{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/dan/gen.htm","path":"bib/wb/dan/gen.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/dan/gen.htm","text":"1:1 I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden.\n1:2 Og Jorden var \u00f8de og tom, og der var M\u00f8rke over Verdensdybet. Men Guds \u00c5nd sv\u00e6vede over Vandene.\n1:3 Og Gud sagde: \"Der blive Lys!\" Og der blev Lys.\n1:4 Og Gud s\u00e5, at Lyset var godt, og Gud satte Skel mellem Lyset og M\u00f8rket,\n1:5 og Gud kaldte Lyset Dag, og M\u00f8rket kaldte han Nat. Og det blev Aften, og det blev Morgen, f\u00f8rste Dag.\n1:6 Derp\u00e5 sagde Gud: \"Der blive en Hv\u00e6lving midt i Vandene til at skille Vandene ad!\"\n1:7 Og s\u00e5ledes skete det: Gud gjorde Hv\u00e6lvingen og skilte Vandet under Hv\u00e6lvingen fra Vandet over Hv\u00e6lvingen;\n1:8 og Gud kaldte Hv\u00e6lvingen Himmel. Og det blev Aften, og det blev Morgen, anden Dag.\n1:9 Derp\u00e5 sagde Gud: \"Vandet under Himmelen samle sig p\u00e5 eet Sted, s\u00e5 det faste Land kommer til Syne!\" Og s\u00e5ledes skete det;\n1:10 og Gud kaldte det faste Land Jord, og Stedet, hvor Vandet samlede sig, kaldte han Hav. Og Gud s\u00e5, at det var godt.\n1:11 Derp\u00e5 sagde Gud: \"Jorden lade fremspire gr\u00f8nne Urter, der b\u00e6rer Fr\u00f8, og Frugttr\u00e6er, der b\u00e6rer Frugt med K\u00e6rne, p\u00e5 Jorden!\" Og s\u00e5ledes skete det:\n1:12 Jorden frembragte gr\u00f8nne Urter, der bar Fr\u00f8, efter deres Arter, og Tr\u00e6er, der bar Frugt med K\u00e6rne, efter deres Arter. Og Gud s\u00e5, at det var godt.\n1:13 Og det blev Aften, og det blev Morgen, tredje Dag.\n1:14 Derp\u00e5 sagde Gud: \"Der komme Lys p\u00e5 Himmelhv\u00e6lvingen til at skille Dag fra Nat, og de skal v\u00e6re til Tegn og til Fasts\u00e6ttelse af H\u00f8jtider, Dage og \u00c5r\n1:15 og tjene som Lys p\u00e5 Himmelhv\u00e6lvingen til at lyse p\u00e5 Jorden! Og s\u00e5ledes sket det:\n1:16 Gud gjorde de to store Lys, det st\u00f8rste til at herske om Dagen, det mindste til at herske om Natten, og Stjernerne;\n1:17 og Gud satte dem p\u00e5 Himmelhv\u00e6lvingen til at lyse p\u00e5 Jorden\n1:18 og til at herske over Dagen og Natten og til at skille Lyset fra M\u00f8rket. Og Gud s\u00e5, at det var godt.\n1:19 Og det blev Aften, og det blev Morgen, fjerde Dag.\n1:20 Derp\u00e5 sagde Gud: \"Vandet vrimle med en Vrimmel af levende V\u00e6sener, og Fugle flyve over Jorden oppe under Himmelhv\u00e6lvingen!\" Og s\u00e5ledes skete det:\n1:21 Gud skabte de store Havdyr og den hele Vrimmel af levende V\u00e6sener, som Vandet vrimler med, efter deres Arter, og alle vingede V\u00e6sener efter deres Arter. Og Gud s\u00e5, at det var godt.\n1:22 Og Gud velsignede dem og sagde: \"Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Vandet i Havene, og Fuglene blive mangfoldige p\u00e5 Jorden!\"\n1:23 Og det blev Aften, og det blev Morgen, femte Dag.\n1:24 Derp\u00e5 sagde Gud: \"Jorden frembringe levende V\u00e6sener efter deres Arter: Kv\u00e6g, Kryb og vildtlevende Dyr efter deres Arter! Og s\u00e5ledes skete det:\n1:25 Gud gjorde de vildtlevende Dyr efter deres Arter, Kv\u00e6get efter dets Arter og alt Jordens Kryb efter dets Arter. Og Gud s\u00e5, at det var godt.\n1:26 Derp\u00e5 sagde Gud: \"Lad os g\u00f8re Mennesker i vort Billede, s\u00e5 de ligner os, til at herske over Havets Fisk og Himmelens Fugle, Kv\u00e6get og alle vildtlevende Dyr p\u00e5 Jorden og alt Kryb,der kryber p\u00e5 Jorden!\"\n1:27 Og Gud skabte Mennesket i sit Billede; i Guds Billede skabte han det, som Mand og Kvinde skabte han dem;\n1:28 og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: \"Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden, g\u00f8r eder til Herre over den og hersk over Havets Fisk og Himmelens Fugle, Kv\u00e6get og alle vildtlevende Dyr, der r\u00f8rer sig p\u00e5 Jorden!\"\n1:29 Gud sagde fremdeles: \"Jeg giver eder alle Urter p\u00e5 hele Jorden, som b\u00e6rer Fr\u00f8, og alle Tr\u00e6er, som b\u00e6rer Frugt med K\u00e6rne; de skal v\u00e6re eder til F\u00f8de;\n1:30 men alle Jordens dyr og alle Himmelens Fugle og alt, hvad der kryber p\u00e5 Jorden, og som har Livs\u00e5nde, giver jeg alle gr\u00f8nne Urter til F\u00f8de.\" Og s\u00e5ledes skete det.\n1:31 Og Gud s\u00e5 alt, hvad han havde gjort, og se, det var s\u00e5re godt. Og det blev Aften, og det blev Morgen, sjette Dag.\n2:1 S\u00e5ledes fuldendtes Himmelen og Jorden med al deres H\u00e6r.\n2:2 P\u00e5 den syvende Dag fuldendte Gud det V\u00e6rk, han havde udf\u00f8rt, og han hvilede p\u00e5 den syvende Dag efter det V\u00e6rk, han havde udf\u00f8rt;\n2:3 og Gud velsignede den syvende Dag og helligede den, thi p\u00e5 den hvilede han efter hele sit V\u00e6rk, det, Gud havde skabt og udf\u00f8rt.\n2:4 Det er Himmelens og Jordens Skabelseshistorie. Da Gud HERREN gjorde Jord og Himmel\n2:5 dengang fandtes endnu ingen af Markens Buske p\u00e5 Jorden, og endnu var ingen af Markens Urter spiret frem, thi Gud HERREN havde ikke ladet det regne p\u00e5 Jorden, og der var ingen Mennesker til at dyrke Agerjorden,\n2:6 men en T\u00e5ge v\u00e6ldede op at Jorden og vandede hele Agerjordens Flade\n2:7 da dannede Gud HERREN Mennesket af Agerjordens Muld og bl\u00e6ste Livs\u00e5nde i hans N\u00e6sebor, s\u00e5 at Mennesket blev et levende V\u00e6sen.\n2:8 Derp\u00e5 plantede Gud HERREN en Have i Eden ude mod \u00d8st, og dem satte han Mennesket, som han havde dannet;\n2:9 Og Gud HERREN lod af Agerjorden fremvokse alle Slags Tr\u00e6er, en Fryd at skue og gode til F\u00f8de, desuden Livets Tr\u00e6, der stod midt i Haven. og Tr\u00e6et til Kundskab om godt og ondt.\n2:10 Der udsprang en Flod i Eden til at vande Haven, og udenfor delte den sig i fire Hovedstr\u00f8mme.\n2:11 Den ene hedder Pisjon; den l\u00f8ber omkring Landet Havila, hvor der findes Guld\n2:12 og Guldet i det Land er godt, Bdellium og Sjohamsten.\n2:13 Den anden Flod hedder Gihon; den l\u00f8ber omkring Landet Kusj.\n2:14 Den tredje Flod hedder Hiddekel; den l\u00f8ber \u00f8sten om Assyrien. Den fjerde Flod er Frat.\n2:15 Derp\u00e5 tog Gud HERREN Adam og satte ham i Edens Have til at dyrke og vogte den.\n2:16 Men Gud HERREN b\u00f8d Adam: \"Af alle Tr\u00e6er i Haven har du Lov at spise,\n2:17 kun af Tr\u00e6et til Kundskab om godt og ondt m\u00e5 du ikke spise; den Dag du spiser deraf, skal du visselig d\u00f8!\"\n2:18 Derp\u00e5 sagde Gud HERREN: \"Det er ikke godt for Mennesket at v\u00e6re ene; jeg vil g\u00f8re ham en Medhj\u00e6lp, som passer til ham!\"\n2:19 Og Gud HERREN dannede af Agerjorden alle Markens Dyr og Himmelens Fugle og f\u00f8rte dem hen til Adam for at se, hvad han vilde kalde dem; thi hvad Adam kaldte de forskellige levende V\u00e6sener, det skulde v\u00e6re deres Navn.\n2:20 Adam gav da alt Kv\u00e6get, alle Himmelens Fugle og alle Markens Dyr Navne - men til sig selv fandt Adam ingen Medhj\u00e6lp, der passede til ham.\n2:21 S\u00e5 lod Gud HERREN Dvale falde over Adam, og da han var sovet ind, tog han et af hans Ribben og lukkede med K\u00f8d i dets Sted;\n2:22 og af Ribbenet, som Gud HERREN havde taget af Adam, byggede han en Kvinde og f\u00f8rte hende hen til Adam.\n2:23 Da sagde Adam: \"Denne Gang er det Ben af mine Ben og K\u00f8d af mit K\u00f8d; hun skal kaldes Kvinde, thi af Manden er hun taget!\"\n2:24 Derfor forlader en Mand sin Fader og Moder og holder sig til sin Hustru, og de to bliver eet K\u00f8d.\n2:25 Og de var begge n\u00f8gne, b\u00e5de Adam og hans Hustru, men de bluedes ikke.\n3:1 Men Slangen var tr\u00e6skere end alle Markens andre Dyr, som Gud HERREN havde gjort og den sagde til Kvinden: \"Mon Gud virkelig ham sagt: I m\u00e5 ikke spise af noget Tr\u00e6 i Haven?\"\n3:2 Kvinden svarede: \"Vi har Lov at spise af Frugten p\u00e5 Havens Tr\u00e6er;\n3:3 kun af Frugten fra Tr\u00e6et midt i Haven, sagde Gud, m\u00e5 I ikke spise, ja, I m\u00e5 ikke r\u00f8re derved, thi s\u00e5 skal I d\u00f8!\"\n3:4 Da sagde Slangen til Kvinden: \"I skal ingenlunde d\u00f8;\n3:5 men Gud ved, at n\u00e5r I spiser deraf, \u00e5bnes eders \u00d8jne, s\u00e5 I blive som Gud til at kende godt og ondt!\"\n3:6 Kvinden blev nu var, at Tr\u00e6et var godt at spise af, en Lyst for \u00d8jnene og godt at f\u00e5 Forstand af; og hun tog af dets Frugt og spiste og gav ogs\u00e5 sin Mand, der stod hos hende, og han spiste.\n3:7 Da \u00e5bnedes begges \u00d8jne, og de kendte, at de var n\u00f8gne. Derfor syede de Figenblade sammen og bandt dem om sig.\n3:8 Da Dagen blev sval, h\u00f8rte de Gud HERREN vandre i Haven, og Adam og hans Hustru skjulte sig for ham inde mellem Havens Tr\u00e6er.\n3:9 Da kaldte Gud HERREN p\u00e5 Adam og r\u00e5bte: \"Hvor er du?\"\n3:10 Han svarede: \"Jeg h\u00f8rte dig i Haven og blev angst, fordi jeg var n\u00f8gen, og s\u00e5 skjulte jeg mig!\"\n3:11 Da sagde han: \"Hvem fortalte dig, at du var n\u00f8gen. Mon du har spist af det Tr\u00e6, jeg sagde, du ikke m\u00e5tte spise af?\"\n3:12 Adam svarede: \"Kvinden, som du satte ved min Side, gav mig af Tr\u00e6et, og s\u00e5 spiste jeg.\"\n3:13 Da sagde Gud HERREN til Kvinde: \"Hvad har du gjort!\" Kvinden svarede: \"Slangen forf\u00f8rte mig, og s\u00e5 spiste jeg.\"\n3:14 Da sagde Gud HERREN til Slangen: \"Fordi du har gjort dette, v\u00e6re du forbandet blandt al Kv\u00e6get og blandt alle Markens Dyr! P\u00e5 din Bug skal du krybe, og St\u00f8v skal du \u00e6de alle dit Livs Dage!\n3:15 Jeg s\u00e6tter Fjendskab mellem dig og Kvinden, mellem din S\u00e6d og hendes S\u00e6d; den skal knuse dit Hoved, og du skal hugge den i H\u00e6len!\"\n3:16 Til Kvinden sagde han: \"Jeg vil meget mangfoldigg\u00f8re dit Svangerskabs M\u00f8je; med Smerte skal du f\u00f8de B\u00f8rn; men til din Mand skal din Attr\u00e5 v\u00e6re, og han skal herske over dig!\"\n3:17 Og til Adam sagde han: \"Fordi du lyttede til din Hustrus Tale og spiste af Tr\u00e6et, som jeg sagde, du ikke m\u00e5tte spise af, skal Jorden v\u00e6re forbandet for din Skyld; med M\u00f8je skal du skaffe dig F\u00f8de af den alle dit Livs Dage;\n3:18 Torn og Tidsel skal den b\u00e6re dig, og Markens Urter skal v\u00e6re din F\u00f8de;\n3:19 i dit Ansigts Sved skal du spise dit Br\u00f8d, indtil du vender tilbage til Jorden; thi af den er du taget; ja, St\u00f8v er du, og til St\u00f8v skal du vende tilbage!\"\n3:20 Men Adam kaldte sin Hustru Eva, thi hun blev Moder til alt levende.\n3:21 Derp\u00e5 gjorde Gud HERREN Skindkjortlet til Adam og hans Hustru og kl\u00e6dte dem dermed.\n3:22 Men Gud HERREN sagde: \"Se, Mennesket er blevet som en af os til at kende godt og ondt. Nu skal han ikke r\u00e6kke H\u00e5nden ud og tage ogs\u00e5 af Livets Tr\u00e6 og spise og leve evindelig!\"\n3:23 S\u00e5 forviste Gud HERREN ham fra Edens Have, for at han skulde dyrke Jorden, som han var taget af;\n3:24 og han drev Mennesket ud, og \u00f8sten for Edens Have satte han Keruberne med det glimtende Flammesv\u00e6rd til at vogte Vejen til Livets Tr\u00e6.\n4:1 Adam kendte sin Hustru Eva,og hun blev frugtsommelig og f\u00f8dte Kain; og hun sagde: \"Jeg har f\u00e5et en S\u00f8n med HERRENS Hj\u00e6lp!\"\n4:2 Fremdeles f\u00f8dte hun hans Broder Abel. Abel blev F\u00e5rehyrde, Kain Agerdyrker.\n4:3 Nogen Tid efter bragte Kain HERREN en Offergave af Jordens Frugt,\n4:4 medens Abel bragte en Gave af sin Hjords f\u00f8rstef\u00f8dte og deres Fedme. Og HERREN s\u00e5 til Abel og hans Offergave,\n4:5 men til Kain og hans Offergave s\u00e5 han ikke. Kain blev da s\u00e5re vred og gik med s\u00e6nket Hoved.\n4:6 Da sagde HERREN til Kain: \"Hvorfor er du vred, og hvorfor g\u00e5r du med s\u00e6nket Hoved?\n4:7 Du ved, at n\u00e5r du handler vel, kan du l\u00f8fte Hovedet frit; men handler du ikke vel, s\u00e5 lurer Synden ved D\u00f8ren; dens Attr\u00e5 st\u00e5r til dig, men du skal herske over den!\"\n4:8 Men Kain yppede Kiv med sin Broder Abel; og engang de var ude p\u00e5 Marken, sprang Kain ind p\u00e5 ham og slog ham ihjel.\n4:9 Da sagde HERREN til Kain: \"Hvor er din Broder Abel?\" Han svarede: \"Det ved jeg ikke; skal jeg vogte min Broder?\"\n4:10 Men han sagde: \"Hvad har du gjort! Din Broders Blod r\u00e5ber til mig fra Jorden!\n4:11 Derfor skal du nu v\u00e6re bandlyst fra Agerjorden, som \u00e5bnede sig og tog din Broders Blod af din H\u00e5nd!\n4:12 N\u00e5r du dyrker Agerjorden, skal den ikke mere sk\u00e6nke dig sin Kraft du skal flakke hjeml\u00f8s om p\u00e5 Jorden!\"\n4:13 Men Kain sagde til HERREN: \"Min Straf er ikke til at b\u00e6re;\n4:14 n\u00e5r du nu jager mig bort fra Agerjorden, og jeg m\u00e5 skjule mig for dit \u00c5syn og flakke hjeml\u00f8s om p\u00e5 Jorden, s\u00e5 kan jo enhver, der m\u00f8der mig, sl\u00e5 mig ihjel!\"\n4:15 Da svarede HERREN: \"Hvis Kain bliver sl\u00e5et ihjel, skal han h\u00e6vnes;syvfold!\" Og HERREN satte et Tegn p\u00e5 Kain, for at ingen, der m\u00f8dte ham, skulde sl\u00e5 ham ihjel.\n4:16 S\u00e5 drog Kain bort fra HERRENs \u00c5syn og slog sig ned i Landet Nod \u00f8sten for Eden.\n4:17 Kain kendte sin Hustru, og hun blev frugtsommelig og f\u00f8dte Hanok. Han grundede en By og gav den sin;S\u00f8n Hanoks Navn.\n4:18 Hanok fik en S\u00f8n Irad; Irad avlede Mehujael; Mehujael avlede Mehujael; og Metusjael avlede Lemek\n4:19 Lemek tog sig to Hustruer; den ene hed Ada, den anden Zilla.\n4:20 Ada f\u00f8dte Jabal; han blev Stamfader til dem, der bor i Telte og holder Kv\u00e6g;\n4:21 hans Broder hed Jubal; han blev Stamfader til alle dem, der spiller p\u00e5 Harpe og Fl\u00f8jte.\n4:22 Ogs\u00e5 Zilla fik en S\u00f8n, Tubal-Kajin; han blev Stamfader til alle dem, der smeder Kobber og Jern. Tubal-Kajins S\u00f8ster var Na'ama.\n4:23 Og Lemelk sagde til sine Hustruer: \"Ada og Zilla, h\u00f8r min R\u00f8st, Lemeks Hustruer, lyt til mit Ord: En Mand har jeg dr\u00e6bt for et S\u00e5r, en Dreng for en Skramme!\n4:24 Blev Kain h\u00e6vnet syvfold, s\u00e5 h\u00e6vnes Lemek syv og halvfjerdsindstyve Gange!\"\n4:25 Adam kendte p\u00e5 ny sin Hustru, og hun f\u00f8dte en S\u00f8n, som hun gav Navnet Set; \"thi,\" sagde hun, \"Gud har sat mig andet Afkom i Abels Sted, fordi Kain slog ham ihjel!\"\n4:26 Set fik ogs\u00e5 en S\u00f8n, som han kaldte Enosj; p\u00e5 den Tid begyndte man at p\u00e5kalde HERRENs Navn.\n5:1 Dette er Adams Sl\u00e6gtebog. Dengang Gud skabte Mennesket, gjorde han det i Guds Billede;\n5:2 som Mand og Kvinde skabte han dem, og han velsignede dem og gav dem Navnet \"Menneske\", da de blev skabt.\n5:3 Da Adam havde levet i 130 \u00c5r, avlede han en S\u00f8n, som var ham lig og i hans Billede, og han kaldte ham Set;\n5:4 og efter at Adam havde avlet Set, levede han 800 \u00c5r og avlede S\u00f8nner og D\u00f8tre;\n5:5 s\u00e5ledes blev hans fulde Levetid 930 \u00c5r, og derp\u00e5 d\u00f8de han.\n5:6 Da Set havde levet 105 \u00c5r, avlede han Enosj;\n5:7 og efter at Set havde avlet Enosj, levede han 807 \u00c5r og avlede S\u00f8nner og D\u00f8tre;\n5:8 s\u00e5ledes blev Sets fulde Levetid 912 \u00c5r, og derp\u00e5 d\u00f8de han.\n5:9 Da Enosj havde levet 90 \u00c5r, avlede han Henan;\n5:10 og efter at Enosj havde avlet Kenan, levede han 815 \u00c5r og avlede S\u00f8nner og D\u00f8tre;\n5:11 s\u00e5ledes blev Enosjs fulde Levetid 905 \u00c5r, og derp\u00e5 d\u00f8de han.\n5:12 Da Kenan havde levet 70 \u00c5r, avlede han Mahalal'el;\n5:13 og efter at Kenan havde avlet Mahalal'el, levede han 840 \u00c5r og avlede S\u00f8nner og D\u00f8tre;\n5:14 s\u00e5ledes blev Kenans fulde Levetid 910 \u00c5r, og derp\u00e5 d\u00f8de han.\n5:15 Da Mahalal'el havde levet 65 \u00c5r, avlede han Jered;\n5:16 og efter at Mahalal'el havde avlet Jered, levede han 830 \u00c5r og avlede S\u00f8nner. og D\u00f8tre;\n5:17 s\u00e5ledes blev Mahalal'els fulde Levetid 895 \u00c5r, og derp\u00e5 d\u00f8de han.\n5:18 Da Jered havde levet 162 \u00c5r, avlede han Enok;\n5:19 og efter at Jered havde avlet Enok, levede han 800 \u00c5r og avlede S\u00f8nner og D\u00f8tre;\n5:20 s\u00e5ledes blev Jereds fulde Levetid 962 \u00c5r, og derp\u00e5 d\u00f8de han.\n5:21 Da Enok havde levet 65 \u00c5r, avlede han Metusalem,\n5:22 og Enok vandrede med Gud; og efter at han havde avlet Metusalem, levede han 300 \u00c5r og avlede S\u00f8nner og D\u00f8tre;\n5:23 s\u00e5ledes blev Enoks fulde Levetid 365 \u00c5r;\n5:24 og Enok vandrede med Gud, og han var ikke mere, thi Gud tog ham.\n5:25 Da Metusalem havde levet 187 \u00c5r, avlede han Lemek;\n5:26 og efter at Metusalem havde avlet Lemek, levede han 782 \u00c5r og avlede S\u00f8nner og D\u00f8tre;\n5:27 s\u00e5ledes blev Metusalems fulde Levetid 969 \u00c5r, og derp\u00e5 d\u00f8de han.\n5:28 Da Lemek havde levet 182 \u00c5r, avlede han en S\u00f8n,\n5:29 som han gav Navnet Noa, idet, han sagde: \"Han skal skaffe os. Tr\u00f8st i vort m\u00f8jefulde Arbejde med Jorden, som HERREN har forbandet.\"\n5:30 Og efter at Lemek havde avlet Noa, levede han 595 \u00c5r og avlede S\u00f8nner og D\u00f8tre;\n5:31 s\u00e5ledes blev Lemeks fulde Levetid 777 \u00c5r, og derp\u00e5 d\u00f8de han.\n5:32 Da Noa var 500 \u00c5r gammel, avlede han Sem, Kam og Jafet.\n6:1 Da nu Menneskene begyndte at blive talrige p\u00e5 Jorden og der f\u00f8dtes dem D\u00f8tre,\n6:2 fik Gudss\u00f8nnerne \u00d8je p\u00e5 Mennesked\u00f8trenes Sk\u00f8nhed, og de tog: s\u00e5 mange af dem, som de lystede, til Hustruer.\n6:3 Da sagde HERREN: \"Min \u00c5nd: skal ikke for evigt blive i Menneskene, eftersom de jo dog er K\u00f8d; deres Dage skal v\u00e6re 120 \u00c5r.\"\n6:4 I hine Dage, da Gudss\u00f8nnerne gik ind til Mennesked\u00f8trene og disse f\u00f8dte dem B\u00f8rn men ogs\u00e5 senere hen i Tiden - levede K\u00e6mperne p\u00e5 Jorden. Det er Heltene, hvis Ry n\u00e5r tilbage til Fortids Dage.\n6:5 Men HERREN s\u00e5, at Menneskenes, Ondskab tog til p\u00e5 Jorden, og at deres Hjerters Higen og Tragten kun var ond Dagen lang.\n6:6 Da angrede HERREN, at han havde gjort Menneskene p\u00e5 Jorden, og det. skar ham i Hjertet.\n6:7 Og HERREN sagde: \"Jeg vil udslette Menneskene, som jeg har skabt, af Jordens Flade, b\u00e5de Mennesker, Kv\u00e6g, Kryb og Himmelens, Fugle, thi jeg angrer, at jeg gjorde dem!\"\n6:8 Men Noa fandt N\u00e5de for HERRENs \u00d8jne\n6:9 Dette er Noas Sl\u00e6gtebog. Noa var en retf\u00e6rdig, ustraffelig Mand blandt sine samtidige; Noa vandrede med Gud.\n6:10 Noa avlede tre S\u00f8nner: Sem, Kam og Jafet.\n6:11 Men Jorden ford\u00e6rvedes for Guds \u00d8jne, og Jorden blev fuld af Uret;\n6:12 og Gud s\u00e5 til Jorden, og se, den var ford\u00e6rvet, thi alt K\u00f8d havde ford\u00e6rvet sin Vej p\u00e5 Jorden.\n6:13 Da sagde Gud til Noa: \"Jeg har besluttet at g\u00f8re Ende p\u00e5 alt K\u00f8d, fordi Jorden ved deres Skyld et fuld af Uret; derfor vil jeg nu udrydde dem af Jorden.\n6:14 Men du skal g\u00f8re dig en Ark af Gofertr\u00e6 og indrette den med Rum ved Rum og overstryge den med Beg b\u00e5de indvendig og udvendig;\n6:15 og s\u00e5ledes skal du bygge Arken: Den skal v\u00e6re 300 Alen lang, 50 Alen bred og 30 Alen h\u00f8j;\n6:16 du skal anbringe Taget p\u00e5 Arken, og det skal ikke rage l\u00e6nger ud end een Alen fra oven; p\u00e5 Arkens Side skal du s\u00e6tte D\u00f8ren, og du skal indrette den med et nederste, et mellemste og et \u00f8verste Stokv\u00e6rk.\n6:17 Se, jeg bringer nu Vandfloden over Jorden for at udrydde alt K\u00f8d under Himmelen, som har Livs\u00e5nde; alt, hvad der er p\u00e5 Jorden, skal forg\u00e5.\n6:18 Men jeg vil oprette min Pagt med dig. Du skal g\u00e5 ind i Arken med dine S\u00f8nner, din Hustru og dine S\u00f8nnekoner:\n6:19 og af alle Dyr, af alt K\u00f8d skal du bringe et Par af hver Slags ind i Arken for at holde dem i Live hos dig. Han og Hundyr skal det v\u00e6re,\n6:20 af Fuglene efter deres Arter, af Kv\u00e6get efter dets Arter og af alt Jordens Kryb efter dets Arter; Par for Par skal de g\u00e5 ind til dig for at holdes i Live.\n6:21 Og du skal indsamle et Forr\u00e5d af alle Slags Levnedsmidler, for at det kan tjene dig og dem til F\u00f8de.\"\n6:22 Og Noa gjorde ganske som Gud havde p\u00e5lagt ham; s\u00e5ledes gjorde han.\n7:1 Derp\u00e5 sagde HERREN til Noa: G\u00e5 ind i Arken med hele dit Hus, thi dig har jeg fundet retf\u00e6rdig for mine \u00d8jne i denne Sl\u00e6gt.\n7:2 Af alle rene Dyr skal du tage syv Par, Han og Hun, og af alle urene Dyr eet Par, Han og Hun,\n7:3 ligeledes af Himmelens Fugle syv Par, Han og Hun, for at de kan forplante sig p\u00e5 hele Jorden.\n7:4 Thi om syv Dage vil jeg lade det regne p\u00e5 Jorden i fyrretyve Dage og fyrretyve N\u00e6tter og udslette alle V\u00e6sener, som jeg har gjort, fra Jordens Flade.\"\n7:5 Og Noa gjorde ganske som HERREN havde p\u00e5lagt ham.\n7:6 Noa var 600 \u00c5r gammel, da Vandfloden kom over Jorden.\n7:7 Noa gik med sine S\u00f8nner, sin Hustru og sine S\u00f8nnekoner ind i Arken for at undslippe Flodens Vande.\n7:8 De rene og de urene Dyr, Fuglene og alt, hvad der kryber p\u00e5 Jorden,\n7:9 gik Par for Par ind i Arken til Noa, Han og Hundyr, som Gud havde p\u00e5lagt Noa.\n7:10 Da nu syv Dage var omme, kom Flodens Vande over Jorden;\n7:11 i Noas 600de Leve\u00e5r p\u00e5 den syttende Dag i den anden M\u00e5ned, den Dag brast det store Verdensdybs Kilder, og Himmelens Sluser \u00e5bnedes,\n7:12 og Regnen faldt over Jorden i fyrretyve Dage og fyrretyve N\u00e6tter.\n7:13 Selvsamme Dag gik Noa ind i Arken og med ham hans S\u00f8nner Sem, Kam og Jafet, hans Hustru og hans tre S\u00f8nnekoner\n7:14 og desuden alle vildtlevende Dyr efter deres Arter, alt Kv\u00e6g efter dets Arter, alt Kryb p\u00e5 Jorden efter dets Arter og alle Fugle efter deres Arter, alle Fugle, alt, hvad der har Vinger;\n7:15 af alt K\u00f8d, som har Livs\u00e5nde, gik Par for Par ind i Arken til Noa;\n7:16 Han og Hundyr af alt K\u00f8d gik ind, som Gud havde p\u00e5budt, og HERREN lukkede efter ham.\n7:17 Da kom Vandfloden over Jorden i fyrretyve Dage, og Vandet steg og l\u00f8ftede Arken, s\u00e5 den h\u00e6vedes over Jorden.\n7:18 Og Vandet steg og stod h\u00f8jt over Jorden, og Arken fl\u00f8d p\u00e5 Vandet;\n7:19 og Vandet steg og steg over Jorden, s\u00e5 de h\u00f8jeste Bjerge under Himmelen stod under Vand;\n7:20 femten Alen stod Vandet over dem, s\u00e5 Bjergene stod helt under Vand.\n7:21 Da omkom alt K\u00f8d, som r\u00f8rte sig p\u00e5 Jorden, Fugle, Kv\u00e6g, vildtlevende Dyr og alt Kryb p\u00e5 Jorden og alle Mennesker;\n7:22 alt, i hvis N\u00e6se det var Livets \u00c5nde, alt, hvad der var p\u00e5 det faste Land, d\u00f8de.\n7:23 S\u00e5ledes udslettedes alle V\u00e6sener, der var p\u00e5 Jordens Flade, Mennesker, Kv\u00e6g, Kryb og Himmelens Fugle; de udslettedes af Jorden, og tilbage blev kun Noa og de, der var hos ham i Arken.\n7:24 Vandet steg over Jorden i 150 Dage.\n8:1 Da ihukom Gud Noa og alle de vilde Dyr og Kv\u00e6get, som var hos ham i Arken; og Gud lod en Storm fare hen over Jorden, s\u00e5 at Vandet begyndte at falde;\n8:2 Verdensdybets Kilder og Himmelens Sluser lukkedes, Regnen fra Himmelen standsede,\n8:3 og Vandet veg lidt efter lidt bort fra Jorden, og Vandet tog af efter de 150 Dages Forl\u00f8b.\n8:4 P\u00e5 den syttende Dag i den syvende M\u00e5ned sad Arken fast p\u00e5 Ararats Bjerge,\n8:5 og Vandet vedblev at synke indtil den tiende M\u00e5ned, og p\u00e5 den f\u00f8rste Dag i denne M\u00e5ned dukkede Bjergenes Toppe frem.\n8:6 Da der var g\u00e5et fyrretyve Dage: \u00e5bnede Noa den Luge, han havde lavet p\u00e5 Arken,\n8:7 og sendte en Ravn ud; den fl\u00f8j frem og tilbage, indtil Vandet var t\u00f8rret bort fra Jorden.\n8:8 Da sendte han en Due ud for at se, om Vandet var sunket fra Jordens Overflade;\n8:9 men Duen fandt intet Sted at s\u00e6tte sin Fod og vendte tilbage til ham i Arken, fordi der endnu var Vand over hele Jorden; og han rakte H\u00e5nden ud og tog den ind i Arken til sig.\n8:10 Derp\u00e5 biede han yderligere syv Dage og sendte s\u00e5 atter Duen ud fra Arken;\n8:11 ved Aftenstid kom Duen tilbage til ham, og se, den havde et friskt Olieblad i N\u00e6bbet. Da sk\u00f8nnede Noa, at Vandet var svundet bort fra Jorden.\n8:12 Derp\u00e5 biede han syv Dage til, og da han s\u00e5 sendte Duen ud, kom den ikke mere tilbage til ham.\n8:13 I Noas 601ste Leve\u00e5r p\u00e5 den f\u00f8rste Dag i den f\u00f8rste M\u00e5ned var Vandet t\u00f8rret bort fra Jorden. Da tog Noa D\u00e6kket af Arken, og da han s\u00e5 sig om, se, da var Jordens Overflade t\u00f8r.\n8:14 P\u00e5 den syv og tyvende Dag i den anden M\u00e5ned var Jorden t\u00f8r.\n8:15 Da sagde Gud til Noa:\n8:16 \"G\u00e5 ud af Arken med din Hustru, dine S\u00f8nner og dine S\u00f8nnekoner\n8:17 og for alle Dyr, der er hos dig, alt K\u00f8d, Fugle, Kv\u00e6g og alt Kryb, der kryber p\u00e5 Jorden, ud med dig, at de kan vrimle p\u00e5 Jorden og blive frugtbare og mangfoldige p\u00e5 Jorden!\"\n8:18 Da gik Noa ud med sine S\u00f8nner, sin Hustru og sine S\u00f8nnekoner;\n8:19 og alle de vildtlevende Dyr, alt Kv\u00e6get, alle Fuglene og alt Krybet, der kryber p\u00e5 Jorden, efter deres Sl\u00e6gter, gik ud af Arken.\n8:20 Derp\u00e5 byggede Noa HERREN et Alter og tog nogle af alle de rene Dyr og Fugle og ofrede Br\u00e6ndofre p\u00e5 Alteret.\n8:21 Og da HERREN ind\u00e5ndede den liflige Duft, sagde han til sig selv: \"Jeg vil aldrig mere forbande Jorden for Menneskenes Skyld, thi Menneskehjertets Higen er ond fra Ungdommen af, og jeg vil aldrig mere tilintetg\u00f8re alt, hvad der lever, s\u00e5ledes som jeg nu har gjort!\n8:22 Herefter skal, s\u00e5 l\u00e6nge Jorden st\u00e5r, S\u00e6d og H\u00f8st, Kulde og Hede, Sommer og Vinter, Dag og Nat ikke oph\u00f8re!\"\n9:1 Derp\u00e5 velsignede Gud Noa og hans S\u00f8nner og sagde til dem: Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden!