{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/dan/kg2.htm","path":"bib/wb/dan/kg2.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/dan/kg2.htm","text":"1:1 Efter Alkahs D\u00f8d faldt Moab fra Israel.\n1:2 Og Ahazja faldt ud gennem Vinduesgitteret for sin Stue p\u00e5 Taget i Samaria og blev syg; da sendte han Sendebud af Sted og sagde til dem: \"G\u00e5 hen og sp\u00f8rg Ekrons Gud Ba'al-Zebub, om jeg kommer mig af min Sygdom!\"\n1:3 Men HERRENs Engel sagde til Tisjbiten Elias: \"G\u00e5 Sendebudene fra Samarias Konge i M\u00f8de og sig til dem: Mon det er, fordi der ingen Gud er i Israel, at I drager hen for at r\u00e5dsp\u00f8rge Ekrons Gud Ba'al-Zebub?\n1:4 Derfor, s\u00e5 siger HERREN: Det Leje, du steg op p\u00e5, kommer du ikke ned fra, thi du skal d\u00f8!\" Dermed gik Elias bort.\n1:5 Da Sendebudene kom tilbage til ham, spurgte han dem: \"Hvorfor kommer I tilbage?\"\n1:6 De svarede: \"En Mand kom os i M\u00f8de og sagde til os: Vend tilbage til Kongen, som har sendt eder, og sig: S\u00e5 siger HERREN: Mon det er, fordi der ingen Gud er i Israel, at du sender Bud for at r\u00e5dsp\u00f8rge Ekrons Gud Ba'al-Zebub? Derfor: Det Leje, du steg op p\u00e5, kommer du ikke ned fra, thi du skal d\u00f8!\"\n1:7 Han spurgte dem da: \"Hvorledes s\u00e5 den Mand ud, som kom eder i M\u00f8de og sagde disse Ord til eder?\"\n1:8 De svarede: \"Det var en Mand i en l\u00e5dden Kappe med et L\u00e6derb\u00e6lte om L\u00e6nderne.\" Da sagde han: \"Det er Tisjbiten Elias.\"\n1:9 Derp\u00e5 sendte han en Halvhundredf\u00f8rer med hans halvtredsindstyve Mand ud efter ham; og da han kom op til ham p\u00e5 Bjergets Top, hvor han sad, sagde han til ham: \"Du Guds Mand! Kongen byder: Kom ned!\"\n1:10 Men Elias svarede Halvhundredf\u00f8reren: \"Er jeg en Guds Mand, s\u00e5 fare Ild ned fra Himmelen og fort\u00e6re dig og dine halvtredsindstyve Mand!\" Da for Ild ned fra Himmelen og fort\u00e6rede ham og hans halvtredsindstyve Mand.\n1:11 Atter sendte Kongen en Halvhundredf\u00f8rer med hans halvtredsindstyve Mand ud efter ham; og da han kom derop, sagde han til ham: \"Du Guds Mand! S\u00e5ledes siger Kongen: Kom straks ned!\"\n1:12 Men Elias svarede ham: \"Er jeg en Guds Mand, s\u00e5 fare Ild ned fra Himmelen og fort\u00e6re dig og dine halvtredsindstyve Mand!\" Da for Guds Ild ned fra Himmelen og fort\u00e6rede ham og hans halvtredsindstyve Mand.\n1:13 Atter sendte Kongen en Halvhundredf\u00f8rer ud efter ham: men da den tredje Halvhundredf\u00f8rer kom derop, kastede han sig p\u00e5 Kn\u00e6 for Elias, b\u00f8nfaldt ham og sagde: \"du Guds Mand! Lad dog mit og disse dine halvtredsindstyve Tr\u00e6lles Liv v\u00e6re dyrebarl i dine \u00d8jne!\n1:14 Se, Ild for ned fra Himmelen og fort\u00e6rede de to f\u00f8rste Halvhundredf\u00f8rere og deres halvtredsindstyve Mand, men lad nu mit Liv v\u00e6re dyrebart i dine \u00d8jne!\"\n1:15 Da sagde HERRENs Engel til Elias: \"G\u00e5 ned med ham, frygt ikke for ham!\" S\u00e5 gik han ned med ham og fulgte ham til Kongen.\n1:16 Og han sagde til Kongen: \"S\u00e5 siger HERREN: Fordi du har sendt Sendebud hen at r\u00e5dsp\u00f8rge Ekrons Gud Ba'al-Zebub - men det er, fordi der ingen Gud er i Israel, du kunde r\u00e5dsp\u00f8rge? - derfor: Det Leje, du steg op p\u00e5, kommer du ikke ned fra, thi du skal d\u00f8!\"\n1:17 Og han d\u00f8de efter det HERRENs Ord, som Elias havde talt. Og hans Broder Joram blev Konge i hans Sted i Josafats S\u00f8ns, Kong Joram af Judas, andet Regerings\u00e5r; thi han havde ingen S\u00f8n.\n1:18 Hvad der ellers er at fort\u00e6lle om Ahazja, hvad han udf\u00f8rte, st\u00e5r jo optegnet i Israels Kongers Kr\u00f8nike.\n2:1 Dengang HERREN ville lade Elias fare op til Himmelen i et Stormvejr, gik Elias fra Gilgal.\n2:2 Og Elias sagde til Elisa: \"Bliv her, thi HERREN vil have mig til Betel!\" Men Elisa svarede: \"S\u00e5 sandt HERREN lever, og s\u00e5 sandt du lever, jeg g\u00e5r ikke fra dig!\" De gik da ned til Betel.\n2:3 S\u00e5 kom Profets\u00f8nnerne i Betel ud til Elisa og sagde til ham: \"Ved du, at HERREN i dag vil tage din Herre bort fra dig?\" Han svarede: \"Ja, jeg ved det, ti kun stille!\"\n2:4 Derp\u00e5 sagde Elias til ham: \"Bliv her, Elisa, thi HERREN vil have mig til Jeriko!\" Men han svarede: \"S\u00e5 sandt HERREN lever, og s\u00e5 sandt du lever, jeg g\u00e5r ikke fra dig!\" De kom da til Jeriko.\n2:5 Men Profets\u00f8nnerne i Jeriko tr\u00e5dte hen til Elisa og sagde til ham: \"Ved du, at HERREN i Dag vil tage din Herre bort fra dig?\" Han svarede: \"Ja, jeg ved det, ti kun stille!\"\n2:6 Derp\u00e5 sagde Elias til ham: \"Bliv her, thi HERREN vil have mig til Jordan!\" Men han svarede: \"S\u00e5 sandt HERREN lever, og s\u00e5 sandt du lever, jeg g\u00e5r ikke fra dig!\" S\u00e5 fulgtes de ad.\n2:7 Men halvtredsindstyve af Profets\u00f8nnerne gik hen og stillede sig et godt Stykke derfra, medens de to stod ved Jordan.\n2:8 Elias tog nu sin Kappe, rullede den sammen og slog Vandet med den; da skiltes det ad, og de gik begge over p\u00e5 t\u00f8r Bund.\n2:9 Og da de var kommet over, sagde Elias til Elisa: \"Sig, hvad du \u00f8nsker, jeg skal g\u00f8re for dig, f\u00f8r jeg tages bort fra dig!\" Elisa svarede: \"M\u00e5tte to Dele af din \u00c5nd komme over mig!\"\n2:10 Da sagde han: \"Det er et stort Forlangende, du kommer med! Dersom du ser mig, n\u00e5r jeg tages bort fra dig, skal det blive dig til Del, ellers ikke!\"\n2:11 Medens de nu gik og talte sammen, se, da kom en lldvogn og Ildheste og skilte dem ad, og Elias for op til Himmelen i Stormvejret.\n2:12 Og Elisa s\u00e5 det og r\u00e5bte: \"Min Fader, min Fader, du Israels Vogne og Ryttere!\" Og han s\u00e5 ham ikke mere. S\u00e5 greb han sine Kl\u00e6der og s\u00f8nderrev dem.\n2:13 Derp\u00e5 tog han Elias's Kappe, som var faldet af ham, op og gik tilbage og stillede sig ved Jordans Bred,\n2:14 og han tog Elias's Kappe, som var faldet af ham, slog Vandet med den og sagde: \"Hvor er nu HERREN, Elias's Gud?\" Og da han havde sl\u00e5et Vandet, skiltes det ad, og Elisa gik over.\n2:15 Da Profets\u00f8nnerne fra Jeriko s\u00e5 det derovre, sagde de: \"Elias's \u00c5nd hviler p\u00e5 Elisa!\" Og de gik ham i M\u00f8de og kastede sig til Jorden for ham.\n2:16 Derp\u00e5 sagde de til ham: \"Se, her hos dine Tr\u00e6lle er der halvtredsindstyve raske M\u00e6nd, lad dem g\u00e5 ud og lede efter din Herre; m\u00e5ske HERRENs \u00c5nd har taget ham og kastet ham hen p\u00e5 et af Bjergene eller i en af Dalene!\" Men han svarede: \"I skal ikke sende dem af Sted!\"\n2:17 Men da de blev ved at tr\u00e6nge ind p\u00e5 ham, sagde han: \"S\u00e5 send dem da af Sted!\" S\u00e5 sendte de halvtredsindstyve M\u00e6nd ud, og de ledte efter ham i tre Dage, men fandt ham ikke.\n2:18 Og da de kom tilbage, medens han endnu var i Jeriko, sagde han til dem: \"Sagde jeg ikke til eder, at I ikke skulde g\u00e5?\"\n2:19 M\u00e6ndene i Byen sagde til Elisa: \"Byen ligger godt nok, som min Herre ser, men Vandet er d\u00e5rligt og volder utidige F\u00f8dsler i Egnen.\"\n2:20 Da sagde han: \"Hent mig en ny Sk\u00e5l og kom Salt deri!\" Og de hentede den til ham.\n2:21 S\u00e5 gik han ned til Kildev\u00e6ldet og kastede Salt deri, idet han sagde: \"S\u00e5 siger HERREN: Jeg g\u00f8r dette Vand sundt, s\u00e5 at der ikke mer skal komme D\u00f8d eller utidige F\u00f8dsler deraf!\"\n2:22 S\u00e5 blev Vandet sundt, efter det Ord Elisa talte; og det er det den Dag i dag.\n2:23 Derfra begav han sig op til Betel. Som han var p\u00e5 Vej derop, kom nogle Sm\u00e5drenge ud af Byen og spottede ham og r\u00e5bte: \"Kom herop, Skaldepande, kom herop, Skaldepande!\"\n2:24 Han vendte sig om, og da han fik \u00d8je p\u00e5 dem, forbandede han dem i HERRENs Navn. S\u00e5 kom to Bj\u00f8rne ud af Krattet og s\u00f8nderrev to og fyrretyve af Drengene.\n2:25 Derfra begav han sig til Karmels Bjerg, og derfra vendte han tilbage til Samaria.\n3:1 Joram, Akabs S\u00f8n, blev Konge over Israel i Samaria i Kong Josafat af Judas attende Regerings\u00e5r, og han herskede i tolv \u00c5r.\n3:2 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs \u00d8jne, dogikke som bans Fader og Moder, og han fjernede Ba'als Stenst\u00f8tter, som hans Fader havde ladet lave.\n3:3 Men han holdt fast ved de Synder, som Jeroboam, Nebats S\u00f8n, forledte Israel til; dem veg han ikke fra.\n3:4 Kong Mesja af Moab drev Kv\u00e6gavl og svarede Israels Konge en Afgift p\u00e5 100.000 Lam og Ulden af 100.000 V\u00e6dre.\n3:5 Men efter Akabs D\u00f8d faldt Moabs Konge fra Israels Konge.\n3:6 Da drog Koog Joram straks ud fra Samaria og m\u00f8nstrede hele Israel;\n3:7 desuden sendte han Bud til Kong Josafat af Juda og lod sige: \"Moabs Konge er faldet fra mig; vil du drage med i Krig mod Moab?\" Han svarede: \"Ja, jeg vil; jeg som du, mit Folk som dit, mine Heste som dine!\"\n3:8 Og han spurgte: \"Hvilken Vej skal vi drage?\" Han svarede: \"Gennem Edoms \u00d8rken!\"\n3:9 S\u00e5 drog Israels, Judas og Edoms Konger af Sted. Men da de havde tilbagelagt en Str\u00e6kning af syv Dagsrejser, var der ikke Vand til H\u00e6ren og Dyrene, som de havde med.\n3:10 Da sagde Israels Konge: \"Ak, at HERREN har kaldt disse tre Konger sammen for at overgive dem i Moabs H\u00e5nd!\"\n3:11 Men Josafat sagde: \"Er her ingen af HERRENs Profeter, ved hvem vi kan r\u00e5dsp\u00f8rge HERREN?\" Da svarede en af Israels Konges Folk: \"Jo, her er Elisa, Sjafats S\u00f8n, som \u00f8ste Vand p\u00e5 Elias's H\u00e6nder.\"\n3:12 Josafat sagde: \"Hos ham er HERRENs Ord!\" Og Israels Konge og Josafat og Edoms Konge begav sig ned til ham.\n3:13 Men Elisa sagde til Israels Konge: \"Hvad har jeg med dig at g\u00f8re? G\u00e5 du til din Faders og Moders Profeter!\" Israels Konge svarede: \"Ak nej, thi HERREN har kaldt disse tre Konger sammen for at give dem i Moabs H\u00e5nd.\"\n3:14 Da sagde Elisa: \"S\u00e5 sandt H\u00e6rskarers HERRE lever, for hvis \u00c5syn jeg st\u00e5r: Var det ikke for Kong Josafat af Judas Skyld, vilde jeg ikke se til dig eller v\u00e6rdige dig et Blik!\n3:15 Men hent mig nu en Strengespiller!\" Thi n\u00e5r Strengespilleren spillede, kom HERRENs H\u00e5nd over ham.\n3:16 Derp\u00e5 sagde han: \"S\u00e5 siger HERREN: Grav Gr\u00f8ft ved Gr\u00f8ft i Dalen her!\n3:17 Thi s\u00e5 siger HERREN: I skal hverken m\u00e6rke til Bl\u00e6st eller Regn, men alligevel skal Dalen her fyldes med Vand, s\u00e5 at I, eders H\u00e6r og eders Dyr kan drikke!\n3:18 Dog tykkes dette HERREN for lidet, han vil ogs\u00e5 give Moab i eders H\u00e5nd;\n3:19 I skal indtage alle bef\u00e6stede Byer og alle betydelige Byer, alle Frugttr\u00e6er skal t f\u00e6lde, alle Kilder skal I tilstoppe, og al frugtbar Agerjord skal I \u00f8del\u00e6gge med Sten!\"\n3:20 Og n\u00e6ste Morgen ved Afgr\u00f8deofferets Tid kom der Vand fra den Kant, hvor Edom ligger, s\u00e5 hele Egnen blev fuld af Vand.\n3:21 Da alle Moabiterne h\u00f8rte, at Kongerne var draget op for at f\u00f8re Krig med dem, blev enhver, der overhovedet kunde b\u00e6re V\u00e5ben, opbudt, og de tog Stilling ved Gr\u00e6nsen.\n3:22 Men tidligt om Morgenen, da Solen stod op over Vandet, s\u00e5 Moabiterne Vandet foran sig r\u00f8dt som Blod.\n3:23 Da r\u00e5bte de: \"Det er Blod! Kongerne har fuldst\u00e6ndig tilintetgjort hverandre, de har hugget hverandre ned; nu til Byttet, Moab!\"\n3:24 Men da de n\u00e5ede Israels Lejr, br\u00f8d Israeliterne op og slog Moabiterne p\u00e5 Flugt. Derp\u00e5 rykkede de frem og huggede Moabiterne ned;\n3:25 Byerne nedbr\u00f8d de; p\u00e5 al frugtbar Agerjord kastede de hver sin Sten, s\u00e5 den blev fuld af Sten; alle Kildev\u00e6ld tilstoppede de, og alle Frugttr\u00e6er f\u00e6ldede de. Til sidst var kun Kir-Hareset tilbage, og denne By omringede Slyngekasterne og sk\u00f8d p\u00e5 den.\n3:26 Da Moabs Konge s\u00e5, at han ikke kunde modst\u00e5 Angrebet, samlede han 700 sv\u00e6rdv\u00e6bnede M\u00e6nd for at bryde igennem hen til Kongen af Edom. men det lykkedes ikke.\n3:27 S\u00e5 tog han sin f\u00f8rstef\u00f8dte S\u00f8n, der skulde f\u00f8lge ham p\u00e5 Tronen, og ofrede ham som Br\u00e6ndoffer p\u00e5 Muren. Da kom heftig Vrede over Israel, og de br\u00f8d op og vendte hjem til deres Land.\n4:1 En Kvinde, som var gift med en af Profets\u00f8nnerne r\u00e5bte til Elisa: \"Din Tr\u00e6l, min Mand, er d\u00f8d; og du ved, at din Tr\u00e6l frygtede HERREN. Og nu kommer en, der har Krav p\u00e5 ham, for at tage mine fo Drenge til Tr\u00e6lle!\"\n4:2 Da sagde Elisa til hende: \"Hvad kan jeg g\u00f8re for dig? Sig mig, hvad du har i Huset?\" Hun svarede: \"Din Tr\u00e6lkvinde har ikke andet i Huset end et Krus Olie.\"\n4:3 Da sagde han: \"G\u00e5 ud og bed alle dine Naboer om tomme Dunke, ikke for f\u00e5!\n4:4 S\u00e5 lukker du dig inde med dine S\u00f8nner og fylder p\u00e5 alle disse Dunke, og n\u00e5r de er fulde, s\u00e6tter du dem til Side!\"\n4:5 S\u00e5 gik hun fra ham og lukkede sig inde med sine S\u00f8nner; og de rakte hende Dunkene, medens hun fyldte p\u00e5.\n4:6 Og da Dunkene var fulde, sagde hun til S\u00f8nnen: \"R\u00e6k mig een Dunk til!\" Men han svarede: \"Der er ikke flere Dunke!\" Da holdt Olien op at flyde.\n4:7 Det kom hun og fortalte den Guds Mand; og han sagde: \"G\u00e5 hen og s\u00e6lg Olien og betal din G\u00e6ld; og lev s\u00e5 med dine S\u00f8nner af Resten!\"\n4:8 Det skete en Dag, at Elisa p\u00e5 sin Vej kom til Sjunem. Der boede en velhavende Kvinde, som n\u00f8dte ham til at spise hos sig; og hver Gang han senere kom forbi, tog han derind og spiste.\n4:9 Hun sagde nu til sin Mand: \"Jeg ved, af det er en hellig Guds Mand., der stadig kommer her forbi;\n4:10 lad os mure en lille Stue p\u00e5 Taget og s\u00e6tfe Seng, Bord, Stol og Lampe ind til ham, for at han kan g\u00e5 derind, n\u00e5r han kommer til os!\"\n4:11 S\u00e5 kom han en Dag derhen og gik op i Stuen og lagde sig.\n4:12 Og han sagde til sin Tjener Gehazi: \"Kald p\u00e5 Sjunemkvinden!\" Og han kaldte p\u00e5 hende, og hun tr\u00e5dte frem for ham.\n4:13 Da sagde han til Gehazi: \"Sig til hende: Se, du har Itaft al den Ulejlighed for vor Skyld; hvad kan jeg g\u00f8re for dig? \u00d8nsker du, at jeg skal tale din Sag hos Kongen eller H\u00e6rf\u00f8reren?\" Men hun svarede: \"Jeg bor midt iblandt mit Folk!\"\n4:14 Da sagde han: \"Hvad kan jeg da g\u00f8re for hende?\" Gehazi sagde: \"Jo, hun har ingen S\u00f8n, og hendes Mand er gammel.\"\n4:15 Da sagde han: \"Kald p\u00e5 hende!\" Og han kaldte p\u00e5 hende, og bun tog Plads ved D\u00f8ren.\n4:16 Da sagde han: \"Om et \u00c5r ved denne Tid har du en Dreng ved Brystet!\" Men hun sagde: \"Nej dog, Herre! Den Guds Mand m\u00e5 ikke narre sin Tr\u00e6lkvinde!\"\n4:17 Men Kvinden blev frugtsommelig og f\u00f8dte en S\u00f8n \u00c5ret efter ved samnme Tid, s\u00e5ledes som Elisa havde sagt hende.\n4:18 Da Drengen var blevet stor, gik han en Dag ud til sin Fader hos H\u00f8stfolkene.\n4:19 Da sagde han til sin Fader: \"Mit Hoved, mit Hoved!\" Og hans Fader sagde til en Karl \" \"B\u00e6r ham hjem til hans Moder!\"\n4:20 Han tog, ham og har ham hjem til hans Moder, og han sad p\u00e5 hendes Sk\u00f8d til Middag; s\u00e5 d\u00f8de han.\n4:21 Men hun gik op og lagde ham p\u00e5 den Guds Mands Seng, og derefter lukkede hun D\u00f8ren og gik.\n4:22 S\u00e5 kaldte hun p\u00e5 sin Mand og sagde: \"Send mig en af Karlene med et \u00c6sel, for at jeg hurfig kan komme hen til den Guds Mand og hjem igen!\"\n4:23 Han spurgte: \"Hvad vil du hos ham i Dag? Det er jo hverken Nym\u00e5nedag eller Sabbat!\" Men hun sagde: \"Lad mig om det!