{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/dan/act.htm","path":"bib/wb/dan/act.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/dan/act.htm","text":"1:1 Den f\u00f8rste Bog skrev jeg, o Theofilus! om alt det, som Jesus begyndte b\u00e5de at g\u00f8re og l\u00e6re,\n1:2 indtil den Dag, da han blev optagen, efter at han havde givet Apostlene, som han havde udvalgt, Befaling ved den Hellig\u00e5nd;\n1:3 for hvem han ogs\u00e5, efter at han havde lidt, fremstillede sig levende ved mange Beviser, idet han viste sig for dem i fyrretyve Dage og talte om de Ting, der h\u00f8re til Guds Rige.\n1:4 Og medens han var sammen med dem, b\u00f8d han dem, at de ikke m\u00e5tte vige fra Jerusalem, men skulde oppebie Faderens Forj\u00e6ttelse, \"hvorom,\" sagde han, \"I have h\u00f8rt af mig.\n1:5 Thi Johannes d\u00f8bte med Vand; men I skulle d\u00f8bes med den Hellig\u00e5nd om ikke mange Dage.\"\n1:6 Som de nu vare forsamlede, spurgte de ham og sagde: \"Herre! opretter du p\u00e5 denne Tid Riget igen for Israel?\"\n1:7 Men han sagde til dem: \"Det tilkommer ikke eder at kende Tider eller Timer, hvilke Faderen har fastsat i sin egen Magt.\n1:8 Men I skulle f\u00e5 Kraft, n\u00e5r den Hellig\u00e5nd kommer over eder; og I skulle v\u00e6re mine Vidner b\u00e5de i Jerusalem og i hele Jud\u00e6a og Samaria og indtil Jordens Ende.\"\n1:9 Og da han havde sagt dette, blev han optagen, medens de s\u00e5 derp\u00e5, og en Sky tog ham bort fra deres \u00d8jne.\n1:10 Og som de stirrede op imod Himmelen, medens han for bort, se, da stode to M\u00e6nd hos dem i hvide Kl\u00e6der,\n1:11 og de sagde: \"I galil\u00e6iske M\u00e6nd, hvorfor st\u00e5 I og se op imod Himmelen? Denne Jesus, som er optagen fra eder til Himmelen, skal komme igen p\u00e5 samme M\u00e5de, som I have set ham fare til Himmelen.\"\n1:12 Da vendte de tilbage til Jerusalem fra det Bjerg, som kaldes Oliebjerget og er n\u00e6r ved Jerusalem, en Sabbatsvej derfra.\n1:13 Og da de kom derind, gik de op p\u00e5 den Sal, hvor de plejede at opholde sig, Peter og Johannes og Jakob og Andreas, Filip og Thomas, Bartholom\u00e6us og Matth\u00e6us, Jakob, Alf\u00e6us's S\u00f8n og Simon Zelotes, og Judas, Jakobs S\u00f8n.\n1:14 Alle disse vare endr\u00e6gtigt vedholdende i B\u00f8nnen tillige med nogle Kvinder og Maria, Jesu Moder, og med hans Br\u00f8dre.\n1:15 Og i disse Dage stod Peter op midt iblandt Br\u00f8drene og sagde: (og der var en Skare samlet p\u00e5 omtrent hundrede og tyve Personer):\n1:16 \"I M\u00e6nd, Br\u00f8dre! det Skriftens Ord burde opfyldes, som den Hellig\u00e5nd forud havde talt ved Davids Mund om Judas, der blev Vejleder for dem, som grebe Jesus;\n1:17 thi han var regnet iblandt os og havde f\u00e5et denne Tjenestes Lod.\n1:18 Han erhvervede sig nu en Ager for sin Uretf\u00e6rdigheds L\u00f8n, og han styrtede ned og brast itu, og alle hans Indvolde v\u00e6ltede ud,\n1:19 hvilket ogs\u00e5 er blevet vitterligt for alle dem, som bo i Jerusalem, s\u00e5 at den Ager kaldes p\u00e5 deres eget M\u00e5l Hakeldama, det er Blodager.\n1:20 Thi der er skrevet i Salmernes Bog: \"Hans Bolig blive \u00f8de, og der v\u00e6re ingen, som bor i den,\" og: \"Lad en anden f\u00e5 hans Tilsynsgerning.\"\n1:21 Derfor b\u00f8r en af de M\u00e6nd, som vare sammen med os i hele den Tid, da den Herre Jesus gik ind og gik ud hos os,\n1:22 lige fra Johannes's D\u00e5b indtil den Dag, da han blev optagen fra os, blive Vidne sammen med os om hans Opstandelse.\"\n1:23 Og de fremstillede to, Josef, som kaldtes Barsabbas med Tilnavn Justus, og Matthias.\n1:24 Og de bade og sagde: \"Du Herre! som kender alles Hjerter, vis os den ene, som du har udvalgt af disse to\n1:25 til at f\u00e5 denne Tjenestes og Apostelgernings Plads, som Judas forlod for at g\u00e5 hen til sit eget Sted.\"\n1:26 Og de kastede Lod imellem dem, og Loddet faldt p\u00e5 Matthias. og han blev regnet sammen med de elleve Apostle.\n2:1 Og da Pinsefestens Dag kom, vare de alle endr\u00e6gtigt forsamlede.\n2:2 Og der kom pludseligt fra Himmelen en Lyd som af et fremfarende v\u00e6ldigt Vejr og fyldte hele Huset, hvor de sade.\n2:3 Og der viste sig for dem Tunger som af Ild, der fordelte sig og satte sig p\u00e5 hver enkelt af dem.\n2:4 Og de bleve alle fyldte med den Hellig\u00e5nd, og de begyndte at tale i andre Tungem\u00e5l, efter hvad \u00c5nden gav dem at udsige.\n2:5 Men der var J\u00f8der, bosiddende i Jerusalem, gudfrygtige M\u00e6nd af alle Folkeslag under Himmelen.\n2:6 Da denne Lyd kom, str\u00f8mmede M\u00e6ngden sammen og blev forvirret; thi hver enkelt h\u00f8rte dem tale p\u00e5 hans eget M\u00e5l.\n2:7 Og de forbavsedes alle og undrede sig og sagde: \"Se, ere ikke alle disse, som tale, Galil\u00e6ere?\n2:8 Hvor kunne vi da h\u00f8re dem tale, hver p\u00e5 vort eget M\u00e5l, hvor vi ere f\u00f8dte,\n2:9 Parthere og Medere og Elamiter, og vi, som h\u00f8re hjemme i Mesopotamien, Jud\u00e6a og Happadokien. Pontus og Asien,\n2:10 i Frygien og Pamfylien, \u00c6gypten og Libyens Egne ved Kyrene, og vi her boende Romere,\n2:11 J\u00f8der og Proselyter, Kretere og Arabere, vi h\u00f8re dem tale om Guds store Gerninger i vore Tungem\u00e5l?\"\n2:12 Og de forbavsedes alle og,vare tvivlr\u00e5dige og sagde den ene til den anden: \"Hvad kan dette v\u00e6re?\"\n2:13 Men andre sagde spottende: \"De ere fulde af s\u00f8d Vin.\"\n2:14 Da stod Peter frem med de elleve og opl\u00f8ftede sin R\u00f8st og talte til dem: \"I j\u00f8diske M\u00e6nd og alle I, som bo i Jerusalem! dette v\u00e6re eder vitterligt, og l\u00e5ner \u00d8re til mine Ord!\n2:15 Thi disse ere ikke drukne, som I mene; det er jo den tredje Time p\u00e5 Dagen;\n2:16 men dette er, hvad der et sagt ved Profeten Joel:\n2:17 \"Og det skal ske i de sidste Dage, siger Gud, da vil jeg udgyde af min \u00c5nd over alt K\u00f8d; og eders S\u00f8nner og eders D\u00f8tre skulle profetere, og de unge iblandt eder skulle se Syner, og de gamle iblandt eder skulle have Dr\u00f8mme.\n2:18 Ja, endog over mine Tr\u00e6lle og over mine Tr\u00e6lkvinder vil jeg i de Dage udgyde af min \u00c5nd, og de skulle profetere.\n2:19 Og jeg vil lade ske Undere p\u00e5 Himmelen oventil og Tegn p\u00e5 Jorden nedentil, Blod og Ild og rygende Damp.\n2:20 Solen skal forvandles til M\u00f8rke og M\u00e5nen til Blod, f\u00f8rend Herrens store og herlige Dag kommer.\n2:21 Og det skal ske, enhver, som p\u00e5kalder Herrens Navn, skal frelses.\"\n2:22 I israelitiske M\u00e6nd! h\u00f8rer disse Ord: Jesus af Nazareth, en Mand, som fra Gud var godtgjort for eder ved kraftige Gerninger og Undere og Tegn, hvilke Gud gjorde ved ham midt iblandt eder, som I jo selv vide,\n2:23 ham, som efter Guds bestemte R\u00e5dslutning og Forudviden var bleven forr\u00e5dt, ham have I ved lovl\u00f8ses H\u00e5nd korsf\u00e6stet og ihjelsl\u00e5et.\n2:24 Men Gud oprejste ham, idet han gjorde Ende p\u00e5 D\u00f8dens Veer, eftersom det ikke var muligt, at han kunde fastholdes af den.\n2:25 Thi David siger med Henblik p\u00e5 ham: \"Jeg havde altid Herren for mine \u00d8jne; thi han er ved min h\u00f8jre H\u00e5nd, for at jeg ikke skal rokkes,\n2:26 Derfor gl\u00e6dede mit Hjerte sig, og min Tunge jublede, ja, ogs\u00e5 mit K\u00f8d skal bo i H\u00e5b;\n2:27 thi du skal ikke lade min Sj\u00e6l tilbage i D\u00f8dsriget, ikke heller tilstede din hellige at se Forr\u00e5dnelse,\n2:28 Du har kundgjort mig Livets Veje; du skal fylde mig med Gl\u00e6de for dit \u00c5syn.\"\n2:29 I M\u00e6nd Br\u00f8dre! Jeg kan sige med Frimodighed til eder om Patriarken David, at han er b\u00e5de d\u00f8d og begraven, og hans Grav er hos os indtil denne Dag.\n2:30 Da han nu var en Profet og vidste, at Gud med Ed havde tilsvoret ham, at af hans L\u00e6nds Frugt skulde en sidde p\u00e5 hans Trone,\n2:31 talte han, forudseende, om Kristi Opstandelse, at hverken blev han ladt tilbage i D\u00f8dsriget, ej heller s\u00e5 hans K\u00f8d Forr\u00e5dnelse.\n2:32 Denne Jesus oprejste Gud, hvorom vi alle ere Vidner.\n2:33 Efter at han nu ved Guds h\u00f8jre H\u00e5nd er oph\u00f8jet og af Faderen har f\u00e5et den Hellig\u00e5nds Forj\u00e6ttelse, har han udgydt denne, hvilket I b\u00e5de se og h\u00f8re.\n2:34 Thi David for ikke op til Himmelen; men han siger selv: \"Herren sagde til min Herre: S\u00e6t dig ved min h\u00f8jre H\u00e5nd,\n2:35 indtil jeg f\u00e5r lagt dine Fjender som en Skammel for dine F\u00f8dder.\"\n2:36 Derfor skal hele Israels Hus vide for vist, at denne Jesus, hvem I korsf\u00e6stede, har Gud gjort b\u00e5de til Herre og til Kristus,\"\n2:37 Men da de h\u00f8rte dette, stak det dem i Hjertet, og de sagde til Peter og de \u00f8vrige Apostle: \"I M\u00e6nd, Br\u00f8dre! hvad skulle vi g\u00f8re?\"\n2:38 Men Peter sagde til dem: \"Omvender eder, og hver af eder lade sig d\u00f8be p\u00e5 Jesu Kristi Navn til eders Synders Forladelse; og I skulle f\u00e5 den Hellig\u00e5nds Gave.\n2:39 Thi for eder er Forj\u00e6ttelsen og for eders B\u00f8rn og for alle dem, som ere langt borte, s\u00e5 mange som Herren vor Gud vil tilkalde.\"\n2:40 Ogs\u00e5 med mange andre Ord vidnede han for dem og format dem, idet han sagde: \"Lader eder frelse fra denne vanartede Sl\u00e6gt!\"\n2:41 De, som nu toge imod hans Ord, bleve d\u00f8bte; og der f\u00f8jedes samme Dag omtrent tre Tusinde Sj\u00e6le til.\n2:42 Og de holdt fast ved Apostlenes L\u00e6re og Samfundet, Br\u00f8dets Brydelse og B\u00f8nnerne.\n2:43 Men der kom Frygt over en hver Sj\u00e6l, og der skete mange Undere og Tegn ved Apostlene.\n2:44 Og alle de troende holdt sig sammen og havde alle Ting f\u00e6lles.\n2:45 Og de solgte deres Ejendom og Gods og delte det ud iblandt alle, efter hvad enhver havde Trang til.\n2:46 Og idet de hver Dag vedholdende og endr\u00e6gtigt kom i Helligdommen og br\u00f8d Br\u00f8det hjemme, fik de deres F\u00f8de med Fryd og i Hjertets Enfold,\n2:47 idet de lovede Gud og havde Yndest hos hele Folket. Men Herren f\u00f8jede daglig til dem nogle, som lode sig frelse.\n3:1 Men Peter og Johannes gik op i Helligdommen ved Bedetimen, den niende Time.\n3:2 Og en Mand, som var lam fra Moders Liv af, blev b\u00e5ren frem; ham satte de daglig ved den D\u00f8r til Helligdommen, som kaldtes den sk\u00f8nne, for at han kunde bede dem, som gik ind i Helligdommen, om Almisse.\n3:3 Da han s\u00e5 Peter og Johannes, idet de vilde g\u00e5 ind i Helligdommen, bad han om at f\u00e5 en Almisse.\n3:4 Da s\u00e5 Peter tillige med Johannes fast p\u00e5 ham og sagde: \"Se p\u00e5 os!\"\n3:5 Og han gav Agt p\u00e5 dem, efterdi han ventede at f\u00e5 noget af dem.\n3:6 Men Peter sagde: \"S\u00f8lv og Guld ejer jeg ikke, men hvad jeg har, det giver jeg dig: I Jesu Kristi Nazar\u00e6erens Navn st\u00e5 op og g\u00e5!\"\n3:7 Og han greb ham ved den h\u00f8jre H\u00e5nd og rejste ham op.\n3:8 Men straks bleve hans Ben og Ankler st\u00e6rke, og han sprang op og stod og gik omkring og gik med dem ind i Helligdommen, hvor han gik omkring og sprang og lovede Gud.\n3:9 Og hele Folket s\u00e5 ham g\u00e5 omkring og love Gud.\n3:10 Og de kendte ham som den, der havde siddet ved den sk\u00f8nne Port til Helligdommen for at f\u00e5 Almisse; og de bleve fulde af R\u00e6dsel og Forf\u00e6rdelse over det, som var timedes ham.\n3:11 Medens han nu holdt fast ved Peter og Johannes, l\u00f8b alt Folket r\u00e6dselsslagent sammen om dem i den S\u00f8jlegang, som kaldes Salomons.\n3:12 Men da Peter s\u00e5 det, talte han til Folket: \"I israelitiske M\u00e6nd! Hvorfor undre I eder over dette? eller hvorfor stirre I p\u00e5 os, som om vi af egen Magt eller Gudfrygtighed havde gjort, at han kan g\u00e5?\n3:13 Abrahams og Isaks og Jakobs Gud, vore F\u00e6dres Gud, har herliggjort sin Tjener\" Jesus, hvem I prisgave og forn\u00e6gtede for Pilatus, da han d\u00f8mte, at han skulde l\u00f8slades.\n3:14 Men I forn\u00e6gtede den hellige og retf\u00e6rdige og bade om, at en Morder m\u00e5tte sk\u00e6nkes eder.\n3:15 Men Livets Fyrste sloge I ihjel, hvem Gud oprejste fra de d\u00f8de, hvorom vi ere Vidner.\n3:16 Og i Troen p\u00e5 hans Navn har hans Navn styrket denne, hvem I se og kende, og Troen, som virkedes ved ham, har givet denne hans F\u00f8rlighed i P\u00e5syn af eder alle.\n3:17 Og nu, Br\u00f8dre! jeg ved, at I handlede i Uvidenhed, ligesom ogs\u00e5 eders R\u00e5dsherrer.\n3:18 Men Gud har s\u00e5ledes fuldbyrdet, hvad han forud forkyndte ved alle Profeternes Mund, at hans Salvede skulde lide.\n3:19 Derfor fatter et andet Sind og vender om, for at eders Synder m\u00e5 blive udslettede, for at Vederkv\u00e6gelsens Tider m\u00e5 komme fra Herrens \u00c5syn,\n3:20 og han m\u00e5 sende den for eder bestemte Kristus, Jesus,\n3:21 hvem Himmelen skal modtage indtil alle Tings Genoprettelses Tider, hvorom Gud har talt ved sine hellige Profeters Mund fra de \u00e6ldste Dage.\n3:22 Moses sagde: \"En Profet skal Herren eders Gud oprejse eder af eders Br\u00f8dre ligesom mig; ham skulle I h\u00f8re i alt, hvad han end vil tale til eder.\n3:23 Men det skal ske, hver Sj\u00e6l, som ikke h\u00f8rer den Profet, skal udryddes af Folket.\"\n3:24 Men ogs\u00e5 alle Profeterne, fra Samuel af og derefter, s\u00e5 mange som talte, have ogs\u00e5 forkyndt disse Dage.\n3:25 I ere Profeternes S\u00f8nner og S\u00f8nner af den Pagt, som Gud sluttede med vore F\u00e6dre, da han sagde til Abraham: \"Og i din S\u00e6d skulle alle Jordens Sl\u00e6gter velsignes.\"\n3:26 For eder f\u00f8rst har Gud oprejst sin Tjener og sendt han for at velsigne eder, n\u00e5r enhver af eder vender om fra sin Ondskab.\"\n4:1 Men medens de talte til Folket, kom Pr\u00e6sterne og H\u00f8vedsmanden for Helligdommen og Sadduk\u00e6erne over dem,\n4:2 da de harmedes over, at de l\u00e6rte Folket og i Jesus forkyndte Opstandelsen fra de d\u00f8de.\n4:3 Og de lagde H\u00e5nd p\u00e5 dem og satte dem i Forvaring til den f\u00f8lgende Dag; thi det var allerede Aften.\n4:4 Men mange af dem, som havde h\u00f8rt Ordet, troede, og Tallet p\u00e5 M\u00e6ndene blev omtrent fem Tusinde.\n4:5 Men det skete Dagen derefter, at deres R\u00e5dsherrer og \u00c6ldste og skriftkloge forsamlede sig i Jerusalem,\n4:6 liges\u00e5 Ypperstepr\u00e6sten Annas og Kajfas og Johannes og Alexander og alle, som vare af ypperstepr\u00e6stelig Sl\u00e6gt.\n4:7 Og de stillede dem midt iblandt sig og spurgte: \"Af hvad Magt eller i hvilket Navn have I gjort dette?\"\n4:8 Da sagde Peter, fyldt med den Hellig\u00e5nd, til dem: \"I Folkets R\u00e5dsherrer og \u00c6ldste!\n4:9 N\u00e5r vi i Dag forh\u00f8res ang\u00e5ende denne Velgerning imod en vanf\u00f8r Mand, om hvorved han er bleven helbredt;\n4:10 da skal det v\u00e6re eder alle og hele Israels Folk vitterligt, at ved Jesu Kristi Nazar\u00e6erens Navn, hvem I have korsf\u00e6stet, hvem Gud har oprejst fra de d\u00f8de, ved dette Navn er det, at denne st\u00e5r rask her for eders \u00d8jne,\n4:11 Han er den Sten, som blev agtet for intet af eder, I Bygningsm\u00e6nd, men som er bleven til en Hovedhj\u00f8rnesten.\n4:12 Og der er ikke Frelse i nogen anden; thi der er ikke noget andet Navn under Himmelen, givet iblandt Mennesker, ved hvilket vi skulle blive frelste.\"\n4:13 Men da de s\u00e5 Peters og Johannes Frimodighed og kunde m\u00e6rke, at de vare ul\u00e6rde M\u00e6nd og L\u00e6gfolk, forundrede de sig, og de kendte dem, at de havde v\u00e6ret med Jesus.\n4:14 Og da de s\u00e5 Manden, som var helbredt, st\u00e5 hos dem, havde de intet at sige derimod.\n4:15 Men de b\u00f8de dem at tr\u00e6de ud fra R\u00e5det og r\u00e5df\u00f8rte sig med hverandre og sagde:\n4:16 \"Hvad skulle vi g\u00f8re med disse Mennesker? thi at et vitterligt Tegn er sket ved dem, det er \u00e5benbart for alle dem, som bo i Jerusalem, og vi kunne ikke n\u00e6gte det.\n4:17 Men for at det ikke skal komme videre ud iblandt Folket, da lader os true dem til ikke mere at tale til noget Menneske i dette Navn.\"\n4:18 Og de kaldte dem ind og forb\u00f8de dem aldeles at tale eller l\u00e6re i Jesu Navn.\n4:19 Men Peter og Johannes svarede og sagde til dem: \"D\u00f8mmer selv. om det er ret for Gud at lyde eder mere end Gud.\n4:20 Thi vi kunne ikke lade v\u00e6re at tale om det, som vi have set og h\u00f8rt.\"\n4:21 Men de truede dem end mere og l\u00f8slode dem, da de ikke kunde udfinde, hvorledes de skulde straffe dem, for Folkets Skyld; thi alle priste Gud for det, som var sket.\n4:22 Thi den Mand, p\u00e5 hvem dette Helbredelsestegn var sket, var mere end fyrretyve \u00c5r gammel.\n4:23 Da de nu vare l\u00f8sladte, kom de til deres egne og fortalte dem alt, hvad Ypperstepr\u00e6sterne og de \u00c6ldste havde sagt til dem.\n4:24 Men da de h\u00f8rte dette, opl\u00f8ftede de endr\u00e6gtigt R\u00f8sten til Gud og sagde: \"Herre, du, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alle Ting, som ere i dem,\n4:25 du, som har sagt ved din Tjener Davids Mund: \"Hvorfor fnyste Hedninger, og Folkeslag oplagde forf\u00e6ngelige R\u00e5d?\n4:26 Jordens Konger rejste sig, og Fyrsterne samlede sig til Hobe imod Herren og imod hans Salvede.\"\n4:27 Ja, de have i Sandhed forsamlet sig i denne Stad imod din hellige Tjener Jesus, hvem du har salvet, b\u00e5de Herodes og Pontius Pilatus tillige med Hedningerne og Israels Folkestammer\n4:28 for at g\u00f8re det, som din H\u00e5nd og dit R\u00e5d forud havde bestemt skulde ske.\n4:29 Og nu, Herre! se til deres Trusler, og giv dine Tjenere at tale dit Ord med al Frimodighed,\n4:30 idet du udr\u00e6kker din H\u00e5nd til Helbredelse, og der sker Tegn og Undere ved din hellige Tjeners Jesu Navn.\"\n4:31 Og da de havde bedt, rystedes Stedet, hvor de vare forsamlede; og de bleve alle fyldte med den Hellig\u00e5nd, og de talte Guds Ord med Frimodighed.\n4:32 Men de troendes M\u00e6ngde havde eet Hjerte og een Sj\u00e6l; og end ikke een kaldte noget af det, han ejede, sit eget; men de havde alle Ting f\u00e6lles.