{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/dan/deu.htm","path":"bib/wb/dan/deu.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/dan/deu.htm","text":"1:1 Dette er de Ord, Moses talte til hele Israel hinsides Jordan i \u00d8rkenen, i Arabalavningen, lige over for Suf, mellem Paran og Tofel, Laban, Hazerot og Di Zahab,\n1:2 elleve Dagsrejser fra Horeb, regnede over Seirs Bjerge til Kadesj Barnea.\n1:3 I det fyrretyvende \u00c5r p\u00e5 den f\u00f8rste Dag i den elevte M\u00e5ned kundgjorde Moses Israelitterne alt, hvad HERREN havde p\u00e5lagt ham ang\u00e5ende dem,\n1:4 efter at han havde sl\u00e5et Amoriterkongen Sihon, der boede i Hesjbon, og Kong Og af Basan, der boede i Asjtarot og Edrei.\n1:5 Hinsides Jordan i Moabs Land tog Moses sig for at frems\u00e6tte f\u00f8lgende Lovudl\u00e6gning:\n1:6 HERREN vor Gud talede til os ved Horeb og sagde: \"I har nu l\u00e6nge nok opholdt eder ved Bjerget her;\n1:7 bryd derfor op og drag til Amoriternes Bjerge og til alle deres Naboer i Arabalavningen, p\u00e5 Bjergene, i Lavlandet, i Sydlandet og ved Kysten, til Kana'an\u00e6ernes Land og Libanon, lige til den store Flod, Eufratfloden.\n1:8 Se, jeg giver Landet i eders Magt; drag derind og tag det Land i Besiddelse, som jeg tilsvor eders F\u00e6dre, Abraham, Isak og Jakob, at ville give dem og deres Afkom efter dem.\"\n1:9 Dengang talte jeg til eder og sagde: \"Jeg kan ikke ene b\u00e6re eder.\n1:10 HERREN eders Gud har gjort eder talrige, og se, I er nu s\u00e5 mange som Stjernerne p\u00e5 Himmelen;\n1:11 m\u00e5tte kun HERREN, eders F\u00e6dres Gud, g\u00f8re eder tusinde Gange s\u00e5 talrige endnu og velsigne eder, som han har forj\u00e6ttet eder;\n1:12 men hvorledes skal jeg ene kunne b\u00e6re hele Besv\u00e6ret og Arbejdet med eder og eders Stridigheder?\n1:13 S\u00f8rg derfor for at finde nogle kloge, forstandige.og erfarne M\u00e6nd i hver Stamme, som jeg kan s\u00e6tte i Spidsen for eder!\"\n1:14 Dertil svarede I og sagde: \"Det Forslag, du har fremsat, er godt!\"\n1:15 Derfor tog jeg Overhovederne for eders Stammer, kloge og erfarne M\u00e6nd, og satte dem i Spidsen for eder som \u00d8verste over tusinde, hundrede, halvtredsindstyve eller ti og som Tilsynsm\u00e6nd over eders Stammer.\n1:16 Dengang gav jeg s\u00e5 eders Dommere det P\u00e5bud: \"Hold Forh\u00f8r, n\u00e5r der er Stridigheder mellem eders Landsm\u00e6nd, og d\u00f8m retf\u00e6rdigt, n\u00e5r en Mand har en Sag, enten det er med en Landsmand eller med en, der bor som fremmed hos ham;\n1:17 vis ingen Personsanseelse for Retten; h\u00f8r p\u00e5 den ringeste som p\u00e5 den st\u00f8rste og frygt ikke for nogen; thi Dommen er Guds! Men Sager, som er eder for vanskelige, skal I forebringe mig, s\u00e5 skal jeg holde Forh\u00f8r i dem!\"\n1:18 Og dengang gav jeg eder s\u00e5 P\u00e5l\u00e6g om alt, hvad I skulde g\u00f8re.\n1:19 Derp\u00e5 br\u00f8d vi op fra Horeb og drog gennem hele denne store, grufulde \u00d8rken, som I selv har set, i Retning af Amoriternes Bjerge, s\u00e5ledes som HERREN vor Gud havde p\u00e5lagt os. Og vi kom til Kadesj Barnea.\n1:20 Da sagde jeg til eder: \"I er nu kommet til Amoriternes Bjerge, som HERREN vor Gud vil give os.\n1:21 Se, HERREN din Gud har givet Landet i din Magt, drag derfor op og tag det i Besiddelse, s\u00e5ledes som HERREN, dine F\u00e6dres Gud, har sagt til dig. Frygt ikke, men v\u00e6r uforsagt!\"\n1:22 Da kom I alle hen til mig og sagde: \"Lad os sende nogle M\u00e6nd i forvejen til at udspejde Landet for os og bringe os Underretning om den Vej, vi skal drage op ad, og om de Byer, vi kommer til!\"\n1:23 Jeg billigede det og udtog tolv M\u00e6nd iblandt eder, en af hver Stamme.\n1:24 De begav sig p\u00e5 Vej og drog op i Bjergene og kom til Esjkoldalen og udspejdede den;\n1:25 og de tog nogle af Landets Frugter med og bragte dem ned til os, og de meldte os tilbage: \"Det er et herligt Land, HERREN vor Gud vil give os!\"\n1:26 Men I vilde ikke drage op, I var genstridige mod HERREN eders Guds Befaling.\n1:27 I knurrede i eders Telte og sagde: \"Af Had til os f\u00f8rte HERREN os ud af \u00c6gypten for at give os i Amoriternes H\u00e5nd og lade os g\u00e5 til Grunde!\n1:28 Hvor er det dog, vi skal hen? Vore Br\u00f8dre tog Modet fra os, da de sagde: Det er et Folk, der er st\u00f8rre og h\u00f8jere end vi, og der er store Byer med himmelh\u00f8je F\u00e6stningsv\u00e6rker, ja, vi s\u00e5 endog Efterkommere af Anakiterne der!\"\n1:29 Men jeg sagde til eder: \"Lad eder ikke skr\u00e6mme og frygt ikke for dem!\n1:30 HERREN eders Gud, der vandrer foran eder, vil selv stride for eder, som I s\u00e5, han gjorde det for eder i \u00c6gypten\n1:31 og i \u00d8rkenen, hvor du s\u00e5, at HERREN din Gud bar dig, som en Mand b\u00e6rer sin S\u00f8n, hele den Vej I har vandret, lige til I n\u00e5ede hertil!\"\n1:32 Men alligevel troede I ikke p\u00e5 HERREN eders Gud,\n1:33 sk\u00f8nt han vandrede foran eder p\u00e5 Vejen for at uds\u00f8ge Lejrpladser til eder, om Natten i Ilden, for at I kunde se, hvor I skulde g\u00e5, og om dagen i Skyen.\n1:34 Men da HERREN h\u00f8rte eders Ord, blev han vred og svor:\n1:35 \"Ikke en eneste af disse M\u00e6nd, af denne onde Sl\u00e6gt, skal f\u00e5 det herlige Land at se, som jeg svor at ville give eders F\u00e6dre,\n1:36 undtagen Kaleb, Jefunnes S\u00f8n; han alene skal f\u00e5 det at se, og ham og hans B\u00f8rn vil jeg give det Land, han har betr\u00e5dt, fordi han har vist HERREN fuld Lydighed!\"\n1:37 Ogs\u00e5 p\u00e5 mig blev HERREN vred for eders Skyld, og han sagde: \"Heller ikke du skal komme derind!\n1:38 Josua, Nuns S\u00f8n, der st\u00e5r i din Tjeneste, han skal komme derind; s\u00e6t Mod i ham, thi han skal skaffe Israel det i Eje.\"\n1:39 Og dets sm\u00e5 B\u00f8rn, som I sagde skulde blive til Bytte, eders B\u00f8rn, som i Dag ikke kender Forskel p\u00e5 godt og ondt, de skal komme derind, dem vil jeg give det, og de skal tage det i Besiddelse.\n1:40 I selv derimod skal vende om og begive eder p\u00e5 Vej til \u00d8rkenen i Retning af det r\u00f8de Hav!\"\n1:41 Da svarede I og sagde til mig: \"Vi har syndet imod HERREN! Vi vil drage op og k\u00e6mpe, som HERREN vor Gud har befalet os!\" Og alle if\u00f8rte I eder eders V\u00e5ben og vilde i Letsindighed drage op i Bjergene.\n1:42 Men HERREN sagde til mig: Sig til dem: Drag ikke op og indlad eder ikke i Kamp, thi jeg er ikke iblandt eder; g\u00f8r I det, bliver I sl\u00e5et af eders Fjender!\"\n1:43 Men da jeg sagde det til eder, adl\u00f8d I ikke, men var genstridige mod HERRENs Bud og formastede eder til at drage op i Bjergene.\n1:44 Da drog Amoriterne, der bor i Bjergene der, ud imod eder, og de forfulgte eder som Bier og slog eder fra Seir til Horma.\n1:45 Da I s\u00e5 kom tilbage, gr\u00e6d I for HERRENs \u00c5syn; men HERREN vilde ikke h\u00f8re eder og l\u00e5ne eder \u00d8re.\n1:46 S\u00e5 blev I hele den lange Tid i Kadesj.\n2:1 S\u00e5 vendte vi om og br\u00f8d op til \u00d8rkenen i Retning af det r\u00f8de Hav, s\u00e5ledes som HERREN havde p\u00e5lagt mig, og i lang Tid vandrede vi rundt om Seirs Bjerge.\n2:2 Da sagde HERREN til mig:\n2:3 \"Nu har I l\u00e6nge nok vandret rundt om Bjergene her; vend eder nu mod Nord!\n2:4 Men byd Folket og sig: N\u00e5r I nu drager igennem eders Br\u00f8dres, Esaus S\u00f8nners, Landem\u00e6rker, de, som bor i Seir, og de bliver bange for eder, s\u00e5 skal I tage eder vel i Vare\n2:5 for at indlade eder i Krig med dem; thi jeg vil ikke give eder s\u00e5 meget som en Fodsbred af deres Land; thi Esau har jeg givet Seirs Bjerge i Arv og Eje.\n2:6 F\u00f8devarer at spise skal I k\u00f8be af dem for Penge, ogs\u00e5 Vand at drikke skal I k\u00f8be af dem for Penge;\n2:7 thi HERREN din Gud har velsignet dig i alt, hvad du har taget dig for, han har s\u00f8rget for dig p\u00e5 din Vandring gennem denne store \u00d8rken; i fyrretyve \u00c5r har, HERREN din Gud nu v\u00e6ret med dig, du har ikke manglet noget.\"\n2:8 Derp\u00e5 drog vi fra Elat og Ezjongeber ad Arabavejen gennem vore Br\u00f8dres, Esaus S\u00f8nners Land, de, som bor i Se'ir; s\u00e5 drejede vi af og drog videre ad Vejen til Moabs \u00d8rken.\n2:9 Og HERREN sagde til mig: \"Du m\u00e5 ikke angribe Moab eller indlade dig i Krig med dem, thi jeg vil ikke give dig noget af deres Land i Eje; thi Lots S\u00f8nner har jeg givet Ar i Eje.\n2:10 Fordum beboedes det af Emiterne, et stort og talrigt Folk, k\u00e6mpestore som Anakiterne;\n2:11 ogs\u00e5 de henregnes ligesom Anakiterne til Refaiterne, men Moabiterne kalder dem Emiter.\n2:12 I Se'ir boede derimod fordum Horiterne, som Esaus S\u00f8nner drev bort og udryddede foran sig, hvorefter de bosatte sig der i deres Sted, ligesom Israel gjorde ved sit Ejendomsland, som HERREN gav dem.\n2:13 Bryd nu op og g\u00e5 over Zeredb\u00e6kken! S\u00e5 gik vi over Zeredb\u00e6kken.\n2:14 Der var g\u00e5et otte og tredive \u00c5r fra vort Opbrud fra Kadesj Barnea, til vi gik over Zeredb\u00e6kken, til hele din Sl\u00e6gt af v\u00e5benf\u00f8re M\u00e6nd var udd\u00f8d af Lejren, s\u00e5ledes som HERREN havde svoret dem;\n2:15 ogs\u00e5 HERRENs H\u00e5nd havde v\u00e6ret imod dem, s\u00e5 de blev udryddet af Lejren til sidste Mand.\n2:16 Men da alle v\u00e5benf\u00f8re M\u00e6nd var udd\u00f8de af Folket,\n2:17 talede HERREN til mig og sagde:\n2:18 N\u00e5r du nu drager gennem Moabs Landem\u00e6rker, gennem Ar,\n2:19 og s\u00e5ledes n\u00e5r hen til Ammoniterne, s\u00e5 m\u00e5 du ikke angribe dem eller indlade dig i Krig med dem, thi jeg vil ikke give dig noget af Ammoniternes Land i Eje; thi det har jeg givet Lots B\u00f8rn i Eje.\n2:20 Ogs\u00e5 det henregnes til Refaiternes Land; det beboedes fordum af Refaiter, men Ammoniterne kalder dem Zamzummiter.\n2:21 Det var et stort og talrigt Folk, k\u00e6mpestore som Anakiterne. Men HERREN udryddede dem foran dem, s\u00e5 de drev dem bort og bosatte sig der i deres Sted,\n2:22 ligesom han gjorde for Esaus S\u00f8nner, der bor i Se'ir, for hvem han udryddede Horiterne, s\u00e5 de drev dem bort og bosatte sig der i deres Sted, og de bor der den Dag i dag.\n2:23 Men Avvijiterne, der boede i Landsbyer i Egnene henimod Gaza, dem drev Kaftorerne, der var udvandret fra Kaftor, bort og bosatte sig der i deres Sted.\n2:24 Bryd nu op og g\u00e5 over Arnonfloden! Se, jeg har givet Hesjbons Konge, Amoriten Sihon, og hans Land i din H\u00e5nd; giv dig kun til at drive ham bort og f\u00f8re Krig med ham!\n2:25 Fra i Dag af begynder jeg at v\u00e6kke Frygt og R\u00e6dsel for dig hos alle Folkeslag under Himmelen; blot de h\u00f8rer om dig, skal de ryste og b\u00e6ve for dig!\n2:26 Da udsendte jeg Sendebud fra Kedemots \u00d8rken til Kong Sihon af Hesjbon med f\u00f8lgende fredelige Tilbud:\n2:27 \"Lad mig drage gennem dit Land; jeg skal holde mig til Vejen uden at b\u00f8je af til h\u00f8jre eller venstre.\n2:28 F\u00f8devarer at spise skal du s\u00e6lge mig for Penge, og Vand at drikke skal du give mig for Penge, jeg beder kun om at m\u00e5tte drage igennem til Fods,\n2:29 s\u00e5ledes som Esaus S\u00f8nner, der bor i Se'ir, og Moabiterne, der bor i Ar, tillod mig, indtil jeg kommer over Jordan ind i det Land, HERREN vor Gud vil give os!\"\n2:30 Men Kong Sihon i Hesjbon vilde ikke tillade os at drage igennem; thi HERREN din Gud forh\u00e6rdede hans \u00c5nd og gjorde hans Hjerte h\u00e5rdt for at give ham i din H\u00e5nd, som det nu er sket.\n2:31 Derp\u00e5 sagde HERREN til mig: \"Se, jeg har allerede begyndt at give Sihon og hans Land i din Magt; giv dig kun til at drive ham bort for at tage hans Land i Besiddelse!\"\n2:32 S\u00e5 rykkede Sihon med alle sine Krigere ud imod os til Kamp ved Jaza;\n2:33 og HERREN vor Gud gav ham i vor Magt, og vi slog ham og hans S\u00f8nner og alle hans Krigere.\n2:34 Og vi indtog dengang alle hans Byer og lagde i enhver By Band p\u00e5 M\u00e6nd, Kvinder og B\u00f8rn uden at lade en eneste undslippe;\n2:35 kun Kv\u00e6get tog vi selv som Bytte, tillige med hvad vi r\u00f8vede i de erobrede Byer.\n2:36 Fra Aroer ved Arnonflodens Bred og Byen, der ligger i Dalen, og til Gilead var der ikke en By, som var os uindtagelig; HERREN vor Gud gav dem alle i vor Magt.\n2:37 Men p\u00e5 Ammoniternes Land forgreb du dig ikke, hverken det, der ligger langs Jabbokfloden, eller Byerne i Bjergene, s\u00e5ledes som HERREN vor Gud havde p\u00e5budt.\n3:1 Derp\u00e5 br\u00f8d vi op og drog mod Basan. Og Kong Og af Basan rykkede med alle sine Krigere ud imod os til Kamp ved Edrei.\n3:2 Da sagde HERREN til mig: \"Frygt ikke for ham, thi jeg giver ham i din H\u00e5nd tillige med hele hans Folk og Land, og du skal g\u00f8re ved ham, som du gjorde ved Sihon, Amoriterkongen i Hesjbon.\"\n3:3 S\u00e5 gav HERREN vor Gud ogs\u00e5 kong Og af Basan og alle hans Krigere i vor H\u00e5nd, og vi slog ham, s\u00e5 ikke en eneste undslap.\n3:4 Vi indtog dengang alle hans Byer; der var ikke een By, vi ikke fratog dem, i alt tresindstyve Byer, hele Landskabet Argob, Ogs Kongerige i Basan,\n3:5 lutter Byer, der var bef\u00e6stet med h\u00f8je Mure, Porte og Portsl\u00e5er, foruden de mange \u00e5bne Byer;\n3:6 og vi lagde Band p\u00e5 dem, ligesom vi havde gjort ved Kong Sihon i Hesjbon, i enhver By lagde vi Band p\u00e5 M\u00e6nd, Kvinder og B\u00f8rn;\n3:7 men alt Kv\u00e6get, og hvad vi r\u00f8vede fra Byerne, tog vi selv som Bytte.\n3:8 S\u00e5ledes erobrede vi dengang Landet fra de to Amoriterkonger hinsides Jordan fra Arnonfloden til Hermonbjerget\n3:9 Zidonierne kalder Hermon Sirjon, men Amoriterne kalder det Senir\n3:10 alle Byerne p\u00e5 H\u00f8jsletten, hele Gilead og hele Basan lige til Salka og Edrei, Byer i kong Ogs Rige i Basan.\n3:11 Thi Kong Og af Basan var den eneste, der endnu var tilbage af Refaiterne; hans Kiste, en Jernkiste, st\u00e5r jo endnu i Rabba i Ammon, ni Alen lang og fire Alen bred efter vanligt M\u00e5l.\n3:12 S\u00e5ledes tog vi dengang dette Land i Besiddelse. Landet fra Aroer, der ligger ved Arnonfloden, og Halvdelen af Gileads Bjerge med Byerne der gav jeg Rubeniterne og Gaditerne;\n3:13 men Resten af Gilead og hele Basan, Ogs Rige, gav jeg til Manasses halve Stamme, hele Landskabet Argob. (Det er hele dette Basan, man kalder Refaiterland.)\n3:14 Manasses S\u00f8n Jair erobrede hele Landskabet Argob indtil Gesjuriternes og Ma'akatiternes Egne og kaldte dem Ja'irs Teltbyer efter sig selv, som de hedder endnu den Dag i Dag.\n3:15 Og Makir gav jeg Gilead;\n3:16 og Rubeniterne og Gaditerne gav jeg Landet fra Gilead til Arnonfloden med Dalens Midtlinie som Gr\u00e6nse og til Jabbokfloden, Ammoniternes Gr\u00e6nse,\n3:17 og Arabalavningen med Jordan som Gr\u00e6nse fra Kinneret til Arabaeller Salthavet ved Foden af Pisgas Skr\u00e6nter mod \u00d8st.\n3:18 Dengang gav jeg eder f\u00f8lgende P\u00e5bud: \"HERREN eders Gud har givet eder dette Land i Eje; men I skal, s\u00e5 mange krigsdygtige M\u00e6nd I er, drage v\u00e6bnede i Spidsen for eders Br\u00f8dre Israelitterne\n3:19 kun eders Kvinder, B\u00f8rn og Kv\u00e6g (jeg ved, at I har meget Kv\u00e6g) skal blive tilbage i de Byer, jeg giver eder\n3:20 indtil HERREN bringer eders Br\u00f8dre til Hvile ligesom eder, og de ogs\u00e5 f\u00e5r taget det Land i Besiddelse, som HERREN eders Gud vil give dem hinsides Jordan; s\u00e5 kan enhver af eder vende tilbage til den Ejendom, jeg har givet eder!\"\n3:21 Og Josua gav jeg dengang f\u00f8lgende P\u00e5bud: \"Du har med egne \u00d8jne set alt, hvad HERREN eders Gud har gjort ved disse to Konger; s\u00e5ledes vil HERREN ogs\u00e5 g\u00f8re ved alle de Riger, du drager over til.\n3:22 Du skal ikke frygte for dem; thi HERREN eders Gud vil selv k\u00e6mpe for eder!\"\n3:23 Og dengang bad jeg s\u00e5ledes til HERREN:\n3:24 \"Herre, HERRE! Du har begyndt at vise din Tjener din Storhed og din st\u00e6rke H\u00e5nd! Thi hvem er den Gud i Himmelen og p\u00e5 Jorden, der kan g\u00f8re s\u00e5danne Gerninger og Storv\u00e6rker som du?\n3:25 Lad mig da f\u00e5 Lov at drage over og se det herlige Land hinsides Jordan, det herlige Bjergland og Libanon!\"\n3:26 Men HERREN var vred p\u00e5 mig for eders Skyld og h\u00f8rte mig ikke, men han sagde til mig: \"Lad det v\u00e6re nok, tal ikke mere til mig om den Sag;\n3:27 men stig op p\u00e5 Pisgas Tinde, l\u00f8ft dit Blik mod Vest og Nord, mod Syd og \u00d8st, og tag det i \u00d8jesyn. Thi du kommer ikke til at drage over Jordan dernede;\n3:28 men sig Josua, hvad han skal, og s\u00e6t Mod i ham og styrk ham, thi det bliver ham, der skal drage over i Spidsen for dette Folk, og ham, der skal give dem det Land, du ser, i Eje.\"\n3:29 S\u00e5 blev vi i Dalen lige over for Bet Peor.\n4:1 Og nu, Israel! H\u00f8r de Anordninger og Lovbud, som jeg vil l\u00e6re eder at holde, for at I kan blive i Live og komme ind og tage det Land i Besiddelse, som HERREN, eders F\u00e6dres Gud, vil give eder.\n4:2 I m\u00e5 hverken l\u00e6gge noget til eller tr\u00e6kke noget fra, hvad jeg byder eder, men I skal holde HERREN eders Guds Bud, som jeg p\u00e5l\u00e6gger eder.\n4:3 I har med egne \u00d8jne set, hvad HERREN gjorde i Anledning af Ba'al Peor: Hver eneste Mand, som fulgte Ba'al Peor, udryddede HERREN din Gud af din Midte.\n4:4 Men I, som holdt fast ved HERREN eders Gud, er alle i Live den Dag i Dag.\n4:5 Se, jeg har l\u00e6rt eder Anordninger og Lovbud, s\u00e5ledes som HERREN min Gud har p\u00e5lagt mig, for at I skal handle derefter i det Land, I skal ind og tage i Besiddelse;\n4:6 hold dem og f\u00f8lg dem! Thi det skal v\u00e6re eders Visdom og eders Kl\u00f8gt i de andre Folks \u00d8jne. N\u00e5r de h\u00f8rer om alle disse Anordninger, skal de sige: \"Sandelig, det er et vist og klogt Folk, dette store Folk!\"\n4:7 Thi hvor er der vel et stort Folk, som har Guder, der kommer til det, s\u00e5ledes som HERREN vor Gud g\u00f8r det, n\u00e5r vi kalder p\u00e5 ham;\n4:8 og hvor er der vel et stort Folk, der har s\u00e5 retf\u00e6rdige Anordninger og Lovbud som hele denne Lov, jeg forel\u00e6gger eder i Dag?\n4:9 Kun skal du vogte dig og omhyggeligt tage Vare p\u00e5 dig selv, at du ikke glemmer, hvad du med egne \u00d8jne har set, og at det ikke viger fra dit Hjerte, s\u00e5 l\u00e6nge du lever; og du skal fort\u00e6lle dine S\u00f8nner og dine S\u00f8nners S\u00f8nner derom.\n4:10 Glem ikke den Dag, du stod for HERREN din Guds \u00c5syn ved Horeb, da HERREN sagde til mig: \"Kald mig Folket sammen, for at jeg kan kundg\u00f8re dem mine Ord, s\u00e5 de kan l\u00e6re at frygte mig, s\u00e5 l\u00e6nge de lever p\u00e5 Jorden, og l\u00e6re deres S\u00f8nner det samme!\"\n4:11 Da tr\u00e5dte I frem og stod ved Bjergets Fod, medens Bjerget br\u00e6ndte i lys Lue helt ind i Himmelen, hylet i M\u00f8rke, Skyer og Mulm;\n4:12 og da HERREN talede til eder ud fra Ilden, h\u00f8rte I kun Ordene, men nogen Skikkelse s\u00e5 I ikke, kun en R\u00f8st fornam I.\n4:13 Da kundgjorde han eder sin Pagt, som han b\u00f8d eder at holde, de ti Ord, og han skrev dem p\u00e5 to Stentavler.