{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/dan/sa2.htm","path":"bib/wb/dan/sa2.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/dan/sa2.htm","text":"1:1 Da David efter Sauls D\u00f8d var vendt tilbage fra Sejeren over Amalek og havde opholdt sig to Dage i Ziklag,\n1:2 kom der Tredjedagen en Mand fra H\u00e6ren, fra Saul, med s\u00f8nderrevne Kl\u00e6der og Jord p\u00e5 Hovedet, og da han kom hen til David, kastede han sig til Jorden og b\u00f8jede sig.\n1:3 David spurgte ham: \"Hvor kommer du fra?\" Han svarede: \"Jeg slap bort fra Israels H\u00e6r!\"\n1:4 David sagde da til ham: \"Hvorledes gik det? Fort\u00e6l mig det!\" Han svarede: \"Folket flygtede fra Kampen, og mange af Folket faldt og d\u00f8de; ogs\u00e5 Saul og hans S\u00f8n Jonatan er d\u00f8de.\"\n1:5 Da sagde David til den unge Mand, som bragte ham Budet: \"Hvoraf ved du, at Saul og hans S\u00f8n Jonatan er d\u00f8de?\"\n1:6 Den unge Mand, der bragte ham Budet, svarede: \"Det traf sig, at jeg var p\u00e5 Gilboas Bjerg, og se, Saul stod l\u00e6net til sit Spyd, medens Vognene og Rytterne tr\u00e6ngte ham;\n1:7 og da han vendte sig om, fik han \u00d8je p\u00e5 mig og kaldte p\u00e5 mig; og jeg sagde: Her er jeg!\n1:8 Da spurgte han mig: Hvem er du? Og jeg svarede: Jeg er en Amalekit!\n1:9 S\u00e5 sagde han til mig: Kom herhen og giv mig D\u00f8dsst\u00f8det! Thi Krampen har grebet mig, men jeg lever endnu!\n1:10 Og jeg tr\u00e5dte hen til ham og gav ham D\u00f8dsst\u00f8det, thi jeg s\u00e5, at han ikke kunde leve, n\u00e5r han faldt om. S\u00e5 tog jeg Diademet, han havde p\u00e5 Hovedet, og et Armb\u00e5nd, han bar p\u00e5 Armen, og dem har jeg med hid til min Herre.\"\n1:11 Da tog David fat i sine Kl\u00e6der og s\u00f8nderrev dem, og liges\u00e5 gjorde alle hans M\u00e6nd;\n1:12 og de holdt Klage, gr\u00e6d og fastede til Aften over Saul og hans S\u00f8n Jonatan og HERRENs Folk og Israels Hus, fordi de var faldet for Sv\u00e6rdet.\n1:13 Derp\u00e5 sagde David til den unge Mand, som havde bragt ham Budet: \"Hvor er du fra?\" Han svarede: \"Jeg er S\u00f8n af en Amalekit, der bor her som fremmed.\"\n1:14 Da sagde David: \"Frygtede du dog ikke for at l\u00e6gge H\u00e5nd p\u00e5 HERRENs Salvede og dr\u00e6be ham!\"\n1:15 David kaldte s\u00e5 p\u00e5 en af sine Folk og sagde: \"Kom herhen og st\u00f8d ham ned!\" Og han slog ham ihjel.\n1:16 Men David sagde til ham: \"Dit Blod komme over dit eget Hoved! Thi din egen Mund vidnede imod dig, da du sagde: Jeg gav HERRENs Salvede D\u00f8dsst\u00f8det!\"\n1:17 Da sang David denne Klagesang over Saul og hans S\u00f8n Jonatan.\n1:18 Den skal l\u00e6res af Judas S\u00f8nner; den st\u00e5r optegnet i de Oprigtiges Bog.\n1:19 Din Pryd, Israel, ligger dr\u00e6bt p\u00e5 dine H\u00f8je. Ak, at dog Heltene faldt!\n1:20 Forkynd det ikke i Gat, ej lyde der Gl\u00e6desbud p\u00e5 Askalons Gader, at ikke Filisternes D\u00f8tre skal fryde sig, de uomsk\u00e5rnes D\u00f8tre juble!\n1:21 Gilboas Bjerge! Ej falde Dug og Regn p\u00e5 eder, I D\u00f8dens Vange! Thi Heltenes Skjolde van\u00e6redes der; Sauls Skjold er ej salvet med Olie.\n1:22 Uden faldnes Blod, uden Heltes Fedt kom Jonatans Bue ikke tilbage, Sauls Sv\u00e6rd ikke sejrl\u00f8st hjem.\n1:23 Saul og Jonatan, de elskelige, hulde, skiltes ikke i Liv eller D\u00f8d; hurtigere var de end \u00d8rne, st\u00e6rkere var de end L\u00f8ver!\n1:24 O, Israels D\u00f8tre, gr\u00e6d over Saul, som kl\u00e6dte eder yndigt i Purpur, satte Guldsmykker p\u00e5 eders Kl\u00e6der!\n1:25 Ak, at dog Heltene faldt i Slagets Tummel - dr\u00e6bt ligger Jonatan p\u00e5 dine H\u00f8je!\n1:26 Jeg s\u00f8rger over dig, Jonatan, Broder, du var mig s\u00e5re k\u00e6r; underfuld var mig din K\u00e6rlighed, mere end Kvinders K\u00e6rlighed.\n1:27 Ak, at dog Heltene faldt, Stridsv\u00e5bnene lagdes \u00f8de!