{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/dan/hos.htm","path":"bib/wb/dan/hos.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/dan/hos.htm","text":"1:1 Herrens ord kom til Hoseas, Be'eris s\u00f8n, i de dage da Uzzija, Jotam, Akaz og Ezekias var Konger i Juda, og Jeroboam, Joass S\u00f8n, var Konge i Israel.\n1:2 Dengang HERREN f\u00f8rst talede ved Hoseas, sagde han til ham: \"G\u00e5 hen og tag dig en Horkvinde og Horeb\u00f8rn; thi utro mod HERREN bedriver Landet Hor.\"\n1:3 S\u00e5 gik han hen og \u00e6gtede Gomer, Diblajims Datter, og hun blev frugtsommelig og f\u00f8dte ham en S\u00f8n.\n1:4 Og HERREN sagde til ham: \"Kald ham Jizreel; thi om en, liden Stund hjems\u00f8ger jeg Jizreels Blodskyld p\u00e5 Jehus Hus og g\u00f8r Ende p\u00e5 Israels Huses Rige.\n1:5 P\u00e5 hin Dag s\u00f8nderbryder jeg Israels Bue i Jizreels Dal.\"\n1:6 Atter blev hun frugtsommelig og f\u00f8dte en Datter. Og HERREN sagde til ham: \"Kald hende N\u00e5del\u00f8s; thi jeg vil ikke l\u00e6nger v\u00e6re Israels Hus n\u00e5dig og tilgive dem.\n1:7 Men Judas Hus vil jeg v\u00e6re n\u00e5dig og frelse ved HERREN deres Gud; dog frelser jeg dem ikke ved Bue, Sv\u00e6rd eller Stridsv\u00e5ben, ved Heste eller Ryttere.\"\n1:8 S\u00e5 v\u00e6nnede hun N\u00e5del\u00f8s fra og blev atter frugtsommelig og f\u00f8dte en S\u00f8n.\n1:9 Og HERREN sagde: \"Kald ham Ikke-mit-Folk; thi I er ikke mit Folk, og jeg er ikke eders Gud.\"\n1:10 Men Israeliternes Tal skal blive som Sandet ved Havet, der ikke kan m\u00e5les eller t\u00e6lles. Og i Stedet for \"I er ikke mit Folk\" skal de kaldes \"den levende Guds B\u00f8rn\".\n1:11 Jud\u00e6erne og Israeliterne skal sl\u00e5 sig sammen og s\u00e6tte en og samme H\u00f8vding over sig og drage op af Landet; thi stor er Jizreels Dag.\n2:1 Kald eders Broder Mit-Folk og eders S\u00f8ster n\u00e5derig.\n2:2 G\u00e5 i rette med eders Moder, g\u00e5 i rette, thi hun er ikke min Hustru, og jeg er ej hendes Mand. For Horm\u00e6rket fri hun sit Ansigt, for Bolem\u00e6rket sit Bryst.\n2:3 Jeg kl\u00e6der hende ellers n\u00f8gen, stiller hende frem, som hun f\u00f8dtes; jeg reder hende til som en \u00d8rk, som et T\u00f8rkeland g\u00f8r jeg hende, lader hende t\u00f8rste ihjel.\n2:4 Jeg ynkes ej over hendes B\u00f8rn, fordi de er Horeb\u00f8rn;\n2:5 thi Horkvinde var deres Moder, skaml\u00f8s var hun, som bar dem. Thi hun sagde: \"Mine Elskere holder jeg mig til, som giver mig mit Br\u00f8d og mit Vand, min Uld og min H\u00f8r, min Olie og Vin.\"\n2:6 Se, derfor sp\u00e6rrer jeg med Tj\u00f8rn hendes Vej, foran hende murer jeg en Mur, s\u00e5 hun ikke kan finde sine Stier.\n2:7 Efter Elskerne kan hun s\u00e5 l\u00f8be, hun n\u00e5r dem alligevel ikke; hun s\u00f8ger dem uden at finde, og da skal hun sige: \"Jeg g\u00e5r p\u00e5 ny til min f\u00f8rste Mand; da, havde jeg det bedre end nu.\"\n2:8 Ja hun, hun sk\u00f8nner ikke, at det var mig, som gav hende Korn og Most og Olie, gav hende rigeligt S\u00f8lv. og Guld, som de gjorde til Baaler.\n2:9 Derfor tager jeg atter mit Korn, n\u00e5r Tiden er til det, min Most, n\u00e5r Timen er inde, borttager min Uld og min H\u00f8r, som hun skjuler sin N\u00f8genhed med.