{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/dan/mat.htm","path":"bib/wb/dan/mat.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/dan/mat.htm","text":"1:1 Jesu Kristi Davids S\u00f8ns, Abrahams S\u00f8ns, Sl\u00e6gtsbog.\n1:2 Abraham avlede Isak; og Isak avlede Jakob; og Jakob avlede Juda og hans Br\u00f8dre;\n1:3 og Juda avlede Fares og Zara med Thamar; og Fares avlede Esrom; og Esrom avlede Aram;\n1:4 og Aram avlede Aminadab; og Aminadab avlede Nasson; og Nasson avlede Salmon;\n1:5 og Salmon avlede Boas med Rakab; og Boas avlede Obed med Ruth; og Obed avlede Isaj;\n1:6 og Isaj avlede Kong David; og David avlede Salomon med Urias's Hustru;\n1:7 og Salomon avlede Roboam; og Roboam avlede Abia; og Abia avlede Asa;\n1:8 og Asa avlede Josafat; og Josafat avlede Joram; og Joram avlede Ozias;\n1:9 og Ozias avlede Joatham; og Joatham avlede Akas; og Akas avlede Ezekias;\n1:10 og Ezekias avlede Manasse; og Manasse avlede Amon; og Amon avlede Josias;\n1:11 og Josias avlede Jekonias og hans Br\u00f8dre p\u00e5 den Tid, da Bortf\u00f8relsen til Babylon fandt Sted.\n1:12 Men efter Bortf\u00f8relsen til Babylon avlede Jekonias Salathiel; og Salathiel avlede Zorobabel;\n1:13 og Zorobabel avlede Abiud; og Abiud avlede Eliakim: og Eliakim avlede Azor;\n1:14 og Azor avlede Sadok; og Sadok avlede Akim; og Akim avlede Eliud;\n1:15 og Eliud avlede Eleazar; og Eleazar avlede Matthan; og Matthan avlede Jakob;\n1:16 og Jakob avlede Josef, Marias Mand; af hende blev Jesus f\u00f8dt, som kaldes Kristus.\n1:17 Alts\u00e5 ere alle Sl\u00e6gtledene fra Abraham indtil David fjorten Sl\u00e6gtled, og fra David indtil Bortf\u00f8relsen til Babylon fjorten Sl\u00e6gtled, og fra Bortf\u00f8relsen til Babylon indtil Kristus fjorten Sl\u00e6gtled.\n1:18 Men med Jesu Kristi F\u00f8dsel gik det s\u00e5ledes til. Da Maria, hans Moder, var trolovet med Josef, fandtes hun, f\u00f8rend de kom sammen, at v\u00e6re frugtsommelig af den Hellig\u00e5nd.\n1:19 Men da Josef, hendes Mand, var retf\u00e6rdig og ikke vilde besk\u00e6mme hende offentligt, besluttede han hemmeligt at skille sig fra hende.\n1:20 Men idet han t\u00e6nkte derp\u00e5, se, da viste en Herrens Engel sig for ham i en dr\u00f8m og sagde: \"Josef, Davids S\u00f8n! frygt ikke for at tage din Hustru Maria til dig; thi det, som er avlet i hende, er af den Hellig\u00e5nd.\n1:21 Og hun skal f\u00f8de en S\u00f8n, og du skal kalde hans Navn Jesus; thi han skal frelse sit Folk fra deres Synder.\"\n1:22 Men dette er alt sammen sket, for at det skulde opfyldes, som er talt af Herren ved Profeten, som siger:\n1:23 \"Se, Jomfruen skal blive frugtsommelig og f\u00f8de en S\u00f8n, og man skal kalde hans Navn Immanuel\", hvilket er udlagt: Gud med os.\n1:24 Men da Josef v\u00e5gnede op at S\u00f8vnen, gjorde han, som Herrens Engel havde befalet ham, og han tog sin Hustru til sig.\n1:25 Og han kendte hende ikke, f\u00f8rend hun havde f\u00f8dt sin S\u00f8n, den f\u00f8rstef\u00f8dte, og han kaldte hans Navn Jesus.\n2:1 Men da Jesus var f\u00f8dt i Bethlehem i Jud\u00e6a, i Kong Herodes's Dage, se, da kom der vise fra \u00d8sterland til Jerusalem og sagde:\n2:2 \"Hvor er den J\u00f8dernes Konge, som er f\u00f8dt? thi vi have set hans Stjerne i \u00d8sten og ere komne for at tilbede ham.\"\n2:3 Men da Kong Herodes h\u00f8rte det, blev han forf\u00e6rdet, og hele Jerusalem med ham;\n2:4 og han forsamlede alle Folkets Ypperstepr\u00e6ster og skriftkloge og adspurgte dem, hvor Kristus skulde f\u00f8des.\n2:5 Og de sagde til ham: \"I Bethlehem i Jud\u00e6a; thi s\u00e5ledes er der skrevet ved Profeten:\n2:6 Og du, Bethlehem i Judas Land, er ingenlunde den mindste iblandt Judas Fyrster; thi af dig skal der udg\u00e5 en Fyrste, som skal vogte mit Folk Israel.\"\n2:7 Da kaldte Herodes hemmeligt de vise og fik af dem n\u00f8je Besked om Tiden, da Stjernen havde ladet sig til Syne.\n2:8 Og han sendte dem til Bethlehem og sagde: \"G\u00e5r hen og forh\u00f8rer eder n\u00f8je om Barnet; men n\u00e5r I have fundet det, da forkynder mig det, for at ogs\u00e5 jeg kan komme og tilbede det.\"\n2:9 Men da de havde h\u00f8rt Kongen, droge de bort; og se, Stjernen, som de havde set i \u00d8sten, gik foran dem, indtil den kom og stod oven over, hvor Barnet var.\n2:10 Men da de s\u00e5 Stjernen, bleve de s\u00e5re meget glade.\n2:11 Og de gik ind i Huset og s\u00e5 Barnet med dets Moder Maria og faldt ned og tilbade det og oplode deres Gemmer og ofrede det Gaver, Guld og R\u00f8gelse og Myrra.\n2:12 Og da de vare blevne advarede af Gud i en Dr\u00f8m, at de ikke skulde vende tilbage til Herodes, droge de ad en anden Vej tilbage til deres Land.\n2:13 Men da de vare dragne bort, se, da viser en Herrens Engel sig i en Dr\u00f8m for Josef og siger: \"St\u00e5 op, og tag Barnet og dets Moder med dig og fly til \u00c6gypten og bliv der, indtil jeg siger dig til; thi Herodes vil s\u00f8ge efter Barnet for at dr\u00e6be det.\"\n2:14 Og han stod op og tog Barnet og dets Moder med sig om Natten og drog bort til \u00c6gypten.\n2:15 Og han var der indtil Herodes's D\u00f8d, for at det skulde opfyldes, som er talt af Herren ved Profeten, der siger: \"Fra \u00c6gypten kaldte jeg min S\u00f8n.\"\n2:16 Da Herodes nu s\u00e5, at han var bleven skuffet af de vise, blev han s\u00e5re vred og sendte Folk hen og lod alle Drengeb\u00f8rn ihjelsl\u00e5, som vare i Bethlehem og i hele dens Omegn, fra to \u00c5r og derunder, efter den Tid, som han havde f\u00e5et Besked om af de vise.\n2:17 Da blev det opfyldt,som er talt ved Profeten Jeremias,som siger:\n2:18 \"En R\u00f8st blev h\u00f8rt i Rama, Gr\u00e5d og megen Jamren; Rakel gr\u00e6d over sine B\u00f8rn og vilde ikke lade sig tr\u00f8ste, thi de ere ikke mere.\"\n2:19 Men da Herodes var d\u00f8d, se, da viser en Herrens Engel sig i en Dr\u00f8m for Josef i \u00c6gypten og siger:\n2:20 \"St\u00e5 op, og tag Barnet og dets Moder med dig, og drag til Israels Land; thi de ere d\u00f8de, som efterstr\u00e6bte Barnets Liv.\"\n2:21 Og han stod op og tog Barnet og dets Moder med sig og kom til Israels Land.\n2:22 Men da han h\u00f8rte, at Arkelaus var Konge over Jud\u00e6a i sin Fader Herodes's Sted, frygtede han for at komme derhen; og han blev advaret af Gud i en Dr\u00f8m og drog bort til Galil\u00e6as Egne.\n2:23 Og han kom og tog Bolig i en By, som kaldes Nazareth, for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeterne, at han skulde kaldes Nazar\u00e6er.\n3:1 Men i de Dage fremst\u00e5r Johannes D\u00f8beren og pr\u00e6diker i Jud\u00e6as \u00d8rken og siger:\n3:2 \"Omvender eder, thi Himmeriges Rige er kommet n\u00e6r.\"\n3:3 Thi han er den, om hvem der er talt ved Profeten Esajas, som siger: \"Der er en R\u00f8st af en, som r\u00e5ber i \u00d8rkenen: Bereder Herrens Vej, g\u00f8rer hans Stier j\u00e6vne!\"\n3:4 Men han, Johannes, havde sit Kl\u00e6debon af Kamelh\u00e5r og et L\u00e6derb\u00e6lte om sin L\u00e6nd; og hans F\u00f8de var Gr\u00e6shopper og vild Honning.\n3:5 Da drog Jerusalem ud til ham og hele Jud\u00e6a og hele Omegnen om Jordan.\n3:6 Og de bleve d\u00f8bte af ham i Floden Jordan, idet de bekendte deres Synder.\n3:7 Men da han s\u00e5 mange af Faris\u00e6erne og Sadduk\u00e6erne komme til hans D\u00e5b, sagde han til dem: \"I \u00d8gleunger! hvem har l\u00e6rt eder at fly fra den kommende Vrede?\n3:8 B\u00e6rer da Frugt, som er Omvendelsen v\u00e6rdig,\n3:9 og mener ikke at kunne sige ved eder selv: Vi have Abraham til Fader; thi jeg siger eder, at Gud kan opv\u00e6kke Abraham B\u00f8rn af disse Sten.\n3:10 Men \u00d8ksen ligger allerede ved Roden af Tr\u00e6erne; s\u00e5 bliver da hvert Tr\u00e6, som ikke b\u00e6rer god Frugt, omhugget og kastet i Ilden.\n3:11 Jeg d\u00f8ber eder med Vand til Omvendelse, men den, som kommer efter mig, er st\u00e6rkere end jeg, han, hvis Sko jeg ikke er v\u00e6rdig at b\u00e6re; han skal d\u00f8be eder med den Hellig\u00e5nd og Ild.\n3:12 Hans Kasteskovl er i hans H\u00e5nd, og han skal gennemrense sin Lo og samle sin Hvede i Laden; men Avnerne skal han opbr\u00e6nde med uslukkelig Ild.\"\n3:13 Da kommer Jesus fra Galil\u00e6a til Jordan til Johannes for at d\u00f8bes af ham.\n3:14 Men Johannes vilde formene ham det og sagde: \"Jeg tr\u00e6nger til at d\u00f8bes af dig, og du kommer til mig!\"\n3:15 Men Jesus svarede og sagde til ham: \"Tilsted det nu; thi s\u00e5ledes s\u00f8mmer det sig for os at fuldkomme al Retf\u00e6rdighed.\" Da tilsteder han ham det.\n3:16 Men da Jesus var bleven d\u00f8bt, steg han straks op af Vandet, og se, Himlene \u00e5bnedes for ham, og han s\u00e5 Guds \u00c5nd dale ned som en Due og komme over ham.\n3:17 Og se, der kom en R\u00f8st fra Himlene, som sagde: \"Denne er min S\u00f8n, den elskede, i hvem jeg har Velbehag.\"\n4:1 Da blev Jesus af \u00c5nden f\u00f8rt op i \u00d8rkenen for at fristes af Dj\u00e6velen.\n4:2 Og da han havde fastet fyrretyve Dage og fyrretyve N\u00e6tter, blev han omsider hungrig.\n4:3 Og Fristeren gik til ham og sagde: \"Er du Guds S\u00f8n, da sig, at disse Sten skulle blive Br\u00f8d.\"\n4:4 Men han svarede og sagde: \"Der er skrevet: Mennesket skal ikke leve af Br\u00f8d alene, men af hvert Ord, som udg\u00e5r igennem Guds Mund.\"\n4:5 Da. tager Dj\u00e6velen ham med sig til den hellige Stad og stiller ham p\u00e5 Helligdommens Tinde og siger til ham:\n4:6 \"Er du Guds S\u00f8n, da kast dig herned; thi der er skrevet: Han skal give sine Engle Befaling om dig, og de skulle b\u00e6re dig p\u00e5 H\u00e6nder, for at du ikke skal st\u00f8de din Fod p\u00e5 nogen Sten.\"\n4:7 Jesus sagde til ham: \"Der er atter skrevet: Du m\u00e5 ikke friste Herren din Gud.\"\n4:8 Atter tager Dj\u00e6velen ham med sig op p\u00e5 et s\u00e5re h\u00f8jt Bjerg og viser ham alle Verdens Riger og deres Herlighed; og han sagde til ham:\n4:9 \"Alt dette vil jeg give dig, dersom du vil falde ned og tilbede mig.\"\n4:10 Da siger Jesus til ham: \"Vig bort, Satan! thi der er skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.\"\n4:11 Da forlader Dj\u00e6velen ham, og se, Engle kom til ham og tjente ham.\n4:12 Men da Jesus h\u00f8rte, at Johannes var kastet i F\u00e6ngsel, drog han bort til Galil\u00e6a.\n4:13 Og han forlod Nazareth og kom og tog Bolig i Kapernaum, som ligger ved S\u00f8en, i Sebulons og Nafthalis Egne,\n4:14 for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, som siger:\n4:15 \"Sebulons Land og Nafthalis Land langs S\u00f8en, Landet hinsides Jordan, Hedningernes Galil\u00e6a,\n4:16 det Folk, som sad i M\u00f8rke, har set et stort Lys, og for dem, som sad i D\u00f8dens Land og Skygge, for dem er der opg\u00e5et et Lys.\"\n4:17 Fra den Tid begyndte Jesus at pr\u00e6dike og sige: \"Omvender eder, thi Himmeriges Rige er kommet n\u00e6r.\"\n4:18 Men da han vandrede ved Galil\u00e6as S\u00f8, s\u00e5 han to Br\u00f8dre, Simon, som kaldes Peter, og Andreas, hans Broder, i F\u00e6rd med at kaste Garn i S\u00f8en; thi de vare Fiskere.\n4:19 Og han siger til dem: \"F\u00f8lger efter mig, s\u00e5 vil jeg g\u00f8re eder til Menneskefiskere.\"\n4:20 Og de forlode straks Garnene og fulgte ham.\n4:21 Og da han derfra gik videre, s\u00e5 han to andre Br\u00f8dre, Jakob, Zebed\u00e6us's S\u00f8n, og Johannes, hans Broder, i Skibet med deres Fader Zebed\u00e6us, i F\u00e6rd med at b\u00f8de deres Garn, og han kaldte p\u00e5 dem.\n4:22 Og de forlode straks Skibet og deres Fader og fulgte ham.\n4:23 Og Jesus gik omkring i hele Galil\u00e6a, idet han l\u00e6rte i deres Synagoger og pr\u00e6dikede Rigets Evangelium og helbredte enhver Sygdom og enhver Skr\u00f8belighed iblandt Folket.\n4:24 Og hans Ry kom ud over hele Syrien; og de bragte til ham alle dem, som lede af mange H\u00e5nde Sygdomme og vare plagede af Lidelser, b\u00e5de besatte og m\u00e5nesyge og v\u00e6rkbrudne; og han helbredte dem.\n4:25 Og store Skarer fulgte ham fra Galil\u00e6a og Dekapolis og Jerusalem og Jud\u00e6a og fra Landet hinsides Jordan.\n5:1 Men da han s\u00e5 Skarerne, steg han op p\u00e5 Bjerget; og da han havde sat sig, gik hans Disciple hen til ham,\n5:2 og han oplod sin Mund, l\u00e6rte dem og sagde:\n5:3 \"Salige ere de fattige i \u00c5nden, thi Himmeriges Rige er deres.\n5:4 Salige ere de, som s\u00f8rge, thi de skulle husvales.\n5:5 Salige ere de sagtmodige, thi de skulle arve Jorden.\n5:6 Salige ere de, som hungre og t\u00f8rste efter Retf\u00e6rdigheden, thi de skulle m\u00e6ttes.\n5:7 Salige ere de barmhjertige, thi dem skal vises Barmhjertighed.\n5:8 Salige ere de rene af Hjertet, thi de skulle se Gud.\n5:9 Salige ere de, som stifte Fred, thi de skulle kaldes Guds B\u00f8rn.\n5:10 Salige ere de, som ere forfulgte for Retf\u00e6rdigheds Skyld, thi Himmeriges Rige er deres.\n5:11 Salige ere I, n\u00e5r man h\u00e5ner og forf\u00f8lger eder og lyver eder alle H\u00e5nde ondt p\u00e5 for min Skyld.\n5:12 Gl\u00e6der og fryder eder, thi eders L\u00f8n skal v\u00e6re stor i Himlene; thi s\u00e5ledes have de forfulgt Profeterne, som vare f\u00f8r eder.\n5:13 I ere Jordens Salt; men dersom Saltet mister sin Kraft, hvormed skal det da saltes? Det duer ikke til andet end at kastes ud og nedtr\u00e6des af Menneskene.\n5:14 I ere Verdens Lys; en Stad, som ligger p\u00e5 et Bjerg, kan ikke skjules.\n5:15 Man t\u00e6nder heller ikke et Lys og s\u00e6tter det under Sk\u00e6ppen, men p\u00e5 Lysestagen; s\u00e5 skinner det for alle dem, som ere i Huset.\n5:16 Lader s\u00e5ledes eders Lys skinne for Menneskene, at de m\u00e5 se eders gode Gerninger og \u00e6re eders Fader, som er i Himlene.\n5:17 Mener ikke, at jeg er kommen for at nedbryde Loven eller Profeterne;jeg er ikke kommen for at nedbryde, men for at fuldkomme.\n5:18 Thi sandelig, siger jeg eder, indtil Himmelen og Jorden forg\u00e5r, skal end ikke det mindste Bogstav eller en T\u00f8ddel forg\u00e5 af Loven, indtil det er sket alt sammen.\n5:19 Derfor, den, som bryder et at de mindste af disse Bud og l\u00e6rer Menneskene s\u00e5ledes, han skal kaldes den mindste i Himmeriges Rige; men den, som g\u00f8r dem og l\u00e6rer dem, han skal kaldes stor i Himmeriges Rige.\n5:20 Thi jeg siger eder: Uden eders Retf\u00e6rdighed overg\u00e5r de skriftkloges og Faris\u00e6ernes, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.\n5:21 I have h\u00f8rt, at der er sagt til de gamle: Du m\u00e5 ikke sl\u00e5 ihjel, men den, som sl\u00e5r ihjel, skal v\u00e6re skyldig for Dommen.\n5:22 Men jeg siger eder, at hver den, som bliver vred p\u00e5 sin Broder uden \u00c5rsag, skal v\u00e6re skyldig for Dommen; og den, som siger til sin Broder: Raka! skal v\u00e6re skyldig for R\u00e5det; og den, som siger: Du D\u00e5re! skal v\u00e6re skyldig til Helvedes Ild.\n5:23 Derfor, n\u00e5r du ofrer din Gave p\u00e5 Alteret og der kommer i Hu, at din Broder har noget imod dig,\n5:24 s\u00e5 lad din Gave blive der foran Alteret, og g\u00e5 hen, forlig dig f\u00f8rst med din Broder, og kom da og offer din Gave!\n5:25 V\u00e6r velvillig mod din Modpart uden T\u00f8ven, medens du er med ham p\u00e5 Vejen, for at Modparten ikke skal overgive dig til Dommeren, og Dommeren til Tjeneren, og du skal kastes i F\u00e6ngsel.\n5:26 Sandelig, siger jeg dig, du skal ingenlunde komme ud derfra, f\u00f8rend du f\u00e5r betalt den sidste Hvid.\n5:27 I have h\u00f8rt, at der er sagt: Du m\u00e5 ikke bedrive Hor.\n5:28 Men jeg siger eder, at hver den, som ser p\u00e5 en Kvinde for at beg\u00e6re hende, har allerede bedrevet Hor med hende i sit Hjerte.\n5:29 Men dersom dit h\u00f8jre \u00d8je forarger dig, s\u00e5 riv det ud, og kast det fra dig; thi det er bedre for dig, at eet af dine Lemmer ford\u00e6rves, end at hele dit Legeme bliver kastet i Helvede.\n5:30 Og om din h\u00f8jre H\u00e5nd forarger dig, s\u00e5 hug den af og kast den fra dig; thi det er bedre for dig, at eet af dine Lemmer ford\u00e6rves, end at hele dit Legeme kommer i Helvede.\n5:31 Og der er sagt: Den, som skiller sig fra sin Hustru, skal give hende et Skilsmissebrev.\n5:32 Men jeg siger eder, at enhver, som skiller sig fra sin Hustru, uden for Hors Skyld, g\u00f8r, at hun bedriver Hor, og den, som tager en fraskilt Kvinde til \u00c6gte, bedriver Hor.\n5:33 I have fremdeles h\u00f8rt, at der er sagt til de gamle: Du m\u00e5 ikke g\u00f8re nogen falsk Ed, men du skal holde Herren dine Eder.\n5:34 Men jeg siger eder, at I m\u00e5 aldeles ikke sv\u00e6rge, hverken ved Himmelen, thi den er Guds Trone,\n5:35 ej heller ved Jorden, thi den er hans Fodskammel, ej heller ved Jerusalem, thi det er den store Konges Stad.\n5:36 Du m\u00e5 heller ikke sv\u00e6rge ved dit Hoved, thi du kan ikke g\u00f8re et eneste H\u00e5r hvidt eller sort.\n5:37 Men eders Tale skal v\u00e6re ja, ja, nej, nej; hvad der er ud over dette, er af det onde.\n5:38 I have h\u00f8rt, at der er sagt: \u00d8je for \u00d8je, og Tand for Tand.\n5:39 Men jeg siger eder, at I m\u00e5 ikke s\u00e6tte eder imod det onde; men dersom nogen giver dig et Slag p\u00e5 din h\u00f8jre Kind, da vend ham ogs\u00e5 den anden til!\n5:40 Og dersom nogen vil g\u00e5 i Rette med dig og tage din Kjortel, lad ham da ogs\u00e5 f\u00e5 Kappen!