{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/dan/jon.htm","path":"bib/wb/dan/jon.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/dan/jon.htm","text":"1:1 HERRENs Ord kom til Jonas, Amittajs S\u00f8n, s\u00e5ledes:\n1:2 \"St\u00e5 op og g\u00e5 til Nineve, den store Stad, udr\u00e5b over den, at deres Ondskab er kommet op for mit \u00c5syn.\"\n1:3 Men Jonas stod op for at fly fra HERRENs \u00c5syn til Tarsis. Han drog ned til Jafo, og da han fandt et Skib, som skulde til Tarsis betalte han, hvad Rejsen kostede, og gik om Bord for at sejle med til Tarsis bort fra HERRENs \u00c5syn.\n1:4 Men HERREN Iod et st\u00e6rkt Vejr fare hen over Havet, og en st\u00e6rk Storm rejste sig p\u00e5 Havet, s\u00e5 Skibet var ved at g\u00e5 under.\n1:5 S\u00f8m\u00e6ndene blev r\u00e6dde og r\u00e5bte hver til sin Gud, og de kastede alle Sager i Skibet over Bord for at lette det. Men Jonas var g\u00e5et ned i det underste Skibsrum og l\u00e5 i dyb S\u00f8vn dernede.\n1:6 Skibsf\u00f8reren gik da ned til ham og sagde: \"Hvor kan du sove? St\u00e5 op og r\u00e5b til din Gud! M\u00e5ske vil Gud komme os i Hu, s\u00e5 vi ikke omkommer.\"\n1:7 S\u00e5 sagde de til hverandre: \"Kom, lad os kaste Lod for at f\u00e5 at vide, hvem der er Skyld i, at denne Ulykke er tilst\u00f8dt os!\" Og de kastede Lod, og Loddet ramte Jonas.\n1:8 Da sagde de til ham: \"Sig os, hvem der er Skyld i, at denne Ulykke er tilst\u00f8dt os! Hvad er du, og hvor kommer du fra? Hvilket Land er du fra, og hvilket Folk h\u00f8rer du til?\"\n1:9 Han svarede: \"Jeg er Hebr\u00e6er, og jeg frygter HERREN, Himmelens Gud, som har skabt Havet og det t\u00f8rre Land.\"\n1:10 S\u00e5 grebes M\u00e6ndene af stor R\u00e6dsel og sagde til ham: \"Hvad har du gjort!\" Thi de fik at vide, at han flyede fra HERRENs \u00c5syn; det sagde han dem.\n1:11 Og de spurgte ham: \"Hvad skal vi g\u00f8re med dig, s\u00e5 vi f\u00e5r Havet til at l\u00e6gge sig? Thi det rejser sig mere og mere.\"\n1:12 Han svarede: \"Tag og kast mig i Havet! S\u00e5 f\u00e5r I det til at l\u00e6gge sig; thi jeg ved, at jeg er Skyld i, at dette st\u00e6rke Vejr er over eder.\"\n1:13 M\u00e6ndene s\u00f8gte nu at ro tilbage til Land, men kunde ikke, da Havet rejste sig mere og mere imod dem.\n1:14 S\u00e5 r\u00e5bte de til HERREN; \"Ak, HERRE! Lad os ikke omkomme for denne Mands Sj\u00e6ls Skyld og lad ikke uskyldigt Blod komme over os; thi det erjo dig, HERRE, derhar gjort, som du vilde.\"\n1:15 Derp\u00e5 tog de Jonas og kastede ham i Havet, og straks lagde det sig.\n1:16 Og M\u00e6ndene grebes af stor R\u00e6dsel for HERREN, bragte ham et Slagtoffer og aflagde L\u00f8fter.\n1:17 Men HERREN b\u00f8d en stor Fisk sluge Jonas; og Jonas var i Fiskens Bug tre Dage og tre N\u00e6tter.\n2:1 Da bad Jonas i Fiskens Bug til HERREN sin Gud\n2:2 og sagde: Jeg r\u00e5bte i N\u00f8den til HERREN, og han svarede mig; jeg skreg fra D\u00f8dsrigets Sk\u00f8d, og du h\u00f8rte min R\u00f8st.\n2:3 Du kasted mig i Dybet midt i Havet, Str\u00f8mmen omgav mig; alle dine Br\u00e6ndinger og B\u00f8lger skyllede over mig.\n2:4 Jeg t\u00e6nkte: \"Bort er jeg st\u00f8dt fra dine \u00d8jne, aldrig mer skal jeg skue dit hellige Tempel.\"\n2:5 Vandene trued min Sj\u00e6l, Dybet omgav mig, Tang var viklet om mit Hoved; til Bjergenes R\u00f8dder\n2:6 steg jeg ned, til Jordens Sl\u00e5er, de evige Grundvolde; da drog du mit Liv op af Graven, HERRE min Gud.