\"\n4:24 Derp\u00e5 sadlede hun \u00c6selet og sagde til Karlen: \"Driv nu godt p\u00e5! Stands mig ikke i Farten, f\u00f8r jeg siger til!\"\n4:25 S\u00e5 drog hun af Sted og kom til den Guds Mand p\u00e5 Kamels Bjerg. Da den Guds Mand fik \u00d8je p\u00e5 hende i Frastand, sagde han til sin Tjener Gehazi: \"Se, der er Sjunemkvinden!\n4:26 L\u00f8b hende straks i M\u00f8de og sp\u00f8rg hende: Har du det godt? Har din Mand det godt? Har Drengen det godt?\" Hun svarede: \"Ja, vi har det godt!\"\n4:27 Men da hun kom hen til den Guds Mand p\u00e5 Bjerget, klamrede hun sig til hans F\u00f8dder. Gehazi tr\u00e5dte til for at st\u00f8de hende bort. men den Guds Mand sagde: \"Lad hende v\u00e6re, hun er i V\u00e5nde, og HERREN har dulgt det for mig og ikke \u00e5benbaret mig det!\"\n4:28 Da sagde hun: \"Har jeg vel bedt min Herre om en S\u00f8n? Sagde jeg ikke, at du ikke m\u00e5tte narre mig?\"\n4:29 S\u00e5 sagde han til Gehazi: \"Omgjord din L\u00e6nd, tag min Stav i H\u00e5nden og drag af Sted! M\u00f8der du nogen, s\u00e5 hils ikke p\u00e5 ham. og hilser nogen p\u00e5 dig, s\u00e5 geng\u00e6ld ikke hans Hilsen; og l\u00e6g min Stav p\u00e5 Drengens Ansigt!\"\n4:30 Men Drengens Moder sagde: \"S\u00e5 sandt HERREN lever, og s\u00e5 sandt du lever, jeg g\u00e5r ikke fra dig!\" Da stod han op og gik med hende.\n4:31 Imidlertid var Gehazi g\u00e5et i Forvejen og havde lagt Staven p\u00e5 Drengens Ansigt; men ikke en Lyd h\u00f8rtes, og der var intet Livstegn. Da vendte han tilbage og gik Elisa i M\u00f8de, meldte ham det og sagde: \"Drengen v\u00e5gnede ikke!\"\n4:32 Og da Elisa var kommet ind i Huset, s\u00e5 han Drengen ligge d\u00f8d p\u00e5 Sengen.\n4:33 Han gik da hen og lukkede sig inde med ham og bad til HERREN.\n4:34 Derp\u00e5 steg han op og lagde sig oven p\u00e5 Drengen med sin Mund p\u00e5 hans Mund, sine \u00d8jne p\u00e5 hans \u00d8jne og sine H\u00e6nder p\u00e5 hans H\u00e6nder, og medens han s\u00e5ledes b\u00f8jede sig over ham, blev Drengens Legeme varmt.\n4:35 S\u00e5 steg han ned og gik een Gang frem og tilbage i Huset, og da han atter steg op og b\u00f8jede sig over Drengen, nyste denne syv Gange og slog \u00d8jnene op.\n4:36 Derp\u00e5 kaldte han p\u00e5 Gehazi og sagde: \"Kald p\u00e5 Sjunemkvinden!\" Han kaldte s\u00e5 p\u00e5 hende, og hun kom til ham. Da sagde han: \"Tag din Dreng!\"\n4:37 Og hun tr\u00e5dte hen og faldt ned for hans F\u00f8dder og kastede sig til Jorden, tog s\u00e5 sin Dreng og gik ud.\n4:38 Dengang Hungersn\u00f8den var i Landet, vendte Elisa tilbage til Gilgal. Som nu Profets\u00f8nnerne sad hos ham, sagde han til sin Tjener: \"S\u00e6t den store Gtyde over og kog en Ret Mad til Profets\u00f8nnerne!\"\n4:39 S\u00e5 gik en ud p\u00e5 Marken for at plukke Urter, og da han fandt en Slyngplante med vilde Agurker, plukkede han s\u00e5 mange, han kunde b\u00e6re i sin Kappe; da han kom tilbage, skar han dem itu og kom dem i Gryden, thi han kendte dem ikke.\n4:40 Derp\u00e5 \u00f8ste man op for M\u00e6ndene, for at de kunde spise, men s\u00e5 snart de smagte Maden, skreg de op og r\u00e5bte: \"D\u00f8den er i Gryden, du Guds Mand!\" Og de kunde ikke spise Maden.\n4:41 Men han sagde: \"Hent noget Mel!\" Og da han havde h\u00e6ldt det i Gryden, sagde han: \"\u00d8s nu op for Folkene, s\u00e5 de kan spise!\" S\u00e5 var der ingen Ulykke i Gryden mere.\n4:42 Engang kom en Mand fra Ba'al-Sjalisja og bragte den Guds Mand Br\u00f8d af nyt Korn, tyve Bygbr\u00f8d, og nyh\u00f8stet Korn i sin Ransel. Da sagde han: \"Giv Folkene det at spise!\"\n4:43 Men hans Tjener sagde: \"Hvorledes skal jeg kunne s\u00e6tte dette frem for hundrede Mennesker?\" Men han sagde: \"Giv Folkene det at spise! Thi s\u00e5 siger HERREN: De skal spise og levne!\"\n4:44 Da satte han det frem for dem, og de spiste og levnede efter HERRENs Ord.\n5:1 Na'aman, Kongen af Arams H\u00e6rf\u00f8rer, havde meget at sige hos sin Herre og var h\u00f8jt agtet; thi ved ham havde HERREN givet Aram\u00e6erne Sejr; men Manden var spedalsk.\n5:2 Nu havde Aram\u00e6erne engang p\u00e5 et Strejtog r\u00f8vet en lille Pige i Israels Land; hun var kommet i Tjeneste hos Na'amans Hustru,\n5:3 og hun sagde til sin Frue: \"Gid min Herre var hos Profeten i Samaria; han vilde sikkert skille ham af med hans Spedalskhed!\"\n5:4 S\u00e5 kom Na'aman og fortalte sin Herre, hvad Pigen fra Israels Land havde sagt.\n5:5 Da sagde Arams Konge: \"Rejs derhen! Jeg skal sende etBrevmed til Israels Konge!\" S\u00e5 rejste han og tog ti Talenter S\u00f8lv, 6000 Sekel Guld og ti S\u00e6t Festkl\u00e6der med.\n5:6 Og han overbragte IsraelsKonge Brevet. Deri stod der: \"N\u00e5r dette Brev kommer dig i H\u00e6nde, skal du vide, at jeg sender min Tjener Na'aman til dig, for at du skal skille ham af med hans Spedalskhed!\"\n5:7 Da Israels Konge havde l\u00e6st Brevet, s\u00f8nderrev han sine kl\u00e6der og sagde: \"Er jeg Gud, s\u00e5 jeg r\u00e5der over Liv og D\u00f8d, siden han skriver til mig, at jeg skal skille en Mand afmed hans Spedalskhed Nej, I kan da se, at han s\u00f8ger Lejlighed til Strid med mig!\"\n5:8 Men da den Guds Mand Elisa h\u00f8rte, at Israels Konge havde s\u00f8nderrevet sine kl\u00e6der, sendte han det Bud til Kongen: \"Hvorfor s\u00f8nderriver du dine Kl\u00e6der? Lad ham komme til mig, s\u00e5 skal han kende, at der er en Profet i Israel!\"\n5:9 Da kom Na'aman med Heste og Vogne og holdt uden for D\u00f8ren til Elisas Hus.\n5:10 Elisa sendte et Bud ud til ham og lod sige: \"G\u00e5 hen og bad dig syv Gange i Jordan, s\u00e5 bliver dit Legeme atter friskt, og du bliver ren!\"\n5:11 Men Na'aman blev vred og drog bort med de Ord: \"Se, jeg havde t\u00e6nkt, at han vilde komme ud til mig, st\u00e5 og p\u00e5kalde HERREN sin Guds Navn og svinge sin H\u00e5nd i Retning af Helligdommen og s\u00e5ledes g\u00f8re Ende p\u00e5 Spedalskheden!\n5:12 Er ikke Damaskus's Floder Abana og Parpar fuldt s\u00e5 gode som alle Israels Vande? Kunde jeg ikke blive ren ved at bade mig i dem?\" Og han vendte sig og drog bort i Vrede.\n5:13 Men hans Tr\u00e6lle kom og sagde til ham: \"Dersom Profeten havde p\u00e5lagt dig noget, som var vanskeligt vilde du s\u00e5 ikke have gjort det? Hvor meget mere da nu, da han sagde til dig: Bad dig, s\u00e5 bliver du ren!\"\n5:14 S\u00e5 drog han ned og dykkede sig syv Gange i Jordan efter den Guds Mands Ord; og hans Legeme blev atter friskt som et Barns, og han blev ren.\n5:15 S\u00e5 vendte han med hele sit F\u00f8lge tilbage til den Guds Mand, og da han var kommet derhen, tr\u00e5dtehan frem forham og sagde: \"Nu ved jeg, at der ingensteds p\u00e5 Jorden er nogen Gud uden i Israel! S\u00e5 modtag nu en Takkegave af din Tr\u00e6l!\"\n5:16 Men han svarede: \"S\u00e5 sandt HERREN lever, for hvis \u00c5syn jeg st\u00e5r, jeg modtager ikke noget!\" Og sk\u00f8nt han n\u00f8dte ham, v\u00e6grede han sig ved at modtage noget.\n5:17 Da sagde Na'aman: \"S\u00e5 lad da v\u00e6re! Men lad din Tr\u00e6l f\u00e5 s\u00e5 megel Jord, som et Par Muldyr kan b\u00e6re, thi din Tr\u00e6l vil aldrig mere ofre Br\u00e6ndoffer eller Slagtoffer til nogen anden Gud end HERREN!\n5:18 Men i een Ting vil HERREN nok b\u00e6re over med din Tr\u00e6l: N\u00e5r min Herre g\u00e5r ind i Rimmons Hus for at tilbede og st\u00f8tfer sig til min Arm og jeg s\u00e5 sammen med ham kaster mig til Jorden i Rimmons Hus, da vil HERREN nok b\u00e6re over ed din Tr\u00e6l i den Ting!\"\n5:19 Han svarede: \"Far i Fred!\" Men da han var kommet et Stykke hen ad Vejen,\n5:20 sagde Gehazi, den Guds Mand Elisas Tjener, ved sig selv: \"Der har min Herre ladet denne Aram\u00e6er Na'aman slippe og ikke modtaget af ham, hvad han havde med; s\u00e5 sandt HERREN lever, jeg vil l\u00f8be efter ham for at f\u00e5 noget af ham!\"\n5:21 S\u00e5 satte Gehazi efter Na'aman. og da Na'aman s\u00e5 ham komme l\u00f8bende efter sig, sprang han af Vognen, gik ham i M\u00f8de og spurgte: \"St\u00e5r det godt til?\"\n5:22 Han svarede: \"Ja, det st\u00e5r godt til! Min Herre sender mig med det Bud: Der kom lige nu to unge M\u00e6nd, som h\u00f8rer til Profets\u00f8nnerne, til mig fra Efraims Bjerge: giv dem en Talent S\u00f8lv og to S\u00e6t Festkl\u00e6der!\"\n5:23 Da sagde Na'aman: \"Tag dog mod to Talenter S\u00f8lv!\" Og han n\u00f8dte ham. S\u00e5 bandt han to Talenter ind i to Punge og tog to S\u00e6t Festkl\u00e6der og gav to af sine Tr\u00e6lle dem, for at de skulde b\u00e6re dem foran ham.\n5:24 Men da de kom til H\u00f8jen, tog han Pengene fra dem, gemte dem i Huset og lod M\u00e6ndene g\u00e5.\n5:25 S\u00e5 gik han ind til sin Herre og tr\u00e5dte hen til ham. Da spurgte Elisa: \"Hvor har du v\u00e6ret, Gehazi?\" Han svarede: \"Din Tr\u00e6l har ingen Steder v\u00e6ret!\"\n5:26 S\u00e5 sagde han til ham: \"Gik jeg ikke i \u00c5nden hos dig, da en stod af sin Vogn og gik tilbage for at m\u00f8de dig? Nu har du f\u00e5et Penge, og du kan f\u00e5 Kl\u00e6der, Olivenlunde og Ving\u00e5rde, Sm\u00e5kv\u00e6g og Hornkv\u00e6g, Tr\u00e6lle og Tr\u00e6lkvinder,\n5:27 men Na'amans Spedalskhed skal h\u00e6nge ved dig og dit Afkom til evig Tid!\" Og Gehazi gik fra ham, hvid som Sne af Spedalskhed.\n6:1 Profets\u00f8nnerne sagde engang til Elisa: \"Se, der er for lidt Plads til os her, hvor vi sidder hos dig.\n6:2 Vi vil g\u00e5 til Jordan og hver fage en Bj\u00e6lke og der indrette os et Rum, vi kan sidde i!\" Han sagde: \"Ja, g\u00f8r det!\"\n6:3 Men en af dem sagde: \"Vil du ikke nok f\u00f8lge med dine Tr\u00e6lle!\" Og han svarede: \"Jo, det vil jeg!\"\n6:4 Han gik s\u00e5 med, og da de kom til Jordan, gav de sig til at f\u00e6lde Tr\u00e6er.\n6:5 Medens nu en af dem var ved at f\u00e6lde en Bj\u00e6lke, faldt hans \u00d8ksejern i Vandet. Da gav han sig til at r\u00e5be: \"Ak, min Herre! Og det var endda l\u00e5nt!\"\n6:6 Men den Guds Mand sagde: \"Hvor faldt det?\" Og da han havde vist ham Stedet, skar han en Gren af og kastede den derhen. Da kom \u00d8ksen op p\u00e5 Overfladen;\n6:7 og han sagde: \"Tag den op!\" S\u00e5 rakte han H\u00e5nden ud og tog den.\n6:8 Engang Arams Konge l\u00e5 i Krig med Israel, aftalte han med sine Folk, at de skulde l\u00e6gge sig iBaghold p\u00e5 det og det Sted.\n6:9 Men den Guds, Mand sendte Bud til Israels Konge og lod sige: \"Vogt dig for at drage forbi det Sted, thi der ligger Aram\u00e6erne i Baghold!\"\n6:10 Israels Konge sendte da Folk til det Sted, den Guds Mand havde sagt ham. S\u00e5ledes mindede han ham om at v\u00e6re p\u00e5 sin Post der; og det gjorde han ikke een, men flere Gange.\n6:11 Derover blev Arams Konge urolig i sit Sind, og han lod sine Folk kalde og spurgte dem: \"Han I ikke sige mig, hvem det er, der forr\u00e5der os til Israels Konge?\"\n6:12 Da sagde en af hans H\u00e6rf\u00f8rere: \"Det er ingen af os, Herre Konge; det er Profeten Elisa i Israel, der lader Israels Konge vide, hvad du taler i dit Sovekammer.\"\n6:13 Da sagde han: \"G\u00e5 hen og se, hvor han er, for at jeg kan sende Folk ud og lade ham gribe!\" Da det meldtes ham, at han var i Dotan,\n6:14 sendte han Heste og Vogne og en stor H\u00e6rstyrke derhen; og de kom ved Nattetide og omringede Byen.\n6:15 N\u00e6ste Morgen tidlig, da den Guds Mand gik ud, se, da var Byen omringet af en H\u00e6r og Heste og Vogne, Da sagde hans Tjener til ham: \"Ak, Herre, hvad skal vi dog gribe til?\"\n6:16 Men han svarede: \"Frygt ikke, thi de, der er med os, er flere end de, der er med dem!\"\n6:17 Og Elisa bad og sagde: \"HERRE, luk hans \u00d8jne op, s\u00e5 han kan se!\" Da lukkede HERREN Tjenerens \u00d8jne op, og han s\u00e5, at Bjerget var fuldt af Ildheste og Ildvogne rundt om Elisa.\n6:18 Da nu Fjenderne rykkede ned imod ham, bad Elisa til HERREN og sagde: \"Sl\u00e5 de Folk med Blindhed!\" Og han slog dem med Blindhed efter Elisas Ord.\n6:19 Da sagde Elisa til dem: \"Det er ikke den rigtige Vej eller den rigtige By; f\u00f8lg med mig, s\u00e5 skal jeg f\u00f8re eder til den Mand, I s\u00f8ger!\" Han f\u00f8rte dem s\u00e5 til Samaria,\n6:20 og da de var kommet ind i Samaria, bad Elisa: \"Herre, luk nu deres \u00d8jne op, s\u00e5 at de kan se!\" Da lukkede HERREN deres \u00d8jne op, og de s\u00e5, at de var midt i Samaria.\n6:21 Da Israels Konge s\u00e5 dem, spurgte han Elisa: \"Skal jeg hugge dem ned, min Fader?\"\n6:22 Men han svarede: \"Nej, du m\u00e5 ikke hugge dem ned! Bruger du at hugge Folk ned, som du ikke har taget til Fange med Sv\u00e6rd eller Bue? S\u00e6t Br\u00f8d og Vand for dem, at de kan spise og drikke, og lad dem s\u00e5 vende tilbage til deres Herre!\"\n6:23 S\u00e5 gav han dem et godt M\u00e5ltid, og da de havde spist og drukket, lod han dem g\u00e5, og de drog tilbage til deres Herre. Men fra den Tid af kom der ikke flere aramaiske Strejfskarer i Israels Land.\n6:24 Siden h\u00e6ndte det, at Kong Benhadad af Aram samlede hele sin H\u00e6r og drog op og belejrede Samaria;\n6:25 og under Belejringen blev der stor Hungersn\u00f8d i Byen, s\u00e5 at et \u00c6selhoved til sidst kostede tresindstyve Sekel S\u00f8lv og en Fjerdedel Kab Dueg\u00f8dning fem.\n6:26 Da Israels Konge en Dag gik oppe p\u00e5 Bymuren, r\u00e5bte en Kvinde til ham: \"Hj\u00e6lp, Herre Konge!\"\n6:27 Han svarede: \"Hj\u00e6lper HERREN dig ikke, hvor skal s\u00e5 jeg skaffe dig Hj\u00e6lp fra? Fra T\u00e6rskepladsen eller Vinpersen?\"\n6:28 Og Kongen spurgte hende vi dere: \"Hvad fattes dig?\" Da sagde hun: \"Den Kvinde der sagde til mig: Hom med din Dreng, s\u00e5 fort\u00e6rer vi ham i Dag; i Morgen vil vi s\u00e5 fort\u00e6re min Dreng!\n6:29 S\u00e5 kogte vi min breng og fort\u00e6rede ham. N\u00e6ste Dag sagde jeg til hende: Kom nu med din Dreng, at vi kan fort\u00e6re ham! Men hun holdt Drengen skjult.\"\n6:30 Da Kongen h\u00f8rte Kvindens Ord, s\u00f8nderrev han sine Kl\u00e6der, som han stod der p\u00e5 Muren; og Folket s\u00e5 da, at han indenunder har S\u00e6k p\u00e5 den bare Krop.\n6:31 Og han sagde: \"Gud ramme mig b\u00e5de med det ene og det andet, om Elisas, Sjafats S\u00f8ns, Hoved skal blive siddende mellem Skuldrene p\u00e5 ham Dagen til Ende!\"\n6:32 Elisa sad imidlertid i sit Hus sammen med de \u00c6ldste; da sendte Kongen en Mand i Forvejen. Men f\u00f8r Sendebudet kom til ham, sagde han til de \u00c6ldste: \"Ved I, at denne Mordersj\u00e6l har sendt en Mand herhen for at tage mit Hoved? Se, n\u00e5r Budet kommer, skal I lukke D\u00f8ren og stemme jer imod den! Allerede h\u00f8rer jeg hans Herres trin bag ham.\"\n6:33 Og medens han endnu talte med dem, kom Kongen ned til ham og sagde: \"Se, hvilken Ulykke HERREN har bragt over os! Hvorfor skal jeg da bie l\u00e6nger p\u00e5 HERREN?\"\n7:1 Men Elisa sagde: \"H\u00f8r HERRENs Ord! S\u00e5 siger HERREN: I Morgen ved denne Tid skal en Sea fint Hvedemel koste en Sekel og to Sea Byg ligeledes en Sekel i Samarias Port!\"\n7:2 Men H\u00f8vedsmanden, til hvis Arm Kongen st\u00f8ttede sig, svarede den Guds Mand og sagde: \"Om s\u00e5 HERREN satte Vinduer p\u00e5 Himmelen, mon da sligt kunde ske?\" Han sagde: \"Med egne \u00d8jne skal du f\u00e5 det at se, men ikke komme til at spise deraf!\"\n7:3 Imidlertid varder fire spedalske M\u00e6nd ved indgangen til Porten; de sagde til hverandre: \"Hvorfor skal vi blive her, til vi d\u00f8r?\n7:4 Dersom vi bestemmer os til at g\u00e5 ind i Byen, d\u00f8r vi der - der er jo Hungersn\u00f8d i Byen - og bliver vi her, d\u00f8r vi ogs\u00e5! Kom derfor og lad os l\u00f8be over til Aram\u00e6ernes Lejr! Lader de os leve, s\u00e5 bliver vi i Live, og sl\u00e5r de os ihjel, s\u00e5 d\u00f8r vi!