{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/dan/num.htm","path":"bib/wb/dan/num.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/dan/num.htm","text":"1:1 HERREN talede s\u00e5ledes til Moses i Sinaj \u00d8rken i \u00c5benbaringsteltet p\u00e5 den f\u00f8rste Dag i den anden M\u00e5ned af det andet \u00e5r efter deres Udvandring fra \u00c6gypten:\n1:2 Optag det samlede Tal p\u00e5 hele Israelitternes Menighed efter deres Sl\u00e6gter, efter deres F\u00e6drenehuse, ved at t\u00e6lle Navnene p\u00e5 alle af Mandk\u00f8n, Hoved for Hoved;\n1:3 fra Tyve\u00e5rsalderen og opefter skal du og Aron m\u00f8nstre alle v\u00e5benf\u00f8re M\u00e6nd i Israel, H\u00e6rafdeling for H\u00e6rafdeling;\n1:4 en Mand af hver Stamme skal hj\u00e6lpe eder dermed, Overhovedet for Stammens F\u00e6drenehuse.\n1:5 Navnene p\u00e5 de M\u00e6nd, der skal st\u00e5 eder bi, er f\u00f8lgende: Af Ruben Elizur, Sjedeurs S\u00f8n;\n1:6 af Simeon Sjelumiel, Zurisjaddajs S\u00f8n;\n1:7 af Juda Nahasjon, Amminadabs S\u00f8n;\n1:8 af Issakar Netanel, Zuars S\u00f8n;\n1:9 af Zebulon Eliab, Helons S\u00f8n;\n1:10 af Josefs S\u00f8nner: Af Efraim Elisjama, Ammihuds S\u00f8n, af Manasse Gamliel, Pedazurs S\u00f8n;\n1:11 af Benjamin Abidan, Gidonis S\u00f8n;\n1:12 af Dan Ahiezer, Ammisjaddajs S\u00f8n;\n1:13 af Aser Pagiel, Okrans S\u00f8n;\n1:14 af Gad Eljasaf, Deuels S\u00f8n,\n1:15 og af Naftali Ahira, Enans S\u00f8n.\n1:16 Det var de M\u00e6nd, der udtoges af Menigheden, \u00d8versterne for deres F\u00e6drenestammer, Overhovederne for Israels Stammer.\n1:17 Da tog Moses, og Aron disse M\u00e6nd, hvis Navne var n\u00e6vnet,\n1:18 og de kaldte hele Menigheden sammen p\u00e5 den f\u00f8rste Dag i den anden M\u00e5ned. S\u00e5 lod de sig indf\u00f8re i Familielisterne efter deres Sl\u00e6gter, efter deres F\u00e6drenehuse, ved Opt\u00e6lling af Navnene fra Tyve\u00e5rsalderen og opefter, Hoved for Hoved,\n1:19 som HERREN havde p\u00e5lagt Moses. S\u00e5ledes m\u00f8nstrede han dem i Sinaj \u00d8rken.\n1:20 Rubens, Israels f\u00f8rstef\u00f8dtes, S\u00f8nner, deres Efterkommere efter deres Sl\u00e6gter, efter deres F\u00e6drenehuse, ved Opt\u00e6lling af Navnene Hoved for Hoved, alle af Mandk\u00f8n fra Tyve\u00e5rsalderen og opefter, alle v\u00e5benf\u00f8re M\u00e6nd,\n1:21 de, som m\u00f8nstredes af Rubens Stamme, udgjorde 46500.\n1:22 Simeons S\u00f8nner, deres Efterkommere efter deres Sl\u00e6gter, efter deres F\u00e6drenehuse, s\u00e5 mange af dem, som m\u00f8nstredes ved Opt\u00e6lling af Navnene Hoved for Hoved, alle af Mandk\u00f8n, fra Tyve\u00e5rsalderen og opefter, alle v\u00e5benf\u00f8re M\u00e6nd,\n1:23 de, som m\u00f8nstredes af Simeons Stamme, udgjorde 59 300.\n1:24 Gads S\u00f8nner, deres Efterkommere efter deres Sl\u00e6gter, efter deres F\u00e6drenehuse, ved Opt\u00e6lling af Navnene fra Tyve\u00e5rsalderen og opefter, alle v\u00e5benf\u00f8re M\u00e6nd,\n1:25 de, som m\u00f8nstredes af Gads Stamme, udgjorde 45650.\n1:26 Judas S\u00f8nner, deres Efterkommere efter deres Sl\u00e6gter, efter deres F\u00e6drenehuse, ved Opt\u00e6lling af Navnene fra Tyve\u00e5rsalderen og opefter, alle v\u00e5benf\u00f8re M\u00e6nd,\n1:27 de, som m\u00f8nstredes af Judas Stamme, udgjorde 74600.\n1:28 Issakars S\u00f8nner, deres Efterkommere efter deres Sl\u00e6gter, efter deres F\u00e6drenehuse, ved Opt\u00e6lling af Navnene fra Tyve\u00e5rsalderen og opefter, alle v\u00e5benf\u00f8re M\u00e6nd,\n1:29 de, som m\u00f8nstredes af Issakars Stamme, udgjorde 54 400.\n1:30 Zebulons S\u00f8nner, deres Efterkommere efter deres Sl\u00e6gter, efter deres F\u00e6drenehuse, ved Opt\u00e6lling af Navnene fra Tyve\u00e5rsalderen og opefter, alle v\u00e5benf\u00f8re M\u00e6nd,\n1:31 de, som m\u00f8nstredes af Zebulons Stamme, udgjorde 57 400.\n1:32 Josefs S\u00f8nner: Efraims S\u00f8nner, deres Efterkommere efter deres Sl\u00e6gter, efter deres F\u00e6drenehuse, ved Opt\u00e6lling af Navnene fra Tyve\u00e5rsalderen og opefter, alle v\u00e5benf\u00f8re M\u00e6nd,\n1:33 de, som m\u00f8nstredes af Efraims Stamme, udgjorde 40500;\n1:34 Manasses S\u00f8nner, deres Efterkommere efter deres Sl\u00e6gter, efter deres F\u00e6drenehuse, ved Opt\u00e6lling af Navnene fra Tyve\u00e5rsalderen og opefter, alle v\u00e5benf\u00f8re M\u00e6nd,\n1:35 de, som m\u00f8nstredes af Manasses Stamme, udgjorde 32200.\n1:36 Benjamins S\u00f8nner, deres Efterkommere efter deres Sl\u00e6gter, efter deres F\u00e6drenehuse, ved Opt\u00e6lling af Navnene fra Tyve\u00e5rsalderen og opefter, alle v\u00e5benf\u00f8re M\u00e6nd.\n1:37 de, som m\u00f8nstredes at Benjamins Stamme, udgjorde 35400.\n1:38 Dans S\u00f8nner, deres Efterkommere efter deres Sl\u00e6gter, efter deres F\u00e6drenehuse, ved Opt\u00e6lling af Navnene fra Tyve\u00e5rsalderen og opefter, alle v\u00e5benf\u00f8re M\u00e6nd,\n1:39 de, som m\u00f8nstredes af Dans Stamme, udgjorde 62 700.\n1:40 Asers S\u00f8nner, deres Efterkommere efter deres Sl\u00e6gter, efter deres F\u00e6drenehuse, ved Opt\u00e6lling af Navnene fra Tyve\u00e5rsalderen og opefter, alle v\u00e5benf\u00f8re M\u00e6nd,\n1:41 de, som m\u00f8nstredes af Asers Stamme, udgjorde 41 500.\n1:42 Naftalis S\u00f8nner, deres Efterkommere efter deres Sl\u00e6gter, efter deres F\u00e6drenehuse, ved Opt\u00e6lling af Navnene fra Tyve\u00e5rsalderen og opefter, alle v\u00e5benf\u00f8re M\u00e6nd,\n1:43 de, som m\u00f8nstredes af Naftalis Stamme, udgjorde 53 400.\n1:44 Det var dem, som m\u00f8nstredes, dem, Moses og Aron og Israels tolv \u00d8verster, en for hvert F\u00e6drenehus, m\u00f8nstrede.\n1:45 Og alle, som m\u00f8nstredes af Israeliterne efter deres F\u00e6drenehuse fra Tyve\u00e5rsalderen og opefter, alle v\u00e5benf\u00f8re M\u00e6nd i Israel,\n1:46 alle, som m\u00f8nstredes, udgjorde 603 550.\n1:47 Men Leviterne efter deres F\u00e6drenestamme m\u00f8nstredes ikke sammen med dem.\n1:48 HERREN talede til Moses og sagde:\n1:49 Kun Levis Stamme m\u00e5 du ikke m\u00f8nstre, og dens samlede Tal m\u00e5 du ikke optage sammen med de andre Israeliters.\n1:50 Du skal overdrage Leviterne Tilsynet med Vidnesbyrdets Bolig, alle dens Redskaber og alt dens Tilbeh\u00f8r; de skal b\u00e6re Boligen og alle dens Redskaber, de skal betjene den, og rundt om Boligen skal de have deres Lejr.\n1:51 N\u00e5r Boligen skal bryde op, skal Leviterne tage den ned, og n\u00e5r Boligen skal g\u00e5 i Lejr, skal Leviterne rejse den. Enhver L\u00e6gmand, der kommer den n\u00e6r, skal lide D\u00f8den.\n1:52 Israeliterne skal lejre sig hver i sin Lejrafdeling og under sit Felttegn, H\u00e6rafdeling for H\u00e6rafdeling,\n1:53 men Leviterne skal lejre sig rundt om Vidnesbyrdets Bolig, for at der ikke skal komme Vrede over Israelitternes Menighed; og Leviterne skal tage Vare p\u00e5, hvad der er at varetage ved Vidnesbyrdets Bolig.\n1:54 Og Israeliterne gjorde ganske, hvad HERREN havde p\u00e5lagt Moses.\n2:1 HERREN talede til Moses og, Aron og sagde:\n2:2 Israeslitene skal lejre sig hver under sit Felttegn, under sit F\u00e6drene hus's M\u00e6rke; i en Kreds om \u00c5benbaringsteltet skal de lejre sig.\n2:3 P\u00e5 Forsiden mod \u00d8st skal Juda lejre sig under sin Lejrs Felttegn, H\u00e6rafdeling for H\u00e6rafdeling, med Nahasjon, Amminadabs S\u00f8n, som \u00d8verste over Jud\u00e6erne;\n2:4 de m\u00f8nstrede, som udg\u00f8r hans H\u00e6rafdeling, l\u00f8ber op til 74600 Mand.\n2:5 Ved Siden af ham skal Issakars Stamme lejre sig med Netanel, Zuars S\u00f8n, som \u00d8verste over Issakariterne;\n2:6 de m\u00f8nstrede, som udg\u00f8r hans H\u00e6rafdeling, l\u00f8ber op til 54 400 Mand.\n2:7 Dern\u00e6st Zebulons Stamme med Eliab, Helons S\u00f8n, som \u00d8verste over Zebuloniterne;\n2:8 de m\u00f8nstrede, som udg\u00f8r hans H\u00e6rafdeling, l\u00f8ber op til 57 400 Mand.\n2:9 De m\u00f8nstrede i Judas Lejr udg\u00f8r i alt 186 400 Mand, H\u00e6rafdeling for H\u00e6rafdeling. De skal bryde op f\u00f8rst.\n2:10 Ruben skal lejre sig under sin Lejrs Felttegn mod Syd, H\u00e6rafdeling for H\u00e6rafdeling, med Elizur, Sjedeurs S\u00f8n, som \u00d8verste over Rubeniterne;\n2:11 de m\u00f8nstrede, som udg\u00f8r hans H\u00e6rafdeling, l\u00f8ber op til 46 500 Mand.\n2:12 Ved Siden af ham skal Simeons Stamme lejre sig med Sjelumiel, Zurisjaddajs S\u00f8n, som \u00d8verste over Simeoniterne;\n2:13 de m\u00f8nstrede, som udg\u00f8r hans H\u00e6rafdeling, l\u00f8ber op til 59300 Mand.\n2:14 Dern\u00e6st Gads Stamme med Eljasaf, Reuels S\u00f8n, som \u00d8verste over Gadiferne;\n2:15 de m\u00f8nstrede, som udg\u00f8r hans H\u00e6rafdeling, l\u00f8ber op til 45 650 Mand.\n2:16 De m\u00f8nstrede i Rubens Lejr udg\u00f8r i alt 151 450 Mand, H\u00e6rafdeling for H\u00e6rafdeling. De skal bryde op i anden R\u00e6kke.\n2:17 Derp\u00e5 skal \u00c5benbaringsteltet, Leviternes Lejr, bryde op midt imellem de andre Lejre; i den R\u00e6kkef\u00f8lge, de lejrer sig, skal de bryde op, hver p\u00e5 sin Plads, Felttegn for Felttegn.\n2:18 Efraim skal lejre sig under sin Lejrs Felttegn mod Vest med Elisjama, Ammihuds S\u00f8n, som \u00d8verste over Efraimiterne;\n2:19 de m\u00f8nstrede, som udg\u00f8r hans H\u00e6rafdeling, l\u00f8ber op til 40 500 Mand.\n2:20 Ved Siden af ham skal Manasses Stamme lejre sig med Gamliel, Pedazurs S\u00f8n, som \u00d8verste over Manassiterne;\n2:21 de m\u00f8nstrede, som udg\u00f8r hans H\u00e6rafdeling, l\u00f8ber op til 32 200 Mand.\n2:22 Dern\u00e6st Benjamins Stamme med Abidan, Gidonis S\u00f8n, som \u00d8verste over Benjaminiterne;\n2:23 de m\u00f8nstrede, som udg\u00f8r hans H\u00e6rafdeling, l\u00f8ber op til 35 400 Mand.\n2:24 De m\u00f8nstrede i Efraims Lejr udg\u00f8r i alt 108 100 Mand, H\u00e6rafdeling for H\u00e6rafdeling. De skal bryde op i tredje R\u00e6kke.\n2:25 Dan skal lejre sig under sin Lejrs Felttegn mod Nord, H\u00e6rafdeling for H\u00e6rafdeling, med Ahiezer, Ammisjaddajs S\u00f8n, som \u00d8verste over Daniterne;\n2:26 de m\u00f8nstrede, som udg\u00f8r hans H\u00e6rafdeling, l\u00f8ber op til 62 700 Mand.\n2:27 Ved Siden af ham skal Asers Stamme lejre sig med Pagiel, Okrans S\u00f8n, som \u00d8verste over Aseriterne;\n2:28 de m\u00f8nstrede, som udg\u00f8r hans H\u00e6rafdeling, l\u00f8ber op til 41 500 Mand.\n2:29 Dern\u00e6st Naftalis Stamme med Ahira, Enans S\u00f8n, som \u00d8verste over Naftaliterne;\n2:30 de m\u00f8nstrede, som udg\u00f8r hans H\u00e6rafdeling, l\u00f8ber op fil 53 400 Mand.\n2:31 De m\u00f8nstrede i Dans Lejr udg\u00f8r i alt 157600 Mand. De skal bryde op sidst, Felttegn for Felttegn.\n2:32 Det var de m\u00f8nstrede af Israeliterne efter deres F\u00e6drenehuse, alle de m\u00f8nstrede i Lejrene, H\u00e6rafdeling for H\u00e6rafdeling, 603 550 Mand.\n2:33 Men Leviterne m\u00f8nstredes ikke sammen med de andre Israelitter, s\u00e5ledes som HERREN havde p\u00e5lagt Moses.\n2:34 Og ganske som HERREN havde p\u00e5lagt Moses, slog Israeliterne Lejr, Felttegn for Felttegn, og i den R\u00e6kkef\u00f8lge br\u00f8d de op, enhver med sine Sl\u00e6gter, med sit F\u00e6drenehus.\n3:1 F\u00f8lgende var Arons og Moses's Efterkommere, p\u00e5 den Tid HERREN talede p\u00e5 Sinaj Bjerg.\n3:2 Navnene p\u00e5 Arons S\u00f8nner var f\u00f8lgende: Nadab, den f\u00f8rstef\u00f8dte, Abihu, Eleazar og Itamar;\n3:3 det var Navnene p\u00e5 Arons S\u00f8nner, de salvede Pr\u00e6ster, som indsattes til Pr\u00e6stetjeneste.\n3:4 Men Nadab og Abihu d\u00f8de for HERRENs \u00c5syn, da de frembar fremmed Ild for HERRENs \u00c5syn i Sinaj \u00d8rken, og de havde ingen S\u00f8nner. S\u00e5ledes kom Eleazar og Itamar til at g\u00f8re Pr\u00e6stetjenest: for deres Fader Arons \u00c5syn.\n3:5 HERREN talede til Moses og sagde:\n3:6 Lad Levis Stamme tr\u00e6de frem og stil dem frem for Pr\u00e6sten Aron, for at de kan g\u00e5 ham til H\u00e5nde.\n3:7 De skal tage Vare p\u00e5, hvad han og hele Menigheden har at varetage foran \u00c5benbaringsteltet, og s\u00e5ledes udf\u00f8re Arbejdet ved Boligen,\n3:8 og de skal tage Vare p\u00e5 alle \u00c5benbaringsteltets Redskaber og p\u00e5, hvad Israeliterne har at varetage, og s\u00e5ledes udf\u00f8re Arbejdet ved Boligen.\n3:9 Alts\u00e5 skal du overgive Aron og hans S\u00f8nner Leviterne; de er ham overgivet som Gave fra Israeliterne.\n3:10 Men Aron og hans S\u00f8nner skal du s\u00e6tte til at tage Vare p\u00e5 deres Pr\u00e6stetjeneste; enhver L\u00e6gmand, som tr\u00e6nger sig ind deri, skal lide D\u00f8den.\n3:11 HERREN talede til Moses og sagde:\n3:12 Se, jeg har selv udtaget Leviterne af Israelitternes Midte i Stedet for alt det f\u00f8rstef\u00f8dte, der \u00e5bner Moders Liv hos Israeliterne, og Leviterne er blevet min Ejendom;\n3:13 thi mig tilh\u00f8rer alt det f\u00f8rstef\u00f8dte. Dengang jeg dr\u00e6bte alt det f\u00f8rstef\u00f8dte i \u00c6gypten, helligede jeg mig alt det f\u00f8rstef\u00f8dte i Israel, b\u00e5de af Mennesker og Dyr; mig HERREN skal de tilh\u00f8re.\n3:14 HERREN talede til Moses i Sinaj \u00d8rken og sagde:\n3:15 Du skal m\u00f8nstre Levis S\u00f8nner efter deres F\u00e6drenehuse, efter deres Sl\u00e6gter; alle af Mandk\u00f8n fra en M\u00e5ned og opefter skal du m\u00f8nstre.\n3:16 Da m\u00f8nstrede Moses dem p\u00e5 HERRENs Bud, som der var ham p\u00e5lagt.\n3:17 F\u00f8lgende var Levis S\u00f8nner efter deres Navne: Gerson, Kehat og Merari.\n3:18 F\u00f8lgende var Navnene p\u00e5 Gersons S\u00f8nner efter deres Sl\u00e6gter: Libni og Sjimi;\n3:19 Hehats S\u00f8nner efter deres Sl\u00e6gter var: Amram, Jizhar, Hebron og Uzziel;\n3:20 Meraris S\u00f8nner efter deres Sl\u00e6gter var: Mali og Musji. Det var Leviternes Sl\u00e6gter efter deres F\u00e6drenehuse.\n3:21 Fra Gerson nedstammede Libniternes og Sjimiternes Sl\u00e6gter; det var Gersoniternes Sl\u00e6gter.\n3:22 De, som m\u00f8nstredes af dem, da alle af Mandk\u00f8n fra en M\u00e5ned og opefter blev optalt, de, som m\u00f8nstredes af dem, udgjorde 7500.\n3:23 Gersoniternes Sl\u00e6gter havde deres Lejrplads bag ved Boligen mod Vest.\n3:24 \u00d8verste for Gersoniternes F\u00e6drenehus var Eljasar, Laels S\u00f8n.\n3:25 Gersoniterne havde ved \u00c5benbaringsteltet at tage Vare p\u00e5 selve Boligen og Teltd\u00e6kket, dets D\u00e6kke, Forh\u00e6nget for \u00c5benbaringsteltets Indgang,\n3:26 Forg\u00e5rdens Omh\u00e6ng, Forh\u00e6nget for Indgangen til Forg\u00e5rden, der omgav Boligen og Alteret, og dens Teltreb, alt Arbejdet dermed.\n3:27 Fra Kehat nedstammede Amramiternes, Jizhariternes, Hebroniternes og Uzzieliternes Sl\u00e6gter; det var Kehatiternes Sl\u00e6gter.\n3:28 De, der m\u00f8nstredes af dem, da alle af Mandk\u00f8n fra en M\u00e5ned og opefter blev optalt, udgjorde 8600, som tog Vare p\u00e5, hvad der var at varetage ved Helligdommen.\n3:29 Kehatiternes Sl\u00e6gter havde deres Lejrplads ved Boligens Sydside.\n3:30 \u00d8verste for Kehatiternes Sl\u00e6gters F\u00e6drenehus var Elizafan, Uzziels S\u00f8n.\n3:31 De havde at tage Vare p\u00e5 Arken, Bordet, Lysestagen, Altrene, Helligdommens Redskaber, som brugtes ved Tjenesten, og Forh\u00e6nget med dertil h\u00f8rende Arbejde.\n3:32 \u00d8verste over Leviternes \u00d8verster var Eleazar, Pr\u00e6sten Arons S\u00f8n, som havde Tilsyn med dem, der tog Vare p\u00e5, hvad der var at varetage ved Helligdommen.\n3:33 Fra Merari nedstammede Maliternes og Musjiternes Sl\u00e6gter; det var Meraris Sl\u00e6gter.\n3:34 De, som m\u00f8nstredes af dem, da alle af Mandk\u00f8n fra en M\u00e5ned og opefter blev optalt, udgjorde 6200.\n3:35 \u00d8verste for Meraris Sl\u00e6gters F\u00e6drenehus var Zuriel, Abibajils S\u00f8n. De havde deres Lejrplads ved Boligens Nordside.\n3:36 Merariterne var sat til at tage Vare p\u00e5 Boligens Br\u00e6dder, Tv\u00e6rst\u00e6nger, Piller og Fodstykker, alle dens Redskaber og alt det dertil h\u00f8rende Arbejde,\n3:37 Pillerne til Forg\u00e5rden, som var rundt om den, med Fodstykker, P\u00e6le og Reb.\n3:38 Foran Boligen, p\u00e5 \u00c5benbaringsteltets Forside mod \u00d8st, havde Moses, Aron og hans S\u00f8nner deres Lejrpladser, og de tog Vare p\u00e5 alt det, Israeliterne havde at varetage ved Boligen. Enhver L\u00e6gmand, der tr\u00e6ngte sig ind i det, m\u00e5tte lide D\u00f8den.\n3:39 De m\u00f8nstrede af Leviterne, de, som Moses og Aron m\u00f8nstrede p\u00e5 HERRENs Bud efter deres Sl\u00e6gter, alle af Mandk\u00f8n fra en M\u00e5ned og opefter, udgjorde i alt 22 000.\n3:40 HERREN sagde til Moses: Du skal m\u00f8nstre alle f\u00f8rstef\u00f8dte af Mandk\u00f8n blandt Israeliterne fra en M\u00e5ned og opefter og optage Tallet p\u00e5 deres Navne.\n3:41 S\u00e5 skal du udtage Leviterne til mig HERREN i Stedet for alle Israelitternes f\u00f8rstef\u00f8dte og ligeledes Leviternes Kv\u00e6g i Stedet for alt det f\u00f8rstef\u00f8dte af Israelitternes Kv\u00e6g.\n3:42 Og Moses m\u00f8nstrede, som HERREN havde p\u00e5lagt ham, alle Israelitternes f\u00f8rstef\u00f8dte;\n3:43 og da Navnene p\u00e5 dem fra en M\u00e5ned og opefter optaltes, udgjorde de f\u00f8rstef\u00f8dte af Mandk\u00f8n, alle de, som m\u00f8nstredes i alt 22 273.\n3:44 Derp\u00e5 talede HERREN til Moses og sagde:\n3:45 Tag Leviterne i Stedet for alle Israelitternes f\u00f8rstef\u00f8dte og ligeledes Leviternes Kv\u00e6g i Stedet for deres Kv\u00e6g, s\u00e5 at Leviterne kommer til at tilh\u00f8re mig HERREN.\n3:46 Men til Udl\u00f8sning af de 273, hvormed Antallet af Israelitternes f\u00f8rstef\u00f8dte overstiger Leviternes Antal,\n3:47 skal du tage fem Sekel for hvert Hoved, efter hellig V\u00e6gt skal du tage dem, tyve Gera p\u00e5 en Sekel;\n3:48 og Pengene skal du give Aron og hans S\u00f8nner som Udl\u00f8sning for de overskydende.\n3:49 Da tog Moses L\u00f8sepengene af de overskydende, dem, der ikke var udl\u00f8st ved Leviterne;\n3:50 af Israelitternes f\u00f8rstef\u00f8dte tog han Pengene, 1365 Sekel efter hellig V\u00e6gt.\n3:51 Og Moses gav Aron og hans S\u00f8nner L\u00f8sepengene efter HERRENs Bud, som HERREN havde p\u00e5lagt Moses.\n4:1 HERREN talede til Moses og Aron og sagde:\n4:2 Optag blandt Leviterne Tallet p\u00e5 Kehatiterne efter deres Sl\u00e6gter, efter deres F\u00e6drenehuse,\n4:3 fra Tredive\u00e5rsalderen og opefter til Halvtreds\u00e5rsalderen, alle, der skal g\u00f8re Tjeneste med' at udf\u00f8re Arbejde ved \u00c5benbaringsteltet.\n4:4 Kehatiternes Arbejde ved \u00c5benbaringsteltet skal v\u00e6re med de h\u00f8jhellige Ting.\n4:5 N\u00e5r Lejren bryder op, skal Aron og hans S\u00f8nner g\u00e5 ind og tage det indre Forh\u00e6ng ned og tild\u00e6kke Vidnesbyrdets Ark dermed;\n4:6 ovenover skal de l\u00e6gge et D\u00e6kke af Tahasjskind og derover igen brede et ensfarvet violet Purpurkl\u00e6de; derp\u00e5 skal de stikke B\u00e6rest\u00e6ngerne ind.\n4:7 Og over Skuebr\u00f8dsbordet skal de brede et violet Purpurkl\u00e6de og stille Fadene, Kanderne, Sk\u00e5lene og Krukkerne til Drikofferet derp\u00e5, og Br\u00f8det, som stadig skal ligge fremme, skal ligge derp\u00e5;\n4:8 ovenover skal de brede et karmoisinr\u00f8dt Kl\u00e6de og d\u00e6kke dette til med et D\u00e6kke af Tahasjskind; derp\u00e5 skal de stikke B\u00e6rest\u00e6ngerne ind.\n4:9 S\u00e5 skal de tage et violet Purpurkl\u00e6de og dermed tild\u00e6kke Lysestagen, dens Lamper, Sakse, Bakker og alle Oliekrukkerne, de Ting, som bruges ved Betjeningen deraf,\n4:10 og de skal l\u00e6gge den med alt dens Tilbeh\u00f8r i et D\u00e6kke af Tahasjskind og s\u00e5 l\u00e6gge det p\u00e5 B\u00e6reb\u00f8ren.\n4:11 Over Guldalteret skal de ligeledes brede et violet Purpurkl\u00e6de og d\u00e6kke dette til med et D\u00e6kke af Tahasjskind; derp\u00e5 skal de stikke B\u00e6rest\u00e6ngerne ind.\n4:12 Og de skal tage alle Redskaber, som bruges ved Tjenesten i Helligdommen, og l\u00e6gge dem i et violet Purpurkl\u00e6de og d\u00e6kke dem til med et D\u00e6kke af Tahasjskind og l\u00e6gge dem p\u00e5 B\u00e6reb\u00f8ren.\n4:13 Fremdeles skal de rense Alteret for Aske og brede et r\u00f8dt Purpurkl\u00e6de derover\n4:14 og p\u00e5 det l\u00e6gge alle Redskaberne, som bruges til Tjenesten derved, Panderne, Gaflerne, Skovlene og Sk\u00e5lene, alle Alterets Redskaber, og derover skal de brede et D\u00e6kke af Tahasjskind; derp\u00e5 skal de stikke B\u00e6rest\u00e6ngerne ind.\n4:15 N\u00e5r s\u00e5 ved Lejrens Opbrud Aron og hans S\u00f8nner er f\u00e6rdige med at tilhylle de hellige Ting og alle de hellige Redskaber, skal Kehatiterne tr\u00e6de til og b\u00e6re dem; men de m\u00e5 ikke r\u00f8re ved de hellige Ting; thi g\u00f8r de det, skal de d\u00f8. Det er, hvad Kehatiterne skal b\u00e6re af \u00c5benbaringsteltet.\n4:16 Med Eleazar, Pr\u00e6sten Arons S\u00f8n, p\u00e5hviler Tilsynet med Olien til Lysestagen, den vellugtende R\u00f8gelse, det daglige Afgr\u00f8deoffer og Salveolien og desuden Tilsynet med hele Boligen og alt, hvad der er deri af hellige Ting og deres Tilbeh\u00f8r.\n4:17 HERREN talede til Moses og Aron og sagde:\n4:18 S\u00f8rg for, at Kehatiternes Sl\u00e6gters Stamme ikke udryddes af Leviternes Midte!\n4:19 S\u00e5ledes skal I forholde eder med dem, for at de kan blive i Live og undg\u00e5 D\u00f8den, n\u00e5r de n\u00e6rmer sig de h\u00f8jhellige Ting: Aron og hans S\u00f8nner skal tr\u00e6de til og anvise hver enkelt af dem, hvad han skal g\u00f8re, og hvad han skal b\u00e6re,\n4:20 for at de ikke et eneste \u00d8jeblik skal komme til at se de hellige Ting; thi g\u00f8r de det, skal de d\u00f8.\n4:21 HERREN talede til Moses og sagde:\n4:22 Optag ogs\u00e5 Tallet p\u00e5 Gersoniterne efter deres F\u00e6drenehuse, efter deres Sl\u00e6gter;\n4:23 fra Tredive\u00e5rsalderen og opefter til Halvtreds\u00e5rsalderen skal du m\u00f8nstre dem, alle, der skal g\u00f8re Tjeneste med at udf\u00f8re Arbejdet ved \u00c5benbaringsteltet.\n4:24 Dette er Gersoniternes Arbejde, hvad de skal g\u00f8re, og hvad de skal b\u00e6re\n4:25 De skal b\u00e6re Boligens T\u00e6pper, \u00c5benbaringsteltet med dets D\u00e6kke og D\u00e6kket af Tahasjskind ovenover, Forh\u00e6nget til \u00c5benbaringsteltets Indgang,\n4:26 Forg\u00e5rdens Omh\u00e6ng og Forh\u00e6nget for Indgangen til Forg\u00e5rden, der er rundt om Boligen og Alteret, dens Teltreb og alle Redskaber, som h\u00f8rer til Arbejdet derved; og alt, hvad der skal g\u00f8res derved, skal de udf\u00f8re.\n4:27 Efter Arons og hans S\u00f8nners Bud skal Gersoniterne udf\u00f8re deres Arbejde b\u00e5de med det, de skal b\u00e6re, og med det, de skal g\u00f8re; og I skal anvise dem alt, hvad de skal b\u00e6re, Stykke for Stykke.