{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/dan/sa1.htm","path":"bib/wb/dan/sa1.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/dan/sa1.htm","text":"1:1 Der var en Mand fra Ramatajim, en Zufit fra Efraims Bjerge ved Navn Elkana, en S\u00f8n af Jerobam, en S\u00f8n af Elihu, en S\u00f8n af Tohu, en S\u00f8n af Zuf, en Efraimit.\n1:2 Han havde to Hustruer; den ene hed Hanna, den anden Peninna; Peninna havde B\u00f8rn, men Hanna ikke.\n1:3 Denne Mand drog hvert \u00c5r op fra sin By for at tilbede H\u00e6rskarers HERRE og ofre til ham i Silo, hvor Elis to S\u00f8nner Hofni og Pinehas Var Pr\u00e6ster for HERREN.\n1:4 En Dag ofrede nu Elkana han plejede at give sin Hustru Peninna og alle hendes S\u00f8nner og D\u00f8tre flere Dele,\n1:5 men sk\u00f8nt han elskede Hanna, gav han hende kun een Del, fordi HERREN havde tillukket hendes Moderliv;\n1:6 hendes Medbejlerske tilf\u00f8jede hende ogs\u00e5 grove Kr\u00e6nkelser for den Skam, at HERREN havde tillukket hendes Moderliv.\n1:7 S\u00e5ledes gik det \u00c5r efter \u00c5r: hver Gang de drog op til HERRENs Hus, kr\u00e6nkede hun hende s\u00e5ledes s\u00e5 skete det, at hun gr\u00e6d og ikke vilde spise.\n1:8 Da sagde hendes Mand Elkana til hende: \"Hanna, hvorfor gr\u00e6der du, og hvorfor spiser du ikke? Hvorfor er du mismodig? Er jeg dig ikke mere v\u00e6rd end ti S\u00f8nner?\"\n1:9 Men da de havde holdt M\u00e5ltid i Silo, stod Hanna op og tr\u00e5dte hen for HERRENs \u00c5syn, medens Pr\u00e6sten Eli sad p\u00e5 sin Stol ved en af D\u00f8rstolperne i HERRENs Hus;\n1:10 og i sin V\u00e5nde bad hun under heftig Gr\u00e5d til HERREN\n1:11 og aflagde det L\u00f8fte: \"H\u00e6rskarers HERRE! Hvis du vil se til din Tjenerindes N\u00f8d og komme mig i Hu og ikke glemme din Tjenerinde, men give din Tjenerinde en S\u00f8n, s\u00e5 vil jeg give ham til HERREN alle hans Levedage, og ingen Ragekniv skal komme p\u00e5 hans Hoved!\"\n1:12 S\u00e5ledes bad hun l\u00e6nge for HERRENs \u00c5syn, og Eli iagttog hendes Mund;\n1:13 men da Hanna talte ved sig selv, s\u00e5 kun hendes L\u00e6ber bev\u00e6gede sig, og hendes Stemme ikke kunde h\u00f8res, troede Eli, at hun var beruset,\n1:14 og sagde til hende: \"Hvor l\u00e6nge vil du g\u00e5 og v\u00e6re drukken? Se at komme af med din Rus!\"\n1:15 Men Hanna svarede: \"Nej, Herre! Jeg er en h\u00e5rdt pr\u00f8vet Kvinde; Vin og st\u00e6rk Drik har jeg ikke drukket; jeg ud\u00f8ste kun min Sj\u00e6l for HERRENs \u00c5syn.\n1:16 Regn ikke din Tr\u00e6lkvinde for en d\u00e5rlig Kvinde! Nej, hele Tiden har jeg talt ud af min dybe Kummer og Kvide!\"\n1:17 Eli svarede: \"G\u00e5 bort i Fred! Israels Gud vil give dig, hvad du har bedt ham om!\"\n1:18 Da sagde hun: \"M\u00e5tte din Tr\u00e6lkvinde finde N\u00e5de for dine \u00d8jne!\" S\u00e5 gik Kvinden sin Vej , og hun spiste og s\u00e5 ikke l\u00e6nger forgr\u00e6mmet ud.\n1:19 N\u00e6ste Morgen stod de tidligt op og kastede sig ned for HERRENs \u00c5syn; og s\u00e5 vendte de tilbage og kom hjem til deres Hus i Rama. Og Elkana kendte sin Hustru Hanna, og HERREN kom hende i Hu;\n1:20 og hun blev frugtsommelig og f\u00f8dte en S\u00f8n \u00c5ret efter og gav ham Navnet Samuel; \"thi,\" sagde hun, \"jeg har bedt mig ham til hos HERREN!\"\n1:21 Da Elkana nu med hele sit Hus drog op for at bringe HERREN det \u00e5rlige Offer og sit L\u00f8fteoffer,\n1:22 drog Hanna ikke med; thi hun sagde til sin Mand: \"Jeg vil vente, til Drengen er v\u00e6nnet fra, s\u00e5 vil jeg bringe ham derhen, for at han kan stedes for HERRENs \u00c5syn og blive der for stedse!\"\n1:23 Da sagde hendes Mand Elkana til hende : \"G\u00f8r, som du synes! Bliv her, indtil du har v\u00e6nnet ham fra! M\u00e5tte HERREN kun g\u00f8re dit Ord til Virkelighed!\" S\u00e5 blev Kvinden hjemme og ammede sin S\u00f8n, indtil hun v\u00e6nnede ham fra.\n1:24 Men da hun havde v\u00e6nnet ham fra, tog hun ham med, desuden en tre\u00e5rs Tyr, en Efa Mel og en Dunk Vin, og hun kom til HERRENs Hus i Silo og havde Drengen med.\n1:25 Da nu Tyren var slagtet, kom Drengens Moder til Eli\n1:26 og sagde: \"H\u00f8r mig, Herre! S\u00e5 sandt du lever, Herre, jeg er den Kvinde, som stod her ved din Side og bad til HERREN.\n1:27 Om denne Dreng bad jeg, og HERREN gav mig, hvad jeg bad ham om.\n1:28 Derfor vil jeg ogs\u00e5 overlade ham til HERREN; hele sit Liv skal han v\u00e6re overladt til HERREN!\" Og hun lod ham blive der for HERRENs \u00c5syn.\n2:1 Da bad Hanna og sagde: Mit Hjerte jubler over HERREN, mit Horn er l\u00f8ftet ved min Gud, min Mund vidt opladt mod mine Fjender, jeg gl\u00e6der mig over din Frelse.\n2:2 Der er ingen Hellig som HERREN, nej, der er ingen uden dig, der er ingen Klippe som vor Gud\n2:3 V\u00e6r varsomme med eders store Ord, Fr\u00e6khed undslippe ej eders Mund! Thi en vidende Gud er HERREN, og Gerninger vejes af ham.\n2:4 Heltes Bue er brudt, men segnende omgjorder sig med Kraft;\n2:5 m\u00e6tte lader sig leje for Br\u00f8d, men sultnes Slid h\u00f8rer op; den ufrugtbare f\u00f8der syv, men den med de mange vansm\u00e6gter.\n2:6 HERREN d\u00f8der, g\u00f8r levende, f\u00f8rer ned i D\u00f8dsriget og f\u00f8rer op;\n2:7 HERREN g\u00f8r fattig, g\u00f8r rig, han nedb\u00f8jer\n2:8 han rejser ringe af St\u00f8vet, af Skarnet l\u00f8fter han fattige for at b\u00e6nke og give dem \u00c6respladsen. Thi HERRENs er Jordens S\u00f8jler, Jorderig bygged han p\u00e5 dem\n2:9 Han vogter sine frommes Skridt, men gudl\u00f8se omkommer i M\u00f8rket; thi ingen vinder Sejr ved egen kraft.\n2:10 HERREN - hans Fjender forf\u00e6rdes, den H\u00f8jeste tordner i Himmelen, HERREN d\u00f8mmer den vide Jord! Han sk\u00e6nker sin Konge Kraft, l\u00f8fter sin Salvedes Horn!\n2:11 S\u00e5 drog hun til Rama, men Drengen gjorde Tjeneste for HERREN under Pr\u00e6sten Elis Tilsyn.\n2:12 Men Elis S\u00f8nner var Niddinger; de \u00e6nsede hverken HERREN\n2:13 eller Pr\u00e6stens Ret over for Folket. Hver Gang en Mand bragte et Slagtoffer, kom Pr\u00e6stens Tjener, medens K\u00f8det kogte, med en tregrenet Gaffel i H\u00e5nden\n2:14 og stak den ned i Karret, Krukken, Kedelen eller Gryden, og alt, hvad Gaffelen fik med op, tog Pr\u00e6sten for sin Del. S\u00e5ledes bar de sig ad over for alle de Israelitter, som kom til Silo for at ofre der.\n2:15 Eller ogs\u00e5 kom Pr\u00e6stens Tjener, f\u00f8r de bragte Fedtet som R\u00f8goffer, og sagde til Manden, som ofrede: \"Giv Pr\u00e6sten K\u00f8d til at stege; han tager ikke mod kogt K\u00f8d af dig, kun r\u00e5t!\"\n2:16 Sagde Manden nu til ham: \"F\u00f8rst m\u00e5 Fedtet bringes som R\u00f8goffer, bagefter kan du tage s\u00e5 meget, du lyster!\" svarede han: \"Nej, giv mig det nu, ellers tager jeg det med Magt!\"\n2:17 Og de unge M\u00e6nds Synd var s\u00e5re stor for HERRENs \u00c5syn, idet de viste Ringeagt for HERRENs Offergaver.\n2:18 Imidlertid gjorde Samuel Tjeneste for HERRENs \u00c5syn; og Drengen var if\u00f8rt en linned Efod.\n2:19 Hans Moder lavede hvert \u00c5r en lille Kappe til ham og bragte ham den, n\u00e5r hun drog op med sin Mand for at ofre det \u00e5rlige Offer.\n2:20 Og Eli velsignede Elkana og hans Hustru og sagde: \"HERREN give dig Afkom af denne Kvinde til Geng\u00e6ld for ham, hun overlod HERREN!\" S\u00e5 gik de hjem igen.\n2:21 Og HERREN s\u00e5 til Hanna, og hun blev frugtsommelig og f\u00f8dte tre S\u00f8nner og to D\u00f8tre. Men Drengen Samuel voksede op hos HERREN.\n2:22 Eli var meget gammel, og da han h\u00f8rte, hvorledes hans S\u00f8nner behandlede hele Israel, og at de l\u00e5 hos Kvinderne, som gjorde Tjeneste ved Indgangen til \u00c5benbaringsteltet,\n2:23 sagde han til dem: \"Hvorfor g\u00f8r I s\u00e5danne Ting, som jeg h\u00f8rer alt Folket tale om?\n2:24 B\u00e6r eder dog ikke s\u00e5ledes ad, mine S\u00f8nner! Thi det er ikke noget godt Rygte, jeg h\u00f8rer g\u00e5 fra Mund til Mund i HERRENs Folk.\n2:25 N\u00e5r en Mand synder mod en anden, d\u00f8mmer Gud dem imellem; men synder en Mand mod HERREN, hvem kan da optr\u00e6de som Dommer til Gunst for ham?\" Men de br\u00f8d sig ikke om deres Faders Advarsel, thi HERREN vilde deres D\u00f8d.\n2:26 Men Drengen Samuel voksede til og gik stadig frem i Yndest b\u00e5de hos HERREN og Mennesker.\n2:27 Da kom en Guds Mand til Eli og sagde: S\u00e5 siger HERREN: \"Se, jeg \u00e5benbarede mig for dit F\u00e6drenehus, dengang de var Tr\u00e6lle for Faraos Hus i \u00c6gypten,\n2:28 og jeg udvalgte det af alle Israels Stammer til at g\u00f8re Pr\u00e6stetjeneste for mig, til at tr\u00e6de op p\u00e5 mit Alter for at t\u00e6nde Offerild og til at b\u00e6re Efod for mit \u00c5syn; og jeg tildelte dit F\u00e6drenehus alle Israeliternes Ildofre.\n2:29 Hvor kan du da se ondt til mit Slagtoffer og Afgr\u00f8deoffer, som jeg har p\u00e5budt, og \u00e6re dine S\u00f8nner fremfor mig, idet l g\u00f8r eder tilgode med det bedste at alle mit Folk Israels Offergaver!\n2:30 Derfor lyder det fra HERREN, Israels Gud: Vel har jeg sagt, at dit Hus og dit F\u00e6drenehus for stedse skulde f\u00e6rdes for mit \u00c5syn; men nu, lyder det fra HERREN, v\u00e6re det langt fra mig! Nej, dem, som \u00e6rer mig, vil jeg \u00e6re, og de, som ringeagter mig, skal besk\u00e6mmes.\n2:31 Se, den Tid skal komme, da jeg, afhugger din og dit F\u00e6drenehus's Arm, s\u00e5 ingen i dit Hus skal blive gammel;\n2:32 og du skal se ondt til alt det gode, HERREN g\u00f8r mod Israel, og ingen Sinde skal nogen i din Sl\u00e6gt blive gammel.\n2:33 Kun en eneste af din Sl\u00e6gt vil jeg undlade at bortrydde fra mit Alter for at lade hans \u00d8jne hent\u00e6res og hans Sj\u00e6l vansm\u00e6gte: men alle de andre i din Sl\u00e6gt skal d\u00f8 for Menneskers Sv\u00e6rd.\n2:34 Og det Tegn, du f\u00e5r derp\u00e5, skal v\u00e6re det, der overg\u00e5r dine to S\u00f8nner Hofni og Pinehas: P\u00e5 een Dag skal de begge d\u00f8.\n2:35 Men jeg vil udv\u00e6lge mig en trofast Pr\u00e6st; han skal handle efter mit Hjerte og mit Sind, og ham vil jeg bygge et varigt Hus, s\u00e5 han altid skal f\u00e6rdes for min Salvedes \u00c5syn.\n2:36 Da skal enhver, som er tilbage af din Sl\u00e6gt, komme og kaste sig til Jorden for ham for at f\u00e5 en Skilling eller en Skive Br\u00f8d, og han skal sige: Und mig dog Plads ved et af dine Pr\u00e6steskaber, for at jeg kan have en Bid Br\u00f8d at spise!\"\n3:1 Den unge Samuel gjorde s\u00e5 Tjeneste for HERREN under Elis Tilsyn. HERRENs Ord var sparsomt i de Dage, et Syn var sj\u00e6ldent.\n3:2 Ved den Tid - engang da Eli, hvis \u00d8jne var begyndt at blive svage, s\u00e5 han ikke kunde se, l\u00e5 p\u00e5 sin vante Plads,\n3:3 og Guds Lampe endnu ikke var g\u00e5et ud, og Samuel l\u00e5 og sov i HERRENs Helligdom, hvor Guds Ark stod -\n3:4 kaldte HERREN: \"Samuel, Samuel!\" Han svarede: \"Her er jeg!\"\n3:5 Og han l\u00f8b hen til Eli og sagde: \"Her er jeg, du kaldte p\u00e5 mig!\" Men han sagde: \"Jeg kaldte ikke; l\u00e6g dig kun hen igen!\" Og han gik hen og lagde sig.\n3:6 Da kaldte HERREN atter: \"Samuel, Samuel!\" Og han gik hen til Eli og sagde: \"Her er jeg, du kaldte p\u00e5 mig!\" Men han sagde: \"Jeg kaldte ikke, min S\u00f8n; l\u00e6g dig kun hen igen!\"\n3:7 Samuel havde nemlig endnu ikke l\u00e6rt HERREN at kende, og HERRENs Ord var endnu ikke \u00e5benbaret ham.\n3:8 Da kaldte HERREN atter for tredje Gang p\u00e5 Samuel, og han stod op, gik hen til Eli og sagde: \"Her er jeg, du kaldte p\u00e5 mig!\" S\u00e5 sk\u00f8nnede Eli, at det var HERREN, der kaldte p\u00e5 Drengen.\n3:9 Og Eli sagde til Samuel: \"L\u00e6g dig hen igen, og hvis han kalder p\u00e5 dig, s\u00e5 sig: Tal, HERRE, din Tjener h\u00f8rer!\" S\u00e5 gik Samuel hen og lagde sig p\u00e5 sin Plads.\n3:10 Da kom HERREN og tr\u00e5dte hen til ham og kaldte ligesom de forrige Gange: \"Samuel, Samuel!\" Og Samuel svarede: \"Tal, din Tjener h\u00f8rer!\"\n3:11 S\u00e5 sagde HERREN til Samuel: \"Se, jeg vil lade noget ske i Israel, som skal f\u00e5 det til at ringe for begge \u00d8rer p\u00e5 enhver, som h\u00f8rer derom.\n3:12 P\u00e5 den Dag vil jeg lade alt, hvad jeg har talt om Elis Sl\u00e6gt, opfyldes p\u00e5 ham, alt fra f\u00f8rst til sidst.\n3:13 Du skal kundg\u00f8re ham, at jeg har d\u00f8mt hans Sl\u00e6gt for evigt, fordi han vidste, at hans S\u00f8nner ringeagtede Gud, og dog ikke talte dem alvorligt til.\n3:14 Derfor har jeg svoret over Elis Hus: Visselig, Elis Hus's Br\u00f8de skal aldrig i Evighed sones ved Slagtofre eller Afgr\u00f8deofre!\"\n3:15 Samuel blev nu liggende til Morgen, og tidligt n\u00e6ste Morgen \u00e5bnede han D\u00f8ren til HERRENs Hus; men Samuel turde ikke omtale Synet for Eli.\n3:16 Da kaldte Eli p\u00e5 Samuel og sagde: \"Min S\u00f8n Samuel!\" Han svarede: \"Her er jeg!\"\n3:17 Da sagde han: \"Hvad var det,han sagde til dig? D\u00f8lg det ikke for mig! Gud ramme dig b\u00e5de med det ene og det andet, hvis du d\u00f8lger noget af, hvad han sagde!\"\n3:18 S\u00e5 fortalte Samuel ham det hele uden at d\u00f8lge noget. Da sagde han: \"Han er HERREN; han g\u00f8re,hvad ham tykkes bedst!\"\n3:19 Samuel voksede nu til og HERREN var med ham og lod ikke et eneste af sine Ord falde til Jorden.\n3:20 Og hele Israel fra Dan til Be'ersjeba forstod, at Samuel virkelig var kaldet til HERRENs Profet.\n3:21 Og HERREN vedblev at lade sig til Syne i Silo; thi HERREN \u00e5benbarede sig for Samuel. 4,1 Og Samuels Ord n\u00e5ede ud til hele Israel.\n4:1 Og Israel rykkede ud til Kamp imod Filisterne og lejrede sig ved Eben-Ezer, medens Filisterne lejrede sig ved Afek.\n4:2 Filisterne stillede sig op til Kamp mod Israel, og Kampen blev hed; Israel blev sl\u00e5et af Filisterne, og de dr\u00e6bte i Slaget p\u00e5 \u00e5ben Mark omtrent 4000 Mand.\n4:3 Da Folket kom tilbage til Lejren, sagde Israels \u00c6ldste: \"Hvorfor lod HERREN os i Dag bukke under for Filisterne? Lad os hente vor Guds Ark i Silo, for at han kan v\u00e6re i vor Midte og fri os af vore Fjenders H\u00e5nd!\"\n4:4 S\u00e5 sendte Folket Bud til Silo og hentede H\u00e6rskarers HERREs Pagts Ark, han, som troner over Keruberne; og Elis to S\u00f8nner Hofni og Pinehas fulgte med Guds Pagts Ark.\n4:5 Da nu HERRENs Pagts Ark kom til Lejren, br\u00f8d hele Israel ud i et v\u00e6ldigt Jubelr\u00e5b, s\u00e5 Jorden rystede derved.\n4:6 Og da Filisterne h\u00f8rte Jubelr\u00e5bet, sagde de: \"Hvad er det for et v\u00e6ldigt Jubelr\u00e5b i Hebr\u00e6ernes Lejr?\" Og de fik at vide, at HERRENs Ark var kommet til Lejren.\n4:7 Da blev Filisterne bange, thi de t\u00e6nkte: \"Gud er kommet i Lejren!\" Og de sagde: \"Ve os! Sligt er ikke h\u00e6ndet f\u00f8r!\n4:8 Ve os! Hvem skal fri os af denne v\u00e6ldige Guds H\u00e5nd? Det er den Gud, som slog \u00c6gypterne med alle H\u00e5nde Plager og Pest.\n4:9 Tag eder nu sammen og v\u00e6r M\u00e6nd, Filistere, for at I ikke skal komme til at tr\u00e6lle for Hebr\u00e6erne, som de har tr\u00e6llet for eder; v\u00e6r M\u00e6nd og k\u00e6mp!\"\n4:10 S\u00e5 begyndte Filisterne Kampen, og Israel blev sl\u00e5et, og de flygtede hver til sit; Nederlaget blev meget stort; der faldt 30000 Mand af det israelitiske Fodfolk,\n4:11 Guds Ark blev gjort til Bytte, og Elis to S\u00f8nner Hofni og Pinehas faldt.\n4:12 En Benjaminit l\u00f8b bort fra Slaget og n\u00e5ede samme Dag til Silo med s\u00f8nderrevne Kl\u00e6der og Jord p\u00e5 sit Hoved.\n4:13 Da han kom derhen, se, da sad Eli p\u00e5 sin Stol ved Porten og spejdede hen ad Vejen; thi hans Hjerte var uroligt for Guds Ark. Da Manden s\u00e5 kom ind i Byen og fortalte det, opl\u00f8ftede hele Byen et Skrig,\n4:14 og Eli h\u00f8rte Skriget og sagde: \"Hvad er det for en Larm?\" Og Manden skyndte sig hen og fortalte Eli det.\n4:15 Men Eli var otte og halvfemsindstyve \u00c5r gammel, og hans \u00d8jne var blevet sl\u00f8ve, s\u00e5 han ikke kunde se.\n4:16 Og Manden sagde til Eli: \"Det er mig, som kommer fra Slaget; jeg flygtede fra Slaget i Dag!\" Da spurgte han: \"Hvorledes er det g\u00e5et, min S\u00f8n?\"\n4:17 Og Budbringeren svarede: \"Israel flygtede for Filisterne, og Folket led et stort Nederlag; ogs\u00e5 begge dine S\u00f8nner Hofni og Pinehas er faldet, og Guds Ark er taget!\"\n4:18 Og da han n\u00e6vnede Guds Ark, faldt Eli bagl\u00e6ns ned af Stolen ved Siden af Porten og br\u00e6kkede Halsen og d\u00f8de; thi Manden var gammel og tung. Han havde v\u00e6ret Dommer for Israel i fyrretyve \u00c5r.\n4:19 Men da hans S\u00f8nnekone, Pinehas's Hustru, der var h\u00f8jt frugtsommelig, h\u00f8rte Efterretningen om, at Guds Ark var taget, og at hendes Svigerfader og hendes Mand var d\u00f8de, sank hun om og f\u00f8dte, thi Veerne kom over hende.