{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/dan/jer.htm","path":"bib/wb/dan/jer.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/dan/jer.htm","text":"1:1 Ord af Jeremias, Hilkijas s\u00f8n, en af pr\u00e6sterne i Anatot i Benjamins Land,\n1:2 til hvem HERRENs Ord kom i Amons S\u00f8ns, Kong Josias af Judas, Dage, i hans Herred\u00f8mmes trettende \u00c5r,\n1:3 og fremdeles i Josias's S\u00f8ns, Kong Jojakim af Judas, Dage indtil Slutningen af Josias's S\u00f8ns, Kong Zedekias af Judas, elevte Regerings\u00e5r, til Jerusalems Indbyggere f\u00f8rtes i Landflygtighed i den femte M\u00e5ned.\n1:4 HERRENs Ord kom til mig s\u00e5ledes:\n1:5 F\u00f8r jeg danned dig i Modersk\u00f8d, kendte jeg dig; f\u00f8r du kom ud af Moderliv, helligede jeg dig, til Profet for Folkene satte jeg dig.\n1:6 Men jeg svarede: \"Ak, Herre, HERRE, jeg kan jo ikke tale, thi jeg er ung.\"\n1:7 S\u00e5 sagde HERREN til mig: \"Sig ikke: Jeg er ung! men g\u00e5, hvorhen jeg end sender dig, og tal alt, hvad jeg byder dig;\n1:8 frygt ikke for dem, thi jeg er med dig for at frelse dig, lyder det fra HERREN.\"\n1:9 Og, HERREN udrakte sin H\u00e5nd, r\u00f8rte ved min Mund og sagde til mig: \"Nu l\u00e6gger jeg mine Ord i din Mund.\n1:10 Se, jeg giver dig i Dag Myndighed over Folk og Riger til at oprykke og nedbryde, til at \u00f8del\u00e6gge og nedrive, til at opbygge og plante.\"\n1:11 Siden kom HERRENs Ord til mig s\u00e5ledes: \"Hvad ser du, Jeremias?\" Jeg svarede: \"Jeg ser en Mandelgren.\"\n1:12 Da sagde HERREN til mig: \"Du ser ret, thi jeg er \u00e5rv\u00e5gen over mit Ord for at fuldbyrde det.\"\n1:13 Og HERRENs Ord kom atter til mig s\u00e5ledes: \"Hvad ser du?\" Jeg svarede: \"Jeg ser en sydende Kedel med Fyrsted mod Nord.\"\n1:14 Da sagde HERREN til mig: \"Nordfra skal Ulykke syde ud over alle Landets Indbyggere;\n1:15 thi se, jeg hidkalder alle Nordens Riger, lyder det fra HERREN, og man skal komme og rejse hver sin Trone ved Indgangen til Jerusalems Porte mod alle dets Mure trindt omkring og mod alle Judas Byer;\n1:16 og jeg vil afsige Dom over dem for al deres Ondskab, at de forlod mig, t\u00e6ndte Offerild for fremmede Guder og tilbad deres H\u00e6nders V\u00e6rk.\n1:17 S\u00e5 omgjorde dine L\u00e6nder og st\u00e5 frem og tal til dem, alt hvad jeg byder dig! V\u00e6r ikke r\u00e6d for dem, at jeg ikke skal g\u00f8re dig r\u00e6d for dem!\n1:18 Og jeg, se, jeg g\u00f8r dig i Dag til en fast Stad, til en Jernst\u00f8tte og en kobbermur mod hele Landet, Judas Konger og Fyrster, Pr\u00e6sterne og Almuen;\n1:19 de skal k\u00e6mpe imod dig, men ikke kunne magte dig; thi jeg er med dig for at frelse dig, lyder det fra HERREN.\"\n2:1 HERRENs Ord kom til mig s\u00e5ledes:\n2:2 G\u00e5 hen og r\u00e5b Jerusalem i \u00d8rene: S\u00e5 siger HERREN: Jeg mindes din K\u00e6rlighed som ung, din Elskov som Brud, at du fulgte mig i \u00d8rkenen, et Land, hvor der ikke s\u00e5s;\n2:3 Israel var helliget HERREN, hans F\u00f8rstegr\u00f8de, alle, som \u00e5d det, m\u00e5tte b\u00f8de, Ulykke ramte dem, lyder det fra HERREN.\n2:4 H\u00f8r HERRENs Ord, Jakobs Hus og alle Sl\u00e6gter i Israels Hus:\n2:5 S\u00e5 siger HERREN: Hvad ondt fandt eders F\u00e6dre hos mig, siden de gik bort fra mig og holdt sig til Tomhed, til de selv blev tomme?\n2:6 De spurgte ikke: \"Hvor er HERREN, som f\u00f8rte os op fra \u00c6gypten og ledte os i \u00d8rkenen, \u00d8demarkens og Kl\u00f8fternes Land, T\u00f8rkens og Mulmets Land, Landet, hvor ingen f\u00e6rdes eller bor?\"\n2:7 Jeg bragte eder til Frugthavens Land, at I kunde nyde dets Frugt og Goder; men da I kom derind, gjorde I mit Land urent og min Arvelod vederstyggelig.\n2:8 Pr\u00e6sterne spurgte ikke: \"Hvor er HERREN?\" De, der syslede med Loven, kendte mig ikke, Hyrderne faldt fra mig, og Profeterne profeterede ved Ba'al og holdt sig til Guder, som intet evner.\n2:9 Derfor m\u00e5 jeg fremdeles g\u00e5 i Rette med eder, lyder det fra HERREN, og med eders S\u00f8nners S\u00f8nner m\u00e5 jeg g\u00e5 i Rette.\n2:10 Drag engang over til Kitt\u00e6ernes Strande og se efter, send Bud til Kedar og sp\u00f8rg jer n\u00f8je for; se efter, om sligt er h\u00e6ndet f\u00f8r!\n2:11 Har et Hedningefolk nogen Sinde skiftet Guder? Og s\u00e5 er de endda ikke Guder. Men mit Folk har skiftet sin \u00c6re bort for det, der intet gavner.\n2:12 Gys derover, I Himle, Skr\u00e6k og R\u00e6dsel gribe eder, lyder det fra HERREN;\n2:13 thi to onde Ting har mit Folk gjort: Mig, en Kilde med levende Vand, har de forladt for at hugge sig Cisterner, sprukne Cisterner, der ikke kan holde Vand.\n2:14 Er Israel da en Tr\u00e6l, en hjemmef\u00f8dt Tr\u00e6l? Hvorfor er han blevet til Bytte?\n2:15 L\u00f8ver br\u00f8ler imod ham med rungende R\u00f8st; hans Land har de gjort til en \u00d8rk, hans Byer er br\u00e6ndt, s\u00e5 ingen bor der.\n2:16 Selv Nofs og Takpankes's S\u00f8nner afgnaver din Isse.\n2:17 Mon ikke det times dig, fordi du svigted mig? lyder det fra HERREN din Gud.\n2:18 Hvorfor skal du nu til \u00c6gypten og drikke af Sjihor? Hvorfor skal du nu til Assur og drikke af Floden?\n2:19 Lad din Ulykke g\u00f8re dig klog og l\u00e6r af dit Frafald, kend og se, hvor ondt og bittert det er, at du svigted HERREN din Gud; Frygt for mig findes ikke hos dig, s\u00e5 lyder det fra Herren, H\u00e6rskarers HERRE.\n2:20 Thi l\u00e6ngst har du brudt dit \u00c5g og spr\u00e6ngt dine B\u00e5nd. Du siger: \"Ej vil jeg tjene!\" Nej, Sk\u00f8geleje har du p\u00e5 hver en H\u00f8j, under alle de gr\u00f8nne Tr\u00e6er.\n2:21 Som en \u00c6delranke plantede jeg dig, en fuldgod Stikling; hvor kunde du da blive Vildskud, en u\u00e6gte Ranke?\n2:22 Om du end tor dig med Lud og \u00f8dsler med S\u00e6be, jeg ser dog din Br\u00f8des Snavs, s\u00e5 lyder det fra HERREN.\n2:23 Hvor kan du sige: \"Ej er jeg uren, til Ba'alerne holdt jeg mig ikke!\" Se p\u00e5 din F\u00e6rd i Dalen, kend, hvad du gjorde, en let Kamelhoppe, l\u00f8bende hid og did,\n2:24 et Vild\u00e6sel, kendt med Steppen! Den snapper i Brynde efter Luft, hvo t\u00e6mmer dens Brunst? At s\u00f8ge den tr\u00e6tter ingen, den findes i sin M\u00e5ned.\n2:25 Spar dog din Fod for Slid, din Strube for T\u00f8rst! Dog siger du: \"Nej, lad mig v\u00e6re! Jeg elsker de fremmede, dem vil jeg holde mig til.\"\n2:26 Som Tyven f\u00e5r Skam, n\u00e5r han gribes, s\u00e5 Israels Hus, de, deres Konger og Fyrster, Pr\u00e6ster og Profeter,\n2:27 som siger til Tr\u00e6: \"Min Fader!\" til Sten: \"Du har f\u00f8dt mig.\" Thi Ryggen og ikke Ansigtet vender de til mig, men siger i Ulykkestid: \"St\u00e5 op og frels os!\"\n2:28 Hvor er de da, dine Guder, dem, du har gjort dig? Lad dem st\u00e5 op! Kan de frelse dig i Ulykkestiden? Thi som dine Byers Tal er dine Guders, Juda.\n2:29 Hvorfor tvistes I med mig? I har alle forbrudt jer imod mig, lyder det fra HERREN.\n2:30 Forg\u00e6ves slog jeg eders B\u00f8rn, de tog ikke ved L\u00e6re, som h\u00e6rgende L\u00f8ve fort\u00e6rede Sv\u00e6rdet Profeterne.\n2:31 Du onde Sl\u00e6gt, s\u00e5 m\u00e6rk jer dog HERRENs Ord! Har jeg v\u00e6ret en \u00d8rk for Israel, et b\u00e6lgm\u00f8rkt Land? Hvorfor mon mit Folk da siger: \"Vi g\u00e5r, hvor vi vil, og kommer ej mer til dig.\"\n2:32 Glemmer en Jomfru sit Smykke, en Brud sit B\u00e6lte? Og mig har mit Folk dog glemt i tall\u00f8se Dage.\n2:33 Hvor snildt du dog g\u00e5r til V\u00e6rks for at s\u00f8ge dig Elskov! Du v\u00e6nned dig derfor ogs\u00e5 til ondt i din F\u00e6rd.\n2:34 Endog findes Blod p\u00e5 dine H\u00e6nder af fattige, skyldfri Sj\u00e6le, Blod, jeg ej fandt hos en Tyv, men p\u00e5 alle disse.\n2:35 Og du siger: \"Jeg er frikendt, hans Vrede har vendt sig fra mig.\" Se, med dig g\u00e5r jeg i Rette, da du siger: \"Jeg har ikke syndet.\"\n2:36 Hvor let det dog falder for dig at skifte din Vej! Du skal ogs\u00e5 f\u00e5 Skam af \u00c6gypten, som du fik det af Assur;\n2:37 ogs\u00e5 derfra skal du g\u00e5 med H\u00e6nder p\u00e5 Hoved, thi HERREN har forkastet dine St\u00f8tter, de b\u00e5der dig intet.\n3:1 N\u00e5r en Mand frast\u00f8der sin hustru, og hun g\u00e5r fra ham og \u00e6gter en anden, kan hun s\u00e5 g\u00e5 tilbage til ham? Er slig en Kvinde ej sunket til Bunds i Van\u00e6re? Og du, som boled med mange Elskere, vil tilbage til mig! s\u00e5 lyder det fra HERREN.\n3:2 Se til de n\u00f8gne H\u00f8je: Hvor mon du ej lod dig sk\u00e6nde? Ved Vejene vogted du p\u00e5 dem som Araber i \u00d8rk. Du van\u00e6red Landet b\u00e5de ved din Utugt og Ondskab,\n3:3 en Snare blev dine mange Elskere for dig. En Horkvindes Pande har du, trodser al Skam.\n3:4 R\u00e5bte du ikke nylig til mig: \"Min Fader! Du er min Ungdoms Ven.\n3:5 Vil han evigt gemme p\u00e5 Vrede, b\u00e6re Nag for stedse?\" Se, s\u00e5ledes taler du, men \u00f8ver det onde til Gavns.\n3:6 HERREN sagde til mig i Kong Josias's Dage: S\u00e5 du, hvad den trol\u00f8se Kvinde Israel gjorde? Hun gik op p\u00e5 ethvert h\u00f8jt Bjerg og hen under ethvert gr\u00f8nt Tr\u00e6 og bolede.\n3:7 Jeg t\u00e6nkte, at hun efter at have gjort alt det vilde vende om til mig; men hun vendte ikke om. Det s\u00e5 hendes svigefulde S\u00f8ster Juda;\n3:8 hun s\u00e5, at jeg forst\u00f8dte den trol\u00f8se Kvinde Israel for al hendes Hors Skyld, og at jeg gav hende Skilsmissebrev; den svigefulde S\u00f8ster Juda frygtede dog ikke, men gik ogs\u00e5 hen og bolede.\n3:9 Ved sin letsindige Bolen van\u00e6rede hun Landet og horede med Sten og Tr\u00e6.\n3:10 Og alligevel vendte den svigefulde S\u00f8ster Juda ikke om til mig af hele sit Hjerte, men kun p\u00e5 Skr\u00f8mt, lyder det fra HERREN.\n3:11 Og HERREN sagde til mig: Det trol\u00f8se Israels Sag st\u00e5r bedre end det svigefulde Judas.\n3:12 G\u00e5 hen og udr\u00e5b disse Ord mod Nord: Omvend dig, trol\u00f8se Israel, lyder det fra HERREN; jeg vil ikke vredes p\u00e5 eder, thi n\u00e5dig er jeg, lyder det fra HERREN; jeg gemmer ej evigt p\u00e5 Vrede;\n3:13 men vedg\u00e5 din Uret, at du forbr\u00f8d dig mod HERREN din Gud; for de fremmedes Skyld l\u00f8b du hid og did under hvert gr\u00f8nt Tr\u00e6 og h\u00f8rte ikke min R\u00f8st, s\u00e5 lyder det fra HERREN.\n3:14 Vend om, I frafaldne S\u00f8oner, lyder det fra HERREN; thi jeg er eders Herre; jeg tager eder, een fra en By og en fra en Sl\u00e6gt og bringer eder til Zion,\n3:15 og jeg giver eder Hyrder efter mit Sind, og de skal vogte eder med Indsigt og Kl\u00f8gt.\n3:16 Og n\u00e5r I bliver mangfoldige og frugtbare i Landet i hine Dage, lyder det fra HERREN, skal de ikke mere tale om HERRENs Pagts Ark, og Tanken om den skal ikke mere opkomme i noget Hjerte; de skal ikke mere komme den i Hu eller savne den, og en ny skal ikke laves.\n3:17 P\u00e5 hin Tid skal man kalde Jerusalem HERRENs Trone, og der, til HERRENs Navn i Jerusalem, skal alle Folk str\u00f8mme sammen, og de skal ikke mere f\u00f8lge deres onde Hjertes Stivsind.\n3:18 I hine Dage skal Judas Hus vandre til Israels Hus, og samlet skal de drage fra Nordens Land til det Land, jeg gav deres F\u00e6dre i Eje.\n3:19 Og jeg, jeg sagde til dig: \"Blandt S\u00f8nnerne s\u00e6tter jeg dig, jeg giver dig et yndigt Land, Folkenes herligste Arvelod.\" Jeg sagde: \"Kald mig din Fader, vend dig ej fra mig!\"\n3:20 Men som en Kvinde sviger sin Ven, s\u00e5 sveg du mig, Israels Hus, s\u00e5 lyder det fra HERREN.\n3:21 H\u00f8r, der lyder Gr\u00e5d p\u00e5 de n\u00f8gne H\u00f8je, Tryglen af Israels B\u00f8rn, fordi de vandrede Krogveje, glemte HERREN deres Gud.\n3:22 Vend om, I frafaldne S\u00f8nner, jeg l\u00e6ger eders Frafald. Se, vi kommer til dig, thi du er HERREN vor Gud.\n3:23 Visselig, Bl\u00e6ndv\u00e6rk var H\u00f8jene, Bjergenes Larm; visselig, hos HERREN vor Gud er Israels Frelse.\n3:24 Sk\u00e6ndselen \u00e5d fra vor Ungdom vore F\u00e6dres Gods, deres Sm\u00e5kv\u00e6g og Hornkv\u00e6g, S\u00f8nner og D\u00f8tre.\n3:25 Vi l\u00e6gger os ned i vor Sk\u00e6ndsel, vor Skam er vort T\u00e6ppe, thi mod HERREN vor Gud har vi syndet, vi og vore F\u00e6dre fra Ungdommen af til i Dag; vi h\u00f8re ikke p\u00e5 Herren vor Guds r\u00f8st.\n4:1 Omvender du dig, Israel, lyder det fra Herren, s\u00e5 vend dig til mig; hvis du fjerner dine v\u00e6mmelige Guder, skal du ikke fly for mit \u00c5syn.\n4:2 Sv\u00e6rger du: \"S\u00e5 sandt HERREN lever,\" redeligt, \u00e6rligt og sandt, skal Folkeslag velsigne sig ved ham og rose sig af ham.\n4:3 Thi s\u00e5 siger HERREN til Judas M\u00e6nd og Jerusalems Borgere: Bryd eder Nyjord og s\u00e5 dog ikke blandt, Torne!\n4:4 Omsk\u00e6r jer for HERREN og fjern eders Hjertes Forhud, Judas M\u00e6nd og Jerusalems Borgere, at min Vrede ikke sl\u00e5r ud som Ild og hr\u00e6nder uslukket for eders onde Gerningers Skyld.\n4:5 Forkynd i Juda og Jerusalem, kundg\u00f8r og tal, lad Hornet gjalde i Landet, r\u00e5b, hvad I kan, og sig: Flok jer sammen! Vi g\u00e5r ind i de faste St\u00e6der!\n4:6 Rejs Banner hen imod Zion, fly uden Standsning! Thi Ulykke sender jeg fra Nord, et v\u00e6ldigt Sammenbrud.\n4:7 En L\u00f8ve steg op fra sit Krat, en Folkeh\u00e6rger br\u00f8d op, gik bort fra sin Hjemstavn for at g\u00f8re dit Land til en \u00d8rk; dine Byer skal h\u00e6rges, s\u00e5 ingen bor der.\n4:8 Derfor skal I kl\u00e6de jer i S\u00e6k og klage og jamre, thi ej vender HERRENs gl\u00f8dende Vrede sig fra os.\n4:9 P\u00e5 hin Dag, lyder det fra HERREN, skal Kongen og Fyrsterne tabe Modet, Pr\u00e6sterne stivne af Skr\u00e6k og Profeterne sl\u00e5s af R\u00e6dsel;\n4:10 og de skal sige: \"Ak, Herre, HERRE! Sandelig, du f\u00f8rte dette Folk og Jerusalem bag Lyset, da du sagde: I skal have Fred! Nu har Sv\u00e6rdet n\u00e5et Sj\u00e6len.\"\n4:11 P\u00e5 hin Tid skal der siges til dette Folk og Jerusalem: Et gl\u00f8dende Vejr fra \u00d8rkenens n\u00f8gne H\u00f8je tr\u00e6kker op mod mit Folks Datter, ej til Kastning og Rensning af Korn,\n4:12 et Vejer for v\u00e6ldigt dertil kommer mod mig. Derfor vil jeg ogs\u00e5 nu tale Domsord imod dem.\n4:13 Se, det kommer som Skyer, dets Vogne som Stormvejr, dets Heste er hurtigere end \u00d8rne; ve, vi l\u00e6gges \u00f8de!\n4:14 Rens dit Hjerte for ondt, Jerusalem, at du m\u00e5 frelses! Hvor l\u00e6nge skal dit Indre huse de syndige Tanker?\n4:15 Thi h\u00f8r, en R\u00e5ber fra Dan, et Ulykkesbud fra Efraims Bjerge:\n4:16 Kundg\u00f8r Folkene: Se! Lad det h\u00f8res i Jerusalem! Belejrere kommer fra et Land i det fjerne, de opl\u00f8fter R\u00f8sten mod Byerne i Juda.\n4:17 Som Markens Vogtere stiller de sig rundt omkring det, thi genstridigt var det imod mig, lyder det fra HERREN.\n4:18 Det kan du takke din F\u00e6rd, dine Gerninger for; det skyldes din Ondskab; hvor bittert! Det g\u00e6lder Livet.\n4:19 Mit indre, mit Indre! Jeg sk\u00e6lver! Mit Hjertes V\u00e6gge! Mit Hjerte v\u00e5nder sig i mig, ej kan jeg tie. Thi Hornets klang m\u00e5 jeg h\u00f8re, Skrig fra Kampen;\n4:20 der meldes om Fald p\u00e5 Fald, thi alt Landet er h\u00e6rget. Mine Telte h\u00e6rges brat, i et Nu mine Forh\u00e6ng.\n4:21 Hvor l\u00e6nge skal jeg skue Banneret, h\u00f8re Hornet?\n4:22 Thi mit Folk er t\u00e5beligt, kender ej mig, de er dumme S\u00f8nner og uden Indsigt; de er vise til at g\u00f8re det onde, men T\u00e5ber til det gode.\n4:23 Jeg s\u00e5 p\u00e5 Jorden, og se, den var \u00f8de og tom, p\u00e5 Himlen, dens Lys var borte;\n4:24 Bjergene s\u00e5 jeg, og se, de skjalv, og alle H\u00f8jene b\u00e6ved;\n4:25 jeg s\u00e5, og se, der var mennesketomt, og alle Himlens Fugle var fl\u00f8jet;\n4:26 jeg s\u00e5, og se, Frugthaven var \u00d8rken, alle dens Byer lagt \u00f8de for HERREN, for hans gl\u00f8dende Vrede.\n4:27 Thi s\u00e5 siger HERREN: Al Jorden bliver \u00d8rk, men helt \u00f8del\u00e6gger jeg ikke.\n4:28 Derfor s\u00f8rger Jorden, og Himlen deroppe er sort; thi jeg talede og angrer det ikke, t\u00e6nkte og g\u00e5r ikke fra det.\n4:29 For Larmen af Ryttere og Bueskytter flyr alt Landet, de tyr ind i Krat, stiger op p\u00e5 Klipper; hver By er forladt, og ikke et Menneske bor der.\n4:30 Og du, hvad vil du mon g\u00f8re? Om end du kl\u00e6der dig i Skarlagen, smykker dig med Guld og g\u00f8r \u00d8jnene store med Sminke det er spildt, du g\u00f8r dig smuk. Elskerne agter dig ringe, dit Liv vil de have.\n4:31 Thi jeg h\u00f8rer R\u00e5b som ved Barnsn\u00f8d, Skrig som ved F\u00f8rstef\u00f8dsel. H\u00f8r, hvor Zions Datter st\u00f8nner med udrakte H\u00e6nder: \"Ve mig, min Sj\u00e6l bukker under for dem, som myrder.\"\n5:1 L\u00f8b i Jerusalems Gader, m\u00e6rk jer, hvad I ser, og s\u00f8g p\u00e5 dets Torve, om I kan finde nogen, om der er en, som \u00f8ver Retf\u00e6rd, l\u00e6gger Vind p\u00e5 Sandhed, s\u00e5 jeg kan tilgive dem.\n5:2 Siger de: \"S\u00e5 sandt HERREN lever\", sv\u00e6rger de falsk.\n5:3 HERRE, dine \u00d8jne ser jo efter Sandhed. Du slog dem, de omvendte sig ikke; du lagde dem \u00f8de, de vilde ej tage ved L\u00e6re, gjorde Ansigtet h\u00e5rdere end Flint, vilde ej vende om.\n5:4 Da t\u00e6nkte jeg: \"Det er kun Sm\u00e5folk, D\u00e5rer er de, thi de kender ej HERRENs Vej, deres Guds Ret;\n5:5 jeg vil vende mig til de store og tale med dem, de kender da HERRENs Vej, deres Guds Ret!\" Men alle havde s\u00f8nderbrudt \u00c5get, spr\u00e6ngt deres B\u00e5nd.\n5:6 Derfor skal en L\u00f8ve fra Skoven sl\u00e5 dem, en Ulv fra \u00d8demarken h\u00e6rge dem, en Panter lure ved Byerne; enhver, som g\u00e5r derfra, rives s\u00f8nder; thi talrige er deres Synder, mange deres Frafald.\n5:7 Hvor kan jeg vel tilgive dig? Dine S\u00f8nner forlod mig og svor ved Guder, som ikke er Guder. N\u00e5r jeg m\u00e6tted dem, horede de, slog sig ned i Sk\u00f8gens Hus;\n5:8 de blev fede, gejle Hingste, de vrinsker hver efter N\u00e6stens Hustru.\n5:9 Skal jeg ikke hjems\u00f8ge sligt? s\u00e5 lyder det fra HERREN, skal ikke min Sj\u00e6l tage H\u00e6vn over sligt et Folk?\n5:10 Stig op p\u00e5 dets Mure, l\u00e6g \u00f8de, men ikke helt! Ryk Rankerne op, thi HERREN tilh\u00f8rer de ikke.\n5:11 Thi svigefulde er de imod mig, Israels Hus og Judas Hus, s\u00e5 lyder det fra HERREN.\n5:12 De forn\u00e6gter HERREN og siger: \"Det betyder intet! Ulykke kommer ej over os, vi skal ikke se Sv\u00e6rd og Hunger;\n5:13 Profeterne bliver til Vind, Guds Ord er ej i dem; gid Ordet m\u00e5 ramme dem selv!\"\n5:14 Derfor, s\u00e5 siger HERREN, H\u00e6rskarers Gud: Fordi I siger dette Ord, se, derfor g\u00f8r jeg mine Ord i din Mund til Ild og dette Folk til Br\u00e6nde, som Ild skal fort\u00e6re.\n5:15 Se, jeg bringer over eder et Folk fra det fjerne, Israels Hus, s\u00e5 lyder det fra HERREN, et Folk, som er st\u00e6rkt, et Folk fra Fortids Dage, et Folk, hvis M\u00e5l du ej kender, hvis Tale du ikke fatter;\n5:16 som en \u00e5ben Grav er dets kogger, de er alle K\u00e6mper;\n5:17 det skal \u00e6de dit Korn og dit Br\u00f8d, det skal \u00e6de dine S\u00f8nner og D\u00f8tte, det skal \u00e6de dit Sm\u00e5kv\u00e6g og Hornkv\u00e6g, det skal \u00e6de din Vinstok og dit Figentr\u00e6; med Sv\u00e6rd skal de l\u00e6gge dine F\u00e6stninger \u00f8de, dem, som du stoler p\u00e5.\n5:18 Men selv i de Dage, lyder det fra HERREN, vil jeg ikke udslette eder.\n5:19 Og n\u00e5r de siger: \"Hvorfor har HERREN vor Gud gjort os alt det?\" sig s\u00e5 til dem: \"Som I forlod mig og tjente fremmede Guder i eders Land, s\u00e5ledes skal I tjene som fremmede i et Land, der ikke er eders.\"\n5:20 Forkynd dette i Jakobs Hus og kundg\u00f8r det i Juda:\n5:21 H\u00f8r dette, du t\u00e5belige Folk, som er uden Forstand, som har \u00d8jne, men ikke ser, og \u00d8rer, men ikke h\u00f8rer:\n5:22 Vil I ikke frygte mig, lyder det fra HERREN, eller b\u00e6ve for mit \u00c5syn? Jeg, som gjorde. Sandet til Havets Gr\u00e6nse, et evigt Skel, som det ikke kan overskride; selv om det bruser, evner det intet; om end dets B\u00f8lger larmer, kan de ikke overskride det.\n5:23 Dette Folk har et trodsigt og genstridigt Hjerte, de faldt fra og gik bort.\n5:24 De siger ikke i deres Hjerte: \"Lad os frygte HERREN vor Gud, som giver os Regn, Tidligregn og Sildigregn, til rette Tid og sikrer os Ugerne, da der skal h\u00f8stes.\"\n5:25 Eders Misgerninger bragte dem i Ulave, eders Synder unddrog eder det gode.\n5:26 Thi der findes gudl\u00f8se i mit Folk; de ligger p\u00e5 Lur, som Fuglef\u00e6ngere dukker de sig; de s\u00e6tter F\u00e6lder, de fanger Mennesker.\n5:27 Som et Bur er fuldt af Fugle, s\u00e5ledes er deres Huse fulde af Svig; derfor blev de store og rige.\n5:28 De er tykke og fede; og s\u00e5 str\u00f8mmer de over med onde Ord; de h\u00e6vder ikke den faderl\u00f8ses Ret, at det m\u00e5tte g\u00e5 dem vel, og hj\u00e6lper ikke de fattige til deres Ret.\n5:29 Skulde jeg ikke hjems\u00f8ge sligt? lyder det fra HERREN; skulde min Sj\u00e6l da ikke tage H\u00e6vn over sligt et Folk?\n5:30 Gyselige, grufulde Ting g\u00e5r i Svang i Landet;\n5:31 Profeterne profeterer L\u00f8gn, Pr\u00e6sterne skraber til sig, og mit Folk vil have det s\u00e5. Men hvad vil I g\u00f8re, n\u00e5r Enden kommer?\n6:1 Fly, I Benjamins S\u00f8nner, bort fra Jerusalem og st\u00f8d i hornet i Tekoa, hejs M\u00e6rket over Bet-Kerem! Thi Ulykke truer fra Nord, et v\u00e6ldigt Sammenbrud.\n6:2 Jeg tilintetg\u00f8r Zions Datter, den yndige, forv\u00e6nte\n6:3 til hende kommer der Hyrder med deres Hjorde; de opsl\u00e5r Telte i Ring om hende, afgr\u00e6sser hver sit Stykke.\n6:4 Helliger Angrebet p\u00e5 hende! Op! Vi rykker frem ved Middag! Ve os, thi Dagen h\u00e6lder, thi Aftenskyggerne l\u00e6nges.\n6:5 Op! Vi rykker frem ved Nat og l\u00e6gger hendes Borge \u00f8de.\n6:6 Thi s\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE: F\u00e6ld Tr\u00e6er og opkast en Vold imod Jerusalem ! Ve L\u00f8gnens By med lutter Voldsf\u00e6rd i sin Midte!\n6:7 Som Br\u00f8nden sit Vand holder Byen sin Ondskab frisk; der h\u00f8res om Voldsf\u00e6rd og H\u00e6rv\u00e6rk, S\u00e5r og Slag har jeg altid for \u00d8je.\n6:8 Jerusalem, tag ved L\u00e6re, at min Sj\u00e6l ej vender sig fra dig, at jeg ikke skal g\u00f8re dig til \u00d8rk, til folketomt, Land.\n6:9 S\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE: Hold Efterh\u00f8st p\u00e5 Israels Rest, som det sker p\u00e5 en Vinstok, r\u00e6k som en Ving\u00e5rdsmand atter din H\u00e5nd til dens Ranker!\n6:10 \"For hvem skal jeg tale og vidne, s\u00e5 de h\u00f8rer derp\u00e5? Se, de har uomsk\u00e5rne \u00d8rer, kan ej lytte til; se, HERRENs Ord er til Spot og huer dem ikke.\n6:11 Jeg er fuld af HERRENs Vrede og tr\u00e6t af at t\u00e6mme den.\" Gyd den ud over Barnet p\u00e5 Gaden, over hele de unges Flok; b\u00e5de Mand og Kvinde skal fanges, gammel og Olding tillige;\n6:12 deres Huse, Marker og Kvinder skal alle tilfalde andre; thi jeg udr\u00e6kker H\u00e5nden mod Landets Folk, s\u00e5 lyder det fra HERREN.\n6:13 Thi fra sm\u00e5 til store s\u00f8ger hver eneste Vinding, de farer alle med L\u00f8gn fra Profet til Pr\u00e6st.\n6:14 De l\u00e6ger mit Folks Br\u00f8st som den simpleste Sag, idet de siger: \"Fred, Fred!\" sk\u00f8nt der ikke er Fred.\n6:15 De skal f\u00e5 Skam, thi de har gjort vederstyggelige Ting, og dog blues de ikke, dog kender de ikke til Skam. Derfor skal de falde p\u00e5 Valen; p\u00e5 Hjems\u00f8gelsens Dag skal de snuble, siger HERREN.\n6:16 S\u00e5 siger HERREN: St\u00e5 ved Vejene og se efter, sp\u00f8rg efter de gamle Stier, hvor Vejen er til alt godt, og g\u00e5 p\u00e5 den; s\u00e5 finder I Hvile for eders Sj\u00e6le. Men de svarede: \"Det vil vi ikke.\"\n6:17 Og jeg satte V\u00e6gtere over dem: \"H\u00f8r Hornets Klang!\" Men de svarede: \"Det vil vi ikke.\"\n6:18 H\u00f8r derfor, I Folk, og vidn imod dem!\n6:19 H\u00f8r, du Jord! Se, jeg sender Ulykke over dette Folk, Frugten at deres Frafald, thi de lyttede ikke til mine Ord og lod h\u00e5nt om min Lov.\n6:20 Hvad skal jeg med R\u00f8gelsen, der kommer fra Saba, med den dejlige Kalmus fra det fjerne Land? Eders Br\u00e6ndofre er ej til Behag, eders Slagtofre huer mig ikke.\n6:21 Derfor, s\u00e5 siger HERREN: Se, jeg s\u00e6tter Anst\u00f8d for dette Folk, og de skal st\u00f8de an derimod, b\u00e5de F\u00e6dre og S\u00f8nner; b\u00e5de Nabo og Genbo skal omkomme.\n6:22 S\u00e5 siger HERREN: Se, et Folkeslag kommer fra Nordens Land, et v\u00e6ldigt Folk bryder op fra det yderste af Jorden.\n6:23 De f\u00f8rer Bue og Spyd, er sk\u00e5nselsl\u00f8st grumme; deres R\u00f8st er som Havets Brusen, de rider p\u00e5 Heste, rustet som Stridsmand mod dig, du Zions Datter.\n6:24 Vi h\u00f8rte Rygtet derom, vore H\u00e6nder blev slappe, R\u00e6dsel greb os, Sk\u00e6lven som f\u00f8dende Kvinde.\n6:25 G\u00e5 ikke ud p\u00e5 Marken og f\u00f8lg ej Vejen, thi Fjenden b\u00e6rer Sv\u00e6rd, trindt om er R\u00e6dsel.\n6:26 Kl\u00e6d dig i S\u00e6k, mit Folks Datter, v\u00e6lt dig i St\u00f8vet, hold Sorg som over den enb\u00e5rne, bitter Klage! Thi H\u00e6rv\u00e6rksmanden skal brat komme over os.\n6:27 Til Metalpr\u00f8ver, Guldpr\u00f8ver, gjorde jeg dig i mit Folk til at kende og pr\u00f8ve deres F\u00e6rd.\n6:28 De faldt alle genstridige fra, de g\u00e5r og bagtaler, er kun Kobber og Jern, alle handler de slet.\n6:29 B\u00e6lgen bl\u00e6ser, af Ilden kommer kun Bly. Al Smelten er spildt, de onde udskilles ej.\n6:30 Giv dem Navn af vraget S\u00f8lv, thi dem har HERREN vraget.\n7:1 Det Ord som kom til Jeremias fra Herren\n7:2 St\u00e5 hen i Porten til HERRENs Hus og udr\u00e5b dette Ord: H\u00f8r HERRENs Ord, hele Juda, I, som g\u00e5r ind gennem disse Porte for at tilbede HERREN!\n7:3 S\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE, Israels Gud: Bedrer eders Veje og eders Gerninger, s\u00e5 vil jeg lade eder bo p\u00e5 dette Sted.\n7:4 Stol ikke p\u00e5 den L\u00f8gnetale: Her er HERRENs Tempel, HERRENs Tempel, HERRENs Tempel!\n7:5 Men bedrer eders Veje og eders Gerninger! Dersom I virkelig \u00f8ver Ret Mand og Mand imellem,\n7:6 ikke undertrykker den fremmede, den faderl\u00f8se og Enken, ej heller udgyder uskyldigt Blod p\u00e5 dette Sted, ej heller til egen Skade holder eder til fremmede Guder,\n7:7 s\u00e5 vil jeg til evige Tider lade eder bo p\u00e5 dette Sted i det Land, jeg gav eders F\u00e6dre.\n7:8 Se, I stoler p\u00e5 L\u00f8gnetale, som intet b\u00e5der.\n7:9 Stj\u00e6le, sl\u00e5 ihjel, hore, sv\u00e6rge falsk, t\u00e6nde Offerild for Ba'al, holde eder til fremmede Guder, som I ikke kender til\n7:10 og s\u00e5 kommer I og st\u00e5r for mit \u00c5syn i dette Hus, som mit Navn n\u00e6vnes over, og siger: \"Vi er frelst!\" for at g\u00f8re alle disse Vederstyggeligheder.\n7:11 Holder I dette Hus, som mit Navn n\u00e6vnes over, for en R\u00f8verkule? Men se, ogs\u00e5 jeg har \u00d8jne, lyder det fra HERREN.\n7:12 G\u00e5 dog hen til mit hellige Sted i Silo, hvor jeg f\u00f8rst stadf\u00e6stede mit Navn, og se, hvad jeg gjorde ved det for mit Folk Israels Ondskabs Skyld.