{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/dan/job.htm","path":"bib/wb/dan/job.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/dan/job.htm","text":"1:1 Der levede engang i Landet Uz en mand ved Navn Job. Det var en from og retsindig Mand, der frygtede Gud og veg fra det onde.\n1:2 Syv S\u00f8nner og tre D\u00f8tre f\u00f8dtes ham;\n1:3 og hans Ejendom udgjorde 7000 Stykker Sm\u00e5kv\u00e6g, 3000 Kameler, 500 Spand Okser, 500 Aseninder og s\u00e5re mange Tr\u00e6lle, s\u00e5 han var m\u00e6gtigere end alle \u00d8stens S\u00f8nner.\n1:4 Hans S\u00f8nner havde for Skik at holde G\u00e6stebud p\u00e5 Omgang hos hverandre, og de indb\u00f8d deres tre S\u00f8stre til at spise og drikke sammen med sig.\n1:5 N\u00e5r s\u00e5 G\u00e6stebudsdagene havde n\u00e5et Omgangen rundt, sendte Job Bud og lod S\u00f8nnerne hellige sig, og tidligt om Morgenen ofrede han Br\u00e6ndofre, et for hver af dem. Thi Job sagde: \"M\u00e5ske har mine S\u00f8nner syndet og forbandet Gud i deres Hjerte.\" S\u00e5ledes gjorde Job hver Gang.\n1:6 Nu h\u00e6ndte det en Dag, at Guds S\u00f8nner kom og tr\u00e5dte frem for HERREN, og iblandt dem kom ogs\u00e5 Satan.\n1:7 HERREN spurgte Satan: \"Hvor kommer du fra?\" Satan svarede HERREN: \"Jeg har gennemvanket Jorden p\u00e5 Kryds og tv\u00e6rs.\"\n1:8 HERREN spurgte da Satan: \" Har du lagt M\u00e6rke til min Tjener Job? Der findes ingen som han p\u00e5 Jorden, s\u00e5 from og retsindig en Mand, som frygter Gud og viger fra det onde.\"\n1:9 Men Satan svarede HERREN: \"Mon det er for intet, Job frygter Gud?\n1:10 Har du ikke omg\u00e6rdet ham og hans Hus og alt, hvad han ejer, p\u00e5 alle Kanter? Hans H\u00e6nders Idr\u00e6t har du velsignet, og hans Hjorde breder sig i Landet.\n1:11 Men r\u00e6k engang din H\u00e5nd ud og r\u00f8r ved alt, hvad han ejer! Sandelig, han vil forbande dig lige op i dit Ansigt!\"\n1:12 Da sagde HERREN til Satan: \"Se, alt hvad han ejer, er i din H\u00e5nd; kun mod ham selv m\u00e5 du ikke udr\u00e6kke din H\u00e5nd!\" S\u00e5 gik Satan bort fra HERRENs \u00c5syn.\n1:13 Da nu en Dag hans S\u00f8nner og D\u00f8tre spiste og drak i den \u00e6ldste Broders Hus,\n1:14 kom et Sendebud til Job og sagde: \"Okserne gik for Ploven, og Aseninderne gr\u00e6ssede i N\u00e6rheden;\n1:15 s\u00e5 faldt Sab\u00e6erne over dem og tog dem; Karlene huggede de ned med Sv\u00e6rdet; jeg alene undslap for at melde dig det.\"\n1:16 Medens han endnu talte, kom en anden og sagde: \"Guds Ild faldt ned fra Himmelen og slog ned iblandt Sm\u00e5kv\u00e6get og Karlene og fort\u00e6rede dem; jeg alene undslap for at melde dig det.\"\n1:17 Medens han endnu talte, kom en tredje og sagde: \"Kald\u00e6erne kom i tre Flokke og kastede sig over Kamelerne og tog dem; Karlene huggede de ned med Sv\u00e6rdet; jeg alene undslap for at melde dig det.\"\n1:18 Medens han endnu talte, kom en fjerde og sagde: \"Dine S\u00f8nner og D\u00f8tre spiste og drak i deres \u00e6ldste Broders Hus;\n1:19 og se, da for der et st\u00e6rkt Vejr hen over \u00d8rkenen, og det tog i Husets fire Hj\u00f8rner, s\u00e5 det styrtede ned over de unge M\u00e6nd, og de omkom; jeg alene undslap for at melde dig det.\"\n1:20 Da stod Job op, s\u00f8nderrev sin Kappe, skar sit Hovedh\u00e5r af og kastede sig til Jorden, tilbad\n1:21 og sagde: N\u00f8gen kom jeg af Moders Sk\u00f8d, og n\u00f8gen vender jeg did tilbage. HERREN gav, og HERREN tog, HERRENs Navn v\u00e6re lovet!\"\n1:22 I alt dette syndede Job ikke og tillagde ikke Gud noget vrangt.\n2:1 Nu h\u00e6ndte det en Dag, at Guds S\u00f8nner kom og tr\u00e5dte frem for HERREN, og iblandt dem kom ogs\u00e5 Satan og tr\u00e5dte frem for ham.\n2:2 HERREN spurgte Satan: \"Hvor kommer du fra?\" Satan svarede HERREN: \"Jeg bar gennemvanket Jorden p\u00e5 Kryds og tv\u00e6rs.\"\n2:3 HERREN spurgte da Satan: \"Har du lagt M\u00e6rke til min Tjener Job? Der findes ingen som han p\u00e5 Jorden, s\u00e5 from og retsindig en Mand, som frygter Gud og viger fra det onde. Endnu holder han fast ved sin Fromhed, og uden Grund har du \u00e6gget mig til at \u00f8del\u00e6gge ham!\"\n2:4 Men Satan svarede HERREN: \"Hud for Hud! En Mand giver alt, hvad han ejer, for sit Liv!\n2:5 Men r\u00e6k engang din H\u00e5nd ud og r\u00f8r ved hans Ben og K\u00f8d! Sandelig, han vil forbande dig lige op i dit Ansigt!\"\n2:6 Da sagde HERREN til Satan: \"Se, han er i din H\u00e5nd; kun skal du sk\u00e5ne hans Liv!\"\n2:7 S\u00e5 gik Satan bort fra HERRENs \u00c5syn, og han slog Job med ondartet Bylder fra Fods\u00e5l til Isse,\n2:8 Og Job tog sig et Pottesk\u00e5r til at skrabe sig med, medens han sad i Askedyngen.\n2:9 Da sagde hans Hustru til ham: \"Holder du endnu fast ved din Fromhed? Forband Gud og d\u00f8!\"\n2:10 Men han svarede hende: \"Du taler som en D\u00e5re! Skulde vi tage imod det gode fra Gud, men ikke imod det onde?\" I alt dette syndede Job ikke med sine L\u00e6ber.\n2:11 Da Jobs tre Venner h\u00f8rte om al den Ulykke, der havde ramt ham, kom de hver fra sin Hjemstavn. Temaniten Elifaz, Sjuhiten Bildad og Na'amatiten Zofar, og aftalte at g\u00e5 hen og vise ham deres Medf\u00f8lelse og tr\u00f8ste ham.\n2:12 Men da de i nogen Frastand s\u00e5 op og ikke kunde genkende ham, opl\u00f8ftede de deres R\u00f8st og gr\u00e6d, s\u00f8nderrev alle tre deres Kapper og kastede St\u00f8v op over deres Hoveder.\n2:13 S\u00e5 sad de p\u00e5 Jorden hos ham i syv Dage og syv N\u00e6tter, uden at nogen af dem m\u00e6lede et Ord til ham; thi de s\u00e5, at hans Lidelser var s\u00e5re store.\n3:1 Derefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag,\n3:2 og Job tog til Orde og sagde:\n3:3 Bort med den Dag, jeg f\u00f8dtes, den Nat, der sagde: \"Se, en Dreng!\"\n3:4 Denne Dag vorde M\u00f8rke, Gud deroppe sp\u00f8rge ej om den, over den str\u00e5le ej Lyset frem!\n3:5 Mulm og M\u00f8rke l\u00f8se den ind, T\u00e5ge l\u00e6gge sig over den, Form\u00f8rkelser skr\u00e6mme den!\n3:6 M\u00f8rket tage den Nat, den h\u00f8re ej hjemme blandt \u00c5rets Dage, den komme ikke i M\u00e5neders Tal!\n3:7 Ja, denne Nat vorde gold, der lyde ej Jubel i den!\n3:8 De, der besv\u00e6rger Dage, forbande den, de, der har l\u00e6rt at hidse Livjatan\";\n3:9 dens Morgenstjerner form\u00f8rkes, den bie forg\u00e6ves p\u00e5 Lys, den skue ej Morgenr\u00f8dens \u00d8jenl\u00e5g,\n3:10 fordi den ej lukked mig Moderlivets D\u00f8re og skjulte Kvide for mit Blik!\n3:11 Hvi d\u00f8de jeg ikke i Moders Liv eller ud\u00e5nded straks fra Moders Sk\u00f8d?\n3:12 Hvorfor var der Kn\u00e6 til at tage imod mig, hvorfor var der Bryster at die?\n3:13 S\u00e5 havde jeg nu ligget og hvilet, s\u00e5 havde jeg slumret i Fred\n3:14 blandt Konger og Jordens Styrere, der bygged sig Gravpaladser,\n3:15 blandt Fyrster, rige p\u00e5 Guld, som fyldte deres Huse med S\u00f8lv.\n3:16 Eller var jeg dog som et nedgravet Foster. som B\u00f8rn, der ikke fik Lyset at se!\n3:17 Der larmer de gudl\u00f8se ikke mer, der hviler de tr\u00e6tte ud,\n3:18 alle de fangne har Ro, de h\u00f8rer ej Fogedens R\u00f8st;\n3:19 sm\u00e5 og store er lige der og Tr\u00e6llen fri for sin Herre.\n3:20 Hvi giver Gud de lidende Lys, de bittert s\u00f8rgende Liv,\n3:21 dem, som bier forg\u00e6ves p\u00e5 D\u00f8den, graver derefter som efter Skatte,\n3:22 som gl\u00e6der sig til en Stenh\u00f8j, jubler, n\u00e5r de finder deres Grav\n3:23 en Mand, hvis Vej er skjult, hvem Gud har st\u00e6nget inde?\n3:24 Thi Suk er blevet mit daglige Br\u00f8d, mine Ve r\u00e5b str\u00f8mmer som Vand.\n3:25 Thi hvad jeg gruer for, rammer mig, hvad jeg b\u00e6ver for, kommer over mig.\n3:26 Knap har jeg Fred, og knap har jeg Ro, knap har jeg Hvile, s\u00e5 kommer Uro!\n4:1 S\u00e5 tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:\n4:2 \u00c6rgrer det dig, om man taler til dig? Men hvem kan her v\u00e6re tavs?\n4:3 Du har selv talt mange til Rette og styrket de slappe H\u00e6nder,\n4:4 dine Ord holdt den segnende oppe, vaklende Kn\u00e6 gav du Kraft.\n4:5 Men nu det g\u00e6lder dig selv, s\u00e5 taber du Modet, nu det rammer dig selv, er du slaget af Skr\u00e6k!\n4:6 Er ikke din Gudsfrygt din Tillid, din fromme F\u00e6rd dit H\u00e5b?\n4:7 T\u00e6nk efter! Hvem gik uskyldig til Grunde, hvor gik retsindige under?\n4:8 Men det har jeg set: Hvo Uret pl\u00f8jer og s\u00e5r Fortr\u00e6d, de h\u00f8ster det selv.\n4:9 For Guds \u00c5nd g\u00e5r de til Grunde, for hans Vredes Pust g\u00e5r de til.\n4:10 L\u00f8vens Br\u00f8l og Vilddyrets Glam Ungl\u00f8vernes T\u00e6nder sl\u00e5s ud;\n4:11 L\u00f8ven omkommer af Mangel p\u00e5 Rov, og L\u00f8veungerne spredes.\n4:12 Der sneg sig til mig et Ord mit \u00d8re opfanged dets Hvisken\n4:13 i Nattesynernes Tanker, da Dvale sank over Mennesker;\n4:14 Angst og Sk\u00e6lven kom over mig, alle mine Ledemod skjalv;\n4:15 et Pust str\u00f8g over mit Ansigt, H\u00e5rene rejste sig p\u00e5 min Krop.\n4:16 S\u00e5 stod det stille! Jeg sansed ikke, hvordan det s\u00e5 ud; en Skikkelse stod for mit \u00d8je, jeg h\u00f8rte en hviskende Stemme:\n4:17 \"Har et Menneske Ret for Gud, mon en Mand er ren for sin Skaber?\n4:18 End ikke sine Tjenere tror han, hos sine Engle finder han Fejl,\n4:19 endsige hos dem, der bor i en Hytte af Ler og har deres Grundvold i St\u00f8vet!\n4:20 De knuses ligesom M\u00f8l, imellem Morgen og Aften, de s\u00f8ndersl\u00e5s uden at \u00e6nses, for evigt g\u00e5r de til Grunde.\n4:21 Rives ej deres Teltreb ud? De d\u00f8r, men ikke i Visdom.\"\n5:1 R\u00e5b kun! Giver nogen dig Svar? Og til hvem af de Hellige vender du dig?\n5:2 Thi D\u00e5rens Harme koster ham Livet, T\u00e5bens Vrede bliver hans D\u00f8d.\n5:3 Selv har jeg set en D\u00e5re rykkes op, hans Bolig r\u00e5dne brat;\n5:4 hans S\u00f8nner var uden Hj\u00e6lp, tr\u00e5dtes ned i Porten, ingen reddede dem;\n5:5 sultne \u00e5d deres H\u00f8st, de tog den, selv mellem Torne, og t\u00f8rstige drak deres M\u00e6lk.\n5:6 Thi Vanheld vokser ej op af St\u00f8vet, Kvide spirer ej frem af Jorden,\n5:7 men Mennesket avler Kvide, og Gnisterne flyver til Vejrs.\n5:8 Nej, jeg vilde s\u00f8ge til Gud og l\u00e6gge min Sag for ham,\n5:9 som \u00f8ver ufattelig V\u00e6lde og Undere uden Tal,\n5:10 som giver Regn p\u00e5 Jorden og nedsender Vand over Marken\n5:11 for at l\u00f8fte de b\u00f8jede h\u00f8jt, s\u00e5 de s\u00f8rgende opn\u00e5r Frelse,\n5:12 han, som krydser de kloges Tanker, s\u00e5 de ikke virker noget, der varer,\n5:13 som fanger de vise i deres Kl\u00f8gt, s\u00e5 de listiges R\u00e5d er forhastet;\n5:14 i M\u00f8rke raver de, selv om Dagen, famler ved Middag, som var det Nat.\n5:15 Men han frelser den arme fra Sv\u00e6rdet og fattig af st\u00e6rkes H\u00e5nd,\n5:16 s\u00e5 der bliver H\u00e5b for den ringe og Ondskaben lukker sin Mund.\n5:17 Held den Mand, som revses at Gud; ringeagt ej den Alm\u00e6gtiges Tugt!\n5:18 Thi han s\u00e5rer, og han forbinder, han sl\u00e5r, og hans H\u00e6nder l\u00e6ger.\n5:19 Seks Gange redder han dig i Tr\u00e6ngsel, syv g\u00e5r Ulykken uden om dig;\n5:20 han frier dig fra D\u00f8den i Hungersn\u00f8d, i Krig fra Sv\u00e6rdets Vold;\n5:21 du er gemt for Tungens Sv\u00f8be, har intet at frygte, n\u00e5r Voldsd\u00e5d kommer;\n5:22 du ler ad Voldsd\u00e5d og Hungersn\u00f8d og frygter ej Jordens vilde dyr;\n5:23 du har Pagt med Markens Sten, har Fred med Markens Vilddyr;\n5:24 du kender at have dit Telt i Fred, du m\u00f8nstrer din Bolig, og intet fattes;\n5:25 du kender at have et talrigt Afkom, som Jordens Urter er dine Spirer;\n5:26 Graven n\u00e5r du i Ungdomskraft, som Neg f\u00f8res op, n\u00e5r Tid er inde.\n5:27 Se, det har vi gransket, s\u00e5ledes er det; det har vi h\u00f8rt, s\u00e5 vid ogs\u00e5 du det!\n6:1 S\u00e5 tog Job til Orde og svarede:\n6:2 \"Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!\n6:3 Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!\n6:4 Thi i mig sidder den Alm\u00e6gtiges Pile, min \u00c5nd inddrikker deres Gift; R\u00e6dsler fra Gud forvirrer mig.