{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/dan/eph.htm","path":"bib/wb/dan/eph.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/dan/eph.htm","text":"1:1 Paulus, Kristi Jesu Apostel ved Guds Villie, til de hellige, som ere i Efesus og ere troende i Kristus Jesus:\n1:2 N\u00e5de v\u00e6re med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!\n1:3 Lovet v\u00e6re Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, som har velsignet os med al \u00e5ndelig Velsignelse i det himmelske i Kristus,\n1:4 ligesom han har udvalgt os i ham f\u00f8r Verdens Grundl\u00e6ggelse til at v\u00e6re hellige og ulastelige for hans \u00c5syn,\n1:5 idet han i K\u00e6rlighed forudbestemte os til S\u00f8nneudk\u00e5relse hos sig ved Jesus Kristus, efter sin Villies Velbehag,\n1:6 til Pris for sin N\u00e5des Herlighed, som han ben\u00e5dede os med i den elskede,\n1:7 i hvem vi have Forl\u00f8sningen ved hans Blod, Syndernes Forladelse, efter hans N\u00e5des Rigdom,\n1:8 som han rigelig tildelte os i al Visdom og Forstand,\n1:9 idet han kundgjorde os sin Villies Hemmelighed, efter sin velbehagelige Beslutning, som han havde fattet hos sig selv,\n1:10 for at oprette en Husholdning i Tidernes Fylde, nemlig at sammenfatte sig alt i Kristus, det, som er i Himlene, og det, som er p\u00e5 Jorden, i ham,\n1:11 i hvem vi ogs\u00e5 have f\u00e5et Arvelodden, forud bestemte efter hans Fors\u00e6t, der virker alt efter sin Villies R\u00e5d,\n1:12 for at vi skulde v\u00e6re til Pris for hans Herlighed, vi, som forud havde h\u00e5bet p\u00e5 Kristus,\n1:13 i hvem ogs\u00e5 I, da I h\u00f8rte Sandhedens Ord, Evangeliet om eders Frelse, i hvem I ogs\u00e5, da I bleve troende, bleve beseglede med Forj\u00e6ttelsens hellige \u00c5nd,\n1:14 som er Pant p\u00e5 vor Arv, til Ejendommens Forl\u00f8sning, til Pris for hans Herlighed.\n1:15 derfor har ogs\u00e5 jeg, efter at have h\u00f8rt om eders Tro p\u00e5 den Herre Jesus og om eders K\u00e6rlighed til alle de hellige,\n1:16 ikke oph\u00f8rt at takke for eder, idet jeg ihukommer eder i mine B\u00f8nner om,\n1:17 at vor Herres Jesu Kristi Gud, Herlighedens Fader, m\u00e5 give eder Visdoms og \u00c5benbarelses \u00c5nd i Erkendelse af ham,\n1:18 g\u00f8re eders Hjertes \u00d8jne oplyste til at kende, hvilket det H\u00e5b er, som han kaldte eder til, hvilken hans Arvs Herligheds Rigdom er iblandt de hellige,\n1:19 og hvilken hans Krafts overv\u00e6ttes Storhed er over for os, som tro, alt efter hans Styrkes v\u00e6ldige Virkekraft,\n1:20 som han udviste p\u00e5 Kristus, da han oprejste ham fra de d\u00f8de og satte ham ved sin h\u00f8jre H\u00e5nd i det himmelske,\n1:21 langt over al Magt og Myndighed og Kraft og Herredom og hvert Navn, som n\u00e6vnes,ikke alene i denne Verden, men ogs\u00e5 i den kommende,\n1:22 og lagde alt under hans F\u00f8dder, og ham gav han som Hoved over alting til Menigheden,\n1:23 der er hans Legeme, fyldt af ham, som fylder alt i alle.