{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/dan/jdg.htm","path":"bib/wb/dan/jdg.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/dan/jdg.htm","text":"1:1 Efter Josuas D\u00f8d adspurgte Israelitterne HERREN og sagde: \"Hvem af os skal f\u00f8rst drage op til Kamp mod Kana'an\u00e6erne?\"\n1:2 HERREN svarede: \"Det skal Juda; se, jeg giver Landet i hans H\u00e5nd!\"\n1:3 Juda sagde da til sin Broder Simeon: \"Drag op med mig i min Lod og lad os sammen k\u00e6mpe med Kana'an\u00e6erne, s\u00e5 skal jeg ogs\u00e5 drage med dig ind i din Lod!\" S\u00e5 gik da Simeon med ham.\n1:4 Juda drog nu op, og HERREN gav Kana'an\u00e6erne og Perizziterne i deres H\u00e5nd, s\u00e5 de slog dem i Bezek, 10000 Mand.\n1:5 Og da de st\u00f8dte p\u00e5 Adonibezek i Bezek, angreb de ham og slog Kana'an\u00e6erne og Perizziterne.\n1:6 Adonibezek flygtede, men de satte efter ham, og da de havde grebet ham, huggede de Tommelfingrene og Tommelt\u00e6erne af ham.\n1:7 Da sagde Adonibezek: \"Halvfjerdsindstyve Konger med afhugne Tommelfingre og Tommelt\u00e6er havde jeg stadig til at sanke Smuler under mit Bord; hvad jeg har gjort, geng\u00e6lder Gud mig!\" Derp\u00e5 f\u00f8rte man ham til Jerusalem, og der d\u00f8de han.\n1:8 Og Jud\u00e6erne angreb og indtog Jerusalem, huggede Indbyggerne ned og stak Ild p\u00e5 Byen.\n1:9 Senere drog Jud\u00e6erne ned til Kamp mod Kana'an\u00e6erne i Bjergene, i Sydlandet og i Lavlandet.\n1:10 Og Juda drog mod Kana'an\u00e6erne i Hebron - Hebron hed fordum Kirjat Arba og slog Sjesjaj,Ahiman og Talmaj.\n1:11 Derfra drog han op mod Indbyggerne i Debir, der fordum hed Kirjaf-Sefer.\n1:12 Da sagde Kaleb: \"Den, som sl\u00e5r Kirjat Sefer og indtager det, ham giver jeg min Datter Aksa til Hustru!\"\n1:13 Og da Kenizziten Otniel,Kalebs yngre Broder, indtog det, gav han ham sin Datter Aksa til Hustru.\n1:14 Men da hun kom til ham, \u00e6ggede han hende til at bede sin Fader om Agerland. Hun sprang da ned af \u00c6selet, og Kaleb spurgte hende: \"Hvad vil du?\"\n1:15 Hun svarede: \"Giv mig en Velsignelse! Siden du har bortgiftet mig i det t\u00f8rre Sydland, m\u00e5 du give mig Vandkilder!\" Da gav Kaleb hende de \u00f8vre og de nedre Vandkilder.\n1:16 Moses's Svigerfaders, Keniten Kobabs, S\u00f8nner, drog sammen med Jud\u00e6erne op fra Palmestaden til Arads \u00d8rken og bosatte sig hos Amalekiterne.\n1:17 Juda drog derp\u00e5 ud med sin Broder Simeon, og de slog Kana'an\u00e6erne, som boede i Zefat, og lagde Band p\u00e5 Byen; derfor blev den kaldt Horma.\n1:18 Og Juda indtog Gaza med dets Omr\u00e5de, Askalon med dets Omr\u00e5de og Ekron med dets Omr\u00e5de.\n1:19 Og HERREN var med Juda, s\u00e5 han tog Bjerglandet i Besiddelse; Lavlandets Indbyggere kunde han nemlig ikke drive bort, fordi de havde Jernvogne.\n1:20 Haleb gav de Hebron, som Moses havde sagt. Og han drev de tre Anaks\u00f8nner bort derfra.\n1:21 Men Jebusiterne, som boede i Jerusalem, fik Jud\u00e6erne ikke drevet bort, og Jebusiterne bor den Dag i Dag i Jerusalem sammen med Jud\u00e6erne.\n1:22 Men ogs\u00e5 Josefs Hus drog op og gik mod Betel; og HERREN var med dem.\n1:23 Da Josefs Hus udspejdede Betel Byen hed fordum Luz\n1:24 fik Spejderne \u00d8je p\u00e5 en Mand, der gik ud af Byen; og de sagde til ham: \"Vis os, hvor vi kan komme ind i Byen, s\u00e5 vil vi sk\u00e5ne dig!\"\n1:25 Da viste han dem, hvor de kunde komme ind i Byen. Derp\u00e5 huggede de dens Indbyggere ned, men Manden og hele hans. Sl\u00e6gt lod de drage bort,\n1:26 og Manden begav sig til Hetiternes Land og byggede en By, som han kaldte Luz; og det hedder den endnu den Dag i Dag.\n1:27 Men Indbyggerne i Bet-Sjean og dets Sm\u00e5byer og i Ta'anak og dets Sm\u00e5byer, Indbyggerne i Dor og dets Sm\u00e5byer, i Jibleam og dets Sm\u00e5byer og i Megiddo og dets Sm\u00e5byer fik Manasse ikke drevet bort; det lykkedes Kana'an\u00e6erne at blive boende i disse Egne.\n1:28 Da Israelitterne blev de st\u00e6rkeste, gjorde de Kana'an\u00e6erne til Hoveriarbejdere, men drev dem ikke bort.\n1:29 Efraim fik ikke Kana'an\u00e6erne, som boede i Gezer, drevet bort; men Kana'an\u00e6erne blev boende midt iblandt dem i Gezer.\n1:30 Zebulon fik ikke Indbyggerne i Kitron og Nahalol drevet bort; men Kana'an\u00e6erne blev boende midt iblandt dem og blev Hoveriarbejdere.\n1:31 Aser fik ikke Indbyggerne i Akko drevet bort, ej heller Indbyggerne i Zidon, Mahalab, Akzib, Afik og Rehob.\n1:32 Men Aseriterne bosatte sig midt iblandt Kana'an\u00e6erne, der boede i Landet, thi de magtede ikke at drive dem bort.\n1:33 Naftali fik ikke Indbyggerne i Bet Sjemesj og Bet-Anat drevet bort, men bosatte sig midt iblandt Kana'an\u00e6erne, der boede i Landet: Men Indbyggerne i Bet Sjemesj og Bet Anat blev deres Hoveriarbejdere.\n1:34 Amoriterne tr\u00e6ngte Daniterne op i Bjergene og lod dem ikke komme ned i Lavlandet;\n1:35 og det lykkedes Amoriterne at blive boende i Har-Heres, Ajjalon og Sja'albim. Men senere, da Josefs Hus fik Overtaget, blev de Hoveriarbejdere.\n1:36 Edomiternes Landem\u00e6rke strakte sig fra Akrabbimpasset til Sela og h\u00f8jere op.\n2:1 HERRENs Engel drog fra Gilgal op til Betel. Og han sagde: \"Jeg f\u00f8rte eder op fra \u00c6gypten og bragte eder ind i det Land, jeg tilsvor eders F\u00e6dre. Og jeg sagde: Jeg vil i Evighed ikke bryde min Pagt med eder!\n2:2 Men I m\u00e5 ikke slutte Pagt med dette Lands Indbyggere; deres Altre skal I bryde ned! Men t adl\u00f8d ikke min R\u00f8st! Hvad har I dog gjort!\n2:3 Derfor siger jeg nu: Jeg vil ikke drive dem bort foran eder, men de skal blive Brodde i eders Sider, og deres Guder skal blive eder en Snare!\"\n2:4 Da HERRENs Engel talede disse Ord til alle Israelitterne, brast Folket i Gr\u00e5d.\n2:5 Derfor kaldte man Stedet Bokim. Og de ofrede til HERREN der.\n2:6 Da Josua havde ladet Folket fare, drog Israelitterne hver til sin Arvelod for at tage Landet i Besiddelse.\n2:7 Og Folket dyrkede HERREN, s\u00e5 l\u00e6nge Josua levede, og s\u00e5 l\u00e6nge de \u00c6ldste var i Live, som overlevede Josua og havde set hele det Storv\u00e6rk, HERREN havde \u00f8vet for Israel.\n2:8 Og Josua, Nuns S\u00f8n, HERRENs Tjener, d\u00f8de, 110 \u00c5r gammel;\n2:9 og de jordede ham p\u00e5 hans Arvelod i Timnat-Heres i Efraims Bjerge norden for Bjerget Ga'asj.\n2:10 Men ogs\u00e5 hele hin Sl\u00e6gt samledes til sine F\u00e6dre, og efter dem kom en anden Sl\u00e6gt, som hverken kendte HERREN eller det V\u00e6rk, han havde \u00f8vet for Israel.\n2:11 Da gjorde Israelitterne, hvad der var ondt i HERRENs \u00d8jne, og dyrkede Ba'alerne;\n2:12 de forlod HERREN, deres F\u00e6dres Gud, som havde f\u00f8rt dem ud af \u00c6gypten, og holdt sig til andre Guder, de omboende Folks Guder, og tilbad dem og kr\u00e6nkede HERREN.\n2:13 De forlod HERREN og dyrkede Ba'al og Astarte.\n2:14 Da blussede HERRENs Vrede op imod Israel, og han gav dem i R\u00f8veres H\u00e5nd, s\u00e5 de udplyndrede dem. Han gav dem til Pris for de omboende Fjender, s\u00e5 de ikke l\u00e6nger kunde holde Stand mod deres Fjender.\n2:15 Hvor som helst de rykkede frem, var HERRENs H\u00e5nd imod dem og voldte dem Ulykke, som HERREN havde sagt og tilsvoret dem. S\u00e5ledes bragte han dem i stor V\u00e5nde. Men n\u00e5r de s\u00e5 r\u00e5bte til HERREN,\n2:16 lod han Dommere fremst\u00e5, og de frelste dem fra deres H\u00e5nd, som udplyndrede dem.\n2:17 Dog heller ikke deres Dommere adl\u00f8d de, men bolede med andre Guder og tilbad dem. Hurtig veg de bort fra den Vej, deres F\u00e6dre havde vandret p\u00e5 i Lydighed mod HERRENs Bud; de sl\u00e6gtede dem ikke p\u00e5.\n2:18 Men hver Gang HERREN lod Dommere fremst\u00e5 iblandt dem, var HERREN med Dommeren og frelste dem fra deres Fjenders H\u00e5nd, s\u00e5 l\u00e6nge Dommeren levede; thi HERREN ynkedes, n\u00e5r de jamrede sig over dem, som tr\u00e6ngte og undertrykte dem.\n2:19 Men s\u00e5 snart Dommeren var d\u00f8d, handlede de atter ilde, ja endnu v\u00e6rre end deres F\u00e6dre, idet de holdt sig til andre Guder og dyrkede og tilbad dem. De holdt ikke op med deres onde Gerninger og genstridige F\u00e6rd.\n2:20 Da blussede HERRENs Vrede op mod Israel, og han sagde: \"Efterdi dette Folk har overtr\u00e5dt min Pagt, som jeg p\u00e5lagde deres F\u00e6dre, og ikke adlydt min R\u00f8st,\n2:21 vil jeg heller ikke mere bortdrive foran dem et eneste af de Folk, som Josua lod tilbage ved sin D\u00f8d,\n2:22 for at jeg ved dem kan s\u00e6tte Israel p\u00e5 Pr\u00f8ve, om de omhyggeligt vil f\u00f8lge HERRENs Veje, som deres F\u00e6dre gjorde, eller ej.\"\n2:23 HERREN lod da disse Folkeslag blive og hastede ikke med at drive dem bort; han gav dem ikke i Josuas H\u00e5nd.\n3:1 Dette var de Folkeslag, HERREN lod blive tilbage for ved dem at s\u00e6tte Israel Pr\u00f8ve, alle de Israelitter, som ikke havde kendt til Kampene om Kana'an,\n3:2 alene for Israelitternes Sl\u00e6gters Skyld, for at \u00f8ve dem i Krig, alene for deres Skyld, som ikke havde kendt noget til de tidligere Krige:\n3:3 De fem Filisterfyrster, alle Kana'an\u00e6erne, Zidonierne og Hetiterne, som boede i Libanons Bjerge fra Ba'al-Hermon til hen imod Hamat.\n3:4 De blev tilbage, for at Israel ved dem kunde blive sat p\u00e5 Pr\u00f8ve, s\u00e5 det kunde komme for Dagen, om de vilde lyde de Bud, HERREN havde givet deres F\u00e6dre ved Moses.\n3:5 Og Israelitterne boede blandt Kana'an\u00e6erne, Hetiterne, Amoriterne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne.\n3:6 De indgik \u00c6gteskab med deres D\u00f8tre og gav deres S\u00f8nner deres D\u00f8tre til \u00c6gte, og de dyrkede deres Guder.\n3:7 Israelitterne gjorde, hvad der var ondt i HERRENs \u00d8jne; de glemte HERREN deres Gud og dyrkede Ba'alerne og Asjererne.\n3:8 Da blussede HERRENs Vrede op imod Israel, og han gav dem til Pris for Kong Kusjan-Risjatajim af Aram Naharajim, og Israelitterne stod under Kusjan Risjatajim i otte \u00c5r.\n3:9 Da r\u00e5bte Israelitterne til HERREN, og HERREN lod en Befrier fremst\u00e5 iblandt Israelitterne, og han frelste dem, nemlig Kenizziten Otniel, Kalebs yngre Broder.\n3:10 HERRENs \u00c5nd kom over ham, og han blev Dommer i Israel; han drog ud til Kamp, og HERREN gav Kong Kusjan Risjatajim af Aram i hans H\u00e5nd, s\u00e5 han fik Overtaget over ham.\n3:11 Og Landet havde Ro i fyrretyve \u00c5r, og Kenizziten Otniel d\u00f8de.\n3:12 Men Israelitterne blev ved at g\u00f8re, hvad der var ondt i HERRENs \u00d8jne. Da gav HERREN Kong Eglon af Moab Magt over Israel, fordi de gjorde, hvad der var ondt i HERRENs \u00d8jne.\n3:13 Han fik Ammoniterne og Amalekiterne med sig, drog ud og slog Israel og tog Palmestaden.\n3:14 Og Israelitterne stod under Kong Eglon af Moab i atten \u00c5r.\n3:15 Men da Israelitterne r\u00e5bte til HERREN, lod HERREN en Befrier fremst\u00e5 iblandt dem, Benjaminiten Ehud, Geras S\u00f8n, som var kejth\u00e5ndet. Da Israelitterne engang sendte Ehud til Kong Eglon af Moab med Skat,\n3:16 lavede han sig et tve\u00e6gget Sv\u00e6rd, en Gomed langt, og bandt det til sin h\u00f8jre Hofte under Kappen.\n3:17 Derp\u00e5 afleverede han Skatten til Kong Eglon af Moab Eglon var en meget fed Mand\n3:18 og da han var f\u00e6rdig dermed, ledsagede han Folkene, der havde b\u00e5ret Skatten, p\u00e5 Vej,\n3:19 men selv vendte han om ved Pesilim ved Gilgal og sagde: \"Konge, jeg har noget at tale med dig om i Hemmelighed!\" Men han b\u00f8d ham tie, til alle de, der stod om ham, var g\u00e5et ud.\n3:20 Da Ehud kom ind til ham, sad han i sin svale Stue p\u00e5 Taget, hvor han var alene; og Ehud sagde: \"Jeg har et Gudsord til dig!\" Da rejste han sig fra sit S\u00e6de,\n3:21 men idet han stod op, rakte Ehud sin venstre H\u00e5nd ud og greb Sv\u00e6rdet ved sin h\u00f8jre Side og stak det i Underlivet p\u00e5 ham,\n3:22 s\u00e5 endog Grebet gik i med Klingen; og Fedtet sluttede om Klingen, thi han drog ikke Sv\u00e6rdet ud af Livet p\u00e5 ham; og Skarnet gik fra ham.\n3:23 S\u00e5 gik Ehud bort gennem S\u00f8jlegangen, lukkede D\u00f8ren til Stuen for ham og l\u00e5sede den.\n3:24 Efter at han var g\u00e5et bort, kom Kongens Folk, og da de fandt D\u00f8ren til Stuen l\u00e5set, t\u00e6nkte de, at han tild\u00e6kkede sine F\u00f8dder i det svale Hammer;\n3:25 men da de havde biet, indtil de skammede sig, uden at han \u00e5bnede D\u00f8ren til Stuen, hentede de N\u00f8glen og lukkede op; og se, der l\u00e5 deres Herre d\u00f8d p\u00e5 Gulvet.