\n2:1 Derefter r\u00e5dspurgte David HERREN: \"Skal jeg drage op til en af Judas Byer?\" HERREN svarede:\"G\u00f8r det!\" Og David spurgte: \"Hvor skal jeg drage hen?\" Da svarede han: \"Til Hebron!\"\n2:2 S\u00e5 drog David derop tillige med sine to Hustruer Ahinoam fra Jizre'el og Abigajil, Karmeliten Nabals Hustru;\n2:3 og han tog sine M\u00e6nd med derop tillige med deres Familier, og de bosatte sig i Byerne omkring Hebron.\n2:4 Da kom Judas M\u00e6nd derhen og salvede David til Konge over Judas Hus. Da David fik at vide, at M\u00e6ndene i Jabesj i Gilead havde jordet Saul,\n2:5 sendte han Sendebud til M\u00e6ndene i Jabesj i Gilead og lod sige: \"HERREN velsigne eder, fordi I s\u00e5ledes viste Godhed mod eders Herre Saul og jordede ham.\n2:6 M\u00e5tte nu HERREN vise eder Godhed og Trofasthed! Men ogs\u00e5 jeg vil g\u00f8re godt imod eder, fordi I gjorde dette.\n2:7 Tag eder derfor sammen og vis eder som st\u00e6rke M\u00e6nd; thi eders Herre Saul er d\u00f8d, og Judas Hus har allerede salvet mig til Konge!\"\n2:8 Men Abner, Ners S\u00f8n, Sauls H\u00e6rf\u00f8rer, tog Sauls S\u00f8n Isjbosjet og bragte ham over til Mahanajim\n2:9 og udr\u00e5bte ham til Konge over Gilead, Aseriterne, Jizre'el, Efraim og Benjamin, over hele Israel.\n2:10 Isjbosjet, Sauls S\u00f8n, var fyrretyve \u00c5r, da han blev Konge over Israel, og han herskede to \u00c5r. Kun Judas Hus sluttede sig til David.\n2:11 Den Tid David herskede i Hebron over Judas Hus, var syv \u00c5r og seks M\u00e5neder.\n2:12 Abner, Ne'rs S\u00f8n, drog med Isjbosjets, Sauls S\u00f8ns, Folk fra Mahanajim til Gibeon;\n2:13 ligeledes drog Joab, Zerujas S\u00f8n ud med Davids folk, og de st\u00f8dte sammen med dem ved Dammen i Gibeon; og de slog sig ned hver p\u00e5 sin Side af Dammen.\n2:14 Da sagde Abner til Joab: \"Lad de unge M\u00e6nd st\u00e5 op og udf\u00f8re V\u00e5ben lege for os!\" Og Joab sagde: \"Ja, lad dem st\u00e5 op!\"\n2:15 S\u00e5 stod de op og gik frem lige mange fra hver Side, tolv Benjaminiter for Isjbosjet, Sauls S\u00f8n, og tolv af Davids Folk;\n2:16 men de greb hverandre om Hovedet og st\u00f8dte Sv\u00e6rdet i Siden p\u00e5 hverandre, s\u00e5 de faldt alle til Hobe. Derfor kalder man dette Sted Helkat-Hazzurim; det ligger ved Gibeon.\n2:17 Samme Dag kom det til en meget h\u00e5rd Kamp, i hvilken Abner og Israels M\u00e6nd blev drevet p\u00e5 Flugt af Davids Folk.\n2:18 Ved den Lejlighed var Zerujastre S\u00f8nner med, Joab, Abisjaj og Asa'el; og Asa'el, der var rapfodet som Markens Gazeller,\n2:19 forfulgte Abner uden at b\u00f8je af til h\u00f8jre eller venstre.\n2:20 Abner vendte sig om og spurgte: \"Er det dig, Asa'el?\" Han svarede: \"Ja, det er!\"\n2:21 Da sagde Abner: \"B\u00f8j af til en af Siderne, grib en af de unge M\u00e6nd og tag dig hans Rustning!\" Men Asa'el vilde ikke opgive at forf\u00f8lge ham.\n2:22 Da sagde Abner videre til Asa'el: \"Stands med at forf\u00f8lge mig! Hvorfor skal jeg sl\u00e5 dig til Jorden? Og hvorledes skal jeg s\u00e5 kunne se din Broder Joab i \u00d8jnene?\"\n2:23 Men han v\u00e6grede sig ved at standse, og Abner st\u00f8dte da bagl\u00e6ns Spydet gennem Underlivet p\u00e5 ham, s\u00e5 det kom ud af Ryggen, og han faldt d\u00f8d om p\u00e5 Stedet. Og alle, som kom til Stedet, hvor Asa'el l\u00e5 og var d\u00f8d, stod stille.\n2:24 Men Joab og Abisjaj forfulgte Abner, og da Solen gik ned, havde de n\u00e5et Gibeat-Amma, som ligger \u00f8sten for Gia ved Vejen til Gibeons \u00d8rken.\n2:25 Da samlede Benjaminiterne sig om Abne'r og stillede sig i Klynge p\u00e5 Toppen af Gibeat-Amma.\n2:26 Men Abner r\u00e5bte til Joab: \"Skal da Sv\u00e6rdet altid blive ved at fort\u00e6re? Ved du ikke, at Eftersmagen er besk? Hvor l\u00e6nge skal det vare, inden du byder Folket standse med at forf\u00f8lge deres Br\u00f8dre?