{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/dan/ecc.htm","path":"bib/wb/dan/ecc.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/dan/ecc.htm","text":"1:1 Ord af Pr\u00e6dikeren, Davids S\u00f8n, Konge i Jerusalem.\n1:2 Endel\u00f8s Tomhed, sagde Pr\u00e6dikeren, endel\u00f8s Tomhed, alt er Tomhed!\n1:3 Hvad Vinding har Mennesket af al den Flid, han g\u00f8r sig under Solen?\n1:4 Sl\u00e6gt g\u00e5r, og Sl\u00e6gt kommer, men Jorden st\u00e5r til evig Tid.\n1:5 Sol st\u00e5r op, og Sol g\u00e5r ned og haster igen til sin Opgangs Sted.\n1:6 Vinden g\u00e5r mod Syd og drejer mod Nord, den drejer atter og atter og vender tilbage til samme Kredsl\u00f8b.\n1:7 Alle B\u00e6kke l\u00f8ber i Havet, men Havet bliver ikke fuldt; det Sted, til hvilket B\u00e6kkene l\u00f8ber, did bliver de ved at l\u00f8be.\n1:8 Alting slider sig tr\u00e6t; Mand h\u00f8rer ikke op med at tale, \u00d8jet bliver ikke m\u00e6t af at se, \u00d8ret ej fuldt af at h\u00f8re.\n1:9 Det, der kommer, er det, der var, det, der sker, er det, der skete; der er slet intet nyt under Solen.\n1:10 Kommer der noget, om hvilket man siger: \"Se, her er da noget nyt!\"det har dog for l\u00e6ngst v\u00e6ret til i Tiderne forud for os\n1:11 Ej mindes de svundne Sl\u00e6gter, og de ny, som kommer engang, skal ej heller mindes af dem, som kommer senere hen.\n1:12 Jeg, Pr\u00e6dikeren, var Konge over Israel i Jerusalem.\n1:13 Jeg vendte min Hu til at ransage og med Visdom udgranske alt, hvad der sker under Himmelen; det er et ondt Slid, som Gud har givet Menneskens B\u00f8rn at slide med.\n1:14 Jeg s\u00e5 alt, hvad der sker under Solen, og se, det er alt sammen Tomhed og Jag efter Vind.\n1:15 Kroget kan ej blive lige, og halvt kan ej blive helt.\n1:16 Jeg t\u00e6nkte ved mig selv: \"Se, jeg har vundet st\u00f8rre og rigere Visdom end alle de, der f\u00f8r mig var over Jerusalem, og mit Hjerte har skuet Visdom og Kundskab i Fylde.\"\n1:17 Jeg vendte min Hu til at fatte, hvad der er Visdom og Kundskab, og hvad der er D\u00e5rskab og T\u00e5belighed; jeg sk\u00f8nnede, at ogs\u00e5 det er Jag efter Vind.\n1:18 Thi megen Visdom megen Gr\u00e6mmelse, \u00f8get Kundskab \u00f8get Smerte.\n2:1 Jeg sagde ved mig selv: \"Vel,jeg vil pr\u00f8ve med Gl\u00e6de; s\u00e5 nyd da det gode!\" Men se, ogs\u00e5 det var Tomhed.\n2:2 Om Latteren sagde jeg: \"D\u00e5rskab!\" og om Gl\u00e6den: \"Hvad gavner den?\"\n2:3 Jeg kom p\u00e5 den Tanke at kv\u00e6ge mit Legeme med Vin, medens mit Hjerte dog r\u00e5dede med Visdom, og at sl\u00e5 mig p\u00e5 D\u00e5rskab, indtil jeg s\u00e5, hvad det b\u00e5der Menneskens B\u00f8rn at g\u00f8re under Himmelen, det Dagetal de lever.\n2:4 Jeg fuldbyrdede store V\u00e6rker, byggede mig Huse, plantede mig Ving\u00e5rde,\n2:5 anlagde mig Haver og Lunde og plantede alle H\u00e5nde Frugttr\u00e6er deri,\n2:6 anlagde mig Damme til at vande en Skov i Opv\u00e6kst;\n2:7 jeg k\u00f8bte Tr\u00e6lle og Tr\u00e6lkvinder, og jeg havde hjemmef\u00f8dte Tr\u00e6lle; ogs\u00e5 Kv\u00e6g, Hornkv\u00e6g og Sm\u00e5kv\u00e6g, havde jeg i st\u00f8rre M\u00e5der end nogen af dem, der f\u00f8r mig havde v\u00e6ret i Jerusalem;\n2:8 jeg samlede mig ogs\u00e5 S\u00f8lv og Guld, Skatte fra Konger og Lande; jeg tog mig Sangere og Sangerinder og Menneskens B\u00f8rns Lyst: Hustru og Hustruer.\n2:9 Og jeg blev stor, st\u00f8rre end nogen af dem, der f\u00f8r mig havde v\u00e6ret i Jerusalem; desuden blev min Visdom hos mig.\n2:10 Intet, som mine \u00d8jne attr\u00e5ede, unddrog jeg dem; jeg n\u00e6gtede ikke mit Hjerte nogen Gl\u00e6de thi mit Hjerte havde Gl\u00e6de af al min Flid, og deri l\u00e5 L\u00f8nnen for al min Flid.