{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/dan/hab.htm","path":"bib/wb/dan/hab.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/dan/hab.htm","text":"1:1 Det Udsagn, Profeten Habakkuk skuede.\n1:2 Hvor l\u00e6nge skal jeg klage, HERRE, uden du h\u00f8rer, skrige til dig over Vold, uden du frelser?\n1:3 Hvi lader du mig skue Uret, v\u00e6re Vidne til Kvide? \u00d8del\u00e6ggelse og Vold har jeg for \u00d8je, der opstod Kiv, og Strid kom op.\n1:4 Derfor ligger Loven lammet, og Ret kommer aldrig frem. Thi n\u00e5r gudl\u00f8se tr\u00e6nger retf\u00e6rdige, fremkommer kr\u00f8get Ret.\n1:5 Se eder om blandt Folkene til Skr\u00e6k og R\u00e6dsel for eder! Thi en Gerning g\u00f8r han i eders Dage, som I ej vilde tro, om det fortaltes.\n1:6 Thi se, han v\u00e6kker Kald\u00e6erne, det grumme og raske Folk, som drager viden om Lande for at indtage andres Bo.\n1:7 Forf\u00e6rdeligt, frygteligt er det, \u00d8del\u00e6ggelse udg\u00e5r derfra.\n1:8 Dets Heste er rappere end Pantere, mer viltre end Ulve ved Kv\u00e6ld; dets Rytterheste kommer i Spring, flyvende langvejs fra. Som \u00d8rnen i Fart efter F\u00f8de\n1:9 er de alle p\u00e5 Vej efter Vold. De higede stadig mod \u00d8st og samlede Fanger som Sand.\n1:10 Med Kongerne drev det Spot, Fyrsterne lo det kun ad. Det lo ad hver en F\u00e6stning, opdynged en Vold og tog den.\n1:11 S\u00e5 suste det videre som Stormen og gjorde sin Kraft til sin Gud.\n1:12 Er du ikke fra fordum HERREN, min hellige Gud? - Vi skal ej d\u00f8 - HERRE, har du sat ham til Dommer, givet ham Fuldmagt til Straf?\n1:13 Dit rene Blik afskyr ondt, du t\u00e5ler ej Synet af Kvide; hvi ser du da tavs p\u00e5 Ransm\u00e6nd, at gudl\u00f8s sluger sin Overmand i Retf\u00e6rd?\n1:14 Med Mennesker g\u00f8r du som med Havets Fisk, som med Kryb, der er uden Hersker:\n1:15 Han fisker dem alle med Krog, sl\u00e6ber dem bort i sit Vod og samler dem i sit Garn; derfor er han jublende glad;\n1:16 han ofrer derfor til sit Vod, t\u00e6nder Offerild for sit Garn. Ved dem blev bans Del jo fed og kraftig blev hans F\u00f8de.\n1:17 Skal han altid t\u00f8mme sit Vod og sl\u00e5 Folk ihjel uden Sk\u00e5nsel?\n2:1 Op p\u00e5 min Varde vil jeg stige; st\u00e5 hen p\u00e5 mit Vagtsted og spejde, og se, hvad han taler i mig, hvad Svar han har p\u00e5 min Klage.\n2:2 Og HERREN gav mig til Svar de Ord: \"Skriv Synet op og rist det ind i Tavler, at det kan l\u00e6ses let;\n2:3 thi Synet st\u00e5r ved Magt, tr\u00e6ffer ind til Tide, usvigeligt iler det mod M\u00e5let; t\u00f8ver det, bi s\u00e5 p\u00e5 det, thi det kommer; det udebliver ikke.\"\n2:4 Se, opbl\u00e6st, uredelig er Sj\u00e6len i ham, men den retf\u00e6rdige skal leve ved sin Tro.\n2:5 Han er der hos den fr\u00e6kkeste R\u00f8ver, en hoven, frast\u00f8dende Mand, der som D\u00f8dsriget opspiler Gabet, som D\u00f8den uden at m\u00e6ttes, skraber alle Folkene til sig, sanker alle Folkeslag til sig.\n2:6 Visselig skal de alle istemme en H\u00e5nsang, en Sm\u00e6devise fuld af Hentydninger til ham og sige: Ve ham, der dynger andres Gods op - hvor l\u00e6nge? - og l\u00e6sser Pantegods p\u00e5 sig!\n2:7 Thi brat st\u00e5r dine Skyldherrer op; de, som vil rykke dig, v\u00e5gner; da bliver du dem til Bytte.\n2:8 Fordi du har plyndret mange Folk, skal du plyndres af al Folkeslagenes Rest for Menneskeblods Skyld, for Vold mod Landet, mod Byen og alle, som bor der.\n2:9 Ve ham, som s\u00f8ger ublu Vinding til sit Hus for at bygge sin Rede h\u00f8jt og redde sig fra Ulykkens H\u00e5nd.\n2:10 Dit Hus f\u00e5r Skam af dit R\u00e5d.Du nedtr\u00e5dte mange Folkeslag, men satte din Sj\u00e6l i Vove.