\n6:5 Skriger et Vild\u00e6sel midt i Gr\u00e6sset, br\u00f8ler en Okse ved sit Foder?\n6:6 Spiser man ferskt uden Salt, smager mon \u00c6ggehvide godt?\n6:7 Min Sj\u00e6l vil ej r\u00f8re derved, de Ting er som Lugt af en L\u00f8ve.\n6:8 Ak, blev mit \u00d8nske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg h\u00e5ber\n6:9 vilde d dog knuse mig, r\u00e6kke H\u00e5nden ud og sk\u00e6re mig fra,\n6:10 s\u00e5 vilde det v\u00e6re min Tr\u00f8st - jeg hopped af Gl\u00e6de trods sk\u00e5nselsl\u00f8s Kval at jeg ikke har n\u00e6gtet den Helliges Ord.\n6:11 Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal v\u00e6re t\u00e5lmodig?\n6:12 Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?\n6:13 Ak, for mig er der ingen Hj\u00e6lp, hver Udvej lukker sig for mig.\n6:14 Den, der n\u00e6gter sin N\u00e6ste Godhed, han bryder med den Alm\u00e6gtiges Frygt.\n6:15 Mine Br\u00f8dre sveg mig som en B\u00e6k, som Str\u00f8mme, hvis Vand svandt bort,\n6:16 de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,\n6:17 men som svandt ved Solens Gl\u00f8d, t\u00f8rredes sporl\u00f8st ud i Hede;\n6:18 Karavaner b\u00f8jer af fra Vejen, drager op i \u00d8rkenen og g\u00e5r til Grunde;\n6:19 Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog h\u00e5ber p\u00e5 dem,\n6:20 men de besk\u00e6mmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!\n6:21 Ja, slige Str\u00f8mme er I mig nu, R\u00e6dselen s\u00e5 I og grebes af Skr\u00e6k!\n6:22 Har jeg mon sagt: \"Giv mig Gaver, l\u00f8s mig med eders Velstand,\n6:23 red mig af Fjendens H\u00e5nd, k\u00f8b mig fri fra Voldsm\u00e6nds H\u00e5nd!\"\n6:24 L\u00e6r mig, s\u00e5 vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!\n6:25 Redelig Tale, se, den g\u00f8r Indtryk; men eders Revselse, hvad er den v\u00e6rd?\n6:26 Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!\n6:27 Selv om en faderl\u00f8s kasted I Lod og k\u00f8bslog om eders Ven.\n6:28 Men vilde I nu dog se p\u00e5 mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?\n6:29 Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!\n6:30 Er der Uret p\u00e5 min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt?\n7:1 Har Mennesket p\u00e5 Jord ej Krigerk\u00e5r? Som en Daglejers er hans Dage.\n7:2 Som Tr\u00e6llen, der higer efter Skygge som Daglejeren, der venter p\u00e5 L\u00f8n,\n7:3 s\u00e5 fik jeg Skuffelses M\u00e5neder i Arv kvalfulde N\u00e6tter til Del.\n7:4 N\u00e5r jeg l\u00e6gger mig, siger jeg: \"Hvorn\u00e5r er det Dag, af jeg kan st\u00e5 op?\" og n\u00e5r jeg st\u00e5r op: \"Hvorn\u00e5r er det Kv\u00e6ld?\" Jeg m\u00e6ttes af Uro, til Dagen gryr.\n7:5 Mit Legeme er kl\u00e6dt med Orme og Skorpe, min Hud skrumper ind og v\u00e6sker.\n7:6 Raskere end Skyttelen flyver mine Dage, de svinder bort uden H\u00e5b.\n7:7 Kom i Hu, at mit Liv er et Pust, ej mer f\u00e5r mit \u00d8je Lykke at skue!\n7:8 Vennens \u00d8je skal ikke se mig, dit \u00d8je s\u00f8ger mig - jeg er ikke mere.\n7:9 Som Skyen svinder og tr\u00e6kker bort, bliver den, der synker i D\u00f8den, borte,\n7:10 han vender ej atter hjem til sit Hus, hans Sted f\u00e5r ham aldrig at se igen.\n7:11 S\u00e5 vil jeg da ej l\u00e6gge B\u00e5nd p\u00e5 min Mund, men tale i \u00c5ndens Kvide, sukke i bitter Sj\u00e6len\u00f8d.\n7:12 Er jeg et Hav, eller er jeg en Drage, siden du s\u00e6tter Vagt ved mig?\n7:13 N\u00e5r jeg t\u00e6nker, mit Leje skal lindre mig, Sengen lette mit Suk,\n7:14 da \u00e6ngster du mig med Dr\u00f8mme, skr\u00e6mmer mig op ved Syner,\n7:15 s\u00e5 min Sj\u00e6l vil hellere kv\u00e6les. hellere d\u00f8 end lide.\n7:16 Nu nok! Jeg lever ej evigt, slip mig, mit Liv er et Pust!\n7:17 Hvad er et Menneske, at du regner ham og l\u00e6gger M\u00e6rke til ham,\n7:18 hjems\u00f8ger ham hver Morgen, ransager ham hvert \u00d8jeblik?\n7:19 N\u00e5r vender du dog dit \u00d8je fra mig, slipper mig, til jeg har sunket mit Spyt?\n7:20 Har jeg syndet, hvad skader det dig, du, som er Menneskets Vogter? Hvi gjorde du mig til Skive, hvorfor blev jeg dig til Byrde?\n7:21 Hvorfor tilgiver du ikke min Synd og lader min Br\u00f8de u\u00e6nset? Snart ligger jeg jo under Mulde, du s\u00f8ger mig - og jeg er ikke mere!\n8:1 S\u00e5 tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:\n8:2 \"Hvor l\u00e6nge taler du s\u00e5, hvor l\u00e6nge skal Mundens Uvejr rase?\n8:3 Mon Gud vel b\u00f8jer Retten, b\u00f8jer den Alm\u00e6gtige Retf\u00e6rd?\n8:4 Har dine S\u00f8nner syndet imod ham, og gav han dem deres Br\u00f8de i Vold,\n8:5 s\u00e5 s\u00f8g du nu hen til Gud og bed hans Almagt om N\u00e5de!\n8:6 S\u00e5fremt du er ren og oprigtig, ja, da vil han v\u00e5ge over dig, genrejse din Retf\u00e6rds Bolig;\n8:7 din fordums Lykke vil synes ringe, s\u00e5re stor skal din Fremtid blive.\n8:8 Thi sp\u00f8rg dog den befarne Sl\u00e6gt, l\u00e6g M\u00e6rke til F\u00e6drenes Granskning!\n8:9 Vi er fra i G\u00e5r, og intet ved vi, en Skygge er vore Dage p\u00e5 Jord.\n8:10 Mon ej de kan l\u00e6re dig, sige dig det og give dig Svar af Hjertet:\n8:11 Vokser der Siv, hvor der ikke er Sump, gror Nilgr\u00e6s frem, hvor der ikke er Vand?\n8:12 Endnu i Gr\u00f8de, uden at h\u00f8stes, visner det f\u00f8r alt andet Gr\u00e6s.\n8:13 S\u00e5 g\u00e5r det enhver, der glemmer Gud, en vanhelliges H\u00e5b sl\u00e5r fejl:\n8:14 som Sommerspind er hans Tilflugt, hans Tillid er Spindelv\u00e6v;\n8:15 han st\u00f8tter sig til sit Hus, det falder, han klynger sig til det, ej st\u00e5r det fast.\n8:16 I Solskinnet vokser han frodigt, hans Ranker breder sig Haven over,\n8:17 i Stendynger fletter hans R\u00f8dder sig ind, han hager sig fast mellem Sten;\n8:18 men rives han bort fra sit Sted, forn\u00e6gter det ham: \"Jeg har ikke set dig!\"\n8:19 Se, det er Gl\u00e6den, han har af sin Vej, og af Jorden fremspirer en anden!\n8:20 Se, Gud agter ej den uskyldige ringe, han holder ej fast ved de ondes H\u00e5nd.\n8:21 End skal han fylde din Mund med Latter og dine L\u00e6ber med Jubel;\n8:22 dine Avindsm\u00e6nd skal kl\u00e6des i Skam og gudl\u00f8ses Telt ej findes mer!\n9:1 S\u00e5 tog Job til Orde og svarede:\n9:2 \"Jeg ved forvist, at s\u00e5ledes er det, hvad Ret har en d\u00f8delig over for Gud?\n9:3 Vilde Gud g\u00e5 i Rette med ham, kan han ikke svare p\u00e5 et af tusind!\n9:4 Viis af Hjerte og v\u00e6ldig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?\n9:5 Han flytter Bjerge s\u00e5 let som intet, v\u00e6lter dem om i sin Vrede,\n9:6 ryster Jorden ud af dens Fuger, s\u00e5 dens Grundst\u00f8tter b\u00e6ver;\n9:7 han taler til solen, s\u00e5 skinner den ikke, for Stjernerne s\u00e6tter han Segl,\n9:8 han udsp\u00e6nder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,\n9:9 han skabte Bj\u00f8rnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,\n9:10 han \u00f8ver ufattelig V\u00e6lde og Undere uden Tal!\n9:11 G\u00e5r han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg m\u00e6rker ham ikke;\n9:12 r\u00f8ver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: \"Hvad g\u00f8r du?\"\n9:13 Gud l\u00e6gger ikke B\u00e5nd p\u00e5 sin Vrede, Rahabs Hj\u00e6lpere b\u00f8jed sig under ham;\n9:14 hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig f\u00f8je min Tale for ham!\n9:15 Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, m\u00e5 bede min Dommer om N\u00e5de!\n9:16 N\u00e6vned jeg ham, han svared mig ikke, han h\u00f8rte, tror jeg, ikke min R\u00f8st,\n9:17 han, som river mig bort i Stormen, giver mig - S\u00e5r p\u00e5 S\u00e5r uden Grund,\n9:18 ikke lader mig drage \u00c5nde, men lader mig m\u00e6ttes med beskeing.\n9:19 G\u00e6lder det K\u00e6mpekraft, melder han sig! G\u00e6lder det Ret, hvo st\u00e6vner ham da!\n9:20 Har jeg end Ret, m\u00e5 min Mund dog f\u00e6lde mig, er jeg end skyldfri, han g\u00f8r mig dog vrang!\n9:21 Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sj\u00e6l og agter mit Liv for intet!\n9:22 Lige meget; jeg p\u00e5st\u00e5r derfor: Skyldfri og skyldig g\u00f8r han til intet!\n9:23 N\u00e5r Sv\u00f8ben kommer med D\u00f8d i et Nu, s\u00e5 spotter han skyldfries Hjertekval;\n9:24 Jorden gav han i gudl\u00f8ses H\u00e5nd, hylder dens Dommeres \u00d8jne til, hvem ellers, om ikke han?\n9:25 Raskere end L\u00f8beren fl\u00f8j mine Dage, de svandt og s\u00e5 ikke Lykke,\n9:26 gled hen som B\u00e5de af Si, som en \u00d8rn, der sl\u00e5r ned p\u00e5 Bytte.\n9:27 Dersom jeg siger: \"Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og v\u00e6re glad,\"\n9:28 m\u00e5 jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.\n9:29 Jeg skal nu engang v\u00e6re skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte?\n9:30 Toed jeg mig i Sne og tv\u00e6tted i Lud mine H\u00e6nder,\n9:31 du dypped mig dog i P\u00f8len, s\u00e5 Kl\u00e6derne v\u00e6mmedes ved mig.\n9:32 Thi du er ikke en Mand som jeg, s\u00e5 jeg kunde svare, s\u00e5 vi kunde g\u00e5 for Retten sammen;\n9:33 vi savner en Voldgiftsmand til at l\u00e6gge sin H\u00e5nd p\u00e5 os begge!\n9:34 Fried han mig for sin Stok, og skr\u00e6mmed hans R\u00e6dsler mig ikke,\n9:35 da talte jeg uden at frygte ham, thi min Dom om mig selv er en anden!\n10:1 Min Sj\u00e6l er led ved mit Liv, frit L\u00f8b vil jeg give min Klage over ham, i min bitre Sj\u00e6len\u00f8d vil jeg tale,\n10:2 sige til Gud: Ford\u00f8m mig dog ikke, lad mig vide, hvorfor du tvister med mig!\n10:3 Gavner det dig at \u00f8ve Vold, at forkaste det V\u00e6rk, dine H\u00e6nder danned, men smile til gudl\u00f8ses R\u00e5d?\n10:4 Har du da k\u00f8dets \u00d8jne, ser du, som Mennesker ser,\n10:5 er dine Dage som Menneskets Dage, er dine \u00c5r som Mandens Dage,\n10:6 siden du s\u00f8ger efter min Br\u00f8de, leder efter min Synd,\n10:7 endsk\u00f8nt du ved, jeg ikke er skyldig; men af din H\u00e5nd er der ingen Redning!\n10:8 Dine H\u00e6nder gjorde og danned mig f\u00f8rst, s\u00e5 skifter du Sind og g\u00f8r mig til intet!\n10:9 Kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og til St\u00f8v vil du atter g\u00f8re mig!\n10:10 Mon du ikke h\u00e6ldte mig ud som M\u00e6lk og lod mig sk\u00f8rne som Ost,\n10:11 ikl\u00e6dte mig Hud og k\u00f8d og fletted mig sammen med Ben og Sener?\n10:12 Du gav mig Liv og Livskraft, din Omhu vogted min \u00c5nd\n10:13 og s\u00e5 gemte du dog i dit Hjerte p\u00e5 dette, jeg sk\u00f8nner, dit \u00d8jemed var:\n10:14 Synded jeg, vogted du p\u00e5 mig og tilgav ikke min Br\u00f8de.\n10:15 Fald jeg forbr\u00f8d mig, da ve mig! Var jeg retf\u00e6rdig, jeg skulde dog ikke l\u00f8fte mit Hoved, men m\u00e6ttes med Sk\u00e6ndsel, kv\u00e6ges med N\u00f8d.\n10:16 Knejsed jeg, jog du mig som en L\u00f8ve, handlede atter ufatteligt med mig;\n10:17 nye Vidner f\u00f8rte du mod mig, \u00f8ged din Uvilje mod mig, opb\u00f8d atter en H\u00e6r imod mig!\n10:18 Hvi drog du mig da af Moders Liv? Jeg burde have ud\u00e5ndet, uset af alle;\n10:19 jeg burde have v\u00e6ret som aldrig f\u00f8dt, v\u00e6ret f\u00f8rt til Graven fra Moders Sk\u00f8d.\n10:20 Er ej mine Livsdage f\u00e5? S\u00e5 slip mig, at jeg kan kv\u00e6ges lidt,\n10:21 f\u00f8r jeg for evigt g\u00e5r bort til M\u00f8rkets og Mulmets Land,\n10:22 Landet med b\u00e6lgm\u00f8rkt Mulm, med M\u00f8rke og uden Orden, hvor Lyset selv er som M\u00f8rket.\"\n11:1 S\u00e5 tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde:\n11:2 \"Skal en Ordgyder ej have Svar, skal en Mundheld vel have Ret?\n11:3 Skal M\u00e6nd vel tie til din Skvalder, skal du spotte og ikke f\u00e5 Skam?\n11:4 Du siger: \"Min F\u00e6rd er lydel\u00f8s, og jeg er ren i hans \u00d8jne!\"\n11:5 Men vilde dog Gud kun tale, oplade sine L\u00e6ber imod dig,\n11:6 kundg\u00f8re dig Visdommens L\u00f8ndom, thi underfuld er den i V\u00e6sen; da vilde du vide, at Gud har glemt dig en Del af din Skyld!\n11:7 Har du loddet Bunden i Gud og n\u00e5et den Alm\u00e6gtiges Gr\u00e6nse?