\n2:11 Men da jeg overskuede alt, hvad mine H\u00e6nder havde virket, og den Flid, det havde kostet mig, se, da var det alt sammen Tomhed og Jag efter Vind, og der er ingen Vinding under Solen.\n2:12 Thi hvad g\u00f8r det Menneske, som kommer efter Kongen? Det samme, som tilforn er gjort? Jeg gav mig da til at sammenligne Visdom med D\u00e5rskab og T\u00e5belighed.\n2:13 Jeg s\u00e5, at Visdom har samme Fortrin for T\u00e5belighed som Lys for M\u00f8rke:\n2:14 Den vise har \u00d8jne i Hovedet, men T\u00e5ben vandrer i M\u00f8rke. Men jeg sk\u00f8nnede ogs\u00e5, at en og samme Sk\u00e6bne rammer begge.\n2:15 Da sagde jeg ved mig selv: \"T\u00e5bens Sk\u00e6bne rammer ogs\u00e5 mig; hvad har jeg da for, at jeg er blevet overv\u00e6ttes viis?\" Og jeg sagde ved mig selv, at ogs\u00e5 det er Tomhed;\n2:16 thi den vises Minde er lige s\u00e5lidt evigt som T\u00e5bens, fordi nu engang alt glemmes i kommende Dage; ak! den vise m\u00e5 d\u00f8 s\u00e5 godt som T\u00e5ben.\n2:17 Da blev jeg led ved Livet, thi ilde tyktes mig det, som sker under Solen; thi det er alt sammen Tomhed og Jag efter Vind.\n2:18 Og jeg blev led ved al den Flid, jeg, har gjort mig under Solen, fordi jeg m\u00e5 efterlade mit V\u00e6rk til den, som kommer efter mig.\n2:19 Hvo ved, om det bliver en Vismand eller en T\u00e5be? Og dog skal han r\u00e5de over alt, hvad jeg med Flid og Visdom vandt under Solen. Ogs\u00e5 det er Tomhed.\n2:20 Og jeg var ved at fortvivle over al den Flid, jeg har gjort mig under Solen;\n2:21 thi der har et Menneske gjort sig. Flid med Visdom, Kundskab og Dygtighed, og s\u00e5 m\u00e5 han overlade sit Eje til et Menneske, som ikke har lagt Flid derp\u00e5. Ogs\u00e5 det er Tomhed og et stort Onde.\n2:22 Thi hvad f\u00e5r et Menneske for al sin Flid og sit Hjertes Higen, som han g\u00f8r sig Flid med under Solen?\n2:23 Alle hans Dage er jo Lidelse, og hans Slid er Gr\u00e6mmelse; end ikke om Natten finder hans Hjerte Hvile. Ogs\u00e5 det er Tomhed.\n2:24 Intet er bedre for et Menneske end at spise og drikke og give sin Sj\u00e6l gode Dage ved sin Flid. Og det sk\u00f8nnede jeg, at ogs\u00e5 det kommer fra Guds H\u00e5nd.\n2:25 Thi hvo kan spise eller drikke uden hans Vilje?\n2:26 Thi det Menneske, som er godt i hans \u00d8jne, giver han Visdom, Kundskab og Gl\u00e6de; men den, som synder, giver han Slid med at samle og ophobe for s\u00e5 at give det til en, som er god i Guds \u00d8jne. Ogs\u00e5 det er Tomhed og Jag efter Vind.\n3:1 Alt har sin stund og hver en Ting under Himmelen sin Tid:\n3:2 Tid til at f\u00f8des og Tid til at d\u00f8, Tid til at plante og Tid til at rydde,\n3:3 Tid til at dr\u00e6be og Tid til at l\u00e6ge, Tid til at nedrive og Tid til at opbygge,\n3:4 Tid til at gr\u00e6de og Tid til at le, Tid til at s\u00f8rge og Tid til at danse,\n3:5 Tid til at kaste Sten, og Tid til at sanke Sten, Tid til at favne og Tid til ikke at favne,\n3:6 Tid til at s\u00f8ge og Tid til at miste, Tid til at gemme og Tid til at bortkaste,\n3:7 Tid til at fl\u00e6nge og Tid til at sy, Tid til at tie og Tid til at tale,\n3:8 Tid til at elske og Tid til at hade, Tid til Krig og Tid til Fred.\n3:9 Hvad L\u00f8n for sin Flid har da den, der arbejder?\n3:10 Jeg s\u00e5 det Slid, som Gud har givet Menneskens B\u00f8rn at slide med.\n3:11 Alt har han skabt smukt til rette Tid; ogs\u00e5 Evigheden har han lagt i deres Hjerte, dog s\u00e5ledes at Menneskene hverken fatter det f\u00f8rste eller det sidste af, hvad Gud har virket.\n3:12 Jeg sk\u00f8nnede, at der ikke gives noget andet Gode for dem end at gl\u00e6de sig og have det godt, s\u00e5l\u00e6nge de lever.\n3:13 Dog ogs\u00e5 det at spise og drikke og nyde det gode under al sin Flid er for hvert Menneske en Guds Gave.