{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/dan/isa.htm","path":"bib/wb/dan/isa.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/dan/isa.htm","text":"1:1 Det Syn, Esajas, Amoz's S\u00f8n, skuede om Juda og Jerusalem, i de dage da Uzzija, Jotam, Akaz og Ezekias var Konger i Juda.\n1:2 H\u00f8r, I Himle, lyt, du Jord, thi HERREN taler: B\u00f8rn har jeg opf\u00f8dt og fostret, men de forbr\u00f8d sig imod mig.\n1:3 En Okse kender sin Ejer, et \u00c6sel sin Herres Krybbe; men Israel kender intet, mit Folk kan intet fatte.\n1:4 Ve det syndefulde Folk, en br\u00f8detynget Sl\u00e6gt, Ugerningsm\u00e6nds \u00c6t, vanartede B\u00f8rn! De svigtede HERREN, lod h\u00e5nt om Israels Hellige, vendte ham Ryg.\n1:5 Kan I t\u00e5le flere Hug, siden I stadig falder fra? Kun S\u00e5r er Hovedet, sygt hele Hjertet;\n1:6 fra Fods\u00e5l til isse er intet helt kun Fl\u00e6nger, Strimer og friske S\u00e5r; de er ej trykket ud, ej heller forbundet og ikke lindret med Olie.\n1:7 Eders Land er \u00f8de, eders Byer br\u00e6ndt, fremmede \u00e6der eders Jord for eders \u00d8jne s\u00e5 \u00f8de som ved Sodomas Undergang.\n1:8 Zions Datter er levnet som en Hytte i en Ving\u00e5rd, et Vagtskur i en Gr\u00e6skarmark en omringet By.\n1:9 Havde ikke H\u00e6rskarers HERRE levnet os en Rest, da var vi som Sodoma, ligned Gomorra.\n1:10 L\u00e5n \u00d8re til HERRENs Ord I Sodomadommere, lyt til vor Guds \u00c5benbaring, du Gomorrafolk!\n1:11 Hvad skal jeg med alle eders Slagtofre? siger HERREN;jeg er m\u00e6t af V\u00e6derbr\u00e6ndofre, af Fedekalves Fedt, har ej Lyst til Blod af Okser og Lam og Bukke.\n1:12 N\u00e5r I kommer at stedes for mit \u00c5syn, hvo kr\u00e6ver da af jer, at min Forg\u00e5rd trampes ned?\n1:13 Bring ej flere tomme Afgr\u00f8deofre, vederstyggelig Offerr\u00f8g er de mig! Nym\u00e5nefest, Sabbat og festligt St\u00e6vne jeg afskyr Uret og festlig Samling.\n1:14 Eders Nym\u00e5nefester og H\u00f8jtider hader min, Sj\u00e6l de er mig en Byrde, jeg er tr\u00e6t af at b\u00e6re.\n1:15 Breder I H\u00e6nderne ud, skjuler jeg \u00d8jnene for jer. Hvor meget I s\u00e5 end beder, jeg h\u00f8rer det ikke. Eders H\u00e6nder er fulde af Blod;\n1:16 tv\u00e6t jer, rens jer, bort med de onde Gerninger fra mine \u00d8jne! H\u00f8r op med det onde,\n1:17 l\u00e6r det gode, l\u00e6g Vind p\u00e5, hvad Ret er; hj\u00e6lp fortrykte, skaf faderl\u00f8se Ret, f\u00f8r Enkens Sag!\n1:18 Kom, lad os g\u00e5 i Rette med hinanden, siger HERREN. Er eders Synder som Skarlagen, de skal blive hvide som Sne; er de end r\u00f8de som Purpur, de skal dog blive som Uld.\n1:19 Lyder I villigt, skal I \u00e6de Landets Goder;\n1:20 st\u00e5r I genstridigt imod, skal I \u00e6des af Sv\u00e6rd. Thi HERRENs Mund har talt.\n1:21 At den skulde ende som Sk\u00f8ge, den trofaste By, Zion, s\u00e5 fuld af Ret, Retf\u00e6rdigheds Hjem, men nu er der Mordere.\n1:22 Dit S\u00f8lv er blevet til Slagger, din Vin er sp\u00e6det med Vand.\n1:23 T\u00f8jlesl\u00f8se er dine F\u00f8rere, Venner med Tyve; Gaver elsker de alle, jager efter Stikpenge, skaffer ej faderl\u00f8se Ret og tager sig ikke af Enkens Sag.\n1:24 Derfor lyder det fra Herren, H\u00e6rskarers HERRE, Israels V\u00e6ldige: \"Min Geng\u00e6lds Ve over Avindsm\u00e6nd, min H\u00e6vn over Fjender!\n1:25 Jeg vender min H\u00e5nd imod dig, renser ud dine Slagger i Ovnen og udskiller alt dit Bly.\n1:26 Jeg giver dig Dommere som fordum, R\u00e5dsherrer som f\u00f8r; s\u00e5 kaldes du Retf\u00e6rdigheds By, den trofaste Stad.\n1:27 Zion genl\u00f8ses ved Ret, de omvendte der ved Retf\u00e6rd.\n1:28 Men Overtr\u00e6dere og Syndere knuses til Hobe; hvo HERREN svigter, forg\u00e5r.\n1:29 Thi Skam vil I f\u00e5 af de Ege, I elsker, Skuffelse af Lundene, I s\u00e6tter s\u00e5 h\u00f8jt;\n1:30 thi I bliver som en Eg med visnende L\u00f8v, som en Lund, hvor der ikke er Vand.\n1:31 Den st\u00e6rke bliver til Bl\u00e5r, hans V\u00e6rk til en Gnist; begge br\u00e6nder med hinanden, og ingen slukker.\n2:1 Dette er, hvad Esajas, Amoz's S\u00f8n, skuede om Jerusalem:\n2:2 Det skal ske i de sidste Dage, at HERRENs Huses Bjerg, grundf\u00e6stet p\u00e5 Bjergenes Top, skal l\u00f8fte sig op over H\u00f8jene. Did skal Folkene str\u00f8mme\n2:3 og talrige Folkeslag vandre: \"Kom, lad os drage til HERRENs Bjerg, til Jakobs Guds Hus; han skal l\u00e6re os sine Veje, s\u00e5 vi kan g\u00e5 p\u00e5 hans Stier; thi fra Zion udg\u00e5r \u00c5benbaring, fra Jerusalem, HERRENs Ord:\"\n2:4 Da d\u00f8mmer han Folk imellem, skifter Ret mellem talrige Folkeslag; deres Sv\u00e6rd skal de smede til Plovjern, deres Spyd til Ving\u00e5rdsknive; Folk skal ej l\u00f8fte Sv\u00e6rd mod Folk, ej \u00f8ve sig i V\u00e5benf\u00e6rd mer.\n2:5 Kom, Jakobs Hus, lad os vandre i HERRENs Lys!\n2:6 Thi du forsk\u00f8d dit Folk, Jakobs Hus; de er fulde af \u00d8stens V\u00e6sen og sp\u00e5r, som var de Filistre, giver Folk fra Udlandet H\u00e5ndslag.\n2:7 Deres Land er fuldt af S\u00f8lv og Guld, tall\u00f8se er deres Skatte; deres Land er fuldt af Heste, tall\u00f8se er deres vogne;\n2:8 deres Land er fuldt af Afguder, de tilbeder V\u00e6rk af deres H\u00e6nder, Ting, deres Fingre har lavet.\n2:9 Men b\u00f8jes skal Mennesket, Manden ydmyges, tilgiv dem ikke!\n2:10 G\u00e5 ind i Klippen, skjul dig, i St\u00f8vet for HERRENs R\u00e6dsel, hans H\u00f8jheds Herlighed!\n2:11 Sine stolte \u00d8jne skal Mennesket sl\u00e5 ned, M\u00e6ndenes Hovmod skal b\u00f8jes, og HERREN alene v\u00e6re h\u00f8j p\u00e5 hin Dag.\n2:12 Thi en Dag har H\u00e6rskarers HERRE mod alt det h\u00f8je og knejsende, mod alt oph\u00f8jet og stolt,\n2:13 med alle Libanons Cedre, de knejsende h\u00f8je, og alle Basans Ege,\n2:14 mod alle knejsende Bjerge og alle h\u00f8je Fjelde,\n2:15 mod alle stolte T\u00e5rne og alle stejle Mure,\n2:16 mod alle Tarsisskibe og hver en kostelig Ladning.\n2:17 Da skal Menneskets Stolthed b\u00f8jes, M\u00e6ndenes Hovmod ydmyges. og HERREN alene v\u00e6re h\u00f8j p\u00e5 hin Dag.\n2:18 Afguderne skal helt forsvinde.\n2:19 Og man skal g\u00e5 ind i Klippehuler og Jordhuller for HERRENs R\u00e6dsel, hans H\u00f8jheds Herlighed n\u00e5r han st\u00e5r op for at forf\u00e6rde Jorden.\n2:20 P\u00e5 hin Dag skal Mennesket sl\u00e6nge sine Guder af S\u00f8lv og Guld, som han lavede sig for at tilbede dem, hen til Muldvarpe og Flagermus\n2:21 for at g\u00e5 ind i Klipperevner og Fjeldkl\u00f8fter for HERRENs R\u00e6dsel, hans H\u00f8jheds Herlighed, n\u00e5r han st\u00e5r op for at forf\u00e6rde Jorden.\n2:22 Sl\u00e5 ikke mer eders Lid til Mennesker, i hvis N\u00e6se der kun er flygtig \u00c5nde, thi hvad er de at regne for?\n3:1 Thi se, HERREN, H\u00e6rskarers HERRE, fratager Jerusalem og Juda st\u00f8tte og Stav, hver St\u00f8tte af Br\u00f8d og hver st\u00f8tte af vand:\n3:2 Helt og Krigsmand, Dommer og Profet, Sp\u00e5mand og \u00c6ldste,\n3:3 Halvhundredf\u00f8rer og Stormand, R\u00e5dsherre og, H\u00e5ndv\u00e6rksmester og den, der er kyndig i Trolddom.\n3:4 Jeg giver dem Drenge til \u00d8verster, Drengek\u00e5dhed skal herske over dem.\n3:5 I Folket undertrykker den ene den anden, hver sin N\u00e6ste; Dreng s\u00e6tter sig op imod Olding, Usling mod H\u00e6dersmand.\n3:6 N\u00e5r da en Mand tager fat p\u00e5 en anden i hans F\u00e6drenehus og siger: \"Du har en Kappe, du skal v\u00e6re vor Hersker, under dig skal dette faldef\u00e6rdige Rige st\u00e5!\"\n3:7 s\u00e5 svarer han p\u00e5 hin Dag: \"Jeg vil ikke v\u00e6re S\u00e5rl\u00e6ge! Jeg har hverken Br\u00f8d eller Kl\u00e6der i Huset, g\u00f8r ikke mig til Folkets Overhoved!\"\n3:8 Thi Jerusalem snubler, og Juda falder, fordi de med Tunge og Gerning er mod HERREN i Trods mod hans Herligheds \u00d8jne.\n3:9 Deres Ansigtsudtryk vidner imod dem; de kundg\u00f8r deres Synd som Sodoma, d\u00f8lger intet. Ve deres Sj\u00e6l, de styrted sig selv i V\u00e5de.\n3:10 Salige de retf\u00e6rdige, dem g\u00e5r det godt, deres Gerningers frugt skal de nyde;\n3:11 ve den gudl\u00f8se, ham g\u00e5r det ilde; han f\u00e5r, som hans H\u00e6nder har gjort.\n3:12 Mit, Folk har en Dreng ved Styret, og over det hersker Kvinder. Dine Ledere, mit Folk, leder, vild, g\u00f8r Vejen, du, vandrer, vildsom.\n3:13 Til Rettergang er HERREN tr\u00e5dt frem, han t\u00e5r og vil d\u00f8mme sit Folk.\n3:14 HERREN m\u00f8der til Doms med de \u00c6ldste i sit Folk og dets Fyrster: \"Det er jer, som gnaved Ving\u00e5rden af, I har Rov fra den arme til Huse.\n3:15 Hvor kan I tr\u00e6de p\u00e5 mit Folk og male de arme s\u00f8nder?\" s\u00e5 lyder det fra Herren, H\u00e6rskarers HERRE.\n3:16 HERREN siger: Eftersom Zions D\u00f8tre bryster sig og g\u00e5r med knejsende Nakke og k\u00e6lne Blikke, g\u00e5r med trippende Gang og med raslende Ankelk\u00e6der -\n3:17 g\u00f8r Herren issen skaldet p\u00e5 Zions D\u00f8tre og blotter deres Tindingers Lokker.\n3:18 P\u00e5 hin Dag afriver Herren al deres Pynt: Ankelringe, Pandeb\u00e5nd, Halvm\u00e5ner,\n3:19 Perler, Armb\u00e5nd, Flor,\n3:20 Hovedsmykker, Ankelk\u00e6der, B\u00e6lter, Lugted\u00e5ser, Trylleringe,\n3:21 Fingerringe,N\u00e6seringe,\n3:22 Festkl\u00e6der, Underdragter, Sjaler, Tasker,\n3:23 Spejle, Lin, Hovedb\u00e5nd og Sl\u00f8r.\n3:24 For Vellugt kommer der Stank, i Stedet for B\u00e6lte Reb, for Fletninger skaldet Isse, for Stadskl\u00e6der S\u00e6k om Hofte, for Sk\u00f8nhedsm\u00e6rke Br\u00e6ndem\u00e6rke.\n3:25 Dine M\u00e6nd skal falde for Sv\u00e6rd, dit unge Mandskab i Strid.\n3:26 Hendes Porte skal sukke og klage og hun sidde ensom p\u00e5 Jorden.\n4:1 Syv Kvinder skal p\u00e5 hin Dag gribe fat i een Mand og sige: \"Vi vil \u00e6de vort eget Br\u00f8d og holde os selv med Kl\u00e6der, blot vi m\u00e5 b\u00e6re dit Navn. Tag Van\u00e6ren fra os!\"\n4:2 P\u00e5 hin Dag Bliver HERRENs spire til Fryd og \u00c6re og Landets Frugt til Stolthed og Smykke for de undslupne i Israel.\n4:3 Den, som er levnet i Zion og blevet tilovers i Jerusalem, skal kaldes hellig, enhver, der er indskrevet til Livet i Jerusalem,\n4:4 n\u00e5r Herren f\u00e5r aftv\u00e6ttet Zions D\u00f8tres Smuds og bortskyllet Jerusalems Blodskyld fra dets Midte med Doms og Udrensnings \u00c5nd.\n4:5 Da skaber Herren over hvert et Sted p\u00e5 Zions Bjerg og over dets Festforsamlinger en Sky om Dagen og R\u00f8g med luende Ildsk\u00e6r om Natten; thi over alt, hvad herligt er, skal der v\u00e6re et D\u00e6kke\n4:6 og Ly til Skygge mod Hede og til Sk\u00e6rm og Skjul mod Skybrud og Regn.\n5:1 Jeg vil synge en Sang om min Ven, en K\u00e6rlighedssang om hans Ving\u00e5rd: Min Ven, han havde en Ving\u00e5rd p\u00e5 en frugtbar H\u00f8j.\n5:2 Han grov den, rensed den for Sten og plantede \u00e6dle Ranker; han bygged et Vagtt\u00e5rn deri og huggede ogs\u00e5 en Perse. Men den bar vilde Druer, sk\u00f8nt han ventede H\u00f8st af \u00e6dle.\n5:3 Og nu, Jerusalems Borgere, Judas M\u00e6nd, skift Ret mellem mig og min Ving\u00e5rd!\n5:4 Hvad mer var at g\u00f8re ved Ving\u00e5rden, hvad lod jeg ugjort? Hvi bar den vilde Druer, sk\u00f8nt jeg ventede H\u00f8st af \u00e6dle?\n5:5 S\u00e5 vil jeg da lade jer vide, hvad jeg vil g\u00f8re ved min Ving\u00e5rd: Nedrive dens Hegn, s\u00e5 den \u00e6des op, nedbryde dens Mur, s\u00e5 den trampes ned!\n5:6 Jeg l\u00e6gger den \u00f8de; den skal ikke besk\u00e6res og ikke graves, men gro sammen i Torn og Tidsel; og Skyerne giver jeg P\u00e5bud om ikke at sende den Regn.\n5:7 Thi H\u00e6rskarers HERREs Ving\u00e5rd er Israels Hus, og Judas M\u00e6nd er hans Yndlingsplantning. Han vented p\u00e5 Retf\u00e6rd se, der kom Letf\u00e6rd, han vented p\u00e5 Lov se, Skrig over Rov!\n5:8 Ve dem, der f\u00f8jer Hus til Hus, dem, der l\u00e6gger Mark til Mark, s\u00e5 der ikke er Plads tilbage, men kun I har Landet i Eje.\n5:9 Det lyder i mine \u00d8rer fra H\u00e6rskarers HERRE: \"For vist skal de mange Huse blive \u00f8de, de store og smukke skal ingen bebo;\n5:10 thi p\u00e5 ti T\u00f8nder Vinland skal h\u00f8stes en Bat, af en Homers Uds\u00e6d skal h\u00f8stes en Efa.\n5:11 Ve dem, der \u00e5rle jager efter Drik og ud p\u00e5 Natten blusser af Vin!\n5:12 Med Citre og Harper holder de Gilde, med H\u00e5ndpauker, Fl\u00f8jter og Vin, men ser ikke HERRENs Gerning, har ej Syn for hans H\u00e6nders V\u00e6rk.\n5:13 Derfor skal mit Folk f\u00f8res bort, f\u00f8r det ved det, dets Adel blive Hungerens Bytte, dets Hob vansm\u00e6gte af T\u00f8rst.\n5:14 Derfor vokser D\u00f8dsrigets Gridskhed, det spiler sit Gab uden Gr\u00e6nse; dets Storm\u00e6nd styrter derned, dets larmende, lystige Sl\u00e6ng.\n5:15 Mennesket b\u00f8jes, og Manden ydmyges, de stolte sl\u00e5r \u00d8jnene ned;\n5:16 men H\u00e6rskarers HERRE oph\u00f8jes ved Dommen, den hellige Gud bliver helliget ved Retf\u00e6rd.\n5:17 Og der g\u00e5r F\u00e5r p\u00e5 Gr\u00e6s, Geder afgnaver omkomnes Tomter.\n5:18 Ve dem, der tr\u00e6kker Straffen hid med Br\u00f8dens Skagler og Syndebod hid som med Vognreb,\n5:19 som siger: \"Lad ham skynde sig, haste med sit V\u00e6rk, s\u00e5 vi f\u00e5r det at se; lad Israels Helliges R\u00e5d dog komme snart, at vi kan kende det!\"\n5:20 Ve dem, der kalder ondt for godt og godt for ondt, g\u00f8r M\u00f8rke til Lys og Lys til M\u00f8rke, g\u00f8r beskt til s\u00f8dt og s\u00f8dt til beskt!\n5:21 Ve dem, der tykkes sig vise og er kloge i egne Tanker!\n5:22 Ve dem, der er Helte til at drikke Vin og v\u00e6ldige til at blande st\u00e6rke Drikke,\n5:23 som for Gave giver den skyldige Ret og r\u00f8ver den skyldfri Retten, han har.\n5:24 Derfor, som Ildens Tunge \u00e6der Str\u00e5 og H\u00f8 synker sammen i Luen, s\u00e5 skal deres Rod blive r\u00e5dden, deres Blomst henvejres som St\u00f8v; thi om H\u00e6rskarers HERRERs Lov lod de h\u00e5nt og ringeagted Israels Helliges Ord.\n5:25 S\u00e5 blusser da HERRENs Vrede mod hans Folk, og han udr\u00e6kker H\u00e5nden imod det og sl\u00e5r det, s\u00e5 Bjergene sk\u00e6lver og Ligene ligger som Skarn p\u00e5 Gaden. Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans H\u00e5nd er fremdeles rakt ud.\n5:26 For et Folk i det fjerne l\u00f8fter han Banner og fl\u00f8jter det hid fra Jordens Ende; og se, det kommer hastigt og let.\n5:27 Ingen iblandt dem er tr\u00e6t eller snubler, ingen blunder, og ingen sover; B\u00e6ltet om L\u00e6nden l\u00f8snes ikke, Skoens Rem springer ikke op;\n5:28 hv\u00e6ssede er dets Pile, alle dets Buer sp\u00e6ndte; som Flint er Hestenes Hove, dets Vognhjul som Hvirvelvind.\n5:29 Det har et Br\u00f8l som en L\u00f8ve, br\u00f8ler som unge L\u00f8ver, brummende griber det Byttet, bj\u00e6rger det, ingen kan fri det.\n5:30 Men p\u00e5 hin Dag skal der bryde en Brummen l\u00f8s imod det, som n\u00e5r Havet brummer; og skuer det ud over Jorden, se, da er der Tr\u00e6ngselsm\u00f8rke, Lyset slukkes af tykke Skyer.\n6:1 I Kong Uzzijas D\u00f8ds\u00e5r s\u00e5 jeg Herren sidde p\u00e5 en s\u00e5re h\u00f8j Trone, og hans Sl\u00e6b fyldte Helligdommen.\n6:2 Serafer stod hos ham, hver med seks Vinger; med de to skjulte de Ansigtet, med de to F\u00f8dderne, og med de to fl\u00f8j de;\n6:3 og de r\u00e5bte til hverandre: \"Hellig, hellig, hellig er H\u00e6rskarers HERRE, al Jorden er fuld af hans Herlighed!\"\n6:4 Og D\u00f8rstolpernes H\u00e6ngsler rystede ved R\u00e5bet, medens Templet fyldtes af R\u00f8g.\n6:5 Da sagde jeg: \"Ve mig, det er ude med mig, thi jeg er en Mand med urene L\u00e6ber, og jeg bor i et Folk med urene L\u00e6ber, og nu har mine \u00d8jne set Kongen, H\u00e6rskarers HERRE!\"\n6:6 Men en af Seraferne fl\u00f8j hen til mig; og han havde i H\u00e5nden et gl\u00f8dende Kul, som han med en Tang havde taget fra Alteret;\n6:7 det lod han r\u00f8re min Mund og sagde: \"Se, det har r\u00f8rt dine L\u00e6ber; din Skyld er borte, din Synd er sonet!\"\n6:8 S\u00e5 h\u00f8rte jeg Herren sige: \"Hvem skal jeg sende, hvem vil g\u00e5 Bud for os?\" Og jeg sagde: \"Her er jeg, send mig!\"\n6:9 Da sagde han: \"G\u00e5 hen og sig til det folk: H\u00f8r kun, dog skal I intet fatte, se kun, dog skal I intet indse!\n6:10 G\u00f8r Hjertet sl\u00f8vt p\u00e5 dette Folk, g\u00f8r dets \u00d8rer tunge, dets \u00d8jne blinde, s\u00e5 det ikke kan se med \u00d8jnene, ej heller h\u00f8re med \u00d8rene, ej heller fatte med Hjertet og omvende sig og l\u00e6ges.\"\n6:11 Jeg spurgte: \"Hvor l\u00e6nge, Herre?\" Og han svarede: \"Til Byerne er \u00f8de, uden Beboere, og Husene uden et Menneske, og Ager jorden ligger som \u00d8rk!\"\n6:12 Og HERREN vil fjerne Menneskene, og Tomhed skal brede sig i Landet;\n6:13 og er der endnu en Tiendedel deri, skal ogs\u00e5 den udryddes som en Terebinte eller Eg, af hvilken en Stub bliver tilbage, n\u00e5r den f\u00e6ldes. Dens Stub er hellig S\u00e6d.\n7:1 Og det skete i de Dage da Akaz, Jotams S\u00f8n, Uzzijas S\u00f8nnes\u00f8n, var Konge i Juda, at Kong Rezin af Syrien og Remaljas S\u00f8n, kong Peka af Israel, drog op for at angribe Jerusalem, hvad de dog ikke var st\u00e6rke nok til.\n7:2 Da det meldtes Davids Hus, at Syrerne havde lejret sig i Efraim, skjalv hans og hans Folks Hjerte, som Skovens Tr\u00e6er sk\u00e6lver for Vinden.\n7:3 S\u00e5 sagde HERREN til Esajas: \"Med din S\u00f8n Sjearjasjub\" skal du g\u00e5 Akaz i M\u00f8de ved Enden af \u00d8vredammens Vandledning ved Vejen til Blegepladsen\n7:4 og sige til ham: Tag dig i Vare og hold dig i Ro! Frygt ikke og lad ikke dit Hjerte \u00e6ngste sig for disse to rygende Brandstumper, for Rezins og Syriens og Remaljas S\u00f8ns fnysende Vrede!\n7:5 Fordi Syrien, Efraim og Remaljas S\u00f8n har lagt onde R\u00e5d op imod dig og siger:\n7:6 Lad os drage op mod Juda og indjage det Skr\u00e6k, lad os tilrive os det og g\u00f8re Tabeals S\u00f8n til Konge der!\n7:7 derfor, s\u00e5 siger den Herre HERREN: Det skal ikke lykkes; det skal ikke ske!\n7:8 Thi Syriens Hoved er Damaskus, og Damaskus's Hoved er Rezin, og om fem og tresindstyve \u00c5r er Efraim knust og ikke l\u00e6nger et Folk.\n7:9 Og Efraims Hoved er Samaria, og Samarias Hoved er Remaljas S\u00f8n. Er I ikke troende, bliver I ikke boende.\"\n7:10 Fremdeles sagde HERREN til Akaz:\n7:11 \"Kr\u00e6v dig et Tegn af HERREN din Gud nede i D\u00f8dsriget eller oppe i Himmelen!\"\n7:12 Men Akaz svarede: \"Jeg kr\u00e6ver intet, jeg frister ikke HERREN.\"\n7:13 Da sagde Esajas: \"H\u00f8r nu, Davids Hus! Er det eder ikke nok at tr\u00e6tte Mennesker, siden I ogs\u00e5 tr\u00e6tter min Gud?\n7:14 Derfor vil Herren selv give eder et Tegn: Se, Jomfruen bliver frugtsommelig og f\u00f8der en S\u00f8n, og hun kalder ham Immanuel\".\n7:15 Surm\u00e6lk og Vildhonning skal v\u00e6re hans F\u00f8de, ved den Tid han ved at vrage det onde og v\u00e6lge det gode;\n7:16 thi f\u00f8r Drengen ved at vrage det onde og v\u00e6lge det gode, skal Landet, for hvis to Konger du gruer, v\u00e6re folketomt.\n7:17 Over dig, dit Folk og din Faders Hus vil Herren bringe Dage, hvis Lige ikke har v\u00e6ret, siden Efraim rev sig l\u00f8s fra Juda: Assyrerkongen!\"\n7:18 P\u00e5 hin Dag skal HERREN fl\u00f8jte ad Fluerne ved Udl\u00f8bet af \u00c6gyptens Str\u00f8mme og ad Bierne i Assyrien;\n7:19 og de skal komme og alle til Hobe kaste sig over Dalkl\u00f8fter og Klipperevner, over hvert Tj\u00f8rnekrat og hvert Vandingssted.\n7:20 P\u00e5 hin Dag afrager Herren med en hinsides Floden lejet Ragekniv, Assyrerkongen, b\u00e5de Hovedh\u00e5ret og Kroppens H\u00e5r; ja, selv Sk\u00e6gget skraber den af.\n7:21 P\u00e5 hin Dag kan en Mand holde sig en ung Ko og et Par F\u00e5r;\n7:22 og p\u00e5 Grund af den megen M\u00e6lk, de giver, skal han spise Sur m\u00e6lk; thi Surm\u00e6lk og Vildhonning skal enhver, der er tilbage i Landet, spise.\n7:23 P\u00e5 hin Dag skal det ske, at hvert et Sted, hvor der nu er tusind Vinstokke, tusind Sekel S\u00f8lv v\u00e6rd, skal blive til Torn og Tidsel;\n7:24 med Pil og Bue kommer man der, thi hele Landet skal blive til Torn og Tidsel;\n7:25 og alle de Bjerge, der nu dyrkes med Hakke, skal man holde sig fra af Frygt for Torn og Tidsel. Det bliver Overdrev for Okser og tr\u00e6des ned af F\u00e5r.\n8:1 Og HERREN sagde til mig: \"Tag dig en stor Tavle og skriv derp\u00e5 med Menneskeskrift: Hurtigt-Bytte, Hastigt-Rov!,\n8:2 Og tag mig p\u00e5lidelige Vidner, Pr\u00e6sten Urija og Zekarja, Jeberekjahus S\u00f8n!\"\n8:3 Og jeg n\u00e6rmede mig Profetinden, og hun blev frugtsommelig og f\u00f8dte en S\u00f8n. S\u00e5 sagde HERREN til mig: \"Kald ham Hurtigt-Bytte, Hastigt-Rov!\n8:4 Thi f\u00f8r Drengen kan sige Fader og Moder, skal Rigdommene fra Damaskus og Byttet fra Samaria bringes til Assyrerkongen!\"\n8:5 Fremdeles sagde HERREN til mig:\n8:6 Eftersom dette Folk lader h\u00e5nt om Siloas sagte rindende Vande i Angst for Bezin og Remaljas S\u00f8n,\n8:7 se, s\u00e5 lader Herren Flodens Vande, de v\u00e6ldige, store, oversv\u00f8mme dem, Assyrerkongen og al hans Herlighed; over alle sine Bredder skal den g\u00e5, tr\u00e6nge ud over alle sine Diger,\n8:8 styrte ind i Juda, skylle over, v\u00e6lte frem og n\u00e5 til Halsen; og dens udbredte Vinger skal fylde dit Land, s\u00e5 vidt det n\u00e5r Immanuel!\n8:9 I Folkeslag, m\u00e6rk jer det med R\u00e6dsel, lyt til, alle fjerne Lande: Rust jer, I skal r\u00e6ddes, rust jer, I skal r\u00e6ddes.\n8:10 L\u00e6g R\u00e5d op, det skal dog briste, g\u00f8r Aftale, det sl\u00e5r dog fejl, thi - Immanuel!\n8:11 Thi s\u00e5 sagde HERREN til mig, da hans H\u00e5nd greb mig med V\u00e6lde, og han advarede mig mod at vandre p\u00e5 dette Folks Vej:\n8:12 Kald ikke alt Sammensv\u00e6rgelse, hvad dette Folk kalder Sammensv\u00e6rgelse, frygt ikke, hvad det frygter, og r\u00e6ddes ikke!\n8:13 H\u00e6rskarers HERRE, ham skal I holde hellig, han skal v\u00e6re eders Frygt, han skal v\u00e6re eders R\u00e6dsel.\n8:14 Han bliver en Helligdom, en Anst\u00f8dssten og en Klippe til Fald for begge Israels Huse og en Snare og et Fangegarn for Jerusalems Indbyggere,\n8:15 og mange iblandt dem skal snuble, falde og kv\u00e6stes, fanges og bindes.\n8:16 Bind Vidnesbyrdet til og s\u00e6t Segl for L\u00e6ren i mine disciples Sind!\n8:17 Jeg bier p\u00e5 HERREN, han, som d\u00f8lger sit \u00c5syn for Jakobs Hus, til ham st\u00e5r mit H\u00e5b:\n8:18 Se, jeg og de B\u00f8rn, HERREN gav mig, er Varsler og Tegn i Israel fra H\u00e6rskarers HERRE, som bor p\u00e5 Zions Bjerg.\n8:19 Og siger de til eder: \"S\u00f8g Genf\u00e6rdene og \u00c5nderne, som hvisker og mumler!\" skal et Folk ikke s\u00f8ge sin Gud, skal man s\u00f8ge de d\u00f8de for de levende?\n8:20 Nej! Til L\u00e6ren og Vidnesbyrdet! S\u00e5ledes skal visselig de komme til at tale, som nu er uden Morgenr\u00f8de.