\"\n2:27 Joab svarede: \"S\u00e5 sandt HERREN lever: Havde du ikke talt, vilde Folkene f\u00f8rst i Morgen have standset med at forf\u00f8lge deres Br\u00f8dre!\"\n2:28 Derp\u00e5 st\u00f8dte Joab i Hornet, og hele Folket standsede; de forfulgte ikke mere Israel og fortsatte ikke Kampen.\n2:29 Abner og hans M\u00e6nd vandrede s\u00e5 i L\u00f8bet af Natten igennem Arabalavningen, satte over Jordan, gik hele Kl\u00f8ften igennem og kom til Mahanajim.\n2:30 Da Joab vendte tilbage fra Forf\u00f8lgelsen af Abner og samlede alle Krigerne, savnedes foruden Asa'el nitten Mand af Davids Folk,\n2:31 medens Davids Folk havde sl\u00e5et 360 Mand ihjel af Benjaminiterne, Abners Folk.\n2:32 Derp\u00e5 bar de Asa'el bort og jordede ham i hans Faders Grav i Betlehem, og Joab og hans M\u00e6nd vandrede hele Natten igennem; da Solen stod op, n\u00e5ede de Hebron.\n3:1 Krigen imellem Sauls og Davids Huse trak i Langdrag; men David blev st\u00e6rkere og st\u00e6rkere, Sauls Hus svagere og svagere.\n3:2 I Hebron f\u00f8dtes der David S\u00f8nner; hans f\u00f8rstef\u00f8dte var Amnon, S\u00f8n af Ahinoam fra Jizre'el,\n3:3 den n\u00e6st\u00e6ldste Kil'ab, S\u00f8n af Abigajil, Harmeliten Nabals Hustru, den tredje Absalon, en S\u00f8n af Kong Talmaj af Gesjurs Datter Ma'aka,\n3:4 den fjerde Adonija, en S\u00f8n af Haggit, den femte Sjefatja, en S\u00f8n af Abital,\n3:5 og den sjette Jitream, S\u00f8n af Davids Hustru Egla. Disse f\u00f8dtes David i Hebron.\n3:6 Under Krigen mellem Sauls og Davids Huse ydede Abner Sauls Hus kraftig St\u00f8tte.\n3:7 Nu havde Saul haft en Medhustru ved Navn Rizpa, Ajjas Datter. Og Isjbosjet sagde til Abner: \"Hvorfor gik du ind til min Faders Medhustru?\"\n3:8 Abner blev opbragt over Isjbosjets Ord og sagde: \"Er jeg nu blevet et Hundehoved fra Juda? Nu har jeg Gang p\u00e5 Gang vist Godhed mod din Fader Sauls Hus, hans Br\u00f8dre og Venner og ikke ladet dig falde i Davids H\u00e5nd, og s\u00e5 g\u00e5r du nu i Rette med mig for en Kvindes Skyld!\n3:9 Gud ramme Abner b\u00e5de med det ene og det andet: Hvad HERREN tilsvor David, skal jeg nu s\u00f8rge for bliver opfyldt p\u00e5 ham;\n3:10 jeg skal s\u00f8rge for, at Sauls Hus mister Konged\u00f8mmet og Davids Trone bliver rejst over Israel og Juda fra Dan til Be'ersjeba!\"\n3:11 Og af Frygt for Abner kunde Isjbosjet ikke svare et Ord.\n3:12 S\u00e5 sendte Abner Sendebud til David i Hebron og lod sige: \"Slut Pagt med mig! Se, jeg vil hj\u00e6lpe dig og bringe hele Israel over p\u00e5 din Side!\"\n3:13 Han svarede: \"Vel, jeg vil slutte Pagt med dig; men een Ting kr\u00e6ver jeg af dig: Du bliver ikke stedet for mit \u00c5syn, med mindre du har Sauls Datter Mikal med, n\u00e5r du kommer!\"\n3:14 David sendte derp\u00e5 Bud til Isjbosjet, Sauls S\u00f8n, og lod sige:\"Giv mig min Hustru Mikal, som jeg blev trolovet med for 100 Filisterforhuder!\"\n3:15 Da sendte Isjbosjet Bud og lod hende hente hos hendes Mand Paltiel, Lajisj's S\u00f8n.\n3:16 Hendes Mand fulgte hende gr\u00e6dende lige til Bahurim; her sagde Abner til ham: \"G\u00e5 nu hjem!\" S\u00e5 vendte han hjem.\n3:17 Men Abner havde forhandlet med Israels \u00c6ldste og sagt: \"Allerede tidligere \u00f8nskede I David til Konge;\n3:18 s\u00e5 g\u00f8r nu Alvor af det! Thi HERREN har sagt om David: Ved min Tjener Davids H\u00e5nd vil jeg frelse mit Folk Israel fra Filisternes og alle dets fjenders H\u00e5nd!\"\n3:19 Abner talte ogs\u00e5 til Benjamin derom. Endelig gik Abner ogs\u00e5 til Hebron for at meddele David alt, hvad Israel og hele Benjamins Hus havde vedtaget.\n3:20 Da Abner, fulgt af tyve M\u00e6nd, kom til David i Hebron, gjorde David G\u00e6stebud for Abner og M\u00e6ndene, som var med ham.\n3:21 Derp\u00e5 sagde Abner til David: \"Lad mig bryde op og drage hen og samle hele Israel om min Herre Kongen, for at de kan slutte Pagt med dig, at du kan blive Konge over alt, hvad din Hu st\u00e5r til!