{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/dan/mal.htm","path":"bib/wb/dan/mal.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/dan/mal.htm","text":"1:1 Et Udsagn; HERRENs Ord til Israel ved Malakias.\n1:2 Jeg elsker eder, siger HERREN; men I sp\u00f8rger: \"Hvori har du vist, at du elsker os?\" Er Esau ikke Jakobs Broder, lyder det fra HERREN, og dog elsker jeg Jakob\n1:3 og hader Esau. Jeg bar gjort hans Bjerge til \u00d8rk og hans Arvelod til \u00d8de.\n1:4 N\u00e5r Edom siger: \"Vi er \u00f8delagt, men vi bygger atter p\u00e5 Tomterne\", s\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE: De bygger, men jeg river ned! De skal kaldes Gudl\u00f8sheds Land og det Folk, HERREN i al Evighed vredes p\u00e5.\n1:5 I skal se det med egne \u00d8jne og sige: \"HERRENs V\u00e6lde n\u00e5r ud over Israels Gr\u00e6nser.\"\n1:6 En S\u00f8n \u00e6rer sin Fader, en Tr\u00e6l frygter sin Herre. Men er jeg Fader, hvor er da min \u00c6re, og er jeg Herre, hvor er da Frygten for mig? siger H\u00e6rskarers HERRE til eder, I Pr\u00e6ster, som ringeagter mit Navn. I sp\u00f8rger: \"Hvorved har vi ringeagtet dit Navn?\"\n1:7 Ved at bringe urent Br\u00f8d p\u00e5 mit Alter! I sp\u00f8rger: \"Hvorved har vi gjort det urent?\" Ved at sige: \"HERRENs Bord er lidet v\u00e6rd.\"\n1:8 N\u00e5r I bringer blinde Dyr som Offer, er der s\u00e5 ikke noget ondt deri? N\u00e5r I bringer halte og syge Dyr, er der s\u00e5 ikke noget ondt deri? Bring dem engang til din Statholder! Mon han vil synes derom og tage vel imod dig? siger H\u00e6rskarers HERRE.\n1:9 Og s\u00e5 vil I stemme Gud til Mildhed dermed, at han m\u00e5 v\u00e6re os n\u00e5dig! Fra eders H\u00e5nd kommer slige Ting! Mon han vil tage vel imod eder, siger H\u00e6rskarers HERRE.\n1:10 Vilde dog en af eder lukke D\u00f8rene, s\u00e5 I ikke til ingen Gavn skulde g\u00f8re Ild p\u00e5 mit Alter! Jeg bryder mig ikke om eder, siger H\u00e6rskarers HERRE, og \u00f8nsker ikke Offergaver af eders H\u00e5nd.\n1:11 Thi fra Stedet, hvor Solen st\u00e5r op, til Stedet, hvor den g\u00e5r ned, er mit Navn stort iblandt Folkene, og alle Vegne bringes der mit Navn R\u00f8goffer og rene Offergaver; thi mit Navn er stort iblandt Folkene, siger H\u00e6rskarers HERRE.\n1:12 Men I vanhelliger det ved at sige: \"Herrens Bord er urent, og ussel Frugt er hans Mad.\"\n1:13 Og I siger: \"Hvilket Slid!\" og bl\u00e6ser derad, siger H\u00e6rskarers HERRE; I bringer noget r\u00f8vet, ja halte og syge Dyr; det er Offergaven, I bringer! Skulde jeg \u00f8nske at modtage den af eders H\u00e5nd? siger HERREN.\n1:14 Forbandet v\u00e6re den Bedrager, som i sin Hjord har et Handyr og lover mig det, men ofrer Herren et Dyr, som ikke dur! Thi en stor Konge er jeg, siger H\u00e6rskarers HERRE, og mit Navn er frygtet blandt Folkene.\n2:1 Og nu udg\u00e5r f\u00f8lgende P\u00e5bud til eder, I Pr\u00e6ster;\n2:2 Hvie I ikke adlyder og l\u00e6gger eder p\u00e5 Sinde at holde mit Navn i \u00c6re, siger H\u00e6rskarers HERRE, s\u00e5 sender jeg Forbandelse over eder og vender eders Velsignelse til Forbandelse, ja til Forbandelse, fordi I ikke l\u00e6gger eder det p\u00e5 Sinde.