\n5:41 Og dersom nogen tvinger dig til at g\u00e5 een Mil,da g\u00e5 to med ham!\n5:42 Giv den, som beder dig, og vend dig ikke fra den, som vil l\u00e5ne af dig.\n5:43 I have h\u00f8rt, at der er sagt: Du skal elske din N\u00e6ste og hade din Fjende.\n5:44 Men jeg siger eder: Elsker eders Fjender, velsigner dem, som forbande eder, g\u00f8rer dem godt, som hade eder, og beder for dem, som kr\u00e6nke eder og forf\u00f8lge eder,\n5:45 for at I m\u00e5 vorde eders Faders B\u00f8rn, han, som er i Himlene; thi han lader sin Sol opg\u00e5 over onde og gode og lader det regne over retf\u00e6rdige og uretf\u00e6rdige.\n5:46 Thi dersom I elske dem, som elske eder, hvad L\u00f8n have I da? G\u00f8re ikke ogs\u00e5 Tolderne det samme?\n5:47 Og dersom I hilse eders Br\u00f8dre alene, hvad stort g\u00f8re I da? G\u00f8re ikke ogs\u00e5 Hedningerne det samme?\n5:48 V\u00e6rer da I fuldkomne, ligesom eders himmelske Fader er fuldkommen.\n6:1 Vogter eder at i ikke \u00f8ve eders Retf\u00e6rdighed for Menneskene for at beskues af dem; ellers have I ikke L\u00f8n hos eders Fader, som er Himlene.\n6:2 Derfor, n\u00e5r du giver Almisse, m\u00e5 du ikke lade bl\u00e6se i Basun foran dig, som Hyklerne g\u00f8re i Synagogerne og p\u00e5 Gaderne, for at de kunne blive \u00e6rede af Menneskene; sandelig, siger jeg eder, de have allerede f\u00e5et deres L\u00f8n.\n6:3 Men n\u00e5r du giver Almisse, da lad din venstre H\u00e5nd ikke vide, hvad din h\u00f8jre g\u00f8r,\n6:4 for at din Almisse kan v\u00e6re i L\u00f8ndom, og din Fader, som ser i L\u00f8ndom, skal betale dig.\n6:5 Og n\u00e5r I bede, skulle I ikke v\u00e6re som Hyklerne; thi de st\u00e5 gerne i Synagogerne og p\u00e5 Gadehj\u00f8rnerne og bede, for at de kunne vise sig for Menneskene; sandelig, siger jeg eder, de have allerede f\u00e5et deres L\u00f8n.\n6:6 Men du, n\u00e5r du beder, da g\u00e5 ind i dit Kammer, og luk din D\u00f8r, og bed til din Fader, som er i L\u00f8ndom, og din Fader, som ser i L\u00f8ndom, skal betale dig.\n6:7 Men n\u00e5r I bede, m\u00e5 I ikke bruge overfl\u00f8dige Ord som Hedningerne; thi de mene, at de skulle blive b\u00f8nh\u00f8rte for deres mange Ord.\n6:8 Ligner derfor ikke dem; thi eders Fader ved, hvad I tr\u00e6nge til, f\u00f8rend I bede ham,\n6:9 Derfor skulle I bede s\u00e5ledes: Vor Fader, du, som er i Himlene! Helliget vorde dit Navn;\n6:10 komme dit Rige; ske din Villie, som i Himmelen s\u00e5ledes ogs\u00e5 p\u00e5 Jorden;\n6:11 giv os i dag vort daglige Br\u00f8d:\n6:12 og forlad os vor Skyld, som ogs\u00e5 vi forlade vore Skyldnere;\n6:13 og led os ikke i Fristelse; men fri os fra det onde; (thi dit er Riget og Magten og \u00c6ren i Evighed! Amen.)\n6:14 Thi forlade I Menneskene deres Overtr\u00e6delser, vil eders himmelske Fader ogs\u00e5 forlade eder;\n6:15 men forlade I ikke Menneskene deres Overtr\u00e6delser, vil eders Fader ikke heller forlade eders Overtr\u00e6delser.\n6:16 Og n\u00e5r I faste, da ser ikke bedr\u00f8vede ud som Hyklerne; thi de g\u00f8re deres Ansigter ukendelige, for at de kunne vise sig for Menneskene som fastende; sandelig, siger jeg eder, de have allerede f\u00e5et deres L\u00f8n.\n6:17 Men du, n\u00e5r du faster, da salv dit Hoved, og to dit Ansigt,\n6:18 for at du ikke skal vise dig for Menneskene som fastende, men for din Fader, som er i L\u00f8ndom; og din Fader, som ser i L\u00f8ndom, skal betale dig.\n6:19 Samler eder ikke Skatte p\u00e5 Jorden, hvor M\u00f8l og Rust fort\u00e6re, og hvor Tyve bryde ind og stj\u00e6le;\n6:20 men samler eder Skatte i Himmelen, hvor hverken M\u00f8l eller Rust fort\u00e6re, og hvor Tyve ikke bryde ind og stj\u00e6le.\n6:21 Thi hvor din Skat er, der vil ogs\u00e5 dit Hjerte v\u00e6re.\n6:22 \u00d8jet er Legemets Lys; derfor, dersom dit \u00d8je er sundt, bliver hele dit Legeme lyst;\n6:23 men dersom dit \u00d8je er d\u00e5rligt, bliver hele dit Legeme m\u00f8rkt. Dersom nu det Lys, der er i dig, er M\u00f8rke, hvor stort bliver da ikke M\u00f8rket!\n6:24 Ingen kan tjene to Herrer; thi han m\u00e5 enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kunne ikke tjene Gud og Mammon.\n6:25 Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I skulle spise, eller hvad I skulle drikke; ikke heller for eders Legeme, hvad I skulle if\u00f8re eder. Er ikke Livet mere end Maden, og Legemet mere end Kl\u00e6derne?\n6:26 Ser p\u00e5 Himmelens Fugle; de s\u00e5 ikke og h\u00f8ste ikke og sanke ikke i Lader, og eders himmelske Fader f\u00f8der dem; ere I ikke meget mere v\u00e6rd end de?\n6:27 Og hvem af eder kan ved at bekymre sig l\u00e6gge een Alen til sin V\u00e6kst?\n6:28 Og hvorfor bekymre I eder for Kl\u00e6der? Betragter Lillierne p\u00e5 Marken, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og spinde ikke;\n6:29 men jeg siger eder, at end ikke Salomon i al sin Herlighed var kl\u00e6dt som en af dem.\n6:30 Kl\u00e6der da Gud s\u00e5ledes det Gr\u00e6s p\u00e5 Marken, som st\u00e5r i dag og i Morgen kastes i Ovnen, skulde han da ikke meget mere kl\u00e6de eder, I lidettroende?\n6:31 Derfor m\u00e5 I ikke bekymre eder og sige: Hvad skulle vi spise? eller: Hvad skulle vi drikke? eller: Hvormed skulle vi kl\u00e6de os?\n6:32 - efter alt dette s\u00f8ge jo Hedningerne -. Thi eders himmelske Fader ved, at I have alle disse Ting n\u00f8dig.\n6:33 Men s\u00f8ger f\u00f8rst Guds Rige og hans Retf\u00e6rdighed, s\u00e5 skulle alle disse Ting gives eder i Tilgift.\n6:34 Bekymrer eder derfor ikke for den Dag i Morgen; thi den Dag i Morgen skal bekymre sig for sig selv. Hver Dag har nok i sin Plage.\n7:1 D\u00f8mmer ikke,for at I ikke skulle d\u00f8mmes; thi med hvad Dom I d\u00f8mme, skulle I d\u00f8mmes,\n7:2 og med hvad M\u00e5l I m\u00e5le, skal der tilm\u00e5les eder.\n7:3 Men hvorfor ser du Sk\u00e6ven, som er i din Broders \u00d8je, men Bj\u00e6lken i dit eget \u00d8je bliver du ikke var?\n7:4 Eller hvorledes kan du sige til din Broder: Lad mig drage Sk\u00e6ven ud af dit \u00d8je; og se, Bj\u00e6lken er i dit eget \u00d8je.\n7:5 Du Hykler! drag f\u00f8rst Bj\u00e6lken ud af dit \u00d8je, og da kan du se klart til at tage Sk\u00e6ven ud af din Broders \u00d8je.\n7:6 Giver ikke Hunde det hellige, kaster ikke heller eders Perler for Svin, for at de ikke skulle nedtr\u00e6de dem med deres F\u00f8dder og vende sig og s\u00f8nderrive eder.\n7:7 Beder, s\u00e5 skal eder gives; s\u00f8ger, s\u00e5 skulle I finde; banker p\u00e5, s\u00e5 skal der lukkes op for eder.\n7:8 Thi hver den, som beder, han f\u00e5r, og den, som s\u00f8ger, han finder, og den, som banker p\u00e5, for ham skal der lukkes op.\n7:9 Eller hvilket Menneske er der iblandt eder, som, n\u00e5r hans S\u00f8n beder ham om Br\u00f8d, vil give ham en Sten?\n7:10 Eller n\u00e5r han beder ham om en Fisk, mon han da vil give ham en Slange?\n7:11 Dersom da I, som ere onde, vide at give eders B\u00f8rn gode Gaver, hvor meget mere skal eders Fader, som er i Himlene, give dem gode Gaver, som bede ham!\n7:12 Alts\u00e5, alt hvad I ville, at Menneskene skulle g\u00f8re imod eder, det skulle ogs\u00e5 I g\u00f8re imod dem; thi dette er Loven og Profeterne.\n7:13 G\u00e5r ind ad den sn\u00e6vre Port; thi den Port er vid, og den Vej er bred,som f\u00f8rer til Fortabelsen, og de ere mange, som g\u00e5 ind ad den;\n7:14 thi den Port er sn\u00e6ver, og den Vej er trang, som f\u00f8rer til Livet og de er f\u00e5, som finde den\n7:15 Men vogter eder for de falske Profeter, som komme til eder i F\u00e5rekl\u00e6der, men indvortes ere glubende Ulve.\n7:16 Af deres Frugter skulle I kende dem. Sanker man vel Vindruer af Torne eller Figener af Tidsler?\n7:17 S\u00e5ledes b\u00e6rer hvert godt Tr\u00e6 gode Frugter, men det r\u00e5dne Tr\u00e6 b\u00e6rer slette Frugter.\n7:18 Et godt Tr\u00e6 kan ikke b\u00e6re slette Frugter, og et r\u00e5ddent Tr\u00e6 kan ikke b\u00e6re gode Frugter.\n7:19 Hvert Tr\u00e6, som ikke b\u00e6rer god Frugt, omhugges og kastes i Ilden.\n7:20 Alts\u00e5 skulle I kende dem af deres Frugter.\n7:21 Ikke enhver, som siger til mig: Herre, Herre! skal komme ind i Himmeriges Rige, men den, der g\u00f8r min Faders Villie, som er i Himlene.\n7:22 Mange skulle sige til mig p\u00e5 hin Dag: Herre, Herre! have vi ikke profeteret ved dit Navn, og have vi ikke uddrevet onde \u00c5nder ved dit Navn, og have vi ikke gjort mange kraftige Gerninger ved dit Navn?\n7:23 Og da vil jeg bekende for dem Jeg kendte eder aldrig; viger bort fra mig, I, som \u00f8ve Uret!\n7:24 Derfor, hver den, som h\u00f8rer disse mine Ord og g\u00f8r efter dem, ham vil jeg ligne ved en forstandig Mand, som byggede sit Hus p\u00e5 Klippen,\n7:25 og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene bl\u00e6ste og sloge imod dette Hus, og det faldt ikke; thi det var grundf\u00e6stet p\u00e5 Klippen.\n7:26 Og hver den, som h\u00f8rer disse mine Ord og ikke g\u00f8r efter dem, skal lignes ved en D\u00e5re, som byggede sit Hus p\u00e5 Sandet,\n7:27 og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene bl\u00e6ste og st\u00f8dte imod dette Hus, og det faldt, og dets Fald var stort.\"\n7:28 Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Ord, vare Skarerne slagne af Forundring over hans L\u00e6re;\n7:29 thi han l\u00e6rte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som deres skriftkloge.\n8:1 Men da han var g\u00e5et ned ad Bjerget, fulgte store Skarer ham.\n8:2 Og se, en spedalsk kom, faldt ned for ham og sagde: \"Herre! om du vil, s\u00e5 kan du rense mig.\"\n8:3 Og han udrakte H\u00e5nden, r\u00f8rte ved ham og sagde: \"Jeg vil; bliv ren!\" Og straks blev han renset for sin Spedalskhed\n8:4 Og Jesus siger til ham: \"Se til, at du ikke siger det til nogen; men g\u00e5 hen, fremstil dig selv for Pr\u00e6sten, og offer den Gave, som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem.\"\n8:5 Men da han gik ind i Kapernaum, tr\u00e5dte en H\u00f8vedsmand hen til ham, bad ham og sagde:\n8:6 \"Herre! min Dreng ligger hjemme v\u00e6rkbruden og, pines svarlig.\"\n8:7 Jesus siger til ham: \"Jeg vil komme og helbrede ham.\"\n8:8 Og H\u00f8vedsmanden svarede og sagde: \"Herre! jeg er ikke v\u00e6rdig til, at du skal g\u00e5 ind under mit Tag; men sig det blot med et Ord, s\u00e5 bliver min Dreng helbredt.\n8:9 Jeg er jo selv et Menneske, som st\u00e5r under \u00d8vrighed og har Stridsm\u00e6nd under mig; og siger jeg til den ene: G\u00e5! s\u00e5 g\u00e5r han; og til den anden: Kom! s\u00e5 kommer han; og til min Tjener: G\u00f8r dette! s\u00e5 g\u00f8r han det.\"\n8:10 Men da Jesus h\u00f8rte det, forundrede han sig og sagde til dem, som fulgte ham: \"Sandelig, siger jeg eder, end ikke i Israel har jeg fundet s\u00e5 stor en Tro.\n8:11 Men jeg siger eder, at mange skulle komme fra \u00d8ster og Vester og sidde til Bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriges Rige.\n8:12 Men Rigets B\u00f8rn skulle kastes ud i M\u00f8rket udenfor; der skal der v\u00e6re Gr\u00e5d og T\u00e6nders Gnidsel.\"\n8:13 Og Jesus sagde til H\u00f8vedsmanden:\"G\u00e5 bort,dig ske, som du troede!\" Og Drengen blev helbredt i den samme Time.\n8:14 Og Jesus kom ind i Peters Hus og s\u00e5, at hans Svigermoder l\u00e5 og havde Feber.\n8:15 Og han r\u00f8rte ved hendes H\u00e5nd, og Feberen forlod hende, og hun stod op og vartede ham op.\n8:16 Men da det var blevet Aften, f\u00f8rte de mange besatte til ham, og han uddrev \u00c5nderne med et Ord og helbredte alle de syge;\n8:17 for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, der siger: \"Han tog vore Skr\u00f8beligheder og bar vore Sygdomme.\"\n8:18 Men da Jesus s\u00e5 store Skarer omkring sig, befalede han at fare over til hin Side.\n8:19 Og der kom een, en skriftklog, og sagde til ham: \"Mester! jeg vil f\u00f8lge dig, hvor du end g\u00e5r hen.\"\n8:20 Og Jesus siger til ham: \"R\u00e6ve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskes\u00f8nnen har ikke det, hvortil han kan h\u00e6lde sit Hoved.\"\n8:21 Men en anden af disciplene sagde til ham: \"Herre! tilsted mig f\u00f8rst at g\u00e5 hen og begrave min Fader.\"\n8:22 Men Jesus siger til ham: \"F\u00f8lg mig, og lad de d\u00f8de begrave deres d\u00f8de!\"\n8:23 Og da han gik om Bord i Skibet, fulgte hans Disciple ham.\n8:24 Og se, det blev en st\u00e6rk Storm p\u00e5 S\u00f8en, s\u00e5 at Skibet skjultes af B\u00f8lgerne; men han sov.\n8:25 Og de gik hen til ham, v\u00e6kkede ham og sagde: \"Herre, frels os! vi forg\u00e5.\"\n8:26 Og han siger til dem: \"Hvorfor ere I bange, I lidettroende?\" Da stod han op og truede Vindene og S\u00f8en,og det blev ganske blikstille.\n8:27 Men Menneskene forundrede sig og sagde: \"Hvem er dog denne, siden b\u00e5de Vindene og S\u00f8en ere ham lydige?\"\n8:28 Og da han kom over til hin Side til Gadarenernes Land, m\u00f8dte ham to besatte, som kom ud fra Gravene, og de vare s\u00e5re vilde, s\u00e5 at ingen kunde komme forbi ad den Vej.\n8:29 Og se, de r\u00e5bte og sagde: \"Hvad have vi med dig at g\u00f8re, du Guds S\u00f8n? Er du kommen hid f\u00f8r Tiden for at pine os?\"\n8:30 Men der var langt fra dem en stor Hjord Svin, som gr\u00e6ssede.\n8:31 Og de onde \u00c5nder bade ham og sagde: \"Dersom du uddriver os, da send os i Svinehjorden!\"\n8:32 Og han sagde til dem: \"G\u00e5r!\" Men de fore ud og fore i Svinene; og se, hele Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i S\u00f8en og d\u00f8de i Vandet.\n8:33 Men Hyrderne flyede og gik hen i Byen og fortalte det alt sammen, og hvorledes det var g\u00e5et til med de besatte.\n8:34 Og se, hele Byen gik ud for at m\u00f8de Jesus; og da de s\u00e5 ham, bade de ham om; at han vilde g\u00e5 bort fra deres Egn.\n9:1 Og han gik om Bord i et Skib og for over og kom til sin egen By.\n9:2 Og se, de bare til ham en v\u00e6rkbruden, som l\u00e5 p\u00e5 en Seng; og da Jesus s\u00e5 deres Tro, sagde han til den v\u00e6rkbrudne: \"S\u00f8n! v\u00e6r frimodig, dine Synder forlades dig.\"\n9:3 Og se, nogle af de skriftkloge sagde ved sig selv: \"Denne taler bespotteligt.\"\n9:4 Og da Jesus s\u00e5 deres Tanker, sagde han: \"Hvorfor t\u00e6nke I ondt i eders Hjerter?\n9:5 Thi hvilket er lettest at sige: Dine Synder forlades dig, eller at sige: St\u00e5 op og g\u00e5?\n9:6 Men for at I skulle vide, at Menneskes\u00f8nnen har Magt p\u00e5 Jorden til at forlade Synder,\" da siger han til den v\u00e6rkbrudne: \"St\u00e5 op, og tag din Seng, og g\u00e5 til dit Hus!\"\n9:7 Og han stod op og gik bort til sit Hus.\n9:8 Men da Skarerne s\u00e5 det, frygtede de og priste Gud, som havde givet Menneskene en s\u00e5dan Magt.\n9:9 Og da Jesus gik videre derfra, s\u00e5 han en Mand, som hed Matth\u00e6us, sidde ved Toldboden; og han siger til ham: \"F\u00f8lg mig!\" Og han stod op og fulgte ham.\n9:10 Og det skete, da han sad til Bords i Huset, se, da kom der mange Toldere og Syndere og sade til Bords med Jesus og hans Disciple.\n9:11 Og da Faris\u00e6erne s\u00e5 det, sagde de til hans Disciple: \"Hvorfor spiser eders Mester med Toldere og Syndere?\"\n9:12 Men da Jesus h\u00f8rte det, sagde han: \"De raske tr\u00e6nge ikke til L\u00e6ge, men de syge.\n9:13 Men g\u00e5r hen og l\u00e6rer, hvad det vil sige: Jeg har Lyst til Barmhjertighed og ikke til Offer; thi jeg er ikke kommen for at kalde retf\u00e6rdige, men Syndere,\"\n9:14 Da komme Johannes's Disciple til ham og sige: \"Hvorfor faste vi og Faris\u00e6erne meget, men dine Disciple faste ikke?\"\n9:15 Og Jesus sagde til dem: \"Kunne Brudesvendene s\u00f8rge, s\u00e5 l\u00e6nge Brudgommen er hos dem? Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem, og da skulle de faste.\n9:16 Men ingen s\u00e6tter en Lap af uvalket Kl\u00e6de p\u00e5 et gammelt Kl\u00e6debon; thi Lappen river Kl\u00e6debonnet itu, og der bliver et v\u00e6rre Hul.\n9:17 Man kommer heller ikke ung Vin p\u00e5 gamle L\u00e6derflasker, ellers spr\u00e6nges L\u00e6derflaskerne, og Vinen spildes, og L\u00e6derflaskerne \u00f8del\u00e6gges; men man kommer ung Vin p\u00e5 nye L\u00e6derflasker, s\u00e5 blive begge Dele bevarede.\"\n9:18 Medens han talte dette til dem, se, da kom der en Forstander og faldt ned for ham og sagde: \"Min Datter er lige nu d\u00f8d; men kom og l\u00e6g din H\u00e5nd p\u00e5 hende, s\u00e5 bliver hun levende.\"\n9:19 Og Jesus stod op og fulgte ham med sine Disciple.\n9:20 Og se, en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv \u00c5r, tr\u00e5dte hen bagfra og r\u00f8rte ved Fligen af hans Kl\u00e6debon;\n9:21 thi hun sagde ved sig selv: \"Dersom jeg blot r\u00f8rer ved hans Kl\u00e6debon, bliver jeg frelst.\"\n9:22 Men Jesus vendte sig om, og da han s\u00e5 hende, sagde han: \"Datter! v\u00e6r frimodig, din Tro har frelst dig.\" Og Kvinden blev frelst fra den samme Time.\n9:23 Og da Jesus kom til Forstanderens Hus og s\u00e5 Fl\u00f8jtespillerne og Hoben, som larmede, sagde han:\n9:24 \"G\u00e5 bort, thi Pigen er ikke d\u00f8d, men hun sover.\" Og de lo ad ham.\n9:25 Men da Hoben var dreven ud, gik han ind og tog hende ved H\u00e5nden; og Pigen stod op.\n9:26 Og Rygtet herom kom ud i hele den Egn.\n9:27 Og da Jesus gik bort derfra, fulgte der ham to blinde, som r\u00e5bte og sagde: \"Forbarm dig over os, du Davids S\u00f8n!