\n4:33 Og med stor Kraft aflagde Apostlene Vidnesbyrdet om den Herres Jesu Opstandelse, og der var stor N\u00e5de over dem alle.\n4:34 Thi der var end ikke nogen tr\u00e6ngende iblandt dem; thi alle de, som vare Ejere af Jordstykker eller Huse, solgte dem og bragte Salgssummerne\n4:35 og lagde dem for Apostlenes F\u00f8dder; men der blev uddelt til enhver, efter hvad han havde Trang til.\n4:36 Og Josef, som af Apostlene fik Tilnavnet Barnabas, (det er udlagt: Tr\u00f8stens S\u00f8n), en Levit, f\u00f8dt p\u00e5 Kypern\n4:37 som ejede en Jordlod, solgte den og bragte Pengene og lagde dem for Apostlenes F\u00f8dder.\n5:1 Men en Mand, ved Navn Ananias, tillige med Safira, hans Hustru, solgte en Ejendom\n5:2 og stak med sin Hustrus Vidende noget af V\u00e6rdien til Side og bragte en Del deraf og lagde den for Apostlenes F\u00f8dder.\n5:3 Men Peter sagde: \"Ananias! hvorfor har Satan fyldt dit Hjerte, s\u00e5 du har l\u00f8jet imod den Hellig\u00e5nd og stukket noget til Side af Summen for Jordstykket?\n5:4 Var det ikke dit, s\u00e5 l\u00e6nge du ejede det, og stod ikke det, som det blev solgt for, til din R\u00e5dighed? Hvorfor har du dog sat dig denne Gerning for i dit Hjerte? Du har ikke l\u00f8jet for Mennesker, men for Gud.\"\n5:5 Men da Ananias h\u00f8rte disse Ord, faldt han om og ud\u00e5ndede. Og der kom stor Frygt over alle, som h\u00f8rte det.\n5:6 Men de unge M\u00e6nd stode op og lagde ham til Rette og bare ham ud og begravede ham.\n5:7 Men det skete omtrent tre Timer derefter, da kom hans Hustru ind uden at vide, hvad der var sket.\n5:8 Da sagde Peter til hende: \"Sig mig, om I solgte Jordstykket til den Pris?\" Og hun sagde: \"Ja, til den Pris.\"\n5:9 Men Peter sagde til hende: \"Hvorfor ere I dog blevne enige om at friste Herrens \u00c5nd? Se, deres F\u00f8dder, som have begravet din Mand, ere for D\u00f8ren, og de skulle b\u00e6re dig ud.\"\n5:10 Men hun faldt straks om for hans F\u00f8dder og ud\u00e5ndede. Men da de unge M\u00e6nd kom ind, fandt de hende d\u00f8d, og de bare hende ud og begravede hende hos hendes Mand.\n5:11 Og stor Frygt kom over hele Menigheden og over alle, som h\u00f8rte dette.\n5:12 Men ved Apostlenes H\u00e6nder skete der mange Tegn og Undere iblandt Folket; og de vare alle endr\u00e6gtigt sammen i Salomons S\u00f8jlegang.\n5:13 Men af de andre turde ingen holde sig til dem; dog priste Folket dem h\u00f8jt,\n5:14 og der f\u00f8jedes stedse flere troende til Herren, Skarer b\u00e5de af M\u00e6nd og Kvinder,\n5:15 s\u00e5 at de endogs\u00e5 bare de syge ud p\u00e5 Gaderne og lagde dem p\u00e5 Senge og L\u00f8jb\u00e6nke, for at n\u00e5r Peter kom, endog blot hans Skygge kunde overskygge nogen af dem.\n5:16 Ja, selv fra Byerne i Jerusalems Omegn str\u00f8mmede M\u00e6ngden sammen og bragte syge og s\u00e5danne, som vare plagede af urene \u00c5nder, og de bleve alle helbredte.\n5:17 Men Ypperstepr\u00e6sten stod op samt alle de, som holdt med ham, nemlig Sadduk\u00e6ernes Parti, og de bleve fulde af Nidk\u00e6rhed.\n5:18 Og de lagde H\u00e5nd p\u00e5 Apostlene og satte dem i offentlig Forvaring.\n5:19 Men en Herrens Engel \u00e5bnede F\u00e6ngselets D\u00f8re om Natten og f\u00f8rte dem ud og sagde:\n5:20 \"G\u00e5r hen og tr\u00e6der frem og taler i Helligdommen alle disse Livets Ord for Folket!\"\n5:21 Men da de havde h\u00f8rt dette, gik de ved Daggry ind i Helligdommen og l\u00e6rte. Men Ypperstepr\u00e6sten og de, som holdt med ham, kom og sammenkaldte R\u00e5det og alle Israels B\u00f8rns \u00c6ldste og sendte Bud til F\u00e6ngselet, at de skulde f\u00f8res frem.\n5:22 Men da Tjenerne kom derhen, fandt de dem ikke i F\u00e6ngselet; og de kom tilbage og meldte det og sagde:\n5:23 \"F\u00e6ngselet fandt vi tillukket helt forsvarligt, og Vogterne st\u00e5ende ved D\u00f8rene; men da vi lukkede op, fandt vi ingen derinde.\"\n5:24 Men da H\u00f8vedsmanden for Helligdommen og Ypperstepr\u00e6sterne h\u00f8rte disse Ord, bleve de tvivlr\u00e5dige om dem,hvad dette skulde blive til.\n5:25 Men der kom en og meldte dem: \"Se, de M\u00e6nd, som I satte i F\u00e6ngselet, st\u00e5 i Helligdommen og l\u00e6re Folket.\"\n5:26 Da gik H\u00f8vedsmanden hen med Tjenerne og hentede dem, dog ikke med Magt; thi de frygtede for Folket, at de skulde blive stenede.\n5:27 Men da de havde hentet dem, stillede de dem for R\u00e5det; og Ypperstepr\u00e6sten spurgte dem og sagde:\n5:28 \"Vi b\u00f8de eder alvorligt, at I ikke m\u00e5tte l\u00e6re i dette Navn, og se, I have fyldt Jerusalem med eders L\u00e6re, og I ville bringe dette Menneskes Blod over os!\"\n5:29 Men Peter og Apostlene svarede og sagde: \"Man b\u00f8r adlyde Gud mere end Mennesker.\n5:30 Vore F\u00e6dres Gud oprejste Jesus, hvem I h\u00e6ngte p\u00e5 et Tr\u00e6 og sloge ihjel.\n5:31 Ham har Gud ved sin h\u00f8jre H\u00e5nd oph\u00f8jet til en Fyrste og Frelser for at give Israel Omvendelse og Syndernes Forladelse.\n5:32 Og vi ere hans Vidner om disse Ting, ligesom ogs\u00e5 den Hellig\u00e5nd, som Gud har givet dem, der adlyde ham.\"\n5:33 Men da de h\u00f8rte dette, skar det dem i Hjertet, og de r\u00e5dsloge om at sl\u00e5 dem ihjel.\n5:34 Men der rejste sig i R\u00e5det en Faris\u00e6er ved Navn Gamaliel, en Lovl\u00e6rer, h\u00f8jt agtet af hele Folket, og han b\u00f8d, at de skulde lade M\u00e6ndene tr\u00e6de lidt udenfor.\n5:35 Og han sagde til dem: \"I israelitiske M\u00e6nd! ser eder vel for, hvad I g\u00f8re med disse Mennesker.\n5:36 Thi for nogen Tid siden fremstod Theudas, som udgav sig selv for at v\u00e6re noget, og et Antal af omtrent fire Hundrede M\u00e6nd sluttede sig til ham; han blev sl\u00e5et ihjel, og alle de, som adl\u00f8de ham, adsplittedes og bleve til intet.\n5:37 Efter ham fremstod Judas Galil\u00e6eren i Skatteindskrivningens Dage og fik en Flok Mennesker til at f\u00f8lge sig. Ogs\u00e5 han omkom, og alle de, som adl\u00f8de ham, bleve adspredte.\n5:38 Og nu siger jeg eder: Holder eder fra disse Mennesker, og lader dem fare; thi dersom dette R\u00e5d eller dette V\u00e6rk er af Mennesker, bliver det til intet;\n5:39 men er det af Gud, kunne I ikke g\u00f8re dem til intet. Lader eder dog ikke findes som de, der endog ville stride mod Gud!\"\n5:40 Og de adl\u00f8de ham; og de kaldte Apostlene frem og lode dem piske og forb\u00f8de dem at tale i Jesu Navn og l\u00f8slode dem.\n5:41 S\u00e5 gik de da glade bort fra R\u00e5dets \u00c5syn, fordi de vare blevne agtede v\u00e6rdige til at van\u00e6res for hans Navns Skyld.\n5:42 Og de holdt ikke op med hver Dag at l\u00e6re i Helligdommen og i Husene og at forkynde Evangeliet om Kristus Jesus.\n6:1 Men da i de Dage Disciplenes Antal for\u00f8gedes, begyndte Hellenisterne at knurre imod Hebr\u00e6erne\", fordi deres Enker bleve tilsidesatte ved den daglige Uddeling.\n6:2 Da sammenkaldte de tolv Disciplenes Skare og sagde: \"Det huer os ikke at forlade Guds Ord for at tjene ved Bordene.\n6:3 Udser derfor, Br\u00f8dre! iblandt eder syv M\u00e6nd, som have godt Vidnesbyrd og ere fulde af \u00c5nd og Visdom; dem ville vi s\u00e5 inds\u00e6tte til denne Gerning.\n6:4 Men vi ville holde trolig ved i B\u00f8nnen og Ordets Tjeneste.\"\n6:5 Og denne Tale behagede hele M\u00e6ngden; og de udvalgte Stefanus. en Mand fuld af Tro og den Hellig\u00e5nd, og Filip og Prokorus og Nikaiior og Timon og Parmenas og Nikolaus, en Proselyt fra Antiokia;\n6:6 dem stillede de frem for Apostlene; og disse bade og lagde H\u00e6nderne p\u00e5 dem.\n6:7 Og Guds Ord havde Fremgang og Disciplenes Tal for\u00f8gedes meget i Jerusalem; og en stor M\u00e6ngde af Pr\u00e6sterne adl\u00f8de Troen.\n6:8 Men Stefanus, fuld af N\u00e5de og Kraft, gjorde Undere og store Tegn iblandt Folket,\n6:9 Da stod der nogle frem af den Synagoge, som kaldes de frigivnes og Kyren\u00e6ernes og Aleksandrinernes, og nogle af dem fra Kilikien og Asien, og de tvistedes med Stefanus.\n6:10 Og de kunde ikke modst\u00e5 den Visdom og den \u00c5nd, som han talte af.\n6:11 Da fik de hemmeligt nogle M\u00e6nd til at sige: \"Vi have h\u00f8rt ham tale bespottelige Ord imod Moses og imod Gud.\"\n6:12 Og de ophidsede Folket og de \u00c6ldste og de skriftkloge, og de overfaldt ham og sl\u00e6bte ham med sig og f\u00f8rte ham for R\u00e5det;\n6:13 og de fremstillede falske Vidner, som sagde: \"Dette Menneske holder ikke op med at tale Ord imod dette hellige Sted og imod Loven.\n6:14 Thi vi have h\u00f8rt ham sige, at denne Jesus af Nazareth skal nedbryde dette Sted og forandre de Skikke, som Moses har overgivet os.\"\n6:15 Og alle de, som sade i R\u00e5det, stirrede p\u00e5 ham, og de s\u00e5 hans Ansigt som en Engels Ansigt.\n7:1 Men Ypperstepr\u00e6sten sagde: \"Forholder dette sig s\u00e5ledes?\"\n7:2 Men han sagde: \"I M\u00e6nd, Br\u00f8dre og F\u00e6dre, h\u00f8rer til! Herlighedens Gud viste sig for vor Fader Abraham, da han var i Mesopotamien, f\u00f8rend han tog Bolig i Karan.\n7:3 Og han sagde til ham: \"G\u00e5 ud af dit Land og fra din Sl\u00e6gt, og kom til det Land, som jeg vil vise dig.\"\n7:4 Da gik han ud fra Kald\u00e6ernes Land og tog Bolig i Karan; og efter hans Faders D\u00f8d lod Gud ham flytte derfra hen i dette Land, hvor I nu bo.\n7:5 Og han gav ham ikke Ejendom deri, end ikke en Fodsbred; dog forj\u00e6ttede han ham at give ham det til Eje og hans S\u00e6d efter ham, endsk\u00f8nt han intet Barn havde.\n7:6 Men Gud talte s\u00e5ledes: \"Hans S\u00e6d skal v\u00e6re Udl\u00e6ndinge i et fremmed Land, og man skal g\u00f8re dem til Tr\u00e6lle og handle ilde med dem i fire Hundrede \u00c5r.\n7:7 Og det Folk, for hvilket de skulle tr\u00e6lle, vil jeg d\u00f8mme, sagde Gud; og derefter skulle de drage ud og tjene mig p\u00e5 dette Sted.\"\n7:8 Og han gav ham Omsk\u00e6relsens Pagt. Og s\u00e5 avlede han Isak og omskar ham den ottende Dag, og Isak avlede Jakob, og Jakob de tolv Patriarker.\n7:9 Og Patriarkerne bare Avind imod Josef og solgte ham til \u00c6gypten; og Gud var med ham,\n7:10 og han udfriede ham af alle hans Tr\u00e6ngsler og gav ham N\u00e5de og Visdom for Farao, Kongen i \u00c6gypten, som satte ham til \u00d8verste over \u00c6gypten og over hele sit Hus.\n7:11 Men der kom Hungersn\u00f8d over hele \u00c6gypten og Kan\u00e5n og en stor Tr\u00e6ngsel, og vore F\u00e6dre fandt ikke F\u00f8de.\n7:12 Men da Jakob h\u00f8rte, at der var Korn i \u00c6gypten, sendte han vore F\u00e6dre ud f\u00f8rste Gang.\n7:13 Og anden Gang blev Josef genkendt af sine Br\u00f8dre, og Josefs Herkomst blev \u00e5benbar for Farao.\n7:14 Men Josef sendte Bud og lod sin Fader Jakob og al sin Sl\u00e6gt kalde til sig, fem og halvfjerdsindstyve Sj\u00e6le.\n7:15 Og Jakob drog ned til \u00c6gypten. Og han og vore F\u00e6dre d\u00f8de,\n7:16 og de bleve flyttede til Sikem og lagte i den Grav, som Abraham havde k\u00f8bt for en Sum Penge af Hemors S\u00f8nner i Sikem.\n7:17 Som nu Tiden n\u00e6rmede sig for den Forj\u00e6ttelse, Gud havde tilsagt Abraham, voksede Folket og formeredes i \u00c6gypten,\n7:18 indtil der fremstod en anden Konge, som ikke kendte Josef.\n7:19 Han viste Tr\u00e6skhed imod vor Sl\u00e6gt og handlede ilde med vore F\u00e6dre, s\u00e5 de m\u00e5tte s\u00e6tte deres sm\u00e5 B\u00f8rn ud, for at de ikke skulde holdes i Live.\n7:20 P\u00e5 den Tid blev Moses f\u00f8dt, og han var dejlig for Gud; han blev opfostret i tre M\u00e5neder i sin Faders Hus.\n7:21 Men da han var sat ud, tog Faraos Datter ham op og opfostrede ham til sin S\u00f8n.\n7:22 Og Moses blev opl\u00e6rt i al \u00c6gypternes Visdom; og han var m\u00e6gtig i sine Ord og Gerninger.\n7:23 Men da han blev fyrretyve \u00c5r gammel, fik han i Sinde at bes\u00f8ge sine Br\u00f8dre, Israels B\u00f8rn.\n7:24 Og da han s\u00e5 en lide Uret, forsvarede han ham og h\u00e6vnede den mishandlede, idet han slog \u00c6gypteren ihjel.\n7:25 Men han mente, at hans Br\u00f8dre forstode, at Gud gav dem Frelse ved hans H\u00e5nd; men de forstode det ikke.\n7:26 Og den n\u00e6ste Dag viste han sig iblandt dem under en Strid og vilde forlige dem til at holde Fred, sigende: \"I M\u00e6nd! I ere Br\u00f8dre, hvorfor g\u00f8re I hinanden Uret?\"\n7:27 Men den, som gjorde sin N\u00e6ste Uret, st\u00f8dte ham fra sig og sagde: \"Hvem har sat dig til Hersker og Dommer over os?\n7:28 Vil du sl\u00e5 mig ihjel, ligesom du i G\u00e5r slog \u00c6gypteren ihjel?\"\n7:29 Da flygtede Moses for denne Tales Skyld og boede som fremmed i Midians Land, hvor han avlede to S\u00f8nner.\n7:30 Og efter fyrretyve \u00c5rs Forl\u00f8b viste en Engel sig for ham i Sinai Bjergs \u00d8rken i en Tornebusk, der stod i lys Lue.\n7:31 Men da Moses s\u00e5 det, undrede han sig over Synet, og da han gik hen for at betragte det, l\u00f8d Herrens R\u00f8st til ham:\n7:32 \"Jeg er dine F\u00e6dres Gud, Abrahams og Isaks og Jakobs Gud.\" Da b\u00e6vede Moses og turde ikke se derhen.\n7:33 Men Herren sagde til ham: \"L\u00f8s Skoene af dine F\u00f8dder; thi det Sted, som du st\u00e5r p\u00e5, er hellig Jord.\n7:34 Jeg har grant set mit Folks Mishandling i \u00c6gypten og h\u00f8rt deres Suk, og jeg er stegen ned for at udfri dem; og nu kom, lad mig sende dig til \u00c6gypten!\"\n7:35 Denne Moses, hvem de forn\u00e6gtede, idet de sagde: \"Hvem har sat dig til Hersker og Dommer,\" ham har Gud sendt til at v\u00e6re b\u00e5de Hersker og Befrier ved den Engels H\u00e5nd,som viste sig for ham i Tornebusken.\n7:36 Ham var det, som f\u00f8rte dem ud,idet han gjorde Undere og Tegn i \u00c6gyptens Land og i det r\u00f8de Hav og i \u00d8rkenen i fyrretyve \u00c5r.\n7:37 Han er den Moses, som sagde til Israels B\u00f8rn: \"En Profet skal Gud oprejse eder af eders Br\u00f8dre ligesom mig.\"\n7:38 Han er den, som i Menigheden i \u00d8rkenen f\u00e6rdedes med Engelen, der talte til ham p\u00e5 Sinai Bjerg, og med vore F\u00e6dre; den, som modtog levende Ord at give os;\n7:39 hvem vore F\u00e6dre ikke vilde adlyde, men de st\u00f8dte ham fra sig og vendte sig med deres Hjerter til \u00c6gypten, idet de sagde til Aron:\n7:40 \"G\u00f8r os Guder, som kunne g\u00e5 foran os; thi vi vide ikke, hvad der er sket med denne Moses, som f\u00f8rte os ud af \u00c6gyptens Land.\"\n7:41 Og de gjorde en Kalv i de Dage og bragte Offer til Gudebilledet og frydede sig ved deres H\u00e6nders Gerninger.\n7:42 Men Gud vendte sig fra dem og gav dem hen til at tjene Himmelens H\u00e6r, som der er skrevet i Profeternes Bog: \"Have I vel, Israels Hus! bragt mig Slagtofre og andre Ofre i fyrretyve \u00c5r i \u00d8rkenen?\n7:43 Og I bare Moloks Telt og Guden Remfans Stjerne, de Billeder, som I havde gjort for at tilbede dem; og jeg vil flytte eder bort hinsides Babylon.\"\n7:44 Vore F\u00e6dre i \u00d8rkenen havde Vidnesbyrdets Tabernakel, s\u00e5ledes som han, der talte til Moses, havde befalet at g\u00f8re det efter det Forbillede, som han havde set.\n7:45 Dette toge ogs\u00e5 vore F\u00e6dre i Arv og bragte det under Josva ind i Landet, som Hedningerne besade, hvilke Gud fordrev fra vore F\u00e6dres \u00c5syn indtil Davids Dage,\n7:46 som vandt N\u00e5de for Gud og bad om at m\u00e5tte finde en Bolig for Jakobs Gud.\n7:47 Men Salomon byggede ham et Hus.\n7:48 Dog, den H\u00f8jeste bor ikke i Huse gjorte med H\u00e6nder, som Profeten siger:\n7:49 \"Himmelen er min Trone, og Jorden mine F\u00f8dders Skammel, hvad Hus ville I bygge mig? siger Herren, eller hvilket er min Hviles Sted?\n7:50 Har ikke min H\u00e5nd gjort alt dette?\"\n7:51 I h\u00e5rde Halse og uomsk\u00e5rne p\u00e5 Hjerter og \u00d8ren! I st\u00e5 altid den Hellig\u00e5nd imod; som eders F\u00e6dre, s\u00e5ledes ogs\u00e5 I.\n7:52 Hvem af Profeterne er der, som eders F\u00e6dre ikke have forfulgt? og de ihjelsloge dem, som forud forkyndte om den retf\u00e6rdiges Komme, hvis Forr\u00e6dere og Mordere I nu ere blevne,\n7:53 I, som modtoge Loven under Engles Bes\u00f8rgelse og have ikke holdt den!\"\n7:54 Men da de h\u00f8rte dette, skar det dem i deres Hjerter, og de bede T\u00e6nderne sammen imod ham.\n7:55 Men som han var fuld af den Hellig\u00e5nd, stirrede han op imod Himmelen og s\u00e5 Guds Herlighed og Jesus st\u00e5ende ved Guds h\u00f8jre H\u00e5nd.\n7:56 Og han sagde: \"Se, jeg ser Himlene \u00e5bnede og Menneskes\u00f8nnen st\u00e5ende ved Guds h\u00f8jre H\u00e5nd.\"\n7:57 Men de r\u00e5bte med h\u00f8j R\u00f8st og holdt for deres \u00d8ren og stormede endr\u00e6gtigt ind p\u00e5 ham.\n7:58 Og de st\u00f8dte ham ud uden for Staden og stenede ham. Og Vidnerne lagde deres Kl\u00e6der af ved en ung Mands F\u00f8dder, som hed Saulus.\n7:59 Og de stenede Stefanus, som bad og sagde: \"Herre Jesus, tag imod min \u00c5nd!\"\n7:60 Men han faldt p\u00e5 Kn\u00e6 og r\u00e5bte med h\u00f8j R\u00f8st: \"Herre, tilregn dem ikke denne Synd!\" Og som han sagde dette, sov han hen. (Kap.8) 1 Men Saulus fandt Behag i hans Mord.\n8:1 Og p\u00e5 den Dag udbr\u00f8d der en stor Forf\u00f8lgelse imod Menigheden i Jerusalem, og de adspredtes alle over Jud\u00e6as og Samarias Egne, undtagen Apostlene.\n8:2 Men gudfrygtige M\u00e6nd begravede Stefanus og holdt en stor Veklage over ham.\n8:3 Men Saulus plagede Menigheden og gik ind i Husene og trak b\u00e5de M\u00e6nd og Kvinder frem og lod dem s\u00e6tte i F\u00e6ngsel.\n8:4 Imidlertid gik de, som bleve adspredte, omkring og forkyndte Evangeliets Ord.\n8:5 Da kom Filip til Byen Samaria og pr\u00e6dikede Kristus for dem.\n8:6 Og Skarerne gave endr\u00e6gtigt Agt p\u00e5 det, som blev sagt af Filip, idet de h\u00f8rte og s\u00e5 de Tegn, som han gjorde.\n8:7 Thi der var mange, som havde urene \u00c5nder, og af hvem disse fore ud, r\u00e5bende med h\u00f8j R\u00f8st; og mange v\u00e6rkbrudne og lamme bleve helbredte.\n8:8 Og der blev en stor Gl\u00e6de i denne By.\n8:9 Men en Mand, ved Navn Simon, var i Forvejen i Byen og drev Trolddom og satte Samarias Folk i Forbavselse, idet han udgav sig selv for at v\u00e6re noget stort.