{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/dan/rev.htm","path":"bib/wb/dan/rev.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/dan/rev.htm","text":"1:1 Jesu Kristi \u00c5benbaring, som Gud gav ham for at vise sine Tjenere, hvad der skal ske snart, og han sendte Bud ved sin Engel og fremstillede det i Billeder for sin Tjener Johannes,\n1:2 som har vidnet om Guds Ord og Jesu Kristi Vidnesbyrd: Alt, hvad han har set.\n1:3 Salig er den, som opl\u00e6ser, og de, som h\u00f8re Profetiens Ord og bevare det, som er skrevet i den; thi Tiden er n\u00e6r.\n1:4 Johannes til de syv Menigheder i Asien: N\u00e5de v\u00e6re med eder og Fred fra ham, som er, og som var, og som kommer, og fra de syv \u00c5nder, som ere foran hans Trone,\n1:5 og fra Jesus Kristus, det trov\u00e6rdige Vidne, den f\u00f8rstef\u00f8dte af de d\u00f8de og Jordens Kongers Fyrste. Ham, som elsker os og har udl\u00f8st os af vore Synder med sit Blod\n1:6 og har gjort os til et Kongerige, til Pr\u00e6ster for sin Gud og Fader: Ham v\u00e6re \u00c6ren og Magten i Evighedernes Evigheder! Amen.\n1:7 Se, han kommer med Skyerne, og hvert \u00d8je skal se ham, ogs\u00e5 de, som have gennemstunget ham, og alle Jordens Stammer skulle jamre ved hans Komme. Ja, Amen!\n1:8 Jeg er Alfa og Omega, siger Gud Herren, han, som er, og som var, og som kommer, den Alm\u00e6gtige.\n1:9 Jeg Johannes, eders Broder og meddelagtig i Tr\u00e6ngselen og Riget og Udholdenheden i Jesus, var p\u00e5 den \u00d8, som kaldes Patmos, for Guds Ords og for Jesu Vidnesbyrds Skyld.\n1:10 Jeg henryktes i \u00c5nden p\u00e5 Herrens Dag, og jeg h\u00f8rte bag mig en h\u00f8j R\u00f8st som af en Basun, der sagde:\n1:11 Hvad du ser, skriv det i en Bog, og send det til de syv Menigheder, til Efesus og til Smyrna og til Pergamus og til Thyatira og til Sardes og til Filidelfia og til Laodikea.\n1:12 Og jeg vendte mig for at se R\u00f8sten, som talte med mig; og da jeg vendte mig, s\u00e5 jeg syv Guldlysestager\n1:13 og midt imellem de syv Lysestager en, lig en Menneskes\u00f8n, if\u00f8rt en fodsid Kjortel og omgjordet om Brystet med et Guldb\u00e6lte.\n1:14 Men hans Hoved og H\u00e5r var hvidt som hvid Uld, som Sne; og hans \u00d8jne som Ildslue;\n1:15 og hans F\u00f8dder lignede skinnende Malm, n\u00e5r det gl\u00f8der i Ovnen; og hans R\u00f8st var som mange Vandes Lyd;\n1:16 og i sin h\u00f8jre H\u00e5nd havde han syv Stjerner; og af hans Mund udgik der et tve\u00e6gget, skarpt Sv\u00e6rd, og hans Udseende var som Solen, n\u00e5r den skinner i sin Kraft.\n1:17 Og da jeg s\u00e5 ham, faldt jeg ned for hans F\u00f8dder som d\u00f8d; og han lagde sin h\u00f8jre H\u00e5nd p\u00e5 mig og sagde:\n1:18 Frygt ikke! Jeg er den f\u00f8rste og den sidste og den levende; og jeg var d\u00f8d, og se, jeg er levende i Evighedernes Evigheder, og jeg har D\u00f8dens og D\u00f8dsrigets N\u00f8gler.\n1:19 Skriv derfor, hvad du s\u00e5, b\u00e5de det, som er, og det, som skal ske herefter.\n1:20 Dette er de syv Stjerners Hemmelighed, hvilke du har set i min h\u00f8jre H\u00e5nd, og de syv Guldlysestager: de syv Stjerner ere de syv Menigheders Engle, og de syv Lysestager ere syv Menigheder.\n2:1 Skriv til Menighedens Engel i Efesus: Dette siger han, som holder de syv Stjerner i sin h\u00f8jre H\u00e5nd, ham, som vandrer midt imellem de syv Guldlysestager:\n2:2 Jeg kender dine Gerninger og dit Arbejde og din Udholdenhed, og at du ikke kan fordrage de onde; og du pr\u00f8vede dem, som kalde sig selv Apostle og ikke ere det, og du har fundet, at de ere L\u00f8gnere;\n2:3 og du har Udholdenhed, og du har d\u00f8jet ondt for mit Navns Skyld og er ikke bleven tr\u00e6t.\n2:4 Men jeg har det imod dig, at du har forladt din f\u00f8rste K\u00e6rlighed.\n2:5 Kom derfor i Hu, hvorfra du er falden, og omvend dig, og g\u00f8r de forrige Gerninger; men hvis ikke, da kommer jeg over dig, og jeg vil flytte din Lysestage fra dens Sted, hvis du ikke omvender dig.\n2:6 Dog, dette har du, at du hader Nikolaiternes Gerninger, som ogs\u00e5 jeg hader.\n2:7 Den, som har \u00d8re, h\u00f8re, hvad \u00c5nden siger til Menighederne! Den, som sejrer, ham vil jeg give at \u00e6de af Livets Tr\u00e6, som er i Guds Paradis.\n2:8 Og skriv til Menighedens Engel i Smyrna: Dette siger den f\u00f8rste og den sidste, han, som var d\u00f8d og blev levende:\n2:9 Jeg kender din Tr\u00e6ngsel og din Fattigdom (dog, du er rig), og Bespottelsen fra dem, som kalde sig selv J\u00f8der og ikke ere det, men ere Satans Synagoge.\n2:10 Frygt ikke, for hvad du vil komme til at lide! Se, Dj\u00e6velen vil kaste nogle af eder i F\u00e6ngsel, for at I skulle fristes, og I skulle have Tr\u00e6ngsel i ti Dage. V\u00e6r tro indtil D\u00f8den, s\u00e5 vil jeg give dig Livets Krone\n2:11 Den, som har \u00d8re, h\u00f8re, hvad \u00c5nden siger til Menighederne! Den, som sejrer, skal ingenlunde skades af den anden D\u00f8d.\n2:12 Og skriv til Menighedens Engel i Pergamus: Dette siger han, som har det tve\u00e6ggede, skarpe Sv\u00e6rd:\n2:13 Jeg ved, hvor du bor, der, hvor Satans Trone er; og du holder fast ved mit Navn og forn\u00e6gtede ikke min Tro, i Antipas's, mit tro Vidnes Dage, han, som blev ihjelsl\u00e5et hos eder, der, hvor Satan bor.\n2:14 Men jeg har noget lidet imod dig, at du har nogle hos dig, som holde fast ved Bileams L\u00e6re, der l\u00e6rte Balak at s\u00e6tte Snare for Israels B\u00f8rn, for at de skulde spise Afgudsofferk\u00f8d og bedrive Utugt.\n2:15 S\u00e5ledes har ogs\u00e5 du dem, som holde fast ved Nikolaiternes L\u00e6re p\u00e5 lignende Vis.\n2:16 Omvend dig! Men hvis ikke, kommer jeg snart over dig og vil stride imod dem med min Munds Sv\u00e6rd.\n2:17 Den, som har \u00d8re, h\u00f8re, hvad \u00c5nden siger til Menighederne! Den, som sejrer, ham vil jeg give af den skjulte Manna, og jeg vil give ham en hvid Sten og p\u00e5 Stenen et nyt Navn skrevet, som ingen kender, uden den, der f\u00e5r det.\n2:18 Og skriv til Menighedens Engel i Thyatira: Dette siger Guds S\u00f8n, der har \u00d8jne som Ildslue, og hvis F\u00f8dder ere som skinnende Malm:\n2:19 Jeg kender dine Gerninger og din K\u00e6rlighed og Tro og Tjeneste og Udholdenhed, ja, dine Gerninger, de sidste flere end de f\u00f8rste.\n2:20 Men jeg har imod dig, at du finder dig i Kvinden Jesabel, som kalder sig selv en Profetinde og l\u00e6rer og forf\u00f8rer mine Tjenere til at bedrive Utugt og spise Afgudsofferk\u00f8d.\n2:21 Og jeg har givet hende Tid til at omvende sig, men hun vil ikke omvende sig fra sin Utugt.\n2:22 Se, jeg kaster hende p\u00e5 Sygelejet og hendes Bolere i stor Tr\u00e6ngsel, dersom de ikke omvende sig fra deres Gerninger.\n2:23 Og hendes B\u00f8rn vil jeg sl\u00e5 med D\u00f8d, og alle Menighederne skulle kende, at jeg er den, som ransager Nyrer og Hjerter; og jeg vil give eder, hver efter eders Gerninger.\n2:24 Men til eder, de \u00f8vrige, som ere i Thyatira, s\u00e5 mange som ikke have denne L\u00e6re, fordi de ikke kende Satans Dybder, som de kalde det, til eder siger jeg: Jeg l\u00e6gger ingen anden Byrde p\u00e5 eder.\n2:25 Kun skulle I holde fast ved det, I have, indtil jeg kommer.\n2:26 Og den, som sejrer, og som indtil Enden tager Vare p\u00e5 mine Gerninger, ham vil jeg give Mag over Hedningerne;\n2:27 og med en Jernstav skal han vogte dem, ligesom Lerkar s\u00f8nderknuses, ligesom ogs\u00e5 jeg har modtaget det af min Fader;\n2:28 og jeg vil give ham Morgenstjernen.\n2:29 Den, som har \u00d8re, h\u00f8re, hvad \u00c5nden siger til Menighederne!\n3:1 Og skriv til Menighedens Engel i Sardes: Dette siger han, som har de syv Guds \u00c5nder og de syv Stjerner: Jeg kender dine Gerninger, at du har Ord for at leve og er dog d\u00f8d.\n3:2 Bliv v\u00e5gen og styrk det \u00f8vrige, som ellers vilde d\u00f8; thi jeg har ikke fundet dine Gerninger fuldkommede for min Gud.\n3:3 Kom derfor i Hu, hvorledes du modtog og h\u00f8rte, og bevar det og omvend dig! Dersom du alts\u00e5 ikke v\u00e5ger, skal jeg komme som en Tyv, og du skal ikke vide, i hvilken Time jeg kommer over dig.