\"\n9:28 Men da han kom ind i Huset, gik de blinde til ham; og Jesus siger til dem: \"Tro I, at jeg kan g\u00f8re dette?\"De siger til ham:\"Ja,Herre!\"\n9:29 Da r\u00f8rte han ved deres \u00d8jne og sagde: \"Det ske eder efter eders Tro!\"\n9:30 Og deres \u00d8jne bleve \u00e5bnede. Og Jesus b\u00f8d dem strengt og sagde: \"Ser til, lad ingen f\u00e5 det at vide.\"\n9:31 Men de gik ud og udbredte Rygtet om ham i hele den Egn.\n9:32 Men da disse gik ud, se, da f\u00f8rte de til ham et stumt Menneske, som var besat.\n9:33 Og da den onde \u00c5nd var uddreven, talte den stumme. Og Skarerne forundrede sig og sagde: \"Aldrig er s\u00e5dant set i Israel.\"\n9:34 Men Faris\u00e6erne sagde: \"Ved de onde \u00c5nders Fyrste uddriver han de onde \u00c5nder.\"\n9:35 Og Jesus gik omkring i alle Byerne og Landsbyerne, l\u00e6rte i deres Synagoger og pr\u00e6dikede Rigets Evangelium og helbredte enhver Sygdom og enhver Skr\u00f8belighed.\n9:36 Men da han s\u00e5 Skarerne, ynkedes han inderligt over dem; thi de vare vanr\u00f8gtede og forkomne som F\u00e5r, der ikke have Hyrde.\n9:37 Da siger han til sine Disciple: \"H\u00f8sten er stor, men Arbejderne ere f\u00e5;\n9:38 beder derfor H\u00f8stens Herre om, at han vil sende Arbejdere ud til sin H\u00f8st.\"\n10:1 Og han kaldte sine tolv Disciple til sig og gav dem Magt over urene \u00c5nder, til at uddrive dem og at helbrede enhver Sygdom og enhver Skr\u00f8belighed.\n10:2 Og disse ere de tolv Apostles Navne: F\u00f8rst Simon, som kaldes Peter, og Andreas, hans Broder, og Jakob, Zebed\u00e6us's S\u00f8n, og Johannes, hans Broder,\n10:3 Filip og Bartholom\u00e6us, Thomas og Tolderen Matth\u00e6us, Jakob, Alf\u00e6us's S\u00f8n, og Lebb\u00e6us med Tilnavn Thadd\u00e6us,\n10:4 Simon Kanan\u00e6eren og Judas Iskariot, han, som forr\u00e5dte ham.\n10:5 Disse tolv udsendte Jesus, b\u00f8d dem og sagde: \"G\u00e5r ikke hen p\u00e5 Hedningers Vej, og g\u00e5r ikke ind i Samaritaners By!\n10:6 Men g\u00e5r hellere hen til de fortabte F\u00e5r af Israels Hus!\n10:7 Men p\u00e5 eders Vandring skulle I pr\u00e6dike og sige: Himmeriges Rige er kommet n\u00e6r.\n10:8 Helbreder syge, opv\u00e6kker d\u00f8de, renser spedalske, uddriver onde \u00c5nder! I have modtaget det for intet, giver det for intet!\n10:9 Skaffer eder ikke Guld, ej heller S\u00f8lv, ej heller Kobber i eders B\u00e6lter;\n10:10 ej Taske til at rejse med, ej heller to Kjortler, ej heller Sko, ej heller Stav; thi Arbejderen er sin F\u00f8de v\u00e6rd.\n10:11 Men hvor I komme ind i en By eller Landsby, der skulle I sp\u00f8rge, hvem i den der er det v\u00e6rd, og der skulle I blive, indtil I drage bort.\n10:12 Men n\u00e5r I g\u00e5 ind i Huset, da hilser det;\n10:13 og dersom Huset er det v\u00e6rd, da komme eders Fred over det; men dersom det ikke er det v\u00e6rd, da vende eders Fred tilbage til eder!\n10:14 Og dersom nogen ikke modtager eder og ej h\u00f8rer eders Ord, da g\u00e5r ud af det Hus eller den By og ryster St\u00f8vet af eders F\u00f8dder!\n10:15 Sandelig, siger jeg eder, det skal g\u00e5 Sodomas og Gomorras Land t\u00e5leligere p\u00e5 Dommens Dag end den By.\n10:16 Se, jeg sender eder som F\u00e5r midt iblandt Ulve; vorder derfor snilde som Slanger og enfoldige som Duer!\n10:17 Vogter eder for Menneskene; thi de skulle overgive eder til R\u00e5dsforsamlinger og hudstryge eder i deres Synagoger.\n10:18 Og I skulle f\u00f8res for Landsh\u00f8vdinger og Konger for min Skyld, dem og Hedningerne til et Vidnesbyrd.\n10:19 Men n\u00e5r de overgive eder, da bekymrer eder ikke for, hvorledes eller hvad I skulle tale; thi det skal gives eder i den samme Time, hvad I skulle tale.\n10:20 Thi I ere ikke de, som tale; men det er eders Faders \u00c5nd, som taler i eder.\n10:21 Men Broder skal overgive Broder til D\u00f8den, og Fader sit Barn, og B\u00f8rn skulle s\u00e6tte sig op imod For\u00e6ldre og sl\u00e5 dem ihjel.\n10:22 Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som holder ud indtil Enden, han skal blive frelst.\n10:23 Men n\u00e5r de forf\u00f8lge eder i een By, da flyr til en anden; thi sandelig, siger jeg eder, I skulle ikke komme til Ende med Israels Byer, f\u00f8rend Menneskes\u00f8nnen kommer.\n10:24 En Discipel er ikke over sin Mester, ej heller en Tjener over sin Herre.\n10:25 Det er Disciplen nok, at han bliver som sin Mester, og Tjeneren som sin Herre. Have de kaldt Husbonden Beelzebul, hvor meget mere da hans Husfolk?\n10:26 Frygter alts\u00e5 ikke for dem; thi intet er skjult, som jo skal \u00e5benbares, og intet er l\u00f8nligt, som jo skal blive kendt.\n10:27 Taler i Lyset, hvad jeg siger eder i M\u00f8rket; og pr\u00e6diker p\u00e5 Tagene, hvad der siges eder i \u00d8ret!\n10:28 Og frygter ikke for dem, som sl\u00e5 Legemet ihjel, men ikke kunne sl\u00e5 Sj\u00e6len ihjel; men frygter hellere for ham, som kan ford\u00e6rve b\u00e5de Sj\u00e6l og Legeme i Helvede.\n10:29 S\u00e6lges ikke to Spurve for en Penning? Og ikke een af dem falder til Jorden uden eders Faders Villie.\n10:30 Men p\u00e5 eder ere endog alle Hovedh\u00e5r talte.\n10:31 Frygter derfor ikke; I ere mere v\u00e6rd end mange Spurve.\n10:32 Alts\u00e5, enhver som vedkender sig mig for Menneskene, ham vil ogs\u00e5 jeg vedkende mig for min Fader, som er i Himlene.\n10:33 Men den, som forn\u00e6gter mig for Menneskene, ham vil ogs\u00e5 jeg forn\u00e6gte for min Fader, som er i Himlene.\n10:34 Mener ikke, at jeg er kommen for at bringe Fred p\u00e5 Jorden; jeg er ikke kommen for at bringe Fred, men Sv\u00e6rd.\n10:35 Thi jeg er kommen f\u00f8r at volde Splid imellem en Mand og hans Fader og imellem en Datter og hendes Moder og imellem en Svigerdatter og hendes Svigermoder,\n10:36 og en Mands Husfolk skulle v\u00e6re hans Fjender.\n10:37 Den, som elsker Fader eller Moder mere end mig, er mig ikke v\u00e6rd; og den, som elsker S\u00f8n eller Datter mere end mig, er mig ikke v\u00e6rd;\n10:38 og den, som ikke tager sit Kors og f\u00f8lger efter mig, er mig ikke v\u00e6rd.\n10:39 Den, som bj\u00e6rger sit Liv, skal miste det; og den, som mister sit Liv for min Skyld, skal bj\u00e6rge det.\n10:40 Den, som modtager eder, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager ham, som udsendte mig.\n10:41 Den, som modtager en Profet, fordi han er en Profet, skal f\u00e5 en Profets L\u00f8n; og den, som modtager en retf\u00e6rdig, fordi han er en retf\u00e6rdig, skal f\u00e5 en retf\u00e6rdigs L\u00f8n.\n10:42 Og den, som giver en af disse sm\u00e5 ikkun et B\u00e6ger koldt Vand at drikke, fordi han er en Discipel, sandelig, siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin L\u00f8n.\"\n11:1 Og det skete, da Jesus var f\u00e6rdig med at give sine tolv Disciple Befaling, gik han videre derfra for at l\u00e6re og pr\u00e6dike i deres Byer.\n11:2 Men da Johannes h\u00f8rte i F\u00e6ngselet om Kristi Gerninger, sendte han Bud med sine Disciple og lod ham sige:\n11:3 \"Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?\"\n11:4 Og Jesus svarede og sagde til dem: \"G\u00e5r hen, og forkynder Johannes de Ting, som I h\u00f8re og se:\n11:5 blinde se, og lamme g\u00e5, spedalske renses, og d\u00f8ve h\u00f8re, og d\u00f8de st\u00e5 op, og Evangeliet forkyndes for fattige;\n11:6 og salig er den, som ikke forarges p\u00e5 mig.\"\n11:7 Men da disse gik bort, begyndte Jesus at sige til Skarerne om Johannes: \"Hvad gik I ud i \u00d8rkenen at skue? Et R\u00f8r, som bev\u00e6ges hid og did af Vinden?\n11:8 Eller hvad gik I ud at se? Et Menneske, if\u00f8rt bl\u00f8de Kl\u00e6der? Se, de, som b\u00e6re bl\u00f8de Kl\u00e6der, ere i Kongernes Huse.\n11:9 Eller hvad gik I ud at se? En Profet? Ja, siger jeg eder, endog mere end en Profet.\n11:10 Thi han er den, om hvem der er skrevet: Se,jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej foran dig.\n11:11 Sandelig, siger jeg eder, iblandt dem, som ere f\u00f8dte af Kvinder, er ingen st\u00f8rre fremst\u00e5et end Johannes D\u00f8beren; men den mindste i Himmeriges Rige er st\u00f8rre end han.\n11:12 Men fra Johannes D\u00f8berens Dage indtil nu tages Himmeriges Rige med Vold, og Voldsm\u00e6nd rive det til sig.\n11:13 Thi alle Profeterne og Loven have profeteret indtil Johannes.\n11:14 Og dersom I ville tage imod det: Han er Elias, som skal komme.\n11:15 Den, som har \u00d8ren at h\u00f8re med, han h\u00f8re!\n11:16 Men hvem skal jeg ligne denne Sl\u00e6gt ved? Den ligner B\u00f8rn, som sidde p\u00e5 Torvene og r\u00e5be til de andre og sige:\n11:17 Vi bl\u00e6ste p\u00e5 Fl\u00f8jte for eder, og I dansede ikke; vi sang Klagesange, og I jamrede ikke.\n11:18 Thi Johannes kom, som hverken spiste eller drak, og de sige: Han er besat.\n11:19 Menneskes\u00f8nnen kom, som spiser og drikker, og de sige: Se, en Fr\u00e5dser og en Vindranker, Tolderes og Synderes Ven! Dog, Visdommen er retf\u00e6rdiggjort ved sine B\u00f8rn.\"\n11:20 Da begyndte han at skamme de Byer ud, i hvilke hans fleste kraftige Gerninger vare gjorte, fordi de ikke havde omvendt sig:\n11:21 \"Ve dig, Korazin! ve dig, Bethsajda! thi dersom de kraftige Gerninger, som ere skete i eder, vare skete i Tyrus og Sidon, da havde de for l\u00e6nge siden omvendt sig i S\u00e6k og Aske.\n11:22 Men jeg siger eder: Det skal g\u00e5 Tyrus og Sidon t\u00e5leligere p\u00e5 Dommens Dag end eder.\n11:23 Og du, Kapernaum! som er bleven oph\u00f8jet indtil Himmelen, du skal nedst\u00f8des indtil D\u00f8dsriget; thi dersom de kraftige Gerninger, som ere skete i dig, vare skete i Sodoma, da var den bleven st\u00e5ende indtil denne Dag.\n11:24 Men jeg siger eder: Det skal g\u00e5 Sodomas Land t\u00e5leligere p\u00e5 Dommens Dag end dig.\"\n11:25 P\u00e5 den Tid udbr\u00f8d Jesus og sagde: \"Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! fordi du har skjult dette for vise og forstandige og \u00e5benbaret det for umyndige.\n11:26 Ja, Fader! thi s\u00e5ledes skete det, som var velbehageligt for dig.\n11:27 Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og ingen kender S\u00f8nnen uden Faderen, og ingen kender Faderen uden S\u00f8nnen, og den, for hvem S\u00f8nnen vil \u00e5benbare ham.\n11:28 Kommer hid til mig alle, som lide M\u00f8je og ere besv\u00e6rede, og jeg vil give eder Hvile.\n11:29 Tager mit \u00c5g p\u00e5 eder, og l\u00e6rer af mig; thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet; s\u00e5 skulle I finde Hvile for eders Sj\u00e6le.\n11:30 Thi mit \u00c5g er gavnligt, og min Byrde er let.\"\n12:1 P\u00e5 den Tid vandrede Jesus p\u00e5 Sabbaten igennem en S\u00e6demark; men hans Disciple bleve hungrige og begyndte at plukke Aks og at spise.\n12:2 Men da Faris\u00e6erne s\u00e5 det, sagde de til ham: \"Se, dine Disciple g\u00f8re, hvad det ikke er tilladt at g\u00f8re p\u00e5 en Sabbat.\"\n12:3 Men han sagde til dem: \"Have I ikke l\u00e6st, hvad David gjorde, da han blev hungrig og de, som vare med ham?\n12:4 hvorledes han gik ind i Guds Hus og spiste Skuebr\u00f8dene, som det ikke var ham tilladt at spise, ej heller dem, som vare med ham, men alene Pr\u00e6sterne?\n12:5 Eller have I ikke l\u00e6st i Loven, at p\u00e5 Sabbaterne vanhellige Pr\u00e6sterne Sabbaten i Helligdommen og ere dog uden Skyld?\n12:6 Men jeg siger eder, at her er det, som er st\u00f8rre end Helligdommen.\n12:7 Men dersom I havde vidst, hvad det Ord betyder: Jeg har Lyst til Barmhjertighed og ikke til Offer, da havde I ikke ford\u00f8mt dem, som ere uden Skyld.\n12:8 Thi Menneskes\u00f8nnen er Herre over Sabbaten.\"\n12:9 Og han gik videre derfra og kom ind i deres Synagoge.\n12:10 Og se, der var en Mand, som havde en vissen H\u00e5nd; og de spurgte ham ad og sagde: \"Er det tilladt at helbrede p\u00e5 Sabbaten?\" for at de kunde anklage ham.\n12:11 Men han sagde til dem: \"Hvilket Menneske er der iblandt eder, som har kun eet F\u00e5r, og ikke tager fat p\u00e5 det og drager det op, dersom det p\u00e5 Sabbaten falder i en Grav?\n12:12 Hvor meget er nu ikke et Menneske mere end et F\u00e5r? Alts\u00e5 er det tilladt at g\u00f8re vel p\u00e5 Sabbaten.\"\n12:13 Da siger han til Manden: \"R\u00e6k din H\u00e5nd ud!\" og han rakte den ud, og den blev igen sund som den anden.\n12:14 Men Faris\u00e6erne gik ud og lagde R\u00e5d op imod ham, hvorledes de kunde sl\u00e5 ham ihjel.\n12:15 Men da Jesus m\u00e6rkede det, drog han bort derfra; og mange fulgte ham, og han helbredte dem alle.\n12:16 Og han b\u00f8d dem strengt, at de ikke m\u00e5tte g\u00f8re ham kendt;\n12:17 for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, som siger:\n12:18 \"Se, min Tjener, som jeg har udvalgt, min elskede, i hvem min Sj\u00e6l har Velbehag; jeg vil give min \u00c5nd over ham, og han skal forkynde Hedningerne Ret.\n12:19 Han skal ikke kives og ikke r\u00e5be, og ingen skal h\u00f8re hans R\u00f8st p\u00e5 Gaderne.\n12:20 Han skal ikke s\u00f8nderbryde det kn\u00e6kkede R\u00f8r og ikke udslukke den rygende Tande, indtil han f\u00e5r f\u00f8rt Retten frem til Sejr.\n12:21 Og p\u00e5 hans Navn skulle Hedninger h\u00e5be.\"\n12:22 Da blev en besat, som var blind og stum, f\u00f8rt til ham; og han helbredte ham, s\u00e5 at den stumme talte og s\u00e5.\n12:23 Og alle Skarerne forf\u00e6rdedes og sagde: \"Mon denne skulde v\u00e6re Davids S\u00f8n?\"\n12:24 Men da Faris\u00e6erne h\u00f8rte det, sagde de: \"Denne uddriver ikke de onde \u00c5nder uden ved Beelzebul, de onde \u00c5nders Fyrste.\"\n12:25 Men s\u00e5som han kendte deres Tanker, sagde han til dem: \"Hvert Rige, som er kommet i Splid med sig selv, l\u00e6gges \u00f8de; og hver By eller Hus, som er kommet i Splid med sig selv, kan ikke best\u00e5.\n12:26 Og hvis Satan uddriver Satan, s\u00e5 er han kommen i Splid med sig selv; hvorledes skal da hans Rige best\u00e5?\n12:27 Og dersom jeg uddriver de onde \u00c5nder ved Beelzebul, ved hvem uddrive da eders S\u00f8nner dem? Derfor skulle de v\u00e6re eders Dommere.\n12:28 Men dersom jeg uddriver de onde \u00c5nder ved Guds \u00c5nd, da er jo Guds Rige kommet til eder.\n12:29 Eller hvorledes kan nogen g\u00e5 ind i den st\u00e6rkes Hus og r\u00f8ve hans Ejendele, uden han f\u00f8rst binder den st\u00e6rke? Da kan han plyndre hans Hus.\n12:30 Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, adspreder.\n12:31 Derfor siger jeg eder: Al Synd og Bespottelse skal forlades Menneskene, men Bespottelsen imod \u00c5nden skal ikke forlades.\n12:32 Og den, som taler et Ord imod Menneskes\u00f8nnen, ham skal det forlades; men den som taler imod den Hellig\u00e5nd, ham skal det ikke forlades, hverken i denne Verden eller i den kommende.\n12:33 Lader enten Tr\u00e6et v\u00e6re godt og dets Frugt god; eller lader Tr\u00e6et v\u00e6re r\u00e5ddent, og dets Frugt r\u00e5dden; thi Tr\u00e6et kendes p\u00e5 Frugten.\n12:34 I \u00d8gleunger! hvorledes kunne I tale godt, n\u00e5r I ere onde? Thi af Hjertets Overfl\u00f8dighed taler Munden.\n12:35 Et godt Menneske fremtager gode Ting af sit gode Forr\u00e5d; og et ondt Menneske fremtager onde Ting af sit onde Forr\u00e5d.\n12:36 Men jeg siger eder, at Menneskene skulle g\u00f8re Regnskab p\u00e5 Dommens Dag for hvert utilb\u00f8rligt Ord, som de tale.\n12:37 Thi af dine Ord skal du retf\u00e6rdigg\u00f8res, og af dine Ord skal du f\u00f8rd\u00f8mmes.\"\n12:38 Da svarede nogle af de skriftkloge og Faris\u00e6erne ham og sagde: \"Mester! vi \u00f8nske at se et Tegn at dig.\"\n12:39 Men han svarede og sagde til dem: \"En ond og utro Sl\u00e6gt forlanger Tegn, men der skal intet Tegn gives den uden Profeten Jonas's Tegn.\n12:40 Thi ligesom Jonas var tre Dage og tre N\u00e6tter i Havdyrets Bug, s\u00e5ledes skal Menneskes\u00f8nnen v\u00e6re tre Dage og tre N\u00e6tter i Jordens Sk\u00f8d.\n12:41 M\u00e6nd fra Ninive skulle opst\u00e5 ved Dommen sammen med denne Sl\u00e6gt og ford\u00f8mme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Pr\u00e6diken; og se, her er mere end Jonas.\n12:42 Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med denne Sl\u00e6gt og ford\u00f8mme den; thi hun kom fra Jordens Gr\u00e6nser for at h\u00f8re Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon.\n12:43 Men n\u00e5r den urene \u00c5nd er faren ud af Mennesket, vandrer den igennem vandl\u00f8se Steder, s\u00f8ger Hvile og finder den ikke.\n12:44 Da siger den: Jeg vil vende om til mit Hus, som jeg gik ud af; og n\u00e5r den kommer, finder den det ledigt, fejet og prydet.\n12:45 S\u00e5 g\u00e5r den hen og tager syv andre \u00c5nder med sig, som ere v\u00e6rre end den selv, og n\u00e5r de ere komne derind, bo de der; og det sidste bliver v\u00e6rre med dette Menneske end det f\u00f8rste. S\u00e5ledes skal det ogs\u00e5 g\u00e5 denne onde Sl\u00e6gt.\"\n12:46 Medens han endnu talte til Skarerne, se, da stode hans Moder og hans Br\u00f8dre udenfor og beg\u00e6rede at tale med ham.\n12:47 Da sagde en til ham: \"Se, din Moder og dine Br\u00f8dre st\u00e5 udenfor og beg\u00e6re at tale med dig.\"\n12:48 Men han svarede og sagde til den, som sagde ham det: \"Hvem er min Moder? og hvem ere mine Br\u00f8dre?\"\n12:49 Og han rakte sin H\u00e5nd ud over sine Disciple og sagde: \"Se, her er min Moder og mine Br\u00f8dre!