\n3:26 Men Ehud slap bort, medens de blev opholdt, og han satte over ved Pesilim og undslap til Seira.\n3:27 S\u00e5 snart han derp\u00e5 n\u00e5ede Efraims Bjerge, lod han st\u00f8de i Hornet; og Israelitterne fulgte ham ned fra Bjergene, idet han gik i Spidsen for dem.\n3:28 Og han sagde til dem: \"F\u00f8lg mig ned, thi HERREN har givet eders Fjender Moabiterne i eders H\u00e5nd!\" Og de fulgte ham ned og fratog Moabiterne Vadestederne over Jordan og lod ikke en eneste komme over.\n3:29 Ved den Lejlighed nedhuggede de omtrent 10000 Moabiter, lutter st\u00e6rke og dygtige M\u00e6nd, ikke een undslap.\n3:30 S\u00e5ledes blev Moab den Gang underkuet af Israel; og Landet havde Ro i firsindstyve \u00c5r.\n3:31 Efter ham kom Sjamgar, Anats S\u00f8n. Han nedhuggede Filisterne, 600 Mand, med en Oksedriverstav; ogs\u00e5 han frelste Israel.\n4:1 Men da Ehud var d\u00f8d, blev Israelitterne ved at g\u00f8re, hvad der var ondt i HERRENs \u00d8jne.\n4:2 Derfor gav han dem til Pris, for Kana'an\u00e6erkongen Jabin, som herskede i Hazor; hans H\u00e6rf\u00f8rer var Sisera, som boede i Harosjet-Haggojim.\n4:3 Da r\u00e5bte Israelitterne til HERREN. Thi Jabin havde 900 Jernvogne, og han tr\u00e6ngte Israelitterne h\u00e5rdt i tyve \u00c5r.\n4:4 Profetinden Debora, Lappidots Hustru, var p\u00e5 den Tid Dommer i Israel;\n4:5 hun sad under Deborapalmen imellem Rama og Betel i Efraims Bjerge, og Israelitterne drog op til hende med deres Retstr\u00e6tter.\n4:6 Hun sendte nu Bud efter Barak, Abinoams S\u00f8n fra Kedesj i Naftali, og sagde til ham: \"Har ikke HERREN, Israels Gud, budt: Bryd op, drag hen p\u00e5 Tabors Bjerg og tag 10000 Mand af Naftali og Zebulon med dig,;\n4:7 s\u00e5 skal jeg drage Jabins H\u00e6rf\u00f8rer Sisera med hans Vogne og H\u00e6rstyrke hen til dig ved Kisjonb\u00e6kken og give ham i din H\u00e5nd!\"\n4:8 Barak svarede hende: \"Hvis du vil g\u00e5 med, vil jeg g\u00e5; men hvis du ikke g\u00e5r med, g\u00e5r jeg ikke!\"\n4:9 Da sagde hun: \"Vel, jeg g\u00e5r med, men s\u00e5 f\u00e5r du ikke \u00c6ren af den F\u00e6rd, du begiver dig ud p\u00e5, thi HERREN vil overgive Sisera i en Kvindes H\u00e5nd!\" S\u00e5 br\u00f8d Debora op og drog af Sted til Kedesj med Barak.\n4:10 Barak st\u00e6vnede nu Zebulon og Naftali sammen i Kedesj, og 10000 Mand fulgte med ham derop; ogs\u00e5 Debora gik med.\n4:11 Men Keniten Heber havde skilt sig fra Keniterne, Moses's Svigerfader Hobabs S\u00f8nner, og sl\u00e5et Telt i Egnen hen imod Elon-Beza'anannim ved Kedesj.\n4:12 Da Sisera fik Melding om, at Barak, Abinoams S\u00f8n, var draget op p\u00e5 Tabors Bjerg,\n4:13 st\u00e6vnede han alle sine Stridsvogne, 900 jernbeslagne Vogne, og hele sin Krigsstyrke fra Harosjet Haggojim til Kisjonb\u00e6kken.\n4:14 Da sagde Debora til Barak: \"Bryd nu op! Thi det er i Dag. HERREN vil give Sisera i din H\u00e5nd. Er HERREN ikke draget foran dig?\" Barak steg da ned fra Tabors Bjerg, fulgt af de 10000 Mand.\n4:15 Og foran Barak bragte HERREN Uorden iblandt alle Siseras Stridsvogne og i hele hans H\u00e6r. Sisera sprang af sin Vogn og flygtede til Fods;\n4:16 men Barak satte efter Vognene og H\u00e6ren lige til Harosjet Haggojim, og hele Siseras H\u00e6r faldt for Sv\u00e6rdet, ikke een blev tilbage.\n4:17 Sisera var imidlertid flygtet til Fods til Keniten Hebers Hustru Jaels Telt, thi der var Fred imellem Kong Jabin af Hazor og Keniten Hebers Sl\u00e6gt.\n4:18 Da gik Jael Sisera i M\u00f8de og sagde til ham: \"Tag dog ind hos mig, Herre, du bar intet at frygte!\" Han tog da ind i Teltet hos hende, og hun d\u00e6kkede ham til med et T\u00e6ppe.\n4:19 Og han sagde til hende: \"Giv mig lidt Vand at drikke, thi jeg er t\u00f8rstig!\" Da \u00e5bnede hun M\u00e6lkes\u00e6kken og gav ham at drikke og d\u00e6kkede ham atter til.\n4:20 S\u00e5 sagde han til hende: \"Stil dig hen i Teltd\u00f8ren, og hvis der kommer en og sp\u00f8rger, om der er nogen herinde, s\u00e5 sig nej!\"\n4:21 Men Jael, Hebers Hustru, greb en Teltp\u00e6l og tog en Hammer i H\u00e5nden, listede sig ind til ham og slog P\u00e6len igennem hans Tinding, s\u00e5 den tr\u00e6ngte ned i Jorden; thi han var faldet i dyb S\u00f8vn, tr\u00e6t som han var; s\u00e5ledes d\u00f8de han.\n4:22 Og se, Barak, s\u00f8m forfulgte Sisera, kom forbi. Da gik Jael ham i M\u00f8de og sagde til ham: \"Kom, jeg skal vise dig den Mand, du s\u00f8ger efter!\" S\u00e5 kom han ind til hende. Og se, der l\u00e5 Sisera d\u00f8d med Teltp\u00e6len gennem Tindingen.\n4:23 S\u00e5ledes lod Gud p\u00e5 den Dag Kana'an\u00e6erkongen Jabin bukke under for Israelitterne;\n4:24 og Israelitternes H\u00e5nd faldt h\u00e5rdere og h\u00e5rdere p\u00e5 Kana'an\u00e6erkongen Jabin, til de fik ham tilintetgjort.\n5:1 Da sang Debora og Barnk, Abinoams S\u00f8n, denne Sang:\n5:2 Frem stod H\u00f8vdinger i Israel, Folket gav villigt M\u00f8de, lover HERREN!\n5:3 H\u00f8r, I Konger, lyt, I Fyrster: Synge vil jeg, synge for HERREN, lovsynge HERREN, Israels Gud!\n5:4 HERRE, da du br\u00f8d op fra Seir, skred frem fra Edoms Mark, da rystede Jorden, Himmelen drypped, Skyerne drypped af Vand;\n5:5 Bjergene b\u00e6ved for HERRENs \u00c5syn, for HERREN Israels Guds \u00c5syn!\n5:6 I Sjamgars, Anats S\u00f8ns, Dage, i Jaels Dage l\u00e5 Vejene \u00f8de, vejfarende sneg sig ad afsides Stier;\n5:7 der var ingen F\u00f8rer i Israel mer, til jeg Debora stod frem, stod frem, en Moder i Israel.\n5:8 Ofre til Gud h\u00f8rte op, med Bygbr\u00f8det fik det en Ende. S\u00e5 man vel Skjold eller Spyd hos Israels fyrretyve Tusind?\n5:9 For Israels F\u00f8rere sl\u00e5r mit Hjerte, for de villige af Folket! Lover HERREN!\n5:10 I, som rider p\u00e5 r\u00f8dgr\u00e5 \u00c6sler, I, som sidder p\u00e5 T\u00e6pper, I, som f\u00e6rdes p\u00e5 Vejene, syng!\n5:11 H\u00f8r, hvor de spiller mellem Vandtrugene! Der lovsynger de HERRENs Frelsesv\u00e6rk, hans V\u00e6rk som Israels F\u00f8rer. Da drog HERRENs Folk ned til Portene.\n5:12 Op, op, Debora, op, op, istem din Sang! Barak, st\u00e5 op! Fang dig Fanger, du Abinoams S\u00f8n!\n5:13 Da drog Israel ned som Helte, som v\u00e6ldige Krigere drog HERRENs Folk frem.\n5:14 Fra Efraim steg de ned i Dalen, din broder Benjamin var blandt dine Skarer. Fra Makir drog H\u00f8vedsm\u00e6nd ned, fra Zebulon de, der bar Herskerstav;\n5:15 Issakars F\u00f8rere fulgte Debora, Naftali Baraks Spor, de fulgte ham ned i Dalen. Ved Rubens B\u00e6kke var Bet\u00e6nkelighederne store.\n5:16 Hvorfor blev du mellem Foldene for at lytte til Hyrdernes Fl\u00f8jter? Ved Rubens B\u00e6kke var Bet\u00e6nkelighederne store!\n5:17 Gilead blev p\u00e5 hin Side Jordan, og Dan, hvi s\u00f8gte han fremmed Hyre? Aser sad stille ved Havets Strand; han blev ved sine Vige.\n5:18 Zebulon var et Folk, der vovede Livet, Naftali med p\u00e5 Markens H\u00f8je.\n5:19 Kongerne kom, de k\u00e6mped; da k\u00e6mped Kana'ans Konger ved Ta'anak, ved Megiddos Vande de fanged ej S\u00f8lv som Bytte!\n5:20 Fra Himmelen k\u00e6mped Stjernerne, fra deres Baner stred de mod Sisera!\n5:21 Kisjon B\u00e6k rev dem bort, Kisjons B\u00e6k, den \u00e6ldgamle B\u00e6k. Tr\u00e6d frem, min Sj\u00e6l, med Styrke!\n5:22 Da stampede Hestenes Hove under Heltenes jagende Fart.\n5:23 \"Forband\", sagde HERRENs Engel \"forband Meroz og dem, der bor deri! fordi de ikke kom HERREN til Hj\u00e6lp kom HERREN til Hj\u00e6lp som Helte!\"\n5:24 Velsignet blandt Kvinder v\u00e6re Jael, Keniten Hebers Hustru, velsignet blandt Kvinder i Telte!\n5:25 Han bad om Vand, hun gav ham M\u00e6lk, frembar Surm\u00e6lk i kostbar Sk\u00e5l.\n5:26 Med H\u00e5nden griber hun P\u00e6len, med sin h\u00f8jre Arbejdshammeren, f\u00e6lder Sisera, kl\u00f8ver hans Hoved, knuser, gennemborer hans Tinding.\n5:27 For hendes F\u00f8dder han segned og faldt; der, hvor han segned, der l\u00e5 han f\u00e6ldet!\n5:28 Gennem Vinduet spejded Siseras Moder, gennem Gitteret stirred hun ud: \"Hvi t\u00f8ver hans Vogn med at komme? Hvi n\u00f8ler hans Forspands Hovslag?\"\n5:29 Da svarer den klogeste af hendes Fruer, og selv hun giver sig samme Svar: \"Sikkert de deler det vundne Bytte, en Pige eller to til Mands,\n5:30 Bytte af spraglede T\u00f8j er til Sisera, et broget Kl\u00e6de eller to til hans Hals!\"\n5:31 S\u00e5ledes skal alle dine Fjender forg\u00e5, HERRE, men de, der elsker dig, skal v\u00e6re, som n\u00e5r Sol g\u00e5r op i sin V\u00e6lde! Derp\u00e5 havde Landet Ro i fyrretyve \u00c5r.\n6:1 Men da Israelitterne gjorde, hvad der var ondt i HERRENS \u00d8jne, gav han dem syv \u00c5r i Midjans H\u00e5nd.\n6:2 Og Midjan fik Overtaget over Israel. For at v\u00e6rge sig mod Midjan indrettede Israelitterne sig de Smuthuller, som findes i Bjergene, Hulerne og Klippeborgene.\n6:3 Hver Gang Israelitterne havde s\u00e5et, kom Midjaniterne, Amalekiterne og \u00d8stens Stammer og drog op imod dem\n6:4 og lejrede sig imod dem, \u00f8delagde Jordens Afgr\u00f8de lige til Egnen om Gaza og levnede intet at leve af i Israel, ej heller Sm\u00e5kv\u00e6g, Hornkv\u00e6g eller \u00c6sler;\n6:5 thi de drog op med deres Hjorde og Telte og kom talrige som Gr\u00e6shopper, s\u00e5 hverken de selv eller deres Kameler kunde t\u00e6lles, og de tr\u00e6ngte ind i Landet for at h\u00e6rge det.\n6:6 S\u00e5ledes blev Israel rent forarmet ved Midjaniternes indfald, og Israelitterne r\u00e5bte til HERREN.\n6:7 Men da Israelitterne r\u00e5bte til HERREN over Midjaniterne,\n6:8 sendte han en Profet til dem, og denne sagde til dem: \"S\u00e5 siger HERREN, Israels Gud: Jeg f\u00f8rte eder op fra \u00c6gypten, jeg f\u00f8rte eder ud af Tr\u00e6llehuset,\n6:9 jeg friede eder af \u00c6gyptens H\u00e5nd og af deres H\u00e5nd, der tr\u00e6ngte eder, og jeg drev dem bort foran eder og gav eder deres Land.\n6:10 Og jeg sagde til eder: Jeg er HERREN eders Gud; frygt ikke Amoriternes Guder, i hvis Land I bor! Men I adl\u00f8d ikke min R\u00f8st!\"\n6:11 Da kom HERRENs Engel og satte sig under Egen i Ofra, som tilh\u00f8rte Abiezriten Joasj, medens hans S\u00f8n Gideon var ved at t\u00e6rske Hvede i Vinpersen for at have den i Sikkerhed for Midjaniterne.\n6:12 HERRENs Engel viste sig for ham og sagde til ham: \"HERREN er med dig, st\u00e6rke Kriger!\"\n6:13 Men Gideon svarede ham: \"Ak, Herre! Hvis HERREN er med os, hvorledes er da alt dette kommet over os? Og hvad er der blevet af alle hans Undergerninger, som vore F\u00e6dre fortalte os om, idet de sagde: F\u00f8rte HERREN os ikke ud af \u00c6gypten? Nu har HERREN forst\u00f8dt os og givet os i Midjans H\u00e5nd!\"\n6:14 Da vendte HERREN sig til ham og sagde: \"Drag hen i denne din Kraft, s\u00e5 skal du frelse Israel af Midjans H\u00e5nd; sandelig, jeg sender dig!\"\n6:15 Men han svarede ham: \"Ak, Herre! Hvorledes skal jeg kunne frelse Israel? Se, min Sl\u00e6gt er den ringeste i Manasse og jeg den yngste i mit F\u00e6drenehus!\"\n6:16 Han svarede ham: \"HERREN vil v\u00e6re med dig, og du skal hugge Midjaniterne ned alle som een!\"\n6:17 Da sagde han til ham: \"Hvis jeg har fundet N\u00e5de for dine \u00d8jne, s\u00e5 lad mig f\u00e5 et Tegn p\u00e5, at det er dig, som taler med mig;\n6:18 g\u00e5 ikke herfra, f\u00f8r jeg kommer tilbage til dig og bringer dig min Gave og stiller den frem for dig!\" Han svarede: \"Jeg skal blive, til du kommer tilbage!\"\n6:19 Gideon gik da ind og tillavede et Gedekid og usyrede Br\u00f8d af en Efa Mel; K\u00f8det lagde han i en Kurv, og Suppen h\u00e6ldte han i en Krukke og bar det ud til ham under Egen. Da han kom hen til ham med det,\n6:20 sagde Guds Engel til ham: \"Tag K\u00f8det og det usyrede Br\u00f8d. L\u00e6g det p\u00e5 Klippen der og h\u00e6ld Suppen ud derover!\" Og han gjorde det.\n6:21 Da udrakte HERRENs Engel Spidsen af den Stav, han havde i H\u00e5nden, og r\u00f8rte ved K\u00f8det og Br\u00f8det. Og Ild slog op af Klippen og fort\u00e6rede K\u00f8det og Br\u00f8det; og HERRENs Engel forsvandt for hans Blik.\n6:22 Gideon sk\u00f8nnede nu, at det havde v\u00e6ret HERRENs Engel; og han sagde: \"Ve, Herre, HERRE, jeg har jo set HERRENs Engel Ansigt til Ansigt!\"\n6:23 Men HERREN sagde til ham: \"Fred v\u00e6re med dig! Frygt ikke, du skal ikke d\u00f8!\"\n6:24 Da byggede Gideon HERREN et Alter der og kaldte det \"HERREN er Fred\"; det st\u00e5r endnu den Dag i Dag i Abiezriternes Ofra.