\n3:4 Dog har du i Sardes nogle f\u00e5 Personer, som ikke have besmittet deres Bl\u00e6der; de skulle vandre med mig i hvide Kl\u00e6der, thi de ere v\u00e6rdige dertil.\n3:5 Den, som sejrer, han skal s\u00e5ledes if\u00f8res hvide Kl\u00e6der, og jeg vil ikke udslette hans Navn af Livets Bog, og jeg vil bekende hans Navn for min Fader og for hans Engle.\n3:6 Den, som har \u00d8re, h\u00f8re, hvad \u00c5nden siger til Menighederne!\n3:7 Og skriv til Menighedens Engel i Filadelfia: Dette siger den hellige, den sanddru, han, som har Davids N\u00f8gle, han, som lukker op, s\u00e5 ingen lukker i, og lukker i, s\u00e5 ingen lukker op:\n3:8 Jeg kender dine Gerninger. Se, jeg bar givet dig, at der foran dig er en \u00e5bnet D\u00f8r, som ingen kan lukke; thi du har kun liden Kraft, og dog har du bevaret mit Ord og ikke forn\u00e6gtet mit Navn.\n3:9 Se, jeg lader komme n\u00f8gle af Satans Synagoge, som kalde sig selv J\u00f8der og ikke ere det, men lyve. Se, jeg vil g\u00f8re, at de skulle komme og tilbede for dine F\u00f8dder og kende, at jeg har fattet K\u00e6rlighed til dig\n3:10 Efterdi du har bevaret mit Ord om Udholdenheden, vil ogs\u00e5 jeg bevare dig ud af Fristelsens Stund, som skal komme over hele Jorderige for at friste dem, som bo p\u00e5 Jorden.\n3:11 Jeg kommer snart! Hold fast ved det, du har, for at ingen skal tage din Krone.\n3:12 Den, som sejrer, ham vil jeg g\u00f8re til en S\u00f8jle i min Guds Tempel, og han skal ikke mere g\u00e5 ud derfra; og jeg vil skrive p\u00e5 ham min Guds Navn og min Guds Stads Navn, det nye Jerusalem, der kommer ned fra Himmelen fra min Gud, og mit nye Navn.\n3:13 Den, som har \u00d8re, h\u00f8re, hvad \u00c5nden siger til Menighederne!\n3:14 Og skriv til Menighedens Engel i Laodikea: Dette siger han, som er Amen, det trov\u00e6rdige og sanddru Vidne, Guds Skabnings Begyndelse:\n3:15 Jeg kender dine Gerninger, at du hverken er kold eller varm; gid du var kold eller varm!\n3:16 Derfor, efterdi du er lunken og 'hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min Mund;\n3:17 fordi du siger: Jeg er rig og har vundet Rigdom og fattes intet; og du ved ikke, at du er den elendige og jammerlige og fattige og blinde og n\u00f8gne.\n3:18 Jeg r\u00e5der dig, at du af mig k\u00f8ber Guld, lutret i Ilden, for at du kan blive rig, og hvide Kl\u00e6der, for at du kan kl\u00e6de dig dermed, og din N\u00f8genheds Skam ikke skal blottes, og \u00d8jensalve til at salve dine \u00d8jne med, for at du kan se.\n3:19 Alle dem, jeg elsker, dem revser og tugter jeg; v\u00e6r derfor nidk\u00e6r og omvend dig!\n3:20 Se, jeg st\u00e5r f\u00f8r D\u00f8ren og banker; dersom n\u00f8gen h\u00f8rer min R\u00f8st og \u00e5bner D\u00f8ren, vil jeg g\u00e5 ind til ham og holde Nadver med ham, og han med mig.\n3:21 Den, som sejrer, ham vil jeg give at tage S\u00e6de hos mig p\u00e5 min Trone, ligesom jeg har sejret og har taget S\u00e6de hos min Fader p\u00e5 hans Trone.\n3:22 Den, som har \u00d8re, h\u00f8re, hvad \u00c5nden siger til Menighederne!\n4:1 Derefter s\u00e5 jeg, og se, der var en D\u00f8r \u00e5bnet i Himmelen, og den f\u00f8rste R\u00f8st, hvilken jeg havde h\u00f8rt som af en Basun, der talte med mig, sagde: Stig herop, og jeg vil vise dig, hvad der skal ske herefter.\n4:2 Straks henryktes jeg i \u00c5nden; og se, en Trone stod i Himmelen, og en sad p\u00e5 Tronen,\n4:3 og den siddende var at se til ligesom Jaspissten og Sarder, og der var en Regnbue omkring Tronen, at se til ligesom Smaragd.\n4:4 Og omkring Tronen var der fire og tyve Troner, og p\u00e5 Tronerne sad der fire og tyve \u00c6ldste, if\u00f8rte hvide Kl\u00e6der og med Guldkranse p\u00e5 deres Hoveder.\n4:5 Og fra Tronen udg\u00e5r der Lyn og R\u00f8ster og Tordener, og syv Ildfakler br\u00e6nde foran Tronen, hvilke ere de syv Guds \u00c5nder.\n4:6 Og foran Tronen er der som et Glarhav, ligesom Krystal, og midt for Tronen og rundt om Tronen fire levende V\u00e6sener, fulde af \u00d8jne fortil og bagtil.\n4:7 Og det f\u00f8rste V\u00e6sen ligner en L\u00f8ve; og det andet V\u00e6sen ligner en Okse; og det tredje V\u00e6sen har Ansigt som et Menneske; og det fjerde V\u00e6sen ligner en flyvende \u00d8rn.\n4:8 Og de fire V\u00e6sener have hvert is\u00e6r seks Vinger, rundt om og indadtil ere de fulde af \u00d8jne; og uden Oph\u00f8r sige de Dag og Nat: Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud, den Alm\u00e6gtige, han, som var, og som er, og som kommer!\n4:9 Og n\u00e5r V\u00e6senerne give \u00c6re og Pris og Tak til ham, som sidder p\u00e5 Tronen, ham, som lever i Evighedernes Evigheder,\n4:10 da falde de fire og tyve \u00c6ldste ned for ham, som sidder p\u00e5 Tronen, og tilbede ham, som lever i Evighedernes Evigheder, og l\u00e6gge deres Kranse ned for Tronen og sige:\n4:11 V\u00e6rdig er du, vor Herre og Gud, til at f\u00e5 Prisen og \u00c6ren og Magten; thi du har skabt alle Ting, og p\u00e5 Grund af din Villie vare de, og bleve de skabte.\n5:1 Og jeg s\u00e5 i hans h\u00f8jre H\u00e5nd, som sad p\u00e5 Tronen, en Bog, beskreven indeni og udenp\u00e5, forseglet med syv Segl.\n5:2 Og jeg s\u00e5 en v\u00e6ldig Engel, som udr\u00e5bte med h\u00f8j R\u00f8st: Hvem er v\u00e6rdig til at \u00e5bne Bogen og bryde dens Segl?\n5:3 Og ingen i Himmelen, ej heller p\u00e5 Jorden, ej heller under Jorden, form\u00e5ede at \u00e5bne Bogen eller at se i den.\n5:4 Og jeg gr\u00e6d s\u00e5re, fordi ingen fandtes v\u00e6rdig til at \u00e5bne Bogen eller at se i den.\n5:5 Og en af de \u00c6ldste sagde til mig: Gr\u00e6d ikke! se, sejret har L\u00f8ven af Judas Stamme, Davids Rodskud, s\u00e5 han kan \u00e5bne Bogen og dens syv Segl.\n5:6 Og jeg s\u00e5, midt imellem Tronen med de fire V\u00e6sener og de \u00c6ldste stod et Lam, ligesom slagtet: det havde syv Horn og syv \u00d8jne, hvilke ere de syv Guds \u00c5nder, som ere udsendte til hele Jorden.\n5:7 Og det kom og tog Bogen af hans h\u00f8jre H\u00e5nd, som sad p\u00e5 Tronen.\n5:8 Og da det tog Bogen, faldt de fire V\u00e6sener og de fire og tyve \u00c6ldste ned for Lammet, holdende hver sin Harpe og Guldsk\u00e5le fyldte med R\u00f8gelse, som er de helliges B\u00f8nner.\n5:9 Og de sang en ny Sang og sagde: Du er v\u00e6rdig til at tage Bogen og \u00e5bne dens Segl, fordi du blev slagtet og med dit Blod k\u00f8bte til Gud Mennesker af alle Stammer og Tungem\u00e5l og Folk og Folkeslag,\n5:10 og du har gjort dem for vor Gud til et Kongerige og til Pr\u00e6ster, og de skulle v\u00e6re Konger p\u00e5 Jorden.\n5:11 Og jeg s\u00e5, og jeg h\u00f8rte rundt om Tronen og V\u00e6senerne og de \u00c6ldste en R\u00f8st af mange Engle, og deres Tal var Titusinder Gange Titusinder, og Tusinder Gange Tusinder,\n5:12 og de sagde med h\u00f8j R\u00f8st: V\u00e6rdigt er Lammet, det slagtede, til at f\u00e5 Kraften og Rigdom og Visdom og Styrke og \u00c6re og Pris og Velsignelse!\n5:13 Og hver Skabning, som er i Himmelen og p\u00e5 Jorden og under Jorden og p\u00e5 Havet, ja, alt, hvad der er i dem, h\u00f8rte jeg sige: Ham, som sidder p\u00e5 Tronen, og Lammet tilh\u00f8rer Velsignelsen og \u00c6ren og Prisen og Magten i Evighedernes Evigheder!\n5:14 Og de fire V\u00e6sener sagde: Amen! Og de \u00c6ldste faldt ned og tilbade.\n6:1 Og jeg s\u00e5, da Lammet \u00e5bnede et af de syv Segl, og jeg h\u00f8rte et af de fire V\u00e6sener sige som en Tordens R\u00f8st: Kom!\n6:2 Og jeg s\u00e5, og se en hvid Hest, og han, som sad p\u00e5 den, havde en Bue; og der blev givet ham en Krone, og han drog ud sejrende og til Sejer.\n6:3 Og da det \u00e5bnede det andet Segl, h\u00f8rte jeg det andet V\u00e6sen sige: Kom!\n6:4 Og der udgik en anden Hest, som var r\u00f8d; og ham, som sad p\u00e5 den, blev det givet at tage Freden bort fra Jorden, og at de skulde myrde hverandre; og der blev givet ham et stort Sv\u00e6rd.\n6:5 Og da det \u00e5bnede det tredje Segl, h\u00f8rte jeg det tredje V\u00e6sen sige: Kom! Og jeg s\u00e5, og se en sort Hest, og han, der sad p\u00e5 den, havde en V\u00e6gt i sin H\u00e5nd.