{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/dan/rom.htm","path":"bib/wb/dan/rom.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/dan/rom.htm","text":"1:1 Paulus, Jesu Kristi Tjener, Apostel if\u00f8lge Kald, udtagen til at forkynde Guds Evangelium,\n1:2 hvilket han forud forj\u00e6ttede ved sine Profeter i hellige Skrifter,\n1:3 om hans S\u00f8n, f\u00f8dt af Davids S\u00e6d efter K\u00f8det,\n1:4 kraftelig bevist som Guds S\u00f8n efter Helligheds \u00c5nd ved Opstandelse fra de d\u00f8de, Jesus Kristus, vor Herre,\n1:5 ved hvem vi have f\u00e5et N\u00e5de og Apostelgerning til at virke Tros-Lydighed iblandt alle Hedningerne for hans Navns Skyld,\n1:6 iblandt hvilke ogs\u00e5 I ere Jesu Kristi kaldede:\n1:7 Til alle Guds elskede, som ere i Rom, kaldede hellige. N\u00e5de v\u00e6re med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!\n1:8 F\u00f8rst takker jeg min Gud ved Jesus Kristus for eder alle, fordi eders Tro omtales i den hele Verden.\n1:9 Thi Gud er mit Vidne, hvem jeg i min \u00c5nd tjener i hans S\u00f8ns Evangelium, hvor uafladeligt jeg kommer eder i Hu,\n1:10 idet jeg bestandig i mine B\u00f8nner beder om, at jeg dog endelig engang m\u00e5tte f\u00e5 Lykke til Ved Guds Villie at komme til eder.\n1:11 Thi jeg l\u00e6nges efter at se eder, for at jeg kunde meddele eder nogen \u00e5ndelig N\u00e5degave, for at I m\u00e5tte styrkes,\n1:12 det vil sige, for sammen at opmuntres hos eder ved hinandens Tro, b\u00e5de eders og min.\n1:13 Og jeg vil ikke, Br\u00f8dre! at I skulle v\u00e6re uvidende om, at jeg ofte har sat mig for at komme til eder (men hidindtil er jeg bleven forhindret), for at jeg m\u00e5tte f\u00e5 nogen Frugt ogs\u00e5 iblandt eder, ligesom iblandt de \u00f8vrige Hedninger.\n1:14 B\u00e5de til Gr\u00e6kere og Barbarer, b\u00e5de til vise og uforstandige st\u00e5r jeg i G\u00e6ld.\n1:15 s\u00e5ledes er jeg, hvad mig ang\u00e5r, redebon til at forkynde Evangeliet ogs\u00e5 for eder, som ere i Rom.\n1:16 Thi jeg skammer mig ikke ved Evangeliet; thi det er en Guds Kraft til Frelse for hver den, som tror, b\u00e5de for J\u00f8de f\u00f8rst og for Gr\u00e6ker.\n1:17 Thi deri \u00e5benbares Guds Retf\u00e6rdighed af Tro for Tro, som der er skrevet: \"Men den retf\u00e6rdige skal leve af Tro.\"\n1:18 Thi Guds Vrede \u00e5benbares fra Himmelen over al Ugudelighed og Uretf\u00e6rdighed hos Mennesker, som holde Sandheden nede ved Uretf\u00e6rdighed;\n1:19 thi det, som man kan vide om Gud, er \u00e5benbart iblandt dem; Gud har jo \u00e5benbaret dem det.\n1:20 Thi hans usynlige V\u00e6sen, b\u00e5de hans evige Kraft og Guddommelighed, skues fra Verdens Skabelse af, idet det forst\u00e5s af hans Gerninger, s\u00e5 at de have ingen Undskyldning.\n1:21 Thi sk\u00f8nt de kendte Gud, s\u00e5 \u00e6rede eller takkede de ham dog ikke som Gud, men bleve t\u00e5belige i deres Tanker, og deres uforstandige Hjerte blev form\u00f8rket.\n1:22 Idet de p\u00e5stode at v\u00e6re vise, bleve de D\u00e5rer\n1:23 og omskiftede den uforkr\u00e6nkelige Guds Herlighed med et Billede i Lighed med et forkr\u00e6nkeligt Menneske og Fugle og firf\u00f8ddede og krybende dyr.\n1:24 Derfor gav Gud dem hen i deres Hjerters Beg\u00e6ringer til Urenhed, til at van\u00e6re deres Legemer indbyrdes,\n1:25 de, som ombyttede Guds Sandhed med L\u00f8gnen og dyrkede og tjente Skabningen fremfor Skaberen, som er h\u00f8jlovet i Evighed! Amen.\n1:26 Derfor gav Gud dem hen i van\u00e6rende Lidenskaber; thi b\u00e5de deres Kvinder ombyttede den naturlige Omgang med den unaturlige,\n1:27 og liges\u00e5 forlode ogs\u00e5 M\u00e6ndene den naturlige Omgang med Kvinden og opt\u00e6ndtes ideres Brynde efter hverandre, s\u00e5 at M\u00e6nd \u00f8vede Uterlighed med M\u00e6nd og fik deres Vildfarelses L\u00f8n, som det burde sig, p\u00e5 sig selv.\n1:28 Og ligesom de forkastede af have Gud i Erkendelse, s\u00e5ledes gav Gud dem hen i et forkasteligt Sind til at g\u00f8re det us\u00f8mmelige,\n1:29 opfyldte med al Uretf\u00e6rdighed, Ondskab, Havesyge, Slethed; fulde af Avind, Mord, Kiv, Svig, Ondsindethed;\n1:30 \u00d8retudere, Bagvaskere, Gudshadere, Voldsm\u00e6nd, hovmodige; Pralere, opfindsomme p\u00e5 ondt, ulydige mod For\u00e6ldre,\n1:31 uforstandige, trol\u00f8se, uk\u00e6rlige, ubarmhjertige;\n1:32 - hvilke jo, sk\u00f8nt de erkende Guds retf\u00e6rdige Dom, at de, der \u00f8ve s\u00e5danne Ting, fortjene D\u00f8den, dog ikke alene g\u00f8re det, men ogs\u00e5 give dem, som \u00f8ve det, deres Bifald.\n2:1 Derfor er du uden Undskyldning, o Menneske! hvem du end er, som d\u00f8mmer; thi idet du d\u00f8mmer den anden, ford\u00f8mmer du dig selv; thi du, som d\u00f8mmer, \u00f8ver det samme.\n2:2 Vi vide jo, at Guds Dom er, stemmende med Sandhed, over dem, som \u00f8ve s\u00e5danne Ting.\n2:3 Men du, o Menneske! som d\u00f8mmer dem, der \u00f8ve s\u00e5danne Ting, og selv g\u00f8r dem, mener du dette, at du skal undfly Guds Dom?\n2:4 Eller foragter du hans Godheds og T\u00e5lmodigheds og Langmodigheds Rigdom og ved ikke, at Guds Godhed leder dig til Omvendelse?\n2:5 Men efter din H\u00e5rdhed og dit ubodf\u00e6rdige Hjerte samler du dig selv Vrede p\u00e5 Vredens og Guds retf\u00e6rdige Doms \u00c5benbarelses Dag,\n2:6 han, som vil betale enhver efter hans Gerninger:\n2:7 dem, som med Udholdenhed i god Gerning s\u00f8ge \u00c6re og H\u00e6der og Uforkr\u00e6nkelighed, et evigt Liv;\n2:8 men over dem, som s\u00f8ge deres eget og ikke lyde Sandheden, men adlyde Uretf\u00e6rdigheden, skal der komme Vrede og Harme.\n2:9 Tr\u00e6ngsel og Angst over hvert Menneskes Sj\u00e6l, som \u00f8ver det onde, b\u00e5de en J\u00f8des f\u00f8rst og en Gr\u00e6kers;\n2:10 men \u00c6re og H\u00e6der og Fred over hver den, som g\u00f8r det gode, b\u00e5de en J\u00f8de f\u00f8rst og en Gr\u00e6ker!\n2:11 Thi der er ikke Persons Anseelse hos Gud.\n2:12 Thi alle de, som have syndet uden Loven, de skulle ogs\u00e5 fortabes uden Loven; og alle de, som have syndet under Loven, de skulle d\u00f8mmes ved Loven;\n2:13 thi ikke Lovens H\u00f8rere ere retf\u00e6rdige for Gud, men Lovens G\u00f8rere skulle retf\u00e6rdigg\u00f8res\n2:14 thi n\u00e5r Hedninger, som ikke have Loven, af Naturen g\u00f8re, hvad Loven kr\u00e6ver, da ere disse; uden at have Loven sig selv en Lov;\n2:15 de vise jo Lovens Gerning skreven i deres Hjerter, idet deres Samvittighed vidner med, og Tankerne indbyrdes anklage eller ogs\u00e5 forsvare hverandre\n2:16 p\u00e5 den Dag, da Gud vil d\u00f8mme Menneskenes skjulte F\u00e6rd if\u00f8lge mit Evangelium ved Jesus Kristus.\n2:17 Men n\u00e5r du kalder dig J\u00f8de og forlader dig trygt p\u00e5 Loven og roser dig af Gud\n2:18 og kender hans Villie og v\u00e6rds\u00e6tter de forskellige Ting, idet du undervises af Loven,\n2:19 og tr\u00f8ster dig til at v\u00e6re blindes Vejleder, et Lys for dem, som ere i M\u00f8rke,\n2:20 uforstandiges Opdrager, umyndiges L\u00e6rer, idet du i Loven har Udtrykket for Erkendelsen og Sandheden,\n2:21 du alts\u00e5 som l\u00e6rer andre, du l\u00e6rer ikke dig selv! Du, som pr\u00e6diker, at man ikke m\u00e5 stj\u00e6le, du stj\u00e6ler!.