\n8:21 Han skal vanke om i Landet, trykket og hungrig. Og n\u00e5r han hungrer, skal han blive rasende og bande sin Konge og sin Gud. Vender han sig til det h\u00f8je,\n8:22 eller skuer han ud over Jorden, se da er der Tr\u00e6ngsel og M\u00f8rke, knugende Mulm; i B\u00e6lgm\u00f8rke er han st\u00f8dt ud.\n9:1 Men engang skal der ikke l\u00e6nger v\u00e6re M\u00f8rke i det Land, hvor der nu er Tr\u00e6ngsel; i Fortiden bragte han Sk\u00e6ndsel over Zebulons og Naftalis Land, Men i Fremtiden bringer han \u00c6re over Vejen langs S\u00f8en, Landet hinsides Jordan, Hedningernes Kreds.\n9:2 Det Folk, som vandrer i M\u00f8rke, skal skue s\u00e5 stort et Lys; Lys str\u00e5ler frem over dem, som bor i Mulmets Land.\n9:3 Du g\u00f8r Fryden mangfoldig, Gl\u00e6den stor, de gl\u00e6des for dit \u00c5syn, som man gl\u00e6des i H\u00f8st, ret som man jubler, n\u00e5r Bytte deles.\n9:4 Thi dets tunge \u00c5g og Stokken til dets Ryg, dets Drivers K\u00e6p, har du brudt som p\u00e5 Midjans Dag;\n9:5 ja, hver en St\u00f8vle, der tramper i Striden, og Kappen, der s\u00f8les i Blod, skal br\u00e6ndes og ende som Luernes Rov.\n9:6 Thi et Barn er f\u00f8dt os, en S\u00f8n er os givet, p\u00e5 hans Skulder skal Herred\u00f8mmet hvile; og hans Navn skal v\u00e6re: Underfuld R\u00e5dgiver, V\u00e6ldig Gud, Evigheds Fader, Fredsfyrste.\n9:7 Stort bliver Herred\u00f8mmet, endel\u00f8s Freden over Davids Trone og over hans Rige, at det m\u00e5 grundes og f\u00e6stnes ved Ret og Retf\u00e6rd fra nu og til evig Tid. H\u00e6rskarers HERREs Nidk\u00e6rhed g\u00f8r det.\n9:8 Et Ord sender Herren mod Jakob, i Israel sl\u00e5r det ned;\n9:9 alt Folket f\u00e5r det at kende, Efraim og Samarias Borgere. Thi de siger i Hovmod og Hjertets Stolthed:\n9:10 \"Teglsten faldt, vi bygger med Kvader, Morb\u00e6rtr\u00e6er blev f\u00e6ldet, vi f\u00e5r Cedre i Stedet!\"\n9:11 Da rejser HERREN dets Uvenner mod det og \u00e6gger dets Fjender op,\n9:12 Syrerne forfra, Filisterne bagfra, de \u00e6der Israel med opspilet Gab. Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans H\u00e5nd er fremdeles rakt ud.\n9:13 Men til ham, der sl\u00e5r det, vender Folket ej om, de, s\u00f8ger ej H\u00e6rskarers HERRE.\n9:14 Da hugger HERREN Hoved og Hale af Israel, Palme og Siv p\u00e5 en eneste Dag.\n9:15 Den \u00e6ldste og agtede er Hoved, L\u00f8gnprofeten er Hale.\n9:16 De ledende i dette Folk leder vild, og de, der ledes, opsluges.\n9:17 Derfor gl\u00e6des ej Herren ved dets unge M\u00e6nd, har ej Medynk med dets faderl\u00f8se og Enker. Thi alle er Niddinger og Ugerningsm\u00e6nd, og hver en Mund taler D\u00e5rskab. Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans H\u00e5nd er fremdeles rakt ud.\n9:18 Thi Gudl\u00f8shed br\u00e6nder som Ild, fort\u00e6rer Torn og Tidsel, s\u00e6tter Ild p\u00e5 det t\u00e6tte Krat, s\u00e5 det hvirvler op i R\u00f8g.\n9:19 Ved H\u00e6rskarers HERREs Vrede st\u00e5r Landet i Brand, og Folket bliver som F\u00f8de for Ilden; de sk\u00e5ner ikke hverandre.\n9:20 Man snapper til h\u00f8jre og hungrer, \u00e6der om sig til venstre og m\u00e6ttes dog ej. Hver \u00e6der sin N\u00e6stes K\u00f8d,\n9:21 Manasse Efraim, Efraim Manasse, og de overfalder Juda sammen. Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans H\u00e5nd er fremdeles rakt ud.\n10:1 Ve dem, der giver Ulykkeslove og ivrigt f\u00f8rer Uret til Bogs\n10:2 for at tr\u00e6nge de ringe fra Retten og r\u00f8ve de armes Ret i mit Folk, at Enker kan blive deres Bytte og faderl\u00f8se kan plyndres.\n10:3 Hvad g\u00f8r I p\u00e5 Straffens Dag, n\u00e5r Undergang kommer fra det fjerne? Til hvem vil I ty om Hj\u00e6lp, hvor gemmer I da eders Rigdom?\n10:4 Enten m\u00e5 I kn\u00e6le blandt Fanger, eller ogs\u00e5 falde p\u00e5 Valen! Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans H\u00e5nd er fremdeles rakt ud.\n10:5 Ve Assur, min Harmes K\u00e6p, min Vrede er Stokken i hans H\u00e5nd.\n10:6 Jeg sender ham mod et vanhelligt Folk, opbyder ham mod min Vredes, Folk til at g\u00f8re Bytte og r\u00f8ve og trampe det ned som Skarn p\u00e5 Gaden.\n10:7 Men han, han mener det ej s\u00e5, hans Hjerte t\u00e6nker ej s\u00e5. Nej, at \u00f8del\u00e6gge, det er hans Attr\u00e5, at udrydde Folk, ikke f\u00e5.\n10:8 Thi han siger: \"Er ej mine H\u00f8vedsm\u00e6nd Konger til Hobe?\n10:9 Gik det ej Kalno som Karkemisj, mon ikke Hamat som Arpad, Samaria som Damaskus?\n10:10 Som min H\u00e5nd fandt hen til Afgudernes Riger, der dog havde flere Gudebilleder end Jerusalem og Samaria\n10:11 mon jeg da ikke skal handle med Jerusalem og dets Gudebilleder, som jeg handlede med Samaria og dets Afguder?\"\n10:12 Men n\u00e5r Herren fuldbyrder alt sit V\u00e6rk p\u00e5 Zions Bjerg og i Jerusalem, vil jeg hjems\u00f8ge Assyrerkongens Hjertes Hovmodsfrugt og hans \u00d8jnes trodsige Pral,\n10:13 fordi han siger: \"Med min, st\u00e6rke H\u00e5nd greb jeg ind, med min Visdom, thi jeg er klog. Jeg flyttede Folkeslags Gr\u00e6nser og rev deres Skatte til mig, st\u00f8dte Folk fra Tronen i Almagt;\n10:14 min H\u00e5nd fandt til Folkenes Rigdom som hen til en Fuglerede; som man sanker forladte \u00c6g, har jeg sanket den vide Jord, og ingen r\u00f8rte en Vinge, \u00e5bnede N\u00e6bbet og peb.\"\n10:15 Mon \u00d8ksen bryster sig mod den, som hugger, g\u00f8r Saven sig til mod den, som saver? Som om K\u00e6ppen kan svinge den, der l\u00f8fter den, Stokken l\u00f8fte, hvad ikke er Tr\u00e6!\n10:16 Derfor sender Herren H\u00e6rskarers HERRE, Svindsot i hans Fedme, og under hans Herlighed luer en Lue som luende Ild;\n10:17 Israels Lys bliver til Ild og dets Hellige til en Flamme, og den br\u00e6nder og fort\u00e6rer hans Tidsel og Torn p\u00e5 een Dag;\n10:18 hans Skovs og Frugthaves Herlighed skal den rydde Rub og Stub, og han bliver som en syg, der hent\u00e6res.\n10:19 De Tr\u00e6er, som levnes i hans Skov, bliver det let at t\u00e6lle; et Barn kan skrive dem op.\n10:20 P\u00e5 hin Dag skal Israels Rest og det, som undslipper af Jakobs Hus, ikke mere st\u00f8tte sig til den, der sl\u00e5r det, men til HERREN, Israels Hellige, i Sandhed.\n10:21 En Rest skal omvende sig, Jakobs Rest, til den v\u00e6ldige Gud.\n10:22 Thi var end dit Folk som Sandet ved Havet, Israel, kun en Rest deraf skal omvende sig. \u00d8del\u00e6ggelse er fastsl\u00e5et, og med Retf\u00e6rdighed v\u00e6lter den frem;\n10:23 thi \u00d8del\u00e6ggelse og fastsl\u00e5et R\u00e5d fuldbyrder Herren, H\u00e6rskarers HERRE, over al Jorden.\n10:24 Derfor, s\u00e5 siger Herren, H\u00e6rskarers HERRE: Frygt ikke, mit Folk, som bor i Zion, for Assyrien, n\u00e5r det sl\u00e5r dig med K\u00e6ppen og l\u00f8fter sin Stok imod dig som fordum \u00c6gypten!\n10:25 Thi end om en f\u00f8je Stund er Vreden ovre, og min Harme vender sig til deres Ford\u00e6rv.\n10:26 S\u00e5 svinger H\u00e6rskarers HERRE Sv\u00f8ben imod det, som da Midjan blev sl\u00e5et ved Orebs Klippe; hans Stok er udrakt imod Havet, og han l\u00f8fter den som fordum mod \u00c6gypten.\n10:27 P\u00e5 hin Dag tager han Byrden af din Skulder og \u00c5get af din Nakke, ja, \u00c5get brister for Fedme.\n10:28 Han rykker mod Ajjat, drager uden om Migron, i Mikmas lader han Trosset blive;\n10:29 de g\u00e5r over Passet: \"I Geba holder vi Natterast!\" Rama ryster, Sauls Gibea flyr.\n10:30 Skrig h\u00f8jt, Gallims Datter! Lyt til, Lajsja! Stem i, Anatot!\n10:31 Madmena flyr, Gebims Folk bj\u00e6rger deres Gods.\n10:32 Endnu i Dag st\u00e5r han i Nob; han svinger H\u00e5nden mod Zions Datters Bjerg, Jerusalems H\u00f8j -\n10:33 Se, Herren, H\u00e6rskarers HERRE, afhugger hans Grene med Gru; de knejsende Stammer f\u00e6ldes, de stolte Tr\u00e6er m\u00e5 segne.\n10:34 Med Jernet g\u00f8r han lyst i Skovens Tykning, og Libanon falder for den Herlige.\n11:1 Men der skyder en Kvist af Isajs Stub, et Skud gror frem af hans Rod;\n11:2 og HERRENs \u00c5nd skal hvile over ham, Visdoms og Forstands \u00c5nd, R\u00e5ds og Styrkes \u00c5nd, HERRENs Kundskabs og Frygts \u00c5nd.\n11:3 Hans Hu st\u00e5r til HERRENs Frygt; han d\u00f8mmer ej efter, hvad \u00d8jnene ser, sk\u00f8nner ej efter, hvad \u00d8rene h\u00f8rer.\n11:4 Han d\u00f8mmer de ringe med Retf\u00e6rd, f\u00e6lder redelig Dom over Landets arme. Voldsmanden sl\u00e5r han med Mundens Ris, gudl\u00f8se dr\u00e6ber han med L\u00e6bernes \u00c5nde.\n11:5 Og Retf\u00e6rd er B\u00e6ltet, han har om sin L\u00e6nd, Trofasthed Hofternes B\u00e6lte.\n11:6 Og Ulven skal g\u00e5 hos Lammet, Panteren hvile hos Kiddet, Kalven og Ungl\u00f8ven gr\u00e6sse sammen, dem driver en lille Dreng.\n11:7 Kvien og Bj\u00f8rnen bliver Venner, deres Unger ligger Side om Side, og L\u00f8ven \u00e6der Str\u00e5 som Oksen;\n11:8 den sp\u00e6de skal lege ved \u00d8glens Hul, den afvante r\u00e6kke sin H\u00e5nd til Giftslangens Rede.\n11:9 Der g\u00f8res ej ondt og voldes ej Men i hele mit hellige Bjergland; thi Landet er fuldt af HERRENs Kundskab, som Vandene d\u00e6kker Havets Bund.\n11:10 P\u00e5 hin Dag skal Hedningerne s\u00f8ge til Isajs Rodskud, der st\u00e5r som et Banner for Folkeslagene, og hans Bolig skal v\u00e6re herlig.\n11:11 P\u00e5 hin Dag skal Herren atter udr\u00e6kke sin H\u00e5nd for at vinde, hvad der er til Rest af hans Folk, fra Assur og fra \u00c6gypten, fra Patros, \u00c6tiopien og Elam, fra Sinear, Hamat og Havets Strande.\n11:12 For Folkene rejser han Banner, samler Israels bortdrevne M\u00e6nd, sanker Judas spredte Kvinder fra Verdens fire Hj\u00f8rner.\n11:13 Efraims Skinsyge viger, og Judas Avind svinder; Efraim er ikke skinsygt p\u00e5 Juda, og Juda b\u00e6rer ej Avind mod Efraim.\n11:14 I Vest sl\u00e5r de ned p\u00e5 Filisternes Skulder, sammen plyndrer de \u00d8stens S\u00f8nner, mod Edom og Moab r\u00e6kker de H\u00e5nden, Ammons S\u00f8nner lyder dem.\n11:15 HERREN udt\u00f8rrer \u00c6gypterhavets Vig og svinger H\u00e5nden mod Floden i sin \u00c5nds V\u00e6lde; han kl\u00f8ver den i syv B\u00e6kke, s\u00e5 man kan g\u00e5 over med Sko;\n11:16 der bliver en banet Vej for dem af hans Folk, som levnes fra Assyrien, s\u00e5ledes som der var for Israel, da det drog op fra \u00c6gypten.\n12:1 P\u00e5 hin Dag skal du sige: Jeg takker dig, HERRE, thi du vrededes p\u00e5 mig; men din Vrede svandt, og du tr\u00f8stede mig.\n12:2 Se, Gud er min Frelse, jeg er tr\u00f8stig og uden Frygt; thi HERREN er min Styrke og min Lovsang, og han blev mig til Frelse.\n12:3 I skal \u00f8se Vand med Gl\u00e6de af Frelsens Kilder\n12:4 og sige p\u00e5 hin Dag: Tak HERREN, p\u00e5kald hans Navn, g\u00f8r hans Gerninger kendt blandt Folkene, kundg\u00f8r, at hans Navn er h\u00f8jt!\n12:5 Lovsyng HERREN, thi stort har han \u00f8vet,lad det blive kendt p\u00e5 den vide Jord!\n12:6 Bryd ud i Fryder\u00e5b, Zions Beboere, thi stor i eders Midte er Israels Hellige!\n13:1 Et Udsagn om Babel, som Esajas, Amoz's S\u00f8n skuede:\n13:2 Rejs Banner p\u00e5 et n\u00f8gent Bjerg, r\u00e5b ogs\u00e5 til dem, vink, s\u00e5 de drager igennem Fyrsternes Porte!\n13:3 Jeg har opbudt min viede H\u00e6r til at tjene min Vrede og kaldt mine Helte hid, de jublende, stolte.\n13:4 H\u00f8r i Bjergene Larm som af talrigt Krigsfolk, h\u00f8r, hvor det buldrer af Riger, af samlede Folk! H\u00e6rskarers HERRE er ved at m\u00f8nstre sin Krigsh\u00e6r.\n13:5 De kommer fra fjerne Egne, fra Himlens Gr\u00e6nse, HERREN og hans Vredes V\u00e6rkt\u00f8j for at h\u00e6rge al Jorden.\n13:6 Jamrer, thi HERRENs Dag er n\u00e6r, den kommer som Vold fra den V\u00e6ldige.\n13:7 Derfor slappes hver H\u00e5nd, hvert Menneskehjerte smelter,\n13:8 de r\u00e6ddes, gribes af Veer og Smerter, v\u00e5nder sig som f\u00f8dende Kvinde; de stirrer i Angst p\u00e5 hverandre med blussende r\u00f8de Kinder.\n13:9 Se, HERRENs Dag kommer, grum, med Harme og br\u00e6ndende Vrede; Jorden g\u00f8r den til \u00d8rk og rydder dens Synder bort.\n13:10 Thi Himlens Stjerner og Billeder udsfr\u00e5ler ej deres Lys, m\u00f8rk rinder Solen op, og M\u00e5nen skinner ikke.\n13:11 Jeg hjems\u00f8ger Jorden for dens Ondskab, de gudl\u00f8se for deres Br\u00f8de, g\u00f8r Ende p\u00e5 fr\u00e6kkes Overmod, b\u00f8jer Voldsm\u00e6nds Hovmod.\n13:12 En Mand g\u00f8r jeg sj\u00e6ldnere end Guld og et Menneske end Ofirs Guld.\n13:13 Derfor b\u00e6ver Himlen, og Jorden flytter sig sk\u00e6lvende ved H\u00e6rskarers HERREs Harme p\u00e5 hans br\u00e6ndende Vredes Dag.\n13:14 Og som en skr\u00e6mt Gazel, som F\u00e5r, der ej holdes i Flok, skal hver s\u00f8ge hjem til sit Folk, og hver skal fly til sit Land.\n13:15 Enhver, der indhentes, spiddes, enhver, der gribes, falder for Sv\u00e6rdet;\n13:16 deres sp\u00e6de knuses for deres \u00d8jne, Husene plyndres, Kvinderne sk\u00e6ndes.\n13:17 Se, imod dem rejser jeg Mederne, som agter S\u00f8lv for intet og ej regner Guld for noget.\n13:18 Deres Buer f\u00e6lder de unge, Livsfrugt sk\u00e5ner de ej, med B\u00f8rn har deres \u00d8jne ej Medynk.\n13:19 Det g\u00e5r med Babel, Rigernes Krone, Kald\u00e6ernes stolte Pryd, som dengang Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra.\n13:20 Det skal aldrig i Evighed bebos, ej bebygges fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt; der telter Araberen ikke, der lejrer Hyrder sig ej;\n13:21 men Vildkatte lejrer sig der, og Husene fyldes med Ugler; der holder Strudsene til, og Bukketroldene springer;\n13:22 Sjakaler tuder i Borgene, Hy\u00e6ner i de yppige Slotte. Dets Time stunder nu til, dets Dage bliver ej mange.\n14:1 Thi HERREN forbarmer sig over Jakob og udv\u00e6lger atter Israel. Han lader dem f\u00e6ste Bo i deres eget Land, og fremmede skal slutte sig til dem og f\u00f8jes til Jakobs Hus.\n14:2 Folkeslag skal tage dem og bringe dem hjem igen; og Israels Hus skal i HERRENs Land tage Folkeslagene i Eje som Tr\u00e6lle og Tr\u00e6lkvinder; de skal g\u00f8re dem til Fanger, hvis Fanger de var, og herske over deres B\u00f8dler.\n14:3 P\u00e5 den Dag HERREN giver dig Hvile for din M\u00f8je og Uro og for den h\u00e5rde Tr\u00e6ldom, der lagdes p\u00e5 dig,\n14:4 skal du istemme denne Spottevise om Babels Konge: Hvor er dog B\u00f8dlen stille, Tvangshuset tyst!\n14:5 HERREN har brudt de gudl\u00f8ses Stok, Herskernes K\u00e6p,\n14:6 som slog i Vrede Folkeslag, Slag i Slag, og tvang i Harme Folk med sk\u00e5nselsl\u00f8s Tvang.\n14:7 Al Jorden har Fred og Ro, bryder ud i Jubel;\n14:8 selv Cypresserne gl\u00e6der sig over dig, Libanons Cedre: \"Siden dit Fald kommer ingen op for at f\u00e6lde os!\"\n14:9 D\u00f8dsriget nedentil stormer dig heftigt i M\u00f8de, v\u00e6kker for din Skyld D\u00f8dninger, al Jordens store, jager alle Folkenes Konger op fra Tronen;\n14:10 de tager alle til Orde og siger til dig: \"Ogs\u00e5 du blev kraftl\u00f8s som vi, du blev vor Lige!\"\n14:11 Til D\u00f8dsriget sendtes din H\u00f8jhed, dine Harpers Brus, dit Leje er redt med R\u00e5ddenskab, dit T\u00e6ppe er Orme.\n14:12 Nej, at du faldt fra Himlen; du str\u00e5lende Morgenstjerne, f\u00e6ldet og kastet til Jorden, du Folkebetvinger!\n14:13 Du, som sagde. i Hjertet: \"Jeg stormer Himlen, rejser min, Trone deroppe over Guds Stjerner, tager S\u00e6de p\u00e5 St\u00e6vnets Bjerg i yderste Nord,\n14:14 stiger op over Skyernes H\u00f8jder, den H\u00f8jeste lig\" -\n14:15 ja, ned i D\u00f8dsriget styrtes du, nederst i Hulen!\n14:16 Ser man dig, stirrer man p\u00e5 dig med undrende Blikke: \"Er det ham, som fik Jorden til at b\u00e6ve, Riger til at sk\u00e6lve,\n14:17 ham, som gjorde Verden til \u00d8rk og j\u00e6vnede Byer, ikke gav Fangerne fri til at drage mod Hjemmet?\"\n14:18 Folkenes Konger hviler med \u00c6re hver i sit Hus,\n14:19 men du er sl\u00e6ngt hen uden Grav som et usseligt Foster, d\u00e6kket af faldne, slagne med Sv\u00e6rd og kastet i Stenbruddets Hul som et nedtr\u00e5dt \u00c5dsel.\n14:20 I Graven samles du ikke med dine F\u00e6dre, fordi du \u00f8dte dit Land og dr\u00e6bte dit Folk. Ugerningsm\u00e6ndenes Afkom skal aldrig n\u00e6vnes.\n14:21 Bered hans S\u00f8nner et Blodbad for Faderens Br\u00f8de! De skal ikke st\u00e5 op og indtage Jorden og fylde Verden med Sf\u00e6der.\n14:22 Jeg st\u00e5r op imod dem, lyder det fra H\u00e6rskarers HERRE, og udrydder af Babel Navn og Rest, Skud og Spire, lyder det fra HERREN;\n14:23 jeg g\u00f8r det til R\u00f8rdrummers Eje og til side Sumpe; jeg fejer det bort med Undergangens Kost, lyder det fra H\u00e6rskarers HERRE.\n14:24 H\u00e6rskarers HERRE har svoret s\u00e5ledes: Visselig, som jeg har t\u00e6nkt det, s\u00e5 skal det ske, og som jeg satte mig for, s\u00e5 st\u00e5r det fast:\n14:25 Jeg knuser Assur i mit Land, ned tramper ham p\u00e5 mine Bjerge, hans \u00c5g skal vige fra dem, hans Byrde skal vige fra dets Skuldre.\n14:26 Det er, hvad jeg satte mig for imod al Jorden, det er den H\u00e5nd, som er udrakt mod alle Folk.\n14:27 Thi H\u00e6rskarers HERREs R\u00e5d, hvo kuldkaster det? Hans udrakte H\u00e5nd, hvo tvinger vel den tilbage?\n14:28 I Kong Akaz's D\u00f8ds\u00e5r kom dette Udsagn:\n14:29 Gl\u00e6d dig ej, hele Filisterland, at k\u00e6ppen, der slog dig, er brudt! Thi af Slangerod kommer en \u00d8gle, dens frugt er en flyvende Drage.\n14:30 P\u00e5 min Vang skal de ringe gr\u00e6sse de fattige lejre sig trygt; men jeg dr\u00e6ber dit Afkom ved Sult; hvad der levnes, sl\u00e5r jeg ihjel.\n14:31 Hyl, Port, skrig, By, Angst gribe dig, hele Filisterland! Thi nordenfra kommer R\u00f8g, i Fjendeskaren n\u00f8ler ingen.\n14:32 Og hvad skal der svares Folkets Sendebud? At HERREN har grundf\u00e6stet Zion, og de arme i hans Folk s\u00f8ger Tilflugt der.\n15:1 Et udsagn om Moab. Ak, Ar l\u00e6gges \u00f8de ved Nat, det er ude med Moab, Kir l\u00e6gges \u00f8de ved Nat, det er ude med Moab.\n15:2 Dibons Datter g\u00e5r op p\u00e5 H\u00f8je for at gr\u00e6de, oppe p\u00e5 Nebo og Medeba jamrer Moab; hvert et Hoved er skaldet, alt sk\u00e6g sk\u00e5ret af,\n15:3 p\u00e5 Gader og oppe p\u00e5 Tage b\u00e6rer de S\u00e6k, p\u00e5 Torvene jamrer de alle, opl\u00f8st i Gr\u00e5d.\n15:4 Hesjbon og El'ale skriger, det h\u00f8res til Jahaz. Derfor sk\u00e6lver Moabs L\u00e6nder, dets Sj\u00e6l er i V\u00e5nde.\n15:5 Hjertet skriger i Moab, man flygter til Zoar, til Eglat-Sjelisjija. Ak, gr\u00e6dende stiger de op ad Luthiths Skr\u00e5ning, undervejs til Horonajim opl\u00f8fter de Jammerskrig;\n15:6 Nimrims Vande bliver \u00d8demarker, thi Gr\u00e6sset visner, Gr\u00f8nsv\u00e6ret svinder, Gr\u00f8nt er der ikke.\n15:7 Derfor sl\u00e6ber de Godset, de vandt, deres hengemte Ting over Vidjeb\u00e6kken.\n15:8 Ak, N\u00f8dr\u00e5bet omsp\u00e6nder Moabs Land, dets Jamren n\u00e5r til Eglajim og Be'er-Elim;\n15:9 thi Dimons Vand er fuldt af Blod. Men jeg sender endnu mer over Dimon: en L\u00f8ve over Moabs undslupne, Landets Rest.\n16:1 Landets Herrer sender en Gave fra Sela gennem \u00d8rknen til Zions Datters Bjerg.\n16:2 Og ret som flagrende Fugle, som en opskr\u00e6mt Rede er Moabs D\u00f8tre ved Arnons Vadesteder.\n16:3 \"Kom med et R\u00e5d, g\u00f8r Ende derp\u00e5, lad din Skygge blive som Natten ved h\u00f8jlys Dag, skjul de bortdrevne, r\u00f8b ej de flyende!\n16:4 Giv Moabs bortdrevne Tilhold hos dig, v\u00e6r dem et Skjul for den, som h\u00e6rger! Er f\u00f8rst Voldsmanden borte, \u00d8del\u00e6ggelsen omme, Undertrykkeren ude af Landet.\n16:5 skal en Trone rejses med Mildhed, og p\u00e5 den skal sidde en Dommer med Trofasthed i Davids Telt, ivrig for Ret og \u00f8vet i Retf\u00e6rd.\"\n16:6 \"Vi har h\u00f8rt om Moabs Hovmod, det s\u00e5re store, dets Overmod, Hovmod og Fr\u00e6khed, dets tomme Snak.\"\n16:7 Derfor jamrer Moab over Moab, alle jamrer; Kir-Haresets Rosinkager sukker de s\u00f8nderknust over.\n16:8 Thi visne er Hesjbons Marker, Sibmas Vinstok, hvis Druer slog Folkenes Herrer til Jorden; den n\u00e5ede Ja'zer, famled gennem \u00d8rkenen, dens Ranker bredte sig, overskred Havet.\n16:9 Derfor gr\u00e6der jeg Ja'zers Gr\u00e5d over Sibmas Vinstok, v\u00e6der med min T\u00e5re Hesjbon, og El'ale; thi et Vinperserr\u00e5b slog ned p\u00e5,din Frugt og din H\u00f8st,\n16:10 fra Frugthaver svandt b\u00e5de Gl\u00e6de og Jubel; i Ving\u00e5rde jubles der ikke, der lyder ej R\u00e5b, i Karrene trampes ej Vin, Vinperserr\u00e5bet er tystnet.\n16:11 Derfor b\u00e6ver mit Indre som Citren for Moab, mit Hjerte for Kir-Heres.\n16:12 Og n\u00e5r Moab viser sig p\u00e5 Offerh\u00f8jen, n\u00e5r det g\u00f8r sig M\u00f8je og kommer til sin Helligdom for at bede, udretter det intet.\n16:13 Det er Ordet, HERREN fordum talede til Moab.\n16:14 Men nu siger HERREN: Om tre \u00c5r, som Daglejeren regner \u00c5ret, skal Moabs Herlighed van\u00e6res med al den store larmende Hob. Resten bliver lille, ringe og afm\u00e6gtig.\n17:1 Et Udsagn om Damaskus. Se, Damaskus g\u00e5r ud af Byernes Tal og bliver til Sten og Grus;\n17:2 dets St\u00e6der forlades for evigt og bliver Hjordes Eje; de lejrer sig uden at skr\u00e6mmes.\n17:3 Det er ude med Efraims V\u00e6rn, Damaskus's Konged\u00f8mme, Arams Rest; det g\u00e5r dem som Israels S\u00f8nners Herlighed, lyder det fra H\u00e6rskarers HERRE.\n17:4 Og det skal ske p\u00e5 hin Dag: Ringe bliver Jakobs Herlighed, Huldet p\u00e5 hans Krop svinder hen;\n17:5 det skal g\u00e5 som n\u00e5r H\u00f8stkarlen griber om Korn og hans Arm sk\u00e6rer Aksene af, det skal g\u00e5, som n\u00e5r Aksene samles i Refaims Dal.\n17:6 En Eftersl\u00e6t levnes deraf, som n\u00e5r Olietr\u00e6ets Frugt sl\u00e5s ned, to tre B\u00e6r \u00f8verst i Kronen, fire fem p\u00e5 Frugttr\u00e6ets Grene, s\u00e5 lyder det fra HERREN, Israels Gud.\n17:7 P\u00e5 hin Dag skal Menneskene se hen til deres Skaber, og deres \u00d8jne skal skue hen til Israels Hellige;\n17:8 og de skal ikke se hen til Altrene, deres H\u00e6nders V\u00e6rk, eller skue hen til, hvad deres Fingre har lavet, hverken til Asjerast\u00f8tterne eller Solst\u00f8tterne.\n17:9 P\u00e5 hin Dag ligger dine Byer forladt som de Tomter, Hivviter og Amoriter forlod for Israels B\u00f8rn; og Landet skal blive en \u00d8rk.\n17:10 Thi du glemte din Frelses Gud, slog din Tilflugtsklippe af Tanke. Derfor planter du yndige Plantninger og s\u00e6tter fremmede Skud;\n17:11 hver Dag f\u00e5r du din Plantning i V\u00e6kst, hver Morgen dit Skud i Blomst - indtil H\u00f8sten p\u00e5 Sotens, den ul\u00e6gelige Smertes Dag.\n17:12 H\u00f8r Bulder af mange Folkeslag! De buldrer som Havets Bulder. Dr\u00f8n af Folkef\u00e6rd! De dr\u00f8ner som v\u00e6ldige Vandes Dr\u00f8n.\n17:13 Folkef\u00e6rdene dr\u00f8ner som Dr\u00f8net af mange Vande. Men truer han ad dem, flygter de bort, vejres hen som Avner p\u00e5 Bjerge for Vinden, som hvirvlende L\u00f8v for Stormen.