\n2:1 Ogs\u00e5 eder, da I vare d\u00f8de ved eders Overtr\u00e6delser og Synder,\n2:2 hvori I fordum vandrede efter denne Verdens Tids\u00e5nd, efter hans Vis, som hersker over Luftens Magt, over den \u00c5nd, der nu er virksom i Genstridighedens B\u00f8rn,\n2:3 iblandt hvilke ogs\u00e5 vi fordum alle vandrede i vort K\u00f8ds Beg\u00e6ringer og gjorde K\u00f8dets og Tankernes Villie og vare af Natur Vredes B\u00f8rn ligesom ogs\u00e5 de andre,\n2:4 men Gud, som er rig p\u00e5 Barmhjertighed, har for sin store K\u00e6rligheds Skyld, hvormed han elskede os,\n2:5 ogs\u00e5 da vi vare d\u00f8de ved vore Overtr\u00e6delser, levendegjort os med Kristus - af N\u00e5de ere I frelste!\n2:6 og medoprejst os og sat os med ham i det himmelske i Kristus Jesus,\n2:7 for at han i de tilkommende Tider kunde vise sin N\u00e5des overv\u00e6ttes Rigdom ved Godhed imod os i Kristus Jesus.\n2:8 Thi af N\u00e5den ere I frelste ved Tro, og det ikke af eder selv, Guds er Gaven;\n2:9 ikke af Gerninger, for at ikke nogen skal rose sig.\n2:10 Thi vi ere hans V\u00e6rk, skabte i Kristus Jesus til gode Gerninger, som Gud forud beredte, for at vi skulde vandre i dem.\n2:11 Derfor kommer i Hu, at fordum I Hedninger i K\u00f8det, I, som bleve kaldte Forhud af den s\u00e5kaldte Omsk\u00e6relse, der sker i K\u00f8det med H\u00e5nden,\n2:12 at I p\u00e5 den Tid, uden for Kristus, vare udelukkede fra Israels Borgerret og fremmede for Forj\u00e6ttelsens Pagter, uden H\u00e5b og uden Gud i Verden.\n2:13 Nu derimod, i Kristus Jesus, ere I, som fordum vare langt borte, komne n\u00e6r til ved Kristi Blod.\n2:14 Thi han er vor Fred, han, som gjorde begge til eet og nedbr\u00f8d G\u00e6rdets Skillev\u00e6g,\n2:15 Fjendskabet, da han i sit K\u00f8d afskaffede Budenes Lov med dens Befalinger, for at han i sig kunde skabe de to til eet nyt Menneske ved at stifte Fred\n2:16 og for at forlige dem begge i eet Legeme med Gud ved Korset, idet han ved dette dr\u00e6bte Fjendskabet.\n2:17 Og han kom og forkyndte Fred for eder, som vare langt borte, og Fred for dem, som vare n\u00e6r.\n2:18 Thi ved ham have vi begge i een \u00c5nd Adgang til Faderen.\n2:19 S\u00e5 ere I da ikke mere fremmede og Udl\u00e6ndinge, men I ere de helliges Medborgere og Guds Husfolk,\n2:20 opbyggede p\u00e5 Apostlenes og Profeternes Grundvold, idet Hovedhj\u00f8rnestenen er Kristus Jesus selv,\n2:21 i hvem enhver Bygning sammenf\u00f8jes og vokser til et helligt Tempel i Herren,\n2:22 i hvem ogs\u00e5 I blive medopbyggede til en Guds Bolig i \u00c5nden.\n3:1 Det er for denne Sags Skyld, at jeg, Paulus, Kristi Jesu Fange for eder, I Hedninger,\n3:2 om I da have h\u00f8rt om Husholdningen med den Guds N\u00e5de, som blev given mig til eder,\n3:3 at ved \u00c5benbarelse blev Hemmeligheden kundgjort mig, s\u00e5ledes som jeg foran kortelig har skrevet,\n3:4 hvoraf I, n\u00e5r I l\u00e6se det, kunne sk\u00f8nne min Indsigt i Kristi Hemmelighed,\n3:5 som i andre Sl\u00e6gter ikke blev kundgjort for Menneskenes B\u00f8rn, s\u00e5ledes som den nu er bleven \u00e5benbaret hans hellige Apostle og Profeter ved \u00c5nden:\n3:6 nemlig at Hedningerne ere Medarvinger og medindlemmede og meddelagtige i Forj\u00e6ttelsen i Kristus Jesus ved Evangeliet,\n3:7 hvis Tjener jeg er bleven if\u00f8lge den Guds N\u00e5des Gave, som blev given mig ved hans Magts Virkekraft.