{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/dan/lev.htm","path":"bib/wb/dan/lev.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/dan/lev.htm","text":"1:1 HERREN kaldte p\u00e5 Moses og talede til ham fra \u00c5benbaringsteltet og sagde:\n1:2 Tal til Israeliterne og sig til dem: N\u00e5r nogen af eder vil bringe HERREN en Offergave af Kv\u00e6get, da skal Offergaven, I vil bringe, tages at Hornkv\u00e6get eller Sm\u00e5kv\u00e6get.\n1:3 Skal hans Offergave af Hornkv\u00e6get v\u00e6re et Br\u00e6ndoffer, s\u00e5 skal det v\u00e6re et lydefrit Handyr, han bringer; til \u00c5benbaringsteltets Indgang skal han bringe det for at vinde HERRENs Velbehag.\n1:4 S\u00e5 skal han l\u00e6gge sin H\u00e5nd p\u00e5 Br\u00e6ndofferdyrets Hoved, for at det kan vinde ham HERRENs Velbehag, idet det skaffer ham Soning.\n1:5 Derp\u00e5 skal han slagte den unge Okse for HERRENs \u00c5syn, og Arons S\u00f8nner, Pr\u00e6sterne, skal fremb\u00e6re Blodet, og de skal spr\u00e6nge Blodet rundt om p\u00e5 Alteret, som st\u00e5r ved Indgangen til \u00c5benbaringsteltet.\n1:6 S\u00e5 skal han fl\u00e5 Huden af Br\u00e6ndofferdyret og sk\u00e6re det i Stykker,\n1:7 og Arons S\u00f8nner, Pr\u00e6sterne, skal g\u00f8re Ild p\u00e5 Alteret og l\u00e6gge Br\u00e6nde p\u00e5 Ilden;\n1:8 og Arons S\u00f8nner, Pr\u00e6sterne, skal l\u00e6gge Stykkerne tillige med Hovedet og Fedtet til Rette p\u00e5 Br\u00e6ndet over Ilden p\u00e5 Alteret.\n1:9 Men Indvoldene og Skinnebenene skal han tv\u00e6tte med Vand, og Pr\u00e6sten skal bringe det hele som R\u00f8goffer p\u00e5 Alteret; det er et Br\u00e6ndoffer, et Ildoffer til en liflig Duft for HERREN.\n1:10 Hvis hans Offergave, der skal bruges som Br\u00e6ndoffer, tages at Sm\u00e5kv\u00e6get, af F\u00e5rene eller Gederne, s\u00e5 skal det v\u00e6re et lydefrit Handyr, han bringer.\n1:11 Han skal slagte det for HERRENs \u00c5syn ved Alterets Nordside, og Arons S\u00f8nner, Pr\u00e6sterne skal spr\u00e6nge Blodet deraf rundt om p\u00e5 Alteret.\n1:12 S\u00e5 skal han sk\u00e6re det i Stykker, og Pr\u00e6sten skal l\u00e6gge Stykkerne tillige med Hovedet og Fedtet til Rette p\u00e5 Br\u00e6ndet over Ilden p\u00e5 Alteret.\n1:13 Men Indvoldene og Skinnebenene skal han tv\u00e6tte med Vand. S\u00e5 skal Pr\u00e6sten fremb\u00e6re det hele og bringe det som R\u00f8goffer p\u00e5 Alteret; det er et Br\u00e6ndoffer, et Ildoffer til en liflig Duft for HERREN.\n1:14 Er hans Offergave til HERREN et Br\u00e6ndoffer af Fuglene, da skal Offergaven, han vil bringe, tages af Turtelduerne eller Dueungerne;\n1:15 Pr\u00e6sten skal fremb\u00e6re den til Alteret og kn\u00e6kke Halsen p\u00e5 den og bringe Hovedet som R\u00f8goffer p\u00e5 Alteret, og dens Blod skal udpresses mod Alterets Side.\n1:16 S\u00e5 skal han udtage Kroen med dens Indhold og kaste den p\u00e5 Askedyngen ved Alterets \u00d8stside.\n1:17 Derp\u00e5 skal han rive Vingerne l\u00f8s p\u00e5 den uden dog at skille dem fra Kroppen. S\u00e5 skal Pr\u00e6sten bringe den som R\u00f8goffer p\u00e5 Alteret p\u00e5 Br\u00e6ndet over Ilden; det er et Br\u00e6ndoffer, et Ildoffer til en liflig Duft for HERREN.\n2:1 N\u00e5r nogen vil fremb\u00e6re et Afgr\u00f8deoffer som Offergave for HERREN, skal hans Offergave best\u00e5 af fint Hvedemel, og han skal h\u00e6lde Olie derover og komme R\u00f8gelse derp\u00e5.\n2:2 Og han skal bringe det til Arons S\u00f8nner, Pr\u00e6sterne; og Pr\u00e6sten skal tage en H\u00e5ndfuld af Melet og Olien og al R\u00f8gelsen, det, som skal ofres af Afgr\u00f8deofferet, og bringe det som R\u00f8goffer p\u00e5 Alteret, et Ildoffer til en liflig Duft for HERREN;\n2:3 men Resten af Afgr\u00f8deofferet skal tilfalde Aron og hans S\u00f8nner som en h\u00f8jhellig Del af HERRENs Ildofre.\n2:4 Men n\u00e5r du som Offergave vil bringe et Afgr\u00f8deoffer af Bagv\u00e6rk fra Bagerovnen, skal det best\u00e5 af fint Hvedemel, usyrede Kager, r\u00f8rte i Olie, og usyrede Fladbr\u00f8d, smurte med Olie.\n2:5 Er derimod din Offergave et Afgr\u00f8deoffer, bagt p\u00e5 Plade, s\u00e5 skal det best\u00e5 af usyret fint Hvedemel, r\u00f8rt i Olie;\n2:6 du skal bryde det i Stykker og h\u00e6lde Olie derover. Det er et Afgr\u00f8deoffer.\n2:7 Men er din Offergave et Afgr\u00f8deoffer, bagt i Pande, skal det tilberedes af fint Hvedemel med Olie.\n2:8 Det Afgr\u00f8deoffer, der tilberedes af disse Ting, skal du bringe HERREN; man skal bringe det til Pr\u00e6sten, og han skal b\u00e6re det hen til Alteret;\n2:9 og Pr\u00e6sten skal af Afgr\u00f8deofferet udtage det, som skal ofres deraf, og bringe det som R\u00f8goffer p\u00e5 Alteret, et Ildoffer til en liflig Duft for HERREN.\n2:10 Men Resten af Afgr\u00f8deofferet skal tilfalde Aron og hans S\u00f8nner som en h\u00f8jhellig Del af HERRENs Ofre.\n2:11 Intet Afgr\u00f8deoffer, som I bringer HERREN, m\u00e5 tilberedes syret; thi Surdejg eller Honning m\u00e5 I aldrig bringe som R\u00f8goffer, som Ildoffer for HERREN.\n2:12 Kun som Offergave af F\u00f8rstegr\u00f8de m\u00e5 I fremb\u00e6re disse Ting for HERREN, men de m\u00e5 ikke komme p\u00e5 Alteret til en liflig Duft.\n2:13 Og du skal komme Salt i enhver Afgr\u00f8deoffergave, du fremb\u00e6rer, du m\u00e5 ikke undlade at komme din Guds Pagts Salt i dit Afgr\u00f8deoffer, men du skal fremb\u00e6re Salt med enhver af dine Offergaver.\n2:14 Dersom du vil fremb\u00e6re HERREN et Afgr\u00f8deoffer af F\u00f8rstegr\u00f8den, skal det, du fremb\u00e6rer som Afgr\u00f8deoffer af din F\u00f8rstegr\u00f8de, v\u00e6re friske Aks, ristede over Ilden, knuste, af nyh\u00f8stet Korn;\n2:15 og du skal h\u00e6lde Olie derover og komme R\u00f8gelse derp\u00e5. Det er et Afgr\u00f8deoffer,\n2:16 Al R\u00f8gelsen og det, som skal ofres af de knuste Aks og Olien, skal Pr\u00e6sten bringe som R\u00f8goffer, et Ildoffer for HERREN.\n3:1 Men er hans Offergave et Takoffer, s\u00e5 skal det, hvis han bringer det af Hornkv\u00e6get, v\u00e6re et lydefrit Han eller Hundyr, han bringer HERREN.\n3:2 Han skal l\u00e6gge sin H\u00e5nd p\u00e5 sin Offergaves Hoved og slagte Dyret ved Indgangen til \u00c5benbaringsteltet; og Arons S\u00f8nner, Pr\u00e6sterne, skal spr\u00e6nge Blodet rundt om p\u00e5 Alteret.\n3:3 S\u00e5 skal han af Takofferet som Ildoffer for HERREN fremb\u00e6re Fedtet, der d\u00e6kker Indvoldene, og alt Fedtet p\u00e5 Indvoldene,\n3:4 begge Nyrerne med det Fedt. som sidder p\u00e5 dem ved L\u00e6ndemusklerne, og Leverlappen, som han skal skille fra ved Nyrerne.\n3:5 Og Arons S\u00f8nner skal bringe det som R\u00f8goffer p\u00e5 Alteret oven p\u00e5 Br\u00e6ndofferet p\u00e5 Br\u00e6ndet, der ligger p\u00e5 Ilden, et Ildoffer til en liflig Duft for HERREN.\n3:6 Men hvis hans Offergave, der bringes som Takoffer til HERREN. tages af Sm\u00e5kv\u00e6get, skal det v\u00e6re et lydefrit Han eller Hundyr, han bringer.\n3:7 Er den Offergave, han vil bringe. et Lam, skal han bringe det hen for HERRENs \u00c5syn\n3:8 og l\u00e6gge sin H\u00e5nd p\u00e5 sin Offergaves Hoved og slagte Dyret foran \u00c5benbaringsteltet, og Arons S\u00f8nner skal spr\u00e6nge Blodet deraf rundt om p\u00e5 Alteret.\n3:9 S\u00e5 skal han af Takofferet som Ildoffer for HERREN fremb\u00e6re Fedtet, hele Fedthalen, skilt fra Rygraden, Fedtet, som d\u00e6kker Indvoldene, og alt Fedtet p\u00e5 Indvoldene,\n3:10 begge Nyrerne med det Fedt, som sidder p\u00e5 dem ved L\u00e6ndemusklerne, og Leverlappen, som han skal skille fra ved Nyrerne.\n3:11 Og Pr\u00e6sten skal bringe det som R\u00f8goffer p\u00e5 Alteret, Ildofferspise for HERREN.\n3:12 Men hvis hans Offergave er en Ged, skal han bringe den hen for HERRENs \u00c5syn\n3:13 og l\u00e6gge sin H\u00e5nd p\u00e5 dens Hoved og slagte den foran \u00c5benbaringsteltet, og Arons S\u00f8nner skal spr\u00e6nge Blodet rundt om p\u00e5 Alteret.\n3:14 S\u00e5 skal han deraf fremb\u00e6re som sin Offergave, som et Ildoffer for HERREN, Fedtet, det d\u00e6kker Indvoldene, og alt Fedtet p\u00e5 Indvoldene,\n3:15 begge Nyrerne med det Fedt, som sidder p\u00e5 dem ved L\u00e6ndemusklerne, og Leverlappen, som han skal skille fra ved Nyrerne.\n3:16 Og Pr\u00e6sten skal bringe det som R\u00f8goffer p\u00e5 Alteret, Ildofferspise til en liflig Duft. Alt Fedt skal v\u00e6re HERRENs.\n3:17 En evig Anordning skal det v\u00e6re for eder fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt, hvor I end bor: Intet Fedt og intet Blod m\u00e5 I nyde!\n4:1 Og HERREN talede til Moses og sagde:\n4:2 Tal til Israeliterne og sig: N\u00e5r nogen af Vanvare forsynder sig mod noget af HERRENs Forbud og overtr\u00e6der et af dem, da skal f\u00f8lgende iagttages:\n4:3 Er det den salvede Pr\u00e6st, der forsynder sig, s\u00e5 der p\u00e5drages Folket Skyld, skal han for den Synd, han har beg\u00e5et, bringe HERREN en lydefri ung Tyr som Syndoffer.\n4:4 Han skal f\u00f8re Tyren hen til \u00c5benbaringsteltets Indgang for HERRENs \u00c5syn og l\u00e6gge sin H\u00e5nd p\u00e5 dens Hoved og slagte den for HERRENs \u00c5syn,\n4:5 og den salvede Pr\u00e6st skal tage noget af Tyrens Blod og bringe det ind i \u00c5benbaringsteltet,\n4:6 og Pr\u00e6sten skal dyppe sin Finger i Blodet og st\u00e6nke det syv Gange for HERRENs \u00c5syn foran Helligdommens Forh\u00e6ng;\n4:7 og Pr\u00e6sten skal stryge noget af Blodet p\u00e5 R\u00f8gelsealterets Horn for HERRENs \u00c5syn, det, som st\u00e5r i \u00c5benbaringsteltet; Resten af Tyrens Blod skal han udgyde ved Foden af Br\u00e6ndofferalteret, som st\u00e5r ved Indgangen til \u00c5benbaringsteltet.\n4:8 Men alt Syndoffertyrens Fedt skal han tage ud Fedtet, som d\u00e6kker Indvoldene, og alt Fedtet p\u00e5 Indvoldene,\n4:9 begge Nyrerne med det Fedt, som sidder p\u00e5 dem ved L\u00e6ndemusklerne, og Leverlappen, som han skal skille fra ved Nyrerne,\n4:10 p\u00e5 samme M\u00e5de som det udtages af Takofferoksen. Og Pr\u00e6sten skal bringe det som R\u00f8goffer p\u00e5 Br\u00e6ndofferalteret.\n4:11 Men Tyrens Hud og alt dens K\u00f8d tillige med dens Hoved, Skinneben, Indvolde og Skarn,\n4:12 hele Tyren skal han bringe uden for Lejren til et urent Sted, til Askedyngen, og br\u00e6nde den p\u00e5 et B\u00e5l af Br\u00e6nde; oven p\u00e5 Aske; dyngen skal den br\u00e6ndes.\n4:13 Men hvis det et hele Israels Menighed, der forser sig, uden at Forsamlingen ved af det, og de har overtr\u00e5dt et af HERRENs Forbud og derved p\u00e5draget sig Skyld,\n4:14 da skal Forsamlingen, n\u00e5r den Synd, de har beg\u00e5et mod Forbudet, bliver kendt, bringe en ung, lydefri Tyr som Syndoffer; de skal f\u00f8re den hen foran \u00c5benbaringsteltet,\n4:15 og Menighedens \u00c6ldste skal l\u00e6gge deres H\u00e6nder p\u00e5 Tyrens Hoved for HERRENs \u00c5syn, og man skal slagte den for HERRENs \u00c5syn.\n4:16 Derp\u00e5 skal den salvede Pr\u00e6st bringe noget af Tyrens Blod ind i \u00c5benbaringsteltet,\n4:17 og Pr\u00e6sten skal dyppe sin Finger i Blodet og st\u00e6nke det syv Gange for HERRENs \u00c5syn foran Forh\u00e6nget;\n4:18 og han skal stryge noget af Blodet p\u00e5 Hornene af Alteret, som st\u00e5r for HERRENs \u00c5syn i \u00c5benbaringsteltet; Resten af Blodet skal han udgyde ved Foden af Br\u00e6ndofferalteret, som st\u00e5r ved Indgangen til \u00c5benbaringsteltet,\n4:19 Men alt, Fedtet skal han tage ud og bringe det som R\u00f8goffer p\u00e5 Alteret.\n4:20 Derp\u00e5 skal han g\u00f8re med Tyren p\u00e5 samme M\u00e5de som med den f\u00f8r n\u00e6vnte Syndoffertyr. Da skal Pr\u00e6sten skaffe dem Soning, s\u00e5 de finder Tilgivelse.\n4:21 S\u00e5 skal Tyren bringes uden for Lejren og br\u00e6ndes p\u00e5 samme M\u00e5de som den f\u00f8r n\u00e6vnte Tyr. Det er Menighedens Syndoffer.\n4:22 Men hvis det er en \u00d8verste. der forsynder sig og af Vanvare overtr\u00e6der et af HERRENs Forbud og derved p\u00e5 drager sig Skyld,\n4:23 og den Synd, han har beg\u00e5et, bliver ham vitterlig, s\u00e5 skal den Offergave, han bringer, v\u00e6re en lydefri Gedebuk.\n4:24 Han skal l\u00e6gge sin H\u00e5nd p\u00e5 Bukkens Hoved og slagte den der, hvor Br\u00e6ndofferet slagtes for HERRENs \u00c5syn. Det er et Syndoffer.\n4:25 Pr\u00e6sten skal tage noget af Syndofferets Blod p\u00e5 sin Finger og stryge det p\u00e5 Br\u00e6ndofferalterets Horn, og Resten af Blodet skal han udgyde ved Br\u00e6ndofferalterets Fod.\n4:26 Og alt dets Fedt skal han bringe som R\u00f8goffer p\u00e5 Alteret ligesom Fedtet fra Takofferet. Da skal Pr\u00e6sten skaffe ham Soning for hans Synd, s\u00e5 han finder Tilgivelse.\n4:27 Men hvis det er en af Almuen, der af Vanvare forsynder sig ved at overtr\u00e6de et af HERRENs Forbud og derved p\u00e5drager sig Skyld,\n4:28 og den Synd, han har beg\u00e5et, bliver ham vitterlig, s\u00e5 skal Offergaven, han bringer for den Synd, han har beg\u00e5et, v\u00e6re en lydefri Ged.\n4:29 Han skal l\u00e6gge sin H\u00e5nd p\u00e5 Syndofferets Hoved og slagte Syndofferet der, hvor Br\u00e6ndofferet slagtes.\n4:30 Pr\u00e6sten skal tage noget af Gedens Blod p\u00e5 sin Finger og stryge det p\u00e5 Br\u00e6ndofferalterets Horn, og Resten af Blodet skal han udgyde ved Alterets Fod.\n4:31 Og alt Fedtet skal han tage ud, p\u00e5 samme M\u00e5de som Fedtet tages ud af Takofferet, og Pr\u00e6sten skal bringe det som R\u00f8goffer p\u00e5 Alteret til en liflig Duft for HERREN. Da skal Pr\u00e6sten skaffe ham Soning, s\u00e5 han finder Tilgivelse.\n4:32 Men hvis den Offergave, han vil bringe som Syndoffer, er et Lam, da skal det v\u00e6re et lydefrit Hundyr, han bringer.\n4:33 Han skal l\u00e6gge sin H\u00e5nd p\u00e5 Syndofferets Hoved og slagte det som Syndoffer der, hvor Br\u00e6ndofferet slagtes.\n4:34 Og Pr\u00e6sten skal tage noget af Syndofferets Blod p\u00e5 sin Finger og stryge det p\u00e5 Br\u00e6ndofferalterets Horn, men Resten af Blodet skal han udgyde ved Alterets fod,\n4:35 og alt Fedtet skal han tage ud, p\u00e5 samme M\u00e5de som Takofferlammets Fedt tages ud, og Pr\u00e6sten skal bringe det som R\u00f8goffer p\u00e5 Alteret oven p\u00e5 HERRENs Ildofre. Da skal Pr\u00e6sten skaffe ham Soning for den Synd, han har beg\u00e5et, s\u00e5 han finder Tilgivelse.\n5:1 Hvis nogen, n\u00e5r han h\u00f8rer en Forbandelse udtale, synder ved at undlade at vidne, sk\u00f8nt han var \u00d8jenvidne eller p\u00e5 anden M\u00e5de kender Sagen, og s\u00e5ledes p\u00e5drager sig Skyld,\n5:2 eller hvis nogen, uden at det er ham vitterligt, r\u00f8rer ved noget urent, hvad enten det nu er et \u00c5dsel af et urent vildt Dyr eller af urent Kv\u00e6g eller urent Kryb, og han opdager det og bliver sig sin Skyld bevidst,\n5:3 eller n\u00e5r han, uden at det er ham vitterligt, r\u00f8rer ved Urenhed hos et Menneske, Urenhed af en hvilken som helst Art, hvorved man bliver uren, og han opdager det og bliver sig sin Skyld bevidst,\n5:4 eller n\u00e5r nogen, uden at det er ham vitterligt, med sine L\u00e6ber afl\u00e6gger en uoverlagt Ed p\u00e5 at ville g\u00f8re noget, godt eller ondt, hvad nu et Menneske kan afl\u00e6gge en uoverlagt Ed p\u00e5, og han opdager det og bliver sig sin Skyld bevidst i et af disse Tilf\u00e6lde,\n5:5 s\u00e5 skal han, n\u00e5r han bliver sig sin Skyld bevidst i et af disse Tilf\u00e6lde, bekende det, han har forsyndet sig med,\n5:6 og til Bod for den Synd, han har beg\u00e5et, bringe HERREN et Hundyr af Sm\u00e5kv\u00e6get, et F\u00e5r eller en Ged, som Syndoffer; da skal Pr\u00e6sten skaffe ham Soning for hans Synd.\n5:7 Men hvis han ikke evner at give et Stykke Sm\u00e5kv\u00e6g, skal han til Bod for sin Synd bringe HERREN to Turtelduer eller Dueunger, en som Syndoffer og en som Br\u00e6ndoffer.\n5:8 Han skal bringe dem til Pr\u00e6sten, og Pr\u00e6sten skal f\u00f8rst fremb\u00e6re den, der skal bruges til Syndoffer; han skal kn\u00e6kke Halsen p\u00e5 den ved Nakken uden at rive Hovedet helt af\n5:9 og st\u00e6nke noget af Syndofferets Blod p\u00e5 Alterets Side, medens Resten af Blodet skal udpresses ved Alterets Fod. Det er et Syndoffer.\n5:10 Men den anden skal han ofre som Br\u00e6ndoffer p\u00e5 den foreskrevne M\u00e5de; da skal Pr\u00e6sten skaffe ham Soning for den Synd, han har beg\u00e5et, s\u00e5 han finder Tilgivelse.\n5:11 Men hvis han ej heller evner at give to Turtelduer eller Dueunger, skal han som Offergave for sin Synd bringe en Tiendedel Efa fint Hvedemel til Syndoffer, men han m\u00e5 ikke h\u00e6lde Olie derover eller komme R\u00f8gelse derp\u00e5, thi det er et Syndoffer.\n5:12 Han skal bringe det til Pr\u00e6sten, og Pr\u00e6sten skal tage en H\u00e5ndfuld deraf, det, som skal ofres deraf, og bringe det som R\u00f8goffer p\u00e5 Alteret oven p\u00e5 HERRENs Ildofre. Det er et Syndoffer.\n5:13 Da skal Pr\u00e6sten skaffe ham Soning for den Synd, han har beg\u00e5et p\u00e5 en af de n\u00e6vnte M\u00e5der, s\u00e5 han finder Tilgivelse. Resten skal tilfalde Pr\u00e6sten p\u00e5 samme M\u00e5de som Afgr\u00f8deofferet.