{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/dan/est.htm","path":"bib/wb/dan/est.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/dan/est.htm","text":"1:1 I Ahasverus's Dage - den Ahasverus, der herskede over Landene fra Indien til \u00c6tiopien, 127 Lande -\n1:2 i hine Dage, da Kong Ahasverus sad p\u00e5 sin Kongetrone i Borgen Susan, tildrog der sig f\u00f8lgende.\n1:3 I sit tredje Regerings\u00e5r gjorde han et G\u00e6stebud for alle sine Fyrster og sine Folk; Persiens og Mediens ypperste H\u00e6rf\u00f8rere og Landsdelenes Fyrster var hans G\u00e6ster,\n1:4 og han udfoldede sin kongelige Herligheds Rigdom og sin Magts Glans og Pragt for dem i mange Dage, 180 Dage.\n1:5 Og da disse Dage var omme, gjorde Kongen for hele Folket i Borgen Susan, fra den h\u00f8jeste til den laveste, et syv Dages G\u00e6stebud p\u00e5 den \u00e5bne Plads foran Parken ved Kongeborgen.\n1:6 Hvidt Linned og violet Purpur var med Snore af fint Linned og r\u00f8dt Purpur h\u00e6ngt op p\u00e5 S\u00f8lvst\u00e6nger og Marmors\u00f8jler, og Guld- og S\u00f8lvdivaner stod p\u00e5 et Gulv, der var indlagt med broget og hvidt Marmor, Perlemor og sorte Sten.\n1:7 Drikkene sk\u00e6nkedes i Guldb\u00e6gre, alle forskellige, og der var kongelig Vin i store M\u00e5der p\u00e5 \u00e6gte Fyrstevis;\n1:8 og ved Drikkelaget gjaldt den Regel, at man ikke n\u00f8dte nogen; thi Kongen havde p\u00e5lagt alle sine Hovmestre at lade enhver om, hvor meget han vilde have.\n1:9 Ogs\u00e5 Dronning Vasjti gjorde et G\u00e6stebud for Kvinderne i Kong Ahasverus's Kongeborg.\n1:10 Da Kongen den syvende Dag var opr\u00f8mt af Vinen, b\u00f8d han Mehuman, Bizta, Harbona, Bigta, Abagta, Zetar og Karkas, de syv Hofm\u00e6nd, som stod i Kong Ahasverus's Tjeneste,\n1:11 at f\u00f8re Dronning Vasjti, prydet med det kongelige Diadem, frem for Kongen, for at han kunde vise Folkene og Fyrsterne hendes Dejlighed. Thi hun var meget smuk.\n1:12 Men bronning Vasjti v\u00e6grede sig ved at komme p\u00e5 Kongens Bud, som Hofm\u00e6ndene overbragte. Da blev Kongen harmfuld, og Vreden blussede op i ham.\n1:13 Og Kongen spurgte de vise, som kendte til Tidernes Tydning - thi Kongens Ord blev efter Skik og Brug forelagt alle de lov- og retskyndige,\n1:14 og de, der stod ham n\u00e6rmest, var Karsjena, Sjetar, Admata, Tarsjisj, Meres, Marsena og Memukan, de syv persiske og mediske Fyrster, som s\u00e5 Kongens \u00c5syn og havde den \u00f8verste Magt i Riget:\n1:15 Hvad skal der efter Loven g\u00f8res ved Dronning Vasjti, fordi hun ikke adl\u00f8d den Befaling, Kong Ahasverus gav hende ved Hofm\u00e6ndene?\n1:16 Da sagde Memukan i Kongens og Fyrsternes P\u00e5h\u00f8r: \"Dronning Vasjti har ikke alene forbrudt sig imod Kongen, men ogs\u00e5 imod alle Fyrster og alle Folk i alle Kong Ahasverus's Lande;\n1:17 thi Dronningens Opf\u00f8rsel vil rygtes blandt alle Kvinderne, og F\u00f8lgen bliver, at de viser deres M\u00e6nd Ringeagt, n\u00e5r det hedder sig: Kong Ahasverus b\u00f8d, at man skulde f\u00f8re Dronning Vasjti til ham, men hun kom ikke!\n1:18 Og s\u00e5 snart de h\u00f8rer om Dronningens Adf\u00e6rd, lader Persiens og Mediens Fyrstinder alle Kongens Fyrster det h\u00f8re; deraf kan der kun komme Ringeagt og Vrede.\n1:19 Hvis Kongen synes, s\u00e5 lade han udg\u00e5 et kongeligt Bud, som skal optegnes i Persiens og Mediens Love og v\u00e6re uigenkaldeligt, om at Vasjti aldrig mere m\u00e5 vise sig for Kong Ahasverus; og Kongen skal give hendes kongelige V\u00e6rdighed til en anden, som er bedre end hun.\n1:20 N\u00e5r s\u00e5 den Forordning, kongen lader udg\u00e5, bliver kendt i hele hans Rige - thi det er stort - da vil alle Kvinderne, b\u00e5de h\u00f8je og lave, vise deres M\u00e6nd Agtelse.\n1:21 Det Forslag var godt i Kongens og Fyrsternes \u00d8jne, og Kongen fulgte Memukans Forslag.\n1:22 Han sendte Skrivelser til alle Kongens Lande, til hver Landsdel med dens egen Skrift og til hvert Folk p\u00e5 dets eget Sprog, om at hver Mand skulde v\u00e6re Herre i sit eget Hus og tale sit Folks Sprog.