\n3:8 Mig, den allerringeste af alle hellige, blev denne N\u00e5de given at forkynde Hedningerne Evangeliet om Kristi uransagelige Rigdom\n3:9 og at oplyse alle om, hvilken Husholdningen med den Hemmelighed er, som fra Evighed har v\u00e6ret skjult i Gud, der skabte alle Ting,\n3:10 for at Guds mangfoldige Visdom skulde nu ved Menigheden blive kundgjort for Magterne og Myndighederne i det himmelske,\n3:11 efter det evige Fors\u00e6t, som han fuldbyrdede ved Kristus Jesus, vor Herre,\n3:12 i hvem vi have Frimodigheden og Adgang med Tillid ved Troen p\u00e5 ham.\n3:13 Derfor beder jeg, at I ikke tabe Modet over mine Tr\u00e6ngsler, som jeg lider for eder, hvilket er en \u00c6re for eder.\n3:14 For denne Sags Skyld b\u00f8jer jeg mine Kn\u00e6 for Faderen,\n3:15 fra hvem enhver Faderlighed i Himle og p\u00e5 Jord har sit Navn,\n3:16 at han vil give eder efter sin Herligheds Rigdom m\u00e6gtigt at styrkes ved hans \u00c5nd i det indvortes Menneske;\n3:17 at Kristus m\u00e5 bo ved Troen i eders Hjerter,\n3:18 for at I, rodf\u00e6stede og grundf\u00e6stede i K\u00e6rlighed, kunne sammen med alle de hellige form\u00e5 at begribe, hvor stor Bredden og L\u00e6ngden og Dybden og H\u00f8jden er,\n3:19 og at kende Kristi K\u00e6rlighed, som overg\u00e5r al Erkendelse, for at I kunne fyldes indtil hele Guds Fylde.\n3:20 Men ham, som form\u00e5r over alle Ting at g\u00f8re langt ud over det, som vi bede eller forst\u00e5, efter den Magt, som er virksom i os,\n3:21 ham v\u00e6re \u00c6re i Menigheden og i Kristus Jesus igennem alle Sl\u00e6gterne i Evighedernes Evighed! Amen.\n4:1 Jeg formaner eder derfor, jeg, der fangne i Herren, til at vandre v\u00e6rdig den Kaldelse, med hvilken I bleve kaldede,\n4:2 med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, s\u00e5 I b\u00e6re over med hverandre i K\u00e6rlighed\n4:3 og g\u00f8re eder Flid for at bevare \u00c5ndens Enhed i Fredens B\u00e5nd;\n4:4 eet Legeme og een \u00c5nd, ligesom I ogs\u00e5 bleve kaldede til eet H\u00e5b i eders Kaldelse;\n4:5 een Herre, een Tro, een D\u00e5b,\n4:6 een Gud og alles Fader, som er over alle og igennem alle og i alle!\n4:7 Men hver enkelt af os blev N\u00e5den given efter Kristi Gaves M\u00e5l.\n4:8 Derfor hedder det: \"Da han opfor til det h\u00f8je, bortf\u00f8rte han Fanger og gav Menneskene Gaver.\"\n4:9 Men dette: \"Han opfor,\" hvad er det, uden at han ogs\u00e5 nedfor til Jordens nedre Egne.\n4:10 Han, som nedfor, han er ogs\u00e5 den, som opfor h\u00f8jt over alle. Himlene, for at han skulde fylde alle Ting.