\n5:14 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:\n5:15 N\u00e5r nogen g\u00f8r sig skyldig i Svig og af Vanvare forsynder sig mod HERRENs Helliggaver, skal han til Bod derfor som Skyldoffer bringe HERREN en lydefri V\u00e6der af Sm\u00e5kv\u00e6get, der er vurderet til mindst to S\u00f8lvsekel efter hellig V\u00e6gt;\n5:16 og han skal give Erstatning for, hvad han har forsyndet sig med over for det hellige, med Till\u00e6g af en Femtedel af V\u00e6rdien. Han skal give Pr\u00e6sten det, og Pr\u00e6sten skal skaffe ham Soning ved Skyldofferv\u00e6deren, s\u00e5 han finder Tilgivelse.\n5:17 N\u00e5r nogen, uden at det er ham vitterligt, synder ved at overtr\u00e6de et af HERRENs Forbud, s\u00e5 han bliver skyldig og p\u00e5drager sig Skyld,\n5:18 da skal han af Sm\u00e5kv\u00e6get bringe en lydefri V\u00e6der, der er taget god, som Skyldoffer til Pr\u00e6sten, og Pr\u00e6sten skal skaffe ham Soning for den ufors\u00e6tlige Synd, han har beg\u00e5et, uden at den var ham vitterlig, s\u00e5 han finder Tilgivelse.\n5:19 Det er et Skyldoffer; han har p\u00e5draget sig Skyld over for HERREN.\n6:1 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:\n6:2 N\u00e5r nogen forsynder sig og g\u00f8r sig skyldig i Svig mod HERREN, idet han frakender sin N\u00e6ste Retten til noget, der var ham betroet, et H\u00e5ndpant eller noget, han har r\u00f8vet, eller han aftvinger sin N\u00e6ste noget,\n6:3 eller han finder noget, som er tabt, og n\u00e6gter det, eller han afl\u00e6gger falsk Ed ang\u00e5ende en af alle de Ting, som Mennesket forsynder sig ved at g\u00f8re,\n6:4 s\u00e5 skal han, n\u00e5r han har forsyndet sig og f\u00f8ler sig skyldig, tilbagegive det, han har r\u00f8vet, eller det, han har aftvunget, eller det, som var ham betroet, eller det tabte, som han har fundet,\n6:5 eller alt det, hvorom han har aflagt falsk Ed; han skal erstatte det med dets fulde V\u00e6rdi med Till\u00e6g af en Femtedel. Han skal give den retm\u00e6ssige Ejer det, den Dag han g\u00f8r Bod.\n6:6 Og til Bod skal han af Sm\u00e5kv\u00e6get bringe HERREN en lydefri V\u00e6der, der er taget god; som Skyldoffer skal han bringe den til Pr\u00e6sten.\n6:7 Da skal Pr\u00e6sten skaffe ham Soning for HERRENs \u00c5syn, s\u00e5 han finder Tilgivelse for enhver Ting, hvorved man p\u00e5drager sig Skyld.\n6:8 HERREN taled fremdeles til Moses og sagde:\n6:9 Giv Aron og hans S\u00f8nner dette Bud: Dette er Loven om Br\u00e6ndofferet. Br\u00e6ndofferet skal blive liggende p\u00e5 sit B\u00e5l p\u00e5 Alteret Natten over til n\u00e6ste Morgen, og Alterilden skal holdes ved lige dermed.\n6:10 S\u00e5 skal Pr\u00e6sten if\u00f8re sig sin Linnedkl\u00e6dning, og Linnedbenkl\u00e6der skal han if\u00f8re sig over sin Blusel, og han skal borttage Asken, som bliver tilbage, n\u00e5r Ilden fort\u00e6rer Br\u00e6ndofferet p\u00e5 Alteret, og l\u00e6gge den ved Siden af Alteret.\n6:11 Derefter skal han aff\u00f8re sig sine Kl\u00e6der og tage andre Kl\u00e6der p\u00e5 og bringe Asken uden for Lejren til et urent Sted.\n6:12 Ilden p\u00e5 Alteret skal holdes ved lige dermed, den m\u00e5 ikke g\u00e5 ud: og Pr\u00e6sten skal hver Morgen t\u00e6nde ny Br\u00e6ndestykker p\u00e5 Alteret og l\u00e6gge Br\u00e6ndofferet til Rette derp\u00e5 og s\u00e5 bringe Takofrenes Fedtdele som R\u00f8goffer derp\u00e5.\n6:13 En stadig Ild skal holdes ved lige p\u00e5 Alteret, den m\u00e5 ikke g\u00e5 ud.\n6:14 Dette er Loven om Afgr\u00f8deofferet: Arons S\u00f8nner skal fremb\u00e6re det for HERRENs \u00c5syn, hen til Alteret.\n6:15 S\u00e5 skal han tage en H\u00e5ndfuld af Afgr\u00f8deofferets Mel og Olie og al R\u00f8gelsen, der f\u00f8lger med Afgr\u00f8deofferet, det, der skal ofres deraf, og bringe det som R\u00f8goffer p\u00e5 Alteret til en liflig Duft for HERREN.\n6:16 Men Resten deraf skal Aron og hans S\u00f8nner spise; usyret skal det spises p\u00e5 et helligt Sted; i \u00c5benbaringsteltets Forg\u00e5rd skal de spise det.\n6:17 Det m\u00e5 ikke bages syret. Jeg har givet dem det som deres Del af mine Ildofre; det er h\u00f8jhelligt ligesom Syndofferet og Skyldofferet.\n6:18 Alle af Mandk\u00f8n blandt Arons S\u00f8nner m\u00e5 spise det; denne Del af HERRENs Ildofre skal v\u00e6re en evig gyldig Rettighed, de har Krav p\u00e5 fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt. Enhver, som r\u00f8rer derved, bliver hellig.\n6:19 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:\n6:20 Dette er den Offergave, Aron og hans S\u00f8nner skal fremb\u00e6re for HERREN: En Tiendedel Efa fint Hvedemel, et dagligt Afgr\u00f8deoffer, Halvdelen om Morgenen og Halvdelen om Aftenen.\n6:21 Det skal tilberedes p\u00e5 Plade med Olie, og du skal fremb\u00e6re det godt \u00e6ltet, og du skal bryde det i Stykker; et Afgr\u00f8deoffer, som er brudt i Stykker, skal du fremb\u00e6re til en liflig Duft for HERREN.\n6:22 Den Pr\u00e6st iblandt hans S\u00f8nner, der salves i hans Sted, skal ofre det; det skal v\u00e6re en evig gyldig Rettighed for HERREN, og som Heloffer skal det ofres.\n6:23 Ethvert Afgr\u00f8deoffer fra en Pr\u00e6st skal v\u00e6re et Heloffer; det m\u00e5 ikke spises.\n6:24 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:\n6:25 Tal til Aron og hans S\u00f8nner og sig: Dette er Loven om Syndofferet. Der, hvor Br\u00e6ndofferet slagtes. skal Syndofferet slagtes for HERRENs \u00c5syn; det er h\u00f8jhelligt.\n6:26 Den Pr\u00e6st, der fremb\u00e6rer Syndofferet, skal spise det; det skal spises p\u00e5 et helligt Sted, i \u00c5benbaringsteltets Forg\u00e5rd.\n6:27 Enhver, som r\u00f8rer ved K\u00f8det deraf, bliver hellig. Hvis noget af dets Blod st\u00e6nkes p\u00e5 en Kl\u00e6dning, skal det Stykke, Blodet er st\u00e6nket p\u00e5, tv\u00e6ttes p\u00e5 et helligt Sted.\n6:28 Det Lerkar, det koges i, skal sl\u00e5s i Stykker; og hvis det er kogt i et Kobberkar, skal dette skures og skylles med Vand.\n6:29 Alle af Mandk\u00f8n blandt Pr\u00e6sterne m\u00e5 spise det; det er h\u00f8jhelligt.\n6:30 Men intet Syndoffer m\u00e5 spises, n\u00e5r noget af dets Blod bringes ind i \u00c5benbaringsteltet for at skaffe Soning i Helligdommen; det skal opbr\u00e6ndes.\n7:1 Dette er Loven om Skyldofferet. Det er h\u00f8jhelligt\n7:2 Der, hvor Br\u00e6ndofferet slagtes, skal Skyldofferet slagtes. Dets Blod skal spr\u00e6nges rundt om p\u00e5 Alteret,\n7:3 og alt dets Fedt skal fremb\u00e6res. Fedthalen, Fedtet, der d\u00e6kker Indvoldene, og alt Fedtet p\u00e5 Indvoldene,\n7:4 begge Nyrerne med det Fedt, som sidder p\u00e5 dem ved L\u00e6ndemusklerne, og Leverlappen, som skal skilles fra ved Nyrerne.\n7:5 Og Pr\u00e6sten skal bringe det som R\u00f8goffer p\u00e5 Alteret, et Ildoffer for HERREN. Det er et Skyldoffer.\n7:6 Alle af Mandk\u00f8n blandt Pr\u00e6sterne m\u00e5 spise det; p\u00e5 et helligt Sted skal det spises; det er h\u00f8jhelligt.\n7:7 Det er med Skyldofferet som med Syndofferet, en og samme Lov g\u00e6lder for dem: Det tilfalder den Pr\u00e6st, der skaffer Soning ved det.\n7:8 Den Pr\u00e6st, som fremb\u00e6rer nogens Br\u00e6ndoffer, ham skal Huden af det Br\u00e6ndoffer, han fremb\u00e6rer, tilfalde.\n7:9 Ethvert Afgr\u00f8deoffer, der bages i Ovnen, eller som er tilberedt i Pande eller p\u00e5 Plade, tilfalder den Pr\u00e6st, der fremb\u00e6rer det;\n7:10 men ethvert Afgr\u00f8deoffer, der er r\u00f8rt i Olie eller t\u00f8rt, tilfalder alle Arons S\u00f8nner, den ene lige s\u00e5 vel som den anden.\n7:11 Dette er Loven om Takofferet, som bringes HERREN.\n7:12 Hvis det bringes som Lovprisningsoffer, skal han sammen med Slagtofferet, der h\u00f8rer til hans Lovprisningsoffer, fremb\u00e6re usyrede Kager, r\u00f8rte i Olie, usyrede Fladbr\u00f8d, smurte med Olie, og fint Hvedemel, \u00e6ltet til Kager, r\u00f8rte i Olie;\n7:13 sammen med syrede Br\u00f8dkager skal han fremb\u00e6re sin Offergave som sit Lovprisningstakoffer.\n7:14 Han skal deraf fremb\u00e6re een Kage af hver Offergave som en Offerydelse til HERREN; den tilfalder den Pr\u00e6st, der spr\u00e6nger Blodet af Takofferet p\u00e5 Alteret.\n7:15 K\u00f8det af hans Lovprisningstakoffer skal spises p\u00e5 selve Offerdagen, intet de1af m\u00e5 gemmes til n\u00e6ste Morgen.\n7:16 Er hans Offergaver derimod et L\u00f8fteoffer eller et Frivilligoffer, skal det vel spises p\u00e5 selve Offerdagen, men hvad der levnes, m\u00e5 spises Dagen efter;\n7:17 men hvad der s\u00e5 er tilbage af Offerk\u00f8det, skal opbr\u00e6ndes p\u00e5 den tredje Dag;\n7:18 og hvis der spises noget af hans Takoffers K\u00f8d p\u00e5 den tredje Dag, s\u00e5 vil den, som bringer Offeret, ikke kunne finde Guds Velbehag, det skal ikke tilregnes ham, men regnes for urent K\u00f8d, og den, der spiser deraf, skal undg\u00e6lde for sin Br\u00f8de.\n7:19 Det K\u00f8d, der kommer i Ber\u00f8ring med noget som helst urent, m\u00e5 ikke spises, det skal opbr\u00e6ndes. I \u00f8vrigt m\u00e5 enhver, der er ren, spise K\u00f8det;\n7:20 men enhver, som i uren Tilstand spiser K\u00f8d af HERRENs Takoffer, skal udryddes af sin Sl\u00e6gt;\n7:21 og n\u00e5r nogen r\u00f8rer ved noget urent, enten menneskelig Urenhed eller urent Kv\u00e6g eller nogen Slags urent Kryb, og s\u00e5 spiser K\u00f8d af HERRENs Takoffer, skal han udryddes af sin Sl\u00e6gt.\n7:22 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:\n7:23 Tal til Israeliterne og sig: I m\u00e5 ikke spise noget som helst Fedt af Okser, F\u00e5r eller Geder.\n7:24 Fedt af selvd\u00f8de og s\u00f8nderrevne Dyr m\u00e5 bruges til alt, men I m\u00e5 under ingen Omst\u00e6ndigheder spise det.\n7:25 Thi enhver, der spiser Fedtet af det Kv\u00e6g, hvoraf der bringes HERREN Ildofre, den, der spiser noget deraf, skal udryddes af sit Folk.\n7:26 Og I m\u00e5 heller ikke nyde noget som helst Blod af Fugle eller Kv\u00e6g, hvor I end opholder eder;\n7:27 enhver, der nyder noget som helst Blod, skal udryddes af sin Sl\u00e6gt.\n7:28 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:\n7:29 Tal til Israeliterne og sig: Den, der bringer HERREN sit Takoffer, skal af sit Takoffer fremb\u00e6re for HERREN den ham tilkommende Offergave;\n7:30 med egne H\u00e6nder skal han fremb\u00e6re HERRENs Ildofre. Han skal fremb\u00e6re Fedtet tillige med Brystet; Brystet, for at Svingningen kan udf\u00f8res dermed for HERRENs \u00c5syn;\n7:31 og Pr\u00e6sten skal bringe Fedtet som R\u00f8goffer p\u00e5 Alteret, men Brystet skal tilfalde Aron og hans S\u00f8nner.\n7:32 Desuden skal I give Pr\u00e6sten h\u00f8jre K\u00f8lle som Offerydelse af eders Takofre.\n7:33 Den af Arons S\u00f8nner, der fremb\u00e6rer Takofferets Blod og Fedtet, ham tilfalder h\u00f8jre K\u00f8lle som hans Del.\n7:34 Thi Svingningsbrystet og Offerydelsesk\u00f8llen tager jeg fra Israeliterne af deres Takofre og giver dem til Pr\u00e6sten Aron og hans S\u00f8nner, en evig gyldig Rettighed, som de har Krav p\u00e5 hos Israeliterne.\n7:35 Det er Arons og hans S\u00f8nners Del af HERRENs Ildofre, den, som blev givet dem, den dag han lod dem tr\u00e6de frem for at g\u00f8re Pr\u00e6stetjeneste for HERREN,\n7:36 den, som HERREN, den Dag han salvede dem, b\u00f8d Israeliterne at give dem, en evig gyldig Rettighed, som de har Krav p\u00e5 fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt.\n7:37 Det er Loven om Br\u00e6ndofferet, Afgr\u00f8deofferet, Syndofferet, Skyldofferet, Inds\u00e6ttelsesofferet og Takofferet,\n7:38 som HERREN p\u00e5lagde Moses p\u00e5 Sinaj Bjerg, den Dag han b\u00f8d Israeliterne at bringe HERREN deres Offergaver i Sinaj \u00d8rken.\n8:1 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:\n8:2 \"Tag Aron og hans S\u00f8nner sammen med ham, Kl\u00e6derne, Salveolien, Syndoffertyren, de to V\u00e6dre og Kurven med de usyrede Br\u00f8d\n8:3 og kald hele Menigheden sammen ved indgangen til \u00c5benbaringsteltet!\"\n8:4 Moses gjorde som HERREN b\u00f8d ham, og Menigheden forsamlede sig ved Indgangen til \u00c5benbaringsteltet.\n8:5 Og Moses sagde til Menigheden: \"Dette har HERREN p\u00e5budt at g\u00f8re.\"\n8:6 Da lod Moses Aron og hans S\u00f8nner tr\u00e6de frem og tv\u00e6ttede dem med Vand.\n8:7 Og han gav ham Kjortelen p\u00e5, omgjordede ham med B\u00e6ltet, if\u00f8rte ham K\u00e5ben, gav ham Efoden p\u00e5, omgjordede ham med Efodens B\u00e6lte og bandt dermed Efoden fast p\u00e5 ham;\n8:8 s\u00e5 anbragte han Brystskjoldet p\u00e5 ham, lagde Urim og Tummim i Brystskjoldet,\n8:9 lagde Hovedkl\u00e6det om hans Hoved og f\u00e6stede Guldpladen, det hellige Diadem, p\u00e5 Forsiden af Hovedkl\u00e6det, som HERREN havde p\u00e5lagt Moses.\n8:10 Derp\u00e5 tog Moses Salveolien og salvede Boligen og alle Tingene deri og helligede dem;\n8:11 s\u00e5 best\u00e6nkede han Alteret syv Gange dermed og salvede Alteret og alt dets Tilbeh\u00f8r og Vandkummen med dens Fodstykke for at hellige dem;\n8:12 derp\u00e5 udg\u00f8d han. noget af Salveolien over Arons Hoved og salvede ham for at hellige ham.\n8:13 Derefter lod Moses Arons S\u00f8nner tr\u00e6de frem, if\u00f8rte dem Kjortler, omgjordede dem med B\u00e6lter og bandt Huer p\u00e5 deres Hoveder, som HERREN havde p\u00e5lagt Moses.\n8:14 S\u00e5 f\u00f8rte han Syndoffertyren frem, og Aron og hans S\u00f8nner lagde deres H\u00e6nder l\u00e5 Syndoffertyrens Hoved.\n8:15 Derefter slagtede Moses den, tog Blodet og str\u00f8g med sin Finger noget deraf rundt om p\u00e5 Alterets Horn og rensede Alteret for Synd; men Resten af Blodet udg\u00f8d han ved Alterets Fod; s\u00e5ledes helligede han det ved at skaffe Soning for det.\n8:16 S\u00e5 tog Moses alt Fedtet p\u00e5 Indvoldene, Leverlappen og begge Nyrerne med Fedtet p\u00e5 dem og bragte det som R\u00f8goffer p\u00e5 Alteret.\n8:17 Men Tyren, dens Hud, K\u00f8d og Skarn, br\u00e6ndte han uden for Lejren, som HERREN havde p\u00e5lagt Moses.\n8:18 Derp\u00e5 f\u00f8rte han Br\u00e6ndofferv\u00e6deren frem, og Aron og hans S\u00f8nner lagde deres H\u00e6nder p\u00e5 V\u00e6derens Hoved.\n8:19 S\u00e5 slagtede Moses den og spr\u00e6ngte Blodet rundt om p\u00e5 Alteret;\n8:20 og Moses skar V\u00e6deren i Stykker og bragte Hovedet, Stykkerne og Fedtet som R\u00f8goffer,\n8:21 men Indvoldene og Skinnebenene tv\u00e6ttede han med Vand; og s\u00e5 bragte Moses hele V\u00e6deren som R\u00f8goffer p\u00e5 Alteret. Det var et Br\u00e6ndoffer til en liflig Duft, et Ildoffer for HERREN, som HERREN havde p\u00e5lagt Moses.\n8:22 Derp\u00e5 f\u00f8rte han den anden V\u00e6der, Inds\u00e6ttelsesv\u00e6deren, frem, og Aron og hans S\u00f8nner lagde deres H\u00e6nder p\u00e5 V\u00e6derens Hoved.\n8:23 S\u00e5 slagtede Moses den, tog noget af dens Blod og str\u00f8g det p\u00e5 Arons h\u00f8jre \u00d8reflip og p\u00e5 hans h\u00f8jre Tommelfinger og h\u00f8jre Tommelt\u00e5.\n8:24 Derp\u00e5 lod Moses Arons S\u00f8nner tr\u00e6de frem og str\u00f8g noget af Blodet p\u00e5 deres h\u00f8jre \u00d8reflip og p\u00e5 deres h\u00f8jre Tommelfinger og h\u00f8jre Tommelt\u00e5, Men Resten af Blodet spr\u00e6ngte han rundt om p\u00e5 Alteret.\n8:25 Derp\u00e5 tog han Fedtet, Fedthalen, alt Fedtet p\u00e5 Indvoldene, Leverlappen og begge Nyrerne med Fedtet p\u00e5 dem og den h\u00f8jre K\u00f8lle:\n8:26 Og af Kurven med de usyrede Br\u00f8d, som stod for HERRENs \u00c5syn, tog han en usyret Kage, en Oliebr\u00f8dkage og et Fladbr\u00f8d og lagde dem oven p\u00e5 Fedtstykkerne og den h\u00f8jre K\u00f8lle,\n8:27 lagde det s\u00e5 alt sammen p\u00e5 Arons og hans S\u00f8nners H\u00e6nder og lod dem udf\u00f8re Svingningen dermed for HERRENs \u00c5syn.\n8:28 Derp\u00e5 tog Moses det igen fra dem og bragte det som R\u00f8goffer p\u00e5 Alteret oven p\u00e5 Br\u00e6ndofferet. Det var et Inds\u00e6ttelsesoffer til en liflig Duft, et Ildoffer for HERREN.\n8:29 S\u00e5 tog Moses Brystet og udf\u00f8rte Svingningen dermed for HERRENs \u00c5syn; det tilfaldt Moses som hans Del af Inds\u00e6ttelsesv\u00e6deren, som HERREN havde p\u00e5lagt Moses.\n8:30 Derefter tog Moses noget af Salveolien og af Blodet p\u00e5 Alteret og st\u00e6nkede det p\u00e5 Aron og hans Kl\u00e6der, ligeledes p\u00e5 hans S\u00f8nner og deres Kl\u00e6der, og helligede s\u00e5ledes Aron og hans Kl\u00e6der og ligeledes hans S\u00f8nner og deres Kl\u00e6der.\n8:31 Og Moses sagde til Aron og hans S\u00f8nner: \"Kog K\u00f8det ved indgangen til \u00c5benbaringsteltet og spis det der tillige med Br\u00f8det, som er i Inds\u00e6ttelseskurven, s\u00e5ledes som Budet l\u00f8d til mig: Aron og hans S\u00f8nner skal spise det!\n8:32 Men hvad der levnes af K\u00f8det og Br\u00f8det skal I opbr\u00e6nde.\n8:33 I syv bage m\u00e5 I ikke vige fra Indgangen til \u00c5benbaringsteltet, indtil eders Inds\u00e6ttelsesdage er omme; thi syv Dage varer eders Inds\u00e6ttelse.\n8:34 Ligesom i Dag har HERREN p\u00e5budt eder at g\u00f8re ogs\u00e5 de f\u00f8lgende Dage for at skaffe eder Soning.\n8:35 Ved Indgangen til \u00c5benbaringsteltet skal I opholde eder Dag og Nat i syv Dage og holde eder HERRENs Forskrift efterrettelig, for at I ikke skal d\u00f8; thi s\u00e5ledes l\u00f8d hans Bud til mig!