\n11:8 H\u00f8jere er den end Himlen hvad kan du? Dybere end D\u00f8dsriget - hvad ved du?\n11:9 Den overg\u00e5r Jorden i Vidde, er mere vidtstrakt end Havet.\n11:10 Farer han frem og f\u00e6ngsler, st\u00e6vner til Doms, hvem hindrer ham?\n11:11 Han kender jo L\u00f8gnens M\u00e6nd, Uret ser han og agter derp\u00e5,\n11:12 s\u00e5 tomhjernet Mand f\u00e5r Vid, og Vild\u00e6sel f\u00f8des til Menneske.\n11:13 Hvis du f\u00e5r Skik p\u00e5 dit Hjerte og breder dine H\u00e6nder imod ham,\n11:14 hvis Uret er fjern fra din H\u00e5nd, og Br\u00f8de ej bor i dit Telt,\n11:15 ja, da kan du lydefri l\u00f8fte dit \u00c5syn og uden at frygte st\u00e5 fast,\n11:16 ja, da skal du glemme din Kvide, mindes den kun som Vand, der fl\u00f8d bort;\n11:17 dit Liv skal overstr\u00e5le Middagssolen, M\u00f8rket vorde som lyse Morgen.\n11:18 Tryg skal du v\u00e6re, fordi du har H\u00e5b; du ser dig om og g\u00e5r trygt til Hvile,\n11:19 du ligger uden at skr\u00e6mmes op. Til din Yndest vil mange bejle.\n11:20 Men de gudl\u00f8ses \u00d8jne vansm\u00e6gter; ude er det med deres Tilflugt, deres H\u00e5b er blot at ud\u00e5nde Sj\u00e6len!\n12:1 S\u00e5 tog Job til Orde og svarede:\n12:2 \"Ja, sandelig, I er de rette, med eder d\u00f8r Visdommen ud!\n12:3 Ogs\u00e5 jeg har som I Forstand, st\u00e5r ikke tilbage for eder, hvo kender vel ikke sligt?\n12:4 Til Latter for Venner er den, der r\u00e5bte til Gud og fik Svar. den retf\u00e6rdige er til Latter.\n12:5 I Ulykke falder de fromme, den sorgl\u00f8se spotter Faren, hans Fod st\u00e5r fast, mens Fristen varer.\n12:6 I Fred er Voldsm\u00e6nds Telte, og trygge er de, der v\u00e6kker Guds Vrede, den, der f\u00f8rer Gud i sin H\u00e5nd.\n12:7 Sp\u00f8rg dog Kv\u00e6get, det skal l\u00e6re dig, Himlens Fugle, de skal oplyse dig,\n12:8 se til Jorden, den skal l\u00e6re dig lad Havets Fisk fort\u00e6lle dig det!\n12:9 Hvem blandt dem alle ved vel ikke, at HERRENs H\u00e5nd har skabt det;\n12:10 han holder alt levendes Sj\u00e6l i sin H\u00e5nd, alt Menneskek\u00f8dets \u00c5nd!\n12:11 Pr\u00f8ver ej \u00d8ret Ord, og smager ej Ganen Maden?\n12:12 Er Alderdom eet med Visdom, Dagenes R\u00e6kke med Indsigt?\n12:13 Hos ham er der Visdom og V\u00e6lde, hos ham er der R\u00e5d og Indsigt.\n12:14 Hvad han river ned, det bygges ej op, den, han lukker inde, kommer ej ud;\n12:15 han d\u00e6mmer for Vandet, og T\u00f8rke kommer, han slipper det l\u00f8s, og det omv\u00e6lter Jorden.\n12:16 Hos ham er der Kraft og Fasthed; den, der farer og f\u00f8rer vild, er hans V\u00e6rk.\n12:17 R\u00e5dsherrer f\u00f8rer han n\u00f8gne bort, og Dommere g\u00f8r han til T\u00e5ber;\n12:18 han l\u00f8ser, hvad Konger bandt, og binder dem Reb om L\u00e6nd;\n12:19 Pr\u00e6ster f\u00f8rer han n\u00f8gne bort og styrter \u00e6ldgamle Sl\u00e6gter;\n12:20 han r\u00f8ver de dygtige M\u00e6let og tager de gamles Sans;\n12:21 han ud\u00f8ser H\u00e5n over Fyrster og l\u00f8ser de st\u00e6rkes B\u00e6lte;\n12:22 han drager det skjulte frem af M\u00f8rket og bringer Mulmet for Lyset,\n12:23 g\u00f8r Folkene store og l\u00e6gger dem \u00f8de, udvider Folkeslags Gr\u00e6nser og f\u00f8rer dem atter bort;\n12:24 han tager Jordens H\u00f8vdingers Vid og lader dem rave i vejl\u00f8st \u00d8de;\n12:25 de famler i M\u00f8rke uden Lys og raver omkring som drukne.\n13:1 Se, mit \u00d8je har skuet alt dette, mit \u00d8re har h\u00f8rt og m\u00e6rket sig det;\n13:2 hvad I ved, ved ogs\u00e5 jeg, jeg falder ikke igennem for jer.\n13:3 Men til den Alm\u00e6gtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at g\u00e5 i Rette,\n13:4 mens I sm\u00f8rer p\u00e5 med L\u00f8gn; usle L\u00e6ger er I til Hobe.\n13:5 Om I dog vilde tie stille, s\u00e5 kunde I regnes for vise!\n13:6 H\u00f8r dog mit Klagem\u00e5l, m\u00e6rk mine L\u00e6bers Anklage!\n13:7 Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?\n13:8 Vil I tage Parti for ham, vil I tr\u00e6de i Skranken for Gud?\n13:9 G\u00e5r det godt, n\u00e5r han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?\n13:10 Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.\n13:11 Vil ikke hans H\u00f8jhed skr\u00e6mme jer og hans R\u00e6dsel falde p\u00e5 eder?\n13:12 Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.\n13:13 Ti stille, at jeg kan tale, s\u00e5 overg\u00e5 mig, hvad der vil!\n13:14 Jeg vil b\u00e6re mit K\u00f8d i T\u00e6nderne og tage mit Liv i min H\u00e5nd;\n13:15 se, han sl\u00e5r mig ihjel, jeg har intet H\u00e5b, dog l\u00e6gger jeg for ham min F\u00e6rd.\n13:16 Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!\n13:17 H\u00f8r nu ret p\u00e5 mit Ord, lad mig tale for eders \u00d8rer!\n13:18 Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!\n13:19 Hvem kan vel tr\u00e6tte med mig? Da skulde jeg tie og opgive \u00c5nden!\n13:20 Kun for to Ting sk\u00e5ne du mig, s\u00e5 kryber jeg ikke i Skjul for dig:\n13:21 Din H\u00e5nd m\u00e5 du tage fra mig, din R\u00e6dsel skr\u00e6mme mig ikke!\n13:22 S\u00e5 st\u00e6vn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!\n13:23 Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Br\u00f8de og Synd!\n13:24 Hvi skjuler du dog dit \u00c5syn og regner mig for din Fjende?\n13:25 Vil du skr\u00e6mme et henvejret Blad, forf\u00f8lge et vissent Str\u00e5,\n13:26 at du skriver mig s\u00e5 bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld,\n13:27 l\u00e6gger mine F\u00f8dder i Blokken, vogter p\u00e5 alle mine Veje. indkredser mine F\u00f8dders Trin!\n13:28 Og s\u00e5 er han dog som smuldrende Tr\u00f8ske, som Kl\u00e6der, der \u00e6des op af M\u00f8l,\n14:1 Mennesket, f\u00f8dt af en Kvinde, hans Liv er stakket, han m\u00e6ttes af Uro;\n14:2 han spirer som Blomsten og visner, flyr som Skyggen, st\u00e5r ikke fast.\n14:3 Og p\u00e5 ham vil du rette dit \u00d8je, ham vil du st\u00e6vne for Retten!\n14:4 Ja, kunde der komme en ren af en uren! Nej, end ikke een!\n14:5 N\u00e5r hans Dages Tal er fastsat, hans M\u00e5neder talt hos dig, og du har sat ham en uoverskridelig Gr\u00e6nse,\n14:6 tag s\u00e5 dit \u00d8je fra ham, lad ham i Fred, at han kan nyde sin Dag som en Daglejer!\n14:7 Thi for et Tr\u00e6 er der H\u00e5b: F\u00e6ldes det, skyder det atter, det fattes ej nye Skud;\n14:8 \u00e6ldes end Roden i Jorden, d\u00f8r end Stubben i Mulde:\n14:9 lugter det Vand, f\u00e5r det nye Skud, skyder Grene som nyplantet Tr\u00e6;\n14:10 men d\u00f8r en Mand, er det ude med ham, ud\u00e5nder Mennesket, hvor er han da?\n14:11 Som Vand l\u00f8ber ud af S\u00f8en og Floden svinder og t\u00f8rres,\n14:12 s\u00e5 l\u00e6gger Manden sig, rejser sig ikke, v\u00e5gner ikke, f\u00f8r Himlen forg\u00e5r, aldrig v\u00e6kkes han af sin S\u00f8vn.\n14:13 Tag dog og gem mig i D\u00f8dens Rige, skjul mig, indtil din Vrede er ovre, s\u00e6t mig en Frist og kom mig i Hu!\n14:14 Om Manden dog d\u00f8de for atter at leve! Da vented jeg rolig al Stridens Tid, indtil min Afl\u00f8sning kom;\n14:15 du skulde kalde - og jeg skulde svare l\u00e6nges imod dine H\u00e6nders V\u00e6rk!\n14:16 Derimod t\u00e6ller du nu mine Skridt, du tilgiver ikke min Synd,\n14:17 forseglet ligger min Br\u00f8de i Posen, og over min Skyld har du lukket til.\n14:18 Nej, ligesom Bjerget skrider og falder, som Klippen rokkes fra Grunden,\n14:19 som Vandet udhuler Sten og Plaskregn bortskyller Jord, s\u00e5 har du udslukt Menneskets H\u00e5b.\n14:20 For evigt sl\u00e5r du ham ned, han g\u00e5r bort, skamsk\u00e6nder hans Ansigt og lader ham fare.\n14:21 Hans S\u00f8nner h\u00e6dres, han ved det ikke, de synker i Ringhed, han m\u00e6rker det ikke;\n14:22 ikkun hans eget K\u00f8d volder Smerte, ikkun hans egen Sj\u00e6l volder Sorg.\n15:1 S\u00e5 tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:\n15:2 \"Mon Vismand svarer med Mundsvejr og fylder sit Indre med \u00d8stenvind\n15:3 for at h\u00e6vde sin Ret med gavnl\u00f8s Tale, med Ord, som intet b\u00e5der?\n15:4 Desuden nedbryder du Gudsfrygt og kr\u00e6nker den Stilhed, som tilkommer Gud.\n15:5 Din Skyld opl\u00e6rer din Mund, du v\u00e6lger de listiges Sprog.\n15:6 Din Mund domf\u00e6lder dig, ikke jeg, dine L\u00e6ber vidner imod dig!\n15:7 Var du den f\u00f8rste, der f\u00f8dtes, kom du til Verden, f\u00f8r H\u00f8jene var?\n15:8 Mon du lytted til, da Gud holdt R\u00e5d, og mon du rev Visdommen til dig?\n15:9 Hvad ved du, som vi ikke ved, hvad forst\u00e5r du, som vi ikke kender?\n15:10 Ogs\u00e5 vi har en gammel iblandt os, en Olding, hvis Dage er fler end din Faders!\n15:11 Er Guds Tr\u00f8st dig for lidt, det Ord, han mildelig talede til dig?\n15:12 Hvi river dit Hjerte dig hen, hvi ruller dit \u00d8je vildt?\n15:13 Thi du vender din Harme mod Gud og udst\u00f8der Ord af din Mund.\n15:14 Hvor kan et Menneske v\u00e6re rent, en kvindef\u00f8dt have Ret?\n15:15 End ikke sine Hellige tror han, og Himlen er ikke ren i hans \u00d8jne,\n15:16 hvad da den stygge, den onde, Manden, der drikker Uret som Vand!\n15:17 Jeg vil sige dig noget, h\u00f8r mig, jeg fort\u00e6ller, hvad jeg har set,\n15:18 hvad vise M\u00e6nd har forkyndt, deres F\u00e6dre ikke dulgt,\n15:19 dem alene var Landet givet, ingen fremmed f\u00e6rdedes blandt dem:\n15:20 Den gudl\u00f8se \u00e6ngstes hele sit Liv, de stakkede \u00c5r, en Voldsmand lever;\n15:21 R\u00e6dselslyde fylder hans \u00d8rer, midt under Fred er H\u00e6rgeren over ham;\n15:22 han undkommer ikke fra M\u00f8rket, opsparet er han for Sv\u00e6rdet,\n15:23 udset til F\u00f8de for Gribbe, han ved, at han st\u00e5r for Fald;\n15:24 M\u00f8rkets Dag vil skr\u00e6mme ham. Tr\u00e6ngsel og Angst overv\u00e6lde ham som en Konge, rustet til Strid.\n15:25 Thi H\u00e5nden rakte han ud mod Gud og b\u00f8d den Alm\u00e6gtige Trods,\n15:26 stormed b\u00e5rdnakket mod ham med sine tykke, buede Skjolde.\n15:27 Thi han d\u00e6kked sit Ansigt med Fedt og samlede Huld p\u00e5 sin L\u00e6nd.\n15:28 tog Bolig i Byer, der \u00f8de l\u00e5 hen. i Huse, man ikke m\u00e5 bo i, bestemt til at ligge i Grus.\n15:29 Han bliver ej rig, hans Velstand forg\u00e5r, til Jorden b\u00f8jer sig ikke hans Aks;\n15:30 han undkommer ikke fra M\u00f8rket. Solgl\u00f8d udt\u00f8rrer hans Spire, hans Blomst rives bort af Vinden.\n15:31 Han stole ikke p\u00e5 Tomhed han farer vild thi Tomhed skal v\u00e6re hans L\u00f8n!\n15:32 I Utide visner hans Stamme, hans Palmegren skal ikke gr\u00f8nnes;\n15:33 han ryster som Ranken sin brue af og kaster som Olietr\u00e6et sin Blomst.\n15:34 Thi vanhelliges Samfund er goldt, og Ild fort\u00e6rer Bestikkelsens Telte;\n15:35 svangre med Kvide, f\u00f8der de Uret, og deres Modersk\u00f8d fostrer Svig!\n16:1 S\u00e5 tog Job til Orde og svarede:\n16:2 \"Nok har jeg h\u00f8rt af sligt, besv\u00e6rlige Tr\u00f8stere er I til Hobe!\n16:3 F\u00e5r Mundsvejret aldrig Ende? Hvad \u00e6gged dig dog til at svare?\n16:4 Ogs\u00e5 jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, f\u00f8je mine Ord imod jer og ryste p\u00e5 Hovedet ad jer,\n16:5 styrke jer med min Mund, ej spare p\u00e5 ynksomme Ord!\n16:6 Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring f\u00e5r jeg?\n16:7 Dog nu har han udt\u00f8mt min Kraft, du bar \u00f8delagt hele min Kreds;\n16:8 at du greb mig, g\u00e6lder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.\n16:9 Hans Vrede river og slider i mig, han sk\u00e6rer T\u00e6nder imod mig. Fjenderne hv\u00e6sser Blikket imod mig,\n16:10 de opspiler Gabet imod mig, sl\u00e5r mig med H\u00e5n p\u00e5 Kind og flokkes til Hobe omkring mig;\n16:11 Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudl\u00f8ses H\u00e6nder kasted han mig.\n16:12 Jeg leved i Fred, s\u00e5 knuste han mig, han greb mig i Nakken og s\u00f8nderslog mig; han stilled mig op som Skive,\n16:13 hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Sk\u00e5nsel, udgyder min Galde p\u00e5 Jorden;\n16:14 Revne p\u00e5 Revne sl\u00e5r han mig, stormer som Kriger imod mig.