\n9:2 Frygt for eder og R\u00e6dsel for eder skal v\u00e6re over alle Jordens vildtlevende Dyr og alle Himmelens Fugle og i alt, hvad Jorden vrimler med, og i alle Havets Fisk; i eders H\u00e5nd er de givet!\n9:3 Alt, hvad der r\u00f8rer sig og lever, skal tjene eder til F\u00f8de; ligesom de gr\u00f8nne Urter giver jeg eder det alt sammen.\n9:4 Dog K\u00f8d med Sj\u00e6len, det er Blodet, m\u00e5 I ikke spise!\n9:5 Men for eders eget Blod kr\u00e6ver jeg H\u00e6vn; af ethvert Dyr kr\u00e6ver jeg H\u00e6vn for det, og af Menneskene indbyrdes kr\u00e6ver jeg H\u00e6vn for Menneskenes Liv.\n9:6 Om nogen ud\u00f8ser Menneskers Blod, ved Mennesker skal hans Blod ud\u00f8ses, thi i sit Billede gjorde Gud Menneskene.\n9:7 Men I skal blive frugtbare og mangfoldige! Opfyld Jorden og g\u00f8r eder til Herre over den!\"\n9:8 Derp\u00e5 sagde Gud til Noa og hans S\u00f8nner:\n9:9 \"Se, jeg opretter min Pagt med eder og eders Efterkommere efter eder\n9:10 og med hvert levende V\u00e6sen, som er hos eder, Fuglene, Kv\u00e6get og alle Jordens vildtlevende Dyr, alt, hvad der gik ud af Arken, alle Jordens Dyr;\n9:11 jeg opretter min Pagt med eder og lover, at aldrig mere skal alt K\u00f8d udryddes af Flodens Vande, og aldrig mere skal der komme en Vandflod for at \u00f8del\u00e6gge Jorden!\"\n9:12 Fremdeles sagde Gud: \"Dette er Tegnet p\u00e5 den Pagt, jeg til evige Tider opretter mellem mig og eder og hvert levende V\u00e6sen, som er hos eder:\n9:13 Min Bue s\u00e6tter jeg i Skyen, og den skal v\u00e6re Pagtstegn mellem mig og Jorden!\n9:14 N\u00e5r jeg tr\u00e6kker Skyer sammen over Jorden, og Buen da viser sig i Skyerne,\n9:15 vil jeg komme den Pagt i Hu, som best\u00e5r mellem mig og eder og hvert levende V\u00e6sen, det er alt K\u00f8d, og Vandet skal ikke mere blive til en Vandflod, som \u00f8del\u00e6gger alt K\u00f8d.\n9:16 N\u00e5r Buen da st\u00e5r i Skyerne, vil jeg se hen til den og ihukomme den evige Pagt mellem Gud og hvert levende V\u00e6sen, det er alt K\u00f8d p\u00e5 Jorden.\"\n9:17 Og Gud sagde til Noa: \"Det er Tegnet p\u00e5 den Pagt, jeg opretter imellem mig og alt K\u00f8d p\u00e5 Jorden!\"\n9:18 Noas S\u00f8nner, der gik ud af Arken, var Sem, Kam og Jafet; Kam var Fader til Kana'an;\n9:19 det var Noas tre S\u00f8nner, og fra dem stammer hele Jordens Befolkning.\n9:20 Noa var Agerdyrker og den f\u00f8rste, der plantede en Ving\u00e5rd.\n9:21 Da han nu drak af Vinen, blev han beruset og blottede sig inde i, sit Telt.\n9:22 Da s\u00e5 Kana'ans Fader Kam sin Faders Blusel og gik ud og fortalte sine Br\u00f8dre det;\n9:23 men Sem og Jafet tog Kappen, lagde den p\u00e5 deres Skuldre og gik bagl\u00e6ns ind og tild\u00e6kkede deres Faders Blusel med bortvendte Ansigter, s\u00e5 de ikke s\u00e5 deres Faders Blusel.\n9:24 Da Noa v\u00e5gnede af sin Rus og fik at vide, hvad hans yngste S\u00f8n havde gjort ved ham,\n9:25 sagde han: \"Forbandet v\u00e6re Kana'an, Tr\u00e6lles Tr\u00e6l blive han for sine Br\u00f8dre!\"\n9:26 Fremdeles sagde han: \"Lovet v\u00e6re HERREN, Sems Gud, og Kana'an blive hans Tr\u00e6l!\n9:27 Gud skaffe Jafet Plads, at han m\u00e5 bo i Sems Telte; og Kana'an blive hans Tr\u00e6l!\"\n9:28 Noa levede 350 \u00c5r efter Vandfloden;\n9:29 s\u00e5ledes blev Noas fulde Levetid 950 \u00c5r, og derp\u00e5 d\u00f8de han.\n10:1 Dette er Noas S\u00f8nner, Sem, Kam og Jafets Sl\u00e6gtebog. Efter Vandfloden f\u00f8dtes der dem S\u00f8nner.\n10:2 Jafets S\u00f8nner: Gomer, Magog. Madaj, Javan, Tubal, Mesjek og Tiras.\n10:3 Gomers S\u00f8nner: Asjkenaz, Rifaf og Togarma.\n10:4 Javans S\u00f8nner: Elisja, Tarsis. Kitt\u00e6erne og Rodosboerne;\n10:5 fra dem nedstammer de fjerne Strandes Folk. Det var Jafets S\u00f8nner i deres Lande, hver med sit Tungem\u00e5l, efter deres Sl\u00e6gter og i deres Folkeslag.\n10:6 Kams S\u00f8nner: Kusj, Mlizrajim, Put og Hana'an.\n10:7 Kusj's S\u00f8nner: Seba, Havila, Sabta, Ra'ma og Sabteka. Ra'mas S\u00f8nner: Saba og Dedan.\n10:8 Og Kusj avlede Nimrod, som var den f\u00f8rste Storhersker p\u00e5 Jorden.\n10:9 Han var en v\u00e6ldig J\u00e6ger for HERRENs \u00d8jne; derfor siger man: \"En v\u00e6ldig J\u00e6get for HERRENs \u00d8jne som Nimrod.\"\n10:10 Fra f\u00f8rst af omfattede hans Rige Babel, Erelk, Akkad og Kalne i Sinear;\n10:11 fra dette Land drog han til Assyrien og byggede Nineve, Rehobot- Ir, Kela\n10:12 og Resen mellem Nineve og Kela, det er den store By.\n10:13 Mizrajim avlede Luderne,Anamerne, Lehaberne, Naftuherne,\n10:14 Patruserne, Kasluherne, fra hvem Filisterne udgik, og Kaftorerne.\n10:15 Kana'an avlede Zidon, hans f\u00f8rstef\u00f8dte, Het,\n10:16 Jebusiterne, Amoriterne, Girgasjiterne,\n10:17 Hivviterne, Arkiterne, Siniterne,\n10:18 Arvaditerne, Zemariterne og Hamatiterne; men senere bredte Kana'an\u00e6ernes Sl\u00e6gter sig,\n10:19 s\u00e5 at Kana'an\u00e6ernes Omr\u00e5de strakte sig fra Zidon i Retning af Gerar indtil Gaza, i Retning af Sodoma, Gomorra, Adma,og Zebojim indtil Lasja.\n10:20 Det var Kams S\u00f8nner efter deres Sl\u00e6gter og Tungem\u00e5l i deres Lande og Folk.\n10:21 Men ogs\u00e5 Sem, alle Ebers\u00f8nnernes Fader, Jafets \u00e6ldste Broder, f\u00f8dtes der S\u00f8nner.\n10:22 Sems S\u00f8nner: Elam, Assur, Arpaksjad, Lud og Aram.\n10:23 Arams S\u00f8nner: Uz, Hul, Geter og Masj.\n10:24 Arpaksjad avlede Sjela; Sjela avlede Eber;\n10:25 Eber f\u00f8dtes der to S\u00f8nner; den ene hed Peleg, thi p\u00e5 hans Tid adsplittedes Jordens Befolkning, og hans Broder hed Joktan.\n10:26 Joktan avlede Almodad, Sjelef, Hazarmavet, Jera,\n10:27 Hadoram, Uzal, Dikla,\n10:28 Obal, Abimael, Saba,\n10:29 Ofir, Havila og Jobab. Alle disse var Joktans S\u00f8nner,\n10:30 og deres Bosteder str\u00e6kker sig fra Mesja i Retning af Sefar, \u00d8stens Bjerge.\n10:31 Det var Sems S\u00f8nner efter deres Sl\u00e6gter og Tungem\u00e5l i deres Lande og Folk.\n10:32 Det var Noas S\u00f8nners Sl\u00e6gter efter deres Nedstamning, i deres Folk; fra dem nedstammer Folkene, som efter Vandfloden bredte sig p\u00e5 Jorden.\n11:1 Hele Menneskeheden havde eet Tungem\u00e5l og samme Sprog.\n11:2 Da de nu drog \u00f8sterp\u00e5, traf de p\u00e5 en Dal i Sinear, og der slog de sig ned.\n11:3 Da sagde de til hverandre: \"Kom, lad os stryge Teglsten og br\u00e6nde dem godt!\" De brugte nemlig Tegl som Sten og Jordbeg som Kalk.\n11:4 Derp\u00e5 sagde de: \"Kom, lad os bygge os en By og et T\u00e5rn, hvis Top n\u00e5r til Himmelen, og skabe os et Navn, for at vi ikke skal spredes ud over hele Jorden!\"\n11:5 Men HERREN steg ned for at se Byen og T\u00e5rnet, som Menneskeb\u00f8rnene byggede,\n11:6 og han sagde: \"Se, de er eet Folk og har alle eet Tungem\u00e5l; og n\u00e5r de nu f\u00f8rst er begyndt s\u00e5ledes, er intet, som de s\u00e6tter sig for, umuligt for dem;\n11:7 lad os derfor stige ned og forvirre deres Tungem\u00e5l der, s\u00e5 de ikke forst\u00e5r hverandres Tungem\u00e5l!\"\n11:8 Da spredte HERREN dem fra det Sted ud over hele Jorden, og de opgav at bygge Byen.\n11:9 Derfor kaldte man den Babel, thi der forvirrede HERREN al Jordens Tungem\u00e5l, og derfra spredte HERREN dem ud over hele Jorden.\n11:10 Dette er Sems Sl\u00e6gtebog. Da Sem var 100 \u00c5r gammel, avlede han Arpaksjad, to \u00c5r efter Vandfloden;\n11:11 og efter at Sem havde avlet Arpaksjad, levede han 500 \u00c5r og avlede S\u00f8nner og D\u00f8tre.\n11:12 Da Atpaksjad havde levet 35 \u00c5r, avlede han Sjela;\n11:13 og efter at Arpaksjad havde avlet Sjela, levede han 403 \u00c5r og avlede S\u00f8nner og D\u00f8tre.\n11:14 Da Sjela havde levet 30 \u00c5r, avlede han Eber;\n11:15 og efter at Sjela havde avlet Eber, levede han 403 \u00c5r og avlede S\u00f8nner og D\u00f8tre.\n11:16 Da Eber havde levet 34 \u00c5r, avlede han Peleg;\n11:17 og efter at Eber havde avlet Peleg, levede han 430 \u00c5r og avlede S\u00f8nner og D\u00f8tre.\n11:18 Da Peleg havde levet 30 \u00c5r, avlede han Re'u;\n11:19 og efter at Peleg havde avlet Re'u, levede han 209 \u00c5r og avlede S\u00f8nner og D\u00f8tre.\n11:20 Da Re'u havde levet 32 \u00c5r, avlede han Serug;\n11:21 og efter at Re'u havde avlet Serug, levede han 207 \u00c5r og avlede S\u00f8nner og D\u00f8tre.\n11:22 Da Serug havde levet 30 \u00c5r, avlede han Nakor;\n11:23 og efter at Serug havde avlet Nakor, levede han 200 \u00c5r og avlede S\u00f8nner og D\u00f8tre.\n11:24 Da Nakor havde levet 29 \u00c5r, avlede han Tara;\n11:25 og efter at Nakor havde avlet Tara, levede han 119 \u00c5r og avlede S\u00f8nner og D\u00f8tre.\n11:26 Da Tara havde levet 70 \u00c5r, avlede han Abram, Nakor og Haran.\n11:27 Dette er Taras Sl\u00e6gtebog. Tara avlede Abram, Nako og Haran. Haran avlede Lot.\n11:28 Haran d\u00f8de i sin Fader Taras Levetid i sin Hjemstavn i Ur Kasdim.\n11:29 Abram og Nakor tog sig Hustruer; Abrams Hustru hed Saraj, Nakors Milka, en Datter af Haran, Milkas og Jiskas Fader.\n11:30 Men Saraj var ufrugtbar og havde ingen B\u00f8rn.\n11:31 Tara tog sin S\u00f8n Abram, sin S\u00f8nnes\u00f8n Lot, Harans S\u00f8n, og sin S\u00f8nnekone Saraj, hans S\u00f8n Abrams Hustru, og f\u00f8rte dem fra Ur Kasdim for at begive sig til Kana'ans Land; men da de kom til Karan, slog de sig ned der.\n11:32 Taras Levetid var 205 \u00c5r; og Tara d\u00f8de i Karan.\n12:1 HERREN sagde til Abram: \"Drag ud fra dit Land, fra din Sl\u00e6gt og din Faders Hus til det Land, jeg vil vise dig;\n12:2 s\u00e5 vil jeg g\u00f8re dig til et stort Folk, og jeg vil velsigne dig og g\u00f8re dit Navn stort. og v\u00e6r en Velsignelse!\n12:3 Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og forbande dem, der forbander dig; i dig skal alle Jordens Sl\u00e6gter velsignes!\"\n12:4 Og Abram gik,som HERREN sagde til ham, og Lot gik med ham. Abram var fem og halvfjerdsindstyve \u00c5r, da han drog fra Karan;\n12:5 og Abram tog sin Hustru Saraj og sin Broders\u00f8n Lot og al den Ejendom, de havde samlet sig, og de Folk, de havde vundet sig i Karan, og de gav sig p\u00e5 Vej til Kana'ans Land og n\u00e5ede derhen.\n12:6 Derp\u00e5 drog Abram gennem Landet til Sikems hellige Sted, til Sandsigerens Tr\u00e6. Det var dengang Kana'an\u00e6erne boede i Landet.\n12:7 Men HERREN \u00e5benbarede sig for Abram og sagde til ham: \"Dit Afkom giver jeg dette Land!\" Da byggede han der et Alter for HERREN. som havde \u00e5benbaret sig for ham.\n12:8 Derp\u00e5 br\u00f8d han op derfra og drog til Bjergene \u00f8sten for Betel, og han slog Lejr med Betel mod Vest og Aj mod \u00d8st; og han byggede HERREN et Alter der og p\u00e5kaldte HERRENs Navn.\n12:9 Derp\u00e5 drog Abram fra Plads til Plads og n\u00e5ede Sydlandet.\n12:10 Der opstod Hungersn\u00f8d i Landet; og da Hungersn\u00f8den i Landet blev trykkende, drog Abram ned til \u00c6gypten for at bo der som fremmed.\n12:11 Da han nu n\u00e6rmede sig \u00c6gypten, sagde han til sin Hustru Saraj: Jeg ved jo, at du er en smuk Kvinde;\n12:12 n\u00e5r nu \u00c6gypterne ser dig, og de mener, at du er min Hustru, sl\u00e5r de mig ihjel og lader dig leve;\n12:13 sig derfor, at du er min S\u00f8ster, for at det m\u00e5 g\u00e5 mig godt, og jeg ikke skal miste Livet for din Skyld!\"\n12:14 Da han s\u00e5 drog ind i \u00c6gypten, s\u00e5 \u00c6gypterne, at hun var en s\u00e5re smuk Kvinde;\n12:15 og Faraos Storm\u00e6nd, der s\u00e5 hende, priste hende for Farao, og s\u00e5 blev Kvinden f\u00f8rt til Faraos Hus.\n12:16 Men Abram behandlede han godt for hendes Skyld, og han fik Sm\u00e5kv\u00e6g, Hornkv\u00e6g og \u00c6sler, Tr\u00e6lle og Tr\u00e6lkvinder, Aseninder og Kameler.\n12:17 Men HERREN ramte Farao og hans Hus med sv\u00e6re Plager for Abrams Hustru Sarajs Skyld.\n12:18 Da lod Farao Abram kalde og sagde: \"Hvad har du gjort imod mig! Hvorfor lod du mig ikke vide, at hun er din Hustru?\n12:19 Hvorfor sagde du, at hun var din S\u00f8ster, s\u00e5 at jeg tog hende til Hustru? Se, her har du nu din Hustru, tag hende og g\u00e5 bort!\"\n12:20 Og Farao b\u00f8d sine M\u00e6nd f\u00f8lge ham og hans Hustru og al deres Ejendom p\u00e5 Vej;\n13:1 og Abram drog atter med sin Hustru og al sin Ejendom fra \u00c6gypten op til Sydlandet, og Lot drog med ham.\n13:2 Abram var meget rig p\u00e5 kv\u00e6ghjorde, S\u00f8lv og Guld;\n13:3 og han vandrede fra Lejrplads til Lejrplads og n\u00e5ede fra Sydlandet til Betel, til det Sted, hvor hans Teltlejr havde st\u00e5et f\u00f8rste Gang, mellem Betel og Aj,\n13:4 til det Sted, hvor han forrige Gang havde rejst et Alter; og Abram p\u00e5kaldte der HERRENs Navn.\n13:5 Og Lot, der drog med Abram, ejede ligeledes Sm\u00e5kv\u00e6g, Hornkv\u00e6g og Telte.\n13:6 Men Landet form\u00e5ede ikke at rumme dem, s\u00e5 de kunde bo sammen; thi deres Hjorde var for store til, at de kunde bo sammen.\n13:7 Da opstod der Strid mellem Abrams og Lots Hyrder; det var dengang Kana'an\u00e6erne og Perizziterne boede i Landet.\n13:8 Abram sagde derfor til Lot: \"Der m\u00e5 ikke v\u00e6re Strid mellem os to eller mellem mine og dine Hyrder, vi er jo Fr\u00e6nder!\n13:9 Ligger ikke hele Landet dig \u00e5bent? Skil dig hellere fra mig; vil du til venstre, s\u00e5 g\u00e5r jeg til h\u00f8jre, og vil du til h\u00f8jre, s\u00e5 g\u00e5r jeg til venstre!\"\n13:10 Da s\u00e5 Lot sig omkring, og da han s\u00e5, at hele Jordanegnen (det var f\u00f8r HERREN \u00f8delagde Sodoma og Gomorra) var vandrig som HERRENs Have, som \u00c6gyptens Land, hen ad Zoar til,\n13:11 valgte han sig hele Jordanegnen. S\u00e5 br\u00f8d Lot op og drog \u00f8sterp\u00e5, og de skiltes,\n13:12 idet Abram slog sig ned i Kana'ans Land, medens Lot slog sig ned i Jordanegnens Byer og drog med sine Telte fra Sted til Sted helt hen til Sodoma.\n13:13 Men M\u00e6ndene i Sodoma var ugudelige og store Syndere mod HERREN.\n13:14 Efter at Lot havde skilt sig fra Abram, sagde HERREN til denne: \"L\u00f8ft dit Blik og se dig om der, hvor du st\u00e5r, mod Nord, mod Syd, mod \u00d8st og mod Vest;\n13:15 thi hele det Land, du ser, vil jeg give dig og dit Afkom til evig Tid,\n13:16 og jeg vil g\u00f8re dit Afkom som Jordens St\u00f8v, s\u00e5 at det lige s\u00e5 lidt skal kunne t\u00e6lles, som nogen kan t\u00e6lle Jordens St\u00f8v.\n13:17 Drag nu gennem Landet p\u00e5 Kryds og tv\u00e6rs, thi dig giver jeg det!\"\n13:18 S\u00e5 drog Abram fra Sted til Sted med sine Telte og kom til Mamres Lund i Hebron, hvor han slog sig ned og byggede HERREN et Alter.\n14:1 Dengang Amrafel var Konge i Sinear, Arjok i Ellasar, Kedorlaomer i Elam og Tidal i Gojim.\n14:2 l\u00e5 de i Krig med Kong Bera af Sodoma, Kong Birsja af Gomorra, Kong Sjin'ab af Adma, Kong Sjem'eher af Zebojim og Kongen i Bela, det et Zoar.\n14:3 Alle disse havde sl\u00e5et sig sammen og var rykket frem til Siddims Dal, det er Salthavet.\n14:4 I tolv \u00c5r havde de st\u00e5et under Kedorlaomer, men i det trettende faldt de fra;\n14:5 og i det fjortende \u00c5r kom Kedorlaomer og de Konger, som fulgte ham. F\u00f8rst slog de Refaiterne i Asjtarot Karnajim, Zuziterne i Ham, Emiterne i Sjave Kirjatajim\n14:6 og Horiterne i Seirs Bjerge hen ad El-Paran til ved \u00d8rkenens Rand;\n14:7 s\u00e5 vendte de om og drog til Misjpatkilden, det er Hadesj, og slog Amalekiterne i hele deres Omr\u00e5de og liges\u00e5 de Amoriter, der boede i Hazazon Tamar.\n14:8 Da drog Sodomas, Gomorras, Admas, Zebojims og Belas, det er Zoats, Konger ud og indlod sig i Siddims Dal i Kamp\n14:9 med Kong Kedorlaomer af Elam, Kong Tid'al af Gojim, Kong Amrafel af Sinear og Kong Arjok af Ellasar, fire Konger mod fem.\n14:10 Men Siddims Dal var fuld af Jordbeggruber; og da Sodomas og Gomorras Konger blev sl\u00e5et p\u00e5 Flugt, styrtede de i dem, medens de, der blev tilbage, flyede op i Bjergene.\n14:11 S\u00e5 tog Fjenden alt Godset i Sodoma og Gomorra og alle Levnedsmidlerne og drog bort;\n14:12 ligeledes tog de, da de drog bort, Abrams Broders\u00f8n Lot og alt hans Gods med sig; thi han boede i Sodoma.\n14:13 Men en Flygtning kom og meldte det til Hebr\u00e6eren Abram, der boede ved den Lund, som tilh\u00f8rte Amoriten Mamre, en Broder til Esjkol og Aner, der ligesom han var Abrams Pagtsf\u00e6ller.\n14:14 Da nu Abram h\u00f8rte, at hans Fr\u00e6nde var taget til Fange, m\u00f8nstrede han sine Husfolk, de hjemmef\u00f8dte Tr\u00e6lle, 318 Mand, og satte efter Fjenden til Dan;\n14:15 der faldt han og hans Tr\u00e6lle over dem om Natten, slog dem p\u00e5 Flugt og forfulgte dem op til Hoba norden for Damaskus.\n14:16 Derefter bragte han alt Godset tilbage; ogs\u00e5 sin Fr\u00e6nde Lot og hans Gods f\u00f8rte han tilbage og ligeledes Kvinderne og Folket.\n14:17 Da han nu kom tilbage fra Sejren over Kedorlaomer og de Konger, der fulgte ham, gik Sodomas Konge ham i M\u00f8de i Sjavedalen, det er Kongedalen.\n14:18 Men Salems Konge Melkizedek, Gud den Allerh\u00f8jestes Pr\u00e6st, bragte Br\u00f8d og Vin\n14:19 og velsignede ham med de Ord: \"Priset v\u00e6re Abram for Gud den Allerh\u00f8jeste, Himmelens og Jordens Skaber,\n14:20 og priset v\u00e6re Gud den Allerh\u00f8jeste, der gav dine Fjender i din H\u00e5nd!\" Og Abram gav ham Tiende af alt.\n14:21 Sodomas Konge sagde derp\u00e5 til Abram: \"Giv mig Menneskene og behold selv Godset!\"\n14:22 Men Abram svarede Sodomas Konge: \"Til HERREN, Gud den Allerh\u00f8jeste, Himmelens og Jordens Skaber, l\u00f8fter jeg min H\u00e5nd p\u00e5,\n14:23 at jeg ikke vil tage s\u00e5 meget som en Tr\u00e5d eller en Sandalrem eller overhovedet noget som helst af din Ejendom; du skal ikke sige, at du har gjort Abram rig!\n14:24 Jeg vil intet have, kun hvad de unge M\u00e6nd har fort\u00e6ret, og mine Ledsagere, Aner, Esjkol og Mamres Del, lad dem f\u00e5 deres Del!\"\n15:1 Nogen Tid efter kom HERRENS Ord til Abram i et Syn s\u00e5ledes: \"Frygt ikke, Abram, jeg er dit Skjold; din L\u00f8n skal blive s\u00e5re stor!\"\n15:2 Men Abram svarede: \"Herre\", HERRE, hvad kan du give mig, n\u00e5r jeg dog g\u00e5r barnl\u00f8s bort, og en Mand fra Damaskus, Eliezer, skal arve mit Hus.\"\n15:3 Og Abram sagde: \"Du har jo intet Afkom givet mig, og se, min Hustr\u00e6l kommer til at arve mig!\"\n15:4 Og se, HERRENs Ord kom til ham s\u00e5ledes: \"Han kommer ikke til at arve dig, men den, der udg\u00e5r af dit Liv, han skal arve dig.\"\n15:5 Derp\u00e5 f\u00f8rte han ham ud i det fri og sagde: \"Se op mod Himmelen og pr\u00f8v, om du kan t\u00e6lle Stjernerne!\" Og han sagde til ham: \"S\u00e5ledes skal dit Afkom blive!\"\n15:6 Da troede Abram HERREN, og han regnede ham det til Retf\u00e6rdighed.\n15:7 Derp\u00e5 sagde han til ham: \"Jeg er HERREN, som f\u00f8rte dig bort fra Ur Kasdim for at give dig dette Land i Eje!\"\n15:8 Men han svarede: \"Herre, HERRE, hvorp\u00e5 kan jeg kende, at jeg skal f\u00e5 det i Eje?\"\n15:9 Da sagde han til ham: \"Tag mig en tre\u00e5rs Kvie, en tre\u00e5rs Ged og en tre\u00e5rs V\u00e6der, en Turteldue og en Sm\u00e5fugl!\"\n15:10 S\u00e5 tog han alle disse Dyr skar dem midt over og lagde Halvdelene over for hinanden; dog skar han ikke Fuglene over.\n15:11 Da slog der Rovfugle ned p\u00e5 de d\u00f8de Kroppe, men Abram skr\u00e6mmede dem bort.\n15:12 Da Solen s\u00e5 var ved at g\u00e5 ned, faldt der Dvale over Abram, og se, R\u00e6dsel faldt over ham, et stort M\u00f8rke.\n15:13 Og han sagde til Abram: \"Vide skal du, at dit Afkom skal bo som fremmede i et Land, der ikke er deres eget; de skal tr\u00e6lle for dem og mishandles af dem i 400 \u00c5r.\n15:14 Dog vil jeg ogs\u00e5 d\u00f8mme det Folk, de kommer til at tr\u00e6lle for, og siden skal de vandre ud med meget Gods.\n15:15 Men du skal fare til dine F\u00e6dre i Fred og blive jordet i en god Alderdom.\n15:16 I fjerde Sl\u00e6gtled skal de vende tilbage hertil; thi endnu er Amoriternes Syndeskyld ikke fuldmoden.\"\n15:17 Da Solen var g\u00e5et ned og M\u00f8rket faldet p\u00e5, viste der sig en rygende Ovn med en flammende Ildslue, der skred frem mellem de s\u00f8ndersk\u00e5rne Kroppe.\n15:18 P\u00e5 den Dag sluttede HERREN Pagt med Abram, idet han sagde: \"Dit Afkom giver jeg dette Land fra \u00c6gyptens B\u00e6k til den store Flod, Eufratfloden,\n15:19 det er Keniterne, Henizziterne, Kadmoniterne,\n15:20 Hetiterne, Perizziterne, Refaiterne,\n15:21 Amoriterne, Kana'an\u00e6erne, Girgasjiterne, Hivviterne og Jebusiterne.\"\n16:1 Abrams Hustru Saraj f\u00f8dte ham intet Barn. Men Saraj havde en \u00c6gyptisk Tr\u00e6lkvinde ved Navn Hagar;\n16:2 og Saraj sagde til Abram: \"HERREN har jo n\u00e6gtet mig B\u00f8rn; g\u00e5 derfor ind til min Tr\u00e6lkvinde, m\u00e5ske kan jeg f\u00e5 en S\u00f8n ved hende!\" Og Abram adl\u00f8d Saraj.\n16:3 S\u00e5 tog Abrams Hustru Saraj sin Tr\u00e6lkvinde, \u00c6gypterinden Hagar, efter at Abram havde boet ti \u00c5r i Kana'ans Land, og gav sin Mand Abram hende til Hustru;\n16:4 og han gik ind til Hagar, og hun blev frugtsommelig. Men da hun s\u00e5, at hun var frugtsommelig, lod hun h\u00e5nt om sin Herskerinde.\n16:5 Da sagde Saraj til Abram: \"Min Kr\u00e6nkelse komme over dig! Jeg lagde selv min Tr\u00e6lkvinde i din Favn, og nu hun ser, at hun skal f\u00f8de, lader hun h\u00e5nt om mig; HERREN v\u00e6re Dommer mellem mig og dig!\"\n16:6 Abram svarede Saraj: \"Din Tr\u00e6ldkvinde er i din H\u00e5nd, g\u00f8r med hende, hvad du finder for godt!\" Da plagede Saraj hende, s\u00e5 hun flygtede for hende.\n16:7 Men HERRENs Engel fandt hende ved Vandkilden i \u00d8rkenen, ved Kilden p\u00e5 Vejen til Sjur;\n16:8 og han sagde: \"Hvorfra kommer du, Hagar, Sarajs Tr\u00e6lkvinde, og hvor g\u00e5r du hen?\" Hun svarede: \"Jeg flygter for min Herskerinde Saraj!\"\n16:9 Da sagde HERRENs Engel til hende: \"Vend tilbage til din Herskerinde og find dig i hendes Mishandling!\"\n16:10 Og HERRENs Engel sagde til hende: \"Jeg vil g\u00f8re dit Afkom s\u00e5 talrigt, at det ikke kan t\u00e6lles.\"\n16:11 Og HERRENs Engel sagde til hende: \"Se, du er frugtsommelig, og du skal f\u00f8de en S\u00f8n, som du skal kalde Ismael, thi HERREN har h\u00f8rt, hvad du har lidt;\n16:12 og han skal blive et Menneske Vild\u00e6sel, hvis H\u00e5nd er mod alle, og alles H\u00e5nd mod ham, og han skal ligge i Strid med alle sine Fr\u00e6nder!\"\n16:13 S\u00e5 gav hun HERREN, der havde talet til hende, Navnet: Du er en Gud, som ser; thi hun sagde: \"Har jeg virkelig her set et Glimt af ham, som ser mig?\"\n16:14 Derfor kaldte man Br\u00f8nden Be'er-lahaj-ro'i; den ligger mellem Kadesj og Bered.\n16:15 Og Hagar f\u00f8dte Abram en S\u00f8n, og Abram kaldte S\u00f8nnen, Hagar f\u00f8dte ham, Ismael.\n16:16 Abram var seks og firsindstyve \u00c5r gammel, da Hagar f\u00f8dte ham Ismael.\n17:1 Da Abram var ni og halvfemsindstyve \u00c5r gammel, \u00e5benbarede HERREN sig for ham og sagde til ham: \"Jeg er Gud den Alm\u00e6gtige; vandre for mit \u00c5syn og v\u00e6r ustraffelig,\n17:2 s\u00e5 vil jeg oprette min Pagt mellem mig og dig og give dig et overv\u00e6ttes stort Afkom!\"\n17:3 Da faldt Abram p\u00e5 sit Ansigt, og Gud sagde til ham:\n17:4 \"Fra min Side er min Pagt med dig, at du skal blive Fader til en M\u00e6ngde Folk;\n17:5 derfor skal dit Navn ikke mere v\u00e6re Abram, men du skal hedde Abraham, thi jeg g\u00f8r dig til Fader til en M\u00e6ngde Folk.\n17:6 Jeg vil g\u00f8re dig overv\u00e6ttes frugtbar og lade dig blive til Folk, og Konger skal nedstamme fra dig.\n17:7 Jeg opretter min Pagt mellem mig og dig og dit Afkom efter dig fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt, og det skal v\u00e6re en evig Pagt, at jeg vil v\u00e6re din Gud og efter dig dit Afkoms Gud;\n17:8 og jeg giver dig og dit Afkom efter dig din Udl\u00e6ndigheds Land, hele Kana'ans Land, til evigt Eje, og jeg vil v\u00e6re deres Gud!\"\n17:9 Derp\u00e5 sagde Gud til Abraham: \"Men du p\u00e5 din Side skal holde min Pagt, du og dit Afkom efter dig fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt;\n17:10 og dette er min Pagt, som I skal holde, Pagten mellem mig og eder, at alt af Mandk\u00f8n hos eder skal omsk\u00e6res.\n17:11 I skal omsk\u00e6res p\u00e5 eders Forhud, det skal v\u00e6re et Pagtstegn mellem mig og eder;\n17:12 otte Dage gamle skal alle af Mandk\u00f8n omsk\u00e6res hos eder i alle kommende Sl\u00e6gter, b\u00e5de de hjemmef\u00f8dte Tr\u00e6lle og de, som er k\u00f8bt, alle fremmede, som ikke h\u00f8rer til dit Afkom;\n17:13 omsk\u00e6res skal b\u00e5de dine hjemmef\u00f8dte og dine k\u00f8bte. Min Pagt p\u00e5 eders Legeme skal v\u00e6re en evig Pagt!\n17:14 Men de uomsk\u00e5rne, det af Mandk\u00f8n, der ikke Ottendedagen omsk\u00e6res p\u00e5 Forhuden, de skal udryddes af deres Folk; de har brudt min Pagt!\"\n17:15 Endvidere sagde Gud til Abraham: \"Din Hustru Saraj skal du ikke mere kalde Saraj, hendes Navn skal v\u00e6re Sara;\n17:16 jeg vil velsigne hende og give dig en S\u00f8n ogs\u00e5 ved hende; jeg vil velsigne hende, og hun skal blive til Folk, og Folkeslags Konger skal nedstamme fra hende!\"\n17:17 Da faldt Abraham p\u00e5 sit Ansigt og lo, idet han t\u00e6nkte: \"Kan en hundred\u00e5rig f\u00e5 B\u00f8rn, og kan Sara med sine halvfemsindstyve \u00c5r f\u00f8de en S\u00f8n?\"\n17:18 Abraham sagde derfor til Gud: \"M\u00e5tte dog Ismael leve for dit \u00c5syn!\"\n17:19 Men Gud sagde: \"Nej, din \u00c6gtehustru Sara skal f\u00f8de dig en S\u00f8n, som du skal kalde Isak; med ham vil jeg oprette min Pagt, og det skal v\u00e6re en evig Pagt, der skal g\u00e6lde hans Afkom efter ham!\n17:20 Men hvad Ismael ang\u00e5r, har jeg b\u00f8nh\u00f8rt dig: jeg vil velsigne ham og g\u00f8re ham frugtbar og give ham et overv\u00e6ttes talrigt Afkom; tolv Stammeh\u00f8vdinger skal han avle, og jeg vil g\u00f8re ham til et stort Folk.\n17:21 Men min Pagt opretter jeg med Isak, som Sara skal f\u00f8de dig om et \u00c5r ved denne Tid.\"\n17:22 S\u00e5 h\u00f8rte han op at tale med ham; og Gud steg op fra Abraham.\n17:23 Da tog Abraham sin S\u00f8n Ismael og alle sine hjemmef\u00f8dte og de k\u00f8bte, alt af Mandk\u00f8n i Abrahams Hus, og omskar selvsamme Dag deres Forhud, s\u00e5ledes som Gud havde p\u00e5lagt ham.