\"\n8:36 Og Aron og hans S\u00f8nner gjorde alt, hvad HERREN havde p\u00e5budt ved Moses.\n9:1 Den ottende Dag kaldte Moses Aron og hans S\u00f8nner og Israels \u00c6ldste til sig\n9:2 og sagde til Aron: \"Tag dig en Kalv til Syndoffer og en V\u00e6der til Br\u00e6ndoffer, begge uden Lyde, og f\u00f8r dem frem for HERRENs \u00c5syn.\n9:3 Og tal s\u00e5ledes til Israeliterne: Tag eder en Gedebuk til Syndoffer, en Kalv og et Lam, begge \u00e5rgamle og uden Lyde, til Br\u00e6ndoffer\n9:4 og en Okse og en V\u00e6der til Takoffer for at ofre dem for HERRENs \u00c5syn og desuden et Afgr\u00f8deoffer, r\u00f8rt i Olie; thi i Dag vil HERREN vise sig for eder!\"\n9:5 Da tog de, hvad Moses havde p\u00e5lagt dem, og bragte det hen foran \u00c5benbaringsteltet; og hele Menigheden tr\u00e5dte frem og stillede sig for HERRENs \u00c5syn.\n9:6 Og Moses sagde: \"Det er dette, HERREN har p\u00e5lagt eder at g\u00f8re, for at HERRENs Herlighed kan vise sig for eder.\"\n9:7 S\u00e5 sagde Moses til Aron: \"Tr\u00e6d hen til Alteret og bring dit Syndoffer og dit Br\u00e6ndoffer for at skaffe dig og dit Hus Soning og bring s\u00e5 Folkets Offergave for at skaffe det Soning, s\u00e5ledes som HERREN har p\u00e5budt!\"\n9:8 Da tr\u00e5dte Aron hen til Alteret og slagtede sin Syndofferkalv;\n9:9 og Arons S\u00f8nner bragte ham Blodet, og han dyppede sin Finger i Blodet og str\u00f8g det p\u00e5 Alterets Horn; men Resten af Blodet h\u00e6ldte han ud ved Alterets Fod.\n9:10 Derp\u00e5 bragte han Syndofferets Fedt, Nyrer og Leverlap som R\u00f8goffer p\u00e5 Alteret, s\u00e5ledes som HERREN havde p\u00e5lagt Moses;\n9:11 men K\u00f8det og Huden opbr\u00e6ndte han uden for Lejren.\n9:12 Derefter slagtede han Br\u00e6ndofferet, og Arons S\u00f8nner rakte ham Blodet, og han spr\u00e6ngte det rundt om p\u00e5 Alteret.\n9:13 S\u00e5 rakte de ham Br\u00e6ndofferet, Stykke for Stykke, tillige med Hovedet, og han bragte det som R\u00f8goffer p\u00e5 Alteret.\n9:14 Men Indvoldene og Skinnebenene tv\u00e6ttede han med Vand og bragte det derp\u00e5 som R\u00f8goffer oven p\u00e5 Br\u00e6ndofferet p\u00e5 Alteret.\n9:15 Derefter frembar han Folkets Offergave. F\u00f8rst tog han Folkets Syndofferbuk, slagtede den og ofrede den som Syndoffer p\u00e5 samme M\u00e5de som den f\u00f8r n\u00e6vnte;\n9:16 s\u00e5 frembar han Br\u00e6ndofferet og ofrede det p\u00e5 den foreskrevne M\u00e5de;\n9:17 derefter frembar han Afgr\u00f8deofferet, tog en H\u00e5ndfuld deraf og bragte det som R\u00f8goffer p\u00e5 Alteret foruden det daglige Morgenbr\u00e6ndoffer;\n9:18 s\u00e5 slagtede han Oksen og V\u00e6deren som Takoffer fra Folket. Og Arons S\u00f8nner rakte ham Blodet, og han spr\u00e6ngte det rundt om p\u00e5 Alteret.\n9:19 Men Fedtstykkerne af Oksen og V\u00e6deren, Fedthalen, Fedtet p\u00e5 Indvoldene, Nyrerne og Leverlappen,\n9:20 disse Fedtdele lagde de oven p\u00e5 Bryststykkerne, og Fedtstykkerne bragte han som R\u00f8goffer p\u00e5 Alteret,\n9:21 men med Bryststykkerne og h\u00f8jre K\u00f8lle udf\u00f8rte Aron Svingningen for HERRENs \u00c5syn, som Moses havde p\u00e5budt.\n9:22 Derefter l\u00f8ftede Aron sine H\u00e6nder over Folket og velsignede dem og steg s\u00e5 ned efter at have bragt Syndofferet, Br\u00e6ndofferet og Takofferet.\n9:23 Moses og Aron gik derp\u00e5 ind i \u00c5benbaringsteltet, og da de kom ud derfra, velsignede de Folket. Da viste HERRENs Herlighed sig for alt Folket;\n9:24 og Ild for ud fra HERRENs \u00c5syn og fort\u00e6rede Br\u00e6ndofferet og Fedtstykkerne p\u00e5 Alteret. Og alt Folket s\u00e5 det, og de jublede og faldt ned p\u00e5 deres Ansigt.\n10:1 Men Arons S\u00f8nner Nadab og Abihu tog hver sin Pande, kom Ild i dem og lagde R\u00f8gelse derp\u00e5 og frembar for HERRENs \u00c5syn fremmed Ild, som han ikke havde p\u00e5lagt dem.\n10:2 Da for Ild ud fra HERRENs \u00c5syn og fort\u00e6rede dem, s\u00e5 de d\u00f8de for HERRENs \u00c5syn.\n10:3 Moses sagde da til Aron: \"Det er det, HERREN talede om, da han sagde: Jeg viser min Hellighed p\u00e5 dem, der st\u00e5r mig n\u00e6r, og min Herlighed for alt Folkets \u00d8jne!\" Og Aron tav.\n10:4 Da kaldte Moses Misjael og Elzafan, Arons Farbroder, Uzziels S\u00f8nner, til sig og sagde til dem: \"Kom og b\u00e6r eders Fr\u00e6nder bort fra Helligdommen uden for Lejren!\"\n10:5 Og de kom og bar dem uden for Lejren i deres Kjortler, som Moses havde sagt.\n10:6 Men Moses sagde til Aron og hans S\u00f8nner Eleazar og Itamar: \"I m\u00e5 hverken lade eders H\u00e5r vokse frit eller s\u00f8nderrive eders Kl\u00e6der, ellers skal I d\u00f8 og Vrede komme over hele Menigheden; lad eders Br\u00f8dre, hele Israels Hus, begr\u00e6de den Brand, HERREN har ant\u00e6ndt;\n10:7 og vig ikke fra \u00c5benbaringsteltets indgang, ellers skal I d\u00f8, thi HERRENs Salveolie er p\u00e5 eder!\" Og de gjorde som Moses sagde.\n10:8 Og HERREN talede til Aron og sagde:\n10:9 Vin og st\u00e6rk Drik m\u00e5 hverken du eller dine S\u00f8nner drikke, n\u00e5r I g\u00e5et ind i \u00c5benbaringsteltet, for at I ikke skal d\u00f8. Det skal v\u00e6re eder en evig gyldig Anordning fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt,\n10:10 for at I kan g\u00f8re Skel mellem det hellige og det, der ikke er helligt, og mellem det urene og det rene,\n10:11 og for at I kan vejlede Israeliterne i alle de Love, HERREN har kundgjort dem ved Moses.\n10:12 Og Moses sagde til Aron og hans tilbageblevne S\u00f8nner Eleazar og Itamar: \"Tag Afgr\u00f8deofferet, der er levnet fra HERRENs Ildoffer, og spis det usyret ved Siden af Alteret, thi det er h\u00f8jhelligt;\n10:13 I skal spise det p\u00e5 et helligt Sted; det er jo din og dine S\u00f8nners retm\u00e6ssige Del af HERRENs Ildofre; thi s\u00e5ledes er det mig p\u00e5budt.\n10:14 Og Svingningsbrystet og Offerydelsesk\u00f8llen skal I spise p\u00e5 et rent Sted, du, dine S\u00f8nner og D\u00f8tre, thi de er givet dig tillige med dine S\u00f8nner som en retm\u00e6ssig Del af Israeliternes Takofre;\n10:15 Offerydelsesk\u00f8llen og Svingningsbrystet skal man fremb\u00e6re sammen med de til Ildofre bestemte Fedtdele, for at Svingningen kan udf\u00f8res for HERRENs \u00c5syn, og de skal tilfalde dig og dine S\u00f8nner tillige med dig som en evig gyldig Rettighed, s\u00e5ledes som HERREN har p\u00e5budt!\"\n10:16 Og Moses spurgte efter Syndofferbukken, men se, den var opbr\u00e6ndt. Da blev han fort\u00f8rnet p\u00e5 Eleazar og Itamar, Arons tilbageblevne S\u00f8nner, og sagde:\n10:17 \"Hvorfor har I ikke spist Syndofferet p\u00e5 det hellige Sted? Det er jo dog h\u00f8jhelligt, og han har givet eder det. for at I skal borttage Menighedens Skyld og s\u00e5ledes skaffe dem Soning for HERRENs \u00c5syn.\n10:18 Se, Blodet deraf er ikke blevet bragt ind i Helligdommens Indre, derfor havde det v\u00e6ret eders Pligt at spise det p\u00e5 det hellige Sted, s\u00e5ledes som jeg har p\u00e5budt!\"\n10:19 Men Aron svarede Moses: \"Se, de har i Dag fremb\u00e5ret deres Syndoffer og Br\u00e6ndoffer for HERRENs \u00c5syn, og en s\u00e5dan Tilskikkelse har ramt mig! Om jeg i Dag havde spist Syndofferk\u00f8d, vilde HERREN da have billiget det?\"\n10:20 Da Mose's h\u00f8rte dette, billigede han det.\n11:1 HERREN talede til Moses og Aron og sagde til dem:\n11:2 Tal til Israeliterne og sig: Af alle Dyr p\u00e5 Jorden m\u00e5 du spise f\u00f8lgende:\n11:3 Alle Dyr, der har Klove, helt spaltede Klove, og tygger Dr\u00f8v, m\u00e5 I spise.\n11:4 Men f\u00f8lgende m\u00e5 I ikke spise af dem der tygger Dr\u00f8v, og af dem, der har Klove: Kamelen, thi den tygger vel Dr\u00f8v, men har ikke Klove; den skal v\u00e6re eder uren;\n11:5 Klippegr\u00e6vlingen, thi den tygger vel Dr\u00f8v, men har ikke Klove: den skal v\u00e6re eder uren;\n11:6 Haren, thi den tygger vel Dr\u00f8v, men har ikke Klove; den skal v\u00e6re eder uren;\n11:7 Svinet, thi det har vel Klove, helt spaltede Klove, men tygger ikke Dr\u00f8v; det skal v\u00e6re eder urent.\n11:8 Deres K\u00f8d m\u00e5 I ikke spise, og ved \u00c5slerne af dem m\u00e5 I ikke r\u00f8re; de skal v\u00e6re eder urene.\n11:9 Af alt, hvad der lever i Vandet, m\u00e5 I spise f\u00f8lgende: Alt i Vandet, b\u00e5de i Havet og i Floderne, som har Finner og Sk\u00e6l, m\u00e5 I spise;\n11:10 men af alt, hvad der r\u00f8rer sig i Vandet, af alle levende V\u00e6sener i Vandet, skal det, som ikke har Finner eller Sk\u00e6l, hvad enten det er i Havet eller Floderne, v\u00e6re eder en Vederstyggelighed.\n11:11 De skal v\u00e6re eder en Vederstyggelighed, deres K\u00f8d m\u00e5 I ikke spise, og \u00c5dslerne af dem skal I regne for en Vederstyggelighed.\n11:12 Alt i Vandet, som ikke har Finner eller Sk\u00e6l, skal v\u00e6re eder en Vederstyggelighed.\n11:13 F\u00f8lgende er de Fugle, I skal regne for en Vederstyggelighed, de m\u00e5 ikke spises, de er en Vederstyggelighed: \u00d8rnen, Lammegribben, Hav\u00f8rnen,\n11:14 Glenten, de forskellige Arter af Falke,\n11:15 alle de forskellige Arter af Ravne,\n11:16 Strudsen, Takmasfuglen, M\u00e5gen, de forskellige Arter af H\u00f8ge,\n11:17 Uglen, Fiskepelikanen, Hornuglen,\n11:18 Tinsjemetfuglen,Pelikanen, \u00c5dselgribben,\n11:19 Storken, de forskellige Arter af Hejrer, H\u00e6rfuglen og Flagermusen.\n11:20 Alt vinget Kryb der g\u00e5r p\u00e5 fire, skal v\u00e6re eder en Vederstyggelighed.\n11:21 Af alt det vingede Kryb, som g\u00e5r p\u00e5 fire, m\u00e5 I dog spise f\u00f8lgende: Dem, der har Skinneben oven over F\u00f8dderne til at hoppe med p\u00e5 Jorden.\n11:22 Af dem m\u00e5 I spise f\u00f8lgende: De forskellige Arter af Gr\u00e6shopper, Solamgr\u00e6shopper, Hargolgr\u00e6shopper og Hagabgr\u00e6shopper.\n11:23 Men alt andet vinget Kryb, der g\u00e5r p\u00e5 fire, skal v\u00e6re eder en Vederstyggelighed.\n11:24 Ved f\u00f8lgende Dyr bliver I urene, enhver, der r\u00f8rer ved \u00c5dslerne af dem, bliver uren til Aften,\n11:25 og enhver, der b\u00e6rer et \u00c5dsel af dem, skal tv\u00e6tte sine Kl\u00e6der og v\u00e6re uren til Aften:\n11:26 Alle Dyr, der har Klove, men ikke helt spaltede, og som ikke tygger Dr\u00f8v, skal v\u00e6re urene; enhver, der r\u00f8rer ved dem, bliver uren.\n11:27 Alle firf\u00f8ddede Dyr, der g\u00e5r p\u00e5 Poter, skal v\u00e6re eder urene; enhver der r\u00f8rer ved et \u00c5dsel af dem, bliver uren til Aften,\n11:28 og den, som b\u00e6rer et \u00c5dsel af dem, skal tv\u00e6tte sine Kl\u00e6der og v\u00e6re uren til Aften; de skal v\u00e6re eder urene.\n11:29 Af Krybet, der kryber p\u00e5 Jorden, skal f\u00f8lgende v\u00e6re eder urene: V\u00e6selen, Musen, de forskellige Arter af Firben,\n11:30 Anakaen, Koadyret, Let\u00e5en, Homedyret og Tinsjemetdyret.\n11:31 Det er dem, som skal v\u00e6re eder urene af alt Krybet. Enhver, der r\u00f8rer ved dem, n\u00e5r de er d\u00f8de, skal v\u00e6re uren til Aften;\n11:32 alt, hvad et d\u00f8dt Dyr af den Slags falder ned p\u00e5, bliver urent, alle Tr\u00e6ting, Kl\u00e6der, Skind, S\u00e6kke, overhovedet alt, hvad der bruges ved et eller andet Arbejde; det skal l\u00e6gges i Vand og v\u00e6re urent til Aften; derp\u00e5 skal det v\u00e6re rent.\n11:33 Og falder et af den Slags ned i et Lerkar, s\u00e5 bliver alt, hvad der er deri, urent, og ethvert s\u00e5dant Kar skal I sl\u00e5 i Stykker;\n11:34 alt spiseligt, som man kommer Vand p\u00e5, og alt flydende, der tjener til Drikke, bliver urent i et s\u00e5dant Kar.\n11:35 Alt, hvad et d\u00f8dt Dyr af den Slags falder ned p\u00e5, bliver urent; Ovne og Ildsteder skal nedbrydes, de er urene, og urene skal de v\u00e6re eder.\n11:36 Dog bliver Kilder og Cisterner, Steder, hvor der samler sig Vand, ved at v\u00e6re rene; men den, der r\u00f8rer ved \u00c5dslerne deri, bliver uren.\n11:37 Falder et d\u00f8dt Dyr af den Slags ned p\u00e5 nogen som helst Slags S\u00e6d, der bruges til Uds\u00e6d, bliver denne ved at v\u00e6re ren;\n11:38 men kommes der Vand p\u00e5 S\u00e6den, og der s\u00e5 falder et d\u00f8dt Dyr af den Slags ned p\u00e5 den, skal den v\u00e6re eder uren.\n11:39 N\u00e5r noget af det Kv\u00e6g, der tjener eder til F\u00f8de, d\u00f8r, skal den, der r\u00f8rer ved den d\u00f8de Krop, v\u00e6re uren til Aften.\n11:40 Den, der spiser noget af den d\u00f8de Krop, skal tv\u00e6tte sine Kl\u00e6det og v\u00e6re uren til Aften, og den, der b\u00e6rer den d\u00f8de Krop, skal tv\u00e6tte sine Kl\u00e6der og v\u00e6re uren til Aften.\n11:41 Alt Kryb, der kryber p\u00e5 Jorden, er en Vederstyggelighed, det m\u00e5 ikke spises;\n11:42 intet af det, der kryber p\u00e5 Bugen, og intet af det, der g\u00e5r p\u00e5 fire, s\u00e5 lidt som det, der har mange Ben, intet af Krybet, der kryber p\u00e5 Jorden, m\u00e5 I spise thi det er en Vederstyggelighed.\n11:43 G\u00f8r ikke eder selv til en Vederstyggelighed ved noget som helst krybende Kryb, g\u00f8r eder ikke urene derved, s\u00e5 I bliver urene deraf:\n11:44 thi jeg er HERREN eders Gud, og I skal hellige eder og v\u00e6re hellige, thi jeg er hellig. G\u00f8r eder ikke urene ved noget som helst Kryb, der r\u00f8rer sig p\u00e5 Jorden;\n11:45 thi jeg er HERREN, der f\u00f8rte eder op fra \u00c6gypten for at v\u00e6re eders Gud; I skal v\u00e6re hellige, thi jeg er hellig!\n11:46 Det er Loven om Dyr og Fugle og alle levende V\u00e6sener, der bev\u00e6ger sig i Vandet, og alle levende V\u00e6sener, der kryber p\u00e5 Jorden,\n11:47 til Skel mellem det urene og det rene, mellem de Dyr, der m\u00e5 spises, og dem, der ikke m\u00e5 spises.\n12:1 Og HERREN talede til Moses og sagde:\n12:2 Tal til Israeliterne og sig: N\u00e5r en Kvinde bliver frugtsommelig og f\u00f8der en Dreng, skal hun v\u00e6re uren i syv Dage; ligesom i den Tid hun har sin m\u00e5nedlige Urenhed, skal hun v\u00e6re uren.\n12:3 P\u00e5 den ottende Dag skal Drengen omsk\u00e6res p\u00e5 sin Forhud.\n12:4 Derefter skal hun holde sig hjemme i tre og tredive Dage, medens hun har sit Renselsesblod; hun m\u00e5 ikke r\u00f8re ved noget helligt eller komme til Helligdommen, f\u00f8r hendes Renselsestid er omme.\n12:5 F\u00f8der hun derimod et Pigebarn, skal hun v\u00e6re uren i to Uger ligesom under sin m\u00e5nedlige Urenhed; og derp\u00e5 skal hun holde sig hjemme i seks og tresindstyve Dage, medens hun har sit Renselsesblod.\n12:6 N\u00e5r hendes Renselsestid er omme, skal hun, b\u00e5de efter et Drengebarn og et Pigebarn, bringe et \u00e5rgammelt Lam som Br\u00e6ndoffer og en Dueunge eller Turteldue som Syndoffer til Pr\u00e6sten ved \u00c5benbaringsteltets Indgang;\n12:7 og han skal fremb\u00e6re det for HERRENs \u00c5syn og skaffe hende Soning, s\u00e5 hun bliver ren efter sit Blodtab. Det er Loven om en Kvinde. der f\u00f8der, hvad enten det er en Dreng eller en Pige.\n12:8 Men hvis hun ikke evner at give et Lam, skal hun tage to Turtelduer eller Dueunger, en til Br\u00e6ndoffer og en til Syndoffer, og Pr\u00e6sten skal skaffe hende Soning, s\u00e5 hun bliver ren.\n13:1 Og HERREN talede til Moses og Aron og sagde:\n13:2 N\u00e5r der p\u00e5 et Menneskes Hud viser sig en H\u00e6velse eller Udsl\u00e6t eller en lys Plet, som kan blive til Spedalskhed p\u00e5 hans Hud, skal han f\u00f8res hen til Pr\u00e6sten Aron eller en af hans S\u00f8nner, Pr\u00e6sterne.\n13:3 Pr\u00e6sten skal da syne det syge Sted p\u00e5 Huden, og n\u00e5r H\u00e5rene p\u00e5 det syge Sted er blevet hvide og Stedet ser ud til at ligge dybere end Huden udenom, s\u00e5 er det Spedalskhed, og s\u00e5 skal Pr\u00e6sten efter at have synet ham erkl\u00e6re ham for uren.\n13:4 Men hvis det er en hvid Plet p\u00e5 Huden og den ikke ser ud til at ligge dybere end Huden udenom og H\u00e5rene ikke er blevet hvide. s\u00e5 skal Pr\u00e6sten lukke den angrebne inde i syv Dage;\n13:5 og p\u00e5 den syvende Dag skal Pr\u00e6sten syne ham. Viser det sig da, at Ondet ikke har skiftet Udseende eller bredt sig p\u00e5 Huden, skal Pr\u00e6sten igen lukke ham inde i syv Dage;\n13:6 og p\u00e5 den syvende Dag skal Pr\u00e6sten atter syne ham. Hvis det da viser sig, at Ondet er ved at svinde, og at det ikke har bredt sig p\u00e5 Huden, skal Pr\u00e6sten erkl\u00e6re ham for ren; da er det almindeligt Udsl\u00e6t p\u00e5 Huden; han skal da tv\u00e6tte sine Kl\u00e6der og v\u00e6re ren.\n13:7 Men hvis Udsl\u00e6ttet breder sig p\u00e5 Huden, efter at han har ladet Pr\u00e6sten syne sig for at blive erkl\u00e6ret for ren, og hvis Pr\u00e6sten, n\u00e5r han anden Gang lader sig syne af ham,\n13:8 ser, at Udsl\u00e6ttet har bredt sig p\u00e5 Huden, s\u00e5 skal Pr\u00e6sten erkl\u00e6re ham for uren; det er Spedalskhed.\n13:9 N\u00e5r et Menneske angribes af Spedalskhed, skal han f\u00f8res hen til Pr\u00e6sten,\n13:10 og Pr\u00e6sten skal syne ham; og n\u00e5r der da viser sig at v\u00e6re en hvid H\u00e6velse p\u00e5 Huden og H\u00e5rene derp\u00e5 er blevet hvide og der vokser vildt K\u00f8d i H\u00e6velsen,\n13:11 s\u00e5 er det gammel Spedalskhed p\u00e5 hans Hud, og da skal Pr\u00e6sten erkl\u00e6re ham for uren; han beh\u00f8ver ikke at lukke ham inde, thi han er uren.