\n2:22 Du, som siger, at man ikke m\u00e5 bedrive Hor, du bedriver Hor! Du, som f\u00f8ler Afsky for Afguderne, du \u00f8ver Tempelran!\n2:23 Du, som roser dig af Loven, du van\u00e6rer Gud ved Overtr\u00e6delse af Loven!\n2:24 Thi \"for eders Skyld bespottes Guds Navn iblandt Hedningerne\", som der er skrevet.\n2:25 Thi vel gavner Omsk\u00e6relse, om du holder Loven; men er du Lovens Overtr\u00e6der, da er din Omsk\u00e6relse bleven til Forhud.\n2:26 Dersom nu Forhuden holder Lovens Forskrifter, vil da ikke hans Forhud blive regnet som Omsk\u00e6relse?\n2:27 Og n\u00e5r den af Natur uomsk\u00e5rne opfylder Loven, skal han d\u00f8mme dig, som med Bogstav og Omsk\u00e6relse er Lovens Overtr\u00e6der.\n2:28 Thi ikke den er J\u00f8de, som er det i det udvortes, ej heller er det Omsk\u00e6relse, som sker i det udvortes, i K\u00f8d;\n2:29 men den, som indvortes er J\u00f8de, og Hjertets Omsk\u00e6relse i \u00c5nd, ikke i Bogstav - hans Ros er ikke af Mennesker, men af Gud,\n3:1 Hvad er da J\u00f8dens Fortrin? eller hvad gavner Omsk\u00e6relsen?\n3:2 Meget alle M\u00e5der; f\u00f8rst nemlig dette, at Guds Ord ere blevne dem betroede.\n3:3 Thi hvad? om nogle vare utro, skal da deres Utroskab g\u00f8re Guds Trofasthed til intet?\n3:4 Det v\u00e6re langt fra! Gud m\u00e5 v\u00e6re sanddru, om end hvert Menneske er en L\u00f8gner, som der er skrevet: \"For at du m\u00e5 kendes retf\u00e6rdig i dine Ord og vinde, n\u00e5r du g\u00e5r i Rette.\"\n3:5 Men dersom vor Uretf\u00e6rdighed beviser Guds Retf\u00e6rdighed, hvad skulle vi da sige? er Gud da uretf\u00e6rdig, han, som lader sin Vrede komme? (Jeg taler efter menneskelig Vis).\n3:6 Det v\u00e6re langt fra! Thi hvorledes skal Gud ellers kunne d\u00f8mme Verden?\n3:7 Men dersom Guds Sanddruhed ved min L\u00f8gn er bleven ham end mere til Forherligelse, hvorfor d\u00f8mmes da jeg endnu som en Synder?\n3:8 Og hvorfor skulde vi da ikke, som man bagvasker os for, og som nogle sige, at vi l\u00e6re, g\u00f8re det onde, for at det gode kan komme deraf? S\u00e5dannes Dom er velforskyldt.\n3:9 Hvad da? have vi noget forud? Aldeles ikke; vi have jo ovenfor anklaget b\u00e5de J\u00f8der og Gr\u00e6kere for alle at v\u00e6re under Synd,\n3:10 som der er skrevet: \"Der er ingen retf\u00e6rdig, end ikke een;\n3:11 der er ingen forstandig, der er ingen, som s\u00f8ger efter Gud;\n3:12 alle ere afvegne, til Hobe ere de blevne uduelige, der er ingen, som \u00f8ver Godhed, der er end ikke een.\"\n3:13 \"En \u00e5bnet Grav er deres Strube; med deres Tunger \u00f8vede de Svig;\" \"der er Slangegift under deres L\u00e6ber;\"\n3:14 \"deres Mund er fuld af Forbandelse og Beskhed;\"\n3:15 \"rappe ere deres F\u00f8dder til at ud\u00f8se Blod;\n3:16 der er \u00d8del\u00e6ggelse og Elendighed p\u00e5 deres Veje,\n3:17 og Freds Vej have de ikke kendt.\"\n3:18 \"Der er ikke Gudsfrygt for deres \u00d8jne.\"\n3:19 Men vi vide, at alt, hvad Loven siger, taler den til dem, som ere under Loven, for at hver Mund skal stoppes og hele Verden blive strafskyldig for Gud,\n3:20 efterdi intet K\u00f8d vil blive retf\u00e6rdiggjort for ham af Lovens Gerninger; thi ved Loven kommer Erkendelse af Synd.\n3:21 Men nu er uden Lov Guds Retf\u00e6rdighed \u00e5benbaret, om hvilken der vidnes af Loven og Profeterne.\n3:22 nemlig Guds Retf\u00e6rdighed ved Tro p\u00e5 Jesus Kristus, for alle og over alle dem, som tro; thi der er ikke Forskel.\n3:23 Alle have jo syndet, og dem fattes \u00c6ren fra Gud,\n3:24 og de blive retf\u00e6rdiggjorte uforskyldt af hans N\u00e5de ved den Forl\u00f8sning, som er i Kristus Jesus,\n3:25 hvem Gud fremstillede som Sonemiddel ved Troen p\u00e5 hans Blod for at vise sin Retf\u00e6rdighed, fordi Gud i sin Langmodighed havde b\u00e5ret over med de forhen beg\u00e5ede Synder,\n3:26 for at vise sin Retf\u00e6rdighed i den n\u00e6rv\u00e6rende Tid, for at han kunde v\u00e6re retf\u00e6rdig og retf\u00e6rdigg\u00f8re den, som er af Tro p\u00e5 Jesus.\n3:27 Hvor er s\u00e5 vor Ros? Den er udelukket. Ved hvilken Lov? Gerningernes? Nej, men ved Troens Lov.\n3:28 Vi holde nemlig for, at Mennesket bliver retf\u00e6rdiggjort ved Tro, uden Lovens Gerninger.\n3:29 Eller er Gud alene J\u00f8ders Gud? mon ikke ogs\u00e5 Hedningers? Jo, ogs\u00e5 Hedningers;\n3:30 s\u00e5 sandt som Gud er een og vil retf\u00e6rdigg\u00f8re omsk\u00e5rne af Tro og uomsk\u00e5rne ved Troen.\n3:31 G\u00f8re vi da Loven til intet ved Troen? Det v\u00e6re langt fra! Nej, vi h\u00e6vde Loven.\n4:1 Hvad skulle vi da sige, at vor Stamfader Abraham har vundet efter K\u00f8det?\n4:2 Thi dersom Abraham blev retf\u00e6rdiggjort af Gerninger, har han Ros, men ikke for Gud.\n4:3 Thi hvad siger Skriften?\"Og Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retf\u00e6rdighed.\"\n4:4 Men den, som g\u00f8r Gerninger, tilregnes L\u00f8nnen ikke som N\u00e5de, men som Skyldighed;\n4:5 den derimod, som ikke g\u00f8r Gerninger, men tror p\u00e5 ham, som retf\u00e6rdigg\u00f8r den ugudelige, regnes hans Tro til Retf\u00e6rdighed;\n4:6 ligesom ogs\u00e5 David priser det Menneske saligt, hvem Gud tilregner Retf\u00e6rdighed uden Gerninger:\n4:7 \"Salige de, hvis Overtr\u00e6delser ere forladte, og hvis Synder ere skjulte;\n4:8 salig den Mand, hvem Herren ikke vil tilregne Synd.\"\n4:9 G\u00e6lder da denne Saligprisning de omsk\u00e5rne eller tillige de uomsk\u00e5rne? Vi sige jo: Troen blev regnet Abraham til Retf\u00e6rdighed.\n4:10 Hvorledes blev den ham da tilregnet? da han var omsk\u00e5ren, eller da han havde Forhud? Ikke da han var omsk\u00e5ren, men da han havde Forhud.\n4:11 Og han fik Omsk\u00e6relsens Tegn som et Segl p\u00e5 den Troens Retf\u00e6rdighed, som han havde som uomsk\u00e5ren, for at han skulde v\u00e6re Fader til alle dem, som tro uden at v\u00e6re omsk\u00e5rne, for at Retf\u00e6rdighed kan blive dem tilregnet,\n4:12 og Fader til omsk\u00e5rne,til dem, som ikke alene have Omsk\u00e6relse, men ogs\u00e5 vandre i den Tros Spor, hvilken vor Fader Abraham havde som uomsk\u00e5ren.\n4:13 Thi ikke ved Lov fik Abraham eller hans S\u00e6d den Forj\u00e6ttelse, at han skulde v\u00e6re Arving til Verden, men ved Tros-Retf\u00e6rdighed.\n4:14 Thi dersom de, der ere af Loven, ere Arvinger, da er Troen bleven tom, og Forj\u00e6ttelsen gjort til intet.\n4:15 Thi Loven virker Vrede; men hvor der ikke er Lov, er der heller ikke Overtr\u00e6delse.\n4:16 Derfor er det af Tro, for at det skal v\u00e6re som N\u00e5de, for at Forj\u00e6ttelsen m\u00e5 st\u00e5 fast for den hele S\u00e6d, ikke alene for den af Loven, men ogs\u00e5 for den af Abrahams Tro, han, som er Fader til os alle\n4:17 (som der er skrevet: \"Jeg har sat dig til mange Folkeslags Fader\"), over for Gud, hvem han troede, ham, som levendeg\u00f8r de d\u00f8de og kalder det, der ikke er, som om det var.