\n8:10 P\u00e5 ham gave alle Agt, sm\u00e5 og store, og sagde: \"Det er ham, som man kalder Guds store Kraft.\"\n8:11 Men de gave Agt p\u00e5 ham, fordi han i lang Tid havde sat dem i Forbavselse ved sine Trolddomskunster.\n8:12 Men da de troede Filip, som forkyndte Evangeliet om Guds Rige og Jesu Kristi Navn, lode de sig d\u00f8be, b\u00e5de M\u00e6nd og Kvinder.\n8:13 Men Simon troede ogs\u00e5 selv, og efter at v\u00e6re d\u00f8bt holdt han sig n\u00e6r til Filip; og da han s\u00e5 Tegn og store, kraftige Gerninger ske, forbavsedes han h\u00f8jligt.\n8:14 Men da Apostlene i Jerusalem h\u00f8rte, at Samaria havde taget imod Guds Ord, sendte de Peter og Johannes til dem,\n8:15 og da disse vare komne derned, bade de for dem om, at de m\u00e5tte f\u00e5 den Hellig\u00e5nd;\n8:16 thi den var endnu ikke falden p\u00e5 nogen af dem, men de vare blot d\u00f8bte til den Herres Jesu Navn.\n8:17 Da lagde de H\u00e6nderne p\u00e5 dem, og de fik den Hellig\u00e5nd.\n8:18 Men da Simon s\u00e5, at den Hellig\u00e5nd blev given ved Apostlenes H\u00e5ndsp\u00e5l\u00e6ggelse, bragte han dem Penge og sagde:\n8:19 \"Giver ogs\u00e5 mig denne Magt, at, hvem jeg l\u00e6gger H\u00e6nderne p\u00e5, han m\u00e5 f\u00e5 den Hellig\u00e5nd.\"\n8:20 Men Peter sagde til ham: \"Gid dit S\u00f8lv m\u00e5 g\u00e5 til Grunde tillige med dig, fordi du mente at kunne erhverve Guds Gave for Penge.\n8:21 Du har ikke Del eller Lod i dette Ord; thi dit Hjerte er ikke ret for Gud.\n8:22 Omvend dig derfor fra denne din Ondskab og bed Herren, om dog dit Hjertes P\u00e5fund m\u00e5tte forlades dig.\n8:23 Thi jeg ser, at du er stedt i Bitterheds Galde og Uretf\u00e6rdigheds L\u00e6nke.\"\n8:24 Men Simon svarede og sagde: \"Beder I for mig til Herren, for at intet af det, som I have sagt, skal komme over mig.\"\n8:25 Men da de havde vidnet og talt Herrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem, og de forkyndte Evangeliet i mange af Samaritanernes Landsbyer.\n8:26 Men en Herrens Engel talte til Filip og sagde: \"St\u00e5 op og g\u00e5 mod Syd p\u00e5 den Vej, som g\u00e5r ned fra Jerusalem til Gaza; den er \u00f8de.\"\n8:27 Og han stod op og gik. Og se, der var en \u00c6thioper, en Hofmand, en m\u00e6gtig Mand hos Kandake, \u00c6thiopernes Dronning, som var sat over alle hendes Skatte; han var kommen til Jerusalem for at tilbede.\n8:28 Og han var p\u00e5 Hjemvejen og sad p\u00e5 sin Vogn og l\u00e6ste Profeten Esajas.\n8:29 Men \u00c5nden sagde til Filip:\"G\u00e5 hen og hold dig til denne Vogn!\"\n8:30 Og Filip l\u00f8b derhen og h\u00f8rte ham l\u00e6se Profeten Esajas; og han sagde: \"Forst\u00e5r du ogs\u00e5 det, som du l\u00e6ser?\"\n8:31 Men han sagde: \"Hvorledes skulde jeg kunne det, uden nogen vejleder mig?\" Og han bad Filip stige op og s\u00e6tte sig hos ham.\n8:32 Men det Stykke af Skriften, som han l\u00e6ste, var dette: \"Som et F\u00e5r blev han f\u00f8rt til Slagtning, og som et Lam er stumt imod den, der klipper det, s\u00e5ledes oplader han ej sin Mund.\n8:33 I Fornedrelsen blev hans Dom taget bort; hvem kan fort\u00e6lle om hans Sl\u00e6gt, efterdi hans Liv borttages fra Jorden?\"\n8:34 Men Hofmanden talte til Filip og sagde: \"Jeg beder dig, om hvem siger Profeten dette? om sig selv eller om en anden?\"\n8:35 Da oplod Filip sin Mund, og idet han begyndte fra dette Skriftsted, forkyndte han ham Evangeliet om Jesus.\n8:36 Men som de droge frem ad Vejen, kom de til noget Vand; og Hofmanden siger: \"Se, her er Vand, hvad hindrer mig fra at blive d\u00f8bt?\"\n8:37 (Men Filip sagde: \"Dersom du tror, af hele dit Hjerte, kan det ske.\" Men han svarede og sagde: \"Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds S\u00f8n.\")\n8:38 Og han b\u00f8d, at Vognen skulde holde, og de stege begge ned i Vandet, b\u00e5de Filip og Hofmanden; og han d\u00f8bte ham\n8:39 Men da de stege op af Vandet, bortrykkede Herrens \u00c5nd Filip, og Hofmanden s\u00e5 ham ikke mere; thi han drog sin Vej med Gl\u00e6de.\n8:40 Men Filip blev funden i Asdod, og han drog omkring og forkyndte Evangeliet i alle Byerne, indtil han kom fil K\u00e6sarea.\n9:1 Men Saulus, som endnu fn\u00f8s med Trusel og Mord imod Herrens Disciple, gik til Ypperstepr\u00e6sten\n9:2 og bad ham om Breve til Damaskus til Synagogerne, for at han, om han fandt nogle, M\u00e6nd eller Kvinder, som holdt sig til Vejen, kunde f\u00f8re dem bundne til Jerusalem.\n9:3 Men da han var undervejs og n\u00e6rmede sig til Damaskus, omstr\u00e5lede et Lys fra Himmelen ham pludseligt.\n9:4 Og han faldt til Jorden og h\u00f8rte en R\u00f8st, som sagde til ham: \"Saul! Saul! hvorfor forf\u00f8lger du mig?\"\n9:5 Og han sagde: \"Hvem er du, Herre?\" Men han svarede: \"Jeg er Jesus, som du forf\u00f8lger.\n9:6 Men st\u00e5 op og g\u00e5 ind i Byen, og det skal siges dig, hvad du b\u00f8r g\u00f8re.\"\n9:7 Men de M\u00e6nd, som rejste med ham, stode m\u00e5ll\u00f8se, da de vel h\u00f8rte R\u00f8sten, men ikke s\u00e5 nogen.\n9:8 Og Saulus rejste sig op fra Jorden; men da han oplod sine \u00d8jne, s\u00e5 han intet. Men de ledte ham ved H\u00e5nden og f\u00f8rte ham ind i Damaskus.\n9:9 Og han kunde i tre Dage ikke se, og han hverken spiste eller drak.\n9:10 Men der var en Discipel i Damaskus, ved Navn Ananias, og Herren sagde til ham i et Syn: \"Ananias!\" Og han sagde: \"Se, her er jeg, Herre!\"\n9:11 Og Herren sagde til ham: \"St\u00e5 op, g\u00e5 hen i den Gade, som kaldes den lige, og sp\u00f8rg i Judas's Hus efter en ved Navn Saulus fra Tarsus; thi se, han beder.\n9:12 Og han har i et Syn set en Mand, ved Navn Ananias, komme ind og l\u00e6gge H\u00e6nderne p\u00e5 ham, for at han skulde blive seende.\"\n9:13 Men Ananias svarede: \"Herre! jeg har h\u00f8rt af mange om denne Mand, hvor meget ondt han har gjort dine hellige i Jerusalem.\n9:14 Og her har han Fuldmagt fra Ypperstepr\u00e6sterne til at binde alle dem, som p\u00e5kalde dit Navn.\"\n9:15 Men Herren sagde til ham: \"G\u00e5; thi denne er mig et udvalgt Redskab til at b\u00e6re mit Navn frem b\u00e5de for Hedninger og Konger og Israels B\u00f8rn;\n9:16 thi jeg vil, vise ham hvor meget han b\u00f8r lide for mit Navns Skyld.\"\n9:17 Men Ananias gik hen og kom ind i Huset og lagde H\u00e6nderne p\u00e5 ham og sagde: \"Saul, Broder! Herren har sendt mig, den Jesus, der viste sig for dig p\u00e5 Vejen, ad hvilken du kom, for at du skal blive seende igen og fyldes med den Hellig\u00e5nd.\"\n9:18 Og straks faldt der ligesom Sk\u00e6l fra hans \u00d8jne, og han blev seende, og han stod op og blev d\u00f8bt.\n9:19 Og han fik Mad og kom til Kr\u00e6fter. Men han blev nogle Dage hos Disciplene i Damaskus.\n9:20 Og straks pr\u00e6dikede han i Synagogerne om Jesus, at han er Guds S\u00f8n.\n9:21 Men alle, som h\u00f8rte det, forbavsedes og sagde: \"Er det ikke ham, som i Jerusalem forfulgte dem, der p\u00e5kaldte dette Navn, og var kommen hertil for at f\u00f8re dem bundne til Ypperstepr\u00e6sterne?\"\n9:22 Men Saulus voksede i Kraft og gendrev J\u00f8derne, som boede i Damaskus, idet han beviste, at denne er Kristus.\n9:23 Men da nogle Dage vare forl\u00f8bne, holdt J\u00f8derne R\u00e5d om at sl\u00e5 ham ihjel.\n9:24 Men Saulus fik deres Efterstr\u00e6belser at vide. Og de bevogtede endog Portene b\u00e5de Dag og Nat, for at de kunde sl\u00e5 ham ihjel.\n9:25 Men hans Disciple toge ham ved Nattetid og bragte ham ud igennem Muren, idet de firede ham ned i en Kurv.\n9:26 Men da han kom til Jerusalem, fors\u00f8gte han at holde sig til Disciplene; men de frygtede alle for ham, da de ikke troede, at han var en Discipel.\n9:27 Men Barnabas tog sig af ham og f\u00f8rte ham til Apostlene; og han fortalte dem, hvorledes han havde set Herren p\u00e5 Vejen, og at han havde talt til ham, og hvorledes han i Damaskus havde vidnet frimodigt i Jesu Navn.\n9:28 Og han gik ind og gik ud med dem i Jerusalem\n9:29 og vidnede frimodigt i Herrens Navn. Og han talte og tvistedes med Hellenisterne; men de toge sig for at sl\u00e5 ham ihjel.\n9:30 Men da Br\u00f8drene fik dette at vide, f\u00f8rte de ham ned til K\u00e6sarea og sendte ham videre til Tarsus.\n9:31 S\u00e5 havde da Menigheden Fred over hele Jud\u00e6a og Galil\u00e6a og Samaria, og den opbyggedes og vandrede i Herrens Frygt, og ved den Hellig\u00e5nds Formaning voksede den.\n9:32 Men det skete, medens Peter drog omkring alle Vegne, at han ogs\u00e5 kom ned til de hellige, som boede i Lydda.\n9:33 Der fandt han en Mand ved Navn \u00c6neas, som havde ligget otte \u00c5r til Sengs og var v\u00e6rkbruden.\n9:34 Og Peter sagde til ham: \"\u00c6neas! Jesus Kristus helbreder dig; st\u00e5 op, og red selv din Seng!\" Og han stod straks op.\n9:35 Og alle Beboere af Lydda og Saron s\u00e5 ham, og de omvendte sig til Herren.\n9:36 Men i Joppe var der en Discipelinde ved Navn Tabitha, hvilket udlagt betyder Hind; hun var rig p\u00e5 gode Gerninger og gav mange Almisser.\n9:37 Men det skete i de Dage, at hun blev syg og d\u00f8de. Da toede de hende og lagde hende i Salen ovenp\u00e5.\n9:38 Men efterdi Lydda var n\u00e6r ved Joppe, udsendte Disciplene, da de h\u00f8rte, at Peter var der, to M\u00e6nd til ham og bade ham: \"Kom uden T\u00f8ven over til os!\"\n9:39 Men Peter stod op og gik med dem. Og da han kom derhen, f\u00f8rte de ham op i Salen ovenp\u00e5, og alle Enkerne stode hos ham, gr\u00e6d og viste ham alle de Kjortler og Kapper, som \"Hinden\" havde forarbejdet, medens hun var hos dem.\n9:40 Men Peter b\u00f8d dem alle at g\u00e5 ud, og han faldt p\u00e5 Kn\u00e6 og bad; og han vendte sig til det d\u00f8de Legeme og sagde: \"Tabitha, st\u00e5 op!\" Men hun oplod sine \u00d8jne, og da hun s\u00e5 Peter, satte hun sig op.\n9:41 Men han gav hende H\u00e5nden og rejste hende op, og han kaldte p\u00e5 de hellige og Enkerne og fremstillede hende levende for dem.\n9:42 Men det blev vitterligt over hele Joppe, og mange troede p\u00e5 Herren.\n9:43 Og det skete, at han blev mange Dage i Joppe hos en vis Simon, en Garver.\n10:1 Men en Mand i K\u00e6sarea ved Navn Konelius, en H\u00f8vedsmand ved den Afdeling, som kaldes den italienske,\n10:2 en from Mand, der frygtede Gud tillige med hele sit Hus og gav Folket mange Almisser og altid bad til Gud,\n10:3 han s\u00e5 klarlig i et Syn omtrent ved den niende Time p\u00e5 Dagen en Guds Engel, som kom ind til ham og sagde til ham: \"Kornelius!\"\n10:4 Men han stirrede p\u00e5 ham og blev forf\u00e6rdet og sagde: \"Hvad er det, Herre?\" Han sagde til ham: \"Dine B\u00f8nner og dine Almisser ere opstegne til Ihukommelse for Gud.\n10:5 Og send nu nogle M\u00e6nd til Joppe, og lad hente en vis Simon med Tilnavn Peter.\n10:6 Han har Herberge hos en vis Simon, en Garver, hvis Hus er ved Havet.\"\n10:7 Men da Engelen, som talte til ham, var g\u00e5et bort, kaldte han to af sine Husfolk og en gudfrygtig Stridsmand af dem, som stadig vare om ham.\n10:8 Og han fortalte dem det alt sammen og sendte dem til Joppe.\n10:9 Men den n\u00e6ste Dag, da disse vare undervejs og n\u00e6rmede sig til Byen, steg Peter op p\u00e5 Taget for at bede ved den sjette Time.\n10:10 Og han blev meget hungrig og vilde have noget at spise; men medens de lavede det til, kom der en Henrykkelse over ham,\n10:11 og han s\u00e5 Himmelen \u00e5bnet og noget, der dalede ned, ligesom en stor Dug, der ved de fire Hj\u00f8rner s\u00e6nkedes ned p\u00e5 Jorden;\n10:12 og i denne var der alle Jordens firf\u00f8ddede Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle.\n10:13 Og en R\u00f8st l\u00f8d til ham: \"St\u00e5 op, Peter, slagt og spis!\"\n10:14 Men Peter sagde: \"Ingenlunde, Herre! thi aldrig har jeg spist noget vanhelligt og urent.\"\n10:15 Og atter for anden Gang l\u00f8d der en R\u00f8st til ham: \"Hvad Gud har renset, holde du ikke for vanhelligt!\"\n10:16 Og dette skete tre Gange, og straks blev dugen igen optagen til Himmelen.\n10:17 Men medens Peter var tvivlr\u00e5dig med sig selv om, hvad det Syn, som han havde set, m\u00e5tte betyde, se, da havde de M\u00e6nd, som vare udsendte af Kornelius, opspurgt Simons Hus og stode for Porten.\n10:18 Og de r\u00e5bte og spurgte, om Simmon med Tilnavn Peter havde Herberge der.\n10:19 Men idet Peter grublede over Synet, sagde \u00c5nden til ham: \"Se, der er tre M\u00e6nd, som s\u00f8ge efter dig;\n10:20 men st\u00e5 op, stig ned, og drag med dem uden at tvivle; thi det er mig, som har sendt dem.\"\n10:21 S\u00e5 steg Peter ned til M\u00e6ndene og sagde: \"Se, jeg er den, som I s\u00f8ge efter; hvad er \u00c5rsagen, hvorfor I ere komne?\"\n10:22 Men de sagde: \"H\u00f8vedsmanden Kornelius, en retf\u00e6rdig og gudfrygtig Mand, som har godt Vidnesbyrd af hele J\u00f8dernes Folk, har at en hellig Engel f\u00e5et Befaling fra Gud til at lade dig hente til sit Hus og h\u00f8re, hvad du har at sige.\"\n10:23 Da kaldte han dem ind og gav dem Herberge. Men den n\u00e6ste Dag stod han op og drog bort med dem, og nogle af Br\u00f8drene fra Joppe droge med ham.\n10:24 Og den f\u00f8lgende Dag kom de til K\u00e6sarea. Men Kornelius ventede p\u00e5 dem og havde sammnenkaldt sine Fr\u00e6nder og n\u00e6rmeste Venner.\n10:25 Men da det nu skete, at Peter kom ind, gik Kornelius ham i M\u00f8de og faldt ned for hans F\u00f8dder og tilbad ham.\n10:26 Men Peter rejste ham op og sagde: \"St\u00e5 op! ogs\u00e5 jeg er selv et Menneske.\"\n10:27 Og under Samtale med ham gik han ind og fandt mange samlede.\n10:28 Og han sagde til dem: \"I vide, hvor utilb\u00f8rligt det er for en j\u00f8disk Mand at omg\u00e5s med eller komne til nogen, som er af et fremmede Folk; men mig har Gud vist, at jeg ikke skulde kalde noget Menneske vanhelligt eller urent.\n10:29 Derfor kom jeg ogs\u00e5 uden Indvending, da jeg blev hentet; og jeg sp\u00f8rger eder da, af hvad \u00c5rsag I hentede mig?\"\n10:30 Og Kornelius sagde: \"For fire Dage siden fastede jeg indtil denne Time, og ved den niende Time bad jeg i mit Hus; og se, en Mand stod for mig i et str\u00e5lende Kl\u00e6debon,\n10:31 og han sagde: Kornelius! din B\u00f8n er h\u00f8rt, og dine Almisser ere ihukommede for Gud.\n10:32 Send derfor Bud til Joppe og lad Simon med Tilnavn Peter kalde, til dig; han har Herberge i Garveren Simons Hus ved Havet; han skal tale til dig, n\u00e5r han kommer.\n10:33 Derfor sendte jeg straks Bud til dig, og du gjorde vel i at komme. Nu ere vi derfor alle til Stede for Guds \u00c5syn for at h\u00f8re alt, hvad der er dig befalet af Herren.\"\n10:34 Men Peter oplod Munden og sagde: \"Jeg forst\u00e5r i Sandhed, at Gud ikke anser Personer;\n10:35 men i hvert Folk er den, som frygter ham og g\u00f8r Retf\u00e6rdighed, velkommen for ham;\n10:36 det Ord, som han sendte til Israels B\u00f8rn, da han forkyndte Fred ved Jesus Kristus: han er alles Herre.\n10:37 I kende det, som er udg\u00e5et over hele Jud\u00e6a, idet det begyndte fra Galil\u00e6a, efter den D\u00e5b, som Johannes pr\u00e6dikede,\n10:38 det om Jesus fra Nazareth, hvorledes Gud salvede ham med den Hellig\u00e5nd og Kraft, han, som drog omkring og gjorde vel og helbredte alle, som vare overv\u00e6ldede af Dj\u00e6velen; thi Gud var med ham;\n10:39 og vi ere Vidner om alt det, som han har gjort b\u00e5de i J\u00f8dernes Land og i Jerusalem, han, som de ogs\u00e5 sloge ihjel, idet de h\u00e6ngte ham p\u00e5 et Tr\u00e6.\n10:40 Ham oprejste Gud p\u00e5 den tredje dag og gav ham at \u00e5benbares,\n10:41 ikke for hele Folket, men for de Vidner, som vare forud udvalgte af Gud, for os, som spiste og drak med ham, efter at han var opstanden fra de d\u00f8de.\n10:42 Og han har p\u00e5budt os at pr\u00e6dike for Folket og at vidne, at han er den af Gud bestemte Dommer over levende og d\u00f8de.\n10:43 Ham give alle Profeterne det Vidnesbyrd, at enhver, som tror p\u00e5 ham, skal f\u00e5 Syndernes Forladelse ved hans Navn.\"\n10:44 Medens Peter endnu talte disse Ord, faldt den Hellig\u00e5nd p\u00e5 alle dem, som h\u00f8rte Ordet.\n10:45 Og de troende af Omsk\u00e6relsen, s\u00e5 mange, som vare komne med Peter, bleve meget forbavsede over, af den Hellig\u00e5nds Gave var bleven udgydt ogs\u00e5 over Hedningerne;\n10:46 thi de h\u00f8rte dem tale i Tunger og oph\u00f8je Gud.\n10:47 Da svarede Peter: \"Mon nogen kan formene disse Vandet; s\u00e5 de ikke skulde d\u00f8bes, de, som dog havde f\u00e5et den Hellig\u00e5nd lige s\u00e5 vel som vi?\"\n10:48 Og han befalede, af de skulde d\u00f8bes i Jesu Kristi Navn. Da bade de ham om at blive der nogle Dage.\n11:1 Men Apostlene og de Br\u00f8dre, som vare rundt om i Jud\u00e6a, h\u00f8rte, at ogs\u00e5 Hedningerne havde modtaget Guds Ord.\n11:2 Og da Peter kom op til Jerusalem, tvistedes de af Omsk\u00e6relsen med ham og sagde:\n11:3 \"Du er g\u00e5et ind til uomsk\u00e5rne M\u00e6nd og har spist med dem.\"\n11:4 Men Peter begyndte og forklarede dem det i Sammenh\u00e6ng og sagde:\n11:5 \"Jeg var i Byen Joppe og bad; og jeg s\u00e5 i en Henrykkelse et Syn, noget, der dalede ned, ligesom en stor Dug, der ved de fire Hj\u00f8rner s\u00e6nkedes ned fra Himmelen, og den kom lige hen til mig.\n11:6 Jeg stirrede p\u00e5 den og betragtede den og s\u00e5 da Jordens firf\u00f8ddede Dyr og vilde Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle.\n11:7 Og jeg h\u00f8rte ogs\u00e5 en R\u00f8st, som sagde til mig: St\u00e5 op, Peter, slagt og spis!\n11:8 Men jeg sagde: Ingenlunde, Herre! thi aldrig kom noget vanhelligt eller urent i min Mund.\n11:9 Men en R\u00f8st svarede anden Gang fra Himmelen: Hvad Gud har renset, holde du ikke for vanhelligt!\n11:10 Og dette skete tre Gange; s\u00e5 blev det igen alt sammen draget op til Himmelen.\n11:11 Og se, i det samme stode tre M\u00e6nd ved det Hus, i hvilket jeg var, som vare udsendte til mig fra K\u00e6sarea.\n11:12 Men \u00c5nden sagde til mig, at jeg skulde g\u00e5 med dem uden at g\u00f8re Forskel. Men ogs\u00e5 disse seks Br\u00f8dre droge med mig, og vi gik ind i Mandens Hus.