{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/dan/neh.htm","path":"bib/wb/dan/neh.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/dan/neh.htm","text":"1:1 Nehemias's, Hakaljas S\u00f8ns, Beretning. I Kislev M\u00e5ned i det tyvende \u00c5r, medens jeg var i Borgen i Susan,\n1:2 kom Hanani, en af mine Br\u00f8dre, sammen med nogle M\u00e6nd fra Juda. Og da jeg udspurgte dem om J\u00f8derne, den Rest, der var undsluppet fra Fangenskabet, og om Jerusalem,\n1:3 sagde de til mig: De tiloversblevne, de, som er tilbage fra Fangenskabet der i Landet, lever i stor N\u00f8d og Forsm\u00e6delse, og Jerusalems Mur er nedrevet og Portene opbr\u00e6ndt.\n1:4 Da jeg h\u00f8rte denne Tidende, satte jeg mig hen og gr\u00e6d og s\u00f8rgede i flere Dage, og jeg fastede og bad for Himmelens Guds \u00c5syn,\n1:5 idet jeg sagde: Ak, HERRE, Himmelens Gud, du store, frygtelige Gud, som tager Vare p\u00e5 Pagten og Miskundheden mod dem, der elsker dig og holder dine Bud!\n1:6 Lad dog dit \u00d8re v\u00e6re lydh\u00f8rt og dit \u00d8je \u00e5bent, s\u00e5 du h\u00f8rer din Tjeners B\u00f8n, som jeg nu beder for dit \u00c5syn b\u00e5de Nat og Dag for dine Tjenere tsraeliterne, idet jeg bekender deres Synder, som vi ogs\u00e5 jeg og min Faders Hus har beg\u00e5et imod dig.\n1:7 S\u00e5re ilde har vi handlet imod dig, og vi har ikke holdt de Bud, Anordninger og Lovbud, du p\u00e5lagde din Tjener Moses.\n1:8 Kom det Ord i Hu, som du p\u00e5lagde din Tjener Moses: Dersom I er trol\u00f8se, vil jeg adsplitte eder blandt Folkene;\n1:9 men hvis I omvender eder til mig og holder mine Bud og handler efter dem, s\u00e5 vil jeg, om eders fordrevne end er ved Himmelens Ende, dog samle dem derfra og bringe dem til det Sted, jeg udvalgte til Bolig for mit Navn.\n1:10 De er jo dine Tjenere og dit Folk, som du udl\u00f8ste ved din store Kraft og din st\u00e6rke H\u00e5nd.\n1:11 Ak, Herre, lad dit \u00d8re v\u00e6re lydh\u00f8rt for din Tjeners og dine Tjeneres B\u00f8n, vi, som gerne vil frygte dit Navn, og lad det i Dag lykkes for din Tjener og lad ham finde N\u00e5de for denne Mands \u00c5syn! Jeg var nemlig Mundsk\u00e6nk hos Kongen.\n2:1 I Nisan M\u00e5ned i Kong Artaxerxes's tyvende Regerings\u00e5r, da jeg skulde s\u00f8rge for Vin, har jeg engang Vinen frem og rakte Kongen den. Jeg havde ikke f\u00f8r set modfalden ud, n\u00e5r jeg stod for hans Ansigt.\n2:2 Og Kongen sagde til mig: Hvorfor ser du s\u00e5 modfalden ud? Du er jo ikke syg; det kan ikke v\u00e6re andet, end at du har en Hjertesorg! Da blev jeg s\u00e5re bange,\n2:3 og jeg sagde til Kongen: \"Kongen leve evindelig! Hvor kan jeg andet end se modfalden ud, n\u00e5r den By, hvor mine F\u00e6dres Grave er, ligger \u00f8de, og dens Porte er fort\u00e6ret af Ilden?\n2:4 Kongen spurgte mig da: \"Hvad er det, du \u00f8nsker? S\u00e5 bad jeg til Himmelens Gud,\"\n2:5 og jeg sagde til Kongen: \"Hvis Kongen synes, og hvis din Tjener er dig til Behag, beder jeg om, at du vil lade mig rejse til Juda, til den By, hvor mine F\u00e6dres Grave er, og lade mig bygge den op igen!\n2:6 Da sagde Kongen til mig, medens Dronningen sad ved hans Side: \"Hvor l\u00e6nge vil den Rejse vare, og hvorn\u00e5r kan du vende tilbage? Og da Kongen s\u00e5ledes fandt for godt at lade mig rejse, opgav jeg ham en Tid.\n2:7 Og jeg sagde til Kongen: Hvis Kongen synes, s\u00e5 lad mig f\u00e5 Breve med til Statholderne hinsides Floden, s\u00e5 de lader mig drage videre, til jeg n\u00e5r Juda,\n2:8 og et Brev til Asaf, Opsynsmanden.over den kongelige Skov, at han skal give mig Tr\u00e6 til Bj\u00e6lkev\u00e6rket i Tempelborgens Porte og til Byens Mur og det Hus, jeg tager ind i! Det gav Kongen mig, eftersom min Guds gode H\u00e5nd var over mig.\n2:9 Da jeg kom til Statholderne hinsides Floden, gav jeg dem Kongens Breve; desuden havde Kongen givet mig H\u00e6rf\u00f8rere og Ryttere med p\u00e5 Rejsen.\n2:10 Men da Horoniten Sanballat og den ammonitiske Tr\u00e6l Tobija h\u00f8rte det, \u00e6rgrede de sig h\u00f8jligen over, at der var kommet en Mand for at arbejde p\u00e5 Israeliternes Bedste.\n2:11 S\u00e5 kom jeg til Jerusalem, og da jeg havde v\u00e6ret der i tre Dage,\n2:12 br\u00f8d jeg op ved Nattetide sammen med nogle f\u00e5 M\u00e6nd uden at have sagt noget Menneske, hvad min Gud havde skudt mig i Sinde at g\u00f8re for Jerusalem; og der var intet andet Dyr med end det, jeg red p\u00e5.\n2:13 Jeg red s\u00e5 om Natten ud gennem Dalporten i Retning af Dragekilden og hen til M\u00f8gporten, idet jeg unders\u00f8gte Jerusalems Mure, der var nedrevet, og Portene, der var fort\u00e6ret af Ilden;\n2:14 derp\u00e5 red jeg videre til Kildeporten og Kongedammen, men der var ikke Plads nok til, at mit Ridedyr kunde komme frem med mig.\n2:15 S\u00e5 red jeg om Natten op igennem Dalen og unders\u00f8gte Muren, forandrede Retning og red s\u00e5 ind igennem Dalporten, hvorp\u00e5 jeg vendte hjem.\n2:16 Forstanderne vidste ikke, hvor jeg var g\u00e5et hen, eller hvad jeg foretog mig; og hverken J\u00f8derne, Pr\u00e6sterne, Storm\u00e6ndene, Forstanderne eller de andre, der skulde have med Arbejdet at g\u00f8re, havde jeg endnu sagt noget.\n2:17 Men nu sagde jeg til dem: I ser den Ulykke, vi er i, hvorledes Jerusalem er \u00f8delagt og Portene opbr\u00e6ndt; kom derforog lad os opbygge Jerusalems Mur, s\u00e5 vi ikke mere skal v\u00e6re til Spot!\n2:18 Og da jeg fortalte dem, hvorledes min Guds gode H\u00e5nd havde v\u00e6ret over mig, og om de Ord, Kongen havde talt til mig, sagde de: Lad os g\u00f8re os rede og bygge! Og de tog sig sammen til det gode V\u00e6rk.\n2:19 Da Horoniten Sanballat, den ammonitiske Tr\u00e6l Tobija og Araberen Gesjem h\u00f8rte det, spottede de os og sagde h\u00e5nligt til os: Hvad er det, I der har for? S\u00e6tter I eder op mod Kongen?\n2:20 Men jeg gav dem til Svar: \"Himmelens Gud vil lade det lykkes for os, og vi, hans Tjenere, vil g\u00f8re os rede og bygge; men I har ingen Del eller Ret eller Ihukommelse i Jerusalem!\"\n3:1 Ypperstepr\u00e6sten Eljasjib og hans Br\u00f8dre Pr\u00e6sterne tog fat p\u00e5 at bygge F\u00e5reporten; de forsynede den med Bj\u00e6lkev\u00e6rk og indsatte Portfl\u00f8jene; derefter byggede de videre hen til Meat\u00e5rnet og helligede det og igen videre hen til Hanan'elt\u00e5rnet.\n3:2 Ved Siden af ham byggede M\u00e6ndene fra Jeriko, ved Siden af dem Zakkur, Imris S\u00f8n.\n3:3 Fiskeporten byggede Sena'as Efterkommere; de forsynede den med Bj\u00e6lkev\u00e6rk og indsatte Portfl\u00f8je, Kramper og Portsl\u00e5er.\n3:4 Ved Siden af dem arbejdede Meremot, en S\u00f8n af Hakkoz's S\u00f8n Uruja, med at istands\u00e6tte Muren. Ved Siden af ham arbejdede Mesjullam, en S\u00f8n af Berekja, en S\u00f8n af Mesjezab'el, ved Siden af ham Zadok, Ba'anas S\u00f8n.\n3:5 Ved Siden af ham arbejdede Folkene fra Tekoa, men de store iblandt dem b\u00f8jede ikke deres Nakke under deres Herres Arbejde.\n3:6 Jesjanaporten istandsatte Jojada, Paseas S\u00f8n, og Mesjullam, Besodejas S\u00f8n; de forsynede den med Bj\u00e6lkev\u00e6rk og indsatte Portfl\u00f8je, Kramper og Portsl\u00e5er.