\n4:18 Og han troede imod H\u00e5b med H\u00e5b p\u00e5, at, han skulde blive mange Folkeslags Fader, efter det, som var sagt: \"S\u00e5ledes skal din S\u00e6d v\u00e6re;\"\n4:19 og uden at blive svag i Troen s\u00e5 han p\u00e5 sit eget allerede udlevede Legeme (han var n\u00e6r hundrede \u00c5r) og p\u00e5, at Saras Moderliv var udlevet;\n4:20 men om Guds Forj\u00e6ttelse tvivlede han ikke i Vantro, derimod blev han styrket i Troen, idet han gav Gud \u00c6re\n4:21 og var overbevist om, at hvad han har forj\u00e6ttet, er han m\u00e6gtig til ogs\u00e5 at g\u00f8re.\n4:22 Derfor blev det ogs\u00e5 regnet ham til Retf\u00e6rdighed.\n4:23 Men det blev, ikke skrevet for hans Skyld alene, at det blev ham tilregnet,\n4:24 men ogs\u00e5 for vor Skyld, hvem det skal tilregnes, os, som tro p\u00e5 ham, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de d\u00f8de,\n4:25 ham, som blev hengiven for vore Overtr\u00e6delsers Skyld og oprejst for vor Retf\u00e6rdigg\u00f8relses Skyld.\n5:1 Alts\u00e5 retf\u00e6rdiggjorte af Tro have vi Fred med Gud ved vor Herre Jesus Krist,\n5:2 ved hvem vi ogs\u00e5 have f\u00e5et Adgang ved Troen til denne N\u00e5de, hvori vi st\u00e5, og vi rose os af H\u00e5b om Guds Herlighed;\n5:3 ja, ikke det alene, men vi rose os ogs\u00e5 af Tr\u00e6ngslerne, idet vi vide, at Tr\u00e6ngselen virker Udholdenhed,\n5:4 men Udholdenheden Pr\u00f8vethed, men Pr\u00f8vetheden H\u00e5b,\n5:5 men H\u00e5bet besk\u00e6mmer ikke; thi Guds K\u00e6rlighed er ud\u00f8st i vore Hjerter ved den Hellig\u00e5nd, som blev given os.\n5:6 Thi medens vi endnu vare kraftesl\u00f8se, d\u00f8de Kristus til den bestemte Tid for ugudelige.\n5:7 N\u00e6ppe vil nemlig nogen d\u00f8 for en retf\u00e6rdig - for den gode var der jo m\u00e5ske nogen, som tog sig p\u00e5 at d\u00f8 -,\n5:8 men Gud beviser sin K\u00e6rlighed over for os, ved at Kristus d\u00f8de for os, medens vi endnu vare Syndere.\n5:9 S\u00e5 meget mere skulle vi alts\u00e5, da vi nu ere blevne retf\u00e6rdiggjorte ved hans Blod, frelses ved ham fra Vreden.\n5:10 Thi n\u00e5r vi, da vi vare Fjender, bleve forligte med Gud ved hans S\u00f8ns D\u00f8d, da skulle vi meget mere, efter at vi ere blevne forligte, frelses ved hans Liv,\n5:11 ja, ikke det alene, men ogs\u00e5 s\u00e5ledes, at vi rose os af Gud ved vor Herre Jesus Kristus, ved hvem vi nu have f\u00e5et Forligelsen.\n5:12 Derfor, ligesom Synden kom ind i Verden ved eet Menneske, og D\u00f8den ved Synden, og D\u00f8den s\u00e5ledes tr\u00e6ngte igennem til alle Mennesker, efterdi de syndede alle\n5:13 thi inden Loven var der Synd i Verden; men Synd tilregnes ikke. hvor der ikke er Lov;\n5:14 dog herskede D\u00f8den fra Adam til Moses ogs\u00e5 over dem, som ikke syndede i Lighed med Adams Overtr\u00e6delse, han, som er et Forbillede p\u00e5 den, der skulde komme.\n5:15 Men det er ikke s\u00e5ledes med N\u00e5degaven som med Faldet; thi d\u00f8de de mange ved den enes Fald, da har meget mere Guds N\u00e5de og Gaven i det ene Menneskes Jesu Kristi N\u00e5de udbredt sig overfl\u00f8dig, til de mange.\n5:16 Og Gaven er ikke som igennem en enkelt, der syndede; thi Dommen blev ud fra en enkelt til Ford\u00f8mmelse, men N\u00e5degaven blev ud fra mange Fald til Retf\u00e6rdigg\u00f8relse.\n5:17 Thi n\u00e5r p\u00e5 Grund af dennes Fald D\u00f8den herskede ved den ene, da skulle meget mere de, som modtage den overv\u00e6ttes N\u00e5de og Retf\u00e6rdigheds Gave, herske i Liv ved den ene, Jesus Kristus.\n5:18 Alts\u00e5, ligesom det ved eens Fald blev for alle Mennesker til Ford\u00f8mmelse, s\u00e5ledes ogs\u00e5 ved eens Retf\u00e6rdighed for alle Mennesker til Retf\u00e6rdigg\u00f8relse til Liv.\n5:19 Thi ligesom ved det ene Menneskes Ulydighed de mange bleve til Syndere, s\u00e5 skulle ogs\u00e5 ved den enes Lydighed de mange blive til retf\u00e6rdige.\n5:20 Men Loven kom til, for at Faldet kunde blive st\u00f8rre; men hvor Synden blev st\u00f8rre, der blev N\u00e5den end mere overv\u00e6ttes,\n5:21 for at, ligesom Synden herskede ved D\u00f8den, s\u00e5ledes ogs\u00e5 N\u00e5den skulde herske ved Retf\u00e6rdighed til et evigt Liv ved Jesus Kristus, vor Herre.\n6:1 Hvad skulle vi da sige? skulde vi blive ved i Synden, for at N\u00e5den kunde blive desto st\u00f8rre?\n6:2 Det v\u00e6re langt fra! Vi, som jo ere d\u00f8de fra Synden, hvorledes skulle vi endnu leve i den?\n6:3 Eller vide I ikke, at vi, s\u00e5 mange som bleve d\u00f8bte til Kristus Jesus, bleve d\u00f8bte til hans D\u00f8d?\n6:4 Vi bleve alts\u00e5 begravne med ham ved D\u00e5ben til D\u00f8den, for at, ligesom Kristus blev oprejst fra de d\u00f8de ved Faderens Herlighed, s\u00e5ledes ogs\u00e5 vi skulle vandre i et nyt Levned.\n6:5 Thi ere vi blevne sammenvoksede med ham ved hans D\u00f8ds Afbillede, skulle vi dog ogs\u00e5 v\u00e6re det ved hans Opstandelses,\n6:6 idet vi erkende dette, at vort gamle Menneske blev korsf\u00e6stet med ham, for at Syndens Legeme skulde blive til intet, for at vi ikke mere skulde tjene Synden.\n6:7 Thi den, som er d\u00f8d, er retf\u00e6rdiggjort fra Synden.\n6:8 Men dersom vi ere d\u00f8de med Kristus, da tro vi, at vi ogs\u00e5 skulle leve med ham,\n6:9 efterdi vi vide, at Kristus, efter at v\u00e6re oprejst fra de d\u00f8de, ikke mere d\u00f8r; D\u00f8den hersker ikke mere over ham.\n6:10 Thi det, han d\u00f8de, d\u00f8de han een Gang fra Synden; men det, han lever, lever han for Gud.\n6:11 S\u00e5ledes skulle ogs\u00e5 I anse eder selv for d\u00f8de fra Synden, men levende for Gud i Kristus Jesus.\n6:12 S\u00e5 lad da ikke Synden herske i eders d\u00f8delige Legeme, s\u00e5 I lyde dets Beg\u00e6ringer;\n6:13 fremstiller ej heller eders Lemmer for Synden som Uretf\u00e6rdigheds V\u00e5ben; men fremstiller eder selv for Gud som s\u00e5danne, der fra d\u00f8de ere blevne levende,og eders Lemmer som Retf\u00e6rdigheds V\u00e5ben for Gud.\n6:14 Thi Synd skal ikke herske over eder I ere jo ikke under Lov, men under N\u00e5de.\n6:15 Hvad da? skulde vi Synde, fordi vi ikke ere under Lov, men under N\u00e5de? Det v\u00e6re langt fra!\n6:16 Vide I ikke, at n\u00e5r I fremstille eder for en som Tjenere til Lydighed, s\u00e5 ere I hans Tjenere, hvem I lyde, enten Syndens til D\u00f8d, eller Lydighedens til Retf\u00e6rdighed?\n6:17 Men Gud ske Tak, fordi I have v\u00e6ret Syndens Tjenere, men bleve af Hjertet lydige imod den L\u00e6reform, til hvilken I bleve overgivne.\n6:18 Og frigjorde fra Synden bleve I Retf\u00e6rdighedens Tjenere.\n6:19 Jeg taler p\u00e5 menneskelig Vis p\u00e5 Grund af eders K\u00f8ds Skr\u00f8belighed. Ligesom I nemlig fremstillede eders Lemmer som Tjenere for Urenheden og Lovl\u00f8sheden til Lovl\u00f8shed, s\u00e5ledes fremstiller nu eders Lemmer som Tjenere for Retf\u00e6rdigheden, til Helligg\u00f8relse!\n6:20 Thi da I vare Syndens Tjenere, vare I frie over for Retf\u00e6rdigheden.\n6:21 Hvad for Frugt havde I da dengang? Ting, ved hvilke I nu skamme eder; Enden derp\u00e5 er jo D\u00f8d.\n6:22 Men nu, da I ere blevne frigjorde fra Synden og ere blevne Guds Tjenere, have I eders Frugt til Helligg\u00f8relse og som Enden derp\u00e5 et evigt Liv;\n6:23 thi Syndens Sold er D\u00f8d, men Guds N\u00e5degave er et evigt Liv i Kristus Jesus, vor Herre.\n7:1 Eller vide I ikke, Br\u00f8dre! (thi jeg taler til s\u00e5danne, som kender Loven) at Loven hersker over Mennesket, s\u00e5 lang Tid han lever?