\n2:1 Men da der var g\u00e5et nogen Tid, og Kong Ahasverus's Vrede havde lagt sig, kom han til at t\u00e6nke p\u00e5 Vasjti, og hvad hun havde gjort, og hvad der var besluttet om hende.\n2:2 Da sagde Kongens Folk, der gik ham til H\u00e5nde: Man b\u00f8r s\u00f8ge efter unge, smukke Jomfruer til Kongen;\n2:3 og Kongen b\u00f8r overdrage Folk i alle sit Riges Dele det Hverv at samle alle unge, smukke Jomfruer og sende dem til Fruerstuen i Borgen Susan og der lade dem stille under Opsyn af Kongens Hofmand Hegaj, som vogter Kvinderne; lad dem s\u00e5 gennemg\u00e5 Sk\u00f8nhedsplejen,\n2:4 og den unge Pige, Kongen synes om, skal v\u00e6re Dronning i Vasjtis Sted. Det Forslag var godt i Hongens \u00d8jne, og han gjorde derefter.\n2:5 Nu var der i Borgen Susao en j\u00f8disk Mand ved Navn Mordokaj, en S\u00f8n af Ja'ir, en S\u00f8n af Sjim'i, en S\u00f8n af Kisj, en Benjaminit,\n2:6 som var f\u00f8rt bort fra Jerusalem blandt de Fanger, Kong Nebukadnezar af Babel bortf\u00f8rte sammen med Kong Jekonja af Juda.\n2:7 Han var Plejefader for Hadassa - det er Ester - hans Farbroders Datter; thi hun havde hverken Fader eller Moder. Den unge Pige havde en smuk Skikkelse og s\u00e5 godt ud; og efter hendes For\u00e6ldres D\u00f8d havde Mordokaj taget hende til sig i Datters Sted.\n2:8 Da nu Kongens Befaling og Bud blev kendt, og mange unge Piger samledes i Borgen Susan, hvor de stilledes under Opsyn af Hegaj, blev ogs\u00e5 Ester bragt til Kongens Hus og stillet under Opsyn af Hegaj, som vogtede Kvinderne.\n2:9 Pigen tiltalte ham og vandt hans Yndest, og s\u00e5 hurtigt som muligt lod han Sk\u00f8nhedsplejen foretage p\u00e5 hende og gav hende den Kost, hun skulde have, og stillede tillige de syv dertil udsete Piger fra Kongens Hus til hendes Tjeneste; og han lod hende og Pigerne flytte til den bedste Del af Fruerstuen.\n2:10 Ester r\u00f8bede imidlertid ikke sit Folk og sin Sl\u00e6gt, thi det havde Mordokaj forbudt hende.\n2:11 Og Mordokaj gik Dag efter Dag frem og tilbage foran Fruerstuens G\u00e5rd for at f\u00e5 at vide, hvorledes Ester havde det, og hvorledes det gik hende.\n2:12 Nu var det s\u00e5ledes, at n\u00e5r en af de unge Pigers Tid til at g\u00e5 ind til Kong Ahasverus kom, efter at hun i tolv M\u00e5neder var behandlet efter Forskriften for Kvinderne s\u00e5lang Tid tog nemlig Sk\u00f8nhedsplejen; seks M\u00e5neder blev de behandlet med Myrraolie og andre seks M\u00e5neder med vellugtende Stoffer og de andre Sk\u00f8nhedsmidler, som bruges af Kvinder\n2:13 n\u00e5r s\u00e5 den unge Pige gik ind til Kongen, gav man hende alt, hvad hun bad om, med fra Fruerstuen til Kongens Hus.\n2:14 Hun gik da derind om Aftenen, og n\u00e6ste Morgen vendte hun tilbage og kom s\u00e5 ind i den anden Fruerstue og blev stillet under Opsyn af Sja'asjgaz, den kongelige Hofmand, som vogtede Medhustruerne; s\u00e5 kom hun ikke mere til Kongen, medmindre Kongen havde syntes s\u00e6rlig godt om hende og hun udtrykkelig blev kaldt til ham.\n2:15 Da nu Tiden kom til, at Ester, en Datter af Abihajil, der var Farbroder til Mordokaj, som havde taget hende til sig i Datters Sted, skulde g\u00e5 ind til Kongen, kr\u00e6vede hun ikke andet, end hvad Hegaj, den kongelige Hofmand, som vogtede Kvinderne, r\u00e5dede til. Og Ester vandt Yndest hos alle, som s\u00e5 hende.\n2:16 S\u00e5 blev Ester hentet til Kong Ahasverus i hans kongelige Palads i den tiende M\u00e5ned, det er Tebet M\u00e5ned, i hans syvende Regerings\u00e5r.\n2:17 Og Kongen fik Ester k\u00e6rere end alle de andre Kvinder, og hun vandt hans Yndest og Gunst mere end alle de andre Jomfruer. Og han satte et kongeligt Diadem p\u00e5 hendes Hoved og gjorde hende til Dronning i Vasjtis Sted.\n2:18 Derp\u00e5 gjorde Kongen et stort G\u00e6stebud for alle sine Fyrster og Folk til \u00c6re for Ester, og han eftergav Straf i sine Lande og uddelte Gaver, som det s\u00f8mmede sig en Konge.