{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/dan/co1.htm","path":"bib/wb/dan/co1.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/dan/co1.htm","text":"1:1 Paulus, Jesu Kristi kaldede Apostel ved Guds Villie, og Broderen Sosthenes\n1:2 til Guds Menighed, som er i Korinth, helligede i Kristus Jesus, hellige if\u00f8lge Kald tillige med alle dem, der p\u00e5 ethvert Sted p\u00e5kalde vor Herres Jesu Kristi, deres og vor Herres Navn:\n1:3 N\u00e5de v\u00e6re med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!\n1:4 Jeg takker min Gud altid for eder, for den Guds N\u00e5de, som blev givet eder i Kristus Jesus,\n1:5 at I ved ham ere blevne rige i alt, i al Tale og al Kundskab,\n1:6 ligesom Vidnesbyrdet om Kristus er blevet stadf\u00e6stet hos eder,\n1:7 s\u00e5 at I ikke st\u00e5 tilbage i nogen N\u00e5degave, idet I forvente vor Herres Jesu Kristi \u00c5benbarelse,\n1:8 han, som ogs\u00e5 skal stadf\u00e6ste eder indtil Enden som ustraffelige p\u00e5 vor Herres Jesu Kristi Dag,\n1:9 Trofast er Gud, ved hvem I bleve kaldede til Samfund med hans S\u00f8n, Jesus Kristus, vor Herre.\n1:10 Men jeg formaner eder, Br\u00f8dre! ved vor Herres Jesu Kristi Navn, at I alle skulle f\u00f8re samme Tale, og at der ikke m\u00e5 findes Splittelser iblandt eder, men at I skulle v\u00e6re forenede i det samme Sind og i den samme Mening.\n1:11 Thi det er blevet mig fortalt om eder, mine Br\u00f8dre! af Bloes Husfolk, at der er Splidagtighed iblandt eder.\n1:12 Jeg mener dette, at enhver af eder siger: Jeg h\u00f8rer Paulus til, og jeg Apollos, og jeg Kefas, og jeg Kristus.\n1:13 Er Kristus delt? mon Paulus blev korsf\u00e6stet for eder? eller bleve I d\u00f8bte til Paulus's Navn?\n1:14 Jeg takker Gud for, at jeg ikke d\u00f8bte nogen af eder, uden Krispus og Kajus,\n1:15 for at ikke nogen skal sige, at I bleve d\u00f8bte til mit Navn.\n1:16 Dog, jeg d\u00f8bte ogs\u00e5 Stefanas's Hus; ellers ved jeg ikke, om jeg d\u00f8bte nogen anden.\n1:17 Thi Kristus sendte mig ikke for at d\u00f8be, men for at forkynde Evangeliet, ikke med vise Ord, for at Kristi Kors ikke skulde tabe sin Kraft.\n1:18 Thi Korsets Ord er vel for dem, som fortabes, en D\u00e5rskab, men for dem, som frelses, for os er det en Guds Kraft.\n1:19 Thi der er skrevet: \"Jeg vil l\u00e6gge de vises Visdom \u00f8de, og de forstandiges Forstand vil jeg g\u00f8re til intet.\"\n1:20 Hvor er der en viis? hvor er der en skriftklog? hvor er der en Ordk\u00e6mper al denne verden? har Gud ikke gjort Verdens Visdom til D\u00e5rskab?\n1:21 Thi efterdi Verden ved sin Visdom ikke erkendte Gud i hans Visdom, behagede det Gud ved Pr\u00e6dikenens D\u00e5rskab at frelse dem, som tro,\n1:22 eftersom b\u00e5de J\u00f8der kr\u00e6ve Tegn, og Gr\u00e6kere s\u00f8ge Visdom,\n1:23 vi derimod pr\u00e6dike Kristus som korsf\u00e6stet, for J\u00f8der en Forargelse og for Hedninger en D\u00e5rskab,\n1:24 men for selve de kaldede b\u00e5de J\u00f8der og Gr\u00e6kere, Kristus som Guds Kraft og Guds Visdom.\n1:25 Thi Guds D\u00e5rskab er visere end Menneskene, og Guds Svaghed er st\u00e6rkere end Menneskene.\n1:26 Thi ser, Br\u00f8dre! p\u00e5 eders Kaldelse, at I ere ikke mange vise efter K\u00f8det, ikke mange m\u00e6gtige, ikke mange fornemme;\n1:27 men det, som var D\u00e5rskab for Verden udvalgte Gud for at besk\u00e6mme de vise, og det, som var svagt for Verden, udvalgte Gud for at besk\u00e6mme det st\u00e6rke;\n1:28 og det for Verden u\u00e6dle og det ringeagtede, det, som intet var, udvalgte Gud for at g\u00f8re det, som var noget, til intet,\n1:29 for at intet K\u00f8d skal rose sig for Gud.\n1:30 Men ud af ham ere I i Kristus Jesus, som blev os Visdom fra Gud, b\u00e5de Retf\u00e6rdighed og Helligg\u00f8relse og Forl\u00f8sning;\n1:31 for at, som der er skrevet: \"Den, som roser sig, rose sig af Herren!\"\n2:1 Og jeg, Br\u00f8dre! da jeg kom til eder, kom jeg ikke og forkyndte eder Gud Vidnesbyrd med Storm\u00e6gtighed i Tale eller i Visdom;\n2:2 thi jeg agtede ikke at vide noget iblandt eder uden Jesus Kristus og ham korsf\u00e6stet;\n2:3 og jeg f\u00e6rdedes hos eder i Svaghed og i Frygt og megen B\u00e6ven,\n2:4 og min Tale og min Pr\u00e6diken var ikke med Visdoms overtalende Ord, men med \u00c5nds og Krafts Bevisning,\n2:5 for at eders Tro ikke skulde bero p\u00e5 Menneskers Visdom, men p\u00e5 Guds Kraft.\n2:6 Dog, Visdom tale vi iblandt de fuldkomne, men en Visdom, der ikke stammer fra denne Verden, ikke heller fra denne Verdens Herskere, som blive til intet;\n2:7 men vi tale Visdom fra Gud, den hemmelige, den, som var skjult, som Gud f\u00f8r Verdens Begyndelse forudbestemte til vor Herlighed,\n2:8 hvilken ingen af denne Verdens Herskere har erkendt; thi; havde de erkendt den,havde de ikke korsf\u00e6stet Herlighedens Herre;\n2:9 men, som der er skrevet: \"Hvad intet \u00d8je har set, og intet \u00d8re har h\u00f8rt, og ikke er opkommet i noget Menneskes Hjerte, hvad Gud har beredt dem, som elske ham.\"\n2:10 Men os \u00e5benbarede Gud det ved \u00c5nden; thi \u00c5nden ransager alle Ting, ogs\u00e5 Guds Dybder.\n2:11 Thi hvilket Menneske ved, hvad der er i Mennesket, uden Menneskets \u00c5nd, som er i ham? S\u00e5ledes har heller ingen erkendt, hvad der er i Gud, uden Guds \u00c5nd.\n2:12 Men vi have ikke f\u00e5et Verdens \u00c5nd, men \u00c5nden fra Gud, for at vi kunne vide, hvad der er os sk\u00e6nket af Gud;\n2:13 og dette tale vi ogs\u00e5, ikke med Ord, l\u00e6rte af menneskelig Visdom, men med Ord, l\u00e6rte af \u00c5nden, idet vi tolke \u00e5ndelige Ting med \u00e5ndelige Ord.\n2:14 Men det sj\u00e6lelige Menneske tager ikke imod de Ting, som h\u00f8re Guds \u00c5nd til; thi de ere ham en D\u00e5rskab, og han kan ikke erkende dem, thi de bed\u00f8mmes \u00e5ndeligt.\n2:15 Men den \u00e5ndelige bed\u00f8mmer alle Ting, selv derimod bed\u00f8mmes han af ingen.\n2:16 Thi hvem har kendt Herrens Sind, s\u00e5 han skulde kunne undervise ham? Men vi have Kristi Sind.\n3:1 Og jeg, Br\u00f8dre! kunde ikke tale til eder som til \u00e5ndelige, men som til k\u00f8delige, som til sp\u00e6de B\u00f8rn i Kristus.\n3:2 M\u00e6lk gav jeg eder at drikke, ikke fast F\u00f8de; thi I kunde endnu ikke t\u00e5le det, ja, I kunne det ikke engang nu;\n3:3 thi endnu ere I k\u00f8delige. N\u00e5r der nemlig er Nid og Splid iblandt eder, ere I da ikke k\u00f8delige og vandre p\u00e5 Menneskers Vis?\n3:4 Thi n\u00e5r en siger: \"Jeg h\u00f8rer Paulus til,\" og en anden: \"Jeg h\u00f8rer Apollos til,\" ere I s\u00e5 ikke \"Mennesker\"?\n3:5 Hvad er da Apollos? og hvad er Paulus? Tjenere, ved hvilke I bleve troende og det, efter som Herren gav enhver.\n3:6 Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav V\u00e6kst.\n3:7 S\u00e5 er da hverken den noget, som planter, ikke heller den, som vander, men Gud, som giver V\u00e6kst.\n3:8 Den, som planter, og den, som vander, ere eet; men hver skal f\u00e5 sin egen L\u00f8n efter sit eget Arbejde.