\n7:2 Den gifte Kvinde er jo ved Loven bunden til sin Mand, medens han lever; men n\u00e5r Manden d\u00f8r, er hun l\u00f8st fra Mandens Lov.\n7:3 Derfor skal hun kaldes en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands, medens Manden lever: men n\u00e5r Manden d\u00f8r, er hun fri fra den Lov, s\u00e5 at hun ikke er en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands.\n7:4 Alts\u00e5 ere ogs\u00e5 I, mine Br\u00f8dre! gjorte d\u00f8de for Loven ved Kristi Legeme, for at I skulle blive en andens, hans, som blev oprejst fra de d\u00f8de, for at vi skulle b\u00e6re Frugt for Gud.\n7:5 Thi da vi vare i K\u00f8det, vare de syndige Lidenskaber, som vaktes ved Loven, virksomme i vore Lemmer til at b\u00e6re Frugt for D\u00f8den,\n7:6 Men nu ere vi l\u00f8ste fra Loven, idet vi ere bortd\u00f8de fra det, hvori vi holdtes nede, s\u00e5 at vi tjene i \u00c5ndens nye V\u00e6sen og ikke i Bogstavens gamle V\u00e6sen.\n7:7 Hvad skulle vi da sige? er Loven Synd? Det v\u00e6re langt fra! Men jeg kendte ikke Synden uden ved Loven; thi jeg kendte jo ikke Beg\u00e6ringen, hvis ikke Loven sagde: \"Du m\u00e5 ikke beg\u00e6re.\"\n7:8 Men da Synden fik Anledning, virkede den ved Budet al Beg\u00e6ring i mig; thi uden Lov er Synden d\u00f8d.\n7:9 Og jeg levede engang uden Lov, men da Budet kom, levede Synden op;\n7:10 men jeg d\u00f8de, og Budet, som var til Liv, det fandtes at blive mig til D\u00f8d;\n7:11 thi idet Synden fik Anledning, forf\u00f8rte den mig ved Budet og dr\u00e6bte mig ved det.\n7:12 Alts\u00e5 er Loven vel hellig, og Budet helligt og retf\u00e6rdigt og godt.\n7:13 Blev da det gode mig til D\u00f8d? Det v\u00e6re langt fra! Men Synden blev det, for at den skulde vise sig som Synd, idet den ved det gode virkede D\u00f8d for mig, for at Synden ved Budet skulde blive overv\u00e6ttes syndig.\n7:14 Thi vi vide, at Loven er \u00e5ndelig; men jeg er k\u00f8delig, solgt under Synden.\n7:15 Thi jeg forst\u00e5r ikke, hvad jeg udf\u00f8rer; thi ikke det, som jeg vil, \u00f8ver jeg, men hvad jeg hader, det g\u00f8r jeg.\n7:16 Men n\u00e5r jeg g\u00f8r det, jeg ikke vil, s\u00e5 samstemmer jeg med Loven i, at den er god.\n7:17 Men nu er det ikke mere mig, som udf\u00f8rer det, men Synden, som bor i mig.\n7:18 Thi jeg ved, at i mig, det vil sige i mit K\u00f8d, bor der ikke godt; thi Villien har jeg vel, men at udf\u00f8re det gode form\u00e5r jeg ikke;\n7:19 thi det gode, som jeg vil, det g\u00f8r jeg ikke; men det onde, som jeg ikke vil, det \u00f8ver jeg.\n7:20 Dersom jeg da g\u00f8r det, som jeg ikke vil, s\u00e5 er det ikke mere mig, der udf\u00f8rer det, men Synden, som bor i mig.\n7:21 S\u00e5 finder jeg da den Lov for mig, som vil g\u00f8re det gode, at det onde ligger mig for H\u00e5nden\n7:22 Thi jeg gl\u00e6der mig ved Guds Lov efter det indvortes Menneske;\n7:23 men jeg ser en anden Lov i mine Lemmer, som strider imod mit Sinds Lov og tager mig fangen under Syndens Lov, som er i mine Lemmer.\n7:24 Jeg elendige Menneske! hvem skal fri mig fra dette D\u00f8dens Legeme?\n7:25 Gud ske Tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Alts\u00e5: jeg selv tjener med Sindet Guds Lov, men med K\u00f8det Syndens Lov.\n8:1 S\u00e5 er der da nu ingen Ford\u00f8mmelse for dem, som ere i Kristus Jesus.\n8:2 Thi Livets \u00c5nds Lov frigjorde mig i Kristus Jesus fra Syndens og D\u00f8dens Lov.\n8:3 Thi det, som var Loven umuligt, det, hvori den var afm\u00e6gtig ved K\u00f8det, det gjorde Gud, idet han sendte sin egen S\u00f8n i syndigt K\u00f8ds Lighed og for Syndens Skyld og s\u00e5ledes domf\u00e6ldte Synden i K\u00f8det,\n8:4 for at Lovens Krav skulde opfyldes i os, som ikke vandre efter K\u00f8det, men efter \u00c5nden.\n8:5 Thi de, som lade sig lede af K\u00f8det, hige efter det k\u00f8delige; men de, som lade sig lede af \u00c5nden, hige efter det \u00e5ndelige.\n8:6 Thi K\u00f8dets Higen er D\u00f8d, men \u00c5ndens Higen er Liv og Fred,\n8:7 efterdi K\u00f8dets Higen er Fjendskab imod Gud, thi det er ikke Guds Lov lydigt, det kan jo ikke heller v\u00e6re det.\n8:8 Og de, som ere i K\u00f8det, kunne ikke t\u00e6kkes Gud.\n8:9 I derimod ere ikke i K\u00f8det, men i \u00c5nden, om ellers Guds \u00c5nd bor i eder. Men om nogen ikke har Kristi \u00c5nd, s\u00e5 h\u00f8rer han ham ikke til.\n8:10 Men om Kristus er i eder, da er vel Legemet d\u00f8dt p\u00e5 Grund at Synd, men \u00c5nden er Liv p\u00e5 Grund af Retf\u00e6rdighed.\n8:11 Men om hans \u00c5nd, der oprejste Jesus fra de d\u00f8de, bor i eder, da skal han, som oprejste Kristus fra de d\u00f8de, levendeg\u00f8re ogs\u00e5 eders d\u00f8delige Legemer ved sin \u00c5nd, som bor i eder.\n8:12 Alts\u00e5, Br\u00f8dre! ere vi ikke K\u00f8dets Skyldnere, s\u00e5 at vi skulde leve efter K\u00f8det;\n8:13 thi dersom I leve efter K\u00f8det, skulle I d\u00f8, men dersom l ved \u00c5nden d\u00f8de Legemets Gerninger, skulle I leve.\n8:14 Thi s\u00e5 mange som drives af Guds \u00c5nd, disse ere Guds B\u00f8rn.\n8:15 I modtoge jo ikke en Tr\u00e6ldoms \u00c5nd atter til Frygt, men I modtoge en S\u00f8nneudk\u00e5relses \u00c5nd, i hvilken vi r\u00e5be: Abba, Fader!\n8:16 \u00c5nden selv vidner med vor \u00c5nd, at vi ere Guds B\u00f8rn.\n8:17 Men n\u00e5r vi ere B\u00f8rn, ere vi ogs\u00e5 Arvinger, Guds Arvinger og Kristi Medarvinger, om ellers vi lide med ham for ogs\u00e5 at herligg\u00f8res med ham.\n8:18 Thi jeg holder for, at den n\u00e6rv\u00e6rende Tids Lidelser ikke ere at regne imod den Herlighed, som skal \u00e5benbares p\u00e5 os.\n8:19 Thi Skabningens Forl\u00e6ngsel venter p\u00e5 Guds B\u00f8rns \u00c5benbarelse.\n8:20 Thi Skabningen blev underlagt Forf\u00e6ngeligheden, ikke med sin Villie, men for hans Skyld, som lagde den derunder,\n8:21 med H\u00e5b om, at ogs\u00e5 Skabningen selv skal blive frigjort fra Forkr\u00e6nkelighedens Tr\u00e6ldom til Guds B\u00f8rns Herligheds Frihed.\n8:22 Thi vi vide, at hele Skabningen tilsammen sukker og er tilsammen i Veer indtil nu.\n8:23 Dog ikke det alene, men ogs\u00e5 vi selv, som have \u00c5ndens F\u00f8rstegr\u00f8de, ogs\u00e5 vi sukke ved os selv, idet vi forvente en S\u00f8nneudk\u00e5relse, vort Legemes Forl\u00f8sning.\n8:24 Thi i H\u00e5bet bleve vi frelste. Men et H\u00e5b, som ses, er ikke et H\u00e5b; thi hvad en ser, hvor kan han tillige h\u00e5be det?\n8:25 Men dersom vi h\u00e5be det, som vi ikke se, da forvente vi det med Udholdenhed.\n8:26 Og ligeledes kommer ogs\u00e5 \u00c5nden vor Skr\u00f8belighed til Hj\u00e6lp; thi vi vide ikke, hvad vi skulle bede om, som det sig b\u00f8r, men \u00c5nden selv g\u00e5r i Forb\u00f8n for os med uudsigelige Sukke.\n8:27 Og han, som ransager Hjerterne, ved, hvad \u00c5ndens Higen er, at den efter Guds Villie g\u00e5r i Forb\u00f8n for hellige.\n8:28 Men vi vide, at alle Ting samvirke til gode for dem, som elske Gud, dem, som efter hans Beslutning ere kaldede.\n8:29 Thi dem, han forud kendte, forudbestemte han ogs\u00e5 til at blive ligedannede med hans S\u00f8ns Billede, for at han kunde v\u00e6re f\u00f8rstef\u00f8dt iblandt mange Br\u00f8dre.