{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/dan/luk.htm","path":"bib/wb/dan/luk.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/dan/luk.htm","text":"1:1 Efterdi mange have taget sig for at forfatte en Beretning om de Ting, som ere fuldbyrdede iblandt os,\n1:2 s\u00e5ledes som de, der fra Begyndelsen bleve \u00d8jenvidner og Ordets Tjenere, have overleveret os:\n1:3 s\u00e5 har ogs\u00e5 jeg besluttet, efter n\u00f8je at have gennemg\u00e5et alt forfra, at nedskrive det for dig i Orden, m\u00e6gtigste Theofilus!\n1:4 for at du kan erkende P\u00e5lideligheden af de Ting, hvorom du er bleven mundtligt undervist.\n1:5 I de Dage, da Herodes var Konge i Jud\u00e6a, var der en Pr\u00e6st af Abias Skifte, ved Navn Sakarias; og han havde en Hustru af Arons D\u00f8tre, og hendes Navn var Elisabeth.\n1:6 Men de vare begge retf\u00e6rdige for Gud og vandrede udadlelige i alle Herrens Bud og Forskrifter.\n1:7 Og de havde intet Barn, efterdi Elisabeth var ufrugtbar, og de vare begge fremrykkede i Alder.\n1:8 Men det skete, medens han efter sit Skiftes Orden gjorde Pr\u00e6stetjeneste for Gud,\n1:9 tilfaldt det ham efter Pr\u00e6stetjenestens S\u00e6dvane at g\u00e5 ind i Herrens Tempel og bringe R\u00f8gelseofferet.\n1:10 Og hele Folkets M\u00e6ngde holdt B\u00f8n udenfor i R\u00f8gelseofferets Time.\n1:11 Men en Herrens Engel viste sig for ham, st\u00e5ende ved den h\u00f8jre Side af R\u00f8gelsesalteret.\n1:12 Og da Sakarias s\u00e5 ham, forf\u00e6rdedes han, og Frygt faldt over ham.\n1:13 Men Engelen sagde til ham: \"Frygt ikke, Sakarias! thi din B\u00f8n er h\u00f8rt, og din Hustru Elisabeth skal f\u00f8de dig en S\u00f8n, og du skal kalde hans Navn Johannes.\n1:14 Og han skal blive dig til Gl\u00e6de og Fryd, og mange skulle gl\u00e6des over hans F\u00f8dsel;\n1:15 thi han skal v\u00e6re stor for Herren. Og Vin og st\u00e6rk Drik skal han ej drikke, og han skal fyldes med den Hellig\u00e5nd alt fra Moders Liv,\n1:16 og mange af Israels B\u00f8rn skal han omvende til Herren deres Gud.\n1:17 Og han skal g\u00e5 foran for ham i Elias's \u00c5nd og Kraft for at vende F\u00e6dres Hjerter til B\u00f8rn og genstridige til retf\u00e6rdiges Sind for at berede Herren et velskikket folk.\"\n1:18 Og Sakarias sagde til Engelen: \"Hvorp\u00e5 skal jeg kende dette? thi jeg er gammel, og min Hustru er fremrykket i Alder.\"\n1:19 Og Engelen svarede og sagde til ham: \"Jeg er Gabriel, som st\u00e5r for Guds \u00c5syn, og jeg er udsendt for at tale til dig og for at forkynde dig dette Gl\u00e6desbudskab.\n1:20 Og se, du skal blive stum og ikke kunne tale indtil den Dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine Ord, som dog skulle fuldbyrdes i deres Tid,\"\n1:21 Og folket biede efter Sakarias, og de undrede sig over, at han t\u00f8vede i Templet.\n1:22 Og da han kom ud, kunde han ikke tale til dem, og de forstode, at han havde set et Syn i Templet; og han gjorde Tegn til dem og forblev stum.\n1:23 Og det skete, da hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han hjem til sit Hus.\n1:24 Men efter disse Dage blev hans Hustru Elisabeth frugtsommelig, og hun skjulte sig fem M\u00e5neder og sagde:\n1:25 \"S\u00e5ledes har Herren gjort imod mig i de Dage, da han s\u00e5 til mig for at borttage min Skam iblandt Mennesker:\"\n1:26 Men i den sjette M\u00e5ned blev Engelen Gabriel sendt fra Gud til en By i Galil\u00e6a, som hedder Nazareth,\n1:27 til en Jomfru, som var trolovet med en Mand ved Navn Josef, af Davids Hus; og Jomfruens Navn var Maria.\n1:28 Og Engelen kom ind til hende og sagde: \"Hil v\u00e6re dig, du ben\u00e5dede, Herren er med dig, du velsignede iblandt Kvinder!\"\n1:29 Men hun blev forf\u00e6rdet over den Tale, og hun t\u00e6nkte, hvad dette skulde v\u00e6re for en Hilsen.\n1:30 Og Engelen sagde til hende: \"Frygt ikke, Maria! thi du har fundet N\u00e5de hos Gud.\n1:31 Og se, du skal undfange og f\u00f8de en S\u00f8n,og du skal kalde hans Navn Jesus.\n1:32 Han skal v\u00e6re stor og kaldes den H\u00f8jestes S\u00f8n; og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders Trone.\n1:33 Og han skal v\u00e6re Konge over Jakobs Hus evindelig, og der skal ikke v\u00e6re Ende p\u00e5 hans Konged\u00f8mme.\"\n1:34 Men Maria sagde til Engelen: \"Hvorledes skal dette g\u00e5 til, efterdi jeg ikke ved af nogen Mand?\"\n1:35 Og Engelen svarede og sagde til hende: Den Hellig\u00e5nd skal komme over dig, og den H\u00f8jestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal ogs\u00e5 det hellige, som f\u00f8des,. kaldes Guds S\u00f8n.\n1:36 Og se, Elisabeth din Fr\u00e6nke, ogs\u00e5 hun har undfanget en S\u00f8n i sin Alderdom, og denne M\u00e5ned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar.\n1:37 Thi intet vil v\u00e6re umuligt for Gud.\"\n1:38 Men Maria sagde: \"Se, jeg er Herrens Tjenerinde; mig ske efter dit Ord!\" Og Engelen skiltes fra hende.\n1:39 Men Maria stod op i de samme Dage og drog skyndsomt til Bjergegnen til en By i Juda.\n1:40 Og hun kom ind i Sakarias's Hus og hilste Elisabeth.\n1:41 Og det skete, da Elisabeth h\u00f8rte Marias Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv. Og Elisabeth blev fyldt med den Hellig\u00e5nd\n1:42 og r\u00e5bte med h\u00f8j R\u00f8st og sagde: \"Velsignet er du iblandt Kvinder! og velsignet er dit Livs Frugt!\n1:43 Og hvorledes times dette mig, at min Herres Moder kommer til mig?\n1:44 Thi se, da din Hilsens R\u00f8st n\u00e5ede mine \u00d8ren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd.\n1:45 Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, hvad der er sagt hende af Herren,\"\n1:46 Og Maria sagde: \"Min Sj\u00e6l oph\u00f8jer Herren;\n1:47 og min \u00c5nd fryder sig over Gud, min Frelser;\n1:48 thi han har set til sin Tjenerindes Ringhed. Thi se, nu herefter skulle alle Sl\u00e6gter prise mig salig,\n1:49 fordi den m\u00e6gtige har gjort store Ting imod mig. Og hans Navn er helligt;\n1:50 og hans Barmhjertighed varer fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt over dem, som frygte ham.\n1:51 Han har \u00f8vet V\u00e6lde med sin Arm; han har adspredt dem, som ere hovmodige i deres Hjertes Tanke.\n1:52 Han har nedst\u00f8dt m\u00e6gtige fra Troner og oph\u00f8jet ringe.\n1:53 Hungrige har han m\u00e6ttet med gode Gaver, og rige har han sendt tomh\u00e6ndede bort.\n1:54 Han har taget sig af sin Tjener Israel for at ihukomme Barmhjertighed\n1:55 imod Abraham og hans S\u00e6d til evig Tid, s\u00e5ledes som han talte til vore F\u00e6dre.\"\n1:56 Og Maria blev hos hende omtrent tre M\u00e5neder, og hun drog til sit Hjem igen.\n1:57 Men for Elisabeth fuldkommedes Tiden til, at hun skulde f\u00f8de, og hun f\u00f8dte en S\u00f8n.\n1:58 Og hendes Naboer og Sl\u00e6gtninge h\u00f8rte, at Herren havde gjort sin Barmhjertighed stor imod hende, og de gl\u00e6dede sig med hende.\n1:59 Og det skete p\u00e5 den ottende Dag, da kom de for at omsk\u00e6re Barnet; og de vilde kalde det Sakarias efter Faderens Navn.\n1:60 Og hans Moder svarede og sagde: \"Nej, han skal kaldes Johannes.\"\n1:61 Og de sagde til hende: \"Der er ingen i din Sl\u00e6gt, som kaldes med dette Navn.\"\n1:62 Men de gjorde Tegn til hans Fader om, hvad han vilde, det skulde kaldes.\n1:63 Og han forlangte en Tavle og skrev disse Ord: \"Johannes er hans Navn.\" Og de undrede sig alle.\n1:64 Men straks oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talte og priste Gud.\n1:65 Og der kom en Frygt over alle, som boede omkring dem, og alt dette rygtedes over hele Jud\u00e6as Bjergegn.\n1:66 Og alle, som h\u00f8rte det, lagde sig det p\u00e5 Hjerte og sagde: \"Hvad mon der skal blive af dette Barn?\" Thi Herrens H\u00e5nd var med ham.\n1:67 Og Sakarias, hans Fader, blev fyldt med den Hellig\u00e5nd, og han profeterede og sagde:\n1:68 \"Lovet v\u00e6re Herren, Israels Gud! thi han har bes\u00f8gt og forl\u00f8st sit Folk\n1:69 og har oprejst os et Frelsens Horn\" i sin Tjener Davids Hus,\n1:70 s\u00e5ledes som han talte ved sine hellige Profeters Mund fra fordums Tid,\n1:71 en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres H\u00e5nd, som hade os,\n1:72 for at g\u00f8re Barmhjertighed imod vore F\u00e6dre og ihukomme sin hellige Pagt,\n1:73 den Ed, som han svor vor Fader Abraham, at han vilde give os,\n1:74 at vi, friede fra vore Fjenders H\u00e5nd, skulde tjene ham uden Frygt,\n1:75 i Hellighed og Retf\u00e6rdighed for hans \u00c5syn, alle vore Dage.\n1:76 Men ogs\u00e5 du, Barnlille! skal kaldes den H\u00f8jestes Profet; thi du skal g\u00e5 foran for Herrens \u00c5syn for at berede hans Veje,\n1:77 for at give hans Folk Erkendelse af Frelse ved deres Synders Forladelse,\n1:78 for vor Guds inderlige Barmhjertigheds Skyld, ved hvilken Lyset fra det h\u00f8je har bes\u00f8gt os\n1:79 for at skinne for dem, som sidde i M\u00f8rke og i D\u00f8dens Skygge, for at lede vore F\u00f8dder ind p\u00e5 Fredens Vej,\"\n1:80 Men Barnet voksede og blev styrket i \u00c5nden; og han var i \u00d8rkenerne indtil den Dag, da han tr\u00e5dte frem for Israel.\n2:1 Men det skete i de dage, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal.\n2:2 (Denne f\u00f8rste Indskrivning skete, da Kvirinius var Landsh\u00f8vding i Syrien,)\n2:3 Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By.\n2:4 Og ogs\u00e5 Josef gik op fra Galil\u00e6a, fra Byen Nazareth til Jud\u00e6a til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus og Sl\u00e6gt,\n2:5 for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig.\n2:6 Men det skete, medens de vare der, blev Tiden fuldkommet til, at hun skulde f\u00f8de.\n2:7 Og hun f\u00f8dte sin S\u00f8n, den f\u00f8rstef\u00f8dte, og sv\u00f8bte ham og lagde ham i en Krybbe; thi der var ikke Rum for dem i Herberget.\n2:8 Og der var Hyrder i den samme Egn, som l\u00e5 ude p\u00e5 Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord.\n2:9 Og se, en Herrens Engel stod for dem, og Herrens Herlighed skinnede om dem, og de frygtede s\u00e5re\n2:10 Og Engelen sagde til dem: \"Frygter ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor Gl\u00e6de, som skal v\u00e6re for hele Folket.\n2:11 Thi eder er i dag en Frelser f\u00f8dt, som er den Herre Kristus i Davids By.\n2:12 Og dette skulle I have til Tegn: I skulle finde et Barn sv\u00f8bt, liggende i en Krybbe.\"\n2:13 Og straks var der med Engelen en himmelsk H\u00e6rskares Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde:\n2:14 \"\u00c6re v\u00e6re Gud i det h\u00f8jeste! og Fred p\u00e5 Jorden! i Mennesker Velbehag!\n2:15 Og det skete, da Englene vare farne fra dem til Himmelen, sagde Hyrderne til hverandre: \"Lader os dog g\u00e5 til Bethlehem og se dette, som er sket, hvilket Herren har kundgjort os.\"\n2:16 Og de skyndte sig og kom og fandt b\u00e5de Maria og Josef, og Barnet liggende i Krybben.\n2:17 Men da de s\u00e5 det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om dette Barn.\n2:18 Og alle de, som h\u00f8rte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af Hyrderne.\n2:19 Men Maria gemte alle disse Ord og overvejede dem i sit Hjerte.\n2:20 Og Hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde h\u00f8rt og set, s\u00e5ledes som der var talt til dem.\n2:21 Og da otte Dage vare fuldkommede, s\u00e5 han skulde omsk\u00e6res, da blev hans Navn kaldt Jesus, som det var kaldt af Engelen, f\u00f8r han blev undfangen i Moders Liv.\n2:22 Og da deres Renselsesdage efter Mose Lov vare fuldkommede, bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren,\n2:23 som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandk\u00f8n, som \u00e5bner Moders Liv, skal kaldes helligt for Herren,\n2:24 og for at bringe Offer efter det, som er sagt i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer.\n2:25 Og se, der var en Mand i Jerusalem ved Navn Simeon, og denne Mand var retf\u00e6rdig og gudfrygtig og forventede Israels Tr\u00f8st, og den Hellig\u00e5nd var over ham.\n2:26 Og det var varslet ham af den Hellig\u00e5nd, at han ikke skulde se D\u00f8den, f\u00f8rend han havde set Herrens Salvede.\n2:27 Og han kom af \u00c5ndens Drift til Helligdommen; og idet For\u00e6ldrene bragte Barnet Jesus ind for at g\u00f8re med ham efter Lovens Skik,\n2:28 da tog han det p\u00e5 sine Arme og priste Gud og sagde:\n2:29 \"Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, efter dit Ord.\n2:30 Thi mine \u00d8jne have set din Frelse,\n2:31 som du beredte for alle Folkeslagenes \u00c5syn,\n2:32 et Lys til at oplyse Hedningerne og en Herlighed for dit Folk Israel.\"\n2:33 Og hans Fader og hans Moder undrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.\n2:34 Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: \"Se, denne er sat mange i Israel til Fald og Oprejsning og til et Tegn, som imodsiges,\n2:35 ja, ogs\u00e5 din egen Sj\u00e6l skal et Sv\u00e6rd gennemtr\u00e6nge! for at mange Hjerters Tanker skulle \u00e5benbares.\"\n2:36 Og der var en Profetinde Anna, Fanuels Datter, af Asers Stamme; hun var meget fremrykket i Alder, havde levet syv \u00c5r med sin Mand efter sin Jomfrustand\n2:37 og var nu en Enke ved fire og firsindstyve \u00c5r, og hun veg ikke fra Helligdommen, tjenende Gud med Faste og B\u00f8nner Nat og Dag.\n2:38 Og hun tr\u00e5dte til i den samme Stund og priste Gud og talte om ham til alle, som forventede Jerusalems Forl\u00f8sning.\n2:39 Og da de havde fuldbyrdet alle Ting efter Herrens Lov, vendte de tilbage til Galil\u00e6a til deres egen By Nazareth.\n2:40 Men Barnet voksede og blev st\u00e6rkt og blev fuldt af Visdom: og Guds N\u00e5de var over det.\n2:41 Og hans For\u00e6ldre droge hvert \u00c5r op til Jerusalem p\u00e5 P\u00e5skeh\u00f8jtiden.\n2:42 Og da han var bleven tolv \u00c5r gammel, og de gik op efter H\u00f8jtidens S\u00e6dvane\n2:43 og havde tilendebragt de Dage, blev Barnet Jesus i Jerusalem, medens de droge hjem, og hans For\u00e6ldre m\u00e6rkede det ikke.\n2:44 Men da de mente, at han var i Rejsef\u00f8lget, kom de en Dags Rejse frem, og de ledte efter ham iblandt deres Sl\u00e6gtninge og Kyndinge.\n2:45 Og da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham.\n2:46 Og det skete efter tre Dage, da fandt de ham i Helligdommen, hvor han sad midt iblandt L\u00e6rerne og b\u00e5de h\u00f8rte p\u00e5 dem og adspurgte dem.\n2:47 Men alle, som h\u00f8rte ham, undrede sig s\u00e5re over hans Forstand og Svar.\n2:48 Og da de s\u00e5 ham, bleve de forf\u00e6rdede; og hans Moder sagde til ham:\"Barn! hvorfor gjorde du s\u00e5ledes imod os? Se, din Fader og jeg have ledt efter dig med Smerte.\"\n2:49 Og han sagde til dem: \"Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg b\u00f8r v\u00e6re i min Faders Gerning?\"\n2:50 Og de forstode ikke det Ord, som han talte til dem.\n2:51 Og han drog ned med dem og kom til Nazareth og var dem lydig og hans Moder gemte alle de Ord i sit Hjerte.\n2:52 Og Jesus forfremmedes i Visdom og Alder og yndest hos Gud og Mennesker.\n3:1 Men i Kejser Tiberius's femtende Regerings\u00e5r, da Pontius Pilatus var Landsh\u00f8vding i Jud\u00e6a, og Herodes var Fjerdingsfyrste i Galil\u00e6a, og hans Broder Filip var Fjerdingsfyrste i Itur\u00e6a og Trakonitis's Land og Lysanias Fjerdingsfyrste i Abilene,\n3:2 medens Annas og Kajfas vare Ypperstepr\u00e6ster, kom Guds Ord til Johannes, Sakarias's S\u00f8n, i \u00d8rkenen.\n3:3 Og han gik ud i hele Omegnen om Jordan og pr\u00e6dikede Omvendelses-D\u00e5b til Syndernes Forladelse,\n3:4 som der er skrevet i Profeten Esajas's Talers Bog: \"Der er en R\u00f8st af en, som r\u00e5ber i \u00d8rkenen: Bereder Herrens Vej, g\u00f8rer hans Stier j\u00e6vne;\n3:5 hver Dal skal opfyldes, og hvert Bjerg og H\u00f8j skal nedtrykkes, og det krumme skal g\u00f8res lige, og de uj\u00e6vne Veje skulle g\u00f8res j\u00e6vne;\n3:6 og alt K\u00f8d skal se Guds Frelse.\"\n3:7 Han sagde alts\u00e5 til de Skarer, som gik ud for at d\u00f8bes af ham: \"I \u00d8gleunger! hvem har l\u00e6rt eder at fly fra den kommende Vrede?\n3:8 B\u00e6rer da Frugter, som ere Omvendelsen v\u00e6rdige, og begynder ikke at sige ved eder selv: Vi have Abraham til Fader; thi jeg siger eder, at Gud kan opv\u00e6kke Abraham B\u00f8rn af disse Sten.\n3:9 Men \u00d8ksen ligger ogs\u00e5 allerede ved Roden af Tr\u00e6erne; s\u00e5 bliver da hvert Tr\u00e6, som ikke b\u00e6rer god Frugt, omhugget og kastet i Ilden.\"\n3:10 Og Skarerne spurgte ham og sagde: \"Hvad skulle vi da g\u00f8re?\"\n3:11 Men han svarede og sagde til dem: \"Den, som har to Kjortler, dele med den, som ingen har; og den, som har Mad, g\u00f8re liges\u00e5!\"\n3:12 Men ogs\u00e5 Toldere kom for at d\u00f8bes, og de sagde til ham: \"Mester! hvad skulle vi g\u00f8re?\"\n3:13 Men han sagde til dem: \"Kr\u00e6ver intet ud over, hvad eder er forordnet.\"\n3:14 Men ogs\u00e5 Krigsfolk spurgte ham og sagde: \"Hvad skulle vi da g\u00f8re?\" Og han sagde til dem: \"\u00d8ver ikke Vold imod nogen, bruger ikke Underfundighed imod nogen, og lader eder n\u00f8je med eders Sold!\"\n3:15 Men da Folket var i Forventning, og alle t\u00e6nkte i deres Hjerter om Johannes, om ikke han skulde v\u00e6re Kristus,\n3:16 da svarede Johannes og sagde til alle: \"Jeg d\u00f8ber eder med Vand; men den kommer, som er st\u00e6rkere end jeg, og hvis Skotvinge jeg ikke er v\u00e6rdig at l\u00f8se; han skal d\u00f8be eder med den Hellig\u00e5nd og Ild.\n3:17 Hans Kasteskovl er i hans H\u00e5nd, for at han skal gennemrense sin Lo og sanke Hveden i sin Lade, men Avnerne skal han opbr\u00e6nde med uslukkelig Ild.\"\n3:18 Liges\u00e5 formanede han ogs\u00e5 Folket om mange andre Ting og forkyndte dem Evangeliet.\n3:19 Men da Fjerdingsfyrsten Herodes blev revset af ham for hans Broders Hustru, Herodias's Skyld og for alt det onde, som Herodes gjorde,\n3:20 s\u00e5 f\u00f8jede han til alt det \u00f8vrige ogs\u00e5 dette, at han kastede Johannes i F\u00e6ngsel.\n3:21 Men medens hele Folket blev d\u00f8bt, skete det, da ogs\u00e5 Jesus var bleven d\u00f8bt og bad, at Himmelen \u00e5bnedes,\n3:22 og at den Hellig\u00e5nd dalede ned over ham i legemlig Skikkelse som en Due, og at en R\u00f8st l\u00f8d fra Himmelen: \"Du er min S\u00f8n, den elskede, i dig har jeg Velbehag.\"\n3:23 Og Jesus selv var omtrent tredive \u00c5r, da han begyndte, og han var, som man holdt for, en S\u00f8n af Josef Elis S\u00f8n,\n3:24 Matthats S\u00f8n, Levis S\u00f8n, Melkis S\u00f8n, Jannajs S\u00f8n, Josefs S\u00f8n,\n3:25 Mattathias's S\u00f8n, Amos's S\u00f8n, Naums S\u00f8n, Eslis S\u00f8n, Naggajs S\u00f8n,\n3:26 M\u00e5ths S\u00f8n, Mattathias's S\u00f8n, Semeis S\u00f8n, Josefs S\u00f8n, Judas S\u00f8n,\n3:27 Joanans S\u00f8n, Resas S\u00f8n, Zorobabels S\u00f8n; Salathiels S\u00f8n, Neris S\u00f8n.