{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/dan/rut.htm","path":"bib/wb/dan/rut.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/dan/rut.htm","text":"1:1 I Dommernes Dage blev der engang Hungersn\u00f8d i Landet. Da drog en Mand fra Betlehem i Juda til Moabiternes Land for at bo der som fremmed med sin Hustru og sine to S\u00f8nner.\n1:2 Manden bed Elimelek, hans Hustru No'omi og hans to S\u00f8nner Malon og Hiljon, Efratiter fra Betlehem i Juda, og de kom til Moabiternes Land og opholdt sig der.\n1:3 S\u00e5 d\u00f8de Elimelek, No'omis Mand, og hun sad tilbage med sine to S\u00f8nner.\n1:4 De tog sig moabitiske Hustruer; den ene hed Orpa, den anden Rut. Men da de havde boet der en halv Snes \u00c5r,\n1:5 d\u00f8de ogs\u00e5 de to, Malon og Kiljon, s\u00e5 at Kvinden sad alene tilbage efter sine to S\u00f8nner og sin Mand.\n1:6 Da br\u00f8d hun op med sine S\u00f8nnekoner for at vende hjem fra Moabiternes Land; thi hun havde h\u00f8rt i Moabiternes Land, at HERREN havde set til sit Folk og givet dem Br\u00f8d.\n1:7 S\u00e5 drog hun sammen med sine to S\u00f8nnekoner bort fra det Sted, hvor hun havde opholdt sig, men p\u00e5 Hjemvejen til Judas Land\n1:8 sagde No'omi til sine to S\u00f8nnekoner: \"Vend nu tilbage hver til sin Moders Hus! HERREN v\u00e6re barmhjertig imod eder, som I har v\u00e6ret imod de d\u00f8de og mig;\n1:9 HERREN give eder, at I m\u00e5 finde Ro, hver i sin Mands Hus!\" Og hun kyssede dem. Men de gav sig til at gr\u00e6de h\u00f8jt\n1:10 og sagde til hende: \"Nej! vi vil f\u00f8lge dig hjem til dit Folk!\"\n1:11 Men No'omi sagde: \"Vend tilbage, mine D\u00f8tre! Hvorfor vil I drage med mig? B\u00e6rer jeg endnu S\u00f8nner i mit Sk\u00f8d, som kan blive eders M\u00e6nd?\n1:12 Vend tilbage, mine D\u00f8tre, g\u00e5 nu hjem, thi jeg er for gammel til at blive en Mands Hustru. Og selv om jeg t\u00e6nkte, at jeg endnu havde H\u00e5b, selv om jeg endnu i Nat tilh\u00f8rte en Mand og virkelig f\u00f8dte S\u00f8nner,\n1:13 skulde I s\u00e5 derfor vente, til de blev voksne? Skulde I derfor st\u00e6nge eder inde og leve ugifte? Nej, mine D\u00f8tre, det g\u00f8r mig s\u00e5re ondt for eder, thi mig har HERRENs H\u00e5nd ramt!\"\n1:14 De gav sig da igen til at gr\u00e6de h\u00f8jt, og Orpa kyssede sin Svigermoder, men Rut klyngede sig til hende.\n1:15 Da sagde hun: \"Se, din Svigerinde er vendt tilbage til sit Folk og sin Gud; vend du ogs\u00e5 tilbage og f\u00f8lg din Svigerinde!\"\n1:16 Men Rut svarede: \"N\u00f8d mig ikke til at forlade dig og vende tilbage! Nej, hvor du g\u00e5r hen, der vil jeg g\u00e5 hen, og hvor du tager Bolig, der vil jeg tage Bolig; dit Folk skal v\u00e6re mit Folk, og din Gud skal v\u00e6re min Gud;\n1:17 hvor du d\u00f8r, der vil jeg d\u00f8, og der vil jeg jordes. HERREN ramme mig b\u00e5de med det ene og det andet: Kun D\u00f8den skal skille os ad!