\n2:19 Da Mordokaj engang sad i Kongens Port -\n2:20 Ester havde, som Mordokaj havde p\u00e5lagt hende, intet r\u00f8bet om sin Sl\u00e6gt og sit Folk; thi Ester gjorde, hvad Mordokaj sagde, som hun havde gjort, da hun var i Pleje hos ham\n2:21 som Mordokaj ved den Tid engang sad i Kongens Port, blev Bigtan og Teresj, to kongelige Hofm\u00e6nd, der h\u00f8rte til D\u00f8rvogterne, vrede p\u00e5 Kong Ahasverus og s\u00f8gte Lejlighed til at l\u00e6gge H\u00e5nd p\u00e5 ham.\n2:22 Det fik Mordokaj at vide og meddelte Dronning Ester det; og Ester sagde det til Kongen fra Mordokaj.\n2:23 Sagen blev unders\u00f8gt, og da den havde sin Rigtighed, blev de begge h\u00e6ngt i en Galge. Det blev optegnet i Kr\u00f8niken i Kongens P\u00e5syn.\n3:1 Nogen Tid efter gav Kong Ahasverus Agagiten Haman, Hammedatas S\u00f8n, en h\u00f8j Stilling og udm\u00e6rkede ham og gav ham Fors\u00e6det blandt alle Fyrsterne, som var hos ham.\n3:2 Og alle Kongens Tjenere, som var i Kongens Port, faldt p\u00e5 Kn\u00e6 og kastede sig til Jorden for Haman, thi den \u00c6re havde Kongen p\u00e5budt at vise ham. Men Mordokaj faldt ikke p\u00e5 Kn\u00e6 og kastede sig ikke til Jorden.\n3:3 Kongens Tjenere, som var i Kongens Port, sagde da til Mordokaj: \"Hvorfor overtr\u00e6der du Kongens Bud?\"\n3:4 Og da de havde sagt det til ham flere Dage i Tr\u00e6k, uden at han \u00e6nsede det, meldte de Haman det for at se, om Mordokajs Ord vilde blive taget for gyldige; thi han havde gjort g\u00e6ldende over for dem, at han var J\u00f8de.\n3:5 Da nu Haman s\u00e5, at Mordokaj hverken faldt p\u00e5 Kn\u00e6 eller kastede sig til Jorden for ham, blev han s\u00e5re opbragt.\n3:6 Og da det blev fortalt ham, hvilket Folk Mordokaj tilh\u00f8rte, var han ikke tilfreds med kun at l\u00e6gge H\u00e5nd p\u00e5 Mordokaj, men satte sig til M\u00e5l at f\u00e5 alle J\u00f8derne i hele Ahasverus's Rige udryddet, fordi det var Mordokajs Folk.\n3:7 I den f\u00f8rste M\u00e5ned, det er Nisan M\u00e5ned, i Kong Ahasverus's tolvte Regerings\u00e5r kastede man i Hamans P\u00e5syn Pur, det er Lod, om hver enkelt Dag og hver enkelt M\u00e5ned, og Loddet traf den trettende Dag i den tolvte M\u00e5ned, det er Adar M\u00e5ned.\n3:8 Haman sagde derp\u00e5 til Kong Ahasverus: Der findes et Folk, som bor spredt og lever for sig selv iblandt Folkene i alle dit Riges Dele; deres Love er anderledes end alle andre Folks, og Kongens Love holder de ikke. Derfor er det ikke Kongen v\u00e6rdigt at lade dem v\u00e6re i Fred.\n3:9 Hvis Kongen synes, lad der s\u00e5 udg\u00e5 skriftlig Befaling til at udrydde dem; jeg vil da kunne tilveje Embedsm\u00e6ndene 10.000 Talenter S\u00f8lv til at l\u00e6gge i Kongens Skatkamre.\n3:10 Da tog Kongen Seglringen at sin H\u00e5nd og gav den til Agagiten Haman, Hammedatas S\u00f8n, J\u00f8dernes Fjende,\n3:11 og Kongen sagde til Haman: \"S\u00f8lvet skal tilh\u00f8re dig, og med Folket kan du g\u00f8re, hvad du finder for godt!\"\n3:12 Kongens Skrivere blev s\u00e5 tilkaldt den trettende Dag i den f\u00f8rste M\u00e5ned; og ganske som Haman b\u00f8d, affattedes Skrivelser til de kongelige Satraper og Statholdere over hver enkelt Laodsdel og til hvert enkelt Folks Fyrster, til hver Landsdel med dens egen Skrift og til hvert Folk p\u00e5 dets eget Sprog. I Kong Ahasverus's Navn blev de skrevet, og de forsegledes med Kongens Seglring.\n3:13 Skrivelser sendtes s\u00e5 ved Ilbud ud i alle Kongens Lande med Befaling til at udrydde, ihjelsl\u00e5 og tilintetg\u00f8re alle J\u00f8der, unge og gamle, B\u00f8rn og Kvinder, p\u00e5 een Dag, den trettende Dag i den tolvte M\u00e5ned, det er Adar M\u00e5ned, og at prisgive deres Ejendele.\n3:14 En Afskrift af Skrivelsen, der skulde udstedes som Forordning i alle Rigets Dele, blev kundgjort for alle Folkene, for at de kunde v\u00e6re rede til den Dag.\n3:15 Ilbudene skyndte sig af Sted p\u00e5 Kongens Bud, s\u00e5 snart Forordningen var udg\u00e5et i Borgen Susan. Kongen og Haman satte sig s\u00e5 til at drikke; men Byen Susan var r\u00e6dselsslagen.