\n3:14 Jeg sk\u00f8nnede, at alt, hvad Gud virker, bliver evindelig, uden at noget kan f\u00f8jes til eller tages fra; og s\u00e5ledes har Gud gjort det, for at man skal frygte for hans \u00c5syn.\n3:15 Hvad der sker, var allerede, og hvad der skal ske, har allerede v\u00e6ret; Gud leder det svundne op.\n3:16 Fremdeles s\u00e5 jeg under Solen, at Gudl\u00f8shed var p\u00e5 Rettens Sted og Gudl\u00f8shed p\u00e5 Retf\u00e6rds Sted.\n3:17 Jeg sagde ved mig selv: \"Den retf\u00e6rdige og den gudl\u00f8se d\u00f8mmer Gud; thi for hver en Ting og hver en Idr\u00e6t har han fastsat en Tid.\n3:18 Jeg sagde ved mig selv: \"Det er for Menneskenes Skyld, for at Gud kan pr\u00f8ve dem, og for at de selv kan se, at de er Dyr:\"\n3:19 Thi Menneskers og Dyrs Sk\u00e6bne er ens; som den ene d\u00f8r, d\u00f8r den anden, og en og samme \u00c5nd har de alle; Mennesket har intet forud for Dyrene, thi alt er Tomhed.\n3:20 Alle g\u00e5r sammesteds hen, alle blev til af Muld, og alle vender tilbage til Mulden.\n3:21 Hvo ved, om Menneskenes \u00c5nd stiger opad, og om Dyrenes \u00c5nd farer nedad til Jorden?\n3:22 S\u00e5ledes inds\u00e5 jeg, at intet er bedre for Mennesket end at gl\u00e6de sig ved sin Gerning, thi det er hans Del; thi hvo kan bringe ham s\u00e5 vidt, at han kan se, hvad der kommer efter hans D\u00f8d?\n4:1 Fremdeles s\u00e5 jeg al den Undertrykkelse, som sker under Solen; jeg s\u00e5 de undertryktes t\u00e5rer og ingen tr\u00f8stede dem; de led Vold af deres Undertrykkeres H\u00e5nd, og ingen tr\u00f8stede dem.\n4:2 Da priste jeg de d\u00f8de, som allerede er d\u00f8de, lykkeligere end de levende, som endnu er i Live;\n4:3 men lykkeligere end begge den, som slet ikke er til, som ikke har set det onde, der sker under Solen.\n4:4 Og jeg s\u00e5, at al Flid og alt dygtigt Arbejde udspringer af den enes Misundelse mod den anden. Ogs\u00e5 det er Tomhed og Jag efter Vind.\n4:5 D\u00e5ren l\u00e6gger H\u00e6nderne i Sk\u00f8det og \u00e6der sig selv op\n4:6 Bedre en H\u00e5ndfuld Hvile end H\u00e6nderne fulde af Flid og Jag efter Vind.\n4:7 Og mere Tomhed s\u00e5 jeg under Solen.\n4:8 Mangen st\u00e5r alene og har ikke nogen ved sin Side, hverken S\u00f8n eller Broder, og dog er der ingen Ende p\u00e5 al hans Flid og hans \u00d8je bliver ikke m\u00e6t af Rigdom. Men, for hvis Skyld g\u00f8r jeg mig Flid og n\u00e6gter mig enhver Nydelse? Ogs\u00e5 det, er Tomhed og ondt Slid.\n4:9 To er bedre faren end een, thi de f\u00e5r god L\u00f8n for deres Flid;\n4:10 hvis den ene falder, kan den anden rejse sin F\u00e6lle op. Men ve den ensomme! Thi falder han, er der ingen til at rejse ham op.\n4:11 Og n\u00e5r to ligger sammen, bliver de varme; men hvorledes kan den ensomme blive varm?\n4:12 Og n\u00e5r nogen kan overv\u00e6lde den ensomme, s\u00e5 kan to st\u00e5 sig imod ham; tretvundet Snor brister ikke i Hast.\n4:13 Bedre faren er en fattig Yngling, som er viis, end en gammel Konge, som er en T\u00e5be og ikke mere har Forstand til at lade sig r\u00e5de.\n4:14 Thi hin gik ud af F\u00e6ngselet for at blive Konge, sk\u00f8nt han var f\u00f8dt i Fattigdom under den andens Regering.\n4:15 Jeg s\u00e5 alle, som levede og f\u00e6rdedes under Solen, stille sig ved den Ynglings Side, som skulde tr\u00e6de i Kongens Sted;\n4:16 der var ikke Tal p\u00e5 alle de Mennesker, han stod i Spidsen for; men heller ikke over ham gl\u00e6der de senere Sl\u00e6gter sig; nej, ogs\u00e5 det er Tomhed og Jag efter Vind.\n5:1 Va'r din fod, n\u00e5r du g\u00e5r til Guds Hus! At komme for at h\u00f8re er bedre, end at D\u00e5rer bringer Slagtoffer, thi de har ikke Forstand til andet end at g\u00f8re ondt.\n5:2 Lad ikke din Mund l\u00f8be eller dit Hjerte haste med at udtale et Ord for Guds \u00c5syn; thi Gud er i Himmelen og du p\u00e5 Jorden, derfor skal dine Ord v\u00e6re f\u00e5.