{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/dan/exo.htm","path":"bib/wb/dan/exo.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/dan/exo.htm","text":"1:1 Dette er Navnene p\u00e5 Israels S\u00f8nner, der sammen med Jakob kom til \u00c6gypten med deres Familier:\n1:2 Ruben, Simeon, Levi og Juda,\n1:3 Issakar, Zebulon og Benjamin,\n1:4 Dan og Naftali, Gad og Aser.\n1:5 Jakobs Efterkommere udgjorde i alt halvfjerdsindstyve, men Josef var i \u00c6gypten.\n1:6 Imidlertid d\u00f8de Josef og alle hans Br\u00f8dre og hele dette Sl\u00e6gtled.\n1:7 Men Israeliterne var frugtbare og formerede sig, og de blev mange og overm\u00e5de talrige, s\u00e5 at Landet blev fuldt af dem.\n1:8 Da kom der en ny Konge over \u00c6gypten, som ikke vidste noget om Josef;\n1:9 og han sagde til sit Folk: \"Se, Israels Folk bliver talrigere og st\u00e6rkere end vi.\n1:10 Velan, lad os g\u00e5 klogt til V\u00e6rks imod dem, for at de ikke skal blive for mange; ellers kan det h\u00e6nde, n\u00e5r vi kommer i Krig, at de g\u00e5r over til vore Modstandere og k\u00e6mper mod os og til sidst forlader Landet!\"\n1:11 S\u00e5 satte man Fogeder over dem til at plage dem med Tr\u00e6llearbejde, og de m\u00e5tte bygge Forr\u00e5dsbyer for Farao: Pitom og Ra'amses.\n1:12 Men jo mere man plagede dem, des flere blev de, og des mere bredte de sig, s\u00e5 \u00c6gypterne fik R\u00e6dsel for Israeliterne.\n1:13 Og \u00c6gypterne tvang Israeliterne til Tr\u00e6llearbejde\n1:14 og gjorde dem Livet bittert ved h\u00e5rdt Arbejde med Ler og Tegl og alle H\u00e5nde Markarbejde, ved alt det Arbejde, de tvang dem til at udf\u00f8re for sig.\n1:15 \u00c6gypterkongen sagde da til Hebr\u00e6erkvindernes Jordem\u00f8dre, af hvilke den ene hed Sjifra, den anden Pua:\n1:16 \"N\u00e5r I forl\u00f8ser Hebr\u00e6erkvinderne, skal I se godt efter ved F\u00f8dselen, og er det et Drengebarn, tag s\u00e5 Livet af det, men er det et Pigebarn, lad det s\u00e5 leve!\"\n1:17 Men Jordem\u00f8drene frygtede Gud og gjorde ikke, som \u00c6gypterkongen havde befalet dem, men lod Drengeb\u00f8rnene leve.\n1:18 Da lod \u00c6gypterkongen Jordem\u00f8drene kalde og sagde til dem: \"Hvorfor har I b\u00e5ret eder s\u00e5ledes ad og ladet Drengeb\u00f8rnene leve?\"\n1:19 Men Jordem\u00f8drene svarede Farao: \"Hebr\u00e6erkvinderne er ikke som de \u00c6gyptiske Kvinder, de har let ved at f\u00f8de; inden Jordemoderen kommer til dem, har de allerede f\u00f8dt!\"\n1:20 Og Gud gjorde vel imod Jordem\u00f8drene, og Folket blev stort og s\u00e5re talrigt;\n1:21 og Gud gav Jordem\u00f8drene Afkom, fordi de frygtede ham.\n1:22 Da udstedte Farao den Befaling til hele sit Folk: \"Alle Drengeb\u00f8rn, der f\u00f8des, skal I kaste i Nilen, men Pigeb\u00f8rnene skal I lade leve!\"\n2:1 Og en Mand af Levis Hus gik hen og tog en Levi Datter til \u00c6gte,\n2:2 og Kvinden blev frugtsommelig og f\u00f8dte en S\u00f8n. Da hun s\u00e5, at det var en dejlig Dreng, skjulte hun ham i tre M\u00e5neder;\n2:3 og da hun ikke l\u00e6nger kunde holde ham skjult, tog hun en Kiste af Papyrusr\u00f8r, t\u00e6ttede den med Jordbeg og Tj\u00e6re, lagde drengen i den og satte den hen mellem Sivene ved Nilens Bred.\n2:4 Og hans S\u00f8ster stillede sig noget derfra for at se, hvad der vilde ske med ham.\n2:5 Da kom Faraos Datter ned til Nilen for at bade, og imedens gik hendes Jomfruer ved Flodens Bred. S\u00e5 fik hun \u00d8je p\u00e5 Kisten mellem Sivene og sendte sin Pige hen for at hente den.\n2:6 Og da hun \u00e5bnede den, s\u00e5 hun Barnet, og se, det var et Drengebarn, der gr\u00e6d. Da ynkedes hun over det og sagde: \"Det m\u00e5 v\u00e6re et af Hebr\u00e6ernes Drengeb\u00f8rn!\"\n2:7 Hans S\u00f8ster sagde nu til Faraos Datter: \"Skal jeg g\u00e5 hen og hente dig en Amme blandt Hebr\u00e6erkvinderne til at amme Barnet for dig?\"\n2:8 Faraos Datter svarede hende: \"Ja, g\u00f8r det!\" S\u00e5 gik Pigen hen og hentede Barnets Moder.\n2:9 Og Faraos Datter sagde til hende: \"Tag dette Barn med dig og am ham for mig, jeg skal nok give dig din L\u00f8n derfor!\" Og Kvinden tog Barnet og ammede ham.\n2:10 Men da Drengen var blevet stor, bragte hun ham til Faraos Datter, og denne antog ham som sin S\u00f8n og gav ham Navnet Moses; \"thi,\" sagde hun, \"jeg har trukket ham op af Vandet.\"\n2:11 P\u00e5 den Tid gik Moses, som imidlertid var blevet voksen, ud til sine Landsm\u00e6nd og s\u00e5 p\u00e5 deres Tr\u00e6llearbejde. Og han s\u00e5 en \u00c6gypter sl\u00e5 en Hebr\u00e6er, en af hans Landsm\u00e6nd, ihjel.\n2:12 Da s\u00e5 han sig om til alle Sider, og efter at have forvisset sig om, at der ingen var i N\u00e6rheden, slog han \u00c6gypteren ihjel og gravede ham ned i Sandet.\n2:13 Da han den n\u00e6ste Dag igen gik derud, s\u00e5 han to Hebr\u00e6ere i Slagsm\u00e5l med hinanden. Da sagde han til ham, der havde Uret: \"Hvorfor sl\u00e5r du din Landsmand?\"\n2:14 Han svarede: \"Hvem har sat dig til Herre og Dommer over os? Vil du m\u00e5ske sl\u00e5 mig ihjel, ligesom du slog \u00c6gypteren ihjel?\" Og Moses blev bange og t\u00e6nkte: \"S\u00e5 er det dog blevet bekendt!\"\n2:15 Da Farao fik Nys derom, s\u00f8gte han at komme Moses til Livs, men Moses flygtede for Farao og tyede til Midjans Land, og der satte han sig ved en Br\u00f8nd.\n2:16 Pr\u00e6sten i Midjan havde syv D\u00f8tre; de kom nu hen og \u00f8ste Vand og fyldte Trugene for at vande deres Faders Sm\u00e5kv\u00e6g.\n2:17 Da kom Hyrderne og vilde jage dem bort, men Moses stod op og hjalp dem og vandede deres Sm\u00e5kv\u00e6g.\n2:18 Da de nu kom hjem til deres Fader Reuel, sagde han: \"Hvorfor kommer I s\u00e5 tidligt hjem i Dag?\"\n2:19 De svarede: \"Der var en \u00c6gypter, som hjalp os over for Hyrderne, ja han \u00f8ste ogs\u00e5 Vand for os og vandede Sm\u00e5kv\u00e6get.\"\n2:20 Da sagde han til sine D\u00f8tre: \"Hvor er han da? Hvorfor har I ladet Manden blive derude? Byd ham ind, at han kan f\u00e5 noget at spise!\"\n2:21 S\u00e5 bestemte Moses sig til at tage Ophold hos Manden, og han gav Moses sin Datter Zippora til \u00c6gte,\n2:22 og hun f\u00f8dte en S\u00f8n, som han kaldte Gersom; \"thi,\" sagde han, \"jeg er blevet G\u00e6st i et fremmed Land.\"\n2:23 S\u00e5ledes gik der lang Tid hen, og imidlertid d\u00f8de \u00c6gypterkongen. Men Israeliterne st\u00f8nnede og klagede under deres Tr\u00e6ldom, og deres Skrig over Tr\u00e6ldommen n\u00e5ede op til Gud.\n2:24 Da h\u00f8rte Gud deres Jamren, og Gud ihukom sin Pagt med Abraham, Isak og Jakob,\n2:25 og Gud s\u00e5 til Israeliterne, og Gud kendtes ved dem.\n3:1 Moses vogtede nu Sm\u00e5kv\u00e6get for sin Svigerfader Jetro, Pr\u00e6sten i Midjan,og drev engang Sm\u00e5kv\u00e6get hen hinsides \u00d8rkenen og kom til Guds Bjerg Horeb.\n3:2 Da \u00e5benbarede HERRENs Engel sig for ham i en Ildslue, der slog ud af en Tornebusk, og da han s\u00e5 n\u00e6rmere til, se, da stod Tornebusken i lys Lue, uden at den blev fort\u00e6ret.\n3:3 Da sagde Moses: \"Lad mig g\u00e5 hen og se p\u00e5 dette underfulde Skue, hvorfor Tornebusken ikke br\u00e6nder op.\"\n3:4 Men da HERREN s\u00e5, at han gik hen for at se derp\u00e5, r\u00e5bte Gud til ham fra Tornebusken: \"Moses, Moses!\" Og han svarede: \"Se, her er jeg!\"\n3:5 Da sagde han: \"Kom ikke n\u00e6rmere! Drag dine Sko af dine F\u00f8dder, thi det Sted, du st\u00e5r p\u00e5, er hellig Jord!\"\n3:6 Og han sagde: \"Jeg er din Faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud.\" Da skjulte Moses sit Ansigt, thi han frygtede for at skue Gud.\n3:7 Derp\u00e5 sagde HERREN: \"Jeg har set mit Folks Elendighed i \u00c6gypten, og jeg har h\u00f8rt deres Klageskrig over deres Undertrykkere, ja, jeg kender deres Lidelser;\n3:8 og jeg er steget ned for at udfri dem af \u00c6gyptens H\u00e5nd og f\u00f8re dem bort fra dette Land til et godt og vidtstrakt Land, til et Land, der flyder med M\u00e6lk og Honning, til Kana'an\u00e6ernes, Hetiternes, Amoriternes, Perizzitemes, Hivviternes og Jebusiternes Egn.\n3:9 Se, nu er Israeliternes Klageskrig n\u00e5et til mig, og jeg har ogs\u00e5 set den Tr\u00e6ngsel, \u00c6gypterne har bragt over dem.\n3:10 Derfor vil jeg nu sende dig til Farao, og du skal f\u00f8re mit Folk, Israeliterne, ud af \u00c6gypten!\"\n3:11 Men Moses sagde til Gud: \"Hvem er jeg, at jeg skulde kunne g\u00e5 til Farao og f\u00f8re Israeliterne ud af \u00c6gypten?\"\n3:12 Han svarede: \"Jo, jeg vil v\u00e6re med dig! Og dette skal v\u00e6re dig Tegnet p\u00e5, at det er mig, der har sendt dig: N\u00e5r du har f\u00f8rt Folket ud af \u00c6gypten, skal I dyrke Gud p\u00e5 dette Bjerg!\"\n3:13 Men Moses sagde til Gud: \"N\u00e5r jeg kommer til Israeliterne og siger dem, at deres F\u00e6dres Gud har sendt mig til dem, hvad skal jeg s\u00e5 svare dem, hvis de sp\u00f8rger om hans Navn7\"\n3:14 Gud svarede Moses: \"Jeg er den, jeg er!\" Og han sagde: \"S\u00e5ledes skal du sige til Israeliterne: JEG ER har sendt mig til eder!\"\n3:15 Og Gud sagde fremdeles til Moses: \"S\u00e5ledes skal du sige til Israeliterne: HERREN, eders F\u00e6dres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har sendt mig til eder; dette er mit Navn til evig Tid, og s\u00e5ledes skal jeg kaldes fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt.\n3:16 G\u00e5 nu hen og kald Israels \u00c6ldste sammen og sig til dem: HERREN, eders F\u00e6dres Gud, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, har \u00e5benbaret sig for mig og sagt: Jeg har givet Agt p\u00e5 eder og p\u00e5, hvad man har gjort imod eder i \u00c6gypten,\n3:17 og jeg har sat mig for at f\u00f8re eder ud af \u00c6gyptens Elendighed til Kana'an\u00e6ernes, Hetiternes, Amoriternes, Perizziternes, Hivviternes og Jebusiternes Land, til et Land, der flyder med M\u00e6lk og Honning!\n3:18 De vil h\u00f8re p\u00e5 dig, og du skal sammen med Israels \u00c6ldste g\u00e5 til \u00c6gypterkongen, og I skal sige til ham: HERREN, Hebr\u00e6ernes Gud, har m\u00f8dt os, tillad os derfor at drage tre Dagsrejser ud i \u00d8rkenen og ofre til HERREN vor Gud!\n3:19 Jeg ved vel, at \u00c6gypterkongen ikke vil tillade eder at drage bort uden med Magt;\n3:20 men jeg skal udr\u00e6kke min H\u00e5nd og ramme \u00c6gypten med alle mine Undergerninger, som jeg vil g\u00f8re der; s\u00e5 skal han give eder Lov til at drage af Sted.\n3:21 Og jeg vil stemme \u00c6gypterne gunstigt mod dette Folk, s\u00e5 at I, n\u00e5r I drager bort, ikke skal drage bort med tomme H\u00e6nder.\n3:22 Enhver Kvinde skal bede sin Naboerske og de Kvinder, som er til Huse hos hende, om S\u00f8lv og Guldsmykker og Kl\u00e6der, og I skal give eders S\u00f8nner og D\u00f8tre det p\u00e5. S\u00e5ledes skal I tage Bytte fra \u00c6gypterne.\"\n4:1 Moses svarede; \"Hvis de nu ikke tror mig og ikke h\u00f8rer mig, men siger, at HERREN ikke har \u00e5benbaret sig for mig?\"\n4:2 Da sagde HERREN til ham: \"Hvad har du der i din H\u00e5nd?\" Han svarede: \"En Stav!\"\n4:3 Og han sagde: \"Kast den til Jorden!\" Da kastede han den til Jorden, og den blev til en Slange, og Moses flyede for den.\n4:4 Og HERREN sagde til Moses: \"R\u00e6k H\u00e5nden ud og grib den i Halen!\" Da rakte han sin H\u00e5nd ud, og den blev til en Stav i hans H\u00e5nd.\n4:5 \"For at de nemlig kan tro, at HERREN, deres F\u00e6dres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har \u00e5benbaret sig for dig.\"\n4:6 Og HERREN sagde fremdeles til ham: \"Stik din H\u00e5nd ind p\u00e5 Brystet!\" Da stak han sin H\u00e5nd ind p\u00e5 Brystet, og da han trak den ud, se, da var den hvid som Sne af Spedalskhed.\n4:7 Derp\u00e5 sagde han: \"Stik atter H\u00e5nden ind p\u00e5 Brystet!\" S\u00e5 stak han atter H\u00e5nden ind p\u00e5 Brystet, og da han trak den ud, se, da var den igen som hans \u00f8vrige Legeme.\n4:8 \"Hvis de nu ikke tror dig og lader sig overbevise af det f\u00f8rste Tegn, s\u00e5 vil de tro det sidste;\n4:9 men hvis de end ikke tror p\u00e5 disse to Tegn og h\u00f8rer p\u00e5 dig, tag da Vand fra Nilen og h\u00e6ld det ud p\u00e5 Jorden, s\u00e5 skal Vandet, som du tager fra Nilen, blive til Blod p\u00e5 Jorden.\"\n4:10 Men Moses sagde til HERREN: \"Ak, Herre, jeg er ingen veltalende Mand, jeg var det ikke f\u00f8r og er det heller ikke nu, efter at du har talet til din Tjener, thi jeg har sv\u00e6rt ved at udtrykke mig og tale for mig.\"\n4:11 Da svarede HERREN ham: \"Hvem har givet Mennesket Mund, og hvem g\u00f8r stum eller d\u00f8v, seende eller blind? Mon ikke jeg, HERREN?\n4:12 G\u00e5 derfor kun, jeg vil v\u00e6re med din Mund og l\u00e6re dig, hvad du skal sige!\"\n4:13 Men han sagde: \"Ak, Herre, send dog enhver anden end mig!\"\n4:14 Da blussede HERRENs Vrede op imod Moses, og han sagde: \"Har du ikke din Broder Aron, Leviten? Han, ved jeg, kan tale for sig. Han er ogs\u00e5 allerede p\u00e5 Vej for at m\u00f8de dig, og han vil gl\u00e6de sig i sit Hjerte, n\u00e5r han ser dig;\n4:15 du skal tale til ham og l\u00e6gge ham Ordene i Munden, s\u00e5 vil jeg v\u00e6re med din og hans Mund og l\u00e6re eder, hvad I skal g\u00f8re.\n4:16 Han skal tale p\u00e5 dine Vegne til Folket; han skal v\u00e6re din Mund, og du skal v\u00e6re som Gud for ham.\n4:17 Tag nu i din H\u00e5nd denne Stav, som du skal g\u00f8re Tegnene med!\"\n4:18 Derefter vendte Moses tilbage til sin Svigerfader Jetro og sagde til ham: \"Lad mig vende tilbage til mine Landsm\u00e6nd i \u00c6gypten og se, om de endnu er i Live!\" Og Jetro svarede Mose's: \"Drag bort i Fred!\"\n4:19 Da sagde HERREN til Moses i Midjan: \"Vend tilbage til \u00c6gypten, thi alle de M\u00e6nd, der stod dig efter Livet, er d\u00f8de.\"\n4:20 S\u00e5 tog Moses sin Hustru og sin S\u00f8n og satte dem p\u00e5 sit \u00c6sel og vendte tilbage til \u00c6gypten; og Moses tog Guds Stav i H\u00e5nden.\n4:21 Men HERREN sagde til Moses: \"N\u00e5r du vender tilbage til \u00c6gypten, s\u00e5 m\u00e6rk dig dette: Alle de Undergerninger, jeg giver dig Magt til at udf\u00f8re, skal du g\u00f8re for Farao; men jeg vil forh\u00e6rde hans Hjerte, s\u00e5 han ikke lader Folket rejse.\n4:22 Og da skal du sige til Farao: S\u00e5 siger HERREN: Israel er min f\u00f8rstef\u00f8dte S\u00f8n;\n4:23 men da jeg sagde til dig: Lad min S\u00f8n rejse, for at han kan dyrke mig! da n\u00e6gtede du at lade ham rejse. Se, jeg dr\u00e6ber din f\u00f8rstef\u00f8dte S\u00f8n!\"\n4:24 Men undervejs, i Natteherberget, kom HERREN imod ham og vilde dr\u00e6be ham.\n4:25 Da greb Zippora en skarp Sten og afskar sin S\u00f8ns Forhud og ber\u00f8rte hans Blusel dermed, idet hun sagde: \"Du er mig en Blodbrudgom!\"\n4:26 S\u00e5 lod han ham i Fred. Ved den Lejlighed brugte hun Ordet \"Blodbrudgom\" med Hentydning til Omsk\u00e6relsen.\n4:27 Derp\u00e5 sagde HERREN til Aron: \"G\u00e5 Moses i M\u00f8de i \u00d8rkenen!\" Og han gik ud og traf ham ved Guds Bjerg og kyssede ham.\n4:28 Og Moses fortalte Aron om alt, hvad HERREN havde p\u00e5lagt ham, og om alle de Tegn, han havde befalet ham at g\u00f8re.\n4:29 Derefter gik Moses og Aron den og kaldte alle Israeliternes \u00c6ldste sammen;\n4:30 og Aron fortalte alt, hvad HERREN havde sagt til Moses, og denne gjorde Tegnene i Folkets P\u00e5syn.\n4:31 Da troede Folket, og da de h\u00f8rte, at HERREN havde givet Agt p\u00e5 Israeliterne og set til deres Elendighed, b\u00f8jede de sig og tilbad.\n5:1 Derefter gik Moses og Aron hen og sagde til Farao: \"S\u00e5 siger HERREN, Israels Gud: Lad mit Folk rejse, for at de kan holde H\u00f8jtid for mig i \u00d8rkenen!\"\n5:2 Men Farao sagde: \"Hvem er HERREN, at jeg skulde adlyde ham og lade Israeliterne rejse? Jeg kender ikke noget til HERREN, og jeg vil heller ikke lade Israeliterne rejse!\"\n5:3 De svarede: \"Hebr\u00e6ernes Gud har m\u00f8dt os; tillad os nu at drage tre Dagsrejser ud i \u00d8rkenen og ofre til HERREN. vor Gud, for at han ikke skal sl\u00e5 os med Pest eller Sv\u00e6rd!\"\n5:4 Men \u00c6gypterkongen sagde til dem: \"Hvorfor vil I, Moses og Aron, forstyrre Folket i dets Arbejde? G\u00e5 til eders Tr\u00e6llearbejde!\"\n5:5 Og Farao sagde: \"Folket er s\u00e5 vist dovent nok; og nu vil I have dem fri fra deres Tr\u00e6llearbejde!\"\n5:6 Samme Dag udstedte Farao f\u00f8lgende Befaling til Fogederne over Folket og dets Opsynsm\u00e6nd:\n5:7 \"I skal ikke mere som hidtil give Folket Halm til Teglarbejdet; de skal selv g\u00e5 ud og sanke Halm;\n5:8 men alligevel skal I p\u00e5l\u00e6gge dem at lave lige s\u00e5 mange Teglsten som hidtil, I m\u00e5 ikke eftergive dem noget; thi de er dovne, og derfor er det, de r\u00e5ber op og siger: Lad os drage ud og ofre til vor Gud!\n5:9 Strengt Arbejde skal de Mennesker have, for at de kan v\u00e6re optaget deraf og ikke af L\u00f8gnetale.\"\n5:10 Da gik Folkets Fogeder og Opsynsm\u00e6nd ud og sagde til Folket: \"S\u00e5ledes siger Farao: Jeg vil ikke mere give eder Halm;\n5:11 g\u00e5 selv ud og sank eder Halm, hvor I kan finde det, men i eders Arbejde bliver der intet eftergivet!\"\n5:12 Da spredte Folket sig over hele \u00c6gypten for at samle Halmstr\u00e5.\n5:13 Men Fogederne tr\u00e6ngte p\u00e5 og sagde: \"I skal Dag for Dag yde fuldt Arbejde, ligesom dengang I fik Halm!\"\n5:14 Og Israeliternes Opsynsm\u00e6nd, som Faraos Fogeder havde sat over dem, fik Prygl, og der blev sagt til dem: \"Hvorfor stryger I ikke mere det fastsatte Antal Teglsten ligesom f\u00f8r?\"\n5:15 Da gik Israeliternes Opsynsm\u00e6nd hen og r\u00e5bte til Farao: \"Hvorfor handler du s\u00e5ledes med din Fr\u00e6ne?\n5:16 Dine Tr\u00e6lle f\u00e5r ingen Halm, og dog siger de til os: Lav Teglsten! Og dine Tr\u00e6lle f\u00e5r Prygl; du forsynder dig mod dit Folk.\"\n5:17 Men han svarede: \"I er dovne, det er det, I er! Derfor siger I: Lad os rejse ud og ofre til HERREN!\n5:18 G\u00e5 nu hen og tag fat p\u00e5 eders Arbejde; I f\u00e5r ingen Halm, men I skal levere det samme Antal Teglsten!\"\n5:19 Israeliternes Opsynsm\u00e6nd f\u00f8lte sig ilde stedt ved at skulle sige: \"Der m\u00e5 intet eftergives i, hvad I daglig skal skaffe af Teglsten!\"\n5:20 Og da de ved deres Bortgang fra Farao traf Moses og Aron, som stod og ventede p\u00e5 dem,\n5:21 sagde de til dem: \"HERREN se til eder og d\u00f8mme eder, fordi I har vakt Afsky mod os hos Farao og hans Tjenere og lagt dem et Sv\u00e6rd i H\u00e5nden til at dr\u00e6be os med!\"\n5:22 Da vendte Moses sig igen til HERREN og sagde: \"Herre, hvorfor har du handlet ilde med dette Folk? Hvorfor har du udsendt mig?\n5:23 Siden jeg har v\u00e6ret hos Farao og talt i dit Navn, har han handlet ilde med dette Folk, og frelst dit Folk har du ikke!\"\n6:1 Men HERREN svarede Moses: \"Nu skal du f\u00e5 at se, hvad jeg vil g\u00f8re ved Farao! Med Magt skal han blive tvunget til at lade dem rejse, og med Magt skal han blive tvunget til at drive dem ud af sit Land!\"\n6:2 Gud talede til Moses og sagde til ham: \"Jer er HERREN!\n6:3 For Abraham, Isak og Jakob \u00e5benbarede jeg mig som Gud den Alm\u00e6gtige, men under mit Navn HERREN gav jeg mig ikke til Kende for dem.\n6:4 Eftersom jeg har oprettet min Pagt med dem om at sk\u00e6nke dem Kana'ans Land, deres Udl\u00e6ndigheds Land, hvor de levede som fremmede,\n6:5 har jeg nu h\u00f8rt Israeliternes Klager\u00e5b over, at \u00c6gypterne holder dem i Tr\u00e6ldon, og jeg er kommet min Pagt i Hu.\n6:6 Derfor skal du sige til Israeliterne: Jeg er HERREN, og jeg vil udfri eder fra det Tr\u00e6llearbejde, \u00c6gypterne har p\u00e5lagt eder, og frelse eder fra deres Tr\u00e6ldom og udl\u00f8se eder med udrakt Arm og med v\u00e6ldige Straffedomme;\n6:7 og s\u00e5 vil jeg antage eder som mit Folk og v\u00e6re eders Gud, og I skal kende, at jeg er HERREN eders Gud, som udfrier eder fra \u00c6gypternes Tr\u00e6llearbejde;\n6:8 og jeg vil f\u00f8re eder til det Land, jeg har svoret at ville sk\u00e6nke Abraham, Isak og Jakob, og give eder det i Eje. Jeg er HERREN!\"\n6:9 Moses kundgjorde nu dette for Israeliterne; men de h\u00f8rte ikke p\u00e5 Moses, dertil var deres Modl\u00f8shed for stor og deres Tr\u00e6llearbejde for h\u00e5rdt\n6:10 Da talede HERREN til Moses og sagde:\n6:11 \"G\u00e5 hen og sig til Farao, \u00c6gyptens Konge, at han skal lade Israeliterne drage ud af, sit Land!\"\n6:12 Men Moses sagde for HERRENs \u00c5syn: \"Israeliterne har ikke h\u00f8rt p\u00e5 mig, hvor skulde da Farao g\u00f8re det, tilmed da jeg er uomsk\u00e5ren p\u00e5 L\u00e6berne?\"\n6:13 Da talede HERREN til Moses og Aron og sendte dem til Farao, \u00c6gyptens Konge, for at f\u00f8re Israeliterne ud af \u00c6gypten.\n6:14 F\u00f8lgende var Overhovederne for deres F\u00e6drenehuse: Rubens, Israels f\u00f8rstef\u00f8dtes, S\u00f8nner var: Hanok, Pallu, Hezron og Harmi; det er Rubens Sl\u00e6gter.\n6:15 Simeons. S\u00f8nner var Jemuel, Jamin, Ohad, Jakin, Zohar og Kana'an\u00e6erkvindens S\u00f8n Sjaul; det er Simeons Sl\u00e6gter.\n6:16 F\u00f8lgende er Navnene p\u00e5 Levis S\u00f8nner efter deres Nedstamning: Gerson, Kehat og Merari. Levis Levetid var 137 \u00c5r.\n6:17 Gersons S\u00f8nner var Libni og Sjimi efter deres Sl\u00e6gter.\n6:18 Hehats S\u00f8nner var Amram, Jizhar, Hebon og Uzziel. Hehats Levetid var 133 \u00c5r.\n6:19 Meraris S\u00f8nner var Mali og Musji. Det er Levis Sl\u00e6gter efter deres Nedstamning.\n6:20 Amram tog sin Faster Jokebed til \u00c6gte; og hun f\u00f8dte ham Aron og Moses. Amrams Levetid var 137 \u00c5r.\n6:21 Jizhars S\u00f8nner var Hora, Nefeg og Zikri.\n6:22 Uzziels S\u00f8nner var Misjael, Elzafan og Sitri.\n6:23 Aron tog Amminadabs Datter, Nahasjons S\u00f8ster Elisjeba til \u00c6gte; og hun f\u00f8dte ham Nadab, Abibu, Eleazar og Itamar.\n6:24 Koras S\u00f8nner var Assir, Elkana og Abiasaf; det er Koraiternes Sl\u00e6gter.\n6:25 Arons S\u00f8n Eleazar tog en at Putiels D\u00f8tre til \u00c6gte; og hun f\u00f8dte ham Pinehas. Det er Overhovederne for Leviternes F\u00e6drenehuse efter deres Sl\u00e6gter.\n6:26 Det var Aron og Moses, som HERREN sagde til: \"F\u00f8r Israeliterne ud af \u00c6gypten, H\u00e6rafdeling for H\u00e6rafdeling!\"\n6:27 Det var dem, der talte til Farao, \u00c6gyptens Konge, om at f\u00f8re Israeliterne ud af \u00c6gypten, Moses og Aron.\n6:28 Dengang HERREN talede til Moses i \u00c6gypten,\n6:29 talede HERREN til Moses s\u00e5ledes: \"Jeg er HERREN! Forkynd Farao, \u00c6gyptens Konge, alt, hvad jeg siger dig!\"\n6:30 Men Moses sagde for HERRENs \u00c5syn: \"Se, jeg er uomsk\u00e5ren p\u00e5 L\u00e6berne, hvorledes skulde da Farao ville h\u00f8re p\u00e5 mig?