\n16:15 Over min Hud har jeg syet S\u00e6k og boret mit Horn i St\u00f8vel;\n16:16 mit Ansigt er r\u00f8dt af Gr\u00e5d, mine \u00d8jenl\u00e5g hyllet i M\u00f8rke,\n16:17 sk\u00f8nt der ikke er Vold i min H\u00e5nd, og sk\u00f8nt min B\u00f8n er ren!\n16:18 D\u00f8lg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!\n16:19 Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det h\u00f8je;\n16:20 gid min Ven lod sig finde! Mit \u00d8je vender sig med T\u00e5rer til Gud,\n16:21 at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!\n16:22 Thi talte er de kommende \u00c5r, jeg skal ud p\u00e5 en F\u00e6rd, jeg ej vender hjem fra.\n17:1 Brudt er min \u00c5nd, mine Dage slukt, og Gravene venter mig;\n17:2 visselig, Spot er min Del, og bittert er, hvad mit \u00d8je m\u00e5 skue.\n17:3 Stil Sikkerhed for mig hos dig! Hvem anden giver mig H\u00e5ndslag?\n17:4 Thi du lukked deres Hjerte for Indsigt, derfor vil du ikke oph\u00f8je dem;\n17:5 den, der forr\u00e5der Venner til Plyndring, hans S\u00f8nners \u00d8jne hent\u00e6res.\n17:6 Til Mundheld har du gjort mig for Folk, jeg er blevet et J\u00e6rtegn for dem;\n17:7 mit \u00d8je er sl\u00f8vet af Kvide, som Skygger er mine Lemmer til Hobe;\n17:8 retsindige stivner af R\u00e6dsel ved sligt, over vanhellig harmes den skyldfri,\n17:9 men den retf\u00e6rdige holder sin Vej, en renh\u00e5ndet vokser i Kraft.\n17:10 Men I, m\u00f8d kun alle frem igen, en Vismand fnder jeg ikke iblandt jer!\n17:11 Mine Dage stunder mod D\u00f8den, brudt er mit Hjertes \u00d8nsker;\n17:12 Natten g\u00f8r jeg til Dag, Lyset for mig er M\u00f8rke;\n17:13 vil jeg h\u00e5be, f\u00e5r jeg dog Bolig i D\u00f8den, jeg reder i M\u00f8rket mit Leje,\n17:14 Graven kalder jeg Fader, Forr\u00e5dnelsen Moder og S\u00f8ster.\n17:15 Hvor er da vel mit H\u00e5b, og hvo kan \u00f8jne min Lykke?\n17:16 Mon de vil f\u00f8lge mig ned i D\u00f8dsriget, skal sammen vi synke i St\u00f8vet?\n18:1 S\u00e5 tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:\n18:2 \"S\u00e5 g\u00f8r dog en Ende p\u00e5 dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!\n18:3 Hvi skal vi regnes for Kv\u00e6g og st\u00e5 som um\u00e6lende i dine \u00d8jne?\n18:4 Du, som i Vrede s\u00f8nderslider din Sj\u00e6l, skal for din Skyld Jorden blive \u00f8de og Klippen flyttes fra sit Sted?\n18:5 Nej, den gudl\u00f8ses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;\n18:6 Lyset i hans Telt g\u00e5r ud, og hans Lampe slukkes for ham;\n18:7 hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget R\u00e5d;\n18:8 thi hans Fod drives ind i Nettet, p\u00e5 Fletv\u00e6rk vandrer han frem,\n18:9 F\u00e6lden griber om H\u00e6len, Garnet holder ham fast;\n18:10 Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen p\u00e5 hans Sti;\n18:11 R\u00e6dsler skr\u00e6mmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:\n18:12 Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer p\u00e5 hans Fald:\n18:13 D\u00f8dens f\u00f8rstef\u00f8dte \u00e6der hans Lemmer, \u00e6der hans Legemes Lemmer;\n18:14 han rives bort fra sit Telt, sin Fortr\u00f8stning; den styrer hans Skridt til R\u00e6dslernes Konge;\n18:15 i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl str\u00f8s ud p\u00e5 hans Bolig;\n18:16 nedentil t\u00f8rrer hans R\u00f8dder, oventil visner hans Grene;\n18:17 hans Minde svinder fra Jord, p\u00e5 Gaden n\u00e6vnes ikke hans Navn;\n18:18 man st\u00f8der ham ud fra Lys i M\u00f8rket og driver ham bort fra Jorderig;\n18:19 i sit Folk har han ikke Afkom og \u00c6t, i hans Hjem er der ingen tilbage;\n18:20 de i Vester stivner ved hans Sk\u00e6bnedag, de i \u00d8st bliver slagne af R\u00e6dsel.\n18:21 Ja, s\u00e5ledes g\u00e5r det den lovl\u00f8ses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud!\n19:1 S\u00e5 tog Job til Orde og svarede:\n19:2 \"Hvor l\u00e6nge vil I kr\u00e6nke min Sj\u00e6l og sl\u00e5 mig s\u00f8nder med Ord?\n19:3 I h\u00e5ner mig nu for tiende Gang, mishandler mig uden Skam.\n19:4 Har jeg da virkelig fejlet, h\u00e6nger der Fejl ved mig?\n19:5 Eller g\u00f8r I jer store imod mig og revser mig ved at sm\u00e6de?\n19:6 S\u00e5 vid da, at Gud har b\u00f8jet min Ret, omsp\u00e6ndt mig med sit Net.\n19:7 Se, jeg skriger: Vold! men f\u00e5r ikke Svar, r\u00e5ber om Hj\u00e6lp, der er ingen Ret.\n19:8 Han sp\u00e6rred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i M\u00f8rke;\n19:9 han kl\u00e6dte mig af for min \u00c6re, ber\u00f8ved mit Hoved Kronen,\n19:10 br\u00f8d mig ned overalt, s\u00e5 jeg m\u00e5 bort, oprykked mit H\u00e5b som Tr\u00e6et;\n19:11 hans Vrede blussede mod mig, han regner mig for sin Fjende;\n19:12 samlede rykker hans Flokke frem og bryder sig Vej imod mig, de lejrer sig om mit Telt.\n19:13 Mine Br\u00f8dre har fjernet sig fra mig, Venner er fremmede for mig,\n19:14 mine n\u00e6rmeste og Hendinge holder sig fra mig, de, der er i mit Hus, har glemt mig;\n19:15 mine Piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres \u00d8jne;\n19:16 ej svarer min Tr\u00e6l, n\u00e5r jeg kalder, jeg m\u00e5 trygle ham med min Mund;\n19:17 ved min \u00c5nde v\u00e6mmes min Hustru, mine egne Br\u00f8dre er jeg en Stank;\n19:18 selv Drenge agter mig ringe, n\u00e5r jeg reljser mig, taler de mod mig;\n19:19 Standsf\u00e6ller\u00e6mmes til Hobe ved mig, de, jeg elskede, vender sig mod mig.\n19:20 Benene h\u00e6nger fast ved min Hud, med K\u00f8det i T\u00e6nderne slap jeg bort.\n19:21 N\u00e5de, mine Venner, N\u00e5de, thi Guds H\u00e5nd har r\u00f8rt mig!\n19:22 Hvi forf\u00f8lger og I mig som Gud og m\u00e6ttes ej af mit K\u00f8d?\n19:23 Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bog,\n19:24 med Griffel af Jern, med Bly indristet i Hlippen for evigt!\n19:25 Men jeg ved, at min L\u00f8ser lever, over St\u00f8vet vil en Forsvarer st\u00e5 frem.\n19:26 N\u00e5r min s\u00f8nderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit K\u00f8d skue Gud,\n19:27 hvem jeg skal se p\u00e5 min Side; ham skal mine \u00d8jne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forg\u00e5r i mit Indre!\n19:28 N\u00e5r I siger: \"Hor vi skal forf\u00f8lge ham, Sagens Rod vil vi udfinde hos ham!\"\n19:29 s\u00e5 tag jer i Vare for Sv\u00e6rdet; thi Vrede rammer de lovl\u00f8se, at I skal kende, der kommer en Dom!\n20:1 S\u00e5 tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde\n20:2 \"Derfor bruser Tankerne i mig, og derfor stormer det i mig;\n20:3 til min Skam m\u00e5 jeg h\u00f8re p\u00e5 Tugt, f\u00e5r tankel\u00f8st Mundsvejr til Svar!\n20:4 Ved du da ikke fra Arilds Tid, fra Tiden, da Mennesket sattes p\u00e5 Jorden,\n20:5 at gudl\u00f8ses Jubel er kort og vanhelliges Gl\u00e6de stakket?\n20:6 Steg end hans Hovmod til Himlen, raged hans Hoved i Sky,\n20:7 som sit Skarn forg\u00e5r han for evigt, de, der s\u00e5 ham, siger: \"Hvor er han?\"\n20:8 Han flyr som en Dr\u00f8m, man finder ham ikke, som et Nattesyn jages han bort;\n20:9 \u00d8jet, der s\u00e5 ham, ser ham ej mer, hans Sted f\u00e5r ham aldrig at se igen.\n20:10 Hans S\u00f8nner bejler til ringes Yndest, hans H\u00e6nder m\u00e5 give hans Gods tilbage.\n20:11 Hans Ben var fulde af Ungdomskraft, men den l\u00e6gger sig med ham i St\u00f8vet.\n20:12 Er det onde end s\u00f8dt i hans Mund, n\u00e5r han gemmer det under sin Tunge,\n20:13 sparer p\u00e5 det og slipper det ikke, holder det fast til sin Gane,\n20:14 s\u00e5 bliver dog Maden i hans Indre til Slangegift inden i ham;\n20:15 Godset, han slugte, m\u00e5 han spy ud, Gud driver det ud af hans Bug,\n20:16 han indsuger Slangernes Gift, og \u00d8gleungen sl\u00e5r ham ihjel;\n20:17 han skuer ej Str\u00f8mme af Olie, B\u00e6kke af Honning og Fl\u00f8de;\n20:18 han m\u00e5 af med sin Vinding, sv\u00e6lger den ej, f\u00e5r ingen Gl\u00e6de af tilbyttet Gods.\n20:19 Thi han knuste de ringe og lod dem ligge, ranede Huse, han ej havde bygget.\n20:20 Thi han har ingen Hj\u00e6lp af sin Rigdom, trods sine Skatte reddes han ikke;\n20:21 ingen gik fri for hans Glubskhed, derfor varer hans Lykke ikke;\n20:22 midt i sin Overflod har han det trangt, al Slags N\u00f8d kommer over ham.\n20:23 For at fylde hans Bug sender Gud sin Vredes Gl\u00f8d imod ham, lader sin Harme regne p\u00e5 ham.\n20:24 Flyr han for Brynje af Jern, s\u00e5 gennemborer ham Kobberbuen;\n20:25 en Kni kommer ud af hans Ryg, et lynende St\u00e5l af hans Galde; over ham falder R\u00e6dsler,\n20:26 idel M\u00f8rke er opsparet til ham; Ild, der ej bl\u00e6ses op, fort\u00e6rer ham, \u00e6der Levningen i hans Telt.\n20:27 Himlen bringer hans Br\u00f8de for Lyset, og Jorden rejser sig mod ham.\n20:28 Hans Huses Vinding m\u00e5 bort, rives bort p\u00e5 Guds Vredes Dag.\n20:29 Slig er den gudl\u00f8ses Lod fra Gud og L\u00f8nnen fra Gud for hans Br\u00f8de!\n21:1 S\u00e5 tog Job til Orde og svarede:\n21:2 \"H\u00f8r dog, h\u00f8r mine Ord, lad det v\u00e6re Tr\u00f8sten, I giver!\n21:3 Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo h\u00e5ne!\n21:4 G\u00e6lder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej v\u00e6re ut\u00e5lmodig?\n21:5 Vend jer til mig og stivn af R\u00e6dsel, l\u00e6g H\u00e5nd p\u00e5 Mund!\n21:6 Jeg gruer, n\u00e5r jeg t\u00e6nker derp\u00e5, mit Legeme gribes af Sk\u00e6lven:\n21:7 De gudl\u00f8se, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kraft?\n21:8 Deres \u00c6t har de blivende hos sig, deres Afkom for deres \u00d8jne;\n21:9 deres Huse er sikre mod R\u00e6dsler, Guds Sv\u00f8be rammer dem ikke;\n21:10 ej springer deres Tyr forg\u00e6ves, Koen k\u00e6lver, den kaster ikke;\n21:11 de slipper deres Drenge ud som F\u00e5r, deres B\u00f8rneflok boltrer sig ret;\n21:12 de synger til Pauke og Citer, er glade til Fl\u00f8jtens Toner;\n21:13 de lever deres Dage i Lykke og synker med Fred i D\u00f8dsriget,\n21:14 sk\u00f8nt de siger til Gud: \"G\u00e5 fra os, at kende dine Veje er ikke vor Lyst!\n21:15 Den Alm\u00e6gtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke p\u00e5 hos ham?\"\n21:16 Er ej deres Lykke i deres H\u00e5nd og gudl\u00f8ses R\u00e5d ham fjernt?\n21:17 N\u00e5r g\u00e5r de gudl\u00f8ses Lampe ud og n\u00e5r kommer Ulykken over dem? N\u00e5r deler han Loddet ud i sin Vrede,\n21:18 s\u00e5 de bliver som Str\u00e5 for Vinden, som Avner, Storm f\u00f8rer bort?\n21:19 Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans B\u00f8rn? Ham selv geng\u00e6lde han, s\u00e5 han m\u00e6rker det,\n21:20 lad ham selv f\u00e5 sit Vanheld at se, den Alm\u00e6gtiges Vrede at drikke!\n21:21 Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, n\u00e5r hans M\u00e5neders Tal er udrundet?\n21:22 Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som d\u00f8mmer de h\u00f8jeste V\u00e6sner?\n21:23 En d\u00f8r jo p\u00e5 Lykkens Tinde, helt tryg og s\u00e5 helt uden Sorger:\n21:24 hans Spande er fulde af M\u00e6lk, hans Knogler af saftig Marv;\n21:25 med bitter Sj\u00e6l d\u00f8r en anden og har aldrig nydt nogen Lykke;\n21:26 de l\u00e6gger sig begge i Jorden, og begge d\u00e6kkes af Orme!\n21:27 Se, jeg kender s\u00e5 vel eders Tanker og de R\u00e6nker, I spinder imod mig,\n21:28 n\u00e5r I siger: \"Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de gudl\u00f8se bor?\"\n21:29 Har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres Beviser:\n21:30 Den onde sk\u00e5nes p\u00e5 Ulykkens Dag og frelses p\u00e5 Vredens Dag.\n21:31 Hvem foreholder ham vel hans F\u00e6rd, geng\u00e6lder ham, hvad han g\u00f8r?\n21:32 Til Graven b\u00e6res han hen, ved hans Gravh\u00f8j holdes der Vagt;\n21:33 i Dalbunden hviler han s\u00f8dt, Alverden f\u00f8lger s\u00e5 efter, en Flok uden Tal gik forud for ham.\n21:34 Hvor tom er den Tr\u00f8st, som I giver! Eders Svar - kun Svig er tilbage!\n22:1 S\u00e5 tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:\n22:2 \"Gavner et Menneske Gud? Nej, den kloge gavner sig selv.\n22:3 Har den Alm\u00e6gtige godt af din Retf\u00e6rd, Vinding af, at din Vandel er ret?\n22:4 Revser han dig for din Gudsfrygt? Eller g\u00e5r han i Rette med dig derfor?