\n17:14 Ved Aftenstid kommer R\u00e6dsel; f\u00f8r Morgen gryr, er de borte. Det er vore Plyndreres Del, det er vore Ransm\u00e6nds Lov\n18:1 H\u00f8r Land med de surrende Vinger hinsides \u00c6tiopiens Str\u00f8mme,\n18:2 du, som sender Bud over Havet i B\u00e5de af Siv p\u00e5 Vandspejlet: G\u00e5, I hastige Bud, til det ranke, glinsende Folk, til Folket, som frygtes s\u00e5 vide, Kraftens og Sejrens Folk, hvis Land gennemstr\u00f8mmes af Floder.\n18:3 Alle I Jorderigs Folk, som bygger p\u00e5 Jord: Rejses Banner p\u00e5 Bjerge, s\u00e5 se, n\u00e5r der st\u00f8des i Horn, s\u00e5 h\u00f8r!\n18:4 Thi s\u00e5 sagde HERREN til mig: \"Rolig ser jeg til fra mit S\u00e6de som gl\u00f8dende Luft i Solskin, som Dugsky i H\u00f8stens Tid.\"\n18:5 Thi f\u00f8r H\u00f8st, n\u00e5r Blomstring er endt, n\u00e5r Blomst s\u00e6tter modnende Drue, afsk\u00e6rer han Rankerne med Knive, og Skuddene kapper han bort.\n18:6 De gives alle til Bjergenes Fugle og Jordens Dyr, om Somren F\u00f8de for Fugle, om Vintren for al Jordens Dyr.\n18:7 Til hin Tid skal der bringes H\u00e6rskarers HERRE Gave fra et rankt og glinsende Folk, et Folk, som frygtes s\u00e5 vide, Kraftens og Sejrens Folk, hvis Land gennemstr\u00f8mmes af Floder, til Stedet, hvor H\u00e6rskarers HERREs Navn bor, til Zions Bjerg.\n19:1 Et Udsagn om \u00c6gypten. Se, HERREN farer p\u00e5 letten Sky og kommer til \u00c6gypten; \u00c6gyptens Guder b\u00e6ver for ham, \u00c6gyptens Hjerte smelter i Brystet.\n19:2 Jeg hidser \u00c6gypten mod \u00c6gypten, s\u00e5 de k\u00e6mper Broder mod Broder, Ven mod Ven, By mod By, Rige mod Rige.\n19:3 \u00c6gyptens Forstand st\u00e5r stille, dets R\u00e5d g\u00f8r jeg til intet, s\u00e5 de s\u00f8ger Guder og Manere, Genf\u00e6rd og \u00c5nder.\n19:4 Jeg giver \u00c6gypten hen i en h\u00e5rdhjertet Herres H\u00e5nd, en Voldskonge bliver deres Hersker, s\u00e5 lyder det fra Herren, H\u00e6rskarers HERRE.\n19:5 Vandet i Floden svinder, Str\u00f8mmen bliver sid og t\u00f8r;\n19:6 Str\u00f8mmene udspreder Stank, \u00c6gyptens Floder svinder og t\u00f8rres; R\u00f8r og Siv visner hen,\n19:7 alt Gr\u00e6sset ved Nilbredden d\u00f8r, al S\u00e6d ved Nilen hent\u00f8rres, svinder og er ikke mere.\n19:8 Fiskerne sukker og s\u00f8rger, alle, som meder i Nilen; de, som, s\u00e6tter Garn i Vandet, gribes af Modl\u00f8shed.\n19:9 Til Skamme er de, som v\u00e6ver Linned, Heglersker og de, som v\u00e6ver Byssus;\n19:10 Spinderne er s\u00f8nderknust, hver Daglejer s\u00f8rger bittert.\n19:11 Kun D\u00e5rer er Zoans \u00d8verster, Faraos viseste R\u00e5dm\u00e6nd s\u00e5 dumt et R\u00e5d. Hvor kan I sige til Farao: \"Jeg er en \u00c6tling af Vism\u00e6nd, \u00c6tling af Fortidens Konger?\"\n19:12 Ja, hvor er nu dine Vism\u00e6nd? Lad dem dog kundg\u00f8re dig og lade dig vide, hvad H\u00e6rskarers HERRE har for mod \u00c6gypten!\n19:13 Hans Fyrster blev D\u00e5rer: Fyrster i Nof blev T\u00e5ber. \u00c6gypten er bragt til at rave af Stammernes Hj\u00f8rnesten.\n19:14 I dets Indre har HERREN udgydt Svimmelheds \u00c5nd; \u00c6gypten fik de til at rave i al dets Id, som den drukne raver i sit Spy.\n19:15 For \u00c6gypten lykkes intet, hverken for Hoved eller Hale, Palme eller Siv.\n19:16 P\u00e5 hin Dag skal \u00c6gypten blive som Kvinder; det skal \u00e6ngstes og grue for H\u00e6rskarers HERREs svungne H\u00e5nd, som han svinger imod det.\n19:17 Judas Land bliver \u00c6gypten en R\u00e6dsel; hver Gang nogen minder dem derom, gribes de af Angst for, hvad H\u00e6rskarers HERRE har for imod det.\n19:18 P\u00e5 hin Dag skal fem Byer i \u00c6gypten tale Kana'ans Tungem\u00e5l og sv\u00e6rge ved H\u00e6rskarers HERRE; en af dem skal kaldes Ir-Haheres.\n19:19 P\u00e5 hin Dag skal HERREN have et Alter midt i \u00c6gypten og en Stenst\u00f8tte ved dets Gr\u00e6nse.\n19:20 Det skal v\u00e6re Tegn og Vidne for H\u00e6rskarers HERRE i \u00c6gypten; n\u00e5r de r\u00e5ber til HERREN over dem, som mishandler dem, vil han sende dem en Frelser; han skal stride og udfri dem.\n19:21 Da skal HERREN give sig til Kende for \u00c6gypten, \u00c6gypterne skal l\u00e6re HERREN at kende p\u00e5 hin Dag; de skal bringe Slagtoffer og Afgr\u00f8deoffer og g\u00f8re L\u00f8fter til HERREN og indfri dem.\n19:22 HERREN skal sl\u00e5 \u00c6gypten, sl\u00e5 og l\u00e6ge; og n\u00e5r de omvender sig til HERREN, b\u00f8nh\u00f8rer han dem og l\u00e6ger dem.\n19:23 P\u00e5 hin Dag skal der g\u00e5 en banet Vej fra \u00c6gypten til Assyrien, og Assyrien skal komme til \u00c6gypten og \u00c6gypten til Assyrien, og \u00c6gypten skal tjene Herren sammen med Assyrien.\n19:24 P\u00e5 hin Dag skal Israel selvtredje, sammen med \u00c6gypten og Assyrien, v\u00e6re en Velsignelse midt p\u00e5 Jorden,\n19:25 som H\u00e6rskarers HERRE velsigner med de Ord: \"Velsignet v\u00e6re \u00c6gypten, mit Folk, og Assyrien, mine H\u00e6nders V\u00e6rk, og Israel, min Arvelod!\"\n20:1 I det \u00c5r Tartan kom til Asdod, dengang Assyrerkongen Sargon sendte ham og han angreb Asdod og indtog det,\n20:2 p\u00e5 den Tid talede HERREN ved Esajas, Amoz's S\u00f8n, s\u00e5ledes: \"G\u00e5 hen og l\u00f8s S\u00f8rgekl\u00e6det af dine L\u00e6nder og drag Skoene af dine F\u00f8dder!\" Og han gjorde s\u00e5ledes og gik n\u00f8gen og barfodet.\n20:3 S\u00e5 sagde HERREN: \"Som min Tjener Esajas i trende \u00c5r har vandret n\u00f8gen og barfodet som Tegn og Varsel mod \u00c6gypten og \u00c6tiopien,\n20:4 s\u00e5ledes skal Assyrerkongen sl\u00e6be fangne \u00c6gyptere og bortf\u00f8rte \u00c6tiopere med sig, unge og gamle, n\u00f8gne og barfodede, med blottet Bag til Sk\u00e6ndsel f\u00f8r \u00c6gypten.\"\n20:5 Da skal de forf\u00e6rdes og blues over \u00c6tiopien, som de s\u00e5 hen til, og over \u00c6gypten, som var deres Stolthed\n20:6 Og de, som bor p\u00e5 denne Strand, skal p\u00e5 hin Dag sige: \"Se, s\u00e5ledes gik det med den, vi s\u00e5 hen til, til hvem vi tyede om Hj\u00e6lp for at frelses fra Assyrerkongen; hvor skal da vi kunne undslippe!\"\n21:1 Et Udsagn om Hav\u00f8rknen. Som hvirvlende Storme, der jager i Sydlandet, kommer det fra \u00d8rkenen, det grufulde Land\n21:2 S\u00e5 svart et Syn blev mig meldt: \"Ransm\u00e6nd raner, H\u00e6rm\u00e6nd h\u00e6rger! Frem, Elamiter! Til Belejring, Meder! Alle Suk g\u00f8r jeg Ende p\u00e5!\"\n21:3 Derfor fyldes mine L\u00e6nder af Sk\u00e6lven, jeg gribes af Veer som, f\u00f8dende Kvinde, d\u00f8v af Svimmelhed, blind af Skr\u00e6k,\n21:4 mit Hjerte forvirres, Gru falder p\u00e5 mig; Skumringen, jeg elsker, bliver mig til Angst.\n21:5 Bordet d\u00e6kkes, Hynder bredes, man spiser og drikker, \"Op I Fyrster, salv eders Skjolde!\"\n21:6 Thi s\u00e5 sagde Herren til mig: \"G\u00e5 hen og stil V\u00e6gteren ud! Hvad han f\u00e5r at se, skal han melde.\n21:7 Og ser han Ryttere, et Par komme ridende, en Rytter p\u00e5 \u00c6sel, en Rytter p\u00e5 Kamel, da skal han lytte, ja lytte sp\u00e6ndt!\"\n21:8 Og han r\u00e5bte: \"Se, o Herre, p\u00e5 Varden st\u00e5r jeg bestandig, Dagen lang, og p\u00e5 min Vagtpost st\u00e5r jeg trolig\n21:9 Nat efter Nat!\" Men se, da kom der ridende M\u00e6nd, et Par kom ridende; de r\u00e5bte: \"Faldet, faldet er Babel, han knuste alle dets Guder i St\u00f8vet!\"\n21:10 Mit knuste, mit t\u00e6rskede Folk! Hvad jeg, har h\u00f8rt fra H\u00e6rskarers HERRE, fra Israels Gud, det melder jeg eder.\n21:11 Et Udsagn om Duma. Der r\u00e5bes til mig fra Se'ir: \"V\u00e6gter, hvordan skrider Natten, V\u00e6gter, hvordan skrider Natten?\"\n21:12 V\u00e6gteren svarer: \"Morgen kommer, men ogs\u00e5 Nat! Vil I sp\u00f8rge, s\u00e5 sp\u00f8rg! Kom kun igen!\"\n21:13 Et Udsagn: \"I \u00d8demarken\". S\u00f8g Nattely i \u00d8demarkens Krat, I Dedans Karavaner!\n21:14 Bring de t\u00f8rstige Vand i M\u00f8de, I, som bor i Temas Land, m\u00f8d de flyende med Br\u00f8d!\n21:15 Thi de er p\u00e5 Flugt for Sv\u00e6rd, p\u00e5 Flugt for det dragne Sv\u00e6rd, p\u00e5 Flugt for den sp\u00e6ndte Bue, p\u00e5 Flugt for Krigens Tynge.\n21:16 Thi s\u00e5 sagde Herren til mig:\"Et \u00c5r endnu, som Daglejeren regner \u00c5ret, og det er ude med al Kedars Herlighed.\n21:17 Resten af Kedars Heltes Buer skal v\u00e6re ringe, s\u00e5 sandt HERREN, Israels Gud, har talet.\"\n22:1 Et Udsagn: \"Synernes Dal\". Hvad t\u00e6nker du p\u00e5, siden alle stiger op p\u00e5 Tagene,\n22:2 du larmende, st\u00f8jende By, du jublende Stad? Dine slagne er vel ikke sv\u00e6rdslagne, d\u00f8de i Krig!\n22:3 Alle dine H\u00f8vdinger flygted, flyed langt bort, alle dine Helte, v\u00e6bnet med Buer, blev fanget.\n22:4 Derfor siger jeg: G\u00e5 fra mig, lad mig gr\u00e6de bittert, tr\u00e6ng ej p\u00e5 for at tr\u00f8ste mig over, at mit Folk er lagt \u00f8de!\n22:5 Thi en Dag, da man, r\u00e6ddes, tr\u00e6des og tr\u00e6nges, har Herren, H\u00e6rskarers HERRE, til Rede! I Synernes Dal br\u00f8des Mure ned, mod Bjerget h\u00f8rtes Skrig;\n22:6 Elam l\u00f8ftede Koggeret, Aram satte sig til Hest, Kir tog Skjoldene ud;\n22:7 og de bedste iblandt dine Dale fyldtes med Vogne og Heste, lige til Porten stod de.\n22:8 Han borttog Judas V\u00e6rn. P\u00e5 den Dag s\u00e5 I hen til Skovhusets Rustkammer,\n22:9 og I s\u00e5, hvor mange Revner der var i Davidsbyen. I samlede Nedredammens Vand,\n22:10 gik Jerusalems Huse igennem og rev Husene ned for at g\u00f8re Muren st\u00e6rk.\n22:11 I gravede mellem de to Mure en Fordybning til den gamle Dams Vand. Men til ham, der virked det, skued I ikke, s\u00e5 ej hen til ham, som beredte det for l\u00e6ngst.\n22:12 P\u00e5 hin Dag kaldte Herren, H\u00e6rskarers HERRE, til Gr\u00e5d og Sorg, til Hovedragning og S\u00e6k.\n22:13 Men se, der er Fryd og Gl\u00e6de, man sl\u00e5r Okser ned, slagter F\u00e5r, \u00e6der K\u00f8d og f\u00e5r Vin at drikke: \"Lad os \u00e6de og drikke, thi i Morgen d\u00f8r vi!\"\n22:14 Men H\u00e6rskarers HERRE \u00e5benbared for mit \u00d8re: \"Den Synd,\" siger Herren, H\u00e6rskarers HERRE, \"f\u00e5r I ikke sonet, f\u00f8rend I d\u00f8r!\"\n22:15 S\u00e5 siger Herren, H\u00e6rskarers HERRE: G\u00e5 hen og sig til denne Foged, Slotsh\u00f8vedsmanden Sjebna:\n22:16 Hvad har du her, og hvem har du her, at du her udhugger din Grav, udhugger dig en Grav h\u00f8jt oppe, huler dig en Bolig i Klippen!\n22:17 Se, HERREN slynger dig bort og b\u00f8jer dig sammen, du stolte,\n22:18 han knytter dig sammen til et Knytte og kaster dig ud i et vidtstrakt Land! Der skal du d\u00f8, der din \u00c6resvogn komme, du Sk\u00e6ndsel for din Herres Hus!\n22:19 Jeg st\u00f8der dig bort fra din Stilling og styrter dig fra din Post.\n22:20 Men p\u00e5 hin Dag kalder jeg min Tjener Eljakim, Hilkijas S\u00f8n,\n22:21 og ikl\u00e6der ham din Kjortel, omgjorder ham med dit B\u00e6lte og l\u00e6gger din Myndighed i hans H\u00e5nd. Han skal blive en Fader for Jerusalems Indbyggere og Judas Hus.\n22:22 Jeg l\u00e6gger N\u00f8glen til Davids Hus p\u00e5 hans Skulder; n\u00e5r han lukker op, skal ingen lukke i, og n\u00e5r han lukker i, skal ingen lukke op,\n22:23 Jeg f\u00e6ster ham som en Nagle p\u00e5 et sikkert Sted, og han skal blive til H\u00e6der for sit F\u00e6drenehus.\n22:24 Men h\u00e6nger hans F\u00e6drenehus's hele V\u00e6gt sig p\u00e5 ham, Skud og Vildskud, alle Sm\u00e5kar, fra Fadene til alle Krukkerne,\n22:25 s\u00e5 skal det ske p\u00e5 den Dag, lyder det fra H\u00e6rskarers HERRE, at Naglen, der var f\u00e6stet p\u00e5 et sikkert Sted, giver efter, rives ud og falder ned, og hele V\u00e6gten, som h\u00e6nger derp\u00e5, skal sl\u00e5s s\u00f8nder. Thi HERREN har talet!\n23:1 Et Udsagn om Tyrus. Jamrer, I Tarsisskibe, eders F\u00e6stning er i Grus! De f\u00e5r det at vide p\u00e5 Vejen fra Kyperns Land.\n23:2 Det er ude med Kystlandets Folk, med Zidons K\u00f8bm\u00e6nd, hvis Sendebud for over Havet,\n23:3 de mange Vande, hvis Indkomst var Sjihors S\u00e6d, hvis Vinding Alverdens Varer.\n23:4 Skam f\u00e5 du, Zidon, thi Havet siger: \"Jeg har ikke haft Veer, jeg f\u00f8dte ikke, ej har jeg fostret Ynglinge, opf\u00f8dt Jomfruer!\"\n23:5 N\u00e5r Rygtet n\u00e5r \u00c6gypten, sk\u00e6lver de ved Rygtet om Tyrus.\n23:6 Drag over til Tarsis og jamrer, I Kystlandets Folk!\n23:7 Er det eders jublende By fra Urtids Dage, hvis F\u00f8dder f\u00f8rte den viden om som G\u00e6st?\n23:8 Hvo satte sig dette for mod det kronede Tyrus, hvis K\u00f8bm\u00e6nd var Fyrster, hvis Kr\u00e6mmere Jordens Adel?\n23:9 Det gjorde H\u00e6rskarers HERRE for at van\u00e6re Hovmod, sk\u00e6nde al Stolthed, al Jordens Adel.\n23:10 Gr\u00e6d, I Tarsisskibe, Havn er der ikke mer!\n23:11 Han udrakte H\u00e5nden mod Havet, rystede Riger, HERREN samled Folk for at j\u00e6vne Kana'ans F\u00e6stninger.\n23:12 Han sagde: \"Aldrig mer skal du juble, du voldtagne Jomfru, Zidons Datter! St\u00e5 op, drag over til Kypern, selv der skal du ej finde Hvile!\"\n23:13 Se til Kyprioternes Land! S\u00f8farere grunded det Folk; de rejste dets Vagtt\u00e5rne, Byer og Borge. Han gjorde det til en Ruinhob.\n23:14 Jamrer, I Tarsisskibe, eders F\u00e6stning er i Grus!\n23:15 P\u00e5 hin Dag skal Tyrus g\u00e5 ad Glemme i halvfjerdsindstyve \u00c5r, som i een Konges Dage. Men efter halvfjerdsindstyve \u00c5rs Forl\u00f8b skal det g\u00e5 med Tyrus som med Sk\u00f8gen i Visen:\n23:16 Tag din Citer, g\u00e5 rundt i Byen, du glemte Sk\u00f8ge, leg smukt p\u00e5 Strenge, syng, hvad du kan, s\u00e5 du kommes i Hu!\"\n23:17 Efter halvfjerdsindstyve \u00c5rs Forl\u00f8b vil HERREN se til Tyrus; det skal atter modtage Sk\u00f8gel\u00f8n og bole med Alverdens Riger p\u00e5 den vide Jord.\n23:18 Men dets Vinding og Sk\u00f8gel\u00f8n skal helliges HERREN; den skal ikke gemmes hen eller l\u00e6gges op; dem, der bor for HERRENs \u00c5syn, skal dets Vinding tjene til F\u00f8de, M\u00e6ttelse og pr\u00e6gtige Kl\u00e6der.\n24:1 Se, HERREN g\u00f8r Jorden tom og \u00f8de og vender op og ned p\u00e5 dens Overflade, han spreder dens Beboere;\n24:2 det g\u00e5r L\u00e6gfolk som Pr\u00e6st, Tr\u00e6l som Herre, Tr\u00e6lkvinde som Frue, K\u00f8ber som S\u00e6lger, L\u00e5ngiver som L\u00e5ntager, \u00c5gerkarl som Skyldner.\n24:3 Jorden t\u00f8mmes og plyndres i Bund og Grund, thi HERREN har talet dette Ord.\n24:4 Jorden blegner og segner, Jorderig sygner og segner, Jordens H\u00f8jder sygner hen.\n24:5 Vanhellig blev Jorden under dem, som bor der, thi Lovene kr\u00e6nked de, overtr\u00e5dte Budet, br\u00f8d den evige Pagt.\n24:6 Derfor fort\u00e6rer Forbandelse Jorden, og b\u00f8de m\u00e5 de, som bor der. Derfor svides Jordens Beboere bort, kun f\u00e5 af de d\u00f8delige levnes.\n24:7 Druesaften s\u00f8rger, Vinranken sygner alle de hjertensglade sukker;\n24:8 H\u00e5ndpaukens Klang er endt, de jublendes Larm h\u00f8rt op, endt er Citrens Klang.\n24:9 De drikker ej Vin under Sang, besk smager den st\u00e6rke Drik.\n24:10 Den \u00f8de Stad ligger nedbrudt, st\u00e6ngt er hver Boligs Indgang.\n24:11 Man jamrer over Vinen p\u00e5 Gaden, bort er al Gl\u00e6de svundet; landflygtig er Landets Fryd.\n24:12 I Byen er \u00d8de tilbage, og Porten er hugget i Splinter.\n24:13 Thi p\u00e5 Jorden midt iblandt Folkene g\u00e5r det, som n\u00e5r Olietr\u00e6ets Frugt sl\u00e5s ned, som ved Eftersl\u00e6t, n\u00e5r Vinen er h\u00f8stet:\n24:14 Disse opl\u00f8fter R\u00f8sten, jubler over HERRENs Storhed, r\u00e5ber fra Vesten:\n24:15 \"Derfor skal I \u00e6re HERREN i \u00d8sten, p\u00e5 Havets Strande HERRENs, Israels Guds, Navn!\"\n24:16 Fra Jordens Gr\u00e6nse h\u00f8rer vi Lovsange: \"Hil den retf\u00e6rdige!\" Men jeg siger: Jeg usle, jeg usle, ve mig, Ransm\u00e6nd raner, Ransm\u00e6nd raner Ran,\n24:17 Gru og Grav og Garn over dig, som bor p\u00e5 Jorden!\n24:18 Den, der flygter for Gru, skal falde i Grav, og den, der n\u00e5r op af Grav, skal fanges i Garn. Thi Sluserne oventil \u00e5bnes, og Jordens Grundvolde vakler.\n24:19 Jorden smuldrer og smuldrer, Jorden gynger og gynger, Jorden sk\u00e6lver og sk\u00e6lver;\n24:20 Jorden raver og raver som drukken og svajer som Vogterens Hytte; tungt ligger dens Br\u00f8de p\u00e5 den, den segner og rejser sig ikke.\n24:21 P\u00e5 hin Dag hjems\u00f8ger HERREN Himlens H\u00e6r i Himlen og Jordens Konger p\u00e5 Jorden.\n24:22 De sl\u00e6bes i F\u00e6ngsel som Fanger, holdes under L\u00e5s og Lukke og straffes lang Tid efter.\n24:23 M\u00e5nen blues og Solen sk\u00e6mmes, thi H\u00e6rskarers HERRE viser, han er Konge p\u00e5 Zions Bjerg, i Jerusalem; for hans \u00c6ldstes \u00d8jne er Herlighed.\n25:1 HERRE, min Gud er du; jeg priser dig, lover dit Navn. Thi du har gjort et Under, R\u00e5d fra fordum var tro og sande.\n25:2 Thi du lagde Byen i Grus, den faste Stad i Ruiner; de fremmedes Borg er nedbrudt, aldrig mer skal den bygges.\n25:3 Derfor \u00e6rer dig et m\u00e6gtigt Folk, frygter dig grumme Hedningers Stad.\n25:4 Thi du blev de ringes V\u00e6rn, den fattiges V\u00e6rn i N\u00f8den, et Ly mod Skylregn, en Skygge mod Hede; thi som isnende Regn er Voldsm\u00e6nds \u00c5nde,\n25:5 som Hede i det t\u00f8rre Land. Du kuer de fremmedes Larm; som Hede ved Skyens Skygge s\u00e5 d\u00e6mpes Voldsm\u00e6nds Sang.\n25:6 H\u00e6rskarers HERRE g\u00f8r p\u00e5 dette Bjerg et G\u00e6stebud for alle Folkeslag med fede Retter og st\u00e6rk Vin, med fede, marvfulde Retter og st\u00e6rk og klaret Vin.\n25:7 Og han borttager p\u00e5 dette Bjerg Sl\u00f8ret, som tilsl\u00f8rer alle Folkeslag, og D\u00e6kket, der d\u00e6kker alle Folk.\n25:8 Han opsluger D\u00f8den for stedse. Og den Herre HERREN aft\u00f8rrer T\u00e5ren af hver en Kind og g\u00f8r Ende p\u00e5 sit Folks Skam p\u00e5 hele Jorden, s\u00e5 sandt HERREN har talet.\n25:9 P\u00e5 hin Dag skal man sige: Se, her er vor Gud, som vi biede p\u00e5, og som frelste os; her er HERREN, som vi biede p\u00e5. Lad os juble og gl\u00e6de os over hans Frelse;\n25:10 thi HERRENs H\u00e5nd hviler over dette Bjerg. Men Moab trampes ned, hvor det st\u00e5r, som Str\u00e5 i M\u00f8ddingp\u00f8len;\n25:11 det breder sine H\u00e6nder ud deri som Sv\u00f8mmeren g\u00f8r for at sv\u00f8mme, og han ydmyger dets Hovmod trods H\u00e6ndernes Kunstgreb.\n25:12 Han nedbryder og nedstyrter de stejle Mures V\u00e6rn; han j\u00e6vner dem med Jorden, s\u00e5 de ligger i St\u00f8vet.\n26:1 P\u00e5 hin Dag skal denne Sang synges i Judas Land: \"En st\u00e6rk Stad har vi, til Frelse satte han Mur og Bolv\u00e6rk.\n26:2 Luk Portene op for et retf\u00e6rdigt Folk, som gemmer p\u00e5 Troskab,\n26:3 hvis Sind er fast, som vogter p\u00e5 Fred, thi det stoler p\u00e5 dig.\n26:4 Stol for evigt p\u00e5 HERREN, thi HERREN er en evig Klippe.\n26:5 Thi han ydmyger dem, der bor i det h\u00f8je, den knejsende By, styrter den til Jorden, l\u00e6gger den i St\u00f8vet.\n26:6 De armes Fod, de ringes Trin skal tr\u00e6de den ned.\n26:7 Den retf\u00e6rdiges Sti er j\u00e6vn, du j\u00e6vner den retf\u00e6rdiges Vej.\n26:8 Ja, vi venter dig, HERRE, p\u00e5 dine Dommes Sti; til dit Navn og dit Ry st\u00e5r vor Sj\u00e6ls Attr\u00e5.\n26:9 Min Sj\u00e6l attr\u00e5r dig om Natten, min \u00c5nd i mit indre s\u00f8ger dig. Thi n\u00e5r dine Domme rammer Jorden, l\u00e6rer de; som bor p\u00e5 Jorderig, Retf\u00e6rd.\n26:10 Vises der N\u00e5de mod den gudl\u00f8se, l\u00e6rer han aldrig Retf\u00e6rd; i Rettens Land g\u00f8r han Uret og ser ikke HERRENs H\u00f8jhed.\n26:11 HERRE, din H\u00e5nd er l\u00f8ftet, men de ser det ikke; lad dem med Skam se din Nidk\u00e6rhed for Folket, lad dine Fjenders Ild fort\u00e6re dem!\n26:12 HERRE, du skaffe os Fred, thi alt, hvad vi har udrettet, gjorde du for os.\n26:13 HERRE vor Gud, andre Herrer end du har hersket over os; men dit Navn alene priser vi.\n26:14 D\u00f8de bliver ikke levende, D\u00f8dninger st\u00e5r ikke op; derfor hjems\u00f8gte og tilintetgjorde du dem og udslettede hvert et Minde om dem.\n26:15 Du har mangfoldiggjort Folket, HERRE, du har mangfoldiggjort Folket, du herliggjorde dig, du udvidede alle Landets Gr\u00e6nser.\n26:16 HERRE, i N\u00f8den s\u00f8gte de dig; de udg\u00f8d stille B\u00f8nner, medens din Tugtelse var over dem.\n26:17 Som den frugtsommelige; der er ved at f\u00f8de, vrider og v\u00e5nder sig i Veer, s\u00e5ledes fik vi det, HERRE, fra dig.\n26:18 Vi er svangre og vrider os, som om vi f\u00f8dte Vind; Landet frelser vi ikke og Jordboere f\u00f8des ikke til Verden.\n26:19 Dine d\u00f8de skal blive levende, mine d\u00f8des Legemer opst\u00e5; de, som hviler i St\u00f8vet, skal v\u00e5gne og juble. Thi en Lysets bug er din Dug, og Jorden giver D\u00f8dninger igen.\n26:20 Mit Folk, g\u00e5 ind i dit Kammer og luk dine D\u00f8re bag dig; hold dig skjult en liden Stund, til Vreden er draget over.\n26:21 Thi HERREN g\u00e5r ud fra sin Bolig for at straffe Jordboernes Br\u00f8de; sit Blod bringer Jorden for Lyset og d\u00f8lger ej mer sine dr\u00e6bte.\n27:1 P\u00e5 hin Dag hjems\u00f8ger HERREN med sit h\u00e5rde, v\u00e6ldige, st\u00e6rke Sv\u00e6rd Livjatan, Den flugtsnare Slange, og ihjelsl\u00e5r Dragen i Havet.\n27:2 P\u00e5 hin Dag skal man sige,: Syng om en liflig Ving\u00e5rd!\n27:3 Jeg, HERREN, jeg er dens Vogter, jeg vander den atter og atter. For at ingen skal hjems\u00f8ge den, vogter jeg den Nat og Dag.\n27:4 Vrede n\u00e6rer jeg ikke. Fandt jeg kun Torn og Tidsel, gik jeg l\u00f8s derp\u00e5 i Kamp og satte det alt i Brand\n27:5 med mindre man tyr til mit V\u00e6rn, slutter Fred med mig, slutter Fred med mig.\n27:6 P\u00e5 hin Dag skal Jakob sl\u00e5 Rod, Israel skyde og blomstre og fylde Verden med Frugt.\n27:7 Har han vel sl\u00e5et det, som de, der slog det, blev slagne, eller blev det myrdet, som deres Mordere myrdedes?\n27:8 Ved at st\u00f8de det bort og sende det bort tr\u00e6ttede han med det; han jog det bort med sin voldsomme \u00c5nde p\u00e5 \u00d8stenstormens Dag.\n27:9 Derfor sones Jakobs Br\u00f8de s\u00e5ledes, og dette er al Frugten af, at hans Synd tages bort: at han g\u00f8r alle Altersten til s\u00f8nderhuggede Kalksten, at Asjerast\u00f8tterne og Solst\u00f8tterne ikke mere rejser sig.\n27:10 Thi den faste Stad ligger ensom, et folketomt Sted, forladt som en \u00d8rken. Der gr\u00e6sser Ungkv\u00e6get, der lejrer det sig og afgnaver Kvistene.\n27:11 N\u00e5r Grenene er t\u00f8rre, kommer Kvinderne og bryder dem af for at t\u00e6nde B\u00e5l. Thi det er et Folk uden Indsigt; derfor kan dets Skaber ikke forbarme sig, dets Ophav ikke v\u00e6re det n\u00e5dig.\n27:12 P\u00e5 hin Dag sl\u00e5r HERREN Frugten ned fra Flodens Str\u00f8m til \u00c6gyptens B\u00e6k, og I skal opsankes een for een, Israels B\u00f8rn.\n27:13 P\u00e5 hin Dag skal der st\u00f8des i det store Horn, og de tabte i Assyrien og de bortdrevne i \u00c6gypten skal komme og tilbede HERREN p\u00e5 det hellige Bjerg i Jerusalem.