\n4:1 Da Mordokaj fik at vide alt, hvad der var sket, s\u00f8nderrev han sine Kl\u00e6der, kl\u00e6dte sig i S\u00e6k og Aske og gik ud i Byen og udst\u00f8dte h\u00f8je Ver\u00e5b;\n4:2 og han kom hen p\u00e5 Pladsen foran Kongens Port, men heller ikke l\u00e6ngere, fordi det ikke var tilladt at g\u00e5 ind i Kongens Port, n\u00e5r man var kl\u00e6dt i S\u00e6k.\n4:3 Og i hver eneste Landsdel, overalt, hvor Kongens Bud og Forordning n\u00e5ede hen, var der blandt J\u00f8derne stor Sorg og Faste, Gr\u00e5d og Klage, og mange af dem redte sig et Leje af S\u00e6k og Aske.\n4:4 Da nu Esters Piger og Hofm\u00e6nd kom og fortalte hende det, grebes Dronningen af heftig Smerte; og hun sendte Kl\u00e6der ud til Mordokaj, for at man skulde give ham dem p\u00e5 og tage S\u00f8rgekl\u00e6derne af ham; men han tog ikke imod dem.\n4:5 Da lod Ester Hatak, en af Kongens Hofm\u00e6nd, som han havde stillet til hendes Tjeneste, kalde, og sendte ham til Mordokaj for at f\u00e5 at vide, hvad det skulde betyde, og hvad Grunden var dertil.\n4:6 Da Hatak kom ud til Mordokaj p\u00e5 Byens Torv foran Kongens Port,\n4:7 fortalte Mordokaj ham alt, hvad der var h\u00e6ndt ham, og opgav ham n\u00f8je, hvor meget S\u00f8lv Haman havde lovet at tilveje Kongens Skatkamre for at f\u00e5 Lov til at tilintetg\u00f8re J\u00f8derne.\n4:8 Desuden gav han ham en Afskrift af Skrivelsen med den den i Susan udg\u00e5ede Forordning om at udrydde dem, for at han skulde vise Ester den og tilkendegive hende det og p\u00e5l\u00e6gge hende at g\u00e5 ind til Kongen og bede ham om N\u00e5de og g\u00e5 i Forb\u00f8n hos ham for sit Folk.\n4:9 Halak gik s\u00e5 ind og lod Ester vide, hvad Mordokaj havde sagt.\n4:10 Men Ester sendte Halak til Mordokaj med f\u00f8lgende Svar:\n4:11 Alle Kongens Tjenere og Folkene i Kongeos Lande ved, at der for enhver, Mand eller Kvinde, som ukaldet g\u00e5r ind til Kongen i den inderste G\u00e5rd, kun g\u00e6lder een Lov, den, at han skal lide D\u00f8den, medmindre Kongen r\u00e6kker sit gyldne Septer ud imod ham; i s\u00e5 Fald beholder han Livet. Men jeg har nu i tredive Dage ikke v\u00e6ret kaldt til Kongen!\n4:12 Da han havde meddelt Mordokaj Esters Ord,\n4:13 b\u00f8d Mordokaj ham svare Ester: \"Tro ikke, at du alene af alle J\u00f8der skal undslippe, fordi du er i Kongens Hus!\n4:14 Nej, dersom du virkelig tier ved denne Lejlighed, s\u00e5 kommer der andetsteds fra Hj\u00e6lp og Redning til J\u00f8derne; men du og din Sl\u00e6gt skal omkomme. Hvem ved, om det ikke netop er for sligt Tilf\u00e6ldes Skyld, at du er kommet til kongelig V\u00e6rdighed!\n4:15 Da sendte Ester Mordokaj det Svar:\n4:16 G\u00e5 hen og kald alle Susans J\u00f8der sammen og hold Faste for mig, s\u00e5ledes at I hverken spiser eller drikker Dag eller Nat i tre D\u00f8gn; p\u00e5 samme M\u00e5de vil ogs\u00e5 jeg og mine Terner faste; og derefter vil jeg g\u00e5 ind til Kongen, sk\u00f8nt det er imod Loven; skal jeg omkomme, s\u00e5 lad mig da omkomme!\n4:17 S\u00e5 gik Mordokaj hen og gjorde ganske som Ester havde p\u00e5lagt ham.\n5:1 Den tredje Dag if\u00f8rte Ester sig det kongelige Skrud og tr\u00e5dte ind i den indre G\u00e5rd til Kongens Palads, foran Kongens Palads, medens Kongen sad p\u00e5 sin Kongetrone i det kongelige Palads ud imod Indgangen.\n5:2 Da Kongen s\u00e5 Dronning Ester st\u00e5 i G\u00e5rden, fandt hun N\u00e5de for hans \u00d8jne, og Kongen rakte det gyldne Scepter, som han havde i H\u00e5nden, ud imod Ester. Da tr\u00e5dte Ester hen og r\u00f8rte ved Spidsen af Scepteret;\n5:3 og Kongen sagde til hende: \"Hvad fattes dig, Dronning Ester, og hvad er dit \u00d8nske? Om det s\u00e5 er Halvdelen af Riget, skal du f\u00e5 det!\n5:4 Ester svarede: \"Hvis Kongen synes, vil jeg bede Kongen og Haman om i Dag at komme til et G\u00e6stebud, jeg har gjort rede for ham.\"\n5:5 Da sagde Kongen: Send hurtigt Bud efter Haman, for at Esters \u00d8nske kan blive opfyldt!\" S\u00e5 kom Haman og Kongen til det G\u00e6stebud, Ester havde gjort rede,\n5:6 og da de sad ved Vinen, sagde Kongen til Ester: Hvad er din B\u00f8n? Du skal f\u00e5 den opfyldt. Og hvad er dit \u00d8nske? Om det s\u00e5 er Halvdelen af Riget, skal det tilst\u00e5s dig!