\n3:28 Melkis S\u00f8n, Addis S\u00f8n, Kosams S\u00f8n, Elmadams S\u00f8n, Ers S\u00f8n,\n3:29 Jesu S\u00f8n, Eliezers S\u00f8n, Jorims S\u00f8n, Matthats S\u00f8n, Levis S\u00f8n,\n3:30 Simeons S\u00f8n, Judas S\u00f8n, Josets S\u00f8n, Jonams S\u00f8n, Eliakims S\u00f8n,\n3:31 Meleas S\u00f8n, Mennas S\u00f8n, Mattathas S\u00f8n, Nathans S\u00f8n, Davids S\u00f8n,\n3:32 Isajs S\u00f8n, Obeds S\u00f8n, Boos's S\u00f8n, Salmons S\u00f8n, Nassons S\u00f8n,\n3:33 Aminadabs S\u00f8n, Arams S\u00f8n, Esroms S\u00f8n, Fares's S\u00f8n, Judas S\u00f8n,\n3:34 Jakobs S\u00f8n, Isaks S\u00f8n, Abrahams S\u00f8n, Tharas S\u00f8n, Nakors Sn,\n3:35 Seruks S\u00f8n, Ragaus S\u00f8n, Faleks S\u00f8n, Ebers S\u00f8n, Salas S\u00f8n,\n3:36 Kajnans S\u00f8n, Arfaksads S\u00f8n, Sems S\u00f8n, Noas S\u00f8n, Lameks S\u00f8n,\n3:37 Methusalas S\u00f8n, Enoks S\u00f8n, Jareds S\u00f8n, Maleleels S\u00f8n, Kajnans S\u00f8n,\n3:38 Enos's S\u00f8n, Seths S\u00f8n, Adams S\u00f8n, Guds S\u00f8n.\n4:1 Men Jesus vendte tilbage fra Jorden fuld af den Hellig\u00e5nd og blev f\u00f8rt af \u00c5nden i \u00d8rkenen\n4:2 i fyrretyve Dage, medens han blev fristet af Dj\u00e6velen. Og han spiste intet i de Dage; og da de havde Ende, blev han hungrig.\n4:3 Og Dj\u00e6velen sagde til ham: \"Dersom du er Guds S\u00f8n, da sig til denne Sten, at den skal blive Br\u00f8d.\"\n4:4 Og Jesus svarede ham: \"Der er skrevet: Mennesket skal ikke leve af Br\u00f8d alene.\"\n4:5 Og han f\u00f8rte ham op og viste ham alle Verdens Riger i et \u00f8jeblik.\n4:6 Og Dj\u00e6velen sagde til ham: \"Dig vil jeg give hele denne Magt og deres Herlighed; thi den er mig overgiven, og jeg giver den, til hvem jeg vil.\n4:7 Dersom du alts\u00e5 vil tilbede mig, skal den helt tilh\u00f8re dig.\"\n4:8 Og Jesus svarede ham og sagde: \"Der er skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.\"\n4:9 Og han f\u00f8rte ham til Jerusalem og stillede ham p\u00e5 Helligdommens Tinde og sagde til ham: \"Dersom du er Guds S\u00f8n, da kast dig ned herfra;\n4:10 thi der er skrevet: Han skal give sine Engle Befaling om dig, at de skulle bevare dig,\n4:11 og at de skulle b\u00e6re dig p\u00e5 H\u00e6nderne, for at du ikke skal st\u00f8de din Fod p\u00e5 nogen Sten.\"\n4:12 Og Jesus svarede og sagde til ham: \"Der er sagt: Du m\u00e5 ikke friste Herren din Gud.\"\n4:13 Og da Dj\u00e6velen havde endt al Fristelse, veg han fra ham til en Tid.\n4:14 Og Jesus vendte i \u00c5ndens Kraft tilbage til Galil\u00e6a, og Rygtet om ham kom ud i hele det omliggende Land.\n4:15 Og selv l\u00e6rte han i deres Synagoger og blev prist af alle.\n4:16 Og han kom til Nazareth, hvor han var opf\u00f8dt, og gik efter sin S\u00e6dvane p\u00e5 Sabbatsdagen ind i Synagogen og stod op for at forel\u00e6se.\n4:17 Og man gav ham Profeten Esajas's Bog, og da han slog Bogen op; fandt han det Sted, hvor der stod skrevet:\n4:18 \"Herrens \u00c5nd er over mig, fordi han salvede mig til at forkynde Evangelium for fattige; han har sendt mig for at forkynde fangne, at de skulle lades l\u00f8s, og blinde, at de skulle f\u00e5 deres Syn, for at s\u00e6tte plagede i Frihed,\n4:19 for at forkynde et Herrens N\u00e5de\u00e5r.\"\n4:20 Og han lukkede Bogen sammen og gav Tjeneren den igen og satte sig; og alles \u00d8jne i Synagogen stirrede p\u00e5 ham.\n4:21 Men han begyndte at sige til dem: \"I Dag er dette Skriftord g\u00e5et i Opfyldelse for eders \u00d8ren.\"\n4:22 Og de ber\u00f8mmede ham alle og undrede sig over de livsalige Ord, som udgik af hans Mund, og de sagde: \"Er dette ikke Josefs S\u00f8n?\"\n4:23 Og han sagde til dem: \"I ville sikkerlig sige mig dette Ordsprog: L\u00e6ge! l\u00e6g dig selv; g\u00f8r ogs\u00e5 her i din F\u00e6dreneby s\u00e5. store Ting, som vi have h\u00f8rt ere skete i Kapernaum.\"\n4:24 Men han sagde: \"Sandelig, siger jeg eder, at ingen Profet er anerkendt i sit F\u00e6dreland.\n4:25 Men jeg siger eder i Sandhed: Der var mange Enker i Israel i Elias's Dage, da Himmelen var lukket i tre \u00c5r og seks M\u00e5neder, den Gang der var en stor Hunger i hele Landet;\n4:26 og til ingen af dem blev Elias sendt uden til Sarepta ved Sidon til en Enke.\n4:27 Og der var mange spedalske i Israel p\u00e5 Profeten Elisas Tid, og ingen af dem blev renset, uden Syreren Naman.\"\n4:28 Og alle, som vare i Synagogen, bleve fulde af Harme, da de h\u00f8rte dette.\n4:29 Og de stode op og st\u00f8dte ham ud af Byen og f\u00f8rte ham hen til Skr\u00e6nten af det Bjerg, p\u00e5 hvilket deres By var bygget, for at styrte ham ned.\n4:30 Men han gik igennem, midt imellem dem, og drog bort.\n4:31 Og han kom ned til Kapernaum, en By i Galil\u00e6a, og l\u00e6rte dem p\u00e5 Sabbaterne.\n4:32 Og de bleve slagne af Forundring over hans L\u00e6re, thi hans Tale var med Myndighed.\n4:33 Og i Synagogen var der et Menneske, som havde en uren ond \u00c5nd, og han r\u00e5bte med h\u00f8j R\u00f8st:\n4:34 \"Ak! hvad have vi med dig at g\u00f8re, Jesus af Nazareth? Er du kommen for at \u00f8del\u00e6gge os? Jeg kender dig, hvem du er, du Guds hellige.\"\n4:35 Og Jesus truede ham og sagde: \"Ti, og far ud af ham!\" Og den onde \u00c5nd kastede ham ind imellem dem og for ud af ham uden at have gjort ham nogen Skade.\n4:36 Og der kom en R\u00e6dsel over alle; og de talte med hverandre og sagde \"Hvad er dog dette for et Ord; thi han byder over de urene \u00c5nder med Myndighed og Kraft, og de fare ud?\"\n4:37 Og Rygtet om ham udbredtes alle Vegne i det omliggende Land.\n4:38 Men han stod op og gik fra Synagogen ind i Simons Hus; og Simons Svigermoder plagedes at en st\u00e6rk Feber; og de bade ham for hende.\n4:39 Og han stillede sig hen over hende og truede Feberen, og den forlod hende. Men hun stod straks op og vartede dem op.\n4:40 Men da Solen gik ned, f\u00f8rte alle de, som havde syge med alle H\u00e5nde Svagheder, dem til ham; og han lagde H\u00e6nderne p\u00e5 hver enkelt af dem og helbredte dem\n4:41 Ogs\u00e5 onde \u00c5nder fore ud al mange, r\u00e5bte og sagde: \"Du er Guds S\u00f8n;\" og han truede dem og tillod dem ikke at tale, fordi de vidste, at han var Kristus.\n4:42 Men da det var blevet Dag, gik han ud og drog til et \u00f8de Sted; og Skarerne ledte efter ham; og de kom hen til ham, og de holdt p\u00e5 ham, for at han ikke skulde g\u00e5 fra dem.\n4:43 Men han sagde til dem: \"Ogs\u00e5 for de andre Byer b\u00f8r jeg forkynde Evangeliet om Guds Rige; thi dertil blev jeg udsendt.\"\n4:44 Og han pr\u00e6dikede i Galil\u00e6as Synagoger.\n5:1 Men det skete, da Folkeskaren tr\u00e6ngte sig sammen om ham og h\u00f8rte Guds Ord, og han stod ved Genezareths S\u00f8,\n5:2 da s\u00e5 han to Skibe st\u00e5 ved S\u00f8en; men Fiskerne vare g\u00e5ede fra dem og toede Garnene.\n5:3 Og han gik om Bord i et af Skibene, som var Simons, og bad ham at l\u00e6gge lidt fra Land; og han satte sig og l\u00e6rte Skarerne fra Skibet.\n5:4 Men da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: \"Far ud p\u00e5 Dybet, og kaster eders Garn ud til en Dr\u00e6t!\"\n5:5 Og Simon svarede og sagde til ham: \"Mester! vi have arbejdet hele Natten og fik intet; men p\u00e5 dit Ord vil jeg kaste Garnene ud.\"\n5:6 Og da de gjorde det, fangede de en stor M\u00e6ngde Fisk, og deres Garn s\u00f8nderreves.\n5:7 Og de vinkede ad deres Staldbr\u00f8dre i det andet Skib, at de skulde komme og hj\u00e6lpe dem; og de kom og de fyldte begge Skibene, s\u00e5 at de var n\u00e6r ved at synke.\n5:8 Men da Simon Peter s\u00e5 det, faldt han ned for Jesu Kn\u00e6 og sagde: \"G\u00e5 bort fra mig, thi jeg er en syndig Mand, Herre!\"\n5:9 Thi en R\u00e6dsel var p\u00e5kommen ham og alle dem, som vare med ham, over den Fiskedr\u00e6t, som de havde f\u00e5et;\n5:10 ligeledes ogs\u00e5 Jakob og Johannes, Zebed\u00e6us's S\u00f8nner, som vare Simons Staldbr\u00f8dre. Og Jesus sagde til Simon: \"Frygt ikke, fra nu af skal du fange Mennesker.\"\n5:11 Og de lagde Skibene til Land og forlode alle Ting og fulgte ham.\n5:12 Og det skete, medens han var i en af Byerne, se, da var der en Mand fuld af Spedalskhed; og da han s\u00e5 Jesus, faldt han p\u00e5 sit Ansigt, bad ham og sagde: \"Herre! om du vil, kan du rense mig.\"\n5:13 Og han udrakte H\u00e5nden og r\u00f8rte ved ham og sagde: \"Jeg vil; bliv ren!\" Og straks forlod Spedalskheden ham.\n5:14 Og han b\u00f8d ham, at han skulde ikke sige det til nogen, men \"g\u00e5 bort, og fremstil dig for Pr\u00e6sten, og offer for din Renselse, s\u00e5ledes som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem!\"\n5:15 Men Rygtet om ham udbredte sig end mere, og store Skarer kom sammen for at h\u00f8re og for at helbredes for deres Sygdomme.\n5:16 Men han gik bort til \u00d8rkenerne og bad.\n5:17 Og det skete en af de Dage, at han l\u00e6rte, og der sad Faris\u00e6ere og Lovl\u00e6rere, som vare komne fra enhver Landsby i Galil\u00e6a og Jud\u00e6a og fra Jerusalem; og Herrens Kraft var hos ham til at helbrede.\n5:18 Og se, nogle M\u00e6nd bare p\u00e5 en Seng en Mand, som var v\u00e6rkbruden, og de s\u00f8gte at b\u00e6re ham ind og l\u00e6gge ham foran ham.\n5:19 Og da de ikke fandt nogen Vej til at b\u00e6re ham ind for Skarens Skyld, stege de op oven p\u00e5 Taget og firede ham tillige med Sengen ned imellem Tagstenene midt iblandt dem foran Jesus.\n5:20 Og da han s\u00e5 deres Tro, sagde han: \"Menneske! dine Synder ere dig forladte.\"\n5:21 Og de skriftkloge og Faris\u00e6erne begyndte at t\u00e6nke s\u00e5ledes ved sig selv: \"Hvem er denne, som taler Gudsbespottelser? Hvem kan forlade Synder, uden Gud alene?\"\n5:22 Men da Jesus kendte deres Tanker, svarede han og sagde til dem: \"Hvad t\u00e6nke I p\u00e5 i eders Hjerter?\n5:23 Hvilket er lettest at sige: Dine Synder ere dig forladte? eller at sige: St\u00e5 op og g\u00e5?\n5:24 Men for at I skulle vide, at Menneskes\u00f8nnen har Magt p\u00e5 Jorden til at forlade Synder,\" s\u00e5 sagde han til den v\u00e6rkbrudne: \"Jeg siger dig, st\u00e5 op, og tag din Seng, og g\u00e5 til dit Hus!\"\n5:25 Og han stod straks op for deres \u00d8jne og tog det, som han l\u00e5 p\u00e5, og gik hen til sit Hus og priste Gud.\n5:26 Og Forf\u00e6rdelse betog alle, og de priste Gud; og de bleve fulde af Frygt og sagde: \"Vi have i Dag set utrolige Ting.\"\n5:27 Og derefter gik han ud og s\u00e5 en Tolder ved Navn Levi sidde ved Toldboden, og han sagde til ham: \"F\u00f8lg mig!\"\n5:28 Og han forlod alle Ting og stod op og fulgte ham.\n5:29 Og Levi gjorde et stort G\u00e6stebud for ham i sit Hus; og der var en stor Skare af Toldere og andre, som sade til Bords med dem.\n5:30 Og Faris\u00e6erne og deres Skriftkloge knurrede imod hans Disciple og sagde: \"Hvorfor spise og drikke I med Toldere og Syndere?\"\n5:31 Og Jesus svarede og sagde til dem: \"De raske tr\u00e6nge ikke til L\u00e6ge, men de syge.\n5:32 Jeg er ikke kommen for at kalde retf\u00e6rdige, men Syndere til Omvendelse.\"\n5:33 Men de sagde til ham: \"Johannes's Disciple faste ofte og holde B\u00f8nner og Faris\u00e6ernes liges\u00e5; men dine spise og drikke?\"\n5:34 Men Jesus sagde til dem: \"Kunne I vel f\u00e5 Brudesvendene til at faste, s\u00e5 l\u00e6nge Brudgommen er hos dem?\n5:35 Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem; da skulle de faste i de Dage.\"\n5:36 Men han sagde ogs\u00e5 en Lignelse til dem: \"Ingen river en Lap af et nyt Kl\u00e6debon og s\u00e6tter den p\u00e5 et gammelt Kl\u00e6debon; ellers river han b\u00e5de det nye s\u00f8nder, og Lappen fra det nye vil ikke passe til det gamle.\n5:37 Og ingen kommer ung Vin p\u00e5 gammle L\u00e6derflasker; ellers spr\u00e6nger den unge Vin L\u00e6derflaskerne, og den spildes, og L\u00e6derflaskerne \u00f8del\u00e6gges.\n5:38 Men man skal komme ung Vin p\u00e5 nye L\u00e6derflasker, s\u00e5 blive de begge bevarede.\n5:39 Og ingen, som har drukket den gamle, vil have den unge; thi han siger: Den gamle er god.\"\n6:1 Men det skete p\u00e5 den n\u00e6stf\u00f8rste Sabbat, at han vandrede igennem en S\u00e6demark, og hans Disciple plukkede Aks og gned dem med H\u00e6nderne og spiste.\n6:2 Men nogle af Faris\u00e6erne sagde: \"Hvorfor g\u00f8re I, hvad det ikke er tilladt at g\u00f8re p\u00e5 Sabbaten?\"\n6:3 Og Jesus svarede og sagde til dem: \"Have I da ikke l\u00e6st, hvad David gjorde, da han blev hungrig, han og de, som vare med ham?\n6:4 hvorledes han gik ind i Guds Hus og tog Skuebr\u00f8dene og spiste og gav ogs\u00e5 dem, som vare med ham, sk\u00f8nt det ikke er nogen tilladt at spise dem uden Pr\u00e6sterne alene.\"\n6:5 Og han sagde til dem: \"Menneskes\u00f8nnen er Herre ogs\u00e5 over Sabbaten.\"\n6:6 Men det skete p\u00e5 en anden Sabbat, at han kom ind i Synagogen og l\u00e6rte. Og der var der en Mand, hvis h\u00f8jre H\u00e5nd var vissen.\n6:7 Men de skriftkloge og Faris\u00e6erne toge Vare p\u00e5 ham, om han vilde helbrede p\u00e5 Sabbaten, for at de kunde finde noget at anklage ham for.\n6:8 Men han vidste deres Tanker; og han sagde til Manden, som havde den visne H\u00e5nd: \"Rejs dig og st\u00e5 frem her i Midten!\" Og han rejste sig og stod frem.\n6:9 Men Jesus sagde til dem: \"Jeg sp\u00f8rger eder, om det er tilladt at g\u00f8re godt p\u00e5 Sabbaten eller at g\u00f8re ondt, at frelse Liv eller at \u00f8del\u00e6gge det?\"\n6:10 Og han s\u00e5 omkring p\u00e5 dem alle og sagde til ham: \"R\u00e6k din H\u00e5nd ud!\" Og han gjorde det; da blev hans H\u00e5nd sund igen som den anden.\n6:11 Men de bleve fulde af Raseri og talte med hverandre om, hvad de skulde g\u00f8re ved Jesus.\n6:12 Men det skete i disse Dage, at han gik ud p\u00e5 et Bjerg for at bede; og han tilbragte Natten i B\u00f8n til Gud.\n6:13 Og da det blev Dag, hidkaldte han sine Disciple og udvalgte tolv af dem, hvilke han ogs\u00e5 kaldte Apostle:\n6:14 Simon, hvem han ogs\u00e5 kaldte Peter, og Andreas, hans Broder, og Jakob og Johannes og Filip og Bartholom\u00e6us\n6:15 og Matth\u00e6us og Thomas, Jakob, Alf\u00e6us's S\u00f8n, og Simon, som kaldes Zelotes,\n6:16 Judas, Jakobs S\u00f8n, og Judas Iskariot, som blev Forr\u00e6der.\n6:17 Og han gik ned med dem og stod p\u00e5 et j\u00e6vnt Sted, og der var en Skare af hans Disciple og en stor M\u00e6ngde af Folket fra hele Jud\u00e6a og Jerusalem og Kysten ved Tyrus og Sidon,\n6:18 som vare komne for at h\u00f8re ham og helbredes for deres Sygdomme. Og de plagede bleve helbredte fra urene \u00c5nder;\n6:19 og hele Skaren s\u00f8gte at r\u00f8re ved ham; thi en Kraft gik ud fra ham og helbredte alle.\n6:20 Og han opl\u00f8ftede sine \u00d8jne p\u00e5 sine Disciple og sagde: \"Salige ere I fattige, thi eders er Guds Rige.\n6:21 Salige ere I, som nu hungre, thi I skulle m\u00e6ttes. Salige ere I, som nu gr\u00e6de, thi I skulle le.\n6:22 Salige er I, n\u00e5r Menneskene hade eder, og n\u00e5r de udst\u00f8de eder og h\u00e5ne eder og forkaste eders Navn som ondt for Menneskes\u00f8nnens Skyld.\n6:23 Gl\u00e6der eder p\u00e5 den Dag og jubler; thi se, eders L\u00f8n er stor i Himmelen. Thi p\u00e5 samme M\u00e5de gjorde deres F\u00e6dre ved Profeterne.\n6:24 Men ve eder, I rige, thi I have allerede f\u00e5et eders Tr\u00f8st.\n6:25 Ve eder, I, som nu ere m\u00e6tte, thi I skulle hungre. Ve eder, I, som nu le, thi I skulle s\u00f8rge og gr\u00e6de.\n6:26 Ve eder, n\u00e5r alle Mennesker tale godt om eder; thi p\u00e5 samme M\u00e5de gjorde deres F\u00e6dre ved de falske Profeter.\n6:27 Men jeg siger eder, I, som h\u00f8re: Elsker eders Fjender, g\u00f8rer dem godt, som hade eder;\n6:28 velsigner dem, som forbande eder, og beder for dem, som kr\u00e6nke eder.\n6:29 Den, som sl\u00e5r dig p\u00e5 den ene Kind, byd ham ogs\u00e5 den anden til; og den, som tager Kappen fra dig, formen ham heller ikke Kjortelen!\n6:30 Giv enhver, som beder dig; og af den, som tager, hvad dit er, kr\u00e6ve du det ikke igen!\n6:31 Og som I ville, at Menneskene skulle g\u00f8re imod eder, liges\u00e5 skulle ogs\u00e5 I g\u00f8re imod dem!\n6:32 Og dersom I elske dem, som elske eder, hvad Tak have I derfor? Thi ogs\u00e5 Syndere elske dem, som dem elske.\n6:33 Og dersom I g\u00f8re vel imod dem, der g\u00f8re vel imod eder, hvad Tak have I derfor? Thi ogs\u00e5 Syndere g\u00f8re det samme.\n6:34 Og dersom I l\u00e5ne dem, af hvem I h\u00e5be at f\u00e5 igen, hvad Tak have I derfor? Thi ogs\u00e5 Syndere l\u00e5ne Syndere for at f\u00e5 lige igen.\n6:35 Men elsker eders Fjender, og g\u00f8rer vel, og l\u00e5ner uden at vente noget derfor, s\u00e5 skal eders L\u00f8n v\u00e6re stor, og I skulle v\u00e6re den H\u00f8jestes B\u00f8rn; thi han er god imod de utaknemmelige og onde.\n6:36 Vorder barmhjertige, ligesom eders Fader er barmhjertig.\n6:37 Og d\u00f8mmer ikke, s\u00e5 skulle I ikke d\u00f8mmes; ford\u00f8mmer ikke, s\u00e5 skulle I ikke ford\u00f8mmes; forlader, s\u00e5 skal der forlades eder;\n6:38 giver, s\u00e5 skal der gives eder. Et godt, knuget, rystet, topfuldt M\u00e5l skulle de give i eders Sk\u00f8d; thi med hvad M\u00e5l I m\u00e5le, skal der tilm\u00e5les eder igen.\"\n6:39 Men han sagde dem ogs\u00e5 en Lignelse: \"Mon en blind kan lede en blind? Ville de ikke begge falde i Graven?\n6:40 En Discipel er ikke over sin Mester; men enhver, som er fuldt f\u00e6rdig, skal v\u00e6re som sin Mester.\n6:41 Men hvorfor ser du Sk\u00e6ven, som er i din Broders \u00d8je; men Bj\u00e6lken, som er i dit eget \u00d8je, bliver du ikke var?\n6:42 Eller hvorledes kan du sige til din Broder: Broder! lad mig drage Sk\u00e6ven ud, som er i dit \u00d8je, du, som ikke ser Bj\u00e6lken i dit eget \u00d8je? Du Hykler! drag f\u00f8rst Bj\u00e6lken ud af dit \u00d8je, og da kan du se klart til at drage Sk\u00e6ven ud, som er i din Broders \u00d8je.\n6:43 Thi der er intet godt Tr\u00e6, som b\u00e6rer r\u00e5dden Frugt, og intet r\u00e5ddent Tr\u00e6, som b\u00e6rer god Frugt\n6:44 Thi hvert Tr\u00e6 kendes p\u00e5 sin egen Frugt; thi man sanker ikke Figener af Torne, ikke heller plukker man Vindruer af en Tornebusk.\n6:45 Et godt Menneske fremf\u00f8rer det gode af sit Hjertes gode Forr\u00e5d, og et ondt Menneske fremf\u00f8rer det onde af sit onde Forr\u00e5d; thi af Hjertets Overfl\u00f8dighed taler hans Mund.