{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/dan/mic.htm","path":"bib/wb/dan/mic.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/dan/mic.htm","text":"1:1 HERRENs Ord, som, i de Dage da Jotam, Akaz og Ezekias var Konger i Juda, kom til Mika fra. Moresjet, og som han skuede om Samaria og Jerusalem.\n1:2 Alle I Folkeslag, h\u00f8r, lyt til, du Jord, med din Fylde, at den Herre HERREN kan st\u00e5 som Vidne blandt eder, Herren fra sit hellige Tempel.\n1:3 Thi se, fra sit Sted g\u00e5r HERREN ud, stiger ned, skrider frem over Jordens H\u00f8je;\n1:4 under ham smelter Bjerge, og Dale sl\u00e5r dybe Revner, som Voks, der smelter i Ilden, som Vand, gydt ned ad en Skr\u00e6nt -\n1:5 alt dette for Jakobs Br\u00f8de, for Israels Huses Synder. Hvem voldte Jakobs Br\u00f8de? Mon ikke Samaria? Hvem voldte Judas Synd? Mon ikke Jerusalem?\n1:6 Samaria g\u00f8r jeg til Grushob, dets Mark til Ving\u00e5rdsjord; jeg styrter dets Sten i Dalen, dets Grundvolde bringer jeg for Lyset.\n1:7 Dets Billeder s\u00f8ndersl\u00e5s alle, dets Sk\u00f8gel\u00f8n br\u00e6ndes i Ild; jeg tilintetg\u00f8r alle dets Afguder; thi af Sk\u00f8gel\u00f8n er de samlet, til Sk\u00f8gel\u00f8n bliver de atter.\n1:8 Derfor vil jeg klage og jamre, g\u00e5 n\u00f8gen med bare F\u00f8dder, istemme Klage som Sjakaler, jamrende Skrig som Strudse:\n1:9 Ul\u00e6geligt er HERRENs Slag, thi det n\u00e5r til Juda, til mit Folks Port r\u00e6kker det hen, til Jerusalem.\n1:10 Forkynd det ikke i Gat, gr\u00e6d ikke i Bokim! V\u00e6lt jer i St\u00f8vet i Bet-Leafra!\n1:11 Der st\u00f8des i Horn for eder, Sjafirs Borgere; ej g\u00e5r Za'anans Borgere ud af deres By. Bet-Ezels Lod bliver Klage, Hug og Ve;\n1:12 og hvor kan Marots indbyggere h\u00e5be p\u00e5 Lykke? Thi Ulykke kom ned fra HERREN til Jerusalems Porte.\n1:13 Sp\u00e6nd Hestene for Vognen, I, som bor i Lakisj! Syndens Begyndelse var du for. Zions Datter; ja, Israels Overtr\u00e6delser fandtes i dig.\n1:14 Giv derfor Moresjet-Gat en Skilsmissegave! En svigtende B\u00e6k er Akzibs Huse for Israels Konger.\n1:15 End sender jeg eder en Ransmand, Maresjas Borgere! Til Adullam skal Israels Herlig hed komme.\n1:16 Klip dig skaldet over dine elskede. B\u00f8rn, bredskaldet som en Grib; thi de bortf\u00f8res fra dig.\n2:1 Ve dem, der p\u00e5 Lejet udt\u00e6nker Uret og Ud\u00e5d, og s\u00e6tter det i V\u00e6rk, n\u00e5r det dages, da det st\u00e5r i deres Magt.\n2:2 De attr\u00e5r Marker og raner dem, Huse og tager dem, undertrykker Mand og Hus, Ejendom og Ejer.\n2:3 Derfor, s\u00e5 siger HERREN: Se, jeg opt\u00e6nker Ulykke mod denne Sl\u00e6gt, fra hvilken l ikke skal kunne fri eders Hals eller g\u00e5 med oprejst Hoved; thi en ond Tid er det.\n2:4 P\u00e5 denne Dag skal der bruges et Mundheld om jer og klages: \"Sket som talt! Vi er helt lagt \u00f8de; mit Folk f\u00e5r sin Lod skiftet ud, ingen giver den tilbage; vor Mark skiftes ud til dem, som f\u00f8rer os bort.