\"\n7:5 S\u00e5 begav de sig i M\u00f8rkningen p\u00e5 Vej til Aram\u00e6ernes Lejr; men da de kom til Udkanten af Aram\u00e6ernes Lejr, var der ikke et Menneske at se.\n7:6 HERREN havde nemlig ladet Aram\u00e6ernes Lejr h\u00f8re Larm at Vogne og Heste, Larm af en stor H\u00e6r, og de havde sagt til hverandre: \"Se, Israels Konge har k\u00f8bt Hetiternes og Mizrajims Konger til at falde over os!\"\n7:7 Derfor havde de taget Flugten i M\u00f8rkningen og efterladt Lejren, som den stod, deres Telte, Heste og \u00c6sler, og var flygtet for at redde Livet.\n7:8 Da nu de spedalske havde n\u00e5et Udkanten af Lejren, gik de ind i et af Teltene, spiste og drak og tog S\u00f8lv og Guld og kl\u00e6der, som de gik hen og gemte; derp\u00e5 kom de tilbage og gik ind i et andet Telt; ogs\u00e5 der tog de noget, som de gik hen og gemte.\n7:9 S\u00e5 sagde de til hverandre: \"Det er ikke rigtigt, som vi b\u00e6rer os ad! Denne Dag er et godt Budskabs Dag; tier vi stille og venter til Daggry, p\u00e5drager vi os Skyld; lad os derfor g\u00e5 hen og melde det i Kongens Palads!\"\n7:10 S\u00e5 gik de hen og r\u00e5bte til Byens Portv\u00e6gtere og bragte dem den Melding: \"Vi kom til Aram\u00e6ernes Lejr, og der var ikke et Menneske at se eller h\u00f8re, men vi fandt Hestene og \u00c6slerne bundet og Teltene ur\u00f8rt!\"\n7:11 Portv\u00e6gterne r\u00e5bte det ud, og man meldte det inde i Kongens Palads.\n7:12 Men Kongen stod op om Natten og sagde til sine Folk: \"Jeg skal sige eder, hvad Aram\u00e6erne har for med os; de ved, at vi er udsultet, derfor har de forladt Lejren og skjult sig p\u00e5 Marken, i den Tanke at vi skal g\u00e5 ud af Byen, s\u00e5 de kan fange os levende og tr\u00e6nge ind i Byen!\"\n7:13 Men en af Folkene svarede: - \"Vi kan jo tage en fem Stykker af de Heste, der er tilbage her - det vil jo dog g\u00e5 dem som alle de mange, der allerede var omkommet - og sende Folk derhen, s\u00e5 f\u00e5r vi se!\"\n7:14 De tog da to Spand Heste, og Kongen sendte Folk efter Aram\u00e6ernes H\u00e6r og sagde: \"Rid hen og se efter!\"\n7:15 S\u00e5 drog de efter dem lige til Jordan og fandt hele Vejen fuld af Kl\u00e6der og V\u00e5ben, som Aram\u00e6erne havde kastet fra sig p\u00e5 deres hovedkulds Flugt. Derp\u00e5 vendte Sendebudene tilbage og meldte det til Kongen.\n7:16 S\u00e5 drog Folket ud og plyndrede Aram\u00e6ernes Lejr; og s\u00e5ledes kom en Sea fint Hvedemel til at koste en Sekel og to Sea Byg ligeledes en Sekel, som HERREN havde sagt.\n7:17 Kongen havde overdraget H\u00f8vedsmanden, til hvis Arm han st\u00f8ttede sig, Tilsynet med Porten, men Folket tr\u00e5dte ham ned i Porten, s\u00e5 han d\u00f8de, s\u00e5ledes som den Guds Mand havde sagt, dengang Kongen kom ned til ham.\n7:18 Da den Guds Mand sagde til Kongen: \"To Sea Byg skal koste en Sekel og en Sea fitnt Hvedemel ligeledes en Sekel i Morgen ved denne Tid i Samarias Port!\"\n7:19 da havde H\u00f8vedsmanden svaret ham: \"Om s\u00e5 HERREN satte Vinduer p\u00e5 Himmelen, mon da sligt kunde ske?\" Og den Guds Mand havde sagt: \"Med egne \u00d8jne skal du f\u00e5 det at se, men ikke komme til at spise deraf!\"\n7:20 S\u00e5ledes gik det ham; Folket tr\u00e5dte ham ned i Porten, s\u00e5 han d\u00f8de.\n8:1 Elisa talte til den Kvinde, hvis S\u00f8n han havde kaldt til Live, og sagde: \"Drag bort med dit Hus og sl\u00e5 dig ned som fremmed et eller andet Sted, thi HERREN har kaldt Hungersn\u00f8den hid; og den vil komme over Landet og vare syv \u00c5r!\"\n8:2 Da br\u00f8d Kvinden op og gjorde, som den Guds Mand havde sagt, og drog med sit Hus hen og boede syv \u00c5r som fremmed i Filisternes Land.\n8:3 Men da der var g\u00e5et syv \u00c5r, vendte Kvinden tilbage fra Filisternes Land; Og hun gik hen og p\u00e5kaldte Kongens Hj\u00e6lp til at f\u00e5 sit Hus og sin Jord tilbage.\n8:4 Kongen talte just med den Guds Mands Tjener Gehazi og sagde: \"Fort\u00e6l mig om alle de storeGerninger, Elisa harudf\u00f8rt!\"\n8:5 Og netop som han fortalte Kongen, hvorledes han havde kaldt den d\u00f8de til Live, kom Kvinden, hvis S\u00f8n han havde kaldt til Live, og p\u00e5kaldt Kongens Hj\u00e6lp til at f\u00e5 sit Hus og sin Jord tilbage. Da sagde Gehazi: \"Herre Konge, der er den Kvinde, og der er hendes S\u00f8n. som Elisa kaldte til Live!\"\n8:6 Kongen spurgte s\u00e5 Kvinden ud, og hun forfalte. Derp\u00e5 gav Kongen hende en Hofmand med og sagde: \"S\u00f8rg for, at hun f\u00e5r al sin Ejendom tilbage og alt, hvad hendes Jord har b\u00e5ret, siden den Dag hun forlod Landet!\"\n8:7 Siden begav Elisa sig til Damaskus, hvor Kong Benbadad af Aram l\u00e5 syg. Da Kongen fik at vide, at den Guds Mand var p\u00e5 Vej derhen,\n8:8 sagde han til Hazael: \"Tag en Gave med, g\u00e5 den Guds Mand i M\u00f8de og r\u00e5dsp\u00f8rg HERREN gennem ham, om jeg kommer mig af min Sygdom!\"\n8:9 Da gik Hazael ham i M\u00f8de; han tog en Gave med af alskens Kostbarheder, som fandfes i Damaskus, fyrretyve Kamelladninger, og tr\u00e5dte frem for ham og sagde: \"Din S\u00f8n Benhadad, Arams Konge sender mig til dig og lader sp\u00f8rge: Kommer jeg mig af min Sygdom?\"\n8:10 Elisa svarede: \"G\u00e5 hen og sig ham: Du kommer dig!\" Men HERREN har ladet mig skue, at han skal d\u00f8!\"\n8:11 Og han stirrede stift frem for sig og var ude af sig selv af R\u00e6dsel. S\u00e5 brast den Guds Mand i Gr\u00e5d,\n8:12 og Hazael sagde: \"Hvorfor gr\u00e6der min Herre?\" Han svarede: \"Fordi jeg ved, hvilke Ulykkkr du skal bringe over Israeliterne! Deres F\u00e6stninger skal du stikke i Brand, deres unge M\u00e6nd skal du hugge ned med Sv\u00e6rdet, deres sp\u00e6de B\u00f8rn skal du knuse, og p\u00e5 deres frugtsommelige Kvinder skal du rive Livet op!\"\n8:13 Da sagde Hazael: \"Hvad er din Tr\u00e6l, den Hund, at han skal kunne g\u00f8re slige store Ting!\" Elisa svarede: \"HERREN har ladet mig skue dig som Konge over Aram!\"\n8:14 Derp\u00e5 forlod han Elisa og kom til sin Herre; og han spurgte ham: \"Hvad sagde Elisa til dig?\" Han svarede: \"Han sagde: Du kommer dig!\"\n8:15 Men n\u00e6ste Dag tog han et Kl\u00e6de, dyppede det i Vand og bredte det over Ansigtet p\u00e5 Kongen, og det blev hans D\u00f8d. Og Hazael blev Konge i hans Sted.\n8:16 I Akabs S\u00f8ns, Kong Joram af Israels, femte Regerings\u00e5r blev Joram, Josafats S\u00f8n, Konge over Juda.\n8:17 Han var to og tredive \u00c5r gammel, da han blev Konge, og han herskede otte \u00c5r i Jerusalem.\n8:18 Han vandrede i Israels Kongers Spor ligesom Akabs Hus, thi han havde en Datter af Akab til Hustru, og han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs \u00d8jne.\n8:19 Dog vilde HERREN ikke tilintetg\u00f8re Juda for sin Tjener Davids Skyld efter det L\u00f8fte, han havde givet ham, at han altid skulde have en Lampe for hans \u00c5syn.\n8:20 I hans Dage rev Edomiterne sig l\u00f8s fra Judas Overherred\u00f8mme og valgte sig en Konge.\n8:21 Da drog Joram over til Za'ir med alle sine Stridsvogne. Og han stod op om Natten, og sammen med Vognstyrerne slog han sig igennem Edoms R\u00e6kker, der havde omringet ham, hvorp\u00e5 Folket flygtede tilbage hver til sit.\n8:22 S\u00e5ledes rev Edom sig l\u00f8s fra Judas Overherred\u00f8mme, og s\u00e5ledes er det den Dag i Dag. P\u00e5 samme Tid rev ogs\u00e5 Libna sig l\u00f8s.\n8:23 Hvad der ellers er at fort\u00e6lle om Joram, alt, hvad han udf\u00f8rte, st\u00e5r optegnet i Judas Kongers Kr\u00f8nike.\n8:24 S\u00e5 lagde Joram sig til Hvile hos sine F\u00e6dre og blev jordet hos sine F\u00e6dre i Davidsbyen; og hans S\u00f8n Ahazja blev Konge i hans Sted.\n8:25 I Akabs S\u00f8ns, Kong Joram af Israels, tolvte Regerings\u00e5r blev Ahazja, Jorams S\u00f8n, Konge over Juda.\n8:26 Ahazja var to og tyve \u00c5r gammel, da han blev Konge, og han herskede eet \u00c5r i Jerusalem. Hans Moder hed Atalja og var Datter af Kong Omri af Israel.\n8:27 Han vandrede i Akabs Hus's Spor og gjorde, hvad der var ondt i HERRENs \u00d8jne, ligesom Akabs Hus, thi han var besvogret med Akabs Hus.\n8:28 Sammen med Joram, Akabs S\u00f8n, drog han i Krig mod Kong Hazael af Aram ved Ramot i Gilead. Men Aram\u00e6erne s\u00e5rede Joram.\n8:29 S\u00e5 vendte Kong Joram tilbage for i Jizre'el at s\u00f8ge Helbredelse for de S\u00e5r, Aram\u00e6erne havde tilf\u00f8jet ham ved Ramot, da han k\u00e6mpede med Kong Hazael af Aram; og Jorams S\u00f8n, Kong Ahazja af Juda, drog ned for at se til Joram, Akabs S\u00f8n, i Jizre'el, fordi han l\u00e5 syg.\n9:1 Profeten Elisa kaldte en af Profets\u00f8nnerne til sig og sagde til ham: \"Omgjord dine L\u00e6nder, tag denne Flaske Olie med og drag til Ramot i Gilead.\n9:2 N\u00e5r du kommer derhen, ops\u00f8g s\u00e5 Jehu, Nimsjis S\u00f8n Josjafats S\u00f8n; g\u00e5 hen og f\u00e5 ham til at st\u00e5 op fra sine F\u00e6ller og f\u00f8r ham ind i det inderste Hammer;\n9:3 tag s\u00e5 Olieflasken og gyd Olien ud over hans Hoved med de Ord: S\u00e5 siger HERREN: Jeg salver dig til Konge over Israel! Derefter skal du lukke D\u00f8ren op og flygte ufort\u00f8vet!\"\n9:4 Den unge Mand, Profetens Tjener, drog s\u00e5 til Ramot i Gilead;\n9:5 og da han kom derhen, traf han H\u00e6rf\u00f8rerne siddende sammen. Han sagde da: \"Jeg har et \u00c6rinde til dig, H\u00e6rf\u00f8rer!\" Jehu spurgte: \"Til hvem af os?\" Han svarede: \"Til dig, H\u00e6rf\u00f8rer!\"\n9:6 S\u00e5 rejste han sig og gik ind i Huset; der g\u00f8d han Olien ud over hans Hoved og sagde til ham: \"S\u00e5 siger HERREN, Israels Gud: Jeg salver dig til Konge over HERRENs Folk, over Israel!\n9:7 Du skal hugge din Herre Akabs Hus ned, s\u00e5 jeg f\u00e5r H\u00e6vn over Jesabel for mine Tjenere Profeternes og alle HERRENsjeneres Blod.\n9:8 Hele Akabs Hus skal omkomme, jeg vil udrydde hvert mandligt V\u00e6sen, hver og en af Akabs Sl\u00e6gt i Israel;\n9:9 jeg vil handle med Akabs Hus som med Jeroboams, Nebats S\u00f8ns, og Ba'sjas, Ahijas S\u00f8ns, Hus.\n9:10 Og Jesabel skal Hundene \u00e6de p\u00e5 Jizre'els Mark, og ingen skal jorde hende!\" Derp\u00e5 lukkede han D\u00f8ren op og flygtede.\n9:11 Da Jebu kom ud til sin Herres Folk, spurgte de ham: \"Hvorledes st\u00e5r det til? Hvad vilde den gale Mand hos dig?\" Han svarede: \"I kender jo den Mand og hans Snak!\"\n9:12 Men de sagde: \"Udflugter! Sig os det nu!\" Da sagde han: \"S\u00e5ledes sagde han til mig: S\u00e5 siger HERREN: Jeg salver dig til Konge over Israel!\"\n9:13 \u00d8jeblikkelig tog de da hver sin Kappe og lagde under ham p\u00e5 selve Trappen, og de st\u00f8dte i Hornet og udr\u00e5bte Jehu til Konge.\n9:14 S\u00e5ledes stiftede Jehu, Nimsjis S\u00f8n Josjafats S\u00f8n, en Sammensv\u00e6rgelse mod Joram. Joram havde med hele Israel forsvaret Ramot i Gilead mod Kong Hazael af Aram;\n9:15 men Kong Joram var vendt tilbage for i Jizre'el at s\u00f8ge Helbredelse for de S\u00e5r, Aram\u00e6erne havde tilf\u00f8jet ham, da han k\u00e6mpede med Kong Hazael af Aram. Da sagde Jehu: \"Vil I som jeg, s\u00e5 lad ikke en eneste slippe ud af Byen og bringe Bud til Jizre'el.\"\n9:16 Derp\u00e5 steg Jehu til Vogns og k\u00f8rte til Jizre'el; thi der l\u00e5 Joram syg, og Kong Ahazja af Juda var rejst ned for at se til ham.\n9:17 Da V\u00e6gteren, som stod p\u00e5 T\u00e5rnet i Jizre'el, s\u00e5 St\u00f8vskyen efter Jehu, sagde han: \"Jeg ser en St\u00f8vsky!\" Da sagde Joram: \"Tag en Rytter og send ham ud imod dem, for at han kan sp\u00f8rge, om de kommer med Fred!\"\n9:18 S\u00e5 red Rytteren ham i M\u00f8de og sagde: \"S\u00e5ledes siger Kongen: Kommer du med Fred?\" Jehu svarede: \"Hvad vedkommer det dig, om det er med Fred? Omkring, f\u00f8lg mig!\" V\u00e6gteren meldte: \"Sendebudet har n\u00e5et dem, men han kommer ikke tilbage!\"\n9:19 S\u00e5 sendte han en anden Rytter ud; og da han var kommet hen til dem, sagde han: \"S\u00e5ledes siger Kongen: Kommer du med Fred?\" Jehu svarede: \"Hvad vedkommer det dig, om jeg kommer med Fred? Omkring, f\u00f8lg mig!\"\n9:20 V\u00e6gteren tneldte: \"Han har n\u00e5et dem, men han kommet ikke tilbage. Og de har en Fart p\u00e5, som var det Jebu, Nimsjis S\u00f8n, thi han farer af Sted som rasende.\"\n9:21 Da sagde Joram: \"Sp\u00e6nd for!\" Og da der var sp\u00e6ndt for, k\u00f8rte Kong Joram af Israel og Kong Ahazja af Juda ud hver i sin Vogn. De k\u00f8rte Jehu i M\u00f8de og traf ham ved Jizre'eliten Nabots Mark.\n9:22 Da Joram fik \u00d8je p\u00e5 Jehu, spurgte han: \"Kommer du med Fred, Jehu?\" Men han svarede: \"Hvad! Skulde jeg komme med Fred, s\u00e5 l\u00e6nge det ikke har Ende med din Moder Jesabels Bolen og hendes mange Trolddomskunster!\"\n9:23 Da drejede Joram omkring og flygtede, idet han roabte tiIAhazja: \"Svig, Ahazja!\"\n9:24 Men Jehu greb sin Bue og sk\u00f8d Joram i Ryggen, s\u00e5 at Pilen gik igennem Hjertet, og han sank sammen i Vognen;\n9:25 og Jehu sagde til sin H\u00f8vedsmand Bidkar: \"Tag og kast ham hen p\u00e5 Jizre'eliten Nabots Mark, thi det rinder mig i Hu, hvorledes jeg og du k\u00f8rte sammen bag efter hans Fader Akab, dengang HERREN fremsatte dette Udsagn imod ham:\n9:26 Sandelig, Nabots og hans S\u00f8nners Blod s\u00e5 jeg i G\u00e5r, lyder det fra HERREN, og jeg bringer Geng\u00e6ldelse over dig her p\u00e5 denne Mark, lyder det fra HERREN! Tag derfor og kast ham hen p\u00e5 Marken efter HERRENs Ord!\"\n9:27 Da Kong Ahazja at Juda s\u00e5 det, flygtede han ad Vejen til BetHagan; men Jehu satte efter ham og r\u00e5bte: \"Ogs\u00e5 ham!\" Og i Gurpasset, i N\u00e6rheden afJibleam, sk\u00f8d de ham ned i Vognen. Han undslap til Megiddo, men der d\u00f8de han.\n9:28 Hans Folk f\u00f8rte ham til Jerusalem og jordede ham i hans Grav hos hans F\u00e6dre i Davidsbyen.\n9:29 I Akabs S\u00f8n Jorams ellevte Regerinsg\u00e5r blev Ahazja Konge over Juda.\n9:30 Jehu kom nu til Jizre'el. S\u00e5 snart Jesabel h\u00f8rte det, sminkede hun sine \u00d8jne og smykkede sit Hoved og b\u00f8jede sig ud af Vinduet;\n9:31 og da Jehu k\u00f8rte ind igennem Porten, r\u00e5bte hun: \"Kommer du med Fred, Zimri Kongemorder?\"\n9:32 Men han s\u00e5 op til Vinduet og sagde: \"Hvem holder med mig? Hvem?\" S\u00e5 var der et Par Hofm\u00e6nd, som s\u00e5 ud efter ham,\n9:33 og han r\u00e5bte: \"Styrt hende ned!\" S\u00e5 styrtede de hende ned. og Blodet spr\u00f8jtede op p\u00e5 Muren og p\u00e5 Hestene, og de tr\u00e5dte hende ned.\n9:34 Derp\u00e5 gik han ind og spiste og drak. S\u00e5 sagde han: \"Tag jer af hende, den forbandede, og jord hende, hun var jo dog en Kongedatter!\"\n9:35 Men da de gik ud for at jorde hende, fandt de ikke andet af hende end Hjerneskallen, F\u00f8dderne og H\u00e6nderne.\n9:36 Og de kom tilbage og meldte ham det; da sagde han: \"Det er det Ord, HERREN talede ved sin Tjener Tisjbiten Elias: P\u00e5 Jizre'els Mark skal Hundene \u00e6de Jesabels Legeme!\n9:37 og Jesabels Lig skal blive som G\u00f8dning p\u00e5 Ageren p\u00e5 Jizre'els Mark, s\u00e5 ingen kan sige: Dette er Jesabel!\"\n10:1 Der var i Samaria halvfjerdsindstyve S\u00f8nner af Akab. Jehu skrev nu Breve og sendte dem til Samaria til Byens \u00d8verster, de\u00c6ldste og Akabs S\u00f8nners Fosterf\u00e6dre. Deri stod:\n10:2 \"I har jo eders Herres S\u00f8nner hos eder og r\u00e5der over Stridsvognene og Hestene, F\u00e6stningerne og V\u00e5benforr\u00e5dene. N\u00e5r nu dette Brev kommer eder i H\u00e6nde,\n10:3 udv\u00e6lg s\u00e5 den bedste og dygtigste af eders Herres S\u00f8nner, s\u00e6t ham p\u00e5 hans Faders Trone og k\u00e6mp for eders Herres Hus!\"\n10:4 Men de grebes af stor Forf\u00e6rdelse og sagde: \"Se, de to Konger kunde ikke st\u00e5 sig imod ham, hvor skal vi s\u00e5 kunne det?