\n7:13 Og nu, fordi I \u00f8ver alle disse Gerninger, lyder det fra HERREN, og fordi I ikke vilde h\u00f8re, n\u00e5r jeg \u00e5rle og silde talede til eder, eller svare, n\u00e5r jeg kaldte p\u00e5 eder,\n7:14 derfor vil jeg g\u00f8re med Huset, som mit Navn n\u00e6vnes over, og som I stoler p\u00e5, og med Stedet, jeg gav eder og eders F\u00e6dre, ligesom jeg gjorde med Silo;\n7:15 og jeg vil st\u00f8de eder bort fra mit \u00c5syn, som jeg st\u00f8dte alle eders Br\u00f8dre bort, al Efraims \u00c6t.\n7:16 Men du m\u00e5 ikke g\u00e5 i Forb\u00f8n for dette Folk eller fremb\u00e6re klage og B\u00f8n eller tr\u00e6nge ind p\u00e5 mig for dem, thi jeg h\u00f8rer dig ikke.\n7:17 Ser du ikke, hvad de har for i Judas Byer og p\u00e5 Jerusalems Gader?,,\n7:18 B\u00f8rnene sanker Br\u00e6nde, F\u00e6drene t\u00e6nder Ild, og Kvinderne \u00e6lter Dejg for at bage Offerkager til Himmelens Dronning og udgyde Drikofre for fremmede Guder og og kr\u00e6nke mig.\n7:19 Mon det er mig, de kr\u00e6nker, lyder det fra HERREN, mon ikke sig selv til deres Ansigters Skam?\n7:20 Derfor, s\u00e5 siger den Herre HERREN: Se, min Vrede og Harme udgyder sig over dette Sted, over Folk og F\u00e6, over Markens Tr\u00e6er og Jordens Frugt, og den skal br\u00e6nde uden at slukkes.\n7:21 S\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE, Israels Gud: L\u00e6g eders Br\u00e6ndofre til eders Slagtofre og \u00e6d K\u00f8d!\n7:22 Thi dengang jeg f\u00f8rte eders F\u00e6dre ud af \u00c6gypten, talede jeg ikke til dem eller b\u00f8d dem noget om Br\u00e6ndoffer og Slagtoffer;\n7:23 men dette b\u00f8d jeg dem: \"I skal h\u00f8re min R\u00f8st, s\u00e5 vil jeg v\u00e6re eders Gud, og I skal v\u00e6re mit Folk; og I skal g\u00e5 p\u00e5 alle de Veje, jeg byder eder, at det m\u00e5 g\u00e5 eder vel.\"\n7:24 Men de h\u00f8rte ikke og l\u00e5nte ikke \u00d8re; de fulgte deres onde Hjertes Stivsind og gik tilbage, ikke fremad.\n7:25 Fra den Dag eders F\u00e6dre drog ud af \u00c6gypten, og til i Dag har jeg Dag efter Dag, \u00e5rle og silde sendt eder alle mine Tjenere Profeterne;\n7:26 men de h\u00f8rte ikke og l\u00e5nte ikke \u00d8re; de gjorde Nakken stiv og \u00f8vede mere ondt end deres F\u00e6dre.\n7:27 N\u00e5r du siger dem alle disse Ord, h\u00f8rer de dig ikke, og kalder du p\u00e5 dem, svarer de dig ikke.\n7:28 Sig s\u00e5 til dem: Det er det Folk, som ej h\u00f8rte HERREN deres Guds R\u00f8st, det, som ej tog ved L\u00e6re; Sandhed er svundet, udryddet af deres Mund.\n7:29 Afklip dit H\u00e5r, kast det bort og klag p\u00e5 de n\u00f8gne H\u00f8je! Thi HERREN har forkastet og bortst\u00f8dt den Sl\u00e6gt, han var vred p\u00e5.\n7:30 Thi Judas S\u00f8nner har gjort, hvad der er ondt i mine \u00d8jne, lyder det fra HERREN; de har opstillet deres v\u00e6mmelige Guder i Huset, som mit Navn n\u00e6vnes over, for at g\u00f8re det urent;\n7:31 de har bygget Tofets Offerh\u00f8je i Hinnoms S\u00f8ns Dal for at br\u00e6nde deres S\u00f8nner og D\u00f8tre i Ilden, hvad jeg ikke har p\u00e5budt, og hvad aldrig var i min Tanke.\n7:32 Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da man ikke mere skal sige Tofet og Hinnoms S\u00f8ns Dal, men Morddalen, og man skal jorde de d\u00f8de i Tofet, fordi Pladsen ikke sl\u00e5r til.\n7:33 Og dette Folks Lig skal blive Himmelens Fugle og Jordens Dyr til \u00c6de, og ingen skal skr\u00e6mme dem bort.\n7:34 Og i Judas Byer og p\u00e5 Jerusalems Gader g\u00f8r jeg Ende p\u00e5 Fryder\u00e5b og Gl\u00e6desr\u00e5b, Brudgoms R\u00f8st og Bruds R\u00f8st, thi Landet skal l\u00e6gges \u00f8de.\n8:1 Til hin Tid, lyder det fra HERREN, skal man tage Judas kongers ben, dets Fyrsters Ben, Pr\u00e6sternes, Profeternes og Jerusalems Indbyggeres Ben ud af deres Grave\n8:2 og sprede dem for Sol og M\u00e5ne og al Himmelens H\u00e6r, som de elskede og dyrkede, holdt sig til, r\u00e5dspurgte og tilbad; de skal ikke samles og jordes, men blive til G\u00f8dning p\u00e5 Marken.\n8:3 Og D\u00f8den skal foretr\u00e6kkes for Livet af hele den Rest, der er tilbage af denne onde Sl\u00e6gt p\u00e5 alle de Steder, jeg driver dem hen, lyder det fra H\u00e6rskarers HERRE.\n8:4 Og du skal sige til dem: S\u00e5 siger HERREN: Mon man falder og ej st\u00e5r op, g\u00e5r tilbage og ej vender om?\n8:5 Hvi falder da dette Folk i Jerusalem fra i evigt Frafald? De fastholder Svig, vil ikke vende om igen.\n8:6 Jeg lytter, h\u00f8rer n\u00f8je efter: de taler ej Sandhed, ingen angrer sin Ondskab og siger: \"Hvad gjorde jeg!\" Hver styrter frem i sit L\u00f8b, som Hest stormer frem i Strid.\n8:7 Selv Storken oppe i Luften kender sin Tid, Turtelduen, Svalen og Tranen holder den Tid, de skal komme; men mit Folk, de kender ej HERRENs Ret.\n8:8 Hvor kan I sige: \"Vi er vise, og hos os er HERRENs Lov!\" Nej, de skriftkloges L\u00f8gnegriffel virked i L\u00f8gnens Tjeneste.\n8:9 De vise skal blive til Skamme, r\u00e6ddes og fanges. Se, HERRENs Ord har de vraget, hvad Visdom har de?\n8:10 Derfor giver jeg andre deres Kvinder, nye Herrer deres Marker. Thi fra sm\u00e5 til store s\u00f8ger hver eneste Vinding, de farer alle med L\u00f8gn fra Profet til Pr\u00e6st.\n8:11 De l\u00e6ger mit Folks Datters Br\u00f8st som den simpleste Sag, idet de siger: \"Fred, Fred!\" sk\u00f8nt der ikke er Fred.\n8:12 De skal f\u00e5 Skam, thi de har gjort vederstyggelige Ting, og dog blues de ikke, dog kender de ikke til Skam. Derfor skal de falde p\u00e5 Valen; p\u00e5 Hjems\u00f8gelsens Dag skal de snuble, siger HERREN.\n8:13 Jeg vil bj\u00e6rge deres H\u00f8st, s\u00e5 lyder det fra HERREN, men Vinstokken er uden Druer, Figentr\u00e6et uden Figner, og L\u00f8vet er vissent.\n8:14 Hvorfor sidder vi stille? Flok jer dog sammen, lad os g\u00e5 til de faste St\u00e6der og tilintetg\u00f8res der! Thi HERREN vor Gud tilintetg\u00f8r os, Gift er vor Drik, thi vi synded mod HERREN.\n8:15 Man h\u00e5ber p\u00e5 Fred, men det bliver ej godt, p\u00e5 L\u00e6gedoms Tid, men se, der er R\u00e6dsel.\n8:16 Hans Hestes Fnysen h\u00f8res fra Dan, ved Lyden af hans Hingstes Vrinsken sk\u00e6lver alt Landet. De kommer og op\u00e6der Landet og dets Fylde, Byen og dens Borgere.\n8:17 Thi se, jeg sender imod jer Slanger; Basilisker, som ikke lader sig besv\u00e6rge, bide jer skal de, lyder det fra HERREN.\n8:18 Min Kvide er ikke til at l\u00e6ge, mit Hjerte er sygt.\n8:19 H\u00f8r mit Folks Datters Skrig viden om fra Landet! Er HERREN da ikke i Zion, har det ingen konge? Hvi kr\u00e6nked I mig med eders Billeder, fremmed Tomhed?\n8:20 Kornh\u00f8st er omme, Frugth\u00f8st endt, og vi er ej frelst!\n8:21 Ved mit Folks Datters Sammenbrud er jeg brudt sammen, jeg s\u00f8rger, grebet af R\u00e6dsel.\n8:22 Er der ikke Balsam i Gilead, ingen L\u00e6ge der? Hvorfor heles da ikke mit Folks Datters S\u00e5r?\n9:1 Ak, var mit Hoved Vand, mine \u00d8jne en T\u00e5rekilde! S\u00e5 gr\u00e6d jeg Dag og Nat over mit Folks Datters slagne.\n9:2 Ak, fandt jeg i \u00d8rkenen et Herberg for vandringsm\u00e6nd. S\u00e5 drog jeg bort fra mit Folk og gik fra dem. Thi Horkarle er de alle, en svigefuld Bande;\n9:3 de sp\u00e6nder deres Tunges Bue. L\u00f8gn, ikke Sandhed r\u00e5der i Landet; thi de g\u00e5r fra Ondskab til Ondskab og kender ej mig, s\u00e5 lyder det fra HERREN.\n9:4 Vogt eder hver for sin N\u00e6ste, tro ingen Broder, thi hver Broder er fuld af List, hver sv\u00e6rter sin N\u00e6ste.\n9:5 De f\u00f8rer hverandre bag Lyset, taler ikke Sandhed: de \u00f8ver Tungen i L\u00f8gn, skejer ud, vil ej vende om,\n9:6 Voldsd\u00e5d Slag i Slag og Svig p\u00e5 Svig; de n\u00e6gter at kendes ved mig, s\u00e5 lyder det fra HERREN.\n9:7 Derfor, s\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE: Se, jeg smelter og pr\u00f8ver dem, ja, hvad m\u00e5 jeg dog g\u00f8re for mit Folks Datters Skyld!\n9:8 Deres Tunge er en morders Pil, deres Munds Ord Svig; med N\u00e6sten taler de Fred, men i Hjertet b\u00e6rer de Svig.\n9:9 Skal jeg ikke hjems\u00f8ge dem for sligt, s\u00e5 lyder det fra HERREN, skal ikke min Sj\u00e6l tage H\u00e6vn over sligt et Folk?\n9:10 Over Bjergene bryder jeg ud i Gr\u00e5d og Klage, over \u00d8rkenensGr\u00e6sgang i Klagesang. Thi de er afsvedet, mennesketomme, der h\u00f8res ej Lyd af Kv\u00e6g; Himlens Fugle og Dyrene flygtede bort.\n9:11 Jerusalem g\u00f8r jeg til Stenhob. Sjakalers Bolig, og Judas Byer til \u00d8rk, hvor ingen bor.\n9:12 Hvem er viis nok til at fatte dette, og til hvem har HERRENs Mund talet, s\u00e5 han kan sige det: Hvorfor er Landet lagt \u00f8de, afsvedet som en \u00d8rken, mennesketomt?\n9:13 Og HERREN sagde: Fordi de forlod min Lov, som jeg forelagde dem, og ikke h\u00f8rte min R\u00f8st eller vandrede efter den,\n9:14 men fulgte deres Hjertes Stivsind og Baalerne, som deres F\u00e6dre l\u00e6rte dem at kende,\n9:15 derfor, s\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE Israels Gud: Se, jeg giver dette Folk Malurt at spise og Gift at drikke;\n9:16 jeg spreder dem blandt Folk, som hverken de eller deres F\u00e6dre f\u00f8r kendte til, og sender Sv\u00e6rdet efter dem, til jeg f\u00e5r gjort Ende p\u00e5 dem.\n9:17 S\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE, m\u00e6rk jer det vel! Kald Klagekvinder hid, lad dem komme, hent kyndige Kvinder, lad dem komme,\n9:18 lad dem haste og istemme Klage over os! Vore \u00d8jne skal rinde med Gr\u00e5d, vore \u00d8jenl\u00e5g str\u00f8mme med Vand.\n9:19 Thi Klager\u00e5b h\u00f8res fra Zion: \"Hvor er vi dog h\u00e6rgede, besk\u00e6mmede dybt, fordi vi m\u00e5 bort fra Landet, thi de br\u00f8d vore Boliger ned.\"\n9:20 Ja, h\u00f8r, I Kvinder, mit Ord, eders \u00d8re fange Ord fra min Mund, og l\u00e6r eders d\u00f8tre Klage, hverandre Klagesang:\n9:21 \"D\u00f8den steg op i vore Vinduer; kom i Paladserne, udrydded Barnet p\u00e5 Gaden, de unge p\u00e5 Torvene.\"\n9:22 Sig: s\u00e5 lyder det fra HERREN: De d\u00f8de Legemer faldt som G\u00f8dning p\u00e5 Marken, som Sk\u00e5ret efter H\u00f8stmanden; ingen binder op.\n9:23 S\u00e5 siger HERREN: Den vise rose sig ikke af sin Visdom, den st\u00e6rke ikke af sin Styrke, den rige ikke af sin Rigdom;\n9:24 men den, som vil rose sig, skal rose sig af at han har Forstand til at kende mig, at jeg, HERREN, \u00f8ver Miskundhed, Ret og Retf\u00e6rdighed p\u00e5 Jorden; thi i s\u00e5danne har jeg Behag, lyder det fra HERREN.\n9:25 Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg hjems\u00f8ger alle de omsk\u00e5rne, som har Forhud:\n9:26 \u00c6gypten, Juda, Edom, Ammoniterne, Moab og alle \u00d8rkenboere med rundklippet H\u00e5r; thi Hedningerne er alle uomsk\u00e5rne, men alt Israels Hus har uomsk\u00e5ret Hjerte.\n10:1 H\u00f8r det Ord HERREN taler til eder, Israels hus!\n10:2 S\u00e5 siger HERREN: V\u00e6n eder ikke til Hedningernes F\u00e6rd og frygt ikke Himmelens Tegn, fordi Hedningerne frygter dem.\n10:3 Thi Folkenes R\u00e6dsel er Tomhed; thi det er Tr\u00e6, f\u00e6ldet i Skoven, et V\u00e6rk, som H\u00e5ndv\u00e6rkerh\u00e6nder tilhugger med \u00d8kse:\n10:4 han smykker det med S\u00f8lv og Guld og f\u00e6ster det med S\u00f8m og Hammer, s\u00e5 det ikke vakler.\n10:5 De er som et Fugleskr\u00e6msel i Agurkhaven og kan ikke tale; de m\u00e5 b\u00e6res, da de ikke kan g\u00e5. Frygt dem ikke, thi de g\u00f8r intet ondt, s\u00e5 lidt som de evner at g\u00f8re noget godt.\n10:6 Din Lige findes ikke, HERRE; stor er du og stort dit Navn i V\u00e6lde.\n10:7 Hvo skulde ikke frygte dig, du Folkenes Konge! Thi s\u00e5dant tilkommer dig; thi blandt alle Folks Vism\u00e6nd og i alle deres Riger findes ikke din Lige.\n10:8 Alle sammen er de dumme og T\u00e5ber; Afgudernes L\u00e6rdom, den er Tr\u00e6.\n10:9 Hamret S\u00f8lv, indf\u00f8rt fra Tarsis, og Guld fra Ofir, et V\u00e6rk af en H\u00e5ndv\u00e6rker og Guldsmedens H\u00e6nder! De er kl\u00e6dt i violet og r\u00f8dt Purpur; et V\u00e6rk af kunstsnilde Folk er de alle.\n10:10 Men HERREN er Gud i Sandhed, han er en levende Gud og en evig Konge; for hans Vrede sk\u00e6lver Jorden, og Folkene udholder ikke hans Harme.\n10:11 S\u00e5ledes skal I sige til dem: Guder, der ikke har skabt Himmel og Jord, skal forsvinde fra Jorden og under Himmelen.\n10:12 Han skabte Jorden i sin V\u00e6lde, grundf\u00e6stede Jorderig i sin Visdom, og i sin Indsigt udsp\u00e6ndte han Himmelen.\n10:13 N\u00e5r han l\u00f8fter sin R\u00f8st, bruser Vandene i Himmelen, og han lader Skyer stige op fra Jordens Ende, f\u00e5r Lynene til at give Regn og sender Stormen ud af sine Forr\u00e5dskamre.\n10:14 Dumt er hvert Menneske, uden Indsigt; hver Guldsmed f\u00e5r Skam af sit Billede; thi hvad han st\u00f8ber, er L\u00f8gn, og der er ikke \u00c5nd i den;\n10:15 Tomhed er de, et d\u00e5rende V\u00e6rk; n\u00e5r deres Hjems\u00f8gelses Tid kommer, er det ude med dem.\n10:16 Jakobs Arvelod er ikke som de; thi han har skabt alt, og Israel er hans Arvelods Stamme; H\u00e6rskarers HERRE er hans Navn.\n10:17 Tag din Bylt op fra Jorden, du, som sidder belejret!\n10:18 Thi s\u00e5 siger HERREN: Se, denne Gang slynger jeg Landets indbyggere bort og bringer dem i Tr\u00e6ngsel, for at de kan b\u00f8de.\n10:19 \"Ve mig for min Br\u00f8st, mit S\u00e5r er svart! Men jeg siger: \"Det er min Smerte, den vil jeg b\u00e6re.\"\n10:20 Mit Telt er h\u00e6rget og alle mine Teltreb spr\u00e6ngt, mine B\u00f8rn g\u00e5r fra mig, de er borte; mit Telt sp\u00e6nder ingen ud mer eller ops\u00e6tter T\u00e6pperne.\n10:21 Thi dumme er Hyrderne, HERREN s\u00f8ger de ikke, du er derfor til intet, og hele deres Hjord er spredt.\n10:22 Der lyder en Tidende, se, den kommer med v\u00e6ldigt Dr\u00f8n fra Nordens Land og g\u00f8r Judas Byer til \u00d8rk, til Sjakalers Bo.\n10:23 Jeg ved, HERRE, at et Menneskes Vej ikke st\u00e5r til ham selv, og at det ikke st\u00e5r til en Mand at vandre og styre sine Fjed.\n10:24 Tugt os, HERRE, men med M\u00e5de, ikke i Vrede, for ikke at g\u00f8re os f\u00e6rre!\n10:25 Ud\u00f8s din Vrede p\u00e5 Folk, som ikke kender dig, p\u00e5 Sl\u00e6gter, som ikke p\u00e5kalder dit Navn; thi de har op\u00e6dt Jakob, tilintetgjort det og lagt dets Bolig \u00f8de.\n11:1 Det Ord, som kom til Jeremias fra Herren:\n11:2 H\u00f8r denne Pagts Ord og tal til Judas M\u00e6nd og Jerusalems. Borgere\n11:3 og sig: S\u00e5 siger HERREN, Israels Gud: Forbandet v\u00e6re den, der ikke h\u00f8rer denne Pagts Ord,\n11:4 som jeg b\u00f8d eders F\u00e6dre holde, dengang jeg f\u00f8rte dem ud af \u00c6gypten, af Jernovnen, idet jeg sagde: \"H\u00f8r min R\u00f8st og g\u00f8r alt, hvad jeg p\u00e5l\u00e6gger eder, s\u00e5 skal I v\u00e6re mit Folk, og jeg vil v\u00e6re eders Gud\n11:5 og holde den Ed, jeg tilsvor eders F\u00e6dre om at give dem et Land, der flyder med M\u00e6lk og Honning, som det nu er sket!\" Og jeg svarede: \"Amen, HERRE!\"\n11:6 Og HERREN sagde til mig: Udr\u00e5b alle disse Ord i Judas Byer og p\u00e5 Jerusalems Gader: H\u00f8r denne Pagts Ord og hold dem!\n11:7 Thi jeg besvor eders F\u00e6dre, dengang jeg f\u00f8rte dem ud af \u00c6gypten, ja til den Dag i Dag, \u00e5rle og silde: \"H\u00f8r min R\u00f8st!\"\n11:8 Men de h\u00f8rte ikke og b\u00f8jede ikke deres \u00d8re, men fulgte alle deres onde Hjertes Stivsind. Derfor bragte jeg over dem alle denne Pagts Ord, som jeg havde p\u00e5lagt dem at holde, men som de ikke holdt.\n11:9 Og HERREN sagde til mig: Der er fundet en Sammensv\u00e6rgelse blandt Judas M\u00e6nd og Jerusalems Borgere;\n11:10 de er vendt tilbage til deres Forf\u00e6dres Misgerninger, de, som v\u00e6grede sig ved at h\u00f8re mine Ord og holdt sig til fremmede Guder og dyrkede dem; Israels Hus og Judas Hus har brudt den Pagt, jeg sluttede med deres F\u00e6dre.\n11:11 Derfor, s\u00e5 siger HERREN: Se, jeg sender en Ulykke over dem, som de ikke kan slippe fra; og n\u00e5r de da r\u00e5ber til mig, vil jeg ikke h\u00f8re dem.\n11:12 Da skal Judas Byer og Jerusalems Borgere g\u00e5 hen og r\u00e5be til de Guder, de t\u00e6nder Offerild for; men de kan ikke frelse dem i N\u00f8dens Stund.\n11:13 Thi mange som dine Byer er dine Guder, Juda, og mange som Gaderne i Jerusalem er Altrene, I har rejst for Sk\u00e6ndselen, Altrene til af t\u00e6nde Offerild for Baal.\n11:14 Men du m\u00e5 ikke g\u00e5 i Forb\u00f8n for dette Folk eller fremb\u00e6re Klage og B\u00f8n for det; thi jeg h\u00f8rer ikke, n\u00e5r de r\u00e5ber til mig i N\u00f8dens Stund.\n11:15 Hvad vil min elskede i mit Hus, hun, som \u00f8ved Svig? Kan Fedt og helligt k\u00f8d borttage din Ondskab, eller kan du reddes ved sligt?\n11:16 Et gr\u00f8nt Oliventr\u00e6, sk\u00f8nt at skue, s\u00e5 kaldte HERREN dit Navn. Under voldsom Buldren og Bragen afsved Ilden dets L\u00f8v og br\u00e6ndte dets Grene.\n11:17 H\u00e6rskarers HERRE, som plantede dig, truer dig med Ulykke til Straf for det onde, Israels Hus og Judas Hus gjorde for at kr\u00e6nke mig, idet de t\u00e6ndte Offerild for Baal.\n11:18 HERREN lod mig det vide, derfor ved jeg det; da lod du mig se deres Gerninger.\n11:19 Og jeg var som et t\u00e5lsomt Lam, der f\u00f8res til Slagtning. Jeg vidste ej af, at de t\u00e6nkte p\u00e5 R\u00e6nker imod mig: \"Lad os \u00f8del\u00e6gge Tr\u00e6et i Blomst, udrydde ham af de levendes Land, s\u00e5 hans Navn ej ihukommes mer.\"\n11:20 H\u00e6rskarers HERRE, retf\u00e6rdige Dommer, som pr\u00f8ver Nyrer og Hjerte, lad mig skue din H\u00e6vn p\u00e5 dem, thi p\u00e5 dig har jeg v\u00e6ltet min Sag.\n11:21 Derfor, s\u00e5 siger HERREN om M\u00e6ndene i Anatot, som st\u00e5r mig efter Livet og siger: \"Du m\u00e5 ikke profetere i HERRENs Navn; ellers skal du d\u00f8 for vor H\u00e5nd\"\n11:22 derfor, s\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE: Se, jeg, vil hjems\u00f8ge dem; deres unge M\u00e6nd skal d\u00f8 for Sv\u00e6rd, deres S\u00f8nner og D\u00f8tre af Hunger;\n11:23 der skal ikke levnes dem nogen Rest, thi jeg sender Ulykke over M\u00e6ndene i Anatot, n\u00e5r \u00c5ret, de skal hjems\u00f8ges kommer.\n12:1 Herre retten er din, n\u00e5r jeg tr\u00e6tter med dig om ret og dog m\u00e5 jeg tale med dig om Ret. Hvi f\u00f8lger Lykken de gudl\u00f8ses Vej, hvi er alle trol\u00f8se trygge?\n12:2 Du planter dem, og de sl\u00e5r rod, de trives og b\u00e6rer Frugt. De har dig i Munden, men ikke i Hjertet.\n12:3 Du, HERRE, du kender mig, ser mig og pr\u00f8ver mit Hjertelag mod dig. Riv dem bort som F\u00e5r til Slagtning, vi dem til Blodbadets Dag!\n12:4 (Hvor l\u00e6nge skal Landet s\u00f8rge, al Markens Urter visne? For indbyggernes Ondskabs Skyld omkommer Dyr og Fugle; thi man siger: \"Han skuer ikke, hvorledes det vil g\u00e5 os.\")\n12:5 \"N\u00e5r Fodg\u00e6ngere l\u00f8ber dig tr\u00e6t, hvor kan du da kappes med Heste? Og er du ej tryg i et fredeligt Land, hvad vil du s\u00e5 g\u00f8re i Jordans Stolthed\"?\n12:6 Thi selv dine Br\u00f8dre og din Faders Hus er trol\u00f8se imod dig, selv de skriger af fuld Hals efter dig; tro dem ikke, n\u00e5r de giver dig gode Ord!\"\n12:7 Mit Hus har jeg opgivet, bortst\u00f8dt min Arvelod, givet min elskede hen i hendes Fjenders H\u00e5nd.\n12:8 Min Arvelod blev for mig som en L\u00f8ve i Skoven, den l\u00f8ftede R\u00f8sten imod mig, derfor m\u00e5 jeg hade den.\n12:9 Er min Arvelod blevet mig en spraglet Fugl, omgivet af Fugle? Lad alle de vilde Dyr samles, hent dem hid for af \u00e6de!\n12:10 Hyrder i M\u00e6ngde \u00f8del\u00e6gger min Ving\u00e5rd, nedtramper min Arvelod, min yndige Arvelod g\u00f8r de til \u00f8de \u00d8rk;\n12:11 de l\u00e6gger den \u00f8de, den s\u00f8rger \u00f8de for mit \u00c5syn. Hele Landet er \u00f8delagt, thi ingen br\u00f8d sig om det.\n12:12 Over alle \u00d8rkenens n\u00f8gne H\u00f8je kom H\u00e6rv\u00e6rksm\u00e6nd. Thi HERREN har et Sv\u00e6rd; det fort\u00e6rer alt fra den ene Ende af Landet til den anden; intet K\u00f8d har Fred.\n12:13 De s\u00e5ede Hvede og h\u00f8stede Torne, sled til ingen Gavn og blev til Skamme med deres Afgr\u00f8de for HERRENs gl\u00f8dende Vredes Skyld.\n12:14 S\u00e5 siger HERREN om alle mine onde Naboer, der r\u00f8rer den Arvelod, jeg gav mit Folk Israel i Eje: Se, jeg rykker dem op af deres Land, og Judas Hus rykker jeg op midt iblandt dem.\n12:15 Men siden, n\u00e5r jeg har rykket dem op, forbarmer jeg mig atter over dem og bringer dem hjem, hver til sin Arvelod og hver til sit Land.\n12:16 Hvis de da l\u00e6rer mit Folks Veje, s\u00e5 de sv\u00e6rger ved mit Navn: \"S\u00e5 sandt HERREN lever!\" ligesom de l\u00e6rte mit Folk at sv\u00e6\u00e6rge ved Baal, skal de opbygges iblandt mit Folk.\n12:17 Men h\u00f8rer de ikke, rykker jeg et s\u00e5dant Folk helt op og tilintetg\u00f8r det, lyder det fra HERREN.\n13:1 S\u00e5ledes saghde Herren til mig: \"G\u00e5 hen og k\u00f8b dig et linned b\u00e6lte og bind det om din l\u00e6nd, lad det ikke komme i vand!\"\n13:2 Og jeg k\u00f8bte b\u00e6ltet efter Herrens ord og bandt det om min l\u00e6nd.\n13:3 S\u00e5 kom HERRENs Ord atter til mig s\u00e5ledes:\n13:4 \"Tag B\u00e6ltet, du k\u00f8bte og har om L\u00e6nden, og g\u00e5 til Frat og gem det der i eu Klipperevne!\"\n13:5 Og jeg gik hen og gemte det ved Frat, som HERREN b\u00f8d.\n13:6 Men lang Tid efter sagde HERREN til mig: \"G\u00e5 til Frat og hent B\u00e6ltet, jeg b\u00f8d dig gemme der!\"\n13:7 Og jeg gik til Frat og gravede B\u00e6ltet op, hvor jeg havde gemt det: og se, B\u00e6ltet var \u00f8delagt og duede ikke til noget.\n13:8 Og HERRENs Ord kom til mig s\u00e5ledes:\n13:9 S\u00e5 siger HERREN: S\u00e5ledes vil jeg \u00f8del\u00e6gge Judas og Jerusalems store Herlighed.\n13:10 Dette onde Folk, som v\u00e6grer sig ved at h\u00f8re mine Ord og vandrer i deres Hjertes Stivsind og holder sig til andre Guder og dyrker og tilbeder dem, skal blive som dette B\u00e6lte, der ikke duer til noget.\n13:11 Thi som B\u00e6ltet slutter sig t\u00e6t til en Mands L\u00e6nd, s\u00e5ledes har jeg sluttet hele Israels Hus og hele Judas Hus t\u00e6t til mig, lyder det fra HERREN, for at de skulde v\u00e6re mit Folk og blive mig til Navnkundigbed, Pris og \u00c6re; men de h\u00f8rte ikke.\n13:12 Og du skal sige til dette Folk: S\u00e5 siger HERREN, Israels Gud: Enhver Vindunk fyldes med Vin! Og siger de til dig: \"Skulde vi ikke vide, at enhver Vindunk fyldes med Vin?\"\n13:13 s\u00e5 svar dem: S\u00e5 siger HERREN: Se, jeg vil fylde alle dette Lands Indbyggere, Kongerne, der sidder p\u00e5 Davids Trone, Pr\u00e6sterne, Profeterne og alle Jerusalems Borgere, s\u00e5 de hliver drukne;\n13:14 og jeg knuser dem mod hinanden, b\u00e5de F\u00e6dre og S\u00f8nner, lyder det fra HERREN; uden Sk\u00e5nsel, Medynk og Barmhjertighed \u00f8del\u00e6gger jeg dem.\n13:15 H\u00f8r og lyt uden Hovmod, thi HERREN taler.\n13:16 Lad HERREN eders Gud f\u00e5 \u00c6re, f\u00f8r det m\u00f8rkner, f\u00f8r I st\u00f8der eders F\u00f8dder p\u00e5 Skumringsbjerge, s\u00e5 I m\u00e5 bie p\u00e5 Lys, men han g\u00f8r det til Mulm, han g\u00f8r det til M\u00f8rke.\n13:17 Men dersom I ikke h\u00f8rer, da gr\u00e6der min Sj\u00e6l i L\u00f8n for Hovmodets Skyld, den f\u00e6lder s\u00e5 bitre T\u00e5mer; mit \u00d8je rinder med Gr\u00e5d, thi HERRENs Hjord f\u00f8res bort.\n13:18 Sig til Kongen og til Herskerinden: \"Tag lavere S\u00e6de, thi af eders Hoved faldt den dejlige Krone.\"\n13:19 Sydlandets Byer er lukkede, ingen lukker op, hele Juda er bortf\u00f8rt til sidste Mand.\n13:20 L\u00f8ft dine \u00d8jne og se dem komme fra Nord! Hvor er den Hjord, du fik, dine dejlige F\u00e5r?\n13:21 Hvad vil du sige, n\u00e5r du f\u00e5r dem til Herrer, hvem du l\u00e6rte at komme til dig som Venner? Vil ikke Veer da gribe dig som Kvinde i Barnsn\u00f8d?\n13:22 Og siger du i dit Hjerte: \"Hvi h\u00e6ndtes mig dette?\" For din svare Skyld blev dit Sl\u00e6b l\u00f8ftet op, dine H\u00e6le sk\u00e6ndet.\n13:23 Hvis en Neger kunde skifte sin Hud, en Panter sine Striber, s\u00e5 kunde og I g\u00f8re godt, I Mestre i ondt!\n13:24 Jeg spreder dem som Str\u00e5, der flyver for \u00d8rkenens Vind:\n13:25 det er din Lod, din tilm\u00e5lte Del fra mig, s\u00e5 lyder det fra HERREN, fordi du lod mig g\u00e5 ad Glemme og stoled p\u00e5 L\u00f8gn.\n13:26 Ja, dit Sl\u00e6b sl\u00e5r jeg over dit Ansigt, din Skam skal ses,\n13:27 dit \u00c6gteskabsbrud og din Vrinsken, din skaml\u00f8se Utugt; p\u00e5 H\u00f8jene og ude p\u00e5 Marken s\u00e5 jeg dine v\u00e6mmelige Guder. Ve dig, Jerusalem, du bliver ej ren hvor l\u00e6nge endnu?\n14:1 HERRENs Ord, som kom til Jeremias om t\u00f8rken.\n14:2 Juda s\u00f8rger; dets Porte vansm\u00e6gter s\u00f8rgekl\u00e6dt i St\u00f8vet, Jerusalems Skrig stiger op,\n14:3 og dets Storm\u00e6nd sender deres Drenge efter Vand, de kommer til Br\u00f8nde, men finder ej Vand, vender hjem med tomme Spande, med Skam og Sk\u00e6ndsel og tilhyllet Hoved.\n14:4 Over Jorden, som revner af Angst, da Regn ej falder i Landet, er B\u00f8nderne besk\u00e6mmede, tilhyller Hovedet.\n14:5 Selv Hinden p\u00e5 Marken forlader sin nyf\u00f8dte Kalv, thi Gr\u00e6s er der ikke.\n14:6 P\u00e5 n\u00f8gne H\u00f8je st\u00e5r Vild\u00e6sler og snapper efter Luft som Sjakaler, deres \u00d8jne vansm\u00e6gter, thi Gr\u00f8nt er der ikke.\n14:7 Vidner vore Synder imod os, HERRE, grib s\u00e5 for dit Navns Skyld ind! Thi mange Gange faldt vi fra, mod dig har vi syndet.\n14:8 Du Israels H\u00e5b og Frelser i N\u00f8dens Stund! Hvorfor er du som fremmed i Landet, som en Vandringsmand, der kun s\u00f8ger Nattely?\n14:9 Hvorfor er du som en r\u00e5dvild Mand, som en Helt, der ikke kan frelse? Du er dog i vor Midte, HERRE, dit Navn er n\u00e6vnet over os, s\u00e5 lad os ej fare!\n14:10 S\u00e5 siger HERREN til dette Folk: De elsker at flakke omkring og sparer ej F\u00f8dderne, men ejer ikke HERRENs Behag. Han ihukommer nu deres Br\u00f8de, hjems\u00f8ger deres Synder.\n14:11 Og HERREN sagde til mig: \"Bed ikke om Lykke for dette Folk!\n14:12 N\u00e5r de faster, h\u00f8rer jeg ikke deres Klage, og n\u00e5r de ofrer Br\u00e6ndoffer og Afgr\u00f8deoffer, har jeg ikke Behag i dem; nej, med Sv\u00e6rd, Hunger og Pest vil jeg g\u00f8re Ende p\u00e5 dem!\"\n14:13 Da sagde jeg: \"Ak, Herre, HERRE! Profeterne siger jo til dem: I skal ikke se Sv\u00e6rd, og Hungersn\u00f8d skal ikke komme over eder, thi tryg Fred giver jeg eder p\u00e5 dette Sted.\"\n14:14 HERREN svarede: \"Profeterne profeterer L\u00f8gn i mit Navn; jeg har ikke sendt dem eller givet dem noget Bud eller talet til dem. L\u00f8gnesyner og falsk Sp\u00e5dom og deres Hjertes Bedrag er det, de profeterer for eder!\n14:15 Derfor, s\u00e5 siger HERREN til Profeterne, der profeterer i mit Navn, sk\u00f8nt jeg ikke har sendt dem, og som siger, at der ikke skal komme Sv\u00e6rd eller Hunger i dette Land: Disse Profeter skal omkomme ved Sv\u00e6rd og Hunger;\n14:16 og folket, de profeterer for, skal sl\u00e6nges hen p\u00e5 Jerusalems Gader for Hunger og Sv\u00e6rd, og ingen skal jorde dem, hverken dem eller deres Hustruer, S\u00f8nner eller D\u00f8tre. Jeg ud\u00f8ser deres Ondskab over dem.