\"\n1:18 Da No'omi s\u00e5, at det var hendes faste Vilje at drage med hende. holdt hun op at tale til hende derom,\n1:19 og de drog da videre sammen, indtil de kom til Betlehem. Men da de kom til Betlehem, blev der R\u00f8re i hele Byen, og Kvinderne sagde: \"Er det No'omi?\"\n1:20 Men hun sagde til dem: \"Kald mig ikke No'omi; kald mig Mara\", thi den Alm\u00e6gtige har voldet mig megen bitter Smerte!\n1:21 Rig drog jeg herfra, og fattig har HERREN f\u00f8rt mig tilbage. Hvorfor kalder I mig No'omi, n\u00e5r HERREN har vidnet imod mig og den Alm\u00e6gtige tilskikket mig Ulykke?\"\n1:22 S\u00e5ledes vendte No'omi tilbage fra Moabiternes Land tillige med sin S\u00f8nnekone, Moabiterinden Rut, og de kom til Betlehem f\u00f8rst p\u00e5 Bygh\u00f8sten.\n2:1 No'omi havde en Sl\u00e6gtning p\u00e5 sin Mands Side, en formuende Mand af Elimeleks Sl\u00e6gt ved Navn Boaz.\n2:2 En Dag sagde Moabiterinden Rut til No'omi: \"Jeg vil g\u00e5 ud i Marken og sanke Aks efter den, for hvis \u00d8jne jeg finder N\u00e5de.\" Hun svarede hende: \"Ja, g\u00f8r det, min Datter!\"\n2:3 S\u00e5 gik hun hen og sankede Aks p\u00e5 Marken efter H\u00f8stfolkene; og det traf sig, at Marken tilh\u00f8rte Boaz, som var af Elimeleks Sl\u00e6gt.\n2:4 Boaz kom just g\u00e5ende fra Betlehem; han sagde da til H\u00f8stfolkene: \"HERREN v\u00e6re med eder!\" Og de svarede: \"HERREN velsigne dig!\"\n2:5 Derp\u00e5 sagde Boaz til den Karl, som havde Opsyn med H\u00f8stfolkene: \"Hvor h\u00f8rer denne unge Kvinde hjemme?\"\n2:6 Karlen, som havde Opsyn med H\u00f8stfolkene, svarede: \"Det er en moabitisk Pige; det er hende, som fulgte med No'omi tilbage fra Moab;\n2:7 hun sagde: Lad mig f\u00e5 Lov at sanke og samle Aks blandt Negene efter H\u00f8stfolkene! S\u00e5 kom hun og har holdt ud lige fra i Morges tidlig til nu uden at unde sig et \u00d8jebliks Hvile.\"\n2:8 Da sagde Boaz til Rut: \"H\u00f8r, min Datter! Du skal ikke g\u00e5 hen og sanke Aks p\u00e5 nogen anden Mark! Nej, g\u00e5 ikke herfra, men hold dig til mine Piger her;\n2:9 hold \u00d8je med, hvor de h\u00f8ster p\u00e5 Marken, og g\u00e5 bag efter. Jeg har p\u00e5lagt Karlene, at de ikke m\u00e5 fortr\u00e6dige dig; og bliver du t\u00f8rstig, kan du g\u00e5 hen til Karrene og drikke af det, Karlene \u00f8ser op!\"\n2:10 Da faldt hun p\u00e5 sit Ansigt, b\u00f8jede sig til Jorden og sagde til ham: \"Hvorledes har jeg fundet N\u00e5de for dine \u00d8jne, s\u00e5 du viser mig Velvilje, sk\u00f8nt jeg er fremmed?\"\n2:11 Boaz svarede hende: \"Man har fortalt mig alt, hvad du har v\u00e6ret for din Svigermoder efter din Mands D\u00f8d, hvorledes du forlod din Fader og din Moder og dit F\u00e6dreland for at drage til et Folk, du ikke tidligere kendte;\n2:12 HERREN geng\u00e6lde dig, hvad du har gjort, og din L\u00f8n blive rigelig fra HERREN, Israels Gud, under hvis Vinger du kom og s\u00f8gte Ly!