\n4:14 Og mig b\u00f8d HERREN dengang at l\u00e6re eder Anordninger og Lovbud, som I skulde overholde idet Land, I nu skal over og tage i Besiddelse.\n4:15 Eftersom I ikke s\u00e5 nogen Skikkelse, dengang HERREN talede til eder p\u00e5 Horeb ud fra Ilden, s\u00e5 vogt eder nu omhyggeligt for\n4:16 at handle s\u00e5 ryggesl\u00f8st, at I laver eder et Gudebillede, en Stenst\u00f8tte i en eller anden Skikkelse, enten det nu er et Afbillede af en Mand eller en Kvinde\n4:17 eller et Afbillede af et eller andet Dyr, der lever p\u00e5 Jorden, eller et Afbillede af en eller anden vinget Fugl, der flyver under Himmelen,\n4:18 eller et Afbillede af et eller andet Kryb, der kryber p\u00e5 Jorden, eller et Afbillede af en eller anden Fisk i Vandet under Jorden;\n4:19 og n\u00e5r du l\u00f8fter dit Blik til Himmelen og ser Solen og M\u00e5nen og Stjernerne, hele Himmelens H\u00e6r, s\u00e5 vogt dig for at lade dig forf\u00f8re til at tilbede og dyrke dem. Thi HERREN din Gud har tildelt alle de andre Folk under hele Himmelen dem;\n4:20 men eder tog HERREN og f\u00f8rte ud af Smelteovnen, af \u00c6gypten, for at I skulde v\u00e6re hans Ejendomsfolk, som I nu er.\n4:21 Men HERREN blev vred p\u00e5 mig for eders Skyld og svor, at jeg ikke skulde komme over Jordan ind i det herlige Land, som HERREN din Gud vil give dig i Eje,\n4:22 thi jeg skal d\u00f8 i Landet her; jeg skal ikke komme over Jordan, men I skal komme over og tage dette herlige Land i Besiddelse.\n4:23 S\u00e5 vogt eder for at glemme HERREN eders Guds Pagt, som han sluttede med eder, og for at lave eder noget Gudebillede i Skikkelse af noget som helst, HERREN din Gud har forbudt dig\n4:24 Thi HERREN din Gud er en fort\u00e6rende Ild, en nidk\u00e6r Gud!\n4:25 N\u00e5r du f\u00e5r B\u00f8rn og B\u00f8rneb\u00f8rn, og I bliver gamle i Landet, og I da handler s\u00e5 ryggesl\u00f8st, at I laver eder Gudebilleder i en eller anden Skikkelse og g\u00f8r, hvad der er ondt i HERREN din Guds \u00d8jne, s\u00e5 at I fort\u00f8rner ham,\n4:26 s\u00e5 kalder jeg i Dag Himmelen og Jorden til Vidne imod eder p\u00e5, at I hastigt skal blive udryddet af det Land, I skal over Jordan og tage i Besiddelse; I skal ikke f\u00e5 noget langt Liv der, men visselig g\u00e5 til Grunde;\n4:27 og HERREN vil splitte eder mellem Folkene, og kun nogle f\u00e5 af eder skal blive tilbage blandt de Folkeslag, HERREN driver eder hen iblandt.\n4:28 Der skal I komme til at dyrke Guder, der er Menneskeh\u00e6nders V\u00e6rk, Tr\u00e6 og Sten, som hverken kan se eller h\u00f8re, spise eller lugte!\n4:29 Der skal I s\u00e5 s\u00f8ge HERREN din Gud, og du skal finde ham, n\u00e5r du s\u00f8ger ham af hele dit Hjerte og hele din Sj\u00e6l.\n4:30 I de kommende Dage, n\u00e5r du er i N\u00f8d, og alle disse Ting kommer over dig, skal du vende om til HERREN din Gud og adlyde hans R\u00f8st.\n4:31 Thi en barmhjertig Gud er HERREN din Gud; han slipper dig ikke og lader dig ikke g\u00e5 til Grunde og glemmer ikke Pagten med dine F\u00e6dre, som han tilsvor dem.\n4:32 Thi gransk dog i de henfarne Tider, der gik forud for dig, lige fra den Tid af da Gud skabte Menneskene p\u00e5 Jorden, og fra den ene Ende af Himmelen til den anden, om der er sket noget s\u00e5 stort som dette, eller om dets Lige er h\u00f8rt.\n4:33 Har noget Folk h\u00f8rt Guds R\u00f8st ud fra Ilden, s\u00e5ledes som du h\u00f8rte det, og levet?\n4:34 Eller har nogen Gud s\u00f8gt at komme og hente sig et Folk midt ud af et andet Folk ved Pr\u00f8velser, Tegn og Undere, ved Krig, med st\u00e6rk H\u00e5nd og udstrakt Arm og store R\u00e6dsler, s\u00e5ledes som du med egne \u00d8jne s\u00e5 HERREN eders Gud g\u00f8re med eder i \u00c6gypten?\n4:35 Du fik det at se, for at du skulde vide, af HERREN og ingen anden er Gud.\n4:36 Fra Himmelen lod han dig h\u00f8re sin R\u00f8st for at undervise dig, og p\u00e5 Jorden lod han dig se sin store Ild, og hans Ord h\u00f8rte du ud fra Ilden.\n4:37 Og fordi han elskede dine F\u00e6dre og udvalgte deres Afkom efter dem og selv f\u00f8rte dig ud af \u00c6gypten ved sin store V\u00e6lde\n4:38 for at drive Folk bort foran dig, der er st\u00f8rre og m\u00e6gtigere end du selv, og lade dig komme ind i deres Land og give dig det i Eje, som det nu er sket,\n4:39 derfor skal du i Dag vide og l\u00e6gge dig p\u00e5 Sinde, at HERREN og ingen anden er Gud oppe i Himmelen og nede p\u00e5 Jorden.\n4:40 Og du skal holde hans Anordninger og Bud, som jeg p\u00e5l\u00e6gger dig i Dag, for at det kan g\u00e5 dig og dine B\u00f8rn efter dig vel, og for at du alle Dage kan leve l\u00e6nge i det Land, HERREN din Gud giver dig!\n4:41 P\u00e5 den Tid udskilte Moses tre Byer hinsides Jordan, p\u00e5 den \u00f8stre Side,\n4:42 som Tilflugtsteder for Manddrabere, der ufors\u00e6tligt sl\u00e5r et andet Menneske ihjel uden i Forvejen at have b\u00e5ret Nag til ham, for at de kan redde Livet ved at ty til en af disse Byer,\n4:43 nemlig Bezer i \u00d8rkenen p\u00e5 H\u00f8jsletten for Rubeniterne, Ramot i Gilead for Gaditerne og Golan i Basan for Manassiterne.\n4:44 Dette er den Lov, Moses forelagde Israelitterne.\n4:45 Dette er de Vidnesbyrd, Anordninger og Lovbud, Moses kundgjorde Israelitterne, da de drog bort fra \u00c6gypten,\n4:46 hinsides Jordan i Dalen lige for Bet Peor i det Land, der havde tilh\u00f8rt Amoriterkongen Sihon, som boede i Hesjbon, og som Moses og Israelitterne havde sl\u00e5et, da de drog bort fra \u00c6gypten.\n4:47 De havde erobret hans og Kong Og af Basans Land, de to Amoriterkonger hinsides Jordan, p\u00e5 den \u00f8stre Side,\n4:48 fra Aroer ved Arnonflodens Bred til Sirjons Bjerg, det er Hermon,\n4:49 tillige med hele Arabalavningen hinsides Jordan, p\u00e5 den \u00f8stre Side, lige til Arabahavet neden for Pisgas Skr\u00e6nter.\n5:1 Moses kaldte hele Israel sammen og sagde til dem: H\u00f8r, Israel, de Anordninger og Lovbud, som jeg kundg\u00f8r eder i Dag! L\u00e6r dem og hold dem omhyggeligt.\n5:2 HERREN vor Gud sluttede en Pagt med os ved Horeb.\n5:3 Det var ikke med vore F\u00e6dre, HERREN sluttede den Pagt, men med os, vi, der i Dag er her til Stede, alle vi, der er i Live.\n5:4 Ansigt til Ansigt talede HERREN med eder p\u00e5 Bjerget ud fra Ilden.\n5:5 Jeg stod dengang som Mellemmand mellem HERREN og eder og kundgjorde eder HERRENs Ord; thi I var bange for Ilden og turde ikke stige op p\u00e5 Bjerget.\n5:6 Han sagde: Jeg er HERREN din Gud, som f\u00f8rte dig ud af \u00c6gypten, af Tr\u00e6llehuset.\n5:7 Du m\u00e5 ikke have andre Guder end mig.\n5:8 Du m\u00e5 ikke g\u00f8re dig noget udsk\u00e5ret Billede eller noget Afbillede af det, som er oppe i Himmelen eller nede p\u00e5 Jorden eller i Vandet under Jorden;\n5:9 du m\u00e5 ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg HERREN din Gud er en nidk\u00e6r Gud, der indtil tredje og fjerde Led straffer F\u00e6dres Br\u00f8de p\u00e5 B\u00f8rn af dem, som hader mig,\n5:10 men i tusind Led viser Miskundhed mod dem, der elsker mig og holder mine Bud!\n5:11 Du m\u00e5 ikke misbruge HERREN din Guds Navn, thi HERREN lader ikke den ustraffet, der misbruger hans Navn!\n5:12 Tag Vare p\u00e5 Hviledagen, s\u00e5 du holder den hellig, s\u00e5ledes som HERREN din Gud har p\u00e5lagt dig!\n5:13 I seks Dage skal du arbejde og g\u00f8re al din Gerning,\n5:14 men den syvende Dag skal v\u00e6re Hviledag for HERREN din Gud; da m\u00e5 du intet Arbejde udf\u00f8re, hverken du selv, din S\u00f8n eller Datter, din Tr\u00e6l eller Tr\u00e6lkvinde, din Okse eller dit \u00c6sel eller noget af dit Kv\u00e6g eller den fremmede inden dine Porte, for at din Tr\u00e6l og Tr\u00e6lkvinde kan hvile ud ligesom du selv.\n5:15 Kom i Hu, at du selv var Tr\u00e6l i \u00c6gypten, og at HERREN din Gud f\u00f8rte dig ud derfra med st\u00e6rk H\u00e5nd og udstrakt Arm; det er derfor, HERREN din Gud har p\u00e5lagt dig at fejre Hviledagen!\n5:16 \u00c6r din Fader og din Moder, s\u00e5ledes som HERREN din Gud har p\u00e5lagt dig, for at du kan f\u00e5 et langt Liv, og det m\u00e5 g\u00e5 dig vel i det Land, HERREN din Gud vil give dig.\n5:17 Du m\u00e5 ikke sl\u00e5 ihjel!\n5:18 Du m\u00e5 ikke bedrive Hor!\n5:19 Du m\u00e5 ikke stj\u00e6le!\n5:20 Du m\u00e5 ikke sige falsk Vidnesbyrd imod din N\u00e6ste!\n5:21 Du m\u00e5 ikke beg\u00e6re din N\u00e6stes Hustru. Du m\u00e5 ikke attr\u00e5 din N\u00e6stes Hus, hans Mark, hans Tr\u00e6l eller Tr\u00e6lkvinde, hans Okse eller \u00c6sel eller noget, der h\u00f8rer din N\u00e6ste til!\n5:22 Disse Ord talede HERREN til hele eders Forsamling p\u00e5 Bjerget ud fra Ilden, Skyen og Mulmet med v\u00e6ldig R\u00f8st uden at f\u00f8je noget til; og han skrev dem op p\u00e5 to Stentavler og gav mig dem.\n5:23 Men da I h\u00f8rte R\u00f8sten, der l\u00f8d ud fra M\u00f8rket, medens Bjerget stod i lys Lue, kom I, alle Overhovederne for eders Stammer og eders \u00c6ldste, hen til mig\n5:24 og sagde: \"Se, HERREN vor Gud har ladet os skue sin Herlighed og Storhed, og hans R\u00f8st har vi h\u00f8rt ud fra Ilden; i Dag har vi oplevet, at Gud kan tale med Mennesker, uden at de d\u00f8r.\n5:25 Men hvorfor skal vi d\u00f8? Thi denne v\u00e6ldige Ild vil fort\u00e6re os; hvis vi skal blive ved at h\u00f8re p\u00e5 HERREN vor Guds R\u00f8st, m\u00e5 vi d\u00f8!\n5:26 Thi hvilken d\u00f8delig har nogen Sinde som vi h\u00f8rt den levende Guds R\u00f8st ud fra Ilden og levet?\n5:27 Tr\u00e6d du hen og h\u00f8r alt, hvad HERREN vor Gud siger; siden skal du s\u00e5 sige os alt, hvad HERREN vor Gud taler til dig, og vi skal h\u00f8re det og g\u00f8re derefter.\"\n5:28 Og da HERREN h\u00f8rte, hvorledes I talte til mig, sagde han til mig: \"Jeg har h\u00f8rt, hvad dette Folk siger til dig, og alt, hvad de har sagt til dig, er ret;\n5:29 gid de alle Dage m\u00e5 have et s\u00e5dant Hjerte, at de frygter mig og holder alle mine Bud, for at det m\u00e5 g\u00e5 dem og deres B\u00f8rn vel evindelig.\n5:30 G\u00e5 derfor hen og byd dem at vende tilbage til deres Telte;\n5:31 men bliv du st\u00e5ende her hos mig, s\u00e5 skal jeg kundg\u00f8re dig alle Budene, Anordningerne og Lovbudene, som du skal l\u00e6re dem, og som de skal holde i det Land, jeg vil give dem i Eje!\"\n5:32 G\u00f8r derfor omhyggeligt s\u00e5ledes, som HERREN eders Gud har p\u00e5lagt eder, uden at vige til h\u00f8jre eller venstre;\n5:33 f\u00f8lg altid den Vej, som HERREN eders Gud har p\u00e5lagt eder at g\u00e5, at I kan blive i Live og f\u00e5 det godt og leve l\u00e6nge i det Land,I skal tage i Besiddelse!\n6:1 Dette er Budet, Anordningerne og Lovbudene, som HERREN eders Gud har p\u00e5budt at l\u00e6re eder at handle efter i det Land, I skal over og tage i Besiddelse,\n6:2 for at du alle dine Levedage m\u00e5 frygte HERREN din Gud og holde alle hans Anordninger og Bud, som jeg giver dig, du selv, din S\u00f8n og din S\u00f8nnes\u00f8n, og f\u00e5 et langt Liv.\n6:3 H\u00f8r derfor, Israel, og g\u00f8r omhyggeligt efter dem, for at det kan g\u00e5 dig vel, og for at I m\u00e5 blive overv\u00e6ttes talrige, s\u00e5ledes som HERREN, dine F\u00e6dres Gud, har forj\u00e6ttet dig, i et Land, der flyder med M\u00e6lk og Honning.\n6:4 H\u00f8r, Israel! HERREN vor Gud, HERREN er een.\n6:5 Og du skal elske HERREN din Gud af hele dit Hjerte, af hele din Sj\u00e6l og af hele din Styrke.\n6:6 Disse Bud, som jeg p\u00e5l\u00e6gger dig i Dag, skal du tage dig til Hjerte;\n6:7 og du skal indprente dine B\u00f8rn dem og tale om dem, b\u00e5de n\u00e5r du sidder i dit Hus, og n\u00e5r du vandrer p\u00e5 Vejen, b\u00e5de n\u00e5r du l\u00e6gger dig, og n\u00e5r du st\u00e5r op;\n6:8 du skal binde dem som et Tegn om din H\u00e5nd, de skal v\u00e6re som et Erindringsm\u00e6rke p\u00e5 din Pande,\n6:9 og du skal skrive dem p\u00e5 D\u00f8rstolperne af dit Hus og p\u00e5 dine Porte.\n6:10 Og n\u00e5r HERREN din Gud f\u00f8rer dig ind i det Land, han tilsvor dine F\u00e6dre Abraham, Isak og Jakob at ville give dig, store og smukke Byer, som du ikke har bygget,\n6:11 Huse, der er fulde af alt godt, som du ikke har samlet, udhuggede Ciesterner, som du ikke har udhugget, Ving\u00e5rde og Olivenhaver, som du ikke har plantet, og du spiser dig m\u00e6t,\n6:12 vogt dig da for at glemme HERREN, som f\u00f8rte dig ud af \u00c6gypten, af Tr\u00e6llehuset;\n6:13 HERREN din Gud skal du frygte, ham skal du dyrke, og ved hans Navn skal du sv\u00e6lge!\n6:14 I m\u00e5 ikke holde eder til andre Guder, til nogen af de omboende Folks Guder,\n6:15 thi HERREN din Gud er en nidk\u00e6r Gud i din Midte; ellers vil HERREN din Guds Vrede blusse op imod dig, s\u00e5 han udrydder dig af Jorden.\n6:16 I m\u00e5 ikke friste HERREN eders Gud, som I gjorde ved Massa.\n6:17 I skal omhyggeligt holde HERREN eders Guds Bud, Vidnesbyrd og Anordninger, som han har p\u00e5lagt dig;\n6:18 og du skal g\u00f8re, hvad der er ret og godt i HERRENs \u00d8jne, for at det m\u00e5 g\u00e5 dig vel, og du m\u00e5 komme ind og f\u00e5 det herlige Land i Eje. som HERREN tilsvor dine F\u00e6dre,\n6:19 idet han jager alle dine Fjender bort foran dig, som HERREN har sagt!\n6:20 N\u00e5r din S\u00f8n i Fremtiden sp\u00f8rger dig: \"Hvorledes har det sig med de Vidnesbyrd, Anordninger og Lovbud, som HERREN vor Gud gav eder?\"\n6:21 s\u00e5 skal du svare din S\u00f8n s\u00e5ledes: \"Vi var engang Faraos Tr\u00e6lle i \u00c6gypten; men HERREN f\u00f8rte os ud af \u00c6gypten med st\u00e6rk H\u00e5nd.\n6:22 Og HERREN udf\u00f8rte Tegn og store, \u00f8del\u00e6ggende Undere p\u00e5 \u00c6gypten, p\u00e5 Farao og hele hans Hus, lige for vore \u00d8jne;\n6:23 men os f\u00f8rte han ud derfra for at f\u00f8re os ind og give os det Land, han havde tilsvoret vore F\u00e6dre.\n6:24 Dengang p\u00e5lagde HERREN os at handle efter alle disse Anordninger, idet vi frygter HERREN vor Gud, for at det altid m\u00e5 g\u00e5 os vel, for at han kan lade os blive i Live, som det hidtil er sket.\n6:25 Og vi skal st\u00e5 som retf\u00e6rdige for HERREN vor Guds Ansigt, n\u00e5r vi handler efter alle disse Anordninger, s\u00e5ledes som han har p\u00e5lagt os!\"\n7:1 N\u00e5r HERREN din Gud f\u00f8rer dig ind i det Land, du skal ind og tage i Besiddelse, og driver store Folk bort foran dig, Hetiterne, Girgasjiterne, Amoriterne, Kana'an\u00e6erne, Periiterne, Hivviterne og Jebusiterne, syv Folk, der er st\u00f8rre og m\u00e6gtigere end du,\n7:2 og n\u00e5r HERREN din Gud giver dem i din Magt, og du overvinder dem, s\u00e5 skal du l\u00e6gge Band p\u00e5 dem. Du m\u00e5 ikke slutte Pagt med dem eller vise dem Sk\u00e5nsel.\n7:3 Du m\u00e5 ikke besvogre dig med dem, du m\u00e5 hverken give en af deres S\u00f8nner din datter eller tage en af deres D\u00f8tre til din S\u00f8n;\n7:4 thi s\u00e5 vil de f\u00e5 din S\u00f8n til at falde fra HERREN, s\u00e5 han dyrker andre Guder, og HERRENs Vrede vil blusse op imod eder, og han vil udrydde dig i Hast.\n7:5 Men s\u00e5ledes skal I g\u00f8re ved dem: Deres Altre skal I nedbryde, deres Stenst\u00f8tter skal I s\u00f8ndersl\u00e5, deres Asjerast\u00f8tter skal I omhugge, og deres Gudebilleder skal I opbr\u00e6nde.\n7:6 Thi du er et Folk, der er helliget HERREN din Gud; dig har HERREN din Gud udvalgt til sit Ejendomsfolk blandt alle Folk p\u00e5 Jorden.\n7:7 Det er ikke, fordi I er st\u00f8rre end alle de andre Folk, at HERREN har fattet Velbehag til eder og udvalgt eder, thi I er det mindste af alle Folk;\n7:8 men fordi HERREN elskede eder, og fordi han vilde holde den Ed, han tilsvor eders F\u00e6dre, derfor var det, at HERREN med st\u00e6rk H\u00e5nd f\u00f8rte eder ud og udl\u00f8ste dig af Tr\u00e6llehuset, af \u00c6gypterkongen Faraos H\u00e5nd;\n7:9 s\u00e5 skal du vide, at HERREN din Gud er den sande Gud, den trofaste Gud, der i tusinde Sl\u00e6gtled holder fast ved sin Pagt og sin Miskundhed mod dem, der elsker ham og holder hans Bud,\n7:10 men bringer Geng\u00e6ldelse over den, der hader ham, s\u00e5 han udrydder ham, og ikke t\u00f8ver over for den, der hader ham, men bringer Geng\u00e6ldelse over ham.\n7:11 Derfor skal du omhyggeligt handle efter det Bud, de Anordninger og Lovbud, jeg i Dag giver dig!\n7:12 N\u00e5r I nu h\u00f8rer disse Lovbud og holder dem og handler efter dem, s\u00e5 skal HERREN din Gud til L\u00f8n derfor holde fast ved den Pagt og den Miskundhed, han tilsvor dine F\u00e6dre.\n7:13 Han skal elske dig, velsigne dig og g\u00f8re dig mangfoldig, han skal velsigne Frugten af dit Moderliv og Frugten af din Jord, dit Korn, din Most og din Olie, Till\u00e6gget af dine Okser og dine F\u00e5rs Yngel i det Land, han tilsvor dine F\u00e6dre at ville give dig!\n7:14 Velsignet skal du v\u00e6re fremfor alle andre Folk; ingen Mand eller Kvinde hos dig skal v\u00e6re ufrugtbar, ej heller noget af dit Kv\u00e6g;\n7:15 og HERREN vil holde alle Sygdomme fra dig; ingen af \u00c6gyptens onde Farsoter, som du jo kender, vil han p\u00e5f\u00f8re dig, men han vil l\u00e6gge dem p\u00e5 alle dem, der hader dig.\n7:16 Og alle de Folk, som HERREN din Gud giver dig, skal du fort\u00e6re uden Sk\u00e5nsel; du m\u00e5 ikke dyrke deres Guder, thi det vilde blive en Snare for dig.\n7:17 Og skulde du sige ved dig selv: \"Disse Folk er st\u00f8rre end jeg, hvor kan jeg drive dem bort?\"\n7:18 s\u00e5 frygt ikke for dem, men kom i Hu, hvad HERREN din Gud gjorde ved Farao og hele \u00c6gypten,\n7:19 de store Pr\u00f8velser, du selv s\u00e5, Tegnene og Underne, den st\u00e6rke H\u00e5nd og den udstrakte Arm, hvormed HERREN din Gud f\u00f8rte dig ud; s\u00e5ledes vil HERREN din Gud g\u00f8re ved alle de Folkeslag, du frygter for.\n7:20 Ja, ogs\u00e5 Gedehamse vil HERREN din Gud sende imod dem, indtil de, der er tilbage og holder sig skjult for dig, er udryddet.\n7:21 V\u00e6r ikke bange for dem, thi HERREN din Gud er i din Midte, en stor og frygtelig Gud.\n7:22 HERREN din Gud skal lidt efter lidt drive disse Folkeslag bort foran dig. Det g\u00e5r ikke an, at du udrydder dem i Hast, thi s\u00e5 bliver Markens vilde Dyr dig for talrige.\n7:23 Men HERREN din Gud skal give dem i din Magt, og han skal sl\u00e5 dem med stor R\u00e6dsel, indtil de er udryddet.\n7:24 Og han skal give deres Konger i din H\u00e5nd, og du skal udrydde deres Navn under Himmelen; ingen skal kunne holde Stand over for dig, til du har udryddet dem.\n7:25 Deres Gudebilleder skal I opbr\u00e6nde; du m\u00e5 ikke lade dig friste til at tage S\u00f8lvet eller Guldet p\u00e5 dem, for at du ikke skal lokkes i en Snare derved, thi det er HERREN din Gud en Vederstyggelighed,\n7:26 og du m\u00e5 ikke f\u00f8re nogen Vederstyggelighed ind i dit Hus, for at du ikke skal hjemfalde til Band ligesom den, nej, du skal n\u00e6re Afsky og Gru for den, thi den er hjemfaldet til Band!\n8:1 Alle de Bud, jeg i Dag p\u00e5l\u00e6gger dig, skal I omhyggeligt handle efter, for at I m\u00e5 blive i Live og blive mangfoldige og komme ind og tage det Land i Besiddelse, som HERREN tilsvor eders F\u00e6dre.\n8:2 Og du skal komme i Hu, hvorledes HERREN din Gud i disse fyrretyve \u00c5r har f\u00f8rt dig i \u00d8rkenen for at ydmyge dig og s\u00e6tte dig p\u00e5 Pr\u00f8ve og for at se, hvad der boede i dit Hjerte, om du vilde holde hans Bud eller ej.