\" Da lod David Abner rejse, og han drog bort i Fred.\n3:22 Just da kom Davids Folk og Joab hjem fra et Strejftog og medf\u00f8rte et rigt Bytte; Abner var da ikke mere hos David i Hebron, thi David havde ladet ham rejse, og han var draget bort i Fred.\n3:23 Da nu Joab var vendt hjem med hele sin H\u00e6r, fik han at vide at Abner, Ners S\u00f8n, havde v\u00e6ret hos Kongen, og at denne havde ladet ham rejse, s\u00e5 han var draget bort i Fred.\n3:24 Da gik Joab til Kongen og sagde: \"Hvad har du gjort? Abner har jo v\u00e6ret hos dig! Hvorfor lod du ham rejse, s\u00e5 han frit kunde drage bort?\n3:25 Indser du ikke, at Abner, Ners S\u00f8n, kun kom for at bedrage dig. udspejde din F\u00e6rd og f\u00e5 at vide, hvad du har for!\"\n3:26 S\u00e5 gik Joab bort fra David og sendte uden Davids Vidende Sendebud efter Abner og de hentede ham tilbage fra Bor-Sira.\n3:27 Og da Abner kom tilbage til Hebron, tog Joab ham til Side midt i Porten for at tale uhindret med ham; og der dr\u00e6bte han ham ved et Stik i Underlivet for at h\u00e6vne sin Broder Asa'els Blod.\n3:28 Da det siden kom David for \u00d8re, sagde han: \"Jeg og mit Rige er til evig Tid uden Skyld for HERREN i Abners, Ners S\u00f8ns, Blod!\n3:29 Det komme over Joabs Hoved og over hele hans F\u00e6drenehus; og Joabs Hus v\u00e6re aldrig frit for Folk, som lider af Fl\u00e5d eller Spedalsk hed, g\u00e5r med Krykke eller falder for Sv\u00e6rdet eller mangler Br\u00f8d!\"\n3:30 Men Joab og hans Broder Abisjaj havde sl\u00e5et Abner ihjel, fordi han havde f\u00e6ldet deres Broder Asa'el i Kampen ved Gibeon.\n3:31 Derp\u00e5 sagde David til Joab og alle Folkene, som fulgte ham: \"S\u00f8nderriv eders Kl\u00e6der, tag S\u00e6k om eder og hold Klage over Abner!\" Og Kong David gik selv bag efter B\u00e5ren.\n3:32 Og da man jordede Abner i Hebron, gr\u00e6d Kongen h\u00f8jt ved Abners Grav, og alt Folket gr\u00e6d med,\n3:33 Da sang Kongen denne Klagesang over Abner: Skulde Abner d\u00f8 en D\u00e5res D\u00f8d?\n3:34 Dine H\u00e6nder var ikke bundne, dine F\u00f8dder ikke lagt i L\u00e6nker, du faldt, som man falder for Misd\u00e6dere! Da gr\u00e6d hele Folket end mere over ham,\n3:35 og da hele Folket kom for at f\u00e5 David til af spise, medens det endnu var Dag, svor David: \"Gud ramme mig b\u00e5de med det ene og det andet, om jeg smager Br\u00f8d eller noget andet, f\u00f8r Sol g\u00e5r ned!\"\n3:36 Hele Folket lagde M\u00e6rke dertil, og det gjorde et godt Indtryk p\u00e5 dem; alt, hvad Kongen foretog sig, gjorde et godt Indtryk p\u00e5 alt Folket;\n3:37 og hele Folket og hele Israel sk\u00f8nnede den Dag, at Kongen ikke var Ophavsmand til Drabet p\u00e5 Abner, Ners S\u00f8n.\n3:38 Og Kongen sagde til sine Folk: \"Ved I ikke, af der i Dag er faldet en \u00d8verste og Stormand i Israel?\n3:39 Men jeg er endnu for svag, sk\u00f8nt jeg er salvet til Konge, og disse M\u00e6nd, Zerujas\u00f8nnerne, er mig for st\u00e6rke. HERREN geng\u00e6lde Ud\u00e5dsmanden hans Sk\u00e6ndsels- d\u00e5d!\"\n4:1 Da Isjbosjet, Sauls S\u00f8n, h\u00f8rte, at Abner var d\u00f8d i Hebron, tabte han Modet, og hele Israel grebes af Skr\u00e6k.\n4:2 Nu havde Isjbosjet, Sauls S\u00f8n, to M\u00e6nd, der var F\u00f8rere for Strejfskarer, den ene hed Ba'ana, den anden Rekab, S\u00f8nner af Benjaminiten Rimmon fra Be'erot; thi ogs\u00e5 Be'erot regnes til Benjamin;\n4:3 dog var Be'erotiterne flygtet til Gittajim, hvor de bor som fremmede den Dag i Dag.\n4:4 Sauls S\u00f8n Jonatan havde en S\u00f8n, der var lam i F\u00f8dderne; han var fem \u00c5r gammel, da Efterretningen om Saul og Jonatan kom fra Jizre'el, og hans Fostermoder tog ham og flygtede; men under hendes skyndsomme Flugt faldt han fra hende og blev lam; hans Navn var Mefibosjet.