{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/dan/co2.htm","path":"bib/wb/dan/co2.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/dan/co2.htm","text":"1:1 Paulus, ved Guds Villie Kristi Jesu Apostel, og Broderen Timotheus til Guds Menighed, som er i Korinth, tillige med alle de hellige, som ere i hele Akaja:\n1:2 N\u00e5de v\u00e6re med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!\n1:3 Lovet v\u00e6re Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, Barmhjertighedens Fader og al Tr\u00f8sts Gud,\n1:4 som tr\u00f8ster os under al vor Tr\u00e6ngsel, for at vi m\u00e5 kunne tr\u00f8ste dem, som ere i alle H\u00e5nde Tr\u00e6ngsel, med den Tr\u00f8st, hvormed vi selv tr\u00f8stes af Gud!\n1:5 Thi ligesom Kristi Lidelser komme rigeligt over os, s\u00e5ledes bliver ogs\u00e5 vor Tr\u00f8st rigelig ved Kristus.\n1:6 Men hvad enten vi lide Tr\u00e6ngsel, sker det til eders Tr\u00f8st og Frelse, eller vi tr\u00f8stes, sker det til eders Tr\u00f8st, som viser sin Kraft i, at I udholde de samme Lidelser, som ogs\u00e5 vi lide; og vort H\u00e5b om eder er fast,\n1:7 efterdi vi vide, at ligesom I ere delagtige i Lidelserne, s\u00e5ledes ere I det ogs\u00e5 i Tr\u00f8sten.\n1:8 Thi vi ville ikke, Br\u00f8dre! at I skulle v\u00e6re uvidende om den Tr\u00e6ngsel, som kom over os i Asien, at vi bleve overv\u00e6ttes besv\u00e6rede, over Evne, s\u00e5 at vi endog mistvivlede om Livet.\n1:9 Ja, selv have vi hos os selv f\u00e5et det Svar: \"D\u00f8den\", for at vi ikke skulde forlade os p\u00e5 os selv, men p\u00e5 Gud, som oprejser de d\u00f8de,\n1:10 han, som friede os ud af s\u00e5 stor en D\u00f8dsfare og vil fri os, til hvem vi have sat vort H\u00e5b, at han ogs\u00e5 fremdeles vil fri os,\n1:11 idet ogs\u00e5 I komme os til Hj\u00e6lp med B\u00f8n for os, for at der fra mange Munde m\u00e5 blive rigeligt takket for os, for den N\u00e5de, som er bevist os.\n1:12 Thi dette er vor Ros, vor Samvittigheds Vidnesbyrd, at i Guds Hellighed og Renhed, ikke i k\u00f8delig Visdom, men i Guds N\u00e5de have vi f\u00e6rdedes i Verden, men mest hos eder.\n1:13 Thi vi skrive eder ikke andet til end det, som I l\u00e6se eller ogs\u00e5 erkende; men jeg h\u00e5ber, at I indtil Enden skulle erkende,\n1:14 ligesom I ogs\u00e5 til Dels have erkendt om os, at vi ere eders Ros, ligesom I ere vor, p\u00e5 den Herres Jesu Dag.\n1:15 Og i Tillid hertil havde jeg i Sinde at komme f\u00f8rst til eder, for at I skulde f\u00e5 N\u00e5de to Gange,\n1:16 og om ad eder at drage til Makedonien og atter fra Makedonien at komme til eder og blive befordret videre af eder til Jud\u00e6a.\n1:17 N\u00e5r jeg nu havde dette i Sinde, mon jeg da s\u00e5 handlede i Letsindighed? Eller hvad jeg beslutter, beslutter jeg det efter K\u00f8det, for at der hos mig skal v\u00e6re Ja, Ja og Nej, Nej?\n1:18 S\u00e5 sandt Gud er trofast, er vor Tale til eder ikke Ja og Nej.\n1:19 Thi Guds S\u00f8n, Kristus Jesus, som blev pr\u00e6diket iblandt eder ved os, ved mig og Silvanus og Timotheus, han blev ikke Ja og Nej, men Ja er vorden i ham.\n1:20 Thi s\u00e5 mange, som Guds Forj\u00e6ttelser ere, i ham have de deres Ja; derfor f\u00e5 de ogs\u00e5 ved ham deres Amen, Gud til \u00c6re ved os.\n1:21 Men den, som holder os med eder fast til Kristus og salvede os, er Gud,\n1:22 som ogs\u00e5 beseglede os og gav os \u00c5ndens Pant i vore Hjerter.\n1:23 Men jeg kalder Gud til Vidne over min Sj\u00e6l p\u00e5, at det var for at sk\u00e5ne eder, at jeg ikke igen kom til Korinth.\n1:24 Ikke at vi ere Herrer over eders Tro, men vi ere Medarbejdere p\u00e5 eders Gl\u00e6de; thi i Troen st\u00e5 I.\n2:1 Men jeg beslutte dette hos mig selv, at jeg vilde ikke atter komme til eder med Bedr\u00f8velse.\n2:2 Thi dersom jeg bedr\u00f8ver eder, hvem er da den, som g\u00f8r mig glad, uden den, som bedr\u00f8ves af mig?\n2:3 Og jeg skrev netop derfor, for at jeg ikke, n\u00e5r jeg kom, skulde have Bedr\u00f8velse af dem, som jeg burde have Gl\u00e6de af, idet jeg havde den Tillid til eder alle, at min Gl\u00e6de deles af eder alle.\n2:4 Thi ud af stor Hjertets Tr\u00e6ngsel og Beklemthed skrev jeg eder til, under mange T\u00e5rer, ikke for at I skulde blive bedr\u00f8vede, men for at I skulde kende den K\u00e6rlighed, som jeg har s\u00e6rlig til eder.\n2:5 Men dersom nogen har voldt Bedr\u00f8velse, har han ikke bedr\u00f8vet mig, men til Dels, for ikke at sige det h\u00e5rdere, eder alle.\n2:6 Det er nok for ham med denne Straf, som han har f\u00e5et af de fleste,\n2:7 s\u00e5 at I tv\u00e6rtimod snarere skulle tilgive og tr\u00f8ste ham, for at han ikke skal drukne i den alt for store Bedr\u00f8velse.