\n8:3 Han ydmygede dig og lod dig sulte og gav dig s\u00e5 Manna at spise, en F\u00f8de, som hverken du eller dine F\u00e6dre f\u00f8r kendte til, for at lade dig vide, at Mennesket ikke lever af Br\u00f8d alene; men ved alt, hvad der udg\u00e5r af HERRENs Mund, lever Mennesket.\n8:4 Dine kl\u00e6der blev ikke slidt af Kroppen p\u00e5 dig, og dine F\u00f8dder hovnede ikke i disse fyrretyve \u00c5r:\n8:5 S\u00e5 vid da og tag dig til Hjerte, at HERREN optugter dig, som en Mand optugter sin S\u00f8n.\n8:6 Og hold HERREN din Guds Bud, s\u00e5 du vandrer p\u00e5 hans Veje og frygter ham.\n8:7 Thi HERREN din Gud vil f\u00f8re dig ind i et herligt Land, et Land med Vandb\u00e6kke, Kilder og Str\u00f8mme, der v\u00e6lder frem p\u00e5 Bjerg og Dal,\n8:8 et Land med Hvede og Byg, med Vinstokke, Figentr\u00e6er og Granat\u00e6bletr\u00e6er, et Land med Oliventr\u00e6er og Honning,\n8:9 et Land, hvor du ikke skal t\u00e6re Fattigmands Br\u00f8d, hvor du intet skal mangle, et Land, hvis Sten giver Jern, og i hvis Bjerge du kan hugge Kobber.\n8:10 Men n\u00e5r du s\u00e5 spiser dig m\u00e6t, skal du love HERREN din Gud for det herlige Land, han gav dig.\n8:11 Vogt dig for at glemme HERREN din Gud, s\u00e5 du ikke holder hans Bud, Lovbud og Anordninger, som jeg i Dag p\u00e5l\u00e6gger dig.\n8:12 N\u00e5r du da spiser dig m\u00e6t og bygger gode Huse og bor i dem,\n8:13 og dit Hornkv\u00e6g og Sm\u00e5kv\u00e6g \u00f8ges, og dit S\u00f8lv og Guld \u00f8ges, og alt, hvad du ejer, \u00f8ges,\n8:14 lad s\u00e5 ikke dit Hjerte blive hovmodigt, s\u00e5 du glemmer HERREN din Gud, som f\u00f8rte dig ud af \u00c6gypten, af Tr\u00e6llehuset,\n8:15 ham, som ledte dig i den store, grufulde \u00d8rken med dens Giftslanger og Skorpioner og vandl\u00f8se \u00d8demarker, ham, som lod Vand v\u00e6lde frem til dig af den flinth\u00e5rde Klippe,\n8:16 ham, som i \u00d8rkenen gav dig Manna at spise, som dine F\u00e6dre ikke kendte til, dig til Ydmygelse og Pr\u00f8velse, for i de kommende Dage at kunne g\u00f8re vel imod dig!\n8:17 Og sig ikke ved dig selv: \"Det er min egen Kraft og min egen H\u00e5nds Styrke, der har skaffet mig den Rigdom.\"\n8:18 Men kom HERREN din Gud i Hu; thi ham er det, der giver dig Kraft til at vinde dig Rigdom for at stadf\u00e6ste den Pagt, han tilsvor dine F\u00e6dre, s\u00e5ledes som det nu er sket.\n8:19 Men hvis du glemmer HERREN din Gud og holder dig til andre Guder og dyrker og tilbeder dem, s\u00e5 vidner jeg for eder i Dag, at I skal g\u00e5 til Grunde.\n8:20 Som de Folk, HERREN lader g\u00e5 til Grunde for eder, skal I g\u00e5 til Grunde, til Straf for at I ikke vilde adlyde HERREN eders Gud!\n9:1 H\u00f8r, Israel! Du drager nu over Jordan for at komme og g\u00f8re dig til Herre over Folk, der er st\u00f8rre og m\u00e6gtigere end du selv, over store Byer med himmelh\u00f8je F\u00e6stningsv\u00e6rker;\n9:2 over et stort Folk, h\u00f8je som K\u00e6mper, Anakiternes Efterkommere, som du selv kender, og om hvem du selv har h\u00f8rt sige: Hvem kan holde Stand mod Anakiterne!\"\n9:3 S\u00e5 skal du nu vide, at det er HERREN din Gud, der g\u00e5r foran dig som en fort\u00e6rende Ild; han vil \u00f8del\u00e6gge dem, og han vil underku dem for dig, s\u00e5 du kan drive dem bort og \u00f8del\u00e6gge dem i Hast, s\u00e5ledes som HERREN har sagt dig.\n9:4 N\u00e5r HERREN din Gud jager dem bort foran dig, t\u00e6nk s\u00e5 ikke: \"For min Retf\u00e6rdigheds Skyld lod HERREN mig komme ind og tage dette Land i Besiddelse!\" Thi det er for disse Folks Ugudeligheds Skyld, at HERREN driver dem bort foran dig!\n9:5 Det er ikke for din Retf\u00e6rdigheds eller dit \u00e6dle Hjertes Skyld, du kommer ind og tager deres Land i Besiddelse, nej, det er p\u00e5 Grund af disse Folks Ondskab, at HERREN driver dem bort foran dig, og fordi han vil opfylde det Ord, han tilsvor dine F\u00e6dre,.Abraham, Isak og Jakob.\n9:6 S\u00e5 vid da, at det ikke er for din Retf\u00e6rdigheds Skyld, at HERREN din Gud giver dig dette herlige Land i Eje; thi du er et Folk med h\u00e5rde Halse!\n9:7 Kom i Hu, glem ikke, hvorledes du fort\u00f8rnede HERREN din Gud i \u00d8rkenen! Lige fra den Dag I drog ud af \u00c6gypten, og til I kom til Stedet her, har I v\u00e6ret genstridige mod HERREN.\n9:8 Ved Horeb fort\u00f8rnede I HERREN, og HERREN blev vred p\u00e5 eder, s\u00e5 han vilde \u00f8del\u00e6gge eder.\n9:9 Da jeg var steget op p\u00e5 Bjerget for at modtage Stentavlerne, den Pagts Tavler, som HERREN havde sluttet med eder, opholdt jeg mig p\u00e5 Bjerget fyrretyve Dage og fyrretyve N\u00e6tter uden at spise eller drikke,\n9:10 og HERREN gav mig de to Stentavler, beskrevne med Guds Finger; og p\u00e5 dem stod alle de Ord, HERREN havde talt til eder p\u00e5 Bjerget ud fra Ilden, den Dag I var forsamlet.\n9:11 Da de fyrretyve Dage og fyrretyve N\u00e6tter var omme, gav HERREN mig de to Stentavler, Pagtens Tavler.\n9:12 Og HERREN sagde til mig: \"St\u00e5 op og skynd dig ned herfra, thi det Folk, du f\u00f8rte ud af \u00c6gypten, har handlet ilde; hastigt er de veget fra den Vej, jeg foreskrev dem: de har lavet sig et st\u00f8bt Billede!\"\n9:13 Og HERREN sagde til mig: \"Jeg har set dette Folk, og se, det er et Folk med h\u00e5rde Halse;\n9:14 lad mig i Fred, s\u00e5 jeg kan \u00f8del\u00e6gge dem og udslette deres Navn under Himmelen; s\u00e5 vil jeg g\u00f8re dig til et Folk, m\u00e6gtigere og st\u00f8rre end det!\"\n9:15 Da vendte jeg mig bort og steg ned fra Bjerget med Pagtens to Tavler i mine H\u00e6nder, medens Bjerget br\u00e6ndte i lys Lue;\n9:16 og jeg s\u00e5, og se, I havde syndet mod HERREN eders Gud, I havde lavet eder en st\u00f8bt Tyrekalv; hastigt var I veget fra den Vej, HERREN havde foreskrevet eder.\n9:17 Da greb jeg de to Tavler og kastede dem ud af mine H\u00e6nder og knuste dem for eders \u00d8jne.\n9:18 Og derp\u00e5 faldt jeg ned for HERRENs \u00c5syn fyrretyve Dage og fyrretyve N\u00e6tter ligesom forrige Gang, uden at spise eller drikke, for alle eders Synders Skyld, som I havde beg\u00e5et, idet I gjorde, hvad der var ondt i HERRENs \u00d8jne, s\u00e5 I fort\u00f8rnede ham.\n9:19 Thi jeg frygtede for, at HERREN skulde tilintetg\u00f8re eder i den Vrede og Harme, som opfyldte ham imod eder. Og HERREN b\u00f8nh\u00f8rte mig ogs\u00e5 den Gang!\n9:20 Ogs\u00e5 p\u00e5 Aron blev HERREN vred, s\u00e5 han vilde tilintetg\u00f8re ham; men den Gang gik jeg ogs\u00e5 i Forb\u00f8n for Aron.\n9:21 Men eders syndige V\u00e6rk, Kalven, tog jeg og br\u00e6ndte; og jeg knuste og malede den til fint St\u00f8v, og St\u00f8vet kastede jeg i B\u00e6kken, som l\u00f8ber ned ad Bjerget.\n9:22 Ogs\u00e5 i Tabera, Massa og Hibrot Hatta'va fort\u00f8rnede I HERREN.\n9:23 Og da HERREN lod eder rejse fra Kadesj Barnea og b\u00f8d eder drage op og tage det Land i Besiddelse, som han vilde give eder, trodsede I HERREN eders Guds Befaling, og I troede ikke p\u00e5 ham og adl\u00f8d ham ikke.\n9:24 I har v\u00e6ret genstridige mod HERREN, s\u00e5 l\u00e6nge jeg har kendt eder.\n9:25 S\u00e5 faldt jeg ned for HERRENs \u00c5syn i de fyrretyve Dage og fyrretyve N\u00e6tter, fordi HERREN havde sagt, at han vilde tilintetg\u00f8re eder,\n9:26 og jeg bad til HERREN og sagde: \"Herre, HERRE, \u00f8del\u00e6g ikke dit Folk og din Ejendom, som du udl\u00f8ste ved din store Magt og f\u00f8rte ud af \u00c6gypten med st\u00e6rk H\u00e5nd!\n9:27 Kom dine Tjenere i Hu, Abraham, Isak og Jakob; giv ikke Agt p\u00e5 dette Folks Halsstarrighed, p\u00e5 dets Ugudelighed og p\u00e5 dets Synd,\n9:28 for at man ikke skal sige i det Land, du f\u00f8rte os ud fra: Fordi HERREN ikke evnede at f\u00f8re dem til det Land, han havde lovet dem, og fordi han hadede dem, derfor f\u00f8rte han dem ud for at lade dem omkomme i \u00d8rkenen!\n9:29 De er jo dit Folk og din Ejendom, som du f\u00f8rte ud ved din store Kraft og din udstrakte Arm!\"\n10:1 Ved denne Tid sagde HERREN til mig: Tilhug dig to Stentavler ligesom de forrige og stig op til mig p\u00e5 Bjerget; lav dig ogs\u00e5 en Ark af Tr\u00e6!\n10:2 S\u00e5 vil jeg p\u00e5 Tavlerne skrive de Ord, der stod p\u00e5 de forrige Tavler, som du knuste, og du skal l\u00e6gge dem ned i Arken!\"\n10:3 Da lavede jeg en Ark af Akacietr\u00e6 og tilhuggede to Stentavler ligesom de forrige og steg op p\u00e5 Bjerget med de to Tavler i H\u00e5nden.\n10:4 Og han skrev p\u00e5 Tavlerne det samme, som var skrevet f\u00f8rste Gang, de ti Ord, som HERREN havde talt til eder p\u00e5 Bjerget ud fra Ilden, den Dag I var forsamlet. Og HERREN overgav mig dem.\n10:5 S\u00e5 vendte jeg mig bort og steg ned fra Bjerget og lagde Tavlerne i den Ark, jeg havde lavet, og der blev de liggende, som HERREN havde p\u00e5lagt mig.\n10:6 Og Israelitterne drog fra Be'erotbene-Ja'akan til Mosera. Der d\u00f8de Aron, og der blev han jordet, og hans S\u00f8n Eleazar blev Pr\u00e6st i hans Sted.\n10:7 Derfra drog de til Gudgoda og fra Gudgoda til Jotbata, en Egn med Vandl\u00f8b.\n10:8 P\u00e5 den Tid udskilte HERREN Levis Stamme til at b\u00e6re HERRENs Pagts Ark og til at st\u00e5 for HERRENs \u00c5syn og tjene ham og velsigne i hans Navn, som det sker den Dag i Dag.\n10:9 Derfor fik Levi ikke Arvelod og Del sammen med sine Br\u00f8dre; HERREN selv er hans Arvelod, som HERREN din Gud lovede ham.\n10:10 Men jeg blev p\u00e5 Bjerget lige s\u00e5 l\u00e6nge som forrige Gang, fyrretyve Dage og fyrretyve N\u00e6tter, og HERREN b\u00f8nh\u00f8rte mig ogs\u00e5 denne Gang; HERREN vilde ikke tilintetg\u00f8re dig.\n10:11 Da sagde HERREN til mig: \"Rejs dig og bryd op i Spidsen for Folket, for at de kan komme og tage det Land i Besiddelse, jeg tilsvor deres F\u00e6dre at ville give dem!\"\n10:12 Og nu, Israel! Hvad andet kr\u00e6ver HERREN din Gud af dig, end at du skal frygte HERREN din Gud, s\u00e5 du vandrer p\u00e5 alle hans Veje, og at du skal elske ham og tjene HERREN din Gud af hele dit Hjerte og hele din Sj\u00e6l,\n10:13 s\u00e5 du holder HERRENs Bud og Anordninger, som jeg i Dag p\u00e5l\u00e6gger dig, for at det m\u00e5 g\u00e5 dig vel.\n10:14 Se, Himmelen og Himlenes Himle og Jorden med alt, hvad der er p\u00e5 den, tilh\u00f8rer HERREN din Gud;\n10:15 men kun til dine F\u00e6dre fattede han Velbehag, s\u00e5 han elskede dem, og eder, deres Afkom, udvalgte han af alle Folkeslag, som det nu er kendeligt.\n10:16 S\u00e5 omsk\u00e6r nu eders Hjerters Forhud og g\u00f8r ikke mer eders Nakker stive!\n10:17 Thi HERREN eders Gud er Gudernes Gud og Herrernes Herre, den store, v\u00e6ldige, forf\u00e6rdelige Gud, som ikke viser Personsanseelse eller lader sig k\u00f8be,\n10:18 som skaffer den faderl\u00f8se og Enken Ret og elsker den fremmede og giver ham Br\u00f8d og kl\u00e6der.\n10:19 Derfor skal I elske den fremmede, thi I var selv fremmede i \u00c6gypten.\n10:20 HERREN din Gud skal du frygte: ham skal du tjene, ved ham skal du holde fast, og ved hans Navn skal du sv\u00e6rge!\n10:21 Han er din Lovsang, og han er din Gud, han, som har gjort disse store og forf\u00e6rdelige Ting imod dig, som du med egne \u00d8jne har set!\n10:22 Halvfjerdsindstyve i Tal drog dine F\u00e6dre ned til \u00c6gypten, og nu har HERREN din Gud gjort dig talrig som Himmelens Stjerner!\n11:1 S\u00e5 elsk da HERREN din Gud og hold hans Forskrifter, hans Anordninger, Lovbud og Bud alle Dage:\n11:2 jeg taler ikke til eders B\u00f8rn, der ikke har oplevet det og set det; bet\u00e6nk derfor i Dag HERREN eders Guds Optugtelse, hans Storhed, hans st\u00e6rke H\u00e5nd og udstrakte Arm,\n11:3 hans Tegn og Gerninger, som han gjorde midt i \u00c6gypten mod Farao, \u00c6gypterkongen, og hele hans Land,\n11:4 og hvad han gjorde ved \u00c6gypternes H\u00e6rmagt, deres Heste og Vogne, som han, da de forfulgte eder, lod det r\u00f8de Havs Vande skylle hen over og tilintetgjorde for stedse,\n11:5 og hvad han gjorde for eder i \u00d8rkenen, lige til I kom til Stedet her,\n11:6 og hvad han gjorde ved Datan og Abiram, Rubens S\u00f8n Eliabs S\u00f8nner, hvorledes Jorden \u00e5bnede sin Mund og slugte dem tillige med deres Huse og Telte og alt, hvad der var i ledtog med dem, midt iblandt hele Israel!\n11:7 Thi med egne \u00d8jne har I set al den Stord\u00e5d, HERREN har \u00f8vet!\n11:8 S\u00e5 hold da alle de Bud, jeg i Dag p\u00e5l\u00e6gger dig, for at I kan vinde Styrke og komme og tage det Land i Besiddelse, som I skal over og tage i Besiddelse,\n11:9 og for at I kan f\u00e5 et langt Liv p\u00e5 den Jord, HERREN tilsvor eders F\u00e6dre at ville give dem og deres Afkom, et Land, der flyder med M\u00e6lk og Honning.\n11:10 Thi det Land, du skal ind og tage i Besiddelse, er ikke som \u00c6gypten, hvorfra I drog ud! N\u00e5r du der havde s\u00e5et din S\u00e6d, m\u00e5tte du vande Landet med din Fod, som en Urtehave;\n11:11 nej, det Land, I skal over og tage i Besiddelse, er et Land med Bjerge og Dale, der drikker Vand, n\u00e5r Regnen falder fra Himmelen,\n11:12 et Land, som HERREN din Gud har Omhu for, og som HERREN din Guds \u00d8jne stadig hviler p\u00e5, fra \u00c5rets Begyndelse og til dets Slutning.\n11:13 Og hvis I nu lyder mine Bud, som jeg i Dag p\u00e5l\u00e6gger eder, s\u00e5 I elsker HERREN eders Gud og tjener ham af hele eders Hjerte og hele eders Sj\u00e6l,\n11:14 s\u00e5 vil jeg give eders Land dets Regn i rette Tid, b\u00e5de Tidligregn og Sildigregn, s\u00e5 du kan h\u00f8ste dit Korn, din Most og din Olie;\n11:15 og jeg vil give Gr\u00e6s p\u00e5 din Mark til dit Kv\u00e6g; og du skal spise dig m\u00e6t.\n11:16 Men vogt eder, at ikke eders Hjerte d\u00e5res, s\u00e5 I falder fra og dyrker andre Guder og tilbeder dem;\n11:17 thi da vil HERRENs Vredeblusse op imod eder, og han vil lukke Himmelen, s\u00e5 der ikke falder Regn, og Jorden ikke giver Gr\u00f8de, og I skal hurtigt udryddes af det herlige Land, HERREN vil give eder.\n11:18 I skal l\u00e6gge eder disse mine Ord p\u00e5 Hjerte og Sinde, binde dem som et Tegn om eders H\u00e5nd og lade dem v\u00e6re et Erindringsm\u00e6rke p\u00e5 eders Pande,\n11:19 og I skal l\u00e6re eders B\u00f8rn dem, idet I taler om dem, b\u00e5de n\u00e5r du sidder i dit Hus, og n\u00e5r du vandrer p\u00e5 Vejen, b\u00e5de n\u00e5r du l\u00e6gger dig, og n\u00e5r du st\u00e5r op.\n11:20 Og du skal skrive dem p\u00e5 D\u00f8rstolperne af dit Hus og p\u00e5 dine Porte,\n11:21 for at I og eders B\u00f8rn m\u00e5 leve i det Land, HERREN tilsvor eders F\u00e6dre at ville give dem, s\u00e5 l\u00e6nge Himmelen er over Jorden.\n11:22 Thi hvis I vogter vel p\u00e5 alle disse Bud, som jeg i Dag p\u00e5l\u00e6gger eder at holde, s\u00e5 I elsker HERREN eders Gud og vandrer p\u00e5 alle hans Veje og h\u00e6nger fast ved ham,\n11:23 s\u00e5 skal HERREN drive alle disse Folk bort foran eder, og I skal underl\u00e6gge eder Folk, der er st\u00f8rre og m\u00e6gtigere end I.\n11:24 Hver Plet, eders Fods\u00e5l betr\u00e6der, skal tilh\u00f8re eder; fra \u00d8rkenen til Libanon og fra den store Flod, Eufratfloden, til Havet i Vest skal eders Landem\u00e6rker str\u00e6kke sig.\n11:25 Ingen skal kunne holde Stand for eder; Skr\u00e6k og R\u00e6dsel for eder skal HERREN eders Gud lade komme over hele det Land, I betr\u00e6der, s\u00e5ledes som han lovede eder.\n11:26 Se, jeg forel\u00e6gger eder i Dag Velsignelse og Forbandelse,\n11:27 Velsignelsen, hvis I lyder HERREN eders Guds Bud, som jeg i Dag p\u00e5l\u00e6gger eder,\n11:28 og Forbandelsen, hvis ikke lyder HERREN eders Guds Bud, men viger bort fra den Vej, jeg i Dag foreskriver eder, for at holde eder til andre Guder, I ikke f\u00f8r kendte til.\n11:29 Og n\u00e5r HERREN din Gud f\u00f8rer dig ind i det Land, du skal ind og tage i Besiddelse, s\u00e5 skal du l\u00e6gge Velsignelsen p\u00e5 Garizims Bjerg og Forbandelsen p\u00e5 Ebals Bjerg.\n11:30 De ligger jo hinsides Jordan, bag ved den, mod Vest, i de Kan\u00e5n\u00e6eres Land, der bor i Arabalavningen, lige over for Gilgal ved Sandsigerens Tr\u00e6.\n11:31 Thi I st\u00e5r jo nu i Begreb med at overskride Jordan for at g\u00e5 ind og tage det Land i Besiddelse, som HERREN eders Gud vil give eder. N\u00e5r I da har taget det i Besiddelse og bosat eder der,\n11:32 skal I omhyggeligt handle efter alle de Anordninger og Lovbud, jeg i Dag forel\u00e6gger eder!\n12:1 Dette er de Anordninger og Lovbud, I omhyggeligt skal handle efter i det Land, HERREN, dine F\u00e6dres Gud, giver dig i Eje, s\u00e5 l\u00e6nge I lever p\u00e5 Jorden.\n12:2 I skal i Bund og Grund \u00f8del\u00e6gge alle de Steder, hvor de Folk, I driver bort, dyrker deres Guder, p\u00e5 de h\u00f8je Bjerge, p\u00e5 H\u00f8jene og under alle gr\u00f8nne Tr\u00e6er!\n12:3 I skal nedbryde deres Altre og s\u00f8ndersl\u00e5 deres Stenst\u00f8tter, I skal opbr\u00e6nde deres Asjerast\u00f8tter og omhugge deres Gudebilleder og udrydde deres Navn fra hvert s\u00e5dant Sted.\n12:4 I m\u00e5 ikke b\u00e6re eder s\u00e5ledes ad over for HERREN eders Gud;\n12:5 men til det Sted, HERREN eders Gud udv\u00e6lger blandt alle eders Stammer for at stedf\u00e6ste sit Navn og lade det bo der, skal I s\u00f8ge, og der skal du g\u00e5 hen;\n12:6 derhen skal I bringe eders Br\u00e6ndofre og Slagtofre, eders Tiender og Offerydelser, eders L\u00f8fteofre og Frivilligofre og de f\u00f8rstef\u00f8dte af eders Hornkv\u00e6g og Sm\u00e5kv\u00e6g;\n12:7 der skal I holde M\u00e5ltid for HERREN eders Guds \u00c5syn og sammen med eders Husstand v\u00e6re glade over alt, hvad I erhverver, hvad HERREN din Gud velsigner dig med.\n12:8 I m\u00e5 ikke b\u00e6re eder ad, som vi nu for Tiden g\u00f8r her, hvor enhver g\u00f8r, hvad han finder for godt;\n12:9 thi endnu er I jo ikke kommet til det Hvilested og den Arvelod, HERREN din Gud vil give dig.\n12:10 Men n\u00e5r I er g\u00e5et over Jordan og har f\u00e6stet Bo i det Land, HERREN eders Gud vil give eder til Arv, og han f\u00e5r skaffet eder Ro for alle eders Fjender trindt omkring, s\u00e5 I kan bo trygt,\n12:11 da skal det Sted, HERREN eders Gud udv\u00e6lger til Bolig for sit Navn, v\u00e6re det, hvorhen I skal bringe alt, hvad jeg p\u00e5l\u00e6gger eder, eders Br\u00e6ndofre og Slagtofre, eders Tiender og Offerydelser og alle eders udvalgte L\u00f8ftofre, som I lover HERREN;\n12:12 og der skal I v\u00e6re glade for HERREN eders Guds \u00c5syn sammen med eders S\u00f8nner og D\u00f8tre, eders Tr\u00e6lle og Tr\u00e6lkvinder og Leviten inden eders Porte; thi han har jo ingen Arvelod og Del som I andre.\n12:13 Vogt dig for at ofre dine Br\u00e6ndofre p\u00e5 et hvilket som helst Sted, dit \u00d8je falder p\u00e5.\n12:14 Men p\u00e5 det Sted HERREN udv\u00e6lger i en af dine Stammer, der skal du ofre dine Br\u00e6ndofre, og der skal du g\u00f8re alt, hvad jeg p\u00e5l\u00e6gger dig.\n12:15 Derimod m\u00e5 du, s\u00e5 meget du lyster, slagte Kv\u00e6g og nyde K\u00f8d rundt om i dine Byer, alt som HERREN din Gud velsigner dig; urene og rene m\u00e5 spise det, som var det Gazeller eller Hjorte.\n12:16 Kun Blodet m\u00e5 ikke nyde; det skal du lade l\u00f8be ud p\u00e5 Jorden som Vand.