{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/dan/mar.htm","path":"bib/wb/dan/mar.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/dan/mar.htm","text":"1:1 Jesu Kristi, Guds S\u00f8ns, Evangeliums Begyndelse er s\u00e5ledes,\n1:2 som der er skrevet hos Profeten Esajas: \"Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej.\n1:3 Der er en R\u00f8st af en, som r\u00e5ber i \u00d8rkenen: Bereder Herrens Vej, g\u00f8rer hans Stier j\u00e6vne!\"\n1:4 Johannes kom, han, som d\u00f8bte i \u00d8rkenen og pr\u00e6dikede Omvendelses-D\u00e5b til Syndernes Forladelse.\n1:5 Og hele Jud\u00e6as Land og alle i Jerusalem gik ud og bleve d\u00f8bt, af ham i Floden Jordan, idet de bekendte deres Synder\n1:6 Og Johannes var kl\u00e6dt i Kamelh\u00e5r og havde et L\u00e6derb\u00e6lte om sin L\u00e6nd og spiste Gr\u00e6shopper og vild Honning.\n1:7 Og han pr\u00e6dikede og sagde: \"Efter mig kommer den, som er st\u00e6rkere end jeg, hvis Skotvinge jeg ikke er v\u00e6rdig at b\u00f8je mig ned og l\u00f8se.\n1:8 Jeg har d\u00f8bt eder med Vand, men han skal d\u00f8be eder med den Hellig\u00e5nd.\"\n1:9 Og det skete i de dage, at Jesus kom fra Nazareth i Galil\u00e6a og blev d\u00f8bt af Johannes i Jordan.\n1:10 Og straks da han steg op af Vandet, s\u00e5 han Himlene skilles ad og \u00c5nden ligesom en Due dale ned over ham;\n1:11 og der kom en R\u00f8st fra Himlene: \"Du er min S\u00f8n, den elskede, i dig har jeg Velbehag.\"\n1:12 Og straks driver \u00c5nden ham ud i \u00d8rkenen.\n1:13 Og han var i \u00d8rkenen fyrretyve Dage, medens han fristedes af Satan, og han var blandt Dyrene; og Englene tjente ham.\n1:14 Men efter at Johannes var kastet i F\u00e6ngsel, kom Jesus til Galil\u00e6a og pr\u00e6dikede Guds Evangelium\n1:15 og sagde: \"Tiden er fuldkommet, og Guds Rige er kommet n\u00e6r; omvender eder og tror p\u00e5 Evangeliet!\"\n1:16 Og medens han gik langs Galil\u00e6as S\u00f8, s\u00e5 han Simon og Simons Broder Andreas i F\u00e6rd med at kaste Garn i S\u00f8en; thi de vare Fiskere.\n1:17 Og Jesus sagde til dem: \"F\u00f8lger efter mig, s\u00e5 vil jeg g\u00f8re eder til Menneskefiskere.\"\n1:18 Og de forlode straks Garnene og fulgte ham.\n1:19 Og da han gik lidt videre frem, s\u00e5 han, Jakob, Zebed\u00e6us's S\u00f8n, og hans Broder Johannes, som ogs\u00e5 vare i F\u00e6rd med at b\u00f8de deres Garn i Skibet;\n1:20 og han kaldte straks p\u00e5 dem, og de forlode deres Fader Zebed\u00e6us i Skibet med Lejesvendene og gik efter ham.\n1:21 Og de g\u00e5 ind i Kapernaum. Og straks p\u00e5 Sabbaten gik han ind i Synagogen og l\u00e6rte,\n1:22 og de bleve slagne af Forundring over hans L\u00e6re; thi han l\u00e6rte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som de skriftkloge.\n1:23 Og der var i deres Synagoge et Menneske med en uren \u00c5nd, og han r\u00e5bte h\u00f8jt\n1:24 og sagde: \"Hvad have vi med dig at g\u00f8re, Jesus af Nazareth? Er du kommen for at \u00f8del\u00e6gge os; jeg kender dig, hvem du er, du Guds hellige.\"\n1:25 Og Jesus truede ham og sagde: \"Ti, og far ud af ham!\"\n1:26 Og den urene \u00c5nd sled i ham og r\u00e5bte med h\u00f8j R\u00f8st og for ud af ham.\n1:27 Og de bleve alle forf\u00e6rdede, s\u00e5 at de spurgte hverandre og sagde: \"Hvad er dette? en ny L\u00e6re med Myndighed; ogs\u00e5 over de urene \u00c5nder byder han, og de lyde ham.\"\n1:28 Og Rygtet om ham kom straks ud alle Vegne i hele det omliggende Land i Galil\u00e6a.\n1:29 Og straks, da de vare g\u00e5ede ud af Synagogen, kom de ind i Simons og Andreas's Hus med Jakob og Johannes.\n1:30 Men Simons Svigermoder l\u00e5 og havde Feber, og straks tale de til ham om hende;\n1:31 og han gik hen til hende, tog hende ved H\u00e5nden og rejste hende op, og Feberen forlod hende, og hun vartede dem op.\n1:32 Men da det var blevet Aften, og Solen var g\u00e5et ned, f\u00f8rte de til ham alle de syge og besatte,\n1:33 og hele Byen var forsamlet foran D\u00f8ren.\n1:34 Og han helbredte mange, som lede af mange H\u00e5nde Sygdomme, og han uddrev mange onde \u00c5nder; og han tillod ikke de onde \u00c5nder at tale, fordi de kendte ham.\n1:35 Og om Morgenen l\u00e6nge f\u00f8r Dag stod han op og gik ud og gik hen til et \u00f8de Sted, og der bad han:\n1:36 Og Simon og de, som vare med ham, skyndte sig efter ham.\n1:37 Og de fandt ham, og de sige til ham: \"Alle lede efter dig.\"\n1:38 Og han siger til dem: \"Lader os g\u00e5 andetsteds hen til de n\u00e6rmeste Sm\u00e5byer, for at jeg kan pr\u00e6dike ogs\u00e5 der; thi dertil er jeg udg\u00e5et.\"\n1:39 Og han kom og pr\u00e6dikede i deres Synagoger i hele Galil\u00e6a og uddrev de onde \u00c5nder.\n1:40 Og en spedalsk kommer til ham, beder ham og falder p\u00e5 Kn\u00e6 for ham og siger til ham: \"Om du vil, s\u00e5 kan du rense mig.\"\n1:41 Og han ynkedes inderligt og udrakte H\u00e5nden og r\u00f8rte ved ham og siger til ham: \"Jeg vil; bliv ren!\"\n1:42 Og straks forlod Spedalskheden ham, og han blev renset.\n1:43 Og han drev ham straks bort, idet han b\u00f8d ham strengt\n1:44 og sagde til ham: \"Se til, at du ikke siger noget til nogen herom; men g\u00e5 hen, fremstil dig selv for Pr\u00e6sten, og offer for din Renselse det, som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem!\"\n1:45 Men da han kom ud, begyndte han at fort\u00e6lle meget og udsprede Rygtet derom, s\u00e5 at han ikke mere kunde g\u00e5 \u00e5benlyst ind i en By; men han var udenfor p\u00e5 \u00f8de Steder, og de kom til ham alle Vegne fra.\n2:1 Og da han nogle Dage derefter atter gik ind i Kapernaum, spurgtes det, at han var hjemme.\n2:2 Og der samledes mange, s\u00e5 at der ikke mere var Plads, end ikke foran D\u00f8ren; og han talte Ordet til dem.\n2:3 Og de komme og bringe til ham en v\u00e6rkbruden, der blev b\u00e5ren af fire.\n2:4 Og da de ikke kunde komme n\u00e6r til ham for Folkeskaren, toge de Taget af, hvor han var; og da de havde brudt Hul, firede de Sengen ned, hvorp\u00e5 den v\u00e6rkbrudne l\u00e5.\n2:5 Og da Jesus s\u00e5 deres Tro, siger han til den v\u00e6rkbrudne: \"S\u00f8n! dine Synder ere forladte.\"\n2:6 Men nogle af de skriftkloge sade der og t\u00e6nkte i deres Hjerter:\n2:7 \"Hvorfor taler denne s\u00e5ledes.? Han taler bespotteligt. Hvem kan forlade Synder uden een, nemlig Gud?\"\n2:8 Og Jesus kendte straks i sin \u00c5nd, at de t\u00e6nkte s\u00e5ledes ved sig selv, og sagde til dem: \"Hvorfor t\u00e6nke I dette i eders Hjerter?\n2:9 Hvilket er lettest, at sige til den v\u00e6rkbrudne: Dine Synder ere forladte, eller at sige: St\u00e5 op, og tag din Seng, og g\u00e5?\n2:10 Men for at I skulle vide, at Menneskes\u00f8nnen har Magt p\u00e5 Jorden til at forlade Synder,\" siger han til den v\u00e6rkbrudne:\n2:11 \"Jeg siger dig: St\u00e5 op, tag din Seng, og g\u00e5 til dit Hus!\"\n2:12 Og han stod op og tog straks Sengen og gik ud for alles \u00d8jne, s\u00e5 de alle bleve forf\u00e6rdede og priste Gud og sagde: \"Aldrig have vi set noget s\u00e5dant.\"\n2:13 Og han gik atter ud langs S\u00f8en, og hele Skaren kom til ham, og han l\u00e6rte dem.\n2:14 Og da han gik forbi, s\u00e5 han Levi, Alf\u00e6us's S\u00f8n sidde ved Toldboden, og han siger til ham: \"F\u00f8lg mig!\" Og han stod op og fulgte ham.\n2:15 Og det skete, at han sad til Bords i hans Hus, og mange Toldere og Syndere sade til Bords med Jesus, og hans Disciple; thi de vare mange. Og der fulgte ogs\u00e5\n2:16 nogle skriftkloge af Faris\u00e6erne med ham, og da de s\u00e5, at han spiste med Toldere og Syndere, sagde de til hans Disciple: \"Han spiser og drikker med Toldere og Syndere!\"\n2:17 Og da Jesus h\u00f8rte det, siger han til dem: \"De raske tr\u00e6nge ikke til L\u00e6ge, men de syge. Jeg er ikke kommen for at kalde retf\u00e6rdige, men Syndere.\"\n2:18 Og Johannes's Disciple og Faris\u00e6erne fastede, og de komme og sige til ham: \"Hvorfor faste Johannes's Disciple og Faris\u00e6ernes Disciple, men dine Disciple faste ikke?\"\n2:19 Og Jesus sagde til dem: \"Kunne Brudesvendene faste, medens Brudgommen er hos dem? S\u00e5 l\u00e6nge de have Brudgommen hos sig kunne de ikke faste.\n2:20 Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem, da skulle de faste p\u00e5 den Dag.\n2:21 Ingen syr en Lap af uvalket Kl\u00e6de p\u00e5 et gammelt Kl\u00e6debon; ellers river den nye Lap p\u00e5 det gamle Kl\u00e6debon dette itu, og der bliver et v\u00e6rre Hul.\n2:22 Og ingen kommer ung Vin p\u00e5 gamle L\u00e6derflasker; ellers spr\u00e6nger Vinen L\u00e6derflaskerne, og Vinen \u00f8del\u00e6gges s\u00e5vel som L\u00e6derflaskerne; men kom ung Vin p\u00e5 nye L\u00e6derflasker!\"\n2:23 Og det skete, at han vandrede p\u00e5 Sabbaten igennem en S\u00e6demark, og hans Disciple begyndte, imedens de gik, at plukke Aks.\n2:24 Og Faris\u00e6erne sagde til ham: \"Se, hvorfor g\u00f8re de p\u00e5 Sabbaten, hvad der ikke er tilladt?\"\n2:25 Og han siger til dem \"Have I aldrig l\u00e6st, hvad David gjorde, da han kom i N\u00f8d og blev hungrig, han selv og de, som vare med ham?\n2:26 Hvorledes han gik ind i Guds Hus, da Abiathar var Ypperstepr\u00e6st, og spiste Skuebr\u00f8dene, som det ikke er nogen tilladt at spise uden Pr\u00e6sterne, og gav ogs\u00e5 dem, som vare med ham?\"\n2:27 Og han sagde til dem: \"Sabbaten blev til for Menneskets Skyld og ikke Mennesket for Sabbatens Skyld.\n2:28 Derfor er Menneskes\u00f8nnen Herre ogs\u00e5 over Sabbaten.\"\n3:1 Og han, gik atter ind i en Synagoge, og der var der en Mand, som havde en vissen H\u00e5nd.\n3:2 Og de toge Vare p\u00e5 ham, om han vilde helbrede ham p\u00e5 Sabbaten, for at de kunde anklage ham.\n3:3 Og han siger til Manden, som havde den visne H\u00e5nd!\"Tr\u00e6d frem her i Midten!\"\n3:4 Og han siger til dem: \"Er det tilladt at g\u00f8re godt p\u00e5 Sabbaten eller at g\u00f8re ondt, at frelse Liv eller at sl\u00e5 ihjel?\" Men de tav.\n3:5 Og han s\u00e5 omkring p\u00e5 dem med Vrede, bedr\u00f8vet over deres Hjertes Forh\u00e6rdelse, og siger til Manden: \"R\u00e6k din H\u00e5nd ud!\" og han rakte den ud, og hans H\u00e5nd blev sund igen.\n3:6 Og Faris\u00e6erne gik straks ud og holdt R\u00e5d med Herodianerne imod ham, hvorledes de kunde sl\u00e5 ham ihjel.\n3:7 Og Jesus drog med sine Disciple bort til S\u00f8en, og en stor M\u00e6ngde fulgte med fra Galil\u00e6a; og fra Jud\u00e6a\n3:8 og fra Jerusalem og fra Idum\u00e6a og Landet hinsides Jordan og fra Egnen om Tyrus og Sidon kom de til ham i stor M\u00e6ngde, da de h\u00f8rte, hvor store Gerninger han gjorde.\n3:9 Og han sagde til sine Disciple, at en B\u00e5d skulde v\u00e6re til Rede til ham for Skarens Skyld, for at de ikke skulde tr\u00e6nge ham.\n3:10 Thi han helbredte mange, s\u00e5 at alle, som havde Plager, styrtede ind p\u00e5 ham for at r\u00f8re ved ham.