{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/dan/joh.htm","path":"bib/wb/dan/joh.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/dan/joh.htm","text":"1:1 I Begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.\n1:2 Dette var i Begyndelsen hos Gud.\n1:3 Alle Ting ere blevne til ved det, og uden det blev end ikke een Ting til af det, som er.\n1:4 I det var Liv, og Livet var Menneskenes Lys.\n1:5 Og Lyset skinner i M\u00f8rket, og M\u00f8rket begreb det ikke.\n1:6 Der kom et Menneske, udsendt fra Gud, hans Navn var Johannes.\n1:7 Denne kom til et Vidnesbyrd, for at han skulde vidne om Lyset, for at alle skulde tro ved ham.\n1:8 Han var ikke Lyset, men han skulde vidne om Lyset.\n1:9 Det sande Lys, der oplyser hvert Menneske, var ved at komme til Verden.\n1:10 Han var i Verden, og Verden er bleven til ved ham, og Verden kendte ham ikke.\n1:11 Han kom til sit eget, og hans egne toge ikke imod ham.\n1:12 Men s\u00e5 mange, som toge imod ham, dem gav han Magt til at vorde Guds B\u00f8rn, dem, som tro p\u00e5 hans Navn;\n1:13 hvilke ikke bleve f\u00f8dte af Blod, ej heller af K\u00f8ds Villie, ej heller af Mands Villie, men af Gud.\n1:14 Og Ordet blev K\u00f8d og tog Bolig iblandt os, og vi s\u00e5 hans Herlighed, en Herlighed, som en enb\u00e5ren S\u00f8n har den fra sin Fader, fuld af N\u00e5de og Sandhed.\n1:15 Johannes vidner om ham og r\u00e5ber og siger: \"Ham var det, om hvem jeg sagde: Den, som kommer efter mig, er kommen foran mig; thi han var f\u00f8r mig.\"\n1:16 Thi af hans Fylde have vi alle modtaget, og det N\u00e5de over N\u00e5de.\n1:17 Thi Loven blev given ved Moses; N\u00e5den og Sandheden er kommen ved Jesus Kristus.\n1:18 Ingen har nogen Sinde set Gud; den enb\u00e5rne S\u00f8n, som er i Faderens Sk\u00f8d, han har kundgjort ham.\n1:19 Og dette er Johannes's Vidnesbyrd, da J\u00f8derne sendte Pr\u00e6ster og Leviter ud fra Jerusalem, for at de skulde sp\u00f8rge ham: \"Hvem er du?\"\n1:20 Og han bekendte og n\u00e6gtede ikke, og han bekendte: \"Jeg er ikke Kristus.\"\n1:21 Og de spurgte ham: \"Hvad da? Er du Elias?\" Han siger: \"Det er jeg ikke.\" \"Er du Profeten?\" Og han svarede: \"Nej.\"\n1:22 Da sagde de til ham: \"Hvem er du? For at vi kunne give dem Svar, som have udsendt os; hvad siger du om dig selv?\"\n1:23 Han sagde: \"Jeg er en R\u00f8st af en, som r\u00e5ber i \u00d8rkenen: J\u00e6vner Herrens Vej, som Profeten Esajas har sagt.\"\n1:24 Og de vare udsendte fra Faris\u00e6erne,\n1:25 og de spurgte ham og sagde til ham: \"Hvorfor d\u00f8ber du da, dersom du ikke er Kristus, ej heller Elias, ej heller Profeten?\"\n1:26 Johannes svarede dem og sagde: \"Jeg d\u00f8ber med Vand; midt iblandt eder st\u00e5r den, I ikke kende,\n1:27 han som kommer efter mig, hvis Skotvinge jeg ikke er v\u00e6rdig at l\u00f8se.\"\n1:28 Dette skete i Bethania hinsides Jordan, hvor Johannes d\u00f8bte.\n1:29 Den n\u00e6ste Dag ser han Jesus komme til sig, og han siger: \"Se det Guds Lam, som b\u00e6rer Verdens Synd!\n1:30 Han er den, om hvem jeg sagde: Efter mig kommer en Mand, som er kommen foran mig; thi han var f\u00f8r mig.\n1:31 Og jeg kendte ham ikke; men for at han skulde \u00e5benbares for Israel, derfor er jeg kommen og d\u00f8ber med Vand.\"\n1:32 Og Johannes vidnede og sagde: \"Jeg har set \u00c5nden dale ned som en Due fra Himmelen, og den blev over ham.\n1:33 Og jeg kendte ham ikke; men den, som sendte mig for at d\u00f8be med Vand, han sagde til mig: Den, som du ser \u00c5nden dale ned over og blive over, han er den, som d\u00f8ber med den Hellig\u00e5nd.\n1:34 Og jeg har set det og har vidnet, at denne er Guds S\u00f8n.\"\n1:35 Den n\u00e6ste Dag stod Johannes der atter og to af hans Disciple.\n1:36 Og idet han s\u00e5 p\u00e5 Jesus,som gik der,siger han: \"Se det Guds Lam!\"\n1:37 Og de to Disciple h\u00f8rte ham tale, og de fulgte Jesus.\n1:38 Men Jesus vendte sig om, og da han s\u00e5 dem f\u00f8lge sig, siger han til dem: \"Hvad s\u00f8ge I efter?\" Men de sagde til ham: \"Rabbi! (hvilket udlagt betyder Mester) hvor opholder du dig?\"\n1:39 Han siger til dem: \"Kommer og ser!\" De kom da og s\u00e5, hvor han opholdt sig, og de bleve hos ham den Dag; det var ved den Tiende Time.\n1:40 Den ene af de to, som havde h\u00f8rt Johannes's Ord og havde fulgt ham, var Andreas, Simon Peters Broder.\n1:41 Denne finder f\u00f8rst sin egen Broder Simon og siger til ham: \"Vi have fundet Messias\" (hvilket er udlagt: Kristus).\n1:42 Og han f\u00f8rte ham til Jesus. Jesus s\u00e5 p\u00e5 ham og sagde: \"Du er Simon, Johannes's S\u00f8n; du skal hedde Kefas\" (det er udlagt: Petrus).\n1:43 Den n\u00e6ste Dag vilde han drage derfra til Galil\u00e6a; og han finder Filip. Og Jesus siger til ham: \"F\u00f8lg mig!\"\n1:44 Men Filip var fra Bethsajda, fra Andreas's og Peters By.\n1:45 Filip finder Nathanael og siger til ham: \"Vi have fundet ham, hvem Moses i Loven og liges\u00e5 Profeterne have skrevet om, Jesus, Josefs S\u00f8n, fra Nazareth.\"\n1:46 Og Nathanael sagde til ham: \"Kan noget godt v\u00e6re fra Nazareth?\" Filip siger til ham: \"Kom og se!\"\n1:47 Jesus s\u00e5 Nathanael komme til sig, og han siger om ham: \"Se, det er sandelig en Israelit, i hvem der ikke er Svig.\"\n1:48 Nathanael siger til ham: \"Hvorfra kender du mig?\" Jesus svarede og sagde til ham: \"F\u00f8rend Filip kaldte dig, s\u00e5 jeg dig, medens du var under Figentr\u00e6et.\"\n1:49 Nathanael svarede ham: \"Rabbi! du er Guds S\u00f8n, du er Israels Konge.\"\n1:50 Jesus svarede og sagde til ham: \"Tror du, fordi jeg sagde dig, at jeg s\u00e5 dig under Figentr\u00e6et? Du skal se st\u00f8rre Ting end disse.\"\n1:51 Og han siger til ham: \"Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I skulle fra nu af se Himmelen \u00e5bnet og Guds Engle stige op og stige ned over Menneskes\u00f8nnen.\"\n2:1 Og p\u00e5 den tredje Dag var der et Bryllup i Kana i Galil\u00e6a; og Jesu Moder var der.\n2:2 Men ogs\u00e5 Jesus og hans Disciple bleve budne til Brylluppet.\n2:3 Og da Vinen slap op, siger Jesu Moder til ham: \"De have ikke Vin.\"\n2:4 Jesus siger til hende: \"Kvinde! hvad vil du mig? min Time er endnu ikke kommen.\"\n2:5 Hans Moder siger til Tjenerne: \"Hvad som han siger eder, det skulle I g\u00f8re.\"\n2:6 Men der var der efter J\u00f8dernes Renselsesskik fremsat seks Vandkar af Sten, som rummede hvert to eller tre Spande.\n2:7 Jesus siger til dem: \"Fylder Vandkarrene med Vand; \" og de fyldte dem indtil det \u00f8verste.\n2:8 Og han siger til dem: \"\u00d8ser nu og b\u00e6rer til K\u00f8gemesteren; \" og de bare det til ham.\n2:9 Men da K\u00f8gemesteren smagte Vandet, som var blevet Vin, og ikke vidste, hvorfra det kom (men Tjenerne, som havde \u00f8st Vandet, vidste det), kalder K\u00f8gemesteren p\u00e5 Brudgommen og siger til ham:\n2:10 \"Hvert Menneske s\u00e6tter f\u00f8rst den gode Vin frem, og n\u00e5r de ere blevne drukne, da den ringere; du har gemt den gode Vin indtil nu.\"\n2:11 Denne Begyndelse p\u00e5 sine Tegn gjorde Jesus i Kana i Galil\u00e6a, og han \u00e5benbarede sin Herlighed; og hans Disciple troede p\u00e5 ham.\n2:12 Derefter drog han ned til Kapernaum, han og hans Moder og hans Br\u00f8dre og hans Disciple, og de bleve der ikke mange Dage.\n2:13 Og J\u00f8dernes P\u00e5ske var n\u00e6r, og Jesus drog op til Jerusalem.\n2:14 Og han fandt siddende i Helligdommen dem, som solgte Okser og F\u00e5r og Duer, og Vekselerne.\n2:15 Og han gjorde en Sv\u00f8be af Reb og drev dem alle ud af Helligdommen, b\u00e5de F\u00e5rene og Okserne, og han spredte Vekselerernes Sm\u00e5penge og v\u00e6ltede Bordene.\n2:16 Og han sagde til dem, som solgte duer: \"Tager dette bort herfra; g\u00f8rer ikke min Faders Hus til en K\u00f8bmandsbod!\"\n2:17 Hans Disciple kom i Hu, at der er skrevet: \"Nidk\u00e6rheden for dit Hus vil fort\u00e6re mig.\"\n2:18 Da svarede J\u00f8derne og sagde til ham: \"Hvad viser du os for et Tegn, efterdi du g\u00f8r dette?\"\n2:19 Jesus svarede og sagde til dem: \"Nedbryder dette Tempel, og i tre Dage vil jeg oprejse det.\"\n2:20 Da sagde J\u00f8derne: \"I seks og fyrretyve \u00c5r er der bygget p\u00e5 dette Tempel, og du vil oprejse det i tre Dage?\"\n2:21 Men han talte om sit Legemes Tempel.\n2:22 Da han s\u00e5 var oprejst fra de d\u00f8de, kom hans Disciple i Hu, at han havde sagt dette; og de troede Skriften og det Ord, som Jesus havde sagt.\n2:23 Men da han var i Jerusalem i P\u00e5sken p\u00e5 H\u00f8jtiden, troede mange p\u00e5 hans Navn, da de s\u00e5 hans Tegn, som han gjorde.\n2:24 Men Jesus selv betroede sig ikke til dem, fordi han kendte alle,\n2:25 og fordi han ikke havde n\u00f8dig, at nogen skulde vidne om Mennesket; thi han vidste selv, hvad der var i Mennesket.\n3:1 Men der var en Mand af Faris\u00e6erne, han hed Nikodemus, en R\u00e5dsherre iblandt J\u00f8derne.\n3:2 Denne kom til ham om Natten og sagde til ham: \"Rabbi! vi vide. at du er en L\u00e6rer kommen fra Gud; thi ingen kan g\u00f8re disse Tegn, som du g\u00f8r, uden Gud er med ham.\"\n3:3 Jesus svarede og sagde til ham: \"Sandelig, sandelig, siger jeg dig. uden nogen bliver f\u00f8dt p\u00e5 ny, kan han ikke se Guds Rige.\"\n3:4 Nikodemus siger til ham: \"Hvorledes kan et Menneske f\u00f8des, n\u00e5r han er gammel? Mon han kan anden Gang komme ind i sin Moders Liv og f\u00f8des?\"\n3:5 Jesus svarede: \"Sandelig, sandelig, siger jeg dig, uden nogen bliver f\u00f8dt af Vand og \u00c5nd, kan han ikke komme ind i Guds Rige.\n3:6 Hvad der er f\u00f8dt af K\u00f8det, er K\u00f8d; og hvad der er f\u00f8dt af \u00c5nden, er \u00c5nd.\n3:7 Forundre dig ikke over, at jeg sagde til dig: I m\u00e5 f\u00f8des p\u00e5 ny.\n3:8 Vinden bl\u00e6ser, hvorhen den vil, og du h\u00f8rer dens Susen, men du ved ikke, hvorfra den kommer, og hvor den farer hen; s\u00e5ledes er det med hver den, som er f\u00f8dt af \u00c5nden.\"\n3:9 Nikodemus svarede og sagde til ham: \"Hvorledes kan dette ske?\"\n3:10 Jesus svarede og sagde til ham: \"Er du Israels L\u00e6rer og forst\u00e5r ikke dette?\n3:11 Sandelig, sandelig, siger jeg dig vi tale det, vi vide, og vidne det, vi have set; og I modtage ikke vort Vidnesbyrd.\n3:12 N\u00e5r jeg siger eder de jordiske Ting, og I ikke tro, hvorledes skulle I da tro, n\u00e5r jeg siger eder de himmelske?\n3:13 Og ingen er faren op til Himmelen, uden han, som for ned fra Himmelen, Menneskes\u00f8nnen, som er i Himmelen.\n3:14 Og ligesom Moses oph\u00f8jede Slangen i \u00d8rkenen, s\u00e5ledes b\u00f8r Menneskes\u00f8nnen oph\u00f8jes,\n3:15 for at hver den, som tror, skal have et evigt Liv i ham.\n3:16 Thi s\u00e5ledes elskede Gud Verden, at han gav sin S\u00f8n den enb\u00e5rne, for at hver den, som tror p\u00e5 ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv.\n3:17 Thi Gud sendte ikke sin S\u00f8n til Verden, for at han skal d\u00f8mme Verden, men for at Verden skal frelses ved ham.\n3:18 Den, som tror p\u00e5 ham, d\u00f8mmes ikke; men den, som ikke tror, er allerede d\u00f8mt, fordi han ikke har troet p\u00e5 Guds enb\u00e5rne S\u00f8ns Navn.\n3:19 Og dette er Dommen, at Lyset er kommet til Verden, og Menneskene elskede M\u00f8rket mere end Lyset; thi deres Gerninger vare onde.\n3:20 Thi hver den, som \u00f8ver ondt, hader Lyset og kommer ikke til Lyset, for at hans Gerninger ikke skulle revses.\n3:21 Men den, som g\u00f8r Sandheden, kommer til Lyset, for at hans Gerninger m\u00e5 blive \u00e5benbare; thi de ere gjorte i Gud.\"\n3:22 Derefter kom Jesus og hans Disciple ud i Jud\u00e6as Land, og han opholdt sig der med dem og d\u00f8bte.\n3:23 Men ogs\u00e5 Johannes d\u00f8bte i \u00c6non, n\u00e6r ved Salem, fordi der var meget Vand der; og man kom derhen og lod sig d\u00f8be.\n3:24 Thi Johannes var endnu ikke kastet i F\u00e6ngsel.\n3:25 Da opkom der en Strid imellem Johannes's Disciple og en J\u00f8de om Renselse.\n3:26 Og de kom til Johannes og sagde til ham: \"Rabbi! han, som var hos dig hinsides Jordan, han, hvem du gav Vidnesbyrd, se, han d\u00f8ber, og alle komme til ham.\"\n3:27 Johannes svarede og sagde: \"Et Menneske kan slet intet tage, uden det er ham givet fra Himmelen.\n3:28 I ere selv mine Vidner p\u00e5, at jeg sagde: Jeg er ikke Kristus, men jeg er udsendt foran ham.\n3:29 Den, som har Bruden, er Brudgom; men Brudgommens Ven, som st\u00e5r og h\u00f8rer p\u00e5 ham, gl\u00e6der sig meget over Brudgommens R\u00f8st. S\u00e5 er da denne min Gl\u00e6de bleven fuldkommen.\n3:30 Han b\u00f8r vokse, men jeg forringes.\n3:31 Den, som kommer ovenfra, er over alle; den, som er af Jorden, er af Jorden og taler af Jorden; den, som kommer fra Himmelen, er over alle.\n3:32 Og det, som han har set og h\u00f8rt, vidner han; og ingen modtager hans Vidnesbyrd.\n3:33 Den, som har modtaget hans Vidnesbyrd, har beseglet, at Gud er sanddru.\n3:34 Thi han, hvem Gud udsendte, taler Guds Ord; Gud giver nemlig ikke \u00c5nden efter M\u00e5l.\n3:35 Faderen elsker S\u00f8nnen og har givet alle Ting i hans H\u00e5nd.\n3:36 Den, som tror p\u00e5 S\u00f8nnen, har et evigt Liv; men den, som ikke vil tro S\u00f8nnen, skal ikke se Livet, men Guds Vrede bliver over ham.\"\n4:1 Da Herren nu erfarede, at Faris\u00e6erne havde h\u00f8rt, at Jesus vandt flere Disciple og d\u00f8bte flere end Johannes\n4:2 (sk\u00f8nt Jesus ikke d\u00f8bte selv, men hans Disciple):\n4:3 da forlod han Jud\u00e6a og drog atter bort til Galil\u00e6a.\n4:4 Men han m\u00e5tte rejse igennem Samaria.\n4:5 Han kommer da til en By i Samaria, som kaldes Sykar, n\u00e6r ved det Stykke Land, som Jakob gav sin S\u00f8n Josef.\n4:6 Og der var Jakobs Br\u00f8nd. Jesus satte sig da, tr\u00e6t af Rejsen, ned ved Br\u00f8nden; det var ved den sjette Time.\n4:7 En samaritansk Kvinde kommer for at drage Vand op. Jesus siger til hende: \"Giv mig noget at drikke!