\n12:50 Thi enhver, der g\u00f8r min Faders Villie, som er i Himlene, han er min Broder og S\u00f8ster og Moder.\"\n13:1 P\u00e5 hin dag gik Jesus ud af Huset og satte sig ved S\u00f8en.\n13:2 Og store Skarer samlede sig om ham, s\u00e5 han gik om Bord i et Skib og satte sig; og hele Skaren stod p\u00e5 Strandbredden.\n13:3 Og han talte meget til dem i Lignelser og sagde: \"Se, en S\u00e6demand gik ud at s\u00e5.\n13:4 Og idet han s\u00e5ede, faldt noget ved Vejen; og Fuglene kom og \u00e5de det op.\n13:5 Og noget faldt p\u00e5 Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.\n13:6 Men da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.\n13:7 Og noget faldt iblandt Torne; og Tornene voksede op og kvalte det.\n13:8 Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, noget hundrede, noget tresindstyve, noget tredive Fold.\n13:9 Den, som har \u00d8ren, han h\u00f8re!\"\n13:10 Og Disciplene gik hen og sagde til ham: \"Hvorfor taler du til dem i Lignelser?\"\n13:11 Men han svarede og sagde til dem: \"Fordi det er eder givet at kende Himmeriges Riges Hemmeligheder; men dem er det ikke givet.\n13:12 Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal f\u00e5 Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.\n13:13 Derfor taler jeg til dem i Lignelser, fordi de sk\u00f8nt seende dog ikke se, og h\u00f8rende dog ikke h\u00f8re og forst\u00e5 ikke heller.\n13:14 Og p\u00e5 dem opfyldes Esajas's Profeti, som siger: Med eders \u00d8ren skulle I h\u00f8re og dog ikke forst\u00e5 og se med eders \u00d8jne og dog ikke se.\n13:15 Thi dette Folks Hjerte er blevet sl\u00f8vet, og med \u00d8rene h\u00f8re de tungt, og deres \u00d8jne have de tillukket, for at de ikke skulle se med \u00d8jnene og h\u00f8re med \u00d8rene og forst\u00e5 med Hjertet og omvende sig, p\u00e5 jeg kunde helbrede dem.\n13:16 Men salige ere eders \u00d8jne, fordi de se, og eders \u00d8ren, fordi de h\u00f8re.\n13:17 Thi sandelig, siger jeg eder, mange Profeter og retf\u00e6rdige attr\u00e5ede at se, hvad I se, og s\u00e5 det ikke; og at h\u00f8re, hvad I h\u00f8re, og h\u00f8rte det ikke.\n13:18 S\u00e5 h\u00f8rer nu I Lignelsen om S\u00e6demanden!\n13:19 N\u00e5r nogen h\u00f8rer Rigets Ord og ikke forst\u00e5r det, da kommer den Onde og river det bort, som er s\u00e5et i hans Hjerte; denne er det, som blev s\u00e5et ved Vejen.\n13:20 Men det, som blev s\u00e5et p\u00e5 Stengrund, er den, som h\u00f8rer Ordet og straks modtager det med Gl\u00e6de.\n13:21 Men han har ikke Rod i sig og holder kun ud til en Tid; men n\u00e5r der kommer Tr\u00e6ngsel eller Forf\u00f8lgelse for Ordets Skyld, forarges han straks.\n13:22 Men det, som blev s\u00e5et iblandt Torne, er den, som h\u00f8rer Ordet, og Verdens Bekymring og Rigdommens Forf\u00f8relse kv\u00e6ler Ordet, og det bliver uden Frugt.\n13:23 Men det, som blev s\u00e5et i god Jord, er den, som h\u00f8rer Ordet og forst\u00e5r det, og som s\u00e5 b\u00e6rer Frugt, en hundrede, en tresindstyve, en tredive Fold.\"\n13:24 En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: \"Himmeriges Rige lignes ved et Menneske, som s\u00e5ede god S\u00e6d i sin Mark.\n13:25 Men medens Folkene sov, kom hans Fjende og s\u00e5ede Ugr\u00e6s iblandt Hveden og gik bort.\n13:26 Men da S\u00e6den spirede frem og bar Frugt, da kom ogs\u00e5 Ugr\u00e6sset til Syne.\n13:27 Og Husbondens Tjenere kom til ham og sagde: Herre, s\u00e5ede du ikke god S\u00e6d i din Mark? Hvor har den da f\u00e5et Ugr\u00e6sset fra?\n13:28 Men han sagde til dem: Det har et fjendsk Menneske gjort. Da sige Tjenerne til ham: Vil du da, at vi skulle g\u00e5 hen og sanke det sammen?\n13:29 Men han siger: Nej, for at I ikke, n\u00e5r I sanke Ugr\u00e6sset sammen, skulle rykke Hveden op tillige med det.\n13:30 Lader dem begge vokse tilsammen indtil H\u00f8sten; og i H\u00f8stens Tid vil jeg sige til H\u00f8stfolkene: Sanker f\u00f8rst Ugr\u00e6sset sammen og binder det i Knipper for at br\u00e6nde det, men samler Hveden i min Lade!\"\n13:31 En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: \"Himmeriges Rige ligner et Sennepskorn, som en Mand tog og s\u00e5ede i sin Mark.\n13:32 Dette er vel mindre end alt andet Fr\u00f8; men n\u00e5r det er vokset op, er det st\u00f8re end Urterne og bliver et Tr\u00e6, s\u00e5 at Himmelens Fugle komme og bygge Rede i dets Grene.\"\n13:33 En anden Lignelse talte han til dem: \"Himmeriges Rige ligner en Surdejg, som en Kvinde tog og lagde ned i tre M\u00e5l Mel, indtil det blev syret alt sammen.\"\n13:34 Alt dette talte Jesus til Skarerne i Lignelser, og uden Lignelse talte han intet til dem,\n13:35 for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten, der siger: \"Jeg vil oplade min Mund i Lignelser; jeg vil udsige det, som har v\u00e6ret skjult fra Verdens Grundl\u00e6ggelse.\"\n13:36 Da forlod han Skarerne og gik ind i Huset; og hans Disciple kom til ham og sagde: \"Forklar os Lignelsen om Ugr\u00e6sset p\u00e5 Marken!\"\n13:37 Men han svarede og sagde: \"Den, som s\u00e5r den gode S\u00e6d, er Menneskes\u00f8nnen,\n13:38 og Marken er Verden, og den gode S\u00e6d er Rigets B\u00f8rn, men Ugr\u00e6sset er den Ondes B\u00f8rn,\n13:39 og Fjenden, som s\u00e5ede det, er Dj\u00e6velen; og H\u00f8sten er Verdens Ende; og H\u00f8stfolkene ere Engle.\n13:40 Ligesom nu Ugr\u00e6sset sankes sammen og opbr\u00e6ndes med Ild, s\u00e5ledes skal det ske ved Verdens Ende.\n13:41 Menneskes\u00f8nnen skal udsende sine Engle, og de skulle sanke ud af hans Rige alle Forargelserne og dem, som g\u00f8re Uret;\n13:42 og de skulle kaste dem i Ildovnen; der skal v\u00e6re Gr\u00e5d og T\u00e6nders Gnidsel.\n13:43 Da skulle de retf\u00e6rdige skinne som Solen i deres Faders Rige. Den. som har \u00d8ren, han h\u00f8re!\n13:44 Himmeriges Rige ligner en Skat. som er skjult i en Mark, og en Mand fandt og skjulte den, og af Gl\u00e6de over den g\u00e5r han hen og s\u00e6lger alt, hvad han har, og k\u00f8ber den Mark.\n13:45 Atter ligner Himmeriges Rige en K\u00f8bmand, som s\u00f8gte efter sk\u00f8nne Perler;\n13:46 og da han fandt een meget kostbar Perle, gik han hen og solgte alt, hvad han havde, og k\u00f8bte den.\n13:47 Atter ligner Himmeriges Rige et Vod, som blev kastet i Havet og samlede Fisk af alle Slags.\n13:48 Og da det var blevet fuldt, drog man det op p\u00e5 Strandbredden og satte sig og sankede de gode sammen i Kar, men kastede de r\u00e5dne ud.\n13:49 S\u00e5ledes skal det g\u00e5 til ved Verdens Ende. Englene skulle g\u00e5 ud og skille de onde fra de retf\u00e6rdige\n13:50 og kaste dem i Ildovnen; der skal v\u00e6re Gr\u00e5d og T\u00e6nders Gnidsel.\n13:51 Have I forst\u00e5et alt dette?\" De sige til ham: \"Ja.\"\n13:52 Men han sagde til dem: \"Derfor er hver skriftklog, som er opl\u00e6rt for Himmeriges Rige, ligesom en Husbond, der tager nyt og gammelt frem af sit Forr\u00e5d.\"\n13:53 Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Lignelser, drog han bort derfra.\n13:54 Og han kom til sin F\u00e6drene by og l\u00e6rte dem i deres Synagoge, s\u00e5 at de bleve slagne af Forundring og sagde: \"Hvorfra har han denne Visdom og de kraftige Gerninger?\n13:55 Er denne ikke T\u00f8mmermandens S\u00f8n? Hedder ikke hans Moder Maria og hans Br\u00f8dre Jakob og Josef og Simon og Judas?\n13:56 Og hans S\u00f8stre, ere de ikke alle hos os? Hvorfra har han alt dette?\"\n13:57 Og de forargedes p\u00e5 ham. Men Jesus sagde til dem: \"En Profet er ikke foragtet uden i sit eget F\u00e6dreland og i sit Hus,\"\n13:58 Og han gjorde ikke mange kraftige Gerninger der for deres Vantros Skyld.\n14:1 P\u00e5 den Tid h\u00f8rte Fjerdingsfyrsten Herodes Rygtet om Jesus.\n14:2 Og han sagde til sine Tjenere: \"Det er Johannes D\u00f8beren; han er oprejst fra de d\u00f8de, derfor virke Kr\u00e6fterne i ham.\"\n14:3 Thi Herodes havde grebet Johannes og bundet ham og sat ham i F\u00e6ngsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld.\n14:4 Johannes sagde nemlig til ham: \"Det er dig ikke tilladt at have hende.\"\n14:5 Og han vilde gerne sl\u00e5 ham ihjel, men frygtede for M\u00e6ngden, thi de holdt ham for en Profet.\n14:6 Men da Herodes's F\u00f8dselsdag kom, dansede Herodias's Datter for dem; og hun behagede Herodes.\n14:7 Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad som helst hun beg\u00e6rede.\n14:8 Og tilskyndet af sin Moder siger hun: \"Giv mig Johannes D\u00f8berens Hoved hid p\u00e5 et Fad!\"\n14:9 Og Kongen blev bedr\u00f8vet; men for sine Eders og for G\u00e6sternes Skyld befalede han, at det skulde gives hende.\n14:10 Og han sendte Bud og lod Johannes halshugge i F\u00e6ngselet.\n14:11 Og hans Hoved blev bragt p\u00e5 et Fad og givet Pigen, og hun bragte det til sin Moder.\n14:12 Da kom hans Disciple og toge Liget og begravede ham, og de kom og forkyndte Jesus det.\n14:13 Og da Jesus h\u00f8rte det, drog han bort derfra i et Skib til et \u00f8de Sted afsides; og da Skarerne h\u00f8rte det, fulgte de ham til Fods fra Byerne.\n14:14 Og da han kom i Land, s\u00e5 han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem og helbredte deres syge.\n14:15 Men da det blev Aften, kom Disciplene til ham og sagde: \"Stedet er \u00f8de, og Tiden er allerede forl\u00f8ben; lad Skarerne g\u00e5 bort, for at de kunne g\u00e5 hen i Landsbyerne og k\u00f8be sig Mad.\"\n14:16 Men Jesus sagde til dem: \"De have ikke n\u00f8dig at g\u00e5 bort; giver I dem at spise!\"\n14:17 Men de sige til ham: \"Vi have ikke her uden fem Br\u00f8d og to Fisk.\"\n14:18 Men han sagde: \"Henter mig dem hid!\"\n14:19 Og han b\u00f8d Skarerne at s\u00e6tte sig ned i Gr\u00e6sset og tog de fem Br\u00f8d og de to Fisk, s\u00e5 op til Himmelen og velsignede; og han br\u00f8d Br\u00f8dene og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.\n14:20 Og de spiste alle og bleve m\u00e6tte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, tolv Kurve fulde\n14:21 Men de, som spiste, vare omtrent fem Tusinde M\u00e6nd, foruden Kvinder og B\u00f8rn.\n14:22 Og straks n\u00f8dte han sine Disciple til at g\u00e5 om Bord i Skibet og i Forvejen s\u00e6tte over til hin Side, medens han lod Skarerne g\u00e5 bort.\n14:23 Og da han havde ladet Skarerne g\u00e5 bort, gik han op p\u00e5 Bjerget afsides for at bede. Og da det blev silde, var han der alene.\n14:24 Men Skibet var allerede midt p\u00e5 S\u00f8en og led N\u00f8d af B\u00f8lgerne; thi Vinden var imod.\n14:25 Men i den fjerde Nattevagt kom han til dem, vandrende p\u00e5 S\u00f8en.\n14:26 Og da Disciplene s\u00e5 ham vandre p\u00e5 S\u00f8en, bleve de forf\u00e6rdede og sagde: \"Det er et Sp\u00f8gelse;\" og de skrege af Frygt.\n14:27 Men straks talte Jesus til dem og sagde: \"V\u00e6rer frimodige; det er mig, frygter ikke!\"\n14:28 Men Peter svarede ham og sagde: \"Herre! dersom det er dig, da byd mig at komme til dig p\u00e5 Vandet!\"\n14:29 Men han sagde: \"Kom!\" Og Peter tr\u00e5dte ned fra Skibet og vandrede p\u00e5 Vandet for at komme til Jesus.\n14:30 Men da han s\u00e5 det st\u00e6rke Vejr, blev han bange; og da han begyndte at synke, r\u00e5bte han og sagde: \"Herre, frels mig!\"\n14:31 Og straks udrakte Jesus H\u00e5nden og greb ham, og han siger til ham: \"Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?\"\n14:32 Og da de stege op i Skibet, lagde Vinden sig.\n14:33 Men de, som vare i Skibet, faldt ned for ham og sagde: \"Du er sandelig Guds S\u00f8n.\"\n14:34 Og da de vare farne over, landede de i Genezareth.\n14:35 Og da Folkene p\u00e5 det Sted kendte ham, sendte de Bud til hele Egnen der omkring og bragte alle de syge til ham.\n14:36 Og de bade ham, at de blot m\u00e5tte r\u00f8re ved Fligen af hans Kl\u00e6debon; og alle de, som r\u00f8rte derved, bleve helbredede.\n15:1 Da kommer der fra Jerusalem Faris\u00e6ere og skriftkloge til Jesus og sige:\n15:2 \"Hvorfor overtr\u00e6de dine Disciple de gamles Overlevering? thi de to ikke deres H\u00e6nder, n\u00e5r de holde M\u00e5ltid.\"\n15:3 Men han svarede og sagde til dem: \"Hvorfor overtr\u00e6de ogs\u00e5 I Guds Bud for eders Overleverings Skyld?\n15:4 Thi Gud har p\u00e5budt og sagt: \"\u00c6r din Fader og Moder;\" og: \"Den, som hader Fader eller Moder, skal visselig d\u00f8.\"\n15:5 Men I sige: \"Den, som siger til sin Fader eller sin Moder: \"Det, hvormed du skulde v\u00e6re hjulpet af mig, skal v\u00e6re en Tempelgave,\" han skal ingenlunde \u00e6re sin Fader eller sin Moder.\"\n15:6 Og I have oph\u00e6vet Guds Lov for eders Overleverings Skyld.\n15:7 I Hyklere! Rettelig profeterede Esajas om eder, da han sagde:\n15:8 \"Dette Folk \u00e6rer mig med L\u00e6berne; men deres Hjerte er langt borte fra mig.\n15:9 Men de dyrke mig forg\u00e6ves,idet de l\u00e6re L\u00e6rdomme, som ere Menneskers Bud.\"\n15:10 Og han kaldte Folkeskaren til sig og sagde til dem: \"H\u00f8rer og forst\u00e5r!\n15:11 Ikke det, som g\u00e5r ind i Munden, g\u00f8r Mennesket urent, men det, som g\u00e5r ud af Munden, dette g\u00f8r Mennesket urent.\"\n15:12 Da kom hans Disciple hen og sagde til ham: \"Ved du, at Faris\u00e6erne bleve forargede, da de h\u00f8rte den Tale?\"\n15:13 Men han svarede og sagde: \"Enhver Plantning, som min himmelske Fader ikke har plantet, skal oprykkes med Rode.\n15:14 Lader dem fare, det er blinde Vejledere for blinde; men n\u00e5r en blind leder en blind, falde de begge i Graven.\"\n15:15 Men Peter svarede og sagde til ham: \"Forklar os Lignelsen!\"\n15:16 Og han sagde: \"Ere ogs\u00e5 I endnu s\u00e5 uforstandige?\n15:17 Forst\u00e5r I endnu ikke, at alt, hvad der g\u00e5r ind i Munden, g\u00e5r i Bugen og f\u00f8res ud ad den naturlige Vej?\n15:18 Men det, som g\u00e5r ud af Munden, kommer ud fra Hjertet, og det g\u00f8r Mennesket urent.\n15:19 Thi ud fra Hjertet kommer der onde Tanker, Mord, Hor, Utugt, Tyverier, falske Vidnesbyrd, Forh\u00e5nelser.\n15:20 Det er disse Ting, som g\u00f8re Mennesket urent; men at spise med utoede H\u00e6nder g\u00f8r ikke Mennesket urent.\"\n15:21 Og Jesus gik bort derfra og drog til Tyrus's og Sidons Egne.\n15:22 Og se, en kanan\u00e6isk Kvinde kom fra disse Egne, r\u00e5bte og sagde: \"Herre, Davids S\u00f8n! forbarm dig over mig! min Datter plages ilde af en ond \u00c5nd.\"\n15:23 Men han svarede hende ikke et Ord. Da tr\u00e5dte hans Disciple til, bade ham og sagde: \"Skil dig af med hende, thi hun r\u00e5ber efter os.\"\n15:24 Men han svarede og sagde: \"Jeg er ikke udsendt uden til de fortabte F\u00e5r af Israels Hus.\"\n15:25 Men hun kom og kastede sig ned for ham og sagde: \"Herre, hj\u00e6lp mig!\"\n15:26 Men han svarede og sagde: \"Det er ikke smukt at tage B\u00f8rnenes Br\u00f8d og kaste det for de sm\u00e5 Hunde.\"\n15:27 Men hun sagde: \"Jo, Herre! de sm\u00e5 Hunde \u00e6de jo dog ogs\u00e5 af de Smuler, som falde fra deres Herrers Bord.\"\n15:28 Da svarede Jesus og sagde til hende: \"O Kvinde, din Tro er stor, dig ske, som du vil!\" Og hendes Datter blev helbredt fra samme Time.\n15:29 Og Jesus gik bort derfra og kom hen til Galil\u00e6as S\u00f8, og han gik op p\u00e5 Bjerget og satte sig der.\n15:30 Og store Skarer kom til ham og havde lamme, blinde, stumme, Kr\u00f8blinge og mange andre med sig; og de lagde dem for hans F\u00f8dder, og han helbredte dem,\n15:31 s\u00e5 at Skaren undrede sig, da de s\u00e5, at stumme talte, Kr\u00f8blinge bleve raske, lamme gik, og blinde s\u00e5; og de priste Israels Gud.\n15:32 Men Jesus kaldte sine Disciple til sig og sagde: \"Jeg ynke s inderligt over Skaren; thi de have allerede t\u00f8vet hos mig tre Dage og have intet at spise; og lade dem g\u00e5 fastende bort, vil jeg ikke, for at de ikke skulle vansm\u00e6gte p\u00e5 Vejen.\"\n15:33 Og hans Disciple sige til ham: \"Hvorfra skulle vi f\u00e5 s\u00e5 mange Br\u00f8d i en \u00d8rken, at vi kunne m\u00e6tte s\u00e5 mange Mennesker?\"\n15:34 Og Jesus siger til dem: \"Hvor mange Br\u00f8d have I?\" Men de sagde: \"Syv og nogle f\u00e5 Sm\u00e5fisk.\"\n15:35 Og han b\u00f8d Skaren at s\u00e6tte sig ned p\u00e5 Jorden\n15:36 og tog de syv Br\u00f8d og Fiskene, takkede, br\u00f8d dem og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.\n15:37 Og de spiste alle og bleve m\u00e6tte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, syv Kurve fulde.\n15:38 Men de, som spiste, vare fire Tusinde M\u00e6nd, foruden Kvinder og B\u00f8rn.\n15:39 Og da han havde ladet Skarerne g\u00e5 bort, gik han om Bord i Skibet og kom til Magadans Egne.\n16:1 Og Faris\u00e6erne og Sadduk\u00e6erne kom hen og fristede ham og beg\u00e6rede, at han vilde vise dem et Tegn fra Himmelen.\n16:2 Men han svarede og sagde til dem: \"Om Aftenen sige I: Det bliver en sk\u00f8n Dag, thi Himmelen er r\u00f8d;\n16:3 og om Morgenen: Det bliver Storm i Dag, thi Himmelen er r\u00f8d og m\u00f8rk. Om Himmelens Udseende vide I at d\u00f8mme, men om Tidernes Tegn kunne I det, ikke.\n16:4 En ond og utro Sl\u00e6gt forlanger Tegn; men der skal intet Tegn gives den uden Jonas's Tegn.\" Og han forlod dem og gik bort.\n16:5 Og da hans Disciple kom over til hin Side, havde de glemt at tage Br\u00f8d med.\n16:6 Og Jesus sagde til dem: \"Ser til, og tager eder i Vare for Faris\u00e6ernes og Sadduk\u00e6ernes Surdejg!