\n5:3 Thi meget Slid giver Dr\u00f8mme, og mange Ord giver D\u00e5retale.\n5:4 N\u00e5r du giver Gud et L\u00f8fte, s\u00e5 t\u00f8v ikke med at holde det! Thi der er ingen Gl\u00e6de ved D\u00e5rer. Hvad du lover, skal du holde.\n5:5 Det er bedre, at du ikke lover, end at du lover uden at holde.\n5:6 Lad ikke din Mund bringe Skyld over dit Legeme og sig ikke til Guds Sendebud, at det var af Vanvare! Hvorfor skal Gud vredes over din Tale og nedbryde dine H\u00e6nders V\u00e6rk?\n5:7 Thi af mange Dr\u00f8mme og Ord kommer mange Skuffelser; nej, frygt Gud!\n5:8 N\u00e5r du ser den fattige undertrykt og Lov og Ret kr\u00e6nket p\u00e5 din Egn, s\u00e5 undre dig ikke over den Ting; thi p\u00e5 den h\u00f8je vogter en h\u00f8jere, og andre endnu h\u00f8jere vogter p\u00e5 dem begge.\n5:9 Dog, en Fordel for et Land er det i alt Fald, at der er en Konge over dyrket Jord.\n5:10 Den, der elsker S\u00f8lv, m\u00e6ttes aldrig af S\u00f8lv, og den, der elsker Rigdom, m\u00e6ttes aldrig af Vinding. Ogs\u00e5 det er Tomhed.\n5:11 Jo mere Gods, des flere til at fort\u00e6re det, og hvad Gavn har Ejeren da deraf, ud over at hans \u00d8jne ser det?\n5:12 S\u00f8d er Arbejderens S\u00f8vn, hvad enten han har lidt eller meget at spise; men den riges Overflod giver ikke ham Lov til at sove.\n5:13 Der er et slemt Onde, som jeg s\u00e5 under Solen: Rigdom gemt hen af sin Ejermand til hans Ulykke;\n5:14 g\u00e5r Rigdommen tabt ved et Uheld, og han har avlet en S\u00f8n, s\u00e5 bliver der intet til ham.\n5:15 Som han udgik af sin Moders Liv, skal han atter g\u00e5 bort, lige s\u00e5 n\u00f8gen som han kom, og ved sin Flid vinder han intet, han kan tage med sig.\n5:16 Ogs\u00e5 det er et slemt Onde: ganske som han kom, g\u00e5r han bort, og hvad Vinding har han s\u00e5 af, at han g\u00f8r sig Flid hen i Vejret?\n5:17 Og dertil kommer et helt Liv i M\u00f8rke, Sorg og stor Kvide, Sygdom og Kummer.\n5:18 Se, hvad der efter mit Sk\u00f8n er godt og smukt, det er at spise og drikke og nyde det gode under al den Flid, man g\u00f8r sig under Solen, alle de Levedage Gud giver en; thi det er den Del, man har;\n5:19 og hver Gang Gud giver et Menneske Rigdom og Gods og s\u00e6tter ham i Stand til at nyde det, og tage sin Del og gl\u00e6de sig under sin Flid, da er det en Guds Gave;\n5:20 thi da t\u00e6nker han ikke stort p\u00e5 sine Levedage, idet Gud lader ham v\u00e6re optaget af sit Hjertes Gl\u00e6de.\n6:1 Der er et Onde, jeg s\u00e5 under Solen, og som tynger Menneskene h\u00e5rdt:\n6:2 N\u00e5r Gud giver en Mand Rigdom og Gods og \u00c6re, s\u00e5 han intet savner af, hvad han \u00f8nsker, og Gud ikke s\u00e6tter ham i Stand til at nyde det, men en fremmed nyder det, da er dette Tomhed og en slem Lidelse.\n6:3 Om en Mand avler hundrede B\u00f8rn og lever mange \u00c5r, s\u00e5 hans Levetid bliver lang, men hans Sj\u00e6l ikke m\u00e6ttes af Goder, s\u00e5 siger jeg dog, at et utidigt Foster er bedre faren end han;\n6:4 thi at det kommer, er Tomhed, og det g\u00e5r bort i M\u00f8rke, og i M\u00f8rke d\u00f8lges dets Navn;\n6:5 og det har hverken set eller kendt Sol; det f\u00e5r end ikke en Grav; det hviler bedre end han.\n6:6 Om han s\u00e5 levede to Gange tusind \u00c5r, men ikke skuede Lykke - mon ikke alle farer sammesteds hen?\n6:7 Al Menneskets Flid tjener hans Mund, og dog stilles hans Sult aldrig.\n6:8 Thi hvad har den vise forud for T\u00e5ben, hvad b\u00e5der det den arme, der ved at vandre for de levendes \u00d8jne?\n6:9 Bedre at se med sine \u00d8jne end higende Attr\u00e5. Ogs\u00e5 det er Tomhed og Jag efter Vind.\n6:10 Hvad der bliver til er for l\u00e6ngst n\u00e6vnet ved Navn, og det vides i Forvejen, hvad et Menneske bliver til; det kan ikke g\u00e5 i Rette med ham, der er den st\u00e6rkeste.