\n17:24 Abraham var ni og halvfemsindstyve \u00c5r, da han blev omsk\u00e5ret p\u00e5 sin Forhud;\n17:25 og hans S\u00f8n Ismael var tretten \u00c5r, da han blev omsk\u00e5ret p\u00e5 sin Forhud.\n17:26 Selvsamme Dag blev Abraham og hans S\u00f8n Ismael omsk\u00e5ret;\n17:27 og alle M\u00e6nd i hans Hus, b\u00e5de de hjemmef\u00f8dte og de, der var k\u00f8bt, de fremmede, blev omsk\u00e5ret tillige med ham.\n18:1 Siden \u00e5benbarede HERREN sig for ham ved Mamres Lund, engang han sad i Teltd\u00f8ren p\u00e5 den hedeste Tid af Dagen.\n18:2 Da han s\u00e5 op, fik han \u00d8je p\u00e5 tre M\u00e6nd, der stod foran ham. S\u00e5 snart han fik \u00d8je p\u00e5 dem, l\u00f8b han dem i M\u00f8de fra Teltd\u00f8ren, b\u00f8jede sig til Jorden\n18:3 og sagde: \"Herre, hvis jeg har fundet N\u00e5de for dine \u00d8jne, s\u00e5 g\u00e5 ikke din Tr\u00e6l forbi!\n18:4 Lad der blive hentet lidt Vand, s\u00e5 I kan tv\u00e6tte eders F\u00f8dder og hvile ud under Tr\u00e6et.\n18:5 S\u00e5 vil jeg bringe et Stykke Br\u00f8d, for at I kan styrke eder; siden kan I drage videre - da eders Vej nu engang har f\u00f8rt eder forbi eders Tr\u00e6l!\" De svarede: \"G\u00f8r, som du siger!\"\n18:6 Da skyndte Abraham sig ind i Teltet til Sara og sagde: \"Tag hurtigt tre M\u00e5l fint Mel, \u00e6lt det og bag Kager deraf!\"\n18:7 S\u00e5 ilede han ud til Kv\u00e6get, tog en fin og l\u00e6kker Kalv og gav den til Svenden, og han tilberedte den i Hast.\n18:8 Derp\u00e5 tog han Surm\u00e6lk og S\u00f8dm\u00e6lk og den tilberedte Kalv, satte det for dem og gik dem til H\u00e5nde under Tr\u00e6et, og de spiste.\n18:9 Da sagde de til ham: \"Hvor er din Hustru Sara?\" Han svarede: \"Inde i Teltet!\"\n18:10 S\u00e5 sagde han: \"N\u00e6ste \u00c5r ved denne Tid kommer jeg til dig igen, og s\u00e5 har din Hustru Sara en S\u00f8n!\" Men Sara lyttede i Teltd\u00f8ren bag ved dem;\n18:11 og da Abraham og Sara var gamle og h\u00f8jt oppe i \u00c5rene, og det ikke mere gik Sara p\u00e5 Kvinders Vis,\n18:12 lo hun ved sig selv og t\u00e6nkte: \"Skulde jeg virkelig f\u00f8le Attr\u00e5. nu jeg er aff\u00e6ldig, og min Herre er gammel?\"\n18:13 Da sagde HERREN til Abraham: \"Hvorfor ler Sara og t\u00e6nker: Skulde jeg virkelig f\u00f8de en S\u00f8n. nu jeg er gammel?\n18:14 Skulde noget v\u00e6re umuligt for Herren? N\u00e6ste \u00c5r ved denne Tid kommer jeg til dig igen, og s\u00e5 har Sara en S\u00f8n!\"\n18:15 Men Sara n\u00e6gtede og sagde: \"Jeg lo ikke!\" Thi hun frygtede. Men han sagde: \"Jo, du lo!\"\n18:16 S\u00e5 br\u00f8d M\u00e6ndene op derfra hen ad Sodoma til, og Abraham gik med for at f\u00f8lge dem p\u00e5 Vej.\n18:17 Men HERREN sagde ved sig selv: \"Skulde jeg vel d\u00f8lge for Abraham, hvad jeg har i Sinde at g\u00f8re.\n18:18 da Abraham dog skal blive til et stort og m\u00e6gtigt Folk, og alle Jordens Folk skal velsignes i ham?\n18:19 Jeg har jo udvalgt ham, for at han skal p\u00e5l\u00e6gge sine B\u00f8rn og sine Efterkommere at vogte p\u00e5 HERRENs Vej ved at \u00f8ve Retf\u00e6rdighed og Ret, for at HERREN kan give Abraham alt, hvad han har forj\u00e6ttet ham.\"\n18:20 Da sagde HERREN: \"Sandelig. Skriget over Sodoma og Gomorra er stort, og deres Synd er s\u00e5re svar.\n18:21 Derfor vil jeg stige ned og se. om de virkelig har handlet s\u00e5 galt. som det lyder til efter Skriget over dem, der har n\u00e5et mig - derom vil jeg have Vished!\"\n18:22 Da vendte M\u00e6ndene sig bort derfra og drog ad Sodoma til; men HERREN blev st\u00e5ende foran Abraham.\n18:23 Og Abraham tr\u00e5dte n\u00e6rmere og sagde: \"Vil du virkelig udrydde retf\u00e6rdige sammen med gudl\u00f8se?\n18:24 M\u00e5ske findes der halvtredsindstyve retf\u00e6rdige i Byen; vil du da virkelig udrydde dem og ikke tilgive Stedet for de halvtredsindstyve retf\u00e6rdiges Skyld, som findes derinde.\n18:25 Det v\u00e6re langt fra dig at handle s\u00e5ledes: at ihjelsl\u00e5 retf\u00e6rdige sammen med gudl\u00f8se, s\u00e5 de retf\u00e6rdige f\u00e5r samme Sk\u00e6bne som de gudl\u00f8se - det v\u00e6re langt.fra dig! Skulde den, der d\u00f8mmer hele Jorden, ikke selv \u00f8ve Ret?\"\n18:26 Da sagde HERREN: \"Dersom jeg finder halvtredsindstyve retf\u00e6rdige i Sodoma, i selve Byen, vil jeg for deres Skyld tilgive hele Stedet!\"\n18:27 Men Abraham tog igen til Orde: \"Se, jeg har dristet mig til at tale til min Herre, sk\u00f8nt jeg kun er St\u00f8v og Aske!\n18:28 M\u00e5ske mangler der fem i de halvtredsindstyve retf\u00e6rdige - vil du da \u00f8del\u00e6gge hele Byen for fems Skyld?\" Han svarede: \"Jeg vil ikke \u00f8del\u00e6gge Byen, hvis jeg finder fem og fyrretyve i den.\"\n18:29 Men han blev ved at tale til ham: \"M\u00e5ske findes der fyrretyve i den!\" Han. svarede: \"For de fyrretyves Skyld vil jeg lade det v\u00e6re.\"\n18:30 Men han sagde: \"Min Herre m\u00e5 ikke blive vred, men lad mig tale: M\u00e5ske findes der tredive i den!\" Han svarede: \"Jeg skal ikke g\u00f8re det, hvis jeg finder tredive i den.\"\n18:31 Men han sagde: \"Se, jeg har dristet mig til at tale til min Herr: M\u00e5ske findes de tyve i den!\" Han svarede: \"For de tyves Skyld vil jeg lade v\u00e6re at \u00f8del\u00e6gge den.\"\n18:32 Men han sagde: \"Min Herre m\u00e5 ikke blive vred, men lad mig kun tale denne ene Gang endnu; m\u00e5ske findes der ti i den!\" Han svarede: \"For de tis Skyld vil jeg lade v\u00e6re at \u00f8del\u00e6gge den.\"\n18:33 Da nu HERREN havde talt ud med Abraham, gik han bort; og Abraham vendte tilbage til sin Bolig.\n19:1 De to Engle kom nu til Sodoma ved Aftenstid. Lot sad i Sodomas Port, og da han fik \u00d8je p\u00e5 dem, stod han op og gik dem i M\u00f8de, b\u00f8jede sig til Jorden\n19:2 og sagde: \"K\u00e6re Herrer, tag dog ind og overnat i eders Tr\u00e6ls Hus og tv\u00e6t eders F\u00f8dder; i Morgen tidlig kan I drage videre!\" Men de sagde: \"Nej, vi vil overnatte p\u00e5 Gaden.\"\n19:3 Da n\u00f8dte han dem st\u00e6rkt, og de tog ind i hans Hus; derp\u00e5 tilberedte han dem et M\u00e5ltid og bagte usyrede Kager, og de spiste.\n19:4 Men endnu f\u00f8r de havde lagt sig, stimlede Byens Folk, Indbyggerne i Sodoma, sammen omkring Huset, b\u00e5de gamle og unge, alle uden Undtagelse,\n19:5 og de r\u00e5bte til Lot: \"Hvor er de M\u00e6nd, der kom til dig i Nat Kom herud med dem, for at vi kan stille vor Lyst p\u00e5 dem!\"\n19:6 Da gik Lot ud til dem i Porten, men D\u00f8ren lukkede han efter sig.\n19:7 Og han sagde: \"G\u00f8r dog ikke noget ondt, mine Br\u00f8dre!\n19:8 Se, jeg har to D\u00f8tre, der ikke har kendt Mand; dem vil jeg bringe ud til eder, og med dem kan I g\u00f8re, hvad I lyster; men disse M\u00e6nd m\u00e5 I ikke g\u00f8re noget, siden de nu engang er kommet ind under mit Tags Skygge!\"\n19:9 Men de sagde: \"Bort med dig! Her er den ene Mand kommet og bor som fremmed, og nu vil han spille Dommer! Kom, lad os handle v\u00e6rre med ham end med dem!\" Og de tr\u00e6ngte ind p\u00e5 Manden, p\u00e5 Lot, og n\u00e6rmede sig D\u00f8ren for at spr\u00e6nge den.\n19:10 Da rakte M\u00e6ndene H\u00e5nden ud og trak Lot ind til sig og lukkede D\u00f8ren;\n19:11 men M\u00e6ndene uden for Porten til Huset slog de med Blindhed, b\u00e5de store og sm\u00e5, s\u00e5 de forg\u00e6ves s\u00f8gte at finde Porten.\n19:12 Derp\u00e5 sagde M\u00e6ndene til Lot: \"Hvem der ellers h\u00f8rer dig til her, dine Svigers\u00f8nner, dine S\u00f8nner og D\u00f8tre, alle, som h\u00f8rer dig til i Byen, m\u00e5 du f\u00f8re bort fra dette Sted;\n19:13 thi vi st\u00e5r i Begreb med at \u00f8del\u00e6gge Stedet her, fordi Skriget over dem er blevet s\u00e5 stort for HERREN, at HERREN har sendt os for at \u00f8del\u00e6gge dem.\"\n19:14 Da gik Lot ud og sagde til sine Svigers\u00f8nner, der skulde \u00e6gte hans D\u00f8tre: \"St\u00e5 op, g\u00e5 bort herfra, thi HERREN vil \u00f8del\u00e6gge Byen!\" Men hans Svigers\u00f8nner troede, at han drev Sp\u00f8g med dem.\n19:15 Da Morgenen s\u00e5 gryede, skyndede Englene p\u00e5 Lot og sagde: \"Tag din Hustru og dine to D\u00f8tre, som bor hos dig, og drag bort, for at du ikke skal rives bort ved Byens Syndeslkyld!\"\n19:16 Og da han t\u00f8vede, greb M\u00e6ndene ham,.hans Hustru og hans to D\u00f8tre ved H\u00e5nden, thi HERREN vilde sk\u00e5ne ham, og de f\u00f8rte ham bort og bragte ham i Sikkerhed uden for Byen.\n19:17 Og idet de f\u00f8rte dem uden for Byen, sagde de: \"Det g\u00e6lder dit Liv! Se dig ikke tilbage og stands ikke nogensteds i Jordanegnen, men red dig op i Bjergene, for at du ikke skal omkomme!\"\n19:18 Men Lot sagde til dem: \"Ak nej, Herre!\n19:19 Din Tr\u00e6l har jo fundet N\u00e5de for dine \u00d8jne, og du har vist mig stor Godhed og frelst mit Liv; men jeg kan ikke n\u00e5 op i Bjergene og undfly Ulykken; den indhenter mig s\u00e5 jeg mister Livet.\n19:20 Se, den By der er n\u00e6r nok til at jeg kan flygte derhen; den betyder jo ikke stort, lad mig redde mig derhen, den betyder jo ikke stort, og mit Liv er frelst!\"\n19:21 Da svarede han: \"Ogs\u00e5 i det Stykke har jeg b\u00f8nh\u00f8rt dig; jeg vil ikke \u00f8del\u00e6gge den By, du n\u00e6vner;\n19:22 men red dig hurtigt derhen, thi jeg kan intet g\u00f8re, f\u00f8r du n\u00e5r derhen!\" Derfor kaldte man Byen Zoar.\n19:23 Da Solen steg op over Landet og Lot var n\u00e5et til Zoar,\n19:24 lod HERREN Svovl og Ild regne over Sodoma og Gomorra fra HERREN, fra Himmelen;\n19:25 og han \u00f8delagde disse Byer og hele Jordanegnen og alle Byernes Indbyggere og Landets Afgr\u00f8de.\n19:26 Men hans Hustru, som gik efter ham, s\u00e5 sig tilbage og blev til en Saltst\u00f8tte.\n19:27 N\u00e6ste Morgen, da Abraham gik hen til det Sted, hvor han havde st\u00e5et hos HERREN,\n19:28 og vendte sit Blik mod Sodoma og Gomorra og hele Jordanegnen. s\u00e5 han R\u00f8g stige til Vejrs fra Landet som R\u00f8gen fra en Smelteovn.\n19:29 Da Gud tilintetgjorde Jordanegnens Byer, kom han Abraham i Hu og f\u00f8rte Lot ud af \u00d8del\u00e6ggelsen, som han lod komme over de Byer, Lot boede i.\n19:30 Men Lot drog op fra Zoar og slog sig ned i Bjergene med sine D\u00f8tre, thi han turde ikke blive i Zoar; og han boede i en Hule med sine to D\u00f8tre.\n19:31 Da sagde den \u00e6ldste til den yngste: \"Vor Fader er gammel, og der findes ingen M\u00e6nd her i Landet, som kunde komme til os p\u00e5 vanlig Vis.\n19:32 Kom, lad os give vor Fader Vin at drikke og ligge hos ham for at f\u00e5 Afkom ved vor Fader!\"\n19:33 De gav ham da Vin at drikke samme Nat; og den \u00e6ldste lagde sig hos sin Fader, og han sansede hverken, at hun lagde sig, eller at hun stod op.\n19:34 N\u00e6ste Dag sagde den \u00e6ldste til den yngste: \"Jeg l\u00e5 i G\u00e5r Nat hos min Fader; nu vil vi ogs\u00e5 give ham Vin at drikke i Nat, og g\u00e5 du s\u00e5 ind og l\u00e6g dig hos ham, for at vi kan f\u00e5 Afkom ved vor Fader!\"\n19:35 S\u00e5 gav de atter den Nat deres Fader Vin at drikke, og den yngste lagde sig hos ham, og han sansede hverken, at hun lagde sig, eller at hun stod op.\n19:36 S\u00e5ledes blev begge Lots D\u00f8tre frugtsommelige ved deres Fader;\n19:37 og den \u00e6ldste f\u00f8dte en S\u00f8n, som hun kaldte Moab; han er Moabs Stamfader den Dag i Dag.\n19:38 Liges\u00e5 f\u00f8dte den yngste en S\u00f8n, som hun kaldte Ben Ammi; han er Ammoniternes Stamfader den Dag i Dag.\n20:1 Der P\u00e5 br\u00f8d Abraham op derfra til Sydlandet og slog sig ned mellem Kadesj og Sjur og boede som fremmed i Gerar.\n20:2 Da nu Abraham sagde om sin Hustru Sara, at hun var hans S\u00f8ster, sendte Kong Abimelek af Gerar Bud og lod Sara hente til sig.\n20:3 Men Gud kom til Abimelek i en Dr\u00f8m om Natten og sagde til ham: \"Se, du skal d\u00f8 for den Kvindes Skyld, som du har taget, thi hun er en anden Mands Hustru!\"\n20:4 Abimelek var imidlertid ikke kommet hende n\u00e6r; og han sagde: \"Herre, vil du virkelig.sl\u00e5 retf\u00e6rdige Folk ihjel?\n20:5 Har han ikke sagt mig, at hun er hans S\u00f8ster? Og hun selv har ogs\u00e5 sagt, at han er hendes Broder; i mit Hjertes Troskyldighed og med rene H\u00e6nder har jeg gjort dette.\"\n20:6 Da sagde Gud til ham i Dr\u00f8mmen: \"Jeg ved, at du har gjort det i dit Hjertes Troskyldighed, og jeg har ogs\u00e5 hindret dig i at synde imod mig; derfor tilstedte jeg dig ikke at r\u00f8re hende.\n20:7 Men send nu Mandens Hustru tilbage, thi han er en Profet, s\u00e5 han kan g\u00e5 i Forb\u00f8n for dig, og du kan blive i Live; men sender du hende ikke tilbage, s\u00e5 vid, at du og alle dine er d\u00f8dsens!\"\n20:8 Tidligt n\u00e6ste Morgen lod Abimelek alle sine Tjenere kalde og fortalte dem det hele, og M\u00e6ndene blev s\u00e5re forf\u00e6rdede.\n20:9 Men Abimelek lod Abraham kalde og sagde til ham: \"Hvad har du dog gjort imod os? Og hvad har jeg forbrudt imod dig, at du bragte denne store Synd over mig og mit Rige? Du har gjort imod mig, hvad man ikke b\u00f8r g\u00f8re!\"\n20:10 Og Abimelek sagde til Abraham: \"Hvad bragte dig til at handle s\u00e5ledes?\"\n20:11 Abraham svarede: \"Jo, jeg t\u00e6nkte: Her er sikkert ingen Gudsfrygt p\u00e5 dette Sted, s\u00e5 de vil sl\u00e5 mig ihjel for min Hustrus Skyld.\n20:12 Desuden er hun virkelig min S\u00f8ster, min Faders Datter, kun ikke min Moders; men hun blev min Hustru.\n20:13 Og da nu Gud lod mig flakke om fjernt fra min Faders Hus, sagde jeg til hende: Den Godhed m\u00e5 du vise mig, at du overalt, hvor vi kommer hen, siger, at jeg er din Broder.\"\n20:14 Derp\u00e5 tog Abimelelk Sm\u00e5kv\u00e6g og Hornkv\u00e6g, Tr\u00e6lle og Tr\u00e6lkvinder og gav Abraham dem og sendte hans Hustru Sara tilbage til ham;\n20:15 og Abimelek sagde til ham: \"Se, mit Land ligger \u00e5bent for dig; sl\u00e5 dig ned, hvor du lyster!\"\n20:16 Men til Sara sagde han: \"Jeg har givet din Broder 1000 Sekel S\u00f8lv, det skal v\u00e6re dig Godtg\u00f8relse for alt, hvad der er tilst\u00f8dt dig. Hermed har du f\u00e5et fuld Oprejsning.\"\n20:17 Men Abraham gik i Forb\u00f8n hos Gud, og Gud helbredte Abimelek og hans Hustru og Medhustruer, s\u00e5 at de atter fik B\u00f8rn.\n20:18 HERREN havde nemlig lukket for ethvert Moderliv i Abimeleks Hus for Abrahams Hustru Saras Skyld.\n21:1 HERREN s\u00e5 til Sara, som han havde lovet, og HERREN gjorde ved Sara, som han havde sagt,\n21:2 og hun undfangede og f\u00f8dte Abraham en S\u00f8n i hans Alderdom, til den Tid Gud havde sagt ham.\n21:3 Abraham kaldte den S\u00f8n, han fik med Sara, Isak;\n21:4 og Abraham omskar sin S\u00f8n Isak, da han var otte Dage gammel, s\u00e5ledes som Gud havde p\u00e5lagt ham.\n21:5 Abraham var 100 \u00c5r gammel, da hans S\u00f8n Isak f\u00f8dtes ham.\n21:6 Da sagde Sara: \"Gud ham beredt mig Latter; enhver, der h\u00f8rer det, vil le ad mig.\"\n21:7 Og hun sagde: \"Hvem skulde have sagt Abraham, at Sara ammer B\u00f8rn! Sandelig, jeg har f\u00f8dt ham en S\u00f8n i hans Alderdom!\"\n21:8 Drengen voksede til og blev v\u00e6nnet fra, og Abraham gjorde et stort G\u00e6stebud, den dag Isak blev v\u00e6nnet fra.\n21:9 Men da Sara s\u00e5 \u00c6gypterinden Hagars S\u00f8n, som hun havde f\u00f8dt Abraham, lege med hendes S\u00f8n Isak,\n21:10 sagde hun til Abraham: \"Jag den Tr\u00e6lkvinde og hendes S\u00f8n bort, thi ikke skal denne Tr\u00e6lkvindes S\u00f8n arve sammen med min S\u00f8n, med Isak!\"\n21:11 Derover blev Abraham s\u00e5re ilde til Mode for sin S\u00f8ns Skyld;\n21:12 men Gud sagde til Abraham: \"V\u00e6r ikke ilde til Mode over Drengen og din Tr\u00e6lkvinde, men adlyd Sara i alt, hvad hun siger dig, thi efter Isak skal dit Afkom n\u00e6vnes;\n21:13 men ogs\u00e5 Tr\u00e6lkvindens S\u00f8n vil jeg g\u00f8re til et stort Folk; han er jo dit Afkom!\"\n21:14 Tidligt n\u00e6ste Morgen tog da Abraham Br\u00f8d og en S\u00e6k Vand og gav Hagar det, og Drengen satte han p\u00e5 hendes Skulder, hvorp\u00e5 han sendte hende bort. Som hun nu vandrede af Sted, for hun vild i Be'ersjebas \u00d8rken,\n21:15 og Vandet slap op i hendes S\u00e6k; da lagde hun Drengen hen under en af Buskene\n21:16 og gik hen og satte sig i omtrent et Pileskuds Afstand derfra, idet hun sagde ved sig selv: \"Jeg kan ikke udholde at se Drengen d\u00f8!\" Og s\u00e5ledes sad hun, medens Drengen gr\u00e6d h\u00f8jt.\n21:17 Da h\u00f8rte Gud Drengens Gr\u00e5d, og Guds Engel r\u00e5bte til Hagar fra Himmelen og sagde til hende: \"Hvad fattes dig, Hagar? Frygt ikke, thi Gud har h\u00f8rt Drengens R\u00f8st der, hvor,han ligger;\n21:18 rejs dig, hj\u00e6lp Drengen op og tag ham ved H\u00e5nden, thi jeg vil g\u00f8re ham til et stort Folk!\"\n21:19 Da \u00e5bnede Gud hendes \u00d8jne, s\u00e5 hun fik \u00d8je p\u00e5 en Br\u00f8nd med Vand; og hun gik hen og fyldte S\u00e6kken med Vand og gav Drengen at drikke.\n21:20 Og Gud var med Drengen, og han voksede til; og han bosatte sig i \u00d8rkenen og blev Bueskytte.\n21:21 Han boede i Parans \u00d8rken, og hans Moder tog ham en Hustru fra \u00c6gypten.\n21:22 Ved den Tid sagde Abimelek og hans H\u00e6rf\u00f8rer Pikol til Abraham: \"Gud er med dig i alt, hvad du tager dig for;\n21:23 tilsv\u00e6rg mig derfor her ved Gud, at du aldrig vil v\u00e6re trol\u00f8s mod mig eller mine Efterkommere, men at du vil handle lige s\u00e5 venligt mod mig og det Land, du g\u00e6ster, som jeg har handlet mod dig!\"\n21:24 Da svarede Abraham: \"Jeg vil sv\u00e6rge!\"\n21:25 Men Abraham kr\u00e6vede Abimelek til Regnskab for en Br\u00f8nd, som Abimeleks Folk havde tilranet sig.\n21:26 Da svarede Abimelek: \"Jeg ved intet om, hvem der har gjort det; hverken har du underrettet mig derom, ej heller har jeg h\u00f8rt det f\u00f8r i Dag!\"\n21:27 Da tog Abraham Sm\u00e5kv\u00e6g og Hornkv\u00e6g og gav Abimelek det, og derp\u00e5 sluttede de Pagt med hinanden.\n21:28 Men Abraham satte syv Lam til Side,\n21:29 og da Abimelek spurgte ham: \"Hvad betyder de syv Lam, du der har sat til Side?\"\n21:30 svarede han: \"Jo, de syv Lam skal du modtage af min H\u00e5nd til Vidnesbyrd om, at jeg har gravet denne Br\u00f8nd.\"\n21:31 Derfor kaldte man dette Sted Be'ersjeba, thi der svor de hinanden Eder;\n21:32 og de sluttede Pagt ved Be'ersjeba. S\u00e5 br\u00f8d Abimelek og hans H\u00e6rf\u00f8rer Pikol op og vendte tilbage til Filisternes Land.\n21:33 Men Abraham plantede en Tamarisk i Be'ersjeba og p\u00e5kaldte der HERREN den evige Guds Navn.\n21:34 Og Abraham boede en Tid lang; som fremmed i Filisternes Land.\n22:1 Efter disse Begivenheder satte Gud Abraham p\u00e5 Pr\u00f8ve og sagde til ham: \"Abraham!\" Han svarede: \"Se, her er jeg!\"\n22:2 Da sagde han: \"Tag din S\u00f8n Isak, din eneste, ham, du elsker, og drag hen til Morija Land.og bring ham der som Br\u00e6ndoffer p\u00e5 et af Bjergene, som jeg vil vise dig!\"\n22:3 Da sadlede Abraham tidligt n\u00e6ste Morgen sit \u00c6sel, tog to af sine Drenge og sin S\u00f8n Isak med sig, og efter at have kl\u00f8vet Offerbr\u00e6nde gav han sig p\u00e5 Vandring; til det Sted, Gud havde sagt ham.\n22:4 Da Abraham den tredje Dag s\u00e5. op, fik han \u00d8je p\u00e5 Stedet langt borte.\n22:5 S\u00e5 sagde Abraham til sine Drenge: \"Bliv her med \u00c6selet, medens jeg og Drengen vandrer der. hen for at tilbede; s\u00e5 kommer vi tilbage til eder.\"\n22:6 Abraham tog da Br\u00e6ndet til Br\u00e6ndofferet og lagde,det p\u00e5 sin S\u00f8n Isak; selv tog han Ilden og Offerkniven, og s\u00e5 gik de to sammen.\n22:7 Da sagde Isak til sin Fader Abraham: \"Fader!\" Han svarede: \"Ja. min S\u00f8n!\" Da sagde han: \"Her er Ilden og Br\u00e6ndet, men hvor er Dyret til Br\u00e6ndofferet?\"\n22:8 Abraham svarede: \"Gud vil selv udse sig Dyret til Br\u00e6ndofferet, min S\u00f8n!\" Og s\u00e5 gik de to sammen.\n22:9 Da de n\u00e5ede det Sted, Gud havde sagt ham, byggede Abraham der et Alter og lagde Br\u00e6ndet til Rette; s\u00e5 bandt han sin S\u00f8n Isak og lagde ham p\u00e5 Alteret oven p\u00e5 Br\u00e6ndet.\n22:10 Og Abraham greb Kniven og rakte H\u00e5nden ud for at slagte sin S\u00f8n.\n22:11 Da r\u00e5bte HERRENs Engel til ham fra Himmelen: \"Abraham, Abraham!\" Han svarede: \"Se, her er jeg!\"\n22:12 Da sagde Engelen: \"R\u00e6k ikke din H\u00e5nd ud mod Drengen og g\u00f8r ham ikke noget; thi nu ved jeg, at du frygter Gud og end ikke sparer din S\u00f8n, din eneste, for mig!\"\n22:13 Og da Abraham nu s\u00e5 op, fik han bag ved sig \u00d8je p\u00e5 en V\u00e6der, hvis Horn havde viklet sig ind i de t\u00e6tte Grene; og Abraham gik hen og tog V\u00e6deren og ofrede den som Br\u00e6ndoffer i sin S\u00f8ns Sted.\n22:14 Derfor kaldte Abraham dette Sted: HERREN udser sig, eller, som man nu til dags siger: Bjerget, hvor HERREN viser sig.\n22:15 Men HERRENs Engel r\u00e5bte atter til Abraham fra Himmelen:\n22:16 \"Jeg sv\u00e6rger ved mig selv, lyder det fra HERREN: Fordi du har gjort dette og ikke sparet din S\u00f8n, din eneste, for mig,\n22:17 s\u00e5 vil jeg velsigne dig og g\u00f8re dit Afkom talrigt som Himmelens Stjerner og Sandet ved Havets Bred; og dit Afkom skal tage sine Fjenders Porte i Besiddelse;\n22:18 og i din S\u00e6d skal alle Jordens Folk velsignes, fordi du adl\u00f8d mig!\"\n22:19 Derp\u00e5 vendte Abraham tilbage til sine Drenge, og de br\u00f8d op og tog sammen til Be'ersjeba. Og Abraham blev i Be'ersjeba.\n22:20 Efter disse Begivenheder meldte man Abraham: \"Ogs\u00e5 Milka har f\u00f8dt din Broder Nakor S\u00f8nner:\n22:21 Uz, hans f\u00f8rstef\u00f8dte, dennes Broder Buz, Kemuel, Arams Fader,\n22:22 Kesed, Hazo, Pildasj, Jidlaf og Betuel;\n22:23 Betuel avlede Rebekka; disse otte har Milka f\u00f8dt Abrahams Broder Nakor,\n22:24 og desuden har hans Medhustru Re'uma f\u00f8dt Teba, Gaham, Tahasj og Ma'aka.\"\n23:1 Sara levede 127 \u00c5r, s\u00e5 mange var Saras Leve\u00e5r.\n23:2 Sara d\u00f8de i Kirjat Arba, det er Hebron, i Kana'ans Land. S\u00e5 gik Abraham hen og holdt Klage over Sara og begr\u00e6d hende.\n23:3 Og da han havde rejst sig fra sin d\u00f8de, talte han s\u00e5ledes til Hetiterne:\n23:4 \"Jeg er G\u00e6st og fremmed hos eder; men giv mig et Gravsted hos eder, s\u00e5 jeg kan jorde min d\u00f8de og bringe hende bort fra mit Ansigt!\"\n23:5 Da svarede Hetiterne Abraham:\n23:6 \"H\u00f8r os, Herre! En Guds Fyrste er du jo iblandt os; jord du din d\u00f8de i en af vore bedste Grave! Ikke en af os vil n\u00e6gte dig sin Grav og hindre dig i at jorde din d\u00f8de.\"\n23:7 Men Abraham stod op og b\u00f8jede sig for Hetiterne, Folkene der p\u00e5 Stedet,\n23:8 og sagde til dem: \"Hvis I samtykker i, at jeg jorder min d\u00f8de og bringer hende bort fra mit Ansigt, s\u00e5 f\u00f8j mig i at l\u00e6gge et godt Ord ind for mig hos Efron, Zohars S\u00f8n,\n23:9 s\u00e5 han giver mig sin Klippehule i Makpela ved Udkanten af sin Mark; for fuld Betaling skal han i eders N\u00e6rv\u00e6relse give mig den til Gravsted!\"\n23:10 Men Efron sad blandt Hetiterne; og Hetiten Efron svarede Abraham i Hetiternes P\u00e5h\u00f8r, s\u00e5 mange som gik ind gennem hans Bys Port:\n23:11 \"Gid min Herre vilde h\u00f8re mig! Marken giver jeg dig, og Hulen derp\u00e5 giver jeg dig; i mit Folks N\u00e6rv\u00e6relse giver jeg dig den; jord du kun din d\u00f8de!\"\n23:12 Da b\u00f8jede Abraham sig for Folkene der p\u00e5 Stedet\n23:13 og sagde til Efron i deres P\u00e5h\u00f8r: \"Om du blot - gid du dog vilde h\u00f8re mig! Jeg giver dig, hvad Marken er v\u00e6rd; modtag det dog af mig, s\u00e5 jeg kan jorde min d\u00f8de der.\"\n23:14 Da sagde Efron til Abraham:\n23:15 \"Gid min Herre vilde h\u00f8re mig! Et Stykke Land til 400 Sekel S\u00f8lv, hvad har det at sige mellem mig og dig? Jord du kun din d\u00f8de!\"\n23:16 Og Abraham forstod Efron og tilvejede ham den Sum, han havde n\u00e6vnet i Hetiternes P\u00e5h\u00f8r, 400 Sekel S\u00f8lv i gangbar M\u00f8nt.\n23:17 S\u00e5ledes gik Efrons Mark i Makpela over for Mamre i hele sin Udstr\u00e6kning tillige med Klippehulen og alle Tr\u00e6erne p\u00e5 Marken\n23:18 over i Abrahams Eje i Hetiternes N\u00e6v\u00e6relse, s\u00e5 mange som gik ind gennem hans Bys Port.\n23:19 Derefter jordede Abraham sin Hustru Sara i Klippehulen p\u00e5 Makpelas Mark over for Mamre, det er Hebron, i Kana'ans Land.\n23:20 Og Marken med Klippehulen derp\u00e5 gik fra Hetiterne over til Abraham som Gravsted.\n24:1 Abraham var blevet gammel og til \u00c5rs, og HERREN havde velsignet ham i alle M\u00e5der.\n24:2 Da sagde Abraham til sin Tr\u00e6l, sit Hus's \u00e6ldste, som stod for hele hans Ejendom: \"L\u00e6g din H\u00e5nd under min L\u00e6nd,\n24:3 s\u00e5 jeg kan tage dig i Ed ved HERREN, Himmelens og Jordens Gud, at du ikke vil tage min S\u00f8n en Hustru af Kana'an\u00e6ernes D\u00f8tre. blandt hvem jeg bor,\n24:4 men drage til mit Land og min Hjemstavn og tage min S\u00f8n Isak en Hustru derfra!\"\n24:5 Da sagde Tr\u00e6llen: \"Men hvis nu Pigen ikke vil f\u00f8lge mig her til Landet, skal jeg s\u00e5 bringe din S\u00f8n tilbage til det Land, du vandrede ud fra?\"\n24:6 Abraham svarede: \"Vogt dig vel for at bringe min S\u00f8n tilbage dertil!\n24:7 HERREN, Himmelens Gud, som tog mig bort fra min Faders Hus og min Hjemstavns Land, som talede til mig og tilsvor mig, at han vil give mit Afkom dette Land, han vil sende sin Engel foran dig, s\u00e5 du kan tage min S\u00f8n en Hustru derfra;\n24:8 men hvis Pigen ikke vil f\u00f8lge dig, s\u00e5 er du l\u00f8st fra Eden til mig; men i intet Tilf\u00e6lde m\u00e5 du bringe min S\u00f8n tilbage dertil!\"\n24:9 Da lagde Tr\u00e6llen sin H\u00e5nd under sin Herre Abrahams L\u00e6nd og svor ham Eden.\n24:10 Derp\u00e5 tog Tr\u00e6llen ti af sin Herres Kameler og alle H\u00e5nde kostbare Gaver fra sin Herre og gav sig p\u00e5 Vej til Nakors By i Aram Naharajim.\n24:11 Uden for Byen lod han Kamelerne kn\u00e6le ved Br\u00f8nden ved Aftenstid, ved den Tid Kvinderne g\u00e5r ud for at hente Vand;\n24:12 og han bad s\u00e5ledes: \"HERRE. du min Herre Abrahams Gud, lad det lykkes for mig i dag og vis Miskundhed mod min Herre Abraham!