{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/dan/heb.htm","path":"bib/wb/dan/heb.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/dan/heb.htm","text":"1:1 Efter at Gud fordum havde talt mange Gange og p\u00e5 mange M\u00e5der, til F\u00e6drene ved Profeterne, s\u00e5 har han ved Slutningen af disse Dage talt til os ved sin S\u00f8n,\n1:2 hvem han har sat til Arving af alle Ting, ved hvem han ogs\u00e5 har skabt Verden;\n1:3 han, som - efterdi han er hans Herligheds Glans og hans V\u00e6sens udtrykte Billede og b\u00e6rer alle Ting med sin Krafts Ord - efter at have gjort Renselse fra Synderne har sat sig ved Majest\u00e6tens h\u00f8jre H\u00e5nd i det h\u00f8je,\n1:4 idet han er bleven s\u00e5 meget ypperligere end Englene, som han har arvet et herligere Navn fremfor dem.\n1:5 Thi til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: \"Du er min S\u00f8n, jeg har f\u00f8dt dig i Dag\"? og fremdeles: \"Jeg skal v\u00e6re ham en Fader, og han skal v\u00e6re mig en S\u00f8n\"?\n1:6 Og n\u00e5r han atter indf\u00f8rer den f\u00f8rstef\u00f8dte i Verden, hedder det: \"Og alle Guds Engle skulle tilbede ham\".\n1:7 Og om Englene hedder det: \"Han g\u00f8r sine Engle til Vinde og sine Tjenere til Ildslue\";\n1:8 men om S\u00f8nnen,: \"Din Trone, o Gud! st\u00e5r i al Evighed, og Rettens Kongestav er dit Riges Kongestav.\n1:9 Du elskede Retf\u00e6rdighed og hadede Lovl\u00f8shed, derfor har Gud, din Gud, salvet dig med Gl\u00e6dens Olie fremfor dine Medbr\u00f8dre\".\n1:10 Og: \"Du, Herre! har i Begyndelsen grundf\u00e6stet Jorden, og Himlene ere dine H\u00e6nders Gerninger.\n1:11 De skulle forg\u00e5, men du bliver; og de skulle til Hobe \u00e6ldes som et Kl\u00e6debon,\n1:12 ja, som et Kl\u00e6de skal du sammenrulle dem, og de skulle omskiftes; men du er den samme, og dine \u00c5r skulle ikke f\u00e5 Ende\".\n1:13 Men til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: \"S\u00e6t dig ved min h\u00f8jre H\u00e5nd, indtil jeg f\u00e5r lagt dine Fjender som en Skammel for dine F\u00f8dder\"?\n1:14 Ere de ikke alle tjenende \u00c5nder, som udsendes til Hj\u00e6lp for deres Skyld, der skulle arve Frelse?\n2:1 Derfor b\u00f8r vi des mere agte p\u00e5 det, vi have h\u00f8rt, for at vi ikke skulle rives bort.\n2:2 Thi n\u00e5r det Ord, som taltes ved Engle, blev urokket, og hver Overtr\u00e6delse og Ulydighed f1k velforskyldt L\u00f8n,\n2:3 hvorledes skulle da vi undfly, n\u00e5r vi ikke bryde os om s\u00e5 stor en Frelse, som jo efter f\u00f8rst at v\u00e6re bleven forkyndt ved Herren, er bleven stadf\u00e6stet for os af dem, som havde h\u00f8rt ham,\n2:4 idet Gud vidnede med b\u00e5de ved Tegn og Undere og mange H\u00e5nde kraftige Gerninger og ved Meddelelse af den Hellig\u00e5nd efter sin Villie.\n2:5 Thi det var ikke Engle, han underlagde den kommende Verden; om hvilken vi tale.\n2:6 Men en har vidnet et Sted og sagt: \"Hvad er et Menneske, at du kommer ham i Hu? eller en Menneskes\u00f8n, at du ser til ham?\n2:7 Du gjorde ham en kort Tid ringere end Engle; med Herlighed og \u00c6re kronede du ham;\n2:8 alle Ting lagde du under hans F\u00f8dder\". - Idet han nemlig underlagde ham alle Ting, undtog han intet fra at v\u00e6re ham underlagt. Nu se vi imidlertid endnu ikke alle Ting underlagte ham;\n2:9 men ham, som en kort Tid var bleven gjort ringere end Engle, Jesus, se vi p\u00e5 Grund af D\u00f8dens Lidelse kronet med Herlighed og \u00c6re, for at han ved Guds N\u00e5de m\u00e5 have smagt D\u00f8den for alle.\n2:10 Thi det s\u00f8mmede sig ham, for hvis Skyld alle Ting ere, og ved hvem alle Ting ere, n\u00e5r han f\u00f8rte mange S\u00f8nner til Herlighed, da at fuldkomme deres Frelses Ophavsmand igennem Lidelser.\n2:11 Thi b\u00e5de den, som helliger, og de, som helliges, ere alle af een; hvorfor han ikke skammer sig ved at kalde dem Br\u00f8dre,\n2:12 n\u00e5r han siger: \"Jeg vil forkynde dit Navn for mine Br\u00f8dre, midt i en Menighed vil jeg lovsynge dig.\"\n2:13 Og fremdeles: \"Jeg vil forlade mig p\u00e5 ham.\" Og fremdeles: \"Se, her er jeg og de B\u00f8rn, som Gud har givet mig.\"\n2:14 Efterdi da B\u00f8rnene ere delagtige i Blod og K\u00f8d, blev ogs\u00e5 han i lige M\u00e5de delagtig deri, for at han ved D\u00f8den skulde g\u00f8re den magtesl\u00f8s, som har D\u00f8dens V\u00e6lde, det er Dj\u00e6velen,\n2:15 og befri alle dem, som p\u00e5 Grund af D\u00f8dsfrygt vare under Tr\u00e6ldom al deres Livs Tid.\n2:16 Thi det er jo dog ikke Engle, han tager sig af, men Abrahams S\u00e6d tager han sig af.\n2:17 Derfor m\u00e5tte han blive sine Br\u00f8dre lig i alle. Ting, for at han kunde blive en barmhjertig og trofast Ypperstepr\u00e6st over for Gud til at sone Folkets Synder.\n2:18 Thi idet han har lidt, kan han som den, der selv er fristet, komme dem til Hj\u00e6lp, som fristes.\n3:1 Derfor, hellige Br\u00f8dre, delagtige i en himmelsk Kaldelse! ser hen til vor Bekendelses Udsending og Ypperstepr\u00e6st, Jesus,\n3:2 der var tro imod den, som beskikkede ham, ligesom ogs\u00e5 Moses var det i hele hans Hus.\n3:3 Thi han er kendt v\u00e6rdig til st\u00f8rre Herlighed end Moses, i samme M\u00e5l som den,der har indrettet et Hus, har st\u00f8rre \u00c6re end Huset selv.