{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/dan/dan.htm","path":"bib/wb/dan/dan.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/dan/dan.htm","text":"1:1 I Kong Joakim af Judas tredje regerings\u00e5r drog kong Nebukadnezar af Babel til Jerusalem og belejrede det.\n1:2 Og Herren gav Kong Jojakim af Juda og en Del af Guds Huses Kar i hans H\u00e5nd, og han f\u00f8rte dem til Sinears Land; men Karrene bragte han til sin Guds Skatkammer.\n1:3 Kongen b\u00f8d derp\u00e5 sin Overhofmester Asjpenaz at tage nogle Israeliter, dels af kongelig Sl\u00e6gt, dels af adelig Byrd,\n1:4 unge M\u00e6nd uden mindste Lyde og med et smukt Ydre, vel bevandrede i al Visdom, kundskabsrige og l\u00e6renemme, egnede til at g\u00f8re Tjeneste i Kongens Palads, og l\u00e6re dem Kald\u00e6ernes Skrift og Tungem\u00e5l\n1:5 og opdrage dem i tre \u00c5r, for at de s\u00e5 kunde tr\u00e6de i Kongens Tjeneste; og Kongen tildelte dem deres daglige kost af sin egen Mad og af den Vin, han selv drak.\n1:6 Iblandt dem var Jud\u00e6erne Daniel, Hananja, Misjael og Azarja;\n1:7 og Overhofmesteren gav dem andre Navne, idet han kaldte Daniel Beltsazzar, Hananja Sjadrak, Misjael Mesjak og Azarja Abed Nego.\n1:8 Men Daniel satte sig for, at han ikke vilde g\u00f8re sig uren med kongens Mad eller den Vin Kongen drak; derfor bad han Overhofmesteren om at blive fri for at g\u00f8re sig uren dermed.\n1:9 Og Gud lod Daniel finde Yndest og Velvilje hos Overhofmesteren;\n1:10 men Overhofmesteren sagde til ham: \"Jeg frygter for, at min Herre Kongen, som har tildelt eder Mad og brikke, skal finde, at I ser ringere ud end de andre unge M\u00e6nd p\u00e5 eders Alder, og at I s\u00e5ledes skal bringe Skyld over mit Hoved hos Kongen.\"\n1:11 S\u00e5 sagde Daniel til den Opsynsmand, som Overhofmesteren havde sat over Daniel, Hananja, Misjael og Azarja:\n1:12 \"Pr\u00f8v engang dine Tr\u00e6lle i ti,Dage og lad os f\u00e5 Gr\u00f8ntsager at spise og Vand at drikke!\n1:13 Sammenlign s\u00e5 vort Udseende med de unge M\u00e6nds, som spiser Kongens Mad; s\u00e5 kan du g\u00f8re med dine Tr\u00e6lle, efter hvad du ser.\"\n1:14 Han f\u00f8jede dem da heri og pr\u00f8vede det med dem i ti Dage.\n1:15 Og da de ti Dage var omme, s\u00e5 de bedre ud og var ved bedre Huld end alle de unge M\u00e6nd, som spiste kongens Mad.\n1:16 S\u00e5 lod Opsynsmanden deres Mad og Vinen, de skulde drikke, bringe bort og gav dem Gr\u00f8ntsager i Stedet.\n1:17 Disse fire unge M\u00e6nd gav Gud Kundskab og Indsigt i al Skrift og Visdom; Daniel forstod sig ogs\u00e5 p\u00e5 alle H\u00e5nde Syner og Dr\u00f8mme.\n1:18 Og da den Tid, Kongen havde fastsat for deres Fremstilling, kom, f\u00f8rte Overhofmesteren dem frem for Nebukadnezar.\n1:19 Da s\u00e5 Kongen talte med dem, fandtes der iblandt dem alle ingen, som kunde m\u00e5le sig med Daniel, Hananja, Misjael og Azarja, og de tr\u00e5dte derfor i Kongens Tjeneste.\n1:20 Og n\u00e5r som helst Kongen spurgte dem om noget, der kr\u00e6vede Visdom og Indsigt, fandt han dem ti Gange dygtigere end alle Dr\u00f8mmetydere og Manere i hele sit Rige.\n1:21 Og Daniel blev.... til Kong Kyross f\u00f8rste \u00c5r.\n2:1 I sit andet regerings\u00e5r dr\u00f8mte Nebukadnezar, og hans sind blev uroligt, s\u00e5 han ikke kunde sove\n2:2 S\u00e5 lod Kongen Dr\u00f8mmetyderne, Manerne, Sandsigerne og Kald\u00e6erne kalde, for at de skulde sige ham, hvad han havde dr\u00f8mt. Og de kom og tr\u00e5dte frem for Kongen..\n2:3 Da sagde Kongen til dem: \"Jeg har haft en Dr\u00f8m, og mit Sind falder ikke til Ro, f\u00f8r jeg f\u00e5r at vide, hvad den betyder.\"\n2:4 Kald\u00e6erne svarede Kongen (p\u00e5 Aramaisk\") ): \"Kongen leve evindelig! Sig dine Tr\u00e6lle Dr\u00f8mmen, s\u00e5 skal vi tyde den.\"\n2:5 Men Kongen svarede Kald\u00e6erne: \"Mit Ord st\u00e5r fast! Hvis I ikke b\u00e5de kundg\u00f8r mig Dr\u00f8mmen og tyder den, skal I hugges s\u00f8nder og sammen og eders Huse g\u00f8res til Skarndynger;\n2:6 men gengiver I mig Dr\u00f8mmen og tyder den, f\u00e5r I Sk\u00e6nk og Gave og stor \u00c6re af mig. Gengiv mig, derfor Dr\u00f8mmen og tyd den!\"\n2:7 De svarede atter: \"Kongen sige sine Tr\u00e6lle Dr\u00f8mmen, s\u00e5 skal vi tyde den.\"\n2:8 Kongen svarede: \"Nu ved jeg for vist, at I kun s\u00f8ger at vinde Tid, fordi I ser, mit Ord st\u00e5r fast,\n2:9 s\u00e5 eders Dom kun kan blive een, hvis I ikke kundg\u00f8r mig Dr\u00f8mmen, og at I derfor er blevet enige om at lyve for mig og f\u00f8re mig bag Lyset, til der kommer andre Tider. Sig mig derfor Dr\u00f8mmen, s\u00e5 jeg kan vide, at I ogs\u00e5 kan tyde mig den.\"\n2:10 Kald\u00e6erne svarede Kongen: \"Der findes ikke et Menneske p\u00e5 Jorden, som kan sige, hvad Kongen \u00f8nsker at vide; aldrig har jo heller nogen Konge, hvor stor og tn\u00e6gtig han end var, kr\u00e6vet sligt af nogen Dr\u00f8mmetyder, Maner eller Kald\u00e6er;\n2:11 hvad Kongen kr\u00e6ver, er umuligt, og der er ingen, som kan sige kongen det, undtagen Guderne, og de bor ikke hos de d\u00f8delige.\"\n2:12 Herover blev Kongen vred og s\u00e5re harmfuld, og han b\u00f8d, at alle Babels Vism\u00e6nd skulde henrettes.\n2:13 Da nu Befalingen var udg\u00e5et, og man skulde til at sl\u00e5 Vism\u00e6ndene ihjel, ledte man ogs\u00e5 efter Daniel og hans Venner for at sl\u00e5 dem ihjel.\n2:14 Da henvendte Daniel sig med kloge og vel overvejede Ord til Arjok, \u00d8versten for Kongens Livvagt, som var draget ud for at sl\u00e5 Babels Vism\u00e6nd ihjel.\n2:15 Han tog til Orde og spurgte Arjok, Kongens H\u00f8vedsmand: \"Hvorfor er s\u00e5 skarp en Befaling udg\u00e5et fra Kongen?\" Og da Arjok havde sat ham ind i Sagen,\n2:16 gik Daniel ind til Kongen og bad ham give sig en Frist, s\u00e5 skulde han tyde Kongen Dr\u00f8mmen.\n2:17 S\u00e5 gik Daniel hjem og satte sine Venner Hananja, Misjael og Azarja ind i Sagen,\n2:18 og han p\u00e5lagde dem at bede Himmelens Gud om Barmbjertighed, s\u00e5 han \u00e5benbarede Hemmeligheden, for at ikke Daniel og hans Venner skulde blive henrettet med Babels andre Vism\u00e6nd.\n2:19 Da blev Hemmeligheden \u00e5benbaret Daniel i et Nattesyn; og Daniel priste Himmelens Gud,\n2:20 tog til Orde og sagde: \"Lovet v\u00e6re Guds Navn fra Evighed og til Evighed, thi ham tilh\u00f8rer Visdom og Styrke!\n2:21 Han lader Tider og Stunder skifte, afs\u00e6tter og inds\u00e6tter konger, giver de vise deres Visdom og de indsigtsfulde deres Viden;\n2:22 han \u00e5benbarer det dybe og l\u00f8nlige; han ved, hvad M\u00f8rket gemmer, og Lyset bor hos ham.\n2:23 Dig, mine F\u00e6dres Gud, takker og priser jeg, fordi du gav mig Visdom og Styrke, og nu har du kundgjort mig, hvad vi bad dig om; thi hvad Kongen vil vide, har du kundgjort os!\"\n2:24 Derfor gik Daniel til Arjok, hvem Kongen havdep\u00e5lagt at henrette Babels Vism\u00e6nd, og sagde til ham: \"Henret ikke Babels Vism\u00e6nd, men f\u00f8r mig frem for Kongen, s\u00e5 vil jeg tyde ham Dr\u00f8mmen!\"\n2:25 S\u00e5 f\u00f8rte Arjok i Hast Daniel frem for Kongen og sagde til ham: \"Jeg har blandt de bortf\u00f8rte Jud\u00e6ere fundet en Mand, som vil tyde Kongen Dr\u00f8mmen!\"\n2:26 Kongen tog til Orde og spurgte Daniel, som havde f\u00e5et Navnet Beltsazzar: \"Er du i Stand til at kundg\u00f8re mig den Dr\u00f8m, jeg har haft, og tyde den?\"\n2:27 Daniel svarede Kongen: \"Den Hemmelighed, Kongen \u00f8nsker at vide, kan Vism\u00e6nd, Manere, Dr\u00f8mmetydere og Stjernetydere ikke sige kongen;\n2:28 men der er en Gud i Himmelen, som \u00e5benbarer Hemmeligheder, og han har kundgjort Kong Nebukadnezar, hvad der skal ske i de sidste Dage:\n2:29 Du t\u00e6nkte, o Konge, p\u00e5 dit Leje over, hvad der skal ske i Fremtiden, og han, som \u00e5benbarer Hemmeligheder, kundgjorde dig, hvad der skal ske.