\n3:11 Og n\u00e5r de urene \u00c5nder s\u00e5 ham, faldt de ned for ham og r\u00e5bte og sagde: \"Du er Guds S\u00f8n.\"\n3:12 Og han truede dem meget, at de ikke m\u00e5tte g\u00f8re ham kendt.\n3:13 Og han stiger op p\u00e5 Bjerget og hidkalder, hvem han selv vilde; og de gik hen til ham.\n3:14 Og han beskikkede tolv, til at de skulde v\u00e6re hos ham, og til at han kunde udsende dem til at pr\u00e6dike\n3:15 og at have Magt til at uddrive de onde \u00c5nder.\n3:16 Og han beskikkede de tolv, og han tillagde Simon Navnet Peter;\n3:17 fremdeles Jakob, Zebed\u00e6us's S\u00f8n, og Johannes, Jakobs Broder, og han tillagde dem Navnet Boanerges, det er Tordens\u00f8nner;\n3:18 og Andreas og Filip og Bartholom\u00e6us og Matth\u00e6us og Thomas og Jakob, Alf\u00e6us's S\u00f8n, og Thadd\u00e6us og Simon Kanan\u00e6eren\n3:19 og Judas Iskariot, han, som forr\u00e5dte ham.\n3:20 Og han kommer hjem, og der samles atter en Skare, s\u00e5 at de end ikke kunne f\u00e5 Mad.\n3:21 Og da hans n\u00e6rmeste h\u00f8rte det, gik de ud for at drage ham til sig thi de sagde: \"Han er ude af sig selv.\"\n3:22 Og de skriftkloge, som vare komne ned fra Jerusalem, sagde: \"Han har Beelzebul, og ved de onde \u00c5nders Fyrste uddriver han de onde \u00c5nder:\"\n3:23 Og han kaldte dem til sig og sagde til dem i Lignelser: \"Hvorledes kan Satan uddrive Satan?\n3:24 Og dersom et Rige er kommet i Splid med sig selv, kan samme Rige ikke best\u00e5.\n3:25 Og dersom et Hus er kommet i Splid med sig selv, vil samme Hus ikke kunne best\u00e5.\n3:26 Og dersom Satan har sat sig op imod sig selv og er kommen i Splid med sig selv, kan han ikke best\u00e5, men det er ude med ham.\n3:27 Men ingen kan g\u00e5 ind i den st\u00e6rkes Hus og r\u00f8ve hans Ejendele, uden han f\u00f8rst binder den st\u00e6rke, og da kan han plyndre hans Hus.\n3:28 Sandelig, siger jeg eder, alle Ting skulle forlades Menneskenes B\u00f8rn, Synder og Bespottelser, hvor store Bespottelser de end tale;\n3:29 men den. som taler bespotteligt imod den Hellig\u00e5nd, har evindeligt ingen Forladelse, men skal v\u00e6re skyldig i en evig Synd.\"\n3:30 De sagde nemlig: \"Han har en uren \u00c5nd.\"\n3:31 Og hans Moder,og hans Br\u00f8dre komme, og de stode udenfor og sendte Bud ind til ham og lode ham kalde.\n3:32 Og en Skare sad omkring ham; og de sige til ham: \"Se; din Moder og dine; Br\u00f8dre og dine S\u00f8stre ere udenfor og sp\u00f8rge efter dig.\"\n3:33 Og han svarer dem og siger: \"Hvem er min Moder og mine Br\u00f8dre?\"\n3:34 Og han s\u00e5 omkring p\u00e5 dem, som sade rundt om ham, og sagde: \"Se, her er min Moder og mine Br\u00f8dre!\n3:35 Thi den, som g\u00f8r Guds Villie, det er min Broder og S\u00f8ster og Moder.\"\n4:1 Og han begyndte atter at l\u00e6re ved s\u00f8en. Og en meget stor Skare samles om ham, s\u00e5 at han m\u00e5tte g\u00e5 om Bord og s\u00e6tte sig i et Skib p\u00e5 S\u00f8en; og hele Skaren var p\u00e5 Land ved S\u00f8en.\n4:2 Og han l\u00e6rte dem meget i Lignelser og sagde til dem i sin Undervisning:\n4:3 \"H\u00f8rer til: Se, en S\u00e6demand gik ud at s\u00e5.\n4:4 Og det skete, idet han s\u00e5ede, at noget faldt ved Vejen, og Fuglene kom og \u00e5de det op.\n4:5 Og noget faldt p\u00e5 Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.\n4:6 Og da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.\n4:7 Og noget faldt iblandt Torne, og Tornene voksede op og kvalte det, og det bar ikke Frugt.\n4:8 Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, som sk\u00f8d frem og voksede, og det bar tredive og tresindstyve og hundrede Fold.\"\n4:9 Og han sagde: \"Den som har \u00d8ren at h\u00f8re med, han h\u00f8re!\"\n4:10 Og da han blev ene, spurgte de, som vare om ham, tillige med de tolv ham om Lignelserne.\n4:11 Og han sagde til dem: \"Eder er Guds Riges Hemmelighed givet; men dem, som ere udenfor, meddeles alt ved Lignelser,\n4:12 for at de, sk\u00f8nt seende, skulle se og ikke indse og, sk\u00f8nt h\u00f8rende, skulle h\u00f8re og ikke forst\u00e5, for at de ikke skulle omvende sig og f\u00e5 Forladelse \"\n4:13 Og han siger til dem: \"Fatte I ikke denne Lignelse? Hvorledes ville I da forst\u00e5 alle de andre Lignelser?\n4:14 S\u00e6demanden s\u00e5r Ordet.\n4:15 Men de ved Vejen, det er dem, hvor Ordet bliver s\u00e5et, og n\u00e5r de h\u00f8re det, kommer straks Satan og borttager Ordet,som er s\u00e5et i dem.\n4:16 Og ligeledes de, som blive s\u00e5ede p\u00e5 Stengrunden, det er dem, som, n\u00e5r de h\u00f8re Ordet, straks modtage det med Gl\u00e6de;\n4:17 og de have ikke Rod i sig, men holde kun ud til en Tid; derefter, n\u00e5r der kommer Tr\u00e6ngsel eller forf\u00f8lgelse for Ordets Skyld, forarges de straks.\n4:18 Og andre ere de, som blive s\u00e5ede blandt Torne; det er dem, som have h\u00f8rt Ordet\n4:19 og denne Verdens Bekymringer og Rigdommens Forf\u00f8relse og Beg\u00e6ringerne efter de andre Ting komme ind og kv\u00e6le Ordet, s\u00e5 det bliver uden Frugt.\n4:20 Og de, der bleve s\u00e5ede i god Jord, det er dem, som h\u00f8re Ordet og modtage det og b\u00e6re Frugt,tredive og tresindstyve og hundrede Fold.\"\n4:21 Og han sagde til dem: \"Mon Lyset kommer ind for at s\u00e6ttes under Sk\u00e6ppen eller under, B\u00e6nken? Mon ikke for at s\u00e6ttes p\u00e5 Lysestagen?\n4:22 Thi ikke er noget skjult uden for at \u00e5benbares; ej heller er det blevet l\u00f8nligt uden for at komme for Lyset.\n4:23 Dersom nogen har \u00d8ren at h\u00f8re med, han h\u00f8re!\"\n4:24 Og han sagde til dem: \"Agter p\u00e5, hvad I h\u00f8re! Med hvad M\u00e5l I m\u00e5le, skal der tilm\u00e5les eder, og der skal gives eder end mere.\n4:25 Thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.\"\n4:26 Og han sagde: \"Med Guds Rige er det s\u00e5ledes, som n\u00e5r en Mand har lagt S\u00e6den i Jorden\n4:27 og sover og st\u00e5r op Nat og Dag, og S\u00e6den spirer og bliver h\u00f8j, han ved ej selv hvorledes.\n4:28 Af sig selv b\u00e6rer Jorden Frugt, f\u00f8rst Str\u00e5, derefter Aks, derefter fuld K\u00e6rne i Akset;\n4:29 men n\u00e5r Frugten er tjenlig, sender han straks Seglen ud; thi H\u00f8sten er for H\u00e5nden.\"\n4:30 Og han sagde: \"Hvormed skulle vi ligne Guds Rige, eller under hvilken Lignelse skulle vi fremstille det?\n4:31 Det er som et Sennepskorn, som, n\u00e5r det s\u00e5s i Jorden, er mindre end alt andet Fr\u00f8 p\u00e5 Jorden,\n4:32 og n\u00e5r det er s\u00e5et, vokser det op og bliver st\u00f8rre end alle Urterne og skyder store Grene, s\u00e5 at Himmelens Fugle kunne bygge Rede i dets Skygge.\"\n4:33 Og i mange s\u00e5danne Lignelser talte han Ordet til dem, efter som de kunde fatte det.\n4:34 Men uden Lignelse talte han ikke til dem; men i Enerum udlagde han det alt sammen for sine Disciple.\n4:35 Og p\u00e5 den Dag, da det var blevet Aften, siger han til dem: \"Lader os fare over til hin Side!\"\n4:36 Og de forlade Folkeskaren og tage ham med, som ham sad i Skibet; men der var ogs\u00e5 andre Skibe med ham.\n4:37 Og der kommer en st\u00e6rk Stormvind, og B\u00f8lgerne sloge ind i Skibet, s\u00e5 at Skibet allerede var ved at fyldes.\n4:38 Og han var i Bagstavnen og sov p\u00e5 en Hovedpude, og de v\u00e6kke ham og sige til ham: \"Mester! bryder du dig ikke om, at vi forg\u00e5?\"\n4:39 Og han stod op og truede Vinden og sagde til S\u00f8en: \"Ti, v\u00e6r stille!\" og Vinden lagde sig, og det blev ganske blikstille.\n4:40 Og han sagde til dem: \"Hvorfor ere I s\u00e5 bange? Hvorfor have I ikke Tro?\"\n4:41 Og de frygtede s\u00e5re og sagde til hverandre: \"Hvem er dog denne siden b\u00e5de Vinden og S\u00f8en ere ham lydige?\"\n5:1 Og de kom over til hin Side af S\u00f8en til Gerasenernes Land.\n5:2 Og da han tr\u00e5dte ud af Skibet, kom der ham straks i M\u00f8de ud fra Gravene en Mand med en uren \u00c5nd.\n5:3 Han havde sin Bolig i Gravene, og ingen kunde l\u00e6nger binde ham, end ikke med L\u00e6nker.\n5:4 Thi han havde ofte v\u00e6ret bunden med B\u00f8jer og L\u00e6nker, og L\u00e6nkerne vare spr\u00e6ngte af ham og B\u00f8jerne s\u00f8nderslidte, og ingen kunde t\u00e6mme ham.\n5:5 Og han var altid Nat og Dag i Gravene og p\u00e5 Bjergene, skreg og slog sig selv med Sten.\n5:6 Men da han s\u00e5 Jesus. Langt borte, l\u00f8b han hen og kastede sig ned for ham\n5:7 og r\u00e5bte med h\u00f8j R\u00f8st og sagde: \"Hvad har jeg med dig at g\u00f8re, Jesus, den h\u00f8jeste Guds S\u00f8n? Jeg besv\u00e6ger dig ved Gud, at du ikke piner mig.\"\n5:8 Thi han sagde til ham: \"Far ud af Manden, du urene \u00c5nd!\"\n5:9 Og han spurgte ham: \"Hvad er dit Navn?\" Og han siger til ham: \"Legion er mit Navn; thi vi ere mange.\"\n5:10 Og han bad ham meget om ikke at drive dem ud af Landet.\n5:11 Men der var der ved Bjerget en stor Hjord Svin, som gr\u00e6ssede;\n5:12 og de bade ham og sagde: \"Send os i Svinene, s\u00e5 vi m\u00e5 fare i dem.\"\n5:13 Og han tilstedte dem det. Og de urene \u00c5nder fore ud og fore i Svinene; og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i S\u00f8en, omtrent to Tusinde, og de druknede i S\u00f8en\n5:14 Og deres Hyrder flyede og forkyndte det i Byen og p\u00e5 Landet; og de kom for at se, hvad det var, som var sket.\n5:15 Og de komme til Jesus og se den besatte, ham, som havde haft Legionen, sidde p\u00e5kl\u00e6dt og ved Samling, og de frygtede.\n5:16 Men de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes det var g\u00e5et den besatte, og om Svinene.\n5:17 Og de begyndte at bede ham om, at han vilde g\u00e5 bort fra deres Egn.\n5:18 Og da han gik om Bord i Skibet, bad den, som havde v\u00e6ret besat, ham om, at han m\u00e5tte v\u00e6re hos ham.\n5:19 Og han tilstedte ham det ikke, men siger til ham: \"G\u00e5 til dit Hus, til dine egne, og forkynd dem, hvor store Ting Herren har gjort imod dig, og at han har forbarmet sig over dig.\"\n5:20 Og han gik bort og begyndte at kundg\u00f8re i Bekapolis, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham; og alle undrede sig.\n5:21 Og da Jesus igen i Skibet var faren over til hin Side, samledes der en stor Skare om ham, og han var ved S\u00f8en.\n5:22 Og der kommer en af Synagogeforstanderne ved Navn Jairus, og da han ser ham, falder han ned for hans F\u00f8dder.\n5:23 Og han beder ham meget og siger: \"Min lille Datter er p\u00e5 sit yderste; o! at du vilde komme og l\u00e6gge H\u00e6nderne p\u00e5 hende, for at hun m\u00e5 frelses og leve!\"\n5:24 Og han gik bort med ham, og en stor Skare fulgte ham, og de tr\u00e6ngte ham.\n5:25 Og der var en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv \u00c5r,\n5:26 og hun havde d\u00f8jet meget af mange L\u00e6ger og havde tilsat alt, hvad hun ejede, og hun var ikke bleven hjulpen, men tv\u00e6rtimod, det var blevet v\u00e6rre med hende.\n5:27 Da hun havde h\u00f8rt om Jesus, kom hun bagfra i Skaren og r\u00f8rte ved hans Kl\u00e6debon.