{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/dan/pro.htm","path":"bib/wb/dan/pro.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/dan/pro.htm","text":"1:1 Ordsprog af Salomo, Davids S\u00f8n, Israels Konge.\n1:2 Af dem skal man l\u00e6re Visdom forstandig Tale,\n1:3 tage mod Tugt, som g\u00f8r klog, mod Retf\u00e6rdighed, Ret og Retsind;\n1:4 de skal give tankel\u00f8se Klogskab, ungdommen Kundskab og Kl\u00f8gt;\n1:5 den vise h\u00f8re og \u00f8ge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst;\n1:6 de skal l\u00e6re at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og G\u00e5der.\n1:7 HERRENs Frygt er Kundskabs begyndelse, D\u00e5rer ringeagter Visdom og Tugt.\n1:8 H\u00f8r, min S\u00f8n, p\u00e5 din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Bel\u00e6ring.\n1:9 thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og K\u00e6der til din Hals.\n1:10 Min S\u00f8n, sig nej, n\u00e5r Syndere lokker!\n1:11 Siger de: \"Kom med, lad os lure p\u00e5 den fromme, l\u00e6gge Baghold for sagesl\u00f8s, skyldfri Mand!\n1:12 Som D\u00f8dsriget sluger vi dem levende, med Hud og H\u00e5r, som for de i Graven.\n1:13 Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov.\n1:14 G\u00f8r f\u00e6lles Sag med os; vi har alle f\u00e6lles Pung!\"\n1:15 - min S\u00f8n, g\u00e5 da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;\n1:16 thi deres F\u00f8dder l\u00f8ber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.\n1:17 Thi det er unyttigt at udsp\u00e6nde Garnet for alle Fugles \u00d8jne;\n1:18 de lurer p\u00e5 eget Blod, l\u00e6gger Baghold for eget Liv.\n1:19 S\u00e5 g\u00e5r det enhver, der attr\u00e5r Rov, det tager sin Herres Liv.\n1:20 Visdommen r\u00e5ber p\u00e5 Gaden, p\u00e5 Torvene l\u00f8fter den R\u00f8sten;\n1:21 oppe p\u00e5 Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene:\n1:22 Hvor l\u00e6nge vil I tankel\u00f8se elske Tankel\u00f8shed, Spotterne finde deres Gl\u00e6de i Spot og D\u00e5rerne hade kundskab?\n1:23 Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min \u00c5nd udv\u00e6lde for eder, jeg kundg\u00f8r eder mine Ord:\n1:24 Fordi jeg r\u00e5bte og I stod imod, jeg vinked og ingen \u00e6nsed det,\n1:25 men I lod h\u00e5nt om alt mit R\u00e5d og tog ikke min Revselse til jer,\n1:26 derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, n\u00e5r det, I frygter, kommer,\n1:27 n\u00e5r det, I frygter, kommer som Uvejr, n\u00e5r eders Ulykke kommer som Storm, n\u00e5r Tr\u00e6ngsel og N\u00f8d kommer over jer.\n1:28 Da svarer jeg ej, n\u00e5r de kalder, de s\u00f8ger mig uden at finde,\n1:29 fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENs Frygt;\n1:30 mit R\u00e5d tog de ikke til sig, men lod h\u00e5nt om al min Revselse.\n1:31 Frugt af deres F\u00e6rd skal de nyde og m\u00e6ttes med egne R\u00e5d;\n1:32 thi tankel\u00f8ses Egensind bliver deres D\u00f8d, T\u00e5bers Sorgl\u00f8shed bliver deres Undergang;\n1:33 men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens R\u00e6dsel.\n2:1 Min S\u00f8n, n\u00e5r du tager imod mine ord og gemmer mine P\u00e5l\u00e6g hos dig,\n2:2 idet du l\u00e5ner Visdom \u00d8re og b\u00f8jer dit Hjerte til Indsigt,\n2:3 ja, kalder du p\u00e5 Forstanden og l\u00f8fter din R\u00f8st efter Indsigt,\n2:4 s\u00f8ger du den som S\u00f8lv og leder den op som Skatte,\n2:5 da nemmer du HERRENs Frygt og vinder dig Kundskab om Gud.\n2:6 Thi HERREN, han giver Visdom, fra hans Mund kommer Kundskab og Indsigt.\n2:7 Til retsindige gemmer han Lykke, han er Skjold for alle med lydefri Vandel,\n2:8 idet han v\u00e6rner Rettens Stier og vogter sine frommes Vej.\n2:9 Da nemmer du Retf\u00e6rd, Ret og Retsind, hvert et Spor, som er godt.\n2:10 Thi Visdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sj\u00e6l;\n2:11 Kl\u00f8gt skal v\u00e5ge over dig, Indsigt v\u00e6re din Vogter -\n2:12 idet den frier dig fra den ondes Vej, fra Folk, hvis Ord kun er vrange, -\n2:13 som g\u00e5r fra de lige Stier for at vandre p\u00e5 M\u00f8rkets Veje.\n2:14 som gl\u00e6der sig ved at g\u00f8re ondt og jubler over vrangt og ondt,\n2:15 de, som g\u00e5r krogede Stier og f\u00f8lger bugtede Spor -\n2:16 idet den frier dig fra Andenmands Hustru, fra fremmed Kvinde med sleske Ord,\n2:17 der sviger sin Ungdoms Ven og glemmer sin Guds Pagt;\n2:18 thi en Grav til D\u00f8den er hendes Hus, til Skyggerne f\u00f8rer hendes Spor;\n2:19 tilbage vender ingen, som g\u00e5r ind til hende, de n\u00e5r ej Livets Stier\n2:20 at du m\u00e5 vandre de godes Vej og holde dig til de retf\u00e6rdiges Stier;\n2:21 thi retsindige skal bo i Landet, lydefri levnes deri,\n2:22 men gudl\u00f8se ryddes af Landet, trol\u00f8se rykkes derfra.\n3:1 Min S\u00f8n, glem ikke, hvad jeg har l\u00e6rt dig, dit hjerte tage vare p\u00e5 mine bud!\n3:2 Thi en R\u00e6kke af Dage og Leve\u00e5r og Lykke bringer de dig.\n3:3 Godhed og Troskab vige ej fra dig, bind dem som B\u00e5nd om din Hals, skriv dem p\u00e5 dit Hjertes Tavle!\n3:4 S\u00e5 finder du N\u00e5de og Yndest i Guds og Menneskers \u00d8jne.\n3:5 Stol p\u00e5 HERREN af hele dit Hjerfe, men forlad dig ikke p\u00e5 din Forstand;\n3:6 hav ham i Tanke p\u00e5 alle dine Veje, s\u00e5 j\u00e6vner han dine Stier.\n3:7 Hold ikke dig selv for viis, frygt HERREN og vig fra det onde;\n3:8 s\u00e5 f\u00e5r du Helse for Legemet, Lindring for dine Ledemod.\n3:9 \u00c6r med din Velstand HERREN med F\u00f8rstegr\u00f8den af al din Avl;\n3:10 da fyldes dine Lader med Korn, dine Perser sv\u00f8mmer over af Most.\n3:11 Min S\u00f8n, lad ej h\u00e5nt om HERRENs Tugt, v\u00e6r ikke ked af hans Revselse;\n3:12 HERREN revser den, han elsker, han straffer den S\u00f8n, han har k\u00e6r.\n3:13 Lykkelig den, der har opn\u00e5et Visdom, den, der vinder sig Indsigt;\n3:14 thi den er bedre at k\u00f8be end S\u00f8lv, bedre at vinde end Guld;\n3:15 den er mere v\u00e6rd end Perler, ingen Klenodier opvejer den;\n3:16 en R\u00e6kke af Dage er i dens h\u00f8jre, i dens venstre Rigdom og \u00c6re;\n3:17 dens Veje er liflige Veje, og alle dens Stier er Lykke;\n3:18 den er et Livets Tr\u00e6 for dem, der griber den, lykkelig den, som holder den fast!\n3:19 HERREN grundlagde Jorden med Visdom, grundf\u00e6sted Himlen med Indsigt;\n3:20 ved hans Kundskab br\u00f8d Str\u00f8mmene frem, lader Skyerne Dug dryppe ned.\n3:21 Min S\u00f8n, tag Vare p\u00e5 Snilde og Kl\u00f8gt, de slippe dig ikke af Syne;\n3:22 s\u00e5 bliver de Liv for din Sj\u00e6l og et yndigt Smykke til din Hals.\n3:23 Da vandrer du trygt din Vej, st\u00f8der ikke imod med din Fod; -\n3:24 s\u00e6tter du dig, skal du ikke skr\u00e6mmes, l\u00e6gger du dig, skal din S\u00f8vn vorde s\u00f8d;\n3:25 du skal ikke frygte uventet R\u00e6dsel, Uvejret, n\u00e5r det kommer over gudl\u00f8se;\n3:26 thi HERREN skal v\u00e6re din Tillid, han vogter din Fod, s\u00e5 den ikke hildes.\n3:27 N\u00e6gt ikke den tr\u00e6ngende Hj\u00e6lp, n\u00e5r det st\u00e5r i din Magt at hj\u00e6lpe;\n3:28 sig ej til din N\u00e6ste: \"G\u00e5 og kom igen, jeg vil give i Morgen!\" - s\u00e5fremt du har det.\n3:29 T\u00e6nk ikke p\u00e5 ondt mod din N\u00e6ste, n\u00e5r han tillidsfuldt bor i din N\u00e6rhed.\n3:30 Yp ikke Tr\u00e6tte med sagesl\u00f8s Mand, n\u00e5r han ikke har voldet dig Men.\n3:31 Misund ikke en Voldsmand, gr\u00e6m dig aldrig over hans Veje;\n3:32 thi den falske er HERREN en Gru; mod retsindig er han fortrolig;\n3:33 i den gudl\u00f8ses Hus er HERRENs Forbandelse, men retf\u00e6rdiges Bolig velsigner han.\n3:34 Over for Spottere bruger han Spot, men ydmyge giver han N\u00e5de.\n3:35 De vise f\u00e5r \u00c6re til Arv, men T\u00e5ber h\u00f8ster kun Skam.\n4:1 H\u00f8r, I s\u00f8nner, p\u00e5 en Faders lyt til for at vinde Forstand;\n4:2 thi gavnlig Viden giver jeg jer, slip ej hvad jeg har l\u00e6rt jer.\n4:3 Da jeg var min Faders Dreng, min Moders K\u00e6lebarn og eneste,\n4:4 l\u00e6rte han mig og sagde: Lad dit Hjerte gribe om mine Ord, vogt mine Bud, s\u00e5 skal du leve;\n4:5 k\u00f8b Visdom, k\u00f8b Forstand, du glemme det ikke, vend dig ej bort fra min Munds Ord;\n4:6 slip den ikke, s\u00e5 vil den vogte dig, elsk den, s\u00e5 vil den v\u00e6rne dig!\n4:7 K\u00f8b Visdom for det bedste, du ejer, k\u00f8b Forstand for alt, hvad du har;\n4:8 hold den h\u00f8jt, s\u00e5 bringer den dig h\u00f8jt til Vejrs, den bringer dig \u00c6re, n\u00e5r du favner den;\n4:9 den s\u00e6tter en yndig Krans p\u00e5 dit Hoved; den r\u00e6kker dig en dejlig Krone.\n4:10 H\u00f8r, min S\u00f8n, tag imod mine Ord, s\u00e5 bliver dine Leve\u00e5r mange.\n4:11 Jeg viser dig Visdommens Vej, leder dig ad Rettens Spor;\n4:12 n\u00e5r du g\u00e5r, skal din Gang ej h\u00e6mmes, og l\u00f8ber du, snubler du ikke;\n4:13 hold fast ved Tugt, lad den ikke fare, tag Vare p\u00e5 den, thi den er dit Liv.\n4:14 Kom ikke p\u00e5 gudl\u00f8ses Sti, skrid ej frem ad de ondes Vej.\n4:15 sky den og f\u00f8lg den ikke, vig fra den, g\u00e5 udenom;\n4:16 thi de sover ikke, n\u00e5r de ikke har syndet, og S\u00f8vnen flyr dem, n\u00e5r de ej har bragt Fald.\n4:17 Thi de \u00e6der Gudl\u00f8sheds Br\u00f8d og drikker Urettens Vin.\n4:18 men retf\u00e6rdiges Sti er som str\u00e5lende Lys, der vokser i Glans til h\u00f8jlys Dag:\n4:19 Gudl\u00f8ses Vej er som M\u00f8rket, de sk\u00f8nner ej, hvad de snubler over,\n4:20 M\u00e6rk dig, min S\u00f8n, mine Ord, b\u00f8j \u00d8ret til, hvad jeg siger;\n4:21 det slippe dig ikke af Syne, du vogte det dybt i dit Hjerte;\n4:22 thi det er Liv for dem, der finder det, Helse for alt deres K\u00f8d.\n4:23 Vogt dit Hjerte mer end alt andet, thi derfra udspringer Livet.\n4:24 Hold dig fra Svig med din Mund, lad L\u00e6bernes Falskhed v\u00e6re dig fjern.\n4:25 Lad dine \u00d8jne se lige ud, dit Blik skue lige frem;\n4:26 g\u00e5 ad det lige Spor, lad alle dine Veje sigte mod M\u00e5let;\n4:27 b\u00f8j hverken til h\u00f8jre eller venstre, lad Foden vige fra ondt!\n5:1 M\u00e6rk dig, min S\u00f8n, min Visdom, b\u00f8j til min Indsigt dit \u00d8re,\n5:2 at Kl\u00f8gt m\u00e5 v\u00e5ge \u00f8ver dig, L\u00e6bernes kundskab vare p\u00e5 dig.