{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/dan/eze.htm","path":"bib/wb/dan/eze.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/dan/eze.htm","text":"1:1 I det tredivte \u00c5r p\u00e5 den femte dag i den fjerde M\u00e5ned da jeg var bandt de landflygtige ved Floden Kebar, skete det, at Himmelen \u00e5bnede sig, og jeg skuede Syner fra Gud.\n1:2 Den femte Dag i M\u00e5neden - det var det femte \u00c5r efter at Kong Jojakin var bortf\u00f8rt -\n1:3 kom HERRENs Ord til Pr\u00e6sten Ezekiel, Buzis S\u00f8n, i Kald\u00e6ernes Land ved Floden Kebar, og HERRENs H\u00e5nd kom over ham der.\n1:4 Jeg skuede og se, et Stormvejr kom fra Nord, og en v\u00e6ldig Sky fulgte med, omgivet af Str\u00e5leglans og hvirvlende Ild, i hvis Midte det glimtede som funklende Malm.\n1:5 Midt i Ilden var der noget ligesom fire levende V\u00e6sener, og de s\u00e5 s\u00e5ledes ud: De havde et Menneskes Skikkelse;\n1:6 men de havde hver fire Ansigter og fire Vinger;\n1:7 deres Ben var lige og deres Fods\u00e5ler som en Kalvs; de skinnede som funklende Kobber, og deres Vingeslag var hurtigt;\n1:8 der var Menneskeh\u00e6nder under Vingerne p\u00e5 alle fire Sider.\n1:9 De fire levende V\u00e6seners Ansigter vendte sig ikke, n\u00e5r de gik, men de gik alle lige ud\".\n1:10 Ansigterne s\u00e5 s\u00e5ledes ud: De havde alle fire et Menneskeansigt fortil, et L\u00f8veansigt til h\u00f8jre, et Okseansigt til venstre og et \u00d8rneansigt bagtil;\n1:11 Vingerne var p\u00e5 dem alle fire udbredt opad, s\u00e5ledes at to og to r\u00f8rte hinanden, og to skjulte deres Legemer.\n1:12 De gik alle lige ud; hvor \u00c5nden vilde have dem hen gik de; de vendte sig ikke, n\u00e5r de gik.\n1:13 Midt imellem de levende V\u00e6sener var der noget som gl\u00f8dende Kul at se til, som Blus, der for hid og did imellem dem, og Ilden udsendte Str\u00e5leglans, og Lyn for ud derfra.\n1:14 Og V\u00e6senerne l\u00f8b frem og tilbage, som Lynglimt at se til\n1:15 Videre skuede jeg, og se, der var et Hjul p\u00e5 Jorden ved Siden af hvert af de fire levende V\u00e6sener;\n1:16 og Hjulene var at se til som funklende Krysolit; de s\u00e5 alle fire ens ud, og de var lavet s\u00e5ledes, at der i hvert Hjul var et andet Hjul;\n1:17 de kunde derfor g\u00e5 til alle fire Sider; de vendte sig ikke, n\u00e5r de gik.\n1:18 Videre skuede jeg, og se, der var F\u00e6lge p\u00e5 dem, og F\u00e6lgene var p\u00e5 dem alle fire rundt om fulde af \u00d8jne.\n1:19 Og n\u00e5r de levende V\u00e6sener gik, gik ogs\u00e5 Hjulene ved Siden af, og n\u00e5r V\u00e6senerne l\u00f8ftede sig fra Jorden, l\u00f8ftede ogs\u00e5 Hjulene sig;\n1:20 hvor \u00c5nden vilde have dem hen, gik Hjulene, og de l\u00f8ftede sig samtidig, thi det levende V\u00e6sens \u00c5nd var i Hjulene;\n1:21 n\u00e5r V\u00e6senerne gik, gik ogs\u00e5 de; n\u00e5r de standsede, standsede ogs\u00e5 de, og n\u00e5r de l\u00f8ftede sig fra Jorden, l\u00f8ftede ogs\u00e5 Hjulene sig samtidig, thi det levende V\u00e6sens \u00c5nd var i Hjulene.\n1:22 Oven over V\u00e6senernes Hoveder var der noget ligesom en Himmelhv\u00e6lving, funklende som Krystal, udsp\u00e6ndt oven over deres Hoveder;\n1:23 og under Hv\u00e6lvingen var deres Vinger udsp\u00e6ndt, den ene mod den anden; hvert af dem havde desuden to, som skjulte deres Legemer.\n1:24 Og n\u00e5r de gik, l\u00f8d Vingesuset for mig som mange Vandes Brus, som den Alm\u00e6gtiges R\u00f8st; det buldrede som en H\u00e6r.\n1:25 Det dr\u00f8nede oven over Hv\u00e6lvingen over deres Hoveder; men n\u00e5r de stod, s\u00e6nkede de Vingerne.\n1:26 Men oven over Hv\u00e6lvingen over deres Hoveder var der noget som Safir at se til, noget ligesom en Trone, og p\u00e5 den, ovenover, var der noget ligesom et Menneske at se til.\n1:27 Og jeg skuede noget som funklende Malm fra det, der s\u00e5 ud som hans Hofter, og opefter; og fra det, der s\u00e5 ud som hans Hofter, og nedefter skuede jeg noget som Ild at se til; og Str\u00e5leglans omgav ham.\n1:28 Som Regnbuen, der viser sig i Skyen p\u00e5 en Regnvejrsdag, var Str\u00e5leglansen om ham at se til. S\u00e5ledes s\u00e5 HERRENs Herligheds\u00e5benbarelse ud. Da jeg skuede det, faldt jeg p\u00e5 mit Ansigt. Og jeg h\u00f8rte en R\u00f8st, som talede.\n2:1 Han sagde til mig: \"Menneskes\u00f8n st\u00e5 op p\u00e5 dine f\u00f8dder s\u00e5 jeg kan tale med dig!\"\n2:2 Og som han talede til mig, kom \u00c5nden i mig og rejste mig p\u00e5 mine F\u00f8dder, og jeg h\u00f8rte ham tale til mig.\n2:3 Han sagde: \"Menneskes\u00f8n! Jeg sender dig til Israeliterne, de genstridige, der har sat sig op imod mig; de og deres F\u00e6dre har forbrudt sig imod mig til den Dag i Dag.\n2:4 Og S\u00f8nnerne har stive Ansigter og h\u00e5rde Hjerter; jeg sender dig til dem, og du skal sige: S\u00e5 siger den Herre HERREN!\n2:5 Hvad enten de h\u00f8rer eller ej - thi de er en genstridig Sl\u00e6gt - skal de kende, at en Profet er kommet iblandt dem.\n2:6 Men du, Menneskes\u00f8n frygt ikke for dem og v\u00e6r ikke r\u00e6d for deres Ord, n\u00e5r du f\u00e6rdes mellem N\u00e6lder og Tidsler og bor blandt Skorpioner; frygt ikke for deres Ord og v\u00e6r ikke r\u00e6d for deres Ansigter, thi de er en genstridig Sl\u00e6gt.\n2:7 Du skal tale mine Ord til dem, hvad enten de h\u00f8rer eller ej, thi de er en genstridig Sl\u00e6gt..\n2:8 Og du, Menneskes\u00f8n, h\u00f8r, hvad jeg taler til dig! V\u00e6r ikke genstridig som den genstridige Sl\u00e6gt, men luk din Mund op og slug, hvad jeg her giver dig! \"\n2:9 Og jeg skuede, og se, en H\u00e5nd var udrakt imod mig, og i den l\u00e5 en Bogrulle;\n2:10 og han rullede den op for mig, - og der var skrevet p\u00e5 den b\u00e5de for og bag; og hvad der stod skrevet, var Klage, Suk og Ve.\n3:1 S\u00e5 sagde han til mig: \"Menneskes\u00f8n, slug hvad du her har for dig, slug denne Bogrulle og g\u00e5 s\u00e5 hen og tal til Israels Hus!\"\n3:2 S\u00e5 \u00e5bnede jeg Munden, og han lod mig sluge Bogrullen\n3:3 og sagde til mig: \"Menneskes\u00f8n! Lad din Bug fort\u00e6re den Bogrulle, jeg her giver dig, og fyld dine Indvolde dermed!\" Og jeg slugte den, og den var s\u00f8d som Honning i min Mund.\n3:4 S\u00e5 sagde han til mig: \"Menneskes\u00f8n, g\u00e5 til Israels Hus og tal mine Ord til dem!\n3:5 Thi du sendes til Israels Folk, ikke til et Folk med dybt M\u00e5l og tungt M\u00e6le,\n3:6 ikke til mange H\u00e5nde Folkeslag med dybt M\u00e5l og tungt M\u00e6le, hvis Tale du ikke fatter, hvis jeg sendte dig til dem, vilde de h\u00f8re dig.\n3:7 Men Israels Hus vil ikke h\u00f8re dig, thi de vil ikke h\u00f8re mig; thi hele Israels Hus har h\u00e5rde Pander og stive Hjerter.\n3:8 Se, jeg g\u00f8r dit Ansigt h\u00e5rdt som deres Ansigter og din Pande h\u00e5rd som deres Pander;\n3:9 som Diamant, h\u00e5rdere end Flint g\u00f8r jeg din Pande. Frygt ikke for dem og v\u00e6r ikke r\u00e6d for deres Ansigter, thi de er en genstridig Sl\u00e6gt!\"\n3:10 Videre sagde han til mig: \"Menneskes\u00f8n, alle mine Ord, som jeg taler til dig, skal du optage i dit Hjerte og h\u00f8re med dine \u00d8rer;\n3:11 og g\u00e5 s\u00e5 hen til dine landflygtige Landsm\u00e6nd og tal til dem og sig: S\u00e5 siger den Herre HERREN! - hvad enten de s\u00e5 h\u00f8rer eller ej!\"\n3:12 S\u00e5 l\u00f8ftede \u00c5nden mig, og jeg h\u00f8rte bag mig Larmen af et v\u00e6ldigt Jordsk\u00e6lv, da HERRENs Herlighed h\u00e6vede sig fra sit Sted,\n3:13 og Suset af de levende V\u00e6seners Vinger, der r\u00f8rte hverandre, og samtidig Lyden af Hjulene og Larmen af Jordsk\u00e6lvet.\n3:14 Og \u00c5nden l\u00f8ftede mig og f\u00f8rte mig bort, og jeg vandrede bitter og gram i Hu, idet HERRENs H\u00e5nd var over mig med V\u00e6lde.\n3:15 S\u00e5 kom jeg til de landflygtige i Tel-Abib, de, som boede ved Floden Kebar, og der sad jeg syv Dage iblandt dem og stirrede hen for mig.\n3:16 Syv Dage senere kom HERRENs Ord til mig s\u00e5ledes:\n3:17 Menneskes\u00f8n! Jeg s\u00e6tter dig til V\u00e6gter for Israels Hus; h\u00f8rer du et Ord af min Mund, skal du advare dem fra mig.\n3:18 N\u00e5r jeg siger til den gudl\u00f8se: \"Du skal visselig d\u00f8!\" og du ikke advarer ham eller for at bevare hans Liv taler til ham om at omvende sig fra sin gudl\u00f8se Vej, s\u00e5 skal samme gudl\u00f8se d\u00f8 for sin Misgerning, men hans Blod vil jeg kr\u00e6ve af din H\u00e5nd.\n3:19 Advarer du derimod den gudl\u00f8se, og han ikke omvender sig fra sin Gudl\u00f8shed og sin Vej, s\u00e5 skal samme gudl\u00f8se d\u00f8 for sin Misgerning, men du har reddet din Sj\u00e6l.\n3:20 Og n\u00e5r en retf\u00e6rdig vender sig fra sin Retf\u00e6rdighed og g\u00f8r Uret, og jeg l\u00e6gger Anst\u00f8d for ham, s\u00e5 han d\u00f8r, og du ikke har advaret ham, s\u00e5 d\u00f8r han for sin Synd, og den Retf\u00e6rdighed, han har \u00f8vet, skal ikke tilregnes ham, men hans Blod vil jeg kr\u00e6ve af din H\u00e5nd.\n3:21 Har du derimod advaret den retf\u00e6rdige mod at synde, og han ikke synder, s\u00e5 skal samme retf\u00e6rdige leve, fordi han lod sig advare, og du har reddet din Sj\u00e6l.\n3:22 Siden kom HERRENs H\u00e5nd over mig der, og han sagde til mig: \"St\u00e5 op og g\u00e5 ud i dalen, der vil jeg tale med dig!\"\n3:23 S\u00e5 stod jeg op og gik ud i Dalen, og se, der stod HERRENs Herlighed, som jeg havde set denved Floden Kebar. Da faldt jeg p\u00e5 mit Ansigt.\n3:24 Men \u00c5nden kom i mig og rejste mig p\u00e5 mine F\u00f8dder. S\u00e5 taIede han til mig og sagde: G\u00e5 hjem og luk dig inde i dit Hus!\n3:25 Og du, Menneskes\u00f8n, se, man skal l\u00e6gge B\u00e5nd p\u00e5 dig og binde dig, s\u00e5 du ikke kan g\u00e5 ud iblandt dem;\n3:26 og din Tunge lader jeg h\u00e6nge ved Ganen, s\u00e5 du bliver stum og ikke kan v\u00e6re dem en Revser; thi de er en genstridig Sl\u00e6gt.\n3:27 Men n\u00e5r jeg taler til dig, vil jeg \u00e5bne din Mund, og du skal sige til dem: S\u00e5 siger den Herre HERREN! S\u00e5 f\u00e5r den, der vil h\u00f8re, h\u00f8re, og den, der ikke vil, f\u00e5r lade v\u00e6re; thi de er en genstridig Sl\u00e6gt.\n4:1 Du Mennneskes\u00f8n tag dig en teglsten, l\u00e6g den for dig og indrids i den et Billede af en By, Jerusalem;\n4:2 og kast en Vold op omkring den, byg Belejringst\u00e5rne, opkast Stormvold, lad H\u00e6re lejre sig imod den og rejs Stormbukke mod den fra alle Sider;\n4:3 tag dig s\u00e5 en Jernpande og s\u00e6t den som en Jernv\u00e6g op mellem dig og Byen og ret dit Ansigt imod den. S\u00e5ledes skal den v\u00e6re omringet, og du skal tr\u00e6nge den. Det skal v\u00e6re Israels Hus et Tegn.\n4:4 Og l\u00e6g du dig p\u00e5 din venstre Side og tag, Israels Huss Misgerning p\u00e5 dig; alle de Dage du ligger s\u00e5ledes, skal du b\u00e6re deres Misgerning.\n4:5 Deres Misgernings \u00c5r g\u00f8r jeg til lige s\u00e5 mange Dage for dig, 190 Dage; s\u00e5 l\u00e6nge skal du b\u00e6re Israels Huss Misgerning.\n4:6 Og n\u00e5r de er til Ende, l\u00e6g dig s\u00e5 p\u00e5 din h\u00f8jre Side og b\u00e6r Judas Huss Misgerning 40 Dage; for hvert \u00c5r giver jeg dig en Dag.\n4:7 Og du skal rette dit Ansigt og din blottede Arm mod det omringede Jerusalem og profetere imod det.\n4:8 Og se, jeg l\u00e6gger B\u00e5nd p\u00e5 dig, s\u00e5 du ikke kan vende dig fra den ene Side til den anden, f\u00f8r din Belejrings Dage er til Ende.\n4:9 Og tag du dig Hvede, Byg, B\u00f8nner, Linser, Hirse og Spelt, kom det i et og samme Kar og lav dig Br\u00f8d deraf; alle de Dage du ligger p\u00e5 Siden, 190 Dage, skal det v\u00e6re din Mad;\n4:10 og Maden, du f\u00e5r, skal v\u00e6re efter V\u00e6gt, tyve Sekel daglig; du skal spise den een Gang daglig.\n4:11 Og Vand skal du drikke efter M\u00e5l, en Sjettedel Hin; du skal drikke een Gang daglig.\n4:12 Og som Bygkager skal du spise det og bage det ved Menneskeskarn i deres P\u00e5syn.\n4:13 Og du skal sige: \"S\u00e5 sige HERREN: S\u00e5ledes skal Israeliterne have urent Br\u00f8d til F\u00f8de blandt de Folk, jeg bortst\u00f8der dem til!\"\n4:14 Men jeg sagde: \"Ak, Herre, HERRE, jeg har endnu aldrig v\u00e6ret uren; noget selvd\u00f8dt eller s\u00f8nderrevet har jeg fra Barnsben aldrig spist, og urent K\u00f8d kom aldrig i min Mund!\"\n4:15 Da svarede han: \"Vel, jeg tillader dig at tage Okseg\u00f8dning i Stedet for Menneskeskarn og bage dit Br\u00f8d derved.\"\n4:16 Videre sagde han til mig: Menneskes\u00f8n! Se, jeg bryder Br\u00f8dets St\u00f8ttestav i Jerusalem; Br\u00f8d skal de spise efter V\u00e6gt og i Angst, og Vand skal de drikke efter M\u00e5l og i R\u00e6dsel,\n4:17 for at de m\u00e5 mangle Br\u00f8d og Vand og alle som een v\u00e6re slagne af R\u00e6dsel og hensm\u00e6gte i deres Misgerning.\n5:1 Og du Menneskes\u00f8n tag dig et skarbt sv\u00e6rd, brug det som Ragekniv og lad det g\u00e5 over dit Hoved og dit Sk\u00e6g; tag dig s\u00e5 en V\u00e6gtsk\u00e5l og del H\u00e5ret.\n5:2 En Tredjedel skal du br\u00e6nde i et B\u00e5l midt i Byen, n\u00e5r Belejringens Dage er omme; en Tredjedel skal du tage og sl\u00e5 den med Sv\u00e6rdet rundt om Byen; og en Tredjedel skal du sprede for Vinden; s\u00e5 drager jeg Sv\u00e6rdet bag dem.\n5:3 Derefter skal du tage lidt deraf og sv\u00f8be det ind i din kappeflig;\n5:4 og deraf skal du atter tage noget og kaste det midt ind i Ilden og br\u00e6nde det. Og du skal sige til hele Israels Hus:\n5:5 S\u00e5 siger den Herre HERREN: Dette er Jerusalem; jeg satte det midt iblandt Folkene, omgivet af lande.\n5:6 Men det var gudl\u00f8st og genstridigt mod mine Lovbud mere end Folkene og mod mine Vedt\u00e6gter mere end Landene rundt om; thi de lod h\u00e5nt om mine Lovbud og vandrede ikke efter mine Vedt\u00e6gter.\n5:7 Derfor, s\u00e5 siger den Herre HERREN: Fordi I var mere genstridige end Folkene rundt om og ikke vandrede efter mine Vedt\u00e6gter eller holdt mine Lovbud, men gjorde efter de omboende Folks Lovbud,\n5:8 derfor, s\u00e5 siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over dig og holder Dom i din Midte for Folkenes \u00d8jne.\n5:9 For alle dine Vederstyggeligheders Skyld vil jeg g\u00f8re med dig, hvad jeg aldrig har gjort og aldrig vil g\u00f8re Mage til.\n5:10 Derfor skal F\u00e6dre \u00e6de deres B\u00f8rn i din Midte og B\u00f8rn deres F\u00e6dre; jeg holder Dom over dig, og alle, som er til Rest i dig, spreder jeg for alle Vinde.\n5:11 Derfor, s\u00e5 sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Sandelig, fordi du gjorde min Helligdom uren med alle dine v\u00e6mmelige Guder og Vederstyggeligheder, vil jeg ogs\u00e5 st\u00f8de dig fra mig uden Medynk eller Sk\u00e5nsel.\n5:12 En Tredjedel af dig skal d\u00f8 af Pest og omkomme af Hunger i din Midte, en Tredjedel skal falde for Sv\u00e6rdet rundt om dig, og en Tredjedel spreder jeg for alle Vinde og drager Sv\u00e6rdet bag dem.\n5:13 Min Vrede skal udt\u00f8mme sig, og jeg vil k\u00f8le min Harme p\u00e5 dem og tage H\u00e6vn, s\u00e5 de skal kende at jeg, HERREN, har talet i min Nidk\u00e6rhed, n\u00e5r jeg udt\u00f8mmer min Vrede over dem.\n5:14 Jeg g\u00f8r dig til en Grushob og til Spot blandt Folkene rundt om, for \u00d8jnene af enhver, som drager forbi.\n5:15 Du skal blive til Spot og H\u00e5n, til Advarsel og R\u00e6dsel for Folkene rundt om, n\u00e5r jeg holder Dom over dig i Vrede og Harme og harm fuld Revselse. Jeg, HERREN, har talet!\n5:16 N\u00e5r jeg sender Hungerens onde Pile mod eder, og de, som jeg sender for af \u00f8del\u00e6gge eder, volder \u00d8del\u00e6ggelse, og jeg lader Hungeren tage til, da s\u00f8nderbryder jeg Br\u00f8dets St\u00f8ttestav for eder\n5:17 og sender Hunger over eder og Rovdyr, som skal affolke dig; Pest og Blodsudgydelse skal hjems\u00f8ge dig, og jeg bringer Sv\u00e6rd over dig. Jeg, HERREN, har talet.\n6:1 Og Herrens ord kom til mig s\u00e5ledes:\n6:2 Menneskes\u00f8n, vend dit Ansigt mod Israels Bjerge, profeter imod dem\n6:3 og sig: Israels Bjerge, h\u00f8r den Herre HERRENs Ord! S\u00e5 siger den Herre HERREN til Bjergene og H\u00f8jene, til Kl\u00f8fterne og Dalene: Se, jeg sender Sv\u00e6rd over eder og tilintetg\u00f8r eders Offerh\u00f8je.\n6:4 Eders Altre skal \u00f8del\u00e6gges, eders Solst\u00f8tter s\u00f8nderbrydes, og eders dr\u00e6bte lader jeg segne foran eders Afgudsbilleder;\n6:5 jeg kaster Israeliternes Lig hen for deres Afgudsbilleder og str\u00f8r eders Ben rundt om eders Altre.\n6:6 Overalt hvor I bor, skal Byerne l\u00e6gges \u00f8de og Offerh\u00f8jene g\u00e5 til Grunde, for at eders Altre kan l\u00e6gges \u00f8de og g\u00e5 til Grunde, eders Afudsbilleder s\u00f8nderbrydes og udryddes, eders Solst\u00f8tter hugges om og eders V\u00e6rker tilintetg\u00f8res.\n6:7 Mandefald skal ske iblandt eder, og I skal kende, at jeg er HERREN.\n6:8 Men en Rest lader jeg blive tilbage, idet nogle af eder undslipper fra Sv\u00e6rdet blandt Folkene, n\u00e5r I spredes i Landene,\n6:9 og de undslupne skal komme mig i Hu blandt Folkene, hvor de er Fanger; jeg s\u00f8nderbryder deres bolerske Hjerter, som faldt fra mig, og deres bolerske \u00d8jne, som hang ved deres Afgudsbilleder; og de skal v\u00e6mmes ved sig selv over alt det onde, de har gjort, over alle deres Vederstyggeligheder.\n6:10 Og de skal kende, at jeg er HERREN; det var ikke tomme Ord, n\u00e5r jeg talede om at g\u00f8re den Ulykke p\u00e5 dem.\n6:11 S\u00e5 siger den Herre HERREN: Sl\u00e5 H\u00e6nderne sammen, stamp med Foden og r\u00e5b Ve over alle Israels Huses grimme Vederstyggeligheder! De skal falde for Sv\u00e6rd, Hunger og Pest.\n6:12 Den, som er langt borte, skal d\u00f8 af Pest; den, som er n\u00e6r, skal falde for Sv\u00e6rd; og den, som levnes og reddes, skal d\u00f8 af Hunger; s\u00e5ledes udt\u00f8mmer jeg min Vrede over dem.\n6:13 De skal kende, at jeg er HERREN, n\u00e5r deres dr\u00e6bte ligger midt iblandt deres Afgudsbilleder rundt om deres Altre p\u00e5 hver h\u00f8j Bakke, p\u00e5 alle Bjergenes Tinder, under hvert gr\u00f8nt Tr\u00e6 og hver l\u00f8vrig Eg, der, hvor de opsendte liflig Duft til deres Afgudsbilleder.\n6:14 Jeg udr\u00e6kker H\u00e5nden imod dem og g\u00f8r Landet \u00f8de og tomt lige fra \u00d8rkenen til Ribla, overalt hvor de bor; og de skal kende, at jeg er HERREN.\n7:1 Og HERRENs Ord kom til mig s\u00e5ledes\n7:2 Du, Menneskes\u00f8n, sig: S\u00e5 siger den Herre HERREN til Israels Land: Enden kommer, Enden kommer over Landet vidt og bredt!\n7:3 Nu kommer Enden over dig, og jeg sender min Vrede imod dig og d\u00f8mmer dig efter dine Veje og geng\u00e6lder dig alle dine Vederstyggeigheder.\n7:4 Jeg viser dig ingen Medynk eller Sk\u00e5nsel, men geng\u00e6lder dig dine Veje, og dine Vederstyggeligheder skal blive i din Midte; og du skal kende, at jeg er HERREN.\n7:5 S\u00e5 siger den Herre HERREN: Ulykke f\u00f8lger p\u00e5 Ulykke; se, det kommer!\n7:6 Enden kommer, Enden kommer; den er v\u00e5gnet og tager Sigte p\u00e5 dig; se, det kommer!\n7:7 Turen kommer til dig, som bor i Landet; Tiden er inde, Dagen er n\u00e6r, en Dag med R\u00e6dsel og ikke med Frydeskrig p\u00e5 Bjergene.\n7:8 Nu ud\u00f8ser jeg snart min Harme over dig og udt\u00f8mmer min Vrede p\u00e5 dig, d\u00f8mmer dig efter dine Veje og geng\u00e6lder dig alle dine Vederstyggeligheder.\n7:9 Jeg viser dig ingen Medynk eller Sk\u00e5nsel, men geng\u00e6lder dig dine Veje, og dine Vederstyggeligheder skal blive i din Midte; og I skal kende, at jeg, HERREN, er den, som sl\u00e5r.\n7:10 Se, Dagen! Se, det kommer; Turen kommer til dig\"! Riset blomstrer, Overmodet gr\u00f8nnes.\n7:11 Vold rejser sig til et Ris over Gudl\u00f8shed; der bliver intet tilbage af dem, intet af deres larmende Hob, intet af deres Gods, og der er ingen Herlighed iblandt dem.\n7:12 Tiden er inde, Dagen er n\u00e6r; K\u00f8beren skal ikke gl\u00e6de sig og S\u00e6lgeren ikke s\u00f8rge, thi Vrede kommer over al den larmende Hob derinde.\n7:13 Thi S\u00e6lgeren skal ikke vende tilbage til det solgte, om han end bliver i Live; thi Synet om al den larmende Hob derinde tages ikke tilbage, og ingen skal styrke sit Liv ved sin Misgerning.\n7:14 Man st\u00f8der i Hornet og g\u00f8r alt rede, men ingen drager i krig; thi min Vrede kommer over al den larmende Hob derinde.\n7:15 Sv\u00e6rd ude og Pest og Hunger inde! De, der er i Marken, omkommer for Sv\u00e6rd, og dem, der er i Byen, fort\u00e6rer Hunger og Pest.\n7:16 Og selv om nogle af dem undslipper og n\u00e5r op i Bjergene som Kl\u00f8fternes Duer, skal de alle d\u00f8, hver for sin Misgerning.\n7:17 Alle H\u00e6nder er slappe, alle Kn\u00e6 flyder som Vand.\n7:18 De kl\u00e6der sig i S\u00e6k, og R\u00e6dsel omhyller dem; alle Ansigter er skamfulde, alle Hoveder skaldede.\n7:19 Deres S\u00f8lv kaster de ud p\u00e5 Gaden, deres Guld regnes for Snavs; deres S\u00f8lv og Guld kan ikke redde dem p\u00e5 HERRENs Vredes Dag; de kan ikke stille deres Hunger eller fylde deres Bug dermed, thi det var dem \u00c5rsag til Skyld.\n7:20 I dets str\u00e5lende Pragt satte de deres Stolthed, og deres vederstyggelige Billeder, deres v\u00e6mmelige Guder, lavede de deraf: derfor g\u00f8r jeg det til Snavs for dem.\n7:21 Jeg giver det som Bytte i de fremmedes H\u00e5nd og som Rov til de mest gudl\u00f8se p\u00e5 Jorden, og de skal vanhellige det.\n7:22 Jeg vender mit \u00c5syn fra dem og man skal vanhellige mit Kleodie, Ransm\u00e6nd skal tr\u00e6nge ind og vanhellige det.\n7:23 G\u00f8r L\u00e6nkerne rede! Thi Landet er fuldt af Blodskyld og Byen af Vold.\n7:24 Jeg henter de v\u00e6rste af Folkene, og de skal tage Husene i Eje; jeg g\u00f8r Ende p\u00e5 de m\u00e6gtiges Stolthed, og deres Helligdomme skal vanhelliges.\n7:25 Der opst\u00e5r Angst; man s\u00f8ger Redning, men finder den ikke.\n7:26 Uheld f\u00f8lger p\u00e5 Uheld, Rygte p\u00e5 Rygte; man skal tigge Profeten om et Syn, Pr\u00e6sten kommer til kort med Vejledning og de \u00c6ldste med R\u00e5d.\n7:27 Kongen s\u00f8rger, Fyrsten hyller sig i R\u00e6dsel, og Landboernes H\u00e6nder lammes af Forf\u00e6rdelse. Jeg g\u00f8r med dem efter deres F\u00e6rd og d\u00f8mmer dem, som de fortjener; og de skal kende, at jeg er HERREN.\n8:1 I det sjette \u00c5r p\u00e5 den femte dag i den sjette m\u00e5ned da jeg sad i mit Hus og Judas \u00c6ldste sad hos mig, faldt den Herre HERRENs H\u00e5nd p\u00e5 mig.\n8:2 Og jeg skuede, og se, der var noget ligesom en Mand; fra hans Hofter og nedefter var der Ild, og fra Hofterne og opefter s\u00e5 det ud som str\u00e5lende Lys, som funklende Malm.\n8:3 Han rakte noget som en H\u00e5nd ud og greb mig ved en Lok af mit Hovedh\u00e5r, og \u00c5nden l\u00f8ftede mig op mellem Himmel og Jord og f\u00f8rte mig i Guds Syner til Jerusalem, til Indgangen til den indre Forg\u00e5rds Nordport, hvor Nidk\u00e6rhedsbilledet, som vakte Nidk\u00e6rhed, stod.\n8:4 Og se, der var Israels Guds Herlighed; at se til var den, som jeg s\u00e5 den i Dalen.\n8:5 Og han sagde til mig: \"Menneskes\u00f8n, l\u00f8ft dit Blik mod Nord!\" Jeg l\u00f8ftede mit Blik mod Nord, og se, norden for Alterporten stod Nidk\u00e6rhedsbilledet, ved Indgangen.\n8:6 Og han sagde til mig: \"Menneskes\u00f8n, ser du, hvad de g\u00f8r? Store er de Vederstyggeligheder, Israels Hus \u00f8ver her, s\u00e5 jeg m\u00e5 vige langt bort fra min Helligdom. Men du skal f\u00e5 endnu st\u00f8rre Vederstyggeligheder at se!\"\n8:7 S\u00e5 f\u00f8rte han mig hen til Indgangen til Forg\u00e5rden.\n8:8 Og han sagde til mig: \"Menneskes\u00f8n, bryd igennem V\u00e6ggen!\" Og da jeg br\u00f8d igennem V\u00e6ggen, s\u00e5 jeg en Indgang.\n8:9 Og han sagde til mig: \"G\u00e5 ind og se, hvilke grimme Vederstyggeligheder de \u00f8ver der!\"\n8:10 Og da jeg kom derind og skuede, se, da var alskens v\u00e6mmelige Billeder af Kryb og kv\u00e6g og alle Israels Huses Afgudsbilleder indridset rundt om p\u00e5 V\u00e6ggen.\n8:11 Og halvfjerdsindstyve af Israels Huses \u00c6ldste med Jaazanja, Sjafans S\u00f8n, i deres Midte stod foran dem, hver med sit R\u00f8gelsekar i H\u00e5nden, medens R\u00f8gelseskyens Duft steg op.\n8:12 Da sagde han til mig: \"Ser du, Menneskes\u00f8n, hvad Israels Huses \u00c6ldste \u00f8ver i M\u00f8rke hver i sine Billedkamre? Thi de siger: HERREN ser intet, HERREN har forladt Landet!\"\n8:13 Og han sagde til mig: \"Du skal f\u00e5 endnu st\u00f8rre Vederstyggeligheder at se, som de \u00f8ver!\"\n8:14 S\u00e5 f\u00f8rte han mig hen til Indgangen til HERRENs Huses Nordport, og se, der sad Kvinder og gr\u00e6d over Tammuz.\n8:15 Og han sagde til mig: \"Ser du det, Menneskes\u00f8n? Men du skal f\u00e5 endnu st\u00f8rre Vederstyggeligheder at se!\"\n8:16 S\u00e5 f\u00f8rte han mig hen til HERRENs Huss indre Forg\u00e5rd, og se, ved Indgangen til HERRENs Helligdom mellem Forhallen og Alteret var der omtrent fem og tyve M\u00e6nd; med Ryggen mod HERRENs Helligdom og Ansigtet mod \u00d8st tilbad de Solen.\n8:17 Og han sagde til mig: \"Ser du det, Menneskes\u00f8n? Har Judas Hus ikke nok i at \u00f8ve de Vederstyggeligheder her, siden de fylder Landet med Vold og kr\u00e6nker mig endnu mere? Se, hvor de sender Stank op i N\u00e6sen p\u00e5 mig\"!\n8:18 Men derfor vil ogs\u00e5 jeg handle med dem i Vrede; jeg viser dem ingen Medynk eller Sk\u00e5nsel, og selv om de h\u00f8jlydt r\u00e5ber mig ind i \u00f8ret vil jeg ikke h\u00f8re dem.