{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/dan/jos.htm","path":"bib/wb/dan/jos.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/dan/jos.htm","text":"1:1 Efter at HERRENs Tjener Moses var d\u00f8d, sagde HERREN til Moses's Medhj\u00e6lper Josua, Nuns S\u00f8n:\n1:2 \"Min Tjener Moses er d\u00f8d; bryd nu op tillige med hele dette Folk og g\u00e5 over Jordan derhenne til det Land, jeg vil give dem, Israeliterne.\n1:3 Ethvert Sted, eders Fod betr\u00e6der, giver jeg eder, som jeg lovede Moses.\n1:4 Fra \u00d8rkenen og Libanon til den store Flod, Eufratfloden, hele Hetiternes Land, og til det store Hav i Vest skal eders Landem\u00e6rker n\u00e5.\n1:5 S\u00e5 l\u00e6nge du lever, skal det ikke v\u00e6re muligt for nogen at holde Stand imod dig; som jeg var med Moses, vil jeg v\u00e6re med dig; jeg vil ikke slippe dig og ikke forlade dig.\n1:6 V\u00e6r frimodig og st\u00e6rk, thi du skal skaffe dette Folk det Land i Eje, som jeg tilsvor deres F\u00e6dre at ville give dem.\n1:7 V\u00e6r kun helt frimodig og st\u00e6rk. s\u00e5 du omhyggeligt handler efter hele den Lov, min Tjener Moses p\u00e5lagde dig, vig ikke derfra til h\u00f8jre eller venstre, for at du m\u00e5 have Lykken med dig i alt, hvad du tager dig for.\n1:8 Denne Lovbog skal ikke vige fra din Mund, og du skal grunde over den Dag og Nat, for at du omhyggeligt kan handle efter alt, hvad der st\u00e5r skrevet i den; thi da vil det g\u00e5 dig vel i al din F\u00e6rd, og Lykken vil f\u00f8lge dig.\n1:9 Har jeg ikke budt dig: V\u00e6r frimodig og st\u00e6rk; v\u00e6r ikke bange og bliv ikke forf\u00e6rdet, thi HERREN din Gud er med dig i alt, hvad du tager dig for!\"\n1:10 Josua b\u00f8d derp\u00e5 Folkets Tilsynsm\u00e6nd:\n1:11 \"G\u00e5 omkring i Lejren og byd Folket: S\u00f8rg for Rejset\u00e6ring, thi om tre Dage skal I g\u00e5 over Jordan derhenne for at drage ind og tage det Land i Besiddelse, som HERREN eders Gud vil give eder i Eje!\"\n1:12 Men til Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme sagde Josua:\n1:13 \"Husk p\u00e5, hvad HERRENs Tjener Moses b\u00f8d eder, da han sagde: HERREN eders Gud bringer eder nu til Hvile og giver eder Landet her!\n1:14 Eders Kvinder og B\u00f8rn og Kv\u00e6g skal blive i det Land, Moses gav eder hinsides Jordan; men I selv, alle v\u00e5benf\u00f8re, skal v\u00e6bnet drage over i Spidsen for eders Br\u00f8dre og hj\u00e6lpe dem,\n1:15 indtil HERREN har bragt eders Br\u00f8dre til Hvile ligesom eder, n\u00e5r ogs\u00e5 de har taget det Land i Besiddelse, som HERREN eders Gud vil give dem. S\u00e5 kan I vende tilbage til eders eget Land og tage det i Besiddelse, det, som HERRENs Tjener Moses gav eder \u00f8stp\u00e5 hinsides Jordan!\"\n1:16 Da svarede de Josua: \"Alt, hvad du har p\u00e5lagt os, vil vi g\u00f8re, og vi vil g\u00e5 overalt, hvor du sender os;\n1:17 som vi har adlydt Moses i alt, vil vi adlyde dig. M\u00e5tte kun HERREN din Gud v\u00e6re med dig, som han var med Moses!\n1:18 Enhver, som s\u00e6tter sig op imod dine Befalinger og ikke adlyder dine Ord i alt, hvad du p\u00e5l\u00e6gger ham, skal d\u00f8. V\u00e6r kun modig og uforsagt!\"\n2:1 Josua, Nuns S\u00f8n, udsendte hemmeligt fra Sjittim to M\u00e6nd som Spejdere med den Befaling: \"G\u00e5 hen og unders\u00f8g Landet, s\u00e6rlig Jeriko!\" De gav sig da p\u00e5 Vej og kom ind i et Hus til en Sk\u00f8ge ved Navn Rahab, og der lagde de sig til Hvile.\n2:2 Da blev der meldt Kongen af Jeriko: \"Se, der er kommet nogle israelitiske M\u00e6nd hertil i Nat for at udspejde Landet!\"\n2:3 Og Kongen af Jeriko sendte Bud til Rahab og lod sige: \"Udlever de M\u00e6nd, som er kommet til dig; thi de er kommet for at udspejde hele Landet!\"\n2:4 Men Kvinden tog og skjulte de to M\u00e6nd og sagde: \"Ja, M\u00e6ndene kom ganske vist til mig, men jeg vidste ikke, hvor de var fra;\n2:5 og da Porten skulde lukkes i M\u00f8rkningen, gik M\u00e6ndene bort. Jeg ved ikke, hvor de gik hen! S\u00e6t hurtigt efter dem, s\u00e5 kan I indhente dem!\"\n2:6 Men hun havde f\u00f8rt dem op p\u00e5 Taget og skjult dem under H\u00f8rst\u00e6nglerne, som hun havde bredt ud p\u00e5 Taget.\n2:7 M\u00e6ndene satte s\u00e5 efter dem ad Vejen til Jordan hen til Vadestederne, og Porten blev lukket, s\u00e5 snart Forf\u00f8lgerne var udenfor.\n2:8 F\u00f8r de to M\u00e6nd endnu havde lagt sig, kom hun op p\u00e5 Taget til dem;\n2:9 og hun sagde til dem: \"Jeg ved, at HERREN har givet eder Landet, thi vi er grebet af R\u00e6dsel for eder, og alle Landets Indbyggere er skr\u00e6kslagne over eder.\n2:10 Thi vi har h\u00f8rt, hvorledes HERREN lod Vandet i det r\u00f8de Hav t\u00f8rre bort foran eder, da I drog ud af \u00c6gypten, og hvad I gjorde ved de to Amoriterkonger hinsides Jordan, Sihon og Og, p\u00e5 hvem I lagde Band.\n2:11 Da vi h\u00f8rte det, blev vi slaget af R\u00e6dsel og tabte alle Modet over for eder; thi HERREN eders Gud er Gud oppe i Himmelen og nede p\u00e5 Jorden.\n2:12 Men tilsv\u00e6rg mig nu ved HERREN, at I vil vise Godhed mod mit F\u00e6drene hus, ligesom jeg har vist Godhed mod eder, og giv mig et sikkert Tegn p\u00e5,\n2:13 at I vil lade min Fader og Moder, mine Br\u00f8dre og S\u00f8stre og alt, hvad deres er, blive i Live og redde os fra D\u00f8den!\"\n2:14 Da sagde M\u00e6ndene til hende: \"Vi indest\u00e5r med vort Liv for eder, hvis du ikke r\u00f8ber vort Forehavende; og n\u00e5r HERREN giver os Landet, vil vi vise dig Godhed og Trofasthed!\"\n2:15 Derp\u00e5 hejsede hun dem med et Reb ned gennem Vinduet, thi hendes Hus l\u00e5 ved Bymuren, og hun boede ved Muren;\n2:16 og hun sagde til dem: \"G\u00e5 ud i Bjergene, for at eders Forf\u00f8lgere ikke skal tr\u00e6ffe eder, og hold eder skjult der i tre Dage, indtil eders Forf\u00f8lgere er vendt tilbage; efter den Tid kan I g\u00e5 eders Vej!\"\n2:17 M\u00e6ndene sagde til hende: \"P\u00e5 denne M\u00e5de vil vi b\u00e6re os ad med at holde den Ed, du har ladet os sv\u00e6rge\n2:18 N\u00e5r vi kommer ind i Landet, skal du binde denne r\u00f8de Snor fast i det Vindue, du har hejst os ned igennem, og s\u00e5 skal du samle din Fader og din Moder, dine Br\u00f8dre og hele dit F\u00e6drenehus hos dig i Huset.\n2:19 Enhver, som s\u00e5 g\u00e5r uden for din Husd\u00f8r, m\u00e5 selv tage Ansvaret for sit Liv, uden at der falder Skyld p\u00e5 os; men hvis der l\u00e6gges H\u00e5nd p\u00e5 nogen af dem, som bliver i Huset hos dig, hviler Ansvaret p\u00e5 os.\n2:20 Hvis du derimod r\u00f8ber vort Forehavende, er vi l\u00f8st fra den Ed, du lod os sv\u00e6rge!\"\n2:21 Da sagde hun: \"Lad det v\u00e6re, som I siger!\" S\u00e5 lod hun dem drage bort; og hun bandt den r\u00f8de Snor fast i Vinduet.\n2:22 Men de begav sig ud i Bjergene og blev der i tre Dage, indtil deres Forf\u00f8lgere var vendt tilbage. Og Forf\u00f8lgerne ledte overalt p\u00e5 Vejen uden at finde dem.\n2:23 Derp\u00e5 begav de to M\u00e6nd sig p\u00e5 Tilbagevejen, og efter at v\u00e6re steget ned fra Bjergene gik de over Floden; og de kom til Josua, Nuns S\u00f8n, og fortalte ham alt, hvad der var h\u00e6ndet dem.\n2:24 Og de sagde til Josua: \"HERREN har givet hele Landet i vor Magt, og alle Landets Indbyggere er skr\u00e6kslagne over os!\"\n3:1 Tidligt n\u00e6ste Morgen gjorde Josua sig rede, og hele Israel br\u00f8d op fra Sjittim sammen med ham og kom til Jordan, og de tilbragte Natten der, f\u00f8r de drog over.\n3:2 Efter tre Dages Forl\u00f8b gik Tilsynsm\u00e6ndene omkring i Lejren\n3:3 og b\u00f8d Folket: \"N\u00e5r I ser HERREN eders Guds Pagts Ark og Levitpr\u00e6sterne komme b\u00e6rende med den, s\u00e5 skal I bryde op fra eders Plads og f\u00f8lge efter\n3:4 dog skal der v\u00e6re en Afstand af 2000 Alen mellem eder og den; I m\u00e5 ikke komme den for n\u00e6r for at I kan vide, hvilken Vej I skal g\u00e5; thi I er ikke kommet den Vej f\u00f8r!\"\n3:5 Og Josua sagde til Folket: \"Helliger eder; thi i Morgen vil HERREN g\u00f8re Undere iblandt eder!\"\n3:6 Og Josua sagde til Pr\u00e6sterne: \"L\u00f8ft Pagtens Ark op og drag over foran Folket!\" S\u00e5 l\u00f8ftede de Pagtens Ark op og gik foran Folket.\n3:7 Men HERREN sagde til Josua: \"I Dag begynder jeg at g\u00f8re dig stor i hele Israels \u00d8jne, for at de kan vide, at jeg vil v\u00e6re med dig, som jeg var med Moses.\n3:8 Du skal byde Pr\u00e6sterne, som b\u00e6rer Pagtens Ark: N\u00e5r I kommer til Kanten af Jordans Vand, skal I standse der ved Jordan!\"\n3:9 Da sagde Josua til Israeliterne: \"Kom hid og h\u00f8r HERREN eders Guds Ord!\"\n3:10 Og Josua sagde: \"Derp\u00e5 skal I kende, at der er en levende Gud iblandt eder, og at han vil drive Kana'an\u00e6erne, Hetiterne, Hivviterne, Perizziterne, Girgasjiterne, Amoriterne og Jebusiterne bort foran eder:\n3:11 Se, HERRENs, al Jordens Herres, Ark skal g\u00e5 foran eder gennem Jordan.\n3:12 V\u00e6lg eder nu tolv M\u00e6nd af Israels Stammer, een Mand af hver Stamme.\n3:13 Og s\u00e5 snart Pr\u00e6sterne, som b\u00e6rer HERRENs, al Jordens Herres, Ark, s\u00e6tter Foden i Jordans Vand, skal Jordans Vand standse, det Vand, som kommer ovenfra, og st\u00e5 som en Vold.\"\n3:14 Da Folket s\u00e5 br\u00f8d op fra deres Telte for at g\u00e5 over Jordan med Pr\u00e6sterne, som bar Arken, i Spidsen,\n3:15 og da de, som bar Arken, kom til Jordan, og Pr\u00e6sterne, som bar Arken, r\u00f8rte ved Vandkanten med deres F\u00f8dder Jordan gik overalt over sine Bredder i hele H\u00f8sttiden\n3:16 standsede Vandet, som kom ovenfra, og stod som en Vold langt borte, oppe ved Byen Adam, som ligger ved Zaretan, medens det Vand, som fl\u00f8d ned mod Arabaeller Salthavet, l\u00f8b helt bort; s\u00e5ledes gik Folket over lige over for Jeriko.\n3:17 Men Pr\u00e6sterne, som bar HERRENs Pagts Ark, blev st\u00e5ende p\u00e5 t\u00f8r Bund midt i Jordan, medens hele Israel gik over p\u00e5 t\u00f8r Bund, indtil hele Folket havde tilendebragt Overgangen over Jordan.\n4:1 Da nu hele Folket havde tilendebragt Overgangen over Jordan, sagde HERREN til Josua:\n4:2 \"V\u00e6lg eder tolv M\u00e6nd af Folket, een Mand af hver Stamme,\n4:3 og byd dem: Tag eder tolv Sten her, midt i Jordan, hvor Pr\u00e6sterne stod stille, bring dem med over og stil dem p\u00e5 den Plads, hvor I holder Rast i Nat!\"\n4:4 S\u00e5 lod Josua de tolv M\u00e6nd kalde, som han havde til Rede af Israeliterne, een Mand af hver Stamme;\n4:5 og Josua sagde til dem: \"G\u00e5 foran HERREN eders Guds Ark midt ud i Jordan, og tag s\u00e5 hver en Sten p\u00e5 Skulderen, svarende til Tallet p\u00e5 Israeliternes Stammer,\n4:6 for at det kan tjene til Tegn iblandt eder. N\u00e5r eders B\u00f8rn i Fremtiden sp\u00f8rger: Hvad Betydning har disse Sten for eder?\n4:7 s\u00e5 skal I sige til dem: De betyder, at Jordans Vand standsede foran HERRENs Pagts Ark; da den drog over Jordan, standsede Jordans Vand. Og disse Sten skal v\u00e6re Israeliterne et Mindetegn til evig Tid!\"\n4:8 Da gjorde Israeliterne, som Josua b\u00f8d, og tog tolv Sten midt i Jordan, som HERREN havde sagt til Josua, svarende til Tallet p\u00e5 Israeliternes Stammer, og de bragte dem med over til det Sted, hvor de holdt Rast, og stillede dem der.\n4:9 Og tolv Sten rejste Josua midt i Jordan p\u00e5 det Sted, hvor Pr\u00e6sterne, som bar Pagtens Ark, stod stille, og der st\u00e5r de den Dag i Dag.\n4:10 Men Pr\u00e6sterne, som bar Arken, blev st\u00e5ende midt i Jordan, indtil alt, hvad HERREN havde p\u00e5lagt Josua at sige til Folket, var udf\u00f8rt, i Overensstemmelse med alt, hvad Moses havde p\u00e5lagt Josua; og Folket gik skyndsomt over.\n4:11 Da hele Folket s\u00e5 havde tilendebragt Overgangen, gik HERRENs Ark og Pr\u00e6sterne over og stillede sig foran Folket.\n4:12 Og Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme drog v\u00e6bnet over i Spidsen for Israeliterne, som Moses havde sagt til dem;\n4:13 henved 40000 Mand i Tal, rustede til Strid, drog de foran HERREN over til Jerikos Sletter til Hamp.\n4:14 P\u00e5 den Dag gjorde HERREN Josua stor i hele Israels \u00d8jne, og de frygtede ham alle hans Livs Dage, som de havde frygtet Moses.\n4:15 Da sagde HERREN til Josua:\n4:16 \"Byd Pr\u00e6sterne, som b\u00e6rer Vidnesbyrdets Ark, at stige op fra Jordan!\"\n4:17 Og Josua b\u00f8d Pr\u00e6sterne: \"Stig op fra Jordan!