{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/dan/ch2.htm","path":"bib/wb/dan/ch2.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/dan/ch2.htm","text":"1:1 Salomo, Davids S\u00f8n, fik sikret sig Magten, og HERREN hans Gud var med ham og gjorde ham overm\u00e5de m\u00e6gtig.\n1:2 Da tilsagde Salomo hele Israel, Tusind- og Hundredf\u00f8rerne, Dommerne og alle Israels \u00d8verster, F\u00e6drenehusenes Overhoveder,\n1:3 og ledsaget af hele Forsamlingen drog han til Offerh\u00f8jen i Gibeon. Der stod Guds \u00c5benbaringstelt, som HERRENs Tjener Moses havde rejst i \u00d8rkenen,\n1:4 men Guds Ark havde David bragt op fra Kijat-Jearim til det Sted, han havde beredt den, idet han havde ladet rejse et Telt til den i Jerusalem.\n1:5 Men Kobberalteret, som Bezal'el, en S\u00f8n af Hurs S\u00f8n Uri, havde lavet, stod der foran HERRENs Bolig, og der s\u00f8gte Salomo og Forsamlingen ham.\n1:6 Og Salomo ofrede der p\u00e5 \u00c5benbaringsteltets Kobberalter, som stod foran HERRENs \u00c5syn, han ofrede 1000 Br\u00e6ndofre derp\u00e5.\n1:7 Samme Nat lod Gud sig til Syne for Salomo og sagde til ham: \"Sig, hvad du \u00f8nsker, jeg skal give dig!\"\n1:8 Da sagde Salomo til Gud: \"Du viste stor Miskundhed mod min Fader David, og du har gjort mig til Konge i hans Sted.\n1:9 S\u00e5 lad da, Gud HERRE, din Forj\u00e6ftelse til min Fader David g\u00e5 i Opfyldelse, thi du har gjort mig til Konge over et Folk, der er talrigt som Jordens St\u00f8v.\n1:10 Giv mig derfor Visdom og Indsigt, s\u00e5 jeg kan f\u00e6rdes ret over for dette Folk, thi hvem kan d\u00f8mme dette dit store Folk?\"\n1:11 Da sagde Gud til Salomo: \"Fordi din Hu st\u00e5r til dette, og du ikke bad om Rigdom, Gods og \u00c6re eller om dine Avindsm\u00e6nds Liv, ej heller om et langt Liv, men om Visdom og Indsigt til at d\u00f8mme mit Folk, som jeg gjorde dig til Konge over,\n1:12 s\u00e5 skal du f\u00e5 Visdom og Indsigt; men jeg giver dig ogs\u00e5 Rigdom, Gods og \u00c6re, s\u00e5 at ingen Konge f\u00f8r dig har haft Mage dertil. og ingen efter dig skal have det.\"\n1:13 Derp\u00e5 begav Salomo sig fra Offerh\u00f8jen i Gibeon, fra Pladsen foran \u00c5benbaringsteltet, til Jerusalem; og han herskede som Konge over Israel.\n1:14 Salomo anskaffede sig Stridsvogne og Ryttere, og han havde 1400 Vogne og 12000 Ryttere; dem lagde han dels i Vognbyerne, dels hos sig i Jerusalem.\n1:15 Kongen bragte det dertil, af S\u00f8lv og Guld i Jerusalem var lige s\u00e5 almindeligt som Sten, og Cedertr\u00e6 lige s\u00e5 almindeligt som Morb\u00e6rfigentr\u00e6 i Lavlandet.\n1:16 Hestene, Salomo indf\u00f8rte, kom fra Mizrajim og Kove; Kongens Handelsfolk k\u00f8bte dem i Kove.\n1:17 De udf\u00f8rte en Vogn fra Mizrajim for 600 Sekel S\u00f8lv, en Hest for150 Ligeledes udf\u00f8rtes de ved Handelsfolkenes Hj\u00e6lp til alle Hetiternes og Arams Konger.\n2:1 Salomo fik i Sinde at bygge et Hus for HERRENs Navn og et kongeligt Palads.\n2:2 Salomo lod derfor udskrive 70.000 Mand til Lastdragere og 80.000 Mand til Stenhuggere i Bjergene og 3600 til at f\u00f8re Tilsyn med dem.\n2:3 Og Salomo sendte Kong Huram af Tyrus f\u00f8lgende Bud: \"V\u00e6r mod mig som mod min Fader David, hvem du sendte Cedertr\u00e6, for at han kunde bygge sig et Palads at bo i.\n2:4 Se, jeg er ved at bygge HERREN min Guds Navn et Hus; det skal helliges ham, for at man kan br\u00e6nde vellugtende R\u00f8gelse for hans \u00c5syn, altid have Skuebr\u00f8dene fremme og ofre Br\u00e6ndofre hver Morgen og Aften, p\u00e5 Sabbaterne, Nym\u00e5nedagene og HERREN vor Guds H\u00f8jtider, som det til evig Tid p\u00e5hviler Israel.\n2:5 Huset, jeg vil bygge, skal v\u00e6re stort; thi vor Gud er st\u00f8rre end alle Guder.\n2:6 Hvem magter at bygge ham et Hus, n\u00e5r dog Himmelen og Himlenes Himle ikke kan rumme ham? Og hvem erjeg, at jeg skulde bygge ham et Hus, n\u00e5r det ikke var for at t\u00e6nde Offerild for hans \u00c5syn!\n2:7 S\u00e5 send mig da en Mand, der har Forstand p\u00e5 at arbejde i Guld. S\u00f8lv, Kobber, Jern, r\u00f8dt Purpur, Karmoisin og violet Purpur og forst\u00e5r sig p\u00e5 Billedsk\u00e6rerarbejde, til at arbejde sammen med mine egne Mestre her i Juda og Jerusalem, dem, som min Fader antog;\n2:8 og send mig Ceder- Cypres- og Algummimtr\u00e6 fra Libanon, thi jeg ved at dine Folk forst\u00e5r at f\u00e6lde Libanons Tr\u00e6er; og mine Folk skal hj\u00e6lpe dine;\n2:9 men Tr\u00e6 m\u00e5 jeg have i M\u00e6ngde, thi Huset, jeg vil bygge, skal v\u00e6re stort, det skal v\u00e6re et Underv\u00e6rk.\n2:10 For T\u00f8mrerne, som f\u00e6lder Tr\u00e6erne, vil jeg til Underhold for dine Folk give 20.000 Kor Hvede, 20.000 Kor Byg, 20.000 Bat Vin og 20.000 Bat Olie.\"\n2:11 Kong Huram af Tyrus svarede i et Brev, som han sendte Salomo: \"Fordi HERREN elsker sit Folk, har han gjort dig til Konge over dem!\"\n2:12 Og Huram f\u00f8jede til: \"Lovet v\u00e6re HERREN, Israels Gud, som har skabt Himmelen og Jorden, at han har givet Kong David en viis S\u00f8n, der har Forstand og Indsigt til at bygge et Hus for HERREN og et kongeligt Palads.\n2:13 Her sender jeg dig en kyndig og indsigtsfuld Mand, Huram-Abi;\n2:14 han er S\u00f8n af en Kvinde fra Dan, men hans Fader er en Tyrier; han forst\u00e5r at arbejde i Guld. S\u00f8lv, Kobber, Jern, Stem, Tr\u00e6, r\u00f8dt og violet Purpur, fint Linned og karmoisinfarvet Stof, forst\u00e5r sig p\u00e5 al Slags Billedsk\u00e6rerarbejde og kan udt\u00e6nke alle de Kunstv\u00e6rker, han s\u00e6ttes til; han skal arbejde sammen med dine og med min Herres, din Fader Davids, Mestre.\n2:15 Min Herre skal derfor sende sine Tr\u00e6lle Hveden, Byggen, Vinen og Olien, han talte om;\n2:16 s\u00e5 vil vi f\u00e6lde s\u00e5 mange Tr\u00e6er p\u00e5 Libanon, som du har Brug for, og sende dig dem i T\u00f8mmerfl\u00e5der p\u00e5 Havet til Jafo; men du m\u00e5 selv f\u00e5 dem op til Jerusalem.\"\n2:17 Salomo lod da alle fremmede M\u00e6nd, der boede i Israels Land, t\u00e6lle - allerede tidligere havde hans fader David ladet dem t\u00e6lle - og de fandtes at udg\u00f8re 153.600.\n2:18 Af dem gjorde han 70.000 til Lastdragere, 80.000 til Stenhuggere i Bjergene og 3.600 til Opsynsm\u00e6nd til at lede Folkenes Arbejde.\n3:1 Derp\u00e5 tog Salomo fat p\u00e5 at bygge HERRENs Hus i Jerusalem p\u00e5 Morija Bjerg, hvor HERREN havde ladet sig til Syne for hans Fader David, p\u00e5 det Sted, David havde beredt, p\u00e5 Jebusiten Ornans T\u00e6rskeplads.\n3:2 Han tog fat p\u00e5 Byggearbejdet i den anden M\u00e5ned i sit fjerde Regerings\u00e5r.\n3:3 M\u00e5lene p\u00e5 Grunden, som Salomo lagde ved Opf\u00f8relsen af Guds Hus, var f\u00f8lgende: L\u00e6ngden var tresindstyve Alen efter gammelt M\u00e5l, Bredden tyve.\n3:4 Forhallen foran Templets Hellige var tyve Alen lang, svarende til Templets Bredde, og tyve Alen h\u00f8j; og han overtrak den indvendig med purt Guld.\n3:5 Den store Hal d\u00e6kkede han med Cyprestr\u00e6 og overtrak den desuden med \u00e6gte Guld og prydede den med Palmer og Kranse.\n3:6 Han smykkede Hallen med \u00c6delsten; og Guldet var Parvajimguld;\n3:7 han overtrak Templet, Bj\u00e6lkerne, D\u00f8rt\u00e6rsklerne, V\u00e6ggene og D\u00f8rfl\u00f8jene med Guld og lod indgravere Keruber p\u00e5 V\u00e6ggene.\n3:8 Han byggede fremdeles det Allerhelligste; dets L\u00e6ngde p\u00e5 tv\u00e6rs af Templet var tyve Alen, dets Bredde tyve; og han overtrak det med \u00e6gte Guld til en V\u00e6gt af 600 Talenter.\n3:9 Naglerne havde en V\u00e6gt af halvtredsindstyve Guldsekel; og Rummene p\u00e5 Taget overtrak han med Guld.\n3:10 I det Allerhelligste satte han to Keruber i Billedsk\u00e6rerarbejde, og han overtrak dem med Guld.\n3:11 Kerubernes Vinger m\u00e5lte tilsammen tyve Alen i L\u00e6ngden; den enes ene Vinge, fem Alen lang, r\u00f8rte Hallens ene V\u00e6g, medens den anden, fem Alen lang, r\u00f8rte den andens Vinge;\n3:12 og den anden Kerubs ene Vinge, fem Alen lang, r\u00f8rte Hallens modsatte V\u00e6g, medens den anden, fem Alen lang, n\u00e5ede til den f\u00f8rsfe Kerubs Vinge.\n3:13 Disse Kerubers Vinger mn\u00e5lte i deres fulde Udstr\u00e6kning tyve Alen og de stod oprejst med Ansigtet indad.\n3:14 Tillige lavede han Forh\u00e6nget af violet og r\u00f8dt Purpur, karmoisinfarvet Stof og fint Linned og prvdede det med Keruber.\n3:15 Foran Templet lavede han to S\u00f8jler. De var fem og tredive Alen h\u00f8je, og S\u00f8jlehovedet oven p\u00e5 dem var fem Alen.\n3:16 S\u00e5 lavede han Kranse som en Halsk\u00e6de og anbragte dem \u00f8verst p\u00e5 S\u00f8jlerne, og fremdeles lavede han 100 Granat\u00e6bler og satte dem p\u00e5 Kransene.\n3:17 Disse S\u00f8jler rejste han foran Helligdommen, en til h\u00f8jre og en til venstre: den h\u00f8jre kaldte han Jakin, den venstre Boaz.\n4:1 Fremdeles lavede han et Kobberalter, tyve Alen bredt og ti Alen h\u00f8jt.\n4:2 Fremdeles lavede han Havet i st\u00f8bt Arbejde, ti Alen fra Rand til Rand, helt rundt, fem Alen h\u00f8jt; det m\u00e5lte tredive Alen i Omkreds.\n4:3 Under Randen var det hele Vejen rundt omgivet af agurklignende Prydelser, der omsluttede Havet helt rundt, tredive Alen; i to R\u00e6kker sad de agurklignende Prydelser, st\u00f8bt i eet dermed.\n4:4 Det stod p\u00e5 tolv Okser, s\u00e5ledes at tre vendte mod Nord, tre mod Vest, tre mod Syd og tre mod \u00d8st; Havet stod oven p\u00e5 dem; de vendte alle Bagkroppen indad.\n4:5 Det var en H\u00e5ndsbred tykt, og Randen var formet som Randen p\u00e5 et B\u00e6ger, som en udsprungen Lilje. Det tog 3000 Bat.\n4:6 Fremdeles lavede han ti B\u00e6kkener og satte fem til h\u00f8jre og fem til venstre, til Tv\u00e6tning; i dem skyllede man, hvad der brugtes ved Br\u00e6ndofrene, medens Pr\u00e6sterne brugte Havet til at tv\u00e6tle sig i.\n4:7 Fremdeles lavede han de ti Guldlysestager, som de skulde v\u00e6te, og satte dem i Helligdommen, fem til h\u00f8jre og fem til venstre.\n4:8 Fremdeles lavede han ti Borde og satte dem i Helligdommen, fem til h\u00f8jre og fem til venstre; fillige lavede han 100 Sk\u00e5le af Guld.\n4:9 Fremdeles indrettede han Pr\u00e6sternes Forg\u00e5rd og den store G\u00e5rd og Porte til G\u00e5rden; Portfl\u00f8jene overtrak han med Kobber.\n4:10 Havet opstillede han ved Templets Sydside, ved det syd\u00f8stre Hj\u00f8rne.\n4:11 Fremdeles lavede Huram Karrene, Skovlene og Sk\u00e5lene. Dermed var Huram f\u00e6rdig med sit Arbejde for Kong Salomo ved Guds Hus:\n4:12 De to S\u00f8jler og de to kugleformede S\u00f8jlehoveder ovenp\u00e5, de to Fletv\u00e6rker til at d\u00e6kke de to, kugleformede S\u00f8jlehoveder p\u00e5 S\u00f8jlerne,\n4:13 de 400 Granat\u00e6bler til de to Fletv\u00e6rker, to R\u00e6kker Granat\u00e6bler til hvert Fletv\u00e6rk til at d\u00e6kke de to kugleformede S\u00f8jlehoveder p\u00e5 de to S\u00f8jler,\n4:14 de ti Stel med de ti B\u00e6kkener p\u00e5,\n4:15 Havet med de tolv Okser under.\n4:16 Karrene, Skovlene og Sk\u00e5lene og alle de Ting, som h\u00f8rte til, lavede Huram-Abi af blankt Kobber for Kong Salomo til HERRENs Hus.\n4:17 I Jordandalen lod Kongen dem st\u00f8be, ved Adamas Vadested mellem Sukkot og Zereda.\n4:18 Salomo lod alle disse Ting lave i stor M\u00e6ngde, thi Kobberet blev ikke vejet.\n4:19 Og Salomo lod alle Tingene, som h\u00f8rte til Guds Hus, lave: Guldalteret, Bordene, som Skuebr\u00f8dene l\u00e5 p\u00e5,\n4:20 Lysestagerne med Lamperne, der skulde t\u00e6ndes p\u00e5 den foreskrevne M\u00e5de, foran Inderhallen, af purt Guld,\n4:21 med Blomsterb\u00e6grene, Lamperne og Lysesaksene af Guld, ja af det allerbedste Guld,\n4:22 Knivene, Sk\u00e5lene, Kanderne og Panderne af fint Guld og D\u00f8rh\u00e6ngslerne til Templet, til Inderd\u00f8rene for det Allerltelligste og til D\u00f8rene for det Hellige, af Guld.\n5:1 Da hele Arbejdet, som Salomo lod udf\u00f8re ved HERRENs Hus, var f\u00e6rdigt, bragte Salomo sin Fader Davids Helliggaver, S\u00f8lvet og Guldet, derind og lagde alle Tingene i Skatkamrene i Guds Hus.\n5:2 Derp\u00e5 kaldte Salomo Israels \u00c6ldste og alle Stammernes Overhoveder, Israeliternes F\u00e6drenehuses \u00d8verster, sammen i Jerusalem for at f\u00f8re HERRENs Pagts Ark op fra Davidsbyen, det er Zion.\n5:3 S\u00e5 samledes alle Israels M\u00e6nd hos Kongen p\u00e5 H\u00f8jtiden i Etanim M\u00e5ned, det er den syvende M\u00e5ned.\n5:4 Og alle Israels \u00c6ldste kom, og Leviterne har Arken.\n5:5 Og de bragte Arken op tillige med \u00c5benbaringsteltett og alle de hellige Ting, der var i Teltet; Pr\u00e6sterne og Leviterne bragte dem op:\n5:6 Og Kong Salomo tillige med hele Israels Menighed, som havde givet M\u00f8de hos ham foran Arken, ofrede Sm\u00e5kv\u00e6g og Hornkv\u00e6g, s\u00e5 meget, at det ikke var til at t\u00e6lle eller overse.\n5:7 S\u00e5 f\u00f8rte Pr\u00e6sterne HERRENs Pagts Ark ind p\u00e5 dens Plads i Templets Inderhal, det Allerhelligste, og stillede den under Kerubernes Vinger;\n5:8 og Keruberne udbredte deres Vinger over Pladsen, hvor Arken stod, og s\u00e5ledes dannede Keruberne et D\u00e6kke over Arken og dens B\u00e6rest\u00e6nger.\n5:9 St\u00e6ngerne var s\u00e5 lange, at Enderne af dem kunde ses fra det Hellige foran Inderhallen, men de kunde ikke ses l\u00e6ngere ude; og de er der den Dag i Dag.\n5:10 Der var ikke andet i Arken end de to Tavler, Moses havde lagt ned i den p\u00e5 Horeb, Tavlerne med den Pagt, HERREN havde sluttet med Israeliterne, da de drog bort fra \u00c6gypten.\n5:11 Da Pr\u00e6steme derp\u00e5 gik ud af Helligdommen - alle de Pr\u00e6ster, der var til Stede, havde nemlig helliget sig uden Hensyn til Skifterne;\n5:12 og alle de levitiske Sangere, Asaf, Heman og Jedutun tillige med deres S\u00f8nner og Br\u00f8dre stod \u00f8sten for Alteret i Kl\u00e6der af fint Linned med Cymbler, Harper og Citre, og sammen med dem stod 120 Pr\u00e6ster, der bl\u00e6ste i Trompeter -\n5:13 i samme \u00d8jeblik som Trompetbl\u00e6serne og Sangerne p\u00e5 een Gang stemte i for at love og prise HERREN og lod Trompeterne, Cymblerne og Musikinstrumenterne klinge og lovede HERREN med Ordene \"thi han er god, og hans Miskundhed varer evindelig!\" - fyldte Skyen HERRENs Hus,\n5:14 s\u00e5 at Pr\u00e6sterne af Skyen hindredes i at st\u00e5 og udf\u00f8re deres Tjeneste, thi HERRENs Herlighed fyldte Guds Hus.\n6:1 Ved den Lejlighed sang Salomo: \"HERREN har sagt, han vil bo i Mulmet!\"\n6:2 Nu har jeg bygget dig et Hus til Bolig, et Sted, du for evigt kan dv\u00e6le.\n6:3 Derp\u00e5 vendte Kongen sig om og velsignede hele Israels Forsamling, der imens stod op;\n6:4 og han sagde: \"Lovet v\u00e6re HERREN, Israels Gud, hvis H\u00e5nd har fuldf\u00f8rt, hvad hans Mund talede til min Fader David, dengang han sagde:\n6:5 Fra den Dag jeg f\u00f8rte mit Folk ud af \u00c6gypten, har jeg ikke udvalgt nogen By i nogen af Israels Stammer, hvor man skulde bygge et Hus til Bolig for mit Navn, og jeg har ikke udvalgt nogen Mand til at v\u00e6re Hersker over mit Folk Israel;\n6:6 men Jerusalem udvalgte jeg til Bolig for mit Navn, og David udvalgte jeg til at herske over mit Folk Israel.\n6:7 Og min Fader David fik i Sinde at bygge HERRENs, Israels Guds, Navn et Hus;\n6:8 men HERREN sagde til min Fader David: At du har i Sinde at bygge mit Navn et Hus, er ret af dig;\n6:9 dog skal ikke du bygge det Hus, men din S\u00f8n, der udg\u00e5r af din L\u00e6nd, skal bygge mit Navn det Hus.\n6:10 Nu har HERREN opfyldt det Ord, han talede, og jeg er tr\u00e5dt i min Fader Davids Sted og sidder p\u00e5 Israels Trone, som HERREN sagde, og jeg har bygget HERRENs, Israels Guds, Navn Huset;\n6:11 og jeg har der beredt en Plads til Arken med den Pagt, HERREN sluttede med Israeliterne.\"\n6:12 Derp\u00e5 tr\u00e5dte Salomo frem foran HERRENs Alfer lige over for hele Israels Forsamling og udbredte H\u00e6nderne.\n6:13 Salomo havde nemlig ladet lave en fem Alen lang, fem Alen bred og tre Alen h\u00f8j Talerstol af Hobber og stillet den op midt i G\u00e5rden; p\u00e5 den tr\u00e5dte han op og kastede sig p\u00e5 Kn\u00e6 foran hele Israels Forsamling, udbredte sine H\u00e6nder mod Himmelen\n6:14 og sagde: \"HERRE, Israels Gud, der er ingen Gud som du i Himmelen og p\u00e5 Jorden, du, som holder fast ved din Pagt og din Miskundhed mod dine Tjenere, n\u00e5r de af hele deres Hjerte vandrer for dit \u00c5syn,\n6:15 du, som har holdt, hvad du lovede din Tjener, min Fader David, og i Dag opfyldt med din H\u00e5nd, hvad du talede med din Mund.\n6:16 S\u00e5 hold da nu, HERRE, Israels Gud, hvad du lovede din Tjener, min Fader David, da du sagde: En Efterf\u00f8lger skal aldrig fattes dig for mit \u00c5syn til at sidde p\u00e5 Israels Trone, n\u00e5r kun dine S\u00f8nner vil tage Vare p\u00e5 deres Vej og vandre i min Lov, som du har vandret for mit \u00c5syn!\n6:17 S\u00e5 lad nu, HERRE, Israels Gud, det Ord opfyldes, som du tilsagde din Tjener David!\n6:18 Men kao Gud da virkelig bo blandt Menneskene p\u00e5 Jorden? Nej visselig, Himlene, ja Himlenes Himle kan ikke rumme dig, langt mindre dette Hus, som jeg har bygget!\n6:19 Men vend dig til din Tjeners B\u00f8n og Beg\u00e6ring, HERRE min Gud, s\u00e5 du h\u00f8rer det R\u00e5b og den B\u00f8n, din Tjener opsender for dit \u00c5syn;\n6:20 lad dine \u00d8jne v\u00e6re \u00e5bne over dette Hus b\u00e5de Dag og Nat, over det Sted, hvor du har sagt, du vilde stedf\u00e6ste dit Navn, s\u00e5 du h\u00f8rer den B\u00f8n, din Tjener opsender, vendt mod dette Sted!