{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/dan/kg1.htm","path":"bib/wb/dan/kg1.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/dan/kg1.htm","text":"1:1 Da Kong David var gammel og til \u00e5rs, kunne han ikke blive varm, sk\u00f8nt man d\u00e6kkede ham til med T\u00e6pper.\n1:2 Da sagde hans Folk til ham: \"Det er bedst, man s\u00f8ger efter en ung Jomfru til min Herre Kongen, for at hun kan v\u00e6re om Kongen og pleje ham; n\u00e5r hun ligger i din Favn, bliver min Herre Kongen varm!\"\n1:3 S\u00e5 s\u00f8gte de efter en smuk ung Pige i hele Israels Land og fandt Abisjag fra Sjunem og bragte hende til Kongen.\n1:4 Hun var en s\u00e5re smuk Pige: og hun plejede kongen og gik ham til H\u00e5nde; men Kongen havde ikke Omgang med hende.\n1:5 Adonija, Haggits S\u00f8n, dristede sig til at sige: \"Jeg vil v\u00e6re Konge!\" Og han skaffede sig Vogne og Heste og halvtredsindstyve M\u00e6nd til at l\u00f8be foran sig.\n1:6 Hans Fader havde ingen Sinde irettesat ham og sagt: \"Hvorfor b\u00e6rer du dig s\u00e5ledes ad?\" Han havde et s\u00e5re smukt Ydre og var den \u00e6ldste efter Absalom.\n1:7 Han underhandlede med Joab, Zerujas S\u00f8n, og Pr\u00e6sten Ebjatar; de tog Adonijas Parti og st\u00f8ttede ham,\n1:8 mens Pr\u00e6sten Zadok, Jojadas S\u00f8n Benaja, Profeten Natan, Sjim i og Re'i og Davids K\u00e6rnetropper ikke sluttede sig til Adonija.\n1:9 Adonija lod nu slagte Sm\u00e5 kv\u00e6g, Hornkv\u00e6g og Fedekv\u00e6g ved Slangestenen, der st\u00e5r ved Rogelkilden, og indb\u00f8d alle sine Br\u00f8dre, Konges\u00f8nnerne, og alle de jud\u00e6iske M\u00e6nd, der stod i Kongens Tjeneste;\n1:10 men Profeten Natan, Benaja, K\u00e6rnetropperne og sin Broder Salomo indb\u00f8d han ikke.\n1:11 Da sagde Natan til Batseba, Salomos Moder: \"Du har vel h\u00f8rt, at Adonija, Haggits S\u00f8n, har opkastet sig til Konge uden vor Herre Davids Vidende?\n1:12 Lad mig nu give dig et R\u00e5d, for at du kan redde dit eget og din s\u00f8n Salomos Liv:\n1:13 Du skal g\u00e5 ind til Kong David og sige til ham: Herre konge, du har jo tilsvoret din Tr\u00e6lkvinde: Din S\u00f8n Salomo skal v\u00e6re Konge efter mig og sidde p\u00e5 min Trone! Hvorfor har da Adonija opkastet sig til Konge?\n1:14 Og medens du endnu st\u00e5r og taler med Kongen, kommer jeg til og bekr\u00e6fter dine Ord!\"\n1:15 Da gik Batseba ind til kongen i hans V\u00e6relse - Kongen var meget gammel, og Abisjag fra Sjunem gik ham til H\u00e5nde -\n1:16 og Batseba b\u00f8jede sig og kastede sig til Jorden for Kongen. Da sagde Kongen: \"Hvad \u00f8nsker du?\"\n1:17 Hun svarede: \"Herre, du har jo tilsvoret din Tr\u00e6lkvinde ved HERREN din Gud: Din S\u00f8n Salomo skal v\u00e6re konge efter mig og sidde p\u00e5 min Trone!\n1:18 Men se, nu har Adonija opkastet sig til Konge uden dit Vidende, Herre Konge!\n1:19 Han har ladet slagte Hornkv\u00e6g, Fedekv\u00e6g og Sm\u00e5kv\u00e6g i M\u00e6ngde og indbudt alle Konges\u00f8nnerne, Pr\u00e6sten Ebjatar og H\u00e6rf\u00f8reren Joab, men din Tr\u00e6l Salomo har han ikke indbudt.\n1:20 P\u00e5 dig, Herre Konge, er hele Israels \u00d8jne rettet, for at du skal give dem til Kende, hvem der skal v\u00e6re din Efterf\u00f8lger og sidde p\u00e5 min Herre Kongens Trone.\n1:21 Ellers g\u00e6lder det mit og min S\u00f8n Salomos Liv, n\u00e5r min Herre Kongen har lagt sig til Hvile hos sine F\u00e6dre!\"\n1:22 Medens hun endnu talte med Kongen, kom Profeten Natan,\n1:23 og det blev meldt Kongen: \"Profeten Natan er her!\" S\u00e5 tr\u00e5dte han frem for Kongen og kastede sig p\u00e5 sit Ansigt til Jorden for ham.\n1:24 Derp\u00e5 sagde Natan: \"Herre konge, du har vel sagt, at Adonija skal v\u00e6re Konge efter dig og sidde p\u00e5 din Trone?\n1:25 Thi han er i Dag draget ned og har ladet slagte Hornkv\u00e6g, Fedekv\u00e6g og Sm\u00e5kv\u00e6g i M\u00e6ngde og indbudt alle Konges\u00f8nnerne, H\u00e6rf\u00f8rerne og Pr\u00e6sten Ebjatar, og nu spiser og drikker de sammen med ham og r\u00e5ber: Leve Kong Adonija!\n1:26 Men han har hverken indbudt mig, din Tr\u00e6l, eller Pr\u00e6sten Zadok eller Benaja, Jojadas S\u00f8n, eller din Tr\u00e6l Salomo!\n1:27 Er det virkelig sket efter min Herre Kongens Befaling, uden at du har ladet dine Tr\u00e6lle vide, hvem der skal sidde p\u00e5 min Herre Kongens Trone efter dig?\"\n1:28 Da svarede Kong David: \"Kald mig Batseba hid!\" Og hun tr\u00e5dte frem for Kongen og stillede sig foran ham.\n1:29 Da svor Kongen og sagde: \"S\u00e5 sandt HERREN, der udl\u00f8ste mig af al min N\u00f8d, lever:\n1:30 Som jeg tilsvor dig ved HERREN, Israels Gud, at din S\u00f8n Salomo skulde v\u00e6re Konge efter mig og sidde p\u00e5 min Trone i mit Sted, s\u00e5ledes vil jeg handle i Dag!\"\n1:31 Da b\u00f8jede Batseba sig med sit Ansigt til Jorden og faldt ned for Kongen og sagde: \"M\u00e5tte min Herre, Kong David, leve evindelig!\"\n1:32 Derp\u00e5 sagde Kong David: \"Kald mig Pr\u00e6sten Zadok, Profeten Natan og Benaja, Jojadas S\u00f8n, hid!\" Og de tr\u00e5dte frem for Kongen.\n1:33 Da sagde Kongen til dem: \"Tag eders Herres Folk med eder, s\u00e6t min S\u00f8n Salomo p\u00e5 mit eget Muldyr og f\u00f8r ham ned til Gihon.\n1:34 Der skal Pr\u00e6sten Zadok og Profeten Natan salve ham til Konge over Israel, og I skal st\u00f8de i Hornet og r\u00e5be: Leve Kong Salomo!\n1:35 S\u00e5 skal I f\u00f8lge ham herop, og han skal g\u00e5 hen og s\u00e6tte sig p\u00e5 min Trone og v\u00e6re Konge i mit Sted; thi det er ham, jeg har udset til Fyrste over Israel og Juda!\"\n1:36 Da svarede Benaja, Jojadas S\u00f8n, Kongen: \"Det ske! M\u00e5tte HERREN, min Herre Kongens Gud, g\u00f8re s\u00e5ledes!\n1:37 M\u00e5tte HERREN v\u00e6re med Salomo, som han har v\u00e6ret med min Herre Kongen, og g\u00f8re hans Trone endnu m\u00e6gtigere end min Herre kong Davids!\"\n1:38 Derp\u00e5 drog Pr\u00e6sten Zadok, Profeten Natan og Benaja, Jojadas S\u00f8n, og Kreterne og Pleterne ned og satte Salomo p\u00e5 Kong Davids Muldyr og f\u00f8rte ham til Gihon;\n1:39 og Pr\u00e6sten Zadok tog Oliehornet fra Teltet og salvede Salomo; de st\u00f8dte i Hornet, og hele Folket r\u00e5bte: \"Leve Kong Salomo!\"\n1:40 S\u00e5 fulgte hele Folket ham op og Folket spillede p\u00e5 Fl\u00f8jter og jublede h\u00f8jt, s\u00e5 at Jorden var ved at revne af deres R\u00e5b.\n1:41 Det h\u00f8rte Adonija og alle hans G\u00e6ster, netop som de var f\u00e6rdige med M\u00e5ltidet, og da Joab h\u00f8rte Hornets klang, sagde han: \"Hvorfor er der s\u00e5 stort R\u00f8re i Byen?\"\n1:42 Endnu medens han talte, kom Jonatan, Pr\u00e6sten Ebjatars S\u00f8n. Adonija sagde: \"Kom herhen, thi du er en brav Mand og bringer godt nyt!\"\n1:43 Men Jonatan svarede og sagde til Adonija: \"Tv\u00e6rtimod; vor Herre Kong David har gjort Salomo til Konge!\n1:44 Kongen sendte Pr\u00e6sten Zadok, Profeten Natan, Benaja, Jojadas S\u00f8n, og Kreterne og Pleterne med ham, og de satte ham p\u00e5 Kongens Muldyr;\n1:45 og Pr\u00e6sten Zadok og Profeten Natan salvede ham til Konge ved Gihon; derefter drog de under Jubel op derfra, og der blev R\u00f8re i Byen; det var den Larm, I h\u00f8rte.\n1:46 Salomo satte sig ogs\u00e5 p\u00e5 Kongetronen;\n1:47 tilmed kom Kongens Folk og lyk\u00f8nskede vor Herre Kong David med de Ord: M\u00e5tte din Gud g\u00f8re Salomos Navn endnu herligere end dit og hans Trone m\u00e6gtigere end din! Og Kongen tilbad p\u00e5 sit Leje;\n1:48 ydermere sagde han: Lovet v\u00e6re HERREN, Israels Gud, som i Dag har ladet en Mand s\u00e6tte sig p\u00e5 min Trone, endnu medens jeg selv kan se det!\"\n1:49 Da blev alle Adonijas G\u00e6ster skr\u00e6kslagne og br\u00f8d op og gik hver sin Vej;\n1:50 men Adonija frygtede for Salomo og ilede hen og greb fat om Alterets Horn.\n1:51 Og man meldte Salomo: \"Se, Adonija frygter for Kong Salomo, og se, han har grebet fat om Alterets Horn og siger: Kong Salomo skal f\u00f8rst sv\u00e6rge mig til, at han ikke vil lade sin Tr\u00e6l sl\u00e5 ihjel med Sv\u00e6rd!\"\n1:52 Da sagde Salomo: \"Dersom han opf\u00f8rer sig som en brav Mand, skal der ikke krummes et H\u00e5r p\u00e5 hans Hoved; men gribes han i noget ondt, skal han d\u00f8!\"\n1:53 Derp\u00e5 sendte Kong Salomo Bud og lod ham hente ned fra Alteret; og han kom og kastede sig ned for Kong Salomo. Da sagde Salomo til ham: \"G\u00e5 til dit Hjem!\"\n2:1 Da det nu lakkede ad Enden med Davids Liv, gav han sin S\u00f8n Salomo disse Befalinger:\n2:2 \"Jeg g\u00e5r nu al K\u00f8dets Gang; s\u00e5 v\u00e6r nu frimodig og vis dig som en Mand!\n2:3 Og hold HERREN din Guds Forskrifter, s\u00e5 du vandrer p\u00e5 hans Veje og, holder hans Anordninger, Bud, Bestemmelser og Vidnesbyrd, s\u00e5ledes som skrevet st\u00e5r i Mose Lov, for at du m\u00e5 have Lykken med dig i alt, hvad du g\u00f8r, og i alt, hvad du tager dig for,\n2:4 for at HERREN kan opfylde den Forj\u00e6ttelse, han gav mig, da han sagde: Hvis dine S\u00f8nner vogter p\u00e5 deres Vej, s\u00e5 de vandrer i Trofasthed for mit \u00c5syn af hele deres Hjerte og hele deres Sj\u00e6l, skal der aldrig fattes dig en Efterf\u00f8lger p\u00e5 Israels Trone!\n2:5 Du ved jo ogs\u00e5, hvad Joab, Zerujas S\u00f8n, har voldet mig, hvorledes han handlede mod Israels to H\u00e6rf\u00f8rere, Abner, Ners S\u00f8n, og Amasa, Jeters S\u00f8n, hvorledes han slog dem ihjel og s\u00e5ledes i Fredstid h\u00e6vnede Blod, der var udgydt i Krig, og besudlede B\u00e6ltet om min L\u00e6nd og Skoene p\u00e5 mine F\u00f8dder med uskyldigt Blod;\n2:6 g\u00f8r derfor, som din Klogskab tilsiger dig, og lad ikke hans gr\u00e5 H\u00e5r stige ned i D\u00f8dsriget med Fred.\n2:7 Men mod Gileaditen Barzillajs S\u00f8nner skal du vise Godhed, og de skal have Plads mellem dem, der spiser ved dit Bord, thi p\u00e5 den M\u00e5de kom de mig i M\u00f8de, da jeg m\u00e5tte flygte for din Broder Absalom.\n2:8 Og se, s\u00e5 har du hos dig Benjaminiten Simeon, Geras S\u00f8n, fra Bahurim, ham, som udslyngede en grufuld Forbandelse imod mig, dengang jeg drog til Mahanajim. Da han senere kom mig i M\u00f8de ved Jordan, tilsvor jeg ham ved HERREN: Jeg vil ikke sl\u00e5 dig ihjel med Sv\u00e6rd!\n2:9 Men du skal ikke lade ham ustraffet, thi du er en klog Mand og vil vide, hvorledes du skal handle med ham, og bringe hans gr\u00e5 H\u00e5r blodige ned i D\u00f8dsriget.\"\n2:10 S\u00e5 lagde David sig til Hvile hos sine F\u00e6dre og blev jordet i Davidsbyen.\n2:11 Tiden, han havde v\u00e6ret Konge over Israel, udgjorde fyrretyve \u00c5r; i Hebron herskede han syv \u00c5r, i Jerusalem tre og tredive \u00c5r.\n2:12 Derp\u00e5 satte Salomo sig p\u00e5 sin Fader Davids Trone, og hans Herred\u00f8mme blev s\u00e5re st\u00e6rkt.\n2:13 Men Adonija, Haggits S\u00f8n, kom til Batseba, Salomos Moder. Hun spurgte da: \"Kommer du for det gode?\" Han svarede: \"Ja, jeg g\u00f8r!\"\n2:14 Og han fortsatte: \"Jeg har en Sag at tale med dig om.\" Hun svarede: \"S\u00e5 tal!\"\n2:15 Da sagde han: \"Du ved at Kongev\u00e6rdigheden tilkom mig, og at hele Israel havde Blikket rettet p\u00e5 mig som den, der skulde v\u00e6re Konge; dog gik Kongev\u00e6rdigbeden over til min Broder, thi HERREN lod det tilfalde ham.\n2:16 Men nu har jeg een eneste B\u00f8n til dig; du m\u00e5 ikke afvise mig!\" Hun svarede: \"S\u00e5 tal!\"\n2:17 Da sagde han: \"Sig til Kong Salomo - dig vil han jo ikke afvise - at han skal give mig Abisj fra Sjunem til \u00c6gte!\"\n2:18 Og Batseba svarede: \"Vel, jeg skal tale din Sag hos Kongen!\"\n2:19 Derp\u00e5 begav Batseba sig til Kong Salomo for at tale Adonijas Sag; og Kongen rejste sig, gik hende i M\u00f8de og b\u00f8jede sig for hende; derp\u00e5 satte han sig p\u00e5 sin Trone og lod ogs\u00e5 en Trone s\u00e6tte frem til Kongemoderen, og hun satte sig ved hans h\u00f8jre Side.\n2:20 S\u00e5 sagde hun: \"Jeg har en eneste ringe B\u00f8n til dig; du m\u00e5 ikke afvise mig!\" Kongen svarede: \"Kom med din B\u00f8n, Moder, jeg vil ikke afvise dig!\"\n2:21 Da sagde hun: \"Lad din Broder Adonija f\u00e5 Abisjag fra Sjunem til Hustru!\"\n2:22 Men Kong Salomo svarede sin Moder: \"Hvorfor beder du om Abisjag fra Sjunem til Adonija? Du skulde hellere bede om Kongev\u00e6rdigheden til ham; han er jo min \u00e6ldre Broder, og Pr\u00e6sten Ebjatar og Joab, Zerujas S\u00f8n, st\u00e5r p\u00e5 hans Side!\"\n2:23 Og Kong Salomo svor ved HERREN: \"Gud ramme mig b\u00e5de med det ene og det andt, om ikke det Ord skal koste Adonija Livet!\n2:24 S\u00e5 sandt HERREN lever, som indsatte mig og gav mig Plads p\u00e5 min Fader Davids Trone og byggede mig et Hus, som han lovede: Endnu i Dag skal Adonija miste Livet!\"\n2:25 Derp\u00e5 gav Kong Salomo Benaja, Jojadas S\u00f8n, Ordre til at hugge ham ned; s\u00e5ledes d\u00f8de han.\n2:26 Men til Pr\u00e6sten Ebjatar sagde Kongen: \"Begiv dig til din Landejendom i Anatot, thi du har forbrudt dit Liv; og n\u00e5r jeg ikke dr\u00e6ber dig i Dag, er det, fordi du bar den Herre HERRENs Ark foran min Fader David og delte alle min Faders Lidelser!\"\n2:27 Derp\u00e5 afsatte Salomo Ebjatar fra hans Stilling som HERRENs Pr\u00e6st for at opfylde det Ord, HERREN havde talet mod Elis Hus i Silo.\n2:28 Da Rygtet, herom n\u00e5ede Joab - Joab havde jo sluttet sig til Adonijas Parti, medens han ikke havde sluttet sig til Absaloms - s\u00f8gte han Tilflugt i HERRENs Telt og greb fat om Alterets Horn,\n2:29 og det meldtes Kong Salomo, at Joab havde s\u00f8gt Tilflugt i HERRENs Telt og stod ved Alteret. Da sendte Salomo Benaja, Jojadas S\u00f8n, derhen og sagde: \"G\u00e5 hen og hug ham ned!\"\n2:30 Og da Benaja kom til HERRENs Telt, sagde han til ham: \"S\u00e5ledes siger Kongen: Kom herud!\" Men han svarede: \"Nej, her vil jeg d\u00f8!\" Benaja meldte da tilbage til Kongen, hvad Joab havde sagt og svaret ham.\n2:31 Men Kongen sagde til ham: \"S\u00e5 g\u00f8r, som han siger, hug ham ned og jord ham og fri mig og min Faders Hus for det uskyldige Blod, Joab har udgydt;\n2:32 HERREN vil lade hans Blodskyld komme over hans eget Hoved, at han huggede to M\u00e6nd ned, der var retf\u00e6rdigere og bedre end han selv, og slog dem ihjel med Sv\u00e6rdet uden min Fader Davids Vidende, Abner, Ners S\u00f8n, Israels H\u00e6rf\u00f8rer, og Amasa, Jeters S\u00f8n, Judas H\u00e6rf\u00f8rer;\n2:33 s\u00e5 kommer deres Blod over Joabs og hans, Sl\u00e6gts Hoved evindelig, medens HERREN giver David og hans Sl\u00e6gt, hans Hus og hans Trone Fred til evig Tid!\"\n2:34 Da gik Benaja, Jojadas S\u00f8n, hen og huggede ham ned og dr\u00e6bte ham; og han blev jordet i sit Hus i \u00d8rkenen.\n2:35 Og Kongen satte Benaja Jojadas S\u00f8n, over H\u00e6ren i hans Sted, medens han gav Pr\u00e6sten Zadok Ebjatars Stilling.\n2:36 Derp\u00e5 lod Kongen Simei kalde og sagde til ham: \"Byg dig et Hus i Jerusalem, bliv der og drag ikke bort, hvorhen det end er;\n2:37 thi den Dag du drager bort og overskrider Kedrons Dal, m\u00e5 du vide, du er d\u00f8dsens; da kommer dit Blod over dit Hoved!\"\n2:38 Og Simei svarede Kongen: \"Godt! Som min Herre Kongen siger, s\u00e5ledes vil din Tr\u00e6l g\u00f8re!\" Simei blev nu en Tid lang i Jerusalem.\n2:39 Men efter tre \u00c5rs Forl\u00f8b flygtede to af Simeis Tr\u00e6lle til Ma'akas S\u00f8n, Kong Akisj af Gat, og da Simei fik at vide, at hans Tr\u00e6lle var i Gat,\n2:40 br\u00f8d han op, sadlede sit \u00c6sel og drog til Akisj i Gat for at hente sine Tr\u00e6lle; Simei drog alts\u00e5 af Sted og fik sine Tr\u00e6lle med hjem fra Gat.\n2:41 Men da Salomo fik af vide, at Simei var rejst fra Jerusalem til Gat og kommet tilbage igen,\n2:42 lod Kongen ham kalde og sagde til ham: \"Tog jeg dig ikke i Ed ved HERREN, og advarede jeg dig ikke: Den Dag du drager bort og begiver dig andetsteds hen, hvor det end er, m\u00e5 du vide, du er d\u00f8dsens! Og svarede du mig ikke: Godt! Jeg har h\u00f8rt det?\n2:43 Hvorfor holdt du da ikke den Ed, du svor ved HERREN, og den Befaling, jeg gav dig?\"\n2:44 Endvidere sagde Kongen til Simei: \"Du ved selv, og dit Hjerte er sig det bevidst, alt det onde, du gjorde min Fader David; nu lader HERREN din Ondskab komme over dit eget Hoved;\n2:45 men Kong Salomo skal v\u00e6re velsignet, og Davids Trone skal st\u00e5 urokkelig fast for HERRENs \u00c5syn til evig Tid!