\n2:30 Og mig er denne Hemmelighed \u00e5benbaret, ikke ved nogen Visdom, som jeg har forud for alle andre levende V\u00e6sener, men for at Dr\u00f8mmen kan blive tydet Kongen, s\u00e5 du kan kende dit Hjertes Tanker.\n2:31 Du s\u00e5, o Konge, for dig en v\u00e6ldig Billedst\u00f8tte; denne Billedst\u00f8tte var stor og dens Glans overm\u00e5de st\u00e6rk; den stod foran dig, og dens Udseende var forf\u00e6rdeligt.\n2:32 Billedst\u00f8ttens Hoved var af fint Guld, Bryst og Arme af S\u00f8lv, Bug og L\u00e6nder af Kobber.\n2:33 Benene af Jern og F\u00f8dderne halvt af Jern og halvt af Ler.\n2:34 S\u00e5ledes skuede du, indtil en Sten reves l\u00f8s, dog ikke ved Menneskeh\u00e6nder, og ramte Billedst\u00f8ttens Jern og Lerf\u00f8dder og knuste dem;\n2:35 og p\u00e5 een Gang knustes Jern, Ler, Kobber, S\u00f8lv og Guld og blev som Avner fra Sommerens T\u00e6rskepladser, og Vinden bar det sporl\u00f8st bort; men Stenen, som ramte Billedst\u00f8tten, blev til et stort Bjerg, der fyldte hele Jorden.\n2:36 S\u00e5ledes var Dr\u00f8mmen, og nu vil vi tyde Kongen den:\n2:37 Du, o Konge, Kongernes Konge, hvem Himmelens Gud gav Konged\u00f8mme, Magt, Styrke og \u00c6re,\n2:38 i hvis H\u00e5nd han gav Menneskene, s\u00e5 vide de bor, Markens Dyr og Himmelens Fugle, s\u00e5 han gjorde dig til Hersker over dem alle du er Hovedet, som var af Guld.\n2:39 Men efter dig skal der komme et andet Rige, ringere end dit, og derp\u00e5 atter et tredje Rige, som er af Kobber, og hvis Herred\u00f8mme skal str\u00e6kke sig over hele Jorden.\n2:40 Siden skal der komme et fjerde Rige, st\u00e6rkt som Jern; thi Jern knuser og s\u00f8ndrer alt; og som Jem s\u00f8ndersl\u00e5r, skal det knuse og s\u00f8ndersl\u00e5 alle hine Riger.\n2:41 Men n\u00e5r du s\u00e5 F\u00f8dderne og T\u00e6erne halvt af Pottemagerler og halvt af Jern, betyder det, at det skal v\u00e6re et Rige uden Sammenhold; dog skal det have noget af Jernets Fasthed, thi du s\u00e5 jo, at Jern var blandet med Ler.\n2:42 Og at T\u00e6erne var halvt af Jern og halvt af Ler, betyder, at Riget delvis skal v\u00e6re st\u00e6rkt, delvis svagt.\n2:43 Og n\u00e5r du s\u00e5, at Jernet var blandet med Ler, betyder det, at de skal indg\u00e5 \u00c6gteskaber med hverandre, men dog ikke indbyrdes holde sammen, s\u00e5 lidt som Jern kan blandes med Ler.\n2:44 Men i hine Kongers Dage vil Himmelens Gud oprette et Rige, som aldrig i Evighed skal forg\u00e5. og Herred\u00f8mmet skal ikke g\u00e5 over til noget andet Folk; det skal knuse og tilintetg\u00f8re alle hine Riger, men selv st\u00e5 i al Evighed;\n2:45 thi du s\u00e5 jo, at en Sten reves l\u00f8s fra Klippen, dog ikke ved Menneskeh\u00e6nder, og knuste Jern, Ler, Kobber, S\u00f8lv og Guld. En stor Gud har kundgjort Kongen, hvad der skal ske herefter; og Dr\u00f8mmen er sand og Tydningen trov\u00e6rdig.\"\n2:46 S\u00e5 faldt Kong, Nebukadnezar p\u00e5 sit Ansigt og b\u00f8jede sig for Daniel, og han b\u00f8d, at man skulde bringe ham Ofre og R\u00f8gelse.\n2:47 Og Kongen tog til Orde og sagde til Daniel \"I Sandhed, eders Gud er Gudernes Gud og Kongernes Herre, og han kan \u00e5benbare Hemmeligheder, siden du har kunnet \u00e5benbare denne Hemmelighed.\"\n2:48 Derp\u00e5 oph\u00f8jede Kongen Daniel og, gav ham mange store Gaver, og han satte ham til Herre over hele Landsdelen Babel og til Overherre over alle Babels Vism\u00e6nd.\n2:49 Men p\u00e5 Daniels B\u00f8n overdrog kongen Sjadrak, Mesjak og Abed Nego at styre Landsdelen Babel, medens Daniel selv blev i Kongens G\u00e5rd.\n3:1 Kong Nebukadnezar lod lave en billedst\u00f8tte af guld, tresindstyve tyve Alen h\u00f8j og seks Alen bred, og han opstillede den p\u00e5 Dalsletten Dura i Landsdelen Babel.\n3:2 S\u00e5 sendte Kong Nebukadnezar Bud for at sammenkalde Satraper, Landsh\u00f8vdinger, Statholdere, Overdommere, Skatmestre, lovkyndige, Dommere og alle andre Embedsm\u00e6nd i Landsdelen, at de skulde komme til Stede n\u00e5r Billedst\u00f8tten, som Kong Nebukadnezar havde ladet opstille, blev indviet.\n3:3 Da samledes Satraperne, Landsh\u00f8vdingerne, Statholderne, Overdommerne, Skatmestrene, de lovkyndige, Dommerne og alle andre Embedsm\u00e6nd i Landsdelen til indvielsen af Billedst\u00f8tten, som Kong Nebukadnezar havde ladet opstille, og de stillede sig foran den.\n3:4 S\u00e5 r\u00e5bte en Herold med h\u00f8j R\u00f8st: \"Det tilkendegives eder, I Folk, Stammer og Tungem\u00e5l:\n3:5 N\u00e5r I h\u00f8rer Horn, Fl\u00f8jter, Citre, Harper, Hakkebr\u00e6tter, S\u00e6kkepiber og alle H\u00e5nde andre Instrumenter klinge, skal I falde ned og tilbede Guldbilledst\u00f8tten, som Kong Nebukadnezar har ladet opstille.\n3:6 Og den, som ikke falder ned og tilbeder, skal \u00f8jeblikkelig kastes i den gloende Ovn.\"\n3:7 S\u00e5 snart alt Folket nu h\u00f8rte Horn, Fl\u00f8jter, Citre, Harper, Hakkebr\u00e6fter og alle H\u00e5nde andre Instrumenter klinge, faldt de derfor ned alle Folk, Stammer og Tungem\u00e5l og tilbad Guldbilledst\u00f8tten, som Kong Nebukadnezar havde ladet opstille.\n3:8 Men ved samme Lejlighed tr\u00e5dte nogle kald\u00e6iske M\u00e6nd frem og f\u00f8rte Klage mod J\u00f8derne.\n3:9 De tog til Orde og sagde til Kong Nebukadnezar: \"Kongen leve evindelig!\n3:10 Du, o Konge, har p\u00e5budt, at enhver, n\u00e5r han h\u00f8rer Horn, Fl\u00f8jter, Citre, Harper, Hakkebr\u00e6tter, S\u00e6kkepiber og alle H\u00e5nde andre Instrumenter klinge, skal falde ned og tilbede Guldbilledst\u00f8tten,\n3:11 og at den, som ikke g\u00f8r det, skal kastes i den gloende Ovn.\n3:12 Men nu er her nogle j\u00f8diske M\u00e6nd, som du har overdraget at styre Landsdelen Babel, Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego; disse M\u00e6nd \u00e6nser ikke dit P\u00e5bud, o Konge; de dyrker ikke din Gud og tilbeder ikke Guldbilledst\u00f8tten, som du har ladet opstille.\"\n3:13 Da lod Nebukadnezar i Vrede og Harme Sjadrak, Mesjak og Abed Nego hente; og da M\u00e6ndene var f\u00f8rt frem for Kongen,\n3:14 sagde Nebukadnezar til dem: \"Er det oplagt R\u00e5d, Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego, at I ikke dyrker min Gud eller tilbeder Guldbilledst\u00f8tten, som jeg har ladet opstille?\n3:15 Nu vel, hvis I er rede til, n\u00e5r I h\u00f8rer Horn, Fl\u00f8jter, Citre, Harper, Hakkebr\u00e6tter, S\u00e6kkepiber og alle H\u00e5nde andre instrumenter klinge, at falde ned og tilbede Billedst\u00f8tten, som jeg har ladet lave, s\u00e5 er alt godt; men g\u00f8r I det ikke, skal I p\u00e5 Stedet kastes i den gloende Ovn. Og hvilken Gud er der, som da kan fri eder af mine H\u00e6nder?\"\n3:16 Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego svarede Kong Nebukadnezar: \"Det har vi ikke n\u00f8dig at svare dig p\u00e5!\n3:17 Sker det, s\u00e5 kan vor Gud, som vi dyrker, fri os af den gloende Ovn, og han vil fri os af din H\u00e5nd, o Konge;\n3:18 men hvis ikke, s\u00e5 m\u00e5 du vide, o Konge, at din Gud dyrker vi dog ikke, og Guldbilledst\u00f8tten, som du har ladet opstille, tilbeder vi ikke!\"\n3:19 Da opfyldtes Nebukadnezar af Harme, og hans Ansigtsudtryk \u00e6ndredes over for Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego; han tog til Orde og sagde, at Ovnen skulde g\u00f8res syv Gange hedere end ellers,\n3:20 og b\u00f8d nogle h\u00e5ndfaste M\u00e6nd i sin H\u00e6r binde Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego og kaste dem i den gloende Ovn.\n3:21 S\u00e5 blev M\u00e6ndene bundet i de deres Kapper, Underkl\u00e6der, Huer og andre Kl\u00e6dningsstykker og kastet i den gloende Ovn.\n3:22 Og eftersom Kongens Bud var skarpt og Ovnen ophedet til Overm\u00e5l, br\u00e6ndte Luen de M\u00e6nd ihjel, som bragte Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego op p\u00e5 Ovnen,\n3:23 medens de tre M\u00e6nd, Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego, bundne faldt ned i den gloende Ovn.