\n5:3 Thi af Honning drypper den fremmedes L\u00e6ber, glattere end Olie er hendes Gane;\n5:4 men til sidst er hun besk som Malurt, hvas som tve\u00e6gget Sv\u00e6rd;\n5:5 hendes F\u00f8dder styrer nedad mod D\u00f8den, til D\u00f8dsriget stunder hendes Fjed;\n5:6 hun f\u00f8lger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved det ikke.\n5:7 H\u00f8r mig da nu, min S\u00f8n, vig ikke fra min Munds Ord!\n5:8 Lad din Vej v\u00e6re langt fra hende, kom ej hendes Husd\u00f8r n\u00e6r,\n5:9 at du ikke m\u00e5 give andre din \u00c6re, en grusom Mand dine \u00c5r.\n5:10 at ikke dit Gods skal m\u00e6tte fremmede, din Vinding ende i Andenmands Hus,\n5:11 s\u00e5 du gribes af Anger til sidst, n\u00e5r dit K\u00f8d og Huld svinder hen,\n5:12 og du siger: \"Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod h\u00e5nt om Revselse,\n5:13 s\u00e5 jeg ikke l\u00f8d mine L\u00e6reres R\u00f8st, ej b\u00f8jed mit \u00d8re til dem, som l\u00e6rte mig!\n5:14 N\u00e6r var jeg kommet i alskens Ulykke midt i Forsamling og Menighed!\"\n5:15 Drik Vand af din egen Cisterne og rindende Vand af din Br\u00f8nd;\n5:16 lad ej dine Kilder flyde p\u00e5 Gaden, ej dine B\u00e6kke p\u00e5 Torvene!\n5:17 Dig skal de tilh\u00f8re, dig alene, ingen fremmed ved Siden af dig!\n5:18 Velsignet v\u00e6re dit V\u00e6ld, og gl\u00e6d dig ved din Ungdoms Hustru,\n5:19 den elskelige Hind, den yndige Gazel; hendes Elskov fryde dig stedse, berus dig altid i hendes K\u00e6rlighed!\n5:20 Hvi beruser du dig, min S\u00f8n, i en fremmed og tager en andens Hustru i Favn?\n5:21 Thi for HERRENs \u00d8jne er Menneskets Veje, grant f\u00f8lger han alle dets Spor;\n5:22 den gudl\u00f8se fanges af egen Br\u00f8de og holdes fast i Syndens Reb;\n5:23 han d\u00f8r af Mangel p\u00e5 Tugt, g\u00e5r til ved sin store D\u00e5rskab.\n6:1 Min S\u00f8n: har du borget for din n\u00e6ste og givet en anden H\u00e5ndslag,\n6:2 er du fanget ved dine L\u00e6ber og bundet ved Mundens Ord,\n6:3 g\u00f8r s\u00e5 dette, min S\u00f8n, og red dig, nu du er kommet i N\u00e6stens H\u00e5nd: G\u00e5 hen uden T\u00f8ven, tr\u00e6ng ind p\u00e5 din N\u00e6ste;\n6:4 und ikke dine \u00d8jne S\u00f8vn, ej heller dine \u00d8jenl\u00e5g Hvile,\n6:5 red dig som en Gazel af Snaren, som en Fugl af Fuglef\u00e6ngerens H\u00e5nd.\n6:6 G\u00e5 hen til Myren, du lade, se dens F\u00e6rd og bliv viis.\n6:7 Sk\u00f8nt uden Fyrste, Foged og Styrer,\n6:8 s\u00f8rger den dog om Somren for \u00c6de og sanker sin F\u00f8de i H\u00f8st.\n6:9 Hvor l\u00e6nge vil du ligge, du lade, n\u00e5r st\u00e5r du op af din S\u00f8vn?\n6:10 Lidt S\u00f8vn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte H\u00e6nder:\n6:11 som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldv\u00e6bnet Mand.\n6:12 En Nidding, en ussel Mand er den, som vandrer med Falskhed i Munden,\n6:13 som blinker med \u00d8jet, skraber med Foden og giver Tegn med Fingrene,\n6:14 som smeder R\u00e6nker i Hjertet og altid kun ypper Kiv;\n6:15 derfor kommer hans Undergang brat, han knuses p\u00e5 Stedet, kan ikke l\u00e6ges.\n6:16 Seks Ting hader HERREN, syv er hans Sj\u00e6l en Gru:\n6:17 Stolte \u00d8jne, L\u00f8gnetunge, H\u00e6nder, der udgyder uskyldigt Blod,\n6:18 et Hjerte, der udt\u00e6nker onde R\u00e5d, F\u00f8dder, der haster og iler til ondt,\n6:19 falsk Vidne, der farer med L\u00f8gn, og den, som s\u00e6tter Splid mellem Br\u00f8dre.\n6:20 Min S\u00f8n, tag Vare p\u00e5 din Faders Bud, opgiv ikke din Moders Bel\u00e6ring,\n6:21 bind dem altid p\u00e5 dit Hjerte, knyt dem fast om din Hals;\n6:22 p\u00e5 din Vandring lede den dig, p\u00e5 dit Leje vogte den dig, den tale dig til, n\u00e5r du v\u00e5gner;\n6:23 thi Budet er en Lygte, L\u00e6ren Lys, og Tugtens Revselse Livets Vej\n6:24 for at vogte dig for Andenmands Hustru, for fremmed Kvindes sleske Tunge!\n6:25 Attr\u00e5 ej i dit Hjerte hendes Sk\u00f8nhed, hendes Blik besn\u00e6re dig ej!\n6:26 Thi en Sk\u00f8ge f\u00e5r man blot for et Br\u00f8d, men Andenmands Hustru fanger dyrebar Sj\u00e6l.\n6:27 Kan nogen b\u00e6re Ild i sin Brystfold, uden at Kl\u00e6derne br\u00e6nder?\n6:28 Kan man vandre p\u00e5 gl\u00f8dende Kul, uden at F\u00f8dderne svides?\n6:29 S\u00e5 er det at g\u00e5 ind til sin N\u00e6stes Hustru; ingen, der r\u00f8rer hende, slipper for Straf.\n6:30 Ringeagter man ikke Tyven, n\u00e5r han stj\u00e6ler fot at stille sin Sult?\n6:31 Om han gribes, m\u00e5 han syvfold b\u00f8de og afgive alt sit Huses Gods.\n6:32 Afsindig er den, der boler med hende, kun en Selvmorder handler s\u00e5;\n6:33 han opn\u00e5r Hug og Sk\u00e6ndsel, og aldrig udslettes hans Skam.\n6:34 Thi Skinsyge v\u00e6kker Mandens Vrede, han sk\u00e5ner ikke p\u00e5 H\u00e6vnens Dag;\n6:35 ingen B\u00f8de tager han god; store Tilbud r\u00f8rer ham ikke.\n7:1 Min S\u00f8n, vogt dig mine Ord,mine bud m\u00e5 du gemme hos dig;\n7:2 vogt mine bud, s\u00e5 skal du leve, som din \u00d8jesten vogte du, hvad jeg har l\u00e6rt dig;\n7:3 bind dem om dine Fingre, skriv dem p\u00e5 dit Hjertes Tavle,\n7:4 sig til Visdommen: \"Du er min S\u00f8ster!\" og kald Forstanden Veninde,\n7:5 at den m\u00e5 vogte dig for Andenmands Hustru, en fremmed Kvinde med sleske Ord.\n7:6 Thi fra mit Vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit Gitter;\n7:7 og blandt de tankel\u00f8se s\u00e5 jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg var blandt de unge;\n7:8 han gik p\u00e5 Gaden t\u00e6t ved et Hj\u00f8rne, skred frem p\u00e5 Vej til hendes Hus\n7:9 i Skumringen henimod Aften, da Nat og M\u00f8rke br\u00f8d frem.\n7:10 Og se, da m\u00f8der Kvinden ham i Sk\u00f8gedragt, underfundig i Hjertet;\n7:11 l\u00f8ssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes F\u00f8dder ej Ro;\n7:12 snart p\u00e5 Gader, snart p\u00e5 Torve, ved hvert et Hj\u00f8rne lurer hun; -\n7:13 hun griber i ham og kysser ham og siger med fr\u00e6kke Miner;\n7:14 \"Jeg er et Takoffer skyldig og indfrier mit L\u00f8fte i Dag,\n7:15 gik derfor ud for at m\u00f8de dig, s\u00f8ge dig, og nu har jeg fundet dig!\n7:16 Jeg har redt mit Leje med T\u00e6pper, med broget \u00e6gyptisk L\u00e6rred\n7:17 jeg har st\u00e6nket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark;\n7:18 kom, lad os sv\u00e6lge til Daggry i Vellyst, beruse os i Elskovs Lyst!\n7:19 Thi Manden er ikke hjemme, - p\u00e5 Langf\u00e6rd er han draget;\n7:20 Pengepungen tog han med, ved Fuldm\u00e5ne kommer han hjem!\"\n7:21 Hun lokked ham med mange fagre Ord, forf\u00f8rte ham med sleske L\u00e6ber;\n7:22 tankel\u00f8st f\u00f8lger han hende som en Tyr, der f\u00f8res til Slagtning, som en Hjort, der l\u00f8ber i Nettet,\n7:23 til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i Snaren, uden at vide, det g\u00e6lder dens Liv.\n7:24 H\u00f8r mig da nu, min S\u00f8n, og lyt til min Munds Ord!\n7:25 Ej b\u00f8je du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild p\u00e5 hendes Stier;\n7:26 thi mange ligger slagne, hvem hun har f\u00e6ldet, og stor er Hoben, som hun slog ihjel.\n7:27 Hendes Hus er D\u00f8dsrigets Veje, som f\u00f8rer til D\u00f8dens Kamre.\n8:1 Mon ikke Visdommen kalder, l\u00f8fter Indsigten ikke sin r\u00f8st?\n8:2 Oppe p\u00e5 H\u00f8je ved Vejen, ved Korsveje tr\u00e6der den frem;\n8:3 ved Porte, ved Byens Udgang, ved D\u00f8renes Indgang r\u00e5ber den:\n8:4 Jeg kalder p\u00e5 eder, I M\u00e6nd, l\u00f8fter min R\u00f8st til Menneskens B\u00f8rn.\n8:5 I tankel\u00f8se, vind jer dog Klogskab, I T\u00e5ber, s\u00e5 f\u00e5 dog Forstand!\n8:6 H\u00f8r, thi jeg f\u00f8rer \u00e6del Tale, \u00e5bner mine L\u00e6ber med retvise Ord;\n8:7 ja, Sandhed taler min Gane, gudl\u00f8se L\u00e6ber er mig en Gru.\n8:8 Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;\n8:9 de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt\n8:10 Tag ved L\u00e6re, tag ikke mod S\u00f8lv, tag mod Kundskab fremfor uds\u00f8gt Guld;\n8:11 thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den\n8:12 Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og r\u00e5der over Kundskab og Kl\u00f8gt.\n8:13 HERRENs Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.\n8:14 Jeg ejer R\u00e5d og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.\n8:15 Ved mig kan Konger styre og Styresm\u00e6nd give retf\u00e6rdige Love;\n8:16 ved mig kan Fyrster r\u00e5de og Storm\u00e6nd d\u00f8mme Jorden.\n8:17 Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der s\u00f8ger mig, finder mig.\n8:18 Hos mig er der Rigdom og \u00c6re, \u00e6ldgammelt Gods og Retf\u00e6rd.\n8:19 Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgr\u00f8de bedre end kosteligt S\u00f8lv.\n8:20 Jeg vandrer p\u00e5 Retf\u00e6rds Vej. midt hen ad Rettens Stier\n8:21 for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forr\u00e5dshuse.\n8:22 Mig skabte HERREN f\u00f8rst blandt sine V\u00e6rker, i Urtid, f\u00f8rend han skabte andet;\n8:23 jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;\n8:24 jeg f\u00f8dtes, f\u00f8r Verdensdybet var til, f\u00f8r Kilderne, Vandenes V\u00e6ld, var til;\n8:25 f\u00f8rend Bjergene s\u00e6nkedes, f\u00f8r H\u00f8jene f\u00f8dtes jeg,\n8:26 f\u00f8rend han skabte Jord og Marker, det f\u00f8rste af Jordsmonnets St\u00f8v.\n8:27 Da han grundf\u00e6sted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hv\u00e6lv over Verdensdybet.\n8:28 Da han f\u00e6stede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,\n8:29 da han satte Havet en Gr\u00e6nse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,\n8:30 da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Gl\u00e6de Dag efter Dag; for hans \u00c5syn leged jeg altid,\n8:31 leged p\u00e5 hans vide Jord og havde min Gl\u00e6de af Menneskens B\u00f8rn.\n8:32 Og nu, I S\u00f8nner, h\u00f8r mig! Vel den, der vogter p\u00e5 mine Veje!\n8:33 H\u00f8r p\u00e5 Tugt og bliv vise, lad ikke h\u00e5nt derom!\n8:34 Lykkelig den, der h\u00f8rer p\u00e5 mig, s\u00e5 han daglig v\u00e5ger ved mine D\u00f8re og vogter p\u00e5 mine D\u00f8rstolper.\n8:35 Thi den, der ftnder mig; finder Liv og opn\u00e5r Yndest hos HERREN;\n8:36 men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker D\u00f8den.