\n24:13 Se, jeg stiller mig her ved Vandkilden, nu Bym\u00e6ndenes D\u00f8tre g\u00e5r ud for at hente Vand;\n24:14 og siger jeg nu til en Pige: H\u00e6ld din Krukke og giv mig at drikke! og siger s\u00e5 hun: Drik kun, og jeg vil ogs\u00e5 give dine Kameler at drikke! lad det da v\u00e6re hende, du har udset til din Tjener Isak; s\u00e5ledes vil jeg kunne kende, at du har vist Miskundhed mod min Herre!\"\n24:15 Knap var han f\u00e6rdig med at bede, se, da kom Rebekka, en Datter af Betuel, der var en S\u00f8n af Abrahams Broder Nakors Hustru Milka, g\u00e5ende med Krukken p\u00e5 Skulderen,\n24:16 en s\u00e5re smuk Kvinde, Jomfru, endnu ikke kendt af nogen Mand. Hun steg ned til Kilden, fyldte sin Krukke og steg op igen.\n24:17 Da ilede Tr\u00e6llen hen til hende og sagde: \"Giv mig lidt Vand at drikke af din Krukke!\"\n24:18 Hun svarede: \"Drik, Herre!\" og l\u00f8ftede straks Krukken ned p\u00e5 sin H\u00e5nd og lod ham drikke;\n24:19 og da hun havde slukket hans T\u00f8rst, sagde hun: \"Jeg vil ogs\u00e5 \u00f8se Vand til dine Kameler, til de har slukket deres T\u00f8rst.\"\n24:20 S\u00e5 skyndte hun sig hen og t\u00f8mte Krukken i Truget og l\u00f8b tilbage til Br\u00f8nden for at \u00f8se, og s\u00e5ledes \u00f8ste hun til alle hans Kameler.\n24:21 Imidlertid stod Manden og s\u00e5 tavs p\u00e5 hende for at f\u00e5 at vide, om HERREN havde ladet hans Rejse lykkes eller ej;\n24:22 og da Kamelernes T\u00f8rst var slukket, tog han en gylden N\u00e6sering, der vejede en halv Sekel, og to Armb\u00e5nd, der vejede ti Guldsekel, og satte dem p\u00e5 hendes Arme;\n24:23 og han sagde til hende: \"Sig mig, hvis Datter du er! Er der Plads til os i din Faders Hus for Natten?\"\n24:24 Hun svarede: \"Jeg er Datter af Betuel, som Milka f\u00f8dte Nakor;\"\n24:25 og videre sagde hun: \"Der er rigeligt b\u00e5de af Str\u00e5 og Foder hos os og Plads til at overnatte \"\n24:26 Da b\u00f8jede Manden sig og tilbad HERREN,\n24:27 idet han sagde: \"Lovet v\u00e6re HERREN, min Herre Abrahams Gud. som ikke har unddraget min Herre sin Miskundhed og Trofasthed! HERREN har f\u00f8rt mig p\u00e5 Vejen til min Herres Broders Hus.\"\n24:28 Pigen l\u00f8b imidlertid hjem og fortalte alt dette i sin Moders Hus.\n24:29 Men Rebekka havde en Broder ved Navn Laban; han l\u00f8b ud til Manden ved Kilden;\n24:30 og da han s\u00e5 N\u00e6seringen og Armb\u00e5ndene p\u00e5 sin S\u00f8sters Arme og h\u00f8rte sin S\u00f8ster Rebekka fort\u00e6lle, hvad Manden havde sagt til hende, gik han ud til Manden, som stod med sine Kameler ved Kilden;\n24:31 og han sagde: \"Kom, du HERRENs velsignede, hvorfor st\u00e5r du herude? Jeg har ryddet op i Huset og gjort Plads til Kamelerne.\"\n24:32 S\u00e5 kom Manden hen til Huset og tog Selet\u00f8jet af Kamelerne, og Laban bragte Str\u00e5 og Foder til dem og Vand til Fodtv\u00e6t for Manden og hans Ledsagere.\n24:33 Men da der blev sat Mad for ham, sagde han: \"Jeg vil intet nyde, f\u00f8r jeg har r\u00f8gtet mit \u00c6rinde!\" De svarede: \"Sig frem!\"\n24:34 S\u00e5 sagde han: \"Jeg er Abrahams Tr\u00e6l.\n24:35 HERREN har velsignet min Herre i rigt M\u00e5l, s\u00e5 han er blevet en velst\u00e5ende Mand, og givet ham Sm\u00e5kv\u00e6g og Hornkv\u00e6g, S\u00f8lv og Guld, Tr\u00e6lle og Tr\u00e6lkvinder, Kameler og \u00c6sler\n24:36 og Sara, min Herres Hustru, har f\u00f8dt ham en S\u00f8n i hans Alderdom, og ham har han givet alt, hvad han ejer.\n24:37 Og nu har min Herre taget mig i Ed og sagt: Du m\u00e5 ikke tage min S\u00f8n en Hustru blandt Kana'an\u00e6ernes D\u00f8tre, i hvis Land jeg bor;\n24:38 Men du skal drage til min Faders Hus og min Sl\u00e6gt og tage min S\u00f8n en Hustru derfra!\n24:39 Og da jeg sagde til min Herre: Men hvis nu Pigen ikke vil f\u00f8lge med mig?\n24:40 svarede han: HERREN, for hvis \u00c5syn jeg har vandret, vil sende sin Engel med dig og lade din Rejse lykkes, s\u00e5 du kan tage min S\u00f8n en Hustru af min Sl\u00e6gt og min Faders Hus;\n24:41 i modsat Fald er du l\u00f8st fra Eden til mig; kommer du til min Sl\u00e6gt, og de ikke vil give dig hende, er du l\u00f8st fra Eden til mig!\n24:42 Da jeg nu i Dag kom til Kilden, bad jeg s\u00e5ledes: HERRE, du min Herre Abrahams Gud! Vilde du dog lade den Rejse lykkes, som jeg nu har for!\n24:43 Se, jeg stiller mig her ved Kilden, og siger jeg nu til den Pige, der kommer for at \u00f8se Vand: Giv mig lidt Vand at drikke af din Krukke!\n24:44 og svarer s\u00e5 hun: Drik selv, og jeg vil ogs\u00e5 \u00f8se Vand til dine Kameler! lad hende da v\u00e6re den Kvinde, HERREN har udset til min Herres S\u00f8n!\n24:45 Og knap var jeg f\u00e6rdig med at tale s\u00e5ledes ved mig selv, se, da kom Rebekka med sin Krukke p\u00e5 Skulderen og steg ned til Kilden og \u00f8ste Vand, og da jeg sagde til hende: Giv mig noget at drikke!\n24:46 l\u00f8ftede hun straks sin Krukke ned og sagde: Drik kun, og jeg vil ogs\u00e5 give dine Kameler at drikke! S\u00e5 drak jeg, og hun gav ogs\u00e5 Kamelerne at drikke.\n24:47 Da spurgte jeg hende: Hvis Datter er du? Og hun sagde: Jeg er Datter af Betuel, Nakors og Milkas S\u00f8n! S\u00e5 satte jeg Ringen i hendes N\u00e6se og Armb\u00e5ndene p\u00e5 hendes Arme;\n24:48 og jeg b\u00f8jede mig og tilbad HERREN, og jeg lovede HERREN, min Herre Abrahams Gud, som havde f\u00f8rt mig den rigtige Vej, s\u00e5 jeg: kunde tage min Herres Broderdatter til hans S\u00f8n!\n24:49 Hvis I nu vil vise min Herre Godhed og Troskab, s\u00e5 sig mig det, og hvis ikke, s\u00e5 sig mig det. for at jeg kan have noget at rette mig efter!\"\n24:50 Da sagde Laban og Betuel:\"Denne Sag kommer fra HERREN,. vi kan hverken g\u00f8re fra eller til!\n24:51 Der st\u00e5r Rebekka foran dig, tag hende og drag bort, at hun kan: blive din Herres S\u00f8ns Hustru, s\u00e5ledes som HERREN har sagt!\"\n24:52 Da Abrahams Tr\u00e6l h\u00f8rte deres Ord, kastede han sig til Jorden for HERREN.\n24:53 Derp\u00e5 fremtog Tr\u00e6llen S\u00f8lv og Guldsmykker og Kl\u00e6der og gav Rebekka dem, og til hendes Broder og Moder uddelte han Gaver.\n24:54 S\u00e5 spiste og drak han og hans Ledsagere og overnattede der. Da, de var st\u00e5et op n\u00e6ste Morgen. sagde han: \"Lad mig nu fare til. min Herre!\"\n24:55 Men Rebekkas Broder og Moder svarede: \"Lad dog Pigen blive hos os i nogen Tid, en halv Snes Dage eller s\u00e5, siden kan du drage bort\"\n24:56 Da sagde han til dem: \"Ophold mig ikke, nu HERREN har ladet min Rejse lykkes; lad mig fare! Jeg vil drage til min Herre!\"\n24:57 De svarede; \"Lad os kalde p\u00e5. Pigen og sp\u00f8rge hende selv!\"\n24:58 Og de kaldte p\u00e5 Rebekka og; spurgte hende: \"Vil du drage med denne Mand?\" Hun svarede: \"Ja. jeg vil!\"\n24:59 Da tog de Afsked med deres, S\u00f8ster Rebekka og hendes Amme og med Abrahams Tr\u00e6l og hans Ledsagere;\n24:60 og de velsignede Rebekka og sagde: \"M\u00e5tte du, vor S\u00f8ster, blive til ti Tusind Tusinder, og m\u00e5tte dit Afkom indtage dine Fjenders Porte!\"\n24:61 S\u00e5 br\u00f8d Rebekka og hendes Piger op, og de satte sig p\u00e5 Kamelerne og fulgte med Manden; og Tr\u00e6llen tog Rebekka og drog bort.\n24:62 Isak var imidlertid draget til \u00d8rkenen ved Be'erlahajro'i, og han boede i Sydlandet.\n24:63 Da han engang ved Aftenstid var g\u00e5et ud p\u00e5 Marken for at bede, s\u00e5 han op og fik \u00d8je p\u00e5 nogle Kameler, der n\u00e6rmede sig.\n24:64 Men da Rebekka s\u00e5 op og fik \u00d8je p\u00e5 Isak, lod hun sig glide ned af Kamelen\n24:65 og spurgte Tr\u00e6llen: \"Hvem er den Mand der, som kommer os i M\u00f8de p\u00e5 Marken?\" Tr\u00e6llen svarede: \"Det er min Herre!\" Da tog hun sit Sl\u00f8r og tilhyllede sig.\n24:66 Men Tr\u00e6llen fortalte Isak alt, hvad han havde udrettet.\n24:67 Da f\u00f8rte Isak Rebekka ind i sin Moder Saras Telt og tog hende til Hustru; og han fik hende k\u00e6r. S\u00e5ledes blev Isak tr\u00f8stet efter sin Moder.\n25:1 Abraham tog sig en Hustru, som hed Ketura;\n25:2 og hun f\u00f8dte ham Zimran, Joksjan, Medan, Midjan, Jisjbak og Sjua.\n25:3 Joksjan avlede Saba og Dedan. Dedans S\u00f8nner var Assjuriterne, Letusjiterne og Le'ummiterne.\n25:4 Midjans S\u00f8nner var Efa, Efer, Hanok, Abida og Elda'a. Alle disse var Keturas S\u00f8nner.\n25:5 Abraham gav Isak alt, hvad han ejede;\n25:6 men de S\u00f8nner, Abraham havde med sine Medhustruer, sk\u00e6nkede han Gaver og sendte dem, medens han endnu levede, bort fra sin S\u00f8n Isak, \u00f8stp\u00e5 til \u00d8stlandet.\n25:7 De \u00c5r, Abraham levede, udgjorde 175;\n25:8 s\u00e5 ud\u00e5ndede han. Og Abraham d\u00f8de i en god Alderdom, gammel og m\u00e6t af Dage, og samledes til sin Sl\u00e6gt.\n25:9 Og hans S\u00f8nner Isak og Ismael jordede ham i Makpelas Klippehule p\u00e5 Hetiten Efrons Zohars S\u00f8ns, Mark over for Mamre,\n25:10 den Mark, Abraham havde k\u00f8bt af Hetiterne; der jordedes Abraham og hans Hustru Sara.\n25:11 Og da Abraham var d\u00f8d, velsignede Gud hans S\u00f8n Isak. Isak boede ved Be'erlahajro'i.\n25:12 Dette er Abrahams S\u00f8n Ismaels Sl\u00e6gtebog, hvem Saras Tr\u00e6lkvinde, \u00c6gypterinden Hagar, f\u00f8dte ham.\n25:13 F\u00f8lgende er Navnene p\u00e5 Ismaels S\u00f8nner efter deres Navne og Sl\u00e6gter: Nebajot, Ismaels f\u00f8rstef\u00f8dte, Kedar, Adbe'el, Mibsam,\n25:14 Misjma, Duma, Massa,\n25:15 Hadad, Tema, Jetur, Nafisj og Hedma.\n25:16 Det var Ismaels S\u00f8nner, og det var deres Navne i deres Indhegninger og Teltlejre, tolv H\u00f8vdinger med deres Stammer.\n25:17 Ismaels Leve\u00e5r udgjorde 137; s\u00e5 ud\u00e5ndede han; han d\u00f8de og samledes til sin Sl\u00e6gt.\n25:18 De havde deres Boliger fra Havila til Sjur over for \u00c6gypten hen ad Assjur til. Lige for \u00d8jnene af alle sine Br\u00f8dre slog han sig ned.\n25:19 Dette er Abrahams S\u00f8n Isaks Sl\u00e6gtebog. Abraham avlede Isak.\n25:20 Isak var fyrretyve \u00c5r gammel, da han tog Rebekka, en Datter af Aram\u00e6eren Betuel fra Paddan Aram og S\u00f8ster til Aram\u00e6eren Laban, til Hustru.\n25:21 Men Isak bad til HERREN for sin Hustru, thi hun var ufrugtbar; og HERREN b\u00f8nh\u00f8rte ham, og Rebekka, hans Hustru, blev frugtsommelig.\n25:22 Men da S\u00f8nnerne br\u00f8des i hendes Liv, sagde hun: \"St\u00e5r det s\u00e5ledes til, hvorfor lever jeg da?\" Og hun gik hen for at adsp\u00f8rge HERREN.\n25:23 Da svarede HERREN hende: \"To Folkeslag er i dit Liv, to Folk skal g\u00e5 ud af dit Sk\u00f8d! Det ene skal kue det andet, den \u00e6ldste tjene den yngste!\"\n25:24 Da nu Tiden kom, at hun skulde f\u00f8de, var der Tvillinger i hendes Liv.\n25:25 Den f\u00f8rste kom frem r\u00f8dlig og lodden som en Skindkappe over hele Kroppen; og de kaldte ham Esau.\n25:26 Derefter kom hans Broder frem med H\u00e5nden om Esaus H\u00e6l; derfor kaldte de ham Jakob. Isak var tresindstyve \u00c5r gammel, da de f\u00f8dtes.\n25:27 Drengene voksede til, og Esau blev en dygtig J\u00e6ger, der f\u00e6rdedes i \u00d8demarken, men Jakob en fredsommelig Mand, en Mand, som boede i Telt.\n25:28 Isak holdt mest af Esau, thi han spiste gerne Vildt; men Rebekka holdt mest af Jakob.\n25:29 Jakob havde engang kogt en Ret Mad, da Esau udmattet kom hjem fra Marken.\n25:30 Da sagde Esau til Jakob: \"Lad mig f\u00e5 noget af det r\u00f8de, det r\u00f8de der, thi jeg er ved at d\u00f8 af Sult!\" Derfor kaldte de ham Edom.\n25:31 Men Jakob sagde: \"Du m\u00e5 f\u00f8rst s\u00e6lge mig din F\u00f8rstef\u00f8dselsret!\"\n25:32 Esau svarede: \"Jeg er jo lige ved at omkomme; hvad bryder jeg mig om min F\u00f8rstef\u00f8dselsret!\"\n25:33 Men Jakob sagde: \"Du m\u00e5 f\u00f8rst sv\u00e6rge mig det til!\" Da svor Esau p\u00e5 det og solgte sin F\u00f8rstef\u00f8dselsret til Jakob.\n25:34 S\u00e5 gav Jakob Esau Br\u00f8d og kogte Linser, og da han havde spist og drukket, stod han op og gik sin Vej. S\u00e5ledes lod Esau h\u00e5nt om sin F\u00f8rstef\u00f8dselsret.\n26:1 Da der opstod Hungersn\u00f8d i Landet - en anden end den forrige p\u00e5 Abrahams Tid - begav Isak sig til Filisterkongen Abimelek i Gerar.\n26:2 Og HERREN \u00e5benbarede sig for ham og sagde: \"Drag ikke ned til \u00c6gypten, men bliv i det Land, jeg siger dig;\n26:3 bo som fremmed i det Land, s\u00e5 vil jeg v\u00e6re med dig og velsigne dig; thi dig og dit Afkom vil jeg give alle disse Lande og stadf\u00e6ste den Ed, jeg tilsvor din Fader Abraham;\n26:4 og jeg vil g\u00f8re dit Afkom talrigt som Himmelens Stjerner og give dit Afkom alle disse Lande, og i din S\u00e6d skal alle Jordens Folk velsignes,\n26:5 fordi Abraham adl\u00f8d mine Ord og holdt sig mine Forskrifter efterrettelig, mine Bud, Anordninger og Love.\"\n26:6 S\u00e5 blev Isak boende i Gerar.\n26:7 Da nu M\u00e6ndene der p\u00e5 Stedet forh\u00f8rte sig om hans Hustru, sagde han: \"Det er min S\u00f8ster!\" Thi han turde ikke sige, at hun var hans Hustru, af Frygt for at M\u00e6ndene der p\u00e5 Stedet skulde sl\u00e5 ham ihjel for Rebekkas Skyld; thi hun var meget smuk.\n26:8 Men da han havde boet der en Tid lang, h\u00e6ndte det, at Filisterkongen Abimelek l\u00e6nede sig ud af Vinduet og s\u00e5 Isak k\u00e6rtegne sin Hustru Rebekka.\n26:9 S\u00e5 lod Abimelek Isak kalde og sagde: \"Hun er jo din Hustru; hvor kunde du da sige, at hun er din S\u00f8ster\" Isak svarede: \"Jo, jeg t\u00e6nkte: Jeg vil ikke uds\u00e6tte mig for at miste Livet for hendes Skyld.\"\n26:10 Men Abimelek sagde: \"Hvad er det dog, du har gjort imod os! Hvor let kunde det ikke v\u00e6re sket, at en af Folket havde ligget hos din Hustru, og s\u00e5 havde du bragt Skyld over os!\"\n26:11 S\u00e5 b\u00f8d Abimelek alt Folket: \"Hver den, der r\u00f8rer denne Mand eller hans Hustru, skal lide D\u00f8den.\"\n26:12 Isak s\u00e5ede der i Landet og fik samme \u00c5r 100 Fold; og HERREN velsignede ham,\n26:13 s\u00e5 han blev en m\u00e6gtig Mand og stadig gik frem, indtil han blev s\u00e5re m\u00e6gtig,\n26:14 og han havde Sm\u00e5kv\u00e6g og Hornkv\u00e6g og Tr\u00e6lle i M\u00e6ngde. Derover blev Filisterne skinsyge p\u00e5 ham.\n26:15 Alle de Br\u00f8nde, hans Faders Tr\u00e6lle havde gravet i hans Fader Abrahams Dage, kastede Filisterne til.og fyldte dem med Jord;\n26:16 og Abimelek sagde til Isak: \"Drag bort fra os, thi du er blevet os for st\u00e6rk!\"\n26:17 S\u00e5 drog Isak bort og slog Lejr i Gerars Dal og bosatte sig der.\n26:18 Men Isak lod atter de Br\u00f8nde udgrave, som hans Fader Abrahams Tr\u00e6lle havde gravet, og som Filisterne havde tilkastet efter Abrahams D\u00f8d, og gav dem de samme Navne, som hans Fader havde givet dem.\n26:19 Da nu Isaks Tr\u00e6lle gravede i Dalen, st\u00f8dte de p\u00e5 en Br\u00f8nd med rindende Vand;\n26:20 men Gerars Hyrder yppede Kiv med Isaks og sagde: \"Dette Vand tilh\u00f8rer os!\" Derfor kaldte han Br\u00f8nden Esek, thi der stredes de med ham.\n26:21 S\u00e5 flyttede han derfra og lod grave en ny Br\u00f8nd; og da de ogs\u00e5 yppede Kiv om den, kaldte han den Sitna.\n26:22 S\u00e5 flyttede han derfra og lod grave en ny Br\u00f8nd; og da de ikke yppede Kiv om den, kaldte han den Rehobot, idet han sagde: \"Nu har HERREN skaffet os Plads, s\u00e5 vi kan blive talrige i Landet\"\n26:23 S\u00e5 drog han derfra til Be'ersjeba.\n26:24 Samme Nat \u00e5benbarede HERREN sig for ham og sagde: \"Jeg er din Fader Abrahams Gud; frygt ikke, thi jeg er med dig, og jeg vil velsigne dig og g\u00f8re dit Afkom talrigt for min Tjener Abrahams, Skyld!\"\n26:25 Da byggede Isak et Alter der og p\u00e5kaldte HERRENs Navn; og der opslog han sit Telt, og hans Tr\u00e6lle gravede der en Br\u00f8nd.\n26:26 Imidlertid kom Abimelek til ham fra Gerar med sin Ven Ahuzzat og sin H\u00e6rf\u00f8rer Pikol.\n26:27 Isak sagde til dem: \"Hvorfor kommer I til mig, n\u00e5r I dog hader mig og har jaget mig bort fra eder?\"\n26:28 Men de svarede: \"Vi ser tydeligt, at HERREN er med dig, derfor har vi t\u00e6nkt: Lad der blive et Edsforbund mellem os og dig, og lad os slutte en Pagt med dig,\n26:29 at du ikke vil g\u00f8re os noget ondt, ligesom vi ikke har voldet dig Men, men kun handlet vel imod dig og ladet dig fare i Fred; du er og bliver jo HERRENs velsignede!\"\n26:30 S\u00e5 gjorde han et G\u00e6stebud for dem, og de spiste og drak.\n26:31 N\u00e6ste Morgen svor de hinanden Eder, og derefter tog Isak Afsked med dem, og de drog bort i Fred.\n26:32 Samme Dag kom Isaks Tr\u00e6lle og bragte ham Melding om den Br\u00f8nd, de havde gravet, og sagde: \"Vi har fundet Vand!\"\n26:33 S\u00e5 kaldte han den Sjib'a; og derfor hedder Byen den Dag i Dag Be'ersjeba.\n26:34 Da Esau var fyrretyve \u00c5r gammel, tog han Judit, en Datter af Hetiten Be'eri, og Basemat, en Datter af Hetiten Elon, til \u00c6gte.\n26:35 Det var Isak og Rebekka en Hjertesorg.\n27:1 Da Isak var blevet gammel og hans Syn sl\u00f8vet, s\u00e5 han ikke kunde se, kaldte han sin \u00e6ldste S\u00f8n Esau til sig og sagde til ham: \"Min S\u00f8n!\" Han svarede: \"Her er jeg!\"\n27:2 Da sagde han: \"Se, jeg er nu gammel og ved ikke, hvad Dag D\u00f8den kommer\n27:3 tag derfor dine Jagtredskaber, dit Pilekogger og din Bue og g\u00e5 ud p\u00e5 Marken og skyd mig et Stykke Vildt;\n27:4 lav mig en l\u00e6kker Ret Mad efter min Smag og bring mig den, at jeg kan spise, f\u00f8r at min Sj\u00e6l kan velsigne dig, f\u00f8r jeg d\u00f8r!\"\n27:5 Men Rebekka havde lyttet, medens Isak talte til sin S\u00f8n Esau, og da, Esau var g\u00e5et ud p\u00e5 Marken for at skyde et Stykke Vildt til sin Fader,\n27:6 sagde hun til sin yngste S\u00f8n Jakob; \"Se, jeg h\u00f8rte din Fader sige til din Broder Esau:\n27:7 Hent mig et Stykke Vildt og lav mig en l\u00e6kker Ret Mad, at jeg kan spise, f\u00f8r at jeg kan velsigne dig for HERRENs \u00c5syn f\u00f8r min D\u00f8d.\n27:8 Adlyd mig nu, min S\u00f8n, og g\u00f8r, hvad jeg p\u00e5l\u00e6gger dig:\n27:9 G\u00e5 ud til Hjorden og hent mig to gode Gedekid; s\u00e5 laver jeg af dem en l\u00e6kker Ret Mad til din Fader efter hans Smag;\n27:10 bring s\u00e5 den ind til din Fader, at han kan spise, for at han kan velsigne dig f\u00f8r sin D\u00f8d!\"\n27:11 Men Jakob sagde til sin Moder Rebekka: \"Se, min Broder Esau er h\u00e5ret, jeg derimod glat;\n27:12 s\u00e6t nu, at min Fader f\u00f8ler p\u00e5 mig, s\u00e5 st\u00e5r jeg for ham som en Bedrager og henter mig en Forbandelse og ingen Velsignelse!\"\n27:13 Men hans Moder svarede: \"Den Forbandelse tager jeg p\u00e5 mig, min S\u00f8n, adlyd mig blot og g\u00e5 hen og hent mig dem!\"\n27:14 S\u00e5 gik han hen og hentede dem og bragte sin Moder dem, og hun tillavede en l\u00e6kker Ret Mad efter hans Faders Smag.\n27:15 Derp\u00e5 tog Rebekka sin \u00e6ldste S\u00f8n Esaus Festkl\u00e6der, som hun havde hos sig i Huset, og gav sin yngste S\u00f8n Jakob dem p\u00e5;\n27:16 Skindene af Gedekiddene lagde hun om hans H\u00e6nder og om det glatte p\u00e5 hans Hals,\n27:17 og s\u00e5 gav hun sin S\u00f8n Jakob Maden og Br\u00f8det, som hun havde tillavet.\n27:18 S\u00e5 bragte han det ind til sin Fader og sagde: \"Fader!\" Han svarede: \"Ja! Hvem er du, min S\u00f8n?\"\n27:19 Da svarede Jakob sin Fader: \"Jeg er Esau, din f\u00f8rstef\u00f8dte; jeg har gjort, som du b\u00f8d mig; s\u00e6t dig nu op og spis af mit Vildt, for at din Sj\u00e6l kan velsigne mig!\"\n27:20 Men Isak sagde til sin S\u00f8n: \"Hvor har du s\u00e5 hurtigt kunnet finde noget, min S\u00f8n?\" Han svarede: \"Jo, HERREN din Gud sendte mig det i M\u00f8de!\"\n27:21 Men Isak sagde til Jakob: \"Kom hen til mig, min S\u00f8n, s\u00e5 jeg kan f\u00f8le p\u00e5 dig, om du er min S\u00f8n Esau eller ej!\"\n27:22 Da tr\u00e5dte Jakob hen til sin Fader, og efter at have f\u00f8lt p\u00e5 ham sagde Isak: \"R\u00f8sten er Jakobs, men H\u00e6nderne Esaus!\"\n27:23 Og han kendte ham ikke, fordi hans H\u00e6nder var h\u00e5rede som hans Broder Esaus. S\u00e5 velsignede han ham.\n27:24 Og han sagde: \"Du er alts\u00e5 virkelig min S\u00f8n Esau?\" Han svarede: \"Ja, jeg er!\"\n27:25 Da sagde han: \"Bring mig det, at jeg kan spise af min S\u00f8ns Vildt, for at min Sj\u00e6l kan velsigne dig!\" S\u00e5 bragte han ham det, og han spiste, og han bragte ham Vin, og han drak.\n27:26 Derp\u00e5 sagde hans Fader Isak til ham: \"Kom hen til mig og kys mig, min S\u00f8n!\"\n27:27 Og da, han kom hen til ham og kyssede ham, m\u00e6rkede han Duften af hans Kl\u00e6der. S\u00e5 velsignede han ham og sagde: \"Se, Duften af min S\u00f8n er som Duften af en Mark, HERREN har velsignet!\n27:28 Gud give dig af Himmelens V\u00e6de og Jordens Fedme, Korn og Most i Overflod!\n27:29 M\u00e5tte Folkeslag tjene dig og Folkef\u00e6rd b\u00f8je sig til Jorden for dig! Bliv Hersker over dine Br\u00f8dre, og din Moders S\u00f8nner b\u00f8je sig til Jorden for dig! Forbandet, hvo dig forbander; velsignet, hvo dig velsigner!\"\n27:30 Da Isak var f\u00e6rdig med at velsigne Jakob, og lige som Jakob var g\u00e5et fra sin Fader Isak, vendte hans Broder Esau hjem fra Jagten;\n27:31 ogs\u00e5 han lavede en l\u00e6kker Ret Mad, bragte den til sin Fader og sagde: \"Vil min Fader s\u00e6tte sig op og spise af sin S\u00f8ns Vildt, for at din Sj\u00e6l kan velsigne mig!\"\n27:32 S\u00e5 sagde hans Fader Isak: \"Hvem er du?\" Og han svarede: \"Jeg er Esau, din f\u00f8rstef\u00f8dte!\"\n27:33 Da blev Isak h\u00f8jlig forf\u00e6rdet og sagde: \"Men hvem var da han. der bragte mig et Stykke Vildt, som han havde skudt? Og jeg spiste, f\u00f8r du kom, og jeg velsignede ham og nu er og bliver han velsignet!\"\n27:34 Da Esau h\u00f8rte sin Faders Ord: udst\u00f8dte han et h\u00f8jt og hjertesk\u00e6rende Skrig og sagde: \"Velsign dog ogs\u00e5 mig, Fader!\"\n27:35 Men han sagde: \"Din Broder kom med Svig og tog din Velsignelse!\"\n27:36 Da sagde han: \"Har man kaldt ham Jakob, fordi han skulde overliste mig? Nu har han gjort det to Gange: Han tog min F\u00f8rstef\u00f8dselsret, og nu har han ogs\u00e5 taget min Velsignelse!\" Og han sagde: \"Har du ingen Velsignelse tilbage til mig?\"\n27:37 Men Isak svarede: \"Se, jeg har sat ham til Hersker over dig, og alle hans Br\u00f8dre har jeg gjort til hans Tr\u00e6lle, med Horn og Most. har jeg bet\u00e6nkt ham hvad kan jeg da g\u00f8re for dig, min S\u00f8n?\"\n27:38 Da sagde Esau til sin Fader: \"Har du kun den ene Velsignelse. Fader? Velsign ogs\u00e5 mig, Fader!\" Og Esau opl\u00f8ftede sin R\u00f8st og gr\u00e6d.\n27:39 S\u00e5 tog hans Fader Isak til Orde og sagde til ham: \"Se, fjern fra Jordens Fedme skal din Bolig v\u00e6re og fjern fra Himmelens V\u00e6de ovenfra;\n27:40 af dit Sv\u00e6rd skal du leve, og din Broder skal du tjene; men n\u00e5r du samler din Kraft, skal du spr\u00e6nge hans \u00c5g af din Hals!\"\n27:41 Men Esau p\u00f8nsede p\u00e5 ondt mod Jakob for den Velsignelse, hans Fader havde givet ham, og Esau sagde ved sig selv: \"Der er ikke l\u00e6nge til, at vi skal holde Sorg over min Fader, s\u00e5 vil jeg sl\u00e5 min Broder Jakob ihjel!\"\n27:42 Da nu Rebekka fik Nys om sin \u00e6ldste S\u00f8n Esaus Ord, sendte hun Bud efter sin yngste S\u00f8n Jakob og sagde til ham: \"Din Broder Esau vil h\u00e6vne sig p\u00e5 dig og sl\u00e5 dig ihjel;\n27:43 adlyd nu mig min S\u00f8n: Flygt til min Broder Laban i Karan\n27:44 og bliv s\u00e5 hos ham en Tid, til din Broders Harme l\u00e6gger sig,\n27:45 til din Broders Vrede vender sig fra dig, og han glemmer, hvad du har gjort ham; s\u00e5 skal jeg sende Bud og hente dig hjem. Hvorfor skal jeg miste eder begge p\u00e5 een Dag!\"\n27:46 Men Rebekka sagde til Isak: \"Jeg er led ved Livet for Hets D\u00f8tres Skyld; hvis Jakob tager sig s\u00e5dan en hetitisk Kvinde, en af Landets D\u00f8tre, til Hustru, hvad skal jeg da med Livet!\"\n28:1 Da kaldte Isak Jakob til sig og velsignede ham, idet han b\u00f8d ham: \"Du m\u00e5 ikke tage dig en Hustru blandt Kana'ans D\u00f8tre.\n28:2 Drag til Paddan-Aram, til din Morfader Betuels Hus, og tag dig der en af din Morbroder Labans D\u00f8tre til Hustru!\n28:3 Gud den Alm\u00e6gtige velsigne dig og g\u00f8re dig frugtbar og give dig et talrigt Afkom, s\u00e5 du bliver til Stammer i Hobetal.\n28:4 Han give dig og dit Afkom med dig Abrahams Velsignelse, s\u00e5 du f\u00e5r din Udl\u00e6ndigheds Land i Eje, det, Gud sk\u00e6nkede Abraham!\"\n28:5 S\u00e5 lod Isak Jakob fare, og han drog til Paddan-Aram, til Aram\u00e6eren Laban, Betuels S\u00f8n, som var Broder til Rebekka, Jakobs og Esaus Moder.\n28:6 Men Esau fik at vide, at Isak havde velsignet Jakob og sendt ham til Paddan-Aram for at tage sig en Hustru der, og at han, da han velsignede ham, havde p\u00e5lagt ham ikke at tage sig en Hustru blandt Kana'ans D\u00f8tre,\n28:7 og at Jakob havde adlydt sin Fader og Moder og var draget til Paddan-Aram.\n28:8 Da sk\u00f8nnede Esau, at Kana'ans D\u00f8tre vakte hans Fader Isaks Mishag,\n28:9 og han gik til Ismael og tog Mahalat, en Datter af Abrahams S\u00f8n Ismael og S\u00f8ster til Nebajot, til Hustru ved Siden af sine andre Hustruer.\n28:10 S\u00e5 drog Jakob bort fra Be'ersjeba og vandrede ad Karan til.\n28:11 P\u00e5 sin Vandring kom han til det hellige Sted og overnattede der, da Solen var g\u00e5et ned; og han tog en af Stenene p\u00e5 Stedet og brugte den som Hovedg\u00e6rde og lagde sig til, Hvile der.\n28:12 Da dr\u00f8mte han, og se, p\u00e5 Jorden stod en Stige, hvis Top n\u00e5ede til Himmelen, og se, Guds Engle steg op og ned ad den;\n28:13 og HERREN stod foran ham og sagde: \"Jeg er HERREN, din Fader Abrahams og Isaks Gud! Det Land, du hviler p\u00e5, giver jeg dig og dit Afkom;\n28:14 dit Afkom skal blive som Jordens St\u00f8v, og du skal brede dig mod Vest og \u00d8st, mod Nord og Syd; og i dig og i din S\u00e6d skal alle Jordens Sl\u00e6gter velsignes;\n28:15 se, jeg vil v\u00e6re med dig og vogte dig, hvorhen du end g\u00e5r og f\u00f8re dig tilbage til dette Land; thi jeg vil ikke forlade dig, men opfylde alt, hvad jeg har lovet dig!