\n28:1 Ve Efraims berusedes stolte og dets herlige Smykkes visnende Blomster p\u00e5 Tindingen af de druknes fede Dal!\n28:2 Se, Herren har en v\u00e6ldig K\u00e6mpe til Rede; som Skybrud af Hagl, som h\u00e6rgende Storm, som Skybrud af m\u00e6gtige skyllende Vande sl\u00e5r han til Jorden med V\u00e6lde.\n28:3 Med F\u00f8dderne trampes de ned, Efraims berusedes stolte Krans\n28:4 og dets herlige Smykkes visnende Blomster p\u00e5 Tindingen af den fede bal; det g\u00e5r den som en tidligmoden Figen f\u00f8r Frugth\u00f8st: Hvo der f\u00e5r \u00d8je p\u00e5 den, plukker den, og knap er den i H\u00e5nden, f\u00f8r han har slugt den.\n28:5 P\u00e5 hin bag bliver H\u00e6rskarers HERRE en smuk Krans og en herlig Krone for sit Folks Rest\n28:6 og en Rettens \u00c5nd for dem, som sidder til Doms, og Styrke for dem, der driver Krigen tilbage til Portene.\n28:7 Ogs\u00e5 disse raver af Vin, er svimle af Drik, Pr\u00e6st og Profet, de raver af Drik, fra Samling af Vin og svimle af Drik; de raver under Syner, vakler, n\u00e5r de d\u00f8mmer.\n28:8 Thi alle Borde er fulde af Spy, Uhumskhed flyder p\u00e5 hver en Plet.\n28:9 \"Hvem vil han bel\u00e6re, hvem tyder han Syner mon afvante B\u00f8rn, nys tagne fra Brystet?\n28:10 Kun hakke og rakke, rakke og hakke, lidt i Vejen her og lidt i Vejen der!\"\n28:11 Ja, med lallende L\u00e6ber, med fremmed M\u00e5l vil han tale til dette Folk,\n28:12 han, som dog sagde til dem: \"Her er der Hvile, lad den tr\u00e6tte hvile, her er der Ro!\" men de vilde ej h\u00f8re.\n28:13 S\u00e5 bliver for dem da HERRENs Ord: \"Hakke og rakke, rakke og bakke, lidt i Vejen her og lidt i Vejen der!\" s\u00e5 de g\u00e5r hen og styrter bagover, s\u00f8ndersl\u00e5s, fanges og hildes.\n28:14 H\u00f8r derfor HERRENs Ord, I spotske M\u00e6nd, I Nidvisens Mestre blandt dette Jerusalems Folk!\n28:15 Fordi I siger: \"Vi slutted en Pagt med D\u00f8den, D\u00f8dsriget gjorde vi Aftale med; n\u00e5r den susende Sv\u00f8be g\u00e5r frem, da n\u00e5r den ej os, thi L\u00f8gn har vi gjort til vort Ly, vi har gemt os i Svig;\"\n28:16 derfor, s\u00e5 siger den Herre HERREN: Se, jeg l\u00e6gger i Zion en pr\u00f8vet Sten, en urokkelig, kostelig Hj\u00f8rnesten; tror man, baster man ikke.\n28:17 Og jeg g\u00f8r Ret til M\u00e5lesnor, Retf\u00e6rd til Blylod; Hagl skal sl\u00e5 L\u00f8gnelyet ned, Vand skylle Gemmestedet bort.\n28:18 Eders Pagt med D\u00f8den skal brydes, Aftalen med D\u00f8dsriget glippe. N\u00e5r den susende Sv\u00f8be g\u00e5r frem, skal den sl\u00e5 jer til Jorden,\n28:19 jer skal den ramme, hver Gang den g\u00e5r frem; thi Morgen efter Morgen g\u00e5r den frem, ved Dag og ved Nat, idel Angst skal det blive at f\u00e5 Syner tydet.\n28:20 Vil man str\u00e6kke sig, er Lejet for kort; vil man d\u00e6kke sig, er T\u00e6ppet for smalt.\n28:21 Thi som p\u00e5 Perazims Bjerg vil HERREN st\u00e5 op, som i Gibeons Dal vil han vise sin Vrede for at g\u00f8re sin Gerning en underlig Gerning, og \u00f8ve sit V\u00e6rk et s\u00e6lsomt V\u00e6rk.\n28:22 Derfor hold inde med Spot, at ej eders B\u00e5nd skal sn\u00e6re; thi om hele Landets visse Undergang h\u00f8rte jeg fra Herren, H\u00e6rskarers HERRE.\n28:23 Lyt til og h\u00f8r min R\u00f8st, l\u00e5n \u00d8re og h\u00f8r mit Ord!\n28:24 Bliver Plovmanden ved med at pl\u00f8je til S\u00e6d, med at bryde og harve sin Jord?\n28:25 Mon han ikke, n\u00e5r den er j\u00e6vnet, s\u00e5r Dild og udstr\u00f8r Kommen, l\u00e6gger Hvede, Hirse og Byg p\u00e5 det udsete Sted og Spelt i Kanten deraf?\n28:26 Hans Gud vejleder ham, l\u00e6rer ham det rette.\n28:27 Thi med T\u00e6rskesl\u00e6de knuser man ikke Dild, lader ikke Vognhjul g\u00e5 over Kommen; nej, Dilden t\u00e6rskes med Stok og Kommen med K\u00e6p.\n28:28 Mon Br\u00f8dkorn knuses? Nej, det bliver ingen ved med at t\u00e6rske; Vognhjul og Heste drives derover man knuser det ikke.\n28:29 Ogs\u00e5 dette kommer fra H\u00e6rskarers HERRE, underfuld i R\u00e5d og stor i Visdom.\n29:1 Ve dig, Ariel, Ariel, Byen, hvor David slog lejr! Lad \u00e5r blive f\u00f8jet til \u00e5r, lad H\u00f8jtid f\u00f8lge p\u00e5 H\u00f8jtid,\n29:2 da bringer jeg Ariel Tr\u00e6ngsel, da kommer Sorg og Kvide, da bliver du mig et Ariel,\n29:3 jeg lejrer mig mod dig som David; jeg opkaster Volde om dig, og Bolv\u00e6rker rejser jeg mod dig.\n29:4 Da taler du dybt fra Jorden, dine Ord er Mumlen fra St\u00f8vet; din R\u00f8st fra Jorden skal ligne et Genf\u00e6rds, dine Ord er Hvisken fra St\u00f8vet.\n29:5 Dine Fjenders Hob skal v\u00e6re som Sandst\u00f8v, Voldsm\u00e6ndenes Hob som flyvende Avner. Brat, i et Nu skal det ske:\n29:6 hjems\u00f8ges skal du af H\u00e6rskarers HERRE under Torden og Brag og v\u00e6ldigt Dr\u00f8n, Storm og Vindst\u00f8d og \u00e6dende Lue.\n29:7 Som et natligt Dr\u00f8mmesyn bliver Hoben af alle de Folk, som angriber Ariel, af alle, der angriber det og dets F\u00e6stning og tr\u00e6nger det;\n29:8 som n\u00e5r den sultne dr\u00f8mmer, at han spiser, men v\u00e5gner og f\u00f8ler sig tom, som n\u00e5r den t\u00f8rstige dr\u00f8mmer, at han drikker, men v\u00e5gner mat og vansm\u00e6gtende, s\u00e5ledes skal det g\u00e5 Hoben af alle de Folk, der angriber Zions Bjerg.\n29:9 Undres og studs, stir jer kun blinde, v\u00e6r drukne uden Vin og rav uden Drik!\n29:10 Thi HERREN har udgydt over jer en Dvalens \u00c5nd, tilbundet eders \u00d8jne (Profeterne), tilhyllet eders Hoveder (Seerne).\n29:11 Derfor er ethvert Syn blevet eder som Ordene i en forseglet Bog; giver man den til en, som kan l\u00e6se, og siger: \"L\u00e6s!\" s\u00e5 svarer han: \"Jeg kan ikke, den er jo forseglet;\"\n29:12 og giver man den til en, som ikke kan l\u00e6se, og siger: \"L\u00e6s!\" s\u00e5 svarer han: \"Jeg kan ikke l\u00e6se.\"\n29:13 Og Herren sagde: Eftersom dette Folk kun holder sig n\u00e6r med sin Mund og \u00e6rer mig med sine L\u00e6ber, mens Hjertet er fjernt fra mig, og fordi deres Frygt for mig blev till\u00e6rte Menneskebud,\n29:14 se, derfor handler jeg fremdeles s\u00e6rt og s\u00e6lsomt med dette Folk; dets Vism\u00e6nds Visdom forg\u00e5r, de kloges Klogskab glipper.\n29:15 Ve dem, der d\u00f8lger deres R\u00e5d i det dybe for HERREN, hvis Gerninger sker i M\u00f8rke, som siger: \"Hvem ser os, og hvem l\u00e6gger M\u00e6rke til os?\"\n29:16 I D\u00e5rer, regnes Ler og Pottemager lige, s\u00e5 V\u00e6rk kan sige om Mester: \"Han skabte mig ikke!\" eller Kunstv\u00e6rk om Kunstner: \"Han fattes Forstand!\"\n29:17 Se, end om en liden Stund skal Libanon blive til Frugthave, Frugthaven regnes for Skov.\n29:18 P\u00e5 hin Dag h\u00f8rer de d\u00f8ve Skriftord, og friet fra Mulm og M\u00f8rke kan blindes \u00d8jne se.\n29:19 De ydmyge gl\u00e6des end mere i HERREN, de fattige jubler i Israels Hellige.\n29:20 Thi Voldsmand er borte, Spotter forsvundet, bortryddet hver, som er v\u00e5gen til ondt,\n29:21 som med Ord f\u00e5r et Menneske gjort skyldigt, l\u00e6gger F\u00e6lde for Dommeren i Porten og kuer en retf\u00e6rdig ved Opspind.\n29:22 Derfor, s\u00e5 siger HERREN, Jakobs Huses Gud, han, som udl\u00f8ste Abraham: Nu h\u00f8ster Jakob ej Skam, nu blegner hans \u00c5syn ikke;\n29:23 thi n\u00e5r han ser mine H\u00e6nders V\u00e6rk i sin Midte, da skal han hellige mit Navn, holde Jakobs Hellige hellig og frygte Israels Gud;\n29:24 de, hvis \u00c5nd for vild, vinder Indsigt, de knurrende tager mod L\u00e6re.\n30:1 Ve de genstridige B\u00f8rn s\u00e5 lyder det fra HERREN som fuldbyrder R\u00e5d, der ej er fra mig, slutter Forbund, uden min \u00c5nd er med, for at dynge Synd p\u00e5 Synd,\n30:2 de, som g\u00e5r ned til \u00c6gypten uden at sp\u00f8rge min Mund for at v\u00e6rne sig ved Faraos V\u00e6rn, s\u00f8ge Ly i \u00c6gyptens Skygge!\n30:3 Faraos V\u00e6rn skal blive jer til Skam og Lyet i \u00c6gyptens Skygge til Sk\u00e6ndsel.\n30:4 Thi er end hans Fyrster i Zoan, hans Sendebud n\u00e5et til Hanes,\n30:5 enhver skal f\u00e5 Skam af et Folk, der ikke kan bringe dem Hj\u00e6lp, ej v\u00e6re til Gavn eller Hj\u00e6lp, men kun til Skam og Sk\u00e6ndsel.\n30:6 Et Udsagn om Sydlandets Dyr: Gennem Angstens og Tr\u00e6ngselens Land, hvor L\u00f8vinde og L\u00f8ve har hjemme, Giftsnog og vinget Slange, f\u00f8rer de p\u00e5 \u00c6slers Ryg deres Gods, p\u00e5 Kamelers Pukkel deres Skatte til et Folk, der ikke kan hj\u00e6lpe.\n30:7 \u00c6gyptens Hj\u00e6lp er Vind og Luft. Derfor kalder jeg det \"Rahab, der hytter sig.\"\n30:8 G\u00e5 nu hen og skriv det p\u00e5 en Tavle i deres P\u00e5syn og optegn det i en Bog, at det i kommende Tider kan st\u00e5 som Vidnesbyrd evindelig.\n30:9 Thi det er et stivsindet Folk, svigefulde B\u00f8rn, B\u00f8rn, der ikke vil h\u00f8re HERRENs Lov,\n30:10 som siger til Seerne: \"Se ingen Syner!\" til fremsynte: \"Skuer os ikke det rette! Tal Smiger til os, skuer os Bl\u00e6ndv\u00e6rk,\n30:11 vig bort fra Vejen, b\u00f8j af fra Stien, lad os v\u00e6re i Fred for Israels Hellige!\"\n30:12 Derfor, s\u00e5 siger Israels Hellige: Siden I ringeagter dette Ord og stoler p\u00e5 krumt og kroget og st\u00f8tter jer til det,\n30:13 derfor skal denne Br\u00f8de blive for eder som en truende, voksende Revne i en knejsende Mur, hvis Fald vil indtr\u00e6ffe brat, lige i et Nu;\n30:14 den s\u00f8nderbrydes som Lerkar; der sk\u00e5nselsl\u00f8st knuses; blandt Stumperne finder man ikke et Sk\u00e5r, hvori man kan hente en Gl\u00f8d fra B\u00e5let eller \u00f8se Vand af Br\u00f8nden.\n30:15 Thi s\u00e5ledes sagde den Herre HERREN, Israels Hellige: Ved Omvendelse og Stilhed skal I frelses, i Ro og Tillid er eders Styrke.\n30:16 Men I vilde ikke; I sagde: \"Nej, vi jager p\u00e5 Heste\" I skal derfor jages!\"Vi rider p\u00e5 Rapfod\" I skal derfor forf\u00f8lges af rappe.\n30:17 Tusind skal fly for een, som truer; Flugten skal I tage for fem, som truer, til I kun er en Rest som Stangen p\u00e5 Bjergets Tinde, som Banneret oppe p\u00e5 H\u00f8jen.\n30:18 Derfor l\u00e6nges HERREN efter at vise eder N\u00e5de, derfor st\u00e5r han op for at forbarme sig over eder. Thi Rettens Gud er HERREN; salige alle, der l\u00e6nges efter ham!\n30:19 Ja, du Folk i Zion, du, som bor i Jerusalem, lad ikke Gr\u00e5den overmande dig! N\u00e5dig vil han vise dig N\u00e5de, n\u00e5r du r\u00e5ber; s\u00e5 snart han h\u00f8rer dig, svarer han.\n30:20 Herren skal give eder Tr\u00e6ngselsbr\u00f8d og F\u00e6ngselsdrik; men s\u00e5 skal din Vejleder ikke mere d\u00f8lge sig, dine, \u00d8jne skal skue din Vejleder;\n30:21 dine \u00d8rer skal h\u00f8re det Ord bag ved dig: \"Her er Vejen, I skal g\u00e5!\" hver Gang I er ved at vige til h\u00f8jre eller venstre.\n30:22 Da skal du holde dine S\u00f8lvbilleders Overtr\u00e6k og dine Guldbilleders Kl\u00e6dning for urene; du skal sl\u00e6nge dem bort som Skarn. \"Herud!\" skal du sige til dem.\n30:23 Da giver han Regn til S\u00e6den, du,s\u00e5r i din Jord; og Br\u00f8det, som din Jord b\u00e6rer, skal v\u00e6re kraftigt og n\u00e6rende. P\u00e5 hin Dag gr\u00e6sser dit Kv\u00e6g p\u00e5 vide Vange;\n30:24 Okserne og \u00c6slerne, der arbejder p\u00e5 Marken, skal \u00e6de saltet Blandfoder, renset med Kasteskovl og Fork.\n30:25 P\u00e5 hvert h\u00f8jt Bjerg og hver knejsende Banke skal Kilder v\u00e6lde frem med rindende Vand p\u00e5 det store Blodbads Dag, n\u00e5r T\u00e5rne falder.\n30:26 M\u00e5nens Lys skal blive som Solens, og Solens Lys skal blive syvfold st\u00e6rkere, som syv Dages Lys, p\u00e5 hin Dag da HERREN forbinder sit Folks Brud og l\u00e6ger dets slagne S\u00e5r.\n30:27 Se, HERRENs Navn kommer langvejsfra i br\u00e6ndende Vrede, med tunge Skyer; hans L\u00e6ber skummer af Vrede, fort\u00e6rende Ild er hans Tunge,\n30:28 hans \u00c5nde som en rivende Str\u00f8m, der n\u00e5r til Halsen. Folkene ryster han i Undergangens Sold, l\u00e6gger Vildelsens Bidsel i Folkeslags Mund.\n30:29 Sang skal der v\u00e6re hos eder som i Natten, n\u00e5r H\u00f8jtid g\u00e5r ind, en Hjertens Gl\u00e6de som en Vandring til Fl\u00f8jte mod HERRENs Bjerg, mod Israels Klippe.\n30:30 HERREN lader h\u00f8re sin H\u00f8jheds R\u00f8st og viser sin Arm, der sl\u00e5r ned med fnysende Vrede, \u00e6dende Lue, Skybrud, skyllende Regn og Hagl.\n30:31 For HERRENs R\u00f8st bliver Assur r\u00e6d, med K\u00e6ppen sl\u00e5r han;\n30:32 hvert et Slag af Tugtelsens Stok, som HERREN lader falde p\u00e5 Assur, er til Paukers og Citres Klang; med Svingnings Kampe k\u00e6mper han mod det.\n30:33 Thi for l\u00e6ngst st\u00e5r et Alter rede mon det og er rejst for Molok? han gjorde dets Ildfang dybt og bredt, bragte Ild og Ved i M\u00e6ngde; HERRENs \u00c5nde s\u00e6tter det i Brand som en Str\u00f8m af Svovl.\n31:1 Ve dem, som g\u00e5r ned til \u00c6gypten om hj\u00e6lp og sl\u00e5r Lid til heste, som stoler p\u00e5 Vognenes m\u00e6ngde, p\u00e5 Rytternes store Tal, men ikke ser hen til Israels Hellige, ej r\u00e5dsp\u00f8rger HERREN.\n31:2 Men viis er og han, lader Ulykke komme og g\u00e5r ej fra sit Ord. Han st\u00e5r op mod de ondes Hus og mod Ud\u00e5dsm\u00e6ndenes Hj\u00e6lp.\n31:3 \u00c6gypterne er Mennesker, ikke Gud, deres Heste er K\u00f8d, ikke \u00c5nd. N\u00e5r HERREN udr\u00e6kker H\u00e5nden, snubler Hj\u00e6lperen, den hjulpne falder, de omkommer alle til Hobe.\n31:4 Thi s\u00e5 sagde HERREN til mig: Som en L\u00f8ve knurrer, en Ungl\u00f8ve over sit Rov, og ikke, n\u00e5r Hyrdernes Flok kaldes hid imod den, skr\u00e6mmes af Skriget eller viger for Larmen, s\u00e5 stiger H\u00e6rskarers HERRE ned til Kamp p\u00e5 Zions Bjerg og H\u00f8j.\n31:5 Som sv\u00e6vende Fugle s\u00e5 sk\u00e6rmer H\u00e6rskarers HERRE Jerusalem, sk\u00e6rmer og frier, sk\u00e5ner og redder.\n31:6 Vend om til ham, hvem Israels B\u00f8rn faldt fra s\u00e5 dybt!\n31:7 Thi p\u00e5 hin Dag vrager enhver sine Guder af S\u00f8lv sine Guder af Guld, eders H\u00e6nders syndige V\u00e6rk.\n31:8 Assur falder for Sv\u00e6rd, men ikke en Mands, et Sv\u00e6rd fort\u00e6rer det, ikke et Menneskes. Og han skal fly for Sv\u00e6rdet, til Hoveriarbejde tvinges hans Stridsm\u00e6nd;\n31:9 hans Klippe viger bort af R\u00e6dsel, hans Fyrster skr\u00e6mmes fra Fanen. S\u00e5 lyder det fra HERREN, hvis Ild er i Zion, som har sin Ovn i Jerusalem.\n32:1 Se, en Konge skal herske med Retf\u00e6rd, Fyrster styre med Ret,\n32:2 hver af dem som L\u00e6 imod Storm og Ly imod Regnskyl, som B\u00e6kke i \u00d8rk, som en v\u00e6ldig Klippes Skygge i t\u00f8rstende Land.\n32:3 De seendes \u00d8jne skal ej v\u00e6re blinde, de h\u00f8rendes \u00d8rer skal lytte;\n32:4 letsindiges Hjerte skal nemme Kundskab, stammendes Tunge tale flydende, rent.\n32:5 D\u00e5ren skal ikke mer kaldes \u00e6del, h\u00f8jsindet ikke Skalken.\n32:6 Thi D\u00e5ren taler kun D\u00e5rskab, hans Hjerte udt\u00e6nker Uret for at \u00f8ve Niddingsv\u00e6rk og pr\u00e6dike Frafald fra HERREN, lade den sultne v\u00e6re tom og den t\u00f8rstige mangle Vand.\n32:7 Skalkens Midler er onde, han opl\u00e6gger lumske R\u00e5d for at \u00f8del\u00e6gge arme med L\u00f8gn, sk\u00f8nt Fattigmand godtg\u00f8r sin Ret.\n32:8 Men den \u00e6dle har \u00e6delt for og st\u00e5r fast i, hvad \u00e6delt er.\n32:9 Op, h\u00f8r min R\u00f8st, I sorgl\u00f8se Kvinder, I trygge D\u00f8tre, lyt til min Tale!\n32:10 Om \u00c5r og Dag skal I trygge sk\u00e6lve, thi med Vinh\u00f8st er det ude, der kommer ej Frugth\u00f8st.\n32:11 B\u00e6v, I sorgl\u00f8se, sk\u00e6lv, I trygge, kl\u00e6d jer af og blot jer, bind S\u00e6k om L\u00e6nd;\n32:12 sl\u00e5 jer for Brystet og klag over yndige Marker, frugtbare Vinstokke,\n32:13 mit Folks med Tidseltorn d\u00e6kkede Jord, ja, hvert Gl\u00e6dens Hus, den jublende By!\n32:14 Thi Paladset er \u00f8de, Bylarmen standset, Ofel med T\u00e5rnet en Grushob for evigt, Vild\u00e6slers Fryd, en Gr\u00e6sgang for Hjorde -\n32:15 til \u00c5nd fra det h\u00f8je udgydes over os. Da bliver \u00d8rkenen til Frugthave, Frugthaven regnes for Skov.\n32:16 Ret f\u00e6ster Bo i \u00d8rkenen, i Frugthaven dv\u00e6ler Retf\u00e6rd;\n32:17 Retf\u00e6rds Frugt bliver Fred og Rettens Vinding Tryghed for evigt.\n32:18 Da bor mit Folk i Fredens Hjem, i trygge Boliger, sorgfri Pauluner.\n32:19 Skoven styrter helt, Byen b\u00f8jes dybt.\n32:20 Salige I, som s\u00e5r ved alle Vande, lader Okse og \u00c6sel frit l\u00f8be om!\n33:1 Ve dig, du H\u00e6rv\u00e6rksmand, selv ikke h\u00e6rget, du Ransmand, sk\u00e5net for Ran! N\u00e5r dit H\u00e6rv\u00e6rk er endt, skal du h\u00e6rges, n\u00e5r din Ranen har Ende, skal der ranes fra dig!\n33:2 HERRE, v\u00e6r os n\u00e5dig, vi bier p\u00e5 dig, v\u00e6r du vor Arm hver Morgen, vor Frelse i N\u00f8dens Stund!\n33:3 For Bulderet m\u00e5 Folkeslag fly; n\u00e5r du rejser dig, splittes Folkene.\n33:4 Som Gr\u00e6shopper bortriver, bortrives Bytte, man styrter derover som Gr\u00e6shoppesv\u00e6rme.\n33:5 Oph\u00f8jet er HERREN, thi han bor i det h\u00f8je, han fylder Zion med Ret og Retf\u00e6rd.\n33:6 Trygge Tider skal du have, en Frelsesrigdom er Visdom og Indsigt, HERRENs Frygt er din Skat.\n33:7 Se, deres Helte skriger derude, Fredens Sendebud gr\u00e6der bittert;\n33:8 Vejene er \u00f8de, vejfarende borte. Han br\u00f8d sin Pagt, agted Byer ringe, Mennesker regned han ikke.\n33:9 Landet blegner og sygner, Libanon sk\u00e6mmes og visner; Saron er som en \u00d8rken, Basan og Karmel uden L\u00f8v.\n33:10 Nu st\u00e5r jeg op, siger HERREN, nu vil jeg rejse mig, nu tr\u00e6de frem!\n33:11 I undfanger Str\u00e5 og f\u00f8der Halm, eders \u00c5nde er Ild, der fort\u00e6rer jer selv;\n33:12 til Kalk skal Folkene br\u00e6ndes som afhugget Torn, der br\u00e6nder i Ild.\n33:13 Hvad jeg g\u00f8r, skal rygtes til fjerne Folk, n\u00e6re skal kende min V\u00e6lde.\n33:14 P\u00e5 Zion skal Syndere b\u00e6ve, Niddinger gribes af Sk\u00e6lven: \"Hvem kan bo ved fort\u00e6rende Ild, hvem kan bo ved evige B\u00e5l?\"\n33:15 Den, der vandrer i Retf\u00e6rd og taler oprigtigt, ringeagter Vinding, vundet ved Uret, v\u00e6grer sig ved at tage mod Gave, tilstopper \u00d8ret over for Blodr\u00e5d og lukker \u00d8jnene over for det onde -\n33:16 h\u00f8jt skal en s\u00e5dan bo, hans V\u00e6rn skal Klippeborge v\u00e6re; han f\u00e5r sit Br\u00f8d, og Vand er ham sikret.\n33:17 Dine \u00d8jne f\u00e5r Kongen at se i hans Sk\u00f8nhed, de skuer et vidtstrakt Land.\n33:18 Dit Hjerte skal t\u00e6nke p\u00e5 R\u00e6dselen: \"Hvor er nu han, der talte og vejede, han, der talte T\u00e5rnene?\"\n33:19 Du ser ej det vilde Folk med dybt, uforst\u00e5eligt M\u00e5l, med stammende, ufattelig Tunge.\n33:20 Se p\u00e5 Zion, vore H\u00f8jtiders By! Dine \u00d8jne skal skue Jerusalem, et sikkert Lejrsted, et Telt, der ej flytter, hvis P\u00e6le aldrig rykkes op, hvis Snore ej rives over.\n33:21 Nej der tr\u00e6der HERRENs B\u00e6k for os i Floders og brede Str\u00f8mmes Sted; der kan ej \u00c5reskib g\u00e5, ej v\u00e6ldigt Langskib sejle.\n33:22 Thi HERREN er vor Dommer, HERREN er vor Hersker, HERREN er vor Konge, han bringer os Frelse.\n33:23 Slapt h\u00e6nger dit Tovv\u00e6rk, det holder ej R\u00e5en og sp\u00e6nder ej Sejlet. Da uddeles r\u00f8vet Bytte i Overflod, halte tager Del i Rovet.\n33:24 Ingen Indbygger siger: \"Jeg er syg!\" Folket der har sin Synd forladt.\n34:1 Kom hid, I Folk, og h\u00f8r, l\u00e5n \u00d8re, I Folkef\u00e6rd! Jorden og dens Fylde h\u00f8re, Jorderig og al dets Gr\u00f8de!\n34:2 Thi HERREN er vred p\u00e5 alle Folkene, harmfuld p\u00e5 al deres H\u00e6r; han sl\u00e5r dem med Band og giver dem hen til at slagtes;\n34:3 hensl\u00e6ngt ligger de dr\u00e6bte, Stank stiger op fra Ligene, Bjergene flyder af Blodet;\n34:4 al Himlens H\u00e6r opl\u00f8ses; som en Bog rulles Himlen sammen, og al dens H\u00e6r visner hen som Vinstokkens visnende Blad, som Figentr\u00e6ets visnende Frugt.\n34:5 Thi p\u00e5 Himlen kredser HERRENs Sv\u00e6rd, og se, det sl\u00e5r ned p\u00e5 Edom, det Folk, han har bandlyst til Dom.\n34:6 HERRENs Sv\u00e6rd er fuldt af Blod, det drypper af Fedt, af F\u00e5rs og Bukkes Blod, af Fedt fra V\u00e6dres Nyrer. Thi HERREN slagter Offer i Bozra har v\u00e6ldig Slagtning i Edom;\n34:7 Urokser styrter med dem, Ungkv\u00e6g sammen med Tyre. Landet sv\u00e6lger i Blod, Jorden drypper af Fedt.\n34:8 Thi en H\u00e6vndag har HERREN til Rede, Zions V\u00e6rge et Geng\u00e6lds\u00e5r.\n34:9 Dets B\u00e6kke forvandles til Tj\u00e6re, dets Jord til Svovl, og Landet bliver til Tj\u00e6re, der br\u00e6nder ved Nat og ved Dag,\n34:10 det slukkes aldrig; evigt stiger R\u00f8gen op, det er \u00f8de fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt, ingen skal f\u00e6rdes der.\n34:11 Pelikan og R\u00f8rdrum arver det, Ugle og Ravn skal bo der. HERREN sp\u00e6nder Tomheds Snor og \u00d8del\u00e6ggelses Blylod derover.\n34:12 Der skal Bukketrolde bo, dets ypperste bliver til intet, til Kongevalg kaldes ej der, det er ude med alle dets Fyrster.\n34:13 Dets Paladser gror til i Tom, dets Borge i Tidsel og N\u00e6lde, et Tilholdssted for Hy\u00e6ner og Enem\u00e6rke for Strudse.\n34:14 Der m\u00f8des Sjakal med Vildkat, og Bukketrolde holder St\u00e6vne; kun der skal Natteheksen raste og l\u00e6gge sig der til Ro;\n34:15 der bygger Pilslangen Rede, l\u00e6gger \u00c6g og samler dem og ruger. Kun der skal Gribbene flokkes, ej savner den ene den anden.\n34:16 Se efter i HERRENs Bog og l\u00e6s: Ej fattes en eneste af dem, ej savner den ene den anden. Thi HERRENs Mund, den b\u00f8d, hans \u00c5nd har samlet dem sammen;\n34:17 han kastede Loddet for dem, hans H\u00e5nd udskifted dem Land med Snoren; de tager det evigt i Eje, bor der fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt.\n35:1 \u00d8rken og hede skal fryde sig, \u00d8demark juble og blomstre;\n35:2 blomstre frodigt som Rosen og juble, ja juble med Fryd. Libanons Herlighed gives den, Karmels og Sarons Pragt. HERRENs Herlighed skuer de, vor Guds H\u00f8jhed.\n35:3 Styrk de slappe H\u00e6nder, lad de vaklende Kn\u00e6 blive faste,\n35:4 sig til de \u00e6ngstede Hjerter: V\u00e6r st\u00e6rke, v\u00e6r uden Frygt! Se eders Gud! Han kommer med H\u00e6vn, Geng\u00e6ld kommer fra Gud; han kommer og frelser eder.\n35:5 Da \u00e5bnes de blindes \u00d8jne, de d\u00f8ves \u00d8rer lukkes op;\n35:6 da springer den halte som Hjort, den stummes Tunge jubler; thi Vand v\u00e6lder frem i \u00d8rkenen, B\u00e6kke i \u00d8demark;\n35:7 det gl\u00f8dende Sand bliver Vanddrag, til Kildev\u00e6ld t\u00f8rstigt Land. I Sjakalers Bo holder Hjorde Rast, p\u00e5 Strudsenes Enem\u00e6rker gror R\u00f8r og Siv.\n35:8 Der bliver en banet Vej, .den hellige Vej skal den kaldes; ingen uren f\u00e6rdes p\u00e5 den, den er Valfartsvej for hans Folk, selv enfoldige farer ej vild.