{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/dan/psa.htm","path":"bib/wb/dan/psa.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/dan/psa.htm","text":"1:1 Salig den Mand, som ikke g\u00e5r efter gudl\u00f8ses R\u00e5d, st\u00e5r p\u00e5 Synderes Vej eller sidder i Spotteres Lag,\n1:2 men har Lyst til HERRENs Lov, og som grunder p\u00e5 hans Lov b\u00e5de Dag og Nat.\n1:3 Han er som et Tr\u00e6, der, plantet ved B\u00e6kke, b\u00e6rer sin Frugt til rette Tid, og Bladene visner ikke: Alt, hvad han g\u00f8r, f\u00e5r han Lykke til.\n1:4 De gudl\u00f8se derimod er som Avner, Vinden bortvejrer.\n1:5 Derfor best\u00e5r de gudl\u00f8se ikke i Dommen og Syndere ej i retf\u00e6rdiges Menighed.\n1:6 Thi HERREN kender retf\u00e6rdiges Vej, men gudl\u00f8ses Vej brydes af.\n2:1 Hvorfor fnyser Hedninger, hvi p\u00f8nser Folkef\u00e6rd p\u00e5 hvad f\u00e5f\u00e6ngt er?\n2:2 Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til R\u00e5d mod HERREN og mod hans Salvede:\n2:3 \"Lad os spr\u00e6nge deres B\u00e5nd og kaste Rebene af os!\"\n2:4 Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem.\n2:5 S\u00e5 taler han til dem i Vrede, forf\u00e6rder dem i sin Harme:\n2:6 \"Jeg har dog indsat min Konge p\u00e5 Zion, mit hellige Bjerg!\"\n2:7 Jeg kundg\u00f8r HERRENs Tilsagn. Han sagde til mig: \"Du er min S\u00f8n, jeg har f\u00f8dt dig i Dag!\n2:8 Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje;\n2:9 med Jernspir skal du knuse dem og s\u00f8ndersl\u00e5 dem som en Pottemagers Kar!\"\n2:10 Og nu, I Konger, v\u00e6r kloge, lad eder r\u00e5de, I Jordens Dommere,\n2:11 tjener HERREN i Frygt, fryd jer med B\u00e6ven!\n2:12 Kysser S\u00f8nnen, at ikke han vredes og I forg\u00e5r! Snart blusset hans Vrede op. Salig hver den, der lider p\u00e5 ham!\n3:1 (En Salme af David, da han flygtede for sin s\u00f8n Absalom.) HERRE, hvor er mine Fjender mange! Mange er de, som rejser sig mod mig,\n3:2 mange, som siger om min Sj\u00e6l: \"Der er ingen Frelse for ham hos Gud!\" - Sela.\n3:3 Men, HERRE, du er et Skjold for mig, min \u00c6re og den, der l\u00f8fter mit Hoved.\n3:4 Jeg r\u00e5ber h\u00f8jlydt til HERREN, han svarer mig fra sit hellige Bjerg. - Sela.\n3:5 Jeg lagde mig og sov ind, jeg v\u00e5gned, thi HERREN holder mig oppe.\n3:6 Jeg frygter ikke Titusinder af Folk, som trindt om lejrer sig mod mig.\n3:7 Rejs dig, HERRE, frels mig, min Gud, thi alle mine Fjender slog du p\u00e5 Kind, du br\u00f8d de gudl\u00f8ses T\u00e6nder!\n3:8 Hos HERREN er Frelsen; din Velsignelse over dit Folk! - Sela.\n4:1 (Til sangmesteren. Med strengespil. En salme af David.) Svar, n\u00e5r jeg r\u00e5ber, min Retf\u00e6rds Gud! I Tr\u00e6ngsel skaffede du mig Rum. V\u00e6r n\u00e5dig og h\u00f8r min B\u00f8n!\n4:2 Hvor l\u00e6nge, I M\u00e6nd, skal min \u00c6re sk\u00e6ndes? Hvor l\u00e6nge vil I elske Tomhed, s\u00f8ge L\u00f8gn? - Sela.\n4:3 Vid dog, at HERREN er mig underfuldt god; n\u00e5r jeg p\u00e5kalder HERREN, h\u00f8rer han mig.\n4:4 Vredes kun, men forsynd eder ikke, t\u00e6nk efter p\u00e5 eders Leje og ti! - Sela.\n4:5 Bring rette Ofre og stol p\u00e5 HERREN!\n4:6 Mange siger: \"Hvo bringer os Lykke?\" Opl\u00f8ft p\u00e5 os dit \u00c5syns Lys!\n4:7 HERRE, du sk\u00e6nked mit Hjerte en Gl\u00e6de, st\u00f8rre end deres, da Korn og Most fl\u00f8d over.\n4:8 I Fred g\u00e5r jeg til Hvile og slumrer straks, thi, HERRE, du lader mig bo alene i Tryghed.\n5:1 (Til sangmesteren. El-hannehilot. En salme af David.) HERRE, lytt til mit Ord og agt p\u00e5 mit suk,\n5:2 l\u00e5n \u00d8re til mit N\u00f8dr\u00e5b, min Konge og Gud, thi jeg beder til dig!\n5:3 \u00c5rle h\u00f8rer du, HERRE, min R\u00f8st, \u00e5rle bringer jeg dig min Sag og spejder.\n5:4 Thi du er ikke en Gud, der ynder Ugudelighed, den onde kan ikke g\u00e6ste dig,\n5:5 for dig skal D\u00e5rer ej tr\u00e6de frem, du hader hver Ud\u00e5dsmand,\n5:6 tilintetg\u00f8r dem, der farer med L\u00f8gn; en blodst\u00e6nkt, svigefuld Mand er HERREN en Afsky.\n5:7 Men jeg kan g\u00e5 ind i dit Hus af din store N\u00e5de og vendt mod dit hellige Tempel b\u00f8je mig i din Frygt.\n5:8 S\u00e5 led mig for mine Fjenders Skyld i din Retf\u00e6rd, HERRE, j\u00e6vn din Vej for mit Ansigt!\n5:9 Thi blottet for Sandhed er deres Mund, deres Hjerte en Afgrund, Struben en \u00e5ben Grav, deres Tunge er glat.\n5:10 D\u00f8m dem, o Gud, lad dem falde for egne R\u00e6nker, bortst\u00f8d dem for deres Synders M\u00e6ngde, de trodser jo dig.\n5:11 Lad alle gl\u00e6des, som lider p\u00e5 dig, evindelig frydes, sk\u00e6rm dem, som elsker dit Navn, lad dem juble i dig!\n5:12 Thi du velsigner den retf\u00e6rdige, HERRE, du d\u00e6kker ham med N\u00e5de som Skjold.\n6:1 (Til sangmesteren. Med strengespil. Efter den ottende. En salme af David.) HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme,\n6:2 v\u00e6r mig n\u00e5dig Herre, jeg sygner hen, mine Ledmod sk\u00e6lver, l\u00e6g mig, Herre!\n6:3 S\u00e5re sk\u00e6lver min Sj\u00e6l; o HERRE, hvor l\u00e6nge endnu?\n6:4 Vend tilbage, HERRE, og frels min Sj\u00e6l, hj\u00e6lp mig dog for din Miskundheds Skyld!\n6:5 Thi i D\u00f8den kommes du ikke i Hu, i D\u00f8dsriget hvo vil takke dig der?\n6:6 Jeg er s\u00e5 tr\u00e6t af at sukke; jeg v\u00e6der hver Nat mit Leje, bader med T\u00e5rer min Seng;\n6:7 mit \u00d8je hent\u00e6res af Sorg, sl\u00f8ves for alle mine Fjenders Skyld.\n6:8 Vig fra mig, alle I Ud\u00e5dsm\u00e6nd, thi HERREN har h\u00f8rt min Gr\u00e5d,\n6:9 HERREN har h\u00f8rt min Tryglen, min B\u00f8n tager HERREN imod.\n6:10 Besk\u00e6mmes skal alle mine Fjender og s\u00e5re forf\u00e6rdes, brat skal de vige med Skam.\n7:1 (En Sjiggajon af David, som han sang for HERREN i anledning af benjaminitten Kusj' ord.) HERRE min Gud, jeg lider p\u00e5 dig, frels mig og fri mig fra hver min Forf\u00f8lger,\n7:2 at han ej som en L\u00f8ve skal rive mig s\u00f8nder, bortrive, uden at nogen befrier.\n7:3 HERRE min Gud, har jeg handlet s\u00e5, er der Uret i mine H\u00e6nder,\n7:4 har jeg voldet dem ondt, der holdt Fred med mig, uden \u00c5rsag gjort mine Fjender Men,\n7:5 s\u00e5 forf\u00f8lge og indhente Fjenden min Sj\u00e6l, han tr\u00e6de mit Liv til Jorden og kaste min \u00c6re i St\u00f8vet. - Sela.\n7:6 HERRE, st\u00e5 op i din Vrede, rejs dig imod mine Fjenders Fnysen, v\u00e5gn op, min Gud, du s\u00e6tte Retten!\n7:7 Lad Folkeflokken samles om dig, tag S\u00e6de over den hist i det h\u00f8je!\n7:8 HERREN d\u00f8mmer Folkeslag. Mig d\u00f8mme du, HERRE, efter min Retf\u00e6rd og Uskyld!\n7:9 P\u00e5 gudl\u00f8ses Ondskab g\u00f8re du Ende, st\u00f8t den retf\u00e6rdige, du, som pr\u00f8ver Hjerter og Nyrer, retf\u00e6rdige Gud.\n7:10 Mit Skjold er hos Gud, han frelser de oprigtige af Hjertet;\n7:11 retf\u00e6rdig som Dommer er Gud, en Gud, der hver Dag vredes.\n7:12 Visselig hv\u00e6sser han atter sit Sv\u00e6rd, han sp\u00e6nder sin Bue og sigter;\n7:13 men mod sig selv har han rettet de dr\u00e6bende V\u00e5ben, gjort sine Pile til br\u00e6ndende Pile.\n7:14 Se, hanundfanger Tomhed, svanger med Ulykke f\u00f8der han Bl\u00e6ndv\u00e6rk;\n7:15 han grov en Grube, han huled den ud, men faldt i den Grav, han gjorde.\n7:16 Ulykken falder ned p\u00e5 hans Hoved, hans Uret rammer hans egen Isse.\n7:17 Jeg vil takke HERREN for hans Retf\u00e6rd, lovsynge HERREN den H\u00f8jestes Navn.\n8:1 (Til sangmesteren. Al-haggittit. En salme af David.) HERRE, vor Herre, hvor herligt er dit Navn p\u00e5 den vide Jord du, som bredte din H\u00f8jhed ud over Himlen!\n8:2 Af sp\u00e6des og diendes Mund har du rejst dig et V\u00e6rn for dine Modstanderes Skyld, for at bringe til Tavshed Fjende og H\u00e6vner.\n8:3 N\u00e5r jeg ser din Himmel, dine Fingres V\u00e6rk, M\u00e5nen og Stjernerne, som du skabte,\n8:4 hvad er da et Menneske, at du kommer ham i Hu, et Menneskebarn, at du tager dig af ham?\n8:5 Du gjorde ham lidet ringere end Gud. med \u00c6re og Herlighed kroned du ham;\n8:6 du satte ham over dine H\u00e6nders V\u00e6rk, alt lagde du under hans F\u00f8dder,\n8:7 Sm\u00e5kv\u00e6g og Okser til Hobe, ja, Markens vilde Dyr,\n8:8 Himlens Fugle og Havets Fisk, alt, hvad der farer ad Havenes Stier.\n8:9 HERRE, vor Herre, hvor herligt er dit Navn p\u00e5 den vide Jord!\n9:1 (Til sangmesteren. Al-mut-labben. En Salme af David.) Jeg vil takke HERREN af hele mit Hjerte, kundg\u00f8re alle dine Undere,\n9:2 gl\u00e6de og fryde mig i dig, lovsynge dit Navn, du H\u00f8jeste,\n9:3 fordi mine Fjender veg, faldt og forgik for dit \u00c5syn.\n9:4 Thi du h\u00e6vded min Ret og min Sag, du sad p\u00e5 Tronen som Retf\u00e6rds Dommer.\n9:5 Du trued ad Folkene, rydded de gudl\u00f8se ud, deres Navn har du slettet for evigt.\n9:6 Fjenden er borte, lagt \u00f8de for stedse, du omstyrted Byer, de mindes ej mer.\n9:7 Men HERREN troner evindelig, han rejste sin Trone til Dom,\n9:8 skal d\u00f8mme Verden med Retf\u00e6rd, f\u00e6lde Dom over Folkef\u00e6rd med Ret.\n9:9 HERREN blev de fortryktes Tilflugt, en Tilflugt i Tr\u00e6ngselstider;\n9:10 og de stoler p\u00e5 dig, de, som kender dit Navn, thi du svigted ej dem, der s\u00f8gte dig, HERRE.\n9:11 Lovsyng HERREN, der bor p\u00e5 Zion, kundg\u00f8r blandt Folkene, hvad han har gjort!\n9:12 Thi han, der h\u00e6vner Blodskyld, kom dem i Hu, han glemte ikke de armes R\u00e5b:\n9:13 \"HERRE, v\u00e6r n\u00e5dig, se, hvad jeg lider af Avindsm\u00e6nd, du, som l\u00f8fter mig op fra D\u00f8dens Porte,\n9:14 at jeg kan kundg\u00f8re al din Pris, juble over din Frelse i Zions Datters Porte!\"\n9:15 Folkene sank i Graven, de grov, deres Fod blev hildet i Garnet, de satte.\n9:16 HERREN blev \u00e5benbar, holdt Dom, den gudl\u00f8se hildedes i sine H\u00e6nders Gerning. - Higgajon Sela.\n9:17 Til D\u00f8dsriget skal de gudl\u00f8se fare, alle Folk, der ej kommer Gud i Hu.\n9:18 Thi den fattige glemmes ikke for evigt, ej skuffes evindelig ydmyges H\u00e5b.\n9:19 Rejs dig, HERRE, lad ikke Mennesker f\u00e5 Magten, lad Folkene d\u00f8mmes for dit \u00c5syn;\n9:20 HERRE, sl\u00e5 dem med R\u00e6dsel, lad Folkene kende, at de er Mennesker! - Sela.\n10:1 Hvorfor st\u00e5r du s\u00e5 fjernt, o Herre, hvi d\u00f8lger du dig i Tr\u00e6ngselstider?\n10:2 Den gudl\u00f8se jager i Hovmod den arme, fanger ham i de R\u00e6nker, han spinder;\n10:3 thi den gudl\u00f8se praler af sin Sj\u00e6ls Attr\u00e5, den gridske forbander, ringeagter HERREN.\n10:4 Den gudl\u00f8se siger i Hovmod: \"Han hjems\u00f8ger ej, der er ingen Gud\"; det er alle hans Tanker.\n10:5 Dog altid lykkes hans Vej, h\u00f8jt over ham g\u00e5r dine Domme; han bl\u00e6ser ad alle sine Fjender.\n10:6 Han siger i Hjertet: \"Jeg rokkes ej, kommer ikke i N\u00f8d fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt.\"\n10:7 Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Vold, Ford\u00e6rv og Uret er under hans Tunge;\n10:8 han l\u00e6gger sig p\u00e5 Lur i Landsbyer, dr\u00e6ber i L\u00f8n den skyldfri, efter Staklen spejder hans \u00d8jne;\n10:9 han lurer i Skjul som L\u00f8ve i Krat, p\u00e5 at fange den arme lurer han, han fanger den arme ind i sit Garn;\n10:10 han dukker sig, sidder p\u00e5 Spring, og Staklerne falder i hans Kl\u00f8er.\n10:11 Han siger i Hjertet: \"Gud glemmer, han skjuler sit \u00c5syn; han ser det aldrig.\"\n10:12 Rejs dig, HERRE! Gud, l\u00f8ft din H\u00e5nd, de arme glemme du ikke!\n10:13 Hvorfor skal en gudl\u00f8s spotte Gud, sige i Hjertet, du hjems\u00f8ger ikke?\n10:14 Du skuer dog M\u00f8je og Kvide, ser det og tager det i din H\u00e5nd; Staklen tyr hen til dig, du er den faderl\u00f8ses Hj\u00e6lper.\n10:15 Knus den ondes, den gudl\u00f8ses Arm, hjems\u00f8g hans Gudl\u00f8shed, s\u00e5 den ej findes!\n10:16 HERREN er Konge evigt og altid, Hedningerne er ryddet bort af hans Land;\n10:17 du har h\u00f8rt de ydmyges \u00d8nske, HERRE, du styrker deres Hjerte, vender \u00d8ret til\n10:18 for at skaffe fortrykte og faderl\u00f8se Ret. Ikke skal d\u00f8delige mer \u00f8ve Vold.\n11:1 (Til sangmesteren. Af David.) Jeg tager min Tilflugt til HERREN! Hvor kan I sige til min Sj\u00e6l: \"Fly som en Fugl til Bjergene!\n11:2 Thi se, de gudl\u00f8se sp\u00e6nder Buen, l\u00e6gger Pilen til Rette p\u00e5 Strengen for i M\u00f8rke at ramme de oprigtige af Hjertet.\n11:3 N\u00e5r selv Grundpillerne styrter, hvad g\u00f8r den retf\u00e6rdige da?\"\n11:4 HERREN er i sin hellige Hal, i Himlen er HERRENs Trone; p\u00e5 Jorderig skuer hans \u00d8jne ned, hans Blik ransager Menneskens B\u00f8rn;\n11:5 retf\u00e6rdige og gudl\u00f8se ransager HERREN; dem, der elsker Uret, hader hans Sj\u00e6l;\n11:6 over gudl\u00f8se sender han Regn af Gl\u00f8der og Svovl, et Stormvejr er deres tilm\u00e5lte B\u00e6ger.\n11:7 Thi retf\u00e6rdig er HERREN, han elsker at \u00f8ve Retf\u00e6rd, de oprigtige skuer hans \u00c5syn!\n12:1 (Til sangmesteren. Efter den ottende. En salme af David.) HERRE, hj\u00e6lp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens B\u00f8rn;\n12:2 de taler L\u00f8gn, den ene til den anden, med svigefulde L\u00e6ber og tvedelt Hjerte.\n12:3 Hver svigefuld L\u00e6be udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord,\n12:4 dem, som siger: \"Vor Tunge g\u00f8r os st\u00e6rke, vore L\u00e6ber er med os, hvo er vor Herre?\"\n12:5 \"For armes N\u00f8d og fattiges Suk vil jeg nu st\u00e5 op\", siger HERREN, \"jeg frelser den, som man bl\u00e6ser ad.\"\n12:6 HERRENs Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede S\u00f8lv.\n12:7 HERRE, du vogter os, v\u00e6rner os evigt mod denne Sl\u00e6gt.\n12:8 De gudl\u00f8se f\u00e6rdes frit overalt, n\u00e5r Skarn oph\u00f8jes blandt Menneskens B\u00f8rn.\n13:1 (Til sangmesteren. En salme af David.) Hvor l\u00e6nge vil du evigt glemme mig, Herre, hvor l\u00e6nge skjule dit \u00c5syn for mig?\n13:2 Hvor l\u00e6nge skal jeg huse Sorg i min Sj\u00e6l, Kvide i Hjertet Dag og Nat? Hvor l\u00e6nge skal Fjenden oph\u00f8je sig over mig?\n13:3 Se til og svar mig, HERRE min Gud, klar mine \u00d8jne, s\u00e5 jeg ej sover ind i D\u00f8den\n13:4 og min Fjende skal sige: \"Jeg overvandt ham!\" mine Uvenner juble, fordi jeg vakler!\n13:5 Dog stoler jeg fast p\u00e5 din Miskundhed, lad mit Hjerte juble over din Frelse!\n13:6 Jeg vil synge for HERREN, thi han var mig god!\n14:1 (Til sangmesteren. Af David.) D\u00e5rerne siger i Hjertet: \"Der er ingen Gud!\" Slet og afskyeligt handler de, ingen g\u00f8r godt.\n14:2 HERREN skuer ned fra Himlen p\u00e5 Menneskens B\u00f8rn for at se, om der findes en forstandig, nogen, der s\u00f8ger Gud.\n14:3 Afveget er alle, til Hobe ford\u00e6rvet, ingen g\u00f8r godt, end ikke een!\n14:4 Er alle de Ud\u00e5dsm\u00e6nd da uden Forstand, der \u00e6der mit Folk, som \u00e5d de Br\u00f8d, og ikke p\u00e5kalder HERREN?\n14:5 Af R\u00e6dsel gribes de da, thi Gud er i de retf\u00e6rdiges Sl\u00e6gt.\n14:6 G\u00f8r kun den armes R\u00e5d til Skamme, HERREN er dog hans Tilflugt.\n14:7 Ak, kom dog fra Zion Israels Frelse! N\u00e5r HERREN vender Folkets Sk\u00e6bne, skal Jakob juble, Israel gl\u00e6des!\n15:1 (En salme af David.) HERRE, hvo kan g\u00e6ste dit Telt, hvo kan bo p\u00e5 dit hellige Bjerg?\n15:2 Den, som vandrer fuldkomment og \u00f8ver Ret, taler Sandhed af sit Hjerte;\n15:3 ikke bagtaler med sin Tunge, ikke volder sin N\u00e6ste ondt og ej bringer Skam over Ven,\n15:4 som agter den forkastede ringe, men \u00e6rer dem, der frygter HERREN, ej bryder Ed, han svor til egen Skade,\n15:5 ej l\u00e5ner Penge ud mod \u00c5ger og ej tager Gave mod skyldfri. Hvo s\u00e5ledes g\u00f8r, skal aldrig rokkes.\n16:1 (En miktam af David.) Vogt mig, Gud, thi jeg lider p\u00e5 dig!\n16:2 Jeg siger til HERREN: \"Du er min Herre; jeg har ikke andet Gode end dig.\n16:3 De hellige, som er i Landet, de er de herlige, hvem al min Hu st\u00e5r til.\"\n16:4 Mange Kvaler rammer dem, som v\u00e6lger en anden Gud; deres Blodofre vil jeg ikke udgyde, ej tage deres Navn i min Mund.\n16:5 HERREN er min tilm\u00e5lte Del og mit B\u00e6ger. Du holder min Arvelod i H\u00e6vd.\n16:6 Snorene faldt mig p\u00e5 liflige Steder, ja, en dejlig Arvelod tilfaldt mig.\n16:7 Jeg vil prise HERREN, der gav mig R\u00e5d, mine Nyrer maner mig, selv om Natten.\n16:8 Jeg har altid HERREN for \u00d8je, han er ved min h\u00f8jre, jeg rokkes ikke.\n16:9 Derfor gl\u00e6des mit Hjerte, min \u00c6re jubler, endogs\u00e5 mit K\u00f8d skal bo i Tryghed.\n16:10 Thi D\u00f8dsriget giver du ikke min Sj\u00e6l, lader ikke din hellige skue Graven.\n16:11 Du l\u00e6rer mig Livets Vej; man m\u00e6ttes af Gl\u00e6de for dit \u00c5syn, Livsalighed er i din h\u00f8jre for evigt.\n17:1 (En b\u00f8n af David.) HERRE, h\u00f8r en retf\u00e6rdig Sag, lyt til min Klage l\u00e5n \u00d8re til B\u00f8n fra svigl\u00f8se L\u00e6ber!\n17:2 Fra dig skal min Ret udg\u00e5, thi hvad ret er, ser dine \u00d8jne.\n17:3 Pr\u00f8v mit Hjerte, se efter om Natten, ransag mig, du finder ej Svig hos mig.\n17:4 Ej synded min Mund, hvad end Mennesker gjorde; ved dine L\u00e6bers Ord vogted jeg mig for Voldsm\u00e6nds Veje;\n17:5 mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej p\u00e5 min Gang.\n17:6 Jeg r\u00e5ber til dig, thi du svarer mig, Gud, b\u00f8j \u00d8ret til mig, h\u00f8r p\u00e5 mit Ord!\n17:7 Vis, dig underfuldt n\u00e5dig, du Frelser for dem, der tyr til din h\u00f8jre for Fjender!\n17:8 Vogt mig som \u00d8jestenen, skjul mig i dine Vingers Skygge\n17:9 for gudl\u00f8se, der \u00f8ver Vold imod mig, glubske Fjender, som omringer mig;\n17:10 de har lukket deres Hjerte med Fedt, deres Mund f\u00f8rer Hovmodstale.\n17:11 De omringer os, overalt hvor vi g\u00e5r, de sigter p\u00e5 at sl\u00e5 os til Jorden.\n17:12 De er som den rovgridske L\u00f8ve, den unge L\u00f8ve, der ligger p\u00e5 Lur.\n17:13 Rejs dig, HERRE, tr\u00e6d ham i M\u00f8de, kast ham til Jorden, fri med dit Sv\u00e6rd min Sj\u00e6l fra den gudl\u00f8ses Vold,\n17:14 fra M\u00e6ndene, HERRE, med din H\u00e5nd, fra d\u00f8delige M\u00e6nd - lad dem f\u00e5 deres Del i levende Live! Fyld deres Bug med dit Forr\u00e5d af Vrede, lad B\u00f8rnene m\u00e6ttes dermed og efterlade deres B\u00f8rn, hvad de levner!\n17:15 Men jeg skal i Retf\u00e6rd skue dit \u00c5syn, m\u00e6ttes ved din Skikkelse, n\u00e5r jeg v\u00e5gner.\n18:1 (Til sangmesteren. Af HERRENS tjener David, som sang HERREN denne sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans fjenders og af Sauls h\u00e5nd. Han sang:) HERRE, jeg har dig hjerteligt k\u00e6r, min Styrke!\n18:2 HERRE, min Klippe, min Borg. min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit V\u00e6rn!\n18:3 Jeg p\u00e5kalder HERREN, den H\u00f8jlovede, og frelses fra mine Fjender.\n18:4 D\u00f8dens Reb omsluttede mig, \u00d8del\u00e6ggelsens Str\u00f8mme forf\u00e6rdede mig,\n18:5 D\u00f8dsrigets Reb omsp\u00e6ndte mig, D\u00f8dens Snarer faldt over mig;\n18:6 i min V\u00e5nde p\u00e5kaldte jeg HERREN og r\u00e5bte til min Gud. Han h\u00f8rte min R\u00f8st fra sin Helligdom, mit R\u00e5b fandt ind til hans \u00d8rer!\n18:7 Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde b\u00e6ved og rysted, thi hans Vrede blussede op.\n18:8 R\u00f8g for ud af hans N\u00e6se, fort\u00e6rende Ild af hans Mund, Gl\u00f8der gnistrede fra ham.\n18:9 Han s\u00e6nkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine F\u00f8dder;\n18:10 b\u00e5ret af Keruber fl\u00f8j han, sv\u00e6ved p\u00e5 Vindens Vinger;\n18:11 han omgav sig med Mulm som en Bolig, m\u00f8rke Vandmasser, vandfyldte Skyer.\n18:12 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgl\u00f8der gennem hans Skyer.\n18:13 HERREN tordnede fra Himlen, den H\u00f8jeste lod h\u00f8re sin R\u00f8st, Hagl og Ildgl\u00f8der.\n18:14 Han udslyngede Pile, adsplittede dem, Lyn i M\u00e6ngde og skr\u00e6mmede dem.\n18:15 Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.\n18:16 Han udrakte H\u00e5nden fra det h\u00f8je og greb mig, drog mig op af de v\u00e6ldige Vande,\n18:17 frelste mig fra mine m\u00e6gtige Fjender, fra mine Avindsm\u00e6nd; de var mig for st\u00e6rke.\n18:18 P\u00e5 min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til V\u00e6rn.\n18:19 Han f\u00f8rte mig ud i \u00e5bent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.\n18:20 HERREN geng\u00e6ldte mig efter min Retf\u00e6rd, l\u00f8nned mig efter mine H\u00e6nders Uskyld;\n18:21 thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudl\u00f8shed ikke min Gud\n18:22 hans Bud stod mig alle for \u00d8je, hans Lov sk\u00f8d jeg ikke fra mig.\n18:23 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Br\u00f8de.\n18:24 HERREN l\u00f8nned mig efter min Retf\u00e6rd, mine H\u00e6nders Uskyld, som stod ham for \u00d8je!\n18:25 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,\n18:26 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.\n18:27 De arme giver du Frelse, hovmodiges \u00d8jne Skam!\n18:28 Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit M\u00f8rke.\n18:29 Thi ved din Hj\u00e6lp s\u00f8ndrer jeg Mure, ved min Guds Hj\u00e6lp springer jeg over Volde.\n18:30 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der s\u00e6tter deres Lid til ham.\n18:31 Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,\n18:32 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, j\u00e6vnede Vejen for mig,\n18:33 gjorde mine F\u00f8dder som Hindens og gav mig Fodf\u00e6ste p\u00e5 H\u00f8jene,\n18:34 opl\u00e6rte min H\u00e5nd til Krig, s\u00e5 mine Arme sp\u00e6ndte Kobberbuen!\n18:35 Du gav mig din Frelses Skjold, din h\u00f8jre st\u00f8ttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;\n18:36 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.\n18:37 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte f\u00f8rst om, da de var gjort til intet,\n18:38 slog dem ned, s\u00e5 de ej kunde rejse sig, men l\u00e5 faldne under min Fod.\n18:39 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Kn\u00e6 for mig;\n18:40 du slog mine Fjender p\u00e5 Flugt, mine Avindsm\u00e6nd rydded jeg af Vejen.\n18:41 De r\u00e5bte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.\n18:42 Jeg knuste dem som St\u00f8v for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.\n18:43 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags H\u00f8vding; nu tjener mig ukendte Folk;\n18:44 h\u00f8rer de om mig, lyder de mig, Udlandets S\u00f8nner kryber for mig;\n18:45 Udlandets S\u00f8nner vansm\u00e6gter, sl\u00e6ber sig frem af deres Skjul.\n18:46 HERREN lever, h\u00f8jlovet min Klippe, oph\u00f8jet v\u00e6re min Frelses Gud,\n18:47 den Gud, som giver mig H\u00e6vn, tvinger Folkeslag under min Fod\n18:48 og frier mig fra mine vrede Fjender! Du oph\u00f8jer mig over mine Modstandere, fra Voldsm\u00e6nd frelser du mig.\n18:49 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,\n18:50 du, som kraftig hj\u00e6lper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans \u00c6t evindelig.\n19:1 (Til sangmesteren. En salme af David.) Himlen forkynder Guds \u00c6re, Hv\u00e6lvingen kundg\u00f8r hans H\u00e6nders v\u00e6rk.\n19:2 Dag b\u00e6rer Bud til Dag, Nat lader Nat det vide.\n19:3 Uden Ord og uden Tale, uden at Lyden h\u00f8res,\n19:4 n\u00e5r Himlens R\u00f8st over Jorden vide, dens Tale til Jorderigs Ende. P\u00e5 Himlen rejste han Solen et Telt;\n19:5 som en Brudgom g\u00e5r den ud af sit Kammer, er glad som en Helt ved at l\u00f8be sin Bane,\n19:6 rinder op ved Himlens ene Rand, og dens Oml\u00f8b n\u00e5r til den anden. Intet er skjult for dens Gl\u00f8d.\n19:7 HERRENs Lov er fuldkommen, kv\u00e6ger Sj\u00e6len, HERRENs Vidnesbyrd holder, g\u00f8r enfoldig viis,\n19:8 HERRENs Forskrifter er rette, gl\u00e6der Hjertet, HERRENs Bud er purt, giver \u00d8jet Glans,\n19:9 HERRENs Frygt er ren, varer evigt, HERRENs Lovbud er Sandhed, rette til Hobe,\n19:10 kostelige fremfor Guld, ja fint Guld i M\u00e6ngde, s\u00f8de fremfor Honning og Kubens Saft.\n19:11 Din Tjener tager og Vare p\u00e5 dem; at holde dem l\u00f8nner sig rigt.\n19:12 Hvo m\u00e6rker selv, at han fejler? Tilgiv mig l\u00f8nlige Br\u00f8st!\n19:13 V\u00e6rn ogs\u00e5 din Tjener mod fr\u00e6kke, ej r\u00e5de de over mig! S\u00e5 bliver jeg uden Lyde og fri for svare Synder.\n19:14 Lad min Munds Ord v\u00e6re dig til Behag, lad mit Hjertes Tanker n\u00e5 frem for dit \u00c5syn, HERRE, min Klippe og min Genl\u00f8ser!\n20:1 (Til sangmesteren. En salme af David.) P\u00e5 tr\u00e6ngselens dag b\u00f8nh\u00f8re Herren dig, v\u00e6rne dig Jakobs Guds Navn!\n20:2 Han sende dig Hj\u00e6lp fra Helligdommen, fra Zion styrke han dig;\n20:3 han komme alle dine Afgr\u00f8deofre i Hu og tage dit Br\u00e6ndoffer gyldigt! - Sela.\n20:4 Han give dig efter dit Hjertes Attr\u00e5, han fuldbyrde alt dit R\u00e5d,\n20:5 at vi m\u00e5 juble over din Frelse, l\u00f8fte Banner i vor Guds Navn ! HERREN opfylde alle dine B\u00f8nner!\n20:6 Nu ved jeg, at HERREN frelser sin Salvede og svarer ham fra sin hellige Himmel med sin h\u00f8jres frelsende V\u00e6lde.\n20:7 Nogle stoler p\u00e5 Heste, andre p\u00e5 Vogne, vi sejrer ved HERREN vor Guds Navn.\n20:8 De synker i Kn\u00e6 og falder, vi rejser os og kommer atter p\u00e5 Fode.\n20:9 HERRE, frels dog Kongen og svar os, den Dag vi kalder!\n21:1 (Til sangmesteren. En salme af David.) HERRE, Kongen er glad ved din V\u00e6lde, hvor frydes han h\u00f8jlig over din Frelse!\n21:2 Hvad hans Hjerte \u00f8nskede, gav du ham, du afslog ikke hans L\u00e6bers B\u00f8n. - Sela.\n21:3 Du kom ham i M\u00f8de med rig Velsignelse, satte en Krone af Guld p\u00e5 hans Hoved.\n21:4 Han bad dig om Liv, og du gav ham det, en R\u00e6kke af Dage uden Ende.\n21:5 Stor er hans Glans ved din Frelse, H\u00f8jhed og H\u00e6der l\u00e6gger du p\u00e5 ham.\n21:6 Ja, evig Velsignelse gav du ham, med Fryd for dit \u00c5syn gl\u00e6ded du ham.\n21:7 Thi Kongen stoler p\u00e5 HERREN, ved den H\u00f8jestes N\u00e5de rokkes han ikke.\n21:8 Til alle dine Fjender n\u00e5r din H\u00e5nd, din h\u00f8jre n\u00e5r dine Avindsm\u00e6nd.\n21:9 Du g\u00f8r dem til et luende B\u00e5l, n\u00e5r du viser dig; HERREN sluger dem i sin Vrede. Ild fort\u00e6rer dem.\n21:10 Du rydder bort deres Frugt af Jorden, deres S\u00e6d blandt Menneskens B\u00f8rn.\n21:11 Thi de s\u00f8ger at volde dig ondt, spinder R\u00e6nker, men evner intet;\n21:12 thi du sl\u00e5r dem p\u00e5 Flugt, med din Bue sigter du mod deres Ansigt.\n21:13 HERRE, st\u00e5 op i din V\u00e6lde, med Sang og med Spil vil vi prise dit Storv\u00e6rk!\n22:1 (Til sangmesteren. Efter \"morgenr\u00f8dens hind\". En salme af David.) Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.\n22:2 Min Gud, jeg r\u00e5ber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.\n22:3 Og dog er du den hellige, som troner p\u00e5 Israels Lovsange.\n22:4 P\u00e5 dig forlod vore F\u00e6dre sig, forlod sig, og du friede dem;\n22:5 de r\u00e5bte til dig og frelstes, forlod sig p\u00e5 dig og blev ikke til Skamme.\n22:6 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;\n22:7 alle, der ser mig, h\u00e5ner mig, vr\u00e6nger Mund og ryster p\u00e5 Hovedet:\n22:8 \"Han har v\u00e6ltet sin Sag p\u00e5 HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham.\"\n22:9 Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;\n22:10 p\u00e5 dig blev jeg kastet fra Moders Sk\u00f8d, fra Moders Liv var du min Gud.\n22:11 V\u00e6r mig ikke fjern, thi Tr\u00e6ngslen er n\u00e6r, og ingen er der, som hj\u00e6lper!\n22:12 St\u00e6rke Tyre st\u00e5r omkring mig, Basans v\u00e6ldige omringer mig,\n22:13 spiler Gabet op imod mig som rovgridske, br\u00f8lende L\u00f8ver.\n22:14 Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet p\u00e5 mig;\n22:15 min Gane er t\u00f8r som et Pottesk\u00e5r til Gummerne kl\u00e6ber min Tunge, du l\u00e6gger mig ned i D\u00f8dens St\u00f8v.\n22:16 Thi Hunde st\u00e5r omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine H\u00e6nder og F\u00f8dder,\n22:17 jeg kan t\u00e6lle alle mine Ben; med Skadefryd ser de p\u00e5 mig.\n22:18 Mine Kl\u00e6der deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.\n22:19 Men du, o HERRE, v\u00e6r ikke fjern, min Redning, il mig til Hj\u00e6lp!\n22:20 Udfri min Sj\u00e6l fra Sv\u00e6rdet, min eneste af Hundes Vold!\n22:21 Frels mig fra L\u00f8vens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har b\u00f8nh\u00f8rt mig.\n22:22 Dit Navn vil jeg kundg\u00f8re for mine Br\u00f8dre, prise dig midt i Forsamlingen:\n22:23 \"I, som frygter HERREN, pris ham, \u00e6r ham; al Jakobs \u00c6t, b\u00e6v for ham, al Israels \u00c6t!\n22:24 Thi han foragtede ikke, forsm\u00e5ede ikke den armes R\u00e5b, skjulte ikke sit \u00c5syn for ham, men h\u00f8rte, da han r\u00e5bte til ham!\"\n22:25 Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine L\u00f8fter iblandt de fromme;\n22:26 de ydmyge skal spise og m\u00e6ttes; hvo HERREN s\u00f8ger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!