\n4:20 Da hun l\u00e5 p\u00e5 sit yderste, sagde de omst\u00e5ende Kvinder: \"Frygt ikke, du har f\u00f8dt en S\u00f8n!\" Men hun svarede ikke og \u00e6nsede det ikke.\n4:21 Og hun kaldte drengen Ikabod, idet hun sagde: \"Borte er Israels Herlighed!\" Dermed hentydede hun til, at Guds Ark var taget, og til sin Svigerfader og sin Mand.\n4:22 Hun sagde: \"Borte er Israels Herlighed, thi Guds Ark er taget!\"\n5:1 Filisterne tog da Guds Ark og bragte den fra Eben Ezer til Asdod.\n5:2 Og Filisterne tog Guds Ark og bragte den ind i Dagons Hus og stillede den ved Siden af Dagon.\n5:3 Men tidligt n\u00e6ste Morgen, da Asdoditerne gik ind i Dagons Hus, se, da var Dagon faldet n\u00e6segrus til Jorden foran HERRENs Ark. De tog da Dagon og stillede ham p\u00e5 Plads igen.\n5:4 Men da de kom tidligt n\u00e6ste Morgen, se, da var Dagon faldet n\u00e6segrus til Jorden foran HERRENs Ark; Hovedet og begge H\u00e6nder var sl\u00e5et af og l\u00e5 p\u00e5 T\u00e6rskelen; kun Kroppen var tilbage af ham.\n5:5 Derfor undg\u00e5r Dagons Pr\u00e6ster og alle, som g\u00e5r ind i dagons Hus, endnu den Dag i Dag at tr\u00e6de p\u00e5 Dagons T\u00e6rskel i Asdod.\n5:6 Og HERRENs H\u00e5nd l\u00e5 tungt p\u00e5 Asdoditerne; han bragte Ford\u00e6rvelse over dem, og med Pestbylder slog han Asdod og Egnen der omkring.\n5:7 Da Asdoditerne sk\u00f8nnede, hvorledes det hang sammen, sagde de: \"Israels Guds Ark m\u00e5 ikke blive hos os, thi hans H\u00e5nd tager h\u00e5rdt p\u00e5 os og p\u00e5 Dagon, vor Gud!\"\n5:8 De sendte da Bud og kaldte alle Filisterfyrsterne sammen hos sig og sagde: \"Hvad skal vi g\u00f8re med Israels Guds Ark?\" De svarede: \"Israels Guds Ark skal flyttes til Gat!\" S\u00e5 flyttede de Israels Guds Ark;\n5:9 men efter at de havde flyttet den derhen, ramte HERRENs H\u00e5nd Byen, s\u00e5 de grebes af stor R\u00e6dsel; og han slog Indbyggerne i Byen, sm\u00e5 og store, s\u00e5 der br\u00f8d Pestbylder ud p\u00e5 dem.\n5:10 De sendte da Guds Ark til Ekron; men da Guds Ark kom til Ekron, r\u00e5bte Ekroniterne: \"De har flyttet Israels Guds Ark over til mig for at bringe D\u00f8d over mig og mit Folk!\"\n5:11 Og de sendte Bud og kaldte alle Filisterfyrsterne sammen og sagde: \"Send Israels Guds Ark bort og lad den komme hen igen, hvor den har hjemme, for at den ikke skal bringe D\u00f8d over mig og mit folk!\"Thi der var kommet D\u00f8dsangst over hele Byen, Guds H\u00e5nd l\u00e5 s\u00e5re tungt p\u00e5 den.\n5:12 De M\u00e6nd, som ikke d\u00f8de, blev sl\u00e5et med Pestbylder, s\u00e5 at Klager\u00e5bet fra Byen n\u00e5ede op til Himmelen.\n6:1 Efter at HERREN Ark havde v\u00e6ret i Filisternes Land syv M\u00e5neder,\n6:2 lod Filisterne Pr\u00e6sterne og Sandsigerne kalde og sagde: \"Hvad skal vi g\u00f8re med HERRENs Ark? Lad os f\u00e5 at vide, hvorledes vi skal b\u00e6re os ad, n\u00e5r vi sender den hen, hvor den har hjemme!\"\n6:3 De svarede: \"N\u00e5r I sender Israels Guds Ark tilbage, m\u00e5 I ikke sende den bort uden Gave; men I skal give den en Sonegave med tilbage; s\u00e5 bliver I raske og skal f\u00e5 at vide, hvorfor hans H\u00e5nd ikke vil vige fra eder!\"\n6:4 De spurgte da: \"Hvilken Sonegave skal vi give den med tilbage?\" Og de sagde: \"Fem Guldbylder og fem Guldmus svarende til Tallet p\u00e5 Filisterfyrsterne; thi det er en og samme Plage, der har ramt eder og eders Fyrster;\n6:5 I skal efterg\u00f8re eders Bylder og Musene, som h\u00e6rger eders Land, og s\u00e5ledes give Israels Gud \u00c6ren; m\u00e5ske vil han da tage sin H\u00e5nd bort fra eder, eders Gud og eders Land.\n6:6 Hvorfor vil I forh\u00e6rde eders Hjerte, som \u00c6gypterne og Farao forh\u00e6rdede deres Hjerte? Da han viste dem sin Magt, m\u00e5tte de da ikke lade dem rejse, s\u00e5 de kunde drage af Sted?\n6:7 Tag derfor og lav en ny Vogn og tag to diegivende K\u00f8er, som ikke har b\u00e5ret \u00c5g, sp\u00e6nd K\u00f8erne for Vognen og tag Kalvene fra dem og driv dem hjem;\n6:8 tag s\u00e5 HERRENs Ark og s\u00e6t den p\u00e5 Vognen, l\u00e6g de Guldting, I giver den med i Sonegave, i et Skrin ved Siden af og send den s\u00e5 af Sted.\n6:9 L\u00e6g siden M\u00e6rke til, om den tager Vejen hjem ad Bet-Sjemesj til, thi s\u00e5 er det ham, som har voldt os denne store Ulykke; i modsat Fald ved vi, at det ikke var hans H\u00e5nd, som ramte os, men at det var en H\u00e6ndelse!\"\n6:10 M\u00e6ndene gjorde da s\u00e5ledes; de tog to diegivende K\u00f8er og sp\u00e6ndte dem for Vognen, men Kalvene lukkede de inde i Stalden.\n6:11 Derp\u00e5 satte de HERRENs Ark p\u00e5 Vognen tillige med Skrinet med Guldmusene og Bylderne.\n6:12 Men K\u00f8erne gik den slagne Vej ad Bet-Sjemesj til; under ustandselig Br\u00f8len fulgte de stadig den samme Vej uden at b\u00f8je af til h\u00f8jre eller venstre, og Filisterfyrsterne fulgte med dem til Bet-Sjemesj's Landem\u00e6rke.\n6:13 Da Bet-Sjemesjiterne, der var ved at h\u00f8ste Hvede i Dalen, s\u00e5 op og fik \u00d8je p\u00e5 Arken, l\u00f8b de den glade i M\u00f8de;\n6:14 og da Vognen var kommet til Bet-Sjemesjiten Jehosjuas Mark, standsede den. Der l\u00e5 en stor Sten; de huggede da Tr\u00e6et af Vognen i Stykker og ofrede K\u00f8erne som Br\u00e6ndoffer til HERREN.\n6:15 Og Leviterne l\u00f8ftede HERRENs Ark ned tillige med Skrinet med Guldtingene, der stod ved Siden af, og satte den p\u00e5 den store Sten, og M\u00e6ndene i Bet-Sjemesj bragte den Dag Br\u00e6ndofre og ofrede Slagtofre til HERREN.\n6:16 Da de fem Filisterfyrster havde set det, vendte de ufort\u00f8vet tilbage til Ekron.\n6:17 Dette er de Guldbylder, Filisterne lod f\u00f8lge med i Sonegave til HERREN: For Asdod een, for Gaza een, for Askalon een, for Gat een og for Ekron een.\n6:18 Guldmusene svarede til Tallet p\u00e5 alle Filisterbyerne, der tilh\u00f8rte de fem Fyrster, b\u00e5de de bef\u00e6stede Byer og Landsbyerne. Vidne derom er den Dag i Dag den store Sten p\u00e5 Bet-Sjemesjifen Jehosjuas Mark, hvorp\u00e5 de satte HERRENs Ark.\n6:19 Men Jekonjas Efterkommere havde ikke taget Del i Bet-Sjemesjiternes Gl\u00e6de over at se HERRENs Ark; derfor ihjelslog han halvfjerdsindstyve M\u00e6nd iblandt dem. Da s\u00f8rgede Folket, fordi HERREN havde sl\u00e5et s\u00e5 mange af dem ihjel;\n6:20 og Bet-Sjemesjiterne sagde:\"Hvem kan best\u00e5 for HERRENs, denne hellige Guds, \u00c5syn? Og hvor vil han drage hen fra os?\"\n6:21 Og de sendte Bud til Indbyggerne i Kirjat-Jearim og lod sige: \"Filisterne har sendt HERRENs Ark tilbage. Kom herned og hent den op til eder!\"\n7:1 Da kom M\u00e6ndene fra Kirjat-Jearim og hentede HERRENs Ark op til sig og bragte den til Abinadabs Hus p\u00e5 H\u00f8jen; og hans S\u00f8n El'azar helligede de til at vogte HERRENs Ark.\n7:2 Fra den Dag Arken fik sin Plads i Kirjat Jerim gik der lang Tid; der gik tyve \u00c5r, og hele Israels Hus sukkede efter HERREN.\n7:3 Da sagde Samuel til hele Israels Hus: \"Hvis I vil omvende eder til HERREN af hele eders Hjerte, skil eder s\u00e5 af med de fremmede Guder og Astarterne; vend eders Hu til HERREN og dyrk ham alene, s\u00e5 vil han fri eder af Filisternes H\u00e5nd!\"\n7:4 Derp\u00e5 skilte Israeliterne sig af, med Ba'alerne og Astarterne og dyrkede HERREN alene.\n7:5 Da sagde Samuel: \"Kald hele Israel sammen i Mizpa, s\u00e5 vil jeg bede til HERREN for eder!\"\n7:6 S\u00e5 samlede de sig i Mizpa og \u00f8ste Vand og udg\u00f8d det for HERRENs \u00c5syn, og de fastede den Dag og sagde der: \"Vi har syndet mod HERREN!\" Derp\u00e5 d\u00f8mte Samuel Israeliterne i Mizpa.\n7:7 Da Filisterne h\u00f8rte, at Israeliterne havde samlet sig i Mizpa, drog Filisterfyrsterne op imod Israel; og da Israeliterne h\u00f8rte det, blev de bange for Filisterne.\n7:8 Og Israeliterne sagde til Samuel: \"Hold ikke op med at r\u00e5be til HERREN vor Gud, at han m\u00e5 frelse os af Filisternes H\u00e5nd!\"\n7:9 Da tog Samuel et diende Lam og bragte HERREN det som Br\u00e6ndoffer, som Heloffer; og Samuel r\u00e5bte til HERREN for Israel, og HERREN b\u00f8nh\u00f8rte ham.\n7:10 Medens Samuel var i F\u00e6rd med at bringe Br\u00e6ndofferet, rykkede Filisterne frem til Kamp mod Israel,men HERREN sendte den Dag et v\u00e6ldigt Tordenvejr over Filisterne og bragte dem i Uorden, s\u00e5 de blev sl\u00e5et af Israel;\n7:11 og Israels M\u00e6nd rykkede ud fra Mizpa, satte efter Filisterne og huggede dem ned lige til neden for Bet-Kar.\n7:12 Derp\u00e5 tog Samuel en Sten og stillede den op mellem Mizpa og Jesjana; og han kaldte den Eben-Ezer, idet han sagde: \"Hidtil har HERREN hjulpet os!\"\n7:13 S\u00e5ledes bukkede filisterne under, og de faldt ikke mere ind i Israels Land, men HERRENs H\u00e5nd l\u00e5 tungt p\u00e5 Filisterne, s\u00e5 l\u00e6nge Samuel levede.\n7:14 De Byer, Filisterne havde taget, fik Israel tilbage, fra Ekron til Gat; ogs\u00e5 Landet der omkring frarev Israeliterne Filisterne; og der var Fred mellem Israel og Amoriterne.\n7:15 Samuel var Dommer i Israel, s\u00e5 l\u00e6nge han levede;\n7:16 han plejede \u00e5rlig at drage rundt til Betel, Gilgal og Mizpa og d\u00f8mme Israeliterne p\u00e5 alle disse Steder;\n7:17 derefter kom han hjem til Rama; thi der havde han sit Hjem, og der d\u00f8mte han Israel. Og han byggede HERREN et Alter der.\n8:1 Da Samuel var blevet gammel, satte han sine S\u00f8nner til Dommere over Israel;\n8:2 hans f\u00f8rstef\u00f8dte S\u00f8n hed Joel og hans anden S\u00f8n Abija; de d\u00f8mte i Be'ersjeba.\n8:3 Men hans S\u00f8nner vandrede ikke i hans Spor; de lod sig lede af egen Fordel, tog imod Bestikkelse og b\u00f8jede Retten.\n8:4 Da kom alle Israels \u00c6ldste sammen og begav sig til Samuel i Rama\n8:5 og sagde til ham: \"Se, du er blevet gammel, og dine S\u00f8nner vandrer ikke i dit Spor. S\u00e6t derfor en Konge over os til at d\u00f8mme os, ligesom alle de andre Folk har det!\"\n8:6 Men det vakte Samuels Mishag, at de sagde: \"Giv os en Konge, som kan d\u00f8mme os!\" Og Samuel bad til HERREN.\n8:7 Da sagde HERREN til Samuel: \"Ret dig i et og alt efter, hvad Folket siger, thi det er ikke dig, de vrager, men det er mig, de vrager som deres Konge.\n8:8 Ganske som de har handlet imod mig, lige siden jeg f\u00f8rte dem ud af \u00c6gypten og indtil denne Dag, idet de forlod mig og dyrkede andre Guder, s\u00e5ledes handler de ogs\u00e5 imod dig.\n8:9 Men ret dig nu efter dem; dog skal du indtr\u00e6ngende advare dem og lade dem vide, hvad Ret den Konge skal have, som skal herske over dem!\"\n8:10 S\u00e5 forebragte Samuel Folket, som kr\u00e6vede en Konge af ham, alle HERRENs Ord\n8:11 og sagde: \"Denne Ret skal den Konge have, som skal herske over eder: Eders S\u00f8nner skal han tage og s\u00e6tte ved sin Vogn og sine Heste, s\u00e5 de m\u00e5 l\u00f8be foran hans Vogn,\n8:12 og s\u00e6tte dem til Tusindf\u00f8rere og Halvhundredf\u00f8rere og til at pl\u00f8je og h\u00f8ste for ham og lave hans Krigsredskaber og Vognt\u00f8j.\n8:13 Eders D\u00f8tre skal han tage til at blande Salver, koge og bage.\n8:14 De bedste af eders Marker, Ving\u00e5rde og Oliventr\u00e6er skal han tage og give sine Folk.\n8:15 Af eders S\u00e6d og Vinh\u00f8st skal han tage Tiende og give sine Hofm\u00e6nd og Tjenere.\n8:16 De bedste af eders Tr\u00e6lle og Tr\u00e6lkvinder, det bedste af eders Hornkv\u00e6g og \u00c6sler skal han tage og bruge til sit eget Arbejde.\n8:17 Af eders Sm\u00e5kv\u00e6g skal han tage Tiende; og I selv skal blive hans Tr\u00e6lle.\n8:18 Og n\u00e5r l da til den Tid klager over eders Konge, som I har valgt eder, s\u00e5 vil HERREN ikke b\u00f8nh\u00f8re eder!\"\n8:19 Folket vilde dog ikke rette sig efter Samuel, men sagde: \"Nej, en Konge vil vi have over os,\n8:20 vi vil have det som alle de andre Folk; vor Konge skal d\u00f8mme os og drage ud i Spidsen for os og f\u00f8re vore Krige!\"\n8:21 Da Samuel havde h\u00f8rt alle Folkets Ord. forebragte han HERREN dem;\n8:22 og HERREN sagde til Samuel: \"Ret dig efter dem og s\u00e6t en Konge over dem!\" Da sagde Samuel til Israels M\u00e6nd: \"G\u00e5 hjem, hver til sin By!\"\n9:1 I Benjamin var der en Mand ved Navn Kisj, en S\u00f8n af Abiel, en S\u00f8n af Zeror, en S\u00f8n af Bekorat, en S\u00f8n af Afia, en Benjaminit, en formuende Mand.\n9:2 Han havde en S\u00f8n ved Navn Saul, statelig og smuk, ingen blandt Israeliterne var smukkere end han; han var et Hoved h\u00f8jere end alt Folket.\n9:3 Engang var nogle af Sauls Fader Kisjs \u00c6sler blevet borte, og Kisj sagde da til sin S\u00f8n Saul: \"Tag en af Karlene med og g\u00e5 ud og s\u00f8g efter \u00c6slerne!\"\n9:4 De gik s\u00e5 f\u00f8rst gennem Efraims Bjerge og Sjalisja egnen, men fandt dem ikke; derefter gik de gennem Sja'alimegnen, men der var de heller ikke; derp\u00e5 gik de gennem Benjamins Land, men fandt dem ikke.\n9:5 Da de kom til Zufegnen, sagde Saul til Karlen, som var med ham: \"Kom, lad os vende hjem, for at min Fader ikke skal holde op med at t\u00e6nke p\u00e5 \u00c6slerne og i Stedet blive urolig for os!\"\n9:6 Men han svarede ham: \"Se, i Byen der bor en Guds Mand, en anset Mand; hvad han siger, sker altid. Lad os nu g\u00e5 derhen, m\u00e5ske kan han give os Besked ang\u00e5ende det, vi g\u00e5r om.\"\n9:7 Da sagde Saul til Karlen: \"Ja, lad os g\u00e5 derhen! Men hvad skal vi give Manden? Thi vi har ikke mere Br\u00f8d i vore Tasker, og nogen Gave har vi ikke at give den Guds Mand. Hvad har vi?\"\n9:8 Karlen svarede atter Saul: \"Se, jeg har en kvart Sekel S\u00f8lv, den kan du give den Guds Mand; s\u00e5 siger han os nok Besked om det, vi g\u00e5r om.\"\n9:9 Fordum sagde man i Israel, n\u00e5r man gik hen for at r\u00e5dsp\u00f8rge Gud: \"Kom, lad os g\u00e5 til Seeren!\" Thi hvad man nu til Dags kalder en Profet, kaldte man fordum en Seer.\n9:10 Da sagde Saul til Karlen: \"Du har Ret! Kom, lad os g\u00e5 derhen!\" S\u00e5 gik de hen til Byen, hvor den Guds Mand boede.\n9:11 Som de nu gik ad Vejen op til Byen, traf de nogle unge Piger, der gik ud for at \u00f8se Vand, og de spurgte dem: \"Er Seeren her?\"\n9:12 De svarede dem: \"Ja, han er foran; han kom til Byen lige nu. Folket ofrer nemlig i Dag et Slagtoffer p\u00e5 Offerh\u00f8jen.\n9:13 N\u00e5r I blot g\u00e5r ind i Byen, kan I tr\u00e6ffe ham, f\u00f8r han g\u00e5r op p\u00e5 Offerh\u00f8jen til M\u00e5ltidet; thi Folket spiser ikke, f\u00f8r han kommer, da han skal velsigne Slagtofferet; s\u00e5 f\u00f8rst spiser de indbudne. G\u00e5 nu op til Byen, thi netop nu kan I tr\u00e6ffe ham!\"\n9:14 De gik s\u00e5 op til Byen; og som de gik ind igennem Porten, kom Samuel g\u00e5ende imod dem p\u00e5 Vej op til Offerh\u00f8jen.\n9:15 HERREN havde Dagen f\u00f8r Sauls Komme \u00e5bnet Samuels \u00d8re og sagt:\n9:16 \"I Morgen ved denne Tid sender jeg en Mand til dig fra Benjamins Land; ham skal du salve til Fyrste over mit Folk Israel; han skal frelse mit Folk fra Filisternes H\u00e5nd; thi jeg har givet Agt p\u00e5 mit Folks N\u00f8d, dets Klager\u00e5b har n\u00e5et mig!\"\n9:17 Og straks da Samuel fik \u00d8je p\u00e5 Saul, sagde HERREN til ham: \"Se, der er den Mand, om hvem jeg sagde til dig: Han skal herske over mit Folk!\"\n9:18 Da tr\u00e5dte Saul hen til Samuel midt i Porten og sagde: \"V\u00e6r s\u00e5 god at sige mig, hvor Seerens Hus er!\"\n9:19 Samuel svarede: \"Seeren det er mig; g\u00e5 i Forvejen op p\u00e5 Offerh\u00f8jen; du skal spise sammen med mig i Dag; i Morgen skal jeg f\u00f8lge dig p\u00e5 Vej og kundg\u00f8re dig alt, hvad der er i dit Hjerte;\n9:20 for \u00c6slerne, som for tre Dage siden blev borte for dig, skal du ikke \u00e6ngste dig; de et fundet. Men til hvem st\u00e5r alt Israels Beg\u00e6r uden til dig og hele dit F\u00e6drenehus?\"\n9:21 Da svarede Saul: \"Er jeg ikke fra Benjamin, Israels mindste Stamme? Og min Sl\u00e6gt er den ringeste af alle Benjamins Stammes Sl\u00e6gter. Hvor kan du da tale s\u00e5ledes til mig?\"\n9:22 Men Samuel tog Saul og hans Karl, f\u00f8rte dem til Gildesalen og gav dem Plads \u00f8verst blandt de indbudne der var omtrent tredive M\u00e6nd\n9:23 og Samuel sagde til Kokken: \"R\u00e6k mig det Stykke, jeg gav dig og sagde, du skulde l\u00e6gge til Side!\"\n9:24 Da tog Kokken K\u00f8llen og satte den for Saul. Og Samuel sagde: \"Se, K\u00f8det st\u00e5r for dig, spis! Thi til den fastsatte Tid har man ventet dig, for at du kunde spise sammen med de indbudne.\" S\u00e5 spiste Saul sammen med Samuel den Dag.\n9:25 Derp\u00e5 steg de ned fra Offerh\u00f8jen fil Byen, og der blev redt til Saul p\u00e5 Taget.\n9:26 S\u00e5 lagde han sig til Hvile. Tidligt om Morgenen, da Morgenr\u00f8den br\u00f8d frem, r\u00e5bte Samuel til Saul oppe p\u00e5 Taget: \"St\u00e5 op, jeg vil f\u00f8lge dig p\u00e5 Vej!