\"\n7:1 Da sagde HERREN til Moses: \"Se, jeg g\u00f8r dig til Gud for Farao, men din Broder Aron skal v\u00e6re din Profet.\n7:2 Du skal sige til ham alt, hvad jeg p\u00e5l\u00e6gger dig, men din Broder Aron skal sige det til Farao, for at han skal lade Israeliterne rejse ud af sit Land.\n7:3 Men jeg vil forh\u00e6rde Faraos Hjerte og derefter g\u00f8re mange Tegn og Undere i \u00c6gypten.\n7:4 Farao skal ikke h\u00f8re p\u00e5 eder, men jeg vil l\u00e6gge min H\u00e5nd p\u00e5 \u00c6gypten og f\u00f8re mine H\u00e6rskarer, mit Folk Israeliterne, ud af \u00c6gypten med v\u00e6ldige Straffedomme;\n7:5 og n\u00e5r jeg udr\u00e6kker min H\u00e5nd mod \u00c6gypten og f\u00f8rer Israeliterne ud derfra, skal \u00c6gypterne kende, at jeg er HERREN.\"\n7:6 Da gjorde Moses og Aron, som HERREN p\u00e5lagde dem.\n7:7 Moses var firsindstyve og Aron tre og firsindstyve \u00c5r gammel, da de talte til Farao.\n7:8 Og HERREN talede til Moses og Aron og sagde:\n7:9 \"N\u00e5r Farao kr\u00e6ver et Under af eder, sig s\u00e5 til Aron: Tag din Stav og kast den ned foran Farao, s\u00e5 skal den blive til en Slange!\"\n7:10 Da gik Moses og Aron til Farao og gjorde, som HERREN b\u00f8d; og da Aron kastede sin Stav foran Farao og hans Tjenere, blev den til en Slange.\n7:11 Men Farao lod som Modtr\u00e6k Vism\u00e6ndene og Besv\u00e6rgerne kalde, og de, \u00c6gyptens Koglere, gjorde ogs\u00e5 det samme ved Hj\u00e6lp af deres hemmelige Kunster;\n7:12 de kastede hver sin Stav, og Stavene blev til Slanger, men Arons Stav opslugte deres Stave.\n7:13 Men Faraos Hjerte blev forh\u00e6rdet, og han h\u00f8rte ikke p\u00e5 dem, s\u00e5ledes som HERREN havde sagt.\n7:14 HERREN sagde nu til Moses: \"Faraos Hjerte er forstokket, han v\u00e6grer sig ved at lade Folket rejse.\n7:15 G\u00e5 derfor i Morgen tidlig til Farao, n\u00e5r han begiver sig ned til Vandet, og tr\u00e6d frem for ham ved Nilens Bred og tag Staven, der forvandledes til en Slange, i H\u00e5nden\n7:16 og sig til ham: HERREN, Hebr\u00e6ernes Gud, sendte mig til dig med det Bud: Lad mit Folk rejse, at det kan dyrke mig i \u00d8rkenen! Men hidtil har du ikke adlydt.\n7:17 S\u00e5 siger HERREN: Deraf skal du kende, at jeg er HERREN: Se, jeg sl\u00e5r Vandet i Nilen med Staven, som jeg holder i min H\u00e5nd, og det skal forvandles til Blod,\n7:18 Fiskene i Nilen skal d\u00f8, og Nilen skal stinke, og \u00c6gypterne skal v\u00e6mmes ved at drikke Vand fra Nilen.\"\n7:19 Og HERREN sagde til Moses: \"Sig til Aron: Tag din Stav og r\u00e6k din H\u00e5nd ud over \u00c6gypternes Vande, deres Floder, Kanaler, Damme og alle Vandsamlinger, s\u00e5 skal Vandet blive til Blod, og der skal v\u00e6re Blod i hele \u00c6gypten, b\u00e5de i Tr\u00e6kar og Stenkar.\"\n7:20 Og Moses og Aron gjorde, som HERREN b\u00f8d; Moses l\u00f8ftede Staven og slog Vandet i Nilen for \u00d8jnene af Farao og hans Tjenere, og alt Vandet i Nilen forvandledes til Blod;\n7:21 Fiskene i Nilen d\u00f8de, og Nilen stank, s\u00e5 \u00c6gypterne ikke kunde drikke Vand fra Nilen, og der var Blod i hele \u00c6gypten.\n7:22 Men de \u00c6gyptiske Koglere gjorde det samme ved Hj\u00e6lp af deres hemmelige Kunster, og Faraos Hjerte blev forh\u00e6rdet, s\u00e5 han ikke h\u00f8rte p\u00e5 dem, s\u00e5ledes som HERREN havde sagt.\n7:23 Da vendte Farao sig bort og gik hjem, og heller ikke dette lagde han sig p\u00e5 Sinde.\n7:24 Men alle \u00c6gypterne gravede i Omegnen af Nilen efter Drikkevand, thi de kunde ikke drikke Nilvandet.\n7:25 Og s\u00e5ledes gik der syv Dage, efter at HERREN havde sl\u00e5et Nilen.\n8:1 Derp\u00e5 sagde HERREN til Moses: \"G\u00e5 til Farao og sig til ham: S\u00e5 siger HERREN: Lad mit Folk rejse, for at de kan dyrke mig!\n8:2 Men hvis du v\u00e6grer dig ved at lade dem rejse, se, da vil jeg plage hele dit Land med Fr\u00f8er;\n8:3 Nilen skal vrimle af Fr\u00f8er, og de skal kravle op og tr\u00e6nge ind i dit Hus og dit Sovekammer og p\u00e5 dit Leje og i dine Tjeneres og dit Folks Huse, i dine Bagerovne og dine Dejgtruge;\n8:4 ja p\u00e5 dig selv og dit Folk og alle dine Tjenere skal Fr\u00f8erne kravle op.\"\n8:5 Da sagde HERREN til Moses: \"Sig til Aron: R\u00e6k din H\u00e5nd med Staven ud over Floderne, Kanalerne og Dammene og f\u00e5 Fr\u00f8erne til at kravle op over \u00c6gypten!\"\n8:6 Og Aron rakte sin H\u00e5nd ud over \u00c6gyptens Vande. Da kravlede Fr\u00f8erne op og fyldte \u00c6gypten.\n8:7 Men Koglerne gjorde det samme ved Hj\u00e6lp af deres hemmelige Kunster og fik Fr\u00f8erne til at kravle op over \u00c6gypten.\n8:8 Da lod Farao Moses og Aron kalde og sagde: \"G\u00e5 i Forb\u00f8n hos HERREN, at han skiller mig og mit Folk af med Fr\u00f8erne, s\u00e5 vil jeg lade Folket rejse, at de kan ofre til HERREN.\"\n8:9 Moses svarede Farao: \"Du beh\u00f8ver kun at befale over mig! Til hvilken Tid skal jeg g\u00e5 i Forb\u00f8n for dig, dine Tjenere og dit Folk om at f\u00e5 Fr\u00f8erne bort fra dig og dine Huse, s\u00e5 de kun bliver tilbage i Nilen?\"\n8:10 Han svarede: \"I Morgen!\" Da sagde han: \"Det skal ske, som du siger, for at du kan kende, at der ingen er som HERREN vor Gud;\n8:11 Fr\u00f8erne skal vige bort fra dig, dine Huse, dine Tjenere og dit Folk; kun i Nilen skal de blive tilbage.\"\n8:12 Moses og Aron gik nu bort fra Farao, og Moses r\u00e5bte til HERREN om at bortrydde Fr\u00f8erne, som han havde sendt over Farao;\n8:13 og HERREN gjorde, som Moses bad: Fr\u00f8erne d\u00f8de i Husene, i G\u00e5rdene og p\u00e5 Markerne,\n8:14 og man samlede dem sammen i Dynger, s\u00e5 Landet kom til at stinke deraf.\n8:15 Men da Farao s\u00e5, at han havde f\u00e5et Luft, forh\u00e6rdede han sit Hjerte og h\u00f8rte ikke p\u00e5 dem, s\u00e5ledes som HERREN havde sagt.\n8:16 Derp\u00e5 sagde HERREN til Moses: \"Sig til Aron: R\u00e6k din Stav ud og sl\u00e5 St\u00f8vet p\u00e5 Jorden med den, s\u00e5 skal det blive til Myg i hele \u00c6gypten!\"\n8:17 Og de gjorde s\u00e5ledes; Aron udrakte sin H\u00e5nd med Staven og slog St\u00f8vet p\u00e5 Jorden dermed. Da kom der Myg over Mennesker og Dyr; alt St\u00f8vet p\u00e5 Jorden blev til Myg i hele \u00c6gypten.\n8:18 Koglerne s\u00f8gte nu ogs\u00e5 ved Hj\u00e6lp af deres hemmelige Kunster at fremkalde Myg, men de magtede det ikke. Og Myggene kom over Mennesker og Dyr.\n8:19 Da sagde Koglerne til Farao: \"Det er Guds Finger!\" Men Faraos Hjerte blev forh\u00e6rdet, s\u00e5 han ikke h\u00f8rte p\u00e5 dem, s\u00e5ledes som HERREN havde sagt.\n8:20 Derp\u00e5 sagde HERREN til Moses: \"Tr\u00e6d i Morgen tidlig frem for Farao, n\u00e5r han begiver sig ned til Vandet, og sig til ham: S\u00e5 siger HERREN: Lad mit Folk rejse, for at de kan dyrke mig!\n8:21 Men hvis du ikke lader mit Folk rejse, se, da sender jeg Bremser over dig, dine Tjenere, dit Folk og dine Huse, og \u00c6gypternes Huse skal blive fulde af Bremser, ja endog Jorden, de bor p\u00e5;\n8:22 men med Gosens Land, hvor mit Folk bor, vil jeg til den Tid g\u00f8re en Undtagelse, s\u00e5 der ingen Bremser kommer, for at du kan kende, at jeg HERREN er i Landet;\n8:23 og jeg vil s\u00e6tte Skel mellem mit Folk og dit Folk; i Morgen skal dette Tegn ske!\"\n8:24 Og HERREN gjorde s\u00e5ledes: V\u00e6ldige Bremsesv\u00e6rme tr\u00e6ngte ind i Faraos og hans Tjeneres Huse og i hele \u00c6gypten, og Landet h\u00e6rgedes af Bremserne.\n8:25 Da lod Farao Moses og Aron kalde og sagde: \"G\u00e5 hen og bring eders Gud et Offer her i Landet!\"\n8:26 Men Moses sagde: \"Det g\u00e5r ikke an at g\u00f8re s\u00e5ledes, thi til HERREN vor Gud ofrer vi, hvad der er \u00c6gypterne en Vederstyggelighed; og n\u00e5r vi for \u00d8jnene af \u00c6gypterne ofrer, hvad der er dem en Vederstyggelighed, mon de da ikke stener os?\n8:27 Lad os drage tre Dagsrejser ud i \u00d8rkenen og ofre til HERREN vor Gud, s\u00e5ledes som han har p\u00e5lagt os!\"\n8:28 Farao sagde: \"Jeg vil lade eder rejse hen og ofre til HERREN eders Gud i \u00d8rkenen; kun m\u00e5 I ikke rejse for langt bort; men g\u00e5 i Forb\u00f8n for mig!\"\n8:29 Moses svarede: \"Se, s\u00e5 snart jeg kommer ud herfra, skal jeg g\u00e5 i Forb\u00f8n hos HERREN, og Bremserne skal vige bort fra Farao, hans Tjenere og hans Folk i Morgen. Blot Farao s\u00e5 ikke igen narrer os og n\u00e6gter at lade Folket rejse hen og ofre til HERREN!\"\n8:30 Derp\u00e5 gik Moses bort fra Farao og gik i Forb\u00f8n hos HERREN.\n8:31 Og HERREN gjorde, som Moses bad, og Bremserne veg bort fra Farao, hans Tjenere og hans Folk; der blev ikke en eneste tilbage.\n8:32 Men Farao forh\u00e6rdede ogs\u00e5 denne Gang sit Hjerte og lod ikke Folket rejse.\n9:1 Derp\u00e5 sagde HERREN til Moses: \"G\u00e5 til Farao og sig til ham: S\u00e5 siger HERREN, Hebr\u00e6ernes Gud: Lad mit Folk rejse, for at de kan dyrke mig!\n9:2 Men hvis du v\u00e6grer dig ved at lade dem rejse og bliver ved med at holde dem fast,\n9:3 se, da skal HERRENs H\u00e5nd komme over dit Kv\u00e6g p\u00e5 Marken, over Hestene, \u00c6slerne og Kamelerne, Hornkv\u00e6get og Sm\u00e5kv\u00e6get med en s\u00e5re forf\u00e6rdelig Pest.\n9:4 Og HERREN skal s\u00e6tte Skel mellem Israels Kv\u00e6get og \u00c6gypterens Kv\u00e6g, s\u00e5 der ikke skal d\u00f8 noget af, hvad der tilh\u00f8rer Israeliterne.\"\n9:5 Og HERREN satte en Tidsfrist, idet han sagde: \"I Morgen skal HERREN lade dette ske i Landet.\"\n9:6 Den f\u00f8lgende Dag lod HERREN det s\u00e5 ske, og alt \u00c6gypternes Kv\u00e6g d\u00f8de, men af Israeliternes Kv\u00e6g d\u00f8de ikke et eneste Dyr.\n9:7 Farao sendte da Bud, og se, ikke et eneste Dyr af Israeliternes Kv\u00e6g var d\u00f8dt. Men Faraos Hjerte blev forh\u00e6rdet, og han lod ikke Folket rejse.\n9:8 Derp\u00e5 sagde HERREN til Moses og Aron: \"Tag begge eders H\u00e6nder fulde af Sod fra Smelteovnen, og Moses skal kaste det i Vejret i Faraos P\u00e5syn!\n9:9 S\u00e5 skal det blive til en St\u00f8vsky over hele \u00c6gypten og til Bet\u00e6ndelse, der bryder ud i Bylder p\u00e5 Mennesker og Kv\u00e6g i hele \u00c6gypten!\"\n9:10 Da tog de Sod fra Smelteovnen og tr\u00e5dte frem for Farao, og Moses kastede det i Vejret; og det blev til Bet\u00e6ndelse, der br\u00f8d ud i Bylder p\u00e5 Mennesker og Kv\u00e6g.\n9:11 Og Koglerne kunde ikke holde Stand over for Moses p\u00e5 Grund af Bet\u00e6ndelsen, thi Bet\u00e6ndelsen angreb Koglerne s\u00e5vel som alle de andre \u00c6gyptere.\n9:12 Men HERREN forh\u00e6rdede Faraos Hjerte, s\u00e5 han ikke h\u00f8rte p\u00e5 dem, s\u00e5ledes som HERREN havde sagt til Moses.\n9:13 Derp\u00e5 sagde HERREN til Moses: \"Tr\u00e6d i Morgen tidlig frem for Farao og sig til ham: S\u00e5 siger HERREN, Hebr\u00e6ernes Gud: Lad mit Folk rejse, for at de kan dyrke mig!\n9:14 Thi denne Gang vil jeg sende alle mine Plager mod dig selv og mod dine Tjenere og dit Folk, for at du kan kende, at der er ingen som jeg p\u00e5 hele Jorden.\n9:15 Thi ellers havde jeg nu udrakt min H\u00e5nd for at ramme dig og dit Folk med Pest, s\u00e5 du blev udryddet fra Jordens Overflade;\n9:16 dog derfor har jeg ladet dig blive i Live for at vise dig min Magt, og for at mit Navn kan blive forkyndt p\u00e5 hele Jorden.\n9:17 Endnu stiller du dig i Vejen for mit Folk og vil ikke lade det rejse.\n9:18 Se, jeg lader i Morgen ved denne Tid et frygteligt Haglvejr bryde l\u00f8s, hvis Lige ikke har v\u00e6ret i \u00c6gypten, fra den Dag det blev til og indtil nu.\n9:19 Derfor m\u00e5 du s\u00f8rge for at bringe dit Kv\u00e6g og alt, hvad du har p\u00e5 Marken, i Sikkerhed! Thi alle Mennesker og Dyr, der befinder sig p\u00e5 Marken og ikke er kommet under Tag, skal rammes af Haglen og omkomme.\"\n9:20 De blandt Faraos Tjenere, der frygtede HERRENs Ord, bragte nu deres Tr\u00e6lle og Kv\u00e6g under Tag;\n9:21 men de, der ikke lagde sig HERRENs Ord p\u00e5 Hjerte, lod deres Tr\u00e6lle og Kv\u00e6g blive ude p\u00e5 Marken.\n9:22 Da sagde HERREN til Moses: \"R\u00e6k din H\u00e5nd op mod Himmelen, s\u00e5 skal der falde Hagl i hele \u00c6gypten p\u00e5 Mennesker og Dyr og p\u00e5 alle Markens Urter i \u00c6gypten!\"\n9:23 Da rakte Moses sin Stav op mod Himmelen, og HERREN sendte Torden og Hagl; Ild for ned mod Jorden, og HERREN lod Hagl falde over \u00c6gypten;\n9:24 og der kom et Haglvejr, med Ildsluer flammende mellem Haglen, s\u00e5 voldsomt, at dets Lige aldrig havde v\u00e6ret nogetsteds i \u00c6gypten, siden det blev befolket;\n9:25 og i hele \u00c6gypten slog Haglen alt ned, hvad der var p\u00e5 Marken, b\u00e5de Mennesker og Kv\u00e6g, og alle Markens Urter slog Haglen ned, og alle Markens Tr\u00e6er kn\u00e6kkede den;\n9:26 kun i Gosen, hvor Israeliterne boede, faldt der ikke Hagl.\n9:27 Da sendte Farao Bud efter Moses og Aron og sagde til dem: \"Denne Gang har jeg syndet; HERREN har Ret, og jeg og mit Folk har Uret;\n9:28 g\u00e5 i Forb\u00f8n hos HERREN, at det nu m\u00e5 v\u00e6re nok med Guds Torden og Haglvejret, s\u00e5 vil jeg lade eder rejse, og I skal ikke blive l\u00e6nger!\"\n9:29 Moses svarede ham: \"S\u00e5 snart jeg kommer ud af Byen, skal jeg udbrede mine H\u00e6nder mod HERREN; s\u00e5 skal Tordenen h\u00f8re op, og Haglen skal ikke falde mere, for at du kan kende, at Jorden tilh\u00f8rer HERREN.\"\n9:30 Dog, jeg ved, at du og dine Tjenere endnu ikke frygter for Gud HERREN.\"\n9:31 H\u00f8rren og Byggen blev sl\u00e5et ned, thi Byggen stod i Aks, og H\u00f8rren i Blomst;\n9:32 derimod blev Hveden og Spelten ikke sl\u00e5et ned, thi de modnes senere.\n9:33 Da Moses var g\u00e5et bort fra Farao og var kommet ud af Byen, udbredte han sine H\u00e6nder mod HERREN, og da h\u00f8rte Tordenen og Haglen op, og Regnen str\u00f8mmede ikke mere ned.\n9:34 Men da Farao s\u00e5, at Regnen, Haglen og Tordenen var h\u00f8rt op, fremturede han i sin Synd, og han og hans Tjenere forh\u00e6rdede deres Hjerte.\n9:35 Faraos Hjerte blev forh\u00e6rdet, s\u00e5 at han ikke lod Israeliterne rejse, s\u00e5ledes som HERREN havde sagt ved Moses.\n10:1 Derp\u00e5 sagde HERREN til Moses: \"G\u00e5 til Farao! Thi jeg har forh\u00e6rdet hans og hans Tjeneres Hjerte, at jeg kan komme til at g\u00f8re disse mine Tegn iblandt dem,\n10:2 for at du m\u00e5 kunne fort\u00e6lle din S\u00f8n og din S\u00f8nnes\u00f8n, hvorledes jeg handlede med \u00c6gypterne, og om de Tegn, jeg gjorde iblandt dem; s\u00e5 skal I kende, at jeg er HERREN.\"\n10:3 Da gik Moses og Aron til Farao og sagde til ham: \"S\u00e5 siger HERREN, Hebr\u00e6ernes Gud: Hvor l\u00e6nge vil du v\u00e6gre dig ved at ydmyge dig for mig? Lad mit Folk rejse, at de kan dyrke mig!\n10:4 Men hvis du v\u00e6grer dig ved at lade mit Folk rejse, se, da vil jeg i Morgen sende Gr\u00e6shopper over dine Landem\u00e6rker,\n10:5 og de skal skjule Landets Overflade, s\u00e5 man ikke kan se Jorden, og op\u00e6de Resten af det, som er blevet tilovers for eder efter Haglen, og op\u00e6de alle eders Tr\u00e6er, som gror p\u00e5 Marken;\n10:6 og de skal fylde dine Huse og alle dine Tjeneres og alle \u00c6gypternes Huse s\u00e5ledes, at hverken dine F\u00e6dre eller dine F\u00e6dres F\u00e6dre nogen Sinde har oplevet Mage dertil, fra den Dag de kom til Verden og indtil denne Dag!\" Dermed vendte han sig bort og forlod Farao.\n10:7 Men Faraos Tjenere sagde til ham: \"Hvor l\u00e6nge skal denne Mand styrte os i Ulykke? Lad dog disse Mennesker rejse og lad dem dyrke HERREN deres Gud! Har du endnu ikke indset, at \u00c6gypten g\u00e5r til Grunde?\"\n10:8 Moses og Aron blev nu hentet tilbage til Farao, og han sagde til dem: \"Drag af Sted og dyrk HERREN eders Gud! Men hvem er det nu, der vil af Sted?\"\n10:9 Moses svarede: \"Med vore B\u00f8rn og vore gamle vil vi drage af Sted, med vore S\u00f8nner og vore D\u00f8tre, vort Sm\u00e5kv\u00e6g og vort Hornkv\u00e6g vil vi drage af Sted, thi vi skal fejre HERRENs H\u00f8jtid.\"\n10:10 Da sagde han til dem: \"HERREN v\u00e6re med eder, om jeg lader eder rejse sammen med eders Kvinder og B\u00f8rn! Der ser man, at I har ondt i Sinde!\n10:11 Nej men I M\u00e6nd kan drage bort og dyrke HERREN; det var jo det, I \u00f8nskede!\" Derp\u00e5 jog man dem bort fra Farao.\n10:12 Da sagde HERREN til Moses: \"R\u00e6k din H\u00e5nd ud over \u00c6gypten og f\u00e5 Gr\u00e6shopperne til at komme; de skal komme over \u00c6gypten og op\u00e6de alt, hvad der vokser i Landet, alt, hvad Haglen har levnet!\"\n10:13 Moses rakte da sin Stav ud over \u00c6gypten, og HERREN lod en \u00d8stenstorm bl\u00e6se over Landet hele den Dag og den p\u00e5f\u00f8lgende Nat; og da det blev Morgen, f\u00f8rte \u00d8stenstormen Gr\u00e6shopperne med sig.\n10:14 Da kom Gr\u00e6shopperne over hele \u00c6gypten, og de slog sig ned i hele \u00c6gyptens Omr\u00e5de i uhyre M\u00e6ngder; aldrig f\u00f8r havde der v\u00e6ret s\u00e5 mange Gr\u00e6shopper, og ingen Sinde mere skal der komme s\u00e5 mange.\n10:15 Og de skjulte hele Jordens Overflade, s\u00e5 Jorden blev sort af dem, og de op\u00e5d alt, hvad der voksede i Landet, og alle Tr\u00e6frugter, alt, hvad Haglen havde levnet, og der blev intet gr\u00f8nt tilbage p\u00e5 Tr\u00e6erne eller p\u00e5 Markens Urter i hele \u00c6gypten.\n10:16 Da lod Farao skyndsomt Moses og Aron kalde til sig og sagde: \"Jeg har syndet mod HERREN eders Gud og mod eder!\n10:17 Men tilgiv mig nu min Synd denne ene Gang og g\u00e5 i Forb\u00f8n hos eders Gud, at han dog blot vil tage denne d\u00f8dbringende Plage fra mig!\"\n10:18 Da gik Moses bort fra Farao og bad til HERREN.\n10:19 Og HERREN lod Vinden sl\u00e5 om til en voldsom Vestenvind, som tog Gr\u00e6shopperne og drev dem ud i det r\u00f8de Hav, s\u00e5 der ikke blev en eneste Gr\u00e6shoppe tilbage i hele \u00c6gyptens Omr\u00e5de.\n10:20 Men HERREN forh\u00e6rdede Faraos Hjerte, s\u00e5 han ikke lod Israeliterne rejse.\n10:21 Derp\u00e5 sagde HERREN til Moses: \"R\u00e6k din H\u00e5nd op mod Himmelen, s\u00e5 skal der komme et M\u00f8rke over \u00c6gypten, som man kan tage og f\u00f8le p\u00e5!\"\n10:22 Da rakte Moses sin H\u00e5nd op mod Himmelen, og der kom et tykt M\u00f8rke i hele \u00c6gypten i tre Dage;\n10:23 den ene kunde ikke se den anden, og ingen flyttede sig af Stedet i tre Dage; men overalt, hvor Israeliterne boede, var det lyst.\n10:24 Da lod Farao Moses kalde og sagde: \"Drag hen og dyrk HERREN. Dog skal eders Sm\u00e5kv\u00e6g og Hornkv\u00e6g blive tilbage, men eders Kvinder og B\u00f8rn m\u00e5 I tage med.\"\n10:25 Men Moses sagde: \"Du m\u00e5 ogs\u00e5 overlade os Slagtofre og Br\u00e6ndofre, som vi kan bringe HERREN vor Gud;\n10:26 ogs\u00e5 vore Hjorde m\u00e5 vi have med, ikke en Klov m\u00e5 blive tilbage, thi dem har vi Brug for, n\u00e5r vi skal dyrke HERREN vor Gud, og vi ved jo ikke,hvor meget vi beh\u00f8ver dertil, f\u00f8r vi kommer til Stedet.\"\n10:27 Da forh\u00e6rdede HERREN Faraos Hjerte, s\u00e5 han n\u00e6gtede at lade dem rejse.\n10:28 Og Farao sagde til ham: \"G\u00e5 bort fra mig og vogt dig for at komme mig for \u00d8je mere; thi den Dag du kommer mig for \u00d8je, er du d\u00f8dsens!\"\n10:29 Da sagde Moses: \"Du har sagt det, jeg skal ikke mere komme dig for \u00d8je!\"\n11:1 Derp\u00e5 sagde HERREN til Moses: \"Een Plage endnu vil jeg lade komme over Farao og \u00c6gypterne, og efter den skal han lade eder rejse herfra; ja, n\u00e5r han lader eder rejse med alt, hvad I har, skal han endog drive eder herfra!\n11:2 Sig nu til Folket, at hver Mand skal bede sin Nabo, og hver Kvinde sin Naboerske om S\u00f8lv og Guld smykker!\"\n11:3 Og HERREN stemte \u00c6gypterne gunstigt imod Folket, og desuden var den Mand Moses h\u00f8jt anset i \u00c6gypten b\u00e5de hos Faraos Tjenere og hos Folket.\n11:4 Moses sagde: \"S\u00e5 siger HERREN: Ved Midnatstid vil jeg drage igennem \u00c6gypten,\n11:5 og s\u00e5 skal alle f\u00f8rstef\u00f8dte i \u00c6gypten d\u00f8, lige fra den f\u00f8rstef\u00f8dte hos Farao, der skal arve hans Trone, til den f\u00f8rstef\u00f8dte hos Tr\u00e6lkvinden, der arbejder ved H\u00e5ndkv\u00e6rnen, og alt det f\u00f8rstef\u00f8dte af Kv\u00e6get.\n11:6 Da skal der i hele \u00c6gypten lyde et Klageskrig s\u00e5 stort, at dets Lige aldrig har v\u00e6ret h\u00f8rt og aldrig mere skal h\u00f8res.\n11:7 Men end ikke en Hund skal bj\u00e6ffe ad nogen af Israeliterne, hverken ad Folk eller F\u00e6 for at du kan kende, at HERREN g\u00f8r Skel mellem \u00c6gypterne og Israel.\n11:8 Da skal alle dine Tjenere der komme ned til mig og kaste sig til Jorden for mig og sige: Drag dog bort med alt det Folk, der f\u00f8lger dig! Og s\u00e5 vil jeg drage bort !\" Og han gik ud fra Farao med fnysende Vrede.\n11:9 Men HERREN sagde til Moses: \"Farao skal ikke h\u00f8re p\u00e5 eder, for at mine Undergerninger kan blive talrige i \u00c6gypten.\"\n11:10 Og Moses og Aron gjorde alle disse Undergerninger i Faraos P\u00e5syn, men HERREN forh\u00e6rdede Faraos Hjerte, s\u00e5 han ikke lod Israeliterne drage ud af sit Land.\n12:1 Derp\u00e5 talede HERREN til Moses og Aron i \u00c6gypten og sagde:\n12:2 \"Denne M\u00e5ned skal hos eder v\u00e6re Begyndelsesm\u00e5neden, den skal hos eder v\u00e6re den f\u00f8rste af \u00c5rets M\u00e5neder.\n12:3 Tal til hele Israels Menighed og sig: P\u00e5 den tiende Dag i denne M\u00e5ned skal hver Familiefader tage et Lam, et Lam for hver Familie.\n12:4 Og dersom en Familie er for lille til et Lam, skal han sammen med sin n\u00e6rmeste Nabo tage et Lam, svarende til Personernes Antal; hvor mange der skal v\u00e6re om et Lam, skal I beregne efter. hvad hver enkelt kan spise.\n12:5 Det skal v\u00e6re et lydefrit, \u00e5rgammelt Handyr, og I kan tage det enten blandt F\u00e5rene eller Gederne.\n12:6 I skal have det g\u00e5ende til den fjortende Dag i denne M\u00e5ned, og hele Israels Menigheds Forsamling skal slagte det ved Aftenstid.\n12:7 Og de skal tage noget af Blodet og stryge det p\u00e5 de to D\u00f8rstolper og Overliggeren i de Huse, hvor I spiser det.\n12:8 I skal spise K\u00f8det samme Nat, stegt over Ilden, og I skal spise usyret Br\u00f8d og bitre Urter dertil.\n12:9 I m\u00e5 ikke spise noget deraf r\u00e5t eller kogt i Vand, men kun stegt over Ilden, og Hoved, Ben og Indmad m\u00e5 ikke v\u00e6re skilt fra.\n12:10 I m\u00e5 intet levne deraf til n\u00e6ste Morgen, men hvad der bliver tilovers deraf til n\u00e6ste Morgen, skal I br\u00e6nde.\n12:11 Og n\u00e5r I spiser det, skal I have B\u00e6lte om L\u00e6nden ,Sko p\u00e5 F\u00f8dderne og Stav i H\u00e5nden, og I skal spise det i st\u00f8rste Hast. Det er P\u00e5ske for HERREN.