\n3:9 Thi Guds Medarbejdere ere vi; Guds Ager, Guds Bygning ere I.\n3:10 Efter den Guds N\u00e5de, som blev given mig, har jeg som en viis Bygmester lagt Grundvold, men en anden bygger derp\u00e5. Men enhver se til, hvorledes han bygger derp\u00e5!\n3:11 thi anden Grundvold kan ingen l\u00e6gge end den, som er lagt, hvilken er Jesus Kristus.\n3:12 Men dersom nogen p\u00e5 Grundvolden bygger med Guld, S\u00f8lv, kostbare Sten, Tr\u00e6, H\u00f8, Str\u00e5,\n3:13 da skal enhvers Arbejde blive \u00e5benbaret; thi Dagen skal g\u00f8re det klart, efterdi den \u00e5benbares med Ild, og hvordan enhvers Arbejde er, det skal Ilden pr\u00f8ve.\n3:14 Dersom det Arbejde, som en har bygget derp\u00e5, best\u00e5r, da skal han f\u00e5 L\u00f8n;\n3:15 dersom ens Arbejde bliver opbr\u00e6ndt, da skal han g\u00e5 Glip af den; men selv skal han blive frelst, dog som igennem Ild.\n3:16 Vide I ikke, at I ere Guds Tempel, og Guds \u00c5nd bor i eder?\n3:17 Dersom nogen ford\u00e6rver Guds Tempel, skal Gud ford\u00e6rve ham; thi Guds Tempel er helligt, og det ere jo I.\n3:18 Ingen bedrage sig selv! Dersom nogen tykkes at v\u00e6re viis iblandt eder i denne Verden, han vorde en D\u00e5re, for at han kan vorde viis.\n3:19 Thi denne Verdens Visdom er D\u00e5rskab for Gud; thi der er skrevet: \"Han er den, som griber de vise i deres Tr\u00e6skhed;\"\n3:20 og atter:\"Herren kender de vises Tanker, at de ere forf\u00e6ngelige.\"\n3:21 Derfor rose ingen sig af Mennesker! Alle Ting ere jo eders,\n3:22 v\u00e6re sig Paulus eller Apollos eller Kefas eller Verden eller Liv eller D\u00f8d eller det n\u00e6rv\u00e6rende eller det tilkommende: alle Ting ere eders;\n3:23 men I ere Kristi, og Kristus er Guds.\n4:1 S\u00e5ledes agte man os; som Kristi Tjenere og Husholdere over Guds Hemmeligheder!\n4:2 I \u00f8vrigt kr\u00e6ves her af Husholdere, at man m\u00e5 findes tro,\n4:3 Men mig er det s\u00e5re lidet at bed\u00f8mmes af eder eller af en menneskelig Ret; ja, jeg bed\u00f8mmer end ikke mig selv.\n4:4 Thi vel ved jeg intet med mig selv, dog er jeg ikke dermed retf\u00e6rdiggjort; men den, som bed\u00f8mmer mig, er Herren.\n4:5 Derfor d\u00f8mmer ikke noget f\u00f8r Tiden, f\u00f8rend Herren kommer, som b\u00e5de skal bringe for lyset det, som er skjult i M\u00f8rket, og \u00e5benbare Hjerternes R\u00e5d; og da skal enhver f\u00e5 sin Ros fra Gud.\n4:6 Men dette, Br\u00f8dre! har jeg anvendt p\u00e5 mig selv og Apollos for eders Skyld, for at I p\u00e5 os kunne l\u00e6re dette \"ikke ud over, hvad der st\u00e5r skrevet\", for at ikke nogen af eder for eens Skyld skal opbl\u00e6se sig mod en anden.\n4:7 Thi hvem giver dig Fortrin? og hvad har du, som du ikke har f\u00e5et givet? men n\u00e5r du virkelig har f\u00e5et det, hvorfor roser du dig da, som om du ikke havde f\u00e5et det?\n4:8 I ere allerede m\u00e6ttede, I ere allerede blevne rige, I ere blevne Konger uden os, ja, gid I dog vare blevne Konger, for at ogs\u00e5 vi kunde v\u00e6re Konger med eder!\n4:9 Thi mig synes, at Gud har fremstillet os Apostle som de ringeste, ligesom d\u00f8dsd\u00f8mte; thi et Skuespilere vi blevne for Verden, b\u00e5de for Engle og Mennesker.\n4:10 Vi ere D\u00e5rer for Kristi Skyld, men I ere kloge i Kristus; vi svage, men I st\u00e6rke; I h\u00e6drede, men vi van\u00e6rede.\n4:11 Indtil denne Time lide vi b\u00e5de Hunger og T\u00f8rst og N\u00f8genhed og f\u00e5 N\u00e6veslag og have intet blivende Sted\n4:12 og arbejde m\u00f8jsommeligt med vore egne H\u00e6nder. Udsk\u00e6lder man os, velsigne vi; forf\u00f8lger man os, finde vi os deri;\n4:13 spotter man os, give vi gode Ord; som Verdens Fejeskarn ere vi blevne, et Udskud for alle indtil nu.\n4:14 Ikke for at besk\u00e6mme eder skriver jeg dette; men jeg p\u00e5minder eder som mine elskede B\u00f8rn.\n4:15 Thi om I end have ti Tusinde Opdragere i Kristus, have I dog ikke mange F\u00e6dre; thi jeg har i Kristus Jesus avlet eder ved Evangeliet.\n4:16 Jeg formaner eder alts\u00e5, vorder mine Efterf\u00f8lgere!\n4:17 Derfor har jeg sendt Timotheus til eder, som er mit elskede og trofaste Barn i Herren, og han skal minde eder om mine Veje i Kristus, s\u00e5ledes som jeg l\u00e6rer alle Vegne i enhver Menighed.\n4:18 Men nogle ere blevne opbl\u00e6ste, i den Tanke, at jeg ikke kommer til eder;\n4:19 men jeg skal snart komme til eder, om Herren vil, og g\u00f8re mig bekendt, ikke med de opbl\u00e6stes Ord, men med deres Kraft.\n4:20 Thi Guds Rige best\u00e5r ikke i Ord, men i Kraft.\n4:21 Hvad ville I? Skal jeg komme til eder med Ris eller med K\u00e6rlighed og Sagtmodigheds \u00c5nd?\n5:1 I det hele taget h\u00f8res der om Utugt iblandt eder, og det s\u00e5dan Utugt, som end ikke findes iblandt Hedningerne, at en lever med sin Faders Hustru.\n5:2 Og I ere opbl\u00e6ste og bleve ikke snarere bedr\u00f8vede, for at den, som har gjort denne Gerning, m\u00e5tte udst\u00f8des af eders Midte!\n5:3 Thi jeg for min Del, frav\u00e6rende med Legemet, men n\u00e6rv\u00e6rende med \u00c5nden, har allerede, som om jeg var n\u00e6rv\u00e6rende, f\u00e6ldet den Dom over ham, som p\u00e5 s\u00e5dan, Vis har bedrevet dette,\n5:4 at, n\u00e5r i vor Herres Jesu Navn I og min \u00c5nd ere forsamlede, s\u00e5 med vor Herres Jesu Kraft\n5:5 at overgive den p\u00e5g\u00e6ldende til Satan til K\u00f8dets Undergang, for af \u00c5nden kan frelses p\u00e5 den Herres Jesu dag.\n5:6 Det er ikke noget smukt, I rose eder af! Vide I ikke, at en liden Surdejg syrer hele Dejgen?\n5:7 Udrenser den gamle Surdejg, for at I kunne v\u00e6re en ny Dejg, ligesom I jo ere usyrede;thi ogs\u00e5 vort P\u00e5skelam er slagtet, nemlig Kristus.\n5:8 Derfor, lader os holde H\u00f8jtid, ikke med gammel Surdejg, ej heller med Sletheds og Ondskabs Surdejg, men med Renheds og Sandheds usyrede Br\u00f8d.\n5:9 Jeg skrev eder til i mit Brev, at I ikke skulle have Samkvem med utugtige,\n5:10 ikke i al Almindelighed denne Verdens utugtige eller havesyge og R\u00f8vere eller Afgudsdyrkere; ellers m\u00e5tte I jo g\u00e5 ud af Verden.\n5:11 Men nu skrev jeg til eder, at I ikke skulle have Samkvem, om nogen, der har Navn af Broder, er en utugtig eller en havesyg eller en Afgudsdyrker eller en Sk\u00e6ndeg\u00e6st eller en Dranker eller en R\u00f8ver, ja, end ikke spise sammen med en s\u00e5dan.\n5:12 Thi hvad kommer det mig ved at d\u00f8mme dem, som ere udenfor? D\u00f8mme I ikke dem, som ere indenfor?\n5:13 Men dem udenfor skal Gud d\u00f8mme.Bortskaffer den onde fra eder selv!\n6:1 Kan nogen af eder, n\u00e5r han har Sag med en anden, f\u00f8re det over sit Sind at s\u00f8ge Dom hos de uretf\u00e6rdige, og ikke hos de hellige?\n6:2 Eller vide I ikke, at de hellige skulle d\u00f8mme Verden? og n\u00e5r Verden d\u00f8mmes ved eder, ere I da uv\u00e6rdige til at sidde til Doms i de ringeste Sager?\n6:3 Vide I ikke, at vi skulle d\u00f8mme Engle? end sige da i timelige Ting!\n6:4 N\u00e5r I da have Sager om timelige Ting, s\u00e6tte I da dem til Dommere, som ere agtede for intet i Menigheden?