\"\n28:16 Da Jakob v\u00e5gnede af sin S\u00f8vn, sagde han: \"Sandelig, HERREN er p\u00e5 dette Sted, og jeg vidste det ikke!\"\n28:17 Og han blev angst og sagde: \"Hvor forf\u00e6rdeligt er dog dette Sted! Visselig, her er Guds Hus, her er Himmelens Port!\"\n28:18 Tidligt n\u00e6ste Morgen tog Jakob den Sten, han havde brugt som Hovedg\u00e6rde rejste den som en Stenst\u00f8tte og g\u00f8d Olie over den.\n28:19 Og han kaldte dette Sted Betel; f\u00f8r hed Byen Luz.\n28:20 Derp\u00e5 gjorde Jakob f\u00f8lgende L\u00f8fte: \"Hvis Gud er med mig og vogter mig p\u00e5 den Vej, jeg skal vandre, og giver mig Br\u00f8d at spise og Kl\u00e6der at if\u00f8re mig,\n28:21 og hvis jeg kommer uskadt tilbage til min Faders Hus, s\u00e5 skal HERREN v\u00e6re min Gud,\n28:22 og denne Sten, som jeg har rejst som en St\u00f8tte, skal v\u00e6re Guds Hus, og af alt, hvad du giver mig, vil jeg give dig Tiende!\"\n29:1 Derp\u00e5 fortsatte Jakob sin Vandring og drog til \u00d8stens B\u00f8rns Land.\n29:2 Da fik han \u00d8je p\u00e5 en Br\u00f8nd p\u00e5 Marken og tre Hjorde af Sm\u00e5kv\u00e6g, der var lejrede ved den. Ved den Br\u00f8nd vandede man Hjordene; og over Hullet l\u00e5 der en stor Sten,\n29:3 som man f\u00f8rst v\u00e6ltede bort, n\u00e5r alle Hjordene var samlede, for siden, n\u00e5r Dyrene var vandet, at v\u00e6lte den p\u00e5 Plads igen.\n29:4 Jakob spurgte dem: \"Hvor er I fra, Br\u00f8dre?\" De svarede: \"Fra Karan!\"\n29:5 Da spurgte han dem: \"Kender I Laban, Nakors S\u00f8n?\" De svarede: \"Ja, ham kender vi godt.\"\n29:6 Han spurgte da: \"G\u00e5r det ham vel? De svarede: \"Ja, det g\u00e5r ham vel; se, hans Datter Rakel kommer netop med Hjorden derhenne!\"\n29:7 Da sagde han: \"Det er jo endnu h\u00f8jlys Dag og for tidligt at drive Kv\u00e6get sammen; vand Dyrene og f\u00f8r dem ud p\u00e5 Gr\u00e6sgangene!\"\n29:8 Men de svarede: \"Det kan vi ikke, f\u00f8r alle Hyrderne er samlede; f\u00f8rst n\u00e5r de v\u00e6lter Stenen fra Br\u00f8ndhullet, kan vi vande Dyrene.\"\n29:9 Medens han s\u00e5ledes stod og talte med dem, var Rakel kommet derhen med sin Faders Hjord, som hun vogtede;\n29:10 og s\u00e5 snart Jakob s\u00e5 sin Morbroder Labans Datter Rakel og hans Hjord, gik han hen og v\u00e6ltede Stenen fra Br\u00f8ndhullet og vandede sin Morbroder Labans Hjord.\n29:11 S\u00e5 kyssede han Rakel og brast i Gr\u00e5d;\n29:12 og han fortalte hende; at han var hendes Faders Fr\u00e6nde, en S\u00f8n af Rebekka: Da skyndte hun sig hjem til sin Fader og fortalte ham det\"\n29:13 og s\u00e5 snart Laban h\u00f8rte om sin S\u00f8sters\u00f8n Jakob, l\u00f8b han ham i M\u00f8de, omfavnede og kyssede ham og f\u00f8rte ham hjem til sit Hus. S\u00e5 fortalte Jakob ham alt, hvad der var sket;\n29:14 og Laban sagde: \"Ja, du er mit K\u00f8d og Blod!\" Han blev nu hos ham en M\u00e5nedstid.\n29:15 S\u00e5 sagde Laban til Jakob: \"Skulde du tjene mig for intet fordi du er min Fr\u00e6nde? Sig mig. hvad du vil have i L\u00f8n!\"\n29:16 Nu havde Laban to D\u00f8tre; den \u00e6ldste hed Lea, den yngste Rakel;\n29:17 Leas \u00d8jne var matte, men Rakel havde en dejlig Skikkelse og s\u00e5 dejlig ud,\n29:18 og Jakob elskede Rakel; derfor sagde han: \"Jeg vil tjene dig syv \u00c5r for din yngste Datter Rakel.\"\n29:19 Laban svarede: \"Jeg giver hende hellere til dig end til en fremmed; bliv kun hos mig!\"\n29:20 S\u00e5 tjente Jakob syv \u00c5r for Rakel; og de syntes ham kun nogle f\u00e5 Dage, fordi han elskede hende.\n29:21 Derefter sagde Jakob til Laban: \"Giv mig min Hustru, nu min Tjenestetid er ude, at jeg kan g\u00e5 ind til hende!\"\n29:22 S\u00e5 indb\u00f8d Laban alle M\u00e6ndene p\u00e5 Stedet til G\u00e6stebud.\n29:23 Men da Aftenen kom, tog han sin, Datter Lea og bragte hende til ham, og han gik ind til hende.\n29:24 Og Laban gav sin Datter Lea sin Tr\u00e6lkvinde Zilpa til Tr\u00e6lkvinde.\n29:25 Da det nu om Morgenen viste sig at v\u00e6re Lea, sagde Jakob til Laban: \"Hvad er det, du har gjort imod mig? Er det ikke for Rakel, jeg,har tjent hos dig? Hvorfor har, du bedraget mig?\"\n29:26 Laban svarede: \"Det er ikke Skik og Brug her til Lands at give den yngste bort f\u00f8r den \u00e6ldste;\n29:27 men lad nu Bryllupsugen g\u00e5 til Ende, s\u00e5 vil, jeg ogs\u00e5 give dig hende, imod at du bliver i min Tjeneste syv \u00c5r til.\"\n29:28 Det gik Jakob ind p\u00e5, og da Bryllupsugen var til Ende, gav Laban ham sin Datter Rakel til Hustru.\n29:29 Og Laban gav sin Datter Rakel sin Tr\u00e6lkvinde Bilha til Tr\u00e6lkvinde.\n29:30 S\u00e5 gik Jakob ogs\u00e5 ind til Rakel, og han elskede Rakel h\u00f8jere end Lea. Derp\u00e5 blev han i Labans Tjeneste syv \u00c5r til.\n29:31 Da HERREN s\u00e5, at Lea blev tilsidesat, \u00e5bnede han hendes Moderliv, medens Rakel var ufrugtbar.\n29:32 S\u00e5 blev Lea frugtsommelig og f\u00f8dte en S\u00f8n, som hun gav Navnet Ruben; thi hun sagde: \"HERREN har set til min Ulykke; nu vil min Mand elske mig!\"\n29:33 Siden blev hun frugtsommelig igen og f\u00f8dte en S\u00f8n;og hun sagde: \"HERREN h\u00f8rte, at jeg var tilsidesat, s\u00e5 gav han mig ogs\u00e5 ham!\" Derfor gav hun ham Navnet Simeon.\n29:34 Siden blev hun frugtsommelig igen og f\u00f8dte en S\u00f8n; og hun sagde: \"Nu m\u00e5 da endelig min Mand bolde sig til mig, da jeg har f\u00f8dt ham tre S\u00f8nner.\" Derfor gav hun ham Navnet Levi.\n29:35 Siden blev hun frugtsommelig igen og f\u00f8dte en S\u00f8n; og hun sagde:\"Nu vil jeg prise HERREN!\" Derfor gav hun ham Navnet Juda. S\u00e5 fik hun ikke flere B\u00f8rn.\n30:1 Da Rakel s\u00e5, at hun ikke f\u00f8dte Jakob noget Barn, blev hun skinsyg p\u00e5 sin S\u00f8ster og sagde til Jakob: \"Skaf mig B\u00f8rn, ellers d\u00f8r jeg!\"\n30:2 Men Jakob blev vred p\u00e5 Rakel og sagde: \"Er jeg i Guds Sted? Det er jo ham, der har n\u00e6gtet dig Livsfrugt!\"\n30:3 S\u00e5 sagde hun: \"Der er min Tr\u00e6lkvinde Bilha; g\u00e5 ind til hende, s\u00e5 hun kan f\u00f8de p\u00e5 mine Kn\u00e6 og jeg f\u00e5 S\u00f8nner ved hende!\"\n30:4 Og hun gav ham sin Tr\u00e6lkvinde Bilha til Hustru, og Jakob gik ind til hende.\n30:5 S\u00e5 blev Bilha frugtsommelig og f\u00f8dte Jakob en S\u00f8n,\n30:6 og Rakel sagde: \"Gud har hjulpet mig til min Ret, han har h\u00f8rt min R\u00f8st og givet mig en S\u00f8n.\" Derfor gav hun ham Navnet Dan.\n30:7 Siden blev Rakels Tr\u00e6lkvinde Bilha frugtsommelig igen og f\u00f8dte Jakob en anden S\u00f8n;\n30:8 og Rakel sagde: \"Gudskampe har jeg k\u00e6mpet med min S\u00f8ster og sejret.\" Derfor gav hun ham Navnet Naftali.\n30:9 Men da Lea s\u00e5, at hun ikke fik flere B\u00f8rn, tog hun sin Tr\u00e6lkvinde Zilpa og gav Jakob hende til Hustru;\n30:10 og da Leas Tr\u00e6lkvinde Zilpa f\u00f8dte Jakob en S\u00f8n,\n30:11 sagde Lea: \"Hvilken Lykke!\" Derfor gav hun ham Navnet Gad.\n30:12 Siden f\u00f8dte Leas Tr\u00e6lkvinde Zilpa Jakob en anden S\u00f8n;\n30:13 og Lea sagde: \"Held mig! Kvinderne vil prise mit Held!\" Derfor gav hun ham Navnet Aser.\n30:14 Men da Ruben engang i Hvedeh\u00f8stens Tid gik p\u00e5 Marken, fandt han nogle K\u00e6rligheds\u00e6bler og bragte dem til sin Moder Lea. Da sagde Rakel til Lea: \"Giv mig nogle af din S\u00f8ns K\u00e6rligheds\u00e6bler!\"\n30:15 Lea svarede: \"Er det ikke nok, at du har taget min Mand fra mig? Vil du nu ogs\u00e5 tage min S\u00f8ns K\u00e6rligheds\u00e6bler?\" Men Rakel sagde: \"Til Geng\u00e6ld for din S\u00f8ns K\u00e6rligheds\u00e6bler m\u00e5 han ligge hos dig i Nat!\"\n30:16 Da s\u00e5 Jakob kom fra Marken om Aftenen, gik Lea ham i M\u00f8de og sagde: \"Kom ind til mig i Nat, thi jeg har k\u00f8bt dig for min S\u00f8ns K\u00e6rligheds\u00e6bler!\" Og han l\u00e5 hos hende den Nat.\n30:17 S\u00e5 b\u00f8nh\u00f8rte Gud Lea, og hun blev frugtsommelig og f\u00f8dte Jakob en femte S\u00f8n;\n30:18 og Lea sagde: \"Gud har l\u00f8nnet mig, fordi jeg gav min Mand min Tr\u00e6lkvinde.\" Derfor gav hun ham Navnet Issakar.\n30:19 Siden blev Lea frugtsommelig igen og f\u00f8dte Jakob en sjette S\u00f8n;\n30:20 og Lea sagde: \"Gud har givet mig en god Gave, nu vil min Mand blive hos mig, fordi jeg har f\u00f8dt ham seks S\u00f8nner.\" Derfor gav hun ham Navnet Zebulon.\n30:21 Siden f\u00f8dte hun en Datter, som hun gav Navnet Dina.\n30:22 S\u00e5 kom Gud Rakel i Hu, og Gud b\u00f8nh\u00f8rte hende og \u00e5bnede hendes Moderliv,\n30:23 s\u00e5 hun blev frugtsommelig og f\u00f8dte en S\u00f8n; og hun sagde: \"Gud har borttaget min Sk\u00e6ndsel.\"\n30:24 Derfor gav hun ham Navnet Josef; thi hun sagde: \"HERREN give mig endnu en S\u00f8n!\"\n30:25 Da Rakel havde f\u00f8dt Josef. sagde Jakob til Laban: \"Lad mig fare, at jeg kan drage til min Hjemstavn og mit Land;\n30:26 giv mig mine Hustruer og mine B\u00f8rn som jeg har tjent dig for, og lad mig drage bort; du ved jo selv, hvorledes jeg har tjent dig!\"\n30:27 Men Laban svarede: \"M\u00e5tte jeg have fundet N\u00e5de for dine \u00d8jne! Jeg har udfundet, at HERREN bar velsignet mig for din Skyld.\"\n30:28 Og han sagde: \"Bestem, hvad du vil have i L\u00f8n af mig, s\u00e5 vil jeg give dig den!\"\n30:29 S\u00e5 sagde Jakob: \"Du ved jo selv, hvorledes jeg har tjent dig, og hvad din Ejendom er blevet til under mine H\u00e6nder;\n30:30 thi f\u00f8r jeg kom, ejede du kun lidet, men nu har du Overflod; HERREN har velsignet dig, hvor som helst jeg satte min Fod. Men n\u00e5r kan jeg komme til at g\u00f8re noget for mit eget Hus?\"\n30:31 Laban svarede: \"Hvad skal jeg da give dig?\" Da sagde Jakob: \"Du skal ikke give mig noget; men hvis du g\u00e5r ind p\u00e5, hvad jeg nu foresl\u00e5r dig, vedbliver jeg at v\u00e6re Hyrde for dine Hjorde og vogte dem.\n30:32 Jeg vil i Dag g\u00e5 hele din Hjord igennem og udskille alle sp\u00e6ttede og blakkede Dyr alle de sorte F\u00e5r og de blakkede eller sp\u00e6ttede Geder skal v\u00e6re min L\u00f8n;\n30:33 i Morgen den Dag skal min Retf\u00e6rdighed vidne for mig: N\u00e5r du kommer og syner den Hjord, der skal v\u00e6re min L\u00f8n, da er alle de\" Geder, som ikke er sp\u00e6ttede eller blakkede, og de F\u00e5r, som ikke er sorte, stj\u00e5let af mig.\"\n30:34 Laban svarede: \"Vel, lad det blive, som du siger!\"\n30:35 S\u00e5 udskilte han samme Dag de stribede og blakkede Bukke og de sp\u00e6ttede og blakkede Geder, alle dem der havde hvide Pletter, og alle de sorte F\u00e5r og overgav dem til sine S\u00f8nner,\n30:36 og han lod der v\u00e6re tre Dagsrejser mellem dem og Jakob; og Jakob vogtede Resten af Labans Hjord.\n30:37 Men Jakob tog friske Grene af Hvidpopler, Mandeltr\u00e6er og Plataner og afskr\u00e6llede Barken s\u00e5ledes, at der kom hvide Striber p\u00e5 Grenene;\n30:38 og de afskr\u00e6llede Grene stillede han op i Trugene foran Dyrene, i Vandrenderne, hvor Dyrene kom hen og drak; og de parrede sig, n\u00e5r de kom for at drikke;\n30:39 Dyrene parrede sig foran Grenene og f\u00f8dte s\u00e5 stribet, sp\u00e6ttet og blakket Afkom.\n30:40 Og Lammene udskilte Jakob. Og han lod Dyrene vende Hovedet mod de stribede og alle de sorte dyr i Labans Hjord. P\u00e5 den M\u00e5de fik han sine egne Hjorde, som han ikke bragte sammen med Labans.\n30:41 Og hver Gang de kraftige Dyr parrede sig, stillede Jakob Grenene op foran dem i Vandrenderne, for at de skulde parre sig foran Grenene;\n30:42 men n\u00e5r det var de svage Dyr, stillede han dem ikke op; s\u00e5ledes kom de svage til at tilh\u00f8re Laban, de kraftige Jakob.\n30:43 P\u00e5 den M\u00e5de blev Manden overm\u00e5de rig og fik Sm\u00e5kv\u00e6g i M\u00e6ngde, Tr\u00e6lkvinder og Tr\u00e6lle, Kameler og \u00c6sler.\n31:1 Men Jakob h\u00f8rte Labans S\u00f8nner sige: \"Jakob har taget al vor Faders Ejendom, og deraf har han skabt sig al den Velstand.\"\n31:2 Og Jakob l\u00e6ste i Labans Ansigt, at han ikke var sindet mod ham som tidligere.\n31:3 Da sagde HERREN til Jakob: \"Vend tilbage til dine F\u00e6dres Land og din Hjemstavn, s\u00e5 vil jeg v\u00e6re med dig!\"\n31:4 S\u00e5 sendte Jakob Bud og lod Rakel og Lea kalde ud p\u00e5 Marken til sin Hjord;\n31:5 og han sagde til dem: \"Jeg l\u00e6ser i eders Faders Ansigt, at han ikke er sindet mod mig som tidligere, nu da min Faders Gud har v\u00e6ret med mig;\n31:6 og I ved jo selv, at jeg har tjent eders Fader af al min Kraft,\n31:7 medens eders Fader har bedraget mig og forandret min L\u00f8n ti Gange; men Gud tilstedte ham ikke at g\u00f8re mig Skade;\n31:8 sagde han, at de sp\u00e6ttede Dyr skulde v\u00e6re min L\u00f8n, s\u00e5 f\u00f8dte hele Hjorden sp\u00e6ttet Afkom, og sagde han, at de stribede skulde v\u00e6re min L\u00f8n, s\u00e5 f\u00f8dte hele Hjorden stribet Afkom.\n31:9 S\u00e5ledes tog Gud Hjordene fra eders Fader og gav mig dem.\n31:10 Og ved den Tid Dyrene parrede sig, s\u00e5 jeg i Dr\u00f8mme, at Bukkene, der sprang, var stribede, sp\u00e6ttede og brogede\n31:11 og Guds Engel sagde til mig i Dr\u00f8mme: Jakob! Jeg svarede: Se, her er jeg!\n31:12 Da sagde han: L\u00f8ft dit Blik og se, hvorledes alle Bukkene, der springer, er stribede, sp\u00e6ttede og brogede, thi jeg har set alt, hvad Laban har gjort imod dig.\n31:13 Jeg er den Gud, som \u00e5benbarede sig for dig i, Betel, der, hvor du salvede en Stenst\u00f8tte og aflagde mig et L\u00f8fte; bryd op og forlad dette Land og vend tilbage til din Hjemstavn!\"\n31:14 S\u00e5 svarede Rakel og Lea ham: \"Har vi vel mere Lod og Del i vor Faders Hus?\n31:15 Har han ikke regnet os for fremmede Kvinder, siden han solgte os og selv brugte de Penge, han fik for os?\n31:16 Al den Rigdom, Gud har taget fra vor Fader, tilh\u00f8rer os og vore B\u00f8rn g\u00f8r du kun alt, hvad Gud sagde til dig!\"\n31:17 S\u00e5 satte Jakob sine B\u00f8rn og sine Hustruer p\u00e5 Kamelerne\n31:18 og tog alt sit Kv\u00e6g med sig, og al den Ejendom, han havde samlet sig, det Kv\u00e6g, han ejede og havde samlet sig i Paddan-Aram, for at drage til sin Fader Isak i Kana'ans, Land.\n31:19 Medens Laban var borte og klippede sine F\u00e5r, stjal Rakel sin Faders Husgud.\n31:20 Og Jakob narrede Aram\u00e6eren Laban, idet han ikke lod ham m\u00e6rke, at han vilde flygte;\n31:21 og han flygtede med alt, hvad han ejede; han br\u00f8d op og satte over Floden og vandrede ad Gileads Bjerge til.\n31:22 Tredjedagen fik Laban Melding om, at Jakob var flygtet;\n31:23 han tog da sine Fr\u00e6nder med sig, satte efter ham s\u00e5 langt som syv Dagsrejser og indhentede ham: i Gileads Bjerge\n31:24 Men Gud kom til Aram\u00e6eren Laban i en Dr\u00f8m om Natten og sagde til ham: \"Vogt dig vel for at sige s\u00e5 meget som et ondt Ord til Jakob!\"\n31:25 Da Laban traf Jakob havde han opsl\u00e5et sit Telt p\u00e5 Bjerget. Laban med sine Fr\u00e6nder sit i Gileads Bjerge\n31:26 sagde Laban til Jakob: \"Hvad har du gjort! Mig har du narret, og mine D\u00f8tre har du f\u00f8rt bort. som var de Krigsfanger!\n31:27 Hvorfor har du holdt din Flugt hemmelig og narret mig og ikke meddelt mig det; s\u00e5 jeg kunde tage Afsked med dig med Lystighed og Sang, med H\u00e5ndpauker og Harper?\n31:28 Du lod mig ikke kysse mine S\u00f8nner og D\u00f8tre - sandelig, det var d\u00e5rligt gjort af dig!\n31:29 Det stod nu i min Magt at handle ilde med dig; men din Faders Gud sagde til mig i Nat: Vogt dig vel for at sige s\u00e5 meget som et ondt Ord til Jakob!\n31:30 Nu vel, s\u00e5 drog du alts\u00e5 bort fordi du l\u00e6ngtes s\u00e5 meget efter din Faders Hus men hvorfor stjal du min Gud?\"\n31:31 Da svarede Jakob Laban: \"Jeg var bange; thi jeg t\u00e6nkte, du vilde rive dine D\u00f8tre fra mig!\n31:32 Men den, hos hvem du finder din Gud, skal lade sit Liv! Gennems\u00f8g i vore Fr\u00e6nders P\u00e5syn, hvad: jeg har, og tag, hvad dit er!\" Jakob vidste nemlig ikke, at Rakel havde; stj\u00e5let den.\n31:33 Laban gik nu ind og ledte i Jakobs, i Leas og i de to Tjenestekvinders Telte men fandt intet; og fra Leas gik han, til Rakels, Telt.\n31:34 Men Rakel havde taget Husguden og lagt den i Kamelsadlen og sat sig p\u00e5 den. Da Laban nu havde gennems\u00f8gt hele Teltet og intet fundet,\n31:35 sagde hun til sin Fader: \"Min Herre tage mig ikke ilde op, at jeg ikke kan rejse mig for dig, da det g\u00e5r mig p\u00e5 Kvinders Vis!\" S\u00e5ledes ledte han efter Husguden uden at finde den.\n31:36 Da blussede Vreden op i Jakob, og han gik i Rette med Laban; og Jakob sagde til Laban: \"Hvad er min Br\u00f8de, og hvad er min Synd, at du satte efter mig!\n31:37 Du har jo nu gennems\u00f8gt alle mine Ting! Hvad har du fundet af alle dine Sager? L\u00e6g det frem for mine Fr\u00e6nder og dine Fr\u00e6nder, at de kan d\u00f8mme os to imellem!\n31:38 I de tyve \u00c5r, jeg har v\u00e6ret hos dig, f\u00f8dte dine F\u00e5r og Geder ikke i Utide, din Hjords V\u00e6dre fort\u00e6rede jeg ikke,\n31:39 det s\u00f8nderrevne bragte jeg dig ikke, men erstattede det selv; af min H\u00e5nd kr\u00e6vede du, hvad der blev stj\u00e5let b\u00e5de om Dagen og om Natten;\n31:40 om Dagen fort\u00e6rede Heden mig, om Natten Kulden, og mine \u00d8jne kendte ikke til S\u00f8vn.\n31:41 I tyve \u00c5r har jeg tjent dig i dit Hus, fjorten \u00c5r for dine to D\u00f8tre og seks \u00c5r for dit Sm\u00e5kv\u00e6g, og ti Gange har du forandret min L\u00f8n.\n31:42 Havde ikke min Faders Gud, Abrahams Gud og Isaks R\u00e6dsel, st\u00e5et mig bi, s\u00e5 havde du ladet mig g\u00e5 med tomme H\u00e6nder; men Gud s\u00e5 min Elendighed og mine H\u00e6nders M\u00f8je, og i Nat afsagde han sin Kendelse!\"\n31:43 Da sagde Laban til Jakob: \"D\u00f8trene er mine D\u00f8tre, S\u00f8nnerne er mine S\u00f8nner, Hjordene er mine Hjorde, og alt, hvad du ser, er mit men hvad skulde jeg i Dag kunne g\u00f8re imod mine D\u00f8tre eller de S\u00f8nner, de har f\u00f8dt?\n31:44 Lad os to slutte et Forlig, og det skal tjene til Vidne mellem os.\"\n31:45 S\u00e5 tog Jakob en Sten og rejste den som en St\u00f8tte;\n31:46 og Jakob sagde til sine Fr\u00e6nder: \"Sank Sten sammen!\" Og de tog Sten og byggede en Dysse og holdt M\u00e5ltid derp\u00e5.\n31:47 Laban kaldte den Jegar-Sahaduta, og Jakob kaldte den Galed.\n31:48 Da sagde Laban: \"Denne Dysse skal i Dag v\u00e6re Vidne mellem os to!\" Derfor kaldte han den Galed\n31:49 og Mizpa; thi han sagde: \"HERREN skal st\u00e5 Vagt mellem mig og dig, n\u00e5r vi skilles.\n31:50 Hvis du handler ilde med mine D\u00f8tre eller tager andre Hustruer ved Siden af dem, da vid, at selv om intet Menneske er til Stede, er dog Gud Vidne mellem mig og dig!\"\n31:51 Og Laban sagde til Jakob: \"Se denne Stendysse og se denne Stenst\u00f8tte, som jeg har rejst mellem mig og dig!\n31:52 Vidne er denne Dysse, og Vidne er denne St\u00f8tte p\u00e5, at jeg ikke i fjendtlig Hensigt vil g\u00e5 forbi denne Dysse ind til dig, og at du heller ikke vil g\u00e5 forbi den ind til mig;\n31:53 Abrahams Gud og Nakors Gud, deres Faders Gud, v\u00e6re Dommer imellem os!\" S\u00e5 svor Jakob ved sin Fader Isaks R\u00e6dsel,\n31:54 og derp\u00e5 holdt Jakob Offerslagtning p\u00e5 Bjerget og indb\u00f8d sine Fr\u00e6nder til M\u00e5ltid; og de holdt M\u00e5ltid og blev p\u00e5 Bjerget Natten over.\n31:55 Tidligt n\u00e6ste Morgen kyssede Laban sine S\u00f8nner og D\u00f8tre, velsignede dem og drog bort; og Laban vendte tilbage til sin Hjemstavn,\n32:1 men Jakob fortsatte sin Rejse. Og Guds Engle m\u00f8dte ham;\n32:2 og da Jakob s\u00e5 dem, sagde han: \"Her er Guds Lejr!\" derfor kaldte han Stedet Mahanajim.\n32:3 Derp\u00e5 sendte Jakob Sendebud i Forvejen til sin Broder Esau i Se'irs Land p\u00e5 Edoms H\u00f8jslette,\n32:4 og han b\u00f8d dem: \"Sig til min Herre Esau: Din Tr\u00e6l Jakob lader dig vide, at jeg har levet som G\u00e6st hos Laban og boet der indtil nu;\n32:5 jeg har samlet mig Okser,\u00c6sler og Sm\u00e5kv\u00e6g, Tr\u00e6lle og Tr\u00e6lkvinder; og nu sender jeg Bud til min Herre med Efterretning herom i H\u00e5b om at finde N\u00e5de for dine \u00d8jne!\"\n32:6 Men Sendebudene kom tilbage til Jakob og meldte: \"Vi kom til din Broder Esau, og nu drager han dig i M\u00f8de med 400 Mand!\"\n32:7 Da blev Jakob s\u00e5re forf\u00e6rdet, og i sin Angst delte han sine Folk, Sm\u00e5kv\u00e6get, Hornkv\u00e6get og Kamelerne i to Lejre,\n32:8 idet han t\u00e6nkte: \"Hvis Esau m\u00f8der den ene Lejr og sl\u00e5r den, kan dog den anden slippe bort.\"\n32:9 Derp\u00e5 bad Jakob: \"Min Fader Abrahams og min Fader Isaks Gud, HERRE, du, som sagde til mig: Vend tilbage til dit Land og din Hjemstavn, s\u00e5 vil jeg g\u00f8re vel imod dig!\n32:10 Jeg er for ringe til al den Miskundhed og Trofasthed, du har udvist mod din Tjener; thi med min Stav gik jeg over Jordan der, og nu er jeg blevet til to Lejre;\n32:11 frels mig fra min Broder Esaus H\u00e5nd, thi jeg frygter for, at han skal komme og sl\u00e5 mig, b\u00e5de Moder og B\u00f8rn!\n32:12 Du har jo selv sagt, at du vil g\u00f8re vel imod mig og g\u00f8re mit Afkom som Havets Sand, der ikke kan t\u00e6lles for M\u00e6ngde!\"\n32:13 Og han blev der om Natten. Af hvad han havde, udtog han s\u00e5 en Gave til sin Broder Esau,\n32:14 200 Geder og 20 Bukke, 200 F\u00e5r og 20 V\u00e6dre,\n32:15 34 diegivende Kamelhopper med deres F\u00f8l, 40 K\u00f8er og 10 Tyre, 20 Aseninder og 10 \u00c6selhingste;\n32:16 han delte dem i flere Hjorde og overlod sine Tr\u00e6lle dem, idet han sagde til dem: \"G\u00e5 i Forvejen og lad en Plads \u00e5ben mellem Hjordene!\"\n32:17 Og han b\u00f8d den f\u00f8rste: \"N\u00e5r min Broder Esau m\u00f8der dig og sp\u00f8rger, hvem du tilh\u00f8rer, hvor du skal hen, og hvem din Drift tilh\u00f8rer,\n32:18 skal du svare: Den tilh\u00f8rer din Tr\u00e6l Jakob; det er en Gave. han sender min Herre Esau; selv kommer han bagefter!\"\n32:19 Og han b\u00f8d den anden og den tredje og alle de andre, der fulgte med Hjordene, at sige det samme til Esau, n\u00e5r de traf ham:\n32:20 \"Din Tr\u00e6l Jakob kommer selv bagefter!\" Thi han t\u00e6nkte: \"Jeg vil s\u00f8ge at forsone ham ved den Gave. der drager foran, og f\u00f8rst bagefter vil jeg tr\u00e6de frem for ham; m\u00e5ske han da tager venligt imod mig!\"\n32:21 S\u00e5 drog Gaven i Forvejen, medens han selv blev i Lejren om Natten.\n32:22 Samme Nat tog han sine to Hustruer, sine to Tr\u00e6lkvinder og sine elleve B\u00f8rn og gik over Jakobs Vadested;\n32:23 han tog dem og bragte dem over B\u00e6kken; ligeledes bragte han alt. hvad han ejede, over.\n32:24 Men selv blev Jakob alene tilbage. Da var der en, som br\u00f8des, med ham til Morgengry;\n32:25 og da han s\u00e5, at han ikke kunde f\u00e5 Bugt med ham, gav han ham et Slag p\u00e5 Hoftesk\u00e5len; og Jakobs Hoftesk\u00e5l gik af Led, da han br\u00f8des med ham.\n32:26 Da sagde han: \"Slip mig, thi Morgenen gryr!\" Men han svarede: \"Jeg slipper dig ikke, uden du velsigner mig!\"\n32:27 S\u00e5 spurgte han: \"Hvad er dit Navn?\" Han svarede: \"Jakob!\"\n32:28 Men han sagde: \"Dit Navn skal ikke mere v\u00e6re Jakob, men Israel; thi du har k\u00e6mpet med Gud og Mennesker og sejret!\"\n32:29 Da sagde Jakob:\"Sig mig dit Navn!\" Men han svarede: \"Hvorfor sp\u00f8rger du om mit Navn?\" Og han velsignede ham der.\n32:30 Og Jakob kaldte Stedet Peniel, idet han sagde: \"Jeg har skuet Gud Ansigt til Ansigt og har mit Liv frelst.\"\n32:31 Og Solen stod op, da han drog forbi Penuel, og da haltede han p\u00e5 Hoften.\n32:32 Derfor undlader Israeliterne endnu den Dag i Dag at spise Hoftenerven, der ligger over Hoftesk\u00e5len, thi han gav Jakob et Slag p\u00e5 Hoftesk\u00e5len, p\u00e5 Hoftenerven.\n33:1 Da Jakob s\u00e5 op, fik han \u00d8je p\u00e5 Esau, der kom fulgt af 400 Mand. S\u00e5 delte han B\u00f8rnene mellem Lea, Rakel og de to Tr\u00e6lkvinder,\n33:2 idet han stillede Tr\u00e6lkvinderne med deres B\u00f8rn forrest, Lea med hendes B\u00f8rn l\u00e6ngere tilbage og bagest Rakel med Josef;\n33:3 selv gik han frem foran dem og kastede sig syv Gange til Jorden, f\u00f8r han n\u00e6rmede sig sin Broder.\n33:4 Men Esau l\u00f8b ham i M\u00f8de og omfavnede ham, faldt ham om Halsen og kyssede ham, og de gr\u00e6d;\n33:5 og da han s\u00e5 op og fik \u00d8je p\u00e5 Kvinderne og B\u00f8rnene, sagde han: \"Hvem er det, du har der?\" Han svarede: \"Det er de B\u00f8rn, Gud n\u00e5dig har givet din Tr\u00e6l.\"\n33:6 S\u00e5 n\u00e6rmede Tr\u00e6lkvinderne sig med deres B\u00f8rn og kastede sig til Jorden,\n33:7 derefter n\u00e6rmede Lea sig med sine B\u00f8rn og kastede sig til Jorden, og til sidst n\u00e6rmede Josef og Rakel sig og kastede sig til Jorden.\n33:8 Nu spurgte han: \"Hvad vilde du med hele den Lejr, jeg traf p\u00e5?\" Han svarede: \"Finde N\u00e5de for min Herres \u00d8jne!\"\n33:9 Men Esau sagde: \"Jeg har nok, Broder; behold du, hvad dit er!\"\n33:10 Da svarede Jakob: \"Nej, hvis jeg har fundet N\u00e5de for dine \u00d8jne, s\u00e5 tag imod min Gave! Da jeg s\u00e5 dit \u00c5syn, var det jo som Guds \u00c5syn, og du har taget venligt imod mig!\n33:11 Tag dog den Velsignelse, som er dig bragt, thi Gud har v\u00e6ret mig n\u00e5dig, og jeg har fuldt op!\" S\u00e5ledes n\u00f8dte han ham, til han tog det.\n33:12 Derp\u00e5 sagde Esau: \"Lad os nu bryde op og drage af Sted, og jeg vil drage foran dig!\"\n33:13 Men Jakob svarede: \"Min Herre ved jo, at jeg m\u00e5 tage Hensyn til de sp\u00e6de B\u00f8rn og de F\u00e5r og K\u00f8er, som giver Die; overanstrenger jeg dem blot en eneste Dag, d\u00f8r alt Sm\u00e5kv\u00e6get.\n33:14 Vil min Herre drage forud for sin Tr\u00e6l, kommer jeg efter i Ro og Mag, som det passer sig for Kv\u00e6get, jeg har med, og for B\u00f8rnene, til jeg kommer til min Herre i Seir.\"\n33:15 Da sagde Esau: \"S\u00e5 vil jeg i alt Fald lade nogle af mine Folk ledsage dig!\" Men han svarede: \"Hvorfor dog det m\u00e5tte jeg blot finde N\u00e5de for min Herres \u00d8jne!