\"\n2:5 Derfor har du ingen til at udsp\u00e6nde Snoren over en Lod i HERRENs Forsamling.\n2:6 \"Pr\u00e6k ikke!\" s\u00e5 pr\u00e6ker de, \"man pr\u00e6ker ikke om sligt; f\u00e5r hans Sm\u00e6den ej Ende?\" Hvad siger du, Jakobs Hus?\n2:7 \"Er HERREN da hastig til Vrede, handler han s\u00e5? Er hans Ord ej milde mod den, som vandrer ret?\"\n2:8 Men I er fjendske imod, p\u00e5 Nakken af mit Folk; Kappen over Kjortelen river l af dem, som vandrer trygt og afskyr Strid.\n2:9 Mit Folks Kvinder driver l ud af det Hjem, de holdt af, I tager for evigt min \u00c6re fra deres B\u00f8rn:\n2:10 \"Op, ryk ud! Thi her kan I ikke bo for den Urenheds Skyld, som volder svar Ford\u00e6rv.\"\n2:11 I Fald der kom en Mand med Tomhed og Svig og L\u00f8gn: \"Jeg vil pr\u00e6ke for dig om Vin og Drik!\" det var en Pr\u00e6ker for dette Folk.\n2:12 Jeg vil samle dig, hele Jakob, opsanke Israels Rest, f\u00e5 dem sammen som F\u00e5r i Fold, som en Hjord i Gr\u00e6sgangens Midte; af Mennesker bliver der en Summen.\n2:13 En Vejbryder g\u00e5r foran dem; de bryder gennem Porten og g\u00e5r ud. Foran dem skrider deres Konge og HERREN i Spidsen for dem.\n3:1 Da sagde jeg: H\u00f8r dog, I Jakobs H\u00f8vdinger, I Dommere af Israels Hus!. Kan Kendskab til Ret ej ventes af eder,\n3:2 I, som hader det gode og elsker. det onde, I, som fl\u00e5r Huden af Folk. og K\u00f8det af deres Ben,\n3:3 \u00e6der mit Folks K\u00f8d og fl\u00e6nger dem Huden af Kroppen, s\u00f8nderbryder deres Ben. og breder dem som K\u00f8d i en Gryde, som Suppek\u00f8d i en Kedel?\n3:4 Engang skal de r\u00e5be til HERREN, han lader dem uden Svar;. da skjuler han sit \u00c5syn for. dem, fordi deres Gerninger er onde.\n3:5 S\u00e5 siger HERREN om Profeterne, de, som vildleder mit Folk, de, som r\u00e5ber om Fred, n\u00e5r kun de f\u00e5r noget at tygge, men ypper Krig med den, der intet giver dem i Munden:\n3:6 Derfor skal I opleve Nat uden. Syner, M\u00f8rke, som ej bringer Sp\u00e5dom; Solen skal g\u00e5 ned for Profeterne, Dagen skal sortne for dem.\n3:7 Til Skamme skal Seeren blive, blues skal de, som sp\u00e5r; alle skal tilhylle Sk\u00e6gget, thi Svar er der ikke fra Gud.\n3:8 Jeg derimod er ved HERRENs \u00c5nd fuld af Styrke, af Ret og af Kraft til at forkynde Jakob dets Br\u00f8de, Israel, hvad det har syndet.\n3:9 H\u00f8r det, I Jakobs Huses H\u00f8vdinger, I Dommere af Israels Hus, I, som afskyr Ret og g\u00f8r alt, som er lige, kroget,\n3:10 som bygger Zion med Blod. og Jerusalem med Uret.\n3:11 Dets H\u00f8vdinger d\u00f8mmer for Gave, dets Pr\u00e6ster kender Ret for L\u00f8n; dets Profeter sp\u00e5r for S\u00f8lv og st\u00f8tter sig dog til HERREN: \"Er HERREN ej i vor Midte? Over os kommer intet ondt.\"\n3:12 For eders, Skyld skal derfor Zion pl\u00f8jes som en Mark, Jerusalem blive til Grushobe, Tempelbjerget til Krath\u00f8j.\n4:1 Og det skal ske i de sidste Dage, at HERRENS Huses Bjerg, grundf\u00e6stet p\u00e5 Bjergenes Top, skal l\u00f8fte sig op over H\u00f8jene. Did skal Folkeslag str\u00f8mme.