\n2:10 Jeg blotter nu hendes Skam lige for Elskernes \u00d8jne, af min H\u00e5nd frier ingen hende ud.\n2:11 Jeg, g\u00f8r Ende p\u00e5 al hendes. Gl\u00e6de, Fester, Nym\u00e5ner, Sabbater, hver en H\u00f8jtid, hun har.\n2:12 Jeg \u00f8del\u00e6gger hendes Vinstok og Figentr\u00e6, om hvilke hun sagde: \"Her er min Sk\u00f8gel\u00f8n, den, mine Elskere gav mig.\" Jeg skaber dem om til Krat, af Markens Dyr skal de \u00e6des.\n2:13 Jeg hjems\u00f8ger hende for Baalernes Fester, p\u00e5 hvilke hun bragte dem Ofre, smykket med Ring og K\u00e6de. Sine Elskere holdt hun sig til, mig glemte hun, lyder det fra HERREN.\n2:14 Se, derfor vil jeg lokke og f\u00f8re hende ud i \u00d8rkenen og tale hende k\u00e6rligt til.\n2:15 S\u00e5 giver jeg hende hendes Ving\u00e5rde der og Akors Dal til en H\u00e5bets D\u00f8r. Der skal hun synge som i Ungdommens Dage, som da hun drog op fra \u00c6gyptens Land.\n2:16 P\u00e5 hin Dag, lyder det fra HERREN, skal hun p\u00e5kalde sin \u00c6gtemand, og ikke mere Baalerne.\n2:17 Baalsnavnene fjerner jeg fra hendes Mund, ej mer skal Navnene huskes.\n2:18 P\u00e5 hin Dag slutter jeg en Pagt for dem med Markens Dyr og Himmelens Fugle og Jordens Kryb; Bue, Sv\u00e6rd og Stridsv\u00e5ben s\u00f8nderbryder jeg i Landet, og jeg lader dem bo trygt.\n2:19 Jeg trolover mig med dig for evigt, jeg trolover mig med dig med Retf\u00e6rd og Ret, med Miskundhed og Barmhjertighed;\n2:20 jeg trolover mig med dig i Troskab, og du skal kende HERREN.\n2:21 Da skal det ske p\u00e5 hin Dag, at jeg b\u00f8nh\u00f8rer, lyder det fra HERREN, ja, at jeg b\u00f8nh\u00f8rer Himlen, at den s\u00e5 b\u00f8nh\u00f8rer Jorden,\n2:22 og Jorden b\u00f8nh\u00f8rer Hornet, Mosten og Olien, og de b\u00f8nh\u00f8rer Jizreel.\n2:23 Jeg s\u00e5r hende ud i Landet, mod N\u00e5del\u00f8s er jeg n\u00e5dig og siger til Ikke-mit-Folk: \"Mit Folk er du!\" og han skal sige: \"Min Gud!\"\n3:1 Og HERREN sagde til mig: \"G\u00e5 atter hen og elsk en kvinde, som har Elskere - og boler, ligesom HERREN elsker Israeliterne, endsk\u00f8nt de vender sig til fremmede Guder og elsker Rosinkager.\"\n3:2 S\u00e5 k\u00f8bte jeg mig hende for femten Sekel S\u00f8lv og en Homer og en Letek Byg.\n3:3 Og jeg sagde til hende: \"I lang Tid skal du vente p\u00e5 mig; du m\u00e5 ikke bedrive Hor eller tilh\u00f8re nogen Mand; heller ikke jeg vil komme til dig.\"\n3:4 Thi i lang Tid skal Israeliterne vente uden Konge og Fyrste, uden Slagtoffer og, Stenst\u00f8tte, uden Efod og Husgud.\n3:5 Siden skal Israeliterne omvende sig og s\u00f8ge HERREN deres Gud og David, deres Konge, og b\u00e6vende komme til HERREN og hans Velsignelse i de sidste Dage.\n4:1 H\u00f8r Isralitter, Herrens ord, thi Herren g\u00e5r i rette med Landets Folk. Thi ej er der Troskab, ej Godhed, ej kender man Gud i Landet.\n4:2 Man sv\u00e6rger og lyver, myrder og stj\u00e6ler, horer, g\u00f8r Indbrud, og Blodskyld f\u00f8lger p\u00e5 Blodskyld.\n4:3 Derfor s\u00f8rger Landet, og alt, hvad der bor der, sygner, Markens Dyr og Himlens Fugle; selv Havets Fisk svinder bort.