\n12:12 I denne Nat vil jeg drage igennem \u00c6gypten og ihjelsl\u00e5 alt det f\u00f8rstef\u00f8dte i \u00c6gypten b\u00e5de blandt Folk og F\u00e6; og over alle \u00c6gyptens Guder vil jeg holde Dom. Jeg er HERREN!\n12:13 Men for eder skal Blodet p\u00e5 Husene, hvor I er, tjene som Tegn, og jeg vil se Blodet og g\u00e5 eder forbi; intet \u00f8del\u00e6ggende Slag skal ramme eder, n\u00e5r jeg sl\u00e5r \u00c6gypten.\n12:14 Denne Dag skal v\u00e6re eder en Mindedag, og I skal fejre den som en H\u00f8jtid for HERREN, Sl\u00e6gt efter Sl\u00e6gt; som en evig gyldig Ordning skal I fejre den.\n12:15 I syv Dage skal I spise usyret Br\u00f8d. Straks den f\u00f8rste Dag skal I skaffe al Surdejg bort af eders Huse; thi hver den, som spiser noget syret fra den f\u00f8rste til den syvende Dag, det Menneske skal udryddes af Israel.\n12:16 P\u00e5 den f\u00f8rste dag skal I holde H\u00f8jtidsst\u00e6vne og ligeledes p\u00e5 den syvende Dag. Intet Arbejde m\u00e5 udf\u00f8res p\u00e5 dem; kun det, enhver beh\u00f8ver til F\u00f8de, det og intet andet m\u00e5 I tilberede.\n12:17 I skal holde det usyrede Br\u00f8ds H\u00f8jtid, thi p\u00e5 denne selv samme Dag f\u00f8rte jeg eders H\u00e6rskarer ud af \u00c6gypten, derfor skal I h\u00f8jtideligholde denne Dag i alle kommende Sl\u00e6gtled som en evig gyldig Ordning.\n12:18 P\u00e5 den fjortende Dag i den f\u00f8rste M\u00e5ned om Aftenen skal I spise usyret Br\u00f8d og vedblive dermed indtil M\u00e5nedens en og tyvende Dag om Aftenen.\n12:19 I syv Dage m\u00e5 der ikke findes Surdejg i eders Huse, thi hver den, som spiser noget syret, det Menneske skal udryddes af Israels Menighed, de fremmede s\u00e5 vel som de indf\u00f8dte i Landet.\n12:20 I m\u00e5 ikke nyde noget som helst syret; hvor I end bor, skal I spise usyret Br\u00f8d.\"\n12:21 Da kaldte Moses alle Israels \u00c6ldste sammen og sagde til dem: \"G\u00e5 ud og hent eder Sm\u00e5kv\u00e6g til eders Familier og slagt P\u00e5skeofferet;\n12:22 og tag eder Ysopkoste, dyp dem i Blodet i Fadet og stryg noget deraf p\u00e5 Overliggeren og de to D\u00f8rstolper; og ingen af eder m\u00e5 g\u00e5 ud af sin Husd\u00f8r f\u00f8r i Morgen.\n12:23 Thi HERREN vil g\u00e5 omkring og sl\u00e5 \u00c6gypterne, og n\u00e5r han da ser Blodet p\u00e5 Overliggeren og de to D\u00f8rstolper, vil han g\u00e5 D\u00f8ren forbi og ikke give \u00d8del\u00e6ggeren Adgang til eders Huse for at sl\u00e5 eder.\n12:24 Dette skal I varetage som en Anordning, der g\u00e6lder for dig og dine B\u00f8rn til evig Tid.\n12:25 Og n\u00e5r I kommer til det Land, HERREN vil give eder, s\u00e5ledes som han har forj\u00e6ttet, s\u00e5 skal I overholde denne Skik.\n12:26 N\u00e5r da eders B\u00f8rn sp\u00f8rger eder: Hvad betyder den Skik, I der har?\n12:27 s\u00e5 skal I svare: Det er P\u00e5skeoffer for HERREN, fordi han gik Israeliternes Huse forbi i \u00c6gypten, dengang han slog \u00c6gypterne, men lod vore Huse ur\u00f8rte!\" Da b\u00f8jede Folket sig og tilbad.\n12:28 Og Israeliterne gik hen og gjorde, som HERREN havde p\u00e5lagt Moses og Aron.\n12:29 Men ved Midnatstid ihjelslog HERREN alle de f\u00f8rstef\u00f8dte i \u00c6gypten lige fra Faraos f\u00f8rstef\u00f8dte, der skulde arve hans Trone, til den f\u00f8rstef\u00f8dte hos Fangen, der sad i Fangehullet, og alt det f\u00f8rstef\u00f8dte af Kv\u00e6get.\n12:30 Da stod Farao op om Natten tillige med alle sine Tjenere og alle \u00c6gypterne, og der l\u00f8d et h\u00f8jt Klageskrig i \u00c6gypten, thi der var intet Hus, hvor der ikke fandtes en d\u00f8d.\n12:31 Og han lod Moses og Aron kalde om Natten og sagde: \"Bryd op og drag bort fra mit Folk, I selv og alle Israeliterne, og drag ud og dyrk HERREN, som I har forlangt.\n12:32 Tag ogs\u00e5 eders Sm\u00e5kv\u00e6g og Hornkv\u00e6g med, som I har forlangt, og drag bort; og bed ogs\u00e5 om Velsignelse for mig!\"\n12:33 Og \u00c6gypterne tr\u00e6ngte p\u00e5 Folket for at p\u00e5skynde deres Afrejse fra Landet, thi de sagde: \"Vi mister alle Livet!\"\n12:34 Og , Folket tog deres Dejg med sig, f\u00f8r den var syret, og de bar Dejtrugene p\u00e5 Skulderen, indsv\u00f8bte i deres Kapper.\n12:35 Men Israeliterne havde gjort, som Moses havde sagt, og bedt \u00c6gypterne om S\u00f8lv og Guldsmykker og om Kl\u00e6der;\n12:36 og HERREN havde stemt \u00c6gypterne gunstigt mod Folket, s\u00e5 de havde givet dem, hvad de bad om. S\u00e5ledes tog de Bytte fra \u00c6gypterne.\n12:37 S\u00e5 br\u00f8d Israeliterne op fra Rameses til Sukkot, henved 600.000 Mand til Fods foruden Kvinder og B\u00f8rn.\n12:38 Desuden fulgte en stor Hob sammenl\u00f8bet Folk med og dertil Sm\u00e5kv\u00e6g og Hornkv\u00e6g, en v\u00e6ldig M\u00e6ngde Kv\u00e6g.\n12:39 Og af den Dejg, de havde bragt med fra \u00c6gypten, bagte de usyret Br\u00f8d; den var nemlig ikke syret, de var jo drevet ud af \u00c6gypten uden at f\u00e5 Tid til noget; de havde ikke engang tilberedt sig T\u00e6ring til Rejsen.\n12:40 Den Tid, Israeliterne havde boet i \u00c6gypten, udgjorde 430 \u00c5r.\n12:41 Netop p\u00e5 den Dag da de 430 \u00c5r var til Ende, drog alle HERRENs H\u00e6rskarer ud af \u00c6gypten.\n12:42 En V\u00e5genat var det for HERREN, i hvilken han vilde f\u00f8re dem ud af \u00c6gypten. Den Nat er viet HERREN, en V\u00e5genat for alle Israeliterne, Sl\u00e6gt efter Sl\u00e6gt.\n12:43 HERREN sagde til Moses og Aron: \"Dette er Ordningen ang\u00e5ende P\u00e5skelammet: Ingen fremmed m\u00e5 spise deraf.\n12:44 Men enhver Tr\u00e6l, der er k\u00f8bt for Penge, m\u00e5 spise deraf, s\u00e5fremt du har f\u00e5et ham omsk\u00e5ret.\n12:45 Ingen indvandret eller Daglejer m\u00e5 spise deraf.\n12:46 Det skal spises i et og samme Hus, og intet af K\u00f8det m\u00e5 bringes ud af Huset; I m\u00e5 ikke s\u00f8nderbryde dets Ben.\n12:47 Hele Israels Menighed skal fejre P\u00e5sken.\n12:48 Dersom en fremmed bor som G\u00e6st hos dig og vil fejre P\u00e5ske for HERREN, da skal alle af Mandk\u00f8n hos ham omsk\u00e6res; s\u00e5 m\u00e5 han v\u00e6re med til at fejre den, og han skal v\u00e6re ligestillet med den indf\u00f8dte i Landet; men ingen uomsk\u00e5ren m\u00e5 spise deraf.\n12:49 En og samme Lov skal g\u00e6lde for den indf\u00f8dte i Landet og for den fremmede, der bor som G\u00e6st hos eder.\"\n12:50 Og Israeliterne gjorde, som HERREN havde p\u00e5lagt Moses og Aron.\n12:51 P\u00e5 denne selv samme Dag f\u00f8rte HERREN Israeliterne ud af \u00c6gypten, H\u00e6rskare for H\u00e6rskare.\n13:1 Og HERREN talede til Moses og sagde:\n13:2 \"Du skal hellige mig alt det f\u00f8rstef\u00f8dte, alt, hvad der \u00e5bner Moders Liv hos Israeliterne b\u00e5de af Mennesker og Kv\u00e6g; det skal tilh\u00f8re mig!\"\n13:3 Og Moses sagde til Folket: \"Kom denne Dag i Hu, p\u00e5 hvilken I vandrer ud af \u00c6gypten, af Tr\u00e6llehuset, thi med st\u00e6rk H\u00e5nd f\u00f8rte HERREN eder ud derfra! Og der m\u00e5 ikke spises syret Br\u00f8d.\n13:4 I Dag vandrer I ud, i Abib M\u00e5ned.\n13:5 N\u00e5r nu HERREN f\u00f8rer dig til Kana'an\u00e6ernes, Hetiternes, Amoriternes, Hivviternes og Jebusiternes Land, som han tilsvor dine F\u00e6dre at ville give dig, et Land, der flyder med M\u00e6lk og Honning, s\u00e5 skal du overholde denne Skik i denne M\u00e5ned.\n13:6 I syv Dage skal du spise usyret Br\u00f8d, og p\u00e5 den syvende Dag skal der v\u00e6re H\u00f8jtid for HERREN.\n13:7 I disse syv Dage skal der spises usyret Br\u00f8d, og der m\u00e5 hverken findes syret Br\u00f8d eller Surdejg hos dig nogetsteds inden dine Landem\u00e6rker.\n13:8 Og du skal p\u00e5 den Dag fort\u00e6lle din S\u00f8n, at dette sker i Anledning af, hvad HERREN gjorde for dig, da du vandrede ud af \u00c6gypten!\n13:9 Det skal v\u00e6re dig som et Tegn p\u00e5 din H\u00e5nd og et Erindringsm\u00e6rke p\u00e5 din Pande, for at HERRENs Lov m\u00e5 v\u00e6re i din Mund, thi med st\u00e6rk H\u00e5nd f\u00f8rte HERREN dig ud af \u00c6gypten.\n13:10 Og du skal holde dig denne Anordning efterrettelig til den fastsatte Tid, \u00c5r efter \u00c5r.\n13:11 Og n\u00e5r HERREN f\u00f8rer dig til Kana'an\u00e6ernes Land, s\u00e5ledes som han tilsvor dig og dine F\u00e6dre, og giver dig det,\n13:12 da skal du overlade HERREN alt, hvad der \u00e5bner Moders Liv; alt det f\u00f8rstef\u00f8dte, som falder efter dit Kv\u00e6g, for s\u00e5 vidt det er et Handyr, skal tilh\u00f8re HERREN.\n13:13 Men alt det f\u00f8rstef\u00f8dte af \u00c6slerne skal du udl\u00f8se med et Stykke Sm\u00e5kv\u00e6g, og hvis du ikke udl\u00f8ser det, skal du s\u00f8nderbryde dets Hals; og alt det f\u00f8rstef\u00f8dte af Mennesker blandt dine S\u00f8nner skal du udl\u00f8se.\n13:14 Og n\u00e5r din S\u00f8n i Fremtiden sp\u00f8rger dig: Hvad betyder dette? skal du svare ham: Med st\u00e6rk H\u00e5nd f\u00f8rte HERREN os ud af \u00c6gypten, af Tr\u00e6llehuset;\n13:15 og fordi Farao gjorde sig h\u00e5rd og ikke vilde lade os drage bort, ihjelslog HERREN alt det f\u00f8rstef\u00f8dte i \u00c6gypten b\u00e5de af Folk og F\u00e6; derfor ofrer vi HERREN alt, hvad der \u00e5bner Moders Liv, for s\u00e5 vidt det er et Handyr, og alt det f\u00f8rstef\u00f8dte blandt vore S\u00f8nner udl\u00f8ser vi!\n13:16 Og det skal v\u00e6re dig som et Tegn p\u00e5 din H\u00e5nd og et Erindringsm\u00e6rke p\u00e5 din Pande, thi med st\u00e6rk H\u00e5nd f\u00f8rte HERREN os ud af \u00c6gypten.\"\n13:17 Da Farao lod Folket drage bort, f\u00f8rte Gud dem ikke ad Vejen til Filisterlandet, som havde v\u00e6ret den n\u00e6rmeste, thi Gud sagde: \"Folket kunde komme til at fortryde det, n\u00e5r de ser, der bliver Krig, og vende tilbage til \u00c6gypten.\"\n13:18 Men Gud lod Folket g\u00f8re en Omvej til \u00d8rkenen i Retning af det r\u00f8de Hav. Israeliterne drog nu v\u00e6bnede ud af \u00c6gypten.\n13:19 Og Moses tog Josefs Ben med sig, thi denne havde taget Israels S\u00f8nner i Ed og sagt: \"N\u00e5r Gud ser til eder, skal I f\u00f8re mine Ben med eder herfra!\"\n13:20 De br\u00f8d op fra Sukkot og lejrede sig i Etam ved Randen af \u00d8rkenen.\n13:21 Men HERREN vandrede foran dem, om dagen i en Skyst\u00f8tte for at vise dem Vej og om Natten i en Ildst\u00f8tte for at lyse for dem; s\u00e5 kunde de rejse b\u00e5de Dag og Nat.\n13:22 Og Skyst\u00f8tten veg ikke fra Folket om Dagen, ej heller Ildst\u00f8tten om Natten.\n14:1 Og HERREN talede til Moses og sagde:\n14:2 \"Sig til Israeliterne, at de skal vende om og lejre sig ved Pi Hakirot mellem Migdol og Havet; lige over for B\u00e5l Zefon skal I lejre eder ved Havet.\n14:3 Farao vil da t\u00e6nke om Israeliterne, at de er faret vild i Landet, og at \u00d8rkenen har sluttet dem inde;\n14:4 og jeg vil forh\u00e6rde Faraos Hjerte, s\u00e5 han s\u00e6tter efter dem, og jeg vil forherlige mig p\u00e5 Farao og hele hans Krigsmagt, og \u00c6gypterne skal kende, at jeg er HERREN!\" Og de gjorde s\u00e5ledes.\n14:5 Da det nu neldtes \u00c6gypterkongen, at Folket var flygtet, skiftede Farao og hans Tjenere Sind over for Folket og sagde: \"Hvor kunde vi dog slippe Israeliterne af vor Tjeneste!\"\n14:6 Da lod han sp\u00e6nde for sin Vogn og tog sine Krigsfolk med sig;\n14:7 han tog 600 uds\u00f8gte Stridsvogne og alle \u00c6gyptens Krigsvogne, alle bemandede med Vognk\u00e6mpere.\n14:8 Og HERREN forh\u00e6rdede \u00c6gypterkongen Faraos Hjerte, s\u00e5 han satte efter Israeliterne; men Israeliterne var draget ud under en st\u00e6rk H\u00e5nds V\u00e6rn.\n14:9 Og \u00c6gypterne, alle Faraos Heste og Vogne og hans Ryttere og \u00f8vrige Krigsfolk, satte efter dem og indhentede dem, da de havde sl\u00e5et Lejr ved Havet, ved Pi Hakirot over for Ba'al Zefon.\n14:10 Da nu Farao n\u00e6rmede sig, s\u00e5 Israeliterne op og fik \u00d8je p\u00e5 \u00c6gypterne, der drog efter dem, og de grebes af stor Angst; da r\u00e5bte Israeliterne til HERREN;\n14:11 og de sagde til Moses: \"Er det, fordi der ingen Grave var i \u00c6gypten, at du har f\u00e5et os ud for at d\u00f8 i \u00d8rkenen? Hvad er det dog, du har gjort os, at du f\u00f8rte os ud af \u00c6gypten?\n14:12 Var det ikke det, vi sagde til dig i \u00c6gypten: Lad os i Fred, og lad os blive ved at tr\u00e6lle for \u00c6gypterne! Thi det er bedre for os at tr\u00e6lle for \u00c6gypterne end at d\u00f8 i \u00d8rkenen.\"\n14:13 Men Moses svarede Folket: \"Frygt ikke! Hold blot Stand, s\u00e5 skal I se HERRENs Frelse, som han i Dag vil hj\u00e6lpe eder til, thi som I ser \u00c6gypterne i Dag, skal I aldrig i Evighed se dem mere.\n14:14 HERREN skal stride for eder, men I skal tie!\"\n14:15 Da sagde HERREN til Moses: \"Hvorfor r\u00e5ber du til mig? Sig til Israeliterne, at de skal bryde op!\n14:16 L\u00f8ft din Stav og r\u00e6k din H\u00e5nd ud over Havet og skil det ad i to Dele, s\u00e5 Israeliterne kan vandre gennem Havet p\u00e5 t\u00f8r Bund.\n14:17 Se, jeg vil forh\u00e6rde \u00c6gypternes Hjerte, s\u00e5 de f\u00f8lger efter dem, og jeg vil forherlige mig p\u00e5 Farao og hele hans Krigsmagt, p\u00e5 hans Vogne og Ryttere,\n14:18 og \u00c6gypterne skal kende, at jeg er HERREN, n\u00e5r jeg forherliger mig p\u00e5 Farao, hans Vogne og Ryttere.\"\n14:19 Guds Engel, der drog foran Israels H\u00e6r, flyttede sig nu og gik bag ved dem; og Skyst\u00f8tten flyttede sig fra Pladsen foran dem og stillede sig bag ved dem\n14:20 og kom til at st\u00e5 imellem \u00c6gypternes og Israels H\u00e6re; og da det blev m\u00f8rkt; blev Skyst\u00f8tten til en Ildst\u00f8tte og oplyste Natten. S\u00e5ledes kom de ikke hinanden n\u00e6r hele Natten.\n14:21 Moses rakte da sin H\u00e5nd ud over Havet, og HERREN drev Havet bort med en st\u00e6rk \u00d8stenstorm, der bl\u00e6ste hele Natten, og han gjorde Havet til t\u00f8rt Land. Og Vandet delte sig.\n14:22 Da gik Israeliterne midt igennem Havet p\u00e5 t\u00f8r Bund, medens Vandet stod som en Mur p\u00e5 begge Sider af dem.\n14:23 Og \u00c6gypterne, alle Faraos Heste,Vogne og Ryttere, satte efter dem og forfulgte dem midt ud i Havet.\n14:24 Men ved Morgenvagtens Tid skuede HERREN fra Ild og Skyst\u00f8tten hen imod \u00c6gypternes H\u00e6r og bragte den i Uorden;\n14:25 og han stoppede Vognenes Hjul, s\u00e5 de havde ondt ved at f\u00e5 dem frem. Da sagde \u00c6gypterne: \"Lad os flygte for Israel, thi HERREN k\u00e6mper for dem imod \u00c6gypten!\"\n14:26 Men HERREN sagde til Moses: \"R\u00e6k din H\u00e5nd ud over Havet, s\u00e5 skal Vandet vende tilbage over \u00c6gypterne, deres Vogne og Ryttere!\"\n14:27 Da rakte Moses sin H\u00e5nd ud over Havet; og Havet vendte tilbage til sit s\u00e6dvanlige Leje ved Morgenens Frembrud, medens de flygtende \u00c6gyptere kom lige imod det, og HERREN drev \u00c6gypterne midt ud i Havet.\n14:28 Da vendte Vandet tilbage og overskyllede Vognene og Rytterne i hele Faraos Krigsmagt, som havde forfulgt dem ud i Havet; ikke en eneste af dem blev tilbage.\n14:29 Men Israeliterne var g\u00e5et gennem Havet p\u00e5 t\u00f8r Bund, medens Vandet stod som en Mur p\u00e5 begge Sider af dem.\n14:30 Og HERREN frelste p\u00e5 den dag Israel af \u00c6gypternes H\u00e5nd, og Israel s\u00e5 \u00c6gypterne ligge d\u00f8de ved Havets Bred.\n14:31 Da s\u00e5 Israel den Stord\u00e5d, HERREN havde udf\u00f8rt mod \u00c6gypterne; og Folket frygtede HERREN, og de troede p\u00e5 HERREN og p\u00e5 hans Tjener Moses.\n15:1 Ved den Lejlighed sang Moses og Israeliterne denne Sang for HERREN: Jeg vil synge for HERREN, thi han er h\u00f8jt oph\u00f8jet, Hest og Rytter styrted han i Havet!\n15:2 HERREN er min Styrke og min Lovsang, og han blev mig til Frelse. Han er min Gud, og jeg vil prise ham, min Faders Gud, og jeg vil oph\u00f8je ham.\n15:3 HERREN er en Krigshelt, HERREN er hans Navn!\n15:4 Faraos Vogne og Krigsmagt styrted han i Havet, hans ypperste Vognk\u00e6mpere drukned i det r\u00f8de Hav,\n15:5 Str\u00f8mmene d\u00e6kked dem, de sank som Sten i Dybet.\n15:6 Din h\u00f8jre, HERRE, er herlig i Kraft, din h\u00f8jre, HERRE, knuser Fjenden.\n15:7 I din H\u00f8jheds V\u00e6lde f\u00e6lder du dine Modstandere, du slipper din Harme l\u00f8s, den fort\u00e6rer dem som Str\u00e5.\n15:8 Ved din N\u00e6ses Pust dyngedes Vandene op, Vandene stod som en Vold, Str\u00f8mmene stivnede midt i Havet.\n15:9 Fjenden t\u00e6nkte: \"Jeg s\u00e6tter efter dem, indhenter dem, uddeler Bytte, stiller mit Beg\u00e6r p\u00e5 dem; jeg drager mit Sv\u00e6rd, min H\u00e5nd skal udrydde dem.\"\n15:10 Du bl\u00e6ste med din \u00c5nde, Havet skjulte dem; de sank som Bly i de v\u00e6ldige Vande.\n15:11 Hvo er som du blandt Guder, HERRE, hvo er som du, herlig i Hellighed, frygtelig i Stord\u00e5d, underfuld i dine Gerninger!\n15:12 Du udrakte din h\u00f8jre, og Jorden slugte dem.\n15:13 Du leded i din Miskundhed det Folk, du genl\u00f8ste, du f\u00f8rte det i din V\u00e6lde til din hellige Bolig.\n15:14 Folkene h\u00f8rte det og b\u00e6ved, Sk\u00e6lven greb Filisterlandets Folk.\n15:15 Da forf\u00e6rdedes Edoms H\u00f8vdinger, Moabs Fyrster grebes af R\u00e6dsel, Kana'ans Beboere tabte alle Modet.\n15:16 Skr\u00e6k og Angst faldt over dem, ved din Arms V\u00e6lde blev de m\u00e5ll\u00f8se som Sten, til dit Folk var n\u00e5et frem, o HERRE, til Folket, du vandt dig, var n\u00e5et frem.\n15:17 du f\u00f8rte dem frem og planted dem i din Arvelods Bjerge, p\u00e5 det Sted du beredte dig til Bolig, HERRE, i den Helligdom, Herre, som dine H\u00e6nder grundf\u00e6sted.\n15:18 HERREN er Konge i al Evighed!\n15:19 Thi da Faraos Heste med hans Vogne og Ryttere drog ud i Havet, lod HERREN Havets Vande str\u00f8mme tilbage over dem, medens Israeliterne gik gennem Havet p\u00e5 t\u00f8r Bund.\n15:20 Da greb Profetinden Mirjam, Arons S\u00f8ster, Pauken, og alle Kvinderne fulgte hende med Pauker og Danse,\n15:21 og Mirjam sang for: Syng for HERREN, thi han er h\u00f8jt oph\u00f8jet, Hest og Rytter styrted han i Havet!\n15:22 Derp\u00e5 lod Moses Israel bryde op fra det r\u00f8de Hav, og de drog ud i Sjurs \u00d8rken, og de vandrede tre Dage i \u00d8rkenen uden at finde Vand.\n15:23 S\u00e5 n\u00e5ede de Mara, men de kunde ikke drikke Vandet for dets bitre Smag, thi det var bittert; derfor kaldte man Stedet Mara.\n15:24 Da knurrede Folket mod Moses og sagde: \"Hvad skal vi drikke?\"\n15:25 Men han r\u00e5bte til HERREN, og da viste HERREN ham en bestemt Slags Tr\u00e6; og da han kastede det i Vandet, blev Vandet drikkeligt. Der gav han dem Bestemmelser om Lov og Ret, og der satte han dem p\u00e5 Pr\u00f8ve.\n15:26 Og han sagde: \"Hvis du vil h\u00f8re p\u00e5 HERREN din Guds R\u00f8st og g\u00f8re, hvad der er ret i hans \u00d8jne, og lytte til hans Bud og holde dig alle hans Bestemmelser efterrettelig, s\u00e5 vil jeg ikke bringe nogen af de Sygdomme over dig, som jeg bragte over \u00c6gypterne, men jeg HERREN er din L\u00e6ge!\"\n15:27 Derp\u00e5 kom de til Elim, hvor der var tolv Vandkilder og halvfjerdsindstyve Palmetr\u00e6er, og de lejrede sig ved Vandet der.\n16:1 S\u00e5 br\u00f8d de op fra Elim, og hele Israeliternes Menighed kom til Sins \u00d8rken, der ligger mellem Elim og Sinaj, p\u00e5 den femtende Dag i den anden M\u00e5ned efter deres Udvandring af \u00c6gypten.\n16:2 Men hele Israeliternes Menighed knurrede mod Moses og Aron i \u00d8rkenen,\n16:3 og Israeliterne sagde til dem: \"Var vi dog blot d\u00f8de for HERRENs H\u00e5nd i \u00c6gypten, hvor vi sad ved K\u00f8dgryderne og kunde spise os m\u00e6tte i Br\u00f8d! Thi I har f\u00f8rt os ud i denne \u00d8rken for at lade hele denne Forsamling d\u00f8 af Sult.\"\n16:4 Da sagde HERREN til Moses: \"Se, jeg vil lade Br\u00f8d regne ned fra Himmelen til eder, og Folket skal g\u00e5 ud og hver Dag samle s\u00e5 meget, som de daglig beh\u00f8ver, for at jeg kan pr\u00f8ve dem, om de vil f\u00f8lge min Lov eller ej.\n16:5 Og n\u00e5r de p\u00e5 den sjette Ugedag tilbereder, hvad de har bragt hjem, s\u00e5 skal det v\u00e6re dobbelt s\u00e5 meget, som de samler de andre Dage.\"\n16:6 Og Moses og Aron sagde til alle Israeliterne: \"I Aften skal I kende, at det er HERREN, som har f\u00f8rt eder ud af \u00c6gypten,\n16:7 og i Morgen skal I skue HERRENs Herlighed, thi han har h\u00f8rt eders Knurren mod HERREN; thi hvad er vel vi, at I knurrer mod os!\"\n16:8 Og Moses tilf\u00f8jede: \"Det skal ske, n\u00e5r HERREN i Aften giver eder K\u00f8d at spise og i Morgen Br\u00f8d at m\u00e6tte eder med; thi HERREN har h\u00f8rt, hvorledes I knurrer mod ham; thi hvad er vi? Thi det er ikke os, I knurrer imod, men HERREN.\"\n16:9 Derp\u00e5 sagde Moses til Aron: \"Sig til hele Israeliternes Menighed: Tr\u00e6d frem for HERRENs \u00c5syn, thi han har h\u00f8rt eders Knurren!\"\n16:10 Og da Aron sagde det til hele Israeliternes Menighed, vendte de sig mod \u00d8rkenen, og se, HERRENs Herlighed viste sig i Skyen.\n16:11 Da talede HERREN til Moses og sagde:\n16:12 \"Jeg har h\u00f8rt Israeliternes Knurren; sig til dem: Ved Aftenstid skal I f\u00e5 K\u00f8d at spise, og i Morgen tidlig skal I f\u00e5 Br\u00f8d at m\u00e6tte eder med, og I skal kende, at jeg er HERREN eders Gud.\"\n16:13 Da det nu blev Aften, kom en Sv\u00e6rm Vagtler flyvende og faldt i et tykt Lag over Lejren; og n\u00e6ste Morgen l\u00e5 Duggen t\u00e6t rundt om Lejren,\n16:14 og da Duggen svandt, var \u00d8rkenen d\u00e6kket med noget fint, sk\u00e6lagtigt noget, noget fint der lignede Rim p\u00e5 Jorden.\n16:15 Da Israeliterne s\u00e5 det, spurgte de hverandre: \"Hvad er det?\" Thi de vidste ikke, hvad det var; men Moses sagde til dem: \"Det er det Br\u00f8d, HERREN har givet eder til F\u00f8de!\n16:16 Og s\u00e5ledes har HERREN p\u00e5budt: I skal samle deraf, enhver s\u00e5 meget som han har behov, en Omer for hvert Hoved; I skal tage deraf i Forhold til Antallet af eders Husfolk, enhver skal tage deraf til dem, der er i hans Telt!\"\n16:17 Israeliterne gjorde nu s\u00e5ledes, og de samlede, nogle mere og andre mindre;\n16:18 og da de m\u00e5lte det med Omeren, havde den, der havde meget, ikke for meget, og den, der havde lidt, ikke for lidt, enhver havde samlet, hvad han beh\u00f8vede til F\u00f8de.\n16:19 Derp\u00e5 sagde Moses til dem: \"Ingen m\u00e5 gemme noget deraf til n\u00e6ste Morgen!\"\n16:20 Dog adl\u00f8d de ikke Moses, og nogle af dem gemte noget deraf til n\u00e6ste Morgen; men da var det fuldt af Orme og lugtede. Da blev Moses vred p\u00e5 dem.\n16:21 S\u00e5ledes samlede de nu hver Morgen, enhver s\u00e5 meget som han havde behov. Men n\u00e5r Solen begyndte at br\u00e6nde, smeltede det.