\n6:25 Samme Nat sagde HERREN til ham: \"Tag ti af dine Tr\u00e6lle og en syv\u00e5rs Tyr; nedbryd din Faders Ba'alsalter og hug Asjerast\u00f8tten om, som st\u00e5r derved;\n6:26 byg s\u00e5 af Stens\u00e6tningen HERREN din Gud et Alter p\u00e5 Toppen af Klippen her og tag Tyren og br\u00e6nd den som Br\u00e6ndoffer med Tr\u00e6et af den omhuggede Asjerast\u00f8tte!\"\n6:27 Gideon tog da ti af sine Tr\u00e6lle og gjorde, som HERREN b\u00f8d ham; men han gjorde det om Natten, thi af Frygt for sin Familie og sine Bysb\u00f8rn turde han ikke g\u00f8re det om Dagen.\n6:28 Da Byens Folk n\u00e6ste Morgen tidlig s\u00e5 Ba'alsalteret nedbrudt, Asjerast\u00f8tten ved Siden af hugget om og Tyren ofret p\u00e5 det nybyggede Alter,\n6:29 sagde de til hverandre: \"Hvem mon der har gjort det?\" Og da de spurgte sig for og foretog en Unders\u00f8gelse, blev der sagt, at det var Gideon, Joasjs S\u00f8n.\n6:30 Og Byens Folk sagde til Joasj: \"Udlever din S\u00f8n, for at han kan lide D\u00f8den, thi han har nedbrudt Ba'alsalteret og omhugget Asjerast\u00f8tten ved Siden af!\"\n6:31 Men Joasj svarede alle dem, der stod omkring ham: \"Vil I virkelig stride for Ba'al eller hj\u00e6lpe ham? Den, der strider for ham, skal d\u00f8 inden i Morgen! Er han Gud, s\u00e5 lad ham stride for sig selv, siden hans Alter er nedbrudt!\"\n6:32 Ved den Lejlighed fik Gideon Navnet Jerubba'al, idet man sagde: \"Lad Ba'al stride med ham, siden han har nedbrudt hans Alter!\"\n6:33 Alle Midjaniterne, Amalekiterne og \u00d8stens Stammer sluttede sig sammen, satte over Jordan og slog Lejr p\u00e5 Jizre'elsletten.\n6:34 Da ikl\u00e6dte HERRENs \u00c5nd sig Gideon, og han st\u00f8dte i Hornet; og Abiezriterne fylkede sig om ham.\n6:35 Og da han sendte Bud ud i hele Manasse, fylkede de sig ogs\u00e5 om ham; og han sendte Bud ud i Aser, Zebulon og Naftali, og de drog op f\u00f8r at m\u00f8de Fjenderne.\n6:36 Da sagde Gideon til Gud: \"Hvis du vil frelse Israel ved min H\u00e5nd, som du har lovet,\n6:37 s\u00e5 l\u00e6gger jeg nu dette F\u00e5reskind p\u00e5 T\u00e6rskepladsen, og falder der s\u00e5 Dug alene p\u00e5 Skindet, medens Jorden ellers bliver ved at v\u00e6re t\u00f8r, da ved jeg, at du vil frelse Israel ved min H\u00e5nd, som du har lovet.\"\n6:38 Og det skete s\u00e5ledes. Da han n\u00e6ste Morgen vred Skindet, pressede han Dug af det, en hel Sk\u00e5lfuld Vand.\n6:39 Men Gideon sagde til Gud: \"Vredes ikke p\u00e5 mig, n\u00e5r jeg endnu denne ene Gang taler til dig, lad mig blot denne Gang endnu pr\u00f8ve med Skindet: Lad Skindet alene v\u00e6re t\u00f8rt, medens der falder Dug p\u00e5 Jorden rundt om!\"\n6:40 Da gjorde Gud s\u00e5ledes om Natten: Skindet alene var f\u00f8rt, men der faldt Dug p\u00e5 Jorden rundt om.\n7:1 N\u00e6ste Morgen tidlig br\u00f8d Jerubba'al, det er Gideon, op med alle sine Folk og lejrede sig ved Harodkilden, medens Midjaniternes Lejr var nedenfor p\u00e5 Sletten, norden for Moreh\u00f8jen.\n7:2 Da sagde HERREN til Gideon: \"Du har for mange Folk hos dig, til at jeg kan give Midjaniterne i deres H\u00e5nd; gjorde jeg det, vilde Israel g\u00f8re sig stor over for mig og sige: Min egen Kraft skaffede mig Sejr!\n7:3 Lad derfor udr\u00e5be for Folket: Enhver, som er r\u00e6d og angst, skal vende hjem!\" Gideon sigtede dem da, og 22000 Mand af Folket vendte hjem, medens 10000 blev tilbage.\n7:4 Men HERREN sagde til Gideon: \"Endnu er der for mange Folk; f\u00f8r dem ned til Vandet, der vil jeg sigte dem for dig. Den, jeg siger skal g\u00e5 med dig, han skal g\u00e5 med; men enhver, om hvem jeg siger til dig: denne skal ikke g\u00e5 med dig, han skal ikke g\u00e5!\"\n7:5 Da han havde f\u00f8rt Folket ned til Vandet, sagde HERREN til Gideon: \"Alle dem, der laber Vandet med Tungen som Hunde, skal du stille for sig; liges\u00e5 alle dem, der l\u00e6gger sig p\u00e5 Kn\u00e6 for at drikke,!\"\n7:6 Og Tallet p\u00e5 dem, der labede, var 300; derimod lagde Resten af Folket sig p\u00e5 Kn\u00e6 for at drikke af Vandet, idet de f\u00f8rte det til Munden med H\u00e5nden.\n7:7 Da sagde HERREN til Gideon: \"Med de 300 Mand, som labede, vil jeg frelse eder og give Midjaniterne i din H\u00e5nd; men Resten af Folket skal drage hver til sit!\"\n7:8 Derp\u00e5 tog han Folkets Krukker og deres Horn fra dem; og alle Israelitterne lod han drage hjem, hver til sit, men de 300 Mand beholdt han hos sig. Og Midjaniternes Lejr var nede p\u00e5 Sletten.\n7:9 Samme Nat sagde HERREN til ham: \"St\u00e5 op og drag ned imod Lejren, thi jeg har givet den i din H\u00e5nd!\n7:10 Men er du bange for at drage derned, s\u00e5 begiv dig med din Tjener Pura ned til Lejren\n7:11 og h\u00f8r, hvad de siger der; s\u00e5 vil du f\u00e5 Mod til at drage ned imod Lejren!\" Han gik da med sin Tjener Pura ned til Lejrens Forposter.\n7:12 Midjaniterne, Amalekiterne og alle \u00d8stens Stammer havde lejret sig p\u00e5 Sletten mangfoldige som Gr\u00e6shopper, og deres Kameler var utallige, mangfoldige som Sandet ved Havets Bred.\n7:13 Just som Gideon kom, var en Mand i F\u00e6rd med at fort\u00e6lle en anden noget, han havde dr\u00f8mt, idet han sagde: \"Jeg har haft en Dr\u00f8m! Se, et Bygbr\u00f8d kom rullende ned mod Midjaniternes Lejr, og da det kom til Teltet, st\u00f8dte det til det og v\u00e6ltede det over Ende, s\u00e5 at Teltet faldt.\"\n7:14 Da sagde den anden: \"Det kan ikke betyde andet end Israelitten Gideons, Joasjs S\u00f8ns, Sv\u00e6rd; Gud har givet Midjan og hele Lejren i hans H\u00e5nd!\"\n7:15 Da Gideon h\u00f8rte Beretningen om Dr\u00f8mmen og dens Tydning, tilbad han og vendte derefter tilbage til Israels Lejr, hvor han sagde: \"St\u00e5 op, thi HERREN har givet Midjaniternes Lejr i eders H\u00e5nd!\"\n7:16 Derp\u00e5 delte han de 300 Mand i tre Afdelinger og gav dem alle Horn og tomme Krukker med Fakler i;\n7:17 og han sagde til dem: \"Giv Agt p\u00e5 mig og g\u00f8r som jeg! N\u00e5r jeg kommer til Udkanten af Lejren. skal I g\u00f8re som jeg;\n7:18 n\u00e5r jeg og alle de, der er hos mig, st\u00f8der i Hornet, skal I ogs\u00e5 st\u00f8de i Hornene rundt om hele Lejren og r\u00e5be: For HERREN og for Gideon!\"\n7:19 Da nu Gideon og de 100 Mand. der var hos ham, kom hen til Udkanten af Lejren ved Begyndelsen af den midterste Nattevagt, lige som man havde stillet Vagtposterne ud, st\u00f8dte de i Hornene og slog deres Krukker itu.\n7:20 S\u00e5 bl\u00e6ste de tre Afdelinger i Hornene og slog Krukkerne itu; men de holdt Faklerne i deres venstre H\u00e5nd og i deres h\u00f8jre H\u00e5nd Hornene for at bl\u00e6se i dem, og de r\u00e5bte: \"HERRENs Sv\u00e6rd og Gideons!\"\n7:21 Og de blev st\u00e5ende, hvor de stod, rundt om Lejren, hver p\u00e5 sin Plads. Da v\u00e5gnede hele Lejren. og de skreg op og flygtede.\n7:22 Og da de bl\u00e6ste i de 300 Horn, satte HERREN den enes Sv\u00e6rd mod den andens i hele Lejren, og de flygtede til Bet Sjitta hen imod Zerera, til Bredden ved Abel Mehola over for Tabbat.\n7:23 Derp\u00e5 st\u00e6vnedes Israelitterne sammen fra Naftali, Aser og hele Manasse, og de satte efter Midjaniterne;\n7:24 og Gideon sendte Bud ud i hele Efraims Bjergland og lod kundg\u00f8re: \"Drag Midjaniterne i M\u00f8de og afsk\u00e6r dem Adgangen til Vandet lige til Bet-Bara ved Jordan!\" Da st\u00e6vnedes alle Efraimiterne sammen, og de afskar dem Adgangen til Vandet lige til Bet-Bara ved Jordan\n7:25 og tog Midjaniternes to H\u00f8vdinger Oreb og Ze'eb til Fange; Oreb dr\u00e6bte de p\u00e5 Orebs Klippe, Ze'eb i Ze'ebs Perse; og de forfulgte Midjaniterne og bragte Orebs og Ze'ebs Hoveder til Gideon hinsides Jordan.\n8:1 Men Efraimiterne sagde til ham: \"Hvorfor handler du s\u00e5ledes over for os, at du ikke kaldte os til, da du drog i Kamp mod Midjaniterne?\" Og de gik st\u00e6rkt i Rette med ham.\n8:2 Men han svarede dem: \"Hvad er min D\u00e5d i Sammenligning med eders? Er ikke Efraims Efterh\u00f8st bedre end Abiezers Vinh\u00f8st?\n8:3 I eders H\u00e5nd gav Gud Midjaniternes H\u00f8vdinger Oreb og Ze'eb, hvad har jeg form\u00e5et i Sammenligning med eder?\" Og da han talte s\u00e5ledes, lagde deres Vrede sig mod ham.\n8:4 Da Gideon n\u00e5ede Jordan, gik han og de 300 Mand, der var med ham, over, udmattede og sultne.\n8:5 Han sagde da til Folkene i Sukkot: \"Giv Folkene, der f\u00f8lger mig, nogle Br\u00f8d, thi de er udmattede, og jeg er i F\u00e6rd med at forf\u00f8lge Midjaniterkongerne Zeba og Zalmunna!\"\n8:6 Men H\u00f8vedsm\u00e6ndene i Sukkot svarede: \"Har du allerede f\u00e5et fat i Zeba og Zalmunna, siden vi skal give dine Folk Br\u00f8d?\"\n8:7 Da sagde Gideon: \"Til Geng\u00e6ld skal jeg t\u00e6rske eders Kroppe med \u00d8rkentorne og Tidsler, n\u00e5r HERREN bar givet Zeba og Zalmunna i min H\u00e5nd!\"\n8:8 S\u00e5 drog han derfra til Penuel og sagde det samme til dem; og da Folkene i Penuel gav ham samme Svar som Folkene i Sukkot,\n8:9 tiltalte han dem p\u00e5 lignende M\u00e5de og sagde: \"N\u00e5r jeg kommer uskadt tilbage, vil jeg nedbryde Borgen her!\"\n8:10 Zeba og Zalmunna befandt sig imidlertid med deres H\u00e6r i Karkor, henved 15000 Mand; det var alle dem, der var tilbage af \u00d8stens Stammers, H\u00e6r; de faldne udgjorde 120000 v\u00e5benf\u00f8re M\u00e6nd.\n8:11 Og Gideon drog op ad Teltboernes Vej \u00f8sten for Noba og Jogbeha og slog H\u00e6ren, der ikke anede Ur\u00e5d.\n8:12 Zeba og Zalmunna flygtede, men han satte efter dem og fangede de to Midjaniterkonger Zeba og Zalmunna og slog hele H\u00e6ren med R\u00e6dsel.\n8:13 Da Gideon, Joasjs S\u00f8n, vendte tilbage fra Kampen, fra Herespasset,\n8:14 fik han fat i en ung Mand fra Sukkot og spurgte ham ud, og den unge Mand skrev Navnene p\u00e5 H\u00f8vedsm\u00e6ndene og de \u00c6ldste i Sukkot op til ham, syv og halvfjerdsindstyve M\u00e6nd.\n8:15 S\u00e5 drog han til Folkene i Sukkot og sagde: \"Se, her er Zeba og Zalmunna, som I h\u00e5nede mig med, da I sagde: Har du allerede f\u00e5et fat i Zeba og Zalmunna, siden vi skal give dine udmattede M\u00e6nd Br\u00f8d?\"\n8:16 Derp\u00e5 greb han Byens \u00c6ldste, tog \u00d8rkentorne og Tidsler og t\u00e6rskede Folkene i Sukkot med dem;\n8:17 og Borgen i Penuel br\u00f8d han ned og dr\u00e6bte Folkene i Byen.\n8:18 Men til Zeba og Zalmunna sagde han: \"Hvorledes var de M\u00e6nd, I ihjelslog ved Tabor?\" De svarede: \"De lignede dig, de s\u00e5 begge ud som Konges\u00f8nner!\"\n8:19 Da sagde han: \"Mine Br\u00f8dre, min Moders S\u00f8nner var det! S\u00e5 sandt HERREN lever; havde I sk\u00e5net deres Liv, havde jeg ikke sl\u00e5et eder ihjel!\"\n8:20 Derp\u00e5 sagde han til sin f\u00f8rstef\u00f8dte S\u00f8n Jeter: \"St\u00e5 op og dr\u00e6b dem!\" Men den unge Mand drog ikke sit Sv\u00e6rd; han havde ikke Mod dertil, fordi han endnu var ung.\n8:21 Da sagde Zeba og Zalmunna: \"St\u00e5 selv op og giv os D\u00f8dsst\u00f8det, thi som Manden s\u00e5ledes hans Styrke!\" S\u00e5 stod Gideon op og dr\u00e6bte Zeba og Zalmunna. Og han tog de Halvm\u00e5ner, deres Kameler havde om Halsen.\n8:22 Derefter sagde Israelitterne til Gideon: \"V\u00e6r vor Hersker, du selv og siden din S\u00f8n og din S\u00f8nnes\u00f8n, da du nu har frelst os af Midjaniternes H\u00e5nd!\"\n8:23 Men Gideon svarede dem: \"Hverken jeg eller min S\u00f8n vil herske over eder; HERREN skal herske over eder!\"\n8:24 Derp\u00e5 sagde Gideon til dem: \"Jeg har noget at bede eder om: Enhver af eder skal give mig de Ringe, der findes mellem hans Bytte!\" Hine havde nemlig Guldringe, thi de var Ismaeliter.\n8:25 De svarede: \"Ja, vi vil gerne give dig dem!\" S\u00e5 bredte han sin Kappe ud, og enhver af dem lagde de Ringe, der fandtes mellem hans Bytte, derp\u00e5.\n8:26 V\u00e6gten af Guldringene, som han havde bedt om, udgjorde 1700 Sekel Guld bortset fra Halvm\u00e5nerne, \u00d8renringene og Purpurkl\u00e6derne, som Midjaniterkongerne bar, og K\u00e6derne p\u00e5 Kamelernes Halse.\n8:27 Gideon lavede deraf en Efod, som han gav Plads i sin F\u00f8deby Ofra; og alle Israelitterne bolede med den, og den blev Gideon og hans Hus en Snare.\n8:28 S\u00e5ledes bukkede Midjaniterne under for Israelitterne, og de rejste sig ikke mere; og Landet havde Ro i fyrretyve \u00c5r, s\u00e5 l\u00e6nge Gideon levede.\n8:29 Og Jerubba'al, Joasjs S\u00f8n, begav sig til sit Hjem og opholdt sig der.\n8:30 Gideon havde halvfjerdsindstyve S\u00f8nner, der var avlede af ham, thi han havde mange Hustruer.\n8:31 Han havde en Medhustru i Sikem; hun f\u00f8dte ham en S\u00f8n, som han gav Navnet Abimelek.\n8:32 Gideon, Joasjs S\u00f8n, d\u00f8de i en h\u00f8j Alder og blev jordet i sin Fader Abiezriten Joasjs Grav i Ofra.