{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/dan/lam.htm","path":"bib/wb/dan/lam.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/dan/lam.htm","text":"1:1 Hvor sidder hun ene, den by s\u00e5 folkerig f\u00f8r - m\u00e6gtig blandt Folkene f\u00f8r, men nu som en Enke! Fyrstinden blandt Lande er nu sat til at tr\u00e6lle.\n1:2 Hun gr\u00e6der og gr\u00e6der om Natten med T\u00e5rer p\u00e5 Kind; ingen af alle hendes Elskere bringer hende Tr\u00f8st, alle Vennerne sveg og blev hendes Fjender.\n1:3 Af Trang og tyngende Tr\u00e6ldom udvandred Juda; blandt Folkene sidder hun nu og finder ej Ro, alle Forf\u00f8lgerne n\u00e5ede hende midt i Tr\u00e6ngslerne.\n1:4 Vejene til Zion s\u00f8rger, uden H\u00f8jtidsg\u00e6ster, alle hendes Porte er \u00f8de, Pr\u00e6sterne sukker, hendes Jomfruer knuges af Kvide, hun selv er i V\u00e5nde.\n1:5 Hendes Avindsm\u00e6nd er Herrer, hendes Fjender trygge, thi Kvide fik hun af HERREN for M\u00e6ngden af Synder, hendes B\u00f8rn drog bort som Fanger for Fjendens \u00c5syn.\n1:6 Og bort fra Zions Datter drog al hendes Pragt; som Hjorte, der ej finder Gr\u00e6sning, blev hendes Fyrster, de vandrede kraftl\u00f8se bort for Forf\u00f8lgernes \u00c5syn.\n1:7 Jerusalem mindes den Tid, hun blev arm og husvild, (alle sine kostelige Ting fra fordums Dage), i Fjendeh\u00e5nd faldt hendes Folk, og ingen hjalp, Fjender s\u00e5 til og lo, fordi hun gik under.\n1:8 Jerusalem syndede svart, blev derfor til Afsky; hun foragtes af alle sine Beundrere, de s\u00e5 hendes Blusel, derfor sukker hun dybt og vender sig bort.\n1:9 Hendes Urenhed pletter hendes Sl\u00e6b, hun bet\u00e6nkte ej Enden; hun sank forf\u00e6rdende dybt, og ingen tr\u00f8ster. Se min Elendighed, HERRE, thi Fjenden hoverer.\n1:10 Avindsm\u00e6nd bredte deres H\u00e5nd over alle hendes Skatte, ja, ind i sin Helligdom s\u00e5 hun Hedninger komme, hvem du havde n\u00e6gtet Adgang til din Forsamling.\n1:11 Alt hendes Folk m\u00e5tte sukke, s\u00f8gende Br\u00f8d; de gav deres Skatte for Mad for at friste Livet. HERRE, se til og giv Agt p\u00e5, hvorledes jeg h\u00e5nes!\n1:12 Alle, som vandrer forbi, giv Agt og se, om det gives en Smerte som den, der er tilf\u00f8jet mig, hvem HERREN voldte Harm p\u00e5 sin gl\u00f8dende Vredes Dag.\n1:13 Fra det h\u00f8je sendte han Ild, der for ned i mine Ben; han sp\u00e6ndte et Net for min Fod, han drev mig tilbage, han gjorde mig \u00f8de, syg b\u00e5de Dag og Nat.\n1:14 Der vogtedes p\u00e5 mine Synder, i hans H\u00e5nd blev de flettet, de kom som et \u00c5g om min Hals, han br\u00f8d min Kraft; Herren gav mig dem i Vold, som, er mig for st\u00e6rke.\n1:15 Herren forkasted de v\u00e6ldige udi min Midte, han indb\u00f8d til Fest p\u00e5 mig for at knuse mine unge, tr\u00e5dte Persen til Dom over Jomfruen, Judas Datter.