\n6:21 Og h\u00f8r den B\u00f8n, dinjener og dit Folk Israel opsender, vendt mod dette Sted; du h\u00f8re den der, hvor du bor, i Himmelen, du h\u00f8re og tilgive!\n6:22 N\u00e5r nogen synder imod sin N\u00e6ste, og man afkr\u00e6ver ham Ed og lader ham sv\u00e6rge, og han kommer og afl\u00e6gger Ed foran dit Alter i dette Hus,\n6:23 s\u00e5 h\u00f8re du det i Himmelen og g\u00f8re det og d\u00f8mme dine Tjenere imellem, s\u00e5 du geng\u00e6lder den skyldige og lader hans Gerning komme overhans Hoved og frikender den uskyldige og g\u00f8r med ham efter hans Uskyld.\n6:24 N\u00e5r dit Folk Israel tvinges til at fly for en Fjende, fordi de synder imod dig, og de s\u00e5 omvender sig og bekender dit Navn og opsender B\u00f8nner og Beg\u00e6ringer for dit \u00c5syn i dette Hus,\n6:25 s\u00e5 h\u00f8re du det i Himmelen og tilgive dit Folk Israels Synd og f\u00f8re dem tilbage til det Land, du gav dem og deres F\u00e6dre.\n6:26 N\u00e5r Himmelen lukkes, s\u00e5 Regnen udebliver, fordi de synder imod dig, og de s\u00e5 beder, vendt mod dette Sted, og bekender dit Navn og omvender sig fra deres Synd, fordi du revser dem,\n6:27 s\u00e5 h\u00f8re du det i Himmelen og tilgive din Tjeners og dit Folk Israels Synd, ja du vise dem den gode Vej, de skal vandre, og lade det regne i dit Land, som du gav dit Folk i Eje.\n6:28 N\u00e5r der kommer Hungersn\u00f8d i Landet, n\u00e5r der kommer Pest, n\u00e5r der kommer Hornbrand og Rust, Gr\u00e6shopper og \u00c6dere, n\u00e5r Fjenden belejrer Folket i en af dets Byer, n\u00e5r alskens Plage og Sot indtr\u00e6ffer\n6:29 enhver B\u00f8n, enhver Beg\u00e6ring, hvem den end kommer fra i hele dit Folk Israel, n\u00e5r de f\u00f8ler deres Plage og Smerte og udbreder H\u00e6nderne mod dette Hus,\n6:30 den h\u00f8re du i Himmelen, der, hvor du bor, og tilgive, idet du geng\u00e6lder enhver hans F\u00e6rd, fordi du kender hans Hjerte, thi du alene kender Menneskeb\u00f8rnenes Hjerter,\n6:31 for at de m\u00e5 frygte dig og f\u00f8lge dine Veje, al den Tid de lever p\u00e5 den Jord, du gav vore F\u00e6dre.\n6:32 Selv den fremmede, der ikke h\u00f8rer til dit Folk Israel, men kommer fra et fjernt Land for dit store Navns, din st\u00e6rke H\u00e5nds og din udstrakte Arms Skyld, n\u00e5r de kommer og beder, vendt mod dette Hus,\n6:33 da b\u00f8re du det i Himmelen, der. hvor du bor, og da g\u00f8re du efter alt, hvad den fremmede r\u00e5ber til dig om, for at alle Jordens Folkeslag m\u00e5 l\u00e6re dit Navn at kende og frygte dig ligesom dit Folk Israel og erkende, at dit Navn er n\u00e6vnet over dette Hus, som jeg har bygget.\n6:34 N\u00e5r dit Folk drager i Krig mod sine Fjender, hvor du end sender dem hen, og de beder til dig, vendt mod den By, du har udvalgt, og det Hus, jeg har bygget dit Navn,\n6:35 s\u00e5 h\u00f8re du i Himmelen deres B\u00f8n og Beg\u00e6ring og skaffe dem deres Ret.\n6:36 N\u00e5r de synder imod dig - thi der er intet Menneske, som ikke synder - og du vredes p\u00e5 dem og giver dem i Fjendens Magt, og Sejrherrerne f\u00f8rer dem fangne til et andet Land, det v\u00e6re sig fjernt eller n\u00e6r,\n6:37 og de s\u00e5 g\u00e5r i sig selv i det Land, de er bortf\u00f8rt til, og omvender sig og r\u00e5ber til dig i deres Landflygtigheds Land og siger: Vi har syndet, handlet ilde og v\u00e6ret ugudelige!\n6:38 n\u00e5r de omvender sig til dig al hele deres Hjerte og af hele deres Sj\u00e6l i Sejrherrernes Land, som de bortf\u00f8rtes til, og de beder, vendt mod deres Land, som du gav deres F\u00e6dre, mod den By, du har udvalgt, og det Hus, jeg har bygget dit Navn -\n6:39 s\u00e5 h\u00f8re du i Himmelen, der, hvor du bor, deres B\u00f8n og Beg\u00e6ring og skaffe dem deres Ret, og du tilgive dit Folk, hvad de syndede imod dig!\n6:40 S\u00e5 lad da, min Gud, dine \u00d8jne v\u00e6re \u00e5bne og dine \u00d8rer lytte til B\u00f8nnen, der bedes p\u00e5 dette Sted,\n6:41 bryd op da, Gud HERRE, til dit Hvilested, du selv og din V\u00e6ldes Ark! Dine Pr\u00e6ster, Gud HERRE, v\u00e6re ikl\u00e6dt Frelse, dine fromme gl\u00e6de sig ved dine Goder!\n6:42 Gud HERRE, afvis ikke din Salvede, kom N\u00e5den mod din Tjener David i Hu!\"\n7:1 Da Salomo havde endt sin B\u00f8n, for Ild ned fra Himmelen og fort\u00e6rede Br\u00e6ndofferet og Slagtofrene, og HERRENs Herlighed fyldte Templet,\n7:2 og Pr\u00e6sterne kunde ikke g\u00e5 ind i HERRENs Hus, fordi HERRENs Herlighed fyldte det.\n7:3 Og da alle Israeliterne s\u00e5 Ilden og HERRENs Herlighed fare ned over Templet, kastede de sig p\u00e5 Kn\u00e6 p\u00e5 Stenbroen med Ansigtet mod Jorden og filbad og lovede HERREN med Ordene \"thi han er god, og hans Miskundhed varer evindelig!\"\n7:4 Kongen ofrede nu sammen med alt Folket Slagtofre for HEERRENs \u00c5syn.\n7:5 Til Slagtofferet tog Kong Salomo 22.000 Stykker Hornkv\u00e6g og 120.000 Stykker Sm\u00e5kv\u00e6g. S\u00e5ledes indviede Kongen og alt Folket Guds Hus.\n7:6 Og Pr\u00e6sterne stod p\u00e5 deres Pladser, og Leviterne st\u00f8d med HERRENs Musikinstrumenter, som Kong David havde ladet lave, for at love HERREN med Davids Lovsangs Ord \"thi hans Miskundhed varer evindelig!\" og Pr\u00e6sterne stod lige over for dem og bl\u00e6ste i trompeter, og hele Israel stod op:\n7:7 Og Salomo helligede den mellemste Del af Forg\u00e5rden foran HERRENs Hus, thi der m\u00e5tte han ofre Br\u00e6ndofrene og Fedtstykkerne af Takofrene, da Kobberalteret, som Salomo havde ladet lave, ikke kunde rumme Br\u00e6ndofferet, Afgr\u00f8deoffret og Fedtstykkerne.\n7:8 Samtidig fejrede Salomo i syv Dage H\u00f8jtiden sammen med hele Israel, en v\u00e6ldig Forsamling lige fra Egnen ved Hamat og til \u00c6gyptens B\u00e6k.\n7:9 Ottendedagen holdt man festlig Samling, thi de fejrede Alterets Indvielse i syv Dage og H\u00f8jtiden i syv.\n7:10 Og p\u00e5 den tre og tyvende Dag i den syvende M\u00e5ned lod han Folket g\u00e5 hver til sit, glade og vel til Mode over den Godhed, HERREN havde vist sin Tjenet David og Salomo og sit Folk Israel.\n7:11 Salomo var nu f\u00e6rdig med at opf\u00f8re HERRENs Hus og Kongens Palads; og alt, hvad Salomo havde sat sig for at udf\u00f8re ved HERRENs Hus og sit Palads, havde han lykkeligt f\u00f8rt igennem.\n7:12 Da lod HERREN sig til Syne for Salomo om Natten og sagde til ham: \"Jeg har h\u00f8rt din B\u00f8n og udvalgt mig dette Sted til Offersted.\n7:13 Dersom jeg tillukker Himmelen, s\u00e5 Regnen udebliver, eller jeg opbyder Gr\u00e6shopperne til at \u00e6de Landet op, eller jeg sender Pest i mit Folk,\n7:14 og mit Folk, som mit Navn n\u00e6vnes over, da ydmyger sig, beder og s\u00f8ger mit \u00c5syn og vender om fra deres onde Veje, s\u00e5 vil jeg h\u00f8re det i Himmelen og tilgive deres Synd og l\u00e6ge deres Land,\n7:15 Nu skal mine \u00d8jne v\u00e6re \u00e5bne og mine \u00d8rer lytte til B\u00f8nnen, der bedes p\u00e5 dette Sted.\n7:16 Og nu har jeg udvalgt og billiget dette Hus, for at mit Navn kan bo der til evig Tid, og mine \u00d8jne og mit Hjerte skal v\u00e6re der alle Dage.\n7:17 Hvis du nu vandrer for mit \u00c5syn som din Fader David, s\u00e5 du g\u00f8r alt, hvad.jeg har p\u00e5lagt dig, og, holder mine Anordninger og Lovbud,\n7:18 s\u00e5 vil jeg opretholde din Kongetrone, som jeg tilsagde din Fader David, da jeg sagde: En Efterf\u00f8lger skal aldrig fattes dig til at herske over Israel.\n7:19 Men hvis I vender eder bort og forlader mine Anordninger og Bud, som jeg har forelagt eder, og g\u00e5r hen og dyrker fremmede Guder og tilbeder dem,\n7:20 s\u00e5 vil jeg rykke eder op fra mit Land, som jeg gav eder; og dette Hus, som jeg har belliget for mit Navn, vil jeg forkaste fra mit \u00c5syn og g\u00f8re det til Spot og Spe blandt alle Folk,\n7:21 og dette Hus, som var s\u00e5 oph\u00f8jet, over det skal enhver, som kommer der forbi, blive sl\u00e5et af R\u00e6dsel. Og n\u00e5r man siger: Hvorfor har HERREN handlet s\u00e5ledes mod dette Land og dette Hus?\n7:22 skal der svares: Fordi de forlod HERREN, deres F\u00e6dres Gud, som f\u00f8rte dem ud af \u00c6gypten, og holdt sig til andre Guder, tilbad og dyrkede dem; derfor har HERREN bragt al denne Elendighed over dem!\"\n8:1 Da de tyve \u00c5r var omme, i hvilke Salomo havde bygget p\u00e5 HERRENs Hus og sit Palads -\n8:2 ogs\u00e5 de Byer, Huram afstod til Salomo, bef\u00e6stede Salomo og lod Israeliterne bos\u00e6tte sig i dem -\n8:3 drog Salomo til Hamat-Zoba og indtog det.\n8:4 Han bef\u00e6stede ogs\u00e5 Tadmor i \u00d8rkenen og alle de Forr\u00e5dsbyer, han byggede i Hamat;\n8:5 ligeledes genopbyggedehan \u00d8vre og Nedre-Bet-Horon, s\u00e5 de blev F\u00e6stninger med Mure, Porte og Portsl\u00e5er,\n8:6 ligeledes Ba'alat og alle Salomos Forr\u00e5dsbyer, Vognbyerne og Rytterbyerne, og alt andet, som Salomo fik Lyst til at bygge i Jerusalem, i Libanon og i hele sit Rige.\n8:7 Alt, hvad der var tilbage af Hetiterne, Amoriterne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne, og som ikke h\u00f8rte til Israeliterne,\n8:8 deres Efterkommere, som var tilbage efter dem i Landet, og som Israeliterne ikke havde tilintetgjort. dem udskrev Salomo til Hoveriarbejde, som det er den Dag i Dag.\n8:9 Af Israeliterne derimod gjorde Salomo ingen til Arbejdstr\u00e6lle for sig, men de var Krigsfolk, H\u00e6rf\u00f8rere og Vognk\u00e6mpere hos ham og F\u00f8rere for hans Stridsvogne og Rytteri.\n8:10 Tallet p\u00e5 Kong Salomos Overfogeder var 250; de havde Tilsyn med Folkene.\n8:11 Faraos Datter flyttede Salomo fra Davidsbyen ind i det Hus, han havde bygget til hende; thi han t\u00e6nkte: \"Jeg vil ikke have en Kvinde boende i Kong David af Israels Palads, thi bellige er de Steder, hvor HERRENs Ark kommer.\"\n8:12 Nu ofrede Salomo Br\u00e6ndofre til HERREN p\u00e5 HERRENs Alter, som han Havde bygget foran Forhallen,\n8:13 idet han ofrede, som det efter Moses's Bud h\u00f8rte sig til hver enkelt Dag, p\u00e5 Sabbaterne, Nym\u00e5nedagene og H\u00f8jtiderne tre Gange om \u00c5ret, de usyrede Br\u00f8ds H\u00f8jtid, Ugernes H\u00f8jtid og L\u00f8vhytternes H\u00f8jtid.\n8:14 Og efter den Ordning, hans Fader David havde truffet, satte han Pr\u00e6sternes Skifter til deres Arbejde og Leviterne til deres Tjeneste, til at synge Lovsangen og g\u00e5 Pr\u00e6sterne til H\u00e5nde efter hver Dags Behov, ligeledes D\u00f8rvogterne efter deres Skifter til at holde Vagt ved de enkelte Porte; thi s\u00e5ledes var den Guds Mand Davids Bud.\n8:15 Og man fraveg ikke i mindste M\u00e5de Kongens Bud vedr\u00f8rende Pr\u00e6sterne og Leviterne og Skatkamrene.\n8:16 S\u00e5ledes fuldendtes hele Salomos V\u00e6rk, fra den Dag Grundvolden lagdes til HERRENs Hus, til Salomo var f\u00e6rdig med HERRENs Hus.\n8:17 Ved den Tid drog Salomo til Ezjongeber og Elot ved Edoms Kyst;\n8:18 og Huram sendte ham Folk med Skibe og befarne S\u00f8folk, der sammen med Salomos Folk sejlede til Ofir, hvor de hentede 450 Talenter Guld, som de bragte Kong Salomo.\n9:1 Da Dronningen af Saba h\u00f8rte Salomos Ry, kom hun, for at pr\u00f8ve ham med G\u00e5der, til Jerusalem med et s\u00e5re stort F\u00f8lge og med Kameler, der har R\u00f8gelse, Guld i M\u00e6ngde og \u00c6delsten. Og da hun var kommet til Salomo, talte hun til ham om alt, hvad der l\u00e5 hende p\u00e5 Hjerte.\n9:2 Men Salomo svarede p\u00e5 alle hendes Sp\u00f8rgsm\u00e5l, og intet som helst var skjult for Salomo, han gav hende Svar p\u00e5 alt.\n9:3 Og da Dronningen at Saba s\u00e5 Salomos Visdom, Huset, han havde bygget,\n9:4 Maden p\u00e5 hans Bord, hans Folks Boliger, hans Tjeneres Optr\u00e6den og deres Kl\u00e6der, hans Mundsk\u00e6nke og deres Kl\u00e6der og Br\u00e6ndofrene, han ofrede i HERRENs Hus, var hun ude af sig selv;\n9:5 og hun sagde til Kongen: \"Sandt var, hvad jeg i mit Land h\u00f8rte sige om dig og din Visdom!\n9:6 Jeg troede ikke, hvad der sagdes, f\u00f8r jeg kom og s\u00e5 det med egne \u00d8jne; og se, ikke engang det halve af din store Visdom er mig fortalt, thi du overg\u00e5r, hvad Rygtet sagde mig om dig!\n9:7 Lykkelige dine M\u00e6nd, lykkelige dine Folk, som altid er om dig og h\u00f8rer din Visdom!\n9:8 Lovet v\u00e6re HERREN din Gud, som fandt Behag i dig og satte dig p\u00e5 sin Trone som Konge for HERREN din Gud. Fordi din Gud elsker Israel og for at opretholde det evindeligt, satte han dig til Konge over dem, til at \u00f8ve Ret og Retf\u00e6rdighed!\"\n9:9 Derp\u00e5 gav hun Kongen 120 Guldtalenter, R\u00f8gelse i store M\u00e6ngder og \u00c6delsten; og aldrig har der siden v\u00e6ret s\u00e5 megen R\u00f8gelse i Landet som den, Dronningen af Saba gav Kong Salomo.\n9:10 Desuden bragte Hurams og Salomos Folk, som hentede Guld i Ofir, Algummimtr\u00e6 og \u00c6delsten;\n9:11 og af Algummimtr\u00e6et lod Kongen lave R\u00e6kv\u00e6rk til HERRENs Hus og Kongens Palads, desuden Citre og Harper til Sangerne; og Mage dertil var ikke tidligere set i Judas Land.\n9:12 Og Kong Salomo gav Dronningen af Saba alt, hvad hun \u00f8nskede og bad om, langt ud over hvad hun bragte til Kongen. Derp\u00e5 vendte hun med sit F\u00f8lge tilbage til sit Land.\n9:13 V\u00e6gten af det Guld, som i eet \u00c5r indf\u00f8rtes af Salomo, udgjorde 666 Guldtalenter,\n9:14 deri ikke medregnet hvad der indkom i Afgift fra de undertvungne Folk og ved K\u00f8bm\u00e6ndenes Handel og fra alle Arabiens Konger og Landets Statholdere, som bragte Salomo Guld og S\u00f8lv.\n9:15 Kong Salomo lod hamre 200 Guldskjolde, hvert p\u00e5 600 Sekel Guld,\n9:16 og 300 mindre Guldskjolde, hvert p\u00e5 300 Sekel Guld; dem lod Kongen henl\u00e6gge i Libanonskovhuset.\n9:17 Fremdeles lod Kongen lave en stor, Elfenbenstrone, overtrukket mned lutret Guld.\n9:18 Tronen havde seks Trin, og p\u00e5 dens Ryg var der et Latn af Guld; p\u00e5 begge Sider af S\u00e6det var der Arme, og ved Armene stod der to L\u00f8ver;\n9:19 tillige stod der tolv L\u00f8ver p\u00e5 de seks Trin, seks p\u00e5 hver Side. Der er ikke lavet Mage til Trone i noget andet Rige.\n9:20 Alle Kong Salomos Drikkekar var af Guld og alle Redskaber i Libanonskovhuset af fint Guld; S\u00f8lv regnedes ikke for noget i Kong Salomos Dage.\n9:21 Kongen havde nemlig Skibe, det sejlede p\u00e5 Tarsis med Hurams Folk; og een Gang hverttredje \u00c5r kom Tarsisskibene, ladet med Guld, S\u00f8lv, Elfenben, Aber og P\u00e5fugle.\n9:22 Kong Salomo overgik alle Jordens Konger i Rigdom og Visdom.\n9:23 Alle Jordens Konger s\u00f8gte hen til Salomo for at h\u00f8re den Visdom, Gud havde lagt i hans Hjerte;\n9:24 og alle bragte de Gaver med: S\u00f8lv- og Guldsager, Kl\u00e6der, V\u00e5ben, R\u00f8gelse, Heste og Muldyr; s\u00e5ledes gik det \u00c5r efter \u00c5r.\n9:25 Salomo havde 4000 Spand Heste og Vogne og 12000 Ryttere; dem lagde han dels i Vognbyerne, dels hos sig i Jerusalem.\n9:26 Han herskede over alle Konger fra Floden til Filisternes Land og \u00c6gyptens Gr\u00e6nse.\n9:27 Kongen bragte det dertil, at S\u00f8lv i Jerusalem var lige s\u00e5 almindeligt som Sten, og Cedertr\u00e6 lige s\u00e5 almindeligt som Morb\u00e6rfigentr\u00e6 i Lavlandet.\n9:28 Der indf\u00f8rtes Heste til Salomo fra Mizrajim og fra alle Lande.\n9:29 Salomos \u00f8vrige Historie fra f\u00f8rst til sidst findes optegnet i Profeten Natans Kr\u00f8nike, Siloniten Ahijas Profeti og Seeren Jedos Syn om Jeroboam, Nebats S\u00f8n.\n9:30 Salomo herskede i Jerusalem over hele Israel i fyrretyve \u00c5r.\n9:31 Derp\u00e5 lagde Salomo sig til Hvile hos sine F\u00e6dre og blev jordet i sin Fader Davids By. Og hans S\u00f8n Rehabeam blev Konge i hans Sted.\n10:1 Rehabeam begav sig til Sikem, thi derhen var hele Israel st\u00e6vnet for at hylde ham som Konge.\n10:2 Men da Jeroboam, Nebats S\u00f8n, der opholdt sig i \u00c6gypten, hvorhen han var flygtet for Kong Salomo, fik Nys derom, vendte han hjem fra \u00c6gypten.\n10:3 Man sendte da Bud og lod ham kalde. Og Jeroboam kom. Da sagde hele Israel til Rehabeam:\n10:4 \"Din Fader lagde et h\u00e5rdt \u00c5g p\u00e5 os, men let du nu det h\u00e5rde Arbejde for os, som din Fader kr\u00e6vede, og det tunge \u00c5g, han lagde p\u00e5 os, s\u00e5 vil vi tjene dig!\"\n10:5 Han svarede dem: \"G\u00e5 bort, bi tre Dage og kom s\u00e5 til mig igen!\" S\u00e5 gik Folket.\n10:6 Derp\u00e5 r\u00e5df\u00f8rte Kong Rehabeam sig med de gamle, der havde st\u00e5et i hans Fader Salomos Tjeneste, dengang han levede, og spurgte dem: \"Hvad r\u00e5der I mig til at svare dette Folk?\"\n10:7 De svarede: \"Hvis du i Dag vil v\u00e6re venlig mod dette Folk og f\u00f8je dem og give dem gode Ord, s\u00e5 vil de blive dine Tjenere for bestandig!\"\n10:8 Men han fulgte ikke det R\u00e5d, de gamle gav ham; derimod r\u00e5df\u00f8rte han sig med de unge, der var vokset op sammen med ham og stod i hans Tjeneste,\n10:9 og spurgte dem: \"Hvad r\u00e5der I os til at svare dette Folk, som kr\u00e6ver af mig, at jeg skal lette dem det \u00c5g, min Fader lagde p\u00e5 dem?\"\n10:10 De unge, der var vokset op sammen med ham, sagde da til ham: \"S\u00e5ledes skal du svare dette Folk, som sagde til dig: Din Fader lagde et tungt \u00c5g p\u00e5 os, let du det for os! S\u00e5ledes skal du svare dem: Min Lillefinger er tykkere end min Faders Hofter!\n10:11 Har derfor min Fader lagt et tungt \u00c5g p\u00e5 eder, vil jeg g\u00f8re \u00c5get tungere; har min Fader tugtet eder med Sv\u00f8ber, vil jeg tugte eder med Skorpioner!\"\n10:12 Da Jeroboam og alt Folket Tredjedagen kom til Rehabeam, som Kongen havde sagt,\n10:13 gav han dem et h\u00e5rdt Svar, og uden at tage Hensyn til de gamles R\u00e5d\n10:14 sagde han efter de unges R\u00e5d til dem: \"Har min Fader lagt et tungt \u00c5g p\u00e5 eder, vil jeg g\u00f8re det tungere; har min Fader tugtet eder med Sv\u00f8ber, vil jeg tugte eder med Skorpioner!