\"\n4:8 Hans Disciple vare nemlig g\u00e5ede bort til Byen for at k\u00f8be Mad.\n4:9 Da siger den samaritanske Kvinde til ham: \"Hvorledes kan dog du, som er en J\u00f8de, bede mig, som er en samaritansk Kvinde, om noget at drikke?\" Thi J\u00f8der holde ikke Samkvem med Samaritanere.\n4:10 Jesus svarede og sagde til hende: \"Dersom du kendte Guds Gave, og hvem det er, som siger til dig: Giv mig noget at drikke, da bad du ham, og han gav dig levende Vand.\"\n4:11 Kvinden siger til ham: \"Herre! du har jo intet at drage op med, og Br\u00f8nden er dyb; hvorfra har du da det levende Vand?\n4:12 Mon du er st\u00f8rre end vor Fader Jakob, som har givet os Br\u00f8nden, og han har selv drukket deraf og hans B\u00f8rn og hans Kv\u00e6g?\"\n4:13 Jesus svarede og sagde til hende: \"Hver den, som drikker af dette Vand, skal t\u00f8rste igen.\n4:14 Men den, som drikker af det Vand, som jeg giver ham, skal til evig Tid ikke t\u00f8rste; men det Vand, som jeg giver ham, skal blive i ham en Kilde af Vand, som fremv\u00e6lder til et evigt Liv.\"\n4:15 Kvinden siger til ham: \"Herre! giv mig dette Vand, for at jeg ikke skal t\u00f8rste og ikke komme hid for at drage op.\"\n4:16 Jesus siger til hende: \"G\u00e5 bort, kald p\u00e5 din Mand, og kom hid!\"\n4:17 Kvinden svarede og sagde: \"Jeg har ingen Mand.\" Jesus siger til hende: \"Med Rette sagde du: Jeg har ingen Mand.\n4:18 Thi du har haft fem M\u00e6nd; og han, som du nu har, er ikke din Mand. Det har du sagt sandt.\"\n4:19 Kvinden siger til ham: \"Herre! jeg ser, at du er en Profet.\n4:20 Vore F\u00e6dre have tilbedt p\u00e5 dette Bjerg, og I sige, at i Jerusalem er Stedet, hvor man b\u00f8r tilbede.\"\n4:21 Jesus siger til hende: \"Tro mig, Kvinde, at den Time kommer, da det hverken skal v\u00e6re p\u00e5 dette Bjerg eller i Jerusalem, at I tilbede Faderen.\n4:22 I tilbede det, I ikke kende; vi tilbede det, vi kende; thi Frelsen kommer fra J\u00f8derne.\n4:23 Men den Time kommer, ja, den er nu, da de sande Tilbedere skulle tilbede Faderen i \u00c5nd og Sandhed; thi det er s\u00e5danne Tilbedere, Faderen vil have.\n4:24 Gud er \u00c5nd, og de, som tilbede ham, b\u00f8r tilbede i \u00c5nd og Sandhed.\"\n4:25 Kvinden siger til ham: \"Jeg ved, at Messias kommer (hvilket betyder Kristus); n\u00e5r han kommer, skal han kundg\u00f8re os alle Ting.\"\n4:26 Jesus siger til hende: \"Det er mig, jeg, som taler med dig.\"\n4:27 Og i det samme kom hans Disciple, og de undrede sig over, at han talte med en Kvinde; dog sagde ingen: \"Hvad s\u00f8ger du?\" eller: \"Hvorfor taler du med hende?\"\n4:28 Da lod Kvinden sin Vandkrukke st\u00e5 og gik bort til Byen og siger til Menneskene der:\n4:29 \"Kommer og ser en Mand, som har sagt mig alt det, jeg har gjort; mon han skulde v\u00e6re Kristus?\"\n4:30 De gik ud af Byen og kom g\u00e5ende til ham.\n4:31 Imidlertid bade Disciplene ham og sagde: \"Rabbi, spis!\"\n4:32 Men han sagde til dem, jeg har Mad at spise, som I ikke kende.\"\n4:33 Da sagde Disciplene til hverandre: \"Mon nogen har bragt ham noget at spise?\"\n4:34 Jesus siger til dem: \"Min Mad er, at jeg g\u00f8r hans Villie, som udsendte mig, og fuldbyrder hans Gerning.\n4:35 Sige I ikke: Der er endnu fire M\u00e5neder, s\u00e5 kommer H\u00f8sten? Se, jeg siger eder, opl\u00f8fter eders \u00d8jne og ser Markene; de ere allerede hvide til H\u00f8sten.\n4:36 Den, som h\u00f8ster, f\u00e5r L\u00f8n og samler Frugt til et evigt Liv, s\u00e5 at de kunne gl\u00e6de sig tilsammen, b\u00e5de den, som s\u00e5r, og den, som h\u00f8ster.\n4:37 Thi her er det Ord sandt: En s\u00e5r, og en anden h\u00f8ster.\n4:38 Jeg har udsendt eder at h\u00f8ste det, som I ikke have arbejdet p\u00e5; andre have arbejdet, og I ere g\u00e5ede ind i deres Arbejde.\"\n4:39 Men mange af Samaritanerne fra den By troede p\u00e5 ham p\u00e5 Grund af Kvindens Ord, da hun vidnede: \"Han har sagt mig alt det, jeg har gjort.\"\n4:40 Da nu Samaritanerne kom til ham, bade de ham om at blive hos dem; og han blev der to Dage.\n4:41 Og mange flere troede for hans Ords Skyld.\n4:42 Og til Kvinden sagde de: \"Vi tro nu ikke l\u00e6nger for din Tales Skyld; thi vi have selv h\u00f8rt, og vi vide, at denne er sandelig Verdens Frelser.\"\n4:43 Men efter de to Dage gik han derfra til Galil\u00e6a.\n4:44 Thi Jesus vidnede selv, at en Profet ikke bliver \u00e6ret i sit eget F\u00e6dreland.\n4:45 Da han nu kom til Galil\u00e6a, toge Galil\u00e6erne imod ham, fordi de havde set alt det, som han gjorde i Jerusalem p\u00e5 H\u00f8jtiden; thi ogs\u00e5 de vare komne til H\u00f8jtiden.\n4:46 Han kom da atter til Kana i Galil\u00e6a, hvor han havde gjort Vandet til Vin. Og der var en kongelig Embedsmand, hvis S\u00f8n l\u00e5 syg i Kapernaum.\n4:47 Da denne h\u00f8rte, at Jesus var kommen fra Jud\u00e6a til Galil\u00e6a, gik han til ham og bad om, at han vilde komme ned og helbrede hans S\u00f8n; thi han var D\u00f8den n\u00e6r.\n4:48 Da sagde Jesus til ham: \"Dersom I ikke se Tegn og Undergerninger, ville I ikke tro.\"\n4:49 Embedsmanden siger til ham: \"Herre! kom, f\u00f8r mit Barn d\u00f8r.\"\n4:50 Jesus siger til ham: \"G\u00e5 bort, din S\u00f8n lever.\" Og Manden troede det Ord, som Jesus sagde til ham, og gik bort.\n4:51 Men allerede medens han var p\u00e5 Hjemvejen, m\u00f8dte hans Tjenere ham og meldte, at hans Barn levede.\n4:52 Da udspurgte han dem om den Time, i hvilken det var blevet bedre med ham; og de sagde til ham: \"I G\u00e5r ved den syvende time forlod Feberen ham.\"\n4:53 Da sk\u00f8nnede Faderen, at det var sket i den Time, da Jesus sagde til ham: \"Din S\u00f8n lever;\" og han troede selv og hele hans Hus.\n4:54 Dette var det andet Tegn, som Jesus gjorde, da han var kommen fra Jud\u00e6a til Galil\u00e6a.\n5:1 Derefter var det J\u00f8dernes H\u00f8jtid, og Jesus gik op til Jerusalem.\n5:2 Men der er i Jerusalem ved F\u00e5reporten en Dam, som p\u00e5 Hebraisk kaldes Bethesda, og den har fem S\u00f8jlegange.\n5:3 I dem l\u00e5 der en M\u00e6ngde syge, blinde, lamme, visne, (som ventede p\u00e5, at Vandet skulde r\u00f8res.\n5:4 Thi p\u00e5 visse Tider for en Engel ned i Dammen og opr\u00f8rte Vandet. Den, som da, efter at Vandet var blevet opr\u00f8rt, steg f\u00f8rst ned, blev rask, hvilken Sygdom han end led af.)\n5:5 Men der var en Mand, som havde v\u00e6ret syg i otte og tredive \u00c5r.\n5:6 Da Jesus s\u00e5 ham ligge der og vidste, at han allerede havde ligget i lang Tid, sagde han til ham: \"Vil du blive rask?\"\n5:7 Den syge svarede ham: \"Herre! jeg har ingen, som kan bringe mig ned i Dammen, n\u00e5r Vandet bliver opr\u00f8rt; men n\u00e5r jeg kommer, stiger en anden ned f\u00f8r mig.\"\n5:8 Jesus siger til ham: \"St\u00e5 op, tag din Seng og g\u00e5!\"\n5:9 Og straks blev Manden rask, og han tog sin Seng og gik. Men det var Sabbat p\u00e5 den Dag;\n5:10 derfor sagde J\u00f8derne til ham, som var bleven helbredt: \"Det er Sabbat; og det er dig ikke tilladt af b\u00e6re Sengen.\"\n5:11 Han svarede dem: \"Den, som gjorde mig rask, han sagde til mig: Tag din Seng og g\u00e5!\"\n5:12 Da spurgte de ham: \"Hvem er det Menneske, som sagde til dig: Tag din Seng og g\u00e5?\"\n5:13 Men han; som var bleven helbredt, vidste ikke, hvem det var; thi Jesus havde unddraget sig, da der var mange Mennesker p\u00e5 Stedet.\n5:14 Derefter finder Jesus ham i Helligdommen, og han sagde til ham: \"Se, du er bleven rask; synd ikke mere, for at ikke noget v\u00e6rre skal times dig,!\"\n5:15 Manden gik bort og sagde til J\u00f8derne, at det var Jesus, som havde gjort ham rask.\n5:16 Og derfor forfulgte J\u00f8derne Jesus, fordi han havde gjort dette p\u00e5 en Sabbat.\n5:17 Men Jesus svarede dem: \"Min Fader arbejder indtil nu; ogs\u00e5 jeg arbejder.\"\n5:18 Derfor tragtede da J\u00f8derne end mere efter at sl\u00e5 ham ihjel, fordi han ikke alene br\u00f8d Sabbaten, men ogs\u00e5 kaldte Gud sin egen Fader og gjorde sig selv Gud lig.\n5:19 S\u00e5 svarede Jesus og sagde til dem: \"Sandelig, sandelig, siger jeg eder, S\u00f8nnen kan slet intet g\u00f8re af sig selv, uden hvad han ser Faderen g\u00f8re; thi hvad han g\u00f8r, det g\u00f8r ogs\u00e5 S\u00f8nnen liges\u00e5.\n5:20 Thi Faderen elsker S\u00f8nnen og viser ham alt det, han selv g\u00f8r, og han skal vise ham st\u00f8rre Gerninger end disse, for at I skulle undre eder.\n5:21 Thi ligesom Faderen oprejser de d\u00f8de og g\u00f8r levende, s\u00e5ledes g\u00f8r ogs\u00e5 S\u00f8nnen levende, hvem han vil.\n5:22 Thi heller ikke d\u00f8mmer Faderen nogen, men har givet S\u00f8nnen hele Dommen,\n5:23 for at alle skulle \u00e6re S\u00f8nnen, ligesom de \u00e6re Faderen. Den, som ikke \u00e6rer S\u00f8nnen, \u00e6rer ikke Faderen, som udsendte ham.\n5:24 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som h\u00f8rer mit Ord og tror den, som sendte mig, har et evigt Liv og kommer ikke til Dom, men er g\u00e5et over fra D\u00f8den til Livet.\n5:25 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den Time kommer, ja den er nu, da de d\u00f8de skulle h\u00f8re Guds S\u00f8ns R\u00f8st, og de, som h\u00f8re den, skulle leve.\n5:26 Thi ligesom Faderen har Liv i sig selv, s\u00e5ledes har han ogs\u00e5 givet S\u00f8nnen at have Liv i sig selv.\n5:27 Og han har givet ham Magt til at holde Dom, efterdi han er Menneskes\u00f8n.\n5:28 Undrer eder ikke herover; thi den Time kommer, p\u00e5 hvilken alle de, som ere i Gravene, skulle h\u00f8re hans R\u00f8st,\n5:29 og de skulle g\u00e5 frem, de, som have gjort det gode, til Livets Opstandelse, men de, som have gjort det onde, til Dommens Opstandelse.\n5:30 Jeg kan slet intet g\u00f8re af mig selv; s\u00e5ledes som jeg h\u00f8rer, d\u00f8mmer jeg, og min Dom er retf\u00e6rdig; thi jeg s\u00f8ger ikke min Villie, men hans Villie, som sendte mig.\n5:31 Dersom jeg vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd ikke sandt\".\n5:32 Det er en anden, som vidner om mig, og jeg ved, at det Vidnesbyrd er sandt, som han vidner om mig.\n5:33 I have sendt Bud til Johannes, og han har vidnet for sandheden.\n5:34 Dog, jeg henter ikke Vidnesbyrdet fra et Menneske; men dette siger jeg, for at I skulle frelses.\n5:35 Han var det br\u00e6ndende og skinnende Lys, og I have til en Tid villet fryde eder ved hans Lys.\n5:36 Men det Vidnesbyrd, som jeg har, er st\u00f8rre end Johannes's; thi de Gerninger, som Faderen har givet mig at fuldbyrde, selve de Gerninger, som jeg g\u00f8r, vidne om mig, at Faderen har udsendt mig.\n5:37 Og Faderen, som sendte mig, han har vidnet om mig. I have aldrig hverken h\u00f8rt hans R\u00f8st eller set hans skikkelse,\n5:38 og hans Ord have I ikke blivende i eder; thi den, som han udsendte, ham tro I ikke.\n5:39 I ransage Skrifterne, fordi I mene i dem at have evigt Liv; og det er dem, som vidne om mig.\n5:40 Og I ville ikke komme til mig, for at I kunne have Liv.\n5:41 Jeg tager ikke \u00c6re af Mennesker;\n5:42 men jeg kender eder, at I have ikke Guds K\u00e6rlighed i eder.\n5:43 Jeg er kommen i min Faders Navn, og I modtage mig ikke; dersom en anden kommer i sit eget Navn, ham ville I modtage.\n5:44 Hvorledes kunne I tro,I, som tage \u00c6re af hverandre, og den \u00c6re, som er fra den eneste Gud, s\u00f8ge I ikke?\n5:45 T\u00e6nker ikke, at jeg vil anklage eder for Faderen; der er en, som anklager eder, Moses, til hvem I have sat eders H\u00e5b.\n5:46 Thi dersom I troede Moses. troede I mig; thi han har skrevet om mig,\n5:47 Men tro I ikke hans Skrifter, hvorledes skulle I da tro mine Ord?\"\n6:1 Derefter drog Jesus over til hin Side af Galil\u00e6as S\u00f8,Tiberias S\u00f8en.\n6:2 Og en stor Skare fulgte ham, fordi de s\u00e5 de Tegn, som han gjorde p\u00e5 de syge.\n6:3 Men Jesus gik op p\u00e5 Bjerget og satte sig der med sine Disciple.\n6:4 Men P\u00e5sken, J\u00f8dernes H\u00f8jtid, var n\u00e6r.\n6:5 Da Jesus nu opl\u00f8ftede sine \u00d8jne og s\u00e5, at en stor Skare kom til ham, sagde han til Filip: \"Hvor skulle vi k\u00f8be Br\u00f8d, for at disse kunne f\u00e5 noget at spise?\"\n6:6 Men dette sagde han for at pr\u00f8ve ham; thi han vidste selv, hvad han vilde g\u00f8re.\n6:7 Filip svarede ham: \"Br\u00f8d for to Hundrede Denarer er ikke nok for dem, til at hver kan f\u00e5 noget lidet.\"\n6:8 En af hans Disciple, Andreas, Simon Peters Broder, siger til ham:\n6:9 \"Her er en lille Dreng, som har fem Bygbr\u00f8d og to Sm\u00e5fisk; men hvad er dette til s\u00e5 mange?\"\n6:10 Jesus sagde: \"Lader Folkene s\u00e6tte sig ned;\" og der var meget Gr\u00e6s p\u00e5 Stedet. Da satte M\u00e6ndene sig ned, omtrent fem Tusinde i Tallet.\n6:11 S\u00e5 tog Jesus Br\u00f8dene og takkede og uddelte dem til dem, som havde sat sig ned; ligeledes ogs\u00e5 af Sm\u00e5fiskene s\u00e5 meget, de vilde.\n6:12 Men da de vare blevne m\u00e6tte, siger han til sine Disciple: \"Samler de tiloversblevne Stykker sammen, for at intet skal g\u00e5 til Spilde.\"\n6:13 Da samlede de og fyldte tolv Kurve med Stykker, som bleve tilovers af de fem Bygbr\u00f8d fra dem, som havde f\u00e5et Mad.\n6:14 Da nu Folkene s\u00e5 det Tegn, som han havde gjort, sagde de: \"Denne er i Sandhed Profeten, som kommer til Verden.\"\n6:15 Da Jesus nu sk\u00f8nnede, at de vilde komme og tage ham med Magt for at g\u00f8re ham til Konge, gik han atter op p\u00e5 Bjerget, ganske alene.\n6:16 Men da det var blevet Aften, gik hans Disciple ned til S\u00f8en.\n6:17 Og de gik om Bord i et Skib og vilde s\u00e6tte over til hin Side af S\u00f8en til Kapernaum. Og det var allerede blevet m\u00f8rkt, og Jesus var endnu ikke kommen til dem.\n6:18 Og S\u00f8en rejste sig, da der bl\u00e6ste en st\u00e6rk Vind.\n6:19 Da de nu havde roet omtrent fem og tyve eller tredive Stadier, se de Jesus vandre p\u00e5 S\u00f8en og komme n\u00e6r til Skibet, og de forf\u00e6rdedes.