\n1:16 Derover gr\u00e6der mit \u00d8je, det str\u00f8mmer med T\u00e5rer, thi langt har jeg til en Tr\u00f8ster, som kv\u00e6ger min Sj\u00e6l; mine B\u00f8rn er fortabt, thi Fjenden er blevet for st\u00e6rk.\n1:17 Zion udr\u00e6kker H\u00e6nderne, ingen tr\u00f8ster; mod Jakob opb\u00f8d HERREN hans Fjender omkring ham; imellem dem er Jerusalem blevet til Afsky.\n1:18 HERREN, han er retf\u00e6rdig, jeg modstod hans Mund. H\u00f8r dog, alle I Folkeslag, se min Smerte! Mine Jomfruer og unge M\u00e6nd drog bort som Fanger.\n1:19 Mine Elskere kaldte jeg ad de svigtede mig; mine Pr\u00e6ster og \u00c6ldste opgav \u00c5nden i Byen, thi F\u00f8de s\u00f8gte de efter, men intet fandt de.\n1:20 Se, HERRE, hvor jeg er i V\u00e5nde, mit Indre i Gl\u00f8d, mit Hjerte er knust i mit Bryst, thi jeg var genstridig; ude mejede Sv\u00e6rdet og inde D\u00f8den.\n1:21 H\u00f8r, hvor jeg sukker, ingen bringer mig Tr\u00f8st. De h\u00f8rte min Ulykke, gl\u00e6ded sig, da du greb ind. Lad komme den Dag, du loved, dem g\u00e5 det som mig!\n1:22 L\u00e6g al deres Ondskab for dig og g\u00f8r med dem, som du gjorde med mig til Straf for al min Synd! Thi mange er mine Suk, mit Hjerte er sygt.\n2:1 Hvor har dog Herren i Vrede lagt mulm over Zion, sl\u00e6ngt Israels herlighed ned fra Himmel til Jord og glemt sine F\u00f8dders Skammel p\u00e5 sin Vredes Dag.\n2:2 Herren har sk\u00e5nselsl\u00f8st opslugt hver Bolig i Jakob, han nedbr\u00f8d i Vrede Judas Datters Borge, slog dem til Jorden, sk\u00e6ndede Rige og Fyrster,\n2:3 afhugged i gl\u00f8dende Vrede hvert Horn i Israel; sin h\u00f8jre drog han tilbage for Fjendens \u00c5syn og br\u00e6ndte i Jakob som en Lue, der \u00e5d overalt.\n2:4 P\u00e5 Fjendevis sp\u00e6ndte han Buen, stod som en Uven; han dr\u00e6bte al \u00d8jnenes Lyst i Zions Datters Telt, udg\u00f8d sin Vrede som Ild.\n2:5 Herren har vist sig som Fjende, opslugt Israel, opslugt alle Paladser, lagt Borgene \u00f8de, ophobet Jammer p\u00e5 Jammer i Judas Datter.\n2:6 Han nedrev sin Hytte, lagde sit Feststed \u00f8de, HERREN lod Fest og Sabbat g\u00e5 ad Glemme i Zion, bortst\u00f8dte i heftig Vrede Konge og Pr\u00e6st.\n2:7 Herren forkasted sit Alter, br\u00f8d med sin Helligdom, hengav i Fjendens H\u00e5nd dets Paladsers Mure; man skreg i HERRENs Hus som p\u00e5 Festens Dag.\n2:8 HERREN fik i Sinde at \u00f8del\u00e6gge Zions Datters Mur, han udsp\u00e6ndte Snoren, holdt ikke sin H\u00e5nd fra Ford\u00e6rv, lod Vold og Mur f\u00e5 Sorg, de vansm\u00e6gted sammen.\n2:9 I Jorden sank hendes Porte, Sl\u00e5erne br\u00f8d han. Blandt Folkene bor uden Lov hendes Konge og Fyrster, og ikke fanger Profeterne Syn fra HERREN.