\"\n2:46 Derp\u00e5 gav Kongen Ordre til Benaja, Jojadas S\u00f8n, og han gik hen og huggede ham ned; s\u00e5ledes d\u00f8de han.\n3:1 Da nu Salomo havde f\u00e5et Konged\u00f8mmet sikkert i h\u00e6nde besvogrede han sig med Farao, \u00c6gypterkongen, idet han \u00e6gtede Faraos Datter; og han f\u00f8rte hende ind i Davidsbyen, til han fik sit eget Hus, HERRENs Hus og Muren om Jerusalem bygget f\u00e6rdig.\n3:2 Kun ofrede Folket p\u00e5 Offerh\u00f8jene, thi hidindtil var der ikke bygget HERRENs Navn et Hus.\n3:3 Salomo elskede HERREN, s\u00e5 at han vandrede efter sin Fader Davids Anordninger; kun ofrede han p\u00e5 H\u00f8jene og t\u00e6ndte Offerild der.\n3:4 Og Kongen begav sig til Gibeon for at ofre der; thi det var den store Offerh\u00f8j; tusind Br\u00e6ndofre ofrede Salomo p\u00e5 Alteret der.\n3:5 I Gibeon lod HERREN sig til Syne for Salomo i en Dr\u00f8m om Natten. Og Gud sagde: \"Sig, hvad du \u00f8nsker, jeg skal give dig!\"\n3:6 Da sagde Salomo: \"Du viste stor Miskundhed mod din Tjener, min Fader David, der jo ogs\u00e5 vandrede for dit \u00c5syn i Troskab, Retf\u00e6rdighed og Hjertets Oprigtighed; og du lod denne store Miskundhed blive over ham og gav ham en S\u00f8n, der nu sidder p\u00e5 hans Trone.\n3:7 Ja, nu har du, HERRE min Gud, gjort din Tjener til Konge i min Fader Davids Sted. Men jeg er ganske ung og ved ikke, hvorledes jeg skal f\u00e6rdes ret;\n3:8 og din Tjener st\u00e5r midt i det Folk, du udvalgte, et stort Folk, som ikke kan t\u00e6lles eller udregnes, s\u00e5 mange er de.\n3:9 Giv derfor din Tjener et lydh\u00f8rt Hjerte, s\u00e5 han kan d\u00f8mme dit Folk og skelne mellem godt og ondt; thi hvem kan d\u00f8mme dette dit store Folk!\"\n3:10 Det vakte HERRENs Velbehag, at Salomo bad derom;\n3:11 og Gud sagde til ham: \"Fordi du bad om dette og ikke om et langt Liv, ej heller om Rigdom eller om dine Fjenders Liv, men om Forstand til at sk\u00f8nne, hvad ret er,\n3:12 se, derfor vil jeg g\u00f8re, som du beder: Se, jeg giver dig et viist og forstandigt Hjerte, s\u00e5 at din Lige aldrig f\u00f8r har v\u00e6ret, ej heller siden skal fremst\u00e5;\n3:13 men jeg giver dig ogs\u00e5, hvad du ikke bad om, b\u00e5de Rigdom og \u00c6re, s\u00e5 at du ikke skal have din Lige blandt Konger, s\u00e5 l\u00e6nge du lever.\n3:14 Og hvis du vandrer p\u00e5 mine Veje, s\u00e5 du holder mine Anordninger og Bud, s\u00e5ledes som din Fader David gjorde, vil jeg give dig et langt Liv.\"\n3:15 Da v\u00e5gnede Salomo, og se, det var en Dr\u00f8m. Derp\u00e5 begav han sig til Jerusalem og stillede sig foran HERRENs Pagts Ark og ofrede Br\u00e6ndofre, bragte Takofre og gjorde et G\u00e6stebud for alle sine Folk.\n3:16 P\u00e5 den Tid kom to Sk\u00f8ger til Kongen og tr\u00e5dte frem for ham.\n3:17 Den ene Kvinde sagde: \"H\u00f8r mig, Herre! Jeg og den Kvinde der bor i Hus sammen. Hjemme i vort Hus f\u00f8dte jeg i hendes N\u00e6rv\u00e6relse et Barn,\n3:18 og tre Dage efter min Nedkomst f\u00f8dte ogs\u00e5 hun et Barn. Vi var sammen; der var ingen andre hos os i Huset, vi to var ene i Huset.\n3:19 S\u00e5 d\u00f8de hendes Dreng om Natten, fordi hun kom til at ligge p\u00e5 ham;\n3:20 men midt om Natten, medens din Tr\u00e6lkvinde sov, stod hun op og tog min Dreng fra min Side og lagde ham ved sit Bryst; men sin d\u00f8de Dreng lagde hun ved mit Bryst.\n3:21 Da jeg s\u00e5 om Morgenen rejste mig for at give min Dreng at die, se, da var han d\u00f8d; men da jeg s\u00e5 n\u00f8je p\u00e5 ham om Morgenen, se, da var det ikke min Dreng, ham, som jeg havde f\u00f8dt!\"\n3:22 Men den anden Kvinde sagde: \"Det er ikke sandt; den levende er min Dreng, og den d\u00f8de er din!\" Og den f\u00f8rste sagde: \"Nej, den d\u00f8de er din Dreng, og den levende er min!\" S\u00e5ledes mundhuggedes de foran Kongen.\n3:23 Da sagde Kongen: \"Den ene siger: Han her, den levende, er min Dreng, den d\u00f8de er din! Og den anden siger: Nej, den d\u00f8de er din Dreng, den levende min!\"\n3:24 Derp\u00e5 sagde Kongen: \"Hent mig et Sv\u00e6rd!\" Og de bragte Kongen et.\n3:25 Da sagde Kongen: \"Hug det levende Barn over og giv hver af dem det halve!\"\n3:26 Da r\u00f8rte K\u00e6rligheden til Barnet sig heftigt i den Kvinde, som var Moder til det levende Barn, og hun sagde til Kongen: \"H\u00f8r mig, Herre! Giv hende det levende Barn; dr\u00e6b det endelig ikke!\" Men den anden sagde: \"Det skal hverken tilh\u00f8re mig eller dig, hug det kun over!\"\n3:27 Da tog Kongen til Orde og sagde: \"Giv hende der det levende Barn og dr\u00e6b det ikke; thi hun er Moderen!\"\n3:28 Og da Israel h\u00f8rte om den Dom, Kongen havde f\u00e6ldet, fyldtes de alle af \u00c6refrygt for Kongen; thi de s\u00e5, at han sad inde med Guds Visdom til at skifte Ret.\n4:1 Kong Salomo var Konge over hele Israel\n4:2 Hans \u00f8verste Embedsm\u00e6nd var f\u00f8lgende: Azarja, Zadoks S\u00f8n, var Ypperstepr\u00e6st;\n4:3 Elihoref og Ahija, Sjisjas S\u00f8nner, var Statsskrivere; Josjafat, Ahiluds S\u00f8n, var Kansler;\n4:4 Benaja, Jojadas S\u00f8n, stod i Spidsen for H\u00e6ren; Zadok og Ebjatar var Pr\u00e6ster;\n4:5 Azarja, Natans S\u00f8n, var Overfoged; Pr\u00e6sten Zabud, Natans S\u00f8n, var Kongens Ven;\n4:6 Ahisjar var Slotsh\u00f8vedsmand; Adoniram, Abdas S\u00f8n, havde Tilsyn med Hoveriarbejdet.\n4:7 Fremdeles havde Salomno tolv Fogeder over hele Israel, som skulde s\u00f8rge for Kongens og Hoffets Underhold, hver af dem en M\u00e5ned om \u00c5ret.\n4:8 Deres Navne var: Hurs S\u00f8n i Efraims Bjerge;\n4:9 Dekers S\u00f8n i Makaz-Sja'albim, Bet-Sjemesj og Elon indtil Bet-Hanan;\n4:10 Heseds S\u00f8n i Arubbot; han havde Soko og hele Hefers Land;\n4:11 Abinadabs S\u00f8n havde hele Dors H\u00f8jland; han var gift med Salomos Datter Tafat;\n4:12 Ba'ana, Ahiluds S\u00f8n, havde Ta'anak, Megiddo og hele Bet- Sjean op til Zaretan, neden for Jizre'el fra Bet-Sjean til Abel-Mehola ud over Jokmeam;\n4:13 Gebers S\u00f8n i Ramot i Gilead; han havde Manasses S\u00f8n Ja'irs Teltbyer i Gilead, og han havde Argoblandet i Basan, tresindstyve store Byer med Mure og Kobberportst\u00e6nger;\n4:14 Ahinadab, Iddos S\u00f8n, havde Mahanajim;\n4:15 Ahima'az i Naftali; han var ligeledes gift med en Datter af Salomo, Basemat;\n4:16 Ba'ana, Husjajs S\u00f8n, i Aser og Bealot;\n4:17 Josjafat, Paruas S\u00f8n, i Issakar;\n4:18 Sjim'i, Elas S\u00f8n, i Benjamin;\n4:19 Geber, Uris S\u00f8n, i Gads Land, det Land, der havde tilh\u00f8rt Amoriiterkongen Sihon og Kong Og af Basan; der var kun een Foged i det Land.\n4:20 Juda og Israel var talrige, s\u00e5 talrige som Sandet ved Havet, og de spiste og drak og var glade.\n4:21 Og Salomo herskede over alle Rigerne fra Floden til Filisternes Land og \u00c6gyptens Gr\u00e6nse og de bragte Gaver og tjente Salomo, s\u00e5 l\u00e6nge han levede.\n4:22 Salomos daglige Bebov af Levnedsmidler var tredive Kor fint Hvedemel og tresindstyve Kor almindeligt Mel,\n4:23 ti Stykker Fedekv\u00e6g, tyve Stykker Gr\u00e6skv\u00e6g og hundrede Stykker Sm\u00e5kv\u00e6g foruden Hjorte, Gazeller, Antiloper og fede G\u00e6s.\n4:24 Thi han herskede over hele Landet hinsides Floden, fra Tifsa til Gaza, over alle Kongerne hinsides Floden, og han h\u00e5vde Fred rundt om til alle Sider;\n4:25 og Juda og Israel boede trygt, s\u00e5 l\u00e6nge Salomo levede, hver Mand under sin Vinstok og sit Figentr\u00e6, fra ban til Be'ersjeba.\n4:26 Og Salomo havde 40 000 Spand Heste til sit Vognhold og 12 000 Ryttere.\n4:27 Og de n\u00e6vnte Fogeder s\u00f8rgede for Underhold til Kong Salomo og alle, der havde Adgang til hans Bord, hver i sin M\u00e5ned, og de lod det ikke skorte p\u00e5 noget;\n4:28 og Byggen og Str\u00e5et til Hestene og Forspandene bragte de til det Sted, hvor han var, efter som Turen kom til hver enkelt.\n4:29 Gud sk\u00e6nkede Salomo Visdom og Kl\u00f8gt i s\u00e5re rigt M\u00e5l og en omfattende Forstand, som Sandet ved Havets Bred,\n4:30 s\u00e5 at Salomos Visdom var st\u00f8rre end alle \u00d8sterl\u00e6ndingenes og alle \u00c6gypternes Visdom.\n4:31 Han var visere end alle andre, ja visere end Ezraiten Etan og visere end Heman, Kalkol og Darda, Mabols S\u00f8nner, og hans Ry n\u00e5ede ud til alle Folkeslag rundt om.\n4:32 Han fremsagde 3000 Tanke sprog, og Tallet p\u00e5 hans Sange var 1 005\"\n4:33 Han talte om Tr\u00e6erne lige fra Cederen p\u00e5 Libanon til Ysopen, der vokser frem af Muren; og han talte om Dyrene, Fuglene, Krybdyrene og Fiskene.\n4:34 Fra alle Folkeslag kom man for at lytte til Salomos Visdom, fra alle Jordens Konger, der h\u00f8rte om hans Visdom.\n5:1 Da Kong Hiram af Tyrus h\u00f8rte, at Salomo var salvet til Konge i stedet for sin Fader, sendte han nogle af sine Folk til ham; thi Hiram havde altid v\u00e6ret Davids Ven.\n5:2 Og Salomo sendte Hiram f\u00f8lgende Bud:\n5:3 \"Du ved, at min Fader David ikke kunde bygge HERREN sin Guds Navn et Hus for de Kriges Skyld, man fra alle Sider p\u00e5f\u00f8rte ham, indtil HERREN lagde hans Fjender under hans F\u00f8dder.\n5:4 Men nu har HERREN min Gud skaffet mig Ro til alle Sider; der findes ingen Modstandere, og der er ingen Fare p\u00e5 F\u00e6rde.\n5:5 Se, derfor har jeg i Sinde at bygge HERREN min Guds Navn et Hus efter HERRENs Ord til min Fader David: Din S\u00f8n, som jeg s\u00e6tter p\u00e5 din Trone i dit Sted, han skal bygge Huset for mit Navn.\n5:6 Giv derfor Ordre til, at der f\u00e6ldes Cedre til mig p\u00e5 Libanon. Mine Folk skal arbejde sammen med dine, og jeg vil give dineFolk den L\u00f8n, du kr\u00e6ver; thi du ved jo, at der ikke findes nogen hos os, der kan f\u00e6lde Tr\u00e6er som Zidonierne!\"\n5:7 Da Hiram modtog dette Bud fra Salomo, gl\u00e6dede det ham meget, og han sagde: \"Lovet v\u00e6re HERREN i dag, fordi han har givet David en viis S\u00f8n til at herske over dette store Folk!\"\n5:8 Og Hiram sendte Salomo f\u00f8lgende Svar: \"Jeg har modtaget det Bud, du sendte mig, og jeg skal opfylde alt, hvad du \u00f8nsker med Hensyn til Ceder- og Cyprestr\u00e6er;\n5:9 mine Folk skal bringe dem fra Libanon ned til Havet, og s\u00e5 skal jeg lade dem samle til T\u00f8mmerfl\u00e5der p\u00e5 Havet og sende dem til det Sted, du anviser mig; der skal jeg lade dem skille ad, s\u00e5 at du kan lade dem hente. Men du vil da ogs\u00e5 opfylde mit \u00d8nske og sende F\u00f8devarer til mit Hof!\"\n5:10 S\u00e5 sendte Hiram Salomo alt, hvad han \u00f8nskede af Ceder- og Cyprestr\u00e6er;\n5:11 og Salomo sendte Hiram 20 000 Kor Hvede til Underhold for hans Hof og 20 Kor Olie af knuste Oliven. S\u00e5 meget sendte Salomo Hiram \u00c5r efter \u00c5r.\n5:12 Og HERREN gav Salomo Visdom, som han havde lovet ham; og der var Fred mellem Hiram og Salomo, og de sluttede Pagt med hinanden.\n5:13 Kong Salomo udskrev nu Hoveriarbejdere overalt i Israel, og Hoveriarbejderne udgjorde 30 000 Mand.\n5:14 Dem sendte han s\u00e5 til Libanon, et Hold p\u00e5 10 000 om M\u00e5neden, s\u00e5ledes at de var en M\u00e5ned p\u00e5 Libanon og to M\u00e5neder hjemme. Adoniram havd Tilsyn med Hoveriarbejderne.\n5:15 Salomo havde 70 000 Lastdragere og 80 000 Stenhuggere i Bjergene\n5:16 foruden Overfogeder, der ledede Arbejdet, 3 300 Mand, som havde Opsyn med Folkene, der arbejdede.\n5:17 P\u00e5 Kongens Bud br\u00f8d de store Stenblokke, kostbare Sten til Templets Grundvold, Kvadersten;\n5:18 og Salomos og Hiroms Bygmestre og Folkene fra Gebal huggede dem til, og de gjorde Tr\u00e6stammerne og Stenene i Stand til Templets Opf\u00f8relse.\n6:1 480 \u00c5r efter at Israeliterne var vandret ud af \u00c6gypten, i Ziv M\u00e5ned, det er den anden M\u00e5ned, i det fjerde \u00c5r Salomo herskede i Israel, begyndte han at bygge HERREN Templet.\n6:2 Templet, som Kong Salomo byggede HERREN, var tresindstyve Alen langt, tyve Alen bredt og tredive Alen h\u00f8jt.\n6:3 Forhallen foran Templets Hellige var tyve Alen lang, svarende til Templets Bredde, og ti Alen bred.\n6:4 Han forsynede Templet med Gittervinduer i Bj\u00e6lkerammer,\n6:5 og op til Tempelmuren byggede han en Tilbygning rundt om Templets Mure, rundt om det Hellige og inderhallen, og indrettede Siderum rundt om.\n6:6 Det nederste Rum var fem Alen bredt, det mellemste seks og det tredje syv, thi han byggede Fremspring i Templets Ydermur rundt om, for at man ikke skulde v\u00e6re n\u00f8dt til at lade Bj\u00e6lkerne gribe ind i Templets Mure.\n6:7 Ved Templets Opf\u00f8relsebyggede man med Sten, der var gjort f\u00e6rdige i Stenbrudet, derfor h\u00f8rtes hverken Lyd af Hamre, Mejsler eller andet Jernv\u00e6rkt\u00f8j, medens Templet byggedes.\n6:8 Indgangen til det nederste Rum var p\u00e5 Templets Sydside, og derfra f\u00f8rte Vindeltrapper op til det mellemste og derfra igen op til det tredje Rum.\n6:9 S\u00e5ledes byggede han Templet f\u00e6rdigt, og han lagde Taget med Bj\u00e6lker og Planker af Cedertr\u00e6.\n6:10 Han byggede Tilbygningen rundt om hele Templet, hvert Stokv\u00e6rk fem Alen h\u00f8jt, og den blev forbundet med Templet med Cederbj\u00e6lker.\n6:11 Da kom HERRENs Ord til Salomo s\u00e5ledes:\n6:12 \"Dette Hus, som du er ved at bygge - dersom du vandrer efter mine Anordninger og g\u00f8r efter mine Lovbud og omhyggeligt vandrer efter alle mine Bud, vil jeg p\u00e5 dig stadf\u00e6ste det Ord, jeg talede til din Fader David, -\n6:13 og tage Bolig blandt Israeliterne og ikke forlade mit Folk Israel.\"\n6:14 S\u00e5ledes byggede Salomo Templet f\u00e6rdigt.\n6:15 Templets V\u00e6gge d\u00e6kkede han indvendig med Cederbr\u00e6dder; fra Bygningens Gulv til Loftsbj\u00e6lkerne d\u00e6kkede han dem indvendig med Tr\u00e6; og over Templets Gulv lagde han Cypresbr\u00e6dder.\n6:16 Han d\u00e6kkede de tyve bageste Alen af Templet med Cederbr\u00e6dder fra Gulv til Bj\u00e6lker og indrettede sig Rummet derinde til en Inderhal, det Allerhelligste.\n6:17 Fyrretyve Alen m\u00e5lte det Hellige foran Inderhallen.\n6:18 Templet var indvendig d\u00e6kket med Cedertr\u00e6, udsk\u00e5ret Arbejde i Form af Agurker og Blomsterkranse; alt var af Cedertr\u00e6, ikke en Sten var at se.\n6:19 Han indrettede inderhallen inde i Templet for der at opstille HERRENs Pagts Ark.\n6:20 Inderhallen var tyve Alen lang, tyve Alen bred og tyve Alen h\u00f8j, og han overtrak den med fint Guld. Fremdeles lavede han et Alter af Cedertr\u00e6\n6:21 foran Inderhallen og overtrak det med Guld. Og Salomo overtrak Templet indvendig med fint Guld og trak for med Guldk\u00e6der.\n6:22 Hele Templet overtrak han med Guld, hele Templet fra den ene Ende til den anden; ogs\u00e5 hele Alteret foran inderhallen overtrak han med Guld.\n6:23 I Inderhallen satte han to Keruber af vildt Oliventr\u00e6, ti Alen h\u00f8je;\n6:24 den ene Kerubs Vinger var hver fem Alen, der var ti Alen fra den ene Vingespids til den anden;\n6:25 ti Alen m\u00e5lte ogs\u00e5 den anden Kerub; begge keruber havde samme M\u00e5l og Skikkelse;\n6:26 begge Keruber var ti Alen h\u00f8je.\n6:27 Og han opstillede Keruberne midt i den inderste Del af Templet, og de udbredte deres Vinger s\u00e5ledes, at den enes ene Vinge r\u00f8rte den ene V\u00e6g og den andens ene Vinge den modsatte V\u00e6g, medens de to andre Vinger r\u00f8rte hinanden midt i Templet.\n6:28 Keruberne overtrak han med Guld.\n6:29 Rundt p\u00e5 alle V\u00e6gge i Templet anbragte han udsk\u00e5ret Arbejde, Keruber, Palmer og Blomsterkranse, b\u00e5de i den inderste og den yderste Hal,\n6:30 og Templets Gulv overtrak han med Guld, b\u00e5de i den inderste og den yderste Hal.\n6:31 Til Inderhallens Indgang lod han lave to D\u00f8rfl\u00f8je af vildt Oliventr\u00e6; Overliggeren og D\u00f8rposterne dannede en Femkant.\n6:32 Og p\u00e5 de to Oliventr\u00e6sfl\u00f8je lod han udsk\u00e6re Keruber, Palmer og Blomsterkranse og overtrak dem med Guld, idet han lod Guldet trykke ned i de udsk\u00e5rne Keruber og Palmer.\n6:33 Ligeledes lod han til indgangen til det Hellige lave D\u00f8rstolper af vildt Oliventr\u00e6, firkantede D\u00f8rstolper,\n6:34 og to D\u00f8rfl\u00f8je af Cyprestr\u00e6, s\u00e5ledes at hver af de to D\u00f8rfl\u00f8je bestod af to bev\u00e6gelige D\u00f8rflader;\n6:35 og han lod udsk\u00e6re Keruber, Palmer og Blomsterkranse i dem og overtrak dem med Guld, der l\u00e5 i et tyndt Lag over de udsk\u00e5rne Figurer.