\n4:4 Dog sk\u00e6nde man ej, dog revse man ej, n\u00e5r mit Folk kun er som dets Pr\u00e6ster.\n4:5 Du skal styrte ved Dag, og med dig Profeten ved Nat.\n4:6 Mit Folk skal g\u00e5 til Grunde, fordi det er uden Kundskab. Da du har vraget Kundskab, vrager jeg dig som Pr\u00e6st; du glemte din Guds \u00c5benbaring, s\u00e5 glemmer og jeg dine S\u00f8nner.\n4:7 Jo fler, des mere de synded, ombytted deres \u00c6re med Sk\u00e6ndsel;\n4:8 mit Folks Synd lever de af, dets Br\u00f8de hungrer de efter.\n4:9 Men Pr\u00e6st skal det g\u00e5 som Folk: jeg hjems\u00f8ger ham for hans F\u00e6rd, hans Id geng\u00e6lder jeg ham.\n4:10 De skal spise, men ikke m\u00e6ttes bole, men ej blive fler; thi de har sveget HERREN og holder fast ved Hor.\n4:11 Vin og Most tager Forstanden.\n4:12 Mit Folk r\u00e5dsp\u00f8rger sit Tr\u00e6, og Svaret giver dets Stok; thi Hore\u00e5nd ledte dem vild, de boler sig bort fra deres Gud.\n4:13 De ofrer p\u00e5 Bjergenes Tinder, p\u00e5 H\u00f8jene br\u00e6nder de Ofre under en Eg, en Poppel, en Terebinte, thi Skyggen er god. S\u00e5 horer jo og eders D\u00f8tre, s\u00e5 boler jo og eders Kvinder;\n4:14 jeg straffer ej D\u00f8trenes Hor, ej Kvinderne for deres Bolen; thi selv g\u00e5r de bort med Horer ofrer sammen med Sk\u00f8ger; og det uvise Folk drages ned.\n4:15 Men selv om du, Israel, horer, m\u00e5 Juda ej g\u00f8re sig skyldigt. G\u00e5 ikke over til Gilgal, drag ikke op til Bet-Aven, sv\u00e6rg ikke: \"S\u00e5 sandt HERREN lever!\"\n4:16 Thi som en uvan Ko er Israel uvan, skal HERREN s\u00e5 lade dem gr\u00e6sse i Frihed som Lam?\n4:17 Efraim er bundet til Afgudsbilleder; lad ham fare!\n4:18 Deres Drikken er skejet ud. Hor har de bedrevet; h\u00f8jt har deres Skjolde elsket Sk\u00e6ndsel.\n4:19 Et Vejr har omsp\u00e6ndt dem med sine Vinger, og de skal blive til Skamme for deres Ofre.\n5:1 H\u00f8rer dette, I Pr\u00e6ster, lyt til du Israels hus, l\u00e5n \u00d8re, du Kongehus, thi eder g\u00e6lder Dommen. Thi I blev en Snare for Mizpa, et Garn bredt ud over Tabor,\n5:2 en dyb Faldgrube i Sjittim; men jeg er en L\u00e6nke for alle.\n5:3 Efraim kender jeg, ej skjult er Israel for mig; thi du har bolet, Efraim, uren er Israel blevet.\n5:4 Deres Gerninger tillader ikke, at de vender sig til deres Gud; thi Hore\u00e5nd har de i sig, HERREN kender de ej.\n5:5 Mod Israel vidner dets Hovmod; Efraim styrter for sin Br\u00f8de, med dem skal og Juda styrte.\n5:6 Da g\u00e5r de med Sm\u00e5kv\u00e6g og Hornkv\u00e6g hen for at s\u00f8ge HERREN; men ham skal de ikke finde, thi bort fra dem vil han vige.\n5:7 Trol\u00f8se var de mod HERREN, thi u\u00e6gte B\u00f8rn har de f\u00f8dt; nu vil han opsluge dem, Plovmand sammen med Mark.\n5:8 Lad Hornet gjalde i Gibea, Trompeten i Rama, opl\u00f8ft R\u00e5b i Bet-Aven, Benjamin, var dig!\n5:9 Til \u00d8rk skal Efraim blive p\u00e5 Straffens Dag. Jeg kundg\u00f8r om Israels Stammer, hvad sikkert skal ske.\n5:10 Som Folk, der flytter Skel, blev Judas Fyrster, over dem vil jeg \u00f8se min Harme som Vand.\n5:11 Efraim er undertrykt, Retten knust; frivilligt l\u00f8b han efter Fjenden.\n5:12 Jeg er som M\u00f8l for Efraim, Edder for Judas Hus.