\n6:46 Men hvorfor kalde I mig Herre, Herre! og g\u00f8re ikke, hvad jeg siger?\n6:47 Hver den, som kommer til mig og h\u00f8rer mine Ord og g\u00f8r efter dem, hvem han er lig, skal jeg vise eder.\n6:48 Han er lig et Menneske, der byggede et Hus og gravede i Dybden og lagde Grundvolden p\u00e5 Klippen; men da en Oversv\u00f8mmelse kom, styrtede Floden imod det Hus, og den kunde ikke ryste det; thi det var bygget godt.\n6:49 Men den, som h\u00f8rer og ikke g\u00f8r derefter, han er lig et Menneske, der byggede et Hus p\u00e5 Jorden, uden Grundvold; og Floden styrtede imod det, og det faldt straks sammen, og dette Hus's Fald blev stort.\"\n7:1 Men da han havde fuldendt alle sine Ord i Folkets P\u00e5h\u00f8r, gik han ind i Kapernaum.\n7:2 Men en H\u00f8vedsmands Tjener, som denne holdt meget af, var syg og n\u00e6r ved at d\u00f8.\n7:3 men da han h\u00f8rte om Jesus, sendte han nogle af J\u00f8dernes \u00c6ldste til ham og bad ham om, at han vilde komme og helbrede hans Tjener.\n7:4 Men da de kom til Jesus, bade de ham indtr\u00e6ngende og sagde: \"Han er vel v\u00e6rd, at du g\u00f8r dette for ham;\n7:5 thi han elsker vort Folk, og han har bygget Synagogen for os.\"\n7:6 Og Jesus gik med dem. Men da han allerede ikke var langt fra Huset, sendte H\u00f8vedsmanden nogle Venner og lod ham sige: \"Herre! umag dig ikke; thi jeg er ikke v\u00e6rdig til, at du skal g\u00e5 ind under mit Tag.\n7:7 Derfor agtede jeg heller ikke mig selv v\u00e6rdig til at komme til dig; men sig det med et Ord, s\u00e5 bliver min Dreng helbredt.\n7:8 Jeg er jo selv et Menneske, som st\u00e5r under \u00d8vrighed og har Stridsm\u00e6nd under mig; og siger jeg til den ene: G\u00e5! s\u00e5 g\u00e5r han; og til den anden: Kom! s\u00e5 kommer han; og til min Tjener: G\u00f8r dette! s\u00e5 g\u00f8r han det.\"\n7:9 Men da Jesus h\u00f8rte dette, forundrede han sig over ham; og han vendte sig om og sagde til Skaren, som fulgte ham: \"Jeg siger eder, end ikke i Israel har jeg fundet s\u00e5 stor en Tro.\"\n7:10 Og da de, som vare udsendte, kom tilbage til Huset, fandt de den syge Tjener sund.\n7:11 Og det skete Dagen derefter, at han gik til en By, som hed Nain, og der gik mange af hans Disciple og en stor Skare med ham.\n7:12 Men da han n\u00e6rmede sig Byens Port, se, da blev en d\u00f8d b\u00e5ren ud, som var sin Moders enb\u00e5rne S\u00f8n, og hun var Enke; og en stor Skare fra Byen gik med hende.\n7:13 Og da Herren s\u00e5 hende, ynkedes han inderligt over hende og sagde til hende: \"Gr\u00e6d ikke!\"\n7:14 Og han tr\u00e5dte til og r\u00f8rte ved B\u00e5ren; men de, som bare, stode stille, og han sagde: \"du unge Mand, jeg siger dig, st\u00e5 op!\"\n7:15 Og den d\u00f8de rejste sig op og begyndte at tale; og han gav ham til hans Moder.\n7:16 Men Frygt betog alle, og de priste Gud og sagde: \"Der er en stor Profet oprejst iblandt os, og Gud har bes\u00f8gt sit Folk.\"\n7:17 Og denne Tale om ham kom ud i hele Jud\u00e6a og i hele det omliggende Land.\n7:18 Og Johannes's Disciple fortalte ham om alt dette. Og Johannes kaldte to af sine Disciple til sig\n7:19 og sendte dem til Herren og lod sige: \"Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?\"\n7:20 Og da M\u00e6ndene kom til ham, sagde de: \"Johannes D\u00f8beren har sendt os til dig og lader sige: Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?\"\n7:21 I den samme Time helbredte han mange for Sygdomme og Plager og onde \u00c5nder og sk\u00e6nkede mange blinde Synet.\n7:22 Og han svarede og sagde til dem: \"G\u00e5r hen, og forkynder Johannes de Ting, som I have set og h\u00f8rt: Blinde se, lamme g\u00e5, spedalske renses, d\u00f8ve h\u00f8re, d\u00f8de st\u00e5 op, Evangeliet forkyndes for fattige;\n7:23 og salig er den, som ikke forarges p\u00e5 mig.\"\n7:24 Men da Johannes's Sendebud vare g\u00e5ede bort, begyndte han at sige til Skarerne om Johannes: \"Hvad gik I ud i \u00d8rkenen at skue? Et R\u00f8r, som bev\u00e6ges hid og did af Vinden?\n7:25 Eller hvad gik I ud at se? Et Menneske, if\u00f8rt bl\u00f8de Kl\u00e6der? Se, de, som leve i pr\u00e6gtige Kl\u00e6der og i Vellevned, ere i Kongsg\u00e5rdene.\n7:26 Eller hvad gik I ud at se? En Profet? Ja, siger jeg eder, endog mere end en Profet!\n7:27 Han er den, om hvem der er skrevet: Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej foran dig.\n7:28 Jeg siger eder: Iblandt dem, som ere f\u00f8dte af Kvinder, er ingen st\u00f8rre Profet end Johannes; men den mindste i Guds Rige er st\u00f8rre end han.\n7:29 Og hele Folket, som h\u00f8rte ham, endog Tolderne, gav Gud Ret, idet de bleve d\u00f8bte med Johannes's D\u00e5b.\n7:30 Men Faris\u00e6erne og de lovkyndige have foragtet Guds R\u00e5d med dem selv, idet de ikke bleve d\u00f8bte af ham.\n7:31 Ved hvem skal jeg da ligne denne Sl\u00e6gts Mennesker? og hvem ligne de?\n7:32 De ligne B\u00f8rn, som sidde p\u00e5 Torvet og r\u00e5be til hverandre og sige: Vi bl\u00e6ste p\u00e5 Fl\u00f8jte for eder, og I dansede ikke, vi sang Klagesange for eder, og I gr\u00e6d ikke.\n7:33 Thi Johannes D\u00f8beren kom, som hverken spiste Br\u00f8d eller drak Vin, og I sige: Han er besat.\n7:34 Menneskes\u00f8nnen kom, som spiser og drikker, og I sige: Se, en Fr\u00e5dser og en Vindranker, Tolderes og Synderes Ven!\n7:35 Dog Visdommen er retf\u00e6rdiggjort ved alle sine B\u00f8rn!\"\n7:36 Men en af Faris\u00e6erne bad ham om, at han vilde spise med ham; og han gik ind i Faris\u00e6erens Hus og satte sig til Bords.\n7:37 Og se, der var en Kvinde, som var en Synderinde i Byen; da hun fik at vide, at han sad til Bords i Faris\u00e6erens Hus, kom hun med en Alabastkrukke med Salve;\n7:38 og hun stillede sig bag ved ham, ved hans F\u00f8dder og gr\u00e6d og begyndte at v\u00e6de hans F\u00f8dder med sine T\u00e5rer og aft\u00f8rrede dem med sit Hovedh\u00e5r og kyssede hans F\u00f8dder og salvede dem med Salven.\n7:39 Men da Faris\u00e6eren, som havde indbudt ham, s\u00e5 det, sagde han ved sig selv: \"Dersom denne var en Profet, vidste han, hvem og hvordan en Kvinde denne er, som r\u00f8rer ved ham, at hun er en Synderinde.\"\n7:40 Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: \"Simon! jeg har noget at sige dig.\" Men han siger: \"Mester, sig frem!\"\n7:41 \"En Mand, som udl\u00e5nte Penge, havde to Skyldnere; den ene var fem Hundrede Denarer skyldig. men den anden halvtredsindstyve.\n7:42 Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem det begge. Hvem af dem vil nu elske ham mest?\"\n7:43 Simon svarede og sagde: \"Jeg holder for, den, hvem han eftergav mest?\" Men han sagde til ham: \"Du d\u00f8mte ret.\"\n7:44 Og han vendte sig imod Kvinden og sagde til Simon: \"Ser du denne Kvinde? Jeg kom ind i dit Hus; du gav mig ikke Vand til mine F\u00f8dder; men hun v\u00e6dede mine F\u00f8dder med sine T\u00e5rer og aft\u00f8rrede dem med sit H\u00e5r.\n7:45 Du gav mig intet Kys; men hun oph\u00f8rte ikke med at kysse mine F\u00f8dder, fra jeg kom herind.\n7:46 Du salvede ikke mit Hoved med Olie; men hun salvede mine F\u00f8dder med Salve.\n7:47 Derfor siger jeg dig: Hendes mange Synder ere hende forladte, eftersom hun elskede meget; men den, hvem lidet forlades, elsker lidet.\"\n7:48 Men han sagde til hende: \"Dine Synder ere forladte!\"\n7:49 Og de, som sade til Bords med ham, begyndte at sige ved sig selv: \"Hvem er denne, som endog forlader Synder?\"\n7:50 Men han sagde til Kvinden: \"Din Tro har frelst dig, g\u00e5 bort med Fred!\"\n8:1 Og det skete i Tiden der efter, at han rejste igennem Byer og Landsbyer og pr\u00e6dikede og forkyndte Evangeliet om Guds Rige, og med ham de tolv\n8:2 og nogle Kvinder, som vare helbredte fra onde \u00c5nder og Sygdomme, nemlig: Maria, der kaldes Magdalene, af hvem syv onde \u00c5nder vare udfarne;\n8:3 og Johanna, Herodes's Husfoged Kuzas Hustru, og Susanna og mange andre, som tjente dem med, hvad de ejede.\n8:4 Men da en stor Skare kom sammen, og de droge til ham fra de forskellige Byer, sagde han ved en Lignelse:\n8:5 \"En S\u00e6demand gik ud at s\u00e5 sin S\u00e6d; og idet han s\u00e5ede, faldt noget ved Vejen og blev nedtr\u00e5dt, og Himmelens Fugle \u00e5de det op.\n8:6 Og noget faldt p\u00e5 Klippen; og da det voksede op, visnede det, fordi det ikke havde V\u00e6de.\n8:7 Og noget faldt midt iblandt Torne, og Tornene voksede op med og kvalte det.\n8:8 Og noget faldt i den gode Jord, og det voksede op og bar hundrede Fold Frugt.\" Da han sagde dette, r\u00e5bte han: \"Den, som har \u00d8ren at h\u00f8re med, han h\u00f8re!\"\n8:9 Men hans Disciple spurgte ham, hvad denne Lignelse skulde betyde.\n8:10 Og han sagde: \"Eder er det givet at kende Guds Riges Hemmeligheder, men de andre i Lignelser, for at de, sk\u00f8nt seende, ikke skulle se, og, sk\u00f8nt h\u00f8rende, ikke skulle forst\u00e5.\n8:11 Men dette er Lignelsen: S\u00e6den er Guds Ord.\n8:12 Men de ved Vejen ere de, som h\u00f8re det; derefter kommer Dj\u00e6velen og tager Ordet bort af deres Hjerte, for at de ikke skulle tro og blive frelste.\n8:13 Men de p\u00e5 Klippen ere de, som modtage Ordet med Gl\u00e6de, n\u00e5r de h\u00f8re det, og disse have ikke Rod; de tro til en Tid og falde fra i Fristelsens Tid.\n8:14 Men det, som faldt iblandt Torne, det er dem, som have h\u00f8rt og s\u00e5 g\u00e5 hen og kv\u00e6les under Livets Bekymringer og Rigdom og Nydelser og ikke b\u00e6re moden Frugt.\n8:15 Men det i den gode Jord, det er dem, som, n\u00e5r de have h\u00f8rt Ordet, beholde det i et smukt og godt Hjerte og b\u00e6re Frugt i Udholdenhed.\n8:16 Men ingen, som t\u00e6nder et Lys, skjuler det med et Kar eller s\u00e6tter det under en B\u00e6nk; men han s\u00e6tter det p\u00e5 en Lysestage, for at de, som komme ind, kunne se Lyset.\n8:17 Thi der er ikke noget skjult, som jo skal blive \u00e5benbart; og ikke noget l\u00f8nligt, som jo skal blive kendt og komme for Lyset.\n8:18 Ser derfor til, hvorledes I h\u00f8re; thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, han synes at have.\"\n8:19 Men hans Moder og Br\u00f8dre kom til ham og kunde ikke n\u00e5 frem til ham for Skaren.\n8:20 Og det blev ham meddelt: \"Din Moder og dine Br\u00f8dre st\u00e5 udenfor og beg\u00e6re at se dig.\"\n8:21 Men han svarede og sagde til dem: \"Min Moder og mine Br\u00f8dre ere disse, som h\u00f8re Guds Ord og g\u00f8re efter det.\"\n8:22 Og det skete en af de Dage, at han gik om Bord i et Skib tillige med sine Disciple, og han sagde til dem: \"Lader os fare over til hin Side af S\u00f8en;\" og de sejlede ud.\n8:23 Men medens de sejlede, faldt han i S\u00f8vn; og en Stormvind for ned over S\u00f8en, og Skibet blev fuldt af Vand, og de vare i Fare.\n8:24 Da tr\u00e5dte de hen og v\u00e6kkede ham og sagde: \"Mester, Mester! vi forg\u00e5.\" Men han stod op og truede Vinden og Vandets B\u00f8lger; og de lagde sig, og det blev blikstille.\n8:25 Og han sagde til dem: \"Hvor, er eders Tro?\" Men de frygtede og undrede sig, og sagde til hverandre: \"Hvem er dog denne, siden han byder b\u00e5de over Vindene og Vandet, og de ere ham lydige?\"\n8:26 Og de sejlede ind til Gadarenernes Land, som ligger lige over for Galil\u00e6a.\n8:27 Men da han tr\u00e5dte ud p\u00e5 Landjorden, m\u00f8dte der ham en Mand fra Byen, som i lang Tid havde v\u00e6ret besat af onde \u00c5nder og ikke havde haft Kl\u00e6der p\u00e5 og ikke opholdt sig i Hus, men i Gravene.\n8:28 Men da han s\u00e5 Jesus, r\u00e5bte han og faldt ned for ham og sagde med h\u00f8j R\u00f8st: \"Hvad har jeg med dig at g\u00f8re, Jesus, den h\u00f8jeste Guds S\u00f8n? jeg beder dig om, at du ikke vil pine mig.\"\n8:29 Thi han b\u00f8d den urene \u00c5nd at fare ud af Manden; thi i lange Tider havde den revet ham med sig, og han blev bunden med L\u00e6nker og B\u00f8jer og bevogtet, og han s\u00f8nderrev, hvad man bandt ham med, og dreves af den onde \u00c5nd ud i \u00d8rkenerne.\n8:30 Men Jesus spurgte ham og sagde: \"Hvad er dit Navn?\" Men han sagde: \"Leion\"; thi mange onde \u00c5nder vare farne i ham.\n8:31 Og de bade ham om at han ikke vilde byde dem at fare ned i Afgrunden;\n8:32 men der var sammesteds en stor Hjord Svin, som gr\u00e6ssede p\u00e5 Bjerget; og de bade ham om, at han vilde tilstede dem at fare i dem; og han tilstedte dem det.\n8:33 Men de onde \u00c5nder fore ud at Manden og fore i Svinene, og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i S\u00f8en og druknede.\n8:34 Men da Hyrderne s\u00e5 det, som var sket, flyede de og forkyndte det i Byen og p\u00e5 Landet.\n8:35 Da gik de ud for af se det, som var sket, og de kom til Jesus og fandt Manden, af hvem de onde \u00c5nder vare udfarne, siddende ved Jesu F\u00f8dder, p\u00e5kl\u00e6dt og ved Samling; og de frygtede.\n8:36 Og de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes den besatte var bleven frelst.\n8:37 Og hele M\u00e6ngden fra Gadarenernes Omegn bad ham om, at han vilde g\u00e5 bort fra dem; thi de vare betagne af stor Frygt. Men han gik om Bord i et Skib og vendte tilbage igen.\n8:38 Men Manden, af hvem de onde \u00c5nder vare udfarne, bad ham om, at han m\u00e5tte v\u00e6re hos ham; men han lod ham fare og sagde:\n8:39 \"Vend tilbage til dit Hus, og fort\u00e6l, hvor store Ting Gud har gjort imod dig.\" Og han gik bort og kundgjorde over hele Byen, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham.\n8:40 Men det skete, da Jesus kom tilbage, tog Skaren imod ham; thi de ventede alle p\u00e5 ham.\n8:41 Og se, det kom en Mand, som hed Jairus, og han var Forstander for Synagogen; og han faldt ned for Jesu F\u00f8dder og bad ham komme ind i hans Hus;\n8:42 thi han havde en enb\u00e5ren Datter, omtrent tolv \u00c5r gammel, og hun droges med D\u00f8den. Men idet han gik, tr\u00e6ngte Skarerne sig sammen om ham.\n8:43 Og en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv \u00c5r og havde kostet al sin Formue p\u00e5 L\u00e6ger og ikke kunde blive helbredt af nogen,\n8:44 hun gik til bagfra og r\u00f8rte ved Fligen af hans Kl\u00e6debon, og straks standsedes hendes Blodflod.\n8:45 Og Jesus sagde: \"Hvem var det, som r\u00f8rte ved mig?\" Men da alle n\u00e6gtede det, sagde Peter og de, som vare med ham: \"Mester! Skarerne trykke og tr\u00e6nge dig, og du siger: Hvem var det, som r\u00f8rte ved mig?\"\n8:46 Men Jesus sagde: \"Der r\u00f8rte nogen ved mig; thi jeg m\u00e6rkede, at der udgik en Kraft fra mig.\"\n8:47 Men da Kvinden s\u00e5, at det ikke var skjult, kom hun b\u00e6vende og faldt ned for ham og fortalte i alt Folkets P\u00e5h\u00f8r, af hvad \u00c5rsag hun havde r\u00f8rt ved ham, og hvorledes hun straks var bleven helbredt.\n8:48 Men han sagde til hende: \"Datter! din Tro har frelst dig; g\u00e5 bort med Fred!\"\n8:49 Medens han endnu talte, kommer der en fra Synagogeforstanderens Hus og siger til ham: \"Din Datter er d\u00f8d; umag ikke Mesteren!\"\n8:50 Men da Jesus h\u00f8rte det, svarede han ham: \"Frygt ikke; tro blot; s\u00e5 skal hun blive frelst.\"\n8:51 Men da han kom til Huset, tillod han ingen at g\u00e5 ind med sig uden Peter og Johannes og Jakob og Pigens Fader og Moder.\n8:52 Og de gr\u00e6d alle og holdt Veklage over hende; men han sagde: \"Gr\u00e6der ikke; hun er ikke d\u00f8d, men sover.\"\n8:53 Og de lo ad ham; thi de vidste, at hun var d\u00f8d.\n8:54 Men han greb hendes H\u00e5nd og r\u00e5bte og sagde: \"Pige, st\u00e5 op!\"\n8:55 Og hendes \u00c5nd vendte tilbage, og hun stod straks op; og han befalede, at de skulde give hende noget at spise.\n8:56 Og hendes For\u00e6ldre bleve forf\u00e6rdede; men han b\u00f8d dem, at de ikke m\u00e5tte sige nogen det, som var sket.\n9:1 Men han sammenkaldte de tolv og gav dem Magt og Myndighed over alle de onde \u00c5nder og til at helbrede Sygdomme.\n9:2 Og han sendte dem ud for at pr\u00e6dike Guds Rige og helbrede de syge.\n9:3 Og han sagde til dem: \"Tager intet med p\u00e5 Vejen, hverken Stav eller Taske eller Br\u00f8d eller Penge, ej heller skal nogen have to Kjortler.\n9:4 Og hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive og derfra drage bort.\n9:5 Og hvor som helst de ikke modtage eder, fra den By skulle I g\u00e5 ud og endog ryste St\u00f8vet af eders F\u00f8dder til Vidnesbyrd imod dem.\"\n9:6 Men de gik ud og droge fra Landsby til Landsby, idet de forkyndte Evangeliet og helbredte alle Vegne.\n9:7 Men Fjerdingsfyrsten Herodes h\u00f8rte alt det, som skete; og han var tvivlr\u00e5dig, fordi nogle sagde, at Johannes var oprejst fra de d\u00f8de;\n9:8 men nogle, at Elias havde vist sig; men andre, at en af de gamle Profeter var opstanden.\n9:9 Men Herodes sagde: \"Johannes har jeg ladet halshugge; men hvem er denne, om hvem jeg h\u00f8rer s\u00e5danne Ting?\" Og han s\u00f8gte at f\u00e5 ham at se.\n9:10 Og Apostlene kom tilbage og fortalte ham, hvor store Ting de havde gjort. Og han tog dem med sig og drog bort afsides til en By, som kaldes Bethsajda.\n9:11 Men da Skarerne fik det at vide, fulgte de efter ham; og han tog imod dem og talte til dem om Guds Rige og helbredte dem, som tr\u00e6ngte til L\u00e6gedom.\n9:12 Men Dagen begyndte at h\u00e6lde. Og de tolv kom hen og sagde til ham: \"Lad Skaren g\u00e5 bort, for at de kunne g\u00e5 herfra til de omliggende Landsbyer og G\u00e5rde og f\u00e5 Herberge og finde F\u00f8de; thi her ere vi p\u00e5 et \u00f8de Sted.\"\n9:13 Men han sagde til dem: \"Giver I dem at spise!\"Men de sagde: \"Vi have ikke mere end fem Br\u00f8d og to Fisk, med mindre vi skulle g\u00e5 bort og k\u00f8be Mad til hele denne M\u00e6ngde.\"\n9:14 De vare nemlig omtrent fem Tusinde M\u00e6nd. Men han sagde til sine Disciple: \"Lader dem s\u00e6tte sig ned i Hobe, halvtredsindstyve i hver.\"\n9:15 Og de gjorde s\u00e5 og lode dem alle s\u00e6tte sig ned.\n9:16 Men han tog de fem Br\u00f8d og de to Fisk, s\u00e5 op til Himmelen og velsignede dem, og han br\u00f8d dem og gav sine Disciple dem at l\u00e6gge dem for Skaren.\n9:17 Og de spiste og bleve alle m\u00e6tte; og det, som de fik tilovers af Stykker, blev opsamlet, tolv Kurve.\n9:18 Og det skete, medens han bad, vare hans Disciple alene hos ham; og han spurgte dem og sagde: \"Hvem sige Skarerne, at jeg er?\"\n9:19 Men de svarede og sagde: \"Johannes D\u00f8beren; men andre: Elias; men andre: En af de gamle Profeter er opstanden.\"\n9:20 Og han sagde til dem: \"Men I hvem sige I, at jeg er?\" Og Peter svarede og sagde: \"Guds Kristus.\"\n9:21 Men han b\u00f8d dem strengt ikke at sige dette til nogen,\n9:22 idet han sagde: \"Menneskes\u00f8nnen skal lide meget og forkastes af de \u00c6ldste og Ypperstepr\u00e6sterne og de skriftkloge og ihjelsl\u00e5s og oprejses p\u00e5 den tredje Dag.