\n22:27 Den vide Jord skal m\u00e6rke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Sl\u00e6gter skal tilbede for hans \u00c5syn;\n22:28 thi HERRENs er Riget, han er Folkenes Hersker.\n22:29 De skal tilbede ham alene, alle Jordens m\u00e6gtige; de skal b\u00f8je sig for hans \u00c5syn, alle, der nedsteg i St\u00f8vet og ikke holdt deres Sj\u00e6l i Live.\n22:30 Ham skal Efterkommeme tjene; om HERREN skal tales til Sl\u00e6gten, der kommer;\n22:31 de skal forkynde et Folk, der f\u00f8des, hans Retf\u00e6rd. Thi han greb ind.\n23:1 (En salme af David.) HERREN er min Hyrde, mig skal intet fattes,\n23:2 han lader mig ligge p\u00e5 gr\u00f8nne Vange. Til Hvilens Vande leder han mig, han kv\u00e6ger min Sj\u00e6l,\n23:3 han f\u00f8rer mig ad rette Veje for sit Navns Skyld.\n23:4 Skal jeg end vandre i D\u00f8dsskyggens Dal, jeg frygter ej ondt; thi du er med mig, din K\u00e6p og din Stav er min Tr\u00f8st.\n23:5 I mine Fjenders P\u00e5syn d\u00e6kker du Bord for mig, du salver mit Hoved med Olie, mit B\u00e6ger flyder over.\n23:6 Kun Godhed og Miskundhed f\u00f8lger mig alle mine Dage, og i HERRENs Hus skal jeg bo gennem lange Tider.\n24:1 (Af David. En salme.) HERRENs er Jorden og dens Fylde, Jorderig og de, som bor derp\u00e5;\n24:2 thi han har grundlagt den p\u00e5 Have, grundf\u00e6stet den p\u00e5 Str\u00f8mme.\n24:3 Hvo kan g\u00e5 op p\u00e5 HERRENs Bjerg, og hvo kan st\u00e5 p\u00e5 hans hellige Sted?\n24:4 Den med skyldfri H\u00e6nder og Hjertet rent, som ikke s\u00e6tter sin Hu til L\u00f8gn og ikke sv\u00e6rger falsk;\n24:5 han f\u00e5r Velsignelse fra HERREN, Retf\u00e6rdighed fra sin Frelses Gud.\n24:6 S\u00e5 er den Sl\u00e6gt, som sp\u00f8rger efter ham, som s\u00f8ger dit \u00c5syn, Jakobs Gud! - Sela.\n24:7 L\u00f8ft eders Hoveder, I Porte, l\u00f8ft jer, I \u00e6ldgamle D\u00f8re, at \u00c6rens Konge kan drage ind!\n24:8 Hvo er den \u00c6rens Konge? HERREN, st\u00e6rk og v\u00e6ldig, HERREN, v\u00e6ldig i Krig!\n24:9 L\u00f8ft eders Hoveder, I Porte, l\u00f8ft jer, I \u00e6ldgamle D\u00f8re, at \u00c6rens Konge kan drage ind!\n24:10 Hvo er han, den \u00c6rens Konge? HERREN, H\u00e6rskarers Herre, han er \u00c6rens Konge! - Sela.\n25:1 (Af David.) HERRE, jeg l\u00f8fter min sj\u00e6l til dig\n25:2 min Gud jeg stoler p\u00e5 dig, lad mig ikke besk\u00e6mmes, lad ej mine Fjender fryde sig over mig.\n25:3 Nej, ingen som bier p\u00e5 dig, skal besk\u00e6mmes; besk\u00e6mmes skal de, som er trol\u00f8se uden Grund.\n25:4 Lad mig kende dine Veje, HERRE l\u00e6r mig dine Stier.\n25:5 Led mig p\u00e5 din Sandheds Vej og l\u00e6r mig, thi du er min Frelses Gud; jeg bier bestandig p\u00e5 dig.\n25:6 HERRE, kom din Barmhjertighed i Hu og din N\u00e5de, den er jo fra Evighed af.\n25:7 Mine Ungdomssynder og Overtr\u00e6delser komme du ikke i Hu, men efter din Miskundhed kom mig i Hu, for din Godheds Skyld, o HERRE!\n25:8 God og oprigtig er HERREN, derfor viser han Syndere Vejen.\n25:9 Han vejleder ydmyge i det, som er ret, og l\u00e6rer de ydmyge sin Vej.\n25:10 Alle HERRENs Stier er Miskundhed og Trofasthed for dem, der holder hans Pagt og hans Vidnesbyrd.\n25:11 For dit Navns Skyld, HERRE, tilgive du min Br\u00f8de, thi den er stor.\n25:12 Om nogen frygter HERREN, ham viser han den Vej, han skal v\u00e6lge;\n25:13 selv skal han leve i Lykke og hans S\u00e6d f\u00e5 Landet i Eje.\n25:14 Fortroligt Samfund har HERREN med dem, der frygter ham, og han kundg\u00f8r dem sin Pagt.\n25:15 Mit \u00d8je er stadig vendt imod HERREN, thi han frier mine F\u00f8dder af Snaren.\n25:16 Vend dig til mig og v\u00e6r mig n\u00e5dig, thi jeg er ene og arm.\n25:17 Let mit Hjertes Tr\u00e6ngsler og f\u00f8r mig ud af min N\u00f8d.\n25:18 Se hen til min N\u00f8d og min Kvide og tilgiv alle mine Synder.\n25:19 Se hen til mine Fjender, thi de er mange og hader mig med Had uden Grund.\n25:20 Vogt min Sj\u00e6l og frels mig, jeg lider p\u00e5 dig, lad mig ikke besk\u00e6mmes.\n25:21 Lad Uskyld og Retsind vogte mig, thi jeg bier p\u00e5 dig, HERRE.\n25:22 Forl\u00f8s, o Gud, Israel af alle dets Tr\u00e6ngsler!\n26:1 (Af David.) Skaf mig ret, o HERRE, thi jeg vandrer i Uskyld, stoler p\u00e5 HERREN uden at vakle.\n26:2 Ransag mig, HERRE, og pr\u00f8v mig, gransk mine Nyrer og mit Hjerte;\n26:3 thi din Miskundhed st\u00e5r mig for \u00d8je, jeg vandrer i din Sandhed.\n26:4 Jeg tager ej S\u00e6de blandt L\u00f8gnere, blandt falske kommer jeg ikke.\n26:5 Jeg hader de ondes Forsamling, hos gudl\u00f8se sidder jeg ej.\n26:6 Jeg tv\u00e6tter mine H\u00e6nder i Renhed, at jeg kan vandre omkring dit Alter, HERRE,\n26:7 for at istemme Takkesang, fort\u00e6lle om alle dine Undere.\n26:8 HERRE, jeg elsker dit Hus, det Sted, hvor din Herlighed bor.\n26:9 Bortriv ikke min Sj\u00e6l med Syndere, mit Liv med blodst\u00e6nkte M\u00e6nd,\n26:10 i hvis H\u00e6nder er Sk\u00e6ndselsd\u00e5d, hvis h\u00f8jre er fuld af Bestikkelse.\n26:11 Jeg har jo vandret i Uskyld, forl\u00f8s mig og v\u00e6r mig n\u00e5dig!\n26:12 Min Fod st\u00e5r p\u00e5 den j\u00e6vne Grund, i Forsamlinger vil jeg love HERREN.\n27:1 (Af David.) HERREN er mit Lys og min Frelse, hvem skal jeg frygte? HERREN er V\u00e6rn for mit Liv, for hvem skal jeg r\u00e6ddes?\n27:2 N\u00e5r onde kommer imod mig for at \u00e6de mit K\u00f8d, s\u00e5 snubler og falder de, Uvenner og Fjender!\n27:3 Om en H\u00e6r end lejrer sig mod mig, er mit Hjerte uden Frygt; om Krig bryder l\u00f8s imod mig, dog er jeg tryg.\n27:4 Om eet har jeg bedet HERREN, det attr\u00e5r jeg: alle mine Dage at bo i HERRENs Hus for at skue HERRENs Livsalighed og grunde i hans Tempel.\n27:5 Thi han gemmer mig i sin Hytte p\u00e5 Ulykkens Dag, skjuler mig i sit Telt og l\u00f8fter mig op p\u00e5 en Klippe.\n27:6 Derfor l\u00f8fter mit Hoved sig over mine Fjender omkring mig. I hans Telt vil jeg ofre Jubelofre, med Sang og med Spil vil jeg prise HERREN.\n27:7 HERRE, h\u00f8r mit R\u00e5b, v\u00e6r n\u00e5dig og svar mig!\n27:8 Jeg mindes, du sagde: \"S\u00f8g mit \u00c5syn!\" Dit \u00c5syn s\u00f8ger jeg, HERRE;\n27:9 skjul ikke dit \u00c5syn for mig! Bortst\u00f8d ikke din Tjener i Vrede, du er min Hj\u00e6lp, opgiv og slip mig ikke, min Frelses Gud!\n27:10 Thi Fader og Moder forlod mig, men HERREN tager mig til sig.\n27:11 Vis mig, HERRE, din Vej og led mig ad j\u00e6vne Stier for Fjendernes Skyld;\n27:12 giv mig ikke i glubske Uvenners Magt! Thi falske Vidner, der ud\u00e5nder Vold, st\u00e5r frem imod mig.\n27:13 Havde jeg ikke troet, at jeg skulde skue HERRENs Godhed i de levendes Land -\n27:14 Bi p\u00e5 HERREN, fat Mod, dit Hjerte v\u00e6re st\u00e6rkt, ja bi p\u00e5 HERREN!\n28:1 (Af David.) Jeg r\u00e5ber til dig, o Herre, min Klippe, v\u00e6r ikke tavs imod mig, at jeg ej, n\u00e5r du tier, skal blive som de, der synker i Graven.\n28:2 H\u00f8r min tryglende R\u00f8st, n\u00e5r jeg r\u00e5ber til dig, l\u00f8fter H\u00e6nderne op mod dit hellige Tempel.\n28:3 Riv mig ej bort med gudl\u00f8se, Ud\u00e5dsm\u00e6nd, som har ondt i Sinde mod N\u00e6sten trods venlige Ord.\n28:4 L\u00f8n dem for deres Idr\u00e6t og onde Gerninger; l\u00f8n dem for deres H\u00e6nders V\u00e6rk, geng\u00e6ld dem efter Fortjeneste!\n28:5 Thi HERRENs Gerning \u00e6nser de ikke, ej heller hans H\u00e6nders V\u00e6rk. Han nedbryde dem og opbygge dem ej!\n28:6 Lovet v\u00e6re HERREN, thi han har h\u00f8rt min tryglende R\u00f8st;\n28:7 min Styrke, mit Skjold er HERREN, mit Hjerte stoler p\u00e5 ham. Jeg fik Hj\u00e6lp, mit Hjerte jubler, jeg takker ham med min Sang.\n28:8 HERREN er V\u00e6rn for sit Folk, sin Salvedes Tilflugt og Frelse.\n28:9 Frels dit Folk og velsign din Arv, r\u00f8gt dem og b\u00e6r dem til evig Tid!\n29:1 (En salme af David.) Giver HERREN, I Guds S\u00f8nner, giver Herren \u00c6re og Pris,\n29:2 giver HERREN hans Navns \u00c6re; tilbed HERREN i helligt Skrud!\n29:3 HERRENs R\u00f8st er over Vandene, \u00c6rens Gud lader Tordenen rulle, HERREN, over de v\u00e6ldige Vande!\n29:4 HERRENs R\u00f8st med V\u00e6lde, HERRENs R\u00f8st i H\u00f8jhed,\n29:5 HERRENs R\u00f8st, den splintrer Cedre, HERREN splintrer Libanons Cedre,\n29:6 f\u00e5r Libanon til at springe som en Kalv og Sirjon som den vilde Okse!\n29:7 HERRENs R\u00f8st udslynger Luer.\n29:8 HERRENs R\u00f8st f\u00e5r \u00d8rk til at sk\u00e6lve, HERREN f\u00e5r Kadesj's \u00d8rk til at sk\u00e6lve!\n29:9 HERRENs R\u00f8st f\u00e5r Hind til at f\u00f8de, og den g\u00f8r lyst i Skoven. Alt i hans Helligdom r\u00e5ber: \"\u00c6re!\"\n29:10 HERREN tog S\u00e6de og sendte Vandfloden, HERREN tog S\u00e6de som Konge for evigt.\n29:11 HERREN give Kraft til sit Folk, HERREN velsigne sit Folk med Fred!\n30:1 (En salme. En sang ved husets indvielse. Af David.) HERRE, jeg oph\u00f8jer dig, thi du bj\u00e6rgede mig, lod ej mine Fjender gl\u00e6de sig over mig;\n30:2 HERRE min Gud, jeg r\u00e5bte til dig, og du helbredte mig.\n30:3 Fra D\u00f8dsriget, HERRE, drog du min Sj\u00e6l, kaldte mig til Live af Gravens Dyb.\n30:4 Lovsyng HERREN, I hans fromme, pris hans hellige Navn!\n30:5 Thi et \u00d8jeblik varer hans Vrede, Livet igennem hans N\u00e5de; om Aftenen g\u00e6ster os Gr\u00e5d, om Morgenen Frydesang.\n30:6 Jeg t\u00e6nkte i min Tryghed: \"Jeg rokkes aldrig i Evighed!\"\n30:7 HERRE, i N\u00e5de havde du f\u00e6stnet mit Bjerg; du skjulte dit \u00c5syn, jeg blev forf\u00e6rdet.\n30:8 Jeg r\u00e5bte, HERRE, til dig, og tryglende bad jeg til HERREN:\n30:9 \"Hvad Vinding har du af mit Blod, af at jeg synker i Graven? Kan St\u00f8v mon takke dig, r\u00e5be din Trofasthed ud?\n30:10 HERRE, h\u00f8r og v\u00e6r n\u00e5dig, HERRE, kom mig til Hj\u00e6lp!\"\n30:11 Du vendte min Sorg til Dans, l\u00f8ste min S\u00f8rgedragt, hylled mig i Gl\u00e6de,\n30:12 at min \u00c6re skal prise dig uden Oph\u00f8r. HERRE min Gud, jeg vil takke dig evigt!\n31:1 (Til sangmesteren. En salme af David.) HERRE, jeg lider p\u00e5 dig, lad mig aldrig i Evighed skuffes. Udfri mig i din Retf\u00e6rd,\n31:2 du b\u00f8je dit \u00d8re til mig; red mig i Hast og v\u00e6r mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse;\n31:3 thi du er min Klippe og Borg. For dit Navns Skyld lede og f\u00f8re du mig,\n31:4 fri mig fra Garnet, de satte for mig; thi du er min Tilflugt,\n31:5 i din H\u00e5nd befaler jeg min \u00c5nd. Du forl\u00f8ser mig, HERRE, du tro faste Gud,\n31:6 du hader dem, der bolder p\u00e5 L\u00f8gneguder. Men jeg, jeg stoler p\u00e5 HERREN,\n31:7 jeg vil juble og gl\u00e6de mig over din Miskundhed; thi du har set min N\u00f8d, agtet p\u00e5 min Sj\u00e6lekvide.\n31:8 Du gav mig ikke i Fjendens H\u00e5nd, men skaffede Rum for min Fod.\n31:9 V\u00e6r mig n\u00e5dig, HERRE, thi jeg er angst, af Kummer hent\u00e6res mit \u00d8je, min Sj\u00e6l og mit Indre.\n31:10 Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine \u00c5r i Suk, min Kraft er brudt for min Br\u00f8des Skyld, mine Ben hent\u00e6res.\n31:11 For alle mine Fjenders Skyld er jeg blevet til Spot, mine Naboers Gru, mine Keodinges R\u00e6dsel; de, der ser mig p\u00e5 Gaden, flygter for mig.\n31:12 Som en d\u00f8d er jeg g\u00e5et dem at Minde, jeg er som et \u00f8delagt Kar.\n31:13 Thi mange h\u00f8rer jeg hviske, trindt om er R\u00e6dsel, n\u00e5r de holder R\u00e5d imod mig, p\u00f8nser p\u00e5 at tage mit Liv.\n31:14 Men, HERRE, jeg stoler p\u00e5 dig; jeg siger: Du er min Gud,\n31:15 mine Tider er i din H\u00e5nd. Red mig fra Fjenders H\u00e5nd, fra dem, der forf\u00f8lger mig,\n31:16 lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig i din Miskundhed.\n31:17 HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg r\u00e5ber jo til dig, lad de gudl\u00f8se blive til Skamme og synke tavse i D\u00f8den.\n31:18 Lad de falske L\u00e6ber forstumme, som taler fr\u00e6kt om den retf\u00e6rdige med Hovmod og Foragt.\n31:19 Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, over mod dem, der lider p\u00e5 dig, for Menneskeb\u00f8rnenes \u00d8jne.\n31:20 Du skjuler dem i dit \u00c5syns Skjul for Menneskers Stimmel; du gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv.\n31:21 Lovet v\u00e6re HERREN, thi under fuld Miskundhed har han vist mig i en bef\u00e6stet Stad.\n31:22 Og jeg, som sagde i min Angst: \"Jeg er bortst\u00f8dt fra dine \u00d8jne!\" Visselig, du h\u00f8rte min tryglende R\u00f8st, da jeg r\u00e5bte til dig.\n31:23 Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste sk\u00e6rmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, geng\u00e6lder han mangefold.\n31:24 Fat Mod, eders Hjerte v\u00e6re st\u00e6rkt, alle I, som bier p\u00e5 HERREN!\n32:1 (Af David. En maskil.) Salig den, hvis Overtr\u00e6dselse er forladt, hvis Synd er skjult;\n32:2 saligt det Menneske, HERREN ej tilregner Skyld, og i hvis \u00c5nd der ikke er Svig.\n32:3 Mine Ben svandt hen, s\u00e5 l\u00e6nge jeg tav, under Jamren Dagen igennem,\n32:4 thi din H\u00e5nd l\u00e5 tungt p\u00e5 mig b\u00e5de Dag og Nat, min Livskraft svandt som i Sommerens T\u00f8rke. - Sela.\n32:5 Min Synd bekendte jeg for dig, dulgte ikke min Skyld; jeg sagde: \"Mine Overtr\u00e6delser vil jeg bekende for HERREN!\" Da tilgav du mig min Syndeskyld. - Sela.\n32:6 Derfor bede hver from til dig, den Stund du findes. Kommer da store Vandskyl, ham skal de ikke n\u00e5.\n32:7 Du er mit Skjul, du frier mig af Tr\u00e6ngsel, med Frelsesjubel omgiver du mig. - Sela.\n32:8 Jeg vil l\u00e6re dig og vise dig, hvor du skal g\u00e5, jeg vil r\u00e5de dig ved at f\u00e6ste mit \u00d8je p\u00e5 dig.\n32:9 V\u00e6r ikke uden Forstand som Hest eller Muldyr, der tvinges med T\u00f8mme og Bidsel, n\u00e5r de ikke vil komme til dig.\n32:10 Den gudl\u00f8ses Smerter er mange, men den, der stoler p\u00e5 HERREN, omgiver han med N\u00e5de.\n32:11 Gl\u00e6d jer i HERREN, I retf\u00e6rdige, fryd jer, jubler, alle I oprigtige af Hjertet!\n33:1 Jubler i Herren, I retf\u00e6rdige, for de oprigtige s\u00f8mmer sig Lovsang;\n33:2 lov HERREN med Citer, tak ham til tistrenget Harpe;\n33:3 en ny Sang synge I ham, leg lifligt p\u00e5 Strenge til Jubelr\u00e5b!\n33:4 Thi sandt er HERRENs Ord, og al hans Gerning er trofast;\n33:5 han elsker Retf\u00e6rd og Ret, af HERRENs Miskundhed er Jorden fuld.\n33:6 Ved HERRENs Ord blev Himlen skabt og al dens H\u00e6r ved hans Munds \u00c5nde.\n33:7 Som i Vands\u00e6k samled han Havets Vand, lagde Dybets Vande i Forr\u00e5dskamre.\n33:8 Al Jorden skal frygte for HERREN, Alverdens Beboere sk\u00e6lve for ham;\n33:9 thi han talede, s\u00e5 skete det, han b\u00f8d, s\u00e5 stod det der.\n33:10 HERREN kuldkasted Folkenes R\u00e5d, gjorde Folkeslags Tanker til intet;\n33:11 HERRENs R\u00e5d st\u00e5r fast for evigt, hans Hjertes Tanker fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt.\n33:12 Saligt det Folk, der har HERREN til Gud, det Folkef\u00e6rd, han valgte til Arvelod!\n33:13 HERREN skuer fra Himlen, ser p\u00e5 alle Menneskens B\u00f8rn;\n33:14 fra sit H\u00f8js\u00e6de holder han \u00d8je med alle, som bor p\u00e5 Jorden;\n33:15 han, som danned deres Hjerter til Hobe, gennemskuer alt deres V\u00e6rk.\n33:16 Ej frelses en Konge ved sin store Stridsmagt, ej fries en Helt ved sin store Kraft;\n33:17 til Frelse sl\u00e5r Stridshesten ikke til, trods sin store Styrke redder den ikke.\n33:18 Men HERRENs \u00d8je ser til gudfrygtige, til dem, der h\u00e5ber p\u00e5 N\u00e5den,\n33:19 for at fri deres Sj\u00e6l fra D\u00f8den og holde dem i Live i Hungerens Tid.\n33:20 P\u00e5 HERREN bier vor Sj\u00e6l, han er vor Hj\u00e6lp og vort Skjold;\n33:21 thi vort Hjerte gl\u00e6der sig i ham, vi stoler p\u00e5 hans hellige Navn.\n33:22 Din Miskundhed v\u00e6re over os, HERRE, s\u00e5som vi h\u00e5ber p\u00e5 dig.\n34:1 (Af David, da han lod afsindig for Abimelek, og denne jog ham fra sig, og han drog bort.) Jeg vil love HERREN til hver en Tid, hans Pris skal stadig fylde min Mund\n34:2 min Sj\u00e6l skal rose sig af HERREN, de ydmyge skal h\u00f8re det og gl\u00e6de sig.\n34:3 Hylder HERREN i F\u00e6llig med mig, lad os sammen oph\u00f8je hans Navn!\n34:4 Jeg s\u00f8gte HERREN, og han svarede mig og friede mig fra alle mine R\u00e6dsler.\n34:5 Se hen til ham og str\u00e5l af Gl\u00e6de, eders \u00c5syn skal ikke besk\u00e6mmes.\n34:6 Her er en arm, der r\u00e5bte, og HERREN h\u00f8rte, af al hans Tr\u00e6ngsel frelste han ham.\n34:7 HERRENs Engel sl\u00e5r Lejr om dem, der frygter ham, og frier dem.\n34:8 Smag og se, at HERREN er god, salig den Mand, der lider p\u00e5 ham!\n34:9 Frygter HERREN, I hans hellige, thi de, der frygter ham, mangler intet.\n34:10 Unge L\u00f8ver lider N\u00f8d og sulter, men de, der s\u00f8ger HERREN, dem fattes intet godt.\n34:11 Kom hid, B\u00f8rnlille, og h\u00f8r p\u00e5 mig, jeg vil l\u00e6re jer HERRENs Frygt.\n34:12 Om nogen attr\u00e5r Liv og \u00f8nsker sig Dage for at skue Lykke,\n34:13 s\u00e5 var din Tunge for ondt, dine L\u00e6ber fra at tale Svig;\n34:14 hold dig fra ondt og \u00f8v godt, s\u00f8g Fred og jag derefter.\n34:15 Mod dem, der g\u00f8r ondt, er HERRENs \u00c5syn for at slette deres Minde af Jorden; (vers 16 og 17 har byttet plads)\n34:16 p\u00e5 retf\u00e6rdige hviler hans \u00d8jne, hans \u00d8rer h\u00f8rer deres R\u00e5b;\n34:17 n\u00e5r de skriger, h\u00f8rer HERREN og frier dem af al deres Tr\u00e6ngsel.\n34:18 HERREN er n\u00e6r hos dem, hvis Hjerte er knust, han frelser dem, hvis \u00c5nd er brudt.\n34:19 Den retf\u00e6rdiges Lidelser er mange, men HERREN frier ham af dem alle;\n34:20 han vogter alle hans Ledemod, ikke et eneste brydes.\n34:21 Ulykke bringer de gudl\u00f8se D\u00f8d, og b\u00f8de skal de, der hader retf\u00e6rdige.\n34:22 HERREN forl\u00f8ser sine Tjeneres Sj\u00e6l, og ingen, der lider p\u00e5 ham, skal b\u00f8de.\n35:1 (Af David.) HERRE, tr\u00e6t med dem, der tr\u00e6tter med mig, strid imod dem, der strider mod mig,\n35:2 grib dit Skjold og dit V\u00e6rge, rejs dig og hj\u00e6lp mig,\n35:3 tag Spyd og \u00d8kse frem mod dem, der forf\u00f8lger mig, sig til min Sj\u00e6l: \"Jeg er din Frelse!\"\n35:4 Lad dem besk\u00e6mmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der \u00f8nsker mig ondt, lad dem r\u00f8dmende vige,\n35:5 de blive som Avner for Vinden, og HERRENs Engel nedst\u00f8de dem,\n35:6 deres Vej blive m\u00f8rk og glat, og HERRENs Engel forf\u00f8lge dem!\n35:7 Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sj\u00e6l en Grav.\n35:8 Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven.\n35:9 Min Sj\u00e6l skal juble i HERREN, gl\u00e6des ved hans Frelse,\n35:10 alle mine Ledemod sige: \"HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra R\u00f8veren!\"\n35:11 Falske Vidner st\u00e5r frem, de sp\u00f8rger mig om, hvad jeg ej kender til;\n35:12 de l\u00f8nner mig godt med ondt, min Sj\u00e6l er forladt.\n35:13 Da de var syge, gik jeg i S\u00e6k, med Faste sp\u00e6ged jeg mig, jeg bad med s\u00e6nket Hoved,\n35:14 som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som s\u00f8rged jeg over min Moder, knuget af Sorg.\n35:15 Men nu jeg vakler, gl\u00e6der de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, h\u00e5ner mig uden Oph\u00f8r;\n35:16 for min Venlighed d\u00e6nger de mig med H\u00e5n, de sk\u00e6rer T\u00e6nder imod mig.\n35:17 Herre, hvor l\u00e6nge vil du se til? Frels dog min Sj\u00e6l fra deres Br\u00f8l, min eneste fra L\u00f8ver.\n35:18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk.\n35:19 Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, gl\u00e6de sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!\n35:20 Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udt\u00e6nker de Svig;\n35:21 de sp\u00e6rrer Munden op imod mig og siger: \"Ha, ha! Vi s\u00e5 det med egne \u00d8jne!\"\n35:22 Du s\u00e5 det, HERRE, v\u00e6r ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;\n35:23 rejs dig, v\u00e5gn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre,\n35:24 d\u00f8m mig efter din Retf\u00e6rd HERRE, min Gud, lad dem ikke gl\u00e6de sig over mig\n35:25 Og sige i Hjertet: \"Ha! som vi \u00f8nsked!\" lad dem ikke sige: \"Vi slugte ham!\"\n35:26 Til Skam og Sk\u00e6ndsel blive enhver, hvem min Ulykke gl\u00e6der; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.\n35:27 Men de, der vil min Ret, lad dem juble og gl\u00e6de sig, stadigen sige: \"Lovet v\u00e6re HERREN, som under sin Tjener Fred!\"\n35:28 Min Tunge skal forkynde din Retf\u00e6rd, Dagen igennem din Pris.\n36:1 (Til sangmesteren. Af HERRENs tjener David.) Synden taler til den Gudl\u00f8se inde i hans Hjerte; Gudsfrygt har han ikke for \u00d8je;\n36:2 thi den smigrer ham fr\u00e6kt og siger, at ingen skal finde hans Br\u00f8de og hade ham.\n36:3 Hans Munds Ord er Uret og Svig, han har oph\u00f8rt at handle klogt og godt;\n36:4 p\u00e5 sit Leje udt\u00e6nker han Uret, han tr\u00e6der en Vej, som ikke er god; det onde afskyr han ikke.\n36:5 HERRE, din Miskundhed r\u00e6kker til Himlen, din Trofasthed n\u00e5r til Skyerne,\n36:6 din Retf\u00e6rd er som Guds Bjerge, dine Domme som det store Dyb; HERRE, du frelser Folk og F\u00e6,\n36:7 hvor dyrebar er dog din Miskundhed, Gud! Og Menneskeb\u00f8rnene skjuler sig i dine Vingers Skygge;\n36:8 de kv\u00e6ges ved dit Huses Fedme, du l\u00e6sker dem af din Lifligheds Str\u00f8m;\n36:9 thi hos dig er Livets Kilde, i dit Lys skuer vi Lys!\n36:10 Lad din Miskundhed blive over dem, der kender dig, din Retf\u00e6rd over de oprigtige af Hjertet.\n36:11 Lad Hovmods Fod ej tr\u00e6de mig ned, gudl\u00f8ses H\u00e5nd ej jage mig bort.\n36:12 Se, Ud\u00e5dsm\u00e6ndene falder, sl\u00e5s ned, s\u00e5 de ikke kan rejse sig.\n37:1 (Af David.) Gr\u00e6m dig ikke over Ugerningsm\u00e6nd, misund ikke dem, der g\u00f8r Uret!\n37:2 Thi hastigt svides de af som Gr\u00e6sset, visner som det friske Gr\u00f8nne.\n37:3 Stol p\u00e5 HERREN og g\u00f8r det gode, bo i Landet og l\u00e6g Vind p\u00e5 Troskab,\n37:4 da skal du have din Fryd i HERREN, og han skal give dig, hvad dit Hjerte attr\u00e5r.\n37:5 V\u00e6lt din Vej p\u00e5 HERREN, stol p\u00e5 ham, s\u00e5 griber han ind\n37:6 og f\u00f8rer din Retf\u00e6rdighed frem som Lyset, din Ret som den klare Dag.\n37:7 V\u00e6r stille for HERREN og bi p\u00e5 ham, gr\u00e6m dig ej over den, der har Held, over den, der farer med R\u00e6nker.\n37:8 T\u00e6m din Harme, lad Vreden fare, gr\u00e6m dig ikke, det volder kun Harm.\n37:9 Thi Ugerningsm\u00e6nd skal ryddes ud, men de, der bier p\u00e5 HERREN, skal arve Landet.\n37:10 En liden Stund, og den gudl\u00f8se er ikke mere; ser du hen til hans Sted, s\u00e5 er han der ikke.\n37:11 Men de sagtmodige skal arve Landet, de fryder sig ved megen Fred.\n37:12 Den gudl\u00f8se vil den retf\u00e6rdige ilde og sk\u00e6rer T\u00e6nder imod ham;\n37:13 men Herren, han ler ad ham, thi han ser hans Time komme.\n37:14 De gudl\u00f8se drager Sv\u00e6rdet og sp\u00e6nder Buen for at f\u00e6lde arm og fattig, for at nedslagte dem, der vandrer ret;\n37:15 men Sv\u00e6rdet rammer dem selv i Hjertet, og Buerne brydes s\u00f8nder og sammen.\n37:16 Det lidt, en retf\u00e6rdig har, er bedre end mange gudl\u00f8ses Rigdom;\n37:17 thi de gudl\u00f8ses Arme skal brydes, men HERREN st\u00f8tter de retf\u00e6rdige;\n37:18 HERREN kender de uskyldiges Dage, deres Arvelod bliver evindelig;\n37:19 de besk\u00e6mmes ikke i onde Tider, de m\u00e6ttes i Hungerens Dage.\n37:20 Thi de gudl\u00f8se g\u00e5r til Grunde, som Engenes Pragt er HERRENs Fjender, de svinder, de svinder som R\u00f8g.\n37:21 Den gudl\u00f8se l\u00e5ner og bliver i G\u00e6lden, den retf\u00e6rdige ynkes og giver;\n37:22 de, han velsigner, skal arve Landet, de, han forbander, udryddes.\n37:23 Af HERREN stadf\u00e6stes Mandens Skridt, n\u00e5r han har Behag i hans Vej;\n37:24 om end han snubler, falder han ikke, thi HERREN st\u00f8tter hans H\u00e5nd.\n37:25 Ung har jeg v\u00e6ret, og nu er jeg gammel, men aldrig s\u00e5 jeg en retf\u00e6rdig forladt eller hans Afkom tigge sit Br\u00f8d;\n37:26 han ynkes altid og l\u00e5ner ud, og hans Afkom er til Velsignelse.\n37:27 Vig fra ondt og \u00f8v godt, s\u00e5 bliver du boende evindelig;\n37:28 thi HERREN elsker Ret og svigter ej sine fromme. De onde udslettes for evigt, de gudl\u00f8ses Afkom udryddes;\n37:29 de retf\u00e6rdige arver Landet og skal bo der til evig Tid.\n37:30 Den retf\u00e6rdiges Mund taler Visdom; hans Tunge siger, hvad ret er;\n37:31 sin Guds Lov har han i Hjertet, ikke vakler hans Skridt.\n37:32 Den gudl\u00f8se lurer p\u00e5 den retf\u00e6rdige og st\u00e5r ham efter Livet,\n37:33 men, HERREN giver ham ej i hans H\u00e5nd og lader ham ikke d\u00f8mmes for Retten.\n37:34 Bi p\u00e5 HERREN og bliv p\u00e5 hans Vej, s\u00e5 skal han oph\u00f8je dig til at arve Landet; du skal skue de gudl\u00f8ses Undergang.\n37:35 Jeg har set en gudl\u00f8s trodse, bryste sig som en Libanons Ceder\n37:36 men se, da jeg gik der forbi, var han borte; da jeg s\u00f8gte ham, fandtes han ikke.\n37:37 Vogt p\u00e5 Uskyld, l\u00e6g Vind p\u00e5 Oprigtighed, thi Fredens Mand har en Fremtid;\n37:38 men Overtr\u00e6derne udryddes til Hobe, de gudl\u00f8ses Fremtid g\u00e5r tabt.\n37:39 De retf\u00e6rdiges Frelse kommer fra HERREN, deres Tilflugt i N\u00f8dens Stund;\n37:40 HERREN hj\u00e6lper og frier dem, fra de gudl\u00f8se frier og frelser han dem; thi hos ham har de s\u00f8gt deres Tilflugt.\n38:1 (En salme af David. Lehazkir.) HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!\n38:2 Thi dine pile sidder i mig, din H\u00e5nd har lagt sig p\u00e5 mig.\n38:3 Intet er karskt p\u00e5 min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;\n38:4 thi over mit Hoved skyller min Br\u00f8de som en tyngende Byrde, for tung for mig.\n38:5 Mine S\u00e5r b\u00e5de stinker og r\u00e5dner, for min D\u00e5rskabs Skyld g\u00e5r jeg b\u00f8jet;\n38:6 jeg er s\u00e5re nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.\n38:7 Thi L\u00e6nderne er fulde af Brand, intet er karskt p\u00e5 min Krop,\n38:8 jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets V\u00e5nde.\n38:9 HERRE, du kender al min Attr\u00e5, mit Suk er ej skjult for dig;\n38:10 mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit \u00d8je har mistet sin Glans.\n38:11 For min Plages Skyld flyr mig Ven og Fr\u00e6nde, mine N\u00e6rmeste holder sig fjert;\n38:12 de, der vil mig til Livs, s\u00e6tter Snarer, og de, der vil mig ondt, l\u00e6gger R\u00e5d om Ford\u00e6rv, de t\u00e6nker Dagen igennem p\u00e5 Svig.\n38:13 Men jeg er som en d\u00f8v, der intet h\u00f8rer, som en stum, der ej \u00e5bner sin Mund,\n38:14 som en Mand, der ikke kan h\u00f8re, i hvis Mund der ikke er Svar.\n38:15 Thi til dig st\u00e5r mit H\u00e5b, o HERRE, du vil b\u00f8nh\u00f8re, Herre min Gud,\n38:16 n\u00e5r jeg siger: \"Lad dem ikke gl\u00e6de sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!\"\n38:17 Thi jeg st\u00e5r allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;\n38:18 thi jeg m\u00e5 bekende min Skyld m\u00e5 s\u00f8rge over min Synd.\n38:19 Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,\n38:20 som l\u00f8nner mig godt med ondt, som st\u00e5r mig imod, fordi jeg s\u00f8ger det gode.\n38:21 HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,\n38:22 il mig til Hj\u00e6lp, o Herre, min Frelse!\n39:1 (Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.) Jeg sagde: \"Mine Veje vil jeg vogte p\u00e5, s\u00e5 jeg ikke synder med Tungen; min Mund vil jeg holde i T\u00f8mme, s\u00e5 l\u00e6nge den gudl\u00f8se er mig n\u00e6r!\"\n39:2 Jeg var stum og tavs, jeg tav for at undg\u00e5 tomme Ord, men min Smerte naged,\n39:3 mit Hjerte br\u00e6ndte i Brystet, Ild lued op, mens jeg grunded; da talte jeg med min Tunge.\n39:4 L\u00e6r mig, HERRE, at kende mit Endeligt, det M\u00e5l af Dage, jeg har, lad mig kende, hvor snart jeg skal bort!\n39:5 Se, i H\u00e5ndsbredder m\u00e5lte du mine Dage ud, mit Liv er som intet for dig, som et \u00c5ndepust st\u00e5r hvert Menneske der. - Sela.\n39:6 Kun som en Skygge er Menneskets Vandring, kun Tomhed er deres Travlhed; de samler og ved ej, hvem der f\u00e5r det.\n39:7 Hvad bier jeg, Herre, da efter? Mit H\u00e5b st\u00e5r ene til dig.\n39:8 Fri mig for al min Synd, g\u00f8r mig ikke til Spot for D\u00e5rer!\n39:9 Jeg tier og \u00e5bner ikke min Mund, du voldte det jo.\n39:10 Borttag din Plage fra mig, under din v\u00e6ldige H\u00e5nd g\u00e5r jeg til.\n39:11 N\u00e5r du tugter en Mand med Straf for hans Br\u00f8de, smuldrer du hans Herlighed hen som M\u00f8l; kun et \u00c5ndepust er hvert Menneske. - Sela.\n39:12 H\u00f8r, o HERRE, min B\u00f8n og lyt til mit Skrig, til mine T\u00e5rer tie du ej! Thi en fremmed er jeg hos dig, en G\u00e6st som alle mine F\u00e6dre.\n39:13 Se bort fra mig, s\u00e5 jeg kv\u00e6ges, f\u00f8r jeg g\u00e5r bort og ej mer er til!\n40:1 (Til sangmesteren. Af David. En salme.) Jeg biede troligt p\u00e5 Herren, han b\u00f8jede sig til mig, og h\u00f8rte mit Skrig.