\n11:13 Og han fortalte os, hvorledes han havde set Engelen st\u00e5 i hans Hus og sige: Send Bud til Joppe og lad Simon med Tilnavn Peter hente!\n11:14 Han skal tale Ord til dig, ved hvilke du og hele dit Hus skal frelses.\n11:15 Men idet jeg begyndte at tale, faldt den Hellig\u00e5nd p\u00e5 dem ligesom ogs\u00e5 p\u00e5 os i Begyndelsen.\n11:16 Og jeg kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han sagde: Johannes d\u00f8bte med Vand, men I skulle d\u00f8bes med den Hellig\u00e5nd.\n11:17 N\u00e5r alts\u00e5 Gud gav dem lige Gave med os, da de troede p\u00e5 den Herre Jesus Kristus,hvem var da jeg, at jeg skulde kunne hindre Gud?\"\n11:18 Men da de h\u00f8rte dette, bleve de rolige, og de priste Gud og sagde: \"S\u00e5 har Gud ogs\u00e5 givet Hedningerne Omvendelsen til Liv.\"\n11:19 De, som nu vare blevne adspredte p\u00e5 Grund af den Tr\u00e6ngsel, som opstod i Anledning af Stefanus, vandrede om lige til F\u00f8nikien og Kypern og Antiokia, og de talte ikke Ordet til nogen uden til J\u00f8der alene.\n11:20 Men iblandt dem var der nogle M\u00e6nd fra Kypern og Kyrene, som kom til Antiokia og talte ogs\u00e5 til Gr\u00e6kerne og forkyndte Evangeliet om den Herre Jesus.\n11:21 Og Herrens H\u00e5nd var med dem, og et stort Antal blev troende og omvendte sig til Herren.\n11:22 Men Rygtet om dem kom Menigheden i Jerusalem for \u00d8re, og de sendte Barnabas ud til Antiokia.\n11:23 Da han nu kom derhen og s\u00e5 Guds N\u00e5de, gl\u00e6dede han sig og formanede alle til med Hjertets Fors\u00e6t at blive ved Herren.\n11:24 Thi han var en god Mand og fuld af den Hellig\u00e5nd og Tro. Og en, stor Skare blev f\u00f8rt til Herren.\n11:25 Men han drog ud til Tarsus for at ops\u00f8ge Saulus; og da han fandt ham, f\u00f8rte han ham til Antiokia.\n11:26 Og det skete, at de endog et helt \u00c5r igennem f\u00e6rdedes sammen i Menigheden og l\u00e6rte en stor Skare, og at Disciplene f\u00f8rst i Antiokia bleve kaldte Kristne.\n11:27 Men i disse Dage kom der Profeter ned fra Jerusalem til Antiokia\n11:28 Og en af dem, ved Navn Agabus, stod op og tilkendegav ved \u00c5nden, at der skulde komme en stor Hungersn\u00f8d over hele Verden, hvilken ogs\u00e5 kom under Klaudius.\n11:29 Men Disciplene besluttede at sende, hver efter sin Evne, noget til Hj\u00e6lp for Br\u00f8drene, som boede i Jud\u00e6a;\n11:30 hvilket de ogs\u00e5 gjorde, og de sendte det til de \u00c6ldste ved Barnabas og Saulus's H\u00e5nd.\n12:1 P\u00e5 den Tid lagde Kong Herodes den for at mishandle dem,\n12:2 og Jakob, Johannes's Broder, lod han henrette med Sv\u00e6rd.\n12:3 Og da han s\u00e5, at det behagede J\u00f8derne, gik han videre og lod ogs\u00e5 Peter gribe. Det var de usyrede Br\u00f8ds Dage.\n12:4 Og da han havde grebet ham, satte han ham i F\u00e6ngsel og overgav ham til at bevogtes af fire Vagtskifter, hvert p\u00e5 fire Stridsm\u00e6nd, da han efter P\u00e5sken vilde f\u00f8re ham frem for Folket.\n12:5 S\u00e5 blev da Peter bevogtet i F\u00e6ngselet; men der blev af Menigheden holdt inderlig B\u00f8n til Gud for ham.\n12:6 Men da Herodes vilde til at f\u00f8re ham frem, sov Peter den Nat imellem to Stridsm\u00e6nd, bunden med to L\u00e6nker, og Vagter foran D\u00f8ren bevogtede F\u00e6ngselet.\n12:7 Og se, en Herrens Engel stod der, og et Lys str\u00e5lede i Fangerummet, og han slog Peter i Siden og v\u00e6kkede ham og sagde: \"St\u00e5 op i Hast!\" og L\u00e6nkerne faldt ham af H\u00e6nderne.\n12:8 Og Engelen sagde til ham: \"Bind op om dig, og bind dine Sandaler p\u00e5!\" Og han gjorde s\u00e5. Og han siger til ham: \"Kast din Kappe om dig, og f\u00f8lg mig!\"\n12:9 Og han gik ud og fulgte ham, og han vidste ikke, at det, som skete ved Engelen, var virkeligt, men mente, at han s\u00e5 et Syn.\n12:10 Men de gik igennem den f\u00f8rste og den anden Vagt og kom til den Jernport, som f\u00f8rte ud til Staden; denne \u00e5bnede sig for dem af sig selv, og de kom ud og gik en Gade frem, og straks skiltes Engelen fra ham.\n12:11 Og da Peter kom til sig selv, sagde han: \"Nu ved jeg i Sandhed, at Herren udsendte sin Engel og udfriede mig af Herodes's H\u00e5nd og al det j\u00f8diske Folks Forventning.\"\n12:12 Og da han havde besindet sig, gik han til Marias Hus, hun, som var Moder til Johannes, med Tilnavn Markus, hvor mange vare forsamlede og bade.\n12:13 Men da han bankede p\u00e5 D\u00f8ren til Portrummet, kom der en Pige ved Navn Rode for at h\u00f8re efter.\n12:14 Og da hun kendte Peters R\u00f8st, lod hun af Gl\u00e6de v\u00e6re at \u00e5bne Porten, men l\u00f8b ind og forkyndte dem, at Peter stod uden for Porten.\n12:15 Da sagde de til hende: \"Du raser.\" Men hun stod fast p\u00e5, at det var s\u00e5ledes. Men de sagde: \"Det er hans Engel.\"\n12:16 Men Peter blev ved at banke p\u00e5, og da de lukkede op, s\u00e5 de ham og bleve forbavsede.\n12:17 Da vinkede han til dem med H\u00e5nden, at de skulde tie, og fortalte dem, hvorledes Herren havde f\u00f8rt ham ud af F\u00e6ngselet, og han sagde: \"Forkynder Jakob og Br\u00f8drene dette!\" Og han gik ud og drog til et andet Sted.\n12:18 Men da det blev Dag, var der ikke liden Uro iblandt Stridsm\u00e6ndene over, hvad der var blevet af Peter.\n12:19 Men da Herodes s\u00f8gte ham og ikke fandt ham, forh\u00f8rte han Vagten og befalede, at de skulde henrettes. Og han drog ned fra Jud\u00e6a til K\u00e6sarea og opholdt sig der.\n12:20 Men han l\u00e5 i Strid med Tyrierne og Sidonierne. Men de kom endr\u00e6gtigt til ham og fik Blastus, Kongens Kammerherre, p\u00e5 deres Side og bade om Fred, fordi deres Land fik N\u00e6ringsmidler tilf\u00f8rte fra Kongens Land.\n12:21 Men p\u00e5 en fastsat Dag if\u00f8rte Herodes sig en Kongedragt og satte sig p\u00e5 Tronen og holdt en Tale til dem,\n12:22 Og Folket r\u00e5bte til ham: \"DeterGudsR\u00f8stog ikke et Menneskes.\"\n12:23 Men straks slog en Herrens Engel ham, fordi han ikke gav Gud \u00c6ren; og han blev fort\u00e6ret af Orme og ud\u00e5ndede.\n12:24 Men Guds Ord havde Fremgang og udbredtes.\n12:25 Og Barnabas og Saulus vendte tilbage fra Jerusalem efter at have fuldf\u00f8rt deres \u00c6rinde, og de havde Johannes, med Tilnavn Markus, med sig.\n13:1 Men i Antiokia, i den derv\u00e6rende Menighed, var der Profeter og L\u00e6rere, nemlig Barnabas og Simeon, med Tilnavn Niger, og Kyren\u00e6eren Lukius og Manaen, en Fosterbroder af Fjerdingsfyrsten Herodes, og Saulus.\n13:2 Medens de nu holdt Gudstjeneste og fastede, sagde den Hellig\u00e5nd: \"Udtager mig Barnabas og Saulus til den Gerning, hvortil jeg har kaldet dem.\"\n13:3 Da fastede de og bade og lagde H\u00e6nderne p\u00e5 dem og lode dem fare.\n13:4 Da de nu s\u00e5ledes vare udsendte af den Hellig\u00e5nd, droge de ned til Seleukia og sejlede derfra til Kypern.\n13:5 Og da de vare komne til Salamis, forkyndte de Guds Ord i J\u00f8dernes Synagoger; men de havde ogs\u00e5 Johannes til Medhj\u00e6lper.\n13:6 Og da de vare dragne igennem hele \u00d8en indtil Pafus, fandt de en Troldkarl, en falsk Profet, en J\u00f8de, hvis Navn var Barjesus.\n13:7 Han var hos Statholderen Sergius Paulus, en forstandig Mand. Denne kaldte Barnabas og Saulus til sig og attr\u00e5ede at h\u00f8re Guds Ord.\n13:8 Men Elimas, Troldkarlen, (thi dette betyder hans Navn), stod dem imod og s\u00f8gte at vende Statholderen bort fra Troen.\n13:9 Men Saulus, som ogs\u00e5 kaldes Paulus, blev fyldt med den Hellig\u00e5nd, s\u00e5 fast p\u00e5 ham og sagde:\n13:10 \"O, du Dj\u00e6velens Barn, fuld af al Svig og al Underfundighed, du Fjende af al Retf\u00e6rdighed! vil du ikke holde op med at forvende Herrens de lige Veje?\n13:11 Og nu se, Herrens H\u00e5nd er over dig, og du skal blive blind og til en Tid ikke se Solen.\" Men straks faldt der Mulm og M\u00f8rke over ham, og han gik omkring og s\u00f8gte efter nogen, som kunde lede ham.\n13:12 Da Statholderen s\u00e5 det, som var sket, troede han, slagen af Forundring over Herrens L\u00e6re.\n13:13 Paulus og de, som vare med ham, sejlede da ud fra Pafus og kom til Perge i Pamfylien. Men Johannes skiltes fra dem og vendte tilbage til Jerusalem.\n13:14 Men de droge videre fra Perge og kom til Antiokia i Pisidien og gik ind i Synagogen p\u00e5 Sabbatsdagen og satte sig.\n13:15 Men efter Forel\u00e6sningen af Loven og Profeterne sendte Synagogeforstanderne Bud hen til dem og lode sige: \"I M\u00e6nd, Br\u00f8dre! have I noget Formaningsord til Folket, da siger frem!\"\n13:16 Men Paulus stod op og slog til Lyd med H\u00e5nden og sagde: \"I israelitiske M\u00e6nd og I, som frygte Gud, h\u00f8rer til!\n13:17 Dette Folks, Israels Gud udvalgte vore F\u00e6dre og oph\u00f8jede Folket i Udl\u00e6ndigheden i \u00c6gyptens Land og f\u00f8rte dem derfra med l\u00f8ftet Arm.\n13:18 Og omtrent fyrretyve \u00c5r t\u00e5lte han deres F\u00e6rd i \u00d8rkenen.\n13:19 Og han udryddede syv Folk i Kan\u00e5ns Land og fordelte disses Land iblandt dem,\n13:20 og derefter i omtrent fire Hundrede og halvtredsindstyve \u00c5r gav han dem Dommere indtil Profeten Samuel.\n13:21 Og derefter bade de om en Konge; og Gud gav dem Saul, Kis's S\u00f8n, en Mand af Benjamins Stamme, i fyrretyve \u00c5r.\n13:22 Og da han havde taget ham bort, oprejste han dem David til Konge, om hvem han ogs\u00e5 vidnede, og sagde: \"Jeg har fundet David, Isajs S\u00f8n, en Mand efter mit Hjerte, som skal g\u00f8re al min Villie.\"\n13:23 Af dennes S\u00e6d bragte Gud efter Forj\u00e6ttelsen Israel en Frelser, Jesus,\n13:24 efter at Johannes forud for hans Fremtr\u00e6den havde pr\u00e6diket Omvendelses-D\u00e5b for hele Israels Folk.\n13:25 Men da Johannes var ved at fuldende sit L\u00f8b, sagde han: \"Hvad anse I mig for at v\u00e6re? Mig er det ikke; men se, der kommer en efter mig, hvis Sko jeg ikke er v\u00e6rdig at l\u00f8se.\"\n13:26 I M\u00e6nd, Br\u00f8dre, S\u00f8nner af Abrahams Sl\u00e6gt, og de iblandt eder, som frygte Gud! Til os er Ordet om denne Frelse sendt.\n13:27 Thi de, som bo i Jerusalem, og deres R\u00e5dsherrer kendte ham ikke; de d\u00f8mte ham og opfyldte derved Profeternes Ord, som forel\u00e6ses hver Sabbat.\n13:28 Og om end de ingen D\u00f8dsskyld fandt hos ham, bade de dog Pilatus, at han m\u00e5tte blive sl\u00e5et ihjel.\n13:29 Men da de havde fuldbragt alle Ting, som ere skrevne om ham, toge de ham ned af Tr\u00e6et og lagde ham i en Grav.\n13:30 Men Gud oprejste ham fra de d\u00f8de,\n13:31 og han blev set i flere Dage af dem, som vare g\u00e5ede med ham op fra Galil\u00e6a til Jerusalem, dem, som nu ere hans Vidner for Folket.\n13:32 Og vi forkynde eder den Forj\u00e6ttelse, som blev given til F\u00e6drene, at Gud har opfyldt denne for os, deres B\u00f8rn, idet han oprejste Jesus;\n13:33 som der ogs\u00e5 er skrevet i den anden Salme: \"Du er min S\u00f8n, jeg har f\u00f8dt dig i Dag.\"\n13:34 Men at han har oprejst ham fra de d\u00f8de, s\u00e5 at han ikke mere skal vende tilbage til Forr\u00e5dnelse, derom har han sagt s\u00e5ledes: \"Jeg vil give eder Davids hellige Forj\u00e6ttelser, de trofaste.\"\n13:35 Thi han siger ogs\u00e5 i en anden Salme: \"Du skal ikke tilstede din hellige at se Forr\u00e5dnelse.\"\n13:36 David sov jo hen, da han i sin Livstid havde tjent Guds R\u00e5dslutning, og han blev henlagt hos sine F\u00e6dre og s\u00e5 Forr\u00e5dnelse;\n13:37 men den, som Gud oprejste, s\u00e5 ikke Forr\u00e5dnelse.\n13:38 S\u00e5 v\u00e6re det eder vitterligt, I M\u00e6nd, Br\u00f8dre! at ved ham forkyndes der eder Syndernes Forladelse;\n13:39 og fra alt, hvorfra I ikke kunde retf\u00e6rdigg\u00f8res ved Mose Lov, retf\u00e6rdigg\u00f8res ved ham enhver, som tror.\n13:40 Ser nu til, at ikke det, som er sagt ved Profeterne, kommer over eder:\n13:41 \"Ser, I Foragtere, og forundrer eder og bliver til intet; thi en Gerning g\u00f8r jeg i eders Dage, en Gerning, som I ikke vilde tro, dersom nogen fortalte eder den.\"\n13:42 Men da de gik ud, bad man dem om, at disse Ord m\u00e5tte blive talte til dem p\u00e5 den f\u00f8lgende Sabbat.\n13:43 Men da Forsamlingen var opl\u00f8st, fulgte mange af J\u00f8derne og af de gudfrygtige Proselyter Paulus og Barnabas, som talte til dem og formanede dem til at blive fast ved Guds N\u00e5de.\n13:44 Men p\u00e5 den f\u00f8lgende Sabbat forsamledes n\u00e6sten hele Byen for at h\u00f8re Guds Ord.\n13:45 Men da J\u00f8derne s\u00e5 Skarerne, bleve de fulde af Nidk\u00e6rhed og modsagde det, som blev talt af Paulus, ja, b\u00e5de sagde imod og spottede.\n13:46 Men Paulus og Barnabas talte frit ud og sagde: \"Det var n\u00f8dvendigt, at Guds Ord f\u00f8rst skulde tales til eder; men efterdi I st\u00f8de det fra eder og ikke agte eder selv v\u00e6rdige til det evige Liv, se, s\u00e5 vende vi os til Hedningerne.\n13:47 Thi s\u00e5ledes har Herren befalet os: \"Jeg har sat dig til Hedningers Lys, for at du skal v\u00e6re til Frelse lige ud til Jordens Ende.\"\n13:48 Men da Hedningerne h\u00f8rte dette, bleve de glade og priste Herrens Ord, og de troede, s\u00e5 mange, som vare bestemte til evigt Liv,\n13:49 og Herrens Ord udbredtes over hele Landet.\n13:50 Men J\u00f8derne ophidsede de fornemme gudfrygtige Kvinder og de f\u00f8rste M\u00e6nd i Byen; og de vakte en Forf\u00f8lgelse imod Paulus og Barnabas og joge dem ud fra deres Gr\u00e6nser.\n13:51 Men de rystede St\u00f8vet af deres F\u00f8dder imod dem og droge til Ikonium.\n13:52 Men Disciplene bleve fyldte med Gl\u00e6de og den Hellig\u00e5nd.\n14:1 Men det skete i Ikonium, at de sammen gik ind i J\u00f8dernes Synagoge og talte s\u00e5ledes, at en stor M\u00e6ngde,b\u00e5de af J\u00f8der og Gr\u00e6kere, troede.\n14:2 Men de J\u00f8der, som vare genstridige, ophidsede Hedningernes Sind og satte ondt i dem imod Br\u00f8drene.\n14:3 De opholdt sig nu en Tid lang der og talte med Frimodighed i Herren, som gav sin N\u00e5des Ord Vidnesbyrd, idet han lod Tegn og Undere ske ved deres H\u00e6nder.\n14:4 Men M\u00e6ngden i Byen blev uenig, og nogle holdt med J\u00f8derne, andre med Apostlene.\n14:5 Men da der blev et Opl\u00f8b, b\u00e5de af Hedningerne og J\u00f8derne med samt deres R\u00e5dsherrer, for at mishandle og stene dem,\n14:6 og de fik dette at vide, flygtede de bort til Byerne i Lykaonien, Lystra og Derbe, og til det omliggende Land,\n14:7 og der forkyndte de Evangeliet.\n14:8 Og i Lystra sad der en Mand, som var kraftesl\u00f8s i F\u00f8dderne, lam fra Moders Liv, og han havde aldrig g\u00e5et.\n14:9 Han h\u00f8rte Paulus tale; og da denne f\u00e6stede \u00d8jet p\u00e5 ham og s\u00e5, at han havde Tro til at frelses, sagde han med h\u00f8j R\u00f8st:\n14:10 \"St\u00e5 ret op p\u00e5 dine F\u00f8dder!\" Og han sprang op og gik omkring.\n14:11 Men da Skarerne s\u00e5, hvad Paulus havde gjort, opl\u00f8ftede de deres R\u00f8st og sagde p\u00e5 Lykaonisk: \"Guderne ere i menneskelig Skikkelse stegne ned til os.\"\n14:12 Og de kaldte Barnabas Zens, men Paulus Hermes, fordi han var den, som f\u00f8rte Ordet.\n14:13 Men Pr\u00e6sten ved Zenstemplet, som var uden for Byen, bragte Tyre og Kranse hen til Portene og vilde ofre tillige med Skarerne.\n14:14 Men da Apostlene, Barnabas og Paulus, h\u00f8rte dette, s\u00f8nderreve de deres Kl\u00e6der og sprang ind i Skaren,\n14:15 r\u00e5bte og sagde: \"I M\u00e6nd! hvorfor g\u00f8re I dette? Vi ere ogs\u00e5 Mennesker, lige K\u00e5r undergivne med eder, og vi forkynde eder Evangeliet om at vende om fra disse tomme Ting til den levende Gud, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alt, hvad der er i dem;\n14:16 han, som i de forbigangne Tider lod alle Hedningerne vandre deres egne Veje,\n14:17 ihvorvel han ikke lod sig selv v\u00e6re uden Vidnesbyrd, idet han gjorde godt og gav eder Regn og frugtbare Tider fra Himmelen og m\u00e6ttede eders Hjerter med F\u00f8de og Gl\u00e6de.\"\n14:18 Og det var med N\u00f8d og n\u00e6ppe, at de ved at sige dette afholdt Skarerne fra at ofre til dem.\n14:19 Men der kom J\u00f8der til fra Antiokia og Ikonium, og de overtalte Skarerne og stenede Paulus og sl\u00e6bte ham uden for Byen i den Tro, at han var d\u00f8d.\n14:20 Men da Disciplene omringede ham, stod han op og gik ind i Byen. Og den n\u00e6ste Dag gik han med Barnabas bort til Derbe.\n14:21 Og da de havde forkyndt Evangeliet i denne By og vundet mange Disciple, vendte de tilbage til Lystra og Ikonium og Antiokia\n14:22 og styrkede Disciplenes Sj\u00e6le og p\u00e5mindede dem om at blive i Troen og om, at vi m\u00e5 igennem mange Tr\u00e6ngsler indg\u00e5 i Guds Rige.\n14:23 Men efter at de i hver Menighed havde udvalgt \u00c6ldste for dem, overgave de dem under B\u00f8n og Faste til Herren, hvem de havde givet deres Tro.\n14:24 Og de droge igennem Pisidien og kom til Pamfylien.\n14:25 Og da de havde talt Ordet i Perge, droge de ned til Attalia.\n14:26 Og derfra sejlede de til Antiokia, hvorfra de vare blevne overgivne til Guds N\u00e5de til den Gerning, som de havde fuldbragt.\n14:27 Men da de kom derhen og havde forsamlet Menigheden, forkyndte de, hvor store Ting Gud havde gjort med dem, og at han havde \u00e5bnet en Troens D\u00f8r for Hedningerne.\n14:28 Men de opholdt sig en ikke liden Tid sammen med Disciplene.\n15:1 Og der kom nogle ned fra Jud\u00e6a, som l\u00e6rte Br\u00f8drene: \"Dersom I ikke lade eder omsk\u00e6re efter Mose Skik, kunne I ikke blive frelste.\"\n15:2 Da nu Paulus og Barnabas kom i en ikke ringe Splid og Strid med dem, s\u00e5 besluttede man, at Paulus og Barnabas og nogle andre af dem skulde drage op til Jerusalem til Apostlene og de \u00c6ldste i Anledning af dette Sp\u00f8rgsm\u00e5l.\n15:3 Disse bleve da sendte af Sted af Menigheden og droge igennem F\u00f8nikien og Samaria og fortalte om Hedningernes Omvendelse, og de gjorde alle Br\u00f8drene stor Gl\u00e6de.\n15:4 Men da de kom til Jerusalem, bleve de modtagne af Menigheden og Apostlene og de \u00c6ldste, og de kundgjorde, hvor store Ting Gud havde gjort med dem.