\n8:30 Men dem, han forudbestemte, dem kaldte han ogs\u00e5; og dem, han kaldte, dem retf\u00e6rdiggjorde han ogs\u00e5; men dem, han retf\u00e6rdiggjorde, dem herliggjorde han ogs\u00e5.\n8:31 Hvad skulle vi da sige til dette? Er Gud for os, hvem kan da v\u00e6re imod os?\n8:32 Han, som jo ikke sparede sin egen S\u00f8n, men gav ham hen for os alle, hvorledes skulde han ikke ogs\u00e5 med ham sk\u00e6nke os alle Ting?\n8:33 Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud er den, som retf\u00e6rdigg\u00f8r.\n8:34 Hvem er den, som ford\u00f8mmer? Kristus er den, som er d\u00f8d, ja, meget mere, som er oprejst, som er ved Guds h\u00f8jre H\u00e5nd, som ogs\u00e5 g\u00e5r i Forb\u00f8n for os.\n8:35 Hvem skal kunne skille os fra Kristi K\u00e6rlighed? Tr\u00e6ngsel eller Angst eller Forf\u00f8lgelse eller Hunger eller N\u00f8genhed eller Fare eller Sv\u00e6rd?\n8:36 som der er skrevet: \"For din Skyld dr\u00e6bes vi den hele Dag, vi bleve regnede som Slagtef\u00e5r.\"\n8:37 Men i alt dette mere end sejre vi ved ham, som elskede os.\n8:38 Thi jeg er vis p\u00e5, at hverken D\u00f8d eller Liv eller Engle eller Magter eller noget n\u00e6rv\u00e6rende eller noget tilkommende eller Kr\u00e6fter\n8:39 eller det h\u00f8je eller det dybe eller nogen anden Skabning skal kunne skille os fra Guds K\u00e6rlighed i Kristus Jesus, vor Herre.\n9:1 Sandhed siger jeg i Kristus, jeg lyver ikke, min Samvittighed vidner med mig i den Hellig\u00e5nd,\n9:2 at jeg har en stor Sorg og en uafladelig Kummer i mit Hjerte.\n9:3 Thi jeg kunde \u00f8nske selv at v\u00e6re bandlyst fra Kristus til Bedste for mine Br\u00f8dre, mine Fr\u00e6nder efter K\u00f8det,\n9:4 de, som jo ere Israeliter, hvem S\u00f8nneudk\u00e5relsen og Herligheden og Pagterne og Lovgivningen og Gudstjenesten og Forj\u00e6ttelserne tilh\u00f8re,\n9:5 hvem F\u00e6drene tilh\u00f8re, og af hvem Kristus er efter K\u00f8det, han, som er Gud over alle Ting, h\u00f8jlovet i Evighed! Amen.\n9:6 Ikke dog som om Guds Ord har glippet; thi ikke alle, som stamme fra Israel, ere Israel;\n9:7 ej, heller ere alle B\u00f8rn, fordi de ere Abrahams S\u00e6d, men: \"I Isak skal en S\u00e6d f\u00e5 Navn efter dig.\"\n9:8 Det vil sige: Ikke K\u00f8dets B\u00f8rn ere Guds B\u00f8rn, men Forj\u00e6ttelsens B\u00f8rn regnes for S\u00e6d.\n9:9 Thi et Forj\u00e6ttelsesord er dette: \"Ved denne Tid vil jeg komme, s\u00e5 skal Sara have en S\u00f8n.\"\n9:10 Men s\u00e5ledes skete det ikke alene dengang, men ogs\u00e5 med Rebekka, da hun var frugtsommelig ved een, Isak, vor Fader.\n9:11 Thi da de endnu ikke vare f\u00f8dte og ikke havde gjort noget godt eller ondt, blev der, for at Guds Udv\u00e6lgelses Beslutning skulde st\u00e5 fast, ikke i Kraft af Gerninger, men i Kraft af ham, der kalder,\n9:12 sagt til hende: \"\"Den \u00e6ldste skal tjene den yngste,\"\"\n9:13 som der er skrevet: \"\"Jakob elskede jeg, men Esau hadede jeg.\"\n9:14 Hvad skulle vi da sige? mon der er Uretf\u00e6rdighed hos Gud? Det v\u00e6re langt fra!\n9:15 Thi han siger til Moses: \"Jeg vil v\u00e6re barmhjertig imod den, hvem jeg er barmhjertig imod, og forbarme mig over den, hvem jeg forbarmer mig over.\"\n9:16 Alts\u00e5 st\u00e5r det ikke til den, som vil, ej heller til den, som l\u00f8ber, men til Gud, som er barmhjertig.\n9:17 Thi Skriften siger til Farao: \"Netop derfor lod jeg dig fremst\u00e5, for at jeg kunde vise min Magt p\u00e5 dig, og for at mit Navn skulde forkyndes p\u00e5 hele Jorden.\"\n9:18 S\u00e5 forbarmer han sig da over den, som han vil, men forh\u00e6rder den, som han vil.\n9:19 Du vil nu sige til mig: Hvad klager han da over endnu? thi hvem st\u00e5r hans Villie imod?\n9:20 Ja, men, hvem er dog du, o Menneske! som g\u00e5r i Rette med Gud? mon noget, som blev dannet, kan sige til den, som dannede det: Hvorfor gjorde du mig s\u00e5ledes?\n9:21 Eller har Pottemageren ikke R\u00e5dighed over Leret til af den samme Masse at g\u00f8re et Kar til \u00c6re, et andet til Van\u00e6re?\n9:22 Men hvad om nu Gud, sk\u00f8nt han vilde vise sin Vrede og kundg\u00f8re sin Magt, dog med stor Langmodighed t\u00e5lte Vredes-Kar, som vare beredte til Fortabelse,\n9:23 ogs\u00e5 for at kundg\u00f8re sin Herligheds Rigdom over Barmhjertigheds-Kar, som han forud havde beredt til Herlighed?\n9:24 Og hertil kaldte han ogs\u00e5 os, ikke alene af J\u00f8der, men ogs\u00e5 af Hedninger,\n9:25 som han ogs\u00e5 siger hos Hoseas: \"Det, som ikke var mit Folk, vil jeg kalde mit Folk, og hende, som ikke var den elskede; den elskede;\n9:26 og det skal ske, at p\u00e5 det Sted, hvor der blev sagt til dem: I ere ikke mit Folk, der skulle de kaldes den levende Guds B\u00f8rn.\"\n9:27 Men Esajas udr\u00e5ber over Israel: \"Om end Israels B\u00f8rns Tal var som Havets Sand, s\u00e5 skal kun Levningen frelses.\n9:28 Thi idet Herren opg\u00f8r Regnskab og afslutter det i Hast, vil han fuldbyrde det p\u00e5 Jorden.\"\n9:29 Og som Esajas forud har sagt: \"Dersom den Herre Zebaoth ikke havde levnet os en S\u00e6d, da vare vi blevne som Sodoma og gjorte lige med Gomorra.\"\n9:30 Hvad skulle vi da sige? At Hedninger, som ikke jagede efter Retf\u00e6rdighed, fik Retf\u00e6rdighed; nemlig Retf\u00e6rdigheden af Tro;\n9:31 men Israel, som jagede efter en Retf\u00e6rdigheds Lov, n\u00e5ede ikke til en s\u00e5dan Lov.\n9:32 Hvorfor? fordi de ikke s\u00f8gte den af Tro, men som af Geringer. De st\u00f8dte an p\u00e5 Anst\u00f8dsstenen,\n9:33 som der er skrevet: \"Se, jeg s\u00e6tter i Zion en Anst\u00f8dssten og en Forargelses Klippe; og den, som tror p\u00e5 ham, skal ikke blive til Skamme.\"\n10:1 Br\u00f8dre!mit Hjertes \u00d8nske og B\u00f8n til Gud for dem er om deres Frelse.\n10:2 Thi jeg giver dem det Vidnesbyrd, at de have Nidk\u00e6rhed for Gud, men ikke med Forstand;\n10:3 thi da de ikke kendte Guds. Retf\u00e6rdighed og tragtede efter at opstille deres egen Retf\u00e6rdighed, s\u00e5 b\u00f8jede de sig ikke under Guds Retf\u00e6rdighed.\n10:4 Thi Kristus er Lovens Ende til Retf\u00e6rdighed for hver den, som tror.\n10:5 Moses skriver jo, at det Menneske, som g\u00f8r den Retf\u00e6rdighed, der er af Loven, skal leve ved den.\n10:6 Men Retf\u00e6rdigheden af Tro siger s\u00e5ledes: Sig ikke i dit Hjerte: Hvem vil fare op til Himmelen? nemlig for at hente Kristus ned;\n10:7 eller: Hvem vil fare ned i Afgrunden? nemlig for at hente Kristus op fra de d\u00f8de.\n10:8 Men hvad,siger den? Ordet er dig n\u00e6r, i din Mund og i dit Hjerte, det er det Troens Ord, som vi pr\u00e6dike.\n10:9 Thi dersom du med din Mund bekender Jesus som Herre og tror i dit Hjerte, at Gud oprejste ham fra de d\u00f8de, da skal du blive frelst.\n10:10 Thi med Hjertet tror man til Retf\u00e6rdighed, og med Munden bekender man til Frelse.\n10:11 Skriften siger jo: \"Hver den, som tror p\u00e5 ham, skal ikke blive til Skamme.\"\n10:12 Thi der er ikke Forskel p\u00e5 J\u00f8de og Gr\u00e6ker; thi den samme er alles Herre, rig nok for alle dem, som p\u00e5kalde ham.\n10:13 Thi hver den, som p\u00e5kalder Herrens Navn, skal blive frelst.