\n6:6 Og jeg h\u00f8rte ligesom en R\u00f8st midt iblandt de fire V\u00e6sener, som sagde: Et M\u00e5l Hvede for en Denar og tre M\u00e5l Byg for en Denar; og Olien og Vinen skal du ikke g\u00f8re Skade.\n6:7 Og da det \u00e5bnede det fjerde Segl, h\u00f8rte jeg en R\u00f8st af det fjerde V\u00e6sen sige: Kom!\n6:8 Og jeg s\u00e5, og se en gr\u00f8ngul Hest, og han, som sad p\u00e5 den, hans Navn var D\u00f8den, og D\u00f8dsriget fulgte med ham; og der blev givet dem Magt over Fjerdedelen af Jorden til at ihjelsl\u00e5 med Sv\u00e6rd og med Hunger og med Pest og ved Jordens vilde Dyr.\n6:9 Og da det \u00e5bnede det femte Segl, s\u00e5 jeg under Alteret deres Sj\u00e6le, som vare myrdede for Guds Ords Skyld og for det Vidnesbyrds Skyld, som de havde.\n6:10 Og de r\u00e5bte med h\u00f8j R\u00f8st og sagde: Hvor l\u00e6nge, Herre, du hellige og sanddru! undlader du at d\u00f8mme og h\u00e6vne vort Blod p\u00e5 dem, som bo p\u00e5 Jorden?\n6:11 Og der blev givet dem hver is\u00e6r en lang, hvid Kl\u00e6dning, og der blev sagt til dem, at de skulde hvile endnu en liden Tid, indtil ogs\u00e5 Tallet p\u00e5 deres Medtjenere og deres Br\u00f8dre blev fuldt, hvilke skulde ihjelsl\u00e5s ligesom de.\n6:12 Og jeg s\u00e5, da det \u00e5bnede det sjette Segl, da skete der et stort Jordsk\u00e6lv, og Solen blev sort som en H\u00e5rs\u00e6k, og M\u00e5nen blev helt som Blod.\n6:13 Og Himmelens Stjerner faldt ned p\u00e5 Jorden, ligesom et Figentr\u00e6 nedkaster sine umodne Figen, n\u00e5r det rystes af et st\u00e6rkt Vejr.\n6:14 Og Himmelen veg bort, lig en Bog, der sammenrulles, og hvert Bjerg og hver \u00d8 flyttedes fra deres Steder.\n6:15 Og Kongerne p\u00e5 Jorden og Storm\u00e6ndene og Krigs\u00f8verstene og de rige og de v\u00e6ldige og hver Tr\u00e6l og fri skjulte sig i Hulerne og i Bjergenes Kl\u00f8fter,\n6:16 og de sagde til Bjergene og Klipperne: Falder over os og skjuler os for Hans \u00c5syn, som sidder p\u00e5 Tronen, og for Lammets Vrede!\n6:17 Thi deres Vredes st\u00f8re Dag er kommen; og hvem kan best\u00e5?\n7:1 Og derefter s\u00e5 jeg fire Engle st\u00e5 p\u00e5 Jordens fire Hj\u00f8rner; de holdt ordens fire Vinde; for at ingen Vind skulde bl\u00e6se over Jorden, ej heller over Havet, ej heller over noget Tr\u00e6.\n7:2 Og jeg s\u00e5 en anden Engel stige op fra Solens Opgang med den levende Guds Segl; og han r\u00e5bte med h\u00f8j R\u00f8st til de fire Engle, hvem det var givet at skade Jorden og Havet, og sagde:\n7:3 Skader ikke Jorden, ej heller Havet, ej heller Tr\u00e6erne, f\u00f8rend vi have beseglet vor Guds Tjenere p\u00e5 deres Pander.\n7:4 Og jeg h\u00f8rte Tallet p\u00e5 de beseglede, hundrede og fire og fyrretyve Tusinde beseglede af alle Israels B\u00f8rns Stammer:\n7:5 af Judas Stamme tolv Tusinde beseglede, af Rubens Stamme tolv Tusinde, af Gads Stamme tolv Tusinde,\n7:6 af Asers Stamme tolv Tusinde, af Nafthalis Stamme tolv Tusinde, af Manasses Stamme tolv Tusinde,\n7:7 af Simeons Stamme tolv Tusinde, af Levis Stamme tolv Tusinde, af Issakars Stamme tolv Tusinde\n7:8 af Sebulons Stamme tolv Tusinde, af Josefs Stamme tolv Tusinde og af Benjamins Stamme tolv Tusinde beseglede.\n7:9 Derefter s\u00e5 jeg, og se en stor Skare, som ingen kunde t\u00e6lle, af alle Folkeslag og Stammer og Folk og Tungem\u00e5l, som stod for Tronen og for Lammet, if\u00f8rte lange, hvide Kl\u00e6der og med Palmegrene i deres H\u00e6nder;\n7:10 og de r\u00e5bte med h\u00f8j R\u00f8st og sagde: Frelsen tilh\u00f8rer vor Gud, som sidder p\u00e5 Tronen, og Lammet!\n7:11 Og alle Englene stode rundt om Tronen og om de \u00c6ldste og om de fire V\u00e6sener og faldt ned for Tronen p\u00e5 deres Ansigt og tilbade Gud og sagde:\n7:12 Amen! Velsignelsen og Prisen og Visdommen og Taksigelsen og \u00c6ren og Kraften og Styrken tilh\u00f8rer vor Gud i Evighedernes Evigheder! Amen.\n7:13 Og en af de \u00c6ldste tog til Orde og sagde til mig: Disse, som ere if\u00f8rte de lange, hvide Kl\u00e6der, hvem ere de? og hvorfra ere de komne?\n7:14 Og jeg sagde til ham: Min Herre! du ved det. Og han sagde til mig: Det er dem, som komme ud af den store Tr\u00e6ngsel, og de have tv\u00e6ttet deres Kl\u00e6der og gjort dem hvide i Lammets Blod.\n7:15 Derfor ere de foran Guds Trone og tjene ham Dag og Nat i hans Tempel; og han, som sidder p\u00e5 Tronen, skal opsl\u00e5 sit Telt over dem.\n7:16 De skulle ikke hungre mere, ej heller t\u00f8rste mere, ej heller skal Solen eller nogen Hede falde p\u00e5 dem.\n7:17 Thi Lammet, som er midt for Tronen, skal vogte dem og lede dem til Livets Vandkilder; og Gud skal aft\u00f8rre hver T\u00e5re af deres \u00d8jne.\n8:1 Og da det \u00e5bnede det syvende Segl, blev der Tavshed i Himmelen omtrent en halv Time.\n8:2 Og jeg s\u00e5 de syv Engle, som st\u00e5 for Guds \u00c5syn; og der blev givet dem syv Basuner.\n8:3 Og en anden Engel kom og stillede sig ved Alteret med et Guldr\u00f8gelsekar, og der blev givet ham megen R\u00f8gelse, for at han skulde f\u00f8je den til alle de helliges B\u00f8nner p\u00e5 Guldalteret foran Tronen.\n8:4 Og R\u00f8gen af R\u00f8gelsen steg op, med de helliges B\u00f8nner, fra Engelens H\u00e5nd f\u00f8r Guds \u00c5syn.\n8:5 Og Engelen tog R\u00f8gelsekarret og fyldte det med Ild fra Alteret og kastede den p\u00e5 Jorden; og der kom Torden og R\u00f8ster og Lyn og Jordsk\u00e6lv.\n8:6 Og de syv Engle, som havde de syv Basuner, gjorde sig rede til at basune.\n8:7 Og den f\u00f8rste basunede, og der kom Hagl og Ild, blandet med Bl\u00f8d, og blev kastet p\u00e5 Jorden; og Tredjedelen af Jorden blev opbr\u00e6ndt, og alt gr\u00f8nt Gr\u00e6s opbr\u00e6ndtes.\n8:8 Og den anden 'Engel basunede, og det var, som et stort br\u00e6ndende Bjerg blev kastet i Havet; og Tredjedelen af Havet blev til Blod.\n8:9 Og Tredjedelen af de Skabninger i Havet, som havde Liv, d\u00f8de; og Tredjedelen af Skibene blev \u00f8delagt.\n8:10 Og den tredje Engel basunede, og fra Himmelen faldt der en stor Stjerne, br\u00e6ndende som en Fakkel, og den faldt p\u00e5 Tredjedelen al Floderne og p\u00e5 Vandkilderne.\n8:11 Og Stjernens Navn kaldes Malurt; og Tredjedelen af Vandene blev til Malurt, og mange af Menneskene d\u00f8de af Vandene, fordi de vare blevne beske.\n8:12 Og den fjerde Engel basunede, og Tredjedelen af Solen og Tredjedelen af M\u00e5nen og Tredjedelen af Stjernerne blev ramt, s\u00e5 at Tredjedelen af dem blev form\u00f8rket, og Dagen mistede Tredjedelen af sit Lys og Natten liges\u00e5.\n8:13 Og jeg s\u00e5, og jeg h\u00f8rte en \u00d8rn flyve midt oppe under Himmelen og sige med h\u00f8j R\u00f8st: Ve, ve, ve dem, som bo p\u00e5 Jorden, for de \u00f8vrige Basunr\u00f8ster fra de tre Engle, som skulle basune.\n9:1 Og den femte Engel basusnede, og jeg s\u00e5 en Stjerne, som var falden ned fra Himmelen p\u00e5 Jorden, og N\u00f8glen til Afgrundens Br\u00f8nd blev given den.\n9:2 Og den \u00e5bnede Afgrundens Br\u00f8nd, og en R\u00f8g steg op af Br\u00f8nden, lig R\u00f8gen af en stor Ovn; og Solen og Luften blev form\u00f8rket af R\u00f8gen fra Br\u00f8nden.\n9:3 Og fra R\u00f8gen udgik der Gr\u00e6shopper over Jorden, og der blev givet dem Magt, som Jordens Skorpioner have Magt.\n9:4 Og der blev sagt til dem, at de ikke m\u00e5tte skade Gr\u00e6sset p\u00e5 Jorden, ej heller noget gr\u00f8nt eller noget Tr\u00e6, men kun de Mennesker, som ikke have Guds Segl p\u00e5 deres Pander.\n9:5 Og det blev dem givet ikke at dr\u00e6be dem, men at pine dem i fem M\u00e5neder; og Pinen, de voldte, var som Pinen af en Skorpion, n\u00e5r den stikker et Menneske.\n9:6 Og i de Dage skulle Menneskene s\u00f8ge D\u00f8den og ikke finde den, og attr\u00e5 at d\u00f8, og D\u00f8den flyr fra dem.\n9:7 Og Gr\u00e6shoppeskikkelserne lignede Heste, rustede til Krig, og p\u00e5 deres Hoveder var der som Kroner, der lignede Guld, og deres Ansigter vare som Menneskers Ansigter,\n9:8 og de havde H\u00e5r som Kvinders H\u00e5r, og deres T\u00e6nder vare som L\u00f8vers,\n9:9 og de havde Pansere som Jernpansere; og Lyden af deres Vinger var som Lyd af Stridsvogne, n\u00e5r mange Heste fare ud til Kamp.