\n35:9 P\u00e5 den er der ingen L\u00f8ver, Rovdyr tr\u00e6der den ej, der skal de ikke findes. De genl\u00f8ste vandrer ad den,\n35:10 HERRENs forl\u00f8ste vender hjem, de drager til Zion med Jubel, med evig Gl\u00e6de om Issen; Fryd og Gl\u00e6de f\u00e5r de, Sorg og Suk skal fly.\n36:1 I Kong Ezekias's fjortende Regerings\u00e5r drog Assyrerkongen Sankerib op mod alle Judas bef\u00e6stede Byer og indtog dem.\n36:2 Assyrerkoogen sendte s\u00e5 Rasjake med en anselig Styrke fra Lakisj til Kong Ezekias i Jerusalem, og han gjorde Holdt ved \u00d8vredammens Vandledning, ved Vejen til Blegepladsen.\n36:3 Da gik Palads\u00f8versten Eljakim, Hilkijas S\u00f8n, Statsskriveren Sjebna og Kansleren Joa, Asafs S\u00f8n, ud til ham.\n36:4 Rabsjake sagde fil dem: \"Sig til Ezekias: S\u00e5ledes siger Storkongen, Assyrerkongen: Hvad er det for en Fortr\u00f8sfning, du hengiver dig til?\n36:5 Du mener vel, at et blot og bart Ord er det samme som Plan og Styrke i Krig? Og til hvem s\u00e6tter du egentlig din Lid, siden du g\u00f8r Opr\u00f8r imod mig?\n36:6 Se, du s\u00e6tter din Lid til \u00c6gypten, denne brudte R\u00f8rk\u00e6p, som river S\u00e5r i H\u00e5nden p\u00e5 den, der st\u00f8tter sig til den! Thi s\u00e5ledes g\u00e5r det alle dem, der s\u00e6tter deres Lid til Farao, \u00c6gyptens Konge.\n36:7 Men vil du sige til mig: Det er HERREN vor Gud, vi s\u00e6tter vor Lid til! er det s\u00e5 ikke ham, hvis Offerh\u00f8je og Altre Ezekias skaffede bort, da han sagde til Juda og Jerusalem: Foran dette Alter skal I tilbede!\n36:8 Og nu, indg\u00e5 et V\u00e6ddem\u00e5l med min Herre, Assyrerkongen: Jeg giver dig to Gange tusinde Heste, hvis du kan stille Ryttere til dem!\n36:9 Hvorledes vil du afsl\u00e5 et Angreb af en eneste Statholder, en af min Herres ringeste Tjenere? Og du s\u00e6tter din Lid til \u00c6gypten, til Vogne og Heste?\n36:10 Mon det desuden er uden HERRENs Vilje, at jeg er draget op mod dette Land for at \u00f8del\u00e6gge det? Det var HERREN selv, der sagde til mig: Drag op mod dette Land og \u00f8del\u00e6g det!\"\n36:11 Men Eljakim, Sjebna og Joa sagde til Rabsjake: \"Tal dog Aram\u00e6isk til dine Tr\u00e6lle, det forst\u00e5r vi godt; tal ikke Jud\u00e6isk til os, medens Folkene p\u00e5 Muren h\u00f8rer p\u00e5 det!\"\n36:12 Men Rabsjake svarede dem: \"Er det til din Herre og dig, min Herre har sendt mig med disse Ord? Er det ikke til de M\u00e6nd, der sidder p\u00e5 Muren hos eder og \u00e6der deres eget Skarn og drikker deres eget Vand?\"\n36:13 Og Rabsjake tr\u00e5dte hen og r\u00e5bte med h\u00f8j R\u00f8st p\u00e5 Jud\u00e6isk: \"H\u00f8r Storkongens, Assyrerkongens, Ord!\n36:14 S\u00e5ledes siger Kongen: Lad ikke Ezekias vildlede eder, thi han er ikke i Stand til at frelse eder!\n36:15 Og lad ikke Ezekias forlede eder til at s\u00e6tte eders Lid til HERREN, n\u00e5r han siger: HERREN skal sikkert frelse os, og denne By skal ikke overgives i Assyrerkongens H\u00e5nd!\n36:16 H\u00f8r ikke p\u00e5 Ezekias, thi s\u00e5; ledes siger Assyrerkongen: Vil I slutte Fred med mig og overgive eder til mig, s\u00e5 skal enhver af eder spise af sin Vin, stok og sit Figentr\u00e6 og drikke af sin Br\u00f8nd,\n36:17 indtil jeg kommer og tager eder med til et Land, der ligner eders, et Land med Korn og Most, et Land med Br\u00f8d og Ving\u00e5rde.\n36:18 Lad ikke Ezekias forf\u00f8re eder med at sige: HERREN vil frelse os! Mon nogen af Folkenes Guder har kunnet frelse sit Land af Assyrerkongens H\u00e5nd?\n36:19 Hvor er Hamats og Arpads Guder, hvor er Sefarvajims Guder, hvor er Landet Samarias Guder? Mon de frelste Samaria af min H\u00e5nd?\n36:20 Hvor er der blandt alle disse Landes Guder nogen, der har frelst sit Land af min H\u00e5nd? Mon da HERREN skulde kunne frelse Jerusalem?\"\n36:21 Men de tav og svarede ham ikke et Ord, thi Kongens Bud l\u00f8d p\u00e5, at de ikke m\u00e5tte svare ham.\n36:22 Derp\u00e5 gik Palads\u00f8versten Eljakim, Hilkijas S\u00f8n, Statsskriveren Sjebna og Kansleren Joa, Asafs S\u00f8n, med s\u00f8nderrevne Kl\u00e6der til Ezekias og meddelte ham, hvad Rabsjake havde sagt.\n37:1 Da Kong Ezekias h\u00f8rte det, s\u00f8nderrev han sine Kl\u00e6der, hyllede sig i S\u00e6k og gik ind i HERRENs Hus.\n37:2 Og han sendte Palads\u00f8versten Eljakim og Statsskriveren Sjebna og Pr\u00e6sternes \u00c6ldste, hyllet i S\u00e6k, til Profeten Esajas, Amoz's S\u00f8n,\n37:3 for at sige til ham: \"Ezekias lader sige: En N\u00f8dens, Tugtelsens og Forsm\u00e6delsens Dag er denne Dag, thi Barnet er ved at f\u00f8des, men der er ikke Kraft til at bringe det til Verden!\n37:4 Dog vil HERREN din Gud m\u00e5ske h\u00f8re, hvad Rabsjake har sagt, han, som er sendt af sin Herre, Assyrerkongen, for at h\u00e5ne den levende Gud, og m\u00e5ske vil han straffe ham for de Ord, som HERREN din Gud har h\u00f8rt g\u00e5 derfor i Forb\u00f8n for den Rest, der endnu er tilbage!\"\n37:5 Da Kong Ezekias's Folk kom til Esajas,\n37:6 sagde han til dem: \"S\u00e5ledes skal I svare eders Herre: S\u00e5 siger HERREN: Frygt ikke for de Ord, du har h\u00f8rt, som Assyrerkongens Tr\u00e6lle har h\u00e5net mig med!\n37:7 Se, jeg vil indgive ham en \u00c5nd, og han skal f\u00e5 en Tidende at h\u00f8re, s\u00e5 han vender tilbage til sit Land, og i hans eget Land vil jeg f\u00e6lde ham med Sv\u00e6rdet!\"\n37:8 Rabsjake vendte s\u00e5 tilbage og traf Assyrerkongen i F\u00e6rd med at belejre Libna, thi han havde h\u00f8rt, at Kongen var brudt op fra Lakisj.\n37:9 S\u00e5 fik han Underretning: om, at Kong Tirhaka af \u00c6tiopien var rykket ud for at angribe ham, og han sendte Sendebud til Ezekias og sagde:\n37:10 \"S\u00e5ledes skal I sige til Kong Ezekias af Juda: Lad ikke din Gud, som du sl\u00e5r din Lid til, vildlede dig med at sige, at Jerusalem ikke skal gives i Assyrerkongens H\u00e5nd!\n37:11 Du har jo dog h\u00f8rt, hvad Assyrerkongerne har gjort ved alle Lande, hvorledes de har lagt Band p\u00e5 dem og du skulde kunne undslippe!\n37:12 De Folk, mine F\u00e6dre tilintetgjorde, Gozan, Karan, Rezef og Folkene fra Eden i Telassar, har deres Guder kunnet frelse dem?\n37:13 Hvor er Kongen af Hamat, Kongen af Arpad eller Kongen af La'ir, Sefarvajim, Hena og Ivva?\"\n37:14 Da Ezekias havde modtaget Brevet af Sendebudenes H\u00e5nd og l\u00e6st det, gik han op i HERRENs Hus og bredte det ud for HERRENs \u00c5syn.\n37:15 Derp\u00e5 bad Ezekias den B\u00f8n for HERRENs \u00c5syn:\n37:16 \"H\u00e6rskarers HERRE, Israels Gud, du, som troner over Keruberne, du alene er Gud over alle Jordens Riger; du har gjort Himmelen og Jorden!\n37:17 B\u00f8j nu dit \u00d8re, HERRE, og lyt, \u00e5bn dine \u00d8jne, HERRE, og se! L\u00e6g M\u00e6rke til alle de Ord, Sankerib har sendt hid for at spotte den levende Gud!\n37:18 Det er sandt, HERRE, at Assyrerkongerne har tilintetgjort alle de Folk og deres Lande\n37:19 og kastet deres Guder i Ilden; men de er ikke Guder, kun Menneskeh\u00e6nders V\u00e6rk af Tr\u00e6 eller Sten; derfor kunde de \u00f8del\u00e6gge dem.\n37:20 Men frels os nu, HERRE vor Gud, af hans H\u00e5nd, s\u00e5 alle Jordens Riger kan kende, at du, HERRE, alene er Gud!\"\n37:21 S\u00e5 sendte Esajas, Amoz's S\u00f8n, Bud til Ezekias og lod sige: \"S\u00e5 siger HERREN, Israels Gud: Din B\u00f8n ang\u00e5ende Assyrerkongen Sankerib har jeg h\u00f8rt!\"\n37:22 S\u00e5ledes lyder det Ord, HERREN talede imod ham: Hun h\u00e5ner, hun spotter dig, Jomfruen, Zions Datter, Jerusalems Datter ryster p\u00e5 Hovedet ad dig!\n37:23 Hvem har du h\u00e5net og sm\u00e6det, mod hvem har du l\u00f8ftet din R\u00f8st? Til Israels Hellige l\u00f8fted i Hovmod du Blikket!\n37:24 Ved dine Tr\u00e6lle h\u00e5ned du HERREN og sagde: \"Med mine tall\u00f8se Vogne besteg jeg Bjergenes H\u00f8jder, Libanons afsides Egne; jeg f\u00e6lded dets Cedres H\u00f8jskov, dets \u00e6dle Cypresser, tr\u00e6ngte frem til dets \u00f8verste Raststed, dets Havers Skove.\n37:25 Fremmed Vand grov jeg ud, og jeg drak det, t\u00f8rskoet skred jeg over \u00c6gyptens Str\u00f8mme!\"\n37:26 Har du ej h\u00f8rt det? For l\u00e6ngst kom det op i min Tanke, jeg lagde det fordum til Rette, nu lod jeg det ske, og du Gjorde murst\u00e6rke Byer til \u00f8de Stenhobe\n37:27 mens Folkene grebes i Afmagt af Skr\u00e6k og Skam, blev som Gr\u00e6sset p\u00e5 Marken, det spirende Gr\u00f8nne, som Gr\u00e6s p\u00e5 Tage, som Mark for \u00d8stenvinden.\n37:28 Jeg ser, n\u00e5r du rejser og s\u00e6tter dig, ved, n\u00e5r du g\u00e5r og kommer.\n37:29 Fordi du raser imod mig, din Trods bar n\u00e5et mit \u00d8re, l\u00e6gger jeg Ring i din N\u00e6se og Bidsel i Munden og f\u00f8rer dig bort ad Vejen, du kom!\n37:30 Og dette skal v\u00e6re dig Tegnet: I \u00c5r skal man spise, hvad der s\u00e5ed sig selv, og \u00c5ret derp\u00e5, hvad der skyder af Rode, tredje \u00c5r skal man s\u00e5 og h\u00f8ste, plante Vin og nyde dens Frugt.\n37:31 Den, bj\u00e6rgede Rest af Judas Hus sl\u00e5r atter R\u00f8dder forneden og b\u00e6rer sin Frugt foroven;\n37:32 thi fra Jerusalem udg\u00e5r en Rest, en Levning fra Zions Bjerg. H\u00e6rskarers HERREs Nidk\u00e6rhed virker dette.\n37:33 Derfor, s\u00e5 siger HERREN om Assyrerkongen: I Byen her skal han ej komme ind, ej sende en Pil herind, ej n\u00e6rme sig den med Skjolde eller opkaste Vold imod den;\n37:34 ad Vejen, han kom, skal han g\u00e5 igen, i Byen her skal han ej komme ind s\u00e5 lyder det fra HERREN.\n37:35 Jeg v\u00e6rner og frelser denne By for min og min Tjener Davids Skyld!\n37:36 S\u00e5 gik HERRENs Engel ud og ihjelslog i Assyrernes Lejr 185000 Mand; og se, n\u00e6ste Morgen tidlig l\u00e5 de alle d\u00f8de.\n37:37 Da br\u00f8d Assyrerkongen Sankerib op, vendte hjem og blev siden i Nineve.\n37:38 Men da han engang tilbad i sin Gud Nisroks Hus, slog hans S\u00f8nner Adrammelek og Sar'ezer ham ihjel med deres Sv\u00e6rd, hvorefter de flygtede til Ararats Land: og hans S\u00f8n Asarhaddon blev Konge i hans Sted.\n38:1 Ved den Tid blev Ezekias d\u00f8dssyg. Da kom Profeten Esajas, Amoz's S\u00f8n, til ham og sagde: \"S\u00e5 siger HERREN: Beskik dit Hus, thi du skal d\u00f8 og ikke leve!\"\n38:2 Da vendte han Ansigtet om mod V\u00e6ggen og bad s\u00e5ledes til HERREN:\n38:3 \"Ak, HERRE, kom dog i Hu, hvorledes jeg har vandret for dit \u00c5syn i Oprigtighed og med helt Hjerte og gjort, hvad der er godt i dine \u00d8jne!\" Og Ezekias gr\u00e6d h\u00f8jt.\n38:4 Da kom HERRENs Ord til Esajas s\u00e5ledes:\n38:5 \"G\u00e5 hen og sig til Ezekias: S\u00e5 siger HERREN, din Fader Davids Gud: Jeg har h\u00f8rt din B\u00f8n, jeg har set dine T\u00e5rer! Se, jeg vil l\u00e6gge femten \u00c5r til dit Liv\n38:6 og udfri dig og denne By af Assyrerkongens H\u00e5nd og v\u00e6rne om denne By!\n38:7 Og Tegnet fra HERREN p\u00e5, at HERREN vil udf\u00f8re, hvad han har sagt, skal v\u00e6re dig dette:\n38:8 Se, jeg vil lade Skyggen g\u00e5 de Streger tilbage, som den har flyttet sig med Solen p\u00e5 Akaz's Solur, ti Streger!\" Da gik Solen de ti Streger, som den havde flyttet sig, tilbage p\u00e5 Soluret.\n38:9 En B\u00f8n af Kong Ezekias af Juda, da han var syg og kom sig af sin Sygdom:\n38:10 Jeg t\u00e6nkte: Bort m\u00e5 jeg g\u00e5 i min bedste Alder, hens\u00e6ttes i D\u00f8dsrigets Porte mine sidste \u00c5r.\n38:11 Jeg t\u00e6nkte: Ej skuer jeg HERREN i de levendes Land, ser ingen Mennesker mer blandt Skyggerigets Folk;\n38:12 min Bolig er nedbrudt, f\u00f8rt fra mig som Hyrdernes Telt, som en V\u00e6ver sammenrulled du mit Liv og skar det fra Tr\u00e5den. Du ofrer mig fra Dag til Nat,\n38:13 jeg skriger til daggry; som en L\u00f8ve knuser han alle Benene i mig; du giver mig ben fra Dag til Nat.\n38:14 Jeg klynker som klagende Svale, sukker som Duen, jeg skuer med T\u00e5rer mod Himlen: HERRE, jeg tr\u00e6nges, v\u00e6r mig Borgen!\n38:15 Hvad skal jeg,sige? Han talede til mig og selv greb han ind. For Bitterhedens Skyld i min Sj\u00e6l vil jeg vandre sagtelig alle mine \u00c5r.\n38:16 Herre, man skal b\u00e6re Bud derom til alle kommende Sl\u00e6gter. Opliv min \u00c5nd, helbred mig og g\u00f8r mig karsk!\n38:17 Se, Bitterhed, Bitterhed blev mig til Fred. Og du sk\u00e5ned min Sj\u00e6l for Undergangens Grav; thi alle mine Synder kasted du bag din Ryg.\n38:18 Thi D\u00f8dsriget takker dig ikke, dig lover ej D\u00f8den, p\u00e5 din Miskundbed h\u00e5ber ej de, der synker i Graven.\n38:19 Men den levende, den levende takker dig som jeg i Dag. Om din Trofasthed taler F\u00e6dre til deres B\u00f8rn.\n38:20 HERRE, frels os! S\u00e5 vil vi r\u00f8re Strengene alle vore Levedage ved HERRENs Hus.\n38:21 Da b\u00f8d Esajas, at man skulde tage en Figenkage og l\u00e6gge den som Plaster p\u00e5 det syge Sted, for at han kunde blive rask.\n38:22 Og Ezekias sagde: \"Hvad er Tegnet p\u00e5, at jeg skal g\u00e5 op til HERRENs Hus?\"\n39:1 Ved den Tid sendte Bal'adans S\u00f8n, Kong Merodak-Bal'adan af Babel, Brev og Gave til Ezekias, da han h\u00f8rte, at han havde v\u00e6ret syg, men var blevet rask.\n39:2 Og Ezekias gl\u00e6dede sig over deres Komme og viste dem Huset, hvor han havde sine Skatte, S\u00f8lvet og Guldet, R\u00f8gelsestofferne, den fine Olie, hele sit V\u00e5benoplag og alt, hvad der var i hans Skatkamre; der var ikke den Ting i hans Hus og hele hans Rige, som Ezekias ikke viste dem.\n39:3 Da kom Profeten Esajas til Kong Ezekias og sagde til ham: \"Hvad sagde disse M\u00e6nd, og hvorfra kom de til dig?\" Ezekias svarede: \"De kom fra et fjernt Land, fra Babel.\"\n39:4 Da spurgte han: \"Hvad fik de at se i dit Hus?\" Ezekias svarede: \"Alt, hvad der er i mit Hus, s\u00e5 de; der er ikke den Ting i mine Skatkamre, jeg ikke viste dem.\"\n39:5 Da sagde Esajas til Ezekias: \"H\u00f8r H\u00e6rskarers HERREs Ord!\n39:6 Se, Dage skal komme, da alt, hvad der er i dit Hus, og hvad dine F\u00e6dre har samlet indtil denne Dag, skal bringes til Babel og intet lades tilbage, siger HERREN.\n39:7 Og af dine S\u00f8nner, der nedstammer fra dig, og som du avler, skal nogle tages og g\u00f8res til Hofm\u00e6nd i Babels Konges Palads!\"\n39:8 Men Ezekias sagde til Esajas: \"det Ord fra HERREN, du har talt, er godt!\" Thi han t\u00e6nkte: \"S\u00e5 bliver der da Fred og Tryghed, s\u00e5 l\u00e6nge jeg lever!\"\n40:1 Tr\u00f8st, ja tr\u00f8st mit Folk, s\u00e5 siger eders Gud,\n40:2 tal Jerusalem k\u00e6rligt til og r\u00e5b kun til det, at nu er dets Strid til Ende, dets Skyld betalt, tvefold Straf har det f\u00e5et af HERRENs H\u00e5nd for alle sine Synder.\n40:3 I \u00d8rkenen r\u00e5ber en R\u00f8st: \"Ban HERRENs Vej, j\u00e6vn i det \u00f8de Land en H\u00f8jvej for vor Gud!\n40:4 Hver Dal skal h\u00f8jnes, hvert Bjerg, hver H\u00f8j, skal s\u00e6nkes, bakket Land blive fladt og Fjeldv\u00e6g til Slette.\n40:5 \u00c5benbares skal HERRENs Herlighed, alt K\u00f8d til Hobe skal se den. Thi HERRENs Mund har talet.\"\n40:6 Der lyder en R\u00f8st, som siger: \"R\u00e5b!\" Jeg svarer: \"Hvad skal jeg r\u00e5be?\" \"Alt K\u00f8d til Hobe er Gr\u00e6s, al dets Ynde som Markens Blomst;\n40:7 Gr\u00e6sset t\u00f8rres, Blomsten visner, n\u00e5r HERRENs \u00c5nde bl\u00e6ser derp\u00e5; visselig, Folket er Gr\u00e6s,\n40:8 Gr\u00e6sset t\u00f8rres, Blomsten visner, men vor Guds Ord bliver evindelig.\"\n40:9 Stig op p\u00e5 h\u00f8jen Bjerg, du Zions Gl\u00e6desbud, l\u00f8ft din R\u00f8st med Kraft, du Jerusalems Gl\u00e6desbud, l\u00f8ft den uden Frygt og sig til Judas Byer: \"Se eders Gud!\"\n40:10 Se, den Herre HERREN kommer med V\u00e6lde, han hersker med sin Arm. Se, hans L\u00f8n er med ham, hans Vinding foran ham,\n40:11 han vogter sin Hjord som en Hyrde, samler den med Armen, b\u00e6rer Lammene i Favn og leder de diende F\u00e5r.\n40:12 Hvo m\u00e5ler Vandet i sin H\u00e5nd, afm\u00e6rker med Fingerspand Himlen, m\u00e5ler Jordens St\u00f8v i Sk\u00e6ppe og vejer Bjerge med Bismer eller i V\u00e6gtsk\u00e5l H\u00f8je?\n40:13 Hvo leder HERRENs \u00c5nd, r\u00e5der og l\u00e6rer ham noget?\n40:14 Hos hvem f\u00e5r han R\u00e5d og Indsigt, hvem l\u00e6rer ham Rettens Vej, hvem kan give ham Kundskab, hvem kundg\u00f8r ham indsigts Vej?\n40:15 Se, som Dr\u00e5be p\u00e5 Spand er Folkene, at regne som Fnug p\u00e5 V\u00e6gt, som et Gran vejer fjerne Strande.\n40:16 Libanon giver ej Br\u00e6ndsel, dets Dyr ej Br\u00e6ndoffer nok.\n40:17 Alle Folk er som intet for ham, for Luft og Tomhed at regne.\n40:18 Med hvem vil I ligne Gud, hvad stiller I op som hans Lige?\n40:19 Et Billede det st\u00f8ber en Mester, en Guldsmed l\u00e6gger Guld derp\u00e5, og S\u00f8lvk\u00e6der st\u00f8ber en anden.\n40:20 Den, som vil rejse en Afgud, v\u00e6lger sig Tr\u00e6, som ej r\u00e5dner; han s\u00f8ger sig en kyndig Mester til at rejse et Billede, som st\u00e5r.\n40:21 Ved I, h\u00f8rer I det ikke, er det . ikke forkyndt jer for l\u00e6ngst? Har I da ikke sk\u00f8nnet det, fra Jordens Grundvold blev lagt?\n40:22 Han troner over Jordens Kreds, som Gr\u00e6shopper er dens Beboere; han udbreder Himlen som en Dug og sp\u00e6nder den ud som et Teltbo.\n40:23 Fyrster g\u00f8r han til intet, Jordens Dommere til Luft.\n40:24 Knap er de plantet, knap er de s\u00e5et, knap har Stiklingen Rod i Jorden, s\u00e5 \u00e5nder han p\u00e5 dem, de visner; som Str\u00e5 fejer Storm dem bort.\n40:25 Hvem vil I ligne mig med som min Ligemand? siger den Hellige.\n40:26 L\u00f8ft eders Blik til Himlen og se: Hvo skabte disse? Han m\u00f8nstrer deres H\u00e6r efter Tal, kalder hver enkelt ved Navn; s\u00e5 stor er hans Kraft og V\u00e6lde, at ikke en eneste mangler.\n40:27 Hvorfor siger du, Jakob, hvi taler du, Israel, s\u00e5: \"Min Vej er skjult for HERREN, min Ret gled min Gud af H\u00e6nde.\"\n40:28 Ved du, h\u00f8rte du ikke, at HERREN er en evig Gud, den vide Jord har han skabt? Han tr\u00e6ttes og mattes ikke, hans Indsigt udgrundes ikke;\n40:29 han giver den tr\u00e6tte Kraft, den svage Fylde af Styrke.\n40:30 Ynglinge tr\u00e6ttes og mattes, Ungersvende snubler brat,\n40:31 ny Kraft f\u00e5r de, der bier p\u00e5 HERREN, de f\u00e5r nye Svingfjer som \u00d8rnen; de l\u00f8ber uden at mattes, vandrer uden at tr\u00e6ttes.\n41:1 H\u00f8r mig i Tavshed, I fjerne Strande, lad Folkene hente ny Kraft, komme hid og tage til Orde, lad os sammen g\u00e5 frem for Retten!\n41:2 Hvo vakte i \u00d8sten ham, hvis Fod g\u00e5r fra Sejr til Sejr, hvo giver Folk i hans Vold og g\u00f8r ham til Kongers Hersker? Han g\u00f8r deres Sv\u00e6rd til St\u00f8v, deres Buer til flagrende Str\u00e5,\n41:3 forf\u00f8lger dem, g\u00e5r uskadt frem ad en Vej, hans Fod ej har tr\u00e5dt.\n41:4 Hvo gjorde og virkede det? Han, som l\u00e6ngst kaldte Sl\u00e6gterne frem, jeg, HERREN, som er den f\u00f8rste og end hos de sidste den samme.\n41:5 Fjerne Strande s\u00e5 det med Gru, den vide Jord f\u00f8lte R\u00e6dsel, de n\u00e6rmede sig og kom.\n41:6 Den ene hj\u00e6lper den anden og siger: \"Broder, fat Mod!\"\n41:7 Mesteren opmuntrer Guldsmeden, Glatteren ham, der hamrer; Lodningen tager han god og s\u00f8mmer det fast, s\u00e5 det st\u00e5r.\n41:8 Men Israel, du min Tjener, Jakob, hvem jeg har udvalgt, - \u00c6tling af Abraham, min Ven -\n41:9 hvem jeg tog fra Jordens Gr\u00e6nser og kaldte fra dens fjerneste Kroge, til hvem jeg sagde: \"Du min Tjener, som jeg valgte og ikke vraged\":\n41:10 Frygt ikke, thi jeg er med dig, v\u00e6r ej r\u00e5dvild, thi jeg er din Gud! Med min Retf\u00e6rds h\u00f8jre styrker, ja hj\u00e6lper, ja st\u00f8tter jeg dig.\n41:11 Se, Skam og Sk\u00e6ndsel f\u00e5r alle, som er dig fjendske, til intet bliver de, der tr\u00e6tter med dig, de forg\u00e5r.\n41:12 Du s\u00f8ger, men finder ej dem, der kives med dig, til intet, til Luft bliver de, der strides med dig.\n41:13 Thi jeg, som er HERREN din Gud, jeg griber din H\u00e5nd, siger til dig: Frygt kun ikke, jeg er din Hj\u00e6lper.\n41:14 Frygt ikke, Jakob, du Orm, Israel, du Kryb! Jeg hj\u00e6lper dig, lyder det fra HERREN, din Genl\u00f8ser er Israels Hellige.\n41:15 Se, jeg g\u00f8r dig til T\u00e6rskesl\u00e6de, en ny med mange T\u00e6nder; du skal t\u00e6rske og knuste Bjerge, og H\u00f8je skal du g\u00f8re til Avner;\n41:16 du kaster dem, Vinden tager dem, Stormen hvirvler dem bort. Men du skal juble i HERREN, rose dig af Israels Hellige.\n41:17 Forg\u00e6ves s\u00f8ger de arme og fattige Vand, deres Tunge br\u00e6nder af T\u00f8rst; jeg, HERREN, vil b\u00f8nh\u00f8re dem, dem svigter ej Israels Gud.\n41:18 Fra n\u00f8gne H\u00f8je sender jeg Floder og Kilder midt i Dale; \u00d8rkenen g\u00f8r jeg til Vanddrag, det t\u00f8rre Land til V\u00e6ld.\n41:19 I \u00d8rkenen giver jeg Cedre, Akacier, Myrter, Oliven; i \u00d8demark s\u00e6tter jeg Cypresser tillige med Elm og Gran,\n41:20 at de m\u00e5 se og kende, m\u00e6rke sig det og indse, at HERRENs H\u00e5nd har gjort det, Israels Hellige skabt det.\n41:21 Freml\u00e6g eders Sag, siger HERREN, kom med Bevis! siger Jakobs Konge.\n41:22 De tr\u00e6de nu frem og forkynde os, hvad der herefter skal ske. Sig frem, hvad I har forudsagt, at vi kan granske derover og se, hvad Udfald det fik; eller kundg\u00f8r os, hvad der kommer!\n41:23 Forkynd, hvad der siden vil ske, at vi kan se, I er Guder! G\u00f8r noget, godt eller ondt, s\u00e5 m\u00e5ler vi os med hinanden!\n41:24 Se, I er intet, eders Gerning Luft, vederstyggelig, hvo eder v\u00e6lger.\n41:25 Jeg vakte ham fra Norden, og han kom, jeg kaldte ham fra Solens Opgang. Han nedtramper Fyrster som Dynd, som en Pottemager \u00e6lter sit Ler.\n41:26 Hvo forkyndte det f\u00f8r, s\u00e5 vi vidste det, forud, s\u00e5 vi sagde: \"Han fik Ret!\" Nej, ingen har forkyndt eller sagt det, ingen har h\u00f8rt eders Ord.\n41:27 F\u00f8rst jeg har forkyndt det for Zion, sendt Jerusalem Gl\u00e6desbud.\n41:28 Jeg ser mig om der er ingen, ingen af dem ved R\u00e5d, s\u00e5 de svarer mig p\u00e5 mit Sp\u00f8rgsm\u00e5l.\n41:29 Se, alle er de intet, deres V\u00e6rker Luft, deres Billeder Vind og Tomhed.\n42:1 Se min Tjener, ved hvem jeg min udvalgte, hvem jeg har k\u00e6r! P\u00e5 ham har jeg lagt min \u00c5nd, han skal udbrede Ret til Folkene.\n42:2 Han r\u00e5ber og skriger ikke, l\u00f8fter ej R\u00f8sten p\u00e5 Gaden,\n42:3 bryder ej kn\u00e6kket R\u00f8r og slukker ej rygende Tande. Han udbreder Ret med Troskab,\n42:4 vansm\u00e6gter, udmattes ikke, f\u00f8r han f\u00e5r sat Ret p\u00e5 Jorden; og fjerne Strande bier p\u00e5 hans Lov.\n42:5 S\u00e5 siger Gud HERREN, som skabte og udsp\u00e6ndte Himlen, udbredte Jorden med dens Gr\u00f8de, gav Folkene p\u00e5 den \u00c5ndedr\u00e6t og dem, som vandrer der, \u00c5nde.\n42:6 Jeg, HERREN, har kaldet dig i Retf\u00e6rd og grebet dig fast om H\u00e5nd; jeg vogter dig, og jeg g\u00f8r dig til Folkepagt, til Hedningelys\n42:7 for at \u00e5bne de blinde \u00d8jne og f\u00f8re de fangne fra F\u00e6ngslet, fra Fangehullet M\u00f8rkets G\u00e6ster.