\n9:1 Visdommen bygged sig Hus, rejste sig st\u00f8tter syv,\n9:2 slagted sit Kv\u00e6g og blanded sin Vin, hun har ogs\u00e5 d\u00e6kket sit Bord;\n9:3 hun har sendt sine Terner ud, byder ind p\u00e5 Byens h\u00f8jeste Steder:\n9:4 Hvo som er tankel\u00f8s, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid:\n9:5 Kom og smag mit Br\u00f8d og drik den Vin, jeg har blandet!\n9:6 Lad Tankel\u00f8shed fare, s\u00e5 skal I leve, skrid frem ad Forstandens Vej!\n9:7 Tugter man en Spotter, henter man sig H\u00e5n; revser man en gudl\u00f8s, h\u00f8ster man Skam;\n9:8 revs ikke en Spotter, at han ikke skal hade dig, revs den vise, s\u00e5 elsker han dig;\n9:9 giv til den vise, s\u00e5 bliver han visere, l\u00e6r den retf\u00e6rdige, s\u00e5 \u00f8ges hans Viden.\n9:10 HERRENs Frygt er Visdoms Grundlag, at kende den HELLIGE, det er Forstand.\n9:11 Thi mange bliver ved mig dine Dage, dine Livs\u00e5rs Tal skal \u00f8ges.\n9:12 Er du viis, er det til Gavn for dig selv; spotter du, b\u00e6rer du ene F\u00f8lgen!\n9:13 D\u00e5rskaben, hun sl\u00e5r sig l\u00f8s og lokker og kender ikke til Skam;\n9:14 hun sidder ved sit Huses indgang, troner p\u00e5 Byens H\u00f8je\n9:15 og byder dem ind, der kommer forbi, vandrende ad deres slagne Vej:\n9:16 Hvo som er tankel\u00f8s, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid:\n9:17 Stj\u00e5len Drik er s\u00f8d, l\u00f8nligt Br\u00f8d er l\u00e6kkert!\n9:18 Han ved ej, at Skyggerne dv\u00e6ler der, hendes G\u00e6ster er i D\u00f8dsrigets Dyb.\n10:1 Salomos ordsprog. Viis s\u00f8n gl\u00e6der sin fader, t\u00e5belig s\u00f8n er sin moders sorg.\n10:2 Gudl\u00f8sheds skatte gavner intet, men retf\u00e6rd redder fra d\u00f8d.\n10:3 HERREN lader ej en retf\u00e6rdig sulte, men gudl\u00f8ses attr\u00e5 st\u00f8der han fra sig.\n10:4 Doven h\u00e5nd skaber fattigdom, flittiges h\u00e5nd g\u00f8r rig.\n10:5 En klog s\u00f8n samler om sommeren, en d\u00e5rlig sover om h\u00f8sten.\n10:6 Velsignelse er for retf\u00e6rdiges hoved, p\u00e5 uret gemmer gudl\u00f8ses mund.\n10:7 Den retf\u00e6rdiges minde velsignes, gudl\u00f8ses navn smuldrer hen.\n10:8 Den vise tager mod p\u00e5bud, den brovtende d\u00e5re styrtes.\n10:9 Hvo lydefrit vandrer, vandrer trygt; men hvo der g\u00e5r krogveje, ham g\u00e5r det ilde.\n10:10 Blinker man med \u00f8jet, volder man ondt, den brovtende d\u00e5re styrtes.\n10:11 Den retf\u00e6rdiges mund er en livsens kilde, p\u00e5 uret gemmer gudl\u00f8ses mund.\n10:12 Had v\u00e6kker Splid, K\u00e6rlighed skjuler alle Synder.\n10:13 P\u00e5 den kloges L\u00e6ber fnder man Visdom, Stok er til Ryg p\u00e5 Mand uden Vid.\n10:14 De vise gemmer den indsigt, de har, D\u00e5rens Mund er truende V\u00e5de.\n10:15 Den riges Gods er hans faste Stad, Armod de ringes V\u00e5de.\n10:16 Den retf\u00e6rdiges Vinding tjener til Liv, den gudl\u00f8ses Indt\u00e6gt til Synd.\n10:17 At vogte p\u00e5 Tugt er Vej til Livet, vild farer den, som viser Revselse fra sig.\n10:18 Retf\u00e6rdige L\u00e6ber tier om Had, en T\u00e5be er den, der udspreder Rygter.\n10:19 Ved megen Tale undg\u00e5s ej Br\u00f8de, klog er den, der vogter sin Mund.\n10:20 Den retf\u00e6rdiges Tunge er uds\u00f8gt S\u00f8lv, gudl\u00f8ses Hjerte er intet v\u00e6rd.\n10:21 Den retf\u00e6rdiges L\u00e6ber n\u00e6rer mange, D\u00e5rerne d\u00f8r af Mangel p\u00e5 Vid.\n10:22 HERRENs Velsignelse, den g\u00f8r rig, Slid og Sl\u00e6b l\u00e6gger intet til.\n10:23 For T\u00e5ben er Sk\u00e6ndselsgerning en Leg, Visdom er Leg for Mand med Indsigt.\n10:24 Hvad en gudl\u00f8s frygter, kommer over hans Hoved, hvad retf\u00e6rdige \u00f8nsker, bliver dem givet.\n10:25 N\u00e5r Storm farer frem, er den gudl\u00f8se borte, den retf\u00e6rdige st\u00e5r p\u00e5 evig Grund.\n10:26 Som Eddike for T\u00e6nder og R\u00f8g for \u00d8jne s\u00e5 er den lade for dem, der sender ham.\n10:27 HERRENs Frygt l\u00e6gger dage til, gudl\u00f8ses \u00c5r kortes af.\n10:28 Retf\u00e6rdige har Gl\u00e6de i Vente, gudl\u00f8ses H\u00e5b vil briste.\n10:29 For lydefri Vandel er HERREN et V\u00e6rn, men en R\u00e6dsel for Ud\u00e5dsm\u00e6nd.\n10:30 Den retf\u00e6rdige rokkes aldrig, ikke skal gudl\u00f8se bo i Landet.\n10:31 Den retf\u00e6rdiges Mund b\u00e6rer Visdoms Frugt, den falske Tunge udryddes.\n10:32 Den retf\u00e6rdiges L\u00e6ber s\u00f8ger yndest, gudl\u00f8ses Mund b\u00e6rer Falskheds Frugt.\n11:1 Falske V\u00e6gtsk\u00e5le er HERREN en gru, fuldvv\u00e6gtigt Lod er efter hans Sind.\n11:2 Kommer Hovmod, kommer og Sk\u00e6ndsel, men med ydmyge f\u00f8lger der Visdom.\n11:3 Retsindiges Uskyld leder dem trygt, trol\u00f8ses falskhed l\u00e6gger dem \u00f8de.\n11:4 Ej hj\u00e6lper Rigdom p\u00e5 Vredens Dag, men Retf\u00e6rd redder fra D\u00f8den.\n11:5 Den lydefris Retf\u00e6rd j\u00e6vner hans Vej, for sin Gudl\u00f8shed falder den gudl\u00f8se.\n11:6 Retsindiges Retf\u00e6rd bringer dem Frelse, trol\u00f8se fanges i egen Attr\u00e5.\n11:7 Ved D\u00f8den brister den gudl\u00f8ses H\u00e5b, D\u00e5rers Forventning brister.\n11:8 Den retf\u00e6rdige fries af Tr\u00e6ngsel, den gudl\u00f8se kommer i hans Sted.\n11:9 Med sin Mund l\u00e6gger vanhellig N\u00e6sten \u00f8de, retf\u00e6rdige fries ved Kundskab.\n11:10 Ved retf\u00e6rdiges Lykke jubler en By, der er Fryd ved gudl\u00f8ses Undergang.\n11:11 Ved retsindiges Velsignelse rejser en By sig, den styrtes i Grus ved gudl\u00f8ses Mund.\n11:12 Mand uden Vid ser ned p\u00e5 sin N\u00e6ste, hvo, som har Indsigt, tier.\n11:13 Bagtaleren r\u00f8ber, hvad ham er betroet, den p\u00e5lidelige skjuler Sagen.\n11:14 Uden Styre st\u00e5r et Folk for Fald, vel st\u00e5r det til, hvor mange giver R\u00e5d.\n11:15 Den g\u00e5r det ilde, som borger for andre, tryg er den, der hader H\u00e5ndslag.\n11:16 Yndefuld Kvinde vinder Manden \u00c6re; hader hun Retsind, volder hun Sk\u00e6ndsel. De lade m\u00e5 savne Gods, flittige vinder sig Rigdom.\n11:17 K\u00e6rlig Mand g\u00f8r vel mod sin Sj\u00e6l, den grumme er h\u00e5rd ved sit eget K\u00f8d.\n11:18 Den gudl\u00f8se skaber kun skuffende Vinding, hvo Retf\u00e6rd s\u00e5r, f\u00e5r virkelig L\u00f8n.\n11:19 At hige efter Retf\u00e6rd er Liv, at jage efter ondt er D\u00f8d.\n11:20 De svigefulde er HERREN en Gru, hans Velbehag ejer, hvo lydefrit vandrer.\n11:21 Visselig undg\u00e5r den onde ej Straf, de retf\u00e6rdiges \u00c6t g\u00e5r fri.\n11:22 Som Guldring i Svinetryne er fager Kvinde, der ikke kan sk\u00f8nne.\n11:23 Retf\u00e6rdiges \u00d8nske bliver kun til Lykke, gudl\u00f8se har kun Vrede i Vente.\n11:24 En str\u00f8r om sig og g\u00f8r dog Fremgang, en anden n\u00e6gter sig alt og mangler.\n11:25 Gavmild Sj\u00e6l bliver m\u00e6t; hvo andre kv\u00e6ger, kv\u00e6ges og selv.\n11:26 Hvo Kornet gemmer, ham bander Folket, Velsignelse kommer over den, som s\u00e6lger.\n11:27 Hvo der jager efter godt, han s\u00f8ger efter Yndest, hvo der higer efter ondt, ham kommer det over.\n11:28 Hvo der stoler p\u00e5 sin Rigdom, falder, retf\u00e6rdige gr\u00f8nnes som L\u00f8v.\n11:29 Den, der \u00f8der sit Hus, h\u00f8ster Vind, D\u00e5re bliver Vismands Tr\u00e6l.\n11:30 Retf\u00e6rds Frugt er et Livets Tr\u00e6, Vismand indfanger Sj\u00e6le.\n11:31 En retf\u00e6rdig reddes med N\u00f8d og n\u00e6ppe, endsige en gudl\u00f8s, en, der synder.\n12:1 At elske Tugt er at elske Kundskab, at hade Revselse er dumt.\n12:2 Den gode vinder Yndest hos HERREN, den r\u00e6nkefulde d\u00f8mmer han skyldig.\n12:3 Ingen st\u00e5r fast ved Gudl\u00f8shed, men retf\u00e6rdiges Rod skal aldrig rokkes.\n12:4 En duelig Kvinde er sin \u00c6gtemands Krone, en d\u00e5rlig er som Edder i hans Ben.\n12:5 Retf\u00e6rdiges Tanker er Ret, gudl\u00f8ses Opspind er Svig.\n12:6 Gudl\u00f8ses Ord er p\u00e5 Lur efter Blod, retsindiges Mund skal bringe dem Frelse.\n12:7 Gudl\u00f8se styrtes og er ikke mer. retf\u00e6rdiges Hus st\u00e5r fast.\n12:8 For sin Klogskab prises en Mand, til Spot bliver den, hvis Vid er vrangt.\n12:9 Hellere overses, n\u00e5r man holder Tr\u00e6l, end optr\u00e6de stort, n\u00e5r man mangler Br\u00f8d.\n12:10 Den retf\u00e6rdige f\u00f8ler med sit Kv\u00e6g, gudl\u00f8ses Hjerte er grumt.\n12:11 Den m\u00e6ttes med Br\u00f8d, som dyrker sin Jord, uden Vid er den, der jager efter Tomhed.\n12:12 De ondes F\u00e6stning j\u00e6vnes med Jorden, de retf\u00e6rdiges Rod bolder Stand.\n12:13 I L\u00e6bernes Br\u00f8de hildes den onde, den retf\u00e6rdige undslipper N\u00f8den.\n12:14 Af sin Munds Frugt m\u00e6ttes en Mand med godt, et Menneske f\u00e5r, som hans H\u00e6nder har \u00f8vet.\n12:15 D\u00e5rens F\u00e6rd behager ham selv, den vise h\u00f8rer p\u00e5 R\u00e5d.\n12:16 En D\u00e5re giver straks sin Kr\u00e6nkelse Luft, den kloge spottes og lader som intet.\n12:17 Den sanddru fremf\u00f8rer, hvad der er ret, det falske Vidne kommer med Svig.\n12:18 Mangens Snak er som Sv\u00e6rdhug, de vises Tunge l\u00e6ger.\n12:19 Sanddru L\u00e6be best\u00e5r for evigt, L\u00f8gnetunge et \u00d8jeblik.\n12:20 De, som smeder ondt, har Svig i Hjertet; de, der stifter Fred, har Gl\u00e6de.\n12:21 Den retf\u00e6rdige times der intet ondt, - gudl\u00f8se oplever Vanheld p\u00e5 Vanheld.\n12:22 L\u00f8gnel\u00e6ber er HERREN en Gru, de \u00e6rlige har hans Velbebag.\n12:23 Den kloge d\u00f8lger sin Kundskab, T\u00e5bers Hjerte udr\u00e5ber D\u00e5rskab.\n12:24 De flittiges H\u00e5nd skal r\u00e5de, den lade tvinges til Hoveriarbejde.\n12:25 Hjertesorg b\u00f8jer til Jorden, et venligt Ord g\u00f8r glad.\n12:26 Den retf\u00e6rdige v\u00e6lger sin Gr\u00e6sgang, gudl\u00f8ses Vej vildleder dem selv.\n12:27 Ladhed opskr\u00e6mmer intet Vildt, men kosteligt Gods f\u00e5r den flittige tildelt.\n12:28 P\u00e5 Retf\u00e6rds Sti er der Liv, til D\u00f8den f\u00f8rer den onde Vej.\n13:1 Viis S\u00f8n elsker tugt, spotter h\u00f8rer ikke p\u00e5 sk\u00e6nd.\n13:2 Af sin Munds Frugt nyder en Mand kun godt, til Vold st\u00e5r trol\u00f8ses Hu.\n13:3 Vogter man Munden, bevarer man Sj\u00e6len, den \u00e5benmundede falder i V\u00e5de.\n13:4 Den lade attr\u00e5r uden at f\u00e5, men flittiges Sj\u00e6l bliver m\u00e6t.