\n6:11 Thi jo flere Ord der bruges, des st\u00f8rre bliver Tomheden, og hvad gavner de Mennesket?\n6:12 Thi hvo ved, hvad der b\u00e5der et Menneske i Livet, det Tal af tomme Levedage han henlever som en Skygge? Thi hvo kan sige et Menneske, hvad der skal ske under Solen efter hans D\u00f8d?\n7:1 Godt Navn er bedre end ypperlig Salve, D\u00f8dsdag bedre end F\u00f8dselsdag;\n7:2 bedre at g\u00e5 til et S\u00f8rgehus end at g\u00e5 til et Gildehus; thi hist er alle Menneskers Ende, og de levende b\u00f8r tage det til Hjerte\n7:3 Bedre Gr\u00e6mmelse end Latter, thi er Minerne m\u00f8rke, har Hjertet det godt.\n7:4 De vises Hjerte er i S\u00f8rgehuset. T\u00e5bernes Hjerte i Gl\u00e6deshuset.\n7:5 Bedre at h\u00f8re p\u00e5 Vismands Sk\u00e6nd end at h\u00f8re p\u00e5 T\u00e5bers Sang.\n7:6 Som Tj\u00f8rnekvistes Knitren under Gryden er T\u00e5bers Latter; ogs\u00e5 det er Tomhed.\n7:7 Thi uredelig Vinding g\u00f8r Vismand til D\u00e5re, og Stikpenge \u00f8del\u00e6gger Hjertet.\n7:8 En Sags Udgang er bedre end dens Indgang, T\u00e5lmod er bedre end Hovmod.\n7:9 V\u00e6r ikke hastig i dit Sind til at gr\u00e6mmes, thi Gr\u00e6mmelse bor i T\u00e5bers Bryst.\n7:10 Sp\u00f8rg ikke: \"Hvoraf kommer det, at de gamle Dage var bedre end vore?\" Thi s\u00e5ledes sp\u00f8rger du ikke med Visdom.\n7:11 Bedre er Visdom end Arv, en Fordel for dem, som skuer Solen;\n7:12 thi Visdom skygger, som Penge skygger, men Kundskabs Fortrin er dette, at Visdom holder sin Mand i Live.\n7:13 Se p\u00e5 Guds V\u00e6rk! Hvo kan rette, hvad han har gjort kroget?\n7:14 V\u00e6r ved godt Mod p\u00e5 den gode Dag og indse p\u00e5 den onde Dag, at Gud skabte denne s\u00e5vel som hin, for at Mennesket ikke skal finde noget efter sig.\n7:15 Begge Dele s\u00e5 jeg i mine tomme Dage: Der er retf\u00e6rdige, som omkommer i deres Retf\u00e6rdighed, og der er gudl\u00f8se, som lever l\u00e6nge i deres Ondskab.\n7:16 V\u00e6r ikke alt for retf\u00e6rdig og te dig ikke overv\u00e6ttes viis; hvorfor vil du \u00f8del\u00e6gge dig selv?\n7:17 V\u00e6r ikke alt for gudl\u00f8s og v\u00e6r ingen D\u00e5re; hvorfor vil du d\u00f8 i Utide?\n7:18 Det bedste er, at du fastholder det ene og ikke slipper det andet; thi den, der frygter Gud, vil undg\u00e5 begge Farer.\n7:19 Visdom g\u00f8r Vismand st\u00e6rkere end ti Magthavere i Byen.\n7:20 Thi intet Menneske er s\u00e5 retf\u00e6rdigt p\u00e5 Jorden, at han kun g\u00f8r gode Gerninger og aldrig synder.\n7:21 Giv ikke Agt p\u00e5 alle de Ord, Folk siger, at du ikke skal h\u00f8re din Tr\u00e6l forbande dig;\n7:22 thi du ved med dig selv, at ogs\u00e5 du mange Gange har forbandet andre.\n7:23 Alt dette ransagede jeg med Visdom; jeg t\u00e6nkte: \"Jeg vil vorde viis.\" Men Visdom holdt sig langt fra mig;\n7:24 Tingenes Grund er langt borte, s\u00e5 dyb, s\u00e5 dyb; hvem kan finde den?\n7:25 Jeg tog mig for at vende min Hu til Kundskab og Granskning og til at s\u00f8ge efter Visdom og sikker Viden og til at kende, at Gudl\u00f8shed er T\u00e5belighed, D\u00e5rskab Vanvid.\n7:26 Og beskere end D\u00f8den fandt jeg Kvinden, thi hun er et Fangegarn; hendes Hjerfe er et Net og hendes Arme L\u00e6nker. Den, som er Gud k\u00e6r, undslipper hende, men Synderen bliver hendes Fange.\n7:27 Se, det fandt jeg ud, sagde Pr\u00e6dikeren, ved at l\u00e6gge det ene til det andet for at drage min Slutning.\n7:28 Hvad min Sj\u00e6l stadig s\u00f8gte, men ikke fandt, er dette: Een Mand fandt jeg blandt tusind, men en Kvinde fandt jeg ikke i hele Flokken.\n7:29 Dog se, det fandt jeg, at Gud har skabt Menneskene, som de b\u00f8r v\u00e6re; men de har s\u00e5 mange s\u00e6re Ting for.