\n3:24 Da sloges Kong Nebukadnezar af R\u00e6dsel og stod hastigt op; og han tog til Orde og spurgte sine R\u00e5dsherrer: \"Var det ikke tre M\u00e6nd, vi kastede bundne i Ilden?\" De svarede Kongen: \"Jo, det var, Konge!\"\n3:25 Han sagde da videre: \"Men jeg ser fire M\u00e6nd g\u00e5 frit om i Ilden, og de har ingen Skade taget; og den fjerde ser ud som en Gudes\u00f8n.\"\n3:26 Derp\u00e5 tr\u00e5dte Nebukadnezar hen til den gloende Ovns D\u00f8r og r\u00e5bte: \"Sjadrak, Mesjak og Abed Nego, I, den h\u00f8jeste Guds Tjenere, kom ud!\" Da gik Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego ud af Ilden.\n3:27 Og Satraperne, Landsh\u00f8vdingerne, Statholderne og Kongens R\u00e5dsherrer samlede sig og s\u00e5, af Ilden ikke havde haft nogen Magt over hine M\u00e6nds Legemer, at deres Hovedh\u00e5r ikke var svedet, at deres Kapper var uskadte, og at der ikke var Brandlugt ved dem.\n3:28 S\u00e5 sagde Nebukadnezar: \"Lovet v\u00e6re Sjadraks, Mesjaks og Abed-Negos Gud, der sendte sin Engel og rede sine Tjenere, som i Tillid til ham overtr\u00e5dte Kongens Bud og hengav deres Legemer for at undg\u00e5 at dyrke eller tilbede nogen anden Gud end deres egen!\n3:29 Hermed p\u00e5byder jeg, at den, der i noget Folk, nogen Stamme og noget Tungem\u00e5l siger noget ondt om Sjadraks, Mesjaks og Abed Negos Gud, skal hugges s\u00f8nder og sammen, og hans Hus skal g\u00f8res til en Skarndynge; thi der gives ingen anden Gud, som s\u00e5ledes kan frelse.\"\n3:30 Og Kongen gengav Sjadrak,Mesjak og Abed-Nego deres Stillinger i Landsdelen Babel.\n4:1 Kong Nebukadnezar til alle Folk: der bor p\u00e5 hele Jorden: Fred v\u00e6re med eder i rigt M\u00e5l!\n4:2 De Tegn og Undere, den h\u00f8jeste Gud har \u00f8vet imod mig, finder jeg for godt at kundg\u00f8re.\n4:3 Hvor store er dog hans Tegn, hvor v\u00e6ldige dog hans Undere! Hans Rige er et evigt Rige, hans Herred\u00f8mme fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt.\n4:4 Jeg, Nebukadnezar, levede tryg i mit Slot og livsglad i mit Palads.\n4:5 Men da skuede jeg et Dr\u00f8mmesyn, og det slog mig med R\u00e6dsel, og Tankebilleder p\u00e5 mit Leje og mit Hoveds Syner forf\u00e6rdede mig.\n4:6 Derfor p\u00e5b\u00f8d jeg, at alle Babels Vism\u00e6nd skulde f\u00f8res frem for mig, for at de skulde tyde mig Dr\u00f8mmen.\n4:7 S\u00e5 kom Dr\u00f8mmetyderne, Manerne, Kald\u00e6erne og Stjernetyderne ind, og jeg sagde dem Dr\u00f8mmen, men de kunde ikke tyde mig den.\n4:8 Men til sidst tr\u00e5dte Daniel, som har f\u00e5et Navnet Beltsazzar efter min Guds Navn, og i hvem hellige Guders \u00c5nd er, frem for mig, og jeg sagde ham Dr\u00f8mmen:\n4:9 Beltsazzar, du \u00d8verste for Dr\u00f8mmetyderne, i hvem jeg ved, at hellige Guders \u00c5nd er, og hvem ingen Hemmelighed er for svar! H\u00f8r, hvad jeg s\u00e5 i Dr\u00f8mme, og tyd mig det!\n4:10 Dette var mit Hoveds Syner p\u00e5 mit Leje: Jeg skuede, og se, et Tr\u00e6 stod midt p\u00e5 Jorden, og det var s\u00e5re h\u00f8jt.\n4:11 Tr\u00e6et voksede og blev v\u00e6ldigt, dets Top n\u00e5ede Himmelen, og det s\u00e5s til Jordens Ende;\n4:12 dets L\u00f8v var fagert, dets Frugter mange, s\u00e5 der var F\u00f8de til alle derp\u00e5; under det fandt Markens Dyr Skygge, i dets Grene boede Himmelens Fugle, og alt K\u00f8d fik N\u00e6ring deraf.\n4:13 Og videre skuede jeg i mit Hoveds Syner p\u00e5 mit Leje, og se, en V\u00e6gter, en Hellig, kom ned fra Himmelen.\n4:14 Han r\u00e5bte med h\u00f8j R\u00f8st: \"F\u00e6ld Tr\u00e6et, hug Grenene af, afriv L\u00f8vet og spred Frugterne; Dyrene skal fly fra deres Bo derunder og Fuglene fra dets Grene!\n4:15 Dog skal I lade Stubben med R\u00f8dderne blive i Jorden, men bundet med en K\u00e6de af Jern og kobber i Markens Gr\u00e6s; af Himmelens Dug skal han v\u00e6des, og som Dyrene skal han \u00e6de Markens Urter;\n4:16 hans Menneskehjerte skal fratages ham og et Dyrehjerte gives ham, og syv Tider skal g\u00e5 hen over ham.\n4:17 S\u00e5ledes er det fastsat ved V\u00e6gternes R\u00e5d, og ved de Helliges Bud er Sagen afgjort, for at de levende m\u00e5 sande, at den H\u00f8jeste er Herre over Menneskenes Rige og kan give det, til hvem han vil, og oph\u00f8je den ringeste blandt Menneskene til Hersker over det!\"\n4:18 Det var dette Dr\u00f8mmesyn, som jeg, Kong Nebukadnezar, skuede, og du, Beltsazzar, tyd mig det! Thi ingen af mit Riges Vism\u00e6nd kan tyde mig det; du derimod evner det, thi i dig bor hellige Guders \u00c5nd.\n4:19 S\u00e5 stod Daniel, som havde f\u00e5et Navnet Beltsazzar, en Stund r\u00e6dselslagen, og hans Tanker forf\u00e6rdede ham. Men Kongen tog til Orde og sagde: Beltsazzar, lad ikke Dr\u00f8mmen og dens Udtydning forf\u00e6rde dig!\" Men Beltsazzar svarede: \"Herre, m\u00e5tte dr\u00f8mmen g\u00e6lde dine Fjender og dens Udtydning dine Avindsm\u00e6nd!\n4:20 Det Tr\u00e6, du s\u00e5, og som voksede og blev v\u00e6ldigt, s\u00e5 Toppen n\u00e5ede Himmelen og det s\u00e5s over hele Jorden,\n4:21 hvis L\u00f8v var fagert, og hvis Frugter var mange, det, som alle fik N\u00e6ring af, under hvilket Markens Dyr fandt Bo, og i hvis Grene Himmelens Fugle byggede Rede,\n4:22 det er dig selv, o Konge, som er blevet stor og m\u00e6gtig, hvis Storhed er vokset, s\u00e5 den n\u00e5r Himmelen, og hvis Herred\u00f8mme r\u00e6kker til Jordens Ende.\n4:23 Og n\u00e5r Kongen s\u00e5, at en V\u00e6gter, en Hellig, steg ned fra Himmelen og b\u00f8d: F\u00e6ld Tr\u00e6et og \u00f8del\u00e6g det! Dog skal I lade Stubben med R\u00f8dderne blive i Jorden, men bundet med en K\u00e6de af Jern og kobber i Markens Gr\u00e6s; af Himmelens Dug skal han v\u00e6des, og med Markens Dyr skal han dele Lod, indtil syv Tider er g\u00e5et hen over ham\n4:24 s\u00e5 betyder det, o Konge, og det er den H\u00f8jestes R\u00e5d, som er udg\u00e5et over min Herre Kongen:\n4:25 Du skal udst\u00f8des af Menneskenes Samfund og bo hlandt Markens Dyr; Urter skal du have til F\u00f8de som Kv\u00e6get, og af Himmelens Dug skal du v\u00e6des; og syv Tider skal g\u00e5 hen over dig, til du sk\u00f8nner, at den H\u00f8jeste er Herre over Menneskenes Rige og kan give det, til hvem han vil.\n4:26 Men n\u00e5r der blev givet P\u00e5bud om at levne Tr\u00e6ets Stub med R\u00f8dderne, s\u00e5 betyder det, at dit Rige atter skal blive dit, s\u00e5 snart du sk\u00f8nner, at Himmelen har Magten.\n4:27 Derfor, o Konge, lad mit R\u00e5d v\u00e6re dig til Behag. G\u00f8r Ende p\u00e5 dine Synder med Retf\u00e6rd og p\u00e5 dine Misgerninger med Barmhjertighed mod de fattige, om din Lykke m\u00e5ske kunde vare!\"\n4:28 Alt dette ramte nu Kong Nebukadnezar.\n4:29 Tolv M\u00e5neder senere, da Kongen vandrede p\u00e5 Taget af det kongelige Palads i Babel,\n4:30 udbr\u00f8d han: \"Er dette ikke det store Babel, som jeg byggede til Konges\u00e6de ved min v\u00e6ldige Magt, min Herlighed til \u00c6re?\"\n4:31 Men f\u00f8r Kongen endnu havde talt ud, l\u00f8d en R\u00f8st fra Himmelen: \"Det gives dig til Kende, Kong Nebukadnezar, at dit Konged\u00f8mme er taget fra dig!\n4:32 Af Menneskenes Samfund skal du udst\u00f8des og bo blandt Markens Dyr; Urter skal du have til F\u00f8de som Kv\u00e6get; og syv Tider skal g\u00e5 hen over dig, til du sk\u00f8nner, at den H\u00f8jeste er Herre over Menneskenes Rige og kan give det, til hvem han vil!\"\n4:33 I samme Stund fuldbyrdedes Ordet p\u00e5 Nebukadnezar; han blev udst\u00f8dt af Menneskenes Samfund og \u00e5d Gr\u00e6s som Kv\u00e6get, og hans Legeme v\u00e6dedes af Himmelens Dug, til hans H\u00e5r blev langt som \u00d8rnefjer og hans Negle som Fuglekl\u00f8er.