\n40:2 Han drog mig op af den brusende Grav, af det skidne Dynd, han satte min Fod p\u00e5 en Klippe, gav Skridtene Fasthed,\n40:3 en ny Sang lagde han i min Mund, en Lovsang til vor Gud. Mange skal se det og frygte og stole p\u00e5 HERREN.\n40:4 Salig den Mand, der s\u00e6tter sin Lid til HERREN, ej vender sig til hovmodige eller dem, der h\u00e6lder til L\u00f8gn.\n40:5 Mange Undere gjorde du, HERRE min Gud, og mange Tanker t\u00e6nkte du for os; de kan ikke opregnes for dig; ellers forkyndte og fortalte jeg dem; til at t\u00e6lles er de for mange.\n40:6 Til Slagt- og Afgr\u00f8deoffer har du ej Lyst, du gav mig \u00e5bne \u00d8rer, Br\u00e6nd- og Syndoffer kr\u00e6ver du ikke.\n40:7 Da sagde jeg: \"Se, jeg kommer, i Bogrullen er der givet mig Forskrift;\n40:8 at g\u00f8re din Vilje, min Gud, er min Lyst, og din Lov er i mit Indre.\"\n40:9 I en stor Forsamling forkyndte jeg Retf\u00e6rd, se, mine L\u00e6ber lukked jeg ikke; HERRE, du ved det.\n40:10 Din Retf\u00e6rd dulgte jeg ej i mit Hjerte, din Trofasthed og Frelse talte jeg Om, din N\u00e5de og Sandhed forn\u00e6gted jeg ej i en stor Forsamling.\n40:11 Du, HERRE, vil ikke lukke dit Hjerte for mig, din N\u00e5de og Sandhed skal altid v\u00e6re mit V\u00e6rn.\n40:12 Thi Ulykker lejrer sig om mig i tall\u00f8s M\u00e6ngde, mine Synder har indhentet mig, s\u00e5 jeg ikke kan se, de er flere end Hovedets H\u00e5r, og Modet har svigtet.\n40:13 Du v\u00e6rdiges, HERRE, at fri mig, HERRE, il mig til Hj\u00e6lp.\n40:14 Lad dem besk\u00e6mmes og r\u00f8dme, som vil mig til Livs, og de, der \u00f8nsker mig ondt, lad dem vige med Sk\u00e6ndsel;\n40:15 Lad dem stivne af R\u00e6dsel ved deres Skam, de, som siger: \"Ha, ha!\" til mig!\n40:16 Lad alle, som s\u00f8ger dig, frydes og gl\u00e6des i dig; lad dem, som elsker din Frelse, bestandig sige: \"HERREN er stor!\"\n40:17 Er jeg end arm og fattig, vil Herren dog t\u00e6nke p\u00e5 mig. Du er min Hj\u00e6lp og min Frelser; t\u00f8v ej, min Gud!\n41:1 (Til sangmesteren. En salme af David.) Salig den Mand, der tager sig af de svage, ham frelser HERREN p\u00e5 Ulykkens Dag;\n41:2 HERREN vogter ham, holder ham i Live, det g\u00e5r ham vel i Landet, han giver ham ikke i Fjendevold.\n41:3 P\u00e5 Sottesengen st\u00e5r HERREN ham bi, hans Smertensleje g\u00f8r du ham let.\n41:4 S\u00e5 siger jeg da: V\u00e6r mig n\u00e5dig, HERRE, helbred min Sj\u00e6l, jeg har syndet mod dig!\n41:5 Mine Fjender \u00f8nsker mig ondt: \"Hvorn\u00e5r mon han d\u00f8r og hans Navn udslettes?\"\n41:6 Kommer en i Bes\u00f8g, s\u00e5 f\u00f8rer han hyklerisk Tale, hans Hjerte samler p\u00e5 ondt, og s\u00e5 g\u00e5r han bort og taler derom.\n41:7 Mine Avindsm\u00e6nd hvisker sammen imod mig, alle regner de med, at det g\u00e5r mig ilde:\n41:8 \"En d\u00f8delig Sot har grebet ham; han ligger der - kommer aldrig op!\"\n41:9 Endog min Ven, som jeg stolede p\u00e5, som spiste mit Br\u00f8d, har l\u00f8ftet H\u00e6len imod mig.\n41:10 Men du, o HERRE, v\u00e6r mig n\u00e5dig og rejs mig, s\u00e5 jeg kan \u00f8ve Geng\u00e6ld imod dem.\n41:11 Deraf kan jeg kende, at du har mig k\u00e6r, at min Fjende ikke skal juble over mig.\n41:12 Du holder mig oppe i Kraft af min Uskyld, lader mig st\u00e5 for dit \u00c5syn til evig Tid.\n41:13 Lovet v\u00e6re HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed, Amen, Amen!\n42:1 (Til sangmesteren. En maskil af Koras s\u00f8nner.) Som Hjorten skriger efter rindende Vand, s\u00e5ledes skriger min Sj\u00e6l efter dig, o Gud.\n42:2 Min Sj\u00e6l t\u00f8rster efter Gud, den levende Gud; n\u00e5r skal jeg komme og stedes for Guds \u00c5syn?\n42:3 Min Gr\u00e5d er blevet mit Br\u00f8d b\u00e5de Dag og Nat, fordi de stadig sp\u00f8rger mig: \"Hvor er din Gud?\"\n42:4 Min Sj\u00e6l er opl\u00f8st, n\u00e5r jeg kommer i Hu, hvorledes jeg vandred med Skaren op til Guds Hus under Jubelr\u00e5b og Lovsang i H\u00f8jtidsskaren.\n42:5 Hvorfor er du nedb\u00f8jet, Sj\u00e6l, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit \u00c5syns Frelse og min Gud!\n42:6 Nedb\u00f8jet er min Sj\u00e6l, derfor mindes jeg dig fra Jordans og Hermontindernes Land, fra Mizars Bjerg.\n42:7 Dyb r\u00e5ber til Dyb ved dine Vandfalds Brusen, alle dine Br\u00e6ndinger og B\u00f8lger skyller hen over mig.\n42:8 Sin Miskundhed sender HERREN om Dagen, hans Sang er hos mig om Natten, en B\u00f8n til mit Livs Gud.\n42:9 Jeg siger til Gud, min Klippe: Hvorfor har du glemt mig, hvorfor skal jeg vandre sorgfuld, tr\u00e6ngt af Fjender?\n42:10 Det er, som knustes mine Ben, n\u00e5r Fjenderne h\u00e5ner mig, n\u00e5r de stadig sp\u00f8rger mig : \"Hvor er din Gud?\"\n42:11 Hvorfor er du nedb\u00f8jet, Sj\u00e6l, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit \u00c5syns Frelse og min Gud!\n43:1 Skaf mig Ret, o Gud, og strid for mig mod Folk, som ej kender til Mildhed, fri mig fra en falsk, uretf\u00e6rdig Mand!\n43:2 Thi du er min Tilflugts Gud, hvi har du forst\u00f8dt mig? Hvorfor skal jeg vandre sorgfuld, tr\u00e6ngt af Fjender?\n43:3 Send dit Lys og din Sandhed, de lede mig, bringe mig til dit hellige Bjerg og til dine Boliger,\n43:4 at jeg m\u00e5 komme til Guds Alter, til min Gl\u00e6des Gud, juble og prise dig til Citer, Gud, min Gud!\n43:5 Hvorfor er du nedb\u00f8jet, Sj\u00e6l, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit \u00c5syns Frelse og min Gud!\n44:1 (Til sangmesteren. Af Koras s\u00f8nner. En maskil.) Gud, vi har h\u00f8rt det med egne \u00f8rer, vore F\u00e6dre har fortalt os derom; du \u00f8ved en D\u00e5d i deres Dage, i Fortids Dage med din H\u00e5nd;\n44:2 Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig;\n44:3 thi de fik ej Landet i Eje med Sv\u00e6rdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din h\u00f8jre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem k\u00e6r.\n44:4 Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.\n44:5 Ved dig nedst\u00f8der vi Fjenden, Modstanderne tr\u00e6der vi ned i dit Navn;\n44:6 thi ej p\u00e5 min Bue stoler jeg, mit Sv\u00e6rd kan ikke give mig Sejr;\n44:7 men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsm\u00e6nd blive til Skamme.\n44:8 Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. - Sela.\n44:9 Dog har du forst\u00f8dt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore H\u00e6re;\n44:10 du lader os vige for Fjenden, vore Avindsm\u00e6nd tager sig Bytte;\n44:11 du har givet os hen som Slagtekv\u00e6g, og str\u00f8et os ud mellem Folkene,\n44:12 dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.\n44:13 Til H\u00e5n for Naboer g\u00f8r du os, til Spot og Spe for Grander,\n44:14 du g\u00f8r os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste p\u00e5 Hovedet ad os.\n44:15 Min Sk\u00e6ndsel er mig altid i Tanke, og Skam bed\u00e6kker mit \u00c5syn\n44:16 for spottende, h\u00e5nende Tale, for Fjendens og den h\u00e6vngerriges Blikke.\n44:17 Alt det kom over os, sk\u00f8nt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!\n44:18 Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.\n44:19 Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i M\u00f8rke.\n44:20 Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt H\u00e6nderne ud mod en fremmed Gud,\n44:21 vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes L\u00f8n dom\n44:22 nej, for din Skyld dr\u00e6bes vi Dagen lang og regnes som Slagtekv\u00e6g!\n44:23 V\u00e5gn op, hvi sover du, Herre? Bliv v\u00e5gen, forst\u00f8d ej for stedse!\n44:24 Hvorfor vil du skjule dit \u00c5syn, glemme vor N\u00f8d og Tr\u00e6ngsel?\n44:25 Thi vor Sj\u00e6l ligger b\u00f8jet i St\u00f8vet, vort Legeme kl\u00e6ber ved Jorden.\n44:26 St\u00e5 op og kom os til Hj\u00e6lp, forl\u00f8s os for din Miskundheds Skyld!\n45:1 (Til sangmesteren. Af Koras s\u00f8nner. Al-alamot. En sang.) Mit Hjerte svulmer af liflige Ord, jeg kv\u00e6der mit Kvad til Kongens Pris, som Hurtigskriverens Pen er min Tunge.\n45:2 Den sk\u00f8nneste er du af Menneskens B\u00f8rn, Ynde er udgydt p\u00e5 dine L\u00e6ber, derfor velsignede Gud dig for evigt.\n45:3 Omgjord din L\u00e6nd med Sv\u00e6rdet, o Helt,\n45:4 Lykken f\u00f8lge din H\u00f8jhed og H\u00e6der, far frem for Sandhedens Sag, for Ydmyghed og Retf\u00e6rd, din h\u00f8jre l\u00e6re dig frygtelige Ting!\n45:5 Dine Pile er hv\u00e6ssede, Folkeslag falder for din Fod, Kongens Fjender rammes i Hjertet.\n45:6 Din Trone, o Gud, st\u00e5r evigt fast, en Retf\u00e6rds Stav er din Kongestav.\n45:7 Du elsker Ret og hader Uret; derfor salvede Gud, din Gud, dig med Gl\u00e6dens Olie fremfor dine F\u00e6ller,\n45:8 af Myrra, Aloe og Kassia dufter alle dine Kl\u00e6der. Du gl\u00e6des ved Strengeleg fra Elfenbenshaller,\n45:9 Konged\u00f8tre st\u00e5r i kostbare Kl\u00e6der, Dronningen i Ofirguldets Skrud ved din h\u00f8jre.\n45:10 H\u00f8r, min Datter, opm\u00e6rksomt og b\u00f8j dit \u00d8re : Glem dit Folk og din Faders Hus,\n45:11 at Kongen m\u00e5 attr\u00e5 din Sk\u00f8nhed, thi han er din Herre.\n45:12 Tyrus's Datter skal hylde dig med Gaver, Folkets Rigm\u00e6nd bejle til din Yndest.\n45:13 Idel Pragt er Kongedatteren, hendes Dragt er Perler, stukket i Guld;\n45:14 fulgt af Jomfruer f\u00f8res hun frem i broget Pragt, Veninderne f\u00f8rer hende hen til Kongen.\n45:15 De f\u00f8res frem under Gl\u00e6de og Jubel, holder deres Indtog i Kongens Palads.\n45:16 Dine S\u00f8nner tr\u00e6de ind i dine F\u00e6dres Sted, s\u00e6t dem til Fyrster rundt i Landet!\n45:17 Jeg vil minde om dit Navn fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt; derfor skal Folkene love dig evigt og altid.\n46:1 (Til sangmesteren. Af Koras s\u00f8nner. Al-alamot. En sang.) Gud er vor Tilflugt og Styrke, en Hj\u00e6lp i Angster, pr\u00f8vet til fulde\n46:2 Derfor frygter vi ikke, om Jorden end b\u00f8lger og Bjergene styrter i Havenes Sk\u00f8d,\n46:3 om end deres Vande bruser og syder og Bjergene sk\u00e6lver ved deres V\u00e6lde. - Sela.\n46:4 En Flod og dens B\u00e6kke gl\u00e6der Guds Stad, den H\u00f8jeste har helliget sin Bolig;\n46:5 i den er Gud, den rokkes ikke, Gud bringer den Hj\u00e6lp, n\u00e5r Morgen gryr.\n46:6 Folkene larmed, Rigerne vakled, han l\u00f8fted R\u00f8sten, s\u00e5 Jorden skjalv,\n46:7 H\u00e6rskarers HERRE er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. - Sela.\n46:8 Kom hid og se p\u00e5 HERRENs V\u00e6rk, han har udf\u00f8rt frygtelige Ting p\u00e5 Jord.\n46:9 Han g\u00f8r Ende p\u00e5 Krig til Jordens Gr\u00e6nser, han splintrer Buen, s\u00f8nderbryder Spydene, Skjoldene t\u00e6nder han i Brand.\n46:10 Hold inde og kend, at jeg er Gud, oph\u00f8jet blandt Folkene, oph\u00f8jet p\u00e5 Jorden!\n46:11 H\u00e6rskarers HERRE er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. - Sela.\n47:1 (Til sangmesteren. Af Koras s\u00f8nner. En salme.) Alle Folkeslag, klap i H\u00e6nderne, bryd ud i jublende Lovsang for Gud!\n47:2 Thi HERREN, den H\u00f8jeste, er frygtelig, en Konge stor over hele Jorden.\n47:3 Han b\u00f8jede Folkef\u00e6rd under os og Folkeslag under vor Fod;\n47:4 han udvalgte os vor Arvelod, Jakob hans elskedes Stolthed. - Sela.\n47:5 Gud steg op under Jubel, HERREN under Homets Klang.\n47:6 Syng, ja syng for Gud, syng, ja syng for vor Konge;\n47:7 thi han er al Jordens Konge, syng en Sang for Gud.\n47:8 Gud har vist, han er Folkenes Konge, p\u00e5 sin hellige Trone har Gud taget S\u00e6de.\n47:9 Folkenes Storm\u00e6nd samles med Folket, der tilh\u00f8rer Abrahams Gud; thi Guds er Jordens Skjolde, h\u00f8jt oph\u00f8jet er han!\n48:1 (En sang. En salme af Koras s\u00f8nner.) Stor og h\u00f8jlovet er vor Gud i sin Stad.\n48:2 Smukt l\u00f8fter sig hans hellige Bjerg, al Jordens Fryd, Zions Bjerg i det h\u00f8jeste Nord, den store Konges By.\n48:3 Som V\u00e6rn gjorde Gud sig kendt i dens Borge.\n48:4 Thi Kongerne samlede sig, rykked frem tilsammen;\n48:5 de s\u00e5 og tav p\u00e5 Stedet, flyed i Angst,\n48:6 af R\u00e6dsel grebes de brat, af Veer som en, der f\u00f8der.\n48:7 Med \u00d8stenstormen knuser du Tarsisskibe.\n48:8 Som vi havde h\u00f8rt det, s\u00e5 vi det selv i H\u00e6rskarers HERREs By, i vor Guds By; til evig Tid lader Gud den st\u00e5. - Sela.\n48:9 I din Helligdom t\u00e6nker vi, Gud, p\u00e5 din Miskundhed;\n48:10 som dit Navn s\u00e5 lyder din Pris til Jordens Gr\u00e6nser. Din h\u00f8jre er fuld af Retf\u00e6rd,\n48:11 Zions Bjerg fryder sig, Judas D\u00f8tre jubler over dine Domme.\n48:12 Drag rundt om Zion, g\u00e5 rundt og t\u00e6l dets T\u00e5rne,\n48:13 l\u00e6g M\u00e6rke til dets Ringmur, s\u00e5 gennem dets Borge, at I kan melde Sl\u00e6gten, der\n48:14 kommer: S\u00e5dan er Gud, vor Gud for evigt og altid, han skal lede os.\n49:1 (Til sangmesteren. Af Koras s\u00f8nner. En salme.) H\u00f8r det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,\n49:2 b\u00e5de h\u00f8j og lav, b\u00e5de rig og fattig!\n49:3 Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;\n49:4 jeg b\u00f8jer mit \u00d8re til Tankesprog, r\u00e5der min G\u00e5de til Strengeleg.\n49:5 Hvorfor skulle jeg frygte i de onde dage, n\u00e5r mine lumske Fjender omringer mig med Br\u00f8de,\n49:6 de, som stoler p\u00e5 deres gods og bryster sig af deres store rigdom?\n49:7 Visselig, ingen kan k\u00f8be sin sj\u00e6l fri og give Gud en l\u00f8sesum\n49:8 - Prisen for hans sj\u00e6l blev for h\u00f8j, for evigt m\u00e5tte han opgive det - s\u00e5 han kunde blive i Live\n49:9 og aldrig f\u00e5 Graven at se;\n49:10 nej, han skal se den; Vism\u00e6nd d\u00f8r, b\u00e5de D\u00e5re og T\u00e5be g\u00e5r bort. Deres Gods m\u00e5 de afst\u00e5 til andre,\n49:11 deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Sl\u00e6gt efter Sl\u00e6gt, om Godser end fik deres Navn.\n49:12 Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forg\u00e5r.\n49:13 S\u00e5 g\u00e5r det dem, der tror sig trygge, s\u00e5 ender det for dem, deres Tale behager. - Sela.\n49:14 I D\u00f8dsriget drives de ned som F\u00e5r, deres Hyrde skal D\u00f8den v\u00e6re; de oprigtige tr\u00e6der p\u00e5 dem ved Gry, deres Skikkelse g\u00e5r Opl\u00f8sning i M\u00f8de, D\u00f8dsriget er deres Bolig.\n49:15 Men Gud udl\u00f8ser min Sj\u00e6l af D\u00f8dsrigets H\u00e5nd, thi han tager mig til sig. - Sela.\n49:16 Frygt ej, n\u00e5r en Mand bliver rig, n\u00e5r hans Huses Herlighed \u00f8ges;\n49:17 thi intet tager han med i D\u00f8den, hans Herlighed f\u00f8lger ham ikke.\n49:18 Priser han end i Live sig selv: \"De lover dig for din Lykke!\"\n49:19 han vandrer til sine F\u00e6dres Sl\u00e6gt, der aldrig f\u00e5r Lyset at skue.\n49:20 Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forg\u00e5r.\n50:1 (En salme af Asaf.) Gud, Gud HERREN talede og st\u00e6vnede Jorden hid fra Sol i Opgang til Sol i Bj\u00e6rge;\n50:2 fra Zion, Sk\u00f8nhedens Krone, viste Gud sig i Str\u00e5leglans\n50:3 vor Gud komme og tie ikke! - Foran ham gik fort\u00e6rende Ild, omkring ham rasede Storm;\n50:4 han st\u00e6vnede Himlen deroppe hid og Jorden for at d\u00f8mme sit Folk:\n50:5 \"Saml mig mine fromme, der sluttede Pagt med mig ved Ofre!\"\n50:6 Og Himlen forkyndte hans Retf\u00e6rd, at Gud er den, der d\u00f8mmer. Sela.\n50:7 H\u00f8r, mit Folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig, Gud, din Gud er jeg!\n50:8 Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Br\u00e6ndofre har jeg jo stadig for \u00d8je;\n50:9 jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stalde;\n50:10 thi mig tilh\u00f8rer alt Skovens Vildt, Dyrene p\u00e5 de tusinde Bjerge;\n50:11 jeg kender alle Bjergenes Fugle, har rede p\u00e5 Markens Vrimmel.\n50:12 Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er Jorderig og dets Fylde!\n50:13 Mon jeg \u00e6der Tyres K\u00f8d eller drikker Bukkes Blod?\n50:14 Lovsang skal du ofre til Gud og holde den H\u00f8jeste dine L\u00f8fter.\n50:15 Og kald p\u00e5 mig p\u00e5 N\u00f8dens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal \u00e6re mig,\n50:16 Men til Den gudl\u00f8se siger Gud: Hvi regner du op mine Bud og f\u00f8rer min Pagt i Munden,\n50:17 n\u00e5r du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag din Ryg?\n50:18 Ser du en Tyv, sl\u00e5r du F\u00f8lge med ham, med Horkarle bolder du til,\n50:19 slipper Munden l\u00f8s med ondt, din Tunge b\u00e6rer p\u00e5 Svig.\n50:20 Du sidder og sk\u00e6nder din Broder, bagtaler din Moders S\u00f8n;\n50:21 det g\u00f8r du, og jeg skulde tie, og du skulde t\u00e6nke, jeg er som du! Revse dig vil jeg og g\u00f8re dig det klart.\n50:22 M\u00e6rk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer redningsl\u00f8st s\u00f8nder.\n50:23 Den, der ofrer Taksigelse, \u00e6rer mig; den, der agter p\u00e5 Vejen, lader jeg se Guds Frelse.\n51:1 (Til sangmesteren. En salme af David, dengang Natan kom til ham, efter at han havde v\u00e6ret inde hos Batseba.) Gud, v\u00e6r mig n\u00e5dig efter din Miskundhed, udslet mine Overtr\u00e6delser efter din store Barmhjertighed,\n51:2 tv\u00e6t mig fuldkommen ren for min Skyld og rens mig for min Synd!\n51:3 Mine Overtr\u00e6delser kender jeg jo, min Synd st\u00e5r mig altid for \u00d8je.\n51:4 Mod dig har jeg syndet, mod dig alene, og gjort, hvad i dine \u00d8jne er ondt, at du m\u00e5 f\u00e5 Ret, n\u00e5r du taler, st\u00e5 ren, n\u00e5r du d\u00f8mmer.\n51:5 Se, jeg er f\u00f8dt i Misgerning, min Moder undfanged mig i Synd.\n51:6 Du elsker jo Sandhed i Hjertets L\u00f8ndom, s\u00e5 l\u00e6r mig da Visdom i Hjertedybet.\n51:7 Rens mig for Synd med Ysop, tv\u00e6t mig hvidere end Sne;\n51:8 m\u00e6t mig med Fryd og Gl\u00e6de, lad de Ben, du knuste, juble;\n51:9 skjul dit \u00c5syn for mine Synder, udslet alle mine Misgerninger;\n51:10 skab mig, o Gud, et rent Hjerte, giv en ny, en stadig \u00c5nd i mit Indre;\n51:11 kast mig ikke bort fra dit \u00c5syn, tag ikke din hellige \u00c5nd fra mig;\n51:12 gl\u00e6d mig igen med din Frelse, giv mig til St\u00f8tte en villig \u00c5nd!\n51:13 Da vil jeg l\u00e6re Overtr\u00e6dere dine Veje, og Syndere skal vende om til dig.\n51:14 Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud, s\u00e5 skal min Tunge lovsynge din Retf\u00e6rd;\n51:15 Herre, \u00e5ben mine L\u00e6ber, s\u00e5 skal min Mund forkynde din Pris.\n51:16 Thi i Slagtoffer har du ikke Behag, og gav jeg et Br\u00e6ndoffer, vandt det dig ikke.\n51:17 Offer for Gud er en s\u00f8nderbrudt \u00c5nd; et s\u00f8nderbrudt, s\u00f8nderknust Hjerte agter du ikke ringe, o Gud.\n51:18 G\u00f8r vel i din N\u00e5de mod Zion, opbyg Jerusalems Mure!\n51:19 Da skal du have Behag i rette Ofre, Br\u00e6nd- og Heloffer, da bringes Tyre op p\u00e5 dit Alter.\n52:1 (Til sangmesteren. En maskil af David, da edomitten Doeg kom og meldte Saul, at David var g\u00e5et ind i Ahimeleks hus.) Du st\u00e6rke, hvi bryster du dig af din Ondskab imod den fromme?\n52:2 Du p\u00f8nser hele Dagen p\u00e5 ondt; din Tunge er hvas som en Kniv, du R\u00e6nkesmed,\n52:3 du foretr\u00e6kker ondt for godt, L\u00f8gn for sanddru Tale. - Sela.\n52:4 Du elsker al \u00f8del\u00e6ggende Tale, du falske Tunge!\n52:5 Derfor styrte Gud dig for evigt, han gribe dig, rive dig ud af dit Telt, han rykke dig op af de levendes Land! - Sela.\n52:6 De retf\u00e6rdige ser det, frygter og h\u00e5ner ham leende:\n52:7 \"Se der den Mand, der ej gjorde Gud til sit V\u00e6rn, men stoled p\u00e5 sin megen Rigdom, trodsede p\u00e5 sin Velstand!\"\n52:8 Men jeg er som et frodigt Olietr\u00e6 i Guds Hus, Guds Miskundhed stoler jeg evigt og altid p\u00e5.\n52:9 Evindelig takker jeg dig, fordi du greb ind; jeg vidner iblandt dine fromme, at godt er dit Navn.\n53:1 (Til sangmestern. Al-mahalat. En maskil af David.) D\u00e5rerne siger i Hjertet: \"Der er ingen Gud!\" Slet og afskyeligt handler de, ingen g\u00f8r godt.\n53:2 Gud skuer ned fra Himlen p\u00e5 Menneskenes B\u00f8rn for at se, om der findes en forstandig, nogen, der s\u00f8ger Gud.\n53:3 Afveget er alle, til Hobe ford\u00e6rvet, ingen g\u00f8r godt, end ikke een.\n53:4 Er de Ud\u00e5dsm\u00e6nd da uden Forstand de, der \u00e6der mit Folk, som \u00e5d de Br\u00f8d, og ikke p\u00e5kalder Gud?\n53:5 Af R\u00e6dsel gribes de da, hvor ingen R\u00e6dsel var; thi Gud adsplitter din Belejres Ben; de bliver til Skamme, thi Gud forkaster dem.\n53:6 Ak, kom dog fra Zion Israels Frelse! N\u00e5r Gud vender sit Folks Sk\u00e6bne, skal Jakob juble, Israel gl\u00e6des.\n54:1 (Til sangmesteren. Med strengespil. En maskil af David, da zifitterne kom og sagde til Saul: \"David har skjult sig hos os\".) Frels mig o Gud, ved dit navn og skaf mig min ret ved din V\u00e6lde,\n54:2 h\u00f8r, o Gud, min B\u00f8n, lyt til min Munds Ord!\n54:3 Thi fr\u00e6kke st\u00e5r op imod mig, Voldsm\u00e6nd vil tage mit Liv; Gud har de ikke for \u00d8je. - Sela.\n54:4 Se, min Hj\u00e6lper er Gud, Herren st\u00f8tter min Sj\u00e6l!\n54:5 Det onde vende sig mod mine Fjender, udryd dem i din Trofasthed!\n54:6 Da vil jeg frivilligt ofre til dig, prise dit Navn, o HERRE, thi det er godt;\n54:7 thi det frier mig ud af al N\u00f8d; mit \u00d8je skuer med Fryd mine Fjender!\n55:1 (Til sangmesteren. Med strengespil. En maskil af David.) Lyt, o Gud, til min B\u00f8n, skjul dig ej for min tryglen,\n55:2 l\u00e5 mig \u00d8re og svar mig, jeg v\u00e5nder mig i Klage,\n55:3 jeg st\u00f8nner ved Fjendernes R\u00e5b og de gudl\u00f8ses Skrig; thi Ulykke v\u00e6lter de over mig, forf\u00f8lger mig grumt;\n55:4 Hjertet er angst i mit Bryst, D\u00f8dens R\u00e6dsler er faldet over mig.\n55:5 Frygt og Angst falder p\u00e5 mig, Gru er over mig.\n55:6 Jeg siger: Ak, havde jeg Vinger som Duen, da fl\u00f8j jeg i Ly,\n55:7 ja, langt bort vilde jeg fly og blive i \u00d8rkenen. - Sela.\n55:8 Da s\u00f8gte jeg skyndsomt Tilflugt for rivende Storm og Uvejr.\n55:9 Herre, forvir og split deres Tungem\u00e5l! Thi Vold og Ufred ser jeg i Byen;\n55:10 de g\u00e5r Rundgang Dag og Nat p\u00e5 dens Mure;\n55:11 Ulykke, Kvide og Vanheld r\u00e5der derinde, Voldsf\u00e6rd og Svig viger aldrig bort fra dens Torve.\n55:12 Det var ikke en Fjende, som h\u00e5nede mig - det kunde b\u00e6res; min uven ydmygede mig ej - ham kunde jeg undg\u00e5;\n55:13 men du, en Mand af min Stand, en Ven og fortrolig,\n55:14 og det sk\u00f8nt vi delte Samv\u00e6rets S\u00f8dme, vandrede endr\u00e6gtelig i Guds Hus.\n55:15 Over dem komme D\u00f8d, lad dem levende synke i D\u00f8dsriget! Thi der er Ondskab i deres Bolig, i deres Indre!\n55:16 Jeg, jeg r\u00e5ber til Gud, og HERREN vil frelse mig.\n55:17 Jeg klager og st\u00f8nner ved Kv\u00e6ld, ved Gry og ved Middag; min R\u00f8st vil han h\u00f8re\n55:18 og udfri min Sj\u00e6l i Fred, s\u00e5 de ikke kan komme mig n\u00e6r; thi mange er de imod mig.\n55:19 Gud, som troner fra Fortids Dage, vil h\u00f8re og ydmyge dem. - Sela. Thi der er ingen Forandring hos dem, og de frygter ikke for Gud.\n55:20 P\u00e5 Venner lagde han H\u00e5nd og br\u00f8d sin Pagt.\n55:21 Glattere end Sm\u00f8r er hans Mund, men Hjertet vil Krig, bl\u00f8dere end Olie hans Ord, sk\u00f8nt dragne Sv\u00e6rd.\n55:22 Kast din Byrde p\u00e5 HERREN, s\u00e5 s\u00f8rger han for dig, den retf\u00e6rdige lader han ikke i Evighed rokkes.\n55:23 Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodst\u00e6nkte, svigefulde M\u00e6nd n\u00e5 H\u00e6lvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler p\u00e5 dig!\n56:1 (Til sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En miktam, da filisterne greb ham i Gat.) V\u00e6r mig n\u00e5dig Gud, thi Mennesker vil mig til livs, jeg tr\u00e6nges stadig af Stridsm\u00e6nd;\n56:2 mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!\n56:3 N\u00e5r jeg gribes af Frygt, vil jeg stole p\u00e5 dig,\n56:4 og med Guds Hj\u00e6lp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler p\u00e5 Gud, jeg frygter ikke, hvad kan K\u00f8d vel g\u00f8re mig?\n56:5 De opl\u00e6gger stadig R\u00e5d imod mig, alle deres Tanker g\u00e5r ud p\u00e5 ondt.\n56:6 De flokker sig sammen, ligger p\u00e5 Lur, jeg har dem lige i H\u00e6lene, de st\u00e5r mig jo efter Livet.\n56:7 Geng\u00e6ld du dem det onde, st\u00f8d Folkene ned i Vrede, o Gud!\n56:8 Selv har du talt mine Suk, i din L\u00e6ders\u00e6k har du gemt mine T\u00e5rer; de st\u00e5r jo i din Bog.\n56:9 Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; s\u00e5 meget ved jeg, at Gud er med mig.\n56:10 Med Guds Hj\u00e6lp skal jeg prise hans Ord, med HERRENs Hj\u00e6lp skal jeg prise hans Ord.\n56:11 Jeg stoler p\u00e5 Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske g\u00f8re mig?\n56:12 Jeg har L\u00f8fter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig.\n56:13 Thi fra D\u00f8den frier du min Sj\u00e6l, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds \u00c5syn i Livets Lys.\n57:1 (Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam, da han flygtede ind i hulen for Saul.) V\u00e6r mig n\u00e5dig, Gud, v\u00e6r mig n\u00e5dig, thi hos dig har min Sj\u00e6l s\u00f8gt Ly; i dine Vingers Skygge s\u00f8ger jeg Ly, til Ulykken er drevet over.\n57:2 Gud, den H\u00f8jeste, p\u00e5kalder jeg, den Gud, der g\u00f8r vel imod mig;\n57:3 han sender mig Hj\u00e6lp fra Himlen og frelser min Sj\u00e6l fra dem, som vil mig til Livs. Gud sender sin N\u00e5de og Trofasthed.\n57:4 Jeg m\u00e5 ligge midt iblandt L\u00f8ver, bo mellem Folk, der spyr Ild, hvis T\u00e6nder er Spyd og Pile, hvis Tunge er hvas som et Sv\u00e6rd.\n57:5 L\u00f8ft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed v\u00e6re over al Jorden!\n57:6 Et Net har de udsp\u00e6ndt for mine Skridt, deres egen Fod skal hildes deri; en Grav har de gravet foran mig, selv skal de falde deri. - Sela.\n57:7 Mit Hjerte er tr\u00f8stigt, Gud, mit Hjerte er tr\u00f8stigt; jeg vil synge og lovprise dig,\n57:8 v\u00e5gn op, min \u00c6re! Harpe og Citer v\u00e5gn op, jeg vil v\u00e6kke Morgenr\u00f8den.\n57:9 Jeg vil takke dig, Herre, blandt Folkeslag, prise dig blandt Folkef\u00e6rd;\n57:10 thi din Miskundhed n\u00e5r til Himlen, din Sandhed til Skyerne.\n57:11 L\u00f8ft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed v\u00e6re over al Jorden!\n58:1 (Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam.) Er det virkelig Ret, I taler, I Guder, d\u00f8mmer I Menneskenes B\u00f8rn retf\u00e6rdigt?\n58:2 Nej, alle \u00f8ver I Uret p\u00e5 Jord, eders H\u00e6nder udvejer Vold.\n58:3 Fra Moders Liv vansl\u00e6gted de gudl\u00f8se, fra Moders Sk\u00f8d for L\u00f8gnerne vild.\n58:4 Gift har de i sig som Slangen, den stumme \u00d8gle, der d\u00f8ver sit \u00d8re\n58:5 og ikke vil h\u00f8re p\u00e5 T\u00e6mmerens R\u00f8st, p\u00e5 den kyndige Slangebesv\u00e6rger.\n58:6 Gud, bryd T\u00e6nderne i deres Mund, Ungl\u00f8vernes Kindt\u00e6nder knuse du, HERRE;\n58:7 lad dem svinde som Vand, der synker, visne som nedtrampet Gr\u00e6s.\n58:8 Lad dem blive som Sneglen, opl\u00f8st i Slim som et ufuldb\u00e5rent Foster, der aldrig s\u00e5 Sol.\n58:9 F\u00f8r eders Gryder m\u00e6rker til Tj\u00f8rnen, ja, midt i deres Livskraft river han dem bort i sin Vrede\n58:10 Den retf\u00e6rdige gl\u00e6der sig, n\u00e5r han ser H\u00e6vn, hans F\u00f8dder skal vade i gudl\u00f8ses Blod;\n58:11 Og Folk skal sige: \"Den retf\u00e6rdige f\u00e5r dog sin L\u00f8n, der er dog Guder, som d\u00f8mmer p\u00e5 Jord!\"\n59:1 (Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam, da Saul sendte folk, som skulle vogte huset for at dr\u00e6be ham.) Fri mig fra mine Fjender, min Gud, bj\u00e6rg mig fra dem, der rejser sig mod mig;\n59:2 fri mig fra Ud\u00e5dsm\u00e6nd, frels mig fra blodst\u00e6nkte M\u00e6nd!\n59:3 Thi se, de lurer efter min Sj\u00e6l, st\u00e6rke M\u00e6nd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Br\u00f8de.\n59:4 Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. V\u00e5gn op og kom mig i M\u00f8de, se til!\n59:5 Du er jo HERREN, H\u00e6rskarers Gud, Israels Gud. V\u00e5gn op og hjems\u00f8g alle Folkene, sk\u00e5n ej een af de trol\u00f8se Niddinger! - Sela.\n59:6 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen!\n59:7 Se, deres Mund l\u00f8ber over, p\u00e5 deres L\u00e6ber er Sv\u00e6rd, thi: \"Hvem skulde h\u00f8re det?\"\n59:8 Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk,\n59:9 dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit V\u00e6rn;\n59:10 med N\u00e5de kommer min Gud mig i M\u00f8de, Gud lader mig se mine Fjender med Fryd!\n59:11 Sl\u00e5 dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, g\u00f8r dem hjeml\u00f8se med din V\u00e6lde og styrt dem,\n59:12 giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i L\u00e6bernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og L\u00f8gne, de siger;\n59:13 udryd dem i Vrede, g\u00f8r Ende p\u00e5 dem, s\u00e5 man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! - Sela.\n59:14 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen,\n59:15 vanker rundt efter F\u00f8de og knurrer, n\u00e5r de ikke m\u00e6ttes.\n59:16 Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din N\u00e5de; thi du blev mig et V\u00e6rn, en Tilflugt p\u00e5 N\u00f8dens Dag.