\n42:8 Jeg er HERREN, s\u00e5 lyder mit Navn. Jeg giver ej andre min \u00c6re, ej Gudebilleder min Pris.\n42:9 Hvad jeg forudsagde, se, det er sket, jeg forkynder nu nye Ting, kundg\u00f8r dem, f\u00f8r de spirer frem.\n42:10 Syng HERREN en ny Sang, hans Pris over Jorden vide; Havet og dets Fylde skal juble, fjerne Strande og de, som bebor dem;\n42:11 \u00d8rkenen og dens Byer stemmer i, de Lejre, hvor Kedar bor; Klippeboerne jubler, r\u00e5ber fra Bjergenes Tinder;\n42:12 HERREN giver de \u00c6re, forkynder hans Pris p\u00e5 fjerne Strande.\n42:13 HERREN drager ud som en Helt, han v\u00e6kker som en Stridsmand sin Kamplyst, han udst\u00f8der Krigsskrig, han br\u00f8ler, \u00e6sker sine Fjender til Strid.\n42:14 En Evighed lang har jeg tiet, v\u00e6ret tavs og lagt B\u00e5nd p\u00e5 mig selv; nu skriger jeg som Kvinde i Barnsn\u00f8d, st\u00f8nner og snapper efter Luft.\n42:15 Jeg g\u00f8r Bjerge og H\u00f8je t\u00f8rre, afsvider alt deres Gr\u00f8nt, g\u00f8r Str\u00f8mme til udt\u00f8rret Land, og Sumpe l\u00e6gger jeg t\u00f8rre.\n42:16 Jeg f\u00f8rer blinde ad ukendt Vej, leder dem ad ukendte Stier, g\u00f8r M\u00f8rket foran dem til Lys og Bakkelandet til Slette. Det er de Ting, jeg g\u00f8r, og dem g\u00e5r jeg ikke fra.\n42:17 Vige og dybt besk\u00e6mmes skal de, som stoler p\u00e5 Billeder, som siger til st\u00f8bte Billeder: \"I er vore Guder!\"\n42:18 I, som er d\u00f8ve, h\u00f8r, l\u00f8ft Blikket, I blinde, og se!\n42:19 Hvo er blind, om ikke min Tjener, og d\u00f8v som Budet, jeg sendte? Hvo er blind som min h\u00e5ndgangne Mand, blind som HERRENs Tjener?\n42:20 Meget s\u00e5 han, men \u00e6nsed det ikke, trods \u00e5bne \u00d8rer h\u00f8rte han ej.\n42:21 For sin Retf\u00e6rds Skyld vilde HERREN l\u00f8fte Loven til H\u00f8jhed og \u00c6re.\n42:22 Men Folket er plyndret og h\u00e6rget; de er alle bundet i Huler, skjult i Fangers Huse, til Ran blev de, ingen redder, til Plyndring, ingen siger: \"Slip dem!\"\n42:23 Hvem af jer vil lytte til dette, m\u00e6rke sig og fremtidig h\u00f8re det:\n42:24 Hvo hengav Jakob til Plyndring, gav Israel hen til Ransm\u00e6nd? Mon ikke HERREN: mod hvem vi synded, hvis Veje de ej vilde vandre, hvis Lov de ikke h\u00f8rte?\n42:25 Han udg\u00f8d over det Harme, sin Vrede og Krigens V\u00e6lde; den luede om det, det \u00e6nsed det ej, den sved det, det tog sig det ikke til Hjerte.\n43:1 Men nu, s\u00e5 siger HERREN, som skabte dig, Jakob, danned dig, Israel: Frygt ikke, jeg genl\u00f8ser dig, jeg kalder dig ved Navn, du er min!\n43:2 N\u00e5r du g\u00e5r gennem Vande, er jeg med dig, gennem Str\u00f8mme, de river dig ikke bort; n\u00e5r du g\u00e5r gennem Ild, skal du ikke svides, Luen br\u00e6nder dig ikke.\n43:3 Thi jeg er din Gud, jeg, HERREN, Israels Hellige din Frelser. Jeg giver \u00c6gypten som L\u00f8sesum, \u00c6tiopien og Seba i dit Sted,\n43:4 fordi du er dyrebar for mig, har V\u00e6rd, og jeg elsker dig; jeg giver Mennesker for dig og Folkef\u00e6rd for din Sj\u00e6l.\n43:5 Frygt ikke, thi j eg er med dig! Jeg bringer dit Afkom fra \u00d8sten, sanker dig sammen fra Vesten,\n43:6 siger til Norden: \"Giv hid!\" til S\u00f8nden: \"Hold ikke tilbage! Bring mine S\u00f8nner fra det fjerne, mine D\u00f8tre fra Jordens Ende,\n43:7 enhver, der er kaldt med mit Navn, hvem jeg skabte, danned og gjorde til min \u00c6re!\"\n43:8 F\u00f8r det blinde Folk frem, der har \u00d8jne, de d\u00f8ve, der dog har \u00d8rer!\n43:9 Lad alle Folkene samles, lad Folkef\u00e6rdene flokkes! Hvo blandt dem kan forkynde sligt eller p\u00e5vise Ting, de har forudsagt? Lad dem f\u00f8re Vidner og f\u00e5 Ret, lad dem h\u00f8re og sige: \"Det er sandt!\"\n43:10 Mine Vidner er I, s\u00e5 lyder det fra HERREN, min Tjener, hvem jeg har udvalgt, at I m\u00e5 kende det, fro mig og indse, at jeg er den eneste. F\u00f8r mig blev en Gud ej dannet, og efter mig kommer der ingen;\n43:11 jeg, jeg alene er HERREN, uden mig er der ingen Frelser.\n43:12 Jeg har forkyndt det og frelser, kundgjort det, ej fremmede hos jer; I er mine Vidner, lyder det fra HERREN. Jeg er fra Evighed Gud,\n43:13 den eneste ogs\u00e5 i Fremtiden. Ingen frier af min H\u00e5nd, jeg handler - hvo g\u00f8r det ugjort?\n43:14 S\u00e5 siger HERREN, eders Genl\u00f8ser, Israels Hellige: For eder g\u00f8r jeg Opbud mod Babel og fjerner deres F\u00e6ngsels Portsl\u00e5er, mens Kald\u00e6erne bindes i Halsjern.\n43:15 Jeg, HERREN, jeg er eders Hellige, Israels Skaber eders Konge.\n43:16 S\u00e5 siger HERREN, som lagde en Vej i Havet, en Sti i de stride Vande,\n43:17 f\u00f8rte Vogne og Heste derud, H\u00e6r og Kriger tillige; de segned og rejste sig ikke, sluktes, gik ud som en V\u00e6ge:\n43:18 Kom ikke det svundne i Hu, t\u00e6nk ikke p\u00e5 Fortidens Dage!\n43:19 Thi se, nu skaber jeg nyt, alt spirer det, ser I det ikke? Gennem \u00d8rkenen l\u00e6gger jeg Vej, Floder i, det \u00f8de Land;\n43:20 de vilde Dyr skal \u00e6re mig, Sjakaler tillige med Strudse. Thi Vand vil jeg give i \u00d8rkenen, Floder i det \u00f8de Land, for at l\u00e6ske mit udvalgte Folk.\n43:21 Det Folk, jeg har dannet mig, skal synge min Pris.\n43:22 Jakob, du kaldte ej p\u00e5 mig eller tr\u00e6tted dig, Israel, med mig;\n43:23 du bragte mig ej Br\u00e6ndofferlam, du \u00e6red mig ikke med Slagtofre; jeg plaged dig ikke for Afgr\u00f8deoffer, tr\u00e6tted dig ikke for R\u00f8gelse;\n43:24 du k\u00f8bte mig ej Kalmus for S\u00f8lv eller kv\u00e6ged mig med Slagtofres Fedt. Nej, du plaged mig med dine Synder, tr\u00e6tted mig med din Br\u00f8de.\n43:25 Din Misgerning sletter jeg ud, jeg, jeg, for min egen Skyld, kommer ej dine Synder i Hu.\n43:26 Mind mig, lad vor Sag g\u00e5 til Doms, regn op, s\u00e5 du kan f\u00e5 Ret!\n43:27 Allerede din Stamfader synded, dine Talsm\u00e6nd forbr\u00f8d sig imod mig,\n43:28 s\u00e5 jeg van\u00e6red hellige Fyrster, gav Jakob hen til Band og Israel hen til Spot.\n44:1 Men h\u00f8r nu, Jakob, min Tjener, Israel, hvem jeg har udvalgt:\n44:2 S\u00e5 siger HERREN, som skabte dig og fra Moders Liv danned dig, din Hj\u00e6lper: Frygt ikke, min Tjener Jakob, Jesjurun, hvem jeg har udvalgt!\n44:3 Thi jeg udgyder Vand p\u00e5 det t\u00f8rstende, Str\u00f8mme p\u00e5 det t\u00f8rre Land, udgyder min \u00c5nd p\u00e5 din \u00c6t, min Velsignelse over dit Afkom;\n44:4 de skal spire som Gr\u00e6s mellem Vande, som Pile ved B\u00e6kkenes L\u00f8b.\n44:5 En skal sige: \"Jeg er HERRENs\", en kalde sig med Jakobs Navn, en skrive i sin H\u00e5nd: \"For HERREN!\" og tage sig Israels Navn.\n44:6 S\u00e5 siger HERREN, Israels Konge, dets Genl\u00f8ser, H\u00e6rskarers HERRE: Jeg er den f\u00f8rste og den sidste, uden mig er der ingen Gud.\n44:7 Hvo der er min Lige, tr\u00e6de frem, forkynde og godtg\u00f8re for mig: Hvo kundgjorde fra Urtid det kommende? De forkynde os, hvad der skal ske!\n44:8 R\u00e6ddes og \u00e6ngstes ikke! Har ej l\u00e6ngst jeg kundgjort og sagt det? I er mine Vidner: Er der Gud uden mig, er der vel anden Klippe? Jeg ved ikke nogen.\n44:9 De, der laver Gudebilleder, er alle intet, og deres k\u00e6re Guder gavner intet; deres Vidner ser intet og kender intet, at de m\u00e5 blive til Skamme.\n44:10 N\u00e5r nogen laver en Gud og st\u00f8ber et Billede, er det ingen Gavn til;\n44:11 se, alle dets Tilbedere bliver til Skamme; Mestrene er jo kun Mennesker lad dem samles til Hobe og tr\u00e6de frem, de skal alle som een forf\u00e6rdes og blive til Skamme.\n44:12 En smeder Jern til en \u00d8kse og arbejder ved Kulild, tildanner den med Hamre og g\u00f8r den f\u00e6rdig med sin st\u00e6rke Arm; f\u00e5r han ikke Mad, afkr\u00e6ftes han, og f\u00e5r han ikke Vand at drikke, bliver han tr\u00e6t.\n44:13 S\u00e5 f\u00e6lder ban Tr\u00e6er, udsp\u00e6nder M\u00e5lesnoren, tegner Billedet med Gravstikken, sk\u00e6rer det ud med Kniven og s\u00e6tter det af med Cirkelen; han laver det efter en Mands Skikkelse, efter menneskelig Sk\u00f8nhed, til at st\u00e5 i et Hus.\n44:14 Han f\u00e6ldede sig Cedre, tog Elm og Eg og arbejdede af al sin Kraft p\u00e5 Skovens Tr\u00e6er, som Gud havde plantet og Regnen givet V\u00e6kst.\n44:15 Det tjener et Menneske til Br\u00e6ndsel, han tager det og varmer sig derved; han s\u00e6tter Ild i det og bager Br\u00f8d - og desuden laver han en Gud deraf og tilbeder den, han g\u00f8r et Gudebillede deraf og kn\u00e6ler for det.\n44:16 Halvdelen br\u00e6nder han i Ilden, og over Gl\u00f8derne steger han K\u00f8d; han spiser Stegen og m\u00e6ttes; og han varmer sig derved og siger: \"Ah, jeg bliver varm, jeg m\u00e6rker Ilden\" -\n44:17 og af Resten laver han en Gud, et Billede; han kn\u00e6ler for det, kaster sig ned og beder til det og siger: \"Frels mig, thi du er min Gud!\"\n44:18 De sk\u00f8nner ikke, de fatter ikke, thi deres \u00d8jne er lukket, s\u00e5 de ikke ser, og deres Hjerter, s\u00e5 de ikke sk\u00f8nner.\n44:19 De t\u00e6nker ikke over det, de har ikke Indsigt og Forstand til at sige sig selv: \"Halvdelen br\u00e6ndte jeg i B\u00e5let, over Gl\u00f8derne bagte jeg Br\u00f8d, stegte K\u00f8d og spiste; skulde jeg da af Resten g\u00f8re en Vederstyggelighed? Skulde jeg kn\u00e6le for en Tr\u00e6klods?\"\n44:20 Den, som till\u00e6gger Aske V\u00e6rd, ham har et vildfarende Hjerte d\u00e5ret; han redder ikke sin Sj\u00e6l, s\u00e5 han siger: \"Er det ikke en L\u00f8gn, jeg har i min h\u00f8jre H\u00e5nd?\"\n44:21 Jakob, kom dette i Hu, Israel, thi du er min Tjener! Jeg skabte dig, du er min Tjener, ej skal du glemmes, Israel;\n44:22 jeg sletted som T\u00e5ge din Misgerning og som en Sky dine Synder. Vend om til mig, thi jeg genl\u00f8ser dig!\n44:23 Jubler, I Himle, thi HERREN greb ind, fryd jer, I Jordens Dybder, bryd ud i Jubel, I Bjerge, Skoven og alle dens Tr\u00e6er, thi HERREN genl\u00f8ser Jakob og herligg\u00f8r sig ved Israel.\n44:24 S\u00e5 siger HERREN, din Genl\u00f8ser, som danned dig fra Moders Liv: Jeg er HERREN, som skabte alt, som ene udsp\u00e6ndte Himlen, udbredte Jorden, hvo hjalp mig?\n44:25 som tilintetg\u00f8r L\u00f8gnernes Tegn og g\u00f8r Sp\u00e5m\u00e6nd til D\u00e5rer, som tvinger de vise tilbage, besk\u00e6mmer deres L\u00e6rdom,\n44:26 stadf\u00e6ster sine Tjeneres Ord, fuldbyrder sine Sendebuds R\u00e5d, Jeg siger om Jerusalem: \"Det skal bebos!\" om Judas Byer: \"de skal bygges!\" Ruinerne rejser jeg atter!\n44:27 Jeg siger til Dybet: \"Bliv t\u00f8rt, dine Floder g\u00f8r jeg t\u00f8rre!\"\n44:28 Jeg siger om Kyros: \"Min Hyrde, som fuldbyrder al min Vilje!\" Jeg siger om Jerusalem: \"Det skal bygges!\" om Templet: \"Det skal grundes \"\n45:1 S\u00e5 siger HERREN til sin Salvede, til Kyros, hvis h\u00f8jre jeg greb for at nedstyrte Folk for hans Ansigt og l\u00f8sne Kongernes Gjord, for at \u00e5bne D\u00f8rene for ham, s\u00e5 Portene ikke var st\u00e6ngt:\n45:2 Selv g\u00e5r jeg frem foran dig, Hindringer j\u00e6vner jeg ud; jeg spr\u00e6nger Porte af Kobber og s\u00f8nderhugger Sl\u00e5er af Jern.\n45:3 Jeg giver dig Mulmets Skatte, Rigdomme gemt i L\u00f8n, s\u00e5 du kender, at den, der kaldte dig ved Navn, er mig, er HERREN, Israels Gud.\n45:4 For Jakobs, min Tjeners, Skyld, for min udvalgtes, Israels, Skyld kalder jeg dig ved dit Navn, ved et \u00c6resnavn, sk\u00f8nt du ej kender mig.\n45:5 HERREN er jeg, ellers ingen, uden mig er der ingen Gud; jeg omgjorder dig, endsk\u00f8nt du ej kender mig,\n45:6 s\u00e5 de kender fra Solens Opgang til dens Nedgang: der er ingen uden mig. HERREN er jeg, ellers ingen,\n45:7 Lysets Ophav og M\u00f8rkets Skaber, Velf\u00e6rds Kilde og Ulykkes Skaber: Jeg er HERREN, der virker alt.\n45:8 Lad regne, I Himle deroppe, nedsend Retf\u00e6rd, I Skyer, Jorden \u00e5bne sit Sk\u00f8d, s\u00e5 Frelse m\u00e5 spire frem og Retf\u00e6rd vokse tillige. Jeg, HERREN, lader det ske.\n45:9 Ve den, der tr\u00e6ttes med sit Ophav, et Sk\u00e5r kun blandt Sk\u00e5r af Jord! Siger Ler til Pottemager: \"Hvad kan du lave?\" hans V\u00e6rk: \"Du har ikke H\u00e6nder!\"\n45:10 Ve den, der siger til sin Fader: \"Hvad kan du avle?\" til sin Moder: \"Hvad kan du f\u00f8de?\"\n45:11 S\u00e5 siger HERREN, Israels Hellige, Fremtidens Ophav: I sp\u00f8rger mig om mine B\u00f8rn, for mine H\u00e6nders V\u00e6rk vil I r\u00e5de!\n45:12 Det var mig, som dannede Jorden og skabte Mennesket p\u00e5 den; mine H\u00e6nder udsp\u00e6ndte Himlen, jeg opb\u00f8d al dens H\u00e6r;\n45:13 det var mig, som vakte ham i Retf\u00e6rd, jeg j\u00e6vner alle hans Veje; han skal bygge min By og give mine bortf\u00f8rte fri ikke for L\u00f8n eller Gave, siger H\u00e6rskarers HERRE.\n45:14 S\u00e5 siger HERREN: \u00c6gyptens L\u00f8n, \u00c6tiopiens Vinding, Seb\u00e6ernes granvoksne M\u00e6nd, de skal komme og tilh\u00f8re dig, og dig skal de f\u00f8lge; de skal komme i L\u00e6nker og kaste sig ned for dig og b\u00f8nfalde dig: \"Kun hos dig er Gud, der er ingen anden Gud.\"\n45:15 Sandelig, du er en Gud, som er skjult, Israels Gud er en Frelser!\n45:16 Skam og Sk\u00e6ndsel bliver alle hans Fjender til Del, til Hobe g\u00e5r Gudemagerne om med Sk\u00e6ndsel.\n45:17 Israel frelses ved HERREN, en evig Frelse, i Evighed bliver I ikke til Skam og Sk\u00e6ndsel.\n45:18 Thi s\u00e5 siger HERREN, Himlens Skaber, han, som er Gud, som dannede Jorden, frembragte, grundf\u00e6sted den, ej skabte den \u00f8de, men danned den til at bebos: HERREN er jeg, ellers ingen.\n45:19 Jeg talede ikke i L\u00f8ndom, i M\u00f8rkets Land, sagde ikke til Jakobs \u00c6t: \"S\u00f8g mig forg\u00e6ves!\" Jeg, HERREN, taler hvad ret er, forkynder, hvad sandt er.\n45:20 Kom samlede hid, tr\u00e6d frem til Hobe, I Folkenes undslupne! Uvidende er de, som b\u00e6rer et Billede af Tr\u00e6, de, som beder til en Gud, der ikke kan frelse.\n45:21 Forkynd det, kom frem dermed, lad dem r\u00e5dsl\u00e5 sammen: Hvo kundgjorde dette tilforn, forkyndte det forud? Mon ikke jeg, som er HERREN? Uden mig er der ingen Gud, uden mig er der ingen retf\u00e6rdig, frelsende Gud.\n45:22 Vend dig til mig og bliv frelst, du vide Jord, thi Gud er jeg, ellers ingen;\n45:23 jeg svor ved mig selv, fra min Mund kom Sandhed, mit Ord vender ikke tilbage: Hvert Kn\u00e6 skal b\u00f8jes for mig, hver Tunge sv\u00e6rge mig til.\n45:24 \"Kun hos HERREN,\" skal man sige, \"er Retf\u00e6rd og Styrke; til ham skal alle hans Avindsm\u00e6nd komme med Skam.\"\n45:25 Ved HERREN n\u00e5r al Israels \u00c6t til sin Ret og jubler.\n46:1 I Kn\u00e6 er Bel, og Nebo er b\u00f8jet, deres billeder gives til Dyr og F\u00e6, de l\u00e6sses som byrde p\u00e5 tr\u00e6tte Dyr\n46:2 De b\u00f8jes, i Kn\u00e6 er de alle, de kan ikke frelse Byrden, og selv m\u00e5 de vandre i Fangenskab.\n46:3 H\u00f8r mig, du Jakobs Hus, al Resten af Israels Hus, l\u00f8ftet fra Moders Liv, b\u00e5ret fra Moders Sk\u00f8d.\n46:4 Til Alderdommen er jeg den samme, jeg b\u00e6rer jer, til H\u00e5rene gr\u00e5ner; ret som jeg bar, vil jeg b\u00e6re, jeg, jeg vil b\u00e6re og redde.\n46:5 Med hvem vil I j\u00e6vnstille ligne mig, hvem vil I g\u00f8re til min Lige?\n46:6 De \u00f8ser Guld af Pung, S\u00f8lv f\u00e5r de vejet p\u00e5 V\u00e6gt, de lejer en Guldsmed, som g\u00f8r det til en Gud, de b\u00f8jer sig, kaster sig ned;\n46:7 de l\u00f8fter den p\u00e5 Skuldren og b\u00e6rer den, s\u00e6tter den p\u00e5 Plads, og den st\u00e5r, den r\u00f8rer sig ikke af Stedet r\u00e5ber de til den, svarer den ikke, den frelser dem ikke i N\u00f8d.\n46:8 Kom dette i Hu, lad jer r\u00e5de, I frafaldne, l\u00e6g jer det p\u00e5 Sinde!\n46:9 Kom i Hu, hvad er forudsagt f\u00f8r, thi Gud er jeg, ellers ingen, ja Gud, der er ingen som jeg,\n46:10 der forud forkyndte Enden, tilforn, hvad der ikke var sket, som sagde: \"Mit R\u00e5d st\u00e5r fast, jeg fuldbyrder al min Vilje,\"\n46:11 som fra \u00d8st kalder \u00d8rnen hid, fra det fjerne mit R\u00e5ds Fuldbyrder. Jeg taled og lader det ske, udt\u00e6nkte og fuldbyrder det.\n46:12 H\u00f8r p\u00e5 mig, I modl\u00f8se, som tror, at Retten er fjern:\n46:13 Jeg bringer min Ret, den er ej fjern, min Frelse t\u00f8ver ikke; jeg giver Frelse p\u00e5 Zion, min Herlighed giver jeg Israel.\n47:1 Stig ned, sid i St\u00f8vet, du Jomfru, Babels Datter, sid uden Trone p\u00e5 Jorden, Kald\u00e6ernes Datter! Thi ikke mer skal du kaldes den fine, forv\u00e6nte!\n47:2 Tag fat p\u00e5 Kv\u00e6rnen, mal Mel, l\u00e6g Sl\u00f8ret bort, l\u00f8ft Sl\u00e6bet, blot dine Ben og vad over Str\u00f8mmen!\n47:3 Din Blusel skal blottes, din Skam skal ses. H\u00e6vn tager jeg uden Sk\u00e5nsel, siger vor Genl\u00f8ser,\n47:4 hvis Navn er H\u00e6rskarers HERRE, Israels Hellige.\n47:5 Sid tavs og g\u00e5 ind i M\u00f8rke, Kald\u00e6ernes Datter, thi ikke mer skal du kaldes Rigernes Dronning!\n47:6 Jeg vrededes p\u00e5 mit Folk, van\u00e6red min Arv, gav dem hen i din H\u00e5nd; du viste dem ingen Medynk, du lagde dit tunge \u00c5g p\u00e5 Oldingens Nakke.\n47:7 Du sagde: \"Jeg bliver evindelig Evigheds Dronning.\" Du tog dig det ikke til Hjerte, br\u00f8d dig ikke om Enden.\n47:8 S\u00e5 h\u00f8r nu, du yppige, du, som sidder i Tryghed, som siger i Hjertet: \"Kun jeg, og ellers ingen! Aldrig skal jeg sidde Enke, ej kende til Barnl\u00f8shed.\"\n47:9 Begge Dele skal ramme dig brat samme Dag, Barnl\u00f8shed og Enkestand ramme dig i fuldeste M\u00e5l, dine mange Trylleord, din megen Trolddom til Trods,\n47:10 sk\u00f8nt du tryg i din Ondskab sagde: \"ingen ser mig.\" Din Visdom og Viden var det, der ledte dig vild, s\u00e5 du sagde i Hjertet: \"Kun jeg, og ellers ingen!\"\n47:11 Dig rammer et Onde, du ikke kan k\u00f8be bort, over dig falder et Vanheld, du ikke kan sone, Undergang rammer dig brat, n\u00e5r mindst du aner det.\n47:12 Kom med din Trolddom og med dine mange Trylleord, med hvilke du umaged dig fra din Ungdom, om du kan b\u00f8de derp\u00e5 og skr\u00e6mme det bort.\n47:13 Med R\u00e5dgiverhoben sled du dig tr\u00e6t, lad dem m\u00f8de, lad Himmelgranskerne frelse dig, Stjernekigerne, som M\u00e5ned for M\u00e5ned kundg\u00f8r, hvad dig skal ske!\n47:14 Se, de er blevet som Str\u00e5, de,fort\u00e6res af Ild, de frelser ikke deres Liv fra Luens Magt. \"Ingen Gl\u00f8d til Varme, ej B\u00e5l at sidde ved!\"\n47:15 Sligt f\u00e5r du af dem, du umaged dig med, dine Troldm\u00e6nd fra Ungdommen af; de raver hver til sin Side, dig frelser ingen.\n48:1 H\u00f8r dette, du Jakobs Hus, I, som kaldes med Israels Navn og er rundet af Judas Kilde, som sv\u00e6rger ved HERRENs Navn og priser Israels Gud - dog ikke redeligt og sandt -\n48:2 fra den hellige By har de jo Navn, deres St\u00f8tte er Israels Gud, hvis Navn er H\u00e6rskarers HERRE:\n48:3 Jeg forudsagde det, som er sket, af min Mund gik det ud, s\u00e5 det h\u00f8rtes, brat greb jeg ind, og det indtraf.\n48:4 Thi stivsindet er du, det ved jeg, din Nakke et Jernb\u00e5nd, din Pande af Kobber.\n48:5 Jeg sagde det forud til dig, kundgjorde det, f\u00f8rend det indtraf, at du ikke skulde sige: \"Det gjorde mit Billede, mit sk\u00e5rne og st\u00f8bte b\u00f8d det.\"\n48:6 Du h\u00f8rte det, se det nu alt! Og vil I mon ikke st\u00e5 ved det? Fra nu af kundg\u00f8r jeg nyt, skjulte Ting, du ej kender;\n48:7 nu skabes det, ikke f\u00f8r,f\u00f8r i Dag har I ikke h\u00f8rt det, at du ikke skulde sige: \"Jeg vidste det.\"\n48:8 Hverken har du h\u00f8rt eller vidst det, det kom dig ej f\u00f8r for \u00d8re. Thi jeg ved, du er gennemtrol\u00f8s, fra Moders Liv hed du \"Frafalden\";\n48:9 for mit Navns Skyld holder jeg Vreden hen, for min \u00c6re vil jeg sk\u00e5ne, ej udrydde dig.\n48:10 Se, jeg smelted dig S\u00f8lv blev det ikke pr\u00f8ved dig i Lidelsens Ovn.\n48:11 For min egen Skyld griber jeg ind; thi hvor kr\u00e6nkes dog ikke mit Navn! Jeg giver ej andre min \u00c6re.\n48:12 H\u00f8r mig dog nu, o Jakob, Israel, du, som jeg kaldte: Mig er det, jeg er den f\u00f8rste, ogs\u00e5 jeg er den sidste.\n48:13 Min H\u00e5nd har grundlagt Jorden, min h\u00f8jre udsp\u00e6ndt Himlen; s\u00e5 s\u00e5re jeg kalder p\u00e5 dem, m\u00f8der de alle frem.\n48:14 Samler jer alle og h\u00f8r: Hvem af dem forkyndte mon dette? Min Ven fuldbyrder min Vilje p\u00e5 Babel og Kald\u00e6ernes \u00c6t.\n48:15 Jeg, jeg har talet og kaldt ham, fik ham frem, hans Vej lod jeg lykkes.\n48:16 Kom hid til mig og h\u00f8r: Jeg taled ej fra f\u00f8rst i L\u00f8ndom, jeg var der, s\u00e5 snart det skete. Og nu har den Herre HERREN sendt mig med sin \u00c5nd.\n48:17 S\u00e5 siger HERREN, din Genl\u00f8ser, Israels Hellige: Jeg er HERREN, din Gud, som l\u00e6rer dig, hvad der b\u00e5der, leder dig ad Vejen, du skal g\u00e5.\n48:18 Ak, lytted du til mine Bud! Da blev din Fred som Floden, din Retf\u00e6rd som Havets B\u00f8lger,\n48:19 da blev dit Afkom som Sandet, din Livsfrugt tall\u00f8s som Sandskorn; dit Navn skulde ej slettes ud og ej l\u00e6gges \u00f8de for mit \u00c5syn.\n48:20 G\u00e5 ud af Babel, fly fra Kald\u00e6a, kundg\u00f8r, forkynd det med jublende R\u00f8st, udspred det lige til Jordens Ende, sig: \"HERREN har genl\u00f8st Jakob, sin Tjener,\n48:21 lod dem g\u00e5 gennem \u00d8rk, de t\u00f8rstede ikke, lod Vand v\u00e6lde frem af Klippen til dem, kl\u00f8vede Klippen, s\u00e5 Vand str\u00f8mmed ud.\"\n48:22 De gudl\u00f8se har ingen Fred, siger HERREN.\n49:1 H\u00f8r mig, I fjerne Strande, lyt til, I Folk i det fjerne! HERREN har fra Moders Liv kaldt mig, fra Moders Sk\u00f8d n\u00e6vnet mit Navn;\n49:2 til et skarpt Sv\u00e6rd gjorde han min Mund og skjulte mig i Skyggen af sin H\u00e5nd, til en sleben Pil har han gjort mig og gemt mig i sit Kogger,\n49:3 sagt til mig: \"Du er min Tjener, Israel, ved hvem jeg vinder \u00c6re.\"\n49:4 Jeg sagde: \"Min M\u00f8je er spildt, p\u00e5 Tomhed og Vind sled jeg mig op dog er min Ret hos HERREN, min L\u00f8n er hos min Gud.\"\n49:5 Og nu siger HERREN, som danned mig fra Moders Liv til sin Tjener for at hjemf\u00f8re Jakob til ham og samle Israel til ham og i HERRENs \u00d8jne er jeg \u00e6ret, min Gud er blevet min Styrke -\n49:6 han siger: \"For lidt for dig som min Tjener at rejse jakobs Stammer og hjemf\u00f8re Israels frelste! Jeg g\u00f8r dig til Hedningers Lys, at min Frelse m\u00e5 n\u00e5 til Jordens Ende.\"\n49:7 S\u00e5 siger HERREN, Israels Genl\u00f8ser, dets Hellige, til den dybt foragtede, skyet af Folk, Herskernes Tr\u00e6l: Konger skal se det og rejse sig, Fyrster skal kaste sig ned for HERRENs Skyld, den trofaste, Israels Hellige, der udv\u00e6lger dig.\n49:8 S\u00e5 siger HERREN: Jeg h\u00f8rer dig i N\u00e5dens Stund, jeg hj\u00e6lper dig p\u00e5 Frelsens Dag, vogter dig og g\u00f8r dig til Folkepagt for at rejse Landet igen, udskifte \u00f8de Lodder\n49:9 og sige til de bundne: \"G\u00e5 ud!