\n9:1 S\u00e5 h\u00f8rte jeg ham r\u00e5be med v\u00e6ldig r\u00f8st: \"Byens hjems\u00f8gelse n\u00e6rmer sig, og hver har sit Mordv\u00e5ben i H\u00e5nden!\"\n9:2 Og se, seks M\u00e6nd kom fra den \u00f8vre nordport, hver med sin Stridshammer i H\u00e5nden, og een iblandt dem bar linned Kl\u00e6debon og havde et Skrivet\u00f8j ved sin L\u00e6nd; og de kom og stillede sig ved Siden af Kobberalteret.\n9:3 Men Israels Guds Herlighed havde h\u00e6vet sig fra Keruberne, som den hvilede p\u00e5, og flyttet sig hen til Templets T\u00e6rskel; og han r\u00e5bte til Manden i det linnede Kl\u00e6debon og med Skrivet\u00f8jet ved L\u00e6nden,\n9:4 og HERREN sagde til ham: \"G\u00e5 midt igennem Byen, igennem Jerusalem, og s\u00e6t et M\u00e6rke p\u00e5 de M\u00e6nds Pander, der sukker og jamrer over alle de Vederstyggeligbeder, som \u00f8ves i dets Midte!\"\n9:5 Og til de andre h\u00f8rte jeg ham sige: \"G\u00e5 efter ham ud gennem Byen og hug ned! Vis ingen Medynk eller Sk\u00e5nsel!\n9:6 Oldinge og Ynglinge, jomfruer, B\u00f8rn og Kvinder skal I hugge ned og udrydde; men ingen af dem, der b\u00e6rer M\u00e6rket, m\u00e5 I r\u00f8re! Begynd ved min Helligdom!\" S\u00e5 begyndte de med de \u00c6ldste, som stod foran Templet,\n9:7 Og han sagde til dem: \"G\u00f8r Templet urent, fyld Forg\u00e5rdene med dr\u00e6bte og drag s\u00e5 ud!\" Og de drog ud og huggede ned i Byen.\n9:8 Men medens de huggede ned og jeg var ene tilbage, faldt jeg p\u00e5 mit Ansigt og r\u00e5bte: \"Ak, Herre, HERRE vil du da tilintetg\u00f8re alt, hvad der er levnet af Israel, ved at ud\u00f8se din Vrede over Jerusalem?\"\n9:9 Han svarede: \"lsraels og Judas Huses Br\u00f8de er s\u00e5re, s\u00e5re stor, thi Landet er fuldt af Blodskyld og Byen af Retsbrud; thi de siger, at HERREN har forladt Byen, og at HERREN intet ser.\n9:10 Derfor viser jeg heller ingen Medynk eller Sk\u00e5nsel, men geng\u00e6lder dem deres F\u00e6rd.\"\n9:11 Og se, Manden i det linnede kl\u00e6debon og med Skrivet\u00f8jet ved L\u00e6nden kom tilbage og meldte: \"Jeg har gjort, som du b\u00f8d.\"\n10:1 Og jeg skuede og se, over hv\u00e6lvingen over kerubernes hoveder var der noget som Safir; noget ligesom en Trone viste sig over dem.\n10:2 S\u00e5 sagde han til Manden i det linnede Kl\u00e6debon: \"G\u00e5 ind mellem Hjulene under keruberne og tag H\u00e6nderne fulde af gl\u00f8dende Kul fra Rummet mellem Keruberne og str\u00f8 det ud over Byen!\" Og jeg s\u00e5 ham g\u00e5 derhen.\n10:3 Keruberne stod s\u00f8nden for Templet, da Manden gik derhen, og Skyen fyldte den indre Forg\u00e5rd.\n10:4 Og HERRENs Herlighed h\u00e6vede sig fra Keruberne og flyttede sig hen til Templets T\u00e6rskel; da fyldtes Templet af Skyen, og Forg\u00e5rden fyldtes af HERRENs Herligheds Glalans.\n10:5 Og Suset af Kerubernes Vinger h\u00f8rtes helt ud i den ydre Forg\u00e5rd som Gud den Alm\u00e6gtiges R\u00f8st, n\u00e5r han taler.\n10:6 S\u00e5 b\u00f8d han Manden i det linnede Kl\u00e6debon: \"Tag Ild fra Rummet mellem Hjulene, inde mellem keruberne!\" Og Manden stillede sig hen ved Siden af det ene Hjul\n10:7 og rakte H\u00e5nden ind i Ilden, som br\u00e6ndte mellem Keruberne, og kom ud med noget deraf.\n10:8 Under Kerubernes Vinger s\u00e5s noget, der lignede en Menneskeh\u00e5nd;\n10:9 og jeg skuede, og se, der var fire Hjul ved Siden af Keruberne, eet ved hver Kerub, og Hjulene var som funklende Krysolit at se til.\n10:10 De s\u00e5 alle fire ens ud, og det var, som om der i hvert Hjul var et andet Hjul,\n10:11 De kunde g\u00e5 til alle fire Sider de vendte sig ikke, n\u00e5r de gik. Thi de gik i den Retning, den forreste vendte, og de vendte sig ikke, n\u00e5r de gik.\n10:12 Hele deres Legeme, Ryg, H\u00e6nder og Vinger og ligeledes Hjulene var fulde af \u00d8jne rundt om; s\u00e5ledes var det med alle fire Hjul.\n10:13 Og jeg h\u00f8rte, at Hjulene kaldtes Galgal.\n10:14 Hver af dem havde fire Ansigter; det ene var et Kerubansigt, det andet et Menneskeansigt, det tredje et L\u00f8veansigt og det fjerde et \u00d8rneansigt.\n10:15 Og Keruberne h\u00e6vede sig i Vejret. Det var det samme levende V\u00e6sen, jeg s\u00e5 ved Floden Kebar.\n10:16 N\u00e5r Keruberne gik, gik ogs\u00e5 Hjulene ved Siden af, og n\u00e5r Keruberne l\u00f8ftede Vingerne for at h\u00e6ve sig fra Jorden, vendte Hjulene sig ikke fra dem;\n10:17 n\u00e5r de standsede, standsede ogs\u00e5 de; og n\u00e5r de h\u00e6vede sig, h\u00e6vede de sig med, thi V\u00e6senets \u00c5nd var i dem.\n10:18 S\u00e5 forlod HERRENs Herlighed Templets T\u00e6rskel og stillede sig over Keruberne.\n10:19 Og jeg s\u00e5, hvorledes Keruberne l\u00f8ftede Vingerne og h\u00e6vede sig fra Jorden, da de gik, og Hjulene med dem; og de standsede ved Indgangen til HERRENs Huses \u00d8stport, og Israels Guds Herlighed var oven over dem.\n10:20 Det var det samme levende V\u00e6sen, jeg s\u00e5 under Israels Gud ved Floden Kebar; og jeg sk\u00f8nnede, at det var Keruber.\n10:21 Hver af dem havde fire Ansigter og fire Vinger og noget ligesom Menneskeh\u00e6nder under Vingerne.\n10:22 Og deres Ansigter var ligesom de Ansigter, jeg s\u00e5 ved Floden Kebar. De gik alle lige ud.\n11:1 S\u00e5 l\u00f8ftede \u00c5nden mig og bragte mig til Herrens huses \u00f8stport, den der vender mod \u00d8st. Og se, ved Indgangen til Porten var der fem og tyve M\u00e6nd, og jeg s\u00e5 iblandt dem Jaazanja, Azzurs S\u00f8n, og Pelatja, Benajas S\u00f8n, Folkets Fyrster.\n11:2 Og han sagde til mig: \"Menneskes\u00f8n! Det er de M\u00e6nd, som p\u00f8nser p\u00e5 Uret og l\u00e6gger onde R\u00e5d op i denne By,\n11:3 idet de siger: \"Er Husene ikke nys bygget? Byen er Gryden, vi K\u00f8det!\"\n11:4 Profeter derfor imod dem, profeter, Menneskes\u00f8n!\n11:5 S\u00e5 faldt HERRENs \u00c5nd p\u00e5 mig, og han sagde til mig: Sig: S\u00e5 siger HERREN: S\u00e5ledes taler I, Israels Hus; jeg kender godt, hvad der stiger op i eders \u00c5nd.\n11:6 Mange har I dr\u00e6bt i denne By; I har fyldt dens Gader med dr\u00e6bte.\n11:7 Derfor, s\u00e5 siger den Herre HERREN: De, som I dr\u00e6bte og hensl\u00e6ngte i dens Midte, de er K\u00f8det, og Byen er Gryden; men eder vil jeg f\u00f8re ud af den.\n11:8 I frygter for Sv\u00e6rd, og Sv\u00e6rd vil jeg bringe over eder, lyder det fra den Herre HERREN.\n11:9 Jeg vil f\u00f8re eder ud af den og give eder i fremmedes H\u00e5nd, og jeg vil holde Dom over eder.\n11:10 For Sv\u00e6rd skal I falde; ved Israels Gr\u00e6nse vil jeg d\u00f8mme eder. Og I skal kende, at jeg er HERREN.\n11:11 Byen skal ikke v\u00e6re eder en Gryde, og I skal ikke v\u00e6re K\u00f8det deri; ved Israels Gr\u00e6nse vil jeg d\u00f8mme eder.\n11:12 Og I skal kende, at jeg er HERREN, hvis Vedt\u00e6gter I ikke fulgte, og hvis Lovbud I ikke levede efter, hvorimod I levede efter eders Nabofolks Lovbud. -\n11:13 Men medens jeg profeterede s\u00e5ledes, d\u00f8de Pelatja, Benajas S\u00f8n. Da faldt jeg p\u00e5 mit Ansigt og r\u00e5bte med h\u00f8j R\u00f8st: \"Ak, Herre, HERRE, vil du da helt udrydde Israels Rest?\"\n11:14 S\u00e5 kom HERRENs Ord til mig s\u00e5ledes:\n11:15 Menneskes\u00f8n! Dine Br\u00f8dre, dine Medfanger og alt Israels Hus, alle de, om hvem Jerusalems Indbyggere siger: \"De er langt borte fra HERREN, os er Landet givet i Eje!\" -\n11:16 derfor skal du sige: S\u00e5 siger den Herre HERREN: Ja, jeg har f\u00f8rt dem langt bort blandt Folkene og spredt dem i Landene, og kun i ringe M\u00e5de var jeg dem en Helligdom i de Lande, hvor de kom hen.\n11:17 Men derfor skal du sige: S\u00e5 siger den Herre HERREN: Jeg vil samle eder sammen fra Folkeslagene og sanke eder op i Landene, hvor I er spredt, og give eder Israels Jord.\n11:18 Derhen skal de komme og fjerne alle dets v\u00e6mmelige Guder og alle dets Vederstyggeligheder;\n11:19 jeg giver dem et nyt Hjerte og indgiver dem en ny \u00c5nd; jeg tager Stenhjertet ud af deres Legeme og giver dem et K\u00f8dhjerte,\n11:20 for at de m\u00e5 f\u00f8lge mine Vedt\u00e6gter og holde mine Lovbud og g\u00f8re efter dem. S\u00e5 skal de v\u00e6re mit Folk, og jeg vil v\u00e6re deres Gud.\n11:21 Men hines Hjerter holder sig til deres v\u00e6mmelige Guder og deres Vederstyggeligheder; dem geng\u00e6lder jeg deres F\u00e6rd, lyder det fra den Herre HERREN.\n11:22 S\u00e5 l\u00f8ftede keruberne Vingerne og samtidig Hjulene; og Israels Guds Herlighed var oven over dem.\n11:23 Og HERRENs Herlighed steg op fra Byen og stillede sig p\u00e5 Bjerget \u00f8sten for.\n11:24 Derp\u00e5 l\u00f8ftede \u00c5nden mig og bragte mig ved Guds \u00c5nd i Synet til de landflygtige i Kald\u00e6a; og Synet, som jeg havde skuet, steg op og svandt bort.\n11:25 S\u00e5 kundgjorde jeg de landflyggige alle de Ord, HERREN havde \u00e5benbaret mig.\n12:1 HERRENs Ord kom til mig s\u00e5ledes:\n12:2 Menneskes\u00f8n! Du bor midt i den genstridige Sl\u00e6gt, som har \u00d8jne at se med, men ikke ser, og \u00d8rer at h\u00f8re med, men ikke h\u00f8rer, thi de er en genstridig Sl\u00e6gt.\n12:3 Men du, Menneskes\u00f8n, udrust dig ved h\u00f8jlys Dag i deres P\u00e5syn som en, der drager i Landflygtighed, og drag s\u00e5 i deres P\u00e5syn fra Stedet, hvor du bor, til et andet Sted! M\u00e5ske de s\u00e5 f\u00e5r \u00d8jnene op; thi de er en genstridig Sl\u00e6gt.\n12:4 B\u00e6r ved h\u00f8jlys dag i deres P\u00e5syn dine Sager udenfor, som om du skal i Landflygtighed, men selv skal du drage bort om Aftenen i deres P\u00e5syn som en, der drager i Landflygtighed.\n12:5 Sl\u00e5 i deres P\u00e5syn Hul i V\u00e6ggen og drag ud derigennem;\n12:6 tag Sagerne p\u00e5 Skulderen og drag ud i B\u00e6lgm\u00f8rke med tilhyllet Ansigt uden at se Landet; thi jeg g\u00f8r dig til et Tegn for Israels Hus!\n12:7 Og jeg gjorde, som der b\u00f8des mig: Jeg bar ved h\u00f8jlys Dag mine Sager udenfor, som om jeg skulde i Landflygtighed, og om Aftenen slog jeg med H\u00e5nden Hul i V\u00e6ggen, og i B\u00e6lgm\u00f8rke drog jeg ud; jeg tog det p\u00e5 Skulderen i deres P\u00e5syn.\n12:8 N\u00e6ste Morgen kom HERRENs Ord til mig s\u00e5ledes:\n12:9 Menneskes\u00f8n! Har Israels Hus, den genstridige Sl\u00e6gt, ikke spurgt dig: \"Hvad g\u00f8r du der?\"\n12:10 Sig til dem: S\u00e5 siger den Herre HERREN: S\u00e5ledes skal det v\u00e6re med Fyrsten, denne Byrde i Jerusalem, og hele Israels Hus derinde.\n12:11 Sig: Jeg er eder et Tegn; som jeg har gjort, skal der g\u00f8res med dem: I Landflygtighed og Fangenskab skal de drage.\n12:12 Og Fyrsten i deres Midte skal tage sine Sager p\u00e5 Skulderen, og i B\u00e6lgm\u00f8rke skal han drage ud, han skal sl\u00e5 Hul i V\u00e6ggen for at drage ud derigennem, og han skal tilhylle sit Ansigt for ikke at se Landet.\n12:13 Men jeg breder mit Net over ham, og han skal fanges i mit Garn; og jeg bringer ham til Bael i kald\u00e6ernes Land, som han dog ikke skal se; og der skal han d\u00f8.\n12:14 Og alle hans Omgivelser, hans Hj\u00e6lpere og alle hans H\u00e6rskarer vil jeg udstr\u00f8 for alle Vinde og drage Sv\u00e6rdet bag dem.\n12:15 Da skal de kende, at jeg er HERREN, n\u00e5r jeg spreder dem: blandt Folkene og udstr\u00f8r dem i Landene.\n12:16 Kun nogle f\u00e5 af dem levner jeg fra Sv\u00e6rd, Hunger og Pest, for at de kan fort\u00e6lle om alle deres Vederstyggeligheder blandt de Folk, de kommer til; og de skal kende, at jeg er HERREN.\n12:17 HERRENs Ord kom til mig s\u00e5ledes:\n12:18 Menneskes\u00f8n, spis Br\u00f8d i Angst og drik Vand i Frygt og B\u00e6ven;\n12:19 og sig til Landets Folk: S\u00e5 siger den Herre HERREN om Jerusalems Indbyggere i Israels Land: Br\u00f8d skal de spise med B\u00e6ven, og Vand skal de drikke med R\u00e6dsel, for at deres Land og alt deri m\u00e5 ligge \u00f8de til Straf for alle dets Indbyggeres Voldsf\u00e6rd;,\n12:20 og Byerne, der nu er beboet, skal ligge \u00f8de, og Landet skal blive til \u00d8rk; og I skal kende, at jeg er HERREN.\n12:21 HERRENs Ord kom til mig s\u00e5ledes:\n12:22 Menneskes\u00f8n! Hvad er det for et Mundheld, I har om Israels Land: \"Det tr\u00e6kker i Langdrag, og alle Syner sl\u00e5r fejl!\"\n12:23 Sig derfor til dem: S\u00e5 siger den Herre HERREN: Jeg vil bringe dette Mundheld til at forstumme, s\u00e5 de ikke mere bruger det i Israel. Sig tv\u00e6rtimod til dem: \"Tiden er n\u00e6r, og alle Syner tr\u00e6ffer ind!\"\n12:24 Thi der skal ikke mere v\u00e6re noget L\u00f8gnesyn eller nogen falsk Sp\u00e5dom i Israels Hus,\n12:25 men jeg, HERREN taler, hvad jeg vil, og det skal ske. Det skal ikke l\u00e6nger tr\u00e6kke i Langdrag; men i eders Dage, du genstridige Sl\u00e6gt, vil jeg tale et Ord og fuldbyrde det, lyder det fra den Herre HERREN.\n12:26 HERRENs Ord kom til mig s\u00e5ledes:\n12:27 Menneskes\u00f8n! Se, Israels Hus siger: \"Synet, han skuer, g\u00e6lder sene Dage, og han profeterer om fjerne Tider!\"\n12:28 Sig derfor til dem: S\u00e5 siger den Herre HERREN: Intet af mine Ord skal lade vente p\u00e5 sig mere; hvad jeg taler, skal ske, lyder det fra den Herre HERREN.\n13:1 HERRENs Ord kom til mig s\u00e5ledes:\n13:2 Menneskes\u00f8n, profeter mod Israels Profeter, profeter og sig til dem, som profeterer efter deres eget Hjertes Tilskyndelse: H\u00f8r HERRENs Ord!\n13:3 S\u00e5 siger den Herre HERREN: Ve Profeterne, de D\u00e5rer, som f\u00f8lger deres egen \u00c5nd uden at have skuet noget!\n13:4 Dine Profeter, Israel, er som Sjakaler i Ruiner.\n13:5 De stillede sig ikke i Murbruddet og byggede ikke en Mur om Israels Hus, s\u00e5 det kunde st\u00e5 sig i Striden p\u00e5 HERRENs Dag.\n13:6 De skuede Tomhed og sp\u00e5ede L\u00f8gn, idet de sagde: \"S\u00e5 lyder det fra HERREN! \" uden at HERREN havde sendt dem, og dog ventede de Ordet stadf\u00e6stet,\n13:7 Var det ikke tomme Syner, I skuede, og L\u00f8gnesp\u00e5domme, I fremsatte? Og I siger: \"S\u00e5 lyder det fra HERREN!\" uden at jeg har talet.\n13:8 Derfor, s\u00e5 siger den Herre HERREN: Fordi I forkynder Tomhed og skuer L\u00f8gn, se, derfor kommer jeg over eder, lyder det fra den Herre HERREN.\n13:9 Jeg udr\u00e6kker min H\u00e5nd mod Profeterne, der skuer Tomhed og sp\u00e5r L\u00f8gn; i mit Folks Samfund skal de ikke v\u00e6re, de skal ikke optages i Israels Huses Mandtalsbog og ikke komme til Israels Land; og I skal kende, at jeg er den Herre HERREN.\n13:10 Fordi, ja fordi de vildleder mit Folk ved af forkynde Fred, hvor ingen Fred er, og n\u00e5r det bygger en V\u00e6g, stryger den over med Kalk,\n13:11 s\u00e5 sig til dem, der stryger over med kalk: Skylregn skal komme, Isstykker skal falde og Stormvejr bryde l\u00f8s,\n13:12 og n\u00e5r s\u00e5 V\u00e6ggen styrter sammen, vil man da ikke sp\u00f8rge eder: \"Hvor er Kalken, I str\u00f8g p\u00e5?\"\n13:13 Derfor, s\u00e5 siger den Herre HERREN: Og jeg lader et Stormvejr bryde l\u00f8s i min Harme, og Skylregn skal komme i min Vrede og Isstykker i min Harme til Undergang;\n13:14 og V\u00e6ggen, som I str\u00f8g over med Kalk, river jeg ned og lader den styrte til Jorden, s\u00e5 dens Grundvold blottes, og ved dens Fald skal I g\u00e5 til Grunde derinde; og I skal kende, at jeg er HERREN.\n13:15 Jeg vil udt\u00f8mme min Vrede over V\u00e6ggen og dem, der str\u00f8g den over med Kalk, s\u00e5 man skal sige til eder: \"Hvor er V\u00e6ggen, og hvor er de, som str\u00f8g den over,\n13:16 Israels Profeter, som profeterede om Jerusalem og skuede Fredssyner for det, hvor ingen Fred var - lyder det fra den Herre HERREN.\n13:17 Og du, Menneskes\u00f8n, vend dit Ansigt mod dit Folks D\u00f8tre, som profeterer efter deres eget Hjertes Tilskyndelse; profeter imod dem\n13:18 og sig: S\u00e5 siger den Herre HERREN: Ve dem, der syr Bind til alle H\u00e5ndled og laver Sl\u00f8r til alle Hoveder efter hver Legemsh\u00f8jde for at fange Sj\u00e6le! Dr\u00e6ber I Sj\u00e6le, der h\u00f8rer til mit Folk, og holder Sj\u00e6le i Live af Egennytte?\n13:19 I, som vanhelliger mig for mit Folk for nogle H\u00e5ndfulde Bygkorn og nogle Bidder Br\u00f8d og s\u00e5ledes dr\u00e6ber Sj\u00e6le, der ikke skulde d\u00f8, og holder Sj\u00e6le i Live, som ikke skulde leve, idet I lyver for mit Folk, som gerne h\u00f8rer p\u00e5 L\u00f8gn!\n13:20 Derfor, s\u00e5 siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over eders Bind, med hvilke I fanger Sj\u00e6le, og river dem af eders Arme, og de Sj\u00e6le, I fanger, lader jeg slippe fri som Fugle;\n13:21 og jeg s\u00f8nderriver eders Sl\u00f8r og frier mit Folk af eders H\u00e5nd, s\u00e5 de ikke mere er Bytte i eders H\u00e5nd; og I skal kende, at jeg er HERREN.\n13:22 Fordi I ved Svig volder den retf\u00e6rdiges Hjerte Smerte, sk\u00f8nt jeg ikke vilde volde ham Smerte, og styrker den gudl\u00f8ses H\u00e6nder, s\u00e5 han ikke omvender sig fra sin onde Vej, at jeg kan holde ham i Live,\n13:23 derfor skal I ikke mere skue Tomhed eller drive eders Sp\u00e5domskunst; jeg frier mit Folk af eders H\u00e5nd; og I skal kende, at jeg er HERREN.\n14:1 Nogle af Israels \u00e6ldste kom til mig og satte sig lige over for mig.\n14:2 S\u00e5 kom HERRENs Ord til mig s\u00e5ledes;\n14:3 Menneskes\u00f8n! Disse M\u00e6nd har lukket deres Afgudsbilleder ind i deres Hjerte og stillet det, der blev dem \u00c5rsag til Skyld, for deres Ansigt - skulde jeg lade mig r\u00e5dsp\u00f8rge af dem?\n14:4 Tal derfor med dem og sig: S\u00e5 siger den Herre HERREN: Hver den af Israels Hus, som lukker sine Afgudsbilleder ind i sit Hjerte og s\u00e6ttet det, der blev dem \u00c5rsag til Skyld, for sit Ansigt og s\u00e5 kommer til Profeten, ham vil jeg, HERREN, selv svare trods hans mange Afgudsbilleder\n14:5 for at gribe Israels Hus i Hjertet, fordi de faldt fra mig med alle deres Afgudsbilleder.\n14:6 Sig derfor til Israels Hus: S\u00e5 siger den Herre HERREN: Vend om, vend eder bort fra eders Afgudsbilleder og vend eders Ansigt bort fra alle eders Vederstyggeligheder!\n14:7 Thi hver den af Israels Hus og af de fremmede, der bor i Israel, som skiller sig fra mig og lukker sine Afgudsbilleder ind i sit Hjerte og s\u00e6tter det, der blev ham \u00c5rsag til Skyld, for sit Ansigt og s\u00e5 kommer til Profeten, for at denne skal r\u00e5dsp\u00f8rge mig for ham, ham vil jeg, HERREN, selv svare;\n14:8 jeg retter mit \u00c5syn mod den mand og g\u00f8r ham til Tegn og Mundheld og udrydder ham af mit Folk; og I skal kende, at jeg er HERREN.\n14:9 Men lader Profeten sig lokke til at sige et Ord, s\u00e5 er det mig, HERREN, der har lokket ham, og jeg udr\u00e6kker min H\u00e5nd imodham og udrydder ham af mit Folk Israel.\n14:10 De skal begge b\u00e6re deres Skyld, Sp\u00f8rgeren og Profeten skal v\u00e6re lige skyldige,\n14:11 for at Israels Hus ikke mere skal fare vild fra mig og blive urent ved alle sine Overtr\u00e6delser; da skal de v\u00e6re mit Folk, og jeg vil v\u00e6re deres Gud, lyder det fra den Herre HERREN.\n14:12 HERRENs Ord kom til mig s\u00e5ledes:\n14:13 Menneskes\u00f8n! N\u00e5r et Land trol\u00f8st synder imod mig, og jeg udr\u00e6kker min H\u00e5nd imod det og bryder Br\u00f8dets St\u00f8ttestav for det og sender Hungersn\u00f8d over det og udrydder Folk og F\u00e6,\n14:14 og disse tre M\u00e6nd var i dets Mtidte: Noa, Daniel og Job, s\u00e5 skulde kun de tre redde deres Liv ved deres Retf\u00e6rdighed, lyder det fra den Herre HERREN.\n14:15 Eller lader jeg Rovdyr fare igennem Landet og g\u00f8re det folketomt, s\u00e5 det bliver \u00f8de og ingen t\u00f8r g\u00e5 derigennem for de vilde Dyr,\n14:16 og disse tre M\u00e6nd var i dets Midte - s\u00e5 sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: De skulde ikke redde deres S\u00f8nner eller D\u00f8tre; de selv alene skulde reddes, men Landet m\u00e5tte blive \u00f8de.\n14:17 Eller lader jeg Sv\u00e6rdet komme over dette Land og siger: \"Sv\u00e6rdet skal fare igennem Landet!\" og udrydder Folk og F\u00e6 deraf,\n14:18 og disse tre M\u00e6nd var i dets Midte - s\u00e5 sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: De skulde ikke redde deres S\u00f8nner eller D\u00f8tre; de selv alene skulde reddes.\n14:19 Eller sender jeg Pest over dette Land og udgyder min Harme over det med Blod og udrydder Folk og F\u00e6 deraf,\n14:20 og Noa, Daniel og Job var i dets Midte - s\u00e5 sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: De skulde ikke redde S\u00f8n eller Datter; de selv alene skulde redde deres Liv ved deres Retf\u00e6rdighed.\n14:21 Men s\u00e5 siger den Herre HERREN: Og dog, n\u00e5r jeg sender mine fire grumme Straffedomme, Sv\u00e6rd, Hunger, Rovdyr og Pest, over Jerusalem for at udrydde Folk og F\u00e6 deraf,\n14:22 se, da skal der levnes en Flok undslupne, som f\u00f8rer S\u00f8nner og D\u00f8tre ud derfra; se, de skal drage hid til eder, og I skal se deres F\u00e6rd og Gerninger; da skal I tr\u00f8ste eder over den Ulykke, jeg har bragt over Jerusalem, alt det, jeg har bragt over det.\n14:23 De skal v\u00e6re eder en Tr\u00f8st, n\u00e5r I ser deres F\u00e6rd og Gerninger, og I skal sk\u00f8nne, at jeg ikke uden Grund gjorde alt, hvad jeg lod det times, lyder det fra den Herre HERREN.\n15:1 HERRENs Ord kom til mig s\u00e5ledes:\n15:2 Menneskes\u00f8n! Hvad har Vinstokken forud for alle andre Tr\u00e6er, Ranken, som st\u00e5r iblandt Skovens Tr\u00e6er?\n15:3 Tager man Gavntr\u00e6 deraf? Eller tager man deraf en Knag til at h\u00e6nge alskens Redskaber p\u00e5?\n15:4 N\u00e5r den s\u00e5 oven i k\u00f8bet har v\u00e6ret givet Ilden til F\u00f8de, s\u00e5 at Ilden har fort\u00e6ret begge dens Ender, og Midten er svedet, duer den s\u00e5 til noget?\n15:5 Se, da den endnu var uskadt, brugtes den ikke til noget, endsige at den skulde kunne bruges til noget nu, da Ilden har fort\u00e6ret den og den er svedet.\n15:6 Derfor, s\u00e5 siger den Herre HERREN: Som det g\u00e5r Vinstokken blandt Skovens Tr\u00e6er, hvilke jeg giver Ilden til F\u00f8de, s\u00e5ledes giver jeg Jerusalems Indbyggere hen;\n15:7 jeg vender mit \u00c5syn imod dem; af Ilden slap de ud, men Ild skal dog fort\u00e6re dem; og I skal kende, at jeg er HERREN, n\u00e5r jeg vender mit \u00c5syn imod dem.\n15:8 Og jeg g\u00f8r Landet \u00f8de, fordi de var trol\u00f8se, lyder det fra den Herre HERREN.\n16:1 HERRENs Ord kom til mig s\u00e5ledes:\n16:2 Menneskes\u00f8n, forehold Jerusalem dets Vederstyggeligheder\n16:3 og sig: S\u00e5 siger den Herre HERREN til Jerusalem: Dit Udspring og din Oprindelse var i Kanaan\u00e6ernes Land; din Fader var Amorit, din Moder Hetiterinde.\n16:4 Og ved din F\u00f8dsel gik det s\u00e5ledes til: Da du f\u00f8dtes, blev din Navlestreng ikke sk\u00e5ret over, ej heller blev du tv\u00e6ttet ren med Vand eller gnedet med Salt eller lagt i Sv\u00f8b.\n16:5 Ingen s\u00e5 p\u00e5 dig med s\u00e5 megen Medynk, at han af Medlidenhed gjorde nogen af disse Ting for dig, men du hensl\u00e6ngtes p\u00e5 Marken, den Dag du f\u00f8dtes; s\u00e5ledes v\u00e6mmedes man ved din Sj\u00e6l.\n16:6 Men jeg kom forbi, og da jeg s\u00e5 dig spr\u00e6lle i Blod, sagde jeg til dig, som du l\u00e5 der i Blodet: \"Du skal leve\n16:7 og vokse som en Urt p\u00e5 Marken!\" Og du voksede, blev stor og tr\u00e5dte ind i din Sk\u00f8nheds Fylde; dine Bryster blev faste, og dit H\u00e5r voksede; men du var n\u00f8gen og bar.\n16:8 S\u00e5 kom jeg forbi og s\u00e5 dig, og se, din Tid var inde, din Elskovstid; og jeg bredte min Kappeflig over dig og tilhyllede din Blusel; s\u00e5 tilsvor jeg dig Troskab og indgik Pagt med dig, lyder det fra den Herre HERREN, og du blev min.\n16:9 S\u00e5 tv\u00e6ttede jeg dig med Vand, skyllede Blodet af dig og salvede dig med Olie;\n16:10 jeg kl\u00e6dte dig i broget v\u00e6vede Kl\u00e6der, gav dig Sko af Tahasjskind p\u00e5, bandt Byssuskl\u00e6de om dit Hoved og hyllede dig i Silke;\n16:11 jeg smykkede dig, lagde Spange om dine Arme og K\u00e6de om din Hals,\n16:12 f\u00e6stede en Ring i din N\u00e6se, kugler i dine \u00d8rer og en herlig krone p\u00e5 dit Hoved;\n16:13 du smykkedes med Guld og - S\u00f8lv, din Kl\u00e6dning var Byssus, Silke og broget v\u00e6vede Kl\u00e6der; fint Hvedemel, Honning og Olie var din Mad, og du blev s\u00e5re dejlig og drev det til at blive Dronning.\n16:14 Dit Ry kom ud blandt Folkene for din Dejligheds Skyld; thi den var fuldendt ved de Smykker, jeg udstyrede dig med, lyder det fra den Herre HERREN.\n16:15 Men du stolede p\u00e5 din Dejlighed og bolede i Kraft af dit Ry; du ud\u00f8ste din bolerske Attr\u00e5 over enhver, som kom forbi; du blev hans.\n16:16 Af dine Kl\u00e6der tog du og gjorde dig spraglede Offerh\u00f8je og bolede p\u00e5 dem.\n16:17 Du tog dine Smykker af mit Guld og S\u00f8lv, som jeg havde givet dig, og gjorde dig Mandsbilleder og bolede med dem.\n16:18 Du tog dine broget v\u00e6vede Kl\u00e6der og hyllede dem deri, og min Olie og R\u00f8gelse satte du for dem.\n16:19 Br\u00f8det, som jeg havde givet dig - fint Hedemel, Olie og Honning gav jeg dig at spise - satte du for dem til en liflig Duft, lyder det fra den Herre HERREN.\n16:20 Og du tog dine S\u00f8nner og D\u00f8tre, som du havde f\u00f8dt mig, og slagtede dem til F\u00f8de for dem. Var det ikke nok med din Bolen,\n16:21 siden du slagtede mine S\u00f8nner og gav dem hen, idet du indviede dem til dem?