\n3:7 Ved Siden af dem arbejdede Gibeoniten Melatja og Meronotiten Jadon sammen med M\u00e6ndene fra Gibeon og Mizpa, der stod under Statholderen hinsides Floden.\n3:8 Ved Siden af ham arbejdede Uzziel, en S\u00f8n af Harhaja, en af Guldsmedene. Ved Siden af ham arbejdede Hananja, en af Salvehandlerne; de udbedrede Jerusalem hen til den brede Mur.\n3:9 Ved Siden af dem arbejdede \u00d8versten over den ene Halvdel af Jerusalems Omr\u00e5de, Refaja, Hurs S\u00f8n.\n3:10 Ved Siden af ham arbejdede Jedaja, Harumafs S\u00f8n, ud for sit eget Hus. Ved Siden af ham arbejdede Hattusj, Hasjabnejas S\u00f8n.\n3:11 En anden Str\u00e6kningistandsatte Malkija, Harims S\u00f8n, og Hassjub, Pahat-Moabs S\u00f8n, hen til Ovnt\u00e5rnet.\n3:12 Ved Siden af ham arbejdede \u00d8versten over den anden Halvdel af Jerusalems Omr\u00e5de, Sjallum, Hallohesj's S\u00f8n, sammen med sine D\u00f8tre.\n3:13 Dalporten istandsatte Hanun og Folkene fra Zanoa; de byggede den og indsatte Portfl\u00f8je, Kramper og Portsl\u00e5er, og desuden 1000 Alen af Muren hen til M\u00f8gporten.\n3:14 M\u00f8gporten istandsatte \u00d8versten over Bet-Kerems Omr\u00e5de, Malkija, Rekabs S\u00f8n; han byggede den og indsatte Portfl\u00f8je, Kramper og Portsl\u00e5er.\n3:15 Kildeporten istandsatte \u00d8versten over Mizpas Omr\u00e5de, Sjallun, Kol-Hozes S\u00f8n; han byggede den, forsynede den med Tag og indsatte Portfl\u00f8je, Kramper og Portsl\u00e5er; han byggede ogs\u00e5 Muren ved Dammen, fra hvilken Vandledningen f\u00f8rer til Kongens Have, og hen til Trinene, der f\u00f8rer ned fra Davidsbyen.\n3:16 Efter ham arbejdede \u00d8versten over den ene Halvdel af Bet-Zurs Omr\u00e5de, Nehemja, Azbuks S\u00f8n, hen til Pladsen ud for Davids Grave, til den udgravede Dam og til K\u00e6rnetroppernes Hus.\n3:17 Efter ham arbejdede Leviterne, f\u00f8rt af Rehum, Banis S\u00f8n. Ved Siden af ham arbejdede \u00d8versten over den ene Halvdel af Ke'ilas Omr\u00e5de, Hasjabja.\n3:18 Efter ham arbejdede deres Bysb\u00f8rn, f\u00f8rt af Binnuj, Henadads S\u00f8n, \u00d8versten over den anden Halvdel af Ke'ilas Omr\u00e5de.\n3:19 Ved Siden af ham istandsatte \u00d8versten over Mizpa, Ezer, Jesuas S\u00f8n, en anden Str\u00e6kning lige ud for Opgangen til T\u00f8jhuset i Hro'en'\n3:20 Efter ham istandsatte Baruk, Zabbajs S\u00f8n, op ad Bjerget en Str\u00e6kning fra Krogen til Indgangen til Ypperstepr\u00e6sten El-jasjibs Hus.\n3:21 Efter ham istandsatte Meremot, en S\u00f8n af Hakkoz's S\u00f8n Urija, en Str\u00e6kning fra Indgangen til Eljasjibs Hus til Gavlen.\n3:22 Efter ham arbejdede Pr\u00e6sterne, M\u00e6ndene fra Omegnen.\n3:23 Efter dem arbejdede Binjamin og Hassjub ud for deres Huse. Efter ham arbejdede Azarja, en S\u00f8n af Ma'aseja, en S\u00f8n af Ananja, ved Siden af sit Hus.\n3:24 Efter ham istandsatte Binnuj, Henadads S\u00f8n, en Str\u00e6kning fra Azarjas Hus til Krogen og til Hj\u00f8rnet.\n3:25 Efter ham arbejdede Palal, Uzajs S\u00f8n, lige ud for Krogen og det T\u00e5rn, der springer frem fra det \u00f8vre kongelige Hus ved F\u00e6ngselsg\u00e5rden. Efter ham arbejdede Pedaja, Par'osj's S\u00f8n,\n3:26 til Stedet ud for Vandporten mod \u00d8st og det fremspringende T\u00e5rn.\n3:27 Efter ham istandsatte Folkene fra Tekoa en Str\u00e6kning fra Stedet ud for det store, fremspringende T\u00e5rn til Ofels Mur. (P\u00e5 Ofel boede Tempeltr\u00e6llene).\n3:28 Over for Hesteporten arbejdede Pr\u00e6sterne, hver lige ud for sit Hus.\n3:29 Efter dem arbejdede Zadok, Immers S\u00f8n, ud for sit Hus. Efter ham arbejdede \u00d8stportens Vogter Sjemaja, Sjekanjas S\u00f8n.\n3:30 Efter ham istandsatte Hananja, Sjelemjas S\u00f8n, og Hanun, Zalafs sjette S\u00f8n, en Str\u00e6kning. Efter ham arbejdede Mesjullam, Berekjas S\u00f8n, ud for sit Kammer.\n3:31 Efter ham arbejdede Malkija, en af Guldsmedene, hen til Tempeltr\u00e6llenes Hus. Og Kr\u00e6mmeme istandsatte Stykket ud for Mifkadporten og hen til Tagbygningen ved Hj\u00f8rnet.\n3:32 Og mellem Tagbygningen ved Hj\u00f8rnet og F\u00e5reporten arbejdede Guldsmedene og Kr\u00e6mmerne.\n4:1 Men da Sanballat h\u00f8rte, at vi byggede p\u00e5 Muren, blev han vred og harmfuld; og han spottede J\u00f8derne\n4:2 og sagde i P\u00e5h\u00f8r af sine Br\u00f8dre og Samarias Krigsfolk: \"Hvad er det, disse usle J\u00f8der har for? Vil de overlade Gud det? Vil de ofre? Kan de g\u00f8re det f\u00e6rdigt endnu i Dag? Kan de kalde Stenene i disse Grusdynger til Live, n\u00e5r de er forbr\u00e6ndt?\"\n4:3 Og Ammoniten Tobija, der stod ved siden af ham, sagde: \"Lad dem bygge, s\u00e5 meget de vil; en R\u00e6v kan rive deres Stenmur ned, blot den springer derop!\"\n4:4 H\u00f8r, vor Gud, hvorledes vi er blevet h\u00e5net! Lad deres Spot falde tilbage p\u00e5 deres eget Hoved, og lad dem blive h\u00e5net som Fanger i et Fremmed Land!\n4:5 Skjul ikke deres Br\u00f8de og lad ikke deres Synd blive udslettet for dit \u00c5syn, thi med deres Ord kr\u00e6nkede de dem, der byggede!\n4:6 Men vi byggede p\u00e5 Muren, og hele Muren blev bygget f\u00e6rdig i halv H\u00f8jde, og Folket arbejdede med god Vilje.\n4:7 Da nu Sanballat og Tobija og Araberne, Ammoniterne og Asdoditerne b\u00f8rte, at det skred fremad med Istands\u00e6ttelsen af Jerusalems Mure, og at Hullerne i Muren begyndte at lukkes, blev de meget vrede,\n4:8 og de sammensvor sig alle om at drage hen og angribe Jerusalem og fremkalde Forvirring der.\n4:9 Da bad vi til vor Gud og satte Vagt b\u00e5de Dag og Naf for at v\u00e6rne os imod dem.\n4:10 Men J\u00f8derne sagde: Lastdragernes Kr\u00e6fter svigter, og Grusdyngerne er for store; vi kan ikke bygge p\u00e5 Muren!\n4:11 Og vore Fjender sagde: De m\u00e5 ikke m\u00e6rke noget, f\u00f8r vi st\u00e5r midt iblandt dem og hugger dem ned og s\u00e5ledes f\u00e5r Arbejdet til at g\u00e5 i St\u00e5!\n4:12 Da nu de J\u00f8der, der boede dem n\u00e6rmest, Gang p\u00e5 Gang kom og lod os vide, at de rykkede op imod os fra alle Steder, hvor de boede,\n4:13 og da Folkene kun turde stille sig op p\u00e5 Steder, der l\u00e5 lavere end Pladsen bag Muren, i K\u00e6lderrum, s\u00e5 opstillede jeg Folket Sl\u00e6gt for Sl\u00e6gt, v\u00e6bnet med Sv\u00e6rd, Spyd og Buer;\n4:14 og da jeg s\u00e5 det, tr\u00e5dte jeg frem og sagde til Storm\u00e6ndene og Forstanderne og det \u00f8vrige Folk: Frygt ikke for dem! Kom den store, frygtelige Gud i Hu og k\u00e6mp for eders Br\u00f8dre, S\u00f8nner og D\u00f8tre, eders Hustruer og Huse!\n4:15 Men da vore Fjender h\u00f8rte, at vi havde f\u00e5et det at vide, og at Gud gjorde deres R\u00e5d til intet, vendte vi alle tilbage til Muren, hver til sit Arbejde.\n4:16 Men fra den Tid af arbejdede kun den ene Halvdel af mine Folk, medens den anden Halvdel stod v\u00e6bnet med Spyd, Skjolde, Buer og Brynjer; og \u00d8versterne stod bag ved alle de J\u00f8der,\n4:17 der byggede p\u00e5 Muren. Ogs\u00e5 Lastdragerne var v\u00e6bnet; med den ene H\u00e5nd arbejdede de, og med den anden.holdt de Spydet;\n4:18 og de, der byggede, havde under Arbejdet hver sit Sv\u00e6rd bundet til L\u00e6nden. Ved Siden af mig stod Hornbl\u00e6seren;\n4:19 og jeg sagde til de store og Forstanderne og det \u00f8vrige Folk: \"Arbejdet er stort og omfattende, og vi er spredt p\u00e5 Muren langt fra hverandre;\n4:20 hvor l nu h\u00f8rer Hornet gjalde, skal l samles om os; vor Gud vil stride for os!