\n2:7 Da min Sj\u00e6l vansm\u00e6gtede i mig, kom jeg HERREN i Hu, og min B\u00f8n steg op til dig i dit hellige Tempel.\n2:8 De, der dyrker det tomme G\u00f8gl, lader Gudsfrygt fare;\n2:9 men jeg vil bringe dig Ofre med Lovsangs Toner og indfri de L\u00f8fter, jeg gav. Hos HERREN er Frelse.\n2:10 S\u00e5 talede HERREN til Fisken, og den spyede Jonas ud p\u00e5 det t\u00f8rre Land.\n3:1 Men HERRENs Ord kom for anden gang til Jonas s\u00e5ledes:\n3:2 \"St\u00e5 op og g\u00e5 til Nineve, den store Stad, og udr\u00e5b over den, hvad jeg tilsiger dig!\"\n3:3 S\u00e5 stod Jonas op og gik til Nineve efter HERRENs Ord. Men Nineve var selv for Gud en stor By, tre Dagsrejser stor.\n3:4 Da nu Jonas var g\u00e5et den f\u00f8rste dagsrejse ind i Byen, r\u00e5bte han: \"Om fyrretyve Dage skal Nineve styrtes i Grus!\"\n3:5 Da troede Folkene i Nineve p\u00e5 Gud, og de udr\u00e5bte en Faste og kl\u00e6dte sig i S\u00e6k, b\u00e5de store og sm\u00e5;\n3:6 og da Sagen kom Nineves Konge for \u00d8re, stod han op fra sin Trone, tog Kappen af, kl\u00e6dte sig i S\u00e6k og satte sig i St\u00f8vet,\n3:7 og han lod udr\u00e5be i Nineve: \"Kongen og hans Storm\u00e6nd g\u00f8r vitterligt: Hverken Folk eller F\u00e6, Hornkv\u00e6g eller Sm\u00e5kv\u00e6g, m\u00e5 nyde noget, gr\u00e6sse eller drikke Vand;\n3:8 men Folk og F\u00e6 skal kl\u00e6des i S\u00e6k og opl\u00f8fte et v\u00e6ldigt Skrig til Gud og omvende sig, hver fra sin onde Vej og den Uret, som h\u00e6nger ved deres H\u00e6nder.\n3:9 M\u00e5ske vil Gud da angre og holde sin gl\u00f8dende Vrede tilbage, s\u00e5 vi ikke omkommer.\"\n3:10 Da Gud s\u00e5, hvad de gjorde, hvorledes de omvendte sig fra deres onde Vej, angrede han den Ulykke, han havde truet med at f\u00f8re over dem, og gjorde ikke Alvor deraf.\n4:1 Men det tog Jonas s\u00e5re fortrydeligt op, og han blev vred.\n4:2 S\u00e5 bad han til HERREN og sagde: \"Ak, HERRE! Var det ikke det, jeg t\u00e6nkte, da jeg endnu var hjemme i mit Land? Derfor vilde jeg ogs\u00e5 f\u00f8r fly til Tarsis; jeg vidste jo, at du er en n\u00e5dig og barmhjertig Gud, langmodig og rig p\u00e5 Miskundhed, og at du angrer det onde.\n4:3 S\u00e5 tag nu, HERRE, mit Liv; thi jeg vil hellere d\u00f8 end leve.\"\n4:4 Men HERREN sagde: \"Er det med Rette; du er vred?\"\n4:5 S\u00e5 gik Jonas ud og slog sig ned \u00f8sten for Byen; der byggede han sig en L\u00f8vhytte og satte sig i Skygge under den for at se, hvorledes det gik Byen.\n4:6 Da b\u00f8d Gud HERREN en Olieplante skyde op over Jonas og skygge over hans Hoved for at tage hans Mismod, og Jonas gl\u00e6dede sig h\u00f8jligen over den.\n4:7 Men ved Morgengry n\u00e6ste Dag b\u00f8d Gud en Orm stikke Olieplanten, s\u00e5 den visnede;\n4:8 og da Solen stod op, rejste Gud en gl\u00f8dende \u00d8stenstorm, og Solen stak Jonas i Hovedet, s\u00e5 han vansm\u00e6gtede og \u00f8nskede sig D\u00f8den, idet han t\u00e6nkte: \"Jeg vil hellere d\u00f8 end leve.\"\n4:9 Men Gud sagde til Jonas: \"Er det med Rette, du er vred for Olieplantens Skyld?\" Han svarede: \"Ja, med Rette er jeg s\u00e5 vred, at jeg kunde tage min D\u00f8d derover,\"\n4:10 Da sagde HERREN: \"Du ynkes over Olieplanten, som du ingen M\u00f8je har haft med eller opelsket, som blev til p\u00e5 een Nat og gik ud p\u00e5 een Nat.\n4:11 Og jeg skulde ikke ynkes over Nineve, den store Stad med mer end tolv Gange 10000 Mennesker, som ikke kan skelne h\u00f8jre fra venstre, og meget Kv\u00e6g.\"","title":"Danish Bible: Jonah","type":"page"}