\n5:13 Da Efraim m\u00e6rked sin Sygdom og Juda m\u00e6rked sin Byld, gik Efraim hen til Assur, Storkongen sendte han Bud. Men han kan ej give jer Helse, han l\u00e6ger ej eders Byld.\n5:14 Thi jeg er som en L\u00f8ve for Efraim, en L\u00f8veunge for Judas Hus; jeg, jeg river s\u00f8nder og g\u00e5r, sl\u00e6ber bort, og ingen redder.\n5:15 Jeg g\u00e5r til mit sted igen, indtil de b\u00f8der for skylden og s\u00f8ger frem for mit \u00c5syn, s\u00f8ger mig i deres Tr\u00e6ngsel.\n6:1 \"Kom, vi vil tilbage til HERREN! Han s\u00f8nderrev, han vil og l\u00e6ge, han slog os, vil ogs\u00e5 forbinde.\n6:2 Om to Dage g\u00f8r han os levende, rejser os op den tredje; da lever vi for hans \u00c5syn.\n6:3 S\u00e5 lad os da kende, jage efter at kende HERREN! Som Morgenr\u00f8den er hans Opgang vis. Da kommer han til os som Regn, som V\u00e5rregn, der v\u00e6der Jorden.\"\n6:4 Hvor kan jeg hj\u00e6lpe dig, Efraim, hvor kan jeg hj\u00e6lpe dig, Juda? Eders K\u00e6rlighed er Morgent\u00e5ge, Dug, som \u00e5rle svinder!\n6:5 Thi hugged jeg l\u00f8s ved Profeter, dr\u00e6bte med Ord af min Mund, min Ret str\u00e5ler frem som Lys:\n6:6 Ej Slagtoffer K\u00e6rlighed vil jeg, ej Br\u00e6ndofre Kendskab til Gud!\n6:7 De bryder Pagten i Adam er mig utro der;\n6:8 Gilead er Ud\u00e5dsm\u00e6nds By, den er s\u00f8let i Blod.\n6:9 Som en Stimandsflok er Pr\u00e6sternes Flok, de myrder p\u00e5 Vejen til Sikem g\u00f8r Niddingsv\u00e6rk.\n6:10 Grufulde Ting har jeg set i Israels Hus, der har Efraim bolet, Israel blev uren.\n6:11 Juda, ogs\u00e5 for dig er der fastsat en H\u00f8st, n\u00e5r jeg vender mit Folks Sk\u00e6bne, n\u00e5r jeg l\u00e6ger Israel.\n7:1 Afsl\u00f8ret er Efraims Br\u00f8de, Samarias ondskab, thi Svig er, hvad de har for, og Tyve g\u00f8r Indbrud, Ransm\u00e6nd r\u00f8ver p\u00e5 Gaden.\n7:2 De t\u00e6nker ej p\u00e5, at jeg husker al deres Ondskab. Nu st\u00e5r deres Gerninger om dem, de er for mit \u00c5syn.\n7:3 Med ondt i Sinde gl\u00e6der de Kongen, under sleske Lader Fyrster.\n7:4 Horkarle er de alle. De ligner en gloende Ovn, som en Bager standser med at ilde, fra \u00c6ltning til Dejgen er syret.\n7:5 De g\u00f8r p\u00e5 Kongens Dag Fyrsterne syge af Rus. Spottere giver han H\u00e5nden,\n7:6 thi lumskelig n\u00e6rmed de sig. Hjertet er som en Ovn; deres Vrede sover om Natten, men br\u00e6nder i Lue ved Gry.\n7:7 Som Ovnen gl\u00f8der de alle, deres Herskere \u00e6der de op; alle deres Konger falder, ej en af dem p\u00e5kalder mig.\n7:8 Efraim er iblandt Folkene, afl\u00e6gs er han; Efraim er som en Kage, der ikke er vendt.\n7:9 Fremmede t\u00e6red hans Kraft, han m\u00e6rker det ej; hans H\u00e5r er ogs\u00e5 gr\u00e5net, han m\u00e6rker det ej.\n7:10 Mod Israel vidner dets Hovmod; de vendte ej om til HERREN deres Gud og s\u00f8gte ham ikke trods alt.\n7:11 Efraim er som en Due, tankel\u00f8s, dum; de kalder \u00c6gypten til Hj\u00e6lp og vandrer til Assur.\n7:12 Men medens de vandrer, kaster jeg Nettet over dem, bringer dem ned som Himlens Fugle og revser dem for deres Ondskab.\n7:13 Ve dem, fordi de veg fra mig, D\u00f8d over dem for deres Frafald! Og jeg skulde genl\u00f8se dem, endsk\u00f8nt de lyver imod mig!