\n4:21 S\u00e5ledes udf\u00f8rte vi Arbejdet, idet Halvdelen af os holdt Spydene rede fra Morgengry til Stjernernes Opgang.\n4:22 Samtidig sagde jeg ogs\u00e5 til Folket: Enhver skal sammen med sin Dreng overnatte i Jerusalem, for at vi kan have dem til Vagt om Natten og til Arbejde om Dagen!\"\n4:23 Og hverken jeg eller mine Br\u00f8dre eller mine Folk eller Vagten, der fulgte mig, aff\u00f8rte os vore Kl\u00e6der, og enhver, der blev sendt efter Vand, havde Spydet med.\n5:1 Der l\u00f8d nu h\u00f8jr\u00f8stede Klager fra Folket og deres Kvinder mod deres Br\u00f8dre, J\u00f8derne.\n5:2 Nogle sagde: \"Vore S\u00f8nner og D\u00f8tre m\u00e5 vi give i Pant for at f\u00e5 Korn til Livets Ophold!\"\n5:3 Andre sagde: \"Vore Marker, Ving\u00e5rde og Huse m\u00e5 vi give i Pant for at f\u00e5 Korn under Hungersn\u00f8den!\"\n5:4 Atter andre sagde: \"Vi har m\u00e5ttet l\u00e5ne p\u00e5 vore Marker og Ving\u00e5rde for at kunne udrede de kongelige Skatter!\n5:5 Og vore Legemer er dog lige s\u00e5 gode som vore Br\u00f8dres og vore S\u00f8nner lige s\u00e5 gode som deres; men vi er n\u00f8dt til at give vore S\u00f8nner og D\u00f8tre hen til at blive Tr\u00e6lle, ja, nogle af vore D\u00f8tre er det allerede, og det stod ikke i vor Magt at hindre det, effersom vore Marker og Ving\u00e5rde tilh\u00f8rer andre!\"\n5:6 Da jeg h\u00f8rte deres Klager og disse deres Ord, blussede Vreden heftigt op i mig;\n5:7 og efter at have t\u00e6nkt over Sagen gik jeg i Rette med de store og Forstanderne og sagde til dem: I driver jo \u00c5ger over for eders N\u00e6ste! S\u00e5 kaldte jeg en stor Folkeforsamling sammen imod dem\n5:8 og sagde til dem: S\u00e5 vidt vi var i Stand dertil, har vi frik\u00f8bt vore j\u00f8diske Br\u00f8dre, der m\u00e5tte s\u00e6lge sig til Hedningerne; og I s\u00e6lger eders Br\u00f8dre, s\u00e5 de m\u00e5 s\u00e6lge sig til os! Da tav de og fandt intet at svare.\n5:9 Men jeg fortsatte: Det er ikke ret af eder at handle s\u00e5ledes! Skulde I ikke vandre i Frygt for vor Gud af Hensyn til Hedningerne, vore Fjenders Spot?\n5:10 Ogs\u00e5 jeg og mine Br\u00f8dre og mine Folk har l\u00e5nt dem Penge og Korn; men lad os nu eftergive dem, hvad de skylder!\n5:11 Giv dem straks dere Marker, Ving\u00e5rde, Oliventr\u00e6er og Huse tilbage og eftergiv dem Pengene, Kornet, Moslen og Olien, som I har l\u00e5nt dem!\n5:12 Da svarede de: Ja, vi vil give det tilbage og ikke afkr\u00e6ve dem noget; som du siger, vil vi g\u00f8re! Jeg lod da Pr\u00e6sterne kalde og lod dem sv\u00e6rge p\u00e5, at de vilde handle s\u00e5ledes.\n5:13 Og jeg rystede min Brystfold og sagde: Enhver, der ikke holder dette Ord, vil Gud s\u00e5ledes ryste ud af hans Hus og Ejendom; ja, s\u00e5ledes skal han blive udrystet og t\u00f8mt! Da sagde hele Forsamlingen: Amen! Og de lovpriste HERREN; og Folket handlede efter sit L\u00f8fte.\n5:14 Desuden skal det n\u00e6vnes, at fra den Dag Kong Artaxerxes b\u00f8d mig v\u00e6re deres Statholder i Judas Land, fra Kong Artaxerxes's tyvende til hans to og tredivte Regeriogs\u00e5r, hele tolv \u00c5r, spiste hverken jeg eller mine Br\u00f8dre det Br\u00f8d, der tilkom Statholderen,\n5:15 medens mine Forg\u00e6ngere, de tidligere Statholdere, lagde Tynge p\u00e5 Folket og for Br\u00f8d og Vin daglig afkr\u00e6vede dem fyrretyve Sekel S\u00f8lv, ligesom ogs\u00e5 deres Tjenere optr\u00e5dte som Folkets Herrer. Det undlod jeg at g\u00f8re af Frygt for Gud.\n5:16 Og desuden tog jeg selv fat ved Arbejdet p\u00e5 denne Mur, sk\u00f8nt vi ingen Mark havde k\u00f8bt, og alle mine Folk var samlet der ved Arbejdet.\n5:17 Og J\u00f8derne, b\u00e5de Forstanderne, 150 Mand, og de, der kom til os fra de omboende Hedningefolk, spiste ved mit Bord;\n5:18 og hvad der daglig lavedes til, et Stykke Hornkv\u00e6g, seks uds\u00f8gte F\u00e5r og Fjerkr\u00e6, afholdt jeg Udgifferne til; dertil kom hver tiende Dag en Masse Vin af alle Sorter. Men alligevel kr\u00e6vede jeg ikke det Br\u00f8d, der tilkom Statholderen, fordi Arbejdet tyngede h\u00e5rdt p\u00e5 Folket.\n5:19 Kom i Hu alt, hvad jeg har gjort for dette Folk, og regn mig det til gode, min Gud!\n6:1 Da det nu kom Sanballat, Araberen Gesjem og vore andre Fjender for \u00d8re, at jeg havde bygget Muren, og at der ikke var flere Huller i den - dog havde jeg p\u00e5 den Tid ikke sat Fl\u00f8je i Portene -\n6:2 sendte Sanballat og Gesjem Bud og opfordrede mig til en Sammenkomst i Kefirim i Onodalen. Men de havde ondt i Sinde imod mig.\n6:3 Derfor sendte jeg Bud til dem og lod sige: \"Jeg har et stort Arbejde for og kan derfor ikke komme derned; hvorfor skulde Arbejdet standse? Og det vilde ske, hvis jeg lod det ligge for at komme ned til eder.\n6:4 Fire Gange sendte de mig samme Bud, og hver Gang gav jeg dem samme Svar.\n6:5 Da sendte Sanballat for femte Gang sin Tjener til mig med samme Bud, og han havde et \u00e5bent Brev med,\n6:6 i hvilket der stod: Det hedder sig blandt Folkene, og Gasjmut bekr\u00e6fter det, at du og J\u00f8derne p\u00f8nser p\u00e5 Opr\u00f8r; derfor er det, du bygger Muren, og at du vil v\u00e6re deres Konge.\n6:7 Og du skal endog have f\u00e5et Profeter til i Jerusalem at udr\u00e5be dig til Konge i Juda. Dette Rygte vil nu komme Kongen for \u00d8re; kom derfor og lad os tales ved!\n6:8 Men jeg sendte ham det Bud: Slige Ting, som du omtaler, er slet ikke sket; det er dit eget P\u00e5fund!\n6:9 Thi de havde alle til Hensigt at indjage os Skr\u00e6k, idet de t\u00e6nkte, at vi skulde lade H\u00e6nderne synke, s\u00e5 Arbejdet ikke blev til noget. Men styrk du nu mine H\u00e6nder!\n6:10 Og da jeg gik ind i Sjemajas, Mehetab'els S\u00f8n Delajas S\u00f8ns, Hus, som ved den Tid m\u00e5tte holde sig inde, sagde han: Lad os tales ved i Guds Hus, i Helligdommens Indre, og st\u00e6nge D\u00f8rene, thi der kommer nogle Folk, som vil dr\u00e6be dig; de kommer i Nat for at dr\u00e6be dig!\"\n6:11 Men jeg svarede: Skulde en Mand som jeg flygte? Og hvorledes skulde en Mand som jeg kunne betr\u00e6de Helligdommen og blive i Live? Jeg g\u00e5r ikke derind!\n6:12 Thi jeg sk\u00f8nnede, at det ikke var Gud, som havde sendt ham, men at han var kommet med det Udsagn om mig, fordi Tobija og Sanballat havde lejet ham dertil,\n6:13 for at jeg skulde blive bange og forsynde mig ved slig Adf\u00e6rd og de f\u00e5 Anledning til ilde Omtale, s\u00e5 de kunde bagvaske mig.\n6:14 Kom Tobija og Sanballat i Hu, min Gud, efter deres Gerninger, ligeledes Profetinden Noadja og de andre Profeter, der vilde g\u00f8re mig bange!\n6:15 S\u00e5ledes blev Muren f\u00e6rdig den fem og tyvende Dag i Elul M\u00e5ned efter to og halvtredsindstyve Dages Forl\u00f8b.\n6:16 Og da alle vore Fjender h\u00f8rte det, blev alle Hedningerne rundt om os bange og s\u00e5re nedsl\u00e5ede, idet de sk\u00f8nnede, at dette V\u00e6rk var udf\u00f8rt med vor Guds Hj\u00e6lp.