\n9:10 Og de have Haler, som ligne Skorpioners, og Brodde, og i deres Haler ligger deres Magt til at skade Menneskene i fem M\u00e5neder.\n9:11 De have Afgrundens Engel til Konge over sig; hans Navn er p\u00e5 Hebraisk Abaddon, og p\u00e5 Gr\u00e6sk har han Navnet Apollyon.\n9:12 Det f\u00f8rste Ve er til Ende; se, der kommer endnu to Veer derefter.\n9:13 Og den sjette Engel basunede, og jeg h\u00f8rte en R\u00f8st fra de fire Horn p\u00e5 Guldalteret, som st\u00e5r for Guds \u00c5syn,\n9:14 sige til den sjette Engel, der havde Basunen: L\u00f8s de fire Engle, som ere bundne ved den store Flod Eufrat.\n9:15 Og de fire Engle bleve l\u00f8ste, som til den Time og Dag og M\u00e5ned og \u00c5r vare rede til at ihjelsl\u00e5 Tredjedelen af Menneskene.\n9:16 Og Tallet p\u00e5 Rytterh\u00e6rene var to Gange Titusinde Gange Titusinde; jeg h\u00f8rte deres Tal.\n9:17 Og s\u00e5ledes s\u00e5 jeg Hestene i Synet og dem, som sade derp\u00e5, hvilke havde ildr\u00f8de og sortebl\u00e5 og svovlgule Pansere; og Hestenes Hoveder vare som L\u00f8vers Hoveder, og af deres Munde udgik Ild og R\u00f8g og Svovl.\n9:18 Af disse tre Plager, af Ilden og R\u00f8gen og Svovlet, som udgik af deres Munde, blev Tredjedelen af Menneskene ihjelsl\u00e5et.'\n9:19 Thi Hestenes Magt er i deres Mund og i deres Haler; thi deres Haler ligne Slanger, have Hoveder, og med dem g\u00f8re de Skade.\n9:20 Og de \u00f8vrige Mennesker, som ikke bleve dr\u00e6bte i disse Plager, omvendte sig ikke fra deres H\u00e6nders Gerninger, s\u00e5 de lode v\u00e6re at tilbede de onde \u00c5nder og Afgudsbillederne af Guld og S\u00f8lv og Kobber og Sten og Tr\u00e6, som hverken kunne se eller h\u00f8re eller g\u00e5;\n9:21 og de omvendte sig ikke fra deres Myrden eller fra deres Trolddom eller fra deres Utugt eller fra deres Tyveri.\n10:1 Og jeg s\u00e5 en anden v\u00e6ldige Engel komme ned fra Himmelen, sv\u00f8bt i en Sky, og Regnbuen var p\u00e5 hans Hoved, og hans Ansigt var som Solen og hans F\u00f8dder som Ilds\u00f8jler,\n10:2 og han havde i sin H\u00e5nd en lille \u00e5bnet Bog. Og han satte sin h\u00f8jre Fod p\u00e5 Havet og den venstre p\u00e5 Jorden.\n10:3 Og han r\u00e5bte med h\u00f8j R\u00f8st, som en L\u00f8ve br\u00f8ler; og da han havde r\u00e5bt, lode de syv Tordener deres R\u00f8ster h\u00f8re.\n10:4 Og da de syv Tordener havde talt, vilde jeg til at skrive; og jeg h\u00f8rte en R\u00f8st fra Himmelen, som sagde: Forsegl, hvad de syv Tordener talte, og nedskriv det ikke!\n10:5 Og Engelen, som jeg s\u00e5 st\u00e5 p\u00e5 Havet og p\u00e5 Jorden, opl\u00f8ftede sin h\u00f8jre H\u00e5nd imod Himmelen\n10:6 og svor ved ham, som lever i Evighedernes Evigheder, som bar skabt Himmelen, og hvad deri er, og Jorden, og hvad derp\u00e5 er, og Havet, og hvad deri er, at der ikke mere skal gives Tid;\n10:7 men i de Dage, da den syvende Engels R\u00f8st lyder, n\u00e5r han skal til at basune, da er Guds skjulte R\u00e5d fuldbyrdet s\u00e5ledes, som han har forkyndt sine Tjenere Profeterne.\n10:8 Og den R\u00f8st, som jeg havde h\u00f8rt fra Himmelen, talte atter med mig og sagde: G\u00e5 hen, tag den lille \u00e5bnede Bog, som er i den Engels H\u00e5nd, der st\u00e5r p\u00e5 Havet og p\u00e5 Jorden.\n10:9 Og jeg gik hen til Engelen og sagde til ham, at han skulde give mig den lille Bog. Og han sagde til mig; Tag og nedsv\u00e6lg den! og den vil volde Smerte i din Bug, men i din Mund vil den v\u00e6re s\u00f8d som Honning.\n10:10 Og jeg tog den lille Bog af Engelens H\u00e5nd og nedsv\u00e6lgede den; og den var i min Mund s\u00f8d som Honning, men da jeg havde nedsv\u00e6lget den, f\u00f8lte jeg Smerte i min Bug.\n10:11 Og man sagde til mig: Du b\u00f8r igen profetere om mange Folk og Folkeslag og Tungem\u00e5l og Konger.\n11:1 Og der blev givet mig et R\u00f8r ligesom en M\u00e5lestok, med de Ord: St\u00e5 op og m\u00e5l Guds Tempel og Alteret og dem, som tilbede deri.\n11:2 Men Forg\u00e5rden uden for Templet, lad den ude og m\u00e5l den ikke, thi den er given til Folkeslagene; og de skulle nedtr\u00e6de den hellige Stad i to og fyrretyve M\u00e5neder.\n11:3 Og jeg vil give mine tvende Vidner, at de skulle profetere eet Tusinde, to Hundrede og tresindstyve Dage, kl\u00e6dte i S\u00e6kke.\n11:4 Disse ere de tvende Olietr\u00e6er og de tvende Lysestager, som st\u00e5 for Jordens Herre.\n11:5 Og dersom nogen vil g\u00f8re dem Skade, udg\u00e5r der Ild af deres Mund og fort\u00e6rer deres Fjender; og dersom nogen vil g\u00f8re dem Skade, b\u00f8r han s\u00e5ledes ihjelsl\u00e5s.\n11:6 Disse have Magt til at lukke Himmelen, s\u00e5 at der ingen Regn skal falde i deres Profetis Dage; og de have Magt over Vandene til at forvandle dem til Blod og til at sl\u00e5 Jorden med al Slags Plage, s\u00e5 ofte de ville.\n11:7 Og n\u00e5r de f\u00e5 fuldendt deres Vidnesbyrd, skal Dyret, som stiger op af Afgrunden, f\u00f8re Krig imod dem og overvinde dem og ihjelsl\u00e5 dem.\n11:8 Og deres Lig skal ligge p\u00e5 Gaden i den store Stad, som i \u00e5ndelig Forstand kaldes Sodoma og \u00c6gypten, der, hvor ogs\u00e5 deres Herre blev korsf\u00e6stet.\n11:9 Og Mennesker af alle Folk og Stammer og Tungem\u00e5l og Folkeslag skulle se p\u00e5 deres Lig i tre og en halv Dag og ikke tilstede, at deres Lig l\u00e6gges i Grav.\n11:10 Og de, som bo p\u00e5 Jorden, gl\u00e6de sig over dem og fryde sig; og de sende hverandre Gaver, fordi disse to Profeter vare til Plage for dem, som bo p\u00e5 Jorden.\n11:11 Og efter de tre og en halv Dags F\u00f8rl\u00f8b kom der Livs \u00c5nde fra Gud i dem; og de st\u00f8de p\u00e5 deres F\u00f8dder, og stor Frygt faldt p\u00e5 dem, som s\u00e5 dem.\n11:12 Og de h\u00f8rte en h\u00f8j R\u00f8st fra Himmelen, som sagde til dem: Stiger herop! Og de stege op til Himmelen i Skyen, og deres Fjender s\u00e5 derp\u00e5.\n11:13 Og i samme Stund skete der et stort Jordsk\u00e6lv, og Tiendedelen af Staden faldt, og syv Tusinde Personer bleve dr\u00e6bte i Jordsk\u00e6lvet; og de andre bleve forf\u00e6rdede og gave Himmelens Gud \u00c6re.\n11:14 Det andet Veer til Ende; se, det tredje Ve kommer snart.\n11:15 Og den syvende Engel basunede, og der h\u00f8rtes h\u00f8je R\u00f8ster i Himmelen, som sagde: Herred\u00f8mmet over Verden er blevet vor Herres og hans Salvedes, og han skal v\u00e6re Konge i Evighedernes Evigheder.\n11:16 Og de fire og tyve \u00c6ldste, som sidde for Guds \u00c5syn p\u00e5 deres Troner, faldt ned p\u00e5 deres Ansigter og tilbade Gud og sagde:\n11:17 Vi takke dig, Herre Gud alm\u00e6gtige, du, som er, og som var, fordi du har taget din store Magt og tiltr\u00e5dt dit Konged\u00f8mme,\n11:18 og Folkeslagene vrededes, og din Vrede kom og Tiden til, at de d\u00f8de skulle d\u00f8mmes, og til at give L\u00f8nnen til dine Tjenere, Profeterne, og de hellige og dem, som frygte dit Navn, de sm\u00e5 og de store, og til at \u00f8del\u00e6gge dem, som l\u00e6gge Jorden \u00f8de.\n11:19 Og Guds Tempel i Himmelen blev \u00e5bnet, og hans Pagts Ark kom til Syne i hans Tempel, og der kom Lyn og R\u00f8ster og Tordener og Jordsk\u00e6lv og st\u00e6rk Hagl.\n12:1 Og et stort Tegn blev set i Himmelen: en Kvinde, ikl\u00e6dt Solen og med M\u00e5nen under sine F\u00f8dder og en Krans af tolv Stjerner p\u00e5 sit Hoved.\n12:2 Og hun var frugtsommelig og skreg i Barnsn\u00f8d, under F\u00f8dselsveer.\n12:3 Og et andet Tegn blev set i Himmelen, og se, der var en stor, ildr\u00f8d Drage, som havde syv Hoveder og ti Horn og p\u00e5 sine Hoveder syv Kroner.\n12:4 Og dens Hale drog Tredjedelen af Himmelens Stjerner med sig og kastede dem p\u00e5 Jorden. Og Dragen stod foran Kvinden, som skulde f\u00f8de, for at sluge hendes Barn, n\u00e5r hun havde f\u00f8dt det.\n12:5 Og hun f\u00f8dte et Drengebarn, som skal vogte alle Folkeslagene med en Jernstav; og hendes Barn blev bortrykket til Gud og til hans Trone.\n12:6 Og Kvinden flyede ud i \u00d8rkenen,hvor hun har et Sted beredt fra Gud, for at man skal ern\u00e6re hende der eet Tusinde, to Hundrede og tresindstyve Dage.\n12:7 Og der blev en Kamp i Himmelen: Mikael og hans Engle gave sig til at k\u00e6mpe imod Dragen, og Dragen k\u00e6mpede og dens Engle.