\n4:5 Be'erotiten Rimmons S\u00f8nner Rekab og Ba'ana gav sig p\u00e5 Vej og kom ved Middagstide til Isjbosjets Hus, medens han sov til Middag;\n4:6 og da D\u00f8rvogtersken, som var ved at rense Hvede, var faldet i S\u00f8vn, slap Rekab og hans Broder Ba'ana forbi\n4:7 og tr\u00e6ngte ind i Huset, hvor Isjbosjet l\u00e5 p\u00e5 sit Leje i Sovev\u00e6relset; og de slog ham ihjel og huggede Hovedet af ham; derp\u00e5 tog de Hovedet og vandrede i L\u00f8bet at Natten gennem Arabalavningen\n4:8 og bragte Isjbosjets Hoved til David i Hebron, idet de sagde til Kongen: \"Her er Hovedet af Isjbosjet, din Fjende Sauls S\u00f8n, han, som stod dig efter Livet; i Dag har HERREN givet min Herre Kongen H\u00e6vn over Saul og hans Afkom!\"\n4:9 Da svarede David Be'erotiten Rimmons S\u00f8nner Rekab og hans Broder Ba'ana: \"S\u00e5 sandt HERREN lever, som har udfriet mig af al Tr\u00e6ngsel:\n4:10 Den, som bragte mig Efterretning om Sauls D\u00f8d, i den Tro at han bragte et Gl\u00e6desbud, ham greb jeg og lod dr\u00e6be i Ziklag for at give ham L\u00f8n for hans Gl\u00e6desbud;\n4:11 hvor meget mere skulde jeg da ikke nu, n\u00e5r gudl\u00f8se M\u00e6nd har myrdet en retf\u00e6rdig Mand p\u00e5 hans Leje i hans eget Hus, kr\u00e6ve hans Blod af eder og udrydde eder af Jorden!\"\n4:12 Derp\u00e5 b\u00f8d David sine Folk dr\u00e6be dem, og de huggede H\u00e6nder og F\u00f8dder af dem og h\u00e6ngte dem op ved Dammen i Hebron; men Isjbosjets Hoved tog de og jordede i Abners Grav i Hebron.\n5:1 Derp\u00e5 kom alle Israels Stammer til David i Hebron og sagde: \"Vi er jo dit K\u00f8d og Blod!\n5:2 Allerede f\u00f8r i Tiden, da Saul var Konge over os, var det dig,som f\u00f8rte Israel ud i Kamp og hjem igen; og HERREN sagde til dig: Du skal vogte mit Folk Israel og v\u00e6re Hersker over Israel!\"\n5:3 Og alle Israels \u00c6ldste kom til Kongen i Hebron, og Kong David sluttede i Hebron Pagt med dem for HERRENs \u00c5syn, og de salvede David til Konge over Israel.\n5:4 David var tredive \u00c5r, da han blev Konge, og han herskede fyrretyve \u00c5r.\n5:5 I Hebron herskede han over Juda syv \u00c5r og seks M\u00e5neder, og i Jerusalem herskede han tre og tredive \u00c5r over hele Israel og Juda.\n5:6 Derp\u00e5 drog Kongen med sine M\u00e6nd til Jerusalem mod Jebusiterne, som boede deri Landet. Man sagde til Kongen: \"Her kan du ikke tr\u00e6nge ind, thi blinde og lamme vil sl\u00e5 dig tilbage!\" Dermed vilde de sige: \"David kommer ikke herind!\"\n5:7 Men David indtog Klippeborgen Zion, det er Davidsbyen.\n5:8 P\u00e5 den Dag sagde David: \"Enhver, som tr\u00e6nger frem til Vandledningen og sl\u00e5r en Jebusit, de halte og blinde, som Davids Sj\u00e6l hader, skal v\u00e6re \u00d8verste og H\u00e6rf\u00f8rer\". Derfor siger man: \"En blind og en lam kommer ikke ind i Huset!\"\n5:9 S\u00e5 tog David Bolig i Klippeborgen og kaldte den Davidsbyen; og han bef\u00e6stede Byen rundt om fra Millo og indefter.\n5:10 Og David blev m\u00e6gtigere og m\u00e6gtigere; HERREN, H\u00e6rskarers Gud, var med ham.\n5:11 Kong Hiram af Tyrus sendte Sendebud til David med Cedertr\u00e6er og tillige T\u00f8mmerm\u00e6nd og Stenhuggere, som byggede ham et Hus.\n5:12 Da sk\u00f8nnede David, at HERREN havde sikret hans Kongemagt over Israel og h\u00f8jnet hans Konged\u00f8mme for sit Folk Israels Skyld.\n5:13 David tog i Jerusalem endnu flere Medhustruer og Hustruer, efter at han var kommet dertil fra Hebron, og der f\u00f8dtes ham flere S\u00f8nner og D\u00f8tre.\n5:14 Navnene p\u00e5 dem, som f\u00f8dtes ham i Jerusalem, er f\u00f8lgende: Sjammua, Sjobab, Natan, Salomo,\n5:15 Jibhar, Elisjua, Nefeg, Jafia,\n5:16 Elisjama, Ba'aljada og Elifelet.\n5:17 Men da Filisterne h\u00f8rte, at David var salvet til Konge over Israel, rykkede de alle ud for at s\u00f8ge efter ham. Ved Efterretningen herom drog David ned til Klippeborgen,\n5:18 medens Filisterne kom og bredte sig i Refaimdalen.