\n3:4 Thi hvert Hus indrettes af nogen; men den, som har indrettet alt, er Gud.\n3:5 Og Moses var vel tro i hele hans Hus, som en Tjener, til Vidnesbyrd om, hvad der skulde tales;\n3:6 men Kristus er det som en S\u00f8n over hans Hus; og hans Hus ere vi, s\u00e5fremt vi fastholde H\u00e5bets Frimodighed og Ros urokket indtil Enden.\n3:7 Derfor, som den Hellig\u00e5nd siger: \"I Dag, n\u00e5r I h\u00f8re hans R\u00f8st,\n3:8 da forh\u00e6rder ikke eders Hjerter, som det skete i Forbitrelsen, p\u00e5 Fristelsens Dag i \u00d8rkenen,\n3:9 hvor eders F\u00e6dre fristede mig ved at s\u00e6tte mig p\u00e5 Pr\u00f8ve, og de s\u00e5 dog mine Gerninger i fyrretyve \u00c5r.\n3:10 Derfor harmedes jeg p\u00e5 denne Sl\u00e6gt og sagde: De fare altid vild i Hjertet; men de kendte ikke mine Veje,\n3:11 s\u00e5 jeg svor i min Vrede: Sandelig, de skulle ikke g\u00e5 ind til min Hvile\" -\n3:12 s\u00e5 ser til, Br\u00f8dre! at der ikke nogen Sinde i nogen af eder skal findes et ondt, vantro Hjerte, s\u00e5 at han falder fra den levende Gud.\n3:13 Men formaner hverandre hver Dag, s\u00e5 l\u00e6nge det hedder \"i Dag\", for at ikke nogen af eder skal forh\u00e6rdes ved Syndens Bedrag.\n3:14 Thi vi ere blevne delagtige i Kristus, s\u00e5fremt vi fastholde vor f\u00f8rste Fortr\u00f8stning urokket indtil Enden.\n3:15 N\u00e5r der sigs: \"I Dag, - n\u00e5r I h\u00f8re hans R\u00f8st, da forh\u00e6rder ikke eders Hjerter som i Forbitrelsen\":\n3:16 hvem vare da vel de, som h\u00f8rte og dog voldte Forbitrelse? Mon ikke alle, som gik ud af \u00c6gypten ved Moses?\n3:17 Men p\u00e5 hvem harmedes han i fyrretyve \u00c5r? Mon ikke p\u00e5 dem, som syndede, hvis d\u00f8de Kroppe faldt i \u00d8rkenen?\n3:18 Og over for hvem tilsvor han, at de ikke skulde g\u00e5 ind til hans Hvile, uden dem, som vare blevne genstridige?\n3:19 Og vi se, at de ikke kunde g\u00e5 ind p\u00e5 Grund af Vantro.\n4:1 Lader os derfor, da der endnu st\u00e5r en Forj\u00e6ttelse tilbage om at indg\u00e5 til hans Hvile, vogte os for, at nogen af eder skal mene, at han er kommen for silde.\n4:2 Thi ogs\u00e5 os er der forkyndt godt Budskab ligesom hine; men Ordet, som de h\u00f8rte, hjalp ikke dem, fordi det ikke var forenet med Troen hos dem, som h\u00f8rte det.\n4:3 Thi vi g\u00e5 ind til Hvilen, vi, som ere komne til Troen, efter hvad han har sagt: \"S\u00e5 svor jeg i min Vrede: Sandelig, de skulle ikke g\u00e5 ind til min Hvile\", omendsk\u00f8nt Gerningerne vare fuldbragte fra Verdens Grundl\u00e6ggelse.\n4:4 Thi han har et Sted sagt om den syvende Dag s\u00e5ledes: \"Og Gud hvilede p\u00e5 den syvende Dag fra alle sine Gerninger.\"\n4:5 Og fremdeles p\u00e5 dette Sted: \"Sandelig, de skulle ikke g\u00e5 ind til min Hvile.\"\n4:6 Efterdi der alts\u00e5 st\u00e5r tilbage, at nogle skulle g\u00e5 ind til den, og de, hvem der f\u00f8rst blev forkyndt godt Budskab, ikke gik ind for deres Genstridigheds Skyld:\n4:7 s\u00e5 bestemmer han atter en Dag: \"I Dag\", siger han ved David s\u00e5 lang Tid efter, (som ovenfor sagt): \"I Dag, n\u00e5r I h\u00f8re hans R\u00f8st, da forh\u00e6rder ikke eders Hjerter!\"\n4:8 Thi dersom Josva havde skaffet dem Hvile, da vilde han ikke tale om en anden Dag siden efter.\n4:9 Alts\u00e5 er der en Sabbatshvile tilbage for Guds Folk.\n4:10 Thi den, som er g\u00e5et ind til hans Hvile, ogs\u00e5 han har f\u00e5et Hvile fra sine Gerninger, ligesom Gud fra sine.\n4:11 Lader os derfor g\u00f8re os Flid for at g\u00e5 ind til hin Hvile, for at ikke nogen skal falde ved den samme Genstridighed, som hine gave Eksempel p\u00e5.\n4:12 Thi Guds Ord er levende og kraftigt og skarpere end noget tve\u00e6gget Sv\u00e6rd og tr\u00e6nger igennem, indtil det deler Sj\u00e6l og \u00c5nd, Ledemod s\u00e5vel som Marv, og d\u00f8mmer over Hjertets Tanker og R\u00e5d.\n4:13 Og ingen Skabning er usynlig for hans \u00c5syn; men alle Ting ere n\u00f8gne og udsp\u00e6ndte for hans \u00d8jne, hvem vi st\u00e5 til Regnskab.\n4:14 Efterdi vi alts\u00e5 have en stor Ypperstepr\u00e6st, som er g\u00e5et igennem Himlene, Jesus, Guds S\u00f8n, da lader os holde fast ved Bekendelsen!\n4:15 Thi vi have ikke en Ypperstepr\u00e6st, som ej kan have Medlidenhed med vore Skr\u00f8beligheder, men en s\u00e5dan, som er fristet i alle Ting i Lighed med os, dog uden Synd.\n4:16 Derfor lader os tr\u00e6de frem med Frimodighed for N\u00e5dens Trone, for at vi kunne f\u00e5 Barmhjertighed og finde N\u00e5de til betimelig Hj\u00e6lp.\n5:1 Thi hver Ypperstepr\u00e6st tages iblandt Mennesker og inds\u00e6ttes for Mennesker til Tjenesten for Gud, for at han skal fremb\u00e6re b\u00e5de Gaver og Slagtofre for Synder,\n5:2 som en, der kan b\u00e6re over med de vankundige og vildfarende, eftersom han ogs\u00e5 selv er stedt i Skr\u00f8belighed\n5:3 og for dens Skyld m\u00e5 fremb\u00e6re Syndoffer, som for Folket s\u00e5ledes ogs\u00e5 for sig selv\n5:4 Og ingen tager sig selv den \u00c6re, men han kaldes af Gud, ligesom jo ogs\u00e5 Aron.