\"\n9:23 Men han sagde til alle: \"Vil nogen komme efter mig, han forn\u00e6gte sig selv og tage sit Kors op daglig og f\u00f8lge mig;\n9:24 thi den, som vil frelse sit Liv. skal miste det; men den, som mister sit Liv for min Skyld, han skal frelse det.\n9:25 Thi hvad gavner det et Menneske, om han har vundet den hele Verden, men mistet sig selv eller b\u00f8det med sig selv?\n9:26 Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord, ved ham skal Menneskes\u00f8nnen skamme sig, n\u00e5r han kommer i sin og Faderens og de hellige Engles Herlighed.\n9:27 Men sandelig, siger jeg eder: Der er nogle af dem, som st\u00e5 her. der ingenlunde skulle smage D\u00f8den. f\u00f8rend de se Guds Rige.\"\n9:28 Men det skete omtrent otte Dage efter denne Tale, at han tog Peter og Johannes og Jakob med sig og gik op p\u00e5 Bjerget for at bede.\n9:29 Og det skete, medens han bad, da blev hans Ansigts Udseende anderledes, og hans Kl\u00e6debon blev hvidt og str\u00e5lende.\n9:30 Og se, to M\u00e6nd talte med ham, og det var Moses og Elias,\n9:31 som bleve set i Herlighed og talte om hans Udgang, som han skulde fuldbyrde i Jerusalem.\n9:32 Men Peter og de, som vare med ham, vare betyngede af S\u00f8vn; men da de v\u00e5gnede op, s\u00e5 de hans Herlighed og de to M\u00e6nd, som stode hos ham.\n9:33 Og det skete, da disse skiltes fra ham, sagde Peter til Jesus: \"Mester! det er godt, at vi ere her; og lader os g\u00f8re tre Hytter, en til dig og en til Moses og en til Elias;\" men han vidste ikke, hvad han sagde.\n9:34 Men idet han sagde dette, kom en Sky og overskyggede dem; men de frygtede, da de kom ind i Skyen.\n9:35 Og der kom fra Skyen en R\u00f8st, som sagde: \"Denne er min S\u00f8n, den udvalgte, h\u00f8rer ham!\"\n9:36 Og da R\u00f8sten kom, blev Jesus funden alene. Og de tav og forkyndte i de Dage ingen noget af det, de havde set.\n9:37 Men det skete Dagen derefter, da de kom ned fra Bjerget, at der m\u00f8dte ham en stor Skare.\n9:38 Og se, en Mand af Skaren r\u00e5bte og sagde: \"Mester! jeg beder dig, se til min S\u00f8n: thi han er min enb\u00e5rne.\n9:39 Og se, en \u00c5nd griber ham, og pludseligt skriger han, og den slider i ham, s\u00e5 at han fr\u00e5der, og med N\u00f8d viger den fra ham, idet den mishandler ham;\n9:40 og jeg bad dine Disciple om at uddrive den; og de kunde ikke.\"\n9:41 Men Jesus svarede og sagde: \"O du vantro og forvendte Sl\u00e6gt! hvor l\u00e6nge skal jeg v\u00e6re hos eder og t\u00e5le eder? Bring din S\u00f8n hid!\"\n9:42 Men endnu medens han gik derhen, rev og sled den onde \u00c5nd i ham. Men Jesus truede den urene \u00c5nd og helbredte drengen og gav hans Fader ham tilbage.\n9:43 Men de bleve alle slagne af Forundring over Guds Majest\u00e6t. Men da alle undrede sig over alt det, han gjorde, sagde han til sine Disciple:\n9:44 \"Gemmer i eders \u00d8ren disse Ord: Menneskes\u00f8nnen skal overgives i Menneskers H\u00e6nder.\"\n9:45 Men de forstode ikke dette Ord, og det var skjult for dem, s\u00e5 de ikke begreb det, og de frygtede for at sp\u00f8rge ham om dette Ord.\n9:46 Men der opstod den Tanke hos dem, hvem der vel var den st\u00f8rste af dem.\n9:47 Men da Jesus s\u00e5 deres Hjertes Tanke, tog, han et Barn og stillede det hos sig.\n9:48 Og han sagde til dem: \"Den, som modtager dette Barn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager den, som udsendte mig; thi den, som er den mindste iblandt eder alle, han er stor.\"\n9:49 Men Johannes tog til Orde og sagde: \"Mester! vi s\u00e5 en uddrive onde \u00c5nder i dit Navn; og vi forb\u00f8d ham det, fordi han ikke f\u00f8lger med os.\"\n9:50 Men Jesus sagde til ham: \"Forbyder ham det ikke; thi den, som ikke er imod eder, er for eder.\"\n9:51 Men det skete, da hans Optagelses Dage vare ved at fuldkommes, da f\u00e6stede han sit Ansigt p\u00e5 at drage til Jerusalem.\n9:52 Og han sendte Sendebud forud for sig; og de gik og kom ind i en Samaritanerlandsby for at berede ham Herberge.\n9:53 Og de modtoge ham ikke, fordi han var p\u00e5 Vejen til Jerusalem.\n9:54 Men da hans Disciple, Jakob og Johannes, s\u00e5 det, sagde de: \"Herre! vil du, at vi skulle byde Ild fare ned fra Himmelen og fort\u00e6re dem, ligesom ogs\u00e5 Elias gjorde?\"\n9:55 Men han vendte sig og irettesatte dem.\n9:56 Og de gik til en anden Landsby.\n9:57 Og medens de vandrede p\u00e5 Vejen, sagde en til ham: \"Jeg vil f\u00f8lge dig, hvor du end g\u00e5r hen.\"\n9:58 Og Jesus sagde til ham: \"R\u00e6ve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskes\u00f8nnen har ikke det, hvortil han kan h\u00e6lde sit Hoved.\"\n9:59 Men han sagde til en anden: \"F\u00f8lg mig!\" Men denne sagde: \"Herre! tilsted mig f\u00f8rst at g\u00e5 hen at begrave min Fader.\"\n9:60 Men han sagde til ham: \"Lad de d\u00f8de begrave deres d\u00f8de; men g\u00e5 du hen og forkynd Guds Rige!\"\n9:61 Men ogs\u00e5 en anden sagde: \"Herre! jeg vil f\u00f8lge dig; men tilsted mig f\u00f8rst at tage Afsked med dem, som ere i mit Hus.\"\n9:62 Men Jesus sagde til ham: \"Ingen, som l\u00e6gger sin H\u00e5nd p\u00e5 Ploven og ser tilbage, er vel skikket for Guds Rige.\"\n10:1 Men derefter udvalgte Herren ogs\u00e5 halvfjerdsindstyve andre og sendte dem ud to og to forud for sig, til hver By og hvert Sted, hvorhen han selv vilde komme.\n10:2 Og han sagde til dem: \"H\u00f8sten er stor, men Arbejderne ere f\u00e5; beder derfor H\u00f8stens Herre om, at han vil sende Arbejdere ud til sin H\u00f8st.\n10:3 G\u00e5r ud! Se, jeg sender eder som Lam midt iblandt Ulve.\n10:4 B\u00e6rer ikke Pung, ikke Taske, ej heller Sko; og hilser ingen p\u00e5 Vejen!\n10:5 Men hvor I komme ind i et Hus, siger der f\u00f8rst: Fred v\u00e6re med dette Hus!\n10:6 Og er der sammesteds et Fredens Barn, skal eders Fred Hvile p\u00e5 ham; men hvis ikke, da skal den vende tilbage til eder igen.\n10:7 Men bliver i det samme Hus, spiser og drikker, hvad de have; thi Arbejderen er sin L\u00f8n v\u00e6rd. I m\u00e5 ikke flytte fra Hus til Hus\n10:8 Og hvor I komme ind i en By. og de modtage eder, spiser der, hvad der s\u00e6ttes for eder;\n10:9 og Helbreder de syge, som ere der, og siger dem: Guds Rige er kommet n\u00e6r til eder.\n10:10 Men hvor I komme ind i en By og de ikke modtage eder, der skulle I g\u00e5 ud p\u00e5 dens Gader og sige:\n10:11 Endog det St\u00f8v, som h\u00e6nger ved vore F\u00f8dder fra eders By, t\u00f8rre vi af til eder; dog dette skulle I vide, at Guds Rige er kommet n\u00e6r.\n10:12 Men jeg siger eder, det skal g\u00e5 Sodoma t\u00e5leligere p\u00e5 hin Dag end den By.\n10:13 Ve dig, Korazin! ve dig, Bethsajda! thi dersom de kraftige Gerninger, som ere skete i eder, vare skete i Tyrus og Sidon, da havde de for l\u00e6nge siden omvendt sig, siddende i S\u00e6k og Aske.\n10:14 Men det skal g\u00e5 Tyrus og Sidon t\u00e5leligere ved Dommen end eder.\n10:15 Og du, Kapernaum, som er bleven oph\u00f8jet indtil Himmelen, du skal nedst\u00f8des indtil D\u00f8dsriget.\n10:16 Den, som h\u00f8rer eder, h\u00f8rer mig, og den, som foragter eder, foragter mig; men den, som foragter mig, foragter den, som udsendte mig.\"\n10:17 Men de halvfjerdsindsfyve vendte tilbage med Gl\u00e6de og sagde: \"Herre! ogs\u00e5 de onde \u00c5nder ere os lydige i dit Navn.\"\n10:18 Men han sagde til dem: \"Jeg s\u00e5 Satan falde ned fra Himmelen som et Lyn.\n10:19 Se, jeg har givet eder Myndighed til at tr\u00e6de p\u00e5 Slanger og Skorpioner og over hele Fjendens Magt, og slet intet skal skade eder.\n10:20 Dog, gl\u00e6der eder ikke derover, at \u00c5nderne ere eder lydige; men gl\u00e6der eder over, at eders Navne ere indskrevne i Himlene.\"\n10:21 I den samme Stund frydede Jesus sig i den Hellig\u00e5nd og sagde: \"Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! fordi du har skjult dette for vise og forstandige og \u00e5benbaret det for umyndige. Ja, Fader! thi s\u00e5ledes skete det, som var velbehageligt for dig.\n10:22 Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og ingen kender, hvem S\u00f8nnen er, uden Faderen, og hvem Faderen er, uden S\u00f8nnen og den, for hvem S\u00f8nnen vil \u00e5benbare ham.\"\n10:23 Og han vendte sig til Disciplene og sagde s\u00e6rligt til dem: \"Salige ere de \u00d8jne, som se det, I se.\n10:24 Thi jeg siger eder, at mange Profeter og Konger have ville se det, I se, og have ikke set det, og h\u00f8re det, I h\u00f8re, og have ikke h\u00f8rt det.\"\n10:25 Og se, en lovkyndig stod op og fristede ham og sagde: \"Mester! hvad skal jeg g\u00f8re, for at jeg kan arve et evigt Liv?\"\n10:26 Men han sagde til ham: \"Hvad er der skrevet i Loven, hvorledes l\u00e6ser du?\".\n10:27 Men han svarede og sagde til ham: \"Du skal elske Herren din Gud af hele dit Hjerte og med hele din Sj\u00e6l og med hele din Styrke og med hele dit Sind, og din N\u00e6ste som dig selv.\"\n10:28 Men han sagde til ham: \"Du svarede ret; g\u00f8r dette, s\u00e5 skal du leve.\"\n10:29 Men han vilde g\u00f8re sig selv retf\u00e6rdig og sagde til Jesus: \"Hvem er da min N\u00e6ste?\"\n10:30 Men Jesus svarede og sagde: \"Et Menneske gik ned fra Jerusalem til Jeriko, og han faldt iblandt R\u00f8vere, som b\u00e5de kl\u00e6dte ham af og sloge ham og gik bort og lod ham ligge halvd\u00f8d.\n10:31 Men ved en H\u00e6ndelse gik en Pr\u00e6st den samme Vej ned, og da han s\u00e5 ham, gik han forbi.\n10:32 Liges\u00e5 ogs\u00e5 en Levit; da han kom til Stedet, gik han hen og s\u00e5 ham og gik forbi.\n10:33 Men en Samaritan, som var p\u00e5 Rejse, kom til ham, og da han s\u00e5 ham, ynkedes han inderligt.\n10:34 Og han gik hen til ham, forbandt hans S\u00e5r og g\u00f8d Olie og Vin deri, l\u00f8ftede ham op p\u00e5 sit eget Dyr og f\u00f8rte ham til et Herberge og plejede ham.\n10:35 Og den n\u00e6ste Dag tog han to Denarer frem og gav V\u00e6rten dem og sagde: Plej ham! og hvad mere du l\u00e6gger ud, vil jeg betale dig, n\u00e5r jeg kommer igen.\n10:36 Hvilken af disse tre tykkes dig nu at have v\u00e6ret hans N\u00e6ste, der var falden iblandt R\u00f8verne?\"\n10:37 Men han sagde: \"Han, som \u00f8vede.Barmhjertighed imod ham.\" Og Jesus sagde til ham: \"G\u00e5 bort, og g\u00f8r du liges\u00e5!\"\n10:38 Men det skete, medens de vare p\u00e5 Vandring, gik han ind i en Landsby; og en Kvinde ved Navn Martha modtog ham i sit Hus.\n10:39 Og hun havde en S\u00f8ster, som hed Maria, og hun satte sig ved Herrens F\u00f8dder og h\u00f8rte p\u00e5 hans Tale.\n10:40 Men Martha havde travlt med megen Opvartning; og hun kom hen og sagde: \"Herre! bryder du dig ikke om, at min S\u00f8ster har ladet mig opvarte ene? Sig hende dog, at hun skal hj\u00e6lpe mig.\"\n10:41 Men Herren svarede og sagde til hende: \"Martha! Martha! du g\u00f8r dig Bekymring og Uro med mange Ting;\n10:42 men eet er forn\u00f8dent. Maria har valgt den gode Del, som ikke skal tages fra hende.\"\n11:1 Og det skete, da han var p\u00e5 et Sted og bad, at en af hans Disciple sagde til ham, da han holdt op: \"Herre! l\u00e6r os at bede, som ogs\u00e5 Johannes l\u00e6rte sine Disciple.\"\n11:2 Da sagde han til dem: \"N\u00e5r I bede, da siger: Fader, Helliget vorde dit Navn; komme dit Rige;\n11:3 giv os hver dag vort daglige Br\u00f8d;\n11:4 og forlad os vore Synder, thi ogs\u00e5 vi forlade hver, som er os skyldig; og led os ikke i Fristelse!\"\n11:5 Og han sagde til dem: \"Om nogen af eder har en Ven og g\u00e5r til ham ved Midnat og siger til ham: K\u00e6re! l\u00e5n mig tre Br\u00f8d,\n11:6 efterdi en Ven af mig er kommen til mig fra Rejsen, og jeg har intet at s\u00e6tte for ham;\n11:7 og hin s\u00e5 svarer derinde fra og siger: Vold mig ikke Besv\u00e6r; D\u00f8ren er allerede lukket, og mine B\u00f8rn ere med mig i Seng; jeg kan ikke st\u00e5 op og give dig det:\n11:8 da, siger jeg eder, om han end ikke st\u00e5r op og giver ham det, fordi han er hans Ven, s\u00e5 st\u00e5r han dog op for hans P\u00e5tr\u00e6ngenheds Skyld og giver ham alt, hvad han tr\u00e6nger til.\n11:9 Og jeg siger eder: Beder, s\u00e5 skal eder gives; s\u00f8ger, s\u00e5 skulle I finde; banker p\u00e5, s\u00e5 skal der lukkes op for eder.\n11:10 Thi hver den, som beder, han f\u00e5r, og den, som s\u00f8ger, han finder, og den, som banker p\u00e5, for ham skal der lukkes op.\n11:11 Men hvilken Fader iblandt eder vil give sin S\u00f8n en Sten, n\u00e5r han beder om Br\u00f8d, eller n\u00e5r han beder om en Fisk, mon han da i Stedet for en Fisk vil give ham en Slange?\n11:12 Eller n\u00e5r han beder om et \u00c6g, mon han da vil give ham en Skorpion?\n11:13 Dersom da I, som ere onde, vide at give eders B\u00f8rn gode Gaver, hvor meget mere skal da Faderen fra Himmelen give den Hellig\u00e5nd til dem, som bede ham!\"\n11:14 Og han uddrev en ond \u00c5nd, og den var stum; men det skete, da den onde \u00c5nd var udfaren, talte den stumme, og Skaren forundrede sig.\n11:15 Men nogle af dem sagde: \"Ved Beelzebul, de onde \u00c5nders Fyrste, uddriver han de onde \u00c5nder.\"\n11:16 Men andre fristede ham og forlangte af ham et Tegn fra Himmelen..\n11:17 Men da han kendte deres Tanker, sagde han til dem: \"Hvert Rige, som er kommet i Splid med sig selv, l\u00e6gges \u00f8de, og Hus falder over Hus.\n11:18 Men hvis ogs\u00e5 Satan er kommen i Splid med sig selv, hvorledes skal hans Rige da best\u00e5? Thi l sige, at jeg uddriver de onde \u00c5nder ved Beelzebul.\n11:19 Men dersom jeg uddriver de onde \u00c5nder ved Beelzebul, ved hvem uddrive da eders S\u00f8nner dem? Derfor skulle de v\u00e6re eders Dommere.\n11:20 Men dersom jeg uddriver de onde \u00c5nder ved Guds Finger, da er jo Guds Rige kommet til eder.\n11:21 N\u00e5r den st\u00e6rke bev\u00e6bnet vogter sin G\u00e5rd, bliver det, han ejer, i Fred.\n11:22 Men n\u00e5r en st\u00e6rkere end han er kommen over ham og har overvundet ham, da tager han hans fulde Rustning, som han forlod sig p\u00e5, og uddeler hans Bytte.\n11:23 Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, adspreder.\n11:24 N\u00e5r den urene \u00c5nd er faren ud af Mennesket, vandrer den igennem vandl\u00f8se Steder og s\u00f8ger Hvile; og n\u00e5r den ikke finder den, siger den: Jeg vil vende tilbage til mit Hus, som jeg gik ud af.\n11:25 Og n\u00e5r den kommer, finder den det fejet og prydet.\n11:26 Da g\u00e5r den bort og tager syv andre \u00c5nder med sig, som ere v\u00e6rre end den selv, og n\u00e5r de ere komne derind, bo de der; og det sidste bliver v\u00e6rre med dette Menneske end det f\u00f8rste.\"\n11:27 Men det skete, medens han sagde disse Ting, da opl\u00f8ftede en Kvinde af Skaren sin R\u00f8st og sagde til ham: \"Saligt er det Liv, som bar dig, og de Bryster, som du diede.\"\n11:28 Men han sagde: \"Ja, salige ere de, som h\u00f8re Guds Ord og bevare det.\"\n11:29 Men da Skarerne str\u00f8mmede til, begyndte han at sige: \"Denne Sl\u00e6gt er en ond Sl\u00e6gt; et Tegn forlanger den, og der skal intet Tegn gives den uden Jonas's Tegn.\n11:30 Thi ligesom Jonas blev et Tegn for Niniviterne, s\u00e5ledes skal ogs\u00e5 Menneskes\u00f8nnen v\u00e6re det for denne Sl\u00e6gt.\n11:31 Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med M\u00e6ndene af denne Sl\u00e6gt og ford\u00f8mme dem; thi hun kom fra Jordens Gr\u00e6nser for at h\u00f8re Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon.\n11:32 M\u00e6nd fra Ninive skulle opst\u00e5 ved Dommen sammen med denne Sl\u00e6gt og ford\u00f8mme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Pr\u00e6diken; og se, her er mere end Jonas.\n11:33 Ingen t\u00e6nder et Lys og s\u00e6tter det i Skjul, ikke heller under Sk\u00e6ppen, men p\u00e5 Lysestagen, for at de, som komme ind, kunne se dets Skin.\n11:34 Dit \u00d8je er Legemets Lys; n\u00e5r dit \u00d8je er sundt, er ogs\u00e5 hele dit Legeme lyst, men dersom det er d\u00e5rligt, er ogs\u00e5 dit Legeme m\u00f8rkt.\n11:35 Se derfor til, at det Lys, der er i dig, ikke er M\u00f8rke.\n11:36 Dersom da hele dit Legeme et lyst, s\u00e5 at ingen Del deraf er m\u00f8rk, vil det v\u00e6re helt lyst, som n\u00e5r Lyset bestr\u00e5ler dig med sin Glans.\"\n11:37 Men idet han talte, beder en Faris\u00e6er ham om, at han vilde spise Middagsm\u00e5ltid hos ham, og han gik ind og satte sig til Bords.\n11:38 Men Faris\u00e6eren forundrede sig, da han s\u00e5, at han ikke toede sig f\u00f8rst f\u00f8r M\u00e5ltidet.\n11:39 Men Herren sagde til ham: \"I Faris\u00e6ere rense nu det udvendige af B\u00e6geret og Fadet; men eders Indre er fuldt af Rov og Ondskab.\n11:40 I D\u00e5rer! han, som gjorde det ydre, gjorde han ikke ogs\u00e5 det indre?\n11:41 Men giver det, som er indeni, til Almisse; se, s\u00e5 ere alle Ting eder rene.\n11:42 Men ve eder, I Faris\u00e6ere! thi I give Tiende af Mynte og Rude og alle H\u00e5nde Urter og forbig\u00e5 Retten og K\u00e6rligheden til Gud; disse Ting burde man g\u00f8re og ikke fors\u00f8mme hine.\n11:43 Ve eder, I Faris\u00e6ere! thi I elske den fornemste Plads i Synagogerne og Hilsenerne p\u00e5 Torvene.\n11:44 Ve eder, thi I ere som de ukendelige Grave, og Menneskene, som g\u00e5 over dem, vide det ikke.\"\n11:45 Men en af de lovkyndige svarede og siger til ham: \"Mester! idet du siger dette, forh\u00e5ner du ogs\u00e5 os,\"\n11:46 Men han sagde: \"Ve ogs\u00e5 eder, I lovkyndige! thi I l\u00e6gge Menneskene Byrder p\u00e5, vanskelige at b\u00e6re, og selv r\u00f8re I ikke Byrderne med een af eders Fingre.\n11:47 Ve eder! thi I bygge Profeternes Grave, og eders F\u00e6dre sloge dem ihjel.\n11:48 Alts\u00e5 ere I Vidner og samtykke i eders F\u00e6dres Gerninger; thi de sloge dem ihjel, og I bygge.\n11:49 Derfor har ogs\u00e5 Guds Visdom sagt: Jeg vil sende Profeter og Apostle til dem, og nogle af dem skulle de sl\u00e5 ihjel og forf\u00f8lge,\n11:50 for at alle Profeternes Blod, som er ud\u00f8st fra Verdens Grundl\u00e6ggelse, skal kr\u00e6ves af denne Sl\u00e6gt,\n11:51 fra Abels Blod indtil Sakarias's Blod, som blev dr\u00e6bt imellem Alteret og Templet; ja, jeg siger eder: Det skal kr\u00e6ves af denne Sl\u00e6gt.\n11:52 Ve eder, I lovkyndige! thi I have taget Kundskabens N\u00f8gle; selv ere I ikke g\u00e5ede ind, og dem, som vilde g\u00e5 ind, have I forhindret.\"\n11:53 Og da han var g\u00e5et ud derfra, begyndte de skriftkloge og Faris\u00e6erne at tr\u00e6nge st\u00e6rkt ind p\u00e5 ham og at lokke Ord af hans Mund om flere Ting;\n11:54 thi de lurede p\u00e5 ham for at opfange noget af hans Mund, for at de kunde anklage ham.