\" til dem i M\u00f8rket: \"Kom frem!\" Gr\u00e6s skal de finde langs Vejene, Gr\u00e6sgang p\u00e5 hver n\u00f8gen H\u00f8j;\n49:10 de hungrer og t\u00f8rster ikke, dem stikker ej Hede og Sol. Thi deres Forbarmer f\u00f8rer dem, leder dem til Kildev\u00e6ld;\n49:11 jeg g\u00f8r alle Bjerge til Vej, og alle Stier skal h\u00f8jnes.\n49:12 Se, nogle kommer langvejsfra, nogle fra Nord og Vest, nogle fra Sinims Land.\n49:13 Jubler, I Himle, fryd dig, du Jord, I Bjerge, bryd ud i Jubel! Thi HERREN tr\u00f8ster sit Folk, forbarmer sig over sine arme.\n49:14 Dog siger Zion: \"HERREN har svigtet mig, Herren har glemt mig!\"\n49:15 Glemmer en Kvinde sit diende Barn, en Moder, hvad hun bar under Hjerte? Ja, selv om de kunde glemme, jeg glemmer ej dig.\n49:16 Se, i mine H\u00e6nder har jeg tegnet dig, dine Mure har jeg altid for \u00d8je.\n49:17 Dine B\u00f8rn kommer ilende; de, som nedbr\u00f8d og lagde dig \u00f8de, g\u00e5r bort.\n49:18 L\u00f8ft \u00d8jnene, se dig om, de samles, kommer alle til dig. S\u00e5 sandt jeg lever, lyder det fra HERREN: Du skal b\u00e6re dem alle som Smykke, binde dem som Bruden sit B\u00e6lte.\n49:19 Thi dine Tomter og Grusdynger, dit h\u00e6rgede Land ja, nu er du Beboerne for trang; de, som \u00e5d dig, er borte;\n49:20 end skal du h\u00f8re dem sige, din Barnl\u00f8sheds B\u00f8rn: \"Her er for trangt, s\u00e5 flyt dig, at jeg kan sidde!\"\n49:21 Da t\u00e6nker du i dit Hjerte: \"Hvo f\u00f8dte mig dem? Jeg var jo barnl\u00f8s og gold, landflygtig og bortst\u00f8dt, hvo fostrede dem? Ene sad jeg tilbage, hvor kommer de fra?\"\n49:22 S\u00e5 siger den Herre HERREN: Se, jeg l\u00f8fter min H\u00e5nd for Folkene, rejser mit Banner for Folkeslag, og de bringer dine S\u00f8nner i Favnen, dine D\u00f8tre b\u00e6res p\u00e5 Skulder.\n49:23 Konger bliver Fosterf\u00e6dre for dig, deres Dronninger skal v\u00e6re dine Ammer. De kaster sig p\u00e5 Ansigtet for dig, slikker dine F\u00f8dders St\u00f8v. Du skal kende, at jeg er HERREN; de, som bier p\u00e5 mig, bliver ikke til Skamme.\n49:24 Kan Bytte fratages en Helt, kan den st\u00e6rkes Fanger slippe bort?\n49:25 Thi s\u00e5 siger HERREN: Om Fanger end fratages Helten, slipper Bytte end bort fra den st\u00e6rke, jeg strider mod dem, der strider mod dig, og dine B\u00f8rn vil jeg frelse.\n49:26 Dem, der tr\u00e6nger dig, lader jeg \u00e6de deres eget K\u00f8d, deres Blod skal de drikke som Most; REN, er din Frelser, din Genl\u00f8ser Jakobs V\u00e6ldige.\n50:1 S\u00e5 siger HERREN: Hvor er eders Moders Skilsmissebrev, med hvilket jeg sendte hende bort; eller hvem var jeg noget skyldig, s\u00e5 jeg solgte eder til ham? Nej, for eders Br\u00f8de solgtes I, for eders Synd blev eders Moder sendt bort.\n50:2 Hvi var der da ingen, da jeg kom, hvi svarede ingen, da jeg kaldte? Er min H\u00e5nd for kort til af udfri, har jeg ingen Kraft til at redde? Ved min Trussel udt\u00f8rrer jeg Havet, Str\u00f8mme g\u00f8r jeg til \u00d8rk, s\u00e5 Fiskene r\u00e5dner af Mangel p\u00e5 Vand og d\u00f8r af T\u00f8rst;\n50:3 jeg kl\u00e6der Himlen i sort og hyller den ind i S\u00e6k.\n50:4 Den Herre HERREN gav mig L\u00e6rlinges Tunge, at jeg skulde vide at styrke de tr\u00e6tte med Ord; han v\u00e6kker hver Morgen mit \u00d8re, han v\u00e6kker det til at h\u00f8re, som L\u00e6rlinge h\u00f8rer.\n50:5 Den Herre HERREN \u00e5bnede mit \u00d8re, og jeg stred ikke imod, jeg unddrog mig ikke;\n50:6 min Ryg b\u00f8d jeg frem til Hug, mit Sk\u00e6g til at rives, mit Ansigt skjulte jeg ikke for H\u00e5n og Spyt.\n50:7 Mig hj\u00e6lper den Herre HERREN, s\u00e5 jeg ikke besk\u00e6mmes; jeg g\u00f8r derfor mit Ansigt som Sten og ved, jeg bliver ikke til Skamme.\n50:8 Min Retf\u00e6rdigg\u00f8rer er n\u00e6r; lad os m\u00f8des, om nogen vil Strid; om nogen vil tr\u00e6tte med mig, s\u00e5 tr\u00e6de han hid!\n50:9 Se, den Herre HERREN hj\u00e6lper mig, hvo vil ford\u00f8mme mig? Se, alle slides op som en Kl\u00e6dning, M\u00f8l fort\u00e6rer dem.\n50:10 Frygter nogen af jer HERREN, han lytte til hans Tjener, enhver, som vandrer i M\u00f8rke og uden Lys; han stole p\u00e5 HERRENs Navn, s\u00f8ge St\u00f8tte hos sin Gud!\n50:11 Alle I, som opt\u00e6nder Ild og s\u00e6tter Pile i Brand, g\u00e5 ind i eders br\u00e6ndende Ild, i Pilene, I t\u00e6ndte! Fra min H\u00e5nd skal det ramme eder, i Kval skal I ligge.\n51:1 H\u00f8r mig, I, som jager efter Retf\u00e6rd, som s\u00f8ger HERREN! Se til Klippen, I huggedes af, til Gruben, af hvilken I br\u00f8des,\n51:2 se til eders Fader Abraham, til Sara, der f\u00f8dte eder: Da jeg kaldte ham, var han kun een, jeg velsigned ham, gjorde ham til mange.\n51:3 Thi HERREN tr\u00f8ster Zion, tr\u00f8ster alle dets Tomter, han g\u00f8r dets \u00d8rk som Eden, dets \u00d8demark som HERRENs Have; der skal findes Fryd og Gl\u00e6de, Lovsang og Strengespil.\n51:4 I Folkeslag, lyt til mig, I Folkef\u00e6rd, l\u00e5n mig \u00d8re! Thi Lov g\u00e5r ud fra mig, min Ret som Folkeslags Lys;\n51:5 min Retf\u00e6rd n\u00e6rmer sig hastigt, min Frelse oprinder, mine Arme bringer Folkeslag Ret; fjerne Strande bier p\u00e5 mig og l\u00e6nges efter min Arm.\n51:6 L\u00f8ft eders \u00d8jne mod Himlen og se p\u00e5 Jorden hernede! Thi Himlen skal svinde som R\u00f8g, Jorden som en opslidt Kl\u00e6dning, dens Beboere skal d\u00f8 som Myg. Men min Frelse varer evigt, min Retf\u00e6rd oph\u00f8rer aldrig.\n51:7 H\u00f8r mig, I, som kender Retf\u00e6rd, du Folk med min Lov i dit Hjerte, frygt ej Menneskers H\u00e5n, v\u00e6r ikke r\u00e6d for deres Spot!\n51:8 Som en Kl\u00e6dning skal M\u00f8l fort\u00e6re dem,,Orm fort\u00e6re dem som Uld, men min Retf\u00e6rd varer evigt, min Frelse fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt.\n51:9 V\u00e5gn op, v\u00e5gn op, HERRENs Arm, og if\u00f8r dig Styrke, v\u00e5gn op som i henfarne Dage, i Urtidens Sl\u00e6gter! Mon du ej kl\u00f8vede Rahab, gennembored Dragen,\n51:10 mon du ej udt\u00f8rred Havet, Stordybets Vande, gjorde Havets dyb til en Vej, hvor de genl\u00f8ste gik?\n51:11 HERRENs forl\u00f8ste vender hjem, de drager til Zion med Jubel med evig Gl\u00e6de om Issen; Fryd og Gl\u00e6de f\u00e5r de, Sorg og Suk skal fly.\n51:12 Jeg, jeg er eders Tr\u00f8ster, hvem er da du, at du frygter d\u00f8delige, jordiske Mennesker, der bliver som Gr\u00e6s,\n51:13 at du glemmer HERREN, din Skaber, der udsp\u00e6ndte Himlen og grundf\u00e6sted Jorden, at du altid Dagen lang frygter for Undertrykkerens Vrede. S\u00e5 snart han vil til at l\u00e6gge \u00f8de, hvor er da Undertrykkerens Vrede?\n51:14 Snart skal den krumsluttede l\u00f8ses og ikke d\u00f8 og synke i Graven eller mangle Br\u00f8d,\n51:15 s\u00e5 sandt jeg er HERREN din Gud, som r\u00f8rer Havet, s\u00e5 B\u00f8lgerne bruser, den, hvis Navn er H\u00e6rskarers HERRE.\n51:16 jeg l\u00e6gger mine Ord i din Mund og gemmer dig under min H\u00e5nds Skygge for at udsp\u00e6nde Himmelen og grundf\u00e6ste Jorden og sige til Zion: \"Du er mit Folk.\"\n51:17 V\u00e5gn op, v\u00e5gn op, st\u00e5 op, Jerusalem, som af HERRENs H\u00e5nd fik rakt hans Vredes B\u00e6ger og t\u00f8mte den berusende Kalk til sidste Dr\u00e5be.\n51:18 Af alle de B\u00f8rn, hun f\u00f8dte, ledte hende ingen, af alle de B\u00f8rn, hun fostred, greb ingen hendes H\u00e5nd.\n51:19 To Ting timedes dig hvo ynker dig vel? Vold og V\u00e5de, Hunger og Sv\u00e6rd - hvo tr\u00f8ster dig?\n51:20 Ved alle Gadehj\u00f8rner l\u00e5 dine S\u00f8nner i Afmagt som i Garn Antiloper, fyldte med HERRENs Vrede, med Trusler fra din Gud.\n51:21 H\u00f8r derfor, du arme, drukken, men ikke af Vin:\n51:22 S\u00e5 siger din Herre, HERREN, din Gud, der strider for sit Folk: Se, jeg tager den berusende Kalk fra din H\u00e5nd, aldrig mer skal du drikke min Vredes B\u00e6ger;\n51:23 og jeg r\u00e6kker det til dine Plagere, dem, som b\u00f8d dig: \"B\u00f8j dig, s\u00e5 vi kan g\u00e5 over!\" og du gjorde din Ryg til Gulv, til Gade for Vandringsm\u00e6nd.\n52:1 V\u00e5gn op, v\u00e5gn op, if\u00f8r dig tag dit H\u00f8jtidsskrud p\u00e5, Jerusalem, hellige By! Thi uomsk\u00e5rne, urene Folk skal ej mer komme ind.\n52:2 Ryst St\u00f8vet af dig, st\u00e5 op, tag S\u00e6de, Jerusalem, fri dig for Halsl\u00e6nken, Zions fangne Datter!\n52:3 Thi s\u00e5 siger HERREN: For intet solgtes I, og uden S\u00f8lv skal I l\u00f8sk\u00f8bes.\n52:4 Thi s\u00e5 siger den Herre HERREN: I Begyndelsen drog mit Folk ned til \u00c6gypten for at bo der som fremmed, og siden undertrykte Assyrien det uden Vederlag.\n52:5 Og nu? Hvad har jeg at g\u00f8re her? lyder det fra HERREN; mit Folk er jo ranet for intet. De, der hersker over det, brovter, lyder det fra HERREN, og mit Navn van\u00e6res ustandseligt Dagen lang.\n52:6 Derfor skal mit Folk kende mit Navn p\u00e5 hin Dag, at det er mig, som har talet, ja mig.\n52:7 Hvor liflige er p\u00e5 Bjergene Gl\u00e6desbudets Fodtrin, han, som udr\u00e5ber Fred, bringer gode Tidender, udr\u00e5ber Frelse, som siger til Zion: \"Din Gud har vist, han er Konge.\"\n52:8 H\u00f8r, dine V\u00e6gtere r\u00e5ber, de jubler til Hobe, thi de ser for deres \u00d8jne HERREN vende hjem til Zion.\n52:9 Bryd ud til Hobe i Jubel, Jerusalems Tomter! Thi HERREN tr\u00f8ster sit Folk, genl\u00f8ser Jerusalem.\n52:10 Han blotter sin hellige Arm for al Folkenes \u00d8jne, den vide Jord skal skue Frelsen fra vor Gud.\n52:11 Bort, bort, drag ud derfra, r\u00f8r ej noget urent, bort, tv\u00e6t jer, I, som b\u00e6rer HERRENs Kar!\n52:12 Thi i Hast skal I ej drage ud, I skal ikke flygte; nej, foran eder g\u00e5r HERREN, eders Tog slutter Israels Gud.\n52:13 Se, min Tjener f\u00e5r Fremgang han stiger, l\u00f8ftes og oph\u00f8jes s\u00e5re.\n52:14 Som mange blev m\u00e5ll\u00f8se over ham, s\u00e5 umenneskelig ussel s\u00e5 han ud, han ligned ej Menneskenes B\u00f8rn\n52:15 skal Folk i M\u00e6ngde undres, Konger blive stumme over ham; thi hvad ikke var sagt dem, ser de, de skuer, hvad de ikke havde h\u00f8rt.\n53:1 Hvo troede det, vi h\u00f8rte, for hvem \u00e5benbaredes HERRENs Arm?\n53:2 Han sk\u00f8d op som en Kvist for hans \u00c5syn, som et Rodskud af udt\u00f8rret Jord, uden Sk\u00f8nhed og Pragt til at drage vort Blik, uden Ydre, s\u00e5 vi syntes om ham,\n53:3 ringeagtet, skyet af Folk, en Smerternes Mand og kendt med Sygdom, en, man skjuler sit Ansigt for, agtet ringe, vi regned ham ikke.\n53:4 Og dog vore Sygdomme bar han, tog vore Smerter p\u00e5 sig; vi regnede ham for plaget, slagen, gjort elendig af Gud.\n53:5 Men han blev s\u00e5ret for vore Overtr\u00e6delser, knust for vor Br\u00f8dres Skyld; os til Fred kom Straf over ham, vi fik L\u00e6gedom ved hans S\u00e5r.\n53:6 Vi for alle vild som F\u00e5r, vi vendte os hver sin Vej, men HERREN lod falde p\u00e5 ham den Skyld, der l\u00e5 p\u00e5 os alle.\n53:7 Han blev knust og bar det stille, han oplod ikke sin Mund som et Lam, der f\u00f8res hen at slagtes, som et F\u00e5r, der er stumt, n\u00e5r det klippes. han oplod ikke sin Mund.\n53:8 Fra Tr\u00e6ngsel og Dom blev han taget, men hvem i hans Samtid t\u00e6nkte, da han reves fra de levendes Land, at han ramtes for mit Folks Overtr\u00e6delse?\n53:9 Hos gudl\u00f8se gav man ham Grav og Gravkammer hos den rige, endsk\u00f8nt han ej gjorde Uret, og der ikke var Svig i hans Mund.\n53:10 Det var HERRENs Vilje at sl\u00e5 ham med Sygdom; n\u00e5r hans Sj\u00e6l havde fuldbragt et Skyldoffer, skulde han se Afkom, leve l\u00e6nge og HERRENs Vilje lykkes ved hans H\u00e5nd.\n53:11 Fordi hans Sj\u00e6l har haft M\u00f8je, skal han se det, hvorved han skal m\u00e6ttes. N\u00e5r han kendes, skal min retf\u00e6rdige Tjener retf\u00e6rdigg\u00f8re de mange, han, som bar deres Overtr\u00e6delser.\n53:12 Derfor arver han mange, med m\u00e6gtige deler han Bytte, fordi han udt\u00f8mte sin Sj\u00e6l til D\u00f8den og regnedes blandt Overtr\u00e6dere; dog bar han manges Synd, og for Overtr\u00e6dere bad han.\n54:1 Jubl, du golde, der ej f\u00f8dte, jubl og fryd dig, du uden Veer! Thi den forladtes B\u00f8rn er flere end Hustruens B\u00f8rn, siger HERREN.\n54:2 Vid Rummet ud i dit Telt, spar ikke, men udsp\u00e6nd din Boligs T\u00e6pper. Du m\u00e5 g\u00f8re dine Teltreb lange og sl\u00e5 dine Teltp\u00e6le fast.\n54:3 Thi du skal brede dig til h\u00f8jre og, venstre, dit Afkom tage Folk i Eje og bo i de \u00f8de Byer.\n54:4 Frygt ej, du skal ikke besk\u00e6mmes, v\u00e6r ej r\u00e6d, du skal ikke skuffes! Thi din Ungdoms Skam skal du glemme, ej mindes din Enkestands Sk\u00e6ndsel.\n54:5 Thi din \u00c6gtemand er din Skaber, hans Navn er H\u00e6rskarers HERRE, din Genl\u00f8ser er Israels Hellige, han kaldes al Jordens Gud.\n54:6 Som en Hustru, der sidder forladt med Sorg i Sinde, har HERREN kaldt dig. En Ungdomsviv, kan hun forst\u00f8des? siger din Gud.\n54:7 Jeg forlod dig et lidet \u00d8jeblik, men favner dig i stor Barmhjertighed;\n54:8 jeg skjulte i skummende Vrede et \u00d8jeblik mit \u00c5syn for dig, men forbarmer mig med evig K\u00e6rlighed, siger din Genl\u00f8ser, HERREN.\n54:9 Mig er det som Noas Dage: Som jeg svor, at Noas Vande ej mer skulde oversv\u00f8mme Jorden, s\u00e5 sv\u00e6rger jeg nu at jeg aldrig vil vredes og sk\u00e6nde p\u00e5 dig.\n54:10 Om ogs\u00e5 Bjergene viger, om ogs\u00e5 H\u00f8jene rokkes, min K\u00e6rlighed viger ej fra dig, min Fredspagt rokkes ikke, s\u00e5 siger HERREN, din Forbarmer.\n54:11 Du arme, forbl\u00e6ste, utr\u00f8stede! Se, jeg bygger dig op med Smaragder, l\u00e6gger din Grund med Safirer,\n54:12 af Rubiner s\u00e6tter jeg Tinderne, og Portene g\u00f8r jeg af Karfunkler, af \u00c6delsten hele din Ringmur.\n54:13 Alle dine B\u00f8rn bliver opl\u00e6rt af HERREN, og stor bliver B\u00f8rnenes Fred;\n54:14 i Retf\u00e6rd skal du grundf\u00e6stes. V\u00e6r tryg for Vold, du har intet at frygte, for R\u00e6dsler, de kommer dig ikke n\u00e6r!\n54:15 Angribes du, er det uden min Vilje, falde skal hver, som angriber dig;\n54:16 det er mig, der skaber Smeden, som bl\u00e6ser en Kulild op og tilvirker V\u00e5ben ved sin Kunst, men \u00d8del\u00e6ggeren skaber jeg ogs\u00e5.\n54:17 Intet V\u00e5ben, der smedes mod dig, skal du, hver Tunge, der tr\u00e6tter med dig, f\u00e5r du d\u00f8mt. Dette er HERRENs Tjeneres Lod, den Retf\u00e6rd, jeg giver dem, lyder det fra HERREN.\n55:1 Hid, alle, som t\u00f8rster, her er Vand, kom, I, som ikke har Penge! K\u00f8b Korn og spis uden Penge, uden Vederlag Vin og M\u00e6lk.\n55:2 Hvi giver I S\u00f8lv for, hvad ikke er Br\u00f8d, eders Dagl\u00f8n for, hvad ej m\u00e6tter? H\u00f8r mig, s\u00e5 f\u00e5r I, hvad godt er, at spise, eders Sj\u00e6l skal sv\u00e6lge i Fedt;\n55:3 b\u00f8j eders \u00d8re, kom til mig, h\u00f8r, og eders Sj\u00e6l skal leve! S\u00e5 slutter jeg med jer en evig Pagt: de trofaste N\u00e5del\u00f8fter til David.\n55:4 Se, jeg gjorde ham til Vidne for Folkeslag, til Folkef\u00e6rds Fyrste og Hersker.\n55:5 Se, p\u00e5 Folk, du ej kender, skal, du kalde, til dig skal Folk, som ej kender dig, ile for HERREN din Guds Skyld, Israels Hellige, han g\u00f8r dig herlig.\n55:6 S\u00f8g HERREN, medens han findes, kald p\u00e5 ham, den Stund han er n\u00e6r!\n55:7 Den gudl\u00f8se forlade sin Vej, Urettens Mand sine Tanker og vende sig til HERREN, at han m\u00e5 forbarme sig, til vor Gud, thi han er rund til at forlade.\n55:8 Thi mine Tanker er ej eders, og eders Veje ej mine, lyder det fra HERREN;\n55:9 nej, som Himlen er h\u00f8jere end Jorden, er mine Veje h\u00f8jere end eders og mine Tanker h\u00f8jere end eders.\n55:10 Thi som Regnen og Sneen falder fra Himlen og ikke vender tilbage, f\u00f8r den har kv\u00e6get Jorden, gjort den frugtbar og fyldt den med Spirer, givet S\u00e6d til at s\u00e5 og Br\u00f8d til at spise,\n55:11 s\u00e5 skal det g\u00e5 med mit Ord, det, som g\u00e5r ud af min Mund: det skal ej vende tomt tilbage, men udf\u00f8re, hvad mig behager, og fuldbyrde Hvervet, jeg gav det.\n55:12 Ja, med Gl\u00e6de skal I drage ud; og i Fred skal I ledes frem; foran jer r\u00e5ber Bjerge og H\u00f8je med Fryd, alle Markens Tr\u00e6er skal klappe i H\u00e5nd;\n55:13 i Stedet for Tj\u00f8rnekrat vokser Cypresser, i Stedet for Tidsler Myrter et \u00c6resminde for HERREN, et evigt, uudsletteligt Tegn.\n56:1 S\u00e5 siger HERREN: Tag vare p\u00e5 Ret og \u00f8v Retf\u00e6rd! Thi min Frelses komme er n\u00e6r, min Ret skal snart \u00e5benbares.\n56:2 Salig er den; der g\u00f8r s\u00e5, det Menneske, som fastholder dette: holder Sabbatten hellig og varer sin H\u00e5nd fra at \u00f8ve noget ondt.\n56:3 Ej sige den fremmede, som slutter sig til HERREN: \"HERREN vil skille mig ud fra sit Folk!\" Og Gildingen sige ikke: \"Se, jeg er et udg\u00e5et Tr\u00e6!\"\n56:4 Thi s\u00e5 siger HERREN: Gildinger, som holder mine Sabbatter, v\u00e6lger, hvad jeg har Behag i, og holder fast ved min Pagt,\n56:5 dem vil jeg give i mit Hus, p\u00e5 mine Mure et Minde, et Navn, der er bedre end S\u00f8nner og D\u00f8tre; jeg giver dem et evigt Navn, et Navn, der ikke skal slettes.\n56:6 Og de fremmede, som slutter sig til HERREN for at tjene ham og elske hans Navn, for at v\u00e6re hans Tjenere, alle, som helligholder Sabbatten og holder fast ved min Pagt,\n56:7 vil jeg bringe til mit hellige Bjerg og gl\u00e6de i mit Bedehus; deres Br\u00e6ndofre og deres Slagtofre bliver til Behag p\u00e5 mit Alter; thi mit Hus skal kaldes et Bedehus for alle Folk.\n56:8 Det lyder fra den Herre HERREN: N\u00e5r jeg samler Israels bortst\u00f8dte,,samler jeg andre dertil, til dets egen samlede Flok.\n56:9 Alle I Markens Dyr, kom hid og \u00e6d, alle I Dyr i Skoven!\n56:10 Blinde er alle dets Vogtere, intet ved de, alle er stumme Hunde, som ikke kan g\u00f8, de ligger og dr\u00f8mmer, de elsker S\u00f8vn;\n56:11 gr\u00e5dige er de Hunde, kender ikke til M\u00e6thed. Og s\u00e5danne Folk er Hyrder! De sk\u00f8nner intet, de vender sig hver sin Vej, hver s\u00f8ger sin Fordel:\n56:12 Kom, s\u00e5 henter jeg Vin, vi drikker af Mosten; som i Dag skal det v\u00e6re i Morgen, ovenud herligt!\"\n57:1 Den retf\u00e6rdige omkom, og ingen t\u00e6nkte derover, fromme M\u00e6nd reves bort, det \u00e6nsede ingen; thi bort blev den retf\u00e6rdige revet for Ondskabens Skyld\n57:2 og gik ind til Fred; p\u00e5 Gravlejet hviler nu de, som vandrede ret.\n57:3 Men I, kom nu her, I Troldkvindens B\u00f8rn, I, Horkarls og Sk\u00f8ges Yngel:\n57:4 Hvem er det, I spotter? Hvem vr\u00e6nger I Mund, hvem r\u00e6kker I Tunge ad? Er I ej Syndens B\u00f8rn og L\u00f8gnens Yngel?\n57:5 I, som er i Brynde ved Ege, under hvert gr\u00f8nt Tr\u00e6, I, som slagter B\u00f8rn i Dale. i Klippernes Kl\u00f8fter!\n57:6 Dalenes glatte Sten er din Del og din Lod, du udgyder Drikofre for dem, bringer dem Gaver. Skal jeg v\u00e6re tilfreds med sligt?\n57:7 P\u00e5 h\u00f8je og knejsende Bjerge redte du Leje, ogs\u00e5 der steg du op for at slagte dit Offer;\n57:8 bag D\u00f8ren og D\u00f8rens Stolpe satte du dit Tegn; thi du sveg mig og blotted dig, steg op, gjorde lejet bredt, k\u00f8bte Samlejets Elskov af dem, s\u00e5 deres Skam;\n57:9 du salved dig med Olie for Molok og \u00f8dsled med R\u00f8gelse, sendte dine Bud til det fjerne, steg ned til D\u00f8dsriget,\n57:10 du blev tr\u00e6t af den lange Vej, men opgav ej \u00c6vred; du samlede atter din Kraft og gav ikke op.\n57:11 For hvem var du r\u00e6d og angst? Thi p\u00e5 L\u00f8gn var du inde, og mig kom du ikke i Hu, br\u00f8d dig ikke om mig. Jeg er jo stum og blind, mig frygted du ikke.\n57:12 Ja, jeg vil forkynde din Retf\u00e6rd og dine Gerninger;\n57:13 din Gudeflok hj\u00e6lper og redder dig ej p\u00e5 dit R\u00e5b; en Storm bortfejer dem alle, el Vindst\u00f8d tager dem. Men den, der lider p\u00e5 mig, skal arve Landet og eje mit hellige Bjerg.\n57:14 Og det lyder: \"Byg Vej, byg Vej og ban den. ryd Hindringer bort for mit Folk!\"\n57:15 Thi s\u00e5 siger den h\u00f8jt oph\u00f8jede, som troner evigt, hvis Navn er \"Hellig\": I H\u00f8jhed og Hellighed bor jeg, hos den knuste, i \u00c5nden b\u00f8jede for at kalde de b\u00f8jedes \u00c5nd og de knustes Hjerte til Live.\n57:16 Thi evigt g\u00e5r jeg ikke i Rette, evindelig vredes jeg ej; s\u00e5 vansm\u00e6gted \u00c5nden for mit Ansigt, Sj\u00e6le, som jeg har skabt,\n57:17 For hans Gridskheds Skyld blev jeg vred, slog ham og skjulte mig i Harme; han fulgte i Frafald sit Hjertes Vej.\n57:18 Jeg s\u00e5 hans Vej, men nu vil jeg l\u00e6ge og lede ham og give ham Tr\u00f8st til Bod;\n57:19 hos de s\u00f8rgende skaber jeg L\u00e6bernes Frugt, Fred, Fred for fjern og n\u00e6r, siger HERREN, og nu vil jeg l\u00e6ge ham.\n57:20 Men de gudl\u00f8se er som det opr\u00f8rte Hav, der ikke kan komme til Ro, hvis B\u00f8lger opskyller Mudder og Dynd.\n57:21 De gudl\u00f8se har ingen Fred, siger min Gud.\n58:1 R\u00e5b h\u00f8jt spar ikke din Strube, l\u00f8ft din R\u00f8st som Basunen, forkynd mit Folk dets Br\u00f8de og Jakobs Hus deres Synder!\n58:2 Mig s\u00f8ger de Dag efter bag og \u00f8nsker at kende mine Veje, som var de et Folk, der \u00f8ver Retf\u00e6rd, ej svigter, hvad dets Gud fandt ret. De sp\u00f8rger mig om Lov og Ret, de \u00f8nsker, at Gud er dem n\u00e6r:\n58:3 \"Hvi faster vi, uden du ser os, sp\u00e6ger os, uden du \u00e6nser det?\" Se, I driver Handel, n\u00e5r I faster, og pisker p\u00e5 Arbejdsflokken.\n58:4 Se, I faster til Strid og Kiv, til Hug med gudl\u00f8se N\u00e6ver; som I faster i Dag, er det ikke, for at eders R\u00f8st skal h\u00f8res i det h\u00f8je.\n58:5 Er det Faste efter mit Sind, en Dag, da et Menneske sp\u00e6ger sig? At h\u00e6nge med sit Hoved som Siv, at ligge i S\u00e6k og Aske, kalder du det for Faste, en Dag, der behager HERREN?\n58:6 Nej, Faste efter mit Sind er at l\u00f8se Gudl\u00f8sheds L\u00e6nker. at l\u00f8sne \u00c5gets B\u00e5nd, at slippe de kuede fri og s\u00f8nderbryde hvert \u00c5g,\n58:7 at bryde dit Br\u00f8d til de sultne, bringe hjeml\u00f8se Stakler i Hus, at du kl\u00e6der den n\u00f8gne, du ser, ej n\u00e6gter at hj\u00e6lpe dine Landsm\u00e6nd.\n58:8 Som Morgenr\u00f8den bryder dit Lys da frem, da l\u00e6ges hastigt dit S\u00e5r, foran dig vandrer din Retf\u00e6rd, HERRENs Herlighed slutter Toget.\n58:9 Da svarer HERREN, n\u00e5r du kalder; p\u00e5 dit R\u00e5b er hans Svar: \"Her er jeg!\" Fjerner du \u00c5get fra din Midte, holder op at tale ondt og pege Fingre,\n58:10 r\u00e6kker du den sultne dit Br\u00f8d og m\u00e6tter en vansm\u00e6gtende Sj\u00e6l, skal dit Lys str\u00e5le frem i M\u00f8rke, dit Mulm skal blive som Middag;\n58:11 HERREN skal altid lede dig, m\u00e6tte din Sj\u00e6l, hvor der er goldt, og give dig nye Kr\u00e6fter; du bliver som en vandrig Have, som rindende V\u00e6ld, hvor Vandet aldrig svigter.