\" Da stod Saul op, og han og Samuel gik ud sammen,\n9:27 Men da de p\u00e5 Nedvejen var kommet til Udkanten af Byen, sagde Samuel til Saul: \"Sig til Karlen, at han skal g\u00e5 i Forvejen! Men bliv du st\u00e5ende et \u00d8jeblik, s\u00e5 vil jeg kundg\u00f8re dig Guds Ord!\"\n10:1 Da tog Samuel Olieflasken og udg\u00f8d Olien over hans Hoved, kyssede ham og sagde: \"Har HERREN ikke salvet dig til Fyrste over sit Folk Israel? Du skal herske over HERRENs Folk og frelse det fra dets Fjender. Og dette skal v\u00e6re dig Tegnet p\u00e5, at HERREN har salvet dig til Fyrste over sin Arv:\n10:2 N\u00e5r du i Dag g\u00e5r fra mig, skal du tr\u00e6ffe to M\u00e6nd ved Rakels Grav ved Benjamins Gr\u00e6nse i Zelza, og de skal sige til dig: \u00c6slerne, du gik ud at lede efter, er fundet; dem har din Fader sl\u00e5et af Tanke, men nu er han urolig for eder og siger: Hvad skal jeg g\u00f8re for min S\u00f8n?\n10:3 Og n\u00e5r du er g\u00e5et et Stykke l\u00e6ngere frem og kommer til Taboregen, skal du tr\u00e6ffe tre M\u00e6nd, som er p\u00e5 Vej op til Gud i Betel; den ene b\u00e6rer tre Kid, den anden tre Br\u00f8dkager og den tredje en Dunk Vin;\n10:4 de skal hilse p\u00e5 dig og give dig to Br\u00f8dkager, som du skal tage imod.\n10:5 Derefter kommer du til Guds Gibea, hvor Filisternes Foged bor; og n\u00e5r du kommer hen til Byen, vil du st\u00f8de p\u00e5 en Flok Profeter, som kommer ned fra Offerh\u00f8jen i profetisk Henrykkelse til Harpers, Paukers, Fl\u00f8jters og Citres Klang;\n10:6 s\u00e5 vil HERRENs \u00c5nd overv\u00e6lde dig, s\u00e5 du falder i profetisk Henrykkelse sammen med dem, og du skal blive til et andet Menneske.\n10:7 N\u00e5r disse Tegn indtr\u00e6ffer for dig, kan du trygt g\u00f8re, hvad der falder for; thi Gud er med dig.\n10:8 Og du skal g\u00e5 i Forvejen ned til Gilgal; s\u00e5 kommer jeg ned til dig for at bringe Br\u00e6ndofre og ofre Takofre. Syv Dage skal du vente, til jeg kommer og kundg\u00f8r dig, hvad du skal g\u00f8re!\"\n10:9 Da han derp\u00e5 vendte sig for at g\u00e5 bort fra Samuel, gav Gud ham et helt andet Hjerte, og alle disse Tegn indtraf samme Dag.\n10:10 Da han kom hen til Gibea, se, da kom en Flok Profeter ham i M\u00f8de, og Guds \u00c5nd overv\u00e6ldede ham, og han faldt i profetisk Henrykkelse midt iblandt dem.\n10:11 Og da alle, som kendte ham fra tidligere Tid, s\u00e5 ham i profetisk Henrykkelse sammen med Profeterne, sagde de til hverandre: \"Hvad g\u00e5r der af Kisjs S\u00f8n? Er ogs\u00e5 Saul iblandt Profeterne?\"\n10:12 S\u00e5 sagde en der fra Stedet: \"Hvem er vel deres Fader?\" Derfor blev det et Mundheld: \"Er ogs\u00e5 Saul iblandt Profeterne?\"\n10:13 Da hans profetiske Henrykkelse var ovre, gik han til Gibea.\n10:14 Sauls Farbroder spurgte da ham og Karlen: \"Hvor har I v\u00e6ret henne?\" Han svarede: \"Ude at lede efter \u00c6slerne; og da vi ikke fandt dem, gik vi hen til Samuel.\"\n10:15 Da sagde Sauls Farbroder: \"Fort\u00e6l mig, hvad Samuel sagde til eder!\"\n10:16 Saul svarede: \"Han fortalte os, at \u00c6slerne var fundet!\" Men hvad Samuel havde sagt om Konged\u00f8mmet, fortalte han ham ikke.\n10:17 Derp\u00e5 st\u00e6vnede Samuel Folket sammen hos HERREN i Mizpa;\n10:18 og han sagde til Israeliterne: \"S\u00e5 siger HERREN, Israels Gud: Jeg f\u00f8rte Israel op fra \u00c6gypten og frelste eder af \u00c6gypternes H\u00e5nd og fra alle de Riger, som plagede eder.\n10:19 Men nu vrager I eders Gud, som var eders Frelser i alle eders Ulykker og Tr\u00e6ngsler, og siger: Nej, en Konge skal du s\u00e6tte over os! S\u00e5 tr\u00e6d nu frem for HERRENs \u00c5syn Stamme for Stamme og Sl\u00e6gt for Sl\u00e6gt!\"\n10:20 Derp\u00e5 lod Samuel alle Israels Stammer tr\u00e6de frem, og Loddet ramte Benjamins Stamme.\n10:21 S\u00e5 lod han Benjamins Stamme tr\u00e6de frem Sl\u00e6gt for Sl\u00e6gt, og Matris Sl\u00e6gt ramtes. S\u00e5 lod han Matris Sl\u00e6gt tr\u00e6de frem Mand for Mand, og Saul, Kisjs S\u00f8n, ramtes. Men da man ledte efter ham, var han ikke til at finde.\n10:22 Da adspurgte de p\u00e5 ny HERREN: \"Er Manden her?\" Og HERREN svarede: \"Se, han holder sig skjult ved Trosset.\"\n10:23 S\u00e5 l\u00f8b de hen og hentede ham der; og da han tr\u00e5dte ind imellem Folket, var han et Hoved h\u00f8jere end alt Folket.\n10:24 Da sagde Samuel til hele Folket: \"Ser I ham, HERREN har udvalgt? Hans Lige findes ikke i alt Folket!\" Og hele Folket br\u00f8d ud i Jubelskrig og r\u00e5bte: \"Kongen leve!\"\n10:25 Derp\u00e5 fremsagde Samuel Konged\u00f8mmets Ret for Folket og optegnede den i en Bog, som han lagde hen for HERRENs \u00c5syn. S\u00e5 lod Samuel hele Folket g\u00e5 hver til sit:\n10:26 ogs\u00e5 Saul gik til sit Hjem i Gibea, og de tapre M\u00e6nd, hvis Hjerte Gud r\u00f8rte, gik med ham.\n10:27 Men nogle Niddinger sagde: \"Hvor skulde denne kunne hj\u00e6lpe os?\" Og de ringeagtede ham og bragte ham ingen Hyldingsgave. Men han var, som han var d\u00f8v.\n11:1 Siden efter drog Ammoniten Nahasj op og belejrede Jabesj i Gilead. Da sagde alle M\u00e6ndene i Jabesj til Nahasj: \"Slut Pagt med os, s\u00e5 vil vi underkaste os!\"\n11:2 Men Ammoniten Nahasj svarede: \"Ja, p\u00e5 det Vilk\u00e5r vil jeg slutte Pagt med eder, at jeg m\u00e5 stikke det h\u00f8jre \u00d8je ud p\u00e5 enhver af eder til Forsm\u00e6delse for hele Israel!\"\n11:3 Da sagde de \u00c6ldste i Jabesj til ham: \"Giv os syv Dages Frist, s\u00e5 vi kan sende Bud rundt i hele Israels Land; hvis s\u00e5 ingen kommer os til Hj\u00e6lp, vil vi overgive os til dig!\"\n11:4 Da Sendebudene kom til Sauls Gibea og forebragte Folket Sagen, brast hele Folket i Gr\u00e5d.\n11:5 Og se, Saul kom netop hjem med sine Okser fra Marken, og han spurgte: \"Hvad er der i Vejen med Folket, siden det gr\u00e6der?\" De fortalte ham da, hvad M\u00e6ndene fra Jabesj havde sagt;\n11:6 og da Saul h\u00f8rte det, overv\u00e6ldede Guds \u00c5nd ham, og hans Vrede blussede heftigt op.\n11:7 S\u00e5 tog han et Spand Okser og s\u00f8nderhuggede dem, sendte Folk ud med Stykkerne i hele Israels Land og lod sige: \"Hvis nogen ikke f\u00f8lger Saul og Samuel, skal der handles s\u00e5ledes med hans Okser!\" Da faldt en HERRENs R\u00e6dsel over Folket, s\u00e5 de alle som een drog ud.\n11:8 Og han m\u00f8nstrede dem i Bezek, og der var 300000 Israeliter og 30000 Jud\u00e6ere.\n11:9 Derp\u00e5 sagde han til Sendebudene, som var kommet: \"S\u00e5ledes skal I sige til M\u00e6ndene i Jabesj i Gilead: I Morgen, n\u00e5r Solen begynder at br\u00e6nde, skal I f\u00e5 Hj\u00e6lp!\" Da Sendebudene kom og meddelte M\u00e6ndene i Jabesj det, blev de glade.\n11:10 Og M\u00e6ndene i Jabesj sagde: \"I Morgen vil vi overgive os til eder, s\u00e5 kan I g\u00f8re med os, hvad I finder for godt!\"\n11:11 Dagen efter delte Saul H\u00e6ren i tre Afdelinger, og de tr\u00e6ngte ind i Lejren ved Morgenvagten og huggede ned blandt Ammoniterne, til det blev hedt; og de, som undslap, splittedes til alle Sider, s\u00e5 ikke to og to blev sammen.\n11:12 Da sagde Folket til Samuel: \"Hvem var det, som sagde: Skal Saul v\u00e6re Konge over os? Bring os de M\u00e6nd, at vi kan sl\u00e5 dem ihjel!\"\n11:13 Men Saul sagde: \"I Dag skal ingen sl\u00e5s ihjel; thi i Dag har HERREN givet Israel Sejr!\"\n11:14 Da sagde Samuel til Folket: \"Kom, lad os g\u00e5 til Gilgal og gentage Kongevalget der!\"\n11:15 S\u00e5 gik hele Folket til Gilgal og gjorde Saul til Konge for HERRENs \u00c5syn der i Gilgal, og de bragte Takofre der for Herrens \u00c5syn. Og Saul og alle Israels M\u00e6nd var h\u00f8jlig glade.\n12:1 Da sagde Samuel til hele Israel: \"Se, jeg har f\u00f8jet eder i alt, hvad I har bedt mig om, og sat en Konge over eder.\n12:2 Se, nu f\u00e6rdes Kongen for eders Ansigt; jeg er gammel og gr\u00e5, og mine S\u00f8nner er nu iblandt eder; men jeg har f\u00e6rdedes for eders Ansigt fra min Ungdom indtil i Dag.\n12:3 Se, her st\u00e5r jeg; viden imod mig i HERRENs og hans, Salvedes P\u00e5h\u00f8r! Hvis Okse har jeg taget? Hvis \u00c6sel har jeg taget? Hvem har jeg, undertrykt? Hvem har jeg gjort Uret? Af hvem har jeg taget Gave og derfor lukket \u00d8jnene? I s\u00e5 Fald vil jeg give eder Erstatning!\"\n12:4 Da sagde de: \"Du har ikke undertrykt os eller gjort os Uret eller taget noget fra nogen.\"\n12:5 Derp\u00e5 sagde han til dem: \"S\u00e5 er HERREN i Dag Vidne over for eder, ogs\u00e5 hans Salvede er Vidne, at I ikke har fundet noget hos mig.\" De sagde: \"Ja!\"\n12:6 Da sagde Samuel til Folket: \"HERREN er Vidne, han, som udrustede Moses og Aron og f\u00f8rte eders F\u00e6dre op fra \u00c6gypten.\n12:7 S\u00e5 tr\u00e6d nu frem, at jeg kan g\u00e5 i Rette med eder for HERRENs \u00c5syn og kundg\u00f8re eder alle de Gerninger, HERREN i sin Retf\u00e6rdigher har \u00f8vet mod eder og eders F\u00e6dre.\n12:8 Da Jakob og hans S\u00f8nner var kommet til \u00c6gypten, og \u00c6gypterne plagede dem, r\u00e5bte eders F\u00e6dre til HERREN, og HERREN sendte Moses og Aron, som f\u00f8rte eders F\u00e6dre ud af \u00c6gypten, og han lod dem bos\u00e6tte sig her.\n12:9 Men de glemte HERREN deres Gud; derfor prisgav han dem til Kong Jabin af Hazors H\u00e6rf\u00f8rer Sisera, til Filisterne og til Moabs Konge, s\u00e5 de angreb dem.\n12:10 Da r\u00e5bte de til HERREN og sagde: Vi har syndet, thi vi forlod HERREN og dyrkede Ba'alerne og Astarterne; men fri os nu af vore Fjenders H\u00e5nd, s\u00e5 vil vi dyrke dig!\n12:11 S\u00e5 sendte HERREN Jerubba'al, Barak, Jefta og Samuel; og han friede eder af eders Fjenders H\u00e5nd rundt om, s\u00e5 I kunde bo i Tryghed.\n12:12 Men da I s\u00e5 Ammoniterkongen Nahasj rykke frem imod eder, sagde I til mig: Nej, en Konge skal herske over os uagtet HERREN eders Gud var eders Konge!\n12:13 Og nu, her st\u00e5r Kongen, som I har valgt og kr\u00e6vet; se, HERREN har sat en Konge over eder!\n12:14 Hvis I frygter HERREN og tjener ham, adlyder hans R\u00f8st og ikke er genstridige mod HERRENs Bud, men f\u00f8lger HERREN eders Gud, b\u00e5de I og Kongen, som har f\u00e5et Herred\u00f8mmet over eder, da skal det g\u00e5 eder vel.\n12:15 Adlyder I derimod ikke HERRENs R\u00f8st, men er genstridige mod HERRENs Bud, da skal HERRENs H\u00e5nd ramme eder og eders Konge og \u00f8del\u00e6gge eder.\n12:16 Tr\u00e6d nu frem og se den v\u00e6ldige Gerning, HERREN vil \u00f8ve for eders \u00d8jne!\n12:17 Har vi ikke Hvedeh\u00f8st nu? Men jeg vil r\u00e5be til HERREN, at han skal sende Torden og Regn, for at I kan kende og se, at det i HERRENs \u00d8jne var en stor Br\u00f8de I begik, da I kr\u00e6vede en Konge!\"\n12:18 Derp\u00e5 r\u00e5bte Samuel til HERREN, og HERREN sendte samme Dag Torden og Regn. Da frygtede hele folket s\u00e5re for HERREN og Samuel,\n12:19 og hele Folket sagde til Samuel: \"Bed for dine Tr\u00e6lle til HERREN din Gud, at vi ikke skal d\u00f8, fordi vi til vore andre Synder har f\u00f8jet den Br\u00f8de at kr\u00e6ve en Konge!\"\n12:20 Da sagde Samuel til Folket: \"Frygt ikke! Vel har I \u00f8vet al den Synd; men vend eder nu ikke fra HERREN, tjen ham af hele eders Hjerte\n12:21 og vend eder ikke til dem, som er Tomhed og hverken kan hj\u00e6lpe eller frelse, fordi de er Tomhed.\n12:22 Thi for sit store Navns Skyld vil HERREN ikke forst\u00f8de sit Folk, da det jo har behaget HERREN at g\u00f8re eder til sit Folk.\n12:23 Det v\u00e6re ogs\u00e5 langt fra mig at synde mod HERREN og h\u00f8re op med at bede for eder; jeg vil ogs\u00e5 vise eder den gode og rette Vej;\n12:24 men frygt HERREN og tjen ham oprigtigt af hele eders Hjerte; thi se, hvor store Ting han gjorde imod eder!\n12:25 Men hvis I handler ilde, skal b\u00e5de I og eders Konge g\u00e5 til Grunde!\"\n13:1 Saul var....\u00c5r ved sin Tronbestigelse, og han herskede i....\u00c5r over Israel.\n13:2 Saul udvalgte sig 3000 Mand af Israel; af dem var 2000 hos Saul i Mikmas og i Bjergene ved Betel, 1000 hos Jonatan i Gibea i Benjamin; Resten af Krigerne lod han g\u00e5 hver til sit.\n13:3 Da f\u00e6ldede Jonatan Filisternes Foged i Geba. Det kom nu Filisterne for \u00d8re, at Hebr\u00e6erne havde revet sig l\u00f8s. Men Saul havde ladet st\u00f8de i Hornet hele Landet over,\n13:4 og hele Israel h\u00f8rte, at Saul havde f\u00e6ldet Filisternes Foged, og at Israel havde vakt Filisternes Vrede. Og Folket st\u00e6vnedes sammen i Gilgal til at f\u00f8lge Saul,\n13:5 men Filisterne havde samlet sig til Kamp mod Israel, 3000 Stridsvogne, 6000 Ryttere og Fodfolk s\u00e5 talrigt som Sandet ved Havets Bred, og de drog op og lejrede sig i Mikmas lige over for Bet-Aven.\n13:6 Da Israels M\u00e6nd sk\u00f8nnede, hvilken Fare de var i thi Folket blev tr\u00e6ngt, skjulte Folket sig i Huler, Jordhuller, Klipperevner, Gruber og Cisterner\n13:7 eller gik over Jordans Vadesteder til Gads og Gileads Land. Men Saul var endnu i Gilgal, og hele Folket fulgte ham med Frygt i Sind.\n13:8 Han ventede syv Dage til den Tid, Samuel havde fastsat; men Samuel kom ikke til Gilgal. Da Folket s\u00e5 spredte sig og forlod Saul,\n13:9 sagde han: \"Bring Br\u00e6ndofferet og Takofrene hen til mig!\" S\u00e5 ofrede han Br\u00e6ndofferet.\n13:10 Men lige som han var f\u00e6rdig med at ofre Br\u00e6ndofferet, se, da kom Samuel, og Saul gik ham i M\u00f8de for at hilse p\u00e5 ham.\n13:11 Da sagde Samuel: \"Hvad har du gjort!\" Saul svarede: \"Jeg s\u00e5, at Folket spredte sig og forlod mig, men du kom ikke til den fastsatte Tid, og Filisterne samlede sig ved Mikmas;\n13:12 s\u00e5 t\u00e6nkte jeg: Nu drager Filisterne ned til Gilgal imod mig, og jeg har endnu ikke vundet HERRENs Gunst; da tog jeg Mod til mig og bragte Br\u00e6ndofferet!\"\n13:13 Samuel sagde til Saul: \"T\u00e5beligt har du handlet. Hvis du havde holdt den Befaling, HERREN din Gud gav dig, vilde HERREN nu have grundf\u00e6stet dit Konged\u00f8mme over Israel til evig Tid;\n13:14 men nu skal dit Konged\u00f8mme ikke best\u00e5. HERREN har uds\u00f8gt sig en Mand efter sit Hjerte, og ham har HERREN kaldet til Fyrste over sit Folk, fordi du ikke holdt, hvad HERREN b\u00f8d dig!\"\n13:15 Derp\u00e5 br\u00f8d Samuel op og gik bort fra Gilgal; men den tilbageblevne Del af Folket drog op i F\u00f8lge med Saul for at st\u00f8de til Krigerne, og de kom fra Gilgal til Gibea i Benjamin. Da m\u00f8nstrede Saul de Folk, han havde hos sig, omtrent 600 Mand;\n13:16 og Saul og hans S\u00f8n Jonatan og de Folk, de havde hos sig, l\u00e5 i Geba i Benjamin, medens Filisterne l\u00e5 lejret i Mikmas.\n13:17 Fra Filisternes Lejr drog s\u00e5 en Skare ud i tre Afdelinger for at plyndre; den ene Afdeling drog i Retning af Ofra til Sjualegnen,\n13:18 den anden i Retning af Bet Horon og den tredje i Retning af den H\u00f8j, som rager op over Zeboimdalen, ad \u00d8rkenen til.\n13:19 Men der fandtes ingen Smede i hele Israels Land; thi Filisterne havde t\u00e6nkt, at Hebr\u00e6erne ellers kunde lave sig Sv\u00e6rd og Spyd;\n13:20 derfor m\u00e5tte hele Israel drage ned til Filisterne for at f\u00e5 hv\u00e6sset deres Plovjern, Hakker, \u00d8kser eller Pigk\u00e6ppe;\n13:21 det kostede en Pim at f\u00e5 slebet Plovjem og Hakker og en Tredjedel Sekel for \u00d8kser og for at inds\u00e6tte Pig.\n13:22 S\u00e5ledes fandtes der, den Dag Slaget stod ved Mikmas, hverken Sv\u00e6rd eller Spyd hos nogen af Krigerne, som var hos Saul og Jonatan; kun Saul og hans S\u00f8n Jonatan havde V\u00e5ben.\n13:23 Filisternes Forpost rykkede frem til Mikmaspasset.\n14:1 Da h\u00e6ndte det en Dag, at Sauls S\u00f8n Jonatan sagde til sin V\u00e5bendrager: \"Kom, lad os g\u00e5 over til Filisternes Forpost her lige overfor!\" Men til sin Fader sagde han intet derom.\n14:2 Saul sad just ved Udkanten af Geba under Granat\u00e6bletr\u00e6et ved T\u00e6rskepladsen, og folkene, som var hos ham, var omtrent 600 Mand.\n14:3 Og Ahija, en S\u00f8n af Ahitub, der var Broder til Ikabod, en S\u00f8n af Pinehas, en S\u00f8n af Eli, HERRENs Pr\u00e6st i Silo, bar Efoden. Men Folkene vidste intet om, at Jonatan var g\u00e5et.\n14:4 I Passet, som Jonatan s\u00f8gte at komme over for at angribe Filisternes Forpost, springer en Klippespids frem p\u00e5 hver Side; den ene hedder Bozez, den anden Sene.\n14:5 Den ene Spids rager i Vejret p\u00e5 Nordsiden ud for Mikmas, den anden p\u00e5 Sydsiden ud for Geba.\n14:6 Jonatan sagde da til V\u00e5bendrageren: \"Kom, lad os g\u00e5 over til disse uomsk\u00e5rnes Forpost; m\u00e5ske vil HERREN st\u00e5 os bi, thi intet hindrer HERREN i at give Sejr, enten der er mange eller f\u00e5!\"\n14:7 V\u00e5bendrageren svarede: \"G\u00f8r, hvad du har i Sinde! Jeg g\u00e5r med; som du vil, vil ogs\u00e5 jeg!