\n5:28 Thi hun sagde: \"Dersom jeg r\u00f8rer blot ved hans Kl\u00e6der, bliver jeg frelst.\"\n5:29 Og straks t\u00f8rredes hendes Blods Kilde, og hun m\u00e6rkede i sit Legeme, at hun var bleven helbredt fra sin Plage.\n5:30 Og straks da Jesus m\u00e6rkede p\u00e5 sig selv, at den Kraft var udg\u00e5et fra ham, vendte han sig om i Skaren og sagde: \"Hvem r\u00f8rte ved mine Kl\u00e6der?\"\n5:31 Og hans Disciple sagde til ham: \"Du ser, at Skaren tr\u00e6nger dig, og du siger: Hvem r\u00f8rte ved mig?\"\n5:32 Og han s\u00e5 sig om for at se hende, som havde gjort dette.\n5:33 Men da Kvinden vidste, hvad der var sket hende, kom hun frygtende og b\u00e6vende og faldt ned for ham og sagde ham hele Sandheden.\n5:34 Men han sagde til hende: \"Datter! din Tro har frelst dig; g\u00e5 bort med Fred, og v\u00e6r helbredt fra din Plage!\"\n5:35 Endnu medens han talte, komme nogle fra Synagogeforstanderens Hus og sige: \"Din Datter er d\u00f8d, hvorfor umager du Mesteren l\u00e6ngere?\"\n5:36 Men Jesus h\u00f8rte det Ord, som blev sagt, og han siger til Synagogeforstanderen: \"Frygt ikke, tro blot!\"\n5:37 Og han tilstedte ingen at f\u00f8lge med sig uden Peter og Jakob og Johannes, Jakobs Broder.\n5:38 Og de komme ind i Synagogeforstanderens Hus, og han ser en larmende Hob, der gr\u00e6d og hylede meget.\n5:39 Og han g\u00e5r ind og siger til dem: \"Hvorfor larme og gr\u00e6de I? Barnet er ikke d\u00f8d, men det sover.\"\n5:40 Og de lo ad ham; men han drev dem alle ud, og han tager Barnets Fader og Moder og sine Ledsagere med sig og g\u00e5r ind, hvor Barnet var.\n5:41 Og han tager Barnet ved H\u00e5nden og siger til hende: \"Talitha kumi!\" hvilket er udlagt: \"Pige, jeg siger dig, st\u00e5 op!\"\n5:42 Og straks stod Pigen op og gik omkring; thi hun var tolv \u00c5r gammel. Og de bleve straks overm\u00e5de forf\u00e6rdede\n5:43 Og han b\u00f8d dem meget, at ingen m\u00e5tte f\u00e5 dette at vide; og han sagde, at de skulde give hende noget at spise.\n6:1 Og han gik bort derfra Og han kommer til sin F\u00e6dreneby, og hans Disciple f\u00f8lge ham.\n6:2 Og da det blev Sabbat, begyndte han at l\u00e6re i Synagogen, og de mange, som h\u00f8rte ham, bleve slagne af Forundring og sagde: \"Hvorfra har han dog dette, og hvad er det for en Visdom, som er given ham,og hvilke kraftige Gerninger der dog sker ved hans H\u00e6nder!\n6:3 Er denne ikke T\u00f8mmermanden, Marias S\u00f8n og Jakobs og Joses's og Judas's og Simons Broder? Og ere ikke hans S\u00f8stre her hos os?\" Og de forargedes p\u00e5 ham.\n6:4 Og Jesus sagde til dem: \"En Profet er ikke foragtet uden i sit eget F\u00e6dreland og iblandt sine Sl\u00e6gtninge og i sit Hus.\"\n6:5 Og han kunde ikke g\u00f8re nogen kraftig Gerning der; kun lagde han H\u00e6nderne p\u00e5 nogle f\u00e5 syge og helbredte dem\n6:6 Og han forundrede sig over deres Vantro. Og han gik om i Landsbyerne der omkring og l\u00e6rte.\n6:7 Og han hidkalder de tolv, og han begyndte at udsende dem, to og to, og gav dem Magt over de urene \u00c5nder.\n6:8 Og han b\u00f8d dem, at de skulde intet tage med p\u00e5 Vejen uden en Stav alene, ikke Br\u00f8d, ikke Taske, ikke Kobber i B\u00e6ltet,\n6:9 men have Sko p\u00e5 og: \"If\u00f8rer eder ikke to Kjortler!\"\n6:10 Og han sagde til dem: \"Hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive, indtil I drage bort fra Stedet.\n6:11 Og hvor man ikke vil modtage eder og ikke vil h\u00f8re eder, der skulle I g\u00e5 bort fra og afryste St\u00f8vet under eders F\u00f8dder til Vidnesbyrd imod dem.\"\n6:12 Og de gik ud og pr\u00e6dikede, at man skulde omvende sig.\n6:13 Og de dreve onde \u00c5nder ud og salvede mange syge med Olie og helbredte dem.\n6:14 Og Kong Herodes h\u00f8rte det (thi hans Navn var blevet bekendt), og han sagde: \"Johannes D\u00f8beren er oprejst fra de d\u00f8de, og derfor virke Kr\u00e6fterne i ham.\"\n6:15 Andre sagde: \"Det er Elias; \" men andre sagde: \"Det er en Profet ligesom en af Profeterne.\"\n6:16 Men da Herodes h\u00f8rte det, sagde han: \"Johannes, som jeg har ladet halshugge, han er oprejst.\"\n6:17 Thi Herodes havde selv sendt Bud og ladet Johannes gribe og kaste i F\u00e6ngsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld; thi han havde taget hende til \u00c6gte.\n6:18 Johannes sagde nemlig til Herodes: \"Det er dig ikke tilladt at have din Broders Hustru.\"\n6:19 Men Herodias bar Nag til ham og vilde gerne sl\u00e5 ham ihjel, og hun kunde det ikke.\n6:20 Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var en retf\u00e6rdig og hellig Mand, og han holdt sin H\u00e5nd over ham; og n\u00e5r han h\u00f8rte ham, var han tvivlr\u00e5dig om mange Ting, og han h\u00f8rte ham gerne.\n6:21 Og da der kom en belejlig Dag, da Herodes p\u00e5 sin F\u00f8dselsdag gjorde et G\u00e6stebud for sine Storm\u00e6nd og Krigs\u00f8versterne og de ypperste i Galil\u00e6a,\n6:22 og da selve Herodias's Datter kom ind og dansede, behagede hun Herodes og G\u00e6sterne. Og Kongen sagde til Pigen: \"Bed mig, om hvad som helst du vil, s\u00e5 vil jeg give dig det.\"\n6:23 Og han svor hende til og sagde: \"Hvad som helst du beder om, vil jeg give dig, indtil Halvdelen af mit Rige.\"\n6:24 Og hun gik ud og sagde til sin Moder: \"Hvad skal jeg bede om?\" Men hun sagde: \"Om Johannes D\u00f8berens Hoved.\"\n6:25 Og hun gik straks skyndsomt ind til Kongen, bad og sagde: \"Jeg vil, at du straks giver mig Johannes D\u00f8berens Hoved p\u00e5 et Fad.\"\n6:26 Om end Kongen blev meget bedr\u00f8vet, vilde han dog for Edernes og G\u00e6sternes Skyld ikke afvise hende:\n6:27 Og Kongen sendte straks en at Vagten og befalede at bringe hans Hoved\n6:28 Og denne gik hen og halshuggede ham i F\u00e6ngselet; og han bragte hans Hoved p\u00e5 et Fad og gav det til Pigen, og Pigen gav det til sin Moder.\n6:29 Og da hans Disciple h\u00f8rte det, kom de og toge hans Lig og lagde det i en Grav.\n6:30 Og Apostlene samle sig om Jesus, og de forkyndte ham alt, hvad de havde gjort, og hvad de havde l\u00e6rt.\n6:31 Og han siger til dem: \"Kommer nu I med afsides til et \u00f8de Sted og hviler eder lidt;\" thi der var mange, som gik til og fra, og de havde ikke engang Ro til at spise.\n6:32 Og de droge bort i Skibet til et \u00f8de Sted afsides.\n6:33 Og man s\u00e5 dem drage bort, og mange kendte dem, og til Fods str\u00f8mmede de sammen derhen fra alle Byerne og kom f\u00f8r end de.\n6:34 Og da han gik i Land, s\u00e5 han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem; thi de vare som F\u00e5r, der ikke have Hyrde; og han begyndte at l\u00e6re dem meget.\n6:35 Og da Tiden allerede var fremrykket, kom hans Disciple til ham og sagde: \"Stedet er \u00f8de, og Tiden er allerede fremrykket.\n6:36 Lad dem g\u00e5 bort, for at de kunne g\u00e5 hen i de omliggende G\u00e5rde og Landsbyer og k\u00f8be sig noget at spise.\"\n6:37 Men han svarede og sagde til dem: \"Giver I dem at spise!\" Og de sige til ham: \"Skulle vi g\u00e5 hen og k\u00f8be Br\u00f8d for to Hundrede Denarer og give dem at spise?\"\n6:38 Men han siger til dem: \"Hvor mange Br\u00f8d have I? G\u00e5r hen og ser efter!\" Og da de havde f\u00e5et det at vide, sige de: \"Fem, og to Fisk.\"\n6:39 Og han b\u00f8d dem at lade dem alle s\u00e6tte sig ned i sm\u00e5 Flokke i det gr\u00f8nne Gr\u00e6s.\n6:40 Og de satte sig ned, Hob ved Hob, somme p\u00e5 hundrede og somme p\u00e5 halvtredsindstyve.\n6:41 Og han tog de fem Br\u00f8d og de to Fisk, s\u00e5 op til Himmelen og velsignede; og han br\u00f8d Br\u00f8dene og gav sine Disciple dem at l\u00e6gge for dem, og han delte de to Fisk til dem alle.\n6:42 Og de spiste alle og bleve m\u00e6tte.\n6:43 Og de optoge tolv Kurve fulde af Stykker, ogs\u00e5 af Fiskene.\n6:44 Og de, som spiste Br\u00f8dene, vare fem Tusinde M\u00e6nd.\n6:45 Og straks n\u00f8dte han sine Disciple til at g\u00e5 om Bord i Skibet og i Forvejen s\u00e6tte over til hin Side, til Bethsajda, medens han selv lod Skaren g\u00e5 bort.\n6:46 Og da han havde taget Afsked med dem, gik han op p\u00e5 Bjerget for at bede.\n6:47 Og da det var blevet silde, var Skibet midt p\u00e5 S\u00f8en og han alene p\u00e5 Landjorden.\n6:48 Og da han s\u00e5, at de havde deres N\u00f8d med at ro (thi Vinden var dem imod); kommer han ved den fjerde Nattevagt til dem vandrende p\u00e5 S\u00f8en. Og han vilde g\u00e5 dem forbi.\n6:49 Men da de s\u00e5 ham vandre p\u00e5 S\u00f8en, mente de, at det var et Sp\u00f8gelse, og de skrege.\n6:50 Thi de s\u00e5 ham alle og bleve forf\u00e6rdede. Men han talte straks med dem og sagde til dem: \"V\u00e6rer frimodige, det er mig, frygter ikke!\"\n6:51 Og han steg op i Skibet til dem, og Vinden lagde sig, og de forf\u00e6rdedes over al M\u00e5de ved sig selv.\n6:52 Thi de havde ikke f\u00e5et Forstand af det, som var sket med Br\u00f8dene; men deres Hjerte var forh\u00e6rdet\n6:53 Og da de vare farne over til Landet, kom de til Genezareth og lagde til der.\n6:54 Og da de tr\u00e5dte ud af Skibet, kendte man ham straks.\n6:55 Og de l\u00f8b om i hele den Egn og begyndte at bringe de syge p\u00e5 deres Senge omkring, hvor de h\u00f8rte, at han var.\n6:56 Og hvor som helst han gik ind i Landsbyer eller Byer eller G\u00e5rde, lagde de de syge p\u00e5 Torvene og bade ham om, at de m\u00e5tte r\u00f8re blot ved Fligen af hans Kl\u00e6debon; og alle de, som r\u00f8rte ved ham, bleve helbredte.\n7:1 Og Faris\u00e6erne og nogle af de skriftkloge, som vare komne fra Jerusalem, samle sig om ham.\n7:2 Og da de s\u00e5 nogle af hans Disciple holde M\u00e5ltid med vanhellige, det er utoede, H\u00e6nder\n7:3 thi Faris\u00e6erne og alle J\u00f8derne spise ikke uden at to H\u00e6nderne omhyggeligt, idet de fastholde de gamles Overlevering;\n7:4 og n\u00e5r de komme fra Torvet, spise de ikke uden f\u00f8rst at tv\u00e6tte sig; og der er mange andre Ting, som de have vedtaget at holde, Tv\u00e6tninger af B\u00e6gere og Krus og Kobberkar og B\u00e6nke,\n7:5 s\u00e5 spurgte Faris\u00e6erne og de skriftkloge ham ad: \"Hvorfor vandre dine Disciple ikke efter de gamles Overlevering, men holde M\u00e5ltid med vanhellige H\u00e6nder?\"\n7:6 Men han sagde til dem: \"Rettelig profeterede Esajas om eder, I Hyklere! som der er skrevet: \"Dette Folk \u00e6rer mig med L\u00e6berne, men deres Hjerte er langt borte fra mig.\n7:7 Men de dyrke mig forg\u00e6ves, idet de l\u00e6re L\u00e6rdomme, som ere Menneskers Bud.\"\n7:8 I forlade Guds Bud og holde Menneskers Overlevering.\"\n7:9 Og han sagde til dem: \"Smukt oph\u00e6ve I Guds Bud, for at I kunne holde eders Overlevering.\n7:10 Thi Moses har sagt: \"\u00c6r din Fader og din Moder\"; og:\"Den, som hader Fader eller Moder, skal visselig d\u00f8\".