\n2:11 Thi Stenen r\u00e5ber fra V\u00e6ggen, fra Tr\u00e6v\u00e6rket svarer Bj\u00e6lken.\n2:12 Ve ham, som bygger By med Blod og rejser en Stad med Uret,\n2:13 (er dette ikke, fra H\u00e6rskarers HERRE?) s\u00e5 Folkeslag slider for Ilden, og Folkef\u00e6rds M\u00f8je er spildt.\n2:14 Thi Jorden skal fyldes af Kundskab om HERRENs Herlighed, som Vandene d\u00e6kker Havets Bund.\n2:15 Ve ham, som lader Venner drikke en Rus af Fade og Sk\u00e5le for at f\u00e5 deres Blusel at se.\n2:16 Du m\u00e6tted dig med Skam for \u00c6re. Drik selv, vis din Forhud frem! Nu kommer B\u00e6geret fra HERRENs h\u00f8jre til dig og Sk\u00e6ndsel til din \u00c6re.\n2:17 Thi du tynges af Vold mod Libanon, knuses for Misbrug af Dyr, for Menneskeblods Skyld, for Vold mod Landet, mod Byen og alle, som bor der.\n2:18 Hvad gavner det sk\u00e5rne Billed, at en Billedsk\u00e6rer sk\u00e6rer det ud, det st\u00f8bte Billed, hvis Sp\u00e5dom er falsk, at en Billedsk\u00e6rer stoler derp\u00e5, s\u00e5 han laver stumme Guder?\n2:19 Ve den, som siger til Tr\u00e6: \"V\u00e5gn op!\" til Sten uden M\u00e6le:\" - St\u00e5 op!\" Den skulde kunne sp\u00e5! Se, den er kl\u00e6dt i Guld og S\u00f8lv, men af \u00c5nd har den intet i sig.\n2:20 Men HERREN er i sin Helligdom; stille for ham, al Jorden!\n3:1 (En B\u00f8n af Profeten Hahakkuk. Al-sjigjonot.)\n3:2 HERRE, jeg har h\u00f8rt dit Ry, jeg har skuet din Gerning, HERRE. Fuldbyrd det i \u00c5renes L\u00f8b, \u00e5benbar dig i \u00c5renes L\u00f8b, kom Barmhjertighed i Hu under Vreden!\n3:3 Gud drager frem fra Teman, den Hellige fra Parans Bjerge. - Sela. Hans H\u00f8jhed skjuler Himlen, hans Herlighed fylder Jorden.\n3:4 Under ham er Glans som Ild, fra hans Side udg\u00e5r Str\u00e5ler; der er hans V\u00e6lde i Skjul.\n3:5 Foran ham vandrer Pest, og efter ham f\u00f8lger Sot.\n3:6 Hans Fjed f\u00e5r Jorden til at sk\u00e6lve, hans Blik f\u00e5r Folk til at b\u00e6ve. De \u00e6ldgamle Bjerge brister, de evige H\u00f8je synker, ad evige Stier g\u00e5r han.\n3:7 Kusjans Telte b\u00e6ver, Teltt\u00e6pperne i Midjans Land.\n3:8 Er HERREN da vred p\u00e5 Str\u00f8mmene, g\u00e6lder din Vrede Str\u00f8mmene, g\u00e6lder din Harme Havet, siden du farer frem p\u00e5 dine Heste og dine Vogne dr\u00f8ner.\n3:9 Din Bue kom blottet til Syne, din Buestreng m\u00e6tter du med Pile. - Sela. Du kl\u00f8ver Jorden i Str\u00f8mme,\n3:10 Bjergene ser dig og sk\u00e6lver. Skyerne nedsender Regnskyl, og Afgrunden l\u00f8fter sin R\u00f8st.\n3:11 Solen glemmer at st\u00e5 op, M\u00e5nen bliver i sit Bo; de flygter for Skinnet af dine Pile, for Glansen af dit lynende Spyd.\n3:12 I Harme skrider du hen over Jorden, du nedtramper Folk i Vrede.\n3:13 Du drager ud til Frelse for dit Folk, ud for at frelse din Salvede. Du knuser den gudl\u00f8ses Hustag, blotter Grunden til Klippen. - Sela.\n3:14 Med dit Spyd gennemborer du hans Hoved, bans H\u00f8vdinger splittes.\n3:15 Du tramper hans Heste i Havet, i de mange Vandes Dynd.\n3:16 Jeg h\u00f8rte det; da b\u00e6ved min Krop, ved Braget skjalv mine L\u00e6ber; Edder for i mine Ben, og under mig vakled mine Skridt. Jeg bier p\u00e5 Tr\u00e6ngselens Dag over Folket, som volder os Krig.\n3:17 Thi Figentr\u00e6et blomstrer ikke, Vinstokken giver intet, Olietr\u00e6ets Afgr\u00f8de svigter, Markerne giver ej F\u00f8de. F\u00e5rene svandt af Folden, i Staldene findes ej Okser.\n3:18 Men jeg vil frydes i HERREN, juble i min Frelses Gud.\n3:19 Den Herre HERREN er min Styrke, han g\u00f8r mine F\u00f8dder som Hindens og lader mig g\u00e5 p\u00e5 mine H\u00f8je. Til Sangmesteren. Med Strengespil.","title":"Danish Bible: Habakkuk","type":"page"}