\n15:5 Men nogle af Faris\u00e6ernes Parti, som vare blevne troende, stode op og sagde: \"Man b\u00f8r omsk\u00e6re dem og befale dem at holde Mose Lov.\"\n15:6 Men Apostlene og de \u00c6ldste forsamlede sig for at overl\u00e6gge denne Sag.\n15:7 Men da man havde tvistet meget herom, stod Peter op og sagde til dem: \"I M\u00e6nd, Br\u00f8dre! I vide, at for lang Tid siden gjorde Gud det Valg iblandt eder, at Hedningerne ved min Mund skulde h\u00f8re Evangeliets Ord og tro.\n15:8 Og Gud, som kender Hjerterne, gav dem Vidnesbyrd ved at give dem den Hellig\u00e5nd lige s\u00e5 vel som os.\n15:9 Og han gjorde ingen Forskel imellem os og dem, idet han ved Troen rensede deres Hjerter.\n15:10 Hvorfor friste I da nu Gud, s\u00e5 I l\u00e6gge et \u00c5g p\u00e5 Disciplenes Nakke, som hverken vore F\u00e6dre eller vi have form\u00e5et at b\u00e6re?\n15:11 Men vi tro, at vi bliver frelste ved den Herres Jesu N\u00e5de p\u00e5 samme M\u00e5de som ogs\u00e5 de.\"\n15:12 Men hele M\u00e6ngden tav og de h\u00f8rte Barnabas og Paulus fort\u00e6lle, hvor store Tegn og Undere Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved dem.\n15:13 Men da de havde h\u00f8rt op at tale, tog Jakob til Orde og sagde: \"I M\u00e6nd, Br\u00f8dre, h\u00f8rer mig!\"\n15:14 Simon har fortalt, hvorledes Gud f\u00f8rst drog Omsorg for at tage ud af Hedninger et Folk for sit Navn.\n15:15 Og dermed stemme Profeternes Tale overens, som der er skrevet:\n15:16 \"Derefter vil jeg vende tilbage og atter opbygge Davids faldne Hytte, og det nedrevne af den vil jeg atter opbygge og oprejse den igen,\n15:17 for at de \u00f8vrige af Menneskene skulle s\u00f8ge Herren, og alle Hedningerne, over hvilke mit Navn er n\u00e6vnet, siger Herren, som g\u00f8r dette.\"\n15:18 Gud kender fra Evighed af alle sine Gerninger.\n15:19 Derfor mener jeg, at man ikke skal besv\u00e6re dem af Hedningerne, som omvende sig til Gud,\n15:20 men skrive til dem, at de skulle afholde sig fra Besmittelse med Afguderne og fra Utugt og fra det kvalte og fra Blodet.\n15:21 Thi Moses har fra gammel Tid i hver By Mennesker, som pr\u00e6dike ham, idet han opl\u00e6ses hver Sabbat i Synagogerne.\"\n15:22 Da besluttede Apostelene og de \u00c6ldste tillige med hele Menigheden at udv\u00e6lge nogle M\u00e6nd af deres Midte og sende dem til Antiokia tillige med Paulus og Barnabas, nemlig Judas, kaldet Barsabbas, og Silas, hvilke M\u00e6nd vare ansete iblandt Br\u00f8drene.\n15:23 Og de skreve s\u00e5ledes med dem: \"Apostlene og de \u00c6ldste og Br\u00f8drene hilse Br\u00f8drene af Hedningerne i Antiokia og Syrien og Kilikien.\n15:24 Efterdi vi have h\u00f8rt, at nogle, som ere komne fra os, have forvirret eder med Ord og voldt eders Sj\u00e6le Uro uden at have nogen Befaling fra os,\n15:25 s\u00e5 have vi endr\u00e6gtigt forsamlede, besluttet at udv\u00e6lge nogle M\u00e6nd og sende dem til eder med vore elskelige Barnabas og Paulus,\n15:26 M\u00e6nd, som have vovet deres Liv for vor Herres Jesu Kristi Navn.\n15:27 Vi have derfor sendt Judas og Silas, der ogs\u00e5 mundtligt skulle forkynde det samme.\n15:28 Thi det er den Hellig\u00e5nds Beslutning og vor, ingen videre Byrde at p\u00e5l\u00e6gge eder uden disse n\u00f8dvendige Ting:\n15:29 At I skulle afholde eder fra Afgudsofferk\u00f8d og fra Blod og fra det kvalte og fra Utugt. N\u00e5r I holde eder derfra, vil det g\u00e5 eder godt. Lever vel!\"\n15:30 S\u00e5 lod man dem da fare, og de kom ned til Antiokia og forsamlede M\u00e6ngden og overgave Brevet.\n15:31 Men da de l\u00e6ste det, bleve de glade over Tr\u00f8sten.\n15:32 Og Judas og Silas, som ogs\u00e5 selv vare Profeter, opmuntrede Br\u00f8drene med megen Tale og styrkede dem.\n15:33 Men da de havde opholdt sig der nogen Tid, lode Br\u00f8drene dem fare med Fred til dem, som havde udsendt dem.\n15:34 (Men Silas besluttede at blive der.)\n15:35 Men Paulus og Barnabas opholdt sig i Antiokia, hvor de tillige med mange andre l\u00e6rte og forkyndte Herrens Ord.\n15:36 Men efter nogen Tids Forl\u00f8b sagde Paulus til Barnabas: \"Lader os dog drage tilbage og bes\u00f8ge vore Br\u00f8dre i hver By, hvor vi have forkyndt Herrens Ord, for at se, hvorledes det g\u00e5r dem.\"\n15:37 Men Barnabas vilde ogs\u00e5 tage Johannes, kaldet Markus, med.\n15:38 Men Paulus holdt for, at de ikke skulde tage den med, som havde forladt dem i Pamfylien og ikke havde fulgt med dem til Arbejdet.\n15:39 Der blev da en heftig Strid, s\u00e5 at de skiltes fra hverandre, og Barnabas tog Markus med sig og sejlede til Kypern.\n15:40 Men Paulus udvalgte Silas og drog ud, anbefalet af Br\u00f8drene til Herrens N\u00e5de.\n15:41 Men han rejste omkring i Syrien og Kilikien og styrkede Menighederne.\n16:1 Og han kom til Derbe og Lystra, og se, der var der en Discipel ved Navn Timotheus, S\u00f8n af en troende J\u00f8dinde og en gr\u00e6sk Fader.\n16:2 Han havde godt Vidnesbyrd af Br\u00f8drene i Lystra og Ikonium.\n16:3 Ham vilde Paulus have til at drage med sig, og han tog og omskar ham for J\u00f8dernes Skyld, som vare p\u00e5 disse Steder; thi de vidste alle, at hans Fader var en Gr\u00e6ker.\n16:4 Men alt som de droge igennem Byerne, overgave de dem de Bestemmelser at holde, som vare vedtagne af Apostlene og de \u00c6ldste i Jerusalem,\n16:5 S\u00e5 styrkedes Menighederne i Troen og voksede i Antal hver Dag.\n16:6 Men de droge igennem Frygien og det galatiske Land, da de af den Hellig\u00e5nd vare blevne forhindrede i at tale Ordet i Asien.\n16:7 Da de nu kom hen imod Mysien, fors\u00f8gte de at drage til Bithynien; og Jesu \u00c5nd tilstedte dem det ikke.\n16:8 De droge da Mysien forbi og kom ned til Troas.\n16:9 Og et Syn viste sig om Natten for Paulus: En makedonisk Mand stod der og bad ham og sagde: \"Kom over til Makedonien og hj\u00e6lp os!\"\n16:10 Men da han havde set dette Syn, \u00f8nskede vi straks at drage over til Makedonien; thi vi sluttede, at Gud havde kaldt os derhen til at forkynde Evangeliet for dem.\n16:11 Vi sejlede da ud fra Troas og styrede lige til Samothrake og den n\u00e6ste Dag til Neapolis\n16:12 og derfra til Filippi, hvilken er den f\u00f8rste By i den Del af Makedonien, en Koloni. I denne By opholdt vi os nogle Dage.\n16:13 Og p\u00e5 Sabbatsdagen gik vi uden for Porten ved en Flod, hvor vi mente, at der var et Bedested\", og vi satte os og talte til de Kvinder, som kom sammen.\n16:14 Og en Kvinde ved Navn Lydia, en Purpurkr\u00e6mmerske fra Byen Thyatira, en Kvinde, som frygtede Gud, h\u00f8rte til, og hendes Hjerte oplod Herren til at give Agt p\u00e5 det, som blev talt af Paulus.\n16:15 Men da hun og hendes Hus var blevet d\u00f8bt, bad hun og sagde: \"Dersom I agte mig for at v\u00e6re Herren tro, da kommer ind i mit Hus og bliver der!\" Og hun n\u00f8dte os.\n16:16 Men det skete, da vi gik til Bedestedet, at en Pige m\u00f8dte os, som havde en Sp\u00e5doms\u00e5nd og skaffede sine Herrer megen Vinding ved at sp\u00e5.\n16:17 Hun fulgte efter Paulus og os, r\u00e5bte og sagde: \"Disse Mennesker ere den h\u00f8jeste Guds Tjenere, som forkynde eder Frelsens Vej.\"\n16:18 Og dette gjorde hun i mange Dage. Men Paulus blev fortrydelig derover, og han vendte sig og sagde til \u00c5nden: \"Jeg byder dig i Jesu Kristi Navn at fare ud af hende.\" Og den for ud i den samme Stund.\n16:19 Men da hendes Herrer s\u00e5, at deres H\u00e5b om Vinding var forsvundet, grebe de Paulus og Silas og sl\u00e6bte dem hen p\u00e5 Torvet for \u00d8vrigheden.\n16:20 Og de f\u00f8rte dem til H\u00f8vedsm\u00e6ndene og sagde: \"Disse Mennesker, som ere J\u00f8der, forvirre aldeles vor By.\n16:21 og de forkynde Skikke, som det ikke er tilladt os, der ere Romere, at antage eller \u00f8ve.\"\n16:22 Og M\u00e6ngden rejste sig imod dem, og H\u00f8vedsm\u00e6ndene lode Kl\u00e6derne rive af dem og befalede at piske dem.\n16:23 Og da de havde givet dem mange Slag, kastede de dem i F\u00e6ngsel og befalede Fangevogteren at holde dem sikkert bevogtede.\n16:24 Da han havde f\u00e5et s\u00e5dan Befaling, kastede han dem i det inderste F\u00e6ngsel og sluttede deres F\u00f8dder i Blokken.\n16:25 Men ved Midnat bade Paulus og Silas og sang Lovsange til Gud; og Fangerne lyttede p\u00e5 dem.\n16:26 Men pludseligt kom der et stort Jordsk\u00e6lv, s\u00e5 at F\u00e6ngselets Grundvolde rystede, og straks \u00e5bnedes alle D\u00f8rene, og alles L\u00e6nker l\u00f8stes.\n16:27 Men Fangevogteren for op at S\u00f8vne, og da han s\u00e5 F\u00e6ngselets D\u00f8re \u00e5bne, drog han et Sv\u00e6rd og vilde dr\u00e6be sig selv, da han mente, at Fangerne vare flygtede.\n16:28 Men Paulus r\u00e5bte med h\u00f8j R\u00f8st og sagde: \"G\u00f8r ikke dig selv noget ondt; thi vi ere her alle.\"\n16:29 Men han forlangte Lys og sprang ind og faldt sk\u00e6lvende ned for Paulus og Silas.\n16:30 Og han f\u00f8rte dem udenfor og sagde: \"Herrer! hvad skal jeg g\u00f8re, for at jeg kan blive frelst?\"\n16:31 Men de sagde: \"Tro p\u00e5 den Herre Jesus Kristus, s\u00e5 skal du blive frelst, du og dit Hus.\"\n16:32 Og de talte Herrens Ord til ham og til alle dem, som vare i hans Hus.\n16:33 Og han tog dem til sig i den samme Stund om Natten og aftoede deres S\u00e5r; og han selv og alle hans blev straks d\u00f8bte.\n16:34 Og han f\u00f8rte dem op i sit Hus og satte et Bord for dem og frydede sig over, at han med hele sit Hus var kommen til Troen p\u00e5 Gud.\n16:35 Men da det var blevet Dag, sendte H\u00f8vedsm\u00e6ndene Bysvendene hen og sagde: \"L\u00f8slad de M\u00e6nd!\"\n16:36 Men Fangevogteren meldte Paulus disse Ord: \"H\u00f8vedsm\u00e6ndene have sendt Bud, at I skulle l\u00f8slades; s\u00e5 drager nu ud og g\u00e5r bort med Fred!\"\n16:37 Men Paulus sagde til dem: \"De have ladet os piske offentligt og uden Dom, os, som dog ere romerske M\u00e6nd, og kastet os i F\u00e6ngsel, og nu jage de os hemmeligt bort! Nej, lad dem selv komme og f\u00f8re os ud!\"\n16:38 Men Bysvendene meldte disse Ord til H\u00f8vedsm\u00e6ndene; og de bleve bange, da de h\u00f8rte, at de vare Romere.\n16:39 Og de kom og gave dem gode Ord, og de f\u00f8rte dem ud og bade dem at drage bort fra Byen.\n16:40 Og de gik ud af F\u00e6ngselet og gik ind til Lydia; og da de havde set Br\u00f8drene. formanede de dem og droge bort.\n17:1 Men de rejste igennem Amfipolis og Apollonia og kom til Thessalonika, hvor J\u00f8derne havde en Synagoge.\n17:2 Og efter sin S\u00e6dvane gik Paulus ind til dem, og p\u00e5 tre Sabbater samtalede han med dem ud fra Skrifterne,\n17:3 idet han udlagde og forklarede, at Kristus m\u00e5tte lide og opst\u00e5 fra de d\u00f8de, og han sagde: \"Denne Jesus, som jeg forkynder eder, han er Kristus.\"\n17:4 Og nogle af dem bleve overbeviste og sluttede sig til Paulus og Silas, og tillige en stor M\u00e6ngde at de gudfrygtige Gr\u00e6kere og ikke f\u00e5 af de fornemste Kvinder.\n17:5 Men J\u00f8derne bleve nidk\u00e6re og toge med sig nogle slette Mennesker af Ledigg\u00e6ngerne p\u00e5 Torvet, rejste et Opl\u00f8b og opr\u00f8rte Byen; og de stormede Jasons Hus og s\u00f8gte efter dem for at f\u00f8re dem ud til Folket.\n17:6 Men da de ikke fandt dem, trak de Jason og nogle Br\u00f8dre for Byens \u00d8vrighed og r\u00e5bte: \"Disse, som have bragt hele Verden i Opr\u00f8r, ere ogs\u00e5 komne hid;\n17:7 dem har Jason taget ind til sig; og alle disse handle imod Kejserens Befalinger og sige, at en anden er Konge, nemlig Jesus.\"\n17:8 Og de satte Skr\u00e6k i M\u00e6ngden og Byens \u00d8vrighed, som h\u00f8rte det.\n17:9 Og denne lod Jason og de andre stille Borgen og l\u00f8slod dem.\n17:10 Men Br\u00f8drene sendte straks om Natten b\u00e5de Paulus og Silas bort til Ber\u00f8a; og da de vare komne dertil,gik de ind i J\u00f8dernes Synagoge.\n17:11 Men disse vare mere velsindede end de i Thessalonika, de modtoge Ordet med al Redebonhed og ransagede daglig Skrifterne, om disse Ting forholdt sig s\u00e5ledes.\n17:12 S\u00e5 troede da mange af dem og ikke f\u00e5 af de fornemme gr\u00e6ske Kvinder og M\u00e6nd.\n17:13 Men da J\u00f8derne i Thessalonika fik at vide, at Guds Ord blev forkyndt af Paulus ogs\u00e5 i Ber\u00f8a, kom de og vakte ogs\u00e5 der R\u00f8re og Bev\u00e6gelse iblandt Skarerne.\n17:14 Men da sendte Br\u00f8drene straks Paulus bort, for at han skulde drage til Havet; men b\u00e5de Silas og Timotheus bleve der tilbage.\n17:15 Og de, som ledsagede Paulus, f\u00f8rte ham lige til Athen; og efter at have f\u00e5et det Bud med til Silas og Timotheus, at de snarest muligt skulde komme til ham, droge de bort.\n17:16 Medens nu Paulus ventede p\u00e5 dem i Athen, harmedes hans \u00c5nd i ham, da han s\u00e5, at Byen var fuld af Afgudsbilleder.\n17:17 Derfor talte han i Synagogen med J\u00f8derne og de gudfrygtige og p\u00e5 Torvet hver Dag til dem, som han traf p\u00e5.\n17:18 Men ogs\u00e5 nogle af de epikur\u00e6iske og stoiske Filosoffer indlode sig i Ordstrid med ham; og nogle sagde: \"\"Hvad vil denne Ordgyder sige?\"\" men andre: \"\"Han synes at v\u00e6re en Forkynder af fremmede Guddomme;\"\" fordi han forkyndte Evangeliet om Jesus og Opstandelsen.\n17:19 Og de toge ham og f\u00f8rte ham op p\u00e5 Areopagus og sagde: \"\"Kunne vi f\u00e5 at vide, hvad dette er for en ny L\u00e6re, som du taler om?\n17:20 Thi du bringer os nogle fremmede Ting for \u00d8ren; derfor ville vi vide, hvad dette skal betyde.\"\"\n17:21 Men alle Atheniensere og de fremmede, som opholdt sig der, gave sig ikke Stunder til andet end at fort\u00e6lle eller h\u00f8re nyt.\n17:22 Men Paulus stod frem midt p\u00e5 Areopagus og sagde: \"\"I athemiensiske M\u00e6nd! jeg ser, at I i alle M\u00e5der ere omhyggelige for eders Gudsdyrkelse.\n17:23 Thi da jeg gik omkring og betragtede eders Helligdommen, fandt jeg ogs\u00e5 et Alter, p\u00e5 hvilket der var skrevet: \"\"For en ukendt Gud.\"\" Det, som I s\u00e5ledes dyrke uden at kende det, det forkynder jeg eder.\n17:24 Gud, som har gjort Verden og alle Ting, som ere i den, han, som er Himmelens og Jordens Herre, bor ikke i Templer, gjorte med H\u00e6nder,\n17:25 han tjenes ikke heller af Menneskers H\u00e6nder som en, der tr\u00e6nger til noget, efterdi han selv giver alle Liv og \u00c5nde og alle Ting.\n17:26 Og han har gjort, at hvert Folk iblandt Mennesker bor ud af eet Blod p\u00e5 hele Jordens Flade, idet han fastsatte bestemte Tider og Gr\u00e6nserne for deres Bolig,\n17:27 for at de skulde s\u00f8ge Gud, om de dog kunde f\u00f8le sig frem og finde ham, sk\u00f8nt han er ikke langt fra hver enkelt af os;\n17:28 thi i ham leve og r\u00f8res og ere vi, som ogs\u00e5 nogle af eders Digtere have sagt: Vi ere jo ogs\u00e5 hans Sl\u00e6gt.\n17:29 Efterdi vi da ere Guds Sl\u00e6gt, b\u00f8r vi ikke mene, at Guddommen er lig Guld eller S\u00f8lv eller Sten, formet ved Menneskers Kunst og Opfindsomhed.\n17:30 Efter at Gud alts\u00e5 har b\u00e5ret over med disse Vankundighedens Tider, byder han nu Menneskene at de alle og alle Vegne skulle omvende sig.\n17:31 Thi han har fastsat en Dag, p\u00e5 hvilken han vil d\u00f8mme Jorderige med Retf\u00e6rdighed ved en Mand, som han har beskikket dertil, og dette har han bevist for alle ved at oprejse ham fra de d\u00f8de.\"\n17:32 Men da de h\u00f8rte om de d\u00f8des Opstandelse, spottede nogle; men andre sagde: \"Ville atter h\u00f8re dig om dette.\"\n17:33 S\u00e5ledes gik Paulus ud fra dem.\n17:34 Men nogle M\u00e6nd holdt sig til ham og troede; iblandt hvilke ogs\u00e5 var Areopagiten Dionysius og en Kvinde ved Navn Damaris og andre med dem.\n18:1 Derefter forlod Paulus Athen og kom til Korinth\n18:2 Der traf han en J\u00f8de ved Navn Akvila, f\u00f8dt i Pontus, som nylig var kommen fra Italien med sin Hustru Priskilla, fordi Klaudius havde befalet, at alle J\u00f8derne skulde forlade Rom. Til disse gik han.\n18:3 Og efterdi han \u00f8vede det samme H\u00e5ndv\u00e6rk, blev han hos dem og arbejdede; thi de vare Teltmagere af H\u00e5ndv\u00e6rk.\n18:4 Men han holdt Samtaler i Synagogen p\u00e5 hver Sabbat og overbeviste J\u00f8der og Gr\u00e6kere.\n18:5 Men da Silas og Timotheus kom ned fra Makedonien, var Paulus helt optagen af at tale og vidnede for J\u00f8derne, at Jesus er Kristus.\n18:6 Men da de stode imod og spottede, rystede han St\u00f8vet af sine Kl\u00e6der og sagde til dem: \"Eders Blod komme over eders Hoved! Jeg er ren; herefter vil jeg g\u00e5 til Hedningerne.\"\n18:7 Og han gik bort derfra og gik ind til en Mand ved Navn Justus, som frygtede Gud, og hvis Hus l\u00e5 ved Siden af Synagogen.\n18:8 Men Synagogeforstanderen Krispus troede p\u00e5 Herren tillige med hele sit Hus, og mange af Korinthierne, som h\u00f8rte til, troede og bleve d\u00f8bte.\n18:9 Men Herren sagde til Paulus i et Syn om Natten: \"Frygt ikke, men tal og ti ikke,\n18:10 eftersom jeg er med dig, og ingen skal l\u00e6gge H\u00e5nd p\u00e5 dig for at g\u00f8re dig noget ondt; thi jeg har et talrigt Folk i denne By.\"\n18:11 Og han slog sig ned der et \u00c5r og seks M\u00e5neder og l\u00e6rte Guds Ord iblandt dem.\n18:12 Men medens Gallio var Statholder i Akaja, stode J\u00f8derne endr\u00e6gtigt op imod Paulus og f\u00f8rte ham for Domstolen og sagde:\n18:13 \"Denne overtaler Folk til en Gudsdyrkelse imod Loven.\"\n18:14 Og da Paulus vilde oplade Munden, sagde Gallio til J\u00f8derne: \" Dersom det var nogen Uret eller Misgerning, I J\u00f8der! vilde jeg, som billigt var, t\u00e5lmodigt h\u00f8re p\u00e5 eder.\n18:15 Men er det Stridssp\u00f8rgsm\u00e5l om L\u00e6re og Navne og om den Lov, som I have, da ser selv dertil; thi jeg vil ikke v\u00e6re Dommer over disse Ting.\"\n18:16 Og han drev dem bort fra Domstolen.\n18:17 Men alle grebe Synagogeforstanderen Sosthenes og sloge ham lige for Domstolen; og Gallio br\u00f8d sig ikke om noget af dette.\n18:18 Men Paulus blev der endnu i mange dage; derefter tog han Afsked med Br\u00f8drene og sejlede bort til Syrien og med ham Priskilla og Akvila, efter at han havde ladet sit H\u00e5r klippe af i Kenkre\u00e6; thi han havde et L\u00f8fte p\u00e5 sig.