\"\n10:5 Derfor sendte Paladsets og Byens \u00f8verste Befalingsm\u00e6nd, de \u00c6ldste og Fosterf\u00e6drene det Bud til Jehu: \"Vi er dine Tr\u00e6lle, og alt, hvad du kr\u00e6ver af os, vil vi g\u00f8re. Vi vil ikke g\u00f8re nogen til Konge; g\u00f8r, hvad du finder for godt!\"\n10:6 Da skrev han et nyt Brev til dem, og der stod: \"Dersom I holder med mig og vil h\u00f8re mig, tag s\u00e5 eders Herres S\u00f8nners Hoveder og kom i Morgen ved denne Tid til mig i Jizre'el!\" Konges\u00f8nnerne, halvfjerdsindstyve M\u00e6nd, var nemlig hos Byens Storm\u00e6nd, som var deres Fosterf\u00e6dre.\n10:7 Da Brevet kom til dem, tog de Konges\u00f8nnerne og dr\u00e6bte dem, halvfjerdsindstyve M\u00e6nd, lagde deres Hoveder i Kurve og sendte dem til Jehu i Jizre'el.\n10:8 Da Budet kom og meldte: \"Konges\u00f8nnernes Hoveder er bragt hid!\" sagde han: \"L\u00e6g dem i to Bunker foran Porten til i Morgen!\"\n10:9 N\u00e6ste Morgen gik han ud, tr\u00e5dte frem og sagde til alt Folket: \"I er uden Skyld; det er mig, der har stiftet en Sammensv\u00e6rgelse mod min Herre og dr\u00e6bt ham - men hvem har dr\u00e6bt alle disse?\n10:10 Kend nu, at intet af det Ord, HERREN talede mod Akabs Hus, var faldet til Jorden, men HERREN har gjort, hvad han talede ved sin Tjener Elias!\"\n10:11 Derp\u00e5 lod Jehu alle dem, der var tilbage af Akabs Hus i Jizre'el, dr\u00e6be, alle hans Storm\u00e6nd, Venner og Pr\u00e6ster, s\u00e5 at ikke en eneste blev tilbage og slap bort.\n10:12 S\u00e5 br\u00f8d han op og drog ad Samaria til. Da han kom til Bet Eked-Haro'im ved Vejen,\n10:13 m\u00f8dte han Kong Ahazja af Judas Br\u00f8dre. Han spurgte dem: \"Hvem er I?\" De svarede: \"Vi er Ahazjas Br\u00f8dre, og vi drager herned for at hilse p\u00e5 Kongens og Kongemoderens S\u00f8nner.\"\n10:14 Da sagde han: \"Grib dem levende!\" S\u00e5 greb de dem levende, og han lod dem dr\u00e6be ved Bet Ekeds Br\u00f8nd, to og fyrretyve M\u00e6nd; ikke een lod han blive tilbage.\n10:15 Da han drog videre, traf han Jonadab, Rekabs S\u00f8n, der kom ham i M\u00f8de, og han hilste p\u00e5 ham og spurgte: \"Er du af Hjertet oprigtig mod mig som jeg mod dig?\" Jonadab svarede: \"Ja, jeg er!\" Da sagde Jehu: \"S\u00e5 giv mig din H\u00e5nd!\" Han gav ham da H\u00e5nden, og Jehu tog ham op til sig i Vognen\n10:16 og sagde: \"F\u00f8lg mig og se min Nidk\u00e6rhed for HERREN!\" Og han tog ham med i Vognen,\n10:17 S\u00e5 drog han til Samaria og lod alle, der var tilbage af Akabs Sl\u00e6gt i Samaria, dr\u00e6be, s\u00e5 at den blev fuldst\u00e6ndig udryddet efter det Ord, HERREN havde talet til Elias.\n10:18 Derefter kaldte Jebu hele Folket sammen og sagde til dem: \"Akab dyrkede Ba'al lidt, Jehu vil dyrke ham mere!\n10:19 Kald derfor alle Ba'als Profeter, alle, der dyrker ham, og alle hans Pr\u00e6ster hid til mig, ikke een m\u00e5 udeblive, thi jeg har et stort Slagtoffer for til \u00c6re for Ba'al; enhver, der udebliver, skal b\u00f8de med Livet!\" Men det var en F\u00e6lde, Jehu stillede, for at udrydde Ba'alsdyrkerne.\n10:20 Derp\u00e5 sagde Jehu: \"Helliger en festlig Samling til \u00c6re for Ba'al!\" Og de udr\u00e5bte en festlig Samling.\n10:21 Og Jehu sendte Bud rundt i hele Israel, og alle Ba'alsdyrkerne uden Undtagelse indfandt sig; de begav sig til Ba'als Hus, og det blev fuldt fra Ende til anden.\n10:22 S\u00e5 sagde han til Opsynsman den over Kl\u00e6dekammeret: \"Tag en Kl\u00e6dning frem til hver af Ba'als dyrkerne!\" Og han tog Kl\u00e6dningerne frem til dem.\n10:23 S\u00e5 gik Jehu og Jonadab, Rekabs S\u00f8n, ind i Ba'als Hus; og han sagde til Ba'alsdyrkeme: \"Se nu godt efter; at der ikke her iblandt eder findes nogen, som dyrker HERREN, men kun Ba'alsdyrkere!\"\n10:24 Derp\u00e5 gik han ind for at ofre Slagtofre og Br\u00e6ndofre. Men Jehu havde opstillet firsindstyve Mand udenfor og sagt: \"Den, der lader nogen af de M\u00e6nd undslippe, som jeg overgiver i eders H\u00e6nder, skal b\u00f8de Liv for Liv!\"\n10:25 Da han s\u00e5 var f\u00e6rdig med at ofre Br\u00e6ndofferet, sagde han til Livvagten og H\u00f8vedsm\u00e6ndene: \"G\u00e5 nu ind og hug dem ned! Ikke een m\u00e5 slippe bort!\" Og de huggede dem ned med Sv\u00e6rdet, og Livvagten og H\u00f8vedsm\u00e6ndene sl\u00e6ngte dem bort; s\u00e5 gik de ind i Ba'alshusets inderste Rum,\n10:26 bragte Ba'alshusets Asjerast\u00f8tte ud og opbr\u00e6ndte den;\n10:27 og de nedbr\u00f8d Ba'als Stenst\u00f8tte, rev Ba'als Hus ned og gjorde det til N\u00f8dt\u00f8rftssteder, og, de er der den Dag i Dag.\n10:28 S\u00e5ledes udryddede Jehu Ba'al af Israel.\n10:29 Men fra de Synder, Jeroboam, Nebats S\u00f8n, havde forledt Israel til, Guldkalvene i Betel og Dan, veg Jehu ikke.\n10:30 Og HERREN sagde til Jehu: \"Fordi du har handlet vel og gjort, hvad der er ret i mine \u00d8jne, og handlet med Akabs Hus ganske efter mit Sind, skal dine S\u00f8nner sidde p\u00e5 IsraelsTrone indtil fjerde Led!\"\n10:31 Men Jehu tog ikke Vare p\u00e5 at f\u00f8lge HERRENs, Israels Guds, Lov af bele sit Hjerte; han veg ikke fra de Synder, Jeroboam havde forledt Israel til.\n10:32 P\u00e5 den Tid begyndte HERREN at rive Stykker fra Israel, og Hazael slog Israel i alle dets Gr\u00e6nseegne,\n10:33 \u00d8st for Jordan, hele Gilead, Gaditernes, Rubeniternes og Manassiternes Land fra Aroer ved Amonflodens Bred, b\u00e5de Gilead og Basan.\n10:34 Hvad der ellers er at fort\u00e6lle om Jehu, alt, hvad han gjorde, og alle hans Heltegerninger, st\u00e5r jo optegnet i Israels Kongers Kr\u00f8nike.\n10:35 S\u00e5 lagde Jehu sig til Hvile hos sine F\u00e6dre, og man jordede ham i Samaria; og hans S\u00f8n Joahaz blev Konge i hans Sted.\n10:36 Den Tid, Jehu herskede over Israel, udgjorde otte og tyve \u00c5r.\n11:1 Da Atalja, Ahazjas Moder, fik at vide, at hendes S\u00f8n var d\u00f8d, tog hun sig for at udrydde hele den kongelige Sl\u00e6gt.\n11:2 Men Kong Jorams Datter Josjeba, Ahazjas S\u00f8ster, tog Ahazjas S\u00f8n Joas og fik ham hemmeligt af Vejen, s\u00e5 han ikke var imellem Konges\u00f8nnerne, der blev dr\u00e6bt, og hun gemte ham og hans, Amme i Sengekammeret og holdt ham skjult for Atalja, s\u00e5 han ikke blev dr\u00e6bt;\n11:3 og han var i seks \u00c5r skjult hos Josjebai HERRENs Hus, medens Atalja herskede i Landet.\n11:4 Men i det syvende \u00c5r lod Jojada Hundredf\u00f8rerne for Harernel og Livvagten hente ind til sig i HERRENs Hus; og efter at have sluttet Pagt med dem og taget dem i Ed i HERRENs Hus fremstillede han Konges\u00f8nnen for dem.\n11:5 Derp\u00e5 b\u00f8d han dem og sagde: \"S\u00e5ledes skal I g\u00f8re: Den Tredje del af eder, der om Sabbaten rykker ind for at overtage Vagten i Kongens Palads,\n11:6 og de to Afdelinger af eder, som har Vagten i Kongens Palads den ene Tredjedel ved Surporten, den anden ved Porten bag Livvagten\n11:7 og som begge om Sabbaten rykker ud for at overtage Vagten i HERRENs Hus,\n11:8 I skal alle med V\u00e5ben i H\u00e5nd slutte Kreds om Kongen, og enhver, der n\u00e6rmer sig R\u00e6kkerne, skal dr\u00e6bes. S\u00e5ledes skal I v\u00e6re om Kongen, n\u00e5r han g\u00e5r ud, og n\u00e5r han g\u00e5r ind!\"\n11:9 Hundredf\u00f8rerne gjorde alt hvad Pr\u00e6sten Jojada havde p\u00e5budt, idet de tog hver sine Folk, b\u00e5de dem, der rykkede ud, og dem, der ryk kede ind om Sabbaten, og kom til Pr\u00e6sten Jojada.\n11:10 Og Pr\u00e6sten gav Hundredf\u00f8 rerne Spydene og Skjoldene, som havde tilh\u00f8rt Kong David og var i HERRENs Hus.\n11:11 Livvagten stillede sig, alle med V\u00e5ben i H\u00e5nd, fra Templets Syd side til Nordsiden, hen til Alteret og derfra igen hen til Templet, rundt om Kongen.\n11:12 S\u00e5 f\u00f8rte han Konges\u00f8nnen ud og satte Kronen og Armspangene p\u00e5 ham; derefter udr\u00e5bte de ham til Konge og salvede ham; og de klappede i H\u00e6nderne og r\u00e5bte: \"Kongen leve!\"\n11:13 Da Atalja h\u00f8rte Larmen af Folket, gik hun hen til Folket i HERRENs Hus,\n11:14 og der s\u00e5 hun Kongen st\u00e5 ved S\u00f8jlen, som Skik var, og \u00d8versterne og Trompetbl\u00e6serne ved Siden af, medens alt Folket fra Landet jublede og bl\u00e6ste i Trompeterne. Da s\u00f8nderrev Atalja sine Kl\u00e6der og r\u00e5bte: \"Forr\u00e6deri, Forr\u00e6deri!\"\n11:15 Men pr\u00e6sten Jojada b\u00f8d Hundredf\u00f8rerne, H\u00e6rens Befalingsm\u00e6nd: \"F\u00f8r hende uden for Forg\u00e5rdene og hug enhver ned, der f\u00f8lger hende!\" Pr\u00e6sten sagde nemlig: \"Hun skal ikke dr\u00e6bes i HERRENs Hus!\"\n11:16 S\u00e5 greb de hende, og da hun ad Hesteindgangen var kommet til Kongens Palads, blev hun dr\u00e6bt der.\n11:17 Men Jojada sluttede Pagt mellem HERREN og Folket og Kongen om, at de skulde v\u00e6re HERRENs Folk, ligeledes mellem Kongen og Folket.\n11:18 Og alt Folket fra Landet begav sig til Ba'als Hus og nedbr\u00f8d det; Altrene og Billederne \u00f8delagde de i Bund og Grund, og Ba'als Pr\u00e6st Mattan dr\u00e6bte de foran Altrene. Derp\u00e5 satte Pr\u00e6sten Vagtposter ved HERRENs Hus;\n11:19 og han tog Hundredf\u00f8rerne, Karerne og Livvagten, desuden alt Folket fra Landet med sig, og de f\u00f8rte Kongen ned fra HERRENs Hus. gik igennem Livvagtens Port til Kongens Palads, og han satte sig p\u00e5 Kongetronen.\n11:20 Da gl\u00e6dede alt Folket fra Landet sig, ogByen holdt sig rolig. Men Atalja huggede de ned i Kongens Palads.\n11:21 Joas var syv \u00c5r gammel, da han blev Konge.\n12:1 I Jehus syvende Regerings\u00e5r blev Joas Konge, og han herskede fyrretyve\u00c5r i Jerusalem. Hans Moder hed Zibja og var fra Be'ersjeba.\n12:2 Joas gjorde hele sit Liv, hvad der var ret i HERRENs \u00d8jne, idet Pr\u00e6sten Jojada vejledede ham.\n12:3 Hun forsvandt Offerh\u00f8jene ikke, men Folket blev ved med at ofre og t\u00e6nde Offerild p\u00e5 H\u00f8jene.\n12:4 Joas sagde til Pr\u00e6sterne: \"Alle Penge, der indkommer i HERRENs Hus som Helliggaver, de Penge, det p\u00e5l\u00e6gges at udrede efter Vurdering - de Penge, Personer vurderes til - og alle Penge, man efter Hjertets Tilskyndelse bringer til HERRENs Hus,\n12:5 skal Pr\u00e6sterne tage imod, hver af sine Kendinge, og for dem skal de istands\u00e6tte de br\u00f8stf\u00e6ldige Steder p\u00e5 Templet, alle br\u00f8stf\u00e6ldige Steder, som findes.\"\n12:6 Men i Kong Joas's tre og tyvende Regerings\u00e5r havde Pr\u00e6sterne endnu ikke istandsat de br\u00f8stf\u00e6ldige Steder p\u00e5 Templet.\n12:7 Da lod Kong Joas Pr\u00e6sten Jojada og de andre Pr\u00e6ster kalde og sagde til dem: \"Hvorfor istands\u00e6tter I ikke de br\u00f8stf\u00e6ldige Steder p\u00e5 Templet? Nu m\u00e5 I ikke mere tage mod Penge af eders Kendinge, men I skal afgive Pengene til Istands\u00e6ttelse af de br\u00f8stf\u00e6ldige Steder p\u00e5 Templet!\"\n12:8 Og Pr\u00e6sterne gik ind p\u00e5 ikke mere at modtage Penge af Folket, mod at de blev fri for at istands\u00e6tte de br\u00f8stf\u00e6ldige Steder p\u00e5 Templet.\n12:9 Pr\u00e6sten Jojada tog s\u00e5 en Kiste, borede Hul i L\u00e5get og satte den ved Stenst\u00f8tten til h\u00f8jre for Indgangen til HERRENs Hus, og der lagde Pr\u00e6sterne, der holdt Vagt ved D\u00f8rt\u00e6rskelen, alle de Penge, der indkom i HERRENs Hus.\n12:10 Og n\u00e5r de s\u00e5, at der var mange Penge i Kisten, kom Kongens Skriver og Ypperstepr\u00e6sten op og bandt Pengene, som fandtes i HERRENs Hus, sammen og talte dem.\n12:11 Derp\u00e5 gav man de afvejede Penge til dem, der stod for Arbejdet, dem, der havde Tilsyn med HERRENs Hus, og de udbetalte dem til T\u00f8mrerne og Bygningsm\u00e6ndene, der arbejdede p\u00e5 HERRENs Hus,\n12:12 til Murerne og Stenhuggerne, eller brugte dem til Indk\u00f8b af Tr\u00e6 og tilhugne Sten til Istands\u00e6ttelse af de br\u00f8stf\u00e6ldige Steder p\u00e5 HERRENs Hus og til at d\u00e6kke alle Udgifter ved Templets Istands\u00e6ttelse.\n12:13 Derimod blev der for de Penge, der indkom i HERRENs Hus, hverken lavet S\u00f8lvfade eller Knive, Sk\u00e5le, Trompeter eller nogen som helst anden Ting af S\u00f8lv eller Guld til HERRENs Hus;\n12:14 men Pengene blev givet til dem, der stod for Arbejdet, og de brugte dem til Istands\u00e6ttelsen af HERRENs Hus.\n12:15 Og man holdt ikke Regnskab med de M\u00e6nd, hvem Pengene overlodes til Udbetaling til Arbejderne, men de handlede p\u00e5 Tro og Love.\n12:16 Men Skyldoffer- og Syndofferpengene blev ikke bragt til HERRENs Hus; de tilfaldt Pr\u00e6sterne.\n12:17 P\u00e5 den Tid drog Kong Hazael af Aram op og belejrede og indtog Gat. Da han truede med at drage mod Jerusalem,\n12:18 tog Kong Joas af Juda alle de Helliggaver, som hans F\u00e6dre, Judas Konger Josafat, Joram og Ahazja havde helliget, sine egne Helliggaver og alt det Guld, der fandtes i Skatkamrene i HERRENs Hus og Kongens Palads, og sendte det til Kong Hazael af Aram. S\u00e5 opgav han Angrebet p\u00e5 Jerusalem og drog bort.\n12:19 Hvad der ellers er at fort\u00e6lle om Joas, alt, hvad han udf\u00f8rte, st\u00e5r optegnet i Judas Kongers Kr\u00f8nike.\n12:20 Men Joas's Hoffolk rejste sig og stiftede en Sammensv\u00e6rgelse og dr\u00e6bte ham, engang han gik ned til Millos Hus.\n12:21 Det var hans Hoffolk Jozakar, Sjimats S\u00f8n, og Jozabad, Sjomers S\u00f8n, der slog ham ibjel. Og man jordede ham hos hans F\u00e6dre i Davidsbyen; og hans S\u00f8n Amazjablev Konge i hans Sted.\n13:1 I Ahazjas S\u00f8ns, Kong Joas af Judas, tre og tyvende Regerings\u00e5r blev Joahaz, Jehus S\u00f8n, Konge over Israel, og han herskede sytten \u00c5r i Samaria.\n13:2 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRNs \u00d8jne, og vandrede i de Synder, Jeroboam, Nebats S\u00f8n, havde forledt Israel til; fra dem veg han ikke.\n13:3 Da blussede HERRENs Vrede op mod Israel, og han gav dem til Stadighed i Kong Hazael af Arams og hans S\u00f8n Benhadads H\u00e5nd.\n13:4 Men Joahaz bad HERREN om N\u00e5de, og HERREN b\u00f8nh\u00f8rte ham, fordi han s\u00e5 Israels Tr\u00e6ngsel; thi Arams Konge bragte Tr\u00e6ngsel over dem;\n13:5 og HERREN gav Israel en Befrier, som friede dem af Arams H\u00e5nd; s\u00e5 boede Israeliterne i deres Telte som f\u00f8r.\n13:6 Dog veg de ikke fra de Synder, Jeroboams Hus havde forledt Israel til, men vandrede i dem; ogs\u00e5 Asjerast\u00f8tten blev st\u00e5ende i Samaria.\n13:7 Thi Arams Konge levnede,ikke Joahaz flere Krigsfolk end halvtredsindstyve Ryttere, ti Stridsvogne og ti Tusinde Mand Fodfolk, men han tilintetgjorde dem og knuste dem til St\u00f8v.\n13:8 Hvad der ellers er at fort\u00e6lle om Joahaz, alt, hvad han udf\u00f8rte, og hans Heltegerninger st\u00e5r jo optegnet i Israels Kongers Kr\u00f8nike.\n13:9 S\u00e5 lagde Joahaz sig til Hvile hos sine F\u00e6dre, og man jordede ham i Samaria; og hans S\u00f8n Joas blev Konge i hans Sted.\n13:10 I Kong Joas af Judas syv og tredivte Regerings\u00e5r blev Joas. Joahaz's S\u00f8n, konge over Israel, og han herskede seksten \u00c5r i Samaria.\n13:11 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs \u00d8jne, og veg ikke fra nogen af de Synder, Jeroboam, Nebats S\u00f8n, havde forledt Israel til, men vandrede i dem.\n13:12 Hvad der ellers er at fort\u00e6lle om Joas, alt, hvad han udf\u00f8rte, og hans Heltegerninger, hvorledes han f\u00f8rte Krig med Kong Amazja af Juda, st\u00e5r jo optegnet i Israels Kongers Kr\u00f8nike.\n13:13 S\u00e5 lagde Joas sig til Hvile hos sine F\u00e6dre; og Jeroboam satte sig p\u00e5 hans Trone. Joas blev jordet i Samaria hos Israels Konger.\n13:14 Da Elisa blev ramt af den Sygdom, han d\u00f8de af, kom Kong Joas af Israel ned til ham, b\u00f8jede sig gr\u00e6dende over ham og sagde: \"Min Fader, min Fader, du Israels Vogne. og Ryttere!