\n12:17 Men inden dine Porte m\u00e5 du ikke nyde Tienden af dit Korn, din Most og din Olie eller de f\u00f8rstef\u00f8dte af dit Hornkv\u00e6g og Sm\u00e5kv\u00e6g eller noget af dine L\u00f8fteofre og Frivilligofre eller nogen af dine Offerydelser;\n12:18 men for HERREN din Guds \u00c5syn, p\u00e5 det Sted, HERREN din Gud udv\u00e6lger, skal du nyde alt dette sammen med din S\u00f8n og Datter, din Tr\u00e6l og Tr\u00e6lkvinde og Leviten inden dine Porte, og du skal v\u00e6re glad for HERREN din Guds \u00c5syn over alt, hvad du erhverver dig.\n12:19 Vogt dig vel for at glemme Leviten, s\u00e5 l\u00e6nge du lever i dit Land!\n12:20 N\u00e5r HERREN din Gud udvider dine Landem\u00e6rker, som han har lovet dig, og du da f\u00e5r Lyst til K\u00f8d og siger: \"Jeg vil have K\u00f8d at spise\", s\u00e5 spis kun K\u00f8d, s\u00e5 meget du lyster.\n12:21 Hvis det Sted, HERREN din Gud udv\u00e6lger for der at stedf\u00e6ste sit Navn, ligger langt fra dig, s\u00e5 m\u00e5 du slagte af dit Hornkv\u00e6g og Sm\u00e5kv\u00e6g, som HERREN giver dig, s\u00e5ledes som jeg har p\u00e5lagt dig, og spise det inden dine Porte, s\u00e5 meget du lyster.\n12:22 Men du skal spise det, som man spiser Gazeller og Hjorte; b\u00e5de urene og rene m\u00e5 spise det.\n12:23 Kun m\u00e5 du ufravigeligt afholde dig fra at nyde Blodet; thi Blodet er Sj\u00e6len, og du m\u00e5 ikke nyde Sj\u00e6len tillige med K\u00f8det.\n12:24 Du m\u00e5 ikke nyde det, men du skal lade det l\u00f8be ud p\u00e5 Jorden som Vand.\n12:25 Afhold dig fra at nyde det, for at det kan g\u00e5 dig og dine B\u00f8rn efter dig vel, idet du g\u00f8r, had der er ret i HERRENs \u00d8jne.\n12:26 Men dine hellige Gaver og L\u00f8fteofre skal du komme med til det Sted, HERREN udv\u00e6lger;\n12:27 og du skal bringe dine Br\u00e6ndofre, b\u00e5de K\u00f8det og Blodet, p\u00e5 HERREN din Guds Alter; og Blodet af dine Slagtofre skal ud\u00f8ses p\u00e5 HERREN din Guds Alter, men K\u00f8det m\u00e5 du spise.\n12:28 Adlyd omhyggeligt alle disse Bud, som jeg i Dag p\u00e5l\u00e6gger dig, for at det kan g\u00e5 dig og dine B\u00f8rn efter dig vel til evig Tid, idet du g\u00f8r, hvad der er godt og ret i HERREN din Guds \u00d8jne.\n12:29 N\u00e5r HERREN din Gud udrydder de Folk, du drager hen at drive bort, og du har drevet dem bort og bosat dig i deres Land,\n12:30 s\u00e5 vogt dig for at lade dig lokke til at g\u00e5 i deres Fodspor, efter at de er udryddet foran dig, og for at sp\u00f8rge dig for ang\u00e5ende deres Guder, idet du siger: \"Hvorledes plejede disse Folkeslag at dyrke deres Guder? S\u00e5ledes vil ogs\u00e5 jeg b\u00e6re mig ad.\"\n12:31 S\u00e5ledes m\u00e5 du ikke b\u00e6re dig ad over for HERREN din Gud; thi alt, hvad der er HERREN en Vederstyggelighed, alt, hvad han hader, har de gjort over for deres Guder; ja, de br\u00e6ndte endog deres S\u00f8nner og D\u00f8tre til \u00c6re for deres Guder!\n12:32 Alt, hvad jeg p\u00e5l\u00e6gger eder, skal I omhyggeligt udf\u00f8re. Du m\u00e5 hverken l\u00e6gge noget til eller tr\u00e6kke noget fra.\n13:1 N\u00e5r en Profet eller en, der har Dr\u00f8mme, opst\u00e5r i din Midte og forkynd dig et Tegn eller et Under,\n13:2 og det Tegn og Under, han talte til dig om, indtr\u00e6ffer, og han samtidig opfordrer eder til at holde eder til andre Guder, som I ikke f\u00f8r kendte til, og dyrke dem,\n13:3 s\u00e5 m\u00e5 du ikke h\u00f8re p\u00e5 den Profets Tale eller p\u00e5 den, der har Dr\u00f8mmen; thi HERREN eders Gud s\u00e6tter eder p\u00e5 Pr\u00f8ve for at se, om I elsker HERREN eders Gud af hele eders Hjerte og hele eders Sj\u00e6l.\n13:4 HERREN eders Gud skal I holde eder til, ham skal I frygte, hans Bud skal I holde, hans R\u00f8st skal I adlyde, ham skal I tjene, og ved ham skal I bolde fast.\n13:5 Men hin Profet eller den, der har Dr\u00f8mmen, skal lide D\u00f8den; thi fra HERREN eders Gud, som f\u00f8rte eder ud af \u00c6gypten og udl\u00f8ste dig af Tr\u00e6llehuset, har han pr\u00e6diket Frafald for at drage dig bort fra den Vej, HERREN din Gud b\u00f8d dig at vandre p\u00e5; og du skal udrydde det onde af din Midte.\n13:6 Dersom din Broder eller Halvbroder, din S\u00f8n eller Datter, din Hustru, som du favner, eller din Ven, der er dig k\u00e6r som dit eget Liv, hemmeligt vil lokke dig til at g\u00e5 hen og dyrke andre Guder, som hverken du eller dine F\u00e6dre f\u00f8r kendte til,\n13:7 af de Folkeslags Guder, der bor rundt om eder, v\u00e6re sig n\u00e6r eller fjernt, fra den ene Ende af Jorden til den anden,\n13:8 s\u00e5 m\u00e5 du ikke f\u00f8je ham eller h\u00f8re p\u00e5 ham; og du m\u00e5 ikke have Medlidenhed med ham, vise ham Sk\u00e5nsel eller holde H\u00e5nd over ham,\n13:9 men du skal sl\u00e5 ham ihjel; din H\u00e5nd skal v\u00e6re den f\u00f8rste, der l\u00f8fter sig imod ham for at sl\u00e5 ham ihjel, siden alle de andres H\u00e5nd.\n13:10 Du skal stene ham til D\u00f8de, fordi han s\u00f8gte at forf\u00f8re dig til Frafald fra HERREN din Gud, der f\u00f8rte dig ud af \u00c6gypten, af Tr\u00e6llehuset.\n13:11 Og det skal h\u00f8res i hele Israel, s\u00e5 de gribes af Frygt og ikke mere \u00f8ver en s\u00e5dan Ud\u00e5d i din Midte!\n13:12 Kommer det dig for \u00d8re, at der i en af dine Byer, som HERREN din Gud giver dig at bo i,\n13:13 er optr\u00e5dt Niddinger af din egen Midte, som har forf\u00f8rt deres Bysb\u00f8rn til at g\u00e5 hen og dyrke fremmede Guder, som I ikke f\u00f8r kendte til,\n13:14 s\u00e5 skal du omhyggeligt unders\u00f8ge, efterforske og udgranske Sagen, og hvis det viser sig, at det virkelig forholder sig s\u00e5, at der er \u00f8vet en s\u00e5dan Vederstyggelighed i din Midte,\n13:15 da skal du hugge indbyggerne i den By ned med Sv\u00e6rdet, idet du l\u00e6gger Band p\u00e5 den og alt, hvad der er deri; ogs\u00e5 Kv\u00e6get der skal du hugge ned med Sv\u00e6rdet.\n13:16 Og alt Byttet, der er taget der, skal du samle sammen midt p\u00e5 Torvet, og s\u00e5 skal du opbr\u00e6nde Byen og Byttet, der er taget der, som et Heloffer til HERREN din Gud; derefter skal den for evigt ligge i Ruiner og aldrig mer bygges op.\n13:17 Og intet af det bandlyste m\u00e5 blive h\u00e6ngende ved din H\u00e5nd, for at HERREN m\u00e5 standse sin flammende Vrede og vise dig Barmhjertighed og i sin Barmhjertighed g\u00f8re dig mangfoldig, som han tilsvor dine F\u00e6dre,\n13:18 fordi du adlyder HERREN din Guds R\u00f8st, s\u00e5 du vogter p\u00e5 alle hans Bud, som jeg i Dag p\u00e5l\u00e6gger dig, og g\u00f8r, hvad der er ret i HERREN din Guds \u00d8jne!\n14:1 HERREN eders Guds B\u00f8rn er I, derfor m\u00e5 I ikke indridse M\u00e6rker p\u00e5 eder eller afrage H\u00e5ret over Panden for de d\u00f8des Skyld.\n14:2 Thi du er et Folk, der er helliget HERREN din Gud, og dig har HERREN udvalgt til at v\u00e6re hans Ejendomsfolk blandt alle Folk p\u00e5 Jorden.\n14:3 Du m\u00e5 ikke spise noget, som er en Vederstyggelighed.\n14:4 De Dyr, I m\u00e5 spise, er f\u00f8lgende: Okser, F\u00e5r og Geder,\n14:5 Hjorte, Gazeller, Antiloper, Stenbukke, Disjonantiloper, Oryksantiloper og Vildgeder.\n14:6 Og alt det Kv\u00e6g, som har spaltede Klove, begge Klove helt spaltede, og tygger Dr\u00f8v, det Kv\u00e6g m\u00e5 I spise.\n14:7 Men f\u00f8lgende m\u00e5 I ikke spise af dem, der tygger Dr\u00f8v, og af dem, der har Klovene helt spaltede: Kamelen, Haren og Klippegr\u00e6vlingen, thi de tygger vel Dr\u00f8v, men har ikke Klove; de skal v\u00e6re eder urene;\n14:8 ej heller Svinet, thi det har vel Klove, men tygger ikke Dr\u00f8v; det skal v\u00e6re eder urent. Deres K\u00f8d m\u00e5 I ikke spise, og ved deres \u00c5dsler m\u00e5 I ikke r\u00f8re.\n14:9 Af alt, hvad der lever i Vandet, m\u00e5 spise f\u00f8lgende: Alt, hvad der har Finner og Sk\u00e6l, m\u00e5 I spise.\n14:10 Men intet, der ikke har Finner og Sk\u00e6l, m\u00e5 I spise; det skal v\u00e6re eder urent.\n14:11 Alle rene Fugle m\u00e5 I spise.\n14:12 Men f\u00f8lgende Fugle m\u00e5 I ikke spise: \u00d8rnen, Lammegribben, Hav\u00f8rnen,\n14:13 Glenten, de forskellige Arter af Falke,\n14:14 alle de forskellige Arter af Ravne,\n14:15 Strudsen, Takmasfuglen, M\u00e5gen, de forskellige Arter af H\u00f8ge,\n14:16 Uglen, Hornuglen, Tinsjemetfuglen,\n14:17 Pelikanen, \u00c5dselgribben, Fiskepelikanen,\n14:18 Storken, de forskellige Arter af Hejrer, H\u00e6rfuglen og Flagermusen.\n14:19 Alt vinget Kryb skal v\u00e6re eder urent og m\u00e5 ikke spises.\n14:20 Men alle rene Fugle m\u00e5 I spise.\n14:21 I m\u00e5 ikke spise noget selvd\u00f8dt Dyr. Du kan give det til den fremmede inden dine Porte, at han kan spise det, eller du kan s\u00e6lge det til en Udl\u00e6nding. Thi du er et Folk, der er helliget HERREN din Gud. Du m\u00e5 ikke koge et Kid i dets Moders M\u00e6lk.\n14:22 Du skal give Tiende af al din Afgr\u00f8de, der vokser p\u00e5 Marken, \u00c5r for \u00c5r;\n14:23 og for HERREN din Guds \u00c5syn, p\u00e5 det Sted, han udv\u00e6lger til Bolig for sit Navn, skal du nyde Tienden af dit Korn, din Most og din Olie og de f\u00f8rstef\u00f8dte af dit Hornkv\u00e6g og Sm\u00e5kv\u00e6g, for at du kan l\u00e6re at frygte HERREN din Gud alle Dage.\n14:24 Men n\u00e5r Vejen er dig for lang, s\u00e5 du ikke kan bringe det derhen, eftersom det Sted, HERREN din Gud udv\u00e6lger for der at stedf\u00e6ste sit Navn, ligger for langt borte fra dig, fordi HERREN din Gud velsigner dig,\n14:25 s\u00e5 skal du g\u00f8re det i Penge og pakke Pengene ind og tage dem med og drage til det Sted, HERREN din Gud udv\u00e6lger,\n14:26 og du skal for Pengene k\u00f8be alt, hvad dit Hjerte beg\u00e6rer, Hornkv\u00e6g og Sm\u00e5kv\u00e6g, Vin og st\u00e6rk Drik og alt, hvad du har Lyst til, og nyde det der for HERREN din Guds \u00c5syn og v\u00e6re glad sammen med din Husstand.\n14:27 Og Leviten inden dine Porte m\u00e5 du ikke glemme; thi han har ikke Arvelod og Del som du.\n14:28 Men hver Gang der er g\u00e5et tre \u00c5r, skal du tage al Tienden af din Afgr\u00f8de i det \u00c5r og samle den inden dine Porte,\n14:29 s\u00e5 at Leviten, der jo ikke har Arvelod og Del som du, og den fremmede, den faderl\u00f8se og Enken inden dine Porte kan komme og spise sig m\u00e6t deraf; det skal du g\u00f8re, for at HERREN din Gud m\u00e5 velsigne dig i al den Gerning, du tager dig for.\n15:1 Hvert syvende \u00c5r skal du holde Fri\u00e5r.\n15:2 Og Fri\u00e5ret skal holdes s\u00e5ledes: Enhver, der har en Fordring p\u00e5 sin N\u00e6ste, skal give Afkald derp\u00e5; han m\u00e5 ikke kr\u00e6ve sin N\u00e6ste og sin Broder, n\u00e5r et Fri\u00e5r er udr\u00e5bt for HERREN.\n15:3 Udl\u00e6ndinge m\u00e5 du kr\u00e6ve; men det, du har til gode hos din Broder, skal du give Afkald p\u00e5.\n15:4 Dog, der bliver ingen fattige hos dig; thi HERREN din Gud vil rigeligt velsigne dig i det Land, HERREN din Gud vil give dig i Arv og Eje,\n15:5 hvis du blot vil adlyde HERREN din Guds R\u00f8st, s\u00e5 du omhyggeligt handler efter alle disse Bud, som jeg i Dag p\u00e5l\u00e6gger dig.\n15:6 Thi HERREN din Gud vil velsigne dig, som han lovede dig, og du skal l\u00e5ne ud til mange Folk, men selv skal du ikke l\u00e5ne; og du skal f\u00e5 Magt over mange Folk, men de skal ikke f\u00e5 Magt over dig.\n15:7 N\u00e5r der findes en fattig hos dig, en af dine Br\u00f8dre inden dine Porte et steds i dit Land, som HERREN din Gud vil give dig, m\u00e5 du ikke v\u00e6re h\u00e5rdhjertet og lukke din H\u00e5nd for din fattige Broder;\n15:8 men du skal lukke din H\u00e5nd op for ham og l\u00e5ne ham, hvad han savner og tr\u00e6nger til.\n15:9 Vogt dig for, at ikke s\u00e5dan nedrig Tanke kommer op i dig: \"Der er ikke l\u00e6nge til det syvende \u00c5r, Fri\u00e5ret!\" s\u00e5 du ser med onde \u00d8jne p\u00e5 din fattige Broder og ikke giver ham noget; thi da vil han r\u00e5be til HERREN over dig, og du vil p\u00e5drage dig Synd.\n15:10 Men du skal give ham villigt uden at v\u00e6re fortrydelig i dit Hjerte over at skulle give ham; thi for den Sags Skyld vil HERREN din Gud velsigne dig i alt dit Virke, i alt, hvad du tager dig for.\n15:11 Thi der vil aldrig mangle fattige i Landet; derfor byder jeg dig Du skal villigt lukke din H\u00e5nd op for din n\u00f8dlidende og fattige Broder i dit Land.\n15:12 N\u00e5r en af dine Br\u00f8dre, en hebraisk Mand eller Kvinde, s\u00e6lger sig til dig, skal han tr\u00e6lle for dig i seks \u00c5r, men i det syvende skal du give ham fri.\n15:13 Og n\u00e5r du giver ham fri, m\u00e5 du ikke lade ham g\u00e5 med tomme H\u00e6nder;\n15:14 men du skal give ham rigeligt med af dit Sm\u00e5kv\u00e6g og fra din Lo og din Perse; efter som HERREN din Gud velsigner dig, skal du give ham.\n15:15 Du skal komme i Hu, at du selv var Tr\u00e6l i \u00c6gypten, og at HERREN din Gud udl\u00f8ste dig; derfor byder jeg dig dette i dag.\n15:16 Men hvis han siger til dig: \"Jeg vil ikke forlade dig, thi jeg har f\u00e5et K\u00e6rlighed til dig og dit Hus og har det godt hos dig\",\n15:17 s\u00e5 skal du tage en Syl og stikke den igennem hans \u00d8re ind i D\u00f8ren, og s\u00e5 skal han v\u00e6re din Tr\u00e6l for Livstid. Og p\u00e5 samme M\u00e5de skal du b\u00e6re dig ad med din Tr\u00e6lkvinde.\n15:18 Du m\u00e5 ikke v\u00e6re fortrydelig over at skulle give ham fri; thi han har ved sit Arbejde i de seks \u00c5r ydet dig det dobbelte af en Daglejers L\u00f8n; og HERREN vil velsigne dig i alt, hvad du tager dig for.\n15:19 Alle f\u00f8rstef\u00f8dte Handyr, der f\u00f8des dig mellem dit Hornkv\u00e6g og Sm\u00e5kv\u00e6g, skal du hellige HERREN din Gud; du m\u00e5 hverken bruge det f\u00f8rstef\u00f8dte af dine Okser til Arbejde eller klippe Ulden af det f\u00f8rstef\u00f8dte af dine F\u00e5r.\n15:20 For HERREN din Guds \u00c5syn skal du sammen med din Husstand fort\u00e6re det \u00c5r efter \u00c5r p\u00e5 det Sted, HERREN udv\u00e6lger.\n15:21 Men hvis de har en Lyde, hvis de er lamme eller blinde eller har en anden slem Lyde, m\u00e5 du ikke ofre dem til HERREN din Gud.\n15:22 Inden dine Port kan du, b\u00e5de de rene og urene iblandt eder, fort\u00e6re dem som Gazeller eller Hjorte.\n15:23 Kun Blodet m\u00e5 du ikke nyde; det skal du lade l\u00f8be ud p\u00e5 Jorden som Vand.\n16:1 Tag Vare p\u00e5 Abib M\u00e5ned og hold P\u00e5ske for HERREN din Gud; thi i Abib M\u00e5ned f\u00f8rte HERREN din Gud dig ved Nattetide ud af \u00c6gypten.\n16:2 Og som P\u00e5skeoffer til HERREN din Gud skal du slagte Sm\u00e5kv\u00e6g og Hornkv\u00e6g p\u00e5 det Sted, HERREN din Gud udv\u00e6lger fil Bolig for sit Navn.\n16:3 Du m\u00e5 ikke spise syret Br\u00f8d dertil. I syv Dage skal du spise usyret Br\u00f8d dertil, Tr\u00e6ngselsbr\u00f8d thi i st\u00f8rste Hast drog du ud af \u00c6gypten for at du kan ihukomme den Dag, du drog ud af \u00c6gypten, s\u00e5 l\u00e6nge du lever.\n16:4 Hele syv dage m\u00e5 der ikke findes Surdej nogetsteds inden for dine Landem\u00e6rker. Af K\u00f8det, som du slagter om Aftenen den f\u00f8rste Dag m\u00e5 intet ligge Natten over til n\u00e6ste Morgen.\n16:5 Du har ingensteds Lov at slagte P\u00e5skeofferet inden dine Porte, som HERREN din Gud giver dig;\n16:6 men p\u00e5 det Sted, HERREN din Gud udv\u00e6lger til Bolig for sit Navn, der skal du slagte P\u00e5skeofferet om Aftenen ved Solnedgang, p\u00e5 det Tidspunkt du drog ud af \u00c6gypten.\n16:7 Og du skal koge det og spise det p\u00e5 det Sted, HERREN din Gud udv\u00e6lger, og n\u00e6ste Morgen skal du vende hjemad og drage til dine Boliger.\n16:8 I seks dage skal du spise usyrede Br\u00f8d, og p\u00e5 den syvende skal der v\u00e6re festlig Samling for HERREN din Gud, du m\u00e5 intet Arbejde udf\u00f8re.\n16:9 Syv Uger skal du t\u00e6lle frem; den Dag du s\u00e6tter Seglen til Hornet, skal du begynde at t\u00e6lle.\n16:10 S\u00e5 skal du fejre Ugefesten for HERREN din Gud med s\u00e5 mange frivillige Gaver, du vil give, efter som HERREN din Gud velsigner dig.\n16:11 Og du skal v\u00e6re glad for HERREN din Guds \u00c5syn p\u00e5 det Sted, HERREN din Gud udv\u00e6lger til Bolig for sit Navn, sammen med din S\u00f8n og Datter, din Tr\u00e6l og Tr\u00e6lkvinde, Leviten inden dine Porte, den fremmede, den faderl\u00f8se og Enken, som bor hos dig.\n16:12 Og du skal komme i Hu, at du var Tr\u00e6l i \u00c6gypten, og omhyggeligt holde disse Anordninger.\n16:13 L\u00f8vhyttefesten skal du fejre i syv Dage, n\u00e5r du har indsamlet Udbyttet fra din T\u00e6rskeplads og din Perse;\n16:14 og du skal v\u00e6re glad p\u00e5 din H\u00f8jtid sammen med din S\u00f8n og Datter, din Tr\u00e6l og Tr\u00e6lkvinde, Leviten, den fremmede, den faderl\u00f8se og Enken inden dine Porte.\n16:15 Syv Dage skal du holde H\u00f8jtid for HERREN din Gud, p\u00e5 det Sted HERREN udv\u00e6lger, thi HERREN din Gud vil velsigne dig i alt, hvad du avler, og alt, hvad du arbejder med; derfor skal du kun v\u00e6re glad.\n16:16 Tre Gange om \u00c5ret skal alle af Mandk\u00f8n hos dig stedes for HERREN din Guds \u00c5syn, p\u00e5 det Sted han udv\u00e6lger, p\u00e5 de usyrede Br\u00f8ds Fest, Ugefesten og L\u00f8vhyttefesten; og man m\u00e5 ikke stedes for HERRENs \u00c5syn med tomme H\u00e6nder;\n16:17 men enhver skal komme med, hvad han kan give efter den Velsignelse, HERREN din Gud giver dig.\n16:18 Dommere og Tilsynsm\u00e6nd skal du inds\u00e6tte dig overalt inden dine Porte, som HERREN din Gud vil give dig, rundt om i dine Stammer, og de skal d\u00f8mme Folket p\u00e5 retf\u00e6rdig Vis.\n16:19 Du m\u00e5 ikke b\u00f8je Retten, ikke vise Personsanseelse og ikke tage imod Bestikkelse; thi Bestikkelse g\u00f8r Vism\u00e6nd kolde og forplumrer de retf\u00e6rdiges Sag.\n16:20 Ret, kun Ret skal du str\u00e6be efter, for at du kan leve og beholde det Land, som HERREN din Gud vil give dig.\n16:21 Du m\u00e5 ikke plante dig nogen Asjerast\u00f8tte, noget som helst Tr\u00e6 ved Siden af det Alter, du rejser for HERREN din Gud.\n16:22 Heller ikke m\u00e5 du rejse dig nogen Stenst\u00f8tte; dem hader HERREN din Gud.\n17:1 Du m\u00e5 ikke ofre HERREN din Gud en Okse eller et Stykke Sm\u00e5kv\u00e6g, som har nogen Lyde, nogen som helst Fejl; thi det er HERREN din Gud en Vederstyggelighed.\n17:2 N\u00e5r der et steds i din Midte inden dine Porte, som HERREN din Gud vil give dig, findes nogen, Mand eller Kvinde, der g\u00f8r, hvad der er ondt i HERREN din Guds \u00d8jne, og overtr\u00e6der hans Pagt,\n17:3 idet han g\u00e5r hen og dyrker andre Guder og tilbeder dem, Solen, M\u00e5nen eller Himmelens hele H\u00e6r, hvad jeg ikke har p\u00e5lagt eder,\n17:4 og det bliver dig meldt, s\u00e5 du f\u00e5r det af h\u00f8re, da skal du omhyggeligt unders\u00f8ge Sagen, og hvis det viser sig, at det virkelig forholder sig s\u00e5ledes, at der er \u00f8vet en s\u00e5dan Vederstyggelighed i Israel,\n17:5 da skal du f\u00f8re Manden eller Kvinden, som har \u00f8vet denne Ud\u00e5d, ud til Byporten, hvad enten det nu er en Mand eller en Kvinde, og stene dem til D\u00f8de.\n17:6 P\u00e5 to eller tre Vidners Udsagn skal D\u00f8dsdommen udf\u00f8res; den m\u00e5 ikke udf\u00f8res p\u00e5 et enkelt Vidnes Udsagn.