\n8:1 Hvo er som den vise, og hvo ved at tyde en Ting? Visdom f\u00e5r et Menneskes \u00c5syn til at lyse, og \u00c5synets H\u00e5rdhed mildnes.\n8:2 Hold en Konges Bud! Men drejer det sig om en Gudsed, s\u00e5 forhast dig ikke.\n8:3 G\u00e5 bort fra hans \u00c5syn og bliv ikke st\u00e5ende, n\u00e5r Sagen st\u00e5r slet; thi han kan g\u00f8re alt, hvad han vil.\n8:4 Thi en Konges Ord er Magtsprog, og hvo kan sige til ham: \"Hvad g\u00f8r du?\"\n8:5 Den, som holder Budet, skal ikke m\u00e6rke til noget ondt, og Dommens Tid skal den vises Hjerte kende.\n8:6 Thi enhver Ting har sin Tid og sin Dom, men det er et tyngende Onde for Mennesket,\n8:7 at han ikke ved, hvad der vil ske; thi hvo kan sige ham hvorledes Fremtiden bliver?\n8:8 Som intet Menneske er Herre over Vinden, s\u00e5 han kan sp\u00e6rre den inde, er ingen Herre over D\u00f8dens Dag; Krig kan man ikke unddrage sig, og Gudl\u00f8shed frier ikke sin Mand.\n8:9 Alt dette s\u00e5 jeg, idet jeg rettede min Tanke p\u00e5 hver en Idr\u00e6t, som \u00f8ves under Solen: Der er Tider, da det ene Menneske hersker over det andet til hans Ulykke.\n8:10 Ligeledes s\u00e5 jeg gudl\u00f8se stedes til Hvile, medens de, som gjorde det rette, m\u00e5tte g\u00e5 bort fra det hellige Sted og glemtes i Byen. Ogs\u00e5 det er Tomhed.\n8:11 Fordi den onde Gerning ikke i Hast rammes af Dommen f\u00e5r Menneskenes Hjerte Mod til at g\u00f8re det onde,\n8:12 eftersom Synderen g\u00f8r det onde fra f\u00f8rste F\u00e6rd og dog lever l\u00e6nge; men ogs\u00e5 ved jeg, at det skal g\u00e5 dem godt, som frygter Gud, fordi de frygter for hans \u00c5syn,\n8:13 og at det ikke skal g\u00e5 de gudl\u00f8se godt, og at deres Levetid ikke skal l\u00e6nges som Skyggen, fordi de ikke frygter for Guds \u00c5syn.\n8:14 Der er en Tomhed, som forekommer p\u00e5 Jorden: at der findes retf\u00e6rdige, hvem det g\u00e5r, som om de havde gjort de gudl\u00f8ses Gerninger, og gudl\u00f8se, hvem det g\u00e5r som om de havde gjort de retf\u00e6rdiges Gerninger. Jeg sagde: Ogs\u00e5 det er Tomhed.\n8:15 Og jeg priste Gl\u00e6den, fordi Mennesket ikke har andet Gode under Solen end at spise og drikke og v\u00e6re glad, og at dette ledsager ham under hans Flid i de Levedage, Gud giver ham under Solen.\n8:16 Hver Gang jeg vendte min Hu til at nemme Visdom og granske det Slid, som g\u00e5r for sig p\u00e5 Jorden - thi hverken Dag eller Nat f\u00e5r man S\u00f8vn i \u00d8jnene -\n8:17 da inds\u00e5 jeg, at det er s\u00e5ledes med alt Guds V\u00e6rk, at Mennesket ikke kan udgrunde det, som sker under Solen; thi trods al den Flid, et Menneske g\u00f8r sig med at s\u00f8ge, kan han ikke udgrunde det; og selv om den vise mener at kende det, kan han ikke udgrunde det.\n9:1 Ja, alt dette lagde jeg mig p\u00e5 Sinde, og mit hjerte inds\u00e5 det alt sammen: at de retf\u00e6rdige og de vise og deres Gerninger er i Guds H\u00e5nd. Hverken om K\u00e6rlighed eller Had kan Menneskene vide noget; alt, hvad der er dem for \u00d8je, er Tomhed.\n9:2 Thi alle f\u00e5r en og samme Sk\u00e6bne, retf\u00e6rdig og gudl\u00f8s, god og ond, ren og uren, den, som ofrer, og den, som ikke ofrer; det g\u00e5r den gode som Synderen, den sv\u00e6rgende som den, der skyr at sv\u00e6rge.\n9:3 Det er det, der er Fejlen ved alt, hvad der sker under Solen, at alle f\u00e5r en og samme Sk\u00e6bne; derfor er ogs\u00e5 Menneskeb\u00f8rnenes Hjerte fuldt af ondt, og der er D\u00e5rskab i deres Hjerte Livet igennem, og tilsidst m\u00e5 de ned til de d\u00f8de.\n9:4 Kun for den, der h\u00f8rer til de levendes Flok, er der H\u00e5b; thi levende Hund er bedre faren end d\u00f8d L\u00f8ve.\n9:5 Thi de levende ved dog, at de skal d\u00f8, men de d\u00f8de ved ingenting, og L\u00f8n har de ikke mere i Vente; thi Mindet om dem slettes ud.