\"\n33:16 S\u00e5 drog Esau samme Dag tilbage til Se'ir.\n33:17 Men Jakob br\u00f8d op og drog til Sukkot, hvor han byggede sig et Hus og indrettede Hytter til sit Kv\u00e6g; derfor gav han Stedet Navnet Sukkot.\n33:18 Og Jakob kom p\u00e5 sin Vandring fra Paddan Aram uskadt til Sikems By i Kana'ans Land og slog Lejr uden for Byen;\n33:19 og han k\u00f8bte det Stykke Jord, hvor han havde rejst sit Telt, af Sikems Pader Hamors S\u00f8nner for 100 Kesita\n33:20 og byggede der et Alter, som han kaldte: Gud, Israels Gud.\n34:1 Da Dina, den Datter, Jakob havde med Lea, engang gik ud for at bes\u00f8ge Landets D\u00f8tre,\n34:2 s\u00e5 Sikem, en S\u00f8n af Egnens H\u00f8vding, Hivviten Hamor, hende og greb hende og l\u00e5 hos hende; og han kr\u00e6nkede hende;\n34:3 men hans Hjerte hang ved Jakobs Datter Dina, og han elskede Pigen og talte godt for hende;\n34:4 og Sikem sagde til sin Fader Hamor: \"Skaf mig den Pige til Hustru!\"\n34:5 Jakob h\u00f8rte, at han havde sk\u00e6ndet hans Datter Dina; men da hans S\u00f8nner dengang var med hans Kv\u00e6g p\u00e5 Marken, tav han, til de kom hjem.\n34:6 Sikems Fader Hamor gik nu til Jakob for at tale med ham.\n34:7 Men da Jakobs S\u00f8nner h\u00f8rte det, kom de hjem fra Marken; og M\u00e6ndene gr\u00e6mmede sig og var s\u00e5re opbragte, fordi han havde \u00f8vet Sk\u00e6ndselsd\u00e5d i Israel ved at ligge hos Jakobs Datter; thi sligt b\u00f8r ikke ske.\n34:8 Og Hamor talte med dem og sagde: \"Min S\u00f8n Sikems Hjerte h\u00e6nger ved eders Datter; giv ham hende til Hustru\n34:9 og indg\u00e5 Svogerskab med os; giv os eders D\u00f8tre og gift eder med vore D\u00f8tre;\n34:10 tag Ophold hos os, og Landet skal st\u00e5 eder \u00e5bent; sl\u00e5 eder ned og drag frit omkring og saml eder Ejendom der!\"\n34:11 Og Sikem sagde til hendes Fader og Br\u00f8dre: \"M\u00e5tte jeg finde N\u00e5de for eders \u00d8jne! Alt, hvad I kr\u00e6ver, vil jeg give\n34:12 forlang s\u00e5 h\u00f8j en Brudesum og Gave, I vil; jeg giver, hvad I kr\u00e6ver, n\u00e5r I blot vil give mig Pigen til Hustru!\"\n34:13 Da gav Jakobs S\u00f8nner Sikem og hans Fader Hamor et listigt Svar, fordi. han havde sk\u00e6ndet deres S\u00f8ster Dina,\n34:14 og sagde til dem: \"Vi er ikke i Stand til at give vor S\u00f8ster til en uomsk\u00e5ren Mand, thi det holder vi for en Sk\u00e6ndsel.\n34:15 Kun p\u00e5 det Vilk\u00e5r vil vi f\u00f8je eder, at I bliver som vi og lader alle af Mandk\u00f8n iblandt eder omsk\u00e6re;\n34:16 i s\u00e5 Fald vil vi give eder vore D\u00f8tre og \u00e6gte eders D\u00f8tre og bos\u00e6tte os iblandt eder, s\u00e5 vi bliver eet Folk;\n34:17 men hvis I ikke vil h\u00f8re os og lade eder omsk\u00e6re, s\u00e5 tager vi vor Datter og drager bort\"\n34:18 Deres Tale tyktes Hamor og Sikem, Hamors S\u00f8n, god;\n34:19 og den unge Mand t\u00f8vede ikke med at g\u00f8re s\u00e5ledes, thi han var indtaget i Jakobs Datter, og han var den, der havde mest at sige i sin Faders Hus\n34:20 og Harnor og hans S\u00f8n Siken gik til deres Bys Port og sagde til, M\u00e6ndene i deres By:\n34:21 \"Disse M\u00e6nd er os velsindede; lad dem bos\u00e6tte sig og drage frit om her i Landet, der er jo Plads nok til dem i Landet; deres D\u00f8tre vil vi tage til Hustruer og give dem vore D\u00f8tre til Hustruer!\n34:22 Men kun p\u00e5 det Vilk\u00e5r vil M\u00e6ndene f\u00f8je os og bos\u00e6tte sig hos os, s\u00e5 vi kan blive eet Folk, at alle af Mandk\u00f8n hos os lader sig omsk\u00e6re, s\u00e5ledes som de er omsk\u00e5rne.\n34:23 Deres Hjorde og deres Gods og alt deres Kv\u00e6g bliver jo dog vort; lad os derfor f\u00f8je dem, s\u00e5 de kan blive boende hos os!\"\n34:24 S\u00e5 adl\u00f8d de Hamor og hans S\u00f8n Sikem, s\u00e5 mange som f\u00e6rdedes i hans Bys Port, og alle af Mandk\u00f8n, alle, som f\u00e6rdedes i hans Bys Port, lod sig omsk\u00e6re.\n34:25 Men Tredjedagen, da de havde S\u00e5rfeber, tog Jakobs to S\u00f8nner Simeon og Levi, Dinas Br\u00f8dre, hver sit Sv\u00e6rd, tr\u00e6ngte ind i Byen, uden at nogen anede Ur\u00e5d, og slog alle M\u00e6ndene ihjel\n34:26 og dr\u00e6bte Hamor og hans S\u00f8n Sikem med Sv\u00e6rdet, tog Dina ud af Sikems Hus og drog bort.\n34:27 S\u00e5 kastede Jakobs S\u00f8nner sig over de faldne og plyndrede Byen, fordi de havde sk\u00e6ndet deres S\u00f8ster;\n34:28 deres Sm\u00e5kv\u00e6g, Hornkv\u00e6g og \u00c6sler, b\u00e5de hvad der var i Byen og p\u00e5 Markerne, tog de med sig,\n34:29 og al deres Ejendom og alle deres B\u00f8rn og Kvinder f\u00f8rte de bort som Bytte, og de udplyndrede Byen for alt, hvad der var der.\n34:30 Men Jakob sagde til Simeon og Levi: \"I styrter mig i Ulykke ved at l\u00e6gge mig for Had hos Landets Indbyggere, Kana'an\u00e6erne og Perizziterne; thi jeg r\u00e5der kun over f\u00e5 Folk; samler de sig mod mig og sl\u00e5r mig, s\u00e5 er det ude med mig og mit Hus!\"\n34:31 Men de svarede: \"Skal han behandle vor S\u00f8ster som en Sk\u00f8ge!\"\n35:1 Derp\u00e5 sagde Gud til Jakob: \"Drag op til Betel og bliv der og byg der et Alter for Gud, som \u00e5benbarede sig for dig, da du flygtede for din Broder Esau!\"\n35:2 Jakob sagde da til sit Hus og alle sine Folk: \"Skaf de fremmede Guder, der findes hos eder, bort, rens eder og skift Kl\u00e6der,\n35:3 og lad os drage op til Betel, for at jeg der kan bygge et Alter for Gud, der b\u00f8nh\u00f8rte mig i min Tr\u00e6ngselstid og var med mig p\u00e5 den Vej, jeg vandrede!\"\n35:4 De gav s\u00e5 Jakob alle de fremmede Guder, de f\u00f8rte med sig, og alle de Ringe, de havde i \u00d8rene, og han gravede dem ned under Egen ved Sikem.\n35:5 Derp\u00e5 br\u00f8d de op; og en Guds R\u00e6dsel kom over alle Byerne rundt om, s\u00e5 de ikke forfulgte Jakobs S\u00f8nner.\n35:6 Og Jakob kom med alle sine Folk til Luz i Kana'ans Land, det er Betel;\n35:7 og han byggede et Alter der og kaldte Stedet: Betels Gud, thi der havde Gud \u00e5benbaret sig for ham, da han flygtede for sin Broder.\n35:8 S\u00e5 d\u00f8de Rebekkas Amme Debora, og hun blev jordet neden for Betel under Egen; derfor kaldte han den Gr\u00e6deegen.\n35:9 Gud \u00e5benbarede sig atter for Jakob efter hans Hjemkomst fra Paddan Aram og velsignede ham;\n35:10 og Gud sagde til ham: \"Dit Navn er Jakob; men herefter skal du ikke mere hedde Jakob; Israel skal v\u00e6re dit Navn!\" Og han gav ham Navnet Israel.\n35:11 Derp\u00e5 sagde Gud til ham: \"Jeg er Gud den Alm\u00e6gtige! Bliv frugtbar og mangfoldig! Et Folk,ja Folk i Hobetal skal nedstamme fra dig, og.Konger skal udg\u00e5 af din L\u00e6nd;\n35:12 det Land, jeg gav Abraham og Isak, giver jeg dig, og dit Afkom efter dig giver jeg Landet!\"\n35:13 Derp\u00e5 for Gud op fra ham p\u00e5 det Sted, hvor han havde talet med ham;\n35:14 og Jakob rejste en St\u00f8tte p\u00e5 det Sted, hvor han havde talet med ham, en Stenst\u00f8tte, og h\u00e6ldte et Drikofer over den og udg\u00f8d Olie p\u00e5 den.\n35:15 Og Jakob kaldte det Sted, hvor Gud havde talet med ham, Betel.\n35:16 Derp\u00e5 br\u00f8d de op fra Betel, Da de endnu var et Stykke Vej fra Efrat, skulde Rakel f\u00f8de, og hendes F\u00f8dselsveer var h\u00e5rde.\n35:17 Midt under hendes h\u00e5rde F\u00f8dselsveer sagde Jordemoderen til hende: \"Frygt ikke, thi ogs\u00e5 denne Gang f\u00e5r du en S\u00f8n!\"\n35:18 Men da hun droges med D\u00f8den thi det kostede hende Livet gav hun ham Navnet Ben'oni; men Faderen kaldte ham Benjamin\".\n35:19 S\u00e5 d\u00f8de Rakel og blev jordet p\u00e5 Vejen til Efrat, det er Betlehem;\n35:20 og Jakob rejste en Stenst\u00f8tte p\u00e5 hendes Grav; det er Rakels Gravst\u00f8tte, som st\u00e5r endnu den Dag i Dag.\n35:21 Derp\u00e5 br\u00f8d Israel op og opslog sit Telt hinsides Migdal Eder.\n35:22 Men medens Israel boede i den Egn, gik Ruben hen og l\u00e5 hos sin Faders Medhustru Bilha; og det kom Israel for \u00d8re. Jakobs S\u00f8nner var tolv i Tal;\n35:23 Leas S\u00f8nner: Ruben, Jakobs f\u00f8rstef\u00f8dte, Simeon, Levi, Juda, Issakar og Zebulon;\n35:24 Rakels S\u00f8nner: Josef og Benjamin;\n35:25 Rakels Tr\u00e6lkvinde Bilhas S\u00f8nner: Dan og Naftali;\n35:26 Leas Tr\u00e6lkvinde Zilpas S\u00f8nner: Gad og Aser. Det var Jakobs S\u00f8nner, der f\u00f8dtes ham i Paddan Aram.\n35:27 Og Jakob kom til sin Fader Isak i Mamre i Kirjat Arba, det er Hebron, hvor Abraham og Isak havde levet som fremmede.\n35:28 Isaks Leve\u00e5r var 180;\n35:29 s\u00e5 gik Isak bort; han d\u00f8de og samledes til sin Sl\u00e6gt, gammel og m\u00e6t af Dage. Og hans S\u00f8nner Esau og Jakob jordede ham,\n36:1 Dette er Esaus, det er Edoms, Sl\u00e6gtsbog.\n36:2 Esau tog sine Hustruer af Kana'ans D\u00f8tre: Ada, en Datter af Hetiten Elon, Oholibama, en Datter af Ana, Hivviten Zibons S\u00f8n,\n36:3 og Ismaels Datter Basemat, S\u00f8ster til Nebajot.\n36:4 Ada f\u00f8dte Esau Elifaz, Basemat f\u00f8dte Reuel,\n36:5 og Obolibama f\u00f8dte Jeusj, Jalam og Kora. Det var Esaus S\u00f8nner, der f\u00f8dtes ham i Kana'ans Land.\n36:6 Derp\u00e5 tog Esau sine Hustruer sine S\u00f8nner og D\u00f8tre, hele sin Husstand, sit Kv\u00e6g og al den Ejendom, han havde samlet sig i Kana'ans Land, og drog til Landet lige over for sin Broder Jakob;\n36:7 deres Gods var for meget til, at de kunde bo sammen, og deres. Udl\u00e6ndigheds Land kunde ikke rumme dem, s\u00e5 store var deres. Hjorde;\n36:8 og Esau bosatte sig i Seirs. Bjerge; Esau, det er Edom.\n36:9 Dette er Esaus Sl\u00e6gtebog, han, som var Stamfader til Edomiterne i Seirs Bjerge.\n36:10 F\u00f8lgende var Esaus S\u00f8nners Navne: Elifaz, en S\u00f8n af Esaus Hustru Ada, og Reuel, en S\u00f8n af Esaus Hustru Basemat.\n36:11 Elifazs S\u00f8nner var Teman, Omar, Zefo, Gatam og Kenaz.\n36:12 Timna, som var Esaus S\u00f8n Elifazs Medhustru, f\u00f8dte ham Amalek. Det var Esaus Hustru Adas S\u00f8nner.\n36:13 F\u00f8lgende var Reuels S\u00f8nner: Nahat, Zera, Sjamma og Mizza. Det var Esaus Hustru Basemats S\u00f8nner.\n36:14 F\u00f8lgende var S\u00f8nner af Esaus Hustru Oholibama, Datter af Zibons S\u00f8n Ana; hun f\u00f8dte for Esau: Jeusj, Jalam og Kora.\n36:15 F\u00f8lgende var Esaus S\u00f8nners Stammeh\u00f8vdinger: Elifaz's, Esaus f\u00f8rstef\u00f8dtes, S\u00f8nner: H\u00f8vdingeroe Teman, Omar, Zefo, Henaz,\n36:16 Kora, Gatam og Amalek. Det var de fra Elifaz stammende H\u00f8vdinger i Edoms Land; det var Adas S\u00f8nner.\n36:17 F\u00f8lgende var Esaus S\u00f8n Reuels S\u00f8nner: H\u00f8vdingerne Nahat, Zera, Sjamma og Mizza. Det var de fra Reuel stammende H\u00f8vdinger i Edoms Land; det var Esaus Hustru Basemats S\u00f8nner.\n36:18 F\u00f8lgende var Esaus Hustru Oholibamas S\u00f8nner: H\u00f8vdingerne Jeusj, Jalam og Kora. Det var de H\u00f8vdinger, der stammede fra Oholibama, Esaus Hustru, Anas Datter.\n36:19 Det var Esaus S\u00f8nner, og det var deres Stammeh\u00f8vdinger; det var Edom.\n36:20 F\u00f8lgende var Horiten Seirs S\u00f8nner, Landets oprindelige Befolkning: Lotan, Sjobal, Zibon, Ana,\n36:21 Disjon, Ezer og Risjon. Det var Horiternes Stammeb\u00f8vdinger, Seirs S\u00f8nner i Edoms Land.\n36:22 Lotans S\u00f8nner var Hori og Hemam, og Lotans S\u00f8ster var Timna.\n36:23 F\u00f8lgende var Sjobals S\u00f8nner: Alvan, Manahat, Ebal, Sjefo og Onam.\n36:24 F\u00f8lgende var Zibons S\u00f8nner: Aja og Ana. Det var denne Ana, som fandt de varne Kilder i \u00d8rkenen, da han vogtede sin Fader Zibons \u00c6sler.\n36:25 F\u00f8lgende var Anas B\u00f8rn: Disjon og Oholibama, Anas Datter.\n36:26 F\u00f8lgende var Disjons S\u00f8nner: Hemdan, Esjban, Jitran og Keran.\n36:27 F\u00f8lgende var Ezers S\u00f8nner: Bilhan, Z\u00e5van og Akan.\n36:28 F\u00f8lgende var Risjons S\u00f8nner: Uz og Aran.\n36:29 F\u00f8lgende var Horiternes Stammeh\u00f8vdinger: H\u00f8vdingerne Lotan, Sjobal, Zibon, Ana,\n36:30 Disjon, Ezer og Risjon. Det var Horiternes Stammeh\u00f8vdinger efter deres Stammer i Seirs Land.\n36:31 F\u00f8lgende var de Konger, der herskede i Edoms Land, f\u00f8r Israeliterne fik Konger:\n36:32 Bela, Beors S\u00f8n, herskede i Edom; hans By hed Dinbaba.\n36:33 Da Bela d\u00f8de, blev Jobab, Zeras S\u00f8n fra Bozra, Konge i hans Sted.\n36:34 Da Jobab d\u00f8de, blev Husjam fra Temaniternes Land Konge i hans Sted.\n36:35 Da Husjam d\u00f8de, blev Hadad, Bedads S\u00f8n, Kongei hans Sted; det var ham, der slog Midjaniterne p\u00e5 Moabs Slette; hans By hed Avit.\n36:36 Da Hadad d\u00f8de, blev Samla fra Masreka Konge i hans Sted.\n36:37 Da Samla d\u00f8de, blev Sjaul fra Rehobot ved Floden Konge i hans Sted.\n36:38 Da Sjaul d\u00f8de, blev B\u00e5l Hanan, Akbors S\u00f8n, Konge i hans Sted.\n36:39 Da B\u00e5l Hanan, Akbors S\u00f8n, d\u00f8de, blev Hadar Konge i hans Sted; hans By hed Pau, og hans Hustru hed Mehetabel, en Datter af Matred, en Datter af Mezahab.\n36:40 F\u00f8lgende var Navnene p\u00e5 Esaus Stammeh\u00f8vdinger efter deres Sl\u00e6gter, Bosteder og Navne: H\u00f8vdingerne Timna, Alva, Jetet,\n36:41 Oholibama, Ela, Pinon,\n36:42 Kenaz, Teman, Mibzar\n36:43 Magdiel og Iram. Det var Edoms Stammeh\u00f8vdinger efter deres Boliger i det Land, de fik i Eje. Det var Esau, Edoms Fader.\n37:1 Men Jakob blev boende i sin Faders Udl\u00e6ndigheds Land, i Kana'ans Land\n37:2 Dette er Jakobs Sl\u00e6gtebog. Da Josef var sytten \u00c5r gammel, vogtede han Sm\u00e5kv\u00e6get sammen med sine Br\u00f8dre; som Dreng var han hos sin Faders Hustruer Bilhas og Zilpas S\u00f8nner, og han bragte ondt Rygte om dem til deres Fader.\n37:3 Israel elskede Josef fremfor alle sine andre S\u00f8nner, fordi han var hans Alderdoms S\u00f8n, og han lod g\u00f8re en fodsid Kjortel med \u00c6rmer til ham.\n37:4 Men da hans Br\u00f8dre s\u00e5, at deres Fader foretrak ham for alle sine andre S\u00f8nner, fattede de Nag til ham og kunde ikke tale venligt til ham.\n37:5 Men Josef havde en Dr\u00f8m, som han fortalte sine Br\u00f8dre, og som yderligere \u00f8gede deres Had til ham.\n37:6 Han sagde til dem \"H\u00f8r dog, hvad jeg har dr\u00f8mt!\n37:7 Se, vi bandt Neg ude p\u00e5 Marken, og se, mit Neg rejste sig op og blev st\u00e5ende, medens eders Neg stod rundt omkring og b\u00f8jede sig for det!\"\n37:8 Da sagde hans Br\u00f8dre til ham: \"Vil du m\u00e5ske v\u00e6re vor Konge eller herske over os?\" Og de hadede ham endnu mere for hans Dr\u00f8mme og hans Ord.\n37:9 Men han havde igen en Dr\u00f8m, som han fortalte sine Br\u00f8dre; han sagde: \"Jeg har haft en ny Dr\u00f8m, og se, Sol og M\u00e5ne og elleve Stjerner b\u00f8jede sig for mig!\"\n37:10 Da han fortalte sin Fader og sine Br\u00f8dre det, sk\u00e6ndte hans Fader p\u00e5 ham og sagde: \"Hvad er det for en Dr\u00f8m, du der har haft Skal virkelig jeg, din Moder og dine Br\u00f8dre komme og b\u00f8je os til Jorden for dig?\"\n37:11 Og hans Br\u00f8dre fattede Avind til ham, men hans Fader gemte det i sit Minde.\n37:12 Da hans Br\u00f8dre engang var g\u00e5et hen for at vogte deres Faders Sm\u00e5kv\u00e6g ved Sikem,\n37:13 sagde Israel til Josef: \"Dine Br\u00f8dre vogter jo Kv\u00e6g ved Sikem; kom, jeg vil sende dig til dem!\" Han svarede: \"Her er jeg!\"\n37:14 S\u00e5 sagde Israel til ham: \"G\u00e5 hen og se, hvorledes det st\u00e5r til med dine Br\u00f8dre og Kv\u00e6get, og bring mig Bud tilbage!\" Israel sendte ham s\u00e5 af Sted fra Hebrons Dal, og han kom til Sikem.\n37:15 Som han nu flakkede om p\u00e5 Marken, var der en Mand, som traf ham og spurgte: \"Hvad s\u00f8ger du efter?\"\n37:16 Han svarede: \"Efter mine Br\u00f8dre; sig mig, hvor de vogter deres Kv\u00e6g!\"\n37:17 Da sagde Manden: \"De er draget bort herfra, thi jeg h\u00f8rte dem sige: Lad os g\u00e5 til Dotan!\" S\u00e5 gik Josef efter sine Br\u00f8dre og fandt dem i Dotan.\n37:18 Men da de s\u00e5 ham langt borte, f\u00f8r han endnu var kommet hen til dem, lagde de R\u00e5d op om at dr\u00e6be ham\n37:19 og sagde til hverandre: \"Se, der kommer den Dr\u00f8mmemester!\n37:20 Kom, lad os sl\u00e5 ham ihjel og kaste ham i en Cisterne og sige, at et vildt Dyr har \u00e6dt ham; s\u00e5 skal vi se, hvad der kommer ud af hans Dr\u00f8mme!\"\n37:21 Men da Ruben h\u00f8rte det, vilde han redde ham af deres H\u00e5nd og sagde: \"Lad os ikke tage hans Liv!\"\n37:22 Og Ruben sagde til dem: \"Udgyd dog ikke Blod! Kast ham i Cisternen her p\u00e5 Marken, men l\u00e6g ikke H\u00e5nd p\u00e5 ham!\" Han vilde nemlig redde ham af deres H\u00e5nd og bringe ham tilbage til Faderen.\n37:23 Da Josef nu kom hen til sine Br\u00f8dre, rev de hans Kjortel af ham, \u00c6rmekjortelen, han havde p\u00e5,\n37:24 tog ham og kastede ham i Citernen; men Cisternen var tom, der var intet Vand i den.\n37:25 Derp\u00e5 satte de sig til at holde M\u00e5ltid. Og da de s\u00e5 op, fik de \u00d8je p\u00e5 en Karavane af Ismaeliter, der kom fra Gilead, og deres Kameler var bel\u00e6ssede med Tragakantgummi, Mastiksbalsam og Cistusharpiks, som de var p\u00e5 Vej til \u00c6gypten med.\n37:26 S\u00e5 sagde Juda til sine Br\u00f8dre: \"Hvad vinder vi ved at sl\u00e5 vor Broder ihjel og skjule Mordet?\n37:27 Lad os hellere s\u00e6lge ham til Ismaeliterne og ikke l\u00e6gge H\u00e5nd p\u00e5 ham; han er jo dog vor Broder, vort K\u00f8d og Blod!\" Og hans Br\u00f8dre gik ind p\u00e5 Forslaget.\n37:28 Da nu midjanitiske K\u00f8bm\u00e6nd kom der forbi, trak de Josef op af Cisternen. Og de solgte Josef til Ismaeliterne for tyve Sekel S\u00f8lv, og disse bragte ham s\u00e5 til \u00c6gypten.\n37:29 Da Ruben nu kom tilbage til Cisternen, se, da var Josef der ikke. S\u00e5 s\u00f8nderrev han sine Kl\u00e6der\n37:30 og gik tilbage til sine Br\u00f8dre og sagde: \"Drengen er borte! Hvad skal jeg dog g\u00f8re!\"\n37:31 S\u00e5 tog de Josefs Kjortel og dyppede den i Blodet af en Gedebuk, som de slagtede;\n37:32 og de sendte \u00c6rmekjortelen hjem til deres Fader med det Bud: \"Den har vi fundet se efter, om det ikke er din S\u00f8ns Kjortel!\"\n37:33 Da s\u00e5 han efter og udbr\u00f8d: \"Det er min S\u00f8ns Kjortel! Et vildt Dyr har \u00e6dt ham! Josef er visselig revet ihjel!\"\n37:34 S\u00e5 s\u00f8nderrev Jakob sine Kl\u00e6der og bandt S\u00e6k om sine L\u00e6nder, og han s\u00f8rgede over sin S\u00f8n i mange Dage.\n37:35 Og sk\u00f8nt alle hans S\u00f8nner og D\u00f8tre kom til ham for at tr\u00f8ste ham, vilde han ikke lade sig tr\u00f8ste, men sagde: \"Nej, i min S\u00f8rgedragt vil jeg stige ned til min S\u00f8n i D\u00f8dsriget!\" Og hans Fader begr\u00e6d ham.\n37:36 Men Midjaniterne solgte ham I \u00c6gypten til Faraos Hofmand Potifar, Livvagtens \u00d8verste.\n38:1 Ved den Tid forlod Juda sine Br\u00f8dre og sluttede sig til en Mand fra Adullam ved Navn Hira.\n38:2 Der s\u00e5 Juda en Datter af Kana'an\u00e6eren Sjua, og han tog hende til \u00c6gte og gik ind til hende.\n38:3 Hun blev frugtsommelig og f\u00f8dte en S\u00f8n, som hun gav Navnet Er;\n38:4 siden blev hun frugtsommelig igen og f\u00f8dte en S\u00f8n, som hun gav Navnet Onan;\n38:5 og hun f\u00f8dte endnu en S\u00f8n, som hun gav Navnet Sjela; da hun f\u00f8dte ham, var hun i, Kezib.\n38:6 Juda tog Er, sin f\u00f8rstef\u00f8dte, en Hustru, der hed Tamar.\n38:7 Men Er, Judas f\u00f8rstef\u00f8dte, vakte HERRENs Mishag, derfor lod HERREN ham d\u00f8.\n38:8 Da sagde Juda til Onan: \"G\u00e5 ind til din Svigerinde og indg\u00e5 Svoger\u00e6gteskab med hende for at skaffe din Broder Afkom!\"\n38:9 Men Onan, som vidste, at Afkommet ikke vilde blive hans, lod, hver Gang han gik ind til sin Svigerinde, sin S\u00e6d spildes p\u00e5 Jorden for ikke at skaffe sin Broder Afkom.\n38:10 Denne hans Adf\u00e6rd vakte HERRENs Mishag, derfor lod han ogs\u00e5 ham d\u00f8.\n38:11 Da sagde Juda til sin S\u00f8nnekone Tamar: \"Bliv som Enke i din Faders Hus, til min S\u00f8n Sjela bliver voksen!\" Thi han var bange for, at han ogs\u00e5 skulde d\u00f8 ligesom sine Br\u00f8dre. S\u00e5 gik Tamar hen og blev i sin Faders Hus.\n38:12 Lang Tid efter d\u00f8de Judas Hustru, Sjuas Datter; og da Juda var h\u00f8rt op at s\u00f8rge over hende, rejste han med sin Ven, Hira fra Adullam, up til dem, der klippede hans F\u00e5r i Timna.\n38:13 Og da Tamar fik at vide, at hendes Svigerfader var p\u00e5 Vej op til F\u00e5reklipningen i Timna,\n38:14 aflagde hun sine Enkekl\u00e6der, hyllede sig i et Sl\u00f8r, s\u00e5 det skjulte hende, og satte sig ved indgangen til Enajim ved Vejen til Timna; thi hun s\u00e5, at hun ikke blev givet Sjela til \u00c6gte, sk\u00f8nt han nu var voksen.\n38:15 Da nu Juda s\u00e5 hende, troede han, det var en Sk\u00f8ge; hun havde jo tilhyllet sit Ansigt;\n38:16 og han b\u00f8jede af fra Vejen og kom hen til hende og sagde: \"Lad mig g\u00e5 ind til dig!\" Thi han vidste ikke, at det var hans S\u00f8nnekone. Men hun sagde: \"Hvad giver du mig derfor!\"\n38:17 Han svarede: \"Jeg vil sende dig et Gedekid fra Hjorden!\" Da sagde hun: \"Ja, men du skal give mig et Pant, indtil du sender det!\"\n38:18 Han spurgte: \"Hvad skal jeg give dig i Pant?\" Hun svarede: \"Din Seglring, din Snor og din Stav, som du har i H\u00e5nden!\" S\u00e5 gav han hende de tre Ting og gik ind til hende, og hun blev frugtsommelig ved ham.\n38:19 Derp\u00e5 gik hun bort, tog Sl\u00f8ret af og if\u00f8rte sig sine Enkekl\u00e6der.\n38:20 Imidlertid sendte Juda sin Ven fra Adullam med Gedekiddet for at f\u00e5 Pantet tilbage fra Kvinden; men han fandt hende ikke.\n38:21 Han spurgte da Folkene p\u00e5 Stedet: \"Hvor er den Sk\u00f8ge, som sad p\u00e5 Vejen ved Enajim?\" Og de svarede: \"Her har ikke v\u00e6ret nogen Sk\u00f8ge!\"\n38:22 S\u00e5 vendte han tilbage til Juda og sagde: \"Jeg fandt hende ikke, og Folkene p\u00e5 Stedet siger, at der har ikke v\u00e6ret nogen Sk\u00f8ge.\"\n38:23 Da sagde Juda: \"S\u00e5 lad hende beholde det, hellere end at vi skal blive til Spot; jeg har nu sendt det Kid, men du fandt hende ikke.\"\n38:24 En tre M\u00e5neders Tid efter meldte man Juda: \"Din S\u00f8nnekone Tamar har \u00f8vet Utugt og er blevet frugtsommelig!\" Da sagde Juda: \"F\u00f8r hende ud, for at hun kan blive br\u00e6ndt!\"\n38:25 Men da hun f\u00f8rtes ud, sendte hun Bud til sin Svigerfader og lod sige: \"Jeg er blevet frugtsommelig ved den Mand, som ejer disse Ting.\" Og hun lod sige: \"Se dog efter, hvem der ejer denne Ring, denne Snor og denne Stav!\"\n38:26 Da Juda havde set efter, sagde han: \"Retten er p\u00e5 hendes Side og ikke p\u00e5 min, fordi jeg ikke gav hende til min S\u00f8n Sjela!\" Men siden havde han ikke Omgang med hende.\n38:27 Da Tiden kom, at hun skulde f\u00f8de, se, da var der Tvillinger i hendes Liv.\n38:28 Under F\u00f8dselen stak der en H\u00e5nd frem, og Jordemoderen tog og bandt en r\u00f8d Snor om den, idet hun sagde: \"Det var ham, der f\u00f8rst kom frem.\"\n38:29 Men han trak H\u00e5nden tilbage. og Broderen kom frem; s\u00e5 sagde hun: \"Hvorfor bryder du frem? For din Skyld er der sket et Brud. Derfor gav man ham Navnet Perez.\n38:30 Derefter kom Broderen med den r\u00f8de snor om H\u00e5nden frem, og ham kaldte man Zera.\n39:1 Da Josef var bragt ned til \u00c6gypten, blev han af Ismaeliterne, der havde bragt ham derned, solgt til Faraos Hofmand Potifar, Livvagtens \u00d8verste, en \u00c6gypter.\n39:2 Men HERREN var med Josef, s\u00e5 Lykken fulgte ham. Han var i sin Herre \u00c6gypterens Hus;\n39:3 og hans Herre s\u00e5, at HERREN var med ham, og at HERREN lod alt, hvad han foretog sig, lykkes for ham.\n39:4 S\u00e5ledes fandt Josef N\u00e5de for hans \u00d8jne og kom til at g\u00e5 ham til H\u00e5nde; og han satte ham over sit Hus og gav alt, hvad han ejede, i hans H\u00e5nd;\n39:5 og fra det \u00d8jeblik han satte ham over sit Hus og alt, hvad han ejede, velsignede HERREN \u00c6gypterens Hus for Josefs Skyld, og HERRENs Velsignelse hvilede over alt, hvad han ejede, b\u00e5de inde og ude;\n39:6 og han betroede alt, hvad han ejede, til Josef, og selv bekymrede han sig ikke om andet end den Mad, han spiste. Men Josef havde en smuk Skikkelse og s\u00e5 godt ud.\n39:7 Nu h\u00e6ndte det nogen Tid derefter, at hans Herres Hustru kastede sine \u00d8jne p\u00e5 Josef og sagde: \"Kom og lig hos mig!\"\n39:8 Men han v\u00e6grede sig og sagde til sin Herres Hustru: \"Se, min Herre bekymrer sig ikke om noget i Huset, men alt, hvad han ejer, har han givet i min H\u00e5nd;\n39:9 han har ikke st\u00f8rre Magt i Huset end jeg, og han har ikke unddraget mig noget som helst undtagen dig, fordi du er hans Hustru hvor skulde jeg da kunne \u00f8ve denne store Misgerning og synde mod Gud!\"\n39:10 Og sk\u00f8nt hun Dag efter Dag talte Josef til, vilde han dog ikke f\u00f8je hende i at ligge hos hende og have med hende at g\u00f8re.\n39:11 Men en Dag han kom ind i Huset for at g\u00f8re sin Gerning, og ingen af Husfolkene var til Stede i Huset,\n39:12 greb hun fat i hans Kappe og sagde: \"Kom og lig hos mig!\" Men han lod Kappen blive i hendes H\u00e5nd og flygtede ud af Huset.\n39:13 Da hun nu s\u00e5, at han havde ladet hende beholde Kappen og var flygtet ud af Huset,\n39:14 kaldte hun p\u00e5 sine Husfolk og sagde til dem: \"Her kan I se! Han har bragt os en Hebr\u00e6er til at drive Spot med os! Han kom ind til mig og vilde ligge hos mig, men jeg r\u00e5bte af alle Kr\u00e6fter,\n39:15 og da han h\u00f8rte, at jeg gav mig til at r\u00e5be, lod han sin Kappe blive hos mig og flygtede ud af Huset!\"\n39:16 S\u00e5 lod hun Kappen blive liggende hos sig, indtil hans Herre kom hjem,\n39:17 og sagde s\u00e5 det samme til ham: \"Den hebraiske Tr\u00e6l, du bragte os til at drive Spot med os, kom ind til mig;\n39:18 men da jeg gav mig til at r\u00e5be, lod han sin Kappe blive hos mig og flygtede ud af Huset.\"\n39:19 Da hans Herre h\u00f8rte sin Hustrus Ord: \"S\u00e5ledes har din Tr\u00e6l behandlet mig!\" blussede Vreden op i ham;\n39:20 og Josefs Herre tog ham og kastede ham i F\u00e6ngsel der, hvor Kongens Fanger sad f\u00e6ngslet. S\u00e5ledes kom Josef i F\u00e6ngsel.