\n17:7 Vidnernes H\u00e5nd skal f\u00f8rst l\u00f8fte sig imod ham for at sl\u00e5 ham ihjel, siden alle de andres H\u00e5nd. S\u00e5ledes skal du udrydde det onde af din Midte.\n17:8 N\u00e5r en Retssag ang\u00e5ende Blodsudgydelse eller et Ejendomssp\u00f8rgsm\u00e5l eller Legemsskade, n\u00e5r i det hele en eller anden Retstr\u00e6tte inden dine Porte er dig for vanskelig, skal du st\u00e5 op og drage til det Sted, HERREN din Gud udv\u00e6lger,\n17:9 og henvende dig til Levitpr\u00e6sterne og den Dommer, som er der til den Tid, og sp\u00f8rge dem til R\u00e5ds, s\u00e5 skal de give dig til Hen, hvorledes der skal d\u00f8mmes i Sagen.\n17:10 Og du skal rette dig efter den Afg\u00f8relse, de giver dig til kende fra det Sted, HERREN udv\u00e6lger, og omhyggeligt handle efter alt det, som de l\u00e6rer dig.\n17:11 Efter den Vejledning, de giver dig, og efter den Kendelse, de kundg\u00f8r dig, skal du handle uden at vige til h\u00f8jre eller venstre fra, hvad de giver dig til Kende.\n17:12 Og den Mand, der formaster sig til ikke at lyde Pr\u00e6sten, som g\u00f8r Tjeneste der for HERREN din Gud, eller Dommeren, den Mand skal d\u00f8, og du skal udrydde det onde af Israel.\n17:13 Og det skal h\u00f8res i hele Folket, s\u00e5 de gribes af Frygt og ikke mere handler formasteligt.\n17:14 N\u00e5r du kommer ind i det Land, HERREN din Gud vil give dig, og f\u00e5r taget det i Besiddelse og f\u00e6stet Bo der, og du s\u00e5 f\u00e5r den Tanke, at du vil have en Konge over dig ligesom alle de andre Folk rundt om dig,\n17:15 s\u00e5 m\u00e5 du kun s\u00e6tte den Mand til Konge over dig, som HERREN din Gud udv\u00e6lger. Af dine Br\u00f8dres Midte skal du tage dig en konge. En fremmed, der ikke h\u00f8rer til dine Br\u00f8dre, m\u00e5 du ikke tage til konge over dig.\n17:16 Kun m\u00e5 han ikke holde mange Heste og sende Folket tilbage til \u00c6gypten for at skaffe sig mange Heste; thi HERREN har jo sagt til eder: \"I m\u00e5 ikke mere vende tilbage ad den Vej!\"\n17:17 Heller ikke m\u00e5 han have mange Hustruer, for at hans Hjerte ikke skal forledes til Frafald, og han m\u00e5 ikke samle sig S\u00f8lv og Guld i Overflod.\n17:18 N\u00e5r han s\u00e5 har sat sig p\u00e5 Tronen, skal han skaffe sig en Afskrift af denne Lov hos Levitpr\u00e6sterne;\n17:19 og han skal have den hos sig og l\u00e6se i den alle sine Levedage, at han kan l\u00e6re at frygte HERREN sin Gud, s\u00e5 han tager Vare p\u00e5 alle denne Lovs Ord og p\u00e5 disse Anordninger og holder dem,\n17:20 for at hans Hjerte ikke skal hovmode sig over hans Br\u00f8dre eller vige til h\u00f8jre eller venstre fra Budet, at han og hans S\u00f8nner i lange Tider m\u00e5 have Kongemagten i Israel.\n18:1 Levitpr\u00e6sterne, hele Levis Stamme, skal ikke have arvelod og Del sammen med det \u00f8vrige Israel, men leve af HERRENs Ildofre og af det, der tilfalder ham.\n18:2 Han m\u00e5 ikke eje nogen Arvelod blandt sine Br\u00f8dre; HERREN er hans Arvelod, som han lovede ham.\n18:3 Og dette skal v\u00e6re den Ret, Pr\u00e6sterne har Krav p\u00e5 hos Folket, hos dem, der slagter Ofre, v\u00e6re sig Okser eller Sm\u00e5kv\u00e6g: Han skal give Pr\u00e6sten Boven, K\u00e6berne og Kaljunet.\n18:4 Det f\u00f8rste af dit Korn, din Most og din Olie og den f\u00f8rste Uld af dine F\u00e5r skal du give ham.\n18:5 Thi ham har HERREN din Gud udvalgt blandt alle dine Stammer, s\u00e5 at han og hans S\u00f8nner altid skal g\u00f8re Pr\u00e6stetjeneste i HERRENs Navn.\n18:6 N\u00e5r en Levit inden dine Porte et steds i Israel, hvor han har haft sit Ophold, kommer til det Sted, HERREN udv\u00e6lger det st\u00e5r ham frit for at komme, hvis han vil\n18:7 m\u00e5 han g\u00f8re Pr\u00e6stetjeneste i HERREN sin Guds Navn, lige s\u00e5 vel som alle hans Br\u00f8dre, de andre Leviter, der st\u00e5r for HERRENs \u00c5syn der.\n18:8 De skal nyde samme Ret, fraregnet hvad enhver er kommet til ved Salg af sin F\u00e6drenearv.\n18:9 N\u00e5r du kommer ind i det Land, HERREN din Gud vil give dig, m\u00e5 du ikke l\u00e6re at efterligne disse Folks Vederstyggeligheder.\n18:10 Der m\u00e5 ingen findes hos dig, som lader sin S\u00f8n eller datter g\u00e5 igennem. Ilden, ingen, som driver Sp\u00e5domskunst, tager Varsler, er Sandsiger eller \u00f8ver Trolddom,\n18:11 ingen, som foretager Besv\u00e6rgelse eller g\u00f8r Sp\u00f8rgsm\u00e5l til Genf\u00e6rd og Sandsiger\u00e5nder og henvender sig til de d\u00f8de;\n18:12 thi enhver, der g\u00f8r sligt, er HERREN vederstyggelig, og for disse Vederstyggeligheders Skyld er det, at HERREN din Gud driver dem bort foran dig.\n18:13 Ustraffelig skal du v\u00e6re for HERREN din Gud.\n18:14 Thi disse Folk, som du skal drive bort, h\u00f8rer p\u00e5 dem, der tager Varsler og driver Sp\u00e5domskunst; men sligt har HERREN din Gud ikke tilladt dig.\n18:15 HERREN din Gud vil lade en Profet som mig fremst\u00e5 af din Midte, af dine Br\u00f8dre; ham skal I h\u00f8re p\u00e5.\n18:16 S\u00e5ledes udbad du dig det jo af HERREN din Gud ved Horeb, den Dag I var forsamlede, da du sagde: \"Lad mig ikke mere h\u00f8re HERREN min Guds R\u00f8st og se denne v\u00e6ldige Ild, at jeg ikke skal d\u00f8!\"\n18:17 Da sagde HERREN til mig: \"De har talt rettelig!\n18:18 Jeg vil lade en Profet som dig fremst\u00e5 for dem af deres Br\u00f8dre og l\u00e6gge mine Ord i hans Mund, og han skal sige dem alt, hvad jeg byder ham!\n18:19 Og enhver, der ikke vil h\u00f8re mine Ord, som han taler i mit Navn, ham vil jeg kr\u00e6ve til Regnskab.\n18:20 Men den Profet, der formaster sig til at tale noget i mit Navn, som jeg ikke har p\u00e5lagt ham at tale, eller taler i en anden Guds Navn, den Profet skal d\u00f8!\"\n18:21 Og hvis du t\u00e6nker ved dig selv: \"Hvorledes skal vi kende det Ord, HERREN ikke har talt?\"\n18:22 s\u00e5 vid: Hvad en Profet taler i HERRENs Navn, uden at det sker og indtr\u00e6ffer, det er noget, HERREN ikke har talt. I Formastelighed har Profeten udtalt det, og du skal ikke v\u00e6re bange for ham!\n19:1 N\u00e5r HERREN din Gud f\u00e5r udryddet de Folk, hvis Land HERREN din Gud vil give dig, og du f\u00e5r dem drevet bort og har bosat dig i deres Byer og Huse,\n19:2 da skal du udtage dig tre Byer midt i dit Land, som HERREN din Gud giver dig i Eje.\n19:3 Du skal s\u00e6tte Vejen til dem i Stand og dele dit Landomr\u00e5de, som HERREN din Gud tildeler dig, i tre Dele, for at enhver Manddraber kan ty derhen.\n19:4 Men om de Manddrabere, der har Ret til at ty derhen for at redde Livet, g\u00e6lder f\u00f8lgende: N\u00e5r nogen af Vanvare sl\u00e5r sin N\u00e6ste ihjel, uden at han i Forvejen har b\u00e5ret Nag til ham,\n19:5 n\u00e5r s\u00e5ledes en g\u00e5r med sin N\u00e6ste ud i Skoven for at f\u00e6lde Tr\u00e6er, og hans H\u00e5nd svinger \u00d8ksen for at f\u00e6lde et Tr\u00e6, og Jernet farer ud af Skaftet og rammer hans N\u00e6ste, s\u00e5 han d\u00f8r, da m\u00e5 han ty til en af disse Byer og redde Livet,\n19:6 for at ikke Blodh\u00e6vneren i Ophidselse skal s\u00e6tte efter Manddraberen og, fordi Vejen er for lang, indhente ham og sl\u00e5 ham ihjel, sk\u00f8nt han ikke havde fortjent D\u00f8den, eftersom. han ikke i Forvejen havde b\u00e5ret Nag til ham.\n19:7 Derfor giver jeg dig dette Bud: Tre Byer skal du udtage dig!\n19:8 Og dersom HERREN din Gud udvider dine Landem\u00e6rker, som han tilsvor dine F\u00e6dre, og giver dig hele det Land, han lovede at give dine F\u00e6dre,\n19:9 fordi du omhyggeligt overholder alle disse Bud, som jeg i Dag p\u00e5l\u00e6gger dig, idet du elsker HERREN din Gud og vandrer p\u00e5 hans Veje alle Dage, s\u00e5 skal du f\u00f8je endnu tre Byer til disse tre,\n19:10 for at der ikke skal udgydes uskyldigt Blod i dit Land, som HERREN din Gud giver dig i Eje, s\u00e5 du p\u00e5drager dig Blodskyld.\n19:11 Men n\u00e5r en Mand, som b\u00e6rer Nag til sin N\u00e6ste, l\u00e6gger sig p\u00e5 Lur efter ham, overfalder ham og sl\u00e5r ham ihjel, og han s\u00e5 flygter til en af disse Byer,\n19:12 skal hans Bys \u00c6ldste sende Bud og lade ham hente hjem derfra og overgive ham i Blodh\u00e6vnerens H\u00e5nd, og han skal lade sit Liv.\n19:13 Sk\u00e5n ham ikke, men rens Israel for den uskyldiges Blod, at det m\u00e5 g\u00e5 dig vel.\n19:14 Du m\u00e5 ikke flytte din N\u00e6stes Markskel, som tidligere Sl\u00e6gter har sat, ved den Arvelod, du f\u00e5r tildelt i det Land, HERREN din Gud vil give dig i Eje.\n19:15 En enkelt kan ikke optr\u00e6de som Vidne mod en Mand, n\u00e5r det ang\u00e5r Misgerning eller Synd, hvad Synd det end er, han beg\u00e5r; kun p\u00e5 to eller tre Vidners Udsagn kan en Sag afg\u00f8res.\n19:16 N\u00e5r et ondsindet Vidne optr\u00e6der mod nogen og beskylder ham for Lovbrud,\n19:17 skal begge de stridende fremstille sig for HERRENs \u00c5syn, for de Pr\u00e6ster og Dommere, der er til den Tid,\n19:18 og Dommerne skal unders\u00f8ge Sagen grundigt, og hvis det viser sig, at Vidnet er et falsk Vidne, der har aflagt falsk Vidnesbyrd mod sin Broder,\n19:19 s\u00e5 skal I g\u00f8re med ham, som han havde til Hensigt at g\u00f8re med sin Broder; du skal udrydde det onde af din Midte.\n19:20 N\u00e5r da de andre h\u00f8rer det, vil de gribes af Frygt og ikke mere \u00f8ve en s\u00e5dan Ud\u00e5d i din Midte.\n19:21 Du m\u00e5 ikke vise Sk\u00e5nsel: Liv for Liv, \u00d8je for \u00d8je, Tand for Tand, H\u00e5nd for H\u00e5nd, Fod for Fod!\n20:1 N\u00e5r du drager i Krig mod din Fjende og f\u00e5r \u00d8je p\u00e5 Heste, Vogne og Krigsfolk, der er talrigere end du selv skal du ikke blive bange for dem; thi HERREN din Gud er med dig, han, som f\u00f8rte dig op fra \u00c6gypten\n20:2 N\u00e5r I rykker ud til Kamp, skal Pr\u00e6sten tr\u00e6de frem og tale til Folket,\n20:3 og han skal sige til dem: \"H\u00f8r, Israel! I rykker i Dag ud til Kamp mod eders Fjender, lad ikke eders Hjerte v\u00e6re forsagt, frygt ikke, forf\u00e6rdes ikke og v\u00e6r ikke bange for dem!\n20:4 Thi HERREN eders Gud drager med eder for at stride for eder mod eders Fjender og give eder Sejr.\"\n20:5 Og Tilsynsm\u00e6ndene skal tale s\u00e5ledes til Folket: \"Er der nogen, som har bygget et nyt Hus og endnu ikke indviet det, m\u00e5 han have Lov at vende hjem til sit Hus, for at ikke en anden skal indvie det, om han falder i Slaget.\n20:6 Og er der nogen, som har plantet en Ving\u00e5rd og ikke taget den i Brug, m\u00e5 han have Lov at vende hjem til sit Hus, for at ikke en anden skal tage den i Brug, om han falder i Slaget.\n20:7 Og er der nogen, som har trolovet sig med en kvinde, men endnu ikke taget hende til Hustru, m\u00e5 han have Lov at vende hjem til sit Hus, for at ikke en anden skal tage hende til Hustru, om han falder i Slaget.\"\n20:8 Og Tilsynsm\u00e6ndene skal fremdeles tale til Folket og sige: \"Er der nogen, som er bange og forsagt, m\u00e5 han have Lov at vende hjem til sit Hus, for at ikke hans Br\u00f8dre skal blive forsagte, som han selv er det!\"\n20:9 N\u00e5r s\u00e5 Tilsynsmandene er f\u00e6rdige med at tale til Folket, skal der s\u00e6ttes H\u00f8vedsm\u00e6nd i Spidsen for Folket.\n20:10 N\u00e5r du rykker frem til Angreb p\u00e5 en By, skal du f\u00f8rst tilbyde den Fred.\n20:11 Hvis den da tager mod Fredstilbudet og \u00e5bner sine Porte for dig, skal alle Folk, som findes i den, v\u00e6re dine livegne og tr\u00e6lle for dig\n20:12 Vil den derimod ikke slutte Fred, men k\u00e6mpe med dig, da skal du belejre den,\n20:13 og n\u00e5r HERREN din Gud giver den i din H\u00e5nd, skal du hugge alle af Mandk\u00f8n ned med Sv\u00e6rdet.\n20:14 Men Kvinderne, B\u00f8rnene, Kv\u00e6get og alt, hvad der er i Byen, alt, hvad der r\u00f8ves i den, m\u00e5 du tage som Bytte, og du m\u00e5 g\u00f8re dig til gode med det, som r\u00f8ves fra dine Fjender, hvad HERREN din Gud giver dig.\n20:15 S\u00e5ledes skal du b\u00e6re dig ad med alle de Byer, som ligger langt fra dig og ikke h\u00f8rer til disse Folkeslags Byer her;\n20:16 men i disse Folks Byer, som HERREN din Gud giver dig i Eje, m\u00e5 du ikke lade en eneste Sj\u00e6l i Live.\n20:17 P\u00e5 dem skal du l\u00e6gge Band, p\u00e5 Hetiterne, Amoriterne, Kan\u00e5n\u00e6erne, Periiterne, Hiiterne og Jebusiteme, som HERREN din Gud har p\u00e5lagt dig,\n20:18 for at de ikke skal l\u00e6re eder at efterligne alle deres Vederstyggeligheder, som de \u00f8ver til \u00c6re for deres Guder, s\u00e5 I forsynder eder mod HERREN eders Gud.\n20:19 N\u00e5r du ved Belejringen af en By m\u00e5 holde den indesluttet i lang Tid for at indtage den, m\u00e5 du ikke \u00f8del\u00e6gge de Tr\u00e6er, der h\u00f8rer til den, ved at svinge \u00d8ksen imod dem; fra dem f\u00e5r du F\u00f8de ; dem m\u00e5 du ikke hugge om; thi mon Markens Tr\u00e6er er Mennesker, at de ogs\u00e5 skulde rammes af Belejringen?\n20:20 Kun Tr\u00e6er, du ved, ikke b\u00e6rer spiselig Frugt, m\u00e5 du \u00f8del\u00e6gge og f\u00e6lde for at bygge Belejringsv\u00e6rker mod den By, som er i Krig med dig, til den falder.\n21:1 N\u00e5r man i det Land, HERREN din Gud vil give dig i Eje, finder en liggende dr\u00e6bt p\u00e5 Marken, uden at det vides, hvem der har sl\u00e5et ham ihjel,\n21:2 da skal dine \u00c6ldste og Dommere g\u00e5 ud og m\u00e5le Afstanden til de Byer, som ligger rundt om den dr\u00e6bte.\n21:3 Derp\u00e5 skal de \u00c6ldste i den By, der ligger n\u00e6rmest ved den dr\u00e6bte, tage en Kvie, som ikke har v\u00e6ret brugt til Arbejde eller b\u00e5ret \u00c5g,\n21:4 og Byens \u00c6ldste skal tr\u00e6kke Kvien ned i en dal med stedserindende Vand, som ikke dyrkes og bes\u00e5es, og der i Dalen skal de s\u00f8nderbryde Nakken p\u00e5 Kvien.\n21:5 S\u00e5 skal Pr\u00e6sterne, Levis S\u00f8nner, tr\u00e6de til thi dem har HERREN din Gud udvalgt til sin Tjeneste og til at velsigne i HERRENs Navn, og efter deres Ord skal al Tr\u00e6tte og enhver Sag, der vedr\u00f8rer Legemsskade, afg\u00f8res\n21:6 og alle de \u00c6ldste i den By, der ligger n\u00e6rmest ved den dr\u00e6bte, skal tv\u00e6tte deres h\u00e6nder over Kvien, hvis Nakke blev s\u00f8nderbrudt i Dalen,\n21:7 og bekende: \"Vore H\u00e6nder har ikke udgydt dette Blod, og vore \u00d8jne har ikke set det!\n21:8 Tilgiv, HERRE, dit Folk Israel, som du udl\u00f8ste, og lad ikke dit Folk Israel undg\u00e6lde for det uskyldige Blod!\" S\u00e5 skal der skaffes dem Soning for Blodskylden.\n21:9 Du skal skaffe det uskyldige Blod bort fra dig. Det skal g\u00e5 dig vel, n\u00e5r du g\u00f8r, hvad der er ret i HERRENs \u00d8jne.\n21:10 N\u00e5r du drager i Krig mod dine Fjender, og HERREN din Gud giver dem i din H\u00e5nd, og du tager Fanger iblandt dem\n21:11 og blandt Fangerne f\u00e5r \u00d8je p\u00e5 en Kvinde, som ser godt ud, og f\u00e5r K\u00e6rlighed til hende og \u00f8nsker at tage hende til \u00c6gte,\n21:12 da skal du f\u00f8re hende ind i dit Hus, og hun skal klippe sit H\u00e5r af, sk\u00e6re sine Negle,\n21:13 afl\u00e6gge sin Fangedragt og opholde sig en M\u00e5nedstid i dit Hus og gr\u00e6de over sin Fader og Moder. S\u00e5 kan du g\u00e5 ind til hende og \u00e6gte hende, s\u00e5 hun bliver din Hustru.\n21:14 Men hvis du ikke mere synes om hende, skal du give hende fri, du m\u00e5 ikke s\u00e6lge hende for Penge; du m\u00e5 ikke v\u00e6re hensynsl\u00f8s imod hende, eftersom du har kr\u00e6nket hende.\n21:15 N\u00e5r en Mand har to Hustruer, en han elsker, og en han tilsides\u00e6tter, og de f\u00f8der ham S\u00f8nner, b\u00e5de Yndlingshustruen og den tilsidesatte, og den f\u00f8rstef\u00f8dte er den tilsidesattes S\u00f8n,\n21:16 s\u00e5 m\u00e5 Manden, n\u00e5r han skifter sin Ejendom mellem S\u00f8nnerne, ikke give Yndlingshustruens S\u00f8n F\u00f8rstef\u00f8dselsretten til Skade for den f\u00f8rstef\u00f8dte, den tilsidesattes S\u00f8n.\n21:17 Men han skal anerkende den f\u00f8rstef\u00f8dte, den tilsidesattes S\u00f8n, som f\u00f8rstef\u00f8dt, og give ham dobbelt Del af alt, hvad han ejer; thi han er F\u00f8rstegr\u00f8den af hans Manddomskraft, og hans er F\u00f8rstef\u00f8dselsretten.\n21:18 N\u00e5r nogen har en vanartet og genstridig S\u00f8n, der ikke vil adlyde sine For\u00e6ldres R\u00f8st og, selv n\u00e5r de trygler ham, ikke adlyder dem,\n21:19 s\u00e5 skal hans For\u00e6ldre tage ham med Magt og f\u00f8re ham ud til de \u00c6ldste i hans By og til Porten der\n21:20 og sige til Byens \u00c6ldste: \"Vor S\u00f8n her er vanartet og genstridig: han vil ikke adlyde os, men er en \u00d8deland og Drukkenbolt.\"\n21:21 Derp\u00e5 skal alle M\u00e6ndene i hans By stene ham til D\u00f8de. S\u00e5ledes skal du udrydde det onde af din Midte, og hele Israel skal h\u00f8re det og gribes af Frygt.\n21:22 N\u00e5r en Mand har gjort sig skyldig i en Synd, der straffes med D\u00f8den, og aflives, og du h\u00e6nger ham op i et Tr\u00e6,\n21:23 s\u00e5 m\u00e5 hans Lig ikke blive h\u00e6ngende Natten over i Tr\u00e6et; men du skal begrave ham samme Dag; thi en h\u00e6ngt er en Guds Forbandelse, og du m\u00e5 ikke g\u00f8re dit Land urent, som HERREN din Gud vil give dig i Eje.\n22:1 N\u00e5r du ser din Broders Okse eller F\u00e5r l\u00f8be l\u00f8se om, m\u00e5 du ikke undlade at tage dig af dem, men du skal bringe dem tilbage til din Broder.\n22:2 Og hvis din Broder ikke bor i N\u00e6rheden af dig, eller du ikke ved, hvis byret er, skal du tage det ind i dit Hus, og det skal v\u00e6re hos dig, indtil din Broder sp\u00f8rger efter det; s\u00e5 skal du give ham det tilbage.\n22:3 P\u00e5 samme M\u00e5de skal du forholde dig med hans \u00c6sel, med hans Kl\u00e6der og med alt, hvad der bliver borte for din Broder, n\u00e5r du finder det. Du m\u00e5 ikke undlade at tage dig af det.\n22:4 N\u00e5r du ser din Broders Okse eller \u00c6sel styrte p\u00e5 Vejen, m\u00e5 du ikke undlade at tage dig af dem, men du skal hj\u00e6lpe ham med at f\u00e5 dem op.\n22:5 En kvinde m\u00e5 ikke b\u00e6re Mandsdragt, og en Mand m\u00e5 ikke if\u00f8re sig Kvindekl\u00e6der; thi enhver, der g\u00f8r det, er HERREN din Gud en Vederstyggelighed.\n22:6 N\u00e5r du p\u00e5 din Vej tr\u00e6ffer p\u00e5 en Fuglerede i et Tr\u00e6 eller p\u00e5 Jorden med Unger eller \u00c6g, og Moderen ligger p\u00e5 Ungerne eller \u00c6ggene, m\u00e5 du ikke tage Moderen sammen med Ungerne;\n22:7 Ungerne kan du tage, men Moderen skal du lade flyve, for at det m\u00e5 g\u00e5 dig vel og du m\u00e5 f\u00e5 et langt Liv.\n22:8 N\u00e5r du bygger et nyt Hus, skal du s\u00e6tte R\u00e6kv\u00e6rk om Taget, for at du ikke skal bringe Blodskyld over dit Hus, hvis nogen falder ned derfra.\n22:9 Dut m\u00e5 ikke s\u00e5 to Slags S\u00e6d i din Ving\u00e5rd, ellers hjemfalder det hele til Helligdommen, b\u00e5de S\u00e6den, du s\u00e5ede, og Udbyttet af Ving\u00e5rden.\n22:10 Du m\u00e5 ikke pl\u00f8je med en Okse og et \u00c6sel sammen.\n22:11 Du m\u00e5 ikke b\u00e6re T\u00f8j, som er v\u00e6vet b\u00e5de af Uld og H\u00f8r.\n22:12 Du skal s\u00e6tte Kvaster i de fire Hj\u00f8rner af din Kappe, som du hyller dig i.\n22:13 N\u00e5r en Mand efter at have \u00e6gtet en Kvinde og s\u00f8gt Samkvem med hende f\u00e5r Uvilje imod hende\n22:14 og siger hende skammelige Ting p\u00e5 og udspreder ondt Rygte om hende, idet han siger: \"Jeg tog denne Kvinde til \u00c6gte, men da jeg havde Samkvem med hende, fandt jeg ikke hos hende Tegnet p\u00e5, at hun var Jomfru!