\n2:3 Se, jeg afhugger Armen p\u00e5 eder og kaster Skarn i Ansigtet p\u00e5 eder, Skarnet fra eders H\u00f8jtider, og eders Ofre oven i K\u00f8bet;\n2:4 og I skal kende, at jeg har sendt eder dette P\u00e5bud, fordi jeg har en Pagt med Levi, siger H\u00e6rskarers HERRE.\n2:5 Min Pagt med ham var, at jeg skulde give ham Liv og Fred, og han skulde frygte mig og b\u00e6ve for mit Navn;\n2:6 Sandheds L\u00e6re var i hans Mund, Svig fandtes ikke p\u00e5 hans L\u00e6ber; i Fred og Sanddruhbed vandrede han med mig, og mange holdt han fra Br\u00f8de.\n2:7 Thi Pr\u00e6stens L\u00e6ber vogter p\u00e5 Kundskab, og Vejledning s\u00f8ger man af hans Mund; thi han er H\u00e6rskarers HERREs Sendebud.\n2:8 Men I veg bort fra Vejen; mange har I bragt til Fald ved eders Vejledning, Levis Pagt har I \u00f8delagt, siger H\u00e6rskarers HERRE.\n2:9 Derfor har jeg ogs\u00e5 gjort eder ringeagtede og oversete af alt Folket, fordi I ikke tager Vare p\u00e5 mine Veje eller bryder eder om Loven.\n2:10 Har vi ikke alle en og samme Fader, er det ikke en og samme Gud, som bar skabt os? Hvorfor er vi da trol\u00f8se mod hverandre, s\u00e5 vi vanhelliger vore F\u00e6dres Pagt?\n2:11 Juda er trol\u00f8st, og Vederstyggelighed \u00f8ves i Israel og Jerusalem; thi Juda vanhelliger den Helligdom, HERREN elsker, og tager en fremmed Guds Datter til \u00c6gte.\n2:12 HERREN unddrage den Mand. som g\u00f8r sligt, en til at v\u00e5ge og svare i Jakobs Telte og en til at fremb\u00e6re Offergave for H\u00e6rskarers HERRE!\n2:13 Og for det andet g\u00f8r l dette: I hyller HERRENs Alter i T\u00e5rer, Gr\u00e5d og Klage, s\u00e5 han ikke mere vender sig til Offergaven eller med Gl\u00e6de modtager Gaver af eders H\u00e5nd.\n2:14 Og I sp\u00f8rger: \"Hvorfor?\" Fordi HERREN var Vidne mellem dig og din Ungdomshustru, mod hvem du har v\u00e6ret trol\u00f8s, sk\u00f8nt hun h\u00f8rer til dit Folk og deler din Tro.\n2:15 S\u00e5ledes g\u00f8r ingen, s\u00e5 l\u00e6nge der er \u00c5nd i ham. Hvorledes har det sig med ham? Han \u00f8nsker Afkom for Gud. S\u00e5 tag Vare p\u00e5 eders \u00c5nd, og ingen v\u00e6re trol\u00f8s imod sin Ungdomshustru!\n2:16 Thi jeg hader Skilsmisse, siger HERREN, Israels Gud, og at man hyller sin Kl\u00e6dning i Uret, siger H\u00e6rskarers HERRE. S\u00e5 tag eder i Vare for eders \u00c5nds Skyld og v\u00e6r ikke trol\u00f8se!\n2:17 I tr\u00e6tter HERREN med eders Ord. Og I sp\u00f8rger: \"Hvorved tr\u00e6tter vi?\" Ved at sige: \"Enhver som g\u00f8r ondt, er god i HERRENs \u00d8jne; i dem har han Behag; hvor er ellers Dommens Gud?\"\n3:1 Se, jeg sender min Engel, og han skal bane Vej for mit \u00c5syn; og til sit Tempel kommer i et Nu den Herre, I s\u00f8ger, og Pagtens Engel, som I l\u00e6nges efter; se, han kommer, siger H\u00e6rskarers HERRE.\n3:2 Men hvo kan udholde den Dag, han kommer, og hvo kan st\u00e5, n\u00e5r han kommer til Syne? Han er jo som Metalsmelterens Ild og Tv\u00e6tternes Lud.\n3:3 Han sidder og smelter og renser S\u00f8lv; han renser Levis S\u00f8nner, lutrer dem som Guld og S\u00f8lv, s\u00e5 de kan fremb\u00e6re Offergave for HERREN i Retf\u00e6rdighed,\n3:4 at Judas og Jerusalems Offergave m\u00e5 v\u00e6re HERREN liflig som i fordums Dage, i henrundne \u00c5r.