\n4:28 Det er det Arbejde, Gersoniternes S\u00f8nners Sl\u00e6gter skal have ved \u00c5benbaringsteltet, og de skal varetage det under Itamars, Pr\u00e6sten Arons S\u00f8ns, Tilsyn.\n4:29 Merariterne skal du m\u00f8nstre efter deres Sl\u00e6gter, efter deres F\u00e6drenehuse;\n4:30 fra Tredive\u00e5rsalderen og opefter til Halvtreds\u00e5rsalderen skal du m\u00f8nstre dem, alle, som skal g\u00f8re Tjeneste med at udf\u00f8re Arbejde ved \u00c5benbaringsteltet.\n4:31 Dette er, hvad der p\u00e5hviler dem at b\u00e6re, alt, hvad der h\u00f8rer til deres Arbejde ved \u00c5benbaringsteltet: Boligens Br\u00e6dder, dens Tv\u00e6rst\u00e6nger, Piller og Fodstykker,\n4:32 Pillerne til Forg\u00e5rden, som er rundt om den, med Fodstykker, P\u00e6le og Reb, alle tilh\u00f8rende Redskaber og alt, hvad der h\u00f8rer til Arbejdet derved; Stykke for Stykke skal I anvise dem alle de Ting, det p\u00e5hviler dem at b\u00e6re.\n4:33 Det er det Arbejde, der p\u00e5hviler Merariternes Sl\u00e6gter, alt, hvad der h\u00f8rer til deres Arbejde ved \u00c5benbaringsteltet, under Itamars, Pr\u00e6sten Arons S\u00f8ns, Tilsyn.\n4:34 S\u00e5 m\u00f8nstrede Moses og Aron og Menighedens \u00d8verster Kehatiternes S\u00f8nner efter deres Sl\u00e6gter, efter deres F\u00e6drenehuse,\n4:35 fra Tredive\u00e5rsalderen og opefter til Halvtreds\u00e5rsalderen, alle, som skulde g\u00f8re Tjeneste med at udf\u00f8re Arbejde ved \u00c5benbaringsteltet,\n4:36 og de, der m\u00f8nstredes af dem efter deres Sl\u00e6gter, udgjorde 2750.\n4:37 Det var dem, som m\u00f8nstredes af Kehatiternes Sl\u00e6gter, alle dem, der skulde udf\u00f8re Arbejde ved \u00c5benbaringsteltet, som Moses og Aron m\u00f8nstrede efter HERRENs Bud ved Moses.\n4:38 De, der m\u00f8nstredes af Gersoniterne efter deres Sl\u00e6gter, efter deres F\u00e6drenehuse,\n4:39 fra Tredive\u00e5rsalderen og opefter til Halvtreds\u00e5rsalderen, alle, som skulde g\u00f8re Tjeneste med at udf\u00f8re Arbejde ved \u00c5benbaringsteltet,\n4:40 de, der m\u00f8nstredes af dem efter deres Sl\u00e6gter, efter deres F\u00e6drenehuse, udgjorde 2630.\n4:41 Det var dem, som m\u00f8nstredes af Gersoniternes Sl\u00e6gter, alle dem, der skulde udf\u00f8re Arbejde ved \u00c5benbaringsteltet, som Moses og Aron m\u00f8nstrede efter HERRENs Bud.\n4:42 De, der m\u00f8nstredes af Merariternes Sl\u00e6gter efter deres Sl\u00e6gter, efter deres F\u00e6drenehuse,\n4:43 fra Tredive\u00e5rsalderen og opefter til Halvtreds\u00e5rsalderen, alle, som skulde g\u00f8re Tjeneste med at udf\u00f8re Arbejde ved \u00c5benbaringsteltet,\n4:44 de, der m\u00f8nstredes af dem efter deres Sl\u00e6gter, udgjorde 3200.\n4:45 Det var dem, som m\u00f8nstredes af Merariternes Sl\u00e6gter, som Moses og Aron m\u00f8nstrede efter HERRENs Bud ved Moses.\n4:46 Alle, som m\u00f8nstredes, som Moses og Aron og Israels \u00d8verster m\u00f8nstrede af Leviterne efter deres Sl\u00e6gter, efter deres F\u00e6drenehuse,\n4:47 fra Tredive\u00e5rsalderen og opefter til Halvtreds \u00e5rs alderen, alle, som skulde udf\u00f8re Arbejde ved \u00c5benbaringsteltet b\u00e5de med hvad der skulde g\u00f8res, og hvad der skulde b\u00e6res,\n4:48 de, der m\u00f8nstredes af dem, udgjorde 8580.\n4:49 Efter HERRENs Bud ved Moses anviste man hver enkelt af dem, hvad han skulde g\u00f8re eller b\u00e6re; det blev dem anvist, som HERREN havde p\u00e5lagt Moses.\n5:1 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:\n5:2 Byd Israeliterne at fjerne alle spedalske fra Lejren, alle, der lider af Fl\u00e5d, og alle, der er blevet urene ved Lig;\n5:3 b\u00e5de M\u00e6nd og Kvinder skal I fjerne og f\u00f8re uden for Lejren, for at de ikke skal g\u00f8re deres Lejr uren, hvor jeg bor midt iblandt dem.\n5:4 Det gjorde Israeliterne s\u00e5; de f\u00f8rte dem uden for Lejren, s\u00e5ledes som HERREN havde p\u00e5lagt Moses.\n5:5 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:\n5:6 Sig til Israeliterne: N\u00e5r en Mand eller Kvinde beg\u00e5r nogen af alle de Synder, som Mennesker beg\u00e5r, s\u00e5ledes at han g\u00f8r sig skyldig i Svig mod HERREN, og det Menneske derved p\u00e5drager sig Skyld,\n5:7 s\u00e5 skal de bekende Synden, de har beg\u00e5et, og Gerningsmanden skal erstatte det, han har forbrudt sig med, efter dets fulde V\u00e6rdi med Till\u00e6g af en Femtedel og give det til den, han har forbrudt sig imod.\n5:8 Og hvis denne ikke har efterladt sig nogen L\u00f8ser, hvem han kan yde Erstatningen, s\u00e5 skal Erstatningen, som ydes, tilfalde HERREN, det vil sige Pr\u00e6sten, foruden den Soningsv\u00e6der, ved hvilken der skaffes ham Soning.\n5:9 Al Offerydelse, alle Helliggaver, som Israeliterne fremb\u00e6rer til Pr\u00e6sten, skal tilfalde ham.\n5:10 Alle Helliggaver skal tilfalde ham; hvad nogen giver Pr\u00e6sten, skal tilfalde ham.\n5:11 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:\n5:12 Tal til Israeliterne og sig til dem: N\u00e5r en Hustru forser sig imod sin Mand og er ham utro,\n5:13 idet en anden Mand har Samleje med hende, uden at det er kommet til hendes Mands Kundskab, og uden at det er blevet opdaget, sk\u00f8nt hun har besmittet sig, og uden at der er noget Vidne imod hende, da hun ikke er grebet p\u00e5 fersk Gerning,\n5:14 og han gribes af Skinsygens \u00c5nd, s\u00e5 han bliver skinsyg p\u00e5 sin Hustru, som ogs\u00e5 i Virkeligheden har besmittet sig, eller han gribes af Skinsygens \u00c5nd, s\u00e5 han bliver skinsyg p\u00e5 sin Hustru, sk\u00f8nt hun ikke har besmittet sig,\n5:15 s\u00e5 skal Manden bringe sin Hustru til Pr\u00e6sten og medbringe som Offergave for hende en Tiendedel Efa Bygmel; han m\u00e5 hverken h\u00e6lde Olie over eller komme R\u00f8gelse p\u00e5, thi det er et Skinsyge Afgr\u00f8deoffer, et Minde Afgr\u00f8deoffer, der skal minde om Br\u00f8de.\n5:16 S\u00e5 skal Pr\u00e6sten f\u00f8re hende frem og stille hende for HERRENs \u00c5syn.\n5:17 Og Pr\u00e6sten skal tage helligt Vand i et Lerkar, og af St\u00f8vet p\u00e5 Boligens Gulv skal Pr\u00e6sten tage noget og komme i Vandet.\n5:18 S\u00e5 skal Pr\u00e6sten stille Kvinden frem for HERRENs \u00c5syn, l\u00f8se hendes H\u00e5r og l\u00e6gge Minde Afgr\u00f8deofferet i hendes H\u00e6nder; det er et Skinsyge Afgr\u00f8deoffer; og Pr\u00e6sten skal have den bitre Vandes Forbandelsesvand i H\u00e5nden.\n5:19 Derp\u00e5 skal Pr\u00e6sten besv\u00e6rge Kvinden og sige til hende: \"Hvis ingen har haft Samleje med dig, hvis du ikke har forset dig imod din Mand og besmittet dig, s\u00e5 skal dette den bitre Vandes Forbandelsesvand ikke skade dig.\n5:20 Men har du forset dig imod din Mand og besmittet dig, og har en anden end din Mand haft Samleje med dig\"\n5:21 Pr\u00e6sten besv\u00e6rger nu kvinden med Forbandelsens Ed og siger til hende \"s\u00e5 g\u00f8re HERREN dig til en Forbandelse og Besv\u00e6rgelse i dit Folk, idet han lader din L\u00e6nd visne og din Bug svulme op;\n5:22 Forbandelsesvandet her komme ind i dine Indvolde, s\u00e5 din Bug svulmer op og din L\u00e6nd visner!\" Og kvinden skal sige: \"Amen, Amen!\"\n5:23 Derp\u00e5 skal Pr\u00e6sten skrive disse Forbandelser op p\u00e5 et Blad og vaske dem ud i den bitre Vandes Vand\n5:24 og give Kvinden den bitre Vandes Forbandelsesvand at drikke, for at Forbandelsesvandet kan komme ind i hende til bitter V\u00e5nde.\n5:25 Derefter skal Pr\u00e6sten tage Skinsyge Afgr\u00f8deofferet af Kvindens H\u00e5nd, udf\u00f8re Svingningen dermed for HERRENs \u00c5syn og b\u00e6re det hen til Alteret.\n5:26 Og Pr\u00e6sten skal tage en H\u00e5ndfuld af Afgr\u00f8deofferet, det, som skal ofres deraf, og bringe det som R\u00f8goffer p\u00e5 Alteret og derp\u00e5 give Kvinden Vandet at drikke.\n5:27 N\u00e5r han har givet hende Vandet at drikke, vil Forbandelsesvandet, dersom hun har besmittet sig og v\u00e6ret sin Mand utro, blive til bitter V\u00e5nde, n\u00e5r det kommer ind i hende, hendes Bug vil svulme op og hendes L\u00e6nd visne, og Kvinden bliver en Forbandelse i sit Folk.\n5:28 Men dersom Kvinden ikke har besmittet sig, dersom hun er ren, bliver hun uskadt og kan f\u00e5 B\u00f8rn.\n5:29 Det er Loven om Skinsyge; n\u00e5r en Hustru forser sig imod sin Mand og besmittes,\n5:30 eller n\u00e5r en Mand gribes af Skinsygens \u00c5nd og bliver skinsyg p\u00e5 sin Hustru, s\u00e5 skal han fremstille Hustruen for HERRENs \u00c5syn, og Pr\u00e6sten skal handle med hende efter alt i denne Lov;\n5:31 Manden skal v\u00e6re sagesl\u00f8s, men s\u00e5dan en Hustru skal undg\u00e6lde for sin Br\u00f8de.\n6:1 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:\n6:2 Tal til Israeliterne og sig til dem: N\u00e5r en Mand eller Kvinde vil afl\u00e6gge et Nasir\u00e6erl\u00f8fte for s\u00e5ledes at indvie sig til HERREN,\n6:3 skal han afholde sig fra Vin og st\u00e6rk Drik; Vineddike og st\u00e6rk Drik m\u00e5 han ikke drikke, ej heller nogen som helst drik af Druer; han m\u00e5 hverken spise friske eller t\u00f8rrede Druer;\n6:4 s\u00e5 l\u00e6nge hans Indvielse varer, m\u00e5 han intet som helst nyde, der kommer af Vinstokken, hverken umodne Druer eller friske Skud.\n6:5 S\u00e5 l\u00e6nge hans Indvielsesl\u00f8fte g\u00e6lder, m\u00e5 ingen Ragekniv komme p\u00e5 hans Hoved; indtil Udl\u00f8bet af den Tid han indvier sig til HERREN, skal han v\u00e6re hellig og lade sit Hovedh\u00e5r vokse frit.\n6:6 Hele den Tid han har indviet sig til HERREN, m\u00e5 han ikke komme Lig n\u00e6r;\n6:7 selv n\u00e5r hans Fader eller Moder, hans Broder eller S\u00f8ster d\u00f8r, m\u00e5 han ikke p\u00e5drage sig Urenhed ved dem, thi han b\u00e6rer sin Guds indvielse p\u00e5 sit Hoved.\n6:8 S\u00e5 l\u00e6nge hans Indvielse varer, er han helliget HERREN.\n6:9 Men n\u00e5r nogen uventet og pludselig d\u00f8r i hans N\u00e6rhed, og han s\u00e5ledes bringer Urenhed over sit indviede Hoved, skal han rage sit Hoved, den Dag han atter bliver ren; den syvende Dag skal han rage det;\n6:10 og den ottende Dag skal han bringe to Turtelduer eller Dueunger til Pr\u00e6sten ved \u00c5benbaringsteltets Indgang.\n6:11 Og Pr\u00e6sten skal ofre den ene som Syndoffer og den anden som Br\u00e6ndoffer og skaffe ham Soning, fordi han har syndet ved at r\u00f8re ved Lig. Derp\u00e5 skal han samme Dag atter hellige sit Hoved\n6:12 og atter indvie sig til HERREN for lige s\u00e5 lang Tid, som han f\u00f8r havde indviet sig, og bringe et \u00e5rgammelt Lam som Skyldoffer; den forl\u00f8bne Tid regnes ikke med, da han har bragt Urenhed over sit indviede Hoved.\n6:13 Dette er Loven om Nasir\u00e6eren: N\u00e5r hans indvielsestid er til Ende, skal han begive sig til \u00c5benbaringsteltets Indgang\n6:14 og som Offergave bringe HERREN et \u00e5rgammelt, lydefrit V\u00e6derlam til Br\u00e6ndoffer, et \u00e5rgammelt, lydefrit Hunlam til Syndoffer og en lydefri V\u00e6der til Takoffer,\n6:15 en Kurv med usyret Bagv\u00e6rk, Kager af fint Hvedemel, r\u00f8rte i Olie, og usyrede Fladbr\u00f8d, smurte med Olie, desuden det tilh\u00f8rende Afgr\u00f8deoffer og de tilh\u00f8rende Drikofre.\n6:16 S\u00e5 skal Pr\u00e6sten bringe det for HERRENs \u00c5syn og ofre hans Syndoffer og Br\u00e6ndoffer,\n6:17 og V\u00e6deren skal han ofre som Takoffer til HERREN tillige med de usyrede Br\u00f8d i Kurven; derp\u00e5 skal Pr\u00e6sten ofre hans Afgr\u00f8deoffer og Drikofer.\n6:18 S\u00e5 skal Nasir\u00e6eren ved Indgangen til \u00c5benbaringsteltet rage sit indviede Hoved og tage sit indviede Hovedh\u00e5r og kaste det i Ilden under Takofferet.\n6:19 Og Pr\u00e6sten skal tage den kogte Bov af V\u00e6deren og een usyret Kage og eet usyret Fladbr\u00f8d af Kurven og l\u00e6gge dem p\u00e5 Nasir\u00e6erens H\u00e6nder, efter at han har afraget sit indviede Hovedh\u00e5r.\n6:20 Og Pr\u00e6sten skal udf\u00f8re Svingningen dermed for HERRENs \u00c5syn; det tilfalder Pr\u00e6sten som Helliggave foruden Svingningsbrystet og Offerydelsesk\u00f8llen. Derefter m\u00e5 Nasir\u00e6eren atter drikke Vin.\n6:21 Det er Loven om Nasir\u00e6eren, der afl\u00e6gger L\u00f8fte, om hans Offergave til HERREN i Anledning af Indvielsen, foruden hvad han ellers evner at give; overensstemmende med L\u00f8ftet, han afl\u00e6gger, skal han forholde sig efter den for hans Indvielse g\u00e6ldende Lov.\n6:22 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:\n6:23 Tal til Aron og hans S\u00f8nner og sig: N\u00e5r I velsigner Israeliterne, skal I sige til dem:\n6:24 HERREN velsigne dig og bevare dig,\n6:25 HERREN lade sit Ansigt lyse over dig og v\u00e6re dig n\u00e5dig,\n6:26 HERREN l\u00f8fte sit \u00c5syn p\u00e5 dig og give dig Fred!\n6:27 S\u00e5ledes skal de l\u00e6gge mit Navn p\u00e5 Israeliterne, og jeg vil velsigne dem.\n7:1 Da Moses var f\u00e6rdig med at rejese Boligen og havde salvet og helliget den med alt dens Tilbeh\u00f8r og ligeledes salvet og helliget Alteret med alt dets Tilbeh\u00f8r,\n7:2 tr\u00e5dte Israels \u00d8verster, Overhovederne for deres F\u00e6drenehuse, Stammernes \u00d8verster, der havde forest\u00e5et M\u00f8nstringen, frem\n7:3 og f\u00f8rte deres Offergave frem for HERRENs \u00c5syn, seks lukkede Vogne og tolv Stykker Hornkv\u00e6g, en Vogn for hver to \u00d8verster og et Stykke Hornkv\u00e6g for hver een, og de bragte dem hen foran Boligen.\n7:4 Da sagde HERREN til Moses:\n7:5 Modtag dette af dem, for at det kan bruges til Arbejdet ved \u00c5benbaringsteltet, og giv Leviterne det med Henblik p\u00e5 hver enkeltes s\u00e6rlige Arbejde!\n7:6 S\u00e5 modtog Moses Vognene og Hornkv\u00e6get og gav Leviterne dem.\n7:7 To Vogne og fire Stykker Hornkv\u00e6g gav han Gersoniterne med Henblik p\u00e5 deres s\u00e6rlige Arbejde,\n7:8 og fire Vogne og otte Stykker Hornkv\u00e6g gav han Merariterne med Henblik p\u00e5 deres s\u00e6rlige Arbejde under Itamars, Pr\u00e6sten Arons S\u00f8ns, Ledelse.\n7:9 Derimod gav han ikke Kebatiterne noget, thi dem var Arbejdet med de hellige Ting overdraget, og de skulde b\u00e6re dem p\u00e5 Skuldrene.\n7:10 Fremdeles bragte \u00d8versterne Offergaver til Alterets indvielse, dengang det blev salvet, og \u00d8versterne bragte deres Offergaver hen foran Alteret.\n7:11 Da sagde HERREN til Moses: Lad hver af \u00d8versterne f\u00e5 sin Dag til at bringe sin Offergave til Alterets Indvielse.\n7:12 Den, som f\u00f8rste Dag bragte sin Offergave, var Nahasjon, Amminadabs S\u00f8n af Judas Stamme.\n7:13 Og hans Offergave var et S\u00f8lvfad, der vejede 130 Sekel, og en S\u00f8lvsk\u00e5l p\u00e5 70 Sekel efter hellig V\u00e6gt, begge fyldte med fint Hvedemel, r\u00f8rt i Olie, til Afgr\u00f8deoffer,\n7:14 en Kande p\u00e5 10 Guldsekel, fyldt med R\u00f8gelse,\n7:15 en ung Tyr, en V\u00e6der, et \u00e5rgammelt Lam til Br\u00e6ndoffer,\n7:16 en Gedebuk til Syndoffer\n7:17 og til Takoffer to Stykker Hornkv\u00e6g, fem V\u00e6dre, fem Bukke og fem \u00e5rgamle Lam. Det var Nahasjons, Amminadabs S\u00f8ns, Offergave.\n7:18 Anden Dag bragte Netanel, Zuars S\u00f8n, Issakars \u00d8verste, sin Offergave;\n7:19 han bragte som Offergave et S\u00f8lvfad, der vejede 130 Sekel, og en S\u00f8lvsk\u00e5l p\u00e5 70 Sekel efter hellig V\u00e6gt, begge fyldte med fint Hvedemel, r\u00f8rt i Olie, til Afgr\u00f8deoffer,\n7:20 en Kande p\u00e5 10 Guldsekel, fyldt med R\u00f8gelse,\n7:21 en ung Tyr, en V\u00e6der, et \u00e5rgammelt Lam til Br\u00e6ndoffer,\n7:22 en Gedebuk til Syndoffer\n7:23 og til Takoffer to Stykker Hornkv\u00e6g, fem V\u00e6dre, fem Bukke og fem \u00e5rgamle Lam. Det var Neanels, Zuars S\u00f8ns, Offergave.\n7:24 Tredje Dag kom Zebuloniternes \u00d8verste, Eliab, Helons S\u00f8n;\n7:25 hans Offergave var et S\u00f8lvfad, der vejede 130 Sekel, og en S\u00f8lvsk\u00e5l p\u00e5 70 Sekel efter hellig V\u00e6gt, begge fyldte med fint Hvedemel, r\u00f8rt i Olie, til Afgr\u00f8deoffer,\n7:26 en Kande p\u00e5 10 Guldsekel, fyldt med R\u00f8gelse,\n7:27 en ung Tyr, en V\u00e6der, et \u00e5rgammelt Lam til Br\u00e6ndoffer,\n7:28 en Gedebuk til Syndoffer\n7:29 og til Takoffer to Stykker Hornkv\u00e6g, fem V\u00e6dre, fem Bukke og fem \u00e5rgamle Lam. Det var Eliabs, Helons S\u00f8ns, Offergave.\n7:30 Fjerde Dag kom Rubeniternes \u00d8verste, Elizur, Sjedeurs S\u00f8n;\n7:31 hans Offergave var et S\u00f8lvfad, der vejede 130 Sekel, og en S\u00f8lvsk\u00e5l p\u00e5 70 Sekel efter hellig V\u00e6gt, begge fyldte med fint Hvedemel, r\u00f8rt i Olie, til Afgr\u00f8deoffer,\n7:32 en Kande p\u00e5 10 Guldsekel, fyldt med R\u00f8gelse,\n7:33 en ung Tyr, en V\u00e6der,\n7:34 et \u00e5rgammelt Lam til Br\u00e6ndoffer, en Gedebuk til Syndoffer\n7:35 og til Takoffer to Stykker Hornkv\u00e6g, fem V\u00e6dre, fem Bukke og fem \u00e5rgamle Lam. Det var Elizurs, Sj\u00f8deurs S\u00f8ns, Offergave.\n7:36 Femte Dag kom Simenoiternes \u00d8verste, Sjelumiel, Zurisjaddajs S\u00f8n;\n7:37 hans Offergave var et S\u00f8lvfad, der vejede 130 Sekel, og en S\u00f8lvsk\u00e5l p\u00e5 70 Sekel efter hellig V\u00e6gt, begge fyldte med fint Hvedemel, r\u00f8rt i Olie, til Afgr\u00f8deoffer,\n7:38 en Kande p\u00e5 10 Guldsekel, fyldt med R\u00f8gelse,\n7:39 en ung Tyr, en V\u00e6der, et \u00e5rgammelt Lam til Br\u00e6ndoffer,\n7:40 en Gedebuk til Syndoffer\n7:41 og til Takoffer to Stykker Hornkv\u00e6g, fem V\u00e6dre, fem Bukke. og fem \u00e5rgamle Lam. Det var Sjelumiels, Zurisjaddajs S\u00f8ns,Offergave.\n7:42 Sjette Dag kom Gaditernes \u00d8verste, Eljasaf, Deuels S\u00f8n;\n7:43 hans Offergaver et S\u00f8lvfad, der vejede 130 Sekel, og en S\u00f8lvsk\u00e5l p\u00e5 70 Sekel efter hellig V\u00e6gt, begge fyldte med fint Hvedemel, r\u00f8rt i Olie, til Afgr\u00f8deoffer,\n7:44 en Kande p\u00e5 lO Guldsekel, fyldt med R\u00f8gelse,\n7:45 en ung Tyr, en V\u00e6der, et \u00e5rgammelt Lam til Br\u00e6ndoffer,\n7:46 en Gedebuk til Syndoffer\n7:47 og til Takoffer to Stykker Hornkv\u00e6g, fem V\u00e6dre, fem Bukke og fem \u00e5rgamle Lam. Det var Eljasafs, Deuels S\u00f8ns, Offergave.\n7:48 Syvende Dag kom Efraimiternes \u00d8verste, Elisjama, Ammihuds S\u00f8n:\n7:49 hans offergave var et S\u00f8lvfad, der vejede 130 Sekel, og en S\u00f8lvsk\u00e5l p\u00e5 70 Sekel efter hellig V\u00e6gt, begge fyldte med fint Hvedemel, r\u00f8rt i Olie, til Afgr\u00f8deoffer,\n7:50 en Kande p\u00e5 lO Guldsekel, fyldt med R\u00f8gelse,\n7:51 en ung Tyr, en V\u00e6der, et \u00e5rgammelt Lam til Br\u00e6ndoffer,\n7:52 en Gedebuk til Syndoffer\n7:53 og til Takoffer to Stykker Hornkv\u00e6g, fem V\u00e6dre, fem Bukke og fem \u00e5rgamle Lam. Det var Elisjamas, Ammihuds S\u00f8ns, Offergave.\n7:54 Ottende Dag kom Mannassiternes \u00d8verste, Gamliel, Pedazurs S\u00f8n;\n7:55 hans Offergave var et S\u00f8lvfad, der vejede 130 Sekel, og en S\u00f8lvsk\u00e5l p\u00e5 70 Sekel efter hellig V\u00e6gt, begge fyldte med fint Hvedemel, r\u00f8rt i Olie, til Afgr\u00f8deoffer,\n7:56 en Kande p\u00e5 lO Guldsekel, fyldt med R\u00f8gelse,\n7:57 en ung Tyr, en V\u00e6der, et \u00e5rgammelt Lam til Br\u00e6ndoffer,\n7:58 en Gedebuk til Syndoffer\n7:59 og til Takoffer to Stykker Hornkv\u00e6g, fem V\u00e6dre, fem Bukke og fem \u00e5rgamle Lam. Det var Gamliels, Pedazurs S\u00f8ns, Offergave.\n7:60 Niende dag kom Benjaminiternes \u00d8verste, Abidan, Gidonis S\u00f8n;\n7:61 hans Offergave var et S\u00f8lvfad, der vejede 130 Sekel, og en S\u00f8lvsk\u00e5l p\u00e5 70 Sekel efter hellig V\u00e6gt, begge fyldte med fint Hvedemel, r\u00f8rt i Olie, til Afgr\u00f8deoffer,\n7:62 en Kande p\u00e5 IO Guldsekel, fyldt med R\u00f8gelse,\n7:63 en ung Tyr, en V\u00e6der, et \u00e5rgammelt Lam til Br\u00e6ndoffer,\n7:64 en Gedebuk til Syndoffer\n7:65 og til Takoffer to Stykker Hornkv\u00e6g, fem, V\u00e6dre, fem Bukke og fem \u00e5rgamle Lam. Det var Abidans, Gidonis S\u00f8ns, Offergave.\n7:66 Tiende Dag kom Daniternes \u00d8verste, Ahiezer, Ammisjaddajs S\u00f8n;\n7:67 hans Offergave var et S\u00f8lvfad, der vejede 130 Sekel, og en S\u00f8lvsk\u00e5l p\u00e5 70 Sekel efter hellig V\u00e6gt, begge fyldte med fint Hvedemel, r\u00f8rt i Olie, til Afgr\u00f8deoffer,\n7:68 en Kande p\u00e5 lO Guldsekel, fyldt med R\u00f8gelse,\n7:69 en ung Tyr, en V\u00e6der, et \u00e5rgammelt Lam til Br\u00e6ndoffer,\n7:70 en Gedebuk til Syndoffer\n7:71 og til Takoffer to Stykker Hornkv\u00e6g, fem V\u00e6dre, fem Bukke og fem \u00e5rgamle Lam. Det var Ahiezers, Ammisjaddajs S\u00f8ns, Offergave.\n7:72 Elevte Dag kom Aseriternes \u00d8verste, Pagiel, Okrans S\u00f8n;\n7:73 hans Offergave var et S\u00f8lvfad, der vejede 130 Sekel, og en S\u00f8lvsk\u00e5l p\u00e5 70 Sekel efter hellig V\u00e6gt, begge fyldte med fint Hvedemel, r\u00f8rt i Olie, til Afgr\u00f8deoffer,\n7:74 en Kande p\u00e5 10 Guldsekel, fyldt med R\u00f8gelse,\n7:75 en ung Tyr, en V\u00e6der, et \u00e5rgammelt Lam til Br\u00e6ndoffer,\n7:76 en Gedebuk til Syndoffer\n7:77 og til Takoffer to Stykker Hornkv\u00e6g, fem V\u00e6dre, fem Bukke og fem \u00e5rgamle Lam. Det var Pagiels, Okrans S\u00f8ns, Offergave.\n7:78 Tolvte Dag kom Naftaliternes \u00d8verste, Ahira, Enans S\u00f8n;\n7:79 hans Offergave var et S\u00f8lvfad, der vejede 130 Sekel, og en S\u00f8lvsk\u00e5l p\u00e5 70 Sekel efter hellig V\u00e6gt, begge fyldte med fint Hvedemel, r\u00f8rt i Olie, til Afgr\u00f8deoffer,\n7:80 en kande p\u00e5 lO Guldsekel, fyldt med R\u00f8gelse,\n7:81 en ung Tyr, en V\u00e6der, et \u00e5rgammelt Lam til Br\u00e6ndoffer,\n7:82 en Gedebuk til Syndoffer\n7:83 og til Takoffer to Stykker Hornkv\u00e6g, fem V\u00e6dre, fem Bukke og fem \u00e5rgamle Lam. Det var Ahiras, Enans S\u00f8ns, Offergave.\n7:84 Det var Gaverne fra Israelitternes \u00d8verster til Alterets Indvielse, dengang det blev salvet: 12 S\u00f8lvfade, 12 S\u00f8lvsk\u00e5le, 12 Guldkander,\n7:85 hvert S\u00f8lvfad p\u00e5 130 Sekel og hver S\u00f8lvsk\u00e5l p\u00e5 70 Sekel, alle S\u00f8lvkar tilsammen 2400 Sekel efter hellig V\u00e6gt;\n7:86 12 Guldkander, fyldte med R\u00f8gelse, hver p\u00e5 10 Sekel efter hellig V\u00e6gt, alle Guldkander tilsammen 120 Sekel.\n7:87 Kv\u00e6get til Br\u00e6ndofferet var i alt 12 unge Tyre, 12 V\u00e6dre, 12 \u00e5rgamle Lam med tilh\u00f8rende Afgr\u00f8deofre, 12 Gedebukke til Syndoffer;\n7:88 Kv\u00e6get til Takofferet var i alt 24 unge Tyre, 60 V\u00e6dre, 60 Bukke og 60 \u00e5rgamle lam. Det var Gaverne til Alterets indvielse, efter at det var salvet.