\"\n14:17 Og du skal sige dette Ord til dem: Mine \u00d8jne skal rinde med Gr\u00e5d ved Nat og ved Dag og aldrig h\u00f8re op; thi mit Folks jomfruelige Datter ligger leml\u00e6stet h\u00e5rdt, S\u00e5ret er s\u00e5re svart.\n14:18 Hvis jeg g\u00e5r ud p\u00e5 Marken, se sv\u00e6rdslagne M\u00e6nd, og kommer jeg ind i Byen, se Hungerens Kvaler! Thi b\u00e5de Profet og Pr\u00e6st drager bort til et Land, de ej kender.\n14:19 Har du ganske vraget Juda, v\u00e6mmes din Sj\u00e6l ved Zion? Hvorfor har du sl\u00e5et os, s\u00e5 ingen kan l\u00e6ge? Man h\u00e5ber p\u00e5 Fred, men det bliver ej godt, p\u00e5 L\u00e6gedoms Tid, men se, der er R\u00e6dsel.\n14:20 Vi kender vor Gudl\u00f8shed, HERRE, vore F\u00e6dres Br\u00f8de, thi vi synded mod dig.\n14:21 Bortst\u00f8d os ikke for dit Navns Skyld, van\u00e6r ej din Herligheds Trone, kom i Hu og bryd ej din Pagt med os!\n14:22 Kan blandt Hedningeguderne nogen sende Regn, giver Himlen Nedb\u00f8r af sig selv? Er det ikke dig, o HERRE vor Gud? S\u00e5 bier vi p\u00e5 dig, thi du skabte alt dette.\n15:1 Da sagde HERREN til mig: Om s\u00e5 Moses og Samuel stod for mit \u00c5syn, vilde mit Hjerte ikke vende sig til dem. Jag dette Folk bort fra mit \u00c5syn!\n15:2 Og n\u00e5r de sp\u00f8rger dig: \"Hvor skal vi g\u00e5 hen?\" s\u00e5 svar dem: S\u00e5 siger HERREN: Hvo D\u00f8dens er, til D\u00f8d, hvo Sv\u00e6rdets er, til Sv\u00e6rd, hvo Hungerens er, til Hunger, hvo Fangenskabets er, til Fangenskab!\n15:3 Jeg s\u00e6tter fire Magter over dem, lyder det fra HERREN: Sv\u00e6rdet til at sl\u00e5 ihjel, Hundene til at sl\u00e6be bort, Himmelens Fugle og Jordens Dyr til at \u00e6de og \u00f8del\u00e6gge.\n15:4 Jeg g\u00f8r dem til R\u00e6dsel for alle Jordens Riger for Ezekiass S\u00f8ns, Kong Manasse af Judas, Skyld, for alt, hvad han gjorde i Jerusalem.\n15:5 Hvo f\u00f8ler, Jerusalem, for dig, hvo ynker dig vel, hvo b\u00f8jer af fra Vejen og sp\u00f8rger til dig?\n15:6 Du vragede mig, s\u00e5 lyder def fra HERREN; du veg bort. Jeg udr\u00e6kker H\u00e5nden, udsletter dig, tr\u00e6t af at ynkes.\n15:7 Med Kasteskovl kaster jeg dem i Landets Porte, mit Folk g\u00f8r jeg barnl\u00f8st og til intet; de vendte ej om.\n15:8 Flere end Havets Sandskorn bliver deres Enker. Jeg sender over Ynglingens Moder ved Middag en H\u00e6rger, brat lader jeg Angst og R\u00e6dsel falde p\u00e5 hende.\n15:9 Syvs\u00f8nnemoder vansm\u00e6gter, opgiver \u00c5nden, hendes Sol g\u00e5r alt ned ved Dag, hun besk\u00e6mmes og blues. De overblevne giver jeg til Sv\u00e6rdet for Fjendernes \u00d8jne, lyder det fra HERREN.\n15:10 Ve mig, min Moder, at du f\u00f8dte mig, en Tvistens og kivens Mand for Alerden ! Jeg gav eller modtog ej L\u00e5n, og de bander mig alle.\n15:11 HERREN sagde: Sandelig, jeg l\u00f8ser dig, at det m\u00e5 g\u00e5 dig vel. Sandelig, jeg lader Fjenden b\u00f8nfalde dig i Ulykkens og Tr\u00e6ngselens Tid.\n15:12 S\u00f8nderbryder man Jern, Jern fra Norden, og kobber?\n15:13 Din Rigdom og dine Skatte giver jeg hen til Rov, ikke for Betaling, men til Straf for alle dine Synder i alle dine Landem\u00e6rker;\n15:14 jeg lader dig tr\u00e6lle for dine Fjender i et Land, du ikke kender, thi Ild luer op i min Vrede; den br\u00e6nder mod eder.\n15:15 Du kender det, HERRE, kom mig i Hu, tag dig af mig; h\u00e6vn mig p\u00e5 dem, som forf\u00f8lger mig, v\u00e6r ikke langmodig, s\u00e5 jeg rives bort! Vid, at for din Skyld b\u00e6rer jeg H\u00e5n\n15:16 fra dem, der lader h\u00e5nt om dit Ord; ryd dem ud!\" Men mig blev dit Ord til Fryd og til Hjertens Gl\u00e6de; thi dit Navn er n\u00e6vnet over mig, HERRE, H\u00e6rskarers Gud.\n15:17 Ikke sad jeg og jubled i glades Lag; grebet af din H\u00e5nd sad jeg ene, thi du fyldte mig med Harme.\n15:18 Hvorfor er min Smerte evig, ul\u00e6geligt mit S\u00e5r? Det vil ikke l\u00e6ges. Du blev mig som en skuffende B\u00e6k, som Vand, der sviger.\n15:19 Derfor s\u00e5 siger Herren: Omvender du dig, vil jeg omvende dig, s\u00e5 du st\u00e5r for mit \u00c5syn; giver du det \u00e6dle, ej det u\u00e6dle, V\u00e6kst, skal du v\u00e6re som min Mund. De skal vende om til dig, du ikke til dem.\n15:20 Jeg g\u00f8r dig for dette Folk til en Kobbermur, ingen kan storme; de skal k\u00e6mpe mod dig, men ikke f\u00e5 Overh\u00e5nd over dig, thi jeg er med dig for at frelse og redde dig, lyder det fra HERREN.\n15:21 Jeg redder dig af ondes Vold og frier dig af Voldsm\u00e6nds H\u00e5nd.\n16:1 HERRENs Ord kom til mig s\u00e5ledes\n16:2 Du skal ikke tage dig en Hustru og ikke have S\u00f8nner eller D\u00f8tre p\u00e5 dette Sted.\n16:3 Thi s\u00e5 siger HERREN om de S\u00f8nner og D\u00f8tre, der f\u00f8des p\u00e5 dette Sted, og om M\u00f8drene, som f\u00f8der dem, og F\u00e6drene, som avler dem i dette Land:\n16:4 En smertefuld D\u00f8d skal de d\u00f8; der skal ikke holdes D\u00f8deklage over dem, og de skal ikke jordes; til G\u00f8dning p\u00e5 Marken skal de blive. De skal omkomme ved Sv\u00e6rd og Hunger; deres Lig skal v\u00e6re Hinmmmmelens Fugle og Jordens Dyr til \u00c6de.\n16:5 Thi s\u00e5 sigem HERREN: Kom ikke i Sorgens Hus, g\u00e5 ikke til Klage, vis dem ikke Medynk, thi jeg lager min Fred fra dette Folk, lyder det fra HERREN, b\u00e5de N\u00e5de og Barmhjerlighed;\n16:6 og store og sm\u00e5 skal d\u00f8 i dette Land og ikke jordes. De skal ikke holde D\u00f8deklage eller ridse Huden eller klippe sig for deres Skyld,\n16:7 bryde Br\u00f8d til en, der har Sorg, til Tr\u00f8st for den d\u00f8de, eller kv\u00e6ge ham med Tr\u00f8steb\u00e6ger for Fader og Moder.\n16:8 Og kom ikke i et Gildehus for at sidde iblandt dem og spise og drikke;\n16:9 thi s\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE, Israels Gud: Se, for eders \u00d8jne og i eders Dage g\u00f8r jeg p\u00e5 dette Sted Ende p\u00e5 Fryder\u00e5b og Gl\u00e6desr\u00e5b, Brudgoms R\u00f8st og Bruds R\u00f8st.\n16:10 N\u00e5r du forkynder dette Folk alle disse Ord, og de siger til dig: \"Hvorfor udtaler HERREN al den store Ulykke over os, og hvad er det for en Br\u00f8de og Synd, vi har gjort mod HERREN vor Gud?\"\n16:11 svar dem s\u00e5: Fordi eders F\u00e6dre forlod mig, lyder det fra HERREN, og holdt sig til andre Guder og dyrkede og tilbad dem; mig forlod de og holdt ikke min Lov;\n16:12 og I b\u00e6rer eder v\u00e6rre ad end eders F\u00e6dre, thi se, I vandrer hver efter sit onde Hjertes Stivsind uden at h\u00f8re mig;\n16:13 derfor sl\u00e6nger jeg eder bort fra dette Land til et Land, I ikke kender, s\u00e5 lidt som eders F\u00e6dre, og der skal I dyrke andre Guder b\u00e5de bag og Nat; thi jeg vil ikke give eder N\u00e5de.\n16:14 Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da det ikke mere hedder: \"S\u00e5 sandt HERREN lever, der f\u00f8rte Israeliterne op fra \u00c6gypten!\"\n16:15 men: \"S\u00e5 sandt HERREN lever, der f\u00f8rte Israeliterne op fra Nordens Land og alle de Lande, til hvilke han havde st\u00f8dt dem bort!\" Og jeg f\u00f8rer dem hjem til deres Land, som jeg gav deres F\u00e6dre.\n16:16 Se, jeg sender Bud efter Fiskere i M\u00e6ngde, lyder det fra HERREN, og de skal fiske dem; og siden sender jeg Bud efter J\u00e6gere i M\u00e6ngde, og de skal jage dem fra hvert Bjerg, hver H\u00f8j og Klippernes Kl\u00f8fter.\n16:17 Thi mine \u00d8jne er rettet p\u00e5 alle deres Veje; de er ikke skjult for mig, og deres Br\u00f8de er ikke dulgt for mine \u00d8jne.\n16:18 Og f\u00f8rst giver jeg dem tvefold Geng\u00e6ld for deres Br\u00f8de og Synd, fordi de vanhelligede mit Land med deres v\u00e6mmelige Guders \u00c5dsler og fyldte min Arvelod med deres Vederstyggeligheder.\n16:19 Herre, min Styrke, mit V\u00e6rn, min Tilflugt i N\u00f8dens Stund! Til dig skal Folkeslag komme fra den vide Jord og sige: \"Vore F\u00e6dre arved kun L\u00f8gn, Afguder, ingen af dem hj\u00e6lper.\n16:20 Kan et Menneske lave sig Guder? De er dog ikke Guder!\"\n16:21 Se, derfor lader jeg dem m\u00e6rke, denne Gang lader jeg dem m\u00e6rke min H\u00e5nd og min Styrke; og de skal kende, at mit Navn er HERREN.\n17:1 Optegnet er Judas Synd med med griffel af jern, med Diamantspids ristet i deres Hjertes Tavle og p\u00e5 deres Altres Horn,\n17:2 n\u00e5r S\u00f8nnerne kommner deres Altre og Asjerer i Hu, p\u00e5 alle gr\u00f8nne Tr\u00e6er, p\u00e5 de h\u00f8je Steder,\n17:3 p\u00e5 Bjergene p\u00e5 Marken. Din Rigdom, alle dine Skatte giver jeg hen til Rov til L\u00f8n for din Synd, s\u00e5 langt dine Gr\u00e6nser n\u00e5r.\n17:4 Din H\u00e5nd m\u00e5 slippe din Arvelod, den, jeg gav dig. Jeg lader dig, tr\u00e6lle for Fjender i et ukendt Land, thi Ild luer op i min Vrede, den br\u00e6nder evigt.\n17:5 S\u00e5 siger HERREN: Forbandet v\u00e6re den Mand, som stoler p\u00e5 Mennesker, og som holder K\u00f8d for sin Arm, hvis Hjerte viger fra HERREN.\n17:6 Han bliver som \u00d8demarkens Ene og f\u00e5r ej Lykke at se; han bor i gl\u00f8dende \u00d8rk, i Saltland, hvor ingen f\u00e6ster Bo.\n17:7 Velsignet v\u00e6re den Mand, som stoler p\u00e5 HERREN, og hvis Tillid HERREN er.\n17:8 Han bliver somn et Tr\u00e6, der er plantet ved Vand, og str\u00e6kker sine R\u00f8dder til B\u00e6kken, ej \u00e6ngstes, n\u00e5r Heden komnmer, hvis L\u00f8v er frodig gr\u00f8nt, som ej \u00e6ngstes i T\u00f8rkens \u00c5r eller oph\u00f8rer med at b\u00e6re Frugt.\n17:9 Hjertet er svigefuldt fremfor alt, det er sygt, hvo kender det?\n17:10 Jeg, HERREN, jeg ransager Hjerte og pr\u00f8ver Nyrer for at geng\u00e6lde hver hans F\u00e6rd, hans Gerningers Frugt.\n17:11 Som en Agerh\u00f8mme p\u00e5 \u00c6g, den ikke har lagt, er den, der vinder Rigdom med Uret; han m\u00e5 slippe den i Dagenes H\u00e6lvt og sl\u00e5r ved sin D\u00f8d som en D\u00e5re.\n17:12 En Herlighedstrone, en urgammel H\u00f8j er vor Helligdoms Sted.\n17:13 HERRE, du Israels H\u00e5b, enhver, der forlader dig, f\u00e5r Skam; de, der falder fra dig, skal udryddes af Landet, thi HERREN, er Kilden med levende Vand, forlod de.\n17:14 L\u00e6g mig, HERRE, s\u00e5 jeg l\u00e6ges, frels du mig, s\u00e5 jeg frelses, thi du er min Ros.\n17:15 Se, de andre siger til mig: \"Hvor er HERRENs Ord? Lad det konmme!\"\n17:16 Jeg v\u00e6gred mig ej ved at v\u00e6re Hyrde i dit Spor\", beg\u00e6red ej heller Ulykkens Dag, du ved det; hvad der udgik fra mine L\u00e6ber, er for dit \u00c5syn.\n17:17 Bliv ikke en R\u00e6dsel for mig, du min Tilflugt p\u00e5 Ullykkens Dag.\n17:18 Lad Forf\u00f8lgerne besk\u00e6mmes, lad ej mig besk\u00e6mmes, lad dem forf\u00e6rdes, lad ej mig forf\u00e6rdes; send over dem Ulykkens Dag, knus dem og gentag Slaget!\n17:19 S\u00e5ledes sagde HERREN til mig: G\u00e5 hen og stil dig i Folkets S\u00f8nners Port, ad hvilken Judas Konger g\u00e5r ind og ud, og i alle Jerusalemns Porte\n17:20 og sig til dem: H\u00f8r HERRENS Ord, I Judas Konger og hele Juda og alle Jerusalems Borgere, som g\u00e5r ind ad disse Porte!\n17:21 S\u00e5 siger HERREN: Vogt eder for eders Sj\u00e6les Skyld, at I ikke b\u00e6rer Byrder ind gennem Jerusalems Porte p\u00e5 Sabbatsdagen!\n17:22 Bring ingen Byrde ud af eders Huse p\u00e5 Sabbatsdagen og g\u00f8r intet Arbejde, men hold Sabbalsdagen hellig, som jeg b\u00f8d eders F\u00e6dre.\n17:23 De h\u00f8rte ikke og b\u00f8jede ikke deres \u00d8re, men gjorde Nakken stiv for ikke at h\u00f8re eller tage ved L\u00e6re.\n17:24 Men hvis I h\u00f8rer mig, lyder det fra HERREN, s\u00e5 I ikke bringer nogen Byrde ind gennem denne Bys Porte p\u00e5 Sabbatsdagen, men holder den hellig og ikke g\u00f8r noget Arbejde p\u00e5 den,\n17:25 s\u00e5 skal Konger og Fyrster, som sidder p\u00e5 Davids Trone, drage ind ad denne Bys Porte med Vogne og Heste, de og deres Fyrster, Judas M\u00e6nd og Jerusalems Borgere, og denne By skal st\u00e5 til evig Tid.\n17:26 Og fra Judas Byer, fra Jerusalems Omegn, fra Benjamins Land, fra Lavlandet, Bjergene og Sydlandet skal man komme og bringe Br\u00e6ndoffer, Slagtoffer, Afgr\u00f8deoffer og R\u00f8gelse og Takoffer til HERRENs Hus.\n17:27 Men hvis I ikke h\u00f8rer mit Ord om at holde Sabbatsdagen hellig og om ikke at b\u00e6re nogen Byrde ind gennem Jerusalems Porte p\u00e5 Sabbatsdagen, s\u00e5 s\u00e6tter jeg Ild p\u00e5 dets Porle, og den skal fort\u00e6re Jerusalems Paladser uden at slukkes.\n18:1 Det Ord, som kom til Jeremmas fra Herren\n18:2 \"G\u00e5 ned til pottemagerens Hus! Der skal du f\u00e5 mine Ord at h\u00f8re.\"\n18:3 S\u00e5 gik jeg ned til Pottemagerens Hus, og se, han var i Arbejde ved Drejeskiven.\n18:4 Og n\u00e5r et Kar, han arbejdede p\u00e5, mislykkedes, som det kan g\u00e5 med Leret i Pottemagerens H\u00e5nd, begyndte han igen og lavede det om til et andet, som han nu vilde have det gjort.\n18:5 Da kom HERRENs Ord til mig:\n18:6 Skulde jeg ikke kunne g\u00f8re med eder, Israels Hus, som denne Pottemager? lyder det fra HERREN. Se, som Leret i Pottemagerens H\u00e5nd er I i min H\u00e5nd, Israels Hus.\n18:7 Snart truer jeg et Folk og et Rige med at rykke detop, nedbryde og \u00f8del\u00e6gge det;\n18:8 men n\u00e5r det Folk, jeg har truet, omvender sig fra sin Ondskab, angrer jeg det onde, jeg t\u00e6nkte at g\u00f8re det.\n18:9 Og snart lover jeg et Folk og et Rige at opbygge og planle det;\n18:10 men g\u00f8r det s\u00e5, hvad der er ondt i mine \u00d8jne, idet det ikke h\u00f8rer min R\u00f8st, angrer jeg det gode, jeg havde lovet at g\u00f8re det.\n18:11 Og sig nu til Judas M\u00e6nd og Jerusalems Borgere: S\u00e5 siger HERREN: Se, jeg skaber eder en Ulykke og udt\u00e6nker et R\u00e5d imod eder; vend derfor om, hver fra sin onde Vej, og bedrer eders Veje og eders Gerninger.\n18:12 Men de svarer: \"Nej! Vi vil f\u00f8lge vore egne Tanker og g\u00f8re hver efter sit onde Hjertes Stivsind.\"\n18:13 Derfor, s\u00e5 siger HERREN: Sp\u00f8rg dog rundt blandt Folkene: Hvo h\u00f8rte mon sligt? Grufulde Ting har hun \u00f8vet, Israels Jomfru.\n18:14 Forlader Libanons Sne den Alm\u00e6gtiges klippe, eller udt\u00f8rres Bjergenes k\u00f8lige, rislende Vande,\n18:15 siden mit Folk har glemt mig og ofrer til L\u00f8gn? De snubler p\u00e5 deres Veje, de \u00e6ldgamle Spor, og vandrer ad Stier, en Vej, der ikke er h\u00f8jnet,\n18:16 for at g\u00f8re deres Land til Gru, til evig Spot; hver farende Mand skal grue og ryste p\u00e5 Hovedet.\n18:17 Som en \u00d8stenstorm splitter jeg dem for Fjendens Ansigt, jeg viser dem Ryg, ej \u00c5syn p\u00e5 Vanheldets Dag.\n18:18 De sagde: Kom, vi spinder R\u00e6nker imod Jeremias! Thi ej glipper Loven for Pr\u00e6sten, ej R\u00e5det for den vise, ej Ordet for Profeten. Kom, lad os sl\u00e5 ham med Tungen og lure p\u00e5 alle hans Ord!\"\n18:19 Lyt, o Herre, til mig og h\u00f8r min Modparts Ord!\n18:20 Skal godt geng\u00e6ldes med ondt? De grov jo min Sj\u00e6l en Grav. Kom i Hu, at jeg stod for dit \u00c5syn for at tale til Bedste for dem og vende din Vrede fra dem!\n18:21 Giv derfor deres S\u00f8nner til Hunger, styrt dem i Sv\u00e6rdets Vold; Barnl\u00f8shed og Enkestand ramme deres Kvinder, deres M\u00e6nd vorde slagne af D\u00f8den, deres ungdom sv\u00e6rdslagne i Krig;\n18:22 lad der h\u00f8res et Skrig fra Husene, n\u00e5r du lader en Mordbande brat komme over dem. Thi de grov en Grav for at fange mig og lagde Snarer for min Fod.\n18:23 Ja du, o HERRE, du kender alle deres D\u00f8dsr\u00e5d imod mig. Tilgiv ikke deres Br\u00f8de, slet ikke deres Synd for dit \u00c5syn, lad dem komme til Fald for dit \u00c5syn, f\u00e5 med dig at g\u00f8re i din Vredes Stund!\n19:1 S\u00e5ledes sagde HERREN: G\u00e5 hen og k\u00f8b dig et krus hos pottemageren, tag nogle af Folkets og Pr\u00e6sternes \u00c6ldste med\n19:2 og g\u00e5 ud i Hinnoms S\u00f8ns Dal ved Indgangen til Pottesk\u00e5rporten og udr\u00e5b der de Ord, jeg taler til dig!\n19:3 Du skal sige: H\u00f8r HERRENs Ord, Judas Konger og Jerusalems Borgere: S\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE, Israels Gud: Se, jeg sender over dette Sted en Ulykke, s\u00e5 det skal ringe for \u00d8rene p\u00e5 enhver, der h\u00f8rer derom,\n19:4 fordi de forlod mig og gjorde dette Sted fremmed og t\u00e6ndte Offerild der for andre Guder, som hverken de eller deres F\u00e6dre f\u00f8r kendte til, og Judas Konger fyldte dette Sted med skyldfries Blod,\n19:5 og de byggede Baalsh\u00f8jene for at br\u00e6nde deres B\u00f8rn i Ild som Br\u00e6ndofre til Baal, hvad jeg ikke havde p\u00e5budt eller talt om, og hvad aldrig var opkommet i min Tanke.\n19:6 Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da dette Sted ikke mere skal hedde Tofet og Hinnoms S\u00f8ns Dal, men Morddalen.\n19:7 Jeg g\u00f8r Juda og Jerusalem r\u00e5dvilde p\u00e5 dette Sted og lader dem falde for Sv\u00e6rdet for deres Fjenders \u00d8jne og for deres H\u00e5nd, som st\u00e5r dem efter Livet, og jeg giver Himmelens Fugle og Jordens Dyr deres Lig til F\u00f8de.\n19:8 Jeg g\u00f8r denne By til Gru og Spot; alle, der komnmer forbi, skal grue og spotte over alle dens S\u00e5r.\n19:9 Jeg lader dem \u00e6de deres S\u00f8nners og D\u00f8tres K\u00f8d, den ene skal \u00e6de den andens K\u00f8d under Belejringen og den Tr\u00e6ngsel, deres Fjender og de, der st\u00e5r dem efter Livet, volder dem.\n19:10 Knus s\u00e5 Kruset i de M\u00e6nds P\u00e5syn, der f\u00f8lger med dig,\n19:11 og sig til dem: S\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE: Jeg vil knuse dette Folk og denne By, som man knuser et Lerkar, s\u00e5 det ikke kan heles igen. De d\u00f8de skal jordes i Tofet, fordi Pladsen til at jorde p\u00e5 ikke sl\u00e5r til.\n19:12 S\u00e5ledes vil jeg g\u00f8re med dette Sted og dets indbyggere, lyder det fra HERREN, idet jeg g\u00f8r denne By til et Tofet:\n19:13 Jerusalems og Judas Kongers Huse skal blive urene som Tofets Sted, alle de Huse, p\u00e5 hvis Tage de t\u00e6ndte Offerild for al Himmelens H\u00e6r og udg\u00f8d Drikofre for andre Guder.\n19:14 Derp\u00e5 gik Jerenmias fra Tofet, hvorhen HERREN havde sendt ham for at profetere, og stod frenm i Forg\u00e5rden til HERRENs Hus og sagde til alt Folket:\n19:15 S\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE, Israels Gud: Se, over denne By og alle Byerne, der h\u00f8rer til den, sender jeg al den Ulykke, jeg har truet den med, fordi de gjorde Nakken stiv og ikke h\u00f8rte mine Ord.\n20:1 Da pr\u00e6sten Pasjhur, Immers s\u00f8n, der var overopsynsmand i HERRENs Hus, h\u00f8rte Jeremias profetere s\u00e5ledes,\n20:2 slog han ham og lod ham l\u00e6gge i Blokken i den \u00f8vre Benjaminsport i HERRENs Hus.\n20:3 Men da Pasjhur Dagen efter slap Jeremias ud af Blokken, sagde Jeremias til ham: HERREN kalder dig ikke Pasjhur, men: Trindt-om-er-R\u00e6dsel.\n20:4 Thi s\u00e5 siger HERREN: Se, jeg g\u00f8r dig til R\u00e6dsel for dig selv og for alle dine Venner; de skal falde for deres Fjenders Sv\u00e6rd, og dine \u00d8jne skal se det. Og hele Juda giver jeg i Babels Konges H\u00e5nd; han skal f\u00f8re dem til Babel og hugge dem ned med Sv\u00e6rdet.\n20:5 Og jeg giver alt denne Bys Gods og al dens Velstand og alle dens koslelige Ting og alle Judas Kongers Skatte i deres fjenders H\u00e5nd; de skal rane dem og tage dem og f\u00f8re dem til Babel.\n20:6 Og du Pasjhur og alle, der bor i dit Hus, skal g\u00e5 i Fangenskab. Du skal komme til Babel; der skal du d\u00f8, og der skal du jordes sammen med alle dine Venner, for hvem du har profeteret L\u00f8gn.\n20:7 Du overtalte mig, HERRE, og jeg lod mig overtale, du tvang mig med Magt. Dagen lang er jeg til Latter, mig h\u00e5ner enhver.\n20:8 Thi s\u00e5 tit jeg faler, m\u00e5 jeg skrige, r\u00e5be: \"Vold og Overfald!\" Thi HERRENs Ord er mig Dagen lang til Sk\u00e6ndsel og Spot.\n20:9 Men t\u00e6nkte jeg: \"Ej vil jeg mindes ham, ej tale mer i hans Navn,\" da blev det som br\u00e6ndende Ild i mit indre, som brand i mine Ben; jeg er tr\u00e6t, jeg kan ikke mere, jeg evner det ej;\n20:10 thi jeg h\u00f8rer mange hviske, trindt om er R\u00e6dsel: \"Angiv ham!\" og: \"Vi vil angive ham!\" Alle mine Venner lurer p\u00e5 et Fejltrin af mig: \"M\u00e5ske g\u00e5r han i F\u00e6lden, s\u00e5 vi f\u00e5r ham i vor Magt, og da kan vi h\u00e6vne os p\u00e5 ham!\"\n20:11 Men HERREN er med mig som en v\u00e6ldig Helt; derfor skal de, som forf\u00f8lger mig, snuble i Afmagt, h\u00f8jlig besk\u00e6mmes, thi Heldet svigter dem, f\u00e5 Sk\u00e6ndsel, der aldrig glemmes.\n20:12 Du H\u00e6rskarers HERRE, som pr\u00f8ver den retf\u00e6rdige, gennemskuer Nyrer og Hjerte, lad mig skue din H\u00e6vn p\u00e5 dem, thi p\u00e5 dig har jeg v\u00e6ltet min Sag.\n20:13 Syng for HERREN, lovpris HERREN! Thi han redder den fattiges Sj\u00e6l af de ondes H\u00e5nd.\n20:14 Forbandet v\u00e6re den Dag, p\u00e5 hvilken jeg f\u00f8dtes; den Dag, min Moder f\u00f8dte mig, skal ikke velsignes.\n20:15 Forbandet den Mand, som bragte min Fader det Bud: \"Et Barn, en Dreng er f\u00f8dt dig!\" og gl\u00e6ded ham s\u00e5re.\n20:16 Det g\u00e5 den Mand som Byerne, HERREN omstyrted uden Medynk; han h\u00f8re Skrig ved Gry, Kampr\u00e5b ved Middagstide.\n20:17 At han ej lod mig d\u00f8 i Moders Liv, s\u00e5 min Moder var blevet min Grav og hendes Moderliv evigt svangert!\n20:18 Hvi kom jeg af Moders Liv, n\u00e5r jeg kun skulde opleve M\u00f8je og Harm, mine Dage svinde i Skam!.\n21:1 Det Ord, som kom til Jeremias fra Herren, da kong Zedekias sendte Pasjhur, Malkias S\u00f8n, og Pr\u00e6sten Zefanja, Maasejas S\u00f8n, til ham og lod sige:\n21:2 \"R\u00e5dsp\u00f8rg HERREN for os, thi kong Nebukadrezar af Babel angriber os; m\u00e5ske vil HERREN handle med os efter alle sine Undergerninger, s\u00e5 Nebukadrezar drager bort fra os.\"\n21:3 Jeremias svarede dem: \"Sig til Zedekias:\n21:4 S\u00e5 siger HERREN, Israels Gud: Se, V\u00e5bnene i eders H\u00e5nd, med hvilke I uden for Muren k\u00e6mper mod Babels Konge og Kald\u00e6erne, der belejrer eder, dem driver jeg tilbage og samler dem midt i denne By;\n21:5 og jeg vil selv k\u00e6mpe mod eder med utdrakt H\u00e5nd og st\u00e6rk Arm, i Vrede og Harme og stor Fort\u00f8rnelse;\n21:6 og jeg sl\u00e5r denne Bys Indbyggere, ja b\u00e5de Folk og F\u00e6, med voldsom Pest, s\u00e5 de d\u00f8r.\n21:7 Og siden, lyder det fra HERREN, giver jeg Kong Zedekias af Juda og hans Tjenere og Folket, der levnes i denne By af Pesten, Sv\u00e6rdet og Hungeren, i Kong Nebukadrezar af Babels og i deres Fjenders H\u00e5nd, og i deres H\u00e5nd, som st\u00e5r dem efter Livet; de skal hugge dem ned med Sv\u00e6rdet, og jeg vil ikke ynkes over dem eller vise Sk\u00e5nsel eller Barmhjertighed!\"\n21:8 Og sig til dette Folk: \"S\u00e5 siger HERREN: Se, jeg forel\u00e6gger eder Livets Vej og D\u00f8dens Vej.\n21:9 Den, som bliver i denne By, skal d\u00f8 ved Sv\u00e6rd, Hunger og Pest: men den, som g\u00e5r ud og overgiver sig til Kald\u00e6erne, der belejrer eder, skal leve og vinde sit Liv som Bytte,\n21:10 Thi jeg retter mit \u00c5syn mod denne By til Ulykke og ikke til Lykke, lyder det fra HERREN; i Babels Konges H\u00e5nd skal den gives, og han skal opbr\u00e6nde den med Ild.\"\n21:11 Og sig til Judas Konges Hus: H\u00f8r HERRENs Ord,\n21:12 Davids Hus! S\u00e5 siger HERREN: Hold \u00e5rle retf\u00e6rdig Dom, fri den, som er plyndret, af Voldsmandens H\u00e5nd, at ikke min Vrede sl\u00e5r ud som Ild og br\u00e6nder, s\u00e5 ingen kan slukke, for eders onde Gerningers Skyld.\n21:13 Se, jeg kommer over dig, du By i Dalen, du Slettens Klippe, lyder det fra HERREN, I, som siger: \"Hvo falder over os, hvo tr\u00e6nger ind i vore Boliger?\"\n21:14 Efter eders Gerningers Frugt hjems\u00f8ger jeg jer, lyder det fra HERREN; jeg s\u00e6tter Ild p\u00e5 dens Skov, den fort\u00e6rer alt deromkring.\n22:1 S\u00e5 siger Herren: G\u00e5 ned til Judas konges palads og tal dette Ord\n22:2 og sig: H\u00f8r HERRENs Ord, Judas Konge, som sidder p\u00e5 Davids Trone, du, dine Tjenere og dit Folk, som g\u00e5r ind ad disse Porte!\n22:3 S\u00e5 siger HERREN: \u00d8v Ret og Retf\u00e6rd, fri den, som er plyndret, af Voldsmandens H\u00e5nd, undertryk ikke den fremmede, den faderl\u00f8se og Enken, \u00f8v ikke Vold og udgyd ikke uskyldigt Blod p\u00e5 dette Sted.\n22:4 Thi dersom I efterkommer dette Krav, skal konger, der sidder p\u00e5 Davids Trone, drage ind ad Portene til dette Hus med Vogne og Heste, de, deres Tjenere og Folk:\n22:5 Men h\u00f8rer I ikke disse Ord, s\u00e5 sv\u00e6rger jeg ved mig selv, lyder det fra HERREN, at dette Hus skal l\u00e6gges \u00f8de.\n22:6 Thi s\u00e5 siger HERREN om Judas konges Palads: Et Gilead var du for mig, en Libanons Tinde; visselig, jeg g\u00f8r dig til \u00d8rk, til folketomme Byer;\n22:7 H\u00e6rv\u00e6rksm\u00e6nd helliger jeg mod dig, hver med sit V\u00e6rkt\u00f8j, de skal f\u00e6lde dine udvalgte Cedre og kaste dem i Ilden.\n22:8 Mange Folkeslag skal drage forbi denne By og sp\u00f8rge hverandre: \"Hvorfor handlede HERREN s\u00e5ledes med denne store By?\"\n22:9 Og man skal svare: \"Fordi de forlod HERREN deres Guds Pagt og tilbad og dyrkede andre Guder.\"\n22:10 Gr\u00e6d ej over den d\u00f8de, beklag ham ikke! Gr\u00e6d over ham, der drog bort, thi han vender ej hjem, sit F\u00f8deland genser han ikke.\n22:11 Thi s\u00e5 siger HERREN om Josiass S\u00f8n, Kong Sjallum af Juda, der blev Konge i sin Fader Josiass Sted: Han, som gik bort fra dette Sted, skal ikke vende hjem igen:\n22:12 men p\u00e5 det Sted, til hvilket de f\u00f8rte ham i Landflygtighed, skal han d\u00f8, og han skal ikke gense dette Land.\n22:13 Ve ham, der bygger Hus uden Retf\u00e6rd, Sale uden Ret, lader Landsmand tr\u00e6lle for intet, ej giver ham L\u00f8n,\n22:14 som siger: \"Jeg bygger mig et rummeligt Hus med luftige Sale,\" som hugger sig Vinduer ud, kl\u00e6der V\u00e6g med Cedertr\u00e6 og maler det r\u00f8dt.\n22:15 Er du Konge, fordi du brammer med Cedertr\u00e6? Din Fader, mon ikke han spiste og drak og \u00f8vede Ret og Retf\u00e6rd? Da gik det ham vel;\n22:16 han hjalp arm og fattig til sin Ret; da gik det ham vel. Er dette ikke at kende mig? lyder det fra HERREN.\n22:17 Men dit \u00d8je og Hjerte higer kun efter Vinding, efter at udgyde skyldfries Blod, \u00f8ve Undertrykkelse og Vold.\n22:18 Derfor, s\u00e5 siger HERREN om Josiass S\u00f8n, kong Jojakim af Juda: Over ham skal ej klages: \"Ve min Broder, ve min S\u00f8ster!\" eller gr\u00e6des: \"Ve min Herre, ve hans Herlighed!\"\n22:19 Et \u00c6sels Jordef\u00e6rd f\u00e5r han, sl\u00e6bes ud, sl\u00e6nges hen uden for Jerusalems Porte.\n22:20 Stig op p\u00e5 Libanon og skrig, l\u00f8ft R\u00f8sten i Basan, skrig fra Abarim, thi knuste er alle dine k\u00e6re.\n22:21 Jeg taled dig til i din Tryghed, du n\u00e6gted at h\u00f8re; at overh\u00f8re min R\u00f8st var din Skik fra din Ungdom.