\n7:14 De r\u00e5ber ej til mig af Hjertet, n\u00e5r de jamrer p\u00e5 Lejet, s\u00e5rer sig for Korn og Most og er genstridige mod mig.\n7:15 Jeg gav deres Arme Styrke, men ondt har de for imod mig.\n7:16 De vender sig, dog ej opad, de er som en slappet Bue. Deres Fyrster skal falde for Sv\u00e6rd ved deres Tunges Fr\u00e6khed. Det spottes de for i \u00c6gypten.\n8:1 S\u00e6t hornet for din mund, som en \u00f8rn over Herrens Hus! fordi de br\u00f8d min Pagt og overtr\u00e5dte min Lov.\n8:2 De r\u00e5ber til mig: \"Min Gud! Vi, Israel, kender dig.\"\n8:3 Israel vragede Lykken, lad s\u00e5 Fjenden forf\u00f8lge dem.\n8:4 De k\u00e5rer sig Drot uden mig, uden mit Vidende Fyrster. Af deres S\u00f8lv og Guld lavede de sig Gudebilleder til egen Undergang.\n8:5 Modbydelig er din kalv, Samaria; min Vrede luer imod dem hvor l\u00e6nge? De kan ikke slippe for Straf.\n8:6 Thi den er et V\u00e6rk af Israel, en H\u00e5ndv\u00e6rker lavede den; den er ikke Gud. Nej, til Splinter skal Samarias Kalv blive.\n8:7 Thi Vind har de s\u00e5et, og Storm skal de h\u00f8ste, S\u00e6d uden Spire, der ej giver Mel; og gav den, slugte fremmede Melet.\n8:8 Israel er opslugt, blandt Folkene regnes det nu for et Kar uden V\u00e6rd.\n8:9 Thi de er draget til Assur som et enligt strejfende Vild\u00e6sel. Efraim tinged med Elskovsgaver.\n8:10 Selv om de tinger blandt Folkene, samler jeg dem nu; snart salver de ikke mere konge og Fyrster.\n8:11 Thi s\u00e5 mange Altre Efraim har bygget, de er blevet ham Altre til Synd;\n8:12 jeg skriver ham mange Love, han regner dem ikke.\n8:13 Slagtofre elsker de slagter, elsker K\u00f8d og \u00e6der; HERREN behager de ej. Han mindes nu deres Skyld og straffer deres Synder. De skal tilbage til \u00c6gypten.\n8:14 Israel glemte sin Skaber og byggede Helligdomme, og Juda byggede mange faste St\u00e6der; derfor sender jeg Ild imod hans Byer, og den skal fort\u00e6re hans Borge.\n9:1 Israel, gl\u00e6d dig ikke med Folkets jubel, ved Hor veg du bort fra din Gud, p\u00e5 hver en T\u00e6rskeplads elsker du Sk\u00f8gens L\u00f8n.\n9:2 T\u00e6rskeplads og Perse skal ej kendes ved dem, og Mosten sl\u00e5r fejl for dem.\n9:3 Ej skal de blive i HERRENs Land; til \u00c6gypten skal Efraim tilbage, spise uren F\u00f8de i Assur.\n9:4 Ej skal de udgyde Vin for HERREN, ej heller g\u00f8re Slagtoffer rede. Som S\u00f8rgebr\u00f8d er deres Br\u00f8d, det g\u00f8r hver, som spiser det uren: thi Hungeren kr\u00e6ver alt Br\u00f8det, i HERRENs Hus kommer intet.\n9:5 Hvad g\u00f8r I p\u00e5 H\u00f8jtidsdagen, p\u00e5 HERRENs Festdag?\n9:6 Slipper de bort fra Vold, skal \u00c6gypten sanke dem op og Memfis jorde dem; deres kostbare S\u00f8lvt\u00f8j skal Tidsler arve, N\u00e6lder skal bo i deres Telte.\n9:7 Hjems\u00f8gelsens Dage kommer, Geng\u00e6ldelsens Dage, det skal Israel m\u00e6rke. \"Afsindig er Profeten, forrykt den af \u00c5nden grebne\" fordi din Br\u00f8de er stor og Fjendskabet stort!\n9:8 I sin Guds Hus lurer Efraim p\u00e5 Profeten; der er Snarer p\u00e5 alle hans Veje, man g\u00f8r Faldgruben dyb.