\n7:11 Men I sige: N\u00e5r en Mand siger til sin Fader eller sin Moder: \"Det, hvormed du skulde v\u00e6re hjulpen af mig, skal v\u00e6re Korban (det er: Tempelgave),\"\n7:12 da tilstede I ham ikke mere at g\u00f8re noget for sin Fader eller Moder,\n7:13 idet I oph\u00e6ve Guds Ord ved eders Overlevering, som I have overleveret; og mange lignende Ting g\u00f8re I.\"\n7:14 Og han kaldte atter Folkeskaren til sig og sagde til dem: \"H\u00f8rer mig alle, og forst\u00e5r!\n7:15 Der er intet uden for Mennesket, som, n\u00e5r det g\u00e5r ind i ham, kan g\u00f8re ham uren; men hvad der g\u00e5r ud af Mennesket, det er det, som g\u00f8r Mennesket urent.\n7:16 Dersom nogen har \u00d8ren at h\u00f8re med, han h\u00f8re!\"\n7:17 Og da han var g\u00e5et ind i Huset og var borte fra Skaren, spurgte hans Disciple ham om Lignelsen.\n7:18 Og han siger til dem: \"Ere ogs\u00e5 I s\u00e5 uforstandige? Forst\u00e5 I ikke, at intet, som udefra g\u00e5r ind i Mennesket, kan g\u00f8re ham uren?\n7:19 Thi det g\u00e5r ikke ind i hans Hjerte men i hans Bug og g\u00e5r ud ad den naturlige Vej, og s\u00e5ledes renses al Maden.\"\n7:20 Men han sagde: \"Det, som g\u00e5r ud af Mennesket, dette g\u00f8r Mennesket urent.\n7:21 Thi indvortes fra, fra Menneskenes Hjerte, udg\u00e5 de onde Tanker, Utugt, Tyveri, Mord,\n7:22 Hor, Havesyge, Ondskab, Svig, Uterlighed, et ondt \u00d8je, Forh\u00e5nelse, Hovmod, Fremfusenhed;\n7:23 alle disse onde Ting udg\u00e5 indvortes fra og g\u00f8re Mennesket urent.\"\n7:24 Og han stod op og gik bort derfra til Tyrus's og Sidons Egne. Og han gik ind i et Hus og vilde ikke, at nogen skulde vide det. Og han kunde dog ikke v\u00e6re skjult;\n7:25 men en Kvinde, hvis lille Datter havde en uren \u00c5nd, havde h\u00f8rt om ham og kom straks ind og faldt ned for hans F\u00f8dder;\n7:26 (men Kvinden var gr\u00e6sk, af Herkomst en Syrof\u00f8nikerinde), og hun bad ham om, at han vilde uddrive den onde \u00c5nd af hendes Datter.\n7:27 Og han sagde til hende: \"Lad f\u00f8rst B\u00f8rnene m\u00e6ttes; thi det er ikke smukt at tage B\u00f8rnenes Br\u00f8d og kaste det for de sm\u00e5 Hunde.\"\n7:28 Men hun svarede og siger til ham: \"Jo, Herre! ogs\u00e5 de sm\u00e5 Hunde \u00e6de under Bordet af B\u00f8rnenes Smuler.\"\n7:29 Og han sagde til hende: \"For dette Ords Skyld g\u00e5 bort; den onde \u00c5nd er udfaren af din Datter\"\n7:30 Og hun gik bort til sit Hus og fandt Barnet liggende p\u00e5 Sengen og den onde \u00c5nd udfaren.\n7:31 Og da han gik bort igen fra Tyrus's Egne, kom han over Sidon midt igennem Dekapolis's Egne til Galil\u00e6as S\u00f8.\n7:32 Og de bringe ham en d\u00f8v, som ogs\u00e5 vanskeligt kunde tale, og bede ham om, at han vilde l\u00e6gge H\u00e5nden p\u00e5 ham.\n7:33 Og han tog ham afsides fra Skaren og lagde sine Fingre i hans \u00d8ren og spyttede og r\u00f8rte ved hans Tunge\n7:34 og s\u00e5 op til Himmelen, sukkede og sagde til ham: \"Effata!\" det er: lad dig op!\n7:35 Og hans \u00d8ren \u00e5bnedes, og straks l\u00f8stes hans Tunges B\u00e5nd, og han talte ret.\n7:36 Og han b\u00f8d dem, at de ikke m\u00e5tte sige det til nogen; men jo mere han b\u00f8d dem, desto mere kundgjorde de det.\n7:37 Og de bleve over al M\u00e5de slagne af Forundring og sagde: \"Han har gjort alle Ting vel; b\u00e5de g\u00f8r han, at de d\u00f8ve h\u00f8re, og at m\u00e5ll\u00f8se tale.\"\n8:1 I de Dage da der atter var en stor Skare, og de intet havde at spise, kaldte han sine Disciple til sig og siger til dem:\n8:2 \"Jeg ynkes inderligt over Skaren; thi de have allerede t\u00f8vet hos mig i tre Dage og have intet at spise.\n8:3 Og dersom jeg lader dem g\u00e5 fastende hjem, ville de vansm\u00e6gte p\u00e5 Vejen, og nogle af dem ere komne langvejsfra.\"\n8:4 Og hans Disciple svarede ham: \"Hvorfra skal nogen kunne m\u00e6tte disse med Br\u00f8d her i en \u00d8rken?\"\n8:5 Og han spurgte dem: \"Hvor mange Br\u00f8d have I?\" Og de sagde:\"Syv.\"\n8:6 Og han byder Skaren af s\u00e6tte sig ned p\u00e5 Jorden; og han tog de syv Br\u00f8d, takkede, br\u00f8d, dem og gav sine Disciple dem, at de skulde l\u00e6gge dem for; og de lagde dem for Skaren.\n8:7 Og de havde nogle f\u00e5 Sm\u00e5fisk; og han velsignede dem og sagde, af ogs\u00e5 disse skulde l\u00e6gges for.\n8:8 Og de spiste og bleve m\u00e6tte; og de opsamlede af tiloversblevne Stykker syv Kurve.\n8:9 Men de vare omtrent fire Tusinde; og han lod dem g\u00e5 bort.\n8:10 Og straks gik han om Bord i Skibet med sine Disciple og kom til Dalmanuthas Egne.\n8:11 Og Faris\u00e6erne gik ud og begyndte at strides med ham og forlangte af ham et Tegn fra Himmelen for at friste ham.\n8:12 Og han sukkede dybt i sin \u00c5nd og siger: \"Hvorfor forlanger denne Sl\u00e6gt et Tegn? Sandelig, siger jeg eder, der skal ikke gives denne Sl\u00e6gt noget Tegn!\"\n8:13 Og han forlod dem og gik atter om Bord og for over til hin Side.\n8:14 Og de havde glemt at tage Br\u00f8d med og havde kun eet Br\u00f8d med sig i Skibet.\n8:15 Og han b\u00f8d dem og sagde: \"Ser til, tager eder i Vare for Faris\u00e6ernes Surdejg og Herodes's Surdejg!\"\n8:16 Og de t\u00e6nkte med hverandre: \"Det er, fordi vi ikke have Br\u00f8d.\"\n8:17 Og da han m\u00e6rkede dette, siger han til dem: \"Hvorfor t\u00e6nke I p\u00e5, at I ikke have Br\u00f8d? Sk\u00f8nne I ikke endnu, og forst\u00e5 I ikke? Er eders Hjerte forh\u00e6rdet?\n8:18 Have I \u00d8jne og se ikke? Og have I \u00d8ren og h\u00f8re ikke? Og komme I ikke i Hu?\n8:19 Da jeg br\u00f8d de fem Br\u00f8d til de fem Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?\" De sige til ham: \"Tolv.\"\n8:20 \"Og da jeg br\u00f8d de syv til de fire Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?\" Og de sige til ham: \"Syv.\"\n8:21 Og han sagde til dem \"Hvorledes forst\u00e5 I da ikke?\"\n8:22 Og de komme til Bethsajda. Og man f\u00f8rer en blind til ham og beder ham om, at han vil r\u00f8re ved ham.\n8:23 Og han tog den blinde ved H\u00e5nden og f\u00f8rte ham uden for Landsbyen og spyttede p\u00e5 hans \u00d8jne og lagde H\u00e6nderne p\u00e5 ham og spurgte ham, om han s\u00e5 noget.\n8:24 Og han s\u00e5 op og sagde: \"Jeg ser Menneskene; thi jeg ser noget ligesom Tr\u00e6er g\u00e5 omkring.\"\n8:25 Derefter lagde han atter H\u00e6nderne p\u00e5 hans \u00d8jne, og han blev klarsynet og var helbredt og kunde se alle Ting tydeligt.\n8:26 Og han sendte ham hjem og sagde: \"Du m\u00e5 ikke g\u00e5 ind i Landsbyen, ej heller sige det til nogen i Landsbyen.\"\n8:27 Og Jesus og hans Disciple gik ud til Landsbyerne ved K\u00e6sarea Filippi; og p\u00e5 Vejen spurgte han sine Disciple og sagde til dem: \"Hvem sige Menneskene, at jeg er?\"\n8:28 Og de sagde til ham: \"Johannes D\u00f8beren; og andre: Elias; men andre: en af Profeterne.\"\n8:29 Og han spurgte dem: \"Men I, hvem sige I, at jeg er?\" Peter svarede og siger til ham: \"Du er Kristus.\"\n8:30 Og han b\u00f8d dem strengt,at de ikke m\u00e5tte sige nogen dette om ham.\n8:31 Og han begyndte at l\u00e6re dem, at Menneskes\u00f8nnen skulde lide meget og forkastes af de \u00c6ldste og Ypperstepr\u00e6sterne og de skriftkloge og ihjelsl\u00e5s og opst\u00e5 efter tre Dage.\n8:32 Og han talte dette frit ud. Og Peter tog ham til Side og begyndte at s\u00e6tte ham i Rette.\n8:33 Men han vendte sig og s\u00e5 p\u00e5 sine Disciple og irettesatte Peter og siger: \"Vig bag mig, Satan! thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskers er.\"\n8:34 Og han kaldte Skaren tillige med sine Disciple til sig og sagde til dem: \"Den, som vil f\u00f8lge efter mig, han forn\u00e6gte sig selv og tage sit Kors op og f\u00f8lge mig!\n8:35 Thi den, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min og Evangeliets Skyld, han skal frelse det.\n8:36 Thi hvad gavner det et Menneske at vinde den hele Verden og at b\u00f8de med sin Sj\u00e6l?\n8:37 Thi hvad kunde et Menneske give til Vederlag for sin Sj\u00e6l?\n8:38 Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord i denne utro og syndige Sl\u00e6gt, ved ham skal ogs\u00e5 Menneskes\u00f8nnen skamme sig, n\u00e5r han kommer i sin Faders Herlighed med de hellige Engle.\"\n9:1 Og han sagde til dem: \"Sandelig, siger jeg eder, der er nogle af dem, som st\u00e5 her, der ingenlunde skulle smage D\u00f8den, f\u00f8rend de se Guds Rige v\u00e6re kommet med Kraft.\"\n9:2 Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og Johannes med sig og f\u00f8rer dem alene afsides op p\u00e5 et h\u00f8jt Bjerg, og han blev forvandlet for deres \u00d8jne.\n9:3 Og hans Kl\u00e6der bleve skinnende, meget hvide, s\u00e5 at ingen Blegemand p\u00e5 Jorden kan g\u00f8re Kl\u00e6der s\u00e5 hvide.\n9:4 Og Elias tillige med Moses viste sig for dem, og de samtalede med Jesus.\n9:5 Og Peter tog til Orde og siger til Jesus: \"Rabbi! det er godt, at vi ere her, og lader os g\u00f8re tre Hytter, dig en og Moses en og Elias en.\"\n9:6 Thi han vidste ikke, hvad han skulde sige; thi de vare blevne helt forf\u00e6rdede.\n9:7 Og der kom en Sky, som overskyggede dem; og en R\u00f8st kom fra Skyen: \"Denne er min S\u00f8n, den elskede, h\u00f8rer ham!\"\n9:8 Og pludseligt, da de s\u00e5 sig om, s\u00e5 de ingen mere uden Jesus alene hos dem.\n9:9 Og da de gik ned fra Bjerget, b\u00f8d han dem, at de ikke m\u00e5tte fort\u00e6lle nogen, hvad de havde set, f\u00f8rend Menneskes\u00f8nnen var opstanden fra de d\u00f8de.\n9:10 Og de fastholdt dette Ord hos sig selv og spurgte hverandre, hvad det er at opst\u00e5 fra de d\u00f8de.\n9:11 Og de spurgte ham og sagde: \"De skriftkloge sige jo, at Elias b\u00f8r f\u00f8rst komme?\"\n9:12 Men han sagde til dem: \"Elias kommer f\u00f8rst og genopretter alting; og hvorledes er der skrevet om Menneskes\u00f8nnen? At han skal lide meget og foragtes.\n9:13 Men jeg siger eder, at b\u00e5de er Elias kommen, og de gjorde ved ham alt, hvad de vilde, efter som der er skrevet om ham.\"\n9:14 Og da de kom til Disciplene, s\u00e5 de en stor Skare omkring dem og skriftkloge, som tvistedes med dem.\n9:15 Og straks studsede hele Skaren, da de s\u00e5 ham, og de l\u00f8b hen og hilsede ham.\n9:16 Og han spurgte dem: \"Hvorom tvistes I med dem?\"\n9:17 Og en af Skaren svarede ham: \"Mester! jeg har bragt min S\u00f8n til dig; han har en m\u00e5ll\u00f8s \u00c5nd.\n9:18 Og hvor som helst den griber ham, slider den i ham, og han fr\u00e5der og sk\u00e6rer T\u00e6nder, og han visner hen; og jeg har sagt til dine Disciple, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke.\"\n9:19 Men han svarede dem og sagde: \"O du vantro Sl\u00e6gt! hvor l\u00e6nge skal jeg v\u00e6re hos eder, hvor l\u00e6nge skal jeg t\u00e5le eder? Bringer ham til mig!\"\n9:20 Og de ledte ham frem til ham; og da han s\u00e5 ham, sled \u00c5nden straks i ham, og han faldt om p\u00e5 Jorden og v\u00e6ltede sig og fraadede.\n9:21 Og han spurgte hans Fader: \"Hvor l\u00e6nge er det siden, at dette er kommet over ham?