\n22:5 Er ikke din Ondskab stor og din Br\u00f8de uden Ende?\n22:6 Thi du pantede Br\u00f8dre uden Grund, trak Kl\u00e6derne af de n\u00f8gne,\n22:7 gav ikke den tr\u00e6tte Vand at drikke og n\u00e6gted den sultne Br\u00f8d.\n22:8 Den m\u00e6gtige - hans var Landet, den h\u00e6drede boede der.\n22:9 Du lod Enker g\u00e5 tomh\u00e6ndet bort, knuste de faderl\u00f8ses Arme.\n22:10 Derfor var der Snaret omkring dig, og R\u00e6dsel \u00e6ngsted dig brat.\n22:11 Dit Lys blev M\u00f8rke, du kan ej se, og Str\u00f8mme af Vand g\u00e5r over dig!\n22:12 Er Gud ej i h\u00f8jen Himmel? Se Stjernernes Tinde, hvor h\u00f8jt de st\u00e5r!\n22:13 Dog siger du: \"Hvad ved Gud, holder han Dom bag sorten Sky?\n22:14 Skyerne skjuler ham, s\u00e5 han ej ser, p\u00e5 Himlens Runding g\u00e5r han!\"\n22:15 Vil du f\u00f8lge Fortidens Sti, som Urettens M\u00e6nd betr\u00e5dte,\n22:16 de, som i Utide reves bort, hvis Grundvold fl\u00f8d bort som en Str\u00f8m,\n22:17 som sagde til Gud: \"G\u00e5 fra os! Hvad kan den Alm\u00e6gtige g\u00f8re os?\"\n22:18 Og han havde dog fyldt deres Huse med godt. Men de gudl\u00f8ses R\u00e5d er ham fjernt.\n22:19 De retf\u00e6rdige s\u00e5 det og gl\u00e6dede sig, den uskyldige spottede dem:\n22:20 For vist, vore Fjender forgik, og Ild fort\u00e6red de sidste af dem.\n22:21 Bliv Ven med ham og hold Fred. derved vil der times dig Lykke;\n22:22 tag dog mod L\u00e6rdom af ham og l\u00e6g dig hans Ord p\u00e5 Sinde!\n22:23 Vender du ydmygt om til den Alm\u00e6gtige, fjerner du Uretten fra dit Telt,\n22:24 kaster du Guldet p\u00e5 Jorden, Ofirguldet blandt B\u00e6kkenes Sten,\n22:25 s\u00e5 den Alm\u00e6gtige bliver dit Guld, hans Lov dit S\u00f8lv,\n22:26 ja, da skal du fryde dig over den Alm\u00e6gtige og l\u00f8fte dit \u00c5syn til Gud.\n22:27 Beder du til ham, h\u00f8rer han dig, indfri kan du, hvad du har lovet;\n22:28 hvad du s\u00e6tter dig for, det lykkes, det lysner p\u00e5 dine Veje;\n22:29 thi stolte, hovmodige ydmyger han, men hj\u00e6lper den, der sl\u00e5r \u00d8jnene ned;\n22:30 han frelser uskyldig Mand; det sker ved hans H\u00e6nders Renhed!\n23:1 S\u00e5 tog Job til Orde og svarede:\n23:2 \"Ogs\u00e5 i Dag er der Trods i min Klage, tungt ligger hans H\u00e5nd p\u00e5 mit Suk!\n23:3 Ak, vidste jeg Vej til at finde ham, kunde jeg n\u00e5 hans Trone!\n23:4 Da vilde jeg udrede Sagen for ham og fylde min Mund med Beviser,\n23:5 vide, hvad Svar han gav mig, sk\u00f8nne, hvad han sagde til mig!\n23:6 Mon han da satte sin Almagt imod mig? Nej, visselig agted han p\u00e5 mig;\n23:7 da gik en oprigtig i Rette med ham, og jeg bj\u00e6rged for evigt min Ret.\n23:8 Men g\u00e5r jeg mod \u00d8st, da er han der ikke, mod Vest, jeg m\u00e6rker ej til ham;\n23:9 jeg s\u00f8ger i Nord og ser ham ikke, drejer mod Syd og \u00f8jner ham ej.\n23:10 Thi han kender min Vej og min Vandel, som Guld g\u00e5r jeg frem af hans Pr\u00f8ve.\n23:11 Min Fod har holdt fast ved hans Spor, hans Vej har jeg fulgt, veg ikke derfra,\n23:12 fra hans L\u00e6bers Bud er jeg ikke veget, hans Ord har jeg gemt i mit Bryst.\n23:13 Men han gjorde sit Valg, hvem hindrer ham Han udf\u00f8rer, hvad hans Sj\u00e6l attr\u00e5r.\n23:14 Thi han fuldbyrder, hvad han bestemte, og af sligt har han meget for.\n23:15 Derfor forf\u00e6rdes jeg for ham og gruer ved Tanken om ham.\n23:16 Ja, Gud har nedbrudt mit Mod, forf\u00e6rdet mig har den Alm\u00e6gtige;\n23:17 thi jeg g\u00e5r til i M\u00f8rket, mit \u00c5syn d\u00e6kkes af Mulm.\n24:1 Hvorfor har ej den Alm\u00e6gtige opsparet Tider, hvi f\u00e5r de, som kender ham, ikke hans Dage at se?\n24:2 De onde flytter Markskel, ranede Hjorde har de p\u00e5 Gr\u00e6s.\n24:3 faderl\u00f8ses \u00c6sel f\u00f8rer de bort, tager Enkens Okse som Borgen:\n24:4 de tr\u00e6nger de fattige af Vejen. Landets arme m\u00e5 alle skjule sig.\n24:5 Som vilde \u00c6sler i \u00d8rkenen g\u00e5r de ud til deres Gerning s\u00f8gende efter N\u00e6ring; Steppen er Br\u00f8d for B\u00f8rnene.\n24:6 De h\u00f8ster p\u00e5 Marken om Natten, i Rigmandens Ving\u00e5rd sanker de efter.\n24:7 Om Natten ligger de n\u00f8gne, uden Kl\u00e6der, uden T\u00e6ppe i Hulden.\n24:8 De v\u00e6des af Bjergenes Regnskyl, klamrer sig af Mangel p\u00e5 Ly til Klippen.\n24:9 - Man river den faderl\u00f8se fra Brystet, tager den armes Barn som Borgen.\n24:10 N\u00f8gne vandrer de, uden Kl\u00e6der, sultne b\u00e6rer de Neg;\n24:11 mellem Murene presser de Olie. de tr\u00e6der Persen og t\u00f8rster.\n24:12 De drives fra By og Hus, og B\u00f8rnenes Hunger skriger. Men Gud, han \u00e6nser ej vrangt.\n24:13 Andre h\u00f8rer til Lysets Fjender, de kender ikke hans Veje og holder sig ej p\u00e5 hans Stier:\n24:14 F\u00f8r det lysner, st\u00e5r Morderen op, han myrder arm og fattig; om Natten sniger Tyven sig om;\n24:15 Horkarlens \u00d8je lurer p\u00e5 Skumring, han t\u00e6nker: \"Intet \u00d8je kan se mig!\" og skjuler sit Ansigt under en Maske.\n24:16 I M\u00f8rke bryder de ind i Huse, de lukker sig inde om Dagen, thi ingen af dem vil vide af Lys.\n24:17 For dem er M\u00f8rket Morgen, thide er kendt med M\u00f8rkets R\u00e6dsler.\n24:18 Over Vandfladen jages han hen, hans Arvelod i Landet forbandes, han f\u00e6rdes ikke p\u00e5 Vejen til Ving\u00e5rden.\n24:19 Som T\u00f8rke og Hede tager Snevand, s\u00e5 D\u00f8dsriget dem, der har syndet.\n24:20 Han er glemt p\u00e5 sin Hjemstavns Torv, hans Storhed kommes ej mer i Hu, Uretten kn\u00e6kkes som Tr\u00e6et.\n24:21 Han var ond mod den golde, der ikke f\u00f8dte, mod Enken gjorde han ikke vel;\n24:22 dem, det gik sk\u00e6vt, rev han bort i sin V\u00e6lde. Han st\u00e5r op og er ikke tryg p\u00e5 sit Liv,\n24:23 han styrtes uden H\u00e5b og St\u00f8tte, og p\u00e5 hans Veje er idel N\u00f8d.\n24:24 Hans Storhed er stakket, s\u00e5 er han ej mer, han b\u00f8jes og skrumper ind som Melde og sk\u00e6res af som Aksenes Top.\n24:25 Og hvis ikke - hvo g\u00f8r mig til L\u00f8gner, hvo g\u00f8r mine Ord til intet?\n25:1 S\u00e5 tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:\n25:2 \"Hos ham er der V\u00e6lde og R\u00e6dsel, han skaber Fred i sin h\u00f8je Bolig.\n25:3 Er der mon Tal p\u00e5 hans Skarer? Mod hvem st\u00e5r ikke hans Baghold op?\n25:4 Hvor kan en Mand have Ret imod Gud, hvor kan en kvindef\u00f8dt v\u00e6re ren?\n25:5 Selv M\u00e5nen er ikke klar i hans \u00d8jne og Stjernerne ikke rene\n25:6 endsige en Mand, det Kryb, et Menneskebarn, den Orm!\n26:1 S\u00e5 tog Job til Orde og svarede:\n26:2 \"Hvor har du dog hjulpet ham, den afm\u00e6gtige, st\u00f8ttet den kraftl\u00f8se Arm!\n26:3 Hvor har du dog r\u00e5det ham, den uvise, kundgjort en Fylde af Visdom!\n26:4 Hvem hjalp dig med at f\u00e5 Ordene frem, hvis \u00c5nd mon der talte af dig?\n26:5 Skyggerne sk\u00e6lver af Angst, de, som bor under Vandene;\n26:6 blottet er D\u00f8dsriget for ham, Afgrunden uden D\u00e6kke.\n26:7 Han udsp\u00e6nder Norden over det tomme, oph\u00e6nger Jorden p\u00e5 intet;\n26:8 Vandet binder han i sine Skyer, og Skylaget brister ikke derunder;\n26:9 han f\u00e6stner sin Trones Hj\u00f8rner og breder sit Skylag derover;\n26:10 han drog en Kreds over Vandene, der, hvor Lys og M\u00f8rke skilles.\n26:11 Himlens St\u00f8tter vakler, de gribes af Angst ved hans Trusel;\n26:12 med V\u00e6lde bragte han Havet til Ro og knuste Rahab med Kl\u00f8gt;\n26:13 ved hans \u00c5nde klarede Himlen op hans H\u00e5nd gennembored den flygtende Slange.\n26:14 Se, det er kun Omridset af hans Vej, hvad h\u00f8rer vi andet end Hvisken? Hans V\u00e6ldes Torden, hvo fatter vel den?\n27:1 Job vedblev at frems\u00e6tte sit Tankesprog:\n27:2 \"S\u00e5 sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Alm\u00e6gtige, som gjorde mig mod i Hu:\n27:3 S\u00e5 l\u00e6nge jeg drager \u00c5nde og har Guds \u00c5nde i N\u00e6sen,\n27:4 skal mine L\u00e6ber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!\n27:5 Langt v\u00e6re det fra mig at give jer Ret; til jeg ud\u00e5nder, opgiver jeg ikke min Uskyld.\n27:6 Jeg h\u00e6vder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.\n27:7 Som den gudl\u00f8se g\u00e5 det min Fjende, min Modstander som den lovl\u00f8se!\n27:8 Thi hvad er den vanhelliges H\u00e5b, n\u00e5r Gud bortsk\u00e6rer og kr\u00e6ver hans Sj\u00e6l?\n27:9 H\u00f8rer mon Gud hans Skrig, n\u00e5r Angst kommer over ham?\n27:10 Mon han kan fryde sig over den Alm\u00e6gtige, f\u00f8jer han ham, n\u00e5r han p\u00e5kalder ham?\n27:11 Jeg vil l\u00e6re jer om Guds H\u00e5nd, den Alm\u00e6gtiges Tanker d\u00f8lger jeg ikke;\n27:12 se, selv har I alle set det, hvi har I s\u00e5 tomme Tanker?\n27:13 Det er den gudl\u00f8ses Lod fra Gud, Arven, som Voldsm\u00e6nd f\u00e5r fra den Alm\u00e6gtige:\n27:14 Vokser hans S\u00f8nner, er det for Sv\u00e6rdet, hans Afkom m\u00e6ttes ikke med Br\u00f8d;\n27:15 de \u00f8vrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem.\n27:16 Opdynger han S\u00f8lv som St\u00f8v og samler sig Kl\u00e6der som Ler\n27:17 han samler, men den retf\u00e6rdige kl\u00e6der sig i dem, og S\u00f8lvet arver den skyldfri;\n27:18 han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter g\u00f8r sig;\n27:19 han l\u00e6gger sig rig, men for sidste ang, han sl\u00e5r \u00d8jnene op, og er det ej mer;\n27:20 R\u00e6dsler n\u00e5r ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;\n27:21 l\u00f8ftet af \u00d8stenstorm farer han bort, den fejer ham v\u00e6k fra hans Sted.\n27:22 Sk\u00e5nselsl\u00f8st skyder han p\u00e5 ham, i Hast m\u00e5 han fly fra hans H\u00e5nd;\n27:23 man klapper i H\u00e6nderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!\n28:1 S\u00f8lvet har jo sit Leje, som renses, sit sted\n28:2 Jern hentes op af Jorden, og Sten smeltes om til Kobber.\n28:3 P\u00e5 M\u00f8rket g\u00f8r man en Ende og ransager indtil de dybeste Kroge M\u00f8rkets og Mulmets Sten;\n28:4 man bryder en Skakt under Foden, og glemte, foruden Fodf\u00e6ste, h\u00e6nger de sv\u00e6vende fjernt fra Mennesker.\n28:5 Af Jorden fremvokser Br\u00f8d, imedens dens Indre omv\u00e6ltes som af Ild;\n28:6 i Stenen der sidder Safiren, og der er Guldst\u00f8v i den.\n28:7 Stien derhen er Rovfuglen ukendt, Falkens \u00d8je udspejder den ikke;\n28:8 den tr\u00e6des ikke af stolte Vilddyr, L\u00f8ven skrider ej frem ad den.\n28:9 P\u00e5 Flinten l\u00e6gger man H\u00e5nd og omv\u00e6lter Bjerge fra Roden;\n28:10 i Klipperne hugger man Gange, alskens Klenodier skuer \u00d8jet;\n28:11 man tilstopper Str\u00f8mmenes Kilder og bringer det skjulte for Lyset.\n28:12 Men Visdommen - hvor mon den findes, og hvor er Indsigtens Sted?\n28:13 Mennesket kender ikke dens Vej, den findes ej i de levendes Land;\n28:14 Dybet siger: \"I mig er den ikke!\" Havet: \"Ej heller hos mig!\"\n28:15 Man f\u00e5r den ej for det fineste Guld, for S\u00f8lv kan den ikke k\u00f8bes,\n28:16 den opvejes ikke med Ofirguld, med kostelig Sjoham eller Safir;\n28:17 Guld og Glar kan ej m\u00e5le sig med den, den f\u00e5s ej i Bytte for gyldne Kar,\n28:18 Krystal og Koraller ikke at n\u00e6vne. At eje Visdom er mere end Perler,\n28:19 \u00c6tiopiens Topas kan ej m\u00e5le sig med den, den opvejes ej med det rene Guld.\n28:20 Men Visdommen - hvor mon den kommer fra, og hvor er Indsigtens Sted?\n28:21 Den er dulgt for alt levendes \u00d8je og skjult for Himmelens Fugle;\n28:22 Afgrund og D\u00f8d m\u00e5 sige: \"Vi h\u00f8rte kun tale derom.\"\n28:23 Gud er kendt med dens Vej, han ved, hvor den har sit Sted;\n28:24 thi han skuer til Jordens Ender, alt under Himmelen ser han.\n28:25 Dengang han fastsatte Vindens V\u00e6gt og m\u00e5lte Vandet med M\u00e5l,\n28:26 da han satte en Lov for Regnen, afm\u00e6rked Tordenskyen dens Vej,\n28:27 da skued og m\u00f8nstred han den, han stilled den op og ransaged den.\n28:28 Men til Mennesket sagde han: \"Se, HERRENs Frygt, det er Visdom, at sky det onde er Indsigt.