\n6:17 Men der gik ogs\u00e5 i de Dage en M\u00e6ngde Breve frem og tilbage mellem Tobija og de store i Juda;\n6:18 thi mange i Juda stod i Edsforbund med ham, da han var Svigers\u00f8n af Sjekanja, Aras S\u00f8n, og hans S\u00f8n Johanan var gift med en Datter af Mesjullam, Berekjas S\u00f8n.\n6:19 Ogs\u00e5 plejede de b\u00e5de at tale godt om ham til mig og at forebringe ham mine Ord; Tobija sendte ogs\u00e5 Breve for at g\u00f8re mig bange.\n7:1 Da Muren var bygget, lod jeg Portfl\u00f8jene inds\u00e6tte, og D\u00f8rvogterne, Sangerne og Leviterne blev ansat.\n7:2 Overbefalingen over Jerusalem gav jeg min Broder Hanani og Borg\u00f8versten Hananja; thi han var en p\u00e5lidelig Mand og frygtede Gud som f\u00e5;\n7:3 og jeg sagde til dem: \"Jerusalems Porte m\u00e5 ikke \u00e5bnes, f\u00f8r Solen st\u00e5r h\u00f8jt p\u00e5 Himmelen; og medens den endnu st\u00e5r der, skal man lukke og st\u00e6nge Portene og s\u00e6tte Jerusalems Indbyggere p\u00e5 Vagt, hver p\u00e5 sin Post, hver ud for sit Hus!\"\n7:4 Men Byen var udstrakt og stor og dens Indbygere f\u00e5, og Husene var endnu ikke opbygget.\n7:5 Da sk\u00f8d min Gud mig i Sinde at samle de store, Forstanderne og Folket for at indf\u00f8re dem i Sl\u00e6gtsfortegnelser. Og da fandt jeg Sl\u00e6gtebogen over dem, der f\u00f8rst var draget op, og i den fandt jeg skrevet:\n7:6 F\u00f8lgende er de Folk fra vor Landsdel, der drog op fra Land flygtigheden og Fangenskabet. Kong Nebukadnezar af Babel havde f\u00f8rt dem bort, men nu vendte de til bage til Jerusalem og Juda, hver til sin By;\n7:7 de kom sammen med Zerubbabel, Jesua, Nehemja, Azarja, Ra'amja, Nahamani, Mordokaj, Bilsjan, Misperet, Bigvaj, Nehum og Ba'ana. Tallet p\u00e5 M\u00e6ndene i Israels Folk var:\n7:8 Par'osj's Efterkommere 2172,\n7:9 Sjefatjas Efterkommere 372,\n7:10 Aras Efterkommere 652,\n7:11 Pahat-Moabs Efterkommere, Jesuas og Joabs Efterkommere, 2818,\n7:12 Elams Efterkommere 1254,\n7:13 Zattus Efterkommere 845,\n7:14 Zakkajs Efterkommere 760,\n7:15 Binnujs Efterkommere 648,\n7:16 Bebajs Efterkommere 628,\n7:17 Azgads Efterkommere 2322,\n7:18 Adonikams Efterkommere 667,\n7:19 Bigvajs Efterkommere 2067,\n7:20 Adins Efterkommere 655,\n7:21 Aters Efterkommere gennem Hizkija 98,\n7:22 Hasjums Efterkommere 328,\n7:23 Bezajs Efterkommere 324,\n7:24 Harifs Efterkommere 112,\n7:25 Gibeons Efterkommere 95,\n7:26 M\u00e6ndene fra Betlehem og Netofa 188,\n7:27 M\u00e6ndene fra Anatot 128,\n7:28 M\u00e6ndene fra Bet-Azmavet 42,\n7:29 M\u00e6ndene fra Hirjat-Jearim, Kefra og Be'erot 743;\n7:30 M\u00e6ndene fra Rama og Geba 621,\n7:31 M\u00e6ndene fra Mikmas 122,\n7:32 M\u00e6ndene fra Betel og Aj 123,\n7:33 M\u00e6ndene fra det andet Nebo 52,\n7:34 det andet Elams Efterkommere 1254,\n7:35 Harims Efterkommere 320,\n7:36 Jerikos Efterkommere 345,\n7:37 Lods, Hadids og Onos Efterkommere 721,\n7:38 Sena'as Efterkommere 3930.\n7:39 Pr\u00e6sterne var: Jedajas Efterkommere af Jesuas Hus 973,\n7:40 Immers Efterkommere 1052,\n7:41 Pasjhurs Efterkommere 1247,\n7:42 Harims Efterkommere 1017.\n7:43 Leviterne var: Jesuas og Kadmiels Efterkommere af Hodavjas Efterkommere 74.\n7:44 Tempelsangerne var: Asafs Efterkommere 148.\n7:45 D\u00f8rvogterne var: Sjallums, Aters, Talmons, Akkubs, Hatitas og Sjobajs Efterkommere 138.\n7:46 Tempeltr\u00e6llene var: Zihas, Hasufas, Tabbaots,\n7:47 Keros's, Si'as, Padons,\n7:48 Lebanas, Hagabas, Salmajs,\n7:49 Hanans, Giddels, Gahars,\n7:50 Reajas, Rezins, Nekodas,\n7:51 Gazzams, Uzzas, Paseas,\n7:52 Besajs, Me'uniternes, Nefusiternes,\n7:53 Bakbuks, Hakufas, Harhurs,\n7:54 Bazluts, Mehidas, Harsjas,\n7:55 Barkos's, Siseras, Temas,\n7:56 Nezias og Hatifas Efterkommere.\n7:57 Efterkommerne af Salomos Tr\u00e6lle var: Sotajs, Soferets, Peridas,\n7:58 Ja'alas, Darkons, Giddels,\n7:59 Sjefatjas, Hattils, Pokeret-Hazzebajims og Amons Efterkommere.\n7:60 Alle Tempeltr\u00e6lle og Efferkommerne af Salomos Tr\u00e6lle var tilsammen 392.\n7:61 F\u00f8lgende, som drog op fra Tel-Mela, Tel-Harsja, Kerub-Addon og Immer, kunde ikke opgive, hvorvidt deres F\u00e6drenehuse og Sl\u00e6gt h\u00f8rte til Israeliterne:\n7:62 Delajas, Tobijas og Nekodas Efterkommere 642.\n7:63 Og f\u00f8lgende Pr\u00e6ster: Habajas, Hakoz's og Barzillajs Efterkommere; denne sidste havde \u00e6gtet en af Gileaditen Barzillajs D\u00f8tre og var blevet opkaldt efter dem.\n7:64 De ledte efter deres Sl\u00e6gteb\u00f8ger, men kunde ikke finde dem; derfor blev de som urene udelukket fra Pr\u00e6stestanden.\n7:65 Statholderen forb\u00f8d dem at spise af det h\u00f8jhellige, indtil der fremstod en Pr\u00e6st med Urim og Tummim.\n7:66 Hele Menigheden udgjorde 42360\n7:67 foruden deres Tr\u00e6lle og Tr\u00e6lkvinder, som udgjorde 7337, hvor til kom 245 Sangere og Sangerinder.\n7:68 Deres Heste udgjorde 736, deres Mulddyr 245,\n7:69 deres Kameler 435 og deres \u00c6sler 6720.\n7:70 En Del af F\u00e6drenehusenes Overhoveder ydede Tilskud til Byggearbejdet. Statholderen gav til Byggesummen 1000 Drakmer Guld, 50 Sk\u00e5le og 30 Pr\u00e6stekjortler.\n7:71 Af F\u00e6drenehusenes Overhoveder gav nogle til Byggesummen 20.000 Drakmer Guld og 2.200 Miner S\u00f8lv.\n7:72 Og hvad det \u00f8vrige Folk gav, l\u00f8b op til 20.000 Drakmer Guld, 2.000 Miner S\u00f8lv og 67 Pr\u00e6stekjortler.\n7:73 Derp\u00e5 bosatte Pr\u00e6sterne, Leviterne og en Del af Folket sig i Jerusalem og dets Omr\u00e5de, men Sangerne, D\u00f8rvogterne og hele det \u00f8vrige Israel i deres Byer.\n8:1 Da den syvende M\u00e5ned indtraf - Israeliterne boede nu i deres Byer - samledes hele Folket fuldtalligt p\u00e5 den \u00e5bne Plads foran Vandporten og bad Ezra den Skriftl\u00e6rde om at hente Bogen med Mose Lov, som HERREN havde p\u00e5lagt Israel.\n8:2 S\u00e5 hentede Pr\u00e6sten Ezra Loven og fremlagde den for forsamlingen, M\u00e6nd, Kvinder og alle, der havde Forstand til at h\u00f8re; det var den f\u00f8rste Dag i den syvende M\u00e5ned;\n8:3 og vendt mod den \u00e5bne Plads foran Vandporten l\u00e6ste han den op fra Daggry til Middag for M\u00e6ndene, Kvinderne og dem, der kunde fatte del, og alt Folket lyttede til Lovbogens Ord.\n8:4 Ezra den Skriftl\u00e6rde stod p\u00e5 en Forh\u00f8jning af Tr\u00e6, som var lavet i den Anledning, og ved Siden af ham stod til h\u00f8jre Mattitja, Sjema, Anaja, Urija, Hilkija og Ma'aseja, til venstre Pedaja, Misjael, Malkija, Hasjum, Hasjbaddana, Zekarja og Mesjullam.\n8:5 Og Ezra \u00e5bnede Bogen i hele Folkets P\u00e5syn, thi han stod h\u00f8jere end Folket, og da han \u00e5bnede den, rejste hele Folket sig op.\n8:6 Derp\u00e5 lovpriste Ezra HERREN, den store Gud, og hele Folket svarede med oprakte H\u00e6nder: Amen, Amen! Og de b\u00f8jede sig og kastede sig med Ansigtet til Jorden for HERREN.\n8:7 Og Leviterne Jesua, Bani, Sjerebja, Jamin, Akkub, Sjabbetaj, Hodija, Ma'aseja, Kelita, Azarja, Jozabad, Hanan og Pelaja udlagde Loven for Folket, medens Folket blev p\u00e5 sin Plads,\n8:8 og de opl\u00e6ste Stykke for Stykke af Bogen med Guds Lov og udlagde det, s\u00e5 man kunde fatte det.