\"\n4:18 S\u00e5 steg Pr\u00e6sterne, som bar HERRENs Pagts Ark, op fra Jordan, og n\u00e6ppe havde deres F\u00f8dder betr\u00e5dt det t\u00f8rre Land, f\u00f8r Jordans Vand vendte tilbage til sit Leje og overalt gik over sine Bredder som f\u00f8r.\n4:19 Og Folket steg op fra Jordan den tiende Dag i den f\u00f8rste M\u00e5ned og slog Lejr i Gilgal ved \u00d8stenden af Jerikolandet.\n4:20 Men de tolv Sten, som de havde taget op fra Jordan, rejste Josua i Gilgal,\n4:21 og han sagde til Israeliterne: \"N\u00e5r eders B\u00f8rn i Fremtiden sp\u00f8rger deres F\u00e6dre: Hvad betyder disse Sten?\n4:22 s\u00e5 skal I fort\u00e6lle eders B\u00f8rn det og sige: P\u00e5 t\u00f8r Bund gik Israel over Jordan derhenne;\n4:23 thi HERREN eders Gud lod Jordans Vand t\u00f8rre bort foran eder, indtil I var kommet over, ligesom HERREN eders Gud gjorde med det r\u00f8de Hav, som han lod t\u00f8rre bort foran os, indtil vi var kommet over,\n4:24 for at alle Jordens Folk skal kende, at HERRENs Arm er st\u00e6rk, at de m\u00e5 frygte HERREN eders Gud alle Dage.\"\n5:1 Men da alle Amoriterkongerne vesten for Jordan og alle Kana'an\u00e6erkongerne ved Havet h\u00f8rte, at HERREN havde ladet Jordans Vand t\u00f8rre bort foran Israeliterne, indtil de var g\u00e5et over, blev de slaget af R\u00e6dsel og tabte Modet over for Israeliterne.\n5:2 P\u00e5 den Tid sagde HERREN til Josua: \"Lav dig Stenknive og omsk\u00e6r p\u00e5 ny Israeliterne!\"\n5:3 Da lavede Josua sig Stenknive og omskar Israeliterne ved Forhudsh\u00f8jen.\n5:4 Og dette var Grunden til, at Josua omskar dem: Alt Mandk\u00f8n af Folket, som drog ud af \u00c6gypten, alle v\u00e5benf\u00f8re M\u00e6nd, var d\u00f8de undervejs i \u00d8rkenen, efter at de var draget ud af \u00c6gypten.\n5:5 Hele Folket, som drog ud, havde nok v\u00e6ret omsk\u00e5ret, men af det Folk, som var f\u00f8dt i \u00d8rkenen under Vandringen, efter at de var draget ud af \u00c6gypten, var ingen blevet omsk\u00e5ret;\n5:6 thi i fyrretyve \u00c5r havde Israeliterne vandret i \u00d8rkenen, indtil hele Folket, de v\u00e5benf\u00f8re M\u00e6nd, som var draget ud af \u00c6gypten, var d\u00f8de, fordi de ikke havde adlydt HERRENs R\u00f8st, hvorfor HERREN havde svoret, at han ikke vilde lade dem se det Land, HERREN havde tilsvoret deres F\u00e6dre at ville give os, et Land, der flyder med M\u00e6lk og Honning.\n5:7 Men deres B\u00f8rn, som han havde ladet tr\u00e6de i deres Sted, dem omskar Josua; thi de var uomsk\u00e5rne, eftersom de ikke var blevet omsk\u00e5ret under Vandringen.\n5:8 Da s\u00e5 hele Folket var blevet omsk\u00e5ret, holdt de sig i Ro, hvor de var i Lejren, indtil de kom sig.\n5:9 Men HERREN sagde til Josua: \"I Dag har jeg bortv\u00e6ltet \u00c6gypternes Forsm\u00e6delse fra eder.\" Og han kaldte dette Sted Gilgal, som det hedder den Dag i Dag.\n5:10 Medens Israeliterne l\u00e5 i Lejr i Gilgal, fejrede de P\u00e5sken om Aftenen den fjortende Dag i M\u00e5neden p\u00e5 Jerikos Sletter;\n5:11 og Dagen efter P\u00e5sken spiste de af Landets Afgr\u00f8de, usyrede Br\u00f8d og ristet Korn;\n5:12 selv samme Dag h\u00f8rte Mannaen op, da de nu spiste af Landets Afgr\u00f8de; Israeliterne fik ikke Manna mer, men spiste det \u00c5r af H\u00f8sten i Kana'ans Land.\n5:13 Og det skete, medens Josua opholdt sig ved Jeriko, at han s\u00e5 op og fik \u00d8je p\u00e5 en Mand, som stod foran ham med draget Sv\u00e6rd i H\u00e5nden. Josua gik da hen til ham og sagde: \"Er du en af vore eller en af vore Fjender?\"\n5:14 Han svarede: \"Ingen af Delene, jeg er Fyrsten over HERRENs H\u00e6r; lige nu er jeg kommet!\" Da faldt Josua til Jorden p\u00e5 sit Ansigt og tilbad og sagde til ham: \"Hvad har min Herre at sige sin Tjener?\"\n5:15 Og Fyrsten over HERRENs H\u00e6r svarede Josua: \"Drag dine Sko af F\u00f8dderne, thi det Sted, du st\u00e5r p\u00e5, er helligt!\" Det gjorde Josua.\n6:1 Men Jeriko var lukket og st\u00e6ngt for Israelitterne, ingen gik ud eller ind.\n6:2 Da sagde HERREN til Josua: \"Se, jeg giver Jeriko og dets Konge og Krigere i din H\u00e5nd.\n6:3 Alle eders v\u00e5benf\u00f8re M\u00e6nd skal g\u00e5 rundt om Byen, een Gang rundt; det skal I g\u00f8re seks Dage;\n6:4 og syv Pr\u00e6ster skal b\u00e6re syv V\u00e6derhorn foran Arken. Men den syvende Dag skal I g\u00e5 rundt om Byen syv Gange, og Pr\u00e6sterne skal st\u00f8de i Hornene.\n6:5 N\u00e5r der s\u00e5 bl\u00e6ses i V\u00e6derhornet, og I h\u00f8rer Hornets Lyd, skal alt Folket opl\u00f8fte et v\u00e6ldigt Krigsskrig; s\u00e5 skal Byens Mur styrte sammen, og Folket kan g\u00e5 lige ind, hver fra sin Plads.\"\n6:6 Josua, Nuns S\u00f8n, lod da Pr\u00e6sterne kalde og sagde til dem: \"I skal b\u00e6re Pagtens Ark, og syv Pr\u00e6ster skal b\u00e6re syv V\u00e6derhorn foran HERRENs Ark!\"\n6:7 Og han sagde til Folket: \"Drag ud og g\u00e5 rundt om Byen, s\u00e5ledes at de, som b\u00e6rer V\u00e5ben, g\u00e5r foran HERRENs Ark!\"\n6:8 Da nu Josua havde talt til Folket, gik de syv Pr\u00e6ster, som bar de syv V\u00e6derhorn foran HERREN, frem og st\u00f8dte i Hornene, medens HERRENs Pagts Ark fulgte efter;\n6:9 og de, som bar V\u00e5ben, gik foran Pr\u00e6sterne, som st\u00f8dte i Hornene, og de, som sluttede Toget, fulgte efter Arken, medens der bl\u00e6stes i Hornene.\n6:10 Men Josua b\u00f8d Folket: \"I m\u00e5 ikke opl\u00f8fte Krigsskrig eller lade eders R\u00f8st h\u00f8re, og intet Ord m\u00e5 udg\u00e5 af eders Mund, f\u00f8r den Dag jeg siger til eder: R\u00e5b! Men s\u00e5 skal I r\u00e5be!\"\n6:11 S\u00e5 lod han HERRENs Ark b\u00e6re rundt om Byen, een Gang rundt, og derp\u00e5 begav de sig tilbage til Lejren og overnattede der.\n6:12 Tidligt n\u00e6ste Morgen gjorde Josua sig rede, og Pr\u00e6sterne bar HERRENs Ark,\n6:13 og de syv Pr\u00e6ster, som bar de syv V\u00e6derhorn foran HERRENs Ark, gik og st\u00f8dte i Hornene; de, som bar V\u00e5ben, gik foran dem, og de, som sluttede Toget, fulgte efter HERRENs Ark, medens der bl\u00e6stes i Hornene.\n6:14 Anden Dag gik de een Gang rundt om Byen, hvorefter de vendte tilbage til Lejren; s\u00e5ledes gjorde de seks Dage.\n6:15 Men den syvende Dag br\u00f8d de op tidligt, ved Morgenr\u00f8dens frembrud og gik p\u00e5 samme M\u00e5de syv Gange rundt om Byen; kun p\u00e5 denne Dag drog de syv Gange rundt om Byen;\n6:16 og syvende Gang st\u00f8dte Pr\u00e6sterne i Hornene, og Josua sagde til Folket: \"Opl\u00f8ft Krigsskriget! Thi HERREN har givet eder Byen.\n6:17 Og Byen skal lyses i Band for HERREN med alt, hvad der er i den; kun Sk\u00f8gen Rahab skal blive i Live tillige med alle dem, som er i hendes Hus, fordi hun skjulte Sendebudene, som vi udsendte.\n6:18 Men I skal tage eder vel i Vare for det bandlyste, s\u00e5 I ikke attr\u00e5r og tager noget af det bandlyste og derved bringer Bandet over Israels lejr og styrter den i Ulykke.\n6:19 Men alt S\u00f8lv og Guld og alle Kobber og Jernsager skal helliges HERREN; det skal bringes ind i HERRENs Skatkammer!\"\n6:20 S\u00e5 opl\u00f8ftede Folket Krigsskrig, og de st\u00f8dte i Hornene og da Folket h\u00f8rte Hornene, opl\u00f8ftede det et v\u00e6ldigt Krigsskrig; da styrtede Muren sammen, og Folket gik lige ind i Byen; s\u00e5ledes indtog de Byen.\n6:21 Derp\u00e5 lagde de med Sv\u00e6rdet Band p\u00e5 alt, hvad der var i Byen, M\u00e6nd og Kvinder, unge og gamle, Hornkv\u00e6g, Sm\u00e5kv\u00e6g og \u00c6sler.\n6:22 Men til de to M\u00e6nd, som havde udspejdet Landet, sagde Josua: \"G\u00e5 ind i Sk\u00f8gens Hus og f\u00f8r Kvinden og alt, hvad hendes er, ud derfra, som I tilsvor hende!\"\n6:23 De unge M\u00e6nd, som havde v\u00e6ret Spejdere, gik da ind og f\u00f8rte Rabab ud tillige med hendes Fader og Moder og hendes Br\u00f8dre, hele hendes Sl\u00e6gt og alt, hvad hendes var; de f\u00f8rte dem ud og lod dem st\u00e5 uden for Israels Lejr.\n6:24 Men p\u00e5 Byen og alt, hvad der var i den, stak de Ild; kun S\u00f8lvet og Guldet og Kobber og Jernsagerne bragte de ind i HERRENs Hus's Skatkammer.\n6:25 Men Sk\u00f8gen Rahab og hendes F\u00e6drenehus og alt, hvad hendes var, lod Josua blive i Live, og hun kom til at bo blandt Israeliterne og g\u00f8r det den Dag i Dag, fordi hun havde skjult Sendebudene, som Josua havde sendt ud for at udspejde Jeriko.\n6:26 P\u00e5 den Tid tog Josua Folket i Ed, idet han sagde: \"Forbandet v\u00e6re den Mand for HERRENs \u00c5syn, som indlader sig p\u00e5 at opbygge denne By, Jeriko. Det skal koste ham hans f\u00f8rstef\u00f8dte at l\u00e6gge Grunden og hans yngste at s\u00e6tte dens Portfl\u00f8je ind.\"\n6:27 S\u00e5ledes var HERREN med Josua, og hans Ry udbredte sig over hele Landet.\n7:1 Men Israeliterne forgreb sig p\u00e5 det bandlyste, idet Akan, en S\u00f8n af Karmi en S\u00f8n af Zabdi, en S\u00f8n af Zera, af Judas Stamme, tilvendte sig noget af det bandlyste. Da blussede HERRENs Vrede op mod Israeliterne.\n7:2 Derp\u00e5 sendte Josua nogle M\u00e6nd fra Jeriko til Aj, som ligger ved Bet Aven, \u00f8sten for Betel, og sagde til dem: \"Drag op og udspejd Egnen!\" Og M\u00e6ndene drog op og udspejdede Aj.\n7:3 Da de kom tilbage til Josua, sagde de til ham: \"Lad ikke hele Folket drage derop; lad en to-tre Tusind Mand drage op og indtage Aj; du beh\u00f8ver ikke at umage hele Folket med at drage derop, thi de er f\u00e5!\"\n7:4 S\u00e5 drog henved 3000 Mand af Folket derop; men de blev sl\u00e5et p\u00e5 Flugt af Ajjiterne,\n7:5 og Ajjiterne dr\u00e6bte seks og tredive Mand eller s\u00e5 af dem; de forfulgte dem uden for Porten indtil Stenbruddene og huggede dem ned p\u00e5 Skr\u00e5ningen. Da sank Folkets Mod og blev til Vand.\n7:6 Men Josua og Israels \u00c6ldste s\u00f8nderrev deres Kl\u00e6der og faldt p\u00e5 deres Ansigt p\u00e5 Jorden foran HERRENs Ark og blev liggende til Aften og kastede St\u00f8v p\u00e5 deres Hoveder.\n7:7 Og Josua sagde: \"Ak, Herre, HERRE! Hvorfor lod du dette Folk g\u00e5 over Jordan, n\u00e5r du vilde give os i Amoriternes H\u00e5nd og lade os g\u00e5 til Grunde? Havde vi dog blot besluttet os til at blive hinsides Jordan!\n7:8 Ak, Herre! Hvad skal jeg sige, nu Israel har m\u00e5ttet tage Flugten for sine Fjender?\n7:9 N\u00e5r Kana'an\u00e6erne og alle Landets Indbyggere h\u00f8rer det, falder de over os fra alle Sider og udsletter vort Navn af Jorden; hvad vil du da g\u00f8re for dit store Navns Skyld?\"\n7:10 Da sagde HERREN til Josua: \"St\u00e5 op! Hvorfor ligger du p\u00e5 dit Ansigt?\n7:11 Israel har syndet, thi de har forbrudt sig imod min Pagt, som jeg p\u00e5lagde dem; de har tilvendt sig noget af det bandlyste, de har stj\u00e5let; de har skjult det, de har gemt det i deres Oppakning.\n7:12 Derfor kan Israeliterne ikke holde Stand over for deres Fjender, men m\u00e5 flygte for dem; thi de er hjemfaldne til Band! Jeg vil ikke mere v\u00e6re med eder, hvis I ikke bortrydder Bandet af eders Midte.\n7:13 St\u00e5 derfor op, lad Folket hellige sig og sig: Helliger eder til i Morgen, thi s\u00e5 siger HERREN, Israels Gud: Der er Band i din Midte, Israel; og du kan ikke holde Stand over for dine Fjender, f\u00f8r I skaffer Bandet bort fra eder!\n7:14 I Morgen skal I tr\u00e6de frem Stamme for Stamme, og den Stamme, HERREN rammer, skal tr\u00e6de frem Sl\u00e6gt for Sl\u00e6gt, og den Sl\u00e6gt, HERREN rammer, skal tr\u00e6de frem Familie for Familie, og den Familie, HERREN rammer, skal tr\u00e6de frem Mand for Mand.\n7:15 Den, som da rammes, fordi han har det bandlyste Gods, skal br\u00e6ndes tillige med alt, hvad der tilh\u00f8rer ham; thi han har brudt HERRENs Pagt og beg\u00e5et en Sk\u00e6ndselsd\u00e5d i Israel!\"\n7:16 Tidligt n\u00e6ste Morgen lod Josua Israel tr\u00e6de frem Stamme for Stamme, og da blev Judas Stamme ramt.\n7:17 Derp\u00e5 lod han Judas Sl\u00e6gter tr\u00e6de frem, og Zeraiternes Sl\u00e6gt blev ramt. Derp\u00e5 lod han Zeraiternes Sl\u00e6gt tr\u00e6de frem Familie for Familie, og Zabdi blev ramt.\n7:18 Derp\u00e5 lod han dennes Familie tr\u00e6de frem Mand for Mand, og da blev Akan ramt, en S\u00f8n af Harmi, en S\u00f8n af Zabdi, en S\u00f8n af Zera, af Judas Stamme.\n7:19 Da sagde Josua til Akan: \"Min S\u00f8n, giv HERREN, Israels Gud, \u00c6re og Pris, og fort\u00e6l mig, hvad du har gjort, skjul ikke noget for mig!