\n5:5 S\u00e5ledes har ej heller Kristus tillagt sig selv den \u00c6re at blive Ypperstepr\u00e6st, men den, som sagde til ham: \"Du er min S\u00f8n, jeg har f\u00f8dt dig i Dag,\"\n5:6 som han jo ogs\u00e5 siger et andet Sted: \"Du er Pr\u00e6st til evig Tid, efter Melkisedeks Vis,\"\n5:7 han, som i sit K\u00f8ds Dage med st\u00e6rkt R\u00e5b og T\u00e5rer frembar B\u00f8nner og ydmyge Beg\u00e6ringer til den, der kunde frelse ham fra D\u00f8den, og blev b\u00f8nh\u00f8rt i sin Angst,\n5:8 og s\u00e5ledes, endsk\u00f8nt han var S\u00f8n, l\u00e6rte Lydighed af det, han led,\n5:9 og efter at v\u00e6re fuldkommet blev \u00c5rsag til evig Frelse for alle dem, som lyde ham,\n5:10 idet han af Gud blev kaldt Ypperstepr\u00e6st efter Melkisedeks Vis.\n5:11 Herom have vi meget at sige, og det er vanskeligt at forklare, efterdi I ere blevne sl\u00f8ve til at h\u00f8re.\n5:12 Thi sk\u00f8nt I efter Tiden endog burde v\u00e6re L\u00e6rere, tr\u00e6nge I atter til, at man skal l\u00e6re eder Begyndelsesgrundene i Guds Ord, og I ere blevne s\u00e5danne, som tr\u00e6nge til M\u00e6lk og ikke til fast F\u00f8de.\n5:13 Thi hver, som f\u00e5r M\u00e6lk, er ukyndig i den rette Tale, thi han er sp\u00e6d;\n5:14 men for de fuldkomne er den faste F\u00f8de, for dem, som p\u00e5 Grund af deres Erfaring have Sanserne \u00f8vede til at skelne mellem godt og ondt.\n6:1 Lader os derfor forbig\u00e5 Begyndelsesordet om Kristus og skride frem til Fuldkommenhed uden atter at l\u00e6gge Grundvold med Omvendelse fra d\u00f8de Gerninger og med Tro p\u00e5 Gud,\n6:2 med L\u00e6re om D\u00f8belser og H\u00e5ndsp\u00e5l\u00e6ggelse og d\u00f8des Opstandelse og evig Dom.\n6:3 Ja, dette ville vi g\u00f8re, s\u00e5fremt Gud tilsteder det.\n6:4 Thi dem, som een Gang ere blevne oplyste og have smagt den himmelske Gave og ere blevne delagtige i den Hellig\u00e5nd\n6:5 og have smagt Guds gode Ord og den kommende Verdens Kr\u00e6fter, og som ere faldne fra, - dem er det umuligt atter at forny til Omvendelse\n6:6 da de igen korsf\u00e6ste sig Guds S\u00f8n og stille ham til Spot.\n6:7 Thi Jorden, som drikker den ofte derp\u00e5 faldende Regn og frembringer V\u00e6kster, tjenlige for dem, for hvis Skyld den ogs\u00e5 dyrkes, f\u00e5r Velsignelse fra Gud;\n6:8 men n\u00e5r den b\u00e6rer Torne og Tidsler, er den ubrugbar og Forbandelse n\u00e6r; Enden med den er at br\u00e6ndes.\n6:9 Dog, i Henseende til eder, I elskede! ere vi overbeviste om det bedre og det, som bringer Frelse, selv om vi tale s\u00e5ledes.\n6:10 Thi Gud er ikke uretf\u00e6rdig, s\u00e5 at han skulde glemme eders Gerning og den K\u00e6rlighed, som I have udvist imod hans Navn, idet I have tjent og tjene de hellige.\n6:11 Men vi \u00f8nske, at enhver af eder m\u00e5 udvise den samme Iver efter den fulde Vished i H\u00e5bet indtil Enden,\n6:12 for at I ikke skulle blive sl\u00f8ve, men efterf\u00f8lge dem, som ved Tro og T\u00e5lmodighed arve Forj\u00e6ttelserne.\n6:13 Thi da Gud gav Abraham Forj\u00e6ttelsen, svor han ved sig selv, fordi han ingen st\u00f8rre havde at sv\u00e6rge ved, og sagde:\n6:14 \"Sandelig, jeg vil rigeligt velsigne dig og rigeligt mangfoldigg\u00f8re dig.\"\n6:15 Og s\u00e5ledes opn\u00e5ede han Forj\u00e6ttelsen ved at vente t\u00e5lmodigt.\n6:16 Mennesker sv\u00e6rge jo ved en st\u00f8rre, og Eden er dem en Ende p\u00e5 al Modsigelse til Stadf\u00e6stelse.\n6:17 Derfor, da Gud ydermere vilde vise Forj\u00e6ttelsens Arvinger sit R\u00e5ds Uforanderlighed, f\u00f8jede han en Ed dertil,\n6:18 for at vi ved to uforanderlige Ting, i hvilke det var umuligt, at Gud kunde lyve, skulde have en kraftig Opmuntring, vi, som ere flyede hen for at holde fast ved det H\u00e5b, som ligger foran os,\n6:19 hvilket vi have som et Sj\u00e6lens Anker, der er sikkert og fast og g\u00e5r ind inden for Forh\u00e6nget,\n6:20 hvor Jesus som Forl\u00f8ber gik ind for os, idet han efter Melkisedeks Vis blev Ypperstepr\u00e6st til evig Tid.\n7:1 Thi denne Melkisedek, Konge i Salem, den h\u00f8jeste Guds Pr\u00e6st, som gik Abraham i M\u00f8de, da han vendte tilbage fra Kongernes Nederlag, og velsignede ham,\n7:2 hvem ogs\u00e5 Abraham gav Tiende af alt, og som, n\u00e5r hans Navn udl\u00e6gges, f\u00f8rst er Retf\u00e6rdigheds Konge, dern\u00e6st ogs\u00e5 Salems Konge, det er: Freds Konge,\n7:3 uden Fader, uden Moder, uden Sl\u00e6gtregister, uden Dages Begyndelse og uden Livs Ende, men gjort lig med Guds S\u00f8n, - han forbliver Pr\u00e6st for bestandig.\n7:4 Ser dog, hvor stor denne er, hvem endog Patriarken Abraham gav Tiende af Byttet.\n7:5 Og hine, som, idet de h\u00f8re til Levi S\u00f8nner, f\u00e5 Pr\u00e6sted\u00f8mmet, have et Bud om at tage Tiende efter Loven af Folket, det er af deres Br\u00f8dre, endsk\u00f8nt disse ere udg\u00e5ede af Abrahams L\u00e6nd;\n7:6 men han, som ikke regner sin Sl\u00e6gt fra dem, har taget Tiende af Abraham og har velsignet den, som havde Forj\u00e6ttelserne.\n7:7 Men uden al Modsigelse er det den ringere, som velsignes af den ypperligere.\n7:8 Og her er det d\u00f8delige Mennesker, som tager Tiende; men der er det en, om hvem der vidnes, at han lever.\n7:9 Ja, s\u00e5 at sige, har endog Levi, som tager Tiende, igennem Abraham givet Tiende;\n7:10 thi han var endnu i Faderens L\u00e6nd, da Melkisedek gik denne i M\u00f8de.\n7:11 Hvis der alts\u00e5 var Fuldkommelse at f\u00e5 ved det levitiske Pr\u00e6sted\u00f8mme (thi p\u00e5 Grundlag af dette har jo Folket f\u00e5et Loven), hvilken Trang var der da yderligere til, at en anden Slags Pr\u00e6st skulde opst\u00e5 efter Melkisedeks Vis og ikke n\u00e6vnes efter Arons Vis?