\n9:6 B\u00e5de deres K\u00e6rlighed og deres Had og deres Misundelse er forl\u00e6ngst borte, og de f\u00e5r ingen Sinde mere Lod og Del i noget af det, som sker under Solen.\n9:7 S\u00e5 spis da dit Br\u00f8d med Gl\u00e6de, drik vel til Mode din Vin; thi din Id har Gud for l\u00e6ngst kendt god.\n9:8 Dine Kl\u00e6der v\u00e6re altid hvide, lad Olie ikke savnes p\u00e5 dit Hoved!\n9:9 Nyd Livet med den Kvinde, du elsker, alle dine tomme Levedage, som gives dig under Solen; thi det er din Lod og Del af Livet og af den Flid, du g\u00f8r dig under Solen.\n9:10 G\u00f8r efter Evne alt, hvad din H\u00e5nd finder Styrke til; thi der er hverken Virke eller Tanke eller Kundskab eller Visdom i D\u00f8dsriget, hvor du st\u00e6vner hen.\n9:11 Og atter s\u00e5 jeg under Solen, at Hurtigl\u00f8beren ikke er Herre over L\u00f8bet eller Heltene over Kampen, ej heller de vise over Br\u00f8det, ej heller de kl\u00f8gtige over Rigdom, ej heller de kloge over Yndest, men alle er de bundet af Tid og Tilf\u00e6lde.\n9:12 Thi et Menneske kender lige s\u00e5 lidt sin Tid som Fisk, der fanges i det slemme Garn, eller Fugle, der hildes i Snaren; ligesom disse fanges Menneskens B\u00f8rn i Ulykkens Stund, n\u00e5r den brat falder over dem.\n9:13 Ogs\u00e5 dette Tilf\u00e6lde af Visdom s\u00e5 jeg under Solen, og det gjorde dybt Indtryk p\u00e5 mig:\n9:14 Der var en lille By med f\u00e5 Indbyggere, og mod den kom en stor Konge; han omringede den og byggede h\u00f8je Volde imod den;\n9:15 men der fandtes i Byen en fattig Mand, som var viis, og han frelste den ved sin Visdom. Men ingen mindedes den fattige Mand.\n9:16 Da sagde jeg: \"Visdom er bedre end Styrke, men den fattiges Visdom agtes ringe, og hans Ord h\u00f8res ikke.\"\n9:17 Vism\u00e6nds Ord, der h\u00f8res i Ro, er bedre end en Herskers R\u00e5b iblandt D\u00e5rer.\n9:18 Visdom er bedre end V\u00e5ben, men en eneste Synder kan \u00f8del\u00e6gge meget godt.\n10:1 D\u00f8de Fluer g\u00f8r Salveblanderens Olie stinkende, lidt D\u00e5rskab \u00f8del\u00e6gger Visdommens V\u00e6rd.\n10:2 Den vise har sin Forstand tilh\u00f8jre, T\u00e5ben har sin til venstre,\n10:3 Hvor D\u00e5ren end f\u00e6rdes, svigter hans Forstand, og han r\u00f8ber for alle, at han er en D\u00e5re.\n10:4 N\u00e5r en Herskers Vrede rejser sig mod dig, forlad ikke derfor din Plads; thi Sagtmodighed hindrer store Synder.\n10:5 Der er et Onde, jeg s\u00e5 under Solen; det ser ud som et Misgreb af ham, som har Magten:\n10:6 D\u00e5rskab s\u00e6ttes i H\u00f8js\u00e6det, nederst sidder de rige.\n10:7 Tr\u00e6lle s\u00e5 jeg h\u00f8jt til Hest og H\u00f8vdinger til Fods som Tr\u00e6lle.\n10:8 Den, som graver en Grav, falder selv deri; den, som nedbryder en Mur, ham bider en Slange;\n10:9 den, som bryder Sten, kan s\u00e5re sig p\u00e5 dem; den, som kl\u00f8ver Tr\u00e6, er i Fare.\n10:10 N\u00e5r \u00d8ksen er sl\u00f8v og dens \u00c6g ej hv\u00e6sses, m\u00e5 Kraft l\u00e6gges i; men den dygtiges Fortrin er Visdom.\n10:11 Bider en Slange, f\u00f8r den besv\u00e6rges, har Besv\u00e6rgeren ingen Gavn af sin Kunst.\n10:12 Ord fra Vismands Mund vinder Yndest, en D\u00e5res L\u00e6ber bringer ham V\u00e5de;\n10:13 hans Tale begynder med D\u00e5rskab og ender med den v\u00e6rste Galskab.\n10:14 T\u00e5ben bruger mange Ord. Ej ved Mennesket, hvad der skal ske; hvad der efter hans D\u00f8d skal ske, hvo siger ham det?\n10:15 D\u00e5rens Flid g\u00f8r ham tr\u00e6t, thi end ikke til Bys ved han Vej.\n10:16 Ve dig, du Land, hvis Konge er en Dreng og hvis Fyrster holder Gilde ved Gry.\n10:17 Held dig; du Land, hvis Konge er \u00e6delb\u00e5ren, hvis Fyrster holder Gilde til s\u00f8mmelig Tid som M\u00e6nd og ikke som drankere.