\"\n16:7 Men de t\u00e6nkte ved sig selv og sagde: \"Det er, fordi vi ikke toge Br\u00f8d med.\"\n16:8 Men da Jesus m\u00e6rkede dette, sagde han: \"I lidettroende! hvorfor t\u00e6nke I ved eder selv p\u00e5, at I ikke have taget Br\u00f8d med?\n16:9 Forst\u00e5 I ikke endnu? Komme I heller ikke i Hu de fem Br\u00f8d til de fem Tusinde, og hvor mange Kurve I da toge op?\n16:10 Ikke heller de syv Br\u00f8d til de fire Tusinde, og hvor mange Kurve I da toge op?\n16:11 Hvorledes forst\u00e5 I da ikke, at det ej var om Br\u00f8d, jeg sagde det til eder? Men tager eder i Vare for Faris\u00e6ernes og Sadduk\u00e6ernes Surdejg.\"\n16:12 Da forstode de, at han havde ikke sagt, at de skulde tage sig i Vare for Surdejgen i Br\u00f8d, men for Faris\u00e6ernes og Sadduk\u00e6ernes L\u00e6re.\n16:13 Men da Jesus var kommen til Egnen ved K\u00e6sarea Filippi, spurgte han sine Disciple og sagde: \"Hvem sige Folk, at Menneskes\u00f8nnen er?\"\n16:14 Men de sagde: \"Nogle sige Johannes D\u00f8beren; andre Elias; andre Jeremias eller en af Profeterne.\"\n16:15 Han siger til dem: \"Men I, hvem sige I, at jeg er?\"\n16:16 Da svarede Simon Peter og sagde: \"Du er Kristus, den levende Guds S\u00f8n.\"\n16:17 Og Jesus svarede og sagde til ham: \"Salig er du, Simon Jonas's S\u00f8n! thi K\u00f8d og Blod har ikke \u00e5benbaret dig det, men min Fader, som er i Himlene.\n16:18 S\u00e5 siger jeg ogs\u00e5 dig, at du er Petrus, og p\u00e5 denne Klippe vil jeg bygge min Menighed, og D\u00f8dsrigets Porte skulle ikke f\u00e5 Overh\u00e5nd over den.\n16:19 Og jeg vil give dig Himmeriges Riges N\u00f8gler, og hvad du binder p\u00e5 Jorden, det skal v\u00e6re bundet i Himlene, og hvad du l\u00f8ser p\u00e5 Jorden, det skal v\u00e6re l\u00f8st i Himlene.\"\n16:20 Da b\u00f8d han sine Disciple, at de m\u00e5tte ikke sige til nogen at han var Kristus.\n16:21 Fra den Tid begyndte Jesus at give sine Disciple til Kende, at han skulde g\u00e5 til Jerusalem og lide meget af de \u00c6ldste og Ypperstepr\u00e6sterne og de skriftkloge og ihjelsl\u00e5s og oprejses p\u00e5 den tredje Dag.\n16:22 Og Peter tog ham til Side, begyndte at s\u00e6tte ham i Rette og sagde: \"Gud bevare dig, Herre; dette skal ingenlunde ske dig!\"\n16:23 Men han vendte sig og sagde til Peter: \"Vig bag mig, Satan! du er mig en Forargelse; thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskers er.\"\n16:24 Da sagde Jesus til sine Disciple: \"Vil nogen komme efter mig, han forn\u00e6gte sig selv og tage sit Kors op og f\u00f8lge mig!\n16:25 Thi den, som vil frelse sit.Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min Skyld, skal bj\u00e6rge det.\n16:26 Thi hvad gavner det et Menneske, om han vinder den hele Verden, men m\u00e5 b\u00f8de med sin Sj\u00e6l? Eller hvad kan et Menneske give til Vederlag for sin Sj\u00e6l?\n16:27 Thi Menneskes\u00f8nnen skal komme i sin Faders Herlighed med sine Engle; og da skal han betale enhver efter hans Gerning.\n16:28 Sandelig siger jeg eder, der er nogle af dem, som st\u00e5 her, der ingenlunde skulle smage D\u00f8den, f\u00f8rend de se Menneskes\u00f8nnen komme i sit Rige.\"\n17:1 Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og hans Broder Johannes med sig og f\u00f8rer dem afsides op p\u00e5 et h\u00f8jt Bjerg.\n17:2 Og han blev forvandlet for deres \u00d8jne, og hans \u00c5syn skinnede som Solen, men hans Kl\u00e6der bleve hvide som Lyset.\n17:3 Og se, Moses og Elias viste sig for dem og samtalede med ham.\n17:4 Da tog Peter til Orde og sagde til Jesus: \"Herre! det er godt, at vi ere her; vil du, da lader os g\u00f8re tre Hytter her, dig en og Moses en og Elias en.\"\n17:5 Medens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende Sky dem; og se, der kom fra Skyen en R\u00f8st. som sagde: \"Denne er min S\u00f8n. den elskede, i hvem jeg har Velbehag; h\u00f8rer ham!\"\n17:6 Og da Disciplene h\u00f8rte det, faldt de p\u00e5 deres Ansigt og frygtede s\u00e5re.\n17:7 Og Jesus tr\u00e5dte hen og r\u00f8rte ved dem og sagde: \"St\u00e5r op, og frygter ikke!\"\n17:8 Men da de opl\u00f8ftede deres \u00d8jne, s\u00e5 de ingen uden Jesus alene.\n17:9 Og da de gik ned fra Bjerget, b\u00f8d Jesus dem og sagde: \"Taler ikke til nogen om dette Syn, f\u00f8rend Menneskes\u00f8nnen er oprejst fra de d\u00f8de.\"\n17:10 Og hans Disciple spurgte ham og sagde: \"Hvad er det da, de skriftkloge sige, at Elias b\u00f8r f\u00f8rst komme?\"\n17:11 Og han svarede og sagde: \"Vel kommer Elias og skal genoprette alting.\n17:12 Men jeg siger eder, at Elias er allerede kommen, og de erkendte ham ikke, men gjorde med ham alt, hvad de vilde; s\u00e5ledes skal ogs\u00e5 Menneskes\u00f8nnen lide ondt af dem.\"\n17:13 Da forstode Disciplene, at han havde talt til dem om Johannes D\u00f8beren.\n17:14 Og da de kom til Folkeskaren, kom en Mand til ham og faldt p\u00e5 Kn\u00e6 for ham og sagde:\n17:15 \"Herre! forbarm dig over min S\u00f8n, thi han er m\u00e5nesyg og lidende; thi han falder ofte i Ild og ofte i Vand;\n17:16 og jeg bragte ham til dine Disciple, og de kunde ikke helbrede ham.\"\n17:17 Og Jesus svarede og sagde: \"O du vantro og forvendte Sl\u00e6gt! hvor l\u00e6nge skal jeg v\u00e6re hos eder, hvor l\u00e6nge skal jeg t\u00e5le eder? Bringer mig ham hid!\"\n17:18 Og Jesus talte ham h\u00e5rdt til, og den onde \u00c5nd for ud af ham, og Drengen blev helbredt fra samme Time.\n17:19 Da gik Disciplene til Jesus afsides og sagde: \"Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?\"\n17:20 Og han siger til dem: \"For eders Vantros Skyld; thi sandelig, siger jeg eder, dersom I have Tro som et Sennepskorn, da kunne I sige til dette Bjerg: Flyt dig herfra derhen, s\u00e5 skal det flytte sig, og intet skal v\u00e6re eder umuligt.\n17:21 Men denne Slags farer ikke ud uden ved B\u00f8n og Faste.\"\n17:22 Og medens de vandrede sammen i Galil\u00e6a, sagde Jesus til dem: \"Menneskes\u00f8nnen skal overgives i Menneskers H\u00e6nder;\n17:23 og de skulle sl\u00e5 ham ihjel, og p\u00e5 den tredje Dag skal han oprejses.\" Og de bleve s\u00e5re bedr\u00f8vede.\n17:24 Men da de kom til Kapernaum, kom de, som opkr\u00e6vede Tempelskatten, til Peter og sagde: \"Betaler eders Mester ikke Skatten?\"\n17:25 Han sagde: \"Jo.\" Og da han kom ind i Huset, kom Jesus ham i Fork\u00f8bet og sagde: \"Hvad tykkes dig, Simon? Af hvem tage Jordens Konger Told eller Skat, af deres egne S\u00f8nner eller af de fremmede?\"\n17:26 Og da han sagde: \"Af de fremmede,\" sagde Jesus til ham: \"S\u00e5 ere jo S\u00f8nnerne fri.\n17:27 Men for at vi ikke skulle forarge dem, s\u00e5 g\u00e5 hen til S\u00f8en, kast en Krog ud, og tag den f\u00f8rste Fisk, som kommer op; og n\u00e5r du \u00e5bner dens Mund, skal du finde en Stater; tag denne, og giv dem den for mig og dig!\"\n18:1 I den samme Stund kom Disciplene hen til Jesus og sagde: \"Hvem er da den st\u00f8rste i Himmeriges Rige?\"\n18:2 Og han kaldte et lille Barn til sig og stillede det midt iblandt dem\n18:3 og sagde: \"Sandelig, siger jeg eder, uden I omvende eder og blive som B\u00f8rn, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.\n18:4 Derfor, den, som fornedrer sig selv som dette Barn, han er den st\u00f8rste i Himmeriges Rige.\n18:5 Og den, som modtager et eneste s\u00e5dant Barn for mit Navns Skyld, modtager mig.\n18:6 Men den, som forarger een af disse sm\u00e5, som tro p\u00e5 mig, ham var det bedre, at der var h\u00e6ngt en M\u00f8llesten om hans Hals, og han var s\u00e6nket i Havets Dyb.\n18:7 Ve Verden for Forargelserne! Thi vel er det n\u00f8dvendigt, at Forargelserne komme; dog ve det Menneske, ved hvem Forargelsen kommer!\n18:8 Men dersom din H\u00e5nd eller din Fod forarger dig, da hug den af, og kast den fra dig! Det er bedre for dig at g\u00e5 lam eller som en Kr\u00f8bling ind til Livet end at have to H\u00e6nder og to F\u00f8dder og blive kastet i den evige Ild.\n18:9 Og dersom dit \u00d8je forarger dig, da riv det ud, og kast det fra dig! Det er bedre for dig at g\u00e5 en\u00f8jet ind til Livet end at have to \u00d8jne og blive kastet i Helvedes Ild.\n18:10 Ser til, at I ikke foragte en eneste af disse sm\u00e5; thi jeg siger eder: Deres Engle i Himlene se altid min Faders Ansigt, som er i Himlene.\n18:11 Thi Menneskes\u00f8nnen er kommen for at frelse det fortabte.\n18:12 Hvad tykkes eder? Om et Menneske har hundrede F\u00e5r, og eet af dem farer vild, forlader han da ikke de ni og halvfemsindstyve og g\u00e5r ud i Bjergene og leder efter det vildfarne?\n18:13 Og h\u00e6nder det sig, at han finder det, sandelig, siger jeg eder, han gl\u00e6der sig mere over det end over de ni og halvfemsindstyve, som ikke ere farne vild.\n18:14 S\u00e5ledes er det ikke eders himmelske Faders Villie, at en eneste af disse sm\u00e5 skal fortabes.\n18:15 Men om din Broder synder imod dig, da g\u00e5 hen og revs ham mellem dig og ham alene; h\u00f8rer han dig, da har du vundet din Broder.\n18:16 Men h\u00f8rer han dig ikke, da tag endnu een eller to med dig, for at \"hver Sag m\u00e5 st\u00e5 fast efter to eller tre Vidners Mund.\"\n18:17 Men er han dem overh\u00f8rig, da sig det til Menigheden; men er han ogs\u00e5 Menigheden overh\u00f8rig, da skal han v\u00e6re for dig ligesom en Hedning og en Tolder.\n18:18 Sandelig, siger jeg eder, hvad som helst I binde p\u00e5 Jorden, skal v\u00e6re bundet i Himmelen; og hvad som helst I l\u00f8se p\u00e5 Jorden, skal v\u00e6re l\u00f8st i Himmelen.\n18:19 Atter siger jeg eder, at dersom to af eder blive enige p\u00e5 Jorden om hvilken som helst Sag, hvorom de ville bede, da skal det blive dem til Del fra min Fader, som er i Himlene.\n18:20 Thi hvor to eller tre ere forsamlede om mit Navn, der er jeg midt iblandt dem.\"\n18:21 Da tr\u00e5dte Peter frem og sagde til ham: \"Herre! hvor ofte skal jeg tilgive min Broder, n\u00e5r han synder imod mig? mon indtil syv Gange?\"\n18:22 Jesus siger til ham: \"Jeg siger dig: ikke indtil syv Gange, men indtil halvfjerdsindstyve Gange syv Gange.\n18:23 Derfor lignes Himmeriges Rige ved en Konge, som vilde holde Regnskab med sine Tjenere.\n18:24 Men da han begyndte at holde Regnskab, blev en, som var ti Tusinde Talenter skyldig, f\u00f8rt frem for ham.\n18:25 Og da han intet havde at betale med, b\u00f8d hans Herre, at han og hans Hustru og B\u00f8rn og alt det, han havde, skulde s\u00e6lges, og G\u00e6lden betales.\n18:26 Da faldt Tjeneren ned for ham, b\u00f8nfaldt ham og sagde: Herre, v\u00e6r langmodig med mig, s\u00e5 vil jeg betale dig det alt sammen.\n18:27 Da ynkedes samme Tjeners Herre inderligt over ham og lod ham l\u00f8s og eftergav ham G\u00e6lden.\n18:28 Men den samme Tjener gik ud og traf en af sine Medtjenere, som var ham hundrede Denarer skyldig; og han greb fat p\u00e5 ham og var ved at kv\u00e6le ham og sagde: Betal, hvad du er skyldig!\n18:29 Da faldt hans Medtjener ned for ham og bad ham og sagde: V\u00e6r langmodig med mig, s\u00e5 vil jeg betale dig.\n18:30 Men han vilde ikke, men gik hen og kastede ham i F\u00e6ngsel, indtil han betalte, hvad han var skyldig.\n18:31 Da nu hans Medtjenere s\u00e5 det, som skete, bleve de s\u00e5re bedr\u00f8vede og kom og forklarede for deres Herre alt, hvad der var sket.\n18:32 Da kalder hans Herre ham for sig og siger til ham: Du onde Tjener! al den G\u00e6ld eftergav jeg dig, fordi du bad mig.\n18:33 Burde ikke ogs\u00e5 du forbarme dig over din Medtjener, ligesom jeg har forbarmet mig over dig.\n18:34 Og hans Herre blev vred og overgav ham til B\u00f8dlerne, indtil han kunde f\u00e5 betalt alt det, han var ham skyldig.\n18:35 S\u00e5ledes skal ogs\u00e5 min himmelske Fader g\u00f8re mod eder, om I ikke af Hjertet tilgive, enhver sin Broder.\"\n19:1 Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Ord, drog han bort fra Galil\u00e6a og kom til Jud\u00e6as Egne, hinsides Jordan.\n19:2 Og store Skarer fulgte ham, og han helbredte dem der.\n19:3 Og Faris\u00e6erne kom til ham, fristede ham og sagde: \"Er det tilladt at skille sig fra sin Hustru af hvilken som helst Grund?\"\n19:4 Men han svarede og sagde: \"Have I ikke l\u00e6st, at Skaberen fra Begyndelsen skabte dem som Mand og Kvinde\n19:5 og sagde: Derfor skal en Mand forlade sin Fader og sin Moder og holde sig til sin Hustru, og de to skulle blive til eet K\u00f8d?\n19:6 S\u00e5ledes ere de ikke l\u00e6nger to, men eet K\u00f8d. Derfor, hvad Gud har sammenf\u00f8jet, m\u00e5 et Menneske ikke adskille.\"\n19:7 De sige til ham: \"Hvorfor b\u00f8d da Moses at give et Skilsmissebrev og skille sig fra hende?\"\n19:8 Han siger til dem: \"Moses tilstedte eder at skille eder fra eders Hustruer for eders Hjerters H\u00e5rdheds Skyld; men fra Begyndelsen har det ikke v\u00e6ret s\u00e5ledes.\n19:9 Men jeg siger eder, at den, som skiller sig fra sin Hustru, n\u00e5r det ikke er for Hors Skyld, og tager en anden til \u00c6gte, han bedriver Hor; og den, som tager en fraskilt Hustru til \u00c6gte, han bedriver Hor.\"\n19:10 Hans Disciple sige til ham: \"St\u00e5r Mandens Sag med Hustruen s\u00e5ledes, da er det ikke godt at gifte sig.\"\n19:11 Men han sagde til dem: \"Ikke alle rummer dette Ord, men de, hvem det er givet:\n19:12 Thi der er Gildinger, som ere f\u00f8dte s\u00e5ledes fra Moders Liv; og der er Gildinger, som ere gildede af Mennesker; og der er Gildinger, som have gildet sig selv for Himmeriges Riges Skyld. Den, som kan rumme det, han rumme det!\"\n19:13 Da blev der b\u00e5ret sm\u00e5 B\u00f8rn til ham, for at han skulde l\u00e6gge H\u00e6nderne p\u00e5 dem og bede; men Disciplene truede dem.\n19:14 Da sagde Jesus: \"Lader de sm\u00e5 B\u00f8rn komme, og formener dem ikke at komme til mig; thi Himmeriges Rige h\u00f8rer s\u00e5danne til.\"\n19:15 Og han lagde H\u00e6nderne p\u00e5 dem, og han drog derfra.\n19:16 Og se, en kom til ham og sagde: \"Mester! hvad godt skal jeg g\u00f8re, for at jeg kan f\u00e5 et evigt Liv?\"\n19:17 Men han sagde til ham: \"Hvorfor sp\u00f8rger du mig om det gode? Een er den gode. Men vil du indg\u00e5 til Livet, da hold Budene!\"\n19:18 Han siger til ham: \"Hvilke?\" Men Jesus sagde: \"Dette: Du m\u00e5 ikke sl\u00e5 ihjel; du m\u00e5 ikke bedrive Hor; du m\u00e5 ikke stj\u00e6le; du m\u00e5 ikke sige falsk Vidnesbyrd;\n19:19 \u00e6r din Fader og din Moder, og: Du skal elske din N\u00e6ste som dig selv.\"\n19:20 Den unge Mand siger til ham: \"Det har jeg holdt alt sammen; hvad fattes mig endnu?\"\n19:21 Jesus sagde til ham: \"Vil du v\u00e6re fuldkommen, da g\u00e5 bort, s\u00e6lg, hvad du ejer, og giv det til fattige, s\u00e5 skal du have en Skat i Himmelen; og kom s\u00e5 og f\u00f8lg mig!\"\n19:22 Men da den unge Mand h\u00f8rte det Ord, gik han bedr\u00f8vet bort; thi han havde meget Gods.\n19:23 Men Jesus sagde til sine Disciple: \"Sandelig, siger jeg eder: En rig Kommer vanskeligt ind i Himmeriges Rige.\n19:24 Atter siger jeg eder: Det er lettere for en Kamel at g\u00e5 igennem et N\u00e5le\u00f8je end for en rig at g\u00e5 ind i Guds Rige.\"\n19:25 Men da Disciplene h\u00f8rte dette, forf\u00e6rdedes de s\u00e5re og sagde: \"Hvem kan da blive frelst?\"\n19:26 Men Jesus s\u00e5 p\u00e5 dem og sagde: \"For Mennesker er dette umuligt, men for Gud ere alle Ting mulige.\"\n19:27 Da svarede Peter og sagde til ham: \"Se, vi have forladt alle Ting og fulgt dig; hvad skulle da vi have?\"\n19:28 Men Jesus sagde til dem: \"Sandelig, siger jeg eder, at i Igenf\u00f8delsen, n\u00e5r Menneskes\u00f8nnen sidder p\u00e5 sin Herligheds Trone, skulle ogs\u00e5 I, som have fulgt mig, sidde p\u00e5 tolv Troner og d\u00f8mme Israels tolv Stammer.\n19:29 Og hver, som har forladt Hus eller Br\u00f8dre eller S\u00f8stre eller Fader eller Moder eller Hustru eller B\u00f8rn eller Marker for mit Navns Skyld, skal f\u00e5 det mange Fold igen og arve et evigt Liv.\n19:30 Men mange af de f\u00f8rste skulle blive de sidste, og af de sidste de f\u00f8rste.\n20:1 Thi Himmeriges Rige ligner en Husbond, som gik ud tidligt om Morgenen for at leje Arbejdere til sin Ving\u00e5rd.\n20:2 Og da han var bleven enig med Arbejderne om en Denar om Dagen, sendte han dem til sin Ving\u00e5rd.\n20:3 Og han gik ud ved den tredje Time og s\u00e5 andre st\u00e5 ledige p\u00e5 Torvet,\n20:4 og han sagde til dem: G\u00e5r ogs\u00e5 I hen i Ving\u00e5rden, og jeg vil give eder, hvad som ret er. Og de gik derhen.\n20:5 Han gik atter ud ved den sjette og niende Time og gjorde liges\u00e5.\n20:6 Og ved den ellevte Time gik han ud og fandt andre st\u00e5ende der, og han siger til dem: Hvorfor st\u00e5 I her ledige hele Dagen?\n20:7 De sige til ham: Fordi ingen lejede os. Han siger til dem: G\u00e5r ogs\u00e5 I hen i Ving\u00e5rden!\n20:8 Men da det var blevet Aften, siger Ving\u00e5rdens Herre til sin Foged: Kald p\u00e5 Arbejderne, og betal dem deres L\u00f8n, idet du begynder med de sidste og ender med de f\u00f8rste!\n20:9 Og de, som vare lejede ved den ellevte Time, kom og fik hver en Denar.\n20:10 Men da de f\u00f8rste kom, mente de, at de skulde f\u00e5 mere; og ogs\u00e5 de fik hver en Denar.