\"\n2:13 Hun sagde: \"S\u00e5 har jeg da fundet N\u00e5de for dine \u00d8jne, Herre, siden du har tr\u00f8stet mig og talt venligt til din Tr\u00e6lkvinde, sk\u00f8nt jeg ikke er s\u00e5 meget som en af dine Tr\u00e6lkvinder!\"\n2:14 Ved Spisetid sagde Boaz til hende: \"Kom herhen og spis med og dyp din Bid i Eddiken!\" S\u00e5 satte hun sig hos H\u00f8stfolkene, og han rakte hende s\u00e5 meget ristet Korn, at hun kunde spise sig m\u00e6t og endda levne.\n2:15 Da hun rejste sig for at sanke Aks, b\u00f8d Boaz sine Karle: \"Lad hende ogs\u00e5 sanke mellem Negene og forn\u00e6rm hende ikke;\n2:16 I kan ogs\u00e5 tr\u00e6kke nogle Aks ud af Knipperne til hende og lade dem ligge, s\u00e5 hun kan sanke dem op, og I m\u00e5 ikke sk\u00e6nde p\u00e5 hende!\"\n2:17 S\u00e5 sankede hun Aks p\u00e5 Marken lige til Aften; og da hun t\u00e6rskede, hvad hun havde sanket, var det omtrent en Efa Byg.\n2:18 Derp\u00e5 tog hun det og gik til Byen, og hendes Svigermoder s\u00e5, hvad hun havde sanket; og Rut tog og gav hende, hvad hun havde levnet efter at have spist sig m\u00e6t.\n2:19 Da sagde hendes Svigermoder til hende: \"Hvor har du sanket Aks i Dag, hvor har du v\u00e6ret? Velsignet v\u00e6re han, der viste dig Velvilje!\" S\u00e5 fortalte hun sin Svigermoder, hvem hun havde v\u00e6ret hos, og sagde: \"Den Mand, jeg var hos i Dag, hedder Boaz!\"\n2:20 Da sagde No'omi til sin S\u00f8nnekone: \"HERREN, som ikke har unddraget de levende og d\u00f8de sin Miskundhed, velsigne ham!\" Og No'omi sagde fremdeles til hende: \"Den Mand er en n\u00e6r Sl\u00e6gtning af os; han er en af vore L\u00f8sere.\"\n2:21 Moabiterinden Rut sagde: \"Han sagde ogs\u00e5 til mig: Hold dig kun til mine Folk, indtil de er helt f\u00e6rdige med min H\u00f8st!\"\n2:22 Da sagde No'omi til sin S\u00f8nnekone: \"Du g\u00f8r ret, min Datter. i at f\u00f8lge med hans Piger, at man ikke skal volde dig Men p\u00e5 en anden Mark!\"\n2:23 S\u00e5 holdt hun sig til Boazs Piger og sankede Aks der, indtil Bygh\u00f8sten og Hvedeh\u00f8sten var til Ende; og hun blev boende hos sin Svigermoder.\n3:1 Men hendes Svigermoder No'omi sagde til hende: \"Min Datter, skal jeg ikke s\u00f8ge at skaffe dig et Hjem, hvor du kan f\u00e5 det godt?\n3:2 Nu vel! Boaz, hvis Piger du var sammen med, er vor Sl\u00e6gtning; se, han kaster i Nat Byg p\u00e5 T\u00e6rskepladsen;\n3:3 tv\u00e6t dig nu og salv dig, tag dine Kl\u00e6der p\u00e5 og g\u00e5 ned p\u00e5 T\u00e6rskepladsen; men lad ikke Manden m\u00e6rke noget til dig, f\u00f8r han er f\u00e6rdig med at spise og drikke;\n3:4 n\u00e5r han da l\u00e6gger sig, m\u00e6rk dig s\u00e5 Stedet, hvor han l\u00e6gger sig, og g\u00e5 hen og l\u00f8ft Kappen op ved hans F\u00f8dder og l\u00e6g dig der, s\u00e5 skal han nok sige dig, hvad du skal g\u00f8re!