\n4:11 Og han gav nogle som Apostle, andre som Profeter, andre som Evangelister, andre som Hyrder og L\u00e6rere,\n4:12 til de helliges fuldkomne Beredelse, til en Tjenestegerning, til Kristi Legemes Opbyggelse,\n4:13 indtil vi alle n\u00e5 til Enheden i Troen p\u00e5 og Erkendelsen af Guds S\u00f8n, til Mands Modenhed, til Kristi Fyldes M\u00e5l af V\u00e6kst,\n4:14 for at vi ikke; mere skulle v\u00e6re umyndige, der omtumles og omdrives af enhver L\u00e6rdommens Vind, ved Menneskenes T\u00e6rningspil, ved Tr\u00e6skhed efter Vildfarelsens R\u00e6nkespind;\n4:15 men for at vi, Sandheden tro i K\u00e6rlighed, skulle i alle M\u00e5der opvokse til ham, som er Hovedet, Kristus,\n4:16 ud fra hvem hele Legemet, idet det sammenf\u00f8jes og sammenknyttes ved ethvert hj\u00e6lpende Bindeled i Forhold til hver enkelt Dels tilm\u00e5lte Virkekraft, fuldbyrder Legemets V\u00e6kst til Opbyggelse af sig selv i K\u00e6rlighed.\n4:17 Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre, s\u00e5ledes som Hedningerne vandre i deres Sinds Tomhed,\n4:18 form\u00f8rkede i deres Tanke, fremmedgjorte for Guds Liv som F\u00f8lge af den Vankundighed, som er i dem p\u00e5 Grund af deres Hjertes Forh\u00e6rdelse,\n4:19 de, som jo f\u00f8lesl\u00f8se have hengivet sig til Uterligheden, til at \u00f8ve al Urenhed i Havesyge.\n4:20 Men I have ikke s\u00e5ledes l\u00e6rt Kristus,\n4:21 om I da have h\u00f8rt om ham og ere blevne opl\u00e6rte i ham, s\u00e5ledes som Sandhed er i Jesus,\n4:22 at I, hvad eders forrige Vandel ang\u00e5r, skulle afl\u00e6gge det gamle Menneske, som ford\u00e6rves ved bedrageriske Beg\u00e6ringer,\n4:23 men fornyes i eders Sinds \u00c5nd\n4:24 og if\u00f8re eder det nye Menneske, som blev skabt efter Gud i Sandhedens Retf\u00e6rdighed og Hellighed.\n4:25 Derfor afl\u00e6gger L\u00f8gnen og taler Sandhed, hver med sin N\u00e6ste, efterdi vi ere hverandres Lemmer.\n4:26 Blive I vrede, da synder ikke; lad ikke Solen g\u00e5 ned over eders Forbitrelse;\n4:27 giver ikke heller Dj\u00e6velen Rum!\n4:28 Den, som stj\u00e6ler, stj\u00e6le ikke mere, men arbejde hellere og g\u00f8re det gode med sine egne H\u00e6nder, for at han kan have noget at meddele den, som er i Trang.\n4:29 Lad ingen r\u00e5dden Tale udg\u00e5 af eders Mund, men s\u00e5dan Tale, som er god til forn\u00f8den Opbyggelse, for at den kan skaffe dem N\u00e5de, som h\u00f8re derp\u00e5;\n4:30 og bedr\u00f8ver ikke Guds hellige \u00c5nd, med hvilken I bleve beseglede til Forl\u00f8sningens Dag.\n4:31 Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Forh\u00e5nelse blive langt fra eder tillige med al Ondskab!\n4:32 Men vorder velvillige imod hverandre, barmhjertige, tilgivende hverandre, ligesom jo Gud har tilgivet eder i Kristus.\n5:1 Vorder derfor Guds Efterlignere som elskede B\u00f8rn,\n5:2 og vandrer i K\u00e6rlighed, ligesom ogs\u00e5 Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en Gave og et Slagtoffer, Gud til en velbehagelig Lugt.\n5:3 Men Utugt og al Urenhed eller Havesyge b\u00f8r end ikke n\u00e6vnes iblandt eder, som det s\u00f8mmer sig for hellige,\n5:4 ej heller ublu V\u00e6sen eller d\u00e5rlig Snak eller letf\u00e6rdig Sk\u00e6mt, hvilket er utilb\u00f8rligt, men hellere Taksigelse.