\n12:8 Men de magtede det ikke, og deres Sted fandtes ikke mere i Himmelen.\n12:9 Og den store Drage blev nedstyrtet; den gamle Slange, som kaldes Dj\u00e6velen og Satan, som forf\u00f8rer den hele Verden, blev nedstyrtet p\u00e5 Jorden, og hans Engle bleve nedstyrtede med ham.\n12:10 Og jeg h\u00f8rte en h\u00f8j R\u00f8st i Himmelen sige: Nu er Frelsen og Kraften og Riget blevet vor Guds, og Magten hans Salvedes; thi nedstyrtet er vore Br\u00f8dres Anklager, som anklagede dem for vor Gud Dag og Nat.\n12:11 Og de have overvundet ham i Kraft af Lammets Blod og i Kraft af deres Vidnesbyrds Ord; og de elskede ikke deres Liv, lige til D\u00f8den.\n12:12 Derfor, fryder eder, I Himle, og I, som bo i dem! Ve Jorden og Havet! thi Dj\u00e6velen er nedstegen til eder og har stor Vrede, fordi han ved, at han kun har liden Tid.\n12:13 Og da Dragen s\u00e5, at den var styrtet til Jorden, forfulgte den Kvinden, som havde f\u00f8dt Drengebarnet.\n12:14 Og den store \u00d8rns tvende Vinger bleve givne Kvinden, for at hun skulde flyve til \u00d8rkenen, til sit Sted, der hvor hun n\u00e6res en Tid og Tider og en halv Tid, borte fra Slangen.\n12:15 Og Slangen spyede Vand som en Flod ud af sin Mund efter Kvinden for at bortskylle hende med Floden.\n12:16 Og Jorden kom Kvinden til Hj\u00e6lp; og Jorden \u00e5bnede sin Mund og opslugte Floden, som Dragen havde udspyet af sin Mund.\n12:17 Og Dragen vrededes p\u00e5 Kvinden og gik bort for at f\u00f8re Krig imod de \u00f8vrige af hendes S\u00e6d, dem, som holde Guds Bud og have Jesu Vidnesbyrd.\n13:1 Og jeg stod p\u00e5 Sandet ved Havet. Og jeg s\u00e5 et Dyr stige op af Havet, som havde ti Horn og syv Hoveder, og p\u00e5 sine Horn ti Kroner, og p\u00e5 sine Hoveder Bespottelsens Navne.\n13:2 Og Dyret, som jeg s\u00e5, var ligt en Panter, og dets F\u00f8dder som en Bj\u00f8rns, og dets Mund som en L\u00f8ves Mund; og Dragen gav det sin Kraft og sin Trone og stor Magt.\n13:3 Og jeg s\u00e5 et af dets Hoveder ligesom s\u00e5ret til D\u00f8den, og dets d\u00f8delige S\u00e5r blev l\u00e6gt, og al Jorden fulgte undrende efter Dyret.\n13:4 Og de tilbade Dragen, fordi den havde givet Dyret Magten; og de tilbade Dyret og sagde: Hvem er Dyret lig? hvem m\u00e6gter at k\u00e6mpe imod det?\n13:5 Og der blev givet det en Mund til at tale store Ord og Bespottelser, og der blev givet det Magt til at virke i to og fyrretyve M\u00e5neder.\n13:6 Og det \u00e5bnede sin Mund til Bespottelser imod Gud, til at bespotte hans Navn og hans Telt, dem, som bo i Himmelen.\n13:7 Og der blev givet det at f\u00f8re Krig imod de hellige og at overvinde dem; og der blev givet det Magt over hver Stamme og Folk og Tungem\u00e5l og Folkeslag.\n13:8 Og alle, som bo p\u00e5 Jorden, skulle tilbede ham, enhver, hvis Navn ikke fra Verdens Grundl\u00e6ggelse er skrevet i Lammets, det slagtedes, Livets Bog.\n13:9 Dersom nogen har \u00d8re, han h\u00f8re!\n13:10 Dersom nogen f\u00f8rer andre i F\u00e6ngsel, han kommer selv i F\u00e6ngsel; dersom nogen dr\u00e6ber med Sv\u00e6rd, han skal dr\u00e6bes med Sv\u00e6rd. Her g\u00e6lder det de helliges Udholdenhed og Tro.\n13:11 Og jeg s\u00e5 et andet Dyr stige op af Jorden, og det havde to Horn ligesom et Lam og talte som en Drage.\n13:12 Og det ud\u00f8ver hele det f\u00f8rste Dyrs Magt for dets \u00c5syn og f\u00e5r Jorden og dem, som bo derp\u00e5, til at tilbede det f\u00f8rste dyr, hvis d\u00f8delige S\u00e5r blev l\u00e6gt.\n13:13 Og det g\u00f8r store Tegn, s\u00e5 at det endog f\u00e5r Ild til. at falde ned fra Himmelen p\u00e5 Jorden for Menneskenes \u00c5syn.\n13:14 Og det forf\u00f8rer dem, som bo p\u00e5 Jorden, for de Tegns Skyld, som det blev givet det at g\u00f8re for Dyrets \u00c5syn, og siger til dem, som bo p\u00e5 Jorden, at de skulle g\u00f8re et Billede af Dyret, ham, som har Sv\u00e6rdhugget og kom til Live.\n13:15 Og det fik Magt til at give Dyrets Billede \u00c5nd, s\u00e5 at Dyrets Billede endog kunde tale og g\u00f8re, at alle de, der ikke vilde tilbede Dyrets Billede, skulde ihjelsl\u00e5s.\n13:16 Og det f\u00e5r alle, b\u00e5de sm\u00e5 og st\u00f8re, b\u00e5de rige og fattige, b\u00e5de frie og Tr\u00e6lle, til at s\u00e6tte sig et M\u00e6rke p\u00e5 deres h\u00f8jre H\u00e5nd eller p\u00e5 deres Pande,\n13:17 for at ingen skal kunne k\u00f8be eller s\u00e6lge uden den, som har M\u00e6rket, Dyrets Navn eller dets Navns Tal.\n13:18 Her g\u00e6lder det Visdom! Den, som har Forstand, udregne Dyrets Tal; thi det er et Menneskes Tal, og dets Tal er 666.\n14:1 Og jeg s\u00e5, og se, Lammet stod p\u00e5 Zions Bjerg, og med det hundrede og fire og fyrretyve Tusinde, som havde dets Navn og dets Faders Navn skrevet p\u00e5 deres Pander.\n14:2 Og jeg h\u00f8rte en Lyd fra Himmelen som en Lyd af mange Vande og som en Lyd af st\u00e6rk Torden, og den Lyd, jeg h\u00f8rte, var som at Harpespillere, der spillede p\u00e5 deres Harper.\n14:3 Og de sang en ny Sang for Tronen og for de fire levende V\u00e6sener og de \u00c6ldste; og ingen kunde l\u00e6re den Sang, uden de hundrede og fire og fyrretyve Tusinde, som ere l\u00f8sk\u00f8bte fra Jorden.\n14:4 Dette er dem, som ikke have besmittet sig med Kvinder, thi de ere jomfruelige; dette er dem, som f\u00f8lge Lammet, hvor det g\u00e5r. Disse ere l\u00f8sk\u00f8bte fra Menneskene, en F\u00f8rstegr\u00f8de f\u00f8r Gud og Lammet,\n14:5 og i deres Mund er der ikke fundet L\u00f8gn; thi de ere ulastelige.\n14:6 Og jeg s\u00e5 en anden Engel flyve midt oppe under Himmelen, som havde et evigt Evangelium at forkynde for dem, der bo p\u00e5 Jorden, og for alle Folkeslag og Stammer og Tungem\u00e5l og Folk,\n14:7 og han sagde med h\u00f8j R\u00f8st: Frygter Gud og giver ham \u00c6re, thi hans Doms Time er kommen, og tilbeder ham, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og Vandenes Kilder.\n14:8 Og endnu en anden Engel fulgte, som sagde: Falden, falden er Babylon, den store, som har givet alle Folkeslagene at drikke af sin Utugts Harmes Vin.\n14:9 Og en tredje Engel fulgte dem og sagde med h\u00f8j R\u00f8st: Dersom nogen tilbeder Dyret og dets Billede og tager M\u00e6rke p\u00e5 sin Pande eller p\u00e5 sin H\u00e5nd,\n14:10 s\u00e5 skal han drikke af Guds Harmes Vin, som er isk\u00e6nket ublandet i hans Vredes B\u00e6ger; og han skal pines med Ild og Svovl for de hellige Engles og for Lammets \u00c5syn.\n14:11 Og deres Pines R\u00f8g opstiger i Evighedernes Evigheder; og de have ikke Hvile Dag og Nat, de, som tilbede Dyret og dets Billede, og enhver, som tager dets Navns M\u00e6rke.\n14:12 Her g\u00e6lder det de helliges Udholdenhed, de, som bevare Guds Bud og Troen p\u00e5 Jesus.\n14:13 Og jeg h\u00f8rte en R\u00f8st fra Himmelen, som sagde: Skriv: Salige ere de d\u00f8de, som d\u00f8 i Herren herefter. Ja, siger \u00c5nden, de skulle hvile fra deres M\u00f8je, thi deres Gerninger f\u00f8lge med dem.\n14:14 Og jeg, s\u00e5, og se en hvid Sky, og p\u00e5 Skyen sad der en lig en Menneskes\u00f8n med en Guldkrone p\u00e5 sit Hoved og en skarp Segl i sin H\u00e5nd.\n14:15 Og en anden Engel gik ud fra Templet og r\u00e5bte med h\u00f8j R\u00f8st til ham, som sad p\u00e5 Skyen: Udsend din Segl og h\u00f8st; thi Timen til at h\u00f8ste er kommen, fordi Jordens H\u00f8st er moden.\n14:16 Og han, som sad p\u00e5 Skyen, lod sin Segl g\u00e5 over Jorden, og Jorden blev h\u00f8stet.\n14:17 Og en anden Engel gik ud fra Templet i Himmelen; ogs\u00e5 han havde en skarp Segl.\n14:18 Og fra Alteret gik en anden Engel ud, som havde Magt over Ilden; og han r\u00e5bte med h\u00f8j R\u00f8st til den, som havde den skarpe Segl, og sagde: Udsend din skarpe Segl og afsk\u00e6r Druerne af Jordens Vintr\u00e6; thi dets Druer ere modne.\n14:19 Og Engelen lod sin Segl g\u00e5 hen over Jorden og afskar Frugten p\u00e5 Jordens Vintr\u00e6 og kastede den i Guds Harmes store Persekar.\n14:20 Og Persekarret blev tr\u00e5dt uden for Staden, og der kom Blod ud af Persekarret op til Hestenes Bidsler, s\u00e5 langt som eet Tusinde og seks Hundrede Stadier.