\n13:12 Men hvis Spedalskheden bryder ud p\u00e5 Huden og Spedalskheden bed\u00e6kker hele den angrebnes Hud fra Top til T\u00e5, s\u00e5 vidt Pr\u00e6sten kan se,\n13:13 og Pr\u00e6sten ser, at Spedalskheden bed\u00e6kker hele hans Legeme, s\u00e5 skal han erkl\u00e6re den angrebne for ren; han er blevet helt hvid, han er ren.\n13:14 Men s\u00e5 snart der viser sig vildt K\u00f8d p\u00e5 ham, er han uren;\n13:15 og n\u00e5r Pr\u00e6sten ser det vilde K\u00f8d, skal han erkl\u00e6re ham for uren; det vilde K\u00f8d er urent, det er Spedalskhed.\n13:16 Hvis derimod det vilde K\u00f8d forsvinder og han bliver hvid, skal han g\u00e5 til Pr\u00e6sten;\n13:17 og hvis det, n\u00e5r Pr\u00e6sten syner ham, viser sig, at den angrebne er blevet hvid, skal Pr\u00e6sten erkl\u00e6re den angrebne for ren; han er ren.\n13:18 N\u00e5r nogen p\u00e5 sin Hud har haft en Bet\u00e6ndelse, som er l\u00e6gt,\n13:19 og der s\u00e5 p\u00e5 det Sted, som var bet\u00e6ndt, kommer en hvid H\u00e6velse eller en r\u00f8dlighvid Plet, skal han lad sig syne af Pr\u00e6sten;\n13:20 og hvis Pr\u00e6sten finder, at Stedet ser ud til at ligge dybere end Huden udenom og H\u00e5rene derp\u00e5 er blevet hvide, skal Pr\u00e6sten erkl\u00e6re ham for uren; det er Spedalskhed, der er brudt frem efter Bet\u00e6ndelsen.\n13:21 Men hvis der, n\u00e5r Pr\u00e6sten syner det, ikke viser sig at v\u00e6re hvide H\u00e5r derp\u00e5 og det ikke ligger dybere end Huden udenom, men er ved at svinde, da skal Pr\u00e6sten lukke ham inde i syv Dage;\n13:22 og n\u00e5r det da breder sig p\u00e5 Huden, skal Pr\u00e6sten erkl\u00e6re ham for uren; det er Spedalskhed.\n13:23 Men hvis den hvide Plet bliver, som den er, uden at brede sig, da er det et Ar efter Bet\u00e6ndelsen, og Pr\u00e6sten skal erkl\u00e6re ham for ren.\n13:24 Eller n\u00e5r nogen f\u00e5r et Brands\u00e5r p\u00e5 Huden, og det K\u00f8d, der vokser i Brands\u00e5ret, frembyder en r\u00f8dlighvid eller hvid Plet,\n13:25 s\u00e5 skal Pr\u00e6sten syne ham, og hvis det da viser sig, at H\u00e5rene p\u00e5 Pletten er blevet hvide og den ser ud til at ligge dybere end Huden udenom, s\u00e5 er det Spedalskhed, der er brudt frem i Brands\u00e5ret; og da skal Pr\u00e6sten erkl\u00e6re ham for uren; det er Spedalskhed.\n13:26 Men hvis det, n\u00e5r Pr\u00e6sten synet ham, viser sig, at der ingen hvide H\u00e5r er p\u00e5 den lyse Plet, og at en ikke ligger dybere end Huden udenom, men at den er ved at svinde, s\u00e5 skal Pr\u00e6sten lukke ham inde i syv Dage;\n13:27 og p\u00e5 den syvende Dag skal Pr\u00e6sten syne ham, og n\u00e5r den da har bredt sig p\u00e5 Huden, skal Pr\u00e6sten erkl\u00e6re ham for uren; det er Spedalskhed.\n13:28 Men hvis den lyse Plet bliver, som den er, uden at brede sig p\u00e5 Huden, og er ved at svinde, s\u00e5 er det en H\u00e6velse efter Brands\u00e5ret, og da skal Pr\u00e6sten erkl\u00e6re ham for ren; thi det er et Ar efter Brands\u00e5ret.\n13:29 N\u00e5r en Mand eller Kvinde angribes i Hoved eller Sk\u00e6g,\n13:30 skal Pr\u00e6sten syne det syge Sted, og hvis det da ser ud til at ligge dybere end Huden udenom og der er guldgule, tynde H\u00e5r derp\u00e5, s\u00e5 skal Pr\u00e6sten erkl\u00e6re ham for uren; det er Skurv, Spedalskhed i Hoved eller Sk\u00e6g.\n13:31 Men hvis det skurvede Sted, n\u00e5r Pr\u00e6sten syner det, ikke ser ud til at ligge dybere end Huden udenom, uden at dog H\u00e5rene derp\u00e5 er sorte, da skal Pr\u00e6sten lukke den skurvede inde i syv dage;\n13:32 og p\u00e5 den syvende Dag skal Pr\u00e6sten syne ham, og hvis da Skurven ikke har bredt sig og der ikke er kommet guldgule H\u00e5r derp\u00e5 og Skurven ikke ser ud til at ligge dybere end Huden udenom,\n13:33 da skal den angrebne lade sig rage uden dog at lade det skurvede Sted rage; s\u00e5 skal Pr\u00e6sten igen lukke den skurvede inde i syv Dage.\n13:34 P\u00e5 den syvende Dag skal Pr\u00e6sten syne Skurven, og hvis det da viser sig, at Skurven ikke har bredt sig p\u00e5 Huden, og at den ikke ser ud til at ligge dybere end Huden udenom, s\u00e5 skal Pr\u00e6sten erkl\u00e6re ham for ren; da skal han tv\u00e6tte sine Kl\u00e6der og v\u00e6re ren.\n13:35 Men hvis Skurven breder sig p\u00e5 Huden, efter at han er erkl\u00e6ret for ren,\n13:36 da skal Pr\u00e6sten syne ham; og hvis det s\u00e5 viser sig, at Skurven har bredt sig, beh\u00f8ver Pr\u00e6sten ikke at unders\u00f8ge, om der er guldgule H\u00e5r; han er uren.\n13:37 Men hvis Skurven ikke har skiftet Udseende og der er vokset sorte H\u00e5r frem derp\u00e5, da er Skurven l\u00e6gt; han er ren, og Pr\u00e6sten skal erkl\u00e6re ham for ren.\n13:38 N\u00e5r en Mand eller Kvinde f\u00e5r lyse Pletter, hvide Pletter p\u00e5 Huden,\n13:39 skal Pr\u00e6sten syne dem; og hvis der da p\u00e5 deres Hud viser sig hvide Pletter, det er ved at svinde, er det Blegner, der er brudt ud p\u00e5 Huden; han er ren.\n13:40 N\u00e5r nogen bliver skaldet p\u00e5 Baghovedet, s\u00e5 er han kun isseskaldet; han er ren.\n13:41 Og hvis han bliver skaldet ved Panden og Tindingerne, s\u00e5 er han kun pandeskaldet; han er ren.\n13:42 Men kommer der p\u00e5 hans skaldede isse eller Pande et r\u00f8dlighvidt Sted, er det Spedalskhed. der bryder frem p\u00e5 hans skaldede Isse eller Pande.\n13:43 S\u00e5 skal Pr\u00e6sten syne ham, og viser det sig da, at H\u00e6velsen p\u00e5 det syge Sted p\u00e5 hans skaldede Isse eller Pande er r\u00f8dlighvid, af samme Udseende som Spedalskhed p\u00e5 Huden,\n13:44 s\u00e5 er han spedalsk; han er uren, og Pr\u00e6sten skal erkl\u00e6re ham for uren; p\u00e5 sit Hoved er han angrebet.\n13:45 Den, der er spedalsk, den, som lider af Sygdommen, skal g\u00e5 med s\u00f8nder1evne Kl\u00e6der, hans H\u00e5r skal vokse frit, han skal tilhylle sit Sk\u00e6g, og: \"uren, uren!\" skal han r\u00e5be.\n13:46 S\u00e5 l\u00e6nge han er angrebet, skal han v\u00e6re uren; uren er han, for sig selv skal han bo, uden for Lejren skal hans Opholdsted v\u00e6re.\n13:47 N\u00e5r der kommer Spedalskhed p\u00e5 en Kl\u00e6dning enten af Uld eller L\u00e6rred\n13:48 eller p\u00e5 v\u00e6vet eller knyttet Stof af L\u00e6rred eller Uld eller p\u00e5 L\u00e6der eller L\u00e6derting af enhver Art\n13:49 og det angrebne Sted p\u00e5 Kl\u00e6dningen, L\u00e6deret, det v\u00e6vede eller knyttede Stof eller L\u00e6dertingene viser sig at v\u00e6re gr\u00f8nligt eller r\u00f8dligt, s\u00e5 er det Spedalskhed og skal synes af Pr\u00e6sten.\n13:50 Og n\u00e5r Pr\u00e6sten har synet Skaden, skal han lukke den angrebne Ting inde i syv Dage.\n13:51 P\u00e5 den syvende Dag skal han syne den angrebne Ting, og dersom Skaden har bredt sig p\u00e5 Kl\u00e6dningen, det v\u00e6vede eller knyttede Stof eller L\u00e6deret, de forskellige L\u00e6derting, s\u00e5 er Skaden ondartet Spedalskhed, det er urent.\n13:52 Da skal han br\u00e6nde Kl\u00e6dningen eller det af Uld eller L\u00e6rred v\u00e6vede eller knyttede Stof eller alle de L\u00e6derting, som er angrebet; thi det er ondartet Spedalskhed, det skal opbr\u00e6ndes.\n13:53 Men hvis Pr\u00e6sten finder, at Skaden ikke har bredt sig p\u00e5 Kl\u00e6dningen eller det v\u00e6vede eller knyttede Stof eller p\u00e5 de forskellige Slags L\u00e6derting,\n13:54 s\u00e5 skal Pr\u00e6sten p\u00e5byde, at den angrebne Ting skal tv\u00e6ttes, og derp\u00e5 igen lukke den inde i syv Dage.\n13:55 Pr\u00e6sten skal da syne den angrebne Ting, efter at den er tv\u00e6ttet, og viser det sig da, at Skaden ikke har skiftet Udseende, s\u00e5 er den uren, selv om Skaden ikke har bredt sig; du skal opbr\u00e6nde den; det er \u00e6dende Udsl\u00e6t p\u00e5 Retten eller Vrangen.\n13:56 Men hvis det, n\u00e5r Pr\u00e6sten syner det, viser sig, at Skaden er ved at svinde efter Tv\u00e6tningen, s\u00e5 skal han rive det angrebne Sted af Kl\u00e6dningen eller L\u00e6deret eller det v\u00e6vede eller knyttede Stof.\n13:57 Viser det sig da igen p\u00e5 Kl\u00e6dningen eller det v\u00e6vede eller knyttede Stof eller de forskellige L\u00e6derling, da er det Spedalskhed, der er ved at bryde ud; du skal opbr\u00e6nde de angrebne Ting.\n13:58 Men den Kl\u00e6dning eller det v\u00e6vede eller knyttede Stof eller de forskellige L\u00e6derting, hvis Skade svinder efter Tv\u00e6tningen, skal tv\u00e6ttes p\u00e5 ny; s\u00e5 er det rent.\n13:59 Det er Loven om Spedalskhed p\u00e5 Kl\u00e6der af Uld eller L\u00e6rred eller p\u00e5 v\u00e6vet eller knyttet Stof eller p\u00e5 alskens L\u00e6derting; efter den skal de erkl\u00e6res for rene eller urene.\n14:1 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:\n14:2 Dette er Loven om, hvorledes man skal forholde sig med Renselsen af en spedalsk: Han skal fremstilles for Pr\u00e6sten,\n14:3 og Pr\u00e6sten skal g\u00e5 uden for Lejren og syne ham, og viser det sig da, at Spedalskheden er helbredt hos den spedalske,\n14:4 skal Pr\u00e6sten give Ordre til at tage to levende, rene Fugle, Cedertr\u00e6, karmoisinr\u00f8dt Garn og en Ysopkvist til den, der skal renses.\n14:5 Og Pr\u00e6sten skal give Ordre til at slagte den ene Fugl over et Lerkar med rindende Vand.\n14:6 S\u00e5 skal han tage den levende Fugl, Cedertr\u00e6et, det kamoisinr\u00f8de Garn og Ysopkvisten og dyppe dem tillige med den levende Fugl i Blodet af den Fugl, der er slagtet over det rindende Vand,\n14:7 og syv Gange foretage Best\u00e6nkning p\u00e5 den, der skal renses for Spedalskhed, og s\u00e5ledes rense ham; derp\u00e5 skal han lade den levende Fugl flyve ud over Marken.\n14:8 Men den, der skal renses, skal tv\u00e6tte sine Kl\u00e6der, afrage alt sit H\u00e5r og bade sig i Vand; s\u00e5 er han ren. Derefter m\u00e5 han g\u00e5 ind i Lejren, men han skal syv Dage opholde sig uden for sit Telt.\n14:9 P\u00e5 den syvende Dag skal han afrage alt sit H\u00e5r, sit Hovedh\u00e5r, sit Sk\u00e6g, sine \u00d8jenbryn, alt sit H\u00e5r skal han afrage, og han skal tv\u00e6tte sine Kl\u00e6der og bade sit Legeme i Vand; s\u00e5 er han ren.\n14:10 Men den ottende dag skal han tage to lydefri V\u00e6derlam og et lydefrit, \u00e5rgammelt Hunlam, desuden tre Tiendedele Efa fint Hvedemel, r\u00f8rt i Olie, til Afgr\u00f8deoffer og en Log Olie.\n14:11 S\u00e5 skal den Pr\u00e6st, der foretager Renselsen, stille den, der skal renses, tillige med disse Offergaver frem for HERRENs \u00c5syn ved \u00c5benbaringsteltets Indgang.\n14:12 Og Pr\u00e6sten skal tage det ene V\u00e6derlam og fremb\u00e6re det som Skyldoffer tillige med den Log Olie, som h\u00f8rer dertil, og udf\u00f8re Svingningen dermed for HERRENs \u00c5syn.\n14:13 Og han skal slagte Lammet der, hvor Syndofferet og Br\u00e6ndofferet slagtes, p\u00e5 det hellige Sted, thi ligesom Syndofferet tilfalder Skyldofferet Pr\u00e6sten; det er h\u00f8jhelligt.\n14:14 Derp\u00e5 skal Pr\u00e6sten tage noget af Skyldofferets Blod, og Pr\u00e6sten skal stryge det p\u00e5 h\u00f8jre \u00d8reflip af den, der skal renses, og p\u00e5 hans h\u00f8jre Tomme1finger og h\u00f8jre Tommelt\u00e5;\n14:15 og Pr\u00e6sten skal tage noget af den Log Olie, som h\u00f8rer dertil, og h\u00e6lde det i sin venstre H\u00e5nd,\n14:16 og Pr\u00e6sten skal dyppe sin h\u00f8jre Pegefinger i den Olie, han har i sin venstre H\u00e5nd, og med sin Finger st\u00e6nke Olien syv Gange foran HERRENs \u00c5syn.\n14:17 Og af den Olie, han har tilbage i sin H\u00e5nd, skal Pr\u00e6sten stryge noget p\u00e5 h\u00f8jre \u00d8reflip af den, der skal renses, og p\u00e5 hans h\u00f8jre Tommelfinger og h\u00f8jre Tommelt\u00e5 oven p\u00e5 Skyldofferets Blod.\n14:18 Og Pr\u00e6sten skal h\u00e6lde det, der er tilbage af Olien i hans H\u00e5nd, p\u00e5 Hovedet af den, der skal renses, og s\u00e5ledes skal Pr\u00e6sten skaffe ham Soning for HERRENs \u00c5syn.\n14:19 Derp\u00e5 skal Pr\u00e6sten ofre Syndofferet og skaffe den, der skal renses, Soning for hans Urenhed.\n14:20 Og Pr\u00e6sten skal ofre Br\u00e6ndofferet og Afgr\u00f8deofferet p\u00e5 Alteret og s\u00e5ledes skaffe ham Soning; s\u00e5 er han ren.\n14:21 Men hvis han er fattig og ikke evner at give s\u00e5 meget, skal han tage et enkelt Lam til Skyldoffer. til at udf\u00f8re Svingningen med, for at der kan skaffes ham Soning. desuden en Tiendedel Efa fint Hvedemel, r\u00f8rt i Olie, til Afgr\u00f8deoffer og en Log Olie\n14:22 og to Turtelduer eller Dueunger, hvad han nu evner at give, den ene skal v\u00e6re til Syndoffer, den anden til Br\u00e6ndoffer.\n14:23 Dem skal han den ottende Dag efter sin Renselse bringe til Pr\u00e6sten ved \u00c5benbaringsteltets Indgang for HERRENs \u00c5syn.\n14:24 S\u00e5 skal Pr\u00e6sten tage Skyldofferlammet med den Log Olie, som h\u00f8rer dertil, og Pr\u00e6sten skal udf\u00f8re Svingningen dermed for HERRENs \u00c5syn.\n14:25 Og han skal slagte Skyldofferlammet, og Pr\u00e6sten skal tage noget af Skyldofferets Blod og stryge det p\u00e5 h\u00f8jre \u00d8reflip af den, der skal renses, og p\u00e5 hans h\u00f8jre Tommelfinger og h\u00f8jre Tommelt\u00e5.\n14:26 Og af Olien skal Pr\u00e6sten h\u00e6lde noget i sin venstre H\u00e5nd,\n14:27 og Pr\u00e6sten skal med sin h\u00f8jre Pegefinger syv Gangest\u00e6nke noget af Olien, som er i hans venstre H\u00e5nd, for HERRENs \u00c5syn.\n14:28 Og af Olien, som er i hans H\u00e5nd, skal Pr\u00e6sten stryge noget p\u00e5 h\u00f8jre \u00d8reflip af den, der skal renses, og p\u00e5 hans h\u00f8jre Tommelfinger og h\u00f8jre Tommelt\u00e5 oven p\u00e5 Skyldofferets Blod.\n14:29 Og Resten af Olien, som er i hans H\u00e5nd, skal Pr\u00e6sten h\u00e6lde p\u00e5 Hovedet af den, der skal renses, for at skaffe ham Soning for HERRENs \u00c5syn.\n14:30 Derp\u00e5 skal han ofre den ene Turteldue eller Dueunge, hvad han nu har evnet at give,\n14:31 den ene som Syndoffer, den anden som Br\u00e6ndoffet, sammen med Afgr\u00f8deofferet; og Pr\u00e6sten skal skaffe den, der skal renses, Soning for HERRENs \u00c5syn.\n14:32 Det er Loven om den, der har v\u00e6ret angrebet af Spedalskhed og ikke evner at bringe det almindelige Offer ved sin Renselse.\n14:33 Og HERREN talede til Moses og Aron og sagde:\n14:34 N\u00e5r I kommer til Kan\u00e5ns Land, som jeg vil give eder i Eje, og jeg lader Spedalskhed komme frem p\u00e5 et Hus i eders Ejendomsland,\n14:35 s\u00e5 skal Husets Ejer g\u00e5 hen og melde det til Pr\u00e6sten og sige: \"Der har i mit Hus vist sig noget, der ligner Spedalskhed!\"\n14:36 Da skal Pr\u00e6sten give Ordre til at flytte alt ud af Huset, inden han kommer for at syne Pletten, for at ikke noget af, hvad der er i Huset, skal blive urent; derp\u00e5 skal Pr\u00e6sten komme for at syne Huset.\n14:37 Viser det sig da, n\u00e5r han syner Pletten, at Pletten p\u00e5 Husets V\u00e6gge frembyder gr\u00f8nlige eller r\u00f8dlige Fordybninger, der ser ud til at ligge dybere end V\u00e6ggen udenom,\n14:38 skal Pr\u00e6sten g\u00e5 ud af Huset til Husets D\u00f8r og holde Huset lukket i syv Dage.\n14:39 P\u00e5 den syvende Dag skal Pr\u00e6sten komme igen og syne det, og hvis det da viser sig, at Pletten har bredt sig p\u00e5 Husets V\u00e6gge,\n14:40 skal Pr\u00e6sten give Ordre til at udtage de angrebne Sten og kaste dem hen p\u00e5 et urent Sted uden for Byen\n14:41 og til at skrabe Lerpudset af Husets indvendige V\u00e6gge og h\u00e6lde det fjernede Puds ud p\u00e5 et urent Sted uden for Byen.\n14:42 Derefter skal man tage andre Sten og s\u00e6tte dem ind i Stedet for de gamle og ligeledes tage nyt Puds og pudse Huset dermed.\n14:43 Hvis Pletten s\u00e5 atter bryder frem i Huset, efter at Stenene er taget ud, Pudset skrabet af og Huset pudset p\u00e5 ny,\n14:44 skal Pr\u00e6sten komme og syne Huset, og viser det sig da, at Pletten har bredt sig p\u00e5 Huset, s\u00e5 er det ondartet Spedalskhed, der er p\u00e5 Huset; det er urent.\n14:45 Da skal man rive Huset ned, Sten, Tr\u00e6v\u00e6rk og alt Pudset p\u00e5 Huset, og bringe det til et urent Sted uden for Byen.\n14:46 Den, som g\u00e5r ind i Huset, s\u00e5 l\u00e6nge det er lukket, skal v\u00e6re uren til Aften;\n14:47 den, der sover deri skal tv\u00e6tte sine Kl\u00e6der, og den der spiser deri, skal tv\u00e6tte sine Kl\u00e6der.\n14:48 Men hvis det, n\u00e5r Pr\u00e6sten kommer og syner Huset, viser sig, at Pletten ikke har bredt sig p\u00e5 det, efter at det er pudset p\u00e5 ny, skal Pr\u00e6sten erkl\u00e6re Huset for rent, thi Pletten er helbredt.\n14:49 Da skal han for at rense Huset for Synd tage to Fugle, Cedertr\u00e6, karmoisinr\u00f8dt Garn og en Ysopkvist.\n14:50 Den ene Fugl skal han slagte over et Lerkar med rindende Vand,\n14:51 og han skal tage Cedertr\u00e6et, Ysopkvisten, det karmoisinr\u00f8de Garn og den levende Fugl og dyppe dem i Blodet af den slagtede Fugl og det rindende Vand og syv Gange foretage Best\u00e6nkning p\u00e5 Huset\n14:52 og s\u00e5ledes rense det for Synd med Fuglens Blod, det rindende Vand, den levende Fugl, Cedertr\u00e6et, Ysopkvisten og det karmoisinr\u00f8de Garn.