{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/dan/phi.htm","path":"bib/wb/dan/phi.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/dan/phi.htm","text":"1:1 Paulus og Timotheus, Kristi Jesu Tjener, til alle de hellige i Kristus Jesus, som ere i Filippi, med Tilsynsm\u00e6nd og Menighedstjenere.\n1:2 N\u00e5de v\u00e6re med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!\n1:3 Jeg takker min Gud, s\u00e5 ofte jeg kommer eder i Hu,\n1:4 idet jeg altid, i hver min B\u00f8n, beder for eder alle med Gl\u00e6de,\n1:5 for eders Deltagelse i Evangeliet fra den f\u00f8rste Dag indtil nu;\n1:6 forvisset om dette, at han, som begyndte en god Gerning i eder, vil fuldf\u00f8re den indtil Jesu Kristi Dag,\n1:7 s\u00e5ledes som det jo er ret for mig at mene dette om eder alle, efterdi jeg har eder i Hjertet b\u00e5de under mine L\u00e6nker og under Evangeliets Forsvar og Stadf\u00e6stelse, f\u00e6lles som I jo alle ere med mig om N\u00e5den.\n1:8 Thi Gud er mit Vidne, hvorledes jeg l\u00e6nges efter eder alle med Kristi Jesu inderlige K\u00e6rlighed.\n1:9 Og derom beder jeg, at eders K\u00e6rlighed fremdeles m\u00e5 blive mere og mere rig p\u00e5 Erkendelse og al Sk\u00f8nsomhed,\n1:10 s\u00e5 I kunne v\u00e6rds\u00e6tte de forskellige Ting, for at I m\u00e5 v\u00e6re rene og uden Anst\u00f8d til Kristi Dag,\n1:11 fyldte med Retf\u00e6rdigheds Frugt, som virkes ved Jesus Kristus, Gud til \u00c6re og Pris.\n1:12 Men jeg vil, I skulle vide, Br\u00f8dre! at mine Forhold snarere have tjent til Evangeliets Fremme,\n1:13 s\u00e5 at det er blevet \u00e5benbart for hele Livvagten og for alle de \u00f8vrige, at mine L\u00e6nker b\u00e6res for Kristi Skyld,\n1:14 og de fleste af Br\u00f8drene fik i Tillid til Herren ved mine L\u00e6nker end mere Dristighed til at tale Guds Ord uden Frygt.\n1:15 Nogle pr\u00e6dike vel ogs\u00e5 Kristus for Avinds og Kivs Skyld, men nogle ogs\u00e5 i en god Mening.\n1:16 Disse g\u00f8re det af K\u00e6rlighed, vidende, at jeg er sat til at forsvare Evangeliet;\n1:17 men hine forkynde Kristus af Egennytte, ikke \u00e6rligt, men i den Tanke at f\u00f8je Tr\u00e6ngsel til mine L\u00e6nker.\n1:18 Hvad s\u00e5? Kristus forkyndes dog p\u00e5 enhver M\u00e5de, v\u00e6re sig p\u00e5 Skr\u00f8mt eller i Sandhed; og derover gl\u00e6der jeg mig, og jeg vil ogs\u00e5 fremdeles gl\u00e6de mig.\n1:19 Thi jeg ved, at dette skal blive mig til Frelse ved eders B\u00f8n og Jesu Kristi \u00c5nds Hj\u00e6lp,\n1:20 efter min L\u00e6ngsel og mit H\u00e5b, at jeg i intet skal blive til Skamme, men at Kristus skal med al Frimodighed, som altid, s\u00e5 ogs\u00e5 nu, forherliges i mit Legeme, v\u00e6re sig ved Liv eller ved D\u00f8d.\n1:21 Thi det at leve er mig Kristus og at d\u00f8 en Vinding.\n1:22 Men dersom dette at leve i K\u00f8det skaffer mig Frugt af min Gerning, s\u00e5 ved jeg ikke, hvad jeg skal v\u00e6lge;\n1:23 men jeg st\u00e5r tvivlr\u00e5dig imellem de to Ting, idet jeg har Lysten til at bryde op og v\u00e6re sammen med Kristus; thi dette var s\u00e5re meget bedre;\n1:24 men at forblive i K\u00f8det er mere n\u00f8dvendigt for eders Skyld.\n1:25 Og i Forvisning herom ved jeg, at jeg skal blive i Live og forblive hos eder alle til eders Fremgang og Gl\u00e6de i Troen,\n1:26 for at eders Ros ved mig kan blive rig i Kristus Jesus, ved at jeg atter kommer til Stede iblandt eder.