\n20:11 Men da de fik den, knurrede de imod Husbonden og sagde:\n20:12 Disse sidste have kun arbejdet een Time, og du har gjort dem lige med os, som have b\u00e5ret Dagens Byrde og Hede.\n20:13 Men han svarede og sagde til en af dem: Ven! jeg g\u00f8r dig ikke Uret; er du ikke bleven enig med mig om en Denar?\n20:14 Tag dit og g\u00e5! Men jeg vil give denne sidste ligesom dig.\n20:15 Eller har jeg ikke Lov at g\u00f8re med mit, hvad jeg vil? Eller er dit \u00d8je ondt, fordi jeg er god?\n20:16 S\u00e5ledes skulle de sidste blive de f\u00f8rste, og de f\u00f8rste de sidste; thi mange ere kaldede, men f\u00e5 ere udvalgte.\"\n20:17 Og da Jesus drog op til Jerusalem, tog han de tolv Disciple til Side og sagde til dem p\u00e5 Vejen:\n20:18 \"Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskes\u00f8nnen skal overgives til Ypperstepr\u00e6sterne og de skriftkloge; og de skulle d\u00f8mme ham til D\u00f8den\n20:19 og overgive ham til Hedningerne til at spottes og hudstryges og korsf\u00e6stes; og p\u00e5 den tredje Dag skal han opst\u00e5.\"\n20:20 Da gik Zebed\u00e6us's S\u00f8nners Moder til ham med sine S\u00f8nner og faldt ned for ham og vilde bede ham om noget.\n20:21 Men han sagde til hende: \"Hvad vil du?\" Hun siger til ham: \"Sig, at disse mine to S\u00f8nner skulle i dit Rige sidde den ene ved din h\u00f8jre, den anden ved din venstre Side.\"\n20:22 Men Jesus svarede og sagde: \"I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I drikke den Kalk, som jeg skal drikke?\" De sige til ham: \"Det kunne vi.\"\n20:23 Han siger til dem: \"Min Kalk skulle I vel drikke; men det at sidde ved min h\u00f8jre og ved min venstre Side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt af min Fader.\"\n20:24 Og da de ti h\u00f8rte dette, bleve de vrede p\u00e5 de to Br\u00f8dre.\n20:25 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: \"I vide, at Folkenes Fyrster herske over dem, og de store bruge Myndighed over dem.\n20:26 S\u00e5ledes skal det ikke v\u00e6re iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, han skal v\u00e6re eders Tjener;\n20:27 og den, som vil v\u00e6re den ypperste iblandt eder, han skal v\u00e6re eders Tr\u00e6l.\n20:28 Ligesom Menneskes\u00f8nnen ikke er kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genl\u00f8sning for mange.\"\n20:29 Og da de gik ud af Jeriko, fulgte en stor Folkeskare ham.\n20:30 Og se, to blinde sade ved Vejen, og da de h\u00f8rte, at Jesus gik forbi, r\u00e5bte de og sagde: \"Herre, forbarm dig over os, du Davids S\u00f8n!\"\n20:31 Men Skaren truede dem, at de skulde tie; men de r\u00e5bte endnu st\u00e6rkere og sagde: \"Herre, forbarm dig over os, du Davids S\u00f8n!\"\n20:32 Og Jesus stod stille og kaldte p\u00e5 dem og sagde: \"Hvad ville I, at jeg skal g\u00f8re for eder?\"\n20:33 De sige til ham: \"Herre! at vore \u00d8jne m\u00e5tte oplades.\"\n20:34 Og Jesus ynkedes inderligt og r\u00f8rte ved deres \u00d8jne. Og straks bleve de seende, og de fulgte ham.\n21:1 Og da de n\u00e6rmede sig Jerusalem og kom til Bethfage ved Oliebjerget, da udsendte Jesus to Disciple og sagde til dem:\n21:2 \"G\u00e5r hen i den Landsby, som ligger lige for eder; og straks skulle I finde en Aseninde bunden og et F\u00f8l hos hende; l\u00f8ser dem og f\u00f8rer dem til mig!\n21:3 Og dersom nogen siger noget til eder, da siger, at Herren har Brug for dem, s\u00e5 skal han straks sende dem.\"\n21:4 Men dette er sket, for at det skulde opfyldes, der er talt ved Profeten, som siger:\n21:5 \"Siger til Zions Datter: Se, din Konge kommer til dig, sagtmodig og ridende p\u00e5 et Asen og p\u00e5 et Tr\u00e6ldyrs F\u00f8l.\"\n21:6 Men Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus befalede dem;\n21:7 og de hentede Aseninden og F\u00f8llet og lagde deres Kl\u00e6der p\u00e5 dem, og han satte sig derp\u00e5.\n21:8 Men de fleste af Folkeskaren bredte deres Kl\u00e6der p\u00e5 Vejen, andre huggede Grene af Tr\u00e6erne og str\u00f8ede dem p\u00e5 Vejen.\n21:9 Men Skarerne, som gik foran ham og fulgte efter, r\u00e5bte og sagde: \"Hosanna Davids S\u00f8n! velsignet v\u00e6re den, som kommer, i Herrens Navn! Hosanna i det h\u00f8jeste!\"\n21:10 Og da han drog ind i Jerusalem, kom hele Staden i Bev\u00e6gelse og sagde: \"Hvem er denne?\"\n21:11 Men Skarerne sagde: \"Det er Profeten Jesus fra Nazareth i Galil\u00e6a.\"\n21:12 Og Jesus gik ind i Guds Helligdom og uddrev alle dem, som solgte og k\u00f8bte i Helligdommen, og han v\u00e6ltede Vekselerernes Borde og Duekr\u00e6mmernes Stole.\n21:13 Og han siger til dem: \"Der er skrevet: Mit Hus skal kaldes et Bedehus; men I g\u00f8re det til en R\u00f8verkule.\"\n21:14 Og der kom blinde og lamme til ham i Helligdommen, og han helbredte dem.\n21:15 Men da Ypperstepr\u00e6sterne og de skriftkloge s\u00e5 de Undergerninger, som han gjorde, og B\u00f8rnene, som r\u00e5bte i Helligdommen og sagde: \"Hosanna Davids S\u00f8n!\" bleve de vrede og sagde til ham:\n21:16 \"H\u00f8rer du, hvad disse sige?\" Men Jesus siger til dem: \"Ja! have I aldrig l\u00e6st: Af umyndiges og diendes Mund har du beredt dig Lovsang?\"\n21:17 Og han forlod dem og gik uden for Staden til Bethania og overnattede der.\n21:18 Men da han om Morgenen igen gik ind til Staden, blev hen hungrig.\n21:19 Og han s\u00e5 et Figentr\u00e6 ved Vejen og gik hen til det, og han fandt intet derp\u00e5 uden Blade alene. Og han siger til det: \"Aldrig i Evighed skal der vokse Frugt mere p\u00e5 dig!\" Og Figentr\u00e6et visnede straks.\n21:20 Og da Disciplene s\u00e5 det, forundrede de sig og sagde: \"Hvorledes kunde Figentr\u00e6et straks visne?\"\n21:21 Men Jesus svarede og sagde til dem: \"Sandelig, siger jeg eder, dersom I have Tro og ikke tvivle, da skulle I ikke alene kunne g\u00f8re det med Figentr\u00e6et, men dersom I endog sige til dette Bjerg: L\u00f8ft dig op og kast dig i Havet, da skal det ske.\n21:22 Og alt, hvad I beg\u00e6re i B\u00f8nnen troende, det skulle I f\u00e5.\"\n21:23 Og da han kom ind i Helligdommen, kom Ypperstepr\u00e6sterne og Folkets \u00c6ldste hen til ham, medens han l\u00e6rte, og de sagde: \"Af hvad Magt g\u00f8r du disse Ting, og hvem har givet dig denne Magt?\"\n21:24 Men Jesus svarede og sagde til dem: \"Ogs\u00e5 jeg vil sp\u00f8rge eder om een Ting, og dersom I sige mig det, vil ogs\u00e5 jeg sige eder, af hvad Magt jeg g\u00f8r disse Ting.\n21:25 Johannes's D\u00e5b, hvorfra var den? Fra Himmelen eller fra Mennesker?\" Men de t\u00e6nkte ved sig selv og sagde: \"Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige til os: Hvorfor troede I ham da ikke?\n21:26 Men sige vi: Fra Mennesker, frygte vi for M\u00e6ngden; thi de holde alle Johannes for en Profet.\"\n21:27 Og de svarede Jesus og sagde: \"Det vide vi ikke.\" Da sagde ogs\u00e5 han til dem: \"S\u00e5 siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg g\u00f8r disse Ting.\n21:28 Men hvad tykkes eder? En Mand havde to B\u00f8rn; og han gik til den f\u00f8rste og sagde: Barn! g\u00e5 hen, arbejd i Dag i min Ving\u00e5rd!\n21:29 Men han svarede og sagde: Nej, jeg vil ikke; men bagefter fortr\u00f8d han det og gik derhen.\n21:30 Og han gik til den anden og sagde liges\u00e5. Men han svarede og sagde: Ja, Herre! og gik ikke derhen.\n21:31 Hvem af de to gjorde Faderens Villie?\" De sige: \"Den f\u00f8rste.\" Jesus siger til dem: \"Sandelig, siger jeg eder, at Toldere og Sk\u00f8ger g\u00e5 forud for eder ind i Guds Rige.\n21:32 Thi Johannes kom til eder p\u00e5 Retf\u00e6rdigheds Vej, og I troede ham ikke, men Toldere og Sk\u00f8ger troede ham; men endsk\u00f8nt I s\u00e5 det, fortr\u00f8de I det alligevel ikke bagefter, s\u00e5 I troede ham.\n21:33 H\u00f8rer en anden Lignelse: Der var en Husbond, som plantede en Ving\u00e5rd og satte et G\u00e6rde omkring den og gravede en Perse i den og byggede et T\u00e5rn; og han lejede den ud til Ving\u00e5rdsm\u00e6nd og drog udenlands.\n21:34 Men da Frugttiden n\u00e6rmede sig, sendte han sine Tjenere til Ving\u00e5rdsm\u00e6ndene for at f\u00e5 dens Frugter.\n21:35 Og Ving\u00e5rdsm\u00e6ndene grebe hans Tjenere, og en sloge de, en dr\u00e6bte de, og en stenede de.\n21:36 Atter sendte han andre Tjenere hen, flere end de f\u00f8rste; og de gjorde liges\u00e5 med dem.\n21:37 Men til sidst sendte han sin S\u00f8n til dem og sagde: De ville undse sig for min S\u00f8n.\n21:38 Men da Ving\u00e5rdsm\u00e6ndene s\u00e5 S\u00f8nnen, sagde de til hverandre: Det er Arvingen; kommer lader os sl\u00e5 ham ihjel og f\u00e5 hans Arv!\n21:39 Og de grebe ham og kastede ham ud af Ving\u00e5rden og sloge ham ihjel.\n21:40 N\u00e5r da Ving\u00e5rdens Herre kommer, hvad vil han s\u00e5 g\u00f8re med disse Ving\u00e5rdsm\u00e6nd?\"\n21:41 De sige til ham: \"Ilde vil han \u00f8del\u00e6gge de onde og leje sin Ving\u00e5rd ud til andre Ving\u00e5rdsm\u00e6nd, som ville give ham Frugterne i deres Tid.\"\n21:42 Jesus siger til dem: \"Have I aldrig l\u00e6st i Skrifterne: Den Sten, som Bygningsm\u00e6ndene forkastede, den er bleven til en Hovedhj\u00f8rnesten; fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore \u00d8jne.\n21:43 Derfor siger jeg eder, at Guds Rige skal tages fra eder og gives til et Folk, som b\u00e6rer dets Frugter.\n21:44 Og den, som falder p\u00e5 denne Sten, skal sl\u00e5 sig s\u00f8nder; men hvem den falder p\u00e5, ham skal den knuse.\"\n21:45 Og da Ypperstepr\u00e6sterne og Faris\u00e6erne h\u00f8rte hans Lignelser, forstode de, at han talte om dem.\n21:46 Og de s\u00f8gte at gribe ham, men frygtede for Skarerne; thi de holdt ham for en Profet.\n22:1 Og Jesus tog til Orde og talte atter i Lignelser til dem og sagde:\n22:2 \"Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde Bryllup for sin S\u00f8n.\n22:3 Og han udsendte sine Tjenere for at kalde de budne til Brylluppet; og de vilde ikke komme.\n22:4 Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger til de budne: Se, jeg har beredt mit M\u00e5ltid, mine Okser og Fedekv\u00e6get er slagtet, og alting er rede; kommer til Brylluppet!\n22:5 Men de br\u00f8de sig ikke derom og gik hen, den ene p\u00e5 sin Mark, den anden til sit K\u00f8bmandsskab;\n22:6 og de \u00f8vrige grebe hans Tjenere, forh\u00e5nede og ihjelsloge dem.\n22:7 Men Kongen blev vred og sendte sine H\u00e6re ud og slog disse Manddrabere ihjel og satte Ild p\u00e5 deres Stad.\n22:8 Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er beredt, men de budne vare det ikke v\u00e6rd.\n22:9 G\u00e5r derfor ud p\u00e5 Skillevejene og byder til Brylluppet s\u00e5 mange, som I finde!\n22:10 Og de Tjenere gik ud p\u00e5 Vejene og samlede alle dem, de fandt, b\u00e5de onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af G\u00e6ster.\n22:11 Da nu Kongen gik ind for at se G\u00e6sterne, s\u00e5 han der et Menneske, som ikke var if\u00f8rt Bryllupskl\u00e6dning.\n22:12 Og han siger til ham: Ven! hvorledes er du kommen herind og har ingen Bryllupskl\u00e6dning p\u00e5? Men han tav.\n22:13 Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder F\u00f8dder og H\u00e6nder p\u00e5 ham, og kaster ham ud i M\u00f8rket udenfor; der skal der v\u00e6re Gr\u00e5d og T\u00e6nders Gnidsel.\n22:14 Thi mange ere kaldede, men f\u00e5 ere udvalgte.\"\n22:15 Da gik Faris\u00e6erne hen og holdt R\u00e5d om, hvorledes de kunde fange ham i Ord.\n22:16 Og de sende deres Disciple til ham tillige med Herodianerne og sige: \"Mester! vi vide, at du er sanddru og l\u00e6rer Guds Vej i Sandhed og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke p\u00e5 Menneskers Person.\n22:17 Sig os derfor: Hvad tykkes dig? Er det tilladt at give Kejseren Skat eller ej?\"\n22:18 Men da Jesus m\u00e6rkede deres Ondskab, sagde han: \"I Hyklere, hvorfor friste I mig?\n22:19 Viser mig Skattens M\u00f8nt!\" Og de bragte ham en Denar\".\n22:20 Og han siger til dem: \"Hvis Billede og Overskrift er dette?\"\n22:21 De sige til ham: \"Kejserens.\" Da siger han til dem: \"S\u00e5 giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!\"\n22:22 Og da de h\u00f8rte det,undrede de sig, og de forlode ham og gik bort.\n22:23 Samme Dag kom der Sadduk\u00e6ere til ham, hvilke sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og, sagde:\n22:24 \"Mester! Moses har sagt: N\u00e5r nogen d\u00f8r og ikke har B\u00f8rn, skal hans Broder for Svogerskabets Skyld tage hans Hustru til \u00c6gte og oprejse sin Broder Afkom.\n22:25 Men nu var der hos os syv Br\u00f8dre; og den f\u00f8rste giftede sig og d\u00f8de; og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Hustru til sin Broder.\n22:26 Liges\u00e5 ogs\u00e5 den anden og den tredje, indtil den syvende;\n22:27 men sidst af alle d\u00f8de Hustruen.\n22:28 Hvem af disse syv skal nu have hende til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle haft hende.\"\n22:29 Men Jesus svarede og sagde til dem: \"I fare vild, idet I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft.\n22:30 Thi i Opstandelsen tage de hverken til \u00c6gte eller bortgiftes, men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.\n22:31 Men hvad de d\u00f8des Opstandelse ang\u00e5r, have I da ikke l\u00e6st, hvad der er talt til eder af Gud, n\u00e5r han siger:\n22:32 Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud. Han er ikke d\u00f8des, men levendes Gud.\"\n22:33 Og da Skarerne h\u00f8rte dette, bleve de slagne af Forundring over hans L\u00e6re.\n22:34 Men da Faris\u00e6erne h\u00f8rte, at han havde stoppet Munden p\u00e5 Sadduk\u00e6erne, forsamlede de sig.\n22:35 Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde:\n22:36 \"Mester, hvilket er det store Bud i Loven?\"\n22:37 Men han sagde til ham: \"Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sj\u00e6l og med hele dit Sind.\n22:38 Dette er det store og f\u00f8rste Bud.\n22:39 Men et andet er dette ligt: Du skal elske din N\u00e6ste som dig selv.\n22:40 Af disse to Bud afh\u00e6nger hele Loven og Profeterne.\"\n22:41 Men da Faris\u00e6erne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:\n22:42 \"Hvad tykkes eder om Kristus? Hvis S\u00f8n er han?\" De sige til ham: \"Davids.\"\n22:43 Han siger til dem: \"Hvorledes kan da David i \u00c5nden kalde ham Herre, idet han siger:\n22:44 Herren sagde til min Herre: S\u00e6t dig ved min h\u00f8jre H\u00e5nd, indtil jeg f\u00e5r lagt dine Fjender under dine F\u00f8dder.\n22:45 N\u00e5r nu David kalder ham Herre, hvorledes er han da hans S\u00f8n?\"\n22:46 Og ingen kunde svare ham et Ord, og ingen vovede mere at rette Sp\u00f8rgsm\u00e5l til ham efter den Dag.\n23:1 Da talte Jesus til Skarerne og til sine Disciple og sagde:\n23:2 P\u00e5 Mose Stol sidde de skriftkloge og Faris\u00e6erne.\n23:3 G\u00f8rer og holder derfor alt, hvad de sige eder; men g\u00f8rer ikke efter deres Gerninger; thi de sige det vel, men g\u00f8re det ikke.\n23:4 Men de binde svare Byrder, vanskelige at b\u00e6re, og l\u00e6gge dem p\u00e5 Menneskenes Skuldre;men selv ville de ikke bev\u00e6ge dem med en Finger.\n23:5 Men de g\u00f8re alle deres Gerninger for at beskues af Menneskene; thi de g\u00f8re deres Bederemme brede og Kvasterne p\u00e5 deres Kl\u00e6der store.\n23:6 Og de ville gerne sidde \u00f8verst til Bords ved M\u00e5ltiderne og p\u00e5 de fornemste Pladser i Synagogerne\n23:7 og lade sig hilse p\u00e5 Torvene og kaldes Rabbi af Menneskene.\n23:8 Men I skulle ikke lade eder kalde Rabbi; thi een er eders Mester, men I ere alle Br\u00f8dre.\n23:9 Og I skulle ikke kalde nogen p\u00e5 Jorden eders Fader; thi een er eders Fader, han, som er i Himlene.\n23:10 Ej heller skulle I lade eder kalde Vejledere; thi een er eders Vejleder, Kristus.\n23:11 Men den st\u00f8rste iblandt eder skal v\u00e6re eders Tjener.\n23:12 Men den, som oph\u00f8jer sig selv, skal fornedres, og den, som fornedrer sig selv, skal oph\u00f8jes.\n23:13 Men ve eder, I skriftkloge og Faris\u00e6ere, I Hyklere! thi I tillukke Himmeriges Rige for Menneskene; thi I g\u00e5 ikke derind, og dem, som ville g\u00e5 ind, tillade I det ikke.\n23:14 Ve eder, I skriftkloge og Faris\u00e6ere, I Hyklere! thi I op\u00e6de Enkers Huse og bede p\u00e5 Skr\u00f8mt l\u00e6nge; derfor skulle I f\u00e5 des h\u00e5rdere Dom.\n23:15 Ve eder, I skriftkloge og Faris\u00e6ere, I Hyklere! thi I drage om til Vands og til Lands for at vinde en eneste Tilh\u00e6nger; og n\u00e5r han er bleven det, g\u00f8re I ham til et Helvedes Barn, dobbelt s\u00e5 slemt, som I selv ere.\n23:16 Ve eder, I blinde Vejledere! I, som sige: Den, som sv\u00e6rger ved Templet, det er intet; men den, som sv\u00e6rger ved Guldet i Templet, han er forpligtet.\n23:17 I D\u00e5rer og blinde! hvilket er da st\u00f8rst? Guldet eller Templet, som helliger Guldet?\n23:18 Fremdeles: Den, som sv\u00e6rger ved Alteret, det er intet; men den, som sv\u00e6rger ved Gaven derp\u00e5, han er forpligtet.\n23:19 I D\u00e5rer og blinde! hvilket er da st\u00f8rst? Gaven eller Alteret, som helliger Gaven?\n23:20 Derfor, den, som sv\u00e6rger ved Alteret, sv\u00e6rger ved det og ved alt det, som er derp\u00e5.\n23:21 Og den, som sv\u00e6rger ved Templet, sv\u00e6rger ved det og ved ham, som bor deri.\n23:22 Og den, som sv\u00e6rger ved Himmelen, sv\u00e6rger ved Guds Trone og ved ham, som sidder p\u00e5 den.