\n7:89 Da Moses gik ind i \u00c5benbaringsteltet for at tale med HERREN, h\u00f8rte han R\u00f8sten tale til sig fra Soned\u00e6kket oven over Vidnesbyrdets Ark, fra Pladsen mellem de to Keruber. Og han talede til ham.\n8:1 Og HERREN talede til Moses og sagde:\n8:2 Tal til Aron og sig til ham: N\u00e5r du s\u00e6tter Lamperne p\u00e5, skal du s\u00e6tte dem s\u00e5ledes, at de syv Lamper kaster Lyset ud over Pladsen foran Lysestagen!\n8:3 Det gjorde Aron s\u00e5; han satte Lamperne p\u00e5 s\u00e5ledes, at de vendte ud mod Pladsen foran Lysestagen, som HERREN havde p\u00e5lagt Moses.\n8:4 Men Lysestagen var lavet af Guld i drevet Arbejde, fra Foden til Kronerne var den drevet Arbejde; efter det Forbillede, HERREN havde vist ham, havde Moses lavet Lysestagen.\n8:5 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:\n8:6 Udtag Leviterne af Israelitternes Midte og rens dem!\n8:7 S\u00e5ledes skal du g\u00e5 frem, n\u00e5r du renser dem: St\u00e6nk Renselsesvand p\u00e5 dem og lad dem g\u00e5 hele deres Legeme over med Ragekniv, tv\u00e6tte deres kl\u00e6der og rense sig.\n8:8 Derp\u00e5 skal de tage en ung Tyr til Br\u00e6ndoffer med tilh\u00f8rende Afgr\u00f8deoffer af fint Hvedemel, r\u00f8rt i Olie, og du skal tage en anden ung Tyr til Syndoffer.\n8:9 Lad s\u00e5 Leviterne tr\u00e6de hen foran \u00c5benbaringsteltet og kald hele Israelitternes Menighed sammen.\n8:10 N\u00e5r du s\u00e5 har ladet Leviterne tr\u00e6de frem for HERRENs \u00c5syn, skal Israeliterne l\u00e6gge deres H\u00e6nder p\u00e5 Leviterne.\n8:11 Derp\u00e5 skal Aron udf\u00f8re Svingningen med Leviterne for HERRENs \u00c5syn som et Offer fra Israeliterne, for at de kan udf\u00f8re HERRENs Arbejde.\n8:12 S\u00e5 skal Leviterne l\u00e6gge deres H\u00e6nder p\u00e5 Tyrenes Hoved, og derefter skal du ofre den ene som Syndoffer og den anden som Br\u00e6ndoffer til HERREN for at skaffe Leviterne Soning.\n8:13 Derp\u00e5 skal du stille Leviterne frem for Aron og hans S\u00f8nner og udf\u00f8re Svingningen med dem for HERREN.\n8:14 S\u00e5ledes skal du udskille Leviterne fra Israeliterne, s\u00e5 at Leviterne kommer til at tilh\u00f8re mig.\n8:15 Derefter skal Leviterne komme og g\u00f8re Arbejde ved \u00c5benbaringsteltet; du skal foretage Renselsen og udf\u00f8re Svingningen med dem,\n8:16 thi de er sk\u00e6nket mig som Gave af Israelitternes Midte; i Stedet for alt hvad der \u00e5bner Moders Liv, alle f\u00f8rstef\u00f8dte hos Israeliterne, har jeg taget mig dem til Ejendom.\n8:17 Thi mig tilh\u00f8rer alt det f\u00f8rstef\u00f8dte hos Israeliterne, b\u00e5de af Mennesker og Kv\u00e6g. Dengang jeg slog alle de f\u00f8rstef\u00f8dte i \u00c6gypten, helligede jeg dem til at v\u00e6re min Ejendom.\n8:18 Jeg tog Leviterne i Stedet for alt det f\u00f8rstef\u00f8dte hos Israeliterne\n8:19 og sk\u00e6nkede Leviterne som Gave til Aron og hans S\u00f8nner af Israelitternes Midte til at udf\u00f8re Israelitternes Arbejde ved \u00c5benbaringsteltet og skaffe Israeliterne Soning, for at ingen Plage skal ramme Israeliterne, om de selv n\u00e6rmer sig Helligdommen.\n8:20 Og Moses, Aron og hele Israelitternes Menighed gjorde s\u00e5ledes med Leviterne; ganske som HERREN havde p\u00e5lagt Moses med Hensyn til Leviterne, gjorde Israeliterne med dem.\n8:21 Leviterne lod sig rense for Synd og tv\u00e6ttede deres Kl\u00e6der, og Aron udf\u00f8rte Svingningen med dem for HERRENs \u00c5syn, og Aron skaffede dem Soning, s\u00e5 de blev rene.\n8:22 Derp\u00e5 kom Leviterne for at udf\u00f8re deres Arbejde ved \u00c5benbaringsteltet under Arons og hans S\u00f8nners Tilsyn; som HERREN havde p\u00e5lagt Moses med Hensyn til Leviterne, s\u00e5ledes gjorde de med dem.\n8:23 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:\n8:24 Dette er, hvad der g\u00e6lder Leviterne: Fra Femogtyve\u00e5rsalderen og opefter skal de komme og g\u00f8re Tjeneste med Arbejdet ved \u00c5benbaringsteltet.\n8:25 Men fra Halvtreds\u00e5rsalderen skal de holde op med at g\u00f8re Tjeneste og ikke arbejde mere;\n8:26 de kan g\u00e5 deres Br\u00f8dre til H\u00e5nde i \u00c5benbaringsteltet med at tage Vare p\u00e5, hvad der skal varetages; men Arbejde skal de ikke mere g\u00f8re. S\u00e5ledes skal du g\u00f8re med Leviterne i alt, hvad de har at varetage.\n9:1 HERREN talede s\u00e5ledes til Moses i Sinaj \u00d8rken i den f\u00f8rste M\u00e5ned af det andet \u00c5r efter deres Udvandring fra \u00c6gypten:\n9:2 Israeliterne skal fejre P\u00e5sken til den fastsatte Tid,\n9:3 p\u00e5 den fjortende Dag i denne M\u00e5ned ved Aftenstid skal I fejre den til den fastsatte Tid; overensstemmende med alle Anordningerne og Lovbudene om den skal I fejre den!\n9:4 Da sagde Moses til Israeliterne, at de skulde fejre P\u00e5sken;\n9:5 og de fejrede P\u00e5sken i Sinaj \u00d8rken den fjortende Dag i den f\u00f8rste M\u00e5ned ved Aftenstid; n\u00f8jagtigt som HERREN havde p\u00e5lagt Moses, s\u00e5ledes gjorde Israeliterne.\n9:6 Men der var nogle M\u00e6nd, som var blevet urene ved et Lig og derfor ikke kunde fejre P\u00e5ske den Dag. Disse M\u00e6nd tr\u00e5dte nu den Dag frem for Moses og Aron\n9:7 og sagde til ham: \"Vi er blevet urene ved et Lig; hvorfor skal det da v\u00e6re os forment at fremb\u00e6re HERRENs Offergave til den fastsatte Tid sammen med de andre Israelitter?\"\n9:8 Moses svarede dem: \"Vent, til jeg f\u00e5r at h\u00f8re, hvad HERREN p\u00e5byder ang\u00e5ende eder!\"\n9:9 Da talede HERREN til Moses og sagde:\n9:10 Tal til Israeliterne og sig: N\u00e5r nogen af eder eller eders Efterkommere er blevet uren ved et Lig eller er ude p\u00e5 en lang Rejse, skal han alligevel holde P\u00e5ske for HERREN;\n9:11 den fjortende Dag i den anden M\u00e5ned ved Aftenstid skal de holde den; med usyret Br\u00f8d og bitre Urter skal de spise P\u00e5skelammet.\n9:12 De m\u00e5 intet levne deraf til n\u00e6ste Morgen, og de m\u00e5 ikke s\u00f8nderbryde noget af dets Ben. De skal fejre P\u00e5sken i Overensstemmelse med alle de Anordninger, som g\u00e6lder for den.\n9:13 Men den, som undlader at fejre P\u00e5sken, sk\u00f8nt han er ren og ikke p\u00e5 Rejse, det Menneske skal udryddes af sin Sl\u00e6gt, fordi han ikke har fremb\u00e5ret HERRENs Offergave til den fastsatte Tid. Den Mand skal undg\u00e6lde for sin Synd.\n9:14 Og n\u00e5r en fremmed, der bor hos eder, vil bolde P\u00e5ske for HERREN, skal han holde den efter de Anordninger og Lovbud, som g\u00e6lder for P\u00e5sken. En og samme Lov skal g\u00e6lde for eder, for den fremmede og for den indf\u00f8dte.\n9:15 Den Dag Boligen blev rejst, d\u00e6kkede Skyen Boligen, Vidnesbyrdets Telt; men om Aftenen var der som et Ildsk\u00e6r over Boligen, og det holdt sig til om Morgenen.\n9:16 S\u00e5ledes var det til Stadighed: Om dagen d\u00e6kkede Skyen den, om Natten Ildsk\u00e6ret.\n9:17 Hver Gang Skyen l\u00f8ftede sig fra Teltet, br\u00f8d Israeliterne op, og der, hvor Skyen stod stille, slog Israeliterne Lejr.\n9:18 P\u00e5 HERRENs Bud br\u00f8d Israeliterne op, og p\u00e5 HERRENs Bud gik de i Lejr, og s\u00e5 l\u00e6nge Skyen hvilede over Boligen, blev de liggende i Lejr;\n9:19 n\u00e5r Skyen blev over Boligen i l\u00e6ngere Tid, rettede Israeliterne sig efter, hvad HERREN havde foreskrevet dem, og br\u00f8d ikke op.\n9:20 Det h\u00e6ndte, at Skyen kun blev nogle f\u00e5 Dage over Boligen; da gik de i Lejr p\u00e5 HERRENs Bud og br\u00f8d op p\u00e5 HERRENs Bud.\n9:21 Og det h\u00e6ndte, at Skyen kun blev der fra Aften til Morgen; n\u00e5r Skyen da l\u00f8ftede sig om Morgenen, br\u00f8d de op. Eller den blev der en Dag og en Nat; n\u00e5r Skyen da l\u00f8ftede sig, br\u00f8d de op.\n9:22 Eller den blev der et Par Dage eller en M\u00e5ned eller l\u00e6ngere endnu, idet Skyen i l\u00e6ngere Tid hvilede over Boligen; s\u00e5 blev Israeliterne liggende i Lejr og br\u00f8d ikke op, men n\u00e5r den l\u00f8ftede sig, br\u00f8d de op.\n9:23 P\u00e5 HERRENs Bud gik de i Lejr, og p\u00e5 HERRENs Bud br\u00f8d de op; de rettede sig efter, hvad HERREN havde foreskrevet dem, efter HERRENs Bud ved Moses.\n10:1 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:\n10:2 Du skal lave dig to S\u00f8lvtrompeter; i drevet Arbejde skal du lave dem. Dem skal du bruge, n\u00e5r Menigheden skal kaldes sammen, og n\u00e5r Lejrene skal bryde op.\n10:3 N\u00e5r der bl\u00e6ses i dem begge to, skal hele Menigheden samle sig hos dig ved Indgangen til \u00c5benbaringsteltet.\n10:4 Bl\u00e6ses der kun i den ene, skal \u00d8versterne, Overhovederne for Israels Stammer, samle sig hos dig.\n10:5 N\u00e5r I bl\u00e6ser Alarm med dem, skal Lejrene p\u00e5 \u00d8stsiden bryde op;\n10:6 bl\u00e6ser Alarm anden Gang, skal Lejrene p\u00e5 Sydsiden bryde op: tredje Gang skal Lejrene mod Vest bryde op, fjerde Gang Lejrene mod Nord; der skal bl\u00e6ses Alarm, n\u00e5r de skal bryde op.\n10:7 Men n\u00e5r Forsamlingen skal sammenkaldes skal I bl\u00e6se p\u00e5 almindelig Vis, ikke Alarm.\n10:8 Arons S\u00f8nner, Pr\u00e6sterne, skal bl\u00e6se i Trompeterne; det skal v\u00e6re eder en evig gyldig Anordning fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt.\n10:9 N\u00e5r I drager i Krig i eders Land mod en Fjende, der angriber eder, og bl\u00e6ser Alarm med Trompeterne, skal I ihukommes for HERREN eders Guds \u00c5syn og frelses fra eders Fjender.\n10:10 Og p\u00e5 eders Gl\u00e6desdage, eders H\u00f8jtider og Nym\u00e5nedage, skal I bl\u00e6se i Trompeterne ved eders Br\u00e6ndofre og Takofre; s\u00e5 skal de tjene eder til Ihukommelse for eders Guds \u00c5syn. Jeg er HERREN eders Gud!\n10:11 Den tyvende Dag i den anden M\u00e5ned af det andet \u00c5r l\u00f8ftede Skyen sig fra Vidnesbyrdets Bolig.\n10:12 Da br\u00f8d Israeliterne op fra Sinaj \u00d8rken, i den Orden de skulde bryde op i, og Skyen stod stille i Parans \u00d8rken.\n10:13 Da de nu f\u00f8rste Gang br\u00f8d op efter Guds Bud ved Moses,\n10:14 var Jud\u00e6ernes Lejr den f\u00f8rste, der br\u00f8d op under sit Felttegn, H\u00e6rafdeling for H\u00e6rafdeling; deres H\u00e6r f\u00f8rtes af Nahasjon, Amminadabs S\u00f8n.\n10:15 Issakariternes Stammes H\u00e6r f\u00f8rtes af Netanel, Zuars S\u00f8n,\n10:16 og Zebuloniternes Stammes H\u00e6r af Eliab, Helons S\u00f8n.\n10:17 Da derp\u00e5 Boligen var taget ned, br\u00f8d Gersoniterne og Merariterne op og bar Boligen.\n10:18 S\u00e5 br\u00f8d Rubens Lejr op under sit Felttegn, H\u00e6rafdeling for H\u00e6rafdeling; deres H\u00e6r f\u00f8rtes af Elizur, Sjedeurs S\u00f8n.\n10:19 Simeoniternes Stammes H\u00e6r f\u00f8rtes af Sjelumiel, Zurisjaddajs S\u00f8n,\n10:20 og Gaditernes Stammes H\u00e6r af Eljasaf, Deuels S\u00f8n.\n10:21 S\u00e5 br\u00f8d Kehatiterne, der bar de hellige Ting, op; og f\u00f8r deres Komme havde man rejst Boligen.\n10:22 S\u00e5 br\u00f8d Efraimiternes Lejr op under sit Felttegn, H\u00e6rafdeling for H\u00e6rafdeling; deres H\u00e6r f\u00f8rtes af Elisjema, Ammihuds S\u00f8n.\n10:23 Manassiternes Stammes H\u00e6r f\u00f8rtes af Gamliel, Pedazurs S\u00f8n,\n10:24 og Benjaminiternes Stammes H\u00e6r af Abidan, Gidonis S\u00f8n.\n10:25 S\u00e5 br\u00f8d Daniternes Lejr op under sit Felttegn som Bagtrop i hele Lejrtoget, H\u00e6rafdeling for H\u00e6rafdeling; deres H\u00e6r f\u00f8rtes af Ahiezer, Ammisjaddajs S\u00f8n.\n10:26 Aseriternes Stammes H\u00e6r f\u00f8rtes af Pagiel, Okrans S\u00f8n,\n10:27 og Naftalitemes Stammes H\u00e6r af Ahira, Enans S\u00f8n.\n10:28 S\u00e5ledes foregik Israelitternes Opbrud, H\u00e6rafdeling for H\u00e6rafdeling. S\u00e5 br\u00f8d de da op.\n10:29 Men Moses sagde til Midjaniten Hobab, Reuels S\u00f8n, Moses's Svigerfader: \"Vi bryder nu op for at drage til det Sted, HERREN har lovet at give os; drag med os! Vi skal l\u00f8nne dig godt, thi HERREN har stillet Israel gode Ting i Udsigt.\"\n10:30 Men han svarede ham: \"Jeg vil ikke drage med; nej, jeg drager til mit Land og min Sl\u00e6gt.\"\n10:31 Da sagde han: \"Forlad os ikke! Du kender jo de Steder, hvor vi kan sl\u00e5 Lejr i \u00d8rkenen; v\u00e6r \u00d8je for os!\n10:32 Drager du med os, skal vi give dig Del i alt det gode, HERREN vil give os.\"\n10:33 Derp\u00e5 br\u00f8d de op fra HERRENs Bjerg og vandrede tre Dagsrejser frem, idet HERRENs Pagts Ark drog i Forvejen for at s\u00f8ge dem et Sted, hvor de kunde holde Hvil.\n10:34 Og HERRENs Sky sv\u00e6vede over dem om Dagen, n\u00e5r de br\u00f8d op fra Lejren.\n10:35 Og hver Gang Arken br\u00f8d op, sagde Moses: \"St\u00e5 op, HERRE, at dine Fjender m\u00e5 splittes og dine Avindsm\u00e6nd fly for dit \u00c5syn!\"\n10:36 Og hver Gang den standsede, sagde han: \"Vend tilbage, HERRE, til Israels Stammers Titusinder!\"\n11:1 Men Folket knurrede h\u00f8jlydt for HERREN over deres usle K\u00e5r; og da HERREN h\u00f8rte det, blussede hans Vrede op, og HERRENs Ild br\u00f8d l\u00f8s iblandt dem og \u00e5d om sig i den yderste Del af Lejren.\n11:2 Da r\u00e5bte Folket til Moses, og Moses gik i Forb\u00f8n hos HERREN. S\u00e5 d\u00e6mpedes Ilden.\n11:3 Derfor kaldte man dette Sted Tabera, fordi HERRENs Ild br\u00f8d l\u00f8s iblandt dem.\n11:4 Men den sammenl\u00f8bne Hob, som fandtes iblandt dem, blev lysten. S\u00e5 tog ogs\u00e5 Israeliterne til at gr\u00e6de igen, og de sagde: \"Kunde vi dog f\u00e5 K\u00f8d at spise!\n11:5 Vi mindes Fiskene, vi fik at spise for intet i \u00c6gypten, og Agurkerne, Vandmelonerne, Porrerne, Hvidl\u00f8gene og Skalotterne,\n11:6 og nu vansm\u00e6gter vi; her er hverken det ene eller det andet, vi ser aldrig andet end Manna.\"\n11:7 Mannaen lignede Horianderfr\u00f8 og s\u00e5 ud som Bellium.\n11:8 Folket gik rundt og sankede den op; derp\u00e5 malede de den i H\u00e5ndkv\u00e6rne eller st\u00f8dte den i Mortere; s\u00e5 kogte de den i Gryder og lavede Kager deraf; den smagte da som Bagv\u00e6rk tillavet i Olie.\n11:9 N\u00e5r Duggen om Natten faldt over Lejren, faldt ogs\u00e5 Mannaen ned over den.\n11:10 Og Moses h\u00f8rte, hvorledes alle Folkets Sl\u00e6gter gr\u00e6d, enhver ved Indgangen til sit Telt; da blussede HERRENs Vrede voldsomt op, og det vakte ogs\u00e5 Moses's Mishag.\n11:11 Da sagde Moses til HERREN: \"Hvorfor har du handlet s\u00e5 ilde med din Tjener, og hvorfor har jeg ikke fundet N\u00e5de for dine \u00d8jne, siden du har lagt hele dette Folk som en Byrde p\u00e5 mig?\n11:12 Mon det er mig, der har undfanget hele dette Folk, mon det er mig, der har f\u00f8dt det, siden du forlanger, at jeg i min Favn skal b\u00e6re det hen til det Land, du tilsvor dets F\u00e6dre, som en Fosterfader b\u00e6rer det diende Barn?\n11:13 Hvor skal jeg g\u00e5 hen og skaffe hele dette Folk K\u00f8d? Thi de gr\u00e6der rundt om mig og siger: Skaf os K\u00f8d at spise?\n11:14 Jeg kan ikke ene b\u00e6re hele dette Folk, det er mig for tungt.\n11:15 Hvis du vil handle s\u00e5ledes med mig, s\u00e5 dr\u00e6b mig hellere, om jeg har fundet N\u00e5de for dine \u00d8jne, s\u00e5 at jeg ikke skal v\u00e6re n\u00f8dt til at opleve s\u00e5dan Elendighed!\"\n11:16 HERREN svarede Moses: \"Kald mig halvfjerdsindstyve af Israels \u00c6ldste sammen, M\u00e6nd, som du ved h\u00f8rer til Folkets \u00c6ldste og Tilsynsm\u00e6nd, f\u00f8r dem hen til \u00c5benbaringsteltet og lad dem stille sig op hos dig der.\n11:17 S\u00e5 vil jeg stige ned og tale med dig der, og jeg vil tage noget af den \u00c5nd, der er over dig, og lade den komme over dem, for at de kan hj\u00e6lpe dig med at b\u00e6re Folkets Byrde, s\u00e5 du ikke ene skal b\u00e6re den.\n11:18 Men til Folket skal du sige: Helliger eder til i Morgen, s\u00e5 skal I f\u00e5 K\u00f8d at spise! I har jo gr\u00e6dt h\u00f8jlydt for HERREN og sagt: Kunde vi dog f\u00e5 K\u00f8d at spise! Vi havde det jo bedre i \u00c6gypten! Derfor vil HERREN give eder k\u00f8d at spise;\n11:19 og ikke blot een eller to eller fem eller ti eller tyve Dage skal I spise det,\n11:20 men en hel M\u00e5ned igennem, indtil det st\u00e5r eder ud af N\u00e6sen, og I v\u00e6mmes derved, fordi I har ringeagtet HERREN, der er i eders Midte, og gr\u00e6dt for hans \u00c5syn og sagt: Hvorfor drog vi dog ud af \u00c6gypten!\"\n11:21 Moses svarede: \"600000 Fodfolk t\u00e6ller det Folk, jeg bar om mig, og du siger: Jeg vil skaffe dem K\u00f8d, s\u00e5 de har nok at spise en hel M\u00e5ned!\n11:22 Kan der slagtes s\u00e5 meget Sm\u00e5kv\u00e6g og Hornkv\u00e6g til dem, at det kan sl\u00e5 til, eller kan alle Fisk i Havet samles sammen til dem, s\u00e5 det kan sl\u00e5 til?\"\n11:23 HERREN svarede Moses: \"Er HERRENs Arm for kort? Nu skal du f\u00e5 at se, om mit Ord g\u00e5r i Opfyldelse for dig eller ej.\"\n11:24 Da gik Moses ud og kundgjorde Folket HERRENs Ord. Og han samlede halvfjerdsindstyve af Folkets \u00c6ldste og lod dem stille sig rundt om Teltet.\n11:25 S\u00e5 steg HERREN ned i Skyen og talede til ham; og han tog noget af den \u00c5nd, der var over ham, og lod den komme over de halvfjerdsindstyve \u00c6ldste, og da \u00c5nden hvilede over dem, kom de i profetisk Henrykkelse noget, som ikke siden h\u00e6ndtes dem.\n11:26 Imidlertid var to M\u00e6nd blevet tilbage i Lejren, den ene hed Eldad, den anden Medad. Ogs\u00e5 over dem kom \u00c5nden, thi de h\u00f8rte til dem, der var optegnede, men de var ikke g\u00e5et ud til Teltet, og nu kom de i profetisk Henrykkelse inde i Lejren.\n11:27 Da l\u00f8b en ung Mand ud og fortalte Moses det og sagde: \"Eldad og Medad er kommet i profetisk Henrykkelse inde i Lejren.\"\n11:28 Josua, Nuns S\u00f8n, der fra sin Ungdom af havde g\u00e5et Moses til H\u00e5nde, sagde da: \"Min Herre Moses, stands dem i det!\"\n11:29 Men Moses sagde til ham: \"Er du skinsyg p\u00e5 mine Vegne? Gid alt HERRENs Folk var Profeter, gid HERREN vilde lade sin \u00c5nd komme over dem!\"\n11:30 Derp\u00e5 trak Moses sig tilbage til Lejren med Israels \u00c6ldste.\n11:31 Da rejste der sig p\u00e5 HERRENs Bud en Vind, som f\u00f8rte Vagtler med sig fra Havet og drev dem hen over Lejren s\u00e5 langt som en Dagsrejse p\u00e5 begge Sider af Lejren i en H\u00f8jde af et Par Alen over Jorden.\n11:32 S\u00e5 gav Folket sig hele den Dag, hele Natten og hele den n\u00e6ste Dag til at samle Vagtlerne op; det mindste, nogen samlede, var ti Homer. Og de bredte dem ud til T\u00f8rring rundt om Lejren.\n11:33 Medens K\u00f8det endnu var imellem T\u00e6nderne p\u00e5 dem, f\u00f8r det endnu var spist, blussede HERRENs Vrede op imod Folket, og HERREN lod en meget h\u00e5rd Straf ramme Folket.\n11:34 Og man kaldte Stedet Kibrot Hatt\u00e5va, thi der blev de lystne Folk jordet.\n11:35 Fra Kibrot-Hatt\u00e5va drog Folket til Hazerot, og de gjorde Holdt i Hazerot.\n12:1 Mirjam og Aron tog til Orde mod Moses i Anledning af den kusjitiske Kvinde, han havde \u00e6gtet - han havde nemlig \u00e6gtet en kusjitisk Kvinde -\n12:2 og sagde: \"Har HERREN kun talet til Moses? Mon han ikke ogs\u00e5 har talet til os?\" Og HERREN h\u00f8rte det.\n12:3 Men den Mand Moses var s\u00e5re sagtmodig, sagtmodigere end noget andet Menneske p\u00e5 Jorden.\n12:4 Da sagde HERREN i det samme til Moses, Aron og Mirjam: \"G\u00e5 alle tre ud til \u00c5benbaringsteltet!\" Og de gik alle tre derud.\n12:5 Men HERREN steg ned i Skyst\u00f8tten og stillede sig ved Indgangen til Teltet og kaldte p\u00e5 Aron og Mirjam, og de gik begge derud.\n12:6 Da sagde han: \"H\u00f8r, hvad jeg siger: N\u00e5r der ellers er en Profet iblandt eder, giver jeg mig til Kende for ham i Syner eller taler med ham i Dr\u00f8mme.\n12:7 Anderledes er det med min Tjener Moses: han er tro i hele mit Hus;\n12:8 med ham taler jeg Ansigt til Ansigt, ikke i Syner eller G\u00e5der, han skuer HERRENs Skikkelse; hvor t\u00f8r I da tage til Orde mod min Tjener Moses?\"\n12:9 Og HERRENs Vrede blussede op imod dem, og han gik bort.\n12:10 Da s\u00e5 Skyen trak sig bort fra Teltet, se, da var Mirjam hvid som Sne af Spedalskhed, og da Aron vendte sig mod Mirjam, se, da var hun spedalsk.\n12:11 Da sagde Aron til Moses: \"Ak, Herre, lad os dog ikke undg\u00e6lde for den Synd, vi i D\u00e5rskab begik!\n12:12 Lad hende dog ikke blive som et d\u00f8df\u00f8dt Barn, hvis K\u00f8d er halvt fort\u00e6ret, n\u00e5r det kommer ud af Moders Liv!\"\n12:13 Moses r\u00e5bte da til HERREN og sagde: \"Ak, g\u00f8r hende dog rask igen!\"\n12:14 Og HERREN svarede Moses: \"Hvis hendes Fader havde spyttet hende i Ansigtet, m\u00e5tte hun da ikke have b\u00e5ret sin Skam i syv Dage? Derfor skal hun i syv Dage v\u00e6re udelukket fra Lejren; s\u00e5 kan hun atter optages.\"\n12:15 Da blev Mirjam udelukket fra Lejren i syv Dage, og Folket br\u00f8d ikke op, f\u00f8r Mirjam atter var optaget.\n12:16 S\u00e5 br\u00f8d Folket op fra Hazerot og slog Lejr i Parans \u00d8rken.\n13:1 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:\n13:2 \"Send nogle M\u00e6nd af Sted for at unders\u00f8ge Kana'ans Land, som jeg vil give Israeliterne; een Mand af hver F\u00e6drenestamme skal I sende, og kun M\u00e6nd, der er \u00d8verster iblandt dem!\"\n13:3 Da udsendte Moses dem fra Parans \u00d8rken p\u00e5 HERRENs Bud, M\u00e6nd, der allevar Overhovederfor Israeliterne.\n13:4 Deres Navne var f\u00f8lgende: Af Rubens Stamme Sjammua, Zakkurs S\u00f8n,\n13:5 af Simeons Stamme Sjafat, Horis S\u00f8n,\n13:6 af Judas Stamme Kaleb, Jefunnes S\u00f8n,\n13:7 af Issakars Stamme Jigal, Josefs S\u00f8n,\n13:8 af Efraims Stamme Hosea, Nuns S\u00f8n,\n13:9 af Benjamins Stamme Palti, Rafus S\u00f8n,\n13:10 af Zebulons Stamme Gaddiel, Sodis S\u00f8n,\n13:11 af Josefs Slamme, det er Manasses Stamme, Gaddi, Susis S\u00f8n,\n13:12 af Dans Stamme Ammiel, Gmallis S\u00f8n,\n13:13 af Asers Stamme Setur, Mikaels S\u00f8n,\n13:14 af Naftalis Stamme Nabi, Vofsis S\u00f8n,\n13:15 af Gads Stamme Geuel, Mtakis S\u00f8n.\n13:16 Det var Navnene p\u00e5 de M\u00e6nd, Moses udsendte for at unders\u00f8ge Landet. Men Moses gav Hosea, Nuns S\u00f8n, Navnet Josua.\n13:17 Og Moses sendte dem af Sted for at unders\u00f8ge Kana'ans Land. Og han sagde til dem: \"Drag herfra op i Sydlandet og drag op i Bjergene\n13:18 og se, hvordan Landet er, og om Folket, som bor der, er st\u00e6rkt eller svagt, f\u00e5talligt eller talrigt,\n13:19 om Landet, de bor i, er godt eller d\u00e5rligt, og om Byerne, de bor i, er Teltlejre eller F\u00e6stninger,\n13:20 og om Landet er fedt eller magert, om der findes Tr\u00e6er deri eller ej. V\u00e6r ved godt Mod og tag noget af Landets Frugt med tilbage!\" Det var netop ved den Tid, de f\u00f8rste Druer var modne.