\n5:5 Thi dette vide og erkende I, at ingen utugtig eller uren eller havesyg, hvilket er en Afgudsdyrker, har Arv i Kristi og Guds Rige.\n5:6 Ingen bedrage eder med tomme Ord; thi for disse Ting kommer Guds Vrede over Genstridighedens B\u00f8rn.\n5:7 Derfor, bliver ikke meddelagtige med dem!\n5:8 Thi I vare forhen M\u00f8rke, men nu ere I Lys i Herren; vandrer som Lysets B\u00f8rn;\n5:9 (Lysets Frugt viser sig jo i al Godhed og Retf\u00e6rdighed og Sandhed,)\n5:10 s\u00e5 I pr\u00f8ve, hvad der er velbehageligt for Herren.\n5:11 Og haver ikke Samfund med M\u00f8rkets ufrugtbare Gerninger. Men revser dem hellere;\n5:12 thi hvad der l\u00f8nligt bedrives af dem, er skammeligt endog at sige;\n5:13 men alt dette bliver \u00e5benbaret, n\u00e5r det revses af Lyset. Thi alt det, som bliver \u00e5benbaret, er Lys.\n5:14 Derfor hedder det: \"V\u00e5gn op, du, som sover, og st\u00e5 op fra de d\u00f8de, og Kristus skal lyse for dig!\"\n5:15 Ser derfor n\u00f8je til, hvorledes I vandre, ikke som uvise, men som vise,\n5:16 s\u00e5 I k\u00f8be den belejlige Tid, efterdi Dagene ere onde.\n5:17 Derfor bliver ikke uforstandige, men sk\u00f8nner, hvad Herrens Villie er.\n5:18 Og drikker eder ikke drukne i Vin, i hvilket der er Ryggesl\u00f8shed, men lader eder fylde med \u00c5nden,\n5:19 s\u00e5 I tale hverandre til med Salmer og Lovsange og \u00e5ndelige Viser og synge og spille i eders Hjerte for Herren\n5:20 og altid sige Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu Kristi Navn\n5:21 og underordne eder under hverandre i Kristi Frygt;\n5:22 Hustruerne skulle underordne sig under deres egne M\u00e6nd, som under Herren;\n5:23 thi en Mand er sin Hustrus Hoved, ligesom ogs\u00e5 Kristus er Menighedens Hoved. Han er sit Legemes Frelser.\n5:24 Dog, ligesom Menigheden underordner sig under Kristus, s\u00e5ledes skulle ogs\u00e5 Hustruerne underordne sig under deres M\u00e6nd i alle Ting.\n5:25 I M\u00e6nd! elsker eders Hustruer, ligesom ogs\u00e5 Kristus elskede Menigheden og hengav sig selv for den,\n5:26 for at han kunde hellige den, idet han rensede den ved Vandbadet med et Ord,\n5:27 for at han selv kunde fremstille Menigheden for sig som herlig, uden Plet eller Rynke eller noget deslige, men for at den m\u00e5tte v\u00e6re hellig og ulastelig.\n5:28 S\u00e5ledes ere M\u00e6ndene skyldige at elske deres egne Hustruer som deres egne Legemer; den,som elsker sin egen Hustru, elsker sig selv.\n5:29 Ingen har jo nogen Sinde hadet sit eget K\u00f8d, men han n\u00e6rer og plejer det, ligesom ogs\u00e5 Kristus Menigheden.\n5:30 Thi vi ere Lemmer p\u00e5 hans Legeme.\n5:31 Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder og holde fast ved sin Hustru, og de to skulle v\u00e6re eet K\u00f8d.\n5:32 Denne Hemmelighed er stor - jeg sigter nemlig til Kristus og til Menigheden.\n5:33 Dog, ogs\u00e5 I skulle elske hver is\u00e6r sin egen Hustru som sig selv; men Hustruen have \u00c6refrygt for Manden!