\n6:5 Til Skam for eder siger jeg det: Er der da slet ingen viis iblandt eder, som kan d\u00f8mme sine Br\u00f8dre imellem?\n6:6 Men Broder f\u00f8rer Sag imod Broder, og det for vantro!\n6:7 Overhovedet er jo allerede det en Fejl hos eder, at I have Retssager med hverandre. Hvorfor lide I ikke hellere Uret? hvorfor lade I eder ikke hellere plyndre?\n6:8 Men I g\u00f8re Uret og plyndre, og det Br\u00f8dre!\n6:9 Eller vide I ikke, at uretf\u00e6rdige skulle ikke arve Guds Rige? Farer ikke vild! Hverken utugtige eller Afgudsdyrkere eller Horkarle eller de som lade sig bruge til unaturlig Utugt, eller de, som \u00f8ve den,\n6:10 eller Tyve eller havesyge eller Drankere, ingen Sk\u00e6ndeg\u00e6ster, ingen R\u00f8vere skulle arve Guds Rige.\n6:11 Og s\u00e5danne vare I for en Del; men I lode eder aftv\u00e6tte, ja, I bleve helligede, ja, I bleve retf\u00e6rdiggjorte ved den Herres Jesu Navn og ved vor Guds \u00c5nd.\n6:12 Alt er mig tilladt, men ikke alt er gavnligt; alt er mig tilladt, men jeg skal ikke lade mig beherske af noget.\n6:13 Maden er for Bugen og Bugen for Maden; men Gud skal tilintetg\u00f8re b\u00e5de denne og hin. Legemet derimod er ikke for Utugt, men for Herren, og Herren for Legemet;\n6:14 og Gud har b\u00e5de oprejst Herren og skal oprejse os ved sin Kraft.\n6:15 Vide I ikke, at eders Legemer ere Kristi Lemmer? Skal jeg da tage Kristi Lemmer og g\u00f8re Sk\u00f8gelemmer deraf? Det v\u00e6re langt fra!\n6:16 Eller vide I ikke, at den, som holder sig til Sk\u00f8gen, er eet Legeme med hende?\"Thi de to,\" hedder det,\"skulle blive til eet K\u00f8d.\"\n6:17 Men den, som holder sig til Herren, er een \u00c5nd med ham.\n6:18 Flyr Utugt! Enhver Synd, som et Menneske ellers g\u00f8r, er uden for Legemet; men den, som bedriver Utugt, synder imod sit eget Legeme.\n6:19 Eller vide I ikke, at eders Legeme er et Tempel for den Hellig\u00e5nd, som er i eder, hvilken I have fra Gud, og at I ikke ere eders egne?\n6:20 Thi I bleve k\u00f8bte dyrt; \u00e6rer derfor Gud i eders Legeme!\n7:1 Men hvad det ang\u00e5r, hvorom I skreve til mig, da er det godt for en Mand ikke at r\u00f8re en Kvinde;\n7:2 men for Utugts Skyld have hver Mand sin egen Hustru, og hver Kvinde have sin egen Mand.\n7:3 Manden yde Hustruen sin Skyldighed; ligeledes ogs\u00e5 Hustruen Manden.\n7:4 Hustruen r\u00e5der ikke over sit eget Legeme, men Manden; liges\u00e5 r\u00e5der heller ikke Manden over sit eget Legeme, men Hustruen.\n7:5 Unddrager eder ikke hinanden, uden m\u00e5ske med f\u00e6lles Samtykke, til en Tid, for at I kunne have Ro til B\u00f8nnen, og for s\u00e5 atter at v\u00e6re sammen, for at Satan ikke skal friste eder, fordi I ikke form\u00e5 at v\u00e6re afholdende.\n7:6 Men dette siger jeg som en Indr\u00f8mmelse, ikke som en Befaling.\n7:7 Jeg \u00f8nsker dog, at alle Mennesker m\u00e5tte v\u00e6re, som jeg selv er; men hver har sin egen N\u00e5degave fra Gud, den ene s\u00e5, den anden s\u00e5.\n7:8 Til de ugifte og til Enkerne siger jeg, at det er godt for dem, om de forblive som jeg.\n7:9 Men kunne de ikke v\u00e6re afholdende, da lad dem gifte sig; thi det er bedre at gifte sig end at lide Brynde.\n7:10 Men de gifte byder ikke jeg, men Herren, at en Hustru ikke skal skille sig fra sin Mand;\n7:11 (men om hun virkeligt skiller sig fra ham, da forblive hun ugift eller forlige sig med Manden;) og at en Mand ikke skal forlade sin Hustru.\n7:12 Men til de andre siger jeg, ikke Herren: Dersom nogen Broder har en vantro Hustru, og denne samtykker i at bo hos ham, s\u00e5 forlade han hende ikke!\n7:13 Og dersom en Hustru har en vantro Mand, og denne samtykker i at bo hos hende, s\u00e5 forlade hun ikke Manden!\n7:14 Thi den vantro Mand er helliget ved Hustruen, og den vantro Hustru er helliget ved Manden; ellers vare jo eders B\u00f8rn urene, men nu ere de hellige.\n7:15 Men skiller den vantro sig, s\u00e5 lad ham skille sig; ingen Broder eller S\u00f8ster er tr\u00e6lbunden i s\u00e5danne Tilf\u00e6lde; men Gud har kaldet os til Fred.\n7:16 Thi hvad ved du, Hustru! om du kan frelse din Mand? eller hvad ved du, Mand! om du kan frelse din Hustru?\n7:17 Kun vandre enhver s\u00e5ledes, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham; og s\u00e5ledes forordner jeg i alle Menighederne.\n7:18 Blev nogen kaldet som omsk\u00e5ren, han lade ikke Forhud drage over; er nogen kaldet som uomsk\u00e5ren, han lade sig ikke omsk\u00e6re!\n7:19 Omsk\u00e6relse har intet at sige, og Forhud har intet at sige, men det at holde Guds Bud.\n7:20 Hver blive i den Stand, hvori han blev kaldet!\n7:21 Blev du kaldet som Tr\u00e6l, da lad det ikke bekymre dig, men om du ogs\u00e5 kan blive fri, da g\u00f8r hellere Brug deraf!\n7:22 Thi den, der er kaldet i Herren som Tr\u00e6l, er Herrens frigivne; liges\u00e5 er den, der er kaldet som fri, Kristi Tr\u00e6l.\n7:23 Dyrt bleve I k\u00f8bte, vorde ikke Menneskers Tr\u00e6lle!\n7:24 I den Stand, hvori enhver blev kaldet, Br\u00f8dre, deri blive han for Gud!\n7:25 Men om Jomfruerne har jeg ikke nogen Befaling fra Herren, men giver min Mening til Hende som den, hvem Herren barmhjertigt har forundt at v\u00e6re trov\u00e6rdig.\n7:26 Jeg mener alts\u00e5 dette, at det p\u00e5 Grund af den forh\u00e5ndenv\u00e6rende N\u00f8d er godt for et Menneske at v\u00e6re s\u00e5ledes, som han er.\n7:27 Er du bunden til en Kvinde, da s\u00f8g ikke at blive l\u00f8st; er du ikke bunden, da s\u00f8g ikke en Hustru!\n7:28 Men om du ogs\u00e5 gifter dig, synder du ikke; og om en Jomfru gifter sig, synder hun ikke; dog ville s\u00e5danne f\u00e5 Tr\u00e6ngsel i K\u00f8det. Men jeg sk\u00e5ner eder.\n7:29 Men dette siger jeg eder, Br\u00f8dre! at Tiden er kort, for at herefter b\u00e5de de, der have Hustruer, skulle v\u00e6re, som om de ingen have,\n7:30 og de, der gr\u00e6de, som om de ikke gr\u00e6de, og de, der gl\u00e6de sig, som om de ikke gl\u00e6de sig, og de, der k\u00f8be, som om de ikke besidde,\n7:31 og de, der bruge denne Verden, som om de ikke g\u00f8re Brug af den; thi denne Verdens Skikkelse forg\u00e5r.\n7:32 Men jeg \u00f8nsker, at I m\u00e5 v\u00e6re uden Bekymring. Den ugifte er bekymret for de Ting, som h\u00f8re Herren til, hvorledes han kan behage Herren;\n7:33 men den gifte er bekymret for de Ting, som h\u00f8re Verden til, hvorledes han kan behage Hustruen.\n7:34 Og der er ogs\u00e5 Forskel imellem Hustruen og Jomfruen. Den ugifte er bekymret for de Ting, som h\u00f8re Herren til, for at hun kan v\u00e6re hellig b\u00e5de p\u00e5 Legeme og \u00c5nd; men den gifte er bekymret for det, som h\u00f8rer Verden til, hvor ledes hun kan behage Manden.\n7:35 Men dette siger jeg til eders eget Gavn, ikke for at kaste en Snare om eder, men for at bevare S\u00f8mmelighed og en urokkelig Vedh\u00e6ngen ved Herren.\n7:36 Men dersom nogen mener at volde sin ugifte Datter Skam, om hun sidder over Tiden, og det m\u00e5 s\u00e5 v\u00e6re, han g\u00f8re, hvad han vil, han synder ikke; lad dem gifte sig!