\"\n10:15 Kongen h\u00f8rte ikke p\u00e5 Folket, thi Gud f\u00f8jede det s\u00e5ledes for at opfylde det Ord, HERREN havde talet ved Ahija fra Silo til Jer\u00f8boam, Nebats S\u00f8n.\n10:16 Men da hele Israel m\u00e6rkede, at Kongen ikke h\u00f8rte p\u00e5 dem, gav Folket Kongen det Svar: \"Hvad Del har vi i David? Vi har ingen Lod i Isajs S\u00f8n! Til dine Telte, Israel! S\u00f8rg nu, David, for dit eget Hus!\" Derp\u00e5 vendte Israel tilbage til sine Telte.\n10:17 Men over de Israeliter, der boede i Judas Byer, blev Rehabeam Konge.\n10:18 Nu sendte Kong Rehabeam Adoniram, der havde Opsyn med Hoveriarbejdet, ud til dem, men Israeliterne stenede ham til D\u00f8de. Da steg Kong Rehabeam i st\u00f8rste Hast op p\u00e5 sin Stridsvogn og flygtede til Jerusalem.\n10:19 S\u00e5 br\u00f8d Israel med Davids Hus, og s\u00e5ledes er det den Dag i Dag.\n11:1 Da Rehabeam var kommet til Jerusalem, samlede han hele Judas og Benjamins Hus, 180.000 uds\u00f8gte Folk, \u00f8vede Krigere, til at f\u00f8re Krig med Israel og vinde Konged\u00f8mmet tilbage til Rehabeam.\n11:2 Men da kom HERRENs Ord til den Guds Mand Sjemaja s\u00e5ledes:\n11:3 \"Sig til Judas Konge Rehabeam, Salomos S\u00f8n, og til hele Israel i Juda og Benjamin:\n11:4 S\u00e5 siger HERREN: I m\u00e5 ikke drage op og k\u00e6mpe med eders Br\u00f8dre; vend hjem hver til sit, thi hvad her er sket, har jeg tilskikket!\" Da adl\u00f8d de HERRENs Ord og vendte tilbage og drog ikke mod Jeroboam.\n11:5 Rehabeam boede s\u00e5 i Jerusalem, og han bef\u00e6stede flere Byer i Juda.\n11:6 S\u00e5ledes bef\u00e6stede han Betlehem, Etam, Tekoa,\n11:7 Bet-Zur, Soko, Adullam,\n11:8 Gat, Maresj a, Zif,\n11:9 Adorajim, Lakisj, Azeka,\n11:10 Zor'a, Ajjalon og Hebron, alle i Juda og Benjamin;\n11:11 og han gjorde F\u00e6stningerne st\u00e6rke, indsatte Befalingsm\u00e6nd i dem og forsynede dem med Forr\u00e5d af Levnedsmidler, Olie og Vin\n11:12 og hver enkelt By med Skjolde og Spyd og gjorde dem s\u00e5ledes meget st\u00e6rke. Ham tilh\u00f8rte Juda og Benjamin.\n11:13 Pr\u00e6sterne og Leviterne i hele Israel kom alle Vegne fra, hvor de boede, og stillede sig til hans Tjeneste;\n11:14 thi Leviterne forlod deres Gr\u00e6smarker og Ejendom og begav sig til Juda og Jerusalem, fordi Jeroboam og hans S\u00f8nner afsatte dem fra Stillingen som HERRENs Pr\u00e6ster,\n11:15 idet han indsatte sig Pr\u00e6ster for Offerh\u00f8jene og Bukketroldene og Tyrekalvene, som han, havde ladet lave.\n11:16 Og i F\u00f8lge med Leviterne kom fra alle Israels Stammer de, hvis Hjerte var vendt til at s\u00f8ge HERREN, Israels Gud, til Jerusalem for at ofre til HERREN, deres F\u00e6dres Gud;\n11:17 og de styrkede Juda Rige og h\u00e6vdede Rehabeams, Salomos S\u00f8ns, Magt i et Tidsrum af tre \u00c5r. Thi i tre \u00c5r fulgte han Davids og Salomos Veje.\n11:18 Rehabeam \u00e6gtede Mahalat; en Datter af Davids S\u00f8n Jerimot og Abihajil, en Datter af Eliab, Isajs S\u00f8n.\n11:19 Hun f\u00f8dte ham S\u00f8nnerne Je'usj, Sjemarja og Zaham.\n11:20 Senere \u00e6gtede han Absaloms Datter Ma'aka, som f\u00f8dte ham Abija, Attaj, Ziza og Sjelomit.\n11:21 Rehabeam elskede Absaloms Datter Ma'aka h\u00f8jere end sine andre Hustruer og Medhustruer; han havde nemlig atten Hustruer og tresindstyve Medhustruer og avlede otte og tyve S\u00f8nner og tresindstyve D\u00f8tre.\n11:22 Og Rehabeam satte Ma'akas S\u00f8n Abija til Overhoved, til Fyrste blandt hans Br\u00f8dre; thi han havde i Sinde at g\u00f8re, ham til Konge;\n11:23 og han fordelte klogelig alle sine S\u00f8nner rundt i alle Judas og Benjamins Landsdele og i alle de bef\u00e6stede Byer og gav dem rigeligt Underhold og skaffede dem Hustruer.\n12:1 Men da Rehabeams Konged\u00f8mme var grundf\u00e6stet og hans Magt styrket, forlod han tillige med hele Israel HERRENs Lov.\n12:2 Da drog i Kong Rehabeams femte Regerings\u00e5r \u00c6gypterkongen Sjisjak op imod Jerusalem, fordi de havde v\u00e6ret trol\u00f8se mod HERREN,\n12:3 med 1200 Stridsvogne og 60.000 Ryttere, og der var ikke Tal p\u00e5 Krigerne, der drog med ham fra \u00c6gypten, Libyere, Sukkijiter og \u00c6tiopere;\n12:4 og efter at have indtaget F\u00e6stningerne i Juda drog han mod Jerusalem.\n12:5 Da kom Profeten Sjemaja til Rehabeam og Judas \u00d8verster, som var tyet sammen i Jerusalem for Sjisjak, og sagde til dem: \"S\u00e5 siger HERREN: I har forladt mig, derfor har jeg ogs\u00e5 forladt eder og givet eder i Sjisjaks H\u00e5nd!\"\n12:6 Da ydmygede Israels \u00d8verster og Kongen sig og sagde: \"HERREN er retf\u00e6rdig!\"\n12:7 Og da HERREN s\u00e5, at de havde ydmyget sig, kom HERRENs Ord til Sjemaja s\u00e5ledes: \"De har ydmyget sig; derfor vil jeg ikke tilintetg\u00f8re dem, men frelse dem om ikke l\u00e6nge, og min Vrede skal ikke udgydes over Jerusalem ved Sjisjak;\n12:8 men de skal komme til at st\u00e5 under ham og l\u00e6re at kende Forskellen mellem at tjene mig og at tjene Hedningemagterne!\"\n12:9 S\u00e5 drog Sjisjak op mod Jerusalem og tog Skattene i HERRENs Hus og i Kongens Palads; alt tog han, ogs\u00e5 de Guldskjolde, Salomo havde ladet lave.\n12:10 Kong Rehabeam lod da i Stedet lave Kobberskjolde og gav dem i Forvaring hos H\u00f8vedsm\u00e6ndene for Livvagten, der holdt Vagt ved Indgangen til Kongens Palads;\n12:11 og hver Gang Kongen begav sig til HERRENs Hus, kom Livvagten og hentede dem, og bagefter bragte de dem tilbage til Vagtstuen.\n12:12 Men da han havde ydmyget sig, vendfe HERRENs Vrede sig fra ham, s\u00e5 han ikke helt tilintetgjorde ham; ogs\u00e5 i Juda var Forholdene gode.\n12:13 S\u00e5ledes styrkede Kong Rehabeam sin Magt i Jerusalem og blev ved at herske; thi Rehabeam var een og fyrretyve \u00c5r gammel, da han blev Konge, og han herskede sytten \u00c5r i Jerusalem, den By, HERREN havde udvalgt af alle Israels Stammer for der at stedf\u00e6ste sit Navn. Hans Moder var en ammonitisk Kvinde ved Navn Na'ama.\n12:14 Han gjorde, hvad der var ondt, thi hans Hjerte var ikke vendt til at s\u00f8ge HERREN.\n12:15 Rehabeams Historie fra f\u00f8rst til sidst st\u00e5r jo optegnet i Profeten Sjemajas og Seeren tddos Kr\u00f8nike. Rehabeam og Jeroboam l\u00e5 i Krig med hinanden hele Tiden.\n12:16 S\u00e5 lagde Rehabeam sig til Hvile hos sine F\u00e6dre og blev jordet i Davidsbyen. Og hans S\u00f8n Abija blev Konge i hans Sted.\n13:1 I Kong Jerobeams attende Regerings\u00e5r blev Abija Konge over Juda.\n13:2 Tre \u00c5r herskede han i Jerusalem. Hans Moder hed Mikaja og var Datter af Uriel fra Gibea. Abija og Jeroboam l\u00e5 i Krig med hinanden.\n13:3 Abija \u00e5bnede Krigen med en krigsdygtig H\u00e6r, 400.000 uds\u00f8gte M\u00e6nd, og Jeroboam m\u00f8dte ham med 800.000 uds\u00f8gte M\u00e6nd, dygtige Krigere,\n13:4 Da stillede Abija sig p\u00e5 Bjerget Zemarajim, der h\u00f8rer til Efraims Bjerge, og sagde: \"H\u00f8r mig, Jeroboam og hele Israel!\n13:5 Burde I ikke vide, at HERREN, Israels Gud, har givet David og hans Efterkommere Kongemagten over Israel til evig Tid ved en Saltpagt?\n13:6 Men Jeroboam, Nebats S\u00f8n, Davids S\u00f8n Salomos Tr\u00e6l, rejste sig og gjorde Opr\u00f8r mod sin Herre,\n13:7 og d\u00e5rlige Folk, Niddinger, samlede sig om ham og b\u00f8d Rehabeam, Salomos S\u00f8n, Trods; og Rebabeam var ung og veg og kunde ikke h\u00e6vde sig over for dem.\n13:8 Og nu mener I at kunne h\u00e6vde eder over for HERRENs Konged\u00f8mme i Davids Efterkommeres H\u00e5nd, fordi I er en stor Hob og p\u00e5 eders Side har de Guldkalve, Jeroboam lod lave eder til Guder!\n13:9 Har I ikke drevet HERRENs Pr\u00e6ster, Arons S\u00f8nner, og Leviterne bort og skaffet eder Pr\u00e6ster p\u00e5 samme M\u00e5de som Hedningefolkene? Enhver, der kommer med en ung Tyr og syv V\u00e6dre for at inds\u00e6ttes, bliver Pr\u00e6st for Guder, der ikke er Guder!\n13:10 Men vor Gud er HERREN, og vi har ikke forladt ham; de Pr\u00e6ster, der tjener HERREN, er Arons S\u00f8nner og Leviterne udf\u00f8rer den \u00f8vrige Tjeneste;\n13:11 de ant\u00e6nder hver Morgen og Aften Br\u00e6ndofre til HERREN og vellugtende R\u00f8gelse, l\u00e6gger Skuebr\u00f8dene til Rette p\u00e5 Guldbordet og t\u00e6nder Guldlysestagen og dens Lamper Aften efter Aften, thi vi holder HERREN vor Guds Forskrifter, men l har forladt ham!\n13:12 Se, med os, i Spidsen for os er Gud og hans Pr\u00e6ster og Alarmtrompeterne, med hvilke der skal bl\u00e6ses til Kamp imod eder! Israeliter, indlad eder ikke i Kamp med HERREN, eders F\u00e6dres Gud, thi I f\u00e5r ikke Lykken med eder!\"\n13:13 Jeroboam lod imidlertid Bagholdet g\u00f8re en omg\u00e5ende Bev\u00e6gelse for at komme i Ryggen p\u00e5 dem, og s\u00e5ledes havde Jud\u00e6erne H\u00e6ren foran sig og Bagholdet i Ryggen.\n13:14 Da Jud\u00e6erne vendte sig om og s\u00e5, at Angreb truede dem b\u00e5de forfra og bagfra, r\u00e5bte de til HERREN, medens Pr\u00e6sterne bl\u00e6ste i Trompeterne.\n13:15 S\u00e5 udst\u00f8dte Jud\u00e6erne Krigsskriget, og da Jud\u00e6erne udst\u00f8dte Krigsskriget, slog Gud Jeroboam og hele Israel foran Abija og Juda.\n13:16 Israeliterne flygtede for Jud\u00e6erne, og Gud gav dem i deres H\u00e5nd;\n13:17 og Abija og hans Folk tilf\u00f8jede dem et stort Nederlag, s\u00e5 der af Israeliterne faldt 500.000 uds\u00f8gte Krigere.\n13:18 S\u00e5ledes ydmygedes Israeliterne den Gang, men Jud\u00e6erne styrkedes, fordi de st\u00f8ttede sig til HERREN, deres F\u00e6dres Gud.\n13:19 Og Abija forfulgte Jeroboam og fratog ham flere Byer, Betel med Sm\u00e5byer, Jesjana med Sm\u00e5byer og Efrajin med Sm\u00e5byer.\n13:20 Jeroboam kom ikke til Kr\u00e6fter mere, s\u00e5 l\u00e6nge Abija levede; og HERREN slog ham, s\u00e5 han d\u00f8de.\n13:21 Men Abijas Magt voksede. Han \u00e6gtede fjorten Hustruer og avlede to og tyve S\u00f8nner og seksten D\u00f8tre.\n13:22 Hvad der ellers er at fort\u00e6lle om Abija, hans F\u00e6rd og Ord, st\u00e5r jo optegnet i Profeten Iddos Udl\u00e6gning\".\n14:1 S\u00e5 lagde Abija sig til Hvile hos sine F\u00e6dre, og man jordede ham i Davidsbyen; og hans S\u00f8n Asa blev Konge i hans Sted. P\u00e5 hans Tid havde Landet Fred i ti \u00c5r.\n14:2 Asa gjorde, hvad der var godt og ret i HERREN hans Guds \u00d8jne.\n14:3 Han fjernede de fremmede Altre og Offerh\u00f8jene, s\u00f8nderbr\u00f8d Stenst\u00f8tterne og omhuggede Asjerast\u00f8tterne\n14:4 og b\u00f8d Jud\u00e6erne s\u00f8ge HERREN, deres F\u00e6dres Gud, og holde Loven og Budet,\n14:5 og han fjernede Offerh\u00f8jene og Solst\u00f8tterne fra alle Judas Byer, og Landet havde Fred, s\u00e5 l\u00e6nge han levede.\n14:6 Han byggede F\u00e6stninger i Juda, thi Landet havde Fred, og han havde ingen Krig i de \u00c5r, thi HERREN lod ham have Ro.\n14:7 Han sagde da til Jud\u00e6erne: \"Lad os bef\u00e6ste disse Byer og omgive dem med Mure og T\u00e5rne, Porte og Portsl\u00e5er, medens vi endnu har Landet i vor Magt, thi vi har s\u00f8gt HERREN vor Gud; vi har s\u00f8gt ham, og han har ladet os have Ro til alle Sider!\" S\u00e5 byggede de, og Lykken stod dem bi.\n14:8 Asa havde en H\u00e6r, af Juda 300.000 v\u00e6bnet med Skjold og Spyd, og af Benjamin 280.000, der har Sm\u00e5skjolde og sp\u00e6ndte Buer, alle sammen dygtige Krigere.\n14:9 Men Kusjiten Zera drog ud imod dem med en H\u00e6r p\u00e5 1.000.000 Mand og 300 Stridsvogne. Da han havde n\u00e5et Maresja,\n14:10 rykkede Asa ud imod ham, og de stillede sig op til Kamp i Zefatadalen ved Maresja.\n14:11 Da r\u00e5bte Asa til HERREN sin Gud: \"HERRE, hos dig er der ingen Forskel p\u00e5 at hj\u00e6lpe den, der har megen Kraft, og den, der ingen har; hj\u00e6lp os, HERRE vor Gud, thi til dig st\u00f8tter vi os, og i dit Navn er vi draget mod denne Menneskem\u00e6ngde, HERRE, du er vor Gud, mod dig kan intet Menneske holde Stand.\"\n14:12 Da slog HERREN Kusjiterne foran Asa og Jud\u00e6erne, og Kusjiterne tog Flugten.\n14:13 Asa og hans Folk forfulgte dem til Gerar, og alle Kusjiterne faldt, ingen reddede Livet, thi de knustes foran HERREN og hans H\u00e6r. Jud\u00e6erne gjorde et um\u00e5deligt Bytte\n14:14 og indtog alle Byerne i Omegnen af Gerar, thi en HERRENs R\u00e6dsel var kommet over dem, og de plyndrede alle Byerne, thi der var et stort Bytte i dem;\n14:15 ogs\u00e5 indtog de Teltene til Kv\u00e6get og sl\u00e6bte en M\u00e6ngde Sm\u00e5kv\u00e6g og Kameler med sig; s\u00e5 vendte de tilbage til Jerusalem.\n15:1 Guds \u00c5nd kom over Azarja, Odeds S\u00f8n,\n15:2 og han tr\u00e5dte frem for Asa og sagde til ham: \"H\u00f8r mig, Asa og hele Juda og Benjamin! HERREN er med eder, n\u00e5r I er med ham; og hvis I s\u00f8ger ham, lader han sig finde af eder, men forlader I ham, forlader han ogs\u00e5 eder!\n15:3 I lange Tider var Israel uden sand Gud, uden Pr\u00e6ster til at vejlede og uden Lov,\n15:4 men i sin Tr\u00e6ngsel omvendte det sig til HERREN, Israels Gud, og s\u00f8gte ham, og han lod sig finde at dem.\n15:5 I de Tider kunde ingen g\u00e5 ud og ind i Fred, thi der var vild R\u00e6dsel over alle Landes Indbyggere;\n15:6 Folk knustes mod Folk, By mod By, thi Gud bragte dem i vild R\u00e6dsel med alle mulige Tr\u00e6ngsler.\n15:7 Men I, v\u00e6r frimodige og lad ikke H\u00e6nderne synke, thi der er L\u00f8n for eders Gerning.\"\n15:8 Da Asa h\u00f8rte de Ord og den Profeti, tog han Mod til sig og fjernede de v\u00e6mmelige Guder fra hele Judas og Benjamins Land og fra de Byer, han havde indtaget i Efraims Bjerge; oghan byggede p\u00e5ny HERRENs Alter foran HERRENs Forhal.\n15:9 S\u00e5 samlede han hele Juda og Benjamin og de Folk fra Efraim, Manasse og Simeon, der boede som fremmede hos dem; thi en M\u00e6ngde Israeliter var g\u00e5et over til ham, da de s\u00e5, at HERREN hans Gud var med ham.\n15:10 De samledes i Jerusalem i den tredje M\u00e5ned i Asas femtende Regerings\u00e5r\n15:11 og ofrede den Dag HERREN Ofre af Byttet, de havde medbragt, 700 Stykker Hornkv\u00e6g og 7000 Stykker Sm\u00e5kv\u00e6g.\n15:12 Derp\u00e5 sluttede de en Pagt om at s\u00f8ge HERREN, deres F\u00e6dres Gud, af hele deres Hjerte og hele deres Sj\u00e6l;\n15:13 og enhver, der ikke s\u00f8gte HERREN, Israels Gud, skulde lide D\u00f8den, v\u00e6re sig lille eller stor, Mand eller Kvinde.\n15:14 Det tilsvor de HERREN med h\u00f8j R\u00f8st under Jubel og til Trompeters og Horns Klang,\n15:15 Og hele Juda gl\u00e6dede sig over den Ed, thi de svor af hele deres Hjerte og s\u00f8gte ham af hele deres Vilje; og han lod sig finde af dem og lod dem f\u00e5 Ro til alle Sider.\n15:16 Kong Asa fratog endog sin Moder Ma'aka V\u00e6rdigheden som Herskerinde, fordi hun havde ladet lave et Sk\u00e6ndselsbillede til \u00c6re for Asjera; Asa lod hendes Sk\u00e6ndselsbillede nedbryde, s\u00f8nderknuse og br\u00e6nde i Kedrons Dal.\n15:17 Vel forsvandt Offerh\u00f8jene ikke af Israel, men alligevel var Asas Hjerte helt med HERREN, s\u00e5 l\u00e6nge han levede.\n15:18 Og han bragte sin Faders og sine egne Helliggaver ind i Guds Hus, S\u00f8lv, Guld og forskellige Kar.\n15:19 Der var ikke Krige f\u00f8er efter Asas fem og tredivte Regerings\u00e5r.\n16:1 Men i Asas seks og tredivte Regerings\u00e5r drog Kong Ba'sja af Israel op imod Juda og bef\u00e6stede Rama for at hindre, at nogen af Kong Asa af Judas Folk drog ud og ind.\n16:2 Da tog Asa S\u00f8lv og Guld ud af Skatkamrene i HERRENs Hus og i Kongens Palads og sendte det til Kong Benhadad af Aram, som boede i Darmaskus, idet han lod sige:\n16:3 \"Der best\u00e5r en Pagt mellem mig og dig og mellem min Fader og din Fader; her sender jeg dig en Gave af S\u00f8lv og Guld; bryd derfor din Pagt med Kong Ba'sja af Israel, s\u00e5 at han n\u00f8des til at drage bort fra mig!\"\n16:4 Benhadad gik ind p\u00e5 Kong Asas Forslag og sendte sine H\u00e6rf\u00f8rere mod Israels Byer og indtog Ijjon, Dan, Abel-Majim og Forr\u00e5dshusene i Naftalis Byer.\n16:5 Da Ba'sja h\u00f8rte det, opgav han at bef\u00e6ste Rama og standsede Arbejdet.\n16:6 Men Kong Asa tog hele Juda til at f\u00f8re Stenene og Tr\u00e6v\u00e6rket, som Ba'sja havde brugt ved Bef\u00e6stningen af Rama, bort, og han bef\u00e6stede dermed Geba og Mizpa.\n16:7 P\u00e5 den Tid kom Seeren Hanani til Kong Asa af Juda og sagde til ham: \"Fordi du s\u00f8gte St\u00f8tte hos Aram\u00e6erkongen og ikke hos HERREN din Gud, skal Aram\u00e6erkongens H\u00e6r slippe dig af H\u00e6nde!\n16:8 Var ikke Kusjiterne og Libyerne en v\u00e6ldig H\u00e6r med en v\u00e6ldig M\u00e6ngde Vogne og Ryttere? Men da du s\u00f8gte St\u00f8tte hos HERREN, gav han dem i din H\u00e5nd!\n16:9 Thi HERRENs \u00d8jne skuer omkring p\u00e5 hele Jorden, og han viser sig st\u00e6rk til at hj\u00e6lpe dem, hvis Hjerte er helt med ham. I denne Sag har du handlet som en D\u00e5re; thi fra nu af skal du altid ligge i Krig!\"\n16:10 Men Asa blev fort\u00f8rnet p\u00e5 Seeren og satte ham i Huset med Blokken, thi han var blevet vred p\u00e5 ham derfor. Asa for ogs\u00e5 h\u00e5rdt frem mod nogle af Folket p\u00e5 den Tid.\n16:11 Asas Historie fra f\u00f8rst til sidst st\u00e5r jo optegnet i Bogen om Judas og Israels Konger.\n16:12 I sit ni og tredivte Regerings\u00e5r fik Asa en Sygdom i F\u00f8dderne, og Sygdommen blev meget alvorlig. Heller ikke under sin Sygdom s\u00f8gte han dog HERREN, men L\u00e6gerne.\n16:13 S\u00e5 lagde Asa sig til Hvile bos sine F\u00e6dre og d\u00f8de i sit een og fyrretyvende Regerings,\u00e5r.