\n22:22 For alle dine Hyrder skal Storm v\u00e6re Hyrde, i Fangenskab g\u00e5r dine k\u00e6re; da f\u00e5r du Skam og Sk\u00e6ndsel for al din Ondskab.\n22:23 Du, som bor p\u00e5 Libanon og bygger i Cedrene, hvor st\u00f8nner du, n\u00e5r Smerter kommer over dig, Veer som en f\u00f8dendes!\n22:24 S\u00e5 sandt jeg lever, lyder det fra HERREN: Om ogs\u00e5 Konja, Kong Jojakim af Judas S\u00f8n, var en Seglring p\u00e5 min h\u00f8jre H\u00e5nd, jeg rev ham bort.\n22:25 Jeg giver dig i deres H\u00e5nd, som st\u00e5r dig efter Livet, i deres H\u00e5nd, for hvem du r\u00e6ddes, og i Kong Nebukadrezar af Babels og Kald\u00e6ernes H\u00e5nd.\n22:26 Jeg slynger dig og din Moder, som f\u00f8dte dig, bort til et andet Land, hvor I ikke f\u00f8dtes, og der skal I d\u00f8;\n22:27 men til det Land, deres Sj\u00e6le l\u00e6nges tilbage til, skal de ikke vende hjem.\n22:28 Er denne Konja da et usselt, s\u00f8ndersl\u00e5et Kar, et Redskab, ingen bryder sig om? Hvorfor skal han og hans Afkom slynges og kastes til et Land, de ikke kender?\n22:29 Land, Land, Land, h\u00f8r HERRENs Ord:\n22:30 S\u00e5 siger HERREN: Optegn denne Mand som barnl\u00f8s, som en Mand, der ingen Lykke har i sit Liv; thi det skal ikke lykkes nogen af hans Afkom at s\u00e6tte sig p\u00e5 Davids Trone og atter herske over Juda.\n23:1 Ve Hyrderne, der \u00f8del\u00e6gger og adsplitter de f\u00e5r jeg gr\u00e6sser, lyder det fra HERREN.\n23:2 Derfor, s\u00e5 siger HERREN, Israels Gud, til de Hyrder, som vogter mit Folk: Da I har adsplittet og spredt mine F\u00e5r og ikke taget eder af dem, vil jeg nu tage mig af eder for eders onde Gerningers Skyld, lyder det fra HERREN.\n23:3 Men dem, der er tilovers af mine F\u00e5r, vil jeg sanke sammen fra alle de Lande, til hvilke jeg har bortst\u00f8dt dem, og f\u00f8re dem tilbage til deres Gr\u00e6sgange, og de skal blive frugtbare og mangfoldige.\n23:4 Da vil jeg s\u00e6tte Hyrder over dem, og de skal vogte dem; og de skal ikke mere frygte eller r\u00e6ddes og ingen skal savnes, lyder det fra HERREN.\n23:5 Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg opv\u00e6kker David en retf\u00e6rdig Spire, og han skal herske som Konge og handle viselig og \u00f8ve Ret og Retf\u00e6rd i Landet.\n23:6 I hans Dage skal Juda frelses og Israel bo trygt. Og det Navn, man skal give ham er: HERREN vor Retf\u00e6rdighed.\n23:7 Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da det ikke mere hedder: \"S\u00e5 sandt HERREN lever, der f\u00f8rte Israeliterne op fra \u00c6gypten!\"\n23:8 men: \"S\u00e5 sandt HERREN lever, der f\u00f8rte og bragte Israels Huss Afkom op fra Nordens Land og fra alle de Lande, til hvilke han havde bortst\u00f8dt dem!\" Og de skal bo i deres Land.\n23:9 Om Profeterne. Mit Hjerte er knust i Brystet, hvert Ledemod er slapt, jeg er som en drukken, en Mand, overv\u00e6ldet af Vin, for HERRENs Skyld, for hans hellige Ords Skyld.\n23:10 Thi Landet er fuldt af Horkarle, og under Forhandelse, s\u00f8rger Landet, \u00d8rkenens Gr\u00e6sgange visner. Man haster til det, som er ondt, og er st\u00e6rk i Uret.\n23:11 Thi b\u00e5de Profet og Pr\u00e6st er vanhellig, selv i mit Hus har jeg m\u00f8dt deres Ondskab, lyder det fra HERREN.\n23:12 Derfor bliver deres Vej det, som slibrige Stier, i M\u00f8rke st\u00f8des de ud og snubler deri. Thi Ulykke sender jeg over dem, Hjems\u00f8gelsens \u00c5r, s\u00e5 lyder det fra HERREN.\n23:13 Hos Samarias Profeter s\u00e5 jeg slemme Ting; ved Baal profetered de og vildledte Israel, mit Folk.\n23:14 Hos Jerusalems Profeter s\u00e5 jeg grufulde Ting: de horer og vandrer i L\u00f8gn, de styrker de ondes H\u00e6nder, s\u00e5 de ikke vender om enhver fra sin Ondskab. Som Sodoma er de mig alle, dets Folk som Gomorra.\n23:15 Derfor, s\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE om Profeterne: Se, jeg giver dem Malurt at spise og Giftvand at drikke; thi fra Jerusalems Profeter udg\u00e5r Vanhelligelse over hele Landet.\n23:16 S\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE: H\u00f8r ikke Profeternes Ord, n\u00e5r de profeterer for eder; de d\u00e5rer eder kun. Deres eget Hjertes Syn fremf\u00f8rer de, ikke Ord fra HERRENs Mund.\n23:17 De siger til dem, der ringeagter HERRENs Ord: \"Det skal g\u00e5 eder vel!\" og til enhver, som vandrer i sit Hjertes Stivsind: \"Der skal ikke ske eder noget ondt!\"\n23:18 Thi hvem stod i HERRENs fortrolige R\u00e5d, s\u00e5 han s\u00e5 og h\u00f8rte hans Ord, hvem lyttede til hans Ord og h\u00f8rte det?\n23:19 Se, HERRENs Stormvejr, Vreden, er brudt frem, et hvirvlende Stormvejr; det hvirvler over de gudl\u00f8ses Hoved.\n23:20 HERRENS Vrede l\u00e6gger sig ikke, f\u00f8r han har udf\u00f8rt og fuldbyrdet sit Hjertes Tanker; i de sidste Dage skal I forst\u00e5 det.\n23:21 Jeg har ej sendt Profeterne, alligevel l\u00f8ber de, jeg talede ikke til dem, og dog profeterer de.\n23:22 Hvis de st\u00e5r i mit fortrolige R\u00e5d og h\u00f8rer mine Ord, s\u00e5 lad dem vende mit Folk fra deres onde Vej og deres Gerningers Ondskab.\n23:23 Er jeg kun en Gud i det n\u00e6re, s\u00e5 lyder det fra HERREN, og ikke en Gud i det fjerne?\n23:24 Kan nogen krybe i Skjul, s\u00e5 jeg ikke ser ham? lyder det fra HERREN. Er det ikke mig, der fylder Himmel og Jord? lyder det fra HERREN.\n23:25 Jeg har h\u00f8rt, hvad Profeterne, der profeterer L\u00f8gn i mit Navn, siger: \"Jeg har dr\u00f8mt, jeg har dr\u00f8mt!\"\n23:26 Hvor l\u00e6nge skal det vare? Har Profeterne, som profeterer L\u00f8gn og deres Hjertes Svig, mon i Sinde\n23:27 og higer de efter at f\u00e5 mit Folk til at glemme mit Navn ved de Dr\u00f8mme, de meddeler hverandre, ligesom deres F\u00e6dre glemte mit Navn over Baal?\n23:28 Den Profet, som har en Dr\u00f8m, meddele sin Dr\u00f8m, men den, hos hvem mit Ord er, tale mit Ord i Sandhed! Hvad har Str\u00e5 med K\u00e6rne at g\u00f8re? lyder det fra HERREN.\n23:29 Er ikke mit Ord som Ild, lyder det fra HERREN, og som en Hammer, der knuser Fjelde?\n23:30 Se, derfor kommer jeg over Profeterne, lyder det fra HERREN, de, som stj\u00e6ler mine Ord fra hverandre.\n23:31 Se, jeg kommer over Profeterne, lyder det fra HERREN, de, som taler af sig selv og dog siger: \"S\u00e5 lyder def fra HERREN.\"\n23:32 Se, jeg kommer over Profeterne, som profeterer og udspreder L\u00f8gnedr\u00f8mme, lyder det fra HERREN, og vildleder mit Folk med deres L\u00f8gne og Pralen, og jeg har ikke sendt dem eller givet dem nogen Befaling; de bringer ikke dette Folk nogen Hj\u00e6lp, lyder det fra HERREN.\n23:33 N\u00e5r dette Folk eller en Profet eller Pr\u00e6st sp\u00f8rger dig: \"Hvad er HERRENs Byrde?\" skal du svare: \"Byrden er I, men jeg kaster eder af,\" lyder det fra HERREN.\n23:34 Og Profeten, Pr\u00e6sten og Folket, som siger \"HERRENs Byrde\", den Mand og hans Hus vil jeg hjems\u00f8ge.\n23:35 S\u00e5ledes skal I sige til hverandre, Mand til Mand: \"Hvad svarede HERREN?\" og: \"Hvad talede HERREN?\"\n23:36 Men om HERRENs Byrde m\u00e5 I ikke mere tale, thi Byrden for enhver skal v\u00e6re hans eget Ord. Og I laver om p\u00e5 den levende Guds, H\u00e6rskarers HERREs, vor Guds, Ord.\n23:37 S\u00e5ledes skal du sige til Profeten: \"Hvad svarede HERREN?\" og: \"Hvad talede HERREN?\"\n23:38 Og dersom I siger: \"HERRENs Byrde\" derfor, s\u00e5 siger HERREN: Fordi I siger dette Ord: \"HERRENs Byrde\", sk\u00f8nt jeg sendte eder det Bud: \"I m\u00e5 ikke sige \"HERRENs Byrde!\"\n23:39 se, derfor vil jeg l\u00f8fte eder op og kaste eder og den By, jeg gav eder og eders F\u00e6dre, bort fra mit \u00c5syn\n23:40 og p\u00e5l\u00e6gge eder evig Sk\u00e6ndsel og Spot, som aldrig glemmes.\n24:1 HERREN lod mig skue et syn, og se, der var to kurve, som stod foran HERRENs Tempel: det var, efter at Kong Nebukadrezar af Babel havde bortf\u00f8rt Jojakims S\u00f8n, Kong Jekonja af Juda, og Judas Fyrster, Kunsth\u00e5ndv\u00e6rkerne og Smedene fra Jerusalem til Babel.\n24:2 Den ene kurv indeholdt s\u00e5re gode Figener, s\u00e5 gode som tidligmodne, den anden s\u00e5re slette Figener, s\u00e5 slette, at de ikke kunde spises.\n24:3 Og HERREN sagde til mig: \"Hvad ser du, Jeremias?\" Jeg svarede: \"Figener! De gode er s\u00e5re gode og de slette s\u00e5re slette, s\u00e5 slette, at de ikke kan spises.\"\n24:4 Da kom HERRENs Ord til mig s\u00e5ledes:\n24:5 S\u00e5 siger HERREN, Israels Gud: Som man ser p\u00e5 disse gode Figener, vil jeg se p\u00e5 de bortf\u00f8rte Jud\u00e6ere, som jeg drev bort fra dette Sted til Kald\u00e6ernes Land.\n24:6 Jeg vil f\u00e6ste mine \u00d8jne p\u00e5 dem med Velbehag og f\u00f8re dem hjem til dette Land. Jeg vil opbygge og ikke nedbryde dem, plante og ikke oprykke dem.\n24:7 Jeg giver dem Hjerte til at kende mig, at jeg er HERREN; de skal v\u00e6re mit Folk, og jeg vil v\u00e6re deres Gud, n\u00e5r de omvender sig til mig af hele deres Hjerte.\n24:8 Men som man, g\u00f8r med de slette Figener, for slette til at spises, vil jeg, s\u00e5 siger HERREN, g\u00f8re med Kong Zedekias af Juda og hans Fyrster og Resten af Jerusalem, dem, der er levnet i dette Land, og dem, der bor i \u00c6gypten;\n24:9 jeg g\u00f8r dem til R\u00e6dsel for alle Jordens Riger, til Spot og Mundheld, til H\u00e5n og til et Forbandelsens Tegn p\u00e5 alle de Steder, hvorhen jeg bortst\u00f8der dem;\n24:10 jeg sender Sv\u00e6rd, Hunger og Pest imod dem, indtil de er udryddet af det Land, jeg gav dem og deres F\u00e6dre.\n25:1 Det Ord, som kom til Jeremias om alt Judases folk i Joasias S\u00f8ns, Kong Jojakim af Judas, fjerde \u00c5r, det er Kong Nebukadrezar af Babels f\u00f8rste \u00c5r,\n25:2 og som Profeten Jeremias talte til alt Judas Folk og alle Jerusalems Borgere:\n25:3 Fra Amons S\u00f8ns, Kong Josias af Judas, trettende \u00c5r til den Dag i Dag, i fulde tre og tyve \u00c5r er HERRENs Ord kommet til mig, og jeg, talte til eder \u00e5rle og silde, men I h\u00f8rte ikke;\n25:4 og HERREN sendte \u00e5rle og silde alle sine Tjenere Profeterne til eder, men I h\u00f8rte ikke; I b\u00f8jede ikke eders \u00d8re til at h\u00f8re,\n25:5 n\u00e5r han sagde: \"Omvend eder, hver fra sin onde Vej og sine onde Gerninger, at I fra Evighed til Evighed m\u00e5 bo i det Land, jeg gav eder og eders F\u00e6dre;\n25:6 og hold eder ikke til andre Guder, s\u00e5 I dyrker og tilbeder dem, og kr\u00e6nk mig ikke med eders H\u00e6nders V\u00e6rker til eders Ulykke.\"\n25:7 Nej, I h\u00f8rte mig ikke, lyder det fra HERREN, og s\u00e5 kr\u00e6nkede I mig med eders H\u00e6nders V\u00e6rker til eders Ulykke.\n25:8 Derfor, s\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE: Fordi I ikke vilde h\u00f8re mine Ord,\n25:9 vil jeg sende Bud efter alle Nordens Stammer, lyder det fra HERREN, og til kong Nebukadrezar af Babel, min Tjener, og lade dem komme over dette Land og dets Indbyggere og over alle Folkene heromkring, og jeg vil \u00f8del\u00e6gge dem og g\u00f8re dem til R\u00e6dsel, Latter og Spot for evigt.\n25:10 Jeg fjerner fra dem Fryder\u00e5b og Gl\u00e6desr\u00e5b, Brudgoms R\u00f8st og Bruds R\u00f8st, Kv\u00e6rnens Lyd og Lampens Skin,\n25:11 og hele dette Land skal blive til \u00d8rk og \u00d8de, og disse Folkeslag skal tr\u00e6lle for Babels konge i halvfjerdsindstyve \u00c5r.\n25:12 Men n\u00e5r der er g\u00e5et halvfjerdsindstyve \u00c5r, hjems\u00f8ger jeg Babels Konge og Folket der for deres Misgerning, lyder det fra HERREN, ogs\u00e5 Kald\u00e6ernes Land hjems\u00f8ger jeg og g\u00f8r det til evige \u00d8rkener,\n25:13 og jeg opfylder p\u00e5 dette Land alle mine Ord, som jeg har talet imod det, alt, hvad der er skrevet i denne Bog, alt, hvad Jeremias har profeteret mod alle Folkene.\n25:14 Thi ogs\u00e5 dem skal mange Folk og v\u00e6ldige Konger g\u00f8re til Tr\u00e6lle, og jeg geng\u00e6lder dem deres Gerning og deres H\u00e6nders V\u00e6rk.\n25:15 Thi s\u00e5ledes sagde HERREN, Israels Gud, til mig: \"Tag dette B\u00e6ger med min Vredes Vin af min H\u00e5nd og giv alle de Folk, jeg sender dig til, at drikke deraf;\n25:16 de skal drikke og rave og rase for Sv\u00e6rdet, jeg sender iblandt dem!\"\n25:17 Og jeg tog B\u00e6geret af HERRENs H\u00e5nd og gav alle de Folk, han sendte mig til, at drikke deraf:\n25:18 Jerusalem og Judas Byer og dets Konger og Fyrster, for at g\u00f8re dem til \u00d8rk og \u00d8de, til Spot og til et Forbandelsens Tegn, som det er p\u00e5 denne Dag;\n25:19 Farao, \u00c6gypterkongen, med alle hans Tjenere og Fyrster og alt hans Folk,\n25:20 alt Blandingsfolket og alle konger i Uz og Filisterland, Askalon, Gaza og Ekron og Asdods Rest;\n25:21 Edom, Moab og Ammoniterne;\n25:22 alle Tyruss og Zidons Konger og den fjerne strands Konger hinsides Havet;\n25:23 Dedan, Tema og Buz og alle dem med rundklippet H\u00e5r;\n25:24 alle Arabernes konger og alle Blandingsfolkets Konger, som hor i \u00d8rkenen;\n25:25 alle Zimris Konger, alle Elams Konger og alle Mediens Konger;\n25:26 alle Nordens Konger, n\u00e6r og fjern, den ene efter den anden. alle Riger p\u00e5 Jordens Overflade; og Kongen af Sjesjak skal drikke efter dem.\n25:27 Og du skal sige til dem: S\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE, Israels Gud: Drik, bliv drukne og spy, fald og rejs eder ikke mere for Sv\u00e6rdet jeg sender iblandt eder!\n25:28 Og hvis de v\u00e6grer sig ved at tage B\u00e6geret af din H\u00e5nd og drikke, skal du sige til dem: S\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE: Drikke skal I!\n25:29 Thi se, med den By, mit Navn er n\u00e6vnet over, begynder jeg at handle ilde, og s\u00e5 skulde I g\u00e5 fri! Nej, I g\u00e5r ikke fri; thi jeg kalder Sv\u00e6rdet hid mod alle dem, som bor p\u00e5 Jorden, lyder det fra H\u00e6rskarers HERRE.\n25:30 Og du skal profetere alle disse Ord for dem og sige: HERREN br\u00f8ler fra det h\u00f8je, l\u00f8fter sin R\u00f8st fra sin hellige Bolig; han br\u00f8ler over sin Gr\u00e6sgang, istemmer Vinperserr\u00e5bet over alle, som bor p\u00e5 Jorden.\n25:31 Dr\u00f8net n\u00e5r til Jordens Ende, thi HERREN g\u00e5r i Rette med Folkene; over alt K\u00f8d holder han Dom, de gudl\u00f8se giver han til Sv\u00e6rdet, lyder det fra HERREN.\n25:32 Thi s\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE: Se, Ulykken g\u00e5r fra det ene Folk til det andet, et v\u00e6ldigt Vejr bryder l\u00f8s fra Jordens Rand.\n25:33 HERRENs slagne skal p\u00e5 den Dag ligge fra Jordens ene Ende til den anden; der skal ikke holdes Klage over dem, og de skal ikke sankes og jordes; de skal blive til G\u00f8dning p\u00e5 Marken.\n25:34 Jamrer, I Hyrder, og skrig, I Hjordens ypperste, v\u00e6lt jer i St\u00f8vet! Thi Tiden, I skal slagtes, er kommet, som en kostelig Sk\u00e5l skal I splintres.\n25:35 Hyrderne finder ej Tilflugt, ej Hjordens ypperste Redning.\n25:36 H\u00f8r, hvor Hyrderne skriger, hvor Hjordens ypperste jamrer! Thi HERREN h\u00e6rger deres Gr\u00e6sgange,\n25:37 og Fredens Vange l\u00e6gges \u00f8de for HERRENs gl\u00f8dende Vrede;\n25:38 L\u00f8ven g\u00e5r bort fra sin Tykning, thi deres Land er lagt \u00f8de for det h\u00e6rgende Sv\u00e6rd, for HERRENs gl\u00f8dende Vrede.\n26:1 I Joasias's s\u00f8ns, kong Jojakim af Judas, f\u00f8rste regeringstid kom dette ord fra HERREN:\n26:2 S\u00e5 siger HERREN: St\u00e5 frem i Forg\u00e5rden til HERRENs Hus og tal til hele Juda, som kommer for at tilbede i HERRENs Hus, alle de Ord, jeg har p\u00e5lagt dig at tale til dem; udelad ikke et Ord!\n26:3 M\u00e5ske h\u00f8rer de og omvender sig, hver fra sin onde Vej, s\u00e5 jeg kan angre det onde, jeg har i Sinde at g\u00f8re dem for deres onde Gerningers Skyld.\n26:4 Sig til dem: S\u00e5 siger HERREN: Hvis I ikke h\u00f8rer mig og f\u00f8lger den Lov, jeg har forelagt eder,\n26:5 s\u00e5 I h\u00f8rer mine Tjenere Profeternes Ord, som jeg \u00e5rle og silde sendte eder, sk\u00f8nt I ikke vilde h\u00f8re,\n26:6 s\u00e5 g\u00f8r jeg med dette Hus som med Silo og giver alle Jordens Folk denne By at forbande ved.\n26:7 Pr\u00e6sterne, Profeterne og alt Folket h\u00f8rte nu Jeremias tale disse Ord i HERRENs Hus;\n26:8 og da Jeremias havde sagt alt, hvad HERREN havde p\u00e5lagt ham at sige til alt Folket, greb Pr\u00e6sterne og Profeterne og alt Folket ham og sagde: \"Du skal d\u00f8 !\n26:9 Hvor t\u00f8r du profetere i HERRENs Navn og sige: Det skal g\u00e5 dette Hus som Silo, og denne By skal \u00f8del\u00e6gges, s\u00e5 ingen bor der!\" Og alt Folket stimlede sammen om Jeremias i HERRENs Hus.\n26:10 Da Judas Fyrster h\u00f8rte det, gik de fra Kongens Palads op til HERRENs Hus og tog S\u00e6de ved Indgangen til HERRENs nye Port.\n26:11 S\u00e5 sagde Pr\u00e6sterne og Profeterne til Fyrsterne og alt Folket: \"Denne Mand har gjort halsl\u00f8s Gerning, thi han har profeteret mod denne By, som I selv h\u00f8rte.\"\n26:12 Men Jeremias sagde til Fyrsterne og alt Folket: \"HERREN sendte mig for at profetere mod dette Hus og denne By alle de Ord, I h\u00f8rte.\n26:13 Bedrer dog eders Veje og eders Gerninger og h\u00f8r p\u00e5 HERREN eders Guds R\u00f8st, at HERREN m\u00e5 angre det onde, han har talet imod eder.\n26:14 Men se, jeg er i eders H\u00e5nd; g\u00f8r med mig, hvad der er godt og billigt i eders \u00d8jne!\n26:15 Dog skal I vide, at hvis I dr\u00e6ber mig, s\u00e5 bringer I uskyldigt Blod over eder og denne By og dens Indbyggere; thi sandelig sendte HERREN mig for at tale alle disse ord til eder.\"\n26:16 Da sagde Fyrsterne og alt Folket til Pr\u00e6sterne og Profeterne: \"Denne Mand har ikke gjort halsl\u00f8s Gerning, men talt til os i HERREN vor Guds Navn.\"\n26:17 Og nogle af Landets \u00c6ldste tr\u00e5dte frem og sagde til hele Folkets Forsamling:\n26:18 \"Mika fra Moresjet profeterede p\u00e5 Kong Ezekias af Judas Tid og sagde til alt Judas Folk: S\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE: Zion skal pl\u00f8jes som en Mark, Jerusalem blive til Grushobe, Tempelbjerget til Krath\u00f8j.\n26:19 Mon Kong Ezekias af Juda og hele Juda dr\u00e6bte ham? Frygtede de ikke HERREN og bad ham om N\u00e5de, s\u00e5 HERREN angrede det onde, han havde truet dem med? Vi er ved at bringe stor Ulykke over vore Sj\u00e6le.\"\n26:20 Der var ogs\u00e5 en anden Mand, som profeterede i HERRENs Navn, Urija, Sjemajas S\u00f8n, fra Kirjat Jearim; og han profeterede mod denne By og dette Land med de samme Ord som Jeremias.\n26:21 Da Kong Jojakim og alle hans Krigsfolk og alle Fyrsterne h\u00f8rte hans Ord, stod han ham efter Livet; og da Urija h\u00f8rte det, blev han bange og flygtede og kom til \u00c6gypten.\n26:22 Men Kong Jojakim sendte Folk til \u00c6gypten; han sendte Elnatan, Akbors S\u00f8n, og nogle andre til \u00c6gypten,\n26:23 og de bragte Urija hjem fra \u00c6gypten og f\u00f8rte ham til Kong Jojakim, som lod ham hugge ned med Sv\u00e6rdet og hans Lig kaste hen, hvor Sm\u00e5folk havde deres Grave.\n26:24 Men Ahikam, Sjafans S\u00f8n, holdt H\u00e5nden over Jeremias, s\u00e5 han ikke blev overgivet i Folkets H\u00e5nd og dr\u00e6bt.\n27:1 I Josiass S\u00f8ns, Kong Jojakim af Judas, f\u00f8rste regeringstid kom dette Ord til Jeremias fra HERREN:\n27:2 S\u00e5ledes sagde HERREN til mig: G\u00f8r dig Reb og \u00c5gst\u00e6nger og l\u00e6g dem p\u00e5 din Hals\n27:3 og send Edoms, Moabs, Ammoniternes, Tyruss og Zidons Konger Bud ved deres Sendem\u00e6nd, som er kommet til Kong Zedekias af Juda i Jerusalem;\n27:4 byd dem at sige til deres Herrer: S\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE. Israels Gud: Sig til eders Herrer:\n27:5 Jeg skabte Jorden og Menneskene og Kv\u00e6get p\u00e5 Jorden ved min v\u00e6ldige Styrke og min udrakte H\u00e5nd, og jeg giver den, til hvem jeg finder for godt.\n27:6 Og nu giver jeg alle disse Lande i min Tjener Kong Nebukadnezar af Babels H\u00e5nd, selv Markens Vildt giver jeg hen til at tr\u00e6lle for ham.\n27:7 Alle Folk skal tr\u00e6lle for ham, hans S\u00f8n og S\u00f8nnes\u00f8n, indtil ogs\u00e5 hans Lands Time sl\u00e5r og mange Folkeslag og store Konger g\u00f8r ham til deres Tr\u00e6l.\n27:8 Og det Folk og det Rige, som ikke vil tr\u00e6lle for ham, Kong Nebukadnezar af Babel, og b\u00f8je Hals under Babels Konges \u00c5g, det vil jeg hjems\u00f8ge med Sv\u00e6rd, Hunger og Pest, lyder det fra HERREN, til det er tilintetgjort ved hans H\u00e5nd.\n27:9 I skal ikke h\u00f8re p\u00e5 eders Profeter og Sp\u00e5m\u00e6nd, eders Dr\u00f8mmere, Sandsigere og Troldm\u00e6nd, som siger til eder: \"I skal ikke komme til at tr\u00e6lle for Babels Konge;\n27:10 thi det er L\u00f8gn, de profeterer for eder for at f\u00e5 eder bort fra eders Jord, idet jeg da driver eder bort og I g\u00e5r til Grunde.\n27:11 Men det Folk, der b\u00f8jer Hals under Babels Konges \u00c5g og tr\u00e6ller for ham, vil jeg lade blive p\u00e5 sin Jord, lyder det fra HERREN, s\u00e5 det kan dyrke den og bo der.\n27:12 Og til Kong Zedekias af Juda talte jeg i Overensstemmelse med alle disse Ord: B\u00f8j Hals under Babels Konges \u00c5g og tr\u00e6l for ham og hans Folk, s\u00e5 skal I leve.\n27:13 Hvorfor vil du og dit Folk d\u00f8 ved Sv\u00e6rd, Hunger og Pest, s\u00e5ledes som HERREN truede det Folk, der ikke vil tr\u00e6lle for Babels Konge?\n27:14 H\u00f8r ikke p\u00e5 Profeternes Ord, n\u00e5r de siger til eder: \"I skal ikke komme til at tr\u00e6lle for Babels Konge\"; thi L\u00f8gn profeterer de eder.\n27:15 Jeg har ikke sendt dem, lyder det fra HERREN, og de profeterer L\u00f8gn i mit Navn, for at jeg skal bortst\u00f8de eder, s\u00e5 I g\u00e5r til Grunde sammen med Profeterne, der profeterer for eder.\n27:16 Og til Pr\u00e6sterne og alt dette Folk talte jeg s\u00e5ledes: S\u00e5 siger HERREN: H\u00f8r ikke p\u00e5 eders Profeters Ord, n\u00e5r de profeterer for eder og siger: \"Se, HERRENs Huss Kar skal nu snart f\u00f8res hjem fra Babel.\" Thi L\u00f8gn profeterer de eder.\n27:17 H\u00f8r dem ikke, men tr\u00e6l for Babels Konge, s\u00e5 skal I leve. Hvorfor skal denne By l\u00e6gges \u00f8de?\n27:18 Er de Profeter og har HERRENs Ord, s\u00e5 lad dem g\u00e5 i forb\u00f8n hos H\u00e6rskarers HERRE, at de Kar, der er tilbage i HERRENs Hus og Judas konges Palads, ikke ogs\u00e5 skal komme til Babel.\n27:19 Thi s\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE om S\u00f8jlerne, Havet og Stellene og om de sidste Kar, der er tilbage i denne By,\n27:20 dem, som Kong Nebukadnezar af Babel ikke tog med, da han bortf\u00f8rte Jojakims s\u00f8n, Kong Jekonja af Juda, fra Jerusalem til Babel med alle de ypperste i Juda og Jerusalem,\n27:21 ja, s\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE, Israels Gud, om de kar, der er tilbage i HERRENs Hus og Judas Konges Palads og i Jerusalem:\n27:22 De skal f\u00f8res til Babel, og der skal de blive, til den Dag jeg tager mig af dem og f\u00f8rer dem op og bringer dem tilbage hertil, lyder det fra HERREN.\n28:1 Kong Zedekias af Judas fjerde regerings\u00e5r i den femte m\u00e5ned sagde Profeten Hananja, Azzurs S\u00f8n, fra Gibeon til mig i HERRENs Hus i Pr\u00e6sternes og alt Folkets N\u00e6rv\u00e6relse:\n28:2 \"S\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE, Israels Gud: Jeg har s\u00f8nderbrudt Babels Konges \u00c5g.\n28:3 Om to \u00c5r f\u00f8rer jeg tilbage hertil alle HERRENs Huss Kar, som Kong Nebukadnezar af Babel tog herfra og f\u00f8rte til Babel;\n28:4 og Jojakims S\u00f8n, Kong Jekonja af Juda, og alle de landflygtige fra Juda, som kom til Babel, f\u00f8rer jeg tilbage hertil, lyder det fra HERREN; thi jeg s\u00f8nderbryder Babels Konges \u00c5g.\"\n28:5 Profeten Jeremias svarede Profeten Hananja i N\u00e6rv\u00e6relse af Pr\u00e6sterne og alt Folket, som stod i HERRENs Hus,\n28:6 s\u00e5ledes: \"Amen! M\u00e5tte HERREN g\u00f8re s\u00e5ledes og stadf\u00e6ste, hvad du har profeteret, og f\u00f8re HERRENs Huss Kar og alle de landflygtige fra Babel tilbage hertil!\n28:7 Men h\u00f8r dog dette Ord, som jeg vil tale til dig og alt Folket:\n28:8 De Profeter, som levede f\u00f8r mig og dig fra Fortids Dage, profeterede mod mange Lande og m\u00e6gtige Riger om krig, Hunger og Pest;\n28:9 men n\u00e5r en Profet profeterer om Fred, kendes den Profet, HERREN virkelig har sendt, p\u00e5 at hans Ord g\u00e5r i Opfyldelse.\"\n28:10 S\u00e5 rev Profeten Hananja \u00c5gst\u00e6ngerne af Profeten Jeremiass Hals og s\u00f8nderbr\u00f8d dem;\n28:11 og Hananja sagde i alt Folkets N\u00e6rv\u00e6relse: \"S\u00e5 siger HERREN: S\u00e5ledes s\u00f8nderbryder jeg om to \u00c5r Kong Nebukadnezar af Babels \u00c5g og tager det fra alle Folkenes Hals.\" Men Profeten Jeremias gik sin Vej.\n28:12 Men efter at Profeten Hananja havde s\u00f8nderbrudt \u00c5gst\u00e6ngerne og revet dem af Profeten Jeremiass Hals, kom HERRENs Ord til Jeremias s\u00e5ledes:\n28:13 \"G\u00e5 hen og sig til Hananja: S\u00e5 siger HERREN: Du har s\u00f8nderbrudt \u00c5gst\u00e6nger af Tr\u00e6, men jeg vil lave \u00c5gst\u00e6nger af Jern i Stedet.\n28:14 Thi s\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE, Israels Gud: Et Jern\u00e5g l\u00e6gger jeg p\u00e5 alle disse Folks Hals, at de m\u00e5 tr\u00e6lle for Kong Nebukadnezar af Babel; de skal tr\u00e6lle for ham, selv Markens Vildt har jeg givet ham.\"\n28:15 S\u00e5 sagde Profeten Jeremias til Profeten Hananja: \"H\u00f8r, Hananja! HERREN har ikke sendt dig, og du har f\u00e5et dette Folk til at sl\u00e5 Lid til L\u00f8gn.\n28:16 Derfor, s\u00e5 siger HERREN: Se, jeg sl\u00e6nger dig bort fra Jordens Flade; du skal d\u00f8 i \u00c5r, thi du har pr\u00e6diket Frafald fra HERREN.\"\n28:17 Og Profeten Hananja d\u00f8de samme \u00c5r i den syvende M\u00e5ned.\n29:1 F\u00f8lgende er indholdet af det brev, profeten Jeramias sendte fra Jerusalem til de \u00c6ldste, som var tilbage blandt de bortf\u00f8rte, og til Pr\u00e6sterne og Profeterne og alt Folket, som Nebukadnezar havde f\u00f8rt fra Jerusalem til Babel,\n29:2 efter at Kong Jekonja, Herskerinden, Hofm\u00e6ndene, Judas og Jerusalems Fyrster, Kunsth\u00e5ndv\u00e6rkerne og Smedene havde forladt Jerusalem,\n29:3 ved Elasa, Sjafans S\u00f8n, og Gemarja, Hilkijas S\u00f8n, som kong Zedekias af Juda sendte til Babel, til Kong Nebukadnezar af Babel.\n29:4 S\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE, Israels Gud, til alle de landflygtige, som jeg f\u00f8rte fra Jerusalem til Babel:\n29:5 Byg Huse og bo deri, plant Haver og spis deres Frugt,\n29:6 tag eder Hustruer og avl S\u00f8nner og D\u00f8tre, tag Hustruer til eders S\u00f8nner og bortgift eders D\u00f8tre, at de kan f\u00f8de S\u00f8nner og D\u00f8tre, bliv mange der og ikke f\u00e6rre;\n29:7 og lad det Lands Vel, til hvilket jeg har f\u00f8rt eder, ligge eder p\u00e5 Sinde, og bed for det til HERREN; thi n\u00e5r det g\u00e5r det godt, g\u00e5r det ogs\u00e5 eder godt.\n29:8 Thi s\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE, Israels Gud: Lad ikke de Profeter, som er iblandt eder, eller eders Sp\u00e5m\u00e6nd bilde eder noget ind, og lyt ikke til de Dr\u00f8mme, I dr\u00f8mmer;\n29:9 thi L\u00f8gn profeterer de eder i mit Navn; jeg har ikke sendt dem, lyder det fra HERREN.