\n4:34 Men da Tiden var omme, l\u00f8ftede jeg, Nebukadnezar, mine \u00d8jne til Himmelen og fik min forstand igen, og jeg priste den H\u00f8jeste og lovede og \u00e6rede ham, som lever evindelig, hvis Herred\u00f8mme er evigt, og hvis Rige st\u00e5r fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt.\n4:35 Alle, som bor p\u00e5 Jorden, er for intet at regne; han handler efter sit Tykke med Himmelens H\u00e6r og med dem, som bor p\u00e5 Jorden, og ingen kan holde hans H\u00e5nd tilbage og sige til ham: \"Hvad g\u00f8r du?\"\n4:36 I samme Stund fik jeg min Forstand igen; jeg fik ogs\u00e5 min Herlighed og Glans igen, mit Rige til \u00c6re; mine R\u00e5dsherrer og Storm\u00e6nd s\u00f8gte mig, jeg blev genindsat i mit Rige, og endnu st\u00f8rre Magt blev mig givet.\n4:37 Nu lover, oph\u00f8jer og \u00e6rer jeg, Nebukadnezar, Himmelens Konge: Alle hans Gerninger er Sandhed, hans Veje Retf\u00e6rd, og han kan ydmyge dem, som vandrer i Hovmod.\n5:1 Kong Belsazzar gjorde et stort g\u00e6stebud for sine tusinde Storm\u00e6nd og drak Vin med dem.\n5:2 Og p\u00e5virket af Vinen lod han de Guldkar og S\u00f8lvkar hente, som hans Fader Nebukadnezar havde f\u00f8rt bort fra Helligdommen i Jerusalem, for at Kongen og hans Storm\u00e6nd, hans Hustruer og Medhustruer kunde drikke af dem.\n5:3 Man hentede da Guld og S\u00f8lvkarrene, som var f\u00f8rt bort fra Helligdommen, Guds Hus i Jerusalem, og Kongen og hans Storm\u00e6nd, hans Hustruer og Medhustruer drak af dem;\n5:4 og medens de drak Vin, priste de deres Guder af Guld, S\u00f8lv, Kobber, Jern, Tr\u00e6 og Sten.\n5:5 Men i samme Stund viste der sig Fingre af en Menneskeh\u00e5nd, som skrev p\u00e5 V\u00e6ggens Kalk i Kongens Palads over for Lysestagen, og Kongen s\u00e5 H\u00e5nden, som skrev.\n5:6 Da skiftede Kongen Farve, hans Tanker forf\u00e6rdede ham, hans Hofters Ledemod slappedes, og hans Kn\u00e6 slog imod hinanden.\n5:7 Og kongen r\u00e5bte med h\u00f8j R\u00f8st, at man skulde f\u00f8re Manerne, Kald\u00e6erne og Stjernetyderne ind; og Kongen tog til Orde og sagde til Babels Vism\u00e6nd: \"Enhver, som kan l\u00e6se denne Skrift og tyde mig den, skal kl\u00e6des i Purpur, Guldk\u00e6den skal h\u00e6nges om hans Hals, og han skal v\u00e6re den tredje m\u00e6gtigste i Riget.\"\n5:8 S\u00e5 kom alle Babels Vism\u00e6nd til Stede, men de evnede hverken at l\u00e6se Skriften eller tyde den for Kongen.\n5:9 Da blev Kong Belsazzar h\u00f8jlig forf\u00e6rdet, og han skiftede Farve: ogs\u00e5 hans Storm\u00e6nd stod r\u00e6dselslagne.\n5:10 Ved Kongens og hans Storm\u00e6nds R\u00e5b kom Dronningen ind i Gildesalen, og hun tog til Orde og sagde: \"Kongen leve evindelig! Lad ikke dine Tanker forf\u00e6rde dig og skift ikke Farve!\n5:11 I dit Rige findes en Mand, i hvem hellige Guders \u00c5nd er, og som i din Faders Dage fandtes at sidde inde med Viden, Indsigt og en Visdom som selve Guderne, s\u00e5 din Fader Nebukadnezar satte ham til \u00d8verste for Dr\u00f8mmetyderne, Manerne, Kald\u00e6erne og Stjernetyderne,\n5:12 eftersom en ypperlig \u00c5nd, Kundskab og Indsigt til at udtyde Dr\u00f8mme, r\u00e5de G\u00e5der og l\u00f8se Knuder fandtes hos denne Daniel, hvem kongen gav Navnet Beltsazzar. Lad derfor Daniel kalde, at han kan tyde det!\"\n5:13 S\u00e5 f\u00f8rtes Daniel ind for Kongen. Og Kongen tog til Orde og sagde til ham: \"Er du Daniel, en af de fangne Jud\u00e6ere, som min Fader Kongen bortf\u00f8rte fra Juda?\n5:14 Jeg har h\u00f8rt om dig, at Guders \u00c5nd er i dig, og at du er fundet at sidde inde med Viden, Kl\u00f8gt og ypperlig Visdom.\n5:15 Nu har Vism\u00e6ndene og Manerne v\u00e6ret f\u00f8rt ind for mig for at l\u00e6se denne Skrift og tyde mig den; men de evner ikke at tyde mig dette.\n5:16 Men jeg har h\u00f8rt om dig, at du kan tyde Dr\u00f8mme og l\u00f8se Knuder. Nu vel! Hvis du kan l\u00e6se Skriften og tyde mig den, skal du kl\u00e6des i Purpur, Guldk\u00e6den skal h\u00e6nges om din Hals, og du skal v\u00e6re den tredje m\u00e6gtigste i Riget.\"\n5:17 S\u00e5 svarede Daniel Kongen: \"Spar dine Gaver og giv en anden dine For\u00e6ringer! Men Skriften vil jeg l\u00e6se og tyde for Kongen.\n5:18 Den h\u00f8jeste Gud, o Konge, gav din Fader Nebukadnezar Konged\u00f8mme, Magt, Herlighed og \u00c6re;\n5:19 og for den Storheds Skyld, som han havde givet ham, frygtede og b\u00e6vede alle Folk, Stammer og Tungem\u00e5l for ham; han dr\u00e6bte, hvem han vilde, og lod leve, hvem han vilde; han oph\u00f8jede, hvem han vilde, og nedb\u00f8jede, hvem han vilde.\n5:20 Men da hans Hjerte blev hovmodigt og hans \u00c5nd stolt og overmodig, st\u00f8dtes han fra Kongetronen, og hans Herlighed fratoges ham.\n5:21 Af Menneskenes Samfund blev han udst\u00f8dt, og hans Hjerte blev som et Dyrs; han boede hos Vild\u00e6slerne, han m\u00e5tte \u00e6de Gr\u00e6s som Kv\u00e6get, og af Himmelens Dug v\u00e6dedes hans Legeme, til han sk\u00f8nnede, at den h\u00f8jeste Gud er Herre over Menneskenes Rige og kan oph\u00f8je, hvem han vil, til Hersker derover.\n5:22 Men du, Belsazzar, hans S\u00f8n, har ikke ydmyget dit Hjerte, sk\u00f8nt du vidste alt dette;\n5:23 du har hovmodet dig mod Himmelens Herre! Hans Huses Kar har man hentet til dig, og du og dine Storm\u00e6nd, dine Hustruer og Medhustruer drak Vin af dem; og du priste dine Guder af S\u00f8lv, Guld, Kobber, Jern, Tr\u00e6 og Sten, som hverken kan se eller h\u00f8re eller fatte; men den Gud, som holder din Livs\u00e5nde i sin H\u00e5nd og r\u00e5der over alle dine Veje, ham \u00e6rede du ikke.\n5:24 Derfor er denne H\u00e5nd udsendt fra ham og Skriften der optegnet.\n5:25 Og s\u00e5ledes lyder Skriften: Men\u00e9, men\u00e9, tek\u00e9l ufarsin!\n5:26 Og Ordene skal tydes s\u00e5ledes: Men\u00e9 betyder: Gud har talt dit Riges Dage og gjort Ende derp\u00e5.\n5:27 Tek\u00e9l betyder: Du er vejet p\u00e5 V\u00e6gten og fundet for let.\n5:28 Per\u00e9s betyder: Dit Rige er delt og givet til Medien og Persien.\"\n5:29 S\u00e5 blev Daniel p\u00e5 Belsazzars Bud kl\u00e6dt i Purpur, Guldk\u00e6den h\u00e6ngtes om hans Hals, og man udr\u00e5bte, at han skulde v\u00e6re den tredje m\u00e6gtigste i Riget.\n5:30 Men samme Nat blev Belsazzar, Kald\u00e6ernes Konge, dr\u00e6bt,\n5:31 og Mederen Darius overtog Riget i en Alder af to og tresindstyve \u00c5r.\n6:1 Darius fandt for godt at l\u00e6gge riget under 120 satraper, fordelt over hele Riget;\n6:2 og over dem satte han tre Rigsr\u00e5der, af hvilke Daniel var den ene, for at Satraperne skulde afl\u00e6gge Regnskab for dem, s\u00e5 Kongen intet Tab led.\n6:3 Da nu Daniel udm\u00e6rkede sig fremfor de andre Rigsr\u00e5der og Satraperne, eftersom der var en ypperlig \u00c5nd i ham, og Kongen derfor t\u00e6nkte p\u00e5 at s\u00e6tte ham over hele Riget,\n6:4 s\u00f8gte Rigsr\u00e5derne og Satraperne at finde en eller anden Br\u00f8de i hans Embedsf\u00f8relse; men de kunde ikke finde nogen Br\u00f8de eller Brist, da han var tro og der ingen Efterladenhed eller Brist var at finde hos ham.\n6:5 S\u00e5 sagde disse M\u00e6nd: \"Vi finder ingen Sag mod denne Daniel, medmindre vi kan finde noget i hans Gudsdyrkelse.\"\n6:6 Derfor stormede disse Rigsr\u00e5der og Satraper til Kongen og talte s\u00e5ledes til ham: \"Kong Darius leve evindelig!\n6:7 Alle Rigsr\u00e5derne, Landsh\u00f8vdingerne, Satraperne, R\u00e5dsherrerne og Statholderne er enedes om, at et Kongebud b\u00f8r udstedes og et Forbud udg\u00e5 om, at enhver, som i tredive Dage beder en B\u00f8n til nogen anden end dig, o konge, det v\u00e6re sig til en Gud eller et Menneske, skal kastes i L\u00f8vekulen.\n6:8 Derfor skal du, o Konge, udstede Forbudet og lade en Skrivelse udg\u00e5, som efter Medernes og Persernes ubryddelige Lov ikke kan tages tilbage.\"\n6:9 Derfor lod kong Darius en Skrivelse udg\u00e5 med dette Forbud.