\"\n3:5 Hun svarede: \"Jeg vil g\u00f8re alt. hvad du siger!\"\n3:6 S\u00e5 gik hun ned p\u00e5 T\u00e6rskepladsen og gjorde alt, hvad hendes Svigermoder havde p\u00e5lagt hende.\n3:7 Da Boaz havde spist og drukket og var vel tilpas, gik han hen og lagde sig ved Korndyngen; s\u00e5 gik hun sagte hen og l\u00f8ftede Kappen op ved hans F\u00f8dder og lagde sig der.\n3:8 Ved Midnatstide blev Manden opskr\u00e6mt og b\u00f8jede sig frem, og se, da l\u00e5 der en Kvinde ved hans F\u00f8dder.\n3:9 Da sagde han: \"Hvem er du?\" Og hun svarede: \"Jeg er Rut, din Tr\u00e6lkvinde! Bred Fligen af din Kappe ud over din Tr\u00e6lkvinde; thi du er L\u00f8ser!\"\n3:10 Da sagde han: \"HERREN velsigne dig, min Datter! Den Godhed, du nu sidst har udvist, overg\u00e5r den, du f\u00f8r udviste, at du nu ikke er g\u00e5et efter de unge M\u00e6nd, hverken fattige eller rige!\"\n3:11 S\u00e5 frygt nu ikke, min Datter! Alt, hvad du siger, vil jeg g\u00f8re imod dig; thi enhver i mit Folks Port ved, at du er en dygtig Kvinde.\n3:12 Det er rigtigt. at jeg er din L\u00f8ser, men der er en anden, som er n\u00e6rmere end jeg.\n3:13 Bliv nu her i Nat; og hvis han i Morgen vil l\u00f8se dig, godt, s\u00e5 lad ham g\u00f8re det; men er han uvillig til at l\u00f8se dig, g\u00f8r jeg det, s\u00e5 sandt HERREN lever. Bliv kun liggende, til det bliver Morgen!\"\n3:14 S\u00e5 blev hun liggende ved hans F\u00f8dder til Morgen; men hun stod op, f\u00f8r det ene Menneske endnu kunde kende det andet, thi han t\u00e6nkte: \"Det m\u00e5 ikke rygtes, at en Kvinde er kommet ud p\u00e5 T\u00e6rskepladsen!\"\n3:15 Derp\u00e5 sagde han: \"Tag og hold det Kl\u00e6de frem, du har over dig!\" Og da hun holdt det frem, afm\u00e5lte han seks M\u00e5l Byg og lagde det p\u00e5 hende. S\u00e5 gik hun ind i Byen.\n3:16 Da hun kom til sin Svigermoder, sagde denne: \"Hvorledes gik det, min datter?\" S\u00e5 fortalte hun hende alt, hvad Manden havde gjort imod hende,\n3:17 og sagde; \"Disse seks M\u00e5l Byg gav han mig med de Ord: Du skal ikke komme tomh\u00e6ndet til din Svigermoder!\"\n3:18 Da sagde hun: \"Hold dig nu rolig, min Datter, indtil du f\u00e5r at vide, hvilket Udfald Sagen f\u00e5r; thi den Mand under sig ikke Ro, f\u00f8r han f\u00e5r Sagen afgjort endnu i Dag!\"\n4:1 Boaz var imidlertid g\u00e5et op til Byporten og havde sat sig der. Og se, den L\u00f8ser, Boaz havde talt om, kom netop forbi. Da tiltalte han ham og sagde: \"Kom og s\u00e6t dig her!\" Da den anden kom og satte sig,\n4:2 fik han fat i ti af Byens \u00c6ldste og sagde: \"S\u00e6t eder her!\" Og de satte sig der.\n4:3 Da sagde han til L\u00f8seren: \"Den Marklod, som tilh\u00f8rte vor Sl\u00e6gtning Elimelek, vil No'omi, der er kommet tilbage fra Moab, s\u00e6lge.