\n12:1 Da imidlertid mange Tusinde Mennesker havde samlet sig, s\u00e5 at de tr\u00e5dte p\u00e5 hverandre, begyndte han at sige til sine Disciple: \"Tager eder f\u00f8rst og fremmest i Vare for Faris\u00e6ernes Surdejg, som er Hykleri.\n12:2 Men intet er skjult, som jo skal \u00e5benbares, og intet er l\u00f8nligt, som jo skal blive kendt.\n12:3 Derfor, alt hvad I have sagt i M\u00f8rket, skal h\u00f8res i Lyset; og hvad I have talt i \u00d8ret i Kamrene, skal blive pr\u00e6diket p\u00e5 Tagene.\n12:4 Men jeg siger til eder, mine Venner! frygter ikke for dem, som sl\u00e5 Legemet ihjel og derefter ikke form\u00e5 at g\u00f8re mere.\n12:5 Men jeg vil vise eder, for hvem I skulle frygte: Frygter for ham, som har Magt til, efter at have sl\u00e5et ihjel, at kaste i Helvede; ja, jeg siger eder: Frygter for ham!\n12:6 S\u00e6lges ikke fem Spurve for to Penninge? og ikke een af dem er glemt hos Gud.\n12:7 Ja, endog H\u00e5rene p\u00e5 eders Hoved ere alle talte; frygter ikke, I ere mere v\u00e6rd end mange Spurve.\n12:8 Men jeg siger eder: Enhver, som vedkender sig mig for Menneskene, ham vil ogs\u00e5 Menneskes\u00f8nnen vedkende sig for Guds Engle.\n12:9 Og den, som har forn\u00e6gtet mig for Menneskene, skal forn\u00e6gtes for Guds Engle.\n12:10 Og enhver, som taler et Ord imod Menneskes\u00f8nnen, ham skal det forlades; men den, som har talt bespotteligt imod den Hellig\u00e5nd, ham skal det ikke forlades.\n12:11 Men n\u00e5r de f\u00f8re eder frem for Synagogerne og \u00d8vrighederne og Myndighederne, da bekymrer eder ikke for, hvorledes eller hvormed I skulle forsvare eder, eller hvad I skulle sige.\n12:12 Thi den Hellig\u00e5nd skal l\u00e6re eder i den samme Time, hvad I b\u00f8r sige.\"\n12:13 Men en af Skaren sagde til ham: \"Mester! sig til min Broder, at han skal dele Arven med mig.\"\n12:14 Men han sagde til ham: \"Menneske! hvem har sat mig til Dommer eller Deler over eder?\"\n12:15 Og han sagde til dem: \"Ser til og vogter eder for al Havesyge; thi ingens Liv beror p\u00e5, hvad han ejer, selv om han har Overflod.\"\n12:16 Og han sagde en Lignelse til dem: \"Der var en rig Mand, hvis Mark havde b\u00e5ret godt.\n12:17 Og han t\u00e6nkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg g\u00f8re? thi jeg har ikke Rum, hvori jeg kan samle min Afgr\u00f8de.\n12:18 Og han sagde: Dette vil jeg g\u00f8re, jeg vil nedbryde mine Lader og bygge dem st\u00f8rre, og jeg vil samle deri al min Afgr\u00f8de og mit Gods;\n12:19 og jeg vil sige til min Sj\u00e6l: Sj\u00e6l! du har mange gode Ting liggende for mange \u00c5r; sl\u00e5 dig til Ro, spis, drik, v\u00e6r lystig!\n12:20 Men Gud sagde til ham: Du D\u00e5re! i denne Nat kr\u00e6ves din Sj\u00e6l af dig; men hvem skal det h\u00f8re til. som du har beredt?\n12:21 S\u00e5ledes er det med den, som samler sig Skatte og ikke er rig i Gud.\"\n12:22 Men han sagde til sine Disciple: \"Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for Livet, hvad I skulle spise; ikke heller for Legemet, hvad I skulle if\u00f8re eder.\n12:23 Livet er mere end Maden, og Legemet mere end Kl\u00e6derne.\n12:24 Giver Agt p\u00e5 Ravnene, at de hverken s\u00e5 eller h\u00f8ste og de have ikke Forr\u00e5dskammer eller Lade, og Gud f\u00f8der dem; hvor langt mere v\u00e6rd end Fuglene ere dog I?\n12:25 Og hvem af eder kan ved at bekymre sig l\u00e6gge en Alen til sin V\u00e6kst?\n12:26 Form\u00e5 I alts\u00e5 ikke engang det mindste, hvorfor bekymre I eder da for det \u00f8vrige?\n12:27 Giver Agt p\u00e5 Lillierne, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og spinde ikke; men jeg siger eder: End ikke Salomon i al sin Herlighed var kl\u00e6dt som en af dem.\n12:28 Kl\u00e6der da Gud s\u00e5ledes det Gr\u00e6s p\u00e5 Marken, som i Dag st\u00e5r og i Morgen kastes i Ovnen, hvor meget mere eder, I lidettroende!\n12:29 Og I, sp\u00f8rger ikke efter, hvad I skulle spise, og hvad I skulle drikke; og v\u00e6rer ikke \u00e6ngstelige!\n12:30 Thi efter alt dette s\u00f8ge Hedningerne i Verden; men eders Fader ved, at I have disse Ting n\u00f8dig.\n12:31 Men s\u00f8ger hans Rige, s\u00e5 skulle disse Ting gives eder i Tilgift.\n12:32 Frygt ikke, du lille Hjord! thi det var eders Fader velbehageligt at give eder Riget.\n12:33 S\u00e6lger, hvad I eje, og giver Almisse! G\u00f8rer eder Punge, som ikke \u00e6ldes, en Skat i Himlene, som ikke slipper op, der hvor ingen Tyv kommer n\u00e6r, og intet M\u00f8l \u00f8del\u00e6gger.\n12:34 Thi hvor eders Skat er, der vil ogs\u00e5 eders Hjerte v\u00e6re.\n12:35 Eders L\u00e6nder v\u00e6re omgjordede, og eders Lys br\u00e6ndende!\n12:36 Og v\u00e6rer I ligesom Mennesker, der vente p\u00e5 deres Herre, n\u00e5r han vil bryde op fra Brylluppet, for at de straks, n\u00e5r han kommer og banker p\u00e5, kunne lukke op for ham.\n12:37 Salige ere de Tjenere, som Herren finder v\u00e5gne, n\u00e5r han kommer. Sandelig, siger jeg eder, at han skal binde op om sig og s\u00e6tte dem til Bords og g\u00e5 om og varte dem op,\n12:38 Og dersom han kommer i den anden Nattevagt og kommer i den tredje Nattevagt og finder det s\u00e5ledes, da ere disse Tjenere salige.\n12:39 Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste, i hvilken Time Tyven vilde komme, da v\u00e5gede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus.\n12:40 Vorder ogs\u00e5 I rede; thi Menneskes\u00f8nnen kommer i den Time, som I ikke mene.\"\n12:41 Men Peter sagde til ham: \"Herre! siger du denne Lignelse til os eller ogs\u00e5 til alle?\"\n12:42 Og Herren sagde: \"Hvem er vel den tro og forstandige Husholder, som Herren vil s\u00e6tte over sit Tyende til at give dem den bestemte Kost i rette Tid?\n12:43 Salig er den Tjener, hvem hans Herre, n\u00e5r han kommer, finder handlende s\u00e5ledes.\n12:44 Sandelig, siger jeg eder, han skal s\u00e6tte ham over alt, hvad han ejer.\n12:45 Men dersom hin Tjener siger i sit Hjerte: \"Min Herre t\u00f8ver med at komme\" og s\u00e5 begynder at sl\u00e5 Karlene og Pigerne og at spise og drikke og beruse sig,\n12:46 da skal den Tjeners Herre komme p\u00e5 den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved, og hugge ham s\u00f8nder og give ham hans Lod sammen med de utro:\n12:47 Men den Tjener, som har kendt sin Herres Villie og ikke har truffet Forberedelser eller handlet efter hans Villie, skal have mange Hug;\n12:48 men den, som ikke har kendt den og har gjort, hvad der er Hug v\u00e6rd, skal have f\u00e5 Hug. Enhver, hvem meget er givet, af ham skal man kr\u00e6ve meget; og hvem meget er betroet, af ham skal man forlange mere.\n12:49 Ild er jeg kommen at kaste p\u00e5 Jorden, og hvor vilde jeg, at den var opt\u00e6ndt allerede!\n12:50 Men en D\u00e5b har jeg at d\u00f8bes med, og hvor \u00e6ngstes jeg, indtil den er fuldbyrdet!\n12:51 Mene I, at jeg er kommen for at give Fred p\u00e5 Jorden? Nej, siger jeg eder, men Splid,\n12:52 Thi fra nu af skulle fem i eet Hus v\u00e6re i Splid indbyrdes, tre imod to, og to imod tre.\n12:53 De skulle v\u00e6re i Splid, Fader med S\u00f8n og S\u00f8n med Fader, Moder med Datter og Datter med Moder, Svigermoder med sin Svigerdatter og Svigerdatter med sin Svigermoder.\"\n12:54 Men han sagde ogs\u00e5 til Skarerne: \"N\u00e5r I se en Sky komme op i Vester, sige I straks: Der kommer Regn, og det sker s\u00e5ledes.\n12:55 Og n\u00e5r I se en S\u00f8ndenvind bl\u00e6se, sige I: Der kommer Hede: og det sker.\n12:56 I Hyklere! Jordens og Himmelens Udseende vide I at sk\u00f8nne om; men hvorfor have I da intet Sk\u00f8n om den n\u00e6rv\u00e6rende Tid?\n12:57 Og hvorfor d\u00f8mme I ikke ogs\u00e5 fra eder selv, hvad der er det rette?\n12:58 Thi medens du g\u00e5r hen med din Modpart til \u00d8vrigheden, da g\u00f8r dig Flid p\u00e5 Vejen for at blive forligt med ham, for at han ikke skal tr\u00e6kke dig for Dommeren, og Dommeren skal overgive dig til Slutteren, og Slutteren skal kaste dig i F\u00e6ngsel.\n12:59 Jeg siger dig: Du skal ingenlunde komme ud derfra, f\u00f8rend du f\u00e5r betalt endog den sidste Sk\u00e6rv.\"\n13:1 Men p\u00e5 den samme Tid var der nogle til Stede, som fortalte ham om de Galil\u00e6ere, hvis Blod Pilatus havde blandet med deres Ofre.\n13:2 Og han svarede og sagde til dem: \"Mene I, at disse Galil\u00e6ere vare Syndere frem for alle Galil\u00e6ere, fordi de have lidt dette?\n13:3 Nej, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I alle omkomme liges\u00e5.\n13:4 Eller hine atten, som T\u00e5rnet i Siloam faldt ned over og ihjelslog, mene I, at de vare skyldige fremfor alle Mennesker, som bo i Jerusalem?\n13:5 Nej, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I alle omkomme liges\u00e5.\"\n13:6 Men han sagde denne Lignelse: \"En havde et Figentr\u00e6, som var plantet i hans Ving\u00e5rd; og han kom og ledte efter Frugt derp\u00e5 og fandt ingen.\n13:7 Men han sagde til Ving\u00e5rdsmanden: Se, i tre \u00c5r er jeg nu kommen og har ledt efter Frugt p\u00e5 dette Figentr\u00e6 og ingen fundet; hug det om; hvorfor skal det tilmed g\u00f8re Jorden unyttig?\n13:8 Men han svarede og sagde til ham: Herre! lad det st\u00e5 endnu dette \u00c5r, indtil jeg f\u00e5r gravet om det og g\u00f8det det;\n13:9 m\u00e5ske vil det b\u00e6re Frugt i Fremtiden; men hvis ikke, da hug det om!\"\n13:10 Men han l\u00e6rte i en af Synagogerne p\u00e5 Sabbaten.\n13:11 Og se, der var en Kvinde, som havde haft en Svagheds \u00c5nd i atten \u00c5r, og hun var sammenb\u00f8jet og kunde aldeles ikke rette sig op.\n13:12 Men da Jesus s\u00e5 hende, kaldte han p\u00e5 hende og sagde til hende: \"Kvinde! du er l\u00f8st fra din Svaghed.\"\n13:13 Og han lagde H\u00e6nderne p\u00e5 hende; og straks rettede hun sig op og priste Gud.\n13:14 Men Synagogeforstanderen, som var vred, fordi Jesus helbredte p\u00e5 Sabbaten, tog til Orde og sagde til Folkeskaren: \"Der er seks Dage, p\u00e5 hvilke man b\u00f8r arbejde; kommer derfor p\u00e5 dem og lader eder helbrede, og ikke p\u00e5 Sabbatsdagen!\"\n13:15 Men Herren svarede ham og sagde: \"I Hyklere! l\u00f8ser ikke enhver iblandt eder sin Okse eller sit Asen fra Krybben p\u00e5 Sabbaten og f\u00f8rer dem til Vands?\n13:16 Men denne, som er en Abrahams Datter, hvem Satan har bundet, se, i atten \u00c5r, burde hun ikke l\u00f8ses fra dette B\u00e5nd p\u00e5 Sabbatsdagen?\"\n13:17 Og da han sagde dette, bleve alle hans Modstandere besk\u00e6mmede; og hele Skaren gl\u00e6dede sig over alle de herlige Gerninger, som gjordes af ham.\n13:18 Han sagde da: \"Hvad ligner Guds Rige, og hvormed skal jeg ligne det?\n13:19 Det ligner et Sennepskorn, som et Menneske tog og lagde i sin Have; og det voksede og blev til et Tr\u00e6, og Himmelens Fugle byggede Rede i dets Grene.\"\n13:20 Og atter sagde han: \"Hvormed skal jeg ligne Guds Rige?\n13:21 Det ligner en Surdejg, som en Kvinde tog og lagde ned i tre M\u00e5l Mel, indtil det blev syret alt sammen.\"\n13:22 Og han gik igennem Byer og Landsbyer og l\u00e6rte og tog Vejen til Jerusalem.\n13:23 Men en sagde til ham: \"Herre mon de ere f\u00e5, som blive frelste?\" Da sagde han til dem:\n13:24 \"K\u00e6mper for at komme ind igennem den sn\u00e6vre Port; thi mange, siger jeg eder, skulle s\u00f8ge at komme ind og ikke form\u00e5 det.\n13:25 Fra den Stund Husbonden er st\u00e5et op og har lukket D\u00f8ren, og I begynde at st\u00e5 udenfor og banke p\u00e5 D\u00f8ren og sige: Herre, luk op for os! da vil han svare og sige til eder: Jeg kender eder ikke, hvorfra I ere;\n13:26 da skulle I begynde at sige: vi spiste og drak for dine \u00d8jne, og du l\u00e6rte p\u00e5 vore Gader,\n13:27 og han skal sige: Jeg siger eder, jeg kender eder ikke, hvorfra I ere; viger bort fra mig, alle I, som \u00f8ve Uret!\n13:28 Der skal der v\u00e6re Gr\u00e5d og T\u00e6nders Gnidsel, n\u00e5r I m\u00e5 se Abraham og Isak og Jakob og alle Profeterne i Guds Rige, men eder selv blive kastede udenfor.\n13:29 Og de skulle komme fra \u00d8ster og Vester og fra Norden og S\u00f8nden og sidde til Bords i Guds Rige.\n13:30 Og se, der er sidste, som skulle v\u00e6re iblandt de f\u00f8rste, og der er f\u00f8rste, som skulle v\u00e6re iblandt de sidste.\"\n13:31 I den samme Stund kom nogle Faris\u00e6ere og sagde til ham: \"G\u00e5 bort, og drag herfra; thi Herodes vil sl\u00e5 dig ihjel.\"\n13:32 Og han sagde til dem: \"G\u00e5r hen og siger til denne R\u00e6v: Se, jeg uddriver onde \u00c5nder og fuldf\u00f8rer Helbredelser i Dag og i Morgen, og p\u00e5 den tredje dag fuldendes jeg.\n13:33 Dog b\u00f8r jeg vandre i Dag og i Morgen og den Dag derefter; thi det s\u00f8mmer sig ikke, at en Profet dr\u00e6bes uden for Jerusalem.\n13:34 Jerusalem! Jerusalem! som ihjelsl\u00e5r Profeterne og stener dem, som ere sendte til dig! hvor ofte vilde jeg samle dine B\u00f8rn, ligesom en H\u00f8ne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke.\n13:35 Se, eders Hus overlades til eder selv. Men jeg siger eder: I skulle ingenlunde se mig, f\u00f8rend den Tid kommer, da I sige: Velsigtnet v\u00e6re den, som kommer, i Herrens Navn!\"\n14:1 Og det skete, da han kom ind i en af de \u00f8verste Faris\u00e6eres Hus p\u00e5 en Sabbat for at holde M\u00e5ltid, at de toge Vare p\u00e5 ham.\n14:2 Og se, der stod en vattersottig Mand foran ham.\n14:3 Og Jesus tog til Orde og sagde til de lovkyndige og Faris\u00e6erne: \"Er det tilladt at helbrede p\u00e5 Sabbaten eller ej?\"\n14:4 Men de tav. Og han tog p\u00e5 ham og helbredte ham og lod ham fare.\n14:5 Og han tog til Orde og sagde til dem: \"Hvem er der iblandt eder, som ikke straks, n\u00e5r hans S\u00f8n eller Okse falder i en Br\u00f8nd, drager dem op p\u00e5 Sabbatsdagen?\"\n14:6 Og de kunde ikke give Svar derp\u00e5.\n14:7 Men han sagde en Lignelse til de budne, da han gav Agt p\u00e5, hvorledes de udvalgte sig de \u00f8verste Pladser ved Bordet, og sagde til dem:\n14:8 \"N\u00e5r du bliver buden af nogen til Bryllup, da s\u00e6t dig ikke \u00f8verst til Bords, for at ikke en fornemmere end du m\u00e5tte v\u00e6re buden af ham,\n14:9 og han, som indb\u00f8d dig og ham, m\u00e5tte komme og sige til dig: Giv denne Plads, og du da med Skam komme til at sidde nederst.\n14:10 Men n\u00e5r du bliver buden, da g\u00e5 hen og s\u00e6t dig nederst, for at, n\u00e5r han kommer, som har indbudt dig, han da m\u00e5 sige til dig: Ven! s\u00e6t dig h\u00f8jere op; da skal du have \u00c6re for alle dem, som sidde til Bords med dig.\n14:11 Thi enhver, som Oph\u00f8jer sig selv, skal fornedres; og den, som fornedrer sig selv, skal oph\u00f8jes.\"\n14:12 Men han sagde ogs\u00e5 til ham, som havde indbudt ham: \"N\u00e5r du g\u00f8r Middags- eller Aftensm\u00e5ltid, da byd ikke dine Venner, ej heller dine Br\u00f8dre, ej heller dine Fr\u00e6nder, ej heller rige Naboer, for at ikke ogs\u00e5 de skulle indbyde dig igen, og du f\u00e5 Vederlag.\n14:13 Men n\u00e5r du g\u00f8r et G\u00e6stebud, da indbyd fattige, vanf\u00f8re, lamme, blinde!\n14:14 S\u00e5 skal du v\u00e6re salig; thi de have intet at geng\u00e6lde dig med; men det skal geng\u00e6ldes dig i de retf\u00e6rdiges Opstandelse.\"\n14:15 Men da en af dem, som sade med til Bords, h\u00f8rte dette, sagde han til ham: \"Salig er den, som holder M\u00e5ltid i Guds Rige.\"\n14:16 Men han sagde til ham: \"der var en Mand, som gjorde en stor Nadver og indb\u00f8d mange.\n14:17 Og han udsendte sin Tjener p\u00e5 Nadverens Time for at sige til de budne: Kommer! thi nu er det beredt.\n14:18 Og de begyndte alle som een at undskylde sig. Den f\u00f8rste sagde til ham: Jeg har k\u00f8bt en Mark og har n\u00f8dig at g\u00e5 ud og se den; jeg beder dig, hav mig undskyldt!\n14:19 Og en anden sagde: Jeg har k\u00f8bt fem Par Okser og g\u00e5r hen at pr\u00f8ve dem; jeg beder dig, hav mig undskyldt!\n14:20 Og en anden sagde: Jeg har taget mig en Hustru til \u00c6gte, og derfor kan jeg ikke komme.\n14:21 Og Tjeneren kom og meldte sin Herre dette; da blev Husbonden vred og sagde til sin Tjener: G\u00e5 hurtig ud p\u00e5 Byens Str\u00e6der og Gader, og f\u00f8r de fattige og vanf\u00f8re og lamme og blinde herind!\n14:22 Og Tjeneren sagde: Herre! det er sket, som du befalede, og der er endnu Rum.\n14:23 Og Herre sagde til Tjeneren: G\u00e5 ud p\u00e5 Vejene og ved G\u00e6rderne og n\u00f8d dem til at g\u00e5 ind, for at mit Hus kan blive fuldt.\n14:24 Thi jeg siger eder, at ingen af hine M\u00e6nd, som vare budne, skal smage min Nadver.\"\n14:25 Men store Skarer gik med ham, og han vendte sig og sagde til dem:\n14:26 \"Dersom nogen kommer til mig og ikke hader sin Fader og Moder og Hustru og B\u00f8rn og Br\u00f8dre og S\u00f8stre, ja endog sit eget Liv, kan han ikke v\u00e6re min Discipel.\n14:27 Den, som ikke b\u00e6rer sit Kors og f\u00f8lger efter mig, kan ikke v\u00e6re min Discipel.\n14:28 Thi hvem iblandt eder, som vil bygge et T\u00e5rn, s\u00e6tter sig ikke f\u00f8rst hen og beregner Omkostningen, om han har nok til at fuldf\u00f8re det,\n14:29 for at ikke, n\u00e5r han f\u00e5r lagt Grunden og ej kan fuldende det, alle, som se det, skulle begynde at spotte ham og sige:\n14:30 Dette Menneske begyndte at bygge og kunde ikke fuldende det.\n14:31 Eller hvilken Konge, som drager ud for at g\u00e5 i Kamp imod en anden Konge, s\u00e6tter sig ikke f\u00f8rst hen og r\u00e5dsl\u00e5r, om han er m\u00e6gtig til med ti Tusinde at m\u00f8de den, som kommer imod ham med tyve Tusinde?\n14:32 Men hvis ikke, sender han, medens den anden endnu er langt borte, Sendebud hen og underhandler om Fred.\n14:33 S\u00e5ledes kan da ingen af eder, som ikke forsager alt det, han ejer, v\u00e6re min Discipel.\n14:34 Saltet er alts\u00e5 godt; men dersom ogs\u00e5 Saltet mister sin Kraft, hvorved skal det da f\u00e5 den igen?\n14:35 Det er ikke tjenligt hverken til Jord eller til G\u00f8dning; man kaster det ud. Den, som har \u00d8ren at h\u00f8re med, han h\u00f8re!\"\n15:1 Men alle Toldere og Syndere holdt sig n\u00e6r til ham for at h\u00f8re ham.\n15:2 Og b\u00e5de Faris\u00e6erne og de skriftkloge knurrede og sagde: \"Denne tager imod Syndere og spiser med dem.\"\n15:3 Men han talte denne Lignelse til dem og sagde:\n15:4 \"Hvilket Menneske af eder, som har hundrede F\u00e5r og har mistet eet af dem, forlader ikke de ni og halvfemsindstyve i \u00d8rkenen og g\u00e5r ud efter det, han har mistet, indtil han finder det?\n15:5 Og n\u00e5r han har fundet det, l\u00e6gger han det p\u00e5 sine Skuldre med Gl\u00e6de.