\n6:20 Men han siger til dem: \"Det er mig; frygter ikke!\"\n6:21 Da vilde de tage ham op i Skibet; og straks kom Skibet til Landet, som de sejlede til.\n6:22 Den n\u00e6ste dag s\u00e5 Skaren, som stod p\u00e5 hin Side af S\u00f8en, at der ikke havde v\u00e6ret mere end eet Skib der, og at Jesus ikke var g\u00e5et om Bord med sine Disciple, men at hans Disciple vare dragne bort alene,\n6:23 (men der var kommet Skibe fra Tiberias n\u00e6r til det Sted, hvor de spiste Br\u00f8det, efter at Herren havde gjort Taksigelse):\n6:24 da Skaren nu s\u00e5, at Jesus ikke var der, ej heller hans Disciple, gik de om Bord i Skibene og kom til Kapernaum for at s\u00f8ge efter Jesus.\n6:25 Og da de fandt ham p\u00e5 hin Side af S\u00f8en, sagde de til ham: \"Rabbi! n\u00e5r er du kommen hid?\"\n6:26 Jesus svarede dem og sagde: \"Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I s\u00f8ge mig, ikke fordi I s\u00e5 Tegn, men fordi I spiste af Br\u00f8dene og bleve m\u00e6tte.\n6:27 Arbejder ikke for den Mad, som er forg\u00e6ngelig, men for den Mad, som varer til et evigt Liv, hvilken Menneskes\u00f8nnen vil give eder; thi ham har Faderen, Gud selv, beseglet.\"\n6:28 Da sagde de til ham: \"Hvad skulle vi g\u00f8re, for at vi kunne arbejde p\u00e5 Guds Gerninger?\"\n6:29 Jesus svarede og sagde til dem: \"Dette er Guds Gerning, at I tro p\u00e5 den, som han udsendte.\"\n6:30 Da sagde de til ham: \"Hvad g\u00f8r du da for et Tegn, for at vi kunne se det og tro dig? Hvad Arbejde g\u00f8r du?\n6:31 Vore F\u00e6dre \u00e5de Manna i \u00d8rkenen, som der er skrevet: Han gav dem Br\u00f8d fra Himmelen at \u00e6de.\"\n6:32 Da sagde Jesus til dem: \"Sandelig, sandelig, siger jeg eder, ikke Moses har givet eder Br\u00f8det fra Himmelen, men min Fader giver eder det sande Br\u00f8d fra Himmelen.\n6:33 Thi Guds Br\u00f8d er det, som kommer ned fra Himmelen og giver Verden Liv.\"\n6:34 Da sagde de til ham: \"Herre! giv os altid dette Br\u00f8d!\"\n6:35 Jesus sagde til dem: \"Jeg er Livets Br\u00f8d. Den, som kommer til mig, skal ikke hungre; og den, som tror p\u00e5 mig, skal aldrig t\u00f8rste.\n6:36 Men jeg har sagt eder, at I have set mig og dog ikke tro.\n6:37 Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig; og den, som kommer til mig, vil jeg ingenlunde kaste ud.\n6:38 Thi jeg er kommen ned fra Himmelen, ikke for at g\u00f8re min Villie, men hans Villie, som sendte mig.\n6:39 Men dette er hans Villie, som sendte mig, at jeg skal intet miste af alt det, som han har givet mig, men jeg skal oprejse det p\u00e5 den yderste Dag.\n6:40 Thi dette er min Faders Villie, at hver den, som ser S\u00f8nnen og tror p\u00e5 ham, skal have et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham p\u00e5 den yderste Dag.\"\n6:41 Da knurrede J\u00f8derne over ham, fordi han sagde: \"Jeg er det Br\u00f8d, som kom ned fra Himmelen,\"\n6:42 og de sagde: \"Er dette ikke Jesus, Josefs S\u00f8n, hvis Fader og Moder vi kende? Hvorledes kan han da sige: Jeg er kommen ned fra Himmelen?\"\n6:43 Jesus svarede og sagde til dem: \"Knurrer ikke indbyrdes!\n6:44 Ingen kan komme til mig, uden Faderen, som sendte mig, drager ham; og jeg skal oprejse ham p\u00e5 den yderste Dag.\n6:45 Der er skrevet hos Profeterne: \"Og de skulle alle v\u00e6re opl\u00e6rte af Gud.\" Hver den, som har h\u00f8rt af Faderen og l\u00e6rt, kommer til mig.\n6:46 Ikke at nogen har set Faderen, kun den, som er fra Gud, han har set Faderen.\n6:47 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror p\u00e5 mig, har et evigt Liv.\n6:48 Jeg er Livets Br\u00f8d.\n6:49 Eders F\u00e6dre \u00e5de Manna i \u00d8rkenen og d\u00f8de.\n6:50 Dette er det Br\u00f8d, som kommer ned fra Himmelen, at man skal \u00e6de af det og ikke d\u00f8.\n6:51 Jeg er det levende Br\u00f8d, som kom ned fra Himmelen; om nogen \u00e6der af dette Br\u00f8d, han skal leve til evig Tid; og det Br\u00f8d, som jeg vil give, er mit K\u00f8d, hvilket jeg vil give for Verdens Liv.\"\n6:52 Da kivedes J\u00f8derne indbyrdes og sagde: \"Hvorledes kan han give os sit K\u00f8d at \u00e6de?\"\n6:53 Jesus sagde da til dem: \"Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom I ikke \u00e6de Menneskes\u00f8nnens K\u00f8d og drikke hans Blod, have I ikke Liv i eder.\n6:54 Den, som \u00e6der mit K\u00f8d og drikker mit Blod, har et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham p\u00e5 den yderste Dag.\n6:55 Thi mit K\u00f8d er sand Mad, og mit Blod er sand Drikke.\n6:56 Den, som \u00e6der mit K\u00f8d og drikker mit Blod, han bliver i mig, og jeg i ham.\n6:57 Ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever i Kraft af Faderen, liges\u00e5 skal ogs\u00e5 den, som \u00e6der mig, leve i Kraft af mig.\n6:58 dette er det Br\u00f8d, som er kommet ned fra Himmelen; ikke som eders F\u00e6dre \u00e5de og d\u00f8de. Den, som \u00e6der dette Br\u00f8d, skal leve evindelig.\"\n6:59 Dette sagde han, da han l\u00e6rte i en Synagoge i Kapernaum.\n6:60 Da sagde mange af hans Disciple, som havde h\u00f8rt ham: \"Dette er en h\u00e5rd Tale; hvem kan h\u00f8re den?\"\n6:61 Men da Jesus vidste hos sig selv, at hans Disciple knurrede derover, sagde han til dem: \"Forarger dette eder?\n6:62 Hvad om I da f\u00e5 at se, at Menneskes\u00f8nnen farer op, hvor han var f\u00f8r?\n6:63 Det er \u00c5nden, som levendeg\u00f8r, K\u00f8det gavner intet; de Ord, som jeg har talt til eder, ere \u00c5nd og ere Liv.\n6:64 Men der er nogle af eder, som ikke tro.\" Thi Jesus vidste fra Begyndelsen, hvem det var, der ikke troede, og hvem den var, der skulde forr\u00e5de ham.\n6:65 Og han sagde: \"Derfor har jeg sagt eder, at ingen kan komme til mig, uden det er givet ham af Faderen.\"\n6:66 Fra den Tid tr\u00e5dte mange af hans Disciple tilbage og vandrede ikke mere med ham.\n6:67 Jesus sagde da til de tolv: \"Mon ogs\u00e5 I ville g\u00e5 bort?\"\n6:68 Simon Peter svarede ham: \"Herre! til hvem skulle vi g\u00e5 hen? Du har det evige Livs Ord;\n6:69 og vi have troet og erkendt, at du er Guds Hellige.\"\n6:70 Jesus svarede dem: \"Har jeg ikke udvalgt mig eder tolv, og en af eder er en Dj\u00e6vel?\"\n6:71 Men han talte om Judas, Simon Iskariots S\u00f8n; thi det var ham, som siden skulde forr\u00e5de ham, sk\u00f8nt han var en af de tolv.\n7:1 Derefter vandrede Jesus omkring i Galil\u00e6a; thi han vilde ikke vandre i Jud\u00e6a, fordi J\u00f8derne s\u00f8gte at sl\u00e5 ham ihjel.\n7:2 Men J\u00f8dernes H\u00f8jtid, L\u00f8vsalsfesten, var n\u00e6r.\n7:3 Da sagde hans Br\u00f8dre til ham: \"Drag bort herfra og g\u00e5 til Jud\u00e6a, for at ogs\u00e5 dine Disciple kunne se dine Gerninger, som du g\u00f8r.\n7:4 Thi ingen g\u00f8r noget i L\u00f8ndom, n\u00e5r han selv \u00f8nsker at v\u00e6re \u00e5benbar; dersom du g\u00f8r dette, da vis dig for Verden!\"\n7:5 Thi heller ikke hans Br\u00f8dre troede p\u00e5 ham.\n7:6 Da siger Jesus til dem: \"Min Tid er endnu ikke kommen; men eders Tid er stedse for H\u00e5nden.\n7:7 Verden kan ikke hade eder; men mig hader den, fordi jeg vidner om den, at dens Gerninger ere onde.\n7:8 Drager I op til H\u00f8jtiden; jeg drager endnu ikke op til denne H\u00f8jtid, thi min Tid er endnu ikke fuldkommet.\"\n7:9 Da han havde sagt dette til dem, blev han i Galil\u00e6a.\n7:10 Men da hans Br\u00f8dre vare dragne op til H\u00f8jtiden, da drog han ogs\u00e5 selv op, ikke \u00e5benlyst, men l\u00f8nligt.\n7:11 Da ledte J\u00f8derne efter ham p\u00e5 H\u00f8jtiden og sagde: \"Hvor er han?\"\n7:12 Og der blev mumlet meget om ham iblandt Skarerne; nogle sagde: \"Han er en god Mand;\" men andre sagde: \"Nej, han forf\u00f8rer M\u00e6ngden.\"\n7:13 Dog talte ingen frit om ham af Frygt for J\u00f8derne.\n7:14 Men da det allerede var midt i H\u00f8jtiden. gik Jesus op i Helligdommen og l\u00e6rte.\n7:15 J\u00f8derne undrede sig nu og sagde: \"Hvorledes kan denne have L\u00e6rdom, da han ikke er opl\u00e6rt?\"\n7:16 Da svarede Jesus dem og sagde: \"Min L\u00e6re er ikke min, men hans, som sendte mig.\n7:17 Dersom nogen vil g\u00f8re hans Villie, skal han erkende, om L\u00e6ren er fra Gud, eller jeg taler af mig selv.\n7:18 Den, der taler af sig selv, s\u00f8ger sin egen \u00c6re; men den, som s\u00f8ger hans \u00c6re, der sendte ham, han er sanddru, og der er ikke Uret i ham.\n7:19 Har ikke Moses givet eder Loven? Og ingen af eder holder Loven. Hvorfor s\u00f8ge I at sl\u00e5 mig ihjel?\"\n7:20 M\u00e6ngden svarede: \"Du er besat; hvem s\u00f8ger at sl\u00e5 dig ihjel?\"\n7:21 Jesus svarede og sagde til dem: \"Een Gerning gjorde jeg, og I undre eder alle derover.\n7:22 Moses har givet eder Omsk\u00e6relsen, (ikke at den er fra Moses, men fra F\u00e6drene) og I omsk\u00e6re et Menneske p\u00e5 en Sabbat.\n7:23 Dersom et Menneske f\u00e5r Omsk\u00e6relse p\u00e5 en Sabbat, for at Mose Lov ikke skal brydes, ere I da vrede p\u00e5 mig, fordi jeg har gjort et helt Menneske rask p\u00e5 en Sabbat?\n7:24 D\u00f8mmer ikke efter Skinnet, men d\u00f8mmer en retf\u00e6rdig Dom!\"\n7:25 Da sagde nogle af dem fra Jerusalem: \"Er det ikke ham, som de s\u00f8ge at sl\u00e5 ihjel?\n7:26 Og se, han taler frit, og de sige intet til ham; mon R\u00e5dsherrerne virkelig skulde have erkendt, at han er Kristus?\n7:27 Dog vi vide, hvorfra denne er; men n\u00e5r Kristus kommer, kender ingen, hvorfra han er.\"\n7:28 Derfor r\u00e5bte Jesus, idet han l\u00e6rte i Helligdommen, og sagde: \"B\u00e5de kende I mig og vide, hvorfra jeg er! Og af mig selv er jeg ikke kommen, men han, som sendte mig, er sand, han, hvem I ikke kende.\n7:29 Jeg kender ham; thi jeg er fra ham, og han har udsendt mig.\"\n7:30 De s\u00f8gte da at gribe ham; og ingen lagde H\u00e5nd p\u00e5 ham, thi hans Time var endnu ikke kommen.\n7:31 Men mange af Folket troede p\u00e5 ham, og de sagde: \"N\u00e5r Kristus kommer, mon han da skal g\u00f8re flere Tegn, end denne har gjort?\"\n7:32 Faris\u00e6erne h\u00f8rte, at M\u00e6ngden mumlede dette om ham; og Ypperstepr\u00e6sterne og Faris\u00e6erne sendte Tjenere ud for at gribe ham.\n7:33 Da sagde Jesus: \"Endnu en liden Tid er jeg hos eder, s\u00e5 g\u00e5r jeg bort til den, som sendte mig.\n7:34 I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme.\"\n7:35 Da sagde J\u00f8derne til hverandre: \"Hvor vil han g\u00e5 hen, siden vi ikke skulle finde ham? Mon han vil g\u00e5 til dem, som ere adspredte iblandt Gr\u00e6kerne, og l\u00e6re Gr\u00e6kerne?\n7:36 Hvad er det for et Ord, han siger: I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme?\"\n7:37 Men p\u00e5 den sidste, den store H\u00f8jtidsdag stod Jesus og r\u00e5bte og sagde: \"Om nogen t\u00f8rster,han komme til mig og drikke!\n7:38 Den, som tror p\u00e5 mig, af hans Liv skal der, som Skriften har sagt, flyde levende Vandstr\u00f8mme:\"\n7:39 Men dette sagde han om den \u00c5nd, som de, der troede p\u00e5 ham, skulde f\u00e5; thi den Hellig\u00e5nd var der ikke endnu, fordi Jesus endnu ikke var herliggjort.\n7:40 Nogle af M\u00e6ngden, som h\u00f8rte disse Ord, sagde nu: \"Dette er sandelig Profeten.\"\n7:41 Andre sagde: \"Dette er Kristus;\" men andre sagde: \"Mon da Kristus kommer fra Galil\u00e6a?\n7:42 Har ikke Skriften sagt, at Kristus kommer af Davids S\u00e6d og fra Bethlehem, den Landsby, hvor David var?\"\n7:43 S\u00e5ledes blev der Splid iblandt M\u00e6ngden om ham.\n7:44 Men nogle af dem vilde gribe ham; dog lagde ingen H\u00e5nd p\u00e5 ham.\n7:45 Tjenerne kom nu til Ypperstepr\u00e6sterne og Faris\u00e6erne, og disse sagde til dem: \"Hvorfor have I ikke f\u00f8rt ham herhen?\"\n7:46 Tjenerne svarede: \"Aldrig har noget Menneske talt s\u00e5ledes som dette Menneske.\"\n7:47 Da svarede Faris\u00e6erne dem: \"Ere ogs\u00e5 I forf\u00f8rte?\n7:48 Mon nogen af R\u00e5dsherrerne har troet p\u00e5 ham, eller nogen af Faris\u00e6erne?\n7:49 Men denne Hob, som ikke kender Loven, er forbandet.\"\n7:50 Nikodemus, han, som var kommen til ham om Natten og var en af dem, sagde til dem:\n7:51 \"Mon vor Lov d\u00f8mmer et Menneske, uden at man f\u00f8rst forh\u00f8rer ham og f\u00e5r at vide, hvad han g\u00f8r?\"\n7:52 De svarede og sagde til ham: \"Er ogs\u00e5 du fra Galil\u00e6a? Ransag og se, at der ikke fremst\u00e5r nogen Profet fra Galil\u00e6a.\"\n7:53 Og de gik hver til sit Hus.\n8:1 Men Jesus gik til Oliebjerget.\n8:2 og \u00e5rle om Morgenen kom han igen i Helligdommen, og hele Folket kom til ham; og han satte sig og l\u00e6rte dem.\n8:3 Men de skriftkloge og Faris\u00e6erne f\u00f8re en Kvinde til ham, greben i Hor, og stille hende frem i Midten.\n8:4 Og de sige til ham: \"Mester! denne Kvinde er greben i Hor p\u00e5 fersk Gerning.\n8:5 Men Moses b\u00f8d os i Loven, at s\u00e5danne skulle stenes; hvad siger nu du?\"\n8:6 Men dette sagde de for at friste ham, for at de kunde have noget at anklage ham for. Men Jesus b\u00f8jede sig ned og skrev med Fingeren p\u00e5 Jorden.\n8:7 Men da de bleve ved at sp\u00f8rge ham, rettede han sig op og sagde til dem: \"Den iblandt eder, som er uden Synd, kaste f\u00f8rst Stenen p\u00e5 hende!\"\n8:8 Og han b\u00f8jede sig atter ned og skrev p\u00e5 Jorden.\n8:9 Men da de h\u00f8rte det, gik de bort, den ene efter den anden, fra de \u00e6ldste til de yngste, og Jesus blev alene tilbage med Kvinden, som stod der i Midten.\n8:10 Men da Jesus rettede sig op og ingen s\u00e5 uden Kvinden, sagde han til hende: \"Kvinde! hvor ere de henne? Var der ingen, som ford\u00f8mte dig?,\"\n8:11 Men hun sagde: \"Herre! ingen.\" Da sagde Jesus: \"Heller ikke jeg ford\u00f8mmer dig; g\u00e5 bort, og synd ikke mere!\"\n8:12 Jesus talte da atter til dem og sagde: \"Jeg er Verdens Lys; den, som f\u00f8lger mig, skal ikke vandre i M\u00f8rket, men have Livets Lys.