\n7:37 Men den, som st\u00e5r fast i sit Hjerte og ikke er tvungen, men har R\u00e5dighed over sin Villie og har besluttet dette i sit Hjerte at holde sin Datter ugift, han g\u00f8r vel.\n7:38 Alts\u00e5, b\u00e5de den, som bortgifter sin Datter, g\u00f8r vel, og den, som ikke bortgifter hende, g\u00f8r bedre.\n7:39 En Hustru er bunden, s\u00e5 l\u00e6nge hendes Mand lever; men dersom Manden sover hen, er hun fri til at gifte sig med hvem hun vil, kun at det sker i Herren.\n7:40 Men lykkeligere er hun, om hun forbliver s\u00e5ledes, som hun er, efter min Mening; men ogs\u00e5 jeg mener at have Guds \u00c5nd.\n8:1 Men hvad K\u00f8det fra Afgudsofrene ang\u00e5r, da vide vi, fordi vi alle have Kundskab (Kundskaben opbl\u00e6ser, men K\u00e6rligheden opbygger.\n8:2 Dersom nogen tykkes at kende noget, han kender endnu ikke s\u00e5ledes, som man b\u00f8r kende.\n8:3 Men dersom nogen elsker Gud, han er kendt af ham.)\n8:4 Hvad alts\u00e5 Spisningen af Offerk\u00f8det ang\u00e5r, da vide vi, at der er ingen, Afgud i Verden, og at der ingen Gud er uden een.\n8:5 Thi om der end er s\u00e5kaldte Guder, v\u00e6re sig i Himmelen eller p\u00e5 Jorden, som der jo er mange Guder og mange Herrer,\n8:6 s\u00e5 er der for os dog kun een Gud, Faderen, af hvem alle Ting ere, og vi til ham, og een Herre, Jesus Kristus, ved hvem alle Ting ere, og vi ved ham.\n8:7 Dog ikke alle have den Kundskab. Men der er nogle, som if\u00f8lge deres hidtidige Afgudsvane spise det som Afgudsofferk\u00f8d, og deres Samvittighed, som er skr\u00f8belig, besmittes.\n8:8 Men Mad skal ikke bestemme vor Stilling over for Gud; hverken have vi Fortrin, om vi spise, eller st\u00e5 tilbage, om vi ikke spise.\n8:9 Men ser, til, at ikke denne eders Frihed skal blive til Anst\u00f8d for de skr\u00f8belige!\n8:10 Thi dersom nogen ser dig, som har Kundskab, sidde til Bords i et Afgudshus, vil s\u00e5 ikke Samvittigheden hos den, som er skr\u00f8belig, blive opbygget til at spise Afgudsofferk\u00f8det?\n8:11 Den skr\u00f8belige g\u00e5r jo til Grunde ved din Kundskab, Broderen, for hvis Skyld Kristus er d\u00f8d.\n8:12 Men n\u00e5r I s\u00e5ledes Synde imod Br\u00f8drene og s\u00e5re deres skr\u00f8belige Samvittighed, Synde I imod Kristus.\n8:13 Derfor, om Mad forarger min Broder, vil jeg aldrig i Evighed spise K\u00f8d, for at jeg ikke skal forarge min Broder.\n9:1 Er jeg ikke fri? er jeg ikke Apostel? har jeg ikke set Jesus, vor Herre? er I ikke min Gerning i Herren?\n9:2 Er jeg ikke Apostel for andre, s\u00e5 er jeg det dog i det mindste for eder; thi Seglet p\u00e5 min Apostelgerning ere I i Herren.\n9:3 Dette er mit Forsvar imod dem, som bed\u00f8mme mig.\n9:4 Have vi ikke Ret til at spise og drikke?\n9:5 Have vi ikke Ret til at f\u00f8re en S\u00f8ster med om som Hustru, som ogs\u00e5 de andre Apostle og Herrens Br\u00f8dre og Kefas?\n9:6 Eller have alene jeg og Barnabas ingen Ret til at lade v\u00e6re at arbejde?\n9:7 Hvem tjener vel nogen Sinde i Krig p\u00e5 egen Sold? Hvem planter en Ving\u00e5rd og spiser ikke dens Frugt? Eller hvem vogter en Hjord og nyder ikke af Hjordens M\u00e6lk?\n9:8 Taler jeg vel dette blot efter menneskelig Vis, eller siger ikke ogs\u00e5 Loven dette?\n9:9 Thi i Mose Lov er der skrevet: \"Du m\u00e5 ikke binde Munden til p\u00e5 en Okse, som t\u00e6rsker.\" Er det Okserne, Gud bekymrer sig om,\n9:10 eller siger han det ikke i hvert Tilf\u00e6lde for vor Skyld? For vor Skyld blev det jo skrevet, fordi den, som pl\u00f8jer, b\u00f8r pl\u00f8je i H\u00e5b, og den, som t\u00e6rsker, b\u00f8r g\u00f8re det i H\u00e5b om at f\u00e5 sin Del.\n9:11 N\u00e5r vi have s\u00e5et eder de \u00e5ndelige Ting, er det da noget stort, om vi h\u00f8ste eders timelige?\n9:12 Dersom andre nyde s\u00e5dan Ret over eder, kunde da vi ikke snarere? Dog have vi ikke brugt denne Ret; men vi t\u00e5le alt, for at vi ikke skulle l\u00e6gge noget i Vejen for Kristi Evangelium.\n9:13 Vide I ikke, at de, som udf\u00f8re de hellige Tjenester, f\u00e5 deres F\u00f8de fra Helligdommen, de, som tjene ved Alteret, dele med Alteret?\n9:14 S\u00e5ledes har ogs\u00e5 Herren forordnet for dem, som forkynde Evangeliet, at de skulle leve af Evangeliet.\n9:15 Jeg derimod har ikke gjort Brug af noget af dette. Jeg skriver dog ikke dette, for at det skal ske s\u00e5ledes med mig; thi jeg vil hellere d\u00f8, end at nogen skulde g\u00f8re min Ros til intet.\n9:16 Thi om jeg forkynder Evangeliet, har jeg ikke noget at rose mig af; der p\u00e5ligger mig nemlig en N\u00f8dvendighed, thi ve mig, om jeg ikke forkynder det!\n9:17 G\u00f8r jeg nemlig dette af fri Villie, s\u00e5 f\u00e5r jeg L\u00f8n; men har jeg imod min Villie f\u00e5et en Husholdning betroet,\n9:18 hvad er da min L\u00f8n? For at jeg, n\u00e5r jeg forkynder Evangeliet, skal frems\u00e6tte det for intet, s\u00e5 at jeg ikke g\u00f8r Brug af min Ret i Evangeliet.\n9:19 Thi sk\u00f8nt jeg er fri over for alle, har jeg dog gjort mig selv til Tjener for alle, for at jeg kunde vinde des flere.\n9:20 Og jeg er bleven J\u00f8derne som en J\u00f8de, for at jeg kunde vinde J\u00f8der; dem under Loven som en under Loven, sk\u00f8nt jeg ikke selv er under Loven, for at jeg kunde vinde dem, som ere under Loven;\n9:21 dem uden for Loven som en uden for Loven, sk\u00f8nt jeg ikke er uden Lov for God, men under Kristi Lov, for at jeg kunde vinde dem, som ere uden for Loven.\n9:22 Jeg er bleven skr\u00f8belig for de skr\u00f8belige, for at jeg kunde vinde de skr\u00f8belige; jeg er bleven alt for alle, for at jeg i ethvert Fald kunde frelse nogle.\n9:23 Men alt g\u00f8r jeg for Evangeliets Skyld, for at jeg kan blive meddelagtig deri.\n9:24 Vide I ikke, at de, som l\u00f8be p\u00e5 Banen, l\u00f8be vel alle, men ikkun een f\u00e5r Prisen? S\u00e5ledes skulle I l\u00f8be, for at I kunne vinde den.\n9:25 Enhver, som deltager i Kamplegene, er afholdende i alt; hine nu vel for at f\u00e5 en forkr\u00e6nkelig Krans, men vi en uforkr\u00e6nkelig.\n9:26 Jeg l\u00f8ber derfor ikke som p\u00e5 det uvisse jeg f\u00e6gter som en, der ikke sl\u00e5r i Luften;\n9:27 men jeg bek\u00e6mper mit Legeme og holder det i Tr\u00e6ldom, for at ikke jeg, som har pr\u00e6diket for andre, selv skal blive forkastet.\n10:1 Thi jeg vil ikke, Br\u00f8dre, at I skulle v\u00e6re uvidende om, at vore F\u00e6dre vare alle under Skyen og gik alle igennem Havet\n10:2 og bleve alle d\u00f8bte til Moses i Skyen og i Havet\n10:3 og spiste alle den samme \u00e5ndelige Mad\n10:4 og drak alle den samme \u00e5ndelige Drik; thi de drak af en \u00e5ndelig Klippe, som fulgte med; men Klippen var Kristus.\n10:5 Alligevel fandt Gud ikke Behag i de fleste af dem; thi de bleve slagne ned i \u00d8rkenen.\n10:6 Men disse Ting skete som Forbilleder for os, for at vi ikke skulle beg\u00e6re, hvad ondt er, s\u00e5ledes som hine beg\u00e6rede.\n10:7 Bliver ej heller Afgudsdyrkere som nogle af dem, ligesom der er skrevet: \"Folket satte sig ned at spise og drikke, og de stode op at lege.