\n59:17 Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit V\u00e6rn, min n\u00e5dige Gud.\n60:1 (Til sangmesteren. Al-sjusjan-edut. En miktam af David til til ind\u00f8velse, dengang han k\u00e6mpede med Aram-Naharajim og Aram-Zoba, og Joab vendte tilbage og slog edomitterne i Saltdalen, 12000 mand.) Gud, du har st\u00f8dt os fra dig, nedbrudt os, du vredes - vend dig til os igen;\n60:2 du lod Landet sk\u00e6lve, sl\u00e5 Revner, l\u00e6g nu dets Brist, thi det vakler!\n60:3 Du lod dit Folk friste ondt, isk\u00e6nked os d\u00f8vende Vin.\n60:4 Dem, der frygter dig, gav du et Banner, hvorhen de kan fly for Buen. - Sela.\n60:5 Til Frelse for dine elskede hj\u00e6lp med din h\u00f8jre, b\u00f8nh\u00f8r os!\n60:6 Gud talede i sin Helligdom: \"Jeg vil udskifte Sikem med jubel, udm\u00e5le Sukkots Dal;\n60:7 mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds V\u00e6rn, Juda min Herskerstav,\n60:8 Moab min Vaskesk\u00e5l, p\u00e5 Edom kaster jeg min Sko, over Filisterland jubler jeg.\"\n60:9 Hvo bringer mig hen til den faste Stad, hvo leder mig hen til Edom?\n60:10 Har du ikke, Gud, st\u00f8dt os fra dig? Du ledsager ej vore H\u00e6re.\n60:11 Giv os dog Hj\u00e6lp mod Fjenden! Bl\u00e6ndv\u00e6rk er Menneskers St\u00f8tte.\n60:12 Med Gud skal vi \u00f8ve v\u00e6ldige Ting, vore Fjender tr\u00e6der han ned!\n61:1 (Til sangmesteren. Til strengespil. Af David.) H\u00f8r, o Gud, p\u00e5 mit r\u00e5b og lyt til min b\u00f8n!\n61:2 Fra Jordens Ende r\u00e5ber jeg til dig. N\u00e5r mit Hjerte vansm\u00e6gter, l\u00f8ft mig da op p\u00e5 en Klippe,\n61:3 led mig, thi du er min Tilflugt, et m\u00e6gtigt T\u00e5rn til V\u00e6rn imod Fjenden.\n61:4 Lad mig evigt bo som G\u00e6st i dit Telt, finde Tilflugt i dine Vingers Skjul! - Sela.\n61:5 Ja du, o Gud, har h\u00f8rt mine L\u00f8fter, opfyldt deres \u00d8nsker, der frygter dit Navn.\n61:6 Til Kongens Dage l\u00e6gger du Dage, hans \u00c5r skal v\u00e6re fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt.\n61:7 Han skal trone evigt for Guds \u00c5syn; send N\u00e5de og Sandhed til at bevare ham!\n61:8 Da vil jeg evigt love dit Navn og s\u00e5ledes Dag efter Dag indfri mine L\u00f8fter.\n62:1 (Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.) Min Sj\u00e6l er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;\n62:2 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit V\u00e6rn, jeg skal ikke rokkes meget.\n62:3 Hvor l\u00e6nge stormer I l\u00f8s p\u00e5 en Mand, - alle sl\u00e5r I ham ned - som p\u00e5 en h\u00e6ldende V\u00e6g, en faldende Mur?\n62:4 Ja, de opl\u00e6gger R\u00e5d om at styrte ham fra hans H\u00f8jhed. De elsker L\u00f8gn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. - Sela.\n62:5 V\u00e6r stille hos Gud alene, min Sj\u00e6l, thi fra ham kommer mit H\u00e5b;\n62:6 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit V\u00e6rn, jeg skal ikke rokkes.\n62:7 Hos Gud er min Hj\u00e6lp og min \u00c6re, min st\u00e6rke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;\n62:8 stol p\u00e5 ham, al Folkets Forsamling, ud\u00f8s for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. - Sela.\n62:9 Kun Tomhed er Mennesker, M\u00e6nd en L\u00f8gn, p\u00e5 V\u00e6gtsk\u00e5len vipper de op, de er Tomhed til Hobe.\n62:10 Forlad eder ikke p\u00e5 vold, lad jer ikke bl\u00e6nde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derp\u00e5!\n62:11 Een Gang talede Gud, to Gange h\u00f8rte jeg det: at Magten er Guds,\n62:12 Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver geng\u00e6lder du efter hans Gerning.\n63:1 (En salme af David, da han var i Judas \u00f8rken.) Gud, du er min Gud, dig s\u00f8ger jeg, efter dig t\u00f8rster min Sj\u00e6l, efter dig l\u00e6nges mit K\u00f8d i et t\u00f8rt, vansm\u00e6gtende,vandl\u00f8st Land\n63:2 (s\u00e5ledes var det, jeg s\u00e5 dig i Helligdommen) for at skue din V\u00e6lde og \u00c6re;\n63:3 thi din N\u00e5de er bedre end Liv, mine L\u00e6ber skal synge din Pris.\n63:4 Da vil jeg love dig hele mit Liv, opl\u00f8fte H\u00e6nderne i dit Navn,\n63:5 Som med fede Retter m\u00e6ttes min Sj\u00e6l, med jublende L\u00e6ber priser min Mund dig,\n63:6 n\u00e5r jeg kommer dig i Hu p\u00e5 mit Leje, i Nattevagterne t\u00e6nker p\u00e5 dig;\n63:7 thi du er blevet min Hj\u00e6lp, og jeg jubler i dine Vingers Skygge.\n63:8 Dig klynger min Sj\u00e6l sig til, din h\u00f8jre holder mig fast.\n63:9 Forg\u00e6ves st\u00e5r de mig efter livet, i Jordens Dyb skal de synke,\n63:10 gives i Sv\u00e6rdets Vold og vorde Sjakalers Bytte.\n63:11 Men Kongen gl\u00e6des i Gud; enhver, der sv\u00e6rger ved ham, skal juble, thi L\u00f8gnernes Mund skal lukkes.\n64:1 (Til sangmesteren. En salme af David.) H\u00f8r, o Gud, min r\u00f8st, n\u00e5r jeg klager, sk\u00e6rm mit Liv mod den r\u00e6dsomme Fjende;\n64:2 skjul mig for Ugerningsm\u00e6ndenes R\u00e5d, for Ud\u00e5dsm\u00e6ndenes travle Hob.\n64:3 der hv\u00e6sser Tungen som Sv\u00e6rd, l\u00e6gger giftige Ord p\u00e5 Buen\n64:4 for i L\u00f8n at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset.\n64:5 Ih\u00e6rdigt l\u00e6gger de onde R\u00e5d, skryder af, at de l\u00e6gger Snarer siger: \"Hvem skulde se os?\"\n64:6 De udt\u00e6nker onde Gerninger, fuldf\u00f8rer en gennemt\u00e6nkt Tanke - og Menneskets Indre og Hjerte er dybt.\n64:7 Da rammer Gud dem med en Pil af Slaget rammes de brat;\n64:8 han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem, ryster p\u00e5 Hovedet;\n64:9 alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter hans H\u00e6nders Geming;\n64:10 de retf\u00e6rdige gl\u00e6des i HERREN og lider p\u00e5 ham, de oprigtige af Hjertet jubler til Hobe!\n65:1 (Til sangmesteren. En salme af David. En sang.) Lovsang tilkommer dig p\u00e5 Zion,o Gud, dig indfrier man L\u00f8fter, du, som h\u00f8rer B\u00f8nner;\n65:2 alt K\u00f8d kommer til dig, n\u00e5r Br\u00f8den tynger.\n65:3 Vore Overtr\u00e6delser blev os for svare, du tilgiver dem.\n65:4 Salig den, du udv\u00e6lger, lader bo i dine Forg\u00e5rde! Vi m\u00e6ttes af dit Huses Rigdom, dit Tempels Hellighed.\n65:5 Du svarer os underfuldt i Retf\u00e6rd, vor Frelses Gud, du Tilflugt for den vide Jord, for fjerne Strande,\n65:6 du, som grundf\u00e6ster Bjerge med V\u00e6lde, omgjorde med Kraft,\n65:7 du, som d\u00e6mper Havenes Brusen, deres B\u00f8lgers Brusen og Folkef\u00e6rds Larm,\n65:8 s\u00e5 Folk ved Verdens Ende gruer for dine Tegn; hvor Morgen og Aften oprinder, bringer du Jubel.\n65:9 Du s\u00e5 til Landet, vanded det, gjorde det s\u00e5re rigt, Guds B\u00e6k er fuld af Vand, du bereder dets Korn,\n65:10 du vander dets Furer, j\u00e6vner knoldene, bl\u00f8der det med Regn, velsigner dets S\u00e6d.\n65:11 Med din Herlighed kroner du \u00c5ret, dine Vognspor flyder af Fedme;\n65:12 de \u00f8de Gr\u00e6sgange flyder, med Jubel omgjordes H\u00f8jene;\n65:13 Engene kl\u00e6des med F\u00e5r, Dalene hylles i Korn, i Jubel bryder de ud og synger!\n66:1 (Til sangmesteren. En salme. En sang.) Bryd ud i Jubel for Gud, al Jorden,\n66:2 lovsyng hans Navns \u00c6re, syng ham en herlig Lovsang,\n66:3 sig til Gud: \"Hvor forf\u00e6rdelige er dine Gerninger! For din v\u00e6ldige Styrkes Skyld logrer Fjenderne for dig,\n66:4 al Jorden tilbeder dig, de lovsynger dig, lovsynger dit Navn.\" - Sela.\n66:5 Kom hid og se, hvad Gud har gjort i sit Virke en R\u00e6dsel for Menneskenes B\u00f8rn.\n66:6 Han forvandlede Hav til Land, de vandrede til Fods over Str\u00f8mmen; lad os fryde os h\u00f8jlig i ham.\n66:7 Han hersker med V\u00e6lde for evigt, p\u00e5 Folkene vogter hans \u00d8jne, ej kan genstridige g\u00f8re sig store. - Sela.\n66:8 I Folkeslag, lov vor Gud, lad lyde hans Lovsangs Toner,\n66:9 han, som har holdt vor Sj\u00e6l i Live og ej lod vor Fod glide ud!\n66:10 Thi du ransaged os, o Gud, rensede os, som man renser S\u00f8lv;\n66:11 i F\u00e6ngsel bragte du os, lagde Tynge p\u00e5 vore L\u00e6nder,\n66:12 lod Mennesker skride hen over vort Hoved, vi kom gennem Ild og Vand; men du f\u00f8rte os ud og bragte os Lindring!\n66:13 Med Br\u00e6ndofre vil jeg g\u00e5 ind i dit Hus og indfri dig mine L\u00f8fter,\n66:14 dem, mine L\u00e6ber fremf\u00f8rte, min Mund udtalte i N\u00f8den.\n66:15 Jeg bringer dig Ofre af Fedekv\u00e6g sammen med V\u00e6dres Offerduft, jeg ofrer Okser tillige med Bukke. - Sela.\n66:16 Kom og h\u00f8r og lad mig fort\u00e6lle jer alle, som frygter Gud, hvad han har gjort for min Sj\u00e6l!\n66:17 Jeg r\u00e5bte til ham med min Mund og priste ham med min Tunge.\n66:18 Havde jeg t\u00e6nkt p\u00e5 ondt i mit Hjerte, da havde Herren ej h\u00f8rt;\n66:19 visselig, Gud har h\u00f8rt, han lytted til min bedende R\u00f8st.\n66:20 Lovet v\u00e6re Gud, som ikke har afvist min B\u00f8n eller taget sin Miskundhed fra mig!\n67:1 (Til sangmesteren. Med strengespil. En salme. En sang.) Gud v\u00e6re os n\u00e5dig og velsigne os, han lade sit Ansigt lyse over os - Sela -\n67:2 for at din Vej m\u00e5 kendes p\u00e5 Jorden, din Frelse blandt alle Folk.\n67:3 Folkeslag skal takke dig, Gud, alle Folkeslag takke dig;\n67:4 Folkef\u00e6rd skal gl\u00e6des og juble, thi med Retf\u00e6rd d\u00f8mmer du Folkeslag, leder Folkef\u00e6rd p\u00e5 Jorden, - Sela.\n67:5 Folkeslag skal takke dig Gud, alle Folkeslag takke dig!\n67:6 Landet har givet sin Gr\u00f8de, Gud, vor Gud, velsigne os,\n67:7 Gud velsigne os, s\u00e5 den vide Jord m\u00e5 frygte ham!\n68:1 (Til sangmesteren. Af David. En salme. En sang.) N\u00e5r Gud st\u00e5r op, da splittes hans fjender, hans Avindsm\u00e6nd flyr for hans \u00c5syn,\n68:2 som R\u00f8g henvejres, s\u00e5 henvejres de; som Voks, der smelter for Ild, g\u00e5r gudl\u00f8se til Grunde for Guds \u00c5syn.\n68:3 Men retf\u00e6rdige frydes og jubler med Gl\u00e6de og Fryd for Guds \u00c5syn.\n68:4 Syng for Gud, lovsyng hans Navn, hyld ham, der farer frem gennem \u00d8rknerne! HERREN er hans Navn, jubler for hans \u00c5syn,\n68:5 faderl\u00f8ses Fader, Enkers V\u00e6rge, Gud i hans hellige Bolig,\n68:6 Gud, som bringer ensomme hjem, f\u00f8rer Fanger ud til Lykke; men genstridige bor i t\u00f8rre Egne.\n68:7 Da du drog ud, o Gud, i Spidsen for dit Folk, skred frem gennem \u00d8rkenen - Sela - da rystede Jorden,\n68:8 ja, Himlen dryppede for Guds \u00c5syn, for Guds \u00c5syn, Israels Guds.\n68:9 Regn i Str\u00f8mme lod du falde, o Gud, din vansm\u00e6gtende Arvelod styrkede du;\n68:10 din Skare tog Bolig der, for de arme s\u00f8rged du, Gud, i din Godhed,\n68:11 Ord l\u00e6gger Herren de Kvinder i Munden, som bringer Gl\u00e6desbud, en talrig H\u00e6r:\n68:12 \"H\u00e6renes Konger flyr, de flyr, Husets Frue uddeler Bytte.\n68:13 Vil l da blive imellem Foldene? Duens Vinger d\u00e6kkes af S\u00f8lv, dens Fjedre af gulgr\u00f8nt Guld.\n68:14 Da den Alm\u00e6gtige splittede Kongerne der, faldt der Sne p\u00e5 Zalmon.\"\n68:15 Et Gudsbjerg er Basans Bjerg, et Bjerg med spidse Tinder er Basans Bjerg;\n68:16 Hvi sk\u00e6ver I Bjerge med spidse Tinder til Bjerget, Gud \u00f8nskede til Bolig, hvor HERREN ogs\u00e5 vil bo for evigt?\n68:17 Titusinder er Guds Vogne, tusinde Gange tusinde, HERREN kom fra Sinaj til Helligdommen.\n68:18 Du steg op til det h\u00f8je, du bortf\u00f8rte Fanger, Gaver tog du blandt Mennesker, ogs\u00e5 iblandt de genstridige, at du m\u00e5tte bo der, HERRE, o Gud.\n68:19 Lovet v\u00e6re Herren! Fra Dag til Dag b\u00e6rer han vore Byrder; Gud er vor Frelse. - Sela.\n68:20 En Gud til Frelse er Gud for os, hos den Herre HERREN er Udgange fra D\u00f8den.\n68:21 Men Fjendernes Hoveder knuser Gud, den gudl\u00f8ses Isse, der vandrer i sine Synder.\n68:22 Herren har sagt: \"Jeg henter dem hjem fra Basan, henter dem hjem fra Havets Dyb,\n68:23 at din Fod m\u00e5 vade i Blod, dine Hundes Tunger f\u00e5 del i Fjenderne.\"\n68:24 Se p\u00e5 Guds H\u00f8jtidstog, min Guds, min Konges H\u00f8jtidstog ind i Helligdommen!\n68:25 Sangerne forrest, s\u00e5 de, der spiller, i Midten unge Piger med Pauker:\n68:26 \"Lover Gud i Festforsamlinger, Herren, I af Israels Kilde!\"\n68:27 Der er liden Benjamin forrest, Judas Fyrster i Flok, Zebulons Fyrster, Naftalis Fyrster.\n68:28 Opbyd, o Gud, din Styrke, styrk, hvad du gjorde for os, o Gud!\n68:29 For dit Tempels Skyld skal Konger bringe dig Gaver i Jerusalem.\n68:30 Tru ad Dyret i Sivet, Tyreflokken, Folkeslags Herrer, s\u00e5 de hylder dig med deres S\u00f8lvstykker. Adsplit Folkeslag, der elsker Strid!\n68:31 De kommer med Olie fra \u00c6gypten, \u00c6tiopeme iler til Gud med fulde H\u00e6nder.\n68:32 I Jordens Riger, syng for Gud, lovsyng HERREN;\n68:33 hyld ham der farer frem p\u00e5 Himlenes Himle, de gamle! Se, han l\u00f8fter sin R\u00f8st, en v\u00e6ldig R\u00f8st.\n68:34 Giv Gud \u00c6re! Over Israel er hans H\u00f8jhed, Hans V\u00e6lde i Skyerne,\n68:35 frygtelig er Gud i sin Helligdom. Israels Gud; han giver Folket Styrke og Kraft. Lovet v\u00e6re Gud!\n69:1 (Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.) Frels mig Gud, thi Vandene n\u00e5r mig til Sj\u00e6len,\n69:2 jeg er sunket i bundl\u00f8st Dynd, hvor der intet Fodf\u00e6ste er, kommet i Vandenes Dyb, og Str\u00f8mmen g\u00e5r over mig;\n69:3 tr\u00e6t har jeg skreget mig, Struben br\u00e6nder, mit \u00d8je er mat af at bie p\u00e5 min Gud;\n69:4 flere end mit Hoveds H\u00e5r er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!\n69:5 Gud, du kender min D\u00e5rskab, min Skyld er ej skjult for dig.\n69:6 Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier p\u00e5 dig, o Herre, H\u00e6rskarers HERRE, lad mig ej bringe Sk\u00e6ndsel over dem der s\u00f8ger dig, Israels Gud!\n69:7 Thi for din Skyld b\u00e6rer jeg Spot, mit \u00c5syn d\u00e6kkes af Sk\u00e6ndsel;\n69:8 fremmed er jeg for mine Br\u00f8dre en Udl\u00e6nding for min Moders S\u00f8nner.\n69:9 Thi Nidk\u00e6rhed for dit Hus har fort\u00e6ret mig, Spotten mod dig er faldet p\u00e5 mig:\n69:10 jeg sp\u00e6ged min Sj\u00e6l med Faste, og det blev mig til Spot;\n69:11 i S\u00e6k har jeg kl\u00e6dt mig, jeg blev dem et Mundheld.\n69:12 De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.\n69:13 Men jeg beder, HERRE, til dig i N\u00e5dens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!\n69:14 Frels mig med din trofaste Hj\u00e6lp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,\n69:15 lad Str\u00f8mmen ikke g\u00e5 over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Br\u00f8nden lukke sig over mig.\n69:16 Svar mig, HERRE, thi god er din N\u00e5de, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;\n69:17 dit \u00c5syn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i V\u00e5de, skynd dig og svar mig;\n69:18 kom til min Sj\u00e6l og l\u00f8s den, fri mig for mine Fjenders Skyld!\n69:19 Du ved, hvorledes jeg sm\u00e6des og b\u00e6rer Skam og Sk\u00e6ndsel; du har Rede p\u00e5 alle mine Fjender.\n69:20 Spot har ul\u00e6geligt knust mit Hjerte; jeg bied forg\u00e6ves p\u00e5 Medynk, p\u00e5 Tr\u00f8stere uden at finde;\n69:21 de gav mig Malurt at spise og slukked min T\u00f8rst med Eddike.\n69:22 Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en F\u00e6lde;\n69:23 lad \u00d8jnene slukkes, s\u00e5 Synet svigter, lad L\u00e6nderne altid vakle!\n69:24 Din Vrede ud\u00f8se du over dem din gl\u00f8dende Harme n\u00e5 dem;\n69:25 deres Teltlejr blive et \u00d8de, og ingen bo i deres Telte!\n69:26 Thi de forf\u00f8lger den, du slog, og \u00f8ger Smerten for dem, du s\u00e5red.\n69:27 Tilregn dem hver eneste Br\u00f8de lad dem ikke f\u00e5 Del i din Retf\u00e6rd;\n69:28 lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retf\u00e6rdige!\n69:29 Men mig, som er arm og lidende, bj\u00e6rge din Frelse, o Gud!\n69:30 Jeg vil prise Guds Navn med Sang og oph\u00f8je ham med Tak;\n69:31 det er mer for HERREN end Okser end Tyre med Horn og Klove!\n69:32 N\u00e5r de ydmyge ser det, gl\u00e6der de sig; I, som s\u00f8ger Gud, eders Hjerte oplives!\n69:33 Thi HERREN l\u00e5ner de fattige \u00d8re, han agter ej fangne Venner ringe.\n69:34 Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der r\u00f8rer sig der;\n69:35 thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje;\n69:36 hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.\n70:1 (Til Sangmesteren. Af David. Lehazkir.) Du v\u00e6rdiges, Gud, at fri mig, Herre, il mig til Hj\u00e6lp!\n70:2 Lad dem besk\u00e6mmes og r\u00f8me, som vil mig til Livs, og de, der \u00f8nsker mig ondt, lad dem vige med Sk\u00e6ndsel;\n70:3 lad dem stivne af R\u00e6dsel ved deres Skam, de, som siger: \"Ha, ha!\"\n70:4 Lad alle, som s\u00f8ger dig, frydes og gl\u00e6des i dig; lad dem, som elsker din Frelse, bestandig sige: \"Gud er stor!\"\n70:5 Arm og fattig er jeg, il mig til Hj\u00e6lp, o Gud! Du er min Hj\u00e6lp og min Frelser; t\u00f8v ej, HERRE!\n71:1 HERRE, jeg lider p\u00e5 dig, lad mig aldrig i evighed skuffes.\n71:2 Frels mig og udfri mig i din Retf\u00e6rdighed, du b\u00f8jede dit \u00d8re til mig;\n71:3 red mig og v\u00e6r mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse; thi du er min Klippe og Borg!\n71:4 Min Gud, fri mig ud af gudl\u00f8ses H\u00e5nd, af Niddings og Voldsmands Kl\u00f8er;\n71:5 thi du er mit H\u00e5b, o Herre! Fra min Ungdom var HERREN min Tillid;\n71:6 fra Moders Sk\u00f8d har jeg st\u00f8ttet mig til dig, min Fors\u00f8rger var du fra Moders Liv, dig g\u00e6lder altid min Lovsang.\n71:7 For mange st\u00e5r jeg som m\u00e6rket af Gud, men du er min st\u00e6rke Tilflugt;\n71:8 min Mund er fuld af din Lovsang, af din \u00c6re Dagen lang.\n71:9 Forkast mig ikke i Alderdommens Tid og svigt mig ikke, nu Kraften svinder;\n71:10 thi mine Fjender taler om mig, de der lurer p\u00e5 min Sj\u00e6l, holder R\u00e5d:\n71:11 \"Gud har svigtet ham! Efter ham! Grib ham, thi ingen frelser!\"\n71:12 Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hj\u00e6lp, min Gud;\n71:13 lad dem blive til Skam og Sk\u00e6ndsel, dem, der st\u00e5r mig imod, lad dem hylles i Spot og Spe, dem, der vil mig ondt!\n71:14 Men jeg, jeg vil altid h\u00e5be, blive ved at istemme din Pris;\n71:15 min Mund skal vidne om din Retf\u00e6rd, om din Frelse Dagen lang; thi jeg kender ej Ende derp\u00e5.\n71:16 Jeg vil minde om den Herre HERRENs V\u00e6lde, lovsynge din Retf\u00e6rd, kun den alene.\n71:17 Gud, du har vejledt mig fra min Ungdom af, dine Undere har jeg forkyndt til nu;\n71:18 indtil Alderdommens Tid og de gr\u00e5nende H\u00e5r svigte du mig ikke, o Gud. End skal jeg prise din Arm for alle kommende Sl\u00e6gter.\n71:19 Din V\u00e6lde og din Retf\u00e6rdighed n\u00e5r til Himlen, o Gud; du, som \u00f8vede store Ting, hvo er din Lige, Gud?\n71:20 Du, som lod os skue mange fold Tr\u00e6ngsel og N\u00f8d, du kalder os atter til Live og drager os atter af Jordens Dyb;\n71:21 du vil \u00f8ge min Storhed og atter tr\u00f8ste mig.\n71:22 Til Geng\u00e6ld vil jeg til Harpespil prise din Trofasthed, min Gud, lege p\u00e5 Citer for dig, du Israels Hellige;\n71:23 juble skal mine L\u00e6ber - ja, jeg vil lovsynge dig og min Sj\u00e6l, som du udl\u00f8ste;\n71:24 ogs\u00e5 min Tunge skal Dagen igennem forkynde din Retf\u00e6rd, thi Skam og Sk\u00e6ndsel f\u00e5r de, som vil mig ilde.\n72:1 (Af Salomo.) Gud, giv Kongen din ret, Konges\u00f8nnen din retf\u00e6rd,\n72:2 s\u00e5 han d\u00f8mmer dit Folk med Retf\u00e6rdighed og dine arme med Ret!\n72:3 Da b\u00e6rer Bjerge og H\u00f8je Fred for Folket i Retf\u00e6rd.\n72:4 De arme blandt Folket skaffer han Ret, han bringer de fattige Frelse, og han sl\u00e5r Voldsmanden ned.\n72:5 Han skal leve, s\u00e5 l\u00e6nge Solen lyser og M\u00e5nen skinner, fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt.\n72:6 Han kommer som Regn p\u00e5 slagne Enge, som Regnskyl, der v\u00e6der Jorden;\n72:7 i hans dage blomstrer Retf\u00e6rd, og dyb Fred r\u00e5der, til M\u00e5nen forg\u00e5r.\n72:8 Fra Hav til Hav skal han herske, fra Floden til Jordens Ender;\n72:9 hans Avindsm\u00e6nd b\u00f8jer kn\u00e6 for ham, og hans Fjender slikker St\u00f8vet;\n72:10 Konger fra Tarsis og fjerne Strande fremb\u00e6rer Gaver, Sabas og Sebas Konger kommer med Skat;\n72:11 alle Konger skal b\u00f8je sig for ham, alle Folkene v\u00e6re hans Tjenere.\n72:12 Thi han skal redde den fattige, der skriger om Hj\u00e6lp, den arme, der savner en Hj\u00e6lper,\n72:13 ynkes over ringe og fattig og frelse fattiges Sj\u00e6le;\n72:14 han skal fri deres Sj\u00e6le fra Uret og vold, deres Blod er dyrt i hans \u00d8jne.\n72:15 M\u00e5tte han leve og Guld fra Saba gives ham! De skal bede for ham bestandig, velsigne ham Dagen igennem.\n72:16 Korn skal der v\u00e6re i Overflod i Landet, p\u00e5 Bjergenes Top; som Libanon skal dets Afgr\u00f8de b\u00f8lge og Folk spire frem af Byen som Jordens Urter.\n72:17 Velsignet v\u00e6re hans Navn evindelig, hans Navn skal leve, mens Solen skinner. Ved ham skal man velsigne sig, alle Folk skal prise ham lykkelig!\n72:18 Lovet v\u00e6re Gud HERREN, Israels Gud som ene g\u00f8r Undergerninger,\n72:19 og lovet v\u00e6re hans herlige Navn evindelig; al Jorden skal fyldes af hans Herlighed. Amen, Amen!\n72:20 Her ender Davids, Isajs S\u00f8ns, B\u00f8nner.\n73:1 (En Salme af Asaf.) Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet!\n73:2 Mine F\u00f8dder var n\u00e6r ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;\n73:3 thi over D\u00e5rerne gr\u00e6mmed jeg mig, jeg s\u00e5, at det gik de gudl\u00f8se vel;\n73:4 thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;\n73:5 de kender ikke til menneskelig N\u00f8d, de plages ikke som andre.\n73:6 Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de sv\u00f8ber sig i.\n73:7 Deres Br\u00f8de udg\u00e5r af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.\n73:8 I det dybe taler de ondt, i det h\u00f8je f\u00f8rer de Urettens Tale,\n73:9 de l\u00f8fter Munden mod Himlen, Tungen farer om p\u00e5 Jorden.\n73:10 Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.\n73:11 De siger: \"Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den H\u00f8jeste kende dertil?\"\n73:12 Se, det er de gudl\u00f8ses k\u00e5r, altid i Tryghed, voksende Velstand!\n73:13 Forg\u00e6ves holdt jeg mit Hjerte rent og tv\u00e6tted mine H\u00e6nder i Uskyld,\n73:14 jeg plagedes Dagen igennem, blev revset p\u00e5 ny hver Morgen!\n73:15 Men jeg t\u00e6nkte: \"Taler jeg s\u00e5, se, da er jeg trol\u00f8s imod dine S\u00f8nners Sl\u00e6gt.\"\n73:16 S\u00e5 grundede jeg p\u00e5 at forst\u00e5 det, m\u00f8jsommeligt var det i mine \u00d8jne,\n73:17 Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, sk\u00f8nned, hvordan deres Endeligt bliver:\n73:18 Du s\u00e6tter dem jo p\u00e5 glatte Steder, i Undergang styrter du dem.\n73:19 Hvor brat de dog l\u00e6gges \u00f8de, g\u00e5r under, det ender med R\u00e6dsel!\n73:20 De er som en Dr\u00f8m, n\u00e5r man v\u00e5gner, man v\u00e5gner og regner sit Syn for intet.\n73:21 S\u00e5 l\u00e6nge mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,\n73:22 var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kv\u00e6g.\n73:23 Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min h\u00f8jre;\n73:24 du leder mig med dit R\u00e5d og tager mig siden bort i Herlighed.\n73:25 Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attr\u00e5r jeg intet p\u00e5 Jorden!\n73:26 Lad kun mit K\u00f8d og mit Hjerte vansm\u00e6gte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.\n73:27 Thi de, der fjerner sig fra dig, g\u00e5r under, - du udsletter hver, som er dig utro.\n73:28 Men at leve Gud n\u00e6r er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.\n74:1 (En maskil af Asaf.) Hvorfor har du, Gud, st\u00f8dt os bort for evig, hvi ryger din Vrede mod Hjorden, du r\u00f8gter?\n74:2 Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, - du udl\u00f8ste den til din Ejendoms Stamme - Zions Bjerg, hvor du har din Bolig.\n74:3 L\u00f8ft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i Helligdommen \u00f8de.\n74:4 Dine Fjender br\u00f8led i dit Samlingshus, satte deres Tegn som Tegn deri.\n74:5 Det s\u00e5 ud, som n\u00e5r man l\u00f8fter \u00d8kser i Skovens Tykning.\n74:6 Og alt det udsk\u00e5rne Tr\u00e6v\u00e6rk der! De hugged det s\u00f8nder med \u00d8kse og Hammer.\n74:7 P\u00e5 din Helligdom satte de Ild, de sk\u00e6ndede og nedrev dit Navns Bolig.\n74:8 De t\u00e6nkte: \"Til Hobe udrydder vi dem!\" De br\u00e6ndte alle Guds Samlingshuse i Landet.\n74:9 Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor l\u00e6nge, ved ingen af os.\n74:10 Hvor l\u00e6nge, o Gud, skal vor Modstander sm\u00e6de, Fjenden blive ved at h\u00e5ne dit Navn?\n74:11 Hvorfor holder du din H\u00e5nd tilbage og skjuler din h\u00f8jre i Kappens Fold?\n74:12 Vor Konge fra fordums Tid er dog Gud, som udf\u00f8rte Frelsens V\u00e6rk i Landet.\n74:13 Du kl\u00f8vede Havet med V\u00e6lde, knuste p\u00e5 Vandet Dragernes Hoved;\n74:14 du s\u00f8ndrede Hovederne p\u00e5 Livjatan og gav dem som \u00c6de til \u00d8rkenens Dyr;\n74:15 Kilde og B\u00e6k lod du v\u00e6lde frem, du udt\u00f8rred stedseflydende Str\u00f8mme;\n74:16 din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol,\n74:17 du fastsatte alle Gr\u00e6nser p\u00e5 Jord, du frembragte Sommer og Vinter.\n74:18 Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har h\u00e5net, et Folk af D\u00e5rer har spottet dit Navn!\n74:19 Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sj\u00e6l, glem ikke for evigt dine armes Liv;\n74:20 se hen til Pagten, thi fyldte er Landets m\u00f8rke Steder med Voldsf\u00e6rds Boliger.\n74:21 Lad ej den fortrykte g\u00e5 bort med Skam, lad de arme og fattige prise dit Navn!\n74:22 Gud, g\u00f8r dig rede, f\u00f8r din Sag, kom i Hu, hvor du stadig sm\u00e6des af b\u00e5rer,\n74:23 lad ej dine Avindsm\u00e6nds R\u00f8st u\u00e6nset! Ustandseligt lyder dine Fjenders Larm!\n75:1 (Til Sangmesteren. Al-tasjhet. En Salme af Asaf. En sang.) Vi takker dig, Gud, vi takker dig; de, der p\u00e5kalder dit Navn, fort\u00e6ller dine Undere.\n75:2 \"Selv om jeg uds\u00e6tter Sagen, d\u00f8mmer jeg dog med Retf\u00e6rd;\n75:3 vakler end Jorden og alle, som bor derp\u00e5, har jeg dog grundf\u00e6stet dens St\u00f8tter.\" - Sela.\n75:4 Til D\u00e5rerne siger jeg: \"V\u00e6r ej D\u00e5rer!\" og til de gudl\u00f8se: \"L\u00f8ft ej Hornet,\n75:5 l\u00f8ft ikke eders Horn mod Himlen, tal ikke med knejsende Nakke!\"\n75:6 Thi hverken fra \u00d8st eller Vest kommer Hj\u00e6lp, ej heller fra \u00d8rk eller Bjerge.\n75:7 Nej, den, som d\u00f8mmer, er Gud, han nedb\u00f8jer en, oph\u00f8jer en anden.\n75:8 Thi i HERRENs H\u00e5nd er et B\u00e6ger med skummende, krydet Vin. han sk\u00e6nker i for een efter een, selv B\u00e6rmen drikker de ud; alle Jordens gudl\u00f8se drikker.\n75:9 Men jeg skal juble evindelig, lovsynge Jakobs Gud;\n75:10 alle de gudl\u00f8ses Horn st\u00f8des af, de retf\u00e6rdiges Horn skal knejse!\n76:1 (Til Sangmesteren. Med Strengespil. En Salme af Asaf. En Sang.) Gud er kendt i Juda, hans navn er stort i Israel,\n76:2 i Salem er hans Hytte, hans Bolig er p\u00e5 Zion.\n76:3 Der br\u00f8d han Buens Lyn, skjold og Sv\u00e6rd og Krigsv\u00e6rn. - Sela.\n76:4 Frygtelig var du, herlig p\u00e5 de evige Bjerge.\n76:5 De tapre gjordes til Bytte, i Dvale sank de, og kraften svigted alle de st\u00e6rke K\u00e6mper.\n76:6 Jakobs Gud, da du truede, faldt Vogn og Hest i den dybe S\u00f8vn.\n76:7 Frygtelig er du! Hvo holder Stand mod dig i din Vredes V\u00e6lde?\n76:8 Fra Himlen f\u00e6ldte du Dom. Jorden grued og tav,\n76:9 da Gud stod op til Dom for at frelse hver ydmyg p\u00e5 Jord. - Sela.\n76:10 Thi Folkestammer skal takke dig, de sidste af Stammerne fejre dig.\n76:11 Afl\u00e6g L\u00f8fter og indfri dem for HERREN eders Gud, alle omkring ham skal bringe den Frygtindgydende Gaver.\n76:12 Han kuer Fyrsternes Mod, indgyder Jordens Konger Frygt.\n77:1 (Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.) Jeg r\u00e5ber, h\u00f8jt til Gud, og han h\u00f8rer mig,\n77:2 jeg s\u00f8ger Herren p\u00e5 N\u00f8dens Dag, min H\u00e5nd er om Natten utr\u00e6ttet udrakt, min Sj\u00e6l vil ikke lade sig tr\u00f8ste;\n77:3 jeg ihukommer Gud og st\u00f8nner, jeg sukker, min \u00c5nd vansm\u00e6gter. - Sela.\n77:4 Du holder mine \u00d8jne v\u00e5gne, jeg er urolig og m\u00e5ll\u00f8s.\n77:5 Jeg t\u00e6nker p\u00e5 fordums dage, ihukommer l\u00e6ngst henrundne \u00c5r;\n77:6 jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min \u00c5nd.\n77:7 Vil Herren bortst\u00f8de for evigt og aldrig mer vise N\u00e5de,\n77:8 er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,\n77:9 har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? - Sela.\n77:10 Jeg sagde: Det er min Smerte; at den H\u00f8jestes h\u00f8jre er ikke som f\u00f8r.\n77:11 Jeg kommer HERRENs Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.\n77:12 Jeg t\u00e6nker p\u00e5 al din Gerning og grunder over dine V\u00e6rker.