\n13:5 Den retf\u00e6rdige hader L\u00f8gnetale, den gudl\u00f8se spreder Skam og Sk\u00e6ndsel.\n13:6 Retf\u00e6rd sk\u00e6rmer, hvo lydefrit vandrer, Synden f\u00e6lder de gudl\u00f8se.\n13:7 Mangen lader rig og ejer dog intet, mangen lader fattig og ejer dog meget.\n13:8 Mands Rigdom er L\u00f8sepenge for hans Liv, Fattigmand f\u00e5r ingen Trusel at h\u00f8re.\n13:9 Retf\u00e6rdiges Lys bryder frem, gudl\u00f8ses Lampe g\u00e5r ud.\n13:10 Ved Hovmod v\u00e6kkes kun Splid, hos dem, der lader sig r\u00e5de, er Visdom.\n13:11 Rigdom, vundet i Hast, smuldrer hen, hvad der samles H\u00e5ndfuld for H\u00e5ndfuld, \u00f8ges.\n13:12 At bie l\u00e6nge g\u00f8r Hjertet sygt, opfyldt \u00d8nske er et Livets Tr\u00e6.\n13:13 Den, der lader h\u00e5nt om Ordet, sl\u00e5s ned, den, der frygter Budet, f\u00e5r L\u00f8n.\n13:14 Vismands L\u00e6re er en Livsens Kilde, derved undg\u00e5s D\u00f8dens Snarer.\n13:15 God Forstand vinder Yndest, trol\u00f8ses Vej er deres Undergang.\n13:16 Hver, som er klog, g\u00e5r til V\u00e6rks med Kundskab, T\u00e5ben udfolder D\u00e5rskab.\n13:17 Gudl\u00f8s Budbringer g\u00e5r det galt, trov\u00e6rdigt Bud bringer L\u00e6gedom.\n13:18 Afvises Tugt, f\u00e5r man Armod og Skam; agtes p\u00e5 Revselse, bliver man \u00e6ret.\n13:19 Opfyldt \u00d8nske er s\u00f8dt for Sj\u00e6len, at vige fra ondt er T\u00e5ber en Gru.\n13:20 Omg\u00e5s Vism\u00e6nd, s\u00e5 bliver du viis, ilde faren er T\u00e5bers Ven.\n13:21 Vanheld f\u00f8lger Syndere, Lykken n\u00e5r de retf\u00e6rdige.\n13:22 Den gode efterlader B\u00f8rnebrn Arv, til retf\u00e6rdige gemmes Synderens Gods.\n13:23 P\u00e5 Fattigfolks Nyjord er rigelig F\u00f8de, mens mangen rives bort ved Uret.\n13:24 Hvo Riset sparer, hader sin S\u00f8n, den, der elsker ham, tugter i Tide.\n13:25 Den retf\u00e6rdige spiser, til Sulten er stillet, gudl\u00f8ses Bug er tom.\n14:1 Visdom bygger sit hus,d\u00e5rskabs h\u00e6nder river det ned.\n14:2 Hvo redeligt vandrer, frygter HERREN, men den, som g\u00e5r Krogveje, agter ham ringe.\n14:3 I D\u00e5rens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise st\u00e5r L\u00e6berne Vagt.\n14:4 N\u00e5r der ikke er Okser, er Laden tom, ved Tyrens Kraft bliver H\u00f8sten stor.\n14:5 Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med L\u00f8gn.\n14:6 Spotter s\u00f8ger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let.\n14:7 G\u00e5 fra en Mand, som er en T\u00e5be, der m\u00e6rker du intet til Kundskabs L\u00e6ber.\n14:8 Den kloge i sin Visdom er klar p\u00e5 sin Vej, men T\u00e5bers D\u00e5rskab er Svig.\n14:9 Med D\u00e5rer driver Skyldofret Spot, men Velvilje r\u00e5der iblandt retsindige.\n14:10 Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i dets Gl\u00e6de.\n14:11 Gudl\u00f8ses Hus l\u00e6gges \u00f8de, retsindiges Telt st\u00e5r i Blomst.\n14:12 Mangen Vej synes Manden ret, og s\u00e5 er dens Ende dog D\u00f8dens Veje.\n14:13 Selv under Latter kan Hjertet lide, og Gl\u00e6dens Ende er Kummer.\n14:14 Af sine Veje m\u00e6ttes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er god.\n14:15 Den tankel\u00f8se tror hvert Ord, den kloge overt\u00e6nker sine Skridt.\n14:16 Den vise \u00e6ngstes og skyr det onde, T\u00e5ben buser sorgl\u00f8s p\u00e5.\n14:17 Den hidsige b\u00e6rer sig t\u00e5beligt ad, man hader r\u00e6nkefuld Mand.\n14:18 De tankel\u00f8se giver d\u00e5rskab i Arv, de kloge efterlader sig Kundskab.\n14:19 Onde m\u00e5 bukke for gode, gudl\u00f8se st\u00e5 ved retf\u00e6rdiges D\u00f8re.\n14:20 Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner er mange.\n14:21 Den, der foragter sin N\u00e6ste, synder, lykkelig den, der har Medynk med arme.\n14:22 De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt, finder N\u00e5de og Trofasthed.\n14:23 Ved al Slags M\u00f8je vindes der noget, Mundsvejr volder kun Tab.\n14:24 De vises Krone er Kl\u00f8gt, T\u00e5bers Krans er D\u00e5rskab.\n14:25 Sanddru Vidne frelser Sj\u00e6le; den, som farer med L\u00f8gn, bedrager.\n14:26 Den st\u00e6rkes Tillid er HERRENs Frygt, hans S\u00f8nner skal have en Tilflugt.\n14:27 HERRENs Frygt er en Livsens Kilde, derved undg\u00e5s D\u00f8dens Snarer.\n14:28 At Folket er stort, er Kongens H\u00e6der, Brist p\u00e5 Folk er Fyrstens Fald.\n14:29 Den sindige er rig p\u00e5 Indsigt, den heftige driver det vidt i D\u00e5rskab.\n14:30 Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene.\n14:31 At kue den ringe er H\u00e5n mod hans Skaber, han \u00e6res ved Medynk med fattige.\n14:32 Ved sin Ondskab styrtes den gudl\u00f8se, ved lydefri F\u00e6rd er retf\u00e6rdige trygge.\n14:33 Visdom bor i forstandiges Hjerte, i T\u00e5bers Indre kendes den ikke.\n14:34 Retf\u00e6rdighed l\u00f8fter et Folk, men Synd er Folkenes Sk\u00e6ndsel.\n14:35 En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hans Vrede.\n15:1 Mildt svar stiller vrede, s\u00e5rende ord v\u00e6kker nag.\n15:2 Vises Tunge drypper af Kundskab, D\u00e5rskab str\u00f8mmer fra T\u00e5bers Mund.\n15:3 Alle Vegne er HERRENs \u00d8jne, de udspejder onde og gode.\n15:4 Et Livets Tr\u00e6 er Tungens Mildhed, dens Falskhed giver Hjertes\u00e5r.\n15:5 D\u00e5re lader h\u00e5nt om sin Faders Tugt, klog er den, som tager Vare p\u00e5 Revselse.\n15:6 Den retf\u00e6rdiges Hus har megen Velstand, den gudl\u00f8ses H\u00f8st l\u00e6gges \u00f8de.\n15:7 Vises L\u00e6ber udstr\u00f8r Kundskab, T\u00e5bers Hjerte er ikke ret.\n15:8 Gudl\u00f8ses Offer er HERREN en Gru, retsindiges B\u00f8n har han Velbehag i.\n15:9 Den gudl\u00f8ses F\u00e6rd er HERREN en Gru, han elsker den, der str\u00e6ber efter Retf\u00e6rd.\n15:10 Streng Tugt er for den, der forlader Vejen; den, der hader Revselse, d\u00f8r.\n15:11 D\u00f8dsrige og Afgrund ligger \u00e5bne for HERREN, endsige da Menneskeb\u00f8rnenes Hjerter.\n15:12 Spotteren ynder ikke at revses, til Vism\u00e6nd g\u00e5r han ikke.\n15:13 Glad Hjerte giver venligt Ansigt, ved Hjertesorg bliver Modet brudt.\n15:14 Den forstandiges Hjerte s\u00f8ger Kundskab, T\u00e5bers Mund l\u00e6gger Vind p\u00e5 D\u00e5rskab.\n15:15 Alle den armes Dage er onde, glad Hjerte er stadigt G\u00e6stebud.\n15:16 Bedre lidet med HERRENs Frygt end store Skatte med Uro.\n15:17 Bedre en Ret Gr\u00f8nt med K\u00e6rlighed end fedet Okse og Had derhos.\n15:18 Vredladen Mand v\u00e6kker Splid, sindig Mand stiller Tr\u00e6tte.\n15:19 Den lades Vej er sp\u00e6rret af Tj\u00f8rn, de flittiges Sti er banet.\n15:20 Viis S\u00f8n gl\u00e6der sin Fader, T\u00e5be til Menneske foragter sin Moder.\n15:21 D\u00e5rskab er Gl\u00e6de for Mand uden Vid, Mand med Indsigt g\u00e5r lige frem.\n15:22 Er der ikke holdt R\u00e5d, s\u00e5 mislykkes Planer, de lykkes, n\u00e5r mange r\u00e5dsl\u00e5r.\n15:23 Mand er glad, n\u00e5r hans Mund kan svare, hvor godt er et Ord i rette Tid.\n15:24 Den kloge g\u00e5r opad p\u00e5 Livets Vej for at undg\u00e5 D\u00f8dsriget nedentil.\n15:25 Hovmodiges Hus river HERREN bort, han fasts\u00e6tter Enkens Skel.\n15:26 Onde Tanker er HERREN en Gru, men hulde Ord er rene.\n15:27 Den \u00f8der sit Hus, hvem Vinding er alt; men leve skal den, der hader Gave.\n15:28 Den retf\u00e6rdiges Hjerte t\u00e6nker, f\u00f8r det svarer, gudl\u00f8ses Mund lader ondt str\u00f8mme ud.\n15:29 HERREN er gudl\u00f8se fjern, men h\u00f8rer retf\u00e6rdiges B\u00f8n.\n15:30 Milde \u00d8jne fryder Hjertet, godt Bud giver Marv i Benene.\n15:31 \u00d8ret, der lytter til Livsens Revselse, vil gerne dv\u00e6le iblandt de vise.\n15:32 Hvo Tugt forsm\u00e5r, lader h\u00e5nt om sin Sj\u00e6l, men Vid fanger den, der lytter til Revselse.\n15:33 HERRENs Frygt er Tugt til Visdom, Ydmyghed f\u00f8rst og siden \u00c6re.\n16:1 Hjertets R\u00e5d er Menneskets sag. Tungens Svar er fra HERREN.\n16:2 En Mand holder al sin F\u00e6rd for ren, men HERREN vejer \u00c5nder.\n16:3 V\u00e6lt dine Gerninger p\u00e5 HERREN, s\u00e5 skal dine Planer lykkes.\n16:4 Alt skabte HERREN, hvert til sit, den gudl\u00f8se ogs\u00e5 for Ulykkens Dag.\n16:5 Hver hovmodig er HERREN en Gru, visselig slipper han ikke for Straf.\n16:6 Ved Mildhed og Troskab sones Br\u00f8de, ved HERRENs Frygt undviger man ondt.\n16:7 N\u00e5r HERREN har Behag i et Menneskes Veje, g\u00f8r han endog hans Fjender til Venner.\n16:8 Bedre er lidet med Retf\u00e6rd end megen Vinding med Uret.\n16:9 Menneskets Hjerte udt\u00e6nker hans Vej, men HERREN styrer hans Fjed.\n16:10 Der er Gudsdom p\u00e5 Kongens L\u00e6ber, ej fejler hans Mund, n\u00e5r han d\u00f8mmer.\n16:11 Ret Bismer og V\u00e6gtsk\u00e5l er HERRENs, hans V\u00e6rk er alle Posens Lodder.\n16:12 Gudl\u00f8s F\u00e6rd er Konger en Gru, thi ved Retf\u00e6rd grundf\u00e6stes Tronen.\n16:13 Retf\u00e6rdige L\u00e6ber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt.\n16:14 Kongens Vrede er D\u00f8dens Bud, Vismand evner at mildne den.\n16:15 I Kongens \u00c5syns Lys er der Liv, som V\u00e5rregnens Sky er hans Yndest.\n16:16 At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end S\u00f8lv.\n16:17 De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter p\u00e5 sin Vej.\n16:18 Hovmod g\u00e5r forud for Fald, Overmod forud for Snublen.\n16:19 Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte.\n16:20 Vel g\u00e5r det den, der m\u00e6rker sig Ordet; lykkelig den, der stoler p\u00e5 HERREN.\n16:21 Den vise kaldes forstandig, L\u00e6bernes S\u00f8dme \u00f8ger Viden.\n16:22 Kl\u00f8gt er sin Mand en Livsens Kilde, D\u00e5rskab er D\u00e5rers Tugt.\n16:23 Den vises Hjerte giver Munden Kl\u00f8gt, p\u00e5 L\u00e6berne l\u00e6gger det \u00f8get Viden.\n16:24 Hulde Ord er som flydende Honning, s\u00f8de for Sj\u00e6len og sunde for Legemet.\n16:25 Mangen Vej synes Manden ret, og s\u00e5 er dens Ende dog D\u00f8dens Veje.\n16:26 En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver p\u00e5 ham.\n16:27 En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som br\u00e6ndte der Ild p\u00e5 hans L\u00e6ber.\n16:28 R\u00e6nkefuld Mand s\u00e6tter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner.\n16:29 Voldsmand lokker sin N\u00e6ste og f\u00f8rer ham en Vej, der ikke er god.\n16:30 Den, der stirrer, har R\u00e6nker for; knibes L\u00e6berne sammen, har man fuldbyrdet ondt.