\n16:22 P\u00e5 den sjette Ugedag havde de samlet dobbelt s\u00e5 meget Br\u00f8d, to Omer for hver Person. Og alle Menighedens \u00d8verster kom og sagde det til Moses;\n16:23 men han sagde til dem: \"Det er netop, som HERREN har sagt. I Morgen er det Hviledag, en hellig Sabbat for HERREN. Bag, hvad I vil bage, og kog, hvad I vil koge, men l\u00e6g det tiloversblevne til Side for at gemme det til i Morgen!\"\n16:24 De lagde det da til Side til n\u00e6ste Dag, som Moses havde befalet, og det kom ikke til at lugte, og der gik ikke Orm deri.\n16:25 Derp\u00e5 sagde Moses: \"Det skal I spise i Dag, thi i Dag er det Sabbat for HERREN; i Dag finder I intet ude p\u00e5 Marken.\n16:26 I seks bage skal I samle det, men p\u00e5 den syvende Dag, p\u00e5 Sabbaten, er der intet at finde.\"\n16:27 Alligevel var der nogle blandt Folket, der gik ud p\u00e5 den syvende Dag for at samle; men de fandt intet.\n16:28 Da sagde HERREN til Moses: \"Hvor l\u00e6nge vil I v\u00e6gre eder ved at holde mine Bud og Love?\n16:29 Bet\u00e6nk dog, at HERREN har givet eder Sabbaten! Derfor giver han eder p\u00e5 den sjette Dag Br\u00f8d til to Dage. Enhver af eder skal blive, hvor han er, og ingen m\u00e5 forlade sin Bolig p\u00e5 den syvende Dag!\"\n16:30 Da hvilede Folket p\u00e5 den syvende Dag.\n16:31 Men Israeliterne kaldte det Manna; det lignede hvide Korianderfr\u00f8 og smagte som Honningkager.\n16:32 Moses sagde fremdeles: \"S\u00e5ledes har HERREN p\u00e5budt: En Omer fuld deraf skal gemmes til eders Efterkommere, for at de kan se det Br\u00f8d, jeg gav eder at spise i \u00d8rkenen, da jeg f\u00f8rte eder ud af \u00c6gypten!\"\n16:33 Og Moses sagde til Aron: \"Tag en Krukke, kom en Omer Manna deri og stil den foran HERRENs \u00c5syn for at gemmes til eders Efterkommere!\"\n16:34 Og Aron gjorde, som HERREN havde p\u00e5lagt Moses, og han stillede den foran Vidnesbyrdet for at gemmes.\n16:35 Og Israeliterne spiste Manna i fyrretyve \u00c5r, indtil de kom til beboede Egne; de spiste Manna, indtil de kom til Gr\u00e6nsen af Kana'ans Land.\n16:36 En Omer er Tiendedelen af en Efa.\n17:1 S\u00e5 br\u00f8d hele Israels Menighed op fra Sins \u00d8rken og drog fra Lejrplads til Lejrplads efter HERRENs Bud. Men da de lejrede sig i Refidim, havde Folket intet Vand at drikke.\n17:2 Da kivedes Folket med Moses og sagde: \"Skaf os Vand at drikke!\" Men Moses svarede dem: \"Hvorfor kives I med mig, hvorfor frister I HERREN?\"\n17:3 Og Folket t\u00f8rstede der efter Vand og knurrede mod Moses og sagde: \"Hvorfor har du f\u00f8rt os op fra \u00c6gypten? Mon for at lade os og vore B\u00f8rn og vore Hjorde d\u00f8 af T\u00f8rst?\"\n17:4 Da r\u00e5bte Moses til HERREN: \"Hvad skal jeg g\u00f8re med dette Folk? Det er ikke langt fra, at de vil stene mig.\"\n17:5 Men HERREN sagde til Moses: \"Tr\u00e6d frem for Folket med nogle af Israels \u00c6ldste og tag den Stav, du slog Nilen med, i din H\u00e5nd og kom s\u00e5!\n17:6 Se, jeg vil st\u00e5 foran dig der p\u00e5 Klippen ved Horeb, og n\u00e5r du sl\u00e5r p\u00e5 Klippen, skal der str\u00f8mme Vand ud af den, s\u00e5 Folket kan f\u00e5 noget at drikke.\" Det gjorde Moses s\u00e5 i P\u00e5syn af Israels \u00c6ldste.\n17:7 Og han kaldte dette Sted Massa og Meriba, fordi Israeliterne der havde kivedes og fristet HERREN ved at sige: \"Er HERREN iblandt os eller ej?\"\n17:8 Derefter kom Amalekiterne og angreb Israel i Refdim.\n17:9 Da sagde Moses til Josua: \"Udv\u00e6lg dig M\u00e6nd og ryk i. Morgen ud til Kamp mod Amalekiterne; jeg vil stille mig p\u00e5 Toppen af H\u00f8jen med Guds Stav i H\u00e5nden!\"\n17:10 Josua gjorde, som Moses b\u00f8d, og rykkede ud til Kamp mod Amalekiterne. Men Moses, Aron og Hur gik op p\u00e5 Toppen af H\u00f8jen.\n17:11 N\u00e5r nu Moses l\u00f8ftede H\u00e6nderne i Vejret, fik Israeliterne Overtaget, men n\u00e5r han lod H\u00e6nderne synke, fik Amalekiterne Overtaget.\n17:12 Og da Moses's H\u00e6nder blev tr\u00e6tte, tog de en Sten og lagde under ham; s\u00e5 satte han sig p\u00e5 den, og Aron og Hur st\u00f8ttede hans H\u00e6nder, hver p\u00e5 sin Side; s\u00e5ledes var hans H\u00e6nder stadig l\u00f8ftede til Solen gik ned,\n17:13 og Josua huggede Amalekiterne og deres Krigsfolk ned med Sv\u00e6rdet.\n17:14 Da sagde HERREN til Moses: \"Optegn dette i en Bog, for at det kan mindes, og indsk\u00e6rp Josua, at jeg fuldst\u00e6ndig vil udslette Amalekiternes Minde under Himmelen!\"\n17:15 Derp\u00e5 byggede Moses et Alter og kaldte det: \"HERREN er mit Banner!\"\n17:16 Og han sagde: \"Der er en udrakt H\u00e5nd p\u00e5 HERRENs Trone! HERREN har Krig med Amalek fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt!\"\n18:1 Da Jetro, Pr\u00e6sten i Midjan, Moses's Svigerfader, h\u00f8rte om alt, hvad Gud havde gjort for Moses og hans Folk Israel, hvorledes HERREN havde f\u00f8rt Israel ud af \u00c6gypten,\n18:2 tog Jetro, Moses's Svigerfader, Zippora, Moses's Hustru, som han havde sendt hjem,\n18:3 tillige med hendes to S\u00f8nner. Af dem hed den ene Gersom; \"thi\", havde han sagt, \"jeg er blevet G\u00e6st i et fremmed Land\";\n18:4 og den anden hed Eliezer; \"thi\", havde han sagt, \"min Faders Gud har v\u00e6ret min Hj\u00e6lp og frelst mig fra Faraos Sv\u00e6rd!\"\n18:5 Og Jetro, Moses's Svigerfader, kom med hans S\u00f8nner og Hustru til Moses i \u00d8rkenen, hvor han havde sl\u00e5et Lejr ved Guds Bjerg,\n18:6 og han lod Moses melde: \"Jetro, din Svigerfader, kommer til dig med din Hustru og hendes to S\u00f8nner!\"\n18:7 Da gik Moses sin Svigerfader i M\u00f8de, b\u00f8jede sig for ham og kyssede ham; og da de havde hilst p\u00e5 hinanden, gik de ind i Teltet.\n18:8 Moses fortalte sin Svigerfader om alt, hvad HERREN havde gjort ved Farao og \u00c6gypten for Israels Skyld, og om alle de Besv\u00e6rligheder, der havde m\u00f8dt dem undervejs, og hvorledes HERREN havde frelst dem.\n18:9 Da gl\u00e6dede Jetro sig over alt det gode, HERREN havde gjort mod Israel, idet han havde frelst dem af \u00c6gypternes H\u00e5nd.\n18:10 Og Jetro sagde: \"Lovet v\u00e6re HERREN, som har frelst eder af \u00c6gypternes og Faraos. H\u00e5nd!\"\n18:11 Nu ved jeg, at HERREN er st\u00f8rre end alle Guder, thi netop ved det, de i deres Overmod foretog sig imod dem, frelste han Folket af \u00c6gypternes H\u00e5nd.\n18:12 Derp\u00e5 udtog Jetro, Moses's Svigerfader, Br\u00e6ndofre og Slagtofre til Gud; og Aron og alle Israels \u00c6ldste kom for at holde M\u00e5ltid for Guds \u00c5syn med Moses's Svigerfader.\n18:13 N\u00e6ste Morgen tog Moses S\u00e6de for at holde Ret for Folket, og Folket stod omkring Moses fra Morgen til Aften.\n18:14 Men da Moses's Svigerfader s\u00e5 alt det Arbejde, han havde med Folket, sagde han: \"Hvad er dog det for et Arbejde, du har med Folket? Hvorfor sidder du alene til Doms, medens alt Folket st\u00e5r omkring dig fra Morgen til Aften?\"\n18:15 Moses svarede sin Svigerfader: \"Jo, Folket kommer til mig for at r\u00e5dsp\u00f8rge Gud;\n18:16 n\u00e5r de har en Retssag, kommer de til mig, og jeg d\u00f8mmer Parterne imellem og kundg\u00f8r dem Guds Anordninger og Love.\"\n18:17 Da sagde Moses's Svigerfader til ham: \"Det er ikke klogt, som du b\u00e6rer dig ad med det.\n18:18 P\u00e5 den M\u00e5de bliver jo b\u00e5de du selv og Folket der omkring dig ganske udmattet, thi det Arbejde er dig for anstrengende, du kan ikke overkomme det alene.\n18:19 L\u00e6g dig nu p\u00e5 Sinde, hvad jeg siger; jeg vil give dig et R\u00e5d, og Gud skal v\u00e6re med dig: Du skal. selv tr\u00e6de frem for Gud p\u00e5 Folkets Vegne og forel\u00e6gge Gud de forefaldende Sager;\n18:20 og du skal indsk\u00e6rpe dem Anordningerne og Lovene og l\u00e6re dem den Vej, de skal vandre, og hvad de har at g\u00f8re.\n18:21 Men du skal af hele Folket udv\u00e6lge dig dygtige M\u00e6nd, som frygter Gud, M\u00e6nd, som er til at lide p\u00e5 og hader uretf\u00e6rdig Vinding, og dem skal du s\u00e6tte over dem som Forstandere, nogle over tusinde, andre over hundrede, andre over halvtredsindstyve, andre over ti;\n18:22 lad dem til Stadighed holde Ret for Folket. Alle vigtigere Sager skal de forebringe dig, men alle mindre Sager skal de selv afg\u00f8re. Let dig s\u00e5ledes Arbejdet og lad dem komme til at b\u00e6re Byrden med dig.\n18:23 Dersom du handler s\u00e5ledes og Gud vil det s\u00e5, kan du holde ud, og alt Folket der kan g\u00e5 tilfreds hjem.\"\n18:24 Moses fulgte sin Svigerfaders R\u00e5d og gjorde alt, hvad han foreslog.\n18:25 Og Mose's udvalgte dygtige M\u00e6nd af hele Israel og gjorde dem til \u00d8verster over Folket, til Forstandere, nogle over tusinde, andre over hundrede, andre over halvtredsindstyve, andre over ti.\n18:26 De holdt derp\u00e5 til Stadighed Ret for Folket; de vanskelige Sager forebragte de Moses, men alle mindre Sager afgjorde de selv.\n18:27 Derp\u00e5 tog Moses Afsked med sin Svigerfader, og denne begav sig til sit Land.\n19:1 I den tredje M\u00e5ned efter Israeliternes Udvandring af \u00c6gypten, p\u00e5 denne Dag n\u00e5ede de Sinaj \u00d8rken.\n19:2 De br\u00f8d op fra Refdim og kom til Sinaj \u00d8rken og slog Lejr i \u00d8rkenen. Der slog . Israel Lejr lige over for Bjerget,\n19:3 men Moses steg op til Gud. Da r\u00e5bte HERREN til ham fra Bjerget: \"Dette skal du sige til Jakobs Hus og kundg\u00f8re for Israels B\u00f8rn:\n19:4 I har set, hvad jeg gjorde ved \u00c6gypterne, og hvorledes jeg bar eder p\u00e5 \u00d8rnevinger og bragte eder hid til mig.\n19:5 Hvis I nu vil lyde min R\u00f8st og holde min Pagt, s\u00e5 skal I v\u00e6re min Ejendom blandt alle Folkene, thi mig h\u00f8rer hele Jorden til,\n19:6 og I skal blive mig et Kongerige af Pr\u00e6ster og et helligt Folk! Det er de Ord, du skal tale til Israels B\u00f8rn !\"\n19:7 Da gik Moses hen og kaldte Folkets \u00c6ldste sammen og forelagde dem alle disse Ord, som HERREN havde p\u00e5lagt ham.\n19:8 Og hele Folket svarede, alle som een: \"Alt, hvad HERREN har sagt, vil vi g\u00f8re!\" Da bragte Moses HERREN Folkets Svar.\n19:9 Derp\u00e5 sagde HERREN til Moses: \"Se, jeg vil komme til dig i en t\u00e6t Sky, for at Folket kan h\u00f8re, at jeg taler med dig, og for stedse tro ogs\u00e5 p\u00e5 dig!\" Og Moses kundgjorde HERREN Folkets Svar.\n19:10 Da sagde HERREN til Moses: \"G\u00e5 til Folket og lad dem hellige sig i Dag og i Morgen og tv\u00e6tte deres Kl\u00e6der\n19:11 og holde sig rede til i Overmorgen, thi i Overmorgen vil HERREN stige ned for alt Folkets \u00d8jne p\u00e5 Sinaj Bjerg.\n19:12 Og du skal rundt om sp\u00e6rre af for Folket og sige til dem: Vog eder for at g\u00e5 op p\u00e5 Bjerget, ja for blot at r\u00f8re ved Yderkanten deraf; enhver, der r\u00f8rer ved Bjerget, er d\u00f8dsens!\n19:13 Ingen H\u00e5nd m\u00e5 r\u00f8re ved ham, han skal stenes eller skydes ned; hvad enten det er et Dyr eller et Menneske, skal det miste Livet. N\u00e5r V\u00e6derhornet lyder, skal de stige op p\u00e5 Bjerget.\"\n19:14 S\u00e5 steg Moses ned fra Bjerget til Folket og lod Folket hellige sig, og de tv\u00e6ttede deres Kl\u00e6der;\n19:15 og han sagde til Folket: Hold eder rede til i Overmorgen, ingen m\u00e5 komme en Kvinde n\u00e6r!\"\n19:16 Da Morgenen gryede den tredje Dag, begyndte det at tordne og lyne, og en tung Sky lagde sig over Bjerget, og der h\u00f8rtes v\u00e6ldige St\u00f8d i Horn. Da sk\u00e6lvede alt Folket i Lejren.\n19:17 S\u00e5 f\u00f8rte Moses Folket fra Lejren hen for Gud, og de stillede sig neden for Bjerget.\n19:18 Men hele Sinaj Bjerg hylledes i R\u00f8g, fordi HERREN steg ned derp\u00e5 i Ild, og R\u00f8gen stod i Vejret som R\u00f8g fra en Smelteovn; og hele Folket sk\u00e6lvede s\u00e51e.\n19:19 Og St\u00f8dene i Hornene blev st\u00e6rkere og st\u00e6rkere; Moses talte, og Gud svarede ham med h\u00f8j R\u00f8st.\n19:20 Og da HERREN var steget ned p\u00e5 Sinaj Bjerg, p\u00e5 Toppen af Bjerget, kaldte han Moses op p\u00e5 Toppen af Bjerget, og Moses steg derop.\n19:21 Da sagde HERREN til Moses: \"Stig ned og indsk\u00e6rp Folket, at de ikke m\u00e5 tr\u00e6nge sig frem til HERREN for at se ham, at der ikke skal ske et stort Mandefald iblandt dem.\n19:22 Selv Pr\u00e6sterne, som ellers tr\u00e6der frem for HERREN, skal hellige sig, for at ikke HERREN skal tynde ud i deres R\u00e6kker.\"\n19:23 Da sagde Moses til HERREN: \"Folket kan jo ikke stige op p\u00e5 Sinaj Bjerg, thi du har selv indsk\u00e6rpet os at afsp\u00e6rre Bjerget og hellige det.\"\n19:24 Men HERREN sagde til ham: \"Stig nu ned og kom atter herop sammen med Aron; men Pr\u00e6sterne og Folket m\u00e5 ikke tr\u00e6nge sig frem for at komme op til HERREN, at han ikke skal tynde ud i deres R\u00e6kker.\"\n19:25 Da steg Moses ned til Folket og sagde det til dem.\n20:1 Gud talede alle disse Ord og sagde:\n20:2 Jeg er HERREN din Gud, som f\u00f8rte dig ud af \u00c6gypten, af Tr\u00e6llehuset.\n20:3 Du m\u00e5 ikke have andre Guder end mig.\n20:4 Du m\u00e5 ikke g\u00f8re dig noget udsk\u00e5ret Billede eller noget Afbillede af det, som er oppe i Himmelen eller nede p\u00e5 Jorden eller i Vandet under Jorden;\n20:5 du m\u00e5 ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg HERREN din Gud er en nidk\u00e6r Gud, der indtil tredje og fjerde Led straffer F\u00e6dres Br\u00f8de p\u00e5 B\u00f8rn af dem, som hader mig,\n20:6 men i tusind Led viser Miskundhed mod dem, der elsker mig og holder mine Bud!\n20:7 Du m\u00e5 ikke misbruge HERREN din Guds Navn, thi HERREN lader ikke den ustraffet, der misbruger hans Navn!\n20:8 Kom Hviledagen i Hu, s\u00e5 du holder den hellig!\n20:9 I seks Dage skal du arbejde og g\u00f8re al din Gerning,\n20:10 men den syvende Dag skal v\u00e6re Hviledag for HERREN din Gud; da m\u00e5 du intet Arbejde udf\u00f8re, hverken du selv, din S\u00f8n eller Datter, din Tr\u00e6l eller Tr\u00e6lkvinde, dit Kv\u00e6g eller den fremmede inden dine Porte.\n20:11 Thi i seks Dage gjorde HERREN Himmelen, Jorden og Havet med alt, hvad der er i dem, og p\u00e5 den syvende Dag hvilede han; derfor har HERREN velsignet Hviledagen og helliget den.\n20:12 \u00c6r din Fader og din Moder, for at du kan f\u00e5 et langt Liv i det Land, HERREN din Gud vil give dig!\n20:13 Du m\u00e5 ikke sl\u00e5 ihjel!\n20:14 Du m\u00e5 ikke bedrive Hor!\n20:15 Du m\u00e5 ikke stj\u00e6le!\n20:16 Du m\u00e5 ikke sige falsk Vidnesbyrd imod din N\u00e6ste!\n20:17 Du m\u00e5 ikke beg\u00e6re din N\u00e6stes Hus! Du m\u00e5 ikke beg\u00e6re din N\u00e6stes Hustru, hans Tr\u00e6l eller Tr\u00e6lkvinde, hans Okse eller \u00c6sel eller noget, der h\u00f8rer din N\u00e6ste til!\n20:18 Men da hele Folket fornam Tordenen, Lynene og St\u00f8dene i Hornene og s\u00e5 det rygende Bjerg forf\u00e6rdedes Folket og holdt sig sk\u00e6lvende i Frastand;\n20:19 og de sagde til Moses: \"Tal du med os, s\u00e5 vil vi lytte til; men lad ikke Gud tale med os, at vi ikke skal d\u00f8!\"\n20:20 Men Moses svarede Folket: \"Frygt ikke, thi Gud er kommet for at pr\u00f8ve eder, og for at I kan l\u00e6re at frygte for ham, s\u00e5 I ikke synder.\"\n20:21 Da holdt Folket sig i Frastand medens Moses n\u00e6rmede sig Mulmet, hvori Gud var.\n20:22 HERREN sagde da til Moses: S\u00e5ledes skal du sige til Israeliterne: I har selv set, at jeg har talet med eder fra Himmelen!\n20:23 I m\u00e5 ikke g\u00f8re eder Guder ved Siden af mig; Guder af S\u00f8lv eller Guld m\u00e5 I ikke g\u00f8re eder!\n20:24 Du skal bygge mig et Alter af Jord, og p\u00e5 det skal du ofre dine Br\u00e6ndofre og Takofre, dit Sm\u00e5kv\u00e6g og dit Hornkv\u00e6g; p\u00e5 ethvert Sted, hvor jeg lader mit Navn ihukomme, vil jeg komme til dig og velsigne dig.\n20:25 Men hvis du opf\u00f8rer mig Altre af Sten, m\u00e5 du ikke bygge dem af tilhugne Sten, thi n\u00e5r du svinger dit V\u00e6rkt\u00f8j derover, vanhelliger du dem.\n20:26 Du m\u00e5 ikke stige op til mit, Alter ad Trin, for at ikke din Blusel skal blottes over det.\n21:1 De Lovbud, du skal forel\u00e6gge dem, er f\u00f8lgende:\n21:2 N\u00e5r du k\u00f8ber dig en hebr\u00e6isk Tr\u00e6l, skal han tr\u00e6lle i seks \u00c5r, men i det syvende skal han frigives uden Vederlag.\n21:3 Er han ugift, n\u00e5r han kommer til dig, skal han frigives alene; er han gift, skal hans Hustru frigives sammen med ham.\n21:4 Hvis hans Herre giver ham en Hustru og hun f\u00f8der ham S\u00f8nner eller D\u00f8tre, da skal Hustruen og hendes B\u00f8rn tilh\u00f8re hendes Herre, og Tr\u00e6llen frigives alene.\n21:5 Hvis han imidlertid erkl\u00e6rer: \"Jeg har f\u00e5et K\u00e6rlighed til min Herre, min Hustru og mine B\u00f8rn, jeg vil ikke have min Frihed!\"\n21:6 da skal hans Herre f\u00f8re ham hen til Gud og stille ham op ad D\u00f8ren eller D\u00f8rstolpen, og hans Herre skal gennembore hans \u00d8re med en Syl, og s\u00e5 skal han v\u00e6re hans Tr\u00e6l for Livstid.\n21:7 N\u00e5r en Mand s\u00e6lger sin Datter som Tr\u00e6lkvinde, skal hun ikke frigives som Tr\u00e6llene.\n21:8 Dersom hun p\u00e5drager sig sin Herres Mishag, efter at han har haft Omgang med hende, skal han tillade, at hun k\u00f8bes fri; han har ikke Lov at s\u00e6lge hende til fremmede Folk, n\u00e5r han har gjort Uret imod hende;\n21:9 hvis han derimod bestemmer, at hun skal v\u00e6re hans S\u00f8ns Hustru, skal han behandle hende, som det tilkommer D\u00f8tre.\n21:10 Hvis han tager sig en anden, har han ikke Lov at forholde den f\u00f8rste den K\u00f8dspise, Kl\u00e6dning og \u00e6gteskabelige Ret, der tilkommer hende.\n21:11 Forholder han hende nogen af disse tre Ting, skal hun frigives uden Vederlag og Betaling.\n21:12 Den, der sl\u00e5r en Mand ihjel, skal lide D\u00f8den.\n21:13 G\u00f8r han det imidlertid ikke med Fors\u00e6t, men styres hans H\u00e5nd af Gud, vil jeg anvise dig et Sted, hvor han kan ty hen.\n21:14 N\u00e5r derimod en handler med Overl\u00e6g, s\u00e5 han med List sl\u00e5r sin N\u00e6ste ihjel, da skal du rive ham bort fra mit Alter, for at han kan lide D\u00f8den.\n21:15 Den, der sl\u00e5r sin Fader eller Moder, skal lide D\u00f8den.\n21:16 Den, der stj\u00e6ler et Menneske, skal lide D\u00f8den, hvad enten han har solgt det, eller det endnu findes hos ham.\n21:17 Den, der forbander sin Fader eller Moder, skal lide D\u00f8den.\n21:18 N\u00e5r der opst\u00e5r Strid mellem M\u00e6nd, og den ene sl\u00e5r den anden med en Sten eller med N\u00e6ven, s\u00e5 at han vel ikke d\u00f8r deraf, men dog m\u00e5 holde Sengen,\n21:19 s\u00e5 skal Gerningsmanden v\u00e6re sagesl\u00f8s, hvis han kan st\u00e5 op og g\u00e5 ud st\u00f8ttet til sin Stok; kun skal han godtg\u00f8re ham hans Tidsspilde og s\u00f8rge for hans Helbredelse.\n21:20 N\u00e5r en Mand sl\u00e5r sin Tr\u00e6l eller Tr\u00e6lkvinde med sin Stok, s\u00e5 de d\u00f8r p\u00e5 Stedet, skal han straffes derfor;\n21:21 men hvis de bliver i Live en Dag eller to, skal han ikke straffes; det er jo hans egne Penge.\n21:22 N\u00e5r M\u00e6nd kommer i Slagsm\u00e5l og st\u00f8der til en frugtsommelig Kvinde, s\u00e5 hun nedkommer i Utide, men der ellers ingen Ulykke sker, da skal han b\u00f8de, hvad Kvindens Mand p\u00e5l\u00e6gger ham, og give Erstatning for det d\u00f8df\u00f8dte Barn.\n21:23 Men hvis der sker en Ulykke, skal du b\u00f8de Liv for Liv,\n21:24 \u00d8je for \u00d8je, Tand for Tand, H\u00e5nd for H\u00e5nd, Fod for Fod,\n21:25 Brands\u00e5r for Brands\u00e5r, S\u00e5r for S\u00e5r, Skramme for Skramme.\n21:26 N\u00e5r en Mand sl\u00e5r sin Tr\u00e6l eller sin Tr\u00e6lkvinde i \u00d8jet og \u00f8del\u00e6gger det, skal han give dem fri til Erstatning for \u00d8jet;\n21:27 og hvis han sl\u00e5r en Tand ud p\u00e5 sin Tr\u00e6l eller Tr\u00e6lkvinde, skal han give dem fri til Erstatning for Tanden.\n21:28 N\u00e5r en Okse stanger en Mand eller Kvinde ihjel, skal Oksen stenes, og dens K\u00f8d m\u00e5 ikke spises, men Ejeren er sagesl\u00f8s;\n21:29 men hvis Oksen allerede tidligere har villet stange, og dens Ejer er advaret, men alligevel ikke passer p\u00e5 den, og den s\u00e5 dr\u00e6ber en Mand eller Kvinde, da skal Oksen stenes, og dens Ejer skal ogs\u00e5 lide D\u00f8den;\n21:30 men hvis der p\u00e5l\u00e6gges ham Sonepenge, skal han betale s\u00e5 stor en L\u00f8sesum for sit Liv, som der kr\u00e6ves af ham.\n21:31 Ogs\u00e5 hvis den stanger en Dreng eller en Pige, skal han behandles efter samme Lovbud.\n21:32 Men hvis Oksen stanger en Tr\u00e6l eller Tr\u00e6lkvinde, skal han betale deres Herre tredive Sekel S\u00f8lv, og Oksen skal stenes.\n21:33 N\u00e5r en Mand tager D\u00e6kket af en Cisterne eller graver en Cisterne uden at d\u00e6kke den til, og en Okse eller et \u00c6sel s\u00e5 falder deri,\n21:34 da skal Br\u00f8ndens Ejer erstatte det; han skal give Dyrets Ejer Erstatning i Penge, men det d\u00f8de Dyr skal tilfalde ham,\n21:35 N\u00e5r en Mands Okse stanger en andens Okse ihjel, skal de s\u00e6lge den levende Okse og dele Pengene, og ligeledes skal de dele det d\u00f8de dyr.\n21:36 Men hvis det er vitterligt, at Oksen tidligere har villet stange, og dens Ejer ikke har passet p\u00e5 den, da skal han erstatte Okse med Okse, men det d\u00f8de Dyr skal tilfalde ham.\n22:1 N\u00e5r en Mand stj\u00e6ler en Okse eller et F\u00e5r og slagter eller s\u00e6lger dem, skal han give fem Okser i Erstatning for Oksen og fire F\u00e5r for F\u00e5ret.\n22:2 Hvis en Tyv gribes p\u00e5 fersk Gerning ved et natligt Indbrud og bliver sl\u00e5et ihjel, da bliver der ikke Tale om Blodskyld;\n22:3 men hvis Solen er st\u00e5et op. p\u00e5drager man sig Blodskyld. Erstatning skal han give, og ejer han intet, skal han s\u00e6lges som Tr\u00e6l til Vederlag for det stj\u00e5lne;\n22:4 hvis derimod det stj\u00e5lne findes levende i hans Besiddelse, da skal han give dobbelt Erstatning, hvad enten det er en Okse, et \u00c6sel, eller et F\u00e5r.\n22:5 N\u00e5r en Mand afsvider en Mark eller en Ving\u00e5rd og lader Ilden brede sig, s\u00e5 den ant\u00e6nder en andens Mark, da skal han give det bedste af sin Mark eller Ving\u00e5rd i Erstatning;\n22:6 men breder Ilden sig ved at tage fat i Tj\u00f8rnekrat, og Kornneg eller S\u00e6d br\u00e6nder, eller en Mark svides af, s\u00e5 skal den, der ant\u00e6ndte Ilden, give simpel Erstatning.\n22:7 N\u00e5r en Mand giver en anden Penge eller Sager i Varet\u00e6gt, og de stj\u00e6les fra hans Hus, da skal Tyven, hvis han findes, give dobbelt Erstatning;\n22:8 men hvis Tyven ikke findes, skal Husets Ejer tr\u00e6de frem for Gud og sv\u00e6rge p\u00e5, at han ikke har forgrebet sig p\u00e5 den andens Gods.