\n2:8 Derfor formaner jeg eder til at vedtage at vise ham K\u00e6rlighed.\n2:9 Det var nemlig ogs\u00e5 derfor, at jeg skrev, for at erfare, hvor vidt I st\u00e5 Pr\u00f8ve, om I ere lydige i alt.\n2:10 Men hvem I tilgive noget, ham tilgiver ogs\u00e5 jeg; thi ogs\u00e5 hvad jeg selv har tilgivet, om jeg har tilgivet noget, det har jeg gjort for eders Skyld, for Kristi \u00c5syn,\n2:11 for at vi ikke skulle bedrages af Satan; thi hans Anslag ere os ikke ubekendte.\n2:12 Da jeg kom til Troas for at pr\u00e6dike Kristi Evangelium, og der var \u00e5bnet mig en D\u00f8r i Herren,\n2:13 da havde jeg ingen Ro i min \u00c5nd, fordi jeg ikke fandt Titus, min Broder; men jeg tog Afsked med dem og drog til Makedonien.\n2:14 Men Gud ske Tak, som altid f\u00f8rer os i Sejrstog i Kristus og lader sin Kundskabs Duft blive kendelig ved os p\u00e5 ethvert Sted.\n2:15 Thi en Kristi Vellugt ere vi for Gud, iblandt dem, som frelses, og iblandt dem, som fortabes,\n2:16 for disse en Duft af D\u00f8d til D\u00f8d, for hine en Duft af Liv til Liv. Og hvem er dygtig dertil?\n2:17 Thi vi ere ikke som de mange, at vi g\u00f8re en Forretning af Guds Ord, men som af Renhed, som af Gud tale vi for Guds \u00c5syn i Kristus.\n3:1 Begynde vi atter at anbefale os selv? eller beh\u00f8ve vi, som nogle, Anbefalingsbreve til eder eller fra eder?\n3:2 I ere vort Brev, som er indskrevet i vore Hjerter, og som kendes og l\u00e6ses af alle Mennesker,\n3:3 idet det ligger klart som Dagen, at I ere et Kristi Brev, udf\u00e6rdiget af os, indskrevet ikke med Bl\u00e6k, men med den levende Guds \u00c5nd, ikke p\u00e5 Stentavler, men p\u00e5 Hjerters K\u00f8dtavler.\n3:4 Men en s\u00e5dan Tillid have vi til Gud ved Kristus,\n3:5 ikke at vi af os selv ere dygtige til at udt\u00e6nke noget som ud af os selv; men vor Dygtighed er af Gud,\n3:6 som ogs\u00e5 gjorde os dygtige til at v\u00e6re en ny Pagts Tjenere, ikke Bogstavens, men \u00c5ndens; thi Bogstaven ihjelsl\u00e5r, men \u00c5nden levendeg\u00f8r.\n3:7 Men n\u00e5r D\u00f8dens Tjeneste, med Bogstaver indristet i Sten, fremtr\u00e5dte i Herlighed, s\u00e5 at Israels B\u00f8rn ikke kunde f\u00e6ste \u00d8jet p\u00e5 Moses's Ansigt p\u00e5 Grund af hans Ansigts Herlighed, som dog forsvandt,\n3:8 hvorledes skal da ikke \u00c5ndens Tjeneste end mere v\u00e6re i Herlighed?\n3:9 Thi n\u00e5r Ford\u00f8mmelsens Tjeneste havde Herlighed, er meget mere Retf\u00e6rdighedens Tjeneste rig p\u00e5 Herlighed.\n3:10 Ja, det herlige er jo i dette Tilf\u00e6lde endog uden Herlighed i Sammenligning med den endnu st\u00f8rre Herlighed.\n3:11 Thi n\u00e5r det, der forsvandt, fremtr\u00e5dte med Herlighed, da skal meget mere det, der bliver, v\u00e6re i Herlighed.\n3:12 Efterdi vi alts\u00e5 have et s\u00e5dant H\u00e5b, g\u00e5 vi frem med stor Frimodighed\n3:13 og g\u00f8re ikke som Moses, der lagde et D\u00e6kke over sit Ansigt, for at Israels B\u00f8rn ikke skulde f\u00e6ste \u00d8jet p\u00e5, at det, der forsvandt, fik Ende.\n3:14 Men deres Tanker bleve forh\u00e6rdede; thi indtil den Dag i Dag forbliver det samme D\u00e6kke over Opl\u00e6sningen af den gamle Pagt uden at tages bort; thi i Kristus er det, at det svinder.\n3:15 Men der ligger indtil denne Dag et D\u00e6kke over deres Hjerte, n\u00e5r Moses opl\u00e6ses;\n3:16 n\u00e5r de derimod omvende sig til Herren, da borttages D\u00e6kket.\n3:17 Men Herren er \u00c5nden, og hvor Herrens \u00c5nd er, er der Frihed.\n3:18 Men alle vi, som med ubed\u00e6kket Ansigt skue Herrens Herlighed som i et Spejl, blive forvandlede til det samme Billede, fra Herlighed til Herlighed, s\u00e5 som det er fra \u00c5ndens Herre.\n4:1 Derfor, da vi have denne Tjeneste efter den Barmhjertighed, som er bleven os til Del, s\u00e5 tabe vi ikke Modet;\n4:2 men vi have frasagt os de skammelige Smugveje, s\u00e5 vi ikke vandre i Tr\u00e6skhed, ej heller forfalske Guds Ord, men ved Sandhedens \u00c5benbarelse anbefale os til alle Menneskers Samvittighed for Guds \u00c5syn.\n4:3 Men om ogs\u00e5 vort Evangelium er tild\u00e6kket, da er det tild\u00e6kket iblandt dem, som fortabes,\n4:4 dem, i hvem denne Verdens Gud har forblindet de vantros Tanker, for at Lyset ikke skulde skinne fra Evangeliet om Kristi Herlighed, han, som er Guds Billede.\n4:5 Thi ikke os selv pr\u00e6dike vi, men Kristus Jesus som Herre, os derimod som eders Tjenere for Jesu Skyld.\n4:6 Thi Gud, som sagde: \"Af M\u00f8rke skal Lys skinne frem\", han har ladet det skinne i vore Hjerter for, at bringe Kundskaben om Guds Herlighed p\u00e5 Kristi \u00c5syn for Lyset.