\n6:36 Ligeledes indrettede han den indre Forg\u00e5rd ved at bygge tre Lag Kvadersten og et Lag Cederbj\u00e6lker.\n6:37 I det fjerde \u00c5r lagdes Grunden til HERRENs Hus i Ziv M\u00e5ned;\n6:38 og i det ellevte \u00c5r i Bul M\u00e5ned, det er den ottende M\u00e5ned, fuldf\u00f8rtes Templet i alle dets Dele og Stykker; han byggede p\u00e5 det i syv \u00c5r.\n7:1 P\u00e5 sit Palads byggede Salomo i tretten \u00c5r; s\u00e5 fik han hele sit Palads f\u00e6rdigt.\n7:2 Han byggede Libanonskovhuset, hundrede Alen langt, halvtredsindstyve Alen bredt og tredive Alen h\u00f8jt, hvilende p\u00e5 tre R\u00e6kker Ceders\u00f8jler med Skr\u00e5st\u00f8tter af Cedertr\u00e6.\n7:3 Det var oven over Rummene t\u00e6kket med Cederbj\u00e6lker, der hvilede p\u00e5 fem og fyrretyve S\u00f8jler, femten i hver R\u00e6kke.\n7:4 Der var tre Lag Bj\u00e6lker, og Lys\u00e5bning sad over for Lys\u00e5bning tre Gange.\n7:5 Alle D\u00f8re og Lys\u00e5bninger havde firkantede Bj\u00e6lkerammer, og Lys\u00e5bning sad over for Lys\u00e5bning tre Gange.\n7:6 Fremdeles opf\u00f8rte han S\u00f8jlehallen, halvtredsindstyve Alen lang og tredive Alen bred, med en Hal, S\u00f8jler og Trappe foran.\n7:7 Fremdeles opf\u00f8rte han Tronhallen, hvor han holdt Rettergang, Domhallen; den var d\u00e6kket med Cedertr\u00e6 fra Gulv til Loft,\n7:8 Hans eget Hus, det, han boede i, i den anden Forg\u00e5rd inden for Hallen, var bygget p\u00e5 samme M\u00e5de. Og til Faraos Datter, som Salomo havde \u00e6gtet, opf\u00f8rte han et Hus i Lighed med denne Hal.\n7:9 Det hele var af kostbare Sten, tilhugget efter M\u00e5l, tilsavet b\u00e5de indvendig og udvendig, lige fra Grunden til Murkanten, hvilket ogs\u00e5 gjaldt den store Forg\u00e5rd uden om Templets Forg\u00e5rd.\n7:10 Grunden blev lagt med kostbare, store Sten, nogle p\u00e5 ti, andre p\u00e5 otte Alen.\n7:11 Ovenp\u00e5 lagdes kostbare Sten, tilhugget efter M\u00e5l, og Cederbj\u00e6lker.\n7:12 Den store Forg\u00e5rd var hele Vejen rundt omgivet af tre Lag tilhugne Sten og et Lag Cederbj\u00e6lker, ligeledes HERRENs Huss Forg\u00e5rd, den indre, og Forg\u00e5rden om Paladsets Forhal.\n7:13 Kong Salomo sendte Bud til Tyrus efter Hiram.\n7:14 Han var S\u00f8n af en Enke fra Naftalis Stamme, men hans Fader var en Kobbersmed fra Tyrus. Han sad inde med Visdom, Forstand og Indsigt i at udf\u00f8re alskens Kobberarbejde; og han kom til Kong Salomo og udf\u00f8rte alt det Arbejde, han skulde have udf\u00f8rt.\n7:15 Han st\u00f8bte de to kobbers\u00f8jler foran Forhallen. Den ene var atten Alen h\u00f8j; den m\u00e5lte tolv Alen i Omkreds; den var hul, og Kobberet var fire Fingerbredder tykt. Liges\u00e5 den anden S\u00f8jle.\n7:16 Og han lavede to S\u00f8jlehoveder til at sidde oven p\u00e5 S\u00f8jlerne, st\u00f8bt af Kobber, hvert S\u00f8jlehoved fem Alen h\u00f8jt.\n7:17 Og han lavede to Fletv\u00e6rker, flettet Arbejde, Snore, k\u00e6deformet Arbejde, til at d\u00e6kke S\u00f8jlehovederne oven p\u00e5 S\u00f8jlerne, et Fletv\u00e6rk fil hvert S\u00f8jleboved;\n7:18 og han lavede Granat\u00e6blerne, to R\u00e6kker rundt om det ene Fletv\u00e6rk; der var 200 Granat\u00e6bler i R\u00e6kker rundt om det ene S\u00f8jlehoved; p\u00e5 samme M\u00e5de gjorde han ogs\u00e5 ved det andet.\n7:19 S\u00f8jlehovedeme p\u00e5 de to S\u00f8jler var liljeformet Arbejde.\n7:20 S\u00f8jlehovederne sad p\u00e5 de to S\u00f8jler.\n7:21 Derp\u00e5 opstillede han S\u00f8jlerne ved Templets Forhal; den S\u00f8jle, han opstillede til h\u00f8jre, kaldte han Jakin, og den, han opstillede til venstre, kaldte han Boaz.\n7:22 \u00d8verst p\u00e5 S\u00f8jlerne var der liljeformet Arbejde. S\u00e5ledes blev Arbejdet med S\u00f8jlerne f\u00e6rdigt.\n7:23 Fremdeles lavede han Havet i st\u00f8bt Arbejde, ti Alen fra Rand til Rand, helt rundt, fem Alen h\u00f8jt; det m\u00e5lte tredive Alen i Omkreds.\n7:24 Under Randen var det hele Vejen rundt omgivet af agurklignende Prydelser, der n\u00e5ede helt omkring Havet, tredive Alen; i to R\u00e6kker sad de agurklignende Prydelser, st\u00f8bt i eet dermed.\n7:25 Det stod p\u00e5 tolv Okser, s\u00e5ledes at tre vendte mod Nord, tre mod Vest, tre mod Syd og tre mod \u00d8st; Havet stod oven p\u00e5 dem; de vendte alle Bagkroppen indad.\n7:26 Det var en H\u00e5ndsbred tykt, og Randen var formet som Randen p\u00e5 et B\u00e6ger, som en udsprungen Lilje. Det tog 2000 Bat.\n7:27 Fremdeles lavede han de ti Vognstel af Kobber; hvert Stel var fire Alen langt, fire Alen bredt og tre Alen h\u00f8jt.\n7:28 Og Stellene var indrettet s\u00e5 ledes: De havde Mellemstykker, og Mellemstykkerne sad mellem Rammestykkerne.\n7:29 P\u00e5 Mellemstykkerne mellem Rammestykkerne var der L\u00f8ver, Okser og Keruber, ligeledes p\u00e5 Rammestykkerne. Over og under L\u00f8verne og Okserne var der Kranse, lavet s\u00e5ledes, at de hang ned.\n7:30 Hvert Stel havde fire Kobber hjul og Kobberaksler. De fire Hj\u00f8rner havde B\u00e6rearme; under B\u00e6kkenet var B\u00e6rearmene fastst\u00f8bt, og midt for hver af dem var der Kranse.\n7:31 Dets Rand var inden for B\u00e6rearmene, een Alen h\u00f8j, og den var rund: ogs\u00e5 p\u00e5 Randen var der udsk\u00e5ret Arbejde. Mellemstykkerne var firkantede, ikke runde.\n7:32 De fire Hjul sad under Mellemstykkerne, og Hjulenes Akselholdere sad p\u00e5 Stellet; hvert Hjul var halvanden Alen h\u00f8jt.\n7:33 Hjulene var indrettet som Vognhjul, og deres Akselholdere, F\u00e6lge, Eger og Nav var alle st\u00f8bt.\n7:34 Der var en B\u00e6ream p\u00e5 hvert Stels fire Hj\u00f8rner, og B\u00e6rearmene var i eet med Stellet;\n7:35 og oven p\u00e5 Stellet var der en Slags Fatning, en halv Alen h\u00f8j og helt rund; og Akselholdere og Mellemstykker sad fast p\u00e5 Stellet.\n7:36 P\u00e5 Fladerne indgraverede han Keruber, L\u00f8ver og Palmer, efter som der var Plads til, omgivet af Kranse.\n7:37 S\u00e5ledes lavede han de ti Stel; de var alle st\u00f8bt p\u00e5 samme M\u00e5de, med samme M\u00e5l og af samme Form.\n7:38 Tillige lavede han ti Kobberb\u00e6kkener; fyrretyve Bat tog hvert B\u00e6kken, og hvert B\u00e6kken m\u00e5lte fire Alen, et B\u00e6kken til hvert af de ti Stel.\n7:39 Og han satte fem af Stellene ved Templets Sydside, fem ved Nordsiden; og Havet opstillede han ved Templets Sydside, ved det syd\u00f8stre Hj\u00f8rne.\n7:40 Fremdeles lavede Hirom Karrene, Skovlene og Sk\u00e5lene. Der med var Hiram f\u00e6rdig med alt sit Arbejde for Kong Salomo til HERRENs Hus:\n7:41 De to S\u00f8jler, og de to kuglefornede S\u00f8jlehoveder ovenp\u00e5, de to Fletv\u00e6rker til at d\u00e6kke de to kugleformede S\u00f8jlehoveder p\u00e5 S\u00f8jlerne,\n7:42 de 400 Granat\u00e6bler til de to Fletv\u00e6rker, to R\u00e6kker Granat\u00e6bler til hvert Fletv\u00e6rk til at d\u00e6kke de to kugleformede S\u00f8jlehoveder p\u00e5 de to S\u00f8jler,\n7:43 de ti Stel med de ti B\u00e6kkener p\u00e5,\n7:44 Havet med de tolv Okser under,\n7:45 Karrene, Skovlene og Sk\u00e5lene. Alle disse Ting, som Hiram lavede for Kong Salomo til HERRENs Hus, var af blankt Kobber.\n7:46 I Jordanegnen lod Kongen dem st\u00f8be, ved Adamas Vadested mellem Sukkot og Zaretan.\n7:47 Salomo lod alle Tingene uvejet p\u00e5 Grund af deres s\u00e5re store M\u00e6ngde, Kobberet blev ikke vejet.\n7:48 Og Salomo lod alle Tingene, som h\u00f8rte til HERRENs Hus, lave: Guldalteret, Guldbordet, som Skuebr\u00f8dene l\u00e5 p\u00e5,\n7:49 Lysestagerne, fem til h\u00f8jre og fem til venstre, foran Inderhallen, af purt Guld, med Blomsterb\u00e6grene, Lamperne og Lysesaksene af Guld,\n7:50 Fadene, Knivene, Sk\u00e5lene, Kanderne og Panderne af fint Guld, H\u00e6ngslerne til D\u00f8rene for den inderste Hal, det Allerhelligste, og til D\u00f8rene for den yderste Hal, det Hellige, af Guld.\n7:51 Da hele Arbejdet, som Salomo lod udf\u00f8re ved HERRENs Hus, var f\u00e6rdigt, bragte Salomo sin Fader Davids Helliggaver, S\u00f8lvet og Guldet, derind og lagde alle Tingene i Skatkamrene i HERRENs Hus.\n8:1 Derp\u00e5 kaldte Salomo Israels \u00c6ldste og alle Stammernes Overhoveder, Israeliternes F\u00e6drenehuses \u00d8verster, sammen hos sig i Jerusalem for at f\u00f8re HERRENs Pagts Ark op fra Davidsbyen, det er Zion.\n8:2 S\u00e5 samledes alle Israels M\u00e6nd hos Kong Salomo p\u00e5 H\u00f8jtiden i Etanim M\u00e5ned, det er den syvende M\u00e5ned.\n8:3 Og alle Israels \u00c6ldste kom, og Pr\u00e6sterne bar Arken.\n8:4 Og de bragte HERRENs Ark op tillige med \u00c5benbaringsteltet og alle de hellige Ting, der var i Teltet; Pr\u00e6sterne og Leviterne bragte dem op.\n8:5 Og Kong Salomo tillige med hele Israels Menighed, som havde givet M\u00f8de hos ham foran Arken, ofrede Sm\u00e5kv\u00e6g og Hornkv\u00e6g, s\u00e5 meget, at det ikke var til at t\u00e6lle eller overse.\n8:6 S\u00e5 f\u00f8rte Pr\u00e6sterne HERRENs Pagts Ark ind p\u00e5 dens Plads i Templets Inderhal, det Allerhelligste, og stillede den under Kerubernes Vinger;\n8:7 thi Keruberne udbredte deres Vinger over Pladsen, hvor Arken stod, og s\u00e5ledes dannede Keruberne et D\u00e6kke over Arken og dens B\u00e6rest\u00e6nger.\n8:8 St\u00e6ngerne var s\u00e5 lange, at Enderne af dem kunde ses fra det Hellige foran Inderhallen, men de kunde ikke ses l\u00e6ngere ude; og de er der den Dag i Dag.\n8:9 Der var ikke andet i Arken end de to Stentavler, Moses havde lagt ned i den p\u00e5 Horeb, Tavlerne med den Pagt, HERREN havde sluttet med Israeliterne, da de drog bort fra \u00c6gypten.\n8:10 Da Pr\u00e6sterne derp\u00e5 gik ud af Helligdommen, fyldte Skyen HERRENs Hus,\n8:11 s\u00e5 at Pr\u00e6sterne af Skyen hindredes i at st\u00e5 og udf\u00f8re deres Tjeneste; thi HERRENs Herlighed fyldte HERRENs Hus.\n8:12 Ved den Lejlighed sang Salomo: HERREN satte Solen p\u00e5 Himlen, men selv, har han sagt, vil han bo i Mulmet.\n8:13 Nu har jeg bygget dig et Hus til Bolig, et Sted, du for evigt kan dv\u00e6le. Det st\u00e5r jo optegnet i Sangenes Bog.\n8:14 Derp\u00e5 vendte Kongen sig om og velsignede hele Israels Forsamling, der imens stod op;\n8:15 og han sagde: \"Lovet v\u00e6re HERREN, Israels Gud, hvis H\u00e5nd har fuldf\u00f8rt, hvad hans Mund talede til min Fader David, dengang han sagde:\n8:16 Fra den Dag jeg f\u00f8rte mit Folk Israel ud af \u00c6gypten, har jeg ikke udvalgt nogen By i nogen af Israels Stammer for der at bygge et Hus til Bolig for mit Navn; men Jerusalem udvalgte jeg til Bolig for mit Navn, og David udvalgte jeg til at herske over mit Folk Israel.\n8:17 Og min Fader David fik i Sinde at bygge HERRENs, Israels Guds, Navn et Hus;\n8:18 men HERREN sagde til min Fader David: At du har i Sinde at bygge mit Navn et Hus, er ret af dig;\n8:19 dog skal du ikke bygge det Hus, men din S\u00f8n, der udg\u00e5r af din L\u00e6nd; skal bygge mit Navn det Hus.\n8:20 Nu har HERREN opfyldt det Ord, han talede, og jeg er tr\u00e5dt i min Fader Davids Sted og sidder p\u00e5 Israels Trone, som HERREN sagde, og jeg har bygget HERRENs, Israels Guds, Navn Huset;\n8:21 og jeg har der beredt en Plads til Arken med den Pagt, HERREN sluttede med vore F\u00e6dre, da han f\u00f8rte dem bort fra \u00c6gypten.\"\n8:22 Derp\u00e5 tr\u00e5dte Salomo frem foran HERRENs Alter lige over for hele Israels Forsamling, udbredte sine H\u00e6nder mod Himmelen\n8:23 og sagde: \"HERRE Israels Gud, der er ingen Gud som du i Himmelen oventil og p\u00e5 Jorden nedentil, du, som holder fast ved din Pagt og din Miskundhed mod dine Tjenere, n\u00e5r de af hele deres Hjerte vandrer for dit \u00c5syn,\n8:24 du, som har holdt, hvad du lovede din Tjener, min Fader David, og i Dag opfyldt med din H\u00e5nd, hvad du talede med din Mund.\n8:25 S\u00e5 hold da nu, HERRE, Israels Gud, hvad du lovede din Tjener, min Fader David, da du sagde: En Efterf\u00f8lger skal aldrig fattes dig til at sidde p\u00e5 Israels Trone for mit \u00c5syn, n\u00e5r kun dine S\u00f8nner vil tage Vare p\u00e5 deres Vej og vandre for mit \u00c5syn, som du har gjort.\n8:26 S\u00e5 lad nu, HERRE, Israels Gud, det Ord opfyldes, som du tilsagde din Tjener, min Fader David!\n8:27 Men kan Gud da virkelig bo p\u00e5 Jorden? Nej visselig, Himlene, ja Himlenes Himle kan ikke rumme dig, langt mindre dette Hus, som jeg har bygget!\n8:28 Men vend dig til din Tjeners B\u00f8n og Beg\u00e6ring, HERRE min Gud, s\u00e5 du h\u00f8rer det R\u00e5b og den B\u00f8n, din Tjener i Dag opsender for dit \u00c5syn;\n8:29 lad dine \u00d8jne v\u00e6re \u00e5bne over dette Hus b\u00e5de Nat og Dag, over det Sted, hvor du har sagt, dit Navn skal bo, s\u00e5 du h\u00f8rer den B\u00f8n, din Tjener opsender, vendt mod dette Sted!\n8:30 Og h\u00f8r den B\u00f8n, din Tjener og dit Folk Israel opsender, vendt mod dette Sted; du h\u00f8re den der, hvor du bor, i Himmelen, du h\u00f8re og tilgive!\n8:31 N\u00e5r nogen synder imod sin N\u00e6ste, og man afkr\u00e6ver ham Ed og lader ham sv\u00e6rge, og han kommer og afl\u00e6gger Ed foran dit Alter i dette Hus,\n8:32 s\u00e5 h\u00f8re du det i Himmelen og g\u00f8re det og d\u00f8mme dine Tjenere imellem, s\u00e5 du kender den skyldige skyldig og lader hans Gerning komme over hans Hoved og frikender den uskyldige og g\u00f8r med ham efter hans Uskyld!\n8:33 N\u00e5r dit Folk Israel tvinges til at fly for en Fjende, fordi de synder imod dig, og de s\u00e5 omvender sig til dig og bekender dit Navn og opsender B\u00f8nner og Beg\u00e6ringer til dig i dette Hus,\n8:34 s\u00e5 h\u00f8re du det i Himmelen og tilgive dit Folk Israels Synd og f\u00f8re dem tilbage til det Land, du gav deres F\u00e6dre!\n8:35 N\u00e5r Himmelen lukkes, s\u00e5 Regnen udebliver, fordi de synder imod dig, og de s\u00e5 beder, vendt mod dette Sted, og bekender dit Navn og omvender sig fra deres Synd, fordi du revser dem,\n8:36 s\u00e5 h\u00f8re du det i Himmelen og tilgive din Tjeners og dit Folk Israels Synd, ja du vise dem den gode Vej, de skal vandre, og lade det regne i dit Land, som du gav dit Folk i Eje!\n8:37 N\u00e5r der kommer Hungersn\u00f8d i Landet, n\u00e5r der kommer Pest, n\u00e5r der kommer Kornbrand og Rust, Gr\u00e6shopper og \u00c6dere, n\u00e5r Fjenden belejrer Folket i en af dets Byer, n\u00e5r alskens Plage og Sot indtr\u00e6ffer -\n8:38 enhver B\u00f8n, enhver Beg\u00e6ring, hvem den end kommer fra i hele dit Folk Israel, n\u00e5r de f\u00f8ler sig truffet i deres Samvittighed og udbreder H\u00e6nderne mod dette Hus,\n8:39 den h\u00f8re du i Himmelen, der, hvor du bor, og tilgive og g\u00f8re det, idet du geng\u00e6lder enhver hans F\u00e6rd, fordi du kender hans Hjerte, thi du alene kender alle Menneskeb\u00f8rnenes Hjerter,\n8:40 for at de m\u00e5 frygte dig, al den Tid de lever p\u00e5 den Jord, du gav vore F\u00e6dre.\n8:41 Selv den fremmede, der ikke h\u00f8rer til dit Folk Israel, men kommer fra et fjernt Land for dit Navns Skyld, -\n8:42 thi man vil h\u00f8re om dit store Navn, din st\u00e6rke H\u00e5nd og din udstrakte Arm - n\u00e5r han kommer og beder, vendt mod dette Hus,\n8:43 da h\u00f8re du det i Himmelen, der, hvor du bor, og da g\u00f8re du efter alt, hvad den fremmede r\u00e5ber til dig om, for at alle Jordens Folkeslag m\u00e5 l\u00e6re dit Navn at kende og frygte dig ligesom dit Folk Israel og erkende, at dit Navn er n\u00e6vnet over dette Hus, som jeg har bygget.\n8:44 N\u00e5r dit Folk drager i Krig mod sin Fjende, hvor du end sender dem hen, og de beder til HERREN, vendt mod den By, du har udvalgt, og det Hus, jeg har bygget dit Navn,\n8:45 s\u00e5 h\u00f8re du i Himmelen deres B\u00f8n og Beg\u00e6ring og skaffe dem deres Ret!\n8:46 N\u00e5r de synder imod dig thi der er intet Menneske, som ikke synder - og du vredes p\u00e5 dem og giver dem i Fjendens Magt, og Sejrherrerne f\u00f8rer dem fangne til Fjendens Land, det v\u00e6re sig fjernt eller n\u00e6r,\n8:47 og de s\u00e5 g\u00e5r i sig selv i det Land, de er bortf\u00f8rt til, og omvender sig og r\u00e5ber til dig i Sejrherrernes Land og siger: Vi har syndet, handlet ilde og v\u00e6ret ugudelige!