\"\n13:15 Men Elisa sagde til ham: \"bring Bue og Pile!\" Og han bragte ham Bue og Pile.\n13:16 Da sagde han til Israels Konge: \"L\u00e6g din H\u00e5nd p\u00e5 Buen!\" Og da han gjorde det, lagde Elisa sine H\u00e6nder p\u00e5 Kongens\n13:17 og sagde: \"Luk Vinduet op mod \u00d8st!\" Og da han havde gjort det, sagde Elisa: \"Skyd!\" Og han sk\u00f8d. Da sagde Elisa: \"En Sejrspil fra HERREN, en Sejrspil mod Aram! Du skal tilf\u00f8je Aram et afg\u00f8rende Nederlag ved Afek!\"\n13:18 Derp\u00e5 sagde han: \"Tag Pilene!\" Og han tog dem. Da sagde han til Israels Konge: \"Sl\u00e5 p\u00e5 Jorden!\" Og han slog tre Gange, men holdt s\u00e5 op.\n13:19 Da vrededes den Guds Mand p\u00e5 ham og sagde: \"Du burde have sl\u00e5et fem-seks Gange, s\u00e5 skulde du have tilf\u00f8jet Aram et afg\u00f8rende Nederlag, men nu skal du kun sl\u00e5 Aram tre Gange!\"\n13:20 S\u00e5 d\u00f8de Elisa, og de jordede ham. \u00c5r efter \u00c5r tr\u00e6ngte moabitiske Strejfskarer ind i Landet;\n13:21 og da nogle Israeliter engang fik \u00d8je p\u00e5 en s\u00e5dan Skare, netop som de var ved at jorde en Mand, kastede de Manden i Elisas Grav og l\u00f8b deres Vej. Men da Manden kom i Ber\u00f8ring med Elisas Ben, blev han levende og rejste sig op.\n13:22 Kong Hazael af Aram tr\u00e6ngle Israel h\u00e5rdt, s\u00e5 l\u00e6nge Joabaz levede.\n13:23 Men HERREN forbarmede sig og ynkedes over dem og vendte sig til dem p\u00e5 Grund af sin Pagt med Abraham, Isak og Jakob; han vilde ikke tilintetg\u00f8re dem og havde endnu ikke st\u00f8dt dem bort fra sit \u00c5syn.\n13:24 Men da Kong Hazael af Aram d\u00f8de, og hans S\u00f8n Benhadad blev Konge i hans Sted,\n13:25 tog Joas, Joahaz's S\u00f8n, de Byer tilbage fra Benhadad, Hazaels S\u00f8n, som han i Krigen havde frataget hans Fader Joahaz. Tre Gange slog Joas ham og tog de israelitiske Byer tilbage.\n14:1 I Joahaz' S\u00f8ns, Kong Joas af Israel, andet Regerings\u00e5r blev Amazja, Joas's S\u00f8n, Konge over Juda.\n14:2 Han var fem og tyve \u00c5r gammel, da han blev Konge, og han herskede ni og tyve \u00c5r i Jerusalem. Hans Moder hed Jehoaddan og var fra Jerusalem.\n14:3 Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs \u00d8jne, om end ikke som hans Fader David; han handlede ganske som sin Fader Joas.\n14:4 Hun forsvandt Offerh\u00f8jene ikke. men Folket blev ved med at ofre og t\u00e6nde Offerild p\u00e5 H\u00f8jene.\n14:5 Da han havde sikret sig Magten, lod han dem af sine Folk dr\u00e6be, der havde dr\u00e6bt hans Fader Kongen;\n14:6 men Mordernes B\u00f8rn lod han ikke ihjelsl\u00e5, i Henhold til hvad der st\u00e5r skrevet i Moses's Lovbog, hvor HERREN byder: \"F\u00e6dre skal ikke lide D\u00f8den for B\u00f8rns Skyld, og B\u00f8rn skal ikke lide D\u00f8den for F\u00e6dres Skyld. Men enhver skal lide D\u00f8den for sin egen Synd.\"\n14:7 Det var ham, der slog Edom i Saltdalen, 10.000 Mand, og indtog Sela, og han kaldte det Jokte'el, som det hedder den Dag i Dag.\n14:8 Ved den Tid sendte Amazja Sendebud til Jebus S\u00f8n Joahaz's S\u00f8n, Kong Joas af Israel, og lod sige: \"Kom, lad os se hinanden under \u00d8jne!\"\n14:9 Men Kong Joas af Israel sendte Kong Amazja af Juda det Svar: \"Tidselen p\u00e5 Libanon sendte engang det Bud til Cederen p\u00e5 Libanon: Giv min S\u00f8n din Datter til \u00c6gte! Men Libanons vilde byr l\u00f8b hen over Tidselen og trampede den ned.\n14:10 Du har sl\u00e5et Edom, og det har gjort dig overmodig; lad dig nu n\u00f8je med den \u00c6re og bliv, hvor du er! Hvorfor vil du udfordre Ulykken og uds\u00e6tte b\u00e5de dig selv og Juda for Fald?\"\n14:11 Men Amazja vilde intet h\u00f8re. S\u00e5 drog Kong Joas af Israel ud, og han og Kong Amazja af Juda s\u00e5 hinanden under \u00d8jne ved Bet Sjemesj i Juda;\n14:12 Juda blev sl\u00e5et af Israel, og de flygtede hver til sit.\n14:13 Men Kong Joas af Israel tog Ahazjas S\u00f8n Joas's S\u00f8n. Kong Amazja af Juda, til Fange ved BetSjemesj og f\u00f8rte ham til Jerusalem. Derp\u00e5 nedrev han Jerusalems Mur p\u00e5 en Str\u00e6kning af 400 Alen, fra Efraimsporten til Hj\u00f8rneporten;\n14:14 og han tog alt det Guld og S\u00f8lv og alle de Kar, der fandtes i HERRENs Hus og i Skatkammeret i Kongens Palads; desuden tog han Gidsler og vendte s\u00e5 tilbage til Samaria.\n14:15 Hvad der ellers er at fort\u00e6lle om Joas, alt, hvad han udf\u00f8rte, og alle hans Heltegerninger, og hvorledes han f\u00f8rte Krig med Kong Amazja af Juda, st\u00e5r jo optegoet i Israels Kongers Kr\u00f8nike.\n14:16 S\u00e5 lagde Joas sig til Hvile hos sine F\u00e6dre og blev jordet i Samaria hos Israels Konger; og hans S\u00f8n Jeroboam blev Konge i hans Sted.\n14:17 Joas's S\u00f8n, Kong Amazja af Juda, levede endnu femten \u00c5r, efter at Joahaz's S\u00f8n, Kong Joas af Israel, var d\u00f8d.\n14:18 Hvad der ellers er at fort\u00e6lle om Amazja, st\u00e5r jo optegnet i Judas Kongers Kr\u00f8nike.\n14:19 Da der stiftedes en Sammensv\u00e6rgelse mod ham i Jerusalem, flygtede han til Lakisj; men der blev sendt Folk efter ham til Lakisj, og de dr\u00e6bte ham der.\n14:20 S\u00e5 l\u00f8ftede man ham op p\u00e5 Heste, og han blev jordet i Jerusalem hos sine F\u00e6dre i Davidsbyen.\n14:21 Hele Folket i Juda tog s\u00e5 Azarja, der dengang var seksten \u00c5r gammel, og gjorde ham til Konge i hans Fader Amazjas Sted.\n14:22 Det var ham, der bef\u00e6stede Elat og atter forenede det med Juda, efter at Kongen havde lagt sig til Hvile hos sine F\u00e6dre.\n14:23 I Joas's S\u00f8ns, Kong Amazja af Judas, femtende Regerings\u00e5r ble Jeroboam, Joas's S\u00f8n, Konge over Israel, og han herskede een og fyrretyve \u00c5r i Samaria.\n14:24 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs \u00d8jne, og veg ikke fra nogen af de Synder, Jeroboam, Nebats S\u00f8n, havde forledt Israel til.\n14:25 Han tog Israels Landomr\u00e5de tilbage fra Egnen hen imod Hamat og til Arabas\u00f8en, efter det Ord, HERREN, Israels Gud, havde talet ved sin Tjener, Profeten Jonas, Amittajs S\u00f8n, fra Gat-Hefer.\n14:26 Thi HERREN havde set Israels bitre Kvide, hvorledes de reves bort alle som een, fordi Israel ikke havde nogen Hj\u00e6lper;\n14:27 og HERREN havde ikke talet om, at han vilde udslette Israels Navn under Himmelen, derfor frelste han dem ved Jeroboam, Joas's S\u00f8n.\n14:28 Hvad der ellers er at fort\u00e6lle om Jeroboam, alt, hvad han udf\u00f8rte, og hans Heltegerninger, hvorledes han f\u00f8rte Krig, og hvorledes han tog Damaskus og Hamat til bage til Israel, st\u00e5r jo optegnet i Israels Kongers Kr\u00f8nike.\n14:29 S\u00e5 lagde Jeroboam sig til Hvile hos sine F\u00e6dre og blev jordet i Samaria hos Israels Konger; og hans S\u00f8n Zekarja blev Konge i hans Sted.\n15:1 I Kong Jeroboam af Israels syvogtyvende Regerings\u00e5r blev Azarja, Amazjas S\u00f8n, Konge over Juda.\n15:2 Han var seksten \u00c5r gammel, da han blev Konge, og han herskede to og halvtredsindstyve \u00c5r i Jerusalem. Hans Moder hed Jekolja og var fra Jerusalem.\n15:3 Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs \u00d8jne, ganske som hans Fader Amazja.\n15:4 Kun forsvandt Offerh\u00f8jeneikke, men Folket blev ved med at ofre og t\u00e6nde Offerild p\u00e5 H\u00f8jene,\n15:5 Men HERREN ramte Kongen, s\u00e5 han blev spedalsk til sin D\u00f8dedag; og han fik Lov at blive boende i sit Hus, medens Kongens S\u00f8n Jotam r\u00e5dede i Paladset og d\u00f8mte Folket i Landet.\n15:6 Hvad der ellers er at fort\u00e6lle om Azarja, alt, hvad han udf\u00f8rte, st\u00e5r jo optegnet i Judas Kongers Kr\u00f8nike.\n15:7 S\u00e5 jagde han sig til Hvile hos sine F\u00e6dre, og man jordede ham hos hans F\u00e6dre i Davidsbyen; og hans S\u00f8n Jotam blev Konge i hans Sted.\n15:8 I Kong Azarja af Judas otte og tredivte Regerings\u00e5r blev Zekarja, Jeroboams S\u00f8n, Konge over Israel, og han herskede seks M\u00e5neder i Samaria.\n15:9 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs \u00d8jne, ligesom hans F\u00e6dre, og han veg ikke fra de Synder, Jeroboam Nebats S\u00f8n, havde forledt Israel til.\n15:10 Men Sjallum, Jabesjs S\u00f8n, stiftede en Sammensv\u00e6rgelse modham, huggede ham ned og dr\u00e6bte ham i Jibleam og blev Konge i hans Sted.\n15:11 Hvad der ellers er at fort\u00e6lle om Zekarja, st\u00e5r optegnet i Israels Kongers Kr\u00f8nike.\n15:12 S\u00e5ledes opfyldtes det Ord HERREN havde talet til Jehu, da han sagde: \"Dine S\u00f8nner skal sidde p\u00e5 Israels Trone indtil fjerde Led.\" S\u00e5ledes gik det.\n15:13 I Kong Uzzija af Judas ni og tredivte Regerings\u00e5r blev Sjallum, Jabesjs S\u00f8n, Konge, og han herskede en M\u00e5neds Tid i Samaria.\n15:14 Da drog Menahem, Gadis S\u00f8n, op fra Tirza til Samaria, og der huggede han Sjallum, Jabesjs S\u00f8n, ned og dr\u00e6bte ham og blev Konge i hans Sted.\n15:15 Hvad der ellers er at fort\u00e6lle om Sjallum og den Sammensv\u00e6rgelse, han stiftede, st\u00e5r optegnet i Israels Kongers Kr\u00f8nike.\n15:16 Fra Tirza h\u00e6rgede Menahem ved den Tid Tappua og alt, hvad der var deri, og hele dets Omr\u00e5de, fordi de ikke havde \u00e5bnet Portene for ham; derfor h\u00e6rgede han det og lod Livet rive op p\u00e5 alle frugtsommelige Kvinder der.\n15:17 I Kong Azarja af Judas ni og tredivte Regerings\u00e5r blev Menahem, Gadis S\u00f8n, Konge over Israel, og han herskede ti \u00c5r i Samaria.\n15:18 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs \u00d8jne, og veg ikke fra nogen af de Synder, Jeroboam, Nebats S\u00f8n, havde forledt Israel til. I hans Dage\n15:19 faldt Kong Pul af Assyrien ind i Landet. Men Menahem gav Pul 1000 Talenter S\u00f8lv, for at han skulde st\u00f8tfe ham og sikre ham Magten;\n15:20 Menahem inddrev disse Penge hos Israel, hos alle de velhavende, halvtredsindstyve Sekel S\u00f8lv hos hver, for at udbetale dem til Assyrerkongen. S\u00e5 vendte Assyrerkongen hjem og blev ikke l\u00e6nger der i Landet.\n15:21 Hvad der ellers er at fort\u00e6lle om Menahem, alt, hvad han udf\u00f8rte, st\u00e5r jo optegnet i Israels Kongers Kr\u00f8nike.\n15:22 S\u00e5 lagde Menahem sig til Hvile hos sine F\u00e6dre, og hans S\u00f8n Pekaja blev Konge i hans Sted.\n15:23 I Kong Azarja af Judas halvtredsindstyvende Regerings\u00e5r blev Pekaja, Menahems S\u00f8n, Konge over Israel, og han herskede to \u00c5r i Samaria.\n15:24 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs \u00d8jne, og veg ikke fra de Synder, Jeroboam, Nebats S\u00f8n, havde forledt Israel til.\n15:25 Men hans H\u00f8vedsmand Peka, Remaljas S\u00f8n, stiftede en Sammensv\u00e6rgelse mod ham, og fulgt af halvtredsindstyve gileaditiske M\u00e6nd huggede han ham ned i Samada i Kongeborgen..., og efter at have dr\u00e6bt ham blev han Konge i hans Sted.\n15:26 Hvad der ellers er at fort\u00e6lle om Pekaja, alt, hvad han udf\u00f8rte, st\u00e5r optegnet i Israels Kongers Kr\u00f8nike.\n15:27 I Kong Azarja af Judas to og halvtredsindstyvende Regerings\u00e5r blev Peka, Remaljas S\u00f8n, Konge over Israel, og han herskede tyve \u00c5r i Samaria.\n15:28 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs \u00d8jne, og veg ikke fra de Synder, Jeroboam, Nebats S\u00f8n, havde forledt Israel til.\n15:29 I Kong Peka af Israels Dage kom Assyrerkongen Tiglat-Pileser og indtog Ijjon, Abel-Bet-Ma'aka, Ianoa, Kedesj, Hazor, Gilead og Galil\u00e6a, hele Naftalis Land, og f\u00f8rte Indbyggerne bort til Assyrien.\n15:30 Men Hosea, Elas' S\u00f8n, stiftede en Sammensv\u00e6rgelse mod Peka, Remaljas S\u00f8n, huggede ham ned og dr\u00e6bteham; og han blev Konge i hans Sted i Jotams, Uzzijas S\u00f8ns, tyvende Regerings\u00e5r.\n15:31 Hvad der ellers er at fort\u00e6lle om Peka, alt, hvad han udf\u00f8rte, st\u00e5r optegnet i Israels Kongers Kr\u00f8nike.\n15:32 I Remaljas S\u00f8ns, Kong Peka af Israels, andet Regerings\u00e5r blev Jotam, Azarjas S\u00f8n, Konge over Juda.\n15:33 Han var fem og tyve \u00c5r gammel, da han blev Konge, og han herskede seksten \u00c5r i Jerusalem. Hans Moder hed Jerusja og var en Datter af Zadok.\n15:34 Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs \u00d8jne, ganske som hans Fader Uzzija.\n15:35 Kun forsvandt Offerh\u00f8jene ikke, men Folket blev ved med at ofre og t\u00e6nde Offerild p\u00e5 H\u00f8jene. Det var ham, der lod \u00d8vreporten i HERRENs Hus opf\u00f8re.\n15:36 Hvad der ellers er at fort\u00e6lle om Jotam, alt, hvad han udf\u00f8rte, st\u00e5r jo optegnet i Judas Kongers Kr\u00f8nike.\n15:37 P\u00e5 den Tid begyndte HERREN at lade Kong Rezin af Aram og Peka, Remaljas S\u00f8n, angribe Juda.\n15:38 S\u00e5 lagde Jotam sig til Hvile hos sine F\u00e6dre, og han blev jordet hos sine F\u00e6dre i sin Fader Davids By; og hans S\u00f8n Akaz blev Konge i hans Sted.\n16:1 I Pekas, Remaljas S\u00f8ns, syttende Regerings\u00e5r blev Akaz, Jotams S\u00f8n, Konge over Juda.\n16:2 Akaz var tyve \u00c5r gammel, da han blev Konge, og han herskede seksten \u00c5r i Jerusalem. Han gjorde ikke, hvad der var ret i HERREN hans Guds \u00d8jne, som hans Fader David,\n16:3 men vandrede i Israels Kongers Spor. Ja, han lod endog sin S\u00f8n g\u00e5 igennem Ilden efter de Folks vederstyggelige Skik, som HERREN havde drevet bort foran Israeliterne.\n16:4 Han ofrede og t\u00e6ndte Offerild p\u00e5 Offerh\u00f8jene og de h\u00f8je Steder og under alle gr\u00f8nne Tr\u00e6er.\n16:5 P\u00e5 den Tid drog Kong Aezin af Aram og Remaljas S\u00f8n, Kong Peka af Israel, op for at angribe Jerusalem; og de indesluttede Akaz, men var ikke st\u00e6rke nok til at angribe.\n16:6 Ved den Lejlighed tog Edoms Konge; Elat tilbage til Edom; og efter at han havde jaget Jud\u00e6erne ud af Elat, kom Edomiterne og bosatte sig der, og de bor der den Dag i Dag.\n16:7 Men Akaz sendte Sendebud til Assyrerkongen Tiglat-Pileser og lod sige: \"Jeg er din Tr\u00e6l og din S\u00f8n! Kom op og frels mig fra Arams og Israels Konger, som angriber mig!\"\n16:8 Tillige tog Akaz det S\u00f8lv og Guld, der fandtes i HERRENs Hus og Skat Kammeret i Kongens Palads, og sendte det som Gave til Assyrerkongen.\n16:9 Assyrerkongen opfyldte hans \u00d8nske og drog op mod Damaskus og indtog det; Indbyggerne f\u00f8rte han bort til Kir, og Rezin lod han dr\u00e6be.\n16:10 Da Kong Akaz var draget op til Damaskus for at m\u00f8des med Assyrerkongen Tiglat-Pileser, s\u00e5 han Alteret i Damaskus, og Kong Akaz sendte Alterets M\u00e5l og en Tegning af det i alle Enkeltheder til Pr\u00e6sten Urija.\n16:11 Og Pr\u00e6sten Urija byggede Alteret; i n\u00f8je Overensstemmelse med den Vejledning, Kong Akaz havde sendt fra Damaskus, udf\u00f8rte Pr\u00e6sten Urija det, f\u00f8r Kong Akaz kom hjem fra Damaskus.\n16:12 Da Kongen kom hjem fra Damaskus og s\u00e5 Alteret, tr\u00e5dte han hen og steg op derp\u00e5;\n16:13 og han ofrede sit Br\u00e6ndoffer og Afgr\u00f8deoffer, udg\u00f8d sit Drikoffer og spr\u00e6ngte Blodet af sine Takofre p\u00e5 Alteret.\n16:14 Men Kobberalteret, der stod for HERRENs \u00c5syn, fjernede han fra dets Plads foran Templet mellem Alteret og HERRENS Hus og flyttede det hen til Nordsiden af Alteret.\n16:15 Derp\u00e5 b\u00f8d Kong Akaz Pr\u00e6sten Urija: \"P\u00e5 det store Alter skal du ofre Morgenbr\u00e6ndofrene og Aftenafgr\u00f8deofrene, Kongens Br\u00e6ndofre og Afgr\u00f8deofre og Br\u00e6ndofrene fra alt Landets Folk s\u00e5vel som deres Afgr\u00f8deofre og Drikofre og spr\u00e6nge alt Blodet fra Br\u00e6ndofrene og Slagtofrene derp\u00e5. Hvad der skal g\u00f8res ved Kobberalteret, vil jeg t\u00e6nke over.\"\n16:16 Og Pr\u00e6sten Urija gjorde ganske som Kong Akaz b\u00f8d.