\n4:7 Men denne Skat have vi i Lerkar, for at den overv\u00e6ttes Kraft m\u00e5 v\u00e6re Guds, og ikke fra os,\n4:8 vi, som tr\u00e6nges p\u00e5 alle M\u00e5der, men ikke st\u00e6nges inde, ere tvivlr\u00e5dige, men ikke fortvivlede,\n4:9 forfulgte, men ikke forladte, nedslagne, men ikke ihjelslagne,\n4:10 altid b\u00e6rende Jesu D\u00f8delse om i Legemet, for at ogs\u00e5 Jesu Liv m\u00e5 \u00e5benbares i vort Legeme.\n4:11 Thi altid overgives vi, som leve, til D\u00f8d for Jesu Skyld, for at ogs\u00e5 Jesu Liv m\u00e5 \u00e5benbares i vort d\u00f8delige K\u00f8d.\n4:12 S\u00e5ledes er D\u00f8den virksom i os, men Livet i eder!\n4:13 Men efterdi vi have den samme Troens \u00c5nd, som der er skrevet: \"Jeg troede, derfor talte jeg,\" s\u00e5 tro ogs\u00e5 vi, og derfor tale vi ogs\u00e5,\n4:14 idet vi vide, at han, som oprejste den Herre Jesus, skal ogs\u00e5 oprejse os med Jesus og fremstille os tillige med eder.\n4:15 Thi det sker alt sammen for eders Skyld, for at N\u00e5den m\u00e5 vokse ved at n\u00e5 til flere, og til Guds \u00c6re for\u00f8ge Taksigelsen.\n4:16 Derfor tabe vi ikke Modet; men om ogs\u00e5 vort udvortes Menneske fort\u00e6res, fornyes dog vort indvortes Dag for Dag.\n4:17 Thi vor Tr\u00e6ngsel, som er stakket og let, virker for os over al M\u00e5de og M\u00e5l en evig V\u00e6gt af Herlighed,\n4:18 idet vi ikke se p\u00e5 de synlige Ting, men p\u00e5 de usynlige; thi de synlige ere timelige, men de usynlige ere evige.\n5:1 Thi vi vide, at dersom vor jordiske Teltbolig nedbrydes, have vi en Bygning fra Gud, en Bolig, som ikke er gjort med H\u00e6nder, en evig i Himlene.\n5:2 Ja, ogs\u00e5 i denne sukke vi, l\u00e6ngselsfulde efter at overkl\u00e6des med vor Bolig fra Himmelen,\n5:3 s\u00e5 sandt vi da som ikl\u00e6dte ikke skulle findes n\u00f8gne.\n5:4 Ja, vi, som ere i dette Telt, sukke; besv\u00e6rede, efterdi vi ikke ville afkl\u00e6des, men overkl\u00e6des, for at det d\u00f8delige kan blive opslugt af Livet.\n5:5 Men den, som har sat os i Stand just til dette, er Gud, som gav os \u00c5ndens Pant.\n5:6 Derfor ere vi altid frimodige og vide, at medens vi ere hjemme i Legemet, ere vi borte fra Herren\n5:7 thi i Tro vandre vi, ikke i Beskuelse\n5:8 ja, vi ere frimodige og have snarere Lyst til at vandre bort fra Legemet og v\u00e6re hjemme hos Herren.\n5:9 Derfor s\u00e6tte vi ogs\u00e5 vor \u00c6re i, hvad enten vi ere hjemme eller borte, at v\u00e6re ham velbehagelige.\n5:10 Thi vi skulle alle \u00e5benbares for Kristi Domstol, for at hver kan f\u00e5 igen, hvad der ved Legemet er gjort, efter det, som han har \u00f8vet, enten godt eller ondt.\n5:11 Efterdi vi da kende Frygten for Herren, s\u00f8ge vi at vinde Mennesker; men for Gud ere vi \u00e5benbare; ja, jeg h\u00e5ber, at vi ogs\u00e5 ere \u00e5benbare for eders Samvittigheder.\n5:12 Ikke anbefale vi atter os selv til eder; men vi give eder Anledning til at rose eder af os, for at I, kunne have noget at svare dem, som rose sig af det udvortes og ikke af Hjertet.\n5:13 Thi n\u00e5r vi \"bleve afsindige\"; var det for Guds Skyld, og n\u00e5r vi ere besindige, er det for eders Skyld.\n5:14 Thi Kristi K\u00e6rlighed tvinger os,\n5:15 idet vi have sluttet s\u00e5ledes: Een er d\u00f8d for alle, alts\u00e5 ere de alle d\u00f8de; og han d\u00f8de for alle, for at de levende ikke mere skulle leve for sig selv, men for ham, som er d\u00f8d og oprejst for dem.\n5:16 S\u00e5ledes vide vi fra nu af ikke af nogen efter K\u00f8det; om vi ogs\u00e5 have kendt Kristus efter K\u00f8det, g\u00f8re vi det dog ikke mere nu.\n5:17 Derfor, om nogen er i Kristus, da er han en ny Skabning; det gamle er forbigangent, se, det er blevet nyt!\n5:18 Men alt dette er fra Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os Forligelsens Tjeneste,\n5:19 efterdi det jo var Gud, som i Kristus forligte Verden med sig selv, idet han ikke tilregner dem deres Overtr\u00e6delser og har nedlagt Forligelsens Ord i os.\n5:20 Vi ere alts\u00e5 Sendebud i Kristi Sted, som om Gud formaner ved os; vi bede i Kristi Sted: Bliver forligte med Gud!\n5:21 Den, som ikke kendte Synd, har han gjort til Synd for os, for at vi skulle blive Guds Retf\u00e6rdighed i ham.\n6:1 Men som Medarbejdere formane vi ogs\u00e5 til, at I ikke forg\u00e6ves m\u00e5 have modtaget Guds N\u00e5de;\n6:2 (han siger jo: \"P\u00e5 en behagelig Tid b\u00f8nh\u00f8rte jeg dig, og p\u00e5 en Frelsens Dag hjalp jeg dig.