\n8:48 n\u00e5r de omvender sig til dig af hele deres Hjerte og af hele deres Sj\u00e6l i deres Fjenders Land, som de bortf\u00f8rtes til, og de beder til dig, vendt mod deres Land, som du gav deres f\u00e6dre, mod den By, du har udvalgt, og det Hus, jeg har bygget dit Navn\n8:49 s\u00e5 h\u00f8re du i Himmelen, der, hvor du bor, deres B\u00f8n og Beg\u00e6ring og skaffe dem deres Ret,\n8:50 og du tilgive dit Folk, hvad de syndede imod dig, alle de Overtr\u00e6delser, hvori de gjorde sig skyldige imod dig, og lade dem finde Barmhjertighed hos Sejrherrerne, s\u00e5 de forbarmer sig over dem;\n8:51 de er jo dit Folk og din Ejendom, som du f\u00f8rte ud af \u00c6gypten, af Smelteovnen.\n8:52 Lad dine \u00d8jne v\u00e6re \u00e5bne for din Tjeners og dit Folk Israels Beg\u00e6ring, s\u00e5 du h\u00f8rer dem, hver Gang de r\u00e5ber til dig.\n8:53 Thi du har udskilt dem fra alle Jordens Folkeslag til at v\u00e6re din Ejendom, som du lovede ved din Tjener Moses, da du f\u00f8rte vore F\u00e6dre bort fra \u00c6gypten, Herre, HERRE!\"\n8:54 Da Salomo var f\u00e6rdig med hele denne B\u00f8n og Beg\u00e6ring til HERREN rejste han sig fra Pladsen foran HERRENs Alter, hvor han havde ligget p\u00e5 Kn\u00e6 med H\u00e6nderne udbredt mod Himmelen.\n8:55 Derp\u00e5 tr\u00e5dte han frem og velsignede med h\u00f8j R\u00f8st hele Israels Forsamling, idet han sagde:\n8:56 \"Lovet v\u00e6re HERREN, der har givet sit Folk Israel Hvile, ganske som han talede, uden at et eneste Ord er faldet til Jorden af alle de herlige Forj\u00e6ttelser, han udtalte ved sin Tjener Moses.\n8:57 HERREN vor Gud v\u00e6re med os, som han var med vore F\u00e6dre, han forlade og forst\u00f8de os ikke,\n8:58 at vort Hjerte m\u00e5 drages til ham, s\u00e5 vi vandrer p\u00e5 alle hans Veje og holder hans Bud, Anordninger og Lovbud, som han p\u00e5lagde v\u00f8re F\u00e6dre!\n8:59 M\u00e5tte disse B\u00f8nner, som jeg har opsendt for HERRENs \u00c5syn, v\u00e6re n\u00e6rv\u00e6rende for HERREN vor Gud b\u00e5de Nat og Dag, s\u00e5 han skaffer sin Tjener og sit Folk Israel Ret efter hver Dags Behov,\n8:60 for at alle Jordens Folk m\u00e5 kende, at HERREN og ingen anden er Gud.\n8:61 Og m\u00e5tte eders Hjerte v\u00e6re helt med HERREN vor Gud, s\u00e5 I f\u00f8lger hans Anordninger og holder hans Bud som i Dag!\"\n8:62 Kongen ofrede nu sammen med hele Israel Slagtofre for HERRENs \u00c5syn.\n8:63 Til de Takofre, Salomo ofrede til HERREN, tog han 22 000 Stykker Hornkv\u00e6g og 12 000 Stykker Sm\u00e5kv\u00e6g. S\u00e5ledes indviede Kongen og alle Israeliterne HERRNs Hus.\n8:64 Samme Dag helligede Kongen den mellemste Del af Forg\u00e5rden foran HERRENs Hus, thi der m\u00e5tte han ofre Br\u00e6ndofrene, Afgr\u00f8deofrene og Fedtstykkerne af Takofrene, da Kobberalteret foran HERRENs \u00c5syn var for lille til at rumme Ofrene.\n8:65 Samtidig fejrede Salomo i syv Dage H\u00f8jtiden for HERREN vor Guds \u00c5syn sammen med hele Israel, en v\u00e6ldig Forsamling (lige fra Egnen ved Hamat og til \u00c6gyptens B\u00e6k).\n8:66 Ottendedagen lod han Folket g\u00e5, og de velsignede Kongen og drog hver til sit, glade og vel til Mode over al den Godhed, HERREN havde vist sin Tjener David og sit Folk Israel.\n9:1 Men da Salomo var f\u00e6rdig med at opf\u00f8re HERRENs Hus og Kongens Palads og alt, hvad han havde f\u00e5et Lyst til og sat sig for at udf\u00f8re,\n9:2 lod HERREN sig anden Gang til Syne for ham, som han havde ladet sig til Syne for ham i Gibeon;\n9:3 og HERREN sagde til ham: \"Jeg har h\u00f8rt den B\u00f8n og Beg\u00e6ring, du opsendte for mit \u00c5syn. Jeg har helliget dette Hus, som du har bygget, for der at stedf\u00e6ste mit Navn til evig Tid, og mine \u00d8jne og mit Hjerte skal v\u00e6re der alle Dage.\n9:4 Hvis du nu vandrer for mit \u00c5syn som din Fader David i Hjertets Uskyld og i Upriglighed, s\u00e5 du g\u00f8r alt, hvad jeg har p\u00e5lagt dig, og holder mine Anordninger og Lovbud,\n9:5 s\u00e5 vil jeg opretholde din Kongetrone i Israel evindelig, som jeg lovede din Fader David, da jeg sagde: En Efterf\u00f8lger skal aldrig fattes dig p\u00e5 Israels Trone.\n9:6 Men hvis I eller eders B\u00f8rn vender eder bort fra mig og ikke holder mine Bud, mine Annordninger, som jeg har forelagt eder, men g\u00e5r hen og dyrker andre Guder og tilbeder dem\n9:7 s\u00e5 vil jeg udrydde Israel fra det Land, jeg gav dem; og det Hus, jeg har helliget for mit Navn, vil jeg forkaste fra mit \u00c5syn, og Israel skal blive til Spot og Spe blandt alle Folk,\n9:8 og dette Hus skal blive en Ruindynge, og enhver, som g\u00e5r der forbi, skal blive sl\u00e5et af R\u00e6dsel og give sig til at h\u00e5nfl\u00f8jte. Og n\u00e5r man siger: Hvorfor har HERREN handlet s\u00e5ledes mod dette Land og dette Hus?\n9:9 skal der svares: Fordi de forlod HERREN deres Gud, som f\u00f8rte deres F\u00e6dre ud af \u00c6gypten, og holdt sig til andre Guder, tilbad og dyrkede dem; derfor har HERREN bragt al denne Elendighed over dem!\"\n9:10 Da de tyve \u00c5r var omme, i hvilke Salomo havde bygget p\u00e5 de to Bygninger, HERRENs Hus og Kongens Palads -\n9:11 Kong Hiram af Tyrus havde sendt Salomo Cedertr\u00e6, Cyprestr\u00e6 og Guld, s\u00e5 meget han \u00f8nskede da gav Kong Salomo Hiram tyve Byer i Landskabet Galil\u00e6a.\n9:12 Men da Hiram kom fra Tyrus for at se de Byer, Salomo havde givet ham, syntes han ikke om dem;\n9:13 og han sagde: \"Hvad er det for Byer, du har givet mig, Broder?\" Derfor kaldte man den Habullandet, som det hedder den Dag i Dag\n9:14 Men Hiram sendte Kongen 120 Guldtalenter.\n9:15 P\u00e5 f\u00f8lgende M\u00e5de hang det sammen med de Hoveriarbejdere, Kong Salomo udskrev til at opf\u00f8re HERRENs Hus, hans eget Palads, Millo Jerusalems Mur, Hazor, Megiddo og Gezer\n9:16 Farao, \u00c6gypterkongen, var draget op, havde indtaget Gezer og stukket det i Brand; alle Kan\u00e5n\u00e6ere, der boede i Byen, havde han ladet dr\u00e6be og derp\u00e5 givet sin Datter, Salomos Hustru den i Medgift.\n9:17 Nu genopbyggede Salomo Gezer, Nedre-Bet-Horon,\n9:18 B\u00e5lat, Tamar i \u00d8rkenen i Juda Land,\n9:19 alle Salomos Forr\u00e5dsbyer, Vognbyerne og Rytterbyerne, og alt andet, som Salomo fik Lyst til at bygge i Jerusalem, i Libanon og i hele sit Rige:\n9:20 Alt, hvad der var tilbage af Amoriterne, Hetiterne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne, og som ikke h\u00f8rte til Israeliterne,\n9:21 deres Efterkommere, som var tilbage efter dem i Landet, og som Israeliterne ikke havde v\u00e6ret i Stand til at l\u00e6gge Band p\u00e5, dem udskrev Salomo til Hoveriarbejde, som det er den Dag i Dag.\n9:22 Af Israeliterne derimod satte Salomo ingen til Arbejde,men de var Krigsfolk og Hoffolk, H\u00e6rf\u00f8rere og H\u00f8vedsm\u00e6nd hos, ham og F\u00f8rere for hans Stridsvogne og Rytteri. -\n9:23 Tallet p\u00e5 Overfogederne, der ledede Arbejdet for Salomo, var 550; de havde Tilsyn med Folkene, der arbejdede.\n9:24 Faraos Datter var lige flyttet fra Davidsbyen ind i det Hus, han havde bygget til hende, da tog han fat p\u00e5 at opf\u00f8re Millo.\n9:25 Tre Gange om \u00c5ret ofrede Salomo Br\u00e6ndofre og Takofre p\u00e5 det Alter, han bavde bygget HERREN, og t\u00e6ndte Offerild for HERRENs \u00c5syn; og han fuldf\u00f8rte Templet.\n9:26 Kong Salomo byggede ogs\u00e5 Skibe i Ezjongeber, der ligger ved Elat ved det r\u00f8de Havs Kyst i Edom;\n9:27 og Hiram sendte sine Folk, befarne S\u00f8folk, om Bord p\u00e5 Skibene sammen med Salomos Folk.\n9:28 De sejlede til Ofir, hvor de hen tede 420 Talenter Guld, som de bragte Kong Salomo.\n10:1 Da Dronningen af Saba h\u00f8rte Salomos Ry, kom hun for at pr\u00f8ve ham med G\u00e5der.\n10:2 Hun kom til Jerusalem med et s\u00e5re stort F\u00f8lge og med Kameler, der bar R\u00f8gelse, Guld i store M\u00e6ngder og \u00c6delsten. Og da hun var kommet til Salomo, talte hun til ham om alt, hvad der l\u00e5 hende p\u00e5 Hjerte.\n10:3 Men Salomo svarede p\u00e5 alle hendes Sp\u00f8rgsm\u00e5l, og intet som helst var skjult for Kongen, han gav hende Svar p\u00e5 alt.\n10:4 Og da Dronningen af Saba s\u00e5 al Salomos Visdom, Huset han havde bygget,\n10:5 Maden p\u00e5 hans Bord, hans Folks Boliger, han tr\u00e6den og deres Kl\u00e6der, hans Mundsk\u00e6nke og Br\u00e6ndofrene, han ofrede i HERRENs Hus, var hun ude af sig selv;\n10:6 og hun sagde til Kongen: \"Sandt var, hvad jeg i mit Land h\u00f8rte sige om dig og din Visdom!\n10:7 Jeg troede ikke, hvad der sagdes, f\u00f8r jeg kom og s\u00e5 det med egne \u00d8jne; og se, ikke engang det halve er mig fortalt, thi din Visdom og Herlighed overg\u00e5r, hvad rygte sagde.\n10:8 Lykkelige dine Hustruer, lykkelige dine Folk, som altid er om dig og h\u00f8rer din Visdom!\n10:9 Lovet v\u00e6re HERREN din Gud, som fandt behag i dig og satte dig p\u00e5 Israels Trone! Fordi HERREN elsker Israel evindelig, satte han dig til Konge, til at \u00f8ve ret og Retf\u00e6rdighed.\"\n10:10 Derp\u00e5 gav hun Kongen 120 Guldtalenter, R\u00f8gelse i store M\u00e6ngder og \u00c6delsten; og aldrig er der siden kommet s\u00e5 megen R\u00f8gelse til Landet som den, Dronningen af Saba gav Kong Salomo.\n10:11 Desuden bragte Hirams Skibe, som hentede Guld i Ofir, Almug gumtr\u00e6 i store M\u00e6ngder og \u00c6del sten fra Ofir,\n10:12 og af Almuggimtr\u00e6et lod Kongen lave R\u00e6kv\u00e6rk til HERRENs Hus og Kongens Palads, desuden Citre og Harper til Sangerne. S\u00e5 meget Almuggimtr\u00e6 er hidtil ikke set eller kommet til Landet.\n10:13 Og Kong Salomo gav Dronningen af Saba alt, hvad hun \u00f8nskede og bad om, foruden hvad han af sig selv kongeligen sk\u00e6nkede hende. Derp\u00e5 begav hun sig med sit F\u00f8lge hjem til sit Land.\n10:14 V\u00e6gten af det Guld, som i et \u00c5r indf\u00f8rtes af Salomo, udgjorde 666 Guldtalenter,\n10:15 de ikke medregnet, hvad der indkom i Afgift fra de undertvungne Folk og ved K\u00f8bm\u00e6ndenes Handel og fra alle Arabiens Konger og Landets Statholdere.\n10:16 Kong Salomo lod hamre 200 Guldskjolde, hvert p\u00e5 600 Sekel Guld,\n10:17 og 300 mindre Guldskjolde, hvert p\u00e5 tre Miner Guld; dem lod Kongen henl\u00e6gge i Libanonskovhuset.\n10:18 Fremdeles lod Kongen lave en stor Elfenbenstrone, overtrukket med lutret Guld.\n10:19 Tronen havde seks Trin, og p\u00e5 dens Ryg var der Tyrehoveder; p\u00e5 begge Sider af S\u00e6det var der Arme, og ved Armene stod der to L\u00f8ver;\n10:20 tillige stod der tolv L\u00f8ver p\u00e5de seks Trin, seks p\u00e5 hver Side. Der er ikke lavet Mage til Trone i noget andet Rige.\n10:21 Alle Kong Salomos Drikkekar var af Guld og alle Redskaber i Libanonskovhuset af fint Guld; S\u00f8lv regnedes ikke for noget i Kong Salomos Dage.\n10:22 Kongen havde nemlig Tarsisskibe i S\u00f8en sammen med Hirams Skibe; og en Gang hvert tredje \u00c5r kom Tarsisskibene, ladet med Guld, S\u00f8lv, Elfenben, Aber og P\u00e5fugle.\n10:23 Kong Salomo overgik alle Jordens Konger i Rigdom og Visdom.\n10:24 Fra alle Jordens Egne s\u00f8gte man hen til Salomo for at h\u00f8re den Visdom, Gud havde lagt i hans Hjerte;\n10:25 og alle bragte de Gaver med: S\u00f8lv og Guldsager, Kl\u00e6der, V\u00e5ben, R\u00f8gelse, Heste og Muldyr; s\u00e5ledes gik det \u00c5r efter \u00c5r.\n10:26 Salomo anskaffede sig Stridsvogne og Ryttere, og han havde 1.400 Vogne og 12.000 Ryttere; dem lagde han dels i Vognbyerne, dels hos sig i Jerusalem.\n10:27 Kongen bragte det dertil, at S\u00f8lv i Jerusalem var lige s\u00e5 almindeligt som Sten, og Cedertr\u00e6 lige s\u00e5 almindeligt som Morb\u00e6rfigentr\u00e6 i Lavlandet. -\n10:28 Hestene, Salomo indf\u00f8rte, kom fra Mizrajim og Kove; Kongens Handelsfolk k\u00f8bte dem i Kove.\n10:29 En Vogn udf\u00f8rtes fra Mizrajim for 600 Sekel S\u00f8lv, en Hest for 150 Ligeledes udf\u00f8rtes de ved Handelsfolkene fil alle Hetiternes og Arams Konger.\n11:1 Kong Salomo elskede foruden Faraos Datter mange fremmede Kvinder, moabitiske, ammonitiske, edomitiske, zidoniske og hetitiske Kvinder,\n11:2 Kvinder fra de Folkeslag, HERREN havde sagt om til Israeliterne: \"I m\u00e5 ikke have med dem at g\u00f8re og de ikke med eder, ellers drager de eders Hjerte til deres Guder!\" Ved dem hang Salomo i K\u00e6rlighed.\n11:3 Han havde 700 fyrsfelige Hustruer og 300 Medhustruer, og hans Hustruer drog hans Hjerte bort fra Herren.\n11:4 Da Salomo blev gammel, drog hans Hustruer hans Hjerte til fremmede Guder, og hans Hjerte var ikke mere helt med HERREN hans Gud som hans fader Davids.\n11:5 Salomo holdt sig da til Astarte, Zidoniernes Gudinde, og til Milkom, Ammoniternes v\u00e6mmelige Gud.\n11:6 S\u00e5ledes gjorde Salomo, hvad der var ondt i HERRENs \u00d8jne, og viste ikke HERREN fuld Lydighed som hans Fader David.\n11:7 Ved den Tid byggede Salomo en Offerh\u00f8j for Kemosj, Moabs v\u00e6mmelige Gud, p\u00e5 Bjerget \u00f8sten for Jerusalem, og for Milkom, Ammoniternes v\u00e6mmelige Gud;\n11:8 og samme Hensyn viste han alle sine fremmede Hustruer, som t\u00e6ndte Offerild for deres Guder og ofrede til dem.\n11:9 Da vrededes HERREN p\u00e5 Salomo, fordi han vendte sit Hjerte bort fra HERREN, Israels Gud, der dog to Gange havde ladet sig til Syne for ham\n11:10 og udtrykkelig havde p\u00e5budt ham ikke at holde sig til fremmede Guder; men han holdt ikke, hvad HERREN havde p\u00e5budt ham.\n11:11 Derfor sagde HERREN til Salomo: \"Fordi det st\u00e5r s\u00e5ledes til med dig, og fordi du ikke har holdt min Pagt og mine Anordninger, som jeg p\u00e5lagde dig, vil jeg visselig rive Riget fra dig og give din Tr\u00e6l det.\n11:12 Dog vil jeg ikke g\u00f8re det i din Levetid for din Fader Davids Skyld men jeg vil rive det ud af din S\u00f8ns H\u00e5nd.\n11:13 Kun vil jeg ikke rive hele Riget fra ham, men give din S\u00f8n en Stamme deraf for min Tjener Davids Skyld og for Jerusalems Skyld, den By, jeg udvalgte.\n11:14 HERREN gav Salomo en Modstander i Edomiten Hadad af Kongesl\u00e6gten i Edom.\n11:15 Thi dengang David lod Edomiterne hugge ned, da H\u00e6rf\u00f8reren Joab drog op for at jorde de faldne og hugge alle af Mandk\u00f8n ned i Edom -\n11:16 Joab og hele Israel blev der i seks M\u00e5neder, til han havde udryddet alle af Mandk\u00f8n i Edom -\n11:17 da var Adad med nogle edomitiske M\u00e6nd af hans Faders Folk flygtet ad \u00c6gypten til. Dengang var Hadad endnu en lille Dreng.\n11:18 De br\u00f8d op fra Midjan og n\u00e5ede Paran; og efter at have taget nogle M\u00e6nd fra Paran med sig drog de til \u00c6gypten, hvor Farao, \u00c6gypterkongen, overlod ham et Hus, tilsagde ham daglig F\u00f8de og gav ham Land.\n11:19 Og da Farao fattede s\u00e6rlig Godhed for Hadad, gav han ham sin Svigerinde, en S\u00f8ster til Dronning Takpenes, til \u00c6gte.\n11:20 Takpeness S\u00f8ster f\u00f8dte ham S\u00f8nnen Genubat; og da Takpenes havde v\u00e6nnet Barnet fra i Faraos Hus, blev Genubat i Faraos Hus blandt Faraos egne B\u00f8rn.\n11:21 Da nu Hadad i \u00c6gypten h\u00f8rte, at David havde lagt sig til Hvile hos sine F\u00e6dre, og at H\u00e6rf\u00f8reren Joab var d\u00f8d, sagde han til Farao: \"Lad mig drage til mit Land!\"\n11:22 Farao sagde til ham: \"Hvad savner du her hos mig, siden du \u00f8nsker at drage til dit Land?\" Men han svarede: \"\u00c5 jo, lad mig nu rejse!\" S\u00e5 vendte Hadad tilbage til sit Land. Det var den ulykke, Hadad voldte: Han bragte Tr\u00e6ngsel over Israel og blev Konge over Edom. -\n11:23 Fremdeles gav Gud ham en Modstander i Rezon, Eljadas S\u00f8n, der var flygtet fra sin Herre, Kong Hadadezer af Zoba.\n11:24 Han samlede en Del M\u00e6nd om sig og blev H\u00f8vding for en Friskare. Han indtog Damaskus, satte sig fast der og blev Konge i Damaskus.\n11:25 Han var Israels Modstander, s\u00e5 l\u00e6nge Salomo levede.\n11:26 Endvidere var der Efraimiten Jeroboam, Nebats S\u00f8n, fra Zereda, som stod i Salomos Tjeneste, og hvis Moder hed Zerua og var Enke; han l\u00f8ftede H\u00e5nd mod Kongen.\n11:27 Hermed gik det s\u00e5ledes til Salomo byggede p\u00e5 Millo; han lukkede Hullet i sin Fader Davids By.\n11:28 Nu var Jeroboam et dygtigt Menneske, og da Salomo s\u00e5, hvorledes den unge Mand udf\u00f8rte Arbejdet, gav han ham Opsyn med hele Arbejdsstyrken af Josefs Hus.\n11:29 P\u00e5 den Tid h\u00e6ndte det sig, engang Jeroboam var rejst fra Jerusalem, at Profeten Ahija fra Silo traf ham p\u00e5 Vejen. Ahija var if\u00f8rt en ny Kappe, og de to var ene p\u00e5 Marken.