\n8:9 Derp\u00e5 sagde Nehemias, det er Statholderen, og Pr\u00e6sten Ezra den Skriftl\u00e6rde og Leviterne, der underviste Folket, til alt Folket: Denne Dag er helliget HERREN eders Gud! S\u00f8rg ikke og gr\u00e6d ikke! Thi hele Folket gr\u00e6d, da de h\u00f8rte Lovens Ord.\n8:10 Og han sagde til dem: G\u00e5 hen og spis fede Spiser og drik s\u00f8de brikke og send noget til dem, der intet har, thi denne Dag er helliget vor Herre; v\u00e6r ikke nedsl\u00e5ede, thi HERRENs Gl\u00e6de er eders Styrke!\n8:11 Og Leviterne tyssede p\u00e5 alt Folket og sagde: V\u00e6r stille, thi denne Dag er hellig, v\u00e6r ikke nedsl\u00e5ede!\n8:12 Da gik alt Folket hen og spiste og drak og sendte Gaver, og de fejrede en stor Gl\u00e6desfest; thi de fattede Ordene, man havde kundgjort dem.\n8:13 N\u00e6ste Dag samledes Overhovederne for alt Folkets F\u00e6drenehuse og Pr\u00e6sterne og Leviterne hos Ezra den Skriftl\u00e6rde for at m\u00e6rke sig Lovens Ord,\n8:14 og i Loven som HERREN havde p\u00e5budt ved Moses, fandt de skrevet, at Israeliterne p\u00e5 H\u00f8jtiden i den syvende M\u00e5ned skulde bo i L\u00f8vhytter,\n8:15 og at man i alle deres Byer og i Jerusalem skulde udr\u00e5be og kundg\u00f8re f\u00f8lgende Budskab: G\u00e5 ud i Bjergene og hent Grene af \u00e6dle og vilde Oliventr\u00e6er, Myrter, Palmer og andre L\u00f8vtr\u00e6er for at bygge L\u00f8vhytter som foreskrevet!\n8:16 S\u00e5 gik Folket ud og hentede det og byggede sig L\u00f8vhytter p\u00e5 deres Tage og i deres Forg\u00e5rde og i Guds Hus's Forg\u00e5rde og p\u00e5 de \u00e5bne Pladser ved Vandporten og Efraimsporfen.\n8:17 Og hele Forsamlingen, der var vendt tilbage fra Fangenskabet, byggede L\u00f8vbytter og boede i dem. Thi fra Josuas, Nuns S\u00f8ns, Dage og lige til den Dag havde Israeliterne ikke gjort det, og der herskede s\u00e5re stor Gl\u00e6de.\n8:18 Og han l\u00e6ste op af Bogen med Guds Lov Dag for Dag fra den f\u00f8rste til den sidste; og de fejrede H\u00f8jtiden i syv Dage, og p\u00e5 den ottende holdtes der festlig Samling p\u00e5 foreskreven M\u00e5de.\n9:1 Men p\u00e5 den fire og tyvende Dag i samme M\u00e5ned samledes Israeliterne under Faste og i S\u00f8rgedragt med Jord p\u00e5 Hovedet;\n9:2 og de, der var af Israels Sl\u00e6gt, skilte sig ud fra alle fremmede og tr\u00e5dte frem og bekendte deres Synder og deres F\u00e6dres Misgerninger.\n9:3 S\u00e5 rejste de sig p\u00e5 deres Plads, og der blev l\u00e6st op af Bogen med HERREN deres Guds Lov i en Fjerdedel af Dagen, og i en anden Fjerdedel bekendte de deres Synder og tilbad HERREN deres Gud.\n9:4 Og Jesua, Bani, Kadmiel, Sjebanja, Bunni, Sjerebja, Bani og Kenani tr\u00e5dte op p\u00e5 Leviternes Forh\u00f8jning og r\u00e5bte med h\u00f8j R\u00f8st til HERREN deres Gud;\n9:5 og Leviterne Jesua, Kadmiel, Bani, Hasjabneja, Sjerebja, Hodija, Sjebanja og Petaja sagde: \"St\u00e5 op og lov HERREN eders Gud fra Evighed til Evighed!\" Da lovede de hans herlige Navn, som er oph\u00f8jet over al Lov og Pris.\n9:6 Derp\u00e5 sagde Ezra: \"Du, HERRE, er den eneste; du har skabt Himmelen, Himlenes Himle med al deres H\u00e6r, Jorden med alt, hvad der er p\u00e5 den, Havene med alt, hvad der er i dem; du giver dem alle Liv, og Himmelens H\u00e6r tilbeder dig.\n9:7 Du er Gud HERREN, der udvalgte Abram og f\u00f8rte ham bort fra Ur-Kasdim og gav ham Navnet Abraham;\n9:8 og du fandt hans Hjerte fast i Troen for dit \u00c5syn og sluttede Pagt med ham om at give hans Afkom Kana'an\u00e6ernes, Hetiternes, Amoriternes, Perizziternes, Jebusiternes og Girgasjiternes Land; og du holdt dit Ord; thi du er retf\u00e6rdig.\n9:9 Og da du s\u00e5 vore F\u00e6dres N\u00f8d i \u00c6gypten og h\u00f8rte deres R\u00e5b ved det r\u00f8de Hav,\n9:10 udf\u00f8rte du Tegn og Undere p\u00e5 Farao og alle hans Tjenere og alt Folket i hans Land, fordi du vidste, at de havde handlet overmodigt med dem. Og s\u00e5ledes skabte du dig et Navn, som du har den Dag i Dag.\n9:11 Du kl\u00f8vede Havet for deres \u00d8jne, s\u00e5 de vandrede midt igennem Havet p\u00e5 t\u00f8r Bund, og dem, der forfulgte dem, styrtede du i Dybet som Sten i v\u00e6ldige Vande.\n9:12 I en Skyst\u00f8tte f\u00f8rte du dem om Dagen og i en Ildst\u00f8tte om Natten, s\u00e5 den lyste for dem p\u00e5 Vejen, de skulde vandre.\n9:13 Du steg ned p\u00e5 Sinaj Bjerg, du talede med dem fra Himmelen og gav dem retf\u00e6rdige Lovbud og tilforladelige Love, gode Anordninger og Bud.\n9:14 Du kundgjorde dem din hellige Sabbat og p\u00e5lagde dem Bud, Anordninger og Love ved din Tjener Moses.\n9:15 Du gav dem Br\u00f8d fra Himmelen til at stille deres Sult og lod Vand springe ud af Klippen til at slukke deres T\u00f8rst. Og du b\u00f8d dem drage hen og tage det Land i Besiddelse, som du med l\u00f8ftet H\u00e5nd havde lovet dem.\n9:16 Men vore F\u00e6dre blev overmodige og halsstarrige og h\u00f8rte ikke p\u00e5 dine Bud;\n9:17 de v\u00e6grede sig ved at lyde og ihukom ikke dine Undergerninger, som du havde gjort iblandt dem; de blev halsstarrige og satte sig i Hovedet at vende tilbage til Tr\u00e6ldommen i \u00c6gypten. Men du er Forladelsens Gud, n\u00e5dig og barmhjertig, langmodig og rig p\u00e5 Miskundhed, og du svigtede dem ikke.\n9:18 Selv da de lavede sig et st\u00f8bt Billede af en Kalv og sagde: Der er din Gud, som f\u00f8rte dig ud af \u00c6gypten! og gjorde sig skyldige i svare Gudsbespottelser,\n9:19 svigtede du dem i din store Barmhjertighed ikke i \u00d8rkenen; Skyst\u00f8tten veg ikke fra dem om Dagen, men ledede dem p\u00e5 Vejen, ej heller Ildst\u00f8tten om Natten, men lyste for dem p\u00e5 Vejen, de skulde vandre.\n9:20 Du gav dem din gode \u00c5nd for at give dem Indsigt og forholdt ikke deres Mund din Manna, og du gav dem Vand til at slukke deres T\u00f8rst.\n9:21 I fyrretyve \u00c5r s\u00f8rgede du for dem i \u00d8rkenen, s\u00e5 de ingen N\u00f8d led; deres Kl\u00e6der sledes ikke op, og deres F\u00f8dder hovnede ikke.\n9:22 Du gav dem Riger og Folkeslag; som du uddelte Stykke for Stykke. De tog Kong Sihon af Hesjbons Land og Kong Og af Basans Land i Besiddelse.\n9:23 Du gjorde deres B\u00f8rn talrige som Himmelens Stjerner og f\u00f8rte dem ind i det Land, du havde lovet deres F\u00e6dre, at de skulde komme ind i og tage i Besiddelse;\n9:24 og B\u00f8rnene kom og tog Landet i Besiddelse, og du underlagde dem Landets indbyggere, Kana'an\u00e6erne, og gav dem i deres H\u00e5nd, b\u00e5de deres Konger og Folkene i Landet, s\u00e5 de kunde handle med dem, som de fandt for godt.\n9:25 De indtog bef\u00e6stede Byer og frugtbart Land, og Huse, fulde af alle Slags Goder, tog de i Besiddelse og udhugne Cisterner, Ving\u00e5rde, Oliventr\u00e6er og Frugttr\u00e6er i M\u00e6ngde; og de spiste sig m\u00e6tte og blev fede og gjorde sig til gode med dine store Rigdomme.\n9:26 Men de var genstridige og satte sig op imod dig; de kastede din Lov bag deres Ryg, dr\u00e6bte dine Profeter, som talte dem alvorligt til for at lede dem tilbage til dig, og gjorde sig skyldige i svare Gudsbespottelser.\n9:27 Da gav du dem i deres Fjenders H\u00e5nd, og de bragte Tr\u00e6ngsel over dem. Men n\u00e5r de da i deres Tr\u00e6ngsel r\u00e5bte til dig, h\u00f8rte du dem i Himmelen og sendte dem i din store Barmhjertighed Befriere, som friede dem af deres Fjenders H\u00e5nd.