\n22:9 I alle Tilf\u00e6lde hvor det drejer sig om Uredelighed med en Okse, et \u00c6sel, et F\u00e5r, en Kl\u00e6dning eller en hvilken som helst bortkommen Ting, hvorom der rejses Krav, skal de to Parters Sag bringes frem for Gud, og den, som Gud d\u00f8mmer skyldig, skal give den anden dobbelt Erstatning.\n22:10 N\u00e5r en Mand giver en anden et \u00c6sel, en Okse, et F\u00e5r eller et andet Stykke Kv\u00e6g i Varet\u00e6gt, og Dyret d\u00f8r, kommer til Skade eller r\u00f8ves, uden at nogen ser det,\n22:11 da skal han sv\u00e6rge ved HERREN p\u00e5, at han ikke har forgrebet sig p\u00e5 den andens Ejendom, og det skal v\u00e6re afg\u00f8rende imellem dem; Dyrets Ejer skal tage Eden god, og den anden beh\u00f8ver ikke at give Erstatning.\n22:12 Stj\u00e6les det derimod fra ham, skal han give Ejeren Erstatning.\n22:13 Hvis det s\u00f8nderrives, skal han bringe det s\u00f8nderrevne Dyr med som Bevis; det s\u00f8nderrevne skal han ikke erstatte.\n22:14 N\u00e5r en l\u00e5ner et Dyr af en anden, og det kommer til Skade eller d\u00f8r, uden at Ejeren er til Stede, skal han give Erstatning;\n22:15 er Ejeren derimod til Stede, skal han ikke give Erstatning; var det lejet, er Lejesummen Erstatning.\n22:16 N\u00e5r en Mand forf\u00f8rer en Jomfru, der ikke er trolovet, og ligger hos hende, skal han udrede Brudek\u00f8besummen for hende og tage hende til Hustru;\n22:17 og hvis hendes Fader v\u00e6grer sig ved at give ham hende, skal han tilveje ham den s\u00e6dvanlige Brudek\u00f8besum for en Jomfru.\n22:18 En Troldkvinde m\u00e5 du ikke lade leve.\n22:19 Enhver, der har Omgang med Kv\u00e6g, skal lide D\u00f8den.\n22:20 Den, der ofrer til andre Guder end HERREN alene, skal der l\u00e6gges Band p\u00e5.\n22:21 Den fremmede m\u00e5 du ikke undertrykke eller forulempe, thi I var selv fremmede i \u00c6gypten.\n22:22 Enken eller den faderl\u00f8se m\u00e5 I aldrig mishandle;\n22:23 hvis I mishandler dem, og de r\u00e5ber om Hj\u00e6lp til mig, vil jeg visselig h\u00f8re p\u00e5 deres Klager\u00e5b,\n22:24 og da vil min Vrede blusse op, og jeg vil sl\u00e5 eder ihjel med Sv\u00e6rdet, s\u00e5 eders egne Hustruer bliver Enker og eders B\u00f8rn faderl\u00f8se.\n22:25 N\u00e5r du l\u00e5ner Penge til en fattig Mand af mit Folk i dit Nabolag, m\u00e5 du ikke optr\u00e6de som en \u00c5gerkarl over for ham. I m\u00e5 ikke tage Renter af ham.\n22:26 Hvis du tager din N\u00e6stes Kappe i Pant, skal du give ham den tilbage inden Solnedgang;\n22:27 thi den er det eneste, han har at d\u00e6kke sig med, det er den, han hyller sit Legeme i; hvad skulde han,ellers ligge med? Og n\u00e5r han r\u00e5ber til mig, vil jeg h\u00f8re ham, thi jeg er barmhjertig.\n22:28 Gud m\u00e5 du ikke spotte, og dit Folks \u00d8vrighed m\u00e5 du ikke forbande.\n22:29 Din Lades Overflod og din Vinperses Saft m\u00e5 du ikke holde tilbage. Den f\u00f8rstef\u00f8dte af dine S\u00f8nner skal du give mig.\n22:30 Liges\u00e5 skal du g\u00f8re med dit Hornkv\u00e6g og dit Sm\u00e5kv\u00e6g; i syv Dage skal det blive hos Moderen, men p\u00e5 den ottende Dag skal I give mig det.\n22:31 I skal v\u00e6re mig hellige M\u00e6nd; K\u00f8d af s\u00f8nderrevne Dyr m\u00e5 I ikke spise, I skal kaste det for Hundene.\n23:1 Du m\u00e5 ikke udsprede falske Rygter. G\u00f8r ikke f\u00e6lles Sag med den, der har Uret, ved at optr\u00e6de som uretf\u00e6rdigt Vidne.\n23:2 Du m\u00e5 ikke f\u00f8lge M\u00e6ngden i, hvad der er ondt, eller i dit Vidnesbyrd for Retten tage Hensyn til M\u00e6ngden, s\u00e5 du b\u00f8jer Retten.\n23:3 Du m\u00e5 ikke tage Parti for den ringe i hans Retssag.\n23:4 N\u00e5r du tr\u00e6ffer din Fjendes Okse eller \u00c6sel l\u00f8bende l\u00f8se, skal du bringe dem tilbage til ham.\n23:5 N\u00e5r du ser din Uvens \u00c6sel segne under sin Byrde, m\u00e5 du ikke lade ham i Stikken, men du skal hj\u00e6lpe ham med at l\u00e6sse Byrden af.\n23:6 Du m\u00e5 ikke b\u00f8je din fattige Landsmands Ret i hans Retssag.\n23:7 Hold dig fra en uretf\u00e6rdig Sag; og den, som er uskyldig og har Ret. m\u00e5 du ikke ber\u00f8ve Livet; nej, du m\u00e5 ikke skaffe den Ret, som har Uret.\n23:8 Tag ikke mod Bestikkelse, thi Bestikkelse g\u00f8r den seende blind og fordrejer Sagen for dem, der har Ret.\n23:9 Undertryk ikke den fremmede; I ved jo, hvorledes den fremmede er til Mode, thi I,var selv fremmede i \u00c6gypten.\n23:10 Seks \u00c5r igennem skal du tils\u00e5 dit Land og indsamle dets Afgr\u00f8de;\n23:11 men i det syvende skal du lade det hvile og ligge ur\u00f8rt, s\u00e5 at de fattige i dit Folk kan g\u00f8re sig til gode dermed, og Markens vilde Dyr kan \u00e6de, hvad de levner; liges\u00e5 skal du g\u00f8re med din Ving\u00e5rd og dine Oliventr\u00e6er.\n23:12 I seks Dage skal du g\u00f8re dit Arbejde, men p\u00e5 den syvende skal du hvile, for at dine Okser og \u00c6sler kan f\u00e5 Hvile og din Tr\u00e6lkvindes S\u00f8n og den fremmede hvile ud.\n23:13 Hold eder alt, hvad jeg siger eder, efterrettelig; du m\u00e5 ikke n\u00e6vne andre Guders Navn, det m\u00e5 ikke h\u00f8res i din Mund.\n23:14 Tre Gange om \u00c5ret skal du holde H\u00f8jtid for mig.\n23:15 Du skal fejre de usyrede Br\u00f8ds H\u00f8jtid; i syv Dage skal du spise usyret Br\u00f8d, som jeg har p\u00e5lagt dig, p\u00e5 den fastsatte Tid i Abib M\u00e5ned, thi i den M\u00e5ned vandrede du ud af \u00c6gypten, Man m\u00e5 ikke stedes for mit \u00c5syn med tomme H\u00e6nder.\n23:16 Fremdeles skal du fejre H\u00f8jtiden for H\u00f8sten, F\u00f8rstegr\u00f8den af dit Arbejde, af hvad du s\u00e5r i din Mark, og H\u00f8jtiden for Frugth\u00f8sten ved \u00c5rets Udgang, n\u00e5r du har bj\u00e6rget Udbyttet af dit Arbejde hjem fra Marken.\n23:17 Tre Gange om \u00c5ret skal alle dine M\u00e6nd stedes for den Herre HERRENs \u00c5syn.\n23:18 Du m\u00e5 ikke ofre Blodet af mit Slagtoffer sammen med syret Br\u00f8d. Fedtet fra min H\u00f8jtid m\u00e5 ikke gemmes til n\u00e6ste Morgen.\n23:19 Du skal bringe det f\u00f8rste, F\u00f8rstegr\u00f8den af din Jord, til HERREN din Guds Hus. Du m\u00e5 ikke koge et Kid i dets Moders M\u00e6lk.\n23:20 Se, jeg sender en Engel foran dig for at vogte dig undervejs og f\u00f8re dig til det Sted, jeg har beredt.\n23:21 Tag dig vel i Vare for ham og adlyd ham; v\u00e6r ikke genstridig imod ham, thi han skal ikke tilgive eders Overtr\u00e6delser, efterdi mit Navn er i ham.\n23:22 N\u00e5r du adlyder ham og g\u00f8r alt, hvad jeg siger, vil jeg v\u00e6re dine Fjenders Fjende og dine Modstanderes Modstander,\n23:23 Ja, min Engel skal drage foran dig og f\u00f8re dig til Amoriterne, Hetiterne, Perizziterne, Kana'an\u00e6erne, Hivviterne og Jebusiterne, og jeg vil udrydde dem.\n23:24 Du m\u00e5 ikke tilbede eller dyrke deres Guder eller f\u00f8lge deres Skikke; men du skal nedbryde dem og s\u00f8ndersl\u00e5 deres Stenst\u00f8tter.\n23:25 I skal dyrke HERREN eders Gud, s\u00e5 vil jeg velsigne dit Br\u00f8d og dit Vand og holde Sygdomme borte fra dig.\n23:26 Utidige F\u00f8dsler eller Ufrugtbarhed skal ikke forekomme i dit Land, og dine Dages M\u00e5l vil jeg g\u00f8re fuldt.\n23:27 Jeg vil sende min R\u00e6dsel foran dig og bringe Bestyrtelse over alle de Folk, du kommer til, og jeg vil drive alle dine Fjender p\u00e5 Flugt for dig.\n23:28 Jeg vil sende Gedehamse foran dig, og de skal drive Hivviterne, Kana'an\u00e6erne og Hetiterne bort foran dig.\n23:29 Men jeg vil ikke drive dem bort foran dig i et og samme \u00c5r, for at Landet ikke skal l\u00e6gges \u00f8de, og for at Markens vilde Dyr ikke skal tage Overh\u00e5nd for dig;\n23:30 lidt efter lidt vil jeg drive dem bort foran dig, indtil du bliver s\u00e5 talrig, at du kan tage Landet i Besiddelse.\n23:31 Jeg vil lade dine Landem\u00e6rker n\u00e5 fra det r\u00f8de Hav til Filisternes Hav, fra \u00d8rkenen til Floden, thi jeg giver Landets Indbyggere i eders H\u00e5nd, s\u00e5 du kan drive dem bort foran dig.\n23:32 Du m\u00e5 ikke slutte Pagt med dem eller deres Guder.\n23:33 De m\u00e5 ikke blive boende i dit Land, for at de ikke skal forlede dig til Synd imod mig, til at dyrke deres Guder, s\u00e5 det bliver dig til en Snare!\n24:1 Og han sagde til Moses: \"Stig op til HERREN, du og Aron, Nadab og Abih og halvfjerdsindstyve af Israels \u00c6ldste, og tilbed i Frastand;\n24:2 Moses alene skal tr\u00e6de hen til HERREN, de andre ikke, og det \u00f8vrige Folk m\u00e5 ikke f\u00f8lge med ham derop.\"\n24:3 Derp\u00e5 kom Moses og kundgjorde hele Folket alle HERRENs Ord og alle Lovbudene, og hele Folket svarede enstemmigt: \"Alle de Ord, HERREN har talet, vil vi overholde.\"\n24:4 Da skrev Moses alle HERRENs Ord op; og tidligt n\u00e6ste Morgen rejste han ved Foden af Bjerget et Alter og tolv Stenst\u00f8tter svarende til Israels tolv Stammer.\n24:5 Derefter sendte han de unge M\u00e6nd blandt Israeliterne hen for at bringe Br\u00e6ndofre og slagte unge Tyre som Takofre til HERREN.\n24:6 Og Moses tog den ene Halvdel af Blodet og g\u00f8d det i Offersk\u00e5lene, men den anden Halvdel spr\u00e6ngte han p\u00e5 Alteret.\n24:7 S\u00e5 tog han Pagtsbogen og l\u00e6ste den op i Folkets P\u00e5h\u00f8r, og de sagde: \"Vi vil g\u00f8re alt, hvad HERREN har talet, og lyde ham!\"\n24:8 Derp\u00e5 tog Moses Blodet og spr\u00e6ngte det p\u00e5 Folket, idet han sagde: \"Se, dette er Pagtens Blod, den Pagt, HERREN har sluttet med eder p\u00e5 Grundlag af alle disse Ord.\"\n24:9 Og Moses, Aron, Nadab og Abihu og halvfjerdsindstyve af Israels \u00c6ldste steg op\n24:10 og skuede Israels Gud; under hans F\u00f8dder var der ligesom Safirfliser, som selve Himmelen i Str\u00e5leglans.\n24:11 Men han lagde ikke H\u00e5nd p\u00e5 Israeliternes ypperste M\u00e6nd. De skuede Gud, og de spiste og drak.\n24:12 Og HERREN sagde til Moses: \"Stig op til mig p\u00e5 Bjerget og bliv der, s\u00e5 vil jeg give dig Stentavlerne, Loven og Budet, som jeg har opskrevet til Vejledning for dem.\"\n24:13 Da b\u00f8d Moses og Josua, hans Medhj\u00e6lper op, og Moses steg op p\u00e5 Guds Bjerg;\n24:14 men til de \u00c6ldste sagde han: \"Vent p\u00e5 os her, til vi kommer tilbage til eder. Se, Aron og Hur er hos eder; er der nogen, der har en Retstr\u00e6tte, kan han henvende sig til dem!\"\n24:15 Derp\u00e5 steg Moses op p\u00e5 Bjerget. Da indhyllede Skyen Bjerget,\n24:16 og HERRENs Herlighed nedlod sig p\u00e5 Sinaj Bjerg. Og Skyen indhyllede Sinaj Bjerg i seks Dage, men den syvende Dag r\u00e5bte HERREN ud fra Skyen til Moses;\n24:17 og medens HERRENs Herlighed viste sig for Israeliternes \u00d8jne som en fort\u00e6rende Ild p\u00e5 Bjergets Top,\n24:18 gik Moses ind i Skyen og steg op p\u00e5 Bjerget. Og Moses blev p\u00e5 Bjerget i fyrretyve Dage og fyrretyve N\u00e6tter.\n25:1 HERREN talede til Moses og sagde:\n25:2 Sig til Israeliterne, at de skal bringe mig en Offerydelse; af enhver, som i sit Hjerte f\u00f8ler sig tilskyndet dertil, skal I tage min Offerydelse.\n25:3 Og Offerydelsen, som I skal tage af dem, skal best\u00e5 af Guld, S\u00f8lv, Kobber,\n25:4 violet og r\u00f8dt Purpurgarn, karmoisinr\u00f8dt Garn, Byssus, Gedeh\u00e5r,\n25:5 r\u00f8dfarvede V\u00e6derskind, Tahasjskind, Akacietr\u00e6,\n25:6 Olie til Lysestagen, vellugtende Stoffer til Salveolien og A\u00f8gelsen,\n25:7 Sjohamsten og \u00c6delsten til Indfatning p\u00e5 Efoden og Brystskjoldet.\n25:8 Og du skal indrette mig en Helligdom, for at jeg kan bo midt iblandt dem.\n25:9 Du skal indrette Boligen og alt dens Tilbeh\u00f8r n\u00f8je efter det Forbillede, jeg vil vise dig.\n25:10 Du skal lave en Ark af Akacietr\u00e6, halvtredje Alen lang, halvanden Alen bred og halvanden Alen h\u00f8j,\n25:11 og overtr\u00e6kke den med pu1t Guld; indvendig og udvendig skal du overtr\u00e6kke den og s\u00e6tte en gylden Krans rundt om den;\n25:12 og du skal st\u00f8be fire Guldringe til den og s\u00e6tte dem p\u00e5 dens fire F\u00f8dder, to Ringe p\u00e5 hver Side at den.\n25:13 S\u00e5 skal du lave B\u00e6rest\u00e6nger af Akacietr\u00e6 og overtr\u00e6kke dem med Guld,\n25:14 og du skal stikke St\u00e6ngerne gennem Ringene p\u00e5 Arkens Sider, for at den kan b\u00e6res med dem;\n25:15 St\u00e6ngerne skal blive i Ringene, de m\u00e5 ikke tages ud.\n25:16 Og i Arken skal du nedl\u00e6gge Vidnesbyrdet, som jeg vil give dig.\n25:17 S\u00e5 skal du lave et Soned\u00e6kke af purt Guld, halvtredje Alen langt og halvanden Alen bredt;\n25:18 og du skal lave to Keruber af Guld, i drevet Arbejde skal du lave dem, ved begge Ender af Soned\u00e6kket.\n25:19 Den ene Kerub skal du anbringe ved den ene Ende, den anden Kerub ved den anden; du skal lave Keruberne s\u00e5ledes, at de er i eet med Soned\u00e6kket ved begge Ender.\n25:20 Og Keruberne skal brede deres Vinger i Vejret, s\u00e5ledes at de d\u00e6kker over Soned\u00e6kket med deres Vinger, og de skal vende Ansigtet mod hinanden; nedad mod Soned\u00e6kket skal Kerubernes Ansigter vende.\n25:21 Og Soned\u00e6kket skal du l\u00e6gge over Arken, men i Arken skal du l\u00e6gge Vidnesbyrdet, som jeg vil give dig.\n25:22 Der vil jeg m\u00f8des med dig, og fra Soned\u00e6kket, fra Pladsen mellem de to Keruber p\u00e5 Vidnesbyrdets Ark, vil jeg meddele dig alle de Bud, jeg har at give dig til Israeliterne.\n25:23 Fremdeles skal du lave et Bord at Alkacietr\u00e6, to Alen langt, en Alen bredt og halvanden Alen h\u00f8jt,\n25:24 og overtr\u00e6kke det med purt Guld og s\u00e6tte en gylden Krans rundt om det.\n25:25 Og du skal s\u00e6tte en Liste af en H\u00e5nds Bredde rundt om det og en gylden Krans rundt om Listen.\n25:26 S\u00e5 skal du lave fire Guldringe og s\u00e6tte dem p\u00e5 de fire Hj\u00f8rner ved dets fire Ben;\n25:27 lige ved Listen skal Ringene sidde til at stikke B\u00e6rest\u00e6ngerne i, s\u00e5 at man kan b\u00e6re Bordet.\n25:28 Og du skal lave B\u00e6rest\u00e6ngerne af Akacietr\u00e6 og overtr\u00e6kke dem med Guld, og med dem skal Bordet b\u00e6res.\n25:29 Og du skal lave de dertil h\u00f8rende Fade og Kander, Krukker og Sk\u00e5le til at udgyde Drikoffer med; af purt Guld skal du lave dem.\n25:30 P\u00e5 Bordet skal du altid have Skuebr\u00f8d liggende for mit \u00c5syn.\n25:31 Fremdeles skal du lave en Lysestage af purt Guld, i drevet Arbejde skal Lysestagen, dens Fod og selve Stagen, laves, s\u00e5ledes af dens Blomster med B\u00e6gere og Kroner er i eet med den.\n25:32 Seks Arme skal udg\u00e5 fra Lysestagens Side, tre fra den ene og tre fra den anden Side.\n25:33 P\u00e5 hver af Armene, der udg\u00e5r fra Lysestagen, skal der v\u00e6re tre mandelblomstlignende Blomster med B\u00e6gere og Kroner,\n25:34 men p\u00e5 selve Stagen skal der v\u00e6re fire mandelblomstlignende Blomster med B\u00e6gere og Kroner,\n25:35 et B\u00e6ger under hvert af de tre Par Arme, der udg\u00e5r fra Lysestagen.\n25:36 B\u00e6grene og Armene skal v\u00e6re i eet med den, s\u00e5 at det hele udg\u00f8r eet drevet Arbejde af purt Guld.\n25:37 Og du skal lave syv Lamper til den og s\u00e6tte disse Lamper p\u00e5 den, for at de kan lyse Pladsen foran op.\n25:38 Dens Lampesakse og Bakker skal v\u00e6re af purt Guld.\n25:39 Der skal bruges en Talent purt Guld til den og til alt dette Tilbeh\u00f8r.\n25:40 Se til, at du udf\u00f8rer det efter det Forbillede, som vises dig p\u00e5 Bjerget.\n26:1 Boligen skal du lave af ti T\u00e6pper af tvundet Byssus, violet og r\u00f8dt Purpurgarn og karmoisinr\u00f8dt Garn med Keruber p\u00e5 i Kunstv\u00e6vning.\n26:2 Hvert T\u00e6ppe skal v\u00e6re otte og tyve Alen langt og fire Alen bredt; alle T\u00e6pperne skal have samme M\u00e5l.\n26:3 T\u00e6pperne skal sys sammen, fem og fem.\n26:4 I Kanten af det ene T\u00e6ppe, det yderste i det ene sammensyede Stykke, skal du s\u00e6tte L\u00f8kker af violet Purpurgarn, og ligeledes skal du s\u00e6tte L\u00f8kker i Kanten af det yderste T\u00e6ppe i det andet sammensyede Stykke;\n26:5 du skal s\u00e6tte halvtredsindstyve L\u00f8kker p\u00e5 det ene T\u00e6ppe og halvtredsindstyve L\u00f8kker i Kanten af det tilsvarende T\u00e6ppe i det andet sammensyede Stykke, L\u00f8kke lige over for L\u00f8kke.\n26:6 Og du skal lave halvtredsindstyve Guldkroge til at forbinde T\u00e6pperne med hinanden, s\u00e5 at Boligen udg\u00f8r et Hele.\n26:7 Fremdeles skal du lave T\u00e6pper af Gedeh\u00e5r til et Teltd\u00e6kke uden om Boligen, og her skal du lave elleve T\u00e6pper,\n26:8 hvert T\u00e6ppe skal skal v\u00e6re tredive Alen langt og fire Alen bredt; alle T\u00e6pperne skal have samme M\u00e5l.\n26:9 Og du skal sy de fem af T\u00e6pperne sammen for sig og de seks for sig; det sjette T\u00e6ppe, det, der kommer til at ligge over Teltets Forside, skal du l\u00e6gge dobbelt.\n26:10 Og du skal s\u00e6tte halvtredsindstyve L\u00f8kker i Kanten af det yderste T\u00e6ppe i det ene sammensyede Stykke og halvtredsindstyve L\u00f8kker i Kanten af det tilsvarende T\u00e6ppe i det andet sammensyede Stykke.\n26:11 Og du skal lave halvtredsindstyve Kobberkroge og stikke dem i L\u00f8kkerne og sammenf\u00f8je Teltd\u00e6kket, s\u00e5 de udg\u00f8r et Hele.\n26:12 Men hvad ang\u00e5r det overskydende af Teltd\u00e6kkets T\u00e6pper, skal Halvdelen deraf h\u00e6nge ned over Boligens Bagside,\n26:13 og den overskydende Alen p\u00e5 begge Sider af Teltt\u00e6ppernes L\u00e6ngder skal h\u00e6nge ned over begge Boligens Sider for at d\u00e6kke den.\n26:14 Fremdeles skal du lave et D\u00e6kke over Teltd\u00e6kket af r\u00f8dfarvede V\u00e6derskind og derover endnu et D\u00e6kke af Tahasjskind.\n26:15 Fremdeles skal du lave Br\u00e6dderne til Boligen af Akacietr\u00e6 til at st\u00e5 op,\n26:16 hvert Br\u00e6t ti Alen h\u00f8jt og halvanden Alen bredt.\n26:17 P\u00e5 hvert Br\u00e6t skal der v\u00e6re to indbyrdes forbundne Tapper; s\u00e5ledes skal du indrette det ved alle Boligens Br\u00e6dder.\n26:18 Af Br\u00e6dderne, som du skal lave til Boligen, skal tyve v\u00e6re til Sydsiden,\n26:19 og til de tyve Br\u00e6dder skal du lave fyrretyve Fodstykker af S\u00f8lv, to Fodstykker til de to Tapper p\u00e5 hvert Br\u00e6t.\n26:20 Andre tyve Br\u00e6dder skal laves til Boligens anden Side, som vender mod Nord,\n26:21 med fyrretyve Fodstykker af S\u00f8lv, to Fodstykker til hvert Br\u00e6t.\n26:22 Og til Bagsiden, der vendet mod Vest, skal du lave seks Br\u00e6dder.\n26:23 Til Boligens Baghj\u00f8rner skal du lave to Br\u00e6dder,\n26:24 som skal best\u00e5 af to Stykker forneden og ligeledes af to Stykker foroven, indtil den f\u00f8rste Ring; s\u00e5ledes skal de begge indrettes for at danne de to Hj\u00f8rner.\n26:25 Alts\u00e5 bliver der til Bagsiden otte Br\u00e6dder med tilh\u00f8rende seksten Fodstykker af S\u00f8lv, to til hvert Br\u00e6t.\n26:26 Og du skal lave Tv\u00e6rst\u00e6nger af Alkacietr\u00e6, fem til de Br\u00e6dder, der danner Boligens ene Side,\n26:27 fem til de Br\u00e6dder, der danner Boligens anden Side, og fem til de Br\u00e6dder, der danner Boligens Bagside mod Vest;\n26:28 den mellemste Tv\u00e6rstang midt p\u00e5 Br\u00e6dderne skal n\u00e5 fra den ene Ende af V\u00e6ggen til den anden.\n26:29 Du skal overtr\u00e6kke Br\u00e6dderne med Guld, og deres Ringe, som Tv\u00e6rst\u00e6ngerne skal stikkes i, skal du lave af Guld, og Tv\u00e6rst\u00e6ngerne skal du overtr\u00e6kke med Guld.\n26:30 Og du skal rejse Boligen p\u00e5 den M\u00e5de, som vises dig p\u00e5 Bjerget.\n26:31 fremdeles skal du lave et Forh\u00e6ng af violet og r\u00f8dt Purpurgarn, karmoisinr\u00f8dt Garn og tvundet Byssus; det skal laves i Kunstv\u00e6vning med Keruber p\u00e5.\n26:32 Du skal h\u00e6nge det p\u00e5 fire Piller af Akacietr\u00e6, overtrukne med Guld og med Knager af Guld, p\u00e5 fire Fodstykker af S\u00f8lv;\n26:33 og du skal h\u00e6nge Forh\u00e6nget under Krogene og bringe Vidnesbyrdets Ark ind i Rummet bag ved Forh\u00e6nget, og Forh\u00e6nget skal danne eder en Skillev\u00e6g mellem det Hellige og det Allerhelligste.\n26:34 Og Soned\u00e6kket skal du l\u00e6gge over Vidnesbyrdets Ark i det Allerhelligste.\n26:35 Men Bordet skal du stille uden for Forh\u00e6nget, og Lysestagen over for Bordet ved Boligens s\u00f8ndre V\u00e6g; Bordet skal du alts\u00e5 stille ved den nordre V\u00e6g.\n26:36 Fremdeles skal du lave et Forh\u00e6ng til Teltets indgang af violet og r\u00f8dt Purpurgarn, karmoisinr\u00f8dt Garn og tvundet Byssus i broget V\u00e6vning;\n26:37 og til Forh\u00e6nget skal du lave fem Piller af Akacietr\u00e6, som du skal overtr\u00e6kke med Guld, med Knager af Guld, og du skal st\u00f8be fem Fodstykker dertil af Kobber.\n27:1 Fremdeles skal du lave Alteret af Akacietr\u00e6, fem Alen langt og fem Alen bredt, firkantet skal Alteret v\u00e6re, og tre Alen h\u00f8jt.\n27:2 Du skal lave Horn til dets fire Hj\u00f8rner, s\u00e5ledes at de er i eet dermed, overtr\u00e6kke det med Kobber\n27:3 og lave Kar dertil, for at Asken kan fjernes, ligeledes de dertil h\u00f8rende Skovle, Sk\u00e5le, Gafler og Pander; alt dets Tilbeh\u00f8r skal du lave af Kobber.\n27:4 Du skal omgive det med et flettet Kobbergitter, og du skal s\u00e6tte fire Kobberringe p\u00e5 Fletv\u00e6rket. p\u00e5 dets fire Hj\u00f8rner.\n27:5 Og du skal s\u00e6tte Gitteret neden under Alterets Liste, s\u00e5ledes at Fletv\u00e6rket n\u00e5r op til Alterets halve H\u00f8jde.\n27:6 Fremdeles skal du lave B\u00e6rest\u00e6nger til Alteret, St\u00e6nger af Akacietr\u00e6, og overtr\u00e6kke dem med Kobber.\n27:7 Og St\u00e6ngerne skal stikkes gennem Ringene, s\u00e5 at de sidder langs Alterets to Sider, n\u00e5r det b\u00e6res.\n27:8 Du skal lave det hult af Br\u00e6dder; som det vises dig p\u00e5 Bjerget, skal du lave det.\n27:9 Boligens Forg\u00e5rd skal du indrette s\u00e5ledes: P\u00e5 Sydsiden skal der v\u00e6re et Forg\u00e5rdsomh\u00e6ng af tvundet Byssus, hundrede Alen langt p\u00e5 denne ene Side,\n27:10 med tyve Piller og tyve Fodstykker af Kobber og med Knager og B\u00e5nd af S\u00f8lv til Pillerne.\n27:11 Og p\u00e5 samme M\u00e5de skal der p\u00e5 den nordre Langside v\u00e6re et Omh\u00e6ng, hundrede Alen langt, med tyve Piller og tyve Fodstykker af Kobber og med Knager og B\u00e5nd af S\u00f8lv til Pillerne.\n27:12 P\u00e5 Forg\u00e5rdens Bredside mod Vest skal der v\u00e6re et Omh\u00e6ng, halvtredsindstyve Alen langt, med ti Piller og ti Fodstykker,\n27:13 og Forg\u00e5rdens Bredside mod \u00d8st skal v\u00e6re halvtredsindstyve Alen lang.