\n8:33 Men da Gideon var d\u00f8d, gav Israelitterne sig atter til at bole med Ba'alerne og gjorde Ba'al-Berit til deres Gud;\n8:34 og Israelitterne kom ikke HERREN deres Gud i Hu, ham, som frelste dem fra alle deres Fjender, der omgav dem p\u00e5 alle Kanter.\n8:35 Og de handlede ikke vel mod Jerubba'als, Gideons, Hus, trods alt det gode, han havde gjort Israel.\n9:1 Jerubba'als S\u00f8n Abrimelek begav sig til sine Morbr\u00f8dere i Sikem og talte til dem og til hele sin Moders F\u00e6drenehus's Sl\u00e6gt og sagde:\n9:2 \"Sig til alle Sikems Borgere: Hvad b\u00e5der eder vel bedst, at halvfjerdsindstyve M\u00e6nd, alle Jerubba'als S\u00f8nner, eller at en enkelt Mand hersker over eder? Kom i Hu, at jeg er eders B\u00f8d og Blod!\"\n9:3 Hans Morbr\u00f8dre talte da alle disse Ord til alle Sikems Borgere til Gunst til ham; og deres Hu vendte sig til Abimelek, idet de sagde: \"Han er vor Broder.\"\n9:4 De gav ham derp\u00e5 halvfjerdsindstyve Sekel S\u00f8lv fra Ba'al Berits Hus, og for dem lejede Abimelek nogle d\u00e5rlige og fr\u00e6kke Folk, som sluttede sig til ham.\n9:5 Derp\u00e5 drog han til sin Faders Hus i Ofra og slog sine Br\u00f8dre, Jerubba'als halvfjerdsindstyve S\u00f8nner, ihjel p\u00e5 een Sten. Kun Jotam, Jerubba'als yngste S\u00f8n, blev tilbage, thi han havde skjult sig.\n9:6 Derefter samledes alle Sikems Borgere og hele Millos Hus og gik hen og gjorde Abimelek til Konge ved Egen med Stenst\u00f8tten i Sikem.\n9:7 Da Jotam fik Efterretning herom, gik han hen og stillede sig p\u00e5 Toppen af Garizims Bjerg og r\u00e5bte med h\u00f8j R\u00f8st til dem: \"H\u00f8r mig, Sikems Borgere, s\u00e5 skal Gud h\u00f8re eder!\n9:8 Engang tog Tr\u00e6erne sig for at salve sig en Konge. De sagde da til Olietr\u00e6et: V\u00e6r du vor Konge!\n9:9 Men Olietr\u00e6et svarede dem: Skulde jeg give Afkald p\u00e5 min Fedme, for hvilken Guder og Mennesker priser mig, for at give mig til at sv\u00e6ve over Tr\u00e6erne?\n9:10 S\u00e5 sagde Tr\u00e6erne til Figentr\u00e6et: Kom du og v\u00e6r vor Konge!\n9:11 Men Figentr\u00e6et svarede dem: Skulde jeg give Afkald p\u00e5 min S\u00f8dme og min liflige Frugt for at give mig til at sv\u00e6ve over Tr\u00e6erne?\n9:12 S\u00e5 sagde Tr\u00e6erne til Vinstokken: Kom du og v\u00e6r vor Konge!\n9:13 Men Vinstokken svarede dem: Skulde jeg give Afkald p\u00e5 min Most, som gl\u00e6der Guder og Mennesker, for at give mig til at sv\u00e6ve over Tr\u00e6erne?\n9:14 Da sagde alle Tr\u00e6erne til Tornebusken: Kom du og v\u00e6r vor Konge!\n9:15 Og Tornebusken svarede Tr\u00e6erne: Hvis I mener det \u00e6rligt med at salve mig til eders Konge, kom s\u00e5 og s\u00f8g ind under min Skygge; men hvis ikke, s\u00e5 vil Flammer sl\u00e5 op af Tornebusken og fort\u00e6re Libanons Cedre!\n9:16 Hvis I nu er g\u00e5et \u00e6rligt og redeligt til V\u00e6rks, da I gjorde Abimelek til Konge, og hvis I har handlet vel mod Jerubba'al og hans Hus og geng\u00e6ldt ham, hvad han gjorde -\n9:17 min Fader k\u00e6mpede jo for eder og vovede sit Liv for at frelse eder af Midjaniternes H\u00e5nd,\n9:18 men I har i bag rejst eder mod min Faders Hus, dr\u00e6bt hans S\u00f8nner, halvfjerdsindstyve M\u00e6nd, p\u00e5 een Sten og sat hans Tr\u00e6lkvindes S\u00f8n Abimelek til Konge over Sikems Borgere, fordi han er eders Broder\n9:19 ja, hvis I i Dag er g\u00e5et \u00e6rligt og redeligt til V\u00e6rks mod Jerubba'al og hans Hus, s\u00e5 gid I m\u00e5 f\u00e5 Gl\u00e6de af Abimelek, og gid han m\u00e5 f\u00e5 Gl\u00e6de af eder;\n9:20 men hvis ikke, s\u00e5 sl\u00e5 Flammer op fra Abimelek og fort\u00e6re Sikems Borgere og Millos Hus, og Flammer sl\u00e5 op fra Sikems Borgere og Millos Hus og fort\u00e6re Abimelek!\"\n9:21 Derp\u00e5 tog Jotam Flugten og flygtede til Be'er; og der tog han Ophold for at v\u00e6re i Sikkerhed for sin Broder Abimelek.\n9:22 Da Abimelek havde haft Magten over Israel i tre \u00c5r,\n9:23 sendte Gud en ond \u00c5nd mellem Abimelek og Sikems Borgere. og Sikems Borgere faldt fra Abimelek,\n9:24 for at Voldsgerningen mod Jerubba'als halvfjerdsindstyve S\u00f8nner kunde blive h\u00e6vnet og deres Blod komme over deres Broder Abimelek, som havde dr\u00e6bt dem, og over Sikems Borgere, som havde sat ham i Stand til at dr\u00e6be sine Br\u00f8dre.\n9:25 Sikems Borgere lagde da Baghold p\u00e5 Bjergtoppene, og de udplyndrede alle vejfarende, der kom forbi dem. Dette meldtes Abimelek.\n9:26 Nu kom Ga'al, Ebeds S\u00f8n, med sine Br\u00f8dre og flyttede ind i Sikem; og Sikems Borgere fattede Tillid til ham.\n9:27 De begav sig ud i Marken, plukkede Druer og pressede dem og fejrede deres Vinh\u00f8stfest. Og de gik ind i deres Guds Hus, hvor de spiste og drak og udst\u00f8dte Forbandelser over Abimelek.\n9:28 Da sagde Ga'al, Ebeds S\u00f8n: \"Hvem er Abimelek, og hvad er Sikem, at vi skal v\u00e6re hans Tr\u00e6lle! Var ikke Jerubba'als S\u00f8n og hans Foged Zebul Tr\u00e6lle for Hamors, Sikems Faders, M\u00e6nd hvorfor skal vi da v\u00e6re hans Tr\u00e6lle?\n9:29 Havde jeg blot Magten over Folket her, skulde jeg nok skaffe Abimelek af Vejen!\"\n9:30 Da Zebul, Byens H\u00f8vedsmand, h\u00f8rte Ga'als, Ebeds S\u00f8ns, Urd, blussede hans Vrede op,\n9:31 og han sendte Bud til Abimelek i Aruma og lod sige: \"Se, Ga'al, Ebeds S\u00f8n, og hans Br\u00f8dre er kommet til Sikem, og se, de ophidser Byen imod dig; forst\u00e6rk derfor din H\u00e6r og ryk ud!\n9:32 Og nu, bryd op ved Nattetide med dine Folk og l\u00e6g dig i Baghold p\u00e5 Marken;\n9:33 og kast dig s\u00e5 over Byen tidligt om Morgenen, n\u00e5r Solen st\u00e5r op! N\u00e5r da han og hans Folk rykker ud imod dig, kan du g\u00f8re med dem, hvad der falder for!\"\n9:34 Abimelek br\u00f8d da op ved Nattetide med alle sine Folk, og de lagde sig i Baghold imod Sikem i fire Afdelinger.\n9:35 Da gik Ga'al, Ebeds S\u00f8n, ned og stillede sig op ved Byporten. Og Abimelek og hans Folk rejste sig fra deres Baghold.\n9:36 Da Ga'al fik \u00d8je p\u00e5 Folkene, sagde han til Zebul: \"Se, der stiger Folk ned fra Bjergtoppene!\" Men Zebul sagde til ham: \"Det er Bjergenes.Skygge, du tager for M\u00e6nd!\"\n9:37 Men Ga'al sagde atter: \"Der stiger Folk ned fra Landets Navle, og en anden Skare kommer i Retning af Sandsigernes Tr\u00e6!\"\n9:38 Da sagde Zebul til ham: \"Hvor er nu dine store Ord fra f\u00f8r: Hvem er Abimelek, at vi skal v\u00e6re hans Tr\u00e6lle? Der er de Folk, du lod h\u00e5nt om - ryk nu ud og k\u00e6mp med dem!\"\n9:39 Ga'al rykkede da ud i Spidsen for Sikems Borgere for at k\u00e6mpe mod Abimelek.\n9:40 Men Abimelek slog ham p\u00e5 Flugt, og mange faldt og l\u00e5 dr\u00e6bte helt hen til Byporten.\n9:41 Abimelek tog s\u00e5 Ophold i Aruma; og Zebul jog Ga'al og hans Br\u00f8dre bort fra Sikem.\n9:42 N\u00e6ste Dag begav Folket sig ud p\u00e5 Marken, og det meldtes Abimelek.\n9:43 Han tog da sine Folk og delte dem i tre dele og lagde Baghold p\u00e5 Marken; og da han s\u00e5 Folket drage ud, overfaldt han dem og slog dem.\n9:44 Og Abimelek og den Afdeling, han havde hos sig, br\u00f8d frem og tog Stilling ved Indgangen til Byen, medens de to andre Afdelinger kastede sig over alle dem, der var ude p\u00e5 Marken; og huggede dem ned;\n9:45 og efter at Abimelek hele Dagen igennem havde angrebet Byen, indtog han den, dr\u00e6bte Folkene deri, nedbr\u00f8d Byen og str\u00f8ede Salt p\u00e5 den.\n9:46 Da hele Bes\u00e6tningen i Sikems T\u00e5rn h\u00f8rte det, begav de sig ben til K\u00e6lderrummet i El Berits Hus.\n9:47 Og da Abimelek fik Melding om, at hele Bes\u00e6tningen i Sikems T\u00e5rn var samlet,\n9:48 gik han med alle sine Folk op p\u00e5 Zalmonbjerget. Her greb han en \u00d8kse, afhuggede et Knippe Grene, l\u00f8ftede det op og tog det p\u00e5 Skulderen; og han sagde til sine Folk: \"Skynd eder at g\u00f8re det samme, som I s\u00e5, jeg gjorde!\"\n9:49 Alle Folkene afhuggede da ogs\u00e5 hver sit Knippe og fulgte efter Abimelek og lagde det oven p\u00e5 K\u00e6lderrummet og stak Ild p\u00e5 K\u00e6lderrummet oven over dem. S\u00e5ledes omkom ogs\u00e5 hele Bes\u00e6tningen i Sikems T\u00e5rn, henved 1000 M\u00e6nd og Kvinder.\n9:50 Derefter drog Abimelek mod Tebez, og han belejrede Byen og indtog den.\n9:51 Inde i Byen var der et st\u00e6rkt bef\u00e6stet T\u00e5rn; derhen flygtede alle M\u00e6nd og Kvinder, alle Byens Indbyggere, idet de st\u00e6ngede efter sig og tyede op p\u00e5 T\u00e5rnets Tag;\n9:52 Abimelek rykkede da frem til T\u00e5rnet og angreb det; men da han n\u00e6rmede sig T\u00e5rnets Indgang for at stikke Ild derp\u00e5,\n9:53 kastede en Kvinde en M\u00f8llesten ned p\u00e5 Abimeleks Hoved og knuste hans Hjerneskal.\n9:54 Da r\u00e5bte han i Hast til sin V\u00e5bendrager: \"Drag dit Sv\u00e6rd og dr\u00e6b mig, for at det ikke skal siges, at en Kvinde har sl\u00e5et mig ihjel!\" Og V\u00e5bendrageren gennemborede ham, s\u00e5 han d\u00f8de.\n9:55 Men da Israelitterne s\u00e5, at Abimelek var d\u00f8d, begav de sig hver til sit.\n9:56 S\u00e5ledes geng\u00e6ldte Gud det onde, Abimelek havde \u00f8vet mod sin Fader ved at dr\u00e6be sine halvfjerdsindstyve Br\u00f8dre;\n9:57 og al Sikemiternes Ondskab lod Gud komme over deres egne Hoveder. P\u00e5 den M\u00e5de kom Jotams, Jerubba'als S\u00f8ns, Forbandelse over dem.\n10:1 Efter Abimelek fremstod som Israels Befrier Tola, en S\u00f8n af Dodos S\u00f8n Pua, en Mand af Issakar, som boede i Sjamir i Efraims Bjerge.\n10:2 Han var Dommer i Israel i tre og tyve \u00c5r. Da han d\u00f8de, blev han jordet i Sjamir.\n10:3 Efter ham fremstod Gileaditen Jair; han var Dommer i Israel i to og tyve \u00c5r.\n10:4 Han havde tredive S\u00f8nner, som red p\u00e5 tredive \u00c6sler, og de havde tredive Byer, som endnu den Dag i Dag kaldes Jairs Teltbyer; de ligger i Gilead.\n10:5 Da Jair d\u00f8de, blev han jordet i Kamon.\n10:6 Men Israelitterne blev ved at g\u00f8re, hvad der var ondt i HERRENs \u00d8jne, idet de dyrkede Ba'alerne og Astarterne og Aram\u00e6ernes, Zidons, Moabs, Ammoniternes og Filisternes Guder og faldt fra HERREN og undlod at dyrke ham.\n10:7 Da blussede HERRENs Vrede op mod Israel, og han gav dem til Pris for Filisterne og Ammoniterne,\n10:8 som kuede og mishandlede Israelitterne i det \u00c5r; i atten \u00c5r kuede de alle Israelitterne hinsides Jordan i Amoritemes Land i Gilead.\n10:9 Og Ammoniterne satte over Jordan for ogs\u00e5 at angribe Juda, Benjamin og Efraims Sl\u00e6gt, s\u00e5 at Israelitterne kom i stor N\u00f8d.\n10:10 Da r\u00e5bte Israelitterne til HERREN og sagde: \"Vi har syndet imod dig, thi vi har forladt HERREN vor Gud og dyrket Ba'alerne!\"\n10:11 Men HERREN svarede Israelitterne: \"Har ikke \u00c6gypterne, Amoriterne, Ammoniterne, Filisterne,\n10:12 Zidonierne, Amalekiterne og Midjaniterne mishandlet eder? Og da I r\u00e5bte til mig, frelste jeg eder af deres H\u00e5nd.\n10:13 Men I forlod mig og dyrkede andre Guder! Derfor vil jeg ikke mere frelse eder!\n10:14 G\u00e5 nu hen og r\u00e5b til de Guder, I udvalgte eder, og lad dem frelse eder i eders N\u00f8d:\"\n10:15 Da sagde Israelitterne til HERREN: \"Vi har syndet! G\u00f8r med os, hvad dig tykkes godt, men frels os blot nu!\"\n10:16 Og de skilte sig af med de fremmede Guder og dyrkede HERREN; da kunde han ikke l\u00e6nger holde ud at se Israels N\u00f8d.\n10:17 Ammoniterne st\u00e6vnedes sammen, og de slog Lejr i Gilead; ogs\u00e5 Israelitterne samlede sig, og de slog Lejr i Mizpa.\n10:18 Da sagde Folket, Gileads H\u00f8vdinger, til hverandre: \"Hvis der findes en Mand, som vil tage Kampen op med Ammoniterne, skal han v\u00e6re H\u00f8vding over alle Gileads Indbyggere!\"\n11:1 Gileaditen Jefta var en dygtig Kriger. Han var S\u00f8n af en Sk\u00f8ge. Gilead avlede Jefta.\n11:2 Men Gileads Hustru f\u00f8dte ham S\u00f8nner, og da de voksede op, jog de Jefta bort med de Ord: \"Du skal ikke have Arv og Lod i vor Faders Hus, thi du er en fremmed Kvindes S\u00f8n!\"\n11:3 Jefta flygtede da for sine Br\u00f8dre og bosatte sig i Landet Tob, hvor nogle d\u00e5rlige Folk samlede sig om ham og deltog i hans Strejftog.\n11:4 Efter nogen Tids Forl\u00f8b angreb Ammoniterne Israel.\n11:5 Og da Ammoniterne angreb Israel, drog Gileads \u00c6ldste hen for at hente Jefta hjem fra Landet Tob.\n11:6 De sagde til Jefta: \"Kom og v\u00e6r vor F\u00f8rer, at vi kan tage Kampen op med Ammoniterne!