\n11:30 Da greb Ahija fat i den ny Kappe, han havde p\u00e5, rev den i tolv Stykker\n11:31 og sagde til Jeroboam: \"Tag dig de ti Stykker, thi s\u00e5 siger HERREN, Israels Gud: Se, jeg river Riget ud af Salomos H\u00e5nd og giver dig de ti Stammer.\n11:32 Den ene Stamme skal han beholde for min Tjener Davids Skyld og for Jerusalems Skyld, den By, jeg udvalgte af alle Israels Stammer;\n11:33 det vil jeg g\u00f8re, fordi han har forladt mig og tilbedt Astarte, Zidoniernes Gudinde, Kemosj, Moabs Gud, og Milkom, Ammoniternes Gud, og ikke vandret p\u00e5 mine Veje og gjort, hvad der er ret i mine \u00d8jne, eller holdt mine Anordninger og Lovbud som hans Fader David.\n11:34 Fra ham vil jeg dog ikke tage Riget, men lade ham v\u00e6re Fyrste, s\u00e5 l\u00e6nge han lever, for min Tjener Davids Skyld, som jeg udvalgte, og som holdt mine Bud og Anordninger.\n11:35 Men jeg vil tage Riget fra hans S\u00f8n og give dig det, de ti Stammer;\n11:36 og hans S\u00f8n vil jeg give en Stamme, for at min Tjener David altid kan have en Lampe for mit \u00c5syn i Jerusalem, den By, jeg udvalgte for der at stedf\u00e6ste mit Navn.\n11:37 Men dig vil jeg tage og s\u00e6tte til Hersker over alt, hvad du attr\u00e5r, og du skal v\u00e6re Konge over Israel.\n11:38 Dersom du da er lydig i alt hvad jeg byder dig, vandrer p\u00e5 mine Veje og g\u00f8r, hvad der er ret i mine \u00d8jne, s\u00e5 du holder mine Anordnioger og Bud, som min Tjener David gjorde, vil jeg v\u00e6re med dig og bygge dig et varigt Hus, som jeg gjorde det for David. Dig giver jeg Israel;\n11:39 men jeg ydmyger Davids Sl\u00e6gt for den Sags Skyld, dog ikke for stedse!\"\n11:40 Da nu Salomo stod Jeroboam efter Livet, flygtede han til \u00c6gypten, til \u00c6gypterkoogen Sjisjak; og han blev i \u00c6gypten, til Salomo d\u00f8de.\n11:41 Hvad der ellers er at fort\u00e6lle om Salomo, alt, hvad han gjorde, og hans Visdom, st\u00e5r jo optegnet i Salomos Kr\u00f8nike.\n11:42 Den Tid, Salomo herskede i Jerusalem over hele Israel, udgjorde fyrretyve \u00c5r.\n11:43 S\u00e5 lagde Salomo sig til Hvile hos sine F\u00e6dre og blev jordet i sin Fader Davids By. Og hans S\u00f8n Rehabeam blev Konge i hans Sted.\n12:1 Men Rehabeam begav sig til Sikem, thi derhen var hele Israel st\u00e6vnet for at hylde ham som Konge.\n12:2 Da Jeroboam, Nebats S\u00f8n, der endnu opholdt sig i \u00c6gypten, hvorhen han var flygtet for Kong Salomo, fik Nys om, at Salomo var d\u00f8d, vendte han hjem fra \u00c6gypten.\n12:3 Og de sagde til Rehabeam:\n12:4 \"Din Fader lagde et h\u00e5rdt \u00c5g p\u00e5 os, men let du nu det h\u00e5rde Arbejde, din Fader kr\u00e6vede, og det tunge \u00c5g han lagde p\u00e5 os, s\u00e5 vil vi tjene dig!\"\n12:5 Han svarede dem: \"G\u00e5 bort, bi tre Dage og kom s\u00e5 til mig igen!\" S\u00e5 gik Folket.\n12:6 Derp\u00e5 r\u00e5df\u00f8rte Kong Rehabeam sig med de gamle, der havde st\u00e5et i hans Fader Salomos Tjeneste, dengang han levede, og spurgte dem: \"Hvad r\u00e5der I mig til at svare dette Folk?\"\n12:7 De svarede: \"Hvis du i Dag vil v\u00e6re dette Folk til Tjeneste, v\u00e6re dem til Behag, svare dem vel og give dem gode Ord, s\u00e5 vil de blive dine Tjenere for bestandig!\"\n12:8 Men han fulgte ikke det R\u00e5d, de gamle gav ham; derimod r\u00e5df\u00f8rte han sig med de unge, der var vokset op sammen med ham og stod i hans Tjeneste,\n12:9 og spurgte dem: \"Hvad r\u00e5der I os til at svare dette Folk, som kr\u00e6ver af mig, at jeg skal lette dem det \u00c5g, min Fader lagde p\u00e5 dem?\"\n12:10 De unge, der var vokset op sammen med ham, sagde da til ham: \"S\u00e5ledes skal du svare dette Folk, som sagde til dig: Din Fader lagde et tungt \u00c5g p\u00e5 os, let du det for os! S\u00e5ledes skal du svare dem: Min Lillefinger er tykkere end min Faders Hofter!\n12:11 Har derfor min Fader lagt et tungt \u00c5g p\u00e5 eder, vil jeg g\u00f8re \u00c5get tungere; har min Fader tugtet eder med Sv\u00f8ber, vil jeg tugte eder med Skorpioner!\"\n12:12 Da alt Folket Tredjedagen kom til Rehabeam, som Kongen havde sagt,\n12:13 gav han dem et h\u00e5rdt Svar, og uden at tage Hensyn til de gamles R\u00e5d\n12:14 sagde han efter de unges R\u00e5d til dem: \"Har min Fader lagt et tungt \u00c5g p\u00e5 eder, vil jeg g\u00f8re \u00c5get tungere; har min Fader tugtet eder med Sv\u00f8ber, vil jeg tugte eder med Skorpioner!\"\n12:15 Kongen h\u00f8rte ikke p\u00e5 Folket, thi HERREN f\u00f8jede det s\u00e5ledes for at opfylde det Ord, HERREN havde talet ved Ahija fra Silo til Jeroboam, Nebats S\u00f8n.\n12:16 Men da hele Israel m\u00e6rkede, at Kongen ikke h\u00f8rte p\u00e5 dem, gav Folket Kongen det Svar: \"Hvad Del har vi i David? Vi har ingen Lod i Isajs S\u00f8n! Til dine Telte, Israel! S\u00f8rg nu, David, for dit eget Hus!\" Derp\u00e5 vendte Israel tilbage til sine Telte.\n12:17 Men over de Israeliter, der boede i Judas Byer, blev Rehabeam Konge.\n12:18 Nu sendte Kong Rehabeam Adoniram, der havde Opsyn med Hoveriarbejdet, ud til dem, men hele Israel stenede ham til D\u00f8de. Da steg Kong Rebabeam i st\u00f8rste Hast op p\u00e5 sin Stridsvogn og flygtede til Jerusalem.\n12:19 S\u00e5ledes br\u00f8d Israel med Davids Hus, og det er Stillingen den Dag i Dag.\n12:20 Men da hele Israel h\u00f8rte, at Jeroboam var kommet tilbage, lod de ham hente til Forsamlingen og hyldede ham som Konge over hele Israel. Der var ingen, som holdt fast ved Davids Hus undtagen Judas Stamme.\n12:21 Da Rehabeam var kommet til Jerusalem, samlede han hele Judas Hus og Benjamins Stamme, 180 000 uds\u00f8gte Folk, \u00f8vede Krigere, til at f\u00f8re Krig med Israels Hus og vinde Riget tilbage til Rehabeam, Salomos S\u00f8n.\n12:22 Men da kom Guds Ord til den Guds Mand Sjemaja s\u00e5ledes:\n12:23 \"Sig til Judas Konge Rehabeam, Salomos S\u00f8n, og til hele Judas og Benjamins Hus og det \u00f8vrige Folk:\n12:24 S\u00e5 siger HERREN: I m\u00e5 ikke drage op og k\u00e6mpe med eders Br\u00f8dre Israeliterne; vend hjem hver til sit, thi hvad her er sket, har jeg tilskikket!\" Da adl\u00f8d de HERRENs Ord og vendte tilbage.\n12:25 Jeroboam bef\u00e6stede Sikem i Efraims Bjerge og tog Bolig der; senere drog han derfra og bef\u00e6stede Penuel.\n12:26 Men Jeroboam t\u00e6nkte ved sig selv: \"Som det nu g\u00e5r, vil Riget atter tilfalde Davids Hus;\n12:27 n\u00e5r Folket her drager op for at ofre i HERRENs Hus i Jerusalem, vil dets Hu atter vende sig til dets Herre, Kong Rehabeam af Juda; s\u00e5 sl\u00e5r de mig ihjel og vender tilbage til Kong Rehabeam af Juda!\"\n12:28 Og da Kongen havde overvejet Sagen, lod han lave to Guldkalve og sagde til Folket \"Det er for meget for eder med de Rejser til Jerusalem! Se, Israel, her er dine Guder, som f\u00f8rte dig ud af \u00c6gypten!\"\n12:29 Den ene lod han opstille i Betel, den anden i Dan.\n12:30 Det blev Israel til Synd. Og Folket ledsagede i Optog den ene til Dan.\n12:31 Tillige indrettede han Offerhuse p\u00e5 H\u00f8jene og indsatte til Pr\u00e6ster alle Slags Folk, der ikke h\u00f8rte til Leviterne.\n12:32 Og Jeroboam lod fejre en Fest p\u00e5 den femtende Dagi den ottende M\u00e5ned i Lighed med den Fest, man havde i Juda; og han steg op p\u00e5 Alteret, han havde ladet lave i Betel, for at ofre til de Tyrekalve han havde ladet lave; og han lod de Pr\u00e6ster, han havde indsat p\u00e5 H\u00f8jene, g\u00f8re Tjeneste i Betel.\n12:33 Han steg op p\u00e5 Alteret, han havde ladet lave i Betel, p\u00e5 den femtende Dag i den ottende M\u00e5ned, den M\u00e5ned, han egenm\u00e6gtig hade udt\u00e6nkt, og lod Israeliteme fejre en Fest; han steg op p\u00e5 Alteret for at t\u00e6nde Offerild.\n13:1 Og se, p\u00e5 HERRENs Bud kom en Guds Mand fra Juda til Betel, netop som Jeroboam stod p\u00e5 Alteret for at t\u00e6nde Offerild.\n13:2 Og han r\u00e5bte med HERRENs Ord imod Alteret: \"Alter, Alter! S\u00e5 siger HERREN: Der skal f\u00f8des Davids Hus en S\u00f8n ved Navn Josias, og p\u00e5 dig skal han ofre H\u00f8jenes Pr\u00e6ster, som t\u00e6nder Offerild p\u00e5 dig, og han skal br\u00e6nde Menneskeknogler p\u00e5 dig!\"\n13:3 Og samtidig kundgjorde han et Tegn, idet han sagde: \"Dette er Tegnet p\u00e5, at HERREN har talet: Se, Alteret skal revne, s\u00e5 Asken derp\u00e5 v\u00e6lter ud!\"\n13:4 Da nu Kongen h\u00f8rte de Ord, den Guds Mand r\u00e5bte mod Alteret i Betel, rakte Jeroboam sin H\u00e5nd ud fra Alteret og sagde: \"Grib ham!\" Men H\u00e5nden, han rakte ud imod ham, visnede, og han kunde ikke tage den til sig igen;\n13:5 og Alteret revnede, s\u00e5 Asken v\u00e6ltede ud fra Alteret - det Tegn, den Guds Mand havde kundgjort med HERRENs Ord.\n13:6 Da tog Kongen til Orde og sagde til den Guds Mand: \"Bed dog HERREN din Gud om N\u00e5de og g\u00e5 i Forb\u00f8n for mig, at jeg kan tage H\u00e5nden til mig igen!\" Og den Guds Mand bad HERREN om N\u00e5de, og Kongen kunde tage H\u00e5nden til sig igen, og den var som f\u00f8r.\n13:7 Derp\u00e5 sagde Kongen til den Guds Mand: \"F\u00f8lg med mig hjem og vederkv\u00e6g dig, s\u00e5 vil jeg give dig en Gave!\"\n13:8 Men den Guds Mand svarede Kongen: \"Om du s\u00e5 giver mig Halvdelen af dit Hus, vil jeg ikke f\u00f8lge med dig, og jeg vil hverken spise eller drikke p\u00e5 dette Sted;\n13:9 thi det Bud har jeg f\u00e5et med HERRENs Ord: Du m\u00e5 hverken spise eller drikke, og du m\u00e5 ikke vende hjem ad den Vej, du kom!\"\n13:10 Derp\u00e5 drog han bort ad en anden Vej og vendte ikke hjem ad den Vej, han var kommet til Betel.\n13:11 Nu boede der i Betel en gammel Profet; hans S\u00f8nner kom og fortalte ham om alt, hvad den Guds Mand den Dag havde gjort i Betel, og om de Ord, han havde talt til Kongen. Men da de havde fortalt deres Fader det,\n13:12 spurgte han dem: \"Hvilken Vej gik han?\" Og hans S\u00f8nner viste ham, hvilken Vej den Guds Mand, der var kommet fra Juda, var g\u00e5et.\n13:13 Da sagde han til sine S\u00f8nner: \"L\u00e6g Sadelen p\u00e5 mit \u00c6sel!\" Og da de havde sadlet \u00c6selet, satte han sig op,\n13:14 red efter den Guds Mand og traf ham siddende under Egetr\u00e6et. Han spurgte ham da: \"Er du den Guds Mand, der kom fra Juda?\" Han svarede: \"Ja!\"\n13:15 S\u00e5 sagde han til ham: \"Kom med mig hjem og f\u00e5 noget at spise!\"\n13:16 Men han svarede: \"Jeg kan ikke vende om og f\u00f8lge med dig, og jeg kan hverken spise eller drikke sammen med dig p\u00e5 dette Sted,\n13:17 thi der er sagt mig med HERRENs Ord: Du m\u00e5 hverken spise eller drikke der, og du m\u00e5 ikke vende tilbage ad den Vej, du kom!\"\n13:18 Da sagde han til ham: \"Ogs\u00e5 jeg er Profet som du, og en Engel har med HERRENs Ord sagt til mig: Tag ham med dig hjem, for at han kan f\u00e5 noget at spise og drikke!\" Men han l\u00f8j for ham.\n13:19 S\u00e5 vendte han tilbage med ham og spiste og drak i hans Hus.\n13:20 Men medens de sad til Bords, kom HERRENs Ord til Profeten, der havde f\u00e5et ham tilbage,\n13:21 og han r\u00e5bte til den Guds Mand, der var kommet fra Juda: \"S\u00e5 siger HERREN: Fordi du har v\u00e6ret genstridig mod HERRENs Ord og ikke holdt det Bud, HERREN din Gud p\u00e5lagde dig,\n13:22 men vendte tilbage og spiste og drak p\u00e5 det Sted, hvor han sagde, du ikke m\u00e5tte spise og drikke, derfor skal dit Lig ikke komme i dine F\u00e6dres Grav!\"\n13:23 Efter at han havde spist og drukket, sadlede han \u00c6selet til ham, og han gav sig p\u00e5 Hjemvjen.\n13:24 Men en L\u00f8ve kom imod ham p\u00e5 Vejen og dr\u00e6bte ham. Og hans Lig l\u00e5 hensl\u00e6ngt p\u00e5 Vejen, og \u00c6selet stod ved Siden af; ogs\u00e5 L\u00f8ven stod ved Siden af Liget.\n13:25 Og se, nogle M\u00e6nd kom der forbi og s\u00e5 Liget ligge hensl\u00e6ngt p\u00e5 Vejen, og L\u00f8ven st\u00e5 ved Siden af, og de kom og fortalte det i Byen, hvor den gamle Profet boede;\n13:26 og da Profeten, der havde f\u00e5et ham til at vende om, h\u00f8rte det, sagde han: \"Det er den Guds Mand, som var genstridig mod HERRENs Ord; derfor har HERREN givet ham i L\u00f8vens Vold, og den har s\u00f8nderrevet ham og dr\u00e6bt ham efter det Ord, HERREN talede til ham!\"\n13:27 Derp\u00e5 sagde han til sine S\u00f8nner: \"L\u00e6g Sadelen p\u00e5 mit \u00c6sel!\" Og da de havde gjort det,\n13:28 red han hen og fandt hans Lig liggende hensl\u00e6ngt p\u00e5 vejen og \u00c6selet og L\u00f8ven st\u00e5ende ved Siden af, uden at L\u00f8ven havde \u00e6dt Liget eller s\u00f8nderrevet \u00c6selet.\n13:29 Da l\u00f8ftede Profeten den Guds Mands Lig op, lagde ham p\u00e5 \u00c6selet og f\u00f8rte ham tilbage til Byen for at holde D\u00f8deklage og jorde ham;\n13:30 og da han havde lagt Liget i sin egen Grav, holdt de D\u00f8deklage over ham og sagde: \"Ak ve min Broder!\"\n13:31 Og efter at have jordet ham sagde han til sine S\u00f8nner: \"N\u00e5r jeg d\u00f8r, skal I l\u00e6gge mig i samme Grav, som den Guds Mand ligger i; ved Siden af hans Ben skal I l\u00e6gge mig, for at mine Ben kan blive sk\u00e5net sammen md hans;\n13:32 thi det Ord skal g\u00e5 i Opfyldelse, som han med HERRENs Ord r\u00e5bte mod Alteret i Betel og alle Offerhusene p\u00e5 H\u00f8jene i Samarias Byer!\"\n13:33 Heller ikke efter denne Begivenhed opgav Jeroboam sin onde F\u00e6rd, men gjorde p\u00e5 ny alle Slags Folk til Pr\u00e6ster p\u00e5 H\u00f8jene, idet han indsatte enhver, der havde Lyst, til Pr\u00e6st p\u00e5 H\u00f8jene.\n13:34 Og det blev Jeroboams Hus til Synd og f\u00f8rte til, at det blev tilintetgjort og udryddet af Jorden.\n14:1 Ved den Tid blev Jeroboams S\u00f8n Abija syg.\n14:2 Da sagde Jeroboam til sin Hustru: \"Tag og forkl\u00e6d dig, s\u00e5 man ikke kan kende, at du er Jeroboams Hustru, og begiv dig til Silo, thi der bor Profeten Ahija, som kundgjorde mig, at jeg skulde blive Konge over dette Folk;\n14:3 tag ti Br\u00f8d, noget Bagv\u00e6rk og en Krukke Honning med og henvend dig til ham, s\u00e5 vil han sige dig, hvorledes det skal g\u00e5 Drengen!\"\n14:4 Jeroboams Hustru gjorde nu s\u00e5ledes; hun begav sig til Silo og gik ind i Ahijas Hus. Ahija kunde ikke se, da hans \u00d8jne var sl\u00f8ve af Alderdom;\n14:5 men HERREN havde sagt til Ahija: \"Se, Jeroboams Hustru kommer til dig for at h\u00f8re sig for hos dig ang\u00e5ende sin S\u00f8n, da han er syg; det og det skal du svare hende; men n\u00e5r hun kommer, er hun forkl\u00e6dt.\"\n14:6 Da nu Ahija h\u00f8rte Lyden af hendes Trin, som hun gik ind ad D\u00f8ren, sagde han: \"Kom kun ind, Jeroboams Hustru! Hvorfor er du forkl\u00e6dt? Mig er det p\u00e5lagt at bringe dig en tung Tidende.\n14:7 G\u00e5 hen og sig til Jeroboam: S\u00e5 siger HERREN, Israels Gud: Jeg oph\u00f8jede dig af Folkets Midte og gjorde dig til Fyrste over mit Folk Israel\n14:8 og rev Riget fra Davids Hus og gav dig det; dog har du ikke v\u00e6ret som min Tjener David, der holdt mine Bud og fulgte mig af hele sit Hjerte og kun gjorde, hvad der er ret i mine \u00d8jne,\n14:9 men du har handlet v\u00e6rre end alle dine Forg\u00e6ngere; du gik hen og kr\u00e6nkede mig og gjorde dig andre Guder og st\u00f8bte Billeder, men mig kastede du bag din Ryg;\n14:10 se, derfor vil jeg bringe Ulykke over Jeroboams Hus og udrydde hvert mandligt V\u00e6sen, hver og en af Jeroboams Sl\u00e6gt i Israel, og jeg vil feje Jeroboams Hus bort, som man fejer Skarn bort, til der ikke er Spor tilbage!\n14:11 Den af Jeroboams Sl\u00e6gt, som d\u00f8r i Byen, skal Hundene \u00e6de, og den, som d\u00f8r p\u00e5 Marken, skal Himmelens Fugle \u00e6de, thi det er HERREN, der har talet!\n14:12 Men g\u00e5 nu hjem! N\u00e5r din Fod betr\u00e6der Byen, skal Barnet d\u00f8;\n14:13 og hele Israel skal holde D\u00f8deklage over ham og jorde ham, thi han er den eneste af Jeroboams Sl\u00e6gt, der skal komme i en Grav; thi hos ham fandtes dog noget, der vandt HERREN Israels Guds Behag inden for Jeroboams Sl\u00e6gt.\n14:14 Men HERREN vil oprejse sig en Konge over Israel, der skal udrydde Jeroboams Hus p\u00e5 den Dag.\n14:15 Men ogs\u00e5 siden vil HERREN sl\u00e5 Israel, s\u00e5 at de svajer hid og did som Sivet i Vandet, og rykke Israel op fra dette herlige Land, som han gav deres F\u00e6dre, og sprede dem hinsides Floden, fordi de har lavet sig Asjerast\u00f8tter og kr\u00e6nket HERREN;\n14:16 og han vil give Israel til Pris for de Synders Skyld, Jeroboam har beg\u00e5et og forledt Israel til.