\n7:12 N\u00e5r nemlig Pr\u00e6sted\u00f8mmet omskiftes, sker der med N\u00f8dvendighed ogs\u00e5 en Omskiftelse af Loven.\n7:13 Thi han, om hvem dette siges, har h\u00f8rt til en anden Stamme, af hvilken ingen har taget Vare p\u00e5 Alteret.\n7:14 thi det er vitterligt, at af Juda er vor Herre oprunden, og for den Stammes Vedkommende har Moses intet talt om Pr\u00e6ster.\n7:15 Og det bliver end ydermere klart, n\u00e5r der i Lighed med Melkisedek opst\u00e5r en anden Slags Pr\u00e6st,\n7:16 som ikke er bleven det efter et k\u00f8deligt Buds Lov, men efter et uopl\u00f8seligt Livs Kraft.\n7:17 Thi han f\u00e5r det Vidnesbyrd: \"Du er Pr\u00e6st til evig Tid efter Melkisedeks Vis.\"\n7:18 Thi vel sker der Oph\u00e6velse af et forudg\u00e5ende Bud, fordi det var svagt og unyttigt\n7:19 (thi Loven har ikke fuldkommet noget); men der sker Indf\u00f8relse af et bedre H\u00e5b, ved hvilket vi n\u00e6rme os til Gud.\n7:20 Og s\u00e5 vist som det ikke er sket uden Ed,\n7:21 (thi hine ere blevne Pr\u00e6ster uden Ed, men denne med Ed, ved den, som siger til ham: \"Herren svor, og han skal ikke angre det: Du er Pr\u00e6st til evig Tid\"):\n7:22 s\u00e5 vist er Jesus bleven Borgen for en bedre Pagt.\n7:23 Og hine ere blevne Pr\u00e6ster, flere efter hinanden, fordi de ved D\u00f8den hindredes i at vedblive;\n7:24 men denne har et uforg\u00e6ngeligt Pr\u00e6sted\u00f8mme, fordi han bliver til evig Tid,\n7:25 hvorfor han ogs\u00e5 kan fuldkomment frelse dem, som komme til Gud ved ham, efterdi han lever altid til at g\u00e5 i Forb\u00f8n for dem.\n7:26 Thi en s\u00e5dan Ypperstepr\u00e6st var det ogs\u00e5, som s\u00f8mmede sig for os, en from, uskyldig, ubesmittet, adskilt fra Syndere og oph\u00f8jet over Himlene;\n7:27 en, som ikke hver Dag har n\u00f8dig, som Ypperstepr\u00e6sterne, at fremb\u00e6re Ofre f\u00f8rst for sine egne Synder, derefter for Folkets; thi dette gjorde han een Gang for alle, da han ofrede sig selv.\n7:28 Thi Loven inds\u00e6tter til Ypperstepr\u00e6ster Mennesker, som have Skr\u00f8belighed; men Edens Ord, som kom senere end Loven, inds\u00e6tter en S\u00f8n, som er fuldkommet til evig Tid:\n8:1 Men Hovedpunktet ved det, hvorom her tales, er dette: vi have en s\u00e5dan Ypperstepr\u00e6st, der har taget S\u00e6de p\u00e5 h\u00f8jre Side af Majest\u00e6tens Trone i Himlene\n8:2 som Tjener ved Helligdommen og det sande Tabernakel, hvilket Herren har oprejst, og ikke et Menneske.\n8:3 Thi hver Ypperstepr\u00e6st inds\u00e6ttes til at fremb\u00e6re Gaver og Slagtofre; derfor er det n\u00f8dvendigt, at ogs\u00e5 denne m\u00e5 have noget at fremb\u00e6re.\n8:4 Dersom han nu var p\u00e5 Jorden, da var han ikke engang Pr\u00e6st, efterdi der her er dem, som fremb\u00e6re Gaverne efter Loven;\n8:5 hvilke jo tjene ved en Afbildning og Skygge af det himmelske, s\u00e5ledes som det blev Moses betydet af Gud, da han skulde indrette Tabernaklet: \"Se til, sagde han, at du g\u00f8r alting efter det Forbillede, der blev vist dig p\u00e5 Bjerget.\"\n8:6 Men nu har han f\u00e5et en s\u00e5 meget ypperligere Tjeneste, som han ogs\u00e5 er Mellemmand for en bedre Pagt, der jo er grundet p\u00e5 bedre Forj\u00e6ttelser.\n8:7 Thi dersom hin f\u00f8rste var udadlelig, da vilde der ikke blive s\u00f8gt Sted for en anden.\n8:8 Thi dadlende siger han til dem: \"Se, der kommer Dage, siger Herren, da jeg vil slutte en ny Pagt med Israels Hus og med Judas Hus;\n8:9 ikke som den Pagt, jeg gjorde med deres F\u00e6dre p\u00e5 den Dag, da jeg tog dem ved H\u00e5nden for at f\u00f8re dem ud af \u00c6gyptens Land; thi de bleve ikke i min Pagt, og jeg br\u00f8d mig ikke om dem, siger Herren.\n8:10 Thi dette er den Pagt, som jeg vil oprette med Israels Hus efter de Dage, siger Herren: Jeg vil give mine Love i deres Sind, og jeg vil indskrive dem i deres Hjerte, og jeg vil v\u00e6re deres Gud, og de skulle v\u00e6re mit Folk.\n8:11 Og de skulle ikke l\u00e6re hver sin Medborger og hver sin Broder og sige: Kend Herren; thi de skulle alle kende mig, fra den mindste indtil den st\u00f8rste iblandt dem.\n8:12 Thi jeg vil v\u00e6re n\u00e5dig imod deres Uretf\u00e6rdigheder og ikke mere ihukomme deres Synder.\"\n8:13 N\u00e5r han siger: \"en ny\", har han erkl\u00e6ret den f\u00f8rste for gammel; men det, som bliver gammelt og \u00e6ldes, er nu ved at forsvinde.\n9:1 Vel havde ogs\u00e5 den f\u00f8rste Pagt Forskrifter for Gudstjenesten og en jordisk Helligdom.\n9:2 Thi der var indrettet et Telt, det forreste, hvori Lysestagen var og Bordet og Skuebr\u00f8dene, det, som jo kaldes det Hellige.\n9:3 Men bag det andet Forh\u00e6ng var et Telt, det, som kaldes det Allerhelligste,\n9:4 som havde et gyldent R\u00f8gelsealter og Pagtens Ark, overalt bekl\u00e6dt med Guld, i hvilken der var en Guldkrukke med Mannaen, og Arons Stav, som havde blomstret, og Pagtens Tavler,\n9:5 men oven over den var Herlighedens Keruber, som overskyggede N\u00e5destolen, hvorom der nu ikke skal tales enkeltvis.