\n9:9 Det er som i Gibeas Dage, han mindes deres Skyld og straffer deres Synder.\n9:10 Som Druer i \u00d8rkenen fandt jeg Israel, som tidligmodne Figner p\u00e5 Tr\u00e6et s\u00e5 jeg eders F\u00e6dre. De kom til Baal-Peor, til Sk\u00e6ndselen viede de sig, som Efraims Elskere blev de en v\u00e6mmelig Hob.\n9:11 Deres Herlighed flyver som Fugle, F\u00f8dsel, Svangerskab, Undfangelse forbi!\n9:12 Ja, selv om de opfostrer S\u00f8nner, jeg lader dem d\u00f8 ud uden B\u00f8rn. Ja, ve ogs\u00e5 dem, n\u00e5r jeg viger fra dem!\n9:13 Efraim s\u00e5 jeg som en Mand, der g\u00f8r Jagt p\u00e5 sine B\u00f8rn; thi Efraim selv f\u00f8rer S\u00f8nnerne ud til B\u00f8ddelen.\n9:14 Giv dem, HERRE ja hvad skal du give? Du give dem barnl\u00f8st Sk\u00f8d og golde Bryster!\n9:15 I Gilgal er al deres Ondskab, der fik jeg Had til dem; for deres onde Gerninger driver jeg dem ud af mit Hus; jeg elsker dem ikke mer, genstridige er alle deres Fyrster.\n9:16 Efraim er ramt, dets Rod er vissen, de b\u00e6rer slet ingen Frugt; og f\u00e5r de end B\u00f8rn, jeg dr\u00e6ber den dyre Livsfrugt.\n9:17 Deres Gud vil forkaste dem, fordi de ej adl\u00f8d ham; hjeml\u00f8se bliver de blandt Folkene.\n10:1 En frodig vinstok var Israel, som bar sin frugt, jo flere frugter, des flere Altre; som Landet gik frem, des sk\u00f8nnere St\u00f8tter.\n10:2 Deres Hjerte var glat, s\u00e5 lad dem da b\u00f8de! Han skal sl\u00e5 Altrene ned, l\u00e6gge St\u00f8tterne \u00f8de.\n10:3 De siger jo nu: \"Vi har ingen Konge; thi HERREN frygter vi ej; en Konge, hvad gavner han os?\"\n10:4 Med Ord sl\u00e5r de om sig, g\u00f8r Mened og indg\u00e5r Forbund, s\u00e5 Ret bliver Gifturt, der gror langs Markens Furer.\n10:5 For Bet-Avens Kalv skal Samarias Borgere \u00e6ngstes, ja, over den skal dens Folk og dens Pr\u00e6ster s\u00f8rge, jamre over deres Skat, thi den bortf\u00f8res fra dem;\n10:6 som Gave til Storkongen f\u00f8res og den til Assur. Efraim h\u00f8ster kun Sk\u00e6ndsel, Israel Skam af sin Afgud.\n10:7 Samarias Konge slettes som Skum p\u00e5 Vandets Flade.\n10:8 \u00d8de er Afgudsh\u00f8jene, Israels Synd, og p\u00e5 deres Altre skal Torn og Tidsel gro. De siger til Bjergene: \"Skjul os!\" til H\u00f8jene: \"Fald ned over os!\"\n10:9 Du syndede, Israel, helt fra Gibeas Dage. Der i Gibea sagde man: \"Krig skal ej n\u00e5 os!\" Men jeg kom over de Niddinger, revsede dem;\n10:10 Stammerne samled sig mod dem til Tugt for tvefold Br\u00f8de.\n10:11 En tilv\u00e6nnet Kvie var Efraim, t\u00e6rskede villigt, \u00c5get lagde jeg selv p\u00e5 dens sk\u00f8nne Hals; for Ploven sp\u00e6ndte jeg Efraim, Juda for Harven.\n10:12 S\u00e5 eders S\u00e6d i Retf\u00e6rd, h\u00f8st i Fromhed; bryd eder kundskabs Nyjord og s\u00f8g s\u00e5 HERREN, til Retf\u00e6rds Frugt bliver eder til Del.\n10:13 I pl\u00f8jede Gudl\u00f8shed, h\u00f8stede Uret, fort\u00e6rede L\u00f8gnens Frugt. Fordi du sl\u00e5r Lid til dine Vogne og mange Helte,\n10:14 skal Kampgny st\u00e5 i dine Byer og alle dine Borge. De skal \u00f8del\u00e6gges, som da Sjalman \u00f8delagde Bet-Arbel p\u00e5 Stridens Dag. Moder skal knuses hos B\u00f8rn.