\n3:5 Jeg n\u00e6rmer mig eder til Dom og vidner i Hast mod Troldm\u00e6ndene, \u00c6gteskabsbryderne, Menederne og dem, som undertrykker Daglejere, Enker og faderl\u00f8se, g\u00f8r fremmede Uret og ikke frygter mig, siger H\u00e6rskarers HERRE.\n3:6 Thi jeg, HERREN, er ikke blevet en anden, men I har ikke oph\u00f8rt at v\u00e6re Jakobs\u00f8nner\".\n3:7 Siden eders F\u00e6dres Dage er I afveget fra mine Bud og har ikke holdt dem. Vend om til mig, s\u00e5 vil jeg vende om til eder, siger H\u00e6rskarers HERRE. Og I sp\u00f8rger: \"Hvorledes skal vi vende os?\"\n3:8 Skal et Menneske bedrage Gud? I bedrager mig jo! Og I sp\u00f8rger:\"Hvorved har vi bedraget dig?\" Med Tienden og Offerydelsen!\n3:9 I trues med Forbandelse og bedrager dog mig, ja alt Folket g\u00f8r det!\n3:10 Bring hele Tienden tiI Forr\u00e5dshuset, s\u00e5 der kan v\u00e6re Mad i mit Hus; s\u00e6t mig p\u00e5 Pr\u00f8ve dermed, siger H\u00e6rskarers HERRE, om jeg da ikke \u00e5bner eder Himmelens Sluser og ud\u00f8ser Velsignelse over eder i Overm\u00e5l.\n3:11 Jeg vil for eders Skyld skr\u00e6mme \u00c6derne, s\u00e5 at de ikke \u00f8del\u00e6gger eder Landets Afgr\u00f8de, og Vinstokken p\u00e5 Marken skal ikke sl\u00e5 eder fejl, siger H\u00e6rskarers HERRE.\n3:12 Og alle Folkene skal love eder, fordi l har et yndigt Land, siger H\u00e6rskarers HERRE.\n3:13 I taler st\u00e6rke Ord imod mig, siger HERREN. Og I sp\u00f8rger: \"Hvad taler vi imod dig?\"\n3:14 I siger: \"Det er \u00f8rkesl\u00f8st at tjene Gud; hvad vinder vi ved at opfylde hans Krav og g\u00e5 s\u00f8rgekl\u00e6dte for H\u00e6rskarers HERREs \u00c5syn?\n3:15 Nej, vi m\u00e5 love de fr\u00e6kke! De \u00f8ver Gudl\u00f8shed og kommer til Vejrs; de frister Gud og slipper godt derfra.\"\n3:16 Da talte de, som frygter HERREN, med hverandre. Og HERREN lyttede og h\u00f8rte efter, og en Bog blev skrevet for hans \u00c5syn, for at de kunde ihukommes, som frygter HERREN og sl\u00e5r Lid til hans Navn.\n3:17 Den Dag jeg griber ind, skal de tilh\u00f8re mig som mit Eje, siger H\u00e6rskarers HERRE, og jeg vil handle n\u00e6nsomt med dem, som en Fader handler n\u00e6nsomt med sin S\u00f8n, der tjener ham.\n3:18 Da skal l atter kende Forskel p\u00e5 retf\u00e6rdig og gudl\u00f8s, p\u00e5 den, som tjener Gud, og den, som ikke tjener ham.\n4:1 Thi se, Dagen kommer, luende som en Ovn; og alle de fr\u00e6kke og alle, som \u00f8ver Gudl\u00f8shed, skal blive som Str\u00e5, og Dagen, som kommer, skal lade dem g\u00e5 op i Luer, siger H\u00e6rskarers HERRE, s\u00e5 der ikke levnes Rod eller Gren at dem.\n4:2 Men for eder, som frygter mit Navn, skal Retf\u00e6rds Sol opg\u00e5 med L\u00e6gedom under sine Vinger, og I skal g\u00e5 ud og boltre eder som Kalve, der kommer fra Stalden,\n4:3 og trampe de gudl\u00f8se ned; thi de skal blive til St\u00f8v under eders Fods\u00e5ler, den bag jeg griber ind, siger H\u00e6rskarers HERRE.\n4:4 Kom min Tjener Moses's Lov i Hu, hvem jeg p\u00e5lagde Vedt\u00e6gter og Lovbud om alt Israel p\u00e5 Horeb.\n4:5 Se, jeg sender eder Profeten Elias, f\u00f8r HERRENs store og frygtelige Dag kommer.\n4:6 Han skal vende F\u00e6drenes Hjerte til S\u00f8nnerne og S\u00f8nnernes til F\u00e6drene, at jeg ikke skal komme og sl\u00e5 Landet med Band.","title":"Danish Bible: Malachi","type":"page"}