\"\n14:8 Da sagde Jonatan: \"Vi s\u00f8ger nu at komme over til de M\u00e6nd og s\u00f8rger for, at de f\u00e5r os at se.\n14:9 Hvis de s\u00e5 siger til os: St\u00e5 stille, vi kommer hen til eder! s\u00e5 bliver vi st\u00e5ende, hvor vi st\u00e5r, og g\u00e5r ikke op til dem.\n14:10 Men siger de: Kom op til os! g\u00e5r vi derop; thi s\u00e5 har HERREN givet dem i vor H\u00e5nd; det skal v\u00e6re vort Tegn!\"\n14:11 Da nu Filisternes Forpost fik \u00d8je p\u00e5 dem, sagde Filisterne: \"Se, der kommer nogle Hebr\u00e6ere krybende ud af de Jordhuller, de har skjult sig i!\"\n14:12 Og M\u00e6ndene, der stod p\u00e5 Forpost, r\u00e5bte til Jonatan og hans V\u00e5bendrager: \"Kom op til os, s\u00e5 skal vi l\u00e6re jer!\" Da sagde Jonatan til V\u00e5bendrageren: \"F\u00f8lg med derop, thi HERREN har givet dem i Israels H\u00e5nd!\"\n14:13 S\u00e5 klatrede Jonatan op p\u00e5 H\u00e6nder og F\u00f8dder, og V\u00e5bendrageren bagefter. Da flygtede de for Jonatan; og han huggede dem ned, og V\u00e5bendrageren fulgte efter og gav dem D\u00f8dsst\u00f8det;\n14:14 og i f\u00f8rste Omgang f\u00e6ldede Jonatan og hans V\u00e5bendrager henved tyve Mand p\u00e5 en Str\u00e6kning af omtrent en halv Dags Pl\u00f8jeland.\n14:15 Da opstod der R\u00e6dsel b\u00e5de i og uden for Lejren. og alle Krigerne, b\u00e5de Forposten og Strejfskaren, sloges med R\u00e6dsel; tilmed kom der et Jordsk\u00e6lv, og det fremkaldte en Guds R\u00e6dsel.\n14:16 Men da Sauls Udkigsm\u00e6nd i Geba i Benjamin s\u00e5 derhen, opdagede de, at det b\u00f8lgede hid og did i Lejren.\n14:17 Da sagde Saul til sine Folk: \"Hold M\u00f8nstring og se efter, hvem af vore der er g\u00e5et bort!\" Og ved M\u00f8nstringen viste det sig, at Jonatan og hans V\u00e5bendrager manglede.\n14:18 Da sagde Saul til Ahija: \"Bring Efoden hid!\" Han bar nemlig dengang Efoden foran Israel.\n14:19 Men medens Saul talte med Pr\u00e6sten, blev Forvirringen i Filisternes Lejr st\u00f8rre og st\u00f8rre. Saul sagde da til Pr\u00e6sten: \"Lad det kun v\u00e6re!\"\n14:20 Og alle Sauls Krigere samlede sig om ham, og da de kom til Kamppladsen, se, da var den enes Sv\u00e6rd l\u00f8ftet mod den andens, og alt var i stor Forvirring.\n14:21 Og de Hebr\u00e6ere, som tidligere havde st\u00e5et under Filisterne og havde gjort dem H\u00e6rf\u00f8lge, faldt fra og sluttede sig til Israel, som fulgte Saul og Jonatan.\n14:22 Og da de israelitiske M\u00e6nd, som havde skjult sig i Efraims Bjerge, h\u00f8rte, at Filisterne var p\u00e5 Flugt, satte ogs\u00e5 de efter dem for at bek\u00e6mpe dem.\n14:23 S\u00e5ledes gav HERREN Israel Sejr den Dag. Da Kampen havde strakt sig hen forbi Bet Horon -\n14:24 alle Krigerne var med Saul, omtrent 10000 Mand, og Kampen bredte sig over Efraims Bjerge begik Saul den Dag en stor D\u00e5rskab, idet han tog Folket i Ed og sagde: \"Forbandet v\u00e6re hver den, som nyder noget f\u00f8r Aften, f\u00f8r jeg f\u00e5r taget H\u00e6vn over mine Fjender!\" Og alt Folket afholdt sig fra at spise.\n14:25 Der fandtes nogle Bikager p\u00e5 Marken,\n14:26 og da Folket kom til Bikagerne, var Bierne borte; men ingen f\u00f8rte H\u00e5nden til Munden; thi Folket frygtede Eden.\n14:27 Jonatan havde dog ikke h\u00f8rt, at hans Fader tog Folket i Ed, og han rakte Spidsen af den Stav, han havde i H\u00e5nden, ud, dyppede den i en Bikage og f\u00f8rte H\u00e5nden til Munden; derved fik hans \u00d8jne atter Glans.\n14:28 Da tog en af Krigerne til Orde og sagde: \"Din Fader tog Folket i Ed og sagde: Forbandet v\u00e6re hver den, som nyder noget i Dag! Og dog var Folket udmattet.\"\n14:29 Men Jonatan sagde: \"Min Fader styrter Landet i Ulykke! Se, hvor mine \u00d8jne fik Glans, fordi jeg n\u00f8d den Smule Honning!\n14:30 Nej, havde Folket blot i bag spist dygtigt af Byttet, det tog fra Fjenden! Thi nu blev Filisternes Nederlag ikke stort.\"\n14:31 De slog da den Dag Filisterne fra Mikmas til Ajjalon, og Folket var meget udmattet.\n14:32 Derfor kastede Folket sig over Byttet, tog Sm\u00e5kv\u00e6g, Hornkv\u00e6g og Kalve og slagtede dem p\u00e5 Jorden og spiste K\u00f8det med Blodet i.\n14:33 Da meldte man det til Saul og sagde: \"Se, Folket synder mod HERREN ved at spise K\u00f8det med Blodet i!\" Og han sagde: \"I forbryder eder! V\u00e6lt mig en stor Sten herhen!\"\n14:34 Derp\u00e5 sagde Saul: \"G\u00e5 rundt iblandt Folket og sig til dem: Enhver skal bringe sin Okse eller sit F\u00e5r hen til mig og slagte det her! S\u00e5 kan I spise; men synd ikke mod HERREN ved at spise K\u00f8det med Blodet i!\" Da bragte hver og en af Folket, hvad han havde, og slagtede det der.\n14:35 Og Saul byggede HERREN et Alter; det var det f\u00f8rste Alter, han byggede HERREN.\n14:36 Derp\u00e5 sagde Saul: \"Lad os drage ned efter Filisterne i Nat og udplyndre dem, f\u00f8r Dagen gryr, og ikke lade nogen af dem blive tilbage!\" De svarede: \"G\u00f8r, hvad du under for godt!\" Men Pr\u00e6sten sagde: \"Lad os her tr\u00e6de frem for Gud!\"\n14:37 S\u00e5 r\u00e5dspurgte Saul Gud:\"Skal jeg drage ned efter Filisterne? Vil du give dem i Israels H\u00e5nd?\" Men han svarede ham ikke den Dag.\n14:38 Da sagde Saul: \"Kom hid, alle Folkets \u00d8verster, og se efter, hvad det er for en Synd, der er beg\u00e5et i Dag;\n14:39 thi s\u00e5 sandt HERREN lever, han, som har givet Israel Sejr: Om det s\u00e5 er min S\u00f8n Jonatan, der har beg\u00e5et den, skal han d\u00f8!\" Men ingen af Folket svarede.\n14:40 Da sagde han til hele Israel: \"I skal v\u00e6re den ene Part, jeg og min S\u00f8n Jonatan den anden!\" Folket svarede Saul: \"G\u00f8r, hvad du finder for godt!\"\n14:41 Derp\u00e5 sagde Saul til HERREN: \"Israels Gud! Hvorfor svarer du ikke din Tjener i Dag? Hvis Skylden ligger hos mig eller min S\u00f8n Jonatan, HERRE, Israels Gud, s\u00e5 lad Urim komme frem; men ligger den hos dit Folk Israel, s\u00e5 lad Tummim komme frem!\" Da ramtes Jonatan og Saul af Loddet, men Folket gik fri.\n14:42 Saul sagde da: \"Kast Lod mellem mig og min S\u00f8n Jonatan!\" S\u00e5 ramtes Jonatan.\n14:43 Da sagde Saul til Jonatan: \"Sig mig, hvad du har gjort!\" Jonatan svarede: \"Jeg n\u00f8d lidt Honning p\u00e5 Spidsen af Staven, jeg havde i H\u00e5nden. Se, jeg er rede til at d\u00f8!\"\n14:44 Da sagde Saul: \"Gud ramme mig b\u00e5de med det ene og det andet! Du skal visselig d\u00f8, Jonatan!\"\n14:45 Men Folket sagde til Saul: \"Skal Jonatan d\u00f8, han, som har vundet Israel denne store Sejr? Det v\u00e6re langt fra! S\u00e5 sandt HERREN lever, ikke et H\u00e5r skal krummes p\u00e5 hans Hoved; thi med Guds Hj\u00e6lp vandt han Sejr i Dag!\" Da udl\u00f8ste Folket Jonatan, og han blev friet fra D\u00f8den.\n14:46 Men Saul holdt op med at forf\u00f8lge Filisterne og drog hjem, medens Filisterne trak sig tilbage til deres Land.\n14:47 Da Saul havde vundet Konged\u00f8mmet over Israel, f\u00f8rte han Krig med alle sine Fjender rundt om, Moab, Ammoniterne, Edom, Kongen af Zoba og Filisterne, og Sejren fulgte ham overalt, hvor han vendte sig hen.\n14:48 Han udf\u00f8rte Heltegerninger, slog Amalek og befriede Israel fra dem, som h\u00e6rgede det.\n14:49 Sauls S\u00f8nner var Jonatan, Jisjvi og Malkisjua; af hans to D\u00f8tre hed den f\u00f8rstef\u00f8dte Merab og den yngste Mikal.\n14:50 Sauls Hustru hed Ahinoam, en Datter af Ahim\u00e5z; hans H\u00e6rf\u00f8rer hed Abiner, en S\u00f8n af Sauls Farbroder Ner;\n14:51 Sauls Fader Kisj og Abners Fader Ner var S\u00f8nner af Abiel.\n14:52 Men Krigen med Filisterne var h\u00e5rd, lige s\u00e5 l\u00e6nge Saul levede; og hver Gang Saul traf en heltemodig og tapper Mand, knyttede han ham til sig.\n15:1 Samuel sagde til Saul: \"Det var mig, HERREN sendte for at salve dig til konge over hans Folk Israel; lyd nu HERRENs R\u00f8st.\n15:2 S\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE: Jeg vil straffe Amalek for, hvad de gjorde mod Israel, da de stillede sig i Vejen for det p\u00e5 Vandringen op fra \u00c6gypten.\n15:3 Drag derfor hen og sl\u00e5 Amalek og l\u00e6g Band p\u00e5 dem og p\u00e5 alt, hvad der tilh\u00f8rer dem; sk\u00e5n dem ikke, men dr\u00e6b b\u00e5de M\u00e6nd og Kvinder, B\u00f8rn og diende, Okser og F\u00e5r, Kameler og \u00c6sler!\"\n15:4 S\u00e5 st\u00e6vnede Saul Folket sammen og m\u00f8nstrede dem i Telaim, 200000 Mand Fodfolk og 10000 Mand af Juda.\n15:5 Derp\u00e5 drog Saul mod Amaleks By og lagde Baghold i Dalen.\n15:6 Men Saul sagde til Keniterne: \"Skil eder fra Amalekiterne og g\u00e5 eders Vej, for at jeg ikke skal udrydde eder sammen med dem; I viste jo Venlighed mod alle Israeliterne, dengang de drog op fra \u00c6gypten!\" S\u00e5 trak Keniterne sig tilbage fra Amalek.\n15:7 Og Saul slog Amalek fra Havila til Sjur, som ligger \u00f8sten for \u00c6gypten,\n15:8 og tog Kong Agag af Amalek levende til Fange. P\u00e5 alt Folket lagde han Band og huggede dem ned med Sv\u00e6rdet;\n15:9 men Saul og Folket sk\u00e5nede Agag og det bedste af Sm\u00e5kv\u00e6get og Hornkv\u00e6get, de fede og veln\u00e6rede Dyr, alt det bedste; de vilde ikke l\u00e6gge Band p\u00e5 dem,men p\u00e5 alt det d\u00e5rlige og v\u00e6rdil\u00f8se Kv\u00e6g lagde de Band.\n15:10 Da kom HERRENs Ord til Samuel s\u00e5ledes:\n15:11 \"Jeg angrer, at jeg gjorde Saul til Konge; thi han har vendt sig fra mig og ikke holdt mine Befalinger!\" Da vrededes Samuel og r\u00e5bte til HERREN hele Natten.\n15:12 N\u00e6ste Morgen tidlig, da Samuel vilde g\u00e5 Saul i M\u00f8de, blev der meldt ham: \"Saul kom til Karmel og rejste sig et Mindesm\u00e6rke der; s\u00e5 vendte han om og drog videre ned til Gilgal!\"\n15:13 Samuel begav sig da til Saul. Saul sagde til ham: \"HERREN velsigne dig! Jeg har holdt HERRENs Befaling!\"\n15:14 Men Samuel sagde: \"Hvad er det for en Br\u00e6gen af Sm\u00e5kv\u00e6g, som n\u00e5r mit \u00d8re, og Br\u00f8len af Hornkv\u00e6g, jeg h\u00f8rer?\"\n15:15 Saul svarede: \"De tog dem med fra Amalekiterne; thi Folket sk\u00e5nede det bedste af Sm\u00e5kv\u00e6get og Hornkv\u00e6get for at ofre det til HERREN din Gud; p\u00e5 det andet derimod lagde vi Band!\"\n15:16 Da sagde Samuel til Saul: \"bet er nok! Jeg vil kundg\u00f8re dig, hvad HERREN i Nat har sagt mig!\" Han svarede: \"Tal!\"\n15:17 Da sagde Samuel: \"Om du end ikke regner dig selv for noget, er du s\u00e5 ikke H\u00f8vding for Israels Stammer, og salvede HERREN dig ikke til Konge over Israel?\n15:18 Og HERREN sendte dig af Sted med den Befaling: G\u00e5 hen og l\u00e6g Band p\u00e5 Amalekiterne, de Syndere, og f\u00f8r Krig imod dem, indtil du har udryddet dem!\n15:19 Hvorfor adl\u00f8d du da ikke HERRENs R\u00f8st, men styrtede dig over Byttet og gjorde, hvad der er ondt i HERRENs \u00d8jne?\"\n15:20 Saul svarede Samuel: \"Jeg adl\u00f8d HERRENs R\u00f8st og gik, hvor HERREN sendte mig hen; jeg har bragt Kong Agag af Amalek med og lagt Band p\u00e5 Amalek;\n15:21 men Folket tog Sm\u00e5kv\u00e6g og Hornkv\u00e6g af Byttet, det bedste af det bandlyste, for at ofre det til HERREN din Gud i Gilgal.\"\n15:22 Men Samuel sagde: \"Mon HERREN har lige s\u00e5 meget Behag i Br\u00e6ndofre og Slagtofre som i Lydighed mod HERRENs H\u00f8st? Nej, at adlyde er mere v\u00e6rd end Slagtoffer, og at v\u00e6re lydh\u00f8r er mere v\u00e6rd end V\u00e6derfedt;\n15:23 thi Genstridighed er Trolddomssynd, og Egenr\u00e5dighed er Afgudsbr\u00f8de. Fordi du har forkastet HERRENs Ord, har han forkastet dig, s\u00e5 du ikke mere skal v\u00e6re Konge!\"\n15:24 Da sagde Saul til Samuel: \"Jeg har syndet, thi jeg har overtr\u00e5dt HERRENs Befaling og dine Ord, men jeg frygtede Folket og f\u00f8jede dem:\n15:25 tilgiv mig dog nu min Synd og vend tilbage med mig, for at jeg kan tilbede HERREN!\"\n15:26 Men Samuel sagde til Saul: \"Jeg vender ikke tilbage med dig; fordi du har forkastet HERRENs Ord, har HERREN forkastet dig, s\u00e5 du ikke mer skal v\u00e6re Konge over Israel!\"\n15:27 Derp\u00e5 vendte Samuel sig for at g\u00e5, men Saul greb fat i hans Kappeflig, s\u00e5 den reves af.\n15:28 Da sagde Samuel til ham: \"HERREN har i Dag revet Konged\u00f8mmet over Israel fra dig og givet det til en anden, som er bedre end du!\n15:29 Visselig, han, som er Israels Herlighed, lyver ikke, ej heller angrer han; thi han er ikke et Menneske, at han skulde angre!\"\n15:30 Saul sagde: \"Jeg har syndet; men vis mig dog \u00c6re for mit Folks \u00c6ldste og Israel og vend tilbage med mig, for at jeg kan tilbede HERREN din Gud!\"\n15:31 Da vendte Samuel tilbage med Saul, og Saul tilbad HERREN.\n15:32 Derp\u00e5 sagde Samuel: \"Bring Kong Agag af Amalek hid til mig!\" Og Agag gik frejdigt hen til ham og sagde: \"Visselig, nu er D\u00f8dens Bitterhed svundet!\"\n15:33 Da sagde Samuel: \"Som dit Sv\u00e6rd har gjort Kvinder barnl\u00f8se, skal din Moder blive barnl\u00f8s fremfor andre Kvinder!\" Derp\u00e5 s\u00f8nderhuggede Samuel Agag for HERRENs \u00c5syn i Gilgal.\n15:34 Samuel begav sig s\u00e5 til Rama, mens Saul drog op til sit Hjem i Sauls Gibea.\n15:35 Og Samuel s\u00e5 ikke mere Saul indtil sin D\u00f8dedag; thi Samuel s\u00f8rgede over Saul. HERREN angrede, at han havde gjort Saul til Konge over Israel;\n16:1 og HERREN sagde til Samuel: \"Hvor l\u00e6nge vil du g\u00e5 og s\u00f8rge over Saul? Jeg har jo dog forkastet ham, s\u00e5 han ikke mere skal v\u00e6re Konge over Israel. Fyld dit Horn med Olie og drag af Sted! Jeg sender dig til Betlehemiten Isaj, thi jeg har udset mig en Konge blandt hans S\u00f8nner.\"\n16:2 Samuel svarede: \"Hvorledes kan jeg det? F\u00e5r Saul det at h\u00f8re, dr\u00e6ber han mig!\" Men HERREN sagde: \"Tag en Kvie med og sig: Jeg kommer for at ofre HERREN et Offer!\n16:3 Og indbyd Isaj til Ofringen; s\u00e5 vil jeg lade dig vide, hvad du skal g\u00f8re; du skal salve mig den, jeg siger dig!\"\n16:4 Samuel gjorde da, som HERREN sagde. Da han kom til Betlehem, gik Byens \u00c6ldste ham forf\u00e6rdede i M\u00f8de og sagde: \"Kommer du for det gode?\"\n16:5 Han svarede: \"Ja! Jeg kommer for at ofre til HERREN. Helliger eder og kom med til Ofringen!\" Og han lod Isaj og hans S\u00f8nner hellige sig og indb\u00f8d dem til Ofringen:\n16:6 Da de kom, og han s\u00e5 Eliab, t\u00e6nkte han: \"Visselig st\u00e5r nu HERRENs Salvede for ham!\"\n16:7 Men HERREN sagde til Samuel: \"Se ikke p\u00e5 hans Ydre eller h\u00f8je V\u00e6kst; thi jeg har vraget ham; Gud ser jo ikke, som Mennesker ser, thi Mennesker ser p\u00e5 det, som er for \u00d8jnene, men HERREN ser p\u00e5 Hjertet.\"\n16:8 Da kaldte Isaj p\u00e5 Abinadab og f\u00f8rte ham hen for Samuel; men han sagde: \"Heller ikke ham har HERREN udvalgt!\"\n16:9 Isaj f\u00f8rte da Sjamma frem; men han sagde: \"Heller ikke ham har HERREN udvalgt!\"\n16:10 S\u00e5 f\u00f8rte Isaj de andre af sine syv S\u00f8nner frem for Samuel; men Samuel sagde til Isaj: \"HERREN har ikke udvalgt nogen af dem!\"\n16:11 Samuel spurgte da Isaj: \"Er det alle de unge M\u00e6nd?\" Han svarede: \"Endnu er den yngste tilbage; men han vogter Sm\u00e5kv\u00e6get!\" Da sagde Samuel til Isaj: \"Send Bud efter ham! thi vi s\u00e6tter os ikke til Bords, f\u00f8r han kommer!\"\n16:12 S\u00e5 sendte han Bud efter ham. Han var r\u00f8dmosset, en Yngling med smukke \u00d8jne og sk\u00f8n at se til. Da sagde HERREN: \"St\u00e5 op, salv ham, thi ham er det!\"\n16:13 Samuel tog da Oliehornet og salvede ham, medens hans Br\u00f8dre stod rundt om: Og HERRENs \u00c5nd kom over David fra den Dag af. Derefter br\u00f8d Samuel op og gik til Rama.\n16:14 Efter at HERRENs \u00c5nd var veget fra Saul, plagedes han af en ond \u00c5nd fra HERREN.\n16:15 Sauls Folk sagde da til ham: \"Se, en ond \u00c5nd fra Gud plager dig;\n16:16 sig kun et Ord, Herre, dine Tr\u00e6lle st\u00e5r rede til at s\u00f8ge efter en Mand, der kan lege p\u00e5 Strenge; n\u00e5r en ond \u00c5nd fra Gud kommer over dig, skal han r\u00f8re Strengene; s\u00e5 f\u00e5r du det godt!\"\n16:17 Da sagde Saul til sine Folk: \"Find mig en Mand, der er dygtig til Strengeleg, og bring ham til mig!\"\n16:18 En af Tjenerne tog til Orde og sagde: \"Jeg har set en S\u00f8n af Betlehemiten Isaj, han kan lege p\u00e5 Strenge og er en dygtig Kriger, en \u00f8vet Krigsmand; han ved at f\u00f8je sine Ord og er en smuk Mand, og HERREN er med ham!\"\n16:19 Saul sendte da Bud til Isaj og lod sige: \"Send mig din S\u00f8n David, som er ved F\u00e5rene!\"\n16:20 Da tog Isaj ti Br\u00f8d, en L\u00e6ders\u00e6k Vin og et Gedekid og sendte sin S\u00f8n David til Saul dermed.\n16:21 S\u00e5ledes kom David til Saul og tr\u00e5dte i hans Tjeneste; Saul fik ham s\u00e5re k\u00e6r, og han blev hans V\u00e5bendrager.\n16:22 Og Saul sendte Bud til Isaj og lod sige: \"Lad David blive i min Tjeneste, thi jeg har fattet Godhed for ham!