\n9:28 Men n\u00e5r de fik Ro, handlede de atter ilde for dit \u00c5syn. Da overlod du dem i deres Fjenders H\u00e5nd, og de undertvang dem. Men n\u00e5r de atter r\u00e5bte til dig, h\u00f8rte du dem i Himmelen og udfriede dem i din Barmhjertighed Gang p\u00e5 Gang.\n9:29 Du talede dem alvorligt til for at lede dem tilbage til din Lov, men de var overmodige og vilde ikke h\u00f8re p\u00e5 dine Bud, og de syndede mod dine Lovbud, som dog holder det Menneske i Live, der g\u00f8r efter dem; de vendte i Genstridighed Ryggen til og var halsstarrige og vilde ikke lyde.\n9:30 I mange \u00c5r var du langmodig imod dem og talede dem alvorligt til ved din \u00c5nd gennem dine Profeter; men da de ikke vilde h\u00f8re, gav du dem til Pris for Hedningefolkene.\n9:31 Dog har du i din store Barmhjertighed ikke helt tilintetgjort dem eller forladt dem, thi du er en n\u00e5dig og barmhjertig Gud!\n9:32 Og nu, vor Gud, du store, v\u00e6ldige, frygtelige Gud, som holder fast ved Pagten og Miskundheden! Lad ikke alle de Lidelser, der har ramt os, vore Konger, \u00d8verster, Pr\u00e6ster, Profeter, vore F\u00e6dre og hele dit Folk fra Assyrerkongernes Dage indtil i Dag, synes ringe for dine \u00d8jne!\n9:33 I alt, hvad der er kommet over os, st\u00e5r du retf\u00e6rdig, thi du har vist dig trofast, men vi var ugudelige.\n9:34 Vore Konger, \u00d8verster og Pr\u00e6ster og vore F\u00e6dre handlede ikke efter din Lov og lyttede ikke til dine Bud og de Vidnesbyrd, du lod dem blive til Del.\n9:35 Da de var i Besiddelse af deres Rige og de store Rigdomme, du gav dem, og af det vidtstrakte, frugtbare Land, du oplod for dem, tjente de dig ikke, og de omvendte sig ikke fra deres onde Gerninger.\n9:36 Se, derfor er vi nu Tr\u00e6lle; i det Land, du gav vore F\u00e6dre, for at de skulde nyde dets Frugter og Rigdom, er vi Tr\u00e6lle;\n9:37 dets rige Afgr\u00f8de tilfalder de Konger, du for vore Synders Skyld har \u00f8vet Magten over os, og de g\u00f8r, hvad de lyster, med vore Kroppe og vort Kv\u00e6g. Vi er i stor N\u00f8d!\"\n9:38 I Henhold til alt dette indg\u00e5r vi med Navns Underskrift en urokkelig Pagt, og den beseglede Skrivelse er underskrevet af vore \u00d8verster, Leviter og Pr\u00e6ster.\n10:1 Den beseglede Skrivelse er underskrevet af: Statholderen Nehemias, Hakaljas S\u00f8n, og Zidkija,\n10:2 Seraja, Azarja, Jirmeja,\n10:3 Pasjhur, Amarja, Malkija,\n10:4 Hattusj, Sjebanja, Malluk,\n10:5 Harim, Meremot, Obadja,\n10:6 Daniel, Ginneton, Baruk,\n10:7 Mesjullam, Abija, Mijjamin,\n10:8 Ma'azja, Bilgaj og Sjemaja det var Pr\u00e6sterne.\n10:9 Leviterne Jesua, Azanjas S\u00f8n, Binnuj af Henadads S\u00f8nner, Kadmiel\n10:10 og deres Br\u00f8dre Sjebanja, Hodija, Kelita, Pelaja, Hanan,\n10:11 Mika, Rehob, Hasjabja,\n10:12 Zakkur, Sjerebja, Sjebanja,\n10:13 Hodija, Bani og Beninu.\n10:14 Folkets Overhoveder Par'osj, Pahat-Moab, Elam, Zattu, Bani,\n10:15 Bunni Azgad, Bebaj,\n10:16 Adonija, Bigvaj, Adin,\n10:17 Ater, Hizkija, Azzur,\n10:18 Hodija, Hasjum, Bezaj,\n10:19 Harif, Anatot, Nebaj,\n10:20 Magpiasj, Mesjullam, Hezir,\n10:21 Mesjezab'el, Zadok Jaddua,\n10:22 Pelatja, Hanan, Anaja,\n10:23 Hosea, Hananja, Hassjub,\n10:24 Hallohesj, Pilha, Sjobek,\n10:25 Rehum, Hasjabna, Ma'aseja,\n10:26 Ahija, Hanan, Anan,\n10:27 Malluk, Harim og Ba'ana.\n10:28 Og det \u00f8vrige Folk, Pr\u00e6sterne, Leviterne, D\u00f8rvogterne, Sangerne, Tempeltr\u00e6llene og alle de, der har skilt sig ud fra Hedningerne for at holde sig til Guds Lov, med deres Hustruer, S\u00f8nner og D\u00f8tre, for s\u00e5 vidt de har Forstand til at fatte det,\n10:29 slutter sig til deres h\u00f8jere st\u00e5ende Br\u00f8dre og underkaster sig Forbandelsen og Eden om at ville f\u00f8lge Guds Lov, der er givet os ved Guds Tjener Moses, og overholde og udf\u00f8re alle HERRENs, vor Herres, Bud, Bestemmelser og Anordninger:\n10:30 Vi vil ikke give Hedningerne i Landet vore D\u00f8tre eller tage deres D\u00f8tre til Hustruer for vore S\u00f8nner;\n10:31 vi vil ikke p\u00e5 Sabbaten eller nogen Helligdag k\u00f8be noget af Hedningerne i Landet, n\u00e5r de p\u00e5 Sabbaten kommer med deres Varer og al Slags Korn og falbyder det; vi vil hvert syvende \u00c5r lade Landet ligge hen og give Afkald p\u00e5 enhver Fordring;\n10:32 vi vil p\u00e5tage os en \u00e5rlig Skat p\u00e5 en Tredjedel Sekel til Tjenesten i vor Guds Hus,\n10:33 til Skuebr\u00f8dene, det daglige Afgr\u00f8deoffer, det daglige Br\u00e6ndoffer, Ofrene p\u00e5 Sabbaterne, Nym\u00e5nedagene og H\u00f8jtiderne, Helligofrene og Syndofrene til Soning for Israel og til alt Arbejde ved vor Guds Hus.\n10:34 Hvad Br\u00e6nde der ydes, har vi, Pr\u00e6sterne, Leviterne og Folket, kastet Lod om at bringe til vor Guds Hus, F\u00e6drenehus for F\u00e6drenehus, til fastsat Tid \u00c5r efter \u00c5r for at skaffe Ild p\u00e5 HERREN vor Guds Alter, som det er foreskrevet i Loven.\n10:35 Vi vil \u00c5r for \u00c5r bringe F\u00f8rstegr\u00f8den af vor Jord og af alle Frugttr\u00e6er til HERRENs Hus,\n10:36 og vi vil bringe det f\u00f8rstef\u00f8dte af vore S\u00f8nner og vort Kv\u00e6g, som det er foreskrevet i Loven, og det f\u00f8rstef\u00f8dte af vort Hornkv\u00e6g og Sm\u00e5kv\u00e6g til vor Guds Hus til Pr\u00e6sterne, som g\u00f8r Tjeneste i vor Guds Hus;\n10:37 og F\u00f8rstegr\u00f8den af vort Grovmel og af Frugten af alle Slags Tr\u00e6er, af Most og Olie vil vi bringe til Kamrene i vor Guds Hus til Pr\u00e6sterne og Tienden af vore Marker til Leviterne. Leviterne samler selv Tienden ind i alle de Byer, hvor vi har vort Agerbrug;\n10:38 og Pr\u00e6sten, Arons S\u00f8n, er til Stede hos Leviterne, n\u00e5r de indsamler Tienden; og Leviterne bringer Tiende af Tienden til vor Guds Hus, til Forr\u00e5dshusets Kamre.\n10:39 Thi Israeliterne og Levis Efterkommere bringer Offerydelsen af Kornet, Mosten og Olien til Kamrene, hvor Helligdommens Kar og de tjenstg\u00f8rende Pr\u00e6ster, D\u00f8rvogterne og Sangerne er. Vi vil s\u00e5ledes ikke svigte vor Guds Hus.\n11:1 Og Folkets \u00d8verster bosatte sig i Jerusalem, medens det \u00f8vrige Folk kastede Lod s\u00e5ledes, at hver tiende Mand skulde bos\u00e6tte sig i Jerusalem, den hellige By, medens de ni Tiendedele skulde bo i Byerne.\n11:2 Og Folket velsignede alle de M\u00e6nd, som frivilligt bosatte sig i Jerusalem.\n11:3 F\u00f8lgende er de Overhoveder i vor Landsdel, som boede i Jerusalem og i Judas Byer; de boede hver p\u00e5 sin Ejendom i deres Byer, Israel, Pr\u00e6sterne, Leviterne, Tempeltr\u00e6llene og Efterkommerne af Salomos Tr\u00e6lle.\n11:4 I Jerusalem boede af Jud\u00e6ere og Benjaminiter: Af Jud\u00e6erne: Ataja, en S\u00f8n af Uzzija, en S\u00f8n af Zekarja, en S\u00f8n af Amarja, en S\u00f8n af Sjefatja, en S\u00f8n af Mahalal'el af Perez's Efterkommere,\n11:5 og Ma'aseja, en S\u00f8n af Baruk, en S\u00f8n af Kol-Hoze, en S\u00f8n af Hazaja, en S\u00f8n af Adaja, en S\u00f8n af Jojarib, en S\u00f8n af Sjelaniten Zekarja.