\n6:10 Men s\u00e5 snart Daniel fik at vide, at Skrivelsen var udg\u00e5et, gik han ind i sit Hus; i dets Stue p\u00e5 Taget havde han \u00e5bne Vinduer i Retning mod Jerusalem, og han faldt p\u00e5 Kn\u00e6 tre Gange om Dagen og bad og priste sin Gud, ganske som han tilforn havde gjort.\n6:11 Da stormede hine M\u00e6nd ind og fandt Daniel i F\u00e6rd med at bede og b\u00f8nfalde sin Gud.\n6:12 S\u00e5 gik de til kongen og bragte det kongelige Forbud p\u00e5 Tale, idet de spurgte: \"Har du ikke udstedt et Forbud om, at enhver, som i tredive Dage beder til nogen anden end dig, o Konge, det v\u00e6re sig til en Gud eller et Menneske, skalkastes i L\u00f8vekulen?\" Kongen svarede: \"Sagen st\u00e5r fast efter Medernes og Persernes ubryddelige Lov.\"\n6:13 S\u00e5 svarede de Kongen: \"Daniel, en af de bortf\u00f8rte Jud\u00e6ere, \u00e6nser hverken dig, o Konge, eller Forbudet, du udstedte, men beder sin B\u00f8n tre Gange om Dagen!\"\n6:14 Da Kongen h\u00f8rte dette, blev han s\u00e5re nedsl\u00e5et og overvejede, hvorledes han kunde redde Daniel, og lige til Solens Nedgang s\u00f8gte han at finde en Udvej til at hj\u00e6lpe ham.\n6:15 Men s\u00e5 stormede hine M\u00e6nd til Kongen og sagde: \"Vid, o Konge, at det er medisk og persisk Ret, at intet Forbud og ingen Lov, som Kongen udsteder, kan tages tilbage!\"\n6:16 Da blev Daniel p\u00e5 Kongens Bud hentet og kastet i L\u00f8vekulen; men Kongen sagde til Daniel: \"Din Gud, som du vedblivende dyrker, redde dig!\"\n6:17 S\u00e5 blev der hentet en Sten og lagt over Kulens \u00c5bning; og Kongen forseglede den med sin egen og sine Storm\u00e6nds Seglring, at der ingen \u00c6ndring skulde ske i Daniels Sag.\n6:18 Derp\u00e5 gik Kongen til sit Palads, hvor han fastede hele Natten. Han lod ingen Kvinder komme ind til sig, og S\u00f8vnen veg fra ham.\n6:19 Ved Daggry, da det lysnede, stod han op og skyndte sig hen til L\u00f8vekulen.\n6:20 Og da han n\u00e6rmede sig den, r\u00e5bte han klagende til Daniel. Kongen tog til Orde og sagde til Daniel: \"Daniel, du den levende Guds Tjener! Mon din Gud, som du vedblivende dyrker, kunde redde dig fra L\u00f8verne?\"\n6:21 Da svarede Daniel Kongen: \"Kongen leve evindelig!\n6:22 Min Gud sendte sin Engel og lukkede L\u00f8vernes Gab, s\u00e5 de ikke har gjort mig nogen Men, fordi jeg er fundet skyldfri for hans \u00c5syn og heller ikke har forbrudt mig imod dig, o Konge!\"\n6:23 Og Kongen blev s\u00e5re glad og lod Daniel drage op af Kulen; og da det var sket, viste det sig, at han ikke havde lidt nogen som helst Men, eftersom han havde troet p\u00e5 sin Gud.\n6:24 Men hine M\u00e6nd, som havde bagtalt Daniel, blev p\u00e5 Kongens Bud hentet og kastet i L\u00f8vekulen tillige med deres B\u00f8rn og Hustruer, og n\u00e6ppe havde de n\u00e5et Kulens Bund, f\u00f8r L\u00f8verne kastede sig over dem og knuste alle Ben i dem.\n6:25 Derp\u00e5 skrev Kong Darius til alle Folk, Stammer og Tungem\u00e5l p\u00e5 hele Jorden: \"Fred v\u00e6re med eder i rigt M\u00e5l!\n6:26 Hermed byder jeg, at man, s\u00e5 vidt mit Rige str\u00e6kker sig, skal frygte og b\u00e6ve for Daniels Gud. Thi han er den levende Gud og bliver i Evighed: hans Rige kan ikke forg\u00e5, og hans Herred\u00f8mme er uden Ende.\n6:27 Det er ham, der redder og udfrier, og han g\u00f8r Tegn og, Undere i Himmelen og p\u00e5 Jorden, han, som reddede Daniel af L\u00f8vernes Vold!\"\n6:28 Og Daniel vedblev at have Lykken med sig under Dariuss og Perseren Kyroses Regering.\n7:1 I Kong Belsazzar af Babels f\u00f8rste regerings\u00e5r havde Daniel et dr\u00f8mmesyn, og Syner gik igennem hans Hoved p\u00e5 hans Leje; og siden nedskrev han Dr\u00f8mmen og gengav Hovedindholdet.\n7:2 Daniel tog til Orde og sagde: Jeg skuede i mit Syn om Natten, og se, Himmelens fire Vinde opr\u00f8rte det store Hav,\n7:3 og fire store Dyr steg op af Havet, det ene forskelligt fra det andet.\n7:4 Det f\u00f8rste s\u00e5 ud som en L\u00f8ve og havde \u00d8rnevinger; og jeg skuede, indtil Vingerne reves af, og det rejstes op fra Jorden og stilledes p\u00e5 to Ben som et Menneske og fik et Menneskehjerte.\n7:5 Og se, et andet Dyr, det n\u00e6ste i R\u00e6kken, s\u00e5 ud som en Bj\u00f8rn; det rejstes op p\u00e5 den ene Side og havde tre Ribben i Gabet mellem T\u00e6nderne, og der blev sagt til det: \"Kom, \u00e6d meget K\u00f8d!\"\n7:6 S\u00e5 skuede jeg videre, og se, endnu et Dyr; det s\u00e5 ud som en Panter og havde fire Fuglevinger p\u00e5 Ryggen og fire Hoveder, og Magt blev det givet.\n7:7 Og videre skuede jeg i Nattesynerne, og se, der var et fjerde Dyr, frygteligt, skr\u00e6kkeligt og um\u00e5delig st\u00e6rkt; det havde store Jernt\u00e6nder, \u00e5d og knuste, og hvad der levnedes, trampede det ned med F\u00f8dderne. Det var forskelligt fra alle de tidligere Dyr og havde ti Horn.\n7:8 Jeg lagde n\u00f8je M\u00e6rke til Hornene, og se, et andet Horn, som var lille, sk\u00f8d frem imellem dem, og tre af de tidligere Horn oprykkedes for at skaffe det Plads; og se, dette Horn havde \u00d8jne som et Menneske og en Mund, der talte store Ord.\n7:9 Jeg skuede videre: Med eet blev Troner sat frem, en gammel af Dage tog S\u00e6de; hans Kl\u00e6dningvarhvid som Sne, hans Hovedh\u00e5r rent som Uld; hans Trone var luende Ild, dens Hjul var flammende Ild.\n7:10 En Str\u00f8m af Ild fl\u00f8d ud og str\u00f8mmede frem derfra. Tusinde Tusinder tjente ham, og titusind Titusinder stod ham til Rede. Derp\u00e5 sattes Retten, og B\u00f8gerne lukkedes op.\n7:11 Jeg skuede, og ved Lyden af de store Ord, som Hornet talte. Jeg skuede, indtil Dyret blev dr\u00e6bt og dets Krop tilintetgjort, og det blev kastet i Ilden og br\u00e6ndt.\n7:12 Ogs\u00e5 de andre dyr fratog man deres Magt, og deres Levetid fastsattes til Tid og Stund.\n7:13 Jeg skuede videre i Nattesynerne: Og se, med Himlens Skyer kom en, der s\u00e5 ud som en Menneskes\u00f8n. Han kom hen til den gamle at Dage og f\u00f8rtes frem for ham;\n7:14 og Magt og \u00c6re og Herredom gaves ham, og alle Folk, Stammer og Tungem\u00e5l skal tjene ham; hans Magt er en eviig Magt, aldrig g\u00e5r den til Grunde, hans Rige kan ikke forg\u00e5.\n7:15 Jeg, Daniel, blev s\u00e5re urolig til Sinds ved alt dette, og mit Hoveds Syner forf\u00e6rdede mig.\n7:16 S\u00e5 tr\u00e5dte jeg hen til en af de omst\u00e5ende og bad ham om sikker Oplysning om alt dette, og han svarede og tydede mig det:\n7:17 \"Disse tre store dyr betyder, at fire Konger skal fremst\u00e5 af Jorden;\n7:18 men siden skal den H\u00f8jestes hellige modtage Riget og have det i Eje i Evigheders Evighed.\"\n7:19 S\u00e5 bad jeg om sikker Oplysning om det fjerde Dyr, som var forskelligt fra alle de andre, overm\u00e5de frygteligt, med Jernt\u00e6nder og Kobberkl\u00f8er, og som \u00e5d ogknuste og med sine F\u00f8dder nedtrampede, hvad der levnedes,\n7:20 og om de ti Horn p\u00e5 dets Hoved og det andet, som sk\u00f8d frem, for hvilket de tre faldt af, det Horn, som havde \u00d8jne og en Mund, der talte store Ord, og som var st\u00f8rre at se til end de andre.\n7:21 Jeg havde skuet, hvorledes dette Horn f\u00f8rte Krig mod de hellige og overvandt dem,\n7:22 indtil den gamle af dage kom og Retten blev givet den H\u00f8jestes hellige og Tiden kom, da de hellige tog Riget i Eje.\n7:23 Hans Svar l\u00f8d: \"Det fjerde Dyr betyder, at et fjerde Rige skal fremst\u00e5 p\u00e5 Jorden, som skaj v\u00e6re forskelligt fra alle de andre Riger; det skal opsluge hele Jorden og s\u00f8ndertr\u00e6de og knuse den.\n7:24 Og de ti Horn betyder, at der af dette Rige skal fremst\u00e5 ti Konger, og efter dem skal der komme en anden, som skal v\u00e6re forskellig fra de tidligere; og han skal f\u00e6lde tre Konger\n7:25 og tale mod den H\u00f8jeste og mishandle den H\u00f8jestes hellige; han skal s\u00e6tte sig for at \u00e6ndre Tider og Lov, og de skal gives i hans H\u00e5nd en Tid og to Tider og en halv Tid.