\n16:22 Og under alle dine Vederstyggeligheder og din Bolen kom du ikke din Ungdoms dage i Hu, da du var n\u00f8gen og bar og l\u00e5 og spr\u00e6llede i Blod.\n16:23 Og efter al denne din Ondskab - ve dig, ve! lyder det fra den Herre HERREN -\n16:24 byggede du dig en Alterfod og gjorde dig en Offerh\u00f8j p\u00e5 alle Torve.\n16:25 Ved hvert Gadehj\u00f8rne byggede du dig en Offerh\u00f8j og van\u00e6rede din Dejlighed; du spredte Benene for enhver, som kom forbi, og drev din Bolen vidt.\n16:26 Du bolede med \u00c6gypterne, dine sv\u00e6rlemmede Naboer, og drev din Bolen vidt og kr\u00e6nkede mig.\n16:27 Men se, jeg udrakte min H\u00e5nd imod dig og unddrog dig, hvad der tilkom dig, og jeg gav dig dine Fjender Filisterindernes Gridskhed i Vold, de, som skammede sig over din utugtige F\u00e6rd.\n16:28 Siden bolede du med Assyrerne, um\u00e6ttelig som du var; du bolede med dem, men blev endda ikke m\u00e6t.\n16:29 S\u00e5 udstrakte du din Bolen til Kr\u00e6mmerlandet, Kald\u00e6ernes Land, men blev endda ikke m\u00e6t.\n16:30 Hvor vansm\u00e6gtede dog dit Hjerte, lyder det fra den Herre HERREN, da du gjorde alt dette, som kun en arg Sk\u00f8ge kan g\u00f8re,\n16:31 da du byggede dig en Alterfod ved hvert Gadehj\u00f8rne og gjorde dig en Offerh\u00f8j p\u00e5 hvert Torv. Men du lignede ikke Sk\u00f8gen i at samle Sk\u00f8gel\u00f8n;\n16:32 hvilken Horkvinde, der tager fremmede i sin Mands Sted! -\n16:33 ellers giver man Sk\u00f8gen en Gave, men du gav alle dine Elskere Gaver og k\u00f8bte dem til at komme til dig rundt om fra og bole med dig.\n16:34 Hos dig var det modsat af, hvad Tilf\u00e6ldet ellers er med Kvinder; ingen l\u00f8b efter dig for at bole, men du gav Sk\u00f8gel\u00f8n og fik selv ingen; det var det modsatte.\n16:35 Derfor, du Sk\u00f8ge, h\u00f8r HERRENs Ord!\n16:36 S\u00e5 siger den Herre HERREN: Fordi din Skam \u00f8dtes bort og din Blusel blottedes for dine Elskere ved din Boler, derfor og for alle dine vederstyggelige Afgudsbilleders Skyld og for dine S\u00f8nners Blods Skyld, som du gav dem,\n16:37 se, derfor vil jeg samle alle dine Elskere, hvem du var til Gl\u00e6de, b\u00e5de alle dem, du elskede, og alle dem, du hadede; jeg vil samle dem imod dig trindt om fra og blotte din Blusel for dem, s\u00e5 de ser den helt.\n16:38 Jeg vil d\u00f8mme dig efter Horkvinders og Morderskers Ret og lade Vrede og Nidk\u00e6rhed ramme dig.\n16:39 Jeg giver dig i deres H\u00e5nd, og de skal nedbryde din Alterfod, \u00f8del\u00e6gge dine Offerh\u00f8je, rive Kl\u00e6derne af dig, tage dine Smykker og lade dig st\u00e5 n\u00f8gen og bar.\n16:40 De skal sammenkalde en Forsamling imod dig, stene dig og med deres Sv\u00e6rd hugge dig s\u00f8nder og sammen;\n16:41 de skal s\u00e6tte Ild p\u00e5 dine Huse og fuldbyrde Dommen over dig i mange Kvinders P\u00e5syn. Jeg g\u00f8r Ende p\u00e5 din Bolen, og du skal ikke mere komme til at give Sk\u00f8gel\u00f8n.\n16:42 Jeg stiller min Vrede p\u00e5 dig, til min Nidk\u00e6rhed viger fra dig, s\u00e5 jeg f\u00e5r Ro og ikke mere er kr\u00e6nket.\n16:43 Fordi du ikke kom dine Ungdoms Dage i Hu, men vakte min Vrede ved alt dette, se, derfor vil jeg g\u00f8re Geng\u00e6ld og lade din F\u00e6rd komme over dit Hoved, lyder det fra den Herre HERREN. Du skal ikke vedblive at f\u00f8je Sk\u00e6ndsel til alle dine Vederstyggeligheder.\n16:44 Se, enhver, som ynder Ordsprog, skal bruge det Ordsprog om dig: \"Som Moder s\u00e5 datter!\"\n16:45 Du er din Moders Datter, hun lededes ved sin Mand og sine B\u00f8rn; og du er dine S\u00f8stres S\u00f8ster, de lededes ved deres M\u00e6nd og B\u00f8rn. Eders Moder var Hetiterinde, eders Fader Amorit.\n16:46 Din store s\u00f8ster var samaria og hendes D\u00f8tre norden for dig, og din lille S\u00f8ster s\u00f8nden for dig var Sodoma og hendes D\u00f8tre.\n16:47 P\u00e5 deres Veje vandrede du ikke, og Vederstyggeligheder som deres \u00f8vede du ikke; kun en liden Stund, s\u00e5 handlede du endnu v\u00e6rre end de p\u00e5 alle dine Veje.\n16:48 S\u00e5 sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERRE, din S\u00f8ster Sodoma og hendes D\u00f8tre handlede ikke som du og dine D\u00f8tre!\n16:49 Se, din S\u00f8ster Sodomas Br\u00f8de var Overmod; Br\u00f8d i Overflod og sorgl\u00f8s Tryghed blev hende og hendes D\u00f8tre til Del, men de rakte ikke den arme og fattige en hj\u00e6lpende H\u00e5nd;\n16:50 de blev hovmodige og \u00f8vede Vederstyggelighed for mine \u00d8jne; derfor st\u00f8dte jeg dem bort, s\u00e5 snart jeg s\u00e5 det.\n16:51 Heller ikke Samaria syndede halvt s\u00e5 meget som du! Du har \u00f8vet flere Vederstyggeligheder end de og retf\u00e6rdiggjort dine S\u00f8stre ved alle de Vederstyggeligheder, du \u00f8vede.\n16:52 S\u00e5 b\u00e6r da ogs\u00e5 du din Sk\u00e6ndsel, du, som har skaffet dine S\u00f8stre Oprejsning; da dine Synder er vederstyggeligere end deres, st\u00e5r de retf\u00e6rdigere end du; s\u00e5 skam da ogs\u00e5 du dig og b\u00e6r din Sk\u00e6ndsel, fordi du har retf\u00e6rdiggjort dine S\u00f8stre.\n16:53 Og jeg vil vende deres Sk\u00e6bne, Sodomas og hendes D\u00f8tres og Samarias og hendes D\u00f8tres, og jeg vil vende din Sk\u00e6bne midt iblandt dem,\n16:54 for at du kan b\u00e6re din Sk\u00e6ndsel og blues ved alt, hvad du har gjort, idet du derved skaffede demen Tr\u00f8st.\n16:55 Dine S\u00f8stre Sodoma og hendes D\u00f8tre og Samaria og hendes D\u00f8tre skal blive, hvad de fordum var, og du og dine D\u00f8tre, hvad I fordum var.\n16:56 Din S\u00f8ster Sodomas Navn tog du ikke i din Mund i dit Overmods Dage,\n16:57 da din Blusel endnu ikke var blottet som nu, du Spot for Edoms Kvinder, og alle kvinder deromkring og for Filisternes Kvinder, som h\u00e5nede dig fra alle Sider!\n16:58 Du m\u00e5 b\u00e6re din Sk\u00e6ndsel og dine Vederstyggeligheder, lyder det fra HERREN.\n16:59 Ja, s\u00e5 siger den Herre HERREN: Jeg g\u00f8r med dig, som du har gjort, du, som lod h\u00e5nt om Eden og br\u00f8d Pagten.\n16:60 Men jeg vil ihukomme min Pagt med dig i din Ungdoms Dage og oprette en evig Pagt med dig.\n16:61 Og du skal komme dine Veje i Hu og blues, n\u00e5r jeg tager dine S\u00f8stre, b\u00e5de dem, der er st\u00f8rre, og dem, der er mindre end du, og giver dig dem til D\u00f8tre, men ikke fordi du var tro i Pagten.\n16:62 Jeg opretter min Pagt med dig, og du skal kende, at jeg er HERREN,\n16:63 for at du skal komme det i Hu med Skam og ikke mere kunne \u00e5bne din Mund, fordi du blues, n\u00e5r jeg tilgiver dig alt, hvad du har gjort, lyder det fra den Herre HERREN.\n17:1 HERRENs Ord kom til mig s\u00e5ledes:\n17:2 Menneskes\u00f8n, frems\u00e6t en G\u00e5de og tal i Lignelse til Israels Sl\u00e6gt;\n17:3 sig: S\u00e5 siger den Herre HERREN: Den store \u00d8rn med v\u00e6ldigt Vingefang, lange Vinger, t\u00e6t Fjederham og brogede Farver kom til Libanon og tog Cederens Top;\n17:4 Spidsen af dens Skud br\u00f8d den af, bragte den til et Kr\u00e6mmerland og satte den i en Handelsby.\n17:5 S\u00e5 tog den en Plante der i Landet og plantede den i en S\u00e6demark ved rigeligt Vand...\",\n17:6 for at den skulde vokse og blive en yppig, lavstammet Vinstok, hvis Ranker skulde vende sig til den, og hvis R\u00f8dder skulde blive under den. Og den blev en Vinstok, som sk\u00f8d Grene og bredte sine Kviste.\n17:7 Men der var en anden stor \u00d8rn med v\u00e6ldigt Vingefang og rig Fjederham; og se, Vinstokken b\u00f8jede sine R\u00f8dder imod den og strakte sine Ranker hen til den, for at den skulde give den mere Vand end Bedet, den stod i.\n17:8 P\u00e5 en frugtbar Mark ved rigeligt Vand var den plantet for at skyde Grene, b\u00e6re Frugt og blive en herlig Vinstok.\n17:9 Sig derfor: S\u00e5 siger den Herre HERREN: Mon det lykkes den? Mon den f\u00f8rste \u00d8rn ikke rykker dens R\u00f8dder op og afriver dens Frugt, s\u00e5 alle de friske Skud t\u00f8rres hen? Der skal jo ingen kraftig Arm eller mange Folk til at rive den l\u00f8s fra Roden.\n17:10 Se, den er plantet, men mon det lykkes den? Mon den ikke, s\u00e5 snart \u00d8stenvinden n\u00e5r den, hent\u00f8rres i Bedet, den voksede i?\n17:11 Og HERRENs Ord kom til mig s\u00e5ledes:\n17:12 Sig til den genstridige Sl\u00e6gt: Ved I ikke, hvad dette betyder? Sig: Babels Konge kom til Jerusalem, tog Kongen og Fyrsterne og f\u00f8rte dem med hjem til Babel.\n17:13 Derp\u00e5 tog han entling af kongehuset og sluttede Pagt med ham og lod ham afl\u00e6gge Ed. Landets Storm\u00e6nd tog han dog med,\n17:14 for at Riget skulde holdes nede og ikke hovmode sig, men holde hans Pagt, at den m\u00e5tte st\u00e5 fast.\n17:15 Men han faldt fra og sendte sine Bud til \u00c6gypten, for at de skulde give ham Heste og Folk i M\u00e6ngde. Mon det lykkes ham? Mon den, der b\u00e6rer sig s\u00e5ledes ad, slipper godt derfra? Skal den, der bryder en Pagt, slippe fra det?\n17:16 S\u00e5 sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Hvor den Konge bor, som gjorde ham til Konge, hvis Ed han lod h\u00e5nt om, og hvis Pagt han br\u00f8d, der hos ham i Babel skal han d\u00f8.\n17:17 Og Farao skal ikke hj\u00e6lpe ham i Krigen med en stor H\u00e6r eller en talrig Skare, n\u00e5r der opkastes Stormvold og bygges Belejringst\u00e5rne til Undergang for mange Mennesker.\n17:18 Thi han lod h\u00e5nt om Eden og br\u00f8d Pagten trods givet H\u00e5ndslag; alt dette gjorde han; han skal ikke undslippe!\n17:19 Sig derfor: S\u00e5 siger den Herre HERREN: S\u00e5 sandt jeg lever: Min Ed, som han lod h\u00e5nt om, og min Pagt, som han br\u00f8d, vil jeg visselig lade komme over hans Hoved!\n17:20 Jeg breder mit Net over ham, s\u00e5 han fanges i mit Garn, og jeg bringer ham til Babel for der at g\u00e5 i Rette med ham for den Trol\u00f8shed, han viste mig.\n17:21 Alle hans udvalgte Folk i alle hans H\u00e6re skal falde for Sv\u00e6rd, og de, der er til Rest, spredes for alle Vinde; og I skal kende, at jeg, HERREN, har talet.\n17:22 S\u00e5 siger den Herre HERREN: S\u00e5 tager jeg selv en Gren af Cederens Top, af dens Skuds Spidser bryder jeg en tynd Kvist og planter den p\u00e5 et h\u00f8jt, knejsende Bjerg.\n17:23 P\u00e5 Israels h\u00f8je Bjerg vil jeg plante den, og den skal skyde Grene og b\u00e6re L\u00f8v og blive en herlig Ceder. Under den skal alle vingede Fugle bygge, i dens Grenes Skygge skal de bo.\n17:24 Og alle Markens Tr\u00e6er skal kende, at jeg, HERREN, nedb\u00f8jer det h\u00f8je Tr\u00e6 og oph\u00f8jer det lave, udt\u00f8rrer det friske Tr\u00e6 og lader det t\u00f8rre blomstre. Jeg, HERREN, har talt og grebet ind.\n18:1 HERRENs Ord kom til mig s\u00e5ledes:\n18:2 Hvor t\u00f8r I bruge det Mundheld i Israels Land: F\u00e6dre \u00e5d sure Druer, og B\u00f8rnenes T\u00e6nder blev \u00f8mme.\n18:3 S\u00e5 sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Ingen skal mere bruge dette Mundheld i Israel.\n18:4 Se, alle Sj\u00e6le er mine; b\u00e5de Faderens Sj\u00e6l og S\u00f8nnens Sj\u00e6l er mine; den sj\u00e6l der synder skal d\u00f8.\n18:5 N\u00e5r en Mand er retf\u00e6rdig og g\u00f8r Ret og Skel,\n18:6 ikke spiser p\u00e5 Bjergene eller l\u00f8fter sit Blik til Israels Huses Afgudsbilleder eller sk\u00e6nder sin N\u00e6stes Hustru eller n\u00e6rmer sig en Kvinde, s\u00e5 l\u00e6nge hun er uren,\n18:7 eller volder noget Menneske Men, men giver sit H\u00e5ndpant tilbage, ikke raner, men giver den sultne sit Br\u00f8d og kl\u00e6der den n\u00f8gne,\n18:8 ikke l\u00e5ner ud mod \u00c5ger eller tager Opg\u00e6ld, men holder sin H\u00e5nd fra Uret, f\u00e6lder redelig Dom Mand og Mand imellem,\n18:9 vandrer efter mine Anordninger og tager Vare p\u00e5 at udf\u00f8re mine Lovbud, han er retf\u00e6rdig, han skal visselig leve, lyder det fra den Herre HERREN.\n18:10 Men avler han en Voldsmand til S\u00f8n, som ud\u00f8ser Blod og g\u00f8r en eneste af disse Ting\n18:11 medens han selv ikke gjorde nogen af disse Ting - spiser p\u00e5 Bjergene, sk\u00e6nder sin N\u00e6stes Hustru\n18:12 volder de arme og fattige Men raner, ikke giver H\u00e5ndpant tilbage, men l\u00f8fter sit Blik til Afgudsbillederne, g\u00f8r, hvad vederstyggeligt er,\n18:13 l\u00e5ner ud mod \u00c5ger og tager Opg\u00e6ld, s\u00e5 skal han ingenlunde leve; han har \u00f8vet alle disse Vederstyggeligheder, han skal visselig lide D\u00f8den, hans Blod skal komme over ham.\n18:14 Men s\u00e6t, at S\u00f8nnen avler en S\u00f8n, som ser alle de Synder, Faderen gjorde, og at han bliver angst og ikke b\u00e6rer sig s\u00e5ledes ad,\n18:15 ikke spiser p\u00e5 Bjergene eller l\u00f8fter sit Blik til Israels Huses Afgudsbilleder eller sk\u00e6nder sin N\u00e6stes Hustru\n18:16 eller volder noget Menneske Men eller tager H\u00e5ndpant eller raner, men giver den sultne sit Br\u00f8d og kl\u00e6der den n\u00f8gne,\n18:17 holder sin H\u00e5nd fra Uret, ikke tager \u00c5ger eller Opg\u00e6ld, men holder mine Lovbud og vandrer efter mine Anordninger, s\u00e5 skal han ikke d\u00f8 for sin Faders Misgerning, men visselig leve.\n18:18 Hans Fader derimod d\u00f8de for sin Misgerning, fordi han \u00f8vede Vold, ranede og gjorde i sit Folk hvad ikke var godt.\n18:19 Og I siger: \"Hvorfor skulde S\u00f8nnen ikke b\u00e6re Faderens Misgerning?\" Nej, thi S\u00f8nnen gjorde Ret og Skel, holdt alle mine Lovbud og levede efter dem. Visselig skal han leve.\n18:20 Den Sj\u00e6l, der synder, den skal d\u00f8; S\u00f8n skal ikke b\u00e6re Faders Misgeming, ej heller Fader S\u00f8ns. Over den retf\u00e6rdige skal hans Retf\u00e6rdighed komme, over den gudl\u00f8se hans Gudl\u00f8shed.\n18:21 Men n\u00e5r den gudl\u00f8se omvender sig fra alle de Synder, han har gjort, og holder alle mine Anordninger og g\u00f8r Ret og Skel, da skal han visselig leve og ikke d\u00f8.\n18:22 Ingen af alle de Overtr\u00e6delser, han har \u00f8vet, skal tilregnes ham; i Kraft af den Retf\u00e6rdighed, han \u00f8ver, skal han leve.\n18:23 Mon jeg har Lyst til den gudl\u00f8ses D\u00f8d, lyder det fra den Herre HERREN, mon ikke til, at han omvender sig fra sin Vej, s\u00e5 han m\u00e5 leve?\n18:24 Men n\u00e5r den retf\u00e6rdige vender sig fra sin Retf\u00e6rdighed og g\u00f8r Uret, lignende Vederstyggeligheder, som den gudl\u00f8se \u00f8ver, s\u00e5 skal ingen af de retf\u00e6rdige Gerninger, han har gjort tilregnes ham; for den Trol\u00f8shed, han \u00f8vede, og den Synd, han gjorde, skal han d\u00f8.\n18:25 Og I siger: \"HERRENs Vej er ikke ret!\" H\u00f8r dog, Israels Hus! Er det min Vej, der ikke er ret? Er det ikke snarere eders Vej, der ikke er ret?\n18:26 N\u00e5r den retf\u00e6rdige vender sig fra sin Retf\u00e6rdighed og g\u00f8r Uret, skal han d\u00f8; for den Uret, han g\u00f8r, skal han d\u00f8.\n18:27 Men n\u00e5r en gudl\u00f8s vender sig fra den Gudl\u00f8shed, han har \u00f8vet, og g\u00f8r Ret og Skel, skal han holde sin Sj\u00e6l i Live.\n18:28 Han vendte sig fra alle de Overtr\u00e6delser, han havde \u00f8vet; han skal visselig leve og ikke d\u00f8.\n18:29 Og Israels Hus siger: \"HRRENs Vej er ikke ret!\" Er det min Vej, Israels Hus, der ikke er ret? Er det ikke snarere eders Vej, der ikke er ret?\n18:30 Derfor d\u00f8mmer jeg enhver af eder efter hans Veje, Israels Hus, lyder det fra den Herre HERREN. Vend om og omvend eder fra alle eders Overtr\u00e6delser, at de ikke skal blive eder \u00c5rsag til Skyld.\n18:31 G\u00f8r eder fri for alle de Overtr\u00e6delser, I har \u00f8vet imod mig, og skab eder et nyt Hjerte og en ny \u00c5nd; thi hvorfor vil I d\u00f8, Israels Hus?\n18:32 Thi jeg har ikke Lyst til nogens D\u00f8d, lyder det fra den Herre HERREN. Omvend eder derfor, s\u00e5 skal I leve!\n19:1 Du menneskes\u00f8n istem en klagesang over Israels fyrster og sig:\n19:2 Hvor var dog din Moder en L\u00f8vinde midt iblandt L\u00f8ver! Hun hviled blandt unge L\u00f8ver opfostred Unger.\n19:3 En Unge voksede til, en Ungl\u00f8ve blev den; den l\u00e6rte at r\u00f8ve Rov, Mennesker \u00e5d den.\n19:4 Da opb\u00f8d man Folkene mod den, i Grav blev den fanget, de sl\u00e6bte den bort med Kroge til \u00c6gyptens Land.\n19:5 Da hun s\u00e5, at den var f\u00f8rt bort, at H\u00e5bet var bristet, tog hun en anden Unge og gjorde til L\u00f8ve.\n19:6 Den gik imellem L\u00f8vinder, en Ungl\u00f8ve blev den, den l\u00e6rte at r\u00f8ve Rov, Mennesker \u00e5d den.\n19:7 Den overfaldt V\u00e6dre p\u00e5 Gr\u00e6s, var Hjordenes R\u00e6dsel Landet og dets Fylde stivned af Angst for dens Br\u00f8l.\n19:8 Og Folkene lagde Snarer rundt omkring den, over den bredte de Nettet, i Grav blev den fanget.\n19:9 De trak den med Kroge i Bur og f\u00f8rte den til Babels Konge, hen til Borgen, at dens R\u00f8st ej mer skulde h\u00f8res p\u00e5 Israels Bjerge.\n19:10 Din Moder var en Vinstok i Ving\u00e5rden, plantet ved Vand, frugtbar og rig p\u00e5 Grene ved rigelig V\u00e6de.\n19:11 En af dens Grene blev til et Herskerspir dens knejsende V\u00e6kst sk\u00f8d op imellem L\u00f8vet, let at se i sin H\u00f8jde, med mange Ranker.\n19:12 Men, i Vrede blev Vinstokken oprykt, sl\u00e6nget til Jorden, \u00d8stenstorm t\u00f8rred dens Frugt, den reves af, dens stolte Gren blev vissen, Ild \u00e5d den op.\n19:13 Nu er den plantet i \u00d8rkenen, et t\u00f8rt og t\u00f8rstigt Land.\n19:14 Ild for ud af dens Gren, fort\u00e6red dens Ranker og Frugt: en stolt Gren findes ej p\u00e5 den til Herskerspir. Dette er en Klagesang, og en Klagesang blev det.\n20:1 I det syvende \u00e5r p\u00e5 den tiende dag i den femte m\u00e5ned kom nogle af Israels \u00c6ldste for at r\u00e5dsp\u00f8rge HERREN, og de satte sig lige over for mig.\n20:2 S\u00e5 kom HERRENs Ord til mig s\u00e5ledes\n20:3 Menneskes\u00f8n, tal til Israels \u00c6ldste og sig: S\u00e5 siger den Herre HERREN: Kommer I for at r\u00e5dsp\u00f8rge mig? S\u00e5 sandt jeg lever: Jeg lader mig ikke r\u00e5dsp\u00f8rge af eder, lyder det fra den Herre HERREN.\n20:4 Vil du d\u00f8mme dem, vil du d\u00f8mme, Menneskes\u00f8n? S\u00e5 forehold dem deres F\u00e6dres Vederstyggeligheder\n20:5 og sig til dem: S\u00e5 siger den Herre HERREN: Dengang jeg udvalgte Israel, l\u00f8ftede jeg min H\u00e5nd til Ed for Jakobs Huses Afkom og gav mig til Kende for dem i \u00c6gypten; jeg l\u00f8ftede min H\u00e5nd for dem og svor: Jeg er HERREN eders Gud.\n20:6 Dengang l\u00f8ftede jeg min H\u00e5nd og tilsvor dem, at jeg vilde f\u00f8re dem ud af \u00c6gypten til Landet, jeg havde givet dem, et Land, der flyder med M\u00e6lk og Honning, det dejligste af alle Lande.\n20:7 Og jeg sagde til dem: Enhver skal bortkaste sine v\u00e6mmelige Guder, som hans \u00d8jne h\u00e6nger ved; og I m\u00e5 ikke g\u00f8re eder urene ved \u00c6gyptens Afgudsbilleder. Jeg, HERREN, er eders Gud!\n20:8 Men de var genstridige imod mig og vilde ikke h\u00f8re mig; de bortkastede ikke deres v\u00e6mmelige Guder, som deres \u00d8jne hang ved, og lod ikke \u00c6gyptens Afgudsbilleder fare. S\u00e5 t\u00e6nkte jeg p\u00e5 at ud\u00f8se min Vrede over dem og k\u00f8le min Harme p\u00e5 dem midt i \u00c6gypten.\n20:9 For mit Navns Skyld greb jeg dog ind, at det ikke skulde van\u00e6res for de Folks \u00d8jne, blandt hvilke de levede, og i hvis P\u00e5syn jeg havde \u00e5benbaret mig for dem, idet jeg f\u00f8rte dem ud af \u00c6gypten.\n20:10 S\u00e5 f\u00f8rte jeg dem ud af \u00c6gypten og bragte dem ud i \u00d8rkenen;\n20:11 og jeg gav dem mine Anordninger og kundgjorde dem mine Lovbud; det Menneske, som g\u00f8r efter dem, skal leve ved dem.\n20:12 Ogs\u00e5 mine Sabbater gav jeg dem, for at de skulde v\u00e6re et Tegn mellem mig og dem, at det skal kendes, at jeg, HERREN, er den, som helliger dem.\n20:13 Men Israels Hus var genstridigt imod mig i \u00d8rkenen; de vandrede ikke efter mine Anordninger, men lod h\u00e5nt om mine Lovbud - det Menneske, som g\u00f8r efter dem, skal leve ved dem og mine Sabbater vanhelligede de grovelig. S\u00e5 t\u00e6nkte jeg p\u00e5 at ud\u00f8se min Vrede over dem i \u00d8rkenen og tilintetg\u00f8re dem.\n20:14 For mit Navns Skyld greb jeg dog ind, at det ikke skulde van\u00e6res for de Folks \u00d8jne, i hvis P\u00e5syn jeg havde f\u00f8rt dem ud.\n20:15 Og jeg l\u00f8ftede min H\u00e5nd for dem i \u00d8rkenen og svor, at jeg ikke vilde f\u00f8re dem ind i det Land, jeg havde givet dem, et Land, der flydler med M\u00e6lk og Honning, det dejligste af alle Lande,\n20:16 fordi de lod h\u00e5nt om mine Lovbud og ikke vandrede efter mine Anordninger, men vanhelligede mine Sabbater; thi deres Hjerte holdt sig til deres Afgudsbilleder.\n20:17 Jeg havde Medlidenhed med dem, s\u00e5 jeg ikke tilintetgjorde dem; jeg gjorde ikke Ende p\u00e5 dem i \u00d8rkenen.\n20:18 S\u00e5 sagde jeg til deres S\u00f8nner i \u00d8rkenen: F\u00f8lg ikke eders F\u00e6dres Anordninger, hold ikke deres Lovbud og g\u00f8r eder ikke urene med deres Afgudsbilleder.\n20:19 Jeg, HERREN, er eders Gud! F\u00f8lg mine Anordninger og tag Vare p\u00e5 at holde mine Lovbud;\n20:20 hold mine Sabbater hellige, s\u00e5 de bliver et Tegn mellem mig og eder, at det m\u00e5 kendes, at jeg, HERREN, er eders Gud.\n20:21 Men ogs\u00e5 S\u00f8nnerne var genstridige imod mig; de fulgte ikke mine Anordninger og tog ikke Vare p\u00e5 at holde mine Lovbud - det Menneske, som g\u00f8r efter dem, skal leve ved dem - og vanhelligede mine Sabbater. S\u00e5 t\u00e6nkte jeg p\u00e5 at ud\u00f8se min Harme over dem og k\u00f8le min Vrede p\u00e5 dem i \u00d8rkenen.\n20:22 Dog holdt jeg min H\u00e5nd tilbage, og jeg greb ind for mit Navns Skyld, at det ikke skulde van\u00e6res for de Folks \u00d8jne, i hvis P\u00e5syn jeg havde f\u00f8rt dem ud.\n20:23 Jeg l\u00f8ftede min H\u00e5nd for dem i \u00d8rkenen og svor, at jeg vilde sprede dem blandt Folkene og udstr\u00f8 dem i Landene,\n20:24 fordi de ikke holdt mine Lovbud, men lod h\u00e5nt om mine Anordninger og vanhelligede mine Sabbater, og deres \u00d8jne hang ved deres F\u00e6dres Afgudsbilleder.\n20:25 Derfor gav jeg dem Anordninger, som ikke er gode, og Lovbud ved hvilke de ikke vandt Liv;\n20:26 jeg gjorde dem urene ved deres Gaver, idet de lod alt hvad der \u00e5bner Moders Liv, g\u00e5 igennem Ilden; thi jeg vilde have dem til at stivne af R\u00e6dsel, at de m\u00e5tte kende, at jeg er HERREN.\n20:27 Derfor, Menneskes\u00f8n, tal til Israels Hus og sig til dem: S\u00e5 siger den Herre HERREN: Eders F\u00e6dre h\u00e5nede mig ydermere ved at v\u00e6re trol\u00f8se imod mig.\n20:28 Jeg bragte dem til det Land jeg med l\u00f8ftet H\u00e5nd havde svoret at give dem; men hver Gang de s\u00e5 en h\u00f8j Bakke eller et l\u00f8vrigt Tr\u00e6 ofrede de der deres Slagtofre og bragte deres kr\u00e6nkende Offergave; der beredte de deres liflige Duft og udg\u00f8d deres Drikofre.\n20:29 Da sagde jeg til dem: \"Hvad er det for en Offerh\u00f8j, I g\u00e5r hen til?\" Og derfor b\u00e6rer den endnu den Dag i Dag Navnet Offerh\u00f8j.\n20:30 Sig derfor til Israels Hus: S\u00e5 siger den Herre HERREN: G\u00f8r I eder ikke urene p\u00e5 eders F\u00e6dres Vis og boler med deres v\u00e6mmelige Guder?\n20:31 Ja, n\u00e5r I bringer eders Gaver, n\u00e5r I lader eders S\u00f8nner g\u00e5 igennem Ilden, g\u00f8r I eder den Dag i Dag urene til \u00c6re for alle eders Afgudsbilleder - og s\u00e5 skulde jeg lade mig r\u00e5dsp\u00f8rge af eder, Israels Hus? S\u00e5 sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Jeg lader mig ikke r\u00e5dsp\u00f8rge af eder!\n20:32 Hvad der er kommet op i eders Sind, skal visselig ikke ske; I siger: \"Vi vil v\u00e6re som Folkene, som Sl\u00e6gterne i andre Lande og dyrke Tr\u00e6 og Sten!\"\n20:33 S\u00e5 sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Med st\u00e6rk H\u00e5nd og udstrakt Arm og ud\u00f8st Vrede vil jeg vise, at jeg er eders Konge.\n20:34 Med st\u00e6rk H\u00e5nd og udstrakt Arm og ud\u00f8st Vrede vil jeg f\u00f8re eder bort fra Folkeslagene og samle eder fra de Lande, hvor I er spredt,\n20:35 og bringe eder til Folkeslagenes \u00d8rken, og der vil jeg g\u00e5 i Rette med eder Ansigt til Ansigt.\n20:36 Som jeg gik i Rette med eders F\u00e6dre i \u00c6gyptens \u00d8rken, vil jeg g\u00e5 i Rette med eder, lyder det fra den Herre HERREN.\n20:37 Jeg vil lade eder g\u00e5 under Staven og f\u00f8re eder fuldtalligt frem.\n20:38 Jeg vil fraskille dem, der var genstridige og faldt fra mig; jeg f\u00f8rer dem ud af deres Udl\u00e6ndigheds Land, men til Israels Land skal de ikke komme; og I skal kende, at jeg er HERREN.\n20:39 Men I, Israels Hus! S\u00e5 siger den Herre HERREN: G\u00e5 hen og dyrk hver sit Afgudsbillede, men siden skal I visselig h\u00f8re min R\u00f8st og ikke mere vanhellige mit hellige Navn med eders Offergaver og Afgudsbilleder.\n20:40 Thi p\u00e5 mit hellige Bjerg, p\u00e5 Israels h\u00f8je Bjerg, lyder det fra den Herre HERREN, der skal hele Israels Hus i Landet tjene mig; der vil jeg vise dem mit Velbehag, og der vil jeg sp\u00f8rge efter eders Offerydelser og F\u00f8rstegr\u00f8degaver, alt, hvad I vil hellige.\n20:41 Ved den liflige Duft vil jeg vise eder mit Velbehag, n\u00e5r jeg f\u00f8rer eder ud fra Folkeslagene og samler eder fra alle de Lande, hvor I er spredt, og jeg vil p\u00e5 eder vise mig som den Hellige for Folkenes \u00d8jne.