\n15:6 Og n\u00e5r han kommer hjem, sammenkalder han sine Venner og Naboer og siger til dem: Gl\u00e6der eder med mig; thi jeg har fundet mit F\u00e5r, som jeg havde mistet.\n15:7 Jeg siger eder: S\u00e5ledes skal der v\u00e6re Gl\u00e6de i Himmelen over een Synder, som omvender sig, mere end over ni og halvfemsindstyve retf\u00e6rdige, som ikke tr\u00e6nge til Omvendelse.\n15:8 Eller hvilken Kvinde, som har ti Drakmer og taber een Drakme, t\u00e6nder ikke Lys og fejer Huset og s\u00f8ger med Flid, indtil hun finder den?\n15:9 Og n\u00e5r hun har fundet den, sammenkalder hun sine Veninder og Naboersker og siger: Gl\u00e6der eder med mig; thi jeg har fundet den Drakme, som jeg havde tabt.\n15:10 S\u00e5ledes, siger jeg eder, bliver der Gl\u00e6de hos Guds Engle over een Synder, som omvender sig.\"\n15:11 Men han sagde: \"En Mand havde to S\u00f8nner.\n15:12 Og den yngste af dem sagde til Faderen: Fader! giv mig den Del af Formuen, som tilfalder mig. Og han skiftede Godset imellem dem.\n15:13 Og ikke mange Dage derefter samlede den yngste S\u00f8n alt sit og drog udenlands til et fjernt Land og \u00f8dte der sin Formue i et ryggesl\u00f8st Levned.\n15:14 Men da han havde sat alt til, blev der en sv\u00e6r Hungersn\u00f8d i det samme Land; og han begyndte at lide Mangel.\n15:15 Og han gik hen og holdt sig til en af Borgerne der i Landet, og denne sendte ham ud p\u00e5 sine Marker for at vogte Svin.\n15:16 Og han attr\u00e5ede at fylde sin Bug med de B\u00f8nner, som Svinene \u00e5de; og ingen gav ham noget.\n15:17 Men han gik i sig selv og sagde: Hvor mange Daglejere hos min Fader have ikke Br\u00f8d i Overfl\u00f8dighed? men jeg omkommer her af Hunger.\n15:18 Jeg vil st\u00e5 op og g\u00e5 til min Fader og sige til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig,\n15:19 jeg er ikke l\u00e6nger v\u00e6rd at kaldes din S\u00f8n, g\u00f8r mig som en af dine Daglejere!\n15:20 Og han stod op og kom til sin Fader. Men da han endnu var langt borte, s\u00e5 hans Fader ham og ynkedes inderligt, og han l\u00f8b til og faldt ham om Halsen og kyssede ham.\n15:21 Men S\u00f8nnen sagde til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, jeg er ikke l\u00e6nger v\u00e6rd at kaldes din S\u00f8n.\n15:22 Men Faderen sagde til sine Tjenere: Henter det bedste Kl\u00e6debon frem, og if\u00f8rer ham det, og giver ham en Ring p\u00e5 hans H\u00e5nd og Sko p\u00e5 F\u00f8dderne;\n15:23 og henter Fedekalven og slagter den, og lader os spise og v\u00e6re lystige!\n15:24 Thi denne min S\u00f8n var d\u00f8d og er bleven levende igen, han var fortabt og er funden. Og de begyndte at v\u00e6re lystige!\n15:25 Men hans \u00e6ldste S\u00f8n var p\u00e5 Marken, og da han kom og n\u00e6rmede sig Huset, h\u00f8rte han Musik og Dans.\n15:26 Og han kaldte en af Karlene til sig og spurgte, hvad dette var?\n15:27 Men han sagde til ham: Din Broder er kommen, og din Fader har slagtet Fedekalven, fordi han har f\u00e5et ham sund igen.\n15:28 Men han blev vred og vilde ikke g\u00e5 ind. Men hans Fader gik ud og bad ham.\n15:29 Men han svarede og sagde til Faderen: Se, s\u00e5 mange \u00c5r har jeg tjent dig, og aldrig har jeg overtr\u00e5dt noget af dine Bud, og du har aldrig givet mig et Kid, for at jeg kunde v\u00e6re lystig med mine Venner.\n15:30 Men da denne din S\u00f8n kom, som har fort\u00e6ret dit Gods med Sk\u00f8ger, slagtede du Fedekalven til ham.\n15:31 Men han sagde til ham: Barn! du er altid hos mig, og alt mit er dit.\n15:32 Men man burde v\u00e6re lystig og gl\u00e6de sig, fordi denne din Broder var d\u00f8d og er bleven levende og var fortabt og er funden.\"\n16:1 Men han sagde ogs\u00e5 til Disciplene: \"Der var en rig Mand, som havde en Husholder, og denne blev angiven for ham som en, der \u00f8dte hans Ejendom.\n16:2 Og han lod ham kalde og sagde til ham: Hvad er dette, jeg h\u00f8rer om dig? Afl\u00e6g Regnskabet for din Husholdning; thi du kan ikke l\u00e6nger v\u00e6re Husholder.\n16:3 Men Husholderen sagde ved sig selv: Hvad skal jeg g\u00f8re, efterdi min Herre tager Husholdningen fra mig? Jeg form\u00e5r ikke at Grave, jeg skammer mig ved at tigge.\n16:4 Nu ved jeg, hvad jeg vil g\u00f8re, for af de skulle modtage mig i deres Huse, n\u00e5r jeg bliver sat fra Husholdningen.\n16:5 Og han kaldte hver enkelt af sin Herres Skyldnere til sig og sagde til den f\u00f8rste: Hvor meget er du min Herre skyldig?\n16:6 Men han sagde: Hundrede Fade Olie. Og han sagde til ham: Tag dit Skyldbrev, og s\u00e6t dig hurtig ned og skriv halvtredsindstyve!\n16:7 Derefter sagde han til en anden: Men du, hvor meget er du skyldig? Men han sagde: Hundrede M\u00e5l Hvede. Han siger til ham: Tag dit Skyldbrev og skriv firsindstyve!\n16:8 Og Herren roste den uretf\u00e6rdige Husholder, fordi han havde handlet klogelig; thi denne Verdens B\u00f8rn ere klogere end Lysets B\u00f8rn imod deres egen Sl\u00e6gt.\n16:9 Og jeg siger eder: G\u00f8rer eder Venner ved Uretf\u00e6rdighedens Mammon, for at de, n\u00e5r det er forbi med den, m\u00e5 modtage eder i de evige Boliger.\n16:10 Den, som er tro i det mindste, er ogs\u00e5 tro i meget, og den, som er uretf\u00e6rdig i det mindste, er ogs\u00e5 uretf\u00e6rdig i meget.\n16:11 Dersom I da ikke have v\u00e6ret tro i den uretf\u00e6rdige Mammon, hvem vil da betro eder den sande?\n16:12 Og dersom I ikke have v\u00e6ret tro i det, som andre eje, hvem vil da give eder noget selv at eje?\n16:13 Ingen Tjener kan tjene to Herrer; thi han vil enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og ringeagte den anden; I kunne ikke tjene Gud og Mammon.\"\n16:14 Men alt dette h\u00f8rte Faris\u00e6erne, som vare pengegerrige, og de spottede ham.\n16:15 Og han sagde til dem: \"I ere de, som g\u00f8re eder selv retf\u00e6rdige for Menneskene; men Gud kender eders Hjerter; thi det, som er h\u00f8jt iblandt Mennesker, er en Vederstyggelighed for Gud.\n16:16 Loven og Profeterne vare indtil Johannes; fra den Tid forkyndes Evangeliet om Guds Rige, og enhver tr\u00e6nger derind med Vold.\n16:17 Men det er lettere, at Himmelen og Jorden forg\u00e5, end at en T\u00f8ddel af Loven bortfalder.\n16:18 Hver, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til \u00c6gte, bedriver Hor; og hver, som tager til \u00c6gte en Kvinde, der er skilt fra sin Mand, bedriver Hor.\n16:19 Men der var en rig Mand, og han kl\u00e6dte sig i Purpur og kostbart Linned og levede hver Dag i Fryd og Herlighed.\n16:20 Men en fattig ved Navn Lazarus var lagt ved hans Port, fuld af S\u00e5r.\n16:21 Og han attr\u00e5ede at m\u00e6ttes af det, som faldt fra den Riges Bord; men ogs\u00e5 Hundene kom og slikkede hans S\u00e5r.\n16:22 Men det skete, at den fattige d\u00f8de, og at han blev henb\u00e5ren af Englene i Abrahams Sk\u00f8d; men den rige d\u00f8de ogs\u00e5 og blev begravet.\n16:23 Og da han slog sine \u00d8jne op i D\u00f8dsriget, hvor han var i Pine, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans Sk\u00f8d.\n16:24 Og han r\u00e5bte og sagde: Fader Abraham! forbarm dig over mig, og send Lazarus, for at han kan dyppe det yderste af sin Finger i Vand og l\u00e6ske min Tunge; thi jeg pines svarlig i denne Lue.\n16:25 Men Abraham sagde: Barn! kom i Hu, at du har f\u00e5et dit gode i din Livstid, og Lazarus liges\u00e5 det onde; men nu tr\u00f8stes han her, og du pines.\n16:26 Og foruden alt dette er der f\u00e6stet et stort Sv\u00e6lg imellem os og eder, for at de, som ville fare herfra over til eder, ikke skulle kunne det, og de ikke heller skulle fare derfra over til os.\n16:27 Men han sagde: S\u00e5 beder jeg dig, Fader! at du vil sende ham til min Faders Hus\n16:28 thi jeg har fem Br\u00f8dre for at han kan vidne for dem, for at ikke ogs\u00e5 de skulle komme i dette Pinested.\n16:29 Men Abraham siger til ham: De have Moses og Profeterne, lad dem h\u00f8re dem!\n16:30 Men han sagde: Nej, Fader Abraham! men dersom nogen fra de d\u00f8de kommer til dem, ville de omvende sig.\n16:31 Men han sagde til ham: H\u00f8re de ikke Moses og Profeterne, da lade de sig heller ikke overbevise, om nogen opst\u00e5r fra de d\u00f8de.\"\n17:1 Men han sagde til sine Disciple: \"Det er umuligt, at Forargelser ikke skulde komme; men ve den, ved hvem de komme!\n17:2 Det er bedre for ham, om en M\u00f8llesten er lagt om hans Hals, og han er kastet i Havet end at han skulde forarge een af disse sm\u00e5.\n17:3 Vogter p\u00e5 eder selv! Dersom din Broder synder, da irettes\u00e6t ham; og dersom han angrer, da tilgiv ham!\n17:4 Og dersom han syv Gange om Dagen synder imod dig og syv Gange vender tilbage til dig og siger: Jeg angrer det, da skal du tilgive ham.\"\n17:5 Og Apostlene sagde til Herren: \"Giv os mere Tro!\"\n17:6 Men Herren sagde: \"Dersom I havde Tro som et Sennepskorn, da kunde I sige til dette Morb\u00e6rfigentr\u00e6: Ryk dig op med Rode, og plant dig i Havet, og det skulde adlyde eder.\n17:7 Men hvem af eder, som har en Tjener, der pl\u00f8jer eller vogter, siger til ham, n\u00e5r han kommer hjem fra Marken: G\u00e5 straks hen og s\u00e6t dig til Bords?\n17:8 Vil han ikke tv\u00e6rtimod sige til ham: Tilbered, hvad jeg skal have til Nadver, og bind op om dig, og vart mig op, medens jeg spiser og drikker; og derefter m\u00e5 du spise og drikke?\n17:9 Mon han takker Tjeneren, fordi han gjorde det, som var befalet? Jeg mener det ikke.\n17:10 S\u00e5ledes skulle ogs\u00e5 I, n\u00e5r I have gjort alle de Ting, som ere eder befalede, sige: Vi ere unyttige Tjenere; kun hvad vi vare skyldige at g\u00f8re, have vi gjort.\"\n17:11 Og det skete, medens han var p\u00e5 Vej til Jerusalem, at han drog midt imellem Samaria og Galil\u00e6a.\n17:12 Og da han gik ind i en Landsby, m\u00f8dte der ham ti spedalske M\u00e6nd, som stode langt borte,\n17:13 og de opl\u00f8ftede R\u00f8sten og sagde: \"Jesus, Mester, forbarm dig over os!\"\n17:14 Og da han s\u00e5 dem, sagde han til dem: \"G\u00e5r hen og fremstiller eder for Pr\u00e6sterne!\" Og det skete, medens de gik bort, bleve de rensede.\n17:15 Men en af dem vendte tilbage, da han s\u00e5, at han var helbredt, og priste Gud med h\u00f8j R\u00f8st.\n17:16 Og han faldt p\u00e5 sit Ansigt for hans F\u00f8dder og takkede ham; og denne var en Samaritan.\n17:17 Men Jesus svarede og sagde: \"Bleve ikke de ti rensede? hvor ere de ni?\n17:18 Fandtes der ingen, som vendte tilbage for at give Gud \u00c6re, uden denne fremmede?\"\n17:19 Og han sagde til ham:\"St\u00e5 op, g\u00e5 bort; din Tro har frelst dig!\"\n17:20 Men da han blev spurgt af Faris\u00e6erne om, n\u00e5r Guds Rige kommer, svarede han dem og sagde: \"Guds Rige kommer ikke s\u00e5ledes, at man kan vise derp\u00e5.\n17:21 Ikke heller vil man sige: Se her, eller: Se der er det; thi se, Guds Rige er inden i eder.\"\n17:22 Men han sagde til Disciplene: \"Der skal komme Dage, da I skulle attr\u00e5 at se en af Menneskes\u00f8nnens Dage, og I skulle ikke se den.\n17:23 Og siger man til eder: Se der, eller: Se her er han, s\u00e5 g\u00e5r ikke derhen, og l\u00f8ber ikke derefter!\n17:24 Thi ligesom Lynet, n\u00e5r det lyner fra den ene Side af Himmelen, skinner til den anden Side af Himmelen, s\u00e5ledes skal Menneskes\u00f8nnen v\u00e6re p\u00e5 sin Dag.\n17:25 Men f\u00f8rst b\u00f8r han lide meget og forkastes af denne Sl\u00e6gt.\n17:26 Og som det skete i Noas Dage, s\u00e5ledes skal det ogs\u00e5 v\u00e6re i Menneskes\u00f8nnens Dage:\n17:27 De spiste, drak, toge til \u00c6gte, bleve bortgiftede indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken, og Syndfloden kom og \u00f8delagde alle.\n17:28 Ligeledes, som det skete i Loths Dage: De spiste, drak, k\u00f8bte, solgte, plantede, byggede;\n17:29 men p\u00e5 den Dag, da Loth gik ud af Sodoma, regnede Ild og Svovl ned fra Himmelen og \u00f8delagde dem alle:\n17:30 p\u00e5 samme M\u00e5de skal det v\u00e6re p\u00e5 den Dag, da Menneskes\u00f8nnen \u00e5benbares.\n17:31 P\u00e5 den dag skal den, som er p\u00e5 Taget og har sine Ejendele i Huset, ikke stige ned for at hente dem; og liges\u00e5 skal den, som er p\u00e5 Marken, ikke vende tilbage igen!\n17:32 Kommer Loths Hustru i Hu!\n17:33 Den, som s\u00f8ger at bj\u00e6rge sit Liv, skal miste det; og den, som mister det, skal beholde Livet.\n17:34 Jeg siger eder: I den Nat skulle to M\u00e6nd v\u00e6re p\u00e5 eet Leje; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.\n17:35 To Kvinder skulle male p\u00e5 samme Kv\u00e6rn; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.\n17:36 To M\u00e6nd skulle v\u00e6re p\u00e5 Marken; den ene skal tages med. og den anden skal lades tilbage.\"\n17:37 Og de svare og sige til ham: \"Hvor, Herre?\" Men han sagde til dem: \"Hvor \u00c5dselet er, der ville ogs\u00e5 \u00d8rnene samle sig.\"\n18:1 Men han talte til dem en Lignelse om, at de burde altid bede og ikke blive tr\u00e6tte,\n18:2 og sagde: \"Der var i en By en Dommer, som ikke frygtede Gud og ikke unds\u00e5 sig for noget Menneske.\n18:3 Og der var en Enke i den By, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig Ret over min Modpart!\n18:4 Og l\u00e6nge vilde han ikke. Men derefter sagde han ved sig selv: Om jeg end ikke frygter Gud, ej heller undser mig for noget Menneske,\n18:5 s\u00e5 vil jeg dog, efterdi denne Enke volder mig Besv\u00e6r, skaffe Hende Ret, for at hun ikke uoph\u00f8rligt skal komme og plage mig.\"\n18:6 Men Herren sagde: \"H\u00f8rer, hvad den uretf\u00e6rdige Dommer siger!\n18:7 Skulde da Gud ikke skaffe sine udvalgte Ret, de, som r\u00e5be til ham Dag og Nat? og er han ikke langmodig, n\u00e5r det g\u00e6lder dem?\n18:8 Jeg siger eder, han skal skaffe dem Ret i Hast. Men mon Menneskes\u00f8nnen, n\u00e5r han kommer, vil finde Troen p\u00e5 Jorden?\"\n18:9 Men han sagde ogs\u00e5 til nogle, som stolede p\u00e5 sig selv, at de vare retf\u00e6rdige, og foragtede de andre, denne Lignelse:\n18:10 \"Der gik to M\u00e6nd op til Helligdommen for at bede; den ene var en Faris\u00e6er, og den anden en Tolder.\n18:11 Faris\u00e6eren stod og bad ved sig selv s\u00e5ledes: Gud! Jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker, R\u00f8vere, uretf\u00e6rdige, Horkarle, eller ogs\u00e5 som denne Tolder.\n18:12 Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af al min indt\u00e6gt.\n18:13 Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opl\u00f8fte \u00d8jnene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, v\u00e6r mig Synder n\u00e5dig!\n18:14 Jeg siger eder: Denne gik retf\u00e6rdiggjort hjem til sit Hus fremfor den anden; thi enhver, som Oph\u00f8jer sig selv, skal fornedres; men den, som fornedrer sig selv, skal oph\u00f8jes.\"\n18:15 Men de bare ogs\u00e5 de sm\u00e5 B\u00f8rn til ham, for at han skulde r\u00f8re ved dem; men da Disciplene s\u00e5 det, truede de dem.\n18:16 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: \"Lader de sm\u00e5 B\u00f8rn komme til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige h\u00f8rer s\u00e5danne til.\n18:17 Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det.\"\n18:18 Og en af de \u00d8verste spurgte ham og sagde: \"Gode Mester! hvad skal jeg g\u00f8re, for at jeg kan arve et evigt Liv?\"\n18:19 Men Jesus sagde til ham: \"Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god uden een, nemlig Gud.\n18:20 Du kender Budene: Du m\u00e5 ikke bedrive Hor; du m\u00e5 ikke sl\u00e5 ihjel; du m\u00e5 ikke stj\u00e6le; du m\u00e5 ikke sige falsk Vidnesbyrd; \u00c6r din Fader og din Moder.\"\n18:21 Men han sagde: \"Det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af.\"\n18:22 Men da Jesus h\u00f8rte det, sagde han til ham: \"Endnu een Ting fattes dig: S\u00e6lg alt, hvad du har, og uddel det til fattige, s\u00e5 skal du have en Skat i Himmelen; og kom s\u00e5 og f\u00f8lg mig!\"\n18:23 Men da han h\u00f8rte dette, blev han dybt bedr\u00f8vet; thi han var s\u00e5re rig.\n18:24 Men da Jesus s\u00e5, at han blev dybt bedr\u00f8vet, sagde han: \"Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!\n18:25 thi det er lettere for en Kamel at g\u00e5 igennem et N\u00e5le\u00f8je end for en rig at g\u00e5 ind i Guds Rige.\"\n18:26 Men de, som h\u00f8rte det, sagde: \"Hvem kan da blive frelst?\"\n18:27 Men han sagde: \"Hvad der er umuligt for Mennesker, det er muligt for Gud.\"\n18:28 Men Peter sagde: \"Se, vi have forladt vort eget og fulgt dig.\"\n18:29 Men han sagde til dem: \"Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller For\u00e6ldre eller Br\u00f8dre eller Hustru eller B\u00f8rn for Guds Riges Skyld,\n18:30 uden at han skal f\u00e5 det mange Fold igen i denne Tid og i den kommende Verden et evigt Liv.\"\n18:31 Men han tog de tolv til sig og sagde til dem: \"Se, vi drage op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Profeterne, skulle fuldbyrdes p\u00e5 Menneskes\u00f8nnen.\n18:32 Thi han skal overgives til Hedningerne og spottes, forh\u00e5nes og bespyttes,\n18:33 og de skulle hudstryge og ihjelsl\u00e5 ham; og p\u00e5 den tredje Dag skal han opst\u00e5.\"\n18:34 Og de fattede intet deraf, og dette Ord var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt.\n18:35 Men det skete, da han n\u00e6rmede sig til Jeriko, sad der en blind ved Vejen og tiggede.\n18:36 Og da han h\u00f8rte en Skare g\u00e5 forbi, spurgte han, hvad dette var.\n18:37 Men de fortalte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi.\n18:38 Og han r\u00e5bte og sagde:\"Jesus, du Davids S\u00f8n,forbarm dig over mig!\"\n18:39 Og de, som gik foran, truede ham, for at han skulde tie; men han r\u00e5bte meget st\u00e6rkere: \"Du Davids S\u00f8n, forbarm dig over mig!\"\n18:40 Og Jesus stod stille og b\u00f8d, at han skulde f\u00f8res til ham; men da han kom n\u00e6r til ham, spurgte han ham og sagde:\n18:41 \"Hvad vil du, at jeg skal g\u00f8re for dig?\" Men han sagde: \"Herre! at jeg m\u00e5 blive seende.\"\n18:42 Og Jesus sagde til ham: \"Bliv seende! din Tro har frelst dig.\"\n18:43 Og straks blev han seende, og han fulgte ham og priste Gud; og hele Folket lovpriste Gud, da de s\u00e5 det.\n19:1 Og han kom ind i Jeriko og drog derigennem.\n19:2 Og se, der var en Mand, som hed Zak\u00e6us; han var Overtolder, og han var rig.\n19:3 Og han s\u00f8gte at f\u00e5 at se, hvem der var Jesus, og kunde ikke for Skaren, fordi han var lille af V\u00e6kst.\n19:4 Og han l\u00f8b forud og steg op i et Morb\u00e6r Figentr\u00e6, for at han kunde se ham; thi han skulde komme frem ad den Vej.