\"\n11:7 Jefta svarede Gileads \u00c6ldste: \"Har I ikke hadet mig og jaget mig bort fra min Faders Hus? Hvorfor kommer I da til mig, nu I er i N\u00f8d?\"\n11:8 Men Gileads \u00c6ldste sagde til Jefta: \"Derfor kommer vi jo nu tilbage til dig! Vil du drage med os og k\u00e6mpe med Ammoniterne, skal du v\u00e6re H\u00f8vding over os, over alle Gileads Indbyggere!\"\n11:9 Jefta svarede Gileads \u00c6ldste: \"Dersom I f\u00f8rer mig tilbage, for at jeg skal k\u00e6mpe med Ammoniterne, og HERREN giver dem i min Magt, s\u00e5 vil jeg v\u00e6re eders H\u00f8vding!\"\n11:10 Da sagde Gileads \u00c6ldste til Jefta: \"HERREN h\u00f8rer Overenskomsten mellem os; visselig vil vi g\u00f8re, som du siger!\"\n11:11 Da drog Jefta med Gileads \u00c6ldste; og Folket gjorde ham til deres H\u00f8vding og F\u00f8rer. Og alle sine Ord udtalte Jefta for HERRENs \u00c5syn i Mizpa.\n11:12 Derp\u00e5 sendte Jefta Sendebud til Ammoniternes Konge og lod sige: \"Hvad er der dig og mig imellem, siden du er draget imod mig for at angribe mit Land?\"\n11:13 Ammoniternes Konge svarede Jeftas Sendebud: \"Jo, Israel tog mit Land, da de drog op fra \u00c6gypten, lige fra Arnon til Jabbok og Jordan; giv det derfor tilbage med det gode!\"\n11:14 Men Jefta sendte atter Sendebud til Ammoniternes Konge\n11:15 og lod sige: \"S\u00e5ledes siger Jefta: Israel har ikke taget Moabs eller Ammoniternes Land!\n11:16 Men da de drog op fra \u00c6gypten, vandrede Israel igennem \u00d8rkenen til det r\u00f8de Hav og kom derp\u00e5 til Kadesj.\n11:17 Da sendte Israel Sendebud til Edomiternes Konge og lod sige: Lad mig drage igennem dit Land! Men Edomiternes Konge \u00e6nsede det ikke. Ligeledes sendte de Bud til Moabiternes Konge, men han var heller ikke villig dertil. Israel blev da boende i Kadesj.\n11:18 Derp\u00e5 drog de igennem \u00d8rkenen og gik uden om Edomiternes og Moabiternes, Land, og da de n\u00e5ede Egnen \u00f8sten for Moab, slog de Lejr hinsides Arnon; men de betr\u00e5dte ikke Moabs Enem\u00e6rker, thi Arnon er Moabs Gr\u00e6nse.\n11:19 Israel sendte derp\u00e5 Sendebud til Kongen af Hesjbon, Amoriterkongen Sihon, og lod sige: Lad os drage igennem dit Land for at n\u00e5 hen, hvor vi skal!\n11:20 Men Sihon n\u00e6gtede Israelitterne Tilladelse til at drage gennem hans Land; og Sihon samlede hele sin H\u00e6r, og de slog Lejr i Jaza og angreb Israel.\n11:21 Da gav HERREN, Israels Gud, Sihon og hele hans H\u00e6r i Israels H\u00e5nd, s\u00e5 at de slog dem. Og Israel underlagde sig hele det Land, Amoriterne boede i;\n11:22 de underlagde sig hele Amoriternes Omr\u00e5de fra Arnon til Jabbok og fra \u00d8rkenen til Jordan.\n11:23 S\u00e5ledes drev HERREN, Israels Gud, Amoriterne bort foran sit Folk Israel; og nu vil du underl\u00e6gge dig deres Land!\n11:24 Ikke sandt, n\u00e5r din Gud Kemosj driver nogen bort, s\u00e5 tager du hans Land? Og hver Gang HERREN vor Gud driver nogen bort foran os, tager vi hans Land.\n11:25 Er du vel bedre end Zippors S\u00f8n, Kong Balak af Moab? Stredes han med Israel, eller indlod han sig i Kamp med dem,\n11:26 da Israelitterne bosatte sig i Hesjbon med Sm\u00e5byer, i Aroer med Sm\u00e5byer og i alle Byerne langs Arnon nu har de boet der i 300 \u00c5r? Hvorfor tilrev I eder dem ikke dengang?\n11:27 Det er ikke mig, der har forbrudt mig mod dig, men dig, der handler ilde mod mig ved at angribe mig. HERREN, Dommeren, vil i Dag d\u00f8mme Israelitterne og Ammoniterne imellem!\"\n11:28 Men Ammoniternes Konge \u00e6nsede ikke Jeftas Ord, som hans Sendebud overbragte.\n11:29 Da kom HERRENs \u00c5nd over Jefta; og han drog igennem Gilead og Manasse; derp\u00e5 drog han til Mizpe i Gilead, og fra Mizpe i Gilead drog han mod Ammoniterne.\n11:30 Og Jefta aflagde HERREN et L\u00f8fte og sagde: \"Dersom du giver Ammoniterne i min H\u00e5nd,\n11:31 s\u00e5 skal den, som f\u00f8rst kommer mig i M\u00f8de fra min Husd\u00f8r n\u00e5r jeg vender uskadt, tilbage fra Ammoniterne, tilfalde HERREN, og jeg vil ofre ham som Br\u00e6ndoffer!\"\n11:32 S\u00e5 drog Jefta i Kamp mod Ammoniterne, og HERREN gav dem i hans H\u00e5nd,\n11:33 s\u00e5 at han tilf\u00f8jede dem et stort Nederlag fra Aroer til Egnen ved Minnit, tyve Byer, og til Abel Keramim. S\u00e5ledes bukkede Ammoniterne under for Israelitterne.\n11:34 Men da Jefta kom til sit Hjem i Mizpa, se, da kom hans Datter ham i M\u00f8de med H\u00e5ndpauker og Dans. Hun var hans eneste Barn foruden hende havde han hverken S\u00f8n eller Datter.\n11:35 Da han fik \u00d8je p\u00e5 hende, s\u00f8nderrev han sine Kl\u00e6der og r\u00e5bte: \"Ak, min Datter, du har b\u00f8jet mig dybt, og det er dig, der styrter mig i Ulykke! Thi jeg har \u00e5bnet min Mund for HERREN og kan ikke tage mit Ord tilbage!\"\n11:36 Da svarede hun ham: \"Fader, har du \u00e5bnet din Mund for HERREN, s\u00e5 g\u00f8r med mig, som dit Ord l\u00f8d, nu da HERREN har skaffet dig H\u00e6vn over dine Fjender, Ammoniterne!\"\n11:37 Men hun sagde til sin Fader: \"En Ting m\u00e5 du unde mig: Giv mig to M\u00e5neders Frist, s\u00e5 jeg kan g\u00e5 omkring i Bjergene for at begr\u00e6de min Jomfrustand sammen med mine Veninder!\"\n11:38 Han sagde: \"G\u00e5!\" og lod hende drage bort i to M\u00e5neder; og hun gik bort med sine Veninder for at begr\u00e6de sin Jomfrustand i Bjergene.\n11:39 Da de to M\u00e5neder var omme, vendte hun tilbage til sin Fader, og han fuldbyrdede det L\u00f8fte, han havde aflagt, p\u00e5 hende; og hun havde ikke kendt Mand. Og det blev Skik i Israel,\n11:40 at Israels D\u00f8tre hvert \u00c5r g\u00e5r hen for at klage over Gileaditen Jeftas Datter fire Dage om \u00c5ret.\n12:1 Derp\u00e5 st\u00e6vnedes Efraimierne sammen, og de drog nordp\u00e5; og de sagde til Jefta: \"Hvorfor drog du i Kamp mod Ammoniterne uden at opfordre os til at g\u00e5 med? Nu br\u00e6nder vi Huset af over Hovedet p\u00e5 dig!\"\n12:2 Men Jeffa svarede dem: \"Jeg og mit Folk var i Krig, og Ammoniterne tr\u00e6ngte os h\u00e5rdt; da sendte jeg Bud efter eder, men I hjalp mig ikke imod dem;\n12:3 og da jeg s\u00e5, at ingen kom mig til Hj\u00e6lp, vovede jeg Livet og drog mod Ammoniterne, og HERREN gav dem i min H\u00e5nd. Hvorfor drager I da nu i Kamp imod mig?\"\n12:4 Derp\u00e5 samlede Jefta alle Gileads M\u00e6nd og angreb Efraimiterne; og Gileads M\u00e6nd slog Efraimiterne.\n12:5 Og Gileaditerne afskar Efraimiterne fra Jordans Vadesteder. Hver Gang s\u00e5 en af de efraimitiske Flygtninge sagde: \"Lad mig komme over!\" spurgte Gileads M\u00e6nd: \"Er du Efraimit?\" Og n\u00e5r han svarede: \"Nej!\"\n12:6 sagde de til ham: \"Sig Sjibbolet!\" Og n\u00e5r han da sagde Sibbolet, fordi han ikke kunde udtale Ordet rigtigt, greb de ham og huggede ham ned ved Jordans Vadesteder. Ved den Lejlighed faldt 42000 Efraimiter.\n12:7 Jefta var Dommer i Israel i seks \u00c5r. S\u00e5 d\u00f8de Gileaditen Jefta og blev jordet i sin By i Gilead.\n12:8 Efter ham var Ibzan fra Betlehem Dommer i Israel.\n12:9 Han havde tredive S\u00f8nner; tredive D\u00f8tre giftede han bort, og tredive Svigerd\u00f8tre hjemf\u00f8rte han til sine S\u00f8nner.\n12:10 Han var Dommer i Israel i syv \u00c5r. S\u00e5 d\u00f8de Ibzan og blev jordet i Betlehem.\n12:11 Efter ham var Zebuloniten Elon Dommer i Israel. Han var Dommer i Israel i ti \u00c5r.\n12:12 S\u00e5 d\u00f8de Zebuloniten Elon og blev jordet i Ajjalon i Zebulons Land.\n12:13 Efter ham var Abdon, Hillels S\u00f8n, fra Piraton Dommer i Israel.\n12:14 Han havde fyrretyve S\u00f8nner og tredive S\u00f8nnes\u00f8nner, som red p\u00e5 halvfjerdsindstyve \u00c6sler. Han var Dommer i Israel i otte \u00c5r.\n12:15 S\u00e5 d\u00f8de Abdon, Hillels S\u00f8n, fra Piraton og blev jordet i Piraton i Efraims Land p\u00e5 Amalekiterbjerget.\n13:1 Men Israelitterne blev ved at g\u00f8re, hvad der var ondt i HERRENS \u00d8jne, og HERREN gav dem i Filisternes H\u00e5nd i fyrretyve \u00c5r.\n13:2 Der levede i Zora en Mand af Daniternes Sl\u00e6gt ved Navn Manoa; hans Hustru var ufrugtbar og havde ingen B\u00f8rn f\u00f8dt.\n13:3 Nu viste HERRENs Engel sig for Kvinden og sagde til hende: \"Se, du er ufrugtbar og har ingen B\u00f8rn f\u00f8dt; men du skal blive frugtsommelig og f\u00f8de en S\u00f8n.\n13:4 Vogt dig vel for at drikke Vin eller st\u00e6rk Drik og for at spise noget som helst urent!\n13:5 Thi se, du skal blive frugtsommelig og f\u00f8de en S\u00f8n. Der m\u00e5 ikke komme Ragekniv p\u00e5 hans Hoved, thi Drengen skal v\u00e6re en Guds Nasir\u00e6er fra Moders Liv af; og han skal g\u00f8re de f\u00f8rste Skridt til at frelse Israel af Filisternes H\u00e5nd!\"\n13:6 Kvinden gik nu hen og sagde til sin Mand: \"Der kom en Guds Mand til mig, og han s\u00e5 ud som en Guds Engel; s\u00e5re frygtindgydende; jeg spurgte ham ikke, hvor han var fra, og sit Navn gav han mig ikke til Kende.\n13:7 Han sagde til mig: Se, du skal blive frugtsommelig og f\u00f8de en S\u00f8n; drik nu ikke Vin eller st\u00e6rk Drik og spis intet som helst urent, thi Drengen skal v\u00e6re en Guds Nasir\u00e6er fra Moders Liv af til sin D\u00f8dedag!\"\n13:8 Da bad Manoa til HERREN og sagde: \"Ak, HERRE, lad den Guds Mand, du sendte, atter komme til os for at l\u00e6re os, hvorledes vi skal b\u00e6re os ad med den Dreng, der skal f\u00f8des!\"\n13:9 Og Gud b\u00f8nh\u00f8rte Manoa; og Guds Engel kom atter til Kvinden, medens hun sad ude p\u00e5 Marken, men Manoa, hendes Mand, var ikke hos hende.\n13:10 Da skyndte Kvinden sig hen til sin Mand, fortalte ham det og sagde til ham: \"Se, den Mand, som kom til mig forleden, har vist sig for mig!\"\n13:11 Manoa stod da op og gik med sin Hustru, og da han kom hen til Manden, sagde han til ham: \"Er du den Mand, som talte til Kvinden?\" Og han sagde: \"Ja!\"\n13:12 S\u00e5 sagde Manoa: \"N\u00e5r nu dit Ord g\u00e5r i Opfyldelse, hvorledes skal vi da forholde os og b\u00e6re os ad med Drengen?\"\n13:13 HERRENs Engel svarede Manoa: \"Alt det, jeg talte om til Kvinden, skal hun vogte sig for;\n13:14 intet af, hvad der vokser p\u00e5 Vinstokken, m\u00e5 hun spise; Vin og st\u00e6rk Drik m\u00e5 hun ikke drikke, og intet urent m\u00e5 hun spise; alt, hvad jeg b\u00f8d hende, skal hun overholde!\"\n13:15 Da sagde Manoa til HERRENs Engel: \"Vi vilde gerne holde dig tilbage og tillave dig et Gedekid!\"\n13:16 Men HERRENs Engel svarede Manoa: \"Selv om du holder mig tilbage, spiser jeg ikke af din Mad; men vil du ofre et Br\u00e6ndoffer, s\u00e5 bring HERREN det!\" Thi Manoa vidste ikke, at det var HERRENs Engel.\n13:17 Og Manoa sagde til HERRENs Engel: \"Hvad er dit Navn? N\u00e5r dit Ord g\u00e5r i Opfyldelse, vil vi \u00e6re dig!\"\n13:18 Men HERRENs Engel svarede: \"Hvorfor sp\u00f8rger du om mit Navn? Du skal vide, det er underfuldt.\"\n13:19 Da tog Manoa Gedekiddet og Afgr\u00f8deofferet og ofrede det p\u00e5 Klippen til HERREN, ham, som handler underfuldt, og Manoa og hans Hustru s\u00e5 til.\n13:20 Og da Flammen slog op imod Himmelen fra Alteret, steg HERRENs Engel op i Alterflammen, medens Manoa og hans Hustru s\u00e5 til; og de faldt til Jorden p\u00e5 deres Ansigt.\n13:21 Og HERRENs Engel viste sig ikke mere for Manoa og hans Hustru. S\u00e5 forstod Manoa, at det var HERRENs Engel.\n13:22 Og Manoa sagde til sin Hustru: \"Vi er d\u00f8dsens, thi vi har set Gud!\"\n13:23 Men hans Hustru sagde til ham: \"Havde HERREN i Sinde at dr\u00e6be os, havde han ikke modtaget Br\u00e6ndoffer og Afgr\u00f8deoffer af vor H\u00e5nd; heller ikke havde han ladet os se alt det og nu kundgjort os s\u00e5danne Ting!\"\n13:24 Og Kvinden f\u00f8dte en S\u00f8n, som hun gav Navnet Samson. Drengen voksede op, og HERREN velsignede ham;\n13:25 og HERRENs \u00c5nd begyndte at drive p\u00e5 ham i Dans Lejr mellem Zora og Esjtaol.\n14:1 Engang Samson kom ned til Timna, s\u00e5 han en af Filisternes D\u00f8tre der.\n14:2 Og da han kom tilbage derfra, fortalte han sin Fader og Moder det og sagde: \"Jeg har set en Kvinde i Timna, en af Filisternes D\u00f8tre; nu m\u00e5 I hj\u00e6lpe mig at f\u00e5 hende til Hustru!\"\n14:3 Hans Fader og Moder svarede ham: \"Findes der da ingen Kvinde blandt dine Landsm\u00e6nds D\u00f8tre eller i hele dit Folk, siden du vil g\u00e5 hen og tage dig en Hustru hos de uomsk\u00e5rne Filistere?\" Men Samson svarede sin Fader: \"Nej, hende m\u00e5 du hj\u00e6lpe mig til, thi det er hende, jeg synes om!\"\n14:4 Hans Fader og Moder forstod ikke, at det kom fra HERREN, som s\u00f8gte en Anledning til Strid over for Filisterne. P\u00e5 den Tid havde Filisterne nemlig Magten over Israel.