\"\n29:1 Og Job vedblev at frems\u00e6tte sit Tankesprog:\n29:2 Ak, havde jeg det som tilforn, som dengang Gud tog sig af mig,\n29:3 da hans Lampe lyste over mit Hoved, og jeg ved hans Lys vandt frem i M\u00f8rke,\n29:4 som i mine modne \u00c5r, da Guds Fortrolighed var over mit Telt,\n29:5 da den Alm\u00e6gtige end var hos mig og mine Drenge var om mig,\n29:6 da mine F\u00f8dder vaded i Fl\u00f8de, og Olie str\u00f8mmede, hvor jeg stod,\n29:7 da jeg gik ud til Byens Port og rejste mit S\u00e6de p\u00e5 Torvet.\n29:8 N\u00e5r Ungdommen s\u00e5 mig, gemte deo sig, Oldinge rejste sig op og stod,\n29:9 H\u00f8vdinger standsed i Talen og lagde H\u00e5nd p\u00e5 Mund,\n29:10 Storm\u00e6nds R\u00f8st forstummed, deres Tunge kl\u00e6bed til Ganen;\n29:11 \u00d8ret h\u00f8rte og priste mig lykkelig, \u00d8jet s\u00e5 og tilkendte mig \u00c6re.\n29:12 Thi jeg redded den arme, der skreg om Hj\u00e6lp, den faderl\u00f8se, der savned en Hj\u00e6lper;\n29:13 den, det gik sk\u00e6vt, velsignede mig, jeg frydede Enkens Hjerte;\n29:14 jeg kl\u00e6dte mig i Retf\u00e6rd, og den i mig, i Ret som Kappe og Hovedbind.\n29:15 Jeg var den blindes \u00d8je, jeg var den lammes Fod;\n29:16 jeg var de fattiges Fader, udreded den mig ukendtes Sag;\n29:17 den lovl\u00f8ses T\u00e6nder br\u00f8d jeg, rev Byttet ud af hans Gab.\n29:18 S\u00e5 t\u00e6nkte jeg da: \"Jeg skal d\u00f8 i min Rede, leve s\u00e5 l\u00e6nge som F\u00f8niksfuglen;\n29:19 min Rod kan Vand komme til, Duggen har Nattely i mine Grene;\n29:20 min \u00c6re er altid ny, min Bue er altid ung i min H\u00e5nd!\"\n29:21 Mig h\u00f8rte de p\u00e5 og bied, var tavse, mens jeg gav R\u00e5d;\n29:22 ingen tog Ordet, n\u00e5r jeg havde talt, mine Ord faldt kv\u00e6gende p\u00e5 dem;\n29:23 de bied p\u00e5 mig som p\u00e5 Regn, sp\u00e6rred Munden op efter V\u00e5rregn.\n29:24 Mistr\u00f8stige smilte jeg til, mit \u00c5syns Lys fik de ej til at svinde.\n29:25 Vejen valgte jeg for dem og sad som H\u00f8vding, troned som Konge blandt H\u00e6rm\u00e6nd, som den, der gav s\u00f8rgende Tr\u00f8st.\n30:1 Nu derimod ler de ad mig, Folk, der er yngre end jeg, hvis F\u00e6dre jeg fandt for ringe at s\u00e6tte iblandt mine Hyrdehunde.\n30:2 Og hvad skulde jeg med deres H\u00e6nders Kraft? Deres Ungdomskraft har de mistet,\n30:3 t\u00f8rrede hen af Trang og Sult. De afgnaver \u00d8rk og \u00d8demark\n30:4 og plukker Melde ved Krattet, Gyvelr\u00f8dder er deres Br\u00f8d.\n30:5 Fra Samfundet drives de bort, som ad Tyve r\u00e5bes der efter dem.\n30:6 De bor i Kl\u00f8fter, fulde af R\u00e6dsler, i Jordens og Klippernes Huler.\n30:7 De br\u00f8ler imellem Buske, i Tornekrat kommer de sammen,\n30:8 en dum og navnl\u00f8s \u00c6t, de joges med Hug af Lande.\n30:9 Men nu er jeg H\u00e5nsang for dem, jeg er dem et Samtaleemne;\n30:10 de afskyr mig, holder sig fra mig, n\u00e6gter sig ikke af spytte ad mig.\n30:11 Thi han l\u00f8ste min Buestreng, ydmyged mig, og foran mig kasted de T\u00f8jlerne af.\n30:12 Til h\u00f8jre rejser sig Ynglen, F\u00f8dderne sl\u00e5r de fra mig, bygger sig Ulykkesveje imod mig\n30:13 min Sti har de opbrudt, de hj\u00e6lper med til mit Fald, og ingen hindrer dem i det;\n30:14 de kommer som gennem et gabende Murbrud, v\u00e6lter sig frem under Ruiner,\n30:15 R\u00e6dsler har vendt sig imod mig; min V\u00e6rdighed joges bort som af Storm, min Lykke svandt som en Sky.\n30:16 Min Sj\u00e6l opl\u00f8ser sig i mig; Elendigheds Dage har ramt mig:\n30:17 Natten borer i mine Knogler, aldrig blunder de nagende Smerter.\n30:18 Med v\u00e6ldig Kraft vanskabes mit K\u00f8d, det h\u00e6nger om mig, som var det min Kjortel.\n30:19 Han kasted mig ud i Dynd, jeg er blevet som St\u00f8v og Aske.\n30:20 Jeg skriger til dig, du svarer mig ikke, du st\u00e5r der og \u00e6nser mig ikke;\n30:21 grum er du blevet imod mig, forf\u00f8lger mig med din v\u00e6ldige H\u00e5nd.\n30:22 Du l\u00f8fter og vejrer mig hen i Stormen, og dens Brusen gennemryster mig;\n30:23 thi jeg ved, du f\u00f8rer mig hjem til D\u00f8den, til det Hus, hvor alt levende samles.\n30:24 Dog, mon den druknende ej r\u00e6kker H\u00e5nden ud og r\u00e5ber om Hj\u00e6lp, n\u00e5r han g\u00e5r under?\n30:25 Mon ikke jeg gr\u00e6der over den, som havde det h\u00e5rdt, s\u00f8rgede ikke min Sj\u00e6l for den fattiges Skyld?\n30:26 Jeg biede p\u00e5 Lykke, men Ulykke kom, jeg h\u00e5bed p\u00e5 Lys, men M\u00f8rke kom;\n30:27 ustandseligt koger det i mig, Elendigheds Dage traf mig;\n30:28 tr\u00f8stesl\u00f8s g\u00e5r jeg i Sorg, i Forsamlingen rejser jeg mig og r\u00e5ber;\n30:29 Sjakalernes Broder blev jeg, Strudsenes F\u00e6lle.\n30:30 Min Hud er sort, falder af, mine Knogler br\u00e6nder af Hede;\n30:31 min Citer er blevet til Sorg, min Fl\u00f8jte til hulkende Gr\u00e5d!\n31:1 Jeg sluttede en Pagt med mit \u00d8je om ikke at se p\u00e5 en Jomfru;\n31:2 hvad var ellers min Lod fra Gud hist oppe, den Arv, den Alm\u00e6gtige gav fra det h\u00f8je?\n31:3 Har ikke den lovl\u00f8se Vanheld i Vente, Ud\u00e5dsm\u00e6ndene Modgang?\n31:4 Ser han ej mine Veje og t\u00e6ller alle mine Skridt?\n31:5 Har jeg holdt til med L\u00f8gn, og hasted min Fod til Svig\n31:6 p\u00e5 Rettens V\u00e6gtsk\u00e5l veje han mig, s\u00e5 Gud kan kende min Uskyld\n31:7 er mit Skridt b\u00f8jet af fra Vejen, og har mit Hjerte fulgt mine \u00d8jne, hang noget ved mine H\u00e6nder,\n31:8 da gid jeg m\u00e5 s\u00e5 og en anden fort\u00e6re, og hvad jeg planted, oprykkes med Rode!\n31:9 Blev jeg en D\u00e5re p\u00e5 Grund at en Kvinde, og har jeg luret ved N\u00e6stens D\u00f8r,\n31:10 s\u00e5 dreje min Hustru Kv\u00e6rn for en anden, og andre b\u00f8je sig over hende!\n31:11 Thi sligt var Sk\u00e6ndselsd\u00e5d, Br\u00f8de, der drages for Retten,\n31:12 ja, Ild, der \u00e6der til Afgrunden og s\u00e6tter hele min H\u00f8st i Brand!\n31:13 Har jeg ringeagtet min Tr\u00e6ls og min Tr\u00e6lkvindes Ret, n\u00e5r de tr\u00e6ttede med mig,\n31:14 hvad skulde jeg da g\u00f8re, n\u00e5r Gud stod op, hvad skulde jeg svare, n\u00e5r han s\u00e5 efter?\n31:15 Har ikke min Skaber skabt ham i Moders Sk\u00f8d, har en og samme ej dannet os begge i Moders Liv?\n31:16 Har jeg afsl\u00e5et ringes \u00d8nske, ladet Enkens \u00d8jne vansm\u00e6gte,\n31:17 var jeg ene om at spise mit Br\u00f8d, har den faderl\u00f8se ej spist deraf\n31:18 nej, fra Barnsben fostred jeg ham som en Fader, jeg ledede hende fra min Moders Sk\u00f8d.\n31:19 Har jeg set en Stakkel blottet for Kl\u00e6der, en fattig savne et T\u00e6ppe\n31:20 visselig nej, hans Hofter velsigned mig, n\u00e5r han varmed sig i Uld af mine Lam.\n31:21 Har jeg l\u00f8ftet min B\u00e5nd mod en faderl\u00f8s, fordi jeg var vis p\u00e5 Medhold i Retten,\n31:22 s\u00e5 falde min Skulder fra Nakken, s\u00e5 rykkes min Arm af Led!\n31:23 Thi Guds R\u00e6dsel var kommet over mig, og n\u00e5r han rejste sig, magted jeg intet!\n31:24 Har jeg sl\u00e5et min Lid til Guld, kaldt det rene Guld min Fortr\u00f8stning,\n31:25 var det min Gl\u00e6de, at Rigdommen voksed, og at min H\u00e5nd fik sanket s\u00e5 meget,\n31:26 s\u00e5 jeg, hvorledes Sollyset str\u00e5led, eller den herligt skridende M\u00e5ne,\n31:27 og lod mit Hjerte sig d\u00e5re i L\u00f8n, s\u00e5 jeg hylded dem med Kys p\u00e5 min H\u00e5nd\n31:28 ogs\u00e5 det var Br\u00f8de, der drages for Retten, thi da forn\u00e6gted jeg Gud hist oppe.\n31:29 Var min Avindsmands Fald min Gl\u00e6d jubled jeg, n\u00e5r han ramtes af Vanheld\n31:30 nej, jeg tillod ikke min Gane at synde, s\u00e5 jeg bandende kr\u00e6ved hans Sj\u00e6l.\n31:31 Har min Husf\u00e6lle ej m\u00e5ttet sige: \"Hvem m\u00e6ttedes ej af K\u00f8d fra hans Bord\"\n31:32 nej, den fremmede l\u00e5 ej ude om Natten, jeg \u00e5bned min D\u00f8r for Vandringsm\u00e6nd.\n31:33 Har jeg skjult mine Synder, som Mennesker g\u00f8r, s\u00e5 jeg dulgte min Br\u00f8de i Brystet\n31:34 af Frygt for den store Hob, af Angst for Stamfr\u00e6nders Ringeagt, s\u00e5 jeg blev inden D\u00f8re i Stilhed!\n31:35 Ak, var der dog en, der h\u00f8rte p\u00e5 mig! Her er mit Bom\u00e6rke - lad den Alm\u00e6gtige svare! Havde jeg blot min Modparts Indl\u00e6g!\n31:36 Sandelig, tog jeg det p\u00e5 min Skulder, kransed mit Hoved dermed som en Krone,\n31:37 svared ham for hvert eneste Skridt og m\u00f8dte ham som en Fyrste.\n31:38 Har min Mark m\u00e5ttet skrige over mig og alle Furerne gr\u00e6de,\n31:39 har jeg t\u00e6ret dens Kraft uden Vederlag, udslukt dens Ejeres Liv,\n31:40 s\u00e5 gro der Tj\u00f8rn for Hvede og Ukrudt i Stedet for Byg! Her ender Jobs Ord.\n32:1 Da nu hine tre M\u00e6nd ikke mere svarede Job, fordi han var retf\u00e6rdig i sine egne \u00d8jne,\n32:2 blussede Vreden op i Buziten Elihu, Barak'els S\u00f8n, af Rams Sl\u00e6gt. P\u00e5 Job vrededes han, fordi han gjorde sig retf\u00e6rdigere end Gud,\n32:3 og p\u00e5 hans tre Venner, fordi de ikke fandt noget Svar og dog d\u00f8mte Job skyldig.\n32:4 Elihu havde ventet, s\u00e5 l\u00e6nge de talte med Job, fordi de var \u00e6ldre end han;\n32:5 men da han s\u00e5, at de tre M\u00e6nd intet havde at svare, blussede hans Vrede op;\n32:6 og Buziten Elihu, Barak'els S\u00f8n, tog til Orde og sagde: Ung af Dage er jeg, og I er gamle M\u00e6nd, derfor holdt jeg mig tilbage, angst for at meddele eder min Viden;\n32:7 jeg t\u00e6nkte: \"Lad Alderen tale og \u00c5renes M\u00e6ngde kundg\u00f8re Visdom!\"\n32:8 Dog \u00c5nden, den er i Mennesket, og den Alm\u00e6gtiges \u00c5nde giver dem Indsigt;\n32:9 de gamle er ikke altid de kloge, Oldinge ved ej altid, hvad Ret er;\n32:10 derfor siger jeg: H\u00f8r mig, lad ogs\u00e5 mig komme frem med min Viden!\n32:11 Jeg biede p\u00e5, at I skulde tale, lyttede efter forstandige Ord, at I skulde finde de rette Ord;\n32:12 jeg agtede n\u00f8je p\u00e5 eder; men ingen af eder gendrev Job og gav Svar p\u00e5 hans Ord.\n32:13 Sig nu ikke: \"Vi st\u00f8dte p\u00e5 Visdom, Gud m\u00e5 f\u00e6lde ham, ikke et Menneske!\"\n32:14 Mod mig har han ikke rettet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke svare ham.\n32:15 De blev bange, svarer ej mer, for dem slap Ordene op.\n32:16 Skal jeg t\u00f8ve, fordi de tier og st\u00e5r der uden at svare et Ord?\n32:17 Ogs\u00e5 jeg vil svare min Del, ogs\u00e5 jeg vil frem med min Viden!\n32:18 Thi jeg er fuld af Ord, \u00c5nden i mit Bryst tr\u00e6nger p\u00e5;\n32:19 som tilbundet Vin er mit Bryst, som nyfyldte Vins\u00e6kke n\u00e6r ved at spr\u00e6nges;\n32:20 tale vil jeg for at f\u00e5 Luft, \u00e5bne mine L\u00e6ber og svare.\n32:21 Forskel g\u00f8r jeg ikke og smigrer ikke for nogen;\n32:22 thi at smigre bruger jeg ikke, snart rev min Skaber mig ellers bort!\n33:1 Men h\u00f8r nu Job, p\u00e5 min Tale og lyt til alle mine Ord!\n33:2 Se, jeg har \u00e5bnet min Mund, min Tunge taler i Ganen;\n33:3 mine Ord er talt af oprigtigt Hjerte, mine L\u00e6ber f\u00f8rer lutret Tale.\n33:4 Guds \u00c5nd har skabt mig, den Alm\u00e6gtiges \u00c5nde har givet mig Liv.\n33:5 Svar mig, i Fald du kan, rust dig imod mig, m\u00f8d frem!\n33:6 Se, jeg er din Lige for Gud, ogs\u00e5 jeg er taget af Ler;\n33:7 R\u00e6dsel for mig skal ikke skr\u00e6mme dig, min H\u00e5nd skal ej ligge tyngende p\u00e5 dig.\n33:8 Dog, det har du sagt i mit P\u00e5h\u00f8r, jeg h\u00f8rte s\u00e5 lydende Ord:\n33:9 \"Jeg er ren og uden Br\u00f8de, lydel\u00f8s, uden Skyld;\n33:10 men han s\u00f8ger P\u00e5skud imod mig, regner mig for sin Fjende;\n33:11 han l\u00e6gger mine F\u00f8dder i Blokken, vogter p\u00e5 alle mine Veje.\"\n33:12 Se, der har du Uret, det er mit Svar, thi Gud er st\u00f8rre end Mennesket.\n33:13 Hvorfor tvistes du med ham, fordi han ej svarer p\u00e5 dine Ord?\n33:14 Thi p\u00e5 een M\u00e5de taler Gud, ja p\u00e5 to, men man \u00e6nser det ikke:\n33:15 I Dr\u00f8mme, i natligt Syn, n\u00e5r Dvale falder p\u00e5 Mennesker, n\u00e5r de slumrende hviler p\u00e5 Lejet;\n33:16 da \u00e5bner han Menneskers \u00d8re, g\u00f8r dem angst med Skr\u00e6mmebilleder\n33:17 for at f\u00e5 Mennessket bort fra Uret og udrydde Hovmod af Manden,\n33:18 holde hans Sj\u00e6l fra Graven, hans Liv fra V\u00e5bend\u00f8d.