\"\n8:13 Da sagde Faris\u00e6erne til ham: \"Du vidner om dig selv; dit Vidnesbyrd er ikke sandt.\"\n8:14 Jesus svarede og sagde til dem: \"Om jeg end vidner om mig selv. er mit Vidnesbyrd sandt; thi jeg ved, hvorfra jeg kom, og hvor jeg g\u00e5r hen; men I vide ikke, hvorfra jeg kommer, og hvor jeg g\u00e5r hen.\n8:15 I d\u00f8mme efter K\u00f8det; jeg d\u00f8mmer ingen.\n8:16 Men om jeg ogs\u00e5 d\u00f8mmer, er min Dom sand; thi det er ikke mig alene, men mig og Faderen, han, som sendte mig.\n8:17 Men ogs\u00e5 i eders Lov er der skrevet, at to Menneskers Vidnesbyrd er sandt.\n8:18 Jeg er den, der vidner om mig selv, og Faderen, som sendte mig, vidner om mig.\"\n8:19 Derfor sagde de til ham: \"Hvor er din Fader?\" Jesus svarede: \"I kende hverken mig eller min Fader; dersom I kendte mig, kendte I ogs\u00e5 min Fader.\"\n8:20 Disse Ord talte Jesus ved Tempelblokken, da han l\u00e6rte i Helligdommen; og ingen greb ham, fordi hans Time endnu ikke var kommen.\n8:21 Da sagde han atter til dem: \"Jeg g\u00e5r bort, og I skulle lede efter mig, og I skulle d\u00f8 i eders Synd; hvor jeg g\u00e5r hen, kunne I ikke komme.\"\n8:22 Da sagde J\u00f8derne: \"Mon han vil sl\u00e5 sig selv ihjel, siden han siger: Hvor jeg g\u00e5r hen, kunne I ikke komme?\"\n8:23 Og han sagde til dem: \"I ere nedenfra, jeg er ovenfra; I ere af denne Verden, jeg er ikke af denne Verden.\n8:24 Derfor har jeg sagt eder, at I skulle d\u00f8 i eders Synder; thi dersom I ikke tro, at det er mig, skulle I d\u00f8 i eders Synder.\"\n8:25 De sagde da til ham: \"Hvem er du?\" Og Jesus sagde til dem: \"Just det, som jeg siger eder.\n8:26 Jeg har meget at tale og d\u00f8mme om eder; men den, som sendte mig, er sanddru, og hvad jeg har h\u00f8rt af ham, det taler jeg til Verden.\"\n8:27 De forstode ikke, at han talte til dem om Faderen.\n8:28 Da sagde Jesus til dem: \"N\u00e5r I f\u00e5 oph\u00f8jet Menneskes\u00f8nnen, da skulle I kende, at det er mig, og at jeg g\u00f8r intet af mig selv; men som min Fader har l\u00e6rt mig, s\u00e5ledes taler jeg.\n8:29 Og han, som sendte mig, er med mig; han har ikke ladet mig alene, fordi jeg; g\u00f8r altid det, som er ham til Behag.\"\n8:30 Da han talte dette, troede mange p\u00e5 ham.\n8:31 Jesus sagde da til de J\u00f8der, som vare komne til Tro p\u00e5 ham: \"Dersom I blive i mit Ord, ere I sandelig mine Disciple,\n8:32 og I skulle erkende Sandheden, og Sandheden skal frig\u00f8re eder.\"\n8:33 De svarede ham: \"Vi ere Abrahams S\u00e6d og have aldrig v\u00e6ret nogens Tr\u00e6lle; hvorledes siger du da: I skulle vorde frie?\"\n8:34 Jesus svarede dem: \"Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hver den, som g\u00f8r Synden, er Syndens Tr\u00e6l.\n8:35 Men Tr\u00e6llen bliver ikke i Huset til evig Tid, S\u00f8nnen bliver der til evig Tid.\n8:36 Dersom da S\u00f8nnen f\u00e5r frigjort eder, skulle I v\u00e6re virkelig frie.\n8:37 Jeg ved, at I ere Abrahams S\u00e6d; men I s\u00f8ge at sl\u00e5 mig ihjel, fordi min Tale ikke finder Rum hos eder.\n8:38 Jeg taler det, som jeg har set hos min Fader; s\u00e5 g\u00f8re ogs\u00e5 I det, som I have h\u00f8rt af eders Fader.\"\n8:39 De svarede og sagde til ham: \"Vor Fader er Abraham.\" Jesus sagde til dem: \"Dersom I vare Abrahams B\u00f8rn, gjorde I Abrahams Gerninger.\n8:40 Men nu s\u00f8ge I at sl\u00e5 mig ihjel, et Menneske, der har sagt eder Sandheden, som jeg har h\u00f8rt af Gud; dette gjorde Abraham ikke.\n8:41 I g\u00f8re eders Faders Gerninger.\" De sagde til ham: \"Vi ere ikke avlede i Hor; vi have een Fader, Gud.\"\n8:42 Jesus sagde til dem: \"Dersom Gud var eders Fader, da elskede I mig; thi jeg er udg\u00e5et og kommen fra Gud; thi jeg er heller ikke kommen af mig selv, men han har udsendt mig.\n8:43 Hvorfor forst\u00e5 I ikke min Tale? fordi I ikke kunne h\u00f8re mit Ord.\n8:44 I ere af den Fader Dj\u00e6velen, og eders Faders Beg\u00e6ringer ville I g\u00f8re. Han var en Manddraber fra Begyndelsen af, og han st\u00e5r ikke i Sandheden; thi Sandhed er ikke i ham. N\u00e5r han taler L\u00f8gn, taler han af sit eget; thi han er en L\u00f8gner og L\u00f8gnens Fader.\n8:45 Men mig tro I ikke, fordi jeg siger Sandheden.\n8:46 Hvem af eder kan overbevise mig om nogen Synd? Siger jeg Sandhed, hvorfor tro I mig da ikke?\n8:47 Den, som er af Gud, h\u00f8rer Guds Ord; derfor h\u00f8re I ikke, fordi I ere ikke af Gud.\"\n8:48 J\u00f8derne svarede og sagde til ham: \"Sige vi ikke med Rette, at du er en Samaritan og er besat?\"\n8:49 Jesus svarede: \"Jeg er ikke besat, men jeg \u00e6rer min Fader, og I van\u00e6re mig.\n8:50 Men jeg s\u00f8ger ikke min \u00c6re; der er den, som s\u00f8ger den og d\u00f8mmer.\n8:51 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom nogen holder mit Ord, skal han i al Evighed ikke se D\u00f8den.\"\n8:52 J\u00f8derne sagde til ham: \"Nu vide vi, at du et besat; Abraham d\u00f8de og Profeterne, og du siger: Dersom nogen holder mit Ord, han skal i al Evighed ikke smage D\u00f8den.\n8:53 Mon du er st\u00f8rre end vor Fader Abraham, som jo d\u00f8de? ogs\u00e5 Profeterne d\u00f8de; hvem g\u00f8r du dig selv til?\"\n8:54 Jesus svarede: \"Dersom jeg \u00e6rer mig selv, er min \u00c6re intet; det er min Fader, som \u00e6rer mig, han, om hvem I sige, at han er eders Gud.\n8:55 Og I have ikke kendt ham, men jeg kender ham. Og dersom jeg siger: \"Jeg kender ham ikke,\" da bliver jeg en L\u00f8gner ligesom I; men jeg kender ham og holder hans Ord.\n8:56 Abraham, eders Fader, frydede sig til at se min Dag, og han s\u00e5 den og gl\u00e6dede sig.\"\n8:57 Da sagde J\u00f8derne til ham: \"Du er endnu ikke halvtredsindstyve \u00c5r gammel, og du har set Abraham?\"\n8:58 Jesus sagde til dem: \"Sandelig, sandelig, siger jeg eder, f\u00f8rend Abraham blev til, har jeg v\u00e6ret.\"\n8:59 S\u00e5 toge de Sten for at kaste p\u00e5 ham; men Jesus skjulte sig og gik ud af Helligdommen.\n9:1 Og da han gik forbi s\u00e5 han et Menneske, som var blindt fra F\u00f8dselen.\n9:2 Og hans Disciple spurgte ham og sagde: \"Rabbi, hvem har syndet, denne eller hans For\u00e6ldre, s\u00e5 han skulde f\u00f8des blind?\"\n9:3 Jesus svarede: \"Hverken han eller hans For\u00e6ldre have syndet; men det er sket, for at Guds Gerninger skulle \u00e5benbares p\u00e5 ham.\n9:4 Jeg m\u00e5 g\u00f8re hans Gerninger, som sendte mig, s\u00e5 l\u00e6nge det er Dag; der kommer en Nat, da ingen kan arbejde.\n9:5 Medens jeg er i Verden, er jeg Verdens Lys.\"\n9:6 Da han havde sagt dette, spyttede han p\u00e5 Jorden og gjorde Dynd af Spyttet og smurte Dyndet p\u00e5 hans \u00d8jne.\n9:7 Og han sagde til ham: \"G\u00e5 hen, to dig i Dammen Siloam\" (hvilket er udlagt: udsendt). Da gik han bort og toede sig, og han kom seende tilbage.\n9:8 Da sagde Naboerne og de, som f\u00f8r vare vante til at se ham som Tigger: \"Er det ikke ham, som sad og tiggede?\"\n9:9 Nogle sagde: \"Det er ham;\" men andre sagde: \"Nej, han ligner ham.\" Han selv sagde: \"Det er mig.\"\n9:10 Da sagde de til ham: \"Hvorledes bleve dine \u00d8jne \u00e5bnede?\"\n9:11 Han svarede: \"En Mand, som kaldes Jesus, gjorde Dynd og smurte det p\u00e5 mine \u00d8jne og sagde til mig: G\u00e5 hen til Siloam og to dig! Da jeg s\u00e5 gik hen og toede mig, blev jeg seende.\"\n9:12 Da sagde de til ham: \"Hvor er han?\" Han siger: \"Det ved jeg ikke.\"\n9:13 De f\u00f8re ham, som f\u00f8r var blind, til Faris\u00e6erne.\n9:14 Men det var Sabbat den Dag, da Jesus gjorde Dyndet og \u00e5bnede hans \u00d8jne.\n9:15 Atter spurgte nu ogs\u00e5 Faris\u00e6erne ham, hvorledes han var bleven seende. Men han sagde til dem: \"Han lagde Dynd p\u00e5 mine \u00d8jne, og jeg toede mig, og nu ser jeg.\"\n9:16 Nogle af Faris\u00e6erne sagde da: \"Dette Menneske er ikke fra Gud, efterdi han ikke holder Sabbaten.\" Andre sagde: \"Hvorledes kan et syndigt Menneske g\u00f8re s\u00e5danne Tegn?\" Og der var Splid imellem dem.\n9:17 de sige da atter til den blinde: \"Hvad siger du om ham, efterdi han \u00e5bnede dine \u00d8jne?\" Men han sagde: \"Han er en Profet.\"\n9:18 S\u00e5 troede J\u00f8derne ikke om ham, at han havde v\u00e6ret blind og var bleven seende, f\u00f8rend de fik kaldt p\u00e5 For\u00e6ldrene til ham, som havde f\u00e5et sit Syn.\n9:19 Og de spurgte dem og sagde: \"Er denne eders S\u00f8n, om hvem I sige, at han var f\u00f8dt blind? Hvorledes er han da nu seende?\"\n9:20 Hans For\u00e6ldre svarede dem og sagde; \"Vi vide, at denne er vor S\u00f8n, og at han, var f\u00f8dt blind.\n9:21 Men hvorledes han nu er bleven seende, vide vi ikke, og hvem der har \u00e5bnet hans \u00d8jne, vide vi ikke heller; sp\u00f8rger ham; han er gammel nok; han m\u00e5 selv tale for sig.\"\n9:22 Dette sagde hans For\u00e6ldre, fordi de frygtede for J\u00f8derne; thi J\u00f8derne vare allerede komne overens om, at dersom nogen bekendte ham som Kristus, skulde han udelukkes af Synagogen.\n9:23 Derfor sagde hans For\u00e6ldre: \"Han er gammel nok, sp\u00f8rger ham selv!\"\n9:24 Da hidkaldte de anden Gang Manden, som havde v\u00e6ret blind, og sagde til ham: \"Giv Gud \u00c6ren; vi vide, at dette Menneske er en Synder.\"\n9:25 Da svarede han: \"Om han er en Synder, ved jeg ikke; een Ting ved jeg, at jeg, som var blind, nu ser.\"\n9:26 De sagde da til ham igen: \"Hvad gjorde han ved dig? Hvorledes \u00e5bnede han dine \u00d8jne?\"\n9:27 Han svarede dem: \"Jeg har allerede sagt eder det, og I h\u00f8rte ikke efter. Hvorfor ville I h\u00f8re det igen? Ville ogs\u00e5 I blive hans Disciple?\"\n9:28 Da udsk\u00e6ldte de ham og sagde: \"Du er hans Discipel; men vi ere Mose Disciple.\n9:29 Vi vide, at Gud har talt til Moses; men om denne vide vi ikke. hvorfra han er.\"\n9:30 Manden svarede og sagde til dem: \"Det er dog underligt, at I ikke vide, hvorfra han er, og han har \u00e5bnet mine \u00d8jne.\n9:31 Vi vide, at Syndere b\u00f8nh\u00f8rer Gud ikke; men dersom nogen er gudfrygtig og g\u00f8r hans Villie, ham h\u00f8rer han.\n9:32 Aldrig er det h\u00f8rt, at nogen har \u00e5bnet \u00d8jnene p\u00e5 en blindf\u00f8dt.\n9:33 Var denne ikke fra Gud, da kunde han intet g\u00f8re.\"\n9:34 De svarede og sagde til ham: \"Du er hel og holden f\u00f8dt i Synder, og du vil l\u00e6re os?\" Og de st\u00f8dte ham ud.\n9:35 Jesus h\u00f8rte, at de havde udst\u00f8dt ham; og da han traf ham sagde han til ham: \"Tror du p\u00e5 Guds S\u00f8n?\"\n9:36 Han svarede og sagde: \"Hvem er han, Herre? for at jeg kan tro p\u00e5 ham.\"\n9:37 Jesus sagde til ham: \"B\u00e5de har du set ham, og den, som taler med dig, ham er det.\"\n9:38 Men han sagde: \"Jeg tror Herre!\" og han kastede sig ned for ham.\n9:39 Og Jesus sagde: \"Til Dom er jeg kommen til denne Verden, for at de, som ikke se, skulle blive seende, og de, som se, skulle blive blinde.\"\n9:40 Nogle af Faris\u00e6erne, som vare hos. ham, h\u00f8rte dette, og de sagde til ham: \"Mon ogs\u00e5 vi ere blinde?\"\n9:41 Jesus sagde til dem: \"Vare I blinde, da havde I ikke Synd; men nu sige I: Vi se; eders Synd forbliver.\"\n10:1 \" Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som ikke g\u00e5r ind i F\u00e5refolden gennem D\u00f8ren, men stiger andensteds over, han er en Tyv og en R\u00f8ver.\n10:2 Men den, som g\u00e5r ind igennem D\u00f8ren, er F\u00e5renes Hyrde.\n10:3 For ham lukker D\u00f8rvogteren op, og F\u00e5rene h\u00f8re hans R\u00f8st; og han kalder sine egne F\u00e5r ved Navn og f\u00f8rer dem ud.\n10:4 Og n\u00e5r han har f\u00f8rt alle sine egne F\u00e5r ud, g\u00e5r han foran dem; og F\u00e5rene f\u00f8lge ham, fordi de kende hans R\u00f8st.\n10:5 Men en fremmed ville de ikke f\u00f8lge, men de ville fly fra ham, fordi de ikke kende de fremmedes R\u00f8st.\"\n10:6 Denne Lignelse sagde Jesus til dem; men de forstode ikke, hvad det var, som han talte til dem.\n10:7 Jesus sagde da atter til dem: \"Sandelig, sandelig, siger jeg eder, jeg er F\u00e5renes D\u00f8r.\n10:8 Alle de, som ere komne f\u00f8r mig, ere Tyve og R\u00f8vere; men F\u00e5rene h\u00f8rte dem ikke.\n10:9 Jeg er D\u00f8ren; dersom nogen g\u00e5r ind igennem mig, han skal frelses; og han skal g\u00e5 ind og g\u00e5 ud og finde F\u00f8de.\n10:10 Tyven kommer ikke uden for at stj\u00e6le og slagte og \u00f8del\u00e6gge; jeg er kommen, for at de skulle have Liv og have Overflod.\n10:11 Jeg er den gode Hyrde; den gode Hyrde s\u00e6tter sit Liv til for F\u00e5rene.\n10:12 Men Lejesvenden, som ikke er Hyrde, hvem F\u00e5rene ikke h\u00f8re til ser Ulven komme og forlader F\u00e5rene og flyr, og Ulven r\u00f8ver dem og adspreder dem,\n10:13 fordi han er en Lejesvend og ikke bryder sig om F\u00e5rene.\n10:14 Jeg er den gode Hyrde, og jeg kender mine, og mine kende mig,\n10:15 ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg s\u00e6tter mit Liv til for F\u00e5rene.\n10:16 Og jeg har andre F\u00e5r, som ikke h\u00f8re til denne Fold; ogs\u00e5 dem b\u00f8r jeg f\u00f8re, og de skulle h\u00f8re min R\u00f8st; og der skal blive een Hjord, een Hyrde.\n10:17 Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg s\u00e6tter mit Liv til for at tage det igen.\n10:18 Ingen tager det fra mig, men jeg s\u00e6tter det til af mig selv. Jeg har Magt til at s\u00e6tte det til, og jeg har Magt til at tage det igen. Dette Bud modtog jeg af min Fader.\"\n10:19 Der blev atter Splid iblandt J\u00f8derne for disse Ords Skyld.\n10:20 Og mange af dem sagde: \"Han er besat og raser, hvorfor h\u00f8re I ham?\"\n10:21 Andre sagde: \"Dette er ikke Ord af en besat; mon en ond \u00c5nd kan \u00e5bne blindes \u00d8jne?\"\n10:22 Men Tempelvielsens Fest indtraf i Jerusalem. Det var Vinter;\n10:23 og Jesus gik omkring i Helligdommen, i Salomons S\u00f8jlegang.\n10:24 Da omringede J\u00f8derne ham og sagde til ham: \"Hvor l\u00e6nge holder du vor Sj\u00e6l i Uvished? Dersom du er Kristus, da sig os det rent ud!