\n58:12 Da bygges p\u00e5 \u00e6ldgamle Tomter, du rejser l\u00e6ngst faldne Mure; da kaldes du \"Murbrudsb\u00f8der\", \"Genskaber af farbare Veje\".\n58:13 Varer du din Fod p\u00e5 Sabbatten, s\u00e5 du ej driver Handel p\u00e5 min Helligdag, kalder du Sabbatten en Fryd, HERRENs Helligdag \u00e6rv\u00e6rdig, \u00e6rer den ved ikke at arbejde, holder dig fra Handel og unyttig Snak,\n58:14 da skal du frydes over HERREN; jeg lader dig f\u00e6rdes over Landets H\u00f8je og nyde din Fader Jakobs Eje. Thi HERRENs Mund har talet.\n59:1 Se, for kort til at frelse er ej HERRENs Arm, Hans \u00d8re er ikke for sl\u00f8vt til at h\u00f8re.\n59:2 Eders Br\u00f8de er det, der skiller mellem eder og eders Gud, eders Synder skjuler hans \u00c5syn for jer, s\u00e5 han ikke h\u00f8rer.\n59:3 Eders H\u00e6nder er jo s\u00f8let at Blod, eders Fingre s\u00f8let af Br\u00f8de; L\u00e6berne farer med L\u00f8gn, Tungen taler, hvad ondt er.\n59:4 Med Ret st\u00e6vner ingen til Doms eller f\u00f8rer \u00e6rligt sin Sag. Man stoler p\u00e5 tomt, taler falsk, man undfanger Kval, f\u00f8der Uret.\n59:5 Slange\u00e6g ruger de ud, og Spindelv\u00e6v er, hvad de v\u00e6ver. Man d\u00f8r, hvis man spiser et \u00c6g, en \u00d8gle kommer frem, hvis det knuses.\n59:6 Deres Spind kan ej bruges til Kl\u00e6der, ingen hyller sig i, hvad de laver; deres V\u00e6rk er Ulykkesv\u00e6rk, og i deres H\u00e6nder er Vold;\n59:7 deres F\u00f8dder haster til ondt, til at udgyde skyldfrit Blod; deres Tanker er Ulykkestanker; hvor de f\u00e6rdes, er Vold og V\u00e5de;\n59:8 de kender ej Fredens Veje, der er ingen Ret i deres Spor; de g\u00f8r sig krogede Stier; Fred kender ingen, som tr\u00e6der dem.\n59:9 Derfor er Ret os fjern, og Retf\u00e6rd n\u00e5r os ikke; vi bier p\u00e5 Lys se, M\u00f8rke, p\u00e5 Dagning, men vandrer i Mulm;\n59:10 vi famler langs V\u00e6ggen som blinde, famler, som savnede vi \u00d8jne, vi snubler ved Middag som i Skumring, er som d\u00f8de i vor kraftigste Alder;\n59:11 vi brummer alle som Bj\u00f8rne, kurrer vemodigt som Duer; vi bier forg\u00e6ves p\u00e5 Ret, p\u00e5 Frelse, den er os fjern.\n59:12 Thi du ser; vore Synder er mange, vor Br\u00f8de vidner imod os: ja, vi har vore Synder for \u00d8je, vi kender s\u00e5vel vor Skyld:\n59:13 Vi faldt fra og forn\u00e6gtede HERREN, veg langt bort fra vor Gud, vor Tale var Vold og Frafald, og vi fremf\u00f8rte L\u00f8gne fra Hjertet.\n59:14 Retten tr\u00e6nges tilbage, Retf\u00e6rd st\u00e5r i det fjerne, thi Sandhed snubler p\u00e5 Gaden, \u00c6rlighed har ingen G\u00e6nge;\n59:15 Sandhedens Plads st\u00e5r tom, og skyr man det onde, fl\u00e5s man. Og HERREN s\u00e5 til med Harme, fordi der ikke var Ret;\n59:16 han s\u00e5, at der ingen var, og det undrede ham, at ingen greb ind. Da kom hans Arm ham til Hj\u00e6lp, hans Retf\u00e6rd, den stod ham bi;\n59:17 han tog Retf\u00e6rds Brynje p\u00e5, satte Frelsens Hjelm p\u00e5 sit Hoved, tog H\u00e6vnens Kjortel p\u00e5 og hylled sig i Nidk\u00e6rheds Kappe.\n59:18 Han geng\u00e6lder efter Fortjeneste, Vrede mod Uvenner, Geng\u00e6ld mod Fjender, mod fjerne Strande g\u00f8r han Geng\u00e6ld,\n59:19 s\u00e5 HERRENs Navn frygtes i Vest, hans Herlighed, hvor Sol st\u00e5r op. Thi han kommer som en indest\u00e6ngt Flom, der drives af HERRENs \u00c5nde.\n59:20 En Genl\u00f8ser kommer fra Zion og fjerner Frafald i Jakob, lyder det fra HERREN.\n59:21 Dette er min Pagt med dem, siger HERREN: Min \u00c5nd, som er over dig, og mine Ord, som jeg har lagt i din Mund, skal ikke vige fra din eller dit Afkoms eller dit Afkoms Afkoms Mund, siger HERREN, fra nu og til evig Tid.\n60:1 G\u00f8r dig rede, bliv Lys, thi dit Lys er kommet, HERRENs Herlighed er oprundet over dig.\n60:2 Thi se, M\u00f8rke skjuler Jorden og Dunkelhed Folkene, men over dig skal HERREN oprinde, over dig skal hans Herlighed ses.\n60:3 Til dit Lys skal Folkene vandre, og Konger til dit str\u00e5lende Sk\u00e6r.\n60:4 L\u00f8ft \u00d8jnene, se dig om, de samles, kommer alle til dig. Dine S\u00f8nner kommer fra det fjerne, dine D\u00f8tre b\u00e6res p\u00e5 Hofte;\n60:5 da str\u00e5ler dit \u00d8je af Gl\u00e6de, dit Hjerte banker og svulmer; thi Havets Skatte bliver dine, til dig kommer Folkenes Rigdom:\n60:6 Kamelernes Vrimmel skjuler dig, Midjans og Efas Foler, de kommer alle fra Saba; Guld og R\u00f8gelse b\u00e6rer de og kundg\u00f8r HERRENs Pris;\n60:7 alt Kedars Sm\u00e5kv\u00e6g samles til dig, dig tjener Nebajots V\u00e6dre, til mit Velbehag ofres de til mig, mit Bedehus herligg\u00f8res.\n60:8 Hvem flyver mon der som Skyer, som Duer til Dueslag?\n60:9 Det er Skibe, der kommer med Hast, i Spidsen er Tarsisskibe, for at bringe dine S\u00f8nner fra det fjerne; deres S\u00f8lv og Guld har de med til HERREN din Guds Navn, Israels Hellige, han g\u00f8r dig herlig.\n60:10 Udl\u00e6ndinge skal bygge dine Mure, og tjene dig skal deres Konger; thi i Vrede slog jeg dig vel, men i N\u00e5de forbarmer Jeg mig over dig.\n60:11 Dine Porte holdes altid \u00e5bne, de lukkes hverken Dag eller Nat, at Folkenes Rigdom kan bringes dig med deres Konger som F\u00f8rere.\n60:12 Thi det Folk og, Rige, som ikke tjener dig, skal g\u00e5 til Grunde, og Folkene skal l\u00e6gges \u00f8de i Bund og Grund.\n60:13 Til dig skal Libanons Herlighed komme, b\u00e5de Cypresser og Elm og Gran, for at smykke min Helligdoms Sted, s\u00e5 jeg \u00e6rer mine F\u00f8dders Skammel.\n60:14 Dine Undertrykkeres S\u00f8nner kommer b\u00f8jet til dig, og alle, som h\u00e5ned dig, kaster sig ned for din Fod og kalder dig HERRENs By, Israels Helliges Zion.\n60:15 Medens du f\u00f8r var forladt og hadet, s\u00e5 ingen drog gennem dig, g\u00f8r jeg dig til evig H\u00f8jhed, til Gl\u00e6de fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt.\n60:16 Du skal indsuge Folkenes M\u00e6lk og die Kongernes Bryst. Du skal kende, at jeg, HERREN, er din Frelser, din Genl\u00f8ser Jakobs V\u00e6ldige.\n60:17 Guld s\u00e6tter jeg i Stedet for Kobber og S\u00f8lv i Stedet for Jern, Kobber i Stedet for Tr\u00e6 og Jern i Stedet for Sten. Til din \u00d8vrighed s\u00e6tter jeg Fred, til Hersker over dig Retf\u00e6rd.\n60:18 Der h\u00f8res ej mer i dit Land om Uret, om Vold og Uf\u00e6rd inden dine Gr\u00e6nser; du kalder Frelse dine Mure og Lovsang dine Porte.\n60:19 Ej mer skal Solen v\u00e6re dit Lys eller M\u00e5nen Skinne for dig:. HERREN skal v\u00e6re dit Lys for evigt, din Gud skal v\u00e6re din Herlighed.\n60:20 Din Sol skal ej mer g\u00e5 ned, din M\u00e5ne skal ej tage af; thi HERREN skal v\u00e6re dit Lys for evigt, dine S\u00f8rgedage har Ende.\n60:21 Enhver i dit Folk er retf\u00e6rdig, evigt ejer de Landet, et Skud, som HERREN har plantet, hans H\u00e6nders V\u00e6rk, til hans \u00c6re.\n60:22 Den mindste bliver en Stamme, den ringeste et talrigt Folk. Jeg er HERREN; n\u00e5r Tid er inde, vil jeg fremme det i Hast.\n61:1 Den Herre HERRENs \u00c5nd er over mig, fordi han salvede mig; han sendte mig med Gl\u00e6desbud til ydmyge, med L\u00e6gedom for s\u00f8nderbrudte Hjerter, for at udr\u00e5be Frihed for Fanger og Udgang for dem, som er bundet,\n61:2 udr\u00e5be et N\u00e5de\u00e5r fra HERREN, en H\u00e6vnens Dag fra vor Gud, for at tr\u00f8ste alle, som s\u00f8rger,\n61:3 give dem, som s\u00f8rger i Zion, H\u00f8jtidspragt for S\u00f8rgedragt, for S\u00f8rgekl\u00e6dning Gl\u00e6dens Olie; Lovsang for modl\u00f8st Sind. Man kalder dem Retf\u00e6rds Ege, HERRENs Plantning til hans \u00c6re.\n61:4 De skal bygge p\u00e5 \u00e6ldgamle Tomter, rejse Fortidsruiner, genopbygge nedbrudte Byer, der fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt l\u00e5 i Grus.\n61:5 Fremmede skal st\u00e5 og vogte eders Sm\u00e5kv\u00e6g, Udl\u00e6ndinge slide p\u00e5 Mark og i Ving\u00e5rd.\n61:6 Men I skal kaldes HERRENs Pr\u00e6ster, vor Guds Tjenere v\u00e6re eders Navn. Af Folkenes Gods skal I leve, deres Herlighed f\u00e5r I til Eje.\n61:7 Fordi de fik tvefold Sk\u00e6ndsel, og Spot og Spyt var deres Lod, f\u00e5r de tvefold Arv i deres Land, dem tilfalder evig Gl\u00e6de;\n61:8 thi jeg elsker Ret, jeg, HERREN, jeg hader forbryderisk Rov. Jeg giver dem L\u00f8n i Trofasthed og slutter med dem en evig Pagt.\n61:9 Deres \u00c6t skal kendes blandt Folkene, deres Afkom ude blandt Folkeslag; alle, der ser dem, skal kende dem som Sl\u00e6gten, HERREN velsigner.\n61:10 Jeg vil gl\u00e6de mig h\u00f8jlig i HERREN, min Sj\u00e6l skal juble i min Gud; thi han kl\u00e6dte mig i Frelsens Kl\u00e6der, hylled mig i Retf\u00e6rds Kappe, som en Brudgom, der binder sit Hovedbind, som Bruden, der f\u00e6ster sine Smykker.\n61:11 Thi som Spiren gror af Jorden, som S\u00e6d spirer frem i en Have, s\u00e5 lader den Herre HERREN Retf\u00e6rd gro og Lovsang for al Folkenes \u00d8jne.\n62:1 For Zions Skyld vil jeg ej tie, for Jerusalems skyld ej hvile f\u00f8r dets Ret rinder op som Lys, som en luende Fakkel dets Frelse.\n62:2 Din Ret skal Folkene skue og alle Konger din \u00c6re. Et nyt Navn giver man dig, som HERRENs Mund skal n\u00e6vne.\n62:3 Og du bliver en dejlig Krone i HERRENs H\u00e5nd, et kongeligt Hovedbind i H\u00e5nden p\u00e5 din Gud.\n62:4 Du kaldes ej mer \"den forladte\", dit Land \"den ensomme\"; nej, \"Velbehag\" kaldes du selv, og dit Land kaldes \"Hustru\". Thi HERREN har Velbehag i dig, dit Land skal \u00e6gtes.\n62:5 Som Ynglingen \u00e6gter en Jomfru, s\u00e5 din Bygmester dig, som Brudgom gl\u00e6des ved Brud, s\u00e5 din Gud ved dig.\n62:6 Jeg s\u00e6tter V\u00e6gtere p\u00e5 dine Mure, Jerusalem; ingen Sinde bag eller Nat skal de tie. I, som minder HERREN, und jer ej Ro\n62:7 og lad ham ikke i Ro, f\u00f8r han bygger Jerusalem, f\u00f8r han f\u00e5r gjort Jerusalem til Pris p\u00e5 Jorden.\n62:8 HERREN svor ved sin h\u00f8jre, sin v\u00e6ldige Arm: Jeg giver ej mer dine Fjender dit Korn til F\u00f8de; Mosten, du sled for, skal Udlandets S\u00f8nner ej drikke;\n62:9 nej, de, der h\u00f8ster, skal spise prisende HERREN; de, der sanker, skal drikke i min hellige Forg\u00e5rd.\n62:10 Drag ud gennem Portene, drag ud, ban Folket Vej, byg Vej, byg Vej, sank alle Stenene af, rejs Banner over Folkeslagene!\n62:11 Se, HERREN lader det h\u00f8res til Jordens Ende: Sig til Zions Datter: \"Se, din Frelse kommer, se, hans L\u00f8n er med ham, hans Vinding foran ham!\"\n62:12 De skal kaldes: det hellige Folk, HERRENs genl\u00f8ste, og du: den s\u00f8gte, en By, som ej er forladt.\n63:1 Hvem kommer der fra Edom, i H\u00f8jr\u00f8de Kl\u00e6der fra Bozra, han i det b\u00f8lgende Kl\u00e6debon, stolt i sin v\u00e6ldige Kraft?\"Det er mig, som taler i Retf\u00e6rd, v\u00e6ldig til at frelse!\"\n63:2 Hvorfor er dit Kl\u00e6debon r\u00f8dt, dine Kl\u00e6der som en Persetr\u00e6ders?\n63:3 \"Jeg tr\u00e5dte Vinpersen ene, af Folkeslagene var ingen med mig; jeg tr\u00e5dte dem i min Vrede, tramped dem i min Harme; da spr\u00f8jted deres Blod p\u00e5 mine Kl\u00e6der, jeg tils\u00f8led hele min Kl\u00e6dning.\n63:4 Thi til H\u00e6vnens Dag stod min Hu, mit Genl\u00f8snings\u00e5r var kommet.\n63:5 Jeg spejded, men ingen hjalp til, jeg studsed, men ingen stod mig bi. Da kom min Arm mig til Hj\u00e6lp, og min Harme, den stod mig bi;\n63:6 jeg s\u00f8ndertr\u00e5dte Folkeslag i Vrede, i Harme knuste jeg dem, deres Blod lod jeg str\u00f8mme til Jorden.\"\n63:7 Jeg vil synge om HERRENs N\u00e5de, kv\u00e6de hans Pris, efter alt, hvad HERREN har gjort os, huld imod Israels Hus, gjort os efter sin Miskundhed, sin N\u00e5des Fylde.\n63:8 Han sagde: \"De er jo mit Folk, de er B\u00f8rn, som ej sviger.\" Og en Frelser blev han for dem\n63:9 i al deres Tr\u00e6ngsel; intet Bud, ingen Engel, hans \u00c5syn frelste dem. I sin K\u00e6rlighed og Sk\u00e5nsel genl\u00f8ste han dem, han l\u00f8fted og bar dem alle Fortidens Dage.\n63:10 Men de stred imod og bedr\u00f8ved hans hellige \u00c5nd; s\u00e5 blev han deres Fjende, han k\u00e6mped imod dem.\n63:11 Da t\u00e6nkte hans Folk p\u00e5 gamle Dage, p\u00e5 Moses: \"Hvor er han, som drog sit Sm\u00e5kv\u00e6gs Hyrde op af Vandet? Hvor er han, som lagde sin hellige \u00c5nd i hans Hjerte,\n63:12 lod vandre sin herlige Arm ved Moses's h\u00f8jre, kl\u00f8vede Vandet for dem og vandt et evigt Navn,\n63:13 f\u00f8rte dem gennem Dybet som en Hest p\u00e5 Steppen?\n63:14 Som Kv\u00e6g, der g\u00e5r ned i dalen, snubled de ikke. Dem ledte HERRENs \u00c5nd. S\u00e5ledes ledte du dit Folk for at vinde dig et herligt Navn.\"\n63:15 Sku ned fra Himlen, se ud fra din hellige, herlige Bolig! Hvor er din Nidk\u00e6rhed og V\u00e6lde, dit svulmende Hjerte, din Medynk? Hold dig ikke tilbage,\n63:16 du, som dog er vor Fader. Thi Abraham ved ej af os, Israel kendes ej ved os, men du er vor Fader, HERRE, \"vor Genl\u00f8ser\" hed du fra Evighed.\n63:17 Hvi leder du os vild fra dine Veje, HERRE, forh\u00e6rder vort Hjerte mod din Frygt? Vend tilbage for dine Tjeneres, din Arvelods Stammers Skyld!\n63:18 Hvi har gudl\u00f8se tr\u00e5dt i din Helligdom, vore Fjender nedtrampet dit Tempel?\n63:19 Vi er som dem, du aldrig har styret, over hvem dit Navn ej er n\u00e6vnt.\n64:1 Gid du s\u00f8nderrev Himlen og steg ned, s\u00e5 Bjergene vakled for dit \u00c5syn!\n64:2 Som Vokset smelter i Ild, s\u00e5 lad Ild fort\u00e6re dine Fjender, at dit Navn m\u00e5 kendes iblandt dem, og Folkene b\u00e6ve for dit \u00c5syn,\n64:3 n\u00e5r du g\u00f8r Undere, vi ikke vented, du stiger ned, for dit \u00c5syn vakler Bjergene\n64:4 og som ingen Sinde er h\u00f8rt. Intet \u00d8re har h\u00f8rt, intet \u00d8je har set en Gud uden dig, som hj\u00e6lper den, der h\u00e5ber p\u00e5 ham.\n64:5 Du ser til dem, der \u00f8ver Retf\u00e6rd og kommer dine Veje i Hu. Men se, du blev vred, og vi synded, og skyldige blev vi derved.\n64:6 Som urene blev vi til Hobe, som en tils\u00f8let Kl\u00e6dning al vor Retf\u00e6rd. Vi visnede alle som l\u00f8vet, vort Br\u00f8de bortvejred os som Vinden.\n64:7 Ingen p\u00e5kaldte dit Navn, tog sig sammen og holdt sig til dig; thi du skjulte dit \u00c5syn for os og gav os vor Br\u00f8de i Vold.\n64:8 Men du, o HERRE, er dog vor Fader, vi er Leret, og du har dannet os, V\u00e6rk af din H\u00e5nd er vi alle.\n64:9 Vredes ej, HERRE, s\u00e5 s\u00e5re, kom ej evigt Br\u00f8de i Hu, se dog til, vi er alle dit Folk!\n64:10 Dine hellige Byer er \u00d8rk, Zion er blevet en \u00d8rk, Jerusalem ligger i Grus;\n64:11 vort hellige, herlige Tempel, hvor F\u00e6drene priste dig, er blevet Luernes Rov, en Grushob er alt, hvad vi elskede.\n64:12 Ser du roligt HERRE, p\u00e5 sligt, kan du tie og b\u00f8je os s\u00e5 dybt?\n65:1 Jeg havde Svar til dem, som ej spurgte, var at finde for dem, som ej s\u00f8gte; jeg sagde: \"Se her, her er jeg!\" til et Folk, der ej p\u00e5kaldte mig.\n65:2 Jeg udbredte Dagen lang H\u00e6nderne til et genstridigt Folk, der vandrer en Vej, som er ond, en Vej efter egne Tanker,\n65:3 et Folk, som uden Oph\u00f8r kr\u00e6nker mig op i mit \u00c5syn, som slagter Ofre i Haver, lader Offerild lue p\u00e5 Teglsten,\n65:4 som tager S\u00e6de i Grave og om Natten er p\u00e5 skjulte Steder, som spiser Svinek\u00f8d og har v\u00e6mmelige Ting i deres Sk\u00e5le,\n65:5 som siger: \"Bliv mig fra Livet, r\u00f8r mig ej, jeg g\u00f8r dig hellig!\" De Folk er som R\u00f8g i min N\u00e6se, en altid luende Ild;\n65:6 se, det st\u00e5r skrevet for mit \u00c5syn, jeg tier ej, f\u00f8r jeg f\u00e5r betalt det, betalt dem i deres Brystfold\n65:7 deres egen og F\u00e6drenes Br\u00f8de, begge med hinanden, siger HERREN, de, som t\u00e6ndte Offerild p\u00e5 Bjergene og viste mig H\u00e5n p\u00e5 H\u00f8jene: deres L\u00f8n vil jeg tilm\u00e5le dem, betale dem i deres Brystfold.\n65:8 S\u00e5 siger HERREN: Som man, n\u00e5r der findes Saft i Druen, siger: \"L\u00e6g den ej \u00f8de, thi der er Velsignelse deri!\" s\u00e5 g\u00f8r jeg for mine Tjeneres Skyld for ikke at \u00f8del\u00e6gge alt.\n65:9 S\u00e6d lader jeg gro af Jakob og af Juda mine Bjerges Arving; dem skal mine udvalgte arve, der skal mine Tjenere bo;\n65:10 Saron bliver Sm\u00e5kv\u00e6gets Gr\u00e6sgang, i Akors Dal skal Hornkv\u00e6get ligge for mit Folk, som ops\u00f8ger mig.\n65:11 Men I, som svigter HERREN og glemmer mit hellige Bjerg, d\u00e6kker Bord for Lykkeguden, blander Drikke for Sk\u00e6bneguden,\n65:12 jeg giver jer Sv\u00e6rdet i Vold, I skal alle kn\u00e6le til Slagtning, fordi I ej svared, da jeg kaldte, ej h\u00f8rte, endsk\u00f8nt jeg taled, men gjorde, hvad der vakte mit Mishag, valgte, hvad ej var min Vilje.\n65:13 Derfor, s\u00e5 siger den Herre HERREN: Se, mine Tjenere skal spise, men I skal sulte, se, mine Tjenere skal drikke, men I skal t\u00f8rste, se, mine Tjenere skal gl\u00e6des, men I skal besk\u00e6mmes,\n65:14 se, mine Tjenere skal juble af Hjertens Fryd, men I skal skrige af Hjerteve, jamre af s\u00f8nderbrudt \u00c5nd.\n65:15 Eders Navn skal I efterlade mine udvalgte som Forbandelsesord: \"Den Herre HERREN give dig slig en D\u00f8d!\" Men mine Tjenere skal kaldes med et andet Navn.\n65:16 Den, som velsigner sig i Landet, velsigner sig ved den trofaste Gud, og den, der sv\u00e6rger i Landet, sv\u00e6rger ved den trofaste Gud; thi glemt er de fordums Tr\u00e6ngsler, skjult for mit Blik.\n65:17 Thi se, jeg skaber nye Himle og en ny Jord, det gamle huskes ej mer, rinder ingen i Hu;\n65:18 men man frydes og jubler evigt over det, jeg skaber, thi se, jeg skaber Jerusalem til Jubel, dets Folk til Fryd;\n65:19 jeg skal juble over Jerusalem og frydes ved mit Folk; der skal ej mer h\u00f8res Gr\u00e5d, ej heller Skrig.\n65:20 Der skal ikke v\u00e6re B\u00f8rn, der d\u00f8r som sp\u00e6de, eller Olding, som ikke n\u00e5r sine Dages Tal thi den yngste, som d\u00f8r, er hundred \u00c5r, og forbandet er den, som ej n\u00e5r de hundred.\n65:21 Da bygger de Huse og bor der selv, planter Vin og spiser dens Frugt;\n65:22 de bygger ej, for at andre kan bo, de planter ej, for at andre kan spise; thi mit Folk skal opn\u00e5 Tr\u00e6ets Alder, mine udvalgte bruge, hvad de virker med H\u00e5nd;\n65:23 de skal ikke have M\u00f8je forg\u00e6ves, ej avle B\u00f8rn til brat D\u00f8d; thi de er HERRENs velsignede \u00c6t og har deres Afkom hos sig.\n65:24 F\u00f8rend de kalder, svarer jeg; endnu mens de taler, h\u00f8rer jeg.\n65:25 Ulv og Lam skal gr\u00e6sse sammen og L\u00f8ven \u00e6de Str\u00e5 som Oksen, men Slangen f\u00e5r St\u00f8v til Br\u00f8d; der g\u00f8res ej ondt og voldes ej Men i hele mit hellige Bjergland, siger HERREN.\n66:1 S\u00e5 siger HERREN: Himlen er og Jorden mine F\u00f8dders Skammel Hvad for et Hus vil I bygge mig, og hvad for et Sted er min Bolig?\n66:2 Alt dette skabte min H\u00e5nd, s\u00e5 det fremkom, lyder det fra HERREN. Jeg ser hen til den arme, til den, som har en s\u00f8nderknust \u00c5nd, og den, som b\u00e6ver for mit Ord.\n66:3 Den, som slagter Okse, er en Manddraber, den, som ofrer Lam, er en Hundemorder, den, som ofrer Afgr\u00f8de, fremb\u00e6rer Svineblod, den, som br\u00e6nder R\u00f8gelse, hylder en Afgud. Som de valgte deres egne Veje og ynder deres v\u00e6mmelige Guder,\n66:4 s\u00e5 v\u00e6lger og jeg deres Smerte, bringer over dem, hvad de frygter, fordi de ej svared, da jeg kaldte, ej h\u00f8rte, endsk\u00f8nt jeg taled, men gjorde, hvad der vakte mit Mishag, valgte, hvad ej var min Vilje.\n66:5 H\u00f8r HERRENs Ord, I, som b\u00e6ver for hans Ord: S\u00e5ledes siger eders Br\u00f8dre, der hader eder og st\u00f8der eder bort for mit Navns Skyld: \"Lad HERREN vise sig i sin Herlighed, s\u00e5 vi kan se eders Gl\u00e6de!\" Men de skal blive til Skamme!\n66:6 H\u00f8r, hvor det dr\u00f8ner fra Byen, dr\u00f8ner fra Templet, h\u00f8r, hvor HERREN \u00f8ver Geng\u00e6ld imod sine Fjender!\n66:7 F\u00f8r hun er i Barnsn\u00f8d, f\u00f8der hun, f\u00f8r end Veer kommer over hende, har hun en Dreng.\n66:8 Hvo h\u00f8rte vel Mage dertil, hvo s\u00e5 vel sligt? Kommer et Land til Verden p\u00e5 en eneste Dag, f\u00f8des et Folk p\u00e5 et \u00d8jeblik? Thi Zion kom i Barnsn\u00f8d og f\u00f8dte med det samme sine B\u00f8rn.\n66:9 \u00c5bner jeg et Moderliv og hindrer det i F\u00f8dsel? siger HERREN. Bringer jeg F\u00f8dsel og standser den? siger din Gud.\n66:10 Gl\u00e6d dig, Jerusalem! Der juble enhver, som har det k\u00e6r, tag Del i dets Gl\u00e6de, alle, som s\u00f8rger over det,\n66:11 for at I m\u00e5 die dets husvalende Barm og m\u00e6ttes, for at I m\u00e5 drikke af dets fulde Bryst og kv\u00e6ges.\n66:12 Thi s\u00e5 siger HERREN: Se, jeg leder til hende Fred som en svulmende Flod og Folkenes Rigdom som en Str\u00f8m; hendes sp\u00e6de skal b\u00e6res p\u00e5 Hofte, og K\u00e6rtegn f\u00e5r de p\u00e5 Sk\u00f8d;\n66:13 som en Moder tr\u00f8ster sin S\u00f8n, s\u00e5ledes tr\u00f8ster jeg eder, i Jerusalem finder I Tr\u00f8st.\n66:14 I skal se det med Hjertens Gl\u00e6de, eders Ledemod skal spire som Gr\u00e6s. Hos HERRENs Tjenere kendes hans H\u00e5nd, men hos hans Fjender Vrede.\n66:15 Thi se, som Ild kommer HERREN, og hans Vogne er som et Stormvejr, han vil vise sin Harme i Gl\u00f8der, sin Trussel i flammende Luer;\n66:16 thi med Ild og med sit Sv\u00e6rd skal HERREN d\u00f8mme alt K\u00f8d, og mange er HERRENs slagne.\n66:17 De, som helliger og vier sig for Lundene, f\u00f8lgende en i deres Midte, de, som \u00e6der Svinek\u00f8d og K\u00f8d af Kryb og Mus, deres Gerninger og deres Tanker skal forg\u00e5 til Hobe, lyder det fra HERREN.\n66:18 Jeg kommer for at samle alle Folk og Tungem\u00e5l, og de skal komme og se min Herlighed.\n66:19 Jeg fuldbyrder et Under i blandt dem og sender undslupne af dem til Folkene, Tarsis, Pul, Lud, Mesjek, Rosj, Tujal, Javan, de fjerne Strande, som ikke har h\u00f8rt mit Ry eller set min Herlighed; og de skal forkynde min Herlighed blandt Folkene.\n66:20 Og de skal bringe alle eders Br\u00f8dre fra alle Folk som Gave til HERREN, til Hest, til Vogns, i B\u00e6restol, p\u00e5 Muldyr og Kameler til mit hellige Bjerg Jerusalem, siger HERREN, som n\u00e5r Israelitterne bringer Offergaver i rene Kar til HERRENs Hus.\n66:21 Ogs\u00e5 af dem vil jeg udtage Levitpr\u00e6ster, siger HERREN.\n66:22 Thi ligesom de nye Himle og den ny Jord, som jeg skaber, skal best\u00e5 for mit \u00c5syn, lyder det fra HERREN, s\u00e5ledes skal eders Afkom og Navn best\u00e5.\n66:23 Hver M\u00e5ned p\u00e5 Nym\u00e5nedagen og hver Uge p\u00e5 Sabbatten skal alt K\u00f8d komme og tilbede for mit \u00c5syn, siger HERREN,\n66:24 og man g\u00e5r ud for at se p\u00e5 Ligene af de M\u00e6nd, der faldt fra mig; thi deres Orm d\u00f8r ikke, og deres Ild slukkes ikke; de er alt K\u00f8d en Gru.","title":"Danish Bible: Isaiah","type":"page"}