\n4:2 og talrige Folk komme vandrende: \"Kom, lad os drage til HERRENs Bjerg, til Jakobs Guds Hus; os skal han l\u00e6re sine Veje, s\u00e5 vi kan g\u00e5 p\u00e5 hans Stier; thi fra Zion udg\u00e5r \u00c5benbaring, fra Jerusalem HERRENs Ord.\"\n4:3 Da d\u00f8mmer han mange Folkeslag imellem, skifter Ret mellem talrige, fjerne Folk; deres Sv\u00e6rd skal de smede til Plovjern, deres Spyd til Ving\u00e5rdsknive; Folk skal ej l\u00f8fte Sv\u00e6rd mod Folk, ej \u00f8ve sig i V\u00e5benf\u00e6rd mer.\n4:4 Da sidder hver under sin Vinstok og sit Figenfr\u00e6, og ingen. skr\u00e6mmer dem, s\u00e5 sandt H\u00e6rskarers HERREs Mund har talet.\n4:5 Thi alle Folkeslag vandrer hvert i sin Guds Navn, men vi vil vandre i HERREN vor Guds Navn for evigt og altid.\n4:6 P\u00e5 hin Dag, lyder det fra HERREN, samler jeg det, der halter, sanker det spredte sammen og det, jeg har hjems\u00f8gt med ondt.\n4:7 Det haltende g\u00f8r jeg til en Rest, det svage til et kraftigt Folk; og HERREN er Konge over dem p\u00e5 Zions Bjerg fra nu og til evig Tid.\n4:8 Men du, o Hyrdet\u00e5rn, Zions Datters H\u00f8j, til dig skal det komme, det forrige Herred\u00f8mme tilfalde dig, Jerusalems Datters Rige.\n4:9 Hvi skriger du dog s\u00e5 h\u00f8jt?. Er Kongen ikke i dig?. Er da din R\u00e5dgiver borte, nu du grebes af F\u00f8dselsveer?\n4:10 Vrid dig og v\u00e5nd dig som i Barnsn\u00f8d, Zions Datter! Thi nu skal du ud af Byen og bo p\u00e5 Marken, og du skal komme til Babel; der skal du frelses, der vil HERREN genl\u00f8se dig af dine Fjenders H\u00e5nd.\n4:11 Nu er de samlet imod dig, de mange Folk, som siger: \"Van\u00e6res skal det; vort \u00d8je skal se med Skadefryd p\u00e5 Zion.\"\n4:12 Men de, de kender ikke det mindste til HERRENs Tanker, de fatter ikke hans R\u00e5d, at han samled dem som Neg p\u00e5 Lo.\n4:13 Op og t\u00e6rsk, du Zions Datter! Thi jeg giver dig Horn af Jern, jeg giver dig Klove af Kobber. Du skal knuse de mange Folk, l\u00e6gge Band p\u00e5 Byttet for HERREN, p\u00e5 Godset for al Jordens Herre.\n5:1 Riv nu S\u00e5r i din Hud! De bar opkastet en Vold imod os; med Stokken sl\u00e5r de Israels Hersker p\u00e5 Kinden.\n5:2 Og du du Betlehems-Efrata, liden til at v\u00e6re blandt Judas Tusinder! Af dig skal udg\u00e5 mig een til at v\u00e6re Hersker i Israel. Hans Udspring er fra fordum, fra Evigheds Dage.\n5:3 Derfor giver han dem hen, s\u00e5 l\u00e6nge til hun, som skal f\u00f8de, f\u00f8der, og Resten af hans Br\u00f8dre vender hjem til Israeliterne.\n5:4 Han skal st\u00e5 og vogte i HERRENs Kraft, i HERREN sin Guds h\u00f8je Navn. De skal bo trygt, thi nu skal hans Storhed n\u00e5 Jordens Gr\u00e6nser.\n5:5 Og han skal v\u00e6re Fred. N\u00e5r Assur tr\u00e6nger ind i vort Land, og n\u00e5r han tr\u00e6der ind i vore Borge, stiller vi syv Hyrder imod ham og otte fyrstelige M\u00e6nd,\n5:6 som skal vogte Assurs Land med Sv\u00e6rd og Nimrods Land med Klinge. Og han skal fri os fra Assur, n\u00e5r han tr\u00e6nger ind i vort Land, tr\u00e6der ind p\u00e5 vore Enem\u00e6rker.