\n14:5 Samson tog nu med sin Fader og Moder ned til Timna. Da de n\u00e5ede Ving\u00e5rdene uden for Timna, se, da kom en ung L\u00f8ve br\u00f8lende imod ham.\n14:6 S\u00e5 kom HERRENs \u00c5nd over ham, og han s\u00f8nderrev den med sine bare N\u00e6ver, som var det et Gedekid; men sin Fader og Moder fortalte han ikke, hvad han havde gjort.\n14:7 Derp\u00e5 drog han ned og bejlede til Kvinden; thi Samson syntes om hende.\n14:8 Da han efter nogen Tids Forl\u00f8b vendte tilbage for at \u00e6gte hende, gik han hen for at se til L\u00f8vens \u00c5dsel, og se, da var der en Bisv\u00e6rm og Honning i L\u00f8vens Krop.\n14:9 Han tog da Honningen i sine H\u00e6nder og spiste deraf, medens han gik videre; og da han kom til sin Fader og Moder, gav han dem noget deraf, og de spiste; men han sagde dem ikke, at han havde taget Honningen fra L\u00f8vens Krop.\n14:10 S\u00e5 drog Samson ned til Kvinden; og de holdt Gilde, som de unge havde for Skik.\n14:11 Da de s\u00e5 ham, udvalgte de tredive Brudesvende til at ledsage ham.\n14:12 Og Samson sagde til dem: \"Jeg vil give eder en G\u00e5de at g\u00e6tte; hvis I i L\u00f8bet af de syv Gildedage kan sige mig L\u00f8sningen, vil jeg give eder tredive Linnedkjortler og tredive S\u00e6t kl\u00e6der;\n14:13 men kan I ikke sige mig den, skal I give mig tredive Linnedkjortler og tredive S\u00e6t kl\u00e6der!\" De svarede: \"Sig din G\u00e5de frem og lad os h\u00f8re den!\"\n14:14 Da sagde han til dem: \"Fra \u00c6deren kom \u00c6de, fra den st\u00e6rke S\u00f8dme!\" Men da de tre Dage var omme, havde de ikke kunnet g\u00e6tte G\u00e5den,\n14:15 og den fjerde Dag sagde de til Samsons Hustru: \"Lok din Mand til at sige os L\u00f8sningen, ellers br\u00e6nder vi dig og din Faders Hus inde! Har I budt os herhen for at tage alting fra os?\"\n14:16 Da hang Samsons Hustru over ham med Gr\u00e5d og sagde: \"Du hader mig jo og elsker mig ikke! Du har givet mine Landsm\u00e6nd en G\u00e5de at g\u00e6tte, og mig har du ikke sagt L\u00f8sningen!\" Han svarede hende: \"Jeg har ikke sagt min Fader eller Moder den, og s\u00e5 skulde jeg sige dig den!\"\n14:17 Men hun hang over ham med Gr\u00e5d, de syv Dage Gildet varede; og den syvende Dag sagde han hende L\u00f8sningen, fordi hun plagede ham. S\u00e5 sagde hun sine Landsm\u00e6nd G\u00e5dens L\u00f8sning;\n14:18 og den syvende Dag, f\u00f8r han gik ind i Kammeret, sagde Byens M\u00e6nd til ham: \"Hvad er s\u00f8dere end Honning, og hvad er st\u00e6rkere end en L\u00f8ve?\" Men han svarede dem: \"Havde I ikke pl\u00f8jet med min Kalv, havde I ikke g\u00e6ttet min G\u00e5de!\"\n14:19 Da kom HERRENs \u00c5nd over ham, og han drog ned til Askalon, slog tredive M\u00e6nd ihjel der, trak deres T\u00f8j af dem og gav Kl\u00e6derne til dem, der havde sagt L\u00f8sningen p\u00e5 G\u00e5den. Og hans Vrede blussede op, og han drog tilbage til sin Faders Hus.\n14:20 Men Samsons Hustru blev givet til den Brudesvend, som havde v\u00e6ret hans Brudef\u00f8rer.\n15:1 Efter nogen Tids Forl\u00f8b, i Hvedeh\u00f8stens Tid, bes\u00f8gte Samson sin Hustru og havde et Gedekid med, og han sagde: \"Lad mig g\u00e5 ind i Kammeret til min Hustru!\" Men hendes Fader tillod ham det ikke,\n15:2 men sagde: \"Jeg t\u00e6nkte for vist, at du havde f\u00e5et Uvilje mod hende, derfor gav jeg hende til ham, der var din Brudesvend; men hendes yngre S\u00f8ster er smukkere end hun, lad hende blive din Hustru i S\u00f8sterens Sted!\"\n15:3 Da sagde Samson til dem: \"Denne Gang er jeg sagesl\u00f8s over for Filisterne, n\u00e5r jeg g\u00f8r dem Fortr\u00e6d!\"\n15:4 S\u00e5 gik Samson hen og fangede 300 R\u00e6ve; derp\u00e5 tog han Fakler, bandt Halerne sammen to og to og fastgjorde en Fakkel midt imellem;\n15:5 s\u00e5 t\u00e6ndte han Faklerne, slap R\u00e6vene l\u00f8s i Filisternes Korn og stak Ild b\u00e5de p\u00e5 Negene og Kornet p\u00e5 Roden, ogs\u00e5 p\u00e5 Ving\u00e5rde og Oliventr\u00e6er.\n15:6 Da Filisterne spurgte, hvem der havde gjort det, blev der sagt: \"Det bar Samson, Timnitens Svigers\u00f8n, fordi han tog hans Hustru og gav hende til hans Brudesvend.\" Da gik Filisterne op og br\u00e6ndte hende og hendes Faders Hus inde.\n15:7 Men Samson sagde til dem: \"N\u00e5r I b\u00e6rer eder s\u00e5ledes ad, under jeg mig ikke Ro, f\u00f8r jeg f\u00e5r h\u00e6vnet mig p\u00e5 eder!\"\n15:8 S\u00e5 slog han dem s\u00f8nder og sammen med v\u00e6ldige Slag, og derp\u00e5 steg han ned i Fjeldkl\u00f8ften ved Etam og tog Ophold der.\n15:9 Filisterne drog nu op og slog Lejr i Juda og spredte sig ved Lehi.\n15:10 Da sagde Judas M\u00e6nd: \"Hvorfor er I draget op imod os?\" Og de svarede: \"Vi er draget herop for at binde Samson og handle mod ham,som han har handlet mod os!\"\n15:11 S\u00e5 steg 3000 Mand fra Juda ned til Fjeldkl\u00f8ften ved Etam og sagde til Samson: \"Ved du ikke, at Filisterne har Magten over os? Hvad er det dog, du har voldt os?.\" Han svarede dem: \"Som de har handlet mod mig, har jeg handlet mod dem!\"\n15:12 Men de sagde til ham: \"Vi er kommet ned for at binde dig og overgive dig til Filisterne!\" Da sagde Samson til dem: \"Sv\u00e6rg mig til, at I ikke vil sl\u00e5 mig ihjel!\"\n15:13 De svarede ham: \"Nej, vi vil Kun binde dig og overgive dig til dem; sl\u00e5 dig ihjel vil vi ikke!\" S\u00e5 bandt de ham med to nye Reb og f\u00f8rte ham op af Fjeldkl\u00f8ften.\n15:14 Men da han kom til Lehi, og Filisterne hilste hans Komme med Jubelr\u00e5b, kom HERRENs \u00c5nd over ham, og Rebene om hans Arme blev som svedne Sytr\u00e5de, og hans B\u00e5nd faldt sk\u00f8rnet af hans H\u00e6nder.\n15:15 Og da han fik \u00d8je p\u00e5 en frisk \u00c6selk\u00e6be, rakte han sin H\u00e5nd ud, greb den og huggede 1000 Mand ned med den.\n15:16 Da sagde Samson: \"Med en \u00c6selk\u00e6be har jeg fl\u00e5et dem s\u00f8nder og sammen, med en \u00c6selk\u00e6be har jeg f\u00e6ldet 1000 Mand!\"\n15:17 Med disse Ord kastede han K\u00e6bebenet fra sig, og derfor kaldte man Stedet Ramat Lehi.\n15:18 Og da han var meget t\u00f8rstig, r\u00e5bte han til HERREN og sagde: \"Ved din Tjeners H\u00e5nd har du skaffet os denne v\u00e6ldige Sejr, skal jeg da nu d\u00f8 af T\u00f8rst og falde i de uomsk\u00e5rnes H\u00e5nd?\"\n15:19 Da \u00e5bnede Gud Lavningen i Lehi, og der v\u00e6ldede Vand frem deraf; og da han havde drukket, fik han sin Livskraft igen. Derfor kaldte man denne Kilde En Hakkore; den findes i Lehi endnu den Dag i Dag.\n15:20 Han var Dommer i Israel i Filistertiden i tyve \u00c5r.\n16:1 Samson drog s\u00e5 til Gaza. Der s\u00e5 han en Sk\u00f8ge og gik ind til hende.\n16:2 Da det spurgtes blandt Folkene i Gaza, at Samson var kommet derhen, gik de hen og lagde sig p\u00e5 Lur efter ham ved Byporten; men de holdt sig rolige Natten over, idet de sagde: \"Vi vil vente, til det bliver lyst; s\u00e5 sl\u00e5r vi ham ihjel!\"\n16:3 Samson blev liggende den halve Nat, men ved Midnatstide stod han op, greb fat i Byportens to Fl\u00f8je og begge Portstolper, rykkede dem op tillige med Portsl\u00e5en, tog dem p\u00e5 Skuldrene og bar dem op p\u00e5 Toppen af Bjerget over for Hebron.\n16:4 Siden fik han K\u00e6rlighed til en Kvinde ved Navn Dalila i Sorekdalen.\n16:5 Da kom Filisternes Fyrster til hende og sagde til hende: \"Se at lokke ud af ham, hvad det er, der giver ham hans v\u00e6ldige Kr\u00e6fter, og hvorledes vi kan f\u00e5 Bugt med ham, s\u00e5 vi kan binde og kue ham, s\u00e5 vil vi hver give dig 1100 Sekel S\u00f8lv!\"\n16:6 Dalila sagde da til Samson: \"Sig mig dog, hvad det er, der giver dig dine v\u00e6ldige Kr\u00e6fter, og hvorledes man kan binde og kue dig!\"\n16:7 Samson svarede hende: \"Hvis man binder mig med syv friske Strenge, som ikke er blevet t\u00f8rre, bliver jeg svag som ethvert andet Menneske.\"\n16:8 Filisternes Fyrster bragte hende da syv friske Strenge, der ikke var blevet t\u00f8rre, og med dem bandt hun ham;\n16:9 samtidig havde hun Folk liggende p\u00e5 Lur i Kammeret. Da sagde hun til ham: \"Filisterne er over dig, Samson!\" Men han rev Strengene over, og de brast som Bl\u00e5rgarn, der kommer Ild for n\u00e6r; og hvorledes det hang sammen med hans Kr\u00e6fter, kom ikke for Dagen.\n16:10 Da sagde Dalila til Samson: \"Se, du har narret mig og l\u00f8jet for mig; sig mig dog, hvorledes man kan binde dig!\"\n16:11 Han svarede hende: \"Hvis man binder mig med nye Reb, som aldrig har v\u00e6ret brug til noget, bliver jeg svag som ethvert andet Menneske!\"\n16:12 Da tog Dalila nye Reb og bandt ham. S\u00e5 sagde hun til ham: \"Filisterne er over dig, Samson!\" Samtidig l\u00e5 der Folk p\u00e5 Lur i Kammeret. Men han fl\u00e5ede Rebene af sine Arme, som var det Tr\u00e5de.\n16:13 Da sagde Dalila til Samson: \"Hidtil har du narret mig og l\u00f8jet for mig; sig mig dog, hvorledes man kan binde dig!\" Han svarede hende: \"Hvis du v\u00e6ver mine syv Hovedlokker ind i Rendegarnet og sl\u00e5r dem fast med Slagelen, bliver jeg svag som ethvert andet Menneske.\"\n16:14 S\u00e5 dyssede hun ham i S\u00f8vn og v\u00e6vede hans syv Hovedlokker ind i Rendegarnet og slog dem fast med Slagelen. Og hun sagde til ham: \"Filisterne er over dig, Samson!\" S\u00e5 v\u00e5gnede han og rykkede V\u00e6ven op sammen med Rendegarnet.\n16:15 Da sagde hun til ham: \"Hvor kan du sige, du elsker mig, n\u00e5r du ingen Fortrolighed har til mig? Tre Gange har du nu narret mig og ikke sagt mig, hvad det er, der giver dig dine v\u00e6ldige Kr\u00e6fter!\"\n16:16 Da hun s\u00e5ledes stadig pinte og plagede ham med sine Ord, blev hans Sj\u00e6l tr\u00e6t til D\u00f8den,\n16:17 og han talte rent ud og sagde til hende: \"Ingen Ragekniv er kommet p\u00e5 mit Hoved, thi jeg har fra Moders Liv af v\u00e6ret en Guds Nasir\u00e6er; hvis mit H\u00e5r rages af, mister jeg mine Kr\u00e6fter og bliver svag som alle andre Mennesker.\"\n16:18 Da nu Dalila sk\u00f8nnede, at han havde talt rent ud til hende, sendte hun Bud efter Filisternes Fyrster og lod sige: \"Kom nu herop, thi han har talt rent ud til mig!\" Og Filisternes Fyrster kom op til hende og bragte Pengene med.\n16:19 S\u00e5 dyssede hun ham i S\u00f8vn imellem sine Kn\u00e6 og kaldte p\u00e5 en Mand, som ragede hans syv Hovedlokker af. Da blev han svagere og svagere, og Kr\u00e6fterne veg fra ham.\n16:20 Derp\u00e5 sagde hun: Filisterne er over dig, Samson!\" Da v\u00e5gnede han og t\u00e6nkte: \"Jeg skal nok slippe fra det ligesom de andre Gange og ryste det af mig!\" Men han vidste ikke, at HERREN var veget fra ham.\n16:21 Da greb Filisterne ham og stak \u00d8jnene ud p\u00e5 ham; derp\u00e5 bragte de ham ned til Gaza og lagde ham i Kobberl\u00e6nker; og han m\u00e5tte dreje Kv\u00e6rnen i Fangehuset.\n16:22 Men hans Hovedh\u00e5r begyndte at vokse igen, efter at det var raget af.\n16:23 Filisternes Fyrster samledes nu for at holde en stor Offerfest til \u00c6re for deres Gud Dagon og for at forn\u00f8je sig; og de sagde: \"Vor Gud gav os i H\u00e6nde Samson, vor Fjende!\"\n16:24 Og da Folket s\u00e5 ham, priste de deres Gud og r\u00e5bte: \"Vor Gud gav os i H\u00e6nde Samson, vor Fjende, ham, som vort Land monne sk\u00e6nde, p\u00e5 manges Liv gjorde Ende!\"\n16:25 Da de nu var kommet i godt Lune, sagde de: \"Hent Samson, at vi kan more os over ham!\" De lod da Samson hente fra Fangehuset, og de morede sig over ham. De stillede ham op ved S\u00f8jlerne;\n16:26 Da sagde Samson til den unge Mand, som holdt ham i H\u00e5nden: \"Slip mig og lad mig r\u00f8re ved S\u00f8jlerne, som b\u00e6rer Hallen, s\u00e5 jeg kan l\u00e6ne mig til dem!\".\n16:27 Hallen var fuld af M\u00e6nd og Kvinder; der var alle Filisternes Fyrster, og p\u00e5 Taget var der henved 3000 M\u00e6nd og Kvinder, som s\u00e5 til, medens de morede sig over Samson.\n16:28 Da r\u00e5bte Samson til HERREN og sagde: \"Herre, HERRE, kom mig i Hu og giv mig Kraft, o Gud, kun denne ene Gang, s\u00e5 jeg kan h\u00e6vne mig p\u00e5 Filisterne for begge mine \u00d8jne p\u00e5 een Gang!\"\n16:29 S\u00e5 greb Samson om de to Midters\u00f8jler, som bar Hallen, og stemmede sig imod den ene med h\u00f8jre og imod den anden med venstre H\u00e5nd.\n16:30 Og Samson sagde: \"Lad mig d\u00f8 sammen med Filisterne!\" Derp\u00e5 b\u00f8jede han sig med s\u00e5dan Kraft, at Hallen styrtede sammen over Fyrsterne og alle Folkene derinde. S\u00e5ledes dr\u00e6bte han ved sin D\u00f8d flere, end han havde dr\u00e6bt i levende Live.