\n16:17 Fremdeles lod Kong Aka Mellemstykkerne bryde af Stellene og B\u00e6kkenerne tage ned af dem; ligeledes lod han Havet l\u00f8fte ned fra Kobberokserne, som har det, og opstille p\u00e5 Stenfliser;\n16:18 den overd\u00e6kkede Sabbatsgang, man havde bygget i Templet, og den kongelige Indgang udenfor lod han fjerne fra HERRENs Hus for Assyrerkongens Skyld.\n16:19 Hvad der ellers er at fort\u00e6lle om Akaz, alt, hvad han udf\u00f8rte. st\u00e5r jo optegnet i Judas Kongers Kr\u00f8nike.\n16:20 S\u00e5 lagde Akaz sig til Hvile hos sine F\u00e6dre og blev jordet hos sine F\u00e6dre i Davidsbyen; og hans S\u00f8n Ezekias blev Konge i hans Sted.\n17:1 I Kong Akaz af Judas tolvte Regerings\u00e5r blev Hosea, Elas S\u00f8n, Konge i Samaria over Israel, og han herskede ni \u00c5r.\n17:2 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs \u00d8jne, dog ikke som de Konger i Israel, der var f\u00f8r ham.\n17:3 Mod ham drog Assyrerkongen Salmanassar op, og Hosea underkastede sig og svarede ham Skat.\n17:4 Men siden opdagede Assyrerkongen, at Hosea var ved at stifte en Sammensv\u00e6rgelse, idet han sendte Sendebud til Kong So af \u00c6gypten og ikke mere svarede Assyrerkongen den \u00e5rlige Skat. S\u00e5 ber\u00f8vede Assyrerkongen ham Friheden og lod ham kaste i F\u00e6ngsel.\n17:5 Assyrerkongen drog op og besatte hele Landet; han rykkede frem mod Samaria og belejrede det i tre \u00c5r;\n17:6 og i Hoseas niende Regerings\u00e5r indtog Assyrerkongen Samaria, bortf\u00f8rte Israel til Assyrien og lod dem bos\u00e6tte sig i Hala, ved Habor, Gozans Flod, og i Mediens Byer.\n17:7 S\u00e5ledes gik det, fordi Israeliterne syndede mod HERREN deres Gud, der havde f\u00f8rt dem op fra \u00c6gypten og udfriet dem af \u00c6gypterkongen Faraos H\u00e5nd, og fordi de frygtede andre Guder;\n17:8 de fulgte de Folkeslags Skikke, som HERREN havde drevet bort foran Israeliterne, og de Kongers Skik, som Israel havde indsat;\n17:9 og Israeliterne udt\u00e6nkte utilb\u00f8rlige Ting mod HERREN deres Gud og byggede sig Offerh\u00f8je i alle deres Byer, lige fra Vagtt\u00e5rnene til de bef\u00e6stede Byer;\n17:10 de rejste sig Stenst\u00f8tter og Asjerast\u00f8tter p\u00e5 alle h\u00f8je Steder og under alle gr\u00f8nne Tr\u00e6er\n17:11 og t\u00e6ndte Offerild der p\u00e5 alle H\u00f8je ligesom de Folkeslag, HERREN havde f\u00f8rt bort foran dem, og \u00f8vede onde Ting, s\u00e5 at de kr\u00e6nkede HERREN;\n17:12 de dyrkede Afgudsbillederne, sk\u00f8nt HERREN havde sagt: \"Det m\u00e5 I ikke g\u00f8re!\"\n17:13 Og HERREN advarede Israel og Juda ved alle sine Profeter, alle Seerne, og sagde: \"Vend om fra eders onde F\u00e6rd og hold mine Bud og Anordninger i n\u00f8je Overensstemmelse med den Lov, jeg p\u00e5lagde eders F\u00e6dre og kundgjorde eder ved mine Tjenere Profeterne!\"\n17:14 Men de vilde ikke h\u00f8re; de gjorde sig halsstarrige som deres F\u00e6dre, der ikke stolede p\u00e5 HERREN deres Gud;\n17:15 de lod h\u00e5nt om hans Anordninger og den Pagt, han havde sluttet med deres F\u00e6dre, og om de Vidnesbyrd, han havde givet dem, og de holdt sig til Tomhed, s\u00e5 de blev til Tomhed, og efterlignede Folkeslagene rundt om dem, sk\u00f8nt HERREN havde p\u00e5lagt dem ikke at g\u00f8re som de;\n17:16 de sagde sig l\u00f8s fra HERREN deres Guds Bud og lavede sig st\u00f8bte Billeder, to Tyrekalve; de lavede sig ogs\u00e5 Asjerast\u00f8tter, tilbad hele Himmelens H\u00e6r og dyrkede Ba'al:\n17:17 de lod deres S\u00f8nner og D\u00f8tre g\u00e5 igennem Ilden, drev Sp\u00e5domskunster og Sandsigeri og solgte sig til at g\u00f8re, hvad der er ondt i HERRENs \u00d8jne, s\u00e5 de kr\u00e6nkede ham.\n17:18 Derfor blev HERREN s\u00e5re fort\u00f8rnet p\u00e5 Israel og drev dem bort fra sit \u00c5syn, s\u00e5 der ikke blev andet end Judas Stamme tilbage.\n17:19 Men heller ikke Juda holdt HERREN deres Guds Bud, men fulgte de Skikke, Israel havde indf\u00f8rt.\n17:20 Derfor forkastede HERREN bele Israels Sl\u00e6gt, ydmygede dem, ga dem til Pris for R\u00f8vere og st\u00f8dte dem til sidst bort fra sit \u00c5syn.\n17:21 Thi da Israel havde revet sig l\u00f8s fra Davids Hus og gjort Jeroboam, Nebats S\u00f8n, til Konge, drog denne Israel bort fra HERREN og forledte dem til en stor Synd;\n17:22 og Israeliterne vandrede i alle de Synder, Jeroboam havde beg\u00e5et, og veg ikke derfra,\n17:23 s\u00e5 at HERREN til sidst drev Israel bort fra sit \u00c5syn, som han havde sagt ved alle sine Tjenere Profeterne; og Israel m\u00e5tte vandre bort fra sit Land til Assyrien, hvor det er den Dag i Dag.\n17:24 Derefter lod Assyrerkongen Folk fra Babel, Kuta, Avva, Hamat og Sefarvajim komme og bos\u00e6tte sig i Samarias Byer i Stedet for Israeliterne; og de tog Samaria i Besiddelse og bosatte sig i Byerne.\n17:25 Men den f\u00f8rste Tid de boede der, frygtede de ikke HERREN; derfor sendte HERREN L\u00f8ver iblandt dem, som dr\u00e6bte dem.\n17:26 Da sendte de Assyrerkongen det Bud: \"De Folk, du f\u00f8rte bort fra deres Hjem og lod bos\u00e6tte sig i Samarias Byer, ved ikke, hvorledes Landets Gud skal dyrkes; derfor har han sendt L\u00f8ver imod dem, og de dr\u00e6ber dem, fordi de ikke ved, hvorledes Landets Gud skal dyrkes!\"\n17:27 Og Assyrerkongen b\u00f8d: \"Lad en af de Pr\u00e6ster, jeg f\u00f8rte bort derfra, drage derhen, lad ham drage hen og bos\u00e6tte sig der og l\u00e6re dem, hvorledes Landets Gud skal dyrkes!\"\n17:28 S\u00e5 kom en af de Pr\u00e6ster, de havde f\u00f8rt bort fra Samaria, og bosatte sig i Betel, og han l\u00e6rte dem, hvorledes de skulde frygte HERREN.\n17:29 Men hvert Folk gav sig til at lave sig sin egen Gud og stillede ham op i Offerhusene p\u00e5 H\u00f8jene, som Samaritanerne havde opf\u00f8rf, hvert Folk i sin By, hvor de havde bosat sig;\n17:30 Folkene fra Babel lavede Sukkot-Benot, Folkene fra Kuta Nergal, Folkene fra Hamat Asjima,\n17:31 Avvijiterne Nibhaz og Tartak, og Sefarviterne br\u00e6ndte deres B\u00f8rn til \u00c6re for Adrammelek og Anammelek, Sefarvajims Guder.\n17:32 Men de frygtede ogs\u00e5 HERREN og indsatte Folk at deres egen Midte til Pr\u00e6str ved Offerh\u00f8jene, og disse ofrede for dem i Offerhusene p\u00e5 H\u00f8jene.\n17:33 De frygte de HERREN, men dyrkede ogs\u00e5 deres egne Guder p\u00e5 de Folkeslags Vis, de var f\u00f8rt bort fra.\n17:34 Endnu den Dag i Dag f\u00f8lger de deres gamle Skikke. De frygtede ikke HERREN og handlede ikke efter de Anordninger og Lovbud, de havde f\u00e5et, eller efter den Lov og det Bud, HERREN havde givet Jakobs S\u00f8nner, han, hvem han gav Navnet Israel.\n17:35 Og HERREN havde sluttet en Pagt med dem og givet dem det Bud: \"I m\u00e5 ikke frygte andre Guder eller tilbede dem, ikke dyrke dem eller ofre til dem;\n17:36 men HERREN, som f\u00f8rte eder ud af \u00c6gypten med v\u00e6ldig Kraft og udstrakt Arm, ham skal I frygte, ham skal I tilbede, og til ham skal I ofre!\n17:37 De Anordninger og Lovbud, den Lov og det Bud, han har opskrevet for eder, skal I omhyggeligt holde til alle Tider, og I m\u00e5 ikke frygte andre Guder!\n17:38 Den Pagt, han har sluttet med eder, m\u00e5 I ikke glemme, og I m\u00e5 ikke frygte andre Guder;\n17:39 men HERREN eders Gud skal I frygte, s\u00e5 vil han fri eder af alle eders Fjenders H\u00e5nd!\"\n17:40 Dog vilde de ikke h\u00f8re, men blev ved at handle som f\u00f8r.\n17:41 S\u00e5ledes frygtede disse Folkeslag HERREN, men dyrkede tillige deres udsk\u00e5rne Billeder; og deres B\u00f8rn og B\u00f8rneb\u00f8rn g\u00f8r endnu den Dag i Dag som deres F\u00e6dre.\n18:1 I Elas S\u00f8ns, Kong Hosea af Israels, tredje Regerings\u00e5r blev Ezekias, Akaz's S\u00f8n, Konge over Juda.\n18:2 Han var fem og tyve \u00c5r gammel, da han blev Konge, og han herskede ni og tyve \u00c5r i Jerusalem. Hans Moder hed Abi og var en Datter af Zekarja.\n18:3 Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs \u00d8jne, ganske som hans Fader David.\n18:4 Han skaffede Offerh\u00f8jene bort, s\u00f8nderbr\u00f8d Stenst\u00f8tterne, omhuggede Asjerast\u00f8tten og knuste Kobberslangen, som Moses havde lavet; thi indtil den Tid havde Israeliterne t\u00e6ndt Offerild for den, og man kaldte den Nehusjtan.\n18:5 Til HERREN, Israels Gud, satte han sin Lid, og hverken f\u00f8r eller siden fandtes hans Lige blandt alle Judas Konger.\n18:6 Han holdt fast ved HERREN og veg ikke fra ham, og han overholdt de Bud, HERREN havde givet Moses.\n18:7 Og HERREN var med ham; i alt, hvad han tog sig for, havde han Lykken med sig. Han gjorde Opr\u00f8r mod Assyrerkongen og vilde ikke st\u00e5 under ham.\n18:8 Han slog Filisterne lige til Gaza og dets Omegn, b\u00e5de Vagtt\u00e5rnene og de bef\u00e6stede Byer.\n18:9 I Kong Ezekias's fjerde, Elas S\u00f8ns, Kong Hosea af Israels, syvende Regerings\u00e5r, drog Assyrer kongen Salmanassar op mod Sa maria, belejrede\n18:10 og indtog det. Efter tre \u00c5rs Forl\u00f8b, i Ezekias's sjette, Kong Hosea af Israels niende Regerings\u00e5r, blev Samaria indtaget.\n18:11 Og Assyrerkongen f\u00f8rte Israel i Landflygtighed til Assyrien og lod dem bos\u00e6tte sig i Hala, ved Habor, Gozans Flod, og i Mediens Byer,\n18:12 til Straf for at de ikke havde adlydt HERREN deres Guds R\u00f8st, men overtr\u00e5dt hans Pagt, alt hvad HERRENs Tjener Moses havde p\u00e5budt; de h\u00f8rte ikke derp\u00e5 og gjorde ikke derefter.\n18:13 I Kong Ezekias's fjortende Regerings\u00e5r drog Assyrerkongen Sankerib op mod alle Judas bef\u00e6stede Byer og indtog dem.\n18:14 Da sendte Kong Ezekias af Juda Bud til Assyrerkongen i Lakisj og lod sige: \"Jeg har forbrudt mig; drag bort fra mig igen! Hvad du p\u00e5l\u00e6gger mig, vil jeg tage p\u00e5 mig!\" Da p\u00e5lagde Assyrerkongen Kong Ezekias af Juda at udrede 300 Talenter S\u00f8lv og 300 talenter Guld;\n18:15 og Ezekias udleverede alt det S\u00f8lv, der var i HERRENs Hus og i Skatkamrene i Kongens Palads.\n18:16 Ved den Lejlighed plyndrede Ezekias D\u00f8rene i HERRENs Helligdom og Pillerne for det Guld, han selv havde overtrukket dem med, og udleverede det til Assyrerkongen.\n18:17 Assyrerkongen sendte s\u00e5 Tartan, Rabsaris og Rabsjake med en anselig Styrke fra Lakisj til Kong Ezekias i Jerusalem, og de drog op og kom til Jerusalem og gjorde Holdt ved \u00d8vredammens Vandledning, ved Vejen til Blegepladsen.\n18:18 Da de kr\u00e6vede at f\u00e5 Kongen i Tale, gik Palads\u00f8versten Eljakim, Hilkijas S\u00f8n, Statsskriveren Sjebna og Kansleren Joa, Asafs S\u00f8n, ud til dem.\n18:19 Rabsjake sagde til dem: \"Sig til Ezekias: S\u00e5ledes siger Storkongen, Assyrerkongen: Hvad er det for en Fortr\u00f8stning, du hengiver dig til?\n18:20 Du mener vel, at et blot og bart Ord er det samme som Plan og Styrke i Krig? Og til hvem s\u00e6tter du egentlig din Lid, siden du g\u00f8r Opr\u00f8r imod mig?\n18:21 Se nu, du s\u00e6tter din Lid til \u00c6gypten, denne brudte R\u00f8rk\u00e6p, som river S\u00e5r i H\u00e5nden p\u00e5 den, der st\u00f8tter sig til den! Thi s\u00e5ledes g\u00e5r det alle dem, der s\u00e6tter deres Lid til Farao, \u00c6gyptens Konge.\n18:22 Men vil I sige til mig: Det er HERREN vor Gud, vi s\u00e6tter vor Lid til! er det s\u00e5 ikke ham, hvis Offerh\u00f8je og Altre Ezekias skaffede bort, da han sagde til Juda og Jerusalem: Foran dette Alter, i Jerusalem skal I tilbede!\n18:23 Og nu, indg\u00e5 et V\u00e6ddem\u00e5l med min Herre, Assyrerkongen: Jeg giver dig to Gange tusind Heste, hvis du kan stille Ryttere til dem!\n18:24 Hvorledes vil du afsl\u00e5 et Angreb af en eneste Statholder, en af min Herres ringeste Tjenere? Og du s\u00e6tter din Lid til \u00c6gypten, til Vogne og Heste?\n18:25 Mon det desuden er uden HERRENs Vilje, at jeg er draget op mod dette Sted for at \u00f8del\u00e6gge det? Det var HERREN selv, der sagde til mig: Drag op mod dette Land og \u00f8del\u00e6g det!\"\n18:26 Men Eljakim, Hilkijas S\u00f8n, Sjebna og Joa sagde til Rabsjake: \"Tal dog Aramaisk til dine Tr\u00e6lle, det forst\u00e5r vi godt; tal ikke Jud\u00e6isk til os, medens Folkene p\u00e5 Muren h\u00f8rer p\u00e5 det!\"\n18:27 Men Habsjake svarede dem: \"Er det til din Herre og dig, min Herre har sendt mig med disse Ord? Er det ikke til de M\u00e6nd, der sidder p\u00e5 Muren hos eder og \u00e6der deres eget Skarn og drikker deres eget Vand!\"\n18:28 Og Rabsjake tr\u00e5dte hen og r\u00e5bte med h\u00f8j R\u00f8st p\u00e5 Jud\u00e6isk: \"H\u00f8r Storkongens, Assyrerkongens, Ord!\n18:29 S\u00e5ledes siger Kongen: Lad ikke Ezekias vildlede eder, thi han er ikke i Stand til at frelse eder af min H\u00e5nd!\n18:30 Og lad ikke Ezekias forlede eder til at s\u00e6tte eders Lid til HERREN, n\u00e5r han siger: HERREN skal sikkert frelse os, og denne By skal ikke overgives i Assyrerkongens H\u00e5nd!\n18:31 H\u00f8r ikke p\u00e5 Ezekias; thi s\u00e5ledes - siger Assyrerkongen: Vil I slutte Fred med mig og overgive eder til mig, s\u00e5 skal enhver af eder spise af sin Vinstok og sit Figentr\u00e6 og drikke af sin Br\u00f8nd,\n18:32 indtil jeg kommer og tager eder med til et Land, der ligner eders, et Land med Korn og Most, et Land med Br\u00f8d og Ving\u00e5rde, et Land med Oliventr\u00e6er og Honning; s\u00e5 skal I leve og ikke d\u00f8. H\u00f8r derfor ikke p\u00e5 Ezekias, n\u00e5r han vil forf\u00f8re eder og siger: HERREN vil frelse os!\n18:33 Mon nogen af Folkeslagenes Guder har kunnet frelse sit Land af Assyrerkongens H\u00e5nd?\n18:34 Hvor er Hamats og Arpads Guder, hvor er Sefarvajims, Henas og Ivvas Guder? Hvor er Landet Samarias Guder? Mon de frelste Samaria af min H\u00e5nd?\n18:35 Hvor er der blandt alle Landes Guder nogen, der har frelst sit Land af min H\u00e5nd? Mon da HERREN skulde kunne frelse Jerusalem?\"\n18:36 Men de tav og svarede ham ikke et Ord, thi Kongens Bud l\u00f8d p\u00e5, at de ikke m\u00e5tte svare ham.\n18:37 Derp\u00e5 gik Palads\u00f8versten Eljakim, Hilkijas S\u00f8n, Statsskriveren Sjebna og Kansleren Joa, Asafs S\u00f8n, med s\u00f8nderrevne Kl\u00e6der til Ezekias og meddelte ham, hvad Rabsjake havde sagt.\n19:1 Da Kong Ezekias h\u00f8rte det, s\u00f8nderrev han sine Kl\u00e6der, hyllede sig i S\u00e6k og gik ind i HERRENs Hus.\n19:2 Og han sendte Palads\u00f8versten Eljakim og Statsskriveren Sjebna og Pr\u00e6sternes \u00c6ldste, hyllet i S\u00e6k, til Profeten Esajas, Amoz's S\u00f8n,\n19:3 for at sig til ham: \"Ezekias lader sige: En N\u00f8dens, Tugtelsens og Forsm\u00e6delsens Dag er denne dag, thi Barnet er ved at f\u00f8des, men der er ikke Kraft til at bringe det til Verden!\n19:4 Dog vil HERREN din Gud m\u00e5ske h\u00f8re alt, hvad Rabsjake har sagt, han, som er sendt af sin Herre, Assyrerkongen, for at h\u00e5ne den levende Gud, og m\u00e5ske vil han straffe ham for de Ord, som HERREN din Gud har h\u00f8rt - g\u00e5 derfor i Forb\u00f8n for den Rest, der endnu er tilbage!\"\n19:5 Da Kong Ezekias's Folk kom til Esajas,\n19:6 sagde han til dem: \"S\u00e5ledes skal I svare eders Herre: S\u00e5 siger HERREN: Frygt ikke for de Ord, du har h\u00f8rt, som Assyrerkongens Tr\u00e6lle har h\u00e5net mig med!\n19:7 Se, jeg vil indgive ham en \u00c5nd, og han skal f\u00e5 en Tidende at h\u00f8re, s\u00e5 han vender tilbage til sit Land, og i hans eget Land vil jeg f\u00e6lde ham med Sv\u00e6rdet!\"\n19:8 Rabsjake vendte s\u00e5 tilbage og traf Assyrerkongen i F\u00e6rd med at belejre Libna; thi han havde h\u00f8rt, at Kongen var brudt op fra Lakisj.\n19:9 S\u00e5 fik han Underretning om, at Kong Tirhaka af \u00c6tiopien var rykket ud for at angribe ham, og han sendte atter Sendebud til Ezekias og sagde:\n19:10 \"S\u00e5ledes skal I sige til Kong Ezekias af Juda: Lad ikke din Gud, som du sl\u00e5r din Lid til, vildlede dig med at sige, at Jerusalem ikke skal gives i Assyrerkongens H\u00e5nd!