\n2:10 Zions datters \u00c6ldste sidder p\u00e5 Jorden i Tavshed; p\u00e5 Hovedet kaster de St\u00f8v, de er kl\u00e6dt i S\u00e6k; Jerusalems Jomfruer s\u00e6nker mod Jord deres Hoved.\n2:11 Mine \u00d8jne hensvinder i Gr\u00e5d, mit Indre gl\u00f8der, mit Hjerte er knust, fordi mit Folk er brudt sammen; thi B\u00f8rn og sp\u00e6de forsm\u00e6gter p\u00e5 Byens Torve;\n2:12 hver sp\u00f8rger sin Moder: \"Hvor er der Korn og Vin?\" forsm\u00e6gter p\u00e5 Byens Torve som en, der er s\u00e5ret, idet de ud\u00e5nder Sj\u00e6len ved Moderens Bryst.\n2:13 Med hvad skal jeg stille dig lige, Jerusalems Datter, hvormed skal jeg ligne og tr\u00f8ste dig, Zions Jomfru? Thi dit Sammenbrud er stort som Havet, hvo l\u00e6ger dig vel?\n2:14 Profeternes Syner om dig var Tomhed og L\u00f8gn, de afsl\u00f8red ikke din Skyld for at vende din Sk\u00e6bne, Synerne gav dig kun tomme, vildende Udsagn.\n2:15 Over dig slog de H\u00e6nderne sammen, de, hvis Vej faldt forbi, de h\u00e5n fl\u00f8jted, rysted p\u00e5 Hoved ad Jerusalems Datter: \"Er det da Byen, man kaldte den fuldendt sk\u00f8nne, al Jordens Gl\u00e6de?\"\n2:16 De opsp\u00e6rred Munden imod dig, alle dine Fjender, h\u00e5nfl\u00f8jted, skar T\u00e6nder og sagde: \"Vi opslugte hende; ja, det er Dagen, vi vented, vi fik den at se.\"\n2:17 HERREN har gjort, som han t\u00e6nkte, fuldbyrdet det Ord, han sendte i fordums Dage, brudt ned uden Sk\u00e5nsel, ladet Fjender gl\u00e6de sig over dig, rejst Uvenners Horn.\n2:18 R\u00e5b h\u00f8jt til Herren, du Jomfru, Zions Datter, lad T\u00e5rerne str\u00f8mme som B\u00e6kke ved Dag og ved Nat, und dig ej Ro, lad ikke dit \u00d8je f\u00e5 Hvile!\n2:19 St\u00e5 op og klag dig om Natten, n\u00e5r Vagterne skifter, ud\u00f8s dit Hjerte som Vand for Herrens \u00c5syn, l\u00f8ft dine H\u00e6nder til ham for B\u00f8rnenes Liv, som forsm\u00e6gter af Hunger ved alle Gadernes Hj\u00f8rner.\n2:20 HERRE se til og agt p\u00e5, mod hvem du har gjort det. Skal Kvinder da \u00e6de den Livsfrugt, de k\u00e6lede for, myrdes i Herrens Helligdom Pr\u00e6st og Profet?\n2:21 I Gaderne ligger p\u00e5 Jorden unge og gamle, mine Jomfruer og mine Ynglinge faldt for Sv\u00e6rdet; p\u00e5 din Vredesdag slog du ihjel, hugged ned uden Sk\u00e5nsel.\n2:22 Du b\u00f8d mine R\u00e6dsler til Fest fra alle Sider. P\u00e5 HERRENs Vredes Dag undslap og frelstes ingen; min Fjende tilintetgjorde dem, jeg plejed og fostred.\n3:1 Jeg er den, der s\u00e5 n\u00f8d ved hans vredes ris,\n3:2 mig har han f\u00f8rt og ledt i det tykkeste Mulm,\n3:3 ja, H\u00e5nden vender han mod mig Dagen lang.\n3:4 Mit B\u00f8d og min Hud har han opslidt, brudt mine Ben,\n3:5 han mured mig inde, omgav mig med Galde og M\u00f8je,\n3:6 lod mig bo i M\u00f8rke som de, der for l\u00e6ngst er d\u00f8de.