\n5:7 Da bliver Jakobs Rest i de mange Folkeslags Midte som Dug, der kommer fra HERREN, som Regnens Dr\u00e5ber p\u00e5 Gr\u00e6s, der ikke venter p\u00e5 nogen eller bier p\u00e5 Menneskens B\u00f8rn.\n5:8 Da bliver Jakobs Rest blandt Folkene i de mange Folkeslags Midte som en L\u00f8ve blandt Skovens Dyr, en Ungl\u00f8ve blandt F\u00e5rehjorde, der nedtramper, n\u00e5r den g\u00e5r frem, og s\u00f8nderriver redningsl\u00f8st.\n5:9 Din H\u00e5nd skal v\u00e6re over dine Uvenner, alle dine Fjender ryddes bort.\n5:10 P\u00e5 hin Dag, lyder det fra HERREN, udrydder jeg Hestene af dig, dine Stridsvogne g\u00f8r jeg til intet.\n5:11 rydder Byerne bort i dit Land, river alle dine F\u00e6stninger ned,\n5:12 rydder Trolddommen bort af din H\u00e5nd, Tegntydere f\u00e5r du ej mer;\n5:13 jeg rydder dine Billeder bort, Stenst\u00f8tterne bort af din Midte og du skal ikke mer tilbede dine H\u00e6nders V\u00e6rk.\n5:14 Jeg udrydder dine Asjerer og l\u00e6gger dine Afguder \u00f8de;\n5:15 i Vrede og Harme tager jeg H\u00e6vn over Folk, som ikke vil h\u00f8re.\n6:1 H\u00f8r, hvad HERREN taler: Kom fremf\u00f8r din Tr\u00e6tte for Bjergene, lad H\u00f8jene h\u00f8re din R\u00f8st!\n6:2 I Bjerge, h\u00f8r HERRENs Tr\u00e6tte, lyt til, I Jordens Grundvolde! Thi HERREN har Tr\u00e6tte med sit Folk, med Israel g\u00e5r han i Rette:\n6:3 Hvad har jeg gjort dig, mit Folk. med hvad har jeg plaget dig? Svar!\n6:4 Jeg f\u00f8rte dig jo op fra \u00c6gypten og udl\u00f8ste dig af Tr\u00e6llehuset, og jeg sendte for dit Ansigt Moses, Aron og Mirjam.\n6:5 Mit Folk, kom i Hu, hvad Kong Balak af Moab havde i Sinde, og hvad Bileam, Beors S\u00f8n, svarede ham, fra Sjittim til Gilgal, for at du kan kende HERRENs Retf\u00e6rdsgerninger.\n6:6 \"Med hvad skal jeg m\u00f8de HERREN, b\u00f8je mig for H\u00f8jhedens Gud? Skal jeg m\u00f8de ham med Br\u00e6ndofre, m\u00f8de med \u00e5rgamle Kalve?\n6:7 Har HERREN Behag i Tusinder af V\u00e6dre, Titusinder af Oliestr\u00f8mme? Skal jeg give min f\u00f8rstef\u00f8dte for min Synd, mit Livs Frugt som Bod for min Sj\u00e6l?\"\n6:8 Det er sagt dig, o Menneske, hvad der er godt, og hvad HERREN kr\u00e6ver af dig: hvad andet end at \u00f8ve Ret, gerne vise K\u00e6rlighed og vandre ydmygt med din Gud.\n6:9 H\u00f8r, HERREN r\u00e5ber til Byen (at frygte dit Navn er Visdom): H\u00f8r, Stamme og Byens Menighed!\n6:10 Skal jeg t\u00e5le Skattene i den gudl\u00f8ses Hus og den magre, forbandede Efa,\n6:11 tilgive Gudl\u00f8sheds V\u00e6gt og Pungen med falske Lodder?\n6:12 Dens Rigm\u00e6nd er fulde af Vold, dens Borgeres Tale er L\u00f8gn, og Tungen er falsk i deres Mund.\n6:13 Derfor tog jeg til at sl\u00e5 dig, \u00f8del\u00e6gge dig for dine Synder.\n6:14 Du skal spise, men ikke m\u00e6ttes, lige tomt skal dit Indre v\u00e6re; hvad du hengemmer, skal du ej bj\u00e6rge, og hvad du bj\u00e6rger, giver jeg Sv\u00e6rdet;\n6:15 du skal s\u00e5, men ikke h\u00f8ste, perse Oliven, men ikke salve dig, perse Most, men ej drikke Vin.