\"\n16:23 N\u00e5r nu \u00c5nden fra Gud kom over Saul, tog David sin Citer og r\u00f8rte Strengene; s\u00e5 f\u00f8lte Saul Lindring og fik det godt, og den onde \u00c5nd veg fra ham.\n17:1 Filisterne samlede deres H\u00e6r til Kamp. De samlede sig ved Soko i Juda og slog Lejr mellem Soko og Azeka i Efes-Dammim.\n17:2 Ligeledes samlede Saul og Israels M\u00e6nd sig og slog Lejr i Terebintedalen og gjorde sig rede til at angribe Filisterne.\n17:3 Filisterne stod ved Bjerget p\u00e5 den ene Side, Israeliterne ved Bjerget p\u00e5 den anden, med Dalen imellem sig.\n17:4 Da tr\u00e5dte en Tvek\u00e6mper ved Navn Goliat fra Gat ud af Filisternes R\u00e6kker, seks Alen og et Spand h\u00f8j.\n17:5 Han havde en Kobberhjelm p\u00e5 Hovedet, var if\u00f8rt en Sk\u00e6lbrynje, hvis Kobber vejede 5000 Sekel,\n17:6 og havde Kobberskinner p\u00e5 Benene og et Kobberspyd over Skulderen.\n17:7 Hans Spydstage var som en V\u00e6verbom, og hans Spydsod var af Jern og vejede 600 Sekel; hans Skjolddrager gik foran ham.\n17:8 Han stod frem og r\u00e5bte over til Israels Slagr\u00e6kker: \"Hvorfor drager I ud til Angreb? Er jeg ikke en Filister og I Sauls Tr\u00e6lle? V\u00e6lg jer en Mand og lad ham komme herned til mig!\n17:9 Hvis han kan tage Kampen op med mig og dr\u00e6ber mig, vil vi v\u00e6re eders Tr\u00e6lle, men f\u00e5r jeg Bugt med ham og dr\u00e6ber ham, skal I v\u00e6re vore Tr\u00e6lle og tr\u00e6lle for os!\"\n17:10 Yderligere sagde Filisteren: \"I Dag har jeg h\u00e5net Israels Slagr\u00e6kker; kom med en Mand, s\u00e5 vi kan k\u00e6mpe sammen!\"\n17:11 Da Saul og hele Israel h\u00f8rte disse Filisterens Ord, blev de forf\u00e6rdede og grebes af R\u00e6dsel.\n17:12 David var S\u00f8n af en Efratit i Betlehem i Juda ved Navn Isaj, som havde otte S\u00f8nner. Denne Mand var p\u00e5 Sauls Tid gammel og til \u00c5rs.\n17:13 Isajs tre \u00e6ldste S\u00f8nner havde fulgt Saul i Krigen, og Navnene p\u00e5 hans tre \u00e6ldste S\u00f8nner, som var draget i Krigen, var Eliab, den f\u00f8rstef\u00f8dte, Abinadab, den n\u00e6st\u00e6ldste, og Sjamma, den tredje;\n17:14 David var den yngste. De tre \u00e6ldste havde fulgt Saul;\n17:15 og David gik af og til hjem fra Saul for at vogte sin Faders Sm\u00e5kv\u00e6g i Betlehem.\n17:16 Men Filisteren tr\u00e5dte frem og tilb\u00f8d Kamp hver Morgen og Aften i fyrretyve Dage.\n17:17 Nu sagde Isaj engang til sin S\u00f8n David: \"Tag en Efa af det ristede Korn her og disse ti Br\u00f8d til dine Br\u00f8dre og l\u00f8b hen til dem i Lejren med det\n17:18 og bring disse ti Skiver Fl\u00f8deost til Tusindf\u00f8reren; og se s\u00e5, hvorledes det g\u00e5r dine Br\u00f8dre, og f\u00e5 et Pant af dem;\n17:19 Saul ligger med dem og alle Israels M\u00e6nd i Terebintedalen og k\u00e6mper med Filisterne!\"\n17:20 N\u00e6ste Morgen tidlig overlod David Sm\u00e5kv\u00e6get til en Vogter, tog Sagerne og gav sig p\u00e5 Vej,som Isaj havde p\u00e5lagt ham; og han kom til Vognborgen, netop som H\u00e6ren rykkede ud til Slag og opl\u00f8ftede Kampr\u00e5bet.\n17:21 B\u00e5de Israel og Filisterne stod rede til Kamp, Slagorden mod Slagorden.\n17:22 David lagde sine Sager fra sig og overlod dem til Vagten ved Trosset, l\u00f8b ind mellem Slagr\u00e6kkerne og gik hen og hilste p\u00e5 sine Br\u00f8dre.\n17:23 Medens han talte med dem, se, da kom Tvek\u00e6mperen - Filisteren Goliat hed han og var fra Gat - frem fra Filisternes Slagr\u00e6kker og talte, som han plejede, medens David h\u00f8rte p\u00e5 det.\n17:24 Da Israels M\u00e6nd s\u00e5 Manden, flygtede de alle r\u00e6dselsslagne for ham.\n17:25 Og Israels M\u00e6nd sagde: \"Ser I den Mand, som kommer der? Det er for at h\u00e5ne Israel, han kommer; den, som dr\u00e6ber ham, vil Kongen give stor Rigdom; sin Datter vil han give ham, og hans F\u00e6drenehus vil han fritage for Skat i Israel!\"\n17:26 David spurgte da de M\u00e6nd,som stod om ham: \"Hvilken L\u00f8n f\u00e5r den, som dr\u00e6ber denne Filister og tager Skammen fra Israel? Thi hvem er vel denne uomsk\u00e5rne Filister, at han vover at h\u00e5ne den levende Guds Slagr\u00e6kker?\"\n17:27 Og Folkene gentog for ham: \"Det og det f\u00e5r den, som dr\u00e6ber ham!\"\n17:28 Men da hans \u00e6ldste Broder Eliab h\u00f8rte ham tale med M\u00e6ndene, blev han vred p\u00e5 David og sagde: \"Hvad vil du her? Og hvem har du overladt de stakkels F\u00e5r i \u00d8rkenen? Jeg kender dit Overmod og dit Hjertes Ondskab; du kom jo herned for at se p\u00e5 Kampen!\"\n17:29 Da sagde David: \"Hvad har jeg nu gjort? Det var jo da kun et Sp\u00f8rgsm\u00e5l!\"\n17:30 Og han vendte sig fra ham til en anden og sagde det samme, og Folkene svarede ham som f\u00f8r.\n17:31 Imidlertid rygtedes det, hvad David havde sagt; det kom ogs\u00e5 Saul for \u00d8re, og han lod ham hente.\n17:32 Da sagde David til Saul: \"Min Herre m\u00e5 ikke tabe Modet! Din Tr\u00e6l vil g\u00e5 hen og k\u00e6mpe med den Filister!\"\n17:33 Saul svarede David: \"Du kan ikke g\u00e5 hen og k\u00e6mpe med den Filister; thi du er en ung Mand, og han har v\u00e6ret Kriger fra sin Ungdom!\"\n17:34 Men David sagde til Saul: \"Din Tr\u00e6l har vogtet sin Faders Sm\u00e5 kv\u00e6g; og kom der en L\u00f8ve eller en Bj\u00f8rn og sl\u00e6bte et Dyr bort fra Hjorden,\n17:35 l\u00f8b jeg efter den og slog den og rev det ud af Gabet p\u00e5 den; kastede den sig s\u00e5 over mig, greb jeg den i Sk\u00e6gget og slog den ihjel.\n17:36 B\u00e5de L\u00f8ve og Bj\u00f8rn har din Tr\u00e6l dr\u00e6bt, og det skal g\u00e5 denne uomsk\u00e5rne Filister som en at dem; thi han har h\u00e5net den levende Guds Slagr\u00e6kker!\"\n17:37 Fremdeles sagde David: \"HERREN, som har reddet mig fra L\u00f8vers og Bj\u00f8rnes Vold, vil ogs\u00e5 redde mig fra denne Filisters H\u00e5nd!\"Da sagde Saul til David: \"G\u00e5! HERREN v\u00e6re med dig!\"\n17:38 Saul if\u00f8rte nu David sin V\u00e5benkjortel, satte en Kobberhjelm p\u00e5 hans Hoved, if\u00f8rte ham en Brynje\n17:39 og sp\u00e6ndte sit Sv\u00e6rd om ham over V\u00e5benkjortelen; men det var forg\u00e6ves, han s\u00f8gte at g\u00e5 dermed, thi han havde aldrig pr\u00f8vet det f\u00f8r. Da sagde David til Saul: \"Jeg kan ikke g\u00e5 dermed, thi jeg har aldrig pr\u00f8vet det f\u00f8r!\" Og David tog det af.\n17:40 Derp\u00e5 tog han sin Stav i H\u00e5nden og uds\u00f8gte sig fem af de glatteste Sten i Flodlejet, lagde dem i sin Hyrdetaske, der tjente ham som Slyngestenstaske, tog sin Slynge i H\u00e5nden og gik mod Filisteren.\n17:41 Imidlertid kom Filisteren David n\u00e6rmere og n\u00e6rmere med Skjolddrageren foran sig;\n17:42 og da Filisteren s\u00e5 til og fik \u00d8je p\u00e5 David, ringeagtede han ham, fordi han var en ung Mand, r\u00f8dmosset og smuk at se til.\n17:43 Og Filisteren sagde til David:\"Er jeg en Hund, siden du kommer imod mig med en Stav?\" Og Filisteren forbandede David ved sin Gud.\n17:44 Derp\u00e5 sagde Filisteren til David: \"Kom herhen, s\u00e5 skal jeg give Himmelens Fugle og Markens vilde Dyr dit K\u00f8d!\"\n17:45 David svarede Filisteren: \"Du kommer imod mig med Sv\u00e6rd og Spyd og kastev\u00e5ben, men jeg kommer imod dig i H\u00e6rskarers HERREs, Israels Slagr\u00e6kkers Guds, Navn, ham, du har h\u00e5net.\n17:46 I Dag giver HERREN dig i min H\u00e5nd; jeg skal sl\u00e5 dig ned og hugge Hovedet af dig og i Dag give Himmelens Fugle og Jordens vilde Dyr din og Filisterh\u00e6rens d\u00f8de Kroppe, for at hele Jorden kan kende, at der er en Gud i Israel,\n17:47 og for at hele denne Forsamling kan kende, at HERREN ikke giver Sejr ved Sv\u00e6rd eller Spyd; thi HERREN r\u00e5der for Kampen, og han vil give eder i vor H\u00e5nd!\"\n17:48 Da Filisteren nu satte sig i Bev\u00e6gelse og gik n\u00e6rmere hen imod David, l\u00f8b David hurtigt hen imod Slagr\u00e6kken for at m\u00f8de Filisteren.\n17:49 Og David greb ned i Tasken, tog en Sten af den, slyngede den ud og ramte Filisteren i Panden, s\u00e5 Stenen tr\u00e6ngte ind i hans Pande, og han styrtede n\u00e6segrus til Jorden.\n17:50 S\u00e5ledes fik David Bugt med Filisteren med Slynge og Sten, og han slog Filisteren ihjel, sk\u00f8nt han ikke havde Sv\u00e6rd i H\u00e5nden.\n17:51 S\u00e5 l\u00f8b David hen ved Siden af Filisteren, greb hans Sv\u00e6rd, drog det af Skeden og gav ham D\u00f8dsst\u00f8det og huggede Hovedet af ham dermed. Da Filisterne s\u00e5, at deres Helt var d\u00f8d, flygtede de;\n17:52 men Israels og Judas M\u00e6nd satte sig i Bev\u00e6gelse, opl\u00f8ftede Kampr\u00e5bet og forfulgte Filisterne lige til Gat og Ekrons Porte, og de faldne Filistere l\u00e5 p\u00e5 Vejen fra Sja'arajim lige til Gat og Ekron.\n17:53 Derp\u00e5 vendte Israeliterne tilbage fra Forf\u00f8lgelsen af Filisterne og plyndrede deres Lejr.\n17:54 Og David tog Filisterens Hoved og bragte det til Jerusalem, men hans V\u00e5ben lagde han i sit Telt.\n17:55 Da Saul s\u00e5 David g\u00e5 imod Filisteren, sagde han til H\u00e6rf\u00f8reren Abner: \"Hvis S\u00f8n er denne unge Mand, Abner?\" Abner svarede: \"S\u00e5 sandt du lever, Konge, jeg ved det ikke!\"\n17:56 Da sagde Kongen: \"Forh\u00f8r dig om, hvis S\u00f8n denne Yngling er!\"\n17:57 Da s\u00e5 David vendte tilbage efter at have dr\u00e6bt Filisteren, tog Abner ham og f\u00f8rte ham frem for Saul, og han havde Filisterens Hoved i H\u00e5nden.\n17:58 Saul sagde til ham: \"Hvis S\u00f8n er du, unge Mand?\" David svarede: \"Jeg er S\u00f8n af din Tr\u00e6l, Betlehemiten Isaj!\"\n18:1 Efter Davids Samtale med Saul blev Jonatans Sj\u00e6l bundet til Davids Sj\u00e6l, og han elskede ham som sin egen Sj\u00e6l;\n18:2 og Saul tog ham samme dag til sig og tillod ham ikke at vende tilbage til sin Faders Hus.\n18:3 Og Jonatan sluttede Pagt med David, fordi han elskede ham som sin egen Sj\u00e6l.\n18:4 Og Jonatan aff\u00f8rte sig sin Kappe og gav David den tillige med sin V\u00e5benkjortel, ja endog sit Sv\u00e6rd, sin Bue og sit B\u00e6lte.\n18:5 Og David drog ud; hvor som helst Saul sendte ham hen, havde han Lykken med sig; derfor satte Saul ham over Krigerne, og han vandt Yndest hos alt Folket, endog hos Sauls Folk.\n18:6 Men da de kom hjem, da David vendte tilbage efter at have f\u00e6ldet Filisteren, gik Kvinderne fra alle Israels Byer Saul i M\u00f8de med Sang og Dans, med H\u00e5ndpauker, Jubel og Cymbler,\n18:7 og de dansende Kvinder sang: \"Saul slog sine Tusinder, men David sine Titusinder!\"\n18:8 Da blev Saul meget vred; disse Ord mishagede ham, og han sagde: \"David giver de Titusinder, og mig giver de Tusinder; nu mangler han kun Kongemagten!\"\n18:9 Og fra den Dag af s\u00e5 Saul sk\u00e6vt til David.\n18:10 N\u00e6ste Dag overv\u00e6ldede en ond \u00c5nd fra Gud Saul, s\u00e5 han rasede i Huset, medens David som s\u00e6dvanligt legede p\u00e5 Strenge; Saul havde sit Spyd i H\u00e5nden\n18:11 og kastede det i den Tanke: \"Jeg vil spidde David til V\u00e6ggen!\" Men David undveg ham to Gange.\n18:12 Da kom Saul til at frygte David, fordi HERREN var med ham, medens han var veget fra Saul.\n18:13 Derfor fjernede Saul ham fra sig og gjorde ham til Tusindf\u00f8rer; og han drog ud til Kamp og hjem igen i Spidsen for Krigerne;\n18:14 og Lykken fulgte David i alt, hvad han foretog sig; thi HERREN var med ham.\n18:15 Da Saul s\u00e5, i hvor h\u00f8j Grad Lykken fulgte ham, gruede han for ham;\n18:16 men hele Israel og Juda elskede David, fordi han drog ud til Kamp og hjem i Spidsen for dem.\n18:17 Da sagde Saul til David: \"Se, her er min \u00e6ldste Datter Merab; hende vil jeg give dig til Hustru, dersom du viser dig som en tapper Mand i min Tjeneste og f\u00f8rer HERRENs Krige!\" Saul t\u00e6nkte nemlig: \"Han skal ikke falde for min, men for Filisternes H\u00e5nd!\"\n18:18 David sagde til Saul: \"Hvem er jeg, og hvad er min Familie, min Faders Sl\u00e6gt i Israel, at jeg skulde blive Kongens Svigers\u00f8n?\"\n18:19 Men da Tiden kom, at Sauls Datter Merab skulde gives David til \u00c6gte, blev hun givet til Adriel fra Mehol\n18:20 Sauls Datter Mikal fattede K\u00e6rlighed til David. Det kom Saul for \u00d8re, og han syntes godt derom;\n18:21 Saul t\u00e6nkte nemlig: \"Jeg vil give hende til ham, for at hun kan blive ham en Snare, s\u00e5 han falder for Filisternes H\u00e5nd!\" Da sagde Saul til David: \"I Dag skal du for anden Gang blive min Svigers\u00f8n!\"\n18:22 Og Saul gav sine Folk Befaling til underh\u00e5nden at sige til David: \"Kongen synes godt om dig, og alle hans Folk elsker dig; s\u00e5 bliv nu Kongens Svigers\u00f8n!\"\n18:23 Men da Sauls Folk sagde det til David, svarede han: \"Synes det eder en ringe Ting at blive Kongens Svigers\u00f8n? Jeg er jo en fattig og ringe Mand!\"\n18:24 Og Sauls Folk meddelte ham det og sagde: \"Det og det sagde David.\"\n18:25 Da sagde Saul: \"S\u00e5ledes skal I sige til David: Kongen \u00f8nsker ikke andet i Brudek\u00f8b end 100 Filisterforhuder, s\u00e5 at han kan f\u00e5 H\u00e6vn over sine Fjender!\" Saul gjorde nemlig Regning p\u00e5 at f\u00e5 David f\u00e6ldet ved Filisternes H\u00e5nd.\n18:26 Da hans Folk fortalte David dette, samtykkede han i at blive Kongens Svigers\u00f8n.\n18:27 Derp\u00e5 br\u00f8d David op og drog ud med sine M\u00e6nd og dr\u00e6bte 200 Filistere, og David kom med deres Forhuder og leverede Kongen dem fuldtallige for at blive hans Svigers\u00f8n. S\u00e5 gav Saul ham sin Datter Mikal til \u00c6gte.\n18:28 Men da Saul s\u00e5 og sk\u00f8nnede, at HERREN var med David, og at hele Israel elskede ham,\n18:29 frygtede han David endnu mere, og Saul blev for stedse David fjendsk.\n18:30 Filisternes H\u00f8vdinger rykkede i Marken; og hver Gang de rykkede ud, havde David mere Held med sig end alle Sauls Folk, og han vandt stort Ry.\n19:1 Saul talte nu med sin S\u00f8n Jonatan og alle sine Folk om at sl\u00e5 David ihjel. Men Sauls S\u00f8n Jonatan holdt meget af David.\n19:2 Derfor fortalte Jonatan David det og sagde: \"Min Fader Saul st\u00e5r dig efter Livet; tag dig derfor i Vare i Morgen, gem dig og hold dig skjult!\n19:3 Men jeg vil g\u00e5 ud og stille mig hen hos min Fader p\u00e5 Marken der, hvor du er; s\u00e5 vil jeg tale til ham om dig, og hvis jeg m\u00e6rker noget, vil jeg lade dig det vide.\"\n19:4 S\u00e5 talte Jonatan Davids Sag hos sin Fader Saul og sagde til ham: \"Kongen forsynde sig ikke mod sin Tr\u00e6l David; thi han har ikke forsyndet sig mod dig, og hvad han har udrettet, har gavnet dig meget;\n19:5 han vovede Livet for at dr\u00e6be Filisteren, og HERREN gav hele Israel en stor Sejr. Du s\u00e5 det selv og gl\u00e6dede dig derover; hvorfor vil du da forsynde dig ved uskyldigt Blod og dr\u00e6be David uden Grund?\"\n19:6 Og Saul lyttede til Jonatans Ord, og Saul svor: \"S\u00e5 sandt HERREN lever, han skal ikke blive dr\u00e6bt!\"\n19:7 Derp\u00e5 lod Jonatan David hente og fortalte ham det hele; og Jonatan f\u00f8rte David til Saul, og han var om ham som f\u00f8r.\n19:8 Men Krigen fortsattes, og David drog i Kamp mod Filisterne og tilf\u00f8jede dem et stort Nederlag, s\u00e5 de flygtede for ham.\n19:9 Da kom der en ond \u00c5nd fra HERREN over Saul, og engang han sad i sit Hus med sit Spyd i H\u00e5nden, medens David legede p\u00e5 Strengene,\n19:10 s\u00f8gte Saul at spidde David til V\u00e6ggen med Spydet; men han veg til Side for Saul, s\u00e5 han jog Spydet i V\u00e6ggen, medens David flygtede og undslap.\n19:11 Om Natten sendte Saul Folk til Davids Hus for at passe p\u00e5 ham og dr\u00e6be ham om Morgenen. Men Davids Hustru Mikal r\u00f8bede ham det og sagde: \"Hvis du ikke redder dit Liv i Nat, er du d\u00f8dsens i Morgen!\"\n19:12 S\u00e5 hejste Mikal David ned igennem Vinduet, og han flygtede bort og undslap.\n19:13 Derp\u00e5 tog Mikal Husguden, lagde den i Sengen, bredte et Gedeh\u00e5rsnet over Hovedet p\u00e5 den og d\u00e6kkede den til med et T\u00e6ppe.\n19:14 Da nu Saul sendte Folk hen for at hente David, sagde hun: \"Han er syg.\"\n19:15 Men Saul sendte Sendebudene hen for at se David, idet han sagde: \"Bring ham p\u00e5 Sengen op til mig, for at jeg kan dr\u00e6be ham!\"\n19:16 Da Sendebudene kom derhen, opdagede de, at det var Husguden, der l\u00e5 i Sengen med Gedeh\u00e5rsnettet over Hovedet.\n19:17 Da sagde Saul til Mikal: \"Hvorfor f\u00f8rte du mig s\u00e5ledes bag Lyset og hjalp min fjende bort, s\u00e5 han undslap?\" Mikal svarede Saul:\"Han sagde til mig: Hj\u00e6lp mig bort, ellers sl\u00e5r jeg dig ihjel!\"\n19:18 Men David var flygtet og havde bragt sig i Sikkerhed. Derp\u00e5 gik han til Samuel i Rama og fortalte ham alt, hvad Saul havde gjort imod ham; og han og Samuel gik hen og tog Ophold i Najot.