\n29:10 Thi s\u00e5 siger HERREN: N\u00e5r halvfjerdsindstyve \u00c5r er g\u00e5et for Babel, vil jeg se til eder og p\u00e5 eder opfylde min Forj\u00e6ttelse om at f\u00f8re eder tilbage hertil.\n29:11 Thi jeg ved, hvilke Tanker jeg t\u00e6nker om eder, lyder det fra HERREN, Tanker om Fred og ikke om Ulykke, at jeg m\u00e5 give eder Fremtid og H\u00e5b.\n29:12 Kalder I p\u00e5 mig, vil jeg svare eder; beder I til mig, vil jeg h\u00f8re eder;\n29:13 leder I efter mig, skal I finde mig; s\u00e5fremt I s\u00f8ger mig af hele eders Hjerte,\n29:14 vil jeg lade mig finde af eder, lyder det fra HERREN, og vende eders Sk\u00e6bne og sanke eder sammen fra alle de Folkeslag og alle de Steder, jeg har bortst\u00f8dt eder til, lyder det fra HERREN, og f\u00f8re eder tilbage til det Sted, fra hvilket jeg f\u00f8rte eder bort.\n29:15 Men n\u00e5r I siger: \"HERREN har opvakt os Profeter i Babel\n29:16 Thi s\u00e5 siger HERREN om Kongen der sidder p\u00e5 Davids Trone, og om alt Folket, der bor i denne By, eders Br\u00f8dre, som ikke drog. i Landflygtighed med eder,\n29:17 s\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE: Se, jeg sender Sv\u00e6rd, Hunger og Pest over dem og g\u00f8r dem som de usle Figener, der er for d\u00e5rlige at spise;\n29:18 jeg forf\u00f8lger dem med Sv\u00e6rd, Hunger og Pest og g\u00f8r dem til R\u00e6dsel for alle Jordens Riger, til Forbandelsesord, til Gru, Spot og Spe blandt alle de Folk, jeg bortst\u00f8der dem til,\n29:19 til Straf fordi de ikke h\u00f8rte mine Ord, lyder det fra HERREN, n\u00e5r jeg \u00e5rle og silde sendte mine Tjenere Profeterne til dem, men de vilde ikke h\u00f8re, lyder det fra HERREN.\n29:20 Men h\u00f8r dog HERRENs Ord, alle I landflygtige, som jeg sendte fra Jerusalem til Babel!\n29:21 S\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE, Israels Gud, om Aab, Kolajas S\u00f8n, og Zidkija, Maasejas S\u00f8n, som profeterer eder L\u00f8gn i mit Navn: Se, jeg giver dem i Kong Nebukadrezar af Babels H\u00e5nd, og han skal lade dem hugge ned for eders \u00d8jne,\n29:22 og de skal bruges af alle de landflygtige fra Juda i Babel til at forbande ved, idet man skal sige: \"HERREN g\u00f8re med dig som med Zidkija og Aab, hvem Babels Konge lod stege i Ild!\"\n29:23 Thi de \u00f8vede d\u00e5rskab i Israel og bedrev Hor med deres Landsm\u00e6nds Kvinder og talte i mit Navn l\u00f8gnagtige Ord, som jeg ikke havde bedt dem at tale; jeg ved det og kan vidne det, lyder det fra HERREN.\n29:24 Til Nehelamiten Sjemaja skal du sige:\n29:25 S\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE, Israels Gud: Fordi du i dit eget Navn har sendt alt Folket i Jerusalem og Pr\u00e6sten Zefanja, Maasejas S\u00f8n, og alle Pr\u00e6sterne et s\u00e5 lydende Brev:\n29:26 \"HERREN har gjort dig til Pr\u00e6st i Pr\u00e6sten Jojadas Sted til i HERRENs Hus at have Opsyn med alle gale og Folk i profetisk Henrykkelse, hvilke du skal l\u00e6gge i Blok og Halsjern.\n29:27 Hvorfor skrider du da ikke ind mod Jeremias fra Anatot, der profeterer hos eder?\n29:28 Nu har han kunnet sende Bud til os i Babel og ladet sige: Det tr\u00e6kker i Langdrag! Byg Huse og bo deri, plant Haver og spis deres Frugt!\"\n29:29 Dette Brev l\u00e6ste Pr\u00e6sten Zefanja for Profeten Jeremias.\n29:30 Da kom HERRENs Ord til Jeremias s\u00e5ledes:\n29:31 Send Bud til alle de landflygtige og sig: S\u00e5 siger HERREN om Nehelamiten Sjemaja: Fordi Sjemaja har profeteret for eder, uden at jeg har sendt ham, og f\u00e5r eder til at sl\u00e5 Lid til L\u00f8gn,\n29:32 derfor, s\u00e5 siger HERREN: Se, jeg hjems\u00f8ger Nehelamiten Sjemaja og hans Efterkommere; han skal ingen have, der bor iblandt eder og oplever den Lykke, jeg giver eder, lyder det fra HERREN, fordi han har pr\u00e6diket Frafald fra HERREN.\n30:1 Det ord, som kom til Jeramias fra Herren.\n30:2 Skriv alle de Ord, jeg har talet til dig, op i en Bog.\n30:3 Thi se Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg vender mit Folk Israels og Judas Sk\u00e6bne, siger HERREN, og f\u00f8rer dem hjem til det Land, jeg gav deres F\u00e6dre, og de skal tage det i Eje.\n30:4 Dette er de Ord, HERREN talede til Israel og Juda.\n30:5 S\u00e5 siger HERREN: Vi h\u00f8rte et Udbrud af Skr\u00e6k, af R\u00e6dsel og Ufred;\n30:6 sp\u00f8rg og se dog til, om en Mand kan f\u00f8de! Hvi ser jeg da alle M\u00e6nd med H\u00e5nd p\u00e5 Hofte som Kvinde i Barnsn\u00f8d og alle \u00c5syn blegne?\n30:7 Thi stor er denne Dag, den er uden Lige, en Tr\u00e6ngselstid for Jakob, men fra den skal han frelses.\n30:8 P\u00e5 hin Dag, lyder det fra H\u00e6rskarers HERRE, vil jeg s\u00f8nderbryde deres \u00c5g og tage det af deres Hals og spr\u00e6nge deres B\u00e5nd, og de skal ikke mere tr\u00e6lle for fremmede.\n30:9 De skal tjene HERREN deres Gud og David, deres Konge, som jeg vil oprejse dem.\n30:10 Frygt derfor ikke, min Tjener Jakob, lyder det fra HERREN, og v\u00e6r ikke bange, Israel; thi se, jeg frelser dig fra det fjerne og dit Afkom fra deres Fangenskabs Land; og Jakob skal vende hjem og bo roligt og trygt, og ingen skal forf\u00e6rde ham.\n30:11 Thi jeg er med dig, lyder det fra HERREN, for at frelse dig; thi jeg vil tilintetg\u00f8re alle de Folk, blandt hvilke jeg har spredt dig, men dig vil jeg ikke tilintetg\u00f8re; jeg vil tugte dig med M\u00e5de, ikke lade dig helt ustraffet.\n30:12 Thi s\u00e5 siger HERREN: Ul\u00e6geligt er dit Brud, dit S\u00e5r er svart.\n30:13 Ingen f\u00f8rer din Sag. For din Byld er ingen L\u00e6gedom, for dig ingen Helse.\n30:14 Alle dine Venner har glemt dig, s\u00f8ger dig ikke, thi med Fjendeslag slog jeg dig, med sk\u00e5nsell\u00f8s Straf, fordi din Br\u00f8de var stor, dine Synder mange.\n30:15 Hvi skriger du over dit Brud, er dit S\u00e5r ul\u00e6geligt? Fordi din Br\u00f8de var stor, dine Synder mange, gjorde jeg dette imod dig.\n30:16 Derfor skal alle, som fort\u00e6rer dig, fort\u00e6res, alle dine Fjender, alle skal de vandre i Fangenskab; de, der plyndrer dig, skal plyndres, til Ran g\u00f8r jeg alle dine Ransm\u00e6nd.\n30:17 Thi jeg heler dig, l\u00e6ger dine S\u00e5r, s\u00e5 lyder det fra HERREN; du kaldtes jo, Zion, \"den bortst\u00f8dte, som ingen s\u00f8ger.\"\n30:18 S\u00e5 siger HERREN: Se, jeg vender Jakobs Sk\u00e6bne, forbarmer mig over hans Boliger, Byen skal bygges p\u00e5 sin H\u00f8j, Paladset st\u00e5, bvor det stod.\n30:19 Fra dem skal Lovsang lyde og legendes R\u00e5b; de bliver ej f\u00e6rre, jeg g\u00f8r dem mange; de bliver ej ringe, jeg giver dem H\u00e6der.\n30:20 Hans S\u00f8nner skal blive som fordum, hans Menighed st\u00e5 fast for mit \u00c5syn. Jeg hjems\u00f8ger alle, som trykker ham.\n30:21 Hans Fyrste stammer fra ham selv, hans Hersker g\u00e5r frem af hans Midte. Jeg lader ham komme mig n\u00e6r, han skal n\u00e6rme sig mig; thi hvem ellers s\u00e6tter Livet i Vov ved at n\u00e6rme sig mig? lyder det fra HERREN.\n30:22 I skal v\u00e6re mit Folk, og jeg vil v\u00e6re eders Gud.\n30:23 Se, HERRENs Stormvejr, Vreden er brudt l\u00f8s, et hvirvlende Stormvejr; det hvirvler hen over de gudl\u00f8ses Hoved.\n30:24 HERRENs gl\u00f8dende Vrede l\u00e6gger sig ikke, f\u00f8r han har udf\u00f8rt og fuldbyrdet sit Hjertes Tanker; i de sidste dage skal I forst\u00e5 det.\n31:1 Til hin tid, lyder det fra Herren, vil jeg v\u00e6re alle Israel sl\u00e6gters Gud, og de skal v\u00e6re mit Folk.\n31:2 S\u00e5 siger HERREN: Folket, der undslap Sv\u00e6rdet, fandt N\u00e5de i \u00d8rkenen, Israel vandred til sin Hvile,\n31:3 i det fjerne \u00e5benbarede HERREN sig for dem: Jeg elsked dig med evig K\u00e6rlighed, drog dig derfor i N\u00e5de.\n31:4 Jeg bygger dig atter, du skal bygges, Israels Jomfru, igen skal du smykkes med H\u00e5ndpauke, g\u00e5 med i de legendes Dans.\n31:5 Vin skal du atter plante p\u00e5 Samarias Bjerge, plante skal du og h\u00f8ste.\n31:6 Thi en Dag skal Vogterne r\u00e5be p\u00e5 Efraims Bjerge: \"Kom, lad os drage til Zion, til HERREN vor Gud!\"\n31:7 Thi s\u00e5 siger HERREN: Fryd jer over Jakob med Gl\u00e6de, jubl over det f\u00f8rste blandt Folkene, kundg\u00f8r med Lovsang og sig: \"HERREN har frelst sit Folk, Israels Rest.\"\n31:8 Se, jeg bringer dem hid fra Nordens Land, samler dem fraJordens Afkroge; iblandt dem er blinde og lamme, frugtsommelige sammen med f\u00f8dende, i en stor Forsamling vender de hjem.\n31:9 Se, de kommer med Gr\u00e5d; mens de ydmygt beder, leder jeg dem; jeg f\u00f8rer dem hen til Vandl\u00f8b ad en j\u00e6vn Vej, hvor de ej snubler; thi jeg er Israel en Fader, min f\u00f8rstef\u00f8dte er Efraim.\n31:10 H\u00f8r HERRENs Ord, I Folk, forkynd p\u00e5 fjerne Strande: Han, som spredte Israel, samler det, vogter det som Hyrden sin Hjord;\n31:11 thi HERREN har udfriet Jakob, genl\u00f8st det af den st\u00e6rkeres H\u00e5nd.\n31:12 De kommer til Zions bjerg og jubler over HERRENs Fylde, over Kom og Most og Olie og over Lam og Kalve. Deres Sj\u00e6l er som en vandrig Have, de skal aldrig vansm\u00e6gte mer.\n31:13 Da fryder sig Jomfru i Dans, Yngling og Olding tilsammen. Jeg vender deres Kummer til Fryd, giver Tr\u00f8st og Gl\u00e6de efter Sorgen.\n31:14 Jeg kv\u00e6ger Pr\u00e6sterne med Fedt, mit Folk skal m\u00e6ttes med min Fylde, lyder det fra HERREN.\n31:15 S\u00e5 siger HERREN: En Klager\u00f8st h\u00f8res i Rama, bitter Gr\u00e5d, Rakel begr\u00e6der sine B\u00f8rn, vil ikke tr\u00f8stes over sine B\u00f8rn, fordi de er borte.\n31:16 S\u00e5 siger HERREN: Din R\u00f8st skal du holde fra Gr\u00e5d, dine \u00d8jne fra T\u00e5rer, thi derer L\u00f8n fordin M\u00f8je,lyder det fra HERREN; fra Fjendeland vender de hjem;\n31:17 og der er H\u00e5b for din Fremtid, lyder det fra HERREN, B\u00f8rn vender hjem til deres Land.\n31:18 Jeg h\u00f8rer grant, hvor Efraim klager: \"Du tugted mig, og jeg blev tugtet som en ut\u00e6mmet Kalv; omvend mig, s\u00e5 bliver jeg omvendt, thi du er HERREN min Gud.\n31:19 Thi nu jeg er omvendt, angrer jeg; nu jeg har besindet mig, sl\u00e5r jeg mig p\u00e5 Hofte; jeg er skamfuld og besk\u00e6mmet, thi jeg b\u00e6rer min Ungdoms Sk\u00e6ndsel.\"\n31:20 Er Efraim min dyrebare S\u00f8n, mit Yndlingsbarn? thi s\u00e5 tit jeg taler om ham, m\u00e5 jeg mindes ham k\u00e6rligt, derfor bruser mit indre, jeg ynkes over ham, lyder det fra HERREN.\n31:21 Rejs dig Vejvisersten, s\u00e6t M\u00e6rkesten op, ret din Tanke p\u00e5 H\u00f8jvejen, Vejen, du gik, vend hjem, du Israels Jomfru, til disse dine Byer!\n31:22 Hvor l\u00e6nge vil du dog t\u00f8ve, du frafaldne Datter? Thi HERREN skaber nyt i Landet: Kvinde v\u00e6rner om Mand.\n31:23 S\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE, Israels Gud: End skal de i Judas Land og Byer sige dette Ord, n\u00e5r jeg vender deres Sk\u00e6bne: \"HERREN velsigne dig, du Retf\u00e6rds Bolig, du hellige Bjerg!\"\n31:24 Og deri skal Juda bo og alle dets Byer til Hobe, Agerdyrkerne og de omvankende Hyrder.\n31:25 Thi jeg kv\u00e6ger den tr\u00e6tte Sj\u00e6l og m\u00e6tter hver vansm\u00e6gtende Sj\u00e6l.\n31:26 (Herved v\u00e5gnede jeg og s\u00e5 mig om, og S\u00f8vnen havde v\u00e6ret mig s\u00f8d.)\n31:27 Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg tils\u00e5r Israels Hus og Judas Hus med S\u00e6d at Mennesker og Kv\u00e6g.\n31:28 Og som jeg har v\u00e6ret \u00e5rv\u00e5gen over dem for at oprykke, nedbryde, omstyrte, \u00f8del\u00e6gge og g\u00f8re ilde, s\u00e5ledes vil jeg v\u00e6re \u00e5rv\u00e5gen over dem for at bygge og plante, lyder det fra HERREN.\n31:29 I hine Dage skal man ikke mere sige: F\u00e6dre \u00e5d sure Druer, og B\u00f8rnenes T\u00e6nder blev \u00f8mme.\n31:30 Nej, enhver skal d\u00f8 for sin egen Br\u00f8de; enhver, der \u00e6der sure Druer, f\u00e5r selv \u00f8mme T\u00e6nder.\n31:31 Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg slutter en ny Pagt med Israels Hus og Judas Hus,\n31:32 ikke som den Pagt jeg sluttede med deres F\u00e6dre, dengang jeg tog dem ved H\u00e5nden for at f\u00f8re dem ud af \u00c6gypten, hvilken Pagt de br\u00f8d, s\u00e5 jeg v\u00e6mmedes ved dem, lyder det fra HERREN;\n31:33 nej, dette er den Pagt, jeg efter hine Dage slutter med Israels Hus, lyder det fra HERREN: Jeg giver min Lov i deres Indre og skriver den p\u00e5 deres Hjerter, og jeg vil v\u00e6re deres Gud, og de skal v\u00e6re mit Folk.\n31:34 Ven skal ikke mere l\u00e6re sin Ven eller Broder sin Broder og sige: \"Kend HERREN!\" Thi de skal alle kende mig fra den mindste til den st\u00f8rste, lydet det fra HERREN; thi jeg tilgiver deres Br\u00f8de og kommer ikke mer deres Synd i Hu.\n31:35 S\u00e5 siger HERREN, han, som satte Solen til at lyse om Dagen og M\u00e5nen og Stjernerne til at lyse om Natten, han, som opr\u00f8rer Havet, s\u00e5 B\u00f8lgerne bruser, han, hvis Navn er H\u00e6rskarers HERRE:\n31:36 N\u00e5r disse Ordninger viger fra mit \u00c5syn, lyder det fra HERREN, s\u00e5 skal ogs\u00e5 Israels \u00c6t for alle Tider oph\u00f8re at v\u00e6re et Folk for mit \u00c5syn.\n31:37 S\u00e5 siger HERREN: N\u00e5r Himmelen oventil kan udm\u00e5les og Jordens Grundvolde nedentil udgranskes, s\u00e5 vil jeg ogs\u00e5 forkaste Israels \u00c6t for alt, hvad de har gjort, lydet det fra HERREN.\n31:38 Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da Byen skal opbygges for HERREN fra Hananelt\u00e5rnet til Hj\u00f8rneporten;\n31:39 og videre skal M\u00e5lesnoren g\u00e5 lige ud til Garebs H\u00f8j og s\u00e5 svinge mod Goa;\n31:40 og hele Dalen, Ligene og Asken, og alle Markerne ned til Kedrons B\u00e6k, til Hesteportens Hj\u00f8rne mod \u00d8st skal v\u00e6re HERREN helliget; det skal aldrig mere oprykkes eller nedlbrydes.\n32:1 Det Ord, som kom til Jeramias fra Herren i kong Zedekias af Judas tiende \u00c5r, det er Nebukadrezars attende.\n32:2 Dengang belejrede Babels Konges H\u00e6r Jerusalem, og Profeten Jeremas sad f\u00e6ngslet i Vagtforg\u00e5rden i Judas Konges Palads,\n32:3 hvor Kong Zedekias af Juda havde ladet ham f\u00e6ngsle med de Ord: \"Hvor t\u00f8r du profetere og sige: S\u00e5 siger HERREN: Se, jeg giver denne By i Babels Konges H\u00e5nd, og han skal indtage den;\n32:4 og Kong Zedekias af Juda skal ikke undslippe Kald\u00e6ernes H\u00e5nd, men overgives i Babels Konges H\u00e5nd, og han skal tale med ham Mund til Mund og se ham \u00d8je i \u00d8je;\n32:5 og han skal f\u00f8re Zedekias til Babel, og der skal han blive, til jeg ser til ham, lyder det fra HERREN; n\u00e5r I k\u00e6mper med Kald\u00e6erne, f\u00e5r I ikke Lykke!\"\n32:6 Og Jeremias sagde: HERRENs Ord kom til mig s\u00e5ledes:\n32:7 Se, Hanamel, din Farbroder Sjallums S\u00f8n, kommer til dig og siger: \"K\u00f8b min Mark i Anatot, thi du har Indl\u00f8sningsret.\"\n32:8 S\u00e5 kom Hanamel, min Farbroders S\u00f8n, til mig i Vagtforg\u00e5rden, som HERREN havde sagt, og sagde til mig: \"K\u00f8b min Mark i Anatot i Benjamins Land, thi du har Arveretten, og indl\u00f8sningsretten er din; k\u00f8b dig den!\" Da forstod jeg, at det var HERRENs Ord.\n32:9 Og jeg k\u00f8bte Marken i Anatot af Hanamel, min Farbroders S\u00f8n, og tilvejede ham Pengene, sytten Sekel S\u00f8lv;\n32:10 og jeg skrev Sk\u00f8de og forseglede det, tilkaldte Vidner og afvejede Pengene p\u00e5 V\u00e6gtsk\u00e5l.\n32:11 S\u00e5 tog jeg Sk\u00f8det, b\u00e5de det forseglede og det \u00e5bne,\n32:12 og overgav Sk\u00f8det til Baruk, Masejas S\u00f8n Nerijas S\u00f8n, i N\u00e6rv\u00e6relse af Hanamel, min Farbroders S\u00f8n, og Vidnerne, som havde underskrevet Sk\u00f8det, og alle de Jud\u00e6ee, som var til Stede i Vagtforg\u00e5rden;\n32:13 og i deres N\u00e6rv\u00e6relse b\u00f8d jeg Baruk:\n32:14 \"S\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE, Israels Gud: Tag disse Sk\u00f8der, b\u00e5de det forseglede og det \u00e5bne, og l\u00e6g dem i en Lerkrukke, for at de kan holde sig i lange Tider.\n32:15 Thi s\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE, Israels Gud: End skal der k\u00f8bes Huse, Marker og Ving\u00e5rde i dette Land!\"\n32:16 Efter at have overgivet Sk\u00f8det til Baruk, Nerijas S\u00f8n, bad jeg s\u00e5ledes til HERREN:\n32:17 Ak, Herre, HERRE, du har jo skabt Himmelen og Jorden ved din v\u00e6ldige Styrke og din udstrakte Arm, intet er dig for underfuldt,\n32:18 du, som \u00f8ver Miskundhed mod Tusinder og geng\u00e6lder F\u00e6dres Misgerning p\u00e5 deres S\u00f8nner efter dem; du store, v\u00e6ldige Gud, hvis Navn er H\u00e6rskarers HERRE,\n32:19 rig p\u00e5 R\u00e5d og stor i D\u00e5d, hvis \u00d8jne er \u00e5bne over alle Menneskeb\u00f8rnenes Veje, for at du kan give enhver efter hans Vej og hans Gerningers Frugt;\n32:20 du, som gjorde Tegn og Undere i \u00c6gypten og g\u00f8r det den Dag i Dag b\u00e5de i Israel og blandt andre Mennesker og skabte dig det Navn, du har i Dag,\n32:21 du, som f\u00f8rte dit Folk Israel ud af \u00c6gypten med Tegn og Undere, med st\u00e6rk H\u00e5nd og udstrakt Arm og stor R\u00e6dsel\n32:22 og gav dem dette Land, som du havde svoret deres F\u00e6dre at ville give dem, et Land, der flyder med M\u00e6lk og Honning;\n32:23 og de kom og tog det i Eje; men de h\u00f8rte ikke din R\u00f8st og adl\u00f8d ikke din Lov; de gjorde intet af, hvad du havde p\u00e5lagt dem; s\u00e5 lod du al denne Ulykke ramme dem.\n32:24 Se, Stormvoldene har n\u00e5et Byen, s\u00e5 den er ved at blive indtaget, og med Sv\u00e6rd, Hunger og Pest er Byen givet i de angribende Kald\u00e6eres H\u00e5nd; had du talede, er sket, og du ser det selv.\n32:25 Og sk\u00f8nt Byen er givet i Kald\u00e6ernes H\u00e5nd, siger du til mig, Herre, HERRE: \"K\u00f8b dig Marken for Penge og tag Vidner derp\u00e5!\"\n32:26 Da kom HERRENs Ord til Jeremias s\u00e5ledes:\n32:27 Se, jeg er HERREN, alt K\u00f8ds Gud; skulde noget v\u00e6re mig for underfuldt?\n32:28 Derfor, s\u00e5 siger HERREN: Se, jeg giver denne By i kald\u00e6ernes og Kong Nebukadrezar af Babels H\u00e5nd, og han skal idtage den;\n32:29 og Kald\u00e6erne, der angriber denne By, skal komme og s\u00e6tte Ild p\u00e5 den og afbr\u00e6nde Husene, p\u00e5 hvis Tage man t\u00e6ndte Offerild for Baal og udg\u00f8d Drikofre for andre Guder for at kr\u00e6nke mig.\n32:30 Thi fra deres Ungdom af har Israeliterne og Jud\u00e6erne kun gjort, hvad der var ondt i mine \u00d8jne; thi Israeliterne g\u00f8r ikke andet end kr\u00e6nke mig ved deres H\u00e6nders V\u00e6rk, lyder det fra HERREN.\n32:31 Ja, en Kilde til Vrede og Harme har denne By v\u00e6ret mig, lige fra den Dag de byggede den og til i Dag, s\u00e5 at jeg m\u00e5 fjerne den fra mit \u00c5syn\n32:32 for alt det ondes Skyld, som Israeliterne og Jud\u00e6erne gjorde for at kr\u00e6nke mig, de deres Konger, Fyrster, Pr\u00e6ster og Profefer, Judas M\u00e6nd og Jerusalems Borgere.\n32:33 De vendte Ryggen og ikke Ansigtet til mig, og sk\u00f8nt jeg advarede dem \u00e5rle og silde, vilde de ikke h\u00f8re eller tage ved L\u00e6re.\n32:34 De opstillede deres v\u00e6mmelige Guder i det Hus, mit Navn n\u00e6vnes over, for at g\u00f8re det urent;\n32:35 og de byggede Baals Offerh\u00f8je i Hinnoms S\u00f8ns Dal for at ofre deres S\u00f8nner og D\u00f8tre til Molok, hvad jeg ikke havde budt dem, og hvad aldrig var i min Tanke, at man skulde g\u00f8re s\u00e5 vederstyggelig en Ting for derved at lokke Juda til Synd.\n32:36 Men nu, s\u00e5 siger HERREN, Israels Gud, om denne By, som I siger er givet i Babels Konges H\u00e5nd med Sv\u00e6rd, Hunger og Pest:\n32:37 Se, jeg vil samle dem fra alle de Lande, som jeg har bortst\u00f8dt dem til i min Vrede og Harme og i stor Fort\u00f8rnelse, og f\u00f8re dem hjem til dette Sted og lade dem bo trygt.\n32:38 De skal v\u00e6re mit Folk, og jeg vil v\u00e6re deres Gud;\n32:39 og jeg vil give dem eet Hjerte og een Vej, s\u00e5 de frygter mig alle Dage, at det m\u00e5 g\u00e5 dem og deres S\u00f8nner efter dem vel.\n32:40 Jeg slutter en evig Pagt med dem, at jeg ikke vil drage mig tilbage fra dem, men g\u00f8re vel itnod dem; og min Frygt l\u00e6gger jeg i deres Hjerter, s\u00e5 de ikke viger fra mig.\n32:41 Jeg vil gl\u00e6de mig over dem og g\u00f8re vel imod dem; og jeg planter dem i dette Land i Trofasthed af hele mit Hjerte og hele min Sj\u00e6l.\n32:42 Thi s\u00e5 siger HERREN: Som jeg bragte al denne store Ulykke over dette Folk, s\u00e5ledes vil jeg bringe over dem alt det gode, jeg taler til dem om.\n32:43 End skal der k\u00f8bes Marker i det Land, som I siger er en \u00d8rken uden Mennesker og Kv\u00e6g og givet i Kald\u00e6ernes H\u00e5nd;\n32:44 man skal k\u00f8be Marker for Penge og skrive Sk\u00f8der og forsegle dem og tilkalde Vidner i Benjamins Land, i Jerusalems Omegn, i Judas Byer, i Bjerglandets, Lavlandets og Sydlandets Byer; thi jeg vender deres Sk\u00e6bne, lyder det fra HERREN.\n33:1 Herrens ord kom anden gang til Jeremias, medens han endnu sad f\u00e6ngslet i Vagtforg\u00e5rden, s\u00e5ledes:\n33:2 S\u00e5 siger HERREN, som skabte Jorden og dannede den, idet han grundf\u00e6stede den, han, hvis Navn er HERREN:\n33:3 Kald p\u00e5 mig, s\u00e5 vil jeg svare dig og kundg\u00f8re dig store og l\u00f8nlige Ting, du ikke kender.\n33:4 Thi s\u00e5 siger HERREN, Israels Gud, om denne Bys Huse og om Judas Kongers Huse, som nedbr\u00f8des for at bruges til Volde og Mur,\n33:5 da man gav sig til at stride imod Kald\u00e6erne, og som fyldtes med Ligene af de Mennesker, jeg slog i min Vrede og Harme, og for hvem jeg skjulte mit \u00c5syn for al deres Ondskabs Skyld:\n33:6 Se, jeg vil lade Byens S\u00e5r heles og l\u00e6ges, og jeg helbreder dem og oplader for dem en Rigdom af Fred og Sandhed.\n33:7 Jeg vender Judas og Israels Sk\u00e6bne og opbygger dem som tilforn.\n33:8 Jeg renser dem for al deres Br\u00f8de, med hvilken de syndede imod mig, og tilgiver alle deres Misgerninger, med hvilke de syndede og forbr\u00f8d sig imod mig.\n33:9 Byen skal blive til Gl\u00e6de, til Pris og \u00c6re blandt alle Jordens Folk; og n\u00e5r de h\u00f8rer om alt det gode, jeg g\u00f8r den, skal de frygte og b\u00e6ve over alt det gode og al den Lykke, jeg lader den times.\n33:10 S\u00e5 siger HERREN: P\u00e5 dette Sted, som I siger er \u00f8delagt, uden Mennesker og Kv\u00e6g, i Judas Byer og p\u00e5 Jerusalems Gader, der er lagt \u00f8de, uden Mennesker og kv\u00e6g,\n33:11 skal atter h\u00f8res Fryder\u00e5b og Gl\u00e6desr\u00e5b, Brudgoms R\u00f8st og Bruds R\u00f8st, R\u00e5b af Folk, som siger: \"Tak H\u00e6rskarers HERRE; thi HERREN er god, og hans Miskundhed varer evindelig!\" og som bringer Takoffer til HERRENs Hus; thi jeg vender Landets Sk\u00e6bne, s\u00e5 det bliver som tilforn, siger HERREN.\n33:12 S\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE: P\u00e5 dette \u00f8delagte Sted, som er uden Mennesker og Kv\u00e6g, og i alle dets Byer skal der atter v\u00e6re Gr\u00e6sgange, hvor Hyrder lader deres Hjorde ligge;\n33:13 i Bjerglandets, Lavlandets og Sydlandets Byer, i Benjamins land, i Jerusalems Omegn og i Judas Byer skal Sm\u00e5kv\u00e6get atter g\u00e5 forbi under T\u00e6llerens H\u00e5nd, siger HERREN.\n33:14 Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg opfylder den Forj\u00e6ttelse, jeg udtalte om Israels og Judas Hus.\n33:15 I hine Dage og til hin Tid lader jeg en Retf\u00e6rds Spire fremspire for David, og han skal \u00f8ve Ret og Retf\u00e6rd i Landet.\n33:16 I hine Dage skal Juda frelses og Jerusalem bo trygt, og man skal kalde det: HERREN vor Retf\u00e6rdighed.\n33:17 Thi s\u00e5 siger HERREN: David skal ikke fattes en Mand til at sidde p\u00e5 Israels Huss Trone.\n33:18 Og Levitpr\u00e6sterne skal aldrig fattes en Mand til at st\u00e5 for mit \u00c5syn og fremb\u00e6re Br\u00e6ndoffer, br\u00e6nde Afgr\u00f8deoffer og ofre Slagtoffer.\n33:19 Og HERRENs Ord kom til Jeremias s\u00e5ledes:\n33:20 S\u00e5 siger HERREN Hvis min Pagt med Dagen og Natten brydes, s\u00e5 det ikke bliver Dag og Nat, n\u00e5r Tid er inde,\n33:21 da skal ogs\u00e5 min Pagt med min Tjener David brydes, s\u00e5 han ikke har nogen S\u00f8n til at sidde som Konge p\u00e5 sin Trone, og med Levitpr\u00e6sterne, som tjener mig.\n33:22 Som Himmelens H\u00e6r ikke kan t\u00e6lles og Havets Sand ikke m\u00e5les, s\u00e5ledes vil jeg mangfoldigg\u00f8re min Tjener Davids Afkom og Leviterne, som tjener mig.\n33:23 Og HERRENs Ord kom til Jeremias s\u00e5ledes:\n33:24 Har du ikke lagt M\u00e6rke til, hvorledes dette Folk siger: \"De to Sl\u00e6gter, HERREN udvalgte, har han forkastet!\" Og de sm\u00e6der mit Folk, fordi det i deres \u00d8jne ikke 1ner er et Folk.\n33:25 S\u00e5 siger HERREN: Hvis jeg ikke har fastsat min Pagt med Dag og Nat, givet Love for Himmel og Jord,\n33:26 s\u00e5 vil jeg ogs\u00e5 forkaste Jakobs Afkom og min Tjener David og ikke af hans Afkom tage Herskere oer Abrabams, Isaks og Jakobs Afkom; thi jeg vender deres Sk\u00e6bne og forbarmer mig over dem.\n34:1 Det Ord, som kom til Jeremias fra Herren, da kong Nebukadnezar af Babel og hele hans H\u00e6r og alle Riger p\u00e5 Jorden, der stod under hans Herred\u00f8mme, og alle Folkeslag angreb Jerusalem og alle dets Byer; det l\u00f8d:\n34:2 S\u00e5 siger HERREN, Israels Gud: G\u00e5 hen og sig til Kong Zedekias af Juda: S\u00e5 siger HERREN: Se, jeg giver denne By i Babels Konges H\u00e5nd, og han skal afbr\u00e6nde den.\n34:3 Og du skal ikke undslippe hans H\u00e5nd, men gribes og overgives i hans H\u00e5nd og se Babels Konge \u00d8je til \u00d8je, og han skal tale med dig Mund til Mund, og du skal komme til Babel.\n34:4 H\u00f8r dog HERRENs Ord, Kong Zedekias af Juda: S\u00e5 siger HERREN om dig: Du skal ikke falde for Sv\u00e6rdet,\n34:5 men d\u00f8 i Fred, og ligesom man br\u00e6ndte til \u00c6re for dine F\u00e6dre, kongerne f\u00f8r dig, s\u00e5ledes skal man br\u00e6nde til \u00c6re for dig og klage over dig: \"Ve, Herre!\" s\u00e5 sandt jeg har talet, lyder det fra HERREN.\n34:6 Og Profeten Jeremias talte alle disse Ord til kong Zedekias af Juda i Jerusalem,\n34:7 medens Babels Konges H\u00e6r angreb Jerusalem og begge de Byer i Juda, der var tilbage, Lakisj og Azeka; thi disse faste St\u00e6der var tilbage af Judas Byer.\n34:8 Det Ord, som kom til Jeremias fra HERREN, efter at kong Zedekias havde sluttet en Pagt med alt Folket i Jerusalem og udr\u00e5bt Frigivelse,\n34:9 s\u00e5ledes at enhver skulde lade sin Tr\u00e6l og Tr\u00e6lkvinde g\u00e5 bort i Frihed, s\u00e5fremt de var Hebr\u00e6ere, og ikke mere lade en jud\u00e6isk Broder tr\u00e6lle.\n34:10 Og alle Fyrsterne og alt Folket, som havde indg\u00e5et Pagten om, at enhver skulde lade sin Tr\u00e6l og Tr\u00e6lkvinde g\u00e5 bort i Frihed og ikke mere lade dem tr\u00e6lle, adl\u00f8d; de adl\u00f8d og lod dem g\u00e5.