\" Se, nu er det en velbehagelig Tid, se, nu er det en Frelsens Dag;)\n6:3 og vi give ikke i nogen Ting noget Anst\u00f8d, for at Tjenesten ikke skal blive lastet;\n6:4 men i alting anbefale vi som Guds Tjenere os selv ved stor Udholdenhed i Tr\u00e6ngsler, i N\u00f8d, i Angster,\n6:5 under Slag, i F\u00e6ngsler, under Opr\u00f8r, under Besv\u00e6rligheder, i Nattev\u00e5gen, i Faste,\n6:6 ved Renhed, ved Kundskab, ved Langmodighed, ved Velvillighed, ved den Hellig\u00e5nd, ved uskr\u00f8mtet K\u00e6rlighed,\n6:7 ved Sandheds Ord, ved Guds Kraft, ved Retf\u00e6rdighedens V\u00e5ben b\u00e5de til Angreb og Forsvar;\n6:8 ved \u00c6re og Van\u00e6re, ved ondt Rygte og godt Rygte; som Forf\u00f8rere og dog sanddru;\n6:9 som ukendte og dog velkendte; som d\u00f8ende, og se, vi leve; som de, der tugtes, dog ikke til D\u00f8de;\n6:10 som bedr\u00f8vede, dog altid glade; som fattige, der dog g\u00f8re mange rige; som de, der intet have, og dog eje alt.\n6:11 Vor Mund er opladt over for eder, Korinthiere! vort Hjerte er udvidet.\n6:12 I have ikke sn\u00e6ver Plads i os, men der er sn\u00e6ver Plads i eders Hjerter.\n6:13 Men liges\u00e5 til Geng\u00e6ld (jeg taler som til mine B\u00f8rn), m\u00e5 ogs\u00e5 I udvide eders Hjerter!\n6:14 Drager ikke i ulige \u00c5g med vantro; thi hvad F\u00e6llesskab har Retf\u00e6rdighed og Lovl\u00f8shed? eller hvad Samfund har Lys med M\u00f8rke?\n6:15 Hvad Samklang er der mellem Kristus og Belial? eller hvad Delagtighed har en troende med en vantro?\n6:16 Hvad Samstemning har Guds Tempel med Afguder? Thi vi ere den levende Guds Tempel, ligesom Gud har sagt: \"Jeg vil bo og vandre iblandt dem, og jeg vil v\u00e6re deres Gud, og de skulle v\u00e6re mit Folk.\"\n6:17 \"Derfor g\u00e5r ud fra dem og udskiller eder fra dem, siger Herren, og r\u00f8rer ikke noget urent; og jeg vil antage mig eder,\"\n6:18 \"og jeg vil v\u00e6re eders Fader, og I skulle v\u00e6re mine S\u00f8nner og D\u00f8tre, siger Herren, den Alm\u00e6gtige.\"\n7:1 Derfor, efterdi vi have disse Forj\u00e6ttelser, I elskede! s\u00e5 lader os rense os selv fra al K\u00f8dets og \u00c5ndens Besmittelse, s\u00e5 vi gennemf\u00f8re Hellighed i Guds Frygt!\n7:2 Giver os Rum; ingen have vi gjort Uret, ingen \u00f8delagt, ingen bedraget.\n7:3 Jeg siger det ikke for at f\u00e6lde Dom; jeg har jo sagt tilforn, at I ere i vore Hjerter, s\u00e5 at vi d\u00f8 sammen og leve sammen.\n7:4 Jeg har stor Frimodighed over for eder; jeg roser mig meget af eder, jeg er fuld af Tr\u00f8st, jeg str\u00f8mmer over af Gl\u00e6de under al vor Tr\u00e6ngsel.\n7:5 Thi ogs\u00e5 da vi kom til Makedonien, havde vort K\u00f8d ingen Ro, men vi tr\u00e6ngtes p\u00e5 alle M\u00e5der: udadtil Kampe, indadtil Angster.\n7:6 Men han, som tr\u00f8ster de nedb\u00f8jede, Gud, han tr\u00f8stede os ved Titus's Komme;\n7:7 dog ikke alene ved hans Komme, men ogs\u00e5 ved den Tr\u00f8st, hvormed han var bleven tr\u00f8stet over eder, idet han fortalte os om eders L\u00e6ngsel, eders Gr\u00e5d, eders Nidk\u00e6rhed for mig, s\u00e5 at jeg gl\u00e6dede mig end mere.\n7:8 Thi om jeg end har bedr\u00f8vet eder ved Brevet, fortryder jeg det ikke. Om jeg ogs\u00e5 har fortrudt det, - jeg ser jo, at hint Brev, ihvorvel kun til en Tid, har bedr\u00f8vet eder, -\n7:9 s\u00e5 gl\u00e6der jeg mig nu, ikke over, at I bleve bedr\u00f8vede, men over, at I bleve bedr\u00f8vede til Omvendelse; thi I bleve bedr\u00f8vede efter Guds Sind, for at I ikke i nogen M\u00e5de skulde lide Skade af os.\n7:10 Thi den Bedr\u00f8velse, der er efter Guds Sind, virker Omvendelse til Frelse, som ikke fortrydes; men Verdens Bedr\u00f8velse virker D\u00f8d.\n7:11 Thi se, just dette, at I bleve bedr\u00f8vede efter Guds Sind, hvor stor en Iver virkede det ikke hos eder, ja Forsvar, ja Harme, ja Frygt, ja L\u00e6ngsel, ja Nidk\u00e6rhed, ja Straf! P\u00e5 enhver M\u00e5de beviste I, at I selv vare rene i den Sag.\n7:12 Alts\u00e5, n\u00e5r jeg skrev til eder, var det ikke for hans Skyld, som gjorde Uret, ikke heller for hans Skyld, som led Uret, men for at eders Iver for os skulde blive \u00e5benbar hos eder for Guds \u00c5syn.\n7:13 Derfor ere vi blevne tr\u00f8stede. Men til vor Tr\u00f8st kom end yderligere Gl\u00e6den over Titus's Gl\u00e6de, fordi hans \u00c5nd har f\u00e5et Vederkv\u00e6gelse fra eder alle.\n7:14 Thi i hvad jeg end har rost mig af eder for ham, er jeg ikke bleven til Skamme; men ligesom vi i alle Ting have talt Sandhed til eder, s\u00e5ledes er ogs\u00e5 vor Ros for Titus bleven Sandhed.\n7:15 Og hans Hjerte drages inderligere til eder, n\u00e5r han mindes Lydigheden hos eder alle,hvorledes I modtoge ham med Frygt og B\u00e6ven.