\n16:14 Man jordede ham i en Grav, han havde ladet sig udhugge i Davidsbyen, og lagde ham p\u00e5 et Leje, som man havde fyldt med vellugtende Urter og Stoffer, tillavet som Salve, og t\u00e6ndte et v\u00e6ldigt B\u00e5l til hans \u00c6re.\n17:1 Hans S\u00f8n Josafat blev Konge i hans Sted. Han styrkede sin Stilling over for Israel\n17:2 ved at l\u00e6gge Bes\u00e6tning i alle Judas bef\u00e6stede Byer og inds\u00e6tte Fogeder i Judas Land og de efraimitiske Byer, hans Fader Asa havde indtaget.\n17:3 Og HERREN var med Josafat, thi han vandrede de Veje, hans Fader David til at begynde med havde vandret, og s\u00f8gte ikke hen til Ba'alerne,\n17:4 men til sin Faders Gud og fulgte hans Bud og gjorde ikke som Israel.\n17:5 Derfor grundf\u00e6stede HERREN Konged\u00f8mmet i hans H\u00e5nd; og hele Juda bragte Josafat Gaver, s\u00e5 han vandt stor Rigdom og \u00c6re.\n17:6 Da voksede hans Mod til at vandre p\u00e5 HERRENs Veje, s\u00e5 han ogs\u00e5 udryddede Offerh\u00f8jene og Asjerast\u00f8tterne i Juda.\n17:7 I sit tredje Regerings\u00e5r sendte han sine \u00d8verster Benhajil, Obadja, Zekarja, Netan'el og Mika ud for at undevise i Judas Byer,\n17:8 ledsaget af Leviterne Sjemaja, Netanja, Zebadja, Asa'el, Sjemiramot, Jonatan, Adonija, Tobija og Tob-Adonija, Leviterne, og pr\u00e6sterne Elisjama og Joram.\n17:9 De havde HERRENs Lovbog med sig og undeviste i Juda, og de drog rundt i alle Judas Byer og underviste Folket.\n17:10 En HERRENs R\u00e6dsel kom over alle Lande og Riger rundt om Juda, s\u00e5 de ikke indlod sig i Krig med Josafat.\n17:11 Fra Filisterne kom der Folk, som bragte Josafat Gaver og svarede S\u00f8lv i Skat; ogs\u00e5 Araberne bragte ham Sm\u00e5kv\u00e6g, 7700 V\u00e6dre og 7700 Bukke.\n17:12 S\u00e5ledes gik det stadig fremad for Josafat, s\u00e5 han til sidst fik meget stor Magt; og han byggede Borge og Forr\u00e5dsbyer i Juda,\n17:13 og han havde store Forr\u00e5d i Judas Byer og Krigsfolk, dygtige Krigere i Jerusalem.\n17:14 Her f\u00f8lger en Fortegnelse over dem efter deres F\u00e6drenehuse. Til Juda h\u00f8rte f\u00f8lgende Tusindf\u00f8rere: \u00d8versten Adna med 300.000 dygtige Krigere;\n17:15 ved Siden af ham \u00d8versten Johanan med 280.000 Mand;\n17:16 ved Siden af ham Amasja, Zikris S\u00f8n, der frivilligt gav sig i HERRENs Tjeneste, med 200.000 dygtige Krigere;\n17:17 fra Benjamin var Eljada, en dygtig Koger, med 200.000 Mand, v\u00e6bnet med Bue og Skjold;\n17:18 ved Siden af ham Jozabad med 80.000 vel rustede Mand.\n17:19 Disse stod i Kongens Tjeneste, og dertil kom de, som Kongen havde lagt i de bef\u00e6stede Byer hele Juda over.\n18:1 Da Josafat havde vundet stor Rigdom og H\u00e6der, besvogrede han sig med Akab.\n18:2 Efter nogle \u00c5rs Forl\u00f8b drog han ned til Akab i Samaria, og Akab lod slagte en M\u00e6ngde Sm\u00e5kv\u00e6g og Hornkv\u00e6g til ham og Folkene, han havde med sig; og s\u00e5 overtalte han ham til at drage op mod Ramot i Gilead.\n18:3 Kong Akab af Israel sagde nemlig til Kong Josafat af Juda: \"Vil du drage med mig mod Ramot i Gilead?\" Han svarede ham: \"Jeg som du, mit Folk som dit, jeg g\u00e5r med i Krigen.\"\n18:4 Josafat sagde fremdeles til Israels Konge: \"Sp\u00f8rg dog f\u00f8rst om, hvad HERREN siger!\"\n18:5 Da lod Israels Konge Profeterne kalde sammen, 400 Mand, og spurgte dem: \"Skal jeg drage i Krig mod Ramot i Gilead, eller skal jeg lade v\u00e6re?\" De svarede: \"Drag derop, s\u00e5 vil Gud give det i Kongens H\u00e5nd!\"\n18:6 Men Josafat spurgte: \"Er her ikke endnu en af HERRENs Profeter, vi kan sp\u00f8rge?\"\n18:7 Israels Konge svarede: \"Her er endnu en Mand, ved hvem vi kan r\u00e5dsp\u00f8rge HERREN; men jeg hader ham, fordi han aldrig sp\u00e5r mig godt, men altid ondt; det er Mika, Jimlas S\u00f8n.\" Men Josafat sagde: \"S\u00e5ledes m\u00e5 Kongen ikke tale!\"\n18:8 Da kaldte Israels Konge p\u00e5 en Hofmand og sagde: \"Hent hurtigt Mika, Jimlas S\u00f8n!\"\n18:9 Imidlertid sad Israels Konge og Kong Josafat af Juda, if\u00f8rt deres Skrud, hver p\u00e5 sin Trone i Samarias Port\u00e5bning, og alle Profeterne sp\u00e5ede foran dem.\n18:10 Da lavede Zidkija, Kena'anas S\u00f8n, sig Horn af Jern og sagde: \"S\u00e5 siger HERREN: Med s\u00e5danne skal du st\u00f8de Aram\u00e6erne ned, til de er tilintetgjot!\"\n18:11 Og alle Profeterne sp\u00e5ede det samme og sagde: \"Drag op mod Ramot i Gilead, s\u00e5 skal Lykken f\u00f8lge dig, og HERREN vil give det i Kongens H\u00e5nd!\"\n18:12 Men Budet der var g\u00e5et efter Mika, sagde til ham: \"Se, Profeterne har alle som een givet Kongen gunstigt Svar. Tal du nu som de og giv gunstigt Svar!\"\n18:13 Men Mika svarede: \"S\u00e5 sandt HERREN lever: Hvad min Gud siger, det vil jeg tale!\"\n18:14 Da han kom til Kongen, spurgte denne ham: \"Mika, skal vi drage i Krig mod Ramot i Gilead, eller skal vi lade v\u00e6re?\" Da svarede han: \"Drag derop, s\u00e5 skal Lykken f\u00f8lge eder, og de skal gives i eders H\u00e5nd!\"\n18:15 Men Kongen sagde til ham: \"Hvor mange Gange skal jeg besv\u00e6rge dig, at du ikke siger mig andet end Sandheden i HERRENs Navn?\"\n18:16 Da sagde han: \"Jeg s\u00e5 hele Israel spredt p\u00e5 Bjergene som en Hjord uden Hyrde; og HERREN sagde: De Folk har ingen Herre, lad dem vende tilbage i Fred, hver til sit!\"\n18:17 Israels Konge sagde da til Josafat: \"Sagde jeg dig ikke, at han aldrig sp\u00e5r mig godt, men kun ondt!\"\n18:18 Da sagde Mika: \"S\u00e5 h\u00f8r da HERRENs Ord! Jeg s\u00e5 HERREN sidde p\u00e5 sin Trone og hele Himmelens H\u00e6r st\u00e5 til h\u00f8jre og venstre for ham;\n18:19 og HERREN sagde: Hvem vil d\u00e5re Kong Akab af Israel, s\u00e5 han drager op og falder ved Ramot i Gilead? En sagde nu et, en anden et andet;\n18:20 men s\u00e5 tr\u00e5dte en \u00c5nd frem og stillede sig foran HERREN og Sagde: Jeg vil d\u00e5re ham! HERREN spurgte ham: Hvorledes?\n18:21 Han svarede: Jeg vil g\u00e5 hen og blive en L\u00f8gnens \u00c5nd i alle hans Profeters Mund! Da sagde HERREN: Ja, du kan d\u00e5re ham; g\u00e5 hen og g\u00f8r det!\n18:22 Se, s\u00e5ledes har HERREN lagt en L\u00f8gnens \u00c5nd i disse dine Profeters Mund, thi HERREN har ondt i Sinde imod dig!\"\n18:23 Da tr\u00e5dte Zidkija, Kena'anas S\u00f8n, frem og slog Mika p\u00e5 Kinden og sagde: \"Ad hvilken Vej skulde HERRENs \u00c5nd have forladt mig for at tale til dig?\"\n18:24 Men Mika sagde: \"Det skal du f\u00e5 at see, den Dag du flygter fra Kammer til Kammer for at skjule dig!\"\n18:25 S\u00e5 sagde Israels Konge: \"Tag Mika og bring ham til Amon, Byens \u00d8verste, og Konges\u00f8nnen Joasj\n18:26 og sig: S\u00e5ledes siger Kongen: Kast denne Mand i F\u00e6ngsel og s\u00e6t ham p\u00e5 Tr\u00e6ngselsbr\u00f8d og Tr\u00e6ngselsvand, indtil jeg kommer uskadt tilbage!\"\n18:27 Men Mika sagde: \"Kommer du uskadt tilbage, s\u00e5 har HERREN ikke talet ved mig!\" Og han sagde: \"H\u00f8r, alle I Folkeslag\"l!\"\n18:28 S\u00e5 drog Israels Konge og Kong Josafat af Juda op mod Ramot i Gilead.\n18:29 Og Israels Konge sagde til Josafat: \"Jeg vil forkl\u00e6de mig, f\u00f8r jeg drager i Kampen; men tag du dine egne Kl\u00e6der p\u00e5!\" Og Israels Konge forkl\u00e6dte sig, og s\u00e5 drog de i Kampen.\n18:30 Men Arams Konge havde ffivet sine Vognstyrere den Befaling: \"I m\u00e5 ikke angribe nogen, v\u00e6re sig h\u00f8j eller lav, uden Israels Konge alene.\"\n18:31 Da nu Vognstyrerne fik \u00d8je p\u00e5 Josafat, t\u00e6nkte de: \"Det er sikkert Israels Konge!\" Og de rettede deres Angreb mod ham fra alle Sider. Da gav Josafat sig til at, r\u00e5be, og HERREN frelste ham, idet Gud lokkede dem bort fra ham;\n18:32 og da Vognstyrerne opdagede, at det ikke var Israels Konge, trak de sig bort fra ham.\n18:33 Men en Mand, der sk\u00f8d en Pil af p\u00e5 Lykke og Fromme, ramte Israels Konge mellem Remmene og Brynjen. Da sagde han til sin Vognstyrer: \"Vend og f\u00f8r mig ud af Slaget, thi jeg er s\u00e5ret!\"\n18:34 Men kampen blev h\u00e5rdere og h\u00e5rdere den Dag, og Israels Konge holdt sig oprejst i sin Vogn over for Aram\u00e6erne til Aften; men da Solen gik ned, d\u00f8de han.\n19:1 Kong Josafat af Juda derimod vendte uskadt hjem igen til sit Palads i Jerusalem.\n19:2 Da tr\u00e5dte Seeren Jehu, Hananis S\u00f8n, frem for ham, og han sagde til Kong Josafat: \"Skal man hj\u00e6lpe de ugudelige? Elsker du dem, der hader HERREN? For den Sags Skyld er HERRENs Vrede over dig!\n19:3 Noget godt er der dog hos dig, thi du har udryddet Asjererne af Landet, og du har vendt dit Hjerte til at s\u00f8ge Gud.\"\n19:4 Josafat blev nu i Jerusalem, S\u00e5 drog han atter ud blandt Folket fra Be'ersjeba til Efraims Bjerge og f\u00f8rte dem tilbage til HERREN, deres F\u00e6dres Gud.\n19:5 Og han indsatte Dommere i Landet i hver enkelt af de bef\u00e6sfede Byer i Juda.\n19:6 Og han sagde til Dommerne: \"Se til, hvad I g\u00f8r, thi det er ikke for Mennesker, men for HERREN, I f\u00e6lder Dom, og han er hos eder, n\u00e5r I afsiger Hendelser.\n19:7 Derfor v\u00e6re HERRENs Frygt over eder! V\u00e6r varsomme med, hvad I foretager eder, thi hos HERREN vor Gud er der hverken Uret eller Personsanseelse, ej heller tager han imod Bestikkelse!\"\n19:8 Ogs\u00e5 i Jerusalem indsatte Josafat nogle af Leviterne, Pr\u00e6sterne og Overhovederne for Israels F\u00e6drenehuse til at d\u00f8mme i HERRENs Sager og i Stridigheder mellem Jerusalems Indbyggere.\n19:9 Og han b\u00f8d dem: \"S\u00e5ledes skal I g\u00f8re i HERRENs Frygt, i Sanddruhed og med redeligt Hjerte:\n19:10 Hver Gang der forel\u00e6gges eder en Retssag af eders Br\u00f8dre, der bor i deres Byer, hvad enten det drejer sig om Blodskyld eller om Love, Anordninger og Lovbud, skal I hj\u00e6lpe dem til Rette, at de ikke skal p\u00e5drage sig Skyld forHERREN, s\u00e5 der kommer Vrede over eder og eders Br\u00f8dre; g\u00f8r s\u00e5ledes for ikke at p\u00e5drage eder Skyld.\n19:11 I alle HERRENs Sager skal Ypperstepr\u00e6sten Amarja v\u00e6re eders foresatte, i alle Kongens Sager Zebadja, Jisjmaels S\u00f8n, Fyrsten i Judas Hus; og Leviterne st\u00e5r eder til Tjeneste som Retsskrivere. G\u00e5 nu frimodigt til V\u00e6rket, HERREN vil v\u00e6re med enhver, der g\u00f8r sin Pligt.\"\n20:1 Siden h\u00e6ndte det sig, at Moabiterne og ammoniterne sammen med Folk fra Maon drog i Krig mod Josafat.\n20:2 Og man kom og bragte Josafat den Efterretning: \"En v\u00e6ldig Menneskem\u00e6ngde rykker frem imod dig fra Egnene binsides Havet), fra Edom, og de st\u00e5r allerede i Hazazon-Tamar (det er En-Gedi)!\"\n20:3 Da grebes Josafat af Frygt, og han vendte sig til HERREN og s\u00f8gte ham og lod en Faste udr\u00e5be i bele Juda.\n20:4 S\u00e5 samledes Jud\u00e6erne for at s\u00f8ge Hj\u00e6lp hos HERREN; ogs\u00e5 fra alle Judas Byer kom de for at s\u00f8ge HERREN.\n20:5 Men Josafat tr\u00e5dte frem i Judas og Jerusalems Forsamling i HERRENs Hus foran den nye Forg\u00e5rd\n20:6 og sagde: \"HERRE, vore F\u00e6dres Gud! Er du ikke Gud i Himmelen, er det ikke dig, der hersker over alle Hedningerigerne? I din H\u00e5nd er Kraft og Styrke, og mod dig kan ingen holde Stand!\n20:7 Var det ikke dig, vor Gud, der drev dette Lands Indbyggere bort foran dit Folk Israel og gav din Ven Abrahams Efterkommere det for evigt?\n20:8 Og de bosatte sig der og byggede dig der en Helligdom for dit Navn, idet de sagde:\n20:9 Hvis Ulykke rammer os, Sv\u00e6rd, Straffedom, Pest eller Hungersn\u00f8d, vil vi tr\u00e6de frem foran dette Hus og for dit \u00c5syn, thi dit Navn bor i dette Hus, og r\u00e5be til dig om Hj\u00e6lp i vor N\u00f8d, og du vil h\u00f8re det og frelse os!\n20:10 Se nu, hvorledes Ammoniterne og Moabiterne og de fra Se'irs Bjerge, hvem du ikke tillod Israeliterne at angribe, da de kom fra \u00c6gypten, tv\u00e6rtimod holdt de sig tilbage fra dem og tilintetgjorde dem ikke,\n20:11 se nu, hvorledes de geng\u00e6lder os det med at komme for at drive os bort fra din Ejendom, som du gav os i Eje!\n20:12 Vor Gud, vil du ikke holde Dom over dem? Thi vi er afm\u00e6gtige over for denne v\u00e6ldige Menneskem\u00e6ngde, som kommer over os; vi ved ikke, hvad vi skal g\u00f8re, men vore \u00d8jne er vendt til dig!\"\n20:13 Medens nu alle Jud\u00e6erne stod for HERRENs \u00c5syn med deres Familier, Kvinder og B\u00f8rn,\n20:14 kom HERRENs \u00c5nd midt i Forsamlingen over Leviten Jahaziel, en S\u00f8n af Zekarja, en S\u00f8n af Benaja, en S\u00f8n af Je'iel, en S\u00f8n af Mattanja, af Asafs S\u00f8nner,\n20:15 og han sagde: \"Lyt til, alle I Jud\u00e6ere, Jerusalems Indbyggere og Kong Josafat! S\u00e5 siger HERREN til eder: Frygt ikke og forf\u00e6rdes ikke for denne v\u00e6ldige Menneskem\u00e6ngde, thi Kampen er ikke eders, men Guds!\n20:16 Drag i Morgen ned imod dem; se, de er ved at stige op ad Vejen ved Hazziz, og l vil tr\u00e6ffe dem ved Enden af Dalen \u00f8sten for Jeruels \u00d8rken.\n20:17 Det er ikke eder, der skal k\u00e6mpe her; stil eder op og bliv st\u00e5ende, s\u00e5 skal I se, hvorledes HERREN frelser eder, I Jud\u00e6ere og Jerusalems Indbyggere! Frygt ikke og forf\u00e6rdes ikke, men drag i Morgen imod dem, og HERREN vil v\u00e6re med eder!\"\n20:18 Da b\u00f8jede Josafat sig med Ansigtet til Jorden, og alle Jud\u00e6erne og Jerusalems Indbyggere faldt ned for HERREN og tilbad ham;\n20:19 men Leviterne af Keh'atiternes og Koraiternes S\u00f8nner stod op for at lovprise HERREN, Israels Gud, med v\u00e6ldig R\u00f8st.\n20:20 Tidligt n\u00e6ste Morgen drog de ud til Tekoas \u00d8rken; og medens de drog ud, stod Josafat og sagde: \"H\u00f8r mig, I Jud\u00e6ere og Jerusalems Indbyggere! Tro p\u00e5 HERREN eders Gud, og l skal blive boende, tro p\u00e5 hans Profeter, og Lykken skal f\u00f8lge eder!\"\n20:21 Og efter at have r\u00e5df\u00f8rt sig med Folket opstillede han Sangere til med Ordene \"lov HERREN, thi hans Miskundhed varer evindelig!\" at lovprise HERREN i helligt Skrud, medens de drog frem foran de v\u00e6bnede.\n20:22 Og i samme Stund de begyndte med Jubelr\u00e5b og Lovsang, lod HERREN et Baghold komme over Ammoniterne, Moabiterne og dem fra Se'irs Bjerge, der rykkede frem mod Juda, s\u00e5 de blev sl\u00e5et.\n20:23 Ammoniterne og Moabiterne angreb dem, der boede i Se'irs Bjerge, og lagde Band p\u00e5 dem og tilintetgjorde dem, og da de var f\u00e6rdige med dem fra Se'ir, gav de sig til at udrydde hverandre.\n20:24 Da s\u00e5 Jud\u00e6erne kom op p\u00e5 Varden, hvorfra man ser ud over \u00d8rkenen, og vendte Blikket mod Menneskem\u00e6ngden, se, da l\u00e5 deres d\u00f8de Kroppe p\u00e5 Jorden, ingen var undsluppet.\n20:25 S\u00e5 kom Josafat og hans Folk hen for at udplyndre dem, og de fandt en M\u00e6ngde Kv\u00e6g, Gods, Kl\u00e6der og kostbare Ting. De r\u00f8vede s\u00e5 meget, at de ikke kunde sl\u00e6be det bort, og brugte tre Dage til at plyndre; s\u00e5 meget var der.\n20:26 Den fjerde Dag samledes de i Berakadalen, thi der lovpriste de HERREN, og derfor kaldte man Stedet Berakadalen, som det hedder den Dag i Dag.\n20:27 Derp\u00e5 vendte alle Folkene fra Juda og Jerusalem med Josafat i Spidsen om og drog tilbage til Jerusalem med Gl\u00e6de, thi HERREN havde bragt dem Gl\u00e6de over deres Fjender;\n20:28 og med Harper, Citre og Trompeter kom de lil Jerusalem, til HERRENs Hus.\n20:29 Men en Guds R\u00e6dsel kom over alle Lande og Riger, da de h\u00f8rte, at HERREN havde k\u00e6mpet mod Israels Fjender.\n20:30 S\u00e5ledes fik Josafats Rige Fred, og hans Gud skaffede ham Ro til alle Sider.\n20:31 Josafat var fem og tredive \u00c5r gammel, da han blev Konge over Juda, og han herskede fem og tyve \u00c5r i Jerusalem. Hans Moder hed Azuba og var Datter af Sjilhi.\n20:32 Han vandrede i sin Fader Asas Spor og veg ikke derfra, idet han gjorde, hvad der var ret i HERRENs \u00d8jne.\n20:33 Kun blev Offerh\u00f8jene ikke fjernet, og Folket vendte endnu ikke Hjertet til deres F\u00e6dres Gud.\n20:34 Hvad der ellers er at fort\u00e6lle om Josafaf fra f\u00f8rst til sidst, st\u00e5r jo optegnet i Jehus, Hananis S\u00f8ns, Kr\u00f8nike, som er optaget i Bogen om Israels Konger.\n20:35 Senere slog Kong Josafat af Juda sig sammen med Kong Ahazja af Israel, der var ugudelig i al sin F\u00e6rd;\n20:36 han slog sig sammen med ham om at bygge Skibe, der skulde sejle til Tarsis. De byggede Skibe i Ezjongeber.\n20:37 Men Eliezer, Dodavahus S\u00f8n, fra Maresja profeterede mod Josafat og sagde: \"Fordi du har sl\u00e5et dig sammen med Ahazja, vil HERREN g\u00f8re dit V\u00e6rk til intet!\" Og Skibene gik under og n\u00e5ede ikke Tarsis.\n21:1 S\u00e5 lagde Josafat sig nu til Hvile hos sine F\u00e6dre og blev jordet hos sine F\u00e6dre i Davidsbyen; og hans S\u00f8n Joram blev Konge i hans Sted.\n21:2 Han havde nogle Br\u00f8dre, S\u00f8nner af Josafat: Azarja, Jehiel, Zekarja, Azarjahu, Mikael og Sjefatja, alle S\u00f8nner af Kong Josatat af Juda.\n21:3 Deres Fader havde givet dem store Gaver, S\u00f8lv, Guld og Kostbarheder tillige med bet\u00e6stede Byer i Juda, men Joram havde han givet Konged\u00f8mmet, fordi han var den f\u00f8rstef\u00f8dte.\n21:4 Men da Joram havde overtaget sin Faders Rige og styrket sin Magt, lod han alle sine Br\u00f8dre dr\u00e6be med Sv\u00e6rd tillige med nogle af Israels \u00d8verster.\n21:5 Joram var fo og tredive \u00c5r gammel, da han blev Konge, og han herskede otte \u00c5r i Jerusalem.\n21:6 Han vandrede i Israels Kongers Spor ligesom Akabs Hus, thi han havde en Datter af Akab til Hustru, og han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs \u00d8jne.