\n3:7 Han har sp\u00e6rret mig inde og lagt mig i tunge L\u00e6nker.\n3:8 Om jeg end r\u00e5ber og skriger, min B\u00f8n er st\u00e6ngt ude.\n3:9 Han sp\u00e6rred mine Veje med Kvader, gjorde Stierne kroge.\n3:10 Han blev mig en lurende Bj\u00f8rn, en L\u00f8ve i Baghold;\n3:11 han ledte mig vild, rev mig s\u00f8nder og lagde mig \u00f8de;\n3:12 han sp\u00e6ndte sin Bue; lod mig v\u00e6re Skive for Pilen.\n3:13 Han sendte sit Koggers S\u00f8nner i Nyrerne p\u00e5 mig;\n3:14 hvert Folk lo mig ud og sm\u00e6ded mig Dagen lang,\n3:15 med bittert m\u00e6tted han mig, gav mig Malurt at drikke.\n3:16 Mine T\u00e6nder lod han bide i Flint, han tr\u00e5dte mig i St\u00f8vet;\n3:17 han skilte min Sj\u00e6l fra Freden, jeg glemte Lykken\n3:18 og sagde: \"Min Livskraft, mit H\u00e5b til HERREN er ude.\"\n3:19 At mindes min V\u00e5nde og Flakken er Malurt og Galde;\n3:20 min Sj\u00e6l, den mindes det grant den grubler betynget.\n3:21 Det l\u00e6gger jeg mig p\u00e5 Sinde, derfor vil jeg h\u00e5be:\n3:22 HERRENs Miskundhed er ikke til Ende, ikke brugt op,\n3:23 hans N\u00e5de er ny hver Morgen, hans Trofasthed stor.\n3:24 Min Del er HERREN, (siger min Sj\u00e6l,) derfor h\u00e5ber jeg p\u00e5 ham.\n3:25 Dem, der bier p\u00e5 HERREN, er han god, den Sj\u00e6l, der ham s\u00f8ger;\n3:26 det er godt at h\u00e5be i Stilhed p\u00e5 HERRENs Frelse,\n3:27 godt for en Mand, at han b\u00e6rer \u00c5g i sin Ungdom.\n3:28 Han sidde ensom og tavs, n\u00e5r han l\u00e6gger det p\u00e5 ham;\n3:29 han trykke sin Mund mod St\u00f8vet, m\u00e5ske er der H\u00e5b.\n3:30 R\u00e6kke Kind til den, der sl\u00e5r ham, m\u00e6ttes med H\u00e5n.\n3:31 Thi Herren bortst\u00f8der ikke for evigt,\n3:32 har han voldt Kvide, s\u00e5 ynkes han, stor er hans N\u00e5de;\n3:33 ej af Hjertet plager og piner han Menneskens B\u00f8rn.\n3:34 N\u00e5r Landets Fanger til Hobe tr\u00e6des under Fod,\n3:35 n\u00e5r Mandens Ret for den H\u00f8jestes \u00c5syn b\u00f8jes,\n3:36 n\u00e5r en Mand lider Uret i sin Sag mon Herren ej ser det?\n3:37 Hvo taler vel, s\u00e5 det sker, om ej Herren byder?\n3:38 Kommer ikke b\u00e5de ondt og godt fra den H\u00f8jestes Mund?\n3:39 Over hvad skal den levende sukke? Hver over sin Synd!\n3:40 Lad os ransage, granske vore Veje og vende os til HERREN,\n3:41 l\u00f8fte H\u00e6nder og Hjerte til Gud i Himlen;\n3:42 vi syndede og stod imod, du tilgav ikke,\n3:43 men hylled dig i Vrede, forfulgte os, dr\u00e6bte uden Sk\u00e5nsel,\n3:44 hylled dig i Skyer, s\u00e5 B\u00f8nnen ej n\u00e5ed frem;\n3:45 til Skarn og til Udskud har du gjort os midt iblandt Folkene.\n3:46 De opsp\u00e6rred Munden imod os, alle vore Fjender.\n3:47 Vor Lod blev Gru og Grav og Sammenbruds \u00d8de;\n3:48 Vandstr\u00f8mme gr\u00e6der mit \u00d8je, mit Folk br\u00f8d sammen.