\"\n10:25 Jesus svarede dem: \"Jeg har sagt eder det, og I tro ikke. De Gerninger, som jeg g\u00f8r i min Faders Navn, de vidne om mig;\n10:26 men I tro ikke, fordi I ikke ere af mine F\u00e5r.\n10:27 Mine F\u00e5r h\u00f8re min R\u00f8st, og jeg kender dem, og de f\u00f8lge mig,\n10:28 og jeg giver dem et evigt Liv, og de skulle i al Evighed ikke fortabes, og ingen skal rive dem ud af min H\u00e5nd.\n10:29 Min Fader, som har givet mig dem, er st\u00f8rre end alle; og ingen kan rive noget af min Faders H\u00e5nd.\n10:30 Jeg og Faderen, vi ere eet.\"\n10:31 Da toge J\u00f8derne atter Sten op for at stene ham.\n10:32 Jesus svarede dem: \"Mange gode Gerninger har jeg vist eder fra min Fader; for hvilken af disse Gerninger stene I mig?\"\n10:33 J\u00f8derne svarede ham: \"For en god Gerning stene vi dig ikke, men for Gudsbespottelse, og fordi du, som er et Menneske, g\u00f8r dig selv til Gud.\"\n10:34 Jesus svarede dem: \"Er der ikke skrevet i eders Lov: Jeg har sagt: I ere Guder?\n10:35 N\u00e5r den nu har kaldt dem Guder, til hvem Guds Ord kom (og Skriften kan ikke rokkes),\n10:36 sige I da til den, hvem Faderen har Helliget og sendt til Verden: Du taler bespotteligt, fordi jeg sagde: Jeg er Guds S\u00f8n?\n10:37 Dersom jeg ikke g\u00f8r min Faders Gerninger, s\u00e5 tror mig ikke!\n10:38 Men dersom jeg g\u00f8r dem, s\u00e5 tror Gerningerne, om I end ikke ville tro mig, for at I kunne indse og erkende, at Faderen er i mig, og jeg i Faderen.\"\n10:39 De s\u00f8gte da atter at gribe ham; og han undslap af deres H\u00e5nd.\n10:40 Og han drog atter bort hinsides Jordan til det Sted, hvor Johannes f\u00f8rst d\u00f8bte, og han blev der.\n10:41 Og mange kom til ham, og de sagde: \"Johannes gjorde vel intet Tegn; men alt, hvad Johannes sagde om denne, var sandt.\"\n10:42 Og mange troede p\u00e5 ham der.\n11:1 Men der l\u00e5 en Mand syg, Lazarus fra Bethania, den Landsby, hvor Maria og hendes S\u00f8ster Martha boede.\n11:2 Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og t\u00f8rrede hans F\u00f8dder med sit H\u00e5r; hendes Broder Lazarus var syg.\n11:3 Da sendte S\u00f8strene Bud til ham og lod sige: \"Herre! se, den, du elsker, er syg.\"\n11:4 Men da Jesus h\u00f8rte dette, sagde han: \"Denne Sygdom er ikke til D\u00f8den, men for Guds Herligheds Skyld, for at Guds S\u00f8n skal herligg\u00f8res ved den.\"\n11:5 Men Jesus elskede Martha og hendes S\u00f8ster og Lazarus.\n11:6 Da han nu h\u00f8rte, at han var syg, blev han dog to Dage p\u00e5 det Sted, hvor han var.\n11:7 Derefter siger han s\u00e5 til Disciplene:\"Lader os g\u00e5 til Jud\u00e6a igen!\n11:8 Disciplene sige til ham: \"Rabbi! nylig s\u00f8gte J\u00f8derne at stene dig, og du drager atter derhen?\"\n11:9 Jesus svarede: \"Har Dagen ikke tolv Timer? Vandrer nogen om Dagen, da st\u00f8der han ikke an; thi han ser denne Verdens Lys.\n11:10 Men vandrer nogen om Natten, da st\u00f8der han an; thi Lyset er ikke i ham.\"\n11:11 Dette sagde han, og derefter siger han til dem: \"Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg g\u00e5r hen for at v\u00e6kke ham af S\u00f8vne.\"\n11:12 Da sagde Disciplene til ham: \"Herre! sover han, da bliver han helbredt.\"\n11:13 Men Jesus havde talt om hans D\u00f8d; de derimod mente, at han talte om S\u00f8vnens Hvile.\n11:14 Derfor sagde da Jesus dem rent ud: \"Lazarus er d\u00f8d!\n11:15 Og for eders Skyld er jeg glad over, at jeg ikke var der, for at I skulle tro; men lader os g\u00e5 til ham!\"\n11:16 Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling), til sine Meddisciple: \"Lader os ogs\u00e5 g\u00e5, for at vi kunne d\u00f8 med ham!\"\n11:17 Da Jesus nu kom, fandt han, at han havde ligget i Graven allerede fire Dage.\n11:18 Men Bethania var n\u00e6r ved Jerusalem, omtrent femten Stadier derfra.\n11:19 Og mange af J\u00f8derne vare komne til Martha og Maria for at tr\u00f8ste dem over deres Broder.\n11:20 Da Martha nu h\u00f8rte, at Jesus kom, gik hun ham i M\u00f8de; men Maria blev siddende i Huset.\n11:21 Da sagde Martha til Jesus: \"Herre! havde du v\u00e6ret her, da var min Broder ikke d\u00f8d.\n11:22 Men ogs\u00e5 nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vil Gud give dig.\"\n11:23 Jesus siger til hende: \"Din Broder skal opst\u00e5.\"\n11:24 Martha siger til ham: \"Jeg ved at han skal opst\u00e5 i Opstandelsen p\u00e5 den yderste Dag.\"\n11:25 Jesus sagde til hende: \"Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som tror p\u00e5 mig, skal leve, om han end d\u00f8r.\n11:26 Og hver den, som lever og tror p\u00e5 mig, skal i al Evighed ikke d\u00f8. Tror du dette?\"\n11:27 Hun siger til ham: \"Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds S\u00f8n, den, som kommer til Verden.\"\n11:28 Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt sin S\u00f8ster Maria og sagde: \"Mesteren er her og kalder ad dig.\"\n11:29 Da hun h\u00f8rte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham.\n11:30 Men Jesus var endnu ikke kommen til Landsbyen, men var p\u00e5 det Sted, hvor Martha havde m\u00f8dt ham.\n11:31 Da nu J\u00f8derne, som vare hos hende i Huset og tr\u00f8stede hende, s\u00e5, at Maria stod hastigt op og gik ud, fulgte de hende, idet de mente, at hun gik ud til Graven for at gr\u00e6de der.\n11:32 Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og s\u00e5 ham, faldt hun ned for hans F\u00f8dder og sagde til ham: \"Herre! havde du v\u00e6ret her da var min Broder ikke d\u00f8d.\"\n11:33 Da nu Jesus s\u00e5 hende gr\u00e6de og s\u00e5 J\u00f8derne, som vare komne med hende, gr\u00e6de, harmedes han i \u00c5nden og blev heftig bev\u00e6get i sit Indre; og han sagde:\n11:34 \"Hvor have I lagt ham?\" De sige til ham: \"Herre! kom og se!\"\n11:35 Jesus gr\u00e6d.\n11:36 Da sagde J\u00f8derne: \"Se, hvor han elskede ham!\"\n11:37 Men nogle af dem sagde: \"Kunde ikke han, som \u00e5bnede den blindes \u00d8jne, have gjort, at ogs\u00e5 denne ikke var d\u00f8d?\"\n11:38 Da harmes Jesus atter i sit Indre og g\u00e5r hen til Graven. Men det var en Hule, og en Sten l\u00e5 for den.\n11:39 Jesus siger: \"Tager Stenen bort!\" Martha, den d\u00f8des S\u00f8ster, siger til ham: \"Herre! han stinker allerede; thi han har ligget der fire Dage:\"\n11:40 Jesus siger til hende: \" Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal du se Guds Herlighed?\"\n11:41 Da toge de Stenen bort. Men Jesus opl\u00f8ftede sine \u00d8jne og sagde: \"Fader! jeg takker dig, fordi du har h\u00f8rt mig.\n11:42 Jeg vidste vel, at du altid h\u00f8rer mig; men for Skarens Skyld, som st\u00e5r omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har udsendt mig.\"\n11:43 Og da han havde sagt dette, r\u00e5bte han med h\u00f8j R\u00f8st: \"Lazarus, kom herud!\"\n11:44 Og den d\u00f8de kom ud, bunden med Jordekl\u00e6der om F\u00f8dder og H\u00e6nder, og et T\u00f8rkl\u00e6de var bundet om hans Ansigt, Jesus siger til dem: \"L\u00f8ser ham, og lader ham g\u00e5!\"\n11:45 Mange af de J\u00f8der, som vare komne til Maria og havde set, hvad han havde gjort, troede nu p\u00e5 ham;\n11:46 men nogle af dem gik hen til Faris\u00e6erne og sagde dem, hvad Jesus, havde gjort.\n11:47 Ypperstepr\u00e6sterne og Faris\u00e6erne sammenkaldte da et M\u00f8de af R\u00e5det og sagde: \"Hvad g\u00f8re vi? thi dette Menneske g\u00f8r mange Tegn.\n11:48 Dersom vi lade ham s\u00e5ledes blive ved, ville alle tro p\u00e5 ham, og Romerne ville komme og tage b\u00e5de vort Land og Folk.\"\n11:49 Men en af dem, Kajfas, som var Ypperstepr\u00e6st i det \u00c5r, sagde til dem:\n11:50 \"I vide intet; ej heller bet\u00e6nke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske d\u00f8r for Folket, og at ikke det hele Folk skal g\u00e5 til Grunde.\"\n11:51 Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var Ypperstepr\u00e6st i det \u00c5r, profeterede han at Jesus skulde d\u00f8 for Folket;\n11:52 og ikke for Folket alene, men for at han ogs\u00e5 kunde samle Guds adspredte B\u00f8rn sammen til eet.\n11:53 Fra den Dag af r\u00e5dsloge de derfor om at ihjelsl\u00e5 ham.\n11:54 Derfor vandrede Jesus ikke mere frit om iblandt j\u00f8derne, men gik bort derfra ud p\u00e5 Landet, n\u00e6r ved \u00d8rkenen, til en By, som kaldes Efraim; og han blev der med sine Disciple.\n11:55 Men J\u00f8dernes P\u00e5ske var n\u00e6r; og mange fra Landet gik op til Jerusalem f\u00f8r P\u00e5sken for at rense sig.\n11:56 Da ledte de efter Jesus og sagde mellem hverandre, da de stode i Helligdommen: \"Hvad mene I? Mon han ikke kommer til H\u00f8jtiden?\"\n11:57 Men Ypperstepr\u00e6sterne og Faris\u00e6erne havde givet Befaling om at dersom nogen vidste, hvor han var, skulde han give det til Kende for at de kunde gribe ham.\n12:1 Seks Dage f\u00f8r P\u00e5ske kom Jesus nu til Bethania, hvor Lazarus boede, han, som Jesus havde oprejst fra de d\u00f8de.\n12:2 Der gjorde de da et Aftensm\u00e5ltid for ham, og Martha vartede op; men Lazarus var en af dem, som sade til Bords med ham.\n12:3 Da tog Maria et Pund af \u00e6gte, s\u00e5re kostbar Nardussalve og salvede Jesu F\u00f8dder og t\u00f8rrede hans F\u00f8dder med sit H\u00e5r; og Huset blev fuldt af Salvens Duft.\n12:4 Da siger en af hans Disciple, Judas, Simons S\u00f8n, Iskariot, han, som siden forr\u00e5dte ham:\n12:5 \"Hvorfor blev denne Salve ikke solgt for tre Hundrede Denarer og given til fattige?\"\n12:6 Men dette sagde han, ikke fordi han br\u00f8d sig om de fattige, men fordi han var en Tyv og havde Pungen og bar, hvad der blev lagt deri.\n12:7 Da sagde Jesus: \"Lad hende med Fred, hun har jo bevaret den til min Begravelsesdag!\n12:8 De fattige have I jo altid hos eder; men mig have I ikke altid.\"\n12:9 En stor Skare af J\u00f8derne fik nu at vide, at han var der; og de kom ikke for Jesu Skyld alene, men ogs\u00e5 for at se Lazarus, hvem han havde oprejst fra de d\u00f8de.\n12:10 Men Ypperstepr\u00e6sterne r\u00e5dsloge om ogs\u00e5 at sl\u00e5 Lazarus ihjel:\n12:11 thi for hans Skyld gik mange af J\u00f8derne hen og troede p\u00e5 Jesus.\n12:12 Den f\u00f8lgende Dag, da den store Skare, som var kommen til H\u00f8jtiden, h\u00f8rte, at Jesus kom til Jerusalem,\n12:13 toge de Palmegrene og gik ud imod ham og r\u00e5bte: \"Hosanna! velsignet v\u00e6re den, som kommer, i Herrens Navn, Israels Konge!\"\n12:14 Men Jesus fandt et ungt \u00c6sel og satte sig derp\u00e5, som der er skrevet:\n12:15 \"Frygt ikke, Zions Datter! se, din Konge kommer, siddende p\u00e5 en Asenindes F\u00f8l.\"\n12:16 Dette forstode hans Disciple ikke f\u00f8rst; men da Jesus var herliggjort, da kom de i Hu, at dette var skrevet om ham, og at de havde gjort dette for ham.\n12:17 Skaren, som var med ham, vidnede nu, at han havde kaldt Lazarus frem fra Graven og oprejst ham fra de d\u00f8de.\n12:18 Det var ogs\u00e5 derfor, at Skaren gik ham i M\u00f8de, fordi de havde h\u00f8rt, at han havde gjort dette Tegn.\n12:19 Da sagde Faris\u00e6erne til hverandre: \"I se, at I udrette ikke noget; se, Alverden g\u00e5r efter ham.\"\n12:20 Men der var nogle Gr\u00e6kere af dem, som plejede at g\u00e5 op for at tilbede p\u00e5 H\u00f8jtiden.\n12:21 Disse gik nu til Filip, som var fra Bethsajda i Galil\u00e6a, og bade ham og sagde: \"Herre! vi \u00f8nske at se Jesus.\"\n12:22 Filip kommer og siger det til Andreas, Andreas og Filip komme og sige det til Jesus.\n12:23 Men Jesus svarede dem og sagde: \"Timen er kommen, til at Menneskes\u00f8nnen skal herligg\u00f8res.\n12:24 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hvis ikke Hvedekornet falder i Jorden og d\u00f8r, bliver det ene; men dersom det d\u00f8r, b\u00e6rer det megen Frugt.\n12:25 Den, som elsker sit Liv, skal miste det; og den, som hader sit Liv i denne Verden, skal bevare det til et evigt Liv.\n12:26 Om nogen tjener mig, han f\u00f8lge mig, og hvor jeg er, der skal ogs\u00e5 min Tjener v\u00e6re; om nogen tjener mig, ham skal Faderen \u00e6re.\n12:27 Nu er min Sj\u00e6l forf\u00e6rdet; og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne Time? Dog, derfor er jeg kommen til denne Time.\n12:28 Fader herligg\u00f8r dit Navn!\" Da kom der en R\u00f8st fra Himmelen: \"B\u00e5de har jeg herliggjort det, og vil jeg atter herligg\u00f8re det.\"\n12:29 Da sagde Skaren, som stod og h\u00f8rte det, at det havde tordnet; andre sagde: \"En Engel har talt til ham.\"\n12:30 Jesus svarede og sagde: \"Ikke for min Skyld er denne R\u00f8st kommen, men for eders Skyld.\n12:31 Nu g\u00e5r der Dom over denne Verden, nu skal denne Verdens Fyrste kastes ud,\n12:32 og jeg skal, n\u00e5r jeg bliver oph\u00f8jet fra Jorden, drage alle til mig.\"\n12:33 Men dette sagde han for at betegne, hvilken D\u00f8d han skulde d\u00f8.\n12:34 Skaren svarede ham: \"Vi have h\u00f8rt af Loven, at Kristus bliver evindelig, og hvorledes siger da du, at Menneskes\u00f8nnen b\u00f8r oph\u00f8jes? Hvem er denne Menneskes\u00f8n?\"\n12:35 Da sagde Jesus til dem: \"Endnu en liden Tid er Lyset hos eder. Vandrer, medens I have Lyset, for at M\u00f8rke ikke skal overfalde eder! Og den, som vandrer i M\u00f8rket, ved ikke, hvor han g\u00e5r hen.\n12:36 Medens I have Lyset, tror p\u00e5 Lyset, for at I kunne blive Lysets B\u00f8rn!\" Dette talte Jesus, og han gik bort og blev skjult for dem.\n12:37 Men endsk\u00f8nt han havde gjort s\u00e5 mange Tegn for deres \u00d8jne, troede de dog ikke p\u00e5 ham,\n12:38 for at Profeten Esajas's Ord skulde opfyldes, som han har sagt: \"Herre! hvem troede det, han h\u00f8rte af os, og for hvem blev Herrens Arm \u00e5benbaret?\"\n12:39 Derfor kunde de ikke tro, fordi Esajas har atter sagt:\n12:40 \"Han har blindet deres \u00d8jne og forh\u00e6rdet deres Hjerte, for at de ikke skulle se med \u00d8jnene og forst\u00e5 med Hjertet og omvende sig, s\u00e5 jeg kunde helbrede dem.