\n13:21 S\u00e5 drog de af Sted og unders\u00f8gte Landet lige fra Zins \u00d8rken til Rehob, Egnen hen imod Hamat.\n13:22 S\u00e5 begav de sig op i Sydlandet og kom til Hebron; der boede Ahiman, Sjesjaj og Talmaj, Anaks Efterkommere. Men Hebron var grundlagt syv \u00c5r f\u00f8r Zoan i \u00c6gypten.\n13:23 Da de n\u00e5ede Esjkoldalen, afskar de en Ranke med en Drueklase, som der m\u00e5tte to Mand til at b\u00e6re p\u00e5 en B\u00e6restang, og plukkede nogle Granat\u00e6bler og Figener.\n13:24 Man kaldte dette Sted Esjkoldalen med Hentydning til den Drueklase, Israeliterne der skar af.\n13:25 Efter fyrretyve Dages Forl\u00f8b vendte de tilbage efter at have unders\u00f8gt Landet;\n13:26 og de kom til Moses og Aron og hele Israeliternes Menighed i Parans \u00d8rken i Kadesj og aflagde Beretning for dem og hele Menigheden og viste dem Landets Frugt.\n13:27 De fortalte ham: \"Vi kom til landet, du sendte os til; det er virkelig et Land, der flyder med M\u00e6lk og Honning, og her er Flugt derfra;\n13:28 men st\u00e6rkt er Folket, som bor i Landet, og Byerne er bef\u00e6stede og meget store; ja, vi s\u00e5 ogs\u00e5 Efterkommere af Anak der.\n13:29 Amalek bor i Sydlandet, Hetiterte, Jebusiteme og Amoriterne i Bjerglandet og Kana'an\u00e6erne ved Havet og langs Jordan.\"\n13:30 Da s\u00f8gte Kaleb at bringe Folket til Tavshed over for Moses og sagde: \"Lad os kun drage op og underl\u00e6gge os det, thi vi kan sikkert tage det!\"\n13:31 Men de M\u00e6nd, der havde v\u00e6ret med ham deroppe, sagde: \"Vi kan ikke drage op imod dette Folk, thi det er st\u00e6rkere end vi!\"\n13:32 Og de talte neds\u00e6ttende til Israeliterne om Landet, som de havde unders\u00f8gt, og sagde: \"Landet, som vi har rejst igennem og unders\u00f8gt, er et Land, der fort\u00e6rer sine Indbyggere, og alle de Folk, vi s\u00e5 der, var k\u00e6mpestore.\n13:33 Vi s\u00e5 der K\u00e6mperne Anaks S\u00f8nner, der er af K\u00e6mpesl\u00e6gten og vi forekom b\u00e5de os selv og dem som Gr\u00e6shopper!\"\n14:1 Da opl\u00f8ftede hele Menigheden sin R\u00f8st og br\u00f8d ud i Klager\u00e5b, og Folket gr\u00e6d Natten igennem.\n14:2 Og alle Israelitterne knurrede imod Moses og Aron, og hele Menigheden sagde til dem: \"Gid vi var d\u00f8de i \u00c6gypten eller her i \u00d8rkenen!\n14:3 Hvorfor f\u00f8rer HERREN os til dette Land, n\u00e5r vi skal falde for Sv\u00e6rdet og vore Kvinder og B\u00f8rn blive til Bytte? Var det dog ikke bedre for os at vende tilbage til \u00c6gypten?\"\n14:4 Og de sagde til hverandre: \"Lad os v\u00e6lge os en F\u00f8rer og vende tilbage til \u00c6gypten!\"\n14:5 Da faldt Moses og Aron p\u00e5 deres Ansigt foran hele den israelitiske Menigheds Forsamling.\n14:6 Men Josua, Nuns S\u00f8n, og Kaleb, Jefunnes S\u00f8n, der havde v\u00e6ret med til at unders\u00f8ge Landet, s\u00f8nderrev deres Kl\u00e6der\n14:7 og sagde til hele Israelitternes Menighed: \"Landet, vi har rejst igennem og unders\u00f8gt, er et s\u00e5re, s\u00e5re godt Land.\n14:8 Hvis HERREN har Behag i os, vil han f\u00f8re os til det Land og give os det, et Land, der flyder med M\u00e6lk og Honning.\n14:9 G\u00f8r kun ikke Opr\u00f8r imod HERREN og frygt ikke for Landets Befolkning, thi dem tager vi som en Bid Br\u00f8d; deres Skygge er veget fra dem, men med os er HERREN; frygt ikke for dem!\"\n14:10 Hele Menigheden t\u00e6nkte allerede p\u00e5 at stene dem; men da kom HERRENs Herlighed til Syne for alle Israelitterne ved \u00c5benbaringsteltet.\n14:11 Og HERREN sagde til Moses: \"Hvor l\u00e6nge skal dette Folk h\u00e5ne mig, og hvor l\u00e6nge vil det v\u00e6gre sig ved at tro p\u00e5 mig, til Trods for alle de Tegn jeg har gjort i det?\n14:12 Jeg vil sl\u00e5 det med Pest og udrydde det, men dig vil jeg g\u00f8re til et Folk, st\u00f8rre og st\u00e6rkere end det!\"\n14:13 Men Moses sagde til HERREN: \"\u00c6gypterne har h\u00f8rt, at du i din V\u00e6lde har f\u00f8rt dette Folk bort fra dem;\n14:14 og ligeledes har alle dette Lands Indbyggere h\u00f8rt, at du, HERRE, er midt iblandt dette Folk, thi du, HERRE, \u00e5benbarer dig synligt, idet din Sky st\u00e5r over dem, og du vandrer foran dem om Dagen i en Skyst\u00f8tte og om Natten i en Ildst\u00f8tte.\n14:15 Hvis du nu dr\u00e6ber dette Folk alle som een, vil de Folk, der har h\u00f8rt dit Ry, sige:\n14:16 Fordi HERREN ikke evnede at f\u00f8re dette Folk til det Land, han havde tilsvoret dem, lod han dem omkomme i \u00d8rkenen.\n14:17 Derfor, HERRE, lad din V\u00e6lde nu vise sig i sin Storhed, s\u00e5ledes som du forj\u00e6ttede, da du sagde:\n14:18 HERREN er langmodig og rig p\u00e5 Miskundhed, han forlader Misgerning og Overtr\u00e6delse, men han lader ingen ustraffet, og han hjems\u00f8ger F\u00e6drenes Br\u00f8de p\u00e5 B\u00f8rnene i tredje og fjerde Led.\n14:19 S\u00e5 tilgiv nu dette Folk dets Misgerning efter din store Miskundhed, s\u00e5ledes som du har tilgivet dette Folk hele Vejen fra \u00c6gypten og hertil!\"\n14:20 Da sagde HERREN: \"Jeg tilgiver dem p\u00e5 din B\u00f8n.\n14:21 Men s\u00e5 sandt jeg lever s\u00e5 sandt hele Jorden skal opfyldes af HERRENs Herlighed:\n14:22 Ingen af de M\u00e6nd, der har set min Herlighed og de Tegn, jeg har gjort i \u00c6gypten og i \u00d8rkenen, og dog nu for tiende Gang har fristet mig og ikke villet lyde min R\u00f8st,\n14:23 ingen af dem skal se det Land, jeg tilsvor deres F\u00e6dre! Ingen af dem, der har h\u00e5net mig, skal f\u00e5 det at se;\n14:24 kun min Tjener Kaleb lader jeg komme til det Land, han har v\u00e6ret i, og hans Efterkommere skal f\u00e5 det i Eje, fordi han havde en anden \u00c5nd og viste mig fuld Lydighed.\n14:25 Men Amalekiterne og Kana'an\u00e6erne bor i Lavlandet. Vend derfor om i Morgen, bryd op og drag ud i \u00d8rkenen ad det r\u00f8de Hav til!\"\n14:26 Fremdeles talede HERREN til Moses og Aron og sagde:\n14:27 \"Hvor l\u00e6nge skal jeg t\u00e5le denne onde Menighed, dem, som bestandig knurrer imod mig? Jeg har h\u00f8rt Israelitternes Knurren, h\u00f8rt, hvorledes de knurrer imod mig.\n14:28 Sig til dem: S\u00e5 sandt jeg lever lyder det fra HERREN, som I har r\u00e5bt mig i \u00d8ret, s\u00e5ledes vil jeg handle med eder!\n14:29 I \u00d8rkenen her skal eders Kroppe falde, alle I, der blev m\u00f8nstret, s\u00e5 mange I er fra Tyve\u00e5rsalderen og opefter, I, som har knurret imod mig.\n14:30 Sandelig, ingen af eder skal komme til det Land, jeg med l\u00f8ftet H\u00e5nd svor at ville giver eder at bo i, med Undtagelse af Kaleb, Jefunnes S\u00f8n, og Josua, Nuns S\u00f8n.\n14:31 Eders sm\u00e5 B\u00f8rn, som I sagde vilde blive til Bytte, dem vil jeg lade komme derhen, og de skal tage det Land i Besiddelse, som I har vraget,\n14:32 men eders egne Kroppe skal falde i \u00d8rkenen her,\n14:33 og eders S\u00f8nner skal flakke om i \u00d8rkenen i fyrretyve \u00c5r og undg\u00e6lde for eders Bolen, indtil eders Kroppe er g\u00e5et til Grunde i \u00d8rkenen.\n14:34 Som I brugte fyrretyve Dage til at unders\u00f8ge Landet, s\u00e5ledes skal I undg\u00e6lde for eders Misgerninger i fyrretyve \u00c5r, eet \u00c5r for hver Dag, og s\u00e5ledes f\u00e5 mit Mishag at f\u00f8le.\n14:35 Jeg HERREN har sagt det: Sandelig, s\u00e5ledes vil jeg handle med hele denne onde Menighed, der har rottet sig sammen imod mig; i \u00d8rkenen her skal de g\u00e5 til Grunde, i den skal de d\u00f8!\"\n14:36 Og de M\u00e6nd, Moses havde udsendt for at unders\u00f8ge Landet, og som efter deres Tilbagekomst havde f\u00e5et hele Menigheden til at knurre imod ham ved at tale neds\u00e6ttende om Landet,\n14:37 de M\u00e6nd, der havde talt neds\u00e6ttende om Landet, fik en brat D\u00f8d for HERRENs \u00c5syn:\n14:38 kun Josua, Nuns S\u00f8n, og Kaleb, Jefunnes S\u00f8n, blev i Live af de M\u00e6nd, der var draget hen for at unders\u00f8ge Landet.\n14:39 Men da Moses forebragte alle Israelitterne disse Ord, grebes Folket af stor Sorg;\n14:40 og tidligt n\u00e6ste Morgen drog de op mod det \u00f8verste af Bjerglandet og sagde: \"Se, vi er rede til at drage op til det Sted, HERREN har talet om, thi vi, har syndet.\"\n14:41 Da sagde Moses: \"Hvorfor vil I overtr\u00e6de HERRENs Bud? Det vil ikke g\u00e5 godt!\n14:42 Drag ikke derop, thi HERREN er ikke iblandt eder; g\u00f8r I det, bliver I sl\u00e5et af eders Fjender!\n14:43 Thi Amalekiterne og Kana'an\u00e6erne vil m\u00f8de eder der, og I skal falde for Sv\u00e6rdet; I har jo vendt eder fra HERREN, og HERREN er ikke med eder!\"\n14:44 Alligevel formastede de sig til at drage op mod det \u00f8verste af Bjerglandet; men HERRENs Pagts Ark og Moses forlod ikke Lejren.\n14:45 Da steg Amalekiterne og Kana'an\u00e6erne, der boede der i Bjerglandet, ned og slog dem og adsplittede dem lige til Horma.\n15:1 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:\n15:2 Tal til Israelitterne og sig til dem: N\u00e5r I kommer til det Land, jeg vil give eder at bo i,\n15:3 og I vil ofre HERREN et Ildoffer, Br\u00e6ndoffer eller Slagtoffer, af Hornkv\u00e6g eller Sm\u00e5kv\u00e6g for at indfri et L\u00f8fte eller af fri Drift eller i Anledning af eders H\u00f8jtider for at berede HERREN en liflig Duft,\n15:4 s\u00e5 skal den, der bringer HERREN sin Offergave, som Afgr\u00f8deoffer bringe en Tiendedel Efa fint Hvedemel, r\u00f8rt i en Fjerdedel Hin Olie\n15:5 desuden skal du som Drikoffer til hvert Lam ofre en Fjerdedel Hin Vin, hvad enten det er Br\u00e6ndoffer eller Slagtoffer.\n15:6 Men til en V\u00e6der skal du som Afgr\u00f8deoffer ofre to Tiendedele Efa fint Hvedemel, r\u00f8rt i en Tredjedel Hin Olie;\n15:7 desuden skal du som Drikoffer fremb\u00e6re en Tredjedel Hin Vin til en liflig Duft for HERREN.\n15:8 Og n\u00e5r du ofrer en ung Tyr som Br\u00e6ndoffer eller Slagtoffer for at indfri et L\u00f8fte eller som Takoffer til HERREN,\n15:9 skal du foruden Tyren fremb\u00e6re som Afgr\u00f8deoffer tre Tiendedele Efa fint Hvedemel, r\u00f8rt i en halv Hin Olie;\n15:10 desuden skal du som Drikoffer fremb\u00e6re en halv Hin Vin, et Ildoffer til en liflig Duft for HERREN.\n15:11 S\u00e5ledes skal der g\u00f8res for hver enkelt Tyr, hver enkelt V\u00e6der eller hvert Lam eller Ged;\n15:12 s\u00e5ledes skal I g\u00f8re for hvert enkelt Dyr, s\u00e5 mange I nu ofrer.\n15:13 Enhver indf\u00f8dt skal g\u00f8re disse Ting p\u00e5 denne M\u00e5de, n\u00e5r han vil bringe et Ildoffer til en liflig Duft for HERREN.\n15:14 Og n\u00e5r en fremmed bor hos eder, eller nogen i de kommende Tider bor iblandt eder, og han vil bringe et Ildoffer til en liflig Duft for HERREN, skal han g\u00f8re p\u00e5 samme M\u00e5de som I selv.\n15:15 Inden for Forsamlingen skal en og samme Anordning g\u00e6lde for eder og den fremmede, der bor hos eder; det skal v\u00e6re eder en evig gyldig Anordning fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt: hvad der g\u00e6lder for eder, skal ogs\u00e5 g\u00e6lde for den fremmede for HERRENs \u00c5syn;\n15:16 samme Lov og Ret g\u00e6lder for eder og den fremmede, der bor hos eder.\n15:17 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:\n15:18 Tal til Israelitterne og sig til dem: N\u00e5r I kommer til det Land, jeg f\u00f8rer eder til,\n15:19 og spiser af Landets Br\u00f8d, skal I yde HERREN en Offerydelse.\n15:20 Som F\u00f8rstegr\u00f8de af eders Grovmel skal I yde en Kage som Offerydelse; p\u00e5 samme M\u00e5de som Offerydelsen af T\u00e6rskepladsen skal I yde den.\n15:21 Af F\u00f8rstegr\u00f8den af eders Grovmel skal I give HERREN en Offerydelse, Sl\u00e6gt efter Sl\u00e6gt.\n15:22 Dersom I synder af Vanvare og undlader at udf\u00f8re noget af alle de Bud, HERREN har kundgjort Moses,\n15:23 noget af alt det, HERREN har p\u00e5lagt eder gennem Moses, fra den Dag HERREN udstedte sit Bud og frem i Tiden fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt,\n15:24 s\u00e5 skal hele Menigheden, hvis det sker af Vanvare uden Menighedens Vidende, ofre en ung Tyr som Br\u00e6ndoffer til en liflig duft for HERREN med det efter Lovbudene dertil h\u00f8rende Afgr\u00f8deoffer og Drikoffer og desuden en Gedebuk som Syndoffer.\n15:25 Og Pr\u00e6sten skal skaffe hele Israelitternes Menighed Soning, og dermed opn\u00e5r de Tilgivelse; thi det skete af Vanvare, og de bar bragt deres Offergave som et Ildoffer til HERREN og desuden deres Syndoffer for HERRENs \u00c5syn, for hvad de gjorde af Vanvare.\n15:26 S\u00e5ledes f\u00e5r b\u00e5de hele Israelitternes Menighed og den fremmede, der bor hos dem, Tilgivelse; thi alt Folket har Del i den Synd, der bliver beg\u00e5et af Vanvare.\n15:27 Men hvis et enkelt Menneske synder af Vanvare, skal han bringe en \u00e5rgammel Ged som Syndoffer.\n15:28 Og Pr\u00e6sten skal skaffe den, der synder af Vanvare, Soning for HERRENs \u00c5syn ved at udf\u00f8re Soningen for ham, og s\u00e5ledes opn\u00e5r han Tilgivelse.\n15:29 For den indf\u00f8dte hos Israelitterne og den fremmede, der bor iblandt dem, for eder alle g\u00e6lder en og samme Lov; n\u00e5r nogen synder af Vanvare.\n15:30 Men den, der handler med Fors\u00e6t, hvad enten han er indf\u00f8dt eller fremmed, han h\u00e5ner Gud, og det Menneske skal udryddes af sit Folk.\n15:31 Thi han har ringeagtet HERRENs Ord og brudt hans Bud; det Menneske skal udryddes, hans Misgerning kommer over ham.\n15:32 Medens Israelitterne opholdt sig i \u00d8rkenen, traf de en Mand, som sankede Br\u00e6nde p\u00e5 en Sabbat.\n15:33 De, der traf ham i F\u00e6rd med at sanke Br\u00e6nde, bragte ham til Moses, Aron og hele Menigheden,\n15:34 og de satte ham i Varet\u00e6gt, da der ikke forel\u00e5 nogen bestemt Kendelse for, hvad der skulde g\u00f8res ved ham.\n15:35 Da sagde HERREN til Moses: Den Mand skal lide D\u00f8den; hele Menigheden skal stene ham uden for Lejren!\n15:36 Hele Menigheden f\u00f8rte ham da uden for Lejren og stenede ham til D\u00f8de, som HERREN havde p\u00e5lagt Moses.\n15:37 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:\n15:38 Tal til Israelitterne og sig til dem, at de Sl\u00e6gt efter Sl\u00e6gt skal s\u00e6tte Kvaster p\u00e5 Fligene af deres Kl\u00e6der, og at de p\u00e5 hver enkelt Kvast skal s\u00e6tte en violet Purpursnor.\n15:39 Det skal tjene eder til Tegn, s\u00e5 at I, hver Gang I ser dem, skal komme alle HERRENs Bud i Hu og handle efter dem og ikke lade eder vildlede af eders Hjerter eller \u00d8jne, af hvilke I lader eder forlede til Bolen\n15:40 for at I kan komme alle mine Bud i Hu og handle efter dem og blive hellige for eders Gud.\n15:41 Jeg er HERREN eders Gud, som f\u00f8rte eder ud af \u00c6gypten for at v\u00e6re eders Gud. Jeg er HERREN eders Gud!\n16:1 Men Kora, en S\u00f8n af Jizhar, en S\u00f8n af Levis S\u00f8n Kehat, og Datan og Abiram, S\u00f8nner af Ejiab, en S\u00f8n af Rubens S\u00f8n Pallu, gjorde Opr\u00f8r.\n16:2 De gjorde Opr\u00f8r mod Moses sammen med 250 israelitiske M\u00e6nd, \u00d8verster for Menigheden, udvalgte i Folkeforsamlingen, ansete M\u00e6nd.\n16:3 Og de samlede sig og tr\u00e5dte op imod Moses og Aron og sagde til dem: \"Lad det nu v\u00e6re nok, thi hele Menigheden er hellig, hver og en, og HERREN er i dens Midte; hvorfor vil I da oph\u00f8je eder over HERRENs Forsamling?\"\n16:4 Da Moses h\u00f8rte det, faldt han p\u00e5 sit Ansigt.\n16:5 Derp\u00e5 talte han til Kora og alle hans Tilh\u00e6ngere og sagde: \"Vent til i Morgen, s\u00e5 vil HERREN give til kende, hvem der tilh\u00f8rer ham, og hvem der er hellig, s\u00e5 at han vil give ham Adgang til sig; den, han udv\u00e6lger, vil han give Adgang til sig.\n16:6 S\u00e5ledes skal I g\u00f8re: Skaf eder Pander, du Kora og alle dine Tilh\u00e6ngere,\n16:7 og l\u00e6g s\u00e5 i Morgen Gl\u00f8der p\u00e5 og kom R\u00f8gelse p\u00e5 for HERRENs \u00c5syn, s\u00e5 skal den, HERREN udv\u00e6lger, v\u00e6re den, som er hellig; lad det nu v\u00e6re nok, I Levis\u00f8nner!\"\n16:8 Fremdeles sagde Moses til Kora: \"H\u00f8r nu, I Levis\u00f8nner!\n16:9 Er det eder ikke nok, at Israels Gud har udskilt eder af Israels Menighed og givet eder Adgang til sig for at udf\u00f8re Arbejdet ved HERRENs Bolig og st\u00e5 til Tjeneste for Menigheden?\n16:10 Han har givet dig og med dig alle dine Br\u00f8dre, Levis S\u00f8nner, Adgang til sig og nu attr\u00e5r I ogs\u00e5 Pr\u00e6stev\u00e6rdigheden!\n16:11 Derfor, du og alle dine Tilh\u00e6ngere, som har rottet eder sammen mod HERREN, hvad er Aron, at I vil knurre mod ham!\"\n16:12 Da sendte Moses Bud efter Datan og Abiram, Eliabs S\u00f8nner, men de sagde: \"Vi kommer ikke!\n16:13 Er det ikke nok, at du har f\u00f8rt os bort fra et Land, der flyder med M\u00e6lk og Honning, for at lade os d\u00f8 i \u00d8rkenen, siden du oven i K\u00f8bet vil opkaste dig til Herre over os!\n16:14 Du har sandelig ikke f\u00f8rt os til et Land, der flyder med M\u00e6lk og Honning, eller givet os Marker og Vinbjerge! Tror du, du kan stikke disse M\u00e6nd Bl\u00e5r i \u00d8jnene? Vi kommer ikke!\"\n16:15 Da harmedes Moses h\u00f8jlig og sagde til HERREN: \"Vend dig ikke til deres Offergave! Ikke s\u00e5 meget som et \u00c6sel har jeg frataget dem, ej heller har jeg gjort en eneste af dem noget ondt!\"\n16:16 Og Moses sagde til Kora: \"I Morgen skal du og alle dine Tilh\u00e6ngere komme frem for HERRENs \u00c5syn sammen med Aron;\n16:17 og enhver af eder skal tage sin Pande, l\u00e6gge Gl\u00f8der p\u00e5 og komme R\u00f8gelse p\u00e5 og fremb\u00e6re sin Pande for HERRENs \u00c5syn, 250 Pander, du selv og Aron skal ogs\u00e5 tage hver sin Pande!\"\n16:18 Da tog hver sin Pande, lagde Gl\u00f8der p\u00e5 og kom R\u00f8gelse p\u00e5, og s\u00e5 stillede de sig ved indgangen til \u00c5benbaringsteltet sammen med Moses og Aron;\n16:19 og Kora kaldte hele Menigheden sammen imod dem ved Indgangen til \u00c5benbaringsteltet. Da kom HERRENs Herlighed til Syne for hele Menigheden,\n16:20 og HERREN talede til Moses og Aron og sagde:\n16:21 \"Skil eder ud fra denne Menighed, s\u00e5 vil jeg i et Nu tilintetg\u00f8re den!\"\n16:22 Men de faldt p\u00e5 deres Ansigt og sagde: \"O Gud, du Gud over alt K\u00f8ds \u00c5nder, vil du vredes p\u00e5 hele Menigheden, fordi en enkelt Mand synder?\"\n16:23 Da talede HERREN til Moses og sagde:\n16:24 \"Tal til Menigheden og sig: Fjern eder fra Pladsen omkring Koras, Datans og Abirams Bolig!\"\n16:25 Moses gik nu hen til Datan og Abiram, fulgt af Israels \u00c6ldste,\n16:26 og han talte til Menigheden og sagde: \"Tr\u00e6k eder tilbage fra disse ugudelige M\u00e6nds Telte og r\u00f8r ikke ved noget af, hvad der tilh\u00f8rer dem, for at I ikke skal rives bort for alle deres Synders Skyld!\"\n16:27 Da fjernede de sig fra Pladsen om Koras, Datans og Abirams Bolig, og Datan og Abiram kom ud og stillede sig ved indgangen til deres Telte med deres Hustruer og B\u00f8rn, store og sm\u00e5.\n16:28 Og Moses sagde: \"Derp\u00e5 skal I kende, at HERREN har sendt mig for at g\u00f8re alle disse Gerninger, og at jeg ikke handler i Egenr\u00e5dighed:\n16:29 Dersom disse d\u00f8r p\u00e5 vanlig menneskelig Vis, og der ikke rammer dem andet, end hvad der rammer alle andre, s\u00e5 har HERREN ikke sendt mig;\n16:30 men hvis HERREN lader noget uh\u00f8rt ske, s\u00e5 Jorden spiler sit Gab op og sluger dem med alt, hvad der tilh\u00f8rer dem, s\u00e5 de farer levende ned i D\u00f8dsriget, da skal I derp\u00e5 kende, at disse M\u00e6nd har h\u00e5net HERREN!\"\n16:31 Og straks, da han havde talt alle disse Ord, \u00e5bnede Jorden sig under dem,\n16:32 og Jorden lukkede sit Gab op og slugte dem og deres Boliger og alle Mennesker, der tilh\u00f8rte Kora, og alt, hvad de ejede;\n16:33 og de for levende ned i D\u00f8dsriget med alt, hvad der tilh\u00f8rte dem, og Jorden lukkede sig over dem, og de blev udryddet af Forsamlingen.\n16:34 Men hele Israel, der stod omkring dem, flygtede ved deres Skrig, thi de sagde: \"Blot ikke Jorden skal opsluge os!\"\n16:35 Og Ild for ud fra HERREN og fort\u00e6rede de 250 M\u00e6nd, der frembar R\u00f8gelse.\n16:36 Da talede HERREN til Moses og sagde:\n16:37 \"Sig til Eleazar, Pr\u00e6sten Arons S\u00f8n, at han skal tage Panderne ud af Branden og str\u00f8 Gl\u00f8derne ud noget derfra; thi hellige\n16:38 er de Pander, der tilh\u00f8rte disse M\u00e6nd, som begik en Synd, der kostede dem Livet. De skal udhamre dem til Plader til Overtr\u00e6k p\u00e5 Alteret, thi de frembar dem for HERRENs \u00c5syn, og derfor er de hellige; de skal nu tjene Israelitterne til Tegn.\"\n16:39 Da tog Pr\u00e6sten Eleazar Kobberpaladerne, som de opbr\u00e6ndte M\u00e6nd havde fremb\u00e5ret, og hamrede dem ud til. Overtr\u00e6k p\u00e5 Alteret\n16:40 som et Mindetegn for Israelitterne om, at ingen L\u00e6gmand, ingen, som ikke h\u00f8rer til Arons Efterkommere, m\u00e5 tr\u00e6de frem for at ofre R\u00f8gelse for HERRENs \u00c5syn, for at det ikke skal g\u00e5 ham som Kora og hans Tilh\u00e6ngere, s\u00e5ledes som HERREN havde sagt ham ved Moses.\n16:41 Men Dagen efter knurrede hele Israels Menighed mod Moses og Aron og sagde: \"Det er eder, der har, dr\u00e6bt HERRENs Folk!\"\n16:42 Men da Menigheden samlede sig mod Moses og Aron, vendte de sig mod \u00c5benbaringsteltet, og se, Skyen d\u00e6kkede det, og HERRENs Herlighed kom til Syne.\n16:43 Da tr\u00e5dte Moses og Aron hen foran \u00c5benbaringsteltet,\n16:44 og HERREN talede til Moses og Aron og sagde:\n16:45 \"Fjern eder fra denne Menighed, s\u00e5 vil jeg i et Nu tilintetg\u00f8re dem!\" Da faldt de p\u00e5 deres Ansigt,\n16:46 og Moses sagde til Aron: \"Tag din Pande, l\u00e6g Gl\u00f8der fra Alteret p\u00e5 og kom R\u00f8gelse p\u00e5 og skynd dig s\u00e5 hen til Menigheden og skaf den Soning, thi Vreden er brudt frem fra HERREN, Plagen har allerede taget fat!\"\n16:47 Da tog Aron det, s\u00e5ledes som Moses havde sagt, og l\u00f8b midt ind i Forsamlingen. Og se, Plagen havde allerede taget fat blandt Folket, men han kom R\u00f8gelsen p\u00e5 og skaffede Folket Soning.\n16:48 Og som han stod der midt imellem d\u00f8de og levende, h\u00f8rte Plagen op.\n16:49 Men de, der omkom ved Plagen, udgjorde 14700 Mennesker foruden dem, der omkom for Koras Skyld.\n16:50 S\u00e5 vendte Aron tilbage til Moses ved Indgangen til \u00c5benbaringsteltet, efter at Plagen var oph\u00f8rt.\n17:1 Og HERREN talede til Moses og sagde:\n17:2 \"Sig til Israelitterne, at \u00d8versterne for F\u00e6drenehusene skal give dig en Stav for hvert F\u00e6drenehus, tolv Stave i alt, og skriv s\u00e5 hver enkelts Navn p\u00e5 hans Stav\n17:3 og skriv Arons Navn p\u00e5 Levis Stav, thi hvert Overhoved for F\u00e6drenehusene skal have een Stav.