\n14:53 Og den levende Fugl skal han lade flyve ud af Byen hen over Marken og s\u00e5ledes skaffe Huset Soning; s\u00e5 er det rent.\n14:54 Det er Loven om al Slags Spedalskhed og Skurv,\n14:55 om Spedalskhed p\u00e5 Kl\u00e6der og Huse\n14:56 og om H\u00e6velser, Udsl\u00e6t og lyse Pletter,\n14:57 til Bel\u00e6ring om, n\u00e5r noget er urent, og n\u00e5r det er rent. Det er Loven om Spedalskhed.\n15:1 HERREN talede fremdeles til Moses og Aron og sagde:\n15:2 Tal til Israeliterne og sig til dem: N\u00e5r en Mand f\u00e5r Fl\u00e5d fra sin Blusel, da er dette hans Fl\u00e5d urent.\n15:3 Og s\u00e5ledes skal man forholde sig med den ved hans Fl\u00e5d opst\u00e5ede Urenhed: Hvad enten hans Blusel flyder eller holder sit Fl\u00e5d tilbage, er der Urenhed hos ham.\n15:4 Ethvert Leje, som den, der lider af Fl\u00e5d, ligger p\u00e5, skal v\u00e6re urent, og ethvert S\u00e6de, han sidder p\u00e5, skal v\u00e6re urent.\n15:5 Den der r\u00f8rer ved hans Leje, skal tv\u00e6tte sine Kl\u00e6der og bade sig i Vand og v\u00e6re uren til Aften;\n15:6 den, der sidder p\u00e5 et S\u00e6de, som den, der lider af Fl\u00e5d, har siddet p\u00e5, skal tv\u00e6tte sine Kl\u00e6der og bade sig i Vand og v\u00e6re uren til Aften;\n15:7 den, der r\u00f8rer ved en. der lider af Fl\u00e5d, skal tv\u00e6tte sine Kl\u00e6der og bade sig i Vand og v\u00e6re uren til Aften.\n15:8 Hvis den, der lider af Fl\u00e5d, spytter p\u00e5 en, som er uren, skal denne tv\u00e6tte sine Kl\u00e6der og bade sig i Vand og v\u00e6re uren til Aften.\n15:9 Ethvert Befordringsmiddel, som bruges af den, der lider af Fl\u00e5d, skal v\u00e6re urent.\n15:10 Den, der r\u00f8rer ved noget, han har ligget eller siddet p\u00e5, skal v\u00e6re uren til Aften; den, der b\u00e6rer noget s\u00e5dant, skal tv\u00e6tte sine Kl\u00e6der og bade sig i Vand og v\u00e6re uren til Aften.\n15:11 Enhver, som den, der lider af Fl\u00e5d, r\u00f8rer ved uden at have skyllet sine H\u00e6nder i Vand, skal tv\u00e6tte sine Kl\u00e6der og bade sig i Vand og v\u00e6re uren til Aften.\n15:12 Lerkar, som den, der lider af Fl\u00e5d, r\u00f8rer ved, skal sl\u00e5s itu, og alle Tr\u00e6kar skal skylles i Vand.\n15:13 Men n\u00e5r den, der lider af Fl\u00e5d, bliver ren for sit Fl\u00e5d, skal han t\u00e6lle syv bage frem, fra den Dag han bliver ren, og s\u00e5 tv\u00e6tte sine Kl\u00e6der og bade sit Legeme i rindende Vand; s\u00e5 er han ren.\n15:14 Og den ottende dag skal han tage sig to Turtelduer eller Dueunger og komme hen for HERRENs \u00c5syn ved \u00c5benbaringsteltets indgang og give Pr\u00e6sten dem.\n15:15 S\u00e5 skal Pr\u00e6sten bringe dem som Offer, den ene som Syndoffer, den anden som Br\u00e6ndoffer, og s\u00e5ledes skal Pr\u00e6sten skaffe ham Soning for HERRENs \u00c5syn for hans Fl\u00e5d.\n15:16 N\u00e5r der g\u00e5r S\u00e6d fra en Mand, skal han bade hele sit Legeme i Vand og v\u00e6re uren til Aften.\n15:17 Enhver Kl\u00e6dning og alt L\u00e6der, der er kommet S\u00e6d p\u00e5, skal tv\u00e6ttes i Vand og v\u00e6re urent til Aften.\n15:18 Og n\u00e5r en Mand har Samleje med en Kvinde, skal de bade sig i Vand og v\u00e6re urene til Aften.\n15:19 N\u00e5r en Kvinde har Fl\u00e5d, idet der flyder Blod fra hendes Blusel, da skal hendes Urenhed vare syv Dage. Enhver, der r\u00f8rer ved hende, skal v\u00e6re uren til Aften.\n15:20 Alt, hvad hun ligger p\u00e5 under sin m\u00e5nedlige Urenhed, skal v\u00e6re urent, og alt, hvad hun sidder p\u00e5, skal v\u00e6re urent.\n15:21 Enhver, der r\u00f8rer ved hendes Leje, skal tv\u00e6tte sine Kl\u00e6der og bade sig i Vand og v\u00e6re uren til Aften;\n15:22 og enhver, der r\u00f8rer ved et S\u00e6de, hun har siddet p\u00e5, skal tv\u00e6tte sine Kl\u00e6der og bade sig i Vand og v\u00e6re uren til Aften.\n15:23 Og hvis nogen r\u00f8rer ved noget, der har ligget p\u00e5 Lejet eller S\u00e6det, hun har siddet p\u00e5, skal han v\u00e6re uren til Aften.\n15:24 Dersom en Mand ligger ved Siden af hende og hendes Urenhed kommer p\u00e5 ham, skal han v\u00e6re uren i syv Dage, og ethvert Leje, han ligger p\u00e5, skal v\u00e6re urent.\n15:25 Men n\u00e5r en Kvinde har Blodfl\u00e5d i l\u00e6ngere Tid, uden for den Tid hun har sin m\u00e5nedlige Urenhed, eller n\u00e5r Fl\u00e5ddet varer l\u00e6ngere end s\u00e6dvanligt ved hendes m\u00e5nedlige Urenhed, s\u00e5 skal hun, i al den Tid hendes urene Fl\u00e5d varer, v\u00e6re stillet, som i de Dage hun har sin m\u00e5nedlige Urenhed; hun skal v\u00e6re uren;\n15:26 ethvert Leje, hun ligger p\u00e5, s\u00e5 l\u00e6nge hendes Fl\u00e5d varer, skal v\u00e6re som hendes Leje under hendes m\u00e5nedlige Urenhed, og et hvert S\u00e6de, hun sidder p\u00e5, skal v\u00e6re urent som under hendes m\u00e5nedlige Urenhed;\n15:27 enhver, der r\u00f8rer derved, bliver uren og skal tv\u00e6tte sine Kl\u00e6der og bade sig i Vand og v\u00e6re uren til Aften.\n15:28 Men n\u00e5r hun bliver ren for sit Fl\u00e5d, skal hun t\u00e6lle syv Dage frem og s\u00e5 v\u00e6re ren.\n15:29 P\u00e5 den ottende Dag skal hun tage sig to Turtelduer eller Dueunger og bringe dem til Pr\u00e6sten ved \u00c5benbaringsteltets Indgang.\n15:30 Og Pr\u00e6sten skal ofre den ene som Syndoffer, den anden som Br\u00e6ndoffer, og s\u00e5ledes skal Pr\u00e6sten skaffe hende Soning for HERRENs \u00c5syn for hendes Urenheds Fl\u00e5d.\n15:31 I skal advare Israeliterne for deres Urenhed, for at de ikke skal d\u00f8 i deres Urenhed, n\u00e5r de g\u00f8r min Bolig, som er i deres Midte, uren.\n15:32 Det er Loven om M\u00e6nd, der lider af Fl\u00e5d, og fra hvem der g\u00e5r S\u00e6d, s\u00e5 de bliver urene derved,\n15:33 og om Kvinder, der lider af deres m\u00e5nedlige Urenhed, om M\u00e6nd og Kvinder, der har Fl\u00e5d, og om M\u00e6nd, der ligger ved Siden af urene Kvinder.\n16:1 HERREN talede til Moses, efter at D\u00f8den havde ramt Arons to S\u00f8nner, da de tr\u00e5dte frem for HERRENs \u00c5syn og d\u00f8de,\n16:2 og HERREN sagde til Moses: Sig til din Broder Aron, at han ikke til enhver Tid m\u00e5 g\u00e5 ind i Helligdommen inden for Forh\u00e6nget foran Soned\u00e6kket p\u00e5 Arken, ellers skal han d\u00f8, thi jeg kommer til Syne i Skyen over Soned\u00e6kket.\n16:3 Kun s\u00e5ledes m\u00e5 Aron komme ind i Helligdommen: Med en ung Tyr til Syndoffer og en V\u00e6der til Br\u00e6ndoffer;\n16:4 han skal if\u00f8re sig en hellig Linnedkjortel, b\u00e6re Linnedbenkl\u00e6der over sin Blusel, omgjorde sig med et Linnedb\u00e6lte og binde et Linned Hovedkl\u00e6de om sit Hoved; det er hellige Kl\u00e6der; og han skal bade sit Legeme i Vand, f\u00f8r han if\u00f8rer sig dem.\n16:5 Af Israeliternes Menighed skal han tage to Gedebukke til Syndoffer og en V\u00e6der til Br\u00e6ndoffer.\n16:6 S\u00e5 skal Aron ofre sin egen Syndoffertyr og skaffe sig og sit Hus Soning.\n16:7 Derefter skal han tage de to Bukke og stille dem frem for HERRENs \u00c5syn ved Indgangen til \u00c5benbaringsteltet.\n16:8 Og Aron skal kaste Lod om de to Bukke, et Lod for HERREN og et for Azazel;\n16:9 og den Buk, der ved Loddet tilfalder HERREN, skal Aron f\u00f8re frem og ofre som Syndoffer;\n16:10 men den Buk, der ved Loddet tilfalder Azazel, skal fremstilles levende for HERRENs \u00c5syn, for at man kan fuldbyrde Soningen over den og sende den ud i \u00d8rkenen til Azazel.\n16:11 Aron skal da f\u00f8re sin egen Syndoffertyr frem og skaffe sig og sit Hus Soning og slagte sin egen Syndoffertyr.\n16:12 Derp\u00e5 skal han tage en Pandefuld Gl\u00f8der fra Alteret for HERRENs \u00c5syn og to H\u00e5ndfulde st\u00f8dt, vellugtende R\u00f8gelse og b\u00e6re det inden for Forh\u00e6nget.\n16:13 Og han skal komme R\u00f8gelse p\u00e5 Ilden for HERRENs \u00c5syn, s\u00e5 at R\u00f8gelsesskyen skjuler Soned\u00e6kket oven over Vidnesbyrdet, for at han ikke skal d\u00f8.\n16:14 S\u00e5 skal han tage noget af Tyrens Blod og st\u00e6nke det med sin Finger fortil p\u00e5 Soned\u00e6kket, og foran Soned\u00e6kket skal han syv Gange st\u00e6nke noget af Blodet med sin Finger.\n16:15 Derefter skal han slagte Folkets Syndofferbuk, b\u00e6re dens Blod inden for Forh\u00e6nget og g\u00f8re med det som med Tyrens Blod, st\u00e6nke det p\u00e5 Soned\u00e6kket og foran Soned\u00e6kket.\n16:16 S\u00e5ledes skal han skaffe Helligdommen Soning for Israeliternes Urenhed og deres Overtr\u00e6delser, alle deres Synder, og p\u00e5 samme M\u00e5de skal han g\u00f8re med \u00c5benbaringsteltet, der har sin Plads hos dem midt i deres,Urenhed.\n16:17 Intet Menneske m\u00e5 komme i \u00c5benbaringsteltet, n\u00e5r han g\u00e5r ind for at skaffe Soning i Helligdommen, f\u00f8r han g\u00e5r ud igen. S\u00e5ledes skal han skaffe sig selv, sit Hus og hele Israels Forsamling Soning.\n16:18 S\u00e5 skal han g\u00e5 ud til Alteret, som st\u00e5r for HERRENs \u00c5syn, og skaffe det Soning; han skal tage noget af Tyrens og Bukkens Blod og stryge det rundt om p\u00e5 Alterets Horn,\n16:19 og han skal syv Gange st\u00e6nke noget af Blodet derp\u00e5 med sin Finger og s\u00e5ledes rense det og hellige det for Israeliternes Urenheder.\n16:20 N\u00e5r han s\u00e5 er f\u00e6rdig med at skaffe Helligdommen, \u00c5benbaringsteltet og Alteret Soning, skal han f\u00f8re den levende Buk frem.\n16:21 Aron skal l\u00e6gge begge sine H\u00e6nder p\u00e5 Hovedet af den levende Buk og over den bekende alle Israeliternes Misgerninger og alle deres Overtr\u00e6delser, alle deres Synder, og l\u00e6gge dem p\u00e5 Bukkens Hoved og s\u00e5 sende den ud i \u00d8rkenen ved en Mand, der holdes rede dertil.\n16:22 Bukken skal da b\u00e6re alle deres Misgerninger til et \u00f8de Land, og s\u00e5 skal han slippe Bukken l\u00f8s i \u00d8rkenen.\n16:23 Derp\u00e5 skal Aron g\u00e5 ind i \u00c5benbaringsteltet, aff\u00f8re sig Linnedkl\u00e6derne, som han tog p\u00e5, da han gik ind i Helligdommen, og l\u00e6gge dem der;\n16:24 s\u00e5 skal han bade sit Legeme i Vand p\u00e5 et helligt Sted, if\u00f8re sig sine s\u00e6dvanlige Kl\u00e6der og g\u00e5 ud og ofre sit eget Br\u00e6ndoffer og Folkets Br\u00e6ndoffer og s\u00e5ledes skaffe sig og Folket Soning.\n16:25 Og Syndofferets Fedt skal han bringe som R\u00f8goffer p\u00e5 Alteret.\n16:26 Men den, som f\u00f8rer Bukken ud til Azazel, skal tv\u00e6tte sine Kl\u00e6der og bade sit Legeme i Vand; derefter m\u00e5 han komme ind i Lejren.\n16:27 Men Syndoffertyren og Syndofferbukken, hvis Blod blev b\u00e5ret ind for at skaffe Soning i Helligdommen, skal man bringe uden for Lejren, og man skal br\u00e6nde deres Hud og deres K\u00f8d og Skarn.\n16:28 Og den, der br\u00e6nder dem, skal tv\u00e6tte sine Kl\u00e6der og bade sit Legeme; derefter m\u00e5 han komme ind i Lejren.\n16:29 Det skal v\u00e6re eder en evig gyldig Anordning. Den tiende Dag i den syvende M\u00e5ned skal I faste og afholde eder fra alt Arbejde, b\u00e5de den indf\u00f8dte og den fremmede, der bor iblandt eder.\n16:30 Thi den Dag skaffes der eder Soning til eders Renselse; fra alle eders Synder renses I for HERRENs \u00c5syn.\n16:31 Det skal v\u00e6re eder en fuldkommen Hviledag, og I skal faste: det skal v\u00e6re en evig gyldig Anordning.\n16:32 Pr\u00e6sten, som salves og inds\u00e6ttes til at g\u00f8re Pr\u00e6stetjeneste i. Stedet for sin Fader, skal skaffe Soning, han skal if\u00f8re sig Linnedkl\u00e6derne, de hellige Kl\u00e6der,\n16:33 og han skal skaffe det Allerhelligste Soning; og \u00c5benbaringsteltet og Alteret skal han skaffe Soning; og Pr\u00e6sterne og alt Folkets Forsamling skal han skaffe Soning.\n16:34 Det skal v\u00e6re eder en evig gyldig Anordning, for at der kan skaffes Israeliterne Soning for alle deres Synder een Gang om \u00c5ret. Og Aron gjorde som HERREN b\u00f8d Moses.\n17:1 HERREN talede til Moses og sagde:\n17:2 Tal til Aron og hans S\u00f8nner og alle Israeliterne og sig til dem: Dette har HERREN p\u00e5budt:\n17:3 Om nogen af Israels Hus slagter et Stykke Hornkv\u00e6g, et F\u00e5r eller en Ged i Lejren, eller han slagter dem uden for Lejren,\n17:4 uden at bringe dem hen til \u00c5benbaringsteltets Indgang for at bringe HERREN en Offergave foran HERRENs Bolig, da skal dette tillegnes den Mand som Blodskyld; han har udgydt Blod, og den Mand skal udryddes af sit Folk.\n17:5 Dette er anordnet, for at Israeliterne skal bringe deres Slagtofre, som de slagter ude p\u00e5 Marken, til HERREN, til \u00c5benbaringsteltets Indgang, til Pr\u00e6sten, og ofre dem som Takofre til HERREN.\n17:6 Pr\u00e6sten skal da spr\u00e6nge Blodet p\u00e5 HERRENs Alter ved Indgangen til \u00c5benbaringsteltet og bringe Fedtet som R\u00f8goffer, en liflig Duft for HERREN.\n17:7 Og de m\u00e5 ikke mere ofre deres Slagtofre til Bukketroldene, som de boler med. Det skal v\u00e6re en evig gyldig Anordning for dem fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt!\n17:8 Og du skal sige til dem: Om nogen af Israels Hus eller de fremmede, der bor iblandt eder, ofrer et Br\u00e6ndoffer eller Slagtoffer\n17:9 og ikke bringer det hen til \u00c5benbaringsteltets Indgang for at ofre det til HERREN, da skal den Mand udryddes af sin Sl\u00e6gt.\n17:10 Om nogen af Israels Hus eller af de fremmede, der bor iblandt dem, nyder noget Blod, s\u00e5 vender jeg mit \u00c5syn mod den, der nyder Blodet, og udrydde1 ham af hans Folk.\n17:11 Thi K\u00f8dets Sj\u00e6l er i Blodet, og jeg har givet eder det til Brug p\u00e5 Alteret til at skaffe eders Sj\u00e6le Soning; thi det er Blodet, som skaffer Soning, fordi det er Sj\u00e6len.\n17:12 Derfor har jeg sagt til Israeliterne: Ingen af eder m\u00e5 nyde Blod; heller ikke den fremmede, der bor iblandt eder, m\u00e5 nyde Blod.\n17:13 Om nogen af Israeliterne eller af de fremmede, der bor iblandt dem, nedl\u00e6gger et Stykke Vildt eller en Fugl af den Slags, der m\u00e5 spises, da skal han lade Blodet l\u00f8be ud og d\u00e6kke det med Jord.\n17:14 Thi om alt K\u00f8ds Sj\u00e6l g\u00e6lder det, at dets Blod er dets Sj\u00e6l; derfor har jeg sagt til Israeliterne: I m\u00e5 ikke nyde Blodet af noget som helst K\u00f8d, thi alt K\u00f8ds Sj\u00e6l er dets Blod; enhver, der nyder det, skal udryddes.\n17:15 Enhver, der spiser seld\u00f8de eller s\u00f8nderrevne Dyr, det v\u00e6re sig en indf\u00f8dt eller en fremmed, skal tv\u00e6tte sine Kl\u00e6der og bade sig i Vand og v\u00e6re uren til Aften; s\u00e5 er han ren.\n17:16 Men hvis han ikke tv\u00e6tter sine Kl\u00e6der og bader sig, skal han undg\u00e6lde for sin Br\u00f8de.\n18:1 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:\n18:2 Tal til Israeliterne og sig til dem: Jeg er HERREN eders Gud!\n18:3 Som de handler i \u00c6gypten, hvor I opholdt eder, m\u00e5 I ikke handle, og som de handler i Kana'ans Land, hvor jeg f\u00f8rer eder hen, m\u00e5 I ikke handle; I m\u00e5 ikke vandre efter deres Anordninger.\n18:4 Efter mine Lovbud skal I handle. og mine Anordninger skal I holde, s\u00e5 I vandrer efter dem; jeg er HERREN eders Gud!\n18:5 I skal holde mine Anordninger og Lovbud; det Menneske, der handler efter dem, skal leve ved dem. Jeg er HERREN!\n18:6 Ingen af eder m\u00e5 komme sine k\u00f8delige Sl\u00e6gtninge n\u00e6r, s\u00e5 han blotter deres Blusel. Jeg er HERREN!\n18:7 Din Faders og din Moders Blusel m\u00e5 du ikke blotte; hun er din Moder, du m\u00e5 ikke blotte hendes Blusel!\n18:8 Din Faders Hustrus Blusel m\u00e5 du ikke blotte, det er din Faders Blusel.\n18:9 Din S\u00f8sters Blusel, hvad enten hun er din Faders eller din Moders Datter, hvad enten hun er f\u00f8dt i eller uden for Hjemmet, hendes Blusel m\u00e5 du ikke blotte.\n18:10 Din S\u00f8nnedatters eller Datterdatters Blusel m\u00e5 du ikke blotte, det er din egen Blusel.\n18:11 En Datter, din Faders Hustru har med din Fader hun er din S\u00f8ster hendes Blusel m\u00e5 du ikke blotte.\n18:12 Din Fasters Blusel m\u00e5 du ikke blotte, hun er din Faders k\u00f8delige Sl\u00e6gtning.\n18:13 Din Mosters Blusel m\u00e5 du ikke blotte, hun er din Moders k\u00f8delige Sl\u00e6gtning.\n18:14 Din Farbroders Blusel m\u00e5 du ikke blotte, du m\u00e5 ikke komme hans Hustru n\u00e6r, hun er din Faster.\n18:15 Din S\u00f8nnekones Blusel m\u00e5 du ikke blotte, hun er din S\u00f8ns Hustru, du m\u00e5 ikke blotte hendes Blusel.\n18:16 Din Broders Hustrus Blusel m\u00e5 du ikke blotte, det er din Broders Blusel.\n18:17 En Kvindes og hendes Datters Blusel m\u00e5 du ikke blotte, heller ikke m\u00e5 du \u00e6gte hendes S\u00f8nnedatter eller Datterdatter, s\u00e5 at du blotter hendes Blusel; de er hendes k\u00f8delige Sl\u00e6gtninge; det er grov Utugt.\n18:18 S\u00f8ster m\u00e5 du ikke tage til S\u00f8sters Medhustru, s\u00e5 l\u00e6nge S\u00f8steren lever, s\u00e5 du blotter b\u00e5de den enes og den andens Blusel.\n18:19 Du m\u00e5 ikke komme en Kvinde n\u00e6r under hendes m\u00e5nedlige Urenhed, s\u00e5 du blotter hendes Blusel.\n18:20 Med din N\u00e6stes Hustru m\u00e5 du ikke have Samleje, s\u00e5 du bliver uren ved hende.