\"\n12:41 Dette sagde Esajas, fordi han s\u00e5 hans Herlighed og talte om ham.\n12:42 Alligevel var der dog mange, endogs\u00e5 af R\u00e5dsherrerne, som troede p\u00e5 ham; men for Faris\u00e6ernes Skyld bekendte de det ikke, for at de ikke skulde blive udelukkede af Synagogen;\n12:43 thi de elskede Menneskenes \u00c6re mere end Guds \u00c6re.\n12:44 Men Jesus r\u00e5bte og sagde: \"Den, som tror p\u00e5 mig, tror ikke p\u00e5 mig, men p\u00e5 ham, som sendte mig,\n12:45 og den, som ser mig, ser den, som sendte mig.\n12:46 Jeg er kommen som et Lys til Verden, for at hver den, som tror p\u00e5 mig, ikke skal blive i M\u00f8rket.\n12:47 Og om nogen h\u00f8rer mine Ord og ikke vogter p\u00e5 dem, ham d\u00f8mmer ikke jeg; thi jeg er ikke kommen for at d\u00f8mme Verden, men for at frelse Verden.\n12:48 Den, som foragter mig og ikke modtager mine Ord, har den, som d\u00f8mmer ham; det Ord, som jeg har talt, det skal d\u00f8mme ham p\u00e5 den yderste Dag.\n12:49 Thi jeg har ikke talt af mig selv; men Faderen, som sendte mig, han har givet mig Befaling om, hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal tale.\n12:50 Og jeg ved, at hans Befaling er evigt Liv. Alts\u00e5, hvad jeg taler, taler jeg s\u00e5ledes, som Faderen har sagt mig.\"\n13:1 Men f\u00f8r P\u00e5skeh\u00f8jtiden, da Jesus vidste, at hans Time var kommen, til at han skulde g\u00e5 bort fra denne Verden til Faderen, da, ligesom han havde elsket sine egne, som vare i Verden, s\u00e5 elskede han dem indtil Enden.\n13:2 Og medens der holdtes Aftensm\u00e5ltid, da Dj\u00e6velen allerede havde indskudt i Judas's, Simons S\u00f8ns, Iskariots Hjerte, at han skulde forr\u00e5de ham;\n13:3 da Jesus vidste, at Faderen havde givet ham alle Ting i H\u00e6nde, og at han var udg\u00e5et fra Gud og gik hen til Gud:\n13:4 s\u00e5 rejser han sig fra M\u00e5ltidet og l\u00e6gger sine Kl\u00e6der fra sig, og han tog et Linkl\u00e6de og bandt det om sig.\n13:5 Derefter h\u00e6lder han Vand i Vaskefadet og begyndte at to Disciplenes F\u00f8dder og at t\u00f8rre dem med Linkl\u00e6det, som han var ombunden med.\n13:6 Han kommer da til Simon Peter; og denne siger til ham: \"Herre! tor du mine F\u00f8dder?\"\n13:7 Jesus svarede og sagde til ham: \"Hvad jeg g\u00f8r, ved du ikke nu, men du skal forst\u00e5 det siden efter.\"\n13:8 Peter siger til ham: \"Du skal i al Evighed ikke to mine F\u00f8dder.\" Jesus svarede ham: \"Dersom jeg ikke tor dig, har du ikke Lod sammen med mig.\"\n13:9 Simon Peter siger til ham: \"Herre! ikke mine F\u00f8dder alene, men ogs\u00e5 H\u00e6nderne og Hovedet.\"\n13:10 Jesus siger til ham: \"Den, som er tv\u00e6ttet, har ikke n\u00f8dig at to andet end F\u00f8dderne, men er ren over det hele; og I ere rene, men ikke alle.\"\n13:11 Thi han kendte den, som forr\u00e5dte ham; derfor sagde han: \"I ere ikke alle rene.\"\n13:12 Da han nu havde toet deres F\u00f8dder og havde taget sine Kl\u00e6der og atter sat sig til Bords, sagde han til dem: \"Vide I, hvad jeg har gjort ved eder?\n13:13 I kalde mig Mester og Herre, og I tale ret, thi jeg er det.\n13:14 N\u00e5r da jeg, Herren og Mesteren, har toet eders F\u00f8dder, s\u00e5 ere ogs\u00e5 I skyldige at to hverandres F\u00f8dder.\n13:15 Thi jeg har givet eder et Eksempel, for at, ligesom jeg gjorde ved eder, skulle ogs\u00e5 I g\u00f8re.\n13:16 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, en Tjener er ikke st\u00f8rre end sin Herre, ikke heller et Sendebud st\u00f8rre end den, som har sendt ham.\n13:17 N\u00e5r I vide dette, ere I salige, om I g\u00f8re det.\n13:18 Jeg taler ikke om eder alle; jeg ved, hvilke jeg har udvalgt; men Skriften m\u00e5tte opfyldes: Den, som \u00e6der Br\u00f8det med mig, har opl\u00f8ftet sin H\u00e6l imod mig.\n13:19 Fra nu af siger jeg eder det, f\u00f8rend det sker, for at I, n\u00e5r det er sket, skulle tro, at det er mig.\n13:20 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som modtager, hvem jeg sender, modtager mig; men den, som modtager mig, modtager ham, som har sendt mig.\"\n13:21 Da Jesus havde sagt dette, blev han heftigt bev\u00e6get i \u00c5nden og vidnede og sagde: \"Sandelig, sandelig, siger jeg eder, en af eder vil forr\u00e5de mig.\"\n13:22 Da s\u00e5 Disciplene p\u00e5 hverandre, tvivlr\u00e5dige om, hvem han talte om.\n13:23 Men der var en iblandt hans Disciple, som sad til Bords ved Jesu Side, han, hvem Jesus elskede.\n13:24 Til denne nikker da Simon Peter og siger til ham: \"Sig, hvem det er, han taler om?\"\n13:25 Men denne b\u00f8jer sig op til Jesu Bryst og siger til ham: \"Herre! hvem er det?\"\n13:26 Jesus svarer: \"Det er den, hvem jeg giver det Stykke Br\u00f8d, som jeg dypper.\" S\u00e5 dypper han Stykket og tager og giver det til Judas, Simons S\u00f8n, Iskariot.\n13:27 Og efter at han havde f\u00e5et Stykket, da gik Satan ind i ham. S\u00e5 siger Jesus til ham: \"Hvad du g\u00f8r, g\u00f8r det snart!\"\n13:28 Men ingen af dem, som sade til Bords, forstod, hvorfor han sagde ham dette.\n13:29 Thi nogle mente, efterdi Judas havde Pungen, at Jesus sagde til ham: \"K\u00f8b, hvad vi have n\u00f8dig til H\u00f8jtiden;\" eller at han skulde give noget til de fattige.\n13:30 Da han nu havde f\u00e5et Stykket, gik han straks ud. Men det var Nat.\n13:31 Da han nu var g\u00e5et ud, siger Jesus: \"Nu er Menneskes\u00f8nnen herliggjort, og Gud er herliggjort i ham.\n13:32 Dersom Gud er herliggjort i ham, skal Gud ogs\u00e5 herligg\u00f8re ham i sig, og han skal snart herligg\u00f8re ham.\n13:33 B\u00f8rnlille! endnu en liden Stund er jeg hos eder. I skulle lede efter mig, og ligesom jeg sagde til J\u00f8derne: \"Hvor jeg g\u00e5r hen, kunne I ikke komme,\" siger jeg nu ogs\u00e5 til eder.\n13:34 Jeg giver eder en ny Befaling, at I skulle elske hverandre, at ligesom jeg elskede eder, skulle ogs\u00e5 I elske hverandre.\n13:35 Derp\u00e5 skulle alle kende, at I ere mine Disciple, om I have indbyrdes K\u00e6rlighed.\"\n13:36 Simon Peter siger til ham: \"Herre! hvor g\u00e5r du hen?\" Jesus svarede ham: \"Hvor jeg g\u00e5r hen, kan du ikke nu f\u00f8lge mig, men siden skal du f\u00f8lge mig.\"\n13:37 Peter siger til ham: \"Herre! hvorfor kan jeg ikke f\u00f8lge dig nu? Jeg vil s\u00e6tte mit Liv til for dig?\n13:38 Jesus svarer: \"Vil du s\u00e6tte dit Liv til for mig? Sandelig, sandelig, siger jeg dig, Hanen skal ikke gale, f\u00f8rend du har forn\u00e6gtet mig tre Gange.\"\n14:1 \"Eders Hjerte forf\u00e6rdes ikke! Tror p\u00e5 Gud, og tror p\u00e5 mig!\n14:2 I min Faders Hus er der mange Boliger. Dersom det ikke var s\u00e5, havde jeg sagt eder det; thi jeg g\u00e5r bort for at berede eder Sted.\n14:3 Og n\u00e5r jeg er g\u00e5et bort og har beredt eder Sted, kommer jeg igen og tager eder til mig, for at, hvor jeg er, der skulle ogs\u00e5 I v\u00e6re.\n14:4 Og hvor jeg g\u00e5r hen, derhen vide I Vejen.\"\n14:5 Thomas siger til ham: \"Herre! vi vide ikke, hvor du g\u00e5r hen; og hvorledes kunne vi vide Vejen?\"\n14:6 Jesus siger til ham: \"Jeg er Vejen og Sandheden og Livet; der kommer ingen til Faderen uden ved mig.\n14:7 Havde I kendt mig, da havde I ogs\u00e5 kendt min Fader; og fra nu af kende I ham og have set ham.\"\n14:8 Filip siger til ham: \"Herre! vis os Faderen, og det er os nok.\"\n14:9 Jesus siger til ham: \"S\u00e5 lang en Tid har jeg v\u00e6ret hos eder, og du kender mig ikke, Filip? Den, som har set mig, har set Faderen; hvorledes kan du da sige: Vis os Faderen?\n14:10 Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De Ord, som jeg siger til eder, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, han g\u00f8r sine Gerninger.\n14:11 Tror mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; men ville I ikke, s\u00e5 tror mig dog for selve Gerningernes Skyld!\n14:12 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror p\u00e5 mig, de Gerninger, som jeg g\u00f8r, skal ogs\u00e5 han g\u00f8re, og han skal g\u00f8re st\u00f8rre Gerninger end disse; thi jeg g\u00e5r til Faderen,\n14:13 og hvad som helst I bede om i mit Navn, det vil jeg g\u00f8re, for at Faderen m\u00e5 herligg\u00f8res ved S\u00f8nnen.\n14:14 Dersom I bede om noget i mit Navn, vil jeg g\u00f8re det.\n14:15 Dersom I elske mig, da holder mine Befalinger!\n14:16 Og jeg vil bede Faderen, og han skal give eder en anden Talsmand til at v\u00e6re hos eder evindelig,\n14:17 den Sandhedens \u00c5nd, som Verden ikke kan modtage, thi den ser den ikke og kender den ikke; men I kende den, thi den bliver hos eder og skal v\u00e6re i eder.\n14:18 Jeg vil ikke efterlade eder faderl\u00f8se; jeg kommer til eder.\n14:19 Endnu en liden Stund, og Verden ser mig ikke mere, men I se mig; thi jeg lever, og I skulle leve.\n14:20 P\u00e5 den Dag skulle I erkende, at jeg er i min Fader, og I i mig, og jeg i eder.\n14:21 Den, som har mine Befalinger og holder dem, han er den, som elsker mig; men den, som elsker mig, skal elskes af min Fader; og jeg skal elske ham og \u00e5benbare mig for ham.\"\n14:22 Judas (ikke Iskariot) siger til ham: \"Herre! hvor kommer det, at du vil \u00e5benbare dig for os og ikke for verden?\"\n14:23 Jesus svarede og sagde til ham: \"Om nogen elsker mig, vil han holde mit Ord; og min Fader skal elske ham, og vi skulle komme til ham og tage Bolig hos ham.\n14:24 Den, som ikke elsker mig, holder ikke mine Ord; og det Ord, som I h\u00f8re, er ikke mit, men Faderens, som sendte mig.\n14:25 Dette har jeg talt til eder, medens jeg blev hos eder.\n14:26 Men Talsmanden, den Hellig\u00e5nd, som Faderen vil sende i mit Navn, han skal l\u00e6re eder alle Ting og minde eder om alle Ting, som jeg har sagt eder.\n14:27 Fred efterlader jeg eder, min Fred giver jeg eder; jeg giver eder ikke, som Verden giver. Eders Hjerte forf\u00e6rdes ikke og forsage ikke!\n14:28 I have h\u00f8rt, at jeg sagde til eder: Jeg g\u00e5r bort og kommer til eder igen. Dersom I elskede mig, da gl\u00e6dede I eder over, at jeg g\u00e5r til Faderen; thi Faderen er st\u00f8rre end jeg.\n14:29 Og nu har jeg sagt eder det, f\u00f8r det sker, for at I skulle tro, n\u00e5r det er sket.\n14:30 Jeg skal herefter ikke tale meget med eder; thi denne Verdens Fyrste kommer, og han har slet intet i mig;\n14:31 men for at verden skal kende, at jeg elsker Faderen og g\u00f8r s\u00e5ledes, som Faderen har befalet mig: s\u00e5 st\u00e5r nu op, lader os g\u00e5 herfra!\"\n15:1 \"Jeg er det sande Vintr\u00e6, og min Fader er Ving\u00e5rdsmanden.\n15:2 Hver Gren p\u00e5 mig, som ikke b\u00e6rer Frugt, den borttager han, og hver den, som b\u00e6rer Frugt, renser han, for at den skal b\u00e6re mere Frugt.\n15:3 I ere allerede rene p\u00e5 Grund af det Ord, som jeg har talt til eder.\n15:4 Bliver i mig, da bliver ogs\u00e5 jeg i eder. Ligesom Grenen ikke kan b\u00e6re Frugt af sig selv, uden den bliver p\u00e5 Vintr\u00e6et, s\u00e5ledes kunne I ikke heller, uden I blive i mig.\n15:5 Jeg er Vintr\u00e6et, I ere Grenene. Den, som bliver i mig, og jeg i ham, han b\u00e6rer megen Frugt; thi uden mig kunne I slet intet g\u00f8re.\n15:6 Om nogen ikke bliver i mig, han bliver udkastet som en Gren og visner; man sanker dem og kaster dem i Ilden, og de br\u00e6ndes.\n15:7 Dersom I blive i mig, og mine Ord blive i eder, da beder, om hvad som helst I ville, og det skal blive eder til Del.\n15:8 Derved er min Fader herliggjort, at I b\u00e6re megen Frugt, og I skulle blive mine Disciple.\n15:9 Ligesom Faderen har elsket mig, s\u00e5 har ogs\u00e5 jeg elsket eder; bliver i min K\u00e6rlighed!\n15:10 Dersom I holde mine Befalinger, skulle I blive i min K\u00e6rlighed, ligesom jeg har holdt min Faders Befalinger og bliver i hans K\u00e6rlighed.\n15:11 Dette har jeg talt til eder, for at min Gl\u00e6de kan v\u00e6re i eder, og eders Gl\u00e6de kan blive fuldkommen.\n15:12 Dette er min Befaling, at I skulle elske hverandre, ligesom jeg har elsket eder.\n15:13 St\u00f8rre K\u00e6rlighed har ingen end denne, at han s\u00e6tter sit Liv til for sine Venner.\n15:14 I ere mine Venner, dersom I g\u00f8re, hvad jeg befaler eder.\n15:15 Jeg kalder eder ikke l\u00e6ngere Tjenere; thi Tjeneren ved ikke, hvad hans Herre g\u00f8r; men eder har jeg kaldt Venner; thi alt det, som jeg har h\u00f8rt af min Fader, har jeg kundgjort eder.\n15:16 I have ikke udvalgt mig, men jeg har udvalgt eder og sat eder til, at I skulle g\u00e5 hen og b\u00e6re Frugt, og eders Frugt skal blive ved, for at Faderen skal give eder, hvad som helst I bede ham om i mit Navn.\n15:17 Dette befaler jeg eder, at I skulle elske hverandre.\n15:18 N\u00e5r Verden hader eder, da vid, at den har hadet mig f\u00f8rend eder.\n15:19 Vare I af Verden, da vilde Verden elske sit eget; men fordi I ikke ere af Verden, men jeg har valgt eder ud af Verden, derfor hader Verden eder.\n15:20 Kommer det Ord i Hu, som jeg har sagt eder: En Tjener er ikke st\u00f8rre end sin Herre. Have de forfulgt mig, ville de ogs\u00e5 forf\u00f8lge eder; have de holdt mit Ord, ville de ogs\u00e5 holde eders.\n15:21 Men alt dette ville de g\u00f8re imod eder for mit Navns Skyld, fordi de ikke kende den, som sendte mig.\n15:22 Dersom jeg ikke var kommen og havde talt til dem, havde de ikke Synd; men nu have de ingen Undskyldning for deres Synd.\n15:23 Den, som hader mig, hader ogs\u00e5 min Fader.\n15:24 Havde jeg ikke gjort de Gerninger iblandt dem, som ingen anden har gjort, havde de ikke Synd; men nu have de set dem og dog hadet b\u00e5de mig og min Fader.\n15:25 Dog, det Ord, som er skrevet i deres Lov, m\u00e5 opfyldes: De hadede mig uforskyldt.\n15:26 Men n\u00e5r Talsmanden kommer, som jeg skal sende eder fra Faderen, Sandhedens \u00c5nd, som udg\u00e5r fra Faderen, da skal han vidne om mig.