\n17:4 L\u00e6g dem s\u00e5 ind i \u00c5benbariogsteltet foran Vidnesbyrdet, der, hvor jeg \u00e5benbarer mig for dig.\n17:5 Den Mand, jeg udv\u00e6lger, hans Stav skal da gr\u00f8nnes; s\u00e5ledes vil jeg bringe Israelitternes Knurren imod eder til Tavshed, s\u00e5 jeg kan blive fri for den.\"\n17:6 Moses sagde nu dette til Israelitterne, og alle deres \u00d8verster gav ham en Stav, s\u00e5 der blev en Stav for hver \u00d8verste efter deres F\u00e6drenehuse, tolv Stave i alt, og Arons Stav var imellem Stavene.\n17:7 Derp\u00e5 lagde Moses Stavene hen foran HERRENs \u00c5syn i Vidnesbyrdets Telt.\n17:8 Da Moses n\u00e6ste Dag kom ind i Vidnesbyrdets Telt, se, da var Arons Stav, Staven for Levis Hus, gr\u00f8nnedes; den havde sat Skud, var kommet i Blomst og bar modne Mandler.\n17:9 Da tog Moses Stavene bort fra HERRENs \u00c5syn og bar dem ud til Israelitterne, og de s\u00e5 p\u00e5 dem og tog hver sin Stav.\n17:10 Men HERREN sagde til Moses: \"L\u00e6g Arons Stav tilbage foran Vidnesbyrdet, for at den kan opbevares til Tegn for de genstridige, og g\u00f8r Ende p\u00e5 deres Knurren, s\u00e5 jeg kan blive fri for den, at de ikke skal d\u00f8!\"\n17:11 Og Moses gjorde som HERREN havde p\u00e5lagt ham; s\u00e5ledes gjorde han.\n17:12 Men Israelitterne sagde til Moses: \"Se, vi omkommer, det er ude med os, det er ude med os alle sammen!\n17:13 Enhver, der kommer HERRENs Bolig n\u00e6r, d\u00f8r. Skal vi da virkelig omkomme alle sammen?\"\n18:1 HERREN sagde til Aron: Du tillige med dine S\u00f8nner og dit F\u00e6drenehus skal have Ansvaret for Helligdommen, og du tillige med dine S\u00f8nner skal have Ansvaret for eders Pr\u00e6stetjeneste.\n18:2 Men ogs\u00e5 dine Br\u00f8dre, Levis Stamme, din F\u00e6drenestamme, skal du lade tr\u00e6de frem sammen med dig, og de skal holde sig til dig og g\u00e5 dig til H\u00e5nde, n\u00e5r du tillige med dine S\u00f8nner g\u00f8r Tjeneste foran Vidnesbyrdets Telt;\n18:3 og de skal tage Vare p\u00e5, hvad du har at varetage, og p\u00e5 alt, hvad der er at varetage ved Teltet, men de m\u00e5 ikke komme de hellige Ting eller Alteret n\u00e6r, at ikke b\u00e5de de og I skal d\u00f8..\n18:4 De skal holde sig til dig og tage Vare p\u00e5, hvad der er at varetage ved \u00c5benbaringsteltet, alt Arbejdet derved, men ingen L\u00e6gmand m\u00e5 der komme eder n\u00e6r.\n18:5 Men I skal tage Vare p\u00e5, hvad der er at varetage ved Helligdommen og Alteret, for at der ikke atter skal komme Vrede over Israelitterne.\n18:6 Se, jeg har selv udtaget eders Br\u00f8dre Leviterne af Israelitternes Midte som en Gave til eder, de er givet HERREN til at udf\u00f8re Arbejdet ved \u00c5benbaringsteltet.\n18:7 Men du tillige med dine S\u00f8nner skal tage Vare p\u00e5 eders Pr\u00e6stegerning i alt, hvad der ang\u00e5r Alteret og det, der er inden for Forh\u00e6nget, og udf\u00f8re Arbejdet derved. Som en Gave sk\u00e6nker jeg eder Pr\u00e6sted\u00f8mmet; men enhver L\u00e6gmand, der tr\u00e6nger sig ind deri, skal lide D\u00f8den.\n18:8 HERREN talede fremdeles til Aron: Se, jeg giver dig, hvad der skal l\u00e6gges til Side af mine Offerydelser; alle Israelitternes Helliggaver giver jeg dig og dine S\u00f8nner som eders Del, en evig gyldig Rettighed.\n18:9 F\u00f8lgende skal tilfalde dig af det h\u00f8jhellige, fraregnet hvad der opbr\u00e6ndes: Alle deres Offergaver, der falder ind under Afgr\u00f8deofre, Syndofre og Skyldofre, som de bringer mig til Erstatning; som h\u00f8jhelligt skal dette tilfalde dig og dine S\u00f8nner.\n18:10 P\u00e5 et h\u00f8jhelligt Sted skal du spise det, og alle af Mandk\u00f8n m\u00e5 spise deraf; det skal v\u00e6re dig helligt.\n18:11 Fremdeles skal f\u00f8lgende tilfalde dig som Offerydelse af deres Gaver: Alle Gaver fra Israelitterne, hvormed der udf\u00f8res Svingning, giver jeg dig tillige med dine S\u00f8nner og D\u00f8tre som en evig gyldig Rettighed; enhver, som er ren i dit Hus, m\u00e5 spise deraf.\n18:12 Alt det bedste af Olien, Mosten og Kornet, F\u00f8rstegr\u00f8den deraf, som de giver HERREN, giver jeg dig.\n18:13 De f\u00f8rste Frugter af alt, hvad der gror i deres Land, som de bringer HERREN, skal tilfalde dig; enhver, som er ren i dit Hus, m\u00e5 spise deraf.\n18:14 Alt, hvad der l\u00e6gges Band p\u00e5 i Israel, skal tilfalde dig.\n18:15 Af alt K\u00f8d, som de bringer til HERREN, s\u00e5vel af Mennesker som af Dyr, skal alt, hvad der \u00e5bner Moders Liv, tilfalde dig; dog skal du lade de f\u00f8rstef\u00f8dte Mennesker udl\u00f8se, og ligeledes skal du lade de f\u00f8rstef\u00f8dte urene Dyr udl\u00f8se.\n18:16 Hine skal du lade udl\u00f8se, n\u00e5r de er en M\u00e5ned gamle eller derover, med en Vurderingssum af fem Sekel efter hellig V\u00e6gt, tyve Gera p\u00e5 en Sekel.\n18:17 Men de f\u00f8rstef\u00f8dte Stykker Hornkv\u00e6g, Lam eller Geder m\u00e5 du ikke lade udl\u00f8se; de er hellige, deres Blod skal du spr\u00e6nge p\u00e5 Alteret, og Fedtet skal du bringe som R\u00f8goffer, et Ildoffer til en liflig Duft for HERREN;\n18:18 men K\u00f8det tilfalder dig; ligesom Svingningsbrystet og h\u00f8jre K\u00f8lle tilfalder det dig.\n18:19 Al Offerydelse af Helliggaver, som Israelitterne yder HERREN, giver jeg dig tillige med dine S\u00f8nner og D\u00f8tre som en evig gyldig Rettighed; det skal v\u00e6re en evig gyldig Saltpagt for HERRENs \u00c5syn for dig tillige med dine Efterkommere.\n18:20 HERREN sagde fremdeles til Aron: Du skal ingen Arvelod have i deres Land, og der skal ikke tilfalde dig nogen Lod iblandt dem; jeg selv er din Arvelod og Del blandt Israelitterne.\n18:21 Men se, Levis\u00f8nnerne giver jeg al Tiende i Israel som Arvelod til L\u00f8n for det Arbejde, de udf\u00f8rer ved \u00c5benbaringsteltet.\n18:22 Israelitterne m\u00e5 herefter ikke komme \u00c5benbaringsteltet n\u00e6r, for at de ikke skal p\u00e5drage sig Synd og d\u00f8;\n18:23 kun Leviterne m\u00e5 udf\u00f8re Arbejdet ved \u00c5benbaringsteltet, og de skal have Ansvaret derfor. Det skal v\u00e6re eder en evig gyldig Anordning fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt. Men nogen Arvelod skal de ikke have blandt Israelitterne;\n18:24 thi Tienden, Israelitterne yder HERREN som Offerydelse, giver jeg Leviterne til Arvelod. Derfor sagde jeg dem, at de ikke skal have nogen Arvelod blandt Israelitterne.\n18:25 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:\n18:26 Tal til Leviterne og sig til dem: N\u00e5r I af Israelitterne modtager Tienden, som jeg har givet eder som den Arvelod, I skal have af dem, s\u00e5 skal I yde HERREN en Offerydelse deraf, Tiende af Tienden;\n18:27 og denne eders Offerydelse skal ligestilles med Offerydelsen af Kornet fra T\u00e6rskepladsen og Overfloden fra Vinpersen.\n18:28 S\u00e5ledes skal ogs\u00e5 I yde HERREN en Offerydelse af al den Tiende, I modtager af Israelitterne, og denne HERRENs Offerydelse skal I give Pr\u00e6sten Aron.\n18:29 Af alle de Gaver, I modtager, skal I yde HERRENs Offerydelse, af alt det bedste deraf, som hans Helliggave.\n18:30 Og sig til dem: N\u00e5r I yder det bedste deraf, skal det ligestilles med Offerydelsen af, hvad der kommer fra T\u00e6rskepladsen og Vinpersen.\n18:31 I m\u00e5 spise det hvor som helst sammen med eders Familie, thi det er eders L\u00f8n for eders Arbejde ved \u00c5benbaringsteltet.\n18:32 N\u00e5r I blot yder det bedste deraf, skal I ikke for den Sags Skyld p\u00e5drage eder Synd og ikke vanhellige Israelitternes Helliggaver og uds\u00e6tte eder for at d\u00f8.\n19:1 HERREN talede fremdeles til Moses og Aron og sagde:\n19:2 Dette er det Lovbud, HERREN har kundgjort: Sig til Israelitterne, at de skal skaffe dig en r\u00f8d, lydefri Kvie, der er uden Fejl og ikke har b\u00e5ret \u00c5g.\n19:3 Den skal I overgive til Pr\u00e6sten Eleazar, og man skal f\u00f8re den uden for Lejren og slagte den for hans \u00c5syn.\n19:4 S\u00e5 skal Pr\u00e6sten Eleazar tage noget af dens Blod p\u00e5 sin Finger og st\u00e6nke det syv Gange i Retning af \u00c5benbaringsteltets Forside.\n19:5 Derp\u00e5 skal Kvien br\u00e6ndes i hans P\u00e5syn; dens Hud, K\u00f8d og Blod tillige med Skarnet skal opbr\u00e6ndes.\n19:6 Derefter skal Pr\u00e6sten tage Cedertr\u00e6, Ysop og karmoisinr\u00f8dt Uld og kaste det p\u00e5 B\u00e5let, hvor Kvien br\u00e6nder.\n19:7 S\u00e5 skal Pr\u00e6sten tv\u00e6tte sine Kl\u00e6der og bade sit Legeme i Vand og derefter vende tilbage til Lejren. Men Pr\u00e6sten skal v\u00e6re uren til Aften.\n19:8 Ligeledes skal den Mand, der br\u00e6nder Kvien, tv\u00e6tte sine Kl\u00e6der med Vand og bade sit Legeme i Vand og v\u00e6re uren til Aften.\n19:9 Og en Mand, der er ren, skal opsamle Kviens Aske og l\u00e6gge den hen p\u00e5 et rent Sted uden for Lejren, hvor den skal opbevares for Israelitternes Menighed for at bruges til Renselsesvand. Det er et Syndoffer.\n19:10 Og den, der opsamler Kviens Aske, skal tv\u00e6tte sine Kl\u00e6der og v\u00e6re uren til Aften. For Israelitterne og den fremmede, der bor iblandt dem, skal dette v\u00e6re en evig gyldig Anordning:\n19:11 Den, der r\u00f8rer ved en d\u00f8d, ved noget som helst Lig, skal v\u00e6re uren i syv Dage.\n19:12 Han skal lade sig rense for Synd med Asken p\u00e5 den tredje og syvende Dag, s\u00e5 bliver han ren; men renser han sig ikke p\u00e5 den tredje og syvende Dag, bliver han ikke ren.\n19:13 Enhver, der r\u00f8rer ved en d\u00f8d, et Lig, og ikke lader sig rense for Synd, besmitter HERRENs Bolig, og det Menneske skal udryddes af Israel, fordi der ikke er st\u00e6nket Renselsesvand p\u00e5 ham; han er uren, hans Urenhed kl\u00e6ber endnu ved ham.\n19:14 S\u00e5ledes er Loven: N\u00e5r et Menneske d\u00f8r i et Telt,, bliver enhver, der tr\u00e6der ind i Teltet, og enhver, der er i Teltet, uren i syv Dage;\n19:15 og ethvert \u00e5bent Kar, et, der ikke er bundet noget over, bliver urent.\n19:16 Ligeledes bliver enhver, der p\u00e5 \u00e5ben Mark r\u00f8rer ved en, der er dr\u00e6bt med Sv\u00e6rd, eller ved en, der er d\u00f8d, eller ved Menneskeknogler eller en Grav, uren i syv Dage.\n19:17 For s\u00e5danne urene skal man da tage noget af Asken af det br\u00e6ndte Syndoffer og h\u00e6lde rindende Vand derover i en Sk\u00e5l.\n19:18 Derp\u00e5 skal en Mand, der er ren, tage en Ysopst\u00e6ngel, dyppe den i Vandet og st\u00e6nke det p\u00e5 Teltet og p\u00e5 alle de Ting og Mennesker, der har v\u00e6ret deri, og p\u00e5 den, der har r\u00f8rt ved Menneskeknoglerne, den ihjelslagne, den d\u00f8de eller Graven.\n19:19 S\u00e5ledes skal den rene best\u00e6nke den urene p\u00e5 den tredje og syvende Dag og borttage hans Synd p\u00e5 den syvende Dag. Derefter skal han tv\u00e6tte sine Kl\u00e6der og bade sig i Vand, s\u00e5 er han ren, n\u00e5r det bliver aften.\n19:20 Men den, som bliver uren og ikke lader sig rense for Synd, han skal udryddes af Forsamlingen; thi han har besmittet HERRENs Helligdom, der er ikke st\u00e6nket Renselsesvand p\u00e5 ham, han er uren.\n19:21 Det skal v\u00e6re eder en evig gyldig Anordning. Den, der st\u00e6nker Renselsesvandet, skal tv\u00e6tte sine Kl\u00e6der, og den, der r\u00f8rer ved Renselsesvandet, skal v\u00e6re uren til Aften.\n19:22 Alt, hvad den urene r\u00f8rer ved skal v\u00e6re urent, og enhver, der r\u00f8rer ved ham, skal v\u00e6re uren til Aften.\n20:1 Derp\u00e5 n\u00e5ede Israelitterne, hele Menigheden, til Zins \u00d8rken i den f\u00f8rste M\u00e5ned, og Folket slog sig ned i Kadesj. Der d\u00f8de Mirjam, og der blev hun jordet.\n20:2 Men der var ikke Vand til Menigheden; derfor samlede de sig mod Moses og Aron,\n20:3 og Folket kivedes med Moses og sagde: \"Gid vi var omkommet, dengang vore Br\u00f8dre omkom for HERRENs \u00c5syn!\n20:4 Hvorfor f\u00f8rte I HERRENs Forsamling ind i denne \u00d8rken, n\u00e5r vi skal d\u00f8 her, b\u00e5de vi og vort Kv\u00e6g?\n20:5 Og hvorfor f\u00f8rte I os ud af \u00c6gypten, n\u00e5r I vilde have os hen til dette skr\u00e6kkelige Sted, hvor der hverken er Korn eller Figener, Vintr\u00e6er eller Granat\u00e6bler, ej heller Vand at drikke?\"\n20:6 Men Moses og Aron begav sig fra Forsamlingen hen til \u00c5benbaringsteltets indgang og faldt p\u00e5 deres Ansigt. Da viste HERRENs Herlighed sig for dem,\n20:7 og HERREN talede til Moses og sagde:\n20:8 \"Tag Staven og kald s\u00e5 tillige med din Broder Aron Menigheden sammen og tal til Klippen i deres P\u00e5syn, s\u00e5 giver den Vand; lad Vand str\u00f8mme frem af Klippen til dem og skaf Menigheden og dens Kv\u00e6g noget at drikke!\"\n20:9 Da tog Moses Staven fra dens Plads foran HERRENs \u00c5syn, som han havde p\u00e5lagt ham;\n20:10 og Moses og Aron kaldte Forsamlingen sammen foran Klippen, og han sagde til dem: \"H\u00f8r nu, I genstridige! Mon vi form\u00e5r at f\u00e5 Vand til at str\u00f8mme frem til eder af denne Klippe?\"\n20:11 Og Moses l\u00f8ftede sin H\u00e5nd og slog to Gange p\u00e5 Klippen med sin Stav, og der str\u00f8mmede Vand frem i M\u00e6ngde, s\u00e5 at Menigheden og dens Kv\u00e6g kunde drikke.\n20:12 Men HERREN sagde til Moses og Aron: \"Fordi I ikke troede p\u00e5 mig og helligede mig for Israelitternes \u00d8jne, skal I ikke komme til at f\u00f8re denne Forsamling ind i det Land, jeg vil give dem!\"\n20:13 Dette er Meribas Vand, hvor Israelitterne kivedes med HERREN, og hvor han \u00e5benbarede sin Hellighed p\u00e5 dem.\n20:14 Fra Kadesj sendte Moses Sendebud til kongen af Edom med det Bud: \"Din Broder Israel lader sige: Du kender jo alle de Besv\u00e6rligheder, som er vederfaret os,\n20:15 hvorledes vore F\u00e6dre drog ned til \u00c6gypten, hvorledes vi boede der i lange Tider, og hvorledes \u00c6gypterne mishandlede os og vore F\u00e6dre;\n20:16 da r\u00e5bte vi til HERREN, og han h\u00f8rte vor R\u00f8st og sendte en Engel og f\u00f8rte os ud af \u00c6gypten. Se, nu er vi i Byen Kadesj ved Gr\u00e6nsen af dine Landem\u00e6rker.\n20:17 Lad os f\u00e5 Lov at vandre igennem dit Land. Vi vil hverken drage hen over Marker eller Vinhaver eller drikke Vandet i Br\u00f8ndene; vi vil g\u00e5 ad Kongevejen, vi vil hverken b\u00f8je af til h\u00f8jre eller venstre, f\u00f8r vi er n\u00e5et igennem dit Land!\"\n20:18 Men Edom svarede ham: \"Du m\u00e5 ikke vandre igennem mit Land, ellers drager jeg imod dig med Sv\u00e6rd i H\u00e5nd!\"\n20:19 Da sagde Israelitterne til ham: \"Vi vil f\u00f8lge den slagne Landevej, og der som jeg eller mit Kv\u00e6g drikker af dine Vandingssteder, vil jeg betale derfor det er da ikke noget at v\u00e6re bange for, jeg vil kun vandre derigennem til Fods!\"\n20:20 Men han svarede: \"Du m\u00e5 ikke drage her igennem!\" Og Edom rykkede imod ham med mange Krigere og st\u00e6rkt rustet.\n20:21 Da Edom s\u00e5ledes formente Israel at drage igennem sine Landem\u00e6rker, b\u00f8jede Israel af og drog udenom.\n20:22 Derp\u00e5 br\u00f8d Israelitterne, hele Menigheden, op fra Kadesj og kom til Bjerget Hor.\n20:23 Og HERREN talede til Moses og Aron ved Bjerget Hor ved Gr\u00e6nsen til Edoms Land og sagde:\n20:24 \"Aron skal nu samles til sin Sl\u00e6gt, thi han skal ikke komme ind i det Land, jeg vil give Israelitterne, fordi I var genstridige mod mit Bud ved Meribas Vand.\n20:25 Tag Aron og hans S\u00f8n Eleazar og f\u00f8r dem op p\u00e5 Bjerget Hor;\n20:26 aff\u00f8r s\u00e5 Aron hans Kl\u00e6der og if\u00f8r hans S\u00f8n Eleazar dem, thi der skal Aron tages bort og d\u00f8!\"\n20:27 Da gjorde Moses som HERREN b\u00f8d, og de gik op p\u00e5 Bjerget Hor i hele Menighedens P\u00e5syn;\n20:28 og efter at Moses havde aff\u00f8rt Aron hans Kl\u00e6der og if\u00f8rt hans S\u00f8n Eleazar dem, d\u00f8de Aron deroppe p\u00e5 Bjergets Top. Men Moses og Eleazar steg ned fra Bjerget,\n20:29 og da hele Menigheden sk\u00f8nnede, at Aron var d\u00f8d, gr\u00e6d de over Aron i tredive Dage, hele Israels Hus.\n21:1 Men da Kana'an\u00e6eren, Kongen af Arad, der boede i Sydlandet, h\u00f8rte, at Israel rykkede frem ad Atarimvejen, angreb han Israel og tog nogle af dem til Fange.\n21:2 Da aflagde Israel et L\u00f8fte til Herren og sagde: \"Hvis du giver dette Folk i min H\u00e5nd, vil jeg l\u00e6gge Band p\u00e5 deres Byer!\"\n21:3 Og HERREN h\u00f8rte Israels R\u00f8st og gav Kana'an\u00e6erne i deres H\u00e5nd, hvorefter de lagde Band p\u00e5 dem og deres Byer. Derfor gav man Stedet Navnet Horma.\n21:4 S\u00e5 br\u00f8d de op fra Bjerget Hor i Retning af det r\u00f8de Hav for at komme uden om Edoms Land. Undervejs blev Folket ut\u00e5lmodigt\n21:5 og talte mod Gud og Moses og sagde: \"Hvorfor f\u00f8rte I os ud af \u00c6gypten, n\u00e5r vi skal d\u00f8 i \u00d8rkenen? Her er jo hverken Br\u00f8d eller Vand, og vi er lede ved denne usle F\u00f8de.\"\n21:6 Da sendte HERREN Giftslanger blandt Folket, og de bed Folket s\u00e5 en M\u00e6ngde af Israel d\u00f8de.\n21:7 S\u00e5 kom Folket til Moses og sagde: \"Vi har syndet ved at tale imod HERREN og dig; g\u00e5 i Forb\u00f8n hos HERREN, at han tager Slangerne fra os!\" Og Moses gik i Forb\u00f8n for Folket.\n21:8 Da sagde HERREN til Moses: \"Lav dig en Slange og s\u00e6t den p\u00e5 en Stang, s\u00e5 skal enhver slangebidt, der ser hen p\u00e5 den, leve!\"\n21:9 Da lavede Moses en Kobberslange og satte den p\u00e5 en Stang; og enhver, der s\u00e5 hen p\u00e5 Kobberslangen, n\u00e5r en Slange havde bidt ham, beholdt Livet.\n21:10 S\u00e5 br\u00f8d Israelitterne op og slog Lejr i Obot;\n21:11 og de br\u00f8d op fra Obot og slog Lejr i tjje H\u00e5barim i \u00d8rkenen \u00f8sten for Moab.\n21:12 Derfra br\u00f8d de op og slog Lejr i Zereddalen.\n21:13 Derfra br\u00f8d de op og slog Lejr i \u00d8rkenen hinsides Arnon, som udspringer p\u00e5 Amoriternes Omr\u00e5de, thi Arnon var Moabs Gr\u00e6nse mod Amoriterne.\n21:14 Derfor hedder det i Bogen om HERRENs Krige: Vaheb i Sufa og Dalene, Arnon og Dalenes Skr\u00e6nt,\n21:15 som str\u00e6kker sig til Ars S\u00e6de og l\u00e6ner sig til Moabs Gr\u00e6nse.\n21:16 Derfra br\u00f8d de op til Beer; det er det Be'er, HERREN havde for \u00d8je, da han sagde til Moses: \"Kald Folket sammen, s\u00e5 vil jeg give dem Vand!\"\n21:17 Da sang Israelitterne denne Sang: Br\u00f8nd, v\u00e6ld frem! Syng til dens Pris!\n21:18 Br\u00f8nd, som H\u00f8vdinger grov, som Folkets \u00e6dle bored med Herskerspir og Stave! Fra \u00d8rkenen br\u00f8d de op til Mattana;\n21:19 fra Mattana til Nahaliel; fra Nahaliel til Bamot;\n21:20 fra Bamot til halen p\u00e5 Moabs H\u00f8jslette, til Pisgas Top, som rager op over \u00d8rkenen.\n21:21 Israel sendte nu Sendebud til Amoriterkongen Sihon og lod sige:\n21:22 \"Lad mig f\u00e5 Lov at drage igennem dit Land! Vi vil ikke dreje ind p\u00e5 Marker eller i Vinhaver, vi vil ikke drikke Vand af Br\u00f8ndene, vi vil f\u00f8lge Kongevejen, indtil vi er n\u00e5et igennem dit Land!\n21:23 Men Sihon tillod ikke Israel at drage igennem sit Land; derimod samlede han alt sit krigsfolk og rykkede ud i \u00d8rkenen imod Israel, og da han n\u00e5ede Jaza, angreb han Israel.\n21:24 Men Israel slog ham med Sv\u00e6rdet og underlagde sig hans Land fra Arnon til Jabbok, til Ammoniternes Land; thi Jazer ligger ved Ammoniternes Gr\u00e6nse;\n21:25 og Israel indtog alle disse Byer, og Israel bosatte sig i alle Amoriternes Byer, i Hesjbon og alle tilh\u00f8rende Sm\u00e5byer.\n21:26 Thi Hesjbon var Amoriterkongen Sihons By; han havde angrebet Moabs forrige konge og frataget ham hele hans Land indtil Arnon.\n21:27 Derfor synger Skjaldene: Kom hid til Hesjbon, lad den blive bygget og grundf\u00e6stet, Sihons By!\n21:28 Thi Ild for ud fra Hesjbon, Ildslue fra Sihons Stad, den fort\u00e6rede Moabs Byer, op\u00e5d Arnons H\u00f8jder.\n21:29 Ve dig, Moab! Det er ude med dig, Kemosjs Folk! Han gjorde sine S\u00f8nner til Flygtninge og sine D\u00f8tre til Krigsfanger for Sihon, Amoriternes Konge.\n21:30 Og vi sk\u00f8d dem ned, Hesjbon er tabt indtil Dibon; vi lagde dem \u00f8de til Nofa, som ligger ved Medeba.\n21:31 S\u00e5 bosatte Israel sig i Amoriternes Land.\n21:32 Derp\u00e5 sendte Moses Spejdere til Jazer; og de erobrede det tillige med tilh\u00f8rende Sm\u00e5byer, og han drev de der boende Amoriter bort.\n21:33 Derp\u00e5 vendte de om og drog ad Basan til. Da rykkede Og, Kongen af Basan, ud imod dem med alle sine Krigere og angreb dem ved Edrei.\n21:34 Men HERREN sagde til Moses: \"Frygt ikke for ham! Thi jeg giver ham og alle hans krigere og hans Land i din H\u00e5nd, s\u00e5 at du kan handle med ham, som du handlede med Amoriterkongen Sihon, der boede i Hesjbon.\"\n21:35 Da slog de ham og hans S\u00f8nner og alle hans Krigere, s\u00e5 at ikke en eneste af dem undslap, og derp\u00e5 underlagde de sig hans Land.\n22:1 Derefter br\u00f8d Israelitterne op derfra og slog Lejer p\u00e5 Moabs Sletter hinsides Jordan over for Jeriko.\n22:2 Da Balak, Zippors S\u00f8n, s\u00e5 alt, hvad Israel havde gjort ved Amoriterne,\n22:3 grebes Moab af R\u00e6dsel for Folket, fordi det var s\u00e5 talrigt, og Moab gruede for Israelitterne.\n22:4 Da sagde Moab til Midjaniternes \u00c6ldste: \"Nu vil denne Menneskemasse op\u00e6de alt, hvad der er rundt omkring os, som Okserne op\u00e6der Gr\u00e6sset p\u00e5 Marken!\" P\u00e5 den Tid var Balak, Zippors S\u00f8n, Konge over Moab.\n22:5 Han sendte nu Sendebud til Bileam, Beors S\u00f8n, i Petor, der ligger ved Floden, til Ammoniternes Land, og bad ham komme til sig, idet han lod sige: \"Se, et Folk er udvandret fra \u00c6gypten; se, det har oversv\u00f8mmet Landet og sl\u00e5et sig ned lige over for mig.\n22:6 Kom nu og forband mig det Folk, thi det er mig for m\u00e6gtigt: m\u00e5ske jeg da kan sl\u00e5 det og jage det ud af Landet. Thi jeg ved, at den, du velsigner, er velsignet, og den, du forbander, forbandet!\"\n22:7 Da gav Moabs og Midjans \u00c6ldste sig p\u00e5 Vej, forsynede med Sp\u00e5mandsl\u00f8n, og da de kom til Bileam, overbragte de ham Balaks Ord.\n22:8 Han sagde til dem: \"Bliv her Natten over, s\u00e5 skal jeg give eder Svar, efter som HERREN vil tale til mig!\" Moabs H\u00f8vdinger blev da hos Bileam.\n22:9 Men Gud kom til Bileam og spurgte: \"Hvem er de M\u00e6nd, som er hos dig?\"\n22:10 Men Bileam svarede Gud: \"Zippors S\u00f8n, Kong Balak af Moab, har sendt mig det Bud:\n22:11 Se, et Folk er udvandret fra \u00c6gypten og har oversv\u00f8mmet Landet! Kom nu og forband mig det, m\u00e5ske jeg da kan overvinde det og jage det bort!