\n7:16 Jeg gl\u00e6der mig over, at jeg i alt kan lide p\u00e5 eder.\n8:1 Men vi kundg\u00f8re eder, Br\u00f8dre! den Guds N\u00e5de, som er given i Makedoniens Menigheder,\n8:2 at under megen Tr\u00e6ngsels Pr\u00f8velse har deres overstr\u00f8mmende Gl\u00e6de og deres dybe Fattigdom str\u00f8mmet over i deres Gavmildheds Rigdom.\n8:3 Thi efter Evne (det vidner jeg) gave de, ja, over Evne af egen Drift,\n8:4 idet de med megen Overtalelse bade os om den N\u00e5de at m\u00e5tte tage Del i Hj\u00e6lpen til de hellige,\n8:5 og ikke alene som vi havde h\u00e5bet, men sig selv gav de f\u00f8rst og fremmest til Herren og s\u00e5 til os, ved Guds Villie,\n8:6 s\u00e5 at vi opfordrede Titus til, ligesom han forhen havde begyndt, s\u00e5ledes ogs\u00e5 til at tilendebringe hos eder ogs\u00e5 denne Gave.\n8:7 Men ligesom I ere rige i alt, i Tro og Tale og Erkendelse og al Iver og i eders K\u00e6rlighed til os: m\u00e5tte I da v\u00e6re rige ogs\u00e5 i denne Gave!\n8:8 Jeg siger det ikke som en Befaling, men for ved andres Iver at pr\u00f8ve ogs\u00e5 eders K\u00e6rligheds \u00c6gthed.\n8:9 I kende jo vor Herres Jesu Kristi N\u00e5de, at han for eders Skyld blev fattig, da han var rig, for at I ved hans Fattigdom skulde blive rige.\n8:10 Og jeg giver min Mening herom til Kende; thi dette er eder gavnligt, I, som jo i Fjor vare de f\u00f8rste til at begynde, ikke alene med Gerningen, men endogs\u00e5 med Villien dertil.\n8:11 Men fuldbringer da nu ogs\u00e5 Gerningen, for at, ligesom I vare redebonne til at ville, I ogs\u00e5 m\u00e5 fuldbringe det efter eders Evne.\n8:12 Thi n\u00e5r Redebonheden er til Stede, da er den velbehagelig efter, hvad den evner, ikke efter, hvad den ikke evner.\n8:13 Det er nemlig ikke Meningen, at andre skulle have Lettelse og I Tr\u00e6ngsel; nej, det skal v\u00e6re ligeligt. Nu for Tiden m\u00e5 eders Overflod komme hines Trang til Hj\u00e6lp,\n8:14 for at ogs\u00e5 hines Overflod kan komme eders Trang til Hj\u00e6lp, for at der kan blive Ligelighed,\n8:15 som der er skrevet: \"Den, som sankede meget, fik ikke for meget, og den, som sankede lidet, fik ikke for lidt.\"\n8:16 Men Gud ske Tak, som giver den samme Iver for eder i Titus's Hjerte!\n8:17 Thi vel har han modtaget min Opfordring; men da han er s\u00e5 ivrig, s\u00e5 er det af egen Drift, at han rejser til eder.\n8:18 Og sammen med ham sende vi den Broder, hvis Ros i Evangeliet g\u00e5r igennem alle Menighederne,\n8:19 og ikke det alene, men han er ogs\u00e5 udvalgt af Menighederne til at rejse med os med denne Gave, som bes\u00f8rges af os, for at fremme selve Herrens \u00c6re og vor Redebonhed,\n8:20 idet vi undg\u00e5 dette, at nogen skulde kunne laste os i Anledning af denne rige Hj\u00e6lp, som bes\u00f8rges af os;\n8:21 thi vi l\u00e6gge Vind p\u00e5, hvad der er godt ikke alene i Herrens, men ogs\u00e5 i Menneskers \u00d8jne.\n8:22 Men sammen med dem sende vi vor Broder, hvis Iver vi ofte i mange M\u00e5der have pr\u00f8vet, men som nu er langt ivrigere p\u00e5 Grund af sin st\u00f8re Tillid til eder.\n8:23 Hvad Titus ang\u00e5r, da er han min F\u00e6lle og Medarbejder hos eder, og hvad vore Br\u00f8dre ang\u00e5r, da ere de Menighedsudsendinge, Kristi \u00c6re.\n8:24 S\u00e5 giver dem da for Menighedernes \u00c5syn Beviset p\u00e5 eders K\u00e6rlighed og for det, vi have rost eder for.\n9:1 Thi om Hj\u00e6lpen til de hellige er det overfl\u00f8digt at skrive til eder;\n9:2 jeg kend eders Redebonhed, for hvilken jeg roser mig af eder hos Makedonierne, at nemlig Akaja alt fra i Fjor har v\u00e6ret beredt; og eders Nidk\u00e6rhed \u00e6ggede de fleste.\n9:3 Men jeg sender Br\u00f8drene, for at vor Ros over eder i dette Stykke ikke skal vise sig tom, og for at I.som jeg sagde, m\u00e5 v\u00e6re beredte.\n9:4 for at ikke, n\u00e5r der kommer Makedoniere med mig, og de finder eder uforberedte, vi (for ej at sige I) da skulle blive til Skamme med denne Tillidsfuldhed.\n9:5 Derfor har jeg anset det for n\u00f8dvendigt at opfordre Br\u00f8drene til at g\u00e5 i Forvejen til eder og forud bringe eders tidligere lovede Velsignelse i Stand, for at den kan v\u00e6re rede som Velsignelse og ikke som Karrighed.\n9:6 Men dette siger jeg: Den, som s\u00e5r sparsomt, skal ogs\u00e5 h\u00f8ste sparsomt, og den, som s\u00e5r med Velsignelser, skal ogs\u00e5 h\u00f8ste med Velsignelser.\n9:7 Enhver give, efter som han har sat sig for i sit Hjerte, ikke fortr\u00e6deligt eller af Tvang; thi Gud elsker en glad Giver.