\n15:1 Og jeg s\u00e5 et andet Tegn i Himmelen, stort og vidunderligt: syv Engel som have de syv sidste Plager; thi med disse er Guds Harme fuldbyrdet.\n15:2 Og jeg s\u00e5 som et Glarhav, blandet med Ild, og dem, som sejrende gik ud af Kampen med Dyret og dets Billede og dets Navns Tal, st\u00e5ende ved Glarhavet og holdende Guds Harper.\n15:3 Og de sang Mose, Guds Tjeners, Sang, og Lammets Sang, og sagde: Store og vidunderlige ere dine Gerninger, Herre, Gud, du Alm\u00e6gtige! retf\u00e6rdige og sande' ere dine Veje, du Folkeslagenes Konge!\n15:4 Hvem skulde ikke frygte dig, Herre! og prise dit Navn? Thi du alene er hellig; ja, alle Folkeslagene skulle komme og tilbede for dit \u00c5syn, fordi dine retf\u00e6rdige Domme ere blevne \u00e5benbarede.\n15:5 Og derefter s\u00e5 jeg, og Vidnesbyrdets Tabernakels Tempel i Himmelen blev \u00e5bnet,\n15:6 og de syv Engle, som havde de syv Plager, gik ud af Templet, if\u00f8rte rent og skinnende Linkl\u00e6de og omgjordede om Brystet med Guldb\u00e6lter.\n15:7 Og et af de fire levende V\u00e6sener gav de syv Engle syv Guldsk\u00e5le fyldte med Guds Harme, han. som lever i Evighedernes Evigheder.\n15:8 Og Templet fyldtes med R\u00f8g fra Guds Herlighed og fra hans Kraft; og ingen kunde g\u00e5 ind i Templet, f\u00f8rend de syv Engles syv Plager fik Ende.\n16:1 Og jeg h\u00f8rte en h\u00f8j R\u00f8st fra Tempelet sige til de syv Engle: G\u00e5r hen og udgyder Guds Harmes syv Sk\u00e5le over Jorden!\n16:2 Og den f\u00f8rste gik hen og udg\u00f8d sin Sk\u00e5l over Jorden, og der kom slemme og onde Bylder p\u00e5 de Mennesker, som havde Dyrets M\u00e6rke, og dem, som tilbade dets Billede.\n16:3 Og den anden Engel udg\u00f8d sin Sk\u00e5l i Havet, og det blev til Blod som af en d\u00f8d; og hver levende Sj\u00e6l i Havet d\u00f8de.\n16:4 Og den tredje Engel udg\u00f8d sin Sk\u00e5l i Floderne og Vandkilderne, og de bleve til Blod.\n16:5 Og jeg h\u00f8rte Vandenes Engel sige: Retf\u00e6rdig er du, som er, og som var, du hellige, fordi du har f\u00e6ldet denne Dom;\n16:6 thi de have ud\u00f8st helliges og Profeters Blod, og du har givet dem Blod at drikke; de ere det v\u00e6rd.\n16:7 Og jeg h\u00f8rte Alteret sige: Ja, Herre, Gud, du alm\u00e6gtige! sande og retf\u00e6rdige ere dine Domme.\n16:8 Og den fjerde Engel udg\u00f8d sin Sk\u00e5l over Solen; og det blev givet den at br\u00e6nde Menneskene med Ild.\n16:9 Og Menneskene br\u00e6ndtes i stor Hede og bespottede Guds Navn, som har Magt over disse Plager; og de omvendte sig ikke til at give ham \u00c6re.\n16:10 Og den femte Engel udg\u00f8d sin Sk\u00e5l over Dyrets Trone; og dets Rige blev form\u00f8rket, og de tyggede deres Tunger af Pine.\n16:11 Og de bespottede Himmelens Gud for deres Piner og for deres Bylder; og de omvendte sig ikke fra deres Gerninger.\n16:12 Og den sjette Engel udg\u00f8d sin Sk\u00e5l over den store Flod Eufrat; og dens Vand bortt\u00f8rredes, for at Vejen kunde beredes for Kongerne fra Solens Opgang.\n16:13 Og jeg s\u00e5, at der af Dragens Mund og af Dyrets Mund og af den falske Profets Mund udgik tre urene \u00c5nder, som lignede Padder.\n16:14 Thi de ere D\u00e6moners\u00c5nder, som g\u00f8re Tegn; og de g\u00e5 ud til hele Jorderiges Konger for at samle dem til Krigen p\u00e5 Guds, den alm\u00e6gtiges, store Dag.\n16:15 - Se, jeg kommer som en Tyv Salig er den, som v\u00e5ger og bevarer sine Kl\u00e6der, s\u00e5 han ikke skal g\u00e5 n\u00f8gen, og man skal se hans Skam. -\n16:16 Og de samlede dem til det Sted,som kaldes p\u00e5 Hebraisk Harmagedon.\n16:17 Og den syvende Engel udg\u00f8d sin Sk\u00e5l i Luften; og fra Templet, fra Tronen udgik der en h\u00f8j R\u00f8st, som sagde: Det er sket.\n16:18 Og der kom Lyn og R\u00f8ster og Tordener; og der blev et stort Jordsk\u00e6lv, hvis Mage ikke har v\u00e6ret, siden der blev Mennesker til p\u00e5 Jorden, et s\u00e5dant Jordsk\u00e6lv, s\u00e5 stort.\n16:19 Og den store Stad blev til tre Dele, og Folkeslagenes St\u00e6der faldt; og Gud kom det store Babylon i Hu for at give det B\u00e6geret med sin Vredes Harmes Vin.\n16:20 Og hver \u00d8 flyede, og Bjerge bleve ikke fundne.\n16:21 Og en st\u00e6rk Hagl, centnertung, faldt ned fra Himmelen p\u00e5 Menneskene; og Menneskene bespottede Gud for Haglens Plage, thi dens Plage var meget stor.\n17:1 Og en af de syv Engle, som havde de syv Sk\u00e5le, kom og talte med mig og sagde: Kom! jeg vil vise dig Dommen over den store Sk\u00f8ge, som sidder over mange Vande,\n17:2 med hvem Jordens Konger have bolet, og de, som bo p\u00e5 Jorden, ere blevne drukne af hendes Utugts Vin.\n17:3 Og han f\u00f8rte mig i \u00c5nden ud i en \u00d8rken; og jeg s\u00e5 en Kvinde siddende p\u00e5 et skarlagenfarvet Dyr, som var fuldt af Bespottelsens Navne; det havde syv Hoveder og ti Hor1m.\n17:4 Og Kvinden var kl\u00e6dt i Purpur og Skarlagen og str\u00e5lede af Guld og \u00c6delsten og Perler; hun havde et Guldb\u00e6ger i sin H\u00e5nd, fuldt af Vederstyggeligheder og hendes Utugts Urenheder.\n17:5 Og p\u00e5 hendes Pande var skrevet et Navn, en Hemmelighed: Babylon den store, Moderen til Jordens Sk\u00f8ger og Vederstyggeligheder.\n17:6 Og jeg s\u00e5 Kvinden, drukken af de helliges Blod og af Jesu Vidners Blod; og jeg undrede mig i stor Forundring, da jeg s\u00e5 hende.\n17:7 Og Engelen sagde til mig: Hvorfor undrede du dig? Jeg vil sige dig Hemmeligheden med Kvinden og med Dyret, som b\u00e6rer hende, og som har de syv Hoveder og de ti Horn.\n17:8 Dyret, som du s\u00e5, har v\u00e6ret og er ikke, og det skal stige op af Afgrunden og g\u00e5 bort til Fortabelse; og de, som bo p\u00e5 Jorden, skulle undre sig, de, hvis Navne ikke ere skrevne i Livets Bog fra Verdens Grundl\u00e6ggelse, n\u00e5r de se,at Dyret var og er ikke og skal komme.\n17:9 Her g\u00e6lder det den Forstand, som har Visdom. De syv Hoveder ere syv Bjerge, p\u00e5 hvilke Kvinden sidder,\n17:10 og de ere syv Konger. De fem ere faldne, den ene er der, den anden er endnu ikke kommen, og n\u00e5r han kommer, skal han blive en liden Tid.\n17:11 Og Dyret, som var og er ikke, er b\u00e5de selv en ottende og er en af de syv og farer bort til Fortabelse.\n17:12 Og de ti Horn, som du s\u00e5, ere ti Konger, som endnu ikke have f\u00e5et Rige, men f\u00e5 Magt som Konger een Time sammen med Dyret.\n17:13 Disse have eet Sind, og deres Kraft og Magt give de til Dyret.\n17:14 Disse skulle f\u00f8re Krig med Lammet, og Lammet skal sejre over dem - fordi det er Herrers Herre og Kongers Konge - og de: som ere med det, de kaldede og udvalgte og trofaste.\n17:15 Og han sagde til mig: De Vande, som du s\u00e5, der hvor Sk\u00f8gen sidder, ere Folk og Skarer og Folkeslag og Tungem\u00e5l.\n17:16 Og de ti Horn, som du s\u00e5, og Dyret, disse ville hade Sk\u00f8gen og g\u00f8re hende \u00f8de og n\u00f8gen og \u00e6de hendes K\u00f8d og opbr\u00e6nde hende med Ild.\n17:17 Thi Gud har indgivet dem i deres Hjerte at g\u00f8re efter hans Sind og at handle af eet Sind og at give Dyret deres Kongemagt,indtil Guds Ord blive fuldbyrdede.\n17:18 Og Kvinden, som du s\u00e5, er den store Stad, som har Herred\u00f8mme over Jordens Konger.\n18:1 Derefter s\u00e5 jeg en anden Engel stige ned fra Himmelen; han havde stor Magt, og Jorden blev oplyst af hans Herlighed.\n18:2 Og han r\u00e5bte med st\u00e6rk R\u00f8st og sagde: Falden, falden er Babylon den store, og den er bleven D\u00e6moners Bolig og et F\u00e6ngsel for alle H\u00e5nde urene \u00c5nder og et F\u00e6ngsel for alle H\u00e5nde urene og afskyede Fugle!\n18:3 Thi af hendes Utugts Harmes Vin have alle Folkeslagene drukket, og Jordens Konger have bolet med hende, og Jordens K\u00f8bm\u00e6nd ere blevne rige af hendes Yppigheds Fylde.\n18:4 Og jeg h\u00f8rte en anden R\u00f8st fra Himmelen, som sagde: G\u00e5r ud fra hende, mit Folk! for at I ikke skulle blive meddelagtige i hendes Synder og ikke rammes af hendes Plager.\n18:5 Thi hendes Synder ere opdyngede indtil Himmelen, og Gud har kommet hendes Uretf\u00e6rdigheder i Hu.\n18:6 Betaler hende, som hun har betalt eder, og geng\u00e6lder hende dobbelt efter hendes Gerninger; sk\u00e6nker hende dobbelt i det B\u00e6ger, som hun har isk\u00e6nket.