\n77:13 Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud s\u00e5 stor som Gud!\n77:14 Du er en Gud, som g\u00f8r Undere, du gjorde din V\u00e6lde kendt blandt Folkene,\n77:15 ud\u00f8ste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs S\u00f8nner. - Sela.\n77:16 Vandene s\u00e5 dig, Gud, Vandene s\u00e5 dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at sk\u00e6lve;\n77:17 Skyerne ud\u00f8ste Vand, Skyhimlens Stemme gjaldede, dine Pile for hid og did;\n77:18 din bragende Torden rullede, Lynene oplyste Jorderig, Jorden b\u00e6ved og skjalv;\n77:19 din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke.\n77:20 Du f\u00f8rte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons H\u00e5nd.\n78:1 (En Maskil af Asaf.) Lyt, mit folk til min l\u00e6re, b\u00f8j eders \u00f8re til ord fra min Mund;\n78:2 jeg vil \u00e5bne min Mund med Billedtale, frems\u00e6tte G\u00e5der fra fordums Tid,\n78:3 hvad vi har h\u00f8rt og ved, hvad vore F\u00e6dre har sagt os;\n78:4 vi d\u00f8lger det ikke for deres B\u00f8rn, men melder en kommende Sl\u00e6gt om HERRENs \u00c6re og V\u00e6lde og Underne, som han har gjort.\n78:5 Han satte et Vidnesbyrd i Jakob, i Israel gav han en Lov, idet han b\u00f8d vore F\u00e6dre at lade deres B\u00f8rn det vide,\n78:6 at en senere Sl\u00e6gt kunde vide det, og B\u00f8rn, som f\u00f8dtes siden, st\u00e5 frem og fort\u00e6lle deres B\u00f8rn derom,\n78:7 s\u00e5 de sl\u00e5r deres Lid til Gud og ikke glemmer Guds Gerninger, men overholder hans Bud,\n78:8 ej sl\u00e6gter F\u00e6drene p\u00e5, en vanartet, stridig Sl\u00e6gt, hvis Hjerte ikke var fast, hvis \u00c5nd var utro mod Gud\n78:9 - Efraims B\u00f8rn var rustede Bueskytter, men svigted p\u00e5 Stridens Dag -\n78:10 Gudspagten holdt de ikke, de n\u00e6gtede at f\u00f8lge hans Lov;\n78:11 hans Gerninger gik dem ad Glemme, de Undere, han lod dem skue.\n78:12 Han gjorde Undere for deres F\u00e6dre i \u00c6gypten p\u00e5 Zoans Mark;\n78:13 han kl\u00f8vede Havet og f\u00f8rte dem over, lod Vandet st\u00e5 som en Vold;\n78:14 han ledede dem ved Skyen om Dagen, Natten igennem ved Ildens Sk\u00e6r;\n78:15 han kl\u00f8vede Klipper i \u00d8rkenen, lod dem rigeligt drikke som af Str\u00f8mme,\n78:16 han lod B\u00e6kke rinde af Klippen og Vand str\u00f8mme ned som Floder.\n78:17 Men de blev ved at synde imod ham og v\u00e6kke den H\u00f8jestes Vrede i \u00d8rkenen;\n78:18 de fristede Gud i Hjertet og kr\u00e6vede Mad til at stille Sulten,\n78:19 de talte mod Gud og sagde: \"Kan Gud d\u00e6kke Bord i en \u00d8rken?\n78:20 Se, Klippen slog han, s\u00e5 Vand fl\u00f8d frem, og B\u00e6kke v\u00e6lded ud; mon han ogs\u00e5 kan give Br\u00f8d og skaffe k\u00f8d til sit Folk?\"\n78:21 Det h\u00f8rte HERREN, blev vred, der t\u00e6ndtes en Ild mod Jakob, ja Vrede kom op mod Israel,\n78:22 fordi de ikke troede Gud eller stolede p\u00e5 hans Frelse.\n78:23 Da b\u00f8d han Skyerne oventil, lod Himlens D\u00f8re \u00e5bne\n78:24 og Manna regne p\u00e5 dem til F\u00f8de, han gav dem Himmelkorn;\n78:25 Mennesker spiste Englebr\u00f8d, han sendte dem Mad at m\u00e6tte sig med.\n78:26 Han rejste \u00d8stenvinden p\u00e5 Himlen, f\u00f8rte S\u00f8ndenvinden frem ved sin Kraft;\n78:27 K\u00f8d lod han regne p\u00e5 dem som St\u00f8v og vingede Fugle som Havets Sand,\n78:28 lod dem falde midt i sin Lejr, rundt omkring sine Boliger;\n78:29 Og de spiste sig overm\u00e6tte, hvad de \u00f8nskede, lod han dem f\u00e5.\n78:30 Men f\u00f8r deres Attr\u00e5 var stillet, mens Maden var i deres Mund,\n78:31 rejste Guds Vrede sig mod dem; han vog deres kraftige M\u00e6nd, f\u00e6ldede Israels Ynglinge.\n78:32 Og dog blev de ved at synde og troede ej p\u00e5 hans Undere.\n78:33 Da lod han deres Dage svinde i Tomhed og endte brat deres \u00c5r.\n78:34 N\u00e5r han vog dem, s\u00f8gte de ham, vendte om og spurgte om Gud,\n78:35 kom i Hu, at Gud var deres Klippe, Gud den Allerh\u00f8jeste deres Genl\u00f8ser.\n78:36 De hyklede for ham med Munden, l\u00f8j for ham med deres Tunge;\n78:37 deres Hjerter holdt ikke fast ved ham, hans Pagt var de ikke tro.\n78:38 Og dog er han barmhjertig, han tilgiver Misgerning, l\u00e6gger ej \u00f8de, hans Vrede lagde sig Gang p\u00e5 Gang, han lod ikke sin Harme fuldt bryde frem;\n78:39 han kom i Hu, de var K\u00f8d, et Pust, der svinder og ej vender tilbage.\n78:40 Hvor tit stod de ham ikke imod i \u00d8rkenen og voldte ham Sorg i det \u00f8de Land!\n78:41 De fristede alter Gud, de kr\u00e6nkede Israels Hellige;\n78:42 hans H\u00e5nd kom de ikke i Hu, de Dag han friede dem fra Fjenden,\n78:43 da han gjorde sine Tegn i \u00c6gypten, sine Undere p\u00e5 Zoans Mark,\n78:44 forvandlede deres Floder til Blod, s\u00e5 de ej kunde drikke af Str\u00f8mmene,\n78:45 sendte Myg imod dem, som \u00e5d dem, og Fr\u00f8er, som lagde dem \u00f8de,\n78:46 gav \u00c6deren, hvad de avlede, Gr\u00e6shoppen al deres H\u00f8st,\n78:47 slog deres Vinstokke ned med Hagl, deres Morb\u00e6rtr\u00e6er med Frost,\n78:48 prisgav Kv\u00e6get for Hagl og deres Hjorde for Lyn.\n78:49 Han sendte sin Vredesgl\u00f8d mod dem, Harme, Vrede og Tr\u00e6ngsel, en Sendef\u00e6rd af Ulykkesengle;\n78:50 frit L\u00f8b gav han sin Vrede, sk\u00e5nede dem ikke for D\u00f8den, gav deres Liv til Pris for Pest;\n78:51 alt f\u00f8rstef\u00f8dt i \u00c6gypten slog han, Mandskraftens F\u00f8rstegr\u00f8de i Kamiternes Telte,\n78:52 lod sit Folk bryde op som en Hjord, ledede dem som Kv\u00e6g i \u00d8rkenen,\n78:53 ledede dem trygt, uden Frygt, mens Havet lukked sig over deres Fjender;\n78:54 han bragte dem til sit hellige Land, de Bjerge, hans h\u00f8jre vandt,\n78:55 drev Folkeslag bort foran dem, udskiftede ved Lod deres Land og lod Israels Stammer bo i deres Telte.\n78:56 Dog fristed og trodsede de Gud den Allerh\u00f8jeste og overholdt ikke hans Vidnesbyrd;\n78:57 de faldt fra, var trol\u00f8se som deres F\u00e6dre, svigtede som en slappet Bue,\n78:58 de kr\u00e6nkede ham med deres Offerh\u00f8je, \u00e6ggede ham med deres Gudebilleder.\n78:59 Det h\u00f8rte Gud og blev vred f\u00f8lte h\u00f8jlig Lede ved Israel;\n78:60 han opgav sin Bolig i Silo, det Telt, hvor han boede blandt Mennesker;\n78:61 han gav sin Stolthed i Fangenskab, sin Herlighed i Fjendeh\u00e5nd,\n78:62 prisgav sit Folk for Sv\u00e6rdet, blev vred p\u00e5 sin Arvelod;\n78:63 Ild fort\u00e6rede dets unge M\u00e6nd, dets Jomfruer fik ej Bryllupssange,\n78:64 dets Pr\u00e6ster faldt for Sv\u00e6rdet, dets Enker holdt ikke Klagefest.\n78:65 Da v\u00e5gnede Herren som en, der har sovet, som en Helt, der er d\u00f8vet af Vin;\n78:66 han slog sine Fjender p\u00e5 Ryggen, gjorde dem evigt til Skamme.\n78:67 Men han fik Lede ved Josefs Telt, Efraims Stamme udvalgte han ikke;\n78:68 han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elsker;\n78:69 han byggede sit Tempel himmelh\u00f8jt, grundf\u00e6stede det evigt som Jorden.\n78:70 Han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra F\u00e5renes Folde,\n78:71 hentede ham fra de diende Dyr til at vogte Jakob, hans Folk, Israel, hans Arvelod;\n78:72 han vogtede dem med oprigtigt Hjerte, ledede dem med kyndig H\u00e5nd.\n79:1 (En Salme af Asaf.) Hedninger er tr\u00e6ngt ind i din arvelod, Gud de har besmittet dit hellige Tempel og gjort Jerusalem til en Stenhob;\n79:2 de har givet Himlens Fugle dine Tjeneres Lig til \u00c6de, Jordens vilde Dyr dine frommes K\u00f8d;\n79:3 deres Blod har de ud\u00f8st som Vand omkring Jerusalem, ingen jorder dem;\n79:4 vore Naboer er vi til H\u00e5n, vore Grander til Spot og Spe.\n79:5 Hvor l\u00e6nge vredes du, HERRE - for evigt? hvor l\u00e6nge skal din Nidk\u00e6rhed lue som Ild?\n79:6 Ud\u00f8s din Vrede p\u00e5 Folk, der ikke kender dig, p\u00e5 Riger, som ikke p\u00e5kalder dit Navn;\n79:7 thi de har op\u00e6dt Jakob og lagt hans Bolig \u00f8de.\n79:8 Tilregn os ikke F\u00e6drenes Br\u00f8de, lad din Barmhjertighed komme os snarlig i M\u00f8de, thi vi er s\u00e5re ringe,\n79:9 Hj\u00e6lp os, vor Frelses Gud, for dit Navns \u00c6res Skyld, fri os, forlad vore Synder for dit Navns Skyld!\n79:10 Hvorfor skal Hedninger sige: \"Hvor er deres Gud?\" Lad dine Tjeneres udgydt Blod blive h\u00e6vnet p\u00e5 Hedningerne for vore \u00d8jne!\n79:11 Lad de fangnes Suk n\u00e5 hen for dit \u00c5syn, udl\u00f8s D\u00f8dens B\u00f8rn efter din Arms V\u00e6lde,\n79:12 lad syvfold Geng\u00e6ld ramme vore Naboer for H\u00e5nen, de viser dig, Herre!\n79:13 Men vi dit Folk og den Hjord, du r\u00f8gter, vi vil evindelig takke dig, forkynde din Pris fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt!\n80:1 (Til Sangmesteren. El-sjosjannim-edut. Af Asaf. En Salme.) Lyt til, du Israels Hyrde, der leder Josef som en Hjord, tr\u00e6d frem i Glans, du, som troner p\u00e5 Keruber,\n80:2 for Efraims, Benjamins og Manasses \u00d8jne; opbyd atter din V\u00e6lde og kom til vor Frelse!\n80:3 H\u00e6rskarers Gud, bring os atter p\u00e5 Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi m\u00e5 frelses!\n80:4 HERRE, H\u00e6rskarers Gud, hvor l\u00e6nge vredes du trods din Tjeners B\u00f8n?\n80:5 Du har givet os T\u00e5rebr\u00f8d at spise, T\u00e5rer at drikke i bredfuldt M\u00e5l.\n80:6 Du har gjort os til Stridsemne for vore Naboer, vore Fjender h\u00e5ner os.\n80:7 H\u00e6rskarers Gud, bring os atter p\u00e5 Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi m\u00e5 frelses!\n80:8 Du rykked en Vinstok op i \u00c6gypten, drev Folkeslag bort og plantede den;\n80:9 du rydded og skaffed den Plads, den slog Rod og fyldte Landet;\n80:10 Bjergene skjultes af dens Skygge. Guds Cedre af dens Ranker;\n80:11 den bredte sine Skud til Havet og sine kviste til Floden.\n80:12 Hvorfor har du nedbrudt dens Hegn, s\u00e5 alle vejfarende plukker deraf?\n80:13 Skovens Vildsvin gnaver deri, Dyrene p\u00e5 Marken \u00e6der den op!\n80:14 H\u00e6rskarers Gud, vend tilbage, sku ned fra Himlen og se! Drag Omsorg for denne Vinstok,\n80:15 for Skuddet, din h\u00f8jre planted!\n80:16 Lad dem, der sved den og huggede den s\u00f8nder, g\u00e5 til for dit \u00c5syns Trussel!\n80:17 Lad din H\u00e5nd v\u00e6re over din h\u00f8jres Mand, det Menneskebarn, du opfostrede dig!\n80:18 Da viger vi ikke fra dig, hold os i Live, s\u00e5 p\u00e5kalder vi dit Navn!\n80:19 HERRE, H\u00e6rskarers Gud, bring os atter p\u00e5 Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi m\u00e5 frelses!\n81:1 (Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf.) Jubler for Gud, vor Styrke, r\u00e5b af fryd for Jakobs Gud,\n81:2 istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;\n81:3 st\u00f8d i Hornet p\u00e5 Nym\u00e5nedagen, ved Fuldm\u00e5neskin p\u00e5 vor H\u00f8jtidsdag!\n81:4 Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;\n81:5 han gjorde det til en Vedt\u00e6gt i Josef, da han drog ud fra \u00c6gypten, hvor han h\u00f8rte et Sprog, han ikke kendte.\n81:6 \"Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans H\u00e6nder slap fri for Kurven.\n81:7 I N\u00f8den r\u00e5bte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg pr\u00f8vede dig ved Meribas Vande. - Sela.\n81:8 H\u00f8r, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du h\u00f8rte mig!\n81:9 En fremmed Gud m\u00e5 ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!\n81:10 Jeg, HERREN, jeg er din Gud! som f\u00f8rte dig op fra \u00c6gypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!\n81:11 Men mit Folk vilde ikke h\u00f8re min R\u00f8st, Israel l\u00f8d mig ikke.\n81:12 Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne R\u00e5d.\n81:13 Ak, vilde mit Folk dog h\u00f8re mig, Israel g\u00e5 mine Veje!\n81:14 Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min H\u00e5nd mod deres Uvenner!\n81:15 Deres Avindsm\u00e6nd skulde falde og g\u00e5 til Grunde for evigt;\n81:16 jeg n\u00e6rede dig med Hvedens Fedme, m\u00e6ttede dig med Honning fra Klippen!\"\n82:1 (En Salme af Asaf.) Gud st\u00e5r frem i Guders Forsamling midt iblandt Guder holder han Dom\n82:2 \"Hvor l\u00e6nge vil I d\u00f8mme uredeligt og holde med de gudl\u00f8se? - Sela.\n82:3 Skaf de ringe og faderl\u00f8se Ret, kend de arme og n\u00f8dstedte fri;\n82:4 red de ringe og fattige, fri dem ud af de gudl\u00f8ses H\u00e5nd!\n82:5 Dog, de kender intet, sanser intet, i M\u00f8rke vandrer de om, alle Jordens Grundvolde vakler.\n82:6 Jeg har sagt, at I er Guder, I er alle den H\u00f8jestes S\u00f8nner;\n82:7 dog skal I d\u00f8 som Mennesker, styrte som en af Fyrsterne!\"\n82:8 Rejs dig, o Gud, d\u00f8m Jorden, thi alle Folkene f\u00e5r du til Arv!\n83:1 (En Sang. En Salme af Asaf.) Und dig, o Gud, ikke Ro, v\u00e6r ej tavs, v\u00e6r ej stille, o Gud!\n83:2 Thi se, dine Fjender larmer, dine Avindsm\u00e6nd l\u00f8fter Hovedet,\n83:3 opl\u00e6gger lumske R\u00e5d mod dit Folk, holder R\u00e5d imod dem, du v\u00e6rner:\n83:4 \"Kom, lad os slette dem ud af Folkenes Tal, ej mer skal man ihukomme Israels Navn!\"\n83:5 Ja, de r\u00e5dsl\u00e5r i F\u00e6llig og slutter Pagt imod dig,\n83:6 Edoms Telte og Ismaeliterne, Moab sammen med Hagriterne,\n83:7 Gebal, Ammon, Amalek, Filister land med Tyrus's Borgere;\n83:8 ogs\u00e5 Assur har sluttet sig til dem, Lots S\u00f8nner blev de en Arm. - Sela.\n83:9 G\u00f8r med dem som med Midjan, som med Sisera og Jabin ved Kisjons B\u00e6k,\n83:10 der gik til Grunde ved En-Dor og blev til G\u00f8dning p\u00e5 Marken!\n83:11 Deres H\u00f8vdinger g\u00e5 det som Oreb og Ze'eb, alle deres Fyrster som Zeba og Zalmunna,\n83:12 fordi de siger: \"Guds Vange tager vi til os som Eje.\"\n83:13 Min Gud, lad dem blive som hvirvlende L\u00f8v som Str\u00e5, der flyver for Vinden.\n83:14 Ligesom Ild fort\u00e6rer Krat og Luen afsvider Bjerge,\n83:15 s\u00e5 forf\u00f8lge du dem med din Storm, forf\u00e6rde du dem med din Hvirvelvind;\n83:16 fyld deres \u00c5syn med Skam, s\u00e5 de s\u00f8ger dit Navn, o HERRE;\n83:17 lad dem blues, forf\u00e6rdes for stedse, besk\u00e6mmes og g\u00e5 til Grunde\n83:18 Og kende, at du, hvis Navn er HERREN, er ene den H\u00f8jeste over al Jorden!\n84:1 (Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Koras S\u00f8nner. En Salme.) Hvor elskelig er dine boliger, H\u00e6rskares Herre!\n84:2 Af L\u00e6ngsel efter HERRENs Forg\u00e5rde vansm\u00e6gtede min Sj\u00e6l, nu jubler mit Hjerte og K\u00f8d for den levende Gud!\n84:3 Ja, Spurven fandt sig et Hjem og Svalen en Rede, hvor den har sine Unger - dine Altre, H\u00e6rskarers HERRE, min Konge og Gud!\n84:4 Salige de, der bor i dit Hus, end skal de love dig. - Sela.\n84:5 Salig den, hvis Styrke er i dig, n\u00e5r hans Hu st\u00e5r til H\u00f8jtidsrejser!\n84:6 N\u00e5r de g\u00e5r gennem Bakadalen, g\u00f8r de den til Kildevang, og Tidligregnen hyller den i Velsignelser.\n84:7 Fra Kraft til Kraft g\u00e5r de frem, de stedes for Gud p\u00e5 Zion.\n84:8 H\u00f8r min B\u00f8n, o HERRE, H\u00e6rskarers Gud, Lyt til, du Jakobs Gud! - Sela.\n84:9 Gud, vort Skjold, se til og vend dit Blik til din Salvedes \u00c5syn!\n84:10 Thi bedre een Dag i din Forg\u00e5rd end tusinde ellers, hellere ligge ved min Guds Hus's T\u00e6rskel end dv\u00e6le i Gudl\u00f8sheds Telte.\n84:11 Thi Gud HERREN er Sol og Skjold, HERREN giver N\u00e5de og \u00c6re; dem, der vandrer i Uskyld, n\u00e6gter han intet godt.\n84:12 H\u00e6rskarers HERRE, salig er den, der stoler p\u00e5 dig!\n85:1 (Til Sangmesteren. Af Koras S\u00f8nner. En Salme.) Du var n\u00e5dig, HERRE, imod dit land du vendte Jakobs Sk\u00e6bne,\n85:2 tog Skylden bort fra dit Folk og skjulte al deres Synd. - Sela.\n85:3 Du lod al din Vrede fare, tvang din gl\u00f8dende Harme.\n85:4 Vend tilbage, vor Frelses Gud, h\u00f8r op med din Uvilje mod os!\n85:5 Vil du vredes p\u00e5 os for evigt, holde fast ved din Harme fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt?\n85:6 Vil du ikke sk\u00e6nke os Liv P\u00e5 ny, s\u00e5 dit Folk kan gl\u00e6de sig i dig!\n85:7 Lad os skue din Miskundhed, HERRE, din Frelse give du os!\n85:8 Jeg vil h\u00f8re, hvad Gud HERREN taler! Visselig taler han Fred til sit Folk og til sine fromme og til dem, der vender deres Hjerte til ham;\n85:9 ja, n\u00e6r er hans Frelse for dem, som frygter ham, snart skal Herlighed bo i vort Land;\n85:10 Miskundhed og Sandhed m\u00f8des, Retf\u00e6rd og Fred skal kysse hinanden;\n85:11 af Jorden spirer Sandhed frem, fra Himlen skuer Retf\u00e6rd ned.\n85:12 Derhos giver HERREN Lykke, sin Afgr\u00f8de giver vort Land;\n85:13 Retf\u00e6rd vandrer foran ham og f\u00f8lger ogs\u00e5 hans Fjed.\n86:1 (En B\u00f8n af David.) B\u00f8j dit \u00d8re, HERRE, og svar mig, thi jeg er arm og fattig!\n86:2 Vogt min Sj\u00e6l, thi jeg \u00e6rer dig; frels din Tjener, som stoler p\u00e5 dig!\n86:3 V\u00e6r mig n\u00e5dig, Herre, du er min Gud; thi jeg r\u00e5ber til dig Dagen igennem.\n86:4 Gl\u00e6d din Tjeners Sj\u00e6l, thi til dig, o Herre, l\u00f8fter jeg min Sj\u00e6l;\n86:5 thi du, o Herre, er god og rund til at forlade, rig p\u00e5 N\u00e5de mod alle, der p\u00e5kalder dig.\n86:6 Lyt til min B\u00f8n, o HERRE, l\u00e5n \u00d8re til min tryglende R\u00f8st!\n86:7 P\u00e5 N\u00f8dens Dag p\u00e5kalder jeg dig, thi du svarer mig.\n86:8 Der er ingen som du blandt Guderne, Herre, og uden Lige er dine Gerninger.\n86:9 Alle Folk, som du har skabt, skal komme, Herre, og tilbede dig, og de skal \u00e6re dit Navn.\n86:10 Thi du er stor og g\u00f8r vidunderlige Ting, du alene er Gud.\n86:11 L\u00e6r mig, HERRE, din Vej, at jeg kan vandre i din Sandhed; vend mit Hjerte til dette ene: at frygte dit Navn.\n86:12 Jeg vil takke dig, Herre min Gud, af hele mit Hjerte, evindelig \u00e6re dit Navn;\n86:13 thi stor er din Miskundhed mod mig, min Sj\u00e6l har du frelst fra D\u00f8dsrigets Dyb.\n86:14 Fr\u00e6kke har rejst sig imod mig, Gud; Voldsm\u00e6nd, i Flok vil tage mit Liv, og dig har de ikke for \u00d8je.\n86:15 Men, Herre, du er en barmhjertig og n\u00e5dig Gud, langmodig og rig p\u00e5 N\u00e5de og Sandhed.\n86:16 Vend dig til mig og v\u00e6r mig n\u00e5dig, giv din Tjener din Styrke, frels din Tjenerindes S\u00f8n!\n86:17 Und mig et Tegn p\u00e5 din Godhed; at mine Fjender med Skamme m\u00e5 se, at du, o HERRE, hj\u00e6lper og tr\u00f8ster mig!\n87:1 (Af Koras S\u00f8nner. En Salme. En Sang.) Sin Stad, grundf\u00e6stet p\u00e5 hellige Bjerge, har Herren k\u00e6r,\n87:2 Zions Porte fremfor alle Jakobs Boliger.\n87:3 Der siges herlige Ting om dig, du Guds Stad. - Sela.\n87:4 Jeg n\u00e6vner Rahab og Babel blandt dem, der kender HERREN, Filisterland, Tyrus og Kusj, en f\u00f8dtes her, en anden der.\n87:5 Men Zion kalder man Moder, der f\u00f8dtes enhver, den H\u00f8jeste holder det selv ved Magt.\n87:6 HERREN t\u00e6ller efter i Folkeslagenes Liste, en f\u00f8dtes her, en anden der. - Sela.\n87:7 Syngende og dansende siger de: \"Alle mine Kilder er i dig!\"\n88:1 (En Sang. En Salme af Koras S\u00f8nner. Til Sangmesteren. Al-mahalat-leannot. En Maskil af Ezraitten Heman.) HERRE min Gud, jeg r\u00e5ber om dagen, om Natten n\u00e5r mit Skrig til dig;\n88:2 lad min B\u00f8n komme frem for dit \u00c5syn, til mit Klager\u00e5b l\u00e5ne du \u00d8re!\n88:3 Thi min Sj\u00e6l er m\u00e6t af Lidelser, mit Liv er D\u00f8dsriget n\u00e6r,\n88:4 jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,\n88:5 kastet hen imellem de d\u00f8de, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din H\u00e5nd er de revet.\n88:6 Du har lagt mig i den underste Grube, p\u00e5 det m\u00f8rke, det dybe Sted;\n88:7 tungt hviler din Vrede p\u00e5 mig, alle dine Br\u00e6ndinger lod du g\u00e5 over mig. - Sela.\n88:8 Du har fjernet mine Fr\u00e6nder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er f\u00e6ngslet, kan ikke g\u00e5 ud,\n88:9 mit \u00d8je er sl\u00f8vt af V\u00e5nde. Hver Dag, HERRE, r\u00e5ber jeg til dig og r\u00e6kker mine H\u00e6nder imod dig.\n88:10 G\u00f8r du Undere for de d\u00f8de, st\u00e5r Skyggerne op og takker dig? - Sela.\n88:11 Tales der om din N\u00e5de i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?\n88:12 Er dit Under kendt i M\u00f8rket, din Retf\u00e6rd i Glemselens Land?\n88:13 Men jeg, o HERRE, jeg r\u00e5ber til dig, om Morgenen kommer min B\u00f8n dig i M\u00f8de.\n88:14 Hvorfor forst\u00f8der du, HERRE, min Sj\u00e6l og skjuler dit \u00c5syn for mig?\n88:15 Elendig er jeg og D\u00f8den n\u00e6r, dine R\u00e6dsler har omgivet mig fra min Ungdom;\n88:16 din Vredes Luer g\u00e5r over mig, dine R\u00e6dsler har lagt mig \u00f8de,\n88:17 som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;\n88:18 Ven og Fr\u00e6nde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.\n89:1 (En Maskil af Ezraitten Etan.) Om HERRENs, N\u00e5de vil jeg evigt synge, fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt med min Mund forkynde din Trofasthed.\n89:2 Thi du har sagt: \"En evig Bygning er N\u00e5den!\" I Himlen har du grundf\u00e6stet din Trofasthed.\n89:3 Jeg sluttede en Pagt med min udvalgte, tilsvor David, min Tjener:\n89:4 \"Jeg lader din S\u00e6d best\u00e5 for evigt, jeg bygger din Trone fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt!\" - Sela.\n89:5 Og Himlen priser dit Under, HERRE, din Trofasthed i de Helliges Forsamling.\n89:6 Thi hvem i Sky er HERRENs Lige, hvo er som HERREN iblandt Guds S\u00f8nner?\n89:7 En forf\u00e6rdelig Gud i de Helliges Kreds, stor og frygtelig over alle omkring ham.\n89:8 HERRE, H\u00e6rskarers Gud, hvo er som du? HERRE, din N\u00e5de og Trofasthed omgiver dig.\n89:9 Du mestrer Havets Overmod; n\u00e5r B\u00f8lgerne bruser, stiller du dem.\n89:10 Du knuste Rahab som en f\u00e6ldet Kriger, splitted dine Fjender med v\u00e6ldig Arm.\n89:11 Din er Himlen, og din er Jorden, du grundede Jorderig med dets Fylde.\n89:12 Norden og S\u00f8nden skabte du, Tabor og Hermon jubler over dit Navn.\n89:13 Du har en Arm med V\u00e6lde, din H\u00e5nd er st\u00e6rk, din h\u00f8jre l\u00f8ftet.\n89:14 Retf\u00e6rd og Ret er din Trones Grundvold, N\u00e5de og Sandhed st\u00e5r for dit \u00c5syn.\n89:15 Saligt det Folk, der kender til Frydesang, vandrer, HERRE, i dit \u00c5syns Lys!\n89:16 De lovsynger Dagen igennem dit Navn, oph\u00f8jes ved din Retf\u00e6rdighed.\n89:17 Thi du er vor Styrkes Stolthed, du l\u00f8fter vort Horn ved din Yndest;\n89:18 thi vort Skjold er hos HERREN, vor Konge er Israels Hellige!\n89:19 Du taled engang i et Syn til dine fromme : \"Krone satte jeg p\u00e5 en Helt, oph\u00f8jed en Yngling af Folket;\n89:20 jeg har fundet David, min Tjener, salvet ham med min hellige Olie;\n89:21 thi min H\u00e5nd skal holde ham fast, og min Arm skal give ham Styrke.\n89:22 Ingen Fjende skal overv\u00e6lde ham, ingen Nidding trykke ham ned;\n89:23 jeg knuser hans Fjender foran ham og nedst\u00f8der dem, der bader ham;\n89:24 med ham skal min Trofasthed og Miskundhed v\u00e6re, hans Horn skal l\u00f8fte sig ved mit Navn;\n89:25 jeg l\u00e6gger Havet under hans H\u00e5nd og Str\u00f8mmene under hans h\u00f8jre;\n89:26 mig skal han kalde: min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.\n89:27 Jeg g\u00f8r ham til f\u00f8rstef\u00f8dt, den st\u00f8rste blandt Jordens Konger;\n89:28 jeg bevarer for evigt min Miskundhed mod ham, min Pagt skal holdes ham troligt;\n89:29 jeg lader hans \u00c6t best\u00e5 for evigt, hans Trone, s\u00e5 l\u00e6nge Himlen er til.\n89:30 Hvis hans S\u00f8nner svigter min Lov og ikke f\u00f8lger mine Lovbud,\n89:31 hvis de bryder min Vedt\u00e6gt og ikke holder mit Bud,\n89:32 da hjems\u00f8ger jeg deres Synd med Ris, deres Br\u00f8de med h\u00e5rde Slag;\n89:33 men min N\u00e5de tager jeg ikke fra ham, min Trofasthed svigter jeg ikke;\n89:34 jeg bryder ikke min Pagt og \u00e6ndrer ej mine L\u00e6bers Udsagn.\n89:35 Ved min Hellighed svor jeg een Gang for alle - David sviger jeg ikke:\n89:36 Hans \u00c6t skal blive for evigt, hans Trone for mig som Solen,\n89:37 st\u00e5 fast som M\u00e5nen for evigt, og Vidnet p\u00e5 Himlen er sanddru, - Sela.\n89:38 Men du har forst\u00f8dt og forkastet din Salvede og handlet i Vrede imod ham;\n89:39 Pagten med din Tjener har du brudt, van\u00e6ret hans Krone og tr\u00e5dt den i St\u00f8vet;\n89:40 du har nedbrudt alle hans Mure, i Grus har du lagt hans F\u00e6stninger;\n89:41 alle vejfarende plyndrer ham, sine Naboer blev han til Spot.\n89:42 Du har l\u00f8ftet hans Uvenners h\u00f8jre og gl\u00e6det alle hans Fjender;\n89:43 hans Sv\u00e6rd lod du vige for Fjenden, du holdt ham ej oppe i Kampen;\n89:44 du vristed ham Staven af H\u00e6nde og styrted hans Trone til Jorden,\n89:45 afkorted hans Ungdoms Dage og hylled ham ind i Skam. - Sela.\n89:46 Hvor l\u00e6nge vil du skjule dig, HERRE, for evigt, hvor l\u00e6nge skal din Vrede lue som Ild?\n89:47 Herre, kom i Hu, hvad Livet er, til hvilken Tomhed du skabte hvert Menneskebarn!\n89:48 Hvo bliver i Live og skuer ej D\u00f8d, hvo frelser sin sj\u00e6l fra D\u00f8dsrigets H\u00e5nd? - Sela.\n89:49 Hvor er din fordums N\u00e5de, Herre, som du i Trofasthed tilsvor David?\n89:50 Kom, Herre, din Tjeners Sk\u00e6ndsel i Hu, at jeg b\u00e6rer Folkenes Spot i min Favn,\n89:51 hvorledes dine Fjender h\u00e5ner, HERRE, hvorledes de h\u00e5ner din Salvedes Fodspor.\n89:52 Lovet v\u00e6re HERREN i Evighed, Amen, Amen!\n90:1 (En B\u00f8n af den Guds Mand Moses.) Herre, du var vor Bolig sl\u00e6gt efter sl\u00e6gt.\n90:2 F\u00f8rend Bjergene f\u00f8dtes og Jord og Jorderig blev til, fra Evighed til Evighed er du, o Gud!\n90:3 Mennesket g\u00f8r du til St\u00f8v igen, du siger: \"Vend tilbage, I Menneskeb\u00f8rn!\"\n90:4 Thi tusind \u00c5r er i dine \u00d8jne som Dagen i G\u00e5r, der svandt, som en Nattevagt.\n90:5 Du skyller dem bort, de bliver som en S\u00f8vn. Ved Morgen er de som Gr\u00e6sset, der gror;\n90:6 ved Morgen gror det og blomstrer, ved Aften er det vissent og t\u00f8rt.\n90:7 Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forf\u00e6rdes vi.\n90:8 Vor Skyld har du stillet dig for \u00d8je, vor skjulte Br\u00f8st for dit \u00c5syns Lys.\n90:9 Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore \u00c5r svinder hen som et Suk.\n90:10 Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve \u00c5r, og kommer det h\u00f8jt, da firsindstyve. Deres Herlighed er M\u00f8je og Slid, thi hastigt g\u00e5r det, vi flyver af Sted.\n90:11 Hvem fatter din Vredes V\u00e6lde, din Harme i Frygt for dig!\n90:12 At t\u00e6lle vore Dage l\u00e6re du os, s\u00e5 vi kan f\u00e5 Visdom i Hjertet!\n90:13 Vend tilbage, HERRE! Hvor l\u00e6nge! Hav Medynk med dine Tjenere;\n90:14 m\u00e6t os \u00e5rle med din Miskundhed, s\u00e5 vi kan fryde og gl\u00e6de os alle vore Dage.\n90:15 Gl\u00e6d os det Dagetal, du ydmygede os, det \u00c5rem\u00e5l, da vi led ondt!\n90:16 Lad dit V\u00e6rk \u00e5benbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres B\u00f8rn!\n90:17 HERREN vor Guds Livsalighed v\u00e6re over os! Og frem vore H\u00e6nders V\u00e6rk for os, ja frem vore H\u00e6nders V\u00e6rk!\n91:1 Den der sidder i den H\u00f8jestes Skjul og dv\u00e6ler i den Alm\u00e6gtiges Skygge,\n91:2 siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, p\u00e5 hvem jeg stoler.\n91:3 Thi han frier dig fra Fuglef\u00e6ngerens Snare, fra \u00f8del\u00e6ggende Pest;\n91:4 han d\u00e6kker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og V\u00e6rge.\n91:5 Du frygter ej Nattens R\u00e6dsler, ej Pilen der flyver om Dagen\n91:6 ej Pesten, der sniger i M\u00f8rke, ej Middagens h\u00e6rgende Sot.\n91:7 Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din h\u00f8jre H\u00e5nd, til dig n\u00e5r det ikke hen;\n91:8 du ser det kun med dit \u00d8je, er kun Tilskuer ved de gudl\u00f8ses Straf;\n91:9 (thi du, HERRE, er min Tilflugt) den H\u00f8jeste tog du til Bolig.\n91:10 Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej n\u00e6r;\n91:11 thi han byder sine Engle at vogte dig p\u00e5 alle dine Veje;\n91:12 de skal b\u00e6re dig p\u00e5 deres H\u00e6nder, at du ikke skal st\u00f8de din Fod p\u00e5 nogen Sten;\n91:13 du skal tr\u00e6de p\u00e5 Slanger og \u00d8gler, trampe p\u00e5 L\u00f8ver og Drager.\n91:14 \"Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bj\u00e6rger ham, thi han kender mit Navn;\n91:15 kalder han p\u00e5 mig, svarer jeg ham, i Tr\u00e6ngsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham \u00c6re:\n91:16 med et langt Liv m\u00e6tter jeg ham og lader ham skue min Frelse!\"\n92:1 (En Salme. En Sang for Sabbatsdagen.) Det er godt at takke HERREN, lovsynge dit navn, du h\u00f8jeste,\n92:2 ved Gry forkynde din N\u00e5de, om Natten din Trofasthed\n92:3 til tistrenget Lyre, til Harpe, til Strengeleg p\u00e5 Citer!\n92:4 Thi ved dit V\u00e6rk har du gl\u00e6det mig, HERRE, jeg jubler over dine H\u00e6nders Gerning.\n92:5 Hvor store er dine Gerninger, HERRE, dine Tanker s\u00e5re dybe!\n92:6 T\u00e5ben fatter det ikke, D\u00e5ren sk\u00f8nner ej sligt.\n92:7 Spirer de gudl\u00f8se end som Gr\u00e6sset, blomstrer end alle Ud\u00e5dsm\u00e6nd, er det kun for at l\u00e6gges \u00f8de for stedse,\n92:8 men du er oph\u00f8jet for evigt, HERRE.