\n20:42 Og I skal kende, at jeg er HERREN, n\u00e5r jeg f\u00f8rer eder til Israels Jord, det Land, jeg med l\u00f8ftet H\u00e5nd svor at give eders F\u00e6dre.\n20:43 Der skal I ihukomme eders Veje og alle de Gerninger, I gjorde eder urene med, s\u00e5 I ledes ved eder selv for alt det onde, I \u00f8vede.\n20:44 Og I skal kende, at jeg er HERREN, n\u00e5r jeg g\u00f8r s\u00e5ledes med eder for mit Navns Skyld, ikke efter eders onde Veje og sk\u00e6ndige Gerninger, Israels Hus, lyder det fra den Herre HERREN.\n20:45 HERRENs Ord kom til mig s\u00e5ledes:\n20:46 Menneskes\u00f8n, vend dit Ansigt mod S\u00f8nden og lad din Tale str\u00f8mme s\u00f8nderp\u00e5 og profeter mod Sydlandets Skov!\n20:47 Sig til Sydlandets Skov: H\u00f8r HERRENs Ord! S\u00e5 siger den Herre HERREN: Jeg s\u00e6tter Ild p\u00e5 dig, og den skal fort\u00e6re alle Tr\u00e6er i dig, b\u00e5de friske og t\u00f8rre; den luende Ild skal ikke slukkes, og alle Ansigter skal svides fra Syd til Nord.\n20:48 Og alt K\u00f8d skal se, at jeg, HERREN, har t\u00e6ndt den; den skal ikke slukkes!\n20:49 Da sagde jeg: \"Ak, Herre, HERRE, de siger om mig, at jeg altid taler i Lignelser!\"\n21:1 Da kom HERRENs Ord til mig s\u00e5\u00e5ledes:\n21:2 Mennesskes\u00f8n, vend dit Ansigt mod Jerusalem, lad din Tale str\u00f8mme mod Helligdommen og profeter mod Israels Land!\n21:3 Sig til Israels Land: S\u00e5 siger HERREN: Se, jeg kommer over dig og drager mit Sv\u00e6rd af Skedn for at udrydde b\u00e5de retf\u00e6rdige og gudl\u00f8se af dig.\n21:4 Fordi jeg vil udrydde b\u00e5de retf\u00e6rdige og gudl\u00f8se af dig, derfor skal mit Sv\u00e6rd fare af Skeden mod alt K\u00f8d fra Syd til Nord.\n21:5 Og alt K\u00f8d skal kende, at jeg, HERREN, har draget mit Sv\u00e6rd at Skeden; det skal ikke vende tilbage!\n21:6 Men du, Menneskes\u00f8n, st\u00f8n, st\u00f8n for deres \u00d8jne, som om dine L\u00e6nder skulde briste, i bitter Smerte!\n21:7 Og n\u00e5r de sp\u00f8rger: \"Hvorfor st\u00f8nner du?\" s\u00e5 svar: \"Over en Tidende; thi n\u00e5r den kommer, skal hvert Hjerte smelte, alle H\u00e6nder synke, hver \u00c5nd sl\u00f8ves og alle Kn\u00e6 flyde som Vand. Se, den kommer, den fuldbyrdes, lyder det fra den Herre HERREN.\"\n21:8 HERRENs Ord kom til mig s\u00e5ledes:\n21:9 Menneskes\u00f8n, profeter og sig: S\u00e5 siger HERREN:\n21:10 Et Sv\u00e6rd, et Sv\u00e6rd er hv\u00e6sset og slebet blankt, hv\u00e6sset med Slagtning for \u00d8je, blankt til at udsende Lyn...\"\n21:11 Jeg gav en Slagter det, at han skal tage det fat; det er hv\u00e6sset og slebet for at gives en Drabsmand i H\u00e6nde,\n21:12 R\u00e5b og v\u00e5nd dig, Menneskes\u00f8n! Thi det kommet over mit Folk, over alle Israels Fyrster; sammen med mit Folk er de givet til Sv\u00e6rdet. Derfor sl\u00e5 dig p\u00e5 Hoften!\n21:13 lyder det fra den Herre HERREN.\n21:14 Og du, Menneskes\u00f8n, profeter og sl\u00e5 H\u00e6nderne sammen, g\u00f8r Sv\u00e6rdet som to, ja, g\u00f8r det som tre! Det er et dr\u00e6bende Sv\u00e6rd, den store Hednings Sv\u00e6rd; indjag dem R\u00e6dsel dermed,\n21:15 at deres Hjerter m\u00e5 \u00e6ngstes og mange m\u00e5 falde ved alle Porte. Jeg s\u00e6tter dig til at slagte, du Sv\u00e6rd, som er gjort til at lyne, hv\u00e6sset til Slagtning.\n21:16 Indjag R\u00e6dsel b\u00e5de til h\u00f8jre og venstre, hvor din Od rettes hen!\n21:17 Ogs\u00e5 jeg vil sl\u00e5 H\u00e6nderne sammen og k\u00f8le min Vrede. Jeg, HERREN, har talet!\n21:18 HERRENs Ord kom til mig s\u00e5ledes:\n21:19 Du, Menneskes\u00f8n, afs\u00e6t dig to Veje, ad hvilke Babels konges Sv\u00e6rd skal komme, s\u00e5ledes at begge udg\u00e5r fra et og samme Land; og opstil en Vejviser der, hvor de to Byveje skilles,\n21:20 s\u00e5 at Sv\u00e6rdet b\u00e5de kan komme til Rabba i Ammoniternes Land og til Juda og Jerusalem midt i Juda.\n21:21 Thi Babels Konge st\u00e5r p\u00e5 Vejskellet, hvor de to Veje skilles, for at tage Varsler; han ryster Pilene\", r\u00e5dsp\u00f8rger Husguderne, ransager Leveren.\n21:22 I sin h\u00f8jre holder han Loddet \"Jerusalem\", at han skal \u00e5bne Munden til Skrig og l\u00f8fte R\u00f8sten til Krigsr\u00e5b, rejse Stormbukke mod Portene, opkaste Stormvold og bygge Belejringst\u00e5rne.\n21:23 Ederne, svorne ved Gud, regnede de lige med falsk Sp\u00e5dom, men han bringer deres Br\u00f8de i Minde, for at de skal fanges.\n21:24 Derfor, s\u00e5 siger den Herre HERREN: Fordi I bringer eders Br\u00f8de i Minde, idet eders Overtr\u00e6delser \u00e5benbares, s\u00e5 eders Synder bliver synlige i alt, hvad I g\u00f8r, fordi I bringer eder i Minde ved dem, skal I fanges.\n21:25 Og du, gudl\u00f8se Hedning, Israels Fyrste, hvis Time sl\u00e5r, n\u00e5r din Misgerning er fuldmoden,\n21:26 s\u00e5 siger den Herre HERREN: Bort med Hovedbindet, ned med kronen! Som det var, er det ikke mere! Op med det lave, ned med det h\u00f8je!\n21:27 Grushobe, Grushobe, Grushobe g\u00f8r jeg det til. Ve det! S\u00e5ledes skal det v\u00e6re, til han kommer, som har Retten til det; ham vil jeg give det.\n21:28 Du, Menneskes\u00f8n, profeter s\u00e5ledes: S\u00e5 siger den Herre HERREN om Ammoniterne og deres H\u00e5n! Og sig: Et Sv\u00e6rd, et Sv\u00e6rd er draget til at slagte hv\u00e6sset til at udsende Lyn,\n21:29 medens man skuer dig Tomhed og sp\u00e5r dig L\u00f8gn, for at det skal l\u00e6gges p\u00e5 de gudl\u00f8se Hedningers Hals, hvis Time sl\u00e5r, n\u00e5r deres Misgerning er fuldmoden.\n21:30 Vend tilbage til din Borg! P\u00e5 det Sted, hvor du skabtes, i det Land, du stammer fra, vil jeg d\u00f8mme dig.\n21:31 Jeg vil ud\u00f8se min Vrede over dig, bl\u00e6se min Harmes Ild op imod dig og give dig i grumme Menneskers H\u00e5nd, som er Mestre i at tilintetg\u00f8re.\n21:32 Du skal blive Ildens F\u00f8de, dit Blod skal flyde i dit Land; du skal ikke kommes i Hu, thi jeg, HERREN, har talet.\n22:1 Herrens ord kom til mig s\u00e5ledes:\n22:2 Du Menneskes\u00f8n! Vil du d\u00f8mme Blodbyen? S\u00e5 forehold den alle dens Vederstyggeligheder\n22:3 og sig: S\u00e5 siger den Herre HERREN: Ve Byen, der ud\u00f8ser Blod i sin Midte, for at dens Time skal komme, og laver sig Afgudsbilleder for at g\u00f8re sig uren.\n22:4 Ved dine egne Folks Blod, som du har udgydt, har du p\u00e5draget dig Skyld, og ved de Afgudsbilleder du har lavet, er du blevet uren; du har bragt din Time n\u00e6r og hidf\u00f8rt dine \u00c5rs Frist. Derfor g\u00f8r jeg dig til H\u00e5n for Folkene og til Spot for alle Lande;\n22:5 fra n\u00e6r og fjern skal man spotte dig, du, hvis Navn er sk\u00e6ndet, og som er fuld af Larm.\n22:6 Se, Israels Fyrster optr\u00e6der hver og een egenm\u00e6gtigt i dig og ud\u00f8ser Blod.\n22:7 Fader og Moder ringeagtes, den fremmede undertrykkes i dig, den faderl\u00f8se og Enken lider Uret.\n22:8 Mine hellige Ting agter du ringe og vanhelliger mine Sabbater.\n22:9 Du har \u00c6resk\u00e6ndere i din Midte, som bagtaler, s\u00e5 der ud\u00f8ses Blod, og Folk, som spiser p\u00e5 Bjergene. Utugt g\u00e5r i Svang i din Midte;\n22:10 i dig blottes Faderens Skam, og Kvinder kr\u00e6nkes i deres Urenheds Tid.\n22:11 Man \u00f8ver Vederstyggelighed mod sin N\u00e6stes Hustru, man g\u00f8r sin S\u00f8nnekone uren ved Utugt, man sk\u00e6nder i dig sin k\u00f8delige S\u00f8ster.\n22:12 I dig tager man Gave for at ud\u00f8se Blod; du tager \u00c5ger og Opg\u00e6ld, voldelig \u00f8ver du Svig mod din N\u00e6ste; og mig glemmer du, lyder det fra den Herre HERREN.\n22:13 Men se, jeg sl\u00e5r H\u00e6nderne sammen over den uredelige Vinding, du har skaffet dig, og over det Blod, der er ud\u00f8st i dig.\n22:14 Kan dit Hjerte holde Stand, kan dine H\u00e6nder v\u00e6re faste i de Dage, da jeg tager fat p\u00e5 dig? Jeg, HERREN, har talet, og jeg fuldbyrder det.\n22:15 Jeg vil sprede dig blandt Folkene og udstr\u00f8 dig i Landene og tage din Urenhed fra dig;\n22:16 jeg vil lade mig van\u00e6re ved dig for Folkenes \u00d8jne; og du skal kende, at jeg er HERREN.\n22:17 Og HERRESs Ord kom til mig s\u00e5ledes:\n22:18 Menneskes\u00f8n! Israels Hus er blevet mig til Slagger; de er alle blevet Kobber, Tin, Jern og Bly i Smelteovnen; S\u00f8lvslagger er de blevet.\n22:19 Derfor, s\u00e5 siger den Herre HERREN: Fordi I alle er blevet til Slagger, derfor vil jeg samle eder i Jerusalem;\n22:20 som man samler S\u00f8lv, Kobber, Jern, Bly og Tin i en Smelteovn og bl\u00e6ser til Ilden for at smelte det, s\u00e5ledes vil jeg i min Vrede og Harme samle eder og kaste eder ind og smelte eder;\n22:21 jeg vil samle eder og bl\u00e6se min Vredes Ild op imod eder, s\u00e5 I smeltes deri.\n22:22 Som S\u00f8lv smeltes i Smelteovnen, skal I smeltes deri; og I skal kende, atjeg, HERREN, har ud\u00f8st min Vrede over eder.\n22:23 Og HERRENs Ord kom til mig s\u00e5ledes:\n22:24 Menneskes\u00f8n, sig til Landet: Du er et Land, der ikke f\u00e5r Regn og Byger p\u00e5 Vredens Dag,\n22:25 hvis Fyrster er som br\u00f8lende L\u00f8ver p\u00e5 Rov; de tilintetg\u00f8r Sj\u00e6le, tilriver sig Gods og Guld, g\u00f8r mange til Enker deri.\n22:26 Pr\u00e6sterne \u00f8ver Vold mod min Lov, vanhelliger mine hellige Ting og g\u00f8r ikke Skel mellem det, der er helligt, og det, der ikke er helligt, l\u00e6rer ikke Forskel mellem rent og urent og lukker \u00d8jnene for mine Sabbater, s\u00e5 jeg er blevet vanhelliget iblandt dem.\n22:27 Fyrsterne er som Ulve p\u00e5 Rov: de er ivrige efter at ud\u00f8se Blod og tilintetg\u00f8re Menneskeliv for at skaffe sig Vinding.\n22:28 Profeterne stryger over med Kalk, idet de skuer Tomhed og varsler L\u00f8gn og siger: \"S\u00e5 siger den Herre HERREN!\" uden at HERREN har talet.\n22:29 Det menige Folk \u00f8ver Vold og g\u00e5r p\u00e5 Rov, den arme og fattige g\u00f8r de Uret, og den fremmede undertrykker de imod Lov og Ret.\n22:30 Jeg s\u00f8gte iblandt dem efter en, der vilde bygge en Mur og stille sig i Gabet for mit \u00c5syn til V\u00e6rn for Landet, at jeg ikke skulde \u00f8del\u00e6gge det; men jeg fandt ingen.\n22:31 Derfor ud\u00f8ser jeg min Vrede over dem, med min Harmes Ild tilintetg\u00f8r jeg dem; deres F\u00e6rd lader jeg komme over deres Hoved, lyder det fra den Herre HERREN.\n23:1 HERRENs Ord kom til mig s\u00e5ledes:\n23:2 Meneskes\u00f8n! Der var to Kvinder, D\u00f8tre af en og samme Moder.\n23:3 De bolede i deres Ungdom i \u00c6gypten: der krammedes deres Bryster, der kr\u00e6nkede man deres Jomfrubarm.\n23:4 Den \u00e6ldste hed Ohola, hendes S\u00f8ster Oholiba. Og de blev mine og f\u00f8dte S\u00f8nner og D\u00f8tre. Ohola er Samaria, Oholiba Jerusalem.\n23:5 Men i Stedet for at holde sig til mig bolede Ohola og var i Brynde for sine Elskere, Assurs S\u00f8nner, der n\u00e6rmede sig hende\n23:6 kl\u00e6dt i Purpur, Statholdere og Landsh\u00f8vdinger, alle sammen smukke unge M\u00e6nd, Ryttere h\u00f8jt til Hest;\n23:7 og hun gav dem sin bolerske Elskov, alle Assurs ypperste S\u00f8nner, og alle Vegne, hvor hun kom i Brynde, gjorde hun sig uren ved deres Afgudsbilleder.\n23:8 Men sin Bolen med \u00c6gypterne opgav hun ikke, thi de hade ligget hos hende i hendes Ungdom; de havde sk\u00e6ndet hendes Jomfrubarm og ud\u00f8st deres bolerske Attr\u00e5 over hende.\n23:9 Derfor gav jeg hende i hendes Elskeres, Assurs S\u00f8nners, H\u00e5nd, for hvem hun var i Brynde;\n23:10 og de blottede hendes Blusel, tog hendes S\u00f8nner og D\u00f8tre og dr\u00e6bte hende selv med Sv\u00e6rd, s\u00e5 hun fik Vanry blandt Kvinder; s\u00e5ledes fuldbyrdede de Dommen over hende.\n23:11 Det s\u00e5 hendes S\u00f8ster Oholiba, og dog kom hun i endnu v\u00e6rre Brynde og bolede endnu v\u00e6rre end S\u00f8steren.\n23:12 Hun kom i Brynde for Assurs S\u00f8nner, Statholdere og Landsh\u00f8vdinger, der n\u00e6rmede sig hende herligt kl\u00e6dt, Ryttere h\u00f8jt til Hest, alle sammen smukke unge M\u00e6nd.\n23:13 Og jeg s\u00e5, at hun blev uren; begge fulgte samme Vej.\n23:14 Men hun drev sin Bolen videre endnu; thi da hun s\u00e5 M\u00e6nd afbildede p\u00e5 Muren, Billeder af Kald\u00e6ere, malet med r\u00f8dt,\n23:15 med B\u00e6lte om L\u00e6nd og nedh\u00e6ngende Hovedbind, alle at se til som H\u00f8vedsm\u00e6nd, en Afbildning af Babels S\u00f8nner, hvis Hjemstavn Kald\u00e6a er,\n23:16 s\u00e5 kom hun i Brynde for dem, s\u00e5 snart hun fik \u00d8je p\u00e5 dem, og hun sendte Bud til dem i Kald\u00e6a:\n23:17 Og Babels S\u00f8nner gik ind til hende, l\u00e5 hos hende i Elskov og gjorde hende uren ved deres Bolen; og hun blev uren ved dem, til hun f\u00f8lte Lede ved dem.\n23:18 Da hun havde \u00e5benbaret sin bolerske Attr\u00e5 og blottet sin Blusel, f\u00f8lte jeg Lede ved hende, som jeg var blevet led ved hendes s\u00f8ster.\n23:19 Men hun drev sin Bolen videre endnu, idet hun kom sin Ungdoms Dage i Hu, da hun havde bolet i \u00c6gypten,\n23:20 og hun kom i Brynde ved dets Bolere, der havde K\u00f8d som \u00c6sler og var gejle som Hingste;\n23:21 og hun optog sin Ungdoms Sk\u00e6ndsel, dengang \u00c6gypterne kr\u00e6nkede hendes Jomfrubarm og krammede hendes unge Bryster,\n23:22 Derfor, Oholiba, s\u00e5 siger den Herre HERREN: Jeg hidser dine Elskere p\u00e5 dig, dem, du f\u00f8lte Lede ved, og f\u00f8rer dem mod dig fra alle Kanter,\n23:23 Babels S\u00f8nner og alle Kald\u00e6erne, Pekod, Sjoa og Koa og med dem alle Assurs S\u00f8nner, alle sammen smukke unge M\u00e6nd, Statholdere og Landsh\u00f8vdinger, H\u00f8vedsm\u00e6nd og navnkundige M\u00e6nd, alle h\u00f8jt til Hest;\n23:24 og de skal komme imod dig med en Vrimmel af Vogne og Hjul og en H\u00e6rskare af Folkeslag; store og sm\u00e5 Skjolde og Hjelme skal de rette imod dig fra alle Kanter. Jeg overlader dem Dommen, og de skal d\u00f8mme dig efter deres Ret.\n23:25 Jeg retter min Nidk\u00e6rhed imod dig, og de skal handle med dig i Vrede; din N\u00e6se og dine \u00d8rer skal de sk\u00e6re af, dit Afkom skal falde for Sv\u00e6rdet; de skal tage dine S\u00f8nner og D\u00f8tre, og dit Afkom skal fort\u00e6res af Ild;\n23:26 de skal rive Kl\u00e6derne af dig og tage alle dine Smykker;\n23:27 jeg g\u00f8r Ende p\u00e5 din Sk\u00e6ndsel og din Bolen, som du hengav dig til i \u00c6gypten, og du skal ikke mere l\u00f8fte dit Blik til dem eller komme \u00c6gypten i Hu.\n23:28 Thi s\u00e5 siger den Herre HERREN: Se, jeg giver dig i deres H\u00e5nd, som du hader og ledes ved;\n23:29 de skal handle med dig i Had og tage alt dit Gods og efterlade dig n\u00f8gen og bar, s\u00e5 din bolerske blussel blottes.\n23:30 Det kan du takke din Sk\u00e6ndsel og din Bolen for, thi du bolede med Folkene og gjorde dig uren med deres Afgudsbilleder.\n23:31 Du vandrede i din S\u00f8sters Spor; derfor giver jeg dig hendes B\u00e6ger i H\u00e5nden.\n23:32 S\u00e5 siger den Herre HERREN: Du skal drikke af din S\u00f8sters B\u00e6ger, som er b\u00e5de dybt og bredt; du skal blive til Latter og Spot; B\u00e6geret rummer meget;\n23:33 det er fuldt af Beruselse og St\u00f8nnen, et B\u00e6ger med Gru og R\u00e6dsel er din S\u00f8ster Samarias B\u00e6ger.\n23:34 Du skal drikke det ud til sidste Dr\u00e5be, gnave dets Sk\u00e5r og s\u00f8nderrive dine Bryster, s\u00e5 sandt jeg har talet, lyder det fra den Herre HERREN.\n23:35 Derfor, s\u00e5 siger den Herre HERREN: Fordi du glemte mig og kastede mig bag din Ryg, skal du b\u00e6re F\u00f8lgen af din Sk\u00e6ndsel og Bolen.\n23:36 Og HERREN sagde til mig: Menneskes\u00f8n! Vil du d\u00f8mme Ohola og Oholiba, s\u00e5 forehold dem deres Vederstyggeligheder,\n23:37 at de horede og har Blod p\u00e5 H\u00e6nderne; de horede med deres Afgudsbilleder, og til F\u00f8de for dem lod de B\u00f8rnene, de f\u00f8dte mig, g\u00e5 igennem Ilden.\n23:38 Fremdeles har de gjort mig dette: De har gjort min Helligdom uren og vanhelliget mine Sabbater;\n23:39 endog samme Dag de havde slagtet deres B\u00f8rn til Afgudsbillederne, kom de til min Helligdom og vanhelligede den. Sandelig, s\u00e5ledes gjorde de i mit Hus.\n23:40 Ja, for M\u00e6nd, som kom langvejs fra, straks der var sendt dem Bud, badede du dig, sminkede du dine \u00d8jne og tog dine Smykker p\u00e5;\n23:41 og du satte dig p\u00e5 et pr\u00e6gtigt Leje, og foran det d\u00e6kkedes et Bord, p\u00e5 hvilket du satte min R\u00f8gelse og min Olie.\n23:42 Og det ligefrem larmede hos S\u00f8strene; s\u00e5 mange M\u00e6nd kom der fra \u00d8rkenen; og de lagde Spange om deres Arme og satte en herlig Krone p\u00e5 deres Hoved.\n23:43 S\u00e5 sagde jeg: S\u00e5ledes har de horet, p\u00e5 Sk\u00f8gevis har de bolet.\n23:44 Man gik ind til dem som til en Sk\u00f8ge; s\u00e5ledes gik man ind til Ohola og Oholiba og \u00f8vede Sk\u00e6ndsel.\n23:45 Uvildige M\u00e6nd skal d\u00f8mme dem efter \u00c6gteskabsbryderskers og Morderskers Ret; thi de horede og har Blod p\u00e5 H\u00e6nderne.\n23:46 Thi s\u00e5 siger den Herre HERREN: En Forsamling skal sammenkaldes imod dem, og de skal gives hen til at mishandles og udplyndres;\n23:47 Forsamlingen skal stene dem og hugge dem s\u00f8nder og sammen med Sv\u00e6rd; deres S\u00f8nner og D\u00f8tre skal man dr\u00e6be, og deres Huse skal man br\u00e6nde.\n23:48 Jeg g\u00f8r Ende p\u00e5 Sk\u00e6ndselen i Landet, og alle kvinder skal lade sig advare derved og ikke efterligne eders Sk\u00e6ndsel.\n23:49 Man skal lade eders Sk\u00e6ndsel komme over eder, og I skal b\u00e6re F\u00f8lgen af de Synder, I gjorde med eders Afgudsbilleder; og I skal kende, at jeg er den Herre HERREN.\n24:1 HERRENs Ord kom i det niende \u00e5r p\u00e5 den tiende dag i den tiende M\u00e5ned til mig s\u00e5ledes:\n24:2 Menneskes\u00f8n, opskriv dig Navnet p\u00e5 denne Dag, Dagen i Dag, thi netop i Dag har Babels Konge kastet sig over Jerusalem.\n24:3 Og tal i Lignelse til den genstridige Sl\u00e6gt og sig: S\u00e5 siger den Herre HERREN: S\u00e6t kedelen over, s\u00e6t den over; kom ogs\u00e5 Vand deri;\n24:4 l\u00e6g K\u00f8dstykker i, alle H\u00e5nde gode Stykker, K\u00f8lle og Bov, fyld den med uds\u00f8gte Knogler;\n24:5 tag af Hjordens bedste Dyr og l\u00e6g en Stabel Br\u00e6nde under den; kog Stykkerne, s\u00e5 ogs\u00e5 Knoglerne koges ud!\n24:6 Derfor, s\u00e5 siger den Herre HERREN: Ve Blodbyen, den rustne Kedel, hvis Rust ikke er g\u00e5et af. Stykke efter Stykke giver den fra sig; der kastes ikke Lod om dem;\n24:7 thi Blodet er endnu midti Byen; den h\u00e6ldte det p\u00e5 den n\u00f8gne Klippe og udg\u00f8d det ikke p\u00e5 Jorden for at d\u00e6kke det med Muld.\n24:8 For at fremkalde Vrede, for at tage H\u00e6vn h\u00e6ldte jeg Blodet p\u00e5 den n\u00f8gne klippe uden at d\u00e6kke det.\n24:9 Derfor, s\u00e5 siger den Herre HERREN: Ve Blodbyen! Nu vil ogs\u00e5 jeg g\u00f8re br\u00e6ndestabelen stor;\n24:10 hent br\u00e6nde i M\u00e6ngde, lad Ilden lue og K\u00f8det blive m\u00f8rt, h\u00e6ld Suppen ud og lad Benene br\u00e6ndes\n24:11 og s\u00e6t kedelen tom p\u00e5 de gl\u00f8dende kul, for at den kan blive s\u00e5 hed, at Kobberet gl\u00f8der og Urenheden smelter; Rusten skal svinde!\n24:12 M\u00f8je har den kostet, men den megen Rust gik ikke af. I Ilden med Rusten!\n24:13 Fordi du er uren af Utugt, fordi du ikke kom af med din Urenhed, sk\u00f8nt jeg rensede dig, skal du ikke blive ren igen, f\u00f8r jeg har k\u00f8let min Harme p\u00e5 dig.\n24:14 Jeg, HERREN, har talet, og det kommer! Jeg griber ind og opgiver det ikke, jeg sk\u00e5ner ikke og angre ej heller; efter dine Veje og dine Gerninger vil jeg d\u00f8mme dig, lyder det fra den Herre HERREN.\n24:15 HERRENs Ord kom til mig s\u00e5ledes:\n24:16 Menneskes\u00f8n! Se, jeg tager dine \u00d8jnes Lyst fra dig ved en brat D\u00f8d; men du skal ikke klage eller gr\u00e6de; du skal ikke f\u00e6lde T\u00e5rer;\n24:17 suk i Stilhed og hold ikke D\u00f8de klage, bind Huen p\u00e5 og tag Sko p\u00e5 F\u00f8dderne, tilhyl ikke dit Sk\u00e6g og spis ikke S\u00f8rgebr\u00f8d!\n24:18 Tal s\u00e5 om Morgenen til Folket! - S\u00e5 d\u00f8de min Hustru om Aftenen, og n\u00e6ste Morgen gjorde jeg, som mig var p\u00e5lagt.\n24:19 Og da Folket sagde til mig: \"Vil du ikke lade os vide, hvad det, du der g\u00f8r, skal sige os?\"\n24:20 svarede jeg: \"HERRENs Ord kom til mig s\u00e5ledes:\n24:21 Sig til Israels Hus: S\u00e5 siger den Herre HERREN: Se, jeg vil vanhellige min Helligdom, eders Hovmods Stolthed, eders \u00d8jnes Lyst, eders Sj\u00e6les L\u00e6ngsel; og de S\u00f8nner og D\u00f8tre, I lod tilbage, skal falde for Sv\u00e6rdet!\n24:22 Og I skal g\u00f8re, som jeg nu g\u00f8r: I skal ikke tilhylle eders Sk\u00e6g eller spise S\u00f8rgebr\u00f8d;\n24:23 eders Huer skal blive p\u00e5 Hovederne og eders Sko p\u00e5 F\u00f8dderne; I skal ikke klage eller gr\u00e6de, men svinde hen i eders Synder og sukke for hverandre.\n24:24 Ezekiel skal v\u00e6re eder et Tegn; n\u00e5r det sker, skal I g\u00f8re, som han g\u00f8r; og I skal kende, at jeg er den Herre HERREN,\"\n24:25 Og du, Menneskes\u00f8n! P\u00e5 den Dag jeg tager deres V\u00e6rn, deres herlige Fryd, deres \u00d8jnes Lyst og deres Sj\u00e6les L\u00e6ngsel, deres S\u00f8nner og D\u00f8tre fra dem,\n24:26 p\u00e5 den Dag skal en Flygtning komme til dig og melde det for dine \u00d8rer;\n24:27 p\u00e5 den Dag skal din Mund \u00e5bnes, n\u00e5r Flygtningen kommer, og du skal tale og ikke mere v\u00e6re stum; du skal v\u00e6re dem et Tegn; og de skal kende, at jeg er HERREN.\n25:1 HERRENs Ord kom til mig s\u00e5ledes:\n25:2 Mennesskes\u00f8n, vend dit Ansigt imod Ammoniterne, profeter imod dem\n25:3 og sig til dem: H\u00f8r den Herre HERRENs Ord: S\u00e5 siger den Herre HERREN: Fordi du r\u00e5bte \"Ha, ha!\" over min Helligdom, da den vanhelligedes, og over Israels Land, da det lagdes \u00f8de, og over Judas Hus, da de vandrede i Landflygtighed,\n25:4 se, derfor giver jeg dig i Eje til \u00d8stens S\u00f8nner; de skal opsl\u00e5 deres Teltlejre og indrette deres Boliger i dig; de skal spise din Frugt og drikke din M\u00e6lk.\n25:5 Jeg g\u00f8r Rabba til Gr\u00e6sgang for Kameler og Ammons Byer til Lejrsted for Sm\u00e5kv\u00e6g; og I skal kende, at jeg er HERREN.\n25:6 Thi s\u00e5 siger den Herre HERREN: Fordi du klappede i H\u00e6nderne og stampede med F\u00f8dderne og med dyb Ringeagt godtede dig af Hjertet over Israels Land,\n25:7 se, derfor udr\u00e6kker jeg H\u00e5nden imod dig og g\u00f8r dig til Rov for Folkene; jeg udrydder dig af Folkeslagene, udsletter dig af Landene og tilintetg\u00f8r dig; og du skal kende, at jeg er HERREN.\n25:8 S\u00e5 siger den Herre HERREN: Fordi Moab siger: \"Se, det er med Judas Hus som med alle de andre Folk!\"\n25:9 se, derfor l\u00e6gger jeg Moabs Skr\u00e6nter \u00e5bne, s\u00e5 Byerne g\u00e5r tabt fra dets ene Ende til den anden, Landets Pryd, Bet Jesjimot, Baal-Meon og Hirjatajim.\n25:10 \u00d8stens S\u00f8nner giver jeg det i Eje, for at det ikke mere skal ihukommes blandt Folkene.\n25:11 Jeg holder Dom over Moab; og de skal kende, at jeg er HERREN.\n25:12 S\u00e5 siger den Herre HERREN: Fordi Edom optr\u00e5dte h\u00e6vngerrigt mod Judas Hus og p\u00e5drog sig svar Skyld ved at h\u00e6vne sig p\u00e5 dem,\n25:13 derfor, s\u00e5 siger den Herre HEEREN: Jeg udr\u00e6kker H\u00e5nden mod Edom og udrydder Folk og F\u00e6 deraf og g\u00f8r det \u00f8de; fra Teman til Dedan skal de falde for Sv\u00e6rdet.\n25:14 Jeg fuldbyrder min H\u00e6vn p\u00e5 Edom ved mit Folk Israels H\u00e5nd, og de skal handle med Edom efter min Vrede og Harme, og Edom skal kende min H\u00e6vn, lyder det fra den Herre HERREN.\n25:15 S\u00e5 siger den Herre HERREN: Fordi Filisterne optr\u00e5dte h\u00e6vngerrigt og med Foragt i Hjertet tog H\u00e6vn og h\u00e6rgede i endel\u00f8st Had,\n25:16 derfor, s\u00e5 siger den Herre HERREN: Se, jeg udr\u00e6kker H\u00e5nden mod Filisterne og udrydder kreterne, og jeg tilintetg\u00f8r, hvad der er levnet ved Havets Strand.\n25:17 Jeg tager v\u00e6ldig H\u00e6vn oer dem og revser dem i Vrede; og de skal kende, at jeg er HERREN, n\u00e5r jeg fuldbyrder min H\u00e6vn p\u00e5 dem.\n26:1 I det ellevte \u00c5r P\u00e5 den f\u00f8rste dag i ... m\u00e5nede kom HERRENs Ord til mig s\u00e5ledes:\n26:2 Menneskes\u00f8n! Fordi Tyrus siger om Jerusalem: \"Ha, ha! Folkeslagenes Port er knust; den st\u00e5r mig \u00e5ben; den var rig, men er nu \u00f8de!\"\n26:3 derfor, s\u00e5 siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over dig, Tyrus, og f\u00f8rer mange Folk imod dig, som n\u00e5r Havet rejser sine B\u00f8lger.\n26:4 De skal \u00f8del\u00e6gge Tyruss Mure og nedbryde T\u00e5rnene. Jeg fejer Muldet bort og g\u00f8r Tyrus til n\u00f8gen Klippe;\n26:5 en T\u00f8rreplads for Net skal det v\u00e6re ude i Havet, s\u00e5 sandt jeg har talet, lyder det fra den Herre HERREN; og det skal blive et Bytte for Folkene.\n26:6 Dets D\u00f8tre p\u00e5 Land skal hugges ned med Sv\u00e6rd; og de skal kende, at jeg er HERREN.\n26:7 Thi s\u00e5 siger den Herre HERREN: Se, nordenfra f\u00f8rer jeg mod Tyrus Kong Nebukadrezar af Babel, Kongernes Konge, med Heste, Vogne og Ryttere og en v\u00e6ldig H\u00e6rskare.\n26:8 Dine D\u00f8tre p\u00e5 Land skal han hugge ned med Sv\u00e6rd; han skal bygge Belejringst\u00e5rne, opkaste Stormvold og rejse Skjoldtag imod dig;\n26:9 sin Murbr\u00e6kkers St\u00f8d skal han rette imod dine Mure og nedbryde dine T\u00e5rne med sine Sv\u00e6rd.