\"\n14:17 Da gav Jeroboams Hustru sig p\u00e5 Vej og kom til Tirza; og da hun betr\u00e5dte Husets T\u00e6rskel, d\u00f8de Drengen;\n14:18 og man jordede ham, og hele Israel holdt D\u00f8deklage over ham efter det Ord, HERREN havde talet ved sin Tjener, Profeten Ahija.\n14:19 Hvad der ellers er at fort\u00e6lle om Jeroboam, hvorledes han f\u00f8rte Krig, og hvorledes han herskede st\u00e5r jo optegnet i Israels kongers Kr\u00f8nike.\n14:20 Jeroboams Regeringstid udgjorde to og tyve \u00c5r. S\u00e5 lagde han sig til Hvile hos sine F\u00e6dre, og hans S\u00f8n Nadab blev Konge i hans Sted.\n14:21 Rehabeam, Salomos S\u00f8n, blev Kongei Juda. Rehabeam var een og fyrretyve \u00c5r gammel, da han blev Konge, og han herskede sytten \u00c5r i Jerusalem, den By, HERREN havde udvalgt af alle Israels Stammer for der at stedf\u00e6ste sit Navn. Hans Moder var en ammonitisk Kvinde ved Navn Na'ama.\n14:22 Og Juda gjorde, hvad der var ondt i HERRENs \u00d8jne, og med de Synder, de begik, vakte de hans Nidk\u00e6rhed, mere end deres F\u00e6dre havde gjort.\n14:23 Ogs\u00e5 de byggede sig Offerh\u00f8je, Stenst\u00f8tter og Asjerast\u00f8tter p\u00e5 alle h\u00f8je Steder og under alle gr\u00f8nne Tr\u00e6er;\n14:24 ja, der var endog Mandssk\u00f8ger i Landet. De \u00f8vede alle de Vederstyggeligheder, som var beg\u00e5et af de Folk, HERREN havde drevet bort foran Israeliterne.\n14:25 Men i Kong Rebabeams femte Regerings\u00e5r drog \u00c6gypterkongen Sjisjak op imod Jerusalem\n14:26 og tog Skattene i HERRENs Hus og i Kongens Palads; alt tog han, ogs\u00e5 de Guldskjolde, Salomo havde ladet lave.\n14:27 Kong Rehabeam lod da i Stedet lave Kobberskjolde og gav dem i Forvaring hos H\u00f8vedsm\u00e6ndene for Livvagten, der holdt Vagt ved Indgangen til Kongens Palads;\n14:28 og hver Gang Kongen begav sig til HERRENs Hus, bentede Livvagten dem, og bagefter bragte de dem tilbage til Vagtstuen.\n14:29 Hvad der ellers er at fort\u00e6lle om Rehabeam, alt, hvad han gjorde, st\u00e5r jo optegnet i Judas Kongers Kr\u00f8nike.\n14:30 Rehabeam og Jeroboam l\u00e5 i Krig med hinanden hele Tiden.\n14:31 S\u00e5 lagde Rehabeam sig til Hvile hos sine F\u00e6dre og blev jordet hos sine F\u00e6dre i Davidsbyen. Hans Moder var en ammonitisk Kvinde ved Navn Na'ama. Og hans S\u00f8n Abija blev Konge i hans Sted.\n15:1 I Kong Jeroboams, Nebats S\u00f8ns, attende Regerings\u00e5r blev Abija Konge over Juda.\n15:2 Tre \u00c5r herskede han i Jerusalem. Hans Moder hed Ma'aka og var en datter af Absalom.\n15:3 Han vandrede i alle de Synder, hans Fader havde beg\u00e5et f\u00f8r ham, og hans Hjerte var ikke helt med HERREN hans Gud som hans Fader Davids.\n15:4 Men for Davids Skyld lod HERREN hans Gud ham f\u00e5 en Lampe i Jerusalem, idet han oph\u00f8jede hans S\u00f8nner efter ham og lod Jerusalem best\u00e5,\n15:5 fordi David havde gjort, hvad der var ret i HERRENs \u00d8jne, og ikke, s\u00e5 l\u00e6nge han levede, var veget fra noget af, hvad han havde p\u00e5lagt ham, undtagen over for Hetiten Urias.\n15:6 (Rehabeam l\u00e5 i Krig med Jeroboam, s\u00e5 l\u00e6nge han levede).\n15:7 Hvad der ellers er at fort\u00e6lle om Abija, alt, hvad han gjorde, st\u00e5r jo optegnet i Judas Kongers Kr\u00f8nike. Abija og Jeroboam l\u00e5 i Krig med hinanden.\n15:8 S\u00e5 lagde Abija sig til Hvile hos sine F\u00e6dre, og man jordede ham i Davidsbyen; og hans S\u00f8n Asa blev Konge i hans Sted.\n15:9 I Kong Jeroboam af Israels tyvende Regerings\u00e5r blev Asa Konge over Juda,\n15:10 og han herskede een og fyrretyve \u00c5r i Jerusalem. Hans Moder hed Ma'aka og var en Datter af Absalom.\n15:11 Asa gjorde, hvad der var ret i HERRENs \u00d8jne, ligesom hans Fader David;\n15:12 han jog Mandssk\u00f8gerne ud af Landet og fjernede alle Afgudsbillederne, som hans F\u00e6dre havde ladet lave.\n15:13 Han fratog endog sin Moder Ma'aka V\u00e6rdigheden som Herskerinde, fordi hun havde ladet lave et Sk\u00e6ndselsbillede til \u00c6re for Asjera; Asa lod hendes Sk\u00e6ndselsbillede nedbryde og br\u00e6nde i Kedrons Dal.\n15:14 Vel forsvandt Offerh\u00f8jene ikke, men alligevel var Asas Hjerte helt med HERREN, s\u00e5 l\u00e6nge han levede.\n15:15 Og han bragte sin Faders og sine egne Helliggaver ind i HERRENs Hus, S\u00f8lv, Guld og forskellige Kar.\n15:16 Asa og Kong Basja af Israel l\u00e5 i Krig med hinanden, s\u00e5 l\u00e6nge de levede.\n15:17 Kong Basja af Israel drog op imod Juda og bef\u00e6stede Rama for at hindre, at nogen af Kong Asa af Judas Folk drog ud og ind.\n15:18 Da tog Asa alt det S\u00f8lv og Guld, der var tilbage i Skatkamrene i HERRENs Hus og i Kongens Palads, overgav det til sine Folk og sendte dem til Kong Benhadad af Aram, en S\u00f8n af Hezjons S\u00f8n Tabrimmon, som boede i Damaskus, idet han lod sige:\n15:19 \"Der best\u00e5r en Pagt mellem mig og dig, mellem min Fader og din Fader; her sender jeg dig en Gave af S\u00f8lv og Guld; bryd derfor din Pagt med Kong Basja af Israel, s\u00e5 at han n\u00f8des til at drage bort fra mig!\"\n15:20 Benhadad gik ind p\u00e5 Kong Asas Forslag og sendte sine H\u00e6rf\u00f8rere mod Israels Byer og indtog Ijjon, Dan, Abel-Bet-Ma'aka og hele Kinnerot tillige med hele Naftalis Land.\n15:21 Da Basja h\u00f8rte det, opgav han at bef\u00e6ste Rama og vendte tilbage til Tirza.\n15:22 Men Kong Asa st\u00e6vnede hver eneste Mand i hele Juda sammen, og de f\u00f8rte Stenene og Tr\u00e6v\u00e6rket bort, som Basja havde brugt ved Bef\u00e6stningen af Rama; dermed bef\u00e6stede Kong Asa s\u00e5 Geba i Benjamin og Mizpa.\n15:23 Hvad der ellers er at fort\u00e6lle om Asa, alle hans Heltegerninger, alt, hvad han gjorde, og de Byer, han bef\u00e6stede, st\u00e5r jo optegnet i Judas Kongers Kr\u00f8nike. I \u00f8vrig led han i sin Alderdom af en Sygdom i F\u00f8dderne.\n15:24 S\u00e5 lagde han sig til Hvile hos sine F\u00e6dre og blev jordet hos sine F\u00e6dre i sin Fader Davids By; og hans S\u00f8n Josafat blev Konge i hans Sted.\n15:25 Nadab, Jeroboams S\u00f8n, blev Konge over Israel i Kong Asa af Judas andet Regerings\u00e5r, og han herskede to \u00c5r over Israel.\n15:26 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs \u00d8jne, og vandrede i sin Faders Spor og i de Synder, han havde forledt Israel til.\n15:27 Da stiftede Basja, Ahijas S\u00f8n af Issakars Hus, en Sammensv\u00e6rgelse imod ham, og Basja huggede ham ned ved Gibbeton, der tilh\u00f8rte Filisterne, medens Nadab og hele Israel belejrede Byen.\n15:28 Basja dr\u00e6bte ham i Kong Asa af Judas tredje Regerings\u00e5r og blev Konge i hans Sted;\n15:29 nu da han var blevet Konge, lod han hele Jeroboams Hus nedhugge, idet han ikke sk\u00e5nede en eneste Sj\u00e6l af Jeroboams Sl\u00e6gt, men udryddede dem efter det Ord, HERREN havde talet ved sin Tjener Ahija fra Silo,\n15:30 for de Synders Skyld, Jeroboam havde beg\u00e5et og forledt Israel til, for den Kr\u00e6nkelse, han havde tilf\u00f8jet HERREN, Israels Gud.\n15:31 Hvad der ellers er at fort\u00e6lle om Nadab, alt, hvad han gjorde, st\u00e5r jo optegnet i Israels Kongers Kr\u00f8nike\n15:32 ( Asa og kong Ba'sja af Israel l\u00e5 i Krig med hinanden, s\u00e5 l\u00e6nge de levede.)\n15:33 I Kong Asa af Judas tredje Regerings\u00e5r blev Basja, Ahijas S\u00f8n, Konge over hele Israel, og han herskede tre og tyve \u00c5r i Tirza.\n15:34 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs \u00d8jne, og vandrede i Jeroboams Spor og de Synder, han havde forledt Israel til.\n16:1 Men til Jehu, Hananis S\u00f8n, kom HERRENs ord mod Ba'sja s\u00e5ledes:\n16:2 \"Jeg oph\u00f8jede dig af St\u00f8vet og gjorde dig til Fyrste over mit Folk Israel, dog har du vandret i Jeroboams Spor og forledt mit Folk Israel til Synd, s\u00e5 de kr\u00e6nker mig ved deres Synder;\n16:3 se, derfor vil jeg nu feje Basja og hans Hus bort og g\u00f8re det samme ved dit Hus, som jeg gjorde ved Jeroboams, Nebats S\u00f8ns, Hus;\n16:4 den af Basjas Sl\u00e6gt, som d\u00f8r i Byen, skal Hundene \u00e6de, og den, som d\u00f8r p\u00e5 Marken, skal Himmelens Fugle \u00e6de!\"\n16:5 Hvad der ellers er at fort\u00e6lle om Ba'sja, hvad han gjorde, og hans Heltegerninger, st\u00e5r jo optegnet i Israels Kongers Kr\u00f8nike.\n16:6 S\u00e5 lagde Ba'sja sig til Hvile hos sine F\u00e6dre og blev jordet i Tirza; og hans S\u00f8n Ela blev Konge i hans Sted.\n16:7 Desuden kom HERRENs Ord ved Profeten Jehu, Hananis S\u00f8n, mod Ba'sja og hans Hus b\u00e5de p\u00e5 Grund af alt det, han havde gjort, som var ondt i HERRENs \u00d8jne, idet han kr\u00e6nkede ham ved sine H\u00e6nders V\u00e6rk og efterlignede Jeroboams Hus, og tillige fordi han lod dette nedhugge.\n16:8 I Kong Asa af Judas seks og tyvende Regerings\u00e5r blev Ela, Ba'sjas S\u00f8n, Konge over Israel, og han herskede to \u00c5r i Tirza.\n16:9 S\u00e5 stiftede en af hans M\u00e6nd, Zimri, der var F\u00f8rer for den ene Halvdel af Stridsvognene, en Sammensv\u00e6rgelse imod ham; og engang, da han i Tirza var beruset ved et Drikkelag i sin Palads\u00f8verste Arzas Hus,\n16:10 tr\u00e6ngte Zimri ind og slog ham ihjel - i Kong Asa af Judas syv og tyvende Regerings\u00e5r - og blev Konge i hans Sted.\n16:11 Da han var blevet Konge og havde besteget Tronen, lod han hele Basjas Hus dr\u00e6be uden at levne et mandligt V\u00e6sen og tillige hans n\u00e6rmeste Sl\u00e6gtninge og Venner;\n16:12 s\u00e5ledes udryddede Zimri hele Ba'sjas Hus efter det Ord, HERREN havde talet til Basja ved Profeten Jehu,\n16:13 for alle de Synders Skyld, som Ba'sja og hans S\u00f8n Ela havde beg\u00e5et og forledt Israel til, s\u00e5 at de kr\u00e6nkede HERREN, Israels Gud, ved deres Afguder.\n16:14 Hvad der ellers er af fort\u00e6lle om Ela, alt, hvad han gjorde, st\u00e5r jo optegnet i Israels Kongers Kr\u00f8nike.\n16:15 I Kong Asa af Judas syv og tyvende Regerings\u00e5r blev Zimri Konge, og han herskede syv Dage i Tirza. H\u00e6ren var p\u00e5 det Tidspunkt ved at belejre Gibbeton, som tilh\u00f8rte Filisterne;\n16:16 og da nu H\u00e6ren under Belejringen h\u00f8rte, at Zimri havde sfiftet en Sammensv\u00e6rgelse mod Kongen og endda dr\u00e6bt ham, udr\u00e5bte hele Israel samme Dag i Lejren Omri, Israels H\u00e6rf\u00f8rer, til Konge.\n16:17 Derp\u00e5 hr\u00f8d Omri op med hele Israel fra Gibbeton og begyndte at belejre Tirza;\n16:18 og da Zimri s\u00e5 at Byen var taget, begav han sig ind i Kongens Palads og stak det i Brand over sig; s\u00e5ledes d\u00f8de han\n16:19 for de Synders Skyld, han havde beg\u00e5et, idet han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs \u00d8jne, og vandrede i Jeroboams Spor og i de Synder, han havde beg\u00e5et, da han forledte Israel til at synde.\n16:20 Hvad der ellers er at fort\u00e6lle om Zimri og den Sammensv\u00e6rgelse, han stiftede, st\u00e5r jo optegnet i Israels Kongers Kr\u00f8nike.\n16:21 Ved den Tid delte Israels Folk sig, idet den ene Halvdel slutfede sig fil Tibni, Ginats S\u00f8n, og udr\u00e5bte ham til Konge, medens den anden sluttede sig til Omri.\n16:22 Men den Del af Folket, der sluttede sig til Omri, fik Overtaget over dem, der sluttede sig til Tibni, Ginats S\u00f8n, og da Tibni d\u00f8de ved den Tid, blev Omri Konge.\n16:23 I Kong Asa af Judas een og tredivte Regerings\u00e5r blev Omri Konge over Israel, og han herskede tolv \u00c5r. F\u00f8rst herskede han seks \u00c5r i Tirza;\n16:24 men siden k\u00f8bte han Samarias Bjerg af Semer for to Talenter S\u00f8lv og byggede p\u00e5 Bjerget en By, som han efter Semer, Bjergets Ejer, kaldte Samaria.\n16:25 Omri gjorde, hvad der var ondt i HERRENs \u00d8jne, og handlede endnu v\u00e6rre end alle hans Forg\u00e6ngere;\n16:26 han vandrede helt i Jeroboams, Nebats S\u00f8ns, Spor og i de Synder, han havde forledt Israel til, s\u00e5 at de kr\u00e6nkede HERREN, Israels Gud, ved deres Afguder.\n16:27 Hvad der ellers er at fort\u00e6lle om Omri, alt, hvad han gjorde, og de Heltegerninger, han udf\u00f8rte, st\u00e5r jo optegnet i Israels Kongers Kr\u00f8nike.\n16:28 S\u00e5 lagde Omri sig til Hvile hos sine F\u00e6dre og blev jordet i Samaria; og hans S\u00f8n Akab blev Konge i hans Sted.\n16:29 Akab, Omris S\u00f8n, blev Konge over Israel i Kong Asa af Judas otte og tredivte Regerings\u00e5r, og Akab, Omris S\u00f8n, herskede to og tyve \u00c5r over Israel i Samaria.\n16:30 Akab, Omris S\u00f8n, gjorde, hvad der var ondt i HERRENs \u00d8jne, i h\u00f8jere Grad end alle hans Forg\u00e6ngere.\n16:31 Og som om det ikke var nok med, at han vandrede i Jeroboams, Nebats S\u00f8ns, Synder, \u00e6gtede han oven i K\u00f8bet Jesabel, en Datter af Zidoniemes Konge Etba'al, og gik hen og dyrkede Ba'al og tilbad ham.\n16:32 Han rejste Ba'al et Alter i Ba'alstemplet, som han lod bygge i Samaria.\n16:33 Og Akab lavede Asjerast\u00f8tten og gjorde endnu flere Ting, hvorved han kr\u00e6nkede HERREN, Israels Gud, v\u00e6rre end de Konger, der havde hersket f\u00f8r ham i Israel. -\n16:34 I hans Dage genopbyggede Beteliten Hiel Jeriko; efter det Ord, HERREN havde taleted Josua, Nuns S\u00f8n, kostede det ham hans f\u00f8rstef\u00f8dte Abiram at l\u00e6gge Grunden og hans yngste S\u00f8n Seguh at s\u00e6tte dens Portfl\u00f8je ind.\n17:1 Tisjbiten Elias fra Tisjbe i Gilead sagde til Akab: \"S\u00e5 sandt HERREN, Israels Gud, lever, han, for hvis \u00c5syn jeg st\u00e5r, i de kommende \u00c5r skal der ikke falde dug eller Regn uden p\u00e5 mit udtrykkelige Bud!\"\n17:2 Derp\u00e5 kom HERRENs Ord til ham s\u00e5ledes:\n17:3 \"G\u00e5 bort herfra og begiv dig \u00f8sterp\u00e5 og hold dig skjult ved B\u00e6kken Krit \u00f8sten for Jordan;\n17:4 du skal drikke af B\u00e6kken, og Ravnene har jeg p\u00e5lagt at s\u00f8rge for F\u00f8de til dig der.\"\n17:5 Da gik han og gjorde efter HERRENs Ord, han gik hen og tog Bolig ved B\u00e6kken Krit \u00f8sten for Jordan;\n17:6 og Ravnene bragte ham Br\u00f8d om Morgenen og k\u00f8d om Aftenen, og han drak af B\u00e6kken.\n17:7 Men nogen Tid efter t\u00f8rrede B\u00e6kken ud, eftersom der ingen Regn faldt i Landet.\n17:8 Da kom HERRENs Ord til ham s\u00e5ledes:\n17:9 \"Begiv dig til Zarepta, som h\u00f8rer til Zidon, og tag Bolig der; se, jeg har p\u00e5lagt en Enke der at s\u00f8rge for F\u00f8de til dig.\"\n17:10 S\u00e5 begav han sig til Zarepta, og da han kom til Byens Port, fik han \u00d8je p\u00e5 en Enke, som var ved at sanke Br\u00e6nde, og r\u00e5bte til hende: \"Hent mig lidt Vand i et Kar, for at jeg kan drikke!\"\n17:11 Og da hun gik bort for at hente det, r\u00e5bte han efter hende: \"Tag ogs\u00e5 et Stykke Br\u00f8d med til mig!\"\n17:12 Men hun svarede: \"S\u00e5 sandt HERREN din Gud lever, jeg ejer ikke Br\u00f8d, men kun en H\u00e5ndfuld Mel i Krukken og lidt Olie i Dunken; jeg var nettop ved at sanke et Par Stykker Br\u00e6nde for at g\u00e5 hjem og tillave det til mig og min S\u00f8n; og n\u00e5r vi har spist det, m\u00e5 vi d\u00f8!\"\n17:13 Da sagde Elias til hende: \"Frygt ikke! G\u00e5 hjem og g\u00f8r, som du siger; men lav f\u00f8rst et lille Br\u00f8d deraf til mig og bring mig det; siden kan du lave noget til dig selv og din S\u00f8n!\n17:14 Thi s\u00e5 siger HERREN, Israels Gud: Melkrukken skal ikke blive tom, og Olien i Dunken skal ikke slippe op, f\u00f8r den Dag HERREN sender Regn over Jorden!\"\n17:15 Da gik hun og gjorde, som Elias sagde; og b\u00e5de hun og han og hendes S\u00f8n havde noget at spise en Tid lang.\n17:16 Melkrukken blev ikke tom, og olien i Dunken slap ikke op, efter det Ord HERREN havde talet ved Elias.\n17:17 Men nogen Tid efter blev Kvindens, Husets Ejerindes, S\u00f8n syg, og hans Sygdom tog heftigt til, s\u00e5 der til sidst ikke mere var Liv i ham.\n17:18 Da sagde hun til Elias: \"Hvad har jeg med dig at g\u00f8re, du Guds Mand! Er du kommet for at bringe min Synd i Erindring og volde min S\u00f8ns D\u00f8d?\"\n17:19 Men han svarede hende: \"Lad mig f\u00e5 din S\u00f8n!\" Og han tog ham fra hendes Sk\u00f8d og bar ham op i Stuen p\u00e5 Taget, hvor han boede, og lagde ham p\u00e5 sin Seng.