\n9:8 Men Gud er m\u00e6gtig til at lade al N\u00e5de rigeligt tilflyde eder, for at I i alting altid kunne have til fuld Tilfredshed og have rigeligt til al god Gerning,\n9:9 som der er skrevet: \"Han spredte ud, han gav de fattige, hans Retf\u00e6rdighed bliver til evig Tid.\"\n9:10 Men han, som giver \"S\u00e6demanden S\u00e6d og Br\u00f8d til at spise,\" han vil ogs\u00e5 sk\u00e6nke og mangfoldigg\u00f8re eders Uds\u00e6d og give eders Retf\u00e6rdigheds Frugter V\u00e6kst,\n9:11 s\u00e5 I blive rige i alle M\u00e5der til al Gavmildhed, hvilken igennem os virker Taksigelse til Gud.\n9:12 Thi denne Offertjenestes Ydelse ikke alene afhj\u00e6lper de helliges Trang, men giver ogs\u00e5 et Overskud ved manges Taksigelser til Gud,\n9:13 n\u00e5r de ved det pr\u00f8vede Sind, som denne Ydelse viser, bringes til at prise Gud for Lydigheden i eders Bekendelse til Kristi Evangelium og for Oprigtigheden i eders Samfund med dem og med alle,\n9:14 ogs\u00e5 ved deres B\u00f8n for eder, idet de l\u00e6nges efter eder p\u00e5 Grund af Guds overv\u00e6ttes N\u00e5de imod eder.\n9:15 Gud ske Tak for hans uudsigelige Gave!\n10:1 Men jeg selv, Paulus, formaner eder ved Kristi Sagtmodighed og Mildhed, jeg, som, \"n\u00e5r I se derp\u00e5, er ydmyg iblandt eder, men frav\u00e6rende er modig over for eder\",\n10:2 ja, jeg beder eder om ikke n\u00e6rv\u00e6rende at skulle v\u00e6re modig med den Tillidsfuldhed, hvormed jeg agter at tr\u00e6de dristigt op imod nogle, som anse os for at vandre efter K\u00f8det.\n10:3 Thi om vi end vandre i K\u00f8det, s\u00e5 stride vi dog ikke efter K\u00f8det;\n10:4 thi vore Stridsv\u00e5ben er ikke k\u00f8delige, men m\u00e6gtige for Gud til F\u00e6stningers Nedbrydelse,\n10:5 idet vi nedbryde Tankebygninger og al H\u00f8jhed, som rejser sig imod Erkendelsen af Gud, og tage enhver Tanke til Fange til Lydighed imod Kristus\n10:6 og ere rede til at straffe al Ulydighed, n\u00e5r eders Lydighed er bleven fuldkommen.\n10:7 Se I p\u00e5 det udvortes? Dersom nogen tr\u00f8ster sig til selv at h\u00f8re Kristus til, da slutte han igen fra sig selv, at ligesom han h\u00f8rer Kristus til, s\u00e5ledes g\u00f8re vi det ogs\u00e5.\n10:8 Ja, dersom jeg endog vilde rose mig noget mere af vor Magt, som Herren gav os til eders Opbyggelse og ikke til eders Nedbrydelse, skal jeg dog ikke blive til Skamme,\n10:9 for at jeg ikke skal synes at ville skr\u00e6mme eder ved mine Breve;\n10:10 thi Brevene, siger man, ere v\u00e6gtige og st\u00e6rke, men hans legemlige N\u00e6rv\u00e6relse er svag, og hans Tale intet v\u00e6rd.\n10:11 En s\u00e5dan bet\u00e6nke, at s\u00e5ledes som vi frav\u00e6rende ere med Ord ved Breve, s\u00e5ledes ville vi, ogs\u00e5 n\u00e6rv\u00e6rende v\u00e6re i Gerning.\n10:12 Thi vi driste os ikke til at regne os iblandt eller sammenligne os med somme af dem, der anbefale sig selv; men selv indse de ikke, at de m\u00e5le sig med sig selv og sammenligne sig med sig selv.\n10:13 Vi derimod ville ikke rose os ud i det um\u00e5lelige, men efter M\u00e5let af den Gr\u00e6nselinie, som Gud har tildelt os som M\u00e5l, at n\u00e5 ogs\u00e5 til eder.\n10:14 Thi vi str\u00e6kke os ikke for vidt, som om vi ikke n\u00e5ede til eder; vi ere jo komne ogs\u00e5 indtil eder i Kristi Evangelium,\n10:15 s\u00e5 vi ikke rose os ud i det um\u00e5lelige af andres Arbejder, men have det H\u00e5b, at, n\u00e5r eders Tro vokser, ville vi hos eder blive store, efter vor Gr\u00e6nselinie, s\u00e5 vi kunne komme langt videre\n10:16 og forkynde Evangeliet i Landene hinsides eder, men ikke rose os inden for en andens Gr\u00e6nselinie af det allerede fuldf\u00f8rte.\n10:17 Men den, som roser sig, rose sig af Herren!\n10:18 Thi ikke den, der anbefaler sig selv, st\u00e5r Pr\u00f8ve, men den, hvem Herren anbefaler.\n11:1 Gid I vilde finde eder i en Smule D\u00e5rskab af mig! Dog, I g\u00f8r det Jo nok.\n11:2 Thi jeg er nidk\u00e6r for eder med Guds Nidk\u00e6rhed; jeg har jo trolovet eder med een Mand for at fremstille en ren Jomfru for Kristus.\n11:3 Men jeg frygter for, at ligesom Slangen bedrog Eva ved sin Tr\u00e6skhed, s\u00e5ledes skulle eders Tanker ford\u00e6rves og miste det oprigtige Sindelag over for Kristus.\n11:4 Thi dersom nogen kommer og pr\u00e6diker en anden Jesus, som vi ikke pr\u00e6dikede, eller I f\u00e5 en anderledes \u00c5nd, som I ikke fik, eller et anderledes Evangelium, som I ikke modtoge, da vilde I k\u00f8nt finde eder deri.\n11:5 Thi jeg mener ikke at st\u00e5 tilbage i noget for de s\u00e5re store Apostle.