\n4:4 Derfor t\u00e6nkte jeg, at jeg vilde lade dig det vide og sige: K\u00f8b den i Overv\u00e6relse af dem, der sidder her, og mit Folks \u00c6ldste! Vil du l\u00f8se den, s\u00e5 g\u00f8r det; men vil du ikke, s\u00e5 sig til, at jeg kan vide det; thi der er ingen anden til at l\u00f8se end du og derefter jeg selv!\" Han svarede: \"Jeg vil l\u00f8se den!\"\n4:5 Da sagde Boaz: \"Men samtidig med at du k\u00f8ber Marken af No'omi, k\u00f8ber du ogs\u00e5 Moabiterinden Rut, den afd\u00f8des Enke, for at rejse den afd\u00f8des Navn over hans Arvelod!\"\n4:6 Da svarede L\u00f8seren: \"S\u00e5 kan jeg ikke blive L\u00f8ser, da jeg derved vilde skade min egen Arvelod. L\u00f8s du, hvad jeg skulde l\u00f8se, thi jeg kan ikke!\"\n4:7 Nu havde man i gamle Dage i Israel den Skik til Stadf\u00e6stelse af L\u00f8sning og Byttehandel, at man trak sin Sko af og gav den anden Part den; s\u00e5ledes blev en Sag vidnefast i Israel.\n4:8 Idet nu L\u00f8seren sagde til Boaz: \"K\u00f8b du den!\" trak han derfor sin Sko af.\n4:9 Da sagde Boaz til de \u00c6ldste og alle dem, der var til Stede: \"I er i Dag Vidner p\u00e5, at jeg k\u00f8ber alt, hvad der tilh\u00f8rte Elimelek, og alt, hvad der tilh\u00f8rte Kiljon og Malon, af No'omi;\n4:10 og tillige k\u00f8ber jeg mig Moabiterinden Rut, Malons Enke, til Hustru for at rejse den afd\u00f8des Navn over hans Arvelod, at den afd\u00f8des Navn ikke skal udslettes blandt hans Br\u00f8dre og fra hans Hjemstavns Port; I er Vidner i Dag!\"\n4:11 Da sagde alle Folkene, som var i Byporten, og de \u00c6ldste: \"Vi er Vidner! HERREN lade den Kvinde, der nu drager ind i dit Hus, blive som Rakel og Lea, de to, der byggede Israels Hus. Bliv m\u00e6gtig i Efrata, og dit Navn vorde priset i Betlehem!\n4:12 M\u00e5tte dit Hus blive som Perezs Hus, ham, Tamar f\u00f8dte Juda, ved de Efterkommere, HERREN giver dig af denne unge Kvinde!\"\n4:13 S\u00e5 \u00e6gtede Boaz Rut, og hun blev hans Hustru; og da han gik ind til hende, lod HERREN hende blive frugtsommelig, og hun f\u00f8dte en S\u00f8n.\n4:14 Da sagde Kvinderne til No'omi: \"Lovet v\u00e6re HERREN, som ikke lod dig uden L\u00f8ser i Dag, og hans Navn skal prises i Israel.\n4:15 Han blive din Tr\u00f8ster og Fors\u00f8rger i din Alderdom; thi din S\u00f8nnekone, som viste dig K\u00e6rlighed, har f\u00f8dt ham, hun, som er dig mere v\u00e6rd end syv S\u00f8nner!\"\n4:16 Da tog No'omi Barnet i sin Favn, og hun blev dets Fostermoder.\n4:17 Og Naboerskerne gav ham Navn, idet de sagde: \"No'omi har f\u00e5et en S\u00f8n!\" Og de kaldte ham Obed. Han blev Fader til Davids Fader Isaj.\n4:18 Dette er Perezs Sl\u00e6gtebog: Perez avlede Hezron,\n4:19 Hezron avlede Ram, Ram avlede Amminadab,\n4:20 Amminadab avlede Nahasjon, Nahasjon avlede Salmon,\n4:21 Salmon avlede Boaz, Boaz avlede Obed,\n4:22 Obed avlede Isaj, og Isaj avlede David.","title":"Danish Bible: Ruth","type":"page"}