\"\n22:15 s\u00e5 skal den unge Kvindes For\u00e6ldre bringe Jomfrutegnet hen til Byens \u00c6ldste i Byporten;\n22:16 og Pigens Fader skal sige til de \u00c6ldste: \"Jeg gav denne Mand min Datter til Hustru, men han har f\u00e5et Uvilje imod hende,\n22:17 og nu siger han hende skammelige Ting p\u00e5 og siger: Jeg har ikke hos din Datter fundet Tegnet p\u00e5, at hun var Jomfru! Men her er Jomfrutegnet!\" Og dermed skal de brede Kl\u00e6det ud for Byens \u00c6ldste.\n22:18 Da skal Byens \u00c6ldste tage Manden og revse ham;\n22:19 og de skal p\u00e5l\u00e6gge ham en B\u00f8de p\u00e5 hundrede Sekel S\u00f8lv og give den unge Kvindes Fader dem, fordi han udspredte ondt Rygte om en Jomfru i Israel. Og han skal beholde hende som Hustru og har ikke Lov til at skille sig fra hende, s\u00e5 l\u00e6nge han lever.\n22:20 Men hvis Beskyldningen er sand, hvis den unge kvindes Jomfrutegn ikke findes,\n22:21 skal man f\u00f8re hende hen foran hendes Faders Husd\u00f8r, og M\u00e6ndene i hendes By skal stene hende til D\u00f8de, fordi hun har beg\u00e5et en Ud\u00e5d i Israel ved at bedrive Hor i sin Faders Hus. S\u00e5ledes skal du udrydde det onde af din Midte.\n22:22 N\u00e5r en Mand gribes i Samleje med en gift Kvinde, skal de begge d\u00f8, b\u00e5de Manden, der l\u00e5 hos kvinden, og Kvinden selv. S\u00e5ledes skal du udrydde det onde af Israel.\n22:23 N\u00e5r en Mand inde i Byen tr\u00e6ffer en Jomfru, der er trolovet med en anden, og har Samleje med hende,\n22:24 skal I f\u00f8re dem begge ud til Byens Port og stene dem til D\u00f8de, Pigen fordi hun ikke skreg om Hj\u00e6lp i Byen, og Manden, fordi han kr\u00e6nkede sin N\u00e6stes Brud. S\u00e5ledes skal du udrydde det onde af din Midte.\n22:25 Men hvis Manden tr\u00e6ffer den trolovede Pige ude i det fri og tiltvinger sig Samleje med hende, skal kun Manden, der havde Samleje med hende, d\u00f8.\n22:26 Pigen derimod skal du ikke g\u00f8re noget; hun har ikke beg\u00e5et nogen Synd, som fortjener D\u00f8den; thi dermed er det, som n\u00e5r en overfalder sin N\u00e6ste og sl\u00e5r ham ihjel;\n22:27 han traf hende jo ude i det fri, og den trolovede Pige skreg, men ingen kom hende til Hj\u00e6lp.\n22:28 N\u00e5r en Mand tr\u00e6ffer en Jomfru, der ikke er trolovet, og tiltvinger sig Samleje med hende, og de gribes p\u00e5 fersk Gerning,\n22:29 skal den Mand, der havde Samleje med hende, give Pigens Fader halvtredsindstyve Sekel S\u00f8lv og tage hende til \u00c6gte, fordi han kr\u00e6nkede hende; og han har ikke Ret til at skille sig fra hende, s\u00e5 l\u00e6nge han lever.\n22:30 Ingen m\u00e5 \u00e6gte sin Faders Hustru eller l\u00f8fte sin Faders T\u00e6ppe.\n23:1 Ingen, der er gildet ved Knusning eller Snit, har Adgang til HERRENS Forsamling.\n23:2 Ingen, som er f\u00f8dt i blandet \u00c6gteskab, har Adgang til HERRENs Forsamling; end ikke i tiende Led har hans Afkom Adgang til HERRENs Forsamling.\n23:3 Ingen Ammonit eller Moabit har Adgang til HERRENs Forsamling; end ikke i tiende Led har deres Afkom nogen Sinde Adgang til HERRENs Forsamling,\n23:4 fordi de ikke kom eder i M\u00f8de med Br\u00f8d eller Vand undervejs, da I drog bort fra \u00c6gypten, og fordi han lejede Bileam, Beors S\u00f8n, fra Petor i Aram Nabarajim, imod dig til at forbande dig;\n23:5 men HERREN din Gud vilde ikke h\u00f8re p\u00e5 Bileam, og HERREN din Gud forvandlede Forbandelsen til Velsignelse, fordi HERREN din Gud elskede dig.\n23:6 Du skal aldrig i Evighed bekymre dig om deres Velf\u00e6rd og Lykke!\n23:7 Derimod m\u00e5 du ikke afsky Edomiterne, thi det er dine Br\u00f8dre. Heller ikke \u00c6gypterne m\u00e5 du afsky, thi du har levet som fremmed i deres Land.\n23:8 Deres Efterkommere m\u00e5 have Adgang til HERRENs Forsamling i tredje Led.\n23:9 N\u00e5r du g\u00e5r i Krig mod dine Fjender og l\u00e6gger dig i Lejr, s\u00e5 vogt dig for alt, hvad der er utilb\u00f8rligt.\n23:10 Findes der nogen hos dig, der p\u00e5 Grund af en natlig H\u00e6ndelse ikke er ren, skal han g\u00e5 uden for Lejren, han m\u00e5 ikke komme ind i Lejren;\n23:11 n\u00e5r det lakker mod Aften, skal han tv\u00e6tte sig med Vand, og n\u00e5r Solen g\u00e5r ned, m\u00e5 han atter komme ind i Lejren.\n23:12 Du skal have en afsides Plads uden for Lejren, hvor du kan g\u00e5 for dig selv;\n23:13 og du skal have en Pind i dit B\u00e6lte, og n\u00e5r du s\u00e6tter dig derude, skal du med den grave et Hul og bagefter tild\u00e6kke dine Udt\u00f8mmelser.\n23:14 Thi HERREN din Gud drager med midt i din Lejr for at hj\u00e6lpe dig og give dine Fjender i din Magt; derfor skal din Lejr v\u00e6re hellig, for at han ikke skal se noget hos dig, der v\u00e6kker V\u00e6mmelse, og vende sig fra dig.\n23:15 Du m\u00e5 ikke udlevere en Tr\u00e6l til hans Herre, n\u00e5r han er flygtet fra sin Herre og s\u00f8ger Tilflugt hos dig.\n23:16 Han m\u00e5 tage Ophold i din Midte p\u00e5 det Sted, han selv v\u00e6lger, inden dine Porte, hvor han helst vil v\u00e6re, og du m\u00e5 ikke g\u00f8re ham Men.\n23:17 Ingen af Israels D\u00f8tre m\u00e5 v\u00e6re Sk\u00f8ge, og ingen af Israels S\u00f8nner m\u00e5 v\u00e6re Mandssk\u00f8ge.\n23:18 Du m\u00e5 ikke for at opfylde et L\u00f8fte bringe Sk\u00f8gefortjeneste eller Hundel\u00f8n til HERREN din Guds Hus; thi begge dele er HERREN din Gud en Vederstyggelighed.\n23:19 Du m\u00e5 ikke tage Rente af din Broder, hverken af Penge, F\u00f8devarer eller andet, som man kan tage Rente af.\n23:20 Af Udl\u00e6ndinge m\u00e5 du tage Rente, men ikke af din Broder, hvis HERREN din Gud skal velsigne dig i alt, hvad du tager dig for i det Land, du skal ind og tage i Besiddelse.\n23:21 N\u00e5r du afl\u00e6gger et L\u00f8fte til HERREN din Gud, m\u00e5 du ikke t\u00f8ve med at indfri det; thi ellers vil HERREN din Gud kr\u00e6ve det af dig, og du vil p\u00e5drage dig Skyld.\n23:22 Men hvis du undlader at afl\u00e6gge L\u00f8fter, p\u00e5drager du dig ingen Skyld.\n23:23 Hvad du engang har sagt, skal du holde, og du skal g\u00f8re, hvad du frivilligt har lovet HERREN din Gud, hvad du har udtalt med din Mund.\n23:24 N\u00e5r du kommer ind i din N\u00e6stes Ving\u00e5rd, m\u00e5 du spise alle de Druer, du har Lyst til, s\u00e5 du bliver m\u00e6t; men du m\u00e5 ingen komme i din Kurv.\n23:25 N\u00e5r du g\u00e5r igennem din N\u00e6stes S\u00e6d, m\u00e5 du plukke Aks med din H\u00e5nd, men du m\u00e5 ikke komme til din N\u00e6stes S\u00e6d med Segl.\n24:1 N\u00e5r en Mand tager en Kvinde til \u00c6gte, og hun ikke vinder hans Yndest, fordi han finder noget ved hende, der v\u00e6kker Ubehag hos ham, og han skriver hende et Skilsmissebrev og giver hende det i H\u00e6nde og sender hende ud af sit Hjem,\n24:2 s\u00e5 m\u00e5 hun efter at have forladt hans Hjem g\u00e5 hen og gifte sig med en anden Mand;\n24:3 f\u00e5r denne anden Mand ogs\u00e5 Uvilje imod hende og skriver hende et Skilsmissebrev og giver hende det i H\u00e6nde og sender hende ud af sit Hjem, eller d\u00f8r den anden Mand, der havde taget hende til \u00c6gte,\n24:4 s\u00e5 har hendes f\u00f8rste Mand, som havde sendt hende bort, ikke Ret til igen at tage hende til Hustru, efter at hun er blevet uren. Thi det er HERREN en Vederstyggelighed, og du m\u00e5 ikke bringe Br\u00f8de over det Land, HERREN din Gud vil give dig i Eje.\n24:5 N\u00e5r en Mand nylig har taget sig en Hustru, skal han ikke drage med i Krig, og der skal ikke p\u00e5l\u00e6gges ham nogen som helst Forpligtelse; han skal have Frihed til at blive hjemme et \u00c5r og gl\u00e6de sin Hustru, som han har \u00e6gtet.\n24:6 Man m\u00e5 ikke tage en H\u00e5ndkv\u00e6rn i Pant, heller ikke den \u00f8verste M\u00f8llesten; thi det var at tage Livet selv i Pant.\n24:7 N\u00e5r nogen gribes i at stj\u00e6le en af sine Br\u00f8dre blandt Israelitterne og g\u00f8r ham Fortr\u00e6d eller s\u00e6lger ham, da skal en s\u00e5dan Tyv lade sit Liv. Du skal udrydde det onde af din Midte.\n24:8 Tag dig i Vare med Spedalskhed, s\u00e5 du meget omhyggeligt handler efter alt, hvad Levitpr\u00e6sterne l\u00e6rer eder; som jeg har p\u00e5budt dem, skal I omhyggeligt handle.\n24:9 Kom i Hu, hvad HERREN din Gud gjorde ved Mirjam undervejs, da I drog bort fra \u00c6gypten.\n24:10 N\u00e5r du yder din N\u00e6ste et L\u00e5n, m\u00e5 du ikke g\u00e5 ind i hans Hus for at tage Pant af ham.\n24:11 Du skal blive st\u00e5ende udenfor, og den Mand, du yder L\u00e5net, skal bringe Pantet ud til dig.\n24:12 Hvis han er en fattig Mand, m\u00e5 du ikke l\u00e6gge dig til Hvile med hans Pant;\n24:13 ved Solnedgang skal du give ham Pantet tilbage, for at han kan l\u00e6gge sig til Hvile i sin Kappe. Da velsigner han dig derfor, og du st\u00e5r retf\u00e6rdiggjort for HERREN din Guds \u00c5syn.\n24:14 Du m\u00e5 ikke forurette en n\u00f8dlidende, fattig Daglejer, hvad enten han h\u00f8rer til dine Br\u00f8dre eller de fremmede inden dine Porte nogetsteds i dit Land.\n24:15 Dag for Dag skal du give ham hans L\u00f8n, s\u00e5 at Solen ikke g\u00e5r ned derover, thi han er n\u00f8dlidende og venter med L\u00e6ngsel derp\u00e5. Ellers r\u00e5ber han til HERREN over dig, og du p\u00e5drager dig Skyld.\n24:16 F\u00e6dre skal ikke lide D\u00f8den for B\u00f8rns Skyld, og B\u00f8rn skal ikke lide D\u00f8den for F\u00e6dres Skyld. Enhver skal lide D\u00f8den for sin egen Synd.\n24:17 Du m\u00e5 ikke b\u00f8je Retten for den fremmede og den faderl\u00f8se, og du m\u00e5 ikke tage Enkens Kl\u00e6dning i Pant.\n24:18 Men kom i Hu, at du var Tr\u00e6l i \u00c6gypten, og at HERREN din Gud udl\u00f8ste dig derfra. Derfor byder jeg dig at handle s\u00e5ledes.\n24:19 N\u00e5r du bj\u00e6rger din H\u00f8st p\u00e5 din Mark og glemmer et Neg p\u00e5 Marken, m\u00e5 du ikke vende tilbage for at hente det; det skal tilfalde den fremmede, den faderl\u00f8se og Enken, for at HERREN din Gud kan velsigne dig i alt, hvad du tager dig for.\n24:20 N\u00e5r du sl\u00e5r dine Oliven ned, m\u00e5 du ikke bagefter gennems\u00f8ge Grenene; den fremmede, den faderl\u00f8se og Enken skal det tilfalde.\n24:21 N\u00e5r du h\u00f8ster din Vin, m\u00e5 du ikke holde Efterh\u00f8st; den fremmede, den faderl\u00f8se og Enken skal det tilfalde.\n24:22 Kom i Hu, at du selv var Tr\u00e6l i \u00c6gypten; derfor byder jeg dig at handle s\u00e5ledes.\n25:1 N\u00e5r der opst\u00e5r Strid mellem M\u00e6nd, og de m\u00f8der for Retten, skal man d\u00f8mme dem imellem; den, der har Ret, skal frikendes, den skyldige d\u00f8mmes.\n25:2 Og dersom den skyldige id\u00f8mmes Prygl, skal Dommeren lade ham l\u00e6gge sig p\u00e5 Jorden og i sit P\u00e5syn lade ham f\u00e5 det Antal Slag, der svarer til hans Forseelse.\n25:3 Fyrretyve Slag m\u00e5 han lade ham f\u00e5, men heller ikke flere, for at din Broder ikke skal van\u00e6res for dine \u00d8jne, n\u00e5r han f\u00e5r endnu flere Slag.\n25:4 Du m\u00e5 ikke binde Munden til p\u00e5 en Okse, n\u00e5r den t\u00e6rsker.\n25:5 N\u00e5r flere Br\u00f8dre bor sammen, og en af dem d\u00f8r uden at efterlade sig nogen S\u00f8n, m\u00e5 hans Enke ikke gifte sig med en fremmed Mand uden for Sl\u00e6gten; men hendes Svoger skal g\u00e5 til hende og tage hende til \u00c6gte, idet han indg\u00e5r Svoger\u00e6gteskab med hende.\n25:6 Og den f\u00f8rste S\u00f8n, hun f\u00f8der, skal b\u00e6re den afd\u00f8de Broders Navn, for at hans Navn ikke skal udslettes af Israel.\n25:7 Men hvis Manden er uvillig til af \u00e6gte sin Svigerinde, skal hun g\u00e5 hen til de \u00c6ldste i Byporten og sige: \"Min Svoger v\u00e6grer sig ved at opretholde sin Broders Navn i Israel og vil ikke indg\u00e5 Svoger\u00e6gteskab med mig!\"\n25:8 Derp\u00e5 skal de \u00c6ldste i Byen st\u00e6vne ham for sig og tale ham til, og hvis han da fastholder sin Beslutning og erkl\u00e6rer sig uvillig til at \u00e6gte hende,\n25:9 skal hans Svigerinde i de \u00c6ldstes P\u00e5syn g\u00e5 hen til ham, drage hans Sko af hans Fod og spytte ham i Ansigtet og tage til Orde og sige: \"S\u00e5ledes g\u00f8r man ved den Mand, som ikke vil opbygge sin Broders Sl\u00e6gt!\"\n25:10 Og hans Navn i Israel skal v\u00e6re: den barfodedes Hus.\n25:11 N\u00e5r der opst\u00e5r Tr\u00e6tte mellem to M\u00e6nd, og den enes Hustru kommer til for at fri sin Mand fra den andens Slag, og hun r\u00e6kker sin H\u00e5nd ud og tager fat i den andens Blusel,\n25:12 da skal du hugge hendes H\u00e5nd af; du m\u00e5 ikke vise Sk\u00e5nsel.\n25:13 Du m\u00e5 ikke have to Slags V\u00e6gtlodder i din Pung, st\u00f8rre og mindre.\n25:14 Du m\u00e5 ikke have to Slags Efaer i dit Hus, en st\u00f8rre og en mindre.\n25:15 Fuldv\u00e6gtige Lodder og Efaer, der holder M\u00e5l, skal du have, for at du kan f\u00e5 et langt Liv i det Land, HERREN din Gud vil give dig.\n25:16 Thi en Vederstyggelighed for HERREN din Gud er enhver, der \u00f8ver sligt, enhver, der beg\u00e5r Svig.\n25:17 Kom i Hu, hvad Amalekiterne gjorde imod dig undervejs, da I drog bort fra \u00c6gypten,\n25:18 hvorledes de kom imod dig undervejs og uden at frygte Gud huggede alle dine udmattede Eftern\u00f8lere ned, da du var tr\u00e6t og n\u00f8dig.\n25:19 N\u00e5r derfor HERREN din Gud giver dig Ro for alle dine Fjender rundt om i det Land, HERREN din Gud vil give dig i Arv og Eje, da skal du udrydde ethvert Minde om Amalek. Glem det ikke!\n26:1 N\u00e5r du kommer ind i det Land, HERREN din Gud giver dig til Arv, og tager det i Besiddelse og bos\u00e6tter dig deri,\n26:2 skal du tage en Del af F\u00f8rstegr\u00f8den af alle de Jordens Frugter, som du h\u00f8ster af det Land, HERREN din Gud giver dig, og l\u00e6gge dem i en Kurv og begive dig til det Sted, HERREN din Gud udv\u00e6lger til Bolig for sit Navn.\n26:3 N\u00e5r du s\u00e5 kommer til den Pr\u00e6st, som er der p\u00e5 den Tid, skal du sige til ham: \"Jeg vidner i Dag for HERREN din Gud, at jeg er kommet ind i det Land, HERREN tilsvor vore F\u00e6dre at ville give os.\"\n26:4 S\u00e5 skal Pr\u00e6sten tage Kurven af din H\u00e5nd og s\u00e6tte den hen foran HERREN din Guds Alter.\n26:5 Derp\u00e5 skal du tage til Orde og sige for HERREN din Guds \u00c5syn: \"En omvankende Aram\u00e6er var min Stamfader; han drog ned til \u00c6gypten og boede der som fremmed med nogle f\u00e5 M\u00e6nd, men der blev han til et stort, m\u00e6gtigt og talrigt Folk.\n26:6 Men \u00c6gypterne mishandlede og plagede os og p\u00e5lagde os h\u00e5rdt Tr\u00e6llearbejde;\n26:7 da r\u00e5bte vi til HERREN, vore F\u00e6dres Gud, og HERREN h\u00f8rte vor R\u00f8st og s\u00e5 til vor Elendighed, M\u00f8je og Tr\u00e6ngsel;\n26:8 og HERREN f\u00f8rte os ud af \u00c6gypten med st\u00e6rk H\u00e5nd og udstrakt Arm, med store, forf\u00e6rdelige Gerninger og med Tegn og Undere;\n26:9 og han f\u00f8rte os til dette Sted og gav os dette Land, et Land, der, flyder med M\u00e6lk og Honning.\n26:10 Og her bringer jeg nu F\u00f8rstegr\u00f8den af Frugterne af den Jord, du har givet mig, HERRE!\" Derp\u00e5 skal du stille Kurven hen for HERREN din Guds \u00c5syn og tilbede for HERREN din Guds \u00c5syn\n26:11 og s\u00e5 v\u00e6re glad over alt det gode, HERREN din Gud giver dig, sammen med din Husstand, Leviten og den fremmede, der bor i din Midte.\n26:12 N\u00e5r du det tredje \u00c5r, Tiende\u00e5ret, er f\u00e6rdig med at aflevere hele Tienden af din Afgr\u00f8de og har givet Leviten, den fremmede, den faderl\u00f8se og Enken den, s\u00e5 de kan spise sig m\u00e6tte inden dine Porte,\n26:13 da skal du sige for HERREN din Guds \u00c5syn: \"Jeg har leveret det hellige ud fra mit Hus, jeg har ogs\u00e5 givet Leviten, den fremmede, den faderl\u00f8se og Enken det efter alt dit Bud, som du har givet os; jeg har ikke overtr\u00e5dt noget af dine Bud og intet glemt.\n26:14 Jeg har ikke spist deraf, medens jeg havde Sorg, jeg har ikke v\u00e6ret uren, da jeg afleverede det, og jeg har ikke givet en d\u00f8d noget deraf, jeg har adlydt HERREN min Guds R\u00f8st, jeg har handlet n\u00f8je efter dit Bud.\n26:15 Se derfor ned fra din hellige Bolig, fra Himmelen, og velsign dit Folk Israel og den Jord, du gav os, som du tilsvor vore F\u00e6dre, et Land, der flyder med M\u00e6lk og Honning!\"\n26:16 I Dag byder HERREN din Gud dig at handle efter disse Anordninger og Lovbud; hold dem derfor omhyggeligt af hele dit Hjerte og hele din Sj\u00e6l!\n26:17 Du har i dag ladet HERREN tilsige dig, at han vil v\u00e6re din Gud, og at han vil s\u00e6tte dig h\u00f8jt over alle Folk, som han har skabt, til Pris og Ber\u00f8mmelse og \u00c6re.\n26:18 Og HERREN har i Dag ladet dig tilsige ham, at du vil v\u00e6re hans Ejendomsfolk, som han har sagt dig, og tage Vare p\u00e5 alle hans Bud,\n26:19 og at du vil g\u00e5 p\u00e5 hans Veje og holde hans Anordninger, Bud og Lovbud og h\u00f8re hans R\u00f8st, og at du vil v\u00e6re HERREN din Gud et helligt Folk, som han har sagt.\n27:1 Derp\u00e5 b\u00f8d Moses og IsraeLs \u00c6ldste Folket: \"Hold alle de Bud, jeg i Dag p\u00e5l\u00e6gger eder!\n27:2 Og den Dag I g\u00e5r over Jordan ind i det Land, HERREN din Gud vil give dig, skal du oprejse dig nogle store Sten og kalke dem over,\n27:3 og p\u00e5 dem skal du skrive alle denne Lovs Ord, s\u00e5 snart du er kommet over, for at du kan drage ind i det Land, HERREN din Gud vil give dig, et Land, der flyder med M\u00e6lk og Honning, som HERREN, dine F\u00e6dres Gud, lovede dig.\n27:4 Og n\u00e5r I er kommet over Jordan, skal I oprejse disse Sten, om hvilke jeg i Dag giver eder P\u00e5l\u00e6g, p\u00e5 Ebals Bjerg og kalke dem over.\n27:5 Og der skal du bygge HERREN din Gud et Alter, et Alter af Sten, som du ikke har svunget Jern over;\n27:6 af utilhugne Sten skal du bygge HERREN din Guds Alter, og p\u00e5 det skal du ofre Br\u00e6ndofre til HERREN din Gud,\n27:7 og du skal ofre Takofre og holde M\u00e5ltid der og v\u00e6re glad for HERREN din Guds \u00c5syn.\n27:8 Og p\u00e5 Stenene skal du skrive alle denne Lovs Ord tydeligt og klart!\"\n27:9 Derp\u00e5 talte Moses og Levitpr\u00e6sterne til hele Israel og sagde: \"H\u00f8r efter i Stilhed, Israel! I Dag er du blevet HERREN din Guds Folk!\n27:10 S\u00e5 lyt da til HERREN din Guds R\u00f8st og hold hans Bud og Anordninger, som jeg i Dag p\u00e5l\u00e6gger dig!\"\n27:11 Og Moses b\u00f8d p\u00e5 denne Da: Folket:\n27:12 \"N\u00e5r I er kommet over Jordan, skal den ene Del af eder tage Plads p\u00e5 Garizims Bjerg for at velsigne Folket, nemlig Simeon, Levi, Juda, Issakar, Josef og Benjamin;\n27:13 og den anden skal tage Plads p\u00e5 Ebals Bjerg for at forbande, nemlig Ruben, Gad, Aser, Zebulon, Dan og Naftali.\"\n27:14 Og Leviterne skal tage til Orde og med h\u00f8j R\u00f8st sige til alle Israels M\u00e6nd:\n27:15 \"Forbandet v\u00e6re den, som laver et udsk\u00e5ret eller st\u00f8bt Billede, HERREN en Vederstyggelighed, V\u00e6rk af en H\u00e5ndv\u00e6rkers H\u00e6nder, og stiller det op i L\u00f8ndom!\" Og hele Folket skal svare: \"Amen!\"\n27:16 \"Forbandet enhver, som ringeagter sin Fader eller Moder!\" Og hele Folket skal svare: \"Amen!