\n7:26 Men s\u00e5 s\u00e6ttes Retten, og hans Herred\u00f8mme fratages ham og tilintetg\u00f8res og \u00f8del\u00e6gges for evigt.\n7:27 Men Riget og Herred\u00f8mmet og Storheden, som tilh\u00f8rte alle Rigerne under Himmelen, skal gives den H\u00f8jestes helliges Folk; dets Rige er et evigt Rige, og alle Magter skal tjene og lyde det.\"\n7:28 Her ender Fremstillingen. Jeg, Daniel, blev s\u00e5re forf\u00e6rdet over mine Tanker, og mit Ansigt skiftede Farve; men jeg gemte Sagen i mit Hjerte.\n8:1 I Kong Belsazzars tredje regerings\u00e5r viste der sig et syn for mig, Daniel; det kom efter det, som tidligere havde vist sig for mig.\n8:2 Jeg skuede i Synet, og det var mig, som om jeg var i Borgen Susan i Landskabet Elam; og jeg s\u00e5 mig i Synet st\u00e5ende ved Floden Ulaj.\n8:3 Da l\u00f8ftede jeg mine \u00d8jne og skuede, og se, en V\u00e6der stod ved Floden; den havde to store Horn, det ene st\u00f8rre end det andet, og det st\u00f8rste sk\u00f8d op sidst.\n8:4 Jeg s\u00e5 V\u00e6deren stange mod Vest, Nord og Syd; intet Dyr kunde modst\u00e5 den, ingen kunde redde af dens Vold, og den gjorde, hvad den vilde, og blev m\u00e6gtig.\n8:5 Videre s\u00e5 jeg n\u00f8je til, og se, en Gedebuk kom fra Vest farende hen over hele Jorden, men uden at r\u00f8re den; og Bukken havde et anseligt Horn i Panden.\n8:6 Den kom hen til den tvehornede V\u00e6der, som jeg havde set st\u00e5 ved Floden, og l\u00f8b imod den med ub\u00e6ndig Kraft;\n8:7 og jeg s\u00e5, hvorledes den, da den n\u00e5ede V\u00e6deren, rasende stormede imod den, st\u00f8dte til den og s\u00f8nderbr\u00f8d begge dens Horn; og V\u00e6deren havde ikke kraft til at modst\u00e5 den, men Bukken kastede den til Jorden og trampede p\u00e5 den, og ingen reddede V\u00e6deren af dens Vold.\n8:8 Derp\u00e5 blev Gedebukken s\u00e5re m\u00e6gtig; men som den var allerm\u00e6gtigst, br\u00f8des det store Horn af, og i Stedet voksede fire andre frem mod alle fire Verdenshj\u00f8rner.\n8:9 Men fra det ene af dem sk\u00f8d et andet og lille Horn op, og det voksede um\u00e5deligt mod Syd og \u00d8st og mod det herlige Land;\n8:10 og det voksede helt op til Himmelens H\u00e6r, styrtede nogle af H\u00e6ren og af Stjernerne til Jorden og trampede p\u00e5 dem.\n8:11 Og det hovmodede sig mod H\u00e6rens \u00d8verste; hans daglige Offer blev oph\u00e6vet, og hans Helligdoms Sted kastedes til Jorden.\n8:12 Og p\u00e5 Alteret for det daglige Offer lagdes en Misgerning; Sandheden kastedes til Jorden, og Hornet havde Lykke med, hvad det gjorde.\n8:13 Da h\u00f8rte jeg en hellig tale, og en anden hellig spurgte den talende: \"Hvor lang Tid g\u00e6lder Synet om, at det daglige Offer oph\u00e6ves, \u00d8del\u00e6ggelsens Misgerning opstilles, og Helligdommen og H\u00e6ren nedtrampes?\"\n8:14 Han svarede: \"2300 Aftener og Morgener; s\u00e5 skal Helligdommen komme til sin Ret igen!\"\n8:15 Medens jeg, Daniel, nu s\u00e5 Synet og s\u00f8gte at forst\u00e5 det, se, da stod der for mig en som en Mand at se til,\n8:16 og jeg h\u00f8rte en menneskelig R\u00f8st r\u00e5be over Ulaj: \"Gabriel, udl\u00e6g ham Synet!\"\n8:17 S\u00e5 kom han hen, hvor jeg stod, og ved hans Komme blev jeg overv\u00e6ldet af R\u00e6dsel og faldt p\u00e5 mit Ansigt. Og han sagde til mig: \"Se n\u00f8je til, Menneskes\u00f8n, thi Synet g\u00e6lder Endens Tid!\"\n8:18 Medens han taledemed mig, l\u00e5 jeg bed\u00f8vet med Ansigtet mod Jorden; men han r\u00f8rte ved mig og fik mig p\u00e5 Benene\n8:19 og sagde: \"Se, jeg vil kundg\u00f8re dig, hvad der skal ske i Vredens sidste Tid; thi Synet g\u00e6lder Endens bestemte Tid.\n8:20 Den tvehornede V\u00e6der, du s\u00e5, er Kongerne af Medien og Persien,\n8:21 den l\u00e5dne Buk er Kongen af Gr\u00e6kenland, og det store Horn i dens Pande er den f\u00f8rste Konge.\n8:22 At det br\u00f8des af, og at fire andre voksede frem i Stedet, betyder, at fire Riger skal fremst\u00e5 af hans Folk, dog uden hans Kraft.\n8:23 Men i deres Herred\u00f8mmes sidste Tid, n\u00e5r Overtr\u00e6delserne har gjort M\u00e5let fuldt, skal en fr\u00e6k og r\u00e6nkefuld konge fremst\u00e5.\n8:24 Hans Magt skal blive stor, dog ikke som hins; han skal tale utrolige Ting og have Lykke med, hvad han g\u00f8r, og gennemf\u00f8re sine R\u00e5d og \u00f8del\u00e6gge m\u00e6gtige M\u00e6nd.\n8:25 Mod de hellige skal hans Tanke rettes; hans svigefulde R\u00e5d skal lykkes ham, og han skal s\u00e6tte sig store Ting for og styrte mange i Ulykke i deres Tryghed. Mod Fyrsternes Fyrste skal han rejse sig, men s\u00e5 skal han knuses, dog ikke ved Menneskeh\u00e5nd.\n8:26 Synet om Affenerne og Morgenerne, hvorom der var Tale, er Sandhed. Men du skal lukke for Synet; thi det g\u00e6lder en fjern Fremtid.\"\n8:27 Men jeg, Daniel, l\u00e5 syg en Tid lang; s\u00e5 stod jeg op og udf\u00f8rte min Gerning i kongens Tjeneste. Jeg var r\u00e6dselslagen over Synet og forstod det ikke.\n9:1 I Darius, Ahasveruses s\u00f8ns f\u00f8rste regerings\u00e5r, han som var af medisk Byrd og var blevet Konge over kald\u00e6ernes Rige,\n9:2 i hans f\u00f8rste Regerings\u00e5r lagde jeg, Daniel, i Skrifterne M\u00e6rke til det \u00c5rem\u00e5l, i hvilket Jerusalem efter HERRENs Ord til Profeten Jeremias skulde ligge i Grus, halvfjerdsindstyve \u00c5r.\n9:3 Jeg vendte mit Ansigt til Gud Herren for at fremf\u00f8re B\u00f8n og Beg\u00e6ring under Faste i S\u00e6k og Aske.\n9:4 Og jeg bad til HERREN min Gud, bekendte og sagde: \"Ak, Herre, du store, forf\u00e6rdelige Gud, som holder fast ved Pagten og Miskundheden mod dem, der elsker dig og holder dine Bud!\n9:5 Vi har syndet og handlet ilde, v\u00e6ret gudl\u00f8se og genstridige; vi veg fra dine Bud og Vedt\u00e6gter\n9:6 og h\u00f8rte ikke p\u00e5 dine Tjenere Profeterne, som talte i dit Navn til vore Konger, Fyrster og F\u00e6dre og til alt Folket i Landet.\n9:7 Du st\u00e5r med Retten, Herre, vi med vort Ansigts Blusel, som det nu viser sig, vi Judas M\u00e6nd, Jerusalems Borgere, ja alt Israel fjernt og n\u00e6r i alle Lande, hvor du drev dem hen for deres Trol\u00f8shed imod dig.\n9:8 Herre, vi st\u00e5r med vort Ansigts Blusel, vore Konger, Fyrster og F\u00e6dre, fordi vi syndede imod dig.\n9:9 Men hos Herren vor Gud er Barmhjertighed og Tilgivelse, thi vi stod ham imod\n9:10 og adl\u00f8d ikke HERREN vor Guds R\u00f8st, s\u00e5 vi fulgte hans Love, som han forelagde os ved sine Tjenere Profeterne.\n9:11 Nej, hele Israel overtr\u00e5dte din Lov og faldt fra, ulydige mod din R\u00f8st; s\u00e5 ud\u00f8ste den svorne Forbandelse, som st\u00e5r skrevet i Guds Tjener Mosess Lov, sig over os, thi vi syndede imod ham;\n9:12 og han fuldbyrdede de Ord, han havde talet imod os og de Herskere, som herskede over os, s\u00e5 han bragte en Ulykke over os s\u00e5 stor, at der ingensteds under Himmelen er sket Mage til den Ulykke, som ramte Jerusalem.\n9:13 Som skrevet st\u00e5r i Mose Lov, kom hele denne Ulykke over os; og vi stemte ikke HERREN vor Gud til Mildhed ved at vende om fra vore Misgerninger og vinde Indsigt i din Sandhed.\n9:14 Derfor var HERREN \u00e5rv\u00e5gen over Ulykken og bragte den over os; thi HERREN vor Gud er retf\u00e6rdig mod alle Skabninger, som han har skabt, og vi adl\u00f8d ikke hans R\u00f8st.\n9:15 Og nu, Herre vor Gud, du, som med st\u00e6rk H\u00e5nd f\u00f8rte dit Folk ud af \u00c6gypten og vandt dig et Navn, som er det samme den Dag i Dag: Vi syndede og var gudl\u00f8se!\n9:16 Herre, lad dog efter alle dine Retf\u00e6rdshandlinger din Vrede og Harme vende sig fra din By Jerusalem, dit hellige Bjerg; thi ved vore Synder og vore F\u00e6dres Misgerninger er Jerusalem og dit Folk blevet til Spot for alle vore Naboer.