\n39:21 Men HERREN var med Josef og skaffede ham Yndest og lod ham finde N\u00e5de hos F\u00e6ngselets Overopsynsmand,\n39:22 s\u00e5 at han gav ham Opsyn over alle Fangerne i F\u00e6ngselet, og han s\u00f8rgede for alt, hvad der skulde g\u00f8res der.\n39:23 F\u00e6ngselets Overopsynsmand f\u00f8rte ikke Tilsyn med noget som helst af, hvad der var lagt i Josefs H\u00e5nd, eftersom HERREN var med ham og lod alt, hvad han foretog sig, lykkes.\n40:1 Nogen Tid efter h\u00e6ndte det, at \u00c6gypterkongens Mundsk\u00e6nk og Bager forbr\u00f8d sig mod deres Herre \u00c6gypterkongen,\n40:2 og Farao vrededes p\u00e5 sine to Hofm\u00e6nd, Overmundsk\u00e6nken og Overbageren,\n40:3 og lod dem s\u00e6tte i Forvaring i Livvagtens \u00d8verstes Hus, i samme F\u00e6ngsel, hvor Josef sad f\u00e6ngslet;\n40:4 og Livvagtens \u00d8verste gav dem Josef til Opvartning, og han gik dem til H\u00e5nde. Da de nu havde v\u00e6ret i Forvaring en Tid lang,\n40:5 dr\u00f8mte \u00c6gypterkongens Mundsk\u00e6nk og Bager, som sad i F\u00e6ngselet, samme Nat hver sin Dr\u00f8m med sin s\u00e6rlige Betydning.\n40:6 Da Josef om Morgenen kom ind til Faraos Hofm\u00e6nd, der sammen med ham var i Forvaring i hans Herres Hus, og s\u00e5, at de var nedsl\u00e5ede,\n40:7 spurgte han dem: \"Hvorfor ser I s\u00e5 ulykkelige ud i Dag?\"\n40:8 Besvarede: \"Vi har haft en Dr\u00f8m, og her er ingen, som kan tyde den.\" Da sagde Josef til dem: \"Er det ikke Guds Sag at tyde Dr\u00f8mme? Fort\u00e6l mig det da!\"\n40:9 S\u00e5 fortalte Overmundsk\u00e6nken Josef sin Dr\u00f8m og sagde: \"Jeg s\u00e5 i Dr\u00f8mme en Vinstok for mig;\n40:10 p\u00e5 Vinstokken var der tre Ranker, og n\u00e6ppe havde den sat Skud. f\u00f8r Blomsterne sprang ud, og Klaserne bar modne Druer;\n40:11 og jeg havde Faraos B\u00e6ger i H\u00e5nden og tog Druerne og pressede dem i Faraos B\u00e6ger og rakte Farao det.\"\n40:12 Da sagde Josef: \"Det skal udtydes s\u00e5ledes: De tre Ranker betyder tre Dage;\n40:13 om tre Dage skal Farao l\u00f8fte dit Hoved og geninds\u00e6tte dig i dit Embede, s\u00e5 du atter r\u00e6kker Farao B\u00e6geret som f\u00f8r, da du var hans Mundsk\u00e6nk.\n40:14 Vilde du nu blot t\u00e6nke p\u00e5 mig, n\u00e5r det g\u00e5r dig vel, og vise mig Godhed og omtale mig for Farao og s\u00e5ledes hj\u00e6lpe mig ud af dette Hus;\n40:15 thi jeg er stj\u00e5let fra Hebr\u00e6ernes Land og har heller ikke her gjort noget, de kunde s\u00e6tte mig i F\u00e6ngsel for.\"\n40:16 Da nu Overbageren s\u00e5, at Josef gav Mundsk\u00e6nken en gunstig Tydning, sagde han til ham: \"Jeg havde en lignende Dr\u00f8m: Se, jeg bar tre Kurve Hvedebr\u00f8d p\u00e5 mit Hoved.\n40:17 I den \u00f8verste Kurv var der alle H\u00e5nde Bagv\u00e6rk til Faraos Bord, men Fuglene \u00e5d det af Kurven p\u00e5 mit Hoved!\"\n40:18 Da sagde Josef: \"Det skal udtydes s\u00e5ledes: De tre Kurve betyder tre Dage;\n40:19 om tre Dage skal Farao l\u00f8fte dit Hoved og h\u00e6nge dig op p\u00e5 en P\u00e6l, og Fuglene skal \u00e6de K\u00f8det af din Krop!\"\n40:20 Tre Dage efter, da det var Faraos F\u00f8dselsdag, gjorde han et G\u00e6stebud for alle sine Tjenere, og da l\u00f8ftede han Overmundsk\u00e6nkens og Overbagerens, Hoveder iblandt sine Tjenere.\n40:21 Overmundsk\u00e6nken genindsatte han i hans Embede, s\u00e5 han atter rakte Farao B\u00e6geret,\n40:22 og Overbageren lod han h\u00e6nge, som Josef havde tydet det for dem.\n40:23 Men Overmundsk\u00e6nken t\u00e6nkte ikke p\u00e5 Josef; han glemte ham.\n41:1 To \u00c5r senere h\u00e6ndte det, at Farao havde en dr\u00f8m. Han dr\u00f8mte, at han stod ved Nilen;\n41:2 og se, op af Floden steg der syv smukke og fede K\u00f8er, som gav sig til at gr\u00e6sse i Engen;\n41:3 efter dem steg der syv andre K\u00f8er op af Nilen, usle at se til og magre, og de stillede sig ved Siden af de f\u00f8rste K\u00f8er p\u00e5 Nilens Bred;\n41:4 og de usle og magre K\u00f8er \u00e5d de syv smukke og fede K\u00f8er. S\u00e5 v\u00e5gnede Farao.\n41:5 Men han sov ind og havde en Dr\u00f8m og s\u00e5 syv tykke og gode Aks skyde frem p\u00e5 et og samme Str\u00e5;\n41:6 men efter dem volksede der syv golde og vindsvedne Aks frem;\n41:7 og de golde Aks slugte de syv tykke og fulde Aks. S\u00e5 v\u00e5gnede Farao, og se, det var en Dr\u00f8m.\n41:8 Men om Morgenen var hans Sind uroligt; og han sendte Bud efter alle \u00c6gyptens Tegnsudl\u00e6ggere og Vism\u00e6nd og fortalte dem sin Dr\u00f8m, men ingen kunde tyde den for Farao.\n41:9 Da sagde Overmundsk\u00e6nken til Farao: \"Jeg m\u00e5 i Dag minde om mine Synder.\n41:10 Den Gang Farao vrededes p\u00e5 sine Tjenere og lod dem s\u00e6tte i Forvaring i Livvagtens \u00d8verstes Hus, mig og Overbageren,\n41:11 da dr\u00f8mte vi engang samme Nat hver en Dr\u00f8m med sin s\u00e6rlige Betydning.\n41:12 Sammen med os var der en Hebraisk Yngling, som var Tr\u00e6l hos Livvagtens \u00d8verste, og da vi fortalte ham vore Dr\u00f8mme, tydede han dem for os, hver p\u00e5 sin M\u00e5de;\n41:13 og som han tydede dem for os, s\u00e5ledes gik det: Jeg blev indsat i mit Embede, og Bageren blev h\u00e6ngt.\"\n41:14 Da sendte Farao Bud efter Josef, og man fik ham hurtigt ud af Fangehullet; og efter at have ladet sig rage og skiftet Kl\u00e6der fremstillede han sig for Farao.\n41:15 S\u00e5 sagde Farao til Josef: \"Jeg har haft en Dr\u00f8m, som ingen kan tyde; og nu har jeg h\u00f8rt om dig, at du kun beh\u00f8ver at h\u00f8re en Dr\u00f8m, s\u00e5 kan du tyde den.\"\n41:16 Josef svarede Farao: \"Ikke jeg men Gud vil give Farao et gunstigt Svar!\"\n41:17 Da sagde Farao til Josef: \"Jeg dr\u00f8mte, at jeg stod p\u00e5 Nilens Bred;\n41:18 og se, op af Floden steg der syv fede og smukke K\u00f8er, som gav sig til at gr\u00e6sse i Engen;\n41:19 efter dem steg der syv andre K\u00f8er op, ringe, s\u00e5re usle og magre, s\u00e5 usle Dyr har jeg ikke set nogensteds i \u00c6gypten;\n41:20 og de magre og usle K\u00f8er \u00e5d de syv f\u00f8rste, fede K\u00f8er;\n41:21 men da de havde slugt dem, var det ikke til at kende p\u00e5 dem; de s\u00e5 lige s\u00e5 usle ud som f\u00f8r. S\u00e5 v\u00e5gnede jeg.\n41:22 Men jeg sov atter ind og s\u00e5 i Dr\u00f8mme syv fulde og gode Aks skyde frem p\u00e5 et og samme Str\u00e5;\n41:23 men efter dem voksede der syv udt\u00f8rrede, golde og vindsvedne Aks frem,\n41:24 og de golde Aks slugte de syv gode Aks. Det fortalte jeg mine Tegnsudl\u00e6ggere, men ingen kunde forklare mig det.\"\n41:25 Da sagde Josef til Farao: \"Faraos Dr\u00f8mme betyder begge det samme, og Gud har kundgjort Farao, hvad han vil g\u00f8re.\n41:26 De syv gode K\u00f8er betyder syv \u00c5r; de syv gode Aks betyder ligeledes syv \u00c5r; det er en og samme Dr\u00f8m.\n41:27 Og de syv magre og usle K\u00f8er, der steg op efter dem, betyder syv \u00c5r, og de syv golde og vindsvedne Aks betyder syv Hungersn\u00f8ds\u00e5r.\n41:28 Det var det, jeg mente, n\u00e5r jeg sagde til Farao: Hvad Gud vil g\u00f8re, har han ladet Farao skue!\n41:29 Se, der kommer syv \u00c5r med stor Overflod i hele \u00c6gypten;\n41:30 men efter dem kommer der syv Hungersn\u00f8ds\u00e5r, og man skal gemme al Overfloden i \u00c6gypten; og Hungersn\u00f8den skal h\u00e6rge Jorden,\n41:31 s\u00e5 man intet m\u00e6rker til Overfloden p\u00e5 Jorden p\u00e5 Grund af den p\u00e5f\u00f8lgende Hungersn\u00f8d; thi den bliver s\u00e5re h\u00e5rd.\n41:32 Men at Dr\u00f8mmen gentog sig to Gange for Farao, betyder, at Sagen er fast besluttet af Gud, og at han snart vil lade det ske.\n41:33 Men nu skulde Farao udse sig en indsigtsfuld og klog Mand og s\u00e6tte ham over \u00c6gypten,\n41:34 og Farao skulde tage og inds\u00e6tte Tilsynsm\u00e6nd over Landet og opkr\u00e6ve Femtedelen af \u00c6gyptens Afgr\u00f8de i Overflodens syv \u00c5r;\n41:35 og de skal samle al Afgr\u00f8den fra de gode \u00c5r, der kommer, og oplagre H\u00f8sten som Faraos Eje og bringe Afgr\u00f8den under L\u00e5s og Lukke i Byerne,\n41:36 for at Afgr\u00f8den kan tjene til Forr\u00e5d for Landet i Hungersn\u00f8dens syv \u00c5r, som skal komme over \u00c6gypten, at ikke Landet skal g\u00e5 til Grunde ved Hungersn\u00f8den.\"\n41:37 B\u00e5de Farao og alle hans Tjenere syntes godt om den Tale,\n41:38 og Farao sagde til sine Tjenere: \"Hvor finder vi en Mand, i hvem Guds \u00c5nd er som i ham?\"\n41:39 Og Farao sagde til Josef: \"Efter at Gud har \u00e5benbaret dig alt dette. kan ingen m\u00e5le sig med dig i Indsigt og Kl\u00f8gt;\n41:40 du skal forest\u00e5 mit Hus, og efter dit Ord skal alt mit Folk rette sig; kun Tronen vil jeg have forud for dig.\"\n41:41 Og Farao sagde til Josef: \"S\u00e5 s\u00e6tter jeg dig nu over hele \u00c6gypten!\"\n41:42 Og Farao tog Seglringen af sin H\u00e5nd og satte den p\u00e5 Josefs, kl\u00e6dte ham i fine Linnedkl\u00e6der og h\u00e6ngte Guldk\u00e6den om hans Hals:\n41:43 han lod ham k\u00f8re i sin n\u00e6stbedste Vogn, og de r\u00e5bte Abrek for ham. S\u00e5ledes satte han ham over hele \u00c6gypten.\n41:44 Og Farao sagde til Josef: \"Jeg er Farao, men uden dit Minde skal ingen r\u00f8re H\u00e5nd eller Fod nogensteds i \u00c6gypten!\"\n41:45 Derp\u00e5 gav Farao Josef Navnet Zafenat Panea, og han lod ham \u00e6gte Asenat, en Datter af Pr\u00e6sten Potifera i On; og Josef drog omkring i \u00c6gypten.\n41:46 Josef var tredive \u00c5r gammel. da han stededes for Farao, \u00c6gyptens Konge. S\u00e5 forlod Josef Farao og drog omkring i hele \u00c6gypten.\n41:47 Og Landet bar i bugnende Fylde i Overflodens syv \u00c5r;\n41:48 og Josef samlede al Afgr\u00f8den i de syv \u00c5r, i hvilke der var Overflod i \u00c6gypten, og bragte den til Byerne; i hver By samlede han Afgr\u00f8den fra Markerne der omkring.\n41:49 S\u00e5ledes ophobede Josef Korn i v\u00e6ldig M\u00e6ngde, som Havets Sand, indtil man opgav at m\u00e5le det, da det ikke var til at m\u00e5le.\n41:50 F\u00f8r Hungersn\u00f8dens \u00c5r kom. fik Josef to S\u00f8nner med Asenat, Pr\u00e6sten i On Potiferas Datter;\n41:51 og Josef gav den f\u00f8rstef\u00f8dte Navnet Manasse, thi han sagde: \"Gud har ladet mig glemme al min M\u00f8je og hele min Faders Hus.\"\n41:52 Og den anden gav han Navnet Efraim, thi han sagde: \"Gud har givet mig Livsfrugt i min Elendigheds Land.\"\n41:53 Da Overflodens syv \u00c5r, som kom over \u00c6gypten, var omme,\n41:54 begyndte Hungersn\u00f8dens syv \u00c5r, som Josef havde sagt; og der opstod Hungersn\u00f8d i alle Lande, men i hele \u00c6gypten var der Br\u00f8d.\n41:55 S\u00e5 hungrede hele \u00c6gypten; og Folket r\u00e5bte til Farao om Br\u00f8d; men Farao sagde til alle \u00c6gypterne: \"G\u00e5 til Josef og g\u00f8r, hvad han siger eder!\"\n41:56 Og der var Hungersn\u00f8d over hele Jorden. Da \u00e5bnede Josef for alle Kornlagrene og solgte Korn til \u00c6gypterne; men Hungersn\u00f8den tog til i \u00c6gypten;\n41:57 og Alverden kom til \u00c6gypten for at k\u00f8be Korn hos Josef; thi Hungersn\u00f8den tog til over hele Jorden.\n42:1 Da Jakob h\u00f8rte, at der var Korn at f\u00e5 i \u00c6gypten, sagde han til sine S\u00f8nner: \"Hvad venter I efter?\"\n42:2 Og han sagde: \"Jeg h\u00f8rer, at der er Korn at f\u00e5 i \u00c6gypten; drag ned og k\u00f8b os noget, at vi kan blive i Live og undg\u00e5 D\u00f8den!\"\n42:3 S\u00e5 drog de ti af Josefs Br\u00f8dre ned for at k\u00f8be Korn i \u00c6gypten;\n42:4 men Jakob sendte ikke Josefs Broder Benjamin med hans Br\u00f8dre, thi han t\u00e6nkte, der kunde tilst\u00f8de ham en Ulykke.\n42:5 Blandt dem, der kom for at k\u00f8be Korn, var ogs\u00e5 Israels S\u00f8nner; thi der var Hungersn\u00f8d i Kana'ans Land.\n42:6 Og da Josef var Hersker i Landet, og han var den, der solgte Korn til alt Folket i Landet, s\u00e5 kom Josefs Br\u00f8dre og kastede sig til Jorden for ham.\n42:7 Da Josef s\u00e5 sine Br\u00f8dre, kendte han dem; men han lod fremmed over for dem, talte dem h\u00e5rdt til og sagde til dem: \"Hvorfra kommer I?\" De svarede: \"Fra Kana'ans Land for at k\u00f8be F\u00f8de!\"\n42:8 Josef kendte sine Br\u00f8dre, men de kendte ikke ham.\n42:9 Da kom Josef de Dr\u00f8mme i Hu. han havde dr\u00f8mt om dem; og han sagde til dem; \"I er Spejdere, I kommer for at se, hvor Landet er \u00e5bent!\"\n42:10 De svarede: \"Nej, Herre, dine Tr\u00e6lle kommer for at k\u00f8be F\u00f8de!\n42:11 Vi er alle S\u00f8nner af en og samme Mand; vi er \u00e6rlige Folk. dine Tr\u00e6lle er ikke Spejdere!\"\n42:12 Men han sagde: \"Jo vist s\u00e5! I kommer for at se, hvor Landet er \u00e5bent!\"\n42:13 De svarede: \"Vi, dine Tr\u00e6lle. var tolv Br\u00f8dre, S\u00f8nner af en og samme Mand i Kana'ans Land; den yngste er for Tiden hjemme hos vor Fader, og een er ikke mere!\"\n42:14 Men Josef sagde til dem: \"Det er, som jeg siger eder: I er Spejdere!\n42:15 Men nu skal I s\u00e6ttes p\u00e5 Pr\u00f8ve: S\u00e5 sandt Farao lever, slipper I ikke herfra, uden at eders yngste Broder kommer hid!\n42:16 Lad en af eder rejse hjem for at hente eders Broder, og imedens holdes I andre fangne; s\u00e5 vil det. vise sig, om eders Ord er Sandhed; og hvis ikke, s\u00e5 er I, s\u00e5 sandt, Farao lever, Spejdere!\"\n42:17 Derp\u00e5 holdt han dem i Forvaring tre Dage.\n42:18 Men Tredjedagen sagde Josef til dem: \"Vil I beholde Livet, s\u00e5 skal I g\u00f8re s\u00e5ledes, thi jeg er en Mand, der frygter Gud:\n42:19 Er I virkelig \u00e6rlige Folk, lad s\u00e5 en af eder blive tilbage som Fange i det F\u00e6ngsel, som I sad i, medens I andre drager hjem med Korn til at stille Hungeren i eders Huse;\n42:20 og bring s\u00e5 eders yngste Broder til mig, s\u00e5 skal eders Ord st\u00e5 til Troende, og I skal slippe for at d\u00f8!\" Og s\u00e5ledes gjorde de.\n42:21 Da sagde de til hverandre: \"Sandelig, nu m\u00e5 vi b\u00f8de for, hvad vi forbr\u00f8d mod vor Broder, da vi s\u00e5 hans Sj\u00e6lev\u00e5nde, medens han b\u00f8nfaldt os, og dog ikke h\u00f8rte ham; derfor stedes vi nu i denne V\u00e5nde!\"\n42:22 Men Ruben tog til Orde og sagde til dem: \"Sagde jeg eder ikke dengang: Forsynd eder ikke mod Drengen! Men I vilde ikke h\u00f8re; se, nu kr\u00e6ves hans Blod!\"\n42:23 S\u00e5ledes talte de. Men de vidste ikke, at Josef forstod det, thi han forhandlede med dem ved Tolk;\n42:24 og han vendte sig bort fra dem og gr\u00e6d. Siden vendte han sig til dem og talte med dem; og han tog Simeon fra dem og lod ham f\u00e6ngsle for deres \u00d8jne.\n42:25 S\u00e5 gav Josef Befaling til at fylde deres S\u00e6kke med Korn og l\u00e6gge Pengene tilbage i hver enkelts S\u00e6k og give dem Rejsekost; og s\u00e5ledes skete det.\n42:26 S\u00e5 l\u00e6ssede de deres Korn p\u00e5 \u00c6slerne og drog bort.\n42:27 Men da en af dem i Natteherberget \u00e5bnede sin S\u00e6k for at give sit \u00c6sel Foder, fik han \u00d8je p\u00e5 sine Penge, der l\u00e5 oven i S\u00e6kken;\n42:28 og han sagde til sine Br\u00f8dre: \"Mine Penge er kommet igen; se, de er i min S\u00e6k!\" Da sank Hjertet i Livet p\u00e5 dem, og de s\u00e5 forf\u00e6rdede p\u00e5 hverandre og sagde: \"Hvad har Gud dog gjort imod os!\"\n42:29 Og da de kom hjem til deres Fader Jakob i Kana'ans Land, fortalte de ham alt, hvad der var h\u00e6ndet dem, og sagde:\n42:30 \"Manden, der er Landets Herre, talte os h\u00e5rdt til og holdt os i Forvaring, som var vi Folk, der vilde udspejde Landet;\n42:31 men vi sagde til ham: Vi er \u00e6rlige Folk og ikke Spejdere;\n42:32 vi var tolv Br\u00f8dre, S\u00f8nner af en og samme Fader; een er ikke mere, og den yngste er for Tiden hjemme hos vor Fader i Kana'ans Land.\n42:33 S\u00e5 sagde Manden, der er Landets Herre: Derp\u00e5 vil jeg kende, at I er \u00e6rlige Folk: Lad en af eder blive hos mig, og tag I andre Korn til at stille Hungeren i eders Huse og drag hjem!\n42:34 Siden skal I bringe eders yngste Broder til mig, for at jeg kan kende, at I ikke er Spejdere, men \u00e6rlige Folk; s\u00e5 vil jeg udlevere eders Broder til eder, og I kan frit rejse i Landet.\"\n42:35 Da de nu t\u00f8mte deres S\u00e6kke, fandt hver sin Pengepose i sin S\u00e6k; og da de og deres Fader s\u00e5 Pengeposerne, blev de forf\u00e6rdede.\n42:36 Og deres Fader Jakob sagde til dem: \"I g\u00f8r mig barnl\u00f8s; Josef er ikke mere, og Simeon er ikke mere, og nu vil I tage Benjamin; det g\u00e5r alt sammen ud over mig!\"\n42:37 S\u00e5 sagde Ruben til sin Fader: \"Du m\u00e5 tage mine to S\u00f8nners Liv, hvis jeg ikke bringer ham til dig; betro ham til mig, og jeg skal bringe ham tilbage til dig!\"\n42:38 Men han sagde: \"Min S\u00f8n skal ikke rejse derned med eder, thi hans Broder er d\u00f8d, og han alene er tilbage; tilst\u00f8der der ham en Ulykke p\u00e5 den Rejse, I har for, s\u00e5 bringer I mine gr\u00e5 H\u00e5r ned i D\u00f8dsriget med Sorg!\"\n43:1 Men Hungersn\u00f8den var h\u00e5rd i Landet;\n43:2 og da de havde fort\u00e6ret det Korn, de havde hentet i \u00c6gypten, sagde deres Fader til dem: \"K\u00f8b os igen lidt F\u00f8de!\"\n43:3 Men Juda svarede ham: \"Manden sagde os ganske afgjort: I bliver ikke stedt for mit \u00c5syn, medmindre eders Broder er med!\n43:4 Hvis du derfor vil sende vor Broder med os, vil vi rejse ned og k\u00f8be dig F\u00f8de;\n43:5 men sender du ham ikke med, s\u00e5 rejser vi ikke derned, thi Manden sagde til os: I bliver ikke stedt for mit \u00c5syn, medmindre eders Broder er med!\"\n43:6 S\u00e5 sagde Israel: \"Hvorfor handlede I ilde imod mig og fortalte Manden, at I havde en Broder til?\"\n43:7 De svarede: \"Manden spurgte os n\u00f8je ud om os og vor Sl\u00e6gt og sagde: Lever eders Fader endnu? Har I en Broder til? Og vi svarede ham p\u00e5 hans Sp\u00f8rgsm\u00e5l; kunde vi vide, at han vilde sige: Bring eders Broder herned!\"\n43:8 Men Juda sagde til sin Fader Israel: \"Send dog Drengen med mig, s\u00e5 vi kan komme af Sted og blive i Live og undg\u00e5 D\u00f8den, b\u00e5de vi og du og vore B\u00f8rn!\n43:9 Jeg svarer for ham, af min H\u00e5nd m\u00e5 du kr\u00e6ve ham: bringer jeg ham ikke til dig og stiller ham for dit \u00c5syn, vil jeg v\u00e6re din Skyldner for bestandig;\n43:10 havde vi nu ikke spildt Tiden, kunde vi have v\u00e6ret tilbage to Gange!\"\n43:11 S\u00e5 sagde deres Fader Israel til dem: \"Kan det ikke v\u00e6re anderledes, g\u00f8r da i alt Fald s\u00e5ledes: Tag noget af det bedste, Landet frembringer, med i eders S\u00e6kke og bring Manden en Gave, lidt Mastiksbalsam, lidt Honning, Tragakantgummi, Cistusharpiks, Pistacien\u00f8dder og Mandler;\n43:12 og tag dobbelt s\u00e5 mange Penge med, s\u00e5 I bringer de Penge tilbage, som var lagt oven i eders S\u00e6kke; m\u00e5ske var det en Fejltagelse;\n43:13 og tag s\u00e5 eders Broder og drag atter til Manden!\n43:14 Gud den Alm\u00e6gtige lade eder finde Barmhjertighed hos Manden, s\u00e5 han lader eders anden Broder og Benjamin fare - men skal jeg v\u00e6re barnl\u00f8s, s\u00e5 lad mig da blive det!\"\n43:15 S\u00e5 tog M\u00e6ndene deres Gave og dobbelt s\u00e5 mange Penge med; ogs\u00e5 Benjamin tog de med, br\u00f8d op og drog ned til \u00c6gypten, hvor de fremstillede sig for Josef.\n43:16 Da Josef s\u00e5 Benjamin iblandt dem, sagde han til sin Hushovmester: \"Bring de M\u00e6nd ind i mit Hus, lad slagte og lave til, thi de skal spise til Middag hos mig.\"\n43:17 Manden gjorde, som Josef b\u00f8d,. og f\u00f8rte M\u00e6ndene ind i Josefs Hus.\n43:18 Men M\u00e6ndene blev bange, da de f\u00f8rtes ind i Josefs Hus, og sagde: \"Det er for de Penges Skyld, der forrige Gang kom tilbage i vore S\u00e6kke, at vi f\u00f8res herind, for at de kan v\u00e6lte sig ind p\u00e5 os og kaste sig over os, g\u00f8re os til Tr\u00e6lle og tage vore \u00c6sler.\"\n43:19 Derfor tr\u00e5dte de hen til Josefs Hushovmester ved D\u00f8ren til Huset\n43:20 og sagde: \"H\u00f8r os, Herre! Vi drog en Gang f\u00f8r herned for at k\u00f8be F\u00f8de,\n43:21 og da vi kom til vort Natteherberge og \u00e5bnede vore S\u00e6kke, se. da l\u00e5 vore Penge oven i hver enkelts S\u00e6k, vore Penge til sidste Hvid. Men nu har vi bragt dem med tilbage\n43:22 og desuden andre Penge for at k\u00f8be F\u00f8de. Vi ved ikke, hvem der har lagt Pengene i vore S\u00e6kke!\"\n43:23 Men han svarede: \"V\u00e6r ved godt Mod, frygt ikke! Eders Gud og eders Faders Gud har lagt en Skat i eders S\u00e6kke - eders Penge har jeg modtaget!\" Og han f\u00f8rte Simeon ud til dem.\n43:24 S\u00e5 f\u00f8rte Manden dem ind i Josefs Hus og gav dem Vand til at tv\u00e6tte deres F\u00f8dder og Foder til \u00c6slerne.\n43:25 Og de fremtog deres Gave, f\u00f8r Josef kom hjem ved Middagstid, thi de h\u00f8rte, at de skulde spise der.\n43:26 Da Josef tr\u00e5dte ind i Huset, bragte de ham den Gave, de havde med, og kastede sig til Jorden for ham.\n43:27 Han hilste p\u00e5 dem og spurgte: \"G\u00e5r det eders gamle Fader vel, ham, I talte om? Lever han endnu?\"\n43:28 De svarede: \"Det g\u00e5r din Tr\u00e6l, vor Fader, vel; han lever endnu!\" Og de b\u00f8jede sig og kastede sig til Jorden.\n43:29 Da han s\u00e5 fik \u00d8je p\u00e5 sin k\u00f8delige Broder Benjamin, sagde han: \"Er det s\u00e5 eders yngste Broder, som I talte til mig om?\" Og han sagde: \"Gud v\u00e6re dig n\u00e5dig, min S\u00f8n!\"\n43:30 Men Josef br\u00f8d hurtigt af, thi K\u00e6rligheden til Broderen blussede op i ham, og han k\u00e6mpede med Gr\u00e5den; derfor gik han ind i sit Kammer og gr\u00e6d der.\n43:31 Men da han havde badet sit Ansigt, kom han ud, og han beherskede sig og sagde: \"S\u00e6t Maden frem!\"\n43:32 S\u00e5 blev Maden sat frem s\u00e6rskilt for ham og for dem og for de \u00c6gyptere, der spiste hos ham; thi \u00c6gypterne kan ikke spise sammen med Hebr\u00e6ere, det er dem en Vederstyggelighed.\n43:33 De blev b\u00e6nket foran ham efter Alder, den f\u00f8rstef\u00f8dte \u00f8verst og den yngste nederst, og M\u00e6ndene undrede sig og s\u00e5 p\u00e5 hverandre;\n43:34 og han lod dem bringe Mad fra sit eget Bord, og Benjamin fik fem Gange s\u00e5 meget som hver af de andre. Og de drak og blev lystige sammen med ham.\n44:1 Derefter befalede han sin Hushovmester: \"Fyld M\u00e6ndenes S\u00e6kke med Korn, s\u00e5 meget de kan have med sig, og l\u00e6g hvers Pengesum oven i hans S\u00e6k\n44:2 og l\u00e6g mit eget S\u00f8lvb\u00e6ger oven i den yngstes S\u00e6k sammen med Pengene for hans Korn!\" Og han gjorde, som Josef b\u00f8d.\n44:3 Da Morgenen gryede, fik M\u00e6ndene Lov at drage bort med deres \u00c6sler.\n44:4 Men f\u00f8r de var kommet ret langt fra Byen, b\u00f8d Josef sin Hushovmester: \"S\u00e6t efter M\u00e6ndene, og n\u00e5r du indhenter dem, sig s\u00e5 til dem: Hvorfor har I geng\u00e6ldt godt med ondt?\n44:5 Hvorfor har I stj\u00e5let mit S\u00f8lvb\u00e6ger? Det er jo min Herres Mundb\u00e6ger, som han bruger til at tage Varsler af! Ilde har I handlet ved at g\u00f8re s\u00e5ledes!\"\n44:6 Og da han havde indhentet dem, sagde han det til dem.\n44:7 Men de svarede: \"Hvor kan min Herre tale s\u00e5ledes? Det v\u00e6re langt fra dine Tr\u00e6lle at g\u00f8re sligt!\n44:8 Se, de Penge, vi fandt oven i vore S\u00e6kke, bragte vi tilbage til dig fra Kana'ans Land - hvorfor skulde vi da stj\u00e6le Guld eller S\u00f8lv fra din Herres Hus!\n44:9 Den af dine Tr\u00e6lle, det findes hos, skal d\u00f8, og desuden vil vi andre v\u00e6re din Herres Tr\u00e6lle!\"\n44:10 Han svarede: \"Vel, lad det blive, som I siger: Den, B\u00e6geret findes hos, skal v\u00e6re min Tr\u00e6l, men I andre skal v\u00e6re sagesl\u00f8se!\"\n44:11 S\u00e5 skyndte de sig at l\u00f8fte hver sin S\u00e6k ned p\u00e5 Jorden og \u00e5bne den,\n44:12 og han unders\u00f8gte dem fra den \u00e6ldstes til den yngstes, og B\u00e6geret blev fundet i Benjamins S\u00e6k.\n44:13 Da s\u00f8nderrev de deres Kl\u00e6der, og efter at have l\u00e6sset S\u00e6kkene hver p\u00e5 sit \u00c6sel vendte de tilbage til Byen.\n44:14 Da Juda og hans Br\u00f8dre kom ind i Josefs Hus, hvor han endnu var, kastede de sig til Jorden for ham;\n44:15 men Josef sagde til dem: \"Hvad har I gjort! Ved I ikke, at en Mand som jeg forst\u00e5r sig p\u00e5 hemmelige Kunster?\"\n44:16 Da sagde Juda: \"Hvad skal vi svare min Herre, hvad skal vi sige, og hvorledes skal vi retf\u00e6rdigg\u00f8re os? Gud har fundet dine Tr\u00e6lles Br\u00f8de! Se, vi er min Herres Tr\u00e6lle, b\u00e5de vi andre og han, B\u00e6geret fandtes hos!\"\n44:17 Men han svarede: \"Det v\u00e6re langt fra mig at handle s\u00e5ledes; den, B\u00e6geret fandtes hos, skal v\u00e6re min Tr\u00e6l, men I andre kan i Fred drage hjem til eders Fader.\"\n44:18 Da tr\u00e5dte Juda hen til ham og sagde: \"H\u00f8r mig, min Herre, lad din Tr\u00e6l tale et Ord for min Herres \u00d8rer og lad ikke Vreden blusse op i dig mod din Tr\u00e6l, thi du er jo som Farao!\n44:19 Min Herre spurgte sine Tr\u00e6lle Har I Fader eller Broder?\n44:20 Og vi svarede min Herre: Ja, vi har en gammel Fader, og der er en Dreng, som blev f\u00f8dt i hans Alderdom; en Broder til ham er d\u00f8d, og selv er han den eneste, hans Moder efterlod sig, og hans Fader elsker ham.\n44:21 S\u00e5 sagde du til dine Tr\u00e6lle: Bring ham med herned til mig, at jeg kan se ham med egne \u00d8jne!\n44:22 Men vi svarede min Herre: Drengen kan ikke forlade sin Fader, thi hans Fader d\u00f8r, hvis han forlader ham!\n44:23 S\u00e5 sagde du til dine Tr\u00e6lle: Kommer eders yngste Broder ikke med herned, s\u00e5 bliver I ikke mere stedt for mit \u00c5syn!\n44:24 Vi rejste s\u00e5 op til din Tr\u00e6l. min Fader, og fortalte ham, hvad min Herre havde sagt.\n44:25 Da vor Fader siden sagde: Rejs atter hen og k\u00f8b os lidt F\u00f8de!\n44:26 svarede vi: Vi kan ikke rejse derned, hvis ikke vor yngste Broder f\u00f8lger med, thi vi bliver ikke stedt for Mandens \u00c5syn, medmindre vor yngste Broder er med!