\n19:19 Da nu Saul fik at vide, at David var i Najot i Rama,\n19:20 sendte han Folk ud for at hente David; men da de s\u00e5 Profetskaren i profetisk Henrykkelse og Samuel st\u00e5ende hos dem, kom Guds \u00c5nd over Sauls Sendebud, s\u00e5 at ogs\u00e5 de faldt i profetisk Henrykkelse.\n19:21 Da Saul h\u00f8rte det, sendte han andre Folk af Sted; men ogs\u00e5 de faldt i Henrykkelse. S\u00e5 sendte Saul p\u00e5 ny, tredje Gang, Folk af Sted; men ogs\u00e5 de faldt i Henrykkelse.\n19:22 Da begav han sig selv til Rama, og da han kom til Cisternen p\u00e5 T\u00e6rskepladsen, som ligger p\u00e5 den n\u00f8gne H\u00f8j, spurgte han: \"Hvor er Samuel og David?\" Man svarede: \"I Najot i Rama!\"\n19:23 Men da han gik derfra til Najot i Rama, kom Guds \u00c5nd ogs\u00e5 over ham, og han gik i Henrykkelse hele Vejen, lige til han n\u00e5ede Najot i Rama.\n19:24 Da rev ogs\u00e5 han sine Kl\u00e6der af sig, og han var i Henrykkelse foran Samuel og faldt n\u00f8gen om og blev liggende s\u00e5ledes hele den Dag og den f\u00f8lgende Nat. Derfor hedder det: \"Er ogs\u00e5 Saul iblandt Profeterne?\"\n20:1 Men David flygtede fra Najot i Rama og kom til Jonatan og sagde: \"Hvad har jeg gjort? Hvad er min Br\u00f8de? Og hvad er min Synd mod din Fader, siden han st\u00e5r mig efter Livet?\"\n20:2 Han svarede: \"Det v\u00e6re langt fra! Du skal ikke d\u00f8! Min Fader foretager sig jo intet, hverken stort eller sm\u00e5t, uden at lade mig det vide; hvorfor skulde min Fader s\u00e5 d\u00f8lge dette for mig? Der er intet om det!\"\n20:3 Men David svarede: \"Din Fader ved sikkert, at du har fattet Godhed for mig, og t\u00e6nker s\u00e5: Det m\u00e5 Jonatan ikke f\u00e5 at vide, at det ikke skal g\u00f8re ham ondt; nej, s\u00e5 sandt HERREN lever, og s\u00e5 sandt du lever, der er kun et Skridt imellem mig og D\u00f8den!\"\n20:4 Da sagde Jonatan til David: \"Alt, hvad du \u00f8nsker, vil jeg g\u00f8re for dig!\"\n20:5 David sagde til Jonatan: \"I Morgen er det jo Nym\u00e5nedag, og jeg skulde sidde til Bords med Kongen; men lad mig g\u00e5 bort og skjule mig p\u00e5 Marken indtil Aften.\n20:6 Hvis din Fader savner mig, s\u00e5 sig: David har bedt mig om Lov til at skynde sig til Betlehem, sin F\u00f8deby, da hele hans Sl\u00e6gt har sit \u00e5rlige Slagtoffer der.\n20:7 Hvis han s\u00e5 siger: Godt! er der ingen Fare for din Tr\u00e6l; men bliver han vred, s\u00e5 vid, at han vil min Ulykke.\n20:8 Vis din Tr\u00e6l den Godhed, siden du er g\u00e5et i Pagt med din Tr\u00e6l for HERRENs \u00c5syn. Men har jeg forbrudt mig, s\u00e5 sl\u00e5 du mig ihjel; thi hvorfor skulde du bringe mig til din Fader?\"\n20:9 Jonatan svarede: \"Det v\u00e6re langt fra! Hvis jeg virkelig kommer under Vejr med, at min Fader vil din Ulykke, skulde jeg s\u00e5 ikke lade dig det vide?\"\n20:10 Da sagde David til Jonatan: \"Men hvem skal lade mig det vide, om din Fader giver dig et h\u00e5rdt Svar?\"\n20:11 Jonatan svarede David: \"Kom, lad os g\u00e5 ud p\u00e5 Marken!\" Og de gik begge ud p\u00e5 Marken.\n20:12 Da sagde Jonatan til David: \"HERREN, Israels Gud, er Vidne: Jeg vil i Morgen ved denne Tid udforske min Faders Sindelag, og hvis der ingen Fare er for David, skulde jeg da ikke sende dig Bud og lade dig det vide?\n20:13 HERREN ramme Jonatan b\u00e5de med det ene og det andet: Hvis det er min Faders bestemte Vilje at bringe Ulykke over dig, vil jeg lade dig det vide og hj\u00e6lpe dig bort, s\u00e5 du kan fare i Fred. HERREN v\u00e6re med dig, som han har v\u00e6ret med min Fader.\n20:14 Og m\u00e5tte du s\u00e5, hvis jeg endnu er i Live, m\u00e5tte du s\u00e5 vise HERRENs Godhed imod mig. Men skulde jeg v\u00e6re d\u00f8d,\n20:15 s\u00e5 unddrag ingen Sinde min Sl\u00e6gt din Godhed. Og n\u00e5r HERREN udrydder hver eneste af Davids Fjender af Jorden,\n20:16 m\u00e5tte da Jonatans Navn ikke blive udryddet, men best\u00e5 sammen med Davids Hus, og m\u00e5tte HERREN kr\u00e6ve det af Davids Fjenders H\u00e5nd!\"\n20:17 Da svor Jonatan p\u00e5 ny David en Ed, fordi han elskede ham; thi han elskede ham af hele sin Sj\u00e6l.\n20:18 Da sagde Jonatan til ham: \"I Morgen er det Nym\u00e5nedag; da vil du blive savnet, n\u00e5r din Plads st\u00e5r tom;\n20:19 men i Overmorgen vil du blive savnet endnu mere; g\u00e5 s\u00e5 hen til det Sted, hvor du holdt dig skjult, den Dag Sk\u00e6ndselsd\u00e5den skulde have fundet Sted, og s\u00e6t dig ved Jorddyngen der;\n20:20 i Overmorgen vil jeg s\u00e5 skyde med Pile der, som om jeg sk\u00f8d til M\u00e5ls.\n20:21 Jeg sender s\u00e5 Drengen hen for at lede efter Pilen, og hvis jeg da siger til ham: Pilen ligger her p\u00e5 denne Side af dig, hent den! s\u00e5 kan du komme; thi da st\u00e5r alt vel til for dig, og der er ingen Fare, s\u00e5 sandt HERREN lever.\n20:22 Men siger jeg til den unge Mand: Pilen ligger p\u00e5 den anden Side af dig, bedre frem! s\u00e5 fly,thi da vil HERREN have dig bort.\n20:23 Men om det, vi to har aftalt sammen, g\u00e6lder, at HERREN st\u00e5r mellem mig og dig for evigt!\"\n20:24 David skjulte sig s\u00e5 ude p\u00e5 Marken. Da Nym\u00e5nedagen kom,satte Kongen sig til Bords for at spise;\n20:25 Kongen sad p\u00e5 sin vante Plads, p\u00e5 Pladsen ved V\u00e6ggen, medens Jonatan sad lige overfor og Abner ved Siden af Saul, men Davids Plads stod tom.\n20:26 Saul sagde intet den Dag, thi han t\u00e6nkte: \"Der er vel h\u00e6ndet ham noget, s\u00e5 han ikke er ren, fordi han endnu ikke har renset sig.\"\n20:27 Men da Davids Plads ogs\u00e5 stod tom n\u00e6ste Dag, Dagen efter Nym\u00e5nedagen, sagde Saul til sin S\u00f8n Jonatan: \"Hvorfor kom Isajs S\u00f8n hverken til M\u00e5ltidet i G\u00e5r eller i Dag?\"\n20:28 Jonatan svarede Saul: \"David bad mig om Lov til at g\u00e5 til Betlehem;\n20:29 han sagde: Lad mig g\u00e5, thi vor Sl\u00e6gt har Offerfest der i Byen, og mine Br\u00f8dre har p\u00e5lagt mig at komme; hvis du har Godhed for mig, lad mig s\u00e5 f\u00e5 fri, for at jeg kan bes\u00f8ge mine Sl\u00e6gtninge! Det er Grunden til, at han ikke er kommet til Kongens Bord!\"\n20:30 Da blussede Sauls Vrede op imod Jonatan, og han sagde til ham; \"Du S\u00f8n af en vanartet Kvinde! Ved jeg ikke, at du er Ven med Isajs S\u00f8n til Skam for dig selv og for din Moders Blusel?\n20:31 Thi s\u00e5 l\u00e6nge Isajs S\u00f8n er i Live p\u00e5 Jorden, er hverken du eller dit Konged\u00f8mme i Sikkerhed. Send derfor Bud og hent ham til mig, thi han er d\u00f8dsens!\"\n20:32 Jonatan svarede sin Fader Saul: \"Hvorfor skal han dr\u00e6bes? Hvad har han gjort?\"\n20:33 Da kastede Saul Spydet efter ham for at ramme ham. S\u00e5 sk\u00f8nnede Jonatan, at det var hans Faders bestemte Vilje at dr\u00e6be David.\n20:34 Og Jonatan rejste sig fra Bordet i heftig Vrede og spiste intet den anden Nym\u00e5nedag, thi det gjorde ham ondt for David, at hans Fader havde sm\u00e6det ham.\n20:35 N\u00e6ste Morgen gik Jonatan fulgt af en dreng ud i Marken, til den Tid han havde aftalt med David.\n20:36 Derp\u00e5 sagde han til Drengen, han havde med: \"L\u00f8b hen og led efter den Pil, jeg skyder af!\" Medens Drengen l\u00f8b, sk\u00f8d han Pilen af over hans Hoved,\n20:37 og da Drengen n\u00e5ede Stedet, hvor Pilen, som Jonatan havde afskudt, l\u00e5, r\u00e5bte Jonatan til ham: \"Pilen ligger jo p\u00e5 den anden Side af dig, bedre frem!\"\n20:38 Derp\u00e5 r\u00e5bte Jonatan til Drengen: \"Skynd dig alt, hvad du kan, og bliv ikke st\u00e5ende!\" S\u00e5 tog Jonatans dreng Pilen og bragte sin Herre den.\n20:39 Og Drengen vidste ikke noget, thi kun Jonatan og David kendte Sammenh\u00e6ngen.\n20:40 Jonatan gav derp\u00e5 sin Dreng V\u00e5bnene og sagde til ham: \"Tag dem med til Byen!\"\n20:41 Da Drengen var g\u00e5et, rejste David sig fra sit Skjul ved Jorddyngen og faldt til Jorden p\u00e5 sit Ansigt og b\u00f8jede sig ned tre Gange. Og de kyssede hinanden og gr\u00e6d bitterlig sammen.\n20:42 Derp\u00e5 sagde Jonatan til David: \"Far i Fred! Om det, vi to har tilsvoret hinanden i HERRENs Navn, g\u00e6lder, at HERREN st\u00e5r mellem mig og dig, mellem mine og dine Efterkommere for evigt!\" S\u00e5 br\u00f8d David op og drog bort, medens Jonatan gik ind i Byen.\n21:1 David kom derp\u00e5 til Pr\u00e6sten Ahimelek i Nob. Ahimelek kom \u00e6ngstelig David i M\u00f8de og sagde til ham: \"Hvorfor er du alene og har ingen med dig?\"\n21:2 David svarede Pr\u00e6sten Ahimelek: \"Kongen overdrog mig et \u00c6rinde og sagde til mig: Ingen m\u00e5 vide noget om det \u00c6rinde, jeg sender dig ud i og overdrager dig! Derfor har jeg sat Folkene St\u00e6vne p\u00e5 et aftalt Sted.\n21:3 Men hvis du har fem Br\u00f8d ved H\u00e5nden, s\u00e5 giv mig dem, eller hvad du har!\"\n21:4 Pr\u00e6sten svarede David: \"Jeg har intet almindeligt Br\u00f8d ved H\u00e5nden, kun helligt Br\u00f8d; Folkene har da vel holdt sig fra Kvinder?\"\n21:5 David svarede Pr\u00e6sten: \"Ja visselig, vi har v\u00e6ret afsk\u00e5ret fra Omgang med Kvinder i flere Dage. Da jeg drog ud, var Folkenes Legemer rene, sk\u00f8nt det var en dagligdags Rejse; hvor meget mere m\u00e5 de da i Dag v\u00e6re rene p\u00e5 Legemet!\"\n21:6 Pr\u00e6sten gav ham da det hellige Br\u00f8d; thi der var ikke andet Br\u00f8d der end Skuebr\u00f8dene, som tages bort fra deres Plads for HERRENs \u00c5syn, samtidig med at der l\u00e6gges frisk Br\u00f8d i Stedet.\n21:7 Men den Dag var en Mand af Sauls Folk lukket inde der for HERRENs \u00c5syn, en Edomit ved Navn Doeg, den \u00f8verste af Sauls Hyrder.\n21:8 David spurgte derp\u00e5 Ahimelek: \"Har du ikke et Spyd eller et Sv\u00e6rd ved H\u00e5nden her? Thi hverken mit Sv\u00e6rd eller mine andre V\u00e5ben fik jeg med, da Kongens \u00c6rinde havde Hast.\"\n21:9 Pr\u00e6sten svarede: \"Det Sv\u00e6rd, som tilh\u00f8rte Filisteren Goliat, ham, som du dr\u00e6bte i Terebintedalen, er her, hyllet i en Kappe bag Efoden. Vil du have det, s\u00e5 tag det! Thi her er intet andet!\" Da sagde David: \"Dets Lige findes ikke; giv mig det!\"\n21:10 Derp\u00e5 br\u00f8d David op og flygtede samme Dag for Saul, og han kom til Kong Akisj af Gat.\n21:11 Men Akisj's Folk sagde til ham: \"Er det ikke David, Landets Konge, er det ikke ham, om hvem man sang under Dans: Saul slog sine Tusinder, men David sine Titusinder!\"\n21:12 Disse Ord gav David Agt p\u00e5,og han grebes af stor Frygt for Kong Akisj af Gat;\n21:13 derfor lod han afsindig overfor dem og rasede imellem H\u00e6nderne p\u00e5 dem, idet han trommede p\u00e5 Portfl\u00f8jene og lod sit Spyt flyde ned i Sk\u00e6gget.\n21:14 Da sagde Akisj til sine Folk: \"I kan da se, at Manden er gal; hvorfor bringer I ham til mig?\n21:15 Har jeg ikke gale Mennesker nok, siden I bringer mig ham til at plage mig med sin Galskab? Skal han komme i mit Hus?\"\n22:1 Derp\u00e5 drog David bort derfra og Redde sig ind i Adullams Hule. Da hans Br\u00f8dre og hele hans Faders Hus fik det at vide, kom de derned til ham.\n22:2 Og alle Slags Mennesker, som var i N\u00f8d, flokkede sig om ham, forg\u00e6ldede Mennesker og Folk, som var bitre i Hu, og han blev deres H\u00f8vding. Henved 400 Mand sluttede sig til ham.\n22:3 Derfra drog David til Mizpe i Moab og sagde til Moabiternes Konge: \"Lad min Fader og min Moder bo hos eder, indtil jeg f\u00e5r at vide, hvad Gud har for med mig!\"\n22:4 Han lod dem da tage Ophold hos Moabiternes Konge, og de boede hos ham, al den Tid David var i Klippeborgen.\n22:5 Men Profeten Gad sagde til David: \"Du skal ikke blive i Klippeborgen; bryd op og drag til Judas Land!\" S\u00e5 drog David til Ja'ar-Heret.\n22:6 Nu kom dette Saul for \u00d8re, thi David og de M\u00e6nd, han havde hos sig, havde vakt Opm\u00e6rksomhed. Saul sad engang i Gibea under Tamarisken p\u00e5 H\u00f8jen med sit Spyd i H\u00e5nden, omgivet af alle sine Folk.\n22:7 Da sagde Saul til sine folk, som stod hos ham: \"H\u00f8r dog, I Benjaminiter! Vil Isajs S\u00f8n give eder alle sammen Marker og Ving\u00e5rde eller g\u00f8re eder alle til Tusind- og Hundredf\u00f8rere,\n22:8 siden I alle har sammensvoret eder imod mig, og ingen lod mig det vide, da min S\u00f8n sluttede Pagt med Isajs S\u00f8n? Ingen af eder havde Medf\u00f8lelse med mig og lod mig vide, at min S\u00f8n havde f\u00e5et min Tr\u00e6l til at optr\u00e6de som min Fjende, som han nu g\u00f8r.\"\n22:9 Da tog Edomiten Doeg, der stod blandt Sauls Folk, Ordet og sagde: \"Jeg s\u00e5, at Isajs S\u00f8n kom til Ahimelek, Ahitubs S\u00f8n, i Nob,\n22:10 og han r\u00e5dspurgte HERREN for ham og gav ham Rejset\u00e6ring og Filisteren Goliats Sv\u00e6rd!\"\n22:11 Da sendte Kongen Bud og lod Pr\u00e6sten Ahimelek, Ahitubs S\u00f8n, hente tillige med hele hans F\u00e6drenehus, Pr\u00e6sterne i Nob; og da de alle var kommet til Kongen,\n22:12 sagde Saul: \"H\u00f8r nu, Ahitubs S\u00f8n!\" Han svarede: \"Ja, Herre!\"\n22:13 Da sagde Saul til ham: \"Hvorfor sammensvor du og Isajs S\u00f8n eder imod mig? Du gav ham jo Br\u00f8d og Sv\u00e6rd og r\u00e5dspurgte Gud for ham, s\u00e5 at han kunde optr\u00e6de som min Fjende, som han nu g\u00f8r!\"\n22:14 Ahimelek svarede Kongen:\"Hvem blandt alle dine Folk er s\u00e5 betroet som David? Han er jo Kongens Svigers\u00f8n, \u00d8verste for din Livvagt og h\u00f8jt \u00e6ret i dit Hus?\n22:15 Er det f\u00f8rste Gang, jeg har r\u00e5dspurgt Gud for ham? Det v\u00e6re langt fra! Kongen m\u00e5 ikke l\u00e6gge sin Tr\u00e6l eller hele mit F\u00e6drenehus noget til Last, thi din Tr\u00e6l kendte ikke det mindste til noget af dette!\"\n22:16 Men Kongen sagde: \"Du skal d\u00f8, Ahimelek, du og hele dit F\u00e6drenehus!\"\n22:17 Og Kongen sagde til Vagten, som stod hos ham: \"Tr\u00e6d frem og dr\u00e6b HERRENs Pr\u00e6ster; thi de st\u00e5r ogs\u00e5 i Ledtog med David, og sk\u00f8nt de vidste, at han var p\u00e5 Flugt, gav de mig ikke Underretning derom!\" Men Kongens Folk vilde ikke l\u00e6gge H\u00e5nd p\u00e5 HERRENs Pr\u00e6ster.\n22:18 Da sagde Kongen til Doeg: \"Tr\u00e6d du s\u00e5 frem og st\u00f8d Pr\u00e6sterne ned!\" Da tr\u00e5dte Edomiten Doeg frem og st\u00f8dte Pr\u00e6sterne ned; han dr\u00e6bte den Dag femogfirsindstyve M\u00e6nd, som bar Efod.\n22:19 Og Nob, Pr\u00e6sternes By, lod Kongen hugge ned med Sv\u00e6rdet. M\u00e6nd og Kvinder, B\u00f8rn og diende, Hornkv\u00e6g, \u00c6sler og F\u00e5r.\n22:20 Kun een af Ahimeleks, Ahitubs S\u00f8ns, S\u00f8nner ved Navn Ebjatar undslap og flygtede til David.\n22:21 Og Ebjatar fortalte David, at Saul havde dr\u00e6bt HERRENs Pr\u00e6ster.\n22:22 Da sagde David til Ebjatar: \"Jeg vidste dengang, at n\u00e5r Edomiten Doeg var der, vilde han give Saul Underretning derom! Jeg b\u00e6rer Skylden for hele dit F\u00e6drenehus's D\u00f8d.\n22:23 Bliv hos mig, frygt ikke! Den, som st\u00e5r dig efter Livet, st\u00e5r mig efter Livet, thi du st\u00e5r under min Varet\u00e6gt.\"\n23:1 Da fik David at vide, at Filisterne belejrede Ke'ila og plyndrede T\u00e6rskepladserne.\n23:2 Og David r\u00e5dspurgte HERREN: \"Skal jeg drage hen og sl\u00e5 Filisterne der?\" HERREN svarede David; \"Drag hen og sl\u00e5 Filisterne og befri Ke'ila!\"\n23:3 Men Davids M\u00e6nd sagde til ham: \"Se, vi lever i stadig Frygt her i Juda; kan der s\u00e5 v\u00e6re Tale om, at vi skal drage til Ke'ila mod Filisternes Slagr\u00e6kker?\"\n23:4 Da r\u00e5dspurgte David p\u00e5 ny HERREN, og HERREN svarede ham: \"Drag ned til Ke'ila, thi jeg giver Filisterne i din H\u00e5nd!\"\n23:5 David og hans M\u00e6nd drog da til Ke'ila, angreb Filisterne, bortf\u00f8rte deres Kv\u00e6g og tilf\u00f8jede dem et stort Nederlag. S\u00e5ledes befriede David Ke'ilas Indbyggere.\n23:6 Dengang Ebjatar, Ahimeleks S\u00f8n, flygtede til David - han drog med David ned til Ke'ila - havde han Efoden med.\n23:7 Da Saul fik at vide, at David var kommet til Ke'ila, sagde han: \"Gud har givet ham i min H\u00e5nd! Thi han lukkede sig selv inde, da han gik ind i en By med Porte og Sl\u00e5er.\"\n23:8 Derfor st\u00e6vnede Saul hele Folket sammen for at drage ned til Ke'ila og omringe David og hans M\u00e6nd.\n23:9 Da David h\u00f8rte, at Saul p\u00f8nsede p\u00e5 ondt imod ham, sagde han til Pr\u00e6sten Ebjatar: \"Bring Efoden hid!\"\n23:10 Derp\u00e5 sagde David: \"HERRE, Israels Gud! Din Tjener har h\u00f8rt, at Saul har i Sinde at g\u00e5 mod Ke'ila og \u00f8del\u00e6gge Byen for min Skyld.\n23:11 Vil Folkene i Ke'ila overgive mig i Sauls H\u00e5nd? Vil Saul drage herned, som din Tjener har h\u00f8rt? HERRE, Israels Gud, kundg\u00f8r din Tjener det!\" HERREN svarede: \"Ja, han vil!\"\n23:12 S\u00e5 spurgte David: \"Vil Folkene i Ke'ila overgive mig og mine M\u00e6nd til Saul?\" HERREN svarede: \"Ja, de vil!