\n18:21 Dit Afkom m\u00e5 du ikke give hen til at ofres til Molok; du m\u00e5 ikke vanhellige din Guds Navn. Jeg er HERREN!\n18:22 Hos en Mand m\u00e5 du ikke ligge, som man ligger hos en Kvinde; det er en Vederstyggelighed.\n18:23 Med intet som helst Dyr m\u00e5 du have Omgang, s\u00e5 du bliver uren derved; en Kvinde m\u00e5 ikke stille sig hen for et dyr til k\u00f8nslig Omgang; det er en Sk\u00e6ndsel.\n18:24 G\u00f8r eder ikke urene med noget s\u00e5dant, thi med alt s\u00e5dant har de Folkeslag, jeg driver bort foran eder, gjort sig urene.\n18:25 Derved blev Landet urent, og jeg straffede det for dets Br\u00f8de, og Landet udspyede sine Indbyggere.\n18:26 Hold derfor mine Anordninger og Lovbud og \u00f8v ikke nogen af disse Vederstyggeligheder, det g\u00e6lder b\u00e5de den indf\u00f8dte og den fremmede, der bor iblandt eder\n18:27 thi alle disse Vederstyggeligheder \u00f8vede Indbyggerne, som var der f\u00f8r eder, og Landet blev urent\n18:28 for at ikke Landet skal udspy eder, n\u00e5r I g\u00f8r det urent, ligesom det udspyede det Folk, som var der f\u00f8r eder.\n18:29 Thi enhver, som \u00f8ver nogen af alle disse Vederstyggeligheder, de, der \u00f8ver dem, skal udryddes af deres Folk.\n18:30 S\u00e5 hold mine Forskrifter, s\u00e5 I ikke \u00f8ver nogen af de vederstyggelige Skikke, som \u00f8vedes f\u00f8r eders Tid, at I ikke skal g\u00f8re eder urene ved dem. Jeg er HERREN eders Gud!\n19:1 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:\n19:2 Tal til hele Israeliternes Menighed og sig til dem: I skal v\u00e6re hellige, thi jeg HERREN eders Gud er hellig!\n19:3 I skal frygte hver sin Moder og sin Fader, og mine Sabbater skal I holde. Jeg er HERREN eders Gud!\n19:4 Vend eder ikke til Afguderne og g\u00f8r eder ikke st\u00f8bte Gudebilleder! Jeg er HERREN eders Gud !\n19:5 N\u00e5r I ofrer Takoffer til HERREN, skal I ofre det s\u00e5ledes, at I kan vinde Guds Velbehag.\n19:6 Den Dag, I ofrer det, og Dagen efter m\u00e5 det spises, men hvad der levnes til den tredje Dag, skal opbr\u00e6ndes;\n19:7 spises det den tredje Dag, er det at regne for r\u00e5ddent K\u00f8d og vinder ikke Guds Velbehag;\n19:8 den, der spiser deraf, skal undg\u00e6lde for sin Br\u00f8de, thi han vanhelliger det, som var helliget HERREN, og det Menneske skal udryddes af sin Sl\u00e6gt.\n19:9 N\u00e5r I h\u00f8ster eders Lands H\u00f8st, m\u00e5 du ikke h\u00f8ste helt hen til Kanten af din Mark, ej heller m\u00e5 du sanke Eftersl\u00e6tten efter din H\u00f8st.\n19:10 Heller ikke m\u00e5 du bolde Efterh\u00f8st eller sanke de nedfaldne B\u00e6r i din Ving\u00e5rd; til den fattige og den fremmede skal du lade det blive tilbage. Jeg er HERREN eders Gud!\n19:11 I m\u00e5 ikke stj\u00e6le, I m\u00e5 ikke lyve, I m\u00e5 ikke bedrage hverandre.\n19:12 I m\u00e5 ikke sv\u00e6rge falsk ved mit Navn, s\u00e5 du vanhelliger din Guds Navn. Jeg er HERREN!\n19:13 Du m\u00e5 intet aftvinge din N\u00e6ste, du m\u00e5 intet r\u00f8ve; Daglejerens L\u00f8n m\u00e5 ikke blive hos dig Natten over.\n19:14 Du m\u00e5 ikke forbande den d\u00f8ve eller l\u00e6gge St\u00f8d for den blindes Fod, du skal frygte din Gud. Jeg er HERREN!\n19:15 I m\u00e5 ikke \u00f8ve Uret, n\u00e5r I holder Rettergang; du m\u00e5 ikke begunstige den ringe, ej heller tage Parti for den store, men du skal d\u00f8mme din N\u00e6ste med Retf\u00e6rdighed.\n19:16 Du m\u00e5 ikke g\u00e5 rundt og bagvaske din Landsmand eller st\u00e5 din N\u00e6ste efter Livet. Jeg er HERREN!\n19:17 Du m\u00e5 ikke b\u00e6re Nag til din Broder i dit Hjerte, men du skal tale din N\u00e6ste til Rette, at du ikke skal p\u00e5drage dig Synd for hans Skyld.\n19:18 Du m\u00e5 ikke h\u00e6vne dig eller gemme p\u00e5 Vrede mod dit Folks B\u00f8rn, du skal elske din N\u00e6ste som dig selv. Jeg er HERREN!\n19:19 Hold mine Anordninger! Du m\u00e5 ikke lade to Slags Kv\u00e6g parre sig med hinanden; du m\u00e5 ikke s\u00e5 to Slags S\u00e6d i din Mark; og du m\u00e5 ikke b\u00e6re Kl\u00e6der, der er v\u00e6vede af to Slags Garn.\n19:20 N\u00e5r en Mand har Samleje med en Kvinde, og det er en Tr\u00e6lkvinde, en anden Mands Medhustru, som ikke er l\u00f8sk\u00f8bt eller frigivet, s\u00e5 skal Afstraffelse finde Sted; dog skal de ikke lide D\u00f8den, thi hun var ikke frigivet.\n19:21 Og han skal bringe sit Skyldoffer for HERREN til \u00c5benbaringsteltets Indgang, en Skyldofferv\u00e6der,\n19:22 og Pr\u00e6sten skal med Skyldofferv\u00e6deren skaffe ham Soning for HERRENs \u00c5syn for den Synd, han har beg\u00e5et, s\u00e5 han finder Tilgivelse for den Synd, han har beg\u00e5et.\n19:23 N\u00e5r I kommer ind i Landet og planter alskens Frugttr\u00e6er, skal I lade deres Forhud, den f\u00f8rste Frugt, ur\u00f8rt; i tre \u00c5r skal de v\u00e6re eder uomsk\u00e5rne og m\u00e5 ikke spises;\n19:24 det fjerde \u00c5r skal al deres Frugt under H\u00f8stjubel helliges HERREN;\n19:25 f\u00f8rst det femte \u00c5r m\u00e5 I spise deres Frugt, for at I kan f\u00e5 s\u00e5 meget st\u00f8rre Udbytte deraf. Jeg er HERREN eders Gud!\n19:26 I m\u00e5 ikke spise noget med Blodet i. I m\u00e5 ikke give eder af med at tage Varsler og \u00f8ve Trolddom.\n19:27 I m\u00e5 ikke runde H\u00e5ret p\u00e5 Tindingerne; og du m\u00e5 ikke studse dit Sk\u00e6g;\n19:28 I m\u00e5 ikke g\u00f8re Indsnit i eders Legeme for de d\u00f8des Skyld eller indridse Tegn p\u00e5 eder. Jeg er HERREN!\n19:29 Du m\u00e5 ikke vanhellige din Datter ved at lade hende bedrive Hor, for at ikke Landet skal forfalde til Horeri og fyldes med Utugt.\n19:30 Mine Sabbater skal I bolde, og min Helligdom skal I frygte. Jeg er HERREN!\n19:31 Henvend eder ikke til Genf\u00e6rd og Sandsiger\u00e5nder; s\u00f8g dem ikke, s\u00e5 I g\u00f8r eder urene ved dem. Jeg er HERREN eders Gud!\n19:32 Du skal rejse dig for de gr\u00e5 H\u00e5r og \u00e6re Oldingen, og du skal frygte din Gud. Jeg er HERREN!\n19:33 N\u00e5r en fremmed bor hos dig i eders Land, m\u00e5 I ikke lade ham lide Overlast;\n19:34 som en af eders egne skal I regne den fremmede, der bor hos eder, og du1 skal elske ham som dig selv, thi I var selv fremmede i \u00c6gypten. Jeg et HERREN eders Guld!\n19:35 N\u00e5r I holder Rettergang, m\u00e5 I ikke \u00f8ve Uret ved L\u00e6ngdem\u00e5l, V\u00e6gt eller Rumm\u00e5l;\n19:36 V\u00e6gtsk\u00e5le, der vejer rigtigt, Lodder, der holder V\u00e6gt, Efa og Hin, der holder M\u00e5l, skal I have. Jeg er HERREN eders Gud, som f\u00f8rte eder ud af \u00c6gypten!\n19:37 Hold alle mine Anordninger og Lovbud og g\u00f8r efter dem. Jeg er HERREN!\n20:1 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:\n20:2 Sig til Israeliterne: Om nogen af Israeliterne eller de fremmede, der bor hos Israel, giver sit Afkom hen til Molok, da skal han lide D\u00f8den; Landets Indbyggere skal stene ham,\n20:3 og jeg vender selv mit \u00c5syn imod den Mand og udrydder ham af hans Folk, fordi han gav sit Afkom hen til Molok for at g\u00f8re min Helligdom uren og vanhellige mit hellige Navn;\n20:4 og ser end Landets Indbyggere igennem Fingre med den Mand, n\u00e5r han giver sit Afkom hen til Molok, og undlader at dr\u00e6be ham,\n20:5 s\u00e5 vender jeg dog selv mit \u00c5syn imod den Mand og hans Sl\u00e6gt og udrydder ham og alle dem, der f\u00f8lger i hans Spor og boler med Molok, af deres Folk.\n20:6 Det Menneske, som henvender sig til Genf\u00e6rd eller Sandsiger\u00e5nder og boler med dem, mod det Menneske vil jeg vende mit \u00c5syn og udrydde ham af hans Folk.\n20:7 Helliger eder og v\u00e6r hellige; thi jeg er HERREN eders Gud!\n20:8 Hold mine Anordninger og g\u00f8r efter dem. Jeg er HERREN, som helliger eder!\n20:9 Thi enhver, som forbander sin Fader og sin Moder, skal lide D\u00f8den; han har forbandet sin Fader og sin Moder, derfor hviler der Blodskyld p\u00e5 ham.\n20:10 Om nogen bedriver Hor med en anden Mands Hustru, om nogen bedriver Hor med sin N\u00e6stes Hustru, da skal de lide D\u00f8den, Horkarlen s\u00e5vel som Horkvinden.\n20:11 Om nogen har Samleje med sin Faders Hustru, har han blottet sin Faders Blusel; de skal begge lide D\u00f8den, der hviler Blodskyld p\u00e5 dem.\n20:12 Om nogen har Samleje med sin S\u00f8nnekone, skal de begge lide D\u00f8den; de har \u00f8vet Sk\u00e6ndselsd\u00e5d, der hviler Blodskyld p\u00e5 dem.\n20:13 Om nogen ligger hos en Mand, p\u00e5 samme M\u00e5de som man ligger hos en Kvinde, da har de begge \u00f8vet en Vederstyggelighed; de skal lide D\u00f8den, der hviler Blodskyld p\u00e5 dem.\n20:14 Om nogen \u00e6gter en Kvinde og hendes Moder, er det grov Utugt: man skal br\u00e6nde b\u00e5de ham og begge Kvinderne; der m\u00e5 ikke findes grov Utugt iblandt eder.\n20:15 Om nogen har Omgang med et Dyr, skal han lide D\u00f8den, og Dyret skal I sl\u00e5 ihjel.\n20:16 Om en Kvinde kommer noget Dyr n\u00e6r for at have k\u00f8nslig Omgang med det, da skal du ihjelsl\u00e5 b\u00e5de Kvinden og Dyret; de skal lide D\u00f8den, der hviler Blodskyld p\u00e5 dem.\n20:17 Om en Mand tager sin S\u00f8ster, sin Faders eller sin Moders Datter, til \u00c6gte, s\u00e5 han ser hendes Blusel, og hun hans, da er det en skammelig Gerning; de skal udryddes i deres Landsm\u00e6nds P\u00e5syn; han har blottet sin S\u00f8sters Blusel, han skal undg\u00e6lde for sin Br\u00f8de.\n20:18 Om en Mand har Samleje med en Kvinde under hendes m\u00e5nedlige Svaghed og blotter hendes Blusel, idet han afd\u00e6kker hendes Kilde, og hun afd\u00e6kker sit Blods Kilde, da skal de begge udryddes af deres Folk.\n20:19 Du m\u00e5 ikke blotte din Mosters og din Fasters Blusel, thi den, der g\u00f8r det, afd\u00e6kker sin k\u00f8delige Sl\u00e6gtnings Blusel; de skal undg\u00e6lde for deres Br\u00f8de.\n20:20 Om nogen har Samleje med sin Farbroders Hustru, da har han blottet sin Farbroders Blusel, de skal undg\u00e6lde for deres Synd og d\u00f8 barnl\u00f8se.\n20:21 Om nogen tager sin Broders Hustru til \u00c6gte, da er det en uren Gerning; han har blottet sin Broders Blusel; de skal blive barnl\u00f8se.\n20:22 Hold alle mine Anordninger og Lovbud og g\u00f8r efter dem, at ikke Landet, jeg f\u00f8ler eder ind at bo i, skal udspy eder.\n20:23 F\u00f8lg ikke det Folks Skikke, som jeg driver bort foran eder, thi de har \u00f8vet alt dette; derfor v\u00e6mmedes jeg ved dem\n20:24 og sagde til eder: I skal f\u00e5 deres Land i Eje; jeg giver eder det i Eje, et Land, der flyder med M\u00e6lk og Honning. Jeg er HERREN eders Gud, som har udskilt eder fra alle andre Folkeslag.\n20:25 I skal skelne mellem rene og urene Dyr og mellem urene og rene Fugle for ikke at g\u00f8re eder selv til en Vederstyggelighed ved de Dyr og de Fugle og alt, hvad der r\u00f8rer sig p\u00e5 Jorden, alt, hvad jeg har udskilt for eder og erkl\u00e6ret for urent.\n20:26 Og I skal v\u00e6re mig hellige, thi jeg HERREN er hellig, og jeg har udskilt eder fra alle andre Folkeslag til at h\u00f8re mig til.\n20:27 N\u00e5r der i en Mand eller Kvinde er en Genf\u00e6rds\u00e5nd eller en Sandsiger\u00e5nd, skal de lide D\u00f8den; de skal stenes, der hviler Blodskyld p\u00e5 dem.\n21:1 Og HERREN sagde til Moses: Tal til Pr\u00e6sterne, Arons S\u00f8nner, og sig til dem: Pr\u00e6sten m\u00e5 ikke g\u00f8re sig uren ved Lig blandt sin Sl\u00e6gt,\n21:2 medmindre det er hans n\u00e6rmeste k\u00f8delige Sl\u00e6gtninge, hans Moder eller Fader, hans S\u00f8n eller Datter, hans Broder\n21:3 eller S\u00f8ster, for s\u00e5 vidt hun var Jomfru og endnu h\u00f8rte til hans Familie og ikke var gift; i s\u00e5 Fald m\u00e5 han g\u00f8re sig uren ved hende;\n21:4 men han m\u00e5 ikke g\u00f8re sig uren ved hende, n\u00e5r hun var gift med en Mand af hans Sl\u00e6gt, og s\u00e5ledes p\u00e5drage sig Vanhelligelse.\n21:5 De m\u00e5 ikke klippe sig en skaldet Plet p\u00e5 deres Hoved, ikke studse deres Sk\u00e6g eller g\u00f8re Indsnit i deres Legeme.\n21:6 Hellige skal de v\u00e6re for deres Gud og m\u00e5 ikke vanhellige deres Guds Navn, thi de fremb\u00e6rer HERRENs Ildofre, deres Guds Spise; derfor skal de v\u00e6re hellige.\n21:7 En Horkvinde og en sk\u00e6ndet Kvinde m\u00e5 de ikke \u00e6gte; heller ikke en Kvinde, der er forst\u00f8dt af sin Mand, m\u00e5 de \u00e6gte; thi han er helliget sin Gud.\n21:8 Du skal regne ham for hellig, thi han fremb\u00e6rer din Guds Spise; han skal v\u00e6re dig hellig, thi hellig er jeg HERREN, som helliger dem.\n21:9 N\u00e5r en Pr\u00e6stedatter vanhelliger sig ved at bedrive Hor, da vanhelliger hun sin Fader; hun skal br\u00e6ndes p\u00e5 B\u00e5l,\n21:10 Den Pr\u00e6st, der er den ypperste blandt sine Br\u00f8dre, han, over hvis Hoved Salveolien udgydes, og som inds\u00e6ttes ved at if\u00f8res Kl\u00e6derne, m\u00e5 hverken lade sit Hovedh\u00e5r vokse frit eller s\u00f8nderrive sine Kl\u00e6der.\n21:11 Han m\u00e5 ikke g\u00e5 hen til noget som helst Lig, end ikke ved sin Fader eller Moder m\u00e5 han g\u00f8re sig uren.\n21:12 Han m\u00e5 ikke forlade Helligdommen for ikke at vanhellige sin Guds Helligdom, thi hans Guds Salveolies Vielse er p\u00e5 ham; jeg er HERREN!\n21:13 Han skal \u00e6gte en Kvinde, der er Jomfru;\n21:14 en Enke, en forst\u00f8dt, en sk\u00e6ndet, en Horkvinde m\u00e5 han ikke \u00e6gte, kun en Jomfru af sin Sl\u00e6gt m\u00e5 han tage til Hustru,\n21:15 for at han ikke skal vanhellige sit Afkom blandt sin Sl\u00e6gt; thi jeg er HERREN, som helliger ham.\n21:16 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:\n21:17 Tal til Aron og sig: Ingen af dit Afkom i de kommende Sl\u00e6gter, som har en Legemsfejl, m\u00e5 tr\u00e6de frem for at fremb\u00e6re sin Guds Spise,\n21:18 det m\u00e5 ingen, som har en Legemsfejl, hverken en blind eller en halt eller en med vansiret Ansigt eller for lang en Legemsdel\n21:19 eller med Brud p\u00e5 Ben eller Arm\n21:20 eller en pukkelrygget eller en med T\u00e6ring eller en, der har Pletter i \u00d8jnene eller lider af Skab eller Ringorm eller har svulne Testikler.\n21:21 Af Pr\u00e6sten Arons Efterkommere m\u00e5 ingen, som har en Legemsfejl, n\u00e6rme sig for at fremb\u00e6re HERRENs Ildofre; han har en Legemsfejl, han m\u00e5 ikke n\u00e6rme sig for at fremb\u00e6re sin Guds Spise.\n21:22 Han m\u00e5 vel spise sin Guds Spise, b\u00e5de det, som er h\u00f8jhelligt, og det, som er helligt,\n21:23 men til Forh\u00e6nget m\u00e5 han ikke komme, og Alteret m\u00e5 han ikke n\u00e6rme sig, thi han har en Legemsfejl og m\u00e5 ikke vanhellige mine hellige Ting; thi jeg er HERREN, som helliger dem.\n21:24 Og Moses talte s\u00e5ledes til Aron og hans S\u00f8nner og alle Israeliterne.\n22:1 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:\n22:2 Sig til Aron og hans S\u00f8nner, at de skal behandle Israeliternes Helliggaver, som de helliger mig, med Erefrygt, for at de ikke skal vanhellige mit hellige Navn. Jeg er HERREN!\n22:3 Sig til dem: Enhver af alle eders Efterkommere, som i de kommende Sl\u00e6gter i uren Tilstand kommer de Helliggaver n\u00e6r, Israeliterne helliger HERREN, det Menneske skal udryddes fra mit \u00c5syn. Jeg er HERREN!\n22:4 Ingen af Arons Efterkommere, der er spedalsk eller lider af Fl\u00e5d, m\u00e5 spise noget af Helliggaverne, f\u00f8r han bliver ren; den, der r\u00f8rer ved en, som er uren ved Lig, eller den, fra hvem der g\u00e5r S\u00e6d,\n22:5 eller den, der r\u00f8rer ved noget Slags Kryb, ved hvilket man bliver uren, eller ved et Menneske, ved hvem man bliver uren, af hvad Art hans Urenhed v\u00e6re kan,\n22:6 enhver, der r\u00f8rer ved noget s\u00e5dant, skal v\u00e6re uren til Aften og m\u00e5 ikke spise af Helliggaverne, f\u00f8r han har badet sit Legeme i Vand.\n22:7 N\u00e5r Solen g\u00e5r ned, er han ren, og derefter m\u00e5 han spise af Helliggaverne, thi de er hans Mad.\n22:8 Selvd\u00f8de og s\u00f8nderrevne Dyr m\u00e5 han ikke spise for ikke at g\u00f8re sig uren derved. Jeg er HERREN!\n22:9 De skal overholde mine Forskrifter, at de ikke skal p\u00e5drage sig Synd og d\u00f8 derfor, fordi de vanhelliger det. Jeg er HERREN, som helliger dem.\n22:10 Ingen L\u00e6gmand m\u00e5 spise af det hellige; hverken den indvandrede hos Pr\u00e6sten eller hans Daglejer m\u00e5 spise af det hellige.\n22:11 Men n\u00e5r en Pr\u00e6st for sine Penge k\u00f8ber sig en Tr\u00e6l, da m\u00e5 denne spise deraf, og ligeledes m\u00e5 hans hjemmef\u00f8dte Tr\u00e6lle spise af hans Mad.\n22:12 N\u00e5r en Pr\u00e6stedatter \u00e6gter en L\u00e6gmand, m\u00e5 hun ikke spise af de ydede Helliggaver;\n22:13 men n\u00e5r en Pr\u00e6stedatter bliver Enke eller forst\u00f8des uden at have B\u00f8rn og vender tilbage til sin Faders Hus og er der som i sine unge \u00c5r, da m\u00e5 hun spise af sin Faders Mad. Men ingen L\u00e6gmand m\u00e5 spise deraf.\n22:14 N\u00e5r nogen af Vanvare kommer til at spise af det hellige, skal han erstatte Pr\u00e6sten det hellige med Till\u00e6g af en Femtedel.\n22:15 Pr\u00e6sterne m\u00e5 ikke vanhellige de Helliggaver, Israeliterne yder HERREN,\n22:16 og s\u00e5ledes bringe Br\u00f8de og Skyld over dem, n\u00e5r de spiser deres Helliggaver; thi jeg er HERREN, som helliger dem.