\n6:1 I B\u00f8rn! adlyder eders For\u00e6ldre i Herren, thi dette er ret.\n6:2 \"\u00c6r din Fader og Moder\", dette er jo det f\u00f8rste Bud med Forj\u00e6ttelse,\n6:3 \"for at det m\u00e5 g\u00e5 dig vel, og du m\u00e5 leve l\u00e6nge i Landet.\"\n6:4 Og I F\u00e6dre! opirrer ikke eders B\u00f8rn, men opfostrer dem i Herrens Tugt og Formaning!\n6:5 I Tr\u00e6lle! adlyder eders Herrer efter K\u00f8det med Frygt og B\u00e6ven i eders Hjertes Enfold som Kristus;\n6:6 ikke med \u00d8jentjeneste, som de, der ville t\u00e6kkes Mennesker, men som Kristi Tjenere, s\u00e5 I g\u00f8re Guds Villie af Hjertet,\n6:7 idet I med god Villie g\u00f8re Tjeneste som for Herren, og ikke for Mennesker,\n6:8 idet I vide, at hvad godt enhver g\u00f8r, det skal han f\u00e5 igen af Herren, hvad enten han er Tr\u00e6l eller fri.\n6:9 Og I Herrer! g\u00f8rer det samme imod dem, s\u00e5 I lade Trusel fare, idet I vide, at b\u00e5de deres og eders Herre er i Himlene, og der er ikke Persons Anseelse hos ham.\n6:10 For \u00f8vrigt bliver st\u00e6rke i Herren og i hans Styrkes V\u00e6lde!\n6:11 If\u00f8rer eder Guds fulde Rustning, for at I m\u00e5 kunne bolde Stand imod Dj\u00e6velens snedige Anl\u00f8b.\n6:12 Thi for os st\u00e5r Kampen ikke imod Blod og K\u00f8d, men imod Magterne, imod Myndighederne, imod Verdensherskerne i dette M\u00f8rke, imod Ondskabens \u00c5ndemagter i det himmelske.\n6:13 Derfor tager Guds fulde Rustning p\u00e5, for at I m\u00e5 kunne st\u00e5 imod p\u00e5 den onde Dag og best\u00e5 efter at have fuldbyrdet alt.\n6:14 S\u00e5 st\u00e5r da omgjordede om eders L\u00e6nd med Sandhed og if\u00f8rte Retf\u00e6rdighedens Panser.\n6:15 F\u00f8dderne ombundne med Kampberedthed fra Fredens Evangelium;\n6:16 og i alle Forhold l\u00f8fter Troens Skjold, med hvilket I ville kunne slukke alle den ondes gloende Pile,\n6:17 og tager imod Frelsens Hjelm og \u00c5ndens Sv\u00e6rd, som er Guds Ord,\n6:18 idet I under al P\u00e5kaldelse og B\u00f8n bede til enhver Tid i \u00c5nden og ere \u00e5rv\u00e5gne dertil i al Vedholdenhed og B\u00f8n for alle de hellige,\n6:19 ogs\u00e5 for mig, om at der m\u00e5 gives mig Ord, n\u00e5r jeg oplader min Mund, til med Frimodighed at kundg\u00f8re Evangeliets Hemmelighed,\n6:20 for hvis Skyld jeg er et Sendebud i L\u00e6nker, for at jeg m\u00e5 have Frimodighed deri til at tale, som jeg b\u00f8r.\n6:21 Men for at ogs\u00e5 I skulle kende mine Forhold, hvorledes det g\u00e5r mig, da skal Tykikus, den elskede Broder og tro Tjener i Herren kundg\u00f8re eder alt;\n6:22 ham sender jeg til eder, just for at I skulle l\u00e6re at kende, hvorledes det st\u00e5r til hos os, og for at han skal opmuntre eders Hjerter.\n6:23 Fred v\u00e6re med Br\u00f8drene og K\u00e6rlighed med Tro fra Gud Fader og den Herre Jesus Kristus!\n6:24 N\u00e5den v\u00e6re med alle dem, som elske vor Herre Jesus Kristus i Uforkr\u00e6nkelighed!","title":"Danish Bible: Ephesians","type":"page"}