\" Men han sagde: \"Fra Barndommen af;\n9:22 og den har ofte kastet ham b\u00e5de i Ild og i Vand for at \u00f8del\u00e6gge ham; men om du form\u00e5r noget, da forbarm dig over os, og hj\u00e6lp os!\"\n9:23 Men Jesus sagde til ham: \"Om du form\u00e5r! Alle Ting ere mulige for den, som tror.\"\n9:24 Straks r\u00e5bte Barnets Fader og sagde med T\u00e5rer: \"Jeg tror, hj\u00e6lp min Vantro!\"\n9:25 Men da Jesus s\u00e5, at Skaren stimlede sammen, truede han den urene \u00c5nd og sagde til den: \"Du m\u00e5ll\u00f8se og d\u00f8ve \u00c5nd! jeg byder dig, far ud af ham, og far ikke mere ind i ham!\"\n9:26 Da skreg og sled den meget i ham og for ud, og han blev ligesom d\u00f8d, s\u00e5 at de fleste sagde: \"Han er d\u00f8d.\"\n9:27 Men Jesus tog ham ved H\u00e5nden og rejste ham op; og han stod op.\n9:28 Og da han var kommen ind i et Hus, spurgte hans Disciple ham i Enrum: \"Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?\"\n9:29 Og han sagde til dem: \"Denne Slags kan ikke fare ud ved noget, uden ved B\u00f8n og Faste.\"\n9:30 Og da de gik ud derfra, vandrede de igennem Galil\u00e6a; og han vilde ikke, at nogen skulde vide det.\n9:31 Thi han l\u00e6rte sine Disciple og sagde til dem: \"Menneskes\u00f8nnen overgives i Menneskers H\u00e6nder, og de skulle sl\u00e5 ham ihjel; og n\u00e5r han er ihjelsl\u00e5et, skal han opst\u00e5 tre Dage efter.\"\n9:32 Men de forstode ikke det Ord og frygtede for at sp\u00f8rge ham.\n9:33 Og de kom til Kapernaum, og da han var kommen ind i Huset, spurgte han dem: \"Hvad var det, I overvejede med hverandre p\u00e5 Vejen?\"\n9:34 Men de tav; thi de havde talt med hverandre p\u00e5 Vejen om, hvem der var den st\u00f8rste.\n9:35 Og han satte sig og kaldte p\u00e5 de tolv og siger til dem: \"Dersom nogen vil v\u00e6re den f\u00f8rste, han skal v\u00e6re den sidste af alle og alles Tjener.\"\n9:36 Og han tog et lille Barn og stillede det midt iblandt dem og tog det i Favn og sagde til dem:\n9:37 \"Den, som modtager eet af disse sm\u00e5 B\u00f8rn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager ikke mig, men den, som udsendte mig.\"\n9:38 Johannes sagde til ham: \"Mester! vi s\u00e5 en, som ikke f\u00f8lger os, uddrive onde \u00c5nder i dit Navn; og vi forb\u00f8d ham det, fordi han ikke f\u00f8lger os.\"\n9:39 Men Jesus sagde: \"Forbyder ham det ikke; thi der er ingen, som g\u00f8r en kraftig Gerning i mit Navn og snart efter kan tale ilde om mig.\n9:40 Thi den, som ikke er imod os, er for os.\n9:41 Thi den, som giver eder et B\u00e6ger Vand at drikke i mit Navn, fordi I h\u00f8re Kristus til, sandelig, siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin L\u00f8n\n9:42 Og den, som forarger en af disse sm\u00e5, som tro, for ham var det bedre, at der l\u00e5 en M\u00f8llesten om hans Hals, og han var kastet i Havet.\n9:43 Og dersom din H\u00e5nd forarger dig, s\u00e5 hug den af; det er bedre for dig at g\u00e5 som en Kr\u00f8bling ind til Livet end at have to H\u00e6nder og fare til Helvede til den uudslukkelige Ild,\n9:44 hvor deres Orm ikke d\u00f8r, og Ilden ikke udslukkes.\n9:45 Og dersom din Fod forarger dig, s\u00e5 hug den af; det er bedre for dig at g\u00e5 lam ind til Livet end at have to F\u00f8dder og blive kastet i Helvede,\n9:46 hvor deres Orm ikke d\u00f8r, og Ilden ikke udslukkes.\n9:47 Og dersom dit \u00d8je forarger dig, s\u00e5 riv det ud; det er bedre for dig at g\u00e5 en\u00f8jet ind i Guds Rige end at have to \u00d8jne og blive kastet i Helvede,\n9:48 hvor deres Orm ikke d\u00f8r, og Ilden ikke udslukkes.\n9:49 Thi enhver skal saltes med Ild, og alt Offer skal saltes med Salt.)\n9:50 Saltet er godt; men dersom Saltet bliver saltl\u00f8st, hvormed ville I da give det sin Kraft igen? Haver Salt i eder selv, og holder Fred med hverandre!\"\n10:1 Og han bryder op derfra og kommer til Jud\u00e6as Egne og Landet hinsides Jordan, og atter samler der sig Skarer om ham; og han l\u00e6rte dem atter, som han plejede.\n10:2 Og Faris\u00e6erne kom hen og spurgte ham for at friste ham: \"Er det en Mand tilladt at skille sig fra sin Hustru?\"\n10:3 Men han svarede og sagde til dem: \"Hvad har Moses budt eder?\"\n10:4 Men de sagde: \"Moses tilstedte at skrive et Skilsmissebrev og skille sig fra hende.\"\n10:5 Og Jesus sagde til dem: \"For eders Hjerters H\u00e5rdheds Skyld skrev han eder dette Bud.\n10:6 Men fra Skabningens Begyndelse skabte Gud dem som Mand og Kvinde.\n10:7 Derfor skal en Mand forlade sin Fader og Moder, og holde fast ved sin Hustru;\n10:8 og de to skulle blive til eet K\u00f8d. S\u00e5ledes ere de ikke l\u00e6nger to, men eet K\u00f8d.\n10:9 Derfor, hvad Gud har sammenf\u00f8jet, m\u00e5 et Menneske ikke adskille.\n10:10 Og i Huset spurgte Disciplene ham atter om dette.\n10:11 Og han siger til dem: \"Den, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til \u00c6gte, han bedriver Hor imod hende.\n10:12 Og dersom hun efter at have skilt sig fra sin Mand \u00e6gter en anden, bedriver hun Hor.\"\n10:13 Og de bare sm\u00e5 B\u00f8rn til ham, for at han skulde r\u00f8re ved dem; men Disciplene truede dem, som bare dem frem.\n10:14 Men da Jesus s\u00e5 det, blev han vred og sagde til dem: \"Lader de sm\u00e5 B\u00f8rn komme til mig; formener dem det ikke, thi Guds Rige h\u00f8rer s\u00e5danne til.\n10:15 Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det.\"\n10:16 Og han tog dem i Favn og lagde H\u00e6nderne p\u00e5 dem og velsignede dem.\n10:17 Og da han gik ud p\u00e5 Vejen, l\u00f8b en hen og faldt p\u00e5 Kn\u00e6 for ham og spurgte ham: \"Gode Mester! hvad skal jeg g\u00f8re, for at jeg kan arve et evigt Liv?\"\n10:18 Men Jesus sagde til ham: \"Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god, uden een, nemlig Gud.\n10:19 Du kender Budene: Du m\u00e5 ikke bedrive Hor; du m\u00e5 ikke sl\u00e5 ihjel; du m\u00e5 ikke stj\u00e6le; du m\u00e5 ikke sige falsk Vidnesbyrd; du m\u00e5 ikke besvige; \u00e6r din Fader og din Moder.\"\n10:20 Men han sagde til ham: \"Mester! det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af.\"\n10:21 Men Jesus s\u00e5 p\u00e5 ham og fattede K\u00e6rlighed til ham og sagde til ham: \"Een Ting fattes dig; g\u00e5 bort, s\u00e6lg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, s\u00e5 skal du have en Skat i Himmelen; og kom s\u00e5 og f\u00f8lg mig!\"\n10:22 Men han blev ilde til Mode over den Tale og gik bedr\u00f8vet bort; thi han havde meget Gods.\n10:23 Og Jesus s\u00e5 sig omkring og siger til sine Disciple: \"Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!\"\n10:24 Men Disciplene bleve forf\u00e6rdede over hans Ord. Men Jesus tog atter, til Orde og siger til dem: \"B\u00f8rn, hvor vanskeligt er det, at de som forlade sig p\u00e5 Rigdom, kunne komme ind i Guds Rige!\n10:25 Det er lettere for en Kamel at g\u00e5 igennem et N\u00e5le\u00f8je end for en rig at g\u00e5 ind i Guds Rige.\"\n10:26 Men de forf\u00e6rdedes overm\u00e5de og sagde til hverandre: \"Hvem kan da blive frelst?\"\n10:27 Jesus s\u00e5 p\u00e5 dem og siger: \"For Mennesker er det umuligt, men ikke for Gud; thi alle Ting ere mulige for Gud.\"\n10:28 Peter tog til Orde og sagde til ham: \"Se, vi have forladt alle Ting og fulgt dig.\"\n10:29 Jesus sagde: \"Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Br\u00f8dre eller S\u00f8stre eller Moder eller Fader eller B\u00f8rn eller Marker for min og for Evangeliets Skyld,\n10:30 uden at han jo skal f\u00e5 hundrede Fold igen, nu i denne Tid Huse og Br\u00f8dre og S\u00f8stre og M\u00f8dre og B\u00f8rn og Marker tillige med Forf\u00f8lgelser, og i den kommende Verden et evigt Liv.\n10:31 Men mange af de f\u00f8rste skulle blive de sidste, og af de sidste de f\u00f8rste.\"\n10:32 Men de vare p\u00e5 Vejen op til Jerusalem; og Jesus gik foran dem, og de vare forf\u00e6rdede, og de, som fulgte med, vare bange. Og han tog atter de tolv til sig og begyndte at sige dem, hvad der skulde times ham\n10:33 \"Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskes\u00f8nnen skal overgives til Ypperstepr\u00e6sterne og de skriftkloge, og de skulle d\u00f8mme ham til D\u00f8den og overgive ham til Hedningerne;\n10:34 og de skulle spotte ham og spytte p\u00e5 ham og hudstryge ham og ihjelsl\u00e5 ham, og tre Dage efter skal han opst\u00e5.\"\n10:35 Og Jakob og Johannes, Zebed\u00e6us's S\u00f8nner, g\u00e5 hen til ham og sige: \"Mester! vi \u00f8nske, at du vil g\u00f8re for os det, vi ville bede dig om.\"\n10:36 Og han sag,de til dem: \"Hvad \u00f8nske I, at jeg skal g\u00f8re for eder?\"\n10:37 Men de sagde til ham: \"Giv os, at vi m\u00e5 sidde, den ene ved din h\u00f8jre Side og den anden ved din venstre Side i din Herlighed.\"\n10:38 Men Jesus sagde til dem: \"I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I drikke den Kalk, som jeg drikker, eller d\u00f8bes med den D\u00e5b, som jeg d\u00f8bes med?\"\n10:39 Men de sagde til ham: \"Det kunne vi.\" Men Jesus sagde til dem: \"Den Kalk, som jeg drikker, skulle I drikke, og den D\u00e5b, som jeg d\u00f8bes med, skulle I d\u00f8bes med;\n10:40 men det at sidde ved min h\u00f8jre eller ved min venstre Side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt.\"\n10:41 Og da de ti h\u00f8rte det, begyndte de at blive, vrede p\u00e5 Jakob og Johannes.\n10:42 Og Jesus kaldte dem til sig og siger til dem: \"I vide, at de, der g\u00e6lde for Folkenes Fyrster; herske over dem, og de store iblandt dem bruge Myndighed over dem.\n10:43 Men s\u00e5ledes er det ikke iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, skal v\u00e6re eders Tjener;\n10:44 og den, som vil blive den f\u00f8rste af eder, skal v\u00e6re alles Tjener;\n10:45 thi ogs\u00e5 Menneskes\u00f8nnen er ikke kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genl\u00f8sning for mange.\"\n10:46 Og de komme til Jeriko; og da han gik ud af Jeriko tillige med sine, Disciple og en stor Skare, sad Tim\u00e6us's S\u00f8n, Bartim\u00e6us, en blind Tigger, ved Vejen.\n10:47 Og da han h\u00f8rte, at det var Jesus af Nazareth, begyndte han at r\u00e5be og sige: \"Du Davids S\u00f8n, Jesus, forbarm dig over mig!\"\n10:48 Og mange truede ham,for at han skulde tie; men han r\u00e5bte meget st\u00e6rkere: \"Du Davids S\u00f8n, forbarm dig over mig!\"\n10:49 Og Jesus stod stille og sagde: \"Kalder p\u00e5 ham!\" Og de kalde p\u00e5 den blinde og sige til ham: \"V\u00e6r frimodig, st\u00e5 op! han kalder p\u00e5 dig.\"\n10:50 Men han kastede sin Overkjortel af sig, sprang op og kom til Jesus.\n10:51 Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: \"Hvad vil du, at jeg skal g\u00f8re for dig?\" Men den blinde sagde til ham: \"Rabbuni, at jeg kan blive seende!\"\n10:52 Og Jesus sagde til ham: \"G\u00e5 bort, din Tro har frelst dig.\" Og straks blev han seende, og han fulgte ham p\u00e5 Vejen.