\n22:17 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:\n22:18 Tal til Aron og hans S\u00f8nner og alle Israeliterne og sig til dem: Om nogen af Israels Hus eller af de fremmede i Israel bringer sin Offergave, hvad enten det er deres L\u00f8fteoffer eller Frivilligoffer, de bringer HERREN som Br\u00e6ndoffer,\n22:19 s\u00e5 skal I bringe dem s\u00e5ledes, at I kan vinde Guds Velbehag, et lydefrit Handyr af Hornkv\u00e6get, F\u00e5rene eller Gederne;\n22:20 I m\u00e5 ikke ofre noget Dyr, der har en Legemsfejl, thi derved vinder I ikke eders Guds Velbehag.\n22:21 N\u00e5r nogen bringer HERREN et Takoffer af Hornkv\u00e6get eller Sm\u00e5kv\u00e6get enten for at indfri et L\u00f8fte eller som Frivilligoffer, da skal det v\u00e6re et lydefrit Dyr, for at det kan vinde Guds Velbehag; det m\u00e5 ingen som helst Legemsfejl have;\n22:22 et blindt Dyr eller et Dyr med Brud p\u00e5 Lemmerne eller et s\u00e5ret Dyr eller et Dyr, der lider af Bylder, Skab eller Ringorm, s\u00e5danne Dyr m\u00e5 I ikke bringe HERREN, og I m\u00e5 ikke l\u00e6gge noget Ildoffer af den Slags p\u00e5 Alteret for HERREN.\n22:23 Et Stykke Hornkv\u00e6g eller Sm\u00e5kv\u00e6g med en for lang eller forkr\u00f8blet Legemsdel kan du bruge som Frivillig offer, men som L\u00f8fteoffer vinder det ikke Guds Velbehag.\n22:24 Dyr med udklemte, knuste, afrevne eller bortsk\u00e5rne Testikler m\u00e5 I ikke bringe HERREN; s\u00e5ledes m\u00e5 I ikke b\u00e6re eder ad i eders Land.\n22:25 Heller ikke m\u00e5 I af en Udl\u00e6nding k\u00f8be den Slags Dyr og ofre dem som eders Guds Spise, thi de har en Lyde, de har en Legemsfejl; ved dem vinder I ikke Guds Velbehag.\n22:26 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:\n22:27 N\u00e5r der f\u00f8des et Stykke Hornkv\u00e6g, et F\u00e5r eller en Ged, skal de blive syv Dage hos Moderen; men fra den ottende Dag er de skikkede til at vinde HERRENs Velbehag som Ildoffergave til HERREN.\n22:28 I m\u00e5 ikke slagte et Stykke Hornkv\u00e6g eller Sm\u00e5kv\u00e6g samme Dag som dets Afkom.\n22:29 N\u00e5r I ofrer et Lovprisningsoffer til HERREN, skal I ofre det s\u00e5ledes, at det kan vinde eder Guds Velbehag.\n22:30 Det skal spises samme Dag, I m\u00e5 intet levne deraf til n\u00e6ste Morgen. Jeg er HERREN!\n22:31 I skal holde mine Bud og handle efter dem. Jeg er HERREN!\n22:32 I m\u00e5 ikke vanhellige mit hellige Navn, for at jeg m\u00e5 blive helliget blandt Israeliterne. Jeg er HERREN, som helliger eder,\n22:33 som f\u00f8rte eder ud af \u00c6gypten for at v\u00e6re eders Gud. Jeg er HERREN!\n23:1 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:\n23:2 Tal til Israeliterne og sig til dem: Hvad ang\u00e5r HERRENs Festtider, hvilke I skal udr\u00e5be som H\u00f8jtidsst\u00e6vner, da er mine Festtider f\u00f8lgende:\n23:3 I seks Dage skal der arbejdes, men den syvende Dag skal v\u00e6re en fuldkommen Hviledag med H\u00f8jtidsst\u00e6vne; I m\u00e5 intet Arbejde g\u00f8re, det er Sabbat for HERREN, overalt hvor I bor.\n23:4 F\u00f8lgende er HERRENs Festtider med H\u00f8jtidsst\u00e6vner, som I skal udr\u00e5be, hver til sin Tid:\n23:5 P\u00e5 den fjortende Dag i den f\u00f8rste M\u00e5ned ved Aftenstid er det P\u00e5ske for HERREN.\n23:6 P\u00e5 den femtende Dag i samme M\u00e5ned er det de usyrede Br\u00f8ds H\u00f8jtid for HERREN; i syv Dage skal I spise usyret Br\u00f8d.\n23:7 P\u00e5 den f\u00f8rste Dag skal I bolde H\u00f8jtidsst\u00e6vne, I m\u00e5 intet Arbejde g\u00f8re.\n23:8 I skal bringe HERREN Ildoffer i syv Dage. P\u00e5 den syvende Dag skal der holdes H\u00f8jtidsst\u00e6vne, I m\u00e5 intet Arbejde g\u00f8re.\n23:9 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:\n23:10 Tal til Israeliterne og sig til dem: N\u00e5r I kommer til det Land, jeg vil give eder, og h\u00f8ster dets H\u00f8st, skal I bringe Pr\u00e6sten F\u00f8rstegr\u00f8deneget af eders H\u00f8st.\n23:11 Han skal udf\u00f8re Svingningen med Neget for HERRENs \u00c5syn for at vinde eder Guds Velbehag; Dagen efter Sabbaten skal Pr\u00e6sten udf\u00f8re Svingningen dermed.\n23:12 Og p\u00e5 den Dag I udf\u00f8rer Svingningen med Neget, skal I ofre et lydefrit, \u00e5rgammelt Lam som Br\u00e6ndoffer til HERREN,\n23:13 og der skal h\u00f8re to Tiendedele Eta fint Hvedemel, r\u00f8rt i Olie, dertil som Afgr\u00f8deoffer, et Ildoffer for HERREN til en liflig Duft, og ligeledes en Fjerdedel Hin Vin som Drikoffer.\n23:14 Br\u00f8d, ristede Aks eller nyh\u00f8stet Horn m\u00e5 I ikke spise f\u00f8r denne Dag, f\u00f8r I har fremb\u00e5ret eders Guds Offergave. Det skal v\u00e6re eder en evig gyldig Anordning fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt, overalt hvor I bor.\n23:15 S\u00e5 skal I fra Dagen efter Sabbaten, fra den dag I bringer Svingningsneget, t\u00e6lle syv Uger frem - det skal v\u00e6re hele Uger -\n23:16 til Dagen efter den syvende Sabbat, I skal t\u00e6lle halvtredsinds tyve bage frem; da skal I fremb\u00e6re et nyt Afgr\u00f8deoffer for HERREN.\n23:17 Fra eders Boliger skal I bringe Svingningsbr\u00f8d, to Br\u00f8d, som skal laves af to Tiendedele Efa fint Hvedemel og bages syrede, en F\u00f8rstegr\u00f8degave til HERREN.\n23:18 Og foruden Br\u00f8det skal I bringe syv lydefri, \u00e5rgamle Lam, en ung Tyr og to V\u00e6dre, de skal v\u00e6re til Br\u00e6ndoffer for HERREN med tilh\u00f8rende Afgr\u00f8deoffer og Drikoffer, et Ildoffer for HERREN til en liflig Duft.\n23:19 Og I skal ofre en Gedebuk som Syndoffer og to \u00e5rgamle Lam som Takoffer.\n23:20 Og Pr\u00e6sten skal udf\u00f8re Svingningen med dem, med de to Lam, for HERRENs \u00c5syn sammen med F\u00f8rstegr\u00f8debr\u00f8det, de skal v\u00e6re HERREN helligede og tilfalde Pr\u00e6sten.\n23:21 P\u00e5 denne Dag skal I udr\u00e5be og holde et H\u00f8jtidsst\u00e6vne; I m\u00e5 intet Arbejde g\u00f8re. Det skal v\u00e6re eder en evig gyldig Anordning, overalt hvor I bor, fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt.\n23:22 N\u00e5r I h\u00f8ster eders Lands H\u00f8st, m\u00e5 du ikke h\u00f8ste helt hen til Kanten af din Mark, ej heller m\u00e5 du sanke Eftersl\u00e6tten efter din H\u00f8st; til den fattige og den fremmede skal du lade det blive tilbage. Jeg er HERREN eders Gud!\n23:23 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:\n23:24 Tal til Israeliterne og sig: Den f\u00f8rste dag i den syvende M\u00e5ned skal I holde Hviledag med Hornbl\u00e6sning til Ihukommelse og med H\u00f8jtidsst\u00e6vne;\n23:25 I m\u00e5 intet Arbejde g\u00f8re, og I skal bringe HERREN Ildofre.\n23:26 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:\n23:27 P\u00e5 den tiende Dag i samme syvende M\u00e5ned falder Forsoningsdagen; da skal I holde H\u00f8jtidsst\u00e6vne, faste og bringe HERREN Ildofre;\n23:28 I m\u00e5 intet Arbejde g\u00f8re p\u00e5 denne Dag, thi det er Forsoningsdagen, den skal skaffe eder Soning for HERREN eders Guds \u00c5syn.\n23:29 Thi enhver, som ikke faster p\u00e5 denne Dag, skal udryddes af sin Sl\u00e6gt;\n23:30 og enhver, der g\u00f8r noget som helst Arbejde p\u00e5 denne Dag, det Menneske vil jeg udslette af hans Folk.\n23:31 I m\u00e5 intet Arbejde g\u00f8re. Det skal v\u00e6re eder en evig Anordning fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt, overalt hvor I bor.\n23:32 Den skal v\u00e6re eder en fuldkommen Hviledag, og I skal faste; p\u00e5 den niende Dag i M\u00e5neden om Aftenen, fra denne Aften til n\u00e6ste Aften skal I holde eders Hviledag.\n23:33 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:\n23:34 Tal til Israeliterne og sig: Den femtende Dag i samme syvende M\u00e5ned skal L\u00f8vhyttefesten fejres, den skal fejres i syv Dage for HERREN.\n23:35 P\u00e5 den f\u00f8rste Dag skal der holdes H\u00f8jtidsst\u00e6vne, I m\u00e5 intet Arbejde g\u00f8re.\n23:36 Syv dage skal I bringe HERREN Ildofre; og p\u00e5 den ottende Dag skal I holde H\u00f8jtidsst\u00e6vne og bringe HERREN Ildofre; det er festlig Samling, I m\u00e5 intet Arbejde g\u00f8re.\n23:37 Det er HERRENs Festtider, hvilke I skal udr\u00e5be som H\u00f8jtids st\u00e6vner, ved hvilke der skal bringes HERREN Ildofre, Br\u00e6ndofre og Afgr\u00f8deofre, Slagtofre og drikofre, hver Dag de for den bestemte Ofre,\n23:38 foruden HERRENs Sabbater og foruden eders Gaver og alle eders L\u00f8fteofre og alle eders Frivilligofre, som I giver HERREN.\n23:39 Men den femtende Dag i den syvende M\u00e5ned, n\u00e5r I har indsamlet Landets Afgr\u00f8de, skal I fejre HERRENs H\u00f8jtid, og den skal fejres i syv Dage. P\u00e5 den f\u00f8rste Dag skal der holdes Hviledag, og p\u00e5 den ottende dag skal der holdes Hviledag.\n23:40 Den f\u00f8rste Dag skal I tage eder smukke Tr\u00e6frugter, Palmegrene og Kviste af L\u00f8vtr\u00e6er og Vidjer fra B\u00e6kkene og i syv Dage v\u00e6re glade for HERREN eders Guds \u00c5syn.\n23:41 I skal fejre den som en H\u00f8jtid for HERREN syv Dage om \u00c5ret; det skal v\u00e6re eder en evig gyldig Anordning fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt; i den syvende M\u00e5ned skal I fejre den.\n23:42 I skal bo i L\u00f8vhytter i syv Dage, alle indf\u00f8dte i Israel skal bo i L\u00f8vhytter,\n23:43 for at eders Efterkommere kan vide, at jeg lod Israeliterne bo i L\u00f8vhytter, da jeg f\u00f8rte dem ud af \u00c6gypten. Jeg er HERREN eders Gud!\n23:44 Og Moses kundgjorde Israeliterne HERRENs Festtider.\n24:1 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:\n24:2 Byd Israeliterne at skaffe dig ren Olivenolie af knuste Frugter til Lysestagen, s\u00e5 Lamperne daglig kan s\u00e6ttes p\u00e5.\n24:3 I \u00c5benbaringsteltet uden for Forh\u00e6nget foran Vidnesbyrdet skal Aron g\u00f8re den i Stand, s\u00e5 den bestandig kan br\u00e6nde fra Aften til Morgen for HERRENs \u00c5syn. Det skal v\u00e6re eder en evig gyldig Anordning fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt;\n24:4 p\u00e5 Guldlysestagen skal han holde Lamperne i Orden for HERRENs \u00c5syn, s\u00e5 de kan br\u00e6nde bestandig.\n24:5 Du skal tage fint Hvedemel og bage tolv Kager, to Tiendedele Efa til hver Kage,\n24:6 og l\u00e6gge dem i to R\u00e6kker, seks i hver R\u00e6kke, p\u00e5 Guldbordet for HERRENs \u00c5syn;\n24:7 p\u00e5 hver R\u00e6kke skal du l\u00e6gge ren R\u00f8gelse, og den skal v\u00e6re Br\u00f8denes Offerdel, et Ildoffer for HERREN.\n24:8 Han skal bestandig hver Sabbatsdag l\u00e6gge dem frem for HERRENs \u00c5syn; det skal v\u00e6re Israeliterne en evig Pagtspligt.\n24:9 De skal tilfalde Aron og hans S\u00f8nner, som skal spise dem p\u00e5 et helligt Sted, thi de er h\u00f8jhellige; ham tilfalder de som en evig, retm\u00e6ssig Del af HERRENs Ildofre.\n24:10 En israelitisk Kvindes S\u00f8n, hvis Fader var \u00c6gypter, gik ud blandt Israeliterne. Da opstod der Strid i Lejren mellem den israelitiske Kvindes S\u00f8n og en Israelit,\n24:11 og den israelitiske Kvindes S\u00f8n forbandede Navnet og bespottede det. Da f\u00f8rte man ham til Moses. Hans Moder hed Sjelomit, en Datter af Dibri af Dans Stamme.\n24:12 Og de satte ham i Varet\u00e6gt for at f\u00e5 en Kendelse af HERRENs Mund.\n24:13 Og HERREN talede til Moses og sagde:\n24:14 F\u00f8r Spotteren uden for Lejren. og alle de, der h\u00f8rte det, skal l\u00e6gge deres H\u00e6nder p\u00e5 hans Hoved, og derefter skal hele Menigheden stene ham.\n24:15 Og du skal tale til Israeliterne og sige: N\u00e5r nogen bespotter sin Gud, skal han undg\u00e6lde for sin Synd;\n24:16 og den, der forbander HERRENs Navn, skal lide D\u00f8den; hele Menigheden skal stene ham; en fremmed s\u00e5vel som en indf\u00f8dt skal lide D\u00f8den n\u00e5r han forbander Navnet.\n24:17 N\u00e5r nogen sl\u00e5r et Menneske ihjel, skal han lide D\u00f8den.\n24:18 Den, der sl\u00e5r et Stykke Kv\u00e6g ihjel, skal erstatte det et levende Dyr for et levende Dyr.\n24:19 N\u00e5r nogen tilf\u00f8jer sin N\u00e6ste Legemsskade, skal der handles med ham, som han har handlet,\n24:20 Brud for Brud, \u00d8je for \u00d8je, Tand for Tand; samme Skade, han tilf\u00f8jer en anden, skal tilf\u00f8jes ham selv.\n24:21 Den, der sl\u00e5r et Stykke Kv\u00e6g ihjel, skal erstatte det; men den, der sl\u00e5r et Menneske ihjel, skal lide D\u00f8den.\n24:22 En og samme Ret skal g\u00e6lde for eder; for den fremmede s\u00e5vel som for den indf\u00f8dte; thi jeg er HERREN eders Gud!\n24:23 Og Moses sagde det til Israeliterne, og de f\u00f8rte Spotteren uden for Lejren og stenede ham; Israeliterne gjorde som HERREN havde p\u00e5lagt Moses.\n25:1 Og HERREN talede til Moses p\u00e5 Sinaj Bjerg og sagde:\n25:2 Tal til Israeliterne og sig til dem: N\u00e5r I kommer til det Land, jeg vil give eder, skal Landet holde Sabbatshvile for. HERREN.\n25:3 Seks \u00c5r skal du bes\u00e5 din Mark, og seks \u00c5r skal du besk\u00e6re din Ving\u00e5rd og indsamle Landets Afgr\u00f8de;\n25:4 men i det syvende \u00c5r skal Landet have en fuldkommen Sabbatshvile, en Sabbat for HERREN; din Mark m\u00e5 du ikke bes\u00e5, og din Ving\u00e5rd m\u00e5 du ikke besk\u00e6re.\n25:5 Det selvgroede efter din H\u00f8st m\u00e5 du ikke h\u00f8ste, og Druerne p\u00e5 de ubesk\u00e5rne Vinstokke m\u00e5 du ikke plukke; det skal v\u00e6re et Sabbats\u00e5r for Landet.\n25:6 Hvad der gror af sig selv, medens Landet holder Sabbat, skal tjene eder til F\u00f8de, dig selv, din Tr\u00e6l og din Tr\u00e6lkvinde, din Daglejer og den indvandrede hos dig, dem, der bor som fremmede hos dig;\n25:7 dit Kv\u00e6g og de vilde Dyr i dit Land skal hele Afgr\u00f8den tjene til F\u00f8de.\n25:8 Og du skal t\u00e6lle dig syv \u00c5rsabbater frem, syv Gange syv \u00c5r, s\u00e5 de syv \u00c5rsabbater udg\u00f8r et Tidsrum af ni og fyrretyve \u00c5r.\n25:9 S\u00e5 skal du lade Alarmhornet lyde rundt om p\u00e5 den tiende Dag i den syvende M\u00e5ned; p\u00e5 Forsoningsdagen skal I lade Hornet lyde rundt om i hele eders Land.\n25:10 Og I skal hellige det halvtredsindstyvende \u00c5r og udr\u00e5be Frigivelse i Landet for alle Indbyggerne; et Jubel\u00e5r skal det v\u00e6re eder; enhver af eder skal vende tilbage til sin Ejendom, og enhver af eder skal vende tilbage til sin Sl\u00e6gt;\n25:11 et Jubel\u00e5r skal dette \u00c5r, det halvtredsindstyvende, v\u00e6re eder; I m\u00e5 ikke s\u00e5 og ikke h\u00f8ste, hvad der gror af sig selv i det, eller plukke Druer af de ubesk\u00e5rne Vinstokke;\n25:12 thi det er et Jubel\u00e5r, helligt skal det v\u00e6re eder; I skal spise, hvad Marken b\u00e6rer af sig selv.\n25:13 I Jubel\u00e5ret skal enhver af eder vende tilbage til sin Ejendom.\n25:14 N\u00e5r du s\u00e6lger din N\u00e6ste noget eller k\u00f8ber noget af ham, m\u00e5 I ikke forurette hinanden.\n25:15 N\u00e5r du k\u00f8ber noget af din N\u00e6ste, skal der regnes med \u00c5rene siden sidste Jubel\u00e5r; n\u00e5r han s\u00e6lger dig noget, skal der regnes med Afgr\u00f8derne indtil n\u00e6ste Jubel\u00e5r.\n25:16 Jo flere \u00c5r der er tilbage, des h\u00f8jere m\u00e5 du s\u00e6tte Prisen, jo f\u00e6rre, des lavere, thi hvad han s\u00e6lger dig, er et vist Antal Afgr\u00f8der.\n25:17 Ingen af eder m\u00e5 forurette sin N\u00e6ste; du skal frygte din Gud, thi jeg er HERREN din Gud!\n25:18 I skal g\u00f8re efter mine Anordninger og holde mine Lovbud, s\u00e5 I g\u00f8r efter dem; s\u00e5 skal I bo trygt i Landet,\n25:19 og Landet skal give sin Frugt, s\u00e5 I kan spise eder m\u00e6tte og bo trygt deri.\n25:20 Men n\u00e5r I siger: \"Hvad skal vi da spise i det syvende \u00c5r, n\u00e5r vi hverken s\u00e5r eller indsamler vor Afgr\u00f8de?\"\n25:21 s\u00e5 vil jeg opbyde min Velsignelse til Bedste for eder i det sjette \u00c5r, s\u00e5 det b\u00e6rer Afgr\u00f8de for de tre \u00c5r;\n25:22 i det ottende \u00c5r skal I s\u00e5, men I skal leve af gammelt Korn af den sidste Afgr\u00f8de indtil det niende \u00c5r; indtil dets Afgr\u00f8de kommer, skal I leve af gammelt Korn.\n25:23 Jorden i Landet m\u00e5 I ikke s\u00e6lge uigenkaldeligt; thi mig tilh\u00f8rer Landet, I er kun fremmede og indvandrede hos mig;\n25:24 overalt i det Land, I f\u00e5r i Eje, skal I s\u00f8rge for, at Jorden kan indl\u00f8ses.\n25:25 N\u00e5r din Broder kommer i Trang, s\u00e5 han m\u00e5 s\u00e6lge noget af sin Ejendom, skal hans n\u00e6rmeste Sl\u00e6gtning melde sig som L\u00f8ser for ham og indl\u00f8se, hvad hans Broder har solgt.\n25:26 Hvis en ingen L\u00f8ser har, men selv bliver i Stand til at skaffe den forn\u00f8dne L\u00f8sesum,\n25:27 skal han udregne, hvor mange \u00c5r der er g\u00e5et siden Salget, og kun tilbagebetale Manden der k\u00f8bte det, for den Tid, der er tilbage, og derp\u00e5 igen overtage sin Ejendom.\n25:28 Er han derimod ikke i Stand til at skaffe den forn\u00f8dne Sum til Tilbagebetalingen, s\u00e5 skal det, han har solgt, blive i K\u00f8berens Eje til Jubel\u00e5ret; men i Jubel\u00e5ret bliver det frit, s\u00e5 han atter kan overtage sin Ejendom.