\n18:19 Men de kom til Efesus; og der lod han hine blive tilbage; men han selv gik ind i Synagogen og samtalede med J\u00f8derne.\n18:20 Men da de bade ham om at blive i l\u00e6ngere Tid, samtykkede han ikke;\n18:21 men han tog Afsked og sagde: \" (Jeg m\u00e5 endelig holde denne forest\u00e5ende H\u00f8jtid i Jerusalem; men) jeg vil atter vende tilbage til eder, om Gud vil.\" Og han sejlede ud fra Efesus\n18:22 og landede i K\u00e6sarea, drog op og hilste p\u00e5 Menigheden og drog s\u00e5 ned til Antiokia.\n18:23 Og da han havde opholdt sig der nogen Tid, drog han bort og rejste fra Sted til Sted igennem det galatiske Land og Frygien og styrkede alle Disciplene.\n18:24 Men en J\u00f8de ved Navn Apollos, f\u00f8dt i Aleksandria, en veltalende Mand, som var st\u00e6rk i Skrifterne, kom til Efesus.\n18:25 Denne var undervist om Herrens Vej, og br\u00e6ndende i \u00c5nden talte og l\u00e6rte han grundigt om Jesus, sk\u00f8nt han kun kendte Johannes's D\u00e5b.\n18:26 Og han begyndte at tale frimodigt i Synagogen. Men da Priskilla og Akvila h\u00f8rte ham,toge de ham til sig og udlagde ham Guds Vej n\u00f8jere.\n18:27 Men da han vilde rejse videre til Akaja, skrev Br\u00f8drene til Disciplene og opmuntrede dem til at tage imod ham. Da han var kommen derhen, var han ved Guds N\u00e5de de troende til megen Nytte;\n18:28 thi han gendrev J\u00f8derne offentligt med stor Kraft og beviste ved Skrifterne, at Jesus er Kristus.\n19:1 Men det skete, medens Apollos var i Korinth, at Paulus efter at v\u00e6re dragen igennem de h\u00f8jereliggende Landsdele kom ned til Efesus\n19:2 og fandt nogle Disciple, og han sagde til dem: \"Fik I den Hellig\u00e5nd, da I bleve troende?\" Men de sagde til ham: \"Vi have ikke engang h\u00f8rt, at der er en Hellig\u00e5nd.\"\n19:3 Og han sagde: \"Hvortil bleve I da d\u00f8bte?\" Men de sagde: \"Til Johannes's D\u00e5b.\"\n19:4 Da sagde Paulus: \"Johannes d\u00f8bte med Omvendelses-D\u00e5b, idet han sagde til Folket, at de skulde tro p\u00e5 den, som kom efter ham, det er p\u00e5 Jesus.\"\n19:5 Men da de h\u00f8rte dette, lode de sig d\u00f8be til den Herres Jesu Navn.\n19:6 Og da Paulus lagde H\u00e6nderne p\u00e5 dem, kom den Hellig\u00e5nd over dem, og de talte i Tunger og profeterede.\n19:7 Men de vare i det hele omtrent tolv Mand.\n19:8 Og han gik ind i Synagogen og vidnede frimodigt i tre M\u00e5neder, idet han holdt Samtaler og overbeviste om det, som h\u00f8rer til Guds Rige.\n19:9 Men da nogle forh\u00e6rdede sig og strede imod og over for M\u00e6ngden talte ilde om Vejen, forlod han dem og skilte Disciplene fra dem og holdt daglig Samtaler i Tyrannus's Skole.\n19:10 Men dette varede i to \u00c5r, s\u00e5 at alle, som boede i Asien, b\u00e5de J\u00f8der og Gr\u00e6kere, h\u00f8rte Herrens Ord.\n19:11 Og Gud gjorde us\u00e6dvanlige kraftige Gerninger ved Paulus's H\u00e6nder,\n19:12 s\u00e5 at man endog bragte T\u00f8rkl\u00e6der og B\u00e6lter fra hans Legeme til de syge, og Sygdommene vege fra dem, og de onde \u00c5nder fore ud.\n19:13 Men ogs\u00e5 nogle af de oml\u00f8bende j\u00f8diske Besv\u00e6rgere fors\u00f8gte at n\u00e6vne den Herres Jesu Navn over dem, som havde de onde \u00c5nder, idet de sagde: \"Jeg besv\u00e6rger eder ved den Jesus, som Paulus pr\u00e6diker.\"\n19:14 Men de, som gjorde dette, vare syv S\u00f8nner af Skeuas, en j\u00f8disk Ypperstepr\u00e6st,\n19:15 Men den onde \u00c5nd svarede og sagde til dem: \"Jesus kender jeg, og om Paulus ved jeg; men I, hvem ere I?\"\n19:16 Og det Menneske, i hvem den onde \u00c5nd var, sprang ind p\u00e5 dem og overmandede dem begge og fik s\u00e5dan Magt over dem, at de flygtede n\u00f8gne og s\u00e5rede ud af Huset.\n19:17 Men dette blev vitterligt for alle dem, som boede i Efesus, b\u00e5de J\u00f8der og Gr\u00e6kere; og der faldt en Frygt over dem alle, og den Herres Jesu Navn blev oph\u00f8jet,\n19:18 og mange af dem, som vare blevne troende, kom og bekendte og fortalte om deres Gerninger.\n19:19 Men mange af dem, som havde drevet Trolddom, bare deres B\u00f8ger sammen og opbr\u00e6ndte dem for alles \u00d8jne; og man beregnede deres V\u00e6rdi og fandt dem halvtredsindstyve Tusinde S\u00f8lvpenge v\u00e6rd.\n19:20 S\u00e5 kraftigt voksede Herrens Ord og fik Magt.\n19:21 Men da dette var fuldbragt, satte Paulus sig for i \u00c5nden, at han vilde rejse igennem Makedonien og Akaja og s\u00e5 drage til Jerusalem, og han sagde: \"Efter at jeg har v\u00e6ret der, b\u00f8r jeg ogs\u00e5 se Rom.\"\n19:22 Og han sendte to af dem, som gik ham til H\u00e5nde, Timotheus og Erastus, til Makedonien; men selv blev han nogen Tid i Asien.\n19:23 Men p\u00e5 den Tid opstod der et ikke lidet Opr\u00f8r i Anledning af Vejen.\n19:24 Thi en S\u00f8lvsmed ved Navn Demetrius gjorde Artemistempler af S\u00f8lv og skaffede Kunstnerne ikke ringe Fortjeneste.\n19:25 Disse samlede han tillige med de med s\u00e5danne Ting sysselsatte Arbejdere og sagde: \"I M\u00e6nd! I vide, at vi have vort Udkomme af dette Arbejde.\n19:26 Og I se og h\u00f8re, at ikke alene i Efesus, men n\u00e6sten i hele Asien har denne Paulus ved sin Overtalelse vildledt en stor M\u00e6ngde, idet han siger, at de ikke ere Guder, de, som g\u00f8res med H\u00e6nder.\n19:27 Men der er ikke alene Fare for, at denne vor H\u00e5ndtering skal komme i Foragt, men ogs\u00e5 for, at den store Gudinde Artemis's Helligdom skal blive agtet for intet, og at den Gudindes Majest\u00e6t, hvem hele Asien og Jorderige dyrker, skal blive kr\u00e6nket.\"\n19:28 Men da de h\u00f8rte dette, bleve de fulde af Vrede og r\u00e5bte og sagde: \"Stor er Efesiernes Artemis!\"\n19:29 Og Byen kom i fuldt Opr\u00f8r, og de stormede endr\u00e6gtigt til Teatret og reve Makedonierne Hajus og Aristarkus, Paulus's Rejsef\u00e6ller, med sig.\n19:30 Men da Paulus vilde g\u00e5 ind iblandt Folkem\u00e6ngden, tilstedte Disciplene ham det ikke.\n19:31 Men ogs\u00e5 nogle af Asiarkerne, som vare hans Venner, sendte Bud til ham og formanede ham til ikke at vove sig hen til Teatret.\n19:32 Da skrege nogle eet, andre et andet; thi Forsamlingen var i Forvirring, og de fleste vidste ikke, af hvad \u00c5rsag de vare komne sammen.\n19:33 Men de trak Aleksander, hvem J\u00f8derne sk\u00f8de frem, ud af Skaren; men Aleksander slog til Lyd med H\u00e5nden og vilde holde en Forsvarstale til Folket.\n19:34 Men da de fik at vide, at han var en J\u00f8de, r\u00e5bte de alle med een R\u00f8st i omtrent to Timer: \"Stor er Efesiernes Artemis!\"\n19:35 Men Byskriveren fik Skaren beroliget og sagde: \"I M\u00e6nd i Efesus! hvilket Menneske er der vel, som ikke ved, at Efesiernes By er Tempelv\u00e6rge for den store Artemis og det himmelfaldne Billede?\n19:36 N\u00e5r alts\u00e5 dette er uimodsigeligt, b\u00f8r I v\u00e6re rolige og ikke foretage eder noget fremfusende.\n19:37 Thi I have f\u00f8rt disse M\u00e6nd hid, som hverken er Tempelranere eller bespotte eders Gudinde.\n19:38 Dersom nu Demetrius og hans Kunstnere have Klage imod nogen, da holdes der Tingdage, og der er Statholdere; lad dem kalde hinanden for Retten!\n19:39 Men have I noget Forlangende om andre Sager, s\u00e5 vil det blive afgjort i den lovlige Forsamling.\n19:40 Vi st\u00e5 jo endog i Fare for at anklages for Opr\u00f8r for, hvad der i Dag er sket, da der ingen \u00c5rsag er dertil; herfor, for dette Opl\u00f8b, ville vi ikke kunne g\u00f8re regnskab.\"\n19:41 Og da han havde sagt dette, lod han Forsamlingen fare.\n20:1 Men efter at dette R\u00f8re var stillet, lod Paulus Disciplene hente og formanede dem, tog Afsked og begav sig derfra for at rejse til Makedonien.\n20:2 Og da han var dragen igennem disse Egne og havde formanet dem med megen Tale, kom han til Gr\u00e6kenland.\n20:3 Der tilbragte han tre M\u00e5neder, og da J\u00f8derne havde Anslag for imod ham, just som han skulde til at sejle til Syrien, blev han til Sinds at vende tilbage igennem Makedonien.\n20:4 Men Pyrrus's S\u00f8n Sopater fra Ber\u00f8a og af Thessalonikerne Aristarkus og Sekundus og Kajus fra Derbe og Timotheus og af Asiaterne Tykikus og Trofimus fulgte med ham til Asien.\n20:5 Disse droge forud og biede p\u00e5 os i Troas;\n20:6 men vi sejlede efter de usyrede Br\u00f8ds Dage ud fra Filippi og kom fem Dage efter til dem i Troas, hvor vi tilbragte syv Dage.\n20:7 Men p\u00e5 den f\u00f8rste Dag i Ugen, da vi vare forsamlede for at bryde Br\u00f8det, samtalede Paulus med dem, da han den n\u00e6ste Dag vilde rejse derfra, og han blev ved med at tale indtil Midnat.\n20:8 Men der var mange Lamper i Salen ovenp\u00e5, hvor vi vare samlede.\n20:9 Og der sad i Vinduet en ung Mand ved Navn Eutykus; han faldt i en dyb S\u00f8vn, da Paulus fortsatte Samtalen s\u00e5 l\u00e6nge, og overv\u00e6ldet af S\u00f8vnen styrtede han ned fra det tredje Stokv\u00e6rk og blev tagen d\u00f8d op.\n20:10 Men Paulus gik ned og kastede sig over ham og omfavnede ham og sagde: \"Larmer ikke; thi hans Sj\u00e6l er i ham.\"\n20:11 Men han gik op igen og br\u00f8d Br\u00f8det og n\u00f8d deraf og talte endnu l\u00e6nge med dem indtil Dagningen, og dermed drog han bort.\n20:12 Men de bragte det unge Menneske levende op og vare ikke lidet tr\u00f8stede.\n20:13 Men vi gik forud til Skibet og sejlede til Assus og skulde derfra tage Paulus med; thi s\u00e5ledes havde han bestemt det, da han selv vilde g\u00e5 til Fods.\n20:14 Da han nu st\u00f8dte til os i Assus, toge vi ham om Bord og kom til Mitylene.\n20:15 Og vi sejlede derfra og kom den n\u00e6ste Dag lige udfor Kios; Dagen derp\u00e5 lagde vi til ved Samos og kom n\u00e6ste Dag til Milet.\n20:16 Thi Paulus havde besluttet at sejle Efesus forbi, for at det ikke skulde h\u00e6ndes, at han blev opholdt i Asien; thi han hastede for at komme til Jerusalem p\u00e5 Pinsedagen, om det var ham muligt.\n20:17 Men fra Milet sendte han Bud til Efesus og lod Menighedens \u00c6ldste kalde til sig.\n20:18 Og da de kom til ham, sagde han til dem: \"I vide, hvorledes jeg f\u00e6rdedes iblandt eder den hele Tid igennem fra den f\u00f8rste Dag, jeg kom til Asien,\n20:19 idet jeg tjente Herren i al Ydmyghed og under T\u00e5rer og Pr\u00f8velser, som timedes mig ved J\u00f8dernes Efterstr\u00e6belser;\n20:20 hvorledes jeg ikke har unddraget mig fra at forkynde eder noget som helst af det, som kunde v\u00e6re til Gavn, og at l\u00e6re eder offentligt og i Husene,\n20:21 idet jeg vidnede b\u00e5de for J\u00f8der og Gr\u00e6kere om Omvendelsen til Gud og Troen p\u00e5 vor Herre Jesus Kristus.\n20:22 Og nu se, bunden af \u00c5nden drager jeg til Jerusalem uden at vide, hvad der skal m\u00f8de mig,\n20:23 kun, at den Hellig\u00e5nd i hver By vidner for mig og siger, at L\u00e6nker og Tr\u00e6ngsler vente mig.\n20:24 Men jeg agter ikke mit Liv noget v\u00e6rd for mig selv, for at jeg kan fuldende mit L\u00f8b og den Tjeneste, som jeg har f\u00e5et af den Herre Jesus, at vidne om Guds N\u00e5des Evangelium.\n20:25 Og nu se, jeg ved, at I ikke mere skulle se mit Ansigt, alle I, iblandt hvem jeg gik om og pr\u00e6dikede Riget.\n20:26 Derfor vidner jeg for eder p\u00e5 denne Dag, at jeg er ren for alles Blod;\n20:27 thi jeg unddrog mig ikke fra at forkynde eder hele Guds R\u00e5d.\n20:28 S\u00e5 giver Agt p\u00e5 eder selv og den hele Hjord, i hvilken den Hellig\u00e5nd satte eder som Tilsynsm\u00e6nd, til at vogte Guds Menighed, som han erhvervede sig med sit eget Blod.\n20:29 Jeg ved, at der efter min Bortgang skal komme svare Ulve ind iblandt eder, som ikke ville spare Hjorden.\n20:30 Og af eders egen Midte skal der opst\u00e5 M\u00e6nd, som skulle tale forvendte Ting for at drage Disciplene efter sig.\n20:31 Derfor v\u00e5ger og kommer i Hu, at jeg har ikke oph\u00f8rt i tre \u00c5r, Nat og Dag, at p\u00e5minde hver enkelt med T\u00e5rer.\n20:32 Og nu overgiver jeg eder til Gud og hans N\u00e5des Ord, som form\u00e5r at opbygge eder og at give eder Arven iblandt alle de helligede.\n20:33 Jeg har ikke beg\u00e6ret nogens S\u00f8lv eller Guld eller Kl\u00e6debon.\n20:34 I vide selv, at disse H\u00e6nder have tjent for mine Forn\u00f8denheder og for dem, som vare med mig.\n20:35 Jeg viste eder i alle Ting, at s\u00e5ledes b\u00f8r vi arbejde og tage os af de skr\u00f8belige og ihukomme den Herres Jesu Ord, at han selv har sagt: \"Det er saligere at give end at tage.\"\n20:36 Og da han havde sagt dette, faldt han p\u00e5 sine Kn\u00e6 og bad med dem alle.\n20:37 Og de brast alle i heftig Gr\u00e5d, og de faldt Paulus om Halsen og kyssede ham.\n20:38 Og mest smertede dem det Ord, han havde sagt, at de ikke mere skulde se hans Ansigt. S\u00e5 ledsagede de ham til Skibet.\n21:1 Men da vi havde revet os l\u00f8s fra dem og vare afsejlede, droge vi lige til Kos, og den n\u00e6ste Dag til Rodus og derfra til Patara.\n21:2 Og da vi fandt et Skib, som skulde g\u00e5 lige til F\u00f8nikien, gik vi om Bord og afsejlede.\n21:3 Men da vi havde f\u00e5et Kypern i Sigte og vare komne den forbi til venstre for os, sejlede vi til Synen og landede i Tyrus; thi der skulde Skibet losse sin Ladning.\n21:4 Og vi ops\u00f8gte Disciplene og bleve der syv Dage; disse sagde ved \u00c5nden til Paulus, at han ikke skulde drage op til Jerusalem.\n21:5 Men da vi havde tilendebragt disse Dage, droge vi derfra og rejste videre, idet de alle, med Hustruer og B\u00f8rn, ledsagede os uden for Byen; og efter at have kn\u00e6let p\u00e5 Strandbredden og holdt B\u00f8n\n21:6 toge vi Afsked med hverandre; og vi gik om Bord i Skibet, men de vendte tilbage til deres Hjem.\n21:7 Men vi fuldendte Sejladsen og kom fra Tyrus til Ptolemais, og vi hilste p\u00e5 Br\u00f8drene og bleve een Dag hos dem.\n21:8 Og den f\u00f8lgende Dag droge vi derfra og kom til K\u00e6sarea, og vi gik ind i Evangelisten Filips Hus, han, som var en af de syv, og bleve hos ham.\n21:9 Men denne havde fire ugifte D\u00f8tre, som profeterede.\n21:10 Men da vi bleve der flere Dage, kom der en Profet ned fra Jud\u00e6a ved Navn Agabus.\n21:11 Og han kom til os og tog Paulus's B\u00e6lte og bandt sine egne F\u00f8dder og H\u00e6nder og sagde: \"Dette siger den Hellig\u00e5nd: Den Mand, hvem dette B\u00e6lte tilh\u00f8rer, skulle J\u00f8derne binde s\u00e5ledes i Jerusalem og overgive i Hedningers H\u00e6nder.\"\n21:12 Men da vi h\u00f8rte dette, bade s\u00e5vel vi som de der p\u00e5 Stedet ham om ikke at drage op til Jerusalem.\n21:13 Da svarede Paulus: \"Hvad g\u00f8re I, at I gr\u00e6de og g\u00f8re mit Hjerte modl\u00f8st? thi jeg er rede til ikke alene at bindes, men ogs\u00e5 at d\u00f8 i Jerusalem for den Herres Jesu Navns Skyld.\"\n21:14 Da han nu ikke vilde lade sig overtale, bleve vi stille og sagde: \"Herrens Villie ske!\"\n21:15 Men efter disse Dage gjorde vi os rede og droge op til Jerusalem.\n21:16 Og ogs\u00e5 nogle af Disciplene fra K\u00e6sarea rejste med os og bragte os til Mnason, en Mand fra Kypern, en gammel Discipel, hos hvem vi skulde have Herberge.\n21:17 Da vi nu kom til Jerusalem, modtoge Br\u00f8drene os med Gl\u00e6de.\n21:18 Og Dagen efter gik Paulus ind med os til Jakob, og alle de \u00c6ldste kom derhen.\n21:19 Og da han havde hilst p\u00e5 dem, fortalte han Stykke for Stykke, hvad Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved hans Tjeneste.\n21:20 Men da de h\u00f8rte dette, priste de Gud og de sagde til ham: \"Broder! du ser, hvor mange Tusinder der er af J\u00f8derne, som have antaget Troen, og de ere alle nidk\u00e6re for Loven.\n21:21 Men de have h\u00f8rt om dig, at du l\u00e6rer alle J\u00f8derne ude iblandt Hedningerne at falde fra Moses og siger, at de ikke skulle omsk\u00e6re B\u00f8rnene, ej heller vandre efter Skikkene.\n21:22 Hvad er der da at g\u00f8re? Der m\u00e5 sikkert komme mange Mennesker sammen; thi de ville f\u00e5 at h\u00f8re, at du er kommen.\n21:23 G\u00f8r derfor dette, som vi sige dig: Vi have her fire M\u00e6nd, som have et L\u00f8fte p\u00e5 sig.\n21:24 Tag dem med dig, og rens dig sammen med dem,, og g\u00f8r Omkostningen for dem, for at de kunne lade deres Hoved rage; s\u00e5 ville alle erkende, at det, som de have h\u00f8rt om dig, ikke har noget p\u00e5 sig, men at du ogs\u00e5 selv vandrer s\u00e5ledes, at du holder Loven.\n21:25 Men om de Hedninger, som ere blevne troende, have vi udsendt en Skrivelse med den Afg\u00f8relse, at de intet s\u00e5dant skulle holde, men kun vogte sig for Afgudsofferk\u00f8d og Blod og det kvalte og Utugt.\"\n21:26 Da tog Paulus M\u00e6ndene med sig n\u00e6ste dag, og efter at have renset sig sammen med dem gik han ind i Helligdommen og anmeldte Renselsesdagenes Udl\u00f8b, da Offeret blev bragt for hver enkelt af dem.\n21:27 Men da de syv Dage n\u00e6sten vare til Ende, satte J\u00f8derne fra Asien, som havde set ham i Helligdommen, hele M\u00e6ngden i Opr\u00f8r og lagde H\u00e5nd p\u00e5 ham\n21:28 og r\u00e5bte: \"I israelitiske M\u00e6nd, kommer til Hj\u00e6lp! Denne er det Menneske, som alle Vegne l\u00e6rer alle imod Folket og Loven og dette Sted; og tilmed har han ogs\u00e5 f\u00f8rt Gr\u00e6kere ind i Helligdommen og gjort dette hellige Sted urent;\"\n21:29 de havde nemlig i Forvejen set Efesieren Trofimus i Staden sammen med ham, og ham mente de, at Paulus havde f\u00f8rt ind i Helligdommen.\n21:30 Og hele Staden kom i Bev\u00e6gelse, og Folket stimlede sammen; og de grebe Paulus og sl\u00e6bte ham uden for Helligdommen, og straks bleve D\u00f8rene lukkede.\n21:31 Og da de s\u00f8gte at sl\u00e5 ham ihjel, gik der Melding op til Krigs\u00f8versten for Vagtafdelingen, at hele Jerusalem var i Opr\u00f8r.\n21:32 Han tog straks Stridsm\u00e6nd og H\u00f8vedsm\u00e6nd med sig og ilede ned imod dem. Men da de s\u00e5 Krigs\u00f8versten og Stridsm\u00e6ndene, holdt de op at sl\u00e5 Paulus.\n21:33 Da tr\u00e5dte Krigs\u00f8versten til, greb ham og befalede, at han skulde bindes med to L\u00e6nker, og han spurgte, hvem han var, og hvad han havde gjort.