\n5:7 Ester svarede: \"Min B\u00f8n og mit \u00d8nske er\n5:8 hvis jeg har fundet N\u00e5de for Kongens \u00d8jne, og hvis det synes Kongen ret at opfylde min B\u00f8n og tilst\u00e5 mig mit \u00d8nske, s\u00e5 komme Kongen og Haman til et G\u00e6stebud, jeg vil g\u00f8re rede for dem. I Morgen vil jeg da g\u00f8re, som Kongen siger!\"\n5:9 Haman gik glad og vel til Mode derfra den Dag. Men da Haman s\u00e5 Mordokaj i Kongens Port, og han hverken rejste sig op eller r\u00f8rte sig af Pletten for ham, opfyldtes han af Vrede mod Mordokaj.\n5:10 Dog tvang han sig; men da han var kommet hjem, sendte han Bud efter sine Venner og sin Hustru Zeresj;\n5:11 og Haman talte til dem om sin overv\u00e6ttes Rigdom og sine mange S\u00f8nner og om al den \u00c6re, Kongen havde vist ham, og hvorledes han havde udm\u00e6rket ham frem for Fyrsterne og Kongens Folk.\n5:12 Og Haman sagde: Dronning Ester lod heller ikke andre end mig komme med Kongen til det G\u00e6stebud, hun havde gjoet rede; og jeg er ogs\u00e5 indbudt af hende til i Morgen sammen med Kongen.\n5:13 Men alt det er mig ikke nok, s\u00e5 l\u00e6nge jeg ser denne J\u00f8de Mordokaj sidde i Kongens Port.\"\n5:14 Da sagde hans Hustru Zeresj og alle hans Venner til ham: \"Lad en Galge rejse, halvtredsindstyve Alen h\u00f8j, og bed i Morgen tidlig Kongen om, at Mordokaj m\u00e5 blive h\u00e6ngt i den; s\u00e5 kan du g\u00e5 glad til G\u00e6stebudet med Kongen. Det vandt Hamans Bifald, og han lod Galgen rejse.\n6:1 Samme Nat veg S\u00f8vnen fra Kongen. Da b\u00f8d han, at man skulde hente Kr\u00f8niken, i hvilken mindev\u00e6rdige Tildragelser var optegnet, og man l\u00e6ste op for Kongen af den.\n6:2 Man fandt da optegnet, hvorledes Mordokaj havde meldt, at Bigtana og Teresj, to kongelige Hofm\u00e6nd, der h\u00f8rte til D\u00f8rvogterne, havde s\u00f8gt Lejlighed til at l\u00e6gge H\u00e5nd p\u00e5 Kong Ahasverus.\n6:3 Kongen spurgte da: \"Hvilken \u00c6re og Udm\u00e6rkelse er der vist Mordokaj til Geng\u00e6ld?\" Kongens Folk, som gik ham til H\u00e5nde, svarede: \"Der er ingen \u00c6re vist ham.\"\n6:4 S\u00e5 spurgte Kongen: Hvem er ude i G\u00e5rden? Haman var netop kommet ind i den ydre G\u00e5rd til Kongens Palads for at bede Kongen om, at Mordokaj m\u00e5tte blive h\u00e6ngt i den Galge, han havde rejst til ham.\n6:5 Kongens Folk svarede ham: \"Det er Haman, der st\u00e5r ude i G\u00e5rden.\" Da sagde Kongen: \"Lad ham komme ind!\"\n6:6 Da Haman var kommet ind; sagde Kongen til ham: \"Hvad g\u00f8r man ved den Mand, Kongen \u00f8nsker at h\u00e6dre?\" Haman t\u00e6nkte ved sig selv: \"Hvem andre end mig skulde Kongen \u00f8nske at h\u00e6dre?\"\n6:7 Derfor svarede Haman Kongen: \"Hvis Kongen \u00f8nsker at h\u00e6dre en Mand,\n6:8 skal man lade hente en kongelig Kl\u00e6dning, som Kongen selv har b\u00e5ret, og en Hest, som Kongen selv har redet, og p\u00e5 hvis Hoved der er sat en kongelig Krone,\n6:9 og man skal overgive Kl\u00e6dningen og Hesten til en af Kongens ypperste Fyrster og give den Mand, Kongen \u00f8nsker at h\u00e6dre, Kl\u00e6dningen p\u00e5 og f\u00f8re ham p\u00e5 Hesten over Byens Torv og r\u00e5be foran ham: S\u00e5ledes g\u00f8r man ved den Mand, Kongen \u00f8nsker at h\u00e6dre!\n6:10 Da sagde Kongen til Haman: \"Skynd dig at hente Kl\u00e6dningen og Hesten, som du sagde, og g\u00f8r s\u00e5ledes ved J\u00f8den Mordokaj, som sidder i den kongelige Port! Undlad intet af, hvad du sagde!\n6:11 S\u00e5 hentede Haman Kl\u00e6dningen og Hesten, gav Mordokaj Kl\u00e6dningen p\u00e5'og f\u00f8rte ham p\u00e5 Hesten over Byens Torv og r\u00e5bte foran ham: S\u00e5ledes g\u00f8r man ved den Mand, Kongen \u00f8nsker at h\u00e6dre!\n6:12 Derefter gik Morkodaj tilbage til Kongens Port. Men Haman skyndte sig hjem, nedsl\u00e5et og med tilhyllet Hoved.\n6:13 Og Haman fortalte sin Hustru Zeresj og alle sine Venner alt, hvad der var h\u00e6ndet ham. Da sagde hans Venner og hans Hustru Zeresj til ham: Hvis Mordokaj, over for hvem du nu for f\u00f8rste Gang er kommet til kort, er af j\u00f8disk \u00c6t, s\u00e5 kan du intet udrette imod ham, men det bliver dit Fald til sidst!