\n27:14 P\u00e5 den ene Side deraf skal der v\u00e6re femten Alen Omh\u00e6ng med tre Piller og tre Fodstykker,\n27:15 p\u00e5 den anden Side ligeledes femten Alen Omh\u00e6ng med tre Piller og tre Fodstykker.\n27:16 Forg\u00e5rdens Indgang skal have et Forh\u00e6ng p\u00e5 tyve Alen af violet og r\u00f8dt Purpurgarn, karmoisinr\u00f8dt Garn og tvundet Byssus i broget V\u00e6vning med fire Piller og fire Fodstykker.\n27:17 Alle Forg\u00e5rdens Piller rundt omkring skal have B\u00e5nd af S\u00f8lv, Knager af S\u00f8lv og Fodstykker af Kobber.\n27:18 Omh\u00e6nget om Forg\u00e5rden skal v\u00e6re hundrede Alen p\u00e5 hver Langside, halvtredsindstyve Alen p\u00e5 hver Bredside og fem Alen h\u00f8jt; det skal v\u00e6re af tvundet Byssus, og Fodstykkerne skal v\u00e6re af Kobber.\n27:19 Alle Redskaber, der bruges ved Arbejdet p\u00e5 Boligen, alle dens P\u00e6le og alle Forg\u00e5rdens P\u00e6le skal v\u00e6re af Kobber.\n27:20 Fremdeles skal du p\u00e5l\u00e6gge Israeliterne at skaffe dig ren Olivenoli af knuste Frugter til Lysestagen, og der skal stadig s\u00e6ttes Lamper p\u00e5.\n27:21 I \u00c5benbaringsteltet uden for Forh\u00e6nget, der h\u00e6nger foran Vidnesbyrdet, skal Aron og hans S\u00f8nner g\u00f8re den i Stand, at den kan br\u00e6nde fra Aften til Morgen for HERRENs \u00c5syn. Det skal v\u00e6re en evig gyldig Bestemmelse, der skal p\u00e5hvile Israeliterne fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt.\n28:1 Du skal lade din Broder Aron og hans S\u00f8nner tillige med ham tr\u00e6de frem af Israeliternes Midte og komme hen til dig, for at de kan g\u00f8re Pr\u00e6stetjeneste for mig, Aron og Arons S\u00f8nner, Nadab, Abihu, Eleazar og Itamar.\n28:2 Og du skal tilvirke din Broder Aron hellige Kl\u00e6der til \u00c6re og Pryd,\n28:3 og du skal byde alle kunstforstandige M\u00e6nd, hvem jeg har fyldt med Kunstf\u00e6rdigheds \u00c5nd, at tilvirke Aron Kl\u00e6der, for at han kan helliges til at g\u00f8re Pr\u00e6stetjeneste for mig.\n28:4 Kl\u00e6derne, som de skal tilvirke, er f\u00f8lgende: Brystskjold, Efod, K\u00e5be, Kjortel af m\u00f8nstret Stof, Hovedkl\u00e6de og B\u00e6lte. De skal tilvirke din Broder Aron og hans S\u00f8nner hellige Kl\u00e6der, for at de kan g\u00f8re Pr\u00e6stetjeneste for mig,\n28:5 og dertil skal de bruge Guldtr\u00e5d, violet og r\u00f8dt Purpurgarn, Karmoisinr\u00f8dt Garn og Byssus.\n28:6 Efoden skal du tilvirke af Guldtr\u00e5d, violet og r\u00f8dt Purpurgarn, karmoisinr\u00f8dt Garn og tvundet Byssus i Kunstv\u00e6vning.\n28:7 Den skal have to Skulderstykker, der skal v\u00e6re til at h\u00e6fte p\u00e5; den skal h\u00e6ftes sammen ved begge Hj\u00f8rner.\n28:8 Og dens B\u00e6lte, som skal bruges, n\u00e5r den tages p\u00e5, skal v\u00e6re af samme Arbejde og i eet med den; det skal v\u00e6re af Guldtr\u00e5d, violet og r\u00f8dt Purpurgarn, karmoisinr\u00f8dt Garn og tvundet Byssus.\n28:9 S\u00e5 skal du tage de to Sjohamsten og gravere Israels S\u00f8nners Navne i dem,\n28:10 seks af Navnene p\u00e5 den ene Sten og de andre seks p\u00e5 den anden efter Aldersf\u00f8lge;\n28:11 med Stensk\u00e6rerarbejde, som ved Gravering af Signeter, skal du indgravere Israels S\u00f8nners Navne i de 14 Sten, og du skal indfatte dem i Guldfletv\u00e6rk.\n28:12 Disse to Sten skal du f\u00e6ste p\u00e5 Efodens Skulderstykker, for at Stenene kan bringe Israels S\u00f8nner i Minde, og Aron skal b\u00e6re deres Navne for HERRENs \u00c5syn p\u00e5 sine Skuldre for at bringe dem i Minde.\n28:13 Og du skal tilvirke Fletv\u00e6rk af Guld\n28:14 og to K\u00e6der af purt Guld; du skal lave dem i snoet Arbejde, som n\u00e5r man snor Reb, og s\u00e6tte disse snoede K\u00e6der p\u00e5 Fletv\u00e6rket.\n28:15 Fremdeles skal du tilvirke Retskendelsens Brystskjold i Kunstv\u00e6vning p\u00e5 samme M\u00e5de som Efoden; af Guldtr\u00e5d, violet og r\u00f8dt Purpurgarn, karmoisinr\u00f8dt Garn og tvundet Byssus skal du lave det;\n28:16 det skal v\u00e6re firkantet og l\u00e6gges dobbelt, et Spand langt og et Spand bredt,\n28:17 Og du skal udstyre det med en Bes\u00e6tning af Sten, fire R\u00e6kker Sten: Karneol, Topas og Smaragd i den f\u00f8rste R\u00e6kke,\n28:18 Rubin, Safir og Jaspis i den anden,\n28:19 Hyacint, Agat og Ametyst i den tredje,\n28:20 Krysolit, Sjoham og Onyks i den fjerde; og de skal omgives med Guldfletv\u00e6rk i deres Indfatninger.\n28:21 Der skal v\u00e6re tolv Sten, svarende til Israels S\u00f8nners Navne, en for hvert Navn; det skal v\u00e6re graveret Arbejde som Signeter, s\u00e5ledes at hver Sten b\u00e6rer Navnet p\u00e5 en af de tolv Stammer.\n28:22 Til Brystskjoldet skal du lave snoede K\u00e6der af purt Guld, snoet Arbejde, som n\u00e5r man snor Reb.\n28:23 Til Brystskjoldet skal du lave to Guldringe og s\u00e6tte disse to Ringe p\u00e5 Brystskjoldets \u00f8verste Hj\u00f8rner,\n28:24 og de to Guldsnore skal du knytte i de to Ringe p\u00e5 Brystskjoldets Hj\u00f8rner;\n28:25 Snorenes anden Ende skal du anbringe i det Fletv\u00e6rker og f\u00e6ste dem p\u00e5 Forsiden af Efodens Skulderstykke.\n28:26 Og du skal lave to andre Guldringe og s\u00e6tte dem p\u00e5 Brystskjoldets to andre Hj\u00f8rner p\u00e5 den indre, mod Efoden vendende Rand.\n28:27 Og du skal lave endnu to Guldringe og f\u00e6ste dem p\u00e5 Efodens to Skulderstykker forneden p\u00e5 Forsiden, hvor den er h\u00e6ftet sammen med Skulderstykkerne, oven over Efodens B\u00e6lte;\n28:28 og man skal med Ringene binde Brystskjoldet fast til Efodens Ringe ved Hj\u00e6lp af en violet Purpursnor, s\u00e5 at det kommer til at sidde oven over Efodens B\u00e6lte og ikke l\u00f8sner sig fra Efoden.\n28:29 Aron skal s\u00e5ledes stedse b\u00e6re Israels S\u00f8nners Navne p\u00e5 Retskendelsens Brystskjold p\u00e5 sit Hjerte, n\u00e5r han g\u00e5r ind i Helligdommen, for at bringe dem i Minde for HERRENs \u00c5syn.\n28:30 Og i Retskendelsens Brystskjold skal du l\u00e6gge Urim og Tummim, s\u00e5 at Aron.b\u00e6rer dem p\u00e5 sit Hjerte, n\u00e5r han g\u00e5r ind for HERRENs \u00c5syn, og Aron skal stedse b\u00e6re Israeliternes Retskendelse p\u00e5 sit Hjerte for HERRENs \u00c5syn.\n28:31 Fremdeles skal du tilvirke K\u00e5ben, som h\u00f8rer til Efoden, helt og holdent af violet Purpur.\n28:32 Midt p\u00e5 skal den have en Hals\u00e5bning ligesom Hals\u00e5bningen p\u00e5 en Panserskjorte, omgivet af en Linning i v\u00e6vet Arbejde, for at den ikke skal rives itu;\n28:33 og langs dens nedeste Kant skal du sy Granat\u00e6bler af violet og r\u00f8dt Purpurgarn og karmoisinr\u00f8dt Garn og mellem dem Guldbj\u00e6lder hele Vejen rundt,\n28:34 s\u00e5 at Guldbj\u00e6lder og Granat\u00e6bler skifter hele Vejen rundt langs K\u00e5bens nederste Kant.\n28:35 Aron skal b\u00e6re den, n\u00e5r han g\u00f8r Tjeneste, s\u00e5 at det kan h\u00f8res, n\u00e5r han g\u00e5r ind i Helligdommen for HERRENs \u00c5syn, og n\u00e5r han g\u00e5r ud derfra, at han ikke skal d\u00f8,\n28:36 Fremdeles skal du lave en Pandeplade af purt Guld, og i den skal du gravere, som n\u00e5r man graverer Signeter: \"Helliget HERREN.\"\n28:37 Den skal du fastg\u00f8re med en violet Purpursnor, og den skal sidde p\u00e5 Hovedkl\u00e6det, foran p\u00e5 Hovedkl\u00e6det skal den sidde.\n28:38 Aron skal b\u00e6re den p\u00e5 sin Pande, for at han kan tage de Synder p\u00e5 sig, som kl\u00e6der ved de hellige Gaver, Israeliterne fremb\u00e6rer, ved alle de hellige Gaver, de bringer; og Aron skal stedse have den p\u00e5 sin Pande for at vinde dem HERRENs Velbehag.\n28:39 Kjortelen skal du v\u00e6ve i m\u00f8nstret V\u00e6vning af Byssus. Og du skal tilvirke et Hovedkl\u00e6de af Byssus og et B\u00e6lte i broget V\u00e6vning.\n28:40 Ogs\u00e5 til Arons S\u00f8nner skal du tilvirke Kjortler, og du skal tilvirke B\u00e6lter til dem og Huer til \u00c6re og Pryd.\n28:41 Og du skal if\u00f8re din Broder Aron og hans S\u00f8nner dem, og du skal salve dem, inds\u00e6tte dem og hellige dem til at g\u00f8re Pr\u00e6stetjeneste for mig.\n28:42 Tillige skal du tilvirke Linnedbenkl\u00e6der til dem til at skjule deres Blusel, og de skal n\u00e5 fra Hoften ned p\u00e5 L\u00e5rene.\n28:43 Dem skal Aron og hans S\u00f8nner b\u00e6re, n\u00e5r de g\u00e5r ind i \u00c5benbaringsteltet eller tr\u00e6der frem til Alteret for at g\u00f8re Tjeneste i Helligdommen, at de ikke skal p\u00e5drage sig Skyld og lide D\u00f8den. En evig gyldig Anordning skal det v\u00e6re for ham og hans Afkom efter ham.\n29:1 S\u00e5ledes skal du b\u00e6re dig ad med dem, n\u00e5r du helliger dem til at g\u00f8re Pr\u00e6stetjeneste for mig: Tag en ung Tyr, to lydefri V\u00e6dre,\n29:2 usyrede Br\u00f8d, usyrede Kager, r\u00f8rte i Olie, og usyrede Fladbr\u00f8d, smurte med Olie; af fint Hvedemel skal du bage dem.\n29:3 L\u00e6g dem s\u00e5 i een Kurv og b\u00e6r dem frem i Kurven sammen med Tyren og de to V\u00e6dre.\n29:4 Lad derp\u00e5 Aron og hans S\u00f8nner tr\u00e6de hen til \u00c5benbaringsteltets Indgang og tv\u00e6t dem med Vand.\n29:5 Tag s\u00e5 Kl\u00e6derne og if\u00f8r Aron Kjortelen, Efodk\u00e5ben, Efoden og Brystskjoldet og bind Efoden fast p\u00e5 ham med B\u00e6ltet.\n29:6 L\u00e6g Hovedkl\u00e6det om hans Hoved og f\u00e6st det hellige Diadem p\u00e5 Hovedkl\u00e6det.\n29:7 Tag s\u00e5 Salveolien og udgyd den p\u00e5 hans Hoved og salv ham.\n29:8 Lad dern\u00e6st hans S\u00f8nner tr\u00e6de frem og if\u00f8r dem Kjortler,\n29:9 omgjord dem med B\u00e6lter og bind Huerne p\u00e5 dem. Og Pr\u00e6stev\u00e6rdigheden skal tilh\u00f8re dem med evig Ret. S\u00e5 skal du inds\u00e6tte Aron og hans S\u00f8nner.\n29:10 F\u00f8r Tyren frem foran \u00c5benbaringsteltet, og Aron og hans S\u00f8nner skal l\u00e6gge deres H\u00e6nder p\u00e5 Tyrens Hoved.\n29:11 Slagt s\u00e5 Tyren for HERRENs \u00c5syn ved Indgangen til \u00c5benbaringsteltet\n29:12 og tag noget af Tyrens Blod og stryg det p\u00e5 Alterets Horn med din Finger og udgyd Resten af Blodet ved Alterets Fod.\n29:13 Tag s\u00e5 alt Fedtet p\u00e5 Indvoldene, Leverlappen og begge Nyrerne med Fedtet p\u00e5 dem og bring det som R\u00f8goffer p\u00e5 Alteret;\n29:14 men Tyrens K\u00f8d, dens Hud og dens Skarn skal du br\u00e6nde uden for Lejren. Det er et Syndoffer.\n29:15 Derp\u00e5 skal du tage den ene V\u00e6der, og Aron og hans S\u00f8nner skal l\u00e6gge deres H\u00e6nder p\u00e5 dens Hoved.\n29:16 Slagt s\u00e5 V\u00e6deren, tag dens Blod og spr\u00e6ng det rundt om p\u00e5 Alteret.\n29:17 Sk\u00e6r s\u00e5 V\u00e6deren i Stykker, tv\u00e6t dens Indvolde og Skinneben, l\u00e6g dem p\u00e5 Stykkerne og Hovedet\n29:18 og bring s\u00e5 hele V\u00e6deren som R\u00f8goffer p\u00e5 Alteret. Det er et Br\u00e6ndoffer for HERREN; en liflig Duft, et Ildoffer for HERREN er det.\n29:19 Derp\u00e5 skal du tage den anden V\u00e6der, og Aron og hans S\u00f8nner skal l\u00e6gge deres H\u00e6nder p\u00e5 dens Hoved.\n29:20 Slagt s\u00e5 V\u00e6deren, tag noget af dens Blod og stryg det p\u00e5 Arons og hans S\u00f8nners h\u00f8jre \u00d8reflip og p\u00e5 deres h\u00f8jre Tommelfinger og h\u00f8jre Tommelt\u00e5 og spr\u00e6ng Resten af Blodet rundt om p\u00e5 Alteret.\n29:21 Tag s\u00e5 noget af Blodet p\u00e5 Alteret og af Salveolien og st\u00e6nk det p\u00e5 Aron og hans Kl\u00e6der, ligeledes p\u00e5 hans S\u00f8nner og deres Kl\u00e6der. s\u00e5 bliver han hellig, han selv og hans Kl\u00e6der og ligeledes hans S\u00f8nner og deres kl\u00e6der.\n29:22 Derp\u00e5 skal du tage Fedtet af V\u00e6deren, Fedthalen, Fedtet p\u00e5 Indvoldene, Leverlappen, begge Nyrerne med Fedtet p\u00e5 dem, dertil den h\u00f8jre K\u00f8lle, thi det er en Inds\u00e6ttelsesv\u00e6der,\n29:23 og en Skive Br\u00f8d, en Oliebr\u00f8dkage og et Fladbr\u00f8d af Kurven med de usyrede Br\u00f8d, som st\u00e5r for HERRENs \u00c5syn,\n29:24 og l\u00e6gge det alt sammen p\u00e5 Arons og hans S\u00f8nners H\u00e6nder og lade dem udf\u00f8re Svingningen dermed for HERRENs \u00c5syn.\n29:25 Tag det s\u00e5 igen fra dem og bring det som R\u00f8goffer p\u00e5 Alteret oven p\u00e5 Br\u00e6ndofferet til en liflig Duft for HERRENs \u00c5syn, et Ildoffer er det for HERREN.\n29:26 Tag derp\u00e5 Brystet af Arons Inds\u00e6ttelsesv\u00e6der og udf\u00f8r Svingningen dermed for HERRENs \u00c5syn: det skal v\u00e6re din Del.\n29:27 S\u00e5ledes skal du hellige Svingningsbrystet og Offerydelsesk\u00f8llen. det, hvormed Svingningen udf\u00f8res. og det, som ydes af Arons og hans S\u00f8nners Inds\u00e6ttelsesv\u00e6der.\n29:28 Og det skal tilfalde Aron og hans S\u00f8nner som en Rettighed, de har Krav p\u00e5 fra Israeliternes Side til evig Tid; thi det er en Offerydelse, og som Offerydelse skal Israeliterne give det af deres Takofre, som deres Offerydelse til HERREN.\n29:29 Arons hellige Kl\u00e6der skal tilfalde hans S\u00f8nner efter ham, for at de kan salves og inds\u00e6ttes i dem.\n29:30 I syv Dage skal de b\u00e6res af den af hans S\u00f8nner, som bliver Pr\u00e6st i hans Sted, den, som skal g\u00e5 ind i \u00c5benbaringsteltet for at g\u00f8re Tjeneste i Helligdommen.\n29:31 S\u00e5 skal du tage Inds\u00e6ttelsesv\u00e6deren og koge dens K\u00f8d p\u00e5 et helligt Sted;\n29:32 og Aron og hans S\u00f8nner skal spise V\u00e6derens K\u00f8d og Br\u00f8det i Kurven ved Indgangen til \u00c5benbaringsteltet;\n29:33 de skal spise de Stykker, hvorved der skaffes Soning ved deres Inds\u00e6ttelse og Indvielse, og ingen L\u00e6gmand m\u00e5 spise deraf, thi det er helligt.\n29:34 Og dersom der bliver noget af Inds\u00e6ttelsesk\u00f8det eller Br\u00f8det tilovers til n\u00e6ste Morgen, da skal du opbr\u00e6nde det tiloversblevne; spises m\u00e5 det ikke, thi det er helligt.\n29:35 S\u00e5ledes skal du forholde dig over for Aron og hans S\u00f8nner, ganske som jeg har p\u00e5lagt dig. Syv Dage skal du foretage Inds\u00e6ttelsen;\n29:36 daglig skal du ofre en Syndoffertyr til Soning og rense Alteret for Synd ved at fuldbyrde Soningen p\u00e5 det, og du skal salve det for at hellige det.\n29:37 Syv dage skal du fuldbyrde Soningen p\u00e5 Alteret og hellige det; s\u00e5ledes bliver Alteret h\u00f8jhelligt; enhver, der kommer i Ber\u00f8ring med Alteret, bliver hellig\".\n29:38 Hvad du skal ofre p\u00e5 Alteret, er f\u00f8lgende: Hver Dag to \u00e5rgamle Lam som stadigt Offer.\n29:39 Det ene Lam skal du ofre om Morgenen og det andet ved Aftenstid.\n29:40 Sammen med det f\u00f8rste Lam skal du bringe en Tiendedel Efa fint Hvedemel, r\u00f8rt i en Fjerdedel Hin Olie af knuste Oliven, og et Drikoffer af en Fjerdedel Hin Vin.\n29:41 Og det andet Lam skal du ofre ved Aftenstid; sammen med det skal du ofre et Afgr\u00f8deoffer og et Drikoffer som om Morgenen til en liflig Duft, et Ildoffer for HERREN.\n29:42 Det skal v\u00e6re et stadigt Br\u00e6ndoffer, som I skal bringe, Sl\u00e6gt efter Sl\u00e6gt, ved Indgangen til \u00c5benbaringsteltet for HERRENs \u00c5syn, hvor jeg vil \u00e5benbare mig for dig for at tale til dig,\n29:43 og hvor jeg vil \u00e5benbare mig for Israels B\u00f8rn, og det skal helliges ved min Herlighed.\n29:44 Jeg vil hellige \u00c5benbaringsteltet og Alteret, og Aron og hans S\u00f8nner vil jeg hellige til at g\u00f8re Pr\u00e6stetjeneste for mig.\n29:45 Og jeg vil bo midt iblandt Israels B\u00f8rn og v\u00e6re deres Gud;\n29:46 og de skal kende, at jeg HERREN er deres Gud, som f\u00f8rte dem ud af \u00c6gypten for at bo midt iblandt dem, jeg HERREN deres Gud!\n30:1 Fremdeles skal du lave et Alter til at br\u00e6nde R\u00f8gelse p\u00e5: af Akacietr\u00e6 skal du lave det,\n30:2 en Alen langt og en Alen bredt, firkantet skal det v\u00e6re, og to Alen h\u00f8jt, og dets Horn skal v\u00e6re i eet med det.\n30:3 Du skal overtr\u00e6kke det med purt Guld, b\u00e5de Pladen og Siderne hele Vejen rundt og Hornene, og s\u00e6tte en Guldkrans rundt om;\n30:4 og du skal s\u00e6tte to Guldringe under Kransen p\u00e5 begge Sider, p\u00e5 begge Sidestykkerne skal du s\u00e6tte dem til at stikke B\u00e6rest\u00e6nger i, for at det kan b\u00e6res med dem;\n30:5 og B\u00e6rest\u00e6ngerne skal du lave af Akacietr\u00e6 og overtr\u00e6kke med Guld.\n30:6 Derp\u00e5 skal du opstille det foran Forh\u00e6nget, der h\u00e6nger foran Vidnesbyrdets Ark, foran Soned\u00e6kket oven over Vidnesbyrdet der, hvor jeg vil \u00e5benbare mig for dig.\n30:7 P\u00e5 det skal Aron br\u00e6nde vellugtende R\u00f8gelse; hver Morgen, n\u00e5r han g\u00f8r Lamperne i Stand, skal han ant\u00e6nde den.\n30:8 Og n\u00e5r Aron s\u00e6tter Lamperne p\u00e5 Lysestagen ved Aftenstid, skal han ligeledes ant\u00e6nde den; det skal v\u00e6re et stadigt R\u00f8gelseoffer for HERRENs \u00c5syn fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt.\n30:9 I m\u00e5 ikke ofre et lovstridigt R\u00f8gelseoffer derp\u00e5, ej heller Br\u00e6ndofre eller Afgr\u00f8deofre, lige s\u00e5 lidt som I m\u00e5 udgyde Drikofre derp\u00e5.\n30:10 Men een Gang om \u00c5ret skal Aron skaffe Soning p\u00e5 dels Horn; med noget af Forsoningssyndofferets Blod skal han een Gang om \u00c5ret skaffe Soning p\u00e5 det, Sl\u00e6gt efter Sl\u00e6gt. Det er h\u00f8jhelligt for HERREN.\n30:11 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:\n30:12 N\u00e5r du holder Mandtal over Israeliterne, skal enhver, som m\u00f8nstres, ved M\u00f8nstringen give HERREN Sonepenge for sit Liv, at ingen Ulykke skal ramme dem i Anledning af M\u00f8nstringen.\n30:13 Enhver, der m\u00e5 underkaste sig M\u00f8nstringen, skal udrede en halv Sekel i hellig M\u00f8nt, tyve Gera p\u00e5 en Sekel, en halv Sekel som Offerydelse til HERREN.\n30:14 Enhver, der m\u00e5 underkaste sig M\u00f8nstringen, fra Tyve\u00e5rsalderen og opefter, skal udrede HERRENs Offerydelse.\n30:15 hen rige m\u00e5 ikke give mere, den fattige ikke mindre end en halv Sekel, n\u00e5r de bringer HERRENs Offerydelse til Soning for deres Sj\u00e6le.\n30:16 Og du skal tage Sonepengene af Israeliterne og bruge dem til Tjenesten ved \u00c5benbaringsteltet. og de skal tjene til at bringe Israeliterne i Minde for HERRENs \u00c5syn, til Soning for eders Sj\u00e6le.\n30:17 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:\n30:18 Du skal lave en Vandkumme med Fodstykke af Kobber til at tv\u00e6tte sig i op opstille den mellem \u00c5benbaringsteltet og Alteret og h\u00e6lde Vand i den,\n30:19 for at Aron og hans S\u00f8nner kan tv\u00e6tte deres H\u00e6nder og F\u00f8dder deri.\n30:20 N\u00e5r de g\u00e5r ind i \u00c5benbaringsteltet, skal de tv\u00e6tte sig med Vand for ikke at d\u00f8; ligeledes n\u00e5r de tr\u00e6der hen til Alteret for at g\u00f8re Tjeneste og br\u00e6nde Ildofre for HERREN.\n30:21 De skal tv\u00e6tte deres H\u00e6nder og F\u00f8dder for ikke at d\u00f8. Det skal v\u00e6re en evig Anordning for ham og hans Afkom fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt.\n30:22 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:\n30:23 Du skal tage dig vellugtende Stoffer af den bedste Slags, 500 Sekel \u00e6del Myrra, halvt s\u00e5 meget. 250 Sekel, vellugtende Kanelbark, 250 Sekel vellugtende Kalmus\n30:24 og 500 Sekel Kassia, efter hellig V\u00e6gt, og en Hin Olivenolie.\n30:25 Deraf skal du tilberede en hellig Salveolie, en krydret Blanding, som Salveblanderne laver den; en hellig Salveolie skal det v\u00e6re.\n30:26 Med den skal du salve \u00c5benbaringsteltet, Vidnesbyrdets Ark,\n30:27 Bordet med alt dets Tilbeh\u00f8r, Lysestagen med dens Tilbeh\u00f8r, R\u00f8gelsealteret,\n30:28 Br\u00e6ndofferalteret med alt dets Tilbeh\u00f8r og Vandkummen med dens Fodstykke,\n30:29 S\u00e5ledes skal du hellige dem, s\u00e5 de bliver h\u00f8jhellige. Enhver, der kommer i Ber\u00f8ring med dem, bliver hellig\" .\n30:30 Ligeledes skal du salve Aron og hans S\u00f8nner og hellige dem til at g\u00f8re Pr\u00e6stetjeneste for mig.\n30:31 Men til Israeliterne skal du sige s\u00e5ledes: Dette skal v\u00e6re mig en hellig Salveolie fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt.\n30:32 Den m\u00e5 ikke udgydes p\u00e5 noget Menneskes Legeme, og i denne Blanding m\u00e5 I ikke tilberede lignende Salve til eget Brug, hellig er den, og hellig skal den v\u00e6re eder.\n30:33 Den, der tilbereder lignende Salve eller anvender den p\u00e5 en L\u00e6gmand, skal udryddes af sin Sl\u00e6gt.\n30:34 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: Tag dig R\u00f8gelseoffer, Stakte, Onyksmusling, Galbanum og ren Virak, lige meget af hvert,\n30:35 og tilbered deraf en krydret R\u00f8gelse, som Salveblanderne laver den, saltet, ren, til hellig Brug.\n30:36 Deraf skal du st\u00f8de en Del til Pulver, og noget deraf skal du l\u00e6gge foran Vidnesbyrdet i \u00c5benbaringsteltet, hvor jeg vil \u00e5benbare mig for dig. Det skal v\u00e6re eder h\u00f8jhelligt.\n30:37 Den R\u00f8gelse, du tilbereder i denne Blanding, m\u00e5 I ikke tilberede til eget Brug. Hellig skal den v\u00e6re dig for HERREN.\n30:38 Den, der tilbereder lignende R\u00f8gelse for at nyde dens Duft, skal udryddes af sin Sl\u00e6gt.\n31:1 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:\n31:2 Se, jeg har kaldet Bezalel, en S\u00f8n af Hurs S\u00f8n Uri, af Judas Stamme\n31:3 og fyldt ham med Guds \u00c5nd, med Kunstsnilde, Kl\u00f8gt og Indsigt i alskens Arbejde\n31:4 til at udt\u00e6nke Kunstv\u00e6rker og til at arbejde i Guld, S\u00f8lv og Kobber\n31:5 og med Udsk\u00e6ring af Sten til Indfatning og med Tr\u00e6sk\u00e6rerarbejde, kort sagt til at udf\u00f8re alskens Arbejde.\n31:6 Og se, jeg har givet ham Oholiab, Ahisamaks S\u00f8n, af Dans Stamme til Medhj\u00e6lper, og alle kunstforstandige M\u00e6nds Hjerte har jeg udrustet med Kunstsnilde, for at de kan udf\u00f8re alt, hvad jeg har p\u00e5lagt dig,\n31:7 \u00c5benbaringsteltet, Vidnesbyrdets Ark, Soned\u00e6kket derp\u00e5 og alt Teltets Tilbeh\u00f8r,\n31:8 Bordet med dets Tilbeh\u00f8r, Lysestagen af purt Guld med alt dens Tilbeh\u00f8r, R\u00f8gelsealteret,\n31:9 Br\u00e6ndofferalteret med alt dets Tilbeh\u00f8r og Vandkummen med dens Fodstykke,\n31:10 Pragtkl\u00e6derne, de hellige Kl\u00e6der til Pr\u00e6sten Aron og hans S\u00f8nners Kl\u00e6det til Brug ved Pr\u00e6stetjenesten,\n31:11 Salveolien og den vellugtende R\u00f8gelse til Helligdommen. Ganske som jeg har p\u00e5lagt dig, skal de udf\u00f8re det.\n31:12 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:\n31:13 Du skal tale til Israeliterne og sige: Fremfor alt skal I holde mine Sabbater, thi Sabbaten er et Tegn mellem mig og eder fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt, for at I skal kende, at jeg HERREN er den, der helliger eder.