\n9:6 Idet nu dette er s\u00e5ledes indrettet, g\u00e5 Pr\u00e6sterne til Stadighed ind i det forreste Telt, n\u00e5r de forrette Tjenesten;\n9:7 men i det andet g\u00e5r alene Ypperstepr\u00e6sten ind een Gang om \u00c5ret, ikke uden Blod,hvilket han ofrer for sig selv og Folkets Forseelser,\n9:8 hvorved den Hellig\u00e5nd giver til Kende, at Vejen til Helligdommen endnu ikke er bleven \u00e5benbar, s\u00e5 l\u00e6nge det f\u00f8rreste Telt endnu st\u00e5r,\n9:9 hvilket jo er et Sindbillede indtil den n\u00e6rv\u00e6rende Tid, og stemmende hermed fremb\u00e6res der b\u00e5de Gaver og Ofre, som ikke i Henseende til Samvittigheden kunne fuldkomme den, der forretter sin Gudsdyrkelse,\n9:10 men som kun, ved Siden af Mad og Drikke og forskellige Tv\u00e6ttelser, ere k\u00f8delige Forskrifter, p\u00e5lagte indtil den rette Ordnings Tid.\n9:11 Men da Kristus kom som Ypperstepr\u00e6st for de kommende Goder, gik han igennem det st\u00f8rre og fuldkomnere Telt, som ikke er gjort med H\u00e6nder, det er: som ikke er af denne Skabning,\n9:12 og gik ikke heller med Blod af Bukke eller Kalve, men med sit eget Blod een Gang for alle ind i Helligdommen og vandt en evig Forl\u00f8sning.\n9:13 Thi dersom Blodet af Bukke og Tyre og Aske af en Kvie ved at st\u00e6nkes p\u00e5 de besmittede helliger til K\u00f8dets Renhed:\n9:14 hvor meget mere skal da Kristi Blod, hans, som ved en evig \u00c5nd frembar sig selv lydel\u00f8s for Gud, rense eders Samvittighed fra d\u00f8de Gerninger til at tjene den levende Gud?\n9:15 Og derfor er han Mellemmand for en ny Pagt, for at de kaldede, da der har fundet D\u00f8d Sted til Genl\u00f8sning fra Overtr\u00e6delserne under den f\u00f8rste Pagt, m\u00e5 f\u00e5 den evige Arvs Forj\u00e6ttelse.\n9:16 Thi hvor der er en Arvepagt, der er det n\u00f8dvendigt, at hans D\u00f8d, som har oprettet Pagten, skal godtg\u00f8res.\n9:17 Thi en Arvepagt er urokkelig efter d\u00f8de, da den ingen Sinde tr\u00e6der i Kraft, medens den, som har oprettet den, lever.\n9:18 Derfor er heller ikke den f\u00f8rste bleven indviet uden Blod\n9:19 Thi da hvert Bud efter Loven var forkyndt af Moses for hele Folket, tog han Kalve- og Bukkeblod med Vand og skarlagenr\u00f8d Uld og Isop og best\u00e6nkede b\u00e5de Bogen selv og hele Folket, idet han sagde:\n9:20 \"Dette er den Pagts Blod, hvilken Gud har p\u00e5lagt eder.\"\n9:21 Og Tabernaklet og alle Tjenestens Redskaber best\u00e6nkede han ligeledes med Blodet.\n9:22 Og n\u00e6sten alt bliver efter Loven renset med Blod, og uden Blods Udgydelse sker der ikke Forladelse.\n9:23 Alts\u00e5 var det en N\u00f8dvendighed, at Afbildningerne af de himmelske Ting skulde renses herved, men selve de himmelske Ting ved bedre Ofre end disse.\n9:24 Thi Kristus gik ikke ind i en Helligdom, som var gjort med H\u00e6nder og kun var et Billede af den sande, men ind i selve Himmelen for nu at tr\u00e6de frem for Guds Ansigt til Bedste for os;\n9:25 ikke heller for at han skulde ofre sig selv mange Gange, ligesom Ypperstepr\u00e6sten hvert \u00c5r g\u00e5r ind i Helligdommen med fremmed Blod;\n9:26 ellers havde han m\u00e5ttet lide mange Gange fra Verdens Grundl\u00e6ggelse; men nu er han een Gang for alle ved Tidernes Fuldendelse \u00e5benbaret for at bortskaffe Synden ved sit Offer.\n9:27 Og ligesom det er Menneskene beskikket at d\u00f8 een Gang og derefter Dom,\n9:28 s\u00e5ledes skal ogs\u00e5 Kristus, efter at v\u00e6re bleven een Gang ofret for at b\u00e6re manges Synder, anden Gang, uden Synd, vise sig for dem, som foruente ham til Frelse.\n10:1 Thi da Loven kun har en Skygge af de kommende Goder og ikke Tingenes Skikkelse selv, kan den aldrig ved de samme \u00e5rlige Ofre, som de bestandig fremb\u00e6re, fuldkomme dem, som tr\u00e6de frem dermed.\n10:2 Vilde man ikke ellers have oph\u00f8rt at fremb\u00e6re dem, fordi de ofrende ikke mere havde nogen Bevidsthed om Synder, n\u00e5r de een Gang vare rensede?\n10:3 Men ved Ofrene sker \u00c5r for \u00c5r Ihukommelse af Synder.\n10:4 Thi det er umuligt, at Blod af Tyre og Bukke kan borttage Synder.\n10:5 Derfor siger han, idet han indtr\u00e6der i Verden: \"Slagtoffer og Madoffer havde du ikke Lyst til; men et Legeme beredte du mig;\n10:6 Br\u00e6ndofre og Syndofre havde du ikke Behag i.\n10:7 Da sagde jeg: Se, jeg er kommen (i Bogrullen er der skrevet om mig) for at g\u00f8re, Gud! din Villie.\"\n10:8 Medens han f\u00f8rst siger: \"Slagtofre og Madofre og Br\u00e6ndofre og Syndofre havde du ikke Lyst til og ej heller Behag i\" (og disse fremb\u00e6res dog efter Loven),\n10:9 s\u00e5 har han derefter sagt: \"Se, jeg er kommen for at g\u00f8re din Villie.\" Han oph\u00e6ver det f\u00f8rste for at fasts\u00e6tte det andet.\n10:10 Og ved denne Villie ere vi helligede ved Ofringen af Jesu Kristi Legeme een Gang for alle.\n10:11 Og hver Pr\u00e6st st\u00e5r daglig og tjener og ofrer mange Gange de samme Ofre, som dog aldrig kunne borttage Synder.\n10:12 Men denne har efter at have ofret eet Offer for Synderne sat sig for bestandig ved Guds h\u00f8jre H\u00e5nd,\n10:13 idet han for \u00f8vrigt venter p\u00e5, at hans Fjender skulle l\u00e6gges som en Skammel for hans F\u00f8dder.\n10:14 Thi med et eneste Offer har han for bestandig fuldkommet dem, som helliges.