\n26:10 Hans Heste skal myldre, s\u00e5 St\u00f8vet, de rejser, skjuler dig; Ryttere, Hjul og Vogne skal larme, s\u00e5 dine Mure ryster, n\u00e5r han drager igennem dine Porte, som n\u00e5r man tr\u00e6nger ind i en stormet By.\n26:11 Med sine Hestes Hove skal han nedtrampe alle dine Gader; dit Folk skal han hugge ned med Sv\u00e6rdet og styrte dine stolte St\u00f8tter til Jorden.\n26:12 De skal rane din Rigdom og g\u00f8re dine Handelsvarer til Bytte; de skal nedbryde dine Mure og nedrive dine herlige Huse: Sten, T\u00f8mmer og Ler skal de kaste i Vandet.\n26:13 Jeg g\u00f8r Endep\u00e5 dine brusende Sange, og dine Citres Klang skal ikke mere h\u00f8res.\n26:14 Jeg g\u00f8r dig til n\u00f8gen Klippe, en T\u00f8rreplads for Net skal du v\u00e6re. Aldrig mere skal du bygges, s\u00e5 sandt jeg, HERREN, har talet, lyder det fra den Herre HERREN.\n26:15 S\u00e5 siger den Herre HERREN til Tyrus: For sandt, ved dit dr\u00f8nende Fald, ved de s\u00e5redes St\u00f8nnen, n\u00e5r Sv\u00e6rd hugger l\u00f8s i din Midte, skal Strandene sk\u00e6lve.\n26:16 Ned fra sin Trone stiger hver Fyrste ved Havet, Kapperne l\u00e6gger de bort, afl\u00e6gger de brogede Kl\u00e6der og kl\u00e6der sig i Sorg; de sidder p\u00e5 Jorden og sk\u00e6ler uafbrudt, slagne af R\u00e6dsel over dig.\n26:17 De synger en Klagesang om dig og siger til dig: Ak, du gik under, forsvandt fra Havet, du fejrede By, du, som var v\u00e6ldig p\u00e5 Havet, du og dine Borgere, du, der jog R\u00e6dsel i alle, som boede der!\n26:18 Nu gribes Strandene af Sk\u00e6lven, den Dag du falder, og Havets \u00d8er forf\u00e6rdes over din Udgang!\n26:19 Thi s\u00e5 siger den Herre HERREN: N\u00e5r jeg g\u00f8r dig til en \u00f8de By og lige med affolkede Byer, n\u00e5r jeg f\u00f8rer Verdensdybet over dig, og de v\u00e6ldige Vande skjuler dig,\n26:20 s\u00e5 st\u00f8der jeg dig ned iblandt dem, der steg ned i Dybet, blandt Fortidens Folk, og lader dig ligge i Underverdenen som \u00e6ldgamle Ruiner blandt dem, der steg ned i Dybet, for at du aldrig mere skal bebos eller rejse dig i de levendes Land;\n26:21 jeg giver dig hen til brat Undergang, og det skal v\u00e6re ude med dig; selv om der s\u00f8ges efter dig, skal du aldrig i Evighed findes, lyder det fra den Herre HERREN.\n27:1 HERRENs Ord kom til mig s\u00e5ledes:\n27:2 Du, Menneskes\u00f8n, istem en Klagesang over Tyrus og sig til Tyrus,\n27:3 som ligger ved Adgangen til Havet og driver Handel med Folkeslagene p\u00e5 de mange fjerne Strande: S\u00e5 siger den Herre HERREN: Tyrus, du siger: \"Fuldendt i Sk\u00f8nhed er jeg!\"\n27:4 De bygged dig midt i Havet, fuldendte din Sk\u00f8nhed.\n27:5 De t\u00f8mred af Senircypresser hver Planke i dig, fra Libanon hented de Cedre at lave din Mast,\n27:6 af Basans h\u00f8jeste Ege skar de dig \u00c5rer, de lagde dit D\u00e6k af Fyr fra Kitt\u00e6ernes Strande;\n27:7 dit Sejl var \u00e6gyptisk Byssus i broget V\u00e6v, dit Tag var Purpur i bl\u00e5t og r\u00f8dt fra Elisjas Strande.\n27:8 Zidons og Arvads Folk var Rorkarle for dig, om Bord var de kyndigste i Zarepta, de var dine Styrm\u00e6nd,\n27:9 de \u00e6ldste og kyndigste i Gebal, de b\u00f8ded din L\u00e6k. Alle Havets Skibe med S\u00f8folk var hos dig for at oms\u00e6tte dine Varer.\n27:10 Folk fra Persien, Lydien og Put var i din H\u00e6r som Krigsfolk, de oph\u00e6ngte Skjolde og Hjelme i dig; de gav dig Glans.\n27:11 Arvaditerne og deres H\u00e6r stod rundt p\u00e5 dine Mure, Gammaditerne p\u00e5 dine T\u00e5rne; de oph\u00e6ngte deres Skjolde rundt p\u00e5 dine Mure, de fuldendte din Sk\u00f8nhed.\n27:12 Tarsis var din Handelsven, fordi du havde alskens Gods i M\u00e6ngde; S\u00f8lv, Jern, Tin og Bly gav de dig for dine Varer.\n27:13 Javan, Tubal og Mesjek drev Handel med dig; Tr\u00e6lle og Kobberkar gav de dig i Bytte.\n27:14 Togarmas Hus gav dig K\u00f8reheste, Rideheste og Muldyr for dine Varer.\n27:15 Rodosboerne drev Handel med dig, mange fjerne Strande var dine Handelsvenner; Elfenben og Ibenholt bragte de dig som Vederlag.\n27:16 Edom var din Handelsven, fordi du havde Varer i M\u00e6ngde; Karfunkler, Purpur, brogede T\u00f8jer, fint Linned, Koraller og Rubiner gav de dig for dine Varer.\n27:17 Juda og Israels Land drev Handel med dig; Hvede fra Minnit, Bagv\u00e6rk, Honning, Olie og Mastiksbalsam gav de dig i Bytte.\n27:18 Damaskus var din Handelsven fordi du havde alskens Gods i M\u00e6ngde; de kom med Vin fra Helbon og Uld fra Zahar.\n27:19 Vedan og Javan gav Sager fra Uzal for dine Varer; smeddet Jern, Hassia og Kalmus fik du i Bytte.\n27:20 Dedan drev Handel med dig med Sadeld\u00e6kkener til Ridning.\n27:21 Araberne og alle Kedars Fyrster var dine Hardelsvenner; med Lam, V\u00e6dre og Bukke handlede de med dig.\n27:22 Sabas og Ramas Handelsfolk drev Handel med dig; den allerfineste Balsam, alle Slags \u00c6delsten og Guld gav de dig for dine Varer.\n27:23 Karan, Kanne og Eden, Assyrerne og hele Medien drev Handel med dig;\n27:24 de handlede med dig med smukke Kl\u00e6der, Purpurkapper, brogede T\u00f8jer, farvede T\u00e6pper, tvundet og fastsnoet Reb p\u00e5 dine Markeder;\n27:25 Tarsisskibene tjente dig ved din Oms\u00e6tning. Du fyldtes, blev s\u00e5re tung midt ude i Havet.\n27:26 I rum S\u00f8 fik de dig ud, dine roende M\u00e6nd; da knuste en \u00d8stenstorm dig midt ude p\u00e5 Havet;\n27:27 dit Gods, dine Varer, din Vinding, dine S\u00f8folk og Styrm\u00e6nd, de, der b\u00f8ded din L\u00e6k, dine Handelsfolk, alt dit krigsfolk, som var om Bord, alt Mandskab i din Midte styrter i Havets dyb, den Dag du falder.\n27:28 Markerne sk\u00e6lver ved dine Styrm\u00e6nds Skrig.\n27:29 Alle, der sidder ved \u00c5rer, g\u00e5r da fra Borde, S\u00f8folk og alle Styrm\u00e6nd g\u00e5r da i Land;\n27:30 de l\u00f8fter R\u00f8sten over dig, klager bittert; p\u00e5 Hovedet kaster de Jord og v\u00e6lter sig i St\u00f8vet,\n27:31 klipper sig skaldet for dig, kl\u00e6der sig i S\u00e6k, begr\u00e6der dig, bitre i Hu, med Sj\u00e6lekvide,\n27:32 istemtner jamrende Klage over dig, klager: Ak, hvor Tyrus er \u00f8de midt i Havet!\n27:33 N\u00e5r din Vinding kom ind fra Havet, m\u00e6tted du mange Folkeslag; med dit meget Gods og dine Varer gjorde du Jordens konger rige.\n27:34 Nu led du Skibbrud p\u00e5 Havet, p\u00e5 Vandets Dyb, dine Varer og alt dit Mandskab gik under med dig.\n27:35 Over dig gyser alle, som bor p\u00e5 de fjerne Strande, deres Konger er slagne af Angst, deres Ansigt blegner.\n27:36 Deres Kr\u00e6mmere h\u00e5nfl\u00f8jter ad dig, til R\u00e6dsel blev du, er borte for evigt.\n28:1 HERRENs Ord kom til mig s\u00e5ledes:\n28:2 Mennesskes\u00f8n, sig til Tyruss Fyrste: S\u00e5 siger den Herre HERREN: Fordi dit Hjerte hovmoder sig og du siger: \"Jeg er en Gud, p\u00e5 et Gudes\u00e6de sidder jeg midt ude i Havet!\" sk\u00f8nt du er et Menneske og ingen Gud, og fordi du f\u00f8ler dig i Hjertet som en Gud;\n28:3 se, du er visere end Daniel, ingen Vismand m\u00e5ler sig med dig;\n28:4 ved din Visdom og indsigt vandt du dig Rigdom og samlede dig Guld og S\u00f8lv i dine Skatkamre;\n28:5 ved dit store Handelssnilde \u00f8gede du din Rigdom, s\u00e5 dit Hjerte hovmodede sig over den -\n28:6 derfor, s\u00e5 siger den Herre HERREN: Fordi du i dit Hjerte f\u00f8ler dig som en Gud,\n28:7 se, derfor bringer jeg fremmede over dig, de grummeste Folk, og de skal drage deres Sv\u00e6rd mod din sk\u00f8nne Visdom og vanhellige din Glans.\n28:8 De skal styrte dig i Graven, og du skal d\u00f8 de ihjelslagnes D\u00f8d i Havets Dyb.\n28:9 Mon du da Ansigt til Ansigt med dem, der dr\u00e6ber dig, vil sige: \"Jeg er en Gud!\" du, som i deres H\u00e5nd, der sl\u00e5r dig ihjel, er et Menneske og ikke en Gud.\n28:10 De uomsk\u00e5rnes D\u00f8d skal du d\u00f8 for fremmedes H\u00e5nd, s\u00e5 sandt jeg har talet, lyder det fra den Herre HERREN.\n28:11 Og HERRENs Ord kom til mig s\u00e5ledes:\n28:12 Menneskes\u00f8n, istem en Klagesang over kongen af Tyrus og sig til ham: S\u00e5 siger den Herre HERREN: Du var Indsigtens Segl, fuld af Visdom og fuldkommen i Sk\u00f8nhed.\n28:13 I Eden, Guds Have, var du; alle Slags \u00c6delsten var din Kl\u00e6dning, Harneol, Topas, Jaspis, Krysolit, Sjoham, Onyks, Safir, Rubin, Smaragd og Guld var p\u00e5 dig i indfattet og indlagt Arbejde; det var til Rede, den Dag du skabtes.\n28:14 Du var en salvet, sk\u00e6rmende Kerub; jeg gjorde dig dertil; p\u00e5 det hellige Gudebjerg var du; du vandrede imellem Guds S\u00f8nner.\n28:15 Fuldkommen var du i din F\u00e6rd, fra den Dag du skabtes, indtil der fandtes Br\u00f8de hos dig.\n28:16 Ved din megen Handel fyldte du dit Indre med Uret og forbr\u00f8d dig; da vanhelligede jeg dig og viste dig bort fra Gudebjerget og tilintetgjorde dig, sk\u00e6rmende Kerub, s\u00e5 du ikke blev mellem Guds S\u00f8nner.\n28:17 Dit Hjerte hovmodede sig over din Sk\u00f8nhed, du satte din Visdom til p\u00e5 Grund af din Glans. Jeg, sl\u00e6ngte dig til Jorden og overgav dig til Konger, at de skulde nyde Skuet af dig.\n28:18 Med dine mange Misgerninger, ved din uredelige Handel vanhelligede du dine Helligdomme. Da lod jeg Ild bryde l\u00f8s i din Midte, og den fort\u00e6rede dig; jeg gjorde dig til St\u00f8v p\u00e5 Jorden for alle, som s\u00e5 dig.\n28:19 Alle blandt Folkeslagene, der kendte dig, stivnede af Skr\u00e6k over dig; du blev en R\u00e6dsel, og borte er du for evigt.\n28:20 HERRENs Ord kom til mig s\u00e5ledes:\n28:21 Menneskes\u00f8n, vend dit Ansigt mod Zidon og profeter imod det\n28:22 og sig: S\u00e5 siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over dig, Zidon, og herligg\u00f8r mig p\u00e5 dig; og du skal kende, at jeg er HERREN, n\u00e5r jeg holder Dom over dig og viser min Hellighed p\u00e5 dig.\n28:23 Jeg sender Pest over dig og Blod i dine Gader; ihjelslagneM\u00e6nd skal segne i din Midte for Sv\u00e6rd, der er rettet imod dig fra alle Sider; og du skal kende, at jeg er HERREN.\n28:24 Fremtidig skal der ikke v\u00e6re nogen Tidsel til at s\u00e5re eller Torn til at stikke Israels Hus blandt alle dets Naboer, som nu h\u00e5ner dem; og de skal kende, at jeg er den Herre HERREN.\n28:25 S\u00e5 siger den Herre HERREN: N\u00e5r jeg samler Israels Sl\u00e6gt fra de Folkeslag, de er spredt iblandt, vil jeg hellige mig p\u00e5 dem for Folkenes \u00d8jne, og de skal bo i deres Land, som jeg gav min Tjener Jakob;\n28:26 de skal bo trygt deri, bygge Huse og plante Ving\u00e5rde, ja bo trygt, medens jeg holder Dom over alle dem, der h\u00e5ner dem fra alle Sider; og de skal kende, at jeg er HERREN deres Gud.\n29:1 I det tiende \u00e5r, p\u00e5 den tolvte dag i den tiende m\u00e5ned kom HERRENs Ord til mig s\u00e5ledes:\n29:2 Menneskes\u00f8n, vend dit Ansigt mod Farao, \u00c6gyptens Konge, og profeter mod ham og hele \u00c6gypten.\n29:3 Tal og sig: S\u00e5 siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over dig, Farao, \u00c6gyptens Konge, du store drage, som ligger midt i dine Str\u00f8mme, som siger: \"Nilen er min, jeg skabte den selv!\"\n29:4 Jeg s\u00e6tter Kroge i K\u00e6berne p\u00e5 dig og lader dine Str\u00f8mmes Fisk h\u00e6nge ved dine Sk\u00e6l og drager dig op af dine Str\u00f8mme med alle deres Fisk, som h\u00e6nger ved dine Sk\u00e6l.\n29:5 Jeg sl\u00e6nger dig hen i \u00d8rkenen med alle dine Str\u00f8mes Fisk; p\u00e5 \u00e5ben Mark skal du falde, ej samles op eller jordes; til Jordens Dyr og Himlens Fugle giver jeg dig som F\u00f8de.\n29:6 Og kende skal hver en \u00c6gypter, at jeg er HERREN. Fordi du har v\u00e6ret en R\u00f8rk\u00e6p for Israels Hus -\n29:7 du splintredes, n\u00e5r de greb om dig, og fl\u00e6nged dem hele H\u00e5nden; du brast, n\u00e5r de st\u00f8tted sig til dig, fik hver en L\u00e6nd til at vakle -\n29:8 derfor, s\u00e5 siger den Herre HERREN: Se, jeg bringer Sv\u00e6rd over dig og udrydder Folk og F\u00e6 af dig;\n29:9 \u00c6gypten skal blive til \u00d8rk og \u00d8de; og de skal kende, at jeg er HERREN, fordi du sagde: \"Nilen er min, jeg skabte den selv!\"\n29:10 Se, derfor kommer jeg over dig og dine Str\u00f8mme og g\u00f8r \u00c6gypten til \u00d8de og \u00d8rk fra Migdol til Syene og \u00c6tiopiens Gr\u00e6nse.\n29:11 Hverken Mennesker eller Dyr skal s\u00e6tte deres Fod der, ingen skal f\u00e6rdes der, og det skal ligge hen uden Indbyggere i fyrretyve \u00c5r.\n29:12 Jeg g\u00f8r \u00c6gypten til en \u00d8rk blandt \u00f8de Lande, og Byerne skal ligge \u00f8de hen blandt tilintetgjorte Byer i fyrretyve \u00c5r; og jeg spreder \u00c6gypterne blandt Folkene og udstr\u00f8r dem i Landene.\n29:13 Thi s\u00e5 siger den Herre HERREN: Efter fyrretyvears Forl\u00f8b vil jeg sanke \u00c6gypterne sammen fra de Folkeslag, de er spredt iblandt,\n29:14 og vende \u00c6gyptens Sk\u00e6bne og f\u00f8re dem tilbage til Patros, det Land, de stammer fra, og der skal de blive et lille Rige.\n29:15 Det skal blive mindre end de andre Riger og ikke mere svinge sig op over Folkene; jeg g\u00f8r dem f\u00e5 i Tal, for at de ikke mere skal r\u00e5de over Folkene.\n29:16 Og fremtidig skal de ikke v\u00e6re Israels Huss Tillid og s\u00e5ledes minde mig om dets Misgerning, n\u00e5r det slutter sig til dem; og de skal kende, at jeg er den Herre HERREN.\n29:17 I det syv og tyvende \u00c5r p\u00e5 den f\u00f8rste Dag i den f\u00f8rste M\u00e5ned kom HERRENs Ord til mig s\u00e5ledes:\n29:18 Menneskes\u00f8n! Kong Nebukadrezar af Babel har ladet sin H\u00e6r udf\u00f8re et stort Arbejde mod Tyrus; hvert Hoved er skaldet, hver Skulder fl\u00e5et, og hverken han eller H\u00e6ren fik L\u00f8n af Tyrus for det Arbejde, han udf\u00f8rte imod det.\n29:19 Derfor, s\u00e5 siger den Herre HERREN: Se, jeg giver Kong Nebukadrezar af Babel \u00c6gypten; han skal bortf\u00f8re dets Rigdom, tage Bytte og r\u00f8ve Rov der; og det skal v\u00e6re hans H\u00e6rs L\u00f8n;\n29:20 som Vederlag for hans Arbejde giver jeg ham \u00c6gypten, fordi de sled for mig, lyder det fra den Herre HERREN.\n29:21 P\u00e5 den Dag lader jeg et Horn vokse frem for Israels Hus, og dig giver jeg at \u00e5bne din Mund iblandt dem; og de skal kende, at jeg er HERREN.\n30:1 HERRENs Ord kom til mig s\u00e5ledes:\n30:2 Menneskes\u00f8n, profeter og sig: S\u00e5 siger den Herre HERREN: Jamrer: Ak, hvilken Dag!\n30:3 Thi n\u00e6r er Dagen, ja n\u00e6r er HERRENs Dag; det bliver en Mulmets Dag, Hedningernes Tid.\n30:4 Et Sv\u00e6rd kommer over \u00c6gypten, og \u00c6tiopien gribes af Sk\u00e6lven, n\u00e5r de slagne segner i \u00c6gypten, n\u00e5r dets Rigdom bortf\u00f8res og dets Grundvolde nedbrydes.\n30:5 \u00c6tioperne, Put og Lud og alt Blandingsfolket, Kub og min Pagts S\u00f8nner\" skal falde for Sv\u00e6rdet med dem.\n30:6 S\u00e5 siger HERREN: Alle, som st\u00f8tter \u00c6gypten, skal falde og dets stolte Herlighed synke sammen; fra Migdol til Syene skal de falde for Sv\u00e6rdet, lyder det fra den Herre HERREN.\n30:7 Det skal l\u00e6gges \u00f8de blandt \u00f8de Lande, og Byerne skal ligge hen blandt tilintetgjorte Byer;\n30:8 og de skal kende, at jeg er HERREN, n\u00e5r jeg s\u00e6tter Ild p\u00e5 \u00c6gypten og alle dets Hj\u00e6lpere knuses.\n30:9 P\u00e5 hin Dag skal der udg\u00e5 Sendebud fra mig p\u00e5 Skibe for at indjage det sorgl\u00f8se \u00c6tiopien R\u00e6dsel, og de skal gribes af Sk\u00e6lven over \u00c6gyptens Dag; thi se, den kommer.\n30:10 S\u00e5 siger den Herre HERREN: Jeg g\u00f8r Ende p\u00e5 \u00c6gyptens Herlighed ved kong Nebukadrezar af Babel.\n30:11 Han og hans Folk med ham, de grummeste blandt Folkene, skal hentes for at \u00f8del\u00e6gge Landet; de skal drage deres Sv\u00e6rd mod \u00c6gypten og fylde Landet med slagne.\n30:12 Jeg t\u00f8rl\u00e6gger Str\u00f8mmene, s\u00e6lger Landet til onde Folk, og ved fremmede \u00f8del\u00e6gger jeg det med alt, hvad der er deri. Jeg, HERREN, har talet.\n30:13 S\u00e5 siger den Herre HERREN: Jeg tilintetg\u00f8r Afgudsbillederne og udrydder H\u00f8vdingerne af Nof og Fyrsterne af \u00c6gypten; de skal ikke findes mere; og jeg indjager \u00c6gypten R\u00e6dsel.\n30:14 Jeg l\u00e6gger Patros \u00f8de, s\u00e6tter Ild p\u00e5 Zoan og holder Dom over No.\n30:15 Jeg ud\u00f8ser min Vrede over Sin, \u00c6gyptens Bolv\u00e6rk, og udrydder Nos larmende Hob.\n30:16 Jeg s\u00e6tter Ild p\u00e5 \u00c6gypten, Syene skal sk\u00e6lve af Angst, der skal brydes Hul p\u00e5 No, og dets Mure skal nedrives.\n30:17 De unge M\u00e6nd i On og Pibeset skal falde for Sv\u00e6rdet og Kvinderne vandre i Fangenskab.\n30:18 I Takpankes sortner Dagen, n\u00e5r jeg der s\u00f8nderbryder \u00c6gyptens Herskerstav, og dets stolte Herlighed f\u00e5r Ende der. Selv skal det skjules af Skyer og dets Sm\u00e5byer vandre i Fangenskab.\n30:19 Jeg holder Dom over \u00c6gypten; og de skal kende, at jeg er HERREN.\n30:20 I det ellevte \u00c5r p\u00e5 den syvende Dag i den f\u00f8rste M\u00e5ned kom HERRENs Ord til mig s\u00e5ledes:\n30:21 Menneskes\u00f8n! \u00c6gypterkongen Faraos Arm har jeg brudt; og se den skal ikke forbindes, ikke l\u00e6ges ved at der l\u00e6gges Bind om den, s\u00e5 den kunde f\u00e5 Kr\u00e6fter til atter at gribe Sv\u00e6rdet.\n30:22 Derfor, s\u00e5 siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over Farao, \u00c6gyptens Konge, og bryder hans Arme, b\u00e5de den hele og den brudte, og lader Sv\u00e6rdet falde af hans H\u00e5nd.\n30:23 Jeg spreder \u00c6gypterne blandt Folkene og udstr\u00f8r dem i Landene.\n30:24 Men jeg styrker Babels Konges Arme og l\u00e6gger mit Sv\u00e6rd i hans H\u00e5nd; og jeg bryder Faraos Arme, og han skal st\u00f8nne for ham p\u00e5 s\u00e5redes Vis.\n30:25 Jeg styrker Babels Konges Arme, men Faraos skal synke; og de skal kende, at jeg er HERREN, n\u00e5r jeg l\u00e6gger mit Sv\u00e6rd i Babels Konges H\u00e5nd og han svinger det imod \u00c6gypten.\n30:26 Og jeg spreder \u00c6gypterne blandt Folkene og udstr\u00f8r dem i Landene; og de skal kende, at jeg er HERREN.\n31:1 I det ellevte \u00c5r p\u00e5 den f\u00f8rste dag i den tredje m\u00e5ned kom Herrens Ord til mig s\u00e5ledes:\n31:2 Menneskes\u00f8n, sig til Farao, \u00c6gyptens Konge, og til hans larmende Hob: Ved hvem kan du lignes i Storhed?\n31:3 Se, du er en Libanonceder med smukke Grene og skyggefuld Krone, h\u00f8j af V\u00e6kst, hvis Top rager op i Skyerne;\n31:4 Vand gav den V\u00e6kst, Verdensdybet H\u00f8jde; sine Str\u00f8mme lod det flyde rundt om dens Sted og sendte sine Vandl\u00f8b til hele dens Mark.\n31:5 Derfor blev den st\u00f8rre af V\u00e6kst end hvert Tr\u00e6 p\u00e5 Marken; mange blev dens Kviste og Grenene lange af megen V\u00e6de.\n31:6 Alle Himlens Fugle bygged i dens Grene, under dens Kviste f\u00f8dte hvert Markens Dyr, i dens Skygge boede al Verdens folk.\n31:7 Den blev stor og dejlig med lange Grene, den stod jo med Roden ved rigeligt Vand.\n31:8 Guds Haves Cedre var ikke dens Lige, ingen Cypres havde Mage til Grene, ingen Platan havde Kviste som den; intet Tr\u00e6 i Guds Have m\u00e5lte sig med den i Sk\u00f8nhed.\n31:9 Jeg gjorde den sk\u00f8n med dens mange Kviste, s\u00e5 alle Edens Tr\u00e6er i Guds Have misundte den.\n31:10 Derfor, s\u00e5 siger den Herre HERREN: Fordi den blev h\u00f8j af V\u00e6kst og l\u00f8ftede sin Krone op i Skyerne og Hjertet hovmodede sig over dens H\u00f8jde,\n31:11 derfor overgiver jeg den til en, som er v\u00e6ldig blandt Folkene; han skal g\u00f8re med den efter dens Gudl\u00f8shed og tilintetg\u00f8re den.\n31:12 Fremmede, de grummeste blandt Folkene hugger den om og kaster den hen; p\u00e5 Bjerge og i alle Dale falder dens Kviste; dens Grene ligger kn\u00e6kket i alle Landets Kl\u00f8fter, og alle Jordens Folkeslag g\u00e5r bort fra dens Skygge og lader den ligge.\n31:13 P\u00e5 den faldne Stamme sl\u00e5r alle Himmelens Fugle sig ned, og p\u00e5 Grenene lejrer alle Markens Dyr sig,\n31:14 for at ingen Tr\u00e6er ved Vande skal hovmode sig over deres V\u00e6kst og l\u00f8fte deres Krone op i Skyerne og g\u00f8re sig til af deres H\u00f8jde, ingen Tr\u00e6er, som smager Vand; thi alle er hjemfaldne til D\u00f8den og m\u00e5 til Underverdenen, midt iblandt Menneskens B\u00f8rn, blandt dem, der steg ned i Graven.\n31:15 S\u00e5 siger den Herre HERREN: Den Dag den farer ned i D\u00f8dsriget, lukker jeg Verdensdybet for den og holder dets Str\u00f8mme tilbage, s\u00e5 de mange Vande standses; jeg lader Libanon s\u00f8rge over den, og alle Markens Tr\u00e6er vansm\u00e6gter over den.\n31:16 Ved Dr\u00f8net af dens Fald bringer jeg Folkene til at b\u00e6ve, n\u00e5r jeg styrter den ned i D\u00f8dsriget til dem, der steg ned i Graven; og nede i Underverdenen tr\u00f8ster alle Edens Tr\u00e6er sig, de ypperste og bedste p\u00e5 Libanon, alle, som smager Vand.\n31:17 Ogs\u00e5 de farer med den ned i D\u00f8dsriget til de sv\u00e6rdslagne, da de som dens Hj\u00e6lpere har siddet i dens Skygge blandt Folkene.\n31:18 Hvem var din Lige i Herlighed og St\u00f8rrelse blandt Edens Tr\u00e6er? Og dog styrtes du med Edens Tr\u00e6er ned i Underverdenen; midt iblandt uomsk\u00e5rne skal du ligge hos de sv\u00e6rdslagne. Dette er Farao og al hans larmende Hob, lyder det fra den Herre HERREN.\n32:1 I det tolvte \u00c5r p\u00e5 den f\u00f8rste dag i den tolvte m\u00e5ned kom HERRENs Ord til mig s\u00e5ledes:\n32:2 Menneskes\u00f8n, istem en Klagesang over Farao, \u00c6gyptens Konge, og sig til ham: Du Folkenes L\u00f8ve, det er ude med dig! Du var som en Drage i Havet med prustende N\u00e6se, med F\u00f8dderne plumred du Vandet, oproded dets Str\u00f8mme.\n32:3 S\u00e5 siger den Herre HERREN: Jeg breder mit Garn over dig ved en Sv\u00e6rm af mange Folk, de skal drage dig op i mit Net.\n32:4 Jeg kaster dig p\u00e5 Land og sl\u00e6nger dig hen p\u00e5 Marken, lader alle Himlens Fugle sl\u00e5 sig ned p\u00e5 dig og al Jordens Dyr blive m\u00e6tte ved dig.\n32:5 Jeg l\u00e6gger dit K\u00f8d p\u00e5 Bjergene, fylder Dalene op med dit \u00c5dsel,\n32:6 vander med dit Udfl\u00e5d Jorden lige til Bjergene, Kl\u00f8fterne skal fyldes af dit Blod.\n32:7 Jeg skjuler Himlen, n\u00e5r du slukkes, kl\u00e6der dens Stjerner i Sorg, jeg skjuler Solen i Skyer, og M\u00e5nen skinner ej mer.\n32:8 Alle Himmellys kl\u00e6der jeg i Sorg for dig, hyller dit Land i M\u00f8rke, lyder det fra den Herre HERREN.\n32:9 Jeg volder mange Folkeslags Hjerter Kvide, n\u00e5r jeg bringer dine Fanger til Folkene, til Lande du ikke kender;\n32:10 jeg lader mange Folkeslag stivne af R\u00e6dsel over dig, og deres Konger skal gyse over dig, n\u00e5r jeg svinger mit Sv\u00e6rd for deres Ansigter; de skal \u00e6ngstes uafbrudt, hver for sit Liv, den Dag du falder.\n32:11 Thi s\u00e5 siger den Herre HERREN: Babels Konges Sv\u00e6rd skal komme over dig.\n32:12 Jeg styrter din Hob ved Heltes Sv\u00e6rd, de grummeste af alle Folkene; de h\u00e6rger \u00c6gyptens Pragt, og al dets Hob l\u00e6gges \u00f8de.\n32:13 Jeg udrydder alt dets kv\u00e6g ved de mange Vande, Menneskefod skal ej plumre dem mer, ej Dyreklov rode dem op;\n32:14 s\u00e5 lader jeg Vandene klares og Str\u00f8mmene flyde som Olie - lyder det fra den Herre HERREN -\n32:15 n\u00e5r jeg g\u00f8r \u00c6gypten til \u00d8rk, s\u00e5 Landet og dets Fylde er \u00f8de, n\u00e5r jeg nedhugger alle, som bor der, s\u00e5 de kender, at jeg er HERREN.\n32:16 Dette er en Klagesang, som du skal kv\u00e6de; Folkenes Kvinder skal kv\u00e6de den; over \u00c6gypten og al dets larmende Hob skal de kv\u00e6de den, lyder det fra den Herre HERREN.\n32:17 I det tolvte \u00c5r p\u00e5 den femtende Dag i...\" M\u00e5ned kom HERRENs Ord til mig s\u00e5ledes:\n32:18 Menneskes\u00f8n, klag over \u00c6gyptens larmende Hob; syng Klagesang over den, du og Folkenes Kvinder! Far ned i Underverdenen blandt dem, der steg ned i Dybet!\n32:19 Er du lifligere end nogen anden? Stig ned og lig blandt de uomsk\u00e5rne!\n32:20 Midt iblandt sv\u00e6rdslagne skal han segne, og al hans larmende Hob skal ligge hos ham.\n32:21 Heltenes F\u00f8rere skal tale til ham midt i D\u00f8dsriget: \"Er du m\u00e6gtigere end nogen anden? Stig ned og lig blandt de uomsk\u00e5rne!\"\n32:22 Der er Assur og hele hans Flok rundt om hans Grav; alle er de dr\u00e6bt, faldet for Sv\u00e6rd;\n32:23 han fik sin Grav i en krog af Dybet, og hans Flok ligger rundt om hans Grav; alle er de dr\u00e6bt, faldet for Sv\u00e6rd, de, som spredte R\u00e6dsel i de levendes Land.\n32:24 Der er Elam med al sin larmende Hob rundt om sin Grav; alle er de dr\u00e6bt, faldet f\u00f8r Sv\u00e6rd, og de for uomsk\u00e5rne ned i Underverdenen, de, som spredte R\u00e6dsel i de levendes Land; nu b\u00e6rer de deres Sk\u00e6ndsel blandt dem, der steg ned i Dybet.\n32:25 Iblandt dr\u00e6bte fik han et Leje med al sin larmende Hob rundt om sin Grav; alle er de uomsk\u00e5rne, sv\u00e6rdslagne; thi R\u00e6dsel for dem bredte sig i de levendes Land; nu b\u00e6rer de deres Sk\u00e6ndsel blandt dem, der steg ned i Dybet; de lagdes blandt dr\u00e6bte.