\n6:14 Medens de endnu talte med ham, indtraf de kongelige Hofm\u00e6nd for hurtigt at hente Haman til det G\u00e6stebud, Ester havde gjort rede.\n7:1 Da Kongen tillige med Haman var kommet til G\u00e6stebudet hos Dronning Ester\n7:2 spurgte Kongen atter den Dag Ester, medens de sad ved Vinen: \"Hvad er din B\u00f8n, Dronning Ester? Du skal f\u00e5 den opfyldt. Og hvad er dit \u00d8nske? Om det s\u00e5 er Halvdelen af Riget, skal det tilst\u00e5s dig!\"\n7:3 Dronning Ester svarede: \"Hvis jeg har fundet N\u00e5de for dine \u00d8jne, Konge, og hvis Kongen synes, giv mig s\u00e5 mit Liv p\u00e5 min B\u00f8n og giv mig mit Folk p\u00e5 mit \u00d8nske;\n7:4 thi jeg og mit Folk er solgt til at udryddes, ihjelsl\u00e5s og tilintetg\u00f8res. Var vi endda solgt som Tr\u00e6lle og Tr\u00e6lkvinder, vilde jeg have tiet, thi s\u00e5 havde Ulykken ikke v\u00e6ret stor nok til at ulejlige Kongen med!\"\n7:5 Da svarede Kong Ahasverus Dronning Ester: \"Hvem er han, og hvor er han, som har f\u00e5et i Sinde at g\u00f8re dette?\"\n7:6 Ester svarede: En fjendsk og ildesindet Mand, den onde Haman der!\" Da blev Haman slaget af R\u00e6dsel for Kongen og Dronningen.\n7:7 Og Kongen rejste sig i Vrede fra G\u00e6stebudet og gik ud i Paladsets Park, men Haman blev tilbage for al b\u00f8nfalde Dronning Ester om sit Liv; thi han m\u00e6rkede, at det var Kongens faste Vilje at styrte ham i Ulykke.\n7:8 Da Kongen kom tilbage fra Paladsets Park til G\u00e6stebudsalen, havde Haman netop kastet sig ned over Divanen, som Ester l\u00e5 p\u00e5. S\u00e5 sagde Kongen: \"Vil han oven i K\u00f8bet \u00f8ve Vold imod Dronningen her i Huset i min N\u00e6rv\u00e6relse!\" N\u00e6ppe var det Ord udg\u00e5et af Kongens Mund, f\u00f8r man tilhyllede Hamans Ansigt;\n7:9 og Harbona, en af Hofm\u00e6ndene, der stod i Kongens Tjeneste, sagde: \"Ved Hamans Hus st\u00e5r allerede den halvtredsindstyve Alen h\u00f8je Galge, som Haman har ladet rejse til Mordokaj, hvis Ord dog var Kongen til Gavn!\" Da sagde Kongen: \"H\u00e6ng ham i den!\"\n7:10 Og de h\u00e6ngte Haman i den Galge, han havde rejst til Mordokaj. S\u00e5 lagde Kongens Vrede sig.\n8:1 Samme Dag gav Kong Ahasverus Dronning Ester Hamans, J\u00f8dernes Fjendes, Hus. Og Mordokaj fik Foretr\u00e6de hos Kongen, thi Ester havde fortalt, hvad han havde v\u00e6ret for hende.\n8:2 Og Kongen tog sin Seglring, som han havde frataget Haman, og gav Mordokaj den. Og Ester satte Mordokaj over Hamans Hus.\n8:3 Men Ester henvendte sig atter til Kongen, og hun kastede sig ned for hans F\u00f8dder og gr\u00e6d og b\u00f8nfaldt ham om at afv\u00e6rge de onde R\u00e5d, Agagiten Haman havde lagt op imod J\u00f8derne.\n8:4 Kongen rakte det gyldne Scepter ud imod Ester, og Ester rejste sig op og tr\u00e5dte hen til Kongen\n8:5 og sagde: Hvis Kongen synes, og hvis jeg har fundet N\u00e5de for hans Ansigt og Kongen holder det for ret, og han har Behag i mig, lad der s\u00e5 blive givet skriftlig Befaling til at tilbagekalde de Skrivelser, Agagiten Haman, Hammedatas S\u00f8n, udp\u00f8nsede, og som han lod udg\u00e5 for at udrydde J\u00f8derne i alle Kongens Lande;\n8:6 thi hvor kan jeg udholde at se den Ulykke, som rammer mit Folk, og hvor kan jeg udholde at se min Sl\u00e6gts Undergang!\"\n8:7 Da sagde Kong Ahasverus til Dronning Ester og J\u00f8den Mordokaj: Hamans Hus har jeg givet Ester, og han, selv er blevet h\u00e6ngt i Galgen, fordi han stod J\u00f8deme efter Livet.\n8:8 Nu kan I selv i Kongens Navn affatte en Skrivelse om J\u00f8derne, som I finder det for godt, og s\u00e6tte det kongelige Segl under; thi en Skrivelse, der een Gan: er udg\u00e5et i Kongens Navn og forseglet med det kongelige Segl, kan ikke kaldes tilbage.