\n21:7 Dog vilde HERREN ikke tilintetg\u00f8re Davids Sl\u00e6gt for den Pagts Skyld, han havde sluttet med David, og efter det L\u00f8fte, han havde givet, at han altid skulde have en Lampe for hans \u00c5syn.\n21:8 I hans Dage rev Edomiterne sig l\u00f8s fra Judas Overherred\u00f8mme og valgte sig en Konge.\n21:9 Da drog Joram over til Za'ir med alle sine Stridsvogne. Og han stod op om Natten, og sammen med Vognstyrerne slog han sig igennem Edoms R\u00e6kker, der havde omringet ham.\n21:10 S\u00e5ledes rev Edom sig l\u00f8s fra Judas Overherred\u00f8mme, og s\u00e5ledes er det den Dag i Dag. P\u00e5 samme Tid rev ogs\u00e5 Libna sig l\u00f8s fra hans Overherred\u00f8mme, fordi han forlod HERREN, sine F\u00e6dres Gud.\n21:11 Ogs\u00e5 han rejste Offerh\u00f8je i Judas Byer og forledte Jerusalems Indbyggere til at bole og Juda til at falde fra.\n21:12 Da kom der et Brev fra Profeten Elias til ham, og deri stod: \"S\u00e5 siger HERREN, din Fader Davids Gud: Fordi du ikke har vandret i din Fader Josafats og Kong Asa af Judas Spor,\n21:13 men i Israels Kongers Spor og forledt Juda og Jerusalems Indbyggere til at bole, ligesom Akabs Hus gjorde, og tilmed dr\u00e6bt dine Br\u00f8dre, din Faders Hus, der var bedre end du selv,\n21:14 se, derfor vil HERREN nu ramme dit Folk, dine S\u00f8nner, dine Hustruer og alt, hvad du ejer, med et tungt Slag.\n21:15 Og selv skal du falde i en h\u00e5rd Sygdom og blive syg i dine Indvolde, s\u00e5 at Indvoldene nogen Tid efter skal tr\u00e6de ud som F\u00f8lge af Sygdommen!\"\n21:16 S\u00e5 \u00e6ggede HERREN Filisterne og Araberne, der var Naboer til Kusjiterne, imod Joram,\n21:17 og de drog opmod Juda tr\u00e6ngte ind og r\u00f8vede alle Kongens Ejendele, som fandtes i hans Palads, ogs\u00e5 hans S\u00f8nner og Hustruer, s\u00e5 der ikke levnedes ham nogen S\u00f8n undtagen Joahaz, den yngste af hans S\u00f8nner.\n21:18 Og efter alt dette slog HERREN ham med en uhelbredelig Sygdom i hans Indvolde.\n21:19 Nogen Tid efter, da to \u00c5r var g\u00e5et, tr\u00e5dte Indvoldene ud som F\u00f8lge af Sygdommen, og han d\u00f8de under h\u00e5rde Lidelser. Hans Folk t\u00e6ndte intet B\u00e5l til \u00c6re for ham som for hans F\u00e6dre.\n21:20 Han var to og tredive \u00c5r gammel, da han blev Konge, og han herskede otte \u00c5r i Jerusalem. Han gik bort uden at savnes. Man jordede ham i Davidsbyen, dog ikke i Kongegravene.\n22:1 Derp\u00e5 gjorde Jerusalems Indbyggere hans yngste S\u00f8n Ahazja til Konge i hans Sted, thi de \u00e6ldre var dr\u00e6bt af R\u00f8verskaren, der br\u00f8d ind i Lejren sammen med Araberne. S\u00e5ledes blev Ahazja, Jorams S\u00f8n, Konge i Juda.\n22:2 Ahazja var to og fyrretyve \u00c5r gammel, da han blev Konge, og han herskede eet \u00c5r i Jerusalem. Hans Moder hed Atalja og var Datter af Omri.\n22:3 Ogs\u00e5 han vandrede i Akabs Hus's Spor, thi hans Moder forledte ham til Ugudelighed ved sine R\u00e5d.\n22:4 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs \u00d8jne, ligesom Akabs Hus, thi efter Faderens D\u00f8d blev de hans R\u00e5dgivere, og det blev hans Ford\u00e6rv.\n22:5 Det var ogs\u00e5 efter deres R\u00e5d, han sammen med Akabs S\u00f8n, Kong Joram af Israel, drog i Krig mod Kong Hazael af Aram ved Ramot i Gilead. Men Aram\u00e6erne s\u00e5rede Joram.\n22:6 S\u00e5 vendte Joram tilbage for i Jizre'el at s\u00f8ge Helbredelse for de S\u00e5r, man havde tilf\u00f8jet ham ved Rama, da han k\u00e6mpede med Kong Hazael af Aram; og Jorams S\u00f8n, Kong Ahazja af Juda, drog ned for at se til Joram, Akabs S\u00f8n, i Jizre'el, fordi han l\u00e5 syg.\n22:7 Men til Ahazjas Undergang var det tilskikket af Gud, at han skulde komme til Joram; thi da han var kommet derhen, gik han med Joram ud til Jehu, Nimsjis S\u00f8n, som HERREN havde salvet til at udrydde Akabs Hus.\n22:8 Og da Jehu fuldbyrdede Dommen over Akabs Hus, traf han p\u00e5 Judas \u00d8verster og Ahazjas Broders\u00f8nner, der var i Ahazjas Tjeneste, og dr\u00e6bte dem;\n22:9 derp\u00e5 lod han Ahazja efters\u00f8ge, og man fangede ham, medens han holdt sig skjult i Samaria, ogbragte ham til Jehu, der lod ham dr\u00e6be. S\u00e5 jordede de ham, thi de sagde: \"Han var dog en S\u00f8n af Josafat, der s\u00f8gte HERREN af hele sit Hjerte.\" Men af Ahazjas Hus var ingen st\u00e6rk nok til at tage Magten.\n22:10 Da Atalja, Ahazjas Moder, fik at vide, at hendes S\u00f8n var d\u00f8d, tog hun sig for at udrydde hele den kongelige Sl\u00e6gt af Judas Hus.\n22:11 Men Kongens Datter Josjab'at tog Ahazjas S\u00f8n Joas og fik ham hemmeligt af Vejen, s\u00e5 han ikke var imellem Konges\u00f8nnerne, der blev dr\u00e6bt, og hun gemte ham og hans Amme i Sengekammeret. S\u00e5ledes holdt Josjab'at, Kong Jorams Datter, Pr\u00e6sten Jojadas Hustru, der jo var S\u00f8ster til Ahazja, ham skjult for Atalja, s\u00e5 hun ikke fik ham dr\u00e6bt;\n22:12 og han var i seks \u00c5r skjult hos dem i HERRENs Hus, medens Atalja herskede i Landet.\n23:1 Men i det syvende \u00c5r tog Jojada Mod til sig og indgik Pagt med Hundredf\u00f8rerne Azarja, Jerhams S\u00f8n, Jisjmael, Johanans S\u00f8n, Azarja, Obeds S\u00f8n, Ma'aseja, Adajas S\u00f8n, og Elisjafat, Zikris S\u00f8n.\n23:2 De drog Juda rundt og samlede Leviterne fra alle Judas Byer og Overhovederne for Israels F\u00e6drenehuse, og de kom s\u00e5 til Jerusalem.\n23:3 S\u00e5 sluttede hele Forsamlingen i Guds Hus en Pagt med Kongen. Og Jojada sagde til dem: \"Se, Konges\u00f8nnen skal v\u00e6re Konge efter det L\u00f8fte, HERREN har givet om Davids S\u00f8nner!\n23:4 Og s\u00e5ledes skal I g\u00f8re: Den Tredjedel af eder Pr\u00e6ster og Leviter, der rykker ind om Sabbaten, skal tjene som D\u00f8rvogtere;\n23:5 den anden Tredjedel skal bes\u00e6tte Kongens Palads og den tredje Jesodporten, medens alt Folket skal bes\u00e6tte Forg\u00e5rden etiI HERRENs Hus.\n23:6 Men ingen m\u00e5 betr\u00e6de HERRENs Hus undtagen Pr\u00e6sterne og de Leviter, der g\u00f8r Tjeneste; de m\u00e5 g\u00e5 derind, thi de er hellige; men hele Folket skal holde sig HERRENs Forskrift efterrettelig.\n23:7 S\u00e5 skal Leviterne, alle med V\u00e5ben i H\u00e5nd, slutte Kreds om Kongen, og enhver, der n\u00e6rmer sig Templet, skal dr\u00e6bes. S\u00e5ledes skal I v\u00e6re om Kongen, n\u00e5r han g\u00e5r ind, og n\u00e5r han g\u00e5r ud.\"\n23:8 Leviterne og alle Jud\u00e6erne gjorde alt, hvad Pr\u00e6sten Jojada havde p\u00e5budt, idet de tog hver sine Folk, b\u00e5de dem, der rykkede ud, og dem, der rykkede ind om Sabbaten, thi Pr\u00e6sten Jojada gav ikke Skifterne Orlov.\n23:9 Og Pr\u00e6sten Jojada gav Hundredf\u00f8rerne Spydene og de sm\u00e5 og store Skjolde, som havde tilh\u00f8rt Kong David og var i Guds Hus.\n23:10 Derp\u00e5 opstillede han alt Folket, alle med Spyd i H\u00e5nd, fra Templets Sydside til Nordsiden, hen til Alteret og derfra igen hen til Templet, rundt om Kongen.\n23:11 S\u00e5 f\u00f8rte de Konges\u00f8nnen ud, satte Kronen og Vidnesbyrdet p\u00e5 ham; derefter udr\u00e5bte de ham til Konge, og Jojada og hans S\u00f8nner salvede ham og r\u00e5bte: \"Kongen leve!\"\n23:12 Da Atalja h\u00f8rte Larmen af Folket, som l\u00f8b og jublede for Kongen, gik hun hen til Folket i HERRENs Hus,\n23:13 og der s\u00e5 hun Kongen st\u00e5 p\u00e5 sin Plads ved Indgangen og \u00d8versterne og Trompetbl\u00e6serne ved Siden af, medens alt Folket fra Landet jublede og bl\u00e6ste i Trompeterne, og Sangerne med deres Instrumenter ledede Lovsangen. Da s\u00f8nderrev Atalja sine Kl\u00e6der og r\u00e5bte: \"Forr\u00e6deri, Forr\u00e6deri!\"\n23:14 Men Pr\u00e6sten Jojada b\u00f8d Hundredf\u00f8rerne, H\u00e6rens Befalingsm\u00e6nd: \"F\u00f8r hende uden for Forg\u00e5rdene og hug enhver ned, der f\u00f8lger hende, thi - sagde Pr\u00e6sten - I m\u00e5 ikke dr\u00e6be hende i HERRENs Hus!\"\n23:15 S\u00e5 greb de hende, og da hun ad Hesteporten var kommet til Kongens Palads, dr\u00e6bte de hende der.\n23:16 Men Jojada sluttede Pagt mellem sig og hele Folket og Kongen om, at de skulde v\u00e6re HERRENS folk.\n23:17 Og alt Folket begav sig til Ba'als Hus og nedbr\u00f8d det; Altrene og Billederne huggede de i Stykker, og Ba'als Pr\u00e6st Mattan dr\u00e6bte deforan Altrene.\n23:18 Derp\u00e5 satte Jojada Vagtposter ved HERRENs Hus under Ledelse af Pr\u00e6sterne og Leviterne, som David havde tildelt HERRENs Hus, for at de skulde bringe HERREN Br\u00e6ndofre, som det er foreskrevet i Mose Lov, under Jubel og Sang efter Davids Anordning;\n23:19 og han opstillede D\u00f8rvogterne ved HERRENs Hus's Porte, for at ingen, der i nogen M\u00e5de var uren, skulde g\u00e5 derind;\n23:20 og han tog Hundredf\u00f8rerne og Storm\u00e6ndene og Folkets overordnede og alt Folket fra Landet og f\u00f8rte Kongen ned fra HERRENs Hus; de gik igennem \u00d8vreporten til Kongens Palads og satte Kongen p\u00e5 Kongetronen.\n23:21 Da gl\u00e6dede alt Folket fra Landet sig, og Byen holdt sig rolig. Men Atalja huggede de ned.\n24:1 Joas var syv \u00c5r gammel da han blev konge og han herskede i fyrretyve \u00c5r i Jerusalem. Hans Moder hed Zibja og var fra Be'ersjeba.\n24:2 Joas gjorde, hvad der var ret i HERRENs \u00d8jne, s\u00e5 l\u00e6nge Pr\u00e6sten Jojada levede.\n24:3 Jojada tog ham to Hustruer, og han avlede S\u00f8nner og D\u00f8tre.\n24:4 Siden kom Joas i Tanker om at udbedre HERRENs Hus.\n24:5 Han samlede derfor Pr\u00e6sterne og Leviterne og sagde til dem: \"Drag ud til Judas Byer og saml Penge ind i hele Israel til at istands\u00e6tte eders Guds Hus \u00c5r efter \u00c5r; men I m\u00e5 skynde eder!\" Leviterne skyndte sig dog ikke.\n24:6 S\u00e5 lod Kongen Ypperstepr\u00e6sten Jojada kalde og sagde til ham: \"Hvorfor har du ikke holdt \u00d8je med, at Leviterne i Juda og Jerusalem indsamler den Afgift, HERRENs Tjener Moses p\u00e5lagde Israels Forsamling til Vidnesbyrdets Telt?\n24:7 Thi den ugudelige Atalja og hendes S\u00f8nner har \u00f8delagt Guds Hus og oven i K\u00f8bet brugt Helliggaverne i HERRENs Hus til Ba'alerne.\"\n24:8 P\u00e5 Kongens Bud lavede man s\u00e5 en Kiste og satte den uden for Porten til HERRENs Hus;\n24:9 og det kundgjordes i Juda ogJerusalem, at den Afgift, Moses havde p\u00e5lagt Israeliterne i \u00d8rkenen, skulde udredes til HERREN.\n24:10 Alle \u00d8versterne og hele Folket bragte da Afgiften med Gl\u00e6de og lagde den i Kisten, til den var fuld;\n24:11 og hver Gang kisten af Leviterne blev bragt til de kongelige Tilsynsm\u00e6nd, n\u00e5r de s\u00e5, at der var mange Penge, kom Kongens Skriver og Ypperstepr\u00e6stens Tilsynsmand og t\u00f8mte Kisten; og s\u00e5 tog de og satte den p\u00e5 Plads igen. S\u00e5ledes gjorde de Gang p\u00e5 Gang, og de samlede en M\u00e6ngde Penge.\n24:12 Og Kongen og Jojada gav Pengene til dem, der stod for Arbejdet ved HERRENs Hus, og de lejede Stenhuggere og T\u00f8mmerm\u00e6nd til at udbedre HERRENs Hus og derhos Jern og Kobbersmede til at istands\u00e6tte HERRENs Hus.\n24:13 Og de, der stod for Arbejdet, tog fat, og Istands\u00e6ttelsesarbejdet skred frem under deres H\u00e6nder, og de bygggede Guds Hus op efter de opgivne M\u00e5l og satte det i god Stand.\n24:14 Da de var f\u00e6rdige, bragte de Resten af Pengene til Kongen og Jojada, og for dem lod han lave Redskaber til HERRENs Hus, Redskaber til Tjenesten og Ofrene, Kander og Kar af Guld og S\u00f8lv. Og de ufrede stadig Br\u00e6ndofre i HERRENs Hus, s\u00e5 l\u00e6nge Jojada levede.\n24:15 Men Jojada blev gammel og m\u00e6t af Dage og d\u00f8de; han var ved sin D\u00f8d 130 \u00c5r gammel.\n24:16 Man jordede ham i Davidsbyen hos Kongerne, fordi han havde gjort sig fortjent af Israel og over for Gud og hans Hus.\n24:17 Men efter Jojadas D\u00f8d kom Judas \u00d8verster og kastede sig ned for Kongen. Da h\u00f8rte Kongen dem villig,\n24:18 Og de forlod HERREN, deres F\u00e6dres Guds Hus og dyrkede Asjererne og Gudebillederne. Og der kom Vrede over Juda og Jerusalem for denne deres Synds Skyld.\n24:19 S\u00e5 sendte han Profeter iblandt dem for at omvende dem til HERREN, og de advarede dem, men de h\u00f8rte ikke.\n24:20 Men Guds \u00c5nd if\u00f8rte sig Zekarja, Pr\u00e6sten Jojadas S\u00f8n, og han tr\u00e5dte frem for Folket og sagde til dem: \"S\u00e5 siger Gud: Hvorfor overtr\u00e6der I HERRENs Bud s\u00e5 Lykken viger fra eder? Fordi I har forladt HERREN, har han forladt eder!\"\n24:21 Men de sammensvor sig imod ham og stenede ham p\u00e5 Kongens Bud i Forg\u00e5rden til HERRENs Hus;\n24:22 Kong Joas kom ikke den K\u00e6rlighed i Hu, hans Fader Jojada havde vist ham, men lod S\u00f8nnen dr\u00e6be, Men da han d\u00f8de, r\u00e5bte han: \"HERREN ser og straffer!\"\n24:23 Ved J\u00e6vnd\u00f8gnstide drog Aram\u00e6ernes H\u00e6r imod Kongen, og de tr\u00e6ngte ind i Juda og Jerusalem og udryddede alle \u00d8verster af Folket og sendte alt Byttet, de tog fra dem. til Kongen af Darmaskus.\n24:24 Sk\u00f8nt Aram\u00e6ernes H\u00e6r kom i et ringe Tal, gav HERREN en s\u00e5re stor H\u00e6r i deres H\u00e5nd, fordi de havde forladt HERREN, deres F\u00e6dres Gud; s\u00e5ledes fuldbyrdede de Dommen over Joas.\n24:25 Og da de drog bortfra ham - de forlod ham nemlig i h\u00e5rde Lidelser - stiftede hans Folk en Sammens\u00e6rgelse imod ham til Straf for Mordet p\u00e5 Pr\u00e6sten Jojadas S\u00f8n og dr\u00e6bte ham i hans Seng. S\u00e5ledes d\u00f8de han, og man jordede ham i Davidsbyen, dog ikke i Kongegravene.\n24:26 De sammensvorne var Zakar, en S\u00f8n af Ammoniterkvinden Sjim'at. og Jozahad, en S\u00f8n af Moabiterkvinden Sjimrit.\n24:27 Hans S\u00f8nners Navne, de mange profetiske Udsagn imod ham og hans grundige Udbedring af Guds, Hus st\u00e5r jo optegnet i Udl\u00e6gningen til Kongernes Bog. Hans S\u00f8n Amazja blev Konge i hans Sted.\n25:1 Amazja var fem og tyve \u00c5r gammel, da han blev Konge, og han herskede ni og tyve \u00c5r i Jerusalem. Hans Moder hed Jehoaddan og var fra Jerusalem.\n25:2 Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs \u00d8jne, dog ikke med et helt Hjerte.\n25:3 Da han havde sikret sig Magten, lod han dem af sine Folk dr\u00e6be, der havde dr\u00e6bt hans Fader Kongen,\n25:4 men deres B\u00f8rn lod han ikke ihjelsl\u00e5, i Henhold til hvad der st\u00e5r skrevet i Moses's Lovbog, hvor HERREN p\u00e5byder: \"F\u00e6dre skal ikke lide D\u00f8den for B\u00f8rns Skyld, og B\u00f8rn skal ikke lide D\u00f8den for F\u00e6dres Skyld. Men enhver skal lide D\u00f8den for sin egen Synd.\"\n25:5 Amazja samlede Jud\u00e6erne og opstillede dem efter F\u00e6drenehuse under Tusind- og Hundredf\u00f8rerne, hele Juda og Benjamin, og da han mn\u00f8nstrede dem fra Tyve\u00e5rsalderen og opefter, fandt han, at de udgjorde 300.000 udvalgte Folk, \u00f8vede Krigere, der har Skjold og Spyd.\n25:6 Dertil lejede han i Israel 100.000 dygtige Krigere for 100 S\u00f8lvtalenter.\n25:7 Men en Guds Mand kom til ham og sagde: \"Israels H\u00e6r m\u00e5 ikke f\u00f8lge dig, Konge, thi HERREN er ikke med Israel, ikke med nogen af Efraimiterne;\n25:8 og hvis du mener, at du kan vinde Styrke p\u00e5 den M\u00e5de, vil Gud bringe dig til Fald for Fjenden, thi hos Gud er der Kraft til at hj\u00e6lpe og til at bringe til Fald!\"\n25:9 Amazja spurgte den Guds Mand: \"Hvad s\u00e5 med de 100 S\u00f8lvtalenter, jeg gav de israelitiske Krigsfolk?\" Og den Guds Mand svarede: \"HERREN kan give dig langt mere end det!\"\n25:10 Da udskilte Amazja de Krigsfolk, der var kommet til ham fra Efraim, og lod dem drage hjem; men deres Vrede blussede heftigt op mod Juda, og de vendte hjem i fnysende Vrede.\n25:11 Amazja tog nu Mod til sig og f\u00f8rte sine Krigere til Saltdalen og nedhuggede 10.000 af Se'iriterne;\n25:12 desuden tog Jud\u00e6erne 10.000 levende til Fange; dem f\u00f8rte de op p\u00e5 Klippens Top og styrtede dem ned derfra, s\u00e5 de alle knustes.\n25:13 Men de Krigsfolk, Amazja havde sendt hjem, s\u00e5 de ikke kom til at f\u00f8lge ham i Krigen, faldt ind i Judas Byer fra Samaria til Bet-Horon, huggede 3.000 af Indbyggerne ned og gjorde stort Bytte.\n25:14 Da Amazja kom hjem fra Sejren over Edomiterne, havde han Se'iriternes Guder med, og han opstillede dem som sine Guder, tilbad dem og t\u00e6ndte Offerild for dem.\n25:15 Da blussede HERRENs Vrede op mod Amazja, og han sendte en Profet til ham, og denne sagde til ham: \"Hvorfor s\u00f8ger du dette Folks Guder, som ikke kunde frelse deres Folk af din H\u00e5nd?\"\n25:16 Men da han talte s\u00e5ledes, sagde Kongen til ham: \"Har man gjort dig til Kongens R\u00e5dgiver? Hold inde, ellers bliver du sl\u00e5et ihjel!\" Da holdt Profeten inde og sagde: \"Jeg indser, at Gud har i Sinde at \u00f8del\u00e6gge dig, siden du b\u00e6rer dig s\u00e5ledes ad og ikke h\u00f8rer mit R\u00e5d!\"\n25:17 Efter at have overt\u00e6nkt Sagen sendte Kong Amazja af Juda Bud til Jehus S\u00f8n Joahaz's S\u00f8n, Kong Joas af Israel, og lod sige: \"Kom, lad os se hinanden under \u00d8jne!\"\n25:18 Men Kong Joas af Israel sendte Kong Amazja, af Juda det Svar: \"Tidselen p\u00e5 Libanon sendte engang det Bud til Cederen p\u00e5 Libanon: Giv min S\u00f8n din Datter til \u00c6gte! Men Libanons vilde Dyr l\u00f8b hen over Tidselen og trampede den ned!\n25:19 Du t\u00e6nker: Se, jeg har sl\u00e5et Edom! Og det har gjort dig overmodig, s\u00e5 du vil vinde mere \u00c6re. Bliv, hvor du er! Hvorfor vil du udfordre Ulykken og uds\u00e6tte b\u00e5de dig selv og Juda for Fald?