\n1:27 Kun skulle I leve Kristi Evangelium v\u00e6rdigt, for at, hvad enten jeg kommer og ser eder eller er frav\u00e6rende, jeg dog kan h\u00f8re om eder, at I st\u00e5 faste i een \u00c5nd, s\u00e5 at I med een Sj\u00e6l stride tilsammen for Troen p\u00e5 Evangeliet\n1:28 og ikke lade eder forf\u00e6rde i nogen Ting af Modstanderne; thi dette er for dem et Tegn p\u00e5 Undergang, men for eder p\u00e5 Frelse, og det fra Gud.\n1:29 Thi eder er det forundt for Kristi Skyld - ikke alene at tro p\u00e5 ham, men ogs\u00e5 at lide for hans Skyld,\n1:30 idet I have den samme Kamp, som I have set p\u00e5 mig og nu h\u00f8re om mig.\n2:1 Er der da nogen Formaning i Kristus, er der nogen K\u00e6rlighedens Opmuntring, er der noget \u00c5ndens Samfund, er der nogen inderlig K\u00e6rlighed og Barmhjertighed:\n2:2 da fuldkommer min Gl\u00e6de, at I m\u00e5 v\u00e6re enige indbyrdes, s\u00e5 I have den samme K\u00e6rlighed, samme Sj\u00e6l, een Higen,\n2:3 intet g\u00f8re af Egennytte eller Lyst til tom \u00c6re, men i Ydmyghed agte hverandre h\u00f8jere end eder selv\n2:4 og ikke se hver p\u00e5 sit, men enhver ogs\u00e5 p\u00e5 andres.\n2:5 Det samme Sindelag v\u00e6re i eder, som ogs\u00e5 var i Kristus Jesus,\n2:6 han, som, da han var i Guds Skikkelse ikke holdt det for et Rov at v\u00e6re Gud lig,\n2:7 men forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse p\u00e5 og blev Mennesker lig;\n2:8 og da han i Fremtr\u00e6den fandtes som et Menneske, fornedrede han sig selv, s\u00e5 han blev lydig indtil D\u00f8den, ja, Korsd\u00f8den.\n2:9 Derfor har ogs\u00e5 Gud h\u00f8jt oph\u00f8jet ham og sk\u00e6nket ham det Navn, som er over alle Navne,\n2:10 for at i Jesu Navn hvert Kn\u00e6 skal b\u00f8je sig, deres i Himmelen og p\u00e5 Jorden og under Jorden,\n2:11 og hver Tunge skal bekende, at Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders \u00c6re.\n2:12 Derfor, mine elskede! ligesom I altid have v\u00e6ret lydige, s\u00e5 arbejder ikke alene som i min N\u00e6rv\u00e6relse, men nu meget mere i min Frav\u00e6relse p\u00e5 eders egen Frelse med Frygt og B\u00e6ven;\n2:13 thi Gud er den, som virker i eder b\u00e5de at ville og at virke, efter sit Velbehag.\n2:14 G\u00f8rer alle Ting uden Knurren og Bet\u00e6nkeligheder,\n2:15 for at I m\u00e5 blive udadlelige og rene, Guds ulastelige B\u00f8rn, midt i en vanartet og forvendt Sl\u00e6gt, iblandt hvilke I vise eder som Himmellys i Verden,\n2:16 idet I fremholde Livets Ord, mig til Ros p\u00e5 Kristi Dag, at jeg ikke har l\u00f8bet forg\u00e6ves, ej heller arbejdet forg\u00e6ves.\n2:17 Ja, selv om jeg bliver ofret under Ofringen og Betjeningen af eders Tro, s\u00e5 gl\u00e6der jeg mig og gl\u00e6der mig med eder alle.\n2:18 Men ligeledes skulle ogs\u00e5 I gl\u00e6de eder, og gl\u00e6de eder med mig!\n2:19 Men jeg h\u00e5ber i den Herre Jesus snart at kunne sende Timotheus til eder, for at ogs\u00e5 jeg kan blive ved godt Mod ved at erfare, hvorledes det g\u00e5r eder.\n2:20 Thi jeg har ingen ligesindet, der s\u00e5 oprigtig vil have Omsorg for, hvorledes det g\u00e5r eder;\n2:21 thi de s\u00f8ge alle deres eget, ikke hvad der h\u00f8rer Kristus Jesus til.\n2:22 Men hans pr\u00f8vede Troskab kende I, at, ligesom et Barn tjener sin Fader, s\u00e5ledes har han tjent med mig for Evangeliet.\n2:23 Ham h\u00e5ber jeg alts\u00e5 at sende straks, n\u00e5r jeg ser Udgangen p\u00e5 min Sag.