\n5:19 David r\u00e5dspurgte da HERREN: \"Skal jeg drage op mod Filisterne? Vil du give dem i min H\u00e5nd?\" Og HERREN svarede David: \"Drag op, thi jeg vil give Filisterne i din H\u00e5nd!\"\n5:20 S\u00e5 drog David til Ba'al-Perazim, og der slog han dem. Da sagde han: \"HERREN har brudt igennem mine Fjender foran mig, som Vand bryder igennem!\" Derfor kalder man Stedet Ba'al-Perazim.\n5:21 Og de lod deres Guder i Stikken der, og David og hans M\u00e6nd tog dem.\n5:22 Men Filisterne bredte sig p\u00e5 ny i Refaimdalen.\n5:23 Da David r\u00e5dspurgte HERREN, svarede han: \"Drag ikke imod dem, men omg\u00e5 dem og fald dem i Ryggen ud for Bakabuskene.\n5:24 N\u00e5r du da h\u00f8rer Lyden af Skridt i Bakabuskenes Toppe, skal du skynde dig, thi s\u00e5 er HERREN draget ud foran dig for at sl\u00e5 Filisternes H\u00e6r!\"\n5:25 David gjorde, som HERREN b\u00f8d,og slog Filisterne fra Gibeon til hen imod Gezer.\n6:1 David samlede alt uds\u00f8gt Mandskab i Israel, 30000 Mand.\n6:2 Derp\u00e5 br\u00f8d David op med alle sine Krigere og drog til Ba'al i Juda for der at hente Guds Ark, over hvilken H\u00e6rskarers HERREs Navn er n\u00e6vnet, han, som troner over Keruberne.\n6:3 De satte da Guds Ark p\u00e5 en ny Vogn og f\u00f8rte den bort fra Abinadabs Hus p\u00e5 H\u00f8jen, og Abinadabs S\u00f8nner Uzza og Ajo k\u00f8rte Vognen,\n6:4 s\u00e5ledes at Uzza gik ved Siden af og Ajo foran Guds Ark.\n6:5 David og hele Israel legede af alle Kr\u00e6fter for HERRENs \u00c5syn til Sang og til Citre, Harper, Pauker, Bj\u00e6lder og Cymbler.\n6:6 Men da de kom til Nakons T\u00e6rskeplads, rakte Uzza H\u00e5nden ud og greb fat i Guds Ark, fordi Okserne snublede.\n6:7 Da blussede HERRENS Vrede op mod Uzza, og Gud slog ham der, fordi han rakte H\u00e5nden ud mod Arken, og han d\u00f8de p\u00e5 Stedet ved Siden af Guds Ark.\n6:8 Men David gr\u00e6mmede sig over, at HERREN havde tilf\u00f8jet Uzza et Brud. Derfor kaldte man Stedet Perez-Uzza, som det hedder den Dag i Dag.\n6:9 Og David grebes den Dag af Frygt for HERREN og sagde: \"Hvor kan da HERRENs Ark komme hen hos mig!\"\n6:10 Og David vilde ikke flytte HERRENs Ark hen hos sig i Davidsbyen, men lod den s\u00e6tte ind i Gatiten Obed-Edoms Hus.\n6:11 HERRENs Ark blev s\u00e5 i Gatiten Obed-Edoms Hus tre M\u00e5neder, og HERREN velsignede Obed-Edom og hele hans Hus.\n6:12 Da nu Kong David fik Underretning om, at HERREN for Guds Arks Skyld havde velsignet Obed-Edoms Hus og alt, hvad hans var, gik han hen og lod under Festgl\u00e6de Guds Ark bringe op fra Obed-Edoms Hus til Davidsbyen.\n6:13 Og da de, som bar HERRENs Ark, havde g\u00e5et seks Skridt, ofrede han en Okse og en Fedekalv.\n6:14 Og David dansede af alle Kr\u00e6fter for HERRENs \u00c5syn, if\u00f8rt en linned Efod.\n6:15 S\u00e5ledes bragte David og hele Israel HERRENs Ark op under Festjubel og Hornbl\u00e6sning.\n6:16 Men da HERRENs Ark kom til Davidsbyen, s\u00e5 Sauls Datter Mikal ud af Vinduet; og da hun s\u00e5 Kong David springe og danse for HERRENs \u00c5syn, ringeagtede hun ham i sit Hjerte.\n6:17 De f\u00f8rte s\u00e5 HERRENs Ark ind og stillede den p\u00e5 Plads midt i det Telt, David havde rejst den, og David ofrede Br\u00e6ndofre og Takofre for HERRENs \u00c5syn.\n6:18 Og da David var f\u00e6rdig med Br\u00e6ndofrene og Takofrene, velsignede han Folket i H\u00e6rskarers HERREs Navn\n6:19 og uddelte til alt Folket, til hver enkelt af hele Israels M\u00e6ngde, b\u00e5de Mand og Kvinde, et Br\u00f8d, et Stykke K\u00f8d og en Rosinkage; derp\u00e5 gik alt Folket hver til sit.\n6:20 Men da David vendte hjem for at velsigne sit Hus, gik Sauls Datter Mikal ham i M\u00f8de og sagde: \"Hvor \u00e6rbart Israels Konge opf\u00f8rte sig i Dag, da han blottede sig for sine Unders\u00e5tters Tr\u00e6lkvinders \u00d8jne, som letf\u00e6rdige Mennesker plejer at g\u00f8re!