\"\n7:20 Akan svarede Josua: \"Ja, det er mig, som har syndet mod HERREN, Israels Gud. S\u00e5ledes gjorde jeg:\n7:21 Jeg s\u00e5 imellem Byttet en pr\u00e6gtig babylonisk Kappe, 200 Sekel S\u00f8lv og en Guldtunge p\u00e5 halvtredsindstyve Sekel; det fik jeg Lyst til, og jeg tog det; se, det ligger nedgravet i Jorden midt i mit Telt, S\u00f8lvet nederst.\"\n7:22 Da sendte Josua nogle Folk hen, og de skyndte sig til Teltet, og se, det var gemt i hans Telt, S\u00f8lvet nederst;\n7:23 og de tog det ud af Teltet og bragte det til Josua og alle Israeliterne og lagde det hen foran HERREN.\n7:24 Men Josua tog sammen med hele Israel Akan, Zeras S\u00f8n, og S\u00f8lvet, Kappen og Guldtungen og hans S\u00f8nner og D\u00f8tre, hans Hornkv\u00e6g, \u00c6sler og Sm\u00e5kv\u00e6g, hans Telt og alt, hvad der tilh\u00f8rte ham, og f\u00f8rte dem op i Akors dal.\n7:25 Og Josua sagde: \"Hvorfor har du styrtet os i Ulykke? HERREN skal styrte dig i Ulykke p\u00e5 denne Dag!\" Derp\u00e5 stenede hele Israel ham, og de br\u00e6ndte eller stenede dem.\n7:26 Og de opkastede en stor Stendysse over ham, som st\u00e5r der den Dag i Dag. Da lagde HERRENs heftige Vrede sig. Derfor fik Stedet Navnet Akors Dal, som det hedder den Dag i Dag.\n8:1 Derefter sagde HERREN til Josua: \"Frygt ikke og v\u00e6r ikke bange! Tag alt Krigsfolket med dig, bryd op og drag mod Aj! Se, jeg giver Kongen af Aj og hans Folk, hans By og hans Land i din H\u00e5nd!\n8:2 Og du skal g\u00f8re det samme ved Aj og dets Konge, som du gjorde ved Jeriko og dets Konge; men Godset, I r\u00f8ver der, m\u00e5 I selv beholde som Bytte, ligeledes Kv\u00e6get der. L\u00e6g Baghold vesten for Byen!\"\n8:3 Derp\u00e5 br\u00f8d Josua op og drog med alt Krigsfolket op mod Aj; og Josua udvalgte sig 30000 tapre M\u00e6nd og sendte dem bort om Natten,\n8:4 idet han b\u00f8d dem: \"Se, I skal l\u00e6gge eder i Baghold vesten for Byen, ikke for langt fra den, og hold eder alle rede.\n8:5 Jeg og alle de Folk, som er med mig, vil n\u00e6rme os Byen, og n\u00e5r de g\u00f8r Udfald imod os ligesom forrige Gang, flygter vi for dem.\n8:6 N\u00e5r de s\u00e5 f\u00f8lger efter os s\u00e5 langt, at vi f\u00e5r dem lokket bort fra Byen, idet de t\u00e6nker, at vi flygter for dem ligesom forrige Gang,\n8:7 skal I bryde frem fra Bagholdet og tage Byen, thi HERREN eders Gud vil give den i eders H\u00e5nd.\n8:8 Og n\u00e5r I har indtaget byen, skal I stikke den i Brand. S\u00e5ledes skal I g\u00f8re, det er mit Bud til eder!\"\n8:9 Derp\u00e5 sendte Josua dem bort, og de gik hen og lagde sig i Baghold mellem Betel og Aj, vesten for Aj; men Josua blev den Nat iblandt Krigsfolket.\n8:10 Tidligt n\u00e6ste Morgen m\u00f8nstrede Josua Folket, og sammen med Israels \u00c6ldste drog han op til Aj i Spidsen for Folket.\n8:11 Hele den Styrke, som var med ham, rykkede n\u00e6rmere, til de havde Byen foran sig; og de lejrede sig norden for Aj med Dalen mellem sig og Aj.\n8:12 Derp\u00e5 tog han henved 5000 Mand og lagde dem i Baghold mellem Betel og Aj, vesten for Byen;\n8:13 og Krigerne blev bragt i Stilling, hele H\u00e6ren, som var norden for Byen, og den Del, som l\u00e5 i Baghold vesten for Byen; men Josua begav sig om Natten ned i Dalen.\n8:14 Da nu Kongen af Aj s\u00e5 det, skyndte Byens M\u00e6nd sig og rykkede tidligt om Morgenen ud til Kamp mod Israel, Kongen med hele sin Styrke, til Skr\u00e5ningen, hvor Lavningen begynder, uden at vide af, at der var lagt Baghold imod ham vesten for Byen;\n8:15 og da Josua og hele Israel lod sig sl\u00e5 p\u00e5 Flugt af dem og flygtede ad \u00d8rkenen til,\n8:16 blev alt Folket i Byen st\u00e6vnet sammen til at forf\u00f8lge dem, og de forfulgte Josua og lod sig lokke bort fra Byen;\n8:17 ikke een Mand blev tilbage i Aj, men alle drog de ud for at forf\u00f8lge Israel, og de lod Byen st\u00e5 \u00e5ben, medens de forfulgte Israel.\n8:18 Da sagde HERREN til Josua: \"R\u00e6k Spydet i din H\u00e5nd ud mod Aj; thi jeg giver det i din H\u00e5nd!\" Og Josua rakte Spydet i sin H\u00e5nd ud mod Byen.\n8:19 Og Bagholdet br\u00f8d hurtigt op fra sin Plads og l\u00f8b hen til Byen, da han rakte H\u00e5nden ud, indtog den og skyndte sig at stikke den i Brand.\n8:20 Da M\u00e6ndene fra Aj vendte sig om og s\u00e5 R\u00f8gen fra Byen stige op mod Himmelen, var de ude af Stand til at flygte til nogen af Siderne, idet Folket, som var flygtet ad \u00d8rkenen til, vendte sig om mod deres Forf\u00f8lgere.\n8:21 Og da Josua og hele Israel s\u00e5, at Bagholdet havde indtaget Byen, og at R\u00f8gen fra byen steg til Vejrs, vendte de om og slog M\u00e6ndene fra Aj;\n8:22 og da hine rykkede ud fra Byen imod dem, kom de midt ind imellem Israeliternes to Afdelinger, som huggede dem ned uden at lade en eneste af dem undkomme eller slippe bort.\n8:23 Men Kongen af Aj fangede de levende og bragte ham til Josua.\n8:24 Da Israel nu havde hugget alle Ajs Indbyggere ned p\u00e5 \u00e5ben Mark, p\u00e5 Skr\u00e5ningen, hvor de forfulgte dem, og de alle til sidste Mand var faldet for Sv\u00e6rdet, vendte hele Israel tilbage til Aj og slog det med Sv\u00e6rdet.\n8:25 Alle de, der faldt p\u00e5 den Dag, M\u00e6nd og Kvinder, udgjorde 12000, alle Indbyggerne i Aj.\n8:26 Og Josua trak ikke sin H\u00e5nd med det udrakte Spyd tilbage, f\u00f8r han havde lagt Band p\u00e5 alle Ajs Indbyggere.\n8:27 Kun Kv\u00e6get og Godset, de r\u00f8vede i denne By, beholdt Israeliterne som Bytte efter den Befaling, HERREN havde givet Josua.\n8:28 Og Josua stak Aj i Brand og gjorde den til en Ruinhob for bestandig, til den \u00d8demark, den er den Dag i Dag.\n8:29 Men Kongen af Aj h\u00e6ngte han p\u00e5 en P\u00e6l og lod ham h\u00e6nge til Aften; og da Solen gik ned, tog man p\u00e5 Josuas Befaling hans Lig ned af P\u00e6len og kastede det hen ved Indgangen til Byens Port. Og man opkastede over ham en stor Stendysse, som st\u00e5r der den Dag i Dag.\n8:30 Da byggede Josua HERREN, Israels Gud, et Alter p\u00e5 Ebals Bjerg,\n8:31 som HERRENs Tjener Moses havde p\u00e5lagt Israeliterne, i Overensstemmelse med, hvad der st\u00e5r skrevet i Moses's Lovbog, et Alter af utilhugne Sten, hvor over der ikke var svunget Jern; og de bragte HERREN Br\u00e6ndofre og ofrede Takofre der.\n8:32 Og han skrev der p\u00e5 Stenene i Israeliternes P\u00e5syn en Afskrift af Mose Lov, som denne havde skrevet,\n8:33 idet hele Israel og dets \u00c6ldste, Tilsynsm\u00e6nd og Dommere stod p\u00e5 begge Sider af Arken lige over for Levitpr\u00e6sterne, som bar HERRENs Pagts Ark, de fremmede s\u00e5vel som de indf\u00f8dte, den ene Halvdel hen imod Garizims Bjerg, den anden Halvdel hen imod Ebals Bjerg, s\u00e5ledes som HERRENs Tjener Moses forhen havde p\u00e5budt at velsigne Israels Folk.\n8:34 S\u00e5 opl\u00e6ste han alle Lovens Ord, Velsignelsen og Forbandelsen, alt som det var skrevet i Lovbogen;\n8:35 ikke et Ord af alt, hvad Moses havde p\u00e5budt, undlod Josua at op l\u00e6se for hele Israels Menighed, M\u00e6ndene, Kvinderne og B\u00f8rnene og de fremmede, som var draget med iblandt dem.\n9:1 Da alle Kongerne p\u00e5 den anden Side af Jordan, i Bjergene og i Lavlandet og langs hele det store Havs Kyst hen imod Libanon, Hetiterne, Amoriterne, Kana'an\u00e6erne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne, h\u00f8rte, hvad der var sket,\n9:2 samlede de sig for i F\u00e6llesskab at k\u00e6mpe mod Josua og Israel.\n9:3 Men da Indbyggerne i Gibeon h\u00f8rte, hvad Josua havde gjort ved Jeriko og Aj,\n9:4 greb ogs\u00e5 de til en List; de gik hen og forsynede sig med Rejset\u00e6ring, l\u00e6ssede nogle slidte S\u00e6kke og nogle slidte, sprukne, stoppede Vins\u00e6kke p\u00e5 deres \u00c6sler\n9:5 og tog slidte, lappede Sko p\u00e5 F\u00f8dderne og slidte Kl\u00e6der p\u00e5 Kroppen, og alt deres Rejsebr\u00f8d var t\u00f8rt og mullent.\n9:6 S\u00e5 gik de til Josua i Lejren ved Gilgal og sagde til ham og Israels M\u00e6nd: \"Vi kommer fra et fjernt Land; slut derfor Pagt med os!\"\n9:7 Israels M\u00e6nd svarede Hivviterne: \"Det kunde v\u00e6re, at I bor her midt iblandt os, hvorledes kan vi da slutte Pagt med eder?\"\n9:8 De sagde til Josua: \"Vi er dine Tr\u00e6lle!\" Josua spurgte dem s\u00e5: \"Hvem er I, og hvorfra kommer I?\"\n9:9 Og de svarede ham: \"Fra et s\u00e5re fjernt Land er dine Tr\u00e6lle kommet for HERREN din Guds Navns Skyld; thi vi har h\u00f8rt hans Ry og alt, hvad han gjorde i \u00c6gypten,\n9:10 og alt, hvad han gjorde mod de to Amoriterkonger hinsides Jordan, Kong Sihon af Hesjbon og Kong Og af Basan, som boede i Asjtarot.\n9:11 og vore \u00c6ldste og alle Indbyggerne i vort Land sagde til os: Tag Rejse t\u00e6ring med eder, drag dem i M\u00f8de og sig til dem: Vi er eders Tr\u00e6lle; slut derfor nu Pagt med os!\n9:12 Vort Br\u00f8d her var endnu varmt, da vi tog det med hjemmefra, dengang vi begav os af Sted for at drage til eder; men se, nu er det t\u00f8rt og mullent;\n9:13 og vore Vins\u00e6kke her var nye, da vi fyldte dem; se, nu er de sprukne; og vore Kl\u00e6der og Sko her er slidte, fordi Vejen var s\u00e5 lang!\"\n9:14 S\u00e5 tog M\u00e6ndene af deres Rejset\u00e6ring; men HERREN r\u00e5dspurgte de ikke.\n9:15 Og Josua tilsagde dem Fred og sluttede Overenskomst med dem og lovede at lade dem leve, og Menighedens \u00d8verster tilsvor dem det.\n9:16 Men tre Dage efter at de havde sluttet Pagt med dem, h\u00f8rte de, at de var fra den n\u00e6rmeste Omegn og boede midt iblandt dem.\n9:17 Og Israeliterne br\u00f8d op og kom den tredje Dag til deres Byer, det var Gibeon, Kefira, Beerot og Kirjat Jearim.\n9:18 Men Israeliterne dr\u00e6bte dem ikke, fordi Menighedens \u00d8verster havde, tilsvoret dem Fred ved HERREN, Israels Gud. Da knurrede hele Menigheden mod \u00d8versterne;\n9:19 men alle \u00d8versterne sagde til hele Menigheden: \"Vi har tilsvoret dem Fred ved HERREN, Israels Gud, derfor kan vi ikke g\u00f8re dem noget ondt.\n9:20 Men dette vil vi g\u00f8re med dem, n\u00e5r vi sk\u00e5ner deres Liv, at der ikke skal komme Vrede over os for den Ed, vi svor dem:\n9:21 De skal blive i Live, men v\u00e6re Br\u00e6ndehuggere og Vandb\u00e6rere for hele Menigheden.\" Og hele Menigheden gjorde, som \u00d8verstene havde sagt.\n9:22 Og Josua lod dem kalde og talte s\u00e5ledes til dem: \"Hvorfor f\u00f8rte I os bag Lyset og sagde, at I havde hjemme langt borte fra os, sk\u00f8nt I bor her midt iblandt os?\n9:23 Derfor skal I nu v\u00e6re forbandede, og ingen af eder skal nogen Sinde oph\u00f8re at v\u00e6re Tr\u00e6l; Br\u00e6ndehuggere og Vandb\u00e6rere skal I v\u00e6re ved min Gus Hus!\"\n9:24 De svarede Josua og sagde:\"Det var blevet dine Tr\u00e6lle sagt, at HERREN din Gud p\u00e5lagde sin Tjener Moses, at n\u00e5r han gav eder hele Landet, skulde I udrydde alle Landets Indbyggere foran eder. Da p\u00e5kom der os stor Frygt for, at I skulde tage vort Liv; derfor handlede vi s\u00e5ledes.\n9:25 Men se, nu er vi i din H\u00e5nd; g\u00f8r med os, som det tykkes dig godt og ret!\"\n9:26 Da handlede han s\u00e5ledes med dem; han friede dem fra Israeliternes H\u00e5nd, s\u00e5 de ikke dr\u00e6bte dem;\n9:27 men Josua gjorde dem den Dag til Br\u00e6ndehuggere og Vandb\u00e6rere for Menigheden og for HERRENs Alter p\u00e5 det Sted, han vilde udv\u00e6lge. Og det er de den Dag i Dag.\n10:1 Da Kong Adonizedek af Jerusalem h\u00f8rte, at Josua havde indfaget Aj og lagt Band p\u00e5 det som han havde gjort ved Jeriko og Kongen der, gjorde han ved Aj og Kongen der og at Gibeons Indbyggere havde sluttet Overenskomst med Israel og var optaget imellem dem,\n10:2 s\u00e5 p\u00e5kom der ham stor Frygt; thi Gibeon var en stor By, som en af Kongsbyerne, st\u00f8rre end Aj, og alle M\u00e6ndene der var tapre Krigere.\n10:3 Derfor sendte Kong Adonizedek af Jerusalem Bud til Kong Hobam af Hebron, Kong Piram af Jarmut, Kong Jafia af Lakisj og Kong Debir af Eglon og lod sige:\n10:4 \"Kom op til mig og hj\u00e6lp mig med at sl\u00e5 Gibeon, thi det har sluttet Overenskomst med Josua og Israeliterne!\"\n10:5 Da samledes fem Amoriterkonger, Kongerne i Jerusalem, Hebron, Jarmut, Lakisj og Eglon, og de drog op med hele deres H\u00e6r og slog Lejr uden for Gibeon og angreb det.\n10:6 Men M\u00e6ndene i Gibeon sendte Bud til Josua i Lejren i Gilgal og lod sige: \"Lad ikke dine Tr\u00e6lle i Stikken, men kom hurtigt op til os, hj\u00e6lp os og st\u00e5 os bi; thi alle Amoriterkongerne, som bor i Bjergene, har samlet sig imod os!