\"\n23:13 Da br\u00f8d David op med sine M\u00e6nd, henved 600 i Tal, og de drog bort fra Ke'ila og flakkede om fra Sted til Sted. Men da Saul fik at vide, at David var sluppet bort fra Ke'ila, opgav han sit Togt.\n23:14 Nu opholdt David sig i \u00d8rkenen p\u00e5 Klippeh\u00f8jderne og i Bjergene i Zifs \u00d8rken. Og Saul efterstr\u00e6bte ham hele tiden, men Gud gav ham ikke i hans H\u00e5nd.\n23:15 Og David s\u00e5, at Saul var draget ud for at st\u00e5 ham efter Livet. Medens David var i Horesj i Zifs \u00d8rken,\n23:16 begav Sauls S\u00f8n Jonatan sig til David i Horesj og styrkede hans Kraft i Gud,\n23:17 idet han sagde til ham: \"Frygt ikke! Min Fader Sauls Arm skal ikke n\u00e5 dig. Du bliver Konge over Israel og jeg den n\u00e6ste efter dig; det ved min Fader Saul ogs\u00e5!\"\n23:18 Derp\u00e5 indgik de to en Pagt for HERRENs \u00c5syn, og David blev i Horesj, medens Jonatan drog hjem.\n23:19 Men nogle Zifiter gik op til Saul i Gibea og sagde: \"David holder sig skjult hos os p\u00e5 Klippeh\u00f8jderne ved Horesj i Gibeat-Hakila s\u00f8nden for Jesjimon.\n23:20 S\u00e5 kom nu herned, Konge, som du l\u00e6nge har \u00f8nsket; det skal da v\u00e6re vor Sag at overgive ham til Kongen!\"\n23:21 Saul svarede: \"HERREN velsigne eder, fordi l har Medf\u00f8lelse med mig!\n23:22 G\u00e5 nu hen og pas fremdeles p\u00e5 og opspor, hvor han kommer hen p\u00e5 sin ilsomme F\u00e6rd; thi man har sagt mig, at han er meget snu.\n23:23 Opspor alle de Skjulesteder, hvor han gemmer sig, og vend tilbage til mig med p\u00e5lidelig Underretning; s\u00e5 vil jeg f\u00f8lge med eder, og hvis han er i Landet, skal jeg ops\u00f8ge ham iblandt alle Judas Tusinder!\"\n23:24 Da br\u00f8d de op og drog forud for Saul til Zif. Men David var dengang med sine M\u00e6nd i Maons \u00d8rken i Lavningen s\u00f8nden for Jesjimon.\n23:25 S\u00e5 drog Saul og hans M\u00e6nd ud for at ops\u00f8ge ham, og da David kom under Vejr dermed, drog han ned til den Klippe, som ligger i Maons \u00d8rken; men da det kom Saul for \u00d8re, fulgte han efter David i Maons \u00d8rken.\n23:26 Saul gik med sine M\u00e6nd p\u00e5 den ene Side af Bjerget, medens David med sine M\u00e6nd var p\u00e5 den anden, og David fik travlt med at slippe bort fra Saul. Men som Saul og hans M\u00e6nd var ved at omringe og gribe David og hans M\u00e6nd,\n23:27 kom der et Sendebud og sagde til Saul: \"Skynd dig og kom! Filisterne har gjort Indfald i Landet!\"\n23:28 Saul opgav da at forf\u00f8lge David og drog mod Filisterne. Derfor kalder man det Sted Malekots Klippe.\n23:29 Derp\u00e5 drog David op til Klippeh\u00f8jderne ved En-Gedi og opholdt sig der.\n24:1 Da Saul kom tilbage fra Forf\u00f8lgelsen af Filisterne, blev det meldt ham, at David var i En-Gedis \u00d8rken.\n24:2 S\u00e5 tog Saul 3000 Krigere, uds\u00f8gte af hele Israel, og drog ud for at s\u00f8ge efter David og hans M\u00e6nd \u00f8sten for Stenbukke klipperne.\n24:3 Og han kom til F\u00e5refoldene ved Vejen. Der var en Hule, og Saul gik derind for at tild\u00e6kke sine F\u00f8dder. Men David og hans M\u00e6nd l\u00e5 inderst i Hulen.\n24:4 Da sagde Davids M\u00e6nd til ham: \"Se, nu er den Dag kommet, HERREN havde for \u00d8je, da han sagde til dig: Se, jeg giver din Fjende i din H\u00e5nd, s\u00e5 du kan g\u00f8re med ham, hvad du finder for godt!\"\n24:5 Men han svarede sine M\u00e6nd: \"HERREN lade det v\u00e6re langt fra mig! Slig en Gerning g\u00f8r jeg ikke mod min Herre, jeg l\u00e6gger ikke H\u00e5nd p\u00e5 HERRENs Salvede; thi HERRENs Salvede er han!\" Og David satte sine M\u00e6nd strengt i Rette og tillod dem ikke at overfalde Saul.\n24:6 Da stod David op og skar ubem\u00e6rket Fligen af Sauls Kappe. Men bagefter slog Samvittigheden David, fordi han havde sk\u00e5ret Sauls kappeflig af.\n24:7 Da nu Saul rejste sig og forlod Hulen for at drage videre,\n24:8 stod David op bagefter, gik ud af Hulen og r\u00e5bte efter Saul: \"Herre Konge!\" Og da Saul s\u00e5 sig tilbage, kastede David sig ned med Ansigtet mod Jorden og b\u00f8jede sig for ham.\n24:9 Og David sagde til Saul: \"Hvorfor lytter du til, hvad folk siger: Se, David har ondt i Sinde imod dig?\n24:10 I Dag har du dog med egne \u00d8jne set, at HERREN gav dig i min H\u00e5nd inde i Hulen; og dog vilde jeg ikke dr\u00e6be dig, men sk\u00e5nede dig og sagde: Jeg vil ikke l\u00e6gge H\u00e5nd p\u00e5 min Herre, thi han er HERRENs Salvede!\n24:11 Og se, Fader, se, her har jeg Fligen af din kappe i min H\u00e5nd! N\u00e5r jeg skar din Kappeflig af og ikke dr\u00e6bte dig, s\u00e5 indse dog, at jeg ikke har haft noget ondt eller nogen Forbrydelse i Sinde eller har forsyndet mig imod dig, sk\u00f8nt du lurer p\u00e5 mig for at tage mit Liv.\n24:12 HERREN skal d\u00f8mme mig og dig imellem, og HERREN skal give mig H\u00e6vn over dig; men min H\u00e5nd skal ikke v\u00e6re imod dig!\n24:13 Som det gamle Ord siger: Fra de gudl\u00f8se kommer Gudl\u00f8shed! Men min H\u00e5nd skal ikke v\u00e6re imod dig.\n24:14 Hvem er det, Israels Konge er draget ud efter, hvem er det, du forf\u00f8lger? En d\u00f8d Hund, en Loppe!\n24:15 Men HERREN skal v\u00e6re Dommer og d\u00f8mme mig og dig imellem; han skal se til og f\u00f8re min Sag og skaffe mig Ret over for dig!\"\n24:16 Da David havde talt disse Ord til Saul, sagde Saul: \"Er det din R\u00f8st, min S\u00f8n David?\" Og Saul brast i Gr\u00e5d\n24:17 og sagde til David: \"Du er retf\u00e6rdigere end jeg; thi du har gjort mig godt, medens jeg har gjort dig ondt,\n24:18 og du har i Dag vist mig stor Godhed, siden du ikke dr\u00e6bte mig, da HERREN gav mig i din H\u00e5nd.\n24:19 Hvem tr\u00e6ffer vel sin Fjende og lader ham g\u00e5 i Fred? HERREN geng\u00e6lde dig det gode, du har \u00f8vet imod mig i Dag!\n24:20 Se, jeg ved, at du bliver Konge, og at Konged\u00f8mmet over Israel skal blive i din H\u00e5nd;\n24:21 s\u00e5 tilsv\u00e6rg mig nu ved HERREN, at du ikke vil udrydde mine Efterkommere efter mig eller udslette mit Navn af mit F\u00e6drenehus!\"\n24:22 Det tilsvor David Saul, hvorefter Saul drog hjem, medens David og hans M\u00e6nd gik op i Klippeborgen.\n25:1 Da Samuel var d\u00f8d, samledes hele Israel og holdt Klage over ham; og man jordede ham i hans Hjem i Rama. Derp\u00e5 br\u00f8d David op og drog ned til Maons \u00d8rken.\n25:2 I Maon boede en Mand, som havde sin Bedrift i Karmel; denne Mand var hovedrig, han havde 3000 f\u00e5r og 1000 Geder; og han var netop i Karmel til F\u00e5reklipning.\n25:3 Manden hed Nabal, hans Hustru Abigajil; hun var en klog og smuk Kvinde, medens Manden var h\u00e5rd og ond. Han var Kalebit.\n25:4 Da David ude i \u00d8rkenen h\u00f8rte, at Nabal havde F\u00e5reklipning,\n25:5 sendte han ti af sine Folk af Sted og sagde til dem: \"G\u00e5 op til Karmel, og n\u00e5r l kommer til Nabal, s\u00e5 hils ham fra mig\n25:6 og sig til min Broder: Fred v\u00e6re med dig, Fred v\u00e6re med dit Hus, og Fred v\u00e6re med alt, hvad dit er!\n25:7 Jeg har h\u00f8rt, at du har F\u00e5reklipning. Nu har dine Hyrder opholdt sig hos os; vi har ikke forn\u00e6rmet dem, og de har intet mistet, i al den Tid de har v\u00e6ret i Karmel;\n25:8 sp\u00f8rg kun dine Folk, s\u00e5 skal de fort\u00e6lle dig det. Fat Godhed for Folkene! Vi kommer jo til en Festdag; giv dine Tr\u00e6lle og din S\u00f8n David, hvad du vil unde os!\"\n25:9 Davids Folk kom hen og sagde alt dette til Nabal fra David og biede s\u00e5 p\u00e5 Svar.\n25:10 Men Nabal svarede Davids Folk: \"Hvem er David, hvem er Isajs S\u00f8n? Nu til Dags er der s\u00e5 mange Tr\u00e6lle, der l\u00f8ber fra deres Herre.\n25:11 Skulde jeg tage mit Br\u00f8d, min Vin og mit Slagtekv\u00e6g, som jeg har slagtet til mine F\u00e5reklippere, og give det til M\u00e6nd, jeg ikke ved, hvor er fra?\"\n25:12 S\u00e5 begav Davids Folk sig p\u00e5 Hjemvejen, og da de kom tilbage, fortalte de ham det hele:\n25:13 Da sagde David til sine Folk:\"Sp\u00e6nd alle eders Sv\u00e6rd ved L\u00e6nd!\" Da sp\u00e6ndte de alle deres Sv\u00e6rd om, ogs\u00e5 David. Og henved 400 Mand fulgte David, medens 200 blev ved Trosset.\n25:14 Men en af Folkene fortalte Nabals Hustru Abigajil det og sagde: \"David sendte Bud fra \u00d8rkenen for at hilse p\u00e5 vor Herre; men han overfusede dem,\n25:15 sk\u00f8nt de M\u00e6nd har v\u00e6ret meget gode mod os og ikke forn\u00e6rmet os, og vi har intet mistet, i al den Tid vi f\u00e6rdedes sammen med dem, da vi var ude i Marken.\n25:16 De var en Mur om os b\u00e5de Nat og Dag, i al den Tid vi vogtede Sm\u00e5kv\u00e6get i N\u00e6rheden af dem.\n25:17 Se nu til, hvad du vil g\u00f8re, thi Ulykken h\u00e6nger over Hovedet p\u00e5 vor Herre og hele hans Hus; han selv er jo en Usling, man ikke kan tale med!\"\n25:18 S\u00e5 gik Abigajil straks hen og tog 200 Br\u00f8d, to Dunke Vin, fem tillavede F\u00e5r, fem Sea ristet Korn, 100 Rosinkager og 200 Figenkager, lagde det p\u00e5 \u00c6slerne\n25:19 og sagde til sine Karle: \"G\u00e5 i Forvejen, jeg kommer bagefter!\" Men sin Mand Nabal sagde hun intet derom.\n25:20 Som hun nu p\u00e5 sit \u00c6sel red ned ad Vejen i Skjul af Bjerget, kom David og hans M\u00e6nd ned imod hende, s\u00e5 hun m\u00f8dte dem.\n25:21 Men David havde sagt: \"Det er slet ingen Nytte til, at jeg i \u00d8rkenen har v\u00e6rnet om alt, hvad den Mand ejede, s\u00e5 intet deraf gik tabt; han har geng\u00e6ldt mig godt med ondt.\n25:22 Gud ramme David b\u00e5de med det ene og det andet, om jeg levner noget mandligt V\u00e6sen af alt, hvad hans er, til Morgenens Frembrud!\"\n25:23 Da Abigajil fik \u00d8je p\u00e5 David, sprang hun straks af \u00c6selet og kastede sig ned for David p\u00e5 sit Ansigt, b\u00f8jede sig til Jorden,\n25:24 faldt ned for hans F\u00f8dder og sagde: \"Skylden er min, Herre! Lad din Tr\u00e6lkvinde tale til dig og h\u00f8r din Tr\u00e6lkvindes Ord!\n25:25 Min Herre m\u00e5 ikke regne med den Usling fil Nabal! Han svarer til sit Navn; Nabal hedder han, og fuld af D\u00e5rskab er han; men jeg, din Tr\u00e6lkvinde, s\u00e5 ikke min Herres Folk, som du sendte hid.\n25:26 Men nu, min Herre, s\u00e5 sandt HERREN lever, og s\u00e5 sandt du lever, du, hvem HERREN har holdt fra at p\u00e5drage dig Blodskyld og tage dig selv til Rette: M\u00e5tte det g\u00e5 dine Fjender og dem, som p\u00f8nser p\u00e5 ondt mod min Herre, som Nabal!\n25:27 Lad nu Folkene, som f\u00f8lger min Herre, f\u00e5 denne Gave, som din Tr\u00e6lkvinde bringer min Herre.\n25:28 Tilgiv dog din Tr\u00e6lkvinde hendes Br\u00f8de; thi HERREN vil visselig bygge min Herre et Hus, som skal st\u00e5, eftersom min Herre f\u00f8rer HERRENs Krige, og der ikke har v\u00e6ret noget ondt at finde hos dig, s\u00e5 l\u00e6nge du har levet.\n25:29 Og skulde nogen rejse sig for at forf\u00f8lge dig og st\u00e5 dig efter Livet, m\u00e5tte da min Herres Liv v\u00e6re bundet i de levendes Knippe hos HERREN din Gud; men dine Fjenders Liv slynge han bort med Slyngesk\u00e5len!\n25:30 N\u00e5r HERREN s\u00e5 for min Herre opfylder alt det gode, han lovede dig, og s\u00e6tter dig til Fyrste over Israel,\n25:31 da f\u00e5r du ikke dette at bebrejde dig selv, og min Herre f\u00e5r ikke Samvittighedsnag af, at han uden Grund udg\u00f8d Blod, og at min Herre tog sig selv til Rette. Og n\u00e5r HERREN g\u00f8r vel imod min Herre, kom da din Tr\u00e6lkvinde i Hu!\"\n25:32 Da sagde David til Abigajil: \"Priset v\u00e6re HERREN, Israels Gud, som i Dag sendte mig dig i M\u00f8de,\n25:33 priset v\u00e6re din Klogskab, og priset v\u00e6re du selv, som i bag holdt mig fra at p\u00e5drage mig Blodskyld og tage mig selv til Rette!\n25:34 Men s\u00e5 sandt HERREN, Israels Gud, lever, som holdt mig fra at g\u00f8re dig Men: Hvis du ikke var ilet mig i M\u00f8de, var ikke et mandligt V\u00e6sen levnet Nabal til i Morgen!\"\n25:35 Og David modtog af hende, hvad hun havde bragt ham, og sagde til hende: \"G\u00e5 op til dit Hus i Fred! Jeg har l\u00e5nt dig \u00d8re og opfyldt dit \u00d8nske.\"\n25:36 Da Abigajil kom hjem til Nabal, holdt han netop i sit Hus et G\u00e6stebud som en Konges; og da han var glad og st\u00e6rkt beruset, sagde hun ham ikke det mindste, f\u00f8r det dagedes.\n25:37 Men om Morgenen, da Nabals Rus var ovre, fortalte hans Hustru ham Sagen. Da lammedes Hjertet i hans Bryst, og han blev som Sten;\n25:38 og en halv Snes Dage efter slog HERREN Nabal, s\u00e5 han d\u00f8de.\n25:39 Da David fik at vide, at Nabal var d\u00f8d, sagde han: \"Lovet v\u00e6re HERREN, som har h\u00e6vnet den Kr\u00e6nkelse, Nabal tilf\u00f8jede mig, og holdt sin Tjener fra at g\u00f8re ondt; HERREN har ladet Nabals Ondskab falde tilbage p\u00e5 hans eget Hoved!\" Derp\u00e5 sendte David Bud og bejlede til Abigajil.\n25:40 Og da Davids Tr\u00e6lle kom til Abigajil i Karmel, talte de s\u00e5ledes til hende: \"David har sendt os til dig for at bejle til dig!\"\n25:41 Da rejste hun sig, b\u00f8jede sig med Ansigtet mod Jorden og sagde: \"Din Tjenerinde er rede til at blive min Herres Tr\u00e6lkvinde og tv\u00e6tte hans Tr\u00e6lles F\u00f8dder!\"\n25:42 S\u00e5 stod Abigajil hastigt op og satte sig p\u00e5 sit \u00c6sel, og hendes fem Piger ledsagede hende; og hun fulgte med Davids Sendebud og blev hans Hustru.\n25:43 Desuden havde David \u00e6gtet Ahinoam fra Jizre'el. S\u00e5ledes blev de begge to hans Hustruer.\n25:44 Men Saul gav sin Datter Mikal, Davids Hustru, til Palti, Lajisj's S\u00f8n, fra Gallim.\n26:1 Zifiterne kom til Saul i Gibea og sagde: \"Mon ikke David holder sig skjult i Gibeat-Hakila over for Jesjimon!\"\n26:2 Da br\u00f8d Saul op og drog ned til Zifs \u00d8rken med 3000 uds\u00f8gte M\u00e6nd af Israel for at s\u00f8ge efter David i Zifs \u00d8rken;\n26:3 og han slog Lejr i Gibeat-Hakila \u00f8sten for Jesjimon ved Vejen, medens David opholdt sig i \u00d8rkenen. Da David erfarede, at Saul var draget ind i \u00d8rkenen for at forf\u00f8lge ham,\n26:4 udsendte han Spejdere og fik at vide, at Saul var kommet til Nakon.\n26:5 Da stod David op og begav sig til det Sted, hvor Saul havde lejret sig, og David fik \u00d8je p\u00e5 det Sted, hvor Saul og hans H\u00e6rf\u00f8rer Abner, Ners S\u00f8n, l\u00e5; det var i Vognborgen, Saul l\u00e5, og hans Folk var lejret rundt om ham.\n26:6 Og David tog til Orde og sagde til Hetiten Ahimelek og til Joabs Broder Abisjaj, Zerujas S\u00f8n: \"Hvem vil f\u00f8lge mig ned til Saul i Lejren?\" Abisjaj svarede: \"Det vil jeg!\"\n26:7 S\u00e5 kom David og Abisjaj om Natten til H\u00e6ren, og se, Saul l\u00e5 og sov i Vognborgen med sit Spyd stukket i Jorden ved sit Hovedg\u00e6rde, medens Abner og Krigerne l\u00e5 rundt om ham.\n26:8 Da sagde Abisjaj til David: \"Gud har i Dag givet din Fjende i din H\u00e5nd! Lad mig nagle ham til Jorden med hans Spyd, s\u00e5 jeg ikke skal beh\u00f8ve at g\u00f8re det om!\"\n26:9 Men David svarede Abisjaj: \"G\u00f8r ham ikke noget ondt! Thi hvem l\u00e6gger ustraffet H\u00e5nd p\u00e5 HERRENs Salvede?\"\n26:10 Og David sagde endvidere: \"Nej, s\u00e5 sandt HERREN lever, HERREN selv vil ramme ham; hans Time kommer, eller han vil blive revet bort, n\u00e5r han drager i Krigen.\n26:11 HERREN lade det v\u00e6re langt fra mig at l\u00e6gge H\u00e5nd p\u00e5 HERRENs Salvede! Men tag nu Spydet ved hans Hovedg\u00e6rde og Vandkrukken, og lad os s\u00e5 g\u00e5 vor Vej!\"\n26:12 S\u00e5 tog David Spydet og Vandkrukken fra Sauls Hovedg\u00e6rde, og de gik deres Vej, uden at nogen s\u00e5 eller m\u00e6rkede det eller v\u00e5gnede; thi de sov alle, eftersom en tung S\u00f8vn fra HERREN var faldet over dem.\n26:13 Derp\u00e5 gik David over p\u00e5 den anden Side og stillede sig langt borte p\u00e5 Toppen af Bjerget, s\u00e5 at der var langt imellem dem.\n26:14 S\u00e5 r\u00e5bte han til Krigerne og Abner, Ners S\u00f8n: \"Svarer du ikke, Abner?\" Abner svarede: \"Hvem er det, som kalder p\u00e5 Kongen?\"\n26:15 David sagde til Abner: \"Er du ikke en Mand? Og hvem er din Lige i Israel? Hvorfor vogtede du da ikke din Herre Kongen? Thi en af Krigerne kom for at g\u00f8re din Herre Kongen Men.\n26:16 Der har du ikke b\u00e5ret dig vel ad! S\u00e5 sandt HERREN lever: I er d\u00f8dsens, I, som ikke vogtede eders Herre, HERRENs Salvede! Se nu efter: Hvor er Kongens Spyd og Vandkrukken, som stod ved hans Hovedg\u00e6rde?\"\n26:17 Da kendte Saul Davids R\u00f8st, og han sagde: \"Er det din R\u00f8st, min S\u00f8n David?\" David svarede: \"Ja, Herre Konge!\"\n26:18 Og han f\u00f8jede til: \"Hvorfor forf\u00f8lger min Herre dog sin Tr\u00e6l? Hvad har jeg gjort, og hvad ondt har jeg \u00f8vet?