\n10:15 Det voldte Betel eder. For din Ondskabs Skyld skal Israels Konge, ved Morgengry g\u00f8res til intet.\n11:1 Jeg fik Israel k\u00e6r i hans Ungdom, fra \u00c6gypten kaldte jeg min s\u00f8n\n11:2 Jo mer jeg kaldte dem, des mere fjerned de sig fra mig; de ofrer til Baalerne, t\u00e6nder for Billederne Offerild,\n11:3 Jeg l\u00e6rte dog Efraim at g\u00e5 og tog ham p\u00e5 Armen; de vidste ej, det var mig, der l\u00e6gte dem.\n11:4 Jeg drog dem med Menneskesnore, med K\u00e6rligheds Reb; jeg var dem som den, der l\u00f8fter et \u00c5g over K\u00e6ben, jeg b\u00f8jed mig ned til ham og rakte ham F\u00f8de.\n11:5 Han skal til \u00c6gypten igen, have Assur til Konge, thi omvende sig vil de ikke.\n11:6 Sv\u00e6rdet skal rase i hans Byer, fort\u00e6re hans Sl\u00e5er og h\u00e6rge i hans F\u00e6stninger.\n11:7 Mit Folk, det h\u00e6lder til Frafald fra mig, og r\u00e5ber man til det: \"Op, op!\" st\u00e5r ingen op.\n11:8 Hvor kan jeg ofre dig, Efraim, lade dig, Israel, fare, ofre dig ligesom Adma, g\u00f8re dig, som Zebojim? Mit Hjerte vender sig i mig, al min Medynk er vakt.\n11:9 Jeg fuldbyrder ikke min Harmgl\u00f8d, g\u00f8r ej Efraim til intet igen. Thi Gud er jeg, ikke et Menneske, hellig udi din Midte, med Vredesgl\u00f8d kommer jeg ikke.\n11:10 HERREN skal de holde sig til, han br\u00f8ler som L\u00f8ven, ja br\u00f8ler, og b\u00e6vende kommer S\u00f8nner fra Havet,\n11:11 b\u00e6vende som Fugle fra \u00c6gypten, som Duer fra Assurs Land; jeg f\u00f8rer dem hjem til deres Huse lyder det fra HERREN.\n11:12 Efraim omgiver mig med l\u00f8gn, hus med svig, Juda kender ej Gud med Sk\u00f8ger sl\u00e5r han sig sammen.\n12:1 Efraims Hu st\u00e5r til Vind, efter \u00d8stenstorm jager han stadig, af L\u00f8gn og Svig er han fuld; med Assur slutter de Pagt, til \u00c6gypten bringer de Olie.\n12:2 HERREN g\u00e5r i Rette med Juda og hjems\u00f8ger Jakob, geng\u00e6lder ham efter hans Veje og efter hans Id.\n12:3 I Moders Liv overlisted han sin Broder, han stred med Gud i sin Manddom,\n12:4 ja stred med en Engel og sejred, han bad ham med Gr\u00e5d om N\u00e5de; i Betel traf han ham og talte med ham der,\n12:5 HERREN, H\u00e6rskarers Gud, HERREN er hans Navn:\n12:6 \"Drag du nu hjem med din Gud, tag Vare p\u00e5 K\u00e6rlighed og Ret og bi bestandig p\u00e5 din Gud!\"\n12:7 I Kana'ans H\u00e5nd er falske Lodder, han elsker Svig.\n12:8 Efraim siger: \"Jeg vandt dog Rigdom og Gods!\" Al hans Vinding soner ej Br\u00f8den, han \u00f8ved.\n12:9 Men jeg, som er HERREN din Gud, fra du var i \u00c6gypten, lader dig bo i Telt igen som i svundne Dage.\n12:10 Jeg har talet til Profeterne og givet mange Syner, ved Profeterne talet i Lignelser.\n12:11 Gilead er L\u00f8gn og Tomhed, i Gilgal ofrer de Tyre; som Stendynger langs med Markfurer er deres Altre.\n12:12 Jakob flyede til Arams Slette, og Israel tr\u00e6llede for en kvindes Skyld, og for en Kvindes Skyld vogtede han kv\u00e6g.\n12:13 Ved en Profet f\u00f8rte HERREN Israel op fra \u00c6gypten, og det vogtedes ved en Profet.\n12:14 Efraim vakte bitter Vrede, han b\u00e6rer Blodskyld; med Sk\u00e6ndsel d\u00e6nges han til, hans Herre g\u00f8r Geng\u00e6ld.