\n2:24 Men jeg har den Tillid til Herren, at jeg ogs\u00e5 selv snart skal komme.\n2:25 Men jeg har agtet det n\u00f8dvendigt at sende Epafroditus til eder, min Broder og Medarbejder og Medstrider, og eders Udsending og Tjener for min Trang,\n2:26 efterdi han l\u00e6ngtes efter eder alle og var s\u00e5re \u00e6ngstelig, fordi I havde h\u00f8rt, at han var bleven syg.\n2:27 Ja, han var ogs\u00e5 syg og D\u00f8den n\u00e6r; men Gud forbarmede sig over ham, ja, ikke alene over ham, men ogs\u00e5 over mig, for at jeg ikke skulde have Sorg p\u00e5 Sorg.\n2:28 Derfor skynder jeg mig desto mere med at sende ham, for at I og jeg v\u00e6re mere sorgfri.\n2:29 Modtager ham alts\u00e5 i Herren med al Gl\u00e6de og holder s\u00e5danne i \u00c6re;\n2:30 thi for Kristi Gernings Skyld kom han D\u00f8den n\u00e6r, idet han satte sit Liv i Vove for at udfylde Savnet af eder i eders Tjeneste imod mig.\n3:1 I \u00f8vrigt, mine Br\u00f8dre gl\u00e6der eder i Herren! At skrive det samme til eder er ikke til Besv\u00e6r for mig, men er betryggende for eder.\n3:2 Holder \u00d8je med Hundene, holder \u00d8je med de slette Arbejdere, holder \u00d8je med S\u00f8ndersk\u00e6relsen!\n3:3 Thi vi ere Omsk\u00e6relsen, vi, som tjene i Guds \u00c5nd og rose os i Kristus Jesus og ikke forlade os p\u00e5 K\u00f8det\",\n3:4 endsk\u00f8nt ogs\u00e5 jeg har det, jeg kunde forlade mig p\u00e5 ogs\u00e5 i K\u00f8det, Dersom nogen anden synes, han kan forlade sig p\u00e5 K\u00f8det, kan jeg det mere.\n3:5 Jeg er omsk\u00e5ren p\u00e5 den ottende Dag, af Israels Sl\u00e6gt, Benjamins Stamme, en Hebr\u00e6er af Hebr\u00e6ere, over for Loven en Faris\u00e6er,\n3:6 i Nidk\u00e6rhed en Forf\u00f8lger af Menigheden, i Retf\u00e6rdigheden efter Loven udadlelig.\n3:7 Men hvad der var mig Vinding, det har jeg for Kristi Skyld agtet for Tab;\n3:8 ja sandelig, jeg agter endog alt for at v\u00e6re Tab imod det langt h\u00f8jere, at kende Kristus Jesus, min Herre, for hvis Skyld jeg har lidt Tab p\u00e5 alt og agter det for Skarn, for at jeg kan vinde Kristus\n3:9 og findes i ham, s\u00e5 jeg ikke har min Retf\u00e6rdighed, den af Loven, men den ved Tro p\u00e5 Kristus, Retf\u00e6rdigheden fra Gud p\u00e5 Grundlag af Troen,\n3:10 for at jeg m\u00e5 kende ham og hans Opstandelses Kraft og hans Lidelsers Samfund, idet jeg bliver ligedannet med hans D\u00f8d,\n3:11 om jeg dog kunde n\u00e5 til Opstandelsen fra de d\u00f8de.\n3:12 Ikke at jeg allerede har grebet det eller allerede er fuldkommen; men jeg jager derefter, om jeg dog kunde gribe det, efterdi jeg ogs\u00e5 er greben af Kristus Jesus.\n3:13 Br\u00f8dre! jeg mener ikke om mig selv, at jeg har grebet det.\n3:14 Men eet g\u00f8r jeg: glemmende, hvad der er bagved, men r\u00e6kkende efter det, som er foran, jager jeg imod M\u00e5let, til den Sejrspris, hvortil Gud fra det h\u00f8je kaldte os i Kristus Jesus.\n3:15 Lader da os, s\u00e5 mange som ere fuldkomne, have dette Sindelag; og er der noget, hvori I ere anderledes sindede, da skal Gud \u00e5benbare eder ogs\u00e5 dette.\n3:16 Kun at vi, s\u00e5 vidt vi ere komne, vandre i samme Retning.\n3:17 Vorder mine Efterlignere, Br\u00f8dre! og agter p\u00e5 dem, der vandre s\u00e5ledes, som I have os til Forbillede.