\n11:1 Og da de n\u00e6rme sig Jerusalem til Bethfage og Betania ved Oliebjerget, udsender han to af sine Disciple og siger til dem:\n11:2 \"G\u00e5r hen til den Landsby, som ligger lige for eder, og straks, n\u00e5r I komme ind i den, skulle I finde et F\u00f8l bundet, p\u00e5 hvilket der endnu aldrig har siddet noget Menneske; l\u00f8ser det og f\u00f8rer det hid!\n11:3 Og dersom nogen siger til eder: Hvorfor g\u00f8re I dette? da siger: Herren har Brug for det, og han sender det straks herhen igen.\"\n11:4 Og de gik hen og fandt F\u00f8llet bundet ved D\u00f8ren udenfor ved Gyden, og de l\u00f8se det.\n11:5 Og nogle af dem, som stode der, sagde til dem: \"Hvad g\u00f8re I, at I l\u00f8se F\u00f8llet?\"\n11:6 Men de sagde til dem, ligesom Jesus havde sagt, og de tilstedte dem det.\n11:7 Og de f\u00f8re F\u00f8llet til Jesus og l\u00e6gge deres Kl\u00e6der p\u00e5 det, og han satte sig p\u00e5 det.\n11:8 Og mange bredte deres Kl\u00e6der p\u00e5 Vejen, andre Kviste, som de afskare p\u00e5 Markerne.\n11:9 Og de, som gik foran, og de, som fulgte efter, r\u00e5bte: \"Hosanna! velsignet v\u00e6re den, som kommer, i Herrens Navn!\n11:10 Velsignet v\u00e6re vor Fader Davids Rige, som kommer, Hosanna i det h\u00f8jeste!\"\n11:11 Og han gik ind i Jerusalem, i Helligdommen, og da han havde beset alt, gik han, da det allerede var Aftenstid, ud til Bethania med de tolv.\n11:12 Og den f\u00f8lgende Dag; da de gik ud fra Bethania, blev han hungrig.\n11:13 Og da han s\u00e5 et Figentr\u00e6 langt borte, som havde Blade, gik han derhen, om han m\u00e5ske kunde finde noget derp\u00e5, og da han kom til det, fandt han intet uden Blade; thi det var ikke Figentid.\n11:14 Og han tog til Orde og sagde til det: \"Aldrig i Evighed skal nogen mere spise Frugt af dig!\" Og hans Disciple h\u00f8rte det.\n11:15 Og de komme til Jerusalem; og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som solgte og k\u00f8bte i Helligdommen, og han v\u00e6ltede Vekselerernes Borde og Duekr\u00e6mmernes Stole.\n11:16 Og han tilstedte ikke, at nogen bar nogen Ting igennem Helligdommen.\n11:17 Og han l\u00e6rte og sagde til dem: \"Er der ikke skrevet, at mit Hus skal kaldes et Bedehus for alle Folkeslagene? Men I have gjort det til en R\u00f8verkule.\"\n11:18 Og Ypperstepr\u00e6sterne og de skriftkloge h\u00f8rte det, og de s\u00f8gte, hvorledes de kunde sl\u00e5 ham ihjel; thi de frygtede for ham, eftersom hele Skaren blev slagen af, Forundring over hans L\u00e6re.\n11:19 Og da det blev Aften, gik han uden for Staden.\n11:20 Og da de om Morgenen gik forbi, s\u00e5 de, at Figentr\u00e6et var visnet fra Roden af.\n11:21 Og Peter kom det i Hu og siger til ham; \"Rabbi! se, Figentr\u00e6et, som du forbandede, er visnet.\"\n11:22 Og Jesus svarede og siger til dem: \"Haver Tro til Gud!\n11:23 Sandelig, siger jeg eder, den, som siger til dette Bjerg: L\u00f8ft dig op og; kast dig i Havet, og ikke tvivler i sit Hjerte, men tror, at det sker, som han siger, ham skal det ske.\n11:24 Derfor siger jeg eder: Alt, hvad I bede om og beg\u00e6re, tror, at I have f\u00e5et det, s\u00e5 skal det ske eder.\n11:25 Og n\u00e5r I st\u00e5 og bede, da forlader, dersom I have noget imod nogen, for at ogs\u00e5 eders Fader, som er i Himlene, m\u00e5 forlade eder eders Overtr\u00e6delser.\n11:26 Men dersom I ikke forlade, skal eders Fader, som er i Himlene, ej heller forlade eders Overtr\u00e6delser\"\n11:27 Og de komme atter til Jerusalem; og medens han gik omkring i Helligdommen, komme Ypperstepr\u00e6sterne og de skriftkloge og de \u00c6ldste hen til ham.\n11:28 Og de sagde til ham: \"Af hvad Magt g\u00f8r du disse Ting? eller hvem har givet dig denne Magt til at g\u00f8re disse Ting?\"\n11:29 Men Jesus sagde til dem: \"Jeg vil sp\u00f8rge eder om een Ting, og svarer mig derp\u00e5, s\u00e5 vil jeg sige eder, af hvad Magt jeg g\u00f8r disse Ting.\n11:30 Johannes's D\u00e5b, var den fra Himmelen eller fra Mennesker? Svarer mig!\"\n11:31 Og de t\u00e6nkte ved sig selv og sagde: \"Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige, hvorfor troede I ham da ikke?\n11:32 Men sige vi: Fra Mennesker\" s\u00e5 frygtede de for Folket; thi alle holdt for, at Johannes virkelig var en Profet.\n11:33 Og de svare og sige til Jesus: \"Vi vide det ikke.\" Og Jesus siger til dem: \"S\u00e5 siger jeg eder ikke heller, af hvad Magt jeg g\u00f8r disse Ting.\"\n12:1 Og han begyndte at tale til dem i Lignelser: \"En Mand plantede en Ving\u00e5rd og satte et G\u00e6rde derom og gravede en Perse og byggede et T\u00e5rn, og han lejede den ud til Ving\u00e5rdsm\u00e6nd og drog udenlands.\n12:2 Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Ving\u00e5rdsm\u00e6ndene, for at han af Ving\u00e5rdsm\u00e6ndene kunde f\u00e5 af Ving\u00e5rdens Frugter.\n12:3 Og de grebe ham og sloge ham og sendte ham tomh\u00e6ndet bort.\n12:4 Og han sendte atter en anden Tjener til dem; og ham sloge de i Hovedet og van\u00e6rede.\n12:5 Og han sendte en anden; og ham sloge de ihjel; og mange andre; nogle sloge de, og andre dr\u00e6bte de.\n12:6 Endnu een havde han, en elsket S\u00f8n; ham sendte han til sidst til dem, idet han sagde: \"De ville undse sig for min S\u00f8n.\"\n12:7 Men hine Ving\u00e5rdsm\u00e6nd sagde til hverandre: \"Der er Arvingen; kommer lader os sl\u00e5 ham ihjel, s\u00e5 bliver Arven vor.\"\n12:8 Og de grebe ham og sloge ham ihjel og kastede ham ud af Ving\u00e5rden.\n12:9 Hvad vil da Ving\u00e5rdens Herre g\u00f8re? Han vil komme og \u00f8del\u00e6gge Ving\u00e5rdsm\u00e6ndene og give Ving\u00e5rden til andre.\n12:10 Have I ikke ogs\u00e5 l\u00e6st dette Skriftord: Den Sten, som Bygningsm\u00e6ndene forkastede, den er bleven til en Hovedhj\u00f8rnesten?\n12:11 Fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore \u00d8jne.\"\n12:12 Og de s\u00f8gte at gribe ham, men de frygtede for M\u00e6ngden; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem; og de forlode ham og gik bort.\n12:13 Og de sendte nogle til ham af Faris\u00e6erne og af Herodianerne, for at de skulde fange ham i Ord.\n12:14 Og de kom og sagde til ham: \"Mester! vi vide, at du er sanddru og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke p\u00e5 Menneskers Person, men l\u00e6rer Guds Vej i Sandhed. Er det tilladt at give Kejseren Skat eller ej? Skulle vi give eller ikke give?\"\n12:15 Men da han s\u00e5 deres Hykleri, sagde han til dem: \"Hvorfor friste I mig? Bringer mig en Denar\", for at jeg kan se den.\"\n12:16 Men de bragte den. Og han siger til dem: \"Hvis Billede og Overskrift er dette?\" Men de sagde til ham: \"Kejserens.\"\n12:17 Og Jesus sagde til dem: \"Giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er.\" Og de undrede sig over ham.\n12:18 Og der kommer Sadduk\u00e6ere til ham, hvilke jo sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og sagde:\n12:19 \"Mester! Moses har foreskrevet os, at n\u00e5r nogens Broder d\u00f8r og og efterlader, en Hustru og ikke efterlader noget Barn, da skal hans Broder tage hans Hustru og oprejse sin Broder Afkom.\n12:20 Der var syv Br\u00f8dre; og den f\u00f8rste tog en Hustru, og da han d\u00f8de, efterlod han ikke Afkom.\n12:21 Og den anden tog hende og d\u00f8de uden at efterlade Afkom, og den tredje liges\u00e5.\n12:22 Og alle syv, de efterlode ikke Afkom. Sidst af dem alle d\u00f8de og s\u00e5 Hustruen.\n12:23 I Opstandelsen, n\u00e5r de opst\u00e5, hvem af dem skal s\u00e5 have hende til Hustru? Thi de have alle syv haft hende til Hustru.\"\n12:24 Jesus sagde til dem: \"Er det ikke derfor, I fare vild, fordi I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft?\n12:25 Thi n\u00e5r de opst\u00e5 fra de d\u00f8de, da tage de hverken til \u00c6gte eller bortgiftes, men de ere som Engle i Himlene.\n12:26 Men hvad de d\u00f8de ang\u00e5r, at de oprejses, have I da ikke l\u00e6st i Mose Bog i Stedet om Tornebusken, hvorledes Gud talede til ham og sagde: Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud?\n12:27 Han er ikke d\u00f8des, men levendes Gud; I fare meget vild.\"\n12:28 Og en af de skriftkloge, som havde h\u00f8rt deres Ordskifte og set, at han svarede dem godt, kom til ham og spurgte ham: \"Hvilket Bud er det f\u00f8rste af alle?\"\n12:29 Jesus svarede: \"Det f\u00f8rste er: H\u00f8r Israel! Herren, vor Gud, Herren er een;\n12:30 og du skal elske Herren, din Gud af hele dit Hjerte og af hele din Sj\u00e6l og af hele dit Sind og af hele din Styrke.\n12:31 Et andet er dette: Du skal elske din N\u00e6ste som dig selv. St\u00f8rre end disse er intet andet Bud.\"\n12:32 Og den skriftkloge sagde til ham: \"Rigtigt, Mester, og med Sandhed har du sagt, at han er een, og der er ingen anden foruden ham.\n12:33 Og at elske ham af hele sit Hjerte og af hele sin Forstand og af hele sin Styrke og at elske sin N\u00e6ste som sig selv, det er mere end alle Br\u00e6ndofrene og Slagtofrene.\"\n12:34 Og da Jesus s\u00e5, at han svarede forstandigt, sagde han til ham: \"Du er ikke langt fra Guds Rige.\" Og ingen vovede mere at rette Sp\u00f8rgsm\u00e5l til ham.\n12:35 Og da Jesus l\u00e6rte i Helligdommen, tog han til Orde og sagde: \"Hvorledes sige de skriftkloge, at Kristus er Davids S\u00f8n?\n12:36 David selv sagde ved den Hellig\u00e5nd: Herren sagde til min Herre: S\u00e6t dig ved min, h\u00f8jre H\u00e5nd, indtil jeg f\u00e5r lagt dine Fjender som en Skammel for dine F\u00f8dder.\n12:37 David selv kalder ham Herre; hvorledes er han da hans S\u00f8n?\" Og den store Skare h\u00f8rte ham gerne.\n12:38 Og han sagde i sin Undervisning: \"Tager eder i Vare for de skriftkloge, som gerne ville g\u00e5 i lange Kl\u00e6der og lade sig hilse p\u00e5 Torvene\n12:39 og gerne ville have de fornemste Pladser i Synagogerne og sidde \u00f8verst til Bords ved M\u00e5ltiderne;\n12:40 de, som op\u00e6de Enkers Huse og p\u00e5 Skr\u00f8mt bede l\u00e6nge, disse skulle f\u00e5 des h\u00e5rdere Dom.\"\n12:41 Og han satte sig lige over for Tempelblokken og s\u00e5, hvorledes M\u00e6ngden lagde Penge i Blokken, og mange rige lagde meget deri.\n12:42 Og der kom en fattig Enke og lagde to Sk\u00e6rve i, hvilket er en Hvid\".\n12:43 Og han kaldte sine Disciple til sig og sagde til dem: \"Sandelig, siger jeg eder, denne fattige Enke har lagt mere deri end alle de som lagde i Tempelblokken.\n12:44 Thi de lagde alle af deres Overflod; men hun lagde af sin Fattigdom alt det, hun havde, sin hele Ejendom.\"\n13:1 og da han gik ud af Helligdommen, siger en af hans Disciple til ham: \"Mester, se, hvilke Sten og hvilke Bygninger!\"\n13:2 Og Jesus sagde til ham: \"Ser du disse store Bygninger? der skal ikke lades Sten p\u00e5 Sten, som jo skal nedbrydes.\"\n13:3 Og da han sad p\u00e5 Oliebjerget, lige over for Helligdommen, spurgte Peter og Jakob og Johannes og Andreas ham afsides:\n13:4 \"Sig os, n\u00e5r skal dette ske, og hvilket er Tegnet, n\u00e5r alt dette skal til at fuldbyrdes?