\"\n25:20 Men Amazja vilde intet h\u00f8re, thi Gud f\u00f8jede det s\u00e5ledesfor at give dem til Pris, fordi de s\u00f8gte Edoms Guder.\n25:21 S\u00e5 drog Kong Joas af Israel ud, og han og Kong Amazja af Juda s\u00e5 hinanden under \u00d8jne ved Bet-Sjemesj i Juda;\n25:22 Juda blev sl\u00e5et af Israel, og de flygtede hver til sit.\n25:23 Men Kong Joas af Israel tog Joahaz's S\u00f8n Joas's S\u00f8n, Kong Amazja af Juda, tifange ved Bet-Sjemesj og f\u00f8rte ham til Jerusalem. Derp\u00e5 nedrev han Jerusalems Mur p\u00e5 en Str\u00e6kning af 400 Alen, fra Efraimsporten til Hj\u00f8rneporten;\n25:24 og han tog alt det Guld og S\u00f8lv og alle de Kar, der fandtes i Guds Hus hos Obed-Edom og i Skatkammeret i Kongens Palads; desuden tog han Gidsler og vendte s\u00e5 tilbage til Samaria.\n25:25 Joas's S\u00f8n, Kong Amazja af Juda, levede endnu femten \u00c5r, efter at Joahaz's S\u00f8n, Kong Joas at Israel, var d\u00f8d.\n25:26 Hvad der ellers er at fort\u00e6lle om Amazja fra f\u00f8rst til sidst, st\u00e5r optegnet i Bogen om Judas og Israels Konger.\n25:27 Men ved den Tid Amazja faldt fra HERREN, stiftedes der en Sammensv\u00e6rgelse mod ham i Jerusalem, og han flygtede til Lakisj, men der blev sendt Folk efter ham til Lakisj, og de dr\u00e6bte ham der.\n25:28 S\u00e5 l\u00f8ftede man ham op p\u00e5 Heste og jordede ham hos hans F\u00e6dre i Davidsbyen.\n26:1 Alt Folket i Juda tog s\u00e5 Uzzija, der da var seksten \u00c5r gammel, og gjorde ham til Konge i hans Fader Amazjas Sted.\n26:2 Det var ham, der bef\u00e6stede Elot og atter forenede det med Juda efter at Kongen havde lagt sig til Hvile hos sine F\u00e6dre.\n26:3 Uzzija var seksten \u00c5r gammel da han blev Konge, og han herskede to og halvtredsindstyve \u00c5r i Jerusalem. Hans Moder hed Jekolja og var fra Jerusalem.\n26:4 Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs \u00d8jne, ganske som hans Fader Amazja;\n26:5 og han blev ved med at s\u00f8ge Gud, s\u00e5 l\u00e6nge Zekarja, der havde undervist ham i Gudsfrygt, levede. Og s\u00e5 l\u00e6nge han s\u00f8gte HERREN, gav Gud ham Lykke.\n26:6 Han gjorde et Krigstog mod Filisterne og nedrev Bymurene i Gat, Jabne og Asdod og byggede Byer i Asdods Omr\u00e5de og Filisterlandet.\n26:7 Gud hjalp ham mod Filisterne og Araberne, der boede i Gur-Ba'al og mod Me'uniterne.\n26:8 Atnmoniterne svarede Uzzija Skat, og hans Ry n\u00e5ede til \u00c6gypten, thi han blev overm\u00e5de m\u00e6gtig.\n26:9 Og Uzzija byggede T\u00e5rne i Jerusalem ved Hj\u00f8rneporten, Dalporten og Murhj\u00f8rnet og bef\u00e6stede\n26:10 Fremdeles byggede han T\u00e5rne i \u00d8rkenen og lod mange Cisterner udhugge, thi han havde store Hjorde b\u00e5de i Lavlandet og p\u00e5 H\u00f8jsletten, der hos Agerdyrkere og Ving\u00e5rdsm\u00e6nd p\u00e5 Bjergene og i Frugtlandet, thi han var ivrig Landmand.\n26:11 Og Uzzija havde en \u00f8vet Krigsh\u00e6r, der drog i Krig Deling for Deling i det Tal, der fremgik af M\u00f8nstringen, som Statsskriveren Je'uel og Retsskriveren Ma'aseja foretog under Tilsyn af Hananja, en at Kongens \u00d8verster.\n26:12 Det fulde Tal p\u00e5 de dygtige Krigere, som var Overhoveder for F\u00e6drenehusene, var 2600.\n26:13 Under deres Befaling stod en H\u00e6rstyrke p\u00e5 307500 krigsvante Folk i deres fulde Kraft til at hj\u00e6lpe Kongen mod Fjenden.\n26:14 Uzzija udrustede hele H\u00e6ren med Skjolde, Spyd, Hjelme, Brynjer, Buer og Slyngesten.\n26:15 Ligeledes lod han i Jerusalem lave snildt udt\u00e6nkte Krigsmaskiner, der opstilledes p\u00e5 T\u00e5rnene og Murtinderne til at udslynge Pile og store Sten. Og hans Ry n\u00e5ede viden om, thi p\u00e5 underfuld M\u00e5de blev han hjulpet til stor Magt.\n26:16 Men da han var blevet m\u00e6gtig, blev hans Hjerte overmodigt, s\u00e5 han gjorde, hvad ford\u00e6rveligt var; han handlede trol\u00f8st mod HERREN sin Gud, idet han gik ind i HERRENs Helligdom for at br\u00e6nde R\u00f8gelse p\u00e5 R\u00f8gelsealteret.\n26:17 Pr\u00e6sten Azarja fulgte efter ham, ledsaget af firsindstyve af HERRENs Pr\u00e6ster, modige M\u00e6nd;\n26:18 og de tr\u00e5dte frem for Kong Uzzija og sagde til ham: \"At ofre HERREN R\u00f8gelse tilkommer ikke dig, Uzzija, men Arons S\u00f8nner, Pr\u00e6sterne, som er helliget til at ofre R\u00f8gelse; g\u00e5 ud af Helligdommen, thi du har handlet trol\u00f8st, og det tjener dig ikke til \u00c6re for HERREN din Gud!\"\n26:19 Uzzija, der holdt R\u00f8gelsekarret i H\u00e5nden for at br\u00e6nde R\u00f8gelse, blev rasende; men som han rasede mod Pr\u00e6sterne, slog Spedalskhed ud p\u00e5 hans Pande, medens han stod der over for Pr\u00e6sterne foran R\u00f8gelsealteret i HERRENs Hus;\n26:20 og da Ypperstepr\u00e6sten Azarja og alle Pr\u00e6sterne vendte sig imod ham, se, da var han spedalsk i Panden. S\u00e5 f\u00f8rte de ham hastigt bort derfra, og selv fik han travlt med at komme ud, fordi HERREN havde ramt ham.\n26:21 S\u00e5 var Kong Uzzija spedalsk til sin D\u00f8dedag; og sk\u00f8nt spedalsk fik han Lov at blive boende i sit Hus, men var udelukket fra HERRENs Hus, medens hans S\u00f8n Jotam r\u00e5dede i Kongens Palads og d\u00f8mte Folket i Landet.\n26:22 Hvad der ellers er at fort\u00e6lle om Uzzija fra f\u00f8rst til sidst, har Profeten Esajas, Amoz's S\u00f8n, optegnet.\n26:23 S\u00e5 lagde han sig til Hvile hos sine F\u00e6dre, og man jordede ham hos hans F\u00e6dre p\u00e5 den Mark, hor Kongegravene var, under Hensyn til at han havde v\u00e6ret spedalsk; og hans S\u00f8n Jotam blev Konge i hans Sted.\n27:1 Jotam var fem og tyve \u00c5r gammel, da han blev Konge, og han herskede seksten \u00c5r i Jerusalem. Hans Moder hed Jerusja og var Datter af Zadok.\n27:2 Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs \u00d8jne, ganske som hans Fader Uzzija havde gjort, men han gik ikke ind i HERRENs Helligdom. Men Folket gjorde fremdeles, hvad ford\u00e6rveligt var.\n27:3 Det var ham, der opf\u00f8rte \u00d8vreporten i HERRENs Hus, og desuden byggede han meget p\u00e5 Ofels Mur.\n27:4 Han opf\u00f8rte Byer i Judas Bjerge og Borge og T\u00e5rne i Skovene.\n27:5 Han f\u00f8rte Krig med Ammoniternes Konge og overvandt dem, s\u00e5 Ammoniterne det \u00c5r m\u00e5tte svare ham 100 Talenter S\u00f8lv, 10.000 Kor Hvede og 10.000 Kor Byg i Skat; og lige s\u00e5 meget svarede Ammoniterne ham det andet og tredje \u00c5r.\n27:6 S\u00e5ledes blev Jotam st\u00e6rk, fordi han vandrede troligt for HERREN sin Guds \u00c5syn.\n27:7 Hvad der ellers er at fort\u00e6lle om Jotam, alle hans Krige og Foretagender, st\u00e5r jo optegnet i Bogen om Israels og Judas Konger.\n27:8 Han var fem og tyve \u00c5r gammel, da han blev Konge, og han herskede seksten \u00c5r i Jerusalem.\n27:9 S\u00e5 lagde Jotam sig til Hvile hos sine F\u00e6dre, og man jordede ham i Davidsbyen; oghans S\u00f8n Akazblev Konge i hans Sted.\n28:1 Akaza var tyve \u00c5r gammel da han blev Konge, og han herskede seksten \u00c5r i Jerusalem. Han gjorde ikke, hvad der var ret i HERRENs \u00d8jne, som hans Fader David,\n28:2 men vandrede i Israels Kongers Spor Ja, han lod lave st\u00f8bte Billeder til Ba'alerne;\n28:3 han t\u00e6ndte selv Offerild i Hinnoms S\u00f8ns Dal og lod sine S\u00f8nner g\u00e5 igennem Ilden efter de Folks vederstyggelige Skik, som HERREN havde drevet bort foran Israeliterne.\n28:4 Han ofrede og t\u00e6ndte Offerild p\u00e5 Offerh\u00f8jene og de h\u00f8je Steder og under alle gr\u00f8nne Tr\u00e6er.\n28:5 Derfor gav HERREN hans Gud ham i Arams Konges H\u00e5nd, og de slog ham og tog mange af hans Folk til Fange og f\u00f8rte dem til Darmaskus. Ligeledes blev han givet i Israels Konges H\u00e5nd, og denne tilf\u00f8jede ham et stort Nederlag.\n28:6 Peka, Remaljas S\u00f8n, dr\u00e6bte i Juda 120.000 Mennesker p\u00e5 een Dag, lutter dygtige Krigsfolk, fordi de havde forladt HERREN, deres F\u00e6dres Gud.\n28:7 Den efraimitiske Helt Zikri dr\u00e6bte Konges\u00f8nnen Ma'aseja, Palads\u00f8versten Azrikam og Elkana, den ypperste n\u00e6st Kongen.\n28:8 Israeliterne bortf\u00f8rte fra deres Br\u00f8dre 200.000 Hustruer, S\u00f8nner og D\u00f8tre som Fanger og fratog dem et stort Bytte, som de f\u00f8rte til Samaria.\n28:9 Her boede en HERRENs Profet ved Navn Oded; han gik H\u00e6ren i M\u00f8de, da den kom til Samaria, og sagde til dem: \"Fordi HERREN, eders F\u00e6dres Gud, var vred p\u00e5 Juda, gav han dem i eders H\u00e5nd; men I har anrettet et Blodbad iblandt dem med et Raseri, der n\u00e5r til Himmelen!\n28:10 Og nu t\u00e6nker I p\u00e5 at f\u00e5 Magten over Folkene fra Juda og Jerusalem og g\u00f8re dem til eders Tr\u00e6lle og Tr\u00e6lkvinder! Har l da ikke ogs\u00e5 selv nok p\u00e5 Samvittigheden over for HERREN eders Gud!\n28:11 Lyd derfor mig og send de Fanger tilbage, som I har gjort blandt eders Br\u00f8dre, thi HERRENs gl\u00f8dende Vrede er over eder!\"\n28:12 Da tr\u00e5dte nogle af Efraimiternes Overhoveder, Azarja, Johanans S\u00f8n, Berekja, Mesjillemots S\u00f8n, Hizkija, Sjallums S\u00f8n, og Amasa, Hadlajs S\u00f8n, frem for de hjemvendte Krigere\n28:13 og sagde til dem: \"I m\u00e5 ikke bringe Fangerne herhen! Thi I har i Sinde at \u00f8ge vote Synder og vor Skyld ud over den Skyld, vi har over for HERREN; thi stor er vor Skyld, og gl\u00f8dende Vrede er over Israel!\"\n28:14 Da gav de v\u00e6bnede Slip p\u00e5 Fangerne og Byttet i \u00d8versternes og hele Forsamlingens P\u00e5syn;\n28:15 og de ovenfor n\u00e6vnte M\u00e6nd stod op og tog sig af Fangerne, gav alle de n\u00f8gne iblandt dem Kl\u00e6der af Byttet, forsynede dem med Kl\u00e6der og Sko, gav dem Mad og Drikke, salvede dem, lod dem, der ikke kunde g\u00e5, ride p\u00e5 \u00c6sler og bragte dem til Jeriko, Palmestaden, hen i N\u00e6rheden af deres Br\u00f8dre; derp\u00e5 vendte de tilbage til Samaria.\n28:16 P\u00e5 den Tid sendte Kong Akaz Assyrerkongen Bud om Hj\u00e6lp.\n28:17 Tilmed tr\u00e6ngte Edomiterne ind og slog Jud\u00e6erne og sl\u00e6bte Krigsfanger bort.\n28:18 Og Filisterne faldt ind i Lavlandets Byer og den jud\u00e6iske Del af Sydlandet og indtog Bet-Sjemesj, Ajjalon, Gederot, Soko med Sm\u00e5byer, Timna med Sm\u00e5byer og Gimzo med Sm\u00e5byer og bosatte sig der.\n28:19 Thi HERREN ydmygede Juda for Kong Akaz af Judas Skyld, fordi han havde ladet T\u00f8jlesl\u00f8shed opkomme i Juda og v\u00e6ret trol\u00f8s mod HERREN.\n28:20 Men Assyrerkongen Tillegat-Pilneser drog imod ham og bragte ham i N\u00f8d i Stedet for at hj\u00e6lpe ham;\n28:21 thi Akaz plyndrede HERRENs Hus, og Kongens Palads og \u00d8versternes Palads og gav det til Assyrerkongen, men det hjalp ham intet.\n28:22 Og selv da Assyrerkongen bragte ham i N\u00f8d, var Kong Akaz p\u00e5 ny trol\u00f8s mod HERREN;\n28:23 han ofrede til Darmaskus's Guder, som havde sl\u00e5et ham, idet han sagde: \"Aram\u00e6erkongernes Guder har jo hjulpet dem; til dem vil jeg ofre, at de ogs\u00e5 m\u00e5 hj\u00e6lpe mig!\" Men de blev ham og hele Israel til Fald.\n28:24 Ogs\u00e5 samlede Akaz Karrene i Guds Hus og slog dem i Stykker; og han lukkede HERRENs Hus's Porte og lavede sig Altre ved hvert et Hj\u00f8rne i Jerusalem;\n28:25 og i hver eneste By i Juda indrettede han Offerh\u00f8je for at t\u00e6nde Offerild for fremmede Guder; s\u00e5ledes kr\u00e6nkede han HERREN, sine F\u00e6dres Gud.\n28:26 Hvad der ellers er at fort\u00e6lle om ham og hele hans F\u00e6rd fra f\u00f8rst til sidst, st\u00e5r jo optegnet i Bogen om Judas og Israels Konger.\n28:27 S\u00e5 lagde Akaz sig til Hvile bos sine F\u00e6dre, og man jordede ham i Jerusalem, inde i Byen, thi man vilde ikke jorde ham i Israels Kongegrave; og hans S\u00f8n Ezekias blev Konge i hans Sted.\n29:1 Ezekias var fem og tyve \u00c5r gammel, da han blev Konge, og han herskede ni og tyve \u00c5r i Jerusalem. Hans Moder hed Abija og var en Datter af Zekarja.\n29:2 Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs \u00d8jne, ganske som hans Fader David.\n29:3 I sit f\u00f8rste Regerings\u00e5rs f\u00f8rste M\u00e5ned lod han HERRENs Hus's Porte \u00e5bne og s\u00e6tte i Stand.\n29:4 Derp\u00e5 lod han Pr\u00e6sterne og Leviterne komme, samlede dem p\u00e5 den \u00e5bne Plads mod \u00d8st\n29:5 og sagde til dem: \"H\u00f8r mig, Leviter! Helliger nu eder selv og helliger HERRENs, eders F\u00e6dres Guds, Hus og f\u00e5 det urene ud af Helligdommen.\n29:6 Thi vore F\u00e6dre var trol\u00f8se og gjorde, hvad der var ondt i HERREN vor Guds \u00d8jne, de forlod ham, idet de vendte Ansigtet bort fra HERRENs Bolig og vendte den Ryggen;\n29:7 de lukkede endog Forhallens Porte, slukkede Lamperne, br\u00e6ndte ikke R\u00f8gelse og bragte ikke Israels Gud Br\u00e6ndofre i Helligdommen.\n29:8 Derfor kom HERRENs Vrede over Juda og Jerusalem, og han gjorde dem til R\u00e6dsel, Forf\u00e6rdelse og Sk\u00e6ndsel, som I kan se med egne \u00d8jne.\n29:9 Se, vore F\u00e6dre er faldet for Sv\u00e6rdet, vore S\u00f8nner, D\u00f8tre og Hustruer f\u00f8rt i Fangenskab for den Sags Skyld.\n29:10 Men nu har jeg i Sinde at slutte en Pagt med HERREN, Israels Gud, for at hans gl\u00f8dende Vrede m\u00e5 vende sig fra os.\n29:11 S\u00e5 lad det nu, mine S\u00f8nner, ikke skorte p\u00e5 Iver, thi eder har HERREN udvalgt til at st\u00e5 for hans \u00c5syn og tjene ham og til at v\u00e6re hans Tjenere og t\u00e6nde Offerild for ham!\"\n29:12 Da rejste f\u00f8lgende Leviter sig: Mahat, Amasajs S\u00f8n, og Joel, Azarjas S\u00f8n, af Kehatiternes S\u00f8nner; af Merariterne Kisj, Abdis S\u00f8n, og Azarja, Jehallel'els S\u00f8n; af Gersoniterne Joa, Zimmas S\u00f8n, og Eden, Joas S\u00f8n;\n29:13 af Elizafans S\u00f8nner Sjimri og Je'uel; af Asafs S\u00f8nner Zekarja og Mattanja;\n29:14 af Hemans S\u00f8nner Jehiel og Sjim'i; og af Jedutuns S\u00f8nner Sjemaja og Uzziel;\n29:15 og de samlede deres Br\u00f8dre, og de helligede sig og skred s\u00e5 efter Kongens Befaling til at rense HERRENs Hus i Henhold til HERRENs Forskrifter.\n29:16 Og Pr\u00e6sterne gik ind i det indre af HERRENS Hus for at rense det, og alt det urene, de fandt i HERRENs Tempel, bragte de ud i HERRENs Hus's Forg\u00e5rd, hvor Leviterne tog imod det for at bringe det ud i Kedrons Dal.\n29:17 P\u00e5 den f\u00f8rste Dag i den f\u00f8rste M\u00e5ned begyndte de at hellige, og p\u00e5 den ottende Dag i M\u00e5neden var de kommet til HERRENs Forhal; s\u00e5 helligede de HERRENs Hus i otte Dage, og p\u00e5 den sekstende Dag i den f\u00f8rste M\u00e5ned var de f\u00e6rdige.\n29:18 Derp\u00e5 gik de ind til Kong Ezekias og sagde: \"Vi har nu renset hele HERRENs Hus, Br\u00e6ndofferalteret med alt, hvad der h\u00f8rer dertil, og Skuebr\u00f8dsbordet med alt, hvad der h\u00f8rer dertil;\n29:19 og alle de Kar, som Kong Akaz i sin Trol\u00f8shed vanhelligede, da han var Konge, dem har vi bragt p\u00e5 Plads og helliget; se, de st\u00e5r nu foran HERRENs Alter!\"\n29:20 N\u00e6ste Morgen tidlig samlede Kong Ezekias Byens \u00d8verster og gik op til HERRENs Hus.\n29:21 Derp\u00e5 bragte man syv Tyre, syv V\u00e6dre, syv Lam og syv Gedebukke til Syndoffer for Riget, Helligdommen og Juda; og han b\u00f8d Arons S\u00f8nner Pr\u00e6sterne ofre dem p\u00e5 HERRENs Alter.\n29:22 De slagtede s\u00e5 Tyrene, og Pr\u00e6sterne tog imod Blodet og spr\u00e6ngte det p\u00e5 Alteret; s\u00e5 slagtede de V\u00e6drene og spr\u00e6ngte Blodet p\u00e5 Alteret; s\u00e5 slagtede de Lammene og spr\u00e6ngte Blodet p\u00e5 Alteret;\n29:23 endelig bragte de Syndofferbukkene frem for Kongen og Forsamlingen, og de lagde H\u00e6nderne p\u00e5 dem;\n29:24 s\u00e5 slagtede Pr\u00e6sterne dem og bragte Blodet p\u00e5 Alteret som Syndoffer for at skaffe hele Israel Soning; thi Kongen havde sagt, at Br\u00e6ndofferet og Syndofferet skulde v\u00e6re for hele Israel.\n29:25 Og han opstillede Leviterne ved HERRENs Hus med Cymbler, Harper og Citre efter Davids, Kongens Seer Gads og Profeten Natans Bud, thi Budet var givet af HERREN gennem hans Profeter.\n29:26 Og Leviterne stod med Davids Instrumenter og Pr\u00e6sterne med Trompeterne.\n29:27 Derp\u00e5 b\u00f8d Ezekias, at Br\u00e6ndofferet skulde ofres p\u00e5 Alteret, og samtidig med Ofringen begyndte ogs\u00e5 HERRENs Sang og Trompeterne, ledsaget af Kong David af Israels Instrumenter.\n29:28 Da kastede hele Forsamlingen sig til Jorden, medens Sangen l\u00f8d og Trompeterne klang, og alt dette varede, til man var f\u00e6rdig med Br\u00e6ndofferet.\n29:29 S\u00e5 snart man var f\u00e6rdig med Br\u00e6ndofferet, kn\u00e6lede Kongen og alle, der var hos ham, ned og tilbad.\n29:30 Derp\u00e5 b\u00f8d Kong Ezekias og \u00d8versterne Leviterne at lovsynge HERREN med Davids og Seeren Asafs Ord; og de sang Lovsangen med Jubel og b\u00f8jede sig og tilbad.\n29:31 Ezekias tog da til Orde og sagde: \"I har nu indviet eder til HERREN; s\u00e5 tr\u00e6d da frem og bring Slagtofre og Lovprisningsofre til HERRENs Hus!\" S\u00e5 bragte Forsamlingen Slagtofre og Lovprisningsofre, og enhver, hvis Hje1te tilskyndede ham dertil, bragte Br\u00e6ndofre.\n29:32 De Br\u00e6ndofre, Forsamlingen bragte, udgjorde 70 Stykker Hornkv\u00e6g, 100 V\u00e6dre og 200 Lam, alt som Br\u00e6ndofre til HERREN;\n29:33 og Helligofrene udgjorde 600 Stykker Hornkv\u00e6g og 3000 Stykker Sm\u00e5kv\u00e6g.\n29:34 Dog var Pr\u00e6sterne for f\u00e5 til at fl\u00e5 Huden af alle Br\u00e6ndofrene, derfor hjalp deres Br\u00f8dre Leviterne dem, indtil Arbejdet var fuldf\u00f8rt og Pr\u00e6sterne havde helliget sig; thi Leviterne viste redeligere Vilje til at hellige sig end Pr\u00e6sterne.