\n26:19 M\u00e5tte min Herre Kongen nu h\u00f8re sin Tr\u00e6ls Ord! Hvis det er HERREN, der har \u00e6gget dig imod mig, s\u00e5 lad ham f\u00e5 Duften af en Offergave. Men er det Mennesker,da v\u00e6re de forbandet for HERRENs \u00c5syn, fordi de nu har drevet mig bort, s\u00e5 at jeg er udelokket fra HERRENs Arvelod, og fordi de har sagt til mig: G\u00e5 bort og dyrk fremmede Guder!\n26:20 Nu beder jeg: Lad ikke mit Blod v\u00e6de Jorden fjernt fra HERRENs \u00c5syn! Israels Konge er jo draget ud for at st\u00e5 mig efter Livet, som n\u00e5r \u00d8rnen jager en Agerh\u00f8ne p\u00e5 Bjergene!\"\n26:21 Da sagde Saul: \"Jeg har syndet; kom tilbage, min S\u00f8n David! Thi jeg vil ikke mer g\u00f8re dig noget ondt, eftersom mit Liv i Dag var dyrebart i dine \u00d8jne. Se, jeg har handlet som en D\u00e5re og gjort mig skyldig i en s\u00e5re stor Vildfarelse!\n26:22 David svarede: \"Se, her er Kongens Spyd; lad en af Folkene komme herover og hente det.\n26:23 Men HERREN vil geng\u00e6lde enhver hans Retf\u00e6rdighed og Troskab; HERREN gav dig i Dag i min H\u00e5nd, men jeg vilde ikke l\u00e6gge H\u00e5nd p\u00e5 HERRENs Salvede!\n26:24 Men som dit Liv i Dag var agtet h\u00f8jt i mine \u00d8jne, m\u00e5tte s\u00e5ledes mit Liv v\u00e6re agtet h\u00f8jt i HERRENs \u00d8jne, s\u00e5 at han frier mig fra al N\u00f8d!\"\n26:25 Da sagde Saul til David: \"Velsignet v\u00e6re du, min S\u00f8n David! For dig lykkes alt, hvad du tager dig for!\" Derp\u00e5 gik David sin Vej, og Saul vendte tilbage til sit Hjem.\n27:1 Men David sagde til sig selv: \"Jeg falder dog en sk\u00f8nne Dag for Sauls H\u00e5nd. Jeg har ingen anden udvej end at s\u00f8ge Tilflugt i Filisternes Land; s\u00e5 opgiver Saul at s\u00f8ge efter mig nogetsteds i Israels Land, og jeg er uden for hans R\u00e6kkevidde!\"\n27:2 David br\u00f8d da op og drog med sine 600 M\u00e6nd over til Maoks S\u00f8n, Kong Akisj af Gat;\n27:3 og David boede hos Akisj i Gat tillige med sine M\u00e6nd, som havde deres Familier med, ligesom David havde sine to Hustruer med, Ahinoam fra Jizre'el og Abigajil, Karmeliten Nabals Hustru.\n27:4 Da Saul fik at vide, at David var flygtet til Gaf, holdt han op at s\u00f8ge efter ham.\n27:5 Men David sagde til Akisj: \"Hvis jeg har fundet N\u00e5de for dine \u00d8jne, lad mig s\u00e5 f\u00e5 et Sted at bo i en af Byerne ude i Landet, thi hvorfor skal din Tr\u00e6l bo hos dig i Hovedstaden?\"\n27:6 Akisj lod ham da med det samme f\u00e5 Ziklag; og derfor tilh\u00f8rer Ziklag endnu den Dag i Dag Judas Konger.\n27:7 Den Tid, David boede i Filisternes Land, udgjorde et \u00c5r og fire M\u00e5neder.\n27:8 Og David og hans M\u00e6nd drog op og plyndrede hos Gesjuriterne, Gizriterne og Amalekiterne; thi de boede i Landet fra Telam hen imod Sjur og hen til \u00c6gypten;\n27:9 og n\u00e5r David plyndrede Landet, lod han hverken M\u00e6nd eller Kvinder blive i Live, men Sm\u00e5kv\u00e6g, Hornkv\u00e6g, \u00c6sler, Kameler og Kl\u00e6der tog han med; n\u00e5r han s\u00e5 vendte tilbage og kom til Akisj,\n27:10 og han spurgte: \"Hvor h\u00e6rgede I denne Gang?\" svarede David: \"Idet jud\u00e6iske Sydland!\" eller: \"I det jerame'elitiske Sydland!\" eller: \"I det kenitiske Sydland!\"\n27:11 David lod ingen Mand eller Kvinde blive i Live for ikke at m\u00e5tte tage dem med til Gat; thi han t\u00e6nkte: \"De kunde r\u00f8be os og sige: Det og det har David gjort!\" S\u00e5ledes bar han sig ad, al den Tid han opholdt sig i Filisternes Land.\n27:12 Derfor fik Akisj Tillid til David, idet han t\u00e6nkte: \"Han har gjort sig grundig forhadt hos sit Folk Israel; han vil tjene mig for stedse!\"\n28:1 P\u00e5 den Tid samlede Filisterne deres H\u00e6r til Kamp for at angribe Israel. Da sagde Akisj til David: \"Det m\u00e5 du vide, at du og dine M\u00e6nd skal f\u00f8lge med mig i H\u00e6ren!\"\n28:2 David svarede Akisj: \"Godt, s\u00e5 skal du ogs\u00e5 f\u00e5 at se, hvad din Tr\u00e6l kan udrette!\" Da sagde Akisj til David: \"Godt, s\u00e5 s\u00e6tter jeg dig til hele Tiden at vogte mit Liv!\"\n28:3 Samuel var d\u00f8d, og hele Israel havde holdt Klage over ham, og han var blevet jordet i Rama, hans By. Og Saul havde udryddet D\u00f8demanerne og Besv\u00e6rgerne af Landet.\n28:4 Imidlertid samlede Filisterne sig og kom og slog Lejr i Sjunem, og Saul samlede hele Israel, og de slog Lejr p\u00e5 Gilboa.\n28:5 Da Saul s\u00e5 Filisternes H\u00e6r, grebes han af Frygt og blev s\u00e5re forf\u00e6rdet.\n28:6 Da r\u00e5dspurgte Saul HERREN; men HERREN svarede ham ikke, hverken ved Dr\u00f8mme eller ved Urim eller ved Profeterne.\n28:7 Saul sagde derfor til sine Folk: \"Ops\u00f8g mig en Kvinde, som kan mane; s\u00e5 vil jeg g\u00e5 til hende , og r\u00e5dsp\u00f8rge hende!\" Hans Folk svarede ham: \"I En-Dor er der en Kvinde, som kan mane!\"\n28:8 Da gjorde Saul sig ukendelig og tog andre Kl\u00e6der p\u00e5 og gav sig p\u00e5 Vej, fulgt af to M\u00e6nd. Da de om Natten kom til Kvinden, sagde han: \"Sp\u00e5 mig ved en Genf\u00e6rds\u00e5nd og man mig den, jeg siger dig, frem!\"\n28:9 Kvinden svarede ham: \"Du ved jo, hvad Saul har gjort, hvorledes han har udryddet D\u00f8demanerne og Besv\u00e6rgerne af Landet. Hvorfor vil du da l\u00e6gge Snare for mit Liv og volde min D\u00f8d?\"\n28:10 Da tilsvor Saul hende ved HERREN: \"S\u00e5 sandt HERREN lever, skal intet l\u00e6gges dig til Last i denne Sag!\"\n28:11 S\u00e5 sagde Kvinden: \"Hvem skal jeg da mane dig frem?\" Han svarede: \"Man mig Samuel frem!\"\n28:12 Kvinden s\u00e5 da Samuel og udst\u00f8dte et h\u00f8jt Skrig; og Kvinden sagde til Saul: \"Hvorfor har du f\u00f8rt mig bag Lyset? Du er jo Saul!\"\n28:13 Da sagde Kongen til hende: \"Frygt ikke! Men hvad ser du?\" Kvinden svarede Saul: \"Jeg ser en \u00c5nd stige op af Jorden!\"\n28:14 Han sagde atter til hende: \"Hvorledes ser han ud?\" Hun svarede: \"En gammel Mand stiger op, hyllet i en Kappe!\" Da sk\u00f8nnede Saul, at det var Samuel, og han kastede sig med Ansigtet til Jorden og b\u00f8jede sig.\n28:15 Men Samuel sagde til Saul: \"Hvorfor har du forstyrret min Ro og kaldt mig frem?\" Saul svarede: \"Jeg er i stor V\u00e5nde; Filisterne angriber mig, og Gud har forladt mig og svarer mig ikke mere, hverken ved Profeterne eller ved Dr\u00f8mme. Derfor lod jeg dig kalde, for at du skal sige mig, hvad jeg skal gribe til.\"\n28:16 Da sagde Samuel: \"Hvorfor sp\u00f8rger du mig, n\u00e5r HERREN har forladt dig og er blevet din Fjende?\n28:17 HERREN har handlet imod dig, som han kundgjorde ved mig, og HERREN har revet Konged\u00f8mmet ud af din H\u00e5nd og givet din Medbejler David det.\n28:18 Eftersom du ikke adl\u00f8d HERREN og ikke lod hans gl\u00f8dende Vrede ramme Amalek, s\u00e5 har HERREN nu voldet dig dette;\n28:19 HERREN vil ogs\u00e5 give Israel i Filisternes H\u00e5nd sammen med dig! I Morgen skal b\u00e5de du og dine S\u00f8nner falde; ogs\u00e5 Israels H\u00e6r vil HERREN give i Filisternes H\u00e5nd!\"\n28:20 Da faldt Saul bestyrtet til Jorden, s\u00e5 lang han var, r\u00e6dselsslagen over Samuels Ord; han var ogs\u00e5 ganske afkr\u00e6ftet, da han D\u00f8gnet igennem intet havde spist.\n28:21 Kvinden kom nu hen til Saul, og da hun s\u00e5, at han var ude af sig selv af Skr\u00e6k, sagde hun til ham: \"Se, din Tr\u00e6lkvinde adl\u00f8d dig; jeg satte mit Liv p\u00e5 Spil og adl\u00f8d de Ord, du talte til mig.\n28:22 S\u00e5 adlyd du nu ogs\u00e5 din Tr\u00e6lkvinde; lad mig s\u00e6tte et Stykke Br\u00f8d frem for dig; spis det, for at du kan v\u00e6re ved Kr\u00e6fter, n\u00e5r du g\u00e5r bort!\"\n28:23 Men han v\u00e6rgede sig og sagde: \"Jeg kan ikke spise!\" Men da b\u00e5de hans M\u00e6nd og Kvinden n\u00f8dte ham, gav han efter for dem, rejste sig fra Jorden og satte sig p\u00e5 Lejet.\n28:24 Kvinden havde en Fedekalv i Huset, den skyndte hun sig at slagte; derp\u00e5 tog hun Mel, \u00e6ltede det og bagte usyret Br\u00f8d deraf.\n28:25 S\u00e5 satte hun det frem for Saul og hans M\u00e6nd; og da de havde spist, stod de op og gik bort samme Nat.\n29:1 Filisterne samlede hele deres H\u00e6r i Afek, medens Israel havde sl\u00e5et lejr om Kilden ved Jizre'el.\n29:2 Og Filisternes Fyrster rykkede frem med deres Hundreder og Tusinder, og sidst kom David og hans M\u00e6nd sammen med Akisj.\n29:3 Da sagde Filisternes H\u00f8vdinger: \"Hvad skal de Hebr\u00e6ere her?\" Akisj svarede: \"Det er jo David, Kong Saul af Israels Tjener, som nu allerede har v\u00e6ret hos mig et Par \u00c5r, og jeg har ikke opdaget noget mist\u00e6nkeligt hos ham, siden han gik over til mig.\"\n29:4 Men Filisternes H\u00f8vdinger blev vrede p\u00e5 ham og sagde: \"Send den Mand tilbage til det Sted, du har anvist ham. Han m\u00e5 ikke drage i Kamp med os, for at han ikke skal vende sig imod os under Slaget; thi hvorledes kan denne Mand bedre vinde sin Herres Gunst end med disse M\u00e6nds Hoveder?\n29:5 Det var jo David, om hvem man sang under Dans: Saul slog sine Tusinder, men David sine Titusinder!\"\n29:6 Da lod Akisj David kalde og sagde til ham: \"S\u00e5 sandt HERREN lever: Du er redelig, og jeg er vel tilfreds med, at du g\u00e5r ud og ind hos mig i Lejren, thi jeg har ikke opdaget noget mist\u00e6nkeligt hos dig, siden du kom til mig; men Fyrsterne er ikke glade for dig.\n29:7 Vend nu derfor tilbage og g\u00e5 bort i Fred, for at du ikke skal g\u00f8re noget, som mishager Filisternes Fyrster!\"\n29:8 Da sagde David til Akisj: \"Hvad har jeg gjort, og hvad har du opdaget hos din Tr\u00e6l, fra den Dag jeg tr\u00e5dte i din Tjeneste, siden jeg ikke m\u00e5 drage hen og k\u00e6mpe mod min Herre Kongens Fjender?\"\n29:9 Akisj svarede David: \"Du ved, at du er mig k\u00e6r som en Guds Engel, men Filisternes H\u00f8vdinger siger: Han m\u00e5 ikke drage med os i Kampen!\n29:10 G\u00f8r dig derfor rede i Morgen tidlig tillige med din Herres Folk, som har fulgt dig, og g\u00e5 til det Sted, jeg har anvist eder; t\u00e6nk ikke ilde om mig, thi du er mig k\u00e6r; g\u00f8r eder rede i Morgen tidlig og drag af Sted, s\u00e5 snart det bliver lyst!\"\n29:11 David og hans M\u00e6nd begav sig da tidligt n\u00e6ste Morgen p\u00e5 Hjemvejen til Filisternes Land, medens Filisterne drog op til Jizre'el.\n30:1 Da David og hans M\u00e6nd Tredjedagen efter kom til Ziklag, var Amalekiterne faldet ind i Sydlandet og Ziklag, og de havde indtaget Ziklag og stukket det i Brand;\n30:2 Kvinderne og alle, som var der, sm\u00e5 og store, havde de taget til Fange; de havde ingen dr\u00e6bt, men f\u00f8rt dem med sig, da de drog bort.\n30:3 Da David og hans M\u00e6nd kom til Byen, se, da var den nedbr\u00e6ndt og deres Hustruer, S\u00f8nner og D\u00f8tre taget til Fange.\n30:4 Da brast David og hans Krigere i lydelig Gr\u00e5d, og de gr\u00e6d, til de ikke kunde mere.\n30:5 Ogs\u00e5 Davids to Hustruer Ahinoam fra Jizre'el og Abigajil, Karmeliten Nabals Hustru, var taget til Fange.\n30:6 Og David kom i stor V\u00e5nde, thi Folkene t\u00e6nkte p\u00e5 at stene ham, da de alle gr\u00e6mmede sig over deres S\u00f8nner eller D\u00f8tre. Men David s\u00f8gte Styrke hos HERREN sin Gud;\n30:7 og David sagde til Pr\u00e6sten Ebjatar, Ahimeleks S\u00f8n: \"Bring mig Efoden hid!\" Og Ebjatar bragte David den.\n30:8 Da r\u00e5dspurgte David HERREN: \"Skal jeg s\u00e6tte efter denne R\u00f8verskare? Kan jeg indhente den?\" Han svarede: \"S\u00e6t efter den; thi du skal indhente den og bringe Redning!\"\n30:9 S\u00e5 drog David af Sted med de 600 Mand, som var hos ham, og de kom til Besorb\u00e6kken, hvor de, som skulde lades tilbage, blev st\u00e5ende;\n30:10 men David begyndte Forf\u00f8lgelsen med 400 Mand, medens 200 Mand, som var for udmattede til at g\u00e5 over Besorb\u00e6kken, blev tilbage.\n30:11 Og de fandt en \u00c6gypter liggende p\u00e5 Marken; ham tog de med til David og gav ham Br\u00f8d at spise og Vand at drikke;\n30:12 desuden gav de ham en Figenkage og to Rosinkager. Da han havde spist, kom han til Kr\u00e6fter; - thi han havde hverken spist eller drukket i hele tre D\u00f8gn.\n30:13 David spurgte ham da: \"Hvem tilh\u00f8rer du, og hvor er du fra?\" Han svarede: \"Jeg er en ung \u00c6gypter, Tr\u00e6l hos en Amalekit; min Herre efterlod mig her, da jeg for tre Dage siden blev syg.\n30:14 Vi gjorde Indfald i det kretiske Sydland, i Judas Omr\u00e5de og i Kalebs Sydland, og Ziklag stak vi i Brand.\"\n30:15 Da sagde David til ham: \"Vil du vise mig Vej til denne R\u00f8verskare?\" Han svarede: \"Tilsv\u00e6rg mig ved Gud, at du hverken vil dr\u00e6be mig eller udlevere mig til min Herre, s\u00e5 vil jeg vise dig Vej til den!\"\n30:16 S\u00e5 viste han dem Vej, og de traf dem spredte rundt om i hele Egnen i F\u00e6rd med at spise og drikke og holde Fest p\u00e5 hele det store Bytte, de havde taget fra Filisterlandet og Judas Land.\n30:17 David huggede dem da ned fra D\u00e6mring til Aften; og ingen af dem undslap undtagen 400 unge M\u00e6nd, som svang sig p\u00e5 Kamelerne og flygtede.\n30:18 Og David reddede alt, hvad Amalekiterne havde r\u00f8vet, ogs\u00e5 sine to Hustruer.\n30:19 Og der savnedes intet, hverken sm\u00e5t eller stort, hverken Byttet eller S\u00f8nnerne og D\u00f8trene eller noget af, hvad de havde taget med; det hele bragte David tilbage.\n30:20 Da tog de alt Sm\u00e5kv\u00e6get og Hornkv\u00e6get og drev det hen for David og sagde: \"Her er Davids Bytte!\"\n30:21 Da David kom til de 200 Mand, som havde v\u00e6ret for udmattede til at f\u00f8lge ham, og som han havde ladet blive ved Besorb\u00e6kken, gik de David og hans Folk i M\u00f8de, og David gik hen til Folkene og hilste p\u00e5 dem.\n30:22 Men alle ildesindede Niddinger blandt dem, som havde fulgt David, tog til Orde og sagde: \"De fulgte os ikke, derfor vil vi intet give dem af Byttet, vi har reddet; kun deres Hustruer og B\u00f8rn m\u00e5 de tage med hjem!\"\n30:23 David sagde: \"S\u00e5ledes m\u00e5 I ikke g\u00f8re, nu da HERREN har v\u00e6ret gavmild imod os og sk\u00e6rmet os og givet R\u00f8verskaren, som overfaldt os, i vor H\u00e5nd.\n30:24 Hvem er der vel, som vil f\u00f8lge eder i det? Nej, den, der drog i Kampen, og den, der blev ved Trosset, skal have lige Del, de skal dele med hinanden!\"\n30:25 Og derved blev det b\u00e5de den Dag og siden; han gjorde det til Lov og Ret i Israel, som det er den Dag i bag.\n30:26 Da David kom til Ziklag, sendte han noget af Byttet til de \u00c6ldste i Juda, som var hans Venner, med det Bud: \"Her er en Gave til eder af Byttet, der er taget fra HERRENs Fjender!\"\n30:27 Det var til dem i Betel, i Ramot i Sydlandet, i Jattir,\n30:28 dem i Ar'ara, i Sifmot, i Esjtemoa,\n30:29 i Karmel, i Jerame'eliternes Byer, i Keniternes Byer,\n30:30 i Horma, i Bor-Asjan, i Atak,\n30:31 i Hebron, og ligeledes til alle de andre Steder, hvor David havde f\u00e6rdedes med sine M\u00e6nd.\n31:1 Imidlertid angreb Filisterne Israel; og Israels M\u00e6nd flygtede for Filisterne, og de faldne l\u00e5 rundt om p\u00e5 Gilboas Bjerg.\n31:2 Og Filisterne forfulgte Saul og hans S\u00f8nner og dr\u00e6bte Sauls S\u00f8nner, Jonatan, Abinadab og Malkisjua.\n31:3 Kampen rasede om Saul, og han blev opdaget af Bueskytterne og grebes af stor Angst for dem.\n31:4 Da sagde Saul til sin V\u00e5bendrager: \"Drag dit Sv\u00e6rd og gennembor mig, for at ikke disse uomsk\u00e5rne skal komme og gennembore mig og mishandle mig!\" Men V\u00e5bendrageren vilde ikke, thi han g\u00f8s tilbage derfor. Da tog Saul Sv\u00e6rdet og styrtede sig i det;\n31:5 og da V\u00e5bendrageren s\u00e5, at Saul var d\u00f8d, styrtede ogs\u00e5 han sig i sit Sv\u00e6rd og fulgte ham i D\u00f8den.\n31:6 S\u00e5ledes fulgtes denne Dag Saul, hans tre S\u00f8nner, hans V\u00e5bendrager og alle hans M\u00e6nd i D\u00f8den.\n31:7 Men da Israels M\u00e6nd i Byerne i Dalen og ved Jordan s\u00e5, at Israels M\u00e6nd var flygtet, og at Saul og hans S\u00f8nner var faldet, forlod de Byerne og flygtede, hvorp\u00e5 Filisterne kom og besatte dem.\n31:8 Da Filisterne Dagen efter kom for at plyndre de faldne, fandt de Saul og hans tre S\u00f8nner liggende p\u00e5 Gilboas Bjerg;\n31:9 de huggede da Hovedet at ham, aff\u00f8rte ham hans V\u00e5ben og sendte Bud rundt i Filisternes Land for at bringe deres Afguder og Folket Gl\u00e6desbudet.\n31:10 V\u00e5bnene lagde de i Astartes Tempel, men Kroppen h\u00e6ngte de op p\u00e5 Bet-Sjans Mur.\n31:11 Men da Indbyggerne i Jabesj i Gilead h\u00f8rte, hvad Filisterne havde gjort ved Saul,\n31:12 br\u00f8d alle v\u00e5benf\u00f8re M\u00e6nd op, og efter at have g\u00e5et hele Natten igennem tog de Sauls og hans S\u00f8nners Kroppe ned fra Bet-Sjans Mur, bragte dem med til Jabesj og br\u00e6ndte dem der.\n31:13 S\u00e5 tog de deres Ben og jordede dem under Tamarisken i Jabesj og fastede syv Dage.","title":"Danish Bible: 1 Samuel","type":"page"}