\n25:29 N\u00e5r en Mand s\u00e6lger et Beboelseshus i en By med Mure om, g\u00e6lder hans Indl\u00f8sningsret kun et fuldt \u00c5r efter Salget; hans Indl\u00f8sningsret g\u00e6lder et \u00c5r.\n25:30 Hvis derfor Indl\u00f8sning ikke har fundet Sted, f\u00f8r et fuldt \u00c5r er omme, g\u00e5r Huset i Byen med Mure om uigenkaldeligt over i K\u00f8berens og hans Efterkommeres Eje; det bliver ikke frit i Jubel\u00e5ret.\n25:31 Derimod henregnes Huse i Landsbyer, der ikke er omgivne af Mure, til Marklandet;for dem g\u00e6lder Indl\u00f8sningsretten, og i Jubel\u00e5ret bliver de fri.\n25:32 Men med Hensyn til Leviternes Byer, Husene i de Byer, der tilh\u00f8rer dem, da g\u00e6lder der en ubegr\u00e6nset Indl\u00f8sningsret for Leviterne;\n25:33 og n\u00e5r en af Leviterne ikke g\u00f8r sin Indl\u00f8sningsret g\u00e6ldende, bliver Huset, han solgte, i de Byer, der tilh\u00f8rer dem, frit i Jubel\u00e5ret, thi Husene i Leviternes Byer er deres Ejendom blandt Israeliterne.\n25:34 Heller ikke m\u00e5 Gr\u00e6smarkerne, der h\u00f8rer til deres Byer, s\u00e6lges, thi de tilh\u00f8rer dem som evigt Eje.\n25:35 N\u00e5r din Broder i dit Nabolag kommer i Trang og ikke kan bj\u00e6rge Livet, skal du holde ham oppe; som fremmed og indvandret skal han leve hos dig.\n25:36 Du m\u00e5 ikke tage Rente eller Opg\u00e6ld af ham, men du skal frygte din Gud og lade din Broder leve hos dig;\n25:37 du m\u00e5 ikke l\u00e5ne ham Penge mod Renter eller give ham af din F\u00f8de mod Opg\u00e6ld.\n25:38 Jeg er HERREN eders Gud, som f\u00f8rte eder ud af \u00c6gypten for at give eder Kana'ans Land, for at v\u00e6re eders Gud.\n25:39 N\u00e5r din Broder i dit Nabolag kommer i Trang og han m\u00e5 s\u00e6lge sig selv til dig, m\u00e5 du ikke lade ham arbejde som Tr\u00e6l,\n25:40 men han skal v\u00e6re hos dig som Daglejer eller indvandret; han skal arbejde hos dig til Jubel\u00e5ret.\n25:41 Da skal han gives fri sammen med sine B\u00f8rn og vende tilbage til sin Sl\u00e6gt og sine F\u00e6dres Ejendom,\n25:42 thi mine Tr\u00e6lle er de, som jeg f\u00f8rte ud af \u00c6gypten; de m\u00e5 ikke s\u00e6lges, som man s\u00e6lger Tr\u00e6lle.\n25:43 Du m\u00e5 ikke bruge din Magt over ham med H\u00e5rdhed; du skal flygte din Gud.\n25:44 Men har du Brug for Tr\u00e6lle og Tr\u00e6lkvinder, skal du k\u00f8be dem af de Folkeslag, der bor rundt om eder;\n25:45 ogs\u00e5 af B\u00f8rnene efter de indvandrede, der bor som fremmede hos eder, m\u00e5 I k\u00f8be og af deres Familier, som er hos eder, og som de har avlet i eders Land; de m\u00e5 blive eders Ejendom,\n25:46 og dem m\u00e5 I lade g\u00e5 i Arv og Eje til eders B\u00f8rn efter eder; dem m\u00e5 I bruge som Tr\u00e6lle p\u00e5 Livstid; men over Israeliterne, eders Br\u00f8dre, m\u00e5 du ikke bruge din Magt med H\u00e5rdhed, Broder over Broder.\n25:47 N\u00e5r en fremmed eller en indvandret hos dig kommer til Velstand, og en af dine Br\u00f8dre i hans Nabolag kommer i Trang, og han m\u00e5 s\u00e6lge sig til den fremmede eller den indvandrede hos dig eller til en Efterkommer af en fremmeds Sl\u00e6gt,\n25:48 s\u00e5 g\u00e6lder Indl\u00f8sningsretten for ham efter Salget; en af hans Br\u00f8dre m\u00e5 indl\u00f8se ham,\n25:49 eller ogs\u00e5 m\u00e5 hans Farbroder eller F\u00e6tter eller en anden k\u00f8delig Sl\u00e6gtning af hans Familie indl\u00f8se ham; han m\u00e5 ogs\u00e5 indl\u00f8se sig selv, hvis han f\u00e5r Evne dertil.\n25:50 Da skal han sammen med den, der k\u00f8bte ham, udregne Tiden fra det \u00c5r, han solgte sig til ham, til Jubel\u00e5ret, og K\u00f8besummen skal svare til det \u00c5rem\u00e5l; hans Arbejdstid hos ham skal regnes som en Daglejers.\n25:51 Er der endnu mange \u00c5r tilbage, skal han i L\u00f8sesum udrede den tilsvarende Del af K\u00f8besummen.\n25:52 Og er der kun f\u00e5 \u00c5r tilbage til Jubel\u00e5ret, skal han regne dermed og udrede sin L\u00f8sesum i Forhold til de \u00c5r, han har tilbage.\n25:53 Som en \u00c5r for \u00c5r lejet Daglejer skal han v\u00e6re hos ham; du m\u00e5 ikke roligt se p\u00e5, at K\u00f8beren bruger sin Magt over ham med H\u00e5rdhed.\n25:54 Men indl\u00f8ses han ikke p\u00e5 en af disse M\u00e5der, skal han frigives i Jubel\u00e5ret, b\u00e5de han selv og hans B\u00f8rn.\n25:55 Thi mig tilh\u00f8rer Israeliterne som Tr\u00e6lle; mine Tr\u00e6lle er de, thi jeg f\u00f8rte dem ud af \u00c6gypten. Jeg er HERREN eders Gud!\n26:1 I m\u00e5 ikke g\u00f8re eder Afguder; udsk\u00e5rne Billeder og Stenst\u00f8tter m\u00e5 I ikke rejse eder, ej heller m\u00e5 I opstille nogen Sten med Billedv\u00e6rk i eders Land for at tilbede den; thi jeg er HERREN eders Gud!\n26:2 Mine Sabbater skal I holde, og min Helligdom skal I frygte. Jeg er HERREN!\n26:3 Hvis I f\u00f8lger mine Anordninger og holder mine Bud og handler efter dem,\n26:4 vil jeg give eder den Regn, I beh\u00f8ver, til sin Tid, Landet skal give sin Afgr\u00f8de, og Markens Tr\u00e6er skal give deres Frugt.\n26:5 T\u00e6rskning skal hos eder vare til Vinh\u00f8st, og Vinh\u00f8st skal vare til S\u00e5tid. I skal spise eder m\u00e6tte i eders Br\u00f8d og bo trygt i eders Land.\n26:6 Jeg vil give Fred i Landet, s\u00e5 I kan l\u00e6gge eder til Hvile, uden at nogen skr\u00e6mmer eder op; jeg vil udrydde de vilde Dyr af Landet, og intet Sv\u00e6rd skal h\u00e6rge eders Land.\n26:7 I skal forf\u00f8lge eders Fjender, og de skal falde for Sv\u00e6rdet foran eder.\n26:8 Fem af eder skal forf\u00f8lge hundrede, og hundrede af eder skal forf\u00f8lge ti Tusinde, og eders, Fjender skal falde for Sv\u00e6rdet foran eder.\n26:9 Jeg vil vende mig til eder, jeg vil g\u00f8re eder frugtbare og mangfoldige, og jeg vil stadf\u00e6ste min Pagt med eder.\n26:10 I skal spise gammelt Korn, til I for det nye Korns Skyld m\u00e5 t\u00f8mme Laderne for det gamle.\n26:11 Jeg vil opsl\u00e5 min Bolig midt iblandt eder, og min Sj\u00e6l skal ikke v\u00e6mmes ved eder.\n26:12 Jeg vil vandre iblandt eder og v\u00e6re eders Gud, og I skal v\u00e6re mit Folk.\n26:13 Jeg er HERREN eders Gud, som f\u00f8rte eder ud af \u00c6gypten, for at I ikke mere skulde v\u00e6re deres Tr\u00e6lle; jeg s\u00f8nderbr\u00f8d eders \u00c5gst\u00e6nger og lod eder vandre med rank Nakke.\n26:14 Men hvis I ikke adlyder mig og handler efter alle disse Bud,\n26:15 hvis I lader h\u00e5nt om mine Anordninger og v\u00e6mmes ved mine Lovbud, s\u00e5 I ikke handler efter alle mine Bud, men bryder min Pagt,\n26:16 s\u00e5 vil ogs\u00e5 jeg g\u00f8re lige for lige imod eder og hjems\u00f8ge eder med skr\u00e6kkelige Ulykker: Svindsot og Febergl\u00f8d, s\u00e5 \u00d8jnene sl\u00f8ves og Sj\u00e6len vansm\u00e6gter. Til ingen Nytte s\u00e5r I eders S\u00e6d, thi eders Fjender skal fort\u00e6re den.\n26:17 Jeg vender mit \u00c5syn imod eder, s\u00e5 I bliver sl\u00e5et p\u00e5 Flugt for eders Fjender; eders Avindsm\u00e6nd skal underkue eder, og I skal flygte, selv om ingen forf\u00f8lger eder.\n26:18 Og hvis I alligevel ikke adlyder mig, s\u00e5 vil jeg tugte eder endnu mere, ja syvfold, for eders Synder.\n26:19 Jeg vil bryde eders hovmodige Trods, jeg vil g\u00f8re eders Himmel som Jern og eders Jord som Kobber.\n26:20 Til ingen Nytte skal I slide eders Kr\u00e6fter op, thi eders Jord skal ikke give sin Afgr\u00f8de, og Landets Tr\u00e6er skal ikke give deres Frugt.\n26:21 Og hvis I alligevel handler genstridigt imod mig og ikke adlyder mig, s\u00e5 vil jeg sl\u00e5 eder endnu mere, ja syvfold, for eders Synder.\n26:22 Jeg vil sende Markens vilde Dyr imod eder, for at de skal r\u00f8ve eders B\u00f8rn fra eder, udrydde eders Kv\u00e6g og mindske eders Tal, s\u00e5 eders Veje bliver \u00f8de.\n26:23 Og hvis I alligevel ikke tager mod min Tugt, men handler genstridigt imod mig,\n26:24 s\u00e5 vil ogs\u00e5 jeg handle genstridigt imod eder og sl\u00e5 eder syvfold for eders Synder.\n26:25 Jeg vil bringe et H\u00e6vnens Sv\u00e6rd over eder til H\u00e6vn for den brudte Pagt; og s\u00f8ger I Tilflugt i eders Byer, vil jeg sende Pest iblandt eder, s\u00e5 I m\u00e5 overgive eder i Fjendens H\u00e5nd.\n26:26 N\u00e5r jeg bryder Br\u00f8dets St\u00f8ttestav for eder, skal ti Kvinder bage eders Br\u00f8d i een Bagerovn og give eder Br\u00f8det tilbage efter V\u00e6gt, s\u00e5 I ikke han spise eder m\u00e6tte.\n26:27 Og hvis I alligevel ikke adlyder mig, men handler genstridigt mod mig,\n26:28 s\u00e5 vil ogs\u00e5 jeg i Vrede handle genstridigt mod eder og tugte eder syvfold for eders Synder.\n26:29 I skal fort\u00e6re eders S\u00f8nners K\u00f8d, og eders D\u00f8tres K\u00f8d skal I fort\u00e6re.\n26:30 Jeg vil l\u00e6gge eders Offerh\u00f8je \u00f8de og tilintetg\u00f8re eders Sols\u00f8jler; jeg vil dynge eders Lig oven p\u00e5 Ligene af eders Afgudsbilleder, og min Sj\u00e6l skal v\u00e6mmes ved eder.\n26:31 Jeg vil l\u00e6gge eders Byer i Ruiner og \u00f8del\u00e6gge eders Helligdomme og ikke ind\u00e5nde eders liflige Offerduft.\n26:32 Jeg vil l\u00e6gge eders Land \u00f8de, s\u00e5 eders Fjender, der bor deri, skal blive m\u00e5ll\u00f8se derover;\n26:33 og eder selv vil jeg sprede blandt Folkeslagene, og jeg vil g\u00e5 bag efter eder med draget Sv\u00e6rd. Eders Land skal blive en \u00d8rken, og eders Byer skal l\u00e6gges i Ruiner.\n26:34 Da skal Landet, medens det ligger \u00f8de, og I er i eders Fjenders Land, f\u00e5 sine Sabbater godtgjort, da skal Landet hvile og f\u00e5 sine Sabbater godtgjort;\n26:35 medens det ligger \u00f8de, skal det f\u00e5 den Hvile, det ikke fik p\u00e5 eders Sabbater, dengang I boede deri.\n26:36 Men dem, der bliver tilbage af eder, over deres Hjerter bringer jeg Modl\u00f8shed i deres Fjenders Lande, s\u00e5 at Lyden af et raslende Blad kan drive dem p\u00e5 Flugt, s\u00e5 de flygter, som man flygter for Sv\u00e6rdet, og falder, sk\u00f8nt ingen forf\u00f8lger dem;\n26:37 de skal falde over hverandre, som om Sv\u00e6rdet var efter dem, sk\u00f8nt ingen forf\u00f8lger dem; og I skal ikke holde Stand over for eders Fjender.\n26:38 I skal g\u00e5 til Grunde blandt Folkeslagene, eders Fjenders Land skal fort\u00e6re eder.\n26:39 De, der bliver tilbage af eder, skal sygne hen for deres Misgernings Skyld i eders Fjenders Lande, ogs\u00e5 for deres F\u00e6dres Misgerninger skal de sygne hen ligesom de.\n26:40 Da skal de bekende deres Misgerning og deres F\u00e6dres Misgerning, den Trol\u00f8shed, de begik imod mig. Ogs\u00e5 skal de bekende, at fordi de handlede genstridigt mod mig,\n26:41 m\u00e5tte ogs\u00e5 jeg handle genstridigt mod dem og f\u00f8re dem bort til deres Fjenders Land; ja, da skal deres uomsk\u00e5rne Hjerter ydmyges, og de skal undg\u00e6lde for deres Skyld.\n26:42 Da vil jeg komme min Pagt med Jakob i Hu, ogs\u00e5 min Pagt med Isak, ogs\u00e5 min Pagt med Abraham vil jeg komme i Hu, og Landet vil jeg komme i Hu.\n26:43 Men f\u00f8rst m\u00e5 Landet forlades af dem og have sine Sabbater godtgjort, medens det ligger \u00f8de og forladt af dem, og de skal undg\u00e6lde for deres Skyld, fordi, ja, fordi de lod h\u00e5nt om mine Lovbud og v\u00e6mmedes ved mine Anordninger.\n26:44 Men selv da, n\u00e5r de er i deres Fjenders Land, vil jeg ikke lade h\u00e5nt om dem og ikke v\u00e6mmes ved dem til deres fuldkomne Undergang, s\u00e5 jeg skulde bryde min Pagt med dem; thi jeg er HERREN deres Gud!\n26:45 Jeg vil til deres Bedste ihukomme Pagten med F\u00e6drene, som jeg f\u00f8rte ud af \u00c6gypten for Folkeslagenes \u00d8jne for at v\u00e6re deres Gud. Jeg er HERREN!\n26:46 Det er de Anordninger, Lovbud og Love, HERREN fastsatte mellem sig og Israeliterne p\u00e5 Sinaj Bjerg ved Moses.\n27:1 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:\n27:2 Tal til Israeliterne og sig til dem: N\u00e5r nogen vil indfri et L\u00f8fte til HERREN med et Pengebel\u00f8b, et L\u00f8fte, der g\u00e6lder Mennesker,\n27:3 s\u00e5 skal Vurderingssummen for M\u00e6nd fra det tyvende til det tresindstyvende \u00c5r v\u00e6re halvtredsindstyve Sekel S\u00f8lv efter hellig V\u00e6gt;\n27:4 men for en Kvinde skal Vurderingssummen v\u00e6re tredive Sekel.\n27:5 Fra det femte til det tyvende \u00c5r skal Vurderingssummen for Mandspersoner v\u00e6re tyve Sekel, for Kvinder ti.\n27:6 Fra den f\u00f8rste M\u00e5ned til det femte \u00c5r skal Vurderingssummen for et Drengebarn v\u00e6re fem Sekel S\u00f8lv, for et Pigebarn tre.\n27:7 Fra det tresindstyvende \u00c5r og opefter skal Vurderingssummen v\u00e6re femten Sekel, hvis det er en Mand, men ti, hvis det er en Kvinde.\n27:8 Men hvis Vedkommende er for fattig til at udrede Vurderingssummen, skal man stille ham frem for Pr\u00e6sten, og Pr\u00e6sten skal foretage en Vurdering af ham; Pr\u00e6sten skal foretage Vurderingen s\u00e5ledes, at han tager Hensyn til, hvad den, der har aflagt L\u00f8ftet evner.\n27:9 Hvis det drejer sig om Kv\u00e6g. hvoraf man kan bringe HERREN Offergave, s\u00e5 skal alt, hvad man giver HERREN, v\u00e6re helligt;\n27:10 man m\u00e5 ikke erstatte eller ombytte det, hverken et bedre med et ringere eller et ringere med et bedre; men hvis man dog ombytter et Dyr med et andet, da skal ikke blot det, men ogs\u00e5 det, som det ombyttes med, v\u00e6re helligt.\n27:11 Men er det et urent Dyr, af den Slags man ikke kan bringe HERREN som Offergave, skal man fremstille Dyret for Pr\u00e6sten,\n27:12 og Pr\u00e6sten skal vurdere det, alt efter som det er godt eller d\u00e5rligt; den Vurderingssum, Pr\u00e6sten fasts\u00e6tter, skal g\u00e6lde.\n27:13 Men vil man selv indl\u00f8se det, skal man foruden Vurderingssummen yderligere udrede en Femtedel.\n27:14 N\u00e5r nogen helliger HERREN sit Hus som Helliggave, skal Pr\u00e6sten vurdere det, alt efter som det er godt eller d\u00e5rligt, og det skal da st\u00e5 til den V\u00e6rdi, Pr\u00e6sten fasts\u00e6tter.\n27:15 Men vil den, der har helliget Huset, selv indl\u00f8se det, skal han betale Vurderingssummen med Till\u00e6g af en Femtedel; s\u00e5 skal det v\u00e6re hans.\n27:16 Hvis nogen helliger HERREN noget af sin Arvejord, skal Vurderingssummen rette sig efter Uds\u00e6den: en Uds\u00e6d p\u00e5 en Homer Byg skal regnes til halvtredsindstyve S\u00f8lvsekel.\n27:17 Helliger han sin Jord fra Jubel\u00e5ret af, skal den st\u00e5 til den fulde Vurderingssum;\n27:18 helliger han den derimod i Tiden efter Jubel\u00e5ret, skal Pr\u00e6sten beregne ham Summen i Forhold til de \u00c5r, der er tilbage til n\u00e6ste Jubel\u00e5r, s\u00e5 der sker Fradrag i Vurderingssummen.\n27:19 Vil da han, der har helliget Jorden, indl\u00f8se den, skal han udrede Vurderingssummen med Till\u00e6g af en Femtedel; s\u00e5 g\u00e5r den over i hans Eje.\n27:20 Men hvis han ikke indl\u00f8ser Jorden og alligevel s\u00e6lger den til en anden, kan den ikke mereindl\u00f8ses;\n27:21 da skal den, n\u00e5r den i Jubel\u00e5ret bliver fri, v\u00e6re HERREN helliget p\u00e5 samme M\u00e5de som en Mark, der er lagt Band p\u00e5, og tilfalde Pr\u00e6sten som Ejendom.\n27:22 Hvis nogen helliger HERREN Jord, han har k\u00f8bt, og som ikke h\u00f8rer til hans Arvejord,\n27:23 skal Pr\u00e6sten udregne ham Vurderingssummen til n\u00e6ste Jubel\u00e5r, og han skal da straks erl\u00e6gge Vurderingssummen som Helliggave til HERREN;\n27:24 i Jubel\u00e5ret g\u00e5r Jorden s\u00e5 tilbage til den Mand, han k\u00f8bte den af, hvis Arvejord den var.\n27:25 Enhver Vurdering skal ske efter hellig V\u00e6gt, tyve Gera p\u00e5 en Sekel.\n27:26 Ingen m\u00e5 hellige HERREN noget af det f\u00f8rstef\u00f8dte af Kv\u00e6get, da det som f\u00f8rstef\u00f8dt allerede tilh\u00f8rer ham. Hvad enten det er et Stykke Hornkv\u00e6g eller Sm\u00e5kv\u00e6g, tilh\u00f8rer det HERREN.\n27:27 H\u00f8rer det derimod til de urene Dyr, kan man l\u00f8sk\u00f8be det efter Vurderingssummen med Till\u00e6g af en Femtedel; indl\u00f8ses det ikke, skal det s\u00e6lges for Vurderingssummen.\n27:28 Intet, der er lagt Band p\u00e5, intet af, hvad nogen af sin Ejendom helliger HERREN ved at l\u00e6gge Band derp\u00e5, v\u00e6re sig Mennesker, Kv\u00e6g eller Arvejord, m\u00e5 s\u00e6lges eller indl\u00f8ses; alt, hvad der er lagt Band p\u00e5, er h\u00f8jhelligt, det tilh\u00f8rer HERREN.\n27:29 Intet Menneske, der er lagt Band p\u00e5, m\u00e5 l\u00f8sk\u00f8bes, det skal lide D\u00f8den.\n27:30 Al Tiende af Landet, b\u00e5de af Landets S\u00e6d og Tr\u00e6ernes Frugt, tilh\u00f8rer HERREN, det er helliget HERREN.\n27:31 Hvis nogen vil indl\u00f8se noget af sin Tiende, skal han yderligere udrede en Femtedel.\n27:32 Hvad ang\u00e5r al Tiende af Hornkv\u00e6g og Sm\u00e5kv\u00e6g, alt hvad der g\u00e5r under Staven, da skal hvert tiende dyr v\u00e6re helliget HERREN.\n27:33 Der m\u00e5 ikke skelnes imellem gode og d\u00e5rlige Dyr, og ingen Ombytning m\u00e5 finde Sted; hvis nogen ombytter et Dyr, skal ikke blot det, men ogs\u00e5 det, som det ombyttes med, v\u00e6re helligt; det m\u00e5 ikke indl\u00f8ses.\n27:34 Det er de Bud, HERREN gav Moses til Israeliterne p\u00e5 Sinaj Bjerg.","title":"Danish Bible: Leviticus","type":"page"}