\n11:6 Alle Perez's Efterkommere, der boede i Jerusalem, udgjorde 468 dygtige M\u00e6nd.\n11:7 F\u00f8lgende Benjaminiter: Sallu, en S\u00f8n af Mesjullam, en S\u00f8n af Joed, en S\u00f8n af Pedaja, en S\u00f8n af Kolaja, en S\u00f8n af Ma'aseja, en S\u00f8n af Itiel, en S\u00f8n af Jesja'ja,\n11:8 og hans Br\u00f8dre, dygtige Krigere. 928.\n11:9 Joel, Zikris S\u00f8n, var deres Befalingsmand, og Juda, Hassenuas S\u00f8n, var den n\u00e6st\u00f8verste Befalingsmand i Byen.\n11:10 Af Pr\u00e6sterne: Jedaja, Jojarib Jakin,\n11:11 Seraja, en S\u00f8n af Hilkija, en S\u00f8n af Mesjullam, en S\u00f8n af Zadok, en S\u00f8n af Merajot, en S\u00f8n af Ahitub, \u00d8versten over Guds Hus,\n11:12 og deres Br\u00f8dre, der udf\u00f8rte Tjenesten i Templet, 822; og Adaja, en S\u00f8n af Jeroham, en S\u00f8n af Pelalja, en S\u00f8n af Amzi, en S\u00f8n af Zekarja, en S\u00f8n af Pasjhur, en S\u00f8n af Malkija,\n11:13 og hans Br\u00f8dre, Overhovederne for F\u00e6drenehusene, 242; og Amasjsaj, en S\u00f8n af Azar'el, en S\u00f8n af Azaj, en S\u00f8n af Mesjillemot, en S\u00f8n af Immer,\n11:14 og hans Br\u00f8dre, dygtige M\u00e6nd 128. Deres Befalingsmand var Zabdiel, Gedolims S\u00f8n.\n11:15 Af Leviterne: Sjemaja, en S\u00f8n af Hassjub, en S\u00f8n af Azrikam, en S\u00f8n af Hasjabja, en S\u00f8n af Bunni,\n11:16 og Sjabbetaj og Iozabad, som forestod de ydre Arbejder ved Guds Hus og h\u00f8rte til Leviternes Overhoveder,\n11:17 og Mattanja, en S\u00f8n af Mika, en S\u00f8n af Zabdi, en S\u00f8n af Asaf, Lederen af Lovsangen, der ved B\u00f8nnen istemte Ordene lov HERREN! og Bakbukja, den n\u00e6st\u00f8verste af hans Br\u00f8dre, og Abda, en S\u00f8n af Sjammua, en S\u00f8n af Galal, en S\u00f8n af Jedutun.\n11:18 Alle Leviterne i den hellige By udgjorde 284.\n11:19 Af D\u00f8rvogterne: Akkub, Talmon og deres Br\u00f8dre, der holdt Vagt ved Portene, 172.\n11:20 Resten af Israeliterne, Pr\u00e6sterne og Leviterne boede i alle de andre Byer i Juda, hver p\u00e5 sin Ejendom.\n11:21 Tempeltr\u00e6llene boede p\u00e5 Ofel; Ziha og Gisjpa var sat over Tempeltr\u00e6llene.\n11:22 Leviternes foresatte i Jerusalem ved Tjenesten i Guds Hus var Uzzi, en S\u00f8n af Bani, en S\u00f8n af Hasjabja, en S\u00f8n af Mattanja, en S\u00f8n af Mika af Asafs Efterkommere, det er Sangerne.\n11:23 Der var nemlig udstedt en kongelig Befaling om dem, og der var tilsikret Sangerne dagligt Underhold.\n11:24 Petaja, Mesjezab'els S\u00f8n, af Judas S\u00f8n Zeras Efterkommere, forhandlede med Kongen i alle Folkets Sager.\n11:25 Hvad de \u00e5bne Byer med deres Marker ang\u00e5r, boede der Jud\u00e6ere i Kirjat-Arba med Sm\u00e5byer, Dibon med Sm\u00e5byer, Jekabze'el med Sm\u00e5byer,\n11:26 Jesua, Molada, Bet-Pelet,\n11:27 Hazar-Sjual, Be'ersjeba med Sm\u00e5byer,\n11:28 Ziklag, Mekona med Sm\u00e5byer,\n11:29 En-Rimmon, Zor'a, Jarmut,\n11:30 Zanoa, Adullam med Landsbyer, Lakisj med Marker og Azeka med Sm\u00e5byer. De bosatte sig fra Be'ersjeba til Hinnoms Dal.\n11:31 Benjaminiterne boede i Geba, Mikmas, Ajja, Betel med Sm\u00e5byer,\n11:32 Anatot, Nob, Ananja,\n11:33 Hazor, Rama, Gittajim,\n11:34 Hadid, Zebo'im, Neballat,\n11:35 Lod, Ono og H\u00e5ndv\u00e6rkerdalen.\n11:36 Af Leviterne boede nogle Afdelinger i Juda og Benjamin.\n12:1 F\u00f8lgende er Pr\u00e6sterne og Leviter, der drog op med Zerubbabel, Sjealtiels S\u00f8n, og Jesua: Seraja, Jirmeja, Ezra,\n12:2 Amarja, Malluk, Hattusj.\n12:3 Sjekanja, Harim, Meremot,\n12:4 Iddo, Ginnetoj, Abija,\n12:5 Mijjamin, Ma'adja, Bilga,\n12:6 Sjemaja, Jojarib, Jedaja,\n12:7 Sallu, Amok, Hilkija og Jedaja. Det var Overhovederne for Pr\u00e6sterne og deres Br\u00f8dre p\u00e5 Jesuas Tid.\n12:8 Leviterne: Jesua, Binnuj, Kadmiel, Sjerebja, Juda, Mattanja, der sammen med sine Br\u00f8dre forestod Lovsangen,\n12:9 medens Bakbukja og Unni sammen med deres Br\u00f8dre stod over for dem efter deres Afdelinger.\n12:10 Jesua avlede Jojakim, Jojakim avlede Eljasjib, Eljasjib avlede Jojada,\n12:11 Jojada avlede Johanan, og Johanan avlede Jaddua.\n12:12 P\u00e5 Jojakims Tid var Overhovederne for Pr\u00e6sternes F\u00e6drenehuse f\u00f8lgende: Meraja for Seraja, Hananja for Jirmeja,\n12:13 Mesjullam for Ezra, Johanan for Amarja,\n12:14 Jonatan for Malluk, Josef for Sjebanja,\n12:15 Adna for Harim, Helkajtor Merajot,\n12:16 Zekarja for Iddo, Mlesjullam for Ginneton,\n12:17 Zikri for Abija, .... for Minjamin, Piltaj for Ma'adja,\n12:18 Sjammua for Bilga, Jonatan for Sjemaja,\n12:19 Mattenaj for Jojarib, Uzzi for Jedaja,\n12:20 Kallaj for Sallu, Eber for Amok,\n12:21 Hasjabja for Hilkija og Netan'el for Jedaja.\n12:22 Leviterne: .... I Eljasjibs, Jojadas, Johanans og Jadduas Dage optegnedes Overhovederne for F\u00e6drenehusene og Pr\u00e6sterne indtil Perseren Darius's Regering.\n12:23 Af Levis Efterkommere optegnedes Overhovederne for F\u00e6drenehusene i Kr\u00f8nikebogen ned til Johanans, Eljasjibs S\u00f8ns, Dage.\n12:24 Og Leviternes Overhoveder var: Hasjabja, Sjerebja, Jesua, Binnuj, Kadmiel og deres Br\u00f8dte, der stod over for dem for at synge Lovsangen og Takkesangen efter den Guds Mand Davids Bud, den ene Afdeling efter den anden;\n12:25 og Mattanja, Bakbukja og Obadja, Mesjullam, Talmon og Akkub var D\u00f8rvogtere og holdt Vagt ved Portenes Forr\u00e5dskamre.\n12:26 Disse var Overhoveder p\u00e5 Jojakims Tid, en S\u00f8n af Jesua, en S\u00f8n af Jozadak, og p\u00e5 Statholderen Nehemias's og Pr\u00e6sten Ezra den Skriftl\u00e6rdes Tid.\n12:27 Da Jerusalems Mur skulde indvies ops\u00f8gte man Leviterne alle Vegne, hvor de boede, og bragte dem til Jerusalem, for at de skulde fejre Indvielsen med Fryd og Takkesang, med Sang, Cymbler, Harper og Citre.\n12:28 Da samledes Sangerne fra Egnen om Jerusalem og fra Netofatifernes Landsbyer,\n12:29 fra Bet-Gilgal, fra Gebas og Azmavets Marker; thi Sangerne havde bygget sig Landsbyer rundt om Jerusalem.\n12:30 Da Pr\u00e6sterne og Leviterne havde renset sig, rensede de Folket, Portene og Muren.\n12:31 S\u00e5 lod jeg Judas \u00d8verster stige op p\u00e5 Muren og opstillede to store Lovprisningstog. Det ene drog til h\u00f8jre oven p\u00e5 Muren ad M\u00f8gporten til,\n12:32 og med det fulgte Hosjaja og den ene Halvdel af Judas \u00d8verster;\n12:33 dern\u00e6st nogle af Pr\u00e6sterne med Trompeter, Azarja, Ezra, Mesjullam,\n12:34 Juda, Benjamin, Sjemaja og Jirmeja;\n12:35 endvidere Zekarja, en S\u00f8n af Jonatan, en S\u00f8n af Sjemaja, en S\u00f8n af Mattanja, en S\u00f8n af Mika, en S\u00f8n af Zakkur, en S\u00f8n af Asaf,\n12:36 og hans Br\u00f8dre Sjemaja, Azar'el, Milalaj, Gilalaj, Ma'aj, Netan'el, Juda, Hanani med den Guds Mand Davids Musikinstrumenter, med Ezra den Skriftl\u00e6rde i Spidsen;\n12:37 og de gik over Kildeporten; derp\u00e5 gik de lige ud op ad Trinene til Davidsbyen, ad Opgangen p\u00e5 Muren oven for Davids Palads hen til Vandporten mod \u00d8st.\n12:38 Det andet Lovprisningstog, hvor jeg og den anden Halvdel af Folkets \u00d8verster var med, drog til venstre oven p\u00e5 Muren, over Ovnt\u00e5rnet til den brede Mur\n12:39 og videre over Efraimsporten, den gamle Port, Fiskeporten, Hanan'elt\u00e5rnet og Meat\u00e5rnet til F\u00e5reporten og stillede sig op i F\u00e6ngselsporten.