\"\n22:12 Men Gud sagde til Bileam: \"Du m\u00e5 ikke g\u00e5 med dem, du m\u00e5 ikke forbande det Folk, thi det er velsignet!\"\n22:13 N\u00e6ste Morgen stod Bileam op og sagde til Balaks H\u00f8vdinger: \"Vend tilbage til eders Land, thi HERREN v\u00e6grer sig ved at give mig Tilladelse til at f\u00f8lge med eder!\"\n22:14 Da br\u00f8d Moabs H\u00f8vdinger op, og de kom til Balak og meldte: \"Bileam v\u00e6grede sig ved at f\u00f8lge med os!\"\n22:15 Men Balak sendte p\u00e5 ny H\u00f8vdinger af Sted, flere og mere ansete end de forrige;\n22:16 og de kom til Bileam og sagde til ham: \"S\u00e5ledes siger Balak, Zippors S\u00f8n: Undsl\u00e5 dig ikke for at komme til mig!\n22:17 Jeg vil l\u00f8nne dig rigeligt og g\u00f8re alt, hvad du kr\u00e6ver af mig. Kom nu og forband mig det Folk!\"\n22:18 Men Bileam svarede Balaks Folk: \"Om Balak s\u00e5 giver mig alt det S\u00f8lv og Guld, han har i sit Hus, form\u00e5r jeg dog hverken at g\u00f8re lidt eller meget imod HERREN min Guds Befaling;\n22:19 bliv derfor ogs\u00e5 I her Natten over, for at jeg kan f\u00e5 at vide, hvad HERREN yderligere vil tale til mig!\"\n22:20 Da kom Gud om Natten til Bileam og sagde til ham: \"Er disse M\u00e6nd kommet til dig for at hente dig, s\u00e5 f\u00f8lg med dem; men du m\u00e5 ikke g\u00f8re andet, end hvad jeg siger dig!\"\n22:21 S\u00e5 stod Bileam op n\u00e6ste Morgen og sadlede sit \u00c6sel og fulgte med Moabs H\u00f8vdinger.\n22:22 Men Guds Vrede blussede op, fordi han fulgte med, og HERRENs Engel stillede sig p\u00e5 Vejen for at st\u00e5 ham imod, da han kom ridende p\u00e5 sit \u00c6sel fulgt af sine to Tjenere.\n22:23 Da nu \u00c6selet s\u00e5 HERRENs Engel st\u00e5 p\u00e5 Vejen med draget Sv\u00e6rd i H\u00e5nden, veg det ud fra Vejen og gik ind p\u00e5 Marken; men Bileam slog \u00c6selet for at tvinge det tilbage p\u00e5 Vejen.\n22:24 Da stillede HERRENs Engel sig i Hulvejen mellem Ving\u00e5rdene, hvor der var Mure p\u00e5 begge Sider;\n22:25 og da \u00c6selet s\u00e5 HERRENs Engel, trykkede det sig op til Muren, s\u00e5 det trykkede Bileams Fod op mod Muren, og han gav sig atter til at sl\u00e5 det.\n22:26 HERRENs Engel gik nu l\u00e6ngere frem og stillede sig i en Sn\u00e6vring, hvor det ikke var muligt at komme til Siden, hverken til h\u00f8jre eller venstre.\n22:27 Da \u00c6selet s\u00e5 HERRENs Engel, lagde det sig ned med Bileam. Da blussede Bileams Vrede op, og han gav sig til at sl\u00e5 \u00c6selet med Stokken.\n22:28 Men HERREN \u00e5bnede \u00c6selets Mund, og det sagde til Bileam: \"Hvad har jeg gjort dig, siden du nu har sl\u00e5et mig tre Gange?\"\n22:29 Bileam svarede \u00c6selet: \"Du har drillet mig; havde jeg haft et Sv\u00e6rd i H\u00e5nden, havde jeg sl\u00e5et dig ihjel!\"\n22:30 Men \u00c6selet sagde til Bileam: \"Er jeg ikke dit eget \u00c6sel, som du har redet al din Tid indtil i Dag? Har jeg ellers haft for Vane at b\u00e6re mig s\u00e5ledes ad over for dig?\" Han svarede: \"Nej!\"\n22:31 Da \u00e5bnede HERREN Bileams \u00d8jne, og han s\u00e5 HERRENs Engel st\u00e5 p\u00e5 Vejen med draget Sv\u00e6rd i H\u00e5nden; og han b\u00f8jede sig og kastede sig ned p\u00e5 sit Ansigt.\n22:32 Men HERRENs Engel sagde til ham: \"Hvorfor slog du dit \u00c6sel de tre Gange? Se, jeg er g\u00e5et ud for at st\u00e5 dig imod, thi du handlede overilet ved at rejse imod min Vilje.\n22:33 \u00c6selet s\u00e5 mig og veg tre Gange til Side for mig; og var det ikke veget til Side for mig, havde jeg sl\u00e5et dig ihjel, men sk\u00e5net dets Liv!\"\n22:34 Da sagde Bileam til HERRENs Engel: \"Jeg har syndet, jeg vidste jo ikke, at det var dig, der tr\u00e5dte i Vejen for mig. Men hvis det er dig imod, vil jeg atter vende tilbage.\"\n22:35 HERRENs Engel sagde til Bileam: \"F\u00f8lg blot med disse M\u00e6nd, men du m\u00e5 kun sige de Ord, jeg siger dig!\" S\u00e5 fulgte Bileam med Balaks H\u00f8vdinger.\n22:36 Da Balak nu h\u00f8rte, at Bileam var undervejs, gik han ham i M\u00f8de til Ar Moab ved den Gr\u00e6nse, Arnon danner, den yderste Gr\u00e6nse.\n22:37 Og Balak sagde til Bileam: \"Sendte jeg dig ikke Bud og bad dig komme? Hvorfor kom du da ikke til mig? Skulde jeg virkelig v\u00e6re ude af Stand til at l\u00f8nne dig?\"\n22:38 Bileam sagde til Balak: \"Se, nu er jeg kommet til dig; men mon det st\u00e5r i min Magt at sige noget? Det Ord, Gud l\u00e6gger mig i Munden, m\u00e5 jeg tale!\"\n22:39 Da fulgte Bileam med Balak, og de kom til Hirjat Huzot.\n22:40 Balak ofrede her Hornkv\u00e6g og Sm\u00e5kv\u00e6g og sendte noget til Bileam og H\u00f8vdingerne, der var hos ham.\n22:41 N\u00e6ste Morgen tog Balak Bileam med sig og f\u00f8rte ham op til Bamot B\u00e5l, hvorfra han kunde \u00f8jne den yderste Del af Folket.\n23:1 Og Bileam sagde til Balak: \"Byg mig syv Altre her og skaf mig syv unge Tyre og syv V\u00e6dre herhen!\"\n23:2 Balak gjorde, som Bileam sagde, og Balak og Bileam ofrede en Tyr og en V\u00e6der p\u00e5 hvert Alter.\n23:3 Derp\u00e5 sagde Bileam til Balak: \"Bliv st\u00e5ende her ved dit Br\u00e6ndoffer, s\u00e5 vil jeg g\u00e5 hen og se, om HERREN mulig kommer mig i M\u00f8de. Hvad han da lader mig skue, skal jeg lade dig vide.\" S\u00e5 gik han op p\u00e5 en n\u00f8gen Klippetop.\n23:4 Da kom Gud Bileam i M\u00f8de. Og han sagde til ham: \"Jeg har gjort de syv Altre i Stand og ofret en Tyr og en V\u00e6der p\u00e5 hvert.\"\n23:5 Og Gud lagde Bileam Ord i Munden og sagde: \"Vend tilbage til Balak og tal s\u00e5ledes til ham!\"\n23:6 Da vendte han tilbage til ham, og se, han stod ved sit Br\u00e6ndoffer sammen med alle Moabs H\u00f8vdinger.\n23:7 Og han fremsatte sit Sprog: Fra Aram lod Balak mig hente, Moabs Konge fra \u00d8stens Bjerge: \"Kom og forband mig Jakob, kom og kald Vrede ned over Isrrael!\"\n23:8 Hvor kan jeg forbande, n\u00e5r Gud ej forbander, nedkalde Vrede, n\u00e5r HERREN ej vreds!\n23:9 Jeg ser det fra Klippernes Top, fra H\u00f8jderne skuer jeg det, et Folk, der bor for sig selv og ikke regner sig til Hedningefolkene.\n23:10 Hvem kan m\u00e5le Jakobs Sandskorn, hvem kan t\u00e6lle Israels St\u00f8vgran? Min Sj\u00e6l d\u00f8 de oprigtiges D\u00f8d, og mit Endeligt vorde som deres!\n23:11 Da sagde Balak til Bileam: \"Hvad har du gjort imod mig! Jeg lod dig hente, for at du skulde forbande mine Fjender, og se, du har velsignet dem!\"\n23:12 Men han svarede: \"Skal jeg ikke omhyggeligt sige, hvad HERREN I\u00e6gger mig i Munden?\"\n23:13 Da sagde Balak til ham: \"F\u00f8lg med mig til et andet Sted, hvorfra du kan se Folket, dog kun den yderste Del deraf og ikke det hele, og forband mig det s\u00e5 fra det Sted!\"\n23:14 Og han tog ham med til Udkigsmarken p\u00e5 Toppen af Pisga og rejste der syv Altre og ofrede en Tyr og en V\u00e6der p\u00e5 hvert.\n23:15 Derp\u00e5 sagde Bileam til Balak: \"Bliv st\u00e5ende her ved dit Br\u00e6ndoffer, medens jeg ser efter, om der m\u00f8der mig noget!\"\n23:16 Da kom Gud Bileam i M\u00f8de og lagde ham Ord i Munden og sagde: \"Vend tilbage til Balak og tal s\u00e5ledes!\"\n23:17 S\u00e5 kom han hen til ham, og se, han stod ved sit Br\u00e6ndoffer sammen med Moabs H\u00f8vdinger; og Balak spurgte ham: \"Hvad har HERREN sagt?\"\n23:18 Da fremsatte han sit Sprog: Rejs dig, Balak, og h\u00f8r, lyt til mig, Zippors S\u00f8n!\n23:19 Gud er ikke et Menneske, at han skulde lyve, et Menneskebarn, at han skulde angre; mon han siger noget uden at g\u00f8re det, mon han taler uden at fuldbyrde det?\n23:20 Se, at velsigne er mig givet, s\u00e5 velsigner jeg og tager intet tilbage!\n23:21 Man skuer ej N\u00f8d i Jakob, ser ej Tr\u00e6ngsel i Israel; HERREN dets Gud er med det, og Kongejubel lyder hos det.\n23:22 Gud f\u00f8rte det ud af \u00c6gypten, det har en Vildokses Horn.\n23:23 Thi mod Jakob hj\u00e6lper ej Galder, Trolddom ikke mod Israel. Nu siger man om Jakob og om Israel: \"Hvad har Gud gjort?\"\n23:24 Se, et Folk, der st\u00e5r op som en L\u00f8vinde, rejser sig som en L\u00f8ve! Det l\u00e6gger sig f\u00f8rst, n\u00e5r det har \u00e6dt Rov og drukket de dr\u00e6btes Blod.\n23:25 Da sagde Balak til Bileam: \"Vil du ikke forbande det, s\u00e5 velsign det i alt Fald ikke!\"\n23:26 Men Bileam svarede og sagde til Balak: \"Har jeg ikke sagt dig, at alt, hvad HERREN siger, det g\u00f8r jeg!\"\n23:27 Da sagde Balak til Bileam: \"Kom, jeg vil tage dig med til et andet Sted, m\u00e5ske det vil behage Gud, at du forbander mig det fra det Sted.\"\n23:28 Og Balak f\u00f8rte Bileam op p\u00e5 Toppen af Peor, der rager op over \u00d8rkenen.\n23:29 S\u00e5 sagde Bileam til Balak: \"Byg mig syv Altre her og skaf mig syv unge Tyre og syv V\u00e6dre herhen!\"\n23:30 Balak gjorde, som Bileam sagde, og ofrede en Tyr og en V\u00e6der p\u00e5 hvert Alter.\n24:1 Men da Bileam s\u00e5, at HERRENS Hu stod til at velsigne Israel, gik han ikke som de forrige Gange hen for at s\u00f8ge Varsler, men vendte sig mod \u00d8rkenen\n24:2 og Bileam s\u00e5 op og fik \u00d8je p\u00e5 Israel; som l\u00e5 lejret Stamme for Stamme. Da kom Guds \u00c5nd over ham,\n24:3 og han fremsatte sit Sprog: S\u00e5 siger Bileam, Beors S\u00f8n, s\u00e5 siger Manden, hvis \u00d8je er lukket,\n24:4 s\u00e5 siger han, der h\u00f8rer Guds Ord og kender den H\u00f8jestes Viden, som skuer den Alm\u00e6gtiges Syner, hensunken, med opladt \u00d8je:\n24:5 Hvor herlige er dine Telte, JIakob, og dine Boliger, Israel!\n24:6 Som Dale, der str\u00e6kker sig vidt, som Haver langs med en Flod, som Aloetr\u00e6er, HERREN har plantet, som Cedre ved Vandets Bred.\n24:7 Dets Spande flyder over med Vand, dets Korn f\u00e5t rigelig V\u00e6de. M\u00e6gtigere end Agagerdets Konge, og oph\u00f8jet er dets konged\u00f8mme.\n24:8 Gud f\u00f8rte det ud af \u00c6gypten, det har en Vildokses Horn; det op\u00e6der de Folkeslag der st\u00e5r det imod, s\u00f8ndrer deres Ben og knuser deres L\u00e6nder\n24:9 Det l\u00e6gger sig, hviler som en L\u00f8ve, ja, som en L\u00f8vinde, hvo t\u00f8r v\u00e6kke det! Velsignet, hvo dig velsigner, forbandet, hvo dig forbander!\n24:10 Da blussede Balaks Vrede op mod Bileam, og han slog H\u00e6nderne sammen; og Balak sagde til Bileam: \"For at forbande mine Fjender bad jeg dig komme, og se, nu har du velsignet dem tre Gange!\n24:11 Skynd dig derhen, hvor du kom fra! Jeg lovede dig rigelig L\u00f8n, men mon har HERREN unddraget dig den!\"\n24:12 Men Bileam sagde til Balak: \"Sagde jeg ikke allerede til Sendebudene, du sendte mig:\n24:13 Om Balak s\u00e5 giver mig alt det S\u00f8lv og Guld, han har i sit Hus, kan jeg ikke v\u00e6re ulydig mod HERREN og g\u00f8re noget som helst af egen Vilje; hvad HERREN siger, vil jeg sige!\n24:14 Vel, jeg drager til mit Folk, men kom, jeg vil lade dig vide, hvad dette Folk skal g\u00f8re ved dit Folk i de sidste Dage.\"\n24:15 Derp\u00e5 fremsatte han sit Sprog: S\u00e5 siger Bileam, Beors S\u00f8n, s\u00e5 siger Manden, hvis \u00d8je er lukket,\n24:16 s\u00e5 siger han, der h\u00f8rer Guds Ord og kender den H\u00f8jestes Viden, som skuer den Alm\u00e6gtiges Syner, hensunken, med opladt \u00d8je:\n24:17 Jeg ser ham, dog ikke nu, jeg skuer ham, dog ikke n\u00e6r! En Sterne opg\u00e5r af Jakob, et Herskerspir l\u00f8fter sig fra Israel! Han knuser Moabs Tindinger og alle Sets\u00f8nnernes Isse.\n24:18 Edom bliver et Lydland, og Seirs undslupne g\u00e5r til Grunde, Israel udfolder sin Magt,\n24:19 og Jakob kuer sine Fjender.\n24:20 Men da han s\u00e5 Amalekiterne, fremsatte han sit Sprog: Det f\u00f8rste af Folkene er Amalek, men til sidst vies det til Undergang!\n24:21 Og da han s\u00e5 Keniterne, fremsatte han sit Sprog: Urokkelig er din Bolig, din Rede bygget p\u00e5 Klippen.\n24:22 Kain er dog hjemfalden til Undergang! Hvor l\u00e6nge? Assur skal f\u00f8re dig bort!\n24:23 Derp\u00e5 fremsatte han sit Sprog: Ve! Hvo bliver i Live, n\u00e5r Gud lader det ske!\n24:24 Der kommer Skibe fra Kitt\u00e6ernes Kyst; de kuer Assur, de kuer Eber men ogs\u00e5 han er viet til Undergang!\n24:25 S\u00e5 drog Bileam tilbage til sin Hjemstavn; og Balak gik ogs\u00e5 bort.\n25:1 Israeliterne slog sig derp\u00e5 ned i Sjitim. Men Folket begyndte at bedrive Hor med de moabitiske Kvinder;\n25:2 og da de indb\u00f8d Folket til deres Guders Slagtofre, spiste Folket deraf og tilbad deres Guder.\n25:3 Og Israel holdt til med B\u00e5l Peor; derover blussede HERRENs Vrede op mod Israel,\n25:4 og HERREN sagde til Moses: \"Kald alle Folkets Overhoveder sammen og h\u00e6ng dem op for HERREN under \u00e5ben Himmel, for at HERRENs Vrede m\u00e5 vige fra Israel!\"\n25:5 Og Moses sagde til Israeliternes Dommere: \"Enhver af eder skal sl\u00e5 dem af sine M\u00e6nd ihjel, der har holdt til med Ba'al Peor!\"\n25:6 Og se, en af Israeliterne kom og f\u00f8rte en midjanitisk Kvinde hen til sine Landsm\u00e6nd lige for \u00d8jnene af Moses og hele Israeliternes Menighed, medens de stod og gr\u00e6d ved Indgangen til \u00c5benbaringsteltet.\n25:7 Da nu Pinehas, Pr\u00e6sten Arons S\u00f8n Eleazars S\u00f8n, s\u00e5 det, tr\u00e5dte han frem af Menighedens Midte, greb et Spyd,\n25:8 fulgte den israelitiske Mand ind i Sengekammeret og gennemborede dem begge, b\u00e5de den israelitiske Mand og Kvinden, hende gennem Underlivet. Da standsede Plagen blandt Israeliterne.\n25:9 Men Tallet p\u00e5 dem, Plagen havde kostet Livet, l\u00f8b op til 24000.\n25:10 Da talede HERREN s\u00e5ledes til Moses:\n25:11 Pinehas, Pr\u00e6sten Arons S\u00f8n Eleazars S\u00f8n, har vendt min Vrede fra Israeliterne, idet han var nidk\u00e6r iblandt dem med min Nidk\u00e6rhed, s\u00e5 at jeg ikke tilintetgjorde Israeliterne i min Nidk\u00e6rhed.\n25:12 Derfor skal du sige: Se, jeg giver ham min Fredspagt!\n25:13 Et evigt Pr\u00e6sted\u00f8mmes Pagt skal blive hans og efter ham hans Efterkommeres Lod, til L\u00f8n for at han var nidk\u00e6r for sin Gud og skaffede Israeliterne Soning.\"\n25:14 Den dr\u00e6bte Israelit, han, der dr\u00e6btes sammenmed den midjanitiske kvinde, hed Zimri, Salus S\u00f8n, og var \u00d8verste for et F\u00e6drenehus blandt Simeoniterne;\n25:15 og den dr\u00e6bte midjanitiske Kvinde hed Hozbi og var en Datter af Zur, der var Stammeh\u00f8vding for et F\u00e6drenehus blandt Midjaniterne,\n25:16 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:\n25:17 \"Fald over Midjaniterne og sl\u00e5 dem;\n25:18 thi de faldt over eder med de R\u00e6nker, de spandt imod eder i den Sag med Peor og med Hozbi, den midjanitiske H\u00f8vdings Datter, deres Landsmandinde, der dr\u00e6btes, den Dag Plagen br\u00f8d l\u00f8s for Peors Skyld.\"\n26:1 Efter denne Plage talede HERREN til Moses og Eleazar, Pr\u00e6sten Arons S\u00f8n, og sagde:\n26:2 \"Hold Mandtal over hele Israeliternes Menighed fra Tyve\u00e5rsalderen og opefter, F\u00e6drenehus for F\u00e6drenehus, alle v\u00e5benf\u00f8re M\u00e6nd i Israel!\"\n26:3 Da m\u00f8nstrede Moses og Pr\u00e6sten Eleazar dem p\u00e5 Moabs Sletter ved Jordan over for Jeriko\n26:4 fra Tyve\u00e5rsalderen og opefter, som HERREN havde p\u00e5lagt Moses. Og Israeliterne, som var udvandret fra \u00c6gypten, var f\u00f8lgende:\n26:5 Ruben, Israels f\u00f8rstef\u00f8dte; Rubens S\u00f8nner: Fra Hanok stammer Hanokiternes Sl\u00e6gt, fra Pallu Palluiternes Sl\u00e6gt,\n26:6 fra Hezron Hezroniternes Sl\u00e6gt og fra Karmi Karmiternes Sl\u00e6gt.\n26:7 Det var Rubeniternes Sl\u00e6gter, og de af dem, som m\u00f8nstredes, udgjorde 43730.\n26:8 Pallus S\u00f8n var Eliab;\n26:9 Eliabs S\u00f8nner: Nemuel, Datan og Abiram; det var den Datan og den Abiram, Menighedens udvalgte, som satte sig op imod Moses og Aron sammen med Koras Tilh\u00e6ngere, da de satte sig op imod HERREN;\n26:10 og Jorden \u00e5bnede sit Gab og slugte dem sammen med Kora, da hans Tilh\u00e6ngere omkom, idet Ilden fort\u00e6rede de 250 M\u00e6nd, og de blev et Tegn til Advarsel.\n26:11 Men Koras S\u00f8nner omkom ikke.\n26:12 Simeons S\u00f8nners Sl\u00e6gter var f\u00f8lgende: Fra Nemuel stammer Nemueliternes Sl\u00e6gt, fra Jamin Jaminiternes Sl\u00e6gt, fra Jakin Jakiniternes Sl\u00e6gt,\n26:13 fra Zera Zeraiternes Sl\u00e6gt og fra Sjaul Sjauliternes Sl\u00e6gt.\n26:14 Det var Simeoniternes Sl\u00e6gter, 22200.\n26:15 Gads S\u00f8nners Sl\u00e6gter var f\u00f8lgende: Fra Zefon stammer Zefoniternes Sl\u00e6gt, fra Haggi Haggiternes Sl\u00e6gt, fra Sjuni Sjuniternes Sl\u00e6gt,\n26:16 fra Ozni Ozniternes Sl\u00e6gt, fra Eti Eriternes Sl\u00e6gt,\n26:17 fra Arod Aroditernes Sl\u00e6gt og fra Ar'eli Ar'eliternes Sl\u00e6gt.\n26:18 Det var Gads S\u00f8nners Sl\u00e6gter, de af dem, som m\u00f8nstredes, 40500.\n26:19 Judas S\u00f8nner var Er og Onan. men Er og Onan d\u00f8de i Kana'ans Land.\n26:20 Judas S\u00f8nners Sl\u00e6gter var f\u00f8lgende: Fra Sjela sammer Sjelaniternes Sl\u00e6gt, fra Perez Pereziternes Sl\u00e6gt og fra Zera Zeraiternes Sl\u00e6gt;\n26:21 Perezs S\u00f8nner: Fra Hezron stammer Heztoniternes Sl\u00e6gt og fra Hamul Hamuliternes Sl\u00e6gt.\n26:22 Det var Judas Sl\u00e6gter, de af dem, som m\u00f8nstredes, 76500.\n26:23 Issakars S\u00f8nners Sl\u00e6gter var f\u00f8lgende: Fra Tola stammer Tolaiternes Sl\u00e6gt, fra Pua Puniternes Sl\u00e6gt;\n26:24 fra Jasjub Jasjubiternes Sl\u00e6gt og fra Sjimron Sjimroniternes Sl\u00e6gt.\n26:25 Det var Issakars Sl\u00e6gter, de af dem, som m\u00f8nstredes, 64 300.\n26:26 Zebulons S\u00f8nners Sl\u00e6gter var f\u00f8lgende: Fra Sered stammer Serediternes Sl\u00e6gt, fra Elon Eloniternes Sl\u00e6gt og fra Jale'el Jale'eliternes Sl\u00e6gt.\n26:27 Det var Zebuloniternes Sl\u00e6gter, de af dem, som m\u00f8nstredes, 60 508\n26:28 Josefs S\u00f8nners Sl\u00e6gter var f\u00f8lgende: Manasse og Efraim;\n26:29 Manasses S\u00f8nner: Fra Makir stammer Makiriternes Sl\u00e6gt; Makir avlede Gilead, fra Gilead stammer Gijeaditernes Sl\u00e6gt;\n26:30 Gileads S\u00f8nner var f\u00f8lgende: Fra Abiezer stammer Abiezriternes Sl\u00e6gt, fra Helek Helekiternes Sl\u00e6gt,\n26:31 fra Asriel Asrieliternes Sl\u00e6gt, fra Sjekem Sjekemiternes Sl\u00e6gt,\n26:32 fra Sjemida Sjemidaiternes Sl\u00e6gt og fra Hefer Heferiternes Sl\u00e6gt;\n26:33 men Zelofhad, Hefers S\u00f8n, havde ingen S\u00f8nner, kun D\u00f8tre; Zelofhads D\u00f8tre hed Mala, Noa, Hogla, Milka og Tirza.\n26:34 Det var Manasses Sl\u00e6gter, og de af dem, som m\u00f8nstredes, udgjorde 52700.\n26:35 Efraims S\u00f8nners Sl\u00e6gter var f\u00f8lgende: Fra Sjutela stammer Sjutelaiternes Sl\u00e6gt, fra Beker Bekeriternes Sl\u00e6gt og fra Tahan Tahaniternes Sl\u00e6gt;\n26:36 Sjultelas S\u00f8nner var f\u00f8lgende: Fra Eran stammer Eraniternes Sl\u00e6gt.\n26:37 Detvar Efraimiternes Sl\u00e6gter, de af dem, som m\u00f8nstedes, 32500. Det var Josefs S\u00f8nners Sl\u00e6gter.\n26:38 Benjamins S\u00f8nners Sl\u00e6gtervar f\u00f8lgende: Fra Bela stammer Belaiternes Sl\u00e6gt, fra Asjbel Asjbeliternes Sl\u00e6gt, fra Ahiram Ahiramiternes Sl\u00e6gt,\n26:39 fra Sjufam Sjufamiternes Sl\u00e6gt og fra Hufam Hufamiternes Sl\u00e6gt.\n26:40 Belas S\u00f8nner: Ard og Na'aman; fra Ard stammer Arditernes Sl\u00e6gt, fra Na'aman Na'amiteroes Sl\u00e6gt.\n26:41 Det var Benjamins S\u00f8nners Sl\u00e6gter, og de af dem, som m\u00f8nstredes, udgjorde 45600.\n26:42 Dans S\u00f8nners Sl\u00e6gter var f\u00f8lgende: Fra Sjuham stammer. Sjuhamiternes Sl\u00e6gt. Det var Dans Sl\u00e6gter, Sl\u00e6gt for Sl\u00e6gt.\n26:43 Alle Sjuhamiternes Sl\u00e6gter, de af dem, som m\u00f8nstredes, udgjorde 64 400.\n26:44 Asers S\u00f8nners Sl\u00e6gter var f\u00f8lgende: Fra Jimna stammer Jimniternes Sl\u00e6gt, fra Jisjvi Jisjviternes Sl\u00e6gt og fra Beri'a Beri'aiternes Sl\u00e6gt;\n26:45 fra Beri'as S\u00f8nner: Fra Heber stammer Hebriternes Sl\u00e6gt og fra Malkiel Malkieliternes Sl\u00e6gt.\n26:46 Asers Datter hed Sera.\n26:47 Det var Asers S\u00f8nners Sl\u00e6gter, og de af dem, som m\u00f8nsttedes, udgjorde 53400.\n26:48 Naftalis S\u00f8nners Sl\u00e6gter var f\u00f8lgende: Fra Jaze'el stammer Jaze'eliternes Sl\u00e6gt, fra Guni Guniternes Sl\u00e6gt,\n26:49 fra Jezer Jezeriternes Sl\u00e6gt og fra Sjillem Sjillemiternes Sl\u00e6gt,\n26:50 Det var Naftalis Sl\u00e6gter, Sl\u00e6gt for Sl\u00e6gt, og de af dem, som m\u00f8nstredes, udgjorde 45400.\n26:51 Det var dem af Israeliterne, som m\u00f8nstredes, 601730.\n26:52 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:\n26:53 Til dem skal Landet udskiftes til Arv og Eje efter de optalte Navne.\n26:54 En stor Stamme skal du give en stor Arvelod, en lille Stamme en lille; enhver af dem skal der gives en Arvelod efter Tallet p\u00e5 de m\u00f8nstrede i den.\n26:55 Dog skal Landet udskiftes ved Lodkastning; de skal have deres Arvelodder efter Navnene p\u00e5 deres f\u00e6drene Stammer;\n26:56 ved Lodkastning skal enhver Stamme, stor eller lille, have sin Arvelod tildelt.\n26:57 F\u00f8lgende er de af Leviterne, der m\u00f8nstredes, Sl\u00e6gt for Sl\u00e6gt: Fra Gerson stammer Gersoniternes Sl\u00e6gt, fra Kehat Kehatiternes Sl\u00e6gt og fra Merari Merariternes Sl\u00e6gt.\n26:58 F\u00f8lgende er Levis Sl\u00e6gter: Libniternes Sl\u00e6gt, Hebroniternes Sl\u00e6gt, Maliternes Sl\u00e6gt, Musjiternes Sl\u00e6gt og Koraiternes Sl\u00e6gt. Kehat avlede Amram.\n26:59 Amrams Hustru hed Jokebed, Levis Datter, som f\u00f8dtes Levi i \u00c6gypten; hun f\u00f8dte for Amram Aron, Moses og deres S\u00f8ster Mirjam.\n26:60 For Aron f\u00f8dtes Nadab, Abihu, Eleazar og Itamar.\n26:61 Men Nadab og Abihu omkom, da de frembar fremmed Ild for HERRENs \u00c5syn.\n26:62 De af dem, der m\u00f8nstredes, udgjorde 23000, alle af Mandk\u00f8n fra en M\u00e5ned og opefter. De m\u00f8nstredes nemlig ikke sammen med de andre Israeliter, da der ikke var givet dem nogen Arvelod blandt Israeliterne.\n26:63 Det var dem, der m\u00f8nstredes af Moses og Pr\u00e6sten Eleazar, da disse m\u00f8nstrede Israeliterne p\u00e5 Moabs Sletter ved Jordan over for Jeriko.\n26:64 Blandt dem var der ingen, som var m\u00f8nstret af Moses og Pr\u00e6sten Aron, da de m\u00f8nstrede Israeliterne i Sinaj \u00d8rken;\n26:65 thi HERREN havde sagt til dem, at de skulde d\u00f8 i \u00d8rkenen. Derfor var der ingen tilbage af dem undtagen Kaleb, Jetunnes S\u00f8n, og Josua, Nuns S\u00f8n.