\n13:1 N\u00e5r Efraim talte, skjalv man, i Israel var han fyrste, han forbr\u00f8d sig med Ba'alog d\u00f8de.\n13:2 Nu bliver de ved at synde og laver sig st\u00f8bte Guder, dannet som Billeder af S\u00f8lv, Arbejderes V\u00e6rk til Hobe; de siger: \"Til dem skal I ofre!\" Mennesker kysser Kalve!\n13:3 Derfor: som Morgent\u00e5ge, som Duggen, der \u00e5rle svinder, som Avner, der bl\u00e6ses fra Lo, som R\u00f8g fra R\u00f8ghul skal de blive.\n13:4 Og jeg er HERREN din Gud, fra du var i \u00c6gyptens Land; du kender ej Gud uden mig, uden mig er der ingen Frelser;\n13:5 jeg var din Vogter i \u00d8rken, den svidende T\u00f8rkes Land.\n13:6 Som de gr\u00e6ssede, \u00e5d de sig m\u00e6tte, ja m\u00e6tte, men Hjertet blev stolt; derfor glemte de mig.\n13:7 S\u00e5 blev jeg for dem som en L\u00f8ve, en lurende Panter ved Vejen,\n13:8 jeg falder over dem som Bj\u00f8rnen, hvis Unger man tog. Jeg s\u00f8nderriver dem Brystet, Hunde skal \u00e6de deraf, Markens Dyr fl\u00e5 dem s\u00f8nder.\n13:9 N\u00e5r Ulykken kommer, Israel, hvor mon du da finder Hj\u00e6lp?\n13:10 Hvor er da din Konge til Frelse for dig i alle dine Byer, Herskerne, om hvem du siger: \"Giv mig dog Konge og Fyrster!\"\n13:11 Jeg giver dig Konge i Vrede og fjerner ham atter i Harme.\n13:12 Tilbundet er Efraims Br\u00f8de, hans Synd gemt hen.\n13:13 Hans F\u00f8dselsstunds Veer er der, men s\u00e6rt er Barnet, som ej kommer frem i Tide, s\u00e5 F\u00f8dselen f\u00e5r Ende.\n13:14 Dem skal jeg fri fra D\u00f8dsriget, l\u00f8se fra D\u00f8den! Nej, D\u00f8d, hvor er din Pest, D\u00f8dsrige, hvor er din Sot? Til Mildhed kender jeg ej, thi et s\u00e6rt Barn er han.\n13:15 En \u00d8stenstorm, Herrens \u00c5nde, bruser frem fra \u00d8rken, l\u00f8fter sig, t\u00f8rrer hans V\u00e6ld, g\u00f8r hans Kilde t\u00f8r, den tager hans Skatkammer med alle dets Skatte.\n13:16 Samaria skal b\u00f8de, thi det stod sin Gud imod. For Sv\u00e6rd skal de falde, B\u00f8rnene knuses, frugtsommelige Kvinders Liv rives op.\n14:1 Israel, vend om til HERREN din Gud, thi du faldt ved din Br\u00f8de.\n14:2 Tag Angersord med og vend jer atter til HERREN; sig til ham: \"Tilgiv al vor Br\u00f8de, v\u00e6r n\u00e5dig! Vi betaler med L\u00e6bernes F1ugt.\n14:3 Vi vil ej s\u00f8ge Hj\u00e6lp hos Assur, ej lide p\u00e5 Stridshest, vi kalder ej mer vore H\u00e6nders V\u00e6rk vor Gud; hos dig finder faderl\u00f8s Medynk.\"\n14:4 Jeg l\u00e6ger deres Frafald, elsker dem frivilligt, min Vrede har vendt sig fra dem.\n14:5 Jeg vil v\u00e6re Israel som Dug, han skal blomstre som Liljen, Rod skal han sl\u00e5 som en Poppel\n14:6 og bugne af Skud, som et Olietr\u00e6 st\u00e5 i Pragt, som Libanon dufte.\n14:7 Atter skal de bo i min Skygge, Korn skal de avle, skyde som en Vinstok med Ry som Libanons Vin.\n14:8 Hvad skal Efraim mere med Afguder? Jeg h\u00f8rer ham, ser ned til ham. Jeg er som en gr\u00f8n Cypres, du f\u00e5r din Frugt fra mig.\n14:9 Hvem er s\u00e5 viis, at han fatter det, s\u00e5 klog, at han ved det? Thi rette er HERRENs Veje; retf\u00e6rdige vandrer p\u00e5 dem, men Syndere snubler p\u00e5 dem.","title":"Danish Bible: Hosea","type":"page"}