\n6:16 Du fulgte Omris Skikke, al Akabs Huses F\u00e6rd; I vandrede efter deres R\u00e5d, s\u00e5 jeg m\u00e5 g\u00f8re dig til \u00d8rk og Byens Borgere til Spot; Folkenes H\u00e5n skal I b\u00e6re.\n7:1 Ve mig! Det g\u00e5r mig som ved ved Frugth\u00f8st, ved Vinh\u00f8stens Eftersl\u00e6t: Ikke en Drue at spise, ej en Figen, min Sj\u00e6l har Lyst til!\n7:2 De fromme er svundet af Landet, ikke et Menneske er sanddru. De lurer alle p\u00e5 Blod og jager hverandre med Net.\n7:3 Deres H\u00e6nder er flinke til ondt, Fyrsten kr\u00e6ver, Dommeren er villig for Betaling; Stormanden n\u00e6vner, hvad han beg\u00e6rer; og derefter snor de det sammen.\n7:4 Den bedste er som en Tornebusk, den \u00e6rlige v\u00e6rre end en Tj\u00f8rneh\u00e6k. Dine V\u00e6gteres Dag, din Hjems\u00f8gelse kommer, af R\u00e6dsel rammes de nu.\n7:5 Tro ikke eders N\u00e6ste, stol ikke. p\u00e5 en Ven, vogt Mundens D\u00f8re for hende. du favner!\n7:6 Thi S\u00f8n agter Fader ringe, Datter st\u00e5r Moder imod Svigerdatter Svigermoder, en Mand har sine Husfolk til Fjender.\n7:7 Men jeg vil spejde efter HERREN, jeg bier p\u00e5 min Frelses Gud; min Gud vil h\u00f8re mig.\n7:8 Gl\u00e6d dig ej over mig, min Fjende! Thi jeg faldt, men st\u00e5r op; om end jeg sidder i M\u00f8rke, er HERREN mit Lys.\n7:9 Jeg vil b\u00e6re HERRENs Vrede - jeg synded jo mod ham - indtil han strider for mig og skaffer mig Ret; han f\u00f8rer mig ud i Lys, jeg skal skue hans Retf\u00e6rd.\n7:10 Min Fjende skal se derp\u00e5 og fyldes med Skam, han, som sp\u00f8rger mig: \"Hvor er HERREN din Gud?\". Mine \u00d8jne skal med Skadefryd se ham, n\u00e5r han trampes ned som Skarn p\u00e5 Gaden.\n7:11 En Dag skal dine Mure bygges, en Dag skal Gr\u00e6nsen vides ud,\n7:12 en Dag skal man komme til dig lige fra Assur til \u00c6gypten, lige fra \u00c6gypten til Floden, fra Hav til Hav, fra Bjerg til Bjerg.\n7:13 Men Jorden og de, som bor derp\u00e5, l\u00e6gges \u00f8de til L\u00f8n for deres V\u00e6rk.\n7:14 Vogt med din Stav dit Folk, din Ejendoms Hjord, som bor for sig selv i Skoven, i Frugthavens Midte; lad dem gr\u00e6sse i Basan og Gilead som i gamle Dage!\n7:15 Giv os Undere at skue, som da du drog ud af \u00c6gypten;\n7:16 lad Folkene se det og blues ved al deres V\u00e6lde, l\u00e6gge H\u00e5nd p\u00e5 Mund, lad \u00d8rene d\u00f8ves p\u00e5 dem!\n7:17 Lad dem slikke St\u00f8v som Slangen, som Jordens Kryb, r\u00e6dde komme frem af deres Borge til HERREN vor Gud og \u00e6ngstes og frygte for dig!\n7:18 Hvo er en Gud som du, der tilgiver Br\u00f8de, b\u00e6rer over med Synd hos din Ejendoms Rest, ej evigt gemmer p\u00e5 Vrede, men gerne er n\u00e5dig?\n7:19 Han vil atter forbarme sig over os, tr\u00e6de vor Br\u00f8de under Fod, du vil kaste alle vore Synder i Havets Dyb!\n7:20 Du vil vise Jakob Trofasthed, Abraham N\u00e5de, som du svor vore F\u00e6dre til i fordums Dage.","title":"Danish Bible: Micah","type":"page"}