\n27:1 Men Zelofhads D\u00f8tre, hvis Fader var en S\u00f8n af Hefer, en S\u00f8n af Gilead, en S\u00f8n af Makir, en S\u00f8n af Manasse - de h\u00f8rte alts\u00e5 til Josefs S\u00f8n Manasses Sl\u00e6gter, og deres Navne var Mala, Noa, Hogla, Milka og Tirza - tr\u00e5dte hen\n27:2 og stillede sig frem for Moses, Pr\u00e6sten Eleazar, \u00d8versterne og hele Menigheden ved Indgangen til \u00c5benbaringsteltet og sagde:\n27:3 \"Vor Fader d\u00f8de i \u00d8rkenen han h\u00f8rte ikke med til Koras Tilh\u00e6ngere, dem, der rottede sig sammen mod HERREN, men d\u00f8de for sin egen Synds Skyld og han havde ingen S\u00f8nner.\n27:4 Hvorfor skal nu vor Faders Navn udslettes af hans Sl\u00e6gt, fordi han ingen S\u00f8n havde? Giv os Ejendom blandt vor Faders Br\u00f8dre!\"\n27:5 Og Moses lagde deres Sag frem for HERRENs \u00c5syn.\n27:6 Da talede HERREN s\u00e5ledes til Moses:\n27:7 \"Zelofbads D\u00f8tre har Ret i, hvad de siger; giv dem Ejendom til Arvelod mellem deres Faders Br\u00f8dre og lad deres Faders Arvelod tilfalde dem\n27:8 Og til Israeliterne skal du tale og sige s\u00e5ledes: N\u00e5r en Mand d\u00f8r uden at efterlade sig nogen S\u00f8n, da skal I lade hans Arvelod g\u00e5 i Arv til hans Datter;\n27:9 har han heller ingen Datter, skal I give hans Arvelod til hans Br\u00f8dre;\n27:10 har han heller ingen Br\u00f8dre, skal I give hans Arvelod til hans Farbr\u00f8dre;\n27:11 og har hans Fader ingen Br\u00f8dre, skal I give hans Arvelod til hans n\u00e6rmeste k\u00f8delige Sl\u00e6gtning, som s\u00e5 skal arve den. Det skal v\u00e6re Israeliterne en retsgyldig Anordning, som HERREN har p\u00e5lagt Moses.\"\n27:12 Og HERREN sagde til Moses: \"Stig op p\u00e5 \u00c5barimbjerget her og se ud over Landet, som jeg vil give Israeliterne.\n27:13 Og n\u00e5r du har set ud over det, skal ogs\u00e5 du samles til din Sl\u00e6gt ligesom din Broder Aron;\n27:14 I var jo genstridige mod mit Ord i Zins \u00d8rken, dengang Menigheden yppede Kiv, s\u00e5 at I ikke helligede mig i deres P\u00e5syn ved at skaffe Vand.\" Det er Meriba Kadesjs Vand i Zins \u00d8rken.\n27:15 Og Moses talte s\u00e5ledes til HERREN:\n27:16 \"M\u00e5tte HERREN, Gud over alt K\u00f8ds \u00c5nder, inds\u00e6tte en Mand over Menigheden,\n27:17 som kan drage ud og hjem i Spidsen for dem og f\u00f8re dem ud og hjem, for at ikke HERRENs Menighed skal blive som en Hjord uden Hyrde!\"\n27:18 Da sagde HERREN til Moses: \"Tag Josua, Nuns S\u00f8n, en Mand, i hvem der er \u00c5nd, l\u00e6g din H\u00e5nd p\u00e5 ham,\n27:19 fremstil ham for Pr\u00e6sten Eleazar og hele Menigheden og inds\u00e6t ham s\u00e5ledes i deres P\u00e5syn;\n27:20 og overdrag ham noget af din V\u00e6rdighed, for at hele Israeliternes Menighed kan adlyde ham.\n27:21 Men han skal tr\u00e6de frem for Pr\u00e6sten Eleazar, for at han kan skaffe ham Urims Kendelse for HERRENs \u00c5syn; p\u00e5 hans Bud skal han drage ud, og p\u00e5 hans Bud skal han vende hjem, han og alle Israeliterne, hele Menigheden.\"\n27:22 Moses gjorde som HERREN havde p\u00e5lagt ham; han tog Josua og fremstillede ham for Pr\u00e6sten Eleazar og hele Menigheden;\n27:23 og han lagde sine H\u00e6nder p\u00e5 ham og indsatte ham, s\u00e5ledes som HERREN havde p\u00e5budt ved Moses.\n28:1 Og HERREN talede til Moses og sagde:\n28:2 Byd Israeliterne og sig til dem: I skal omhyggeligt bringe mig mine Oergaver, min Ildofferspise til en liflig Duft, til de fastsatte Tider!\n28:3 Og sig til dem: Dette er det Ildoffer, I skal bringe HERREN: Hver Dag to \u00e5rgamle, lydefri Lam som dagligt Br\u00e6ndoffer;\n28:4 det ene Lam skal du ofre om Morgenen, det andet ved Aftenstid;\n28:5 og som Afgr\u00f8deoffer dertil en Tiendedel Efa fint Hvedemel, r\u00f8rt i en Fjerdedel Hin Olie af knuste Frugter\n28:6 det er det daglige Br\u00e6ndoffer, som ofredes ved Sinaj Bjerg til en liflig Duft, et Ildoffer for HERREN\n28:7 fremdeles som Drikoffer dertil en Fjerdedel Hin Vin for hvert Lam; i Helligdommen skal derudgydes Drikoffer af st\u00e6rk Drik for HERREN.\n28:8 Det andet Lam skal du ofre ved Aftenstid; med samme Afgr\u00f8deoffer og Drikoffer som om Morgenen skal du ofre det, et Ildoffer til en liflig Duft for HERREN.\n28:9 P\u00e5 Sabbatsdagen skal det v\u00e6re to \u00e5rgamle, lydefri Lam og som Afgr\u00f8deoffer to Tiendedele Efa fint Hvedemel, r\u00f8rt i Olie, med tilh\u00f8rende Drikoffer,\n28:10 et Sabbatsbr\u00e6ndoffer p\u00e5 hver Sabbat foruden det daglige Br\u00e6ndoffer med tilh\u00f8rende Drikofer.\n28:11 P\u00e5 den f\u00f8rste Dag i hver M\u00e5ned skal I som Br\u00e6ndoffer bringe HERREN to unge Tyre, en V\u00e6der og syv \u00e5rgamle Lam, lydefri Dyr,\n28:12 og som Afgr\u00f8deoffer dertil for hver Tyr tre Tiendedele Efa fint Hvedemel, r\u00f8rt i Olie, som Afgr\u00f8deoffer for hver V\u00e6der to Tiendedele Efa fint Hvedemel, r\u00f8rt i Olie,\n28:13 og som Afgr\u00f8deoffer for hvert Lam en Tiendedel Efa fint Hvedemel, r\u00f8rt i Olie, et Br\u00e6ndoffer til en liflig Duft, et Ildoffer for HERREN;\n28:14 desuden de tilh\u00f8rende Drikofre, en halv Hin Vin for hver Tyr, en Tredjedel Hin for hver V\u00e6der og en Fjerdedel Hin for hvert Lam. Det er det m\u00e5nedlige Br\u00e6ndoffer for hver af \u00c5rets M\u00e5neder.\n28:15 Tillige skal der foruden det daglige Br\u00e6ndoffer ofres HERREN en Gedebuk som Syndoffer med tilh\u00f8rende Drikoffer.\n28:16 P\u00e5 den fjortende Dag i den f\u00f8rste M\u00e5ned skal derv\u00e6re P\u00e5ske for HERREN.\n28:17 Den femtende Dag i den M\u00e5ned er det H\u00f8jtid; i syv Dage skal der spises usyrede Br\u00f8d.\n28:18 P\u00e5 den f\u00f8rste Dag skal der v\u00e6re H\u00f8jtidsst\u00e6vne, intet som belst Arbejde m\u00e5 I udf\u00f8re.\n28:19 Da skal I bringe som Ildoffer, som Br\u00e6ndoffer for HERREN, to unge Tyre, en V\u00e6der og syv \u00e5rgamle Lam, lydefri Dyr skal I tage\n28:20 og som Afgr\u00f8deoffer dertil fint Hvedemel r\u00f8rt i Olie; tre Tiendedele Efa skal I ofre for hver Tyr, to Tiendedele for hver V\u00e6der\n28:21 og en Tiendedel for hvert af de syv Lam;\n28:22 desuden en Buk som Syndoffer for at skaffe eder Soning.\n28:23 Foruden Morgen br\u00e6ndofferet, det daglige Br\u00e6ndoffer, skal I ofre det.\n28:24 S\u00e5danne Ofre skal I bringe hver af de syv Dage som Ildofferspise til en liflig Duft for HERREN; de skal ofres med tilh\u00f8rende Drikoffer foruden det daglige Br\u00e6ndoffer.\n28:25 P\u00e5 den syvende Dag skal I holde H\u00f8jtidsst\u00e6vne; intet som helst Arbejde m\u00e5 I udf\u00f8re.\n28:26 P\u00e5 F\u00f8rstegr\u00f8dens Dag, n\u00e5r I bringer HERREN Afgr\u00f8deoffer af den ny Afgr\u00f8de p\u00e5 eders Ugefest, skal I holde H\u00f8jtidsst\u00e6vne; intet som helst Arbejde m\u00e5 I udf\u00f8re.\n28:27 Da skal I som Br\u00e6ndoffer til en liflig Duft for HERREN ofre to unge Tyre, en V\u00e6der og syv \u00e5rgamle Lam\n28:28 og som Afgr\u00f8deoffer dertil fint Hvedemel, r\u00f8rt i Olie, tre Tiendedele Efa for hver Tyr, to Tiendedele for hver V\u00e6der\n28:29 og en Tiendedel for hvert af de syv Lam;\n28:30 desuden en Gedebuk for at skaffe eder Soning.\n28:31 Foruden det daglige Br\u00e6ndoffer med tilh\u00f8rende Afgr\u00f8deoffer skal I ofre det, lydefri Dyr skal I tage, med tilh\u00f8rende Drikofre.\n29:1 P\u00e5 den f\u00f8rste Dag i den syvende M\u00e5ned skal I holde H\u00f8jtidsst\u00e6vne, intet som helst Arbejde m\u00e5 I udf\u00f8re; I skal fejre den som en Hornbl\u00e6sningsdag.\n29:2 Da skal I som Br\u00e6ndoffer til en liflig Duft for HERREN ofre en ung Tyr, en V\u00e6der og syv \u00e5rgamle Lam, lydefri Dyr;\n29:3 som Afgr\u00f8deoffer dertil fint Hvedemel, r\u00f8rt i Olie, tre Tiendedele Efa for Tyren, to Tiendedele for V\u00e6deren\n29:4 og en Tiendedel for hvert af de syv Lam;\n29:5 desuden en Gedebuk som Syndoffer for at skaffe eder Soning;\n29:6 alt foruden Nym\u00e5nebr\u00e6ndofferet med tilh\u00f8rende Afgr\u00f8deoffer og det daglige Br\u00e6ndoffer med tilh\u00f8rende Afgr\u00f8deoffer og Drikofre efter de derom g\u00e6ldende forskrifter, til en liflig Duft, et Ildoffer for HERREN.\n29:7 P\u00e5 den tiende dag i samme syvende M\u00e5ned skal I holde H\u00f8jtidsst\u00e6vne, I skal faste og m\u00e5 intet som helst Arbejde udf\u00f8re.\n29:8 Da skal I som Br\u00e6ndoffer til en liflig duft for HERREN ofre en ung Tyr, en V\u00e6der og syv \u00e5rgamle Lam, lydefri Dyr skal I tage,\n29:9 og som Afgr\u00f8deoffer dertil fint Hvedemel, r\u00f8rt i Olie, tre Tiendedele Efa for Tyren, to Tiendedele for V\u00e6deren\n29:10 og en Tiendedel for hvert af de syv Lam;\n29:11 desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden Soningssyndoffe, det og det daglige Br\u00e6ndoffer med tilh\u00f8rende Afgr\u00f8deoffer og Drikofre.\n29:12 P\u00e5 den femtende Dag i den syvende M\u00e5ned skal I holde H\u00f8jtidsst\u00e6vne, I m\u00e5 intet som helst Atbejde udf\u00f8re, og I skal holde H\u00f8jtid for HERREN i syv Dage.\n29:13 Da skal I som Br\u00e6ndoffer, som Ildoffer til en liflig Duft for HERREN ofre tretten unge Tyre, to V\u00e6dre og fjorten \u00e5rgamle Lam, lydefri Dyr skal det v\u00e6re,\n29:14 og som Afgr\u00f8deoffer dertil fint Hvedemel, r\u00f8rt i Olie, tre Tiendedele Efa for hver af de tretten Tyre, to Tiendedele for hver af de to V\u00e6dre\n29:15 og en Tiendedel for hvert af de fjorten Lam;\n29:16 desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det daglige Br\u00e6ndoffer med tilh\u00f8rende Afgr\u00f8deoffer og Drikoffer.\n29:17 P\u00e5 den anden Dag skal I ofre tolv unge Tyre, to V\u00e6dre og fjorten \u00e5rgamle Lam, lydefri Dyr,\n29:18 med tilh\u00f8rende Afgr\u00f8deoffer og Drikofre for Tyrene, V\u00e6drene og Lammene efter deres Tal p\u00e5 den foreskrevne M\u00e5de;\n29:19 desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det daglige Br\u00e6ndoffer med tilh\u00f8rende Afgr\u00f8deoffer og Drikoffer.\n29:20 P\u00e5 den tredje Dag skal I ofre elleve unge Tyre, to V\u00e6dre og fjorten \u00e5rgamle Lam, lydefri Dyr,\n29:21 med tilh\u00f8rende Afgr\u00f8deoffer og Drikofre for Tyrene, V\u00e6drene og Lammene efter deres Tal p\u00e5 den foreskrevne M\u00e5de;\n29:22 desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det daglige Br\u00e6ndoffer med tilh\u00f8rende Afgr\u00f8deoffer og Drikoffer.\n29:23 P\u00e5 den fjerde Dag skal I ofre ti Tyre, to V\u00e6dre og fjorten \u00e5rgamle Lam, lydefri Dyr,\n29:24 med tilh\u00f8rende Afgr\u00f8deoffer og Drikofre for Tyrene, V\u00e6drene og Lammene efter deres Tal p\u00e5 den foreskrevne M\u00e5de;\n29:25 desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det daglige Br\u00e6ndoffer med tilh\u00f8rende Afgr\u00f8deoffer og Drikoffer.\n29:26 P\u00e5 den femte Dag skal I ofre ni Tyre, to V\u00e6dre og fjorten \u00e5rgamle Lam, lydefri Dyr,\n29:27 med tilh\u00f8rende Afgr\u00f8deoffer og Drikofre for Tyrene,V\u00e6drene og Lammene efter deres Tal p\u00e5 den foreskrevne M\u00e5de;\n29:28 desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det daglige Br\u00e6ndoffer med tilh\u00f8rende Afgr\u00f8deoffer og Drikoffer.\n29:29 P\u00e5 den sjette Dag skal I ofre otte Tyre, to V\u00e6dre og fjorten \u00e5rgamle Lam, lydefri Dyr,\n29:30 med tilh\u00f8rende Afgr\u00f8deoffer og Drikofre for Tyrene, V\u00e6drene og Lammene efter deres Tal p\u00e5 den foreskrevne M\u00e5de;\n29:31 desuden en Gedebuk til Syndoffer; alt foruden det daglige Br\u00e6ndoffer med tilh\u00f8rende Afgr\u00f8deoffer og Drikoffer.\n29:32 P\u00e5 den syvende dag skal I ofre syv Tyre, to V\u00e6dre og fjorten \u00e5rgamle Lam, lydefri Dyr,\n29:33 med tilh\u00f8rende Afgr\u00f8deoffer og Drikofre for Tyrene, V\u00e6drene og Lammene efter deres Tal p\u00e5 den foreskrevne M\u00e5de;\n29:34 desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det daglige Br\u00e6ndoffer med tilh\u00f8rende Afgr\u00f8deoffer og Drikoffer.\n29:35 P\u00e5 den ottende Dag skal I holde festlig Samling, I m\u00e5 intet som helst Arbejde udf\u00f8re.\n29:36 Da skal I som Br\u00e6ndoffer, som Ildoffer til en liflig Duft for HERREN ofre en Tyr, en V\u00e6der og syv \u00e5rgamle Lam, lydefri Dyr,\n29:37 med tilh\u00f8rende Afgr\u00f8deoffer og Drikofre for Tyren, V\u00e6deren og Lammene efter deres Tal p\u00e5 den foreskrevne M\u00e5de;\n29:38 desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det daglige Br\u00e6ndoffer med tilh\u00f8rende Afgr\u00f8deoffer og Drikoffer.\n29:39 Disse Ofre skal I bringe HERREN p\u00e5 eders H\u00f8jtider, bortset fra eders L\u00f8fte og Frivilligofre, hvad enten det nu er Br\u00e6ndofre, Afgr\u00f8deofre, Drikofre eller Takofre.\n29:40 Og Moses talte til Israeliterne, ganske som HERREN havde p\u00e5lagt Moses.\n30:1 Moses talte fremdeles til Overhovederne for Israelitternes Stammer og sagde: Dette er, hvad HERREN har p\u00e5budt:\n30:2 N\u00e5r en Mand afl\u00e6gger et L\u00f8fte til HERREN eller ved Ed forpligter sig til Afholdenhed i en eller anden Retning, m\u00e5 han ikke bryde sit Ord, men skal holde hvert Ord, der er udg\u00e5et af hans Mund.\n30:3 Men n\u00e5r en Kvinde afl\u00e6gger et L\u00f8fte til HERREN og forpligter sig til Afholdenhed i en eller anden Retning, medens hun endnu i sine unge \u00c5r opholder sig i sin Faders Hus.\n30:4 og hendes Fader, n\u00e5r han h\u00f8rer om hendes L\u00f8fte og den Forpligtelse til Afholdenhed, hun har p\u00e5taget sig, ikke siger noget til hende, s\u00e5 skal alle hendes L\u00f8fter st\u00e5 ved Magt, og enhver Forpligtelse til Afholdenhed, hun har p\u00e5taget sig, skal st\u00e5 ved Magt.\n30:5 Hvis hendes Fader derimod formener hende det, samme Dag han f\u00e5r det at h\u00f8re, skal ingen af hendes L\u00f8fter eller af de Forpligtelser til Afholdenhed, hun har p\u00e5taget sig, st\u00e5 ved Magt, og HERREN skal tilgive hende, fordi hendes Fader har forment hende det.\n30:6 Hvis hun bliver gift medens der p\u00e5hviler hende L\u00f8fter eller en Forpligtelse, hun har p\u00e5taget sig ved et uoverlagt Ord,\n30:7 og hendes Mand ikke siger noget til hende, samme Dag han f\u00e5r det at h\u00f8re, skal hendes L\u00f8fter st\u00e5 ved Magt, og den Forpligtelse til Afholdenhed, hun har p\u00e5taget sig, skal st\u00e5 ved Magt.\n30:8 Hvis hendes Mand derimod formener hende det, samme Dag han f\u00e5r det at h\u00f8re, g\u00f8r han dermed det L\u00f8fte, der p\u00e5hviler hende, og den Forpligtelse til Afholdenhed, hun har p\u00e5taget sig ved et uoverlagt Ord, ugyldig, og HERREN skal tilgive hende.\n30:9 En Enkes og en forst\u00f8dt Hustrus L\u00f8fte, enhver Forpligtelse til Afholdenhed, hun har p\u00e5taget sig, er bindende for hende.\n30:10 Hvis en Kvinde i sin Mands Hus afl\u00e6gger et L\u00f8fte eller ved Ed forpligter sig til Afholdenhed i en eller anden Retning,\n30:11 og hendes Mand, n\u00e5r han f\u00e5r det at h\u00f8re, ikke siger noget til hende og ikke formener hende det, skal alle hendes L\u00f8fter st\u00e5 ved Magt, og enhver Forpligtelse til Afholdenhed, hun har p\u00e5taget sig, skal st\u00e5 ved Magt.\n30:12 Hvis hendes Mand derimod, samme Dag han f\u00e5r det at h\u00f8re, g\u00f8r det ugyldigt, s\u00e5 st\u00e5r intet af det, hun har udtalt, ved Magt, hverken hendes L\u00f8fter eller den p\u00e5tagne Forpligtelse til Afholdenhed; hendes Mand har gjort dem ugyldige, og HERREN skal tilgive hende.\n30:13 Ethvert L\u00f8fte og enhver ved Ed p\u00e5tagen Forpligtelse til Faste kan hendes Mand stadf\u00e6ste eller g\u00f8re ugyldig.\n30:14 Men hvis hendes Mand tier stille over for hende til n\u00e6ste Dag, stadf\u00e6ster han alle hendes L\u00f8fter og alle de Forpligtelser til Afholdenhed, hun har p\u00e5taget sig; han har stadf\u00e6stet dem, thi han sagde ikke noget til hende, samme Dag han fik det at h\u00f8re;\n30:15 og hvis han vil g\u00f8re dem ugyldige, en Tid efter at han fik det at h\u00f8re, skal han undg\u00e6lde for hendes Br\u00f8de.\n30:16 Det er de Anordninger, HERREN gav Moses om Forholdet mellem Mand og Hustru og mellem Fader og Datter, medens hun endnu i sine unge \u00c5r opholder sig i hans Hus.\n31:1 Og HERREN talede til Moses og sagde:\n31:2 \"Skaf Israelitterne H\u00e6vn over Midjaniterne; s\u00e5 skal du samles til din Sl\u00e6gt!\"\n31:3 Da talte Moses til Folket og sagde: \"Udrust M\u00e6nd af eders Midte til Kamp, for at de kan falde over Midjan og fuldbyrde HERRENs H\u00e6vn p\u00e5 Midjan;\n31:4 1000 Mand af hver af Israels Stammer skal I sende i Kamp!\"\n31:5 Af Israels Tusinder udtoges da 1000 af hver Stamme, i alt 12.000 Mand, rustede til Kamp.\n31:6 Og Moses sendte dem i kamp, 1000 af hver Stamme, og sammen med dem Pinehas, Pr\u00e6sten Eleazars S\u00f8n, der medbragte de hellige Redskaber og Alarmtrompeterne.\n31:7 De drog s\u00e5 ud i kamp mod Midjaniterne, som HERREN havde p\u00e5lagt Moses, og dr\u00e6bte alle af Mandk\u00f8n;\n31:8 og foruden de andre, der blev sl\u00e5et ihjel, dr\u00e6bte de ogs\u00e5 Midjans Konger, Evi, Rekem, Zur, Hur og Reba, Midjans fem Konger; ogs\u00e5 Bileam, Beors S\u00f8n, dr\u00e6bte de med Sv\u00e6rdet.\n31:9 Og Israelitterne bortf\u00f8rte Midjaniternes kvinder og B\u00f8rn som Krigsfanger, og alt deres Kv\u00e6g alle deres Hjorde og alt deres Gods tog de med som Bytte;\n31:10 og alle deres Byer p\u00e5 de beboede Steder og alle deres Teltlejre stak de Ild p\u00e5.\n31:11 Og alt det r\u00f8vede og hele Byttet, b\u00e5de Mennesker og Dyr, tog de med sig,\n31:12 og de bragte Fangerne, Byttet og det r\u00f8vede til Moses og Pr\u00e6sten Eleazar og Israelitternes Menighed i Lejren p\u00e5 Moabs Sletter ved Jordan over for Jeriko.\n31:13 Men Moses, Pr\u00e6sten Eleazar og alle Menighedens \u00d8verste gik dem i M\u00f8de uden for Lejren,\n31:14 og Moses blev vred p\u00e5 H\u00e6rens F\u00f8rere, Tusindf\u00f8rerne og Hundredf\u00f8rerne, som kom tilbage fra Krigstoget.\n31:15 Og Moses sagde til dem: \"Har I ladet alle Kvinder i Live?\n31:16 Det var jo dem, der efter Bileams R\u00e5d blev \u00c5rsag til, at Israelitterne var trol\u00f8se mod HERREN i den Sag med Peor, s\u00e5 at Plagen ramte HERRENs Menighed.\n31:17 Dr\u00e6b derfor alle Drengeb\u00f8rn og alle kvinder, der har kendt Mand og haft Samleje med M\u00e6nd;\n31:18 men alle Piger, der ikke har haft Samleje med M\u00e6nd, skal I lade i Live og beholde,\n31:19 Men selv skal I lejre eder uden for Lejren i syv Dage, enhver, som har dr\u00e6bt nogen, og enhver, som har r\u00f8rt ved en dr\u00e6bt, og rense eder p\u00e5 den tredje og den syvende Dag, b\u00e5de I selv og eders Krigsfanger.\n31:20 Og enhver Kl\u00e6dning, enhver L\u00e6der ting, alt, hvad der er lavet af Gedeh\u00e5r,og alle Tr\u00e6redskaber skal I rense!\"\n31:21 Og Pr\u00e6sten Eleazar sagde til Krigerne, der havde v\u00e6ret med i Kampen: \"Dette er det Lovbud, HERREN har givet Moses:\n31:22 Kun Guld, S\u00f8lv, kobber, Jern, Tin og Bly,\n31:23 alt, hvad der kan t\u00e5le Ild, skal I lade g\u00e5 gennem Ild, s\u00e5 bliver det rent; dog m\u00e5 det renses med Renselsesvand. Men alt, hvad der ikke kan t\u00e5le Ild, skal I lade g\u00e5 gennem Vand.\n31:24 Og eders kl\u00e6der skal I tv\u00e6tte p\u00e5 den syvende Dag, s\u00e5 bliver I rene og kan g\u00e5 ind i Lejren.\"\n31:25 Og HERREN talede til Moses og sagde:\n31:26 \"Sammen med Pr\u00e6sten Eleazar og Overhovederne for Menighedens F\u00e6drenehuse skal du opg\u00f8re det samlede Bytte, der er taget, b\u00e5de Mennesker og Dyr.\n31:27 Derefter skal du dele Byttet i to lige store Dele mellem dem, der har taget Del i Krigen og v\u00e6ret i Kamp, og hele den \u00f8vrige Menighed.\n31:28 Derp\u00e5 skal du udtage en Afgift til HERREN fra krigerne, der har v\u00e6ret i Kamp, et Stykke af hver fem Hundrede, b\u00e5de af Mennesker, Hornkv\u00e6g, \u00c6sler og Sm\u00e5kv\u00e6g;\n31:29 det skal du tage af den Halvdel, som tilfalder dem, og give Pr\u00e6sten Eleazar det som Offerydelse til HERREN.\n31:30 Men af den Halvdel, der tilfalder de andre Israelitter, skal du tage et Stykke af hver halvtredsindstyve, b\u00e5de af Mennesker, Hornkv\u00e6g, \u00c6sler og Sm\u00e5kv\u00e6g, alt Kv\u00e6get, og give det til Leviterne, som tager Vare p\u00e5, hvad der er at varetage ved HERRENs Bolig!\"\n31:31 Da gjorde Moses og Pr\u00e6sten Eleazar, som HERREN havde p\u00e5lagt Moses.\n31:32 Og det, de havde taget, det tiloversblevne af Byttet, som Krigsfolket havde gjort, udgjorde 675000 Stykker Sm\u00e5kv\u00e6g,\n31:33 72 000 Stykker Hornkv\u00e6g,\n31:34 61 000 \u00c6sler\n31:35 og 32008 Mennesker, Kvinder, der ikke havde haft Samleje med M\u00e6nd.\n31:36 Den Halvdel, der tilfaldt dem, der havde v\u00e6ret i Kamp, udgjorde alts\u00e5 et Tal af 337500 Stykker Sm\u00e5kv\u00e6g,\n31:37 hvoraf Afgiften til HERREN udgjorde 675 Stykker Sm\u00e5kv\u00e6g,\n31:38 36000 Stykker Hornkv\u00e6g, hvoraf 72 i Afgift til HERREN,\n31:39 30500 \u00c6sler, hvoraf til i Afgift til HERREN,\n31:40 og 16000 Mennesker, hvoraf 32 i Afgift til HERREN.\n31:41 Og Moses overgav Afgiften, HERRENs Offerydelse, til Pr\u00e6sten Eleazar, som HERREN havde p\u00e5lagt Moses.\n31:42 Og af den Halvdel, som tilfaldt de andre Israelitter, og som Moses havde taget som deres del fra de M\u00e6nd, der havde v\u00e6ret i Kamp\n31:43 denne Menighedens Halvdel udgjorde 337 500 Stykker Sm\u00e5kv\u00e6g,\n31:44 36 000 Stykker Hornkv\u00e6g,\n31:45 30 500 \u00c6sler\n31:46 og 16000 Mennesker\n31:47 af den Halvdel, som tilfaldt de andre Israelitter, udtog Moses et Stykke for hver halvtredsindstyve, b\u00e5de af Mennesker og Kv\u00e6g, og gav dem til Leviterne, som tog Vare p\u00e5, hvad der var at varetage ved HERRENs Bolig, som HERREN havde p\u00e5lagt Moses.\n31:48 Da tr\u00e5dte F\u00f8rerne for H\u00e6rens Afdelinger, Tusindf\u00f8rerne og Hundredf\u00f8rerne, hen til Moses\n31:49 og sagde til ham: \"Dine Tr\u00e6lle har holdt Mandtal over de krigere, der stod under os; og der manglede ikke en eneste af os;\n31:50 derfor fremb\u00e6rer nu enhver af os som Offergave til HERREN, hvad han har taget af Guldsmykker, Armb\u00e5nd, Spange, Fingerringe, \u00d8renringe og Halssmykker, for at skaffe os Soning for HERRENs \u00c5syn.\"\n31:51 Moses og Pr\u00e6sten Eleazar modtog Guldet af dem, alskens med Kunst virkede Smykker;\n31:52 og alt Offerydelsesguldet, som de ydede HERREN, udgjorde 16750 Sekel, hvilket Tusindf\u00f8rerne og Hundredf\u00f8rerne bragte som Gave.\n31:53 Krigerne havde taget Bytte hver for sig.\n31:54 S\u00e5 modtog Moses og Pr\u00e6sten Eleazar Guldet af Tusindf\u00f8rerne og Hundredf\u00f8rerne og bragte det ind i \u00c5benbaringsteltet, for at det skulde bringe Israelitterne i Minde for HERRENs \u00c5syn.