\n19:5 Og da Jesus kom til Stedet, s\u00e5 han op og blev ham var og sagde til ham: \"Zak\u00e6us! skynd dig og stig ned; thi jeg skal i Dag blive i dit Hus.\"\n19:6 Og han skyndte sig og steg ned og tog imod ham med Gl\u00e6de.\n19:7 Og da de s\u00e5 det, knurrede de alle og sagde: \"Han er g\u00e5et ind for at tage Herberge hos en syndig Mand.\"\n19:8 Men Zak\u00e6us stod frem og sagde til Herren: \"Se, Herre! Halvdelen af min Ejendom giver jeg de fattige; og dersom jeg har besveget nogen for noget, da giver jeg det fire Fold igen.\"\n19:9 Men Jesus sagde til ham: \"I Dag er der blevet dette Hus Frelse til Del, efterdi ogs\u00e5 han er en Abrahams S\u00f8n;\n19:10 thi Menneskes\u00f8nnen er kommen for at s\u00f8ge og frelse det fortabte.\"\n19:11 Men medens de h\u00f8rte p\u00e5 dette, fortsatte han og sagde en Lignelse, fordi han var n\u00e6r ved Jerusalem, og de mente, at Guds Rige skulde straks komme til Syne.\n19:12 Han sagde da: \"En h\u00f8jb\u00e5ren Mand drog til et fjernt Land for at f\u00e5 Kongemagt og vende tilbage igen.\n19:13 Men han kaldte ti af sine Tjenere og gav dem ti Pund og sagde til dem: K\u00f8bsl\u00e5r dermed, indtil jeg kommer.\n19:14 Men hans Medborgere hadede ham og skikkede Sendebud efter ham og lod sige: Vi ville ikke, at denne skal v\u00e6re Konge over os.\n19:15 Og det skete, da han kom igen, efter at han havde f\u00e5et Kongemagten, sagde han, at disse Tjenere, hvem han havde givet Pengene, skulde kaldes for ham, for at han kunde f\u00e5 at vide, hvad hver havde vundet.\n19:16 Og den f\u00f8rste tr\u00e5dte frem og sagde: Herre! dit Pund har erhvervet ti Pund til.\n19:17 Og han sagde til ham: Vel, du gode Tjener! efterdi du har v\u00e6ret tro i det mindste, skal du have Magt over ti Byer.\n19:18 Og den anden kom og sagde: Herre! dit Pund har indbragt fem Pund.\n19:19 Men han sagde ogs\u00e5 til denne: Og du skal v\u00e6re over fem Byer.\n19:20 Og en anden kom og sagde: Herre! se, her er dit Pund, som jeg har haft liggende i et T\u00f8rkl\u00e6de.\n19:21 Thi jeg frygtede for dig, efterdi du er en streng Mand; du tager, hvad du ikke lagde, og h\u00f8ster, hvad du ikke s\u00e5ede.\n19:22 Han siger til ham: Efter din egen Mund d\u00f8mmer jeg dig, du onde Tjener! Du vidste, at jeg er en streng Mand, som tager, hvad jeg ikke lagde, og h\u00f8ster, hvad jeg ikke s\u00e5ede;\n19:23 hvorfor gav du da ikke mine Penge til Vekselbordet, s\u00e5 jeg ved min Hjemkomst kunde have kr\u00e6vet dem med Rente?\n19:24 Og han sagde til dem, som stode hos: Tager Pundet fra ham, og giver det til ham, som har de ti Pund.\n19:25 Og de sagde til ham: Herre! han har ti Pund.\n19:26 Jeg siger eder, at enhver, som har, ham skal der gives; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.\n19:27 Men f\u00f8rer disse mine Fjender hid, som ikke vilde, at jeg skulde v\u00e6re Konge over dem, og hugger dem ned for mine \u00d8jne!\"\n19:28 Og da han havde sagt dette, gik han foran og drog op til Jerusalem.\n19:29 Og det skete, da han n\u00e6rmede sig til Bethfage og Bethania ved det Bjerg, som kaldes Oliebjerget, udsendte han to af sine Disciple og sagde:\n19:30 \"G\u00e5r hen til den Landsby, som ligger lige for eder. N\u00e5r I komme derind, skulle I finde et F\u00f8l bundet, p\u00e5 hvilket der endnu aldrig har siddet noget Menneske; og l\u00f8ser det, og f\u00f8rer det hid!\n19:31 Og dersom nogen sp\u00f8rger eder: Hvorfor l\u00f8se I det? da skulle I sige s\u00e5ledes: Herren har Brug for det.\"\n19:32 Men de udsendte gik hen og fandt det, ligesom han havde sagt dem.\n19:33 Men da de l\u00f8ste F\u00f8llet, sagde dets Herrer til dem: \"Hvorfor l\u00f8se I F\u00f8llet?\"\n19:34 Og de sagde: \"Herren har Brug for det.\"\n19:35 Og de f\u00f8rte det til Jesus, og de lagde deres Kl\u00e6der p\u00e5 F\u00f8llet og lod Jesus s\u00e6tte sig derp\u00e5.\n19:36 Og da han drog frem, bredte de deres Kl\u00e6der under ham p\u00e5 Vejen.\n19:37 Men da han nu n\u00e6rmede sig til Nedgangen fra Oliebjerget, begyndte hele Disciplenes M\u00e6ngde med Gl\u00e6de at prise Gud med h\u00f8j R\u00f8st for alle de kraftige Gerninger, som de havde set, og de sagde:\n19:38 \"Velsignet v\u00e6re Kongen, som kommer, i Herrens Navn! Fred i Himmelen, og \u00c6re i det h\u00f8jeste!\"\n19:39 Og nogle af Faris\u00e6erne i Skaren sagde til ham: \"Mester! irettes\u00e6t dine Disciple!\"\n19:40 Og han svarede og sagde til dem: \"Jeg siger eder, at hvis disse tie, skulle Stenene r\u00e5be.\"\n19:41 Og da han kom n\u00e6r til og s\u00e5 Staden, gr\u00e6d han over den og sagde:\n19:42 \"Vidste dog ogs\u00e5 du, ja, selv p\u00e5 denne din Dag, hvad der tjener til din Fred! Men nu er det skjult for dine \u00d8jne.\n19:43 Thi der skal komme Dage over dig, da dine Fjender skulle kaste en Vold op omkring dig og omringe dig og tr\u00e6nge dig alle Vegne fra;\n19:44 og de skulle l\u00e6gge dig helt \u00f8de og dine B\u00f8rn i dig og ikke lade Sten p\u00e5 Sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din Bes\u00f8gelses Tid.\"\n19:45 Og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som solgte,\n19:46 og sagde til dem: \"Der er skrevet: Og mit Hus er et Bedehus; men I have gjort det til en R\u00f8verkule.\"\n19:47 Og han l\u00e6rte daglig i Helligdommen; men Ypperstepr\u00e6sterne og de skriftkloge og de f\u00f8rste i Folket s\u00f8gte at sl\u00e5 ham ihjel.\n19:48 Og de fandt ikke, hvad de skulde g\u00f8re; thi hele Folket hang ved ham og h\u00f8rte ham.\n20:1 Og det skete p\u00e5 en af de Dage, medens han l\u00e6rte folket i Helligdommen og forkyndte Evangeliet, da tr\u00e5dte Ypperstepr\u00e6sterne og de skriftkloge tillige med de \u00c6ldste hen til ham.\n20:2 Og de talte til ham og sagde: \"Sig os, af hvad Magt g\u00f8r du disse Ting, eller hvem er det, som har givet dig denne Magt?\"\n20:3 Men han svarede og sagde til dem: \"Ogs\u00e5 jeg vil sp\u00f8rge eder om en Ting, siger mig det:\n20:4 Johannes's D\u00e5b, var den fra Himmelen eller fra Mennesker?\"\n20:5 Men de overvejede med hverandre og sagde: \"Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige: Hvorfor troede I ham ikke?\n20:6 Men sige vi: Fra Mennesker, da vil hele Folket stene os; thi det er overbevist om, at Johannes var en Profet.\"\n20:7 Og de svarede, at de vidste ikke hvorfra.\n20:8 Og Jesus sagde til dem: \"S\u00e5 siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg g\u00f8r disse Ting.\"\n20:9 Men han begyndte at sige denne Lignelse til Folket: \"En Mand plantede en Ving\u00e5rd og lejede den ud til Ving\u00e5rdsm\u00e6nd og drog udenlands for lange Tider.\n20:10 Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Ving\u00e5rdsm\u00e6ndene, for at de skulde give ham af Ving\u00e5rdens Frugt; men Ving\u00e5rdsm\u00e6ndene sloge ham og sendte ham tomh\u00e6ndet bort.\n20:11 Og han sendte fremdeles en anden Tjener; men de sloge ogs\u00e5 ham og forh\u00e5nede ham og sendte ham tomh\u00e6ndet bort.\n20:12 Og han sendte fremdeles en tredje; men ogs\u00e5 ham s\u00e5rede de og kastede ham ud.\n20:13 Men Ving\u00e5rdens Herre sagde: Hvad skal jeg g\u00f8re? Jeg vil sende min S\u00f8n, den elskede; de ville dog vel undse sig, for ham.\n20:14 Men da Ving\u00e5rdsm\u00e6ndene s\u00e5 ham, r\u00e5dsloge de indbyrdes og sagde: Det er Arvingen; lader os sl\u00e5 ham ihjel, for at Arven kan blive vor.\n20:15 Og de kastede ham ud af Ving\u00e5rden og sloge ham ihjel. Hvad vil nu Ving\u00e5rdens Herre g\u00f8re ved dem?\n20:16 Han vil komme og \u00f8del\u00e6gge disse Ving\u00e5rdsm\u00e6nd og give Ving\u00e5rden til andre.\" Men da de h\u00f8rte det, sagde de: \"Det ske aldrig!\"\n20:17 Men han s\u00e5 p\u00e5 dem og sagde: \"Hvad er da dette, som er skrevet: Den Sten, som Bygningsm\u00e6ndene forkastede, den er bleven til en Hovedhj\u00f8rnesten?\n20:18 Hver, som falder p\u00e5 denne Sten, skal sl\u00e5 sig s\u00f8nder; men hvem den falder p\u00e5, ham skal den knuse.\"\n20:19 Og Ypperstepr\u00e6sterne og de skriftkloge s\u00f8gte at l\u00e6gge H\u00e5nd p\u00e5 ham i den samme Time, men de frygtede for Folket; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem.\n20:20 Og de toge Vare p\u00e5 ham og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retf\u00e6rdige, for at fange ham i Ord, s\u00e5 de kunde overgive ham til \u00d8vrigheden og Landsh\u00f8vdingens Magt.\n20:21 Og de spurgte ham og sagde: \"Mester! vi vide, at du taler og l\u00e6rer Rettelig og ikke ser p\u00e5 Personer, men l\u00e6rer Guds Vej i Sandhed.\n20:22 Er det os tilladt at give Kejseren Skat eller ej?\"\n20:23 Men da han m\u00e6rkede deres Tr\u00e6skhed, sagde han til dem: \"Hvorfor friste I mig?\n20:24 Viser mig en Denar\"; hvis Billede og Overskrift b\u00e6rer den?\" Men de svarede og sagde: \"Kejserens.\"\n20:25 Men han sagde til dem: \"S\u00e5 giver da Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er.\"\n20:26 Og de kunde ikke fange ham i Ord i Folkets P\u00e5h\u00f8r, og de forundrede sig over hans Svar og tav.\n20:27 Men nogle af Sadduk\u00e6erne, som n\u00e6gte, at der er Opstandelse, kom til ham og spurgte ham og sagde:\n20:28 \"Mester! Moses har foreskrevet os: Dersom en har en Broder, som er gift, og denne d\u00f8r barnl\u00f8s, da skal hans Broder tage Hustruen og oprejse sin Broder Afkom.\n20:29 Nu var der syv Br\u00f8dre; og den f\u00f8rste tog en Hustru og d\u00f8de barnl\u00f8s.\n20:30 Liges\u00e5 den anden.\n20:31 Og den tredje tog hende, og s\u00e5ledes ogs\u00e5 alle syv; de d\u00f8de uden at efterlade B\u00f8rn.\n20:32 Men til sidst d\u00f8de ogs\u00e5 Hustruen.\n20:33 Hvem af dem f\u00e5r hende s\u00e5 til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle syv haft hende til Hustru.\"\n20:34 Og Jesus sagde til dem: \"Denne Verdens B\u00f8rn tage til \u00c6gte og bortgiftes;\n20:35 men de, som agtes v\u00e6rdige til at f\u00e5 Del i hin Verden og i Opstandelsen fra de d\u00f8de, tage hverken til \u00c6gte eller bortgiftes.\n20:36 Thi de kunne ikke mere d\u00f8; thi de ere Engle lige og ere Guds B\u00f8rn, idet de ere Opstandelsens B\u00f8rn.\n20:37 Men at de d\u00f8de oprejses, har ogs\u00e5 Moses givet til Kende i Stedet om Tornebusken, n\u00e5r han kalder Herren: Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.\n20:38 Men han er ikke d\u00f8des, men levendes Gud; thi for ham leve de alle.\"\n20:39 Men nogle af de skriftkloge svarede og sagde: \"Mester! du talte vel.\"\n20:40 Og de turde ikke mere sp\u00f8rge ham om noget.\n20:41 Men han sagde til dem: \"Hvorledes siger man, at Kristus er Davids S\u00f8n?\n20:42 David selv siger jo i Salmernes Bog: Herren sagde til min Herre: S\u00e6t dig ved min h\u00f8jre H\u00e5nd,\n20:43 indtil jeg f\u00e5r lagt dine Fjender som en Skammel for dine F\u00f8dder.\n20:44 Alts\u00e5 kalder David ham en Herre, hvorledes er han da hans S\u00f8n?\"\n20:45 Men i hele Folkets P\u00e5h\u00f8r sagde han til Disciplene:\n20:46 \"Vogter eder for de skriftkloge. som gerne ville g\u00e5 i lange Kl\u00e6der og holde af at lade sig hilse p\u00e5 Torvene og at have de fornemste Pladser i Synagogerne og at sidde \u00f8verst til Bords ved M\u00e5ltiderne,\n20:47 de, som op\u00e6de Enkers Huse og p\u00e5 Skr\u00f8mt bede l\u00e6nge; disse skulle f\u00e5 des h\u00e5rdere Dom.\"\n21:1 Men idet han s\u00e5 op, fik han \u00d8je p\u00e5 de rige, som lagde deres Gaver i Tempelblokken.\n21:2 Men han s\u00e5 en fattig Enke. som lagde to Sk\u00e6rve deri.\n21:3 Og han sagde: \"Sandelig, siger jeg eder, at denne fattige Enke lagde mere i end de alle.\n21:4 Thi alle disse lagde af deres Overflod hen til Gaverne; men hun lagde af sin Fattigdom al sin Ejendom, som hun havde.\"\n21:5 Og da nogle sagde om Helligdommen, at den var prydet med smukke Sten og Tempelgaver. sagde han:\n21:6 \"Disse Ting, som I se - der skal komme Dage, da der ikke lades Sten p\u00e5 Sten, som jo skal nedbrydes.\"\n21:7 Men de spurgte ham og sagde: \"Mester! n\u00e5r skal dette da ske? og hvad er Tegnet p\u00e5, n\u00e5r dette skal ske?\"\n21:8 Men han sagde: \"Ser til, at I ikke blive forf\u00f8rte; thi mange skulle p\u00e5 mit Navn komme og sige: Det er mig, og: Tiden er kommen n\u00e6r. G\u00e5r ikke efter dem!\n21:9 Men n\u00e5r I h\u00f8re om Krige og Opr\u00f8r, da forskr\u00e6kkes ikke; thi dette m\u00e5 f\u00f8rst ske, men Enden er der ikke straks.\"\n21:10 Da sagde han til dem: \"Folk skal rejse sig imod Folk, og Rige imod Rige.\n21:11 Og store Jordsk\u00e6lv skal der v\u00e6re her og der og Hungersn\u00f8d og Pest, og der skal ske frygtelige Ting og store Tegn fra Himmelen.\n21:12 Men forud for alt dette skulle de l\u00e6gge H\u00e5nd p\u00e5 eder og forf\u00f8lge eder og overgive eder til Synagoger og F\u00e6ngsler, og I skulle f\u00f8res frem for Konger og Landsh\u00f8vdinger for mit Navns Skyld.\n21:13 Det skal falde ud for eder til Vidnesbyrd.\n21:14 L\u00e6gger det da p\u00e5 Hjerte, at I ikke forud skulle overt\u00e6nke, hvorledes I skulde forsvare eder.\n21:15 Thi jeg, vil give eder Mund og Visdom, som alle eders Modstandere ikke skulle kunne modst\u00e5 eller modsige.\n21:16 Men I skulle endog forr\u00e5des af For\u00e6ldre og Br\u00f8dre og Fr\u00e6nder og Venner, og de skulle sl\u00e5 nogle af eder ihjel.\n21:17 Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld.\n21:18 Og ikke et H\u00e5r p\u00e5 eders Hoved skal g\u00e5 tabt.\n21:19 Ved eders Udholdenhed skulle I vinde eders Sj\u00e6le.\n21:20 Men n\u00e5r I se Jerusalem omringet af Krigsh\u00e6re, da forst\u00e5r, at dens \u00d8del\u00e6ggelse er kommen n\u00e6r.\n21:21 Da skulle de, som ere i Jud\u00e6a, fly til Bjergene; og de, som ere inde i Staden, skulle vige bort derfra; og de, som ere p\u00e5 Landet, skulle ikke g\u00e5 ind i den.\n21:22 Thi disse ere H\u00e6vnens Dage, da alt, hvad skrevet er, skal opfyldes.\n21:23 Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage; thi der skal v\u00e6re stor N\u00f8d p\u00e5 Jorden og Vrede over dette Folk.\n21:24 Og de skulle falde for Sv\u00e6rdets Od og f\u00f8res fangne til alle Hedningerne; og Jerusalem skal nedtr\u00e6des af Hedningerne, indtil Hedningernes Tider fuldkommes.\n21:25 Og der skal ske Tegn i Sol og M\u00e5ne og Stjerner, og p\u00e5 Jorden skulle Folkene \u00e6ngstes i Fortvivlelse over Havets og B\u00f8lgernes Brusen,\n21:26 medens Mennesker forsm\u00e6gte af Frygt og Forventning om de Ting, som komme over Jorderige; thi Himmelens Kr\u00e6fter skulle rystes.\n21:27 Og da skulle de se Menneskes\u00f8nnen komme i Sky med Kraft og megen Herlighed.\n21:28 Men n\u00e5r disse Ting begynde at ske, da ser op og opl\u00f8fter eders Hoveder, efterdi eders Forl\u00f8sning stunder til.\"\n21:29 Og han sagde dem en Lignelse: \"Ser Figentr\u00e6et og alle Tr\u00e6erne;\n21:30 n\u00e5r de alt springe ud, da se I og sk\u00f8nne af eder selv, at Sommeren nu er n\u00e6r.\n21:31 S\u00e5ledes skulle ogs\u00e5 I, n\u00e5r I se disse Ting ske, sk\u00f8nne, at Guds Rige er n\u00e6r.\n21:32 Sandelig, siger jeg eder, at denne Sl\u00e6gt skal ingenlunde forg\u00e5, f\u00f8rend det er sket alt sammen.\n21:33 Himmelen og Jorden skulle forg\u00e5; men mine Ord skulle ingenlunde forg\u00e5.\n21:34 Men vogter eder, at eders Hjerter ikke, nogen Tid besv\u00e6res af Svir og Drukkenskab og timelige Bekymringer, s\u00e5 hin dag kommer pludseligt over eder som en Snare.\n21:35 Thi komme skal den over alle dem, der bo p\u00e5 hele Jordens Flade.\n21:36 Og v\u00e5ger og beder til enhver Tid, for at I m\u00e5 blive i Stand til at undfly alle disse Ting, som skulle ske, og best\u00e5 for Menneskes\u00f8nnen.\"\n21:37 Men han l\u00e6rte om Dagene i Helligdommen, men om N\u00e6tterne gik han ud og overnattede p\u00e5 det Bjerg, som kaldes Oliebjerget.\n21:38 Og hele Folket kom \u00e5rle til ham i Helligdommen for at h\u00f8re ham.\n22:1 Men de usyrede Br\u00f8ds H\u00f8jtid, som kaldes P\u00e5ske, n\u00e6rmede sig.\n22:2 Og Ypperstepr\u00e6sterne og de skriftkloge s\u00f8gte, hvorledes de kunde sl\u00e5 ham ihjel; thi de frygtede for Folket.\n22:3 Men Satan gik ind i Judas, som kaldes Iskariot og var en af de tolv.\n22:4 Og han gik hen og talte med Ypperstepr\u00e6sterne og H\u00f8vedsm\u00e6ndene om, hvorledes han vilde forr\u00e5de ham til dem.\n22:5 Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.\n22:6 Og han tilsagde det; og han s\u00f8gte Lejlighed til at forr\u00e5de ham til dem uden Opl\u00f8b.\n22:7 Men de usyrede Br\u00f8ds Dag kom, p\u00e5 hvilken man skulde slagte P\u00e5skelammet.\n22:8 Og han udsendte Peter og Johannes og sagde: \"G\u00e5r hen og bereder os P\u00e5skelammet, at vi kunne spise det.\"\n22:9 Men de sagde til ham: \"Hvor vil du, at vi skulle berede det?\"\n22:10 Men han sagde til dem: \"Se, n\u00e5r I ere komne ind i Staden, skal der m\u00f8de eder en Mand, som b\u00e6rer en Vandkrukke; f\u00f8lger ham til Huset, hvor han g\u00e5r ind,\n22:11 og I skulle sige til Husbonden i Huset: Mesteren siger: Hvor er det Herberge, hvor jeg kan spise P\u00e5skelammet med mine Disciple?\n22:12 Og han skal vise eder en stor Sal opd\u00e6kket; der skulle I berede det.\"\n22:13 Og de gik hen og fandt det s\u00e5ledes, som han havde sagt dem; og de beredte P\u00e5skelammet.\n22:14 Og da Timen kom, satte han sig til Bords, og Apostlene med ham.\n22:15 Og han sagde til dem: \"Jeg har hjerteligt l\u00e6ngtes efter at spise dette P\u00e5skelam med eder, f\u00f8rend jeg lider.\n22:16 Thi jeg siger eder, at jeg skal ingen Sinde mere spise det, f\u00f8rend det bliver fuldkommet i Guds Rige.\"\n22:17 Og han tog en Kalk, takkede og sagde: \"Tager dette, og deler det imellem eder!\n22:18 Thi jeg siger eder, at fra nu af skal jeg ikke drikke af Vintr\u00e6ets Frugt, f\u00f8rend Guds Rige kommer.\"\n22:19 Og han tog Br\u00f8d, takkede og br\u00f8d det og gav dem det og sagde: \"Dette er mit Legeme, det, som gives for eder; g\u00f8rer dette til min Ihukommelse!\"\n22:20 Liges\u00e5 tog han ogs\u00e5 Kalken efter Aftensm\u00e5ltidet og sagde: \"Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod, det, som udgydes for eder.\n22:21 Men se, hans H\u00e5nd, som forr\u00e5der mig, er her p\u00e5 Bordet hos mig.\n22:22 Thi Menneskes\u00f8nnen g\u00e5r bort, som det er beskikket; dog ve det Menneske, ved hvem han bliver forr\u00e5dt!\"\n22:23 Og de begyndte at sp\u00f8rge hverandre indbyrdes om, hvem af dem det dog kunde v\u00e6re, som skulde g\u00f8re dette.\n22:24 Men der opstod ogs\u00e5 en Tr\u00e6tte iblandt dem om, hvem at dem der m\u00e5tte synes at v\u00e6re den st\u00f8rste.