{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/dan/jo2.htm","path":"bib/wb/dan/jo2.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/dan/jo2.htm","text":"1:1 Den \u00c6ldste til den udvalgte Frue og hendes B\u00f8rn, som jeg elsker i Sandhed, og ikke jeg alene, men ogs\u00e5 alle, som have erkendt Sandheden,\n1:2 for den Sandheds Skyld, som bliver i os og skal v\u00e6re med os til evig Tid.\n1:3 N\u00e5de, Barmhjertighed og Fred v\u00e6re med os fra Gud Fader og fra Jesus Kristus, Faderens S\u00f8n, i Sandhed og K\u00e6rlighed!\n1:4 Jeg har gl\u00e6det mig meget over, at jeg har fundet B\u00f8rn af dig, som vandre i Sandhed, efter det Bud, vi fik af Faderen.\n1:5 Og nu beder jeg dig, Frue! ikke som om jeg skrev til dig et nyt\n1:6 Og dette er K\u00e6rligheden, at vi vandre efter hans Bud. Dette er Budet, s\u00e5ledes som I have h\u00f8rt fra Begyndelsen, at I skulle vandre deri.\n1:7 Thi mange Forf\u00f8rere ere udg\u00e5ede i Verden, som ikke bekende Jesus som Kristus kommen i K\u00f8d. En s\u00e5dan er Forf\u00f8reren og Antikrist.\n1:8 Giver Agt p\u00e5 eder selv, at I ikke skulle tabe, hvad vi have arbejdet, men at I m\u00e5 f\u00e5 fuld L\u00f8n.\n1:9 Hver den, som viger ud og ikke bliver i Kristi L\u00e6re, har ikke Gud. Den, som bliver i L\u00e6ren, han har b\u00e5de Faderen og S\u00f8nnen.\n1:10 Dersom nogen kommer til eder og ikke f\u00f8rer denne L\u00e6re, ham skulle I ikke tage til Huse og ikke byde velkommen.\n1:11 Thi den, som byder ham velkommen, bliver delagtig i hans onde Gerninger.\n1:12 Endsk\u00f8nt jeg havde meget at skrive til eder, har jeg ikke villet det med Papir og Bl\u00e6k; men jeg h\u00e5ber at komme til eder og tale mundtligt med eder, for at vor Gl\u00e6de m\u00e5 v\u00e6re fuldkommen.\n1:13 Din S\u00f8sters, den udvalgtes, B\u00f8rn hilse dig.","title":"Danish Bible: 2 John","type":"page"}