\n32:1 Rubeniterne og Gaditerne havde meget Kv\u00e6g i store m\u00e6ngder. Da de nu s\u00e5 Jazers Land og Gileads Land, fandt de, at Stedet egnede sig til Kv\u00e6gavl.\n32:2 Derfor kom Gaditerne og Rubeniterne og sagde til Moses og Pr\u00e6sten Eleazar og Menighedens \u00d8verste:\n32:3 \"Atarot, Dibon, Ja'zer, Nimra, Hesjbon, Elale, Sebam, Nebo og Beon,\n32:4 det Land, HERREN har erobret for Israels Menighed, er et Land, der egner sig til Kv\u00e6gavl, og dine Tr\u00e6lle ejer Hjorde.\"\n32:5 Og de sagde: \"Dersom vi har fundet N\u00e5de for dine \u00d8jne, s\u00e5 lad dine Tr\u00e6lle f\u00e5 dette Land i Eje; f\u00f8r os ikke over Jordan!\"\n32:6 Men Moses sagde til Gaditerne og Rubeniterne: \"Skal eders Br\u00f8dre drage i Krig, medens I bliver boende her?\n32:7 Og hvorfor vil I betage Israelitterne Modet til at drage over til det Land, HERREN har givet dem?\n32:8 Det gjorde eders F\u00e6dre, da jeg fra Kadesj Barnea sendte dem hen for at se p\u00e5 Landet;\n32:9 da de var draget op til Esjkoldalen og havde set p\u00e5 Landet, det og de Israelitterne Modet til at drage ind i det Land, HERREN havde givet dem.\n32:10 Men HERRENs Vrede blussede den Gang op, og han svor:\n32:11 De M\u00e6nd, der er draget op fra \u00c6gypten, fra Tyve\u00e5rsalderen og opefter, skal ikke f\u00e5 det Land at se, jeg tilsvor Abraham, Isak og Jakob, fordi de ikke viste mig fuld lydighed,\n32:12 med Undtagelse af Kenizziten Kaleb, Jetunnes S\u00f8n, og Josua, Nuns S\u00f8n, thi de viste HERREN fuld Lydighed!\n32:13 Og HERRENs Vrede blussede op mod Israel, og han lod dem vanke om i \u00d8rkenen i fyrretyve \u00c5r, indtil hele den Sl\u00e6gt var g\u00e5et til Grunde, der gjorde, hvad der var ondt i HERRENs \u00d8jne.\n32:14 Og se, I tr\u00e6der nu i eders F\u00e6dres Fodspor, en Yngel af Syndere, for yderligere at \u00f8ge HERRENs Vrede mod Israel!\n32:15 N\u00e5r I viger bort fra ham, vil han lade det blive endnu l\u00e6nger i \u00d8rkenen, og I bringer Ford\u00e6rvelse over hele dette Folk.\"\n32:16 Da tr\u00e5dte de frem for ham og sagde: \"Vi vil kun bygge Kv\u00e6gfolde til vore Hjorde her og Byer til vore Familier;\n32:17 men selv vil vi ruste os til Kamp og drage i Spidsen for Israelitterne, til vi har bragt dem hen til deres Sted; imens skal vore Familier blive i de bef\u00e6stede Byer i Ly for Landets indbyggere.\n32:18 Vi vil ikke vende tilbage til vore Huse, f\u00f8r enhver af Israelitterne har f\u00e5et sin Arvelod;\n32:19 thi vi vil ikke have Arvelod sammen med dem p\u00e5 den anden Side af Jordan og l\u00e6ngere borte, eftersom vi har f\u00e5et vor Arvelod her p\u00e5 denne Side af Jordan p\u00e5 \u00d8stsiden.\"\n32:20 Da sagde Moses til dem: \"Hvis I g\u00f8r det, hvis I ruster eder til Kamp for HERRENs \u00c5syn,\n32:21 hvis alle eders kamprustede M\u00e6nd overskrider Jordan for HERRENs \u00c5syn og bliver der, indtil han har jaget sine Fjender bort fra sit \u00c5syn,\n32:22 og hvis I f\u00f8rst vender tilbage, n\u00e5r Landet er undertvunget for HERRENs \u00c5syn, skal I v\u00e6re sagesl\u00f8se over for HERREN og Israel, og s\u00e5 skal Landet her blive eders Ejendom for HERRENs \u00c5syn.\n32:23 Men hvis I ikke g\u00f8r det, se, da synder I mod HERREN, og da skal I f\u00e5 eders Synd at m\u00e6rke, den skal nok finde eder.\n32:24 Byg eder Byer til eders Familier og Folde til eders Sm\u00e5kv\u00e6g og g\u00f8r, som I har sagt!\"\n32:25 Da sagde Gaditerne og Rubeniterne til Moses: \"Dine Tr\u00e6lle vil g\u00f8re, som min Herre byder;\n32:26 vore B\u00f8rn, Kvinder, Hjorde og alt vort Kv\u00e6g skal blive der i Gileads Byer,\n32:27 men dine Tr\u00e6lle vil drage over og tage Del i Krigen, s\u00e5 mange som er rustet til Kamp for HERRENs \u00c5syn, s\u00e5ledes som min Herre har sagt.\"\n32:28 S\u00e5 gav Moses Pr\u00e6sten Eleazar og Josua, Nuns S\u00f8n, og Overhovederne for de israelitiske Stammers F\u00e6drenehuse Befaling om dem,\n32:29 og Moses sagde til dem: \"Hvis Gaditerne og Rubeniterne, s\u00e5 mange som er rustet til Kamp for HERRENs \u00c5syn, g\u00e5r over Jordan sammen med eder og Landet bliver eder underlagt, skal I give dem Gilead i Eje;\n32:30 men hvis de ikke g\u00e5r over sammen med eder, rustede til Kamp, skal de have Bop\u00e6l anvist blandt eder i Kana'ans Land.\"\n32:31 Da svarede Gaditerne og Rubeniterne: \"Hvad HERREN har talt til dine Tr\u00e6lle, vil vi g\u00f8re;\n32:32 vi vil, rustede til Kamp for HERRENs \u00d8jne, drage over til Kana'ans Land, men vor Arvelod p\u00e5 den anden Side af Jordan bliver i vort Eje.\"\n32:33 Da gav Moses Gaditerne, Rubeniterne og Josefs S\u00f8n Manasses halve Stamme Amoriterkongen Sihons Kongerige og kong Og af Basans kongerige, Landet med Byerne og deres Omr\u00e5de, Landets Byer rundt om.\n32:34 S\u00e5 byggede Gaditerne Dibon, Atarot, Aroer.\n32:35 Atarot Sjofan, Ja'zer, Jogbeba,\n32:36 Bet Nimra, Bet Haran, bef\u00e6stede Byer, og Kv\u00e6gfolde;\n32:37 og Rubeniterne byggede Hesjbon, Elale og Kirjatajim,\n32:38 Nebo og Ba'al Meon, hvis Navne \u00e6ndredes, og Sibma; og de opkaldte Byerne, som de byggede, efter deres Navne.\n32:39 Og Manasses S\u00f8n Makirs S\u00f8nner drog til Gilead og erobrede det og drev de der boende Amoriter bort;\n32:40 og Moses overdrog Gilead til Manasses S\u00f8n Makir, og han bosatte sig der;\n32:41 men Manasses S\u00f8n Jair drog hen og erobrede deres Teltbyer og kaldte dem Jairs Teltbyer.\n32:42 Og Noba drog hen og erobrede Kenat med tilh\u00f8rende Sm\u00e5byer og kaldte det Noba efter sit eget Navn.\n33:1 F\u00f8lgende er de enkelte Str\u00e6kninger p\u00e5 Israelitternes Vandring, de tilbagelagde p\u00e5 Vejen fra \u00c6gypten, H\u00e6rafdeling for H\u00e6rafdeling, under Anf\u00f8rsel af Moses og Aron.\n33:2 Moses optegnede p\u00e5 HERRENs Bud de Steder, de br\u00f8d op fra, Str\u00e6kning for Str\u00e6kning; og f\u00f8lgende er de enkelte Str\u00e6kninger efter de Steder, de br\u00f8d op fra:\n33:3 De br\u00f8d op fra Rameses p\u00e5 den femtende Dag i den f\u00f8rste M\u00e5ned; Dagen efter P\u00e5ske drog Israelitterne ud, v\u00e6rnede af en st\u00e6rk H\u00e5nd, for \u00d8jnene af alle \u00c6gypterne,\n33:4 medens \u00c6gypterne jordede alle de f\u00f8rstef\u00f8dte, som HERREN havde sl\u00e5et iblandt dem; thi HERREN havde holdt Dom over deres Guder.\n33:5 Israelitterne br\u00f8d alts\u00e5 op fra Ra'meses og slog Lejr i Sukkot.\n33:6 S\u00e5 br\u00f8d de op fra Sukkot og slog Lejr i Etam, der ligger ved \u00d8rkenens Rand.\n33:7 S\u00e5 br\u00f8d de op fra Etam og vendte om mod Pi Hakirot over for Ba'al Zefon og slog Lejr over for Migdol.\n33:8 S\u00e5 br\u00f8d de op fra Pi Hakirot og drog tv\u00e6rs igennem Havet til \u00d8rkenen; og de vandrede tre Dagsrejser i Etams \u00d8rken og slog Lejr i Mara.\n33:9 S\u00e5 br\u00f8d de op fra Mara og kom til Elim; i Elim var der tolv Vandkilder og halvfjerdsindstyve Palmetr\u00e6er, og der slog de Lejr.\n33:10 S\u00e5 br\u00f8d de op fra Elim og slog Lejr ved det r\u00f8de Hav.\n33:11 S\u00e5 br\u00f8d de op fra det r\u00f8de Hav og slog Lejr i Sins \u00d8rken.\n33:12 S\u00e5 br\u00f8d de op fra Sins \u00d8rken og slog Lejr i Dofka.\n33:13 S\u00e5 br\u00f8d de op fra Dofka og slog Lejr i Alusj.\n33:14 S\u00e5 br\u00f8d de op fra Alusj og slog Lejr i Refdim, hvor Folket ikke havde Vand at drikke.\n33:15 S\u00e5 br\u00f8d de op fra Refdim og slog Lejr i Sinaj \u00d8rken.\n33:16 S\u00e5 br\u00f8d de op fra Sinaj \u00d8rken og slog Lejr i Kibrot Hatta'ava,\n33:17 S\u00e5 br\u00f8d de op fra Hibrot Hatta'ava og slog Lejr i Hazerot.\n33:18 S\u00e5 br\u00f8d de op fra Hazerot og slog Lejr i Ritma.\n33:19 S\u00e5 br\u00f8d de op fra Ritma og slog Lejr i Rimmon Perez.\n33:20 S\u00e5 br\u00f8d de op fra Rimmon Perez og slog Lejr i Libna.\n33:21 S\u00e5 br\u00f8d de op fra Libna og slog Lejr i Aissa.\n33:22 S\u00e5 br\u00f8d de op fra Aissa og slog Lejr i Kehelata.\n33:23 S\u00e5 br\u00f8d de op fra Kebelata og slog Lejr ved Sjefers Bjerg.\n33:24 S\u00e5 br\u00f8d de op fra Sjefers Bjerg og slog Lejr i Harada.\n33:25 S\u00e5 br\u00f8d de op fra Harada og slog Lejr i Makhelot.\n33:26 S\u00e5 br\u00f8d de op fra Makhelot og slog Lejr i Tahat.\n33:27 S\u00e5 br\u00f8d de op fra Tahat og slog Lejr i Tara.\n33:28 S\u00e5 br\u00f8d de op fra Tara og slog Lejr i Mitka.\n33:29 S\u00e5 br\u00f8d de op fra Mitka og slog Lejr i Hasjmona.\n33:30 S\u00e5 br\u00f8d de op fra Hasjmona og slog Lejr i Moserot.\n33:31 S\u00e5 br\u00f8d de op fra Moserot og slog Lejr i Bene Ja'akan.\n33:32 S\u00e5 br\u00f8d de op fra Bene Ja'akan og slog Lejr i Hor Haggidgad.\n33:33 S\u00e5 br\u00f8d de op fra Hor Haggidgad og slog Lejr i Jotbata.\n33:34 S\u00e5 br\u00f8d de op fra Jofbata og slog Lejr i Abrona.\n33:35 S\u00e5 br\u00f8d de op fra Abrona og slog Lejr i Ezjongeber.\n33:36 S\u00e5 br\u00f8d de op fra Ezjongeber og slog Lejr i Zins \u00d8rken, det er Kadesj.\n33:37 S\u00e5 br\u00f8d de op fra Kadesj og slog Lejr ved Bjerget Hor ved Randen af Edoms Land.\n33:38 Og Pr\u00e6sten Aron steg p\u00e5 HERRENs Bud op p\u00e5 Bjerget Hor og d\u00f8de der i det fyrretyvende \u00c5r efter Israelitternes Udvandring af \u00c6gypten, p\u00e5 den f\u00f8rste Dag i den femte M\u00e5ned;\n33:39 og Aron var 123 \u00c5r gammel, da han d\u00f8de p\u00e5 Bjerget Hor.\n33:40 Men Kana'an\u00e6eren, Kongen af Arad, der boede, i Sydlandet i Kana'ans Land, h\u00f8rte, at Israelitterne var under Fremrykning.\n33:41 S\u00e5 br\u00f8d de op fra Bjerget Hor og slog Lejr i Zalmona.\n33:42 S\u00e5 br\u00f8d de op fra Zalmona og slog Lejr i Punon.\n33:43 S\u00e5 br\u00f8d de op fra Punon og slog Lejr i Obot.\n33:44 S\u00e5 br\u00f8d de op fra Obot og slog Lejr i Ijje Ha'abarim ved Moabs Gr\u00e6nse.\n33:45 S\u00e5 br\u00f8d de op fra Ijje Ha'abarim og slog Lejr i det gaditiske Dibon.\n33:46 S\u00e5 br\u00f8d de op fra det gaditiske Dibon og slog Lejr i Almon Diblatajim.\n33:47 S\u00e5 br\u00f8d de op fra Almon Diblatajim og slog Lejr p\u00e5 Abarimbjergene over for Nebo.\n33:48 S\u00e5 br\u00f8d de op fra Abarimbjergene og slog Lejr p\u00e5 Moabs Sletter ved Jordan over for Jeriko;\n33:49 og de slog Lejr ved Jordan fra Bet Jesjjimot og til Abel Sjittim p\u00e5 Moabs Sletter.\n33:50 Og HERREN talede til Moses p\u00e5 Moabs Sletter ved Jordan over for Jeriko og sagde:\n33:51 \"Tal til Israelitterne og sig til dem: N\u00e5r I kommer over Jordan til Kana'ans Land,\n33:52 skal I drive Landets Beboere bort foran eder og tilintetg\u00f8re alle deres Billedv\u00e6rker, alle deres st\u00f8bte Billeder skal I tilintetg\u00f8re, og alle deres Offerh\u00f8je skal I \u00f8del\u00e6gge;\n33:53 I skal underl\u00e6gge eder Landet og bos\u00e6tte eder der, thi eder har jeg givet Landet i Eje;\n33:54 og I skal udskifte Landet mellem eder ved Lodkastning efter eders Sl\u00e6gter, s\u00e5ledes at I giver en stor Sl\u00e6gt en stor Arvelod og en lille Sl\u00e6gt en lille. Der, hvor Loddet falder for dem, skal deres Del v\u00e6re; efter eders F\u00e6drenestammer skal I udskifte Landet mellem eder.\n33:55 Men hvis I ikke driver Landets Beboere bort foran eder, s\u00e5 skal de, som I levner af dem, blive Torne i eders \u00d8jne og Brodde i eders Sider, og de skal bringe eder Tr\u00e6ngsel i det Land, I bor i,\n33:56 og hvad jeg havde t\u00e6nkt at g\u00f8re ved dem, g\u00f8r jeg da ved eder.\"\n34:1 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:\n34:2 Byd Israelitterne og sig til dem: N\u00e5r i kommer til Kana'ans Land det er det Land, der skal tilfalde eder som Arvelod, Kana'ans Land i hele dets Udstr\u00e6kning\n34:3 s\u00e5 skal eders Sydside str\u00e6kke sig fra Zins \u00d8rken langs med Edom; eders Sydgr\u00e6nse skal mod \u00d8st begynde ved Enden af Salthavet;\n34:4 s\u00e5 skal eders Gr\u00e6nse dreje s\u00f8nden om Akrabbimpasset, n\u00e5 til Zin og ende s\u00f8nden for Kadesj Barnea; s\u00e5 skal den l\u00f8be hen til Hazar Addar \u00f8g n\u00e5 til Azmon;\n34:5 fra Azmon skal Gr\u00e6nsen dreje hen til \u00c6gyptens B\u00e6k og ende ved Havet.\n34:6 Hvad Vestgr\u00e6nsen ang\u00e5r, skal det store Hav v\u00e6re eders Gr\u00e6nse; det skal v\u00e6re eders Vestgr\u00e6nse.\n34:7 Eders Nordgr\u00e6nse skal v\u00e6re f\u00f8lgende: Fra det store Hav skal I udstikke eder en Linie til Bjerget Hor;\n34:8 fra Bjerget Hor skal I udstikke en Linie til Egnen hen imod Hamat, s\u00e5 at Gr\u00e6nsen ender ved Zedad;\n34:9 derp\u00e5 skal Gr\u00e6nsen g\u00e5 til Zifron og ende ved Hazar Enan. Det skal v\u00e6re eders Nordgr\u00e6nse.\n34:10 Men til \u00d8stgr\u00e6nse skal I afm\u00e6rke eder en Linie fra Hazar Enan til Sjefam;\n34:11 og fra Sjefam skal Gr\u00e6nsen g\u00e5 ned til Ribla \u00f8sten for Ajin, og Gr\u00e6nsen skal l\u00f8be videre ned, til den st\u00f8der til Bjergskr\u00e6nten \u00f8sten for Kinnerets\u00f8en;\n34:12 derp\u00e5 skal Gr\u00e6nsen l\u00f8be ned langs Jordan og ende ved Salthavet. Det skal v\u00e6re eders Land i hele dets Udstr\u00e6kning til alle Sider.\n34:13 Og Moses b\u00f8d Israelitterne og sagde: Det er det Land, I skal udskifte mellem eder ved Lodkastning, og som efter HERRENs Bud skal gives de ni Stammer og den halve Stamme.\n34:14 Thi Rubeniternes Stamme efter deres F\u00e6drenehuse og Gaditernes Stamme efter deres F\u00e6drenehuse og Manasses halve Stamme har allerede f\u00e5et deres Arvelod.\n34:15 De to Stammer og den halve Stamme har f\u00e5et deres Arvelod hinsides Jordan over for Jeriko, mod \u00d8st, mod Solens Opgang.\n34:16 Og HERREN talede til Moses og sagde:\n34:17 Navnene p\u00e5 de M\u00e6nd, der skal udskifte Landet mellem eder, er f\u00f8lgende: Pr\u00e6sten Eleazar og Josua, Nuns S\u00f8n;\n34:18 desuden skal I udtage een \u00d8verste af hver Stamme til at udskifte Landet.\n34:19 Navnene p\u00e5 disse M\u00e6nd er f\u00f8lgende: Af Judas Stamme Kaleb, Jefunnes S\u00f8n,\n34:20 af Simeoniternes Stamme Sjemuel, Ammihuds S\u00f8n,\n34:21 af Benjamins Stamme Elidad, Kislons S\u00f8n,\n34:22 af Daniternes Stamme een \u00d8verste, Bukki, Joglis S\u00f8n,\n34:23 af Josefs S\u00f8nner: af Manassiternes Stamme een \u00d8verste, Hanniel, Efods S\u00f8n,\n34:24 og af Efraimiternes Stamme een \u00d8verste, Kemuel, Sjiftans S\u00f8n,\n34:25 af Zebuloniternes Stamme een \u00d8verste, Elizafan, Parnaks S\u00f8n,\n34:26 af Issakariternes Stamme een \u00d8verste, Paltiel, Azzans S\u00f8n,\n34:27 af Aseriternes Stamme een \u00d8verste, Ahihud, Sjelomis S\u00f8n,\n34:28 og af Naftaliternes Stamme een \u00d8verste, Pedael, Ammibuds S\u00f8n.\n34:29 Det var dem, HERREN p\u00e5lagde at udskifte Kana'ans Land mellem Israelitterne.\n35:1 HERREN talede fremdeles til Moses p\u00e5 Moabs Sletter ved Jordan over for Jeriko og sagde:\n35:2 byd Israelitterne, at de af de Besiddelser, de f\u00e5r i Arv, skal give Leviterne nogle Byer at bo i; I skal ogs\u00e5 give Leviterne Gr\u00e6smarker rundt om disse Byer,\n35:3 Disse Byer skal de have at bo i, og deres Gr\u00e6smarker skal de have til deres Kv\u00e6g, deres Hjorde og andre Dyr.\n35:4 Gr\u00e6smarkerne om Byerne, som I skal give Leviterne, skal str\u00e6kke sig 1000 Alen fra Bymuren ud til alle Sider;\n35:5 og uden for Byen skal I til \u00d8stside opm\u00e5le 2000 Alen, til Sydside 2000, til Vestside 2000 og til Nordside 2000, med Byen i Midten. Det skal tilfalde dem som Gr\u00e6sgange til Byerne.\n35:6 Hvad de Byer ang\u00e5r, som I skal give Leviterne, s\u00e5 skal I give dem de seks Tilflugtsbyer, som Manddrabere kan ty ind i, og desuden to og fyrretyve Byer.\n35:7 De Byer, I skal give Leviterne, bliver s\u00e5ledes i alt otte og fyrretyve Byer med tilh\u00f8rende Gr\u00e6smarker.\n35:8 Og af de Byer, I skal give dem af Israelitternes Besiddelser, skal I lade de st\u00f8rre Stammer give flere, de mindre f\u00e6rre; hver Stamme skal give Leviterne s\u00e5 mange af sine Byer, som svarer til den Arvelod, der tildeles den.\n35:9 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:\n35:10 Tal til Israelitterne og sig til dem: N\u00e5r I kommer over Jordan til Kana'ans Land,\n35:11 skal I udse eder nogle Byer, I kan have som Tilflugtsbyer, s\u00e5 at en Manddraber, der beg\u00e5r et Drab af Vanvare, kan ty derhen.\n35:12 I disse Byer skal I have Ret til at s\u00f8ge Tilflugt for Blodh\u00e6vneren, for at ikke Manddraberen skal d\u00f8, f\u00f8r han er blevet stillet for Menighedens Domstol.\n35:13 Det skal v\u00e6re seks Byer, I skal afst\u00e5 til Tilflugtsbyer;\n35:14 de tre skal I afst\u00e5 hinsides Jordan og de tre andre i Kana'ans Land; de skal v\u00e6re Tilflugtsbyer.\n35:15 Israelitterne, de fremmede og de indvandrede iblandt dem skal have Ret til at s\u00f8ge Tilflugt i de seks Byer, s\u00e5 at enhver, der beg\u00e5r et Drab af Vanvare, kan ty derhen.\n35:16 Men sl\u00e5r han ham ihjel med et Jernredskab, s\u00e5 er han en Manddraber, og Manddraberen skal lide D\u00f8den;\n35:17 og sl\u00e5r han ham ihjel med en Sten, som han har i H\u00e5nden, og som kan sl\u00e5 en Mand ihjel, s\u00e5 er han en Manddraber, og Manddraberen skal lide D\u00f8den;\n35:18 og sl\u00e5r han ham ihjel med et Tr\u00e6redskab, som han har i H\u00e5nden, og som kan sl\u00e5 en Mand ihjel, s\u00e5 er han en Manddraber, og M\u00e5ddraberen skal lide D\u00f8den.\n35:19 Blodh\u00e6vneren skal dr\u00e6be Manddraberen; n\u00e5r han tr\u00e6ffer ham, skal han dr\u00e6be ham.\n35:20 Og st\u00f8der han til ham af Had eller kaster noget p\u00e5 ham i ond Hensigt, s\u00e5 han d\u00f8r deraf,\n35:21 eller sl\u00e5r han ham med H\u00e5nden i Fjendskab, s\u00e5 han d\u00f8r deraf, skal drabsmanden lide D\u00f8den, thi han er en Manddraber; Blodh\u00e6vneren skal dr\u00e6be Manddraberen, n\u00e5r han tr\u00e6ffer ham.\n35:22 St\u00f8der han derimod til ham af Vanvare, ikke i Fjendskab, eller kaster han et Redskab p\u00e5 ham, uden at det er i ond Hensigt,\n35:23 eller rammer han ham uden at se ham med en Sten, som kan sl\u00e5 en Mand ihjel, s\u00e5 han d\u00f8r deraf, og han ikke er hans Uven eller har p\u00f8nset p\u00e5 ondt imod ham,\n35:24 s\u00e5 skal Menigheden d\u00f8mme Drabsmanden og Blodh\u00e6vneren imellem p\u00e5 Grundlag af disse Lovbud;\n35:25 og Menigheden skal v\u00e6rne Manddraberen mod Blodh\u00e6vneren, og Menigheden skal f\u00f8re ham tilbage til hans Tilflugtsby, hvorhen han var tyet, og der skal han blive boende, indtil den med hellig Olie salvede Ypperstepr\u00e6st d\u00f8r.\n35:26 Men hvis Manddraberen for lader sin Tilflugtsbys Omr\u00e5de, hvorhen han er tyet,\n35:27 og Blodh\u00e6vneren tr\u00e6ffer ham uden for hans Tilflugtsbys Omr\u00e5de, s\u00e5 kan Blodh\u00e6vneren dr\u00e6be Manddraberen uden at p\u00e5drage sig Blodskyld;\n35:28 thi han skal blive i sin Tilflugtsby indtil Ypperstepr\u00e6stens D\u00f8d; f\u00f8rst efter Ypperstepr\u00e6stens D\u00f8d kan Manddraberen vende tilbage til den Jord, han ejer.\n35:29 Det skal v\u00e6re eder en retsgyldig Anordning fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt, hvor I end bor.\n35:30 N\u00e5r nogen sl\u00e5r et Menneske ihjel, m\u00e5 man kun dr\u00e6be Manddraberen efter flere Vidners Udsagn. Et enkelt Vidnes Udsagn er ikke nok til en D\u00f8dsdom.\n35:31 I m\u00e5 ikke tage mod Soneb\u00f8de for en Manddraber, n\u00e5r han har forbrudt sit Liv; han skal lide D\u00f8den,\n35:32 Heller ikke m\u00e5 I tage mod Soneb\u00f8de, s\u00e5ledes at den, der er tyet til sin Tilflugtsby, f\u00f8r Ypperstepr\u00e6stens D\u00f8d kan vende tilbage og bos\u00e6tte sig i Landet.\n35:33 Vanhelliger ikke det Land, I er i, thi Blodet vanhelliger Landet, og Landet f\u00e5r kun Soning for det Blod, der er udgydt deri, ved dens Blod, der har udgydt det.\n35:34 G\u00f8r ikke det Land urent, I er bosat i, og i hvis Midte jeg bor; thi jeg HERREN bor midt iblandt Israels B\u00f8rn.\n36:1 Overhovederne for F\u00e6drenehsene i Gileaditernes Sl\u00e6gt Gilead var en S\u00f8n af Manasses S\u00f8n Makir af Josefs S\u00f8nners Sl\u00e6gter tr\u00e5dte frem og talte for Moses og \u00d8versterne, Overhovederne for Israelitternes F\u00e6drenehuse,\n36:2 og sagde: \"HERREN har p\u00e5lagt min Herre at udskifte Landet mellem Israelitterne ved Lodkastning, og min Herre har i HERRENs Navn p\u00e5budt at give vor Fr\u00e6nde Zelofhads Arvelod til hans D\u00f8tre.\n36:3 Men hvis de nu indg\u00e5r \u00c6gteskab med M\u00e6nd, der h\u00f8rer til en anden af Israels Stammer, s\u00e5 unddrages deres Arvelod jo vore F\u00e6dres Arvelod, og s\u00e5ledes \u00f8ges den Stammes Arvelod, som de kommer til at tilh\u00f8re, medens den Arvelod, der er tilfaldet os ved Lodkastning, formindskes;\n36:4 og n\u00e5r Israelitterne f\u00e5r Jubel\u00e5r, l\u00e6gges deres Arvelod til den Stammes Arvelod, som de kommer til at tilh\u00f8re, og s\u00e5ledes unddrages deres Arvelod vor f\u00e6drene Stammes Arvelod.\"\n36:5 Da udstedte Moses efter HERRENs Ord f\u00f8lgende Bud til Israelitterne: \"Josefs S\u00f8nners Stamme har talt ret!\n36:6 S\u00e5ledes er HERRENs Bud ang\u00e5ende Zelofhads D\u00f8tre: De m\u00e5 indg\u00e5 \u00c6gteskab med hvem de \u00f8nsker, men det m\u00e5 kun v\u00e6re M\u00e6nd af deres Faders Stammes Sl\u00e6gt, de indg\u00e5r \u00c6gteskab med.\n36:7 Thi ingen Arvelod, der tilh\u00f8rer Israel, m\u00e5 g\u00e5 over fra en Stamme til en anden, men Israelitterne skal holde fast hver ved sin f\u00e6drene Stammes Arvelod.\n36:8 Enhver Datter, som f\u00e5r en Arvelod i en af Israelitternes Stammer, skal indg\u00e5 \u00c6gteskab med en Mand af sin f\u00e6drene Stammes Sl\u00e6gt, for at Israelitterne kan beholde hver sine F\u00e6dres Arvelod som Ejendom;\n36:9 og ingen Arvelod m\u00e5 g\u00e5 over fra den ene Stamme til den anden, men Israelitternes Stammer skal holde fast hver ved sin Arvelod!\"\n36:10 Zelofhads D\u00f8tre gjorde da, som HERREN p\u00e5lagde Moses,\n36:11 idet Mala, Tirza, Hogla, Milka og Noa, Zelofhads D\u00f8tre, indgik \u00c6gteskab med deres Farbr\u00f8dres S\u00f8nner;\n36:12 de indgik \u00c6gteskab med M\u00e6nd, som h\u00f8rte til Josefs S\u00f8n Manasses S\u00f8nners Sl\u00e6gter, s\u00e5 at deres Arvelod vedblev at tilh\u00f8re deres f\u00e6drene Sl\u00e6gts Stamme.\n36:13 Det er de Bud og Lovbud, HERREN gav Israelitterne ved Moses p\u00e5 Moabs Sletter ved Jordan over for Jeriko.","title":"Danish Bible: Numbers","type":"page"}