\"\n10:7 Da drog Josua op fra Gilgal med alle Krigerne, alle de kampdygtige M\u00e6nd.\n10:8 Og HERREN sagde til Josua: \"Frygt ikke for dem, thi jeg giver dem i din H\u00e5nd; ikke een af dem skal kunne holde Stand imod dig!\"\n10:9 Og Josua faldt pludselig over dem, efter at han i Nattens L\u00f8b var draget derop fra Gilgal,\n10:10 og HERREN bragte dem i Uorden foran Israel og tilf\u00f8jede dem et stort Nederlag ved Gibeon; og de forfulgte dem hen imod Opgangen ved Bet Horon og slog dem lige til Azeka og Makkeda.\n10:11 Og da de flygtede for Israeliterne og netop var p\u00e5 Skr\u00e5ningen ved Bet Horon, lod HERREN store Sten falde ned p\u00e5 dem fra Himmelen helt hen til Azeka, s\u00e5 de d\u00f8de; og de, som dr\u00e6btes af Haglstenene, var flere end dem, Israeliterne dr\u00e6bte med Sv\u00e6rdet.\n10:12 Ved den Lejlighed, den Dag HERREN gav Amoriterne i Israeliternes Magt, talte Josua til HERREN og sagde i Israels N\u00e6rv\u00e6relse: \"Sol, stat stille i Gibeon, og M\u00e5ne i Ajjalons Dal!\"\n10:13 Og Solen stod stille, og M\u00e5nen standsed, til Folket fik H\u00e6vn over Fjenden. S\u00e5ledes st\u00e5r der jo skrevet i de Oprigtiges Bog. Og Solen blev st\u00e5ende midt p\u00e5 Himmelen og t\u00f8vede n\u00e6sten en hel Dag med at g\u00e5 ned.\n10:14 Og hverken f\u00f8r eller siden har der nogen Sinde v\u00e6ret en Dag som denne, en Dag, da HERREN adl\u00f8d et Menneskes R\u00f8st; thi HERREN k\u00e6mpede for Israel.\n10:15 Derp\u00e5 vendte Josua med hele Israel tilbage til Lejren i Gilgal.\n10:16 Men de fem Konger flygtede og skjulte sig i Hulen ved Makkeda.\n10:17 Og der blev bragt Josua den Melding: \"De fem Konger er fundet skjulte i Hulen ved Makkeda.\"\n10:18 Da sagde Josua: \"V\u00e6lt store Sten for Hulens Indgang og s\u00e6t nogle M\u00e6nd udenfor til at vogte den.\n10:19 Men I andre m\u00e5 ikke standse, forf\u00f8lg eders Fjender, hug Eftern\u00f8lerne ned og lad dem ikke komme ind i deres Byer; thi HERREN eders Gud har givet dem i eders H\u00e5nd!\"\n10:20 Da Josua og Israeliterne s\u00e5 havde tilf\u00f8jet dem et meget stort Nederlag og gjort det helt af med dem kun enkelte undslap og reddede sig ind i de bef\u00e6stede Byer\n10:21 vendte hele Folket uskadt tilbage til Josua i Lejren ved Makkeda, uden at nogen havde vovet s\u00e5 meget som at knurre imod Israeliterne.\n10:22 Da sagde Josua: \"Luk op for Hulens Indgang og f\u00f8r de fem Konger ud af Hulen fil mig!\"\n10:23 Det gjorde de s\u00e5 og f\u00f8rte de fem Konger ud af Hulen til ham, Kongerne af Jerusalem, Hebron, Jarmut, Lakisj og Eglon.\n10:24 Da de nu havde f\u00f8rt disse fem Konger ud til Josua, kaldte Josua alle Israels M\u00e6nd sammen og sagde til Krigs\u00f8versterne, som var draget med ham: \"Kom hid og s\u00e6t Foden p\u00e5 disse Kongers Nakke!\" Og de kom og satte foden p\u00e5 deres Nakke.\n10:25 Da sagde Josua til dem: \"Frygt ikke og v\u00e6r ikke bange, v\u00e6r frimodige og st\u00e6rke! Thi s\u00e5ledes vil HERREN handle med alle eders Fjender, som I kommer til at k\u00e6mpe med!\"\n10:26 Derefter lod Josua dem nedhugge og dr\u00e6be og oph\u00e6nge p\u00e5 fem P\u00e6le, og de blev h\u00e6ngende p\u00e5 P\u00e6lene til Aften.\n10:27 Men ved Solnedgang lod Josua dem tage ned af P\u00e6lene og kaste ind i den Hule, de havde skjult sig i, og for Indgangen til Hulen v\u00e6ltede man store Sten, som ligger der den Dag i Dag.\n10:28 Makkeda indtog Josua samme Dag, og han slog Byen og dens Konge ned med Sv\u00e6rdet; han lagde Band p\u00e5 den og p\u00e5 hver levende Sj\u00e6l i den uden at lade nogen undkomme; og han gjorde det samme ved Makkedas Konge, som han havde gjort ved Jerikos Konge.\n10:29 Derp\u00e5 drog Josua med hele Israel fra Makkeda til Libna, og han angreb Libna;\n10:30 og HERREN gav ogs\u00e5 denne By og dens Konge i Israels H\u00e5nd, og den og hver levende Sj\u00e6l i den slog han ned med Sv\u00e6rdet uden at lade nogen undkomme; og han gjorde det samme ved dens Konge, som de havde gjort ved Jerikos Konge.\n10:31 Derp\u00e5 drog Josua med hele Israel fra Libna til Lakisj, og, han slog Lejr udenfor og angreb Byen;\n10:32 og HERREN gav Lakisj i Israels H\u00e5nd, og den f\u00f8lgende Dag indtog han Byen, og den og hver levende Sj\u00e6l i den slog han ned med Sv\u00e6rdet, ganske som han havde gjort ved Libna.\n10:33 Da rykkede Kong Horam af Gezer Lakisj til Hj\u00e6lp; men Josua slog ham og hans Folk ned uden at lade nogen undkomme.\n10:34 S\u00e5 drog Josua med hele Israel fra Lakisj til Eglon, og de slog Lejr udenfor og angreb Byen;\n10:35 og de indtog den samme Dag og slog den ned med Sv\u00e6rdet; og p\u00e5 hver levende Sj\u00e6l i den lagde han den Dag Band, ganske som han havde gjort ved Lakisj.\n10:36 Derp\u00e5 drog Josua med hele Israel op fra Eglon til Hebron, og de angreb Byen\n10:37 og indtog den og slog den ned med Sv\u00e6rdet, b\u00e5de Kongen der og alle de Byer, der h\u00f8rte under den, og hver levende Sj\u00e6l i den uden at lade nogen undkomme, ganske som han havde gjort ved Eglon, og han lagde Band p\u00e5 Byen og hver levende Sj\u00e6l i den.\n10:38 Derp\u00e5 vendte Josua sig med hele Israel imod Debir og angreb Byen;\n10:39 og han undertvang den tillige med dens Konge og alle de Byer der h\u00f8rte under den; og de slog dem ned med Sv\u00e6rdet og lagde Band p\u00e5 hver levende Sj\u00e6l i dem uden at lade nogen undkomme; det samme, han havde gjort ved Hebron og ved Libna og Kongen der, gjorde han ogs\u00e5 ved Debir og Kongen der.\n10:40 S\u00e5ledes slog Josua hele Landet, Bjerglandet, Sydlandet, Lavlandet og Bjergskr\u00e5ningerne og alle Kongerne der uden at lade nogen undkomme, og p\u00e5 hver levende Sj\u00e6l lagde han Band, s\u00e5ledes som HERREN, Israels Gud, havde p\u00e5budt;\n10:41 Josua slog dem fra Kadesj Barnea indtil Gaza, og hele Landskabet Gosjen indtil Gibeon.\n10:42 Og alle hine Konger og deres Lande undertvang Josua med et Slag; thi HERREN, Israels Gud, k\u00e6mpede for Israel.\n10:43 Derp\u00e5 vendte Josua med hele Israel tilbage til Lejren i Gilgal.\n11:1 Da Kong Jabin af Hazor h\u00f8rte herom sendte han Bud til Kong Jobab af Madon og Kongerne af Sjimron og Aksjaf.\n11:2 og til Kongerne nordp\u00e5 i Bjergene, i Arabalavningen s\u00f8nden for Kinnerot, i Lavlandet og p\u00e5 H\u00f8jdedraget vestp\u00e5 ved Dor,\n11:3 til Kana'an\u00e6erne i \u00d8st og Vest, Amoriterne, Hivviterne, Perizziterne og Jebusiterne i Bjergene og Hetiterne ved Foden af Hermon i Mizpas Land;\n11:4 og de drog ud med alle deres H\u00e6re, Krigsfolk talrige som Sandet ved Havets Bred, og med en stor M\u00e6ngde Heste og Stridsvogne.\n11:5 Alle disse Konger slog sig sammen og kom og lejrede sig i Forening ved Meroms Vand for at angribe Israel.\n11:6 Men HERREN sagde til Josua: \"Frygt ikke for dem! Thi i Morgen ved denne Tid vil jeg lade dem ligge faldne foran Israel; deres Heste skal du lamme, og deres Vogne skal du br\u00e6nde!\"\n11:7 Da kom Josua med hele H\u00e6ren uventet over dem ved Meroms Vand og kastede sig over dem,\n11:8 og HERREN gav dem i Israels H\u00e5nd, s\u00e5 de slog dem og forfulgte dem til den store Stad Zidon, til, Misrefot Majim og Mizpes Lavning i \u00d8st, og huggede dem ned, s\u00e5 ikke en eneste af dem blev tilbage.\n11:9 Josua gjorde derp\u00e5 med dem, som HERREN havde sagt ham; deres Heste lammede han, og deres Vogne br\u00e6ndte han.\n11:10 Ved den Tid vendte Josua om og indtog Hazor, og Kongen huggede han ned med Sv\u00e6rdet; Hazor var nemlig fordum alle disse Kongerigers Hovedstad;\n11:11 og de huggede hver levende Sj\u00e6l i den ned med Sv\u00e6rdet og lagde Band p\u00e5 dem, s\u00e5 ikke en levende Sj\u00e6l blev tilbage; og Hazor stak han i Brand.\n11:12 Alle hine Kongsbyer med deres Konger undertvang Josua, og han huggede dem ned med Sv\u00e6rdet og lagde Band p\u00e5 dem, som HERRENs Tjener Moses havde p\u00e5budt.\n11:13 Men ingen af de Byer, som l\u00e5 p\u00e5 deres H\u00f8je, stak Israel i Brand, alene med Undtagelse af Hazor; den stak Josua i Brand.\n11:14 Kv\u00e6get og alt det andet, der r\u00f8vedes fra disse Byer, beholdt Israeliterne som Bytte; men alle Menneskene huggede de ned med Sv\u00e6rdet til sidste Mand uden at lade en eneste levende Sj\u00e6l blive tilbage.\n11:15 Hvad HERREN havde p\u00e5lagt sin Tjener Moses, havde Moses p\u00e5lagt Josua, og det gjorde Josua; han undlod intet som helst af, hvad HERREN havde p\u00e5lagt Moses.\n11:16 S\u00e5ledes indtog Josua hele dette Land, Bjerglandet, hele Sydlandet, hele Landskabet Gosjen, Lavlandet, Arabalavningen, Israels Bjergland og Lavland,\n11:17 fra det n\u00f8gne Bjergdrag, som h\u00f8jner sig hen imod Seir, indtil Ba'al Gad i Libanons Dal ved Hermonbjergets Fod; og alle deres Konger tog han til Fange, huggede dem ned og dr\u00e6bte dem.\n11:18 I lang Tid f\u00f8rte Josua Krig med disse Konger\n11:19 Der var ingen By, som sluttede Overenskomst med Israeliterne, undtagen Hivviterne, som boede i Gibeon. Alt tog de i Kamp;\n11:20 thi HERREN voldte, at de forh\u00e6rdede deres Hjerter, s\u00e5 de drog i Kamp mod Israel, for at de skulde l\u00e6gge Band p\u00e5 dem uden Sk\u00e5nsel og udrydde dem, som HERREN havde p\u00e5lagt Moses.\n11:21 Ved den Tid drog Josua hen og udryddede Anakiterne af Bjerglandet, af Hebron, Debir og Anab, og af hele Judas og hele Israels Bjergland; p\u00e5 dem og deres Byer lagde Josua Band.\n11:22 Der blev ingen Anakiter tilbage i Israeliternes Land, kun i Gaza, Gat og Asdod blev der Levninger tilbage.\n11:23 S\u00e5ledes indtog Josua hele Landet, ganske som HERREN havde sagt til Moses, og Josua gav Israel det i Eje efter deres Afdelinger, Stamme for Stamme. Og Landet fik Ro efter Krigen.\n12:1 F\u00f8lgende to Konger i Landet blev overvundet af Israeliterne og deres Land taget i Besiddelse af dem, Landet \u00f8sten for Jordan fra Arnonfloden til Hermonbjerget og hele Arabalavningens \u00f8stre Del:\n12:2 Amoriterkongen Sibon, som boede i Hesjbon og herskede fra Aroer ved Arnonflodens Bred og fra Midten af Floddalen over Halvdelen af Gilead indtil Jabbokfloden, der er Ammoniternes Gr\u00e6nse,\n12:3 og over Arabalavningen indtil Kionerots\u00f8ens \u00d8stside og Arabahavets, Salthavets, \u00d8stside hen imod Bet-Jesjimot og l\u00e6ngere Syd p\u00e5 hen imod Egnen ved Foden af Pisgas Skr\u00e6nter;\n12:4 og Kong Og af Basan. som h\u00f8rte til dem, der var tilbage af Refaiterne, og boede i Asjtarot og Edrei\n12:5 og herskede over Hermonbjerget, Salka og hele Basan indtil Gesjuriternes og M\u00e5katiternes Landem\u00e6rke og over Halvdelen af Gilead indtil Kong Sihon af Hesjbons Landem\u00e6rke.\n12:6 HERRENs Tjener Moses og Israeliterne havde overvundet dem, og HERRENs Tjener Moses havde givet Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme Landet i Eje.\n12:7 F\u00f8lgende Konger i Landet blev overvundet af Josua og Israeliterne hinsides Jordan, p\u00e5 Vestsiden, fra Ba'al Gad i Dalen ved Libanon til det n\u00f8gne Bjergdrag, som h\u00f8jner sig mod Seir, og deres Land givet Israels Stammer i Eje af Josua efter deres Afdelinger,\n12:8 i Bjerglandet, i Lavlandet, i Arabalavningen, p\u00e5 Skr\u00e5ningerne, i \u00d8rkenen og i Sydlandet, Hetiterne, Amoriterne, Kana'an\u00e6erne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne:\n12:9 Kongen i Jeriko een; Kongen i Aj ved Betel een;\n12:10 Kongen i Jerusalem een; Kongen i Hebron een;\n12:11 Kongen i Jarmut een; Kongen i Lakisj een;\n12:12 Kongen i Eglon een; Kongen i Gezer een;\n12:13 Kongen i Debir een; Kongen i Geder een;\n12:14 Kongen i Horma een; Kongen i Arad een;\n12:15 Kongen i Libna een; Kongen i Adullam een;\n12:16 Kongen i Makkeda een; Kongen i Betel een;\n12:17 Kongen i Tappua een; Kongen i Hefer een;\n12:18 Kongen i Afek een; Kongen i Lassjaron een;\n12:19 Kongen i Madon een; Kongen i Hazor een;\n12:20 Kongen i Sjimron Meron een; Kongen i Aksjaf een;\n12:21 Kongen i Ta'anak een; Kongen i Megiddo een;\n12:22 Kongen i Kedesj een; Kongen i Jokneam ved Karmel een;\n12:23 Kongen i Dor ved H\u00f8jdedraget Dor een; Kongen over Folkene i Galil\u00e6a een;\n12:24 Kongen i Tirza een; tilsammen en og tredive Konger.