\n23:23 Ve eder, I skriftkloge og Faris\u00e6ere, I Hyklere! thi I give Tiende af Mynte og Dild og Kommen og have fors\u00f8mt de Ting i Loven, der have st\u00f8rre V\u00e6gt, Retten og Barmhjertigheden og Troskaben. Disse Ting burde man g\u00f8re og ikke fors\u00f8mme hine.\n23:24 I blinde Vejledere, I, som si Myggen af, men nedsluge Kamelen!\n23:25 Ve eder, I skriftkloge og Faris\u00e6ere, I Hyklere! thi I rense det udvendige af B\u00e6geret og Fadet; men indvendigt ere de fulde af Rov og Um\u00e6ttelighed.\n23:26 Du blinde Faris\u00e6er! rens f\u00f8rst det indvendige af B\u00e6geret og Fadet, for at ogs\u00e5 det udvendige af dem kan blive rent.\n23:27 Ve eder, I skriftkloge og Faris\u00e6ere, I Hyklere! thi I ere ligesom kalkede Grave, der jo synes dejlige udvendigt,men indvendigt ere fulde af d\u00f8de Ben og al Urenhed.\n23:28 S\u00e5ledes synes ogs\u00e5 I vel udvortes retf\u00e6rdige for Menneskene; men indvortes ere I fulde af Hykleri og Lovl\u00f8shed.\n23:29 Ve eder, I skriftkloge og Faris\u00e6ere, I Hyklere! thi I bygge Profeternes Grave og pryde de retf\u00e6rdiges Gravsteder og sige:\n23:30 Havde vi v\u00e6ret til i vore F\u00e6dres Dage, da havde vi ikke v\u00e6ret delagtige med dem i Profeternes Blod.\n23:31 Alts\u00e5 give I eder selv det Vidnesbyrd, at I ere S\u00f8nner af dem, som have ihjelsl\u00e5et Profeterne.\n23:32 S\u00e5 g\u00f8rer da ogs\u00e5 I eders F\u00e6dres M\u00e5l fuldt!\n23:33 I Slanger! I \u00d8gleunger! hvorledes kunne I undfly Helvedes Dom?\n23:34 Derfor se, jeg sender til eder Profeter og vise og skriftkloge; nogle af dem skulle I sl\u00e5 ihjel og korsf\u00e6ste, og nogle af dem skulle I hudstryge i, eders Synagoger og forf\u00f8lge fra Stad til Stad,\n23:35 for at alt det retf\u00e6rdige Blod skal komme over eder, som er udgydt p\u00e5 Jorden, fra den retf\u00e6rdige Abels Blod indtil Sakarias's, Barakias's S\u00f8ns,Blod, hvem I sloge ihjel imellem Templet og Alteret.\n23:36 Sandelig, siger jeg eder, alt dette skal komme over denne Sl\u00e6gt.\n23:37 Jerusalem! Jerusalem! som ihjelsl\u00e5r Profeterne og stener dem, som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg samle dine B\u00f8rn, ligesom en H\u00f8ne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke.\n23:38 Se, eders Hus lades eder \u00f8de!\n23:39 Thi jeg siger eder: I skulle ingenlunde se mig fra nu af, indtil I sige: Velsignet v\u00e6re den, som kommer, i Herrens Navn!\"\n24:1 Og Jesus gik ud, bort fra Helligdommen, og hans Disciple kom til ham for at vise ham Helligdommens Bygninger.\n24:2 Men han svarede og sagde til dem: \"Se I ikke alt dette? Sandelig, siger jeg eder, her skal ikke lades Sten p\u00e5 Sten, som jo skal nedbrydes.\"\n24:3 Men da han sad p\u00e5 Oliebjerget, kom hans Disciple til ham afsides og sagde: \"Sig os, n\u00e5r skal dette ske? Og hvad er Tegnet p\u00e5 din Tilkommelse og Verdens Ende?\"\n24:4 Og Jesus svarede og sagde til dem: \"Ser til, at ingen forf\u00f8rer eder!\n24:5 Thi mange skulle p\u00e5 mit Navn komme og sige: Jeg er Kristus; og de skulle forf\u00f8re mange.\n24:6 Men I skulle f\u00e5 at h\u00f8re om Krige og Krigsrygter. Ser til, lader eder ikke forskr\u00e6kke; thi det m\u00e5 ske; men Enden er ikke endda.\n24:7 Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal v\u00e6re Hungersn\u00f8d og Jordsk\u00e6lv her og der.\n24:8 Men alt dette er Veernes Begyndelse.\n24:9 Da skulle de overgive eder til Tr\u00e6ngsel og sl\u00e5 eder ihjel, og I skulle hades af alle Folkeslagene for mit Navns Skyld.\n24:10 Og da skulle mange forarges og forr\u00e5de hverandre og hade hverandre.\n24:11 Og mange falske Profeter skulle fremst\u00e5 og forf\u00f8re mange.\n24:12 Og fordi Lovl\u00f8sheden bliver mangfoldig, vil K\u00e6rligheden blive kold hos de fleste.\n24:13 Men den, som holder ud indtil Enden, han skal frelses.\n24:14 Og dette Rigets Evangelium skal pr\u00e6dikes i hele Verden til et Vidnesbyrd for alle Folkeslagene; og da skal Enden komme.\n24:15 N\u00e5r I da se \u00d8del\u00e6ggelsens Vederstyggelighed, hvorom der er talt ved Profeten Daniel, st\u00e5 p\u00e5 hellig Grund, (den, som l\u00e6ser det, han give Agt!)\n24:16 da skulle de, som ere i Jud\u00e6a, fly ud p\u00e5 Bjergene;\n24:17 den, som er p\u00e5 Taget, stige ikke ned for at hente, hvad der er i hans Hus;\n24:18 og den, som er p\u00e5 Marken, vende ikke tilbage f\u00f8r at hente sine Kl\u00e6der!\n24:19 Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!\n24:20 Og beder om, at eders Flugt ikke skal ske om Vinteren, ej heller p\u00e5 en Sabbat;\n24:21 thi der skal da v\u00e6re en Tr\u00e6ngsel s\u00e5 stor, som der ikke har v\u00e6ret fra Verdens Begyndelse indtil nu og heller ikke skal komme.\n24:22 Og dersom disse Dage ikke bleve afkortede, da blev intet K\u00f8d frelst; men for de udvalgtes Skyld skulle disse Dage afkortes.\n24:23 Dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller der! da skulle I ikke tro det.\n24:24 Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremst\u00e5 og g\u00f8re store Tegn og Undergerninger, s\u00e5 at ogs\u00e5 de udvalgte skulde blive forf\u00f8rte, om det var muligt.\n24:25 Se, jeg har sagt eder det forud.\n24:26 Derfor, om de sige til eder: Se, han er i \u00d8rkenen, da g\u00e5r ikke derud; se. han er i Kamrene, da tror det ikke!\n24:27 Thi ligesom Lynet udg\u00e5r fra \u00d8sten og lyser indtil Vesten, s\u00e5ledes skal Menneskes\u00f8nnens Tilkommelse v\u00e6re.\n24:28 Hvor \u00c5dselet er, der ville \u00d8rnene samle sig.\n24:29 Men straks efter de Dages Tr\u00e6ngsel skal Solen form\u00f8rkes og M\u00e5nen ikke give sit Skin og Stjernerne falde ned fra Himmelen, og Himmelens Kr\u00e6fter skulle rystes.\n24:30 Og da skal Menneskes\u00f8nnens Tegn vise sig p\u00e5 Himmelen; og da skulle alle Jordens Stammer jamre sig, og de skulle se Menneskes\u00f8nnen komme p\u00e5 Himmelens Skyer med Kraft og megen Herlighed.\n24:31 Og han skal udsende sine Engle med st\u00e6rktlydende Basun, og de skulle samle hans udvalgte fra de fire Vinde, fra den ene Ende af Himmelen til den anden.\n24:32 Men l\u00e6rer Lignelsen af Figentr\u00e6et: N\u00e5r dets Gren allerede er bleven bl\u00f8d,og Bladene skyde frem, da sk\u00f8nne I, at Sommeren er n\u00e6r.\n24:33 S\u00e5ledes skulle ogs\u00e5 I, n\u00e5r I se alt dette, sk\u00f8nne, at han er n\u00e6r for D\u00f8ren.\n24:34 Sandelig, siger jeg eder, denne Sl\u00e6gt skal ingenlunde forg\u00e5, f\u00f8rend alle disse Ting ere skete.\n24:35 Himmelen og Jorden skulle forg\u00e5, men mine Ord skulle ingenlunde forg\u00e5.\n24:36 Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Himmelens Engle, heller ikke S\u00f8nnen, men kun Faderen alene.\n24:37 Og ligesom Noas dage vare, s\u00e5ledes skal Menneskes\u00f8nnens Tilkommelse v\u00e6re.\n24:38 Thi ligesom de i Dagene f\u00f8r Syndfloden \u00e5de og drak, toge til \u00c6gte og bortgiftede, indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken,\n24:39 og ikke agtede det, f\u00f8rend Syndfloden kom og tog dem alle bort, s\u00e5ledes skal ogs\u00e5 Menneskes\u00f8nnens Tilkommelse v\u00e6re.\n24:40 Da skulle to M\u00e6nd v\u00e6re p\u00e5 Marken; den ene tages med, og den anden lades tilbage.\n24:41 To Kvinder skulle male p\u00e5 Kv\u00e6rnen; den ene tages med, og den anden lades tilbage.\n24:42 V\u00e5ger derfor, thi I vide ikke, p\u00e5 hvilken Dag eders Herre kommer.\n24:43 Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste. i hvilken Nattevagt Tyven vilde komme, da v\u00e5gede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus.\n24:44 Derfor vorder ogs\u00e5 I rede; thi Menneskes\u00f8nnen kommer i den Time, som I ikke mene.\n24:45 Hvem er s\u00e5 den tro og forstandige Tjener, som hans Herre har sat over sit Tyende til at give dem deres Mad i rette Tid?\n24:46 Salig er den Tjener, hvem hans Herre, n\u00e5r han kommer, finder handlende s\u00e5ledes.\n24:47 Sandelig, siger jeg eder, han skal s\u00e6tte ham over alt, hvad han ejer.\n24:48 Men dersom den onde Tjener siger i sit Hjerte: Min Herre t\u00f8ver,\n24:49 og s\u00e5 begynder at sl\u00e5 sine Medtjenere og spiser og drikker med Drankerne,\n24:50 da skal den Tjeners Herre komme p\u00e5 den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved,\n24:51 og hugge ham s\u00f8nder og give ham hans Lod sammen med Hyklerne; der skal der v\u00e6re Gr\u00e5d og T\u00e6nders Gnidsel.\n25:1 Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen i M\u00f8de.\n25:2 Men fem af dem vare D\u00e5rer, og fem kloge.\n25:3 D\u00e5rerne toge nemlig deres Lamper, men toge ikke Olie med sig.\n25:4 Men de kloge toge Olie i deres Kar tillige med deres Lamper.\n25:5 Og da Brudgommen t\u00f8vede, slumrede de alle ind og sov.\n25:6 Men ved Midnat l\u00f8d der et R\u00e5b: Se, Brudgommen kommer, g\u00e5r ham i M\u00f8de!\n25:7 Da v\u00e5gnede alle Jomfruerne og gjorde deres Lamper i Stand.\n25:8 Men D\u00e5rerne sagde til de kloge: Giver os af eders Olie; thi vore Lamper slukkes.\n25:9 Men de kloge svarede og sagde: Der vilde vist ikke blive nok til os og til eder; g\u00e5r hellere hen til K\u00f8bm\u00e6ndene og k\u00f8ber til eder selv!\n25:10 Men medens de gik bort for at k\u00f8be, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Brylluppet; og D\u00f8ren blev lukket.\n25:11 Men senere komme ogs\u00e5 de andre Jomfruer og sige: Herre, Herre, luk op for os!\n25:12 Men han svarede og sagde: Sandelig, siger jeg eder, jeg kender eder ikke.\n25:13 V\u00e5ger derfor, thi I vide ikke Dagen, ej heller Timen.\n25:14 Thi det er ligesom en Mand, der drog udenlands og kaldte p\u00e5 sine Tjenere og overgav dem sin Ejendom;\n25:15 og en gav han fem Talenter, en anden to, og en tredje en, hver efter hans Evne; og straks derefter drog han udenlands.\n25:16 Men den, som havde f\u00e5et de fem Talenter, gik hen og k\u00f8bslog med dem og vandt andre fem Talenter\n25:17 Liges\u00e5 vandt ogs\u00e5 den, som havde f\u00e5et de to Talenter,andre to.\n25:18 Men den, som havde f\u00e5et den ene, gik bort og gravede i Jorden og skjulte sin Herres Penge.\n25:19 Men lang Tid derefter kommer disse Tjeneres Herre og holder Regnskab med dem.\n25:20 Og den, som havde f\u00e5et de fem Talenter, kom frem og bragte andre fem Talenter og sagde: Herre! du overgav mig fem Talenter; se, jeg har vundet fem andre Talenter.\n25:21 Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil s\u00e6tte dig over meget; g\u00e5 ind til din Herres Gl\u00e6de!\n25:22 Da kom ogs\u00e5 han frem, som havde f\u00e5et de to Talenter, og sagde: Herre! du overgav mig to Talenter; se, jeg har vundet to andre Talenter.\n25:23 Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil s\u00e6tte dig over meget; g\u00e5 ind til din Herres gl\u00e6de!\n25:24 Men ogs\u00e5 han, som havde f\u00e5et den ene Talent, kom frem og sagde: Herre! jeg kendte dig, at du er en h\u00e5rd Mand, som h\u00f8ster, hvor du ikke s\u00e5ede, og samler, hvor du ikke spredte;\n25:25 og jeg frygtede og gik hen og skjulte din Talent i Jorden; se, her har du, hvad dit er.\n25:26 Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg h\u00f8ster, hvor jeg ikke s\u00e5ede, og samler, hvor jeg ikke spredte;\n25:27 derfor burde du have overgivet Vekselererne mine Penge; og n\u00e5r jeg kom, da havde jeg f\u00e5et mit igen med Rente.\n25:28 Tager derfor den Talent fra ham, og giver den til ham, som har de ti Talenter.\n25:29 Thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal f\u00e5 Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.\n25:30 Og kaster den unyttige Tjener ud i M\u00f8rket udenfor; der skal der v\u00e6re Gr\u00e5d og T\u00e6nders Gnidsel.\n25:31 Men n\u00e5r Menneskes\u00f8nnen kommer i sin Herlighed og alle Englene med ham, da skal han sidde p\u00e5 sin Herligheds Trone.\n25:32 Og alle Folkeslagene skulle samles foran ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom Hyrden skiller F\u00e5rene fra Bukkene.\n25:33 Og han skal stille F\u00e5rene ved sin h\u00f8jre Side og Bukkene ved den venstre.\n25:34 Da skal Kongen sige til dem ved sin h\u00f8jre Side: Kommer hid. I min Faders velsignede! arver det Rige, som har v\u00e6ret eder beredt fra Verdens Grundl\u00e6ggelse.\n25:35 Thi jeg var hungrig, og I gave mig at spise; jeg var t\u00f8rstig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig hjem til eder;\n25:36 jeg var n\u00f8gen, og I kl\u00e6dte mig; jeg var syg, og I bes\u00f8gte mig; jeg var i F\u00e6ngsel, og I kom til mig.\n25:37 Da skulle de retf\u00e6rdige svare ham og sige: Herre! n\u00e5r s\u00e5 vi dig hungrig og gave dig Mad, eller t\u00f8rstig og gave dig at drikke?\n25:38 N\u00e5r s\u00e5 vi dig fremmed og toge dig hjem til os, eller n\u00f8gen og kl\u00e6dte dig?\n25:39 N\u00e5r s\u00e5 vi dig syg eller i F\u00e6ngsel og kom til dig?\n25:40 Og Kongen skal svare og sige til dem: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I have gjort imod een af disse mine mindste Br\u00f8dre, have I gjort imod mig.\n25:41 Da skal han ogs\u00e5 sige til dem ved den venstre Side: G\u00e5r bort fra mig, I forbandede! til den evige Ild, som er beredt Dj\u00e6velen og hans Engle.\n25:42 Thi jeg var hungrig, og I gave mig ikke at spise; jeg var t\u00f8rstig, og I gave mig ikke at drikke;\n25:43 jeg var fremmed, og I toge mig ikke hjem til eder; jeg var n\u00f8gen, og I kl\u00e6dte mig ikke; jeg var syg og i F\u00e6ngsel, og I bes\u00f8gte mig ikke.\n25:44 Da skulle ogs\u00e5 de svare og sige: Herre! n\u00e5r s\u00e5 vi dig hungrig eller t\u00f8rstig eller fremmed eller n\u00f8gen eller syg eller i F\u00e6ngsel og tjente dig ikke?\n25:45 Da skal han svare dem og sige: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I ikke have gjort imod een af disse mindste, have I heller ikke gjort imod mig.\n25:46 Og disse skulle g\u00e5 bort til evig Straf, men de retf\u00e6rdige til evigt Liv.\"\n26:1 Og det skete, da Jesus havde fuldendt alle disse Ord, sagde han til sine Disciple:\n26:2 \"I vide, at om to Dage er det P\u00e5ske; s\u00e5 forr\u00e5des Menneskes\u00f8nnen til at korsf\u00e6stes.\"\n26:3 Da forsamledes Ypperstepr\u00e6sterne og Folkets \u00c6ldste i Ypperstepr\u00e6stens G\u00e5rd; han hed Kajfas.\n26:4 Og de r\u00e5dsloge om at gribe Jesus med List og ihjelsl\u00e5 ham.\n26:5 Men de sagde: \"Ikke p\u00e5 H\u00f8jtiden, for at der ikke skal blive Opr\u00f8r iblandt Folket.\"\n26:6 Men da Jesus var kommen til Bethania, i Simon den spedalskes Hus,\n26:7 kom der en Kvinde til ham, som havde en Alabastkrukke med s\u00e5re kostbar Salve, og hun udg\u00f8d den p\u00e5 hans Hoved, medens han sad til Bords.\n26:8 Men da Disciplene s\u00e5 det, bleve de vrede og sagde: \"Hvortil denne Spilde?\n26:9 Dette kunde jo v\u00e6re solgt til en h\u00f8j Pris og v\u00e6re givet til fattige.\"\n26:10 Men da Jesus m\u00e6rkede det, sagde han til dem: \"Hvorfor volde I Kvinden Fortr\u00e6deligheder? Hun har jo gjort en god Gerning imod mig.\n26:11 Thi de fattige have I altid hos eder; men mig have I ikke altid.\n26:12 Thi da hun udg\u00f8d denne Salve over mit Legeme, gjorde hun det for at berede mig til at begraves.\n26:13 Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele Verden dette Evangelium bliver pr\u00e6diket, skal ogs\u00e5 det, som hun har gjort, omtales til hendes Ihukommelse.\"\n26:14 Da gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, hen til Ypperstepr\u00e6sterne\n26:15 og sagde: \"Hvad ville I give mig, s\u00e5 skal jeg forr\u00e5de ham til eder?\" Men de betalte ham tredive S\u00f8lvpenge\".\n26:16 Og fra den Stund s\u00f8gte han Lejlighed til at forr\u00e5de ham.\n26:17 Men p\u00e5 den f\u00f8rste Dag af de usyrede Br\u00f8ds H\u00f8jtid kom Disciplene til Jesus og sagde: \"Hvor vil du, at vi skulle tr\u00e6ffe Forberedelse for dig til at spise P\u00e5skelammet?\"\n26:18 Men han sagde: \"G\u00e5r ind i Staden til den og den Mand, og siger til ham: Mesteren siger: Min Time er n\u00e6r; hos dig holder jeg P\u00e5ske med mine Disciple.\"\n26:19 Og Disciplene gjorde, som Jesus befalede dem, og beredte P\u00e5skelammet.\n26:20 Men da det var blevet Aften, sad han til Bords med de tolv.\n26:21 Og medens de spiste, sagde han: \"Sandelig, siger jeg eder, en af eder vil forr\u00e5de mig.\"\n26:22 Og de bleve s\u00e5re bedr\u00f8vede og begyndte hver is\u00e6r at sige til ham: \"Det er dog vel ikke mig, Herre?\"\n26:23 Men han svarede og sagde: \"Den, som dyppede H\u00e5nden tillige med mig i Fadet, han vil forr\u00e5de mig.\n26:24 Menneskes\u00f8nnen g\u00e5r vel bort, som der er skrevet om ham; men ve det Menneske, ved hvem Menneskes\u00f8nnen bliver forr\u00e5dt! Det var godt for det Menneske, om han ikke var f\u00f8dt.\"\n26:25 Men Judas, som forr\u00e5dte ham, svarede og sagde: \"Det er dog vel ikke mig, Rabbi?\" Han siger til ham: \"Du har sagt det.\"\n26:26 Men medens de spiste, tog Jesus Br\u00f8d, og han velsignede og br\u00f8d det og gav Disciplene det og sagde: \"Tager, \u00e6der; dette er mit Legeme.\"\n26:27 Og han tog en Kalk og takkede. gav dem den og sagde: \"Drikker alle deraf;\n26:28 thi dette er mit Blod, Pagtens, hvilket udgydes for mange til Syndernes Forladelse.