\n18:7 S\u00e5 meget, som hun har forherliget sig selv og levet i Yppighed, s\u00e5 meget skulle I give hende af Pine og S\u00f8rg! Fordi hun siger i sit Hjerte: Jeg sidder som en Dronning og er ikke Enke, og Sorg skal jeg ingenlunde se,\n18:8 derfor skulle hendes Plager komme p\u00e5 een Dag: D\u00f8d og Sorg og Hunger, og hun skal opbr\u00e6ndes med Ild; thi st\u00e6rk er den Herre Gud, som har d\u00f8mt hende.\n18:9 Og Jordens Konger, som have bolet og levet yppigt med hende, skulle gr\u00e6de og hyle over hende, n\u00e5r de se R\u00f8gen af hendes Brand,\n18:10 medens de st\u00e5 langt borte af Frygt for hendes Pinsel og sige: Ve! ve! du store Stad, Babylon, du st\u00e6rke Stad, thi p\u00e5 een Time er din Dom kommen.\n18:11 Og Jordens K\u00f8bm\u00e6nd gr\u00e6de og s\u00f8rge over hende, fordi ingen mere k\u00f8ber deres Ladning:\n18:12 Ladning af Guld og S\u00f8lv og \u00c6delsten og Perler og fint Linned og Purpur og Silke og Skarlagen og alle H\u00e5nde vellugtende Tr\u00e6 og alle H\u00e5nde Arbejde af Elfenben og alle H\u00e5nde Arbejde af kostbart Tr\u00e6 og af Kobber og Jern og Marmor,\n18:13 og Kanelbark og H\u00e5rsalve og R\u00f8gelser og Salve og Virak og Vin og Olie og fint Mel og Hvede og Okser og F\u00e5r og Heste og Vogne og Slaver, ja, Menneskesj\u00e6le.\n18:14 Og den Frugt, din Sj\u00e6l lystedes ved, er vegen fra dig og alt det l\u00e6kre og glimrende er forbi for dig, og man skal aldrig finde det mere.\n18:15 De, som handlede dermed og ere blevne rige ved hende, skulle st\u00e5 langt borte af Frygt for hendes Pinsel gr\u00e6dende og s\u00f8rgende og sige:\n18:16 Ve ve! den store Stad, som var kl\u00e6dt i fint Linned og Purpur og Skarlagen og str\u00e5lede af Guld og \u00c6delsten og Perler; thi i een Time er s\u00e5 stor en Rigdom lagt \u00f8de.\n18:17 Og alle Styrm\u00e6nd og alle Skippere og S\u00f8folk og alle, som arbejde p\u00e5 Havet, stode langt borte\n18:18 og r\u00e5bte, da de s\u00e5 R\u00f8gen af hendes Brand, og sagde: Hvor var der Mage til den store Stad?\n18:19 Og de kastede St\u00f8v p\u00e5 deres Hoveder og r\u00e5bte gr\u00e6dende og s\u00f8rgende og sagde: Ve! ve! den store Stad, hvori alle, som havde Skibe p\u00e5 Havet, berigedes ved dens Pragt; thi i een Time er den bleven lagt \u00f8de.\n18:20 Fryd dig over den, du Himmel, og I hellige og Apostle og Profeter! fordi Gud har skaffet eder Ret over den.\n18:21 Og en v\u00e6ldig Engel l\u00f8ftede en Sten som en stor M\u00f8llesten og kastede den i Havet og sagde: S\u00e5ledes skal Babylon, den store Stad, nedstyrtes i Hast og ikke findes mere.\n18:22 Og Lyd af Harpespillere og Sangere og Fl\u00f8jtespillere og Basunbl\u00e6sere skal ikke h\u00f8res i dig mere; og ingen Kunstner i nogen Kunst skal findes i dig mere; og Lyd af M\u00f8lle skal ikke h\u00f8res i dig mere;\n18:23 og Lys af Lampe skal ikke skinne i dig mere, og Brudgoms og Bruds R\u00f8st skal ikke h\u00f8res i dig mere, fordi dine K\u00f8bm\u00e6nd vare Jordens Storm\u00e6nd, fordi alle Folkeslagene bleve forf\u00f8rte ved dit Trylleri.\n18:24 Og i den blev Profeters og helliges Blod fundet og alle deres, som ere myrdede p\u00e5 Jorden.\n19:1 Derefter h\u00f8rte jeg ligesom en h\u00f8j R\u00f8st af en stor Skare i Himmelen, som sagde: Halleluja! Frelsen og Herligheden og Kraften tilh\u00f8rer vor Gud.\n19:2 Thi sande og retf\u00e6rdige ere hans Domme, at han har d\u00f8mt den store Sk\u00f8ge, som ford\u00e6rvede Jorden med sin Utugt, og kr\u00e6vet sine Tjeneres Blod af hendes H\u00e5nd.\n19:3 Og de sagde anden Gang: Halleluja! og R\u00f8gen fra hende opstiger i Evighedernes Evigheder.\n19:4 Og de fire og tyve \u00c6ldste og de fire levende V\u00e6sener faldt ned eg tilbade Gud, som sad p\u00e5 Tronen, og de sagde: Amen! Halleluja!\n19:5 Og en R\u00f8st udgik fra Tronen og sagde: Lover vor Gud, alle hans Tjenere, I, som frygte ham, de sm\u00e5 og de store!\n19:6 Og jeg h\u00f8rte som en R\u00f8st af en stor Skare og som en Lyd af mange Vande og, som en Lyd af st\u00e6rke Tordener, der sagde: Halleluja! thi Herren, Gud, den alm\u00e6gtige, har tiltr\u00e5dt Konged\u00f8mmet.\n19:7 Lader os gl\u00e6de og fryde os og give ham \u00c6ren; thi Lammets Bryllup er kommet, og hans Brud har gjort sig rede.\n19:8 Og det blev givet hende at if\u00f8re sig skinnende, rent Linkl\u00e6de; thi Linkl\u00e6det er de helliges Retf\u00e6rdshandlinger.\n19:9 Og han siger til mig: Skriv: Salige ere de, som ere budne til Lammets Bryllups Nadver! Og han siger til mig: Disse ere de sande Guds Ord.\n19:10 Og jeg faldt ned for hans F\u00f8dder for at tilbede ham, og han siger til mig: G\u00f8r det ikke! Jeg er din Medtjener eg dine Br\u00f8dres, som have Jesu Vidnesbyrd; tilbed Gud! thi Jesu Vidnesbyrd er Profetiens \u00c5nd.\n19:11 Og jeg s\u00e5 Himmelen \u00e5ben, og se en hvid Hest, og han, som sad p\u00e5 den, kaldes trofast og sanddru, og han d\u00f8mmer og k\u00e6mper med Retf\u00e6rdighed.\n19:12 Men hans \u00d8jne vare Ildslue, og p\u00e5 hans Hoved var der mange Kroner;han havde et Navn skrevet, hvilket ingen kender, uden han selv;\n19:13 og han var if\u00f8rt en Kappe, dyppet i Blod, og hans Navn kaldes: Guds Ord.\n19:14 Og H\u00e6rene i Himmelen fulgte ham p\u00e5 hvide Heste, if\u00f8rte hvidt, rent Linkl\u00e6de.\n19:15 Og af hans Mund udgik der et skarpt Sv\u00e6rd, for at han dermed skulde sl\u00e5 Folkeslagene; og han skal vogte dem med en Jernstav, og han skal tr\u00e6de Guds, den alm\u00e6gtiges, Vredes Harmes Vinperse.\n19:16 Og p\u00e5 Kappen, p\u00e5 sin L\u00e6nd har han et Navn skrevet: Kongers Konge og Herrers Herre.\n19:17 Og jeg s\u00e5 en Engel st\u00e5ende i Solen, og han r\u00e5bte med h\u00f8j R\u00f8st og sagde til alle Fugle, som flyve midt oppe under Himmelen: Kommer og samler eder til Guds store Nadver\n19:18 for at \u00e6de K\u00f8d af Konger og K\u00f8d af Krigs\u00f8verster og K\u00f8d af v\u00e6ldige og K\u00f8d af Heste og af dem, som sidde p\u00e5 dem, og K\u00f8d af alle, b\u00e5de frie og Tr\u00e6lle, sm\u00e5 og store.\n19:19 Og jeg s\u00e5 Dyret og Jordens Kongen og deres H\u00e6re samlede for at f\u00f8re Krig imod ham, som sad p\u00e5 Hesten, og imod hans H\u00e6r.\n19:20 Og Dyret blev grebet og med det den falske Profet, som havde gjort Tegnene for dets \u00c5syn, hvormed han havde forf\u00f8rt dem, som toge Dyrets M\u00e6rke, og dem, som tilbade dets Billede; de bleve begge kastede levende i Ilds\u00f8en, som br\u00e6nder med Svovl.\n19:21 Og de andre bleve ihjelsl\u00e5ede med hans Sv\u00e6rd, som sad p\u00e5 Hesten, det, der udgik af hans Mund, og alle Fuglene bleve m\u00e6ttede at deres K\u00f8d.\n20:1 Og jeg s\u00e5 en Engel stige ned fra Himmelen, han havde Afgrundens N\u00f8gle og en stor L\u00e6nke i sin H\u00e5nd.\n20:2 Og han greb Dragen, den gamle Slange, som er Dj\u00e6velen og Satan, og bandt ham for tusinde \u00c5r\n20:3 og kastede ham i Afgrunden og lukkede og forseglede over ham, for at han ikke mere skulde forf\u00f8re Folkeslagene, f\u00f8rend de tusinde \u00c5r vare til Ende; derefter skal han l\u00f8ses en lille Tid.\n20:4 Og jeg s\u00e5 Troner, og de satte sig p\u00e5 dem, og Dommermagt blev given dem; og jeg s\u00e5 deres Sj\u00e6le, som vare halshuggede for Jesu Vidnesbyrds og for Guds Ords Skyld, og dem, som ikke havde tilbedt; Dyret eller dets Billede og ikke havde taget M\u00e6rket p\u00e5 deres Pande og p\u00e5 deres H\u00e5nd; og de bleve levende og bleve Konger med Kristus i tusinde \u00c5r.\n20:5 De \u00f8vrige af de d\u00f8de bleve ikke levende, f\u00f8rend de tusinde \u00c5r vare til Ende. Dette er den f\u00f8rste Opstandelse.\n20:6 Salig og hellig er den, som bar Del i den f\u00f8rste Opstandelse; over disse har den anden D\u00f8d ikke Magt, men de skulle v\u00e6re Guds og Kristi Pr\u00e6ster og skulle v\u00e6re Konger med ham i de tusinde \u00c5r.\n20:7 Og n\u00e5r de tusinde \u00c5r ere til Ende, skal Satan l\u00f8ses af sit F\u00e6ngsel.