\n10:18 Ved Ladhed synker Bj\u00e6lkelaget; n\u00e5r H\u00e6nderne slappes, drypper det i Huset.\n10:19 Til Morskab holder man G\u00e6stebud, og Vin g\u00f8r de levende glade; men Penge skaffer alt til Veje.\n10:20 End ikke i din Tanke m\u00e5 du bande en Konge, end ikke i dit Sovekammer en, som er rig; thi Himlens Fugle kan udsprede Ordet, de vingede r\u00f8be, hvad du siger.\n11:1 Kast dit Br\u00f8d p\u00e5 Vandet, Thi du f\u00e5r det igen, g\u00e5r end lang Tid hen.\n11:2 Del dit Gods i syv otte Dele, thi du ved ej, hvad ondt der kanske p\u00e5 Jorden.\n11:3 Er Skyerne fulde af Regn, s\u00e5 gyder de den ud over Jorden; og falder et Tr\u00e6 mod Syd eller Nord; s\u00e5 bliver det liggende der, hvor det falder.\n11:4 Man f\u00e5r aldrig s\u00e5et, n\u00e5r man kigger efter Vinden, og aldrig h\u00f8stet, n\u00e5r man ser efter Skyerne.\n11:5 Som du ikke kender Vindens Vej eller Fostret i Moders Liv, s\u00e5 kender du ej heller Guds Virke, han, som virker alt.\n11:6 S\u00e5 din S\u00e6d ved Gry og lad H\u00e5nden ej hvile ved Kv\u00e6ld; thi du ved ej, om dette eller hint vil lykkes, eller begge Dele er lige gode.\n11:7 Lyset er lifligt, at skue Solen er godt for \u00d8jnene;\n11:8 ja, lever et Menneske mange \u00c5r, skal han gl\u00e6de sig over dem alle og komme M\u00f8rkets Dage i Hu, thi af dem er der mange i Vente; alt, hvad der kommer, er Tomhed.\n11:9 Gl\u00e6d dig, Yngling, i din Ungdom, v\u00e6r vel til Mode i Livets V\u00e5r; g\u00e5, hvor dit Hjerte lyster, og nyd, hvad dit \u00d8je skuer; men vid, at for alle disse Ting skal du kr\u00e6ves til Regnskab af Gud.\n11:10 Sl\u00e5 Mismod ud af dit Sind, hold Sygdom fjernt fra din Krop; thi Ungdom og Livsgry er Tomhed!\n12:1 T\u00e6nk P\u00e5 ding Skaber i Ungdommens Dage, f\u00f8rend de onde Dage kommer og \u00c5rene n\u00e6rmer sig, om hvilke du vil sige: \"I dem har jeg ikke Behag!\"\n12:2 f\u00f8r Sol og Lys og M\u00e5ne og Stjerner hylles i M\u00f8rke og der atter kommer Skyer efter Regn,\n12:3 Tiden, da Husets Vogtere b\u00e6ver, de st\u00e6rke M\u00e6nd bliver krumme, da M\u00f8llepigerne svigter, fordi de er f\u00e5, og de bliver m\u00f8rke, som kigger ved Gluggerne,\n12:4 da begge Gaded\u00f8rene lukkes, mens M\u00f8llen g\u00e5r med d\u00e6mpet Lyd, da man st\u00e5r op ved Spurvenes Kvidder og alle Sangens D\u00f8tre hvisker,\n12:5 da man ogs\u00e5 \u00e6ngstes for Bakker, og R\u00e6dsler lurer p\u00e5 Vejen, da Mandeltr\u00e6et blomstrer; Gr\u00e6shoppen slappes og Kapersb\u00e6rret svigter, nu Mennesket g\u00e5r til sin evige Bolig og S\u00f8rgetoget g\u00e5r gennem Gaden,\n12:6 f\u00f8rend S\u00f8lvsnoren brister og Guldsk\u00e5len brydes itu, f\u00f8r Krukken sl\u00e5s i Stykker ved Kilden og det s\u00f8ndrede Hjul falder ned i Br\u00f8nden\n12:7 og St\u00f8vet vender tilbage til Jorden som f\u00f8r og \u00c5nden til Gud, som gav den.\n12:8 Endel\u00f8s Tomhed, sagde Pr\u00e6dikeren, alt er Tomhed.\n12:9 Endnu skal siges, at Pr\u00e6dikeren var viis; han gav ogs\u00e5 Folket Kundskab; han granskede og ransagede og formede mange Ordsprog.\n12:10 Pr\u00e6dikeren s\u00f8gte at finde Fyndord og optegnede sanddru L\u00e6re, Sandhedsord.\n12:11 Som Pigk\u00e6ppe er de vises Ord, som inddrevne S\u00f8m, der sidder t\u00e6t; de er givet af en og samme Hyrde.\n12:12 Endnu skal siges: Min S\u00f8n, var dig! Der er ingen Ende p\u00e5, som der skrives B\u00f8ger, og megen Gransken tr\u00e6tter Legemet.\n12:13 Enden p\u00e5 Sagen, n\u00e5r alt er h\u00f8rt, er: Frygt Gud og hold hans Bud! Thi det b\u00f8r hvert Menneske g\u00f8re.\n12:14 Thi hver en Gerning bringer Gud for Retten, n\u00e5r han d\u00f8mmer alt, hvad der er skjult, v\u00e6re sig godt eller ondt.","title":"Danish Bible: Ecclesiastes","type":"page"}