\n16:31 Men hans Br\u00f8dre og hele hans Faders Hus drog ned og tog ham, bragte ham op og lagde ham i hans Fader Manoas Grav mellem Zora og Esjtaol. Han var Dommer i Israel i tyve \u00c5r.\n17:1 I Efraims Bjerge levede en Mand, som hed Mika.\n17:2 Han sagde til sin Moder: \"De 1100 Sekel S\u00f8lv, du har mistet, og for hvis Skyld du udtalte en Forbandelse, som jeg selv h\u00f8rte, se, de Penge er hos mig; jeg har taget dem, men nu vil jeg give dig dem tilbage.\" Da sagde hans Moder: \"HERREN velsigne dig, min S\u00f8n!\"\n17:3 S\u00e5 gav han sin Moder de 1100 Sekel S\u00f8lv tilbage; og Moderen sagde: \"Disse Penge helliger jeg HERREN og giver min S\u00f8n, for at han kan lave et udsk\u00e5ret og st\u00f8bt Billede.\"\n17:4 S\u00e5 gav han sin Moder Pengene tilbage; og Moderen tog 200 Sekel S\u00f8lv deraf og gav dem til Guldsmeden, som lavede et udsk\u00e5ret og st\u00f8bt Billede deraf, og det fik sin Plads i Mikas Hus.\n17:5 Manden Mika havde et Gudshus, og han lavede sig en Efod og en Husgud og indsatte en af sine S\u00f8nner til sin Pr\u00e6st.\n17:6 I de Dage var der ingen Konge i Israel; enhver gjorde, hvad han fandt for godt.\n17:7 Nu var der i Betlehem i Juda en ung Mand af Judas Sl\u00e6gt; han var Levit og boede der som fremmed.\n17:8 Denne Mand forlod sin By Betlehem i Juda for at sl\u00e5 sig ned som fremmed, hvor det kunde tr\u00e6ffe sig, og p\u00e5 sin Vandring kom han til Mikas Hus i Efraims Bjerge.\n17:9 Da spurgte Mika ham: \"Hvorfra kommer du?\" Han svarede: \"Jeg er Levit og har hjemme i Betlehem i Juda, og jeg er p\u00e5 Vandring for at sl\u00e5 mig ned som fremmed, hvor det kan tr\u00e6ffe sig.\"\n17:10 Da sagde Mika til ham: \"Tag Ophold hos mig og bliv min Fader og Pr\u00e6st; jeg vil give dig ti Sekel S\u00f8lv om \u00c5ret og holde dig med Kl\u00e6der og give dig Kosten!\"\n17:11 S\u00e5 gik Leviten ind p\u00e5 at tage Ophold hos Manden, og den unge Mand var ham som en af hans egne S\u00f8nner.\n17:12 Mika indsatte s\u00e5 Leviten, og den unge Mand blev Pr\u00e6st hos ham og tog Ophold i Mikas Hus.\n17:13 Da sagde Mika: \"Nu ved jeg, at HERREN vil g\u00f8re vel imod mig, siden jeg har f\u00e5et en Levit til Pr\u00e6st!\"\n18:1 I de Dage var der ingen Konge i Israel, og i de Dage var Daniternes Stamme i F\u00e6rd med at s\u00f8ge sig en Arvelod, hvor de kunde bo, thi hidindtil var der ikke tilfaldet dem nogen Arvelod blandt Israels Stammer.\n18:2 Daniterne udtog da af deres Sl\u00e6gt fem st\u00e6rke M\u00e6nd fra Zora og Esjtaol og udsendte dem for at udspejde og unders\u00f8ge Landet, og de sagde til dem: \"Drag hen og unders\u00f8g Landet!\" De kom da til Mikas Hus i Efraims Bjerge og overnattede der.\n18:3 Da de kom i N\u00e6rheden af Mikas Hus og kendte den unge Levits Stemme, tog de derind og spurgte ham: \"Hvem har f\u00f8rt dig herhen, hvad tager du dig for p\u00e5 dette Sted, og hvorfor er du her?\"\n18:4 Han svarede dem: \"Det og det har Mika gjort for mig; han har lejet mig til Pr\u00e6st.\"\n18:5 Da sagde de til ham: \"Adsp\u00f8rg da Gud, at vi kan f\u00e5 at vide, om vor F\u00e6rd skal lykkes!\"\n18:6 Pr\u00e6sten sagde da til dem: \"Far med Fred, HERREN v\u00e5ger over eders F\u00e6rd!\"\n18:7 S\u00e5 drog de fem M\u00e6nd videre og kom til Lajisj; og de s\u00e5, at Byen levede trygt p\u00e5 Zidoniernes Vis, at Folket der levede sorgl\u00f8st og trygt og ikke manglede nogen Verdens Ting, men var rigt, og at de boede langt fra Zidonierne og intet havde med Aram\u00e6erne at g\u00f8re.\n18:8 Da de kom tilbage til deres Br\u00f8dre i Zora og Esjtaol, spurgte disse dem: \"Hvad har I at melde?\"\n18:9 De svarede: \"Kom, lad os drage op til Lajisj, thi vi har set Landet, og se, det er s\u00e5re godt! Hvorfor holder I eder uvirksomme? N\u00f8l ikke med at drage hen og underl\u00e6gge eder Landet!\n18:10 Thi Gud bar givet det i eders H\u00e5nd et Sted, hvor der ikke er Mangel p\u00e5 nogen Verdens Ting! N\u00e5r l kommer derhen, kommer I til et Folk, der lever i Tryghed, og det er et vidtstrakt Land!\"\n18:11 S\u00e5 br\u00f8d 600 v\u00e6bnede M\u00e6nd af Daniternes Sl\u00e6gt op fra Zora og Esjtaol,\n18:12 og de drog op og slog Lejr i Kirjat Jearim i Juda; derfor kalder man endnu den Dag i Dag dette Sted hans Lejr; det ligger vesten for Kirjat Jearim.\n18:13 Derfra drog de over til Efraims Bjerge; og da de kom til Mikas Hus,\n18:14 tog de fem M\u00e6nd, der havde v\u00e6ret henne at udspejde Landet, til Orde og sagde til deres Br\u00f8dre: \"Ved I, at der i Husene her findes en Efod, en Husgud og et udsk\u00e5ret og st\u00f8bt Billede? S\u00e5 indser I vel, hvad I har at g\u00f8re!\"\n18:15 De begav sig derhen og kom til den unge Levits Hus, Mikas Hus, og hilste p\u00e5 ham,\n18:16 medens de 600 v\u00e6bnede danitiske M\u00e6nd stod ved Porten.\n18:17 Og de fem M\u00e6nd, der havde v\u00e6ret henne at udspejde Landet, gik op og tog det udsk\u00e5rne og st\u00f8bte Billede, Efoden og Husguden, medens Pr\u00e6sten og de 600 v\u00e6bnede M\u00e6nd stod ved Porten.\n18:18 Hine gik ind i Mikas Hus og tog det udsk\u00e5rne og st\u00f8bte Billede, Efoden og Husguden. Pr\u00e6sten sagde til dem: \"Hvad er det, I g\u00f8r?\"\n18:19 Og de svarede ham: \"Stille, l\u00e6g Fingeren p\u00e5 Munden og f\u00f8lg med os og bliv vor Fader og Pr\u00e6st! Hvad b\u00e5der dig vel bedst, at v\u00e6re Pr\u00e6st for een Mands Hus eller for en Stamme og Sl\u00e6gt i Israel?\"\n18:20 Da blev Pr\u00e6sten glad, tog Efoden, Husguden og Gudebilledet og sluttede sig til Krigsfolkene.\n18:21 Derp\u00e5 vendte de om og drog bort, idet de stillede Kvinderne og B\u00f8rnene, Kv\u00e6get og Trosset forrest i Toget.\n18:22 Da de var kommet et Stykke fra Mikas Hus, st\u00e6vnedes M\u00e6ndene i de Huse, der l\u00e5 ved Mikas Hus, sammen, og de indhentede Daniterne.\n18:23 Da de r\u00e5bte efter Daniterne, vendte disse sig om og sagde til Mika: \"Hvad er der i Vejen, siden du har kaldt Folk til Hj\u00e6lp?\"\n18:24 Han svarede: \"I har taget min Gud, som jeg havde lavet mig, tillige med Pr\u00e6sten og er rejst eders Vej! Hvad har jeg nu tilbage? Hvor kan I sp\u00f8rge mig, hvad der er i Vejen?\"\n18:25 Men Daniterne svarede ham: \"Lad os ikke h\u00f8re et Ord mere fra dig, ellers kunde det h\u00e6nde, at nogle M\u00e6nd, som er bitre i Hu, faldt over eder, og at du satte b\u00e5de dit eget og dine Husfolks Liv p\u00e5 Spil!\"\n18:26 Dermed drog Daniterne deres Vej, og da Mika s\u00e5, at de var ham for st\u00e6rke, vendte han om og begav sig tilbage til sit Hus.\n18:27 De tog s\u00e5 Guden, som Mika havde lavet, tillige med hans Pr\u00e6st og drog mod Lajisj, mod et Folk, der levede sorgl\u00f8st og trygt, huggede dem ned med Sv\u00e6rdet og stak Ild p\u00e5 Byen,\n18:28 uden at nogen kunde komme den til Hj\u00e6lp, thi den l\u00e5 langt fra Zidon, og de havde intet med Aram\u00e6erne at g\u00f8re. Den ligger i Bet Rehobs Dal. S\u00e5 byggede de Byen op igen og bosatte sig der;\n18:29 og de gav den Navnet Dan efter deres Stamfader Dan, Israels S\u00f8n; men f\u00f8r var Byens Navn Lajisj.\n18:30 Derp\u00e5 stillede Daniterne Gudebilledet op hos sig; og Jonatan, en S\u00f8n af Moses's S\u00f8n Gersom, og hans Efterkommere var Pr\u00e6ster for Daniternes Stamme, indtil Landets Indbyggere f\u00f8rtes i Landflygtighed.\n18:31 Og det Gudebillede, Mika havde lavet sig, stillede de op hos sig, og det stod der, al den Tid Guds Hus var i Silo.\n19:1 I de Dage, da der ingen Konge var i Israel, var der en Mand, en Levit, der boede som fremmed i Udkanten af Efraims Bjerge. Han tog sig en Kvinde fra Betlehem i Juda til Medhustu.\n19:2 Men Medhustruen blev vred p\u00e5 ham, forlod ham og tog til sin Faders Hus i Betlehem i Juda. Da hun havde v\u00e6ret der en fire M\u00e5neders Tid,\n19:3 drog hendes Mand af Sted efter hende for at overtale hende til at vende tilbage. Han havde sin Tjener og et Par \u00c6sler med. Da han kom til hendes Faders Hus, fik den unge Kvindes Fader \u00d8je p\u00e5 ham og kom ham glad i M\u00f8de;\n19:4 og hans Svigerfader, den unge Kvindes Fader, holdt p\u00e5 ham, s\u00e5 at han blev hos ham i tre Dage; og de spiste og drak og overnattede der.\n19:5 Tidligt om Morgenen den fjerde Dag gjorde han sig rede til at drage bort; men den unge Kvindes Fader sagde til sin Svigers\u00f8n: \"Styrk dig f\u00f8rst med en Bid Br\u00f8d, s\u00e5 kan I siden drage bort!\"\n19:6 De blev da og spiste og drak begge to sammen, og den unge Kvindes Fader sagde til Manden: \"Bestem dig til at blive Natten over og g\u00f8r dig til gode!\"\n19:7 Men Manden gjorde sig rede til at drage bort. Da n\u00f8dte hans Svigerfader ham, s\u00e5 han atter overnattede der.\n19:8 Tidligt om Morgenen den femte Dag vilde han drage bort, men den unge Kvindes Fader sagde til ham: \"Styrk dig f\u00f8rst!\" De ventede da, til Dagen h\u00e6ldede, og spiste og drak begge to.\n19:9 S\u00e5 gjorde Manden sig rede til at drage bort med sin Medhustru og sin Tjener. Men hans Svigerfader, den unge Kvindes Fader, sagde til ham: \"Se, det lider mod Aften, overnat dog her; se, Dagen h\u00e6lder, bliv dog her i Nat og g\u00f8r dig til gode, s\u00e5 kan I i Morgen tidlig begive eder p\u00e5 Vej og du drage til dit Hjem!\"\n19:10 Men Manden vilde ikke blive Natten over; han begav sig p\u00e5 Vej og kom ud for Jebus, det er Jerusalem, fulgt af sine to bel\u00e6ssede \u00c6sler, sin Medhustru og sin Tjener.\n19:11 Da de var i N\u00e6rheden af Jebus og Dagen h\u00e6ldede st\u00e6rkt, sagde Tjeneren til sin Herre: \"Kom, lad os tage ind her i Jebusiternes By og blive der Natten over!\"\n19:12 Men hans Herre svarede: \"Vi vil ikke tage ind i en By, der ejes af fremmede, som ikke h\u00f8rer til Israelitterne, men vi vil drage videre til Gibea!\"\n19:13 Og han sagde til sin Tjener: \"Kom, lad os tage hen til et af de andre Steder og overnatte i Gibea eller Rama!\"\n19:14 De drog s\u00e5 videre, og Solen gik ned, som de var ved Gibea i Benjamin.\n19:15 S\u00e5 b\u00f8jede de af i den Retning for at n\u00e5 til Gibea og overnatte der. Da han var kommet derind, Blev han p\u00e5 Byens Torv; men der var ingen, som b\u00f8d dem ind i sit Hus for Natten.\n19:16 S\u00e5 kom der om Aftenen en gammel Mand fra sit Arbejde p\u00e5 Marken, og Manden var fra Efraims Bjerge og boede som fremmed i Gibea, medens Stedets Indbyggere var Benjaminiter;\n19:17 og da den gamle Mand s\u00e5 op og fik \u00d8je p\u00e5 den vejfarende Mand p\u00e5 Byens Torv, spurgte han: \"Hvorhen g\u00e6lder Rejsen, og hvorfra kommer du?\"\n19:18 Han svarede ham: \"Vi er p\u00e5 Rejse fra Betlehem i Juda til Udkanten af Efraims Bjerge, hvor jeg har hjemme; jeg har v\u00e6ret i Betlehem i Juda og er nu p\u00e5 Vejen hjem; men der er ingen, som byder mig ind i sit Hus,\n19:19 sk\u00f8nt jeg har b\u00e5de Str\u00e5 og Foder til vore \u00c6sler og Br\u00f8d og Vin til mig selv, din Tr\u00e6lkvinde og din Tr\u00e6ls Tjener; vi mangler intet!\"\n19:20 Da sagde den gamle Mand: \"V\u00e6r velkommen! Lad kun alt, hvad du tr\u00e6nger til, v\u00e6re min Sag; men p\u00e5 Torvet m\u00e5 du ikke overnatte!\"\n19:21 S\u00e5 f\u00f8rte han ham ind i sit Hus og s\u00f8rgede for Foder til \u00c6slerne; og da de havde tv\u00e6ttet deres F\u00f8dder, spiste de og drak.\n19:22 Men medens de gjorde sig til gode, se, da omringede M\u00e6ndene i Byen, Niddinger som de var, Huset og hamrede p\u00e5 D\u00f8ren og r\u00e5bte til den gamle Mand, Husets Ejer: \"F\u00f8r Manden, som er taget ind i dit Hus, herud, s\u00e5 at vi kan stille vor Lyst p\u00e5 ham!\"\n19:23 Men Manden, der ejede Huset, gik ud til dem og sagde til dem: \"Nej, mine Br\u00f8dre, g\u00f8r dog ikke noget ondt! N\u00e5r denne Mand er taget ind i mit Hus, m\u00e5 I ikke \u00f8ve s\u00e5dan en Sk\u00e6ndselsd\u00e5d!\n19:24 Se, her er min Datter, som er Jomfru; hende f\u00f8rer jeg herud, s\u00e5 kan I sk\u00e6nde hende og handle med hende, som I finder for godt! Men mod denne Mand m\u00e5 I ikke \u00f8ve s\u00e5dan en Sk\u00e6ndselsd\u00e5d!\"\n19:25 Men M\u00e6ndene vilde ikke h\u00f8re ham. S\u00e5 greb Manden sin Medhustru og f\u00f8rte hende ud p\u00e5 Gaden til dem, og de stillede deres Lyst p\u00e5 hende og mishandlede hende Natten igennem til om Morgenen; f\u00f8rst da Morgenen gryede, slap de hende.\n19:26 Ved Morgenens Frembrud kom Kvinden og faldt sammen ved Indgangen til den Mands Hus, hvor hendes Herre var, og l\u00e5 der, til det blev lyst.