\n3:49 Hvilel\u00f8st str\u00f8mmer mit \u00d8je, det kender ej Ro,\n3:50 f\u00f8r HERREN skuer ned fra Himlen, f\u00f8r han ser til.\n3:51 Synet af Byens D\u00f8tre piner min Sj\u00e6l.\n3:52 Jeg joges som en Fugl af Fjender, hvis Had var grundl\u00f8st,\n3:53 de sp\u00e6rred mig inde i en Grube, de stenede mig;\n3:54 Vand str\u00f8mmed over mit Hoved, jeg t\u00e6nkte: \"Fortabt!\"\n3:55 Dit Navn p\u00e5kaldte jeg, HERRE, fra Grubens Dyb;\n3:56 du h\u00f8rte min R\u00f8st: \"O, g\u00f8r dig ej d\u00f8v for mit Skrig!\"\n3:57 N\u00e6r var du den Dag jeg kaldte, du sagde: \"Frygt ikke!\"\n3:58 Du f\u00f8rte min Sag, o Herre, genl\u00f8ste mit Liv;\n3:59 HERRE, du ser, jeg lider Uret. skaf mig min Ret!\n3:60 Al deres H\u00e6vnlyst ser du, alle deres R\u00e6nker,\n3:61 du h\u00f8rer deres Sm\u00e6deord HERRE, deres R\u00e6nker imod mig,\n3:62 mine Fjenders Tale og Tanker imod mig bestandig.\n3:63 Se dem, n\u00e5r de sidder eller st\u00e5r, deres Nidvise er jeg.\n3:64 Dem vil du geng\u00e6lde, HERRE, deres H\u00e6nders Gerning,\n3:65 g\u00f8r deres Hjerte forh\u00e6rdet din Forbandelse over dem!\n3:66 forf\u00f8lg dem i Vrede, udryd dem under din Himmel.\n4:1 Hvor Guldet blev sort, og sk\u00e6mmet det \u00e6dle metal, de hellige Stene sl\u00e6ngt hen p\u00e5 Gadernes Hj\u00f8rner!\n4:2 Zions de dyre S\u00f8nner, der opvejed Guld, kun regnet for Lerkar, Pottemagerh\u00e6nders V\u00e6rk\n4:3 Selv Sjakaler byder Brystet til, giver Ungerne Die, men mit Folks Datter blev grum som \u00d8rkenens Strudse.\n4:4 Den sp\u00e6des Tunge hang fast ved Ganen af T\u00f8rst, B\u00f8rnene tigged om Br\u00f8d, og ingen gav dem.\n4:5 Folk, som levede l\u00e6kkert, omkom p\u00e5 Gaden; Folk, som var b\u00e5ret p\u00e5 Purpur, favnede Skarnet.\n4:6 Mit Folks Datters Br\u00f8de var st\u00f8rre end Synden i Sodom, som brat blev styrted, s\u00e5 H\u00e6nder ej r\u00f8rtes derinde.\n4:7 Hendes Fyrster var renere end Sne, mer hvide end M\u00e6lk, deres Legeme r\u00f8dere end Koral, som Safir deres \u00c5rer;\n4:8 mer sorte end Sod ser de ud, kan ej kendes p\u00e5 Gaden, Huden h\u00e6nger ved Knoglerne, t\u00f8r som Tr\u00e6.\n4:9 Sv\u00e6rdets Ofre var bedre farne end Sultens, som svandt hen, d\u00f8dsramte, af Mangel p\u00e5 Markens Gr\u00f8de.\n4:10 Blide kvinders H\u00e6nder kogte deres B\u00f8rn; da mit Folks Datter br\u00f8d sammen, blev de dem til F\u00f8de.\n4:11 HERREN k\u00f8led sin Vrede, ud\u00f8ste sin Harmgl\u00f8d,. han t\u00e6ndte i Zion en Ild, dets Grundvolde \u00e5d den.\n4:12 Ej troede Jordens Konger, ja ingen i Verden, at Uven og Fjende skulde st\u00e5 i Jerusalems Porte.\n4:13 Det var for Profeternes Synd, for Pr\u00e6sternes Br\u00f8de, som i dets Midte udg\u00f8d retf\u00e6rdiges Blod.