\n10:14 Hvorledes skulde de nu p\u00e5kalde den, p\u00e5 hvem de ikke have troet? og hvorledes skulde de tro den, som de ikke have h\u00f8rt? og hvorledes skulde de h\u00f8re, uden der er nogen, som pr\u00e6diker?\n10:15 og hvorledes skulde de pr\u00e6dike, dersom de ikke bleve udsendte? Som der er skrevet: \"Hvor dejlige. ere deres F\u00f8dder, som forkynde godt Budskab.\"\n10:16 Dog ikke alle l\u00f8de Evangeliet; thi Esajas siger: \"Herre! hvem troede det, (han h\u00f8rte af os?\")\n10:17 Alts\u00e5 kommer Troen af det. som h\u00f8res, men det, som h\u00f8res, kommer igennem Kristi Ord.\n10:18 Men jeg siger: Have de ikke h\u00f8rt? Jo vist, \"over hele Jorden er deres R\u00f8st udg\u00e5et og til Jorderiges Gr\u00e6nser deres Ord.\"\n10:19 Men jeg siger: Har Israel ikke forst\u00e5et det? F\u00f8rst siger Moses: \"Jeg vil g\u00f8re eder nidk\u00e6re p\u00e5 et Folk, som ikke er et Folk, imod et uforstandigt Folk vil jeg opirre eder.\"\n10:20 Men Esajas drister sig til at sige: \"Jeg blev funden af dem, som ikke s\u00f8gte mig; jeg blev \u00e5benbar for dem. som ikke spurgte efter mig.\"\n10:21 Men om Israel siger han: \"Den hele Dag udstrakte jeg mine H\u00e6nder imod et ulydigt og genstridigt Folk.\"\n11:1 Jeg siger da: Mon Gud har forskudt sit folk? det v\u00e6re langt fra! Thi ogs\u00e5 jeg er en Israelit, af \"Abrahams S\u00e6d, Benjamins Stamme.\n11:2 Gud har ikke forskudt sit Folk, som han forud kendte. Eller vide I ikke, hvad Skriften siger i Stykket om Elias? hvorledes han tr\u00e6der frem for Gud imod Israel, sigende:\n11:3 \"Herre! dine Profeter have de ihjelsl\u00e5et, dine Altre have de nedbrudt, og jeg er den eneste, der er levnet, og de efterstr\u00e6be mit Liv.\"\n11:4 Men hvad siger det guddommelige Gensvar til ham?\"Jeg har levnet mig selv syv Tusinde M\u00e6nd, som ikke have b\u00f8jet Kn\u00e6 for B\u00e5l.\"\n11:5 S\u00e5ledes er der ogs\u00e5 i den n\u00e6rv\u00e6rende Tid blevet en Levning som et N\u00e5des-Udvalg.\n11:6 Men er det af N\u00e5de, da er det ikke mere af Gerninger, ellers bliver N\u00e5den ikke mere N\u00e5de.\n11:7 Hvad alts\u00e5? Det, Israel s\u00f8ger efter, har det ikke opn\u00e5et, men Udvalget har opn\u00e5et det; de \u00f8vrige derimod bleve forh\u00e6rdede,\n11:8 som der er skrevet: \"Gud gav dem en Sl\u00f8vheds \u00c5nd, \u00d8jne til ikke at se med, \u00d8ren til ikke at h\u00f8re med indtil den Dag i Dag.\"\n11:9 Og David siger: \"Deres Bord vorde til Snare og til F\u00e6lde og til Anst\u00f8d og til Geng\u00e6ldelse for dem;\n11:10 deres \u00d8jne vorde form\u00f8rkede, s\u00e5 de ikke se, og b\u00f8j altid deres Ryg!\"\n11:11 Jeg siger da: Mon de have st\u00f8dt an, for at de skulde falde? Det v\u00e6re langt fra! Men ved deres Fald er Frelsen kommen til Hedningerne, for at dette kunde v\u00e6kke dem til Nidk\u00e6rhed.\n11:12 Men dersom deres Fald er Verdens Rigdom, og deres Tab er Hedningers Rigdom, hvor meget mere skal deres Fylde v\u00e6re det!\n11:13 Og til eder, I Hedninger, siger jeg: For s\u00e5 vidt jeg nu er Hedningeapostel, \u00e6rer jeg min Tjeneste,\n11:14 om jeg dog kunde v\u00e6kke min Sl\u00e6gt til Nidk\u00e6rhed og frelse nogle af dem.\n11:15 Thi dersom deres Forkastelse er Verdens Forligelse, hvad bliver da deres Antagelse andet end Liv ud af d\u00f8de?\n11:16 Men dersom F\u00f8rstegr\u00f8den er hellig, da er Dejgen det ogs\u00e5; og dersom Roden er hellig, da ere Grenene det ogs\u00e5.\n11:17 Men om nogle af Grenene bleve afbrudte, og du, en vild Oliekvist, blev indpodet iblandt dem og blev meddelagtig i Olietr\u00e6ets Rod og Fedme,\n11:18 da ros dig ikke imod Grenene; men dersom du roser dig, da b\u00e6rer jo ikke du Roden, men Roden dig.\n11:19 Du vil vel sige: Grene bleve afbrudte, for at jeg skulde blive indpodet.\n11:20 Vel! ved deres Vantro bleve de afbrudte, men du st\u00e5r ved din Tro; v\u00e6r ikke overmodig, men frygt!\n11:21 Thi n\u00e5r Gud ikke sparede de naturlige Grene, vil han heller ikke spare dig.\n11:22 S\u00e5 se da Guds Godhed og Strenghed: Over dem, som faldt, er der Strenghed, men over dig Guds Godhed, hvis du bliver i hans Godhed; ellers skal ogs\u00e5 du afhugges.\n11:23 Men ogs\u00e5 hine skulle indpodes, dersom de ikke blive i Vantroen; thi Gud er m\u00e6gtig til atter at indpode dem.\n11:24 Thi n\u00e5r du blev afhugget af det Olietr\u00e6, som er vildt af Naturen, og imod Naturen blev indpodet i et \u00e6delt Olietr\u00e6, hvor meget mere skulle da disse indpodes i deres eget Olietr\u00e6, som de af Natur tilh\u00f8re!\n11:25 Thi jeg vil ikke, Br\u00f8dre! at I skulle v\u00e6re uvidende om denne Hemmelighed, for at I ikke skulle v\u00e6re kloge i eders egne Tanker, at Forh\u00e6rdelse delvis er kommen over Israel, indtil Hedningernes Fylde er g\u00e5et ind;\n11:26 og s\u00e5 skal hele Israel frelses, som der er skrevet: \"Fra Zion skal Befrieren komme, han skal afvende Ugudeligheder fra Jakob;\n11:27 og dette er min Pagt med dem, n\u00e5r jeg borttager deres Synder.\"\n11:28 Efter Evangeliet er de vel Fjender for eders Skyld, men efter Udv\u00e6lgelsen ere de elskede for F\u00e6drenes Skyld;\n11:29 thi N\u00e5degaverne og sit Kald fortryder Gud ikke.\n11:30 Thi ligesom I tilforn bleve ulydige imod Gud, men nu fik Barmhjertighed ved disses Ulydighed,\n11:31 s\u00e5ledes bleve ogs\u00e5 disse nu ulydige, for at ogs\u00e5 de m\u00e5tte f\u00e5 Barmhjertighed ved den Barmhjertighed, som er bleven eder til Del.\n11:32 Thi Gud har indesluttet alle under Ulydighed, for at han kunde forbarme sig over alle.\n11:33 O Dyb af Guds Rigdom og Visdom og Kundskab! hvor uransagelige ere hans Domme, og hans Veje usporlige!\n11:34 Thi hvem har kendt Herrens Sind? eller hvem blev hans R\u00e5dgiver?\n11:35 eller hvem gav ham f\u00f8rst, s\u00e5 at der skulde gives ham Geng\u00e6ld derfor?\n11:36 Thi af ham og ved ham og til ham ere alle Ting; ham v\u00e6re \u00c6re i Evighed! Amen.\n12:1 Jeg formaner eder alts\u00e5, Br\u00f8dre! ved Guds Barmhjertighed, til at fremstille eder Legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt Offer; dette er eders fornuftige Gudsdyrkelse.\n12:2 Og skikker eder ikke lige med denne Verden, men vorder forvandlede ved Sindets Fornyelse, s\u00e5 I m\u00e5 sk\u00f8nne, hvad der er Guds Villie, det gode og velbehagelige og fuldkomne.\n12:3 Thi ved den N\u00e5de, som er given mig, siger jeg til enhver iblandt eder, at han ikke skal t\u00e6nke h\u00f8jere om sig selv, end han b\u00f8r t\u00e6nke, men t\u00e6nke med Bet\u00e6nksomhed, efter som Gud tildelte enhver Troens M\u00e5l.\n12:4 Thi ligesom vi have mange Lemmer p\u00e5 eet Legeme, men Lemmerne ikke alle have den samme Gerning,\n12:5 s\u00e5ledes ere vi mange eet Legeme i Kristus, men hver for sig hverandres Lemmer.\n12:6 Men efterdi vi have forskellige N\u00e5degaver efter den N\u00e5de, som er given os, det v\u00e6re sig Profeti, da lader os bruge den i Forhold til vor Tro;\n12:7 eller en Tjeneste, da lader os tage Vare p\u00e5 Tjenesten; eller om nogen l\u00e6rer, p\u00e5 L\u00e6rergerningen;\n12:8 eller om nogen formaner, p\u00e5 Formaningen; den, som uddeler, g\u00f8re det med Redelighed; den, som er Forstander, v\u00e6re det med Iver; den, som \u00f8ver Barmhjertighed, g\u00f8re det med Gl\u00e6de!