\n34:11 Men siden skiftede de Sind og tog Tr\u00e6llene og Tr\u00e6lkvinderne, som de havde ladet g\u00e5 bort i Frihed, tilbage og tvang dem til at v\u00e6re Tr\u00e6lle og Tr\u00e6lkvinder.\n34:12 Da kom HERRENs Ord til Jeremias s\u00e5ledes:\n34:13 S\u00e5 siger HERREN, Israels Gud: Jeg sluttede en Pagt med eders F\u00e6dre, dengang jeg f\u00f8rte dem ud af \u00c6gypten, af Tr\u00e6llehuset, idet jeg sagde:\n34:14 \"N\u00e5r der er g\u00e5et syv \u00c5r, skal enhver af eder lade sin hebraiske Landsmand, som har solgt sig til dig og tjent dig i seks \u00c5r, g\u00e5 bort; du skal lade ham g\u00e5 af din Tjeneste i Frihed!\" Men eders F\u00e6dre h\u00f8rte mig ikke og l\u00e5nte mig ikke \u00d8re.\n34:15 Nys omvendte I eder og gjorde, hvad der er ret i mine \u00d8jne, idet I udr\u00e5bte Frigivelse, hver for sin Broder, og I sluttede en Pagt for mit \u00c5syn i det Hus, mit Navn er n\u00e6vnet over,\n34:16 men siden skiftede I Sind og vanhelligede mit Navn, idet enhver af eder tog sin Tr\u00e6l eller Tr\u00e6lkvinde tilbage, som I havde ladet g\u00e5 bort i Frihed, om de \u00f8nskede det, og tvang dem til at v\u00e6re eders Tr\u00e6lle og Tr\u00e6lkvinder.\n34:17 Derfor, s\u00e5 siger HERREN: Da I ikke h\u00f8rte mig og udr\u00e5bte Frigivelse, hver for sin Broder og hver for sin N\u00e6ste, vil jeg nu udr\u00e5be Frigivelse for eder, lyder det fra HERREN, s\u00e5 I hjemfalder til Sv\u00e6rd, Pest og Hunger, og jeg vil g\u00f8re eder til R\u00e6dsel for alle Jordens Riger.\n34:18 Og jeg giver de M\u00e6nd, som har overtr\u00e5dt min Pagt og ikke holdt den Pagts Ord, som de sluttede for mit \u00c5syn, da de slagtede Kalven og skar den i to Stykker, mellem hvilke de gik,\n34:19 Judas og Jerusalems Fyrster, Hofm\u00e6ndene og Pr\u00e6sterne og hele Landets Befolkning, som gik mellem Stykkerne af Kalven\n34:20 dem giver jeg i deres Fjenders H\u00e5nd og i deres H\u00e5nd, som st\u00e5r dem efter Livet, og deres Lig skal blive Himmelens Fugle og Jordens Dyr til \u00c6de.\n34:21 Og Kong Zedekias af Juda og hans Fyrster giver jeg i deres Fjenders H\u00e5nd og i deres H\u00e5nd, som st\u00e5r dem efter Livet. Og Babels Konges H\u00e6r, som drog bort fra eder,\n34:22 se, den bydet jeg, lyder det fra HERREN, at vende tilbage til denne By, og de skal angribe den og indfage og afbr\u00e6nde den; og Judas Byer l\u00e6gger jeg \u00f8de, s\u00e5 ingen bor der!\n35:1 Det Ord, som kom til Jeremias fra Herren i Joasiases s\u00f8n kong Jojakim af Judas Dage:\n35:2 \"G\u00e5 hen til Rekabiternes Hus og tal dem til, bring dem til et af Kamrene i HERRENs Hus og giv dem Vin at drikke!\"\n35:3 S\u00e5 hentede jeg Jaazanja, en S\u00f8n af Jirmeja, Habazzinjas S\u00f8n, og hans Br\u00f8dre og alle hans S\u00f8nner og hele Rekabiternes Hus\n35:4 og bragte dem til HERRENs Hus, til den Guds Mand Hanans, Jigdaljahus S\u00f8ns, S\u00f8nners Kammer ved Siden af Fyrsternes Kammer oven over D\u00f8rvogteren Maasejas, Sjallums S\u00f8ns, Kammer.\n35:5 Og jeg satte krukker, som var fulde af Vin, og B\u00e6gre for dem og sagde: \"Drik!\"\n35:6 Men de svarede: Vi drikker ikke Vin, thi vor Fader Jonadab, Rekabs S\u00f8n, gav os det Bud: I og eders B\u00f8rn m\u00e5 aldrig drikke Vin,\n35:7 ej heller bygge Huse eller s\u00e5 Korn eller plante eller eje Ving\u00e5rde, men I skal bo i Telte hele eders Liv, for at I m\u00e5 leve l\u00e6nge i det Land, I bor i som frem1uede.\n35:8 Og vi har adlydt vor Fader Jonadab, Rekabs S\u00f8n, i alt, hvad han b\u00f8d os, idet b\u00e5de vi, vore kvinder, S\u00f8nner og D\u00f8tre hele vort Liv afholder os fra at drikke Vin,\n35:9 bygge Huse at bo i og eje Ving\u00e5rde, Marker eller S\u00e6d,\n35:10 men bor i Telte; vi har adlydt og n\u00f8je gjort, som vor Fader Jonadab b\u00f8d os.\n35:11 Men da Kong Nebukadrezar af Babel faldt ind i Landet, sagde vi: Kom, lad os ty til Jerusalem for Kald\u00e6ernes og Aramernes H\u00e6re! Og vi slog os ned i Jerusalem.\"\n35:12 Da kom HERRENs Ord til mig s\u00e5ledes\n35:13 S\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE, Israels Gud: G\u00e5 hen og sig til Judas M\u00e6nd og Jerusalems Borgere: Vil I ikke tage ved L\u00e6re og h\u00f8re mine Ord? lyder det fra HERREN.\n35:14 Jonadabs, Rekabs S\u00f8ns, Bud er blevet overholdt; thi han forb\u00f8d sine S\u00f8nner at drikke Vin, og de har ikke drukket Vin til den Dag i Dag, men adlydt deres Faders Bud; men jeg har talet til eder \u00e5rle og silde, uden at I vilde h\u00f8re mig.\n35:15 Jeg sendte alle mine Tjenere Profeterne til eder \u00e5rle og silde, for at de skulde sige: \"Omvend eder hver fra sin onde Vej, g\u00f8r gode Gerninger og hold eder ikke til andre Guder, s\u00e5 I dyrker dem; s\u00e5 skal I bo i det Land, jeg gav eder og eders F\u00e6dre.\" Men I b\u00f8jede ikke eders \u00d8re og h\u00f8rte mig ikke.\n35:16 Fordi Jonadabs, Rekabs S\u00f8ns, S\u00f8nner overholdt deres Faders Bud, medens dette Folk ikke vilde h\u00f8re mig,\n35:17 derfor, s\u00e5 siger HERREN, H\u00e6rskarers Gud, Israels Gud: Se, jeg bringer over Juda og Jerusalems Borgere al den Ulykke, jeg har truet dem med, fordi de ikke h\u00f8rte, da jeg talede, og ikke svarede, da jeg kaldte ad dem.\n35:18 Men til Rekabiternes Hus sagde Jeremias: S\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE, Israels Gud: Fordi I har adlydt eders Fader Jonadabs Bud og overholdt alle hans Bud og gjort alt, hvad han b\u00f8d eder,\n35:19 derfor, s\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE, Israels Gud: Ingen Sinde skal Jonadab, Rekabs S\u00f8n, fattes en Mand til at st\u00e5 for mit \u00c5syn.\n36:1 I Josiases s\u00f8n kong Jojakim af Judas fjerde regerings\u00e5r kom dette Ord til Jeremias fra HERREN:\n36:2 \"Tag dig en Bogrulle og skriv deri alle de Ord, jeg har talet til dig om Jerusalem og Juda og om alle Folkene, fra den Dag jeg f\u00f8rst talede til dig, fra Josiass dage og til den Dag i Dag.\n36:3 M\u00e5ske vil Judas Hus m\u00e6rke sig al den Ulykke, jeg har i Sinde at g\u00f8re dem, for at de m\u00e5 omvende sig hver fra sin onde Vej, s\u00e5 jeg kan tilgive deres Br\u00f8de og Synd.\"\n36:4 S\u00e5 tilkaldte Jeremias Baruk, Nerijas S\u00f8n, og Baruk optegnede i Bogrullen efter Jeremiass Mund alle de Ord, HERREN havde talet til ham.\n36:5 Derp\u00e5 sagde Jeremias til Baruk: \"Jeg er hindret i at g\u00e5 ind i HERRENs Hus;\n36:6 men g\u00e5 du ind og l\u00e6s HERRENs Ord op af Bogrullen, som du skrev efter min Mund, for Folket i HERRENs Hus p\u00e5 en Fastedag; ogs\u00e5 for alle Jud\u00e6ere, der kommer ind fra deres Byer, skal du l\u00e6se dem.\n36:7 M\u00e5ske n\u00e5r deres klage HERRENs \u00c5syn, m\u00e5ske omvender de sig hver fra sin onde Vej; thi stor er Vreden og Harmen, som HERREN har udtalt mod dette Folk.\"\n36:8 Og Baruk, Nerijas S\u00f8n, gjorde ganske som Profeten Jeremias p\u00e5lagde ham, og opl\u00e6ste HERRENs Ord af Bogen i HERRENs Hus.\n36:9 I Josiass S\u00f8ns, Kong Jojakim af Judas, femte Regerings\u00e5r i den niende M\u00e5ned udr\u00e5bte alt Folket i Jerusalem og alt Folket, der fra Judas Byer kom ind til Jerusalem, en Faste for HERREN.\n36:10 Da opl\u00e6ste Baruk for alt Folket Jeremiass Ord af Bogen i HERRENs Hus, i Gemarjahus, Statsskriveren Sjafans S\u00f8ns, Kammer i den \u00f8vre Forg\u00e5rd ved Indgangen til HERRENs Huss nye Port.\n36:11 Da nu Mika, en S\u00f8n af Sjatans S\u00f8n Gemarjahu, havde h\u00f8rt HERRENs Ord opl\u00e6se af Bogen,\n36:12 gik han ned i Kongens Hus til Statsskriverens Kammer, hvor han traf alle Fyrsterne siddende, Statsskriveren Elisjama, Delaja Sjemajas S\u00f8n, Elnatan Akbors S\u00f8n, Gemarjahu Sjafans S\u00f8n, Zidkija Hananjas S\u00f8n og alle de andre Fyrster;\n36:13 og Mika meldte dem alt, had han havde h\u00f8rt, da Baruk l\u00e6ste Bogen op for Folket.\n36:14 Da sendte alle Fyrsterne Jehudi, en S\u00f8n af Netanja, en S\u00f8n af Sjelemja, en S\u00f8n af Kusji, til Baruk og lod sige: \"Tag Bogrullen, du l\u00e6ste op for Folket, og kom her ned!\" S\u00e5 tog Baruk, Nerijas S\u00f8n, Bogrullen og kom til dem.\n36:15 De sagde til ham: \"S\u00e6t dig og l\u00e6s den for os!\" Og Baruk l\u00e6ste for dem.\n36:16 Men da de havde h\u00f8rt alle disse Ord, s\u00e5 de r\u00e6dselslagne p\u00e5 hverandre og sagde: \"Alt det m\u00e5 vi sige Kongen.\"\n36:17 Og de spurgte Baruk: \"Sig os, hvorledes du kom til at optegne alle disse Ord!\"\n36:18 Baruk svarede: \"Jeremias foresagde mig alle Ordene, og jeg optegnede dem i Bogen med Bl\u00e6k.\"\n36:19 S\u00e5 sagde Fyrsterne til Baruk: \"G\u00e5 hen og gem eder, du og Jeremias, og lad ingen vide, hvor I er!\"\n36:20 Efter s\u00e5 at have lagt Bogrullen til Side i Statsskriveren Elisjamas Kammer kom de til Kongen i hans Stue og sagde ham alt.\n36:21 S\u00e5 sendte Kongen Jehudi hen at hente Bogrullen i Statsskriveren Elisjamas Kammer; og Jehudi l\u00e6ste den op for Kongen og alle Fyrsterne, der stod om Kongen.\n36:22 Kongen sad i Vinterhuset med et br\u00e6ndende Kulb\u00e6kken foran sig;\n36:23 og hver Gang Jehudi havde l\u00e6st tre fire Spalter, skar Kongen dem af med Statsskriverens Pennekniv og kastede dem p\u00e5 Ilden i B\u00e6kkenet, indtil hele Bogrullen var fort\u00e6ret af Ilden i B\u00e6kkenet.\n36:24 Og hverken Kongen eller nogen af hans Folk blev r\u00e6dselslagen eller s\u00f8nderrev deres Kl\u00e6der, da de h\u00f8rte alle disse Ord;\n36:25 men sk\u00f8nt Elnafan, Delaja og Gemarjahu bad Kongen ikke br\u00e6nde Bogrullen, h\u00f8rte han dem ikke.\n36:26 Derp\u00e5 b\u00f8d Kongen Konges\u00f8nnen Jerameel, Seraja Azriels S\u00f8n og Sjelemja Abdeels S\u00f8n at gribe Skriveren Baruk og Profeten Jeremias; men HERREN skjulte dem.\n36:27 Men da Kongen havde br\u00e6ndt Bogrullen med de Ord, Baruk havde optegnet efter Jeremiass Mund, kom HERRENs Ord til Jeremias s\u00e5ledes:\n36:28 \"Tag dig en anden Bogrulle og optegn i den alle de Ord, som stod i den f\u00f8rste Bogrulle, den, Kong Jojakim af Juda br\u00e6ndte.\n36:29 Og til Kong Jojakim af Juda skal du sige: S\u00e5 siger HERREN: Du br\u00e6ndte denne Bogrulle og sagde: Hvorfor skrev du i den: Babels Konge skal komme og \u00f8del\u00e6gge dette Land og udrydde b\u00e5de Folk og F\u00e6?\n36:30 Derfor, s\u00e5 siger HERREN om Kong Jojakim af Juda: Han skal ikke have nogen Mand til at sidde p\u00e5 Davids Trone, og hans Lig skal sl\u00e6nges hen og gives Dagens Hede og Nattens Kulde i Vold;\n36:31 jeg vil hjems\u00f8ge ham, hans Afkom og hans Tjenere for deres Br\u00f8de og bringe over dem og Jerusalems Borgere og Judas M\u00e6nd al den Ulykke, jeg har udtalt over dem, uden at de vilde h\u00f8re.\"\n36:32 S\u00e5 tog Jeremias en anden Bogrulle og gav den til Skriveren Baruk, Nerijas S\u00f8n; og han optegnede i den efter Jeremiass Mund alle Ordene fra den Bog, Kong Jojakim af Juda havde br\u00e6ndt. Og flere lignende Ord lagdes til.\n37:1 Zedekias, Joasiases s\u00f8n, blev konge Konjas, Jojakims s\u00f8ns sted, idet Kong Nebukadrezar af Babel satte ham til Konge i Judas Land.\n37:2 Men han og hans M\u00e6nd og Landets Befolkning h\u00f8rte ikke p\u00e5 de Ord, HERREN talede ved Profeten Jeremias.\n37:3 Kong Zedekias sendte Jukal. Sjelemjas S\u00f8n, og Pr\u00e6sten Zefanja, Maasejas S\u00f8n, til Profeten Jeremias og lod sige: \"G\u00e5 i Forb\u00f8n for os hos HERREN vor Gud!\"\n37:4 Dengang gik Jeremias frit ud og ind blandt Folket, thi man havde endnu ikke kastet ham i F\u00e6ngsel.\n37:5 Faraos H\u00e6r var rykket ud fra \u00c6gypten; og da kald\u00e6erne, som belejrede Jerusalem, fik Nys herom, var de brudt op fra Jerusalem.\n37:6 Da kom HERRENs Ord til Profeten Jeremias s\u00e5ledes:\n37:7 S\u00e5 siger HERREN, Israels Gud: S\u00e5ledes skal du sige til Judas Konge, som har sendt Bud til dig for at r\u00e5dsp\u00f8rge mig: Se, Faraos H\u00e6r, som er rykket ud for at hj\u00e6lpe eder, skal vende hjem til \u00c6gypten;\n37:8 og Kald\u00e6erne skal vende tilbage og angribe denne By, indtage og afbr\u00e6nde den.\n37:9 S\u00e5 siger HERREN: N\u00e5r ikke eder selv ved at sige: \"Kald\u00e6erne drager bort fra os for Alvor!\" Thi de drager ikke bort.\n37:10 Ja, om, I s\u00e5 slog hele Kald\u00e6ernes H\u00e6r, der angriber eder, s\u00e5 der kun blev nogle s\u00e5rede tilbage, hver i sit Telt, s\u00e5 skulde de st\u00e5 op og afbr\u00e6nde denne By.\n37:11 Da Kald\u00e6ernes H\u00e6r var brudt op fra Jerusalem for Faraos H\u00e6r,\n37:12 gik Jeremias ud af Jerusalem for at drage til Benjamins Land og f\u00e5 en Arvelod iblandt Befolkningen.\n37:13 Men da han kom til Benjaminsporten, var der en Vagthavende ved Navn Jirija, en S\u00f8n af Hananjas S\u00f8n Sjelemja, og han greb Profeten Jeremias og sagde: \"Du vil l\u00f8be over til Kald\u00e6erne.\"\n37:14 Jeremias svarede: \"Det er L\u00f8gn; jeg vil ikke l\u00f8be over til Kald\u00e6erne.\" Jirija vilde dog ikke h\u00f8re ham, men greb ham og bragte ham til Fyrsterne;\n37:15 og Fyrsterne vrededes p\u00e5 Jeremias, slog ham og lod ham bringe til Statsskriveren Jonatans Hus; thi det havde de gjort til F\u00e6ngsel.\n37:16 S\u00e5ledes kom Jeremias i Fangehuset i k\u00e6lderen; og der sad han en Tid lang.\n37:17 Men Kong Zedekias sendte Bud og lod ham hente; og Kongen spurgte ham i al Hemmelighed i sit Palads: \"Er der et Ord fra HERREN?\" Jeremias svarede: \"Ja, der er: Du skal overgives i Babels Konges H\u00e5nd.\"\n37:18 Derp\u00e5 sagde Jeremias til Kong Zedekias: \"Hvad Synd har jeg gjort imod dig, dine M\u00e6nd og dette Folk, siden I har kastet mig i F\u00e6ngsel?\n37:19 Og hvor er nu eders Profeter, som profeterede for eder, at Babels Konge ikke skulde komme over eder og dette Land?\n37:20 S\u00e5 h\u00f8r da, Herre Konge! Lad min B\u00f8n n\u00e5 dig og lad mig ikke bringe tilbage til Statsskriveren Jonatans Hus, af jeg ikke skal d\u00f8 der!\"\n37:21 Da b\u00f8d Kong Zedekias, at man skulde holde Jeremias i Varet\u00e6gt i Vagtforg\u00e5rden; og der gaves ham daglig et Stykke Br\u00f8d fra Bagerens Gade, indtil Br\u00f8det slap op i Byen. S\u00e5ledes sad nu Jeremias i Vagtforg\u00e5rden.\n38:1 Men da Sjefatja Mattans s\u00f8n, Gedalja Pasjhurs s\u00f8n, Jukal Sjelemjas S\u00f8n og Pasjhur Malkijas S\u00f8n h\u00f8rte Jeremias tale til alt Folket s\u00e5ledes:\n38:2 \"S\u00e5 siger HERREN: Den, der bliver i denne By, skal d\u00f8 ved Sv\u00e6rd, Hunger og Pest, men den, som overgiver sig til Kald\u00e6erne, skal leve og vinde sit Liv som Bytte;\n38:3 thi s\u00e5 siger HERREN: Denne By skal gives i Babels Konges H\u00e6rs H\u00e5nd, og han skal indtage den\"\n38:4 da sagde Fyrsterne til Kongen: \"Denne Mand m\u00e5 d\u00f8, thi han tager Modet fra Krigsm\u00e6ndene, som er tilbage i denne By, og fra alt Folket ved at tale s\u00e5ledes til dem; thi denne Mand t\u00e6nker ikke p\u00e5 dette Folks Vel, men p\u00e5 dets Ulykke.\"\n38:5 Kong Zedekias svarede: \"Se, han er i eders H\u00e5nd.\" Thi Kongen evnede intet over for dem.\n38:6 S\u00e5 tog de Jeremias og kastede ham i Konges\u00f8nnen Malkijas Cisterne i Vagtforg\u00e5rden, idet de hejsede ham ned med Reb. Der var ikke Vand i Cisternen, men Dynd, og Jeremias sank i Dyndet.\n38:7 Imidlertid h\u00f8rte \u00c6tioperen Ebed Melek, en Hofmand i Kongens Palads, at Jeremias var kastet i Cisternen; og da Kongen var i Benjaminsporten,\n38:8 gik Ebed-Melek fra Paladset og talte s\u00e5ledes til Kongen:\n38:9 \"Herre Konge, ilde har de gjort ved at lade denne Mand d\u00f8 af Hunger, fordi der ikke er mere Br\u00f8d i Byen!\"\n38:10 S\u00e5 b\u00f8d Kongen \u00c6tioperen Ebed-Melek: \"Tag tredive M\u00e6nd med herfra og drag Profeten Jeremias op af Cisternen, f\u00f8r han d\u00f8r!\"\n38:11 Ebed-Melek tog M\u00e6ndene med og gik til K\u00e6lderen under Skatkammeret i Kongens Palads, hvor han hentede nogle Klude af slidte og iturevne kl\u00e6der; dem hejsede han med Reb ned til Jeremias i Cisternen,\n38:12 idet han sagde: \"L\u00e6g Kludene om Rebet!\" Det gjorde Jeremias,\n38:13 og de drog ham op af Cisternen med Rebet. S\u00e5ledes kom Jeremias atter til at sidde i Vagtforg\u00e5rden.\n38:14 Kong Zedekias sendte Bud og lod Profeten Jeremias hente til sig i Livvagtens Indgang til HERRENs Hus. Og Kongen sagde til ham: \"Jeg vil sp\u00f8rge dig om noget, d\u00f8lg intet for mig!\"\n38:15 Jeremias svarede Zedekias: \"Hvis jeg siger dig det, vil du da ikke lade mig dr\u00e6be? Og selv om jeg r\u00e5der dig, vil du dog ikke h\u00f8re mig.\"\n38:16 Da tilsvor Kong Zedekias i al Hemmelighed Jeremias: \"S\u00e5 sandt HERREN lever, som har skabt vor Sj\u00e6l, jeg vil ikke lade dig dr\u00e6be eller give dig i disse M\u00e6nds H\u00e5nd, som st\u00e5r dig efter Livet.\"\n38:17 S\u00e5 sagde Jeremias til Zedekias: \"S\u00e5 siger HERREN, H\u00e6rskarers Gud, Israels Gud: Hvis du overgiver dig til Babels Konges Fyrster, skal du redde dit Liv; denne By skal ikke afbr\u00e6ndes, og du og dit Hus skal blive i Live;\n38:18 men overgiver du dig ikke til dem, skal Byen gives i Kald\u00e6ernes H\u00e5nd, og de skal afbr\u00e6nde den, og du skal ikke undslippe deres H\u00e5nd.\"\n38:19 Men kong Zedekias sagde til Jeremias: \"Jeg er r\u00e6d for de Jud\u00e6ere, der er l\u00f8bet over til Kald\u00e6erne, at Kald\u00e6erne skal overgive mig i deres H\u00e5nd, og at de skal drive Spot med mig.\"\n38:20 S\u00e5 sagde Jeremias: \"Det g\u00f8r de ikke! Adlyd kun HERRENs Ord, som jeg taler til dig, s\u00e5 skal det g\u00e5 dig vel, og du skal blive i Live.\n38:21 Men v\u00e6grer du dig ved at overgive dig, s\u00e5 h\u00f8r nu, hvad HERREN har ladet mig skue:\n38:22 Se, alle Kvinder, der er tilbage i Judas Konges Palads, f\u00f8rtes ud til Babels Konges Fyrster, medens de sang: Dig forledte og tvang dine gode Venner, de ledte din Fod i en Sump og trak sig tilbage.\n38:23 Alle dine Hustruer og B\u00f8rn skal f\u00f8res ud til Kald\u00e6erne, og du skal ikke undslippe deres H\u00e5nd, men gribes af Babels Konges H\u00e5nd, og denne By skal abr\u00e6ndes!\"\n38:24 S\u00e5 sagde Zedekias til Jeremias: \"Ingen m\u00e5 vide noget om denne Samtale, ellers er du d\u00f8dsens;\n38:25 og hvis Fyrsterne skulde f\u00e5 Nys om, at jeg har talt med dig, og komme til dig og sige: Sig os hvad du sagde til Kongen; d\u00f8lg ikke noget for os, ellers dr\u00e6ber vi dig; sig os ogs\u00e5, hvad Kongen sagde til dig!\n38:26 sig s\u00e5 til dem: Jeg fremf\u00f8rte en ydmyg B\u00f8n for Kongen om ikke at lade mig f\u00f8re tilbage til Jonatans Hus for at d\u00f8 der.\"\n38:27 Og alle Fyrsterne kom til Jeremias og spurgte ham; og han svarede dem n\u00f8je, som Kongen havde p\u00e5budt. S\u00e5 lod de ham i Fred, eftersom Sagen ikke var blevet kendt.\n38:28 S\u00e5ledes sad Jeremias i Vagtforg\u00e5rden, lige til den Dag Jerusalem blev indtaget.\n39:1 Efter at Jerusalem var indtaget, i kong Zedekias af Judas niene regerings\u00e5r i den tiende M\u00e5ned, kom Kong Nebudkadrezar af Babel med hele sin H\u00e6r til Jerusalem og belejrede det;\n39:2 i Zedekiass ellevte \u00c5r p\u00e5 den niende Dag i den fjerde M\u00e5ned blev Byen stormet\n39:3 da kom alle Babels konges Fyrster og satte sig i Midterporten: Overhofmanden Nebusjazban, Magernes \u00d8verste Nergal-Sarezer og alle Babels Konges andre Fyrster.\n39:4 Da Kong Zedekias af Juda og alle hans Krigsm\u00e6nd s\u00e5 dem, flygtede de om Natten fra Byen ad Vejen til Kongens Have gennem Porten mellem de to Mure og tog Vejen ad Araba til.\n39:5 Men Kald\u00e6ernes H\u00e6r satte efter dem og indhentede Zedekias p\u00e5 Jerikos Lavslette; og de tog ham med og bragte ham op til Kong Nebukadnezar af Babel i Ribla i Hamats Land; og han f\u00e6ldede hans Dom.\n39:6 Babels Konge lod i Ribla Zedekiass S\u00f8nner dr\u00e6be i hans P\u00e5syn; ogs\u00e5 alle de ypperste i Juda lod Babels Konge dr\u00e6be;\n39:7 derp\u00e5 lod han \u00d8jnene stikke ud p\u00e5 Zedekias og lod ham l\u00e6gge i Kobberl\u00e6nker for at f\u00f8re ham til Babel.\n39:8 kald\u00e6erne satte Ild p\u00e5 Kongens Palads og Folkets Huse og nedbr\u00f8d Jerusalems Mure.\n39:9 Resten af Folket, der var levnet i Byen, Overl\u00f8berne, der var l\u00f8bet over til ham, og Resten af H\u00e5ndv\u00e6rkerne f\u00f8rte Livvagtens \u00f8verste Nebuzaradan som Fanger til Babel,\n39:10 og kun nogle af den fattigste Befolkning, der intet ejede, lod Livvagts \u00f8verste Nebuzaradan blive tilbage i Judas Land, idet han samtidig gav dem Ving\u00e5rde og Agre.\n39:11 Men om Jeremias b\u00f8d Kong Nebukadrezar af Babel Livvagts \u00f8verste Nebuzaradan:\n39:12 \"Tag ham og hav \u00d8je med ham og g\u00f8r ham ingen Men; g\u00f8r med ham, som han selv \u00f8nsker!\"\n39:13 S\u00e5 sendte Livvagts \u00f8verste Nebuzaradan, Overhofmanden Nebusjazban og Magernes \u00d8verste Nergal-Sarezer og alle Babels Konges andre Storm\u00e6nd\n39:14 Bud og, lod Jeremias hente i Vagtforg\u00e5rden og overgav ham til Gedalja, en S\u00f8n af Sjafans S\u00f8n Ahikam, for at han skulde f\u00f8re ham til hans Hjem; og han boede iblandt Folket.\n39:15 Medens Jeremias sad f\u00e6ngslet i Vagtforg\u00e5rden, kom HERRENs Ord til ham s\u00e5ledes:\n39:16 G\u00e5 hen og sig til \u00c6tioperen Ebed-Melek: S\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE, Israels Gud: Se, jeg lader mine Ord g\u00e5 i Opfyldelse p\u00e5 denne By til Ulykke og ikke til Lykke, og du skal have dem i Tankerne p\u00e5 hin Dag.\n39:17 Men p\u00e5 hin Dag redder jeg dig, lyder det fra HERREN, og du skal ikke gives i de M\u00e6nds H\u00e5nd, for hvem du frygter;\n39:18 thi jeg vil frelse dig, s\u00e5 du ikke falder for Sv\u00e6rdet, og du skal vinde dit Liv som Bytte, fordi du stolede p\u00e5 mig, lyder det fra HERREN\n40:1 Det Ord, som kom fra HERREN til Jeremias, efter at livvagtens \u00f8verste Nebuzaradan havde l\u00f8sladt ham i Rama; han lod ham hente, medens han var bundet med L\u00e6nker iblandt alle Fangerne fra Jerusalem, og Juda, der f\u00f8rtes til Babel.\n40:2 Livvagts \u00f8verste lod Jeremias hente og sagde til ham: \"HERREN din Gud har udtalt denne Ulykke over dette Sted,\n40:3 og HERREN lod det ske og gjorde, hvad han havde sagt, fordi I syndede mod HERREN og ikke adl\u00f8d hans, R\u00f8st; derfor timedes dette eder.\n40:4 Se, nu tager jeg i Dag L\u00e6nkerne af dine H\u00e6nder. Hvis det tykkes dig godt at drage med mig til Babel, s\u00e5 drag med, og jeg vil have \u00d8je med dig; men tykkes det dig ilde, s\u00e5 lad v\u00e6re! Se, hele Landet st\u00e5r dig \u00e5bent; g\u00e5, hvor det tykkes dig godt og ret!\"\n40:5 Og da han t\u00f8vede med at vende tilbage, tilf\u00f8jede han: \"S\u00e5 vend tilbage til Gedalja Sjafans S\u00f8n Ahikams S\u00f8n, som Babels konge har sat over Judas Land, og bos\u00e6t dig hos, ham iblandt Folket, eller g\u00e5, hvor som helst det tykkes dig ret!\" Og Livvagts \u00f8verste gav ham Rejset\u00e6ring og Gave og lod ham g\u00e5.\n40:6 Jeremias gik da til Gedalja, Ahikams S\u00f8n, i Mizpa og bosatte sig hos ham iblandt Folket, der var levnet i Landet.\n40:7 Da alle H\u00e6rf\u00f8rerne, som var ude i \u00e5bent Land, og deres M\u00e6nd h\u00f8rte, at Babels konge havde sat Gedalja, Ahikams S\u00f8n, over Landet og over M\u00e6nd, kvinder og B\u00f8rn og dem af den fattige Befolkning i Landet, som ikke var f\u00f8rt til Babel,\n40:8 kom de til Gedalja i Mizpa: Jisjmael Netanjas S\u00f8n Johanan Kareas S\u00f8n. Seraja Tanhumets S\u00f8n, Netofatiten Efajs S\u00f8nner og Jezanja Maakatitens S\u00f8n, med deres M\u00e6nd.\n40:9 Og Gedalja, Sjafans S\u00f8n Ahikams S\u00f8n, tilsvor dem og deres M\u00e6nd s\u00e5ledes: \"Frygt ikke for at st\u00e5 under Kald\u00e6erne; bos\u00e6t eder i Landet og underkast eder Babels Konge, s\u00e5 skal det g\u00e5 eder vel.\n40:10 Se, selv bliver jeg i Mizpa for at tage mod Kald\u00e6erne, n\u00e5r de kommer til os; men I skal samle Vin, Frugt og Olie i eders Kar og bo i de Byer, I tager i Eje!\"\n40:11 Og da ogs\u00e5 alle de Jud\u00e6ere, der var i Moab, hos Ammoniterne, i Edom og alle de andre Lande, h\u00f8rte, at Babels Konge havde levnet Juda en Rest og sat Gedalja. Sjafans S\u00f8n Ahikams S\u00f8n, over dem,\n40:12 vendte de alle tilbage fra alle de Steder, som de var fordrevet til, og kom til Judas Land til Gedalja i Mizpa; og de indsamlede Vin og Frugt i store M\u00e5der.\n40:13 Men Johanan, Kareas S\u00f8n, og alle de andre H\u00e6rf\u00f8rere, som havde v\u00e6ret ude i \u00e5bent Land, kom til Gedalja i Mizpa\n40:14 og sagde: \"Mon du ved, at Baalis, Ammoniternes Konge, har sendt Jisjmael, Netanjas S\u00f8n, for at myrde dig?\" Men Gedalja, Ahikams S\u00f8n, troede dem ikke.\n40:15 Da sagde Johanan, Kareas S\u00f8n, i al Hemmelighed til Gedalja I Mizpa: \"Lad mig g\u00e5 hen og myrde Jisjmael, Netanjas S\u00f8n; ingen skal f\u00e5 det at vide. Hvorfor skal han myrde dig, s\u00e5 at hele Juda, som har samlet sig om dig, splittes, og Judas Rest g\u00e5r til Grunde?\"\n40:16 Men Gedalja, Ahikas S\u00f8n, svarede Johanan, Kareas S\u00f8n: \"Det m\u00e5 du ikke g\u00f8re, thi du lyver om Jisjmael!\"\n41:1 Men i den syvende m\u00e5ned kom Jisjmael, Elisjamas s\u00f8n Netanjas s\u00f8n, en mand af kongelig \u00c6t, der h\u00f8rte til Kongens Storm\u00e6nd, fulgt af ti M\u00e6nd til Gedalja, Ahikams S\u00f8n, i Mizpa; og de holdt M\u00e5ltid sammen der i Mizpa.\n41:2 Jisjmael, Netanjas S\u00f8n, og de ti M\u00e6nd, der fulgte ham, stod da op og huggede Gedalja, Sjafans S\u00f8n Ahikams S\u00f8n, ned med Sv\u00e6rdet og dr\u00e6bte s\u00e5ledes den Mand, Babels Konge havde sat over Landet;\n41:3 ogs\u00e5 alle de Jud\u00e6ere, som var hos ham i Mizpa, og alle de Kald\u00e6ere, som fandtes der, alle Krigerne huggede Jisjmael ned.\n41:4 Dagen efter Gedaljas Mord, endnu f\u00f8r nogen kendte dertil,\n41:5 kom firsindstyve M\u00e6nd fra Sikem, Silo og Samaria med afklippet Sk\u00e6g, s\u00f8nderrevne Kl\u00e6der og Fl\u00e6nger i Huden; de havde Afgr\u00f8deoffer og R\u00f8gelse med til at ofre i HERRENs Hus\"\n41:6 Jisjmael, Netanjas S\u00f8n, gik dem i M\u00f8de fra Mizpa og gr\u00e6d hele Vejen, og da han traf dem, sagde han: \"Kom med til Gedalja, Ahikams S\u00f8n!\"\n41:7 Men da de var kommet ind i Byen, huggede Jisjmael og hans M\u00e6nd dem ned og kastede dem i Cisternen.\n41:8 Men der var ti M\u00e6nd iblandt dem, som sagde til Jisjmael: \"Dr\u00e6b os ikke, thi vi har skjulte Forr\u00e5d p\u00e5 Marken, Hvede, Byg, Olie og Honning.\" S\u00e5 lod han dem v\u00e6re og dr\u00e6bte dem ikke med de andre.\n41:9 Cisternen, hvori Jisjmael kastede Ligene af alle dem, han havde hugget ned, var den store Cisterne, Kong Asa havde bygget i Kampen mod Kong Basja af Israel; den fyldte Jisjmael, Netanjas S\u00f8n, med dr\u00e6bte.\n41:10 Derp\u00e5 bortf\u00f8rte Jisjmael som Fanger hele Resten af Folket i Mizpa, Konged\u00f8trene og hele Folket, der var ladt tilbage i Mizpa, og over hvem Livvagts \u00f8verste Nebuzaradan havde sat Gedalja, Ahikams S\u00f8n; dem bortf\u00f8rte Jisjmael, Netanjas S\u00f8n, som Fanger og gav sig p\u00e5 Vej til Ammoniterne.