\n22:25 Men han sagde til dem: \"Folkenes Konger herske over dem, og de, som bruge Myndighed over dem, kaldes deres Velg\u00f8rere.\n22:26 I derimod ikke s\u00e5ledes; men den \u00e6ldste iblandt eder blive som den yngste, og F\u00f8reren som den, der tjener.\n22:27 Thi hvem er st\u00f8rst: den, som sidder til Bords? eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder til Bords? Men jeg er iblandt eder som den, der tjener.\n22:28 Men I ere de, som have holdt ud med mig i mine Fristelser.\n22:29 Og ligesom min Fader har tildelt mig Konged\u00f8mme, tildeler jeg eder\n22:30 at skulle spise og drikke ved mit Bord i mit Rige og sidde p\u00e5 Troner og d\u00f8mme Israels tolv Stammer.\"\n22:31 Men Herren sagde: \"Simon, Simon! se, Satan beg\u00e6rede eder for at sigte eder som Hvede.\n22:32 Men jeg bad for dig, at din Tro ikke skal svigte; og n\u00e5r du engang omvender dig, da styrk dine Br\u00f8dre!\"\n22:33 Men han sagde til ham: \"Herre! jeg er rede til at g\u00e5 med dig b\u00e5de i F\u00e6ngsel og i D\u00f8den.\"\n22:34 Men han sagde: \"Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale i Dag, f\u00f8rend du tre Gange har n\u00e6gtet, at du kender mig.\"\n22:35 Og han sagde til dem: \"Da jeg udsendte eder uden Pung og Taske og Sko, manglede I da noget?\" Og de sagde: \"Intet.\"\n22:36 Men han sagde til dem: \"Men nu, den, som har en Pung, tage den med, liges\u00e5 ogs\u00e5 en Taske; og den, som ikke har noget Sv\u00e6rd, s\u00e6lge sin Kappe og k\u00f8be et!\n22:37 Thi jeg siger eder: Det, som er skrevet, b\u00f8r opfyldes p\u00e5 mig, dette: \"Og han blev regnet iblandt Overtr\u00e6dere;\" thi ogs\u00e5 med mig har det en Ende.\"\n22:38 Men de sagde: \"Herre! se, her er to Sv\u00e6rd.\" Men han sagde til dem: \"Det er nok.\"\n22:39 Og han gik ud og gik efter sin S\u00e6dvane til Oliebjerget; men ogs\u00e5 Disciplene fulgte ham.\n22:40 Men da han kom til Stedet, sagde han til dem: \"Beder om ikke at falde i Fristelse.\"\n22:41 Og han rev sig l\u00f8s fra dem, s\u00e5 meget som et Stenkast, og faldt p\u00e5 Kn\u00e6, bad og sagde:\n22:42 \"Fader, vilde du dog tage denne Kalk fra mig! dog ske ikke min Villie, men din!\"\n22:43 Men en Engel fra Himmelen viste sig for ham og styrkede ham.\n22:44 Og da han var i D\u00f8dsangst, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdr\u00e5ber, der faldt ned p\u00e5 Jorden.\n22:45 Og da han stod op fra B\u00f8nnen og kom til Disciplene, fandt han dem sovende af Bedr\u00f8velse.\n22:46 Og han sagde til dem: \"Hvorfor sove I? St\u00e5r op og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse.\"\n22:47 Medens han endnu talte, se, da kom der en Skare; og han, som hed Judas, en af de tolv, gik foran dem og n\u00e6rmede sig til Jesus for at kysse ham.\n22:48 Men Jesus sagde til ham: \"Judas! forr\u00e5der du Menneskes\u00f8nnen med et Kys?\"\n22:49 Men da de,som vare omkring ham, s\u00e5, hvad der vilde ske, sagde de: \"Herre! skulle vi sl\u00e5 til med Sv\u00e6rd?\"\n22:50 Og en af dem slog Ypperstepr\u00e6stens Tjener og afhuggede hans h\u00f8jre \u00d8re.\n22:51 Men Jesus tog til Orde og sagde: \"Lad dem g\u00f8re ogs\u00e5 dette!\" Og han r\u00f8rte ved hans \u00d8re og l\u00e6gte ham.\n22:52 Men Jesus sagde til Ypperstepr\u00e6sterne og H\u00f8vedsm\u00e6ndene for Helligdommen og de \u00e6ldste, som vare komne til ham: \"I ere g\u00e5ede ud som imod en R\u00f8ver med Sv\u00e6rd og Knipler.\n22:53 Da jeg var daglig hos eder i Helligdommen, udrakte I ikke H\u00e6nderne imod mig; men dette er eders Time og M\u00f8rkets Magt.\"\n22:54 Og de grebe ham og f\u00f8rte ham bort og bragte ham ind i Ypperstepr\u00e6stens Hus; men Peter fulgte efter i Frastand.\n22:55 Og de t\u00e6ndte en Ild midt i G\u00e5rden og satte sig sammen, og Peter sad midt iblandt dem.\n22:56 Men en Pige s\u00e5 ham sidde i Lyssk\u00e6ret og stirrede p\u00e5 ham og sagde: \"Ogs\u00e5 denne var med ham.\"\n22:57 Men han forn\u00e6gtede ham og sagde: \"Jeg kender ham ikke. Kvinde!\"\n22:58 Og lidt derefter s\u00e5 en anden ham og sagde: \"Ogs\u00e5 du er en af dem.\" Men Peter sagde: \"Menneske! det er jeg ikke.\"\n22:59 Og omtrent en Time derefter forsikrede en anden det og sagde: \"I Sandhed, ogs\u00e5 denne var med ham; han er jo ogs\u00e5 en Galil\u00e6er.\"\n22:60 Men Peter sagde: \"Menneske! jeg forst\u00e5r ikke, hvad du siger.\" Og straks, medens han endnu talte. galede Hanen.\n22:61 Og Herren vendte sig og s\u00e5 p\u00e5 Peter; og Peter kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han havde sagt til ham: \"F\u00f8rend Hanen galer i Dag, skal du forn\u00e6gte mig tre Gange.\"\n22:62 Og han gik udenfor og gr\u00e6d bitterligt.\n22:63 Og de M\u00e6nd, som holdt Jesus, spottede ham og sloge ham;\n22:64 og de kastede et Kl\u00e6de over ham og spurgte ham og sagde: \"Profeter! hvem var det, som slog dig?\"\n22:65 Og mange andre Ting sagde de spottende til ham.\n22:66 Og da det blev Dag, samlede Folkets \u00c6ldste sig og Ypperstepr\u00e6sterne og de skriftkloge, og de f\u00f8rte ham hen for deres R\u00e5d\n22:67 og sagde: \"Er du Kristus, da sig os det!\" Men han sagde til dem: \"Siger jeg eder det, tro I det ikke.\n22:68 Og om jeg sp\u00f8rger, svare I mig ikke, ej heller l\u00f8slade I mig.\n22:69 Men fra nu af skal Menneskes\u00f8nnen sidde ved Guds Krafts h\u00f8jre H\u00e5nd.\"\n22:70 Men de sagde alle: \"Er du da Guds S\u00f8n?\" Og han sagde til dem: \"I sige det; jeg er det.\"\n22:71 Men de sagde: \"Hvad have vi l\u00e6ngere Vidnesbyrd n\u00f8dig? vi have jo selv h\u00f8rt det af hans Mund!\"\n23:1 Og hele M\u00e6ngden stod op og f\u00f8rte ham for Pilatus.\n23:2 Og de begyndte at anklage ham og sagde: \"Vi have fundet, at denne vildleder vort Folk og forbyder at give Kejseren Skat og siger om sig selv at han er Kristus, en Konge.\"\n23:3 Men Pilatus spurgte ham og sagde: \"Er du J\u00f8dernes Konge?\" Og han svarede og sagde til ham: \"Du siger det.\"\n23:4 Men Pilatus sagde til Ypperstepr\u00e6sterne og til Skarerne: \"Jeg finder ingen Skyld hos dette Menneske.\"\n23:5 Men de bleve ivrigere og sagde: \"Han opr\u00f8rer Folket, idet han l\u00e6rer over hele Jud\u00e6a fra Galil\u00e6a af, hvor han begyndte, og lige hertil.\"\n23:6 Men da Pilatus h\u00f8rte om Galil\u00e6a, spurgte han, om Manden var en Galil\u00e6er.\n23:7 Og da han fik at vide, at han var fra Herodes's Omr\u00e5de, sendte han ham til Herodes, som ogs\u00e5 selv var i Jerusalem i disse Dage.\n23:8 Men da Herodes s\u00e5 Jesus, blev han meget glad; thi han havde i lang Tid gerne villet se ham, fordi han h\u00f8rte om ham, og han h\u00e5bede at se et Tegn blive gjort af ham.\n23:9 Og han gjorde ham mange Sp\u00f8rgsm\u00e5l; men han svarede ham intet.\n23:10 Men Ypperstepr\u00e6sterne og de skriftkloge stode og anklagede ham heftigt.\n23:11 Men da Herodes med sine Krigsfolk havde h\u00e5net og spottet ham, kastede han et pr\u00e6gtigt Kl\u00e6debon om ham og sendte ham til Pilatus igen.\n23:12 P\u00e5 den Dag bleve Herodes og Pilatus Venner med hinanden; thi de vare f\u00f8r i Fjendskab med hinanden.\n23:13 Men Pilatus sammenkaldte Ypperstepr\u00e6sterne og R\u00e5dsherrerne og Folket\n23:14 og sagde til dem: \"I have f\u00f8rt dette Menneske til mig som en, der forf\u00f8rer Folket til Frafald; og se. jeg har forh\u00f8rt ham i eders P\u00e5h\u00f8r og har ingen Skyld fundet hos dette Menneske i det, som I anklage ham for,\n23:15 og Herodes ikke heller, thi han sendte ham tilbage fil os; og se, han har intet gjort som han er skyldig at d\u00f8 for.\n23:16 Derfor vil jeg revse ham og lade ham l\u00f8s.\"\n23:17 (Men han var n\u00f8dt til at l\u00f8slade dem een p\u00e5 H\u00f8jtiden.)\n23:18 Men de r\u00e5bte alle sammen og sagde: \"Bort med ham, men l\u00f8slad os Barabbas!\"\n23:19 Denne var kastet i F\u00e6ngsel for et Opr\u00f8r, som var sket i Staden, og for Mord.\n23:20 Og atter talte Pilatus til dem, da han gerne vilde l\u00f8slade Jesus.\n23:21 Men de r\u00e5bte til ham og sagde: \"Korsf\u00e6st, korsf\u00e6st ham!\n23:22 Men han sagde tredje Gang til dem: \"Hvad ondt har da denne gjort Jeg har ingen D\u00f8dsskyld fundet hos ham; derfor vil jeg revse ham og lade ham l\u00f8s.\"\n23:23 Men de tr\u00e6ngte p\u00e5 med st\u00e6rke R\u00e5b og forlangte, at han skulde korsf\u00e6stes; og deres R\u00e5b fik Overh\u00e5nd.\n23:24 Og Pilatus d\u00f8mte, at deres Forlangende skulde opfyldes;\n23:25 og han l\u00f8slod den, de forlangte, som var kastet i F\u00e6ngsel for Opr\u00f8r og Mord; men Jesus overgav han til deres Villie.\n23:26 Og da de f\u00f8rte ham bort, toge de fat p\u00e5 en vis Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, og lagde Korset p\u00e5 ham, for at han skulde b\u00e6re det bag efter Jesus.\n23:27 Men der fulgte ham en stor Hob af Folket, og af Kvinder, som jamrede og gr\u00e6d over ham.\n23:28 Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: \"I Jerusalems D\u00f8tre! gr\u00e6der ikke over mig, men gr\u00e6der over eder selv og over eders B\u00f8rn!\n23:29 Thi se, der kommer Dage, da man skal sige: Salige ere de ufrugtbare og de Liv, som ikke f\u00f8dte, og de Bryster, som ikke gave Die.\n23:30 Da skulle de begynde at sige til Bjergene: Falder over os! og til H\u00f8jene: Skjuler os!\n23:31 Thi g\u00f8r man dette ved det gr\u00f8nne Tr\u00e6, hvad vil da ske med det t\u00f8rre?\"\n23:32 Men der blev ogs\u00e5 to andre Misd\u00e6dere f\u00f8rte ud for at henrettes med ham.\n23:33 Og da de vare komne til det Sted, som kaldes \"Hovedskal\", korsf\u00e6stede de ham der, og Misd\u00e6derne, den ene ved hans h\u00f8jre, og den anden ved hans venstre Side.\n23:34 Men Jesus sagde: \"Fader! forlad dem; thi de vide ikke, hvad de g\u00f8re.\" Men de delte hans Kl\u00e6der imellem sig ved Lodkastning.\n23:35 Og Folket stod og s\u00e5 til; men ogs\u00e5 R\u00e5dsherrerne spottede ham og sagde: \"Andre har han frelst, lad ham frelse sig selv, dersom han er Guds Kristus, den udvalgte.\"\n23:36 Men ogs\u00e5 Stridsm\u00e6ndene spottede ham, idet de tr\u00e5dte til, rakte ham Eddike og sagde:\n23:37 \"Dersom du er J\u00f8dernes Konge, da frels dig selv!\"\n23:38 Men der var ogs\u00e5 sat en Overskrift over ham (skreven p\u00e5 Gr\u00e6sk og Latin og Hebraisk): \"Denne er J\u00f8dernes Konge.\"\n23:39 Men en af de oph\u00e6ngte Misd\u00e6dere spottede ham og sagde: \"Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!\"\n23:40 Men den anden svarede og irettesatte ham og sagde: \"Frygter heller ikke du Gud, da du er under den samme Dom?\n23:41 Og vi ere det med Rette; thi vi f\u00e5 igen, hvad vore Gerninger have forskyldt; men denne gjorde intet uskikkeligt.\"\n23:42 Og han sagde: \"Jesus! kom mig i Hu, n\u00e5r du kommer i dit Rige!\"\n23:43 Og han sagde til ham: \"Sandelig, siger jeg dig, i Dag skal du v\u00e6re med mig i Paradiset.\"\n23:44 Og det var nu ved den sjette Time, og der blev M\u00f8rke over hele Landet indtil den niende Time,\n23:45 idet Solen form\u00f8rkedes; og Forh\u00e6nget i Templet splittedes midt over.\n23:46 Og Jesus r\u00e5bte med h\u00f8j R\u00f8st og sagde: \"Fader! i dine H\u00e6nder befaler jeg min \u00c5nd;\" og da han havde sagt det, ud\u00e5ndede han.\n23:47 Men da H\u00f8vedsmanden s\u00e5 det, som skete, gav han Gud \u00c6ren og sagde: \"I Sandhed, dette Menneske var retf\u00e6rdigt.\"\n23:48 Og alle Skarerne, som vare komne sammen til dette Skue, sloge sig for Brystet, da de s\u00e5, hvad der skete, og vendte tilbage.\n23:49 Men alle hans Kyndinge stode langt borte, liges\u00e5 de Kvinder, som fulgte med ham fra Galil\u00e6a, og s\u00e5 dette.\n23:50 Og se, en Mand ved Navn Josef, som var R\u00e5dsherre, en god og retf\u00e6rdig Mand,\n23:51 han havde ikke samtykket i deres R\u00e5d og Gerning, han var fra Arimath\u00e6a, en j\u00f8disk By, og han forventede Guds Rige;\n23:52 han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme.\n23:53 Og han tog det ned og sv\u00f8bte det i et fint Linkl\u00e6de, og han lagde ham i en Grav, som var hugget i en Klippe, hvor endnu ingen nogen Sinde var lagt.\n23:54 Og det var Beredelsesdag, og Sabbaten stundede til.\n23:55 Men Kvinderne, som vare komne med ham fra Galil\u00e6a, fulgte efter og s\u00e5 Graven, og hvorledes hans Legeme blev lagt.\n23:56 Og de vendte tilbage og beredte vellugtende Urter og Salver; og Sabbaten over holdt de sig stille efter Budet.\n24:1 Men p\u00e5 den f\u00f8rste Dag i Ugen meget \u00e5rle kom de til Graven og bragte de vellugtende Urter, som de havde beredt.\n24:2 Og de fandt Stenen bortv\u00e6ltet fra Graven.\n24:3 Men da de gik derind, fandt de ikke den Herres Jesu Legeme.\n24:4 Og det skete, da de vare tvivlr\u00e5dige om dette, se, da stode to M\u00e6nd for dem i str\u00e5lende Kl\u00e6debon.\n24:5 Men da de bleve forf\u00e6rdede og b\u00f8jede deres Ansigter imod Jorden, sagde de til dem: \"Hvorfor lede I efter den levende iblandt de d\u00f8de?\n24:6 Han er ikke her, men han er opstanden; kommer i Hu, hvorledes han talte til eder, medens han endnu var i Galil\u00e6a, og sagde,\n24:7 at Menneskes\u00f8nnen burde overgives i syndige Menneskers H\u00e6nder og korsf\u00e6stes og opst\u00e5 p\u00e5 den tredje Dag.\"\n24:8 Og de kom hans Ord i Hu.\n24:9 Og de vendte tilbage fra Graven og kundgjorde alle disse Ting for de elleve og for alle de andre.\n24:10 Men det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs Moder, og de \u00f8vrige Kvinder med dem; de sagde Apostlene disse Ting.\n24:11 Og disse Ord kom dem for som l\u00f8s Tale; og de troede dem ikke.\n24:12 Men Peter stod op og l\u00f8b til Graven; og da han kiggede derind ser han Linkl\u00e6derne alene liggende der, og han gik hjem i Undren over det, som var sket.\n24:13 Og se, to af dem vandrede p\u00e5 den samme Dag til en Landsby, som l\u00e5 tresindstyve Stadier fra Jerusalem, dens Navn var Emmaus.\n24:14 Og de talte med hinanden om alle disse Ting, som vare skete.\n24:15 Og det skete, medens de samtalede og spurgte hinanden indbyrdes, da kom Jesus selv n\u00e6r og vandrede med dem.\n24:16 Men deres \u00d8jne holdtes til, s\u00e5 de ikke kendte ham.\n24:17 Men han sagde til dem: \"Hvad er dette for Ord, som I skifte med hinanden p\u00e5 Vejen?\" Og de standsede bedr\u00f8vede.\n24:18 Men en af dem, som hed Kleofas, svarede og sagde til ham: \"Er du alene fremmed i Jerusalem og ved ikke, hvad der er sket der i disse dage?\"\n24:19 Og han sagde til dem: \"Hvilket?\" Men de sagde til ham: \"Det med Jesus af Nazareth, som var en Profet, m\u00e6gtig i Gerning og Ord for Gud og alt Folket;\n24:20 og hvorledes Ypperstepr\u00e6sterne og vore R\u00e5dsherrer have overgivet ham til D\u00f8dsdom og korsf\u00e6stet ham.\n24:21 Men vi h\u00e5bede, at han var den, som skulde forl\u00f8se Israel. Men med alt dette er det i Dag den tredje Dag, siden dette skete.\n24:22 Men ogs\u00e5 nogle af vore Kvinder have forf\u00e6rdet os, idet de kom \u00e5rle til Graven,\n24:23 og da de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de havde ogs\u00e5 set et Syn af Engle, der sagde, at han lever.\n24:24 Og nogle af vore gik hen til Graven, og de fandt det s\u00e5ledes, som Kvinderne havde sagt; men ham s\u00e5 de ikke.\"\n24:25 Og han sagde til dem: \"O I uforstandige og senhjertede til at tro p\u00e5 alt det, som Profeterne have talt!\n24:26 Burde ikke Kristus lide dette og indg\u00e5 til sin Herlighed?\"\n24:27 Og han begyndte fra Moses og fra alle Profeterne og udlagde dem i alle Skrifterne det, som handlede om ham.\n24:28 Og de n\u00e6rmede sig til Landsbyen, som de gik til; og han lod, som han vilde g\u00e5 videre.\n24:29 Og de n\u00f8dte ham meget og sagde: \"Bliv hos os; thi det er mod Aften, og Dagen h\u00e6lder.\" Og han gik ind for at blive hos dem.\n24:30 Og det skete, da han havde sat sig med dem til Bords, tog han Br\u00f8det, velsignede og br\u00f8d det og gav dem det.\n24:31 Da bleve deres \u00d8jne \u00e5bnede, og de kendte ham; og han blev usynlig for dem.\n24:32 Og de sagde til hinanden: \"Br\u00e6ndte ikke vort Hjerte i os, medens han talte til os p\u00e5 Vejen og oplod os Skrifterne?\"\n24:33 Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem og fandt forsamlede de elleve og dem, som vare med dem, hvilke sagde:\n24:34 \"Herren er virkelig opstanden og set af Simon.\"\n24:35 Og de fortalte, hvad der var sket p\u00e5 Vejen, og hvorledes han blev kendt af dem, idet han br\u00f8d Br\u00f8det.\n24:36 Men medens de talte dette, stod han selv midt iblandt dem; og han siger til dem: \"Fred v\u00e6re med eder!\"\n24:37 Da forskr\u00e6kkedes de og betoges af Frygt og mente, at de s\u00e5 en \u00c5nd.\n24:38 Og han sagde til dem: \"Hvorfor ere I forf\u00e6rdede? og hvorfor opstiger der Tvivl i eders Hjerter?\n24:39 Ser mine H\u00e6nder og mine F\u00f8dder, at det er mig selv; f\u00f8ler p\u00e5 mig og ser; thi en \u00c5nd har ikke K\u00f8d og Ben, som I se, at jeg har.\"\n24:40 Og da han havde sagt dette, viste han dem sine H\u00e6nder og sine F\u00f8dder.\n24:41 Men da de af Gl\u00e6de herover endnu ikke kunde tro og undrede sig, sagde han til dem: \"Have I her noget at spise?\"\n24:42 Og de gave ham et Stykke af en stegt Fisk.\n24:43 Og han tog det og spiste det for deres \u00d8jne.\n24:44 Men han sagde til dem: \"Dette er mine Ord, som jeg talte til eder, medens jeg endnu var hos eder, at de Ting b\u00f8r alle sammen opfyldes, som ere skrevne om mig i Mose Lov og Profeterne og Salmerne.\"\n24:45 Da oplod han deres Forstand til at forst\u00e5 Skrifterne.\n24:46 Og han sagde til dem: \"S\u00e5ledes er der skrevet, at Kristus skulde lide og opst\u00e5 fra de d\u00f8de p\u00e5 den tredje Dag,\n24:47 og at der i hans Navn skal pr\u00e6dikes Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folkeslagene og begyndes fra Jerusalem.\n24:48 I ere Vidner om disse Ting.\n24:49 Og se, jeg sender min Faders Forj\u00e6ttelse over eder; men I skulle blive i Staden, indtil I blive if\u00f8rte Kraft fra det h\u00f8je.\"\n24:50 Men han f\u00f8rte dem ud til hen imod Bethania, og han opl\u00f8ftede sine H\u00e6nder og velsignede dem.\n24:51 Og det skete, idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og opl\u00f8ftedes til Himmelen.\n24:52 Og efter at have tilbedt ham vendte de tilbage til Jerusalem med stor Gl\u00e6de.\n24:53 Og de vare stedse i Helligdommen og priste Gud.","title":"Danish Bible: Luke","type":"page"}