\n33:19 Eller han revses med Smerter p\u00e5 Lejet, uafbrudt sf\u00e5r der Hamp i hans Ben;\n33:20 Livet i ham v\u00e6mmes ved Br\u00f8d og hans Sj\u00e6l ved l\u00e6kker Mad\n33:21 hans K\u00f8d svinder hen, s\u00e5 det ikke ses, hans Knogler, som f\u00f8r ikke s\u00e5s, bliver blottet;\n33:22 hans Sj\u00e6l kommer Graven n\u00e6r, hans Liv de dr\u00e6bende Magter.\n33:23 Hvis da en Engel er p\u00e5 hans Side, een blandt de tusind Talsm\u00e6nd, som varsler Mennesket Tugt,\n33:24 og den viser ham N\u00e5de og siger: \"Fri ham fra at synke i Graven, L\u00f8sepenge har jeg f\u00e5et!\"\n33:25 da svulmer hans Legem af Friskhed, han oplever atter sin Ungdom.\n33:26 Han beder til Gud, og han er ham n\u00e5dig, han skuer med Jubel hans \u00c5syn, fort\u00e6ller Mennesker om sin Frelse.\n33:27 Han synger det ud for Folk: \"Jeg synded og kr\u00e6nkede Retten og fik dog ej L\u00f8n som forskyldt!\n33:28 Han har friet min Sj\u00e6l fra at fare i Grav, mit Liv ser Lyset med Lyst!\"\n33:29 Se, alle disse Ting g\u00f8r Gud to Gange, ja tre med Mennesket\n33:30 for at redde hans Sj\u00e6l fra Graven, s\u00e5 han skuer Livets Lys!\n33:31 Lyt til og h\u00f8r mig, Job, ti stille, s\u00e5 jeg kan tale!\n33:32 Har du noget at sige, s\u00e5 svar mig, tal, thi gerne gav jeg dig Ret;\n33:33 hvis ikke, s\u00e5 h\u00f8re du p\u00e5 mig, ti stille, at jeg kan l\u00e6re dig Visdom!\n34:1 Og Elihu tog til Orde og sagde:\n34:2 \"H\u00f8r mine Ord, I vise, I forstandige M\u00e6nd, l\u00e5n mig \u00d8re!\n34:3 Thi \u00d8ret pr\u00f8ver Ord, som Ganen smager p\u00e5 Mad;\n34:4 lad os udgranske, hvad der er Ret, med hinanden sk\u00f8nne, hvad der er godt!\n34:5 Job sagde jo: \"Jeg er retf\u00e6rdig, min Ret har Gud sat til Side;\n34:6 min Ret til Trods skal jeg v\u00e6re en L\u00f8gner? Sk\u00f8nt br\u00f8defri er jeg s\u00e5ret til D\u00f8den!\"\n34:7 Er der mon Mage til Job? Han drikker Spot som Vand,\n34:8 s\u00f8ger Selskab med Ud\u00e5dsm\u00e6nd og Omgang med gudl\u00f8se Folk!\n34:9 Thi han sagde: \"Det b\u00e5der ikke en Mand, at han har Venskab med Gud!\"\n34:10 Derfor, I kloge, h\u00f8r mig: Det v\u00e6re langt fra Gud af synde, fra den Alm\u00e6gtige at g\u00f8re ondt;\n34:11 nej, han geng\u00e6lder Menneskets Gerning, handler med Manden efter hans F\u00e6rd;\n34:12 Gud forbryder sig visselig ej, den Alm\u00e6gtige b\u00f8jer ej Retten!\n34:13 Hvo gav ham Tilsyn med Jorden, hvo vogter, mon hele Verden?\n34:14 Drog han sin \u00c5nd tilbage og tog sin \u00c5nde til sig igen,\n34:15 da ud\u00e5nded K\u00f8det til Hobe, og atter blev Mennesket St\u00f8v!\n34:16 Har du Forstand, s\u00e5 h\u00f8r derp\u00e5, l\u00e5n \u00d8re til mine Ord!\n34:17 Mon en, der hadede Ret, kunde styre? D\u00f8mmer du ham, den Retf\u00e6rdige, V\u00e6ldige?\n34:18 Han, som kan sige til Kongen: \"Din Usling!\" og \"Nidding, som du er!\" til Storm\u00e6nd,\n34:19 som ikke g\u00f8r Forskel til Fordel for Fyrster ej heller foretr\u00e6kker rig for ringe, thi de er alle hans H\u00e6nders V\u00e6rk.\n34:20 Brat m\u00e5 de d\u00f8, endda midt om Natten; de store sl\u00e5r han til, og borte er de, de v\u00e6ldige fjernes uden Menneskeh\u00e5nd.\n34:21 Thi Menneskets Veje er ham for \u00d8je, han skuer alle dets Skridt;\n34:22 der er intet M\u00f8rke og intet Mulm, som Ud\u00e5dsm\u00e6nd kan gemme sig i.\n34:23 Thi Mennesket s\u00e6ttes der ingen Frist til at m\u00f8de i Retten for Gud;\n34:24 han knuser de v\u00e6ldige uden Forh\u00f8r og s\u00e6tter andre i Stedet.\n34:25 Jeg h\u00e6vder derfor: Han ved deres Gerninger, og ved Nattetide styrter han dem;\n34:26 for deres Gudl\u00f8shed sl\u00e5s de s\u00f8nder, for alles \u00d8jne tugter han dem,\n34:27 fordi de veg borf fra ham og ikke regned hans Veje det mindste,\n34:28 s\u00e5 de voldte, at ringe r\u00e5bte til ham, og han m\u00e5tte h\u00f8re de armes Skrig.\n34:29 Tier han stille, hvo vil d\u00f8mme ham? Skjuler han sit \u00c5syn, hvo vil laste ham? Over Folk og Mennesker v\u00e5ger han dog,\n34:30 for at ikke en vanhellig skal herske, en af dem, der er Folkets Snarer.\n34:31 Siger da en til Gud: \"Fejlet har jeg, men synder ej mer,\n34:32 jeg ser det, l\u00e6r du mig; har jeg gjort Uret, jeg g\u00f8r det ej mer!\"\n34:33 skal han da g\u00f8re Geng\u00e6ld, fordi du vil det, fordi du indvender noget? Ja du, ikke jeg, skal afg\u00f8re det, s\u00e5 sig da nu, hvad du ved!\n34:34 Kloge Folk vil sige til mig som og vise M\u00e6nd, der h\u00f8rer mig:\n34:35 \"Job taler ikke med Indsigt, hans Ord er uoverlagte!\n34:36 Gid Job uden Oph\u00f8r m\u00e5 pr\u00f8ves, fordi han svarer som slette Folk!\n34:37 Thi han dynger Synd p\u00e5 Synd, han optr\u00e6der hovent iblandt os og fremf\u00f8rer mange Ord imod Gud!\"\n35:1 Og Elihu tog til Orde og sagde:\n35:2 \"Holder du det for Ret, og kalder du det din Ret for Gud,\n35:3 at du siger: \"Hvad b\u00e5der det mig, hvad hj\u00e6lper det mig, at jeg ikke synder?\"\n35:4 Jeg vil give dig Svar og tillige med dig dine Venner:\n35:5 L\u00f8ft dit Blik imod Himlen og se, l\u00e6g M\u00e6rke til Skyerne, hvor h\u00f8jt de, er over dig!\n35:6 Hvis du synder, hvad skader du ham? Er din Br\u00f8de svar, hvad g\u00f8r det da ham?\n35:7 Er du retf\u00e6rdig, hvad gavner du ham, hvad mon han f\u00e5r af din H\u00e5nd?\n35:8 Du Menneske, dig vedkommer din Gudl\u00f8shed, dig, et Menneskebarn, din Retf\u00e6rd!\n35:9 Man skriger over den megen Vold, r\u00e5ber om Hj\u00e6lp mod de m\u00e6gtiges Arm,\n35:10 men siger ej: \"Hvor er Gud, vor Skaber, som giver Lovsang om Natten,\n35:11 l\u00e6rer os mer end Jordens Dyr, g\u00f8r os vise fremfor Himlens Fugle?\"\n35:12 Der r\u00e5ber man, uden at han giver Svar, over de ondes Hovmod;\n35:13 til visse, Gud h\u00f8rer ej tomme Ord, den Alm\u00e6gtige \u00e6nser dem ikke,\n35:14 endsige din P\u00e5stand om ikke at se ham! V\u00e6r stille for hans \u00c5syn og bi p\u00e5 ham!\n35:15 Men nu, da hans Vrede ej bringer Straf og han ikke bekymrer sig stort om Synd,\n35:16 s\u00e5 oplader Job sin Mund med Tant, uden Indsigt taler han store Ord.\n36:1 Og videre sagde Elihu:\n36:2 Bi nu lidt, jeg har noget at sige dig, thi end har jeg Ord til Forsvar for Gud.\n36:3 Jeg vil hente min Viden langvejsfra og skaffe min Skaber Ret;\n36:4 thi for vist, mine Ord er ikke Opspind, en Mand med fuldkommen Indsigt har du for dig.\n36:5 Se, Gud forkaster det stive Sind,\n36:6 den gudl\u00f8se holder han ikke i Live; de arme lader han f\u00e5 deres Ret,\n36:7 fra retf\u00e6rdige vender han ikke sit Blik, men giver dem Plads for stedse hos Konger p\u00e5 Tronen i H\u00f8jhed.\n36:8 Og hvis de bindes i L\u00e6nker, fanges i N\u00f8dens B\u00e5nd,\n36:9 s\u00e5 viser han dem deres Gerning, deres Synder, at de hovmodede sig,\n36:10 \u00e5bner deres \u00d8re for Tugt og byder dem vende sig bort fra det onde.\n36:11 Hvis de s\u00e5 h\u00f8rer og b\u00f8jer sig, da ender de deres Dage i Lykke, i liflig Fryd deres \u00c5r.\n36:12 Men h\u00f8rer de ikke, falder de for Sv\u00e6rd og opgiver \u00c5nden i Uforstand.\n36:13 Men vanhellige Hjerter forbitres; n\u00e5r han binder dem, r\u00e5ber de ikke om Hj\u00e6lp;\n36:14 i Ungdommen d\u00f8r deres Sj\u00e6l, deres Liv f\u00e5r Mandssk\u00f8gers Lod.\n36:15 Den elendige frelser han ved hans Elende og \u00e5bner hans \u00d8re ved Tr\u00e6ngsel.\n36:16 Men dig har Medgangen lokket, du var i Fred for Ulykkens Gab; ingen Tr\u00e6ngsel indjog dig Skr\u00e6k, fuldt var dit Bord af fede Retter.\n36:17 Den gudl\u00f8ses som kom til fulde over dig, hans retf\u00e6rdige Dom greb dig fat.\n36:18 Lad dig ikke lokke af Vrede til Spot eller B\u00f8dens Storhed lede dig vild!\n36:19 Kan vel dit Skrig g\u00f8re Ende p\u00e5 N\u00f8den, eller det at du opbyder al din Kraft?\n36:20 Ej m\u00e5 du l\u00e6nges efter Natten, som. opskr\u00e6mmer Folkeslag der, hvor de er;\n36:21 var dig og vend dig ikke til Uret, s\u00e5 du foretr\u00e6kker ondt for at lide.\n36:22 Se, oph\u00f8jet er Gud i sin V\u00e6lde, hvo er en L\u00e6rer som han?\n36:23 Hvo foreskrev ham hans Vej, og hvo turde sige: \"Du gjorde Uret!\"\n36:24 Se til at oph\u00f8je hans V\u00e6rk, som Mennesker priser i Sang!\n36:25 Alle Mennesker ser det med Fryd, sk\u00f8nt d\u00f8delige skuer det kun fra det fjerne.\n36:26 Se, Gud er oph\u00f8jet, kan ikke ransages, Tal p\u00e5 hans \u00c5r kan ikke fides.\n36:27 Thi Dr\u00e5ber drager han ud af Havet, i hans T\u00e5ge siver de ned som Regn,\n36:28 og Skyerne lader den str\u00f8mme og dryppe p\u00e5 mange Folk.\n36:29 Hvo fatter mon Skyernes Vidder eller hans Boligs Bulder?\n36:30 Se, han breder sin T\u00e5ge om sig og skjuler Havets R\u00f8dder;\n36:31 Thi dermed n\u00e6rer han Folkene, giver dem Br\u00f8d i Overflod;\n36:32 han hyller sine H\u00e6nder i Lys og sender det ud imod M\u00e5let;\n36:33 hans Torden melder hans Komme, selv Kv\u00e6get melder hans Optr\u00e6k.\n37:1 Ja, derover sk\u00e6lver mit Hjerte, b\u00e6vende skifter det Sted!\n37:2 Lyt dog til hans bragende R\u00f8st, til Dr\u00f8net, der g\u00e5r fra hans Mund!\n37:3 Han slipper det l\u00f8s under hele Himlen, sit Lys til Jordens Ender;\n37:4 efter det br\u00f8ler hans R\u00f8st, med H\u00f8jhed brager hans Torden; han sparer ikke p\u00e5 Lyn, imedens hans Stemme h\u00f8res.\n37:5 Underfuldt lyder Guds Tordenr\u00f8st, han \u00f8ver V\u00e6lde, vi fatter det ej.\n37:6 Thi han siger til Sneen: \"Fald ned p\u00e5 Jorden!\" til Byger og Regnskyl: \"Bliv st\u00e6rke!\"\n37:7 For alle Mennesker s\u00e6tter han Segl, at de d\u00f8delige alle m\u00e5 kende hans Gerning.\n37:8 De vilde Dyr s\u00f8ger Ly og holder sig i deres Huler:\n37:9 Fra Kammeret kommer der Storm, fra Nordens Stjerner Kulde.\n37:10 Ved Guds \u00c5nde bliver der Is, Vandfladen l\u00e6gges i F\u00e6ngsel.\n37:11 S\u00e5 fylder han Skyen med V\u00e6de, Skylaget spreder hans Lys;\n37:12 det farer hid og did og bugter sig efter hans Tanke og udf\u00f8rer alt, hvad han byder, p\u00e5 hele den vide Jord,\n37:13 hvad enten han slynger det ud som Sv\u00f8be, eller han sender det for at velsigne.\n37:14 Job du m\u00e5 lytte hertil, tr\u00e6d frem og m\u00e6rk dig Guds Underv\u00e6rker!\n37:15 Fatter du, hvorledes Gud kan magte dem og lade Lys str\u00e5le frem fra sin Sky?\n37:16 Fatter du Skyernes Sv\u00e6ven, den Alvises Underv\u00e6rker?\n37:17 Du, hvis Kl\u00e6der ophedes, n\u00e5r Jorden d\u00f8ser ved S\u00f8ndenvind?\n37:18 Hv\u00e6lver du Himlen sammen med ham, fast som det st\u00f8bte Spejl?\n37:19 L\u00e6r mig, hvad vi skal sige ham! Intet kan vi f\u00e5 frem for M\u00f8rke.\n37:20 Meldes det ham, at jeg taler? Siger en Mand, at han er fra Samling?\n37:21 Og nu: Man ser ej Lyset, skygget af m\u00f8rke Skyer, men et Vejr farer hen og renser Himlen,\n37:22 fra Norden kommer en Lysning. Over Gud er der frygtelig H\u00f8jhed,\n37:23 og den Alm\u00e6gtige finder vi ikke. Alm\u00e6gtig og rig p\u00e5 Retf\u00e6rd b\u00f8jer han ikke Retten;\n37:24 derfor frygter Mennesker ham, men af selv kloge \u00e6nser han ingen.\n38:1 S\u00e5 svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:\n38:2 \"Hvem fordunkler mit R\u00e5d med Ord, som er uden Mening?\n38:3 Omgjord som en Mand dine L\u00e6nder, jeg vil sp\u00f8rge, og du skal l\u00e6re mig!\n38:4 Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen Indsigt!\n38:5 Hvem bestemte dens M\u00e5l - du kender det jo - hvem sp\u00e6ndte M\u00e5lesnor ud derover?\n38:6 Hvorp\u00e5 blev dens St\u00f8tter s\u00e6nket, hvem lagde dens Hj\u00f8rnesten,\n38:7 mens Morgenstjernerne jubled til Hobe, og alle Gudss\u00f8nner r\u00e5bte af Gl\u00e6de?\n38:8 Hvem st\u00e6ngte for Havet med Porte, dengang det brusende udgik af Moders Sk\u00f8d,\n38:9 dengang jeg gav det Skyen til Kl\u00e6dning og T\u00e5gemulm til Sv\u00f8b,\n38:10 dengang jeg br\u00f8d det en Gr\u00e6nse og indsatte Portsl\u00e5 og D\u00f8re\n38:11 og sagde: \"Hertil og ikke l\u00e6nger! Her standse dine stolte Vover!