\n11:6 Er jeg end ul\u00e6rd i Tale, s\u00e5 er jeg det dog ikke i Kundskab; tv\u00e6rtimod p\u00e5 enhver M\u00e5de have vi lagt den for Dagen for eder i alle Stykker.\n11:7 Eller gjorde jeg Synd i at fornedre mig selv, for at I skulde oph\u00f8jes, idet jeg forkyndte eder Guds Evangelium for intet?\n11:8 Andre Menigheder plyndrede jeg, idet jeg tog Sold af dem for at tjene eder, og medens jeg var n\u00e6rv\u00e6rende hos eder og kom i Trang, faldt jeg ingen til Byrde;\n11:9 thi min Trang afhjalp Br\u00f8drene, da de kom fra Makedonien, og i alt har jeg holdt og vil jeg holde mig uden Tynge for eder.\n11:10 S\u00e5 vist som Kristi Sandhed er i mig, skal denne Ros ikke fratages mig i Akajas Egne.\n11:11 Hvorfor? mon fordi jeg ikke elsker eder? Gud ved det.\n11:12 Men hvad jeg g\u00f8r, det vil jeg fremdeles g\u00f8re, for at jeg kan afsk\u00e6re dem Lejligheden, som s\u00f8ge en Lejlighed, til at findes os lige i det, hvoraf de rose sig.\n11:13 Thi s\u00e5danne ere falske Apostle, svigefulde Arbejdere, som p\u00e5tage sig Skikkelse af Kristi Apostle.\n11:14 Og det er intet Under; thi Satan selv p\u00e5tager sig Skikkelse af en Lysets Engel.\n11:15 Derfor er det ikke noget stort, om ogs\u00e5 hans Tjenere p\u00e5tage sig Skikkelse som Retf\u00e6rdigheds Tjenere; men deres Ende skal v\u00e6re efter deres Gerninger.\n11:16 Atter siger jeg: Ingen m\u00e5 agte mig for en D\u00e5re; men hvis s\u00e5 skal v\u00e6re, s\u00e5 t\u00e5ler mig endog som en D\u00e5re, for at ogs\u00e5 jeg kan rose mig en Smule.\n11:17 Hvad jeg nu taler, taler jeg ikke efter Herrens Sind, men som i D\u00e5rskab, idet jeg s\u00e5 tillidsfuldt roser mig.\n11:18 Efterdi mange rose sig med Hensyn til K\u00f8det, vil ogs\u00e5 jeg rose mig.\n11:19 Gerne finde I eder jo i D\u00e5rerne, efterdi I ere kloge.\n11:20 I finde eder jo i, om nogen g\u00f8r eder til Tr\u00e6lle, om nogen \u00e6der eder op, om nogen tager til sig, om nogen oph\u00f8jer sig, om nogen sl\u00e5r eder i Ansigtet.\n11:21 Med Skamfuldhed siger jeg det, efterdi vi have v\u00e6ret svage; men hvad end nogen trodser p\u00e5 (jeg taler i D\u00e5rskab), derp\u00e5 trodser ogs\u00e5 jeg.\n11:22 Ere de Hebr\u00e6ere? Jeg ogs\u00e5. Ere de Israeliter? Jeg ogs\u00e5. Ere de Abrahams S\u00e6d? Jeg ogs\u00e5.\n11:23 Ere de Kristi Tjenere? Jeg taler i Vanvid: jeg er det mere. Jeg har lidt langt flere Besv\u00e6rligheder, f\u00e5et langt flere Slag, v\u00e6ret hyppigt i F\u00e6ngsel, ofte i D\u00f8dsfare.\n11:24 Af J\u00f8der har jeg fem Gange f\u00e5et fyrretyve Slag mindre end eet.\n11:25 Tre Gange er jeg bleven pisket, een Gang stenet, tre Gange har jeg lidt Skibbrud, et D\u00f8gn har jeg tilbragt p\u00e5 Dybet;\n11:26 ofte p\u00e5 Rejser, i Farer fra Floder, i Farer iblandt R\u00f8vere, i Farer fra mit Folk, i Farer fra Hedninger, i Farer i By, i Farer i \u00d8rken, i Farer p\u00e5 Havet, i Farer iblandt falske Br\u00f8dre;\n11:27 i M\u00f8je og Anstrengelse, ofte i Nattev\u00e5gen, i Hunger og T\u00f8rst, ofte i Faste, i Kulde og N\u00f8genhed;\n11:28 foruden hvad der kommer til, mit daglige Overl\u00f8b, Bekymringen for alle Menighederne.\n11:29 Hvem er skr\u00f8belig, uden at ogs\u00e5 jeg er det? hvem bliver forarget, uden at det br\u00e6nder i mig?\n11:30 Dersom jeg skal rose mig, da vil jeg rose mig af min Magtesl\u00f8shed.\n11:31 Gud og den Herres Jesu Fader, som er h\u00f8jlovet i Evighed, ved, at jeg ikke lyver.\n11:32 I Damaskus holdt Kong Aretas's Statholder Damaskenernes Stad bevogtet for at gribe mig;\n11:33 men jeg blev igennem en Luge firet ned over Muren i en Kurv og undflyede af hans H\u00e6nder.\n12:1 Rose mig m\u00e5 jeg Gavnligt er det vel ikke; men jeg vil komme til Syner og \u00c5benbarelser fra Herren.\n12:2 Jeg kender et Menneske i Kristus, som for fjorten \u00c5r siden om han var i Legemet, det ved jeg ikke, eller uden for Legemet, det ved jeg ikke, Gud ved det blev bortrykket indtil den tredje Himmel.\n12:3 Og jeg ved, at dette Menneske (om han var i Legemet, eller uden Legemet, det ved jeg ikke, Gud ved det),\n12:4 at han blev bortrykket ind i Paradiset, og h\u00f8rte uudsigelige Ord, som det ikke er et Menneske tilladt at udtale.\n12:5 Af en s\u00e5dan vil jeg rose mig; men af mig selv vil jeg ikke rose mig, uden af min Magtesl\u00f8shed.\n12:6 Thi vel bliver jeg ikke en D\u00e5re, om jeg vilde rose mig; thi det vil v\u00e6re Sandhed, jeg siger; men jeg afholder mig derfra, for at ingen skal t\u00e6nke h\u00f8jere om mig, end hvad han ser mig v\u00e6re, eller hvad han h\u00f8rer af mig.