\n17:20 S\u00e5 r\u00e5bte han til HERREN: \"HERRE min Gud, vil du virkelig handle s\u00e5 ilde mod den Enke; i hvis Hus jeg er G\u00e6st, at du lader hendes S\u00f8n d\u00f8?\"\n17:21 Derp\u00e5 strakfe han sig tre Gange hen over Drengen og r\u00e5bte til HERREN: \"HERRE min Gud, lad dog Drengens Sj\u00e6l vende tilbage!\"\n17:22 Og HERREN h\u00f8rte Eliass R\u00f8st; Drengens Sj\u00e6l vendte tilbage, s\u00e5 han blev levende.\n17:23 S\u00e5 tog Elias Drengen og bragte ham fra Stuen p\u00e5 Taget ned i Huset og gav hans Moder ham, idet han sagde: \"Se, din S\u00f8n lever!\"\n17:24 Da sagde Kvinden til Elias: \"Nu ved jeg vist, at du er en Guds Mand, og at HERRENs Ord i din Mund er Sandhed.\"\n18:1 Lang Tid efter, i det tredie \u00c5r, kom HERRENs ord s\u00e5ledes: \"G\u00e5 hen og tr\u00e6d frem for Akab, s\u00e5 vil jeg sende Regn over Jorden!\"\n18:2 Da gav Elias sig p\u00e5 Vej for at tr\u00e6de frem for Akab. Da Hungersn\u00f8den blev trykkende i Samaria,\n18:3 kaldte Akab Palads\u00f8versten Obadja til sig. Obadja var en Mand, der alvorligt frygtede HERREN,\n18:4 og dengang Jesabel lod HERRENs Profeter udrydde, tog han og skjulte hundrede Profeter, halvtredsindstyve i een Hule og halvtredsindstyve i en anden, og s\u00f8rgede for Br\u00f8d og Vand til dem.\n18:5 Akab sagde nu til Obadja: \"Kom, lad os drage rundt i Landet til alle Vandkilder og B\u00e6kke, om vi mulig kan finde s\u00e5 meget Gr\u00e6s, at vi kan holde Liv i Hestene og Muldyrene og slippe for at dr\u00e6be noget af Dyrene!\"\n18:6 S\u00e5 delte de Landet, som de skulde gennemvandre, mellem sig, s\u00e5ledes at Akab og Obadja drog hver sin Vej.\n18:7 Medens nu Obadja var undervejs, se, da tr\u00e5dte Elias ham i M\u00f8de; Obadja genkendte ham og faldt p\u00e5 sit Ansigt og sagde: \"Er det dig, min Herre Elias?\"\n18:8 Han svarede: \"Ja, det er mig! G\u00e5 hen og sig til din Herre, at Elias er her!\"\n18:9 Men han sagde: \"Hvormed har jeg dog syndet, siden du vil give din Tr\u00e6l i Akabs H\u00e5nd, for at han kan sl\u00e5 mig ihjel?\n18:10 S\u00e5 sandt HERREN din Gud lever, der er ikke et Folk eller Rige, min Herre ikke har sendt Bud til for at lede efter dig; og blev der sagt, at du ikke var der, tog han Riget og Folket i Ed p\u00e5, at de ikke havde fundet dig.\n18:11 Og nu siger du, at jeg skal g\u00e5 hen og sige til min Herre, at Elias er her!\n18:12 Hvis nu HERRENs \u00c5nd, n\u00e5r jeg har forladt dig, f\u00f8rer dig bort til et Sted, jeg ikke kender, og jeg kommer og melder det til Akab, og han ikke finder dig, lader han mig dr\u00e6be. Og din Tr\u00e6l har dog frygtet HERREN fra Ungdommen af!\n18:13 Er det ikke kommet min Herre for \u00d8re, hvad jeg gjorde, da Jesabel lod HERRENs Profeter dr\u00e6be, hvorledes jeg skjulte hundrede af HERRENs Profeter, halvtredsindstyve i een Hule og halvtredsindstyve i en anden, og s\u00f8rgede for Br\u00f8d og Vand til dem?\n18:14 Og nu siger du, at jeg skal g\u00e5 hen og sige til din Herre, at Elias er her - han lader mig dr\u00e6be!\"\n18:15 Da sagde Elias: \"S\u00e5 sandt H\u00e6rskarers HERRE lever, han, for hvis \u00c5syn jeg st\u00e5r, i Dag vil jeg tr\u00e6de frem for ham.\"\n18:16 Obadja gik da Akab i M\u00f8de og meldte ham det, og Akab gik Elias i M\u00f8de.\n18:17 Da Akab fik \u00d8je p\u00e5 Elias, sagde han til ham: \"Er det dig, du, som bringer Ulykke over Israel!\"\n18:18 Men han svarede: \"Det er ikke mig, der har bragt Ulykke over Israel, men dig og din Faders Hus, fordi I har forladt HERREN og holder eder til Ba'alerne!\n18:19 Men send nu Bud og kald hele Israel sammen til mig p\u00e5 Karmels Bjerg og tillige de 450 Ba'alsprofeter og de 400 Asjeraprofeter, som spiser ved Jesabels Bord!\"\n18:20 Da sendte Akab Bud rundt til alle Israeliterne og samlede Profeterne p\u00e5 Karmels Bjerg.\n18:21 Elias tr\u00e5dte s\u00e5 frem for alt Folket og sagde: \"Hvor l\u00e6nge vil I blive ved at halte til begge Sider? Er HERREN Gud, s\u00e5 hold eder til ham, og er Ba'al Gud, s\u00e5 hold eder til ham!\" Men Folket svarede ham ikke et Ord.\n18:22 Da sagde Elias til Folket: \"Jeg er den eneste af HERRENs Profeter, der er tilbage, og Ba'als Profeter er 450 Mand;\n18:23 lad os nu f\u00e5 to unge Tyre; s\u00e5 skal de v\u00e6lge den ene Tyr og hugge den i Stykker og l\u00e6gge den p\u00e5 Br\u00e6ndet, men Ild m\u00e5 de ikke l\u00e6gge til; den anden vil jeg lave til og l\u00e6gge p\u00e5 Br\u00e6ndet, men uden at t\u00e6nde Ild.\n18:24 S\u00e5 skal I p\u00e5kalde eders Guds Navn, og jeg vil p\u00e5kalde HERRENs Navn; den Gud, der svarer med Ild, han er Gud!\" Alt Folket sagde: \"Det Forslag er godt!\"\n18:25 Derp\u00e5 sagde Elias til Ba'als Profefer: \"V\u00e6lg eder den ene Tyr og lav den til f\u00f8rst, thi I er de mange, og p\u00e5kald s\u00e5 eders Guds Navn, men I m\u00e5 ikke t\u00e6nde Ild!\"\n18:26 S\u00e5 tog de Tyren og lavede den til og p\u00e5kaldte Ba'als Navn fra Morgen til Middag, idet de r\u00e5bte: \"H\u00f8r os, Ba'al!\" Men ikke en Lyd h\u00f8rtes, der var ingen, som svarede; og de dansede haltende omkring det Alter, de havde opf\u00f8rt.\n18:27 Men da det var blevet Middag, h\u00e5nede Elias dem og sagde: \"I m\u00e5 r\u00e5be h\u00f8jt, thi han er jo en Gud! Han er vel faldet i Tanker eller g\u00e5et afsides eller rejst bort, eller han er faldet i S\u00f8vn og m\u00e5 f\u00f8rst v\u00e5gne!\"\n18:28 Da r\u00e5bte de h\u00f8jt, og som de havde for Skik, s\u00e5rede de deres Legemer med Sv\u00e6rd og Spyd, til Blodet fl\u00f8d ned ad dem.\n18:29 Og da det var over Middag, begyndte de at rase, og det varede lige til hen imod Afgr\u00f8deofferets Tid, men ikke en Lyd h\u00f8rtes, ingen svarede, og ingen agtede derp\u00e5.\n18:30 Da sagde Elias til alt Folket: \"Kom hen til mig!\" Og da alt Folket var kommet hen til ham, satte han HERRENs nedbrudte Alter i Stand.\n18:31 Elias tog tolv Sten, svarende til Tallet p\u00e5 Jakobs S\u00f8nners Stammer, han, til hvem HERRENs Ord l\u00f8d: \"Israel skal dit Navn!\"\n18:32 Og af disse Sten byggede han et Alter i HERRENs Navn og gravede rundt om Alteret en Rende p\u00e5 omtrent to Sea Land.\n18:33 Derp\u00e5 lagde han Br\u00e6ndet tilrette, huggede Tyren i Stykker og lagde den p\u00e5 Br\u00e6ndet.\n18:34 S\u00e5 sagde han: \"Fyld fire Krukker med Vand og h\u00e6ld det ud over Br\u00e6ndofferet og Br\u00e6ndet!\" Og da de havde gjort det, sagde han: \"Een Gang til!\" Og da de havde gjort det anden Gang, sagde han: \"Een Gang til!\" Og de gjorde det endnu en Gang.\n18:35 Det drev af Vand rundt om Alteret, ogs\u00e5 Renden fik han fyldt med Vand.\n18:36 Men ved Afgr\u00f8deofferets Tid tr\u00e5dte Profeten Elias frem og sagde: \"HERRE, Abrahams, Isaks og Israels Gud! Lad det kendes i Dag, at dut er Gud i Israel og jeg din Tjener, og at jeg har gjort alt dette p\u00e5 dit Ord!\n18:37 H\u00f8r mig, HERRE, h\u00f8r mig, for at dette Folk m\u00e5 kende, at du HERRE er Gud, og at du atter drager deres Hjerte til dig\"\n18:38 Da for HERRENs Ild ned og fort\u00e6rede Br\u00e6ndofferet og Br\u00e6ndet og Stenene og Jorden; endog Vandet i Renden slikkede den bort.\n18:39 Da alt Folket s\u00e5 det, faldt de p\u00e5 deres Ansigt og r\u00e5bte: \"HERREN er Gud, HERREN er Gud!\"\n18:40 Men Elias sagde til dem: \"Grib Ba'als Profeter, lad ingen af dem slippe bort!\" Og de greb dem, og Elias f\u00f8rte dem ned til Kisjonb\u00e6kken og dr\u00e6bte dem der.\n18:41 Derp\u00e5 sagde Elias til Akab: \"G\u00e5 op og spis og drik, thi der h\u00f8res Susen af Regn.\"\n18:42 Da gik Akab op for at spise og drikke; men Elias gik op p\u00e5 Karmels Top og b\u00f8jede sig til Jorden med Ansigtet mellem Kn\u00e6ene.\n18:43 S\u00e5 sagde han til sin Tjener: \"G\u00e5 op og se ud over Havet!\" Og han gik op og s\u00e5 ud, men sagde: \"Der er intet!\" Syv Gange sagde han til ham: \"G\u00e5 derop igen!\" Og syv Gange vendte Tjeneren tilbage.\n18:44 Men syvende Gang sagde han: \"Nu stiger der en lille Sky op af Havet, s\u00e5 stor som en Mands H\u00e5nd!\" Da sagde Elias: \"G\u00e5 hen og sig til Akab: Sp\u00e6nd for og k\u00f8r hjem, at du ikke skal blive opholdt af Regnen!\"\n18:45 Et \u00d8jeblik efter var Himmelen sort af Stormskyer, og der faldt en voldsom Regn. Akab steg til Vogns og k\u00f8rte til Jizre'el;\n18:46 men HERRENs H\u00e5nd kom over Elias, s\u00e5 han omgjordede sine L\u00e6nder og l\u00f8b foran Akab lige til Jizre'el.\n19:1 Akab fortalte nu Jesabel alt, hvad Elias havde gjort, og hvorledes han havde ihjelsl\u00e5et alle Profeterne med Sv\u00e6rd,\n19:2 og Jesabel sendte et Sendebud til Elias og lod sige: \"Guderne ramme mig b\u00e5de med det ene og det andet, om jeg ikke i Morgen ved denne Tid handler med dit Liv, som der er handlet med deres!\"\n19:3 Da blev han bange, stod op og drog bort for at redde sit Liv. Han kom da til Be'ersjeba i Juda. Der lod han sin Tjener blive\n19:4 og vandrede selv en Dagsrejse ud i \u00d8rkenen og satte sig under en Gyvelbusk og \u00f8nskede sig D\u00f8den, idet han sagde: \"Nu er det nok, HERRE; tag mit Liv, thi jeg er ikke bedre end mine F\u00e6dre!\"\n19:5 S\u00e5 lagde han sig til at sove under en Gyvelbusk. Og se, en Engel r\u00f8rte ved ham og sagde: \"St\u00e5 op og spis!\"\n19:6 Og da han s\u00e5 sig om, se, da l\u00e5 der, hvor hans Hoved havde hvilet, et ristet Br\u00f8d, og der stod en Krukke Vand; og han spiste og drak og lagde sig igen.\n19:7 Men HERRENs Engel kom atter og r\u00f8rte ved ham og sagde: \"St\u00e5 op og spis, ellers bliver Vejen dig for lang!\"\n19:8 Da stod han op og spiste og drak; og styrket af dette M\u00e5ltid vandrede han i fyrretyve Dage og fyrretyve N\u00e6tter lige til Guds Bjerg Horeb.\n19:9 Der gik han ind i en Hule og overnattede. Da l\u00f8d HERRENs Ord til ham: \"Hvad er du her efter, Elias?\"\n19:10 Han svarede: \"Jeg har v\u00e6ret fuld af Nidk\u00e6rhed for HERREN, H\u00e6rskarers Gud, fordi Israeliterne har forladt din Pagt; dine Altre har de nedbrudt, og dine Profeter har de ihjelsl\u00e5et med Sv\u00e6rd! Jeg alene er tilbage, og nu st\u00e5r de mig efter Livet!\"\n19:11 Da sagde han: \"G\u00e5 ud og stil dig p\u00e5 Bjerget for HERRENs \u00c5syn!\" Og se, HERREN gik forbi, og et stort og st\u00e6rkt Vejr, der s\u00f8nderrev Bjerge og spr\u00e6ngte Klipper, gik foran HERREN, men HERREN var ikke i Vejret. Efter Vejret kom der et Jordsk\u00e6lv, men HERREN var ikke i Jordsk\u00e6lvet.\n19:12 Efter Jordsk\u00e6lvet kom der Ild, men HERREN var ikke i Ilden. Men efter Ilden kom der en stille, sagte Susen,\n19:13 og da Elias h\u00f8rte den, hyllede han sit Hoved i sin Kappe og gik ud og stillede sig ved Indgangen til Hulen; og se, en R\u00f8st l\u00f8d til ham: \"Hvad er du her efter Elias?\"\n19:14 Han svarede: \"Jeg har v\u00e6ret fuld af Nidk\u00e6rhed for HERREN, H\u00e6rskarers Gud, fordi Israeliterne har forladt din Pagt; dine Altre har de nedbrudt, og dine Profeter har de ihjelsl\u00e5et med Sv\u00e6rd! Jeg alene er tilbage, og nu st\u00e5r de mig efter Livet!\"\n19:15 Da sagde HERREN til ham: \"Vend tilbage ad den Vej, du kom, og g\u00e5 til \u00d8rkenen ved Damaskus; g\u00e5 s\u00e5 hen og salv Hazael til Konge over Aram,\n19:16 salv Jehu, Nimsjis S\u00f8n, til Konge over Israel og salv Elisa, Sjafats S\u00f8n, fra Abel Mehola til Profet i dit Sted!\n19:17 Den, der undslipper Hazaels Sv\u00e6rd, skal Jehu dr\u00e6be, og den, der undslipper Jehus Sv\u00e6rd, skal Elisa dr\u00e6be.\n19:18 Jeg vil lade syv Tusinde blive tilbage i Israel, hvert Kn\u00e6, der ikke har b\u00f8jet sig for Ba'al, og hver Mund, der ikke har kysset ham.\"\n19:19 S\u00e5 gik han derfra; og han traf Elisa, Sjafats S\u00f8n, i F\u00e6rd med at pl\u00f8je; tolv Spand Okser havde han foran sig, og selv var han ved det tolvte. Da nu Elias gik forbi ham, kastede han sin Kappe over ham.\n19:20 S\u00e5 forlod han Okserne og l\u00f8b efter Elias og sagde: \"Lad mig f\u00f8rst kysse min Fader og min Moder, s\u00e5 vil jeg f\u00f8lge dig!\" Han svarede: \"G\u00e5 kun tilbage, thi hvad er det ikke, jeg har gjort ved dig!\"\n19:21 Da forlod han ham og vendte tilbage; s\u00e5 tog han og slagtede Oksespandet, kogte Okserne ved Stavt\u00f8jet og gav Folkene dem at spise; derp\u00e5 br\u00f8d han op og fulgte Elias og gik ham til H\u00e5nde.\n20:1 Kong Benhadad af Aram samlede hele sin H\u00e6r, og to og tredive Konger fulgte ham med Heste og Stridsvogne; og han drog op og indesluttede Samaria og belejrede det.\n20:2 Han sendte nu Sendebud ind i Byen til Kong Akab af Israel\n20:3 og lod sige til ham: \"S\u00e5ledes siger Benhadad: Dit S\u00f8lv og Guld er mit, men dine Hustruer og b\u00f8rn kan du beholde!\"\n20:4 Israels Konge lod svare: \"Som du byder, Herre Konge! Jeg og alt, hvad mit er, tilh\u00f8rer dig.\"\n20:5 Men Sendebudene vendte tilbage og sagde: \"S\u00e5ledes siger Benha dad: Jeg sendte Bud til dig og lod sige: Dit S\u00f8lv og Guld og dine Hustruer og B\u00f8rn skal du give mig!\n20:6 S\u00e5 sender jeg da i Morgen ved denne Tid mine Folk til dig, og de skal gennems\u00f8ge dit Hus og dine Folks Huse og tilvende sig og tage alt, hvad de lyster!\"\n20:7 Da lod Israels Konge alle Landets \u00c6ldste kalde og sagde: \"Der ser I, at Manden har ondt i Sinde, thi nu sender han Bud til mig om mine Hustruer og B\u00f8rn, og mit S\u00f8lv og Guld havde jeg ikke n\u00e6gtet ham!\"\n20:8 Alle de \u00c6ldste og alt Folket svarede ham: \"H\u00f8r ham ikke; du m\u00e5 ikke give efter!\"\n20:9 Da sagde han til Benhadads Sendebud: \"Sig til min Herre Kongen: Alt, hvad du f\u00f8rste Gang kr\u00e6vede af din Tr\u00e6l, vil jeg g\u00f8re, men dette Krav kan jeg ikke opfylde!\" Med det Svar vendte Sendebudene tilbage.\n20:10 Da sendte Benhadad Bud til ham og lod sige: \"Guderne ramme mig b\u00e5de med det ene og det andet, om St\u00f8vet i Samaria forsl\u00e5r til at fylde H\u00e6nderne p\u00e5 alle de Krigere, der f\u00f8lger mig!\"\n20:11 Men Israels Konge lod svare: \"Sig s\u00e5ledes: Den, der sp\u00e6nder B\u00e6ltet, skal ikke rose sig som den, der l\u00f8ser det!\"\n20:12 Benhadad modtog Svaret, just som han sad og drak sammen med Kongerne i L\u00f8vhytterne; da sagde han til sine Folk: \"Til Storm!\" Og de gjorde sig rede til at storme Byen.\n20:13 Men en Profet tr\u00e5dte hen til Kong Akab af Israel og sagde: \"S\u00e5 siger HERREN: Ser du hele den v\u00e6ldige Menneskem\u00e6ngde der? Se, jeg giver den i Dag i din H\u00e5nd, og du skal kende, at jeg er HERREN!\"\n20:14 Akab spurgte: \"Ved hvem?\" Han svarede: \"S\u00e5 siger HERREN: Ved Fogedernes Folk!\" Derp\u00e5 spurgte han: \"Hvem skal \u00e5bne Kampen?\" Han svarede: \"Du!\"\n20:15 S\u00e5 m\u00f8nstrede han Fogedernes Folk, og de var 232; derefter m\u00f8nstrede han hele H\u00e6ren, alle Israeliterne, 7000 Mand.\n20:16 Og ved Middagstid gjorde de et Udfald, just som Benhadad og de to og tredive Konger, der fulgte ham, sad og drak i L\u00f8vhytterne.\n20:17 F\u00f8rst rykkede Fogedernes Folk ud. Man sendte da Bud til Benhadad og meldte: \"Der rykker M\u00e6nd ud fra Samaria!\"\n20:18 Da sagde han: \"Hvad enten de rykker ud for at f\u00e5 Fred eller for at k\u00e6mpe, s\u00e5 grib dem levende!\"\n20:19 Da Fogedernes Folk og H\u00e6ren, som fulgte efter, var rykket ud fra Byen,\n20:20 huggede de ned for Fode, s\u00e5 at Aram\u00e6erne tog Flugten; og Israeliterne satte efter dem. Men Kong Benhadad af Aram undslap til Hest sammen med nogle Ryttere.\n20:21 Da rykkede Israels Konge ud og gjorde Hestene og Vognene til Bytte, og han tilf\u00f8jede Aram\u00e6erne et stort Nederlag.\n20:22 Men Profeten tr\u00e5dte hen til Israels Konge og sagde til ham: \"Tag dig sammen og se vel til, hvad du vil g\u00f8re, thi n\u00e6ste \u00c5r drager Arams Konge op imod dig igen!\"\n20:23 Men Aram\u00e6erkongens Folk sagde til ham: \"Deres Gud er en Bjerggud, derfor blev de os for st\u00e6rke; men lad os se, om vi ikke kan blive de st\u00e6rkeste, n\u00e5r vi angriber dem p\u00e5 Slettelandet!\n20:24 S\u00e5ledes skal du g\u00f8re: Afs\u00e6t alle Kongerne, s\u00e6t Statholdere i deres Sted\n20:25 og stil lige s\u00e5 stor en H\u00e6r p\u00e5 Benene som den, du mistede, og lige s\u00e5 mange Heste og Vogne som f\u00f8r! N\u00e5r vi s\u00e5 k\u00e6mper med dem p\u00e5 Slettelandet, sandelig, om vi ikke bliver de st\u00e6rkeste!