\n8:9 S\u00e5 blev Kongens Skrivere med det samme tilkaldt p\u00e5 den tre og tyvende Dag i den tredje M\u00e5ned, det er Sivan M\u00e5ned, og der blev skrevet, ganske som Mordokaj b\u00f8d, til J\u00f8derne og til Satraperne og Statholderne og Fyrsterne i Landene fra Indien til \u00c6tiopien, 127 Landsdele, til hver Landsdel med dens egen Skrift og til hvert Folk p\u00e5 dets eget Sprog, ogs\u00e5 til J\u00f8derne med deres egen Skrift og p\u00e5 deres eget Sprog.\n8:10 Han affattede Skrivelser i Kong Ahasverus's Navn og forseglede dem med Kongens Seglring; derefter sendte han dem ud ved ridende Ilbud, der red p\u00e5 Gangere fra de kongelige Stalde, med Kundg\u00f8relse om,\n8:11 at Kongen tilstedte J\u00f8derne i hver enkelt By at slutte sig sammen og v\u00e6rge deres Liv og i hvert Folk og hvert Land at udrydde, ihjelsl\u00e5 og tilintetg\u00f8re alle v\u00e6bnede Skarer, som angreb dem, tillige med B\u00f8rn og Kvinder, og at plyndre deres Ejendele,\n8:12 alt p\u00e5 en og samme Dag i alle Kong Ahasverus's Lande, p\u00e5 den trettende Dag i den tolvte M\u00e5ned, det er Adar M\u00e5ned.\n8:13 En Afskrift af Skrivelsen, der skulde udg\u00e5 som Forordning i alle Rigets Dele, blev kundgjort for alle Folkene, for at J\u00f8derne den Dag kunde v\u00e6re rede til at tage H\u00e6vn over deres Fjender.\n8:14 S\u00e5 snart Forordningen var givet i Borgen Susan, skyndte Ilbudene, som red p\u00e5 de kongelige Gangere, sig p\u00e5 Kongens Bud af Sted s\u00e5 hurtigt, de kunde.\n8:15 Men Mordokaj gik fra Kongen i en Kongelig Kl\u00e6dning af violet Purpur og hvidt Linned, med et stort Gulddiadem og en Kappe af fint Linned og r\u00f8dt Purpur, medens Byen Susan jublede og gl\u00e6dede sig.\n8:16 J\u00f8derne havde nu Lykke og Gl\u00e6de, Fryd og \u00c6re;\n8:17 og i hver eneste Landsdel og i hver eneste By, hvor bongens Bud og Forordning n\u00e5ede hen, var der Fryd og Gl\u00e6de blandt J\u00f8derne med G\u00e6stebud og Fest. Og mange af Hedningerne gik over til J\u00f8dedommen, thi Frygt for J\u00f8derne var faldet p\u00e5 dem.\n9:1 P\u00e5 den trettende Dag i den tolvte M\u00e5ned, det er Adar M\u00e5ned, det er den Dag, da Kongens Befaling og Forordning skulde udf\u00f8res, den Dag, da J\u00f8dernes Fjender havde h\u00e5bet at kunne overv\u00e6lde dem, medens det nu omvendt blev J\u00f8derne, der p\u00e5 den Dag skulde overv\u00e6lde deres Avindsm\u00e6nd,\n9:2 sluttede J\u00f8derne sig sammen i deres Byer i alle Kong Ahasverus's Lande for at l\u00e6gge H\u00e5nd p\u00e5 dem, der vilde dem ondt; og ingen holdt Stand imod dem, thi Frygt for dem var faldet p\u00e5 alle Folkene.\n9:3 Og alle Landenes Fyrster og Satraperne og Statholderne og de kongelige Embedsm\u00e6nd hjalp J\u00f8derne, thi Frygt for Mordokaj var faldet p\u00e5 dem.\n9:4 Thi Mordokaj havde meget at sige ved Kongens Hof, og der gik Ry af ham i alle Lande; thi samme Mordokaj blev m\u00e6gtigere og m\u00e6gtigere.\n9:5 S\u00e5ledes slog J\u00f8derne l\u00f8s p\u00e5 alle deres Fjender med Sv\u00e6rdhug, Drab og \u00d8del\u00e6ggelse, og de handlede med deres Avindsm\u00e6nd, som de havde Lyst.\n9:6 I Borgen Susan dr\u00e6bte og tilintetgjorde J\u00f8derne 500 Mand;\n9:7 og Parsjandata, Dalfon, Aspata,\n9:8 Porata, Adalja, Aridata,\n9:9 Parmasjta, Arisaj, Aridaj og Vajezata,\n9:10 de ti S\u00f8nner af Haman, Hammedatas S\u00f8n, J\u00f8dernes Fjende, dr\u00e6bte de. Men efter Byttet rakte de ikke H\u00e6nderne ud.\n9:11 Samme dag kom Tallet p\u00e5 dem, der var dr\u00e6bt i Borgen Susan, Kongen for \u00d8re.\n9:12 Da sagde Kongen til Dronning Ester: I Borgen Susan har J\u00f8derne dr\u00e6bt og tilintetgjort 500 Mand, ogs\u00e5 Hamans ti S\u00f8nner; hvad m\u00e5 de da ikke have gjort i de andre kongelige Landsdele! Dog, hvad er din B\u00f8n? Du skal f\u00e5 den opfyldt. Og hvad er yderligere dit \u00d8nske? Det skal tilst\u00e5s dig!\n9:13 Ester svarede: Hvis Kongen synes, lad det s\u00e5 ogs\u00e5 i Morgen tillades J\u00f8derne i Susan at handle som i Dag og lad Hamans ti S\u00f8nner blive h\u00e6ngt op i Galger!\n9:14 Da b\u00f8d Kongen, at det skulde ske; og der udgik en Forordning derom i Susan, og Hamans ti S\u00f8nner blev h\u00e6ngt op i Galger.