\"\n10:8 Lader os ej heller bedrive Utugt, som nogle af dem bedreve Utugt, og der faldt p\u00e5 een Dag tre og tyve Tusinde.\n10:9 Lader os ej heller friste Herren, som nogle af dem fristede ham og bleve \u00f8delagte af Slanger.\n10:10 Knurrer ej heller, som nogle af dem knurrede og bleve \u00f8delagte af \u00d8del\u00e6ggeren.\n10:11 Men dette skete dem forbilledligt, men det blev skrevet til Advarsel for os, til hvem Tidernes Ende er kommen.\n10:12 Derfor den, som tykkes at st\u00e5, se til, at han ikke falder!\n10:13 Der er ikke kommet andre end menneskelige Fristelser over eder, og trofast er Gud, som ikke vil tillade, at I fristes over Evne, men som sammen med Fristelsen vil skabe ogs\u00e5 Udgangen af den, for at I m\u00e5 kunne udholde den.\n10:14 Derfor, mine elskede, flyr fra Afgudsdyrkelsen!\n10:15 Jeg taler som til forstandige; d\u00f8mmer selv, hvad jeg siger.\n10:16 Velsignelsens Kalk, som vi velsigne, er den ikke Samfund med Kristi Blod? det Br\u00f8d, som vi bryde, er det ikke Samfund med Kristi Legeme?\n10:17 Fordi der er eet Br\u00f8d, ere vi mange eet Legeme; thi vi f\u00e5 alle Del i det ene Br\u00f8d.\n10:18 Ser til Israel efter K\u00f8det; have de, som spise Ofrene, ikke Samfund med Alteret?\n10:19 Hvad siger jeg da? At Afgudsofferk\u00f8d er noget? eller at en Afgud er noget?\n10:20 Nej! men hvad Hedningerne ofre, ofre de til onde \u00c5nder og ikke til Gud; men jeg vil ikke,at I skulle f\u00e5 Samfund med de onde \u00c5nder.\n10:21 I kunne ikke drikke Herrens Kalk og onde \u00c5nders Kalk; I kunne ikke v\u00e6re delagtige i Herrens Bord og i onde \u00c5nders Bord.\n10:22 Eller skulle vi v\u00e6kke Herrens Nidk\u00e6rhed? Mon vi ere st\u00e6rkere end han?\n10:23 Alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt; alt er tilladt, men ikke alt opbygger.\n10:24 Ingen s\u00f8ge sit eget, men N\u00e6stens!\n10:25 Alt, hvad der s\u00e6lges i Slagterbod, spiser det, uden at unders\u00f8ge noget af Samvittigheds-Hensyn;\n10:26 thi Herrens er Jorden og dens Fylde.\n10:27 Dersom nogen af de vantro indbyder eder, og I ville g\u00e5 derhen, da spiser alt det, som s\u00e6ttes for eder, uden at unders\u00f8ge noget af Samvittigheds-Hensyn.\n10:28 Men dersom nogen siger til eder: \"Dette er Offerk\u00f8d,\" da lad v\u00e6re at spise for hans Skyld, som gav det til Kende, og for Samvittighedens Skyld.\n10:29 Samvittigheden siger jeg, ikke ens egen, men den andens; thi hvorfor skal min Frihed d\u00f8mmes af en anden Samvittighed?\n10:30 Dersom jeg nyder det med Taksigelse, hvorfor h\u00f8rer jeg da ilde for det, som jeg takker for?\n10:31 Hvad enten I derfor spise eller drikke, eller hvad I g\u00f8re, da g\u00f8rer alt til Guds \u00c6re!\n10:32 V\u00e6rer uden Anst\u00f8d b\u00e5de for J\u00f8der og Gr\u00e6kere og for Guds Menighed,\n10:33 ligesom ogs\u00e5 jeg i alt str\u00e6ber at t\u00e6kkes alle, idet jeg ikke s\u00f8ger, hvad der gavner mig selv, men hvad der gavner de mange, for at de kunne frelses.\n11:1 Vorder mine Efterf\u00f8lgere, ligesom ogs\u00e5 jeg er Kristi!\n11:2 Men jeg roser eder, fordi I komme mig i Hu i alt og holde fast ved Overleveringerne, s\u00e5ledes som jeg har overleveret eder dem.\n11:3 Men jeg vil, at I skulle vide, at Kristus er enhver Mands Hoved; men Manden er Kvindens Hoved; men Gud er Kristi Hoved.\n11:4 Hver Mand, som beder eller profeterer med tild\u00e6kket Hoved, besk\u00e6mmer sit Hoved.\n11:5 Men hver Kvinde, som beder eller profeterer med utild\u00e6kket Hoved, besk\u00e6mmer sit Hoved; thi det er lige det samme, som var hun raget.\n11:6 Thi n\u00e5r en Kvinde ikke tild\u00e6kker sig, s\u00e5 lad hende ogs\u00e5 klippe sit H\u00e5r af; men er det us\u00f8mmeligt for en Kvinde at klippes eller rages, da tild\u00e6kke hun sig!\n11:7 Thi en Mand b\u00f8r ikke tild\u00e6kke sit Hoved, efterdi han er Guds Billede og \u00c6re; men Kvinden er Mandens \u00c6re.\n11:8 Mand er jo ikke af Kvinde, men Kvinde af Mand.\n11:9 Ej heller er jo Mand skabt for Kvindens Skyld, men Kvinde for Mandens Skyld.\n11:10 Derfor b\u00f8r Kvinden have et \u00c6rb\u00f8dighedstegn p\u00e5 Hovedet for Englenes Skyld.\n11:11 Dog er hverken Kvinde uden Mand eller Mand uden Kvinde i Herren.\n11:12 Thi ligesom Kvinden er af Manden, s\u00e5ledes er ogs\u00e5 Manden ved Kvinden; men alt sammen er det af Gud.\n11:13 D\u00f8mmer selv: Er det s\u00f8mmeligt, at en Kvinde beder til Gud med utild\u00e6kket Hoved?\n11:14 L\u00e6rer ikke ogs\u00e5 selve Naturen eder, at n\u00e5r en Mand b\u00e6rer langt H\u00e5r, er det ham en Van\u00e6re,\n11:15 men n\u00e5r en Kvinde b\u00e6rer langt H\u00e5r, er det hende en \u00c6re; thi det lange H\u00e5r er givet hende som et Sl\u00f8r.\n11:16 Men har nogen Lyst til at tr\u00e6ttes herom, da have vi ikke s\u00e5dan Skik, og Guds Menigheder ej heller.\n11:17 Men idet jeg giver f\u00f8lgende Formaning, roser jeg ikke, at I komme sammen, ikke til det bedre, men til det v\u00e6rre.\n11:18 For det f\u00f8rste nemlig h\u00f8rer jeg, at n\u00e5r I komme sammen i Menighedsforsamling, er der Splittelser iblandt eder; og for en Del tror jeg det.\n11:19 Thi der m\u00e5 endog v\u00e6re Partier iblandt eder, for at de pr\u00f8vede kunne blive \u00e5benbare iblandt eder.\n11:20 N\u00e5r I da komme sammen, er dette ikke at \u00e6de en Herrens Nadver.\n11:21 Thi under Spisningen tager enhver sit eget M\u00e5ltid forud, og den ene hungrer, den anden beruser sig.\n11:22 Have I da ikke Huse til at spise og drikke i? eller foragte I Guds Menighed og besk\u00e6mme dem, som intet have? Hvad skal jeg sige eder? Skal jeg rose eder? I dette roser jeg eder ikke.\n11:23 Thi jeg har modtaget fra Herren, hvad jeg ogs\u00e5 har overleveret eder: At den Herre Jesus i den Nat, da han blev forr\u00e5dt, tog Br\u00f8d,\n11:24 takkede og br\u00f8d det og sagde: \"Dette er mit Legeme, som er for eder; g\u00f8rer dette til min Ihukommelse!\"\n11:25 Liges\u00e5 tog han og,s\u00e5 Kalken efter Aftensm\u00e5ltidet og sagde: \"Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod; g\u00f8rer dette, s\u00e5 ofte som I drikke det, til min Ihukommelse!\"\n11:26 Thi s\u00e5 ofte, som I \u00e6de dette Br\u00f8d og drikke Kalken, forkynde I Herrens D\u00f8d, indtil han kommer.\n11:27 Derfor, den, som \u00e6der Br\u00f8det eller drikker Herrens Kalk uv\u00e6rdigt, p\u00e5drager sig Skyld over for Herrens Legeme og Blod.\n11:28 Men hvert Menneske pr\u00f8ve sig selv, og s\u00e5ledes \u00e6de han af Br\u00f8det og drikke af Kalken!\n11:29 Thi den, som \u00e6der og drikker, \u00e6der og drikker sig selv en Dom til, n\u00e5r han ikke agter p\u00e5 Legenet.\n11:30 Derfor ere mange skr\u00f8belige og sygelige iblandt eder, og en Del sover hen.\n11:31 Men dersom vi bed\u00f8mte os selv, bleve vi ikke d\u00f8mte.\n11:32 Men n\u00e5r vi d\u00f8mmes, tugtes vi af Herren, for at vi ikke skulle ford\u00f8mmes med Verden.\n11:33 Derfor, mine Br\u00f8dre! n\u00e5r I komme sammen til M\u00e5ltid, da venter p\u00e5 hverandre!