\n12:9 K\u00e6rligheden v\u00e6re uskr\u00f8mtet; afskyer det onde, holder eder til det gode;\n12:10 v\u00e6rer i eders Broderk\u00e6rlighed hverandre inderligt hengivne; forekommer hverandre i at vise \u00c6rb\u00f8dighed!\n12:11 V\u00e6rer ikke lunkne i eders Iver; v\u00e6rer br\u00e6ndende i \u00c5nden; tjener Herren;\n12:12 v\u00e6rer glade i H\u00e5bet, udholdende i Tr\u00e6ngselen, vedholdende i B\u00f8nnen!\n12:13 Tager Del i de helliges Forn\u00f8denheder; l\u00e6gger Vind p\u00e5 G\u00e6stfrihed!\n12:14 Velsigner dem, som forf\u00f8lge eder, velsigner og forbander ikke!\n12:15 Gl\u00e6der eder med de glade, og gr\u00e6der med de gr\u00e6dende!\n12:16 V\u00e6rer enige indbyrdes; tragter ikke efter de h\u00f8je Ting, men holder eder til det lave; vorder ikke kloge i eders egne Tanker!\n12:17 Betaler ikke nogen ondt for ondt; l\u00e6gger Vind p\u00e5, hvad der er godt for alle Menneskers \u00c5syn!\n12:18 Dersom det er muligt - s\u00e5vidt det st\u00e5r til eder - da holder Fred med alle Mennesker:\n12:19 H\u00e6vner eder ikke selv, I elskede! men giver Vreden Rum; thi der er skrevet: \"Mig h\u00f8rer H\u00e6vnen til, jeg vil betale, siger Herren.\"\n12:20 Nej, dersom din Fjende hungrer, giv ham Mad; dersom han t\u00f8rster, giv ham Drikke; thi n\u00e5r du g\u00f8r dette, vil du samle gloende Kul p\u00e5 hans Hoved.\n12:21 Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode!\n13:1 Hver Sj\u00e6l underordne sig de foresatte \u00d8vrigheder; thi der er ikke \u00d8vrighed uden af Gud, men de, som ere, ere indsatte af Gud,\n13:2 s\u00e5 at den, som s\u00e6tter sig imod \u00d8vrigheden, modst\u00e5r Guds Ordning; men de, som modst\u00e5, skulle f\u00e5 deres Dom.\n13:3 Thi de styrende ere ikke en Skr\u00e6k for den gode Gerning, men for den onde. Men vil du v\u00e6re uden Frygt for \u00d8vrigheden, s\u00e5 g\u00f8r det gode, og du skal f\u00e5 Ros af den.\n13:4 Thi den er en Guds Tjener, dig til gode. Men dersom du g\u00f8r det onde, da frygt; thi den b\u00e6rer ikke Sv\u00e6rdet forg\u00e6ves; den er nemlig Guds Tjener, en H\u00e6vner til Straf for den, som \u00f8ver det onde.\n13:5 Derfor er det n\u00f8dvendigt at underordne sig, ikke alene for Straffens Skyld, men ogs\u00e5 for Samvittighedens.\n13:6 Derfor betale I jo ogs\u00e5 Skatter; thi de ere Guds Tjenere, som just tage Vare p\u00e5 dette.\n13:7 Betaler alle, hvad I ere dem skyldige: den, som I ere Skat skyldige, Skat; den, som Told, Told; den, som Frygt, Frygt; den, som \u00c6re, \u00c6re.\n13:8 Bliver ingen noget skyldige, uden det, at elske hverandre; thi den, som elsker den anden, har opfyldt Loven.\n13:9 Thi det: \"Du m\u00e5 ikke bedrive Hor; du m\u00e5 ikke sl\u00e5 ihjel; du m\u00e5 ikke stj\u00e6le; du m\u00e5 ikke beg\u00e6re,\" og hvilket andet bud der er, det sammenfattes i dette Ord: \"Du skal elske din N\u00e6ste som dig selv,\"\n13:10 K\u00e6rligheden g\u00f8r ikke ondt imod N\u00e6sten; derfor er K\u00e6rligheden Lovens Fylde.\n13:11 Og dette just, fordi I kende Tiden, at det alt er p\u00e5 Tide, at I skulle st\u00e5 op af S\u00f8vne; thi nu er vor Frelse n\u00e6rmere, end da vi bleve troende.\n13:12 Natten er fremrykket, og Dagen er kommen n\u00e6r. Lader os derfor afl\u00e6gge M\u00f8rkets Gerninger og if\u00f8re os Lysets V\u00e5ben;\n13:13 lader os vandre s\u00f8mmeligt som om Dagen, ikke i Svir og Drik, ikke i L\u00f8sagtighed og Uterlighed, ikke i Kiv og Avind;\n13:14 men if\u00f8rer eder den Herre Jesus Kristus, og drager ikke Omsorg for K\u00f8det, s\u00e5 Beg\u00e6ringer v\u00e6kkes!\n14:1 Men tager eder af den, som er skr\u00f8belig i Troen, og d\u00f8mmer ikke hans Meninger!\n14:2 En har Tro til at spise alt; men den skr\u00f8belige spiser kun Urter.\n14:3 Den, som spiser, m\u00e5 ikke ringeagte den, som ikke spiser; og den, som ikke spiser, m\u00e5 ikke d\u00f8mme den, som spiser; thi Gud har taget sig af ham.\n14:4 Hvem er du, som d\u00f8mmer en andens Tjener? For sin egen Herre st\u00e5r eller falder han; men han skal blive st\u00e5ende, thi Herren er m\u00e6gtig til at lade ham st\u00e5.\n14:5 En agter den ene Dag fremfor den anden, en anden agter alle dage lige; enhver have fuld Vished i sit eget Sind!\n14:6 Den, som l\u00e6gger V\u00e6gt p\u00e5 Dagen, han g\u00f8r det for Herren. Og den, som spiser, g\u00f8r det for Herren, thi han takker Gud; og den, som ikke spiser, g\u00f8r det for Herren og takker Gud.\n14:7 Thi ingen af os lever for sig selv, og ingen d\u00f8r for sig selv;\n14:8 thi n\u00e5r vi leve, leve vi for Herren, og n\u00e5r vi d\u00f8, d\u00f8 vi for Herren; derfor, enten vi leve, eller vi d\u00f8, ere vi Herrens.\n14:9 Dertil er jo Kristus d\u00f8d og bleven levende, at han skal herske b\u00e5de over d\u00f8de og levende.\n14:10 Men du, hvorfor d\u00f8mmer du din Broder? eller du, hvorfor ringeagter du din Broder? Vi skulle jo alle fremstilles for Guds Domstol.\n14:11 Thi der er skrevet: \"S\u00e5 sandt jeg lever, siger Herren, for mig skal hvert Kn\u00e6 b\u00f8je sig, og hver Tunge skal bekende Gud.\"\n14:12 Alts\u00e5 skal hver af os g\u00f8re Gud Regnskab for sig selv.\n14:13 Derfor,lader os ikke mere d\u00f8mme hverandre, men d\u00f8mmer hellere dette, at man ikke m\u00e5 give sin Broder Anst\u00f8d eller Forargelse.\n14:14 Jeg ved og er vis p\u00e5 i den Herre Jesus, at intet er urent i sig selv; dog, for den, som agter noget for urent, for ham er det urent.\n14:15 Thi dersom din Broder bedr\u00f8ves for Mads Skyld, da vandrer du ikke mere i K\u00e6rlighed. Led ikke ved din Mad den i Ford\u00e6rvelse, for hvis Skyld Kristus er d\u00f8d.\n14:16 Lader derfor ikke eders Gode blive bespottet!\n14:17 Thi Guds Rige best\u00e5r ikke i at spise og drikke, men i Retf\u00e6rdighed og Fred og Gl\u00e6de i den Hellig\u00e5nd.\n14:18 Thi den, som deri tjener Kristus, er velbehagelig for Gud og t\u00e6kkelig for Menneskene.\n14:19 Derfor, lader os tragte efter det, som tjener til Fred og indbyrdes Opbyggelse!\n14:20 Nedbryd ikke Guds V\u00e6rk for Mads Skyld! Vel er alt rent, men det er ondt for det Menneske, som spiser med Anst\u00f8d.\n14:21 Det er rigtigt ikke at spise K\u00f8d eller at drikke Vin eller at g\u00f8re noget, hvoraf din Broder tager Anst\u00f8d.\n14:22 Den Tro, du har, hav den hos dig selv for Gud! Salig er den, som ikke d\u00f8mmer sig selv i det, som han v\u00e6lger.\n14:23 Men den, som tvivler, n\u00e5r han spiser, han er domf\u00e6ldt, fordi det ikke er at Tro; men alt det, som ikke er af Tro, er Synd.\n15:1 Men vi, som ere st\u00e6rke, b\u00f8r b\u00e6re de svages Skr\u00f8beligheder og ikke v\u00e6re os selv til Behag.\n15:2 Enhver af os v\u00e6re sin N\u00e6ste til Behag til det gode, til Opbyggelse.\n15:3 Thi ogs\u00e5 Kristus var ikke sig selv til Behag; men, som der er skrevet: \"Deres Forh\u00e5nelser, som h\u00e5ne dig, ere faldne p\u00e5 mig.\"\n15:4 Thi alt, hvad der er skrevet tilforn, det er skrevet til vor Bel\u00e6ring, for at vi skulle have H\u00e5bet ved Udholdenheden og Skrifternes Tr\u00f8st.