\n41:11 Men da Johanan, Kareas S\u00f8n, og alle de H\u00e6rf\u00f8rere, som var hos ham, h\u00f8rte om al den Ulykke, Jisjmael, Netanjas S\u00f8n, havde gjort,\n41:12 tog de alle deres M\u00e6nd og drog imod ham, og de traf ham ved den store Dam i Gibeon;\n41:13 og da alt Folket, der var hos Jisjmael, s\u00e5 Johanan, Kareas S\u00f8n og alle H\u00e6rf\u00f8rerne, der var med ham, blev de glade;\n41:14 og alt Folket, som Jisjmael havde f\u00f8rt fanget fra Mizpa, vendte om og gik over til Johanan, Kareas S\u00f8n.\n41:15 Men Jisjmael Netanjas S\u00f8n, slap fra Johanan med otte Mand og drog til Ammoniterne.\n41:16 Johanan, Kareas S\u00f8n, og alle H\u00e6rf\u00f8rerne, der var med ham, tog derp\u00e5 hele Resten af Folket, som Jisjmael, Netanjas S\u00f8n, efter at have myrdet Gedalja, Ahikams S\u00f8n, havde f\u00f8rt bort fra Mizpa, de M\u00e6nd, Krigere, Kvinder, B\u00f8rn og Hofm\u00e6nd, som han bragte tilbage fra Gibeon,\n41:17 og de drog hen og slog sig ned i Gidrot-Kimham i BetlehemsNabolag for at drage til \u00c6gypten.\n41:18 af Frygt for Kald\u00e6erne; thi de frygtede dem, fordi Jisjmael, Netanjas S\u00f8n, havde dr\u00e6bt Gedalja, Ahikams S\u00f8n, som Babels Konge havde sat over Landet.\n42:1 S\u00e5 kom alle h\u00e6rf\u00f8rerene og Johanan, Kareas s\u00f8n, og Azarja, Maasejas S\u00f8n, med alt Folket, store og sm\u00e5,\n42:2 og sagde til Profeten Jeremias: \"M\u00e5tte vor B\u00f8n n\u00e5 dit \u00d8re, s\u00e5 du beder til HERREN din Gud for hele denne Rest, thi som du ser os her, er vi kun f\u00e5 tilbage af mange.\n42:3 M\u00e5tte HERREN din Gud kundg\u00f8re os, hvilken Vej vi skal g\u00e5, og hvad vi skal g\u00f8re!\"\n42:4 Profeten Jeremias svarede: \"Godt! Jeg vil bede til HERREN eders Gud, som I \u00f8nsker; og alt hvad HERREN svarer, vil jeg kundg\u00f8re eder uden at forholde eder et Ord.\"\n42:5 De sagde da til Jeremias: \"HERREN skal v\u00e6re et sandt og trov\u00e6rdigt Vidne imod os, hvis vi ikke retter os efter hvert Ord, HERREN din Gud sender os ved dig.\n42:6 Det v\u00e6re godt eller ondt, vi vil adlyde HERREN vor Guds R\u00f8st, til hvem vi sender dig, at det m\u00e5 g\u00e5 os vel, n\u00e5r vi adlyder HERREN vor Guds R\u00f8st.\"\n42:7 Ti Dage efter kom HERRENs Ord til Jeremias.\n42:8 S\u00e5 sammenkaldte han Johaoan, Kareas S\u00f8n, alle H\u00e6rf\u00f8reme, der var med ham, og alt Folket, store og sm\u00e5,\n42:9 og sagde: S\u00e5 siger HERREN, Israels Gud, til hvem I sendte mig, for at eders B\u00f8n m\u00e5tte n\u00e5 ind for hans \u00c5syn:\n42:10 Hvis I bliver her i Landet, vil jeg bygge eder og ikke nedbryde eder, plante eder og ikke rykke eder op, thi jeg angrer det onde, jeg har gjort eder.\n42:11 Frygt ikke for Babels Konge, s\u00e5ledes som I g\u00f8r, frygt ikke for ham, lyder det fra HERREN, thi jeg er med eder for at frelse og redde eder af hans H\u00e5nd.\n42:12 Jeg vil lade eder finde Barmhjertighed, og han skal forbarme sig over eder og lade eder bo i eders Land.\n42:13 Hvis I derimod ikke h\u00f8rer HERREN eders Guds R\u00f8st, idet I siger, at I ikke vil bo her i Landet,\n42:14 men drage til \u00c6gypten og bo der for ikke mere at se Krig eller h\u00f8re Hornets Klang eller hungre efter Br\u00f8d,\n42:15 s\u00e5 h\u00f8r nu HERRENs Ord, Judas Rest. S\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE, Israels Gud: Hvis I virkelig har i Sinde at drage til \u00c6gypten og drager derned for at bo der som fremmede,\n42:16 s\u00e5 skal Sv\u00e6rdet, som I frygter, n\u00e5 eder der i \u00c6gypten, og Hungeren, som I \u00e6ngstes for, skal f\u00f8lge efter eder til \u00c6gypten, og I skal omkomme der;\n42:17 alle de M\u00e6nd, som har i Sinde at drage til \u00c6gypten for at bo der som fremmede, skal d\u00f8 ved Sv\u00e6rd, Hunger og Pest, og ingen af dem skal blive tilovers og undslippe fra den Ulykke, jeg sender over dem.\n42:18 Thi s\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE, Israels Gud: Som min Vrede og Harme udg\u00f8d sig over Jerusalems Indbyggere, s\u00e5ledes skal min Harme udgyde sig over eder, n\u00e5r I drager til \u00c6gypten, og I skal blive et. Edens, R\u00e6dselens, Forbandelsens og Spottens Tegn og ikke mere f\u00e5 dette Sted at se.\n42:19 Dette er HERRENs Ord til eder. Judas Rest: Drag ikke til \u00c6gypten! I skal vide, at jeg i Dag har advaret eder.\n42:20 Thi I nedkalder ondt over eder selv, n\u00e5r I sender mig til HERREN eders Gud og siger: \"Bed for os til HERREN vor Gud! Hvad HERREN vor Gud siger, skal du n\u00f8je kundg\u00f8re os, s\u00e5 vil vi g\u00f8re det,\"\n42:21 og I s\u00e5 alligevel ikke adlyder HERREN eders Guds R\u00f8st og g\u00f8r alt, hvad han sendte eder Bud om.\n42:22 S\u00e5 vid da nu, at I skal omkomme ved Sv\u00e6rd, Hunger og Pest p\u00e5 det Sted, hvor I agter at g\u00e5 hen for at bo der somfremmede.\n43:1 Men da Jeramias var til ende med at forkynde alle de Ord, med hvilke HERREN deres Gud havde sendt ham til dem, alle de n\u00e6vnte Ord,\n43:2 sagde Azarja, Maasejas S\u00f8n, og Johanan, Kareas S\u00f8n, og alle de andre overmodige M\u00e6nd til Jeremias: \"Du lyver! HERREN vor Gud har ikke sendt dig for at sige, at vi ikke skal drage til \u00c6gypten for at bo der som fremmede;\n43:3 nej, Baruk, Nerijas S\u00f8n, har ophidset dig imod os, for at vi skal gives i Kald\u00e6ernes H\u00e5nd, s\u00e5 de dr\u00e6ber os eller f\u00f8rer os bort til Babel.\"\n43:4 Og Johanan, Karens S\u00f8n, alle H\u00e6rf\u00f8rerne og alt Folket adl\u00f8d ikke HERRENs R\u00f8st om at blive i Judas Land;\n43:5 men Johanan, Kareas S\u00f8n, og alle H\u00e6rf\u00f8rerne tog hele Judas Rest, som var vendt tilbage for at bo i Judas Land,\n43:6 M\u00e6nd, Kvinder og B\u00f8rn, Konged\u00f8trene og enhver, som Livvagts \u00f8verste Nebuzaradan havde ladet blive hos Gedalja, Sjafans S\u00f8n Ahikams S\u00f8n, ogs\u00e5 Profeten Jeremias og Baruk, Nerijas S\u00f8n,\n43:7 og drog til \u00c6gypten; thi de adl\u00f8d ikke HERRENs R\u00f8st. Og de kom til Takpankes.\n43:8 Men HERRENs Ord kom til Jeremias i Takpankes s\u00e5ledes:\n43:9 Tag dig nogle store Sten og grav dem ned i Teglstensgulvets Underlag ved Indgangen til Faraos Hus i Takpankes i de jud\u00e6iske M\u00e6nds P\u00e5syn\n43:10 og sig til dem: S\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE, Israels Gud: Jeg lader min Tjener Kong Nebukadrezar af Babel hente, og han skal rejse sin Trone oven over de Sten, du gravede ned, og brede sit Tront\u00e6ppe derover.\n43:11 Han skal komme og sl\u00e5 \u00c6gypten; dem, der h\u00f8rer D\u00f8den til, skal han overgive til D\u00f8d, dem der h\u00f8rer Fangenskabet til, til Fangenskab og dem, der h\u00f8rer Sv\u00e6rdet til, til Sv\u00e6rd.\n43:12 Han skal s\u00e6tte Ild p\u00e5 \u00c6gyptens Gudehuse og afbr\u00e6nde dem og bortf\u00f8re Guderne som Fanger, og han skal sv\u00f8be \u00c6gypten om sig, som en Hyrde sin Kappe; derp\u00e5 skal han drage bort derfra i Fred.\n43:13 Han skal nedbryde Stenst\u00f8tterne i Bet-Sjemesj og afbr\u00e6nde \u00c6gyptens Gudehuse.\n44:1 Det ord, som kom til Jeremias om alle de Jud\u00e6rere, der boede i \u00c6gypten, i Migdol, Takpankes, Nof og Patros:\n44:2 S\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE, Israels Gud: I s\u00e5 selv al den Ulykke, jeg bragte over Jerusalem og alle Judas Byer; se, de ligger nu \u00f8de hen, og ingen bor i dem;\n44:3 det er Straf for det onde, de gjorde, idet det kr\u00e6nkede mig ved at g\u00e5 hen og t\u00e6nde Offerild for og dyrke andre Guder, som hverken de eller deres F\u00e6dre f\u00f8r kendte til.\n44:4 Jeg sendte \u00e5rle og silde alle mine Tjenere Profeterne til dem, for at de skulde sige: \"G\u00f8r dog ikke disse vederstyggelige Ting, som jeg hader!\"\n44:5 Men de h\u00f8rte ikke og b\u00f8jede ikke deres \u00d8re dertil, s\u00e5 de omvendte sig fra deres Ondskab og h\u00f8rte op med at t\u00e6nde Offerild for andre Guder.\n44:6 Derfor udg\u00f8d min Vrede og Harme sig og luede op i Judas Byer og Jerusalems Gader, s\u00e5 de blev til \u00d8demark og \u00d8rk, som de er den Dag i Dag.\n44:7 Og nu, s\u00e5 siger HERREN, H\u00e6rskarers Gud, Israels Gud: Hvorfor nedkalder I stor Ulykke over eder selv og udrydder M\u00e6nd og Kvinder, B\u00f8rn og diende af Juda, s\u00e5 I ikke levner eder nogen Rest,\n44:8 idet I kr\u00e6nker mig med eders H\u00e6nders V\u00e6rker og t\u00e6nder Offerild for andre Guder i \u00c6gypten, hvor I kom hen for at bo som fremmede? F\u00f8lgen bliver, at I udrydder eder selv og bliver et Forbandelsens og Spottens Tegn blandt alle Jordens Folk.\n44:9 Har I glemt de onde Gerninger, eders F\u00e6dre og Judas Konger og Fyrster og eders Kvinder gjorde i Judas Land og p\u00e5 Jerusalems Gader?\n44:10 Hidtil har de ikke ydmyget sig; de frygter ikke og vandrer ikke efter min Lov og mine Bud, som jeg forelagde eder og eders F\u00e6dre.\n44:11 Derfor, s\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE, Israels Gud: Se, jeg har ondt i Sinde imod eder; jeg vil udrydde hele Juda.\n44:12 Og jeg tager Judas Rest, dem, som fik i Sinde at drage til \u00c6gypten og bo der som fremmede; de skal alle omkomme i \u00c6gypten; de skal falde for Sv\u00e6rd og Hunger og omkomme, store og sm\u00e5; for Sv\u00e6rd og Hunger skal de d\u00f8 og blive et Edens, R\u00e6dselens, Forbandelsens og Spottens Tegn.\n44:13 Og jeg hjems\u00f8ger dem, der bor i \u00c6gypten, som jeg bjems\u00f8gte Jerusalem, med Sv\u00e6rd, Hunger og Pest.\n44:14 Og af Judas Rest, dem, der kom til \u00c6gypten for at bo der som fremmede, skal ingen reddes eller undslippe, s\u00e5 han kan vende hjem til Judas Land, hvor de l\u00e6nges efter at bo igen; nej, ingen skal vende hjem undtagen enkelte, som reddes.\n44:15 Men alle M\u00e6ndene, der vel vidste, at deres Kvinder t\u00e6ndte Offerild for andre Guder, og alle Kvinderne, som stod der i en stor Klynge, og alt Folket, som boede i \u00c6gypten, i Patros, svarede Jeremias:\n44:16 \"Det Ord, du har talt til os i HERRENs Navn, vil vi ikke h\u00f8re;\n44:17 nej, vi vil opfylde hvert L\u00f8fte; som er udg\u00e5et af vor Mund, og t\u00e6nde Offerild for Himmelens Dronning og udgyde Drikofre for hende, som vi og vore F\u00e6dre, vore konger og Fyrster gjorde det i Judas Byer og p\u00e5 Jerusalems, Gader. Dengang havde vi Br\u00f8d nok og var lykkelige og kendte ikke til Ulykke;\n44:18 men fra den Stund vi h\u00f8rte op med at t\u00e6nde Offerild for Himmelens Dronning og udgyde Drikofre for hende, led vi Mangel p\u00e5 alt og omkom ved Sv\u00e6rd og Hunger.\n44:19 Og n\u00e5r vi t\u00e6nder Offerild for Himmelens Dronning og udgyder Drikofre for hende, mon det s\u00e5 er uden vore M\u00e6nds Vidende, at vi bager hende Offerkager, som afbilder hende, og udgyder Drikofre for hende?\"\n44:20 Jeremias sagde til alt Folket, M\u00e6ndene, Kvinderne og alt Folket, som havde svaret ham s\u00e5ledes:\n44:21 \"Mon ikke den offerild, som I, eders F\u00e6dre, eders Konger og Fyrster og Landets Befolkning t\u00e6ndte i Judas Byer og p\u00e5 Jerusalems Gader, randt HERREN i Hu og kom ham i Tanke?\n44:22 HERREN kunde ikke mere holde det ud for eders onde Gerninger og de vederstyggelige Ting, I gjorde; derfor blev eders Land til \u00d8rk, til et R\u00e6dselens og Forbandelsens Tegn, som det er den Dag i Dag.\n44:23 Fordi I t\u00e6ndte Offerild og syndede mod HERREN og ikke adl\u00f8d HERRENs R\u00f8st eller fulgte hans Lov, Vedt\u00e6gter og Vidnesbyrd, derfor ramtes I af denne Ulykke, som varer ved den Dag i Dag.\"\n44:24 Og Jeremias sagde til alt Folket og alle kvinderne: \"H\u00f8r HERRENs Ord, hele Juda i \u00c6gypten!\n44:25 S\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE, Israels Gud: I og eders Kvinder lover med eders Mund og opfylder det med eders H\u00e6nder! I siger: Vi vil opfylde de L\u00f8fter, vi har aflagt, og t\u00e6nde Offerild for Himmelens Dronning og udgyde Drikofre for hende. S\u00e5 hold da eders L\u00f8fter og indfri dem!\n44:26 Men h\u00f8r da ogs\u00e5 HERRENs Ord, alle I Jud\u00e6ere, som bor i \u00c6gypten: Se, jeg sv\u00e6rger ved mit store Navn, siger HERREN: Ikke skal mere nogensteds i \u00c6gypten mit Navn n\u00e6vnes i nogen jud\u00e6isk Mands Mund, s\u00e5 han siger: S\u00e5 sandt den Herre HERREN lever!\n44:27 Se, jeg er \u00e5rv\u00e5gen over dem til Ulykke og ikke til Lykke, og hver jud\u00e6isk Mand i \u00c6gypten skal omkomme ved Sv\u00e6rd og Hunger, indtil de er udryddet.\n44:28 Kun de, der undslipper Sv\u00e6rdet, skal vende hjem fra \u00c6gypten til Judas Land, et ringe Tal; og hele Judas Rest, der er kommet til \u00c6gypten for at bo der som fremmede, skal kende, hvis Ord der st\u00e5r fast, mit eller deres.\n44:29 Og dette, lyder det fra HERREN, skal v\u00e6re eder et Tegn p\u00e5, at jeg hjems\u00f8ger eder p\u00e5 dette Sted, for at I skal kende, at mine Ord opfyldes p\u00e5 eder til eders Ulykke:\n44:30 S\u00e5 siger HERREN: Se, jeg giver \u00c6gypterkongen Farao Hofra i hans Fjenders H\u00e5nd og i deres H\u00e5nd, som st\u00e5r ham efter Livet, ligesom jeg gav Kong Zedekias af Juda i hans Fjende, Kong Nebukadrezar af Babels H\u00e5nd, som stod ham efter livet.\n45:1 Det ord som profeten Jeremias talte til Baruk, Nerijas s\u00f8n, da han optegnede alle disse ord i en Bog efter Jeremiass Mund i Josiass S\u00f8ns, Kong Jojakim af Judas, fjerde Regerings\u00e5r:\n45:2 S\u00e5 siger HERREN, Israels Gud, om dig, Baruk:\n45:3 Fordi Baruk siger: Ve mig, thi Kummer har HERREN f\u00f8jet til min Smerte, jeg er tr\u00e6t af at sukke og finder ej Hvile!\n45:4 skal du sige til ham: S\u00e5 siger HERREN: Se, hvad jeg har bygget, nedbryder jeg; hvad jeg har plantet, rykker jeg op; det g\u00e6lder al Jorden\n45:5 og du s\u00f8ger store Ting for dig selv! G\u00f8r det ikke! Thi se, jeg sender Ulykke over alt K\u00f8d, lyder det fra HERREN. Men dig giver jeg dit Liv som Bytte, alle Vegne hvor du kommer.\n46:1 HERRENs Ord, som kom til Profeten Jeremias om folkene.\n46:2 Til \u00c6gypten, om \u00c6gypterkongen Farao Nekos H\u00e6r, som stod ved Floden Eufrat i Karkemisj, og som Kong Nebukadrezar af Babel slog i Josiass S\u00f8ns, Kong Jojakim af Judas, fjerde Regerings\u00e5r.\n46:3 G\u00f8r Skjold og V\u00e6rge rede, kom hid til Strid!\n46:4 Sp\u00e6nd Hestene for, sid op p\u00e5 Gangeme, stil eder op med Hjelmene p\u00e5, g\u00f8r Spydene blanke, tag Brynjeme p\u00e5!\n46:5 Hvorfor er de r\u00e6dselsslagne, veget tilbage deres Helte knust, p\u00e5 vild Flugt uden at vende sig? Trindt om er R\u00e6dsel, lyder det fra HERREN:\n46:6 De rapfodede undflyr ikke, og Helten redder sig ikke. Mod Nord ved Eufrats Flod falder de og styrter.\n46:7 Hvem stiger der som Nilen, hvis Vande svulmer som Str\u00f8mme?\n46:8 Det er \u00c6gypten, der stiger som Nilen, og Vandene svulmer som Str\u00f8mme. Det t\u00e6nkte: \"Jeg vil stige op og oversv\u00f8mme Jorden, \u00f8del\u00e6gge dem, som bor derp\u00e5.\"\n46:9 Stejl, I Heste, tag vanvittig Fart, I Vogne, lad Heltene rykke frem, Kusj, Put, som b\u00e6rer Skjold, og Luderne, som sp\u00e6nder Bue.\n46:10 Dette er Herrens, H\u00e6rskarers HERREs Dag, en H\u00e6vnens Dag til H\u00e6vn over hans Fjender. Sv\u00e6rdet \u00e6der sig m\u00e6t og sv\u00e6lger i deres Blod; thi Herren H\u00e6rskarers HERRE har Offerslagtning i Nordens Land ved Eufrats Flod.\n46:11 Drag op til Gilead og hent Balsam, du Jomfru, \u00c6gyptens Datter! Forg\u00e6ves bruger du L\u00e6gemidler i M\u00e6ngde; der er ingen L\u00e6gedom for dig.\n46:12 Folkene h\u00f8rer dit R\u00e5b, dit Skrig opfylder Jorden; thi Helt snubler over Helt, sammen styrter de begge,\n46:13 Det Ord, HERREN talede til Profeten Jeremias, om at Kong Nebukadrezar af Babel skulle komme og sl\u00e5 \u00c6gypten.\n46:14 Forkynd det i \u00c6gypten, kundg\u00f8r det i Migdol, kundg\u00f8r det i Nof og Takpankes! Sig: Stil dig op og g\u00f8r dig rede, thi Sv\u00e6rdet fort\u00e6rer trindt om dig.\n46:15 Hvorfor flyede Apis, din Tyr? Den holdt ikke Stand, fordi HERREN jog den bort.\n46:16 Din brogede Folkesv\u00e6rm falder og styrter; de siger til hverandre: \"Kom, lad os vende hjem til vort Folk og vort F\u00e6dreland for det h\u00e6rgende Sv\u00e6rd!\"\n46:17 Kald Farao, \u00c6gyptens konge: Bulderet, som lader den belejlige Tid g\u00e5 forbi.\n46:18 S\u00e5 sandt jeg lever, siger Kongen, hvis Navn er H\u00e6rskarers HERRE: Som Tabor mellem Bjergene, som Karmel ved Havet kommer han.\n46:19 Skaf dig Rejset\u00f8j, du, som bor der, \u00c6gyptens Datter! Thi Nof skal \u00f8del\u00e6gges og afbr\u00e6ndes, s\u00e5 ingen bor der.\n46:20 En smuk kvie er \u00c6gypten, men en Bremse fra Nord falder over det.\n46:21 Selv dets Lejesvende, der er som Fedekalve, vender sig alle til Flugt; de holder ikke Stand, thi deres Ulykkes Dag er kommet over dem, deres Hjems\u00f8gelses Tid.\n46:22 Dets R\u00f8st er som den hvislende Slanges; thi med H\u00e6rmagt farer de frem, og med \u00d8kser kommer de over det som Br\u00e6ndehuggere.\n46:23 De f\u00e6lder dets Skov, lyder det fra HERREN, fordi den ikke er til at tr\u00e6nge igennem. Thi de er talrigere end Gr\u00e6shopper, ikke til at t\u00e6lle.\n46:24 Til Skamme bliver \u00c6gyptens Datter; hun gives i Nordfolkets H\u00e5nd.\n46:25 S\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE, Israels Gud: Se, jeg hjems\u00f8ger Amon i No og Farao og \u00c6gypten med dets Guder og Konger, Farao og dem, der stoler p\u00e5 ham;\n46:26 og jeg giver dem i deres H\u00e5nd, som st\u00e5r dem efter Livet, i kong Nebukadrezar af Babels og hans Tjeneres H\u00e5nd; men siden skal Landet bebos som i fordums Tid lyder det fra HERREN.\n46:27 Frygt derfor ikke, min Tjener Jakob, v\u00e6r ikke bange, Israel; thi se, jeg frelser dig fra det fjerne og dit Afkom fra deres Fangenskabs Land; og Jakob skal vende hjem og bo roligt og trygt, og ingen skal skr\u00e6mme ham.\n46:28 Frygt ikke, min Tjener Jakob, lyder det fra HERREN, thi jeg er med dig; thi jeg vil tilintetg\u00f8re alle de Folk, blandt hvilke jeg har adsplittet dig; kun dig vil jeg ikke tilintetg\u00f8re; jeg vil tugte dig med M\u00e5de, ikke lade dig helt ustraffet.\n47:1 HERRENs Ord, som kom til profeten Jeremias om filistrene, f\u00f8r Farao slog Gaza.\n47:2 S\u00e5 siger HERREN: Se, Vande stiger fra Nord, de bliver en Str\u00f8m, der sv\u00f8mmer over, de oversv\u00f8mmer Landet og dets Fylde, Byerne og dem, som bor der. Menneskene skriger og jamrer, alle, som bor i Landet.\n47:3 For Lyden af hans Hingstes Hovslag, hans Vognes Dr\u00f8n, hans raslende Hjul f\u00e5r F\u00e6dre ej set efter B\u00f8m, thi H\u00e6nderne er slappe,\n47:4 nu Dagen er kommet at \u00f8del\u00e6gge alle Filistre, at udrydde hver Hj\u00e6lper, som levnes Tyrus og Zidon; thi HERREN \u00f8del\u00e6gger Filisterne, Resten af Kaftors \u00d8.\n47:5 Skaldet er Gaza blevet, Askalon tilintetgjort. Du Rest af Anakiter, hvor l\u00e6nge vil du s\u00e5re dig?\n47:6 Ve, HERRENs Sv\u00e6rd, hvorn\u00e5r vil du falde til Ro? Far i din Skede, hvil og v\u00e6r stille!\n47:7 Hvorledes f\u00e5r det Ro, n\u00e5r HERREN opb\u00f8d det mod Askalon og Havets Strand og st\u00e6vned det did?\n48:1 Om Moab. S\u00e5 siger H\u00e6rskares Herre, Israels Gud. Ve over Nebo, thi det er lagt \u00f8de, blevet til Skamme; indtaget er Kirjatajim, med Skam er Borgen brudt ned.\n48:2 Der er ingen L\u00e6gedom mer for Moab, intet Fryder\u00e5b i Hesjbon; de opl\u00e6gger onde R\u00e5d imod det: \"Kom, lad os udrydde det af Folkenes Tal!\" Ogs\u00e5 du, Madmen, skal omkomme, Sv\u00e6rdet skal forf\u00f8lge dig.\n48:3 H\u00f8r Skriget fra Horonajim, frygteligt Brag og Sammenbrud!\n48:4 Moab er brudt sammen; lad Skriget lyde til Zoar.\n48:5 Ak, gr\u00e6dende stiger de op ad Luhits Skr\u00e5ning; ak, p\u00e5 Vejen til Horonajim h\u00f8rer de Jammerskrig.\n48:6 Fly, red eders Liv, og I skal blive som en Eneb\u00e6rbusk i \u00d8rkenen.\n48:7 Ja, fordi du stolede p\u00e5 dine Borge og Skatte, skal ogs\u00e5 du fanges. Kemosj skal vandre i Landflygtighed, hans, Pr\u00e6ster og Fyrster til Hobe.\n48:8 H\u00e6rv\u00e6rksm\u00e6nd skal komme over hver By, ingen By skal reddes; Dalen skal \u00f8del\u00e6gges og H\u00f8jsletten h\u00e6rges, som HERREN har sagt.\n48:9 Giv Moab Vinger, at det kan flyve bort; dets Byer skal blive en \u00d8rken, s\u00e5 ingen bor der.\n48:10 Forbandet v\u00e6re den, der er lad til at g\u00f8re HERRENs V\u00e6rk, forbandet den, som holder sit Sv\u00e6rd fra Blod.\n48:11 Moab var tryg fra sin Ungdom, l\u00e5 roligt p\u00e5 sin B\u00e6rme; det h\u00e6ldtes ikke fra Fad til Fad og vandrede ikke i Landflygtighed; derfor holdt det sin Smag, og dets Duft tabte sig ikke.\n48:12 Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da jeg sender Vintappere, som skal tappe det og t\u00f8mme dets Fade og knuse dets Dunke.\n48:13 Da skal Moab f\u00e5 Skam af Kemosj, som Israels Hus havde Skam af Betel, som de stolede p\u00e5.\n48:14 Hvor kan I sige: \"Helte er vi og dj\u00e6rve Folk til Krig?\"\n48:15 Moab skal h\u00e6rges med sine Byer og dets ypperste Ynglinge stige ned til at slagtes, lyder det fra Kongen, hvis Navn er H\u00e6rskarers HERRE.\n48:16 Moabs Undergang er n\u00e6r, dets Ulykke kommer s\u00e5re hastigt.\n48:17 Ynk det, alle dets Naboer og alle, som kender dets Navn; sig: Hvor kn\u00e6kkedes dog den st\u00e6rke Stav, det herlige Spir!\n48:18 Stig ned fra \u00c6ress\u00e6det, s\u00e6t dig i Skarnet, du, som bor der, Dibons Datter! Thi han, der h\u00e6rger Moab, drager op imod dig, nedbryder dine F\u00e6stninger.\n48:19 St\u00e5 hen p\u00e5 Vejen og se dig om, du, som bor i Aroer, sp\u00f8rg Flygtningene og de undslupne Kvinder, sig: \"Hvad er der sket?\"\n48:20 Moab er blevet til Skamme, ja knust. Jamrer og skrig, meld ved Arnon, at Moab er h\u00e6rget,\n48:21 at Dommen er kommet over H\u00f8jslettelandet, over Holon, Jaza, Mefaat,\n48:22 Dibon, Nebo, Bet-Diblatajim,\n48:23 Kirjatajim, Bet-Gamul, Bet Meon,\n48:24 Kerijot, Bozra og alle Byer i Moabs Land fjernt og n\u00e6r.\n48:25 Afhugget er Moabs Horn, og dets Arm er brudt, lyder det fra HERREN.\n48:26 G\u00f8r det drukkent! Thi det hovmodede sig mod HERREN; og Moab skal falde omkuld i sit eget Spy, ogs\u00e5 det skal blive til Latter.\n48:27 Var ikke Israel til Latter for dig? Blev det m\u00e5ske grebet blandt Tyve, siden du bliver s\u00e5 ivrig, hver Gang du taler derom?\n48:28 Kom fra Byerne og f\u00e6st Bo p\u00e5 Klippen, Moabs Indbyggere, v\u00e6r som Duen, der bygger Rede hist ved Afgrundens Rand.\n48:29 Vi har h\u00f8rt om Moabs Hovmod, det s\u00e5re store, dets Stolthed. Overmod og Hovmod, dets opbl\u00e6ste Hjerte.\n48:30 Jeg kender, lyder det fra HERREN, dets Fr\u00e6khed, dets tomme Snak, dets tomme Gerninger.\n48:31 Derfor m\u00e5 jeg jamre over Moab, skrige over hele Moab, over M\u00e6ndene i Kir-Heres m\u00e5 jeg sukke.\n48:32 Jazers Gr\u00e5d gr\u00e6der jeg over dig, Sibmas Vinstok; dine Skud overskred Havet, n\u00e5ede til Jazer; p\u00e5 din Frugt og din H\u00f8st slog H\u00e6rv\u00e6rksmanden ned.\n48:33 Gl\u00e6de og Jubel er svundet fra Frugthaven og Moabs Land. Jeg lader Vinen svinde fra Persekarrene, ingen tr\u00e6der Vin.\n48:34 Hesjbon og Elale skriger, det h\u00f8res til Jahaz; Horonajim og Eglat-Sjelisjija skriger; ak, Nimrims Vande bliver \u00d8demarker.\n48:35 Jeg udrydder af Moab den, der stiger op p\u00e5 Offerh\u00f8jen og t\u00e6nder Offerild for dets Guder, lyder det fra HERREN.\n48:36 Derfor klager mit Hjerte som Fl\u00f8jter over Moab, og mit Hjerte klager som Fl\u00f8jter over Kir-Heres's M\u00e6nd. Godset, de vandt, g\u00e5r derfor til Spilde.\n48:37 Thi hvert Hoved er skaldet, hvert Sk\u00e6g revet af; i alle H\u00e6nder er der Rifter, over alle L\u00e6nder S\u00e6k.\n48:38 Alt er Klage p\u00e5 alle Moabs Tage og Torve; thi jeg s\u00f8nderbryder Moab som et usselt Kar, lyder det fra HERREN.\n48:39 Hvor er Moab forf\u00e6rdet! Hvor vender det Ryg med Skam! Ja, Moab er blevet til Latter og R\u00e6dsel for alle sine Naboer.\n48:40 Thi s\u00e5 siger HERREN: Se, som en \u00d8rn med udbredte Vinger sv\u00e6ver han over Moab.\n48:41 Kerijot er taget og Borgene faldet. Moabs Heltes Hjerte bliver p\u00e5 hin Dag som en n\u00f8dstedt Kvindes Hjerte.\n48:42 Moab er \u00f8delagt og ikke mer et Folk, fordi det hovmodede sig mod HERREN.\n48:43 Gru og Grav og Garn kommer over dig, du, som bor i Moab, lyder det fra HERREN;\n48:44 den, der flygter for Gru, falder i Grav, den, der n\u00e5r op af Grav, fanges i Garn. Thi jeg bringer over Moab deres Hjems\u00f8gelses \u00c5r, lyder det fra HERREN.\n48:45 I Ly af Hesjbon st\u00e5r Flygtninge uden Kraft. Thi Ild farer ud fra Hesjbon, Ildsluefra Sihons Stad; den fort\u00e6rer Moabs Tinding og de larmende M\u00e6nds isse.\n48:46 Ve dig, Moab, det er ude med dig, Kemosjs Folk. Thi dine S\u00f8nner sl\u00e6bes i Fangenskab, dine D\u00f8tre liges\u00e5.\n48:47 Menjeg vender Moabs Sk\u00e6bne i de sidste Dage, lyder det fra HERREN. S\u00e5 vidt Moabs Dom.\n49:1 Om Ammonitterne. S\u00e5 siger Herren, har Israel ingen s\u00f8nner eller har det ingen arvinger? Hvorfor har Milkom taget Gad i Eje og hans Folk bosat sig i dets Byer?\n49:2 Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da jeg lader Krigsskrig lyde mod Rabba i Ammon, og det skal blive en Grusdynge, og dets D\u00f8tre skal g\u00e5 op i Luer. Da arver Israel sine Arvinger, siger HERREN.\n49:3 Klag, Hesjbon, thi Aj er \u00f8delagt; skrig, I Rabbas D\u00f8tre kl\u00e6d jer i S\u00e6k og klag, g\u00e5 rundt i Foldene! Thi Milkom vandrer i Landflygtighed, hans Pr\u00e6ster og Fyrster til Hobe.\n49:4 Hvorfor g\u00f8r du dig til af dine Dale, du frafaldne Datter, som stoler p\u00e5 dine Skatte og siger: \"Hvem kan komme til mig,?\"\n49:5 Se, jeg lader R\u00e6dsel komme over dig fra alle Kanter, lyder det fra H\u00e6rskarers HERRE. I skal drives bort i hver sin Retning, og ingen samler de flygtende.\n49:6 Men siden vender jeg Ammoniternes Sk\u00e6bne, lyder det fra HERREN.\n49:7 Om Edom. S\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE: Er der ikke mer Visdom i Teman, svigter de kloges R\u00e5d, er deres Visdom r\u00e5dden?\n49:8 Fly, s\u00f8g Ly i det dybe, I, som bor i Dedan! Thi Esaus Ulykke sender jeg over ham, Straffens Tid.\n49:9 G\u00e6stes du af Vinh\u00f8stm\u00e6nd, levner de ej Eftersl\u00e6t, af Tyve om Natten, \u00f8del\u00e6gger de, hvad de lyster.\n49:10 Thi selv blotter jeg Esau, hans Skjulesteder r\u00f8ber jeg; at gemme sig evner han ikke. Han er \u00f8delagt ved Br\u00f8dres og Naboers Arm, han er borte.\n49:11 Lad mig om dine faderl\u00f8se, jeg holder dem i Live, dine Enker kan stole p\u00e5 mig.