\n9:15 S\u00e5 sluttede J\u00f8derne i Susan sig ogs\u00e5 sammen p\u00e5 den fjortende Dag i Adar M\u00e5ned og dr\u00e6bte 300 Mand i Susan. Men efter Byttet rakte de ikke H\u00e6nderne ud.\n9:16 Men ogs\u00e5 de andre J\u00f8der i Kongens Lande sluttede sig sammen og v\u00e6rgede deres Liv og tog H\u00e6vn over deres Fjender og dr\u00e6bte blandt deres Avindsm\u00e6nd 75000\n9:17 p\u00e5 den trettende Dag i Adar M\u00e5ned; men efter Byttet rakte de ikke H\u00e6nderne ud; og de hvilede p\u00e5 den fjortende og gjorde den til en G\u00e6stebuds- og Gl\u00e6desdag.\n9:18 Men J\u00f8derne i Susan sluttede sig sammen b\u00e5de den trettende og fjortende Dag i M\u00e5oeden og hvilede p\u00e5 den femtende, og den gjorde de til G\u00e6stebuds- og Gl\u00e6desdag.\n9:19 Derfor fejrer J\u00f8derne p\u00e5 Landet, de, der bor i Landsbyerne, den fjortende Dag i Adar M\u00e5ned som en Gl\u00e6des-, G\u00e6stebuds- og Festdag, p\u00e5 hvilken de sender hverandre Gaver.\n9:20 Og Mordokaj nedskrev disse Tildragelser og udsendte Skrivelser til alle J\u00f8der i alle Kong Ahasverus's Lande n\u00e6r og fjern\n9:21 for at g\u00f8re det til Pligt for dem hvert \u00c5r at fejre den fjortende og femtende Adar\n9:22 de Dage, da J\u00f8derne fik Ro for deres Fjender, og den M\u00e5ned, da deres Tr\u00e6ngsel vendtes til Gl\u00e6de og deres Sorg til en Festdag - at fejre dem som G\u00e6stebuds- og Gl\u00e6desdage, p\u00e5 hvilke de skulde sende hverandre af deres Mad og de fattige Gaver.\n9:23 Og J\u00f8derne vedtog, at det, som de nu for f\u00f8rste Gang havde gjort, og som Mordokaj havde skrevet til dem om, skulde v\u00e6re en fast Skik.\n9:24 Fordi Agagiten Haman, Hammedatas S\u00f8n, alle J\u00f8ders Fjende, havde lagt R\u00e5d op imod J\u00f8derne om at tilintetg\u00f8re dem og kastet Pur - det er Lod - for at \u00f8del\u00e6gge og tilintetg\u00f8re dem,\n9:25 men Kongen havde, da det kom ham for \u00d8re, givet skriftlig Befaling til, at det onde R\u00e5d, Homan havde lagt op mod J\u00f8derne, skulde falde tilbage p\u00e5 hans eget Hoved, og ladet ham og hans S\u00f8nner h\u00e6nge i Galgen,\n9:26 derfor kaldte man de bage Purim efter Ordet Pur. Og derfor, p\u00e5 Grund af alt, hvad Brevet indeholdt, og hvad de selv havde oplevet i s\u00e5 Henseende, og hvad der var tilst\u00f8dt dem,\n9:27 gjorde J\u00f8derne det til en fast Skik og Brug for sig selv, deres Efterkommere og alle, som sluttede sig til dem, at de ubr\u00f8deligt \u00c5r efter \u00c5r skulde fejre de to Dage efter Forskrifterne om dem og til den fastsatte Tid,\n9:28 og at de Dage skulde ihukommes og fejres i alle Tidsaldre og Sl\u00e6gter, i hvert Laod og hver By, s\u00e5 at disse Purimsdage aldrig skulde g\u00e5 af Brug hos J\u00f8derne og deres Ihukommelse aldrig oph\u00f8re blandt deres Efterkommere.\n9:29 Derp\u00e5 lod Dronning Ester, Abihajils Datter, og J\u00f8den Mordokaj en eftertrykkelig Skrivelse udg\u00e5 for at stadf\u00e6ste dette Brev om Purim.\n9:30 Og han sendte Breve til alle J\u00f8der i de 127 Lande i Ahasverus's Rige med Freds og Sandheds Ord\n9:31 om at holde disse Purimsdage i H\u00e6vd p\u00e5 den fastsatte Tid, s\u00e5ledes som J\u00f8den Mordokaj og Dronning Ester havde gjort det til Pligt for dem, og s\u00e5ledes som de havde bundet sig selv og deres Efterkommere til de foreskrevne Faster og Klager\u00e5b.\n9:32 S\u00e5ledes stadf\u00e6stedes disse Purimsforskrifter ved Esters Befaling; og det blev optegnet i en Bog.\n10:1 Kong Ahasverus lagde Skat p\u00e5 Fastlandet og Kystlandene.\n10:2 Og alt, hvad han gjorde i sin Magt og V\u00e6lde, og en n\u00f8jagtig Skildring af den h\u00f8je V\u00e6rdighed, Kongen oph\u00f8jede Mordokaj til, st\u00e5r optegnet i Mediens og Persiens Kongers Kr\u00f8nike.\n10:3 Thi J\u00f8den Mordokaj havde den h\u00f8jeste V\u00e6rdighed efter Kong Ahasverus, og han stod i h\u00f8j Anseelse hos J\u00f8derne og var elsket af sine mange Landsm\u00e6nd, fordi han virkede for sit Folks vel og talte til Bedste for al sin Sl\u00e6gt.","title":"Danish Bible: Esther","type":"page"}