\n15:5 Men Udholdenhedensog Tr\u00f8stens Gud give eder at v\u00e6re enige indbyrdes, som Kristus Jesus vil det,\n15:6 for at I endr\u00e6gtigt med een Mund kunne prise Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader.\n15:7 Derfor tager eder af hverandre, ligesom ogs\u00e5 Kristus har taget sig af os, til Guds \u00c6re.\n15:8 Jeg siger nemlig, at Kristus er bleven Tjener for omsk\u00e5rne for Guds Sanddruheds Skyld for at stadf\u00e6ste Forj\u00e6ttelserne til F\u00e6drene;\n15:9 men at Hedningerne skulle prise Gud for hans Barmhjertigheds Skyld, som der er skrevet: \"Derfor vil jeg bekende dig iblandt Hedninger og lovsynge dit Navn,\"\n15:10 Og atter siges der: \"Fryder eder, I Hedninger, med hans Folk!\"\n15:11 Og atter: \"Lover Herren, alle Hedninger, og alle Folkene skulle prise ham.\"\n15:12 Og atter siger Esajas: \"Komme skal Isajs Rodskud og han, der rejser sig for at herske over Hedninger; p\u00e5 ham skulle Hedninger h\u00e5be.\"\n15:13 Men H\u00e5bets Gud fylde eder med al Gl\u00e6de og Fred, idet I tro, for at I m\u00e5 blive rige i H\u00e5bet ved den Hellig\u00e5nds Kraft!\n15:14 Men ogs\u00e5 jeg, mine Br\u00f8dre! har selv den Forvisning om eder, at I ogs\u00e5 selv ere fulde af Godhed, fyldte med al Kundskab, i Stand til ogs\u00e5 at p\u00e5minde hverandre.\n15:15 Dog har jeg for en Del tilskrevet eder noget dristigere for at p\u00e5minde eder p\u00e5 Grund af den N\u00e5de, som er given mig fra Gud\n15:16 til iblandt Hedningerne at v\u00e6re en Kristi Jesu Offertjener, der som Pr\u00e6st betjener Guds Evangelium, for at Hedningerne m\u00e5 blive et velbehageligt Offer, helliget ved den Hellig\u00e5nd.\n15:17 S\u00e5ledes har jeg min Ros i Kristus Jesus af min Tjeneste for Gud.\n15:18 Thi jeg vil ikke driste mig til at tale om noget af det, som Kristus ikke har udf\u00f8rt ved mig til at virke Hedningers Lydighed, ved Ord og Handling,\n15:19 ved Tegns og Undergerningers Kraft, ved Guds \u00c5nds Kraft, s\u00e5 at jeg fra Jerusalem og trindt omkring indtil Illyrien har til fulde forkyndt Kristi Evangelium;\n15:20 dog s\u00e5ledes, at jeg s\u00e6tter min \u00c6re i at forkynde Evangeliet ikke der, hvor Kristus er n\u00e6vnet, for at jeg,ikke skal bygge p\u00e5 en andens Grundvold,\n15:21 men, som der er skrevet: \"De, for hvem der ikke blev kundgjort om ham, skulle se, og de, som ikke have h\u00f8rt, skulle forst\u00e5.\"\n15:22 Derfor er jeg ogs\u00e5 de mange Gange bleven forhindret i at komme til eder.\n15:23 Men nu, da jeg ikke mere har Rum i disse Egne og i mange \u00c5r har haft L\u00e6ngsel efter at komme til eder,\n15:24 vil jeg, n\u00e5r jeg rejser til Spanien, komme til eder; thi jeg h\u00e5ber at se eder p\u00e5 Gennemrejsen og af eder at blive befordret derhen, n\u00e5r jeg f\u00f8rst i nogen M\u00e5de er bleven tilfredsstillet hos eder.\n15:25 Men nu rejser jeg til Jerusalem i Tjeneste for de hellige.\n15:26 Thi Makedonien og Akaja have fundet Gl\u00e6de i at g\u00f8re et Sammenskud til de fattige iblandt de hellige i Jerusalem.\n15:27 De have nemlig fundet Gl\u00e6de deri, og de ere deres Skyldnere. Thi ere Hedningerne blevne delagtige i hines \u00e5ndelige Goder, da ere de ogs\u00e5 skyldige at tjene dem med de timelige.\n15:28 N\u00e5r jeg da har fuldbragt dette og beseglet denne Frugt for dem, vil jeg derfra drage om ad eder til Spanien.\n15:29 Men jeg ved, at n\u00e5r jeg kommer til eder, skal jeg komme med Kristi Velsignelses Fylde.\n15:30 Men jeg formaner eder,Br\u00f8dre! ved vor Herre Jesus Kristus og ved \u00c5ndens K\u00e6rlighed til med mig at stride i eders B\u00f8nner for mig til Gud,\n15:31 for at jeg m\u00e5 udfries fra de genstridige i Jud\u00e6a, og mit \u00c6rinde til Jerusalem m\u00e5 blive de hellige k\u00e6rkomment,\n15:32 for at jeg kan komme til eder med Gl\u00e6de, ved Guds Villie, og vederkv\u00e6ges med eder.\n15:33 Men Fredens Gud v\u00e6re med eder alle! Amen.\n16:1 Men jeg anbefaler eder F\u00f8be, vor S\u00f8ster, som er Tjenerinde ved Menighed i Kenkre\u00e6,\n16:2 for at I m\u00e5 modtage hende i Herren, som det s\u00f8mmer sig de hellige, og yde hende Bistand, i hvad som helst hun m\u00e5tte tr\u00e6nge til eder; thi ogs\u00e5 hun har v\u00e6ret en Hj\u00e6lperske for mange og for mig selv med.\n16:3 Hilser Priska og Akvila, mine Medarbejdere i Kristus Jesus,\n16:4 som jo for mit Liv have sat deres egen Hals i Vove, hvem ikke alene jeg takker, men ogs\u00e5 alle Hedningernes Menigheder;\n16:5 og hilser Menigheden i deres Hus! Hilser Ep\u00e6netus, min elskede, som er Asiens F\u00f8rstegr\u00f8de for Kristus.\n16:6 Hilser Maria, som har arbejdet meget for eder.\n16:7 Hilser Andronikus og Junias, mine Fr\u00e6nder og mine medfangne, som jo ere navnkundige iblandt Apostlene og tilmed have v\u00e6ret i Kristus f\u00f8r mig.\n16:8 Hilser Ampliatus, min elskede i Herren!\n16:9 Hilser Urbanus, vor Medarbejder i Kristus, og Stakys, min elskede!\n16:10 Hilser Apelles, den pr\u00f8vede i Kristus. Hilser dem, som ere af Aristobulus's Hus.\n16:11 Hilser Herodion, min Fr\u00e6nde! Hilser dem af Narkissus's Hus, som ere i Herren.\n16:12 Hilser Tryf\u00e6na og Tryfosa, som arbejde i Herren. Hilser; Persis, den elskede, som jo har arbejdet meget i Herren.\n16:13 Hilser Rufus, den udvalgte i Herren, og hans og min Moder!\n16:14 Hilser Asynkritus,Flegon, Hermes, Patrobas, Hermas og Br\u00f8drene hos dem!\n16:15 Hilser Filologus og Julia, Nereus og hans S\u00f8ster og Olympas og alle de hellige hos dem!\n16:16 Hilser hverandre med et helligt Kys! Alle Kristi Menigheder hilse eder!\n16:17 Men jeg formaner eder, Br\u00f8dre! til at give Agt p\u00e5 dem, som volde Splittelseme og Forargelseme tv\u00e6rt imod den L\u00e6re, som I have l\u00e6rt, og viger bort fra dem!\n16:18 Thi s\u00e5danne tjene ikke vor Herre Kristus, men deres egen Bug, og ved s\u00f8de Ord og sk\u00f8n Tale forf\u00f8re de troskyldiges Hjerter.\n16:19 Eders Lydighed er jo kommen alle for \u00d8re; derfor gl\u00e6der jeg mig over eder. Men jeg vil, at I skulle v\u00e6re vise med Hensyn til det gode og enfoldige med Hensyn til det onde.\n16:20 Men Fredens Gud skal hastelig knuse Satan under eders F\u00f8dder. Vore Herres Jesu Kristi N\u00e5de v\u00e6re med eder!\n16:21 Timotheus, min Medarbejder, og Lukius og Jason og Sosipater, mine Fr\u00e6nder, hilse eder.\n16:22 Jeg,Tertius, som har nedskrevet dette Brev, hilser eder i Herren.\n16:23 Kajus, min og den hele Menigheds V\u00e6rt, hilser eder. Erastus, Stadens Rentemester, hilser eder, og Broderen Kvartus.\n16:24 Vor Herres Jesu Kristi N\u00e5de v\u00e6re med eder alle! Amen.)\n16:25 Men ham, som kan styrke eder i mit Evangelium og Forkyndelsen af Jesus Kristus, i Overensstemmelse med \u00c5benbarelse af en Hemmelighed, som var fortiet fra evige Tider,\n16:26 men nu er bragt for Dagen og ved profetiske Skrifter efter den evige Guds Befaling kundgjort for alle Hedningerne til TrosLydighed:\n16:27 Den ene vise Gud ved Jesus Kristus, ham v\u00e6re \u00c6re i Evigheders Evighed! Amen.","title":"Danish Bible: Romans","type":"page"}