\"\n27:17 \"Forbandet enhver, som flytter sin N\u00e6stes Skel!\" Og hele Folket skal svare: \"Amen!\"\n27:18 \"Forbandet enhver, som f\u00f8rer den blinde p\u00e5 Vildspor!\" Og hele Folket skal svare: \"Amen!\"\n27:19 \"Forbandet enhver, som b\u00f8jer Retten for den fremmede, den faderl\u00f8se og Enken!\" Og hele Folket skal svare: \"Amen!\"\n27:20 \"Forbandet enhver, som har Samleje med sin Faders Hustru; thi han har l\u00f8ftet sin Faders T\u00e6ppe!\" Og hele Folket skal svare: \"Amen!\"\n27:21 \"Forbandet enhver, som har Omgang med noget Slags Kv\u00e6g!\" Og hele Folket skal svare: \"Amen!\"\n27:22 \"Forbandet enhver, som har Samleje med sin S\u00f8ster, sin Faders eller Moders Datter!\" Og hele Folket skal svare: \"Amen!\"\n27:23 \"Forbandet enhver, som har Samleje med sin Hustrus Moder!\" Og hele Folket skal svare: \"Amen!\"\n27:24 \"Forbandet enhver, som snigmyrder sin N\u00e6ste!\" Og hele Folket skal svare: \"Amen!\"\n27:25 \"Forbandet enhver, som lader sig k\u00f8be til at myrde en uskyldig!\" Og hele Folket skal svare: \"Amen!\"\n27:26 \"Forbandet enhver, som ikke holder denne Lovs Ord i H\u00e6vd og handler efter dem!\" Og hele Folket skal svare: \"Amen!\"\n28:1 Men dersom du adlyder HERREN din Guds R\u00f8st og handler efter alle hans Bud, som jeg i Dag p\u00e5l\u00e6gger dig, s\u00e5 vil HERREN din Gud s\u00e6tte dig h\u00f8jt over alle Folk p\u00e5 Jorden;\n28:2 og alle disse Velsignelser vil komme over dig og n\u00e5 dig, dersom du adlyder HERREN din Guds R\u00f8st:\n28:3 Velsignet skal du v\u00e6re i Staden, og velsignet skal du v\u00e6re p\u00e5 Marken!\n28:4 Velsignet dit Livs, din Jords og dit Kv\u00e6gs Frugt, b\u00e5de Till\u00e6gget af dine Okser og dit Sm\u00e5kv\u00e6gs Yngel!\n28:5 Velsignet din kurv og dit Dejtrug!\n28:6 Velsignet skal du v\u00e6re, n\u00e5r du g\u00e5r ind, og velsignet skal du v\u00e6re, n\u00e5r du g\u00e5r ud!\n28:7 N\u00e5r dine Fjender rejser sig imod dig, skal HERREN sl\u00e5 dem p\u00e5 Flugt foran dig; ad een Vej skal de drage ud imod dig, men ad syv skal de flygte for dig.\n28:8 HERREN skal byde sin Velsignelse v\u00e6re med dig i dine Lader og i alt, hvad du tager dig for, og velsigne dig i det Land, HERREN din Gud giver dig.\n28:9 HERREN skal g\u00f8re dig til sit hellige Folk, som han tilsvor dig, n\u00e5r du holder HERREN din Guds Bud og vandrer p\u00e5 hans Veje.\n28:10 Og alle Jordens Folk skal se, at HERRENs Navn er n\u00e6vnet over dig, og frygte dig.\n28:11 HERREN skal give dig Geder i Overflod, Frugt af dit Moderliv, Frugt af dit kv\u00e6g og Frugt af din Jord i det Land, HERREN tilsvor dine F\u00e6dre at ville give dig.\n28:12 HERREN skal \u00e5bne dig sit rige Forr\u00e5dskammer, Himmelen, for at give dit Land Regn i rette Tid og for at velsigne alt, hvad du tager dig for, og du skal l\u00e5ne ud til mange Folk, men selv skal du ikke l\u00e5ne.\n28:13 HERREN skal g\u00f8re dig til Hoved og ikke til Hale, og det skal stadig g\u00e5 opad for dig og ikke nedad, n\u00e5r du lytter til HERREN din Guds Bud, som jeg i Dag p\u00e5l\u00e6gger dig, og omhyggeligt handler efter dem\n28:14 uden at vige til h\u00f8jre eller venstre fra noget af de Bud, jeg i Dag p\u00e5l\u00e6gger eder, ved at holde dig til. andre Guder og dyrke dem.\n28:15 Men hvis du ikke adlyder HERREN din Guds R\u00f8st og omhyggeligt handler efter alle hans Bud og Anordninger, som jeg i Dag p\u00e5l\u00e6gger dig, s\u00e5 skal alle disse Forbandelser komme over dig og n\u00e5 dig:\n28:16 Forbandet skal du v\u00e6re i Staden, og forbandet skal du v\u00e6re p\u00e5 Marken!\n28:17 Forbandet din Kurv og dit Dejgtrug!\n28:18 Forbandet dit Livs og din Jords Frugt, Till\u00e6gget af dine Okser og dit Sm\u00e5kv\u00e6gs Yngel!\n28:19 Forbandet skal du v\u00e6re, n\u00e5r du g\u00e5r ind, og forbandet skal du v\u00e6re, n\u00e5r du g\u00e5r ud!\n28:20 HERREN skal sende Forbandelsen, R\u00e6dselen og Truselen over dig i alt, hvad du tager dig for, indtil du i en Hast bliver tilintetgjort og g\u00e5r til Grunde for dine onde Gerningers Skyld, fordi du forlod mig.\n28:21 HERREN skal lade Pesten h\u00e6nge ved dig, indtil den helt har udryddet dig fra det Land, du skal ind og tage i Besiddelse.\n28:22 HERREN skal ramme dig med Svindsot, Febergl\u00f8d, Bet\u00e6ndelse og Hede, med T\u00f8rke, Kornbrand og Rust, og de skal forf\u00f8lge dig, indtil du er g\u00e5et til Grunde.\n28:23 Himmelen over dit Hoved skal blive som Kobber, Jorden under dig som Jern.\n28:24 Regnen over dit Land skal HERREN forvandle til Sand og St\u00f8v, som falder ned over dig fra Himmelen, indtil du er \u00f8delagt.\n28:25 HERREN skal sl\u00e5 dig foran dine Fjender; ad een Vej skal du drage ud imod dem, men ad syv skal du flygte for dem, og du skal blive en Skr\u00e6msel for alle Riger p\u00e5 Jorden.\n28:26 Dine Lig skal blive F\u00f8de for alle Himmelens Fugle og Jordens vilde Dyr, og ingen skal skr\u00e6mme dem bort.\n28:27 HERREN skal sl\u00e5 dig med \u00c6gyptens Svulster, med Bylder, Skab og Skurv, der ikke kan l\u00e6ges.\n28:28 HERREN skal sl\u00e5 dig med Vanvid, Blindhed og Vildelse.\n28:29 Ved h\u00f8jlys Dag skal du famle dig frem, som den blinde famler sig frem i M\u00f8rket; alt, hvad du tager dig for, skal mislykkes for dig, du skal kues og plyndres alle Dage, og ingen skal frelse dig.\n28:30 Den Kvinde, du trolover dig med, skal en anden favne; det Hus, du bygger dig, skal du ikke komme til at bo i; den Ving\u00e5rd, du planter, skal du ikke plukke Druer i;\n28:31 din Okse skal slagtes for dine \u00d8jne, men du skal ikke spise deraf; dit \u00c6sel skal r\u00f8ves i dit P\u00e5syn og ikke komme tilbage til dig; dit Sm\u00e5kv\u00e6g skal komme i Fjendevold, og ingen skal hj\u00e6lpe dig;\n28:32 dine S\u00f8nner og D\u00f8tre skal prisgives et fremmed Folk, og med egne \u00d8jne skal du se det og vansm\u00e6gte af L\u00e6ngsel efter dem Dagen lang, uden at du form\u00e5r noget.\n28:33 Frugten af dit Land og af al din M\u00f8je skal fort\u00e6res af et Folk, du ikke kender; du skal kues og mishandles alle Dage;\n28:34 du skal blive afsindig ved alt, hvad du m\u00e5 se p\u00e5.\n28:35 HERREN skal sl\u00e5 dig p\u00e5 kn\u00e6 og L\u00e6g med onde Svulster, der ikke kan l\u00e6ges, ja fra Fods\u00e5l til Isse.\n28:36 Dig og din Konge, som du s\u00e6tter over dig, skal HERREN f\u00f8re til et Folk, som hverken du eller dine F\u00e6dre f\u00f8r kendte til, og der skal du dyrke fremmede Guder, Tr\u00e6 og Sten.\n28:37 Du skal blive til R\u00e6dsel, Spot og Spe for alle de Folk, HERREN f\u00f8rer dig hen til.\n28:38 Uds\u00e6d i M\u00e6ngde skal du bringe ud p\u00e5 Marken, men kun h\u00f8ste lidt, thi Gr\u00e6shopperne skal fort\u00e6re den;\n28:39 Ving\u00e5rde skal du plante og dyrke, men Vin skal du ikke komme til at drikke eller oplagre, thi Ormene skal op\u00e6de Druen;\n28:40 Oliventr\u00e6er skal du have overalt i dit Land, men med Olie skal du ikke komme til at salve dig, thi dine Oliven skal falde. af.\n28:41 S\u00f8nner og D\u00f8tre skal du avle, men du skal ikke beholde dem, thi de skal g\u00e5 i Fangenskab.\n28:42 Alle dine Tr\u00e6er og dit Lands Afgr\u00f8de skal Insekterne bem\u00e6gtige sig.\n28:43 Den fremmede, som er hos dig, skal h\u00e6ve sig op over dig, h\u00f8jere og h\u00f8jere, men du skal synke dybere og dybere.\n28:44 De skal l\u00e5ne til dig, men du skal ikke l\u00e5ne til dem; de skal blive Hoved, og du skal blive Hale.\n28:45 Alle disse Forbandelser skal komme over dig, forf\u00f8lge dig og n\u00e5 dig, til du er lagt \u00f8de, fordi du ikke adl\u00f8d HERREN din Guds R\u00f8st, s\u00e5 du holdt hans Bud og Anordninger, som han p\u00e5lagde dig;\n28:46 de skal til evig Tid f\u00f8lge dig o: dit Afkom som Tegn og Undere.\n28:47 Eftersom du ikke vilde tjene HERREN din Gud med Fryd og Hjertens Gl\u00e6de, fordi du havde Overflod p\u00e5 alt,\n28:48 skal du komme til at tjene dine Fjender, som HERREN vil sende imod dig, under Hunger og T\u00f8rst, N\u00f8genhed og Mangel p\u00e5 alt; han skal l\u00e6gge Jern\u00e5g p\u00e5 din Nakke, indtil de har lagt dig \u00f8de.\n28:49 HERREN skal opbyde imod dig et Folk fra det fjerne, fra Jordens yderste Ende, et Folk med \u00d8rnens Flugt, et Folk, hvis Sprog dut ikke forst\u00e5r,\n28:50 et Folk med h\u00e5rde Ansigter, der ikke tager Hensyn til de gamle eller viser Sk\u00e5nsel mod de unge;\n28:51 det skal op\u00e6de dit Kv\u00e6gs og din Jords Frugt, indtil du er lagt \u00f8de; det skal ikke levne dig Korn, Most eller Olie, till\u00e6g af dine Okser eller Yngel af dit Sm\u00e5kv\u00e6g, indtil det har tilintetgjort dig;\n28:52 det skal belejre dig i alle dine Byer, indtil dine h\u00f8je, st\u00e6rke Mure, som du stoler p\u00e5, er styrtet sammen overalt i dit Land; det skal besejre dig overalt inden dine Porte overalt i dit Land, som HERREN din Gud giver dig.\n28:53 Og du skal fort\u00e6re din Livsfrugt, K\u00f8det af dine S\u00f8nner og D\u00f8tre, som HERREN din Gud giver dig, under den Tr\u00e6ngsel og N\u00f8d, din Fjende bringer over dig;\n28:54 selv den mest forv\u00e6nte og bl\u00f8dagtige af dine M\u00e6nd skal se sk\u00e6vt til sin Broder, til sin Hustru, der hviler i hans Favn, og til de sidste S\u00f8nner, han har tilbage,\n28:55 s\u00e5 han ikke under en eneste af dem K\u00f8det af sine B\u00f8rn, som han fort\u00e6rer, fordi der ikke er levnet ham noget under den Tr\u00e6ngsel og N\u00f8d, din Fjende bringer over dig overalt inden dine Porte.\n28:56 Og den mest forv\u00e6nte og bl\u00f8dagtige af dine Kvinder, som aldrig har pr\u00f8vet at tr\u00e6de med sin Fod p\u00e5 jorden for Bl\u00f8dagtighed og Forv\u00e6nthed, skal se sk\u00e6vt til sin Mand, der hviler i hendes Favn, og til sin S\u00f8n og Datter,\n28:57 s\u00e5 hun ikke under dem Efterbyrden, der g\u00e5r fra hende, eller de B\u00f8rn, hun f\u00f8der; men i Mangel p\u00e5 alt fort\u00e6rer hun dem selv i L\u00f8ndom under den Tr\u00e6ngsel og N\u00f8d, din Fjende bringer over dig inden dine Porte!\n28:58 Hvis du ikke omhyggeligt handler efter alle denne Lovs Ord, som st\u00e5r skrevet i denne Bog, og frygter dette herlige og forf\u00e6rdelige Navn, HERREN din Gud,\n28:59 s\u00e5 skal HERREN sende uh\u00f8rte Plager over dig og dit Afkom,svare og vedholdende Plager og ondartede, vedholdende Sygdomme,\n28:60 og lade alle \u00c6gyptens Sygdomme, som du gruer for, komme over dig, og de skal h\u00e6nge ved dig;\n28:61 ja endog alle mulige Sygdomme og Plager, som der ikke er skrevet om i denne Lovbog, skal HERREN lade komme over dig, til du er lagt \u00f8de.\n28:62 Medens I f\u00f8r var talrige som Himmelens Stjerner, skal der kun blive nogle f\u00e5 M\u00e6nd tilbage af eder, fordi du ikke adl\u00f8d HERREN din Guds R\u00f8st.\n28:63 Og ligesom HERREN f\u00f8r havde sin Gl\u00e6de af at g\u00f8re vel imod eder og g\u00f8re eder mangfoldige, s\u00e5ledes skal HERREN da have sin Gl\u00e6de af at tilintetg\u00f8re eder og l\u00e6gge eder \u00f8de, og t skal drives bort fra det Land, du nu skal ind og tage i Besiddelse.\n28:64 HERREN skal adsplitte dig blandt alle Folkeslagene fra den ene Ende af Jorden til den anden, og der skal du dyrke fremmede Guder, som hverken du eller dine F\u00e6dre f\u00f8r kendte til, Tr\u00e6 og Sten;\n28:65 og blandt disse Folk skal du ikke f\u00e5 Ro eller finde Hvile for din Fod; thi der skal HERREN give dig et sk\u00e6lvende Hjerte, udt\u00e6rede \u00d8jne og en vansdsm\u00e6gtende Sj\u00e6l.\n28:66 Det skal syne,s dig, som hang dit Liv i en Tr\u00e5d; du skal \u00e6ngstes ved Dag og ved Nat og aldrig f\u00f8le dig sikker p\u00e5 dit Liv.\n28:67 Om Morgenen skal du sige: \"Gid det var Aften!\" Og om Aftenen: \"Gid det var Morgen!\" S\u00e5dan Angst skal du gribes af, og s\u00e5 forf\u00e6rdeligt bliver det, dine \u00d8jne f\u00e5r at se.\n28:68 Og HERREN skal f\u00f8re dig tilbage til \u00c6gypten p\u00e5 Skibe, ad den Vej, som jeg lovede dig, du aldrig mere skulde f\u00e5 at se; og der skal I stille eder til Salg for eders Fjender som Tr\u00e6lle og Tr\u00e6lkvinder, men der skal ingen v\u00e6re, som vil k\u00f8be eder!\n29:1 Det er den Pagts Ord, som HERREN b\u00f8d Moses at slutte med Israelitterne i Moabs Land foruden den Pagt, han havde sluttet med dem ved Horeb.\n29:2 Og Moses kaldte hele Israel sammen og sagde til dem: I har set alt, hvad HERREN i \u00c6gypten for eders \u00d8jne gjorde ved Farao og alle hans Tjenere og hele hans Land,\n29:3 de store Pr\u00f8velser, I s\u00e5 med egne \u00d8jne, disse store Tegn og Undere.\n29:4 Men hidindtil har HERREN ikke givet eder Hjerte til at forst\u00e5 med eller \u00d8jne til at se med eller \u00d8rer til at h\u00f8re med.\n29:5 I fyrretyve \u00c5r har jeg f\u00f8rt eder om i \u00d8rkenen; eders Kl\u00e6der blev ikke slidt af Kroppen p\u00e5 eder, og dine Sko blev ikke slidt af F\u00f8dderne p\u00e5 dig;\n29:6 Br\u00f8d fik I ikke at spise, og Vin og st\u00e6rk Drik fik I ikke at drikke, for at I skulde kende, at jeg er HERREN eders Gud.\n29:7 Og da I kom til Stedet her, drog Kong Sihon af Hesjbon og Kong Og af Basan ud til Kamp imod os, men vi slog dem\n29:8 og erobrede deres Land og gav Rubeniterne og Gaditerne og Manasses halve Stamme det til Arvelod.\n29:9 Tag derfor Vare p\u00e5 denne Pagts Ord og g\u00f8r efter dem, for at I kan f\u00e5 Lykke til al eders Gerning.\n29:10 I st\u00e5r i Dag alle for HERREN eders Guds \u00c5syn, eders Stammeoverhoveder, Dommere, \u00c6ldste og Tilsynsm\u00e6nd, hver Mand i Israel,\n29:11 eders Sm\u00e5b\u00f8rn og Hustruer og de fremmede, der opholder sig i din Lejr, b\u00e5de dine Br\u00e6ndehuggere og Vandb\u00e6rere,\n29:12 for at indtr\u00e6de i HERREN din Guds Pagt og det Edsforbund, HERREN din Gud.i Dag slutter med dig,\n29:13 for at han i dag kan g\u00f8re dig til sit Folk, s\u00e5 han bliver din Gud, som han lovede dig og tilsvor dine F\u00e6dre, Abraham, Isak og Jakob.\n29:14 Og ikke med eder alene slutter jeg denne Pagt og dette Edsforbund,\n29:15 men b\u00e5de med dem, der i Dag st\u00e5r her hos os for HERREN vor Guds \u00c5syn, og med dem, der i Dag ikke er til Stede hos os her.\n29:16 Thi I ved jo selv, at vi boede i \u00c6gypten, og at vi drog igennem de forskellige Folkeslags Lande,\n29:17 og I s\u00e5 deres v\u00e6mmelige Guder og de Afgudsbilleder af Tr\u00e6 og Sten, af S\u00f8lv og Guld, som de har.\n29:18 S\u00e5 lad der da ikke iblandt eder findes nogen Mand eller Kvinde, Sl\u00e6gt eller Stamme, hvis Hjerte i Dag vender sig bort fra HERREN vor Gud, s\u00e5 de g\u00e5r hen og dyrker disse Folks Guder; lad der ikke iblandt eder n\u00e5des nogen Rod, hvoraf Gift og Malurt vokser op,\n29:19 s\u00e5 at han, n\u00e5r han h\u00f8rer dette Edsforbunds Ord, i sit Hjerte lover sig selv alt godt og t\u00e6nker: \"Det skal nok g\u00e5 mig vel, selv om jeg vandrer med genstridigt Hjerte!\" Thi s\u00e5 vil han \u00f8del\u00e6gge b\u00e5de frodigt og t\u00f8rt.\n29:20 HERREN vil ikke tilgive den Mand, nej, hans Vrede og Nidk\u00e6rhed skal blusse op mod s\u00e5dan en Mand, og al den Forbandelse, der er optegnet i denne Bog, vil l\u00e6gge sig p\u00e5 ham, og HERREN vil udslette hans Navn under Himmelen!\n29:21 HERREN vil udskille ham af alle Israels Stammer og bringe Ulykke over ham i Overensstemmelse med alle de Pagtens Forbandelser, som er skrevet i denne Lovbog.\n29:22 Og n\u00e5r den kommende Sl\u00e6gt, eders B\u00f8rn, der kommer efter eder. og de fremmede, der kommer langvejsfra, ser de Plager, der har ramt dette Land, og de Sygdomme, HERREN har hjems\u00f8gt det med,\n29:23 Svovl og Salt, hele Landet afsvedet, s\u00e5 det ikke kan tils\u00e5es og ingen Afgr\u00f8de give, og ingen Urter kan gro deri, som dengang Sodoma og Gomorra, Adma og Zebojim blev \u00f8delagt, da HERREN lod dem g\u00e5 under i sin Vrede og Harme, da skal de sp\u00f8rge,\n29:24 og alle Folkeslag skal sp\u00f8rge: \"Hvorfor har HERREN handlet s\u00e5ledes med dette Land? Hvorledes h\u00e6nger det sammen med denne v\u00e6ldige Vredesgl\u00f8d?\"\n29:25 S\u00e5 skal man svare: \"Det er, fordi de sveg den Pagt, HERREN, deres F\u00e6dres Gud, havde sluttet med dem, da han f\u00f8rte dem ud af \u00c6gypten,\n29:26 og gik hen og dyrkede fremmede Guder og tilbad dem, Guder, som de ikke f\u00f8r havde kendt til, og som han ikke havde tildelt dem;\n29:27 derfor blussede HERRENs Vrede op imod dette Land, s\u00e5 han lod al den Forbandelse, som er optegnet i denne Bog, komme over det,\n29:28 og derfor oprykkede han dem fra deres Land i Vrede og Harme og heftig Forbitrelse og sl\u00e6ngte dem ud i et fremmed Land, som det nu er sket.\"\n29:29 De skjulte Ting er for HERREN vor Gud, men de \u00e5benbare er for os og vore B\u00f8rn evindelig, at vi m\u00e5 l\u00e6re at handle efter alle denne Lovs Ord!\n30:1 Men n\u00e5r alt dette kommer over dig, b\u00e5de Velsignelser og Forbandelsen, som jeg har forelagt dig, og du l\u00e6gger dig det p\u00e5 Sinde ude blandt alle de Folkeslag, HERREN din Gud forst\u00f8der dig hen iblandt,\n30:2 og tillige med dine B\u00f8rn af hele dit Hjerte og hele din Sj\u00e6l omvender dig til HERREN din Gud og adlyder hans R\u00f8st i alt, hvad jeg i. Dag byder dig,\n30:3 s\u00e5 vil HERREN din Gud vende din Sk\u00e6bne og forbarme sig over dig og samle dig fra alle de Folk, HERREN din Gud, spreder dig iblandt.\n30:4 Om s\u00e5 dine forst\u00f8dte befinder sig ved Himmelens Ende, vil HERREN din Gud samle dig sammen og hente dig derfra.\n30:5 Og HERREN din Gud vil f\u00f8re dig ind i det Land, dine F\u00e6dre havde i Eje, og du skal f\u00e5 det i Eje, og han vil g\u00f8re dig endnu lykkeligere og talrigere end dine F\u00e6dre.\n30:6 Og HERREN din Gud vil omsk\u00e6re dit Hjerte og dit Afkoms Hjerte, s\u00e5 du elsker HERREN din Gud\" af hele dit Hjerte og hele din Sj\u00e6l, for at du m\u00e5 leve.\n30:7 Og HERREN din Gud vil bringe alle dine Forbandelser over dine Fjender og Avindsm\u00e6nd, der har forfulgt dig.\n30:8 Da skal du omvende dig og adlyde HERREN din Guds R\u00f8st og handle efter alle hans Bud, som jeg i Dag p\u00e5l\u00e6gger dig.\n30:9 Og HERREN din Gud vil give dig Overflod i alt, hvad du tager dig for, Overflod af dit Livs, dit Kv\u00e6gs og din Jords Frugt; thi HERREN skal atter komme til at gl\u00e6de sig over dig til dit Bedste, som han gl\u00e6dede sig over dine F\u00e6dre,\n30:10 fordi du adlyder HERREN din Guds R\u00f8st og holder hans Bud og Anordninger, der er optegnet i denne Lovbog, fordi du af hele dit Hjerte og hele din Sj\u00e6l omvender dig til HERREN din Gud.\n30:11 Thi Budet, som jeg i Dag p\u00e5l\u00e6gger dig, er dig ikke ufatteligt og er heller ikke langt borte.\n30:12 Det er ikke i Himmelen, s\u00e5 du m\u00e5tte sige: \"Hvem skal stige op til Himmelen for os og hente det ned til os og kundg\u00f8re os det, s\u00e5 vi kan handle derefter?\"\n30:13 Ikke heller er det hinsides Havet, s\u00e5 du m\u00e5tte sige: \"Hvem skal drage over Havet for os og hente det til os og kundg\u00f8re os det, s\u00e5 vi kan handle derefter?