\n13:1 Da Josua var blevet gammel og til \u00c5rs, sagde HERREN til ham: \"Du er blevet gammel og til \u00c5rs, og der er endnu s\u00e5re meget tilbage af Landet at indtage.\n13:2 Dette er det Land, som er tilbage: Hele Filisternes Landomr\u00e5de og alle Gesjuriterne,\n13:3 Landet fra Sjihor \u00f8sten for \u00c6gypten indtil Ekrons Landem\u00e6rke i Nord det regnes til Kana'an\u00e6erne de fem Filisterfyrster i Gaza, Asdod, Askalon, Gat og Ekron, desuden Avviterne\n13:4 mod Syd, hele Kana'an\u00e6erlandet fra Meara, som tilh\u00f8rer Zidonierne, indtil Afek og til Amoriternes Landem\u00e6rke,\n13:5 og det Land, som mod \u00d8st gr\u00e6nser til Libanon fra Ba'al Gad ved Hermonbjergets Fod til Egnen hen imod Hamat.\n13:6 Alle Indbyggerne i Bjerglandet fra Libanon til Misrefot Majim, alle Zidonierne, vil jeg drive bort foran Israeliterne. Tildel kun Israel det som Ejendom, s\u00e5ledes som jeg har p\u00e5lagt dig.\n13:7 Udskift derfor dette Land som Ejendom til de halvtiende Stammer.\" Manasses halve Stamme\n13:8 s\u00e5vel som Rubeniterne og Gaditerne havde nemlig f\u00e5et deres Arvelod, som Moses gav dem hinsides Jordan, p\u00e5 \u00d8stsiden, s\u00e5ledes som HERRENs Tjener Moses gav dem,\n13:9 fra Aroer ved Arnonflodens Bred og Byen midt nede i Dalen, hele H\u00f8jsletten fra Medeba til Dibon,\n13:10 alle de Byer, som havde tilh\u00f8rt Amoriterkongen Sibon, der herskede i Hesjbon, indtil Ammoniternes Landem\u00e6rke,\n13:11 fremdeles Gilead og Gesjuriternes og Ma'akatiternes Landem\u00e6rke, hele Hermonbjerget og hele Basan indtil Salka,\n13:12 hele det Rige, der havde tilh\u00f8rt Og af Basan, som herskede i Asjtarot og Edrei, den sidste, der var tilbage af Refaiterne; Moses havde overvundet dem alle og drevet dem bort.\n13:13 Men Israeliterne drev ikke Gesjuriterne og Ma'akatiterne bort, s\u00e5 at Gesjur og Ma'akat bor i blandt Israel den Dag i bag.\n13:14 Kun Levis Stamme gav han ingen Arvelod; HERREN, Israels Gud, er hans Arvelod, s\u00e5ledes som han tilsagde ham.\n13:15 Moses gav Rubeniternes Stamme Land, Sl\u00e6gt for Sl\u00e6gt,\n13:16 og de fik deres Omr\u00e5de fra Aroer ved Arnonflodens Bred og Byen midt nede i Dalen, hele H\u00f8jsletten indtil\n13:17 Hesjbon og alle de Byer, som ligger p\u00e5 H\u00f8jsletten, Dibon, Bamot Ba'al, Bet Ba'al Meon,\n13:18 Jaza, Kedemot, Mefa'at,\n13:19 Kirjatajim, Sibma, Zeret Sjahar p\u00e5 Dalbjerget,\n13:20 Bet-Peor ved Pisgas Skr\u00e6nter. Bet-Jesjimot\n13:21 og alle de andre Byer p\u00e5 H\u00f8jsletten og hele det Rige, der havde tilh\u00f8rt Amoriterkongen Sibon, som herskede i Hesjbon, hvem Moses havde overvundet tillige med Midjans Fyrster Evi, Rekem, Zur, Hur og Reba, der var Sihons Lydkonger og boede i Landet;\n13:22 ogs\u00e5 Sandsigeren Bileam, Beors S\u00f8n, havde Israeliterne dr\u00e6bt med Sv\u00e6rdet sammen med de andre af dem, der blev sl\u00e5et ihjel.\n13:23 Rubeniternes Gr\u00e6nse blev Jordan; den var Gr\u00e6nseskel. Det var Rubeniternes Arvelod efter deres Sl\u00e6gter, de n\u00e6vnte Byer med Landsbyer.\n13:24 Og Moses gav Gads Stamme, Gaditerne, Land, Sl\u00e6gt for Sl\u00e6gt,\n13:25 og de fik f\u00f8lgende Landomr\u00e5de: Jazer og alle Byerne i Gilead og Halvdelen af Ammoniternes Land indtil Aroer, som ligger \u00f8sten for Rabba,\n13:26 og Landet fra Hesjbon til Ramat-Mizpe og Betonim, og fra Mahanajim til Lodebars Landem\u00e6rke;\n13:27 og i Lavningen Bet-Haram, Bet-Nimra, Sukkot og Zafon, Resten af Kong Sihon af Hesjbons Rige, med Jordan til Gr\u00e6nse, indtil Enden af Kinnerets S\u00f8, hinsides Jordan, p\u00e5 \u00d8stsiden.\n13:28 Det var Gaditernes Arvelod efter deres Sl\u00e6gter: de n\u00e6vnte Byer med Landsbyer.\n13:29 Og Moses gav Manasses halve Stamme Land, Sl\u00e6gt for Sl\u00e6gt;\n13:30 og deres Landomr\u00e5de strakte sig fra Mahanajim over hele Basan, hele Kong Og af Basans Rige og alle Jairs Teltbyer, som ligger i Basan, tresindstyve Byer,\n13:31 Halvdelen af Gilead og Asjtarot og Edre'i, Ogs Kongsbyer i Basan; det gav han Manasses S\u00f8n Makirs S\u00f8nner, Halvdelen af Makirs S\u00f8nner, Sl\u00e6gt for Sl\u00e6gt.\n13:32 Det er alt, hvad Moses udskiftede p\u00e5 Moabs Sletter hinsides Jordan over for Jeriko, p\u00e5 \u00d8stsiden.\n13:33 Men Levis Stamme gav Moses ingen Arvelod; HERREN, Israels Gud, er deres Arvelod, s\u00e5ledes som han tilsagde dem.\n14:1 F\u00f8lgende er de Landstr\u00e6kninger, Israeliterne fik til Arvelod i Kana'ans Land, som Pr\u00e6sten Eleazar og Josua, Nuns S\u00f8n, og Overhovederne for de israelitiske Stammers F\u00e6drenehuse tildelte dem\n14:2 ved Lodkastning som deres Ejendom i Overensstemmelse med det P\u00e5bud, HERREN havde givet Moses om de halvtiende Stammer.\n14:3 Thi Moses havde givet de halvtredje Stammer Arvelod hinsides Jordan; men Leviterne gav han ikke Arvelod iblandt dem.\n14:4 Josefs Efterkommere udgjorde nemlig to Stammer, Manasse og Efraim; og Leviterne fik ikke Del i Landet, men kun Byer at bo i tillige med de tilh\u00f8rende Gr\u00e6smarker til deres Hjorde og Kv\u00e6g.\n14:5 Hvad HERREN havde p\u00e5lagt Moses, gjorde Israeliterne, og de udskiftede Landet.\n14:6 Da tr\u00e5dte Jud\u00e6erne frem for Josua i Gilgal, og Kenizziten Kaleb, Jefunnes S\u00f8n, sagde til ham: \"Du ved, hvad det var, HERREN talede til den Guds Mand Moses i Kadesj Barnea om mig og dig.\n14:7 Fyrretyve \u00c5r gammel var jeg, dengang HERRENs Tjener Moses udsendte mig fra Kadesj Barnea for at udspejde Landet; og jeg aflagde ham Beretning efter bedste Overbevisning.\n14:8 Men mine Br\u00f8dre, som var draget med mig, gjorde Folket modl\u00f8st, medens jeg viste HERREN min Gud fuld Lydighed.\n14:9 Og Moses svor den Dag: Sandelig, det Land, din Fod har betr\u00e5dt, skal v\u00e6re din og dine Efterkommeres Arvelod til evig Tid, fordi du har vist HERREN min Gud fuld Lydighed!\n14:10 Og se, nu har HERREN opfyldt sit Ord og holdt mig i Live fem og fyrretyve \u00c5r, siden dengang HERREN talede dette Ord til Moses, al den Tid Israel vandrede i \u00d8rkenen, og se, jeg er nu fem og firsindstyve \u00c5r.\n14:11 Endnu den Dag i Dag er jeg rask og r\u00f8rig som p\u00e5 hin Dag, da Moses udsendte mig; nu som da er min Kraft den samme til Kamp og til at f\u00e6rdes omkring.\n14:12 S\u00e5 giv mig da dette Bjergland, som HERREN dengang talede om; du h\u00f8rte det jo selv. Thi der bor Anakiter der, og der er store, bef\u00e6stede Byer; m\u00e5ske vil HERREN v\u00e6re med mig, s\u00e5 jeg kan drive dem bort, som HERREN har sagt!\"\n14:13 Da velsignede Josua ham, og han gav Kaleb, Jefunnes S\u00f8n, Hebron til Arvelod.\n14:14 Derfor tilfaldt Hebron Kenizziten Kaleb, Jefunnes S\u00f8n,, som Arvelod, og den h\u00f8rer ham til den Dag i Dag, fordi han viste HERREN, Israels Gud, fuld Lydighed.\n14:15 Men Hebron hed forhen Arbas By; han var den st\u00f8rste Mand blandt Anakiterne. Og Landet fik Ro efter krigen.\n15:1 Loddet faldt for Jud\u00e6ernes Stamme efter deres Sl\u00e6gter s\u00e5ledes, at deres Landomr\u00e5d str\u00e6kker sig hen, imod Edoms Omr\u00e5de, Zins \u00d8rken mod Syd, yderst mod Syd.\n15:2 Deres Sydgr\u00e6nse begynder ved Enden af Salthavet, ved den sydlige Bugt,\n15:3 og l\u00f8ber s\u00f8nden om Akrabbimpasset, g\u00e5r videre til Zin, str\u00e6kker sig opad s\u00f8nden om Kadesj-Barnea og g\u00e5r derp\u00e5 videre til Hezron og op til Addar; s\u00e5 drejer den om mod Karka'a,\n15:4 g\u00e5r videre til Azmon og forts\u00e6tter til \u00c6gyptens B\u00e6k; s\u00e5 ender Gr\u00e6nsen ved Havet. Det er deres Sydgr\u00e6nse.\n15:5 \u00d8stgr\u00e6nsen er Salthavet indtil Jordans Udl\u00f8b. Nordgr\u00e6nsen begynder ved Havets Bugt ved Jordans Udl\u00f8b;\n15:6 derp\u00e5 str\u00e6kker Gr\u00e6nsen sig opad til Bet Hogla og g\u00e5r videre norden om Bet Araba; s\u00e5 str\u00e6kker Gr\u00e6nsen sig opad til Rubens S\u00f8n Bohans Sten;\n15:7 derp\u00e5 str\u00e6kker Gr\u00e6nsen sig fra Akors Dal op til Debir og drejer nordp\u00e5 til Gilgal, som ligger lige over for Adummimpasset s\u00f8nden for Dalen; derefter g\u00e5r Gr\u00e6nsen videre over til Vandet ved Sjemesjkilden og ender ved Rogelkilden;\n15:8 derp\u00e5 str\u00e6kker Gr\u00e6nsen sig op i Hinnoms S\u00f8ns Dal til Sydsiden af Jebusiternes Bjergryg, det er Jerusalem; derp\u00e5 str\u00e6kker Gr\u00e6nsen sig op til Toppen af Bjerget lige vesten for Hinnoms Dal ved Refaimdalens Nordende;\n15:9 derp\u00e5 b\u00f8jer Gr\u00e6nsen fra Toppen af dette Bjerg ben til Neftoas Vandkilde og l\u00f8ber videre til Byerne p\u00e5 Efronbjerget; s\u00e5 b\u00f8jer Gr\u00e6nsen om til Ba'ala, det er Kirjat-Jearim;\n15:10 derp\u00e5 drejer Gr\u00e6nsen om fra Ba'ala mod Vest til Seirbjerget, g\u00e5r videre til Jearimbjergets nordre Udl\u00f8ber, det er Kesalon: s\u00e5 str\u00e6kker den sig ned til Bet Sjemesj og g\u00e5r videre til Timna;\n15:11 derp\u00e5 l\u00f8ber Gr\u00e6nsen i nordlig Retning til Bjergryggen ved Ekron; s\u00e5 b\u00f8jer Gr\u00e6nsen om til Sjikkaron, g\u00e5r videre til Ba'alabjerget, l\u00f8ber til Jabne'el og ender ved Havet.\n15:12 Vestgr\u00e6nsen er det store Hav. Det er Gr\u00e6nsen rundt om Jud\u00e6ernes Omr\u00e5de efter deres Sl\u00e6gter.\n15:13 Men Kaleb, Jefunnes S\u00f8n, gav han et Stykke Land imellem Jud\u00e6erne efter HERRENs Befaling til Josua: Anaks Stamfader Arbas By, det er Hebron;\n15:14 og Kaleb drev de tre Anakiter bort derfra, Sjesjaj, Abiman og Talmaj, der nedstammede fra Anak.\n15:15 Derfra drog han op mod Debirs Indbyggere; Debir hed fordum Kirjat Sefer.\n15:16 Da sagde Kaleb: \"Den, som sl\u00e5r Kirjat Sefer og indtager det, giver jeg min datter Aksa til Hustru!\"\n15:17 Og da Benizziten Otniel, Kalebs Broder, indtog det, gav han ham sin Datter Aksa til Hustru.\n15:18 Men da hun kom til ham, \u00e6ggede han hende til at bede sin Fader om Agerland. Hun sprang da ned af \u00c6selet, og Kaleb spurgte hende: \"Hvad vil du?\"\n15:19 Hun svarede: \"Giv mig en Velsignelse!\" Siden du har bortgiftet mig i det t\u00f8rre Sydland, m\u00e5 du give mig Vandkilder!\" Da gav han hende de \u00f8vre og de nedre Vandkilder.\n15:20 Jud\u00e6ernes Stammes Arvelod efter deres Sl\u00e6gter er:\n15:21 Byerne i Udkanten af Jud\u00e6ernes Stamme ved Edoms Gr\u00e6nse i Sydlandet er f\u00f8lgende: Kabzeel, Eder, Jagur,\n15:22 Kina, Dimona, Arara,\n15:23 Kedesj Hazot, Jitnan,\n15:24 Zif, Telam, Bealot,\n15:25 Hazor Hadatta, Kerijjot Hezron, det er Hazor,\n15:26 Amam, Sjema, Molada,\n15:27 Hazar Gadda, Hesjmon, Bet Pelet,\n15:28 Hazar Sjual, Be'ersjeba med Sm\u00e5byer,\n15:29 Ba'ala, Ijjim, Ezem,\n15:30 Eltolad, Betul, Horma,\n15:31 Ziklag, Madmanna, Sansanna,\n15:32 Lebaot, Sjilhim og En Rimmox; tilsammen ni og tyve Byer med Landsbyer.\n15:33 I Lavlandet: Esjtaol, Zora, Asjna,\n15:34 Zanoa, En Gannim, Tappua, Enam,\n15:35 Jarmut, Adullam, Soko, Azeka,\n15:36 Sja'arajim, Aditajim, Gedera og Gederotajim; tilsammen fjorten Byer med Landsbyer.\n15:37 Zenan, Hadasja, Migdal Gad,\n15:38 Dilan, Mizpe, Jokte'el,\n15:39 Lakisj, Bozkaf, Eglon,\n15:40 Kabbon, Lamas, Hitlisj,\n15:41 Gederot, Bet Dagon, Na'ama og Makkeda; tilsammen seksten Byer med Landsbyer.\n15:42 Libna, Eter, Asjan,\n15:43 Jifta, Asjna, Nezib,\n15:44 Keila, Akzib og Maresja; tilsammen ni Byer med Landsbyer.\n15:45 Ekron med Sm\u00e5byer og Landsbyer;\n15:46 fra Ekron til Havet alt, hvad der ligger p\u00e5 Asdodsiden, med tilh\u00f8rende Landsbyer;\n15:47 Asdod med Sm\u00e5byer og Landsbyer; Gaza med Sm\u00e5byer og Landsbyer indtil \u00c6gyptens B\u00e6k med det store Hav som Gr\u00e6nse.\n15:48 I Bjerglandet: Sjamir, Jattir, Soko,\n15:49 Danna, Kirjat Sefer, det er Debir,\n15:50 Anab, Esjtemo, Anim,\n15:51 Gosjen, Holon og Gilo; tilsammen elleve Byer med Landsbyer.\n15:52 Arab, Duma, Esjan,\n15:53 Janum, Bet Tappua, Afeka,\n15:54 Humta, Kirjat Arba, det er Hebron, og Zior; tilsammen ni Byer med Landsbyer.\n15:55 Maon, Karmel, Zif, Jutta,\n15:56 Jizre'el, Jokdeam, Zanoa,\n15:57 Hain, Gibea og Timna; tilsammen ti Byer med Landsbyer.\n15:58 Halhul, Bet Zur, Gedor,\n15:59 Ma'arat, Bet Anon og Eltekon; tilsammen seks Byer med Landsbyer. Tekoa, Efrata, det er Betlehem, Peor, Etam, Kulon, Tatam, Sores, Kerem, Gallim, Beter og Menoho; tilsammen elleve Byer med Landsbyer.