\n32:26 Der er Mesjek og, Tubal med al deres larmende Hob rundt om deres Grave; alle er de uomsk\u00e5rne, sv\u00e6rdslagne; thi de spredte R\u00e6dsel i de levendes Land;\n32:27 de kom ikke til at ligge hos Heltene, Fortidens K\u00e6mper, som for til D\u00f8dsriget i deres Rustninger, hvis Sv\u00e6rd blev lagt under deres Hoveder, og hvis Skjolde d\u00e6kkede deres knogler; thi R\u00e6dsel for Heltene r\u00e5dede i de levendes Land.\n32:28 Ogs\u00e5 du skal ligge knust imellem de uomsk\u00e5rne, blandt de sv\u00e6rdslagne.\n32:29 Der er Edom med sine Konger og alle sine Fyrster, som fik deres Grave hos de sv\u00e6rdslagne; hos de uomsk\u00e5rne ligger de, hos dem, der steg ned i Dybet.\n32:30 Der er Nordens Herskere alle sammen og alle Zidoniere, som for ned til de dr\u00e6bte, besk\u00e6mmede trods den R\u00e6dsel, de spredte ved deres Heltekraft; de ligger uomsk\u00e5rne blandt de sv\u00e6rdslagne, de b\u00e6rer deres Sk\u00e6ndsel blandt dem, der steg ned i Dybet.\n32:31 Dem ser Farao og tr\u00f8ster sig over al sin larmende Hob, lyder det fra HERREN.\n32:32 Thi han spredte R\u00e6dsel i de levendes Land, men nu ligger han imellem uomsk\u00e5rne, blandt de sv\u00e6rdslagne, Farao med al sin larmende Hob, lyder det fra den Herre HERREN.\n33:1 HERRENs Ord kom til mig s\u00e5ledes:\n33:2 Menneskes\u00f8n, tal til dine Landsm\u00e6nd og sig: N\u00e5r jeg f\u00f8rer Sv\u00e6rdet over et Land, og Folket i Landet tager en af sin Midte og g\u00f8r ham til deres V\u00e6gter,\n33:3 og han ser Sv\u00e6rdet komme over Landet og st\u00f8der i Hornet og advarer Folket,\n33:4 men den, der h\u00f8rer Hornets Klang, ikke lader sig advare, og Sv\u00e6rdet kommer og river ham bort, da kommer hans Blod over hans Hoved.\n33:5 Han h\u00f8rte Hornets klang uden at lade sig advare, hans Blod kommer over hans Hoved; men den, som har advaret, har reddet sin Sj\u00e6l.\n33:6 Men n\u00e5r V\u00e6gteren ser Sv\u00e6rdet komme og ikke st\u00f8der i Hornet, s\u00e5 at Folket ikke advares, og Sv\u00e6rdet kommer og over en af dem bort, s\u00e5 rives han vel bort for sin Misgerning, men hans Blod vil jeg kr\u00e6ve af V\u00e6gterens H\u00e5nd.\n33:7 Men dig, Menneskes\u00f8n, har jeg sat til V\u00e6gter for Israels Hus; h\u00f8rer du et Ord af min Mund, skal du advare dem fra mig.\n33:8 N\u00e5r jeg siger til den gudl\u00f8se: \"Du skal visselig d\u00f8!\" og du ikke taler for at advare ham mod hans Vej, s\u00e5 skal den gudl\u00f8se vel d\u00f8 for sin Misgerning, men hans Blod vil jeg kr\u00e6ve af din H\u00e5nd.\n33:9 Advarer du derimod den gudl\u00f8se mod hans Vej, for at han skal omvende sig fra den, og han ikke omvender sig, s\u00e5 skal han d\u00f8 for sin Misgerning, men du har reddet din Sj\u00e6l.\n33:10 Og du, Menneskes\u00f8n, sig til Israels Hus: I siger: \"Vore Overtr\u00e6delser og Synder tynger os, og vi svinder hen i dem, hvor kan vi da leve?\"\n33:11 Sig til dem: S\u00e5 sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Jeg har ikke Lyst til den gudl\u00f8ses D\u00f8d, men til at han omvender sig fra sin Vej, at han m\u00e5 leve! Vend om, vend om fra eders onde Veje Hvorfor vil I d\u00f8, Israels Hus?\n33:12 Men du, Menneskes\u00f8n, sig til dine Landsm\u00e6nd: Den retf\u00e6rdiges Retf\u00e6rdighed skal ikke redde ham, den Dag han synder, og den gudl\u00f8ses Gudl\u00f8shed skal ikke f\u00e6lde ham, den Dag han omvender sig fra sin Gudl\u00f8shed, og en retf\u00e6rdig skal ikke blive i Live ved sin Retf\u00e6rdighed, den Dag han g\u00f8r Synd.\n33:13 N\u00e5r jeg siger til den retf\u00e6rdige: \"Du skal visselig leve!\" og han stoler p\u00e5 sin Retf\u00e6rdighed og \u00f8ver Uret, s\u00e5 skal intet af hans Retf\u00e6rdighed tilregnes ham, men han skal d\u00f8 for den Uret, han \u00f8ver.\n33:14 Og n\u00e5r jeg siger til den gudl\u00f8se: \"Du skal visselig d\u00f8!\" og han omvender sig fra sin Synd og g\u00f8r Ret og Skel,\n33:15 idet han giver Pant tilbage, godtg\u00f8r, hvad han har ranet, og f\u00f8lger Livets Bud uden at \u00f8ve Uret, s\u00e5 skal han leve og ikke d\u00f8;\n33:16 ingen af de Synder, han har gjort, skal tilregnes ham; han har gjort Ret og Skel, visselig skal han leve.\n33:17 Og s\u00e5 siger dine Landsm\u00e6nd: \"Herrens Vej er ikke ret!\" Men det er deres Vej, som ikke er ret.\n33:18 N\u00e5r den retf\u00e6rdige vender sig fra sin Retf\u00e6rdighed og \u00f8ver Uret, skal han d\u00f8;\n33:19 og n\u00e5r den gudl\u00f8se omvender sig fra sin Gudl\u00f8shed og g\u00f8r Ret og Skel, skal han leve!\n33:20 Og dog siger I: \"Herrens Vej er ikke ret!\" Jeg vil d\u00f8mme eder hver is\u00e6r efter eders Veje, Israels Hus.\n33:21 I vor Landflygtigheds ellevte \u00c5r p\u00e5 den femte Dag i den tiende M\u00e5ned kom en Flygtning fra Jerusalem til mig med det Bud: \"Byen er indtaget!\"\n33:22 Men HERRENs H\u00e5nd var kommet over mig, om Aftenen f\u00f8r Flygtningen kom, og han \u00e5bnede min Mund, f\u00f8r han kom til mig om Morgenen; s\u00e5 \u00e5bnedes min Mund, og jeg var ikke mere stum.\n33:23 HERRENs Ord kom til mig s\u00e5ledes:\n33:24 Menneskes\u00f8n! De, der bor i Ruinerne i Israels Land, siger: \"Abraham var kun een og fik dog Landet i eje; vi er mange, og os er Landet givet i Eje!\"\n33:25 Sig derfor til dem: S\u00e5 siger den Herre HERREN: I spiser K\u00f8d med Blod i, l\u00f8fter eders Blik til eders Afgudsbilleder og udgyder Blod, og s\u00e5 vil I have Landet i Eje!\n33:26 I st\u00f8tter eder til eders Sv\u00e6rd, I \u00f8ver Vederstyggelighed, I g\u00f8r hverandres Hustruer urene, og s\u00e5 vil I have Landet i Eje!\n33:27 S\u00e5ledes skal du sige til dem: S\u00e5 siger den Herre HERREN: S\u00e5 sandt jeg lever: De i Ruinerne skal falde for Sv\u00e6rdet; dem i \u00e5bent Land giver jeg de vilde Dyr til \u00c6de, og, de i Klippeborgene og Hulerne skal d\u00f8 af Pest.\n33:28 Jeg, g\u00f8r Landet til \u00d8rk og \u00d8demark, dets stolte Herlighed f\u00e5r Ende, og Israels Bjerge skal ligge \u00f8de, s\u00e5 ingen f\u00e6rdes der;\n33:29 og de, skal kende, at Jeg er HERREN, n\u00e5r jeg g\u00f8r Landet til \u00d8rk og \u00d8demark for alle de Vederstyggeligheder, de har \u00f8vet.\n33:30 Og du, Menneskes\u00f8n, se, dine Landsm\u00e6nd taler om dig langs Murene og i Husd\u00f8rene, den ene til den anden, hver til sin Broder, og siger: \"Kom og h\u00f8r, hvad det er for et ord, der udg\u00e5r fra HERREN!\"\n33:31 Og de kommer til dig, som var der Opl\u00f8b, og s\u00e6tter sig lige over for dig for at h\u00f8re dine Ord. Men de g\u00f8r ikke derefter; thi der er L\u00f8gn i deres Mund, og deres Hjerte higer efter Vinding.\n33:32 Og se, du er dem som en, der synger en Elskovssang med liflig R\u00f8st og er dygtig til at spille; de h\u00f8rer dine Ord, men g\u00f8r ikke derefter.\n33:33 Men n\u00e5r det kommer - og se, det kommer - skal de kende, at en Profet har v\u00e6ret iblandt dem.\n34:1 HERRENs Ord kom til mig s\u00e5ledes:\n34:2 Menneskes\u00f8n, profeter mod Israels Hyrder, profeter og sig til dem: S\u00e5 siger den Herre HERREN: Ve Israels Hyrder, som r\u00f8gtede sig selv! Skal Hyrderne ikke r\u00f8gte Hjorden?\n34:3 I fort\u00e6rede M\u00e6lken, med Ulden kl\u00e6dte I eder, de fede Dyr slagtede I, men Hjorden r\u00f8gtede I ikke;\n34:4 de svage Dyr styrkede I ikke, de syge l\u00e6gte I ikke, de s\u00e5rede forbandt I ikke, de adsplittede bragte I ikke tilbage, de vildfarende ops\u00f8gte I ikke, men I styrede dem med H\u00e5rdhed og Grumhed.\n34:5 Derfor spredtes de, eftersom der ingen Hyrde var, og blev til \u00c6de for alle Markens vilde Dyr; ja, de spredtes.\n34:6 Min Hjord flakkede om p\u00e5 alle Bjerge og p\u00e5 hver en h\u00f8j Banke, og over hele Jorden spredtes min Hjord, og ingen spurgte eller ledte efter dem.\n34:7 Derfor, I Hyrder, h\u00f8r HERRENs Ord!\n34:8 S\u00e5 sandtjeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Fordi min Hjord blev til Rov, fordi min Hjord blev til \u00c6de for alle Markens vilde Dyr, eftersom der ingen Hyrde var, og Hyrderne ikke spurgte efter min Hjord, og fordi Hyrderne r\u00f8gtede sig selv og ikke min Hjord,\n34:9 derfor, I Hyrder, h\u00f8r HERRENs Ord!\n34:10 S\u00e5 siger den Herre HERREN: Se, jeg, kommer over Hyrderne og kr\u00e6ver min Hjord af deres H\u00e5nd, og jeg s\u00e6tter dem fra at vogte min Hjord; Hyrderne skal ikke mere kunne r\u00f8gte sig selv; jeg redder min Hjord af deres Gab, s\u00e5 den ikke skal tjene dem til \u00c6de.\n34:11 Thi s\u00e5 siger den Herre HERREN: Se, jeg vil selv sp\u00f8rge efter min Hjord og tage mig af den.\n34:12 Som en Hyrde tager sig af sin Hjord p\u00e5 Stormvejrets Dag, s\u00e5ledes tager jeg mig af min Hjord og redder den fra de Steder, hvorhen de spredtes p\u00e5 Skyernes og Mulmets Dag;\n34:13 jeg f\u00f8rer dem bort fra Folkeslagene, samler dem fra Landene og bringer dem til deres Land, og jeg, r\u00f8gter dem p\u00e5 Israels Bjerge, i Kl\u00f8fterne og p\u00e5 alle Landets beboede Steder.\n34:14 P\u00e5 gode Gr\u00e6sgange vil jeg vogte dem, og p\u00e5 Israels Bjergh\u00f8jder skal deres Gr\u00e6smarker v\u00e6re; der skal de lejre sig p\u00e5 gode Gr\u00e6smarker, og i fede Gr\u00e6sgange skal de gr\u00e6sse p\u00e5 Israels Bjerge.\n34:15 Jeg vil selv r\u00f8gte min Hjord og selv lade dem lejre sig, lyder det fra den Herre HERREN.\n34:16 De vildfarende Dyr vil jeg ops\u00f8ge, de adsplittede vil jeg bringe tilbage, de s\u00e5rede vil jeg forbinde de svage vil jeg styrke, og de fede og kraftige vil jeg vogte; jeg vil r\u00f8gte dem, som det er ret.\n34:17 Og I, min Hjord! S\u00e5 siger den Herre HERREN: Se, jeg vil skifte. Ret mellem F\u00e5r og F\u00e5r, mellem V\u00e6dre og Bukke.\n34:18 Er det eder ikke nok at gr\u00e6sse p\u00e5 den bedste Gr\u00e6sgang, siden I nedtramper, hvad der er levnet af eders Gr\u00e6sgange? Er det eder ikke nok at drikke det klare Vand, siden I med eders F\u00f8dder plumrer, hvad der er levnet?\n34:19 Min Hjord m\u00e5 gr\u00e6sse, hvad I har nedtrampet, og drikke, hvad I har plumret med eders F\u00f8dder!\n34:20 Derfor, s\u00e5 siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer for at skifte Ret mellem de fede og de magre F\u00e5r.\n34:21 Fordi I med Side og Skulder skubbede alle de svage Dyr bort og stangede dem med eders Horn, til I fik dem drevet ud,\n34:22 derfor vil jeg hj\u00e6lpe min Hjord, s\u00e5 den ikke mere skal blive til Rov, og skifte Ret mellem F\u00e5r og F\u00e5r.\n34:23 Jeg s\u00e6tter een Hyrde over dem, min Tjener David, og han skal vogte dem; han skal vogte dem, og han skal v\u00e6re deres Hyrde.\n34:24 Og jeg, HERREN, vil v\u00e6re deres Gud, og min Tjener David skal v\u00e6re Fyrste iblandt dem, s\u00e5 sandt jeg, HERREN, har talet.\n34:25 Jeg vil slutte en Fredspagt med dem og udrydde de vilde Dyr at Landet, s\u00e5 de trygt kan bo i \u00d8rkenen og sove i Skovene.\n34:26 Og jeg g\u00f8r dem og Landet rundt om min H\u00f8j til Velsignelse, og jeg sender Regn i rette Tid, mine Byger skal blive til Velsignelse.\n34:27 Markens Tr\u00e6er skal give deres Frugt og Landet sin Afgr\u00f8de; trygt skal de bo p\u00e5 deres Jord, og de skal kende, at jeg er HERREN, n\u00e5r jeg bryder St\u00e6ngerne p\u00e5 deres \u00c5g og frelser dem af deres H\u00e5nd, som gjorde dem til Tr\u00e6lle.\n34:28 Ikke mere skal de blive til Rov for Folkene, og Landets vilde Dyr skal ikke \u00e6de dem; trygt skal de bo, uden at nogen skr\u00e6mmer dem.\n34:29 Jeg lader en Fredens Plantning vokse op for dem, og ingen skal rives bort af Hunger i Landet, og de skal ikke mere b\u00e6re Folkenes H\u00e5n.\n34:30 De skal kende, at jeg, HERREN deres Gud, er med dem, og at de er mit Folk, Israels Hus, lyder det fra den Herre HERREN\n34:31 I er min Hjord, I er den Hjord, jeg r\u00f8gter, og jeg er eders Gud, lyder det fra den Herre HERREN.\n35:1 HERRENs Ord kom til mig s\u00e5ledes:\n35:2 Menneskes\u00f8n, vend dit Ansigt mod Seirs Bjergland og profeter imod det\n35:3 og sig til det: S\u00e5 siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over dig, Seirs Bjergland, og l\u00f8fter min H\u00e5nd imod dig; jeg g\u00f8r dig til \u00d8rk og \u00d8demark,\n35:4 dine Byer l\u00e6gger jeg i Grus. Du selv skal blive til \u00d8rk og kende, at jeg er HERREN.\n35:5 Fordi du n\u00e6rede evigt Had og i N\u00f8dens Stund overgav Israeliterne til Sv\u00e6rdet, da deres Misgerning var fuldmoden,\n35:6 derfor, s\u00e5 sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Jeg g\u00f8r dig til Blod, og Blod skal forf\u00f8lge dig; sandelig, du forbr\u00f8d dig ved Blod, og Blod skal forf\u00f8lge dig.\n35:7 Jeg g\u00f8r Seirs Bjergland til \u00d8rk og \u00d8demark og udrydder deraf enhver, som kommer og g\u00e5r;\n35:8 jeg fylder dets Bjerge med dr\u00e6bte; p\u00e5 dine H\u00f8je og i dine Dale og Kl\u00f8fter skal de sv\u00e6rdslagne falde.\n35:9 Jeg g\u00f8r dig til \u00d8rk for evigt, dine Byer skal ikke bebos; og du skal kende, at jeg er HERREN.\n35:10 Fordi du sagde: \"De tvende Folk og de tvende Lande skal tilh\u00f8re mig, jeg vil tage dem i Eje!\" sk\u00f8nt HERREN var der,\n35:11 derfor, s\u00e5 sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Jeg vil g\u00f8re med dig efter den Vrede og det Nid, du hadefuldt udviste imod dem, og jeg vil give mig til Hende for dig, n\u00e5r jeg d\u00f8mmer dig;\n35:12 og du skal kende, at jeg er HERREN. Jeg har h\u00f8rt al den Spot, du udslyngede mod Israels Bjerge: \"De er \u00f8delagt, os er de givet til F\u00f8de!\"\n35:13 Du gjorde dig stor imod mig med din Mund og overfusede mig med Ord; jeg h\u00f8rte det.\n35:14 S\u00e5 siger den Herre HERREN: Som det var din Gl\u00e6de, at mit Land blev \u00d8rk, s\u00e5ledes vil jeg g\u00f8re med dig;\n35:15 som det var din Gl\u00e6de, at Israels Huss Arvelod blev \u00d8rk, s\u00e5ledes vil jeg g\u00f8re med dig. \u00d8rk skal du blive, Seirs Bjergland og hele Edom med; og de skal kende, at jeg er HERREN.\n36:1 Men du menneskes\u00f8n, profeter om Israels bjerge og sig: Israels bjerge, h\u00f8r Herrens ord.\n36:2 S\u00e5 siger den Herre HERREN: Fordi Fjenden sagde om eder: \"Ha! \u00d8rkener for stedse! De er blevet vor Ejendom!\"\n36:3 derfor skal du profetere og sige: S\u00e5 siger den Herre HERREN: Fordi man har higet og snappet efter eder fra alle Sider, for at I skulde tilfalde Resten af Folkene som Ejendom, og fordi I er kommet i Folkemunde,\n36:4 derfor, Israels Bjerge, h\u00f8r HERRENs Ord: S\u00e5 siger den Herre HERREN til Bjergene, H\u00f8jene, kl\u00f8fterne og Dalene, til de \u00f8de Tomter og de forladte Byer, som er blevet til Rov og til Spot for Resten af Folkene rundt om,\n36:5 derfor, s\u00e5 siger den Herre HERREN: Sandelig, i br\u00e6ndende Nidk\u00e6rhed vil jeg tale mod Resten af Folkene og mod hele Edom, som med al Hjertets Gl\u00e6de og Sj\u00e6lens Ringeagt uds\u00e5 sig mit Land til Ejendom for at drive indbyggerne bort og g\u00f8re det til Rov.\n36:6 Profeter derfor om Israels Land og sig til Bjergene, H\u00f8jene, Kl\u00f8fteme og Dalene: S\u00e5 siger den Herre HERREN: Se, jeg faler i Nidk\u00e6rhed og Harme, fordi I b\u00e6rer Folkenes H\u00e5n.\n36:7 Derfor, s\u00e5 siger den Herre HERREN: Jeg l\u00f8fter min H\u00e5nd og sv\u00e6rger: Sandelig, Folkene rundt om eder skal selv b\u00e6re deres H\u00e5n.\n36:8 Og I, Israels Bjerge, skal skyde Grene og b\u00e6re Frugt for mit Folk Israel, thi de skal snart komme hjem.\n36:9 Thi se, jeg kommer og vender mig til eder, og I skal dyrkes og tils\u00e5s;\n36:10 jeg g\u00f8r Mennesker, alt Israels Hus, mangfoldige p\u00e5 eder, Byerne skal bebos og Ruinerne genopbygges;\n36:11 jeg g\u00f8r Mennesker og Dyr mangfoldige p\u00e5 eder, ja de skal blive mangfoldige og frugtbare; jeg lader eder bebos som i fordums Tider og g\u00f8r det bedre for eder end i Fortiden; og I skal kende, at jeg er HERREN.\n36:12 Jeg lader Mennesker, mit Folk Israel, f\u00e6rdes p\u00e5 eder; de skal tage dig i Eje, og du skal v\u00e6re deres Arvelod og ikke mere g\u00f8re dem barnl\u00f8se.\n36:13 S\u00e5 siger den Herre HERREN: Fordi de siger til dig: \"Du er en Menneske\u00e6der, som g\u00f8r dit Folk barnl\u00f8st!\"\n36:14 derfor skal du ikke mere \u00e6de Mennesker eller g\u00f8re dit Folk barnl\u00f8st, lyder det fra den Herre HERREN.\n36:15 Og jeg lader dig ikke mere h\u00f8re Folkenes H\u00e5n, og du skal ikke mere b\u00e6re Folkeslagenes Spot eller g\u00f8re dit Folk harnl\u00f8st, lyder det fra den Herre HERREN.\n36:16 HERRENs Ord kom til mig s\u00e5ledes:\n36:17 Menneskes\u00f8n! Da Israels Sl\u00e6gt boedei deres Land, gjorde de det urent ved deres F\u00e6rd og Gerninger; som en Kvindes renhed var deres F\u00e6rd for mit \u00c5syn.\n36:18 S\u00e5 ud\u00f8ste jeg min Vrede over dem for det Blods Skyld, de udg\u00f8d i Landet, og fordi de gjorde det urent med deres Afgudsbilleder.\n36:19 Jeg spredte dem blandt Folkene, og de str\u00f8edes ud i Landene; efter deres F\u00e6rd og Gerninger d\u00f8mte jeg dem.\n36:20 S\u00e5ledes kom de til Folkene: hvor de kom hen, van\u00e6rede de mit hellige Navn, idet man sagde om dem: \"De der er HERRENs Folk, og dog m\u00e5tte de ud af hans Land!\"\n36:21 Da ynkedes jeg over mit hellige Navn, som Israels Hus van\u00e6rede blandt de Folk, de kom til.\n36:22 Sig derfor til Israels Hus: S\u00e5 siger den Herre HERREN: Det er ikke for eders Skyld, jeg griber ind, Israels Hus, men for mit hellige Navns Skyld, som I har van\u00e6ret blandt de Folk, I kom til.\n36:23 Jeg vil hellige mit store Navn, som van\u00e6res blandt Folkene, idet I har van\u00e6ret det iblandt dem; og Folkene skal kende, at jeg er HERREN, lyder det fra den Herre HERREN, n\u00e5r jeg helliger mig p\u00e5 eder for deres \u00d8jne.\n36:24 Jeg vil hente eder fra Folkene, samle eder fra alle Lande og bringe eder til eders Land.\n36:25 Da st\u00e6nker jeg rent Vand p\u00e5 eder, s\u00e5 I bliver rene; jeg renser eder for al eders Urenhed og alle eders Afgudsbilleder.\n36:26 Jeg giver eder et nyt Hjerte, og en ny \u00c5nd giver jeg i eders Indre; Stenhjertet tager jeg ud af eders K\u00f8d og giver eder et K\u00f8dhjerte.\n36:27 Jeg giver min \u00c5nd i eders Indre og virker, at I f\u00f8lger mine Vedt\u00e6gter og tager Vare p\u00e5 at holde mine Lovbud,\n36:28 I skal bo i det Land, jeg gav eders F\u00e6dre, og I skal v\u00e6re mit Folk, og jeg vil v\u00e6re eders Gud.\n36:29 Jeg frelser eder fra al eders Urenbed; jeg kalder Kornet frem og mangfoldigg\u00f8r det og sender ikke mere Hungersn\u00f8d over eder.\n36:30 Jeg mangfoldigg\u00f8r Tr\u00e6ernes Frugter og Markens Afgr\u00f8de, for at I ikke mere skal tage en Hungersn\u00f8ds Sk\u00e6ndsel p\u00e5 eder blandt Folkene.\n36:31 Da skal I ihukomme eders onde Veje og eders Gerninger, som ikke var gode, og ledes ved eder selv over eders Misgerninger og Vederstyggeligheder.\n36:32 Ikke for eders Skyld griber jeg ind, lyder det fra den Herre HERREN, det v\u00e6re eder kundgjort! Skam jer og blues over eders Veje, Israels Hus!\n36:33 S\u00e5 siger den Herre HERREN: Den Dag jeg renser eder for alle eders Misgerninger, lader jeg Byerne bebos, og Ruinerne skal genopbygges;\n36:34 det \u00f8delagte Land skal dyrkes, i Stedet for at det har v\u00e6ret en \u00d8demark for alles \u00d8jne, som kom forbi.\n36:35 Da skal man sige: \"Dette Land, som var \u00f8delagt, er blevet som Edens Have, og Byerne, som var omstyrtet, \u00f8delagt og nedrevet, er bef\u00e6stet og beboet.\"\n36:36 Og Folkene, der er tilhage rundt om eder, skal kende, at jeg, HERREN, har opbygget de nedrevne Byer og tilplantet det \u00f8delagte Land; jeg, HERREN, har talet, og jeg fuldbyrder det.\n36:37 S\u00e5 siger den Herre HERREN: Ogs\u00e5 dette vil jeg g\u00f8re for Israels Hus p\u00e5 deres B\u00f8n: Jeg vil g\u00f8re dem mangfoldige som en Hjord af Mennesker;\n36:38 som en Hjord af Offerdyr, som Jerusalems F\u00e5rehjorde p\u00e5 dets H\u00f8jtider skal de omstyrtede Byer blive fulde af Menneskehjorde; og de skal kende, at jeg er HERREN.\n37:1 Herrens h\u00e5nd kom over mig, og han f\u00f8rte mig i \u00e5nden ud og satte mig midt i dalen. Den var fuld af Ben;\n37:2 og han f\u00f8rte mig rundt omkring dem, og se, de l\u00e5 i store M\u00e6ngder ud over Dalen, og se, de var aldeles t\u00f8rre.\n37:3 Derp\u00e5 sagde han til mig: \"Menneskes\u00f8n! kan disse Ben blive levende?\" Jeg svarede: \"Herre, HERRE, du ved det!\"\n37:4 S\u00e5 sagde han til mig: Profeter over disse Ben og sig til dem: I t\u00f8rre Ben, h\u00f8r HERRENs Ord!\n37:5 S\u00e5 siger den Herre HERREN til disse Ben: Se, jeg bringer \u00c5nd i eder, s\u00e5 I bliver levende.\n37:6 Jeg l\u00e6gger Sener om eder, lader K\u00f8d vokse frem p\u00e5 eder, overtr\u00e6kker eder med Hud og indgiver eder \u00c5nd, s\u00e5 I bliver levende; og I skal kende, at jeg er HERREN.\n37:7 S\u00e5 profeterede jeg, som mig var p\u00e5lagt, og der h\u00f8rtes en Lyd, da jeg profeterede, og se, der h\u00f8rtes Raslen, og Benene n\u00e6rmede sig hverandre.\n37:8 Og jeg skuede, og se, der kom Sener p\u00e5 dem, K\u00f8d voksede frem, og de blev overtrukket med Hud, men der var ingen \u00c5nd i dem.\n37:9 S\u00e5 sagde han til mig: Profeter og tal til \u00c5nden, profeter, du Menneskes\u00f8n, og sig til dem: S\u00e5 siger den Herre HERREN: \u00c5nd, kom fra de fre Verdenshj\u00f8rner og bl\u00e6s p\u00e5 disse dr\u00e6bte, at de m\u00e5 blive levende!\n37:10 Da profeterede jeg, som han b\u00f8d mig, og \u00c5nden kom i dem, og de blev levende og rejste sig p\u00e5 deres F\u00f8dder, en s\u00e5re, s\u00e5re stor H\u00e6r.\n37:11 Derp\u00e5 sagde han til mig: Menneskes\u00f8n! Disse Ben er alt Israels Hus. Se, de siger: \"Vore Ben er t\u00f8rre, vort H\u00e5b er svundet, det er ude med os!\"\n37:12 Profeter derfor og sig til dem: S\u00e5 siger den Herre HERREN: Se, jeg \u00e5bner eders Grave og f\u00f8rer eder ud af dem, mit Folk, og bringer eder til Israels Land;\n37:13 og I skal kende, at jeg er HERREN, n\u00e5r jeg \u00e5bner eders Grave og f\u00f8rer eder ud af dem, mit Folk.\n37:14 Jeg indgiver eder min \u00c5nd, s\u00e5 I bliver levende, og jeg bos\u00e6tter eder i eders Land; og I skal kende, at jeg er HERREN; jeg har talet, og jeg fuldbyrder det, lyder det fra HERREN.\n37:15 HERRENs Ord kom til mig s\u00e5ledes:\n37:16 Du, Menneskes\u00f8n, tag dig et Stykke Tr\u00e6 og skriv derp\u00e5: Juda og hans Medbr\u00f8dre blandt Israeliterne! Tag s\u00e5 et andet Stykke Tr\u00e6 og skriv derp\u00e5: Josef Efraims Tr\u00e6 og hans Medbr\u00f8dre, alt Israels Hus!\n37:17 F\u00f8j dem s\u00e5 sammen til eet Stykke, s\u00e5 de bliver eet i din H\u00e5nd.\n37:18 Og n\u00e5r s\u00e5 dine Landsm\u00e6nd siger til dig: \"Vil du ikke sige os, hvad du mener dermed?\"\n37:19 sig s\u00e5 til dem: S\u00e5 siger den Herre HERREN: Se, jeg tager Josefs Tr\u00e6\", som var i Efraims H\u00e5nd, og Israels Stammer, hans Medbr\u00f8dre, og f\u00f8jer dem til Judas Tr\u00e6 og g\u00f8r dem til eet Stykke og de skal blive eet i Judas H\u00e5nd.\n37:20 Og Tr\u00e6stykkerne, du skrev p\u00e5, skal v\u00e6re i din H\u00e5nd, s\u00e5 de kan se dem.\n37:21 Tal s\u00e5 til dem: S\u00e5 siger den Herre HERREN: Se, jeg henter Israeliterne fra Folkene, til hvilke de vandrede hen, og samler dem alle Vegne fra og bringer dem til deres Land.\n37:22 Jeg g\u00f8r dem til eet Folk i Landet p\u00e5 Israels Bjerge; og de skal alle have en og samme Konge og ikke mere v\u00e6re to Folk eller delt i to Riger.\n37:23 De skal ikke mere g\u00f8re sig urene ved deres Afgudsbilleder og v\u00e6mmelige Guder eller alle deres Overtr\u00e6delser, og jeg vil frelse dem fra alt deres Frafald, hvormed de forsyndede sig, og rense dem, og de skal v\u00e6re mit Folk, og jeg vil v\u00e6re deres Gud.\n37:24 Min Tjener David skal v\u00e6re Konge over dem, og alle skal de have en og samme Hyrde. De skal f\u00f8lge mine Lovbud og holde mine Vedt\u00e6gter og g\u00f8re efter dem.\n37:25 De skal bo i det Land, jeg gav min Tjener Jakob, der hvor deres F\u00e6dre boede; de skal bo der til evig Tid, de, deres B\u00f8rn og B\u00f8rneb\u00f8rn; og min Tjener David skal v\u00e6re deres Fyrste evindelig.\n37:26 Jeg slutter en Fredspagt med dem, en evig Pagt skal det v\u00e6re; og jeg g\u00f8r dem mangfoldige og s\u00e6tter min Helligdom i deres Midte evindelig;\n37:27 min Bolig skal v\u00e6re over dem; jeg vil v\u00e6re deres Gud, og de skal v\u00e6re mit Folk.\n37:28 Og Folkene skal kende, at jeg er HERREN, som helliger Israel, n\u00e5r min Helligdom bliver i deres Midte evindelig\n38:1 HERRENs Ord kom til mig s\u00e5ledes:\n38:2 Menneskes\u00f8n, vend dit Ansigt mod Gog i Magogs Land, Fyrsten over Rosj, Mesjek og Tubal, og profeter imod ham\n38:3 og sig: S\u00e5 siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over dig, Gog, Fyrste over Rosj, Mesjek og Tubal.\n38:4 Jeg vender dig og s\u00e6tter Kroge i dine K\u00e6ber og tr\u00e6kker dig frem med hele din H\u00e6r, Heste og Ryttere, alle i smukke Kl\u00e6der, en v\u00e6ldig Skare med store og sm\u00e5 Skjolde, alle med Sv\u00e6rd i H\u00e5nd.\n38:5 Persere, \u00c6tiopere og Put\u00e6ere er med dem, alle med Skjold og Hjelm,\n38:6 Gomer med alle dets Hobe, Togarmas Hus fra det yderste Nord med alle dets Hobe, mange Folkeslag er med.\n38:7 Rust dig og hold dig rede med hele din Skare, som er samlet om dig, og v\u00e6r mig rede til Tjeneste.