\n49:12 Thi s\u00e5 siger HERREN: Se, de, hvem det ikke tilkom at t\u00f8mme B\u00e6geret, m\u00e5 t\u00f8mme det, og du skulde g\u00e5 fri? Du g\u00e5r ikke fri, men kommer til at t\u00f8mme det.\n49:13 Thi jeg sv\u00e6rger ved mig selv. lyder det fra HERREN: til R\u00e6dsel og Spot, til \u00d8rk og til et Forbandelsens Tegn skal Bozra blive, og alle dets Byer skal blive til evige Tomter.\n49:14 Fra HERREN har jeg h\u00f8rt en Tidende: Et Bud skal sendes ud blandt Folkene: Samler eder! Drag ud imod det og rejs jer til Strid!\n49:15 Se, ringe har jeg gjort dig iblandt Folkene, foragtet blandt Mennesker.\n49:16 R\u00e6dsel over dig! Dit Hjertes Overmod bedrog dig. Du, som bor i Klippekl\u00f8ft og klynger dig til Fjeldtop: Bygger du Rede h\u00f8jt som \u00d8rnen, jeg styrter dig ned, s\u00e5 lyder det fra HERREN.\n49:17 Edom skal blive til R\u00e6dsel; alle, der kommer forbi, skal sl\u00e5s af R\u00e6dsel og spotte over alle dets S\u00e5r.\n49:18 Som det gik, da Sodoma og Gomorra og Nabobyerne omstyrtedes, siger HERREN, skal intet Menneske bo der, intet Menneskebarn dv\u00e6le der.\n49:19 Som en L\u00f8ve, der fra Jordans Stolthed skrider op til den stedsegr\u00f8nne Gr\u00e6sgang, s\u00e5ledes vil jeg i et Nu drive dem bort derfra. Thi hvem er den udvalgte, jeg vil s\u00e6tte over dem? Thi hvem er min Lige, og hvem kr\u00e6ver mig til Regnskab? Hvem er den Hyrde, der st\u00e5r sig mod mig?\n49:20 H\u00f8r derfor det R\u00e5d, HERREN har for mod Edom, og de Tanker, han har mod Temans Indbyggere: Visselig skal Hjordens ringeste sl\u00e6bes bort, visselig skal deres Gr\u00e6sgang forf\u00e6rdes over dem.\n49:21 Ved Braget af deres Fald skal Jorden sk\u00e6lve; Skriget kan h\u00f8res til det r\u00f8de Hav.\n49:22 Se, som en \u00d8rn med udbredte Vinger sv\u00e6ver han over Bozra; og Edoms Heltes Hjerte bliver p\u00e5 hin Dag som en n\u00f8dstedt Kvindes Hjerte.\n49:23 Om Damaskus. Til Skamme er Hamat og Arpad, thi de h\u00f8rer ond Tidende; de er ude af sig selv, i Uro som Havet, der ikke kan falde til Ro.\n49:24 Damaskus er modfaldent, vender sig til Flugt, Angst falder over det, V\u00e5nde og Veer griber det som en f\u00f8dende Kvinde.\n49:25 Ve det! Forladt er den lovpriste By, Gl\u00e6dens Stad.\n49:26 Derfor falder dets Ynglinge p\u00e5 dets Torve, alle Krigsfolkene omkommer p\u00e5 hin Dag, lyder det fra H\u00e6rskarers HERRE.\n49:27 Jeg s\u00e6tter Ild p\u00e5 Damaskuss Mur, og den skal fort\u00e6re Benhadads Borge.\n49:28 Om Kedar og Hazors Riger, som Kong Nebukadrezar af Babel slog. S\u00e5 siger HERREN: Kom og drag op mod Kedar, \u00f8del\u00e6g \u00d8stens S\u00f8nner!\n49:29 Man skal tage deres Telte og Hjorde, deres Teltt\u00e6pper, alle deres Kar, bortf\u00f8re Kamelerne fra dem og r\u00e5be til dem: \"Trindt om er R\u00e6dsel!\"\n49:30 Fly i Hast, s\u00f8g Ly i det dybe, Hazors Borgere, lyder det fra HERREN. Thi kong Nebukadrezar af Babel har oplagt et R\u00e5d imod eder og undfanget en Tanke imod eder.\n49:31 Kom, drag op mod et roligt Folk, der bor i Tryghed, lyder det fra HERRREN, uden Porte og Sl\u00e5er; de bor for sig selv.\n49:32 Deres Kameler g\u00f8res til Bytte, deres mange Hjorde til Rov. Jeg spreder dem, der har rundklippet H\u00e5r, for alle Vinde, og fra alle kanter bringer jeg Undergang over dem, lyder det fra HERREN.\n49:33 Hazor bliver Sjakalers Bo, en \u00d8rken til evig Tid; der skal ej bo et Menneske, ej dv\u00e6le et Menneskebarn.\n49:34 HERRENs Ord, som kom til Profeten Jeremias om Elam i Kong Zedekias af Judas f\u00f8rste Regeringstid:\n49:35 S\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE: Jeg kn\u00e6kker Elams Bue, det ypperste af deres Kraft;\n49:36 og jeg bringer over Elam de fire Vinde fra de fire Verdenshj\u00f8rner og spreder dem for alle disse Vinde; der skal ikke v\u00e6re et Folk, som de bortdrevne Elamiter ikke kommer hen til.\n49:37 Jeg knuser dem foran deres Fjender og dem, der st\u00e5r dem efter Livet, og jeg sender Ulykke over dem, min gl\u00f8dende Vrede, lyder det fra HERREN. Jeg sender Sv\u00e6rdet efter dem, til jeg f\u00e5r dem udslettet.\n49:38 Jeg rejser min Trone i Elam og tilintetg\u00f8r der b\u00e5de Konge og Fyrster, lyder det fra HERREN.\n49:39 Men i de sidste Dage vender jeg Elams Sk\u00e6bne, lyder det fra HERREN.\n50:1 Det ord Herren talte mod Babel, mod kald\u00e6renes land, ved profeten Jeremias.\n50:2 Forrkynd det blandt Folkene, kundg\u00f8r det, rejs et Banner, kundg\u00f8r det, d\u00f8lg det ikke, sig: Babel er indtaget, Bel gjort til Skamme, Merodak knust, til Skamme er dets Afguder blevet, knust dets Afgudsbilleder.\n50:3 Thi et Folk fra Nord drager op imod det og g\u00f8r dets Land til en \u00d8rken, s\u00e5 ingen bor der; b\u00e5de Mennesker og Dyr er flygtet.\n50:4 I hine Dage og til hin Tid, lyder det fra HERREN, skal israeliterne, sammen med Jud\u00e6erne, komme: de skal vandre under Gr\u00e5d og s\u00f8ge HERREN deres Gud;\n50:5 de skal sp\u00f8rge om Vej til Zion, did er deres Ansigtervendt; de skal komme og klynge sig til HERREN i en evig Pagt, der aldrig glemmes.\n50:6 En Flok bortkomne F\u00e5r var mit Folk, deres Hyrder havde f\u00f8rt dem vild, p\u00e5 Afveje i Bjergene; de flakkede fra Bjerg til H\u00f8j, glemte deres Hvilested.\n50:7 Enhver, som traf p\u00e5 dem, fort\u00e6rede dem; deres Fjender sagde: \"Vi er sagesl\u00f8se!\" Det skete, fordi de syndede mod HERREN, Retf\u00e6rds gr\u00e6sgangen og deres f\u00e6dres H\u00e5b, HERREN.\n50:8 Fly ud af Babel, drag bort fra kald\u00e6ernes Land, bliv som Bukke foran en Hjord!\n50:9 Thi se, jeg v\u00e6kker fra Nordens Land en Sv\u00e6rm af v\u00e6ldige Folk og f\u00f8rer dem frem mod Babel, og de skal ruste sig imod det; fra den Kant skal det indtages; dens Pile er som den sejrs\u00e6le Helts, der ikke vender tomh\u00e6ndet hjem.\n50:10 Kald\u00e6a g\u00f8res til Bytte; alle, som g\u00f8r det til Bytte, m\u00e6ttes, lyder det fra HERREN.\n50:11 Gl\u00e6d eder kun og jubl, I, som plyndrede min Arvelod, spring som Kalve i Engen, vrinsk som Hingste\n50:12 eders Moder skal dybt besk\u00e6mmes; hun, som bar eder, skal blive til Skamme. Se, det ringeste af Folkene, en \u00d8rken, t\u00f8rt Land og \u00d8demark!\n50:13 For HERRENs Vredes Skyld skal det ligge ubeboet hen og overalt v\u00e6re en \u00d8rken; alle, som kommer forbi Babel, skal sl\u00e5s af R\u00e6dsel og spotte over alle dets S\u00e5r.\n50:14 Rust eder mod Babel p\u00e5 alle Kanter, alle, som sp\u00e6nder Bue; skyd p\u00e5 det, spar ikke p\u00e5 Pile, thi mod HERREN har det syndet.\n50:15 Jubl over det fra alle kanter: \"Det har udrakt sin H\u00e5nd, dets St\u00f8ttemure er faldet, dets Volde nedbrudt.\" Thi det er HERRENs H\u00e6vn. H\u00e6vn eder p\u00e5 det, g\u00f8r med det, som det selv har gjort!\n50:16 Udryd af Babel den, der s\u00e5r, og den, der svinger Le i H\u00f8stens Tid! For det h\u00e6rgende Sv\u00e6rd vender enhver hjem til sit Folk, enhver flyr til sit Land.\n50:17 En adsplittet Hjord er Israel, L\u00f8ver har spredt det. F\u00f8rst fort\u00e6rede Assyrerkongen det, og nu sidst har Kong Nebukadrezar af Babel gnavet dets Knogler.\n50:18 Derfor, s\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE, Israels Gud: Se, jeg hjems\u00f8ger Babels Konge og hans Land, som jeg hjems\u00f8gte Assyrerkongen;\n50:19 og jeg f\u00f8rer Israel tilbage til dets Gr\u00e6sgang; det skal gr\u00e6sse p\u00e5 Karmel og Basan og m\u00e6ttes i Efraims Bjerge og Gilead.\n50:20 I hine Dage og til hin Tid, lyder det fra HERREN, skal man s\u00f8ge efter Israels Br\u00f8de, og den er der ikke, efter Judas Synder, og de findes ikke; thi jeg tilgiver dem, jeg lader blive til Rest,\n50:21 Drag op mod Meratajims Land, drag op imod det og mod dem, som bor i Pekod, l\u00e6g \u00f8de, l\u00e6g Band p\u00e5 dem, s\u00e5 lyder det fra HERREN, g\u00f8r n\u00f8je, som jeg har budt dig!\n50:22 Krigslarm lyder i Landet, alt bryder sammen.\n50:23 Hvor er dog al Jordens Hammer kn\u00e6kket og brudt, hvor er dog Babel blevet til R\u00e6dsel blandt Folkene!\n50:24 Jeg lagde dig Snarer, du fangedes, Babel, og m\u00e6rked det ej; du grebes, og fast blev du holdt, thi du k\u00e6mped mod HERREN.\n50:25 HERREN lukked op for sit Forr\u00e5d og fremtog sin Vredes V\u00e6rkt\u00f8j. Thi et V\u00e6rk har Herren, H\u00e6rskarers HERRE, for i Kald\u00e6ernes Land.\n50:26 Tr\u00e6ng derind fra Ende til anden, luk op for dets Lader, dyng det op som Neg og l\u00e6g Band derp\u00e5, lad intet levnes.\n50:27 \u00f8del\u00e6g alle dets Okser, f\u00f8r dem ned til Slagtning! Ve dem, deres Dag er kommet, Hjems\u00f8gelsens Tid.\n50:28 H\u00f8r, hvor de flyr og redder sig fra Babels Land for at melde i Zion om H\u00e6vnen fra HERREN vor Gud, H\u00e6vn for hans Helligdom.\n50:29 Kald Skytterne sammen mod Babel, enhver, som sp\u00e6nder Bue, sl\u00e5 Ring omkring det, lad ingen f\u00e5 Lov at slippe; geng\u00e6ld det efter dets Gerning; efter alt, hvad det gjorde, skal I g\u00f8re imod det; thi Fr\u00e6khed viste det mod HERREN, Israels Hellige.\n50:30 Derfor falder dets Ynglinge p\u00e5 dets Torve, alle Krigsfolkene omkommer p\u00e5 hin Dag, lyder det fra HERREN.\n50:31 Se, jeg kommer over dig, \"Fr\u00e6khed\", lyder det fra Herren, H\u00e6rskarers HERRE, thi din Dag er kommet, Hjems\u00f8gelsens Tid.\n50:32 Da falder \"Fr\u00e6khed\" og styrter, og ingen rejser det. Jeg s\u00e6tter Ild p\u00e5 dets Byer, og den fort\u00e6rer alt deromkring.\n50:33 S\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE: B\u00e5de med Israeliterne og Jud\u00e6erne er der handlet ilde; alle de, der bortf\u00f8rte dem, holder fast p\u00e5 dem, v\u00e6grer sig ved at give dem fri.\n50:34 Deres Genl\u00f8ser er st\u00e6rk, H\u00e6rskarers HERRE er hans Navn; han vil f\u00f8re deres Strid og give Jorden Ro og Babels Indbyggere Uro.\n50:35 Sv\u00e6rd over Kald\u00e6erne, lyder det fra HERREN, og over Babels Indbyggere, over dets Fyrster og Vism\u00e6nd!\n50:36 Sv\u00e6rd over Sandsigerne, s\u00e5 de bliver T\u00e5ber! Sv\u00e6rd over dets Belte, s\u00e5 de taber Modet!\n50:37 Sv\u00e6rd over dets Heste og Vogne og over alt det blandede Sl\u00e6ng i dets Midte, s\u00e5 de bliver til Kvinder! Sv\u00e6rd over dets Skatte, s\u00e5 de plyndres!\n50:38 T\u00f8rke over dets Vande, s\u00e5 de t\u00f8rres ud! Thi det er et Land for Gudebilleder, og de g\u00f8r sig til af dem, de frygter.\n50:39 Derfor skal \u00d8rkendyr bo der sammen med Sjakaler, ogs\u00e5 Strudse skal bo der; aldrig mer skal det bebos, men v\u00e6re ubeboet fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt.\n50:40 Som det gik, da Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra og Nabobyerne, lyder det fra HERREN, skal intet Menneske bo der, intet Menneskebarn dv\u00e6le der.\n50:41 Se, der kommer et Folk fra Nord, et v\u00e6ldigt Folk og mange Konger bryder op fra det yderste af Jorden.\n50:42 De f\u00f8rer Bue og Spyd, er grumme uden Barmhjertighed, deres R\u00f8st er som Havets Brusen, de rider p\u00e5 Heste, rustet som en Mand til Strid mod dig, Babels Datter!\n50:43 Babels Konge h\u00f8rte Rygtet derom, og hans H\u00e6nder blev slappe, R\u00e6dsel greb ham, Sk\u00e6lven som den f\u00f8dende Kvindes.\n50:44 Som en L\u00f8ve, der fra Jordans Stolthed skrider op til den stedsegr\u00f8nne Gr\u00e6sgang, s\u00e5ledes vil jeg i et Nu drive dem bort derfra. Thi hvem er den udvalgte, jeg vil s\u00e6tte over dem? Thi hvem er min Lige, og hvem kr\u00e6ver mig til Regnskab? Hvem er den Hyrde, der st\u00e5r sig mod mig?\n50:45 H\u00f8r derfor det R\u00e5d, HERREN har for mod Babel, og de Tanker, han har t\u00e6nkt mod Kald\u00e6ernes Land: Visselig skal Hjordens ringeste sl\u00e6bes bort, visselig skal deres Gr\u00e6sgang forf\u00e6rdes over dem.\n50:46 Ved R\u00e5bet: \"Babel er indtaget!\" skal Jorden sk\u00e6lve, og deres Skrig skal h\u00f8res blandt Folkene.\n51:1 S\u00e5 siger HERREN: Jeg opv\u00e6kker en \u00f8del\u00e6ggelsens \u00e5nd mod Babel og dem, som bor i \"mine Modstanderes Hjerte\".\n51:2 Og jeg sender til Babel Kastere, de skal kaste det og t\u00f8mme dets Land, thi fra alle Hanter er de over det p\u00e5 Ulykkens Dag.\n51:3 Ingen skal sp\u00e6nde sin Bue eller rejse sig i Brynje. Spar ikke dets Ynglinge, l\u00e6g Band p\u00e5 hele dets H\u00e6r!\n51:4 Dr\u00e6bte M\u00e6nd skal falde i Kald\u00e6ernes Land og gennemborede i Gaderne;\n51:5 thi Israel og Juda er ikke forladt af deres Gud, H\u00e6rskarers HERRE, men deres Land var fuldt af Skyld mod Israels Hellige.\n51:6 Fly ud af Babel, enhver redde sit Liv, at I ikke skal omkomme for dets Br\u00f8de! Thi det er H\u00e6vnens Tid for HERREN, han \u00f8ver Geng\u00e6ld imod det.\n51:7 Et gyldent B\u00e6ger var Babel i HERRENs H\u00e5nd, det gjorde al Jorden drukken; Folkene drak af Vinen, derfor blev Folkene galne.\n51:8 Babel faldt i et Nu, det knustes; jamrer over det! Hent Balsam hid til dets S\u00e5r, om det muligt kan l\u00e6ges!\n51:9 Vi vilde l\u00e6ge Babel, men det lod sig ikke l\u00e6ge. G\u00e5 fra det og lad os drage hver til sit Land, thi dets Straffedom n\u00e5r til Himmelen, l\u00f8fter sig til Skyerne.\n51:10 HERREN har bragt vor Ret for Lyset; kom, lad os kundg\u00f8re HERREN vor Guds V\u00e6rk i Zion!\n51:11 Hv\u00e6s Pilene, g\u00f8r Skjoldene blanke! HERREN har vakt Mederkongens \u00c5nd, thi hans Hu st\u00e5r til at \u00f8del\u00e6gge Babel; thi det er HERRENs H\u00e6vn, H\u00e6vn for hans Tempel.\n51:12 L\u00f8ft Banner mod Babels Mure, forst\u00e6rk Vagten, s\u00e6t Vagtposter ud, l\u00e6g Baghold! Thi HERREN har et R\u00e5d for og g\u00f8r, hvad han har talet mod Babels Indbyggere.\n51:13 Du, som bor ved de mange Vande, rig p\u00e5 Skatte, din Ende er kommet, den Alen, hvor man sk\u00e6re dig af.\n51:14 H\u00e6rskarers Herre har svoret ved sig selv: Jeg vil fylde dig med Mennesker som Gr\u00e6shopper, og de skal istemme Vinperserr\u00e5bet over dig.\n51:15 Han skabte Jorden i sin V\u00e6lde, grundf\u00e6stede Jorderig i sin Visdom, og i sin indsigt udsp\u00e6ndte han Himmelen.\n51:16 N\u00e5r han l\u00f8fter sin R\u00f8st, bruser Vandene i Himmelen, og han lader Skyer stige op fra Jordens Ende; han f\u00e5r Lynene til at give Regn og sender Stormen ud af sine Forr\u00e5dskamre.\n51:17 Dumt er hvert Menneske, uden Indsigt, hver Guldsmed f\u00e5r Skam af sit Billede; thi L\u00f8gn er hans St\u00f8bning, der er ingen \u00c5nd i dem;\n51:18 Tomhed er de, et d\u00e5rende V\u00e6rk; n\u00e5r deres Hjems\u00f8gelses Tid kommer, er det ude med dem.\n51:19 Jakobs Arvelod er ikke som de; thi han, der har skabt alt, er dets Arvelod; H\u00e6rskarers HERRE er hans Navn.\n51:20 Du var mig en Stridshammer, et V\u00e5ben; med dig knuste jeg Folk, med dig \u00f8delagde jeg Riger;\n51:21 med dig knuste jeg Hest og Rytter, med dig knuste jeg Vogn og Vognstyrer,\n51:22 med dig knuste jeg Mand og Kvinde med dig knuste jeg gammel og ung, med dig knuste jeg Yngling og Jomfru,\n51:23 med dig knuste jeg Hyrde og Hjord, med dig knuste jeg Agerdyrker og Oksespand, med dig knuste jeg Statholder og Landsh\u00f8vding.\n51:24 Men jeg vil geng\u00e6lde Babel og alle Kald\u00e6as Indbyggere alt det onde, de gjorde mod Zion for eders \u00d8jne, lyder det fra HERREN.\n51:25 Se, jeg kommer over dig, du \u00f8del\u00e6ggende Bjerg, lyder det fra HERREN, du, som \u00f8del\u00e6gger hele Jorden; jeg udr\u00e6kker H\u00e5nden imod dig og v\u00e6lter dig ned fra Klipperne og g\u00f8r dig til et afsvedet Bjerg;\n51:26 man skal ikke fra dig hente Sten til Tinder eller Grundvolde, thi du skal blive en evig \u00d8rken, lyder det fra HERREN.\n51:27 L\u00f8ft Banner p\u00e5 Jorden, st\u00f8d i Horn blandt Folkene, vi Folkene til Kamp imod det, opbyd Ararats, Minnis og Asjkenazs Riger imod det, inds\u00e6t en Tipsar, lad Hestene fare frem som lodne Gr\u00e6shopper;\n51:28 vi Folkene til Strid imod det, Mederkongen, hans Statholdere og alle hans Landsh\u00f8vdinger og hele det Land, han r\u00e5der over!\n51:29 Jorden skal sk\u00e6lve og vride sig, thi HERRENs Tanker mod Babel fuldbyrdes, at g\u00f8re Babels Land til en \u00d8rken, hvor ingen bor.\n51:30 Babels Helte opgiver Kampen, de sidder stille i Borgene, deres kraft ebber ud, de er blevet til Kvinder; dets Boliger afbr\u00e6ndes, dets Portst\u00e6nger kn\u00e6kkes.\n51:31 L\u00f8ber iler L\u00f8ber i M\u00f8de, og Bud iler Bud i M\u00f8de for at melde Babels Konge, at hans By er indtaget fra Ende til anden,\n51:32 Overgangsstederne taget, Borgene br\u00e6ndt og Krigsfolkene r\u00e6dselslagne.\n51:33 Thi s\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE, Israels Gud: Babels Datter er som en T\u00e6rskeplads, n\u00e5r den stampes endnu en liden Stund, s\u00e5 kommer H\u00f8stens Tid for den.\n51:34 Kong Nebukadrezar af Babel har fort\u00e6ret mig, oprevet mig, sat mig til Side som et tomt kar. Som en Drage har han slugt mig, fyldt sin Vom med mine L\u00e6kkerbidskener og drevet mig bort.\n51:35 Den Vold, jeg led, og min Overlast komme over Babel, siger de, som bor i Zion, mit Blod over Kald\u00e6as Indbyggere, siger Jerusalem.\n51:36 Derfor, s\u00e5 siger HERREN: Se, jeg f\u00f8rer din Sag og giver digH\u00e6vn, jeg l\u00e6gger dets Hav t\u00f8rt og udt\u00f8rrer dets Kilde.\n51:37 Babel skal blive en Grushob, Sjakalers Bolig, til R\u00e6dsel og Spot, s\u00e5 ingen bor der.\n51:38 De br\u00f8ler alle som L\u00f8ver, knurrer som L\u00f8veunger i deres Vildskab.\n51:39 Jeg holder et Drikkelag for dem og g\u00f8r dem drukne, s\u00e5 de d\u00f8ves og falder i evig S\u00f8vn uden at v\u00e5gne, lyder det fra HERREN.\n51:40 Jeg f\u00f8rer dem ned til af slagtes som F\u00e5r, som V\u00e6dre sammen med Bukke.\n51:41 Hvor Sjesjak blev fanget og grebet, al Jordens Stolthed, hvor Babel dog blev til R\u00e6dsel imellem Folkene!\n51:42 Havet steg over Babel, af dets B\u00f8lgers Brus blev det skjult.\n51:43 Dets Byer er blevet en \u00d8rken, \u00f8de Land og \u00d8demark; intet Menneske bor i dem, intet Menneskebarn f\u00e6rdes i dem.\n51:44 Jeg hjems\u00f8ger Bel i Babel, river ud af hans Mund, hvad han slugte, til ham skal ej Folkeslag str\u00f8mme mer. Ogs\u00e5 Babels Mur er faldet.\n51:45 Drag ud deraf, mit Folk, enhver redde sit Liv for HERRENs gl\u00f8dende Harme.\n51:46 Lad ikke eders Hjerter blive modfaldne og frygt ikke ved de Tidender, der h\u00f8res p\u00e5 Jorden, n\u00e5r der i det ene \u00c5r kommer een Tidende og i det n\u00e6ste en anden, n\u00e5r der er Voldsf\u00e6rd p\u00e5 Jorden og Hersker f\u00f8lger p\u00e5 Hersker.\n51:47 Se, derfor skal Dage komme, da jeg hjems\u00f8ger Babels Gudebilleder, og alt dets Land bliver til Skamme, og alle deri skal falde p\u00e5 Valen.\n51:48 Jubl over Babel, Himmel og Jord med alt, hvad i dem er, thi fra Nord kommer H\u00e6rv\u00e6rksm\u00e6nd over det, lyder det fra HERREN.\n51:49 Ogs\u00e5 Babel skal falde for de dr\u00e6bte af Israels Skyld, ligesom dr\u00e6bte p\u00e5 hele Jorden faldt for Babel.\n51:50 I, som undslap Sv\u00e6rdet, drag bort, stands ikke, kom HERREN i Hu i det fjerne, lad Jerusalem komme frem i eders Tanker!\n51:51 Vi blev til Skamme, thi Sm\u00e6deord m\u00e5tte vi h\u00f8re; Blusel lagde sig over vore Ansigter, thi fremmede overfaldt HERRENs Huss Helligdomme.\n51:52 Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da jeg hjems\u00f8ger dets Gudebilleder, og s\u00e5rede skal st\u00f8nne i hele dets Land.\n51:53 Selv om Babel stiger op til Himmelen, og selv om det g\u00f8r sin Borg utilg\u00e6ngelig i det h\u00f8je, fra mig skal der komme H\u00e6rv\u00e6rksm\u00e6nd over det, lyder det fra HERREN.\n51:54 Der lyder Skrig fra Babel, et v\u00e6ldigt Sammenbrud fra Kald\u00e6ernes Land.\n51:55 Thi HERREN h\u00e6rger Babel og g\u00f8r Ende p\u00e5 den v\u00e6ldige Larm der; deres B\u00f8lger bruser som mange Vande, deres Brag lyder h\u00f8jt.\n51:56 Thi en H\u00e6rv\u00e6rksmand kommer over Babel, og dets Helte skal fanges, deres Buer kn\u00e6kkes; thi en Geng\u00e6ldelsens Gud er HERREN, han giver fuld L\u00f8n.\n51:57 Jeg g\u00f8r dets Fyrster og Vism\u00e6nd, dets Statholdere, Landsh\u00f8vdinger og Helte drukne, og de skal falde i evig S\u00f8vn uden at v\u00e5gne, lyder det fra kongen, hvis Navn er H\u00e6rskarers HERRE.\n51:58 S\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE: Babels brede Mur skal nedbrydes til Grunden og dets h\u00f8je Porte opbr\u00e6ndes. Folkeslagenes M\u00f8je er spildt, og Folkef\u00e6rdene slider sig tr\u00e6tte for Ilden.\n51:59 Det Ord, som Profefen Jeremias sendte med Seraja, en S\u00f8n at Masejas S\u00f8n Nerija, da han rejste, til Babel med Kong Zedekias af Juda i hans fjerde Regerings\u00e5r; Seraja s\u00f8rgede for Nattely til Kongen, n\u00e5r han var p\u00e5 Rejse.\n51:60 Jeremias optegnede al den Ulykke, som skulde komme over Babel, i en og samme Bog, alle disse Ord, der er skrevet mod Babel;\n51:61 og Jeremias sagde til Seraja: \"N\u00e5r du kommer til Babel og ser Lejlighed dertil, skal du opl\u00e6se alle disse Ord\n51:62 og sige: HERRE, du truede selv dette Sted med Udryddelse, s\u00e5 der ikke bliver nogen, som bor der, - hverken Folk eller F\u00e6, men det skal blive en evig \u00d8rken.\n51:63 Og n\u00e5r du er til Ende med at opl\u00e6se denne Bog, skal du binde en Sten til den, kaste den i Eufrat\n51:64 og sige: S\u00e5ledes skal Babel g\u00e5 til Bunds og ikke mere komme op for al den Ulykke, jeg sender over det!\" Til Ordene \"slider sig tr\u00e6tte for Ilden g\u00e5r Jeremiass Ord.\n52:1 Zedekias var enogtyve \u00e5r gammel da han blev konge, og han herskede elleve \u00c5r i Jerusalem. Hans Moder hed Hamital og var en Datter af Jirmeja fra Libna.\n52:2 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs \u00d8jne, ganske som Jojakim.\n52:3 Thi for HERRENs Vredes Skyld kom dette over Jerusalem og Juda, og til sidst st\u00f8dte han dem bort fra sit \u00c5syn. Og Zedekias faldt fra Babels konge.\n52:4 I hans niende Regerings\u00e5r p\u00e5 den tiende Dag i den tiende M\u00e5ned drog Kong Nebukadrezar af Babel da med hele sin H\u00e6r mod Jerusalem, og de belejrede det og byggede Belejringst\u00e5rne imod det rundt omkring;\n52:5 og Belejringen varede til Kong Zedekiass ellevte Regerings\u00e5r.\n52:6 P\u00e5 den niende Dag i den fjerde M\u00e5ned blev Hungersn\u00f8den h\u00e5rd i Byen, og Folket fra Landet havde ikke Br\u00f8d. Da blev Byens Mur gennembrudt.\n52:7 Alle krigsfolkene flygtede om Natten ud af Byen gennem Porten mellem de to Mure ved Kongens Have, medens Kald\u00e6erne holdt Byen omringet, og de tog Vejen ad Arabalavningen til.\n52:8 Men Kald\u00e6ernes H\u00e6r satte efter Kongen og indhentede ham p\u00e5 Jerikosletten, efter at hele hans H\u00e6r var blevet splittet til alle Sider.\n52:9 S\u00e5 greb de Kongen og bragte ham op til Ribla i Hamats Land til Babels Konge, der f\u00e6ldede Dommen over ham.\n52:10 Hans S\u00f8nner lod han henrette i hans P\u00e5syn, ligeledes lod han alle Judas \u00d8verster henrette i Ribla;\n52:11 og p\u00e5 Zedekias selv lod Babels Konge \u00d8jnene stikke ud; derp\u00e5 lod han ham l\u00e6gge i Kobberl\u00e6nker, og s\u00e5ledes f\u00f8rte han ham til Babel; og han lod ham kaste i F\u00e6ngsel, hvor han blev til sin D\u00f8dedag.\n52:12 P\u00e5 den tiende Dag i den femte M\u00e5ned, det var Babels Konge Nebukadrezars nittende Regerings\u00e5r, kom Nebuzaradan, \u00d8versten for Livvagten, Babels konges Tjener, til Jerusalem.\n52:13 Han satte Ild p\u00e5 HERRENs Hus og Kongens Palads og alle Husene i Jerusalem; p\u00e5 alle Storm\u00e6ndenes Huse satte han Ild;\n52:14 og Murene om Jerusalem nedbr\u00f8d hele kald\u00e6ernes H\u00e6r, som \u00d8versten for Livvagten havde med sig.\n52:15 De sidste Folk, som var tilbage i Byen, og Overl\u00f8berne, der var g\u00e5et over til Babels Konge, og de sidste H\u00e5ndv\u00e6rkere f\u00f8rte Nebuzaradan, \u00d8versten for Livvagten, bort.\n52:16 Men nogle af de fattigste af Folket fra Landet lod Nebuzaradan, \u00d8versten for Livvagten, blive tilbage som Ving\u00e5rdsm\u00e6nd og Agerdyrkere,\n52:17 Kobbers\u00f8jlerne i HERRENs Hus, Stellene og Kobberhavet i HERRENs Hus slog Kald\u00e6erne i Stykker og f\u00f8rte Kobberet til Babel.\n52:18 Karrene, Skovlene, knivene og Kanderne og alle Kobbersagerne, som brugtes ved Tjenesten, r\u00f8vede de;\n52:19 ogs\u00e5 Fadene, Panderne, Sk\u00e5lene, Karrene, Lysestagerne, Kanderne og Offersk\u00e5lene, der helt var af Guld eller S\u00f8lv, r\u00f8vede \u00d8versten for Livvagten.\n52:20 De to S\u00f8jler, Havet med de tolv Kobberokser under og Stellene, som Salomo havde ladet lave til HERRENs Hus Kobberet i alle disse Ting var ikke til at veje.\n52:21 Atten Alen h\u00f8j var hver S\u00f8jle, og en Snor p\u00e5 tolv Alen kunde n\u00e5 om den, og den var hul, og Kobberet var fire Fingre tykt.\n52:22 Og der var et S\u00f8jlehoved af Kobber oven p\u00e5 den, fem Alen h\u00f8jt, og rundt om S\u00f8jlehovedet var der Fletv\u00e6rk og Granat\u00e6bler, alt af Kobber; og p\u00e5 samme M\u00e5de var det med den anden S\u00f8jle.\n52:23 Og der var seks og halvfemsindstyve Granat\u00e6bler, som hang frit; der var i alt hundrede Granat\u00e6bler rundt om Fletv\u00e6rket.\n52:24 \u00d8versten for Livvagten tog Ypperstepr\u00e6sten Seraja, Anden pr\u00e6sten Zefanja og de tre D\u00f8rvogtere;\n52:25 og fra Byen tog han en Hofmand, der havde Opsyn med krigsfolket, og syv M\u00e6nd, der h\u00f8rte til Kongens n\u00e6rmeste Omgivelser, og som endnu fandtes i Byen, desuden H\u00e6rf\u00f8rerens Skriver, der udskrev Folket fra Landet til Krigstjeneste, og dertil tresindstyve M\u00e6nd at Folket fra Landet, der fandtes i Byen\n52:26 dem tog \u00d8versten for Livvagten Nebuzaradan og f\u00f8rte til Babels Konge i Ribla\n52:27 og Babels Konge lod dem dr\u00e6be i Ribla i Hamats Land. S\u00e5 f\u00f8rtes Juda i Landflygtighed fra sit Land.\n52:28 F\u00f8lgende er Tallet p\u00e5 de Folk, Nebukadrezar bortf\u00f8rte i Fangenskab: I hans syvende \u00c5r 3023 Jud\u00e6ere,\n52:29 i Nebukadrezars attende \u00c5r 832 fra Jerusalem;\n52:30 i Nebukadrezars tre og tyvende \u00c5r bortf\u00f8rte Nebuzaradan, \u00d8versten for Livvagten, 745 af Jud\u00e6erne; tilsammen 4600.\n52:31 I det syv og tredivte \u00c5r efter Kong Jojakin af Judas Bortf\u00f8relse p\u00e5 den fem og tyvende Dag i den tolvte M\u00e5ned tog Babels Konge Evil-Merodak, der i det \u00c5r kom p\u00e5 Tronen, Kong Jojakin af Juda til N\u00e5de og f\u00f8rte ham ud af F\u00e6ngselet.\n52:32 Han talte ham venligt til og gav ham S\u00e6de oven for de Konger, som var hos ham i Babel.\n52:33 Jojakin aflagde sin Fangedragt og spiste daglig hos ham, s\u00e5 l\u00e6nge han levede.\n52:34 Han fik sit daglige Underhold af Babels Konge, hver Dag hvad han beh\u00f8vede for den Dag, indtil sin D\u00f8dedag, s\u00e5 l\u00e6nge han levede.","title":"Danish Bible: Jeremiah","type":"page"}