\n21:34 Da r\u00e5bte nogle i Skaren eet, andre et andet til ham; men da han ikke kunde f\u00e5 noget p\u00e5lideligt at vide p\u00e5 Grund af Larmen, befalede han at f\u00f8re ham ind i Borgen,\n21:35 Men da han kom p\u00e5 Trappen, gik det s\u00e5ledes, at han m\u00e5tte b\u00e6res af Stridsm\u00e6ndene p\u00e5 Grund af Skarens Voldsomhed;\n21:36 thi Folkem\u00e6ngden fulgte efter og r\u00e5bte: \"Bort med ham!\"\n21:37 Og da Paulus var ved at blive f\u00f8rt ind i Borgen, siger han til Krigs\u00f8versten: \"Er det mig tilladt at sige noget til dig?\" Men han sagde: \"Forst\u00e5r du Gr\u00e6sk?\n21:38 Er du da ikke den \u00c6gypter, som for nogen Tid siden gjorde Opr\u00f8r og f\u00f8rte de fire Tusinde Stim\u00e6nd ud i \u00d8rkenen?\"\n21:39 Men Paulus sagde: \"Jeg er en j\u00f8disk Mand fra Tarsus, Borger i en ikke ubekendt By i Kilikien. Men jeg beder dig, tilsted mig at tale til Folket!\"\n21:40 Og da han tilstedte det, stod Paulus frem p\u00e5 Trappen og slog til Lyd med H\u00e5nden for Folket. Men da der var blevet dyb Tavshed, tiltalte han dem i det hebraiske Sprog og sagde:\n22:1 \" I M\u00e6nd, Br\u00f8dre og F\u00e6dre! h\u00f8rer nu mit forsvar over for eder!\"\n22:2 Men da de h\u00f8rte, at han talte til dem i det hebraiske Sprog, holdt de sig end mere stille. Og han siger:\n22:3 \"Jeg er en j\u00f8disk Mand, f\u00f8dt i Tarsus i Kilikien, men opfostret i denne Stad, opl\u00e6rt ved Gamaliels F\u00f8dder efter vor F\u00e6drenelovs Strenghed og nidk\u00e6r for Gud, ligesom I alle ere i Dag.\n22:4 Og jeg forfulgte denne Vej indtil D\u00f8den, idet jeg lagde b\u00e5de M\u00e6nd og Kvinder i L\u00e6nker og overgav dem til F\u00e6ngsler,\n22:5 som ogs\u00e5 Ypperstepr\u00e6sten vidner med mig og hele \u00c6ldster\u00e5det, fra hvem jeg endog fik Breve med til Br\u00f8drene i Damaskus og rejste derhen for ogs\u00e5 at f\u00f8re dem, som vare der, bundne til Jerusalem, for at de m\u00e5tte blive straffede.\n22:6 Men det skete, da jeg var undervejs og n\u00e6rmede mig til Damaskus, at ved Middag et st\u00e6rkt Lys fra Himmelen pludseligt omstr\u00e5lede mig.\n22:7 Og jeg faldt til Jorden og h\u00f8rte en R\u00f8st, som sagde til mig: Saul! Saul! hvorfor forf\u00f8lger du mig?\n22:8 Men jeg svarede: Hvem er du, Herre? Og han sagde til mig: Jeg er Jesus af Nazareth, som du forf\u00f8lger.\n22:9 Men de, som vare med mig, s\u00e5 vel Lyset, men h\u00f8rte ikke hans R\u00f8st, som talte til mig.\n22:10 Men jeg sagde: Hvad skal jeg g\u00f8re, Herre? Men Herren sagde til mig: St\u00e5 op og g\u00e5 til Damaskus; og der skal der blive talt til dig om alt, hvad der er bestemt, at du skal g\u00f8re.\n22:11 Men da jeg havde mistet Synet ved Glansen af hint Lys, blev jeg ledet ved H\u00e5nden af dem, som vare med mig, og kom s\u00e5ledes ind i Damaskus.\n22:12 Men en vis Ananias, en Mand, gudfrygtig efter Loven, som havde godt Vidnesbyrd af alle J\u00f8derne, som boede der,\n22:13 kom til mig og stod for mig og sagde: Saul, Broder, se op! Og jeg s\u00e5 op p\u00e5 ham i samme Stund.\n22:14 Men han sagde: Vore F\u00e6dres Gud har udvalgt dig til at kende hans Villie og se den retf\u00e6rdige og h\u00f8re en R\u00f8st af hans Mund.\n22:15 Thi du skal v\u00e6re ham et Vidne for alle Mennesker om de Ting, som du har set og h\u00f8rt.\n22:16 Og nu, hvorfor t\u00f8ver du? St\u00e5 op, lad dig d\u00f8be og dine Synder aftv\u00e6tte, idet du p\u00e5kalder hans Navn!\n22:17 Og det skete, da jeg var kommen tilbage til Jerusalem og bad i Helligdommen, at jeg faldt i Henrykkelse\n22:18 og s\u00e5 ham, idet han sagde til mig: Skynd dig, og g\u00e5 hastigt ud af Jerusalem, thi de skulle ikke af dig modtage Vidnesbyrd om mig.\n22:19 Og jeg sagde: Herre! de vide selv, at jeg f\u00e6ngslede og piskede trindt om i Synagogerne dem, som troede p\u00e5 dig,\n22:20 og da dit Vidne Stefanus's Blod blev udgydt, stod ogs\u00e5 jeg hos og havde Behag deri og vogtede p\u00e5 deres Kl\u00e6der, som sloge ham ihjel.\n22:21 Og han sagde til mig: Drag ud; thi jeg vil sende dig langt bort til Hedninger.\"\n22:22 Men de h\u00f8rte p\u00e5 ham indtil dette Ord, da opl\u00f8ftede de deres R\u00f8st og sagde: \"Bort fra Jorden med en s\u00e5dan! thi han b\u00f8r ikke leve.\"\"\n22:23 Men da de skrege og reve Kl\u00e6derne af sig og kastede St\u00f8v op i Luften,\n22:24 befalede Krigs\u00f8versten, at han skulde f\u00f8res ind i Borgen, og sagde, at man med Hudstrygning skulde forh\u00f8re ham, for at han kunde f\u00e5 at vide, af hvad \u00c5rsag de s\u00e5ledes r\u00e5bte imod ham.\n22:25 Men da de havde udstrakt ham for Sv\u00f8berne, sagde Paulus til den hosst\u00e5ende H\u00f8vedsmand: \"Er det eder tilladt at hudstryge en romersk Mand, og det uden Dom?\"\n22:26 Men da H\u00f8vedsmanden h\u00f8rte dette, gik han til Krigs\u00f8versten og meldte ham det og sagde: \"Hvad er det, du et ved at g\u00f8re? denne Mand er jo en Romer.\"\n22:27 Men Krigs\u00f8versten gik hen og sagde til ham: \"Sig mig, er du en Romer?\" Han sagde: \"Ja.\"\n22:28 Og Krigs\u00f8versten svarede: \"Jeg har k\u00f8bt mig denne Borgerret for en stor Sum,\" Men Paulus sagde: \"Jeg er endog f\u00f8dt dertil.\"\n22:29 Da trak de, som skulde til at forh\u00f8re ham, sig straks tilbage fra ham. Og da Krigs\u00f8versten fik at vide, at han var en Romer, blev ogs\u00e5 han bange, fordi han havde bundet ham.\n22:30 Men den n\u00e6ste Dag, da han vilde have noget p\u00e5lideligt at vide om, hvad han anklagedes for af J\u00f8derne, l\u00f8ste han ham og befalede, at Ypperstepr\u00e6sterne og hele R\u00e5det skulde komme sammen, og han f\u00f8rte Paulus ned og stillede ham for dem.\n23:1 Da s\u00e5 Paulus fast p\u00e5 R\u00e5det og sagde: \"I M\u00e6nd, Br\u00f8dre! jeg har med al god Samvittighed vandret for Gud indtil denne Dag.\"\n23:2 Men Ypperstepr\u00e6sten Ananias befalede dem, som stode hos ham, at sl\u00e5 ham p\u00e5 Munden.\n23:3 Da sagde Paulus til ham: \"Gud skal sl\u00e5 dig, du kalkede V\u00e6g! Og du sidder for at d\u00f8mme mig efter Loven, og tv\u00e6rt imod Loven befaler du, at jeg skal sl\u00e5s.\"\n23:4 Men de, som stode hos, sagde: \"Udsk\u00e6lder du Guds Ypperstepr\u00e6st?\"\n23:5 Og Paulus sagde: \"Br\u00f8dre! jeg vidste ikke, at han er Ypperstepr\u00e6st; thi der er skrevet: En Fyrste i dit Folk m\u00e5 du ikke tale ondt imod.\"\n23:6 Men da Paulus vidste, at den ene Del bestod af Sadduk\u00e6ere, men den anden af Faris\u00e6ere, r\u00e5bte han i R\u00e5det: \"I M\u00e6nd, Br\u00f8dre! jeg er en Faris\u00e6er, S\u00f8n af Faris\u00e6ere, for H\u00e5b og for d\u00f8des Opstandelse er det, jeg d\u00f8mmes.\"\n23:7 Men da han udtalte dette, opkom der Splid imellem Faris\u00e6erne og Sadduk\u00e6erne, og M\u00e6ngden blev uenig.\n23:8 Thi Sadduk\u00e6erne sige, at der ingen Opstandelse er, ej heller nogen Engel eller \u00c5nd; men Faris\u00e6erne h\u00e6vde begge Dele.\n23:9 Men der opstod en st\u00e6rk R\u00e5ben; og nogle af de skriftkloge af Faris\u00e6ernes Parti stode op, strede heftigt og sagde: \"Vi finde intet ondt hos dette Menneske; men hvad om en \u00c5nd eller en Engel har talt til ham!\"\n23:10 Men da der blev st\u00e6rk Splid frygtede Krigs\u00f8versten, at Paulus skulde blive s\u00f8nderslidt af dem, og befalede Krigsfolket at g\u00e5 ned og rive ham ud fra dem og f\u00f8re ham ind i Borgen.\n23:11 Men Natten derefter stod Herren for ham og sagde: \"V\u00e6r frimodig, thi ligesom du har vidnet om mig i Jerusalem, s\u00e5ledes skal du ogs\u00e5 vidne i Rom.\"\n23:12 Men da det var blevet Dag, sloge J\u00f8derne sig sammen og forpligtede sig under Forbandelser til hverken at spise eller drikke, f\u00f8rend de havde sl\u00e5et Paulus ihjel.\n23:13 Og de, som havde indg\u00e5et denne Sammensv\u00e6rgelse, vare flere end fyrretyve i Tal.\n23:14 Disse gik da til Ypperstepr\u00e6sterne og de \u00c6ldste og sagde: \"Vi have under Forbandelser forpligtet os til ikke at smage noget, f\u00f8rend vi have sl\u00e5et Paulus ihjel.\n23:15 S\u00e5 giver nu I tillige med R\u00e5det Krigs\u00f8versten Meddelelse, for at han m\u00e5 f\u00f8re ham ned til eder, som om I ville unders\u00f8ge hans Sag n\u00f8jere; men vi ere rede til at sl\u00e5 ham ihjel, f\u00f8rend han kommer derhen.\"\n23:16 Men Paulus's S\u00f8sters\u00f8n, som havde h\u00f8rt om dette Anslag, kom og gik ind i Borgen og fortalte Paulus det.\n23:17 Men Paulus kaldte en af H\u00f8vedsm\u00e6ndene til sig og sagde: \"F\u00f8r denne unge Mand hen til Krigs\u00f8versten; thi han har noget at melde ham.\"\n23:18 Da tog han ham og f\u00f8rte ham til Krigs\u00f8versten og siger: \"Den fangne Paulus kaldte mig og bad mig f\u00f8re denne unge Mand til dig, da han har noget at tale med dig om.\"\n23:19 Men Krigs\u00f8versten tog ham ved H\u00e5nden, gik hen til en Side og spurgte: \"Hvad er det, som du har at melde mig?\"\n23:20 Men han sagde: \"J\u00f8derne have aftalt at bede dig om at lade Paulus f\u00f8re ned for R\u00e5det i Morgen under Foregivende af at ville have n\u00f8jere Underretning om ham.\n23:21 Lad du dig nu ikke overtale af dem; thi mere end fyrretyve M\u00e6nd af dem lure p\u00e5 ham, og de have under Forbandelser forpligtet sig til hverken at spise eller at drikke, f\u00f8rend de have sl\u00e5et ham ihjel; og nu ere de rede og vente p\u00e5 dit Tilsagn.\"\n23:22 Da lod Krigs\u00f8versten det unge Menneske fare og b\u00f8d ham: \"Du skal ingen sige, at du har givet mig dette til Kende.\"\n23:23 Og han kaldte et Par af H\u00f8vedsm\u00e6ndene til sig og sagde: \"G\u00f8rer to Hundrede Stridsm\u00e6nd rede til at drage til K\u00e6sarea og halvfjerdsindstyve Ryttere og to Hundrede Spydkastere fra den tredje Time i Nat; \"\n23:24 og at de skulde bringe Lastdyr for at kunne lade Paulus ride og f\u00f8re ham sikkert til Landsh\u00f8vdingen Feliks.\n23:25 Og han skrev et Brev af f\u00f8lgende Indhold:\n23:26 \"Klaudius Lysias hilser den m\u00e6gtigste Landsh\u00f8vding Feliks.\n23:27 Denne Mand havde J\u00f8derne grebet og vilde have sl\u00e5et ham ihjel; men jeg kom til med Krigsfolket og udfriede ham, da jeg erfarede, at han var en Romer.\n23:28 Og da jeg vilde vide \u00c5rsagen, hvorfor de anklagede ham, f\u00f8rte jeg ham ned for deres R\u00e5d\n23:29 og fandt ham anklaget i Anledning af nogle Stridssp\u00f8rgsm\u00e5l i deres Lov, men uden nogen Beskyldning, som fortjente D\u00f8d eller F\u00e6ngsel.\n23:30 Men da jeg har f\u00e5et Underretning om, at der skulde v\u00e6re et hemmeligt Anslag af J\u00f8derne imod Manden, har jeg straks sendt ham til dig efter ogs\u00e5 at have befalet Anklagerne at fremf\u00f8re for dig, hvad de have imod ham.\"\n23:31 Da toge Stridsm\u00e6ndene Paulus, som det var dem befalet, og f\u00f8rte ham om Natten til Antipatris.\n23:32 Men n\u00e6ste Dag lode de Rytterne drage videre med ham og vendte selv tilbage til Borgen.\n23:33 Da hine nu kom til K\u00e6sarea og havde overgivet Landsh\u00f8vdingen Brevet, fremstillede de ogs\u00e5 Paulus for ham.\n23:34 Men da han havde l\u00e6st Brevet og spurgt, fra hvilken Provins han var, og havde erfaret, at han var fra Kilikien, sagde han:\n23:35 \"Jeg vil forh\u00f8re dig, n\u00e5r ogs\u00e5 dine Anklagere komme til Stede.\" Og han b\u00f8d, at han skulde holdes bevogtet i Herodes's Borg.\n24:1 Men fem Dage derefter drog Ypperstepr\u00e6sten Ananias ned med nogle \u00c6ldste og en Taler, Tertullus, og disse f\u00f8rte Klage for Landsh\u00f8vdingen imod Paulus.\n24:2 Da han nu var kaldt ind, begyndte Tertullus at anklage ham og sagde:\n24:3 \"At vi ved dig nyde megen Fred, og at Forbedringer i alle Retninger og alle Vegne skaffes dette Folk ved din Omsorg, m\u00e6gtigste Feliks! det erkende vi med al Taknemmelighed.\n24:4 Men for at jeg ikke skal opholde dig for l\u00e6nge, beder jeg, at du efter din Mildhed vil h\u00f8re os kortelig.\n24:5 Vi have nemlig fundet, at denne Mand er en Pest og en Opr\u00f8rsstifter iblandt alle J\u00f8derne hele Verden over, samt er F\u00f8rer for Nazar\u00e6ernes Parti,\n24:6 ja, han har endog fors\u00f8gt at vanhellige Helligdommen. Vi grebe ham da ogs\u00e5 og vilde have d\u00f8mt ham efter vor Lov.\n24:7 Men Krigs\u00f8versten Lysias kom til og borttog ham med megen Vold af vore H\u00e6nder\n24:8 og b\u00f8d hans Anklagere komme til dig. Af ham kan du selv, n\u00e5r du unders\u00f8ger det, erfare alt det, hvorfor vi anklage ham.\"\n24:9 Men ogs\u00e5 J\u00f8derne stemmede i med og p\u00e5stode, at dette forholdt sig s\u00e5ledes.\n24:10 Og Paulus svarede, da Landsh\u00f8vdingen gav ham et Vink, at han skulde tale: \"Efterdi jeg ved, at du i mange \u00c5r har v\u00e6ret Dommer for dette Folk, vil jeg frimodigt forsvare min Sag,\n24:11 da du kan forvisse dig om, at det er ikke mere end tolv Dage, siden jeg kom op for at tilbede i Jerusalem.\n24:12 Og de have ikke fundet mig i Ordveksel med nogen eller i F\u00e6rd med at v\u00e6kke Folkeopl\u00f8b, hverken i Helligdommen eller i Synagogerne eller omkring i Staden.\n24:13 Og de kunne ej heller bevise dig det, som de nu anklage mig for.\n24:14 Men dette bekender jeg for dig, at jeg efter den Vej, som de kalde et Parti, tjener vor f\u00e6drene Gud s\u00e5ledes, at jeg tror p\u00e5 alt det, som st\u00e5r i Loven, og det, som er skrevet hos Profeterne,\n24:15 og har det H\u00e5b til Gud, som ogs\u00e5 disse selv forvente, at der skal komme en Opstandelse b\u00e5de af retf\u00e6rdige og af uretf\u00e6rdige.\n24:16 Derfor \u00f8ver ogs\u00e5 jeg mig i altid at have en uskadt Samvittighed for Gud og Menneskene.\n24:17 Men efter flere \u00c5rs Forl\u00f8b er jeg kommen for at bringe Almisser til mit Folk og Ofre,\n24:18 hvad de fandt mig i F\u00e6rd med, da jeg var bleven renset i Helligdommen, og ikke med Opl\u00f8b og Larm; men det var nogle J\u00f8der fra Asien,\n24:19 og de burde nu v\u00e6re til Stede hos dig og klage, om de have noget p\u00e5 mig at sige.\n24:20 Eller lad disse her selv sige, hvad Uret de have fundet hos mig, da jeg stod for R\u00e5det,\n24:21 uden det skulde v\u00e6re dette ene Ord, som jeg r\u00e5bte, da jeg stod iblandt dem: Jeg d\u00f8mmes i Dag af eder for d\u00f8des Opstandelse.\"\n24:22 Nu udsatte Feliks Sagen, da han vidste ret god Besked om Vejen, og sagde: \"N\u00e5r Krigs\u00f8versten Lysias kommer herned, vil jeg p\u00e5kende eders Sag.\"\n24:23 Og han befalede H\u00f8vedsmanden, at han skulde holdes bevogtet, men med Lempelse, og at han ikke m\u00e5tte forbyde nogen af hans egne at g\u00e5 ham til H\u00e5nde.\n24:24 Men nogle Dage efter kom Feliks med sin Hustru Drusilla, som var en J\u00f8dinde, og lod Paulus hente og h\u00f8rte ham om Troen p\u00e5 Kristus Jesus.\n24:25 Men da han talte med ham om Retf\u00e6rdighed og Afholdenhed og den kommende Dom, blev Feliks forf\u00e6rdet 6g svarede: \"G\u00e5 for denne Gang; men n\u00e5r jeg f\u00e5r Tid, vil jeg lade dig kalde til mig.\"\n24:26 Tillige h\u00e5bede han ogs\u00e5, at Paulus skulde give ham Penge; derfor lod han ham ogs\u00e5 oftere hente og samtalede med ham.\n24:27 Men da to \u00c5r vare forl\u00f8bne, fik Feliks Porkius Festus til Efterf\u00f8lger; og da Feliks vilde fortjene sig Tak af J\u00f8derne, lod han Paulus blive tilbage i L\u00e6nker.\n25:1 Da Festus nu havde tiltr\u00e5dt sit Landsh\u00f8vdingembede, drog han efter tre Dages Forl\u00f8b fra K\u00e6sarea op til Jerusalem.\n25:2 Da f\u00f8rte Ypperstepr\u00e6sterne og de fornemste af J\u00f8derne Klage hos ham imod Paulus og henvendte sig til ham,\n25:3 idet de med ondt i Sinde imod Paulus bade ham om at bevise dem den Gunst, at han vilde lade ham hente til Jerusalem; thi de lurede p\u00e5 at sl\u00e5 ham ihjel p\u00e5 Vejen.\n25:4 Da svarede Festus, at Paulus blev holdt bevogtet i K\u00e6sarea, men at han selv snart vilde drage derned.\n25:5 \"Lad alts\u00e5,\" sagde han, \"dem iblandt eder, der have Myndighed dertil, drage med ned og anklage ham, dersom der er noget uskikkeligt ved Manden.\"\n25:6 Og da han havde opholdt sig hos dem ikke mere end otte eller ti Dage, drog han ned til K\u00e6sarea, og den n\u00e6ste Dag satte han sig p\u00e5 Dommers\u00e6det og befalede, at Paulus skulde f\u00f8res frem.\n25:7 Men da han kom til Stede, stillede de J\u00f8der, som vare komne ned fra Jerusalem sig omkring ham og fremf\u00f8rte mange og svare Klagem\u00e5l, som de ikke kunde bevise,\n25:8 efterdi Paulus forsvarede sig og sagde: \"Hverken imod J\u00f8dernes Lov eller imod Helligdommen eller imod Kejseren har jeg syndet i noget Stykke.\"\n25:9 Men Festus. som vilde fortjene sig Tak af J\u00f8derne, svarede Paulus og sagde: \"Er du villig til at drage op til Jerusalem og der st\u00e5 for min Domstol i denne Sag?\"\n25:10 Men Paulus sagde: \"Jeg st\u00e5r for Kejserens Domstol, og der b\u00f8r jeg d\u00f8mmes. J\u00f8derne har jeg ingen Uret gjort, som ogs\u00e5 du ved helt vel.\n25:11 Dersom jeg s\u00e5 har Uret og har gjort noget, som fortjener D\u00f8den, v\u00e6grer jeg mig ikke ved at d\u00f8; men hvis det, hvorfor disse anklage mig, intet har p\u00e5 sig, da kan ingen prisgive mig til dem. Jeg skyder mig ind under Kejseren.\"\n25:12 Da talte Festus med sit R\u00e5d og svarede: \"Du har skudt dig ind under Kejseren; du skal rejse til Kejseren.\"\n25:13 Men da nogle Dage vare forl\u00f8bne, kom Kong Agrippa og Berenike til K\u00e6sarea og hilste p\u00e5 Festus.\n25:14 Og da de opholdt sig der i flere Dage, forelagde Festus Kongen Paulus's Sag og sagde: \"Der er en Mand, efterladt af Feliks som Fange;\n25:15 imod ham f\u00f8rte J\u00f8dernes Ypperstepr\u00e6ster og \u00c6ldste Klage, da jeg var i Jerusalem, og bade om Dom over ham.\n25:16 Dem svarede jeg, at Romere ikke have for Skik at prisgive noget Menneske, f\u00f8rend den anklagede har Anklagerne personligt til Stede og f\u00e5r Lejlighed til at forsvare sig imod Beskyldningen.