\n38:8 Lang Tid herefter skal der komme Bud efter dig; ved \u00c5renes Fjende skal du overfalde et Land, som atter er unddraget Sv\u00e6rdet, et Folk, som fra mange Folkeslag er sanket sammen p\u00e5 Israels Bjerge, der stadig l\u00e5 \u00f8de hen, et Folk, som er f\u00f8rt bort fra Folkeslagene og nu bor trygt til Hobe.\n38:9 Du skal tr\u00e6kke op som et Uvejr og komme som en Sky og oversv\u00f8mme Landet, du og alle dine Hobe og de mange Folkeslag, som f\u00f8lger dig.\n38:10 S\u00e5 siger den Herre HERREN: P\u00e5 hin Dag skal en Tanke stige op i dit Hjerte, og du skal opl\u00e6gge onde R\u00e5d\n38:11 og sige: \"Jeg vil drage op imod et \u00e5bent Land og overfalde fredelige Folk, som bor trygt, som alle bor uden Mure og hverken har Portst\u00e6nger eller Porte,\n38:12 for at g\u00f8re Bytte og r\u00f8ve Rov, l\u00e6gge H\u00e5nd p\u00e5 genopbyggede ruiner og p\u00e5 et Folk, der er indsamlet fra Folkene og vinder sig F\u00e6 og Gods, og som bor p\u00e5 Jordens Navle.\"\n38:13 Sab\u00e6erne og Dedaniterne, Tarsiss K\u00f8bm\u00e6nd og alle dets Handelsfolk skal sige til dig: \"Kommer du for at g\u00f8re Bytte, har du samlet din Skare for at r\u00f8ve Rov, for at bortf\u00f8re S\u00f8lv og Guld, rane F\u00e6 og Gods og g\u00f8re et v\u00e6ldigt Bytte?\"\n38:14 Profeter derfor, Menneskes\u00f8n, og sig til Gog: S\u00e5 siger den Herre HERREN: Ja, p\u00e5 hin Dag skal du bryde op, medens mit Folk Israel bor trygt,\n38:15 og komme fra din Hjemstavn yderst i Nord, du og de mange Folkeslag, der f\u00f8lger dig, alle til Hest, en stor Skare, en v\u00e6ldig H\u00e6r;\n38:16 som en Sky skal du drage op mod mit Folk Israel og oversv\u00f8mme Landet. I de sidste Dage skal det ske; jeg f\u00f8rer dig imod mit Land; og Folkene skal kende mig, n\u00e5r jeg for deres \u00d8jne helliger mig p\u00e5 dig, Gog.\n38:17 S\u00e5 siger den Herre HERREN: Er det dig, jeg talede om i gamle dage ved mine Tjenere, Israels Profeter, som profeterede i hine Tider, at jeg vilde bringe dig over dem?\n38:18 Men p\u00e5 hin dag, n\u00e5r Gog overfalder Israels Land, lyder det fra den Herre HERREN, vil jeg give min Vrede Luft.\n38:19 I Nidk\u00e6rhed, i gl\u00f8dende Vrede udtaler jeg det: Sandelig, p\u00e5 hin Dag skal et v\u00e6ldigt Jordsk\u00e6lv komme over Israels Land;\n38:20 for mit \u00c5syn skal Havets Fisk, Himmelens Fugle, Markens vilde Dyr og alt kryb p\u00e5 Jorden og alle Mennesker p\u00e5 Jordens Flade sk\u00e6lve, Bjergene skal styrte, Klippev\u00e6ggene falde og hver Mur synke til Jord.\n38:21 Jeg nedkalder alle R\u00e6dsler over ham, lyder det fra den Herre HERREN; den enes Sv\u00e6rd skal rettes mod den anden;\n38:22 jeg g\u00e5r i Rette med ham med Pest og Blod, med Regnskyl og Haglsten; Ild og Svovl lader jeg regne over ham, hans Hobe og de mange Folkeslag, som f\u00f8lger ham.\n38:23 Jeg viser mig stor og hellig og giver mig til Kende for de mange Folks \u00d8jne; og de skal kende, at jeg er HERREN.\n39:1 Du, Menneskes\u00f8n, Profeter mod Gog og sig: S\u00e5 siger den Herre HERREN. Se, Jeg kommer over dig, Gog, Fyrste over Rosj, Mesjek og Tubal!\n39:2 Jeg vender dig, leder dig og f\u00f8rer dig op fra det yderste Nord og bringer dig til Israels Bjerge.\n39:3 S\u00e5 sl\u00e5r jeg Buen ud af din venstre H\u00e5nd og lader Pilene falde ud af din h\u00f8jre.\n39:4 P\u00e5 Israels Bjerge skal du falde, du og alle dine Hobe og Folkeslagene, der f\u00f8lger dig; jeg giver dig til F\u00f8de for alle H\u00e5nde Rovfugle og Markens vilde Dyr.\n39:5 I \u00e5ben Mark skal du falde, s\u00e5 sandt jeg har talet, lyder det fra den Herre HERREN.\n39:6 Og jeg s\u00e6tter Ild p\u00e5 Magog og p\u00e5 de fjerne Strandes trygge Indbyggere; og de skal kende, at jeg er HERREN.\n39:7 Mit hellige Navn kundg\u00f8r jeg midt i mit Folk Israel, og jeg vil ikke mere vanhellige mit hellige Navn; og Folkene skal kende, at jeg er HERREN, den Hellige i Israel.\n39:8 Se, det kommer, det skal ske, lyder det fra den Herre HERREN; det er Dagen, jeg har talet om.\n39:9 S\u00e5 skal Indbyggerne i Israels Byer g\u00e5 ud og g\u00f8re Ild p\u00e5 og t\u00e6nde op med Rustninger, sm\u00e5 og store Skjolde, Buer, Pile, H\u00e5ndstave og Spyd; og de skal bruge det til at g\u00f8re Ild med i syv \u00c5r.\n39:10 De skal ikke hente Tr\u00e6 i Marken eller hugge Br\u00e6nde i Skovene, men g\u00f8re Ild p\u00e5 med Rustningerne. De skal plyndre dem, de plyndredes af, og h\u00e6rge dem, de h\u00e6rgedes af, lyder det fra den Herre HERREN.\n39:11 Og p\u00e5 hin Dag giver jeg Gog et Gravsted i Israel, Vandringsm\u00e6ndenes dal \u00f8sten for Havet, og den skal sp\u00e6rre Vejen for Vandringsm\u00e6nd; der skal de jorde Gog og hele hans larmende Hob og kalde Stedet: Gogs larmende Hobs dal.\n39:12 Israels Hus skal have hele syv M\u00e5neder til at jorde dem og s\u00e5ledes rense Landet.\n39:13 Alt folket i Landet skal jorde dem, og det skal tjene til deres Ros, p\u00e5 den Dag jeg herligg\u00f8r mig, lyder det fra den Herre HERREN.\n39:14 Man skal udv\u00e6lge fast Mandskab til at drage Landet rundt og s\u00f8ge efter dem, der er blevet tilbage ud over Landet, for at rense det; n\u00e5r syv M\u00e5neder er g\u00e5et, skal de skride til at s\u00f8ge;\n39:15 og n\u00e5r de vandrer Landet rundt og en f\u00e5r \u00d8je p\u00e5 Menneskeknogler, skal han s\u00e6tte et M\u00e6rke derved, for at Graverne kan jorde dem i Gogs larmende Hobs Dal;\n39:16 ogs\u00e5 skal en By have Navnet Hamona\". S\u00e5ledes skal de rense Landet.\n39:17 Og du, Menneskes\u00f8n! S\u00e5 siger den Herre HERREN: Sig til alle Fugle og alle Markens vilde Dyr: Saml eder og kom hid, kom sammen alle Vegne fra til mit Slagtoffer, som jeg slagter for eder, et v\u00e6ldigt Slagtoffer p\u00e5 Israels Bjerge; I skal \u00e6de K\u00f8d og drikke Blod!\n39:18 K\u00f8d af Helte skal I \u00e6de, Blod af Jordens Fyrster skal I drikke, V\u00e6dre, F\u00e5r, Bukke og Tyre, alle fedet i Basan.\n39:19 I skal \u00e6de eder m\u00e6tte i Fedt og drikke eder drukne i Blod af mit Slagtoffer, som jeg slagter for eder.\n39:20 I skal m\u00e6tte eder ved mit Bord med K\u00f8reheste og Rytterheste, Helte og alle H\u00e5nde Krigsfolk, lyder det fra den Herre HERREN.\n39:21 Jeg \u00e5benbarer min Herlighed blandt Folkene, og alle Folkene skal skue den Dom, jeg fuldbyrder, og min H\u00e5nd, som jeg l\u00e6gger p\u00e5 dem.\n39:22 Israels Hus skal kende, at jeg, HERREN, er deres Gud fra hin Dag og fremdeles;\n39:23 og Folkene skal kende, at Israels Hus vandrede i Landflygtighed for deres Misgerningers Skyld, fordi de var trol\u00f8se imod mig, s\u00e5 jeg skjulte mit \u00c5syn for dem og gav dem i deres Fjenders H\u00e5nd, hvorfor de alle faldt for Sv\u00e6rdet.\n39:24 Efter deres Urenhed og deres Overtr\u00e6delser handlede jeg med dem og skjulte mit \u00c5syn for dem.\n39:25 Derfor, s\u00e5 siger den Herre HERREN; Nu vil jeg vende Jakobs Sk\u00e6bne, forbarme mig over alt Israels Hus og v\u00e6re nidk\u00e6r for mit hellige Navn;\n39:26 og de skal glemme deres Sk\u00e6ndsel og al den Trol\u00f8shed, de viste mig, n\u00e5r de bor trygt i deres Land, uden at nogen skr\u00e6mmer,\n39:27 n\u00e5r jeg f\u00f8rer dem tilbage fra Folkeslagene, samler dem fra deres Fjenders Lande og helliger mig p\u00e5 dem for mange Folks \u00d8jne.\n39:28 Og de skal kende, at jeg er HERREN deres Gud, n\u00e5r jeg efter at have f\u00f8rt dem i Landflygtighed blandt Folkene samler dem i deres Land uden at lade nogen af dem blive tilbage derude\n39:29 og ikke mere skjuler mit \u00c5syn for dem, da jeg har udgydt min \u00c5nd over Israels Hus, lyder det fra den Herre HERREN.\n40:1 I det fem og tyvende \u00e5r efter at vi var f\u00f8rt i landflygtighed, ved nyt\u00e5rstide, p\u00e5 den tiende dag i M\u00e5neden i det fjortende \u00c5r efter Byens indtagelse, netop p\u00e5 den Dag kom HERRENs H\u00e5nd over mig, og han f\u00f8rte mig\n40:2 i Guds Syner til Israels Land og satte mig p\u00e5 et s\u00e5re h\u00f8jt Bjerg, og p\u00e5 det var der bygget noget som en By mod Syd;\n40:3 og da han havde f\u00f8rt mig derhen, se, da var der en Mand som Kobber at se til med en H\u00f8rgarnssnor og en M\u00e5lestang i H\u00e5nden, og han stod ved Porten.\n40:4 Manden sagde til mig: \"Menneskes\u00f8n, se med dine \u00d8jne, h\u00f8r med dine \u00d8rer og l\u00e6g vel M\u00e6rke til alt, hvad jeg viser dig; thi du er f\u00f8rt hid, for at jeg skal vise dig det. Kundg\u00f8r Israels Hus alt, hvad du ser!\"\n40:5 Og se, der var en Mur uden om Templet til alle Sider. Manden holdt i H\u00e5nden en M\u00e5lestang. som var seks Alen lang, en Alen en H\u00e5ndsbred l\u00e6ngere end s\u00e6dvanlig\", og han m\u00e5lte Muren; den var eet M\u00e5l bred og eet M\u00e5l h\u00f8j.\n40:6 S\u00e5 gik han op ad syv Trappetrin ind i den Port, hvis Forside vendte mod \u00d8st; og han m\u00e5lte Portens T\u00e6rskel til eet M\u00e5l i Bredden,\n40:7 hvert af Portens Siderum ligeledes til eet M\u00e5l i L\u00e6ngden og eet i Bredden, Murpillerne mellem Siderummene til fem Alen og T\u00e6rskelen ved Portens Forhal p\u00e5 den Side,\n40:8 der vendte indad i Porten, til eet M\u00e5l.\n40:9 Og han m\u00e5lte Portens Forhal til otte Alen og dens Murpiller til to; Portens Forhal l\u00e5 p\u00e5 indersiden.\n40:10 Portens Siderum, tre p\u00e5 hver Side, l\u00e5 over for hverandre; de var lige store alle tre; ogs\u00e5 Murpillerne p\u00e5 begge Sider var lige store.\n40:11 S\u00e5 m\u00e5lte han Portindgangens Bredde til ti Alen og Portgangens til tretten.\n40:12 Foran Siderummene var der p\u00e5 begge Sider afsp\u00e6rrede Pladser p\u00e5 een Alen, og selve Siderummene p\u00e5 begge Sider var seks Alen.\n40:13 S\u00e5 m\u00e5lte han Porten fra Inderv\u00e6ggen i et Siderum til Inderv\u00e6ggen i Siderummet lige overfor til en Bredde af fem og tyve Alen, D\u00f8r over for D\u00f8r.\n40:14 S\u00e5 m\u00e5lte han Forhallen til tyve Alen; og Forg\u00e5rden omgav Portens Forhal\".\n40:15 Fra Portens Forside udad til Portforhallens Forside indad var der halvtredsindstyve Alen.\n40:16 Porten havde p\u00e5 begge Sider Gittervinduer, som udvidede sig indad i Siderummene og deres Murpiller; ligeledes havde Forhallen p\u00e5 alle Sider Vinduer, som udvidede sig indad. P\u00e5 Murpillerne til begge Sider var der Palmer.\n40:17 Derp\u00e5 f\u00f8rte han mig ind i den ydre Forg\u00e5rd. Og se, der var Kamre, og Forg\u00e5rden rundt var der et stenlagt Stykke; der var tredive Kamre p\u00e5 Stenl\u00e6gningen.\n40:18 Det stenlagte Stykke st\u00f8dte op til Portenes Sidemure, lige s\u00e5 bredt som Portene var lange; det var den nedre Stenl\u00e6gning.\n40:19 Han m\u00e5lte Forg\u00e5rdens Bredde fra den nedre Ports indre Forside til den indre Ports ydre Forside til hundrede Alen. Og han f\u00f8rte mig mod Nord,\n40:20 og se, der var en Port, som vendte mod Nord, i den ydre Forg\u00e5rd, og han m\u00e5lte dens L\u00e6ngde og Bredde.\n40:21 Den havde tre Siderum til hver Side, og Murpillerne og Forhallen havde samme M\u00e5l som i den f\u00f8rste Port; den var halvtredsindstyve Alen lang og fem og tyve Alen bred.\n40:22 Vinduer, Forhal og Palmer havde samme M\u00e5l som i den Port, hvis Forside vendte mod \u00d8st; ad syv Trin steg man op dertil, og Forhallen l\u00e5 inderst inde.\n40:23 En Port til den indre Forg\u00e5rd l\u00e5 over for Nordporten, ligesom Forholdet var ved \u00d8stporten; og han m\u00e5lte fra Port til Port hundrede Alen.\n40:24 S\u00e5 f\u00f8rte han mig mod Syd og se, der var ogs\u00e5 en Port mod Syd, og han m\u00e5lte dens Murpiller og Forhal; de havde samme M\u00e5l som de andre.\n40:25 Porten og dens Forhal havde Vinduer af samme Slags som de andre. Den var halvtredsindstyve Alen lang og fem og tyve Alen bred;\n40:26 syv Trin f\u00f8rte op til den; Forhallen l\u00e5 inderst inde, og der var Palmer p\u00e5 Murpillerne til begge Sider.\n40:27 Endelig var der en Port til den indre Forg\u00e5rd over for Sydporten: han m\u00e5lte hundrede Alen fra Port til Port.\n40:28 Derp\u00e5 f\u00f8rte han mig til den indre Forg\u00e5rd gennem Sydporten, og den m\u00e5lte han; den havde samme St\u00f8rrelse som de andre,\n40:29 og dens Siderum, Murpiller og Forhal havde samme St\u00f8rrelse som de andre; Porten og dens Forhal havde Vinduer rundt om. Den var halvtredsindstyve Alen lang og fem og tyve Alen bred.\n40:30 (Der var Forhaller rundt om, fem og tyve Alen lange og fem Alenbrede.\n40:31 Forhallen vendte ud mod den ydre Forg\u00e5rd med Palmer p\u00e5 Murpillerne, og otte Trin dannede dens Opgang.\n40:32 S\u00e5 f\u00f8rte han mig til \u00d8stporten og m\u00e5lte denne Port; den havde samme St\u00f8rrelse som de andre,\n40:33 og Siderum, Murpiller og Forg\u00e5rd havde samme St\u00f8rrelse som de andre; Porten og dens Forhal havde Vinduer rundt om. Den var halvtredsindstyve Alen lang og fem og tyve Alen bred.\n40:34 Forhallen vendte ud mod den ydre Forg\u00e5rd med Palmer p\u00e5 Murpillerne til begge Sider, og otte Trin dannede dens Opgang.\n40:35 S\u00e5 f\u00f8rte han mig til Nordporten og m\u00e5lte den; den havde samme St\u00f8rrelse som de andre,\n40:36 ligeledes Siderum, Murpiller og Forhal; Porten og dens Forhal havde Vinduer rundt om. Den var halvtredsindstyve Alen lang og fem og tyve Alen bred.\n40:37 Forhallen vendte ud mod den ydre Forg\u00e5rd med Palmer p\u00e5 Murpillerne til begge Sider, og otte Trin dannede dens Opgang.\n40:38 Derp\u00e5 vendte han sig til det Indre, idet han f\u00f8rte mig til \u00d8stporten; der skyllede man Br\u00e6ndofferet\n40:39 Og i Portens Forhal stod to Borde p\u00e5 den ene Side og to p\u00e5 den anden til at slagte Br\u00e6ndofferet, Syndofferet og Skyldofferet p\u00e5.\n40:40 Ogs\u00e5 ved det ydre Hj\u00f8rne, mod Nord n\u00e5r man steg op i Portindgangen, stod to Borde og ved Portforhallens andet Hj\u00f8rne andre to,\n40:41 fire Borde p\u00e5 hver Side ved Portens Hj\u00f8rner, i alt otte. P\u00e5 dem slagtede man Slagtofferet.\n40:42 Og, til Br\u00e6ndofferet stod der tre Kvaderstensborde, halvanden Alen lange, halvanden Alen brede og en Alen h\u00f8je; p\u00e5 dem lagde man de Redskaber, med hvilke man slagtede Br\u00e6ndofferet og Slagtofferet.\n40:43 De havde hele Vejen rundt en Rand p\u00e5 en H\u00e5ndsbred, der vendte indad; og oven over Bordene var der Tage til V\u00e6rn mod Regn og Sol. Derp\u00e5 f\u00f8rte han mig atter\n40:44 til den indre Forg\u00e5rd, og se, der var to Kamre, et ved Nordportens Hj\u00f8rne med Forsiden mod Syd og et andet ved Sydportens Hj\u00f8rne med Forsiden mod Nord.\n40:45 Og han sagde til mig: \"Kammeret her, hvis Forside vender mod Syd, er for Pr\u00e6sterne, der tager Vare p\u00e5, hvad der er at varetage i Templet,\n40:46 og Kammeret der, hvis Forside vender mod Nord, er for Pr\u00e6sterne, der tager Vare p\u00e5, hvad der er at varetage ved Alteret. Det er Zadoks S\u00f8noer, som alene af Levis S\u00f8nner m\u00e5 n\u00e6rme sig HERREN for at tjene ham.\"\n40:47 S\u00e5 m\u00e5lte han Forg\u00e5rden; den var hundrede Alen lang og hundrede Alen bred i Firkant; og Alteret stod foran Templet.\n40:48 Derp\u00e5 f\u00f8rte han mig til Templets Forhal og m\u00e5lte Forhallens Piller\" ; de var fem Alen brede p\u00e5 begge Sider; Porten var fjorten Alen bred og dens Sidev\u00e6gge tre Alen p\u00e5 begge Sider,\n40:49 og Forhallen var tyve Alen lang og tolv Alen bred. Ad ti Trin steg man op til den; og der stod S\u00f8jler op ad Pillerne, een p\u00e5 hver Side.\n41:1 Derp\u00e5 f\u00f8rte han mig til det hellige og m\u00e5lte pillerne, de var seks Al brede p\u00e5 begge Sider;\n41:2 Indgangen var ti Alen bred, dens Sidev\u00e6gge fem Alen til begge Sider; og han m\u00e5lte dets L\u00e6ngde til fyrretyve Alen og Bredden til tyve.\n41:3 Derp\u00e5 gik han ind i Inderhallen og m\u00e5lte indgangens Piller; de var to Alen, og Indgangen var seks Alen bred og Sidev\u00e6ggene syv Alen brede til begge Sider.\n41:4 Og han m\u00e5lte dets L\u00e6ngde til tyve Alen og Bredden til tyve ud for Tempelrummet. Og han sagde til mig: \"Dette er det Allerhelligste.\"\n41:5 Derp\u00e5 m\u00e5lte han Templets Mur; den var seks Alen bred; og Tilbygningen var fire Alen bred Templet rundt.\n41:6 Tilbygningen l\u00e5 Rum ved Rum, tre Aum oven p\u00e5 hverandre tredive Gange, og der var Fremspring, s\u00e5 Bj\u00e6lkerne ikke greb ind i Templets Mur.\n41:7 S\u00e5ledes var Tilbygningens Rum bredere og bredere opad, efter som Tempelmuren var trukket tilbage opad, Templet rundt. Fra det nederste Stokv\u00e6rk steg man op til det mellemste, og derfra op til det \u00f8verste.\n41:8 Og jeg s\u00e5 ved Templet en oph\u00f8jet brolagt Plads hele Vejen rundt. Tilbygningens Grundmure var et fuldt M\u00e5l h\u00f8je, seks Alen til Kanten.\n41:9 Tilbygningens Ydermur var fem Alen bred. Der var en \u00e5ben Plads langs Templets Tilbygning.\n41:10 En afsp\u00e6rret Plads, tyve Alen bred, omgav Templet p\u00e5 alle Sider.\n41:11 Tilbygningens D\u00f8re f\u00f8rte ud til den \u00e5bne Plads, en D\u00f8r mod Nord og en anden mod Syd; og den \u00e5bne Plads var fem Alen bred p\u00e5 alle Sider.\n41:12 Den Bygning, som l\u00e5 ved den afsp\u00e6rrede Plads imod Vest, var halvfjerdsindstyve Alen bred, dens Mur var fem Alen tyk til alle Sider, og den var halvfemsindstyve Alen lang.\n41:13 Han m\u00e5lte Templet; det var hundrede Alen langt; den afsp\u00e6rrede Plads tillige med Bagbygningen og dens Mure var hundrede Alen lang,\n41:14 og Templets Forside tillige med den afsp\u00e6rrede Plads mod \u00d8st var hundrede Alen bred.\n41:15 Og han m\u00e5lte L\u00e6ngden af Bagbygningen langs den afsp\u00e6rrede Plads, som l\u00e5 bag den; den var hundrede Alen. Det Hellige, Inderhallen og den ydre Forhal\n41:16 var tr\u00e6kl\u00e6dt. Vinduer, som udvidede sig indad, gav Lys rundt om i alle tre Rum, og V\u00e6ggene derinde var kl\u00e6dt med Tr\u00e6 rundt om fra Gulv til Vinduer,\n41:17 og fra Indgangens Sidev\u00e6gge til det indre Rum var der V\u00e6ggen rundt\n41:18 udsk\u00e5ret Arbejde, Keruber og Palmer, en Palme mellem to Keruber; Keruberne havde to Ansigter;\n41:19 Menneskeansigtet vendte mod Palmen p\u00e5 den ene Side og L\u00f8veansigtet mod Palmen p\u00e5 den anden Side; s\u00e5ledes var der gjort hele Templet rundt.\n41:20 Fra Gulv til Vinduer var der fremstillet Keruber og Palmer p\u00e5 det Helliges V\u00e6g.\n41:21 Ved Indgangen til det Hellige var der firkantede D\u00f8rstolper. Foran Helligdommen var der noget, der s\u00e5 ud som\n41:22 et Tr\u00e6alter, tre Alen h\u00f8jt, to Alen langt og to Alen bredt; det havde Hj\u00f8rner, og dets Fodstykke og V\u00e6gge var af Tr\u00e6. Og han sagde til mig: \"Dette er Bordet, som st\u00e5r for HERRENs \u00c5syn.\"\n41:23 Det Hellige havde to D\u00f8rfl\u00f8je;\n41:24 ligeledes havde Helligdommen to D\u00f8rfl\u00f8je; hver Fl\u00f8j var to bev\u00e6gelige D\u00f8rflader, to p\u00e5 hver Fl\u00f8j.\n41:25 Og p\u00e5 dem var der fretillet Keruber og Palmer ligesom p\u00e5 V\u00e6ggene. Der var et Tr\u00e6tag uden for Forhallen.\n41:26 Der var gitrede Vinduer og Palmer p\u00e5 Forhallens Sidev\u00e6gge til begge Sider...\"\n42:1 Derp\u00e5 f\u00f8rte han mig ud i den indre forg\u00e5rd i nordlig retning, og han f\u00f8rte mig til Kamrene, som l\u00e5 ud imod den afsp\u00e6rrede Plads og Bagbygningen, nogle p\u00e5 den ene Side, andre p\u00e5 den anden.\n42:2 L\u00e6ngden var hundrede Alen og Bredden halvtredsindstyve.\n42:3 Over for Portene, som h\u00f8rte til den indre Forg\u00e5rd, og over for Stenbroen, som h\u00f8rte til den ydre Forg\u00e5rd, var der Gang over for Gang i tre Stokv\u00e6rk.\n42:4 Foran Kamrene var der en Forgang, ti Alen bred og hundrede Alen lang, og deres D\u00f8re vendte mod Nord.\n42:5 De \u00f8vre Kamre var de sn\u00e6vreste, thi Gangen tog noget af deres Plads, s\u00e5 at de var mindre end de nederste og mellemste.\n42:6 Thi de havde tre Stokv\u00e6rk og ingen S\u00f8jler svarende til den ydre Forg\u00e5rds; derfor var de \u00f8verste sn\u00e6vrere end de nederste og mellemste.\n42:7 Der l\u00f8b en Mur udenfor langs Kamrene i Retning af den ydre Forg\u00e5rd; foran Kamrene var dens L\u00e6ngde halvtredsindstyve Alen;\n42:8 thi Kamrene, som l\u00e5 ved den ydre Forg\u00e5rd, havde en samlet L\u00e6ngde af halvtredsindstyve Alen, og de l\u00e5 over for hine, i alt hundrede Alen.\n42:9 Neden for disse Kamre var indgangen p\u00e5 \u00d8stsiden, n\u00e5r man gik ind i dem fra den ydre Forg\u00e5rd,\n42:10 ved Begyndelsen af den ydre Mur. Derp\u00e5 f\u00f8rte han mig mod Syd; og der var ogs\u00e5 Kamre ud imod den afsp\u00e6rrede Plads og Bagbygningen\n42:11 med en Gang foran; de s\u00e5 ud som Kamrene mod Nord; havde samme L\u00e6ngde og Bredde, og alle Udgange var her som hist, ligesom de var indrettet p\u00e5 samme M\u00e5de.\n42:12 Men deres D\u00f8re vendte mod Syd...\"\n42:13 Og han sagde til mig: \"Kamrene mod Nord og Syd, som ligger ud mod den afsp\u00e6rrede Plads, er de hellige Kamre, hvor Pr\u00e6sterne, der n\u00e6rmer sig HERREN, skal spise det h\u00f8jhellige; der skal de gemme det h\u00f8jhellige, Afgr\u00f8deofrene, Syndofrene og Skyldofrene, thi Stedet er helligt;\n42:14 og n\u00e5r Pr\u00e6sterne tr\u00e6der ind - de m\u00e5 ikke fra Helligdommen tr\u00e6de ud i den ydre Forg\u00e5rd - skal de der nedl\u00e6gge deres Kl\u00e6der, som de g\u00f8r Tjeneste i, da de er hellige, og if\u00f8re sig andre Kl\u00e6der; da f\u00f8rst m\u00e5 de n\u00e6rme sig det, der h\u00f8rer Folket til.\"\n42:15 Da han var til Ende med at udm\u00e5le Templets Indre, f\u00f8rte han mig hen til den Port, hvis Forside vendte mod \u00d8st, og m\u00e5lte til alle Sider;\n42:16 han m\u00e5lte med M\u00e5lestangen \u00d8stsiden; den var efter M\u00e5lestangen 500 Alen; s\u00e5 vendte han sig og\n42:17 m\u00e5lte med M\u00e5lestangen Nordsiden til 500 Alen;\n42:18 s\u00e5 vendte han sig og m\u00e5lte med M\u00e5lestangen Sydsiden til 500 Alen;\n42:19 og han vendte sig og m\u00e5lte med M\u00e5lestangen Vestsiden til 500 Alen.\n42:20 Til alle fire Sider m\u00e5lte han Pladsen; og der var en Mur rundt om, 500 Alen lang og 500 Alen bred, til at s\u00e6tte Skel mellem det, som er helligt, og det, som ikke er helligt.\n43:1 Derp\u00e5 f\u00f8rte han mig hen til \u00d8stporten.\n43:2 Og se Israels Guds Herlighed kom \u00f8sterfra, og det l\u00f8d som mange Vandes Brus, og Jorden lyste af hans Herlighed.\n43:3 Synet var som det, jeg havde set, da han kom for at \u00f8del\u00e6gge Byen, og Vognen s\u00e5 ud som den, jeg havde set ved Floden Kebar. Da faldt jeg p\u00e5 mit Ansigt.\n43:4 Og HERRENs Herlighed drog ind i Templet gennem den Port, hvis Forside vendte mod \u00d8st.\n43:5 Men \u00c5nden l\u00f8ftede mig op og bragte mig ind i den indre Forg\u00e5rd, og se, HERRENs Herlighed fyldte Templet.\n43:6 Og jeg h\u00f8rte en tale til mig ud fra Templet, medens Manden stod ved Siden af mig,\n43:7 og han sagde: Menneskes\u00f8n! Her er min Trones og mine Fods\u00e5lers Sted, hvor jeg vil bo midt iblandt Israeliterne til evig Tid. Israels Hus skal ikke mere vanhellige mit hellige Navn, hverken de eller deres konger, med deres Bolen eller deres kongers Lig,\n43:8 de, som satte deres T\u00e6rskel lige ved min og deres D\u00f8rstolper lige ved mine, kun med en Mur imellem mig og dem, og vanhelligede mit hellige Navn ved de Vederstyggeligheder, de \u00f8vede, s\u00e5 jeg m\u00e5tte tilintetg\u00f8re dem i min Vrede.\n43:9 Nu skal de fri mig for deres Bolen og deres Kongers Lig, s\u00e5 jeg kan bo iblandt dem til evig Tid.\n43:10 Men du, Menneskes\u00f8n, giv Israels Hus en Beskrivelse af Templet, dets Udseende og Form, at de m\u00e5 skamme sig over deres Misgerninger.\n43:11 Og dersom de skammer sig over alt, hvad de har gjort, s\u00e5 kundg\u00f8r dem Templets Omrids og Indretning, dets Udgange og Indgange, et helt Billede deraf; ligeledes alle Vedt\u00e6gter og Love derom; og skriv det op for deres \u00d8jne, at de m\u00e5 m\u00e6rke sig Billedet i sin Helhed og alle Vedt\u00e6gterne og holde dem.\n43:12 Dette er Loven om Templet: P\u00e5 Bjergets Tinde skal alt dets Omr\u00e5de til alle Sider v\u00e6re h\u00f8jhelligt; se, det er Loven om Templet.\n43:13 F\u00f8lgende er Alterets M\u00e5l i Alen, en Alen en H\u00e5ndsbred l\u00e6ngere end s\u00e6dvanlig: Foden var en Alen h\u00f8j og en Alen bred, Kantlisten Randen rundt et Spand h\u00f8j. Om Alterets H\u00f8jde g\u00e6lder f\u00f8lgende:\n43:14 Fra Foden underneden op til det nederste Fremspring to Alen med en Alens Bredde; og fra det lille Fremspring til det store fire Alen med en Alens Bredde.\n43:15 Ildstedet var fire Alen h\u00f8jt, og fra Ildstedet ragede fire Horn i Vejret.\n43:16 Ildstedet var tolv Alen langt og tolv Alen bredt, s\u00e5 det dannede en ligesidet Firkant.\n43:17 Det store Fremspring var fjorten Alen langt og fjorten Alen bredt p\u00e5 alle fire Sider; det lille Fremspring seksten Alen langt og seksten Alen bredt p\u00e5 alle fire Sider; Kantlisten rundt om en halv Alen bred og Foden en Alen bred rundt om. Trappen var p\u00e5 \u00d8stsiden.