\n4:14 De vanked som blinde p\u00e5 Gaderne, tils\u00f8let af Blod, r\u00f8rte med Kl\u00e6derne Ting, som ikke m\u00e5 r\u00f8res.\n4:15 \"Var jer! En uren!\" r\u00e5bte man; \"Var jer dog for dem!\" N\u00e5r de flyr og vanker, r\u00e5ber man: \"Bliv ikke her!\"\n4:16 HERREN spredte dem selv, han s\u00e5 dem ej mer, Pr\u00e6ster regned man ej eller ynked Profeter.\n4:17 End sm\u00e6gted vort Blik efter Hj\u00e6lp, men kun for at skuffes, p\u00e5 Varden spejded vi efter det Folk, der ej hj\u00e6lper.\n4:18 De lured p\u00e5 vort Fjed, fra Torvene holdt vi os borte; Enden var n\u00e6r, vore Dage var omme, ja, Enden var kommet.\n4:19 Mer snare end Himlens \u00d8rne var de, som jog os, p\u00e5 Bjergene satte de efter os, lured i \u00d8rkenen,\n4:20 vor Livs\u00e5nde, HERRENs Salvede, blev fanget i deres Grave, han, i hvis Skygge vi t\u00e6nkte at leve blandt Folkene.\n4:21 Gl\u00e6d dig og fryd dig, Edom, som bor i Uz! Ogs\u00e5 dig skal B\u00e6geret n\u00e5, du skal blotte dig drukken.\n4:22 Din Skyld er til Ende, Zion, du forvises ej mer; han hjems\u00f8ger, Edom, din Skyld, afsl\u00f8rer dine Synder.\n5:1 HERRE, kom vor sk\u00e6bne i Hu, sku ned og se vor sk\u00e6ndsel!\n5:2 Vor Arvelod tilfaldt fremmede, Udl\u00e6ndinge fik vore Huse.\n5:3 For\u00e6ldrel\u00f8se, faderl\u00f8se er vi, som Enker er vore M\u00f8dre.\n5:4 Vort Drikkevand m\u00e5 vi k\u00f8be, betale m\u00e5 vi vort Br\u00e6nde.\n5:5 \u00c5get trykker vor Nakke, vi tr\u00e6ttes og finder ej Hvile.\n5:6 \u00c6gypten rakte vi H\u00e5nd, Assur, for at m\u00e6ttes med Br\u00f8d.\n5:7 Vore F\u00e6dre, som synded, er borte, og vi m\u00e5 b\u00e6re deres Skyld.\n5:8 Over os r\u00e5der Tr\u00e6lle, ingen frier os fra dem.\n5:9 Med Livsfare henter vi vort Br\u00f8d, udsatte for \u00d8rkenens Sv\u00e6rd.\n5:10 Vor Hud er sv\u00e6rtet som en Ovn af Hungerens svidende Lue.\n5:11 De sk\u00e6ndede kvinder i Zion, Jomfruer i Judas Byer.\n5:12 Fyrster greb de og h\u00e6ngte, tog intet Hensyn til gamle.\n5:13 Ynglinge sattes til Kv\u00e6rnen, under Br\u00e6ndeknippet segnede Drenge.\n5:14 De gamle forsvandt fra Porten, de unge fra Strengenes Leg.\n5:15 Vort Hjertes Gl\u00e6de er borte, vor Dans er vendt til Sorg.\n5:16 Kronen faldt af vort Hoved, ve os, at vi har syndet!\n5:17 Vort Hjerte blev derfor sygt, derfor vort \u00d8je m\u00f8rkt:\n5:18 For Zions Bjerg, som er \u00f8de, R\u00e6ve tumler sig der.\n5:19 Du, HERRE, troner for evigt, fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt st\u00e5r din trone.\n5:20 Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle dage?\n5:21 Omvend os, HERRE, til dig, s\u00e5 vender vi om, giv os nye Dage, som fordum!\n5:22 Eller har du helt st\u00f8dt os bort, er din Vrede mod os uden Ende?","title":"Danish Bible: Lamentations","type":"page"}