\n16:31 Gr\u00e5 H\u00e5r er en dejlig Krone, den vindes p\u00e5 Retf\u00e6rds Vej.\n16:32 St\u00f8rre end Helt er sindig Mand, st\u00f8rre at styre sit Sind end at tage en Stad.\n16:33 I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.\n17:1 Bedre en t\u00f8r Bid Br\u00f8d med fred end Huset fuldt af Sul med Tr\u00e6tte.\n17:2 Klog Tr\u00e6l bliver Herre over d\u00e5rlig S\u00f8n og f\u00e5r lod og del mellem br\u00f8dre.\n17:3 Digel til S\u00f8lv og Ovn til Guld, men den, der pr\u00f8ver Hjerter, er HERREN.\n17:4 Den onde h\u00f8rer p\u00e5 onde L\u00e6ber, L\u00f8gneren lytter til giftige Tunger.\n17:5 Hvo Fattigmand spotter, h\u00e5ner hans Skaber, den skadefro slipper ikke for Straf.\n17:6 De gamles Krone er B\u00f8rneb\u00f8rn, S\u00f8nners Stolthed er F\u00e6dre.\n17:7 Ypperlig Tale er ej for en D\u00e5re, end mindre da L\u00f8gnfor den, som er \u00e6del.\n17:8 Som en Troldsten er Gave i Giverens \u00d8jne; hvorhen den end vender sig, g\u00f8r den sin Virkning.\n17:9 Den, der d\u00f8lger en Synd, s\u00f8ger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner.\n17:10 Bedre virker Sk\u00e6nd p\u00e5 forstandig end hundrede Slag p\u00e5 en T\u00e5be.\n17:11 Den onde har kun Genstridigbed for, men et sk\u00e5nselsl\u00f8st Bud er udsendt imod ham.\n17:12 Man kan m\u00f8de en Bj\u00f8rn, hvis Unger er taget, men ikke en T\u00e5be udi hans D\u00e5rskab.\n17:13 Den, der geng\u00e6lder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige.\n17:14 At yppe Strid er at \u00e5bne for Vand, hold derfor inde, f\u00f8r Strid bryder l\u00f8s.\n17:15 At frikende skyldig og d\u00f8mme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru.\n17:16 Hvad hj\u00e6lper Penge i T\u00e5bens H\u00e5nd til at k\u00f8be ham Visdom, n\u00e5r Viddet mangler?\n17:17 Ven viser K\u00e6rlighed n\u00e5r som helst, Broder f\u00f8des til Hj\u00e6lp i N\u00f8d.\n17:18 Mand uden Vid giver H\u00e5ndslag og g\u00e5r i Borgen for N\u00e6sten.\n17:19 Ven af Kiv er Ven af Synd; at h\u00f8jne sin D\u00f8r er at attr\u00e5 Fald.\n17:20 Ej finder man Lykke, n\u00e5r Hjertet er vrangt, man falder i V\u00e5de, n\u00e5r Tungen er falsk.\n17:21 Den, der avler en T\u00e5be, f\u00e5r Sorg, D\u00e5rens Fader er ikke glad.\n17:22 Glad Hjerte er godt for Legemet, nedsl\u00e5et Sind suger Marv af Benene.\n17:23 Den gudl\u00f8se tager Gave i L\u00f8n for at b\u00f8je Rettens G\u00e6nge.\n17:24 Visdom st\u00e5r den forstandige for \u00d8je, T\u00e5bens Blik er ved Jordens Ende.\n17:25 T\u00e5belig S\u00f8n er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som f\u00f8dte ham.\n17:26 At straffe den, der har Ret, er ilde, v\u00e6rre endnu at sl\u00e5 de \u00e6dle.\n17:27 Den, som har Kundskab t\u00f8jler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig.\n17:28 Selv D\u00e5ren, der tier, g\u00e6lder for viis, forstandig er den, der lukker sine L\u00e6ber.\n18:1 S\u00e6rlingen s\u00f8ger et p\u00e5skud, med vold og magt vil han strid.\n18:2 T\u00e5ben ynder ej Indsigt, men kun, at hans Tanker kommer for Lyset.\n18:3 Hvor Gudl\u00f8shed kommer, kommer og Spot, Skam og Sk\u00e6ndsel f\u00f8lges.\n18:4 Ord i Mands Mund er dybe Vande, en rindende B\u00e6k, en Visdomskilde.\n18:5 Det er ilde at give en skyldig Medhold, s\u00e5 man afviser skyldfris Sag i Retten.\n18:6 T\u00e5bens L\u00e6ber f\u00f8rer til Tr\u00e6tte, hans Mund r\u00e5ber h\u00f8jt efter Hug,\n18:7 T\u00e5bens Mund er hans V\u00e5de, hans L\u00e6ber en Snare for hans Liv.\n18:8 Bagtalerens Ord er som L\u00e6kkerbidskener, de synker dybt i Bugen.\n18:9 Den, der er efterladen i Gerning, er ogs\u00e5 Broder til \u00d8deland.\n18:10 HERRENs Navn er et st\u00e6rkt T\u00e5rn, den retf\u00e6rdige l\u00f8ber derhen og bj\u00e6rges.\n18:11 Den riges Gods er hans faste Stad, og tykkes ham en knejsende Mur.\n18:12 Mands Hovmod g\u00e5r forud for Fald, Ydmyghed forud for \u00c6re.\n18:13 Om nogen svarer, f\u00f8rend han h\u00f8rer, regnes det ham til D\u00e5rskab og Sk\u00e6ndsel.\n18:14 Mands Mod udholder Sygdom, men hvo kan b\u00e6re en s\u00f8nderbrudt \u00c5nd?\n18:15 Den forstandiges Hjerte vinder sig Kundskab, de vises \u00d8re attr\u00e5r Kundskab.\n18:16 Gaver \u00e5bner et Menneske Vej og f\u00f8rer ham hen til de store.\n18:17 Den, der taler f\u00f8rst i en Tr\u00e6tte har Ret, til den anden kommer og g\u00e5r ham efter.\n18:18 Loddet g\u00f8r Ende p\u00e5 Tr\u00e6tter og skiller de st\u00e6rkeste ad.\n18:19 Kr\u00e6nket Broder er som en F\u00e6stning, Tr\u00e6tter som Portsl\u00e5 for Borg.\n18:20 Mands Bug m\u00e6ttes af Mundens Frugt, han m\u00e6ttes af L\u00e6bernes Gr\u00f8de.\n18:21 D\u00f8d og Liv er i Tungens Vold, hvo der t\u00f8jler den, nyder dens Frugt.\n18:22 Fandt man en Hustru, fandt man Lykken og modtog N\u00e5de fra HERREN.\n18:23 Fattigmand beder og trygler, Rigmand svarer med h\u00e5rde Ord.\n18:24 Med mange F\u00e6ller kan Mand g\u00e5 til Grunde, men Ven kan overg\u00e5 Broder i Troskab.\n19:1 Bedre Fattigmand med lydefri f\u00e6rd end en, som g\u00e5r Krogveje, er han end rig.\n19:2 At mangle Kundskab er ikke godt, men den tr\u00e6der fejl, som har Hastv\u00e6rk.\n19:3 Et Menneskes D\u00e5rskab \u00f8der hans Vej, men p\u00e5 HERREN vredes hans Hjerte.\n19:4 Gods skaffer mange Venner, den ringe skiller hans Ven sig fra.\n19:5 Det falske Vidne undg\u00e5r ej Straf; den slipper ikke, som farer med L\u00f8gn.\n19:6 Mange bejler til Stormands Yndest, og alle er Venner med gavmild Mand.\n19:7 Fattigmands Fr\u00e6nder hader ham alle, end mere skyr hans Venner ham da. Ej frelses den, som jager efter Ord.\n19:8 Den, der vinder Vid, han elsker sin Sj\u00e6l, og den, der vogter p\u00e5 Indsigt, f\u00e5r Lykke.\n19:9 Det falske Vidne undg\u00e5r ej Straf, og den, der farer med L\u00f8gn, g\u00e5r under.\n19:10 Vellevned s\u00f8mmer sig ikke for T\u00e5be, end mindre for Tr\u00e6l at herske over Fyrster.\n19:11 Klogskab g\u00f8r Mennesket sindigt, hans \u00c6re er at overse Br\u00f8de.\n19:12 Som Br\u00f8l af en L\u00f8ve er Kongens Vrede, som Dug p\u00e5 Gr\u00e6s er hans Gunst.\n19:13 T\u00e5belig S\u00f8n er sin Faders Ulykke, Kvindekiv er som ustandseligt Tagdryp.\n19:14 Hus og Gods er Arv efter F\u00e6dre, en forstandig Hustru er fra HERREN.\n19:15 Dovenskab s\u00e6nker i Dvale, den lade Sj\u00e6l m\u00e5 sulte.\n19:16 Den vogter sin Sj\u00e6l, som vogter p\u00e5 Budet, men sk\u00f8desl\u00f8s Vandel f\u00f8rer til D\u00f8d.\n19:17 Er man god mod den ringe, l\u00e5ner man HERREN, han geng\u00e6lder en, hvad godt man har gjort.\n19:18 Tugt din S\u00f8n, imens der er H\u00e5b, ellers stiler du efter at sl\u00e5 ham ihjel.\n19:19 Den, som er hidsig, m\u00e5 b\u00f8de, ved Sk\u00e5nsel g\u00f8r man det v\u00e6rre.\n19:20 H\u00f8r p\u00e5 R\u00e5d og tag ved L\u00e6re, s\u00e5 du til sidst bliver viis.\n19:21 I Mands Hjerte er mange Tanker, men HERRENs R\u00e5d er det, der st\u00e5r fast.\n19:22 Vinding har man af Godhed, hellere fattig end L\u00f8gner.\n19:23 HERRENs Frygt er Vej til Liv, man hviler m\u00e6t og frygter ej ondt.\n19:24 Den lade r\u00e6kker til Fadet, men f\u00f8rer ej H\u00e5nden til Munden.\n19:25 F\u00e5r Spottere Hug, bliver tankel\u00f8s klog, ved Revselse f\u00e5r den forstandige Kundskab.\n19:26 Mishandle Fader og bortjage Moder g\u00f8r kun en d\u00e5rlig, vanartet S\u00f8n.\n19:27 H\u00f8r op, min S\u00f8n, med at h\u00f8re p\u00e5 Tugt og s\u00e5 fare vild fra Kundskabsord.\n19:28 Niddingevidne spotter Retten, gudl\u00f8ses Mund er glubsk efter Uret.\n19:29 Slag er rede til Spottere, Hug til T\u00e5bers Ryg.\n20:1 En Spotter er Vinen, st\u00e6rk Drik sl\u00e5r sig l\u00f8s, og ingen, som raver deraf, er viis.\n20:2 Som L\u00f8vebr\u00f8l er R\u00e6dslen, en Konge v\u00e6kker, at v\u00e6kke hans Vrede er at vove sit Liv.\n20:3 Mands \u00c6re er det at undg\u00e5 Tr\u00e6tte, men alle T\u00e5ber vil Strid.\n20:4 Om Efter\u00e5ret pl\u00f8jer den lade ikke, han s\u00f8ger i H\u00f8st, men finder intet.\n20:5 R\u00e5d i Mands Hjerte er dybe Vande, men Mand med Indsigt drager det op.\n20:6 Mangen kaldes en velvillig Mand, men hvem kan finde en trofast Mand?\n20:7 Retf\u00e6rdig er den, som lydefrit vandrer, hans S\u00f8nner f\u00e5r Lykke efter ham.\n20:8 Kongen, der sidder i Dommers\u00e6det, sigter alt ondt med sit Blik.\n20:9 Hvo kan sige: \"Jeg rensed mit Hjerte, og jeg er ren for Synd!\"\n20:10 To Slags V\u00e6gt og to Slags M\u00e5l, begge Dele er HERREN en Gru.\n20:11 Selv Drengen kendes p\u00e5 det, han g\u00f8r, om han er ren og ret hans F\u00e6rd.\n20:12 \u00d8ret, der h\u00f8rer, og \u00d8jet, der ser, HERREN skabte dem begge.\n20:13 Elsk ikke S\u00f8vn, at du ej bliver fattig, luk \u00d8jnene op og bliv m\u00e6t.\n20:14 K\u00f8beren siger: \"Usselt, usselt!\" men skryder af Handelen, n\u00e5r han g\u00e5r bort.\n20:15 Har man end Guld og Perler i M\u00e6ngde, kosteligst Smykke er Kundskabsl\u00e6ber.\n20:16 Tag hans Kl\u00e6der, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!\n20:17 S\u00f8dt smager L\u00f8gnens Br\u00f8d, bagefter fyldes Munden med Grus.\n20:18 Planer, der l\u00e6gges ved R\u00e5dslagning, lykkes; f\u00f8r Krig efter modent Overl\u00e6g!\n20:19 Bagtaleren r\u00f8ber, hvad ham er betroet, hav ej med en \u00e5benmundet at g\u00f8re!\n20:20 Den, der bander Fader og Moder, i B\u00e6lgm\u00f8rke g\u00e5r hans Lampe ud.\n20:21 F\u00f8rst haster man efter en Arv, men til sidst velsignes den ikke.\n20:22 Sig ikke: \"Ondt vil jeg geng\u00e6lde!\" Bi p\u00e5 HERREN, s\u00e5 hj\u00e6lper han dig.\n20:23 To Slags Lodder er HERREN en Gru, det er ikke godt, at V\u00e6gten er falsk.\n20:24 Fra HERREN er Mands Fjed, hvor kan et Menneske fatte sin Sk\u00e6bne!\n20:25 Det er farligt at sige tankel\u00f8st: \"Helligt!\" og f\u00f8rst efter L\u00f8ftet t\u00e6nke sig om.\n20:26 Viis Konge sigter de gudl\u00f8se, lader T\u00e6rskehjul g\u00e5 over dem.\n20:27 Menneskets \u00c5nd er en HERRENs Lampe, den ransager alle hans indres Kamre.\n20:28 Godhed og Troskab vogter Kongen, han st\u00f8tter sin Trone ved Retf\u00e6rd.\n20:29 Unges Stolthed er deres Styrke, gamles Smykke er gr\u00e5net H\u00e5r.