\n3:18 Thi mange vandre, som jeg ofte har sagt eder, men nu ogs\u00e5 siger med T\u00e5rer, som Kristi Kors's Fjender,\n3:19 hvis Ende er Fortabelse, hvis Gud er Bugen, og hvis \u00c6re er i deres Sk\u00e6ndsel, de, som tragte efter de jordiske Ting.\n3:20 Thi vort Borgerskab er i Himlene, hvorfra vi ogs\u00e5 forvente som Frelser den Herre Jesus Kristus,\n3:21 der skal forvandle vort Fornedrelses-Legeme til at blive ligedannet med hans Herligheds-Legeme, efter den Kraft, ved hvilken han ogs\u00e5 kan underl\u00e6gge sig alle Ting.\n4:1 Derfor, mine Br\u00f8dre, elskede og savnede, min Gl\u00e6de og Krans! st\u00e5r s\u00e5ledes fast i Herren, I elskede!\n4:2 Evodia formaner jeg, og Syntyke formaner jeg til at v\u00e6re enige i Herren.\n4:3 Ja, jeg beder ogs\u00e5 dig, min \u00e6gte Synzygus! tag dig af dem; thi de have med mig stridt i Evangeliet, tillige med Klemens og mine \u00f8vrige Medarbejdere, hvis Navne st\u00e5 i Livets Bog.\n4:4 Gl\u00e6der eder i Herren altid; atter siger jeg: gl\u00e6der eder!\n4:5 Eders milde Sind vorde kendt af alle Mennesker! Herren er n\u00e6r!\n4:6 V\u00e6rer ikke bekymrede for noget, men lader i alle Ting eders Beg\u00e6ringer komme frem for Gud i P\u00e5kaldelse og B\u00f8n med Taksigelse;\n4:7 og Guds Fred, som overg\u00e5r al Forstand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Kristus Jesus.\n4:8 I \u00f8vrigt, Br\u00f8dre! alt, hvad der er sandt, hvad der er \u00e6rbart, hvad der er retf\u00e6rdigt, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt Lov, enhver Dyd og enhver H\u00e6der: l\u00e6gger eder det p\u00e5 Sinde!\n4:9 Hvad I b\u00e5de have l\u00e6rt og modtaget og h\u00f8rt og set p\u00e5 mig, dette skulle I g\u00f8re, og Fredens Gud skal v\u00e6re med eder.\n4:10 Men jeg har h\u00f8jlig gl\u00e6det mig i Herren over, at I nu omsider ere komne til Kr\u00e6fter, s\u00e5 at I kunne t\u00e6nke p\u00e5 mit Vel, hvorp\u00e5 I ogs\u00e5 forhen t\u00e6nkte, men I manglede Lejlighed.\n4:11 Dette siger jeg ikke af Trang; thi jeg har l\u00e6rt at n\u00f8jes med det, jeg har.\n4:12 Jeg forst\u00e5r at v\u00e6re i ringe K\u00e5r, og jeg forst\u00e5r ogs\u00e5 at have Overflod; i alt og hvert er jeg indviet, b\u00e5de i at m\u00e6ttes og i at hungre, b\u00e5de i at have Overflod og i at lide Savn.\n4:13 Alt form\u00e5r jeg i ham, som g\u00f8r mig st\u00e6rk.\n4:14 Dog gjorde I vel i at tage Del i min Tr\u00e6ngsel.\n4:15 Men I vide det ogs\u00e5 selv, Filippensere! at i Evangeliets Begyndelse, da jeg drog ud fra Makedonien, var der ingen Menighed, som havde Regning med mig over givet og modtaget, uden I alene.\n4:16 Thi endog i Thessalonika sendte I mig b\u00e5de een og to Gange, hvad jeg havde n\u00f8dig.\n4:17 Ikke at jeg attr\u00e5r Gaven, men jeg attr\u00e5r den Frugt, som bliver rigelig til eders Fordel.\n4:18 Nu har jeg nok af alt og har Overflod; jeg har fuldt op efter ved Epafroditus at have modtaget eders Gave, en Vellugts-Duft, et velkomment Offer, velbehageligt for Gud.\n4:19 Men min Gud skal efter sin Rigdom fuldelig give eder alt, hvad I have n\u00f8dig, i Herlighed i Kristus Jesus.\n4:20 Men ham, vor Gud og Fader, v\u00e6re \u00c6ren i Evigheders Evigheder! Amen.\n4:21 Hilser hver hellig i Kristus Jesus.\n4:22 De Br\u00f8dre, som ere hos mig, hilse eder. Alle de hellige hilse eder, men mest de af Kejserens Hus.\n4:23 Den Herres Jesu Kristi N\u00e5de v\u00e6re med eders \u00c5nd!","title":"Danish Bible: Philippians","type":"page"}