\n12:7 Og for at jeg ikke skal hovmode mig af de h\u00f8je \u00c5benbarelser, blev der givet mig en Torn i K\u00f8det, en Satans Engel, for at han skulde sl\u00e5 mig i Ansigtet, for at jeg ikke skulde hovmode mig.\n12:8 Om denne bad jeg Herren tre Gange, at han m\u00e5tte vige fra mig;\n12:9 og han har sagt mig: \"Min N\u00e5de er dig nok; thi Kraften fuldkommes i Magtesl\u00f8shed.\" Allerhelst vil jeg derfor rose mig af min Magtesl\u00f8shed, for at Kristi Kraft kan tage Bolig i mig.\n12:10 Derfor er jeg veltilfreds under Magtesl\u00f8shed, under Overlast, under N\u00f8d, under Forf\u00f8lgelser, under Angster for Kristi Skyld; thi n\u00e5r jeg er magtesl\u00f8s, da er jeg st\u00e6rk.\n12:11 Jeg er bleven en D\u00e5re. I tvang mig dertil. Jeg burde jo anbefales af eder; thi jeg har ikke st\u00e5et tilbage i noget for de s\u00e5re store Apostle, om jeg end, intet er.\n12:12 En Apostels Tegn bleve jo udf\u00f8rte, iblandt eder under Udholdenhed, ved Tegn og Undere og kraftige Gerninger.\n12:13 Thi hvad er det vel, hvori I bleve stillede ringere end de andre Menigheder; uden at jeg ikke selv faldt eder til Byrde? Tilgiver mig denne Uret!\n12:14 Se, dette er nu tredje Gang, jeg st\u00e5r rede til at komme til eder, og jeg vil ikke falde til Byrde; thi jeg s\u00f8ger ikke eders Gods, men eder selv, thi B\u00f8rnene skulle ikke samle sammen til For\u00e6ldrene, men For\u00e6ldrene til B\u00f8rnene.\n12:15 Men jeg vil med Gl\u00e6de g\u00f8re Opofrelser ja, opofres for eders Sj\u00e6le. Mon jeg, n\u00e5r jeg elsker eder h\u00f8jere, elskes mindre?\n12:16 Men lad s\u00e5 v\u00e6re, at jeg ikke har v\u00e6ret eder til Byrde, men jeg var tr\u00e6sk og fangede eder med List!\n12:17 Har jeg da gjort mig Fordel af eder ved nogen af dem, jeg har sendt til eder?\n12:18 Jeg opfordrede Titus og sendte Broderen med; har Titus da gjort sig nogen Fordel af eder? Vandrede vi ikke i den samme \u00c5nd, i de samme Fodspor?\n12:19 Alt l\u00e6nge have I ment, at vi forsvare os for eder. Nej, for Guds \u00c5syn tale vi i Kristus. Men det sker alt sammen, I elskede, for eders Opbyggelses Skyld.\n12:20 Thi jeg frygter for, at, n\u00e5r jeg kommer, jeg da m\u00e5ske ikke skal finde eder s\u00e5danne, som jeg \u00f8nsker, og at jeg skal findes af eder s\u00e5dan, som I ikke \u00f8nske; at der skal v\u00e6re Kiv, Nid, Hidsighed, R\u00e6nker, Bagtalelser, \u00d8retuderier, Opbl\u00e6sthed, Klammerier,\n12:21 at min Gud, n\u00e5r jeg kommer igen, skal ydmyge mig i Anledning af eder, og jeg skal s\u00f8rge over mange af dem, som forhen have syndet og ikke have omvendt sig fra den Urenhed og Utugt og Uterlighed, som de bedreve.\n13:1 Det er nu tredje Gang, jeg kommer til eder. P\u00e5 to og tre Vidners Mund skal enhver Sag st\u00e5 fast.\n13:2 Jeg har sagt det forud og siger det forud, ligesom da jeg anden Gang var n\u00e6rv\u00e6rende, s\u00e5ledes ogs\u00e5 nu frav\u00e6rende til dem, som forhen have syndet, og til alle de \u00f8vrige, at, om jeg kommer igen, vil jeg ikke sk\u00e5ne,\n13:3 efterdi I fordre Bevis p\u00e5, at Kristus taler i mig, han, som ikke er magtesl\u00f8s over for eder, men er st\u00e6rk iblandt eder.\n13:4 Thi vel blev han korsf\u00e6stet i Magtesl\u00f8shed, men han lever ved Guds Kraft; ogs\u00e5 vi ere svage i ham, men vi skulle leve med ham ved Guds Kraft over for eder.\n13:5 Ransager eder selv, om I ere i Troen; pr\u00f8ver eder selv! Eller erkende I ikke om eder selv, at Jesus Kristus er i eder? ellers ere I udygtige.\n13:6 Men jeg h\u00e5ber, at I skulle kende, at vi ere ikke udygtige.\n13:7 Men vi bede til Gud om, at I intet ondt m\u00e5 g\u00f8re; ikke for at vi m\u00e5 vise os dygtige, men for at I m\u00e5 g\u00f8re det gode, vi derimod st\u00e5 som udygtige.\n13:8 Thi vi form\u00e5 ikke noget imod Sandheden, men for Sandheden.\n13:9 Thi vi gl\u00e6de os, n\u00e5r vi ere magtesl\u00f8se, og I ere st\u00e6rke; dette \u00f8nske vi ogs\u00e5, at I m\u00e5 blive fuldkommengjorte.\n13:10 Derfor skriver jeg dette frav\u00e6rende, for at jeg ikke n\u00e6rv\u00e6rende skal bruge Strenghed, efter den Magt, som Herren har givet mig til Opbyggelse, og ikke til Nedbrydelse.\n13:11 I \u00f8vrigt, Br\u00f8dre! gl\u00e6der eder, bliver fuldkommengjorte, lader eder formane, v\u00e6rer enige, v\u00e6rer fredsommelige; og K\u00e6rlighedens og Fredens Gud skal v\u00e6re med eder.\n13:12 Hilser hverandre med et helligt Kys!\n13:13 Alle de hellige hilse eder.\n13:14 Den Herres Jesu Kristi N\u00e5de og Guds K\u00e6rlighed og den Hellig\u00e5nds Samfund v\u00e6re med eder alle!","title":"Danish Bible: 2 Corinthians","type":"page"}