\n92:9 Thi se, dine Fjender, HERRE, se, dine Fjender g\u00e5r under, alle Ud\u00e5dsm\u00e6nd spredes!\n92:10 Du har l\u00f8ftet mit Horn som Vildoksens, kv\u00e6get mig med den friskeste Olie;\n92:11 det fryder mit \u00d8je at se mine Fjender, mit \u00d8re at h\u00f8re mine Avindsm\u00e6nd.\n92:12 De retf\u00e6rdige gr\u00f8nnes som Palmen, vokser som Libanons Ceder;\n92:13 plantet i HERRENs Hus gr\u00f8nnes de i vor Guds Forg\u00e5rde;\n92:14 selv gr\u00e5nende b\u00e6rer de Frugt, er friske og fulde af Saft\n92:15 for at vidne, at HERREN er retvis, min Klippe, hos hvem ingen Uret findes.\n93:1 HERREN har vist, han er Konge, har if\u00f8rt sig H\u00f8jhed, HERREN har omgjordet sig med Styrke. Han grundf\u00e6sted Jorden, den rokkes ikke.\n93:2 Din Trone st\u00e5r fast fra fordum, fra Evighed er du!\n93:3 Str\u00f8mme lod runge, HERRE, Str\u00f8mme lod runge deres Dr\u00f8n, Str\u00f8mme lod runge deres Brag.\n93:4 Fremfor v\u00e6ldige Vandes Dr\u00f8n, fremfor Havets Br\u00e6ndinger er HERREN herlig i det h\u00f8je!\n93:5 Dine Vidnesbyrd er fuldt at lide p\u00e5, Hellighed tilkommer dit Hus, HERRE, s\u00e5 l\u00e6nge Dagene varer!\n94:1 HERRE du h\u00e6vnens Gud, du H\u00e6vnens Gud, tr\u00e6d frem i Glans;\n94:2 st\u00e5 op, du Jordens Dommer, \u00f8v Geng\u00e6ld mod de hovmodige!\n94:3 Hvor l\u00e6nge skal gudl\u00f8se, HERRE, hvor l\u00e6nge skal gudl\u00f8se juble?\n94:4 De f\u00f8rer t\u00f8jlesl\u00f8s Tale, hver Ud\u00e5dsmand ter sig som Herre;\n94:5 de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arvelod;\n94:6 de myrder Enke og fremmed faderl\u00f8se sl\u00e5r de ihjel;\n94:7 de siger: \"HERREN kan ikke se,Jakobs Gud kan intet m\u00e6rke!\"\n94:8 Forst\u00e5 dog, I T\u00e5ber blandt Folket! N\u00e5r bliver I kloge, I D\u00e5rer?\n94:9 Skulde han, som plantede \u00d8ret, ej h\u00f8re, han, som dannede \u00d8jet, ej se?\n94:10 Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som l\u00e6rer Mennesket indsigt?\n94:11 HERREN kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed.\n94:12 Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov\n94:13 for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudl\u00f8se;\n94:14 thi HERREN bortst\u00f8der ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod.\n94:15 Den retf\u00e6rdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.\n94:16 Hvo st\u00e5r mig bi mod Ugerningsm\u00e6nd? hvo hj\u00e6lper mig mod Ud\u00e5dsm\u00e6nd?\n94:17 Var HERREN ikke min Hj\u00e6lp, snart hviled min Sj\u00e6l i det stille.\n94:18 N\u00e5r jeg t\u00e6nkte: \"Nu vakler min Fod\", st\u00f8tted din N\u00e5de mig, HERRE;\n94:19 da mit Hjerte var fuldt af \u00e6ngstede Tanker, husvaled din Tr\u00f8st min Sj\u00e6l.\n94:20 st\u00e5r du i Pagt med Ford\u00e6rvelsens Domstol, der skaber Uret i Lovens Navn?\n94:21 Jager de end den ret,f\u00e6rdiges Liv og d\u00f8mmer uskyldigt Blod,\n94:22 HERREN er dog mit Bj\u00e6rgested, min Gud er min Tilflugtsklippe;\n94:23 han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud.\n95:1 Kom, lad os Juble, for HERREN, r\u00e5be af fryd for vor Frelses Klippe,\n95:2 m\u00f8de med Tak for hans \u00c5syn, juble i Sang til hans Pris!\n95:3 Thi HERREN er en v\u00e6ldig Gud, en Konge stor over alle Guder;\n95:4 i hans H\u00e5nd er Jordens dybder, Bjergenes Tinder er hans;\n95:5 Havet er hans, han har skabt det, det t\u00f8rre Land har hans H\u00e6nder dannet.\n95:6 Kom, lad os b\u00f8je os, kaste os ned, kn\u00e6le for HERREN, vor Skaber!\n95:7 Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans R\u00f8st:\n95:8 \"Forh\u00e6rder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i \u00d8rkenen,\n95:9 da eders F\u00e6dre fristede mig, pr\u00f8ved mig, sk\u00f8nt de havde set mit V\u00e6rk.\n95:10 Jeg v\u00e6mmedes fyrretyve \u00c5r ved denne Sl\u00e6gt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.\n95:11 S\u00e5 svor jeg da i min Vrede: De skal ikke g\u00e5 ind til min Hvile!\n96:1 Syng HERREN en ny sang, syng for Herren, al jorden,\n96:2 syng for HERREN og lov hans Navn, fort\u00e6l om hans Frelse Dag efter Dag,\n96:3 kundg\u00f8r hans \u00c6re blandt Folkene, hans Undere blandt alle Folkeslag!\n96:4 Thi stor og h\u00f8jlovet er HERREN, forf\u00e6rdelig over alle Guder;\n96:5 thi alle Folkeslagenes Guder er Afguder, HERREN er Himlens Skaber.\n96:6 For hans \u00c5syn er H\u00f8jhed og H\u00e6der, Lov og Pris i hans Helligdom.\n96:7 Giv HERREN, I Folkeslags Sl\u00e6gter, giv HERREN \u00c6re og Pris,\n96:8 giv HERREN hans Navns \u00c6re, bring Gaver og kom til hans Forg\u00e5rde,\n96:9 tilbed HERREN i helligt Skrud, b\u00e6v for hans \u00c5syn, al Jorden!\n96:10 Sig blandt Folkeslag: \"HERREN har vist, han er Konge, han grundf\u00e6sted Jorden, den rokkes ikke, med Retf\u00e6rd d\u00f8mmer han Folkene.\"\n96:11 Himlen gl\u00e6de sig, Jorden juble, Havet med dets Fylde bruse,\n96:12 Marken juble og alt, hvad den b\u00e6rer! Da fryder sig alle Skovens Tr\u00e6er\n96:13 for HERRENs \u00c5syn, thi han kommer, han kommer at d\u00f8mme Jorden; han d\u00f8mmer Jorden med Retf\u00e6rd og Folkene i sin Trofasthed.\n97:1 HERREN har vist, han er Konge! Jorden juble, lad gl\u00e6des de mange Strande!\n97:2 Skyer og Mulm er om ham, Retf\u00e6rd og Ret er hans Trones St\u00f8tte;\n97:3 Ild farer frem foran ham, og luer iblandt hans Fjender.\n97:4 Hans Lyn lyste op p\u00e5 Jorderig, Jorden s\u00e5 det og skjalv;\n97:5 Bjergene smelted som Voks for HERREN, for hele Jordens Herre;\n97:6 Himlen forkyndte hans Retf\u00e6rd, alle Folkeslag skued hans Herlighed.\n97:7 Til Skamme blev alle, som dyrkede Billeder, de, som var stolte af deres Afguder; alle Guder b\u00f8jed sig for ham.\n97:8 Zion h\u00f8rte det og gl\u00e6dede sig, og Judas D\u00f8tre jublede over dine Domme, HERRE!\n97:9 Thi du, o HERRE, er den H\u00f8jeste over al Jorden, h\u00f8jt oph\u00f8jet over alle Guder!\n97:10 I, som elsker HERREN, hade det onde! Han vogter sine frommes Sj\u00e6le og frier dem af de gudl\u00f8ses H\u00e5nd;\n97:11 over de retf\u00e6rdige oprinder Lys og Gl\u00e6de over de oprigtige af Hjertet.\n97:12 I retf\u00e6rdige, gl\u00e6d jer i HERREN, lovsyng hans hellige Navn!\n98:1 (En Salme.) Syng HERREN en sang, thi vidunderlige ting har han gjort; Sejren vandt ham hans h\u00f8jre, hans hellige Arm.\n98:2 Sin Frelse har HERREN gjort kendt, \u00e5benbaret sin Retf\u00e6rd for Folkenes \u00d8jne;\n98:3 han kom sin N\u00e5de mod Jakob i Hu, sin Trofasthed mod Israels Hus. Den vide Jord har skuet vor Guds Frelse.\n98:4 R\u00e5b af Fryd for HERREN, al Jorden, bryd ud i Jubel og Lovsang;\n98:5 lovsyng HERREN til Citer, lad Lovsang tone til Citer,\n98:6 r\u00e5b af Fryd for Kongen, HERREN, til Trompeter og Hornets Klang!\n98:7 Havet med dets Fylde skal bruse, Jorderig og de, som bor der,\n98:8 Str\u00f8mmene klappe i H\u00e6nder, Bjergene juble til Hobe\n98:9 for HERRENs \u00c5syn, thi han kommer, han kommer at d\u00f8mme Jorden; han d\u00f8mmer Jorden med Retf\u00e6rd og Folkeslag med Ret!\n99:1 HERREN har vist, han er Konge, Folkene b\u00e6ver, han troner p\u00e5 Keruber, Jorden sk\u00e6lver!\n99:2 Stor er HERREN p\u00e5 Zion, oph\u00f8jet over alle Folkeslag;\n99:3 de priser dit Navn, det store og frygtelige; hellig er han!\n99:4 Du er en Konge, der elsker Retf\u00e6rd, Retten har du grundf\u00e6stet, i Jakob, \u00f8ved du Ret og Retf\u00e6rd.\n99:5 Oph\u00f8j HERREN vor Gud, b\u00f8j eder for hans F\u00f8dders Skammel; hellig er han!\n99:6 Moses og Aron er blandt hans Pr\u00e6ster og Samuel blandt dem, der p\u00e5kalder hans Navn; de r\u00e5ber til HERREN, han svarer;\n99:7 i Skyst\u00f8tten taler han til dem, de holder hans Vidnesbyrd, Loven, han gav dem;\n99:8 HERRE vor Gud, du svarer dem. Du var dem en Gud, som tilgav og frikendte dem, for hvad de gjorde.\n99:9 Oph\u00f8j HERREN vor Gud, b\u00f8j eder for hans hellige Bjerg, thi hellig er HERREN vor Gud!\n100:1 (En Salme. Til Takofferet.) R\u00e5b af Fryd for HERREN, al jorden,\n100:2 tjener HERREN med Gl\u00e6de, kom for hans \u00c5syn med Jubel!\n100:3 Kend, at HERREN er Gud! Han skabte os, vi er hans, hans Folk og den Hjord, han vogter.\n100:4 G\u00e5 ind i hans Porte med Takkesang, med Lovsange ind i hans Forg\u00e5rde, tak ham og lov hans Navn!\n100:5 Thi god er HERREN, hans Miskundhed varer evindelig, fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt hans Trofasthed!\n101:1 (Af David. En Salme.) Om N\u00e5de og Ret vil jeg synge, dig vil jeg lovsynge, Herre.\n101:2 Jeg vil agte p\u00e5 uskyldiges Vej, n\u00e5r den viser sig for mig, vandre i Hjertets Uskyld bag Hjemmets V\u00e6gge,\n101:3 p\u00e5 Niddingsd\u00e5d lader jeg aldrig mit \u00d8je hvile. Jeg hader den, der g\u00f8r ondt, han er ej i mit F\u00f8lge;\n101:4 det falske Hjerte m\u00e5 holde sig fra mig, den onde kender jeg ikke;\n101:5 den, der sv\u00e6rter sin N\u00e6ste, udrydder jeg; den opbl\u00e6ste og den hovmodige t\u00e5ler jeg ikke.\n101:6 Til Landets trofaste s\u00f8ger mit \u00d8je, hos mig skal de bo; den, der vandrer uskyldiges Vej, skal v\u00e6re min Tjener;\n101:7 ingen, der \u00f8ver Svig, skal bo i mit Hus, ingen, som farer med L\u00f8gn, best\u00e5 for mit \u00d8je.\n101:8 Alle Landets gudl\u00f8se g\u00f8r jeg til intet hver Morgen for at udrydde alle Ud\u00e5dsm\u00e6nd af HERRENs By.\n102:1 (B\u00f8n af en elendig, n\u00e5r hans Kraft svigter, og han ud\u00f8ser sin Klage for HERREN.) HERRE, lyt til min b\u00f8n, lad mit r\u00e5b komme til dig,\n102:2 skjul dog ikke dit \u00c5syn for mig; den Dag jeg stedes i N\u00f8d, b\u00f8j da dit \u00d8re til mig; n\u00e5r jeg kalder, s\u00e5 skynd dig og svar mig!\n102:3 Thi mine Dage svinder som R\u00f8g, mine Ledemod br\u00e6nder som Ild;\n102:4 mit Hjerte er svedet og - visnet som Gr\u00e6s, thi jeg glemmer at spise mit Br\u00f8d.\n102:5 Under min St\u00f8nnen kl\u00e6ber mine Ben til Huden;\n102:6 jeg ligner \u00d8rkenens Pelikan, er blevet som Uglen p\u00e5 \u00f8de Steder;\n102:7 om Natten ligger jeg v\u00e5gen og jamrer s\u00e5 ensom som Fugl p\u00e5 Taget;\n102:8 mine Fjender h\u00e5ner mig hele Dagen; de der spotter mig, sv\u00e6rger ved mig.\n102:9 Thi St\u00f8v er mit daglige Br\u00f8d, jeg blander min Drik med T\u00e5rer\n102:10 over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og sl\u00e6ngte mig bort;\n102:11 mine Dage h\u00e6lder som Skyggen, som Gr\u00e6sset visner jeg hen.\n102:12 Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt;\n102:13 du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, n\u00e5r N\u00e5dens Tid, n\u00e5r Timen er inde;\n102:14 thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.\n102:15 Og HERRENs Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;\n102:16 thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;\n102:17 han vender sig til de hj\u00e6lpel\u00f8ses B\u00f8n, lader ej deres B\u00f8n u\u00e6nset.\n102:18 For Eftersl\u00e6gten skal det optegnes, af Folk, der skal f\u00f8des, skal prise HERREN;\n102:19 thi han ser ned fra sin hellige H\u00f8jsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord\n102:20 for at h\u00f8re de fangnes St\u00f8nnen og give de d\u00f8dsd\u00f8mte Frihed,\n102:21 at HERRENs Navn kan forkyndes i Zion, hans - Pris i Jerusalem,\n102:22 n\u00e5r Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.\n102:23 Han lammed min Kraft p\u00e5 Vejen, forkorted mit Liv.\n102:24 Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes H\u00e6lvt! Dine \u00c5r er fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt.\n102:25 Du grundf\u00e6sted fordum Jorden, Himlene er dine H\u00e6nders V\u00e6rk;\n102:26 de falder, men du best\u00e5r, alle slides de op som en Kl\u00e6dning;\n102:27 som Kl\u00e6der skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine \u00c5r f\u00e5r aldrig Ende!\n102:28 Dine Tjeneres B\u00f8rn f\u00e6ster Bo, deres S\u00e6d skal best\u00e5 for dit \u00c5syn.\n103:1 (Af David.) Min Sj\u00e6l, lov Herren, og alt i mig love hans hellige navn!\n103:2 Min Sj\u00e6l, lov HERREN, og glem ikke alle hans Velgerninger!\n103:3 Han, som tilgiver alle dine Misgerninger og l\u00e6ger alle dine Sygdomme,\n103:4 han, som udl\u00f8ser dit Liv fra Graven og kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed,\n103:5 han, som m\u00e6tter din Sj\u00e6l med godt, s\u00e5 du bliver ung igen som \u00d8rnen!\n103:6 HERREN \u00f8ver Retf\u00e6rdighed og Ret mod alle fortrykte.\n103:7 Han lod Moses se sine Veje, Israels B\u00f8rn sine Gerninger;\n103:8 barmhjertig og n\u00e5dig er HERREN, langmodig og rig p\u00e5 Miskundhed;\n103:9 han g\u00e5r ikke bestandig i Rette, gemmer ej evigt p\u00e5 Vrede;\n103:10 han handled ej med os efter vore Synder, geng\u00e6ldte os ikke efter vor Br\u00f8de.\n103:11 Men s\u00e5 h\u00f8jt som Himlen er over Jorden, er hans Miskundhed stor over dem, der frygter ham.\n103:12 S\u00e5 langt som \u00d8sten er fra Vesten, har han fjernet vore Synder fra os.\n103:13 Som en Fader forbarmer sig over sine B\u00f8rn, forbarmer HERREN sig over dem, der frygter ham.\n103:14 Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, vi er St\u00f8v;\n103:15 som Gr\u00e6s er Menneskets dage, han blomstrer som Markens Blomster;\n103:16 n\u00e5r et Vejr farer over ham, er han ej mere, hans Sted f\u00e5r ham aldrig at se igen.\n103:17 Men HERRENs Miskundhed varer fra Evighed og til Evighed over dem, der frygter ham, og hans Retf\u00e6rd til B\u00f8rnenes B\u00f8rn\n103:18 for dem, der holder hans Pagt og kommer hans Bud i Hu, s\u00e5 de g\u00f8r derefter.\n103:19 HERREN har rejst sin Trone i Himlen, alt er hans Konged\u00f8mme underlagt.\n103:20 Lov HERREN, I hans Engle, I v\u00e6ldige i Kraft, som g\u00f8r, hvad han byder, s\u00e5 snart I h\u00f8rer hans R\u00f8st.\n103:21 Lov HERREN, alle hans H\u00e6rskarer, hans Tjenere, som fuldbyrder hans Vilje.\n103:22 Lov HERREN, alt, hvad han skabte, p\u00e5 hvert eneste Sted i hans Rige! Min Sj\u00e6l, lov HERREN!\n104:1 Min sj\u00e6l, lov Herren! Herren min Gud, du er s\u00e5re stor! Du er kl\u00e6dt i H\u00f8jhed og Herlighed,\n104:2 hyllet i Lys som en Kappe! Himlen sp\u00e6nder du ud som et Telt;\n104:3 du hv\u00e6lver din H\u00f8jsal i Vandene, g\u00f8r Skyerne til din Vogn, farer frem p\u00e5 Vindens Vinger;\n104:4 Vindene g\u00f8r du til Sendebud, Ildsluer til dine Tjenere!\n104:5 Du f\u00e6sted Jorden p\u00e5 dens Grundvolde, aldrig i Evighed rokkes den;\n104:6 Verdensdybet hylled den til som en Kl\u00e6dning, Vandene stod over Bjerge.\n104:7 For din Trusel flyede de, skr\u00e6mtes bort ved din Tordenr\u00f8st,\n104:8 for op ad Bjerge og ned i Dale til det Sted, du havde beredt dem;\n104:9 du satte en Gr\u00e6nse, de ej kommer over, s\u00e5 de ikke igen skal tilhylle Jorden.\n104:10 Kilder lod du rinde i Dale, hen mellem Bjerge fl\u00f8d de;\n104:11 de l\u00e6sker al Markens Vildt, Vild\u00e6sler slukker deres T\u00f8rst;\n104:12 over dem bygger Himlens Fugle, mellem Grenene lyder deres Kvidder.\n104:13 Fra din H\u00f8jsal vander du Bjergene, Jorden m\u00e6ttes fra dine Skyer;\n104:14 du lader Gr\u00e6s gro frem til Kv\u00e6get og Urter til Menneskets Tjeneste, s\u00e5 du frembringer Br\u00f8d af Jorden\n104:15 og Vin, der gl\u00e6der Menneskets Hjerte, og lader Ansigtet glinse af Olie, og Br\u00f8det skal styrke Menneskets Hjerte.\n104:16 HERRENs Tr\u00e6er bliver m\u00e6tte, Libanons Cedre, som han har plantet,\n104:17 hvor Fuglene bygger sig Rede; i Cypresser har Storken sin Bolig.\n104:18 H\u00f8jfjeldet er for Stenbukken, Klipperne Gr\u00e6vlingens Tilflugt.\n104:19 Du skabte M\u00e5nen for Festernes Skyld, Solen kender sin Nedgangs Tid;\n104:20 du sender M\u00f8rke, Natten kommer, da r\u00f8rer sig alle Skovens Dyr;\n104:21 de unge L\u00f8ver br\u00f8ler efter Rov, de kr\u00e6ver deres F\u00f8de af Gud.\n104:22 De sniger sig bort, n\u00e5r Sol st\u00e5r op, og l\u00e6gger sig i deres Huler;\n104:23 Mennesket g\u00e5r til sit Dagv\u00e6rk, ud til sin Gerning, til Kv\u00e6ld falder p\u00e5.\n104:24 Hvor mange er dine Gerninger, HERRE, du gjorde dem alle med Visdom; Jorden er fuld af, hvad du har skabt!\n104:25 Der er Havet, stort og vidt, der vrimler det uden Tal af Dyr, b\u00e5de sm\u00e5 og store;\n104:26 Skibene farer der, Livjatan, som du danned til Leg deri.\n104:27 De bier alle p\u00e5 dig, at du skal give dem F\u00f8de i Tide;\n104:28 du giver dem den, og de sanker, du \u00e5bner din H\u00e5nd, og de m\u00e6ttes med godt.\n104:29 Du skjuler dit \u00c5syn, og de forf\u00e6rdes; du tager deres \u00c5nd, og de d\u00f8r og vender tilbage til St\u00f8vet;\n104:30 du sender din \u00c5nd, og de skabes, Jordens \u00c5syn fornyer du.\n104:31 HERRENs Herlighed vare evindelig, HERREN gl\u00e6de sig ved sine V\u00e6rker!\n104:32 Et Blik fra ham, og Jorden sk\u00e6lver, et St\u00f8d fra ham, og Bjergene ryger\n104:33 Jeg vil synge for HERREN, s\u00e5 l\u00e6nge jeg lever, lovsynge min Gud, den Tid jeg er til.\n104:34 Min Sang v\u00e6re ham til Behag, jeg har min Gl\u00e6de i HERREN.\n104:35 M\u00e5tte Syndere svinde fra Jorden og gudl\u00f8se ikke mer v\u00e6re til! Min Sj\u00e6l, lov HERREN! Halleluja!\n105:1 Pris Herren, p\u00e5kald hans navn, g\u00f8r hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!\n105:2 Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere;\n105:3 ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte gl\u00e6de sig, I, som s\u00f8ger HERREN;\n105:4 sp\u00f8rg efter HERREN og hans magt, s\u00f8g bestandig hans \u00c5syn;\n105:5 kom i Hu de Undere, han gjorde, hans Tegn og hans Munds Domme,\n105:6 I, hans Tjener Abrahams S\u00e6d, hans udvalgte, Jakobs S\u00f8nner!\n105:7 Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme n\u00e5r ud over Jorden;\n105:8 han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Sl\u00e6gter sit Tilsagn,\n105:9 Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak;\n105:10 han holdt den i H\u00e6vd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,\n105:11 idet han sagde: \"Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod.\"\n105:12 Da de kun var en liden Hob, kun f\u00e5 og fremmede der,\n105:13 og vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,\n105:14 tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger\n105:15 \"R\u00f8r ikke mine Salvede, g\u00f8r ikke mine Profeter ondt!\"\n105:16 Hungersn\u00f8d kaldte han frem over Landet, hver Br\u00f8dets St\u00f8ttestav br\u00f8d han;\n105:17 han sendte forud for dem en Mand, Josef solgtes som Tr\u00e6l;\n105:18 de tvang hans F\u00f8dder med L\u00e6nker, han kom i L\u00e6nker af Jern,\n105:19 indtil hans Ord blev opfyldt; ved HERRENs Ord stod han Pr\u00f8ven igennem.\n105:20 P\u00e5 Kongens Bud blev han fri, Folkenes Hersker lod ham l\u00f8s:\n105:21 han tog ham til Herre for sit Hus, til Hersker over alt sit Gods;\n105:22 han styred hans \u00d8verster efter sin Vilje og viste hans \u00c6ldste til Rette.\n105:23 Og Israel kom til \u00c6gypten, Jakob boede som G\u00e6st i Kamiternes Land.\n105:24 Han lod sit Folk blive s\u00e5re frugtbart og st\u00e6rkere end dets Fjender;\n105:25 han vendte deres Sind til Had mod sit Folk og til Tr\u00e6skhed imod sine Tjenere.\n105:26 Da sendte han Moses, sin Tjener, og Aron, sin udvalgte Mand;\n105:27 han gjorde sine Tegn i \u00c6gypten og Undere i Kamiternes Land;\n105:28 han sendte M\u00f8rke, s\u00e5 blev det m\u00f8rkt, men de \u00e6nsede ikke hans Ord;\n105:29 han gjorde deres Vande til Blod og slog deres Fisk ihjel;\n105:30 af Fr\u00f8er vrimlede Landet, selv i Kongens Sale var de;\n105:31 han talede, s\u00e5 kom der Bremser og Myg i alt deres Land;\n105:32 han sendte dem Hagl for Regn og luende Ild i Landet;\n105:33 han slog b\u00e5de Vinstok og Figen og splintrede Tr\u00e6erne i deres Land;\n105:34 han talede, s\u00e5 kom der Gr\u00e6shopper, Springere uden Tal,\n105:35 de \u00e5d alt Gr\u00e6s i Landet, de \u00e5d deres Jords Afgr\u00f8de;\n105:36 alt f\u00f8rstef\u00f8dt i Landet slog han, F\u00f8rstegr\u00f8den af al deres Kraft;\n105:37 han f\u00f8rte dem ud med S\u00f8lv og Guld, ikke een i hans Stammer snubled\n105:38 \u00c6gypterne gl\u00e6ded sig, da de drog bort, thi de var grebet af R\u00e6dsel for dem.\n105:39 Han bredte en Sky som Skjul og Ild til at lyse i Natten;\n105:40 de kr\u00e6vede, han bragte Vagtler, med Himmelbr\u00f8d m\u00e6ttede han dem;\n105:41 han \u00e5bnede Klippen, og Vand str\u00f8mmede ud, det l\u00f8b som en Flod i \u00d8rkenen.\n105:42 Thi han kom sit hellige Ord i Hu til Abraham, sin Tjener;\n105:43 han lod sit Folk drage ud med Fryd, sine udvalgte under Jubel;\n105:44 han gav dem Folkenes Lande, de fik Folkeslags Gods i Eje.\n105:45 Derfor skulde de holde hans Bud og efterkomme hans Love. Halleluja!\n106:1 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig!\n106:2 Hvo kan opregne Herrens v\u00e6ldige gerninger, finde ord til at kundg\u00f8re al hans pris?\n106:3 Salige de, der holder p\u00e5 ret, som altid \u00f8ver retf\u00e6rdighed!\n106:4 Husk os, Herre, n\u00e5r dit folk finder n\u00e5de, lad os f\u00e5 godt af din frelse,\n106:5 at vi m\u00e5 se dine udvalgtes lykke, gl\u00e6de os ved dit folks gl\u00e6de og med din arvelod prise vor lykke!\n106:6 Vi syndede som vore F\u00e6dre, handlede ilde og gudl\u00f8st.\n106:7 Vore F\u00e6dre i \u00c6gypten \u00e6nsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den H\u00f8jeste imod ved det r\u00f8de Hav.\n106:8 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at g\u00f8re sin V\u00e6lde kendt;\n106:9 han trued det r\u00f8de Hav, og det t\u00f8rrede ud, han f\u00f8rte dem gennem Dybet som gennem en \u00d8rk;\n106:10 han fried dem af deres Avindsm\u00e6nds H\u00e5nd og udl\u00f8ste dem fra Fjendens H\u00e5nd;\n106:11 Vandet skjulte dem, som tr\u00e6ngte dem, ikke een blev tilbage af dem;\n106:12 da troede de p\u00e5 hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.\n106:13 Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej p\u00e5 hans R\u00e5d;\n106:14 de grebes af Attr\u00e5 i \u00d8rkenen, i \u00d8demarken fristed de Gud;\n106:15 s\u00e5 gav han dem det, de kr\u00e6ved og sendte dem Lede i Sj\u00e6len.\n106:16 De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENs hellige;\n106:17 Jorden \u00e5bned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok;\n106:18 Ilden rasede i deres Flok, Luen br\u00e6ndte de gudl\u00f8se op.\n106:19 De lavede en Kalv ved Horeb og tilbad det st\u00f8bte Billed;\n106:20 de byttede deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis F\u00f8de er Gr\u00e6s;\n106:21 de glemte Gud, deres Frelser, som \u00f8vede store Ting i \u00c6gypten,\n106:22 Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det r\u00f8de Hav.\n106:23 Da t\u00e6nkte han p\u00e5 at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans \u00c5syn for at hindre, at hans Vrede lagde \u00f8de.\n106:24 De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord,\n106:25 men knurrede i deres Telte og h\u00f8rte ikke p\u00e5 HERREN;\n106:26 da l\u00f8fted han H\u00e5nden og svor at lade dem falde i \u00d8rkenen,\n106:27 splitte deres S\u00e6d blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.\n106:28 De holdt til med Ba'al-Peor og \u00e5d af de d\u00f8des Ofre;\n106:29 de kr\u00e6nked ham med deres Gerninger, og Plage br\u00f8d l\u00f8s iblandt dem.\n106:30 Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse,\n106:31 og det regnedes ham til Retf\u00e6rdighed fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt, evindelig.\n106:32 De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det Moses ilde;\n106:33 thi de stod hans \u00c5nd imod, og han talte uoverlagte Ord.\n106:34 De udryddede ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde,\n106:35 med Hedninger blandede de sig og gjorde deres Gerninger efter;\n106:36 deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare;\n106:37 til D\u00e6monerne ofrede de, og det b\u00e5de S\u00f8nner og D\u00f8tre;\n106:38 de udg\u00f8d uskyldigt Blod, deres S\u00f8nners og D\u00f8tres Blod, som de ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;\n106:39 de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idr\u00e6tter.\n106:40 Da blev HERREN vred p\u00e5 sit Folk og v\u00e6mmedes ved sin Arv;\n106:41 han gav dem i Folkenes H\u00e5nd, deres Avindsm\u00e6nd blev deres Herrer;\n106:42 deres Fjendervoldte dem Tr\u00e6ngsel, de kuedes under deres H\u00e5nd.\n106:43 Han frelste dem Gang p\u00e5 Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Br\u00f8den;\n106:44 dog s\u00e5 han til dem i Tr\u00e6ngslen, s\u00e5 snart han h\u00f8rte dem klage;\n106:45 han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;\n106:46 han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.\n106:47 Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi m\u00e5 love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.\n106:48 Lovet v\u00e6re HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen!\n107:1 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!\n107:2 S\u00e5 skal HERRENs genl\u00f8ste sige, de, han l\u00f8ste af Fjendens H\u00e5nd\n107:3 og samlede ind fra Landene, fra \u00d8st og Vest, fra Nord og fra Havet.\n107:4 I den \u00f8de \u00d8rk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,\n107:5 de led b\u00e5de Sult og T\u00f8rst, deres Sj\u00e6l var ved at vansm\u00e6gte;\n107:6 men de r\u00e5bte til HERREN i N\u00f8den, han frelste dem at deres Tr\u00e6ngsler\n107:7 og f\u00f8rte dem ad rette Vej, s\u00e5 de kom til beboet By.\n107:8 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underv\u00e6rker mod Menneskens B\u00f8rn.\n107:9 Thi han m\u00e6ttede den vansm\u00e6gtende Sj\u00e6l og fyldte den sultne med godt.\n107:10 De sad i Mulm og M\u00f8rke, bundne i pine og Jern,\n107:11 fordi de havde st\u00e5et Guds Ord imod og ringeagtet den H\u00f8jestes R\u00e5d.\n107:12 Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;\n107:13 men de r\u00e5bte til HERREN i N\u00f8den, han frelste dem af deres Tr\u00e6ngsler,\n107:14 f\u00f8rte dem ud af M\u00f8rket og Mulmet og s\u00f8nderrev deres B\u00e5nd.\n107:15 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underv\u00e6rker mod Menneskens B\u00f8rn.\n107:16 Thi han spr\u00e6ngte D\u00f8re af Kobber og s\u00f8nderslog Sl\u00e5er af Jern.\n107:17 De sygnede hen for Synd og led for Br\u00f8des Skyld,\n107:18 de v\u00e6mmedes ved al Slags Mad, de kom D\u00f8dens Porte n\u00e6r\n107:19 men de r\u00e5bte til Herren i N\u00f8den, han frelste dem af deres Tr\u00e6ngsler,\n107:20 sendte sit Ord og l\u00e6gede dem og frelste deres Liv fra Graven.\n107:21 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underv\u00e6rker mod Menneskens B\u00f8rn\n107:22 og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynnde hans Gerninger.\n107:23 De for ud p\u00e5 Havet i Skibe, drev Handel p\u00e5 v\u00e6ldige Vande,\n107:24 blev Vidne til HERRENs Gerninger, hans Underv\u00e6rker i Dybet;\n107:25 han b\u00f8d, og et Stormvejr rejste sig, B\u00f8lgerne t\u00e5rnedes op;\n107:26 mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;\n107:27 de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;\n107:28 men de r\u00e5bte til HERREN i N\u00f8den, han frelste dem af deres Tr\u00e6ngsler,\n107:29 skiftede Stormen til Stille, s\u00e5 Havets B\u00f8lger tav;\n107:30 og glade blev de, fordi det stilned; han f\u00f8rte dem til Havnen, de s\u00f8gte.\n107:31 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underv\u00e6rker mod Menneskens B\u00f8rn,\n107:32 oph\u00f8je ham i Folkets Forsamling og prise ham i de \u00c6ldstes Kreds!\n107:33 Floder g\u00f8r han til \u00d8rken og Kilder til \u00f8de Land,\n107:34 til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som - bor der.\n107:35 \u00d8rken g\u00f8r han til Vanddrag, det t\u00f8rre Land til Kilder;\n107:36 der lader han sultne bo, s\u00e5 de grunder en By at bo i,\n107:37 tils\u00e5r Marker og planter Vin og h\u00f8ster Afgr\u00f8dens Frugt.\n107:38 Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte p\u00e5 Kv\u00e6g.\n107:39 De bliver f\u00e5 og segner under Modgangs og Kummers Tryk,\n107:40 han ud\u00f8ser H\u00e5n over Fyrster og lader dem rave i vejl\u00f8st \u00d8de.\n107:41 Men han l\u00f8fter den fattige op af hans N\u00f8d og g\u00f8r deres Sl\u00e6gter som Hjorde;\n107:42 de oprigtige ser det og gl\u00e6des, men al Ondskab lukker sin Mund.\n107:43 Hvo som er viis, han m\u00e6rke sig det og l\u00e6gge sig HERRENs N\u00e5de p\u00e5 Sinde!\n108:1 (En Sang. En Salme af David.) Mit Hjerte er tr\u00f8stigt, Gud, mit hjerte er tr\u00f8stigt; jeg vil synge og lovprise dig, v\u00e5gn op, min \u00c6re!\n108:2 Harpe og Citer, v\u00e5gn op, jeg vil v\u00e6kke Morgenr\u00f8den.\n108:3 Jeg vil takke dig, HERRE, blandt Folkeslag, lovprise dig blandt Folkef\u00e6rd;\n108:4 thi din Miskundhed n\u00e5r til Himlen, din Sandhed til Skyerne.