\n9:17 S\u00e5 lyt da nu, vor Gud, til din Tjeners B\u00f8n og Beg\u00e6ring og lad dit Ansigt lyse over din \u00f8delagte Helligdom for din egen Skyld, o Herre!\n9:18 B\u00f8j dit \u00d8re, min Gud, og h\u00f8r, oplad dine \u00d8jne og se \u00d8del\u00e6ggelsen, som er overg\u00e5et os, og Byen, dit Navn er n\u00e6vnet over; thi ikke i Tillid til vore Retf\u00e6rdshandlinger fremf\u00f8rer vi vor Beg\u00e6ring for dit \u00c5syn, men i Tillid til din store Barmhjertighed.\n9:19 Herre, h\u00f8r! Herre, tilgiv! Herre, l\u00e5n \u00d8re og grib uden T\u00f8ven ind for din egen Skyld, min Gud; thi dit Navn er n\u00e6vnet over din By og dit Folk!\"\n9:20 Medens jeg endnu talte s\u00e5ledes, bad og bekendte min og mit Folk Israels Synd og for HERREN min Guds \u00c5syn fremf\u00f8rte min Forb\u00f8n for min Guds hellige Bjerg,\n9:21 medens jeg endnu bad, kom Manden Gabriel, som jeg tidligere havde set i Synet, hastigt flyvende n\u00e6r hen til mig ved Aftenofferets Tid;\n9:22 og da han var kommet, talede han s\u00e5ledes til mig: \"Daniel, jeg er nu kommet for at give dig Indsigt.\n9:23 Straks du begyndte at bede, udgik et Ord, og jeg er kommet for at kundg\u00f8re dig det; thi du er h\u00f8jt elsket; s\u00e5 m\u00e6rk dig Ordet og agt p\u00e5 \u00c5benbaringen!\n9:24 Halvfjerdsindstyve Uger er fastsat over dit Folk og din hellige By, indtil Overtr\u00e6delsen er fuldendt, Syndens M\u00e5lfuldt, Misgerningen sonet, evig Retf\u00e6rdighed hidf\u00f8rt, Syn og Profet beseglet og en h\u00f8jhellig Helligdom salvet.\n9:25 Og du skal vide og forst\u00e5: Fra den Tid Ordet om Jerusalems Genrejsning og Opbyggelse udgik, indtil en Salvet, en Fyrste, kommer, er der syv Uger; og i to og tresindstyve Uger skal det genrejses og opbygges med Torve og Gader under Tidernes Tr\u00e6ngsel.\n9:26 Men efter de to og tresindstyve Uger skal en Salvet bortryddes uden Dom, og Byen og Helligdommen skal \u00f8del\u00e6gges tillige med en Fyrste. Og Enden kommer med Oversv\u00f8mmelse, og indtil Enden skal der v\u00e6re Krig, den fastsatte \u00d8del\u00e6ggelse.\n9:27 Og pagten skal oph\u00e6ves for de mange i een Uge, og i Ugens sidste Halvdel skal Slagtoffer og Afgr\u00f8deoffer oph\u00f8re, og \u00d8del\u00e6ggelsens Vederstyggelighed skal s\u00e6ttes p\u00e5 det hellige Sted, indtil den fastsatte Undergang ud\u00f8ser sig over \u00d8del\u00e6ggeren.\n10:1 I Perserkongen Kyros tredje regerings\u00e5r modtog Daniel, som havde f\u00e5et Navnet Beltsazzar, en \u00c5benbaring; og Ordet er Sandhed og varsler om stor Tr\u00e6ngsel. Og han m\u00e6rkede sig Ordet og agtede p\u00e5 Synet.\n10:2 P\u00e5 den Tid holdt jeg, Daniel. Sorg i hele tre Uger.\n10:3 L\u00e6kre Spiser n\u00f8d jeg ikke, K\u00f8d og Vin kom ikke i min Mund, og jeg salvede mig ikke, f\u00f8r hele tre Uger var g\u00e5et.\n10:4 Men p\u00e5 den fire og tyvende Dag i den f\u00f8rste M\u00e5ned var jeg ved Bredden af den store Flod, det er Hiddekel.\n10:5 Og jeg l\u00f8ftede \u00d8jnene og skuede, og se, der var en Mand, som var if\u00f8rt linnede Kl\u00e6der og havde et B\u00e6lte af fint Ofirguld om Hofterne.\n10:6 Hans Legeme var som Krysolit, hans Ansigt str\u00e5lede som Lynet, hans \u00d8jne var som Ildsluer, hans Arme og Ben som blankt Kobber og hans R\u00f8st som en larmende Hob.\n10:7 Jeg, Daniel, var den eneste, der s\u00e5 Synet; de M\u00e6nd, som var hos mig, s\u00e5 det ikke; men stor R\u00e6dsel faldt over dem, og de flygtede og gemte sig,\n10:8 s\u00e5 jeg blev ene tilbage. Da jeg s\u00e5 dette v\u00e6ldige Syn, blev der ikke Kraft tilbage i mig, og mit Ansigt skiftede Farve og blev ligblegt, og jeg havde ingen Kr\u00e6fter mere.\n10:9 Da h\u00f8rte jeg ham tale, og som jeg h\u00f8rte det, faldt jeg, bed\u00f8vet om med Ansigtet imod Jorden.\n10:10 Og se, en H\u00e5nd r\u00f8rte ved mig og fik mig sk\u00e6lvende op p\u00e5 mine Kn\u00e6 og H\u00e6nder.\n10:11 Og han sagde til mig: \"Daniel, du h\u00f8jt elskede Mand, m\u00e6rk dig de Ord, jeg taler til dig, og rejs dig op, thi nu er jeg sendt til dig,!\" Og da han talede s\u00e5ledes til mig, rejste jeg mig sk\u00e6lvende.\n10:12 S\u00e5 sagde han til mig: \"Frygt ikke, Daniel, thi straks den f\u00f8rste Dag du gav dit Hjerte hen til at s\u00f8ge indsigt og ydmyge dig for din Guds \u00c5syn, blev dine Ord h\u00f8rt, og jeg er kommet for dine Ords Skyld.\n10:13 Perserrigets Fyrste stod mig imod i een og tyve Dage, men se, da kom Mikael, en af de ypperste Fyrster, mig til Hj\u00e6lp; ham lod jeg blive der hos Perserkongernes Fyrste;\n10:14 og nu er jeg kommet for at lade dig vide, hvad der skal times dit Folk i de sidste Dage; thi atter er der en \u00c5benbaring om de Dage.\"\n10:15 Medens han talede s\u00e5ledes til mig, b\u00f8jede jeg m\u00e5ll\u00f8s Ansigtet mod Jorden.\n10:16 Og se, noget, der s\u00e5 ud som en Menneskeh\u00e5nd, r\u00f8rte ved mine L\u00e6ber, og jeg \u00e5bnede min Mund og talte s\u00e5ledes til ham, som stod for mig: \"Herre, ved Synet overv\u00e6ldedes jeg af Smerter og har ikke flere kr\u00e6fter.\n10:17 Og hvor kan jeg, min Herres ringe Tr\u00e6l, tale til dig, h\u00f8je Herre? Af R\u00e6dsel har jeg mistet min Kraft, og der er ikke Vejr tilbage i mig!\"\n10:18 S\u00e5 r\u00f8rte atter en som et Menneske at se til ved mig og styrkede mig;\n10:19 og han sagde: \"Frygt ikke, du h\u00f8jt elskede Mand! Fred v\u00e6re med dig, v\u00e6r tr\u00f8stig og ved godt Mod!\" Og som han talede med mig, f\u00f8lte jeg mig styrket og sagde: \"Tal, Herre, thi du har styrket mig!\"\n10:20 Da sagde han: \"Ved du, hvorfor jeg kom til dig? Jeg m\u00e5 nu straks vende tilbage for at k\u00e6mpe med Persiens Fyrste, og s\u00e5 snart jeg er f\u00e6rdig dermed, se, da kommer Gr\u00e6kenlands Fyrste.\n10:21 Og ikke een hj\u00e6lper mig imod dem undtagen Mikael, eders Fyrste,\n11:1 der st\u00e5r som Hj\u00e6lp og St\u00f8tte for mig. Dog vil jeg nu kundg\u00f8re dig, hvad der st\u00e5r skrevet i Sandhedens Bog;\n11:2 ja, nu vil jeg kundg\u00f8re dig, hvad sandt er. Se, endnu skal der fremst\u00e5 tre konger i Persien, og den fjerde skal komme til st\u00f8rre Rigdom end nogen af de andre; og n\u00e5r han er blevet m\u00e6gtig ved sin Rigdom, skal han opbyde alt imod det gr\u00e6ske Rige.\n11:3 Men da fremst\u00e5r en Heltekonge, og han skal r\u00e5de med V\u00e6lde og g\u00f8re, hvad han vil.\n11:4 Men bedst som han st\u00e5r, skal hans Rige spr\u00e6nges og deles efter de fire Verdenshj\u00f8rner, og det skal ikke tilfalde hans Efterkommere eller blive s\u00e5 m\u00e6gtigt, som da han r\u00e5dede, men hans Rige skal \u00f8del\u00e6gges og g\u00e5 over til andre end Efterkommerne.\n11:5 Siden bliver Sydens konge m\u00e6gtig, men en af hans Fyrster bliver st\u00e6rkere end han og f\u00e5r Magten; og hans Magt skal blive stor.\n11:6 Men nogle \u00c5r senere slutter de Forbund, og Sydens Konges Datter drager ind til Nordens Konge for at tilvejebringe Fred; men Armens Kraft holder ikke Stand, hans Arm holder ikke ud, men hun gives i D\u00f8den tillige med sit F\u00f8lge, sin S\u00f8n og sin \u00c6gtemand.\n11:7 I de Tider skyder der i hans Sted et Skud frem af hendes R\u00f8dder; og han drager mod Nordens konges H\u00e6r og tr\u00e6nger ind i hans F\u00e6stning, fuldbyrder sin Vilje p\u00e5 dem og bliver m\u00e6gtig,\n11:8 endog deres Guder med deres st\u00f8bte Billeder og deres kostbare Kar, S\u00f8lv og Guld, f\u00f8rer han med som Bytte til \u00c6gypten; siden skal han en Tid lang lade Nordens Konge i Ro.\n11:9 Men denne falder ind i Sydens Konges Rige; dog m\u00e5 han vende hjem til sit Land.\n11:10 Men hans S\u00f8n ruster sig og samler store H\u00e6re i M\u00e6ngde, drager frem imod ham og oversv\u00f8mmer og overskyller Landet. Og han kommer igen og tr\u00e6nger frem til hans F\u00e6stning.