\" Og han fulgte deres R\u00e5d og handlede derefter.\n20:26 N\u00e6ste \u00c5r m\u00f8nstrede Benha dad Aram\u00e6eme og drog op til Atek for at k\u00e6mpe med Israel.\n20:27 Ogs\u00e5 Israeliterne blev m\u00f8nstret og forsynede sig med Levnedsmidler, hvorefter de rykkede dem i M\u00f8de og lejrede sig lige over for dem som to sm\u00e5 Gedehjorde, medens Aram\u00e6erne oversv\u00f8mmede Landet.\n20:28 Da tr\u00e5dte en Guds Mand hen til Israels Konge og sagde: \"S\u00e5 siger HERREN: Fordi Aram\u00e6erne siger: HERREN er en Bjerggud og ikke en Dalgud! vil jeg give hele den v\u00e6ldige Menneskem\u00e6ngde der i din H\u00e5nd, og I skal kende, at jeg er HERREN!\"\n20:29 De l\u00e5 nu lejret over for hinanden i syv Dage, men Syvendedagen kom det til Kamp, og Israeliterne huggede Aram\u00e6erne ned, 100.000 Mand Fodfolk p\u00e5 een Dag.\n20:30 De, der blev tilovers, flygtede til Byen Afek, men Muren styrtede ned over dem, der var tilbage, 27000 Mand. Benhadad flygtede ind i Byen, hvor han l\u00f8b fra Kammer til Kammer.\n20:31 Da sagde hans Folk til ham: Vi har h\u00f8rt, at Kongerne over Israels Hus er n\u00e5dige Konger; lad os binde S\u00e6k om L\u00e6nderne og Reb om Hovederne og g\u00e5 ud til Israels Konge, m\u00e5ske han da vil sk\u00e5ne dit Liv!\"\n20:32 S\u00e5 bandt de S\u00e6k om L\u00e6ndeme og Reb om Hovederne og kom til Israels Konge og sagde: \"Din Tr\u00e6l Benhadad siger: Lad mig leve!\" Han svarede: \"Er han endnu i Live? Han er min Broder!\"\n20:33 Det tog M\u00e6ndene for et godt Varsel. og de tog ham straks p\u00e5 Ordet, idet de sagde: \"Benhadad er din Broder!\" Da sagde han: \"G\u00e5 hen og hent ham!\" S\u00e5 gik Benhadad ud til ham, og han tog ham op i Vognen til sig.\n20:34 Benhadad sagde nu til ham: \"De Byer, min Fader fratog din Fader, vil jeg give tilbage, og du m\u00e5 bygge dig Gader i Damaskus, lige som min Fader gjorde i Samaria! P\u00e5 disse Vilk\u00e5r give du mig fri!\" Og han sluttede Pagt med ham og lod ham g\u00e5.\n20:35 Men en af Profets\u00f8nnerne sagde med HERRENs Ord til sin F\u00e6lle: \"Sl\u00e5 mig!\" Men han v\u00e6grede sig derved.\n20:36 Da sagde han til ham: \"Fordi du ikke har adlydt HERRENs Ord. skal en L\u00f8ve dr\u00e6be dig, n\u00e5r du g\u00e5r bort fra mig!\" Og da han gik bort fra ham, traf en L\u00f8ve p\u00e5 ham og dr\u00e6bte ham.\n20:37 S\u00e5 traf Profets\u00f8nnen en anden og sagde til ham: \"Sl\u00e5 mig!\" Og den anden slog ham og s\u00e5rede ham.\n20:38 S\u00e5 gik Profeten hen og stillede sig p\u00e5 den Vej, Kongen kom, og gjorde sig ukendelig med et Bind for \u00d8jnene.\n20:39 Da Kongen kom forbi, r\u00e5bte han til ham: \"Din Tr\u00e6l var draget med i Kampen; da kom en hen til mig med en Mand og sagde: Vogt den Mand vel! Slipper han bort, skal du svare for hans Liv med dit eget Liv eller b\u00f8de en Talent S\u00f8lv!\n20:40 Men din Tr\u00e6l var optaget snart her, snart der, og borte var han.\" Da sagde Israels Konge til ham: \"Det er din Dom, du har selv f\u00e6ldet den!\"\n20:41 S\u00e5 tog han hurtig Bindet fra \u00d8jnene, og Israels Konge genkendte ham som en af Ptofeterne.\n20:42 Og han sagde til ham: \"S\u00e5 siger HERREN: Fordi du gav Slip p\u00e5 den Mand, der var hjemfaldet til mit Band, skal du svare for hans Liv med dit eget Liv og for hans Folk med dit eget Folk!\"\n20:43 Da drog Israels Konge hjem, misforn\u00f8jet og ilde til Mode, og han kom til Samaria.\n21:1 Derefter h\u00e6ndte f\u00f8lgende. Jizrae'eliten Nabot havde en Ving\u00e5rd i Jizre'el lige ved Kong Akab af Samarias Palads.\n21:2 Akab sagde til Nabot: \"Overlad mig din Ving\u00e5rd, for at jeg kan f\u00e5 den til K\u00f8kkenhave; den ligger jo lige ved mit Palads; jeg vil give dig en bedre Ving\u00e5rd i Bytte eller betale dig, hvad den er v\u00e6rd, i rede Penge, om du foretr\u00e6kker det.\"\n21:3 Men Nabot svarede Akab: \"HERREN bevare mig fra at overlade dig mine F\u00e6dres Arvelod!\"\n21:4 S\u00e5 gik Akab hjem, misforn\u00f8jet og ilde til Mode over det Svar, Jizre'eliten Nabot havde givet ham: \"Jeg vil ikke overlade dig mine F\u00e6dres Arvelod!\" Og han lagde sig til Sengs, vendte sit Ansigt bort og spiste ikke.\n21:5 Da kom hans Hustru Jesabel ind og sagde til ham: \"Hvorfor er du s\u00e5 misforn\u00f8jet, og hvorfor spiser du ikke?\"\n21:6 Han svarede hende: \"Jo, jeg sagde til Jizreeliten Nabot: Overlad mig din Ving\u00e5rd for rede Penge, eller mod at jeg giver dig en anden Ving\u00e5rd i Bytte, om du hellere vil det! Men han svarede: Jeg vil ikke overlade dig min Ving\u00e5rd!\"\n21:7 Da sagde hans Hustru Jesabel til ham: \"Er det dig, der for Tiden er Konge i Israel? St\u00e5 op, spis og v\u00e6r ved godt Mod, jeg skal skaffe dig Jizre'eliten Nabots Ving\u00e5rd!\"\n21:8 Derp\u00e5 skrev hun et Brev i Akabs Navn, satte hans Segl under og sendte det til de \u00c6ldste og de fornemme i Nabots By, dem, han boede imellem.\n21:9 I Brevet havde hun skrevet: \"Udr\u00e5b en Fastedag og s\u00e6t Nabot \u00f8verst blandt Folket\n21:10 og lige over for ham to Niddinger, som kan vidne imod ham og sige: Du har forbandet Gud og Kongen! Og f\u00f8r ham s\u00e5 ud og sten ham til D\u00f8de!\"\n21:11 Hans Bysb\u00f8rn, de \u00c6ldste og de fornemme, som boede i hans By, gjorde nu, som Jesabel havde sendt Bud til dem om, s\u00e5ledes som der stod i Brevet, hun havde sendt dem;\n21:12 de udr\u00e5bte en Fastedag og satte Nabot \u00f8verst blandt Folket;\n21:13 og de to Niddinger kom og satte sig lige over for ham og vidnede imod ham i Folkets P\u00e5h\u00f8r og sagde: \"Nabot har forbandet Gud og Kongen!\" Og derp\u00e5 f\u00f8rte de ham uden for Byen og stenede ham til D\u00f8de.\n21:14 S\u00e5 sendte de Jesabel det Bud: \"Nabot er stenet til D\u00f8de!\"\n21:15 Og da Jesabel h\u00f8rte, at Nabot var stenet til D\u00f8de, sagde hun til Akab: \"St\u00e5 op og tag Jizre'eliten Nabots Ving\u00e5rd, som han v\u00e6grede sig ved at s\u00e6lge dig, i Besiddelse, thi Nabot lever ikke mere, han er d\u00f8d!\"\n21:16 S\u00e5 snart Akab h\u00f8rte, at Nabot var d\u00f8d, rejste han sig og gik ned til Jizre'eliten Nabots Ving\u00e5rd for at tage den i Besiddelse.\n21:17 Men HERRENs Ord kom til Tisjbiten Elias s\u00e5ledes:\n21:18 \"St\u00e5 op, g\u00e5 Akab, Israels Konge i Samaria, i M\u00f8de; han er just i Nabots Ving\u00e5rd, som han er g\u00e5et ned at tage i Besiddelse.\n21:19 Og tal s\u00e5ledes til ham: S\u00e5 siger HERREN: Har du myrdet og allerede tiltr\u00e5dt Arven? Sig fremdeles til ham: S\u00e5 siger HERREN: P\u00e5 samme Sted, Hundene slikkede Nabots Blod, skal de ogs\u00e5 slikke dit!\"\n21:20 Da sagde Akab til Elias: \"Har du fundet mig, min Fjende?\" Og han svarede: \"Ja, jeg har fundet dig! Fordi du har solgt dig selv til at g\u00f8re, hvad der er ondt i HERRENs \u00d8jne,\n21:21 se, derfor vil jeg bringe Ulykke over dig og feje dig bort og udrydde hvert mandligt V\u00e6sen, store og sm\u00e5, af Akabs Sl\u00e6gt, i Israel;\n21:22 jeg vil handle med dit Hus som med Jeroboams, Nebats S\u00f8ns, Hus og Basjas, Abijas S\u00f8ns, Hus for den Kr\u00e6nkelse, du har \u00f8vet, og fordi du har forledt Israel til Synd.\n21:23 Men ogs\u00e5 om Jesabel har HERREN talet og sagt: Hundene skal \u00e6de Jesabel p\u00e5 Jizre'els Mark!\n21:24 Den af Akabs Sl\u00e6gt, der d\u00f8r i Byen, skal Hundene \u00e6de, og den, der d\u00f8r p\u00e5 Marken, skal Himmelens Fugle \u00e6de!\"\n21:25 Aldrig har der v\u00e6ret nogen der som Akab solgte sig selv til at g\u00f8re, hvad der er ondt i HERRENs \u00d8jne, fordi hans Hustru Jesabel forledte ham dertil;\n21:26 han handlede s\u00e5re vederstyggeligt, idet han boldt sig til Afgudsbillederne ganske som Amoriterne, dem, HERREN drev bort foran Israeliterne.\n21:27 Da Akab h\u00f8rte de Ord, s\u00f8nderrev han sine Kl\u00e6der og bandt S\u00e6k om sin bare Krop og fastede, og han sov i S\u00e6k og gik sagtelig om.\n21:28 Da kom HERRENs Ord til Tisjbiten Elias s\u00e5ledes:.\n21:29 \"Har du set, hvorledes Akab ydmyger sig for mig? Fordi han ydmyger sig for mig, vil jeg ikke lade Ulykken komme i hans Dage; i hans S\u00f8ns Dage vil jeg lade Ulykken komme over hans Hus!\"\n22:1 De holdt sig nu rolige i tre \u00c5r, der var ikke Krig mellem Aram og Israel.\n22:2 Og i det tredje \u00c5r drog Kong Josafat af Juda ned til Israels Konge.\n22:3 Da sagde Israels Konge til sine Folk: \"I ved jo, at Ramot i Gilead h\u00f8rer os til, og dog r\u00f8rer vi os ikke for at tage det fra Arams Konge!\"\n22:4 Og han sagde til Josafat: \"Vil du drage med i Krig mod Ramot i Gilead?\" Josafat svarede Israels Konge: \"Jeg som du, mit Folk som dit, mine Heste som dine!\"\n22:5 Josafat sagde fremdeles til Israels Konge: \"Sp\u00f8rg dog f\u00f8rst om, hvad HERREN siger!\"\n22:6 Da lod Israels Konge Profeterne kalde sammen, henved 400 Mand, og spurgte dem: \"Skal jeg drage i Krig mod Ramot i Gilead, eller skal jeg lade v\u00e6re?\" De svarede: \"Drag derop, s\u00e5 skal HERREN give det i Kongens H\u00e5nd!\"\n22:7 Men Josafat spurgte: \"Er her ikke endnu een af HERRENs Profe ter, vi kan sp\u00f8rge?\n22:8 Israels Konge svarede: \"Her er endnu en Mand, ved hvem vi kan r\u00e5dsp\u00f8rge HERREN; men jeg hader ham, fordi han aldrig sp\u00e5r mig godt, kun ondt; det er Mika, Jimlas S\u00f8n.\" Men Josafat sagde: S\u00e5ledes m\u00e5 Kongen ikke tale!\"\n22:9 Da kaldte Israels Konge p\u00e5 en Hofmand og sagde: \"Hent hurtig Mika, Jimlas S\u00f8n!\"\n22:10 Imidlertid sad Israels Konge og Kong Josafat af Juda, if\u00f8rt deres Skrud, hver p\u00e5 sin Trone i Samarias Port\u00e5bning, og alle Profeterne sp\u00e5ede foran dem.\n22:11 Da lavede Zidkija, Kena'anas S\u00f8n, sig Horn af Jern og sagde: \"S\u00e5 siger HERREN: Med s\u00e5danne skal du st\u00f8de Aram\u00e6erne ned, til de er tilintetgjort!\n22:12 Og alle Profeterne sp\u00e5ede det samme og sagde: \"Drag op mod Ramot i Gilead, s\u00e5 skal Lykken f\u00f8lge dig, og HERREN vil give det i Kongens H\u00e5nd!\"\n22:13 Men Budet, der var g\u00e5et efter Mika, sagde til ham: Se, Profeterne har alle som een givet Kongen gunstigt Svar. Tal du nu som de og giv gunstigt Svar!\n22:14 Men Mika svarede: \"S\u00e5 sandt HERREN lever: Hvad HERREN siger mig, det vil jeg tale!\n22:15 Da han kom til Kongen, spurgte denne ham: \"Mika, skal vi drage i Krig mod Ramot i Gilead, eller skal vi lade v\u00e6re?\" Da svarede han: \"Drag derop, s\u00e5 skal Lykken f\u00f8lge dig, og HERREN vil give det i Kongens H\u00e5nd!\"\n22:16 Men Kongen sagde til ham: \"Hvor mange Gange skal jeg besv\u00e6re dig, at du ikke siger mig andet end Sandheden i HERRENs Navn?\"\n22:17 Da sagde han: Jeg s\u00e5 hele Israel spredt p\u00e5 Bjergene som en Hjord uden Hyrd: og HERREN sagde: De Folk har ingen Herre, lad dem vende tilbage i Fred, hver til sit!\n22:18 Israels Konge sagde da til Josafat: \"Sagde jeg dig ikke, at han aldrig sp\u00e5r mig godt, kun ondt!\n22:19 Da sagde Mika: \"S\u00e5 h\u00f8r da HERRENs Ord! Jeg s\u00e5 HERREN sidde p\u00e5 sin Trone og hele Himmelens H\u00e6r st\u00e5 til h\u00f8jre og venstre for ham;\n22:20 og HERREN sagde: Hvem vil d\u00e5re Akab, s\u00e5 han drager op og falder ved Ramot i Gilead? En sagde nu eet, en anden et andet;\n22:21 men s\u00e5 tr\u00e5dte en \u00c5nd frem og stillede sig foran HERREN og sagde: Jeg vil d\u00e5re ham! HERREN spurgte ham: Hvorledes?\n22:22 Han svarede: Jeg vil g\u00e5 hen og blive en L\u00f8gnens \u00c5nd i alle hans Profefers Mund! Da sagde HERREN: Ja, du kan d\u00e5re ham; g\u00e5 hen og g\u00f8r det!\n22:23 Se, s\u00e5ledes har HERREN lagt en L\u00f8gnens \u00c5nd i alle disse dine Profeters Mund, thi HERREN har ondt i Sinde imod dig!\"\n22:24 Da tr\u00e5dte Zidkija, Kena'as S\u00f8n, frem og slog Mika p\u00e5 kinden og, sagde: \"Ad hvilken Vej skulde HERRENs \u00c5nd have forladt mig for at tale til dig?\"\n22:25 Men Mika sagde: \"Det skal du f\u00e5 at se, den Dag du flygter fra Kammer til Kammer for at skjule dig!\"\n22:26 S\u00e5 sagde Israels Konge: \"Tag Mika og bring ham tilbage til Amon, Byens \u00d8verste, og Konges\u00f8nnen Joasj\n22:27 og sig: S\u00e5leds siger Kongen: Kast denne Mand i F\u00e6ngsel og s\u00e6t ham p\u00e5 Tr\u00e6ngselsbr\u00f8d og Tr\u00e6ngselsvand, indtil jeg kommer uskadt tilbage!\"\n22:28 Men Mika sagde: \"Kommer du uskadt tilbage, s\u00e5 har HERREN ikke talet ved mig!\" Og han sagde: \"H\u00f8r, alle I Folkeslag!\"\n22:29 S\u00e5 drog Israels Konge og Kong Josafat af Juda op mod Ramot i Gilead.\n22:30 Og Israels Konge sagde til Josafat: \"Jeg vil forkl\u00e6de mig, f\u00f8r jeg drager i Kampen; men tag du dine egne Kl\u00e6der p\u00e5!\" Og Israels Konge forkl\u00e6dte sig og drog s\u00e5 i Kampen.\n22:31 Men Arams Konge havde givet sine to og tredive Vognstyrere den Befaling: \"I m\u00e5 ikke angribe nogen, v\u00e6re sig h\u00f8j eller lav, uden Israels Konge alene!\"\n22:32 Da nu Vognstyrerne fik \u00d8je p\u00e5 Josafat, t\u00e6nkte de: \"Det er sikkert Israels Konge!\" Og de rettede deres Angreb mod ham. Da gav Josafat sig til at r\u00e5be;\n22:33 og da Vognstyrene opdagede, at det ikke var Israels konge, trak de sig bort fra ham.\n22:34 Men en Mand, der sk\u00f8d en Pil af p\u00e5 Lykke og Fromme, ramte Israels Konge mellem Remmene og Brynjen. Da sagde han til sin Vognstyrer: \"Vend og f\u00f8r mig ud af Slaget, thi jeg er s\u00e5ret!\"\n22:35 Men Kampen blev h\u00e5rdere og h\u00e5rdere den Dag, og Kongen holdt sig oprejst i sin Vogn over for Aram\u00e6erne til Aften, sk\u00f8nt Blodet fra S\u00e5ret fl\u00f8d ned i Bunden at Vognen; men om Aftenen d\u00f8de han.\n22:36 Da Solen gik ned, gik det R\u00e5b gennem Lejren: \"Enhver drage hjem til sin By og sit Land,\n22:37 thi Kongen er d\u00f8d!\" S\u00e5 kom de til Samaria, og de jordede Kongen der.\n22:38 Og da man skyllede Vognen ved Samarias Dam, slikkede Hundene hans Blod, og Sk\u00f8gerne badede sig deri efter det Ord, HERREN havde talet.\n22:39 Hvad der ellers er at fort\u00e6lle om Akab, alt, hvad han gjorde, Elfenbenshuset, han lod opf\u00f8re, og alle de Byer, han bef\u00e6stede, st\u00e5r jo optegnet i Israels Kongers Kr\u00f8nike.\n22:40 S\u00e5 lagde Akab sig til Hvile hos sine F\u00e6dre; og hans S\u00f8n Ahazja blev Konge i hans Sted.\n22:41 Josafat, Asas S\u00f8n, blev Konge over Juda i Kong Akab af Israels fjerde Regerings\u00e5r.\n22:42 Josafat var fem og tredive \u00c5r gammel, da han blev Konge, og han herskede fem og tyve \u00c5r i Jerusalem. Hans Moder hed Azuba og var en Datter af Sjilhi.\n22:43 Han vandrede n\u00f8je i sin Fader Asas Spor og veg ikke derfra, idet han gjorde, hvad der var ret i HERRENs \u00d8jne. Kun blev Offerh\u00f8jene ikke fjernet, og Folket blev ved at ofre og t\u00e6nde Offerild p\u00e5 H\u00f8jene.\n22:44 Og Josafat havde Fred med Israels Konge.\n22:45 Hvad der ellers er at fort\u00e6lle om Josafat, de Heltegerninger, han udf\u00f8rte, og de Krige, han f\u00f8rte, st\u00e5r jo optegnet i Judas Kongers Kr\u00f8nike.\n22:46 De sidste af Mandssk\u00f8gerne, som var tilbage fra hans Fader Asas Tid, udryddede han af Landet.\n22:47 P\u00e5 den Tid var der ingen Konge i Edom.\n22:48 Kong Josafats Statholder byggede et Tarsisskib til Fart p\u00e5 Ofir efter Guld; men der kom intet ud af det, da Skibet gik under ved Ezjongeber.\n22:49 Da foreslog Ahazja, Akabs S\u00f8n, Josafat at lade sine Folk sejle med hans; men Josafat afslog det.\n22:50 S\u00e5 lagde Josafat sig til Hvile hos sine F\u00e6dre og blev jordet hos sine F\u00e6dre i sin Fader Davids By og hans S\u00f8n Joram blev Konge i hans Sted.\n22:51 Ahazja, Akabs S\u00f8n, blev Konge over Israel i Samaria i Kong Josafat af Judas syttende Regerings\u00e5r, og han herskede to \u00c5r over Israel.\n22:52 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs \u00d8jne, og vandrede i sin Faders og sin Moders Spor og i Jeroboams, Nebats S\u00f8ns, Spor, han, som forledte Israel til at synde.\n22:53 Han dyrkede Ba'al og tilbad ham og kr\u00e6nkede HERREN, Israels Gud, n\u00f8jagtigt som hans Fader havde gjort.","title":"Danish Bible: 1 Kings","type":"page"}