\n15:60 Hirjat Ba'al, det er Hirjat Jearim, og Rabba; tilsammen to Byer med Landsbyer.\n15:61 I \u00d8rkenen: Bet Araba, Middin, Sekaka,\n15:62 Nibsjan, Ir Mela og En Gedi; tilsammen seks Byer med Landsbyer.\n15:63 Men Jebusiterne, som boede i Jerusalem, kunde Jud\u00e6erne ikke drive bort; og Jebusiterne bor i Jerusalem sammen med Jud\u00e6erne den Dag i Dag.\n16:1 For Josefs S\u00f8nner faldt Loddet s\u00e5ledes: Mod \u00d8st g\u00e5r Gr\u00e6nsen fra Jordan ved Jeriko, ved Jerikos Vande, op gennem \u00d8rkenen, som fra Jeriko str\u00e6kker sig op i Bjergland,et til Betel;\n16:2 fra Betel forts\u00e6tter den videre til Arkiternes Landem\u00e6rke, til Atarot,\n16:3 og str\u00e6kker sig nedad mod Vest til Ja Detiternes Landem\u00e6rke, til Nedre Bet Horons Landem\u00e6rke og til Gezer og ender ved Havet.\n16:4 Og Josefs S\u00f8nner, Manasse og Efraim, fik Arvelodder.\n16:5 Efraimiternes Landem\u00e6rke efter deres Sl\u00e6gter var f\u00f8lgende: Gr\u00e6nsen for deres Arvelod er mod \u00d8st Atarot Addar og g\u00e5r til \u00d8vre Bet Horon;\n16:6 derp\u00e5 g\u00e5r Gr\u00e6nsen ud til Havet. Mod Nord er Gr\u00e6nsen Mikmetat; Gr\u00e6nsen g\u00e5r s\u00e5 mod \u00d8st til Ta'anat Sjilo, l\u00f8ber videre \u00f8sten om Janoa,\n16:7 str\u00e6kker sig s\u00e5 fra Janoa ned til Atarot og Na'ara, st\u00f8der op til Jeriko og ender ved Jordan.\n16:8 Fra Tappua g\u00e5r Gr\u00e6nsen mod Vest til Kanab\u00e6kken og ender ved Havet. Det er Efraimiternes Stammes Arvelod efter deres Sl\u00e6gter.\n16:9 Dertil kommer de Byer, som udskiltes til Efraimiterne inden for Manassiternes Arvelod, alle Byerne med Landsbyer.\n16:10 Men de fordrev ikke Kana'an\u00e6erne, som boede i Gezer, og s\u00e5ledes er Kana'an\u00e6erne blevet boende midt i Efraim indtil den Dag i Dag, idet de siden blev Hoveriarbejdere.\n17:1 Og Loddet faldt for Manasses Stamme: thi han var Josefs f\u00f8rstef\u00f8dte. Makir, Manasses f\u00f8rstef\u00f8dte, Gileads Fader - han var nemlig Kriger - fik Gilead og Basan.\n17:2 Og de \u00f8vrige Manassiter fik Land efter deres Sl\u00e6gter, Abiezers, Heleks, Asriels, Sjekems, Hefers og Sjemidas S\u00f8nner; det er Josef's S\u00f8n Manasses mandlige Efterkommere efter deres Sl\u00e6gter.\n17:3 Men Zelofhad, en S\u00f8n af Hefer, en S\u00f8n af Gilead, en S\u00f8n af Makir, en S\u00f8n af Manasse, havde ingen S\u00f8nner, kun D\u00f8tre; og hans D\u00f8tre hed Mala, Noa, Hogla, Milka og Tirza.\n17:4 De tr\u00e5dte frem for Pr\u00e6sten Eleazar og Josua, Nuns S\u00f8n, og \u00d8versterne og sagde: \"HERREN b\u00f8d Moses give os Arvelod iblandt vore Br\u00f8dre!\" Da gav han dem efter HERRENs Bud en Arvelod iblandt deres Faders Br\u00f8dre.\n17:5 S\u00e5ledes faldt ti Parter p\u00e5 Manasse foruden Landet Gilead og Basan hinsides Jordan.\n17:6 Thi Manasses d\u00f8tre fik Arvelod blandt hans S\u00f8nner. Men Landet Gilead tilfaldt Manasses \u00f8vrige Efterkommere.\n17:7 Og Manasses Gr\u00e6nse g\u00e5r fra Aser til Mikmetat, som ligger \u00f8sten for Sikem; derp\u00e5 g\u00e5r Gr\u00e6nsen mod Syd til Befolkningen i En-Tappua.\n17:8 Manasse fik Landskabet Tappua; men Byen Tappua ved Manasses Gr\u00e6nse tilfaldt Efraimiterne.\n17:9 Derp\u00e5 str\u00e6kker Gr\u00e6nsen sig ned til Kanab\u00e6kken, s\u00f8nden om B\u00e6kken; Byerne der tilfaldt Efraim, midt iblandt Manasses Byer; Manasses Landomr\u00e5de ligger norden for B\u00e6kken. Gr\u00e6nsen ender derp\u00e5 ved Havet.\n17:10 Sydsiden tilh\u00f8rer Efraim og Nordsiden Manasse. Havet danner Gr\u00e6nse; mod Nord st\u00f8der de op til Aser, mod \u00d8st til Issakar.\n17:11 I Issakar og Aser tilfaldt f\u00f8lgende Byer Manasse: Bet-Sjean med Sm\u00e5byer, Jibleam med Sm\u00e5byer, Befolkningen i Dor med Sm\u00e5byer, Befolkningen i En-Dor med Sm\u00e5byer, Befolkningen i Ta'anak med Sm\u00e5byer og Befolkningen i Megiddo med Sm\u00e5byer, de tre H\u00f8jdedrag.\n17:12 Men Manassiterne kunde ikke drive disse Byers Indbyggere bort, det lykkedes Kana'an\u00e6erne at holde sig i disse Egne.\n17:13 Da Israeliterne blev de st\u00e6rkeste, gjorde de Kana'an\u00e6erne til Hoveriarbejdere, men drev dem ikke bort.\n17:14 Da talte Josefs S\u00f8nner til Josua og sagde: \"Hvorfor har du kun givet mig een Lod og een Part til Arvelod, sk\u00f8nt jeg er et talrigt Folk, eftersom HERREN hidtil har velsignet mig?\"\n17:15 Josua svarede dem: \"N\u00e5r du er et talrigt Folk, s\u00e5 drag op i Skovlandet og ryd dig Jord der i Perizziternes og Refaiternes Land, siden Efraims Bjergland er dig for trangt!\"\n17:16 \"Da sagde Josefs S\u00f8nner: \"Bjerglandet er os ikke nok, og alle Kana'an\u00e6rerne, som bor p\u00e5 Slettelandet, b\u00e5de de i Bet-Sjean med Sm\u00e5byer og de p\u00e5 Jizre'elsletten, har jernbeslagne Vogne!\"\n17:17 Da sagde Josua til Josefs Sl\u00e6gt, til Efraim og Manasse: \"Du er et talrigt Folk og har stor Kraft; du skal ikke komme til at n\u00f8jes med een Lod,\n17:18 men et Bjergland skal tilfalde dig, thi det er skovbevokset. og n\u00e5r du rydder det, skal det tilfalde dig med Udl\u00f8berne derfra; thi du skal drive Kana'an\u00e6erne bort, selv om de har jernbeslagne Vogne; du er nemlig st\u00e6rkere end de.\"\n18:1 Hele Israeliternes Menighed kom sammen i Silo, og de rejste \u00c5benbaringsteltet der, da de nu havde underlagt sig Landet.\n18:2 Men der var endnu syv Stammer tilbage af Israeliterne, som ikke havde f\u00e5et deres Arvelod tildelt.\n18:3 Josua sagde derfor til Israeliterne: \"Hvor l\u00e6nge vil I endnu n\u00f8le med at drage hen og tage det Land i Besiddelse, som HERREN, eders F\u00e6dres Gud, har givet eder?\n18:4 Udse eder tre M\u00e6nd af hver Stamme, som jeg kan udsende; de skal g\u00f8re sig rede og drage Landet rundt og affatte en Beskrivelse derover til Brug ved Fasts\u00e6ttelsen af deres Arvelod og s\u00e5 komme tilbage til mig.\n18:5 De skal dele det i syv Dele; Juda skal beholde sit Omr\u00e5de mod Syd og Josefs Sl\u00e6gt sit mod Nord.\n18:6 Og I skal s\u00e5 affatte en Beskrivelse over Landet, delt i syv Dele, og bringe mig den; s\u00e5 vil jeg kaste Lod for eder her for HERREN vor Guds \u00c5syn.\n18:7 Thi Leviterne f\u00e5r ingen Del iblandt eder, da HERRENs Pr\u00e6sted\u00f8mme er deres Arvelod; og Gad, Ruben og Manasses halve Stamme har p\u00e5 Jordans \u00d8stside f\u00e5et deres Arvelod, som HERRENs Tjener Moses gav dem!\"\n18:8 Da begav M\u00e6ndene sig p\u00e5 Vej; og Josua b\u00f8d de bortdragende affatte en Beskrivelse over Landet, idet han sagde: \"Drag Landet rundt, affat en Beskrivelse over det og kom s\u00e5 tilbage til mig; s\u00e5 vil jeg kaste Lod for eder her for HERRENs \u00c5syn i Silo!\"\n18:9 S\u00e5 begav, M\u00e6ndene sig p\u00e5 Vej og drog igennem Landet og affattede en Beskrivelse derover, By for By, i syv Dele; og derp\u00e5 kom de tilbage til Josua i Lejren ved Silo.\n18:10 Men Josua kastede Lod for dem i Silo for HERRENs \u00c5syn og udskiftede der Landet til Israeliterne, Afdeling, for Afdeling.\n18:11 Da faldt Loddet for Benjaminiternes Stamme efter deres Sl\u00e6gter; og det Omr\u00e5de, der blev deres Lod, kom til at ligge mellem Judas og Josefs S\u00f8nner.\n18:12 Deres Nordgr\u00e6nse begynder ved Jordan, og Gr\u00e6nsen str\u00e6kker sig op til Bjergryggen norden for Jeriko og mod Vest op i Bjerglandet, s\u00e5 den ender i Bet-Avens \u00d8rken;\n18:13 derfra g\u00e5r Gr\u00e6nsen videre til Luz, til Bjergryggen s\u00f8nden for Luz, det er Betel, og str\u00e6kker sig ned til Atarot-Addar over Bjerget s\u00f8nden for Nedre-Bet-Horon.\n18:14 Derp\u00e5 b\u00f8jer Gr\u00e6nsen om og l\u00f8ber som Vestgr\u00e6nse sydp\u00e5 fra Bjerget lige s\u00f8nden for Bet-Horon og ender ved Kirjat-Ba'al, det er den jud\u00e6iske By Kirjat-Jearim; det er Vestgr\u00e6nsen.\n18:15 Sydgr\u00e6nsen begynder ved Udkanten af Kirjat-Ba'al, og Gr\u00e6nsen g\u00e5r til Neftoas Vandkilde;\n18:16 derp\u00e5 str\u00e6kker den sig ned til Randen af Bjerget lige over for Hinnoms S\u00f8ns dal norden for Refaimdalen og videre til Hinnoms Dal s\u00f8nden om Jebusiternes Bjergryg og til Rogelkilden;\n18:17 s\u00e5 drejer den nordp\u00e5 og forts\u00e6tter til Sjemesjkilden og videre til Gelilot lige over for Adummimpasset, derp\u00e5 ned til Rubens S\u00f8n Bohans Sten\n18:18 og g\u00e5r s\u00e5 videre til Bjergryggen norden for Bet-Araba og ned i Arabalavningen;\n18:19 s\u00e5 g\u00e5r den videre til bjergryggen norden for Bet-Hogla og ender norden for Salthavets Bugt ved Jordans Udl\u00f8b; det er Sydgr\u00e6nsen.\n18:20 Mod \u00d8st danner Jordan Gr\u00e6nse. Det er Benjaminiternes Arvelod med dens Gr\u00e6nser efter deres Sl\u00e6gter.\n18:21 Og Benjaminiternes Stammes Byer efter deres Sl\u00e6gter er f\u00f8lgende: Jeriko, Bet-Hogla, Emek-Keziz,\n18:22 Bet-Araba, Zemarajim, Betel,\n18:23 Avvim, Para, ofra,\n18:24 Kefar-Ammoni, Ofni og Geba; tilsammen tolv Byer med Landsbyer.\n18:25 Gibeon, Rama, Be'erot,\n18:26 Mizpe, Kefira, Moza,\n18:27 Rekem, Jirpe'el, Tar'ala,\n18:28 Zela, Elef, Jebus, det er Jerusalem, Gibeat og Kirjat-Jearim; tilsammen fjorten Byer med Landsbyer. Det er Benjaminiternes Arvelod efter deres Sl\u00e6gter.\n19:1 Det andet Lod faldt for Simeon, for Simeoniternes Stamme efter deres Sl\u00e6gter; og deres Arvelod kom til at ligge inde i Jud\u00e6ernes Arvelod.\n19:2 Til deres Arvelod h\u00f8rte: Be'er-sjeba, Sjema, Molada,\n19:3 Hazar-Sjual, Bala, Ezem,\n19:4 Eltolad, Betul, Horma,\n19:5 Ziklag, Bet-Markabot, Hazar-Susa,\n19:6 Bet-Lebaot og Sjaruhen; tilsammen tretten Byer med Landsbyer.\n19:7 En-Rimmon, Token, Eter og Asjan; tilsammen fire Byer med Landsbyer.\n19:8 Desuden alle Landsbyerne rundt om disse Byer indtil Ba'alat-Be'er, Rama i Sydlandet. Det er Simeoniternes Stammes Arvelod efter deres Sl\u00e6gter.\n19:9 Fra Jud\u00e6ernes Del blev Simeoniternes Arvelod taget; thi Jud\u00e6ernes Del var for stor til dem; der for fik Simeoniterne Arvelod inde i deres Arvelod.\n19:10 Det tredje Lod faldt for Zebuloniterne efter deres Sl\u00e6gter. Deres Arvelods Landem\u00e6rke n\u00e5r til Sarid:\n19:11 og deres Gr\u00e6nse str\u00e6kker sig vestp\u00e5 op til Mar'ala, ber\u00f8rer Dabbesjet og st\u00f8der til B\u00e6kken, som l\u00f8ber \u00f8sten om Jokneam;\n19:12 fra Sarid drejer den \u00f8stp\u00e5, mod Solens Opgang, hen imod Kis-Idt-Tabors Omr\u00e5de og forts\u00e6tter til Daberat og op til Jafia;\n19:13 mod \u00d8st, mod Solens Opgang, l\u00f8ber den derp\u00e5 over til Gat-Hefer, til Et-Kazin og videre til Rimmona og b\u00f8jer om til Nea;\n19:14 derfra drejer Gr\u00e6nsen i nordlig Retning til Hannaton og ender i Dalen ved Jifta-El.\n19:15 Og den omfatter Kattat, Nabalal, Sjimron, Jid'ala og Betlehem; tilsammen tolv Byer med Lands-byer.\n19:16 Det er Zebulonilernes Arvelod efter deres Sl\u00e6gter, n\u00e6vnte Byer med Landsbyer.\n19:17 For Issakar faldt det fjerde Lod, for Issakariterne efter deres Sl\u00e6gter;\n19:18 og deres Landem\u00e6rke var: Jizre'el, Kesullot, Sjunem,\n19:19 Hafarajim, Sji'on, Anabarat,\n19:20 Rabbit, Kisjjon, Ebez,\n19:21 Remet, En-Gannim, En-Hadda og Bet-Pazzez.\n19:22 Og Gr\u00e6nsen ber\u00f8rer Tabor, Sja-hazim og Bet-Sjemesj og ender ved Jordan; tilsammen seksten Byer med Landsbyer.\n19:23 Det er Issakariternes Stammes Omr\u00e5de efter deres Sl\u00e6gter, n\u00e6vnte Byer med Landsbyer.\n19:24 Det femte Lod faldt for Aseriternes Stamme efter deres Sl\u00e6gter.\n19:25 Deres Landem\u00e6rke var: Helkat, Hali, Beten, Aksjaf,\n19:26 Alammelek, Am'ad og Misj'al; derp\u00e5 ber\u00f8rer Gr\u00e6nsen Harmel mod Vest og Sjihor-Libnat,\n19:27 drejer s\u00e5 \u00f8stp\u00e5 til Betbagon og ber\u00f8rer Zebulon og Dalen ved Jifta-El mod Nord; derp\u00e5 g\u00e5r den til Bet-Emek og Ne'iel og forts\u00e6tter nordp\u00e5 til Kabul,\n19:28 Abdon, Rebob, Hammon og Hana indtil den store Stad Zidon;\n19:29 s\u00e5 drejer Gr\u00e6nsen mod Rama og til den bef\u00e6stede By Tyrus; derp\u00e5 drejer Gr\u00e6nsen mod Hosa og ender ved Havet; desuden Mahalab, Akzib,\n19:30 Akko, Afek, Rebob; tilsammen to og tyve Byer med Landsbyer.\n19:31 Det er Aseriternes Stammes Omr\u00e5de efter deres Sl\u00e6gter, n\u00e6vnte Byer med Landsbyer.\n19:32 For Naftaliterne faldt det sjette Lod, for Naftaliterne efter deres Sl\u00e6gter.