\n11:11 Men Sydens konge bliver rasende og rykker ud til Kamp imod Nordens Konge; han stiller en stor H\u00e6r p\u00e5 Benene, men den gives i Sydens Konges H\u00e5nd.\n11:12 N\u00e5r H\u00e6ren er oprevet, bliver hans Hjerte stolt; han str\u00e6kker Titusinder til Jorden, men h\u00e6vder ikke sin Magt.\n11:13 Nordens Konge stiller p\u00e5 ny en H\u00e6r p\u00e5 Benene, st\u00f8rre end den forrige, og nogle \u00c5r senere drager han imod ham med en stor H\u00e6r og et v\u00e6ldigt Tros.\n11:14 Og i de Tiderer der mange, som g\u00f8r Opr\u00f8r imod Sydens Konge. og Voldsm\u00e6ndene i dit Folk rejser sig, for at \u00c5benbaringen kan g\u00e5 i Opfyldelse, men selv falder de.\n11:15 Nordens Konge rykker frem, opkaster Volde og indtager en F\u00e6stning; og Sydens Arme skal ikke holde ud; hans H\u00e6r flygter og har ikke Modstands kraft.\n11:16 Den, som rykker imod ham, g\u00f8r, hvad han vil, og ingen st\u00e5r sig imod ham; han s\u00e6tter sig fast i det herlige Land og bringer \u00d8del\u00e6ggelse med sig.\n11:17 Han opl\u00e6gger R\u00e5d om at komme med hele sit Riges Styrke, men slutter Fred med ham og giver ham sin Datter til \u00c6gte til Landets Ulykke; men det bliver ikke til noget og lykkes ikke for ham.\n11:18 S\u00e5 vender han sig mod Kystlandene og indtager mange, men en H\u00e6rf\u00f8rer g\u00f8r Ende p\u00e5 hans H\u00e5n; syv Fold geng\u00e6lder han ham hans H\u00e5n.\n11:19 Derp\u00e5 vender han sig mod sit eget Lands F\u00e6stninger, men han snubler, falder og forsvinder.\n11:20 I hans Sted tr\u00e6der en, som sender en Skatteopkr\u00e6ver gennem Rigets Herlighed, men p\u00e5 nogle Dage knuses han, dog uden Harm, ej heller i Strid.\n11:21 I hans Sted tr\u00e6der en Usling. Konged\u00f8mmets Herlighed overdrages ham ikke, men han kommer, f\u00f8r nogen aner Ur\u00e5d, og tilriver sig Konged\u00f8mmet ved R\u00e6nker.\n11:22 H\u00e6re bortskylles helt foran ham, ogs\u00e5 en Pagtsfyrste knuses.\n11:23 S\u00e5 snart man har sluttet Forbund med ham, \u00f8ver han Svig; han drager frem og bliver st\u00e6rk ved en H\u00e5ndfuld Folk.\n11:24 Uventet falder han ind i de frugtbareste Egne og g\u00f8r, hvad hans F\u00e6dre eller F\u00e6dres F\u00e6dre ikke gjorde; Ran, Bytte og Gods str\u00f8r han ud til sine Folk, og mod F\u00e6stninger opl\u00e6gger han R\u00e5d, dog kun til en Tid.\n11:25 Han opbyder sin kraft og sit Mod mod Sydens Konge og drager ud med en stor H\u00e6r; og Sydens Konge rykker ud til Strid med en overm\u00e5de stor og st\u00e6rk H\u00e6r, men kan ikke st\u00e5 sig, da der smedes R\u00e6nker imod ham;\n11:26 hans Bordf\u00e6ller bryder hans Magt, hans H\u00e6r skylles bort, og mange dr\u00e6bes og falder.\n11:27 Begge Konger har ondt i Sinde og sidder til Bords sammen og lyver; men det lykkes ikke, thi Enden t\u00f8ver endnu til den fastsatte Tid.\n11:28 Da han er p\u00e5 Hjemvejen til sit Land med store Forr\u00e5d, opl\u00e6gger hans Hjerte H\u00e5d mod den hellige Pagt, og han fuldf\u00f8rer det og vender hjem til sit Land.\n11:29 Til den fastsatte Tid drager han atter mod Syd, men det g\u00e5r ikke anden Gang som f\u00f8rste;\n11:30 kitt\u00e6iske Skibe drager imod ham, og han lader sig skr\u00e6mme og vender om; hans Vrede blusser op mod den hellige Pagt, og han giver den frit L\u00f8b. S\u00e5 vender han hjem og m\u00e6rker sig dem, som falder fra den hellige Pagt.\n11:31 Og hans H\u00e6re skal st\u00e5 der og vanhellige Helligdommen, den faste Borg, afskaffe det daglige Offer og rejse \u00d8del\u00e6ggelsens Vederstyggelighed.\n11:32 Dem, der overtr\u00e6der Pagten, lokker han ved Smiger til Frafald; men de Folk, som kender deres Gud, st\u00e5r fast og viser det i Gerning.\n11:33 De kloge i Folket skal bringe mange til Indsigt, men en Tid lang bukker de under for Ild og Sv\u00e6rd, Fangenskab og Plyndring.\n11:34 Medens de bukker under, f\u00e5r de en ringe Hj\u00e6lp, og mange slutter sig til dem p\u00e5 Skr\u00f8mt.\n11:35 Af de kloge m\u00e5 nogle bukke under, for at der kan renses ud iblandt dem, s\u00e5 de sigtes og renses til Endens Tid; thi endnu t\u00f8ver den til den bestemte Tid.\n11:36 Og Kongen g\u00f8r, hvad han vil, oph\u00f8jer og hovmoder sig mod enhver Gud; mod Gudernes Gud taler han utrolige Ting, og han har Lykken med sig, indtil Vreden er omme; thi hvad der er besluttet, det sker.\n11:37 Sine F\u00e6dres Guder \u00e6nser han ikke; ej heller \u00e6nser han Kvindernes Yndlingsgud eller nogen anden Gud, men hovmoder sig mod dem alle.\n11:38 I Stedet \u00e6rer han F\u00e6stningernes Gud; en Gud, hans F\u00e6dre ikke kendte, \u00e6rer han med Guld, S\u00f8lv, \u00c6delsten og Klenodier.\n11:39 I de faste Borge l\u00e6gger han den fremmede Guds Folk; dem, der vedkender sig ham, over\u00f8ser han med \u00c6re og giver dem Magt over mange, og han uddeler Land til L\u00f8n.\n11:40 Men ved Endens Tid skal Sydens Konge pr\u00f8ve Kr\u00e6fter med ham, og Nordens Konge stormer imod ham med Vogne, Ryttere og Skibe i M\u00e6ngde og falder ind i Landene, oversv\u00f8mmer og overskyller dem.\n11:41 Han falder ind i det herlige Land, og Titusinder falder; men f\u00f8lgende skal reddes af hans B\u00e5nd: Edom, Moab og en Levning Ammoniter.\n11:42 Han udr\u00e6kker sin H\u00e5nd mod Landene, og \u00c6gypten undslipper ikke.\n11:43 Han bliver Herre over Guld og S\u00f8lvskattene og alle \u00c6gyptens Klenodier; der er Libyere og \u00c6tiopere i hans F\u00f8lge.\n11:44 Men Rygter fra \u00d8st og Nord forf\u00e6rder ham, og han drager bort i stor Harme for at tilintetg\u00f8re mange og l\u00e6gge Band p\u00e5 dem.\n11:45 Han opsl\u00e5r sine Paladstelte mellem Havet og det hellige, herlige Bjerg. Men han g\u00e5r sin Bane i M\u00f8de, og ingen kommer ham til Hj\u00e6lp.\n12:1 Til den Tid skal Mikal st\u00e5 frem, den store fyrste, som v\u00e6rner dit Folks S\u00f8nner, og en Tr\u00e6ngselstid kommer, som hidtil ikke har haft sin Mage, s\u00e5 l\u00e6nge der var Folkeslag til. Men p\u00e5 den Tid skal dit Folk frelses, alle, der er optegnet i Bogen.\n12:2 Og mange af dem, der sover under Mulde, skal v\u00e5gne, nogle til evigt Liv, andre til Skam, til evig Afsky.\n12:3 De forstandige skal str\u00e5le som Himmelhv\u00e6lvingens Glans, og de, der f\u00f8rte de mange til Retf\u00e6rdighed, skal lyse som Stjerner evigt og altid.\n12:4 Men du, Daniel, s\u00e6t Lukke for Ordene og Segl for Bogen til Endens Tid! Mange skal granske i den, og Kundskaben skal blive stor.\"\n12:5 Og jeg, Daniel, skuede, og se, der stod to andre hver p\u00e5 sin Side af Floden.\n12:6 Og den ene spurgte Manden, som bar de linnede Kl\u00e6der og sv\u00e6vede over Flodens Vande: \"Hvor l\u00e6nge varer det, f\u00f8r disse s\u00e6lsomme Ting er til Ende?\"\n12:7 S\u00e5 h\u00f8rte jeg Manden i de linnede Kl\u00e6der, ham, som sv\u00e6vede over Flodens Vande, sv\u00e6rge ved ham, som lever evindelig, idet han l\u00f8ftede begge H\u00e6nder mod Himmelen: \"Een Tid, to Tider og en halv Tid! N\u00e5r hans Magt, som knuser det hellige Folk, er til Ende,, skal alle disse Ting fuldbyrdes.\"\n12:8 Og jeg h\u00f8rte det, men fattede det ikke; s\u00e5 spurgte jeg: \"Herre hvad er det sidste af disse Ting?\"\n12:9 Og han svarede: \"G\u00e5 bort, Daniel, thi for Ordene er der sat Lukke og Segl til Endens Tid.\n12:10 Mange skal sigtes, renses og lutres, men de gudl\u00f8se handler gudl\u00f8st, og ingen af de gudl\u00f8se skal forst\u00e5, men det skal de forstandige.\n12:11 Fra den Tid det daglige Offer oph\u00e6ves og \u00d8del\u00e6ggelsens Vederstyggelighed rejses, skal der g\u00e5 1290 Dage.\n12:12 Salig er den, der holder ud og oplever 1335 Dage.\n12:13 Men g\u00e5 du, Enden i M\u00f8de, l\u00e6g dig til Hvile og st\u00e5 op til din Lod, ved Dagenes Ende!","title":"Danish Bible: Daniel","type":"page"}