\n26:29 Men jeg siger eder, fra nu af skal jeg ingenlunde drikke af denne Vintr\u00e6ets Frugt indtil den Dag, da jeg skal drikke den ny med eder i min Faders Rige.\"\n26:30 Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.\n26:31 Da siger Jesus til dem: \"I skulle alle forarges p\u00e5 mig i denne Nat; thi der er skrevet: Jeg vil sl\u00e5 Hyrden, og Hjordens F\u00e5r skulle adspredes.\n26:32 Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg g\u00e5 forud for eder til Galil\u00e6a.\"\n26:33 Men Peter svarede og sagde til ham: \"Om end alle ville forarges p\u00e5 dig, s\u00e5 vil jeg dog aldrig forarges.\"\n26:34 Jesus sagde til ham: \"Sandelig, siger jeg dig, i denne Nat, f\u00f8rend Hanen galer, skal du forn\u00e6gte mig tre Gange.\"\n26:35 Peter siger til ham: \"Om jeg end skulde d\u00f8 med dig, vil jeg ingenlunde forn\u00e6gte dig.\" Liges\u00e5 sagde ogs\u00e5 alle Disciplene.\n26:36 Da kommer Jesus med dem til en G\u00e5rd, som kaldes Gethsemane, og han siger til Disciplene: \"S\u00e6tter eder her, medens jeg g\u00e5r derhen og beder.\"\n26:37 Og han tog Peter og Zebed\u00e6us's to S\u00f8nner med sig, og han begyndte at bedr\u00f8ves og svarlig at \u00e6ngstes.\n26:38 Da siger han til dem: \"Min Sj\u00e6l er dybt bedr\u00f8vet indtil D\u00f8den; bliver her og v\u00e5ger med mig!\"\n26:39 Og han gik lidt frem, faldt p\u00e5 sit Ansigt, bad og sagde: \"Min Fader! er det muligt, da g\u00e5 denne Kalk mig forbi; dog ikke som jeg vil, men som du vil.\"\n26:40 Og han kommer til Disciplene og finder dem sovende, og han siger til Peter: \"S\u00e5 kunde I da ikke v\u00e5ge een Time med mig!\n26:41 V\u00e5ger og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse! \u00c5nden er vel redebon, men K\u00f8det er skr\u00f8beligt.\"\n26:42 Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde: \"Min Fader! hvis denne Kalk ikke kan g\u00e5 mig forbi, uden jeg drikker den, da ske din Villie!\"\n26:43 Og han kom og fandt dem atter sovende, thi deres \u00d8jne vare betyngede.\n26:44 Og han forlod dem og gik atter hen og bad tredje Gang og sagde atter det samme Ord.\n26:45 Da kommer han til Disciplene og siger til dem: \"Sove I fremdeles og Hvile eder? Se, Timen er n\u00e6r, og Menneskes\u00f8nnen forr\u00e5des i Synderes H\u00e6nder.\n26:46 St\u00e5r op, lader os g\u00e5; se, han, som forr\u00e5der mig, er n\u00e6r.\"\n26:47 Og medens han endnu talte, se, da kom Judas, en af de tolv, og med ham en stor Skare, med Sv\u00e6rd og Knipler, fra Ypperstepr\u00e6sterne og Folkets \u00c6ldste.\n26:48 Men han, som forr\u00e5dte ham, havde givet dem et Tegn og sagt: \"Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham!\"\n26:49 Og han tr\u00e5dte straks hen til Jesus og sagde: \"Hil v\u00e6re dig, Rabbi!\" og kyssede ham.\n26:50 Men Jesus sagde til ham: \"Ven, hvorfor kommer du her?\" Da tr\u00e5dte de til og lagde H\u00e5nd p\u00e5 Jesus og grebe ham.\n26:51 Og se, en af dem, som vare med Jesus, rakte H\u00e5nden ud og drog sit Sv\u00e6rd og slog Ypperstepr\u00e6stens Tjener og huggede hans \u00d8re af.\n26:52 Da siger Jesus til ham: \"Stik dit Sv\u00e6rd igen p\u00e5 dets Sted; thi alle de, som tage Sv\u00e6rd, skulle omkomme ved Sv\u00e6rd.\n26:53 Eller mener du, at jeg ikke kan bede min Fader, s\u00e5 han nu tilskikker mig mere end tolv Legioner Engle?\n26:54 Hvorledes skulde da Skrifterne opfyldes, at det b\u00f8r g\u00e5 s\u00e5ledes til?\"\n26:55 I den samme Time sagde Jesus til Skarerne: \"I ere g\u00e5ede ud ligesom imod en R\u00f8ver med Sv\u00e6rd og Knipler for at fange mig. Daglig sad jeg i Helligdommen og l\u00e6rte, og I grebe mig ikke.\n26:56 Men det er alt sammen sket, for at Profeternes Skrifter skulde opfyldes.\" Da forlode alle Disciplene ham og flyede.\n26:57 Men de, som havde grebet Jesus, f\u00f8rte ham hen til Ypperstepr\u00e6sten Kajfas, hvor de skriftkloge og de \u00c6ldste vare forsamlede.\n26:58 Men Peter fulgte ham i Frastand indtil Ypperstepr\u00e6stens G\u00e5rd, og han gik indenfor og satte sig hos Svendene for at se, hvad Udgang det vilde f\u00e5.\n26:59 Men Ypperstepr\u00e6sterne og hele R\u00e5det s\u00f8gte falsk Vidnesbyrd imod Jesus, for at de kunde aflive ham.\n26:60 Og de fandt intet, endsk\u00f8nt der tr\u00e5dte mange falske Vidner frem. Men til sidst tr\u00e5dte to frem og sagde:\n26:61 \"Denne har sagt: Jeg kan nedbryde Guds Tempel og bygge det op i tre Dage.\"\n26:62 Og Ypperstepr\u00e6sten stod op og sagde til ham: \"Svarer du intet p\u00e5, hvad disse vidne imod dig?\"\n26:63 Men Jesus tav. Og Ypperstepr\u00e6sten tog til Orde og sagde til ham: \"Jeg besv\u00e6rger dig ved den levende Gud, at du siger os, om du er Kristus, Guds S\u00f8n.\"\n26:64 Jesus siger til ham: \"Du har sagt det; dog jeg siger eder: Fra nu af skulle I se Menneskes\u00f8nnen sidde ved Kraftens h\u00f8jre H\u00e5nd og komme p\u00e5 Himmelens Skyer.\"\n26:65 Da s\u00f8nderrev Ypperstepr\u00e6sten sine Kl\u00e6der og sagde: \"Han har talt bespotteligt; hvad have vi l\u00e6ngere Vidner n\u00f8dig? se, nu have I h\u00f8rt Bespottelsen.\n26:66 Hvad tykkes eder?\" Og de svarede og sagde: \"Han er skyldig til D\u00f8den.\"\n26:67 Da spyttede de ham i Ansigtet og gave ham N\u00e6veslag; andre sloge ham p\u00e5 Kinden\n26:68 og sagde: \"Profeter os, Kristus, hvem var det, der slog dig?\"\n26:69 Men Peter sad udenfor i G\u00e5rden; og en Pige kom hen til ham og sagde: \"Ogs\u00e5 du var med Jesus Galil\u00e6eren.\"\n26:70 Men han n\u00e6gtede det i alles P\u00e5h\u00f8r og sagde: \"Jeg forst\u00e5r ikke, hvad du siger.\"\n26:71 Men da han gik ud i Portrummet, s\u00e5 en anden Pige ham; og hun siger til dem, som vare der: \"Denne var med Jesus af Nazareth.\"\n26:72 Og han n\u00e6gtede det atter med en Ed: \"Jeg kender ikke det Menneske.\"\n26:73 Men lidt efter kom de, som stode der, hen og sagde til Peter: \"Sandelig, ogs\u00e5 du er en af dem. dit M\u00e5l r\u00f8ber dig jo ogs\u00e5.\"\n26:74 Da begyndte han at forbande sig og sv\u00e6rge: \"Jeg kender ikke det Menneske.\" Og straks galede Hanen.\n26:75 Og Peter kom Jesu Ord i Hu at han havde sagt: \"F\u00f8rend Hanen galer, skal du forn\u00e6gte mig tre Gange.\" Og han gik udenfor og gr\u00e6d bitterligt.\n27:1 Men da det var blevet Morgen, holdt alle Ypperstepr\u00e6sterne og Folkets \u00c6ldste R\u00e5d imod Jesus for at aflive ham.\n27:2 Og de bandt ham og f\u00f8rte ham bort og overgave ham til Landsh\u00f8vdingen Pontius Pilatus.\n27:3 Da nu Judas, som forr\u00e5dte ham, s\u00e5, at han var bleven domf\u00e6ldt, fortr\u00f8d han det og bragte de tredive S\u00f8lvpenge tilbage til Ypperstepr\u00e6sterne og de \u00c6ldste og sagde:\n27:4 \"Jeg har syndet, idet jeg forr\u00e5dte uskyldigt Blod.\" Men de sagde: \"Hvad kommer det os ved? se du dertil.\"\n27:5 Og han kastede S\u00f8lvpengene ind i Templet, veg bort og gik hen og h\u00e6ngte sig.\n27:6 Men Ypperstepr\u00e6sterne toge S\u00f8lvpengene og sagde: \"Det er ikke tilladt at l\u00e6gge dem til Tempelskatten; thi det er Blodpenge.\"\n27:7 Men efter at have holdt R\u00e5d k\u00f8bte de Pottemagermarken derfor til Gravsted for de fremmede.\n27:8 Derfor blev den Mark kaldt Blodmarken indtil den Dag i Dag.\n27:9 Da opfyldtes det, som er talt ved Profeten Jeremias, som siger: \"Og de toge de tredive S\u00f8lvpenge, Prisen for den vurderede, hvem de vurderede for Israels B\u00f8rn,\n27:10 og de gav dem for Pottemagermarken, som Herren befalede mig.\"\n27:11 Men Jesus blev stillet for Landsh\u00f8vdingen, og Landsh\u00f8vdingen spurgte ham og sagde: \"Er du J\u00f8dernes Konge?\" Men Jesus sagde til ham: \"Du siger det.\"\n27:12 Og da han blev anklaget af Ypperstepr\u00e6sterne og de \u00c6ldste, svarede han intet.\n27:13 Da siger Pilatus til ham: \"H\u00f8rer du ikke, hvor meget de vidne imod dig?\"\n27:14 Og han svarede ham end ikke p\u00e5 et eneste Ord, s\u00e5 at Landsh\u00f8vdingen undrede sig s\u00e5re.\n27:15 Men p\u00e5 H\u00f8jtiden plejede Landsh\u00f8vdingen at l\u00f8slade M\u00e6ngden een Fange, hvilken de vilde.\n27:16 Og de havde dengang en berygtet Fange, som hed Barabbas.\n27:17 Da de vare forsamlede, sagde Pilatus derfor til dem: \"Hvem ville I, at jeg skal l\u00f8slade eder: Barabbas eller Jesus, som kaldes Kristus?\"\n27:18 Thi han vidste, at det var af Avind, de havde overgivet ham.\n27:19 Men medens han sad p\u00e5 Dommers\u00e6det, sendte hans Hustru Bud til ham og sagde: \"Befat dig ikke med denne retf\u00e6rdige; thi jeg har lidt meget i Dag i en Dr\u00f8m f\u00f8r hans Skyld.\"\n27:20 Men Ypperstepr\u00e6sterne og de \u00c6ldste overtalte Skarerne til, at de skulde beg\u00e6re Barabbas, men ihjelsl\u00e5 Jesus.\n27:21 Og Landsh\u00f8vdingen svarede og sagde til dem: \"Hvilken af de to ville I, at jeg skal l\u00f8slade eder?\" Men de sagde: \"Barabas.\"\n27:22 Pilatus siger til dem: \"Hvad skal jeg da g\u00f8re med Jesus, som kaldes Kristus?\" De sige alle: \"Lad ham blive korsf\u00e6stet!\"\n27:23 Men Landsh\u00f8vdingen sagde: \"Hvad ondt har han da gjort?\" Men de r\u00e5bte end mere og sagde: \"Lad ham blive korsf\u00e6stet!\"\n27:24 Men da Pilatus s\u00e5, at han intet udrettede, men at der blev st\u00f8rre Larm, tog han Vand og toede sine H\u00e6nder i M\u00e6ngdens P\u00e5syn og sagde: \"Jeg er uskyldig i denne retf\u00e6rdiges Blod; ser I dertil!\"\n27:25 Og hele Folket svarede og sagde: \"Hans Blod komme over os og over vore B\u00f8rn!\"\n27:26 Da l\u00f8slod han dem Barabbas; men Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsf\u00e6stes.\n27:27 Da toge Landsh\u00f8vdingens Stridsm\u00e6nd Jesus med sig ind i Borgen og samlede hele Vagtafdelingen omkring ham.\n27:28 Og de afkl\u00e6dte ham og kastede en Skarlagens Kappe om ham.\n27:29 Og de flettede en Krone af Torne og satte den p\u00e5 hans Hoved og gave ham et R\u00f8r i hans h\u00f8jre H\u00e5nd; og de faldt p\u00e5 Kn\u00e6 for ham og spottede ham og sagde: \"Hil v\u00e6re dig, du J\u00f8dernes Konge!\"\n27:30 Og de spyttede p\u00e5 ham og toge R\u00f8ret og sloge ham p\u00e5 Hovedet.\n27:31 Og da de havde spottet ham, toge de Kappen af ham og if\u00f8rte ham hans egne Kl\u00e6der og f\u00f8rte ham hen for at korsf\u00e6ste ham.\n27:32 Men medens de gik derud, traf de en Mand fra Kyrene, ved Navn Simon; ham tvang de til at b\u00e6re hans Kors.\n27:33 Og da de kom til et Sted, som kaldes Golgatha, det er udlagt: \"Hovedskalsted\",\n27:34 gave de ham Eddike at drikke blandet med Galde og da han smagte det, vilde han ikke drikke.\n27:35 Men da de havde korsf\u00e6stet ham, delte de hans Kl\u00e6der imellem sig ved Lodkastning, for at det skulde opfyldes, som er sagt af Profeten: \"De delte mine Kl\u00e6der imellem sig og kastede Lod om mit Kl\u00e6debon.\"\n27:36 Og de sade der og holdt Vagt over ham.\n27:37 Og oven over hans Hoved satte de Beskyldningen imod ham skreven s\u00e5ledes: \"Dette er Jesus, J\u00f8dernes Konge.\"\n27:38 Da bliver der korsf\u00e6stet to R\u00f8vere sammen med ham, en ved den h\u00f8jre og en ved den venstre Side,\n27:39 Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede p\u00e5 deres Hoveder og sagde:\n27:40 \"Du, som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage, frels dig selv; er du Guds S\u00f8n, da stig ned af Korset!\"\n27:41 \"Liges\u00e5 spottede Ypperstepr\u00e6sterne tillige med de skriftkloge og de \u00c6ldste og sagde:\n27:42 \"Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, s\u00e5 lad ham nu stige ned af Korset, s\u00e5 ville vi tro p\u00e5 ham.\n27:43 Han har sat sin Lid til Gud;han fri ham nu, om han har Behag i ham; thi han har sagt: Jeg er Guds S\u00f8n.\"\n27:44 Og p\u00e5 samme M\u00e5de h\u00e5nede ogs\u00e5 R\u00f8verne ham, som vare korsf\u00e6stede med ham.\n27:45 Men fra den sjette Time blev der M\u00f8rke over hele Landet indtil den niende Time.\n27:46 Og ved den niende Time r\u00e5bte Jesus med h\u00f8j R\u00f8st og sagde: \"Eli! Eli! Lama Sabaktani?\" det er: \"Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?\"\n27:47 Men nogle af dem, som stode der og h\u00f8rte det, sagde: \"Han kalder p\u00e5 Elias.\"\n27:48 Og straks l\u00f8b en af dem hen og tog en Svamp og fyldte den med Eddike og stak den p\u00e5 et R\u00f8r og gav ham at drikke.\n27:49 Men de andre sagde: \"Holdt! lader os se, om Elias kommer for at frelse ham.\"\n27:50 Men Jesus r\u00e5bte atter med h\u00f8j R\u00f8st og opgav \u00c5nden.\n27:51 Og se, Forh\u00e6nget i Templet splittedes i to Stykker, fra \u00f8verst til nederst; og Jorden skjalv, og Klipperne revnede,\n27:52 og Gravene \u00e5bnedes; og mange af de hensovede helliges legemer bleve oprejste,\n27:53 og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse og kom ind i den hellige Stad og viste sig for mange.\n27:54 Men da H\u00f8vedsmanden og de, som tillige med, ham holdt Vagt over Jesus, s\u00e5 Jordsk\u00e6lvet, og hvad der skete, frygtede de s\u00e5re og sagde: \"Sandelig, denne var Guds S\u00f8n.\"\n27:55 Men der var mange Kvinder der, som s\u00e5 til i Frastand, hvilke havde fulgt Jesus fra Galil\u00e6a og tjent ham.\n27:56 Iblandt dem vare Maria Magdalene og Maria, Jakobs og Josefs Moder, og Zebed\u00e6us's S\u00f8nners Moder.\n27:57 Men da det var blevet Aften, kom en rig Mand fra Arimath\u00e6a, ved Navn Josef, som ogs\u00e5 selv var bleven Jesu Discipel.\n27:58 Han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme. Da befalede Pilatus, at det skulde udleveres.\n27:59 Og Josef tog Legemet og sv\u00f8bte det i et rent, fint Linkl\u00e6de\n27:60 og lagde det i sin nye Grav, som han havde ladet hugge i Klippen, og v\u00e6ltede en stor Sten for Indgangen til Graven og gik bort.\n27:61 Men Maria Magdalene og den anden Maria vare der, og de sade lige over for Graven.\n27:62 Men den n\u00e6ste Dag, som var Dagen efter Beredelsesdagen, forsamlede Ypperstepr\u00e6sterne og Faris\u00e6erne sig hos Pilatus\n27:63 og sagde: \"Herre! vi ere komne i Hu, at denne Forf\u00f8rer sagde, medens han endnu levede: Tre Dage efter bliver jeg oprejst.\n27:64 Befal derfor, at Graven skal sikkert bevogtes indtil den tredje Dag, for at ikke hans Disciple skulle komme og stj\u00e6le ham og sige til Folket: \"Han er oprejst fra de d\u00f8de; og da vil den sidste Forf\u00f8relse blive v\u00e6rre end den f\u00f8rste,\"\n27:65 Pilatus sagde til dem: \"Der have I en Vagt; g\u00e5r hen og bevogter den sikkert, som I bedst vide!\"\n27:66 Og de gik hen og bevogtede Graven sikkert med Vagten efter at have sat Segl for Stenen.\n28:1 Men efter Sabbaten, da det gryede ad den f\u00f8rste Dag i Ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til Graven.\n28:2 Og se, der skete et stort Jordsk\u00e6lv; thi en Herrens Engel for ned fra Himmelen og tr\u00e5dte til og v\u00e6ltede Stenen bort og satte sig p\u00e5 den.\n28:3 Men hans Udseende var ligesom et Lyn og hans Kl\u00e6debon hvidt som Sne.\n28:4 Men de, som holdt Vagt, sk\u00e6lvede af Frygt for ham og bleve som d\u00f8de.\n28:5 Men Engelen tog til Orde og sagde til Kvinderne: \"I skulle ikke frygte! thi jeg ved, at I lede efter Jesus den korsf\u00e6stede.\n28:6 Han er ikke her; thi han er opstanden, som han har sagt. Kommer hid, ser Stedet, hvor Herren l\u00e5!\n28:7 Og g\u00e5r hastigt hen og siger hans Disciple, at han er opstanden fra de d\u00f8de; og se, han g\u00e5r forud for eder til Galil\u00e6a; der skulle I se ham. Se, jeg har sagt eder det.\"\n28:8 Og de gik hastig bort fra Graven med Frygt og stor Gl\u00e6de og l\u00f8b hen for at forkynde hans Disciple det.\n28:9 Men medens de gik for at forkynde hans Disciple det, se, da m\u00f8dte Jesus dem og sagde: \"Hil v\u00e6re eder!\" Men de tr\u00e5dte til og omfavnede hans F\u00f8dder og tilbade ham.\n28:10 Da siger Jesus til dem: \"Frygter ikke! g\u00e5r hen og forkynder mine Br\u00f8dre, at de skulle g\u00e5 bort til Galil\u00e6a, og der skulle de se mig.\"\n28:11 Men medens de gik derhen, se da kom nogle af Vagten ind i Staden og meldte Ypperstepr\u00e6sterne alt det, som var sket.\n28:12 Og de samledes med de \u00c6ldste og holdt R\u00e5d og gave Stridsm\u00e6ndene rigelige Penge\n28:13 og sagde: \"Siger: Hans Disciple kom om Natten og stjal ham, medens vi sov.\n28:14 Og dersom Landsh\u00f8vdingen f\u00e5r det at h\u00f8re, ville vi stille ham tilfreds og holde eder angerl\u00f8se.\"\n28:15 Men de toge Pengene og gjorde, som det var l\u00e6rt dem. Og dette Ord blev udspredt iblandt J\u00f8derne indtil den Dag i Dag.\n28:16 Men de elleve Disciple gik til Galil\u00e6a, til det Bjerg, hvor Jesus havde sat dem St\u00e6vne.\n28:17 Og da de s\u00e5 ham tilbade de ham; men nogle tvivlede.\n28:18 Og Jesus tr\u00e5dte frem, talte til dem og sagde: \"Mig er given al Magt i Himmelen og p\u00e5 Jorden.\n28:19 G\u00e5r derfor hen og g\u00f8rer alle Folkeslagene til mine Disciple, idet I d\u00f8be dem til Faderens og S\u00f8nnens og den Hellig\u00e5nds Navn,\n28:20 og idet I l\u00e6re dem at holde alt det, som jeg har befalet eder. Og se, jeg er med eder alle Dage indtil Verdens Ende.\"","title":"Danish Bible: Matthew","type":"page"}