\n20:30 Blodige Strimer renser den onde og Hug hans Indres Kamre.\n21:1 En Konges hjerte er B\u00e6kke i HERRENs h\u00e5nd, han leder det hen, hvor han vil.\n21:2 En Mand holder al sin F\u00e6rd for ret, men HERREN vejer Hjerter.\n21:3 At \u00f8ve Ret og Skel er mere v\u00e6rd for HERREN end Offer.\n21:4 Hovmodige \u00d8jne, et opbl\u00e6st Hjerte, selv gudl\u00f8ses Nyjord er Synd.\n21:5 Kun Overflod bringer den flittiges R\u00e5d, hver, som har Hastv\u00e6rk, f\u00e5r kun Tab.\n21:6 At skabe sig Rigdom ved L\u00f8gnetunge er Jag efter Vind i D\u00f8dens Snarer.\n21:7 Gudl\u00f8ses Voldsf\u00e6rd bortriver dem selv, thi de v\u00e6grer sig ved at \u00f8ve Ret.\n21:8 Skyldtynget Mand g\u00e5r Krogveje, den renes Gerning er ligetil.\n21:9 Hellere bo i en Krog p\u00e5 Taget end f\u00e6lles Hus med fr\u00e6ttek\u00e6r Kvinde.\n21:10 Den gudl\u00f8ses Sj\u00e6l har Lyst til ondt, hans \u00d8jne ynker ikke hans N\u00e6ste.\n21:11 M\u00e5 Spotter b\u00f8de, bliver tankel\u00f8s klog, har Vismand Fremgang, da vinder han kundskab.\n21:12 Den Retf\u00e6rdige har \u00d8je med den gudl\u00f8ses Hus, han styrter gudl\u00f8se Folk i Ulykke.\n21:13 Hvo \u00d8ret lukker for Sm\u00e5mands Skrig, skal r\u00e5be selv og ikke f\u00e5 Svar.\n21:14 L\u00f8nlig Gave mildner Vrede, Stikpenge i Brystfolden voldsom Harme.\n21:15 Rettens G\u00e6nge er den retf\u00e6rdiges Gl\u00e6de, men Ud\u00e5dsm\u00e6ndenes R\u00e6dsel.\n21:16 Den, der farer vild fra Kl\u00f8gtens Vej, skal havne i Skyggers Forsamling.\n21:17 Lyst til Morskab f\u00f8rer i Trang, Lyst til Olie og Vin g\u00f8r ej rig.\n21:18 Den gudl\u00f8se bliver L\u00f8sepenge for den retf\u00e6rdige, den trol\u00f8se kommer i retsindiges Sted.\n21:19 Hellere bo i et \u00d8rkenland end hos en tr\u00e6ttek\u00e6r, arrig Kvinde.\n21:20 I den vises Bolig er kostelig Skat og Olie, en T\u00e5be af et Menneske \u00f8der det.\n21:21 Den, der higer efter Retf\u00e6rd og Godhed vinder sig Liv og \u00c6re.\n21:22 Vismand stormer Heltes By og styrter V\u00e6rnet, den stolede p\u00e5.\n21:23 Den, der vogter sin Mund og sin Tunge, vogter sit Liv for Tr\u00e6ngsler. -\n21:24 Den opbl\u00e6ste stolte kaldes en Spotter, han handler fr\u00e6kt i Hovmod.\n21:25 Den lades Attr\u00e5 bliver hans D\u00f8d, thi hans H\u00e6nder vil intet bestille.\n21:26 Ugerningsmand er stadig i Trang, den retf\u00e6rdige giver uden at spare.\n21:27 Vederstyggeligt er de gudl\u00f8ses Offer, is\u00e6r n\u00e5r det ofres for Sk\u00e6ndselsd\u00e5d.\n21:28 L\u00f8gnagtigt Vidne g\u00e5r under, Mand, som vil h\u00f8re, kan tale fremdeles.\n21:29 Den gudl\u00f8se optr\u00e6der fr\u00e6kt, den retsindige overt\u00e6nker sin Vej.\n21:30 Visdom er intet, Indsigt er intet, R\u00e5d er intet over for HERREN.\n21:31 Hest holdes rede til Stridens Dag, men Sejren er HERRENs Sag.\n22:1 Hellere godt Navn end megen rigdom, Yndest er bedre end S\u00f8lv og Guld\n22:2 Rig og fattig m\u00f8des, HERREN har skabt dem begge.\n22:3 Den kloge ser Faren og s\u00f8ger i Skjul, tankel\u00f8se g\u00e5r videre og b\u00f8der.\n22:4 L\u00f8nnen for Ydmyghed og HERRENs Frygt er Rigdom, \u00c6re og Liv.\n22:5 P\u00e5 den svigefuldes Vej er der Torne og Snarer; vil man vogte sin Sj\u00e6l, m\u00e5 man holde sig fra dem.\n22:6 V\u00e6n Drengen til den Vej, han skal f\u00f8lge, da viger han ikke derfra, selv gammel.\n22:7 Over Fattigfolk r\u00e5der den rige, L\u00e5ntager bliver L\u00e5ngivers Tr\u00e6l.\n22:8 Hvo Uret s\u00e5r, vil h\u00f8ste Fortr\u00e6d, hans Vredes Ris skal sl\u00e5 ham selv.\n22:9 Den vennes\u00e6le velsignes, thi han deler sit Br\u00f8d med den ringe.\n22:10 Driv Spotteren ud, s\u00e5 g\u00e5r Tr\u00e6tten med, og Hiv og Sm\u00e6den f\u00e5r Ende.\n22:11 HERREN elsker den rene af Hjertet; med Ynde p\u00e5 L\u00e6ben er man Kongens Ven.\n22:12 HERRENs \u00d8jne agter p\u00e5 Kundskab, men han kuldkaster trol\u00f8ses Ord.\n22:13 Den lade siger: \"En L\u00f8ve p\u00e5 Gaden! Jeg kan let blive revet ihjel p\u00e5 Torvet.\"\n22:14 Fremmed Kvindes Mund er en bundl\u00f8s Grav, den, HERREN er vred p\u00e5, falder deri.\n22:15 D\u00e5rskab er knyttet til Ynglingens Hjerte, Tugtens Ris skal tjerne den fra ham.\n22:16 Vold mod den ringe \u00f8ger hans Eje, Gave til Rigmand g\u00f8r ham kun fattig. -\n22:17 B\u00f8j \u00d8ret og h\u00f8r de vises Ord, vend Hjertet til og kend deres Liflighed!\n22:18 Vogter du dem i dit Indre, er de alle rede p\u00e5 L\u00e6ben.\n22:19 For at din Lid skal st\u00e5 til HERREN, l\u00e6rer jeg dig i Dag.\n22:20 Alt i G\u00e5r optegned jeg til dig, alt i Forg\u00e5rs R\u00e5d og Kundskab\n22:21 for at l\u00e6re dig rammende Sandhedsord, at du kan svare sandt, n\u00e5r du sp\u00f8rges.\n22:22 R\u00f8v ej fra den ringe, fordi han er ringe, knus ikke den arme i Porten:\n22:23 thi HERREN f\u00f8rer deres Sag og raner deres Ransm\u00e6nds Liv.\n22:24 V\u00e6r ej Ven med den, der let bliver hidsig, omg\u00e5s ikke vredladen Mand,\n22:25 at du ikke skal l\u00e6re hans Stier og hente en Snare for din Sj\u00e6l.\n22:26 H\u00f8r ikke til dem, der giver H\u00e5ndslag, dem, som borger for G\u00e6ld!\n22:27 S\u00e5fremt du ej kan betale, tager man Sengen, du ligger i.\n22:28 Flyt ej \u00e6ldgamle Skel, dem, dine F\u00e6dre satte.\n22:29 Ser du en Mand, som er snar til sin Gerning, da skal han stedes for Konger, ikke for Folk af ringe Stand.\n23:1 N\u00e5r du sidder til bords hos en Stormand, m\u00e6rk dig da n\u00f8je, hvem du har for dig,\n23:2 og s\u00e6t dig en Kniv p\u00e5 Struben, i Fald du er alt for sulten.\n23:3 Attr\u00e5 ikke hans l\u00e6kre Retter, thi det er svigefuld kost.\n23:4 Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil!\n23:5 Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig g\u00f8r den sig Vinger som \u00d8rnen, der flyver mod Himlen.\n23:6 Spis ej den misundeliges Br\u00f8d, attr\u00e5 ikke hans l\u00e6kre Retter;\n23:7 thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: \"Spis og drik!\" men hans Hjerte er ikke med dig.\n23:8 Den Bid, du har spist, m\u00e5 du udspy, du spilder dine fagre Ord.\n23:9 Tal ikke for T\u00e5bens \u00d8rer, thi din kloge Tale agter han ringe.\n23:10 Flyt ej \u00e6ldgamle Skel, kom ikke p\u00e5 faderl\u00f8ses Mark;\n23:11 thi deres L\u00f8ser er st\u00e6rk, han f\u00f8rer deres Sag imod dig.\n23:12 Vend dit Hjerte til Tugt, dit \u00d8re til Kundskabs Ord.\n23:13 Spar ej Drengen for Tugt; n\u00e5r du sl\u00e5r ham med Riset, undg\u00e5r han D\u00f8den;\n23:14 du sl\u00e5r ham vel med Riset, men redder hans Liv fra D\u00f8dsriget.\n23:15 Min S\u00f8n, er dit Hjerte viist, s\u00e5 gl\u00e6der mit Hjerte sig ogs\u00e5,\n23:16 og mine Nyrer jubler, n\u00e5r dine L\u00e6ber taler, hvad ret er!\n23:17 Dit Hjerte v\u00e6re ikke skinsygt p\u00e5 Syndere, men stadig ivrigt i HERRENs Frygt;\n23:18 en Fremtid har du visselig da, dit H\u00e5b bliver ikke til intet.\n23:19 H\u00f8r, min S\u00f8n, og bliv viis, lad dit Hjerte g\u00e5 den lige Vej.\n23:20 H\u00f8r ikke til dem, der sv\u00e6lger i Vin, eller dem, der fr\u00e5dser i K\u00f8d;\n23:21 thi Dranker og Fr\u00e5dser forarmes, S\u00f8vn giver lasede Kl\u00e6der.\n23:22 H\u00f8r din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!\n23:23 K\u00f8b Sandhed og s\u00e6lg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.\n23:24 Den retf\u00e6rdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, gl\u00e6des man ved ham;\n23:25 din Fader og Moder gl\u00e6de sig, hun, der f\u00f8dte dig, juble!\n23:26 Giv mig dit Hjerte, min S\u00f8n, og lad dine \u00d8jne synes om mine Veje!\n23:27 Thi en bundl\u00f8s Grav er Sk\u00f8gen, den fremmede Kvinde, en sn\u00e6ver Br\u00f8nd;\n23:28 ja, som en Stimand ligger hun p\u00e5 Lur og \u00f8ger de trol\u00f8ses Tal blandt Mennesker.\n23:29 Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har S\u00e5r uden Grund, hvem har sl\u00f8ve \u00d8jne?\n23:30 De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den st\u00e6rke Drik.\n23:31 Se ikke til Vinen, hvor r\u00f8d den er, hvorledes den perler i B\u00e6geret; den glider s\u00e5 glat,\n23:32 men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en \u00d8gle;\n23:33 dine \u00d8jne skuer de s\u00e6lsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte;\n23:34 du har det, som l\u00e5 du midt i Havet, som l\u00e5 du oppe p\u00e5 en Mastetop.\n23:35 \"De slog mig, jeg f\u00f8lte ej Smerte, gav mig Hug, jeg m\u00e6rked det ikke; n\u00e5r engang jeg v\u00e5gner igen, s\u00e5 s\u00f8ger jeg atter til Vinen!\"\n24:1 Misund ej onde Folk, hav ikke lyst til at v\u00e6re med dem;\n24:2 thi deres Hjerte p\u00f8nser p\u00e5 Vold, deres L\u00e6bers Ord volder Men.\n24:3 Ved Visdom bygges et Hus, ved Indsigt holdes det oppe,\n24:4 ved Kundskab fyldes kamrene med alskens kosteligt, herligt Gods.\n24:5 Vismand er st\u00f8rre end K\u00e6mpe, kyndig Mand mer end Kraftkarl.\n24:6 Thi Krig skal du f\u00f8re efter modent Overl\u00e6g, vel st\u00e5r det til, hvor mange giver R\u00e5d.\n24:7 Visdom er D\u00e5ren for h\u00f8j, han \u00e5bner ej Munden i Porten.\n24:8 Den, der har ondt i Sinde, kaldes en r\u00e6nkefuld Mand.\n24:9 Hvad en D\u00e5re har for, er Synd, en Spotter er Folk en Gru.\n24:10 Taber du Modet p\u00e5 Tr\u00e6ngslens Dag, da er din Kraft kun ringe.\n24:11 Frels dem, der sl\u00e6bes til D\u00f8den, red dem, der vakler hen for at dr\u00e6bes.\n24:12 Siger du: \"Se, jeg vidste det ikke\" - mon ej han, der vejer Hjerter, kan sk\u00f8nne? Han, der tager Vare p\u00e5 din Sj\u00e6l, han ved det, han geng\u00e6lder Mennesker, hvad de har gjort.\n24:13 Spis Honning, min S\u00f8n, det er godt, og Kubens Saft er s\u00f8d for din Gane;\n24:14 vid, at s\u00e5 er og Visdom for Sj\u00e6len! N\u00e5r du finder den, har du en Fremtid, dit H\u00e5b bliver ikke til intet.\n24:15 Lur ej p\u00e5 den retf\u00e6rdiges Bolig, du gudl\u00f8se, \u00f8del\u00e6g ikke hans Hjem;\n24:16 thi syv Gange falder en retf\u00e6rdig og st\u00e5r op, men gudl\u00f8se styrter i Ford\u00e6rv.\n24:17 Falder din Fjende, s\u00e5 gl\u00e6d dig ikke, snubler han, juble dit Hjerte ikke,\n24:18 at ikke HERREN skal se det med Mishag og vende sin Vrede fra ham.