\n25:17 Da de alts\u00e5 kom sammen her, t\u00f8vede jeg ikke, men satte mig den n\u00e6ste Dag p\u00e5 Dommers\u00e6det og b\u00f8d, at Manden skulde f\u00f8res frem.\n25:18 Men da Anklagerne stode omkring ham, fremf\u00f8rte de ingen s\u00e5dan Beskyldning, som jeg havde formodet;\n25:19 men de havde nogle Stridssp\u00f8rgsm\u00e5l med ham om deres egen Gudsdyrkelse og om en Jesus, som er d\u00f8d, men som Paulus p\u00e5stod er i Live.\n25:20 Men da jeg var tvivlr\u00e5dig ang\u00e5ende Unders\u00f8gelsen heraf, sagde jeg, om han vilde rejse til Jerusalem og der lade denne Sag p\u00e5d\u00f8mme.\n25:21 Men da Paulus gjorde P\u00e5stand p\u00e5 at holdes bevogtet til Kejserens Kendelse, befalede jeg, at han skulde holdes bevogtet, indtil jeg kan sende ham til Kejseren.\"\n25:22 Da sagde Agrippa til Festus: \"Jeg kunde ogs\u00e5 selv \u00f8nske at h\u00f8re den Mand.\" Men han sagde: \"I Morgen skal du f\u00e5 ham at h\u00f8re.\"\n25:23 N\u00e6ste Dag alts\u00e5, da Agrippa og Berenike kom med stor Pragt og gik ind i Forh\u00f8rssalen tillige med Krigs\u00f8versterne og Byens ypperste M\u00e6nd, blev p\u00e5 Festus's Befaling Paulus f\u00f8rt frem.\n25:24 Og Festus siger: \"Kong Agrippa, og alle I M\u00e6nd, som ere med os til Stede! her se I ham, om hvem hele J\u00f8dernes M\u00e6ngde har henvendt sig til mig, b\u00e5de i Jerusalem og her, r\u00e5bende p\u00e5, at han ikke l\u00e6nger b\u00f8r leve.\n25:25 Men jeg inds\u00e5, at han intet havde gjort, som fortjente D\u00f8den, og da han selv sk\u00f8d sig ind under Kejseren, besluttede jeg at sende ham derhen.\n25:26 Dog har jeg intet sikkert at skrive om ham til min Herre. Derfor lod jeg ham f\u00f8re frem for eder og is\u00e6r for dig, Kong Agrippa! for at jeg kan have noget at skrive, n\u00e5r Unders\u00f8gelsen er sket.\n25:27 Thi det synes mig urimeligt at sende en Fange uden ogs\u00e5 at angive Beskyldningerne imod ham.\"\n26:1 Men Agrippa sagde til Paulus: \"Det tilstedes dig at tale om dig selv.\" Da udrakte Paulus H\u00e5nden og forsvarede sig s\u00e5ledes:\n26:2 \"Jeg agter mig selv lykkelig, fordi jeg i Dag skal forsvare mig for dig ang\u00e5ende alle de Ting, for hvilke jeg anklages af J\u00f8derne, Kong Agrippa!\n26:3 navnlig fordi du er kendt med alle J\u00f8dernes Skikke og Stridssp\u00f8rgsm\u00e5l; derfor beder jeg dig om, at du t\u00e5lmodigt vil h\u00f8re mig.\n26:4 Mit Levned fra Ungdommen af, som fra Begyndelsen har v\u00e6ret f\u00f8rt iblandt mit Folk og i Jerusalem, vide alle J\u00f8derne Besked om;\n26:5 thi de kende mig i Forvejen lige fra f\u00f8rst af (om de ellers ville vidne), at jeg har levet som Faris\u00e6er efter det strengeste Parti i vor Gudsdyrkelse.\n26:6 Og nu st\u00e5r jeg her og d\u00f8mmes for H\u00e5bet p\u00e5 den Forj\u00e6ttelse, som er given af Gud til vore F\u00e6dre,\n26:7 og som vort Tolvstammefolk h\u00e5ber at n\u00e5 frem til, idet de tjene Gud uafladeligt Nat og Dag; for dette H\u00e5bs Skyld anklages jeg af J\u00f8der, o Konge!\n26:8 Hvor kan det holdes for utroligt hos eder, at Gud oprejser d\u00f8de?\n26:9 Jeg selv mente nu ogs\u00e5 at burde g\u00f8re meget imod Jesu, Nazar\u00e6erens Navn,\n26:10 og det gjorde jeg ogs\u00e5 i Jerusalem; og jeg indesp\u00e6rrede mange af de hellige i F\u00e6ngsler, da jeg havde f\u00e5et Fuldmagt dertil af Ypperstepr\u00e6sterne, og n\u00e5r de bleve sl\u00e5ede ihjel, gav jeg min Stemme dertil.\n26:11 Og i alle Synagogerne lod jeg dem ofte straffe og tvang dem til at tale bespotteligt, og rasende end mere imod dem forfulgte jeg dem endog til de udenlandske Byer.\n26:12 Da jeg i dette \u00d8jemed drog til Damaskus med Fuldmagt og Myndighed fra Ypperstepr\u00e6sterne,\n26:13 s\u00e5 jeg undervejs midt p\u00e5 Dagen, o Konge! et Lys fra Himmelen, som overgik Solens Glans, omstr\u00e5le mig og dem, som rejste med mig.\n26:14 Men da vi alle faldt til Jorden, h\u00f8rte jeg en R\u00f8st, som sagde til mig i det hebraiske Sprog: Saul! Saul! hvorfor forf\u00f8lger du mig? det bliver dig h\u00e5rdt at stampe imod Brodden.\n26:15 Og jeg sagde: Hvem er du, Herre? Men Herren sagde: Jeg er Jesus, som du forf\u00f8lger.\n26:16 Men rejs dig og st\u00e5 p\u00e5 dine F\u00f8dder; thi derfor har jeg vist mig for dig, for at udk\u00e5re dig til Tjener og Vidne, b\u00e5de om det, som du har set, og om mine kommende \u00c5benbaringer for dig,\n26:17 idet jeg udfrier dig fra Folket og fra Hedningerne, til hvilke jeg udsender dig\n26:18 for at oplade deres \u00d8jne, s\u00e5 de m\u00e5 omvende sig fra M\u00f8rke til Lys og fra Satans Magt til Gud, for at de kunne f\u00e5 Syndernes Forladelse og Lod iblandt dem, som ere helligede ved Troen p\u00e5 mig.\n26:19 Derfor, Kong Agrippa! blev jeg ikke ulydig imod det himmelske Syn;\n26:20 men jeg forkyndte b\u00e5de f\u00f8rst for dem i Damaskus og s\u00e5 i Jerusalem og over hele Jud\u00e6as Land og for Hedningerne, at de skulde fatte et andet Sind og omvende sig til Gud og g\u00f8re Gerninger, Omvendelsen v\u00e6rdige.\n26:21 For denne Sags Skyld grebe nogle J\u00f8der mig i Helligdommen og fors\u00f8gte at sl\u00e5 mig ihjel.\n26:22 Det er alts\u00e5 ved den Hj\u00e6lp, jeg har f\u00e5et fra Gud, at jeg har st\u00e5et indtil denne Dag og vidnet b\u00e5de for sm\u00e5 og store, idet jeg intet siger ud over det, som b\u00e5de Profeterne og Moses have sagt skulde ske,\n26:23 at Kristus skulde lide, at han som den f\u00f8rste af de d\u00f8des Opstandelse skulde forkynde Lys b\u00e5de for Folket og for Hedningerne.\"\n26:24 Men da han forsvarede sig s\u00e5ledes, sagde Festus med h\u00f8j R\u00f8st: \"Du raser, Paulus! den megen L\u00e6rdom g\u00f8r dig rasende.\"\n26:25 Men Paulus sagde: \"Jeg raser ikke, m\u00e6gtigste Festus! men jeg taler sande og bet\u00e6nksomme Ord.\n26:26 Thi Kongen ved Besked om dette, og til ham taler jeg frimodigt, efterdi jeg er vis p\u00e5, at slet intet af dette er skjult for ham; thi dette er ikke sket i en Vr\u00e5.\n26:27 Tror du, Kong Agrippa, Profeterne? Jeg ved, at du tror dem.\"\n26:28 Men Agrippa sagde til Paulus: \"Der fattes lidet i, at du overtaler mig til at blive en Kristen.\"\n26:29 Men Paulus sagde: \"Jeg vilde \u00f8nske til Gud, enten der fattes lidet eller meget, at ikke alene du, men ogs\u00e5 alle, som h\u00f8re mig i Dag, m\u00e5tte blive s\u00e5dan, som jeg selv er, p\u00e5 disse L\u00e6nker n\u00e6r.\"\n26:30 Da stod Kongen op og Landsh\u00f8vdingen og Berenike og de, som sade hos dem.\n26:31 Og da de gik bort, talte de med hverandre og sagde: \"Denne Mand g\u00f8r intet, som fortjener D\u00f8d eller L\u00e6nker.\"\n26:32 Men Agrippa sagde til Festus: \"Denne Mand kunde v\u00e6re l\u00f8sladt, dersom han ikke havde skudt sig ind under Kejseren.\"\n27:1 Men da det var besluttet, at vi skulde afsejle til Italien, overgave de b\u00e5de Paulus og nogle andre Fanger til en H\u00f8vedsmand ved Navn Julius af den kejserlige Afdeling.\n27:2 Vi gik da om Bord p\u00e5 et adramyttisk Skib, som skulde g\u00e5 til Stederne langs med Asiens Kyster, og vi sejlede af Sted; og Aristarkus, en Makedonier fra Thessalonika, var med os.\n27:3 Og den n\u00e6ste Dag anl\u00f8b vi Sidon. Og Julius, som behandlede Paulus venligt. tilstedte ham at g\u00e5 hen til sine Venner og nyde Pleje.\n27:4 Og vi fore bort derfra og sejlede ind under Kypern, fordi Vinden var imod.\n27:5 Og vi sejlede igennem Farvandet ved Kilikien og Pamfylien og kom til Myra i Lykien.\n27:6 Og der fandt H\u00f8vedsmanden et aleksandrinsk Skib, som sejlede til Italien, og bragte os over i det.\n27:7 Men da Sejladsen i mange Dage gik langsomt, og vi med N\u00f8d og n\u00e6ppe n\u00e5ede henimod Knidus (thi Vinden f\u00f8jede os ikke), holdt vi ned under Kreta ved Salmone.\n27:8 Med N\u00f8d og n\u00e6ppe sejlede vi der forbi og kom til et Sted, som kaldes \"Gode Havne\", n\u00e6r ved Byen Las\u00e6a.\n27:9 Men da en rum Tid var forl\u00f8ben, og Sejladsen allerede var farlig, s\u00e5som endog Fasten allerede var forbi, formanede Paulus dem og sagde:\n27:10 \"I M\u00e6nd! jeg ser, at Sejladsen vil medf\u00f8re Ulykke og megen Skade, ikke alene p\u00e5 Ladning og Skib, men ogs\u00e5 p\u00e5 vort Liv.\"\n27:11 Men H\u00f8vedsmanden stolede mere p\u00e5 Styrmanden og Skipperen end p\u00e5 det, som Paulus sagde.\n27:12 Og da Havnen ikke egnede sig til Vinterleje, besluttede de fleste, at man skulde sejle derfra, om man muligt kunde n\u00e5 hen og overvintre i F\u00f8niks, en Havn p\u00e5 Kreta, som vender imod Sydvest og Nordvest,\n27:13 Da der nu bl\u00e6ste en S\u00f8nden: vind op, mente de at have n\u00e5et deres Hensigt, lettede Anker og sejlede langs med og n\u00e6rmere ind under Kreta.\n27:14 Men ikke l\u00e6nge derefter for der en heftig Storm ned over den, den s\u00e5kaldte \"Eurakvilo\".\n27:15 Og da Skibet reves med og ikke kunde holde op imod Vinden, opgave vi det og lode os drive.\n27:16 Men da vi l\u00f8b ind under en lille \u00d8, som kaldes Klavde, form\u00e5ede vi med N\u00f8d og n\u00e6ppe at bj\u00e6rge B\u00e5den.\n27:17 Men efter at have trukket den op, anvendte de N\u00f8dmidler og omsurrede Skibet; og da de frygtede for, at de skulde blive kastede ned i Syrten, firede de Sejlene ned og lode sig s\u00e5ledes drive.\n27:18 Og da vi m\u00e5tte k\u00e6mpe h\u00e5rdt med Stormen, begyndte de n\u00e6ste Dag at kaste over Bord.\n27:19 Og p\u00e5 den tredje Dag udkastede de med egne H\u00e6nder Skibets Redskaber.\n27:20 Men da hverken Sol eller Stjerner lode sig se i flere Dage, og vi havde et Uvejr over os; som ikke var ringe, blev fra nu af alt H\u00e5b om Redning os betaget.\n27:21 Og da man l\u00e6nge ikke havde taget F\u00f8de til sig, s\u00e5 stod Paulus frem midt iblandt dem og sagde: \"I M\u00e6nd! man burde have adlydt mig og ikke v\u00e6ret sejlet bort fra Kreta og have sparet os denne Ulykke og Skade.\n27:22 Og nu formaner jeg eder til at v\u00e6re ved godt Mod; thi ingen Sj\u00e6l af eder skal forg\u00e5, men alene Skibet.\n27:23 Thi i denne Nat stod der en Engel hos mig fra den Gud, hvem jeg tilh\u00f8rer, hvem jeg ogs\u00e5 tjener, og sagde:\n27:24 \"Frygt ikke, Paulus! du skal blive stillet for Kejseren; og se,Gud har sk\u00e6nket dig alle dem, som sejle med dig.\"\n27:25 Derfor, I M\u00e6nd! v\u00e6rer ved godt Mod; thi jeg har den Tillid til Gud, at det skal ske s\u00e5ledes, som der er blevet talt til mig.\n27:26 Men vi m\u00e5 strande p\u00e5 en \u00d8.\"\n27:27 Men da den fjortende Nat kom, og vi dreve i det adriatiske Hav, kom det Skibsfolkene for ved Midnatstid, at der var Land i N\u00e6rheden.\n27:28 Og da de loddede, fik de tyve Favne, og da de lidt l\u00e6ngere fremme atter loddede, fik de femten Favne.\n27:29 Og da de frygtede, at vi skulde st\u00f8de p\u00e5 Sk\u00e6r, kastede de fire Ankre ud fra Bagstavnen og bade til, at det m\u00e5tte blive Dag.\n27:30 Men da Skibsfolkene gjorde Fors\u00f8g p\u00e5 at flygte fra Skibet og firede B\u00e5den ned i S\u00f8en under P\u00e5skud af, at de vilde l\u00e6gge Ankre ud fra Forstavnen,\n27:31 da sagde Paulus til H\u00f8vedsmanden og til Stridsm\u00e6ndene: \"Dersom disse ikke blive i Skibet, kunne I ikke reddes.\"\n27:32 Da kappede Stridsm\u00e6ndene B\u00e5dens Tove og lode den falde ned.\n27:33 Men indtil det vilde dages, formanede Paulus alle til at tage N\u00e6ring til sig og sagde: \"Det er i Dag den fjortende Dag, I have ventet og tilbragt uden at spise og intet taget til eder.\n27:34 Derfor formaner jeg eder til at tage N\u00e6ring til eder, thi dette h\u00f8rer med til eders Redning; ikke et H\u00e5r p\u00e5 Hovedet skal g\u00e5 tabt for nogen af eder.\"\n27:35 Men da han havde sagt dette, tog han Br\u00f8d og takkede Gud for alles \u00d8jne og br\u00f8d det og begyndte at spise.\n27:36 Da bleve de alle frimodige og toge ogs\u00e5 N\u00e6ring til sig.\n27:37 Men vi vare i Skibet i alt to Hundrede og seks og halvfjerdsindstyve Sj\u00e6le.\n27:38 Og da de vare blevne m\u00e6ttede med F\u00f8de, lettede de Skibet ved at kaste Levnedsmidlerne i S\u00f8en.\n27:39 Men da det blev Dag, kendte de ikke Landet; men de bem\u00e6rkede en Vig med en Forstrand, som de besluttede, om muligt, at s\u00e6tte Skibet ind p\u00e5.\n27:40 Og de kappede Ankrene, som de lode blive i S\u00f8en, og l\u00f8ste tillige Rortovene, og idet de satte R\u00e5sejlet til for Vinden, holdt de ind p\u00e5 Strandbredden.\n27:41 Men de st\u00f8dte p\u00e5 en Grund med dybt Vand p\u00e5 begge Sider, og der satte de Skibet, og Forstavnen borede sig fast og stod urokkelig, men Bagstavnen sloges s\u00f8nder af B\u00f8lgernes Magt.\n27:42 Det var nu Stridsm\u00e6ndenes R\u00e5d, at man skulde ihjelsl\u00e5 Fangerne, for at ingen skulde sv\u00f8mme bort og undkomme.\n27:43 Men H\u00f8vedsmanden, som vilde frelse Paulus, forhindrede dem i dette Forehavende og b\u00f8d, at de, som kunde sv\u00f8mme, skulde f\u00f8rst kaste sig ud og slippe i Land,\n27:44 og de andre bj\u00e6rge sig, nogle p\u00e5 Br\u00e6dder, andre p\u00e5 Stykker af Skibet. Og s\u00e5ledes skete det, at alle bleve reddede i Land.\n28:1 Og da vi nu vare reddede, s\u00e5 fik vi at vide, at \u00d8en hed Malta.\n28:2 Og Barbarerne viste os en us\u00e6dvanlig Menneskek\u00e6rlighed; thi de t\u00e6ndte et B\u00e5l og toge sig af os alle for den frembrydende Regns og Kuldens Skyld.\n28:3 Men da Paulus samlede en Bunke Ris og lagde p\u00e5 B\u00e5let, kr\u00f8b der en \u00d8gle ud p\u00e5 Grund af Varmen og h\u00e6ngte sig fast ved hans H\u00e5nd.\n28:4 Da nu Barbarerne s\u00e5 Dyret h\u00e6nge ved hans H\u00e5nd, sagde de til hverandre: \"Sikkert er denne Mand en Morder, hvem Geng\u00e6ldelsen ikke har tilstedt at leve, sk\u00f8nt han er reddet fra Havet.\"\n28:5 Men han rystede Dyret af i Ilden, og der skete ham intet ondt.\n28:6 Men de ventede, at han skulde hovne op eller pludseligt falde d\u00f8d om. Men da de havde ventet l\u00e6nge og s\u00e5, at der ikke skete ham noget us\u00e6dvanligt, kom de p\u00e5 andre Tanker og sagde, at han var en Gud.\n28:7 Men i Omegnen af dette Sted havde \u00d8ens fornemste Mand, ved Navn Publius, nogle Landejendomme. Han tog imod os og l\u00e5nte os venligt Herberge i tre Dage.\n28:8 Men det traf sig, at Publius's Fader l\u00e5 syg af Feber og Blodgang. Til ham gik Paulus ind og bad og lagde H\u00e6nderne p\u00e5 ham og helbredte ham.\n28:9 Da dette var sket, kom ogs\u00e5 de andre p\u00e5 \u00d8en, som havde Sygdomme, til ham og bleve helbredte.\n28:10 De viste os ogs\u00e5 megen \u00c6re, og da vi sejlede bort, bragte de om Bord i Skibet, hvad vi tr\u00e6ngte til.\n28:11 Men efter tre M\u00e5neders Forl\u00f8b sejlede vi da bort i et aleksandrinsk Skib, som havde haft Vinterleje ved \u00d8en og f\u00f8rte Tvillingernes M\u00e6rke.\n28:12 Og vi l\u00f8b ind til Syrakus, hvor vi bleve tre Dage.\n28:13 Derfra sejlede vi videre og kom til Regium, og efter en Dags Forl\u00f8b fik vi S\u00f8ndenvind og kom den n\u00e6ste Dag til Puteoli.\n28:14 Der fandt vi Br\u00f8dre og bleve opfordrede til at blive hos dem i syv Dage. Og s\u00e5 droge vi til Rom.\n28:15 Og Br\u00f8drene derfra, som havde h\u00f8rt om os, kom os i M\u00f8de til Appius's Forum og Tres-Tabern\u00e6. Og da Paulus s\u00e5 dem, takkede han Gud og fattede Mod.\n28:16 Men da vi kom til Rom, (overgav H\u00f8vedsmanden Fangerne til H\u00f8vdingen for Livvagten. Dog) blev det tilstedt Paulus at bo for sig selv sammen med den Stridsmand, der bevogtede ham.\n28:17 Men efter tre Dages Forl\u00f8b skete det, at han sammenkaldt de fornemste iblandt J\u00f8derne. Men da de vare forsamlede, sagde han til dem: \"I M\u00e6nd, Br\u00f8dre! uagtet jeg intet har gjort imod vort Folk eller de f\u00e6drene Skikke, er jeg fra Jerusalem overgiven som Fange i Romernes H\u00e6nder,\n28:18 og disse vilde efter at have forh\u00f8rt mig l\u00f8slade mig, efterdi der ikke var nogen D\u00f8dsskyld hos mig.\n28:19 Men da J\u00f8derne gjorde Indsigelse, n\u00f8dtes jeg til at skyde mig ind under Kejseren, dog ikke, som om jeg havde noget at anklage mit Folk for.\n28:20 Af denne \u00c5rsag har jeg alts\u00e5 ladet eder kalde hid for at se og tale med eder; thi for Israels H\u00e5bs Skyld er jeg sluttet i denne L\u00e6nke.\"\n28:21 Men de sagde til ham: \"Hverken have vi f\u00e5et Brev fra Jud\u00e6a om dig, ikke heller er nogen af Br\u00f8drene kommen og har meddelt eller sagt noget ondt om dig.\n28:22 Men vi \u00f8nske at h\u00f8re af dig, hvad du t\u00e6nker; thi om dette Parti er det os bekendt, at det alle Vegne finder Modsigelse.\"\n28:23 Efter s\u00e5 at have aftalt en Dag med ham, kom de til ham i Herberget i st\u00f8rre Tal, og for dem forklarede han og vidnede om Guds Rige og s\u00f8gte at overbevise dem om Jesus, b\u00e5de ud af Mose Lov og af Profeterne, fra \u00e5rle om Morgenen indtil Aften.\n28:24 Og nogle lode sig overbevise af det, som blev sagt, men andre troede ikke.\n28:25 Og under indbyrdes Uenighed gik de bort, da Paulus havde sagt dette ene Ord: \"Rettelig har den Hellig\u00e5nd talt ved Profeten Esajas til eders F\u00e6dre og sagt:\n28:26 \"G\u00e5 hen til dette Folk og sig: I skulle h\u00f8re med eders \u00d8ren og ikke forst\u00e5 og se med eders \u00d8jne og ikke se;\n28:27 thi dette Folks Hjerte er blevet sl\u00f8vet, og med \u00d8rene h\u00f8re de tungt, og deres \u00d8jne have de tillukket, for at de ikke skulle se med \u00d8jnene og h\u00f8re med \u00d8rene og forst\u00e5 med Hjertet og omvende sig, s\u00e5 jeg kunde helbrede dem.\"\n28:28 Derfor v\u00e6re det eder vitterligt, at denne Guds Frelse er sendt til Hedningerne; de skulle ogs\u00e5 h\u00f8re.\"\n28:29 Og da han havde sagt dette, gik J\u00f8derne bort, og der var stor Tr\u00e6tte imellem dem indbyrdes.\n28:30 Men han blev hele to \u00c5r i sit lejede Herberge og modtog alle, som kom til ham,\n28:31 idet han pr\u00e6dikede Guds Rige og l\u00e6rte om den Herre Jesus med al Frimodighed, uhindret.","title":"Danish Bible: Acts","type":"page"}