\n10:15 Men ogs\u00e5 den Hellig\u00e5nd giver os Vidnesbyrd; thi efter at have sagt:\n10:16 \"Dette er den Pagt, som jeg vil oprette med dem efter de Dage,\" siger Herren: \"Jeg vil give mine Love i deres Hjerter, og jeg vil indskrive dem i deres Sind,\n10:17 og deres Synder og deres Overtr\u00e6delser vil jeg ikke mere ihukomme.\"\n10:18 Men hvor der er Forladelse for disse, er der ikke mere Offer for Synd.\n10:19 Efterdi vi da, Br\u00f8dre! have Frimodighed til den Indgang i Helligdommen ved Jesu Blod,\n10:20 som han indviede os som en ny og levende Vej igennem Forh\u00e6nget, det er hans K\u00f8d,\n10:21 og efterdi vi have en stor Pr\u00e6st over Guds Hus:\n10:22 s\u00e5 lader os tr\u00e6de frem med et sandt Hjerte, i Troens fulde Forvisning, med Hjerterne ved Best\u00e6nkelsen rensede fra en ond Samvittighed, og Legemet tv\u00e6ttet med rent Vand;\n10:23 lader os fastholde H\u00e5bets Bekendelse urokket; thi trofast er han, som gav Forj\u00e6ttelsen;\n10:24 og lader os give Agt p\u00e5 hverandre, s\u00e5 vi opflamme hverandre til K\u00e6rlighed og gode Gerninger\n10:25 og ikke forlade vor egen Forsamling, som nogle have for Skik, men formane hverandre, og det s\u00e5 meget mere, som I se, at Dagen n\u00e6rmer sig.\n10:26 Thi Synde vi med Villie, efter at have modtaget Sandhedens Erkendelse, er der intet Offer mere tilbage for Synder,\n10:27 men en frygtelig Forventelse at Dom og en br\u00e6ndende Nidk\u00e6rhed, som skal fort\u00e6re de genstridige.\n10:28 N\u00e5r en har brudt med Mose Lov, d\u00f8r han uden Barmhjertighed p\u00e5 to eller tre Vidners Udsagn;\n10:29 hvor meget v\u00e6rre Straf mene I da, at den skal agtes v\u00e6rd, som tr\u00e6der Guds S\u00f8n under Fod og agter Pagtens Blod, hvormed han blev helliget, for urent og forh\u00e5ner N\u00e5dens \u00c5nd?\n10:30 Thi vi kende den, som har sagt: \"Mig h\u00f8rer H\u00e6vnen til, jeg vil betale, siger Herren;\" og fremdeles: \"Herren skal d\u00f8mme sit Folk.\"\n10:31 Det er frygteligt at falde i den levende Guds H\u00e6nder.\n10:32 Men kommer de forrige Dage i Hu, i hvilke I, efter at I vare blevne oplyste, udholdt megen Kamp i Lidelser,\n10:33 idet I dels selv ved Forh\u00e5nelser og Tr\u00e6ngsler bleve et Skuespil, dels gjorde f\u00e6lles Sag med dem, som fristede s\u00e5danne K\u00e5r.\n10:34 Thi b\u00e5de havde I Medlidenhed med de fangne, og I fandt eder med Gl\u00e6de i, at man r\u00f8vede, hvad I ejede, vidende, at I selv have en bedre og blivende Ejendom.\n10:35 Kaster alts\u00e5 ikke eders Frimodighed bort, hvilken jo har stor Bel\u00f8nning;\n10:36 thi I have Udholdenhed n\u00f8dig, for at I, n\u00e5r I have gjort Guds Villie, kunne opn\u00e5 Forj\u00e6ttelsen.\n10:37 Thi \"der er endnu kun en s\u00e5re liden Stund, s\u00e5 kommer han, der skal komme, og han vil ikke t\u00f8ve.\n10:38 Men min retf\u00e6rdige skal leve af Tro; og dersom han unddrager sig, har min Sj\u00e6l ikke Behag i ham.\"\n10:39 Men vi ere ikke af dem, som unddrage sig, til Fortabelse, men af dem, som tro, til Sj\u00e6lens Frelse,\n11:1 Men Tro er en Fortr\u00f8stning til det, som h\u00e5bes, en Overbevisning om Ting, som ikke ses.\n11:2 Ved den fik jo de gamle godt Vidnesbyrd.\n11:3 Ved Tro fatte vi, at Verden er bleven skabt ved Guds Ord, s\u00e5 det ikke er af synlige Ting, at det, som ses, er blevet til.\n11:4 Ved Tro ofrede Abel Gud et bedre Offer end Kain, og ved den fik han det Vidnesbyrd, at han var retf\u00e6rdig, idet Gud bevidnede sit Velbehag i hans Gaver; og ved den taler han endnu efter sin D\u00f8d.\n11:5 Ved Tro blev Enok borttagen, for at han ikke skulde se D\u00f8den, og han blev ikke funden, efterdi Gud havde taget ham bort; thi f\u00f8r Borttagelsen har han f\u00e5et det Vidnesbyrd, at han har behaget Gud.\n11:6 Men uden Tro er det umuligt at behage ham; thi den, som kommer frem for Gud, b\u00f8r tro, at han er til, og at han bliver deres Bel\u00f8nner, som s\u00f8ge ham.\n11:7 Ved Tro var det, at Noa, advaret af Gud om det, som endnu ikke s\u00e5s, i Gudsfrygt indrettede en Ark til Frelse for sit Hus; ved den domf\u00e6ldte han Verden og blev Arving til Retf\u00e6rdigheden if\u00f8lge Tro.\n11:8 Ved Tro adl\u00f8d Abraham, da han blev kaldet, s\u00e5 han gik ud til et Sted, som han skulde tage til Arv; og han gik ud, sk\u00f8nt han ikke vidste, hvor han kom hen.\n11:9 Ved Tro blev han Udl\u00e6nding i Forj\u00e6ttelsens Land som i et fremmed og boede i Telte med Isak og Jakob, som vare Medarvinger til samme Forj\u00e6ttelse;\n11:10 thi han forventede den Stad, som har fast Grundvold, hvis Bygmester og Grundl\u00e6gger er Gud.\n11:11 Ved Tro fik endog Sara selv Kraft til at undfange endog ud over sin Alders Tid; thi hun holdt ham for trofast, som havde forj\u00e6ttet det.\n11:12 Derfor avledes der ogs\u00e5 af en, og det en udlevet, som Himmelens Stjerner i Mangfoldighed og som Sandet ved Havets Bred, det, som ikke kan t\u00e6lles.\n11:13 I Tro d\u00f8de alle disse uden at have opn\u00e5et Forj\u00e6ttelserne; men de s\u00e5 dem langt borte og hilsede dem og bekendte, at de vare fremmede og Udl\u00e6ndinge p\u00e5 Jorden.\n11:14 De, som sige s\u00e5dant, give jo klarlig til Kende, at de s\u00f8ge et F\u00e6dreland.\n11:15 Og dersom de havde haft det, hvorfra de vare udg\u00e5ede, i Tanker, havde de vel haft Tid til at vende tilbage;\n11:16 men nu hige de efter et bedre, det er et himmelsk; derfor skammer Gud sig ikke ved dem, ved at kaldes deres Gud; thi han har betedt dem en, Stad.