\n11:34 N\u00e5r nogen hungrer, han spise hjemme, for at I ikke skulle komme sammen til Dom. Men det \u00f8vrige skal jeg forordne, n\u00e5r jeg kommer.\n12:1 Men hvad de \u00e5ndelige Gaver ang\u00e5r, Br\u00f8dre! vil jeg ikke, at I skulle v\u00e6re uvidende.\n12:2 I vide, at da I vare Hedninger, droges I hen til de stumme Afguder, som man drog eder.\n12:3 Derfor kundg\u00f8r jeg eder, at ingen, som taler ved Guds \u00c5nd, siger: \"Jesus er en Forbandelse,\" og ingen kan sige: \"Jesus er Herre\" uden ved den Hellig\u00e5nd.\n12:4 Der er Forskel p\u00e5 N\u00e5degaver, men det er den samme \u00c5nd;\n12:5 og der er Forskel p\u00e5 Tjenester, og det er den samme Herre;\n12:6 og der er Forskel p\u00e5 kraftige Gerninger, men det er den samme Gud, som virker alt i alle.\n12:7 Men til enhver gives \u00c5ndens \u00c5benbarelse til det, som er gavnligt.\n12:8 En gives der nemlig ved \u00c5nden Visdoms Tale; en anden Kundskabs Tale if\u00f8lge den samme \u00c5nd;\n12:9 en anden Tro i den samme \u00c5nd; en anden Gaver til at helbrede i den ene \u00c5nd;\n12:10 en anden at udf\u00f8re kraftige Gerninger; en anden profetisk Gave; en anden at bed\u00f8mme \u00c5nder; en anden forskellige Slags Tungetale; en anden Udl\u00e6gning af Tungetale.\n12:11 Men alt dette virker den ene og samme \u00c5nd, som uddeler til enhver is\u00e6r; efter som han vil.\n12:12 Thi ligesom Legemet er eet og har mange Lemmer, men alle Legemets Lemmer, sk\u00f8nt de ere mange, dog ere eet Legeme, s\u00e5ledes ogs\u00e5 Kristus.\n12:13 Thi med een \u00c5nd bleve vi jo alle d\u00f8bte til at v\u00e6re eet Legeme, hvad enten vi ere J\u00f8der eller Gr\u00e6kere, Tr\u00e6lle eller frie; og alle fik vi een \u00c5nd at drikke\n12:14 Legemet er jo heller ikke eet Lem, men mange.\n12:15 Dersom Foden vilde sige: \"Fordi jeg ikke er H\u00e5nd, h\u00f8rer jeg ikke til Legemet,\" s\u00e5 oph\u00f8rer den dog ikke derfor at h\u00f8re til Legemet.\n12:16 Og dersom \u00d8ret vilde sige: \"Fordi jeg ikke er \u00d8je, h\u00f8rer jeg ikke til Legemet,\" s\u00e5 oph\u00f8rer det dog ikke derfor at h\u00f8re til Legemet.\n12:17 Dersom hele Legemet var \u00d8je, hvor blev da H\u00f8relsen? Dersom det helt var H\u00f8relse, hvor blev da Lugten?\n12:18 Men nu har Gud sat Lemmerne, ethvert af dem, p\u00e5 Legemet, efter som han vilde.\n12:19 Men dersom de alle vare eet Lem, hvor blev da Legemet?\n12:20 Nu er der derimod mange Lemmer og dog kun eet Legeme.\n12:21 \u00d8jet kan ikke sige til H\u00e5nden: \"Jeg har dig ikke n\u00f8dig,\" eller atter Hovedet til F\u00f8dderne: \"Jeg har eder ikke n\u00f8dig.\"\n12:22 Nej, langt snarere ere de Lemmer p\u00e5 Legemet n\u00f8dvendige, som synes at v\u00e6re de svageste,\n12:23 og de, som synes os mindre \u00e6refolde p\u00e5 Legemet, dem kl\u00e6de vi med des mere \u00c6re; og de Lemmer, vi blues ved, omgives med desto st\u00f8rre Bluf\u00e6rdighed;\n12:24 de derimod, som vi ikke blues ved, have det ikke n\u00f8dig. Men Gud har sammenf\u00f8jet Legemet s\u00e5ledes, at han tillagde det ringere mere \u00c6re;\n12:25 for at der ikke skal v\u00e6re Splid i Legemet, men, for at Lemmerne skulle have samme Omsorg for hverandre;\n12:26 og hvad enten eet Lem lider, lide alle Lemmerne med, eller eet Lem bliver h\u00e6dret, gl\u00e6de alle Lemmerne sig med.\n12:27 Men I ere Kristi Legeme, og Lemmer enhver is\u00e6r.\n12:28 Og nogle satte Gud i Menigheden for det f\u00f8rste til Apostle, for det andet til Profeter, for det tredje til L\u00e6rere, dern\u00e6st kraftige Gerninger, dern\u00e6st Gaver til at helbrede. til at hj\u00e6lpe, til at styre, og forskellige Slags Tungetale.\n12:29 Mon alle ere Apostle? mon alle ere Profeter? mon alle ere L\u00e6rere? mon alle g\u00f8re kraftige Gerninger?\n12:30 mon alle have Gaver til at helbrede? mon alle tale i Tunger? mon alle udl\u00e6gge?\n12:31 Men tragter efter de st\u00f8rste N\u00e5degaver! Og yder mere viser jeg eder en ypperlig Vej.\n13:1 Taler jeg med Menneskers og Engles Tunger, men ikke har K\u00e6rlighed, da er jeg bleven et lydende Malm eller en klingende Bj\u00e6lde.\n13:2 Og har jeg profetisk Gave og kender alle Hemmelighederne og al Kundskaben, og har jeg al Troen, s\u00e5 at jeg kan flytte Bjerge, men ikke har K\u00e6rlighed, da er jeg intet.\n13:3 Og uddeler jeg alt, hvad jeg ejer, til de fattige og giver mit Legeme hen til at br\u00e6ndes, men ikke har K\u00e6rlighed, da gavner det mig intet.\n13:4 K\u00e6rligheden er langmodig, er velvillig; K\u00e6rligheden b\u00e6rer ikke Nid; K\u00e6rligheden praler ikke, opbl\u00e6ses ikke,\n13:5 g\u00f8r intet us\u00f8mmeligt, s\u00f8ger ikke sit eget, forbitres ikke, tilregner ikke det onde;\n13:6 gl\u00e6der sig ikke over Uretf\u00e6rdigheden, men gl\u00e6der sig ved Sandheden;\n13:7 den t\u00e5ler alt, tror alt, h\u00e5ber alt, udholder alt.\n13:8 K\u00e6rligheden bortfalder aldrig; men enten det er profetiske Gaver, de skulle forg\u00e5, eller Tungetale, den skal oph\u00f8re, eller Kundskab, den skal forg\u00e5;\n13:9 thi vi kende stykkevis og profetere stykkevis;\n13:10 men n\u00e5r det fuldkomne kommer, da skal det stykkevise forg\u00e5.\n13:11 Da jeg var Barn, talte jeg som et Barn, t\u00e6nkte jeg som et Barn, d\u00f8mte jeg som et Barn; efter at jeg er bleven Mand, har jeg aflagt det barnagtige.\n13:12 Nu se vi jo i et Spejl, i en G\u00e5de, men da skulle vi se Ansigt til Ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg erkende, ligesom jeg jo blev erkendt.\n13:13 S\u00e5 blive da Tro, H\u00e5b, K\u00e6rlighed disse tre; men st\u00f8rst iblandt disse er K\u00e6rligheden.\n14:1 Higer efter K\u00e6rligheden, og tragter efter de \u00e5ndelige Gaver men mest efter at profetere.\n14:2 Thi den; som taler i Tunger, taler ikke for Mennesker, men for Gud; thi ingen forst\u00e5r det, men han taler Hemmeligheder i \u00c5nden.\n14:3 Men den, som profeterer, taler Mennesker til Opbyggelse og Formaning og Tr\u00f8st.\n14:4 Den, som taler i Tunger, opbygger sig selv; men den, som profeterer, opbygger en Menighed.\n14:5 Men jeg \u00f8nsker, at I alle m\u00e5tte tale i Tunger, men endnu hellere, at I m\u00e5tte profetere; den, som profeterer, er st\u00f8rre end den, som taler i Tunger, med mindre han udl\u00e6gger det, for at Menigheden kan f\u00e5 Opbyggelse deraf.\n14:6 Men nu, Br\u00f8dre! dersom jeg kommer til eder og taler i Tunger, hvad vil jeg da gavne eder, hvis jeg ikke taler til eder enten ved \u00c5benbaring eller ved Kundskab, enten ved Profeti eller ved L\u00e6re?\n14:7 Selv de livl\u00f8se Ting, som give Lyd, v\u00e6re sig en Fl\u00f8jte eller en Harpe, n\u00e5r de ikke g\u00f8re Skel imellem Tonerne, hvorledes skal man s\u00e5 kunne forst\u00e5, hvad der spilles p\u00e5 Fl\u00f8jten eller Harpen?\n14:8 Ja, ogs\u00e5 n\u00e5r en Basun giver en utydelig Lyd, hvem vil da berede sig til Krig?