\n29:35 Desuden var der en M\u00e6ngde Br\u00e6ndofre, hvortil kom Fedtstykkerne af Takofrene og Drikofrene til Br\u00e6ndofrene. S\u00e5ledes bragtes Tjenesten i HERRENs Hus i Orden.\n29:36 Og Ezekias og alt Folket gl\u00e6dede sig over, hvad Gud havde beredt Folkel, thi det hele var sket s\u00e5 hurtigt.\n30:1 Derp\u00e5 sendte Ezekias Bud til hele Israel og Juda og skrev desuden Breve til Efraim og Manasse om at komme til HERRENs Hus i Jerusalem for at fejre P\u00e5sken for HERREN, Israels Gud.\n30:2 Og Kongen, hans \u00d8verster og hele Forsamlingen i Jerusalem r\u00e5dslog om at fejre P\u00e5sken i den anden M\u00e5ned;\n30:3 thi de kunde ikke fejre den med det samme, da Pr\u00e6sterne ikke havde helliget sig i tilstr\u00e6kkeligt Tal, og Folket ikke var samlet i Jerusalem.\n30:4 Kongen og hele Forsamlingen fandt det rigtigt;\n30:5 derfor vedtog de at lade et Opr\u00e5b udg\u00e5 i hele Israel fra Be'ersjeba til Dan om at komme og fejre P\u00e5sken i Jerusalem for HERREN, Israels Gud, thi man havde ikke fejret den s\u00e5 fuldtalligt som foreskrevet.\n30:6 S\u00e5 gik Ilbudene ud i hele Israel og Juda med Breve fra Kongens og hans \u00d8versters H\u00e5nd og sagde efter Kongens Befaling: \"Israeliter! Vend tilbage til HERREN, Abrahams, Isaks og Israels Gud, at han m\u00e5 vende sig til den Levnin: af eder, der er undsluppet Assyrerkongernes H\u00e5nd.\n30:7 V\u00e6r ikke som eders F\u00e6dre og Br\u00f8dre, der var trol\u00f8se mod HERREN, deres F\u00e6dres Gud, hvorfor han gjorde dem til R\u00e6dsel, som I selv kan se.\n30:8 V\u00e6r nu ikke halsstarrige som eders F\u00e6dre, men r\u00e6k HERREN H\u00e5nden og kom til hans Helligdom, som han har helliget til evig Tid, og tjen HERREN eders Gud, at hans gl\u00f8dende Vrede m\u00e5 vende sig fra eder.\n30:9 Thi n\u00e5r I omvender eder til HERREN, skal eders Br\u00f8dre og S\u00f8nner finde Barmhjertighed hos dem, der f\u00f8rte dem bort, og vende tilbage til dette Land. Thi HERREN eders Gud er n\u00e5dig og barmhjertig og vil ikke vende sit \u00c5syn fra eder, n\u00e5r l omvender eder til ham!\"\n30:10 Og Ilbudene gik fra By til By i Efraims og Manasses Land og lige til Zebulon, men man lo dem ud og h\u00e5nede dem.\n30:11 Dog var der nogle i Aser, Manasse og Zebulon, der ydmygede sig og kom til Jerusalem;\n30:12 ogs\u00e5 i Juda virkede Guds H\u00e5nd, s\u00e5 at han gav dem et endr\u00e6gtigt Hjerte til at udf\u00f8re, hvad Kongen og \u00d8versterne havde p\u00e5budt i Kraft af HERRENs Ord.\n30:13 S\u00e5 samlede der sig i Jerusalem en M\u00e6ngde Mennesker for at fejre de usyrede Br\u00f8ds H\u00f8jtid i den anden M\u00e5ned, en v\u00e6ldig Forsamling.\n30:14 De gav sig til at fjerne de Altre, der var i Jerusalem; ligeledes fjernede de alle R\u00f8gelsekarrene og kastede dem ned i Kedrons Dal.\n30:15 Derp\u00e5 slagtede de P\u00e5skelammet p\u00e5 den fjortende Dag i den anden M\u00e5ned. Pr\u00e6sterne og Leviterne skammede sig og helligede sig og bragte Br\u00e6ndofre til HERRENs Hus;\n30:16 og de stillede sig p\u00e5 deres Plads, som deres Pligt var efter den Guds Mand Moses's Lov; Pr\u00e6sterne spr\u00e6ngte Blodet, som de modtog af Leviterne.\n30:17 Thi mange i Forsamlingen havde ikke helliget sig; derfor slagtede Leviterne P\u00e5skelammene for alle dem, der ikke var rene, for s\u00e5ledes at hellige HERREN dem.\n30:18 Thi de flesfe af Folket, is\u00e6r mange fra Efraim, Manasse, Issakar og Zebulon, havde ikke renset sig, men spiste P\u00e5skelammet anderledes end foreskrevet. Men Ezekias giki Forb\u00f8n for dem og sagde: \"HERREN, den gode, tilgive\n30:19 enhver, som har vendt sit Hjerte til at s\u00f8ge Gud HERREN, hans F\u00e6dres Gud, selv om han ikke er ren, som Helligdommen kr\u00e6ver det!\"\n30:20 Og HERREN b\u00f8nh\u00f8rte Ezekias og lod Folket uskadt.\n30:21 S\u00e5 fejrede de Israeliter, der var til Stede i Jerusalem, de usyrede Br\u00f8ds H\u00f8jtid med stor Gl\u00e6de i syv Dage; og Leviterne og Pr\u00e6sterne sang af alle Kr\u00e6fter dagligt Lovsange for HERREN.\n30:22 Og Ezekias talte venlige Ord til alle de Leviter, der havde udvist s\u00e6rlig Dygtighed i HERRENs Tjeneste; og de fejrede H\u00f8jtiden til Ende de syv Dage, idet de ofrede Takofre og lovpriste HERREN, deres P\u00e6dres Gud.\n30:23 Men derefter vedtog hele Forsamlingen at holde H\u00f8jtid syv Dage til, og det gjorde de s\u00e5 med Gl\u00e6de,\n30:24 thi Kong Ezekias af Juda gav Forsamlingen en Ydelse af 1.000 Tyre og 7.000 Stykker Sm\u00e5kv\u00e6g, og \u00d8versterne gav Forsamlingen 1.000 Tyre og 10.000 Stykker Sm\u00e5kv\u00e6g; og en M\u00e6ngde Pr\u00e6ster helligede sig.\n30:25 Da frydede hele Judas Forsamling sig, ligeledes Pr\u00e6sterne og Leviterne og hele den Forsamling, der var kommet fra Israel, og de fremmede, der var kommet fra Israels Land eller boede i Juda;\n30:26 og der var stor Gl\u00e6de i Jerusalem, thi siden Davids S\u00f8ns, Kong Salomo af Israels, Dage var sligt ikke sket i Jerusalem;\n30:27 og Pr\u00e6sterne og Leviterne stod op og velsignede Folket, og deres R\u00f8st h\u00f8rtes, og deres B\u00f8n n\u00e5ede Himmelen, hans hellige Bolig.\n31:1 Da alt det var til ende, drog alle de Israeliter, som var til stede, ud til Judas Byer, og de s\u00f8nderbr\u00f8d Stenst\u00f8tterne, omhuggede Asjerast\u00f8tterne og nedrev Offerh\u00f8jene og Altrene i hele Juda og Benjamin og i Efraim og Manasse, s\u00e5 der ikke blev Spor tilhage; s\u00e5 vendte alle Israeliterne hjem, hver til sin Ejendom i deres Byer.\n31:2 S\u00e5 ordnede Ezekias Pr\u00e6sternes og Leviternes Skifter, Skifte for Skifte, s\u00e5 at hver enkelt Pr\u00e6st og Levit fik sin s\u00e6rlige Gerning med at ofre Br\u00e6ndofre og Takofre og med af g\u00f8re Tjeneste og love og prise i HERRENs Lejrs Porte.\n31:3 Hvad Kongen gav af sit Gods, var til Br\u00e6ndofrene, Morgen- og Aftenbr\u00e6ndofrene og Br\u00e6ndofrene p\u00e5 Sabbaterne, Nym\u00e5nerne og H\u00f8jtiderne, som det er foreskrevet i HERRENs Lov.\n31:4 Og han b\u00f8d Folket, dem, der boede i Jerusalem, at afgive, hvad der tilkom Pr\u00e6sterne og Leviterne, for at de kunde holde fast ved HERRENs Lov.\n31:5 S\u00e5 snart det Bud kom ud, bragte Israeliterne i rigelig M\u00e6ngde F\u00f8rstegr\u00f8de af Korn, Most, Olie og Honning og al Markens Afgr\u00f8de, og de gav Tiende af alt i rigeligt M\u00e5l;\n31:6 ogs\u00e5 de Israeliter, der boede i Judas Byer, gav Tiende af Hornkv\u00e6g og Sm\u00e5kv\u00e6g, og de bragte Helliggaverne, der var belliget HERREN deres Gud, og lagde dem Bunke for Bunke.\n31:7 I den tredje M\u00e5ned begyndte de at ophobe Bunkerne, og i den syvende M\u00e5ned var de f\u00e6rdige.\n31:8 Ezekias og \u00d8versterne kom s\u00e5 og synede Bunkerne, og de priste HERREN og hans Folk Israel.\n31:9 Da Ezekias spurgfe sig for hos Pr\u00e6sterne og Leviterne om Bunkerne,\n31:10 svarede Ypperstepr\u00e6sten Azarja af Zadoks Hus: \"Siden man begyndte at bringe Offerydelsen til HERRENs Hus, har vi spist os m\u00e6tte og f\u00e5et rigelig tilovers, thi HERREN har velsignet sit Folk, s\u00e5 at vi har f\u00e5et al den Rigdom her tilovers!\"\n31:11 Ezekias gav da Befaling til at indrette Kamre i HERRENs Hus; og det gjorde man.\n31:12 S\u00e5 bragte man samvittighedsfuldt Offerydelsen, Tienden og Helliggaverne derind. Den \u00f8verste Opsynsmand derover var Leviten Konanja, den n\u00e6st\u00f8verste hans Broder Sjim'i;\n31:13 og Jehiel, Azarja, Nahat, Asa'el Jerimot, Jazabad, Eliel, Jismakjahu, Mahat og Benaja var Opsynsm\u00e6nd underKonanja oghans Broder Sjim'i efter den Ordning, som var truffet af Ezekias og Azarja, \u00d8versten i Guds Hus.\n31:14 Leviten Kore, Jimnas S\u00f8n, der var D\u00f8rvogter p\u00e5 \u00d8stsiden, havde Tilsyn med de frivillige Gaver til Gud og skulde uddele HERRENs Offerydelse og de h\u00f8jhellige Gaver;\n31:15 under ham sattes Eden, Minjamin, Jesua, Sjemaja, Amarja og Sjekanja i Pr\u00e6stebyerne til samvittighedsfuldt attorest\u00e5 Uddelingen til deres Br\u00f8dre i Skitterne, b\u00e5de store og sm\u00e5,\n31:16 dem af Mandk\u00f8n, der var indf\u00f8rt i Fortegnelserne fra Tre\u00e5rsalderen og opefter. Undtaget var alle, der kom til HERRENs Hus for efter de enkelte Dages Krav at udf\u00f8re deres Embedsgerning efter deres Skifter.\n31:17 Pr\u00e6sterne indf\u00f8rtes i Fortegnelserne efter deres F\u00e6drenehuse, Leviterne fra Tyve\u00e5rsalderen og opefter efter deres Embedspligter, efter deres Skifter,\n31:18 Og de indf\u00f8rtes i Fortegnelserne med hele deres Familie, deres Hustruer, S\u00f8nner og D\u00f8tre, hele Standen, thi de tog sig samvittighedsfuldt af det hellige.\n31:19 Arons S\u00f8nner, Pr\u00e6sterne, som boede p\u00e5 Gr\u00e6smarkerne omkring deres Byer, havde i hver By nogle navngivne M\u00e6nd til at uddele, hvad der tilkom alle af Mandk\u00f8n blandt Pr\u00e6sterne og de i Fortegnelserne indf\u00f8rte Leviter.\n31:20 S\u00e5ledes gik Ezekias frem i hele Juda, og han gjorde, hvad der var godt, ret og sandt for HERREN hans Guds \u00c5syn.\n31:21 Alt, hvad han tog fat p\u00e5 vedr\u00f8rende Tjenesten i Guds Hus eller Loven eller Budet for s\u00e5ledes at s\u00f8ge sin Gud, det gjorde han af hele sit Hjerte, og det lykkedes for ham.\n32:1 Efter disse Tildragelser og disse Vidnesbyrd om Troskab kom Assyrerkongen Sankerib og rykkede ind i Juda og belejrede de bef\u00e6stede Byer i det \u00d8jemed at bem\u00e6gtige sig dem.\n32:2 Da Ezekias s\u00e5, at Sankerib kom, og at han havde i Sinde at angribe Jerusalem,\n32:3 r\u00e5df\u00f8rte han sig med sine H\u00e6rf\u00f8rere og tapre Folk om at stoppe for Vandet i Kilderne uden for Byen, og de tilsagde ham deres Hj\u00e6lp.\n32:4 S\u00e5 samledes en M\u00e6ngde Folk, og de stoppede for alle Kilderne og for B\u00e6kken, som l\u00f8ber midt igennem Landet, idet man sagde: \"Hvorfor skulde Assyrerkongerne finde rigeligt Vand, n\u00e5r de kommer?\"\n32:5 Derp\u00e5 tog han Mod til sig og byggede Muren op, overalt hvor den var brudt ned, og byggede T\u00e5rne p\u00e5 den, og han byggede den anden Mur udenfor og bef\u00e6stede Millo i Davidsbyen og lod lave en M\u00e6ngde Kastev\u00e5ben og Skjolde.\n32:6 Tillige indsatte han H\u00e6rt\u00f8rere over Krigsfolket, samlede dem om sig p\u00e5 den \u00e5bne Plads ved Byporten og talte opmuntrende Ord til dem og sagde:\n32:7 \"V\u00e6r frimodige og sl\u00e6rke; frygt ikke og forf\u00e6rdes ikke for Assyrerkongen og hele den Menneskem\u00e6ngde, han har med sig; thi en st\u00f8rre er med os end med ham!\n32:8 Med ham er en Arm at K\u00f8d, men med os er HERREN vor Gud, der vil hj\u00e6lpe os og f\u00f8re vore Krige!\" Og Folket satte sin Lid til Kong Ezekias af Judas Ord.\n32:9 Derefter sendte Assyrerkongen Sankerib, der selv med hele sin Krigsmagt l\u00e5 foran Lakisj, sine. Tjenere til Kong Ezekias af Juda og alle Jud\u00e6erne i Jerusalem og lod sige:\n32:10 \"S\u00e5ledes siger Assyrerkongen Sankerib: Hvad er det, I fortr\u00f8ster eder til, nu I sidder indesluttet i Jerusalem?\n32:11 Mon ikke Ezekias lokker eder til at d\u00f8 af Hunger og T\u00f8rst, n\u00e5r han siger: HERREN vor Gud vil frelse os af Assyrerkongens H\u00e5nd!\n32:12 Har ikke samme Ezekias skaffet hans Offerh\u00f8je og Altre bort og sagt til Juda og Jerusalem: Kun foran et eneste Alter m\u00e5 I tilbede, og p\u00e5 det skal I t\u00e6nde Offerild!\n32:13 Ved I ikke, hvad jeg og mine F\u00e6dre har gjort ved alle Landenes Folkeslag? Mon Landenes Folks Guder kunde frelse deres Land af min H\u00e5nd?\n32:14 Hvilken af alle de Guder, som dyrkedes af disse Folk, p\u00e5 hvilke mine F\u00e6dre lagde Band, har kunnet frelse sit Folk af min H\u00e5nd? Og s\u00e5 skutlde eders Gud kunne frelse eder af min H\u00e5nd!\n32:15 Lad derfor ikke Ezekias vildlede eder og lokke eder p\u00e5 den M\u00e5de! Tro ham ikke, thi ikke et eneste Folks eller Riges Gud har kunnet frelse sit Folk af min H\u00e5nd eller af mine F\u00e6dres H\u00e5nd; hvor meget mindre kan da eders Gud frelse eder af min H\u00e5nd!\"\n32:16 Og hans Tjenere talte endnu flere Ord mod Gud HERREN og mod hans Tjener Ezekias.\n32:17 Han skrev ogs\u00e5 et Brev for at sm\u00e6de HERREN, Israels Gud, og tale imod ham; heri stod der: \"S\u00e5 lidt som Landenes Folks Guder har frelst deres Folk af min H\u00e5nd, skal Ezekias's Gud frelse sit Folk af min H\u00e5nd!\"\n32:18 Og de r\u00e5bte med h\u00f8j R\u00f8st p\u00e5 Jud\u00e6isk til Folkene i Jerusalem, som stod p\u00e5 Muren, for at indjage dem Angst og Skr\u00e6k, i H\u00e5b om at kunne tage Byen.\n32:19 Og de talte om Jerusalems Gud p\u00e5 samme M\u00e5de som om Jordens Folkeslags Guder, der er V\u00e6rker af Menneskeh\u00e6nder!\n32:20 Derfor bad Kong Ezekias og Profeten Esajas, Amoz's S\u00f8n, og r\u00e5bte til Himmelen.\n32:21 Og HERREN sendte en Engel, der tilintetgjorde alle Krigere, H\u00f8vedsm\u00e6nd og H\u00e6rf\u00f8rere i Assyrerkongens Lejr, s\u00e5 han med Spot og Spe m\u00e5tte vende hjem til sit Land. Og da han gik ind i sin Guds Hus, f\u00e6ldede nogle af hans k\u00f8delige Fr\u00e6nder ham der med Sv\u00e6rdet.\n32:22 S\u00e5ledes frelste HERREN Ezekias og Jerusalems Indbyggere af Assyrerkongen Sankeribs H\u00e5nd og at alle andres og skaffede dem Ro p\u00e5 alle Kanter.\n32:23 Og mange bragte Gaver til Jerusalem til HERREN og kostbare Ting til Kong Ezekias af Juda, s\u00e5 han siden blev h\u00f8jt anset blandt alle Hedningefolk.\n32:24 Ved den Tid blev Ezekias d\u00f8dssyg. Da bad han til HERREN, og han svarede ham og gav ham et Tegn.\n32:25 Men Ezekias geng\u00e6ldte ikke den Velgerning, der var vist ham; hans Hjerte blev hovmodigt, og derfor kom der Vrede over ham og over Juda og Jerusalem.\n32:26 Men da Ezekias ydmygede sig og vendte om fra sit Hovmod sammen med Jerusalems Indbyggere, kom HERRENs Vrede ikke over dem i Ezekias's Dage.\n32:27 Ezekias var overm\u00e5de rig og \u00e6ret. Han byggede sig Skatkamre til S\u00f8lv, Guld, \u00c6delsten, H\u00f8gelsestoffer, Skjolde og alle H\u00e5nde kostelige Ting\n32:28 og Forr\u00e5dskamre til Afgr\u00f8den af Horn, Most og Olie, Stalde til alle Slags Kv\u00e6g og Folde til Hjordene;\n32:29 Byer byggede han sig ogs\u00e5, og han havde Hjorde i M\u00e6ngde af Hornkv\u00e6g og Sm\u00e5kv\u00e6g, thi Gud gav ham s\u00e5re meget Gods.\n32:30 Samme Ezekias tilstoppede Gihons \u00f8vre Kilde og ledede Vandet mod Vest nedad til Davidsbyen. Alt, hvad Ezekias tog sig for, lykkedes for ham.\n32:31 Derfor var det ogs\u00e5, at Gud gav ham til Pris for Sendebudene, der var sendt til ham fra Babels Fyrster for at h\u00f8re om det Under, der var sket i Landet; det var for at s\u00e6tte ham p\u00e5 Pr\u00f8ve og s\u00e5ledes f\u00e5 Kendskab til alt, hvad der var i hans Hjerte.\n32:32 Hvad der ellers er at fort\u00e6lle om Ezekias og hans fromme Gerninger, st\u00e5r jo optegnet i Profeten Esajas's, Amoz's S\u00f8ns, \u00c5benbaring og i Bogen om Judas og Israels Konger.\n32:33 S\u00e5 lagde Ezekias sig til Hvile hos sine F\u00e6dre, og man jordede ham p\u00e5 Skr\u00e5ningen op til Davids Efterkommeres Grave; og hele Juda og Jerusalems Indbyggere viste ham stor \u00c6re ved hans D\u00f8d; og hans S\u00f8n Manasse blev Konge i hans Sted.\n33:1 Manasse var tolv \u00c5r gammel, da han blev Konge, og han herskede fem og halvtredsindstyve \u00c5r i Jerusalem.\n33:2 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs \u00d8jne, og efterlignede de Folkeslags Vederstyggeligheder, som HERREN havde drevet bort foran Israeliterne.\n33:3 Han byggede atter de Offerh\u00f8je, som hans Fader Ezekias havde nedrevet, rejste Altre for Ba'alerne, lavede Asjerast\u00f8tter og tilbad hele Himmelens H\u00e6r og dyrkede dem.\n33:4 Og han byggede Altre i HERRENs Hus, om hvilket HERREN havde sagt: \"I Jerusalem skal mit Navn v\u00e6re til evig Tid.\"\n33:5 Og han byggede Altre for hele Himmelens H\u00e6r i begge HERRENs Hus's Forg\u00e5rde.\n33:6 Han lod sine S\u00f8nner g\u00e5 igennem Ilden i Hinnoms S\u00f8ns Dal, drev Trolddom og tog Varsler, drev hemmelige Kunster og ansatte D\u00f8demanere og Sandsigere; han gjorde meget, som var ondt i HERRENs \u00d8jne, og kr\u00e6nkede ham.\n33:7 Det Gudebillede, han lod lave, opstillede han i Guds Hus, om hvilket Gud havde sagt til David og hans S\u00f8n Salomo: \"I dette Hus og i Jerusalem, som jeg har udvalgt af alle Israels Stammer, vil jeg stedf\u00e6ste mit Navn til evig Tid;\n33:8 og jeg vil ikke mere fjerne Israels Fod fra det Land, jeg gav deres F\u00e6dre, dog kun p\u00e5 det Vilk\u00e5r, at de omhyggeligt overholder alt, hvad jeg har p\u00e5lagt dem, hele Loven, Anordningerne og Lovbudene, som de fik ved Moses,\"\n33:9 Men Manasse forf\u00f8rte Juda og Jerusalems Indbyggere til at handle v\u00e6rre end de Folkeslag, HERREN havde udryddet for Israeliterne.\n33:10 Da talede HERREN Manasse og hans Folk til, men de \u00e6nsede det ikke.\n33:11 S\u00e5 f\u00f8rte HERREN Assyrerkongens H\u00e6rf\u00f8rere mod dem, og de fangede Manasse med Kroge, lagde ham i Kobberl\u00e6nker og f\u00f8rte ham til Babel.\n33:12 Men da han var i N\u00f8d, bad han HERREN sin Gud om N\u00e5de og ydmygede sig dybt for sine F\u00e6dres Gud.\n33:13 Og da han bad til ham, b\u00f8nh\u00f8rte han ham; han h\u00f8rte hans B\u00f8n og bragte ham tilbage til Jerusalem til hans Konged\u00f8mme; da inds\u00e5 Manasse, at HERREN er Gud.