\"\n6:21 David svarede Mikal: \"For HERRENs \u00c5syn vil jeg lege, s\u00e5 sandt HERREN lever, som udvalgte mig fremfor din Fader og hele hans Hus, s\u00e5 han satte mig til Fyrste over HERRENs Folk Israel; jeg vil lege for HERRENs \u00c5syn,\n6:22 selv om jeg derved nedv\u00e6rdiges og synker endnu dybere i dine \u00d8jne; men hos Tr\u00e6lkvinderne, du talte om, skal jeg vinde \u00c6re!\"\n6:23 Og Sauls Datter Mikal fik til sin D\u00f8dedag intet Barn.\n7:1 Engang Kongen sad i sit Hus, efter at HERREN havde skaffet ham Ro for alle hans Fjender rundt om,\n7:2 sagde han til Profeten Natan: \"Se, jeg har et Cedertr\u00e6shus at bo i, men Guds Ark har Plads i et Telt!\"\n7:3 Natan svarede Kongen: \"G\u00f8r alt, hvad din Hu st\u00e5r til, thi HERREN er med dig!\"\n7:4 Men samme Nat kom HERRENs Ord til Natan s\u00e5ledes:\n7:5 \"G\u00e5 hen og sig til min Tjener David: S\u00e5 siger HERREN: Skulde du bygge mig et Hus at bo i?\n7:6 Jeg har jo ikke haft noget Hus at bo i, siden den Dag jeg f\u00f8rte Israeliterne op fra \u00c6gypten, men vandrede med, boende i et Telt.\n7:7 Har jeg, i al den Tid jeg vandrede om blandt alle Israeliterne, sagt til nogen af Israels Dommere, som jeg satte til at vogte mit Folk Israel: Hvorfor bygger I mig ikke et Cedertr\u00e6shus?\n7:8 Sig derfor til min Tjener David: S\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE: Jeg tog dig fra Gr\u00e6sgangen, fra din Plads bag Sm\u00e5kv\u00e6get til at v\u00e6re Fyrste over mit folk Israel,\n7:9 og jeg var med dig, overalt hvor du f\u00e6rdedes, og udryddede alle dine Fjender foran dig; jeg vil skabe dig et Navn som de st\u00f8rstes p\u00e5 Jorden\n7:10 og skaffe mit Folk Israel en Hjemstavn og plante det, s\u00e5 det kan blive boende p\u00e5 sit Sted uden mere at skulle forstyrres i sin Ro, og uden at Voldsm\u00e6nd mere skal plage det som tidligere,\n7:11 dengang jeg satte Dommere over mit Folk Israel; og jeg vil give det Ro for alle dets Fjender. S\u00e5 kundg\u00f8r HERREN dig nu: Et Hus vil HERREN bygge dig!\n7:12 N\u00e5r dine Dage er omme, og du hviler hos dine F\u00e6dre, vil jeg efter dig oprejse din S\u00e6d, som udg\u00e5r af dit Liv, og grundf\u00e6ste hans Konged\u00f8mme.\n7:13 Han skal bygge mit Navn et Hus, og jeg vil grundf\u00e6ste hans Kongetrone evindelig.\n7:14 Jeg vil v\u00e6re din S\u00e6d en Fader, og den skal v\u00e6re mig en S\u00f8n! N\u00e5r den synder, vil jeg tugte den med Menneskestok og Menneskers Slag,\n7:15 men min Miskundhed vil jeg ikke tage fra den, som jeg tog den fra din Forg\u00e6nger.\n7:16 Dit Hus og dit Konged\u00f8mme skal st\u00e5 fast for mit \u00c5syn til evig Tid, din Trone skal st\u00e5 til evig Tid!\"\n7:17 Alle disse Ord og hele denne \u00c5benbaring meddelte Natan David.\n7:18 Da gik Kong David ind og dv\u00e6lede for HERRENs \u00c5syn og sagde: \"Hvem er jeg, Herre, HERRE, og hvad er mit Hus, at du har bragt mig s\u00e5 vidt?\n7:19 Men end ikke det var dig nok Herre, HERRE, du gav ogs\u00e5 din Tjeners Hus Forj\u00e6ttelser for fjerne Tider og lod mig skue kommende Sl\u00e6gter, Herre, HERRE!\n7:20 Hvad mere har David at sige dig Du kender jo dog din Tjener, Herre, HERRE.\n7:21 For din Tjeners Skyld, og fordi din Hu stod dertil, gjorde du dette og kundgjorde din Tjener alt dette store,\n7:22 Herre, HERRE; thi ingen er som du, og der er ingen Gud uden dig efter alt hvad vi har h\u00f8rt med vore \u00d8rer.\n7:23 Og hvor p\u00e5 Jorden findes et Folk som dit Folk Israel, et Folk. som Gud kom og udfriede og gjorde til sit Folk for at vinde sig et Navn og udf\u00f8re store og frygtelige Gerninger for dem ved at drive andre Folkeslag med deres Guder bort foran sit Folk, det, du udfriede fra \u00c6gypten?\n7:24 Du har grundf\u00e6stet dit Folk Israel som dit Folk til evig Tid, og du, HERRE, er blevet deres Gud.