\"\n13:5 Men Jesus begyndte at sige til dem: \"Ser til, at ingen forf\u00f8rer eder!\"\n13:6 Mange skulle p\u00e5 mit Navn komme og sige: Det er mig; og de skulle forf\u00f8re mange.\n13:7 Men n\u00e5r I h\u00f8re om Krige og Krigsrygter, da lader eder ikke forskr\u00e6kke, thi det m\u00e5 ske; men Enden er ikke endda.\n13:8 Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal v\u00e6re Jordsk\u00e6lv her og der, og der skal v\u00e6re Hungersn\u00f8d og Opr\u00f8r. Dette er Veernes Begyndelse.\n13:9 Men I, tager Vare p\u00e5 eder selv; de skulle overgive eder til R\u00e5dsforsamlinger og til Synagoger; I skulle piskes og stilles for Landsh\u00f8vdinger og Konger for min Skyld, dem til et Vidnesbyrd.\n13:10 Og Evangeliet b\u00f8r f\u00f8rst pr\u00e6dikes for alle Folkeslagene.\n13:11 Og n\u00e5r de f\u00f8re eder hen og overgive eder, da bekymrer eder ikke forud for, hvad I skulle tale; men hvad der bliver givet eder i den samme Time, det skulle I tale; thi I ere ikke de, som tale, men den Hellig\u00e5nd.\n13:12 Og Broder skal overgive Broder til D\u00f8den, og Fader sit Barn og B\u00f8rn skulle st\u00e5 op mod For\u00e6ldre og sl\u00e5 dem ihjel.\n13:13 Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som holder ud indtil Enden, han skal blive frelst.\n13:14 Men n\u00e5r I se \u00d8del\u00e6ggelsens Vederstyggelighed st\u00e5, hvor den ikke b\u00f8r, (den, som l\u00e6ser det, han give Agt! ) da skulle de, som ere i Jud\u00e6a, fly til Bjergene;\n13:15 men den, som er p\u00e5 Taget, stige ikke ned eller g\u00e5 ind for at hente noget fra sit Hus;\n13:16 og den, som er p\u00e5 Marken, vende ikke tilbage for at hente sine Kl\u00e6der!\n13:17 Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!\n13:18 Men beder om, at det ikke skal ske om Vinteren;\n13:19 thi i de Dage skal der v\u00e6re en s\u00e5dan Tr\u00e6ngsel som der ikke har v\u00e6ret fra Skabningens Begyndelse, da Gud skabte den, indtil nu, og som der heller ikke skal komme.\n13:20 Og dersom Herren ikke afkortede de dage, da blev intet K\u00f8d frelst; men for de udvalgtes Skyld, som han har udvalgt, har han afkortet de Dage\n13:21 Og dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller se der! da tror det ikke.\n13:22 Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremst\u00e5 og g\u00f8re Tegn og Undergerninger for at forf\u00f8re, om det var muligt, de udvalgte.\n13:23 Men I, vogter eder; jeg har sagt eder alt forud.\n13:24 Men i de dage, efter den Tr\u00e6ngsel, skal Solen form\u00f8rkes, og M\u00e5nen ikke give sit Skin,\n13:25 og Stjernerne skulle falde ned fra Himmelen, og de Kr\u00e6fter, som ere i Himlene, skulle rystes.\n13:26 Og da skulle de se Menneskes\u00f8nnen komme i Skyerne med megen Kraft og Herlighed.\n13:27 Og da skal han udsende sine Engle og samle sine udvalgte fra de fire Vinde, fra Jordens Ende indtil Himmelens Ende.\n13:28 Men l\u00e6rer Lignelsen af Figentr\u00e6et: N\u00e5r dets Gren allerede er bleven bl\u00f8d, og Bladene skyde frem, da sk\u00f8nne I, at Sommeren er n\u00e6r.\n13:29 S\u00e5ledes skulle ogs\u00e5 I, n\u00e5r I se disse Ting, sk\u00f8nne, af han er n\u00e6r for D\u00f8ren.\n13:30 Sandelig, siger jeg eder, denne Sl\u00e6gt skal ingenlunde forg\u00e5, f\u00f8rend alle disse ting ere skete\n13:31 Himmelen og Jorden skulle forg\u00e5, men mine Ord skulle ingenlunde forg\u00e5:\n13:32 Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Englene i Himmelen, heller ikke S\u00f8nnen, men alene Faderen.\n13:33 Ser til, v\u00e5ger og beder; thi I vide ikke, n\u00e5r Tiden er der.\n13:34 Ligesom en Mand, der drog udenlands, forlod sit Hus og gav sine Tjenere Fuldmagt, hver sin Gerning, og b\u00f8d D\u00f8rvogteren, at han skulde v\u00e5ge,\n13:35 v\u00e5ger derfor; thi I vide ikke, n\u00e5r Husets Herre kommer, enten om Aftenen eller ved Midnat eller ved Hanegal eller om Morgenen;\n13:36 for at han ikke, n\u00e5r han kommer pludseligt, skal finde eder sovende!\n13:37 Men hvad jeg siger eder, det siger jeg alle: V\u00e5ger!\"\n14:1 Men to Dage derefter var det P\u00e5ske og de usyrede Br\u00f8ds H\u00f8jtid. Og Ypperstepr\u00e6sterne og de skriftkloge s\u00f8gte, hvorledes de med List kunde gribe og ihjelsl\u00e5 ham.\n14:2 Thi de sagde: \"Ikke p\u00e5 H\u00f8jtiden, for at der ikke skal blive Opr\u00f8r iblandt Folket.\"\n14:3 Og da han var i Bethania, i Simon den spedalskes Hus, kom der, medens han sad til Bords, en Kvinde, som havde en Alabastkrukke med \u00e6gte, s\u00e5re kostbar Nardussalve; og hun s\u00f8nderbr\u00f8d Alabastkrukken og udg\u00f8d den p\u00e5 hans Hoved.\n14:4 Men der var nogle, som bleve vrede hos sig selv og sagde: \"Hvortil er denne Spilde af Salven sket?\n14:5 Denne Salve kunde jo v\u00e6re solgt for mere end tre Hundrede Denarer og v\u00e6re given til de fattige.\" Og de overfusede hende.\n14:6 Men Jesus sagde: \"Lader hende v\u00e6re, hvorfor volde I hende Fortr\u00e6deligheder? Hun har gjort en god Gerning imod mig.\n14:7 De fattige have I jo altid hos eder, og n\u00e5r I ville, kunne I g\u00f8re vel imod dem; men mig have I ikke altid.\n14:8 Hun gjorde, hvad hun kunde; hun salvede forud mit Legeme til Begravelsen.\n14:9 Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele Verden Evangeliet bliver pr\u00e6diket, skal ogs\u00e5 det, som hun har gjort, omtales til hendes Ihukommelse.\"\n14:10 Og Judas Iskariot, en af de tolv, gik hen til Ypperstepr\u00e6sterne for at forr\u00e5de ham til dem.\n14:11 Men da de h\u00f8rte det, bleve de glade, og de lovede at give ham Penge; og han s\u00f8gte, hvorledes han kunde f\u00e5 Lejlighed til at forr\u00e5de ham.\n14:12 Og p\u00e5 de usyrede Br\u00f8ds f\u00f8rste Dag, da man slagtede P\u00e5skelammet, sige hans Disciple til ham: \"Hvor vil du, at vi skulle g\u00e5 hen og tr\u00e6ffe Forberedelse til, at du kan spise P\u00e5skelammet?\"\n14:13 Og han sender to af sine Disciple og siger til dem: \"G\u00e5r ind i Staden, s\u00e5 skal der m\u00f8de eder en Mand, som b\u00e6rer en Vandkrukke; f\u00f8lger ham;\n14:14 og hvor han g\u00e5r ind, der skulle I sige til Husbonden: Mesteren siger: Hvor er mit Herberge, hvor jeg kan spise P\u00e5skelammet med mine Disciple?\n14:15 Og han skal vise eder en stor Sal, opd\u00e6kket og rede; og der skulle I berede det for os.\"\n14:16 Og hans Disciple gik bort og kom ind i Staden og fandt det, s\u00e5ledes som han havde sagt dem; og de beredte P\u00e5skelammet.\n14:17 Og da det var blevet Aften, kommer han med de tolv.\n14:18 Og medens de sade til Bords og spiste, sagde Jesus: \"Sandelig, siger jeg eder, en af eder, som spiser med mig, vil forr\u00e5de mig.\"\n14:19 De begyndte at bedr\u00f8ves og at sige til ham, en efter en: \"Det er dog vel ikke mig?\"\n14:20 Men han sagde til dem: \"En af de tolv, den, som dypper med mig i Fadet\n14:21 Thi Menneskes\u00f8nnen g\u00e5r vel bort, som der er skrevet om ham; men ve det, Menneske ved hvem Menneskes\u00f8nnen bliver forr\u00e5dt! Det var godt for det Menneske, om han ikke var f\u00f8dt.\"\n14:22 Og medens de spiste, tog han Br\u00f8d, velsignede og br\u00f8d det og gav dem det og sagde: \"Tager det; dette er mit Legeme.\"\n14:23 Og han tog en Kalk, takkede og gav dem den; og de drak alle deraf.\n14:24 Og han sagde til dem: \"Dette er mit Blod, Pagtens, hvilket udgydes for mange.\n14:25 Sandelig, siger jeg eder, at jeg skal ingen Sinde mere drikke af Vintr\u00e6ets Frugt indtil den Dag, da jeg skal drikke den ny i Guds Rige.\"\n14:26 Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget\n14:27 Og Jesus siger til dem: \"I skulle alle forarges; thi der er skrevet: Jeg vil sl\u00e5 Hyrden, og F\u00e5rene skulle adspredes.\n14:28 Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg g\u00e5 forud for eder til Galil\u00e6a.\"\n14:29 Men Peter sagde til ham: \"Dersom de endog alle forarges, vil jeg dog ikke forarges.\"\n14:30 Og Jesus siger til ham: \"Sandelig siger jeg dig, i Dag, i denne Nat, f\u00f8rend Hanen galer to Gange, skal du forn\u00e6gte mig tre Gange.\"\n14:31 Men han sagde end yderligere: \"Om jeg end skulde d\u00f8 med dig, vil jeg ingenlunde forn\u00e6gte dig.\" Men liges\u00e5 sagde de ogs\u00e5 alle.\n14:32 Og de komme til en G\u00e5rd, hvis Navn var Gethsemane; og han siger til sine Disciple \"S\u00e6tter eder her, imedens jeg beder.\"\n14:33 Og han tager Peter og Jakob og Johannes med sig, og han begyndte at forf\u00e6rdes og svarlig at \u00e6ngstes.\n14:34 Og han siger til dem: \"Min Sj\u00e6l er dybt bedr\u00f8vet indtil D\u00f8den; bliver her og v\u00e5ger!\"\n14:35 Og han gik lidt frem, kastede sig ned p\u00e5 Jorden og bad om, at den Time m\u00e5tte g\u00e5 ham forbi, om det var muligt.\n14:36 Og han sagde: \"Abba Fader! alting er dig muligt; tag denne Kalk fra mig; dog ikke hvad jeg vil, men hvad du vil.\"\n14:37 Og han kommer og finder dem sovende og siger til Peter: \"Simon, sover du? Kunde du ikke v\u00e5ge een Time?\n14:38 V\u00e5ger, og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse; \u00c5nden er vel redebon, men K\u00f8det er skr\u00f8beligt.\"\n14:39 Og han gik atter hen og bad og sagde det samme Ord,\n14:40 Og han vendte tilbage og fandt dem atter sovende; thi deres \u00d8jne vare betyngede, og de vidste ikke, hvad de skulde svare ham.\n14:41 Og han kommer tredje Gang og siger til dem: \"Sove I fremdeles og hvile eder? Det er nok; Timen er kommen; se, Menneskes\u00f8nnen forr\u00e5des i Synderes H\u00e6nder.\n14:42 St\u00e5r op, lader os g\u00e5; se, han, som forr\u00e5der mig, er n\u00e6r.\"\n14:43 Og straks, medens han endnu talte, kommer Judas, en af de tolv, og med ham en stor Skare med Sv\u00e6rd og Knipler fra Ypperstepr\u00e6sterne og de skriftkloge og de \u00c6ldste.\n14:44 Men han, som forr\u00e5dte ham, havde givet dem et aftalt Tegn og sagt: \"Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham, og f\u00f8rer ham sikkert bort!\"\n14:45 Og da han kom, tr\u00e5dte han straks hen til ham og siger: \"Rabbi! Rabbi!\" og han kyssede ham.\n14:46 Men de lagde H\u00e5nd p\u00e5 ham og grebe ham.\n14:47 Men en af dem, som stode hos, drog Sv\u00e6rdet, slog Ypperstepr\u00e6stens Tjener og afhuggede hans \u00d8re.\n14:48 Og Jesus svarede og sagde til dem: \"I ere g\u00e5ede ud som imod en R\u00f8ver, med Sv\u00e6rd og med Knipler for at fange mig.\n14:49 Daglig var jeg hos eder i Helligdommen og l\u00e6rte, og I grebe mig ikke; men dette sker, for af Skrifterne skulle opfyldes.\"\n14:50 Og de forlode ham alle og flyede.\n14:51 Og en enkelt, et ungt Menneske, som havde et Linkl\u00e6de over det blotte Legeme, fulgte med ham; og de gribe ham;\n14:52 men han slap Linkl\u00e6det og flygtede n\u00f8gen.\n14:53 Og de f\u00f8rte Jesus hen til Ypperstepr\u00e6sten; og alle Ypperstepr\u00e6sterne og de \u00c6ldste og de skriftkloge komme sammen hos ham.