\n43:18 Og han sagde til mig: Menneskes\u00f8n! S\u00e5 siger den Herre HERREN: F\u00f8lgende er Vedt\u00e6gteme om Alteret, p\u00e5 den Dag det bygges til at ofre Br\u00e6ndofre og spr\u00e6nge Blod p\u00e5:\n43:19 S\u00e5 lyder det fra den Herre HERREN: Levitpr\u00e6sterne, som nedstammer fra Zadok og m\u00e5 n\u00e6rme sig mig for at g\u00f8re Tjeneste for mig, skal du give en ung Tyr til Syndoffer;\n43:20 og du skal tage noget af dens Blod og stryge det p\u00e5 Alterets fire Horn, p\u00e5 Fremspringets fire Hj\u00f8rner og p\u00e5 Kantlisten rundt om og s\u00e5ledes rense det for Synd og fuldbyrde Soningen for det.\n43:21 Og du skal tage Syndoffertyren og br\u00e6nde den ved Tempelvagten uden for Helligdommen.\n43:22 N\u00e6ste Dag skal du bringe en lydefri Gedebuk som Syndoffer, og de skal rense Alteret for Synd, ligesom de rensede det med Tyren.\n43:23 Og n\u00e5r du er til Ende med at rense det for Synd, skal du bringe en lydefri ung Tyr og en lydefri V\u00e6der af Sm\u00e5kv\u00e6get;\n43:24 du skal bringe dem for HERRENs \u00c5syn, og Pr\u00e6sterne skal str\u00f8 Salt p\u00e5 dem og ofre dem som Br\u00e6ndoffer for HERREN.\n43:25 Syv Dage skal du daglig ofre en Syndofferbuk, og man skal ofre en ung Tyr og en V\u00e6der af Sm\u00e5kv\u00e6get, lydefri Dyr;\n43:26 i syv Dage skal man fuldbyrde Soningen for Alteret og rense det og indvie det.\n43:27 S\u00e5ledes skal man b\u00e6re sig ad i disse Dage. Og p\u00e5 den ottende Dag og siden hen skal Pr\u00e6sterne ofre eders Br\u00e6ndofre og Takofre p\u00e5 Alteret; og jeg vil have Behag i eder, lyder det fra den Herre HERREN.\n44:1 Derp\u00e5 f\u00f8rte han mig tilbage ad helligdommens ydre \u00f8stport til, og den var lukket.\"\n44:2 Og HERREN sagde til mig: Denne Port skal v\u00e6re lukket og m\u00e5 ikke \u00e5bnes! Ingen m\u00e5 g\u00e5 ind derigennem, thi igennem den drog HERREN, Israels Gud, ind; derfor skal den v\u00e6re lukket.\n44:3 Kun Fyrsten m\u00e5 sidde i den og holde M\u00e5ltid for HERRENs \u00c5syn; men han skal g\u00e5 ind igennem Portforhallens D\u00f8r og samme Vej ud.\n44:4 Derp\u00e5 f\u00f8rte han mig i Retning af Nordporten til Pladsen foran Templet, og jeg skuede, og se, HERRENs Herlighed fyldte HERRENs Hus, og jeg faldt p\u00e5 mit Ansigt.\n44:5 Da sagde HERREN til mig: Menneskes\u00f8n, m\u00e6rk dig og se med dine \u00d8jne og h\u00f8r med dine \u00d8rer alt, hvad jeg taler til dig med Hensyn til alle Vedt\u00e6gter og Love om HERRENs Hus, og l\u00e6g vel M\u00e6rke til, hvad der g\u00e6lder om Adgang til Templet gennem en hvilken som helst af Helligdommens Udgange.\n44:6 Og sig til Israels Hus, den genstridige Sl\u00e6gt: S\u00e5 siger den Herre HERREN: Lad det nu v\u00e6re nok med alle eders Vederstyggeligheder, Israels Hus,\n44:7 at I lod fremmede med uomsk\u00e5rne Hjerter og uomsk\u00e5ret K\u00f8d komme ind i min Helligdommen, for at de skulde v\u00e6re der og vanhellige mit Hus, n\u00e5r I frembar min Mad, Fedt og Blod og s\u00e5ledes br\u00f8d min Pagt ved alle eders Vederstyggeligheder.\n44:8 I tog ikke Vare p\u00e5, hvad der var at varetage ved mine hellige Ting, men overlod de fremmede at tage Vare p\u00e5, hvad der var at varetage i min Helligdom.\n44:9 Derfor, s\u00e5 siger den Herre HERREN: Ingen fremmed med uomsk\u00e5ret Hjerte og uomsk\u00e5ret K\u00f8d m\u00e5 komme i min Helligdom, ikke een af de fremmede, som lever blandt Israels B\u00f8rn.\n44:10 Men de Leviter, som fjernede sig fra mig, da Israel for vild, idet de for vild fra mig og holdt sig til deres Afgudsbilleder, de skal b\u00e6re deres Misgerning.\n44:11 De skal i min Helligdom g\u00f8re Vagttjeneste ved Tempelportene og udf\u00f8re Arbejdet i Templet, idet de skal slagte Br\u00e6ndofrene og Slagtofrene for Folket og st\u00e5 dem til Tjeneste og g\u00e5 dem til H\u00e5nde.\n44:12 Fordi de gik dem til H\u00e5nde over for deres Afgudsbilleder og s\u00e5ledes blev \u00c5rsag til Skyld for Israels Hus, derfor l\u00f8fter jeg min H\u00e5nd imod dem, lyder det fra den Herre HERREN, p\u00e5 at de skal b\u00e6re deres Misgerning.\n44:13 De m\u00e5 ikke n\u00e6rme sig mig for at g\u00f8re Pr\u00e6stetjeneste for mig, ej heller m\u00e5 de n\u00e6rme sig nogen af mine hellige Ting, det h\u00f8jhellige, men de skal b\u00e6re deres Sk\u00e6ndsel og de Vederstyggeligheder, de \u00f8vede.\n44:14 Jeg s\u00e6tter dem til at tage Vare p\u00e5, hvad der er at varetage i Templet ved alt Arbejde der, ved alt, hvad der er at g\u00f8re derinde.\n44:15 Men Levitpr\u00e6sterne, Zadoks Efterkommere, som tog Vare p\u00e5, hvad der var at varetage i min Helligdom, dengang Israeliterne for vild fra mig, skal n\u00e6rme sig mig for at g\u00e5 mig til H\u00e5nde og v\u00e6re mig til Tjeneste og ofre mig Fedt og Blod, lyder det fra den Herre HERREN.\n44:16 De skal g\u00e5 ind i min Helligdom og n\u00e6rme sig mit Bord for at g\u00e5 mig til H\u00e5nde og tage Vare p\u00e5, hvad jeg vil have varetaget.\n44:17 Og n\u00e5r de g\u00e5r ind ad den indre Forg\u00e5rds Port, skal de v\u00e6re if\u00f8rt Linnedkl\u00e6der; de m\u00e5 ikke have uld p\u00e5 Kroppen, n\u00e5r de g\u00f8r Tjeneste i den indre Forg\u00e5rds Porte eller l\u00e6ngere inde.\n44:18 De skal b\u00e6re Linnedhuer p\u00e5 Hovedet og Linnedbenkl\u00e6der om L\u00e6nderne; de m\u00e5 ikke omgjorde sig med noget, som fremkalder Sved.\n44:19 Og n\u00e5r de g\u00e5r ud i den ydre Forg\u00e5rd til Folket, skal de aff\u00f8re sig de Kl\u00e6der, i hvilke de g\u00f8r Tjeneste, gemme dem i Helligdommens kamre og if\u00f8re sig andre Kl\u00e6der, at de ikke skal g\u00f8re Folket helligt med deres Kl\u00e6der.\n44:20 Hovedet m\u00e5 de ikke rage, dog heller ikke lade H\u00e5ret vokse frit, men de skal klippe deres H\u00e5r.\n44:21 Vin m\u00e5 ingen Pr\u00e6st drikke, n\u00e5r han g\u00e5r ind i den indre Forg\u00e5rd.\n44:22 Enke eller fraskilt m\u00e5 de ikke tage til \u00c6gte, men kun Jomfruer af Israels Hus; dog m\u00e5 de \u00e6gte Enken efter en Pr\u00e6st.\n44:23 De skal l\u00e6re mit Folk at skelne mellem det, som er helligt, og det, som ikke er helligt, og undervise dem i Forskellen mellem rent og urent.\n44:24 Ved Retstr\u00e6tter skal de optr\u00e6de som Dommere; efter mine Lovbud skal de d\u00f8mme. De skal overholde mine Love og Vedt\u00e6gter p\u00e5 alle mine H\u00f8jtidsdage og helligholde mine Sabbater.\n44:25 Et Lig m\u00e5 de ikke komme n\u00e6r, at de ikke skal blive urene derved; kun ved Fader, Moder, S\u00f8n, Datter, Broder eller ugift S\u00f8ster m\u00e5 de g\u00f8re sig urene;\n44:26 og efter at v\u00e6re blevet uren skal han t\u00e6lle syv Dage frem, s\u00e5 er han atter ren;\n44:27 den Dag han atter g\u00e5r ind i Helligdommen, i den indre Forg\u00e5rd, for at g\u00f8re Tjeneste i Helligdommen, skal han fremb\u00e6re et Syndoffer, lyder det fra den Herre HERREN.\n44:28 De skal ingen Arvelod have; jeg er deres Arvelod. Og Ejendom i Israel m\u00e5 I ikke give dem; jeg er deres Ejendom.\n44:29 Afgr\u00f8deofferet, Syndofferet og Skyldofferet skal de spise, og alt, hvad der er lagt Band p\u00e5 i Israel, skal tilfalde dem.\n44:30 Det bedste af al F\u00f8rstegr\u00f8de af enhver Art, alle Offerydelser af enhver Art, alt, hvad I m\u00e5tte yde, skal tilfalde Pr\u00e6sterne, og F\u00f8rstegr\u00f8den af eders Grovmel skal I give Pr\u00e6sten for at nedkalde Velsignelse over eders Huse.\n44:31 Intet \u00c5dsel og intet, som er s\u00f8nderrevet, v\u00e6re sig Fugl eller firf\u00f8ddet Dyr, m\u00e5 Pr\u00e6sterne spise.\n45:1 N\u00e5r I udskifter landet ved lodkastning, skal I yde Herren en Offerydelse, en hellig Del af Landet, 25 000 Alen lang og 20 000 Alen bred; hellig skal den v\u00e6re i hele sin Udstr\u00e6kning.\n45:2 Deraf skal til Helligdommen fratages et firkantet Stykke p\u00e5 500 Alen til alle Sider, omgivet af en \u00e5ben Plads p\u00e5 50 Alen.\n45:3 Af denne Str\u00e6kning skal du afm\u00e5le et Stykke p\u00e5 25000 Alens L\u00e6ngde og 10000 Alens Bredde; der skal Helligdommen, den h\u00f8jhellige, ligge.\n45:4 Det er en hellig Gave af Landet og skal tilfalde Pr\u00e6sterne, som g\u00f8r Tjeneste i Helligdommen, dem, som tr\u00e6der frem for at g\u00f8re Tjeneste for HERREN; og det skal give dem Plads til Boliger og Gr\u00e6sgang.\n45:5 Et Stykke p\u00e5 25000 Alens L\u00e6ngde og 10000 Alens Bredde skal som Grundejendom tilfalde Leviteme, som g\u00f8r Tjeneste i Templet, til Byer at bo i.\n45:6 Byens Grundejendom skal I give en Bredde af 5000 Alen og en L\u00e6ngde af 25000 Alen, samme L\u00e6ngde som den hellige Offerydelse; den skal tilh\u00f8re hele Israels Hus.\n45:7 Og Fyrsten skal p\u00e5 begge Sider af den hellige Offerydelse og Byens Grundejendom have et Omr\u00e5de langs den hellige Offerydelse og Byens Grundejendom b\u00e5de p\u00e5 Vestsiden og \u00d8stsiden af samme L\u00e6ngde som en af Stammelodderne fra Landets Vestgr\u00e6nse til \u00d8stgr\u00e6nsen;\n45:8 det skal tilh\u00f8re ham som Grundejendom i Israel, for at mine Fyrster ikke fremtidig skal undertrykke mit Folk; men det \u00f8vrige Land skal gives Israels Hus, Stamme for Stamme.\n45:9 S\u00e5 siger den Herre HERREN: Lad det nu v\u00e6re nok, I Israels Fyrster! Afskaf Vold og Undertrykkelse, g\u00f8r Ret og Skel og h\u00f8r op med eders Overgreb mod mit Folk, lyder det fra den Herre HERREN.\n45:10 V\u00e6gt, som vejer rigtigt, Efa og Bat, som holder M\u00e5l, skal I have.\n45:11 Efa og Bat skal have ens M\u00e5l, s\u00e5 at en Bat holder en Tiendedel Homer, og en Efa ligeledes en Tiendedel Homer; efter en Homer skal M\u00e5let fastsl\u00e5s.\n45:12 En Sekel skal holde tyve Gera; fem Sekel skal v\u00e6re fem, ti Sekel ti, og til halvtredsindstyve Sekel skal l regne en Mine.\n45:13 Dette er den offerydelse, I skal yde: En Sjetedel Efa af hver Homer Hvede og en Sjetedel Efa af hver Homer Byg.\n45:14 Den fastsatte Ydelse af Olien: En Tiendedel Bat af hver Kor, ti Bat udg\u00f8r jo en Kor;\n45:15 et Lam fra Sm\u00e5kv\u00e6get af hver 200 som Offerydelse fra alle Israels Sl\u00e6gter til Afgr\u00f8deofre, Br\u00e6ndofre og Takofre for at skaffe eder Soning, lyder det fra den Herre HERREN\n45:16 Alt Folket i Landet skal give Fyrsten i Israel denne Offerydelse.\n45:17 Men Fyrsten skal det p\u00e5hvile at udrede Br\u00e6ndofrene, Afgr\u00f8deofrene og Drikofrene p\u00e5 H\u00f8jtiderne, Nym\u00e5nefesterne og Sabbaterne, alle Israels Huses Fester; han skal s\u00f8rge for Syndofrene, Afgr\u00f8deofrene, Br\u00e6ndofrene og Takofrene for at skaffe Israels Hus Soning.\n45:18 S\u00e5 siger den Herre HERREN: P\u00e5 den f\u00f8rste Dag i den f\u00f8rste M\u00e5ned skal I fage en lydefri ung Tyr og rense Helligdommen for Synd.\n45:19 Pr\u00e6sten skal tage noget af Syndofferets Blod og stryge det p\u00e5 Templets D\u00f8rstolper, Alterfremspringets fire Hj\u00f8rner og D\u00f8rstolperne til den indre Forg\u00e5rds Port.\n45:20 Det samme skal han g\u00f8re p\u00e5 den f\u00f8rste Dag i den syvende M\u00e5ned for deres Skyld, som har fejlet af Vanvare eller Uvidenhed, og s\u00e5ledes skaffe Templet Soning.\n45:21 P\u00e5 den fjortende Dag i den f\u00f8rste M\u00e5ned skal I fejre P\u00e5skefesten: syv Dage skal I spise usyret Br\u00f8d;\n45:22 og Fyrsten skal p\u00e5 den Dag for sig selv og for alt Folket i Landet ofre en Tyr som Syndoffer;\n45:23 p\u00e5 de syv Festdage skal han som Br\u00e6ndoffer for HERREN ofre syv Tyre og syv V\u00e6dre, lydefri Dyr, p\u00e5 hver af de syv Dage, og ligeledes daglig som Syndoffer en Gedebuk;\n45:24 og som Afgr\u00f8deoffer skal han ofre en Efa med Tyren og ligeledes een med V\u00e6deren, desuden en Hin Olie med Efaen.\n45:25 P\u00e5 den femtende Dag i den syvende M\u00e5ned skal han p\u00e5 Festen ofre lige s\u00e5 meget som Syndoffer, Br\u00e6ndoffer, Afgr\u00f8deoffer og lige s\u00e5 megen Olie; det skal han g\u00f8re syv Dage.\n46:1 S\u00e5 siger den Herre HERREN: Den indre forg\u00e5rds \u00f8stport skal v\u00e6re lukket de seks hverdage, men p\u00e5 Sabbatsdagen skal den \u00e5bnes, ligeledes p\u00e5 Nym\u00e5nedagen:\n46:2 og Fyrsten skal udefra g\u00e5 ind gennem Portens Forhal og stille sig ved Portens D\u00f8rstolpe. Pr\u00e6sterne skal ofre hans Br\u00e6ndoffer og Takofre, og han skal tilbede p\u00e5 Portens T\u00e6rskel og s\u00e5 g\u00e5 ud igen; og Porten skal st\u00e5 \u00e5ben til Affen.\n46:3 Men Folket i Landet skal p\u00e5 Sabbaterne og Nym\u00e5nedagene tilbede for HERRENs \u00c5syn ved denne Ports Indgang.\n46:4 Det Br\u00e6ndoffer, Fyrsten bringer HERREN p\u00e5 Sabbatsdagen, skal udg\u00f8re seks lydefri Lam og en lydefri V\u00e6der,\n46:5 dertil et Afgr\u00f8deoffer p\u00e5 en Efa med V\u00e6deren og et Afgr\u00f8deoffer efter Behag med Lammene, desuden en Hin Olie med hver Efa.\n46:6 P\u00e5 Nym\u00e5nedagen skal det udg\u00f8re en ung, lydefri Tyr, seks Lam og en V\u00e6der, lydefri Dyr;\n46:7 med Tyren skal han ofre et Afgr\u00f8deoffer p\u00e5 en Efa, med V\u00e6deren ligeledes en Efa og med Lammene efter Behag desuden en Hin Olie med hver Efa.\n46:8 N\u00e5r Fyrsten g\u00e5r ind, skal han komme gennem Portens Forhal, og samme Vej skal han g\u00e5 ud;\n46:9 men n\u00e5r Folket i Landet konmmer for HERRENs \u00c5syn p\u00e5 Festerne, skal den, der kommer ind gennem Nordporten for at tilbede, g\u00e5 ud gennem Sydporten, og den, der kommer ind gennem Sydporten, g\u00e5 ud genmmem Nordporten; han m\u00e5 ikke vende tilbage gennem den Port, han kom ind ad, men skal g\u00e5 ud p\u00e5 den modsatte Side.\n46:10 Fyrsten skal v\u00e6re iblandt dem; n\u00e5r de g\u00e5r ind, skal han ogs\u00e5 g\u00e5 ind, og n\u00e5r de g\u00e5r ud, skal han ogs\u00e5 g\u00e5 ud.\n46:11 P\u00e5 Festerne og H\u00f8jtiderne skal Afgr\u00f8deofferet v\u00e6re en Efa med hver Tyr og ligeledes en Efa med hvem V\u00e6der, men med Lammene efter Behag; desuden en Hin Olie med hver Efa.\n46:12 N\u00e5r Fyrsten ofrer et frivilligt Offer, et Br\u00e6ndoffer eller Takofre som frivilligt ofer til HERREN, skal man \u00e5bne \u00d8stporten for ham, og han skal ofre sit Br\u00e6ndoffer eller sine Takofre, som han g\u00f8r p\u00e5 Sabbatsdagen; og n\u00e5r han er g\u00e5et ud, skal man lukke Porten efter ham.\n46:13 Et \u00e5rgammelt, lydefrif Lam skal han daglig ofre som Br\u00e6ndoffer for HERREN; hver Morgen skal han ofre det;\n46:14 og dertil skal han hver Morgen sonm Afgr\u00f8deoffer ofre en Sjettedel Efa og til af fugte Melet desuden en Tredjedel Hin Olie; det er et Afgm\u00f8deoffer for HERREN, en evigt g\u00e6ldende Ordning.\n46:15 S\u00e5ledes skal de hver Morgen ofre Lammet, Afgr\u00f8deofferet og Olien som dagligt Br\u00e6ndoffer.\n46:16 S\u00e5 siger den Herre HERREN: N\u00e5r Fyrsten giver en af sine S\u00f8nner en Gave af sin Arvelod, skal den tilh\u00f8re hans S\u00f8nner; den skal v\u00e6re deres arvelige grundejendom;\n46:17 men giver han en af sine Tjenere en Gave af sin Arvelod, skal den kun tilh\u00f8re ham til Frigivnings\u00e5ret; s\u00e5 skal den vende tilbage til Fyrsten. Kun hans S\u00f8nner skal varigt eje en s\u00e5dan Arvelod.\n46:18 Og Fyrsten m\u00e5 ikke tage noget af Folkets Arvelod, idet han med Vold tr\u00e6nger dem ud af deres Grundejendom; af sin egen Grundejendom skal han give sine S\u00f8nner Arvelod, at ingen i mit Folk skal jages bort fra sin Grundejendom.\n46:19 Derp\u00e5 f\u00f8rte han mig ind gennem Indgangen ved Siden af Porten til de hellige Kamre, som var indrettet til Pr\u00e6sterne og vendte mod Nord, og se, der var et Rum i den inderste krog mod Vest.\n46:20 Han sagde til mig: \"Her er det Rum, hvor Pr\u00e6sterne skal koge Syndofferet og Skyldoferet og bage Afgr\u00f8deofferet for ikke at tvinges til at bringe det ud i den ydre Forg\u00e5rd og s\u00e5ledes hellige Folket.\"\n46:21 S\u00e5 bragte han mig ud i den ydre Forg\u00e5rd og f\u00f8rte mig rundt til Forg\u00e5rdens fire Hj\u00f8rner, og se, i hvert Hj\u00f8rne var der et G\u00e5rdsrum;\n46:22 i Forg\u00e5rdens fire Hj\u00f8rner var der sm\u00e5 G\u00e5rdsrum, fyrretyve Alen lange og tredive Alen brede, alle fire lige store;\n46:23 der var Mure rundt om dem alle fire, og der var indrettet K\u00f8kkener rundt om langs Murene.\n46:24 Og han sagde til mig: \"Her er K\u00f8kkenerne, hvor de, der g\u00f8r Tjemmesle i Templet, skal koge Folkets Slagtofre.\"\n47:1 Derp\u00e5 f\u00f8rte han mig tilbage til tempelets indgang, og se, vand sprang ud under tempelets T\u00e6rskel i \u00f8stlig Retning, thi Templets Forside vendte mod \u00d8st; og Vandet l\u00f8b ned under Templets Sydside s\u00f8nden for Alteret.\n47:2 S\u00e5 f\u00f8rte han mig ud gennenm Nordporten og rundt udenom til den ydre \u00d8stport, og se, Vand rislede frem fra Sydsiden.\n47:3 Derp\u00e5 gik Manden ud mod \u00d8st med en M\u00e5lesnor i H\u00e5nden, og da han havde m\u00e5lt 1000 Alen, lod han mig g\u00e5 gennem Vandet, Vand til Anklerne.\n47:4 Da han atter havde m\u00e5lt 1000 Alen, lod han mig p\u00e5 ny g\u00e5 gennem Vandet, Vand til Kn\u00e6ene; og da han atter havde m\u00e5lt 1000 Alen, lod han mig p\u00e5 ny g\u00e5 gennem Vandet, som der n\u00e5ede til Hoften.\n47:5 Da han atter havde m\u00e5lt 1000 Alen, var det en Str\u00f8m, som jeg ikke kunde vade over, thi Vandet gik s\u00e5 h\u00f8jt, at man m\u00e5tte sv\u00f8mme over; det var en Str\u00f8m, man ikke kunde vade over,\n47:6 Da sagde han til mig: \"Har du set det, Menneskes\u00f8n?\" Og han f\u00f8rte mig tilbage langs Str\u00f8mmens Bred.\n47:7 Da jeg kom tilbage, se, da var der ved Str\u00f8mmens Bred en stor M\u00e6ngde Tr\u00e6er p\u00e5 begge Sider;\n47:8 og han sagde til mig: \"Dette Vand l\u00f8ber ud i \u00d8sterkredsen og ned i Araba, og n\u00e5r det falder ud i Havet, Salthavet, bliver Vandet der sundt;\n47:9 alle de levende V\u00e6sener, hvoraf det vrimler, skal leve, overalt hvor Str\u00f8mmen kommer hen, og der skal v\u00e6re en stor M\u00e6ngde Fisk; thi n\u00e5r dette Vand kommer derhen, bliver Havvandet sundt, og alt skal leve, hvor Str\u00f8mmen kommer hen.\n47:10 Fiskere skal st\u00e5 ved det fra En-Gedi til En-Eglajim; et Sted til at udsp\u00e6nde Fiskegarn skal det v\u00e6re; dels Fisk skal v\u00e6re som det store Havs Fisk, s\u00e5re mange.\n47:11 Men dets Sumpe og Vandhuller skal ikke blive sunde; af dem skal udvindes Salt.\n47:12 P\u00e5 begge Flodens Bredder skal der vokse alle H\u00e5nde Frugttr\u00e6er, hvis Blade ikke falder af, og hvis Frugter aldrig f\u00e5r Ende; hver M\u00e5ned b\u00e6rer de nye Frugter; thi dens Vand udspringer i Helligdommen. Frugterne skal tjene til F\u00f8de og Bladene til L\u00e6gedom.\"\n47:13 S\u00e5 siger den Herre HERREN: Dette er den Gr\u00e6nse, inden for hvilken I skal udskifte Landet imellem eder efter Israels tolv Stammer; Josef skal have to Lodder.\n47:14 I skal alle uden Undtagelse tage det Land i Eje, som jeg med l\u00f8ftet H\u00e5nd svor at give eders F\u00e6dre; det skal nu tilfalde eder som Arvelod.\n47:15 S\u00e5ledes skal Landets Nordgr\u00e6nse v\u00e6re: Fra det store Hav i Retning af Hetlon til det Sted, hvor Vejen g\u00e5r til Zedad,\n47:16 Hamat, Berota, Sibrajim, mellem Damaskuss og Hamats Omr\u00e5der, Hazar-Enon ved Haurans Gr\u00e6nse.\n47:17 Gr\u00e6nsen g\u00e5r fra det store Hav til Hazar-Enon, s\u00e5ledes at Damaskuss Omr\u00e5de ligger norden for ved Siden af Hamat. Det er Nordgr\u00e6nsen.\n47:18 \u00d8stgr\u00e6nsen: Fra Hazar-Enon mellem Hauran og Damaskus danner Jordan Gr\u00e6nse mellem Gilead og Israels Land til Havet i \u00d8st, hen til Tamar. Det er \u00d8sfgr\u00e6nsen.\n47:19 Sydgr\u00e6nsen: Fra Tamar over Meribas Vand ved Kadesj til B\u00e6kken, ud til det store Hav. Det er Sydgr\u00e6nsen.\n47:20 Vestgr\u00e6nsen: Det store Hav danner Gr\u00e6nse til tv\u00e6rs over for det Sted, hvor Vejen g\u00e5r til Hamat. Det er Vestgr\u00e6nsen.\n47:21 Dette Land skal I udskifte iblandt eder efter Israels Stammer;\n47:22 I skal ved Lodkastning udskifte det som Arvelod mellem eder og de fremmede, som bor iblandt eder og der har avlet S\u00f8nner og D\u00f8tre; de skal v\u00e6re eder som ind f\u00f8dte Israeliter og kaste Lod med eder om Arvelod blandt Israels Stammer.\n47:23 I den Stamme, hvor den fremmede bor, skal I give ham hans Arvelod, lyder det fra den Herre HERREN.\n48:1 F\u00f8lgende er navnene p\u00e5 stammerne: Yderst i nord fra havet i retning af Hetlon til det sted, hvor Vejen g\u00e5r til Hamat, og videre til Hazar-Enon, med Damaskuss Omr\u00e5de mod Nord ved Siden af Hamat, fra \u00d8stsiden til Vestsiden: Dan, een Stammelod;\n48:2 langs Dans Omr\u00e5de fra \u00d8stsiden til Vestsiden: Aser, een Stammelod;\n48:3 langs Asers Omr\u00e5de fra \u00d8stsiden til Vestsiden: Naftali, een Stammelod;\n48:4 langs Naftalis Omr\u00e5de fra \u00d8stsiden til Vestsiden: Manasse, een Stammelod;\n48:5 langs Manasses Omr\u00e5de fra \u00d8stsiden til Vestsiden: Efraim, een Stammelod;\n48:6 langs Efrainms Omr\u00e5de fma \u00d8stsiden til Vestsiden: Ruben, een Stammelod;\n48:7 langs Rubens Omr\u00e5de fra \u00d8stsiden til Vestsiden: Juda, een Stammelod.\n48:8 Langs Judas Omr\u00e5de fra \u00d8stsiden til Vestsiden skal Offerydelsen, som I yder, v\u00e6re 25000 Alen bred og lige s\u00e5 lang som hver Stammelod fra \u00d8stsiden til Vestsiden; og Helligdommen skal ligge i Midten.\n48:9 Offerydelsen, som I skal yde HERREN, skal v\u00e6re 25 000 Alen lang og 20800 Alen bred;\n48:10 og den hellige Offerydelse skal tilh\u00f8re f\u00f8lgende: Pr\u00e6sterne skal have et Stykke, som mod Nord er 25 000 Alen langt, mod Vest 10.000 Alen bredt, mod \u00d8st 10000 Alen bredt og mod Syd 25.000 Alen langt; og HERRENs Helligdom skal ligge i Midten.\n48:11 De helligede Pr\u00e6ster, Zadoks Efterkommere, som tog Vare p\u00e5, hvad jeg vilde have varetaget, og ikke som Leviterne for vild, da Israeliterne gjorde det,\n48:12 skal det tilh\u00f8re som en Offerydelse af Landets Offerydelse, et h\u00f8jhelligt Omr\u00e5de langs Leviternes.\n48:13 Og Leviterne skal have et lige s\u00e5 stort Omr\u00e5de som Pr\u00e6sterne, 25000 Alen langt og 10000 Alen bredt; den samlede L\u00e6ngde bliver s\u00e5ledes 25000 Alen, Bredden 20000.\n48:14 De m\u00e5 ikke s\u00e6lge eller bortbytte noget deraf eller overdrage denne f\u00f8rstegr\u00f8de af Landet til andre, thi den er helliget HERREN.\n48:15 Det Stykke p\u00e5 5000 Alens Bredde, som er tilovers af Offerydelsens Bredde langs de 25000 Alen, skal v\u00e6re uindviet Land og tilfalde Byen til Boliger og Gr\u00e6sgang, og Byen skal ligge i Midten;\n48:16 dens M\u00e5l skal v\u00e6re f\u00f8lgende: Nordsiden 4500 Alen, Sydsiden 4500, \u00d8stsiden 4500 og Vestsiden 4500.\n48:17 Byens Gr\u00e6sgang skal v\u00e6re 250 Alen mod Nord, 250 mod Syd, 250 mod \u00d8st og 250 mod Vest.\n48:18 Af det Stykke, som endnu er tilovers langs med den hellige Offerydelse, 10000 Alen mod \u00d8st og 10000 mod Vest, skal Afgr\u00f8den tjene Byens indbyggere til Mad.\n48:19 Byens Befolkning skal sammens\u00e6ttes s\u00e5ledes, at Folk fra alle israels Stammer bor der:\n48:20 I alt skal I som Offerydelse yde en Firkant p\u00e5 25000 Alen, den hellige Offerydelse foruden Byens Grundejendom.\n48:21 Men Resten skal tilfalde Fyrsten; hvad der ligger p\u00e5 begge Sider af den hellige Offerydelse og Byens Grundejendom, \u00f8sten for de 25000 Alen hen til \u00d8stgr\u00e6nsen og vesten for de 25000 Alen hen til Vestgr\u00e6nsen, langs Stammelodderne, skal tilh\u00f8re Fyrsten; den hellige Offerydelse, Templets Helligdomn i Midten\n48:22 og Leviternes og Byens Grundejendom skal ligge midt imellem de Stykker, som tilfalder Fyrsten mellem Judas og Benjamins Omr\u00e5de.\n48:23 S\u00e5 f\u00f8lger de sidste Stammer: Fra \u00d8stsiden til Vestsiden Benjammmin, een Stammelod;\n48:24 langs Benjamins Omr\u00e5de fra \u00d8stsiden til Vestsiden: Simeon, een Stammelod;\n48:25 langs Simeons Omr\u00e5de fra \u00d8stsiden til Vestsiden: Issakar, een Stammelod;\n48:26 langs Issakars Omr\u00e5de fra \u00d8stsiden til Vestsiden: Zebulon, een Stammelod;\n48:27 langs Zebulons Omr\u00e5de fra \u00d8stsiden til Vestsiden: Gad, een Stammelod;\n48:28 og langs Gads Omr\u00e5de p\u00e5 Sydsiden skal Gr\u00e6nsen g\u00e5 fra Tamar over Meribas Vandved Kadesj til B\u00e6kken ud til det store Hav.\n48:29 Det er det Land, I ved Lodkastning skal udskifte som Arvelod til Israels Stammer, og det er deres Stammelodder, lyder det fra den Herre HERREN.\n48:30 F\u00f8lgende er Byens udgange; Byens Porte skal opkaldes efter Israels Stammer:\n48:31 P\u00e5 Nordsiden, der m\u00e5ler 4500 Alen, er der tre Porte, den f\u00f8rste Rubens, den anden Judas og den tredje Levis;\n48:32 p\u00e5 \u00d8stsiden, der m\u00e5ler 4500 Alen, er der tre Porte, den f\u00f8rste Josefs, den anden Benjamins og den tredje Dans;\n48:33 p\u00e5 Sydsiden, der m\u00e5ler 4500 Alen, er der tre Porte, den f\u00f8rste Simeons, den anden Issakars og den tredje Zebulons;\n48:34 p\u00e5 Vestsiden, der m\u00e5ler 4500 Alen, er der tre Porte, den f\u00f8rste Gads, den anden Asers og den tredje Naftalis.\n48:35 Omkredsen er 18000 Alen. Og Byens Navn skal herefter v\u00e6re: HERREN er der.","title":"Danish Bible: Ezekiel","type":"page"}