\n14:9 S\u00e5ledes ogs\u00e5 med eder: dersom I ikke ved Tungen fremf\u00f8re tydelig Tale, hvorledes skal man da kunne forst\u00e5 det, som tales? I ville jo tale hen i Vejret.\n14:10 Der er i Verden, lad os sige, s\u00e5 og s\u00e5 mange Slags Sprog, og der er intet af dem, som ikke har sin Betydning.\n14:11 Dersom jeg nu ikke kender Sprogets Betydning, bliver jeg en Barbar for den, som taler, og den, som taler, bliver en Barbar for mig.\n14:12 S\u00e5ledes ogs\u00e5 med eder: n\u00e5r I tragte efter \u00e5ndelige Gaver, da lad det v\u00e6re til Menighedens Opbyggelse, at I s\u00f8ge at blive rige derp\u00e5\n14:13 \" Derfor, den, som taler i Tunger, han bede om, at han m\u00e5 kunne udl\u00e6gge det.\n14:14 Thi dersom: jeg taler i Tunger og beder, da beder. vel min \u00c5nd, men min Forstand er uden Frugt.\n14:15 Hvad da? Jeg vil bede med \u00c5nden, men jeg vil ogs\u00e5 bede med Forstanden; jeg vil lovsynge med \u00c5nden, men jeg vil ogs\u00e5 lovsynge med Forstanden.\n14:16 Ellers, n\u00e5r du priser Gud i \u00c5nden, hvorledes vil da den, som indtager den uindviedes Plads, kunne sige sit Amen til din Taksigelse, efterdi han ikke ved, hvad du siger?\n14:17 Thi vel er din Taksigelse smuk, men den anden opbygges ikke.\n14:18 Jeg takker Gud for, at jeg mere end I alle taler i Tunger.\n14:19 Men i en Menighed vil jeg hellere tale fem Ord med min Forstand, for at jeg ogs\u00e5 kan undervise andre, end ti Tusinde Ord i Tunger.\n14:20 Br\u00f8dre! vorder ikke B\u00f8rn i Forstand, men v\u00e6rer B\u00f8rn i Ondskab, i Forstand derimod vorder fuldvoksne!\n14:21 Der er skrevet i Loven: \"Ved Folk med fremmede Tungem\u00e5l og ved fremmedes L\u00e6ber vil jeg tale til dette Folk, og de skulle end ikke s\u00e5ledes h\u00f8re mig, siger Herren.\"\n14:22 S\u00e5ledes er Tungetalen til et Tegn, ikke for dem, som tro, men for de vantro; men den profetiske Gave er det ikke for de vantro, men for dem, som tro.\n14:23 N\u00e5r alts\u00e5 den hele Menighed kommer sammen, og alle tale i Tunger, men der kommer uindviede eller vantro ind, ville de da ikke sige, at I rase?\n14:24 Men dersom alle profetere, og der kommer nogen vantro eller uindviet ind, da overbevises han af alle, han bed\u00f8mmes af alle,\n14:25 hans Hjertes skjulte Tanker \u00e5benbares, og s\u00e5 vil han falde p\u00e5 sit Ansigt og tilbede Gud og forkynde, at Gud er virkelig i eder.\n14:26 Hvad da Br\u00f8dre? N\u00e5r I komme sammen, da har enhver en Lovsang, en L\u00e6re, en \u00c5benbaring, en Tungetale, en Udl\u00e6gning; alt ske til Opbyggelse!\n14:27 Dersom nogen taler i Tunger, da v\u00e6re det to, eller i det h\u00f8jeste tre hver Gang, og den ene efter den anden, og een udl\u00e6gge det!\n14:28 Men dersom der ingen Udl\u00e6gger er til Stede, da tie hin i Menigheden, men han tale for sig selv og for Gud!\n14:29 Men af Profeter tale to eller tre, og de andre bed\u00f8mme det;\n14:30 men dersom en anden, som sidder der, f\u00e5r en \u00c5benbarelse, da tie den f\u00f8rste!\n14:31 Thi I kunne alle profetere, den ene efter den anden, for at alle kunne l\u00e6re, og alle blive formanede,\n14:32 og Profeters \u00c5nder ere Profeter undergivne.\n14:33 Thi Gud er ikke Forvirringens, men Fredens Gud. Ligesom i alle de helliges Menigheder\n14:34 skulle eders Kvinder tie i Forsamlingerne; thi det tilstedes dem ikke at tale, men lad dem underordne sig, ligesom ogs\u00e5 Loven siger.\n14:35 Men ville de l\u00e6re noget, da adsp\u00f8rge de deres egne M\u00e6nd hjemme; thi det er us\u00f8mmeligt for en Kvinde at tale i en Menighedsforsamling.\n14:36 Eller er det fra eder, at Guds Ord er udg\u00e5et? eller er det til eder alene, at det er kommet?\n14:37 Dersom nogen tykkes, at han er en Profet eller \u00e5ndelig, han erkende, at hvad jeg skriver til eder, er Herrens Bud.\n14:38 Men er nogen uvidende derom, s\u00e5 f\u00e5r han v\u00e6re uvidende!\n14:39 Alts\u00e5, mine Br\u00f8dre! tragter efter at profetere og forhindrer ikke Talen i Tunger!\n14:40 Men alt ske s\u00f8mmeligt og med Orden!\n15:1 Men jeg kundg\u00f8r eder, Br\u00f8dre, det Evangelium, som jeg Forkyndte eder, hvilket I ogs\u00e5 modtoge, i hvilket I ogs\u00e5 st\u00e5,\n15:2 ved hvilket I ogs\u00e5 frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord jeg forkyndte eder det - ellers troede I forg\u00e6ves.\n15:3 Jeg overleverede eder nemlig som noget af det f\u00f8rste, hvad jeg ogs\u00e5 har modtaget: at Kristus d\u00f8de for vore Synder,efter Skrifterne;\n15:4 og at han blev begravet; og at han er bleven oprejst den tredje Dag, efter Skrifterne;\n15:5 og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv;\n15:6 derefter blev han set af over fem Hundrede Br\u00f8dre p\u00e5 een Gang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede;.\n15:7 derefter blev han set af Jakob, dern\u00e6st af alle Apostlene;\n15:8 men sidst af alle blev han set ogs\u00e5 af mig som det ufuldb\u00e5rne Foster;\n15:9 thi jeg er den ringeste af Apostlene, jeg, som ikke er v\u00e6rd at kaldes Apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed.\n15:10 Men af Guds N\u00e5de er jeg det, jeg er, og hans N\u00e5de imod mig har ikke v\u00e6ret forg\u00e6ves; men jeg har arbejdet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds N\u00e5de, som er med mig.\n15:11 Hvad enten det da er mig eller de andre, s\u00e5ledes pr\u00e6dike vi, og s\u00e5ledes troede I.\n15:12 Men n\u00e5r der pr\u00e6dikes, at Kristus er oprejst fra de d\u00f8de, hvorledes sige da nogle iblandt eder, at der ikke er d\u00f8des Opstandelse?\n15:13 Dersom der ikke er d\u00f8des Opstandelse, da er ikke heller Kristus oprejst.\n15:14 Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Pr\u00e6diken jo tom, og eders Tro ogs\u00e5 tom.\n15:15 Men vi blive da ogs\u00e5 fundne som falske Vidner om Gud, fordi vi have vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke har oprejst, s\u00e5fremt d\u00f8de virkelig ikke oprejses.\n15:16 Thi dersom d\u00f8de ikke oprejses, da er Kristus ikke heller oprejst.\n15:17 Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forg\u00e6ves; s\u00e5 ere I endnu i eders Synder;\n15:18 da gik alts\u00e5 ogs\u00e5 de, som ere hensovede i Kristus, fortabt.\n15:19 Have vi alene i dette Liv sat vort H\u00e5b til Kristus, da ere vi de ynkv\u00e6rdigste af alle Mennesker.\n15:20 Men nu er Kristus oprejst fra de d\u00f8de, som F\u00f8rstegr\u00f8de af de hensovede.\n15:21 Thi efterdi D\u00f8d kom ved et Menneske, er ogs\u00e5 d\u00f8des Opstandelse kommen ved et Menneske.\n15:22 Thi ligesom alle d\u00f8 i Adam, s\u00e5ledes skulle ogs\u00e5 alle levendeg\u00f8res i Kristus.\n15:23 Dog hver i sit Hold: som F\u00f8rstegr\u00f8de Kristus, dern\u00e6st de, som tilh\u00f8re Kristus, ved hans Tilkommelse.\n15:24 Derp\u00e5 kommer Enden, n\u00e5r han overgiver Gud og Faderen Riget, n\u00e5r han har tilintetgjort hver Magt og hver Myndighed og Kraft.\n15:25 Thi han b\u00f8r v\u00e6re Konge, indtil han f\u00e5r lagt alle Fjenderne under sine F\u00f8dder.\n15:26 Den sidste Fjende, som tilintetg\u00f8res, er D\u00f8den.