\n44:27 S\u00e5 sagde din Tr\u00e6l, min Fader. til os: I ved jo, at min Hustru f\u00f8dte mig to S\u00f8nner;\n44:28 den ene gik bort fra mig, og jeg sagde: Han er sikkerlig revet ihjel! Og jeg har ikke set ham siden;\n44:29 hvis I nu ogs\u00e5 tager denne fra mig, og der tilst\u00f8der ham en Ulykke, bringer I mine gr\u00e5 H\u00e5r i D\u00f8dsriget med Smerte!\n44:30 Kommer jeg derfor hjem til din Tr\u00e6l, min Fader, uden at Drengen. ved hvem han h\u00e6nger med hele sin Sj\u00e6l, er med,\n44:31 s\u00e5 bliver det hans D\u00f8d, n\u00e5r han ser, at Drengen ikke er med. og dine Tr\u00e6lle vil bringe din Tr\u00e6l vor Faders gr\u00e5 H\u00e5r i D\u00f8dsriget med Sorg.\n44:32 Men din Tr\u00e6l skal svare sin Fader for Drengen, og jeg har forpligtet mig til at v\u00e6re hans Skyldner for bestandig, hvis jeg ikke bringer ham til ham;\n44:33 lad derfor din Tr\u00e6l blive tilbage i Drengens Sted som min Herres Tr\u00e6l, men lad Drengen drage hjem med sine Br\u00f8dre!\n44:34 Thi hvorledes skulde jeg kunne drage hjem til min Fader, n\u00e5r jeg ikke har Drengen med? Jeg vil ikke kunne v\u00e6re Vidne til den Ulykke, der rammer min Fader!\"\n45:1 Da kunde Josef ikke l\u00e6nger beherske sig over for alle dem der stod hos ham, og han r\u00e5bte \"Lad alle g\u00e5 ud!\" S\u00e5ledes var der ingen til Stede, da Josef gav sig til Kende for sine Br\u00f8dre.\n45:2 S\u00e5 brast han i lydelig Gr\u00e5d, s\u00e5 \u00c6gypterne h\u00f8rte det, og det spurgtes i Faraos Hus;\n45:3 og Josef sagde til sine Br\u00f8dre: \"Jeg er Josef! Lever min Fader endnu?\" Men hans Br\u00f8dre kunde ikke svare ham, s\u00e5 forf\u00e6rdede var de for ham.\n45:4 S\u00e5 sagde Josef til sine Br\u00f8dre: \"Kom hen til mig!\" Og da de kom derhen, sagde Josef: \"Jeg er eders Broder Josef, som I solgte til \u00c6gypten;\n45:5 men I skal ikke gr\u00e6mme eder eller v\u00e6re forknytte, fordi I solgte mig herhen, thi Gud har sendt mig forud for eder for at opholde Liv;\n45:6 i to \u00c5r har der nu v\u00e6ret Hungersn\u00f8d i Landet, og fem \u00c5r endnu skal der hverken pl\u00f8jes eller h\u00f8stes;\n45:7 derfor sendte Gud mig forud for eder, for at I kan f\u00e5 Efterkommere p\u00e5 Jorden, og for at mange hos eder kan reddes og holdes i Live.\n45:8 Og nu, ikke I, men Gud har sendt mig hid, og han har gjort mig til Fader hos Farao og til Herre over hele hans Hus og til Hersker over hele \u00c6gypten.\n45:9 Skynd jer nu hjem til min Fader og sig til ham: Din S\u00f8n Josef lader sige: Gud har sat mig til Hersker over hele \u00c6gypten; kom uden T\u00f8ven ned til mig\n45:10 og tag Bolig i Gosens Land og bo i min N\u00e6rhed med dine S\u00f8nner og S\u00f8nnes\u00f8nner, dit Sm\u00e5kv\u00e6g og Hornkv\u00e6g og alt, hvad du ejer og har;\n45:11 der vil jeg s\u00f8rge for dit Underhold - thi Hungersn\u00f8den vil vare fem \u00c5r endnu - for at ikke du, dit Hus eller nogen, der h\u00f8rer dig til, skal g\u00e5 til Grunde!\n45:12 Nu ser I, ogs\u00e5 min Broder Benjamin, med egne \u00d8jne, at det er mig, der taler til eder;\n45:13 og I skal fort\u00e6lle min Fader om al min Herlighed i \u00c6gypten og om alt, hvad I har set, og s\u00e5 skal I skynde eder at bringe min Fader herned.\"\n45:14 S\u00e5 faldt han gr\u00e6dende sin Broder Benjamin om Halsen, og Benjamin gr\u00e6d i hans Arme.\n45:15 Og han kyssede alle sine Br\u00f8dre og gr\u00e6d ved deres Bryst; og nu kunde hans Br\u00f8dre tale med ham.\n45:16 Men det spurgtes i Faraos Hus, at Josefs Br\u00f8dre var kommet, og Farao og hans Tjenere gl\u00e6dede sig derover:\n45:17 og Farao sagde til Josef: \"Sig til dine Br\u00f8dre: S\u00e5ledes skal I g\u00f8re: L\u00e6s eders Dyr og drag til Kana'ans Land,\n45:18 hent eders Fader og eders Familier og kom hid til mig, s\u00e5 vil jeg give eder det bedste, der er i \u00c6gypten, og I skal nyde Landets Fedme.\n45:19 Byd dem at g\u00f8re s\u00e5ledes: Tag eder Vogne i \u00c6gypten til eders B\u00f8rn og Kvinder, s\u00e6t eders Fader op og kom hid;\n45:20 bryd eder ikke om eders Ejendele, thi det bedste, der er i hele \u00c6gypten, skal v\u00e6re eders!\"\n45:21 Det gjorde Israels S\u00f8nner s\u00e5. Og efter Faraos Bud gav Josef dem Vogne og Rejsekost med;\n45:22 hver is\u00e6r gav han dem et S\u00e6t Festkl\u00e6der, men Benjamin gav han 300 Sekel S\u00f8lv og fem S\u00e6t Festkl\u00e6der;\n45:23 og sin Fader sendte han ti \u00c6sler med det bedste, der var i \u00c6gypten og ti Aseninder med Korn, Br\u00f8d og Rejset\u00e6ring til Faderen.\n45:24 S\u00e5 tog han Afsked med sine Br\u00f8dre, og da de drog bort, sagde han til dem: \"Kives ikke p\u00e5 Vejen!\"\n45:25 S\u00e5ledes drog de hjem fra \u00c6gypten og kom til deres Fader Jakob i Kana'ans Land;\n45:26 og de fortalte ham det og sagde: \"Josef lever endnu, og han er Hersker over hele \u00c6gypten.\" Men hans Hjerte blev koldt, thi han troede dem ikke.\n45:27 S\u00e5 fortalte de ham alt, hvad Josef havde sagt til dem; og da han s\u00e5 Vognene, som Josef havde sendt for at hente ham, oplivedes deres Fader Jakobs \u00c5nd atter;\n45:28 og Israel sagde: \"Det er stort, min S\u00f8n Josef lever endnu; jeg vil drage hen og se ham, inden jeg d\u00f8r!\"\n46:1 Da br\u00f8d Israel op med alt, hvad han havde, og drog til Be'ersjeba, og han slagtede Ofre for sin Fader Isaks Gud.\n46:2 Men Gud sagde i et Nattesyn til Israel: \"Jakob, Jakob!\" Og han svarede: \"Se, her er jeg!\"\n46:3 Da sagde han: \"Jeg er Gud, din Faders Gud, v\u00e6r ikke bange for at drage ned til \u00c6gypten, thi jeg vil g\u00f8re dig til et stort Folk der;\n46:4 jeg vil selv drage med dig til \u00c6gypten, og jeg vil ogs\u00e5 f\u00f8re dig tilbage, og Josef skal lukke dine \u00d8jne!\"\n46:5 Da br\u00f8d Jakob op fra Be'ersjeba; og Israels S\u00f8nner satte deres Fader Jakob og deres B\u00f8rn og Kvinder p\u00e5 de Vogne, Farao havde sendt til at hente ham p\u00e5.\n46:6 Og de tog deres Kv\u00e6g og al deres Ejendom, som de havde erhvervet sig i Kana'ans Land, og drog til \u00c6gypten, Jakob og alt hans Afkom med ham;\n46:7 s\u00e5ledes bragte han sine S\u00f8nner og S\u00f8nnes\u00f8nner, sine D\u00f8tre og S\u00f8nned\u00f8tre og alt sit Afkom med sig til \u00c6gypten.\n46:8 F\u00f8lgende er Navnene p\u00e5 Israels S\u00f8nner, der kom til \u00c6gypten, Jakob og hans S\u00f8nner: Ruben, Jakobs f\u00f8rstef\u00f8dte;\n46:9 Rubens S\u00f8nner Hanok, Pallu. Hezron og Karmi;\n46:10 Simeons S\u00f8nner Jemuel, Jamin, Ohad, Jakin, Zohar og Kana'an\u00e6erkvindens S\u00f8n Sjaul;\n46:11 Leois S\u00f8nner Gerson, Kehat og Merari;\n46:12 Judos S\u00f8nner Er, Onan, Sjela, Perez og Zera; men Er og Onan d\u00f8de i Kana'ans Land. Perezs S\u00f8nner var Hezron og Hamul.\n46:13 Issakars S\u00f8nner Tola, Pua, Jasjub og Sjimron;\n46:14 Zedulons S\u00f8nner Sered, Eloo og Jalel;\n46:15 det var Leos S\u00f8nner, som hun f\u00f8dte Jakob i Paddan-Aram; desuden f\u00f8dte hun ham Datteren Dina; det samlede Tal p\u00e5 hans S\u00f8nner og D\u00f8tre var tre og tredive.\n46:16 Gods S\u00f8nner Zifjon, Haggi. Sjuni, Ezbon, Eri, Arodi og Areli.\n46:17 Asers S\u00f8nner Jimna, Jisjva. Jisjvi og Beria, og deres S\u00f8ster Sera; og Berias S\u00f8nner Heber og Mallkiel;\n46:18 det var S\u00f8nnerne af Zilpo, som Laban gav sin Datter Lea, og som f\u00f8dte Jakob dem, seksten i alt;\n46:19 Rakels, Jakobs Hustrus, S\u00f8nner Josef og Benjamin;\n46:20 og Josef fik B\u00f8rn i \u00c6gypten med Asenat, en Datter af Potifera, Pr\u00e6sten i On: Manasse og Efraim;\n46:21 Benjomins S\u00f8nner Bela, Beker, Asjbel, Gera, N\u00e5man, Ebi, Rosj, Muppim, Huppim og Ard;\n46:22 det var Rakels S\u00f8nner, som hun f\u00f8dte Jakob, fjorten i alt;\n46:23 Dons S\u00f8n Husjim;\n46:24 Noffolis S\u00f8nner Jazeel, Guni, Jezer og Sjillem;\n46:25 det var S\u00f8nnerne af Bilha, som Laban gav Rakel, og som f\u00f8dte Jakob dem, syv i alt.\n46:26 Hele Jakobs Familie, der kom til \u00c6gypten med ham, fraregnet Jakobs S\u00f8nnekoner, udgjorde tilsammen seks og tresindstyve;\n46:27 og Josefs S\u00f8nner, der f\u00f8dtes ham i \u00c6gypten, var to; alle de af Jakobs Hus, der kom til \u00c6gypten, udgjorde halvfjerdsindstyve.\n46:28 Men Juda sendte han i Forvejen til Josef, for at man skulde vise ham Vej til Gosen, og de kom til Gosens Land.\n46:29 Da lod Josef sp\u00e6nde for sin Vogn og rejste sin Fader i M\u00f8de til Gosen; og da han traf ham, omfavnede han ham og gr\u00e6d l\u00e6nge i hans Arme;\n46:30 og Israel sagde til Josef: \"Lad mig nu kun d\u00f8, da jeg har set dit Ansigt, at du endnu lever!\"\n46:31 Men Josef sagde til sine Br\u00f8dre og sin Faders Hus: \"Jeg vil drage hen og melde det til Farao og sige til ham: Mine Br\u00f8dre og min Faders Hus i Kana'an er kommet til mig;\n46:32 disse M\u00e6nd er Hyrder, thi de driver Kv\u00e6gavl, og de har bragt deres Sm\u00e5kv\u00e6g og Hornkv\u00e6g og alt, hvad de ejer, med.\n46:33 N\u00e5r s\u00e5 Farao lader eder kalde og sp\u00f8rger eder, hvad I er,\n46:34 skal I sige: Dine Tr\u00e6lle har drevet Kv\u00e6gavl fra Barnsben af ligesom vore F\u00e6dre! for at I kan komme til at bo i Gosens Land. Thi enhver Hyrde er \u00c6gypterne en Vederstyggelighed.\"\n47:1 S\u00e5 drog Josef hen og meldte det til Farao og sagde: \"Min Fader og mine Br\u00f8dre er kommet fra Kana'ans Land med deres Sm\u00e5kv\u00e6g og Hornkv\u00e6g og alt, hvad de ejer, og befinder sig i Gosen.\"\n47:2 Og han tog fem af sine Br\u00f8dre med sig og forestillede dem for Farao.\n47:3 Da nu Farao spurgte dem, hvad de var, svarede de: \"Dine Tr\u00e6lle er Hyrder ligesom vore F\u00e6dre!\"\n47:4 Og de sagde til Farao: \"Vi er kommet for at bo som G\u00e6ster i Landet, thi der er ingen Gr\u00e6sning for dine Tr\u00e6lles Sm\u00e5kv\u00e6g, da Hungersn\u00f8den er trykkende i Kana'an, og nu vilde dine Tr\u00e6lle gerne bos\u00e6tte sig i Gosen.\"\n47:5 Da sagde Farao til Josef: \"Din Fader og dine Br\u00f8dre er kommet til dig;\n47:6 \u00c6gypten st\u00e5r til din R\u00e5dighed, lad din Fader og dine Br\u00f8dre bos\u00e6tte sig i den bedste Del af Landet; de kan tage Ophold i Gosens Land; og hvis du ved, at der er dygtige Folk iblandt dem, kan du s\u00e6tte dem til Opsynsm\u00e6nd over mine Hjorde!\"\n47:7 Da hentede Josef sin Fader Jakob og forestillede ham for Farao, og Jakob velsignede Farao.\n47:8 Farao spurgte Jakob: \"Hvor mange er dine Leve\u00e5r?\"\n47:9 Jakob svarede ham: \"Min Udl\u00e6ndigheds \u00c5r er 130 \u00c5r; f\u00e5 og onde var mine Leve\u00e5r, og ikke n\u00e5r de op til mine F\u00e6dres \u00c5r i deres Udl\u00e6ndigheds Tid.\"\n47:10 Derp\u00e5 velsignede Jakob Farao og gik bort fra ham.\n47:11 Men Josef lod sin Fader og sine Br\u00f8dre bos\u00e6tte sig og gav dem Jordegods i \u00c6gypten, i den bedste Del af Landet, i Landet Rameses, som Farao havde befalet.\n47:12 Og Josef fors\u00f8rgede sin Fader og sine Br\u00f8dre og hele sin Faders Hus med Br\u00f8d efter B\u00f8rnenes Tal.\n47:13 Der fandtes ikke mere br\u00f8d Korn i Landet, thi Hungersn\u00f8den var overv\u00e6ttes stor, og \u00c6gypten og Kana'an vansm\u00e6gtede af Sult.\n47:14 Da lod Josef alle de Penge samle, som var indkommet i \u00c6gypten og Kana'an for det Korn, der k\u00f8btes, og lod dem bringe til Faraos Hus.\n47:15 Men da Pengene slap op i \u00c6gypten og Kana'an, kom hele \u00c6gypten til Josef og sagde: \"Giv os Br\u00f8dkorn, at vi ikke skal d\u00f8 for dine \u00d8jne, thi Pengene er sluppet op!\"\n47:16 Josef svarede: \"Kom med eders Hjorde, s\u00e5 vil jeg give eder Br\u00f8dkorn for dem, siden Pengene er sluppet op.\"\n47:17 Da bragte de deres Hjorde til Josef, og han gav dem Br\u00f8dkorn for Hestene, for deres Hjorde af Sm\u00e5kv\u00e6g og Hornkv\u00e6g og for \u00c6slerne; og han fors\u00f8rgede dem i det \u00c5r med Br\u00f8dkorn for alle deres Hjorde.\n47:18 Men da \u00c5ret var omme, kom de til ham det f\u00f8lgende \u00c5r og sagde: \"Vi vil ikke d\u00f8lge det for min Herre; men Pengene er sluppet op, og Kv\u00e6get har vi bragt til min Herre; nu er der ikke andet tilbage for min Herre end vore Kroppe og vor Jord;\n47:19 lad os dog ikke d\u00f8 for dine \u00d8jne, vi sammen med vor Jord, men k\u00f8b os og vor Jord for Br\u00f8dkorn, og lad os med vor Jord blive livegne for Farao, og giv os derfor S\u00e5s\u00e6d, s\u00e5 vi kan blive i Live og slippe for D\u00f8den, og vor Jord undg\u00e5 at l\u00e6gges \u00f8de!\"\n47:20 Da k\u00f8bte Josef al Jord i \u00c6gypten til Farao, idet enhver \u00c6gypter solgte sin Mark, fordi Hungersn\u00f8den tvang dem, og s\u00e5ledes kom Landet i Faraos Besiddelse;\n47:21 og Befolkningen gjorde han til hans Tr\u00e6lle i hele \u00c6gypten fra Ende til anden.\n47:22 Kun Pr\u00e6sternes Jord k\u00f8bte han ikke, thi de havde faste Indt\u00e6gter fra Farao, og de levede af de Indt\u00e6gter, Farao havde sk\u00e6nket dem; derfor beh\u00f8vede de ikke at s\u00e6lge deres Jord.\n47:23 Derp\u00e5 sagde Josef til Folket: \"Nu har jeg k\u00f8bt eder og eders Jord til Farao; nu har I S\u00e5s\u00e6d til Jorden;\n47:24 men af Afgr\u00f8den skal I afgive en Femtedel til Farao, medens de fire Femtedele skal tjene eder til S\u00e5s\u00e6d p\u00e5 Marken og til F\u00f8de for eder og eders Husstand og til F\u00f8de for eders B\u00f8rn.\"\n47:25 De svarede: \"Du har reddet vort Liv; m\u00e5tte vi eje min Herres Gunst, s\u00e5 vil vi v\u00e6re Faraos Tr\u00e6lle!\"\n47:26 S\u00e5ledes gjorde Josef det til en Vedt\u00e6gt, der endnu den Dag i Dag g\u00e6lder i \u00c6gypten, at afgive en Femtedel til Farao; kun Pr\u00e6sternes Jord kom ikke i Faraos Besiddelse.\n47:27 Israel bosatte sig nu i \u00c6gypten, i Gosens Land; og de tog fast Ophold der, blev frugtbare og s\u00e5re talrige.\n47:28 Jakob levede i \u00c6gypten i sytten \u00c5r, s\u00e5 at Jakobs Levetid blev 147 \u00c5r.\n47:29 Da nu Tiden n\u00e6rmede sig, at Israel skulde d\u00f8, kaldte han sin S\u00f8n Josef til sig og sagde til ham: \"Hvis jeg har fundet N\u00e5de for dine \u00d8jne, s\u00e5 l\u00e6g din H\u00e5nd under min L\u00e6nd og lov mig at vise mig den K\u00e6rlighed og Trofasthed ikke at jorde mig i \u00c6gypten.\n47:30 N\u00e5r jeg har lagt mig til Hvile hos mine F\u00e6dre, skal du f\u00f8re mig fra \u00c6gypten og jorde mig i deres Grav!\" Han svarede: \"Jeg skal g\u00f8re, som du siger.\"\n47:31 Da sagde han: \"Tilsv\u00e6rg mig det!\" Og han tilsvor ham det. Da b\u00f8jede Israel sig tilbedende over Lejets Hovedg\u00e6rde.\n48:1 Efter disse Begivenheder fik Josef Melding om, at hans Fader var syg. Da tog han sine S\u00f8nner, Manasse og Efraim, med sig\n48:2 Da det nu meldtes Jakob, at hans S\u00f8n Josef var kommet, tog Israel sig sammen og satte sig oprejst p\u00e5 Lejet\n48:3 Jakob sagde til Josef: \"Gud den Alm\u00e6gtige \u00e5benbarede sig for mig i Luz i Kana'ans Land og velsignede mig;\n48:4 og han sagde til mig: Jeg vil g\u00f8re dig frugtbar og give dig et talrigt Afkom og g\u00f8re dig til en M\u00e6ngde Stammer, og jeg vil give dit Afkom efter dig Land til evigt Eje!\n48:5 Nu skal dine to S\u00f8nner, der er f\u00f8dt dig i \u00c6gypten f\u00f8r mit komme til dig her i \u00c6gypten, v\u00e6re mine, Efraim og Manasse skal v\u00e6re mine s\u00e5 godt som Ruben og Simeon;\n48:6 derimod skal de B\u00f8rn, du har f\u00e5et efter dem, v\u00e6re dine; men de skal n\u00e6vnes efter deres Br\u00f8dres Navne i deres Arvelod\n48:7 Da jeg kom fra Paddan, d\u00f8de Rakel for mig, medens jeg var undervejs i Kana'an, da vi endnu var et stykke Vej fra Efrat, og jeg jordede hende der p\u00e5 vejen til Efrat, det er Betlehem\".\n48:8 Da Israel s\u00e5 Josefs S\u00f8nner, sagde han: \"Hvem bringer du der?\"\n48:9 Josef svarede sin Fader: \"Det er mine S\u00f8nner, som Gud har sk\u00e6nket mig her.\" Da sagde han:\"Bring dem hen til mig, at jeg kan velsignedem!\"\n48:10 Men Israels \u00d8jne var sv\u00e6kkede af Alderdom, s\u00e5 at han ikke kunde se. Da f\u00f8rte han dem hen til ham. og han kyssede og omfavnede dem.\n48:11 Og Israel sagde til Josef: \"Jeg: havde ikke turdet h\u00e5be at f\u00e5 dit Ansigt at se, og nu har Gud endog: ladet mig se dit Afkom!\"\n48:12 Derp\u00e5 tog Josef dem bort fra hans Kn\u00e6 og kastede sig til Jorden. p\u00e5 sit Ansigt.\n48:13 Josef tog s\u00e5 dem begge, Efraim i sin h\u00f8jre H\u00e5nd til venstre for Israel og Manasse i sin venstre H\u00e5nd til h\u00f8jre for Israel, og f\u00f8rte dem hen til ham;\n48:14 men Israel udrakte sin h\u00f8jre H\u00e5nd og lagde den p\u00e5 Efraims Hoved, uagtet han var den yngste.. og sin venstre H\u00e5nd lagde han p\u00e5 Manasses Hoved, s\u00e5 at han lagde H\u00e6nderne over Kors; thi Manasse var den f\u00f8rstef\u00f8dte.\n48:15 Derp\u00e5 velsignede han Josef og sagde: \"Den Gud, for hvis \u00c5syn mine F\u00e6dre Abraham og Isak vandrede, den Gud, der har vogtet mig: fra min f\u00f8rste F\u00e6rd og til nu,\n48:16 den Engel, der har udl\u00f8st mig fra alt ondt, velsigne Drengene, s\u00e5 at mit Navn og mine F\u00e6dre Abrahams og Isaks Navn m\u00e5 blive n\u00e6vnet ved dem, og de m\u00e5 vokse i M\u00e6ngde i Landet!\"\n48:17 Men da Josef s\u00e5, at hans Fader lagde sin h\u00f8jre H\u00e5nd p\u00e5 Efraims Hoved, var det ham imod,. og han greb sin Faders H\u00e5nd for at tage den bort fra Efraims Hoved og l\u00e6gge den p\u00e5 Manasses;\n48:18 og Josef sagde til sin Fader: \"Nej, ikke s\u00e5ledes, Fader, thi denne er den f\u00f8rstef\u00f8dte; l\u00e6g din h\u00f8jre H\u00e5nd p\u00e5 hans Hoved!\"\n48:19 Men hans Fader v\u00e6grede sig og sagde: \"Jeg ved det, min S\u00f8n, jeg ved det! Ogs\u00e5 han skal blive til et Folk, ogs\u00e5 han skal blive stor; men hans yngre Broder skal blive st\u00f8rre end han, og hans Afkom skal blive en Mangfoldighed af Folkeslag!\"\n48:20 S\u00e5ledes velsignede han dem p\u00e5 den Dag og sagde: \"Med eder skal Israel velsigne og sige: Gud g\u00f8re dig som Efraim og Manasse!\" Og han stillede Efraim foran Manasse.\n48:21 Da sagde Israel til Josef: \"Jeg skal snart d\u00f8, men Gud skal v\u00e6re med eder og f\u00f8re eder tilbage til eders F\u00e6dres Land.\n48:22 Dig giver jeg ud over dine Br\u00f8dre en H\u00f8jderyg, som jeg har fravristet Amonterne med mit Sv\u00e6rd og min Bue!\"\n49:1 Derp\u00e5 kaldte Jakob sine S\u00f8nner til sig og sagde: \"Saml eder, s\u00e5 vil jeg forkynde eder, hvad der skal h\u00e6ndes eder i de sidste Dage:\n49:2 Kom hid og h\u00f8r, Jakobs S\u00f8nner, lyt til eders Fader Israel!\n49:3 Ruben, du er min f\u00f8rstef\u00f8dte, min Styrke og min Mandskrafts f\u00f8rste, ypperst i H\u00f8jhed, ypperst i Kraft!\n49:4 Du skummer over som Vandet, men du mister din Forret; thi du besteg din Faders Leje.Sk\u00e6ndigt handled du da han besteg mit Leje!\n49:5 Simeon og Levi, det Broder Par, Voldsredskaber er deres V\u00e5ben.\n49:6 I deres R\u00e5d giver min Sj\u00e6l ej M\u00f8de, i deres Forsamling tager min \u00c6re ej Del; thi i Vrede dr\u00e6bte de M\u00e6nd, egenr\u00e5digt lamslog de Okser.\n49:7 Forbandet v\u00e6re deres Vrede, s\u00e5 vild den er, deres Hidsighed, s\u00e5 voldsom den er! Jeg spreder dem i Jakob, splitter dem ad i Israel!\n49:8 Juda, dig skal dine Br\u00f8dre prise, din H\u00e5nd skal gribe dine Fjender i Nakken, din Faders S\u00f8nner skal b\u00f8je sig for dig.\n49:9 En L\u00f8veunge er Juda. Fra Rov stiger du op, min S\u00f8n! Han ligger og str\u00e6kker sig som en L\u00f8ve, ja, som en L\u00f8vinde, hvo t\u00f8r v\u00e6kke ham!\n49:10 Ikke viger Kongespir fra Juda, ej Herskerstav fra hans F\u00f8dder, til han, hvem den tilh\u00f8rer; kommer, ham skal Folkene lyde.\n49:11 Han binder sit \u00c6sel ved Vinstokken, ved Ranken Asenindens Fole, tv\u00e6tter i Vin sin Kjortel, sin Kappe i Drueblod,\n49:12 med \u00d8jnene dunkle af Vin og T\u00e6nderne hvide af M\u00e6lk!\n49:13 Zebulon har hjemme ved Havets Byst, han bor ved Skibenes Kyst, hans Side er vendt mod Zidon.\n49:14 Issakar, det knoglede \u00c6sel, der str\u00e6kker sig mellem Foldene,\n49:15 fandt Hvilen s\u00f8d og Landet lifligt; derfor b\u00f8jed han Ryg under Byrden og blev en ufri Tr\u00e6l.\n49:16 Dan d\u00f8mmer sit Folk s\u00e5 godt som nogen Israels Stamme.\n49:17 Dan blive en Slange ved Vejen, en Giftsnog ved Stien, som bider Hesten i H\u00e6len,s\u00e5 Rytteren styrter bagover!\n49:18 P\u00e5 din Frelse bier jeg, HERRE!\n49:19 Gad, p\u00e5 ham g\u00f8r Krigerskarer Indhug, men han g\u00f8r Indhug i H\u00e6lene p\u00e5 dem.\n49:20 Aser, hans F\u00f8de er fed, L\u00e6kkerier for Konger har han at give.\n49:21 Naftali er en l\u00f8ssluppen Hind, han fremf\u00f8rer yndig Tale.\n49:22 Et yppigt Vintr\u00e6 er Josef, et yppigt Vintr\u00e6 ved Kilden, Ranker slynger sig over Muren.\n49:23 Bueskytter fejder imod ham, strides med ham, g\u00f8r Angreb p\u00e5 ham,\n49:24 men hans Bue er st\u00e6rk, hans H\u00e6nders Arme rappe; det kommer fra Jakobs V\u00e6ldige, fra Hyrden, Israels Klippe,\n49:25 fra din Faders Gud han hj\u00e6lpe dig!Og Gud den Alm\u00e6gtige, han velsigne dig med Himmelens Velsignelser oventil og Dybets Velsignelser nedentil, med Brysters og Moderlivs Velsignelser!\n49:26 Din Faders Velsignelser overg\u00e5r de \u00e6ldgamle Bjerges Velsignelser, de evige H\u00f8jes Herlighed. M\u00e5tte de komme over Josefs Hoved, over Issen p\u00e5 Fyrsten blandt Br\u00f8dre!\n49:27 Benjamin, den rovlystne Ulv, om Morgenen \u00e6der han Rov, om Aftenen deler han Bytte!\"\n49:28 Alle disse er Israels Stammer, tolv i Tal, og det var, hvad deres Fader talte til dem, og han velsignede dem, hver is\u00e6r af dem gav han sin s\u00e6rlige Velsignelse.\n49:29 Og han sagde til dem som sin sidste Vilje: \"Nu samles jeg til mit Folk; jord mig da hos mine F\u00e6dre i Hulen p\u00e5 Hetiten Efrons Mark.\n49:30 i Hulen p\u00e5 Makpelas Mark over for Mamre i Kana'ans Land. den Mark, som Abraham k\u00f8bte af Hetiten Efron til Gravsted,\n49:31 hvor de jordede Abraham og hans Hustru Sara, hvor de jordede Isak og hans Hustru Rebekka, og hvor jeg jordede Lea.\n49:32 Marken og Hulen derp\u00e5 blev k\u00f8bt af Hetiterne.\"\n49:33 Dermed havde Jakob givet sine S\u00f8nner sin Vilje til Kende, og han strakte sine F\u00f8dder ud p\u00e5 Lejet. ud\u00e5ndede og samledes til sin Sl\u00e6gt.\n50:1 Da kastede Josef sig over sin Faders Ansigt, gr\u00e6d og kyssede ham;\n50:2 og Josef befalede de l\u00e6gekyndige blandt sine Tjenere at balsamere hans Fader, og L\u00e6gerne balsamerede Israel.\n50:3 Dermed gik fyrretyve Dage, thi s\u00e5 lang Tid tager Balsameringen: og \u00c6gypterne begr\u00e6d ham i halvfjerdsindstyve Dage.\n50:4 Da Gr\u00e6detiden var omme, sagde Josef til Faraos Husfolk: \"Hvis I har Godhed for mig, s\u00e5 sig p\u00e5 mine Vegne til Farao:\n50:5 Min Fader tog mig i Ed, idet han sagde: N\u00e5r jeg er d\u00f8d, s\u00e5 jord mig i den Grav, jeg lod mig grave i Kana'ans Land! Lad mig derfor drage op og jorde min Fader og s\u00e5 vende tilbage hertil!\"\n50:6 Da sagde Farao: \"Drag kun op og jord din Fader, som han har ladet dig sv\u00e6rge.\"\n50:7 S\u00e5 drog Josef op for at jorde sin Fader, og med ham drog alle Faraos Tjenere, de ypperste i hans Hus og de ypperste i \u00c6gypten,\n50:8 hele Josefs Hus og hans Br\u00f8dre og hans Faders Hus, kun deres Kvinder og B\u00f8rn, Sm\u00e5kv\u00e6g og Hornkv\u00e6g lod de blive tilbage i Gosen;\n50:9 og med ham fulgte b\u00e5de Stridsvogne og Ryttere, s\u00e5 det blev en overm\u00e5de stor Karavane.\n50:10 Da de kom til Gorenh\u00e5tad hinsides Jordan, holdt de der en overm\u00e5de stor og h\u00f8jtidelig D\u00f8deklage, og han fejrede S\u00f8rgefest for sin Fader i syv Dage.\n50:11 Men da Landets Indbyggere, Kana'an\u00e6erne, s\u00e5 denne S\u00f8rgefest i Gorenh\u00e5tad, sagde de: \"\u00c6gypterne holder en h\u00f8jtidelig S\u00f8rgefest.\" Derfor gav man det Navnet Abel Mizrajim; det ligger hinsides Jordan.\n50:12 Og hans S\u00f8nner gjorde, som han havde p\u00e5lagt dem;\n50:13 hans S\u00f8nner f\u00f8rte ham til Kana'ans Land og jordede ham i Hulen p\u00e5 Makpelas Mark, den Mark, som Abraham havde k\u00f8bt til Gravsted af Hetiten Efron over for Mamre.\n50:14 Efter at have jordet sin Fader vendte Josef tilbage til \u00c6gypten med sine Br\u00f8dre og alle dem, der var draget op med ham til hans Faders Jordef\u00e6rd.\n50:15 Da Josefs Br\u00f8dre s\u00e5, at deres Fader var d\u00f8d, sagde de: \"Blot nu ikke Josef vil vise sig fjendsk mod os og geng\u00e6lde os alt det onde, vi har gjort ham!\"\n50:16 Derfor sendte de Bud til Josef og sagde: \"Din Fader p\u00e5lagde os f\u00f8r sin D\u00f8d\n50:17 at sige til Josef: Tilgiv dog dine Br\u00f8dres Br\u00f8de og Synd, thi de har gjort ondt imod dig! S\u00e5 tilgiv nu din Faders Guds Tjenere deres Br\u00f8de!\" Da gr\u00e6d Josef over deres Ord til ham.\n50:18 Siden kom hans Br\u00f8dre selv og faldt ham til Fode og sagde: \"Se, vi vil v\u00e6re dine Tr\u00e6lle!\"\n50:19 Da sagde Josef til dem: \"Frygt ikke, er jeg vel i Guds Sted?\n50:20 I t\u00e6nkte ondt mod mig, men Gud t\u00e6nkte at vende det til det gode for at g\u00f8re, hvad nu er sket, og holde mange Folk i Live;\n50:21 frygt ikke, jeg vil s\u00f8rge for eder og eders Kvinder og B\u00f8rn!\" S\u00e5ledes tr\u00f8stede han dem og satte Mod i dem.\n50:22 Josef blev nu i \u00c6gypten, b\u00e5de han og hans Faders Hus, og Josef blev 110 \u00c5r gammel.\n50:23 Josef s\u00e5 B\u00f8rn i tredje Led af Efraim; ogs\u00e5 B\u00f8rn af Manasses S\u00f8n Makir f\u00f8dtes p\u00e5 Josefs Kn\u00e6.\n50:24 Derp\u00e5 sagde Josef til sine Br\u00f8dre: \"Jeg d\u00f8r snart, men Gud vil se til eder og f\u00f8re eder fra Landet her til det Land, han tilsvor Abraham, Isak og Jakob.\"\n50:25 Og Josef tog Israels S\u00f8nner i Ed og sagde: \"N\u00e5r Gud ser til eder, skal I f\u00f8re mine Ben bort herfra!\"\n50:26 Josef d\u00f8de 110 \u00c5r gammel, og man balsamerede ham og lagde ham i Kiste i \u00c6gypten.","title":"Danish Bible: Genesis","type":"page"}