\"\n38:12 Har du nogen Sinde kaldt Morgenen frem, ladet Morgenr\u00f8den vide sit Sted,\n38:13 s\u00e5 den greb om Jordens Flige og gudl\u00f8se rystedes bort,\n38:14 s\u00e5 den dannedes til som Ler under Segl, fik Farve, som var den en Kl\u00e6dning?\n38:15 De gudl\u00f8ses Lys toges fra dem, den l\u00f8ftede Arm blev knust.\n38:16 Har du mon v\u00e6ret ved Havets Kilder, har du mon vandret p\u00e5 Dybets Bund?\n38:17 Mon D\u00f8dens Porte har vist sig for dig, skued du Mulmets Porte?\n38:18 S\u00e5 du ud over Jordens Vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den er!\n38:19 Hvor er Vejen til Lysets Bolig, og hvor har M\u00f8rket mon hjemme,\n38:20 s\u00e5 du kunde hente det til dets Rige og bringe det hen p\u00e5 Vej til dets Bolig?\n38:21 Du ved det, du blev jo f\u00f8dt dengang, dine Dages Tal er jo stort!\n38:22 Har du v\u00e6ret, hvor Sneen gemmes, og skuet, hvor Hagelen vogtes,\n38:23 den, jeg gemmer til Tr\u00e6ngselens Tid, til Kampens og Krigens Dag?\n38:24 Hvor er Vejen did, hvor Lyset deler sig, hvor \u00d8stenvinden spreder sig ud over Jorden?\n38:25 Hvem \u00e5bnede Regnen en Rende og Tordenens Lyn en Vej\n38:26 for at v\u00e6de folketomt Land, \u00d8rkenen, hvor ingen bor,\n38:27 for at kv\u00e6ge \u00d8de og \u00d8demark og fremkalde Urter i \u00d8rkenen?\n38:28 Har Regnen mon en Fader, hvem avlede Duggens Dr\u00e5ber?\n38:29 Af hvilket Sk\u00f8d kom Isen vel frem, hvem f\u00f8dte mon Himlens Rim?\n38:30 Vandet st\u00f8rkner som Sten, Dybets Flade tr\u00e6kker sig sammen.\n38:31 Knytter du Syvstjernens B\u00e5nd, kan du l\u00f8se Orions L\u00e6nker?\n38:32 Lader du Aftenstjemen g\u00e5 op i Tide, leder du Bj\u00f8rnen med Unger?\n38:33 Kender du Himmelens Love, fasts\u00e6tter du dens Magt over Jorden?\n38:34 Kan du l\u00f8fte R\u00f8sten til Sky, s\u00e5 Vandskyl adlyder dig?\n38:35 Sender du Lynene ud, s\u00e5 de g\u00e5r, og svarer de dig: \"Her er vi!\"\n38:36 Hvem lagde Visdom i sorte Skyer, hvem gav Luftsynet Kl\u00f8gt?\n38:37 Hvem er s\u00e5 viis, at han t\u00e6ller Skyerne, hvem h\u00e6lder Himmelens Vands\u00e6kke om,\n38:38 n\u00e5r Jorden ligger i \u00c6lte, og Leret klumper sig sammen?\n38:39 Jager du Rov til L\u00f8vinden, stiller du Ungl\u00f8vers hunger,\n38:40 n\u00e5r de dukker sig i deres Huler; ligger p\u00e5 Lur i Krat?\n38:41 Hvem skaffer Ravnen \u00c6de, n\u00e5r Ungerne skriger til Gud og flakker om uden F\u00f8de?\n39:1 Kender du Tiden, da Stengeden f\u00f8der, tager du Vare p\u00e5 Hindenes Veer,\n39:2 t\u00e6ller du mon deres Dr\u00e6gtigheds M\u00e5neder, kender du Tiden, de f\u00f8der?\n39:3 De l\u00e6gger sig ned og f\u00f8der og kaster Kuldet,\n39:4 Ungerne trives, gror til i det frie, l\u00f8ber bort og kommer ej til dem igen.\n39:5 Hvem slap Vild\u00e6slet l\u00f8s, hvem l\u00f8ste mon Steppe\u00e6slets Reb,\n39:6 som jeg gav \u00d8rkenen til Hjem, den salte Steppe til Bolig?\n39:7 Det ler ad Byens Larm og h\u00f8rer ej Driverens Sk\u00e6lden;\n39:8 det ransager Bjerge, der har det sin Gr\u00e6sgang, det leder hvert Gr\u00e6sstr\u00e5 op.\n39:9 Er Vildoksen villig at tr\u00e6lle for dig, vil den st\u00e5 ved din Krybbe om Natten?\n39:10 Binder du Reb om dens Hals, pl\u00f8jer den Furerne efter dig?\n39:11 Stoler du p\u00e5 dens store Kr\u00e6fter; overlader du den din H\u00f8st?\n39:12 Tror du, den kommer tilbage og samler din S\u00e6d p\u00e5 Loen?\n39:13 Mon Strudsens Vinge er lam, eller mangler den D\u00e6kfjer og Dun,\n39:14 siden den betror sine \u00c6g til Jorden og lader dem varmes i Sandet,\n39:15 t\u00e6nker ej p\u00e5, at en Fod kan knuse dem, Vildtet p\u00e5 Marken tr\u00e6de dem s\u00f8nder?\n39:16 H\u00e5rd ved Ungerne er den, som var de ej dens; spildt er dens M\u00f8je, det \u00e6ngster den ikke.\n39:17 Thi Gud lod den glemme Visdom og gav den ej Del i Indsigt.\n39:18 N\u00e5r Skytterne kommer, farer den bort, den ler ad Hest og Rytter.\n39:19 Giver du Hesten Styrke, kl\u00e6der dens Hals med Manke\n39:20 og l\u00e6rer den Gr\u00e6shoppens Spring? Dens stolte Prusten indgyder R\u00e6dsel.\n39:21 Den skraber muntert i Dalen, g\u00e5r Brynjen v\u00e6ligt i M\u00f8de;\n39:22 den ler ad R\u00e6dselen, frygter ikke og viger ikke for Sv\u00e6rdet;\n39:23 Koggeret klirrer over den, Spydet og K\u00f8llen blinker;\n39:24 den sluger Vejen med gungrende Vildskab, den t\u00f8jler sig ikke, n\u00e5r Hornet lyder;\n39:25 et St\u00f8d i Hornet, straks siger den: Huj! Den vejrer Kamp i det fjerne, Kampskrig og F\u00f8rernes R\u00e5b.\n39:26 Skyldes det Indsigt hos dig, at Falken svinger sig op og breder sin Vinge mod S\u00f8nden?\n39:27 Skyldes det Bud fra dig, at \u00d8rnen flyver h\u00f8jt og bygger sin h\u00f8jtsatte Rede?\n39:28 Den bygger og bor p\u00e5 Klipper, p\u00e5 Klippens Tinde og Borg;\n39:29 den spejder derfra efter \u00c6de, viden om skuer dens \u00d8jne.\n39:30 Ungerne sv\u00e6lger i Blod; hvor Valen findes, der er den!\n40:1 Og HERREN svarede Job og sagde:\n40:2 Vil den tr\u00e6ttek\u00e6re tvistes med den Alm\u00e6gtige? Han, som revser Gud, han svare herp\u00e5!\n40:3 Da svarede Job HERREN og sagde:\n40:4 Se, jeg er ringe, hvad skal jeg svare? Jeg l\u00e6gger min H\u00e5nd p\u00e5 min Mund!\n40:5 Een Gang har jeg talt, gentager det ikke, to Gange, men g\u00f8r det ej mer!\n40:6 Da svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:\n40:7 \"Omgjord som en Mand dine L\u00e6nder, jeg vil sp\u00f8rge, og du skal l\u00e6re mig!\n40:8 Mon du vil g\u00f8re min Ret til intet, d\u00f8mme mig, for af du selv kan f\u00e5 Ret?\n40:9 Har du en Arm som Gud, kan du tordne med Brag som han?\n40:10 Smyk dig med H\u00f8jhed og Storhed, kl\u00e6d dig i Glans og Herlighed!\n40:11 Udgyd din Vredes Str\u00f8mme, sl\u00e5 de stolte ned med et Blik,\n40:12 b\u00f8j med et Blik de stolte og knus p\u00e5 Stedet de gudl\u00f8se,\n40:13 skjul dem i St\u00f8vet til Hobe og l\u00e6nk deres \u00c5syn i Skjulet!\n40:14 S\u00e5 vil jeg ogs\u00e5 love dig for Sejren, din h\u00f8jre har vundet.\n40:15 Se Nilhesten! Den har jeg skabt s\u00e5vel som dig. Som Oksen \u00e6der den Gr\u00e6s.\n40:16 Se, hvilken Kraft i L\u00e6nderne og hvilken Styrke i Bugens Muskler!\n40:17 Halen holder den stiv som en Ceder, Bovens Sener er flettet sammen;\n40:18 dens Knogler er R\u00f8r af, Kobber, Benene i den som St\u00e6nger af Jern.\n40:19 Den er Guds ypperste Skabning, skabt til at herske over de andre;\n40:20 thi Foder til den b\u00e6rer Bjergene, hvor Markens Vildt har Legeplads.\n40:21 Den l\u00e6gger sig hen under Lotusbuske, i Skjul af Siv og R\u00f8r;\n40:22 Lotusbuskene giver den Tag og Skygge, B\u00e6kkens Pile yder den Hegn.\n40:23 Den taber ej Modet, n\u00e5r Jordan stiger, er rolig, om Str\u00f8mmen end svulmer mod dens Gab.\n40:24 Hvem kan gribe den i dens T\u00e6nder og tr\u00e6kke Reb igennem dens Snude?\n41:1 Kan du tr\u00e6kke Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Sn\u00f8re?\n41:2 Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens K\u00e6ber?\n41:3 Mon den vil trygle dig l\u00e6nge og give dig gode Ord?\n41:4 Mon den vil indg\u00e5 en Pagt med dig, s\u00e5 du f\u00e5r den til Tr\u00e6l for evigt?\n41:5 Han du mon lege med den som en Fugl og t\u00f8jre den for dine Pigeb\u00f8rn?\n41:6 Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem S\u00e6lgerne?\n41:7 Mon du kan sp\u00e6kke dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved?\n41:8 L\u00e6g dog engang din H\u00e5nd p\u00e5 den! Du vil huske den Kamp og g\u00f8r det ej mer.\n41:9 Det H\u00e5b vilde blive til Skamme, alene ved Synet l\u00e5 du der.\n41:10 Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den?\n41:11 Hvem m\u00f8der den og slipper fra det hvem under hele Himlen?\n41:12 Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor st\u00e6rk den er, hvor smukt den er skabt.\n41:13 Hvem har trukket dens Kl\u00e6dning af, tr\u00e6ngt ind i dens dobbelte Panser?\n41:14 Hvem har \u00e5bnet dens Ansigts D\u00f8re? Rundt om dens T\u00e6nder er R\u00e6dsel.\n41:15 Dens Ryg er Reder af Skjolde, dens Bryst er et Segl af Sten;\n41:16 de sidder t\u00e6t ved hverandre, Luft kommer ikke ind derimellem;\n41:17 de h\u00e6nger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre.\n41:18 Dens Nysen fremkalder str\u00e5lende Lys, som Morgenr\u00f8dens \u00d8jenl\u00e5g er dens \u00d8jne.\n41:19 Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem.\n41:20 Em st\u00e5r ud af dens N\u00e6sebor som af en ophedet, kogende Kedel.\n41:21 Dens \u00c5nde t\u00e6nder som gl\u00f8dende Kul, Luer st\u00e5r ud af dens Gab.\n41:22 Styrken bor p\u00e5 dens Hals, og Angsten hopper foran den.\n41:23 T\u00e6t sidder K\u00f8dets Knuder, som st\u00f8bt til Kroppen; de rokkes ikke;\n41:24 fast som Sten er dens Hjerte st\u00f8bt, fast som den nederste M\u00f8llesten.\n41:25 N\u00e5r den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling g\u00e5r de af Skr\u00e6k.\n41:26 Angriberens Sv\u00e6rd holder ikke Stand, ej Kastev\u00e5ben, Spyd eller Pil.\n41:27 Jern regner den kun for Halm og Kobber for tr\u00f8sket Tr\u00e6;\n41:28 Buens S\u00f8n sl\u00e5r den ikke p\u00e5 Flugt, Slyngens Sten bliver Str\u00e5 for den,\n41:29 Stridsk\u00f8llen regnes for R\u00f8r, den ler ad det svirrende Spyd.\n41:30 P\u00e5 Bugen er der skarpe Rande, dens Spor i Dyndet er som T\u00e6rskesl\u00e6dens;\n41:31 Dybet f\u00e5r den i Kog som en Gryde, en Salvekedel g\u00f8r den af Floden;\n41:32 bag den er der en lysende Sti, Dybet synes som S\u00f8lverh\u00e5r.\n41:33 Dens Lige findes ikke p\u00e5 Jord, den er skabt til ikke at frygte.\n41:34 Alt, hvad h\u00f8jt er, r\u00e6ddes for den, den er Konge over alle stolte Dyr.\n42:1 S\u00e5 svarede Job HERREN og sagde:\n42:2 \"Jeg ved, at du magter alt, for dig er intet umuligt!\n42:3 \"Hvem fordunkler mit R\u00e5d med Ord, som er uden Indsigt?\" Derfor: jeg talte uden Forstand om noget, som var mig for underfuldt, og som jeg ej kendte til.\n42:4 H\u00f8r dog, og jeg vil tale, jeg vil sp\u00f8rge, og du skal l\u00e6re mig!\n42:5 Jeg havde kun h\u00f8rt et Rygte om dig, men nu har mit \u00d8je set dig;\n42:6 jeg tager det derfor tilbage og angrer i St\u00f8v og Aske!\n42:7 Men efter at HERREN havde talet disse Ord til Job, sagde han til Temaniten Elifaz: \"Min Vrede er blusset op mod dig og dine to Venner, fordi I ikke talte rettelig om mig som min Tjener Job!\n42:8 Tag eder derfor syv Tyre og syv V\u00e6dre og g\u00e5 til min Tjener Job og bring et Br\u00e6ndoffer for eder. Og min Tjener Job skal g\u00e5 i Forb\u00f8n for eder, thi ham vil jeg b\u00f8nh\u00f8re, s\u00e5 jeg ikke g\u00f8r en Ulykke p\u00e5 eder, fordi I ikke talte rettelig om mig som min Tjener Job!\"\n42:9 S\u00e5 gik Temaniten Elifaz, Sjuhiten Bildad og Na'amatiten Zofar hen og gjorde, som HERREN havde sagt, og HERREN b\u00f8nh\u00f8rte Job.\n42:10 Og HERREN vendte Jobs Sk\u00e6bne, da han gik i Forb\u00f8n for sine Venner; og HERREN gav Job alt, hvad han havde ejet, tvefold igen.\n42:11 S\u00e5 kom alle hans Br\u00f8dre og S\u00f8stre og alle, der kendte ham tilforn, og holdt M\u00e5ltid med ham i hans Hus, og de viste ham deres Medf\u00f8lelse og tr\u00f8stede ham over al den Ulykke, HERREN havde bragt over ham, og de gav ham hver en Kesita og en Guldring.\n42:12 Og HERREN velsignede Jobs sidste Tid mere end hans f\u00f8rste. Han fk 14000 Stykker Sm\u00e5kv\u00e6g, og 1000 Aseninder.\n42:13 Og han fik syv S\u00f8nner og tre D\u00f8tre,\n42:14 og han kaldte den ene Jemima, den anden Kezia og den tredje Keren-Happuk.\n42:15 S\u00e5 smukke Kvinder som Jobs D\u00f8tre fandtes ingensteds p\u00e5 Jorden; og deres Fader gav dem Arv imellem deres Br\u00f8dre:\n42:16 Siden levede Job 140 \u00c5r og s\u00e5 sine B\u00f8rn og B\u00f8rneb\u00f8rn, fire Sl\u00e6gtled.\n42:17 S\u00e5 d\u00f8de Job gammel og m\u00e6t af Dage.","title":"Danish Bible: Job","type":"page"}