\n11:17 Ved Tro har Abraham ofret Isak, da han blev pr\u00f8vet, ja, den. enb\u00e5rne ofrede han, som havde modtaget Forj\u00e6ttelserne,\n11:18 til hvem der var sagt: \"I Isak skal en S\u00e6d f\u00e5 Navn efter dig; \"\n11:19 thi han bet\u00e6nkte, at Gud var m\u00e6gtig endog til at oprejse fra de d\u00f8de, hvorfra han jo ogs\u00e5 lignelsesvis fik ham tilbage.\n11:20 Ved Tro udtalte Isak Velsignelse over Jakob og Esau ang\u00e5ende kommende Ting.\n11:21 Ved Tro velsignede Jakob d\u00f8ende hver af Josefs S\u00f8nner og tilbad, l\u00e6nende sig over sin Stav.\n11:22 Ved Tro talte Josef p\u00e5 sit yderste om Israels B\u00f8rns Udgang og gav Befaling om sine Ben.\n11:23 Ved Tro blev Moses, da han var f\u00f8dt, skjult i tre M\u00e5neder af sine For\u00e6ldre, fordi de s\u00e5, at Barnet var dejligt, og de frygtede ikke for Kongens Befaling.\n11:24 Ved Tro n\u00e6gtede Moses, da han var bleven stor, at kaldes S\u00f8n af Faraos Datter\n11:25 og valgte hellere at lide ondt med Guds Folk end at have en kortvarig Nydelse af Synd,\n11:26 idet han agtede Kristi Forsm\u00e6delse for st\u00f8rre Rigdom end \u00c6gyptens Skatte; thi han s\u00e5 hen til Bel\u00f8nningen.\n11:27 Ved Tro forlod han \u00c6gypten uden at frygte for Kongens Vrede; thi som om han s\u00e5 den usynlige, holdt han ud.\n11:28 Ved Tro har han indstiftet P\u00e5sken og P\u00e5strygelsen af Blodet, for at den, som \u00f8delagde de f\u00f8rstef\u00f8dte, ikke skulde r\u00f8re dem.\n11:29 Ved Tro gik de igennem det r\u00f8de Hav som over t\u00f8rt Land, medens \u00c6gypterne druknede under Fors\u00f8get derp\u00e5.\n11:30 Ved Tro faldt Jerikos Mure, efter at de vare omg\u00e5ede i syv Dage.\n11:31 Ved Tro undgik Sk\u00f8gen Rahab at omkomme med de genstridige; thi hun modtog Spejderne med Fred.\n11:32 Dog, hvorfor skal jeg tale mere? Tiden vil jo fattes mig, hvis jeg skal fort\u00e6lle om Gideon, Barak, Samson, Jefta, David og Samuel og Profeterne,\n11:33 som ved Tro overvandt Riger, \u00f8vede Retf\u00e6rdighed, opn\u00e5ede Forj\u00e6ttelser, stoppede L\u00f8vers Mund,\n11:34 slukkede Ilds Kraft, undslap Sv\u00e6rds Od, bleve st\u00e6rke efter Svaghed, bleve v\u00e6ldige i Krig, bragte fremmedes H\u00e6re til at vige.\n11:35 Kvinder fik deres d\u00f8de igen ved Opstandelse. Andre bleve lagte p\u00e5 Pineb\u00e6nk og toge ikke imod Befrielse, for at de m\u00e5tte opn\u00e5 en bedre Opstandelse.\n11:36 Andre m\u00e5tte friste Forh\u00e5nelser og Hudstrygelser, tilmed L\u00e6nker og F\u00e6ngsel;\n11:37 de bleve stenede, gennemsavede, fristede, dr\u00e6bte med Sv\u00e6rd, gik omkring i F\u00e5re- og Gedeskind, lidende Mangel, betr\u00e6ngte, mishandlede\n11:38 (dem var Verden ikke v\u00e6rd), omvankende i \u00d8rkener og p\u00e5 Bjerge og i Huler og Jordens Kl\u00f8fter.\n11:39 Og alle disse, sk\u00f8nt de havde Vidnesbyrd for deres Tro, opn\u00e5ede ikke Forj\u00e6ttelsen,\n11:40 efterdi Gud forud havde udset noget bedre for os, for at de ikke skulde fuldkommes uden os.\n12:1 Derfor lader ogs\u00e5 os, efterdi vi have s\u00e5 stor en Sky af Vidner omkring os, afl\u00e6gge enhver Byrde og Synden, som lettelig hilder os, og med Udholdenhed genneml\u00f8be den foran os liggende Bane,\n12:2 idet vi se hen til Troens Begynder og Fuldender, Jesus, som for den foran ham liggende Gl\u00e6des Skyld udholdt et Kors, idet han ringeagtede Sk\u00e6ndselen, og som har taget S\u00e6de p\u00e5 h\u00f8jre Side af Guds Trone.\n12:3 Ja, t\u00e6nker p\u00e5 ham, som har udholdt en s\u00e5dan Modsigelse imod sig af Syndere, for at I ikke skulle blive tr\u00e6tte og forsagte i eders Sj\u00e6le,\n12:4 Endnu have I ikke st\u00e5et imod indtil Blodet i eders Kamp imod Synden,\n12:5 og I have glemt Formaningen, der jo dog taler til eder som til S\u00f8nner: \"Min S\u00f8n! agt ikke Herrens Tugtelse ringe, v\u00e6r heller ikke forsagt, n\u00e5r du revses af ham;\n12:6 thi hvem Herren elsker, den tugter han, og han sl\u00e5r h\u00e5rdelig hver S\u00f8n, som han tager sig af.\"\n12:7 Holder ud og lader eder tugte; Gud handler med eder som med S\u00f8nner; thi hvem er den S\u00f8n, som Faderen ikke tugter?\n12:8 Men dersom I ere uden Tugtelse, hvori alle have f\u00e5et Del, da ere I jo u\u00e6gte og ikke S\u00f8nner.\n12:9 Fremdeles, vore k\u00f8delige F\u00e6dre havde vi til Optugtere, og vi f\u00f8lte \u00c6refrygt; skulde vi da ikke meget mere underordne os under \u00c5ndernes Fader og leve?\n12:10 thi hine tugtede os for nogle f\u00e5 Dage efter deres Tykke, men han g\u00f8r det til vort Gavn, for at vi skulle f\u00e5 Del i hans Hellighed.\n12:11 Al Tugtelse synes vel, imedens den er n\u00e6rv\u00e6rende, ikke at v\u00e6re til Gl\u00e6de, men til Bedr\u00f8velse; men siden giver den til Geng\u00e6ld dem, som derved ere \u00f8vede, en Fredens Frugt i Retf\u00e6rdighed.\n12:12 Derfor, retter de slappede H\u00e6nder og de lammede Kn\u00e6,\n12:13 og tr\u00e6der lige Spor med eders F\u00f8dder, for at ikke det lamme skal vrides af Led, men snarere helbredes.