\n24:19 Gr\u00e6m dig ej over Ugerningsm\u00e6nd, misund ikke de gudl\u00f8se;\n24:20 thi den onde har ingen Fremtid, gudl\u00f8ses Lampe g\u00e5r ud.\n24:21 Frygt HERREN og Kongen, min S\u00f8n, indlad dig ikke med Folk, som g\u00f8r Opr\u00f8r;\n24:22 thi brat kommer Ulykke fra dem, uventet Ford\u00e6rv fra begge.\n24:23 Ogs\u00e5 f\u00f8lgende Ordsprog er af vise M\u00e6nd. Partiskhed i Retten er ilde.\n24:24 Mod den, som kender en skyldig fri, er Folkeslags Banden, Folkef\u00e6rds Vrede;\n24:25 men dem, der d\u00f8mmer med Ret, g\u00e5r det vel, dem kommer Lykkens Velsignelse over.\n24:26 Et Kys p\u00e5 L\u00e6berne giver den, som kommer med \u00e6rligt Svar.\n24:27 Fuldf\u00f8r din Gerning udend\u00f8rs, g\u00f8r dig f\u00e6rdig ude p\u00e5 Marken og byg dig siden et Hus!\n24:28 Vidn ikke falsk mod din N\u00e6ste, v\u00e6r ikke letsindig med dine L\u00e6ber;\n24:29 sig ikke: \"Jeg g\u00f8r mod ham, som han gjorde mod mig, jeg geng\u00e6lder hver hans Gerning.\"\n24:30 Jeg kom forbi en lad Mands Mark og et uforstandigt Menneskes Ving\u00e5rd;\n24:31 se, den var overgroet af Tidsler, ganske skjult af N\u00e6lder; Stendiget om den l\u00e5 nedbrudt.\n24:32 Jeg skued og skrev mig det bag \u00d8re, jeg s\u00e5 og tog L\u00e6re deraf:\n24:33 Lidt S\u00f8vn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte H\u00e6nder:\n24:34 Som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldv\u00e6bnet Mand.\n25:1 F\u00f8lglende er ogs\u00e5 ordsprog af SALOMO, som Kong Ezekias af Judas M\u00e6nd samlede.\n25:2 Guds \u00c6re er det at skjule en Sag, Kongers \u00c6re at granske en Sag.\n25:3 Himlens H\u00f8jde og Jordens Dybde og Kongers Hjerte kan ingen granske.\n25:4 N\u00e5r Slagger fjernes fra S\u00f8lv, s\u00e5 bliver det hele lutret;\n25:5 n\u00e5r gudl\u00f8se fjernes fra Koogen, grundf\u00e6stes hans Trone ved Retf\u00e6rd.\n25:6 Bryst dig ikke for Kongen og stil dig ikke p\u00e5 de stores Plads;\n25:7 det er bedre, du f\u00e5r Bud: \"Kom heropl\" end man flytter dig ned for en Stormands \u00d8jne. Hvad end dine \u00d8jne har set,\n25:8 skrid ikke til Tr\u00e6tte straks; thi hvad vil du siden g\u00f8re, n\u00e5r din N\u00e6ste g\u00f8r dig til Skamme?\n25:9 F\u00f8r Sagen med din N\u00e6ste til Ende, men r\u00f8b ej Andenmands Hemmelighed\n25:10 thi ellers vil den, der b\u00f8rer det, sm\u00e6de dig og dit onde Rygte aldrig d\u00f8 hen.\n25:11 \u00c6bler af Guld i Sk\u00e5le af S\u00f8lv er Ord, som tales i rette Tid.\n25:12 En Guldring, et gyldent Smykke er revsende Vismand for lyttende \u00d8re.\n25:13 Som k\u00f8lende Sne en Dag i H\u00f8st er p\u00e5lideligt Bud for dem, der sender ham; han kv\u00e6ger sin Herres Sj\u00e6l.\n25:14 Som Skyer og Bl\u00e6st uden Regn er en Mand, der skryder med skr\u00f8mtet Gavmildhed.\n25:15 Ved T\u00e5lmod overtales en Dommer, mild Tunge s\u00f8nderbryder Ben.\n25:16 Finder du Honning, s\u00e5 spis til Behov, at du ikke bliver m\u00e6t og igen spyr den ud.\n25:17 S\u00e6t sj\u00e6ldent din Fod i din N\u00e6stes Hus, at han ej f\u00e5r for meget af dig og ledes.\n25:18 Som Strids\u00f8kse, Sv\u00e6rd og hvassen Pil er den, der vidner falsk mod sin N\u00e6ste.\n25:19 Som ormstukken Tand og vaklende Fod er trol\u00f8s Mand p\u00e5 Tr\u00e6ngselens Dag.\n25:20 Som at l\u00e6gge Frakken, n\u00e5r det er Frost, og h\u00e6lde surt over Natron, s\u00e5 er det at synge for mismodig Mand.\n25:21 Sulter din Fjende, s\u00e5 giv ham at spise, t\u00f8rster han, giv ham at drikke;\n25:22 da sanker du gloende Kul p\u00e5 hans Hoved, og HERREN l\u00f8nner dig for det.\n25:23 Nordenvind fremkalder Regn, bagtalende Tunge vrede Miner.\n25:24 Hellere bo i en Krog p\u00e5 Taget end f\u00e6lles Hus med tr\u00e6ttek\u00e6r Kvinde.\n25:25 Hvad koldt Vand er for en vansm\u00e6gtet Sj\u00e6l, er Gl\u00e6desbud fra et Land i det fjerne.\n25:26 Som grumset Kilde og \u00f8delagt V\u00e6ld er retf\u00e6rdig, der vakler i gudl\u00f8ses P\u00e5syn.\n25:27 Ej godt at spise for megen Honning, spar p\u00e5 h\u00e6drende Ord.\n25:28 Som \u00e5ben By uden Mur er en Mand, der ikke kan styre sit Sind.\n26:1 Som Sne om Somren og Regn H\u00f8sten s\u00e5 lidt h\u00f8rer \u00c6re sig til for en T\u00e5be.\n26:2 Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt s\u00e5 rammer ej Banden mod sagesl\u00f8s Mand.\n26:3 Sv\u00f8be for Hest, Bidsel for \u00c6sel og Ris for T\u00e5bers Ryg.\n26:4 Svar ej T\u00e5ben efter hans D\u00e5rskab, at ikke du selv skal blive som han.\n26:5 Svar T\u00e5ben efter hans D\u00e5rskab, at han ikke skal tykkes sig viis.\n26:6 Den afhugger F\u00f8dderne og inddrikker Vold, som sender Bud ved en T\u00e5be.\n26:7 Slappe som den lammes Ben er Ordsprog i T\u00e5bers Mund.\n26:8 Som en, der binder Stenen fast i Slyngen, er den, der h\u00e6drer en T\u00e5be.\n26:9 Som en Tornek\u00e6p, der falder den drukne i H\u00e6nde, er Ordsprog i T\u00e5bers Mund.\n26:10 Som en Skytte, der s\u00e5rer enhver, som kommer, er den, der lejer en T\u00e5be og en drukken.\n26:11 Som en Hund, der vender sig om til sit Spy, er en T\u00e5be, der gentager D\u00e5rskab.\n26:12 Ser du en Mand, der tykkes sig viis, for en T\u00e5be er der mere H\u00e5b end for ham.\n26:13 Den lade siger: \"Et Rovdyr p\u00e5 Vejen, en L\u00f8ve ude p\u00e5 Torvene!\"\n26:14 D\u00f8ren drejer sig p\u00e5 sit H\u00e6ngsel, den lade p\u00e5 sit Leje.\n26:15 Den lade r\u00e6kker til Fadet, men gider ikke f\u00f8re H\u00e5nden til Munden.\n26:16 Den lade tykkes sig st\u00f8rre Vismand end syv, der har kloge Svar.\n26:17 Den griber en Hund i \u00d8ret, som blander sig i uvedkommende Strid.\n26:18 Som en vanvittig Mand, der udslynger Gl\u00f8der, Pile og D\u00f8d,\n26:19 er den, der sviger sin N\u00e6ste og siger: \"Jeg sp\u00f8ger jo kun.\"\n26:20 Er der intet Br\u00e6nde, g\u00e5r Ilden ud, er der ingen Bagtaler, stilles Tr\u00e6tte.\n26:21 Tr\u00e6kul til Gl\u00f8der og Br\u00e6nde til Ild og tr\u00e6ttek\u00e6r Mand til at opt\u00e6nde Kiv.\n26:22 Bagtalerens Ord er som L\u00e6kkerbidskener, de synker dybt i Legemets Kamre.\n26:23 Som S\u00f8lvovertr\u00e6k p\u00e5 et Lerkar er ondsindet Hjerte bag glatte L\u00e6ber.\n26:24 Avindsmand hykler med L\u00e6ben, i sit Indre huser han Svig;\n26:25 g\u00f8r han R\u00f8sten venlig, tro ham dog ikke, thi i hans Hjerte er syvfold Gru.\n26:26 Den, der d\u00f8lger sit Had med Svig, hans Ondskab kommer frem i Folkets Forsamling.\n26:27 I Graven, man graver, falder man selv, af Stenen, man v\u00e6lter, rammes man selv.\n26:28 L\u00f8gnetunge giver mange Hug, hyklersk Mund volder Fald.\n27:1 Ros dig ikke af Dagen i Morgen, du ved jo ikke, hvad Dag kan bringe.\n27:2 Lad en anden rose dig, ikke din Mund, en fremmed, ikke dine egne L\u00e6ber.\n27:3 Sten er tung, og Sand vejer til, men tung fremfor begge er D\u00e5rers Galde.\n27:4 Vrede er grum, og Harme skummer, men Skinsyge, hvo kan st\u00e5 for den?\n27:5 Hellere \u00e5benlys Revselse end K\u00e6rlighed, der skjules.\n27:6 Venneh\u00e5nds Hug er \u00e6rligt mente, Avindsmands Kys er mange.\n27:7 Den m\u00e6tte vrager Honning, alt beskt er s\u00f8dt for den sultne.\n27:8 Som Fugl, der m\u00e5 fly fra sin Rede, er Mand, der m\u00e5 fly fra sit Hjem:\n27:9 Olie og R\u00f8gelse fryder Sindet, men Sj\u00e6len s\u00f8nderslides af Kummer.\n27:10 Slip ikke din Ven og din Faders Ven, g\u00e5 ej til din Broders Hus p\u00e5 din Ulykkes Dag. Bedre er Nabo ved H\u00e5nden end Broder i det fjerne.\n27:11 V\u00e6r viis, min S\u00f8n, og gl\u00e6d mit Hjerte, at jeg kan svare den, der sm\u00e6der mig.\n27:12 Den kloge ser Faren og s\u00f8ger i Skjul, tankel\u00f8se g\u00e5r videre og b\u00f8der,\n27:13 Tag hans Kl\u00e6der, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!\n27:14 Den, som \u00e5rle h\u00f8jlydt velsigner sin N\u00e6ste, han f\u00e5r det regnet for Banden.\n27:15 Ustandseligt Tagdryp en Regnvejrsdag og tr\u00e6ttek\u00e6r Kvinde ligner hinanden;\n27:16 den, som vil skjule hende, skjuler Vind, og hans h\u00f8jre griber i Olie.\n27:17 Jern sk\u00e6rpes med Jern, det ene Menneske sk\u00e6rper det andet.\n27:18 R\u00f8gter man et Figentr\u00e6, spiser man dets Frugt; den, der vogter sin Herre, \u00e6res.\n27:19 Som i Vandspejlet Ansigt m\u00f8der Ansigt, sl\u00e5r Menneskehjerte Menneske i M\u00f8de.\n27:20 D\u00f8dsrige og Afgrund kan ikke m\u00e6ttes, ej heller kan Menneskens \u00d8jne m\u00e6ttes.\n27:21 Digel til S\u00f8lv og Ovn til Guld, efter sit Ry bed\u00f8mmes en Mand.\n27:22 Om du knuste en D\u00e5re i Morter med St\u00f8der midt imellem Gryn, hans D\u00e5rskab veg dog ej fra ham.\n27:23 M\u00e6rk dig, hvorledes dit Sm\u00e5kv\u00e6g ser ud, hav Omhu for dine Hjorde;\n27:24 thi Velstand varer ej evigt, Rigdom ikke fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt;\n27:25 er Sommergr\u00e6sset svundet, Gr\u00f8nt spiret frem, og sankes Bjergenes Urter,\n27:26 da har du Lam til at give dig Kl\u00e6der og Bukke til at k\u00f8be en Mark,\n27:27 Gedem\u00e6lk til Mad for dig og dit Hus, til Livets Ophold for dine Piger.\n28:1 Den gudl\u00f8se flyr, sk\u00f8nt ingen er efter ham; tryg som en L\u00f8ve er den retf\u00e6rdige.\n28:2 Ved Voldsmands Br\u00f8de opst\u00e5r Strid, den kv\u00e6les af Mand med Forstand.\n28:3 En fattig Tyran, der kuer de ringe, er Regn, der h\u00e6rger og ej giver Br\u00f8d.\n28:4 Hvo Loven sviger, roser de gudl\u00f8se, hvo Loven holder, er p\u00e5 Krigsfod med dem.\n28:5 Ildesindede fatter ej Ret; alt fatter de, som s\u00f8ger HERREN.\n28:6 Hellere en fattig med lydefri F\u00e6rd end en, som g\u00e5r Krogveje, er han end rig.\n28:7 Forstandig S\u00f8n tager Vare p\u00e5 Loven, men Drankeres F\u00e6lle g\u00f8r sin Fader Skam.\n28:8 Hvo Velstand \u00f8ger ved \u00c5ger og Opg\u00e6ld, samler til en, som er mild mod de ringe.\n28:9 Den, der vender sit \u00d8re fra Loven, endog hans B\u00f8n er en Gru.\n28:10 Leder man retsindige vild p\u00e5 onde Veje, falder man selv i sin Grav; men de lydefri arver Lykke.\n28:11 Rigmand tykkes sig viis, forstandig Sm\u00e5mand gennemskuer ham.