\n19:11 Du har jo dog h\u00f8rt, hvad Assyrerkongerne har gjort ved alle Lande, hvorledes de har lagt Band p\u00e5 dem - og du skulde kunne undslippe!\n19:12 De Folk, mine F\u00e6dre tilintetgjorde, Gozan, Haran, Rezef og Folkene fra Eden i Telassar, har deres Guder kunnet frelse dem?\n19:13 Hvor er Kongen af Hamat, Kongen af Arpad eller Kongen af La'ir, Sefarvajim, Hena og Ivva?\"\n19:14 Da Ezekias havde modtaget Brevet af Sendebudenes H\u00e5nd og l\u00e6st det, gik han op i HERRENs Hus og bredte det ud for HERRENs \u00c5syn.\n19:15 Derp\u00e5 bad Ezekias den B\u00f8n for HERRENs \u00c5syn: \"HERRE, Israels Gud, du, som troner over heruberne, du alene er Gud over alle Jordens Riger; du har gjort Himmelen og Jorden!\n19:16 B\u00f8j nu dit \u00d8re, HERRE, og lyt, \u00e5bn dine \u00d8jne, HERRE, og se! L\u00e6g M\u00e6rke til de Ord, Sankerib har sendt hid for at spotte den levende Gud!\n19:17 Det er sandt, HERRE, at Assyrerkongerne har tilintetgjort de Folk og deres Lande\n19:18 og kastet deres Guder i Ilden; men de er ikke Guder, kun Menneskeh\u00e6nders V\u00e6rk af Tr\u00e6 eller Sten, derfor kunde de \u00f8del\u00e6gge dem.\n19:19 Men frels os nu, HERRE vor Gud, af hans H\u00e5nd, s\u00e5 alle Jordens Riger kan kende, at du, HERRE, alene er Gud!\"\n19:20 S\u00e5 sendte Esajas, Amoz's S\u00f8n, Bud til Ezekias og lod sige: \"S\u00e5 siger HERREN, Israels Gud: Din B\u00f8n ang\u00e5ende Assyrerkongen Sankerib har jeg h\u00f8rt!\"\n19:21 S\u00e5ledes lyder det Ord, HERREN talede imod ham: Hun h\u00e5ner, hun spotter dig, Jomfruen, Zions Datter, Jerusalems Datter ryster p\u00e5 Hovedet ad dig!\n19:22 Hvem har du h\u00e5net og sm\u00e6det, mod hvem har du l\u00f8ftet din R\u00f8st? Mod Israels Hellige l\u00f8fted i Hovmod du Blikket!\n19:23 Ved dine Sendebud h\u00e5ned du HERREN og sagde: \"Med mine tall\u00f8se Vogne besteg jeg Bjergenes H\u00f8jder, Libanons afsides Egne; jeg f\u00e6lded dets Cedres H\u00f8jskov, dets \u00e6dle Cypresser, tr\u00e6ngte frem til dets \u00f8verste Raststed, dets Havers Skove.\n19:24 Fremmed Vand grov jeg ud, og jeg drak det, t\u00f8rskoet skred jeg over \u00c6gyptens Str\u00f8mme!\"\n19:25 Har du ej h\u00f8rt det? For l\u00e6ngst kom det op i min Tanke, jeg lagde det fordum til Rette, nu lod jeg det ske, og du gjorde murst\u00e6rke Byer til \u00f8de Stenhobe,\n19:26 mens Folkene grebes i Afmagt af Skr\u00e6k og Skam, blev som Gr\u00e6sset p\u00e5 Marken, det spirende Gr\u00f8nne, som Gr\u00e6s p\u00e5 Tage, som Mark for \u00d8stenvinden. Jeg ser, n\u00e5r du rejser\n19:27 og s\u00e6tter dig, ved, n\u00e5r du g\u00e5r og kommer.\n19:28 Fordi du raser imod mig, din Trods er mig kommet for \u00d8re, l\u00e6gger jeg Ring i din N\u00e6se og Bidsel i Munden og f\u00f8rer dig bort ad Vejen, du kom!\n19:29 Og dette skal v\u00e6re dig Tegnet: I \u00c5r skal man spise, hvad der s\u00e5ed sig selv, og \u00c5ret derp\u00e5, hvad der skyder af Rode, tredje \u00c5r skal man s\u00e5 ogh\u00f8ste, plante Vin og nyde dens Frugt.\n19:30 Den bj\u00e6rgede Rest af Judas Hus sl\u00e5r atter R\u00f8dder forneden og b\u00e6rer sin Frugt foroven; thi fra Jerusalem udg\u00e5r en Rest, en Levning fra Zions Bjerg.\n19:31 HERRENs Nidk\u00e6rhed virker dette.\n19:32 Derfor, s\u00e5 siger HERREN om Assyrerkongen: I Byen her skal han ej komme ind, ej sende en Pil herind, ej n\u00e6rme sig den med Skjolde eller opkaste Vold imod dem;\n19:33 ad Vejen, han kom, skal han g\u00e5 igen, i Byen her skal han ej komme ind s\u00e5 lyder det fra HERREN.\n19:34 Jeg v\u00e6rner og frelser denne By for min og min Tjener Davids Skyld!\n19:35 Samme Nat gik HERRENs Engel ud og ihjelslog i Assyrernes Lejr 185000 Mand; og se, n\u00e6ste Morgen tidlig l\u00e5 de alle d\u00f8de.\n19:36 Da br\u00f8d Assyrerkongen Sankerib op, vendte hjem og blev siden i Nineve.\n19:37 Men da han engang tilbad i sin Gud Nisroks Hus, slog Adrammelek og Sarezer ham ihjel med deres Sv\u00e6rd, hvorefter de flygtede til Ararats Land; og hans S\u00f8n Asarhaddon blev Konge i hans Sted.\n20:1 Ved den Tid blev Ezekias d\u00f8dssyg. Da kom Profeten Esajas, Amoz's S\u00f8n, til ham og sagde: \"S\u00e5 siger HERREN: Beskik dit Hus, thi du skal d\u00f8 og ikke leve!\"\n20:2 Da vendte han Ansigtet om mod V\u00e6ggen og bad s\u00e5ledes til HERREN:\n20:3 \"Ak, HERRE, kom dog i Hu, hvorledes jeg har vandret for dit \u00c5syn i Oprigtighed og med helt Hjerte og gjort, hvad der er godt i dine \u00d8jne!\" Og Ezekias gr\u00e6d h\u00f8jt.\n20:4 Men Esajas var endnu ikke ude af den mellemste Forg\u00e5rd, f\u00f8r HERRENs Ord kom til ham s\u00e5ledes:\n20:5 \"Vend tilbage og sig til Ezekias, mit Folks Fyrste: S\u00e5 siger HERREN, din Fader Davids Gud: Jeg har h\u00f8rt din B\u00f8n, jeg har set dine T\u00e5rer! Se, jeg vil helbrede dig; i Overmorgen kan du g\u00e5 op i HERRENs Hus;\n20:6 og jeg vil l\u00e6gge femten \u00c5r til dit Liv og udfri dig og denne By af Assyrerkongens H\u00e5nd og v\u00e6rne om denne By for min og min Tjener Davids Skyld!\"\n20:7 Derp\u00e5 sagde Esajas: \"Kom med et Figenplaster!\" Og da de kom med Plasteret og lagde det p\u00e5 det syge Sted, blev han rask.\n20:8 Men Ezekias sagde til Esajas: \"Hvad er Tegnet p\u00e5, at HERREN vil helbrede mig, s\u00e5 jeg i Overmorgen kan g\u00e5 op i HERRENs Hus?\"\n20:9 Da svarede Esajas: \"Dette skal v\u00e6re dig Tegnet fra HERREN p\u00e5, at HERREN vil udf\u00f8re, hvad han har sagt: Skal Skyggen g\u00e5 ti Streger frem eller ti Streger tilbage?\"\n20:10 Ezekias sagde: \"Skyggen kan let str\u00e6kke sig ti Streger frem nej, lad den g\u00e5 ti Streger tilbage!\"\n20:11 Da r\u00e5bte Profeten Esajas til HERREN; og han lod Skyggen p\u00e5 Akaz's Solur g\u00e5 ti Streger tilbage.\n20:12 Ved den Tid sendte Bal'adans S\u00f8n, Kong Merodak-Bal'adan af Babel, Brev og Gave til Ezekias, da han h\u00f8rte, at Ezekias havde v\u00e6ret syg.\n20:13 Og Ezekias gl\u00e6dede sig over deres Komme og viste dem hele Huset, hvor han havde sine Skatte, S\u00f8lvet og Guldet, R\u00f8gelsestofferne, den fine Olie, hele sit V\u00e5benoplag og alt, hvad der var i hans Skatkamre; der var ikke den Ting i hans Hus og hele hans Rige, som Ezekias ikke viste dem.\n20:14 Da kom Profeten Esajas til Kong Ezekias og sagde til ham: \"Hvad sagde disse M\u00e6nd, og hvorfra kom de til dig?\" Ezekias svarede: \"De kom fra et fjernt Land, fra Babel!\"\n20:15 Da spurgte han: \"Hvad fik de at se i dit Hus?\" Ezekias svarede: \"Alf, hvad der er i mit Hus, s\u00e5 de; der er ikke den Ting i mine Skatkamre, jeg ikke viste dem!\"\n20:16 Da sagde Esajas til Ezekias: \"H\u00f8r HERRENs Ord!\n20:17 Se, Dage skal komme, da alt, hvad der er i dit Hus, og hvad dine F\u00e6dre har samlet indtil denne Dag, skal bringes til Babel og intet lades tilbage, siger HERREN!\n20:18 Og af dine S\u00f8nner, der nedstammer fra dig, og som du avler, skal nogle tages og g\u00f8res til Hofm\u00e6nd i Babels Konges Palads!\"\n20:19 Men Ezekias sagde til Esajas: \"Det Ord fra HERREN, du har kundgjort, er godt!\" Thi han t\u00e6nkte: \"S\u00e5 bliver der da Fred og Tryghed, s\u00e5 l\u00e6nge jeg lever!\"\n20:20 Hvad der ellers er at fort\u00e6lle om Ezekias og hans Heltegerninger, og hvorledes han anlagde Vanddammen og Vandledningen og ledede Vandet ind i Byen, st\u00e5r jo optegnet i Judas Kongers Kr\u00f8nike.\n20:21 S\u00e5 lagde Ezekias sig til Hvile hos sine F\u00e6dre; og hans S\u00f8n Manasse blev Konge i hans Sted.\n21:1 Manasse var tolv \u00c5r gammel, da han blev Konge, og han herskede fem og halvtredsindstyve \u00c5r i Jerusalem. Hans Moder hed Hefziba.\n21:2 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs \u00d8jne, og efterlignede de Folkeslags Vederstyggeligheder, som HERREN havde drevet bort foran Israeliterne.\n21:3 Han byggede atter de Offerh\u00f8je, som hans Fader Ezekias havde \u00f8delagt, rejste Altre for Ba'al, lavede en Asjerast\u00f8tte, ligesom Kong Akab af Israel havde gjort, og tilbad og dyrkede hele Himmelens H\u00e6r.\n21:4 Og han byggede Altre i HERRENs Hus, om hvilket HERREN havde sagt: \"I Jerusalem vil jeg stedf\u00e6ste mit Navn.\"\n21:5 Og han byggede Altre for hele Himmelens H\u00e6r i begge HERRENs Hus's Forg\u00e5rde.\n21:6 Han lod sin S\u00f8n g\u00e5 igennem Ilden, drev Trolddom og tog Varsler og ansatte D\u00f8demanere og Sandsigere; han gjorde meget, som var ondt i HERRENs \u00d8jne, og kr\u00e6nkede ham.\n21:7 Den Asjerast\u00f8tte, han lod lave, opstillede han i det Hus, om bvilket HERREN havde sagt til David og hans S\u00f8n Salomo: \"I dette Hus og i Jerusalem, som jeg har udvalgt af alle Israels Stammer, vil jeg stedf\u00e6ste mit Navn til evig Tid;\n21:8 og jeg vil ikke mere lade Israel vandre bort fra det Land, jeg gav deres F\u00e6dre, dog kun p\u00e5 det Vilk\u00e5r, at de omhyggeligt overholder alt, hvad jeg har p\u00e5lagt dem, hele den Lov, min Tjener Moses gav dem.\"\n21:9 Men de vilde ikke h\u00f8re, og Manasse forf\u00f8rte dem til at handle v\u00e6rre end de Folkeslag, HERREN havde udryddet foran Israeliterne.\n21:10 Da talede HERREN ved sine Tjenere Profeterne s\u00e5ledes:\n21:11 \"Efterdi Kong Manasse af Juda har \u00f8vet disse Vederstyggeligheder, ja \u00f8vet Ting, som er v\u00e6rre end alt, hvad Amoriterne, der var f\u00f8r ham. \u00f8vede, og tillige ved sine Afgudsbilleder har forledt Juda til Synd,\n21:12 derfor, s\u00e5 siger HERREN, Israels Gud: Se, jeg bringer Ulykke over Jerusalem og Juda, s\u00e5 det skal ringe for \u00d8rene p\u00e5 enhver, der h\u00f8rer derom!\n21:13 Jeg vil tr\u00e6kke samme M\u00e5lesnor over Jerusalem som over Samaria og bruge samme Lod som ved Akabs Hus; jeg vil afviske Jerusalem, som man afvisker et Fad og vender det om;\n21:14 jeg forst\u00f8der, hvad der er tilbage af min Ejendom, oggiver dem i deres Fjenders H\u00e5nd, og de skal blive til Rov og Bytte for alle deres Fjender,\n21:15 fordi de gjorde, hvad der var ondt i mine \u00d8jne, og kr\u00e6nkede mig, lige fra den Dag deres F\u00e6dre drog ud af \u00c6gypten og indtil i Dag!\"\n21:16 Desuden udg\u00f8d Manasse uskyldigt Blod i store M\u00e5der, s\u00e5 han fyldte Jerusalem dermed til Randen, for ikke at tale om den Synd; han begik ved at forlede Juda til Synd, s\u00e5 de gjorde, hvad der var ondt i HERRENs \u00d8jne.\n21:17 Hvad der ellers er at fort\u00e6lle om Manasse, alt, hvad han udf\u00f8rte, og den Synd, han begik, st\u00e5r jo optegnet i Judas Kongers Kr\u00f8nike.\n21:18 S\u00e5 lagde Manasse sig til Hvile hos sine F\u00e6dre og blev jordet i Haven ved sit Hus, i Uzzas Have; og hans S\u00f8n Amon blev Konge i hans Sted.\n21:19 Amon var to og tyve \u00c5r gammel, da han blev Konge, og han herskede to \u00c5r i Jerusalem. Hans Moder hed Mesjullemet og var en Datter af Haruz fra Jotba.\n21:20 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs \u00d8jne,,ligesom hans Fader Manasse;\n21:21 han vandrede n\u00f8je i sin Faders Spor og dyrkede Afgudsbillederne, som hans Fader havde dyrket, og tilbad dem;\n21:22 han forlod HERREN, sine F\u00e6dres Gud, og vandrede ikke p\u00e5 HERRENs Vej.\n21:23 Amons Folk sammensvor sig imod ham og dr\u00e6bte Kongen i hans\n21:24 men Folket fra Landet dr\u00e6bte alle dem, der havde sammensvoret sig imod Kong Amon, og gjorde hans S\u00f8n Josias til Konge i hans Sted.\n21:25 Hvad der ellers er at fort\u00e6lle om Amon, og hvad han udf\u00f8rte, st\u00e5r jo optegnet i Judas Kongers Kr\u00f8nike.\n21:26 Man jordede ham i hans Faders Grav i Uzzas Have; og hans S\u00f8n Josias blev Konge i hans Sted.\n22:1 Josias var otte \u00c5r gammel, da han blev Konge, og han herskede een og tredive \u00c5r i Jerusalem. Hans Moder hed Jedida og var en Datter af Adaja fra Bozkat.\n22:2 Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs \u00d8jne, og vandrede n\u00f8je i sin Fader Davids Spor uden at vige til h\u00f8jre eller venstre.\n22:3 I Kong Josias's attende Regerings\u00e5r sendte Kongen Statsskriveren Sjafan, en S\u00f8n af Mesjullams S\u00f8n Azalja, til HERRENs Hus og sagde:\n22:4 \"G\u00e5 op til Ypperstepr\u00e6sten Hilkija og lad ham tage de Penge frem, der er indkommet i HERRENs Hus, og som D\u00f8rvogterne har samlet ind hos Folket,\n22:5 for af man kan give Pengene til dem, der st\u00e5r for Arbejdet, dem, der har Tilsyn med HERRENs Hus; de skal s\u00e5 give dem til Arbejderne i HERRENs Hus til Istands\u00e6ttelse af de br\u00f8stf\u00e6ldige Steder p\u00e5 Templet,\n22:6 til T\u00f8mrerne, Bygningsm\u00e6ndene og Murerne, og til Indk\u00f8b af Tr\u00e6 og tilhugne Sten til Templets Istands\u00e6ttelse.\n22:7 Bog skal der ikke holdes Regnskab med dem over de Penge, der overlades dem, men de skal handle p\u00e5 Tro og Love.\"\n22:8 Da sagde Ypperstepr\u00e6sten Hilkija til Statsskriveren Sjafan: \"Jeg har fundet Lovbogen i HERRENS Hus!\" Og Hilkija gav Sjafan Bogen, og han l\u00e6ste den.\n22:9 Derp\u00e5 begav Statsskriveren Sjafan sig til Kongen og aflagde Beretning for ham og sagde: \"Dine Tr\u00e6lle har taget de Penge frem, der fandtes i Templet, og givet dem til dem, der st\u00e5r for Arbejdet, dem, der har Tilsyn med HERRENs Hus.\"\n22:10 Derp\u00e5 gav Statsskriveren Sjafan Kongen den Meddelelse: \"Pr\u00e6sten Hilkija gav mig en Bog!\" Og Sjafan l\u00e6ste den for Kongen.\n22:11 Men da Kongen h\u00f8rte, hvad der stod i Lovbogen, s\u00f8nderrev han sine Kl\u00e6der;\n22:12 og Kongen b\u00f8d Pr\u00e6sten Hilkija, Ahikam, Sjafans S\u00f8n, Akbor, Mikas S\u00f8n, Statsskriveren Sjafan og Kongens Tjener Asaja:\n22:13 \"G\u00e5 hen og r\u00e5dsp\u00f8rg p\u00e5 mine og Folkets og hele Judas Vegne HERREN om Indholdet af denne Bog, der er fundet; thi stor er Vreden, der er blusset op hos HERREN imod os, fordi vore F\u00e6dre ikke har adlydt Ordene i denne Bog og ikke har handlet n\u00f8je efter, hvad der st\u00e5r skrevet deri.\"\n22:14 Pr\u00e6sten Hilkija, Ahikam, Akbor, Sjafan og Asaja gik da hen og talte med Profetinden Hulda, som var gift med Sjallum, Opsynsmanden over T\u00f8jet, en S\u00f8n af Harhas's S\u00f8n Tikva, og som boede i Jerusalem i den nye Bydel.\n22:15 Hun sagde til dem: \"S\u00e5 siger HERREN, Israels Gud: Sig til den Mand, der sendte eder til mig:\n22:16 S\u00e5 siger HERREN: Se, jeg vil bringe Ulykke over dette Sted og dets Indbyggere, alt, hvad der st\u00e5r i den Bog, Judas Konge har l\u00e6st,\n22:17 til Straf for at de har forladt mig og t\u00e6ndt Offerild for andre Guder, s\u00e5 at de kr\u00e6nkede mig med alt deres H\u00e6nders V\u00e6rk, og min Vrede vil blusse op mod dette Sted uden at slukkes!\n22:18 Men til Judas Konge, der sendte eder for at r\u00e5dsp\u00f8rge HERREN, skal I sige s\u00e5ledes: S\u00e5 siger HERREN, Israels Gud: De Ord, du har h\u00f8rt, st\u00e5r fast;\n22:19 men efterdi dit Hjerte b\u00f8jede sig og du ydmygede dig for HERREN, da du h\u00f8rte, hvad jeg har talet mod dette Sted og dets Indbyggere, at de skal blive til R\u00e6dsel og Forbandelse, og efterdi du s\u00f8nderrev dine Kl\u00e6der og gr\u00e6d for mit \u00c5syn, s\u00e5 har ogs\u00e5 jeg h\u00f8rt dig, lyder det fra HERREN!\n22:20 Og jeg vil lade dig samles til dine F\u00e6dre, og du skal samles til dem i Fred i din Grav, uden at dine \u00d8jne f\u00e5r al den Ulykke at se, som jeg vil bringe over defte Sted.\" Det Svar bragte de Kongen.\n23:1 Da sendte Kongen Bud og lod alle Judas og Jerusalems \u00c6ldste kalde sammen hos sig.