\"\n30:14 Nej, Ordet er dig ganske n\u00e6r, i din Mund og i dit Hjerte, s\u00e5 du kan handle derefter.\n30:15 Se, jeg forel\u00e6gger dig i Dag Livet og Lykken, D\u00f8den og Ulykken!\n30:16 Hvis du lyder HERREN din Guds Bud, som jeg i Dag p\u00e5l\u00e6gger dig, s\u00e5 at du elsker HERREN din Gud og vandrer p\u00e5 hans Veje og holder hans Bud, Anordninger og Lovbud, s\u00e5 skal du leve og blive mangfoldig, og HERREN din Gud vil velsigne dig i det Land, du skal ind og tage i Besiddelse.\n30:17 Men hvis dit Hjerte vender sig bort, og:du ikke er lydig, men lader dig forf\u00f8re til at tilbede fremmede Guder og dyrke dem,\n30:18 s\u00e5 kundg\u00f8r jeg eder i Dag, at I visselig skal g\u00e5 til Grunde; I skal ikke komme til at leve l\u00e6nge i det Land, du skal ind og tage i Besiddelse efter at v\u00e6re g\u00e5et over Jordan.\n30:19 Jeg tager i Dag Himmelen og Jorden til Vidne mod eder p\u00e5, at jeg har forelagt eder Livet og D\u00f8den, Velsignelsen og Forbandelsen. S\u00e5 v\u00e6lg da Livet, for at du og dit Afkom m\u00e5 leve,\n30:20 idet du elsker HERREN din Gud og adlyder hans R\u00f8st og h\u00e6nger ved ham; thi deraf afh\u00e6nger dit Liv og Tallet p\u00e5 de Dage, du kommer til at bo i det Land, HERREN svor at ville give dine F\u00e6dre, Abraham, Isak og Jakob.\n31:1 Da Moses var f\u00e6rdig med at tale disse Ord til hele Israel,\n31:2 sagde han til dem: \"Jeg er nu 120 \u00c5r gammel og kan ikke mere f\u00e6rdes som f\u00f8r; og HERREN har sagt til mig: Du skal ikke komme over Jordan der!\n31:3 Men HERREN din Gud vil selv drage over i Spidsen for dig, han vil udrydde disse Folkeslag for dig, s\u00e5 du kan tage deres Land i Besiddelse. Og Josua skal drage over i Spidsen for dig, som HERREN har sagt.\n31:4 Og HERREN skal handle med dem, som han handlede med Amoriterkongerne Sibon og Og og med deres Land, som han \u00f8delagde;\n31:5 og HERREN skal give dem i eders Magt, og l skal handle med dem i Overensstemmelse med alle de Bud, jeg gav eder.\n31:6 V\u00e6r frimodige og st\u00e6rke, frygt ikke og forf\u00e6rdes ikke for dem; thi HERREN din Gud vil selv drage med dig; han vil ikke slippe og ikke forlade dig!\"\n31:7 Derp\u00e5 lod Moses Josua kalde og sagde til ham i hele Israels N\u00e6rv\u00e6relse: \"V\u00e6r frimodig og st\u00e6rk; thi du skal f\u00f8re dette folk ind i det Land, HERREN svor at ville give deres F\u00e6dre, og give dem det i Eje.\n31:8 HERREN selv vil g\u00e5 foran dig, han vil v\u00e6re med dig og ikke slippe eller forlade dig; frygt derfor ikke og v\u00e6r ikke bange!\"\n31:9 Derp\u00e5 nedskrev Moses denne Lov og overgav den til Pr\u00e6sterne, Levis S\u00f8nner, der bar HERRENs Pagts Ark, og til alle Israels \u00c6ldste.\n31:10 Og Moses b\u00f8d dem: \"Hvergang der er g\u00e5et syv \u00c5r, i Fri\u00e5ret, p\u00e5 L\u00f8vhyttefesten,\n31:11 n\u00e5r hele Israel kommer for at stedes for HERREN din Guds \u00c5syn p\u00e5 det Sted, han udv\u00e6lger, skal du l\u00e6se denne Lov h\u00f8jt for hele Israel.\n31:12 Kald da Folket sammen, M\u00e6nd, Kvinder og B\u00f8rn og de fremmede, som bor inden dine Porte, for at de kan h\u00f8re og l\u00e6re at frygte HERREN eders Gud og omhyggeligt handle efter alle denne Lovs Ord;\n31:13 og deres B\u00f8rn,som endnu ikke har l\u00e6rt den at kende, skal h\u00f8re den og l\u00e6re at frygte HERREN eders Gud, alle de Dage I lever i det Land, som I skal ind og tage i Besiddelse efter at v\u00e6re g\u00e5et over Jordan!\"\n31:14 Derp\u00e5 sagde HERREN til Moses: \"Nu n\u00e6rmer Tiden sig, da du skal d\u00f8. Kald derfor Josua bid og stil eder i \u00c5benbaringsteltet, for at jeg kan give ham mine Befalinger!\" Og Moses og Josua gik hen og stillede sig i \u00c5benbaringsteltet.\n31:15 Da \u00e5benbarede HERREN sig i teltet i en Skyst\u00f8tte, og Skyst\u00f8tten stillede sig ved Teltets Indgang.\n31:16 Derp\u00e5 sagde HERREN til Moses: \"N\u00e5r du har lagt dig til Hvile hos dine F\u00e6dre, vil dette Folk give sig til at bole med fremmede Guder, det Lands Guder, det kommer til, og det vil forlade mig og bryde min Pagt, som jeg har sluttet med det.\n31:17 Men til den Tid skal min Vrede blusse op imod det, og jeg vil forlade dem og skjule mit \u00c5syn for dem; det skal \u00e6des op, og mange Ulykker og Tr\u00e6ngsler skal ramme det.Til den Tid skal det sige: Mon det ikke er, fordi min Gud ikke er i min Midte, at disse Ulykker har ramt mig?\n31:18 Og jeg vil til den Tid helt skjule mit \u00c5syn for det for alt det ondes Skyld, det \u00f8vede, da det vendte sig til fremmede Guder.\n31:19 S\u00e5 skriv nu denne Sang op, l\u00e6r Israelitterne den og l\u00e6g den i deres Mund, for at denne Sang kan v\u00e6re mit Vidne mod Israelitterne.\n31:20 Thi jeg vil f\u00f8re dem ind i det Land, jeg tilsvor deres F\u00e6dre, et Land, der flyder med M\u00e6lk og Honning; men n\u00e5r det har spist sig m\u00e6t og m\u00e6sket sig, vil det vende sig til fremmede Guder og dyrke dem, og det vil ringeagte mig og bryde min Pagt.\n31:21 N\u00e5r da Ulykker og Tr\u00e6ngsler i M\u00e6ngde rammer det, skal denne Sang v\u00e6re det et Vidne; thi aldrig m\u00e5 den d\u00f8 p\u00e5 dets Afkoms L\u00e6ber. Jeg ved jo, hvad de p\u00f8nser p\u00e5 allerede nu, f\u00f8r jeg har f\u00f8rt dem ind i det Land, jeg tilsvor deres F\u00e6dre.\"\n31:22 Da skrev Moses p\u00e5 den Dag denne Sang op og l\u00e6rte Israelitterne den.\n31:23 Derp\u00e5 b\u00f8d han Josua, Nuns S\u00f8n, og sagde: \"V\u00e6r frimodig og st\u00e6rk; thi du skal f\u00f8re Israelitterne ind i det Land, jeg tilsvor dem. Jeg vil v\u00e6re med dig!\"\n31:24 Da Moses var f\u00e6rdig med at nedskrive denne Lovs Ord fra Ende til anden i en Bog,\n31:25 b\u00f8d han Leviterne, der bar HERRENs Pagts Ark:\n31:26 \"Tag denne Lovbog og l\u00e6g den ved Siden af HERREN eders Guds Pagts Ark, for at den der kan v\u00e6re Vidne imod dig;\n31:27 thi jeg keder din Genstridighed og Halsstarrighed. Se, endnu i mit levende Live har I v\u00e6ret genstridige mod HERREN, hvor meget mere da ikke, n\u00e5r jeg er d\u00f8d!\n31:28 Kald nu alle eders Stammers \u00c6ldste og eders Tilsynsm\u00e6nd sammen hos mig, for at jeg kan fremsige disse Ord for dem og kalde Himmelen og Jorden til Vidne imod dem:\n31:29 Thi jeg ved, at n\u00e5r jeg er d\u00f8d, vil t handle ilde og vige bort fra den Vej, jeg har anvist eder, og Ulykken skal ramme eder i de kommende Tider, fordi l g\u00f8r, hvad der er ondt i HERRENs \u00d8jne, og kr\u00e6nker ham med eders H\u00e6nders Gerning.\"\n31:30 Derp\u00e5 fremsagde Moses denne Sang fra Ende til anden for hel Israels Forsamling:\n32:1 Lyt til, I Himle, lad mig tale, Jorden h\u00f8re mine Ord!\n32:2 Lad dryppe som Regn min L\u00e6re, lad flyde som Dug mit Ord, som Regnskyl p\u00e5 unge Spirer, som Regnens Dr\u00e5ber p\u00e5 Gr\u00e6s.\n32:3 Thi HERRENs Navn vil jeg forkynde, \u00c6re skal I give vor Gud!\n32:4 Han er Klippen, fuldkomment hans V\u00e6rk, thi alle hans Veje er Retf\u00e6rd! En trofast Gud, uden Svig, retf\u00e6rdig og sanddru er Han.\n32:5 Sk\u00e6ndselsmennesker sveg ham, en forvent og vanartet Sl\u00e6gt.\n32:6 Er det s\u00e5dan, I l\u00f8nner HERREN? Du t\u00e5belige, uvise Folk! Er han ej din Fader og Skaber, den, som gjorde og danned dig?\n32:7 Kom Fortidens Dage i Hu, agt p\u00e5 henfarne Sl\u00e6gters \u00c5r; sp\u00f8rg din Fader, han skal berette, dine gamle, de skal fort\u00e6lle dig!\n32:8 Da den H\u00f8jeste gav Folkene Eje, satte Skel mellem Menneskenes B\u00f8rn, bestemte han Folkenes Gr\u00e6nser efter Tallet p\u00e5 Guds S\u00f8nner,\n32:9 men HERRENs Del blev Jakob, Israel hans tilm\u00e5lte Lod.\n32:10 Han fandt det i \u00d8rkenlandet, i \u00d8demarken, blandt \u00d8rkenens Hyl; han v\u00e6rnede det med v\u00e5gent \u00d8je og vogtede det som sin \u00d8jesten.\n32:11 Som \u00d8rnen, der purrer sin Yngel ud og sv\u00e6ver over sine Unger, l\u00f8ftede han det p\u00e5 sit Vingefang og bar det p\u00e5 sine Vinger.\n32:12 HERREN var dets eneste F\u00f8rer, ingen fremmed Gud var hos ham.\n32:13 Han lod det f\u00e6rdes over Landets H\u00f8je, n\u00e6rede det med Markens Frugter, lod det suge Honning af Klippen og Olie af Bjergets Flint,\n32:14 Surm\u00e6lk fra K\u00f8er, M\u00e6lk fra Sm\u00e5kv\u00e6g, dertil Fedt af Lam og V\u00e6dre, af Tyre fra Basan og Bukke og Hvedens Fedme tillige, og Drueblod drak du, Vin.\n32:15 Men da Jesjurun blev fed, slog han bagud, du blev fed, du blev tyk, du blev m\u00e6sket; da forsk\u00f8d han Gud, sin Skaber, lod h\u00e5nt om sin Frelses Klippe.\n32:16 De \u00e6ggede ham med fremmede, med Vederstyggeligheder tirrede de ham;\n32:17 de ofred til D\u00e6moner, der ej er Guder, til Guder, de ej f\u00f8r kendte til; til nye, der nys var kommet frem, og som ej eders F\u00e6dre frygtede.\n32:18 Klippen, der avled dig, slog du af Tanke og glemte den Gud, der f\u00f8dte dig!\n32:19 Da HERREN s\u00e5 det, forst\u00f8dte han dem af Gr\u00e6mmelse over sine B\u00f8rn\n32:20 og sagde: \"Jeg vil skjule mit \u00c5syn for dem og se, hvad Ende det tager med dem; thi de er en bundfalsk Sl\u00e6gt, B\u00f8rn, som er uden Troskab;\n32:21 de \u00e6gged mig med det der ikke er Gud, tirrede mig ved deres tomme G\u00f8gl: Jeg vil \u00e6gge dem med det, der ikke er et Folk, tirre dem ved et Folk af D\u00e5rer.\n32:22 Thi der flammer en Ild i min Vrede, som br\u00e6nder til D\u00f8dsrigets Dyb; den fort\u00e6rer Jorden med dens Gr\u00f8de og ant\u00e6nder Bjergenes Grunde.\n32:23 Jeg hober Ulykker over dem og opbruger mine Pile imod dem.\n32:24 De udmagres af Sult og hent\u00e6res af Pestgl\u00f8d og giftig Sot; s\u00e5 sender jeg Vilddyrs T\u00e6nder og Slangers Gift imod dem.\n32:25 Ude sl\u00e5r Sv\u00e6rdet B\u00f8rnene ned og inde i Kamrene R\u00e6dselen b\u00e5de Yngling og Jomfru, diende B\u00f8rn og gr\u00e5nende M\u00e6nd.\n32:26 Jeg satte mig for at bl\u00e6se dem bort og slette deres Minde blandt Mennesker ud,\n32:27 men jeg frygtede, at Fjenden skulde volde mig Gr\u00e6mmelse, deres Avindsm\u00e6nd tage fejl og t\u00e6nke: Det var vor egen H\u00e5nd, der var st\u00e6rk, ej HERREN, der gjorde alt dette.\n32:28 Thi de er et r\u00e5dvildt Folk, og i dem er der ikke Forstand.\n32:29 Var de vise, forstod de det og inds\u00e5, hvad der venter dem selv!\n32:30 Hvor skulde een kunne forf\u00f8lge tusind, og to sl\u00e5 ti Tusind p\u00e5 Flugt, hvis ikke deres klippe havde solgt dem og HERREN givet dem til Pris!\n32:31 Thi deres Klippe er ikke som vor, det ved vore Fjender bedst selv!\n32:32 Thi fra Sodoma stammer deres Vinstok og fra Gomorras Marker; deres Druer er giftige Druer, og beske er deres Klaser;\n32:33 som Dragegift er deres Vin, som \u00d8glers gruelige Edder.\n32:34 Er ej dette forvaret hos mig, forseglet i mine Gemmer\n32:35 til H\u00e6vnens og Regnskabets Dag, den Stund, deres Fod skal vakle? Thi deres Undergangs Dag stunder til; hvad der venter dem, kommer i Hast.\"\n32:36 Thi Ret skaffer HERREN sit Folk og forbarmer sig over sine Tjenere, thi han ser, deres kraft er brudt, det er ude med hver og en.\n32:37 Da sp\u00f8rger han: \"Hvor er nu deres Gud, Klippen, p\u00e5 hvem de forlod, sig,\n32:38 som \u00e5d deres, Slagtofres Fedme og drak deres Drikofres Vin? Lad dem rejse sig og hj\u00e6lpe eder, lad dem v\u00e6re eder et Skjul!\n32:39 Erkend nu, at jeg, jeg er Gud uden anden Gud ved min Side. Jeg d\u00f8der, jeg g\u00f8r levende, jeg s\u00e5rer, og jeg l\u00e6ger, \"g ingen kan frelse fra min H\u00e5nd.\n32:40 Thi jeg l\u00f8fter min H\u00e5nd mod Himlen og siger: S\u00e5 sandt jeg lever evindelig,\n32:41 jeg hv\u00e6sser mit lynende Sv\u00e6rd, og min H\u00e5nd tager fat p\u00e5 Dommen, jeg h\u00e6vner mig p\u00e5 mine Fjender, \u00f8ver Geng\u00e6ld mod mine Avindsm\u00e6nd.\n32:42 Mine Pile g\u00f8r jeg drukne af Blod, og mit Sv\u00e6rd skal sv\u00e6lge i K\u00f8d, i faldnes og fangnes Blod og fjendtlige H\u00f8vdingers Hoveder!\"\n32:43 I Folkeslag, pris hans Folk, thi han h\u00e6vner sine Tjeneres Blod; han h\u00e6vner sig p\u00e5 sine Fjender, og skaffer sit Folks Land Soning!\n32:44 Og Moses kom og fremsagde hele denne Sang for Folket, han og Josua, Nuns S\u00f8n.\n32:45 Og da Moses var f\u00e6rdig med at fremsige alle disse Ord for hele Israel,\n32:46 sagde han til dem: \"L\u00e6g eder alle de Ord p\u00e5 Sinde, som jeg i Dag har vidnet imod eder, for at du kan p\u00e5l\u00e6gge dine S\u00f8nner dem, at de omhyggeligt m\u00e5 handle efter alle denne Lovs Bud;\n32:47 thi det er ikke tomme Ord uden Betydning for eder, men af dem afh\u00e6nger eders Liv, og ved at f\u00f8lge det Ord skal I f\u00e5 et langt Liv i det Land, som l skal ind og tage i Besiddelse efter at v\u00e6re g\u00e5et over Jordan.\"\n32:48 Selv samme Dag talede HERREN til Moses og sagde:\n32:49 \"Stig op p\u00e5 Abarimbjerget der, Nebobjerget i Moabs Land over for Jeriko, og se ud over Kana'ans Land, som jeg vil give Israelitterne i Eje!\n32:50 Og s\u00e5 skal du d\u00f8 p\u00e5 det Bjerg, du bestiger, og samles til din Sl\u00e6gt, ligesom din Broder Aron d\u00f8de p\u00e5 Bjerget Hor og samledes til sin Sl\u00e6gt,\n32:51 fordi I handlede trol\u00f8st imod mig iblandt Israelitterne ved Merihat Kadesjs Vand i Zins \u00d8rken, fordi I ikke helligede mig iblandt Israelitterne.\n32:52 Thi her ovre fra skal du se ud over Landet, men du skal ikke komme derind, ind i det Land, jeg vil give Israelitterne!\n33:1 Dette er den Velsignelse, hvormed den Guds Mand Moses velsignede Israel f\u00f8r sin D\u00f8d\n33:2 Han sagde: HERREN kom fra Sinaj, fra Seir fremstr\u00e5led han for dem, br\u00f8d frem i Lysglans fra Parans Bjerge og kom fra Meribat Kadesj. Ved hans h\u00f8jre lued Ild dem i M\u00f8de.\n33:3 Visselig, han elsker sit Folk, alle hans hellige er i hans H\u00e6nder; og de s\u00e6tter sig ved din Fod og tager mod Ord fra dig.\n33:4 En Lov har Moses p\u00e5lagt os. Hans Eje er Jakobs Forsamling,\n33:5 og han blev Konge i Jesjurun, da Folkets H\u00f8vdinger kom sammen, og Israels Stammer forsamled sig.\n33:6 M\u00e5tte Ruben leve og ikke d\u00f8, hans M\u00e6nd blive dog et Tal!\n33:7 Og disse Ord sagde han om Juda: H\u00f8r, HERRE, Judas R\u00e5b og lad ham komme til sit Folk! Strid for ham med dine H\u00e6nder, v\u00e6r ham en Hj\u00e6lp mod hans Fjender!\n33:8 Om Levi sagde han: Giv Levi dine Tummim, din Yndling dine Urim, ham, som du pr\u00f8ved ved Massa og bek\u00e6mped ved Meribas Vand,\n33:9 som sagde om sin Fader: \"Jeg s\u00e5 ham aldrig!\" som ikke br\u00f8d sig om sine Br\u00f8dre og ikke kendtes ved sine S\u00f8nner, thi de holdt dit Ord og holdt fast ved din Pagt.\n33:10 De skal l\u00e6re Jakob dine Lovbud og Israel din Lov, bringe Offerduft op i din N\u00e6se og Helofre p\u00e5 dine Altre.\n33:11 Velsign, o HERRE, hans Kraft, find Behag i hans H\u00e6nders V\u00e6rk. Knus L\u00e6nderne p\u00e5 hans Fjender, p\u00e5 hans Avindsm\u00e6nd, s\u00e5 de ej rejser sig mer!\n33:12 Om Benjamin sagde han: Benjamin er HERRENs Yndling, han bor bestandig i Tryghed, den H\u00f8jeste sk\u00e6rmer ham og bor imellem hans Skr\u00e6nter.\n33:13 Om Josef sagde han: Hans Land er velsignet af HERREN med det kosteligste fra Himlen oventil og fra Dybet, som ruger for neden,\n33:14 med det kosteligste, Solen frembringer, med det kosteligste, M\u00e5neskifterne fremkalder,\n33:15 med det bedste fra de \u00e6ldgamle Bjerge og det kosteligste fra de evige H\u00f8je,\n33:16 med det kosteligste af Jorden og dens Fylde og N\u00e5de fra ham, der boede i Tornebusken. Det skal komme over Josefs Hoved, over Issen p\u00e5 ham, som er Hersker blandt sine Br\u00f8dre.\n33:17 Som den unge Okses er hans H\u00f8jhed, som Vildoksens er hans Horn; med dem nedst\u00f8der han Folkene, s\u00e5 vidt som Jorden str\u00e6kker sig. S\u00e5dan er Efraims Titusinder, s\u00e5dan er Manasses Tusinder!\n33:18 Om Zebulon sagde han: Gl\u00e6d dig, Zebulon, over din Udfart, du, Issakar, over dine Telte!\n33:19 Til Bjerget st\u00e6vner de Folkeslag, der ofrer de Retf\u00e6rds Ofre, thi Havets Overflod dier de og Havsandets skjulteste Skatte!\n33:20 Om Gad sagde han: Priset v\u00e6re han, der skaffer Plads for Gad! Han ligger som en L\u00f8ve og fl\u00e6nger b\u00e5de Arme og Hjerneskal;\n33:21 han uds\u00e5 sig en Forlodsdel, thi der tilfaldt hans Lod ham. Og Folkets H\u00f8vdinger samled sig. Han fuldbyrdede HERRENs Ret og hans Beslutninger sammen med Israel!\n33:22 Om Dan sagde han: Dan er en L\u00f8veunge, som springer frem fra Basan.\n33:23 Om Naftali sagde han: Naftali er m\u00e6t af N\u00e5de og fuld af HERRENs Velsignelse, S\u00f8en og S\u00f8vejen har han i Eje.\n33:24 Om Aser sagde han: Aser v\u00e6re den velsignede blandt S\u00f8nnerne, han v\u00e6re sine Br\u00f8dres Yndling og dyppe sin Fod i Olie!\n33:25 Dine Portsl\u00e5er er Jern og Kobber, som dine dage skal din Styrke v\u00e6re.\n33:26 Der er ingen som Jesjuruns Gud, der farer frem over Himmelen for at hj\u00e6lpe dig, over Skyerne i sin H\u00f8jhed!\n33:27 Den evige Gud er en Bolig, og hernede er de evige Arme. Fjenden drev han bort for dit \u00c5syn og sagde: \"Tilintetg\u00f8r dem!\"\n33:28 S\u00e5 kom Israel til at bo i Tryghed, Jakobkilden for sig selv, i et Land med Korn og Most, ja, hvis Himmel drypper med Dug.\n33:29 Held dig, Israel, hvo er som du, et Folk, der f\u00e5r Sejr ved HERREN! Han er din Frelses Skjold, haner din H\u00f8jheds Sv\u00e6rd. Dine Fjender slesker for dig, over deres H\u00f8je skrider du frem.\n34:1 Derp\u00e5 steg Moses fra Moabs Sletter op p\u00e5 Nebobjerget, til Toppen af Pisga, lige over for Jeriko; og HERREN Ind ham skue ud over hele Landet: Gilead lige til Dan,\n34:2 hele Naftali, Efraims og Manasses Land, hele Judas Land indtil Havet i Vest,\n34:3 Sydlandet og Jordanegnen, S\u00e6nkningen ved Jeriko, Palmestaden, lige til Zoar.\n34:4 Og HERREN sagde til ham: \"Det er det Land, jeg tilsvor Abraham, Isak og Jakob, da jeg sagde: Dit Afkom vil jeg give det! Nu har jeg ladet dig skue ud over det med dine egne \u00d8jne; men du skal ikke drage derover\"\n34:5 Og Moses, HERRENs Tjener, d\u00f8de der i Moabs Land, som HERREN havde sagt.\n34:6 Og han begravede ham i Dalen i Moab lige over for Bet Peor. Indtil denne Dag har intet Menneske kendt hans Grav.\n34:7 Moses var 120 \u00c5r, da han d\u00f8de; hans \u00d8je var ikke sl\u00f8vet og hans Livskraft ikke svundet.\n34:8 Og Israelitterne gr\u00e6d over Moses i tredive Dage p\u00e5 Moabs Sletter, indtil Tiden for D\u00f8deklagen over Moses var til Ende.\n34:9 Og Josua, Nuns S\u00f8n, var fuld af Visdoms \u00c5nd, fordi Moses havde lagt sine H\u00e6nder p\u00e5 ham, og Israelitterne adl\u00f8d ham og gjorde, som HERREN havde p\u00e5lagt Moses.\n34:10 Men i Israel opstod der ikke mere en Profet som Moses, hvem HERREN omgikkes Ansigt til Ansigt,\n34:11 n\u00e5r der ses hen til alle de Tegn og Undere, HERREN Ind ham udf\u00f8re i \u00c6gypten over for Farao, alle hans Tjenere og hele hans Land,\n34:12 og til den v\u00e6ldige Kraft og alt det forf\u00e6rdelige og store, Moses udf\u00f8rte i hele Israels P\u00e5syn.","title":"Danish Bible: Deuteronomy","type":"page"}