\n19:33 Deres Landem\u00e6rke g\u00e5r fra Helet, fra Allon-Beza'anannim og Adami-Nekeb og Jabne'el indtil Lakkum og ender ved Jordan;\n19:34 s\u00e5 drejer Gr\u00e6nsen vestp\u00e5 til Aznot-Tabor, forts\u00e6tter derfra til Hukkok, ber\u00f8rer Zebulon mod Syd, Aser mod Vest og Jordan mod \u00d8st.\n19:35 Bef\u00e6stede Byer er: Ziddim, Zer, Hammat, Rakkat, Kinneret,\n19:36 Adama, Rama, Hazor,\n19:37 Hedesj, Edre'i, En-Hazor,\n19:38 Jir'on, Migdal-El, Horem, Bet-Anat og Bet-Sjemesj; tilsammen nitten Byer med Landsbyer.\n19:39 Det er Naftaliternes Stammes Arvelod efter deres Sl\u00e6gter, n\u00e6vnte Byer med Landsbyer.\n19:40 For Daniternes Stamme efter deres Sl\u00e6gter faldt det syvende Lod.\n19:41 Deres Arvelods Landem\u00e6rke var: Zor'a, Esjtaol, Ir-Sjemesj,\n19:42 Sja'alabbin, Ajjalon, Jitla,\n19:43 Elon, Timna, Ekron,\n19:44 Elteke, Gibbeton, Ba'alat,\n19:45 Jehud, Bene-Berak, Gat-Rim-mon,\n19:46 Me-Ja1'kon og Rakkon og Egnen hen imod Jafo.\n19:47 Men Daniternes Omr\u00e5de blev dem for trangt; derfor drog Daniterne op og angreb Lesjem, indtog det og slog det med Sv\u00e6rdet; derp\u00e5 tog de det i Besiddelse og bosatte sig der og gav Lesjem Navnet Dan efter deres Stamfader Dan.\n19:48 Dette er Daniternes Stammes Arvelod efter deres Sl\u00e6gter, n\u00e6vnte Byer med Landsbyer.\n19:49 Da Israeliterne var f\u00e6rdige med Udskiftningen af Landet, Stykke for Stykke, gav de Josua, Nuns S\u00f8n, en Arvelod imellem sig.\n19:50 Efter HERRENs P\u00e5bud gav de ham den By, han udbad sig, Timnat-Sera i Efraims Bjerge; og han bef\u00e6stede Byen og bosatte sig der.\n19:51 Det er de Arvelodder, som Pr\u00e6sten Eleazar og Josua, Nuns S\u00f8n, og Overhovederne for de israelitiske Stammers F\u00e6drenehuse udskiftede ved Lodkastning i Silo for HERRENs \u00c5syn ved \u00c5benbaringsteltets Indgang. S\u00e5ledes blev de f\u00e6rdige med Udskiftningen af Landet.\n20:1 Og HERREN talede til Josua og sagde\n20:2 \"Tal til Israeliterne og sig: Afgiv de Tilflugtsbyer, jeg talede til eder om ved Moses,\n20:3 for at en Manddraber, der ufors\u00e6tligt og af Vanvare sl\u00e5r en ihjel, kan ty til dem, s\u00e5 at de kan v\u00e6re eder Tilflugtssteder mod Blodh\u00e6vneren.\n20:4 N\u00e5r han tyr hen til en af disse Byer og stiller sig i Byportens Indgang og forebringer sin Sag for Byens \u00c6ldste, skal de optage ham i Byen hos sig og anvise ham et Sted, hvor han kan bo bos dem;\n20:5 og n\u00e5r Blodh\u00e6vneren forf\u00f8lger ham, m\u00e5 de ikke udlevere Manddraberen til ham, thi han har sl\u00e5et sin N\u00e6ste ihjel af Vanvare uden i Forvejen at have b\u00e5ret Nag til ham;\n20:6 han skal blive boende i denne By, indtil han har v\u00e6ret stillet for Menighedens Domstol, eller den Mand, som p\u00e5 den Tid er Ypperstepr\u00e6st, d\u00f8r; derefter kan Manddraberen vende tilbage til sin By og sit Hjem, den By, han er flygtet fra.\"\n20:7 Da helligede de Kedesj i Galil\u00e6a i Naftalis Bjerge, Sikem i Efrims Bjerge og Kirjat-Arba, det er Hebron, i Judas Bjerge.\n20:8 Og \u00f8sten for Jordan afgav de Bezer i \u00d8rkenen, p\u00e5 H\u00f8jsletten, af Rubens Stamme, Ramot i Gilead at Gads Stamme og Golan i Basan af Manasses Stamme.\n20:9 Det var de Byer, som fastsattes for alle Israeliterne og de fremmede, som bor iblandt dem, i det \u00d8jemed at enhver, der ufors\u00e6tligt sl\u00e5r en ihjel, kan ty derhen og undg\u00e5 D\u00f8den for Blodh\u00e6vnerens H\u00e5nd, f\u00f8r han har v\u00e6ret stillet for Menighedens Domstol.\n21:1 Derp\u00e5 tr\u00e5dte Overhovederne for Leviternes F\u00e6drenehuse frem for Pr\u00e6sten Eleazar og Josua, Nuns S\u00f8n, og Overhovederne for de israelitiske Stammers F\u00e6drenehuse\n21:2 og talte s\u00e5ledes til dem i Silo i Kana'ans Land: \"HERREN b\u00f8d ved Moses, at der skulde gives os nogle Byer at bo i med tilh\u00f8rende Gr\u00e6smarker til vort Kv\u00e6g.\"\n21:3 Da afgav Israeliterne i F\u00f8lge HERRENs Bud af deres Arvelod f\u00f8lgende Byer med Gr\u00e6smarker til Leviterne.\n21:4 Loddet faldt f\u00f8rst for Kehatiternes Sl\u00e6gter, s\u00e5ledes at Pr\u00e6sten Arons S\u00f8nner blandt Leviterne ved Lodkastningen fik tretten Byer af Judas, Simeoniternes og Benjamins Stammer,\n21:5 mens de andre Hehatiter ved Lodkastningen efter deres Sl\u00e6gter fik ti Byer af Efraims og Dans Stammer og Manasses halve Stamme.\n21:6 Gersoniterne fik ved Lodkastningen efter deres Sl\u00e6gter tretten Byer af Issakars, Asers og Naftalis Stammer og Manasses halve Stamme i Basan.\n21:7 Merariterne fik efter deres Sl\u00e6gter tolv Byer af Rubens, Gads og Zebulons Stammer.\n21:8 Og Israeliterne afgav ved Lodkastning f\u00f8lgende Byer med Gr\u00e6smarker til Leviterne, s\u00e5ledes som HERREN havde p\u00e5budt ved Moses.\n21:9 Af Jud\u00e6ernes og Simeoniternes Stammer afgav de f\u00f8lgende ved Navn, n\u00e6vnte Byer.\n21:10 Arons S\u00f8nner, der h\u00f8rte til Kehatiternes Sl\u00e6gter blandt Levis S\u00f8nner - thi for dem faldt Loddet f\u00f8rst - fik f\u00f8lgende:\n21:11 Man gav dem Anaks Stamfader Arbas By, det er Hebron, i Judas Bjerge, med omliggende Gr\u00e6smarker;\n21:12 men Byens Mark og Landsbyer gav man Kaleb, Jefunnes S\u00f8n, i Eje.\n21:13 Pr\u00e6sten Arons S\u00f8nner gav man Hebron, en af Tilflugtsbyerne for Manddrabere, med omliggende Gr\u00e6smarker, Libna med omliggende Gr\u00e6smarker,\n21:14 Jattir med omliggende Gr\u00e6smarker, Esjtemoa med omliggende Gr\u00e6smarker,\n21:15 Holon med omliggende Gr\u00e6smarker, Debir med omliggende Gr\u00e6smarker,\n21:16 Asjan med omliggende Gr\u00e6smarker, Jutta med omliggende Gr\u00e6smarker og Bet-Sjemesj med omliggende Gr\u00e6smarker; tilsammen ni Byer af de to Stammer;\n21:17 og af Benjamins Stamme Gibeon med omliggende Gr\u00e6smarker, Geba med omliggende Gr\u00e6smarker,\n21:18 Anatot med omliggende Gr\u00e6smarker og Alemet med omliggende Gr\u00e6smarker; tilsammen fire Byer.\n21:19 Pr\u00e6sternes, Arons S\u00f8nners, Byer udgjorde i alt tretten Byer med omliggende Gr\u00e6smarker.\n21:20 Kehatiternes Sl\u00e6gter af Leviterne, de \u00f8vrige Kehatiter, fik de Byer af Efraims Stamme, som tildeltes dem ved Lodkastning.\n21:21 Man gav dem Sikem, en af Tilflugtsbyerne for Manddrabere, med omliggende Gr\u00e6smarker i Efraims Bjerge, Gezer med omliggende Gr\u00e6smarker,\n21:22 Kibzajim med omliggende Gr\u00e6smarker og Bet-Horon med omliggende Gr\u00e6smarker; tilsammen fire Byer;\n21:23 og af Dans Stamme Elteke med omliggende Gr\u00e6smarker, Gibbeton med omliggende Gr\u00e6smarker,\n21:24 Ajjalon med omliggende Gr\u00e6smarker og Gat-Rimmon med omliggende Gr\u00e6smarker; tilsammen fire Byer;\n21:25 og af Manasses halve Stamme T\u00e5nak med omliggende Gr\u00e6smarker og Jibleam med omliggende Gr\u00e6smarker; tilsammen to Byer;\n21:26 i alt ti Byer med omliggende Gr\u00e6smarker tilfaldt de \u00f8vrige Kehatiters Sl\u00e6gter.\n21:27 Blandt Leviternes Sl\u00e6gter fik fremdeles Gersoniterne af Manasses halve Stamme Golan i Basan, en af Tilflugtsbyerne for Manddrabere, med omliggende Gr\u00e6smarker og Asjtarot med omliggende Gr\u00e6smarker; tilsammen to Byer;\n21:28 og af Issakars Stamme Kisjjon med omliggende Gr\u00e6smarker, Daberat med omliggende Gr\u00e6smarker,\n21:29 Jarmut med omliggende Gr\u00e6smarker og En-Gannim med omliggende Gr\u00e6smarker; tilsammen fire Byer;\n21:30 og af Asers Stamme Misj'al med omliggende Gr\u00e6smarker, Abdon med omliggende Gr\u00e6smarker,\n21:31 Helkat med omliggende Gr\u00e6smarker og Rehob med omliggende Gr\u00e6smarker; tilsammen fire Byer;\n21:32 og af Naftalis Stamme Bedesj i Galil\u00e6a, en af Tilflugtsbyerne for Manddrabere, med omliggende Gr\u00e6smarker, Hammot-Dor med omliggende Gr\u00e6smarker og Hartan med omliggende Gr\u00e6smarker; tilsammen tre Byer;\n21:33 Gersoniternes Byer efter deres Sl\u00e6gter udgjorde i alt tretten med omliggende Gr\u00e6smarker.\n21:34 De \u00f8vrige Leviter, Merariternes Sl\u00e6gter, fik af Zebulons Stamme Jokneam med omliggende Gr\u00e6smarker, Karta med omliggende Gr\u00e6smarker,\n21:35 Rimmona med omliggende Gr\u00e6smarker og Nahalal med omliggende Gr\u00e6smarker; tilsammen fire Byer;\n21:36 og hinsides Jordan over for Jeriko af Rubens Stamme Bezer i \u00d8rkenen p\u00e5 H\u00f8jsletten, en af Tilflugtsbyerne for Manddrabere, med omliggende Gr\u00e6smarker, Jaza med omliggende Gr\u00e6smarker.\n21:37 Kedemot med omliggende Gr\u00e6smarker og Mefa'at med omliggende Gr\u00e6smarker; tilsammen fire Byer;\n21:38 og af Gads Stamme Ramot i Gilead, en af Tilflugtsbyerne for Manddrabere, med omliggende Gr\u00e6smarker, Mahanajim med omliggende Gr\u00e6smarker,\n21:39 Hesjbon med omliggende Gr\u00e6smarker og Ja'zer med omliggende Gr\u00e6smarker; tilsammen fire Byer;\n21:40 Byerne, der ved Lodkastningen tilfaldt de \u00f8vrige Levitsl\u00e6gter, Merariterne efter deres Sl\u00e6gter, udgjorde i alt tolv.\n21:41 Levitbyerne inden for Israeliternes Ejendom udgjorde i alt otte og fyrretyve med omliggende Gr\u00e6smarker.\n21:42 Disse Byer skulde hver for sig have de omliggende Gr\u00e6smarker med; det gjaldt for alle disse Byer.\n21:43 S\u00e5ledes gav HERREN Israel hele det Land, han havde tilsvoret deres F\u00e6dre at ville give dem, og de tog det i Besiddelse og bosatte sig der.\n21:44 Og HERREN gav dem Ro rundt om, ganske som han havde tilsvoret deres F\u00e6dre, og ingen iblandt deres Fjender kunde holde Stand over for dem; alle deres Fjender gav HERREN i deres H\u00e5nd.\n21:45 Ikke eet af alle de gode Ord, HERREN havde talet til Israels Hus, faldt til Jorden; alle sammen gik de i Opfyldelse.\n22:1 Derp\u00e5 lod Josua Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme kalde til sig\n22:2 og sagde til dem: \"I har holdt alt, hvad HERRENs Tjener Moses b\u00f8d eder, og adlydt mig i alt, hvad jeg har p\u00e5budt eder.\n22:3 I har ikke svigtet eders Br\u00f8dre i denne lange Tid; indtil denne Dag har I holdt HERREN eders Guds Bud.\n22:4 Men nu har HERREN eders Gud skaffet eders Br\u00f8dre Ro, som han lovede dem; vend derfor nu tilbage til eders Telte i det Land, hvor eders Ejendom ligger, som HERRENs Tjener Moses gav eder hinsides Jordan.\n22:5 Kun m\u00e5 I omhyggeligt agte p\u00e5 at holde det Bud og den Lov, HERRENs Tjener Moses p\u00e5lagde eder, at elske HERREN eders Gud, vandre p\u00e5 alle hans Veje, holde hans Bud, holde fast ved ham og tjene ham af hele eders Hjerte og hele eders Sj\u00e6l!\"\n22:6 Og Josua velsignede dem og lod dem drage bort, og de begav sig til deres Telte.\n22:7 Den ene Halvdel af Manasses Stamme havde Moses givet Land i Basan, den anden Halvdel derimod havde Josua givet Land sammen med deres Br\u00f8dre i Landet vesten for Jordan. Og da Josua lod dem drage hver til sit efter at have velsignet dem,\n22:8 vendte de tilbage til deres Telte med store Rigdomme, med Kv\u00e6g i M\u00e6ngde, med S\u00f8lv og Guld, Kobber og Jern og Kl\u00e6der i stor M\u00e6ngde; og det Bytte, de havde taget fra deres Fjender, delte de med deres Br\u00f8dre.\n22:9 S\u00e5 forlod Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme Israeliterne i Silo i Kana'ans Land og vendte tilbage til Gilead, det Land, de havde f\u00e5et i Eje, hvor de havde nedsat sig i F\u00f8lge HERRENs Bud ved Moses;'\n22:10 og da Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme kom til Gelilot ved Jordan i Kana'ans Land, byggede de et Alter der ved Jordan, et stort Alter. der s\u00e5s viden om.\n22:11 Men det kom Israeliterne for \u00d8re, at Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme havde bygget et Alter p\u00e5 Gr\u00e6nsen af Kana'ans Land, ved Gelilot ved Jordan, p\u00e5 Israeliternes Side.\n22:12 Og da Israeliterne h\u00f8rte det, samledes hele Israeliternes Menighed i Silo for at drage i Kamp imod dem.\n22:13 Da sendte Israeliterne Pinehas, Pr\u00e6sten Eleazars S\u00f8n, til Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme i Gilead\n22:14 tillige med ti \u00d8verster, een \u00d8verste for hver af alle Israels Stammer; hver af dem var Overhoved for sin Stamme iblandt Israels Tusinder;\n22:15 og da de kom til Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme i Gilead, talte de s\u00e5ledes til dem:\n22:16 \"S\u00e5ledes siger hele HERRENs Menighed: Hvad er det for en Trol\u00f8shed, I har beg\u00e5et mod Israels Gud, at I i Dag har vendt eder fra HERREN ved at bygge eder et Alter og vise Genstridighed mod HERREN?