\n33:14 Senere byggede han en ydre Mur ved Davidsbyen vesten for Gihon i Dalen og hen imod Fiskeporten, s\u00e5 at den omsluttede Ofel; og han byggede den meget h\u00f8j. I alle de bef\u00e6stede Byer i Juda ansatte han H\u00e6rf\u00f8rere.\n33:15 Han fjernede de fremmede Guder og Gudebilledet fra HERRENs Hus og alle de Altre, han havde bygget p\u00e5 Tempelbjerget og i Jerusalem, og kastede dem uden for Byen.\n33:16 Og han istandsatte HERRENs Alter og ofrede Tak- og Lovprisningsofre derp\u00e5; og han b\u00f8d Juda at dyrke HERREN, Israels Gud.\n33:17 Men Folket vedblev at ofre p\u00e5 Offerh\u00f8jene, dog kun til HERREN deres Gutd.\n33:18 Hvad der ellers er at fort\u00e6lle om Manasse, hans B\u00f8n til sin Gud og de Seeres Ord, som talte til ham i HERRENs, Israels Guds, Navn, st\u00e5r jo optegnet i Israels Kongers Kr\u00f8nike;\n33:19 hans B\u00f8n og B\u00f8nh\u00f8relse, al hans Synd og Trol\u00f8shed og de Steder, hvor han opf\u00f8rte Offerh\u00f8je og opstillede Asjerast\u00f8tter og Gudebilleder, f\u00f8r han ydmygede sig, st\u00e5r jo optegnet i Seernes Kr\u00f8nike.\n33:20 S\u00e5 lagde Manasse sig til Hvile hos sine F\u00e6dre, og man jordede ham i Haven ved hans Hus; og hans S\u00f8n Amon blev Konge i hans Sted.\n33:21 Amon var to og tyve \u00c5r gammel, da han blev Konge, og han hersltede to \u00c5r i Jerusalem.\n33:22 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs \u00d8jne, ligesom hans Fader Manasse, og Amon ofrede til alle de Gudebilleder, hans Fader Manasse havde ladet lave, og dyrkede dem.\n33:23 Han ydmygede sig ikke for HERRENs \u00c5syn, som hans Fader Manasse havde gjort, men Amon dyngede Skyld p\u00e5 Skyld.\n33:24 Hans Tjenere sammensvor sig imod ham og dr\u00e6bte ham i hans Hus;\n33:25 men Folket fra Landet dr\u00e6bte alle dem, der havde sammensvoret sig imod Kong Amon, og gjorde hans S\u00f8n Josias til Konge i hans Sted.\n34:1 Josias var otte \u00c5r gammel, da han blev Konge, og han herskede en og tredive \u00c5r i Jerusalem.\n34:2 Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs \u00d8jne, og vandrede i sin lader Davids Spor uden al vige til h\u00f8jre eller venstre.\n34:3 I sit ottende Regerings\u00e5r, endnu ganske ung, begyndte han at s\u00f8ge sin Fader Davids Gud, og i det tolvte \u00c5r begyndte han at rense Juda og Jerusalem for Offerh\u00f8jene, Asjerast\u00f8tterne og de udsk\u00e5rne og st\u00f8bte Billeder.\n34:4 I hans P\u00e5syn nedrev man Ba'alernes Altre; Solst\u00f8tterne, der stod oven p\u00e5 dem, huggede han om, og Asjerast\u00f8tterne og de udsk\u00e5rne og st\u00f8bte Billeder lod han s\u00f8nderhugge og knuse og str\u00f8 ud p\u00e5 deres Grave, som havde ofret til dem;\n34:5 Benene af Pr\u00e6sterne lod han br\u00e6nde p\u00e5 deres Altre. S\u00e5ledes rensede han Juda og Jerusalem.\n34:6 Men ogs\u00e5 i Byerne i Manasse, Efraim og Simeon og lige til Naftali, rundt om i deres Ruinhobe,\n34:7 lod han Altrene nedbryde, Asjerast\u00f8tterne og Gudebillederne s\u00f8ndersl\u00e5 og knuse og alle Solst\u00f8tterne omhugge i hele Israels Land; s\u00e5 vendte han tilbage til Jerusalem.\n34:8 I sit attende Regerings\u00e5r gav han sig til at rense Landet og Templet; han sendte Sjafan, Azaljas S\u00f8n, Byens \u00d8verste Ma'aseja og Kansleren Joa, Joahaz's S\u00f8n, hen for at istands\u00e6tte HERREN hans Guds Hus.\n34:9 Da de kom til Ypperstepr\u00e6sten Hilkija, afleverede de Pengene, der var kommet ind til Guds Hus, dem, som Leviterne, der holdt Vagt ved T\u00e6rskelen, havde samlet hos Manasse og Efraim og det \u00f8vrige Israel og hos hele Juda og Benjamin og Jerusalems Indbyggere;\n34:10 de overgav Pengene til dem, der stod for Arbejdet, dem, der havde Tilsyn med HERRENs Hus; og de, der stod for Arbejdet p\u00e5 HERRENs Hus, brugte dem til at udbedre og istands\u00e6tte Templet,\n34:11 idet de overgav dem til T\u00f8mrerne og Bygningsm\u00e6ndene til Indk\u00f8b af tilhugne Sten og T\u00f8mmer til Tv\u00e6rbj\u00e6lker og til Bj\u00e6lker i de Bygninger, Judas Konger havde \u00f8delagt.\n34:12 Folkene udf\u00f8rte Arbejdet samvittighedsfuldt; og Tilsynet med dem var overdraget Leviterne Jahat og Obadja af Merariterne og Zekarja og Mesjullam af Kehatiternes S\u00f8nner, for at de skulde lede dem.\n34:13 Og Leviterne havde Tilsyn med Lastdragerne og ledede alle dem, der havde med de forskellige Arbejder at g\u00f8re. Og af Leviterne var nogle Skrivere, Fogeder og D\u00f8rvogtere.\n34:14 Men da de tog Pengene frem, der var kommet ind til HERRENs Hus, fandt Pr\u00e6sten Hilkija Bogen med HERRENs Lov, som var givet ved Moses;\n34:15 og Hilkija tog til Orde og sagde til Statsskriveren Sjafan: \"Jeg har fundet Lovbogen i HERRENs Hus!\" Og Hilkija gav Sjafan Bogen,\n34:16 og Sjafan bragte Bogen til Kongen og aflagde der hos Beretning for ham, idet han sagde: \"Alt, hvad dine Tr\u00e6lle er sat til, udf\u00f8rer de;\n34:17 de har taget de Penge frem, der fandtes i HERRENs Hus, og givet dem til Tilsynsm\u00e6ndene og dem, der st\u00e5r for Arbejdet.\"\n34:18 Derp\u00e5 gav Statsskriveren Sjafan Kongen den Meddelelse: \"Pr\u00e6sten Hilkija gav mig en Bog.\" Og Sjafan l\u00e6ste op af den for Kongen.\n34:19 Men da Kongen h\u00f8rte, hvad der stod i Loven, s\u00f8nderrev han sine Kl\u00e6der;\n34:20 og Kongen b\u00f8d Hilkija, Ahikam. Sjafans S\u00f8n, Abdon, Mikas S\u00f8n, Statsskriveren Sjafan og Kongens Tjener Asaja:\n34:21 \"G\u00e5 hen og r\u00e5dsp\u00f8rg HERREN p\u00e5 mine Vegne og p\u00e5 deres, som er blevet tilovers i Israel og Juda, om Indholdet af denne Bog, der er fundet; thi stor er Vreden, der er blusset op hos HERREN imod os, fordi vore F\u00e6dre ikke adl\u00f8d HERRENs Ord og handlede n\u00f8je efter. hvad der st\u00e5r skrevet i denne Bog!\"\n34:22 Hilkija og de andre, Kongen sendte af Sted, gik da hen og talte derom med Profetinden Hulda, som var gift med Sjallum, Opsynsmanden over T\u00f8jet, en S\u00f8n af Hasras S\u00f8n Tokhat, og som boede i Jerusalem i den nye Bydel.\n34:23 Hun sagde til dem: \"S\u00e5 siger HERREN, Israels Gud: Sig til den Mand, der sendte eder til mig:\n34:24 S\u00e5 siger HERREN: Se, jeg vil bringe Ulykke over dette Sted og dets Indbyggere, alle de Forbandelser, der er optegnet i den Bog. som er l\u00e6st op for Judas Konge,\n34:25 til Straf for at de har forladt mig og t\u00e6ndt Offerild for andre Guder, s\u00e5 de kr\u00e6nkede mig med alt deres H\u00e6nders V\u00e6rk, og min Vrede vil blusse op mod dette Sted uden at slukkes!\n34:26 Men til Judas Konge, der sendte eder for at r\u00e5dsp\u00f8rge HERREN,skal I sige s\u00e5ledes: S\u00e5 siger HERREN. Israels Gud: De Ord, du har h\u00f8rt, st\u00e5r fast;\n34:27 men efterdi dit Hjerte b\u00f8jede sig og du ydmygede dig for Gud. da du h\u00f8rte hans Ord mod dette Sted og dets Indbyggere, og efterdi du ydmygede dig for mit \u00c5syn og s\u00f8nderrev, dine Kl\u00e6der og gr\u00e6d for mit \u00c5syn, s\u00e5 har ogs\u00e5 jeg h\u00f8rt dig, lyder det fra HERREN!\n34:28 S\u00e5 vil jeg da lade dig samles til dine F\u00e6dre, og du skal samles til dem i Fred i din Grav, uden at dine \u00d8jne f\u00e5r al den Ulykke at se, som jeg vil bringe over dette Sted og dets Beboere!\" Det Svar hragte de til Kongen.\n34:29 Da sendte Kongen Bud og lod alle Judas og Jerusalems \u00c6ldste kalde sammen.\n34:30 Derp\u00e5 gik Kongen op i HERRENs Hus, fulgt af alle Judas M\u00e6nd og Jerusalems Indbyggere, Pr\u00e6sterne, Leviterne og alt Folket, store og sm\u00e5, og han forel\u00e6ste dem alt, hvad der stod i Pagtsbogen, som var fundet i HERRENs Hus.\n34:31 Derp\u00e5 stillede Kongen sig p\u00e5 sin Plads og sluttede Pagt for HERRENs \u00c5syn om, at de skulde holde sig til HERREN og holde hans Bud, Vidnesbyrd og Anordninger af hele deres Hjerte og hele deres Sj\u00e6l, for at han kunde opfylde Pagtens Ord, dem, der var skrevet i denne Bog.\n34:32 Og han lod alle dem, der var til Stede i Jerusalem, indg\u00e5 Pagten; og Jerusalems Indbyggere haodlede efter Guds, deres F\u00e6dres Guds, Pagt.\n34:33 Derp\u00e5 fjernede Josias alle Vederstyggelighederne fra alle de Landsdele, der tilh\u00f8rte Iraeliterne, og s\u00f8rgede for, at enhver i Israel dyrkede HERREN deres Gud. S\u00e5 l\u00e6nge han levede, veg de ikke fra HERREN, deres F\u00e6dres Gud.\n35:1 Derp\u00e5 fejrede Josias P\u00e5ske for HERREN i Jerusalem, og de slagtede P\u00e5skelammet den fjortende Dag i den f\u00f8rste M\u00e5ned.\n35:2 Han satte Pr\u00e6sterne til det, de havde at varetage, og opmuntrede dem til Tjenesten i HERRENs Hus;\n35:3 og til Leviterne, som underviste hele Israel og var helliget HERREN, sagde han: \"S\u00e6t den hellige Ark i Templet, som Davids S\u00f8n, Kong Salomo af Israel, byggede; I skal ikke mere b\u00e6re den p\u00e5 Skuldrene. Tjen nu HERREN eders Gud og hans Folk Israel!\n35:4 G\u00f8r eder rede F\u00e6drenehus for F\u00e6drenehus, Skifte for Skifte, efter Kong David af Israels Forskrift og hans S\u00f8n Salomos Anvisning,\n35:5 og stil eder op i Helligdommen, s\u00e5ledes at der bliver et Skifte af et levitisk F\u00e6drenehus for hver Afdeling af eders Br\u00f8dres, Almuens, F\u00e6drenehuse,\n35:6 og slagt s\u00e5 P\u00e5skeofferdyrene, helliger eder og tillav dem til eders Br\u00f8dre for at handle efter HERRENs Ord ved Moses.\"\n35:7 Josias gav frivilligt Almuen, alle dem, der var til Stede, en Ydelse af Sm\u00e5kv\u00e6g, Lam og Gedekid, alt sammen til P\u00e5skeofferdyr, 30.000 Stykker i Tal, og 3.000 Stykker Hornkv\u00e6g, alt af Kongens Ejendom;\n35:8 og hans \u00d8verster gav frivilligt Folket, Pr\u00e6slerne og Leviterne en Ydelse; Hilkija, Zekarja og Jehiel, Guds Hus's \u00d8verster, gav Pr\u00e6sterne til P\u00e5skeofferdyr 2.600 Stykker Sm\u00e5kv\u00e6g og 300 Stykker Hornkv\u00e6g.\n35:9 Leviternes \u00d8verster Konanja og hans Br\u00f8d1e Sjemaja og Netan'el, Hasjabja, Je'iel og Jozabad ydede Leviterne til P\u00e5skeofferdyr 5.000 Stykker Sm\u00e5kv\u00e6g og 500 Stykker Hornkv\u00e6g.\n35:10 S\u00e5ledes ordnedes Tjenesten, og Pr\u00e6sterne stod p\u00e5 deres Plads, ligeledes Leviterne, Skifte for Skifte efter Kongens Bud.\n35:11 De slagtede P\u00e5skedyrene, og Pr\u00e6sterne spr\u00e6ngte Blodet, som de rakte dem, medens Leviterne fl\u00e5ede Huden af.\n35:12 Derp\u00e5 gjorde de Br\u00e6ndofrene tede for at give dem til de enkelte Afdelinger af Almuens F\u00e6drenehuse, s\u00e5 at de kunde fremb\u00e6res for HERREN, som det er foreskrevet i Moses's Bog, og p\u00e5 samme M\u00e5de gjorde de med Hornkv\u00e6get.\n35:13 P\u00e5skedyrene stegte de over Ilden p\u00e5 den foreskrevne M\u00e5de, men de hellige Stykker kogte de i Gryder, Kedler og Sk\u00e5le og bragte dem skyndsomt til Almuen.\n35:14 Derefter gjorde de P\u00e5skedyr rede til sig selv og Pr\u00e6sterne, thi Pr\u00e6sterne, Arons S\u00f8nner, var sysselsatte med at ofre 81\u00e6ndofrene og Fedtstykkerne lige til Nattens Frembrud; derfor gjorde Leviterne Ofre rede b\u00e5de for sig selv og Pr\u00e6sterne, Arons S\u00f8nner.\n35:15 Sangerne, Asafs S\u00f8nner, var p\u00e5 deres Plads efterDavids, Asafs, Hemans og Kongens Seer Jedutuns Bud, og D\u00f8rvogterne ved de forskellige Porte; de m\u00e5tte ikke forlade deres Plads, men deres Br\u00f8dre Leviterne gjorde P\u00e5skedyr rede for dem.\n35:16 S\u00e5ledes ordnedes hele HERRENs Tjeneste den Dag, idet man fejrede P\u00e5sken og bragte Br\u00e6ndofre p\u00e5 HERRENs Alter efter Kong Josias's Bud;\n35:17 og Israeliterne, som var til Stede, fejrede dengang P\u00e5sken og de usyrede Br\u00f8ds H\u00f8jtid i syv Dage.\n35:18 En P\u00e5ske som den var ikke blevet fejret i Israel siden Profeten Samuels Dage, og ingen af Israels Konger havde fejret en P\u00e5ske som den, Josias, Pr\u00e6sterne og Leviterne og alle de Jud\u00e6ere og Israeliter, som var til Stede, og Jerusalems Indbyggere fejrede.\n35:19 I Josias's attende Regerings\u00e5r blev denne P\u00e5sk fejret.\n35:20 Efter alt dette, da Josias havde sat Templet i Stand, drog \u00c6gypterkongen Neko op til Kamp ved Karkemisj, der ligger ved Eufrat. Josias drog imod ham;\n35:21 men han sendte Sendebud til ham og lod sige: \"Hvad er der mig og dig imellem, Judas Konge? Det er ikke dig, det nu g\u00e6lder, men det Kongehus, jeg ligget i Krig med; og Gud har sagt, at jeg skulde haste. G\u00e5 ikke imod den Gud, der er med mig, at han ikke skal \u00f8del\u00e6gge dig!\"\n35:22 Josias vendte dog ikke om, men vovede at indlade sig i Hamp med ham; han tog ikke Hensyn til Nekos Ord, der dog kom fra Guds Mund, men drog ud til Kamp p\u00e5 Megiddos Slette.\n35:23 Da ramte Bueskytterne Kong Josias; og Kongen sagde til sine Folk: \"F\u00f8r mig bort, thi jeg er h\u00e5rdt s\u00e5ret!\"\n35:24 Hans Folk bragte ham da bort fra Vognen og satte ham p\u00e5 hans anden Vogn og f\u00f8rte ham til Jerusalem, hvor han d\u00f8de. De jordede ham i hans F\u00e6dres Grave, og hele Juda og Jerusalem s\u00f8rgede over Josias.\n35:25 Jeremias sang en Klagesang over Josias, og alle Sangerne og Sangerinderne talte i deres Klagesange om ham, som de g\u00f8r den Dag i Dag; man gjorde dette til en st\u00e5ende Skik i Israel, og Sangene st\u00e5r optegnet blandt Klagesangene.\n35:26 Hvad der ellers er at fort\u00e6lle om Josias og hans fromme Gerninger, der sfemte med, hvad der er foreskrevet i HERRENs Lov,\n35:27 hans Historie fra f\u00f8rst til sidst st\u00e5r jo optegnet i Bogen om Israels og Judas Konger.\n36:1 Folket fra Landet tog nu Josias's S\u00f8n Joahaz og hyldede ham til Konge i Jerusalem i hans Faders Sted.\n36:2 Joahaz var tre og tyve \u00c5r gammel, da han blev Konge, og han herskede tre M\u00e5neder i Jerusalem.\n36:3 Men \u00c6gypterkongen afsatte ham fra Regeringen i Jerusalem og lagde en Skat af hundrede Talenter S\u00f8lv og ti Talenter Guld p\u00e5 Landet.\n36:4 Derp\u00e5 gjorde \u00c6gypterkongen hans Broder Eljakim til Konge over Juda og Jerusalem, og han \u00e6ndrede hans Navn til Jojakim; hans Broder Joahaz derimod tog Neko med til \u00c6gypten.\n36:5 Jojakim var fem og tyve \u00c5r gammel, da han blev Konge, og han herskede elleve \u00c5r i Jerusalem. Han gjorde, hvad der var ondt i HERREN hans Guds \u00d8jne.\n36:6 Kong Nebukadnezer af Babel drog op imod ham og lagde ham i Kobberl\u00e6nker for at f\u00f8re ham til Babel;\n36:7 og Nebukadnezar lod en Del af HERRENs Hus's Kar bringe til Babel og opstillede dem i sin Borg i Babel.\n36:8 Hvad der ellers er at fort\u00e6lle om Jojakim og de Vederstyggeligheder, han \u00f8vede, hvad der er at sige om ham, st\u00e5r optegnet i Bogen om Israels og Judas Konger. Og hans S\u00f8n Jojakin blev Konge i hans Sted.\n36:9 Jojakin var atten \u00c5r gammel, da han blev Konge, og han herskede tre M\u00e5neder og ti Dage i Jerusalem. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs \u00d8jne.\n36:10 N\u00e6ste \u00c5r sendfe Kong Nebukadnezar Folk og lod ham bringe til Babel tillige med HERRENs Hus's kostelige Kar; og han gjorde hans Broder Zedekias til Konge over Juda og Jerusalem.\n36:11 Zedekias var een og tyve \u00c5r gammel, da han blev Konge, og han herskede i elleve \u00c5r i Jerusalem.\n36:12 Han gjorde, hvad der var ondt i HERREN hans Guds \u00d8jne. Han ydmygede sig ikke under de Ord, Profeten Jeremias talte fra HERRENs Mund.\n36:13 Desuden faldt han fra Kong Nebudkanezar, der havde taget ham i Ed ved Gud; og han var halsstarrig og forh\u00e6rdede sit Hjerte, s\u00e5 han ikke omvendte sig til HERREN, Israels Gud.\n36:14 Ligeledes gjorde alle Judas \u00d8verster og Pr\u00e6sterne og Folket sig skyldige i megen Trol\u00f8shed ved at efterligne alle Hedningefolkenes Vederstyggeligheder, og de besmittede HERRENs Hus, som han havde helliget i Jerusalem.\n36:15 HERREN, deres F\u00e6dres Gud, sendte tidlig og silde manende Ord til dem ved sine Sendebud, fordi han ynkedes oer sit Folk og sin Bolig;\n36:16 men de spottede Guds Sendebud, lod h\u00e5nt om hans Ord og gjorde sig lystige over hans Profeter, indtil HERRENs Vrede mod hans Folk tog til i den Grad, at der ikke mere var L\u00e6gedom.\n36:17 Han f\u00f8rte Kald\u00e6ernes Konge imod dem, og han dr\u00e6bte deres unge Mandskab med Sv\u00e6rdet i deres hellige Tempel og ynkedes ikke over Yngling eller Jomfru, gammel eller Olding - alt overgav han i hans H\u00e5nd.\n36:18 Alle Karrene i Guds Hus, store og sm\u00e5, HERRENs Hus's Skatte og Kongens og hans \u00d8verstes Skatte lod han alt sammen bringe til Babel.\n36:19 De stak Ild p\u00e5 Guds Hus, nedrev Jerusalems Mur, opbr\u00e6ndte alle dets Borge og \u00f8delagde alle kostelige Ting deri.\n36:20 Dem, Sv\u00e6rdet levnede, f\u00f8rte han som Fanger til Babel, hvor de blev Tr\u00e6lle for ham og hans S\u00f8nner, indtil Perserriget fik Magten,\n36:21 for at HERRENs Ord gennem Jeremias's Mund kunde opfyldes, indtil Landet fik sine Sabbater godtgjort; s\u00e5 l\u00e6nge \u00d8del\u00e6ggelsen varede, hvilede det, til der var g\u00e5et halvfjerdsindstyve \u00c5r.\n36:22 Men i Perserkongen Kyros's f\u00f8rste Regerings\u00e5r vakte HERREN, for at hans Ord gennem Jeremias's Mund kunde opfyldes, Perserkongen Kyros's \u00c5nd, s\u00e5 han lod f\u00f8lgende udr\u00e5be i hele sit Rige og desuden kundg\u00f8re ved en Skrivelse:\n36:23 \"Perserkongen Kyros g\u00f8r vitterligt: Alle Jordens Riger har HERREN, Himmelens Gud, givet mig; og han har p\u00e5lagt mig at bygge ham et Hus i Jerusalem i Juda. Hvem iblandt eder, der h\u00f8rer til hans Folk, med ham v\u00e6re HERREN hans Gud, og han drage derop!\"","title":"Danish Bible: 2 Chronicles","type":"page"}