\n19:27 Og da hendes Herre om Morgenen lukkede Husets D\u00f8r op og gjorde sig rede til at drage videre, se, da l\u00e5 Kvinden, hans Medhustru, ved Indgangen til Huset med H\u00e6nderne p\u00e5 T\u00e6rskelen.\n19:28 Han sagde da til hende: \"Rejs dig og lad os komme af Sted!\" Men der kom intet Svar. S\u00e5 l\u00f8ftede han hende op p\u00e5 \u00c6selet og rejste til sit Hjem.\n19:29 Men da han kom hjem, greb han en Kniv, tog sin Medhustru, skar hende i tolv Stykker, Ledemod for Ledemod, og sendte Stykkerne rundt i hele Israels Land;\n19:30 og han gav de M\u00e6nd, han udsendte, den Befaling: \"S\u00e5ledes skal I sige til alle Israels M\u00e6nd: Er sligt hidtil h\u00e6ndet, siden Israelitterne drog op fra \u00c6gypten? Overvej Sagen, hold R\u00e5d og sig eders Mening!\" Og enhver, som s\u00e5 det, sagde: \"Sligt er ikke hidtil h\u00e6ndet eller set, siden Israelitterne drog op fra \u00c6gypten!\"\n20:1 Da rykkende alle Israelitterne ud, og Menigheden samledes som een Mand fra Dan til Be'ersjeba for HERREN i Mizpa; ogs\u00e5 fra Gileads Land kom de.\n20:2 Alle Folkets St\u00f8tter, alle Israels Stammer indfandt sig i Guds Folks Forsamling, 400000 Mand Fodfolk, v\u00e6bnet med Sv\u00e6rd.\n20:3 Benjaminiterne h\u00f8rte, at Israelitterne var draget op til Mizpa. Og Israelitterne sagde: \"Fort\u00e6l dog, hvorledes denne Misgerning gik for sig!\"\n20:4 Da tog Manden, Leviten, den myrdede Kvindes Mand, til Orde og sagde: \"Jeg og min Medhustru kom til Gibea i Benjamin for at overnatte der.\n20:5 S\u00e5 rejste Gibeas Borgere sig imod mig og omringede mig om Natten i Huset; mig vilde de dr\u00e6be, og min Medhustru sk\u00e6ndede de, s\u00e5 at hun d\u00f8de.\n20:6 Da tog jeg min Medhustru, skar hende i Stykker og sendte Stykkerne rundt i hele Israels Arvelods Omr\u00e5de, fordi de havde beg\u00e5et grov Utugt og Sk\u00e6ndselsd\u00e5d i Israel!\n20:7 Nu er I her, alle Israelitter, sig nu eders Mening og kom med eders R\u00e5d!\"\n20:8 Da rejste hele Folket sig som een Mand og sagde: \"Ingen af os vil vende hjem, ingen af os vil begive sig til sit Hus!\n20:9 Men s\u00e5ledes vil vi handle med Gibea: Vi vil drage op imod det efter Lodkastning,\n20:10 og vi vil udtage ti M\u00e6nd af hundrede af alle Israels Stammer, hundrede af tusind og tusind af titusind til at hente F\u00f8demidler til Folket, til dem, som er kommet for fuldt ud at geng\u00e6lde Gibea i Benjamin den Sk\u00e6ndselsd\u00e5d, de har \u00f8vet i Israel!\"\n20:11 Derp\u00e5 samlede alle Israels M\u00e6nd sig mod Byen, alle som een.\n20:12 Og Israels Stammer sendte M\u00e6nd ud i hele Benjamins Stamme og lod sige: \"Hvad er det for en Misgerning, der er sket hos eder?\n20:13 Udlever nu M\u00e6ndene i Gibea, de Niddinger, for at vi kan dr\u00e6be dem og skaffe Misgerningen bort fra Israel!\" Men Benjaminiterne vilde ikke h\u00f8re deres Br\u00f8dre Israelitternes Ord.\n20:14 Og Benjaminiterne st\u00e6vnede sammen fra deres Byer til Gibea for at drage i Kamp mod Israelitterne.\n20:15 Da Benjaminiterne fra Byerne m\u00f8nstredes den bag, udgjorde de 25000 v\u00e5benf\u00f8re M\u00e6nd, foruden dem af Gibeas Indbyggere, der m\u00f8nstredes, 700 uds\u00f8gte Krigere;\n20:16 af alle disse Krigsfolk var 700 udvalgte Krigere kejth\u00e5ndede; de kunde alle slynge med Sten, s\u00e5 de ramte p\u00e5 et H\u00e5r uden at fejle.\n20:17 Da Israels M\u00e6nd m\u00f8nstredes, fraregnet Benjamin, udgjorde de 400000 v\u00e5benf\u00f8re M\u00e6nd, der alle var Krigere.\n20:18 De br\u00f8d s\u00e5 op og drog til Betel og r\u00e5dspurgte Gud; og Israelitterne sagde: \"Hvem af os skal f\u00f8rst drage i Kamp mod Benjaminiterne?\" HERREN svarede: \"Det skal Juda!\"\n20:19 S\u00e5 br\u00f8d Israelitterne op om Morgenen og slog Lejr uden for Gibea.\n20:20 Og Israels M\u00e6nd rykkede ud til Kamp imod Benjamin, og Israels M\u00e6nd stillede sig op til Kamp imod dem for at angribe Gibea.\n20:21 Men Benjaminiterne gjorde Udfald fra Gibea og f\u00e6ldede den Dag 22000 Mand af Israel.\n20:22 Folket, Israels M\u00e6nd, tog sig da sammen og stillede sig atter op til Kamp p\u00e5 samme Sted som den f\u00f8rste Dag;\n20:23 Da drog Israelitterne op til Betel og gr\u00e6d lige til Aften for HERRENs \u00c5syn; og de adspurgte HERREN: \"Skal jeg atter tage Kampen op med min Broder Benjamins S\u00f8nner?\" Og HERREN svarede: \"Drag op imod ham!\"\n20:24 og Israelitterne rykkede Benjaminiterne p\u00e5 n\u00e6rt Hold den anden Dag.\n20:25 Men Benjaminiterne gjorde Udfald fra Gibea for at m\u00f8de dem den anden Dag, og de f\u00e6ldede yderligere 18000 Mand af Israelitterne, alle sammen v\u00e5benf\u00f8re M\u00e6nd.\n20:26 S\u00e5 drog alle Israelitterne, hele Folket, op til Betel; og de gr\u00e6d og sad der for HERRENs \u00c5syn og fastede den Dag lige til Aften, og de ofrede Br\u00e6ndofre og Takofre for HERRENs \u00c5syn.\n20:27 Derp\u00e5 r\u00e5dspurgte Israelitterne HERREN i de Dage var Guds Pagts Ark der,\n20:28 og Pinehas, en S\u00f8n af Arons S\u00f8n Eleazar, gjorde i de Dage Tjeneste ved den - og de sagde: \"Skal jeg atter drage i Kamp mod min Broder Benjamins S\u00f8nner eller lade v\u00e6re?\" HERREN svarede: \"Drag i Kamp, thi i Morgen giver jeg ham i din H\u00e5nd!\"\n20:29 Israelitterne lagde nu Baghold rundt om Gibea.\n20:30 Og Israelitterne drog op mod Benjaminiterne p\u00e5 den tredje Dag og stillede sig op til Angreb p\u00e5 Gibea ligesom de tidligere Gange.\n20:31 Da nu Benjaminiterne gjorde Udfald mod H\u00e6ren, blev de afsk\u00e5ret fra Byen og lokket ud p\u00e5 Vejene til Betel og Gibeon; til at begynde med huggede de nogle al Folkene ned p\u00e5 \u00e5ben Mark ligesom de tidligere Gange, omtrent tredive Mand af Israel,\n20:32 og Benjaminiterne t\u00e6nkte nu: \"Vi har sl\u00e5et dem ligesom f\u00f8r!\" Men Israelitterne sagde: Lad os flygte og s\u00e5ledes afsk\u00e6re dem fra Byen og lokke dem ud p\u00e5 Vejene!\"\n20:33 S\u00e5 br\u00f8d alle Israels M\u00e6nd op fra deres Plads og stillede sig op til Kamp i Ba'al-Tamar, medens Bagholdet br\u00f8d op fra sin Plads vesten for Geba.\n20:34 Nu rykkede 10000 Mand, udvalgte Folk af hele Israel, frem for Gibea, og Kampen blev h\u00e5rd; men de vidste ikke, at Ulykken var ved at ramme dem.\n20:35 S\u00e5 slog HERREN Benjamin foran Israel, og Israelitterne f\u00e6ldede den Dag 25100 Mand af Benjamin, alle v\u00e5benf\u00f8re M\u00e6nd;\n20:36 da inds\u00e5 Benjaminiterne, at de var slagne. Israelitterne trak sig tilbage for Benjamin, idet de stolede p\u00e5 Bagholdet, de havde lagt mod Gibea;\n20:37 og Bagholdet kastede sig i en Fart over Gibea og drog frem og huggede hele Byens Befolkning ned med Sv\u00e6rdet.\n20:38 Der var truffet den Aftale mellem Israels M\u00e6nd og Bagholdet, at de skulde lade en R\u00f8gs\u00f8jle stige op fra Byen.\n20:39 Da Israels M\u00e6nd vendte om i Kampen, huggede Benjamin til at begynde med henved tredive af Israels M\u00e6nd ned, thi de t\u00e6nkte: \"Visselig, vi har sl\u00e5et dem ligesom i den forrige Kamp.\"\n20:40 Da nu S\u00f8jlen, R\u00f8gst\u00f8tten, begyndte at stige op fra Byen, vendte Benjamin sig om, og se, R\u00f8gen slog op mod Himmelen fra hele Byen,\n20:41 og samtidig vendte Israels M\u00e6nd om fra Flugten. Da blev Benjamins M\u00e6nd forf\u00e6rdede, thi de inds\u00e5, at Ulykken havde ramt dem;\n20:42 og de gjorde omkring for Israels M\u00e6nd og flygtede ad \u00d8rkenen til.Men Kampen fortsattes i H\u00e6lene p\u00e5 dem. Og de fra Byerne huggede ned for Fode iblandt dem;\n20:43 de omringede Benjaminiterne og forfulgte dem, til de havde Geba foran sig mod \u00d8st.\n20:44 Af Benjamin faldt 18000 Mand, lutter dygtige Krigere.\n20:45 De gjorde omkring og flygtede og deres Forf\u00f8lgere gjorde p\u00e5 Vejene en Efterh\u00f8st p\u00e5 5000 Mand: de forfulgte dem skarpt, til de fik dem tilintetgjort, og huggede 2000 Mand ned af dem.\n20:46 De, der faldt af Benjamin den Dag, var s\u00e5ledes i alt 25000 v\u00e5benf\u00f8re M\u00e6nd, alle tapre Folk.\n20:47 De gjorde omkring og flygtede ud i \u00d8rkenen til Rimmons Klippe, 600 Mand st\u00e6rke, og blev der i fire M\u00e5neder.\n20:48 Men Israels M\u00e6nd vendte tilbage til Benjaminiterne og huggede dem ned med Sv\u00e6rdet, b\u00e5de Mennesker og Kv\u00e6g, overhovedet alt. hvad der var, og desuden stak de Ild p\u00e5 alle Byerne der.\n21:1 Men Israels M\u00e6nd havde i Mizpa aflagt den Ed: \"Ingen af os vil give en Benjaminit sin Datter til \u00c6gte!\"\n21:2 Da nu Folket var kommet til Betel, sad de der lige til Aften for Guds \u00c5syn og opl\u00f8ftede deres R\u00f8st, gr\u00e6d heftigt\n21:3 og sagde: \"Hvorfor, HERRE, Israels Gud, er dog dette h\u00e6ndet i Israel, s\u00e5 at vi i Dag m\u00e5 savne en Stamme af Israel?\"\n21:4 Tidligt n\u00e6ste Morgen byggede Folket et Alter der og ofrede Br\u00e6ndofre og Takofre.\n21:5 Derp\u00e5 sagde Israelitterne: \"Hvem blandt alle Israels Stammer undlod at drage op med Forsamlingen til HERREN?\" Der var nemlig svoret en dyr Ed p\u00e5, at enhver, der undlod at drage op til HERREN i Mizpa, skulde d\u00f8.\n21:6 Men nu gjorde det Israelitterne ondt for deres Broder Benjamin, og de sagde: \"I Dag er en Stamme hugget af Israel!\n21:7 Hvad skal vi g\u00f8re for dem, der er tilbage, for at skaffe dem Hustruer, eftersom vi har svoret ved HERREN, at vi ikke vil give dem nogen af vore D\u00f8tre fil \u00c6gte?\"\n21:8 S\u00e5 spurgte de: \"Er der m\u00e5ske en af Israels Stammer, der undlod at drage op til HERREN i Mizpa?\" Og se, der var ingen kommet til Lejren, til Forsamlingen, fra Jabesj i Gilead.\n21:9 S\u00e5 blev Folket m\u00f8nstret, og se, der var ingen af Indbyggerne fra Jabesj i Gilead.\n21:10 Da sendte Menigheden 12000 Mand af de tapreste Folk derhen med den Befaling: \"Drag hen og hug Indbyggerne i Jabesj i Gilead ned med Sv\u00e6rdet tillige med deres Kvinder og B\u00f8rn.\n21:11 S\u00e5ledes skal I b\u00e6re eder ad: Alle af Mandk\u00f8n og alle Kvinder, der har haft Omgang med M\u00e6nd, skal I l\u00e6gge Band p\u00e5!\"\n21:12 De fandt s\u00e5 hos Indbyggerne i Jabesj i Gilead 400 unge Piger, der var Jomfruer og ikke havde haft Omgang med nogen Mand, og dem f\u00f8rte de til Lejren i Silo i Kana'ans Land.\n21:13 Derp\u00e5 sendte hele Menigheden Sendebud hen for af underhandle med Benjaminiterne, der befandt sig p\u00e5 Rimmons Klippe, og tilbyde dem Fred.\n21:14 P\u00e5 det Tidspunkt vendte Benjaminiterne s\u00e5 tilbage, og de gav dem de Kvinder fra Jabesj i Gilead, som man havde ladet i Live. Men de var ikke nok til dem.\n21:15 Da gjorde det Folket ondt for Benjamin, fordi HERREN havde gjort et Sk\u00e5r i Israels Stammer.\n21:16 Og Menighedens \u00c6ldste sagde: \"Hvad skal vi g\u00f8re for dem, der er tilbage, for at skaffe dem Hustruer, eftersom alle Kvinder i Benjamin er udryddet?\"\n21:17 Og de sagde: \"Hvorledes kan der reddes en Rest af Benjamin, s\u00e5 at ikke en Stamme i Israel g\u00e5r til Grunde?\n21:18 Vi kan jo ikke give dem nogen af vore D\u00f8tre til \u00c6gte!\" Israelitterne havde nemlig svoret og sagt: \"Forbandet v\u00e6re den, som giver Benjaminiterne en Hustru!\"\n21:19 Da sagde de: \"Se, HERRENs H\u00f8jtid fejres jo hvert \u00c5r i Silo!\" Det ligger norden for Betel, \u00f8sten for Vejen, der f\u00f8rer op fra Betel til Sikem, og s\u00f8nden for Lebona.\n21:20 Og de b\u00f8d Benjaminiterne: \"G\u00e5 hen og l\u00e6g eder p\u00e5 Lur i Ving\u00e5rdene!\n21:21 Se s\u00e5 n\u00f8je til, og n\u00e5r de unge Kvinder fra Silo kommer ud for at opf\u00f8re deres Danse, skal I komme frem af Ving\u00e5rdene og r\u00f8ve hver sin Hustru af de unge Kvinder fra Silo og s\u00e5 drage hjem til Benjamins Land!\n21:22 N\u00e5r s\u00e5 deres F\u00e6dre eller Br\u00f8dre kommer for at g\u00e5 i Rette med eder, skal I sige til dem: Sk\u00e5n os, thi vi fik os ikke alle en Hustru i Krigen! Det er jo ikke eder, der har givet os dem; i s\u00e5 Fald vilde I have forbrudt eder!\"\n21:23 Det gjorde Benjaminiterne da, og de tog sig Hustruer af de dansende Kvinder, som de r\u00f8vede, een til hver; derp\u00e5 vendte de tilbage til deres Arvelod, opbyggede deres Byer og boede i dem.\n21:24 Og samtidig drog Israelitterne derfra, hver til sin Stamme og Sl\u00e6gt, og de gik derfra hver til sin Arvelod,\n21:25 I de Dage var der ingen Konge i Israel; enhver gjorde, hvad han fandt for godt.","title":"Danish Bible: Judges","type":"page"}