\n15:27 Han har jo \"lagt alle Ting under hans F\u00f8dder.\" Men n\u00e5r han\" siger: \"Alt er underlagt\" - \u00e5benbart med Undtagelse af den, som underlagde ham alt -\n15:28 n\u00e5r da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal ogs\u00e5 S\u00f8nnen selv underl\u00e6gge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for at Gud kan v\u00e6re alt i alle.\n15:29 Hvad ville ellers de udrette, som lade sig d\u00f8be for de d\u00f8de? Dersom d\u00f8de overhovedet ikke oprejses, hvorfor lade de sig da d\u00f8be for dem?\n15:30 Hvorfor uds\u00e6tte da ogs\u00e5 vi os hver Time for Fare?\n15:31 Jeg d\u00f8r daglig, s\u00e5 sandt jeg har eder, Br\u00f8dre, at rose mig af i Kristus Jesus, vor Herre.\n15:32 Hvis jeg som et almindeligt Menneske har k\u00e6mpet med vilde Dyr i Efesus, hvad Gavn har jeg s\u00e5 deraf? Dersom d\u00f8de ikke oprejses, da \"lader os spise og drikke, thi i Morgen d\u00f8 vi.\"\n15:33 Farer ikke vild; slet Omgang ford\u00e6rver gode S\u00e6der!\n15:34 Vorder \u00e6drue, som det b\u00f8r sig, og synder ikke; thi nogle kende ikke Gud; til Skam for eder siger jeg det.\n15:35 Men man vil sige: \"Hvorledes oprejses de d\u00f8de? hvad Slags Legeme komme de med?\"\n15:36 Du D\u00e5re! det, som du s\u00e5r, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke d\u00f8r.\n15:37 Og hvad du end s\u00e5r, da s\u00e5r du ikke det Legeme, der skal vorde, men et n\u00f8gent Korn, v\u00e6re sig af Hvede eller af anden Art.\n15:38 Men Gud giver det et Legeme, s\u00e5ledes som han har villet, og hver S\u00e6dart sit eget Legeme.\n15:39 Ikke alt K\u00f8d er det samme K\u00f8d, men eet er Menneskers, et andet Kv\u00e6gs K\u00f8d, et andet Fugles K\u00f8d, et andet Fisks.\n15:40 Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.\n15:41 Een er Solens Glans og en anden M\u00e5nens Glans og en anden Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den anden i Glans.\n15:42 S\u00e5ledes er det ogs\u00e5 med de d\u00f8des Opstandelse: det s\u00e5es i Forkr\u00e6nkelighed, det oprejses i Uforkr\u00e6nkelighed;\n15:43 det s\u00e5es i Van\u00e6re, det oprejses i Herlighed; det s\u00e5es i Skr\u00f8belighed, det oprejses i Kraft;\n15:44 der s\u00e5es et sj\u00e6leligt Legeme, der oprejses et \u00e5ndeligt Legeme. N\u00e5r der gives et sj\u00e6leligt Legeme, gives der ogs\u00e5 et \u00e5ndeligt.\n15:45 S\u00e5ledes er der ogs\u00e5 skrevet: \"Det f\u00f8rste Menneske, Adam, blev til en levende Sj\u00e6l;\"den sidste Adam blev til en levendeg\u00f8rende \u00c5nd.\n15:46 Men det \u00e5ndelige er ikke det f\u00f8rste, men det sj\u00e6lelige; derefter det \u00e5ndelige.\n15:47 Det f\u00f8rste Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himmelen.\n15:48 S\u00e5dan som den jordiske var, s\u00e5danne ere ogs\u00e5 de jordiske; og s\u00e5dan som den himmelske er, s\u00e5danne ere ogs\u00e5 de himmelske.\n15:49 Og ligesom vi have b\u00e5ret den jordiskes Billede, s\u00e5ledes skulle vi ogs\u00e5 b\u00e6re den himmelskes Billede!\n15:50 Men dette siger jeg, Br\u00f8dre! at K\u00f8d og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller arver Forkr\u00e6nkeligheden Uforkr\u00e6nkeligheden.\n15:51 Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove, men vi skulle alle forvandles\n15:52 i et Nu, i et \u00d8jeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de d\u00f8de skulle oprejses uforkr\u00e6nkelige, og vi skulle forvandles.\n15:53 Thi dette forkr\u00e6nkelige m\u00e5 if\u00f8re sig Uforkr\u00e6nkelighed, og dette d\u00f8delige if\u00f8re sig Ud\u00f8delighed.\n15:54 Men n\u00e5r dette forkr\u00e6nkelige har if\u00f8rt sig Uforkr\u00e6nkelighed, og dette d\u00f8delige har if\u00f8rt sig Ud\u00f8delighed, da skal det Ord opfyldes, som er skrevet: \"D\u00f8den er opslugt til Sejr.\"\n15:55 \"D\u00f8d, hvor er din Sejr? D\u00f8d, hvor er din Brod?\"\n15:56 Men D\u00f8dens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven.\n15:57 Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus Kristus!\n15:58 Derfor, mine elskede Br\u00f8dre! bliver faste, urokkelige, altid rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke forg\u00e6ves i Herren.\n16:1 Men hvad Indsamlingen til de hellige ang\u00e5r, da g\u00f8rer ogs\u00e5 I, ligesom jeg forordnede for Menighederne i Galatien!\n16:2 Hver f\u00f8rste Dag i Ugen l\u00e6gge enhver af eder hjemme hos sig selv noget til Side og samle, hvad han m\u00e5tte have Lykke til, for at der ikke f\u00f8rst skal ske Indsamlinger, n\u00e5r jeg kommer.\n16:3 Men n\u00e5r jeg kommer, vil jeg sende, hvem I m\u00e5tte finde skikkede dertil, med Breve for at bringe eders Gave til Jerusalem.\n16:4 Men dersom det er v\u00e6rd, at ogs\u00e5 jeg rejser med, da kunne de rejse med mig.\n16:5 Men jeg vil komme til eder, n\u00e5r jeg er dragen igennem Makedonien; thi jeg drager igennem Makedonien;\n16:6 men hos eder vil jeg m\u00e5ske blive eller endog overvintre, for at I kunne befordre mig videre, hvor jeg s\u00e5 rejser hen.\n16:7 Thi nu vil jeg ikke se eder p\u00e5 Gennemrejse; jeg h\u00e5ber nemlig at forblive nogen Tid hos eder, om Herren vil tilstede det.\n16:8 Men i Efesus vil jeg forblive indtil Pinsen;\n16:9 thi en D\u00f8r st\u00e5r mig \u00e5ben, stor og virksom, og der er mange Modstandere.\n16:10 Men om Timotheus kommer, da ser til, at han kan f\u00e6rdes hos eder uden Frygt; thi han g\u00f8r Herrens Gerning, s\u00e5vel som jeg.\n16:11 Derfor m\u00e5 ingen ringeagte ham; befordrer ham videre i Fred, for at han kan komme til mig; thi jeg venter ham med Br\u00f8drene.\n16:12 Men hvad Broderen Apollos ang\u00e5r, da har jeg meget opfordret ham til at komme til eder med Br\u00f8drene; men det var i hvert Fald ikke hans Villie at komme nu, men han vil komme, n\u00e5r han f\u00e5r belejlig Tid.\n16:13 V\u00e5ger, st\u00e5r faste i Troen, v\u00e6rer mandige, v\u00e6rer st\u00e6rke!\n16:14 Alt ske hos eder i K\u00e6rlighed!\n16:15 Men jeg formaner eder, Br\u00f8dre - I kende Stefanas's Hus, at det er Akajas F\u00f8rstegr\u00f8de, og de have hengivet sig selv til at tjene de hellige -\n16:16 til at ogs\u00e5 I skulle underordne eder under s\u00e5danne og enhver, som arbejder med og har Besv\u00e6r.\n16:17 Men jeg gl\u00e6der mig ved Stefanas's og Fortunatus's og Akaikus's N\u00e6rv\u00e6relse, fordi disse have udfyldt Savnet af eder;\n16:18 thi de have vederkv\u00e6get min \u00c5nd og eders. Sk\u00f8nner derfor p\u00e5 s\u00e5danne!\n16:19 Menighederne i Asien hilse eder. Akvila og Priska hilse eder meget i Herren tillige med Menigheden i deres Hus.\n16:20 Alle Br\u00f8drene hilse eder. Hilser hverandre med et helligt Kys!\n16:21 Hilsenen med min, Paulus's egen H\u00e5nd.\n16:22 Dersom nogen ikke elsker Herren, han v\u00e6re en Forbandelse! Maran Atha.\n16:23 Den Herres Jesu N\u00e5de v\u00e6re med eder!\n16:24 Min K\u00e6rlighed med eder alle i Kristus Jesus!","title":"Danish Bible: 1 Corinthians","type":"page"}