\n31:14 I skal holde Sabbaten, thi den skal v\u00e6re eder hellig; den, som vanhelliger den, skal lide D\u00f8den, ja enhver, som udf\u00f8rer noget Arbejde p\u00e5 den, det Menneske skal udryddes af sin Sl\u00e6gt.\n31:15 I seks Dage m\u00e5 der arbejdes, men p\u00e5 den syvende Dag skal I holde en fuldkommen Hviledag, helliget HERREN; enhver, som udf\u00f8rer Arbejde p\u00e5 Sabbatsdagen, skal lide D\u00f8den.\n31:16 Israeliterne skal holde Sabbaten, s\u00e5 at de fejrer Sabbaten fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt som en evig gyldig Pagt:\n31:17 Den skal v\u00e6re et Tegn til alle Tider mellem mig og Israeliterne. Thi i seks Dage gjorde HERREN Himmelen og Jorden, men p\u00e5 den syvende hvilede han og vederkv\u00e6gede sig.\n31:18 Da han nu var f\u00e6rdig med at tale til Moses p\u00e5 Sinaj Bjerg, overgav han ham Vidnesbyrdets to Tavler, Stentavler, der var beskrevet med Guds Finger.\n32:1 Men da Folket s\u00e5, at Moses t\u00f8vede med at komme ned fra Bjerget, samlede det sig om Aron, og de sagde til ham: \"Kom og lav os en Gud, som kan drage foran os, thi vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, der f\u00f8rte os ud af \u00c6gypten!\"\n32:2 Da sagde Aron til dem: \"Riv de Guldringe af, som eders Hustruer, S\u00f8nner og D\u00f8tre har i \u00d8rene, og bring mig dem!\"\n32:3 S\u00e5 rev hele Folket deres Guld\u00f8renringe af og bragte dem til Aron.\n32:4 Og han modtog dem af deres H\u00e5nd, formede Guldet med en Mejsel og lavede en st\u00f8bt Tyrekalv deraf. Da sagde de: \"Her, Israel, er din Gud, som f\u00f8rte dig ud af \u00c6gypten!\"\n32:5 Og da Aron s\u00e5 det, byggede han et Alter for den, og Aron lod kundg\u00f8re: \"I Morgen er det H\u00f8jtid for HERREN!\"\n32:6 Tidligt n\u00e6ste Morgen ofrede de s\u00e5 Br\u00e6ndofre og bragte Takofre og Folket satte sig til at spise og drikke, og derp\u00e5 stod de op for at lege.\n32:7 Da sagde HERREN til Moses: \"Skynd dig og stig ned, thi dit Folk, som du f\u00f8rte ud af \u00c6gypten, har handlet ilde;\n32:8 hastigt veg de bort fra den Vej jeg b\u00f8d dem at vandre; de har lavet sig en st\u00f8bt Tyrekalv og tilbedt den og ofret til den med de Ord: Her, Israel, er din Gud, som f\u00f8rte dig ud af \u00c6gypten!\"\n32:9 Og HERREN sagde til Moses: \"Jeg har iagttaget dette Folk og set, at det er et halsstarrigt Folk.\n32:10 Lad mig nu r\u00e5de, at min Vrede kan blusse op imod dem s\u00e5 vil jeg tilintetg\u00f8re dem; men dig vil jeg g\u00f8re til et stort Folk!\"\n32:11 Men Moses b\u00f8nfaldt HERREN sin Gud og sagde: \"Hvorfor HERRE skal din Vrede blusse op mod dit Folk, som du f\u00f8rte ud af \u00c6gypten med v\u00e6ldig Kraft og st\u00e6rk H\u00e5nd?\n32:12 Hvorfor skal \u00c6gypterne kunne sige: I ond Hensigt f\u00f8rte han dem ud, for at sl\u00e5 dem ihjel ude mellem Bjergene og udrydde dem af Jorden? Lad din Vredes Gl\u00f8d h\u00f8re op, og anger den Ulykke, du vilde g\u00f8re dit Folk!\n32:13 Kom Abraham, Isak og Israel i Hu, dine Tjenere, hvem du tilsvor ved dig selv: Jeg vil g\u00f8re eders Afkom talrigt som Himmelens Stjerner, og jeg vil give eders Afkom hele det Land, hvorom jeg har talet, og de skal eje det evindelig!\"\n32:14 Da angrede HERREN den Ulykke han havde truet med at g\u00f8re sit Folk.\n32:15 Derp\u00e5 vendte Moses tilbage og steg ned fra Bjerget med Vidnesbyrdets to Tavler i H\u00e5nden, Tavler, der var beskrevet p\u00e5 begge Sider, b\u00e5de p\u00e5 Forsiden og Bagsiden var de beskrevet.\n32:16 Og Tavlerne var Guds V\u00e6rk, og Skriften var Guds Skrift, ridset ind i Tavlerne.\n32:17 Da h\u00f8rte Josua St\u00f8jen af det larmende Folk, og han sagde til Moses: \"Der h\u00f8res Krigslarm i Lejren!\"\n32:18 Men han svarede: \"Det er ikke sejrendes eller slagnes Skrig, det er Sang, jeg h\u00f8rer!\"\n32:19 Og da Moses n\u00e6rmede sig Lejren og s\u00e5 Tyrekalven og Dansen, blussede hans Vrede op, og han kastede Tavlerne fra sig og s\u00f8nderslog dem ved Bjergets Fod.\n32:20 Derp\u00e5 tog han Tyrekalven, som de havde lavet, br\u00e6ndte den i Ilden og knuste den til St\u00f8v, str\u00f8de det p\u00e5 Vandet og lod Israeliterne drikke det.\n32:21 Og Moses sagde til Aron: \"Hvad har dette Folk gjort dig, siden du har bragt s\u00e5 stor en Synd over det?\"\n32:22 Aron svarede: \"Vredes ikke, Herre! Du ved selv, at Folket ligger i det onde,\n32:23 og de sagde til mig: Lav os en Gud, som kan drage foran os, thi vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, der f\u00f8rte os ud af \u00c6gypten!\n32:24 Da sagde jeg til dem: De, der har Guldsmykker, skal rive dem af! De bragte mig da Guldet, og jeg kastede det i Ilden, og s\u00e5 kom denne Tyrekalv ud deraf!\"\n32:25 Da Moses nu s\u00e5, at Folket var t\u00f8jlesl\u00f8st til Skadefryd for deres Fjender, fordi Aron havde givet det fri T\u00f8jler,\n32:26 stillede han sig ved Indgangen til Lejren og sagde: \"Hvem der er for HERREN, han komme hid til mig!\" Da samlede alle Leviterne sig om ham,\n32:27 og han sagde til dem: \"S\u00e5 siger HERREN, Israels Gud: Bind alle Sv\u00e6rd om L\u00e6nd og g\u00e5 frem og tilbage fra den ene Indgang i Lejren til den anden og sl\u00e5 ned b\u00e5de Broder, Ven og Fr\u00e6nde!\"\n32:28 Og Leviterne gjorde, som Moses havde sagt, og p\u00e5 den Dag faldt der af Folket henved 3000 Mand.\n32:29 Og Moses sagde: \"Fra i Dag af skal I v\u00e6re Pr\u00e6ster for HERREN, thi ingen sk\u00e5nede S\u00f8n eller Broder, derfor skal Velsignelse komme over eder i Dag.\"\n32:30 N\u00e6ste Dag sagde Moses til Folket: \"I har beg\u00e5et en stor Synd ; men nu vil jeg stige op til HERREN, m\u00e5ske kan jeg skaffe Soning for eders Synd!\"\n32:31 Derp\u00e5 gik Moses atter til HERREN og sagde: \"Ak, dette Folk har beg\u00e5et en stor Synd, de har lavet sig en Gud af Guld.\n32:32 Om du dog vilde tilgive dem deres Synd! Hvis ikke, s\u00e5 udslet mig af den Bog, du f\u00f8rer!\"\n32:33 HERREN svarede Moses: \"Den, som har syndet imod mig, ham vil jeg udslette af min Bog!\n32:34 Men g\u00e5 nu og f\u00f8r Folket hen, hvor jeg har befalet dig at f\u00f8re det hen; se, min Engel skal drage foran dig! Men til sin Tid vil jeg straffe dem for deres Synd!\"\n32:35 Og HERREN slog Folket, fordi de havde lavet Tyrekalven, den, Aron lavede.\n33:1 HERREN sagde til Moses: \"Drag nu bort herfra med Folket, som du f\u00f8rte ud af \u00c6gypten, til det Land, jeg tilsvor Abraham, Isak og Jakob med de Ord: Dit Afkom vil jeg give det!\n33:2 Jeg sender en Engel foran dig, og han skal drive Kana'an\u00e6erne, Amoriterne, Hetiterne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne bort\n33:3 til et Land, der flyder med M\u00e6lk og Honning. Men selv vil jeg ikke drage med i din Midte, thi du er et halsstarrigt Folk; drog jeg med, kunde jeg tilintetg\u00f8re dig undervejs!\"\n33:4 Da Folket h\u00f8rte denne onde Tidende, s\u00f8rgede de, og ingen tog sine Smykker p\u00e5.\n33:5 Da sagde HERREN til Moses: \"Sig til Israeliterne; I er et halsstarrigt Folk! Vandrede jeg kun et eneste \u00d8jeblik i din Midte, m\u00e5tte jeg tilintetg\u00f8re dig. Tag du dine Smykker af, s\u00e5 skal jeg t\u00e6nke over, hvad jeg vil g\u00f8re for dig!\"\n33:6 Da aflagde Israeliterne deres Smykker fra Horebs Bjerg af.\n33:7 Moses plejede at tage Teltet og sl\u00e5 det op udenfor Lejren i nogen Afstand derfra; han gav det Navnet \"\u00c5benbaringsteltet\". Enhver som vilde r\u00e5dsp\u00f8rge HERREN, gik ud til \u00c5benbaringsteltet uden for Lejren.\n33:8 Men hver Gang Moses gik ud til teltet, rejste alt Folket sig op og stillede sig alle ved Indgangen til deres Telte og s\u00e5 efter Moses, indtil han kom ind i Teltet.\n33:9 Og n\u00e5r Moses kom ind Teltet, s\u00e6nkede Skyst\u00f8tten sig og stillede sig ved Indgangen til Teltet; da talede HERREN med Moses.\n33:10 Men n\u00e5r alt Folket s\u00e5 Skyst\u00f8tten st\u00e5 ved Indgangen til Teltet, rejste de sig alle op og tilbad ved Indgangen til deres Telte.\n33:11 S\u00e5 talede HERREN med Moses Ansigt til Ansigt, som n\u00e5r den ene Mand taler med den anden, og derp\u00e5 vendte Moses tilbage til Lejren; men hans Medhj\u00e6lper Josua, Nuns S\u00f8n, en ung Mand, veg ikke fra Teltet.\n33:12 Moses sagde til HERREN: \"Se, du siger til mig: F\u00f8r dette Folk frem! Men du har ikke ladet mig vide, hvem du vil sende med mig; og dog har du sagt: Jeg kender dig ved Navn, og du har fundet N\u00e5de for mine \u00d8jne!\n33:13 Hvis jeg nu virkelig har fundet N\u00e5de for dine \u00d8jne, s\u00e5 l\u00e6r mig dine Veje at kende, at jeg kan kende dig og finde N\u00e5de for dine \u00d8jne; t\u00e6nk dog p\u00e5, at dette Folk er dit Folk!\"\n33:14 Han svarede: \"Skal mit \u00c5syn da vandre med, og skal jeg s\u00e5ledes f\u00f8re dig til M\u00e5let?\"\n33:15 Da sagde Moses til ham: \"Hvis dit \u00c5syn ikke vandrer med, s\u00e5 lad os ikke drage herfra!\n33:16 Hvorp\u00e5 skal det dog kendes. at jeg har fundet N\u00e5de for dine \u00d8jne, jeg og dit Folk? Mon ikke p\u00e5, at du vandrer med os, og der s\u00e5ledes vises os, mig og dit Folk, en Udm\u00e6rkelse fremfor alle andle Folkeslag p\u00e5 Jorden?\"\n33:17 HERREN svarede Moses: \"Ogs\u00e5 hvad du der siger, vil jeg g\u00f8re, thi du har fundet N\u00e5de for mine \u00d8jne, og jeg kalder dig ved Navn.\"\n33:18 Da sagde Moses: \"Lad mig dog skue din Herlighed!\"\n33:19 Han svarede: \"Jeg vil lade al min Rigdom drage forbi dig og udr\u00e5be HERRENs Navn foran dig, thi jeg viser N\u00e5de, mod hvem jeg vil, og Barmhjertighed, mod hvem jeg vil!\"\n33:20 Og han sagde: \"Du kan ikke skue mit \u00c5syn, thi intet Menneske kan se mig og leve.\"\n33:21 Og HERREN sagde: \"Se, her er et Sted i min N\u00e6rhed, stil dig p\u00e5 Klippen der!\n33:22 N\u00e5r da min Herlighed drager forbi, vil jeg lade dig st\u00e5 i Klippehulen, og jeg vil d\u00e6kke dig 1ned min H\u00e5nd, indtil jeg er kommet forbi.\n33:23 S\u00e5 tager jeg min H\u00e5nd bort, og da kan du se mig bagfra; men mit \u00c5syn kan ingen skue!\"\n34:1 Derp\u00e5 sagde HERREN til Moses: \"Tilhug dig to Stentavler ligesom de forrige, s\u00e5 vil jeg p\u00e5 Tavlerne skrive de samme Ord, som stod p\u00e5 de forrige Tavler, du slog i Stykker.\n34:2 G\u00f8r dig s\u00e5 rede til i Morgen, stig om Morgenen op p\u00e5 Sinaj Bjerg og stil dig hen og vent p\u00e5 mig der p\u00e5 Bjergets Top.\n34:3 Ingen m\u00e5 f\u00f8lge med dig derop, og ingen m\u00e5 vise sig noget Sted p\u00e5 Bjerget, end ikke Sm\u00e5kv\u00e6g eller Hornkv\u00e6g m\u00e5 gr\u00e6sse i N\u00e6rheden af dette Bjerg.\"\n34:4 Da tilhuggede han to Stentavler ligesom de forrige, og tidligt n\u00e6ste Morgen steg Moses op p\u00e5 Sinaj Bjerg, som Gud havde p\u00e5lagt ham, og tog de to Stentavler med sig.\n34:5 Da steg HERREN ned i Skyen; og Moses stillede sig hos ham der og p\u00e5kaldte HERRENs Navn.\n34:6 Og HERREN gik forbi ham og r\u00e5bte: \"HERREN, HERREN, Gud, som er barmhjertig og n\u00e5dig, langmodig og rig p\u00e5 Miskundhed og Trofasthed,\n34:7 som bevarer Miskundhed mod Tusinder, som tilgiver Br\u00f8de, Overtr\u00e6delse og Synd, men ikke lader den skyldige ustraffet, som straffer F\u00e6dres Br\u00f8de p\u00e5 B\u00f8rn og B\u00f8rneb\u00f8rn, p\u00e5 dem i tredje og fjerde Led!\"\n34:8 Da b\u00f8jede Moses sig hastelig til Jorden, tilbad\n34:9 og sagde: \"Har jeg fundet N\u00e5de for dine \u00d8jne, Herre, s\u00e5 drage min Herre med i vor Midte; thi det er et halsstarrigt Folk. Men tilgiv vor Br\u00f8de og vor Synd og lad os v\u00e6re din Ejendom!\"\n34:10 Han sagde: \"Se, jeg vil slutte en Pagt; i hele dit Folks P\u00e5syn vil jeg g\u00f8re Undere, som aldrig f\u00f8r er sket nogensteds p\u00e5 Jorden og blandt noget Folkeslag, og hele det Folk, i hvis Midte du lever, skal se HERRENs V\u00e6rk; thi det, jeg vil udf\u00f8re ved dig, er forf\u00e6rdeligt.\n34:11 Hold dig det efterrettelig, som jeg i Dag byder dig! Se, jeg vil drive Amoriterne, Kana'an\u00e6erne, Hetiterne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne bort foran dig!\n34:12 Vogt dig vel for at slutte nogen Pagt med Indbyggerne i det Land, du kommer til, for at de ikke skal blive en Snare for dig, n\u00e5r de lever i din Midte.\n34:13 Men I skal nedbryde deres Altre, s\u00f8ndersl\u00e5 deres Stenst\u00f8tter og omhugge deres Asjerast\u00f8tter!\n34:14 Thi du m\u00e5 ikke tilbede nogen anden Gud, thi \"Nidk\u00e6r\" er HERRENs Navn, nidk\u00e6r Gud er han.\n34:15 Du m\u00e5 ikke slutte Pagt med Landets Indbyggere, og n\u00e5r de boler med deres Guder og ofrer til dem og man indbyder dig til at v\u00e6re med, m\u00e5 du ikke spise af deres Ofre;\n34:16 og du m\u00e5 ikke af deres D\u00f8tre tage Hustruer til dine S\u00f8nner, s\u00e5 deres D\u00f8tre, n\u00e5r de boler med deres Guder, f\u00e5r dine S\u00f8nner til ogs\u00e5 at bole med dem.\n34:17 Du m\u00e5 ikke g\u00f8re dig noget st\u00f8bt Gudebillede.\n34:18 Du skal lejre de usyrede Br\u00f8ds H\u00f8jtid; i syv Dage skal du spise usyret Br\u00f8d, som jeg har p\u00e5lagt dig, l\u00e5 den fastsatte Tid i Abib M\u00e5ned, thi i Abib M\u00e5ned drog du ud af \u00c6gypten.\n34:19 Alt f\u00f8rstef\u00f8dt tilh\u00f8rer mig; af dine Hjorde skal du ofre mig det f\u00f8rstef\u00f8dte af Handyrene, b\u00e5de af Okset og sm\u00e5t Kv\u00e6g;\n34:20 men de f\u00f8rstef\u00f8dte \u00c6sler skal du udl\u00f8se med et Stykke sm\u00e5t Kv\u00e6g, og hvis du ikke udl\u00f8ser det, skal du s\u00f8nderbryde Halsen derp\u00e5; alle dine f\u00f8rstef\u00f8dte S\u00f8nner skal du udl\u00f8se. Du m\u00e5 ikke stedes for mit \u00c5syn med tomme H\u00e6nder\n34:21 I seks Dage m\u00e5 du arbejde, men p\u00e5 den syvende skal du hvile; i Pl\u00f8je og H\u00f8sttiden skal du holde Hviledag.\n34:22 Du skal fejre Ugeh\u00f8jtid med F\u00f8rstegr\u00f8den af Hvedeh\u00f8sten og Frugth\u00f8sth\u00f8jtid ved J\u00e6vnd\u00f8gnstide.\n34:23 Tre Gange om \u00c5ret skal alle at Mandk\u00f8n hos dig stedes for den Herre HERREN Israels Guds \u00c5syn.\n34:24 Thi jeg vil drive Folkeslag bort foran dig og g\u00f8re dine Landem\u00e6rker vide, og ingen skal attr\u00e5 dit Land, medens du drager hen for at stedes for HERREN din Guds \u00c5syn tre Gange 01n \u00c5ret.\n34:25 Du m\u00e5 ikke ofre Blodet af mit offer sammen med syret Br\u00f8d. P\u00e5skeh\u00f8jtidens Offer m\u00e5 ikke gemmes til n\u00e6ste Morgen.\n34:26 Det bedste af din Jords F\u00f8rstegr\u00f8de skal du bringe til HERREN din Guds Hus. Du m\u00e5 ikke koge et Hid i dets Moders M\u00e6lk!\"\n34:27 Og HERREN sagde til Moses: \"Skriv disse Ord op, thi p\u00e5 Grundlag af disse Ord slutter jeg Pagt med dig og Israel.\"\n34:28 Og han blev der hos HERREN fyrretyve Dage og fyrretyve N\u00e6tter uden at spise eller drikke; og han skrev Pagtsordene, de ti Ord, p\u00e5 Tavlerne.\n34:29 Da Moses steg ned fra Sinaj Bjerg med Vidnesbyrdets to Tavler i H\u00e5nden, vidste han ikke, at hans Ansigts Hud var kommet til at str\u00e5le, ved at han talede med ham.\n34:30 Men Aron og alle Israeliterne s\u00e5 Moses, og se, hans Ansigts Hud str\u00e5lede, og de turde ikke komme ham n\u00e6r.\n34:31 Men Moses kaldte p\u00e5 dem, og da vendte Aron og alle Menighedens \u00d8verster tilbage til ham, og Moses talte til dem.\n34:32 Derp\u00e5 kom alle Israeliterne hen til ham, og han p\u00e5lagde dem alt, hvad HERREN havde talet til ham p\u00e5 Sinaj Bjerg.\n34:33 Men da Moses var f\u00e6rdig med at tale til dem, lagde han et D\u00e6kke over sit Ansigt.\n34:34 Hver Gang han derefter tr\u00e5dte frem for HERRENs \u00c5syn for at tale med ham, tog han Sl\u00f8ret af, indtil han kom ud igen; og n\u00e5r han kom ud, meddelte han Israeliterne, hvad der var blevet ham p\u00e5budt.\n34:35 Da s\u00e5 Israeliterne, at Moses's Ansigts Hud str\u00e5lede; og Moses lagde da D\u00e6kket over sit Ansigt, indtil han atter gik ind for at tale med ham.\n35:1 Moses kaldte hele Israeliternes Menighed sammen og sagde til dem: Dette er, hvad HERREN har p\u00e5lagt eder at g\u00f8re:\n35:2 I seks Dage m\u00e5 der arbejdes, men p\u00e5 den syvende Dag skal I holde Helligdag, en fuldkommen Hviledag for HERREN. Enhver, der den Dag udf\u00f8rer noget Arbejde, skal lide D\u00f8den.\n35:3 P\u00e5 Sabbatsdagen m\u00e5 I ikke g\u00f8re Ild i nogen af eders Boliger.\n35:4 Derp\u00e5 sagde Moses til hele Israeliternes Menighed: Dette er, hvad HERREN har p\u00e5budt:\n35:5 I skal tage en Offerydelse til HERREN af, hvad I ejer. Enhver, som i sit Hjerte f\u00f8ler sig tilskyndet dertil, skal komme med det, HERRENs Offerydelse, Guld, S\u00f8lv, Kobber,\n35:6 violet og r\u00f8dt Purpurgatn, karmoisinr\u00f8dt Garn, Byssus, Gedeh\u00e5r,\n35:7 r\u00f8dfarvede V\u00e6derskind, Tahasjskind, Akacietr\u00e6,\n35:8 Olie til Lysestagen, vellugtende Stofer til Salveolien og R\u00f8gelsen,\n35:9 Sjohamsten og \u00c6delsten til Indfatning p\u00e5 Efoden og Brystskjoldet.\n35:10 Og alle kunstforstandige M\u00e6nd iblandt eder skal komme og lave alt, hvad HERREN har p\u00e5budt:\n35:11 Boligen med dens Teltd\u00e6kke og D\u00e6kke, dens Kroge, Br\u00e6dder, Tv\u00e6rst\u00e6nger, Piller og Fodstykker,\n35:12 Arken med B\u00e6rest\u00e6ngerne, Soned\u00e6kket og det indre Forh\u00e6ng,\n35:13 Bordet med dets B\u00e6rest\u00e6nger og alt dets Tilbeh\u00f8r og Skuebr\u00f8dene,\n35:14 Lysestagen med dens Tilbeh\u00f8r, dens Lamper og Olien til Lysestagen,\n35:15 R\u00f8gelsealteret med dets B\u00e6rest\u00e6nger, Salveolien og R\u00f8gelsen. Forh\u00e6nget til Boligens Indgang,\n35:16 Br\u00e6ndofferalteret med Kobbergitteret, B\u00e6rest\u00e6ngerne og alt dets Tilbeh\u00f8r, Vandkummen med dens Fodstykke,\n35:17 Forg\u00e5rdens Omh\u00e6ng, dens Piller og Fodstykker og Forh\u00e6nget til Forg\u00e5rdens Indgang,\n35:18 Boligens og Forg\u00e5rdens P\u00e6le med Reb,\n35:19 Pragtkl\u00e6derne til Tjenesten i Helligdommen, de hellige Kl\u00e6der til Pr\u00e6sten Aron og hans S\u00f8nners Kl\u00e6der til Brug ved Pr\u00e6stetjenesten.\n35:20 Da forlod hele Israeliternes Menighed Moses.\n35:21 Og enhver, som i sit Hjerte f\u00f8lte sig drevet dertil, og hvis \u00c5nd tilskyndede ham, kom med HERRENs Offerydelse til Opf\u00f8relsen af \u00c5benbaringsteltet og til alt Arbejdet derved og til de hellige Kl\u00e6der.\n35:22 De kom dermed, b\u00e5de M\u00e6nd og Kvinder; enhver, som i sit Hjerte f\u00f8lte sig tilskyndet dertil, kom med Sp\u00e6nder, \u00d8renringe, Fingerringe og Halssmykker, alle H\u00e5nde Guldsmykker. Og enhver, der vilde vie HERREN en Gave af Guld, kom dermed.\n35:23 Og enhver, i hvis Eje der fandtes violet og r\u00f8dt Purpurgarn, karmoisinr\u00f8dt Garn, Byssus, Gedeh\u00e5r, r\u00f8dfarvede V\u00e6derskind eller Tahasjskind, kom dermed.\n35:24 Og enhver, der vilde give en Offerydelse af S\u00f8lv eller Kobber, kom med HERRENs Offerydelse. Og enhver, der ejede Akacietr\u00e6 til alt Byggearbejdet, kom dermed.\n35:25 Og alle kunstforstandige Kvinder spandt med egne H\u00e6nder og kom med deres Spind, violet og r\u00f8dt Purpur, Karmoisin og Byssus.\n35:26 Og alle Kvinder, som i Kraft af deres Kunstsnilde f\u00f8lte sig tilskyndede dertil i deres Hjerte, spandt Gedeh\u00e5rene.\n35:27 Og \u00d8versterne kom med Sjohamstenene og \u00c6delstenene til Indfatningen p\u00e5 Efoden og Brystskjoldet\n35:28 og de vellugtende Stoffer og Olien til Lysestagen og til Salveolien og R\u00f8gelsen.\n35:29 Enhver Mand og Kvinde af Israeliterne, som i sit Hjerte f\u00f8lte sig tilskyndet til at bringe, hvad der kr\u00e6vedes til Udf\u00f8relsen af alt det Arbejde, HERREN gennem Moses havde p\u00e5budt, bragte det som en frivillig Gave til HERREN.\n35:30 Derp\u00e5 sagde Moses til Israeliterne: Se, HERREN har kaldet Bezal'el, en S\u00f8n af Hurs S\u00f8n Uri, af Judas Stamme\n35:31 og fyldt ham med Guds \u00c5nd, med Kunstsnilde, Kl\u00f8gt og Indsigt i alskens Arbejde\n35:32 til at udt\u00e6nke Kunstv\u00e6rker og til at arbejde i Guld, S\u00f8lv og Kobber\n35:33 og med Udsk\u00e6ring af Sten til Indfatning og med Tr\u00e6sk\u00e6rerarbejde, kort sagt til at udf\u00f8re alskens Kunstarbejde.\n35:34 Og tillige har han givet b\u00e5de ham og Oholiab, Ahisamaks S\u00f8n, af Dans Stamme Gaver til at l\u00e6re fra sig.\n35:35 Han har fyldt dem med Kunstsnilde til at udf\u00f8re alskens Udsk\u00e6ringsarbejde, Kunstv\u00e6vning, broget V\u00e6vning af violet og r\u00f8dt Purpurgarn, karmoisinr\u00f8dt Garn og Byssus og almindelig V\u00e6vning, s\u00e5 de kan udf\u00f8re alt Slags Arbejde og udt\u00e6nke Kunstv\u00e6rker.\n36:1 Derfor skal Bezal'el og Oholiab og alle andre kunstforstandige M\u00e6nd, hvem HERREN har givet Kunstsnilde og Kl\u00f8gt, s\u00e5 de forst\u00e5r sig p\u00e5 Arbejdet, udf\u00f8re alt Arbejdet ved Helligdommens Opf\u00f8relse i Overensstemmelse med alt, hvad HERREN har p\u00e5budt.\n36:2 Derp\u00e5 tilkaldte Moses Bezal'el og Oholiab og alle de kunstforstandige M\u00e6nd, hvem HERREN havde givet Kunstsnilde, alle dem, som i deres Hjerte f\u00f8lte sig tilskyndet til at give sig i Lag med Udf\u00f8relsen af Arbejdet.\n36:3 Og de modtog af Moses hele den Offerydelse, Israeliterne var kommet med til Arbejdet med Helligdommens Opf\u00f8relse, for at det kunde blive udf\u00f8rt. Men de blev ved at komme med frivillige Gaver til ham, Morgen efter Morgen.\n36:4 Da kom alle de kunstforstandige M\u00e6nd, der udf\u00f8rte alt Arbejdet ved Helligdommen, hver fra den Del af Arbejdet, han var besk\u00e6ftiget med,\n36:5 og sagde til Moses: \"Folket kommer med mere, end der kr\u00e6ves til Udf\u00f8relsen af det Arbejde, HERREN har p\u00e5budt!\"\n36:6 Da b\u00f8d Moses, at f\u00f8lgende Kundg\u00f8relse skulde udr\u00e5bes i Lejren: \"Hverken M\u00e6nd eller Kvinder skal yde mere som Offergave til Helligdommen!\" S\u00e5 h\u00f8rte Folket op med at komme med Gaver.\n36:7 Og det, der var ydet, var dem nok til at udf\u00f8re hele Arbejdet, ja mer end nok.\n36:8 S\u00e5 lavede alle de kunstforstandige M\u00e6nd blandt dem, der deltog i Arbejdet, Boligen, ti T\u00e6pper af tvundet Byssus, violet og r\u00f8dt Purpurgarn og karmoisinr\u00f8dt Garn; han lavede dem med Keruber p\u00e5 i Kunstv\u00e6vning,\n36:9 hvert T\u00e6ppe otte og tyve Alen langt og fire Alen bredt; alle T\u00e6pperne havde samme M\u00e5l.