\n20:8 Og han skal g\u00e5 ud for at forf\u00f8re Folkeslagene ved Jordens fire Hj\u00f8rner, Gog og Magog, for at samle dem til Krig; deres Tal er som Havets Sand.\n20:9 Og de droge frem over Jordens Flade og omringede de helliges Lejr og den elskede Stad. Og Ild faldt ned fra Himmelen fra Gud og fort\u00e6rede dem.\n20:10 Og Dj\u00e6velen, som forf\u00f8rte dem, blev kastet i Ild og Svovls\u00f8en, hvor ogs\u00e5 Dyret og den falske Profet var; og de skulle pines Dag og Nat i Evighedernes Evigheder.\n20:11 Og jeg s\u00e5 en stor, hvid Trone og ham, som sad derp\u00e5; for hans \u00c5syn flyede Jorden og Himmelen, og der blev ikke fundet Sted for dem.\n20:12 Og jeg s\u00e5 de d\u00f8de, de store og de sm\u00e5, st\u00e5ende for Tronen, og B\u00f8ger bleve \u00e5bnede; og en anden Bog blev \u00e5bnet, som er Livets Bog; og de d\u00f8de bleve d\u00f8mte efter det, som var skrevet i B\u00f8gerne, efter deres Gerninger.\n20:13 Og Havet afgav de d\u00f8de, som vare i det; og D\u00f8den og D\u00f8dsriget afgave de d\u00f8de, som vare i dem, og de bleve d\u00f8mte, hver efter sine Gerninger.\n20:14 Og D\u00f8den og D\u00f8dsriget bleve kastede i Ilds\u00f8en. Dette er den anden D\u00f8d, Ilds\u00f8en.\n20:15 Og dersom nogen ikke fandtes skreven i Livets Bog, blev han kastet i Ilds\u00f8en.\n21:1 Og jeg s\u00e5 en ny Himmel og en ny Jord; thi den forrige Himmel og den forrige Jord var veget bort, og Havet var ikke mere.\n21:2 Og jeg s\u00e5 den hellige Stad, det nye Jerusalem, stige ned fra Himmelen fra Gud, beredt som en Brud, der er smykket f\u00f8r sin Brudgom.\n21:3 Og jeg h\u00f8rte en h\u00f8j R\u00f8st fra Himmelen, som sagde: Se, Guds Telt er hos Menneskene, og han skal bo hos dem, og de skulle v\u00e6re hans Folk, og Gud selv skal v\u00e6re hos dem og v\u00e6re deres Gud.\n21:4 Og han skal aft\u00f8rre hver T\u00e5re af deres \u00d8jne, og D\u00f8den skal ikke v\u00e6re mere, ej heller Sorg, ej heller Skrig, ej heller Pine skal v\u00e6re mere; thi det forrige er veget bort.\n21:5 Og han, som sad p\u00e5 Tronen, sagde: Se, jeg g\u00f8r alle Ting nye. Og han siger til mig: Skriv; thi disse Ord ere trov\u00e6rdige og sande.\n21:6 Og han sagde til mig: De ere skete. Jeg er Alfa og Omega, Begyndelsen og Enden. Jeg vil give den t\u00f8rstige af Livets Vands Kilde uforskyldt.\n21:7 Den, som sejrer, skal arve dette, og jeg vil v\u00e6re hans God, og han skal v\u00e6re min S\u00f8n.\n21:8 Men de fejge og utro og vederstyggelige og Morderne og de utugtige og Troldkarlene og Afgudsdyrkerne og alle L\u00f8gnerne, deres Lod skal v\u00e6re i S\u00f8en, som br\u00e6nder med Ild og Svovl; dette er den anden D\u00f8d.\n21:9 Og en af de syv Engle, som havde de syv Sk\u00e5le, der vare fulde af de syv sidste Plager, kom og talte med mig og sagde: Kom, jeg vil vise dig Bruden, Lammets Hustru.\n21:10 Og han f\u00f8rte mig i \u00c5nden hen p\u00e5 et stort og h\u00f8jt Bjerg og viste mig den hellige Stad, Jerusalem, stigende ned fra Himmelen, fra Gud\n21:11 med Guds Herlighed. Dens Glans var som den kostbareste Sten, som krystalklar Jaspissten.\n21:12 Den havde en stor og h\u00f8j Mur; den havde tolv Porte og over Portene tolv Engle og p\u00e5skrevne Navne, hvilke ere Israels B\u00f8rns tolv Stammers;\n21:13 mod \u00d8st tre Porte og mod Nord tre Porte og mod Syd tre Porte og mod Vest tre Porte.\n21:14 Og Stadens Mur havde tolv Grundsten, og p\u00e5 dem Lammets tolv Apostles tolv Navne.\n21:15 Og han, som talte med mig, havde en M\u00e5lestok, et Guldr\u00f8r, for at han skulde m\u00e5le Staden og dens Porte og dens Mur.\n21:16 Og Staden ligger i Firkant, og dens L\u00e6ngde er lige s\u00e5 stor som Bredden. Og han m\u00e5lte Staden med R\u00f8ret: tolv Tusinde Stadier; dens L\u00e6ngde, Bredde og H\u00f8jde ere lige.\n21:17 Og han m\u00e5lte dens Mur, hundrede og fire og fyrretyve Alen, efter Menneskem\u00e5l, hvilket er Englem\u00e5l.\n21:18 Og dens Murv\u00e6rk var Jaspis, og Staden var af rent Guld, lig det rene Glar.\n21:19 Stadmurens Grundsten vare prydede med alle H\u00e5nde \u00c6delsten: den f\u00f8rste Grundsten var Jaspis, den anden Safir, den tredje Kalkedon, den fjerde Smaragd,\n21:20 den femte Sardonyks, den sjette Sarder, den syvende Krysolit, den ottende Beryl, den niende Topas, den tiende Krysopras, den ellevte Hyacint, den tolvte Ametyst.\n21:21 Og de tolv Porte vare tolv Perler, hver af Portene var af een Perle, og Stadens Gade var rent Guld som gennemsigtigt Glar.\n21:22 Og jeg s\u00e5 intet Tempel i den; thi dens Tempel er Herren, Gud, den alm\u00e6gtige, og Lammet.\n21:23 Og Staden tr\u00e6nger ikke til Sol eller M\u00e5ne til at skinne for den; thi Guds Herlighed oplyste den, og Lammet var dens Lys.\n21:24 Og Folkeslagene skulle vandre i dens Lys, og Jordens Konger bringe deres Herlighed til den,\n21:25 og dens Porte skulle ikke lukkes om Dagen; thi Nat skal ikke v\u00e6re der,\n21:26 og de skulle bringe Folkeslagenes Herlighed og \u00c6re til den.\n21:27 Og intet urent skal komme ind i den, ej heller nogen, som \u00f8ver Vederstyggelighed og L\u00f8gn; kun de, som ere skrevne i Lammets Livets Bog.\n22:1 Og han viste mig Livets Vands Flod, skinnende som Krystal, udv\u00e6ld de fra Guds og Lammets Trone.\n22:2 Midt i dens Gade og p\u00e5 begge Sider af Floden voksede Livets Tr\u00e6, som bar tolv Gange Frugt og gav hver M\u00e5ned sin Frugt; og Bladene af Tr\u00e6et tjente til L\u00e6gedom for Folkeslagene.\n22:3 Og der skal intet bandlyst v\u00e6re mere; og Guds og Lammets Trone skal v\u00e6re i den, og hans Tjenere skulle tjene ham,\n22:4 og de skulle se hans Ansigt, og hans Navn skal v\u00e6re p\u00e5 deres Pander.\n22:5 Og Nat skal der ikke v\u00e6re mere, og de tr\u00e6nge ikke til Lys af Lampe eller Lys af Sol, fordi Gud Herren skal lyse over dem; og de skulle, v\u00e6re Konger i Evighedernes Evigheder.\n22:6 Og han sagde til mig: Disse Ord ere trov\u00e6rdige og sande; og Herren, Profeternes \u00c5nders Gud, har udsendt sin Engel for at vise sine Tjenere, hvad der skal ske snart.\n22:7 Og se, jeg kommer snart. Salig er den, som bevarer denne Bogs Profetis Ord.\n22:8 Og jeg, Johannes, er den, som s\u00e5 og h\u00f8rte disse Ting, og da jeg havde h\u00f8rt og set, faldt jeg ned for at tilbede for den Engels F\u00f8dder, som viste mig disse Ting.\n22:9 Og han siger til mig: G\u00f8r det ikke; jeg er din Medtjener og dine Br\u00f8dres, Profeternes, og deres, som bevare denne Bogs Ord; tilbed Gud!\n22:10 Og han siger til mig: Du skal ikke forsegle denne Bogs Profetis Ord, thi Tiden er n\u00e6r.\n22:11 Lad den som g\u00f8r Uret, fremdeles g\u00f8re Uret, og den urene fremdeles blive uren, og den retf\u00e6rdige fremdeles \u00f8ve Retf\u00e6rdighed, og den hellige fremdeles blive helliggjort.\n22:12 Se, jeg kommer snart, og min L\u00f8n er med mig til at betale enhver, efter som hans Gerning er.\n22:13 Jeg er Alfa og Omega, den f\u00f8rste og den sidste, Begyndelsen og Enden.\n22:14 Salige ere de, som tv\u00e6tte deres Kl\u00e6debon, for at de kunne f\u00e5 Adgang til Livets Tr\u00e6 og g\u00e5 ind igennem Portene i Staden.\n22:15 Udenfor ere Hundene og Troldkarlene og de utugtige og Morderne og Afgudsdyrkerne og enhver, som elsker og \u00f8ver L\u00f8gn.\n22:16 Jeg, Jesus, har sendt min Engel til at vidne for eder disse Ting om Menighederne, jeg er Davids Rodskud og Sl\u00e6gt, den str\u00e5lende Morgenstjerne.\n22:17 Og \u00c5nden og Bruden sige: Kom! Og den, som h\u00f8rer, sige: Kom! Og den, som t\u00f8rster, han komme; den, som vil, han modtage Livets Vand uforskyldt!\n22:18 Jeg vidner for enhver, som h\u00f8rer denne Bogs Profetis Ord: Dersom nogen l\u00e6gger noget til disse Ting, da skal Gud l\u00e6gge p\u00e5 ham de Plager, som der er skrevet om i denne Bog.\n22:19 Og dersom nogen tager noget bort fra denne Profetis Bogs Ord, da skal Gud tage hans Lod bort fra Livets Tr\u00e6 og fra den hellige Stad, om hvilke der er skrevet i denne Bog.\n22:20 Han, som vidner disse Ting, siger: Ja, jeg kommer snart! Amen. Kom, Herre Jesus!\n22:21 Den Herres Jesu N\u00e5de v\u00e6re med alle!","title":"Danish Bible: Revelation","type":"page"}