\n12:14 Str\u00e6ber efter Fred med alle og efter Helligg\u00f8relsen, uden hvilken ingen skal se Herren;\n12:15 og ser til, at ikke nogen g\u00e5r Glip af Guds N\u00e5de, at ikke nogen bitter Rod skyder op og g\u00f8r Skade, og de mange smittes ved den;\n12:16 at ikke nogen er en utugtig eller en vanhellig som Esau, der for een Ret Mad solgte sin F\u00f8rstef\u00f8dselsret.\n12:17 Thi I vide, at han ogs\u00e5 siden, da han \u00f8nskede at arve Velsignelsen, blev forkastet (thi han fandt ikke Rum for Omvendelse), omendsk\u00f8nt han beg\u00e6rede den med T\u00e5rer.\n12:18 I ere jo ikke komne til en h\u00e5ndgribelig og br\u00e6ndende Ild og til Mulm og M\u00f8rke og Uvejr,\n12:19 og ikke til Basunens Klang og til en talende R\u00f8st, hvorom de, der h\u00f8rte den, bade, at der ikke mere m\u00e5tte tales til dem.\n12:20 Thi de kunde ikke b\u00e6re det, som blev p\u00e5budt: \"Endog om et Dyr r\u00f8rer ved Bjerget, skal det stenes\".\n12:21 Og - s\u00e5 frygteligt var Synet - Moses sagde: \"Jeg er forf\u00e6rdet og b\u00e6ver.\"\n12:22 Men I ere komne til Zions Bjerg og til den levende Guds Stad, til det himmelske Jerusalem og til Englenes Titusinder i H\u00f8jtidsskare\n12:23 og til de f\u00f8rstef\u00f8dtes Menighed, som ere indskrevne i Himlene, og til en Dommer, som er alles Gud, og til de fuldkommede retf\u00e6rdiges \u00c5nder\n12:24 og til den nye Pagts Mellemmand, Jesus, og til Best\u00e6nkelsens Blod, som taler bedre end Abel.\n12:25 Ser til, at I ikke bede eder fri for den, som taler. Thi n\u00e5r de, som bade sig fri for ham, der talte sit Guddomsord p\u00e5 Jorden, ikke undslap, da skulle vi det meget mindre, n\u00e5r vi vende os bort fra ham, der taler fra Himlene,\n12:26 han, hvis R\u00f8st dengang rystede Jorden, men som nu har forj\u00e6ttet og sagt: \"Endnu een Gang vil jeg ryste, ikke alene Jorden, men ogs\u00e5 Himmelen.\"\n12:27 Men dette \"endnu een Gang\" giver til Kende, at de Ting, der rystes, skulle omskiftes, efterdi de ere skabte, for at de Ting, der ikke rystes, skulle blive.\n12:28 Derfor, efterdi vi modtage et Rige, som ikke kan rystes, s\u00e5 lader os v\u00e6re taknemmelige og derved tjene Gud til hans Velbehag, med \u00c6ngstelse og Frygt.\n12:29 Thi vor Gud er en fort\u00e6rende Ild.\n13:1 Broderk\u00e6rligheden blive ved!\n13:2 Glemmer ikke G\u00e6stfriheden; thi ved den have nogle, uden at vide det, haft Engle til G\u00e6ster.\n13:3 Kommer de fangne i Hu, som vare I selv medfangne; dem, der lide ilde, som de, der ogs\u00e5 selv ere i et Legeme.\n13:4 \u00c6gteskabet v\u00e6re \u00e6ret hos alle, og \u00c6gtesengen ubesmittet; thi utugtige og Horkarle skal Gud d\u00f8mme.\n13:5 Eders Vandel v\u00e6re uden Pengegridskhed, n\u00f8jes med det, I have; thi han har selv sagt: \"Jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde forlade dig,\"\n13:6 s\u00e5 at vi kunne sige med frit Mod: \"Herren er min Hj\u00e6lper, jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske g\u00f8re mig?\"\n13:7 Kommer eders Vejledere i Hu, som have forkyndt eder Guds Ord, og idet I betragte deres Vandrings Udgang, s\u00e5 efterligner deres Tro!\n13:8 Jesus Kristus er i G\u00e5r og i Dag den samme, ja, til evig Tid.\n13:9 Lader eder ikke lede vild af mange H\u00e5nde og fremmede L\u00e6rdomme; thi det er godt, at Hjertet styrkes ved N\u00e5den, ikke ved Spiser; thi deraf have de, som holdt sig dertil, ingen Nytte haft.\n13:10 Vi have et Alter, hvorfra de, som tjene ved Tabernaklet, ikke have Ret til at spise.\n13:11 Thi de Dyr, hvis Blod for Syndens Skyld b\u00e6res ind i Helligdommen af Ypperstepr\u00e6sten, deres Kroppe opbr\u00e6ndes uden for Lejren.\n13:12 Derfor led ogs\u00e5 Jesus uden for Porten, for at han kunde hellige Folket ved sit eget Blod.\n13:13 S\u00e5 lader os da g\u00e5 ud til ham uden for Lejren, idet vi b\u00e6re hans Forsm\u00e6delse;\n13:14 thi her have vi ikke en blivende Stad, men vi s\u00f8ge den kommende.\n13:15 Lader os da ved ham altid fremb\u00e6re Gud Lovprisnings Offer, det er: en Frugt af L\u00e6ber, som bekende hans Navn.\n13:16 Men glemmer ikke at g\u00f8re vel og at meddele; thi i s\u00e5danne Ofre har Gud Velbehag.\n13:17 Lyder eders Vejledere og retter eder efter dem; thi de v\u00e5ge over, eders Sj\u00e6le som de, der skulle g\u00f8re Regnskab - for at de m\u00e5 g\u00f8re dette med Gl\u00e6de og ikke sukkende: thi dette er eder ikke gavnligt.\n13:18 Beder for os; thi vi ere forvissede om, at vi have en god Samvittighed, idet vi \u00f8nske at vandre rettelig i alle Ting.\n13:19 Og jeg formaner eder des mere til at g\u00f8re dette, for at jeg desto snarere kan gives eder igen.\n13:20 Men Fredens Gud, som f\u00f8rte den store F\u00e5renes Hyrde, vor Herre Jesus, op fra de d\u00f8de med en evig Pagts Blod,\n13:21 han bringe eder til Fuldkommenhed i alt godt, til at g\u00f8re hans Villie, og han virke i eder det, som er velbehageligt for hans \u00c5syn, ved Jesus Kristus: ham v\u00e6re \u00c6ren i Evighedernes Evigheder: Amen.\n13:22 Jeg beder eder, Br\u00f8dre! at I finde eder i dette Formaningsord; thi jeg har jo skrevet til eder i Korthed.\n13:23 Vid, at vor Broder Timotheus er l\u00f8sladt; sammen med ham vil jeg se eder, dersom han snart kommer.\n13:24 Hilser alle eders Vejledere og alle de hellige! De fra Italien hilse eder.\n13:25 N\u00e5den v\u00e6re med eder alle!","title":"Danish Bible: Hebrews","type":"page"}