\n36:10 Han syede T\u00e6pperne sammen, fem og fem.\n36:11 I Kanten af det ene T\u00e6ppe, det yderste i det ene sammensyede Stykke, satte han L\u00f8kker af violet Purpurgarn, og ligeledes satte han L\u00f8kker i Kanten af det yderste T\u00e6ppe i det andet sammensyede Stykke;\n36:12 han satte halvtredsindstyve L\u00f8kker p\u00e5 det ene T\u00e6ppe og halvtredsindstyve L\u00f8kker i Kanten af det tilsvarende T\u00e6ppe i det andet sammensyede Stykke, L\u00f8kke lige over for L\u00f8kke.\n36:13 Derp\u00e5 lavede han halvtredsindstyve Guldkroge til at forbinde T\u00e6pperne med hinanden, s\u00e5 at Boligen udgjorde et Hele.\n36:14 Fremdeles lavede han T\u00e6pper af Gedeh\u00e5r til et Teltd\u00e6kke uden om Boligen, og her lavede han elleve T\u00e6pper,\n36:15 hvert T\u00e6ppe tredive Alen langt og fire Alen bredt; alle T\u00e6pperne havde samme M\u00e5l.\n36:16 De fem af T\u00e6pperne syede han sammen for sig og de seks for sig,\n36:17 og han satte halvtredsindstyve L\u00f8kker i Kanten af det yderste T\u00e6ppe i det ene sammensyede Stykke og halvtredsindstyve L\u00f8kker i Kanten af det tilsvarende T\u00e6ppe i det andet sammensyede Stykke.\n36:18 Og han lavede halvtredsindstyve Kobberkroge til at sammenf\u00f8je Teltd\u00e6kket med, s\u00e5 det udgjorde et Hele.\n36:19 Fremdeles lavede han over Teltd\u00e6kket et D\u00e6kke af r\u00f8dfarvede V\u00e6derskind og derover endnu et D\u00e6kke af Tahasjskind.\n36:20 Derp\u00e5 lavede han Br\u00e6dderne til Boligen af Akacietr\u00e6 til at st\u00e5 op,\n36:21 hvert Br\u00e6t ti Alen h\u00f8jt og halvanden Alen bredt,\n36:22 og p\u00e5 hvert Br\u00e6t to indbyrdes forbundne Tapper; s\u00e5ledes indrettede han det ved alle Boligens Br\u00e6dder.\n36:23 Af Br\u00e6dderne, som han lavede til Boligen, var tyve til Sydsiden,\n36:24 og til de tyve Br\u00e6dder lavede han fyrretyve Fodstykker af S\u00f8lv, to Fodstykker til de to Tapper p\u00e5 hvert Br\u00e6t.\n36:25 Andre tyve Br\u00e6dder lavede han til Boligens anden Side, som vendte mod Nord,\n36:26 med fyrretyve Fodstykker af S\u00f8lv, to Fodstykker til hvert Br\u00e6t.\n36:27 Og til Bagsiden, som vendte mod Vest, lavede han seks Br\u00e6dder.\n36:28 Til Boligens Baghj\u00f8rner lavede han to Br\u00e6dder,\n36:29 der bestod af to Stykker forneden og ligeledes af to Stykker foroven, indtil den f\u00f8rste Ring; s\u00e5ledes indrettede han dem begge for at danne de to Hj\u00f8rner.\n36:30 Alts\u00e5 blev der til Bagsiden otte Br\u00e6dder med tilh\u00f8rende seksten Fodstykker af S\u00f8lv, to til hvert Br\u00e6t.\n36:31 Derp\u00e5 lavede han Tv\u00e6rst\u00e6nger af Akacietr\u00e6, fem til de Br\u00e6dder, der dannede Boligens ene Side,\n36:32 fem til de Br\u00e6dder, der dannede Boligens anden Side, og fem til de Br\u00e6dder, der dannede Boligens Bagside mod Vest;\n36:33 den mellemste Tv\u00e6rstang lavede han s\u00e5ledes, at den midt p\u00e5 Br\u00e6dderne n\u00e5ede fra den ene Ende af V\u00e6ggen til den anden.\n36:34 Br\u00e6dderne overtrak han med Guld, og deres Ringe, som Tv\u00e6rst\u00e6ngerne skulde stikkes i, lavede han af Guld, og Tv\u00e6rst\u00e6ngerne overtrak han med Guld.\n36:35 Derp\u00e5 lavede han Forh\u00e6nget af violet og r\u00f8dt Purpurgarn, karmoisinr\u00f8dt Garn og tvundet Byssus, han lavede det i Kunstv\u00e6vning med Keruber p\u00e5,\n36:36 og han lavede dertil fire Piller af Akacietr\u00e6, som han overtrak med Guld, og Knagerne derp\u00e5 lavede han af Guld, og han st\u00f8bte fire Fodstykker af S\u00f8lv til dem.\n36:37 Derp\u00e5 lavede han et Forh\u00e6ng til Teltets Indgang af violet og r\u00f8dt Purpurgarn, karmoisinr\u00f8dt Garn og tvundet Byssus i broget V\u00e6vning\n36:38 og dertil fem Piller med Knager, hvis Hoveder og B\u00e5nd han overtrak med Guld, og fem Fodstykker af Kobber.\n37:1 Derp\u00e5 lavede Bezal'el Arken af Akacietr\u00e6, halvtredje Alen lang, halvanden Alen bred og halvanden Alen h\u00f8j,\n37:2 og overtrak den indvendig og udvendig med purt Guld og satte en gylden Krans rundt om den.\n37:3 Derefter st\u00f8bte han fire Guldringe til den og satte dem p\u00e5 dens fire F\u00f8dder, to Ringe p\u00e5 hver Side af den.\n37:4 Og han lavede B\u00e6rest\u00e6nger af Akacietr\u00e6 og overtrak dem med Guld;\n37:5 s\u00e5 stak han St\u00e6ngerne gennem Ringene p\u00e5 Arkens Sider, for at den kunde b\u00e6res med dem.\n37:6 Derp\u00e5 lavede han Soned\u00e6kket af purt Guld, halvtredje Alen langt og halvanden Alen bredt,\n37:7 og han lavede to Keruber af Guld, i drevet Arbejde lavede han dem, ved begge Ender af Soned\u00e6kket,\n37:8 den ene Kerub ved den ene Ende, den anden Kerub ved den anden; han lavede Keruberne s\u00e5ledes, at de var i eet med Soned\u00e6kket ved begge Ender.\n37:9 Og Keruberne bredte deres Vinger i Vejret, s\u00e5ledes at de d\u00e6kkede over Soned\u00e6kket med deres Vinger; de vendte Ansigtet mod hinanden; nedad mod Sone,d\u00e6kket vendte Kerubernes Ansigter.\n37:10 Derp\u00e5 lavede han Bordet af Akacietr\u00e6, to Alen langt, en Alen bredt og halvanden Alen h\u00f8jt,\n37:11 og overtrak det med purt Guld og satte en gylden Krans rundt om det.\n37:12 Og han satte en Liste af en H\u00e5nds Bredde rundt om det og en gylden Krans rundt om Listen.\n37:13 Og han st\u00f8bte fire Guldringe og satte dem p\u00e5 de fire Hj\u00f8rner ved dets fire Ben.\n37:14 Lige ved Listen sad Ringene til at stikke B\u00e6rest\u00e6ngerne i, s\u00e5 at man kunde b\u00e6re Bordet.\n37:15 Og han lavede B\u00e6rest\u00e6ngerne at Akacietr\u00e6 og overtrak dem med Guld, og med dem skulde Bordet b\u00e6res.\n37:16 Og han lavede af purt Guld de Ting, som h\u00f8rte til Bordet, Fadene og Kanderne, Sk\u00e5lene og Krukkerne til at udgyde Drikoffer med.\n37:17 Derp\u00e5 lavede han Lysestagen af purt Guld, i drevet Arbejde lavede han Lysestagen, dens Fod og selve Stagen, s\u00e5ledes at dens Blomster med B\u00e6gere og Kroner var i eet med den;\n37:18 seks Arme udgik fra Lysestagens Sider, tre fra den ene og tre fra den anden Side.\n37:19 P\u00e5 hver af Armene, der udgik fra Lysestagen, var der tre mandelblomstlignende Blomster med B\u00e6gere og Kroner,\n37:20 men p\u00e5 selve Stagen var der fire mandelblomstlignende Blomster med B\u00e6gere og Kroner,\n37:21 et B\u00e6ger under hvert af de tre Par Arme, der udgik fra den.\n37:22 B\u00e6grene og Armene var i eet med den, s\u00e5 at det hele udgjorde eet drevet Arbejde af purt Guld.\n37:23 Derp\u00e5 lavede han de syv Lamper til den, Lampesaksene og Bakkerne af purt Guld.\n37:24 En Talent purt Guld brugte han til den og til alt dens Tilbeh\u00f8r.\n37:25 Derp\u00e5 lavede han R\u00f8gelsealteret af Akacietr\u00e6, en Alen langt og en Alen bredt, i Firkant, og to Alen h\u00f8jt, og dets Horn var i eet med det.\n37:26 Og han overtrak det med purt Guld, b\u00e5de Pladen og Siderne hele Vejen rundt og Hornene, og satte en Guldkrans rundt om;\n37:27 og han satte to Guldringe under Kransen p\u00e5 begge Sider til at stikke B\u00e6rest\u00e6ngerne i, for at det kunde b\u00e6res med dem;\n37:28 B\u00e6rest\u00e6ngerne lavede han af Akacietr\u00e6 og overtrak dem med Guld.\n37:29 Han tilberedte ogs\u00e5 den hellige Salveolie og den rene, vellugtende R\u00f8gelse, som Salveblanderne laver den.\n38:1 Derp\u00e5 lavede han Br\u00e6ndofferalteret af Akacietr\u00e6, fem Alen langt og fem Alen bredt, firkantet, og tre Alen h\u00f8jt.\n38:2 Han lavede Horn til dets fire Hj\u00f8rner, s\u00e5ledes at de var i eet dermed, overtrak det med Kobber\n38:3 og lavede alt Alterets Tilbeh\u00f8r, Karrene, Skovlene, Sk\u00e5lene, Gaflerne og Panderne; alt dets Tilbeh\u00f8r lavede han af Kobber.\n38:4 Derp\u00e5 omgav han Alteret med et flettet Kobbergitter neden under dets Liste, s\u00e5ledes at det n\u00e5ede op til Alterets halve H\u00f8jde.\n38:5 Derefter st\u00f8bte han fire Ringe til Kobbergitterets fire Hj\u00f8rner til at stikke B\u00e6rest\u00e6ngerne i.\n38:6 B\u00e6rest\u00e6ngerne lavede han at Akacietr\u00e6 og overtrak dem med Kobber.\n38:7 Og St\u00e6ngerne stak han gennem Ringene p\u00e5 Alterets Sider, for at det kunde b\u00e6res med dem. Han lavede det hult af Br\u00e6dder.\n38:8 Derp\u00e5 lavede han Vandkummen med Fodstykke af Kobber og brugte dertil Spejle, som tilh\u00f8rte Kvinderne, der gjorde Tjeneste ved Indgangen til \u00c5benbaringsteltet.\n38:9 Derp\u00e5 indrettede han Forg\u00e5rden: Til Sydsiden det hundrede Alen lange Forg\u00e5rdsomh\u00e6ng af tvundet Byssus\n38:10 med tyve Piller og tyve Fodstykker af Kobber og med Knager og B\u00e5nd af S\u00f8lv til Pillerne.\n38:11 Til Nordsiden hundrede Alen med tyve Piller og tyve Fodstykker af Kobber og med Knager og B\u00e5nd af S\u00f8lv til Pillerne.\n38:12 Til Vestsiden det halvtredsindstyve Alen lange Omh\u00e6ng med ti Piller og ti Fodstykker og med Knager og B\u00e5nd af S\u00f8lv til Pillerne.\n38:13 Og til Forsiden mod \u00d8st, der var halvtredsindstyve Alen bred,\n38:14 det femten Alen lange Omh\u00e6ng med fire Piller og tre Fodstykker til den ene Side af Indgangen,\n38:15 og det femten Alen lange Omh\u00e6ng med tre Piller og tre Fodstykker til den anden Side af Indgangen.\n38:16 Alle Omh\u00e6ng rundt om Forg\u00e5rden var af tvundet Byssus,\n38:17 Fodstykkerne til Pillerne af Kobber,men deres Knager og B\u00e5nd af S\u00f8lv; alle Pillernes Hoveder var overtrukket med S\u00f8lv; og de havde B\u00e5nd af S\u00f8lv.\n38:18 Forh\u00e6nget til Forg\u00e5rdens Indgang var af violet og r\u00f8dt Purpurgarn i broget V\u00e6vning, karmoisinr\u00f8dt Garn og tvundet Byssus, tyve Alen langt og fem Alen h\u00f8jt, svarende til Bredden p\u00e5 Forg\u00e5rdens Omh\u00e6ng.\n38:19 Dertil h\u00f8rte fire Piller med fire Fodstykker af Kobber; Knagerne var af S\u00f8lv og Overtr\u00e6kket p\u00e5 Hovederne og B\u00e5ndene ligeledes af S\u00f8lv.\n38:20 Alle P\u00e6lene til Boligen og Forg\u00e5rden rundt om var af Kobber.\n38:21 Her f\u00f8lger Regnskabet over Boligen, Vidnesbyrdets Bolig, som p\u00e5 Moses's Bud blev opgjort af Leviterne under Ledelse af Itamar, en S\u00f8n af Pr\u00e6sten Aron;\n38:22 Bezal'el, en S\u00f8n af Hurs S\u00f8n Uri, af Judas Stamme havde udf\u00f8rt alt, hvad HERREN havde p\u00e5lagt Moses,\n38:23 sammen med Oholiab, Ahisamaks S\u00f8n, af Dans Stamme, som udf\u00f8rte Udsk\u00e6ringsarbejdet, Kunstv\u00e6vningen og den brogede V\u00e6vning af violet og r\u00f8dt Purpur, Karmoisin og Byssus.\n38:24 Hvad ang\u00e5r Guldet, der anvendtes til Arbejdet, under hele Arbejdet p\u00e5 Helligdommen, s\u00e5 l\u00f8b det som Gave viede Guld op til 29 Talenter og 730 Sekel efter hellig V\u00e6gt.\n38:25 Det ved Menighedens M\u00f8nstring indkomne S\u00f8lv l\u00f8b op til 100 Talenter og 1775 Sekel efter hellig V\u00e6gt\n38:26 en, Beka, det halve af en Sekel efter hellig V\u00e6gt, af enhver, der m\u00e5tte lade sig m\u00f8nstre, alts\u00e5 fra Tyve\u00e5rsalderen og opefter, i alt 603 550 Mand:\n38:27 De 100 Talenter S\u00f8lv medgik til St\u00f8bningen af Helligdommens og Forh\u00e6ngets Fodstykker, 100 Talenter til 100 Fodstykker, en Talent til hvert Fodstykke.\n38:28 Men de 1775 Sekel anvendte han til Knager til Pillerne, til at overtr\u00e6kke deres Hoveder med og til B\u00e5nd p\u00e5 dem.\n38:29 Det som Gave viede Kobber udgjorde 70 Talenter og 2400 Sekel.\n38:30 Deraf lavede han Fodstykkerne til \u00c5benbaringsteltets Indgang, Kobberalteret med dets Kobbergitter og alt Alterets Tilbeh\u00f8r,\n38:31 Fodstykkerne til Forg\u00e5rden rundt om og til Forg\u00e5rdens Indgang og alle Teltp\u00e6lene til Boligen og alle Teltp\u00e6lene til Forg\u00e5rden hele Vejen rundt.\n39:1 Af det violette og r\u00f8de Purpurgarn og det karmoisinr\u00f8de Garn tilvirkede de Pragtkl\u00e6derne til Tjenesten i Helligdommen; og de tilvirkede Arons hellige Kl\u00e6der, s\u00e5ledes som HERREN havde p\u00e5lagt Moses.\n39:2 De tilvirkede Efoden af Guldtr\u00e5d, violet og r\u00f8dt Purpurgarn, karmoisinr\u00f8dt Garn og tvundet Byssus,\n39:3 idet de udhamrede Guldet i Plader og skar Pladerne ud i Tr\u00e5de til at v\u00e6ve ind i det violette og r\u00f8de Purpurgarn, det karmoisinr\u00f8de Garn og det tvundne Byssus ved Kunstv\u00e6vning.\n39:4 Derp\u00e5 forsynede de den med Skulderstykker til at h\u00e6fte p\u00e5; den blev h\u00e6ftet sammen ved begge Hj\u00f8rner.\n39:5 Og dens B\u00e6lte, som brugtes, n\u00e5r den skulde tages p\u00e5, var i eet med den og af samme Arbejde, af Guldtr\u00e5d, violet og r\u00f8dt Purpurgarn, karmoisinr\u00f8dt Garn og tvundet Byssus, s\u00e5ledes som HERREN havde p\u00e5lagt Moses.\n39:6 Derp\u00e5 tilvirkede de Sjohamstenene, indfattede i Guldfletv\u00e6rk og graverede som Signeter med Israels S\u00f8nners Navne;\n39:7 og de f\u00e6stede dem p\u00e5 Efodens Skulderstykker, for at Stenene kunde bringe Israels B\u00f8rn i Minde, s\u00e5ledes som HERREN havde p\u00e5lagt Moses.\n39:8 Derp\u00e5 tilvirkede de Brystskjoldet i Kunstv\u00e6vning p\u00e5 samme M\u00e5de som Efoden, af Guldtr\u00e5d, violet og r\u00f8dt Purpurgarn, karmoisinr\u00f8dt Garn og tvundet Byssus;\n39:9 det var firkantet, og de lagde Brystskjoldet dobbelt; det var et Spand langt og et Spand bredt, lagt dobbelt.\n39:10 De udstyrede det med fire R\u00e6kker Sten: Karneol, Topas og Smaragd i den f\u00f8rste R\u00e6kke,\n39:11 Rubin, Safir og Jaspis i den anden,\n39:12 Hyacint, Agat og Ametyst i den tredje,\n39:13 Krysolit, Sjoham og Onyks i den fjerde, omgivne med Guldfletv\u00e6rk i deres Indfatninger.\n39:14 Der var tolv Sten, svarende til Israels S\u00f8nners Navne, en for hvert Navn; det var graveret Arbejde som Signeter, s\u00e5ledes at hver Sten bar Navnet p\u00e5 en af de tolv Stammer.\n39:15 Til Brystskjoldet lavede de snoede K\u00e6der af purt Guld, snoet Arbejde, som n\u00e5r man snor Reb.\n39:16 Derp\u00e5 lavede de to Guldfletv\u00e6rker og to Guldringe og satte disse to Ringe p\u00e5 Brystskjoldets \u00f8verste Hj\u00f8rner,\n39:17 og de to Guldsnore knyttede de i de to Ringe p\u00e5 Brystskjoldets Hj\u00f8rner;\n39:18 Snorenes anden Ende anbragte de i de to Fletv\u00e6rker og f\u00e6stede dem p\u00e5 Forsiden af Efodens Skulderstykker.\n39:19 Og d lavede to andre Guldringe og satte dem p\u00e5 Brystskjoldets to andre Hj\u00f8rner p\u00e5 den indre Rand, der vendte mod Efoden.\n39:20 Og de lavede endnu to Guldringe og f\u00e6stede dem p\u00e5 Efodens to Skulderstykker forneden p\u00e5 Forsiden, hvor den var h\u00e6ftet sammen med Skulderstykkerne, oven over Efodens B\u00e6lte;\n39:21 og de bandt med Ringene Brystskjoldet fast til Efodens Ringe ved Hj\u00e6lp af en violet Purpursnor, s\u00e5 at det kom til at sidde oven over Efodens B\u00e6lte og ikke kunde l\u00f8sne sig fra Efoden, som HERREN havde p\u00e5lagt Moses.\n39:22 Derp\u00e5 tilvirkede de K\u00e5ben, som h\u00f8rer til Efoden, i v\u00e6vet Arbejde, helt og holdent af violet Purpur.\n39:23 Midt p\u00e5 havde K\u00e5ben en Hals\u00e5bning ligesom Hals\u00e5bningen p\u00e5 en Panserskjorte, omgivet af en Linning, for at den ikke skulde rives itu,\n39:24 og langs K\u00e5bens nederste Kant syede de Granat\u00e6bler af violet og r\u00f8dt Purpurgarn, karmoisinr\u00f8dt Garn og tvundet Byssus,\n39:25 og de lavede Bj\u00e6lder af purt Guld, som de anbragte mellem Granat\u00e6blerne langs K\u00e5bens nederste Kant hele Vejen rundt, mellem Granat\u00e6blerne,\n39:26 s\u00e5 at Bj\u00e6lder og Granat\u00e6bler skiftede hele Vejen rundt langs K\u00e5bens nederste Kant, til at b\u00e6re ved Tjenesten, som HERREN havde p\u00e5lagt Moses.\n39:27 Derp\u00e5 tilvirkede de Kjortlerne til Aron og hans S\u00f8nner af Byssus i v\u00e6vet Arbejde,\n39:28 Hovedkl\u00e6det af Byssus, Embedshuerne af Byssus, Linnedbenkl\u00e6derne af tvundet Byssus,\n39:29 og B\u00e6ltet af tvundet Byssus, violet og r\u00f8dt Purpurgarn og karmoisinr\u00f8dt Garn i broget V\u00e6vning, som HERREN havde p\u00e5lagt Moses.\n39:30 Derp\u00e5 lavede de Pandepladen, det hellige Diadem, af purt Guld og forsynede den med en Indskrift i graveret Arbejde som ved Signeter: \"Helliget HERREN.\"\n39:31 Og de f\u00e6stede en violet Purpursnor p\u00e5 den til at binde den fast med oven p\u00e5 Hovedkl\u00e6det, som HERREN havde p\u00e5lagt Moses.\n39:32 S\u00e5ledes fuldf\u00f8rtes alt Arbejdet ved \u00c5benbaringsteltets Bolig; og Israeliterne gjorde ganske som HERREN havde p\u00e5lagt Moses; s\u00e5ledes gjorde de.\n39:33 Derp\u00e5 bragte de Boligen til Moses, Teltd\u00e6kket med alt dets Tilbeh\u00f8r, Knagerne, Br\u00e6dderne, Tv\u00e6rst\u00e6ngerne, Pillerne og Fodstykkerne,\n39:34 D\u00e6kket af r\u00f8dfarvede V\u00e6derskind og D\u00e6kket af Tahasjskind, det indre Forh\u00e6ng,\n39:35 Vidnesbyrdets Ark med B\u00e6rest\u00e6ngerne, Soned\u00e6kket,\n39:36 Bordet med alt dets Tilbeh\u00f8r, Skuebr\u00f8dene,\n39:37 Lysestagen af purt Guld med Lamperne, der skulde s\u00e6ttes p\u00e5 den, og alt dens Tilbeh\u00f8r, Olien til Lysestagen,\n39:38 Guldalteret, Salveolien, den vellugtende R\u00f8gelse, Forh\u00e6nget til Teltets Indgang,\n39:39 Kobberalteret med Kobbergitteret, B\u00e6rest\u00e6ngerne og alt dets Tilbeh\u00f8r, Vandkummen og Fodstykket,\n39:40 Omh\u00e6ngene til Forg\u00e5rden, Pillerne og Fodstykkerne, Forh\u00e6nget til Forg\u00e5rdens Indgang, Rebene og Teltp\u00e6lene, alt Tilbeh\u00f8r til Tjenesten i \u00c5benbaringsteltets Bolig,\n39:41 Pragtkl\u00e6derne til Tjenesten i Helligdommen, de hellige Kl\u00e6der til Pr\u00e6sten Aron og hans S\u00f8nners Kl\u00e6der til Pr\u00e6stetjenesten.\n39:42 N\u00f8jagtigt som HERREN havde p\u00e5lagt Moses, udf\u00f8rte Israeliterne hele Arbejdet.\n39:43 Da s\u00e5 Moses hele Arbejdet efter, og se, de havde udf\u00f8rt det, som HERREN havde sagt; s\u00e5ledes havde de utdf\u00f8rt det. Og Moses velsignede dem.\n40:1 Og HERREN talede til Moses og sagde:\n40:2 P\u00e5 den f\u00f8rste Dag i den f\u00f8rste M\u00e5ned skal du rejse \u00c5benbaringsteltets Bolig.\n40:3 S\u00e6t s\u00e5 Vidnesbyrdets Ark derind og h\u00e6ng Forh\u00e6nget op for Arken.\n40:4 Og du skal bringe Bordet ind og ordne, hvad dertil h\u00f8rer, og bringe Lysestagen ind og s\u00e6tte Lamperne p\u00e5.\n40:5 Stil Guldalteret til R\u00f8gelsen op foran Vidnesbyrdets Ark og h\u00e6ng Forh\u00e6nget op foran Boligens Indgang.\n40:6 Stil Br\u00e6ndofferalteret op foran Indgangen til \u00c5benbaringsteltets Bolig\n40:7 og stil Vandkummen op mellem \u00c5benbaringsteltet og Alteret og h\u00e6ld Vand deri.\n40:8 Rejs Forg\u00e5rden rundt om og h\u00e6ng Forh\u00e6nget op foran Forg\u00e5rdens Indgang.\n40:9 Tag Salveolien og salv Boligen og alle Ting deli, og du skal hellige den med alt dens Tilbeh\u00f8r, s\u00e5 den bliver hellig.\n40:10 Du skal salve Br\u00e6ndofferalteret og alt dets Tilbeh\u00f8r og hellige Alteret, s\u00e5 det bliver h\u00f8jhelligt.\n40:11 Og du skal salve Vandkummen og Fodstykket og hellige den.\n40:12 Lad s\u00e5 Aron og hans S\u00f8nner tr\u00e6de hen til \u00c5benbaringsteltets Indgang, tv\u00e6t dem med Vand\n40:13 og if\u00f8r Aron de hellige Kl\u00e6der. salv og hellig ham til at g\u00f8re Pr\u00e6stetjeneste for mig.\n40:14 Lad s\u00e5 hans S\u00f8nner tr\u00e6de frem, if\u00f8r dem Kjortler\n40:15 og salv dem, som du salver deres Fader, til at g\u00f8re Pr\u00e6stetjeneste for mig. S\u00e5ledes skal det ske, for at et evigt Pr\u00e6sted\u00f8mme kan blive dem til Del fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt i Kraft af denne Salvning, som du foretager p\u00e5 dem.\n40:16 Og Moses gjorde ganske som HERREN havde p\u00e5lagt ham; s\u00e5ledes gjorde han.\n40:17 P\u00e5 den f\u00f8rste Dag i den f\u00f8rste M\u00e5ned i det andet \u00c5r blev Boligen rejst.\n40:18 Moses rejste Boligen, idet han anbragte Fodstykkerne, rejste Br\u00e6dderne, stak Tv\u00e6rst\u00e6ngerne ind, rejste Pillerne,\n40:19 sp\u00e6ndte Teltd\u00e6kket ud over Boligen og lagde Teltd\u00e6kkets D\u00e6kke ovenover, som HERREN havde p\u00e5lagt Moses.\n40:20 Derp\u00e5 tog han Vidnesbyrdet og lagde det i Arken, stak B\u00e6rest\u00e6ngerne i Arken og lagde Soned\u00e6kket oven p\u00e5 den;\n40:21 s\u00e5 bragte han Arken ind i Boligen og h\u00e6ngte det indre Forh\u00e6ng op og tilhyllede s\u00e5ledes Vidnesbyrdets Ark, som HERREN havde p\u00e5lagt Moses.\n40:22 Derp\u00e5 opstillede han Bordet i \u00c5benbaringsteltet ved Boligens nordre V\u00e6g uden for Forh\u00e6nget,\n40:23 og han lagde Br\u00f8dene i R\u00e6kke derp\u00e5 for HERRENs \u00c5syn, som HERREN havde p\u00e5lagt Moses.\n40:24 Derp\u00e5 satte han Lysestagen ind i \u00c5benbaringsteltet lige over for Bordet, ved Boligens s\u00f8ndre V\u00e6g;\n40:25 og han satte Lamperne derp\u00e5 for HERRENs \u00c5syn, som HERREN havde p\u00e5lagt Moses.\n40:26 Derp\u00e5 stillede han Guldalteret op i \u00c5benbaringsteltet foran Forh\u00e6nget,\n40:27 og han t\u00e6ndte vellugtende R\u00f8gelse derp\u00e5, som HERREN havde p\u00e5lagt Moses.\n40:28 Derp\u00e5 h\u00e6ngte han Forh\u00e6nget op for Boligens Indgang.\n40:29 Br\u00e6ndofferalteret opstillede han foran Indgangen til \u00c5benbaringsteltets Bolig og ofrede Br\u00e6ndofferet og Afgr\u00f8deofferet derp\u00e5, som HERREN havde p\u00e5lagt Moses.\n40:30 Derp\u00e5 opstillede han Vandkummen mellem \u00c5benbaringsteltet og Alteret og h\u00e6ldte Vand deri til Tv\u00e6tning.\n40:31 Og Moses og Aron og hans S\u00f8nner tv\u00e6ttede deres H\u00e6nder og F\u00f8dder deri;\n40:32 n\u00e5r de gik ind i \u00c5benbaringsteltet og tr\u00e5dte hen til Alteret. tv\u00e6ttede de sig, som HERREN havde p\u00e5lagt Moses.\n40:33 S\u00e5 rejste han Forg\u00e5rden rundt om Boligen og Alteret og h\u00e6ngte Forh\u00e6nget op for Forg\u00e5rdens Indgang. Hermed var Moses f\u00e6rdig med Arbejdet.\n40:34 Da d\u00e6kkede Skyen \u00c5benbaringsteltet, og HERRENs Herlighed fyldte Boligen;\n40:35 og Moses kunde ikke g\u00e5 ind i \u00c5benbaringsteltet, fordi Skyen havde lagt sig derover, og HERRENs Herlighed fyldte Boligen.\n40:36 Men under hele deres Vandring br\u00f8d Israeliterne op, n\u00e5r Skyen l\u00f8ftede sig fra Boligen;\n40:37 og n\u00e5r Skyen ikke l\u00f8ftede sig. br\u00f8d de ikke op, men ventede, til den atter l\u00f8ftede sig.\n40:38 Thi HERRENs Sky l\u00e5 over Boligen om Dagen, og om Natten lyste Ild i Skyen for alle Israeliternes \u00d8jne under hele deres Vandring.","title":"Danish Bible: Exodus","type":"page"}