\n28:12 N\u00e5r retf\u00e6rdige jubler, er Herligheden stor, vinder gudl\u00f8se frem, skal man lede efter Folk.\n28:13 At d\u00f8lge sin Synd f\u00f8rer ikke til Held, men bekendes og slippes den, finder man N\u00e5de.\n28:14 Saligt det Menneske, som altid \u00e6ngstes, men forh\u00e6rder man sit Hjerte, falder man i Ulykke.\n28:15 En br\u00f8lende L\u00f8ve, en gr\u00e5dig Bj\u00f8rn er en gudl\u00f8s, som styrer et ringe Folk.\n28:16 Uforstandig Fyrste \u00f8ver megen Vold, langt Liv f\u00e5r den, der hader Rov.\n28:17 Et Menneske, der tynges af Blodskyld, er p\u00e5 Flugt til sin Grav; man hj\u00e6lpe ham ikke.\n28:18 Den, som vandrer lydefrit, frelses, men den, som g\u00e5r Krogveje, falder i Graven.\n28:19 Den m\u00e6ttes med br\u00f8d, som dyrker sin Jord, med Fattigdom den, der jager efter Tomhed.\n28:20 \u00c6rlig Mand velsignes rigt, men Jag efter Rigdom undg\u00e5r ej Straf.\n28:21 At v\u00e6re partisk er ikke godt, en Mand kan forse sig for en Bid Br\u00f8d.\n28:22 Misundelig Mand vil i Hast vinde Gods; at Trang kommer over ham, ved han ikke.\n28:23 Den, der revser, f\u00e5r Tak til sidst fremfor den, hvis Tunge er slesk.\n28:24 Stj\u00e6le fra For\u00e6ldre og n\u00e6gte, at det, er Synd, er at v\u00e6re F\u00e6lle med h\u00e6rgende Mand.\n28:25 Den vindesyge v\u00e6kker Splid, men den, der stoler p\u00e5 HERREN, kv\u00e6ges.\n28:26 Den, der stoler p\u00e5 sit Vid, er en T\u00e5be, men den, der vandrer i Visdom, reddes.\n28:27 Hvo Fattigmand giver, skal intet fattes, men mangefold bandes, hvo \u00d8jnene lukker.\n28:28 Vinder gudl\u00f8se frem, kryber Folk i Skjul; n\u00e5r de omkommer, bliver de retf\u00e6rdige mange.\n29:1 Hvo Nakken g\u00f8r stiv, sk\u00f8nt revset tit, han knuses brat uden L\u00e6gedom.\n29:2 Er der mange retf\u00e6rdige, gl\u00e6des Folket, men r\u00e5der de gudl\u00f8se, sukker Folket.\n29:3 Hvo Visdom elsker, gl\u00e6der sin Fader, hvo Sk\u00f8ger omg\u00e5s, bort\u00f8dsler Gods.\n29:4 Kongen grundf\u00e6ster Landet med Ret, en Udsuger l\u00e6gger det \u00f8de.\n29:5 Mand, der smigrer sin N\u00e6ste, breder et Net for hans Fod.\n29:6 I sin Br\u00f8de hildes den onde, den retf\u00e6rdige jubler af Gl\u00e6de.\n29:7 Den retf\u00e6rdige kender de ringes Retssag; den gudl\u00f8se sk\u00f8nner intet.\n29:8 Spottere ophidser Byen, men Vism\u00e6nd, de stiller Vrede.\n29:9 G\u00e5r Vismand i Rette med D\u00e5re, vredes og ler han, alt preller af.\n29:10 De blodt\u00f8rstige hader lydefri Mand, de retsindige tager sig af ham.\n29:11 En T\u00e5be slipper al sin Voldsomhed l\u00f8s, Vismand stiller den omsider.\n29:12 En Fyrste, som lytter til L\u00f8gnetale, f\u00e5r lufter gudl\u00f8se Tjenere.\n29:13 Fattigmand og Blodsuger m\u00f8des, HERREN giver begges \u00d8jne Glans.\n29:14 En Konge, der d\u00f8mmer de ringe med Ret, hans Trone st\u00e5r fast evindelig.\n29:15 Ris og Revselse, det giver Visdom, uvorn Dreng g\u00f8r sin Moder Skam.\n29:16 Bliver mange gudl\u00f8se tiltager Synd; retf\u00e6rdige ser med Fryd deres Fald.\n29:17 Tugt din S\u00f8n, s\u00e5 kv\u00e6ger han dig og bringer din Sj\u00e6l, hvad der smager.\n29:18 Uden Syner forvildes et Folk; salig den, der vogter p\u00e5 Loven.\n29:19 Med Ord lader Tr\u00e6l sig ikke tugte, han fatter dem vel, men adlyder ikke.\n29:20 Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en T\u00e5be er der snarere H\u00e5b end for ham.\n29:21 Forv\u00e6nner man sin Tr\u00e6l fra ung, vil han til sidst v\u00e6re Herre.\n29:22 Hidsig Mand v\u00e6kker Strid, vredladen Mand g\u00f8r megen Synd.\n29:23 Et Menneskes Hovmod ydmyger ham, den ydmyge opn\u00e5r \u00c6re.\n29:24 H\u00e6leren hader sit Liv, han h\u00f8rer Forbandelsen, men melder intet.\n29:25 Frygt for Mennesker leder i Snare, men den, der stoler p\u00e5 HERREN, er bj\u00e6rget.\n29:26 Mange s\u00f8ger en Fyrstes Gunst; Mands Ret er dog fra HERREN.\n29:27 Urettens Mand er retf\u00e6rdiges Gru, hvo redeligt vandrer, gudl\u00f8ses Gru.\n30:1 Massaiten Agur, Jakes S\u00f8ns ord. Manden siger: Tr\u00e6t har jeg slidt mig, Gud, tr\u00e6t har jeg slidt mig, Gud, jeg svandt hen;\n30:2 thi jeg er for dum til at regnes for Mand, Mands Vid er ikke i mig;\n30:3 Visdom l\u00e6rte jeg ej, den Hellige l\u00e6rte jeg ikke at kende.\n30:4 Hvo opsteg til Himlen og nedsteg igen, hvo samlede Vinden i sine N\u00e6ver, hvo bandt Vandet i et Kl\u00e6de, hvo greb fat om den vide Jord? Hvad er hans Navn og hans S\u00f8ns Navn? Du kender det jo.\n30:5 Al Guds Tale er ren, han er Skjold for dem, der lider p\u00e5 ham.\n30:6 L\u00e6g intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som L\u00f8gner.\n30:7 Tvende Ting har jeg bedet dig om, n\u00e6gt mig dem ej, f\u00f8r jeg d\u00f8r:\n30:8 Hold Svig og L\u00f8gneord fra mig: giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilm\u00e5lte Br\u00f8d,\n30:9 at jeg ikke skal blive for m\u00e6t og forn\u00e6gte og sige: \"Hvo er HERREN?\" eller blive for fattig og stj\u00e6le og volde min Guds Navn Men.\n30:10 Bagtal ikke en Tr\u00e6l for hans Herre, at han ikke forbander dig, s\u00e5 du m\u00e5 b\u00f8de.\n30:11 Der findes en Sl\u00e6gt, som forbander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,\n30:12 en Sl\u00e6gt, der tykkes sig ren og dog ej har tv\u00e6ttet Snavset af sig,\n30:13 en Sl\u00e6gt med de stolteste \u00d8jne, hvis Blikke er fulde af Hovmod.\n30:14 en Sl\u00e6gt, hvis T\u00e6nder er Sv\u00e6rd hvis K\u00e6ber er skarpe Knive, s\u00e5 de \u00e6der de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund.\n30:15 Blodiglen har to D\u00f8tre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan m\u00e6ttes, fire, som aldrig f\u00e5r nok:\n30:16 D\u00f8dsriget og det golde Moderliv, Jorden, som aldrig m\u00e6ttes af Vand, og Ilden, som aldrig f\u00e5r nok.\n30:17 Den, som h\u00e5ner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans \u00d8je udhakker B\u00e6kkens Ravne, \u00d8rneunger f\u00e5r det til \u00c6de.\n30:18 Tre Ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke:\n30:19 \u00d8rnens Vej p\u00e5 Himlen, Slangens Vej p\u00e5 Klipper, Skibets Vej p\u00e5 Havet, Mandens Vej til den unge Kvinde.\n30:20 S\u00e5 er en \u00c6gteskabsbryderskes F\u00e6rd: Hun spiser og t\u00f8rrer sig om Munden og siger: \"Jeg har ikke gjort noget ondt!\"\n30:21 Under tre Ting sk\u00e6lver et Land, fire kan det ikke b\u00e6re:\n30:22 En Tr\u00e6l, n\u00e5r han g\u00f8res til Konge, en Nidding, n\u00e5r han spiser sig m\u00e6t,\n30:23 en bortst\u00f8dt Hustru, n\u00e5r hun bliver gift, en Tr\u00e6lkvinde, n\u00e5r hun arver sin Frue.\n30:24 Fire p\u00e5 Jorden er sm\u00e5, visere dog end Vism\u00e6nd:\n30:25 Myrerne, de er et Folk uden Styrke, samler dog F\u00f8de om Somren;\n30:26 Klippegr\u00e6vlinger, et Folk uden Magt, bygger dog Bolig i Klipper;\n30:27 Gr\u00e6shopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og R\u00e6kke;\n30:28 Firbenet, det kan man gribe med H\u00e6nder, er dog i Kongers Paladser.\n30:29 Tre skrider stateligt frem, fire har statelig Gang:\n30:30 L\u00f8ven, Kongen blandt Dyrene, som ikke viger for nogen;\n30:31 en sadlet Stridshest, en Buk, en Konge midt i sin H\u00e6r.\n30:32 Har du handlet som D\u00e5re i Overmod, t\u00e6nker du ondt, da H\u00e5nd for Mund!\n30:33 Thi Tryk p\u00e5 M\u00e6lk giver Ost, Tryk p\u00e5 N\u00e6sen Blod og Tryk p\u00e5 Vrede Tr\u00e6tte.\n31:1 Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.\n31:2 Hvad, Lemuel, min S\u00f8n, min f\u00f8rstef\u00f8dte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs S\u00f8n, hvad, mine L\u00f8fters S\u00f8n?\n31:3 Giv ikke din Kraft til Kvinder, din K\u00e6rlighed til dem, der \u00f8del\u00e6gger Konger.\n31:4 Det kl\u00e6der ej Konger, Lemuel, det kl\u00e6der ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kr\u00e6ve st\u00e6rke Drikke,\n31:5 at de ikke skal drikke og glemme Vedt\u00e6gt og b\u00f8je Retten for alle arme.\n31:6 Giv den segnende st\u00e6rke Drikke, og giv den mismodige Vin;\n31:7 lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin M\u00f8je.\n31:8 Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;\n31:9 luk Munden op og d\u00f8m retf\u00e6rdigt, skaf den arme og fattige Ret!\n31:10 Hvo finder en duelig Hustru? Hendes V\u00e6rd st\u00e5r langt over Perlers.\n31:11 Hendes Husbonds Hjerte stoler p\u00e5 hende, p\u00e5 Vinding skorter det ikke.\n31:12 Hun g\u00f8r ham godt og intet ondt alle sine Levedage.\n31:13 Hun s\u00f8rger for Uld og H\u00f8r, hun bruger sine H\u00e6nder med Lyst.\n31:14 Hun er som en K\u00f8bmands Skibe, sin F\u00f8de henter hun langvejs fra.\n31:15 Endnu f\u00f8r Dag st\u00e5r hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilm\u00e5lte Del.\n31:16 Hun t\u00e6nker p\u00e5 en Mark og f\u00e5r den, hun planter en Ving\u00e5rd, for hvad hun har tjent.\n31:17 Hun b\u00e6lter sin Hofte med Kraft, l\u00e6gger Styrke i sine Arme.\n31:18 Hun sk\u00f8nner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe g\u00e5r ikke ud om Natten.\n31:19 Hun r\u00e6kker sine H\u00e6nder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.\n31:20 Hun r\u00e6kker sin H\u00e5nd til den arme, r\u00e6kker Armene ud til den fattige.\n31:21 Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er kl\u00e6dt i Skarlagen.\n31:22 T\u00e6pper laver hun sig, hun er kl\u00e6dt i Byssus og Purpur.\n31:23 Hendes Husbond er kendt i Portene, n\u00e5r han sidder blandt Landets \u00c6ldste.\n31:24 Hun v\u00e6ver Linned til Salg og s\u00e6lger B\u00e6lter til Kr\u00e6mmeren.\n31:25 Kl\u00e6dt i Styrke og H\u00e6der g\u00e5r hun Morgendagen i M\u00f8de med Smil.\n31:26 Hun \u00e5bner Munden med Visdom, med mild Vejledning p\u00e5 Tungen.\n31:27 Hun v\u00e5ger over Husets G\u00e6nge og spiser ej Ladheds Br\u00f8d.\n31:28 Hendes S\u00f8nner st\u00e5r frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov:\n31:29 \"Mange duelige Kvinder findes, men du st\u00e5r over dem alle!\"\n31:30 Ynde er Svig og Sk\u00f8nhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.\n31:31 Lad hende f\u00e5 sine H\u00e6nders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.","title":"Danish Bible: Proverbs","type":"page"}