\n15:27 Men ogs\u00e5 I skulle vidne; thi I vare med mig fra Begyndelsen.\"\n16:1 \"Dette har jeg talt til eder, for at I ikke skulle forarges.\n16:2 De skulle udelukke eder af Synagogerne, ja, den Tid skal komme, at hver den, som sl\u00e5r eder ihjel, skal mene, at han viser Gud en Dyrkelse.\n16:3 Og dette skulle de g\u00f8re, fordi de hverken kende Faderen eller mig.\n16:4 Men dette har jeg talt til eder, for at I, n\u00e5r Timen kommer, skulle komme i Hu, at jeg har sagt eder det; men dette sagde jeg eder ikke fra Begyndelsen, fordi jeg var hos eder.\n16:5 Men nu g\u00e5r jeg hen til ham, som sendte mig, og ingen af eder sp\u00f8rger mig: Hvor g\u00e5r du hen?\n16:6 Men fordi jeg har talt dette til eder, har Bedr\u00f8velsen opfyldt eders Hjerte.\n16:7 Men jeg siger eder Sandheden: Det er eder gavnligt, at jeg g\u00e5r bort, thi g\u00e5r jeg ikke bort, kommer Talsmanden ikke til eder; men g\u00e5r jeg bort, s\u00e5 vil jeg sende ham til eder.\n16:8 Og n\u00e5r han kommer, skal han overbevise Verden om Synd og om Retf\u00e6rdighed og om Dom.\n16:9 Om Synd, fordi de ikke tro p\u00e5 mig;\n16:10 men om Retf\u00e6rdighed, fordi jeg g\u00e5r til min Fader, og I se mig ikke l\u00e6nger;\n16:11 men om Dom, fordi denne Verdens Fyrste er d\u00f8mt.\n16:12 Jeg har endnu meget at sige eder; men I kunne ikke b\u00e6re det nu.\n16:13 Men n\u00e5r han, Sandhedens \u00c5nd, kommer, skal han vejlede eder til hele Sandheden; thi han skal ikke tale af sig selv, men hvad som helst han h\u00f8rer, skal han tale, og de kommende Ting skal han forkynde eder.\n16:14 Han skal herligg\u00f8re mig; thi han skal tage af mit og forkynde eder.\n16:15 Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde eder.\n16:16 Om en liden Stund skulle I ikke se mig l\u00e6nger, og atter om en liden Stund skulle I se mig.\"\n16:17 Da sagde nogle af hans Disciple til hverandre: \"Hvad er dette, som han siger os: Om en liden Stund skulle I ikke se mig, og atter om en liden Stund skulle I se mig, og: Jeg g\u00e5r hen til Faderen?\"\n16:18 De sagde alts\u00e5: \"Hvad er dette, han siger: Om en liden Stund? Vi forst\u00e5 ikke, hvad han taler.\"\n16:19 Jesus vidste, at de vilde sp\u00f8rge ham, og han sagde til dem: \"I sp\u00f8rge hverandre om dette, at jeg sagde: Om en liden Stund skulle I ikke se mig, og atter om en liden Stund skulle I se mig.\n16:20 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I skulle gr\u00e6de og jamre, men Verden skal gl\u00e6de sig; I skulle v\u00e6re bedr\u00f8vede, men eders Bedr\u00f8velse skal blive til Gl\u00e6de.\n16:21 N\u00e5r Kvinden f\u00f8der, har hun Bedr\u00f8velse, fordi hendes Time er kommen; men n\u00e5r hun har f\u00f8dt Barnet, kommer hun ikke mere sin Tr\u00e6ngsel i Hu af Gl\u00e6de over, at et Menneske er f\u00f8dt til Verden.\n16:22 Ogs\u00e5 I have da vel nu Bedr\u00f8velse, men jeg skal se eder igen, og eders Hjerte skal gl\u00e6des, og ingen tager eders Gl\u00e6de fra eder.\n16:23 Og p\u00e5 den Dag skulle I ikke sp\u00f8rge mig om noget. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hvad som helst I bede Faderen om, skal han give eder i mit Navn.\n16:24 Hidindtil have I ikke bedt om noget i mit Navn; beder, og I skulle f\u00e5, for at eders Gl\u00e6de m\u00e5 blive fuldkommen.\n16:25 Dette har jeg talt til eder i Lignelser; der kommer en Time, da jeg ikke mere skal tale til eder i Lignelser, men frit ud forkynde eder om Faderen.\n16:26 P\u00e5 den Dag skulle I bede i mit Navn, og jeg siger ikke til eder, at jeg vil bede Faderen for eder;\n16:27 thi Faderen selv elsker eder, fordi I have elsket mig og troet, at jeg er udg\u00e5et fra Gud.\n16:28 Jeg udgik fra Faderen og er kommen til Verden; jeg forlader Verden igen og g\u00e5r til Faderen.\"\n16:29 Hans Disciple sige til ham: \"Se, nu taler du frit ud og siger ingen Lignelse.\n16:30 Nu vide vi, at du ved alle Ting og ikke har n\u00f8dig, at nogen sp\u00f8rger dig; des\u00e5rsag tro vi, at du er udg\u00e5et fra Gud.\"\n16:31 Jesus svarede dem: \"Nu tro I!\n16:32 Se, den Time kommer, og den er kommen, da I skulle adspredes hver til sit og lade mig alene; dog, jeg er ikke alene, thi Faderen er med mig.\n16:33 Dette har jeg talt til eder, for at I skulle have Fred i mig. I Verden have I Tr\u00e6ngsel; men v\u00e6rer frimodige, jeg har overvundet Verden.\"\n17:1 Dette talte Jesus;og han opl\u00f8ftede sine \u00d8jne til Himmelen og sagde: \"Fader! Timen er kommen; herligg\u00f8r din S\u00f8n, for at S\u00f8nnen m\u00e5 herligg\u00f8re dig,\n17:2 ligesom du har givet ham Magt over alt K\u00f8d, for at han skal give alle dem, som du har givet ham, evigt Liv.\n17:3 Men dette er det evige Liv, at de kende dig, den eneste sande Gud, og den, du udsendte, Jesus Kristus.\n17:4 Jeg har herliggjort dig p\u00e5 Jorden ved at fuldbyrde den Gerning, som du har givet mig at g\u00f8re.\n17:5 Og Fader! herligg\u00f8r du mig nu hos dig selv med den Herlighed, som jeg havde hos dig, f\u00f8r Verden var.\n17:6 Jeg har \u00e5benbaret dit Navn for de Mennesker, som du har givet mig ud af Verden; de vare dine, og du gav mig dem. og de have holdt dit Ord.\n17:7 Nu vide de, at alt det, som du har givet mig, er fra dig.\n17:8 Thi de Ord, som du har givet mig, har jeg givet dem; og de have modtaget dem og erkendt i Sandhed, at jeg udgik fra dig, og de have troet, at du har udsendt mig.\n17:9 Jeg beder for dem; jeg beder ikke for Verden, men for dem, som du har givet mig; thi de ere dine.\n17:10 Og alt mit er dit, og dit er mit; og jeg er herliggjort i dem.\n17:11 Og jeg er ikke mere i Verden, men disse ere i Verden, og jeg kommer til dig. Hellige Fader! bevar dem i dit Navn, hvilket du har givet mig, for at de m\u00e5 v\u00e6re et ligesom vi.\n17:12 Da jeg var hos dem, bevarede jeg dem i dit Navn, hvilket du har givet mig, og jeg vogtede dem, og ingen af dem blev fortabt, uden Fortabelsens S\u00f8n, for at Skriften skulde opfyldes.\n17:13 Men nu kommer jeg til dig, og dette taler jeg i Verden, for at de m\u00e5 have min Gl\u00e6de fuldkommet i sig.\n17:14 Jeg har givet dem dit Ord; og Verden har hadet dem, fordi de ikke ere af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden.\n17:15 Jeg beder ikke om, at du vil tage dem ud af Verden, men at du vil bevare dem fra det onde.\n17:16 De ere ikke af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden.\n17:17 Hellige dem i Sandheden; dit Ord er Sandhed.\n17:18 Ligesom du har udsendt mig til Verden, s\u00e5 har ogs\u00e5 jeg udsendt dem til Verden.\n17:19 Og jeg helliger mig selv for dem, for at ogs\u00e5 de skulle v\u00e6re helligede i Sandheden.\n17:20 Men jeg beder ikke alene for disse, men ogs\u00e5 for dem, som ved deres Ord tro p\u00e5 mig,\n17:21 at de m\u00e5 alle v\u00e6re eet; ligesom du, Fader! i mig, og jeg i dig, at ogs\u00e5 de skulle v\u00e6re eet i os, for at Verden m\u00e5 tro, at du har udsendt mig.\n17:22 Og den Herlighed, som du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skulle v\u00e6re eet, ligesom vi ere eet,\n17:23 jeg i dem og du i mig, for at de m\u00e5 v\u00e6re fuldkommede til eet, for at Verden m\u00e5 erkende, at du har udsendt mig og har elsket dem, ligesom du har elsket mig.\n17:24 Fader! jeg vil, at, hvor jeg er, skulle ogs\u00e5 de, som du har givet mig, v\u00e6re hos mig, for at de m\u00e5 skue min Herlighed, som du har givet mig; thi du har elsket mig f\u00f8r Verdens Grundl\u00e6ggelse.\n17:25 Retf\u00e6rdige Fader! og Verden har ikke kendt dig, men jeg har kendt dig, og disse have kendt, at du har udsendt mig.\n17:26 Og jeg har kundgjort dem dit Navn og vil kundg\u00f8re dem det, for at den K\u00e6rlighed, hvormed du har elsket mig, skal v\u00e6re i dem, og jeg i dem.\"\n18:1 Da Jesus havde sagt dette, gik han ud med sine Disciple over Kedrons B\u00e6k, hvor der var en Have, i hvilken han gik ind med sine Disciple.\n18:2 Men ogs\u00e5 Judas, som forr\u00e5dte ham, kendte Stedet; thi Jesus samledes ofte der med sine Disciple.\n18:3 S\u00e5 tager Judas Vagtafdelingen og Svende fra Ypperstepr\u00e6sterne og Faris\u00e6erne og kommer derhen med Fakler og Lamper og V\u00e5ben.\n18:4 Da nu Jesus vidste alt, hvad der skulde komme over ham, gik han frem og sagde til dem: \"Hvem lede I efter?\"\n18:5 De svarede ham: \"Jesus af Nazareth.\" Jesus siger til dem: \"Det er mig.\" Men ogs\u00e5 Judas, som forr\u00e5dte ham, stod hos dem.\n18:6 Som han da sagde til dem: \"Det er mig,\" vege de tilbage og faldt til Jorden.\n18:7 Han spurgte dem nu atter: \"Hvem lede I efter?\" Men de sagde: \"Jesus af Nazareth.\"\n18:8 Jesus svarede: \"Jeg har sagt eder, at det er mig; dersom I da lede efter mig, s\u00e5 lader disse g\u00e5!\"\n18:9 for at det Ord skulde opfyldes, som han havde sagt: \"Jeg mistede ingen af dem, som du har givet mig.\"\n18:10 Simon Peter, som havde et Sv\u00e6rd, drog det nu og slog Ypperstepr\u00e6stens Tjener og afhuggede hans h\u00f8jre \u00d8re. Men Tjeneren hed Malkus.\n18:11 Da sagde Jesus til Peter: \"Stik dit Sv\u00e6rd i Skeden! Skal jeg ikke drikke den Kalk, som min Fader har givet mig?\"\n18:12 Vagtafdelingen og Krigs\u00f8versten og J\u00f8dernes Svende grebe da Jesus og bandt ham.\n18:13 Og de f\u00f8rte ham f\u00f8rst til Annas; thi han var Svigerfader til Kajfas, som var Ypperstepr\u00e6st i det \u00c5r.\n18:14 Men det var Kajfas, som havde givet J\u00f8derne det R\u00e5d, at det var gavnligt, at eet Menneske d\u00f8de for Folket.\n18:15 Men Simon Peter og en anden Discipel fulgte Jesus, og den Discipel var kendt med Ypperstepr\u00e6sten, og han gik ind med Jesus i Ypperstepr\u00e6stens G\u00e5rd.\n18:16 Men Peter stod udenfor ved D\u00f8ren. Da gik den anden Discipel, som var kendt med Ypperstepr\u00e6sten, ud og sagde det til D\u00f8rvogtersken og f\u00f8rte Peter ind.\n18:17 Pigen, som var D\u00f8rvogterske, siger da til Peter: \"Er ogs\u00e5 du af dette Menneskes Disciple?\" Han siger: \"Nej, jeg er ikke.\"\n18:18 Men Tjenerne og Svendene stode og havde gjort en Kulild (thi det var koldt) og varmede sig; men ogs\u00e5 Peter stod hos dem og varmede sig.\n18:19 Ypperstepr\u00e6sten spurgte nu Jesus om hans Disciple og om hans L\u00e6re.\n18:20 Jesus svarede ham: \"Jeg har talt frit ud til Verden; jeg har altid l\u00e6rt i Synagoger og i Helligdommen, der, hvor alle J\u00f8derne komme sammen, og i L\u00f8ndom har jeg intet talt.\n18:21 Hvorfor sp\u00f8rger du mig? Sp\u00f8rg dem, som have h\u00f8rt, hvad jeg talte til dem; se, de vide, hvad jeg har sagt.\"\n18:22 Men som han sagde dette, gav en af Svendene, som stode hos, Jesus et Slag i Ansigtet og sagde: \"Svarer du Ypperstepr\u00e6sten s\u00e5ledes?\"\n18:23 Jesus svarede ham: \"Har jeg talt ilde, da bevis, at det er ondt: men har jeg talt ret, hvorfor sl\u00e5r du mig da?\"\n18:24 Annas sendte ham nu bunden til Ypperstepr\u00e6sten Kajfas.\n18:25 Men Simon Peter stod og varmede sig. Da sagde de til ham: \"Er ogs\u00e5 du af hans Disciple?\" Han n\u00e6gtede det og sagde: \"Nej, jeg er ikke.\"\n18:26 En af Ypperstepr\u00e6stens Tjenere, som var en Fr\u00e6nde af ham, hvis \u00d8re Peter havde afhugget, siger: \"S\u00e5 jeg dig ikke i Haven med ham?\"\n18:27 Da n\u00e6gtede Peter det atter, og straks galede Hanen.\n18:28 De f\u00f8re nu Jesus fra Kajfas til Landsh\u00f8vdingens Borg; men det var \u00e5rle. Og de gik ikke ind i Borgen, for at de ikke skulde besmittes, men kunde spise P\u00e5ske,\n18:29 Pilatus gik da ud til dem, og han siger: \"Hvad Klagem\u00e5l f\u00f8re I mod dette Menneske?\"\n18:30 De svarede og sagde til ham: \"Var han ikke en Ugerningsmand, da havde vi ikke overgivet ham til dig.\"\n18:31 Da sagde Pilatus til dem: \"Tager I ham og d\u00f8mmer ham efter eders Lov!\" Da sagde J\u00f8derne til ham: \"Det er os ikke tilladt at aflive nogen; \"\n18:32 for at Jesu Ord skulde opfyldes, det, som han sagde, da han gav til Kende, hvilken D\u00f8d han skulde d\u00f8.\n18:33 Da gik Pilatus igen ind i Borgen og kaldte p\u00e5 Jesus og sagde til ham: \"Er du J\u00f8dernes Konge?\"\n18:34 Jesus svarede: \"Siger du dette af dig selv, eller have andre sagt dig det om mig?\"\n18:35 Pilatus svarede: \"Mon jeg er en J\u00f8de? dit Folk og Ypperstepr\u00e6sterne have overgivet dig til mig; hvad har du gjort?\"\n18:36 Jesus svarede: \"Mit Rige er ikke af denne Verden. Var mit Rige af denne verden, havde mine Tjenere stridt for, at jeg ikke var bleven overgiven til J\u00f8derne; men nu er mit Rige ikke deraf.\"\n18:37 Da sagde Pilatus til ham: \"Du er alts\u00e5 dog en Konge?\" Jesus svarede: \"Du siger det, jeg er en Konge. Jeg er dertil f\u00f8dt og dertil kommen til Verden, at jeg skal vidne om Sandheden. Hver den, som er af Sandheden, h\u00f8rer min R\u00f8st.\"\n18:38 Pilatus siger til ham: \"Hvad er Sandhed?\" Og da han havde sagt dette, gik han igen ud til J\u00f8derne, og han siger til dem: \"Jeg finder ingen Skyld hos ham.\n18:39 Men I have den Skik, at jeg l\u00f8slade eder en om P\u00e5sken; ville I da, at jeg skal l\u00f8slade eder J\u00f8dernes Konge?\"\n18:40 Da r\u00e5bte de alle igen og sagde: \"Ikke ham, men Barabbas;\" og Barabbas var en R\u00f8ver.\n19:1 Nu tog da Pilatus Jesus og lod ham hudstryge.\n19:2 Og Stridsm\u00e6ndene flettede en Krone af Torne og satte den p\u00e5 hans Hoved og kastede en Purpurkappe om ham, og de gik hen til ham og sagde:\n19:3 \"Hil v\u00e6re dig, du J\u00f8dernes Konge!\" og de sloge ham i Ansigtet.\n19:4 Og Pilatus gik atter ud, og han siger til dem: \"Se, jeg f\u00f8rer ham ud til eder, for at I skulle vide, at jeg finder ingen Skyld hos ham.\"\n19:5 Da gik Jesus ud med Tornekronen og Purpurkappen p\u00e5. Og han siger til dem: \"Se, hvilket Menneske!\"\n19:6 Da nu Ypperstepr\u00e6sterne og Svendene s\u00e5 ham, r\u00e5bte de og sagde: \"Korsf\u00e6st! korsf\u00e6st!