\n23:2 Derp\u00e5 gik Kongen op i HERRENs Hus, fulgt af alle Judas M\u00e6nd og alle Jerusalems Indbyggere, Pr\u00e6sterne, Profeterne og hele Folket, sm\u00e5 og store, og han forel\u00e6ste dem alt, hvad der stod i Pagtsbogen, som var fundet i HERRENs Hus.\n23:3 S\u00e5 tog Kongen Plads ved S\u00f8jlen og sluttede Pagt for HERRENs \u00c5syn om, at de skulde holde sig til HERREN og holde hans Bud, Vidnesbyrd og Anordninger af hele deres Hjerte og hele deres Sj\u00e6l, for at han kunde opfylde denne Pagts Ord, s\u00e5ledes som de var skrevet i denne Bog. Og alt Folket indgik Pagten.\n23:4 Derp\u00e5 b\u00f8d Kongen Ypperstepr\u00e6sten Hilkija og Andenpr\u00e6sten og D\u00f8rvogterne at bringe alle de Ting, der var lavet til Ba'al, Asjera og hele Himmelens H\u00e6r, ud af HERRENs Helligdom, og han lod dem opbr\u00e6nde uden for Jerusalem p\u00e5 Markerne ved Hedron, og Asken lod han bringe til Betel.\n23:5 Og han afsatte Afgudspr\u00e6sterne, som Judas Konger havde indsat, og som havde t\u00e6ndt Offerild p\u00e5 H\u00f8jene i Judas Byer og Jerusalems Omegn, ligeledes dem, som havde t\u00e6ndt Offerild for Ba'al og for Solen, M\u00e5nen, Stjernebillederne og hele Himmelens H\u00e6r.\n23:6 Og han lod Asjerast\u00f8tten bringe fra HERRENs Hus uden for Jerusalem til Kedrons Dal og opbr\u00e6nde der, og han lod den knuse til St\u00f8v og St\u00f8vet kaste hen, hvor Sm\u00e5folk havde deres Grave.\n23:7 Han lod Mandssk\u00f8gernes Kamre i HERRENs Hus rive ned, dem i hvilke Kvinderne v\u00e6vede Kjortler til Asjera.\n23:8 Han lod alle Pr\u00e6sterne hente fra Judas Byer og vanhelligede Offer: h\u00f8jene, hvor Pr\u00e6sterne havde t\u00e6ndt offerild, fra Geba til Be'er-sjeba. Og han lod Portofferh\u00f8jen rive ned, som var ved Indgangen til By\u00f8versten Jehosjuas Port til venstre, n\u00e5r man g\u00e5r ind ad Byporten.\n23:9 Dog fik Pr\u00e6sterne ved H\u00f8jene ikke Adgang til HERRENs Alter i Jerusalem, men de m\u00e5tte spise usyret Br\u00f8d blandt deres Br\u00f8dre.\n23:10 Han vanhelligede Ildstedet i Hinnoms S\u00f8ns Dal, s\u00e5 at ingen mere kunde lade sin S\u00f8n eller Datter g\u00e5 igennem Ilden for Molok.\n23:11 Han fjernede de Heste, Judas Konger havde opstillet for Solen ved Indgangen til HERRENs Hus hen imod Hofmanden Netan Me'leks Kammer i Parvarim, og Solens Vogne lod han opbr\u00e6nde.\n23:12 Altrene, som Judas Konger havde rejst p\u00e5 Taget (Akaz's Tagbygning), og Altrene, som Manasse havde rejst i begge Forg\u00e5rdene til HERRENs Hus, lod Kongen nebdryde og knuse p\u00e5 Stedet, og St\u00f8vet lod han kaste, hen i Kedrons Dal.\n23:13 Og Offerh\u00f8jene \u00f8sten for Jerusalem p\u00e5 Sydsiden af Ford\u00e6rvelsens Bjerg, som Kong Salomo af Israel havde bygget for Astarte; Zidoniernes v\u00e6mmelige Gud, Kemosj, Moabiternes v\u00e6mmelige Gud, og Milkom, Ammoniternes vederstyggelige Gud, vanhelligede Kongen.\n23:14 Han lod Stenst\u00f8tterne nedbryde og Asjerast\u00f8tterne omhugge og Pladsen fylde med Menneskeknogler.\n23:15 Ogs\u00e5 Alteret i Betel, den Offerh\u00f8j, som Jeroboam, Nebats S\u00f8n havde rejst han der forledte Israel til Synd, ogs\u00e5 det Alter tillige med Offerh\u00f8jen lod han nedbryde; Stenene lod han nedrive og knuse til St\u00f8v, og Asjerast\u00f8tten lod han opbr\u00e6nde.\n23:16 Da Josias vendte sig om og fik \u00d8je p\u00e5 Gravene p\u00e5 Bjerget, sendte han Folk hen og lod dem tage Benene ud af Gravene og opbr\u00e6nde dem p\u00e5 Alteret for, at vanhellige det efter HERRENs Ord, som den Guds Mand udr\u00e5bte, da han kundgjorde disse Ting,\n23:17 S\u00e5 sagde han: \"Hvad er det for et Gravm\u00e6le, jeg ser der?\" Byens Folk svarede ham: \"Det er den Guds Mands Grav, der kom fra Juda og kundgjorde det, du nu har gjort med Alteret i Betel.\"\n23:18 Da sagde han: \"Lad ham ligge i Ro, ingen m\u00e5 flytte hans Ben!\" S\u00e5 lod de b\u00e5de hans og Profeten fra Samarias Ben fred.\n23:19 Ogs\u00e5 alle Offerhusene p\u00e5 H\u00f8jene i Samarias Byer, som Israels Konger havde opf\u00f8rt for at kr\u00e6nke HERREN, lod Josias fjerne, og han handlede med dem ganske som han havde gjort i Betel;\n23:20 og han lod alle H\u00f8jenes Pr\u00e6ster, som var der ved Altrene, dr\u00e6be, og han opbr\u00e6ndte Menneskeknogler p\u00e5 Altrene. S\u00e5 vendte han tilbage til Jerusalem.\n23:21 Derefter gav Kongen alt Folket, den Befaling: \"Hold P\u00e5ske for HERREN eders Gud, som der er foreskrevet her i Pagtsbogen!\"\n23:22 Thi slig en P\u00e5ske var ikke nogen Sinde blevet holdt i Israels og Judas Kongers Tid, ikke siden Dommerne d\u00f8mte Israel;\n23:23 men f\u00f8rst i Kong Josias's attende Regerings\u00e5r blev en s\u00e5dan P\u00e5ske fejret for HERREN i Jerusalem.\n23:24 Ogs\u00e5 D\u00f8demanerne og Sandsigerne, Husguderne, Afgudsbillederne og alle de v\u00e6mmelige Guder, der var at se i Judas Land og Jerusalem, udryddede Josias for at opfylde Lovens Ord, der stod skrevet i den Bog, Pr\u00e6sten Hilkija havde fundet i HERRENs Hus.\n23:25 Der havde ikke f\u00f8r v\u00e6ret nogen Konge, der som han af hele sit Hjerte og hele sin Sj\u00e6l og al sin Kraft omvendte sig til HERREN og fulgte hele Mose Lov; og heller ikke efter ham opstod hans Lige.\n23:26 Alligevel lagde HERRENs m\u00e6gtige Vredesgl\u00f8d sig ikke, thi hans Vrede var blusset op mod Juda over alle de Kr\u00e6nkelser, Manasse havde tilf\u00f8jet ham.\n23:27 Og HERREN sagde: \"Ogs\u00e5 Juda vil jeg fjerne fra mit \u00c5syn, ligesom jeg fjernede Israel, og jeg vil forkaste Jerusalem, denne min udvalgte By, og det Hus, om hvilket jeg har sagt: Mit Navn skal v\u00e6re der!\"\n23:28 Hvad der ellers er at fort\u00e6lle om Josias, alt, hvad han udf\u00f8rte, st\u00e5r jo optegnet i Judas Kongers Kr\u00f8nike.\n23:29 I hans Dage drog \u00c6gypterkongen Parao Neko op til Eufratfloden imod Assyrerkongen. Kong Josias rykkede imod ham, men Neko f\u00e6ldede ham ved Megiddo, straks han s\u00e5 ham.\n23:30 Og hans Folk f\u00f8rte ham d\u00f8d bort fra Megiddo, bragte ham til Jerusalem og jordede ham i hans Grav. Men Folket fra Landet tog Joahaz, Josias's S\u00f8n, og salvede og hyldede ham til Bonge i hans Faders Sted.\n23:31 Joahaz var tre og tyve \u00c5r gammel, da han blev Konge, og han herskede tre M\u00e5neder i Jerusalem. Hans Moder hed Hamutal og var en Datter af Jirmeja fra, Libna.\n23:32 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs \u00d8jne, ganske som hans F\u00e6dre.\n23:33 Men Farao Neko lod ham f\u00e6ngsle i Ribla i Hamats Land og gjorde dermed Ende p\u00e5 hans Herred\u00f8mme i Jerusalem og lagde en Skat af hundrede Talenter S\u00f8lv og ti Talenter Guld p\u00e5 Landet.\n23:34 Derp\u00e5 gjorde Farao Neko Eljakim, Josias's S\u00f8n, til Konge i hans Fader Josias's Sted, og han \u00e6ndrede hans Navn til Jojakim; Joahaz derimod tog han med til \u00c6gypten, og der d\u00f8de han.\n23:35 S\u00f8lvet og Guldet udredede Jojakim til Farao; men for.at kunne udrede Pengeneefter Faraos Befaling satte han Landet i Skat; efter som hver is\u00e6r var sat i Skat, inddrev han S\u00f8lvet og Guldet for at give Farao Neko det.\n23:36 Jojakim var fem og tyve \u00c5r gammel, da han blev Konge, og han herskede elleve \u00c5r i Jerusalem. Hans Moder hed Zebida og var en Datter af Pedaja fra Ruma.\n23:37 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs \u00d8jne, ganske som hans F\u00e6dre.\n24:1 I hans Dage drog Kong Nebukadnezar af Balel op, og Jojakim underkastede sig ham; men efter tre \u00c5rs Forl\u00f8b faldt han fra ham igen.\n24:2 Da sendte HERREN kald\u00e6iske, aramaiske, moabitiske og ammonitiske Strejfskarer imod ham; dem sendte han ind i Juda for at \u00f8del\u00e6gge det efter det Ord, HERREN havde talet ved sine Tjenere Profeterne.\n24:3 Det skyldtes ene og alene HERRENs Vrede, at Juda blev drevet bort fra HERRENs \u00c5syn; det var for Manasses Synders Skyld, for alt det, han havde gjort,\n24:4 ogs\u00e5 for det uskyldige Blods Skyld, som han havde udgydt s\u00e5 meget af, at han havde fyldt Jerusalem dermed; det vilde HERREN ikke tilgive.\n24:5 Hvad der ellers er at fort\u00e6lle om Jojakim, alt, hvad han udf\u00f8rte, st\u00e5r jo optegnet i Judas Kongers Kr\u00f8nike.\n24:6 S\u00e5 lagde Jojakim sig til Hvile hos sine F\u00e6dre; og hans S\u00f8n Jojakin blev Kooge i hans Sted.\n24:7 Men \u00c6gypterkongen drog ikke mere ud af sit Land, thi Babels Konge havde taget alt, hvad der tilh\u00f8rte \u00c6gypterkongen fra \u00c6gyptens B\u00e6k til Eufratfloden.\n24:8 Jojakin var atten \u00c5r gammel, da han blev Konge, og han herskede tre M\u00e5neder i Jerus\u00e5lem. Hans Moder hed Nehusjta og var en Datter af Elnatan fra Jerusalem.\n24:9 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs \u00d8jne, ganske som hans Fader.\n24:10 P\u00e5 den Tid drog Kong Nebukadnezar af Babels Folk op mod Jerusalem, og Byen blev belejret.\n24:11 Kong Nebukadnezar af Babel kom til Jerusalem, medens hans Folk belejrede det.\n24:12 Da overgav Kong Jojakin af Juda sig med sin Modet, sine Tjenere, \u00d8verster og Hoffolk til Babels Konge, og han tog imod ham; det var i Kongen af Babels ottende Regerings\u00e5r.\n24:13 Og som HERREN havde forudsagt, f\u00f8rte han alle Skattene i HERRENs Hus og Kongens Palads bort og br\u00f8d Guldet af alle de Ting, Kong Salomo af Israel havde ladet lave i HERRENs Helligdom.\n24:14 Og han f\u00f8rte hele Jerusalem, alle \u00d8versterne og de velhavende, 10.000 i Tal, bort som Fanger, ligeledes Grovsmede og L\u00e5sesmede, s\u00e5 der ikke blev andre tilbage end de fattigste af Folket fra Landet.\n24:15 S\u00e5 f\u00f8rte han Jojakin som Fange til Babel, ogs\u00e5 Kongens Moder og Hustruer, hans Hoffolk og alle de h\u00f8jtst\u00e5ende i Landet f\u00f8rte han som Fanger fra Jerusalem til Babel;\n24:16 fremdeles alle de velbavende, 7000 i Tal, Grovsmedene og L\u00e5sesmedene, 1800 i Tal, alle \u00f8vede Krigere - dem f\u00f8rte Babels Konge som Fanger til Babel.\n24:17 Men i Jojakins Sted gjorde Babels Konge hans Farbroder Mattanja til Konge, og han \u00e6ndrede hans Navn til Zedekias.\n24:18 Zedekias var een og tyve \u00c5r gammel, da han blev Konge, og han herskede elleve \u00c5r i Jerusalem. Hans Moder hed Hamital og var en Datter af Jirmeja fra Libna.\n24:19 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs \u00d8jne, ganske som Jojakim.\n24:20 Thi for HERRENs Vredes Skyld timedes dette Jerusalem og Juda, og til sidst st\u00f8dte han dem bort fra sit \u00c5syn. Og Zedekias faldt fra Babels Konge.\n25:1 I hans niende Regerings\u00e5r p\u00e5 den tiende Dag i den tiende M\u00e5ned drog Kong Nebukadnezar af Babel da med hele sin H\u00e6r mod Jerusalem og belejrede det, og de byggede Belejringst\u00e5rne imod det rundt omkring;\n25:2 og Belejringen varede til Kong Zedekias's ellevte Regerings\u00e5r.\n25:3 P\u00e5 den niende Dag i den fjerde M\u00e5ned blev Hungersn\u00f8den h\u00e5rd i Byen, og Folket fra Landet havde ikke Br\u00f8d.\n25:4 Da blev Byens Mur gennembrudt. Kongen og alle Krigsfolkene flygtede om Natten gennem Porten mellem de to Mure ved Kongens Have, medens Kald\u00e6erne holdt Byen omringet, og han tog Vejen ad Arabalavningen til.\n25:5 Men Kald\u00e6ernes H\u00e6r satte efter Kongen og indhentede ham p\u00e5 Jerikosletten, efter at hele hans H\u00e6r var blevet splittet til alle Sider.\n25:6 S\u00e5 greb de Kongen og bragte ham op til Ribla til Babels Konge, der f\u00e6ldede Dommen over ham.\n25:7 Hans S\u00f8nner lod han henrette i hans P\u00e5syn, og p\u00e5 Zedekias selv lod han \u00d8jnene stikke ud; derp\u00e5 lod han ham l\u00e6gge i Kobberl\u00e6nker, og s\u00e5ledes f\u00f8rte de ham til Babel.\n25:8 P\u00e5 den syvende Dag i den femte M\u00e5ned, det var Babels Konge Nebukadnezars nittende Regerings\u00e5r, kom Nebuzaradan, \u00d8versten for Livvagten, Babels Konges Tjener, til Jerusalem.\n25:9 Han satte Ild p\u00e5 HERRENs Hus og Kongens Palads og alle Husene i Jerusalem; p\u00e5 alle Storm\u00e6ndenes Huse satte han Ild;\n25:10 og Murene om Jerusalem nedbr\u00f8d alle Kald\u00e6ernes Folk, som \u00d8versten for Livvagten havde med sig.\n25:11 De sidste Folk, som var tilbage i Byen, og Overl\u00f8berne, der var g\u00e5et over til Babels Konge, og,de sidste H\u00e5ndv\u00e6rkere f\u00f8rte Nebuzaradan, \u00d8versten for Livvagten, bort.\n25:12 Men nogle af de fattigste at Folket fra Landet lod \u00d8versten for Livvagten blive tilbage som Ving\u00e5rdsm\u00e6nd og Agerdyrkere.\n25:13 Kobbers\u00f8jlerne i HERRENs Hus, Stellene og Kobberhavet i HERRENs Hus slog Kald\u00e6erne i Stykker og f\u00f8rte Kobberet til Babel.\n25:14 Karrene, Skovlene, Hnivene, Kanderne og alle Kobbersagerne, som brugtes ved Tjenesten, r\u00f8vede de;\n25:15 ogs\u00e5 Panderne og Sk\u00e5lene, alt, hvad der helt var af Guld eller S\u00f8lv, r\u00f8vede \u00d8versten for Livvagten.\n25:16 De to S\u00f8jler, Havet og Stellene, som Salomo havde ladet lave til HERRENs Hus - Kobberet i alle disse Ting var ikke til at veje.\n25:17 Atten Alen h\u00f8j var den ene S\u00f8jle, og der var et S\u00f8jlehoved af Kobber oven p\u00e5 den, tre Alen h\u00f8jt, og rundt om S\u00f8jlehovederne var der Fletv\u00e6rk og Granat\u00e6bler, alt af Kobber; og p\u00e5 samme M\u00e5de var det med den anden S\u00f8jle.\n25:18 \u00d8versten for Livvagten tog Ypperstepr\u00e6sten Seraja, Andenpr\u00e6sten Zefanja og de tre D\u00f8rvogtere;\n25:19 og fra Byen tog han en Hofmand, der havde Opsyn med Krigs folket, og fem M\u00e6nd, der h\u00f8rte til Kongens n\u00e6rmeste Omgivelser, og som endnu fandtes i Byen, desuden H\u00e6rf\u00f8rerens Skriver, der udskrev Folket fra Landet til Krigstjeneste, og dertil tresindstyve M\u00e6nd af Folket fra Landet, der fandtes i Byen,\n25:20 dem tog \u00d8versten for Livvagten Nebuzaradan og f\u00f8rte til Babels Konge i Ribla;\n25:21 og Babels Konge lod dem dr\u00e6be i Ribla i Hamats Land. S\u00e5 f\u00f8rtes Juda i Landflygtighed fra sit Land.\n25:22 Over de Folk, der blev tilbage i Judas Land, dem, Babels Konge Nebukadnezar lod blive tilbage, satte han Gedalja, Ahikams S\u00f8n, Sjafans S\u00f8nnes\u00f8n.\n25:23 Da nu alle H\u00e6rf\u00f8rerne med deres Folk h\u00f8rte, at Babels Konge havde indsat Gedalja, kom de til ham i Mizpa, Jisjmael, Netanjas S\u00f8n, Johanan,Bareas S\u00f8n, Seraja, Tanhumets S\u00f8n fra Netofa, og Ja'azanja, Ma'akatitens S\u00f8n, tillige med deres Folk.\n25:24 Og Gedalja besvor dem og deres Folk og sagde: \"Frygt ikke for Kald\u00e6erne! Bliv i Landet og underkast eder Babels Konge, s\u00e5 vil det g\u00e5 eder vel!\"\n25:25 Men i den syvende M\u00e5ned kom Jisjmael, Netanjas S\u00f8n, Elisjamas S\u00f8nnes\u00f8o, en Mand af kongelig Byrd, med ti M\u00e6nd og slog Gedalja ihjel tillige med de Jud\u00e6ere og Kald\u00e6ere, der var hos ham i Mizpa.\n25:26 Da br\u00f8d hele Folket, store og sm\u00e5, og H\u00e6rf\u00f8rerne op og drog til \u00c6gypten; thi de frygtede for Kald\u00e6erne.\n25:27 I det syv og tredivte \u00c5r efter Kong Jojakin af Judas Bortf\u00f8relse p\u00e5 den syv og tyvende Dag i den tolvte M\u00e5ned tog Babels Konge Evil-Merodak, der i det \u00c5r kom p\u00e5 Tronen, Kong Jojakin af Juda til N\u00e5de og f\u00f8rte ham ud af F\u00e6ngselet.\n25:28 Han talte ham venligt til og gav ham S\u00e6de oven for de Konger, der var hos ham i Babel.\n25:29 Jojakin aflagde sin Fangedragt og spiste daglig hos ham, s\u00e5 l\u00e6nge han levede.\n25:30 Han fik sit daglige Underhold af Kongen, hver Dag hvad han beh\u00f8vede for den Dag, s\u00e5 l\u00e6nge han levede.","title":"Danish Bible: 2 Kings","type":"page"}