\n12:40 Derp\u00e5 stillede de to Lovprisningstog sig op i Guds Hus, jeg sammen med Halvdelen af \u00d8versterne\n12:41 og Pr\u00e6sterne Eljakim, Ma'aseja, Minjamin, Mika, Eljoenaj, Zekarja, Hananja med Trompeter,\n12:42 endvidere Ma'aseja, Sjemaja, El'azar, Uzzi, Johanan, Malkija, Elam og Ezer. Og Sangerne stemte i, ledede af Jizraja.\n12:43 P\u00e5 den Dag ofrede de store Slagtofre og var glade, thi Gud havde bragt dem stor Gl\u00e6de; ogs\u00e5 Kvinderne og B\u00f8rnene var glade; og Gl\u00e6den i Jerusalem h\u00f8rtes langt bort.\n12:44 P\u00e5 den Dag indsattes der M\u00e6nd til at have Tilsyn med de Kamre, der brugtes til Forr\u00e5dene, Offerydelserne, F\u00f8rstegr\u00f8den og Tienden, for i dem at opsamle de i Loven foreskrevne Afgifter til Pr\u00e6sterne og Leviterne fra de forskellige Bymarker, thi Juda gl\u00e6dede sig over Pr\u00e6sterne og Leviterne, der gjorde tjeneste;\n12:45 og disse tog Vare p\u00e5, hvad der var at varetage for deres Gud og ved Renselsen, ligesom ogs\u00e5 Sangerne og D\u00f8rvogterne gjorde deres Gerning efter Davids og hans S\u00f8n Salomos Bud.\n12:46 Thi allerede p\u00e5 Davids Tid var Asaf Leder for Sangerne og for Lov- og Takkesangene til Gud.\n12:47 Hele Israel gav p\u00e5 Zerubbabels og Nehemias's Tid Afgifter til Sangerne og D\u00f8rvogterne, efter som det kr\u00e6vedes Dag for Dag; og de gav Leviterne Helliggaver, og Leviterne gav Arons S\u00f8nner Helliggaver.\n13:1 P\u00e5 den Tid blev der l\u00e6st op af Moses's Bog for Folket, og man fandt skrevet deri, at ingen Ammonit eller Moabit nogen Sinde m\u00e5tte f\u00e5 Adgang til Guds Menighed,\n13:2 fordi de ikke kom Israeliterne i M\u00f8de med Br\u00f8d og Vand, og fordi han havde lejet Bileam til at forbande dem, men vor Gud vendte Forbandelsen til Velsignelse.\n13:3 Da de nu h\u00f8rte Loven, udskilte de alle fremmede af Israel.\n13:4 Nogen Tid i Forvejen havdePr\u00e6sten Eljasjib, hvem Opsynet med Kamrene i vor Guds Hus var overdraget, og som var i Sl\u00e6gt med Tobija,\n13:5 ladet indrette et stort Kammer til Tobija der, hvor man f\u00f8r henlagde Afgr\u00f8deofferet, R\u00f8gelsen, Karrene, Tienden af Kornet, Mosten og Olien, de i Loven foreskrevne Afgifter til Leviterne, Sangerne og D\u00f8rvogterne s\u00e5vel som Offerydelsen til Pr\u00e6sterne.\n13:6 Da alt dette fandt Sted, var jeg ikke i Jerusalem, thi i Kong Artaxerxes af Babels to og tredivte Regerings\u00e5r var jeg rejst til Kongen. Men nogen Tid efter bad jeg Kongen om Tilladelse til at rejse,\n13:7 og da jeg kom til Jerusalem og opdagede det onde, Eljasjib havde \u00f8vet for Tobijas Skyld ved at indrette ham et Kammer i Guds Hus's Forg\u00e5rde,\n13:8 harmede det mig h\u00f8jligen; og jeg kastede alt Tobijas Bohave ud af Kammeret\n13:9 og b\u00f8d, at man skulde rense Kammeret, hvorefter jeg atter bragte Guds Hus's Kar, Afgr\u00f8deofferet og R\u00f8gelsen derind.\n13:10 Da fik jeg at vide, at Afgifterne til Leviterne ikke svaredes dem, og derfor var de Leviter og Sangere, der skulde g\u00f8re Tjeneste, flyttet ud hver til sin Landejendom;\n13:11 s\u00e5 gik jeg i Rette med Forstanderne og spurgte dem: Hvorfor er Guds Hus blevet vanr\u00f8gtet?\" Og jeg fik atter Leviterne samlet og satte dem p\u00e5 deres Pladser.\n13:12 S\u00e5 bragte hele Juda Tienden af Kornet, Mosten og Olien til Forr\u00e5dskamrene;\n13:13 og jeg overdrog Tilsynet med Forr\u00e5dskamrene til Pr\u00e6sten Sjelemja, Skriveren Zadok og Pedaja af Leviterne og gav dem til Medhj\u00e6lper Hanan, en S\u00f8n af Zakkur, en S\u00f8n af Mattanja, da de regnedes for p\u00e5lidelige; og dem p\u00e5l\u00e5 det s\u00e5 at uddele Tienden til deres Br\u00f8dre.\n13:14 Kom mig det i Hu, min Gud, og udslet ikke de K\u00e6rlighedsgerninger, jeg har gjort mod min Guds Hus til Gavn for Tjenesten der!\n13:15 I de Dage s\u00e5 jeg i Juda nogle tr\u00e6de Persekarrene p\u00e5 Sabbaten, og andre s\u00e5 jeg bringe Horn i Hus eller l\u00e6sse det p\u00e5 deres \u00c6sler, ligeledes Vin, Druer, Figener og alle Slags Varer, og bringe det til Jerusalem p\u00e5 Sabbaten. Dem formanede jeg da, n\u00e5r de solgte Levnedsmidler.\n13:16 Ogs\u00e5 havde Folk fra Tyrus bosat sig der, og de kom med Fisk og alskens Varer og solgte dem p\u00e5 Sabbaten til J\u00f8derne i Jerusalem.\n13:17 Jeg gik derfor i Rette med de store i Juda og sagde til dem: Hvor kan l handle s\u00e5 ilde og vanhellige Sabbatsdagen?\n13:18 Har ikke vor Gud bragt al denne Ulykke over os og over denne By, fordi eders F\u00e6dre handlede s\u00e5ledes? Og I bringer endnu mere Vrede over Israel ved at vanhellige Sabbaten!\n13:19 Og s\u00e5 snart M\u00f8rket faldt p\u00e5 i Jerusalems Porte ved Sabbatens Frembrud, b\u00f8d jeg, at Portene skulde lukkes, og at de ikke m\u00e5tte \u00e5bnes, f\u00f8r Sabbaten var omme; og jeg satte nogle af mine Folk ved Portene for at vogte p\u00e5, at der ikke f\u00f8rtes Varer ind p\u00e5 Sabbaten.\n13:20 Da nu de handlende og de, der solgte alle Slags Varer, et Par Gange var blevet uden for Jerusalem Natten over,\n13:21 advarede jeg dem og sagde: \"Hvorfor bliver I Natten over uden for Muren? Hvis I g\u00f8r det en anden Gang, l\u00e6gger jeg H\u00e5nd p\u00e5 eder!\" Og siden kom de ikke mere p\u00e5 Sabbaten.\n13:22 Fremdeles b\u00f8d jeg Leviterne, at de skulde rense sig og komme og holde Vagt ved Portene, for at Sabbatsdagen kunde holdes hellig. Kom mig ogs\u00e5 det i Hu, min Gud, og forbarm dig over mig efter din store Miskundhed!\n13:23 P\u00e5 samme Tid lagde jeg ogs\u00e5 M\u00e6rke til, at hos de J\u00f8der, der havde \u00e6gtet asdoditiske, ammonitiske eller moabitiske Kvinder,\n13:24 talte Halvdelen af b\u00f8rnene Asdoditisk eller et af de andre Folks Sprog, men kunde ikke tale J\u00f8disk.\n13:25 Da gik jeg i Rette med dem og forbandede dem, ja, jeg slog nogle af dem og rykkede dem i H\u00e5ret og besvor dem ved Gud: Giv dog ikke deres S\u00f8nner eders D\u00f8tre til \u00c6gte og tag ikke deres D\u00f8tre til Hustruer for eders S\u00f8nner eller eder selv!\n13:26 Syndede ikke Kong Salomo af Israel for slige Kvinders Skyld? Mage til Konge fandtes dog ikke blandt de mange Folk, og han var s\u00e5 elsket af sin Gud, at Gud gjorde ham til Konge over hele Israel; og dog fik de fremmede Kvinder endog ham til at synde!\n13:27 Skal vi da virkelig h\u00f8re om eder, at I beg\u00e5r al denne svare Misgerning og forbryder eder mod vor Gud ved at \u00e6gte fremmede Kvinder?\n13:28 En af Ypperstepr\u00e6sten Eljasjibs S\u00f8n Jojadas S\u00f8nner, der var Horoniten Sanballats Svigers\u00f8n, jog jeg bort fra min N\u00e6rhed.\n13:29 Tilregn dem, min Gud, at de besmittede Pr\u00e6sted\u00f8mmet og Pr\u00e6sternes og Leviternes Pagt!\n13:30 S\u00e5ledes rensede jeg dem for alt fremmed, og jeg ordnede Tjenesten for Pr\u00e6sterne og Leviterne efter det Arbejde, hver is\u00e6r havde.\n13:31 og Ydelsen af Br\u00e6nde til fastsatte Tider og af F\u00f8rstegr\u00f8derne. Kom mig i Hu, min Gud, og regn mig det til gode!","title":"Danish Bible: Nehemiah","type":"page"}