\" Pilatus siger til dem: \"Tager I ham og korsf\u00e6ster ham; thi jeg finder ikke Skyld hos ham.\"\n19:7 J\u00f8derne svarede ham: \"Vi have en Lov, og efter denne Lov er han skyldig at d\u00f8, fordi han har gjort sig selv til Guds S\u00f8n.\"\n19:8 Da Pilatus nu h\u00f8rte dette Ord, blev han endnu mere bange.\n19:9 Og han gik ind igen i Borgen og siger til Jesus: \"Hvorfra er du?\" Men Jesus gav ham intet Svar.\n19:10 Pilatus siger da til ham: \"Taler du ikke til mig? Ved du ikke, at jeg har Magt til at l\u00f8slade dig, og at jeg har Magt til at korsf\u00e6ste dig?\"\n19:11 Jesus svarede: \"Du havde aldeles ingen Magt over mig, dersom den ikke var givet dig ovenfra; derfor har den, som overgav mig til dig, st\u00f8rre Synd.\"\n19:12 Derefter fors\u00f8gte Pilatus at l\u00f8slade ham. Men J\u00f8derne r\u00e5bte og sagde: \"Dersom du l\u00f8slader denne, er du ikke Kejserens Ven. Hver den, som g\u00f8r sig selv til Konge, s\u00e6tter sig op imod Kejseren.\"\n19:13 Da Pilatus h\u00f8rte disse Ord, f\u00f8rte han Jesus ud og satte sig p\u00e5 Dommers\u00e6det, p\u00e5 det Sted, som kaldes Stenlagt, men p\u00e5 Hebraisk Gabbatha;\n19:14 men det var Beredelsens dag i P\u00e5sken, ved den sjette Time. Og han siger til J\u00f8derne: \"Se, eders Konge!\"\n19:15 De r\u00e5bte nu: \"Bort, bort med ham! korsf\u00e6st ham!\" Pilatus siger til dem: \"Skal jeg korsf\u00e6ste eders Konge?\" Ypperstepr\u00e6sterne svarede: \"Vi have ingen Konge uden Kejseren.\"\n19:16 S\u00e5 overgav han ham da til dem til at korsf\u00e6stes. De toge nu Jesus;\n19:17 og han bar selv sit Kors og gik ud til det s\u00e5kaldte \"Hovedskalsted\", som hedder p\u00e5 Hebraisk Golgatha,\n19:18 hvor de korsf\u00e6stede ham og to andre med ham, en p\u00e5 hver Side, men Jesus midt imellem.\n19:19 Men Pilatus havde ogs\u00e5 skrevet en Overskrift og sat den p\u00e5 Korset. Men der var skrevet:\"Jesus af Nazareth, J\u00f8dernes Konge.\"\n19:20 Denne Overskrift l\u00e6ste da mange af J\u00f8derne; thi det Sted, hvor Jesus blev korsf\u00e6stet, var n\u00e6r ved Staden; og den var skreven p\u00e5 Hebraisk, Latin og Gr\u00e6sk.\n19:21 Da sagde J\u00f8dernes Ypperstepr\u00e6ster til Pilatus: \"Skriv ikke: J\u00f8dernes Konge, men: Han sagde: Jeg er J\u00f8dernes Konge.\"\n19:22 Pilatus svarede: \"Hvad jeg skrev, det skrev jeg.\"\n19:23 Da nu Stridsm\u00e6ndene havde korsf\u00e6stet Jesus, toge de hans Kl\u00e6der og gjorde fire Dele, een Del for hver Stridsmand, og ligeledes Kjortelen; men Kjortelen var usyet, v\u00e6vet fra \u00f8verst helt igennem.\n19:24 Da sagde de til hverandre: \"Lader os ikke s\u00f8ndersk\u00e6re den, men kaste Lod om den, hvis den skal v\u00e6re;\" for at Skriften skulde opfyldes, som siger: \"De delte mine Kl\u00e6der imellem sig og kastede Lod om mit Kl\u00e6debon.\" Dette gjorde da Stridsm\u00e6ndene.\n19:25 Men ved Jesu Kors stod hans Moder og hans Moders S\u00f8ster, Maria, Klopas's Hustru, og Maria Magdalene.\n19:26 Da Jesus nu s\u00e5 sin Moder og den Discipel, han elskede, st\u00e5 hos, siger han til sin Moder: \"Kvinde! se, det er din S\u00f8n.\"\n19:27 Derefter siger han til Disciplen: \"Se, det er din Moder.\" Og fra den time tog Disciplen hende hjem til sit.\n19:28 Derefter, da Jesus vidste, at alting nu var fuldbragt, for at Skriften skulde opfyldes, siger han: \"Jeg t\u00f8rster.\"\n19:29 Der stod et Kar fuldt af Eddike; de satte da en Svamp fuld af Eddike p\u00e5 en Isopst\u00e6ngel og holdt den til hans Mund.\n19:30 Da nu Jesus havde taget Eddiken, sagde han:\"Det er fuldbragt;\" og han b\u00f8jede Hovedet og opgav \u00c5nden.\n19:31 Da det nu var Beredelsesdag, bade J\u00f8derne Pilatus om, at Benene m\u00e5tte blive knuste og Legemerne nedtagne, for at de ikke skulde blive p\u00e5 Korset Sabbaten over; thi denne Sabbatsdag var stor.\n19:32 Da kom Stridsm\u00e6ndene og knuste Benene p\u00e5 den f\u00f8rste og p\u00e5 den anden; som vare korsf\u00e6stede med ham.\n19:33 Men da de kom til Jesus og s\u00e5, at han allerede var d\u00f8d, knuste de ikke hans Ben.\n19:34 Men en af Stridsm\u00e6ndene stak ham i Siden med et Spyd, og straks fl\u00f8d der Blod og Vand ud.\n19:35 Og den, der har set det, har vidnet det, og hans Vidnesbyrd er sandt, og han ved, at han siger sandt, for at ogs\u00e5 I skulle tro.\n19:36 Thi disse Ting skete, for at Skriften skulde opfyldes: \"Intet Ben skal s\u00f8nderbrydes derp\u00e5\".\n19:37 Og atter et andet Skriftord siger: \"De skulle se hen til ham, hvem de have gennemstunget.\"\n19:38 Men Josef fra Arimath\u00e6a, som var en Jesu Discipel, dog l\u00f8nligt, af Frygt for J\u00f8derne, bad derefter Pilatus om, at han m\u00e5tte tage Jesu Legeme, og Pilatus tillod det. Da kom han og tog Jesu Legeme.\n19:39 Men ogs\u00e5 Nikodemus, som f\u00f8rste Gang var kommen til Jesus om Natten, kom og bragte en Blanding af Myrra og Aloe, omtrent hundrede Pund.\n19:40 De toge da Jesu Legeme og bandt det i Linkl\u00e6der med de vellugtende Urter, som J\u00f8dernes Skik er at fly Lig til Jorde.\n19:41 Men der var p\u00e5 det Sted, hvor han blev korsf\u00e6stet, en Have, og i Haven en ny Grav, hvori endnu aldrig nogen var lagt.\n19:42 Der lagde de da Jesus, for J\u00f8dernes Beredelses dags Skyld, efterdi Graven var n\u00e6r.\n20:1 Men p\u00e5 den f\u00f8rste Dag; i Ugen kommer Maria Magdalene \u00e5rle, medens det endnu er m\u00f8rkt, til Graven og ser Stenen borttagen fra Graven,\n20:2 Da l\u00f8ber hun og kommer til Simon Peter og til den anden Discipel, ham, hvem Jesus elskede, og siger til dem: \"De have borttaget Herren af Graven, og vi vide ikke, hvor de have lagt ham.\"\n20:3 Da gik Peter og den anden Discipel ud, og de kom til Graven.\n20:4 Men de to l\u00f8b sammen, og den anden Discipel l\u00f8b foran, hurtigere end Peter, og kom f\u00f8rst til Graven.\n20:5 Og da han kiggede ind, ser han Linkl\u00e6derne ligge der, men gik dog ikke ind.\n20:6 Da kommer Simon Peter, som fulgte ham, og han gik ind i Graven og s\u00e5 Linkl\u00e6derne ligge der\n20:7 og T\u00f8rkl\u00e6det, som han havde haft p\u00e5 sit Hoved, ikke liggende ved Linkl\u00e6derne, men sammenrullet p\u00e5 et Sted for sig selv.\n20:8 Nu gik da ogs\u00e5 den anden Discipel, som var kommen f\u00f8rst til Graven, ind, og han s\u00e5 og troede.\n20:9 Thi de forstode endnu ikke Skriften, at han skulde opst\u00e5 fra de d\u00f8de.\n20:10 Da gik Disciplene atter bort til deres Hjem.\n20:11 Men Maria stod udenfor ved Graven og gr\u00e6d. Som hun nu gr\u00e6d, kiggede hun ind i Graven,\n20:12 og hun ser to Engle sidde i hvide Kl\u00e6der, en ved Hovedet og en ved F\u00f8dderne,hvor Jesu Legeme havde ligget.\n20:13 Og de sige til hende: \"Kvinde! hvorfor gr\u00e6der du?\" Hun siger til dem: \"Fordi de have taget min Herre bort, og jeg ved ikke, hvor de have lagt ham.\"\n20:14 Da hun havde sagt dette, vendte hun sig om, og hun ser Jesus st\u00e5 der, og hun vidste ikke, at det var Jesus.\n20:15 Jesus siger til hende: \"Kvinde: hvorfor gr\u00e6der du? hvem leder du efter?\" Hun mente, det var Havemanden, og siger til ham: \"Herre! dersom du har b\u00e5ret ham bort, da sig mig, hvor du har lagt ham, s\u00e5 vil jeg tage ham.\"\n20:16 Jesus siger til hende: \"Maria!\" Hun vender sig om og siger til ham p\u00e5 Hebraisk: \"Rabbuni!\" hvilket betyder Mester.\n20:17 Jesus siger til hende: \"R\u00f8r ikke ved mig, thi jeg er endnu ikke opfaren til min Fader; men g\u00e5 til mine Br\u00f8dre og sig dem: Jeg farer op til min Fader og eders Fader og til min Gud og eders Gud.\"\n20:18 Maria Magdalene kommer og forkynder Disciplene: \"Jeg har set Herren,\" og at han havde sagt hende dette.\n20:19 Da det nu var Aften p\u00e5 den samme Dag, den f\u00f8rste Dag i Ugen, og D\u00f8rene der, hvor Disciplene opholdt sig, vare lukkede af Frygt for J\u00f8derne, kom Jesus og stod midt iblandt dem, og han siger til dem: \"Fred v\u00e6re med eder!\"\n20:20 Og som han sagde dette, viste han dem sine H\u00e6nder og sin Side. S\u00e5 bleve Disciplene glade, da de s\u00e5 Herren.\n20:21 Jesus sagde da atter til dem: \"Fred v\u00e6re med eder! Ligesom Faderen har udsendt mig, s\u00e5ledes sender ogs\u00e5 jeg eder.\"\n20:22 Og da han havde sagt dette, \u00e5ndede han p\u00e5 dem, og han siger til dem: \"Modtager den Hellig\u00e5nd!\n20:23 Hvem I forlade Synderne, dem ere de forladte, og hvem I n\u00e6gte Forladelse, dem er den n\u00e6gtet.\"\n20:24 Men Thomas, hvilket betyder Tvilling, en af de tolv, var ikke hos dem, da Jesus kom.\n20:25 De andre Disciple sagde da til ham: \"Vi have set Herren.\" Men han sagde til dem: \"Uden jeg f\u00e5r set Naglegabet i hans H\u00e6nder og stikker min Finger i Naglegabet og stikker min H\u00e5nd i hans Side, vil jeg ingenlunde tro.\"\n20:26 Og otte Dage efter vare hans Disciple atter inde, og Thomas med dem. Jesus kommer, da D\u00f8rene vare lukkede, og han stod midt iblandt dem og sagde: \"Fred v\u00e6re med eder!\"\n20:27 Derefter siger han til Thomas: \"R\u00e6k din Finger hid, og se mine H\u00e6nder, og r\u00e6k din H\u00e5nd hid, og stik den i min Side, og v\u00e6r ikke vantro, men troende!\"\n20:28 Thomas svarede og sagde til ham: \"Min Herre og min Gud!\"\n20:29 Jesus siger til ham: \"Fordi du har set mig, har du troet; salige ere de, som ikke have set og dog troet.\"\n20:30 Desuden gjorde Jesus mange andre Tegn for sine Disciples \u00c5syn, som ikke ere skrevne i denne Bog.\n20:31 Men dette er skrevet, for at I skulle tro, at Jesus er Kristus, Guds S\u00f8n, og for at I, n\u00e5r I tro, skulle have Livet i hans Navn.\n21:1 Siden \u00e5benbarede Jesus sige atter for Disciplene ved Tiberias S\u00f8en; men han \u00e5benbarede sig s\u00e5ledes.\n21:2 Simon Peter og Thomas, hvilket betyder Tvilling, og Nathanael fra Kana i Galil\u00e6a og Zebed\u00e6us's S\u00f8nner og to andre af hans, Disciple vare sammen.\n21:3 Simon Peter siger til dem: \"Jeg g\u00e5r ud at fiske.\" De sige til ham: \"Ogs\u00e5 vi g\u00e5 med dig.\" De gik ud og gik om Bord i Skibet, og den Nat fangede de intet.\n21:4 Men da det nu blev Morgen, stod Jesus ved S\u00f8bredden; dog vidste Disciplene ikke, at det var Jesus.\n21:5 Jesus siger da til dem: \"B\u00f8rnlille! have I noget at spise?\" De svarede ham: \"Nej.\"\n21:6 Men han sagde til dem: \"Kaster Garnet ud p\u00e5 h\u00f8jre Side af Skibet, s\u00e5 skulle I finde.\" Da kastede de det ud, og de form\u00e5ede ikke mere at drage det for Fiskenes M\u00e6ngde.\n21:7 Den Discipel, som Jesus elskede, siger da til Peter: \"Det er Herren.\" Da Simon Peter nu h\u00f8rte, at det var Herren, bandt han sin Fiskerkjortel om sig (thi han var n\u00f8gen), og kastede sig i S\u00f8en.\n21:8 Men de andre Disciple kom med Skibet, thi de vare ikke langt fra Land, kun omtrent to Hundrede Alen, og de sl\u00e6bte efter sig Garnet med Fiskene.\n21:9 Da de nu kom i Land, se de der en Kulild og Fisk ligge derp\u00e5 og Br\u00f8d.\n21:10 Jesus siger til dem: \"Bringer hid af de Fisk, som I nu fangede.\"\n21:11 Simon Peter steg op og trak Garnet p\u00e5 Land, fuldt af store Fisk, et Hundrede og tre og halvtredsindstyve, og sk\u00f8nt de vare s\u00e5 mange, s\u00f8nderreves Garnet ikke.\n21:12 Jesus siger til dem: \"Kommer og holder M\u00e5ltid! Men, ingen af Disciplene vovede at sp\u00f8rge ham: \"Hvem er du?\" thi de vidste, at det var Herren.\n21:13 Jesus kommer og tager Br\u00f8det og giver dem det, ligeledes ogs\u00e5 Fiskene.\n21:14 Dette var allerede den tredje Gang, at Jesus \u00e5benbarede sig for sine Disciple, efter at han var oprejst fra de d\u00f8de.\n21:15 Da de nu havde holdt M\u00e5ltid, siger Jesus til Simon Peter: \"Simon, Johannes's S\u00f8n, elsker du mig mere end disse?\" Han siger til ham: \"Ja, Herre! du ved,at jeg har dig k\u00e6r.\" Han siger til ham: \"Vogt mine Lam!\"\n21:16 Han siger atter anden Gang til ham: \"Simon, Johannes's S\u00f8n, elsker du mig?\" Han siger til ham: \"Ja, Herre! du ved, at jeg har dig k\u00e6r.\" Han siger til ham: \"V\u00e6r Hyrde for mine F\u00e5r!\"\n21:17 Han siger tredje Gang til ham: \"Simon, Johannes's S\u00f8n, har du mig k\u00e6r?\" Peter blev bedr\u00f8vet, fordi han tredje Gang sagde til ham: \"Har du mig k\u00e6r?\" Og han sagde til ham: \"Herre! du kender alle Ting, du ved, at jeg har dig k\u00e6r.\" Jesus siger til ham: \"Vogt mine F\u00e5r!\n21:18 Sandelig, sandelig, siger jeg dig, da du var yngre, bandt du selv op om dig og gik, hvorhen du vilde; men n\u00e5r du bliver gammel, skal du udr\u00e6kke dine H\u00e6nder, og en anden skal binde op om dig og f\u00f8re dig derhen, hvor du ikke vil.\"\n21:19 Men dette sagde han for at betegne, med hvilken D\u00f8d han skulde herligg\u00f8re Gud. Og da han havde sagt dette, siger han til ham: \"F\u00f8lg mig!\"\n21:20 Peter vendte sig og s\u00e5 den Discipel f\u00f8lge, som Jesus elskede, og som ogs\u00e5 l\u00e5 op til hans Bryst ved Nadveren og sagde: \"Herre! hvem er den, som forr\u00e5der dig?\"\n21:21 Da nu Peter s\u00e5 ham, siger han til Jesus: \"Herre! men hvorledes skal det g\u00e5 denne?\"\n21:22 Jesus siger til ham: \"Dersom jeg vil, at han skal blive, indtil jeg kommer, hvad vedkommer det dig? F\u00f8lg du mig!\"\n21:23 S\u00e5 kom da dette Ord ud iblandt Br\u00f8drene: \"Denne Discipel d\u00f8r ikke;\" og Jesus havde dog ikke sagt til ham, at han ikke skulde d\u00f8, men: \"Dersom jeg vil, at han skal blive, indtil jeg kommer, hvad vedkommer det dig?\"\n21:24 Dette er den Discipel, som vidner om disse Ting og har skrevet dette; og vi vide, at hans Vidnesbyrd er sandt.\n21:25 Men der er ogs\u00e5 mange andre Ting, som Jesus har gjort, og dersom de skulde skrives enkeltvis. mener jeg, at ikke hele Verden kunde rumme de B\u00f8ger, som da bleve skrevne.","title":"Danish Bible: John","type":"page"}