\n108:5 L\u00f8ft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed v\u00e6re over al Jorden!\n108:6 Til Frelse for dine elskede hj\u00e6lp med din h\u00f8jre, b\u00f8nh\u00f8r os!\n108:7 Gud talede i sin Helligdom: \"Jeg vil udskifte Sikem med Jubel, udm\u00e5le Sukkots Dal;\n108:8 mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds V\u00e6rn, Juda min Herskerstav,\n108:9 Moab min Vaskesk\u00e5l, p\u00e5 Edom kaster jeg min Sko, over Filisterland jubler jeg.\"\n108:10 Hvo bringer mig til den bef\u00e6stede By, hvo leder mig hen til Edom?\n108:11 Har du ikke, Gud, st\u00f8dt os fra dig? Du ledsager ej vore H\u00e6re.\n108:12 Giv os dog Hj\u00e6lp mod Fjenden! Bl\u00e6ndv\u00e6rk er Menneskers St\u00f8tte.\n108:13 Med Gud skal vi \u00f8ve v\u00e6ldige Ting, vore Fjender tr\u00e6der han ned!\n109:1 (Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) Du min Lovsangs Gud, v\u00e6r ej tavs!\n109:2 Thi en gudl\u00f8s, svigefuld Mund har de \u00e5bnet imod mig, taler mig til med L\u00f8gntunge,\n109:3 med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;\n109:4 til L\u00f8n for min K\u00e6rlighed er de mig fjendske, sk\u00f8nt jeg er idel B\u00f8n;\n109:5 de g\u00f8r mig ondt for godt, geng\u00e6lder min K\u00e6rlighed med Had.\n109:6 Straf ham for hans Gudl\u00f8shed, lad en Anklager st\u00e5 ved hans h\u00f8jre,\n109:7 lad ham g\u00e5 d\u00f8mt fra Retten, hans B\u00f8n blive regnet for Synd;\n109:8 hans Livsdage blive kun f\u00e5, hans Embede tage en anden;\n109:9 hans B\u00f8rn blive faderl\u00f8se, hans Hustru vorde Enke;\n109:10 hans B\u00f8rn flakke om og tigge, drives bort fra et \u00f8de Hjem;\n109:11 \u00c5gerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;\n109:12 ingen v\u00e6re langmodig imod ham, ingen ynke hans faderl\u00f8se;\n109:13 hans Afkom g\u00e5 til Grunde, hans Navn slettes ud i n\u00e6ste Sl\u00e6gt:\n109:14 lad hans F\u00e6dres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,\n109:15 altid v\u00e6re de, HERREN for \u00d8je; hans Minde vorde udryddet af Jorden,\n109:16 fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til D\u00f8de;\n109:17 han elsked Forbandelse, s\u00e5 lad den n\u00e5 ham; Velsignelse yndede han ikke, den blive ham fjern!\n109:18 Han tage Forbandelse p\u00e5 som en Kl\u00e6dning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;\n109:19 den blive en Dragt, han tager p\u00e5, et B\u00e6lte, han altid b\u00e6rer!\n109:20 Det v\u00e6re mine Modstanderes L\u00f8n fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sj\u00e6l.\n109:21 Men du, o HERRE, min Herre, g\u00f8r med mig efter din Godhed og N\u00e5de, frels mig for dit Navns Skyld!\n109:22 Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte v\u00e5nder sig i mig;\n109:23 som Skyggen, der h\u00e6lder, svinder jeg bort, som Gr\u00e6shopper rystes jeg ud;\n109:24 af Faste vakler mine Kn\u00e6, mit K\u00f8d skrumper ind uden Salve;\n109:25 til Spot for dem er jeg blevet, de ryster p\u00e5 Hovedet, n\u00e5r de\n109:26 Hj\u00e6lp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,\n109:27 s\u00e5 de sander, det var din H\u00e5nd, dig, HERRE, som gjorde det!\n109:28 Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til Skamme, din Tjener gl\u00e6de sig;\n109:29 lad mine Fjender kl\u00e6des i Sk\u00e6ndsel, if\u00f8res Skam som en Kappe!\n109:30 Med min Mund vil jeg h\u00f8jlig takke HERREN, prise ham midt i M\u00e6ngden;\n109:31 thi han st\u00e5r ved den fattiges h\u00f8jre at fri ham fra dem, der d\u00f8mmer hans Sj\u00e6l.\n110:1 (Af David. En Salme.) HERREN sagde til min Herre: \"S\u00e6t dig ved min h\u00f8jre h\u00e5nd, til jeg l\u00e6gger dine fjender som en skammel for dine f\u00f8dder!\"\n110:2 Fra Zion udr\u00e6kker HERREN din V\u00e6ldes Spir; hersk midt iblandt dine Fjender!\n110:3 Dit Folk m\u00f8der villigt frem p\u00e5 din V\u00e6ldes Dag; i hellig Prydelse kommer dit unge Mandskab til dig, som Dug af Morgenr\u00f8dens Modersk\u00f8d.\n110:4 HERREN har svoret og angrer det ej: \"Du er Pr\u00e6st evindelig p\u00e5 Melkizedeks Vis.\"\n110:5 Herren ved din h\u00f8jre knuser Konger p\u00e5 sin Vredes Dag,\n110:6 blandt Folkene holder han Dom, fylder op med d\u00f8de, knuser Hoveder viden om Lande.\n110:7 Han drikker af B\u00e6kken ved Vejen, derfor l\u00f8fter han Hovedet h\u00f8jt.\n111:1 Halleluja! jeg takker Herren af hele mit hjerte i oprigtiges kreds og i menighed!\n111:2 Store er Herrens gerninger, gennemt\u00e6nkte til bunds.\n111:3 Hans v\u00e6rk er h\u00f8jhed og herlighed, hans retf\u00e6rd bliver til evig tid.\n111:4 Han har s\u00f8rget for, at hans undere mindes, n\u00e5dig og barmhjertig er Herren.\n111:5 Dem, der frygter ham, giver han f\u00f8de, han kommer for evigt sin pagt i hu.\n111:6 Han viste sit folk sine v\u00e6ldige gerninger, da han gav dem folkenes eje.\n111:7 Hans h\u00e6nders v\u00e6rk er sandhed og ret, man kan lide p\u00e5 alle hans bud;\n111:8 de st\u00e5r i al evighed fast, udf\u00f8rt i sandhed og retsind.\n111:9 Han sendte sit folk udl\u00f8sning, stifted sin pagt for evigt. Helligt og frygteligt er hans navn.\n111:10 Herrens frygt er visdoms begyndelse; forstandig er hver, som \u00f8ver den. Evigt varer hans pris!\n112:1 Halleluja! Salig er den, der frygter Herren og ret har lyst til hans bud!\n112:2 Hans \u00c6t bliver m\u00e6gtig p\u00e5 Jord, den oprigtiges Sl\u00e6gt velsignes;\n112:3 Velstand og Rigdom er i hans Hus, hans Retf\u00e6rdighed varer evindelig.\n112:4 For den oprigtige oprinder Lys i M\u00f8rke; han er mild, barmhjertig retf\u00e6rdig.\n112:5 Salig den, der ynkes og l\u00e5ner ud og styrer sine Sager med Ret;\n112:6 thi han rokkes aldrig i Evighed, den retf\u00e6rdige ihukommes for evigt;\n112:7 han frygter ikke for onde Tidender, hans Hjerte er tr\u00f8stigt i Tillid, til HERREN;\n112:8 fast er hans Hjerte og uden Frygt, indtil han skuer sine Fjender med Fryd;\n112:9 til fattige deler han rundh\u00e5ndet ud, hans Retf\u00e6rdighed varer evindelig; med \u00c6re l\u00f8fter hans Horn sig.\n112:10 Den gudl\u00f8se ser det og gr\u00e6mmer sig, sk\u00e6rer T\u00e6nder og g\u00e5r til Grunde; de gudl\u00f8ses Attr\u00e5 bliver til intet.\n113:1 Halleluja! Pris, I Herrens tjenere, pris Herrens navn!\n113:2 Herrens navn v\u00e6re lovet fra nu og til evig tid;\n113:3 fra sol i opgang til sol i bj\u00e6rge v\u00e6re Herrens navn lovpriset!\n113:4 Over alle folk er Herren oph\u00f8jet, hans herlighed h\u00f8jt over himlene.\n113:5 Hvo er som HERREN vor Gud, som rejste sin Trone i det h\u00f8je\n113:6 og skuer ned i det dybe - i Himlene og p\u00e5 Jorden -\n113:7 som rejser den ringe af St\u00f8vet, l\u00f8fter den fattige op af Skarnet\n113:8 og s\u00e6tter ham mellem Fyrster, imellem sit Folks Fyrster,\n113:9 han, som lader barnl\u00f8s Hustru sidde som lykkelig Barnemoder!\n114:1 Halleluja! Da Israel drog fra \u00c6gypten, Jakobs Hus fra det stammende Folk,\n114:2 da blev Juda hans Helligdom, Israel blev hans Rige.\n114:3 Havet s\u00e5 det og flyede, Jordan trak sig tilbage,\n114:4 Bjergene sprang som V\u00e6dre, H\u00f8jene hopped som Lam.\n114:5 Hvad fejler du, Hav, at du flyr, Jordan, hvi g\u00e5r du tilbage,\n114:6 hvi springer I Bjerge som V\u00e6dre, hvi hopper I H\u00f8je som Lam?\n114:7 Sk\u00e6lv, Jord, for HERRENs \u00c5syn, for Jakobs Guds \u00c5syn,\n114:8 han, som g\u00f8r Klipper til Vanddrag, til Kildev\u00e6ld h\u00e5rden Flint!\n115:1 Ikke os, o Herre, ikke os, men dit navn, det give du \u00e6re for din Miskundheds og Trofastheds Skyld!\n115:2 Hvi skal Folkene sige: \"Hvor er dog deres Gud?\"\n115:3 Vor Gud, han er i Himlen; alt, hvad han vil, det g\u00f8r han!\n115:4 Deres Billeder er S\u00f8lv og Guld, V\u00e6rk af Menneskeh\u00e6nder;\n115:5 de har Mund, men taler ikke, \u00d8jne, men ser dog ej;\n115:6 de har \u00d8rer, men h\u00f8rer ikke, N\u00e6se men lugter dog ej;\n115:7 de har H\u00e6nder, men f\u00f8ler ikke, F\u00f8dder, men g\u00e5r dog ej, deres Strube frembringer ikke en Lyd.\n115:8 Som dem skal de, der lavede dem, blive, enhver, som stoler p\u00e5 dem!\n115:9 Israel stoler p\u00e5 HERREN, han er deres Hj\u00e6lp og Skjold;\n115:10 Arons Hus stoler p\u00e5 HERREN, han er deres Hj\u00e6lp og Skjold;\n115:11 de, som frygter HERREN, stoler p\u00e5 ham, han er deres Hj\u00e6lp og Skjold.\n115:12 HERREN kommer os i Hu, velsigner, velsigner Israels Hus, velsigner Arons Hus,\n115:13 velsigner dem, der frygter HERREN, og det b\u00e5de sm\u00e5 og store.\n115:14 HERREN lader eder vokse i Tal, eder og eders B\u00f8rn;\n115:15 velsignet er I af HERREN, Himlens og Jordens Skaber.\n115:16 Himlen er HERRENs Himmel, men Jorden gav han til Menneskens B\u00f8rn.\n115:17 De d\u00f8de priser ej HERREN, ingen af dem, der steg ned i det tavse.\n115:18 Men vi, vi lover HERREN, fra nu og til evig Tid!\n116:1 Halleluja! Jeg elsker Herren, thi han h\u00f8rer min r\u00f8st, min tryglende b\u00f8n,\n116:2 ja, han b\u00f8jed sit \u00d8re til mig, jeg p\u00e5kaldte HERRENs Navn.\n116:3 D\u00f8dens B\u00e5nd omsp\u00e6ndte mig, D\u00f8dsrigets Angster greb mig, i Tr\u00e6ngsel og N\u00f8d var jeg stedt.\n116:4 Jeg p\u00e5kaldte HERRENs Navn: \"Ak, HERRE, frels min Sj\u00e6l!\"\n116:5 N\u00e5dig er HERREN og retf\u00e6rdig, barmhjertig, det er vor Gud;\n116:6 HERREN vogter enfoldige, jeg var ringe, dog frelste han mig.\n116:7 Vend tilbage, min Sj\u00e6l, til din Ro, thi HERREN har gjort vel imod dig!\n116:8 Ja, han fried min Sj\u00e6l fra D\u00f8den, mit \u00d8je fra Gr\u00e5d, min Fod fra Fald.\n116:9 Jeg vandrer for HERRENs \u00c5syn udi de levendes Land;\n116:10 jeg troede, derfor talte jeg, s\u00e5re elendig var jeg,\n116:11 sagde s\u00e5 i min Angst: \"Alle Mennesker lyver!\"\n116:12 Hvorledes skal jeg geng\u00e6lde HERREN alle hans Velgerninger mod mig?\n116:13 Jeg vil l\u00f8fte Frelsens B\u00e6ger og p\u00e5kalde HERRENs Navn.\n116:14 Jeg vil indfri HERREN mine L\u00f8fter i P\u00e5syn af alt hans Folk.\n116:15 Kostbar i HERRENs \u00d8jne er hans frommes D\u00f8d.\n116:16 Ak, HERRE, jeg er jo din Tjener, din Tjener, din Tjenerindes S\u00f8n, mine L\u00e6nker har du l\u00f8st.\n116:17 Jeg vil ofre dig Lovprisningsoffer og p\u00e5kalde HERRENs Navn;\n116:18 mine L\u00f8fter vil jeg indfri HERREN i P\u00e5syn af alt hans Folk\n116:19 i HERRENs Hus's Forg\u00e5rde og i din Midte, Jerusalem!\n117:1 Halleluja! Lovsyng HERREN, alle I Folk, pris ham, alle Stammer,\n117:2 thi stor er hans Miskundhed mod os, HERRENs Trofasthed varer evindelig!\n118:1 Halleluja! Tak Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig.\n118:2 Israel sige: \"Thi hans miskundhed varer evindelig!\"\n118:3 Arons Hus sige: \"Thi hans Miskundhed varer evindelig!\"\n118:4 De, som frygter HERREN, sige: \"Thi hans Miskundhed varer evindelig!\"\n118:5 Jeg p\u00e5kaldte HERREN i Tr\u00e6ngslen, HERREN svared og f\u00f8rte mig ud i \u00e5bent Land.\n118:6 HERREN, er med mig, jeg frygter ikke, hvad kan Mennesker g\u00f8re mig?\n118:7 HERREN, han er min Hj\u00e6lper, jeg skal se med Fryd p\u00e5 dem, der hader mig.\n118:8 At ty til HERREN er godt fremfor at stole p\u00e5 Mennesker;\n118:9 at ty til HERREN er godt fremfor at stole p\u00e5 Fyrster.\n118:10 Alle Folkeslag flokkedes om mig, jeg slog dem ned i HERRENs Navn;\n118:11 de flokkedes om mig fra alle Sider, jeg slog dem ned i HERRENs Navn;\n118:12 de flokkedes om mig som Bier, blussed op, som Ild i Torne, jeg slog dem ned i HERRENs Navn.\n118:13 H\u00e5rdt blev jeg ramt, s\u00e5 jeg faldt, men HERREN hjalp mig.\n118:14 Min Styrke og Lovsang er HERREN, han blev mig til Frelse.\n118:15 Jubel og Sejrsr\u00e5b lyder i de retf\u00e6rdiges Telte: \"HERRENs h\u00f8jre \u00f8ver V\u00e6lde,\n118:16 HERRENs h\u00f8jre er l\u00f8ftet, HERRENs h\u00f8jre \u00f8ver V\u00e6lde!\"\n118:17 Jeg skal ikke d\u00f8, men leve og kundg\u00f8re HERRENs Gerninger.\n118:18 HERREN tugted mig h\u00e5rdt, men gav mig ej hen i D\u00f8den.\n118:19 Oplad mig Retf\u00e6rdigheds Porte, ad dem g\u00e5r jeg ind og lovsynger HERREN!\n118:20 Her er HERRENs Port, ad den g\u00e5r retf\u00e6rdige ind.\n118:21 Jeg vil takke dig, thi du b\u00f8nh\u00f8rte mig, og du blev mig til Frelse.\n118:22 Den Sten; Bygmestrene forkastede, er blevet Hovedhj\u00f8rnesten.\n118:23 Fra HERREN er dette kommet, det er underfuldt for vore \u00d8jne.\n118:24 Denne er Dagen, som HERREN har gjort, lad os juble og gl\u00e6de os p\u00e5 den!\n118:25 Ak, HERRE, frels dog, ak, HERRE; lad det dog lykkes!\n118:26 Velsignet den, der kommer, i HERRENs Navn; vi velsigner eder fra HERRENs Hus!\n118:27 HERREN er Gud, og han lod det lysne for os. Festtoget med Grenene slynge sig frem, til Alterets Horn er n\u00e5et!\n118:28 Du er min Gud, jeg vil takke dig, min Gud, jeg vil oph\u00f8je dig!\n118:29 Tak HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!\n119:1 Salige de, hvis Vandel er fulde, som vandrer i HERRENs Lov.\n119:2 Salige de, der agter p\u00e5 hans Vidnesbyrd, s\u00f8ger ham af hele deres Hjerte.\n119:3 de, som ikke g\u00f8r Uret, men vandrer p\u00e5 hans Veje.\n119:4 Du har givet dine Befalinger, for at de n\u00f8je skal holdes.\n119:5 O, m\u00e5tte jeg vandre med faste Skridt, s\u00e5 jeg holder dine Vedt\u00e6gter!\n119:6 Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg s\u00e5 hen til alle dine Bud.\n119:7 Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, n\u00e5r jeg l\u00e6rer din Retf\u00e6rds Lovbud.\n119:8 Jeg vil holde dine Vedt\u00e6gter, svigt mig dog ikke helt!\n119:9 Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at bolde sig efter dit Ord.\n119:10 Af hele mit Hjerte s\u00f8ger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!\n119:11 Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.\n119:12 Lovet v\u00e6re du, HERRE, l\u00e6r mig dine Vedt\u00e6gter!\n119:13 Jeg kundg\u00f8r med mine L\u00e6ber alle din Munds Lovbud.\n119:14 Jeg gl\u00e6der mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom.\n119:15 Jeg vil grunde p\u00e5 dine Befalinger og se til dine Stier.\n119:16 I dine Vedt\u00e6gter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.\n119:17 Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.\n119:18 Oplad mine \u00d8jne, at jeg m\u00e5 skue de underfulde Ting i din Lov.\n119:19 Fremmed er jeg p\u00e5 Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!\n119:20 Altid hent\u00e6res min Sj\u00e6l af L\u00e6ngsel efter dine Lovbud.\n119:21 Du truer de fr\u00e6kke; forbandede er de, der viger fra dine Bud.\n119:22 V\u00e6lt H\u00e5n og Ringeagt fra mig, thi jeg agter p\u00e5 dine Vidnesbyrd.\n119:23 Om Fyrster opl\u00e6gger R\u00e5d imod mig, grunder din Tjener p\u00e5 dine Vedt\u00e6gter.\n119:24 Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig R\u00e5d.\n119:25 I St\u00f8vet ligger min Sj\u00e6l, hold mig i Live efter dit Ord!\n119:26 Mine Veje lagde jeg frem, og du b\u00f8nh\u00f8rte mig, dine Vedt\u00e6gter l\u00e6re du mig.\n119:27 Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde p\u00e5 dine Undere.\n119:28 Af Kummer gr\u00e6der. min Sj\u00e6l, oprejs mig efter dit Ord!\n119:29 Lad L\u00f8gnens Vej v\u00e6re langt fra mig og sk\u00e6nk mig i N\u00e5de din Lov!\n119:30 Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attr\u00e5r jeg.\n119:31 Jeg h\u00e6nger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke besk\u00e6mmes, HERRE!\n119:32 Jeg vil l\u00f8be dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at \u00e5nde frit.\n119:33 L\u00e6r mig, HERRE, dine Vedt\u00e6gters Vej, s\u00e5 jeg agter derp\u00e5 til Enden.\n119:34 Giv mig Kl\u00f8gt, s\u00e5 jeg agter p\u00e5 din Lov og holder den af hele mit Hjerte.\n119:35 F\u00f8r mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.\n119:36 B\u00f8j mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.\n119:37 Vend mine \u00d8jne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!\n119:38 Stadf\u00e6st for din Tjener dit Ord, s\u00e5 jeg l\u00e6rer at frygte dig.\n119:39 Hold borte fra mig den Sk\u00e6ndsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.\n119:40 Se, dine Befalinger l\u00e6nges jeg efter, hold mig i Live ved din Retf\u00e6rd!\n119:41 Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord,\n119:42 s\u00e5 jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler p\u00e5 dit Ord.\n119:43 Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier p\u00e5 dine Lovbud.\n119:44 Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;\n119:45 jeg vil vandre i \u00e5bent Land, thi dine Befalinger ligger mig p\u00e5 Sinde.\n119:46 Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;\n119:47 jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg h\u00f8jlige elsker;\n119:48 jeg vil udr\u00e6kke H\u00e6nderne mod dine Bud og grunde p\u00e5 dine Vedt\u00e6gter.\n119:49 Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig h\u00e5be.\n119:50 Det er min Tr\u00f8st i N\u00f8d, at dit Ord har holdt mig i Live.\n119:51 De fr\u00e6kke h\u00e5nede mig s\u00e5re, dog veg jeg ej fra din Lov.\n119:52 Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Tr\u00f8st.\n119:53 Harme greb mig over de gudl\u00f8se, dem, der slipper din Lov.\n119:54 Dine vedt\u00e6gter blev mig til Sange i min Udl\u00e6ndigheds Hus.\n119:55 Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.\n119:56 Det blev min lykkelige Lod: at agte p\u00e5 dine Befalinger.\n119:57 Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.\n119:58 Jeg b\u00f8nfaldt dig af hele mit Hjerte, v\u00e6r mig n\u00e5dig efter dit Ord!\n119:59 Jeg overt\u00e6nkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.\n119:60 Jeg hasted og t\u00f8ved ikke med at holde dine Bud.\n119:61 De gudl\u00f8ses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.\n119:62 Jeg, st\u00e5r op ved Midnat og takker dig for dine retf\u00e6rdige Lovbud.\n119:63 Jeg er F\u00e6lle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger.\n119:64 Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, l\u00e6r mig dine Vedt\u00e6gter!\n119:65 Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.\n119:66 Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror p\u00e5 dine Bud.\n119:67 For jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.\n119:68 God er du og g\u00f8r godt, l\u00e6r mig dine Vedt\u00e6gter!\n119:69 De fr\u00e6kke tils\u00f8ler mig med L\u00f8gn, men p\u00e5 dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.\n119:70 Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.\n119:71 Det var godt, at jeg blev ydmyget, s\u00e5 jeg kunde l\u00e6re dine Vedt\u00e6gter.\n119:72 Din Munds Lov er mig mere v\u00e6rd end Guld og S\u00f8lv i Dynger.\n119:73 Dine H\u00e6nder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt; s\u00e5 jeg kan l\u00e6re dine Bud!\n119:74 De, der frygter dig, ser mig og gl\u00e6des, thi jeg bier p\u00e5 dit Ord.\n119:75 HERRE, jeg ved, at dine Bud er retf\u00e6rdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.\n119:76 Lad din Miskundhed v\u00e6re min Tr\u00f8st efter dit Ord til din Tjener!\n119:77 Din Barmhjertighed finde mig, at jeg m\u00e5 leve, thi din Lov er min Lyst.\n119:78 Lad de fr\u00e6kke besk\u00e6mmes, thi de g\u00f8r mig skammelig Uret, jeg grunder p\u00e5 dine Befalinger.\n119:79 Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.\n119:80 Lad mit Hjerte v\u00e6re fuldkomment i dine Vedt\u00e6gter, at jeg ikke skal blive til Skamme.\n119:81 Efter din Frelse l\u00e6nges min Sj\u00e6l, jeg bier p\u00e5 dit Ord.\n119:82 Mine \u00d8jne l\u00e6nges efter dit Ord og siger: \"Hvorn\u00e5r mon du tr\u00f8ster mig?\"\n119:83 Thi jeg er som en L\u00e6ders\u00e6k i R\u00f8g, men dine Vedt\u00e6gter glemte jeg ikke.\n119:84 Hvor langt er vel din Tjeners Liv? N\u00e5r vil du d\u00f8mme dem, der forf\u00f8lger mig?\n119:85 De fr\u00e6kke grov mig Grave, de, som ej f\u00f8lger din Lov.\n119:86 Alle dine Bud er trofaste, med L\u00f8gn forf\u00f8lger man mig, o hj\u00e6lp mig!\n119:87 De har n\u00e6sten tilintetgjort mig p\u00e5 Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.\n119:88 Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.\n119:89 HERRE, dit Ord er evigt, st\u00e5r fast i Himlen.\n119:90 Din Trofasthed varer fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt, du grundf\u00e6sted Jorden, og den st\u00e5r fast.\n119:91 Dine Lovbud st\u00e5r fast, de holder dine Tjenere oppe.\n119:92 Havde din Lov ej v\u00e6ret min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.\n119:93 Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.\n119:94 Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig p\u00e5 Sinde.\n119:95 De gudl\u00f8se lurer p\u00e5 at l\u00e6gge mig \u00f8de, dine Vidnesbyrd m\u00e6rker jeg mig.\n119:96 For alting s\u00e5 jeg en Gr\u00e6nse, men s\u00e5re vidt r\u00e6kker dit Bud.\n119:97 Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg p\u00e5 den.\n119:98 Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.\n119:99 Jeg er klogere end alle mine L\u00e6rere, thi jeg grunder p\u00e5 dine Vidnesbyrd.\n119:100 Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter p\u00e5 dine Bud.\n119:101 Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.\n119:102 Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.\n119:103 Hvor s\u00f8dt er dit Ord for min Gane, s\u00f8dere end Honning for min Mund.\n119:104 Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, s\u00e5 jeg hader al L\u00f8gnens Vej.\n119:105 Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys p\u00e5 min Sti.\n119:106 Jeg svor en Ed og holdt den: at f\u00f8lge dine retf\u00e6rdige Lovbud.\n119:107 Jeg er s\u00e5re ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!\n119:108 Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og l\u00e6r mig dine Lovbud!\n119:109 Altid g\u00e5r jeg med Livet i H\u00e6nderne, men jeg glemte ikke din Lov.\n119:110 De gudl\u00f8se l\u00e6gger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.\n119:111 Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Gl\u00e6de.\n119:112 Jeg b\u00f8jed mit Hjerte til at holde dine Vedt\u00e6gter for evigt til Enden.\n119:113 Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.\n119:114 Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier p\u00e5 dit Ord.\n119:115 Vig fra mig, I, som g\u00f8r ondt, jeg vil holde min Guds Bud.\n119:116 St\u00f8t mig efter dit Ord, at jeg m\u00e5 leve, lad mig ikke besk\u00e6mmes i mit H\u00e5b!\n119:117 Hold mig oppe, at jeg m\u00e5 frelses og altid have min Lyst i dine Vedt\u00e6gter!\n119:118 Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedt\u00e6gter, thi de higer efter L\u00f8gn.\n119:119 For Slagger regner du alle Jordens gudl\u00f8se, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.\n119:120 Af R\u00e6dsel for dig gyser mit K\u00f8d, og jeg frygter for dine Lovbud.\n119:121 Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der tr\u00e6nger mig!\n119:122 G\u00e5 i Borgen for din Tjener, lad ikke de fr\u00e6kke tr\u00e6nge mig!\n119:123 Mine \u00d8jne vansm\u00e6gter efter din Frelse og efter dit Retf\u00e6rds Ord.\n119:124 G\u00f8r med din Tjener efter din Miskundhed og l\u00e6r mig dine Vedt\u00e6gter!\n119:125 Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg m\u00e5 kende dine Vidnesbyrd!\n119:126 Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har kr\u00e6nket din Lov.\n119:127 Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.\n119:128 Derfor f\u00f8lger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver L\u00f8gnens Sti.\n119:129 Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sj\u00e6l p\u00e5 dem.\n119:130 Tydes dine Ord, s\u00e5 bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.\n119:131 Jeg \u00e5bned beg\u00e6rligt min Mund, thi min Attr\u00e5 stod til dine Bud.\n119:132 Vend dig til mig og v\u00e6r mig n\u00e5dig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!\n119:133 Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret f\u00e5 Magten over mig!\n119:134 Udl\u00f8s mig fra Menneskers Vold, at jeg m\u00e5 holde dine Befalinger!\n119:135 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og l\u00e6r mig dine Vedt\u00e6gter!\n119:136 Vand i Str\u00f8mme gr\u00e6der mine \u00d8jne, fordi man ej holder din Lov.\n119:137 Du er retf\u00e6rdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.\n119:138 Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retf\u00e6rd og Troskab s\u00e5 s\u00e5re.\n119:139 Min Nidk\u00e6rhed har fort\u00e6ret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.\n119:140 Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.\n119:141 Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.\n119:142 Din Retf\u00e6rd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.\n119:143 Tr\u00e6ngsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.\n119:144 Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg m\u00e5 leve!\n119:145 Jeg r\u00e5ber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter p\u00e5 dine Vedt\u00e6gter.\n119:146 Jeg r\u00e5ber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!\n119:147 \u00c5rle r\u00e5ber jeg til dig om Hj\u00e6lp, og bier p\u00e5 dine Ord.\n119:148 F\u00f8r Nattevagtstimerne v\u00e5ger mine \u00d8jne for at grunde p\u00e5 dit Ord.\n119:149 H\u00f8r mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!\n119:150 De, der sk\u00e6ndigt forf\u00f8lger mig, er mig n\u00e6r, men de er langt fra din Lov.\n119:151 N\u00e6r er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.\n119:152 For l\u00e6ngst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundf\u00e6stet dem for evigt.\n119:153 Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.\n119:154 F\u00f8r min Sag og udl\u00f8s mig, hold mig i Live efter dit Ord!\n119:155 Frelsen er langt fra de gudl\u00f8se, thi dine Vedt\u00e6gter ligger dem ikke, p\u00e5 Sinde.\n119:156 Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!\n119:157 Mange forf\u00f8lger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.\n119:158 Jeg v\u00e6mmes ved Synet af trol\u00f8se, der ikke holder dit Ord.\n119:159 Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!\n119:160 Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retf\u00e6rdige Lovbud varer evigt.\n119:161 Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.\n119:162 Jeg gl\u00e6der mig over dit Ord som en, der har gjort et v\u00e6ldigt Bytte.\n119:163 Jeg hader og afskyr L\u00f8gn, din Lov har jeg derimod k\u00e6r.\n119:164 Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retf\u00e6rdige Lovbud.\n119:165 Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anst\u00f8d for dem.\n119:166 Jeg h\u00e5ber p\u00e5 din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.\n119:167 Min Sj\u00e6l har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem s\u00e5re k\u00e6re.\n119:168 Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.\n119:169 Lad min Klage n\u00e5 frem for dit \u00c5syn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord!\n119:170 Lad min B\u00f8n komme frem for dit \u00c5syn, frels mig efter dit Ord!\n119:171 Mine L\u00e6ber skal synge din Pris, thi du l\u00e6rer mig dine Vedt\u00e6gter.\n119:172 Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retf\u00e6rd.\n119:173 Lad din H\u00e5nd v\u00e6re mig til Hj\u00e6lp, thi jeg valgte dine Befalinger.\n119:174 Jeg l\u00e6nges efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst.\n119:175 Gid min Sj\u00e6l m\u00e5 leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud v\u00e6re min Hj\u00e6lp!\n119:176 Farer jeg vild som det tabte F\u00e5r, s\u00e5 ops\u00f8g din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud.\n120:1 (Sang til Festrejserne.) Jeg r\u00e5bte til HERREN i N\u00f8d, og han svarede mig.\n120:2 HERRE, udfri min Sj\u00e6l fra L\u00f8gnel\u00e6ber, fra den falske Tunge!\n120:3 Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!\n120:4 Den st\u00e6rkes Pile er hv\u00e6sset ved gl\u00f8dende Gyvel.\n120:5 Ve mig, at jeg m\u00e5 leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!\n120:6 Min Sj\u00e6l har l\u00e6nge nok boet blandt Folk, som hader Fred.\n120:7 Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!\n121:1 (Sang til Festrejserne.) Jeg l\u00f8fter mine \u00d8jne til Bjergene: Hvorfra kommer min Hj\u00e6lp?\n121:2 Fra HERREN kommer min Hj\u00e6lp, fra Himlens og Jordens Skaber.\n121:3 Din fod vil han ej lade vakle, ej blunder han, som bevarer dig;\n121:4 nej, han blunder og sover ikke, han, som bevarer Israel.\n121:5 HERREN er den, som bevarer dig, HERREN er din Skygge ved din h\u00f8jre;\n121:6 Solen stikker dig ikke om Dagen, og M\u00e5nen ikke om Natten;\n121:7 HERREN bevarer dig mod alt ondt, han bevarer din Sj\u00e6l;\n121:8 HERREN bevarer din Udgang og Indgang fra nu og til evig Tid!