\n14:54 Og Peter fulgte ham i Frastand til ind i Ypperstepr\u00e6stens G\u00e5rd, og han sad hos Svendene og varmede sig ved Ilden.\n14:55 Men Ypperstepr\u00e6sterne og hele R\u00e5det s\u00f8gte Vidnesbyrd imod Jesus, for at de kunde aflive ham; og de fandt intet.\n14:56 Thi mange sagde falsk Vidnesbyrd imod ham, men Vidnesbyrdene stemte ikke overens.\n14:57 Og nogle stode op og vidnede falsk imod ham og sagde:\n14:58 \"Vi have h\u00f8rt ham sige: Jeg vil nedbryde dette Tempel, som er gjort med H\u00e6nder, og i tre Dage bygge et andet, som ikke er gjort med H\u00e6nder.\"\n14:59 Og end ikke s\u00e5ledes stemte deres Vidnesbyrd overens.\n14:60 Og Ypperstepr\u00e6sten stod op midt iblandt dem og spurgte Jesus og sagde: \"Svarer du slet intet p\u00e5, hvad disse vidne imod dig?\"\n14:61 Men han tav og svarede intet. Atter spurgte Ypperstepr\u00e6sten ham og siger til ham: \"Er du Kristus, den H\u00f8jlovedes S\u00f8n?\"\n14:62 Men Jesus sagde: \"Jeg er det; og I skulle se Menneskes\u00f8nnen sidde ved Kraftens h\u00f8jre H\u00e5nd og komme med Himmelens Skyer.\"\n14:63 Men Ypperstepr\u00e6sten s\u00f8nderrev sine Kl\u00e6der og sagde: \"Hvad have vi l\u00e6ngere Vidner n\u00f8dig?\n14:64 I have h\u00f8rt Gudsbespottelsen; hvad tykkes eder?\" Men de f\u00e6ldede alle den Dom over ham, at han var skyldig til D\u00f8den.\n14:65 Og nogle begyndte af spytte p\u00e5 ham og tilhylle hans Ansigt og give ham N\u00e6veslag og sige til ham: \"Profeter!\" og Svendene modtoge ham med Slag p\u00e5 Kinden.\n14:66 Og medens Peter var nedenfor i G\u00e5rden, kommer en af Ypperstepr\u00e6stens Piger,\n14:67 og da hun ser Peter varme sig, ser hun p\u00e5 ham og siger: \"Ogs\u00e5 du var med Nazar\u00e6eren, med Jesus.\"\n14:68 Men han n\u00e6gtede og sagde: \"Jeg hverken ved eller forst\u00e5r, hvad du siger;\" og han gik ud i Forg\u00e5rden, og Hanen galede.\n14:69 Og Pigen s\u00e5 ham og begyndte atter at sige til dem, som stode hos: \"Denne er en af dem.\"\n14:70 Men han n\u00e6gtede det atter. Og lidt derefter sagde atter de, som stode hos, til Peter: \"Sandelig, du er en af dem; du er jo ogs\u00e5 en Galil\u00e6er.\"\n14:71 Men han begyndte at forbande sig og sv\u00e6rge: \"Jeg kender ikke dette Menneske, om hvem I tale.\"\n14:72 Og straks galede Hanen anden Gang. Og Peter kom det Ord i Hu, som Jesus sagde til ham: \"F\u00f8rend Hanen galer to Gange, skal du forn\u00e6gte mig tre Gange.\" Og han brast i Gr\u00e5d.\n15:1 Og straks om Morgenen, da Ypperstepr\u00e6sterne havde holdt R\u00e5d med de \u00c6ldste og de skriftkloge, hele R\u00e5det, bandt de Jesus og f\u00f8rte ham bort og overgave ham til Pilatus.\n15:2 Og Pilatus spurgte ham: \"Er du J\u00f8dernes Konge?\" Og han svarede og sagde til ham: \"Du siger det.\"\n15:3 Og Ypperstepr\u00e6sterne anklagede ham meget.\n15:4 Men Pilatus spurgte ham atter og sagde: \"Svarer du slet intet? Se, hvor meget de anklage dig for!\"\n15:5 Men Jesus svarede ikke mere noget, s\u00e5 at Pilatus undrede sig.\n15:6 Men p\u00e5 H\u00f8jtiden plejede han at l\u00f8slade dem een Fange, hvilken de forlangte.\n15:7 Men der var en, som hed Barabbas, der var fangen tillige med de Opr\u00f8rere, som under Opr\u00f8ret havde beg\u00e5et Mord\n15:8 Og M\u00e6ngden gik op og begyndte at bede om, at han vilde g\u00f8re for dem, som han plejede.\n15:9 Men Pilatus svarede dem og sagde: \"Ville I, at jeg skal l\u00f8slade eder J\u00f8dernes Konge?\"\n15:10 Thi han sk\u00f8nnede, at det var af Avind, at Ypperstepr\u00e6sterne havde overgivet ham.\n15:11 Men Ypperstepr\u00e6sterne ophidsede M\u00e6ngden til at bede om, at han hellere skulde l\u00f8slade dem Barabbas.\n15:12 Men Pilatus svarede atter og sagde til dem: \"Hvad ville I da, jeg skal g\u00f8re med ham, som I kalde J\u00f8dernes Konge?\"\n15:13 Men de r\u00e5bte atter: \"Korsf\u00e6st ham!\"\n15:14 Men Pilatus sagde til dem: \"Hvad ondt har han da gjort?\" Men de r\u00e5bte h\u00f8jlydt: \"Korsf\u00e6st ham!\"\n15:15 Og da Pilatus vilde g\u00f8re M\u00e6ngden tilpas, l\u00f8slod han dem Barabbas; og Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsf\u00e6stes.\n15:16 Men Stridsm\u00e6ndene f\u00f8rte ham ind i G\u00e5rden, det vil sige Borgen, og de sammenkalde hele Vagtafdelingen.\n15:17 Og de if\u00f8re ham en Purpurkappe og flette en Tornekrone og s\u00e6tte den p\u00e5 ham.\n15:18 Og de begyndte at hilse ham: \"Hil v\u00e6re dig, du J\u00f8dernes Konge!\"\n15:19 Og de sloge ham p\u00e5 Hovedet med et R\u00f8r og spyttede p\u00e5 ham og faldt p\u00e5 Kn\u00e6 og tilbade ham.\n15:20 Og da de havde spottet ham, toge de Purpurkappen af ham og if\u00f8rte ham hans egne Kl\u00e6der. Og de f\u00f8re ham ud for at korsf\u00e6ste ham.\n15:21 Og de tvinge en, som gik forbi, Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, Aleksanders og Rufus's Fader, til af b\u00e6re hans Kors.\n15:22 Og de f\u00f8re ham til det Sted Golgatha, det er udlagt: \"Hovedskalsted\"\n15:23 Og de gave ham Vin at drikke med Myrra i; men han tog det ikke.\n15:24 Og de korsf\u00e6ste ham, og de dele hans Kl\u00e6der ved at kaste Lod om dem, hvad enhver skulde tage.\n15:25 Men det var den tredje Time, da de korsf\u00e6stede ham.\n15:26 Og Overskriften med Beskyldningen imod ham var p\u00e5skreven s\u00e5ledes: \"J\u00f8dernes Konge\".\n15:27 Og de korsf\u00e6ste to R\u00f8vere sammen med ham, en ved hans h\u00f8jre og en ved hans venstre Side.\n15:28 Og Skriften blev opfyldt, som siger: \"Og han blev regnet iblandt Overtr\u00e6dere.\"\n15:29 Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede p\u00e5 deres Hoveder og sagde: \"Tvi dig! du som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage;\n15:30 frels dig selv ved at stige ned af Korset!\"\n15:31 Liges\u00e5 spottede ogs\u00e5 Ypperstepr\u00e6sterne indbyrdes tillige med de skriftkloge og sagde: \"Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse.\n15:32 Kristus, Israels Konge - lad ham nu stige ned af Korset, for at vi kunne se det og, tro!\" Ogs\u00e5 de, som vare korsf\u00e6stede med ham, h\u00e5nede ham.\n15:33 Og da den sjette Time var kommen, blev der M\u00f8rke over hele Landet indtil den niende Time.\n15:34 Og ved den niende Time r\u00e5bte Jesus med h\u00f8j R\u00f8st og sagde: \"Eloi! Eloi! Lama Sabaktani?\" det er udlagt: \"Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?\"\n15:35 Og nogle af dem, som stode hos, sagde, da de h\u00f8rte det: \"Se; han kalder p\u00e5 Elias.\"\n15:36 Men en l\u00f8b hen og fyldte en Svamp med Eddike og stak den p\u00e5 et R\u00f8r og gav ham at drikke og sagde: \"Holdt! lader os se, om Elias kommer for at tage ham ned.\"\n15:37 Men Jesus r\u00e5bte med h\u00f8j R\u00f8st og ud\u00e5ndede.\n15:38 Og Forh\u00e6nget i Templet splittedes i to fra \u00f8verst til nederst.\n15:39 Men da H\u00f8vedsmanden, som stod hos, lige over for ham, s\u00e5, af han ud\u00e5ndede p\u00e5 denne Vis, sagde han: \"Sandelig, dette Menneske var Guds S\u00f8n.\"\n15:40 Men der var ogs\u00e5 Kvinder, som s\u00e5 til i Frastand, iblandt hvilke ogs\u00e5 vare Maria Magdalene og Maria, Jakob den Lilles og Joses's Moder, og Salome,\n15:41 hvilke ogs\u00e5 fulgte ham og tjente ham, da han var i Galil\u00e6a, og mange andre Kvinder, som vare g\u00e5ede op til Jerusalem med ham.\n15:42 Og da det allerede var blevet Aften, (thi det var Beredelsesdag, det er Forsabbat,)\n15:43 kom Josef fra Arimath\u00e6a, en anset R\u00e5dsherre, som ogs\u00e5 selv forventede Guds Rige; han tog Mod til sig og gik ind til Pilatus og bad om Jesu Legeme.\n15:44 Men Pilatus forundrede sig over, at han allerede skulde v\u00e6re d\u00f8d,\n15:45 og han hidkaldte H\u00f8vedsmanden og spurgte ham, om han allerede nogen Tid havde v\u00e6ret d\u00f8d; og da han fik det at vide af H\u00f8vedsmanden, sk\u00e6nkede han Josef Liget.\n15:46 Og denne k\u00f8bte et fint Linkl\u00e6de, tog ham ned, sv\u00f8bte ham i Linkl\u00e6det og lagde ham i en Grav, som var udhugget i en Klippe, og han, v\u00e6ltede en Sten for Indgangen til Graven.\n15:47 Men Maria Magdalene og Maria, Joses's Moder, s\u00e5, hvor ham blev lagt.\n16:1 Og da Sabbaten var forbi k\u00f8bte Maria Magdalene og Maria, Jakobs Moder, og Salome vellugtende Salver for at komme og Salve ham.\n16:2 Og meget \u00e5rle p\u00e5 den f\u00f8rste Dag i Ugen komme de til Graven, da Solen var st\u00e5et op.\n16:3 Og de sagde til hverandre: \"Hvem skal v\u00e6lte os Stenen fra Indgangen til Graven?\"\n16:4 Og da de s\u00e5 op, bleve de var, at Stenen var v\u00e6ltet fra; (thi den var meget stor)\n16:5 Og da de kom ind i Graven, s\u00e5 de en Yngling sidde ved den h\u00f8jre Side, if\u00f8rt et hvidt Kl\u00e6debon, og de forf\u00e6rdedes.\n16:6 Men han siger til dem: \"Forf\u00e6rdes ikke! I lede efter Jesus at Nazareth, den korsf\u00e6stede; han er opstanden, han er ikke her, se, der er Stedet, hvor de lagde ham.\n16:7 Men g\u00e5r bort, siger til hans Disciple og til Peter at han g\u00e5r forud for eder til Galil\u00e6a; der skulle I se ham, som han har sagt eder.\"\n16:8 Og de gik ud og flyede fra Graven; thi Sk\u00e6lven og Forf\u00e6rdelse betog dem; og de sagde ikke noget til nogen; thi de frygtede.\n16:9 Men da han var opstanden \u00e5rle den f\u00f8rste Dag i Ugen, \u00e5benbaredes han f\u00f8rst for Maria Magdalene, af hvem han havde uddrevet syv onde \u00c5nder.\n16:10 Hun gik hen og forkyndte det for dem, der havde v\u00e6ret med ham, og som s\u00f8rgede og gr\u00e6d.\n16:11 Og da disse h\u00f8rte, at han levede og var set af hende, troede de det ikke.\n16:12 Men derefter \u00e5benbaredes han for to af dem p\u00e5 Vejen i en anden Skikkelse, medens de gik ud p\u00e5 Landet.\n16:13 Og disse gik hen og forkyndte de andre det. Ikke heller dem troede de.\n16:14 Siden \u00e5benbaredes han for de elleve selv, medens de sade til Bords, og han bebrejdede dem deres Vantro og Hjerters H\u00e5rdhed, fordi de ikke havde troet dem, som havde set ham opstanden.\n16:15 Og han sagde til dem: \"G\u00e5r ud i al Verden og pr\u00e6diker Evangeliet for al Skabningen!\n16:16 Den, som tror og bliver d\u00f8bt, skal blive frelst; men den, som ikke tror, skal blive ford\u00f8mt.\n16:17 Men disse Tegn skulle f\u00f8lge dem, som tro: I mit Navn skulle de uddrive onde \u00c5nder; de skulle tale med nye Tunger;\n16:18 de skulle tage p\u00e5 Slanger, og dersom de drikke nogen Gift, skal det ikke skade dem; p\u00e5 syge skulle de l\u00e6gge H\u00e6nder, og de skulle helbredes.\"\n16:19 S\u00e5 blev Herren efter at han havde talt med dem, optagen til Himmelen og satte sig ved Guds h\u00f8jre H\u00e5nd.\n16:20 Men de gik ud og pr\u00e6dikede alle Vegne, idet Herren arbejdede med og stadf\u00e6stede Ordet ved de medf\u00f8lgende Tegn.","title":"Danish Bible: Mark","type":"page"}