{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/dan/jde.htm","path":"bib/wb/dan/jde.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/dan/jde.htm","text":"1:1 Judas, Jesu Kristi Tjener og Broder til Jakob, til de kaldede, som ere elskede i Gud Fader og bevarede for Jesus Kristus:\n1:2 Barmhjertighed og Fred og K\u00e6rlighed vorde eder mangfoldig til Del!\n1:3 I elskede! da det l\u00e5 mig alvorligt p\u00e5 Sinde at skrive til eder om vor f\u00e6lles Frelse, fandt jeg det n\u00f8dvendigt at skrive til eder med Formaning om at stride for den Tro, som een Gang er bleven overgiven de hellige.\n1:4 Thi der har indsneget sig nogle Mennesker, om hvem det for l\u00e6nge siden er forud skrevet, at de vilde falde under denne Dom: Ugudelige, som misbruge vor, Guds N\u00e5de til Uterlighed og forn\u00e6gte vor eneste Hersker og Herre Jesus Kristus.\n1:5 Men sk\u00f8nt I een Gang for alle vide det alt sammen, vil jeg minde eder om, at da Herren havde frelst Folket ud af \u00c6gyptens Land, \u00f8delagde han n\u00e6ste Gang dem, som ikke troede,\n1:6 og de Engle, som ikke bevarede deres H\u00f8jhed, men forlode deres egen Bolig, bar han holdt forvarede i evige L\u00e6nker under M\u00f8rke til den store Dags Dom;\n1:7 ligesom Sodoma og Gomorra og de omliggende St\u00e6der, der p\u00e5 samme M\u00e5de som disse vare henfaldne til Utugt og gik efter fremmed K\u00f8d), ere satte til et Eksempel, idet de b\u00e6re en evig Ilds Straf.\n1:8 Alligevel g\u00e5 ogs\u00e5 disse ligedan i Dr\u00f8mme og besmitte K\u00f8d, foragte Herskab og bespotte Herligheder.\n1:9 Men Overengelen Mikael turde, da han tvistedes med Dj\u00e6velen og talte om Mose Legeme, ikke fremf\u00f8re en Bespottelsesdom, men sagde: \"Herren straffe dig!\"\n1:10 Disse derimod bespotte, hvad de ikke kende; og hvad de som de ufornuftige Dyr vide Besked om af Naturen, dermed \u00f8del\u00e6gge de sig selv.\n1:11 Ve dem! thi de ere g\u00e5ede p\u00e5 Kains Vej og have styrtet sig i Bileams Vildfarelse for Vindings Skyld og ere g\u00e5ede til Grunde i Horas Genstridighed.\n1:12 Disse ere Sk\u00e6rene ved eders K\u00e6rlighedsm\u00e5ltider, fordi de uden Undseelse fr\u00e5dse med og pleje sig selv; de ere vandl\u00f8se Skyer, som drives forbi af Vinden; bladl\u00f8se Tr\u00e6er uden Frugt, to Gange d\u00f8de, oprykkede med Rode;\n1:13 vilde B\u00f8lger p\u00e5 Hav, som udskumme deres egen Skam; vild farende Stjerner; for dem er M\u00f8rke og Mulm bevaret til evig Tid.\n1:14 Men om disse har ogs\u00e5 Enok, den syvende fra Adam, profeteret, da han sagde: \"Se, Herren kom med sine hellige Titusinder\n1:15 for at holde Dom over alle og straffe alle de ugudelige for alle deres Ugudeligheds Gerninger, som de have bedrevet, og for alle de formastelige Ord, som de have talt imod ham, de ugudelige Syndere!\"\n1:16 Disse ere de, som knurre, som klage over deres Sk\u00e6bne, medens de vandre efter deres Beg\u00e6ringer, og deres Mund taler overmodige Ord, medens de for Fordels Skyld vise Beundring for Personer.\n1:17 I derimod, I elskede! kommer de Ord i Hu, som forud ere talte af vor Herres Jesu Kristi Apostle;\n1:18 thi de sagde eder: I den sidste Tid skal der v\u00e6re Spottere, som vandre efter deres Ugudeligheders Beg\u00e6ringer.\n1:19 Disse ere de, som volde Splittelser, sj\u00e6lelige, som ikke have \u00c5nd.\n1:20 I derimod, I elskede! opbygger eder selv p\u00e5 eders helligste Tro; beder i den Hellig\u00e5nd;\n1:21 bevarer s\u00e5ledes eder selv i Guds K\u00e6rlighed, forventende vor Herres Jesu Kristi Barmhjertighed til evigt Liv.\n1:22 Og revser nogle, n\u00e5r de tvivle,\n1:23 frelser andre ved at udrive dem af Ilden, forbarmer eder over andre med Frygt, s\u00e5 I hade endog den af K\u00f8det besmittede Kjortel.\n1:24 Men ham, som er m\u00e6gtig til at bevare eder fra Fald og fremstille eder for sin Herlighed ulastelige i Fryd,\n1:25 den eneste Gud, vor Frelser ved vor Herre Jesus Kristus, tilkommer \u00c6re og Majest\u00e6t, V\u00e6lde og Magt, forud for al Tid og nu og i alle Evigheder! Amen.","title":"Danish Bible: Jude","type":"page"}