\n22:17 Har vi ikke nok i Br\u00f8den med Peor, som vi endnu den Dag i Dag ikke har f\u00e5et os renset for, og for hvis Skyld der kom Plage over Israels Menighed?\n22:18 Og dog vender I eder i Dag fra HERREN! N\u00e5r I i Dag er genstridige mod HERREN, vil hans Vrede i Morgen bryde l\u00f8s over hele Israels Menighed.\n22:19 Hvis det Land, I har f\u00e5et i Eje, er urent, s\u00e5 g\u00e5 over til det Land, der er HERRENs Ejendom, der, hvor HERRENs Bolig st\u00e5r, og neds\u00e6t eder iblandt os; men v\u00e6r ikke genstridige mod HERREN, ej heller mod os ved at bygge eder et Alter til foruden HERREN vor Guds Alter!\n22:20 Dengang Akan, Zeras S\u00f8n, \u00f8vede Svig med det bandlyste, kom der da ikke Vrede over hele Israels Menighed, sk\u00f8nt han kun var en enkelt Mand? M\u00e5tte han ikke d\u00f8 for sin Br\u00f8de?\"\n22:21 Da svarede Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme overhovederne for Israels Tusinder s\u00e5ledes:\n22:22 \"Gud, Gud HERREN, Gud, Gud HERREN ved det, og Israel skal vide det: Hvis det er i Genstridighed eller Trol\u00f8shed mod HERREN, i den Hensigt at vende os fra HERREN,\n22:23 at vi har bygget os et Alter, gid han s\u00e5 m\u00e5 unddrage os sin Hj\u00e6lp i Dag! Hvis det er for at bringe Br\u00e6ndofre og Afgr\u00f8deofre derp\u00e5 eller for at bringe Takofre derp\u00e5, s\u00e5 straffe HERREN det!\n22:24 Nej, vi har gjort det af Frygt for det Tilf\u00e6lde, at eders B\u00f8rn engang i Fremtiden skulde sige til vore: Hvad har I med HERREN, Israels Gud, at g\u00f8re?\n22:25 HERREN har jo sat Jordan som Gr\u00e6nse imellem os, og eder, Rubeniter og Gaditer; I har ingen Del i HERREN! Og s\u00e5ledes kunde eders B\u00f8rn f\u00e5 vore til at h\u00f8re op med at frygte HERREN.\n22:26 Derfor t\u00e6nkte vi: Lad os bygge dette Alter, ikke til Br\u00e6ndoffer eller Slagtoffer,\n22:27 men for at det kan v\u00e6re Vidne mellem os og eder og mellem vore Efterkommere efter os om, at vi vil forrette HERRENs Tjeneste' for hans \u00c5syn med vore Br\u00e6ndofre, Slagtofre og Takofre, for at eders B\u00f8rn ikke engang i Fremtiden skal sige til vore: I har ingen Del i HERREN!\n22:28 Og vi t\u00e6nkte: Hvis de i Fremtiden siger s\u00e5ledes til os og vore Efterkommere, s\u00e5 siger vi: L\u00e6g dog M\u00e6rke til, hvorledes det HERRENs Alter er bygget, som vore Forf\u00e6dre rejste, ikke til Br\u00e6ndofre eller Slagtofre, men for at det kunne v\u00e6re Vidne mellem os og eder.\n22:29 Det v\u00e6re langt fra os at v\u00e6re genstridige mod HERREN eller vende os fra HERREN i Dag ved at bygge et Alter til Br\u00e6ndoffer, Afgr\u00f8deoffer og Slagtoffer foruden HERREN vor Guds Alter, som st\u00e5r foran hans Bolig!\"\n22:30 Da Pr\u00e6sten Pinehas og Menighedens \u00d8verster og Overhovederne for Israels Tusinder, som ledsagede ham, h\u00f8rte de Ord, som Rubeniterne, Gaditerne og Manassiterne talte, var de tilfredse,\n22:31 og Pinehas, Pr\u00e6sten Eleazars S\u00f8n, sagde til Rubeniterne, Gaditerne og Manassiterne: \"I Dag erkender vi, at HERREN er iblandt os, siden I ikke har \u00f8vet denne Svig imod HERREN; derved har I frelst Israeliterne fra HERRENs H\u00e5nd!\"\n22:32 Derp\u00e5 vendte Pinehas, Pr\u00e6sten Eleazars S\u00f8n, og \u00d8versteme tilbage fra Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme i Gilead til Israeliterne i Kana'ans Land og aflagde dem Beretning,\n22:33 og Israeliterne var tilfredse ved Meddelelsen, og Israeliterne priste Gud og t\u00e6nkte ikke mere p\u00e5 at drage i Kamp mod dem for at \u00f8del\u00e6gge det Land, Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme boede i.\n22:34 Og Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme kaldte Alteret: Vidne; \"thi,\" sagde de, \"det skal v\u00e6re Vidne mellem os om, at HERREN er Gud!\"\n23:1 Efter l\u00e6ngere Tids Forl\u00f8b, da HERREN havde skaffet Israel Ro for alle dets Fjender rundt om, og Josua var blevet gammel og til \u00c5rs,\n23:2 lod Josua hele Israel, de \u00c6ldste, Overhovederne, Dommerne og Tilsynsm\u00e6ndene kalde til sig og sagde til dem: \"Jeg er blevet gammel og til \u00c5rs.\n23:3 I har selv set alt, hvad HERREN eders Gud har gjort ved alle disse Folkeslag foran eder; thi det var HERREN eders Gud, som k\u00e6mpede for eder.\n23:4 Se, jeg har tildelt eders Stammer som Arvelod disse Folk, som er tilbage af alle de Folkeslag, jeg udryddede fra Jordan til det store Hav vestp\u00e5;\n23:5 og HERREN eders Gud vil tr\u00e6nge dem tilbage foran eder og drive dem bort foran eder, og I skal tage deres Land i Besiddelse, som HERREN eders Gud lovede eder.\n23:6 V\u00e6r nu st\u00e6rke og faste, s\u00e5 I giver Agt p\u00e5 og handler efter alt, hvad der st\u00e5r skrevet i Moses's Lovbog, og ikke viger derfra til h\u00f8jre eller venstre\n23:7 og ikke indlader eder med disse Folk, som er tilbage iblandt eder; I m\u00e5 ikke p\u00e5kalde deres Guders Navne eller sv\u00e6rge ved dem, ikke dyrke eller tilbede dem,\n23:8 men I skal holde fast ved HERREN eders Gud som hidtil.\n23:9 Derfor drev jo HERREN store og m\u00e6gtige Folkeslag bort foran eder. Ingen har kunnet holde Stand over for eder til denne Dag;\n23:10 een Mand iblandt eder jog tusinde p\u00e5 Flugt; thi det var HERREN eders Gud, som k\u00e6mpede for eder, som han havde lovet eder.\n23:11 V\u00e5g da for eders Livs Skyld omhyggeligt over, at I elsker HERREN eders Gud!\n23:12 Thi dersom I falder fra og slutter eder til Levningerne af disse Folk, som er tilbage iblandt eder, og, besvogrer eder med dem eller, indlader eder i Forbindelse med dem,\n23:13 s\u00e5 skal I vide for vist, at HERREN eders Gud ikke mere vil drive disse Folkeslag bort fra eder, men de skal blive eder en Snare og en F\u00e6lde, en Sv\u00f8be i eders Sider og Torne i eders \u00d8jne, indtil I selv bliver udryddet fra dette herlige Land, som HERREN eders Gud gav eder.\n23:14 Se, jeg g\u00e5r nu al St\u00f8vets Gang; s\u00e5 bet\u00e6nk da med hele eders Hjerte og hele eders Sj\u00e6l, at ikke eet af alle de gode Ord, HERREN eders Gud talede til eder, faldt til Jorden; alle sammen er de g\u00e5et i Opfyldelse for eder; ikke eet Ord deraf faldt til Jorden.\n23:15 Men ligesom alle de gode Ord, HERREN eders Gud talede til eder, gik i Opfyldelse p\u00e5 eder, s\u00e5ledes vil HERREN ogs\u00e5 lade alle sine Trusler g\u00e5 i Opfyldelse p\u00e5 eder, indtil han har udryddet eder fra dette herlige Land, som HERREN eders Gud gav eder.\n23:16 N\u00e5r I overtr\u00e6der HERREN eders Guds Pagt, som han p\u00e5lagde eder, og g\u00e5r hen og Dyrker andre Guder og tilbeder dem, s\u00e5 vil HERRENs Vrede blusse op imod eder, og I vil hastelig blive udryddet fra det herlige Land, han gav eder!\"\n24:1 Derp\u00e5 kaldte Josua alle Israels Stammer sammen i Sikem og lod Israels \u00c6ldste og Overhoved, Dommere og Tilsynsm\u00e6nd kalde til sig; og de stillede sig op for Guds \u00c5syn.\n24:2 Da sagde Josua til hele Folket: \"S\u00e5 siger HERREN, Israels Gud: Hinsides Floden boede eders Forf\u00e6dre i gamle Dage, Tara, Abrahams og Nakors Fader, og de dyrkede andre Guder.\n24:3 Da f\u00f8rte jeg eders Stamfader Abraham bort fra Landet hinsides Floden og lod ham vandre omkring i hele Kana'ans Land, gav ham en talrig \u00c6t og sk\u00e6nkede ham Isak.\n24:4 Og Isak sk\u00e6nkede jeg Jakob og Esau, og Esau gav jeg Se'irs Bjerge i Eje, medens Jakob og hans S\u00f8nner drog ned til \u00c6gypten.\n24:5 Derp\u00e5 sendte jeg Moses og Aron, og jeg plagede \u00c6gypterne med de Gerninger, jeg \u00f8vede iblandt dem, og derefter f\u00f8rte jeg eder ud;\n24:6 og da jeg f\u00f8rte eders F\u00e6dre ud af \u00c6gypten, og I var kommet til Havet, satte \u00c6gypterne efter eders F\u00e6dre med Stridsvogne og Ryttere til det r\u00f8de Hav.\n24:7 Da r\u00e5bte de til HERREN, og han satte M\u00f8rke mellem eder og \u00c6gypterne og bragte Havet over dem, s\u00e5 det d\u00e6kkede dem; og I s\u00e5 med egne \u00d8jne, hvad jeg gjorde ved \u00c6gypterne. Og da I havde opholdt eder en Tid lang i \u00d8rkenen,\n24:8 f\u00f8rte jeg eder ind i Amoriternes Land hinsides Jordan, og da de angreb eder, gav jeg dem i eders H\u00e5nd, s\u00e5 I tog deres Land i Besiddelse, og jeg tilintetgjorde dem foran eder.\n24:9 Da rejste Zippors S\u00f8n, Kong Balak af Moab, sig og angreb Israel; og han sendte Bud og lod Bileam, Beors S\u00f8n, hente, for at han skulde forbande eder;\n24:10 men jeg vilde ikke b\u00f8nh\u00f8re Bileam, og han m\u00e5tte velsigne eder; s\u00e5ledes friede jeg eder af hans H\u00e5nd.\n24:11 Derp\u00e5 gik I over Jordan og kom til Jeriko; og Indbyggerne i Jeriko, Amoriterne, Perizziterne, Kana'an\u00e6erne, Hetiterne, Girgasjiterne, Hivviterne og Jebusiterne angreb eder, men jeg gav dem i eders H\u00e5nd.\n24:12 Jeg sendte Gedehamse foran eder, og de drev de tolv Amoriterkonger bort foran eder; det skete ikke ved dit Sv\u00e6rd eller din Bue.\n24:13 Og jeg gav eder et Land, I ikke havde haft Arbejde med, og Byer, I ikke havde bygget, og I tog Bolig i dem; af Vinhaver og Oliventr\u00e6er, I ikke plantede, nyder I nu Frugten.\n24:14 S\u00e5 frygt nu HERREN og tjen ham i Oprigtighed og Trofasthed, skaf de Guder bort, som eders Forf\u00e6dre dyrkede hinsides Floden og i \u00c6gypten, og tjen HERREN!\n24:15 Men hvis I ikke synes om at tjene HERREN, s\u00e5 v\u00e6lg i Dag, hvem I vil tjene, de Guder, eders Forf\u00e6dre dyrkede hinsides Floden, eller Amoriternes Guder, i hvis Land I nu bor. Men jeg og mit Hus, vi vil tjene HERREN!\"\n24:16 Da svarede Folket: \"Det v\u00e6re langt fra os at forlade HERREN for at dyrke andre Guder;\n24:17 nej, HERREN er vor Gud, han, som f\u00f8rte os og vore F\u00e6dre op fra \u00c6gypten, fra Tr\u00e6llehuset, og gjorde hine store Tegn for vore \u00d8jne og bevarede os under hele vor Vandring og blandt alle de Folk, hvis Lande vi drog igennem;\n24:18 og HERREN drev alle disse Folk og Amoriterne, som boede her i Landet, bort foran os. Derfor vil vi ogs\u00e5 tjene HERREN, thi han er vor Gud!\"\n24:19 Da sagde Josua til Folket: \"I vil ikke kunne tjene HERREN, thi han er en hellig Gud; han er en nidk\u00e6r Gud, som ikke vil tilgive eders Overtr\u00e6delser og Synder.\n24:20 N\u00e5r I forlader HERREN og dyrker fremmede Guder, vil han vende sig bort og bringe Ulykke over eder og tilintetg\u00f8re eder, sk\u00f8nt han tidligere gjorde vel imod eder.\"\n24:21 Da sagde Folket til Josua: \"Nej HERREN vil vi tjene!\"\n24:22 Josua sagde da til Folket: \"I er Vidner imod eder selv p\u00e5, at I har valgt at tjene HERREN.\n24:23 S\u00e5 skaf da de fremmede Guder bort, som I har hos eder, og b\u00f8j eders Hjerte til HERREN, Israels Gud!\"\n24:24 Da sagde Folket til Josua: \"HERREN vor Gud vil vi tjene, og hans R\u00f8st vil vi lyde!\"\n24:25 Derp\u00e5 lod Josua samme bag Folket indg\u00e5 en Pagt, og han fastsatte det Lov og Ret i Sikem.\n24:26 Og Josua opskrev disse Ord i Guds Lovbog; og han tog en stor Sten og rejste den der under den Eg, som st\u00e5r i HERRENs Helligdom;\n24:27 og Josua sagde til hele Folket: \"Se, Stenen her skal v\u00e6re Vidne imod os; thi den har h\u00f8rt alle HERRENs Ord, som han talede til os; den skal v\u00e6re Vidne imod eder; at I ikke skal forn\u00e6gte eders Gud!\"\n24:28 Derp\u00e5 lod Josua Folket drage bort hver til sin Arvelod.\n24:29 Efter disse Begivenheder d\u00f8de HERRENs Tjener Josua, Nuns S\u00f8n 110 \u00c5r gammel.\n24:30 Og de jordede ham p\u00e5 hans Arvelod i Timnat-Sera i Efraims Bjerge norden for Bjerget Ga'asj.\n24:31 Og Israel dyrkede HERREN, s\u00e5 l\u00e6nge Josua levede, og s\u00e5 l\u00e6nge de \u00c6ldste var i Live, som overlevede Josua, og som havde kendt hele det V\u00e6rk, HERREN havde \u00f8vet for Israel.\n24:32 Men Josefs Ben, som Israeliterne havde bragt op fra \u00c6gypten jordede de i Sikem p\u00e5 den Mark Jakob havde k\u00f8bt af Hamors, Sikems Faders, S\u00f8nner for hundrede Kesita, og som han havde givet Josef i Eje.\n24:33 Da Arons S\u00f8n Eleazar d\u00f8de jordede de ham i hans S\u00f8n Pinehass By Gibea, som var givet ham i Efraims Bjerge.","title":"Danish Bible: Joshua","type":"page"}