\n122:1 (Sang til Festrejserne. Af David.) Jeg frydede mig, da de sagde til mig: \"Vi drager til HERRENs Hus!\"\n122:2 S\u00e5 st\u00e5r vore F\u00f8dder da i dine Porte, Jerusalem,\n122:3 Jerusalem bygget som Staden, hvor Folket samles;\n122:4 thi did op drager Stammerne, HERRENs Stammer en Vedt\u00e6gt for Israel om at prise HERRENs Navn.\n122:5 Thi der st\u00e5r Dommers\u00e6der, S\u00e6der for Davids Hus.\n122:6 Bed om Jerusalems Fred! Ro finde de, der elsker dig!\n122:7 Der r\u00e5de Fred p\u00e5 din Mur, Tryghed i dine Borge!\n122:8 For Br\u00f8dres og Fr\u00e6nders Skyld vil jeg \u00f8nske dig Fred,\n122:9 for Herren vor Guds hus's skyld vil jeg s\u00f8ge dit bedste.\n123:1 (Sang til Festrejserne.) Jeg l\u00f8fter mine \u00d8jne til dig, som troner i Himlen!\n123:2 Som tr\u00e6lles \u00f8jne f\u00f8lger deres Herres H\u00e5nd, som en Tr\u00e6lkvindes \u00d8jne f\u00f8lger hendes Frues H\u00e5nd, s\u00e5 f\u00f8lger vore \u00d8jne HERREN vor Gud, til han er os n\u00e5dig.\n123:3 Forbarm dig over os, HERRE, forbarm dig! Thi overm\u00e6tte er vi af Spot,\n123:4 overm\u00e6t er vor Sj\u00e6l af de sorgl\u00f8ses H\u00e5n, de stoltes Spot!\n124:1 (Sang til Festrejserne. Af David.) Havde HERREN ej v\u00e6ret med os - s\u00e5 siger Israel -\n124:2 havde Herren ej v\u00e6ret med os, da Mennesker rejste sig mod os;\n124:3 s\u00e5 havde de slugt os levende, da deres Vrede opt\u00e6ndtes mod os;\n124:4 s\u00e5 havde Vandene overskyllet os, en Str\u00f8m var g\u00e5et over vor Sj\u00e6l,\n124:5 over vor Sj\u00e6l var de g\u00e5et, de vilde Vande.\n124:6 Lovet v\u00e6re HERREN, som ej gav os hen, deres T\u00e6nder til Rov!\n124:7 Vor Sj\u00e6l slap fri som en Fugl at Fuglef\u00e6ngernes Snare, Snaren reves s\u00f8nder, og vi slap fri.\n124:8 Vor Hj\u00e6lper HERRENs Navn, Himlens og Jordens Skaber.\n125:1 (Sang til Festrejserne.) De der stoler P\u00e5 HERREN, er som Zions bjerg, der aldrig i evighed rokkes.\n125:2 Jerusalem ligger hegnet af Bjerge; og HERREN hegner sit Folk fra nu og til evig Tid :\n125:3 Han lader ej Gudl\u00f8sheds Herskerskerstav tynge retf\u00e6rdiges Lod, at retf\u00e6rdige ikke skal udr\u00e6kke H\u00e5nden til Uret.\n125:4 HERRE, v\u00e6r god mod de gode, de oprigtige af Hjertet;\n125:5 men dem, der sl\u00e5r ind p\u00e5 krogveje, dem bortdrive HERREN tillige med Ud\u00e5dsm\u00e6nd. Fred over Israel!\n126:1 (Sang til Festrejserne.) Da HERREN hjemf\u00f8rte Zions fanger, var vi som dr\u00f8mmende;\n126:2 da fyldtes vor Mund med Latter, vor Tunge med Frydesang; da hed det blandt Folkene: \"HERREN har gjort store Ting imod dem!\"\n126:3 HERREN har gjort store Ting imod os, og vi blev glade.\n126:4 Vend, o Herre, vort Fangenskab, som Sydlandets Str\u00f8mme!\n126:5 De; som s\u00e5r med Gr\u00e5d, skal h\u00f8ste med Frydesang;\n126:6 de g\u00e5r deres Gang med Gr\u00e5d, n\u00e5r de udstr\u00f8r S\u00e6den, med Frydesang kommer de hjem, b\u00e6rende deres Neg.\n127:1 (Sang til Festrejserne. Af Salomo.) Dersom HERREN ikke bygger huset, er Bygmestrenes M\u00f8je forg\u00e6ves, dersom HERREN ikke vogter Byen, v\u00e5ger V\u00e6gteren forg\u00e6ves.\n127:2 Det er forg\u00e6ves, I st\u00e5r \u00e5rle op og g\u00e5r sent til Ro, \u00e6dende Sliddets Br\u00f8d; alt sligt vil han give sin Ven i S\u00f8vne.\n127:3 Se, S\u00f8nner er HERRENs Gave, Livsens Frugt er en L\u00f8n.\n127:4 Som Pile i Krigerens H\u00e5nd er S\u00f8nner, man f\u00e5r i sin Ungdom.\n127:5 Salig den Mand, som fylder sit Kogger med dem; han besk\u00e6mmes ej, n\u00e5r han taler med Fjender i Porten.\n128:1 (Sang til Festrejserne.) Salig enhver, som frygter Herren og g\u00e5r p\u00e5 hans veje!\n128:2 Dit Arbejdes Frugt skal du nyde, salig er du, det g\u00e5r dig vel!\n128:3 Som en frugtbar Vinranke er din Hustru inde i dit Hus, som Oliekviste er dine S\u00f8nner rundt om dit Bord.\n128:4 Se, s\u00e5 velsignes den Mand, der frygter HERREN.\n128:5 HERREN velsigne dig fra Zion, at du m\u00e5 se Jerusalems Lykke alle dit Livs Dage\n128:6 og se dine S\u00f8nners S\u00f8nner! Fred over Israel!\n129:1 (Sang til Festrejserne.) De tr\u00e6ngte mig h\u00e5rdt fra min ungdom - s\u00e5 siger Israel\n129:2 de tr\u00e6ngte mig h\u00e5rdt fra min Ungdom, men kued mig ikke.\n129:3 Plovm\u00e6nd pl\u00f8jed min Ryg, trak lange Furer;\n129:4 retf\u00e6rdig er HERREN, han overskar de gudl\u00f8ses Reb.\n129:5 Alle, som hader Zion, skal vige med Skam,\n129:6 blive som Gr\u00e6s p\u00e5 Tage, der visner, f\u00f8rend det skyder Str\u00e5,\n129:7 og ikke fylder H\u00f8stkarlens H\u00e5nd og Opbinderens Favn;\n129:8 Folk, som g\u00e5r forbi, siger ikke: \"HERRENs Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i HERRENs Navn!\"\n130:1 (Sang til Festrejserne.) Fra det dybe r\u00e5ber jeg til\n130:2 o Herre h\u00f8r min R\u00f8st! Lad dine \u00d8rer lytte til min tryglende R\u00f8st!\n130:3 Tog du Vare, HERRE, p\u00e5 Misgerninger, Herre, hvo kunde da best\u00e5?\n130:4 Men hos dig er der Syndsforladelse, at du m\u00e5 frygtes.\n130:5 Jeg h\u00e5ber.p\u00e5 HERREN, min Sj\u00e6l h\u00e5ber p\u00e5 hans Ord,\n130:6 p\u00e5 Herren bier min Sj\u00e6l mer end V\u00e6gter p\u00e5 Morgen, V\u00e6gter p\u00e5 Morgen.\n130:7 Israel, bi p\u00e5 HERREN! Thi hos HERREN er Miskundhed, hos ham er Forl\u00f8sning i Overflod.\n130:8 Og han vil forl\u00f8se Israel fra alle dets Misgerninger,\n131:1 (Sang til Festrejserne. Af David.) Herre, mit hjerte er ikke hovmodigt, mine \u00f8jne er ikke stolte, jeg sysler ikke med store Ting, med Ting, der er mig for h\u00f8je.\n131:2 Nej, jeg har lullet og tysset min Sj\u00e6l; som afvant Barn hos sin Moder har min Sj\u00e6l det hos HERREN.\n131:3 Israel, bi p\u00e5 HERREN fra nu og til evig Tid!\n132:1 (Sang til Festrejserne.) HERRE, kom David i Hu for al hans m\u00f8je,\n132:2 hvorledes han tilsvor HERREN, gav Jakobs V\u00e6ldige et L\u00f8fte :\n132:3 \"Jeg tr\u00e6der ej ind i mit Huses Telt, jeg stiger ej op p\u00e5 mit Leje,\n132:4 under ikke mine \u00d8jne S\u00f8vn, ikke mine \u00d8jenl\u00e5g Hvile,\n132:5 f\u00f8r jeg har fundet HERREN et Sted, Jakobs V\u00e6ldige en Bolig!\"\n132:6 \"Se, i Efrata h\u00f8rte vi om den, fandt den p\u00e5 Ja'ars Mark;\n132:7 lad os g\u00e5 hen til hans Bolig, tilbede ved hans F\u00f8dders Skammel!\"\n132:8 HERRE, bryd op til dit Hvilested, du og din V\u00e6ldes Ark!\n132:9 Dine Pr\u00e6ster v\u00e6re kl\u00e6dte i Retf\u00e6rd, dine fromme synge med Fryd!\n132:10 For din Tjener Davids Skyld afvise du ikke din Salvede!\"\n132:11 HERREN tilsvor David et trov\u00e6rdigt, usvigeligt L\u00f8fte: \"Af din Livsens Frugt vil jeg s\u00e6tte Konger p\u00e5 din Trone.\n132:12 S\u00e5fremt dine S\u00f8nner holder min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg l\u00e6rer dem, skal ogs\u00e5 deres S\u00f8nner sidde evindelig p\u00e5 din Trone!\n132:13 Thi HERREN har udvalgt Zion, \u00f8nsket sig det til Bolig :\n132:14 Her er for evigt mit Hvilested, her vil jeg bo, thi det har jeg \u00f8nsket.\n132:15 Dets F\u00f8de velsigner jeg, dets fattige m\u00e6tter jeg med Br\u00f8d,\n132:16 dets Pr\u00e6ster kl\u00e6der jeg i Frelse, dets fromme skal synge med Fryd.\n132:17 Der lader jeg Horn vokse frem for David, sikrer min Salvede Lampe.\n132:18 Jeg kl\u00e6der hans Fjender i Skam, men p\u00e5 ham skal Kronen str\u00e5le!\"\n133:1 (Sang til Festrejserne. Af David.) Se, hvor godt og lifligt er det, n\u00e5r br\u00f8dre bor tilsammen:\n133:2 som kostelig Olie, der flyder fra Hovedet ned over Sk\u00e6gget, Arons Sk\u00e6g, der b\u00f8lger ned over Kjortelens Halslinning,\n133:3 som Hermons Dug, der falder p\u00e5 Zions Bjerge. Thi der skikker HERREN Velsignelse ned, Liv til evig Tid.\n134:1 (Sang til Festrejserne.) Op og lov nu HERREN, alle HERRENs, som st\u00e5r i HERRENs Hus ved Nattetide!\n134:2 L\u00f8ft eders H\u00e6nder mod Helligdommen og lov HERREN!\n134:3 HERREN velsigne dig fra Zion, han, som skabte Himmel og Jord.\n135:1 Halleluja! Pris Herrens navn, pris det, I HERRENs Tjenere,\n135:2 som st\u00e5r i HERRENs Hus, i vor Guds Huses Forg\u00e5rde!\n135:3 Pris HERREN, thi god er HERREN, lovsyng hans Navn, thi lifligt er det.\n135:4 Thi HERREN udvalgte Jakob, Israel til sin Ejendom.\n135:5 Ja, jeg ved, at HERREN er stor, vor Herre er st\u00f8rre end alle Guder.\n135:6 HERREN g\u00f8r alt, hvad han vil, i Himlene og p\u00e5 Jorden, i Have og alle Verdensdyb.\n135:7 Han lader Skyer stige op fra Jordens Ende, f\u00e5r Lynene til at give Regn, sender Stormen ud fra sine Forr\u00e5dskamre;\n135:8 han, som slog \u00c6gyptens f\u00f8rstef\u00f8dte, b\u00e5de Mennesker og Kv\u00e6g,\n135:9 og sendte Tegn og Undere i din Midte, \u00c6gypten, mod Farao og alle hans Folk;\n135:10 han, som f\u00e6ldede store Folk og veg s\u00e5 m\u00e6gtige Konger,\n135:11 Amoriternes konge Sion og Basans Konge Og, og alle Kana'ans Riger\n135:12 og gav deres Land i Eje, i Eje til Israel, hans Folk.\n135:13 HERRE, dit Navn er evigt, din Ihukommelse, HERRE, fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt,\n135:14 thi Ret skaffer HERREN sit Folk og ynkes over sine Tjenere.\n135:15 Folkenes Billeder er S\u00f8lv og Guld, V\u00e6rk af Menneskeh\u00e6nder;\n135:16 de har Mund, men taler ikke, \u00d8jne, men ser dog ej;\n135:17 de har \u00d8rer, men h\u00f8rer ikke, ej heller er der \u00c5nde i deres Mund.\n135:18 Som dem skal de, der laved dem, blive enhver, som stoler p\u00e5 dem.\n135:19 Lov HERREN, Israels Hus, lov HERREN, Arons Hus,\n135:20 lov HERREN, Levis Hus, lov HERREN, I, som frygter HERREN!\n135:21 Fra Zion v\u00e6re HERREN lovet, han, som bor i Jerusalem!\n136:1 Halleluja! Tak HERREN, thi han er god; thi hans Miskundhed varer evindelig!\n136:2 Tak Gudernes Gud; thi hans miskundhed varer evindelig!\n136:3 Tak Herrens Herre; thi hans miskundhed varer evindelig!\n136:4 Han, der ene g\u00f8r store undere; thi hans miskundhed varer evindelig!\n136:5 Som skabte Himlen med indsigt; thi hans miskundhed varer evindelig!\n136:6 Som bredte jorden p\u00e5 vandet; thi hans miskundhed varer evindelig!\n136:7 Som skabte de store lys; thi hans miskundhed varer evindelig!\n136:8 Sol til at r\u00e5de om dagen; thi hans miskundhed varer evindelig!\n136:9 M\u00e5ne og stjerner til at r\u00e5de om natten; thi hans miskundhed varer evindelig!\n136:10 Som slog \u00c6gyptens f\u00f8rstef\u00f8dte; thi hans Miskundhed varer evindelig!\n136:11 Og f\u00f8rte Israel ud derfra; thi hans Miskundhed varer evindelig!\n136:12 Med st\u00e6rk 'H\u00e5nd og udstrakt Arm; thi hans Miskundhed varer evindelig!\n136:13 Som kl\u00f8ved det r\u00f8de Hav; thi hans Miskundhed varer evindelig!\n136:14 Og f\u00f8rte tsrael midt igennem det; thi hans Miskundhed varer evindelig!\n136:15 Som drev Farao og hans H\u00e6r i det r\u00f8de Hav thi hans Miskundhed varer evindelig!\n136:16 Som f\u00f8rte sit Folk i \u00d8rkenen; thi hans Miskundhed varer evindelig!\n136:17 Som f\u00e6ldede store Konger; thi hans Miskundhed varer evindelig!\n136:18 Og veg s\u00e5 v\u00e6ldige Konger; thi hans Miskundhed varer evindelig!\n136:19 Amoriternes Konge Sion, thi hans Miskundhed varer evindelig!\n136:20 Og Basans Konge Og thi hans Miskundhed varer evindelig!\n136:21 Og gav deres Land i Eje; thi hans Miskundhed varer evindelig!\n136:22 I Eje til hans Tjener Israel; thi hans Miskundhed varer evindelig!\n136:23 Som kom os i Hu i vor Ringhed; thi hans Miskundhed varer evindelig!\n136:24 Og friede os fra vore Fjender; thi hans Miskundhed varer evindelig!\n136:25 Som giver alt K\u00f8d F\u00f8de; thi hans Miskundhed varer evindelig!\n136:26 Tak Himlenes Gud; thi hans Miskundhed varer evindelig!\n137:1 Ved Babels Floder, der sad vi og gr\u00e6d, n\u00e5r Zion randt os i hu.\n137:2 Vi h\u00e6ngte vore Harper i Landets Pile.\n137:3 Thi de, der havde bortf\u00f8rt os, bad os synge, vore B\u00f8dler bad os v\u00e6re glade: \"Syng os af Zions Sange!\"\n137:4 Hvor kan vi synge HERRENs Sange p\u00e5 fremmed Grund?\n137:5 Jerusalem, glemmer jeg dig, da visne min h\u00f8jre!\n137:6 Min Tunge h\u00e6nge ved Ganen, om ikke jeg ihukommer dig, om ikke jeg s\u00e6tter Jerusalem over min h\u00f8jeste Gl\u00e6de!\n137:7 HERRE, ihukom Edoms S\u00f8nner for Jerusalems Dag, at de r\u00e5bte: \"Nedbryd, nedbryd lige til Grunden!\"\n137:8 Du Babels Datter, du \u00d8del\u00e6gger! Salig den, der geng\u00e6lder dig, hvad du gjorde imod os!\n137:9 Salig den, der griber dine sp\u00e6de og knuser dem mod Klippen!\n138:1 (Af David.) Jeg vil prise dig HERRE, at hele lovsynge dig for Guderne;\n138:2 jeg vil tilbede, vendt mod dit hellige Tempel, og mere end alt vil jeg prise dit Navn for din Miskundheds og Trofastheds Skyld; thi du har herliggjort dit Ord.\n138:3 Den Dag jeg r\u00e5bte, svared du mig, du gav mig Mod, i min Sj\u00e6l kom Styrke.\n138:4 Alle Jordens Konger skal prise dig, HERRE, n\u00e5r de h\u00f8rer din Munds Ord,\n138:5 og synge om HERRENs Veje; thi stor er HERRENs \u00c6re,\n138:6 thi HERREN er oph\u00f8jet, ser til den ringe, han kender den stolte i Frastand.\n138:7 G\u00e5r jeg i Tr\u00e6ngsel, du v\u00e6rger mig Livet, mod Fjendernes Vrede udr\u00e6kker du H\u00e5nden, din h\u00f8jre bringer mig Frelse.\n138:8 HERREN vil f\u00f8re det igennem for mig, din Miskundhed, HERRE, varer evindelig. Opgiv ej dine H\u00e6nders V\u00e6rk!\n139:1 (Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) HERRE, du ransager mig og kender mig!\n139:2 Du ved, n\u00e5r jeg st\u00e5r op, du fatter min Tanke i Frastand,\n139:3 du har Rede p\u00e5, hvor jeg g\u00e5r eller ligger, og alle mine Veje kender du grant.\n139:4 Thi f\u00f8r Ordet er til p\u00e5 min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde.\n139:5 Bagfra og forfra omslutter du mig, du l\u00e6gger din H\u00e5nd p\u00e5 mig.\n139:6 At fatte det er mig for underfuldt, for h\u00f8jt, jeg evner det ikke!\n139:7 Hvorhen skal jeg g\u00e5 for din \u00c5nd, og hvor skal jeg fly for dit \u00c5syn?\n139:8 Farer jeg op til Himlen, da er du der, reder jeg Leje i D\u00f8dsriget, s\u00e5 er du der;\n139:9 tager jeg Morgenr\u00f8dens Vinger, f\u00e6ster jeg Bo, hvor Havet ender,\n139:10 da vil din H\u00e5nd ogs\u00e5 lede mig der, din h\u00f8jre holde mig fast!\n139:11 Og siger jeg: \"M\u00f8rket skal skjule mig, Lyset blive Nat omkring mig!\"\n139:12 s\u00e5 er M\u00f8rket ej m\u00f8rkt for dig, og Natten er klar som Dagen, M\u00f8rket er som Lyset.\n139:13 Thi du har dannet mine Nyrer, v\u00e6vet mig i Moders Liv.\n139:14 Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine Gerninger, det kender min Sj\u00e6l til fulde.\n139:15 Mine Ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i L\u00f8ndom, virket i Jordens Dyb;\n139:16 som Foster s\u00e5 dine \u00d8jne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, f\u00f8r en eneste af dem var kommet.\n139:17 Hvor kostelige er dine Tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres Sum!\n139:18 T\u00e6ller jeg dem, er de flere end Sandet, jeg v\u00e5gner - og end er jeg hos dig.\n139:19 Vilde du dog dr\u00e6be de gudl\u00f8se, Gud, m\u00e5tte Blodets M\u00e6nd vige fra mig,\n139:20 de, som taler om dig p\u00e5 Skr\u00f8mt og sv\u00e6rger falsk ved dit Navn.\n139:21 Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og v\u00e6mmes ved dem, der st\u00e5r dig imod;\n139:22 med fuldt Had bader jeg dem, de er ogs\u00e5 mine Fjender.\n139:23 Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, pr\u00f8v mig og kend mine Tanker!\n139:24 Se, om jeg er p\u00e5 Smertens Vej, og led mig p\u00e5 Evigheds Vej!\n140:1 (Til Sangmesteren. En Salme af David.) Red mig, HERRE, fra onde Mennesker, v\u00e6r mig et V\u00e6rn mod Voldsm\u00e6nd,\n140:2 der p\u00f8nser p\u00e5 ondt i Hjertet og daglig \u00e6gger til Strid.\n140:3 De hv\u00e6sser Tungen som Slanger, har \u00d8glegift under deres L\u00e6ber. - Sela.\n140:4 Vogt mig, HERRE, for gudl\u00f8ses H\u00e5nd, v\u00e6r mig et V\u00e6rn mod Voldsm\u00e6nd, som p\u00f8nser p\u00e5 at bringe mig til Fald.\n140:5 Hovmodige l\u00e6gger Snarer og Strikker for mig, breder et Net for min Fod, l\u00e6gger F\u00e6lder for mig ved Vejen. - Sela.\n140:6 Jeg siger til HERREN: Du er min Gud, HERRE, lyt til min tryglende R\u00f8st!\n140:7 HERRE, Herre, min Frelses Styrke, du sk\u00e6rmer mit Hoved p\u00e5 Stridens Dag.\n140:8 Opfyld ej, HERRE, den gudl\u00f8ses \u00d8nsker, lad ikke hans R\u00e5d have Fremgang!\n140:9 Lad dem ikke l\u00f8fte Hovedet mod mig, lad deres Trusler ramme dem selv!\n140:10 Det regne p\u00e5 dem med gloende Kul, styrt dem i Dybet, ej st\u00e5 de op!\n140:11 Lad ikke Bagtaleren holde sig i Landet, ondt ramme Voldsmanden Slag i Slag!\n140:12 Jeg ved, at HERREN vil f\u00f8re de armes Sag og skaffe de fattige Ret.\n140:13 For vist skal retf\u00e6rdige prise dit Navn, oprigtige bo for dit \u00c5syn.\n141:1 (En Salme af David.) HERRE, jeg r\u00e5ber til dig, il mig til hj\u00e6lp, h\u00f8r min R\u00f8st, n\u00e5r jeg r\u00e5ber til dig;\n141:2 som R\u00f8goffer, g\u00e6lde for dig min B\u00f8n, mine l\u00f8ftede H\u00e6nder som Aftenoffer!\n141:3 HERRE, s\u00e6t Vagt ved min Mund, vogt mine L\u00e6bers D\u00f8r!\n141:4 B\u00f8j ikke mit Hjerte til ondt, til at g\u00f8re gudl\u00f8s Gerning sammen med Ud\u00e5dsm\u00e6nd; deres l\u00e6kre Mad vil jeg ikke smage.\n141:5 Sl\u00e5r en retf\u00e6rdig mig, s\u00e5 er det K\u00e6rlighed; revser han mig, er det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end s\u00e6tter jeg min B\u00f8n imod deres Ondskab.\n141:6 Ned ad Klippens Skr\u00e6nter skal Dommerne hos dem styrtes, og de skal h\u00f8re, at mine Ord er liflige.\n141:7 Som n\u00e5r man pl\u00f8jer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved D\u00f8dsrigets Gab.\n141:8 Dog, mine \u00d8jne er rettet p\u00e5 dig, o HERRE, Herre, p\u00e5 dig forlader jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris!\n141:9 Vogt mig for F\u00e6lden, de stiller for mig, og Ud\u00e5dsm\u00e6ndenes Snarer;\n141:10 lad de gudl\u00f8se falde i egne Gram, medens jeg g\u00e5r uskadt videre.\n142:1 (En Maskil af David, da han var i hulen. En B\u00f8n.) Jeg l\u00f8fter min r\u00f8st og r\u00e5ber til Herren, jeg l\u00f8fter min R\u00f8st og trygler HERREN,\n142:2 ud\u00f8ser min Klage for ham, udtaler min N\u00f8d for ham.\n142:3 N\u00e5r \u00c5nden vansm\u00e6gter i mig, kender du dog min Sti. P\u00e5 Vejen, ad hvilken jeg vandrer, l\u00e6gger de Snarer for mig.\n142:4 Jeg skuer til h\u00f8jre og spejder, men ingen vil kendes ved mig, afsk\u00e5ret er mig hver Tilflugt, ingen bryder sig om min Sj\u00e6l.\n142:5 HERRE, jeg r\u00e5ber til dig og siger: Du er min Tilflugt, min Del i de levendes Land!\n142:6 Lyt til mit Klager\u00e5b, thi jeg er s\u00e5re ringe, frels mig fra dem, der forf\u00f8lger mig, de er for st\u00e6rke for mig;\n142:7 udfri min Sj\u00e6l af dens F\u00e6ngsel, at jeg kan prise dit Navn! De retf\u00e6rdige venter i Sp\u00e6nding p\u00e5 at du tager dig af mig.\n143:1 (En Salme af David.) HERRE, h\u00f8r min B\u00f8n og lyt til min tryglen, b\u00f8nh\u00f8r mig i din Trofasthed, i din Retf\u00e6rd,\n143:2 g\u00e5 ikke i Rette med din Tjener, thi for dig er ingen, som lever, retf\u00e6rdig!\n143:3 Thi Fjender forf\u00f8lger min Sj\u00e6l, de tr\u00e6der mit Liv i St\u00f8vet, lader mig bo i M\u00f8rke som de, der for l\u00e6ngst er d\u00f8de.\n143:4 \u00c5nden hensygner i mig, mit Hjerte stivner i Brystet.\n143:5 Jeg kommer fordums Dage i Hu, t\u00e6nker p\u00e5 alle dine Gerninger, grunder p\u00e5 dine H\u00e6nders V\u00e6rk.\n143:6 Jeg udbreder H\u00e6nderne mod dig, som et t\u00f8rstigt Land s\u00e5 l\u00e6nges min Sj\u00e6l efter dig. - Sela.\n143:7 Skynd dig at svare mig, HERRE, min \u00c5nd svinder hen; skjul ikke dit \u00c5syn for mig, s\u00e5 jeg bliver som de, der synker i Graven.\n143:8 Lad mig \u00e5rle h\u00f8re din Miskundhed, thi jeg stoler p\u00e5 dig. L\u00e6r mig den Vej, jeg skal g\u00e5, thi jeg l\u00f8fter min Sj\u00e6l til dig.\n143:9 Fri mig fra mine Fjender, HERRE, til dig flyr jeg hen;\n143:10 l\u00e6r mig at g\u00f8re din Vilje, thi du er min Gud, mig f\u00f8re din gode \u00c5nd ad den j\u00e6vne Vej!\n143:11 For dit Navns Skyld, HERRE, holde du mig i Live, udfri i din Retf\u00e6rd min Sj\u00e6l af Tr\u00e6ngsel,\n143:12 udslet i din Miskundhed mine Fjender, tilintetg\u00f8r alle, som tr\u00e6nger min Sj\u00e6l! Thi jeg er din Tjener.\n144:1 (Af David.) Lovet v\u00e6re HERREN, min Klippe, som opl\u00e6rer mine h\u00e6nder til Strid mine Fingre til Krig,\n144:2 min Miskundhed og min F\u00e6stning, min Klippeborg, min Frelser, mit Skjold og den, jeg lider p\u00e5, som underl\u00e6gger mig Folkeslag!\n144:3 HERRE, hvad er et Menneske, at du kendes ved det, et Menneskebarn, at du agter p\u00e5 ham?\n144:4 Mennesket er som et \u00c5ndepust, dets Dage som svindende Skygge.\n144:5 HERRE, s\u00e6nk din Himmel, stig ned og r\u00f8r ved Bjergene, s\u00e5 at de ryger;\n144:6 slyng Lynene ud og adsplit Fjenderne, send dine Pile og indjag dem R\u00e6dsel;\n144:7 udr\u00e6k din H\u00e5nd fra det h\u00f8je, fri og frels mig fra store Vande,\n144:8 fra fremmedes H\u00e5nd, de, hvis Mund taler L\u00f8gn, hvis h\u00f8jre er L\u00f8gneh\u00e5nd.\n144:9 Gud, jeg vil synge dig en ny Sang, lege for dig p\u00e5 tistrenget Harpe,\n144:10 du, som giver Konger Sejr og udfrier David, din Tjener.\n144:11 Fri mig fra det onde Sv\u00e6rd, frels mig fra fremmedes H\u00e5nd, de, hvis Mund taler L\u00f8gn, hvis h\u00f8jre er L\u00f8gneh\u00e5nd.\n144:12 I Ungdommen er vore S\u00f8nner som h\u00f8jvoksne Planter, vore D\u00f8tre er som S\u00f8jler, udhugget i Tempelstil;\n144:13 vore Forr\u00e5dskamre er fulde, de yder Forr\u00e5d p\u00e5, Forr\u00e5d, vore Hjorde f\u00f8der Tusinder, Titusinder p\u00e5 vore Marker,\n144:14 fede er vore Okser; intet Murbrud, ingen Udvandring, ingen Skrigen p\u00e5 Torvene.\n144:15 Saligt det Folk, der er s\u00e5ledes stedt, saligt det Folk, hvis Gud er HERREN!\n145:1 (En Lovsang af David.) Jeg vil oph\u00f8je dig, min Gud, min konge, evigt og alt love dit Navn.\n145:2 Jeg vil love dig Dag efter Dag, evigt og altid prise dit Navn.\n145:3 Stor og h\u00f8jlovet er HERREN, hans Storhed kan ikke ransages.\n145:4 Sl\u00e6gt efter Sl\u00e6gt lovpriser dine V\u00e6rker, forkynder dine v\u00e6ldige Gerninger.\n145:5 De taler om din H\u00f8jheds herlige Glans, jeg vil synge om dine Undere;\n145:6 de taler om dine r\u00e6ddelige Gerningers V\u00e6lde, om din Storhed vil jeg vidne;\n145:7 de udbreder din rige Miskundheds Ry og synger med Fryd om din Retf\u00e6rd.\n145:8 N\u00e5dig og barmhjertig er HERREN, langmodig og rig p\u00e5 Miskundhed.\n145:9 God er HERREN mod alle, hans Barmhjertighed er over alle hans V\u00e6rker.\n145:10 Dine V\u00e6rker takker dig alle, HERRE, og dine fromme lover dig.\n145:11 De forkynder dit Riges \u00c6re og taler om din V\u00e6lde\n145:12 for at kundg\u00f8re Menneskenes B\u00f8rn din V\u00e6lde, dit Riges str\u00e5lende Herlighed.\n145:13 Dit Rige st\u00e5r i al Evighed, dit Herred\u00f8mme varer fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt. (Trofast er HERREN i alle sine Ord og miskundelig i alle sine Gerninger).\n145:14 HERREN st\u00f8tter alle, der falder, og rejser alle b\u00f8jede.\n145:15 Alles \u00d8jne bier p\u00e5 dig, du giver dem F\u00f8den i rette Tid;\n145:16 du \u00e5bner din H\u00e5nd og m\u00e6tter alt, hvad der lever, med hvad det \u00f8nsker.\n145:17 Retf\u00e6rdig er HERREN p\u00e5 alle sine Veje, miskundelig i alle sine Gerninger.\n145:18 N\u00e6r er HERREN hos alle, som kalder, hos alle, som kalder p\u00e5 ham i Sandhed.\n145:19 Han g\u00f8r, hvad de, der frygter ham, \u00f8nsker, h\u00f8rer deres R\u00e5b og frelser dem,\n145:20 HERREN vogter alle, der elsker ham, men alle de gudl\u00f8se sletter han ud.\n145:21 Min Mund skal udsige HERRENs Pris, alt K\u00f8d skal love hans hellige Navn evigt og altid.\n146:1 Halleluja! Pris HERREN, min Sj\u00e6l!\n146:2 Jeg vil prise HERREN hele mit Liv, lovsynge min Gud, s\u00e5 l\u00e6nge jeg lever.\n146:3 S\u00e6t ikke eders Lid til Fyrster, til et Menneskebarn, der ikke kan hj\u00e6lpe!\n146:4 Hans \u00c5nd g\u00e5r bort, han bliver til Jord igen, hans R\u00e5d er bristet samme Dag.\n146:5 Salig den, hvis Hj\u00e6lp er Jakobs Gud, hvis H\u00e5b st\u00e5r til HERREN hans Gud,\n146:6 som skabte Himmel og Jord, Havet og alf, hvad de rummer, som evigt bevarer sin Trofasthed\n146:7 og skaffer de undertrykte Ret, som giver de sultne Br\u00f8d! HERREN l\u00f8ser de fangne,\n146:8 HERREN \u00e5bner de blindes \u00d8jne, HERREN rejser de b\u00f8jede, HERREN elsker de retf\u00e6rdige,\n146:9 HERREN vogter de fremmede, opholder faderl\u00f8se og Enker, men gudl\u00f8ses Vej g\u00f8r han kroget.\n146:10 HERREN er Konge for evigt, din Gud, o Zion, fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt. Halleluja!\n147:1 Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, lovsang s\u00f8mmer sig.\n147:2 Herren bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,\n147:3 han l\u00e6ger dem, hvis Hjerte er s\u00f8nderknust, og forbinder deres S\u00e5r;\n147:4 han fasts\u00e6tter Stjemernes Tal og giver dem alle Navn.\n147:5 Vor Herre er stor og v\u00e6ldig, hans Indsigt er uden M\u00e5l;\n147:6 HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden b\u00f8jer han gudl\u00f8se.\n147:7 Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud p\u00e5 Citer!\n147:8 Han d\u00e6kker Himlen med Skyer, s\u00f8rger for Regn til Jorden, lader Gr\u00e6s spire frem p\u00e5 Bjergene og Urter til Menneskers Brug;\n147:9 F\u00f8de giver han Kv\u00e6get og Ravneunger, som skriger;\n147:10 hans Hu st\u00e5r ikke til st\u00e6rke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;\n147:11 HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier p\u00e5 hans Miskundhed.\n147:12 Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!\n147:13 Thi han g\u00f8r dine Portst\u00e6nger st\u00e6rke, velsigner dine B\u00f8rn i din Midte;\n147:14 dine Landem\u00e6rker giver han Fred, m\u00e6tter dig med Hvedens Fedme;\n147:15 han sender sit Bud til Jorden, hastigt l\u00f8ber hans Ord,\n147:16 han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,\n147:17 som Br\u00f8dsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham;\n147:18 han sender sit Ord og smelter dem, de str\u00f8mmer, n\u00e5r han rejser sit Vejr.\n147:19 Han kundg\u00f8r sit Ord for Jakob, sine Vedt\u00e6gter og Lovbud for Israel.\n147:20 S\u00e5 gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundg\u00f8r han ingen Lovbud. Halleluja!\n148:1 Halleluja! Pris Herren i himlen, pris ham i det h\u00f8je!\n148:2 Pris ham, alle hans engle, pris ham, alle hans h\u00e6rskarer,\n148:3 pris ham, sol og m\u00e5ne, pris ham, hver lysende stjerne,\n148:4 pris ham, himlenes himle og vandene over himlene!\n148:5 De skal prise Herrens navn, thi han b\u00f8d, og de blev skabt;\n148:6 han gav dem deres plads for evigt, han gav en lov, som de ej overtr\u00e6der!\n148:7 Lad pris stige op til Herren fra jorden, I havdyr og alle dyb,\n148:8 Ild og hagl, sne og r\u00f8g, storm, som g\u00f8r hvad han siger,\n148:9 I bjerge og alle h\u00f8je, frugttr\u00e6er og alle cedre,\n148:10 I vilde dyr og alt kv\u00e6g, krybdyr og vingede fugle,\n148:11 I jordens konger og alle folkeslag, fyrster og alle jordens dommere,\n148:12 ynglinge sammen med jomfruer, gamle sammen med unge!\n148:13 De skal prise Herrens navn, thi oph\u00f8jet er hans navn alene, hans h\u00f8jhed omspender jord og himmel.\n148:14 Han l\u00f8fter et horn for sit folk, lovprist af alle sine fromme, af Israels b\u00f8rn, det folk, der st\u00e5r ham n\u00e6r. Halleluja!\n149:1 Halleluja! syng Herren en ny sang, hans Pris i de frommes Forsamling!\n149:2 Israel gl\u00e6de sig over sin Skaber, over deres Konge fryde sig Zions B\u00f8rn,\n149:3 de skal prise hans Navn under Dans, lovsynge ham med Pauke og Citer;\n149:4 thi HERREN har Behag i sit Folk, han smykker de ydmyge med Frelse.\n149:5 De fromme skal juble med \u00c6re, synge p\u00e5 deres Lejer med Fryd,\n149:6 med Lovsang til Gud i Mund og tve\u00e6gget Sv\u00e6rd i H\u00e5nd\n149:7 for at tage H\u00e6vn over Folkene og revse Folkeslagene,\n149:8 for at binde deres Konger med L\u00e6nker, deres \u00e6dle med K\u00e6der af Jern\n149:9 og fuldbyrde p\u00e5 dem den alt skrevne Dom til \u00c6re for alle hans fromme! Halleluja! -\n150:1 Halleluja! Pris Gud i hans Helligdom, pris ham i hans st\u00e6rke Hv\u00e6lving,\n150:2 pris ham for hans v\u00e6ldige Gerninger, pris ham for hans m\u00e6gtige Storhed;\n150:3 pris ham med Hornets Klang, pris ham med Harpe og Citer,\n150:4 pris ham med Pauke og Dans, pris ham med Strengeleg og Fl\u00f8jte,\n150:5 pris ham med klingre Cymbler, pris ham med gjaldende Cymbler;\n150:6 alt hvad der \u00e5nder, pris HERREN! Halleluja!","title":"Danish Bible: Psalms","type":"page"}