\n7:25 S\u00e5 opfyld da, HERRE, Gud, til evig Tid den Forj\u00e6ttelse, du udtalte om din Tjener og hans Hus og g\u00f8r, som du sagde!\n7:26 Da skal dit Navn blive stort til evig Tid, s\u00e5 man siger: H\u00e6rskarers HERRE, Gud over Israel! Og din Tjener Davids Hus skal st\u00e5 fast for dit \u00c5syn.\n7:27 Thi du, H\u00e6rskarers HERRE, Israels Gud, har \u00e5benbaret for din Tjener: Jeg vil bygge dig et Hus! Derfor har din Tjener fundet sit Hjerte til af bede denne B\u00f8n til dig.\n7:28 Derfor, Herre, HERRE, du er Gud, og dine Ord er Sandhed! Du har givet din Tjener denne Forj\u00e6ttelse,\n7:29 s\u00e5 lad det behage dig at velsigne din Tjeners Hus, at det til evig Tid m\u00e5 st\u00e5 fast for dit \u00c5syn. Thi du, Herre, HERRE, har talt, og med din Velsignelse skal din Tjeners Hus velsignes evindelig!\"\n8:1 Nogen Tid efter slog David Filisterne og undertvang dem, og David fratog Filisterne Meteg-Ha'amma.\n8:2 Fremdeles slog han Moabiterne, og han m\u00e5lte dem med en Snor, idet han lod dem l\u00e6gge sig ned p\u00e5 Jorden og afm\u00e5lte to Snorl\u00e6ngder, der skulde dr\u00e6bes, og een, der skulde blive i Live. S\u00e5ledes blev Moabiterne Davids skatskyldige Unders\u00e5tter.\n8:3 Ligeledes slog David Rehobs S\u00f8n, Kong Hadad'ezer af Zoba, da han var draget ud for at genoprette sit Herred\u00f8mme ved Floden.\n8:4 David fratog ham 1700 Ryttere og 20000 Mand Fodfolk og lod alle Stridshestene lamme p\u00e5 hundrede n\u00e6r, som han sk\u00e5nede.\n8:5 Og da Aram\u00e6erne fra Damaskus kom Hadad'ezer af Zoba til Hj\u00e6lp, slog David 22000 Mand af Aram\u00e6erne.\n8:6 Derp\u00e5 indsatte David Fogeder i det damaskenske Aram, og Aram\u00e6erne blev Davids skatskyldige Unders\u00e5tter. S\u00e5ledes, gav HERREN David Sejr, overalt hvor han drog frem.\n8:7 Og David tog de Guldskjolde, Hadad'ezers Folk havde b\u00e5ret, og bragte dem til Jerusalem;\n8:8 og fra Hadad'ezers Byer Teba og Berotaj bortf\u00f8rte Kong David Kobber i store M\u00e6ngder.\n8:9 Men da Kong To'i af Hamat h\u00f8rte, at David havde sl\u00e5et hele Hadad'ezers Stridsmagt,\n8:10 sendte han sin S\u00f8n Hadoram til Kong David for at hilse p\u00e5 ham og lyk\u00f8nske ham til, at han havde k\u00e6mpet med Hadad'ezer og sl\u00e5et ham - Hadad'ezer havde nemlig ligget i Krig med To'i - og han medbragte S\u00f8lv-, Guld- og Kobber-sager.\n8:11 Ogs\u00e5 dem helligede Kong David HERREN tillige med det S\u00f8lv og Guld, han havde helliget af Byttet fra alle de undertvungne Folk,\n8:12 Edom, Moab Ammoniterne, Filisterne, Amalek, og af det Bytte, han havde taget fra Rehobs S\u00f8n, Kong Hadad'ezer af Zoba.\n8:13 Og David vandt sig et Navn. Da han vendte tilbage fra Sejren over Aram, slog han Edom i Saltdalen, 18000 Mand;\n8:14 derp\u00e5 indsatte han Fogeder i Edom; i hele Edom indsatte han Fogeder, og alle Edomiterne blev Davids Unders\u00e5tter, S\u00e5ledes gav HERREN David Sejr, overalt hvor han drog frem.\n8:15 Og David var Konge over hele Israel, og han \u00f8vede Ret og Retf\u00e6rdighed mod hele sit Folk.\n8:16 Joab, Zerujas S\u00f8n, var sat over H\u00e6ren; Josjafat, Ahiluds S\u00f8n, var Kansler;\n8:17 Zadok, Abitubs S\u00f8n, og Ebjatar, Ahimeleks S\u00f8n, var Pr\u00e6ster; Seraja var Statsskriver;\n8:18 Benaja, Jojadas S\u00f8n, var sat over Kreterne og Pleterne, og Davids S\u00f8nner var Pr\u00e6ster.\n9:1 David sagde: \"Er der endnu nogen tilbage af Sauls Hus? S\u00e5 vil jeg vise Godhed imod ham for Jonatans Skyld!\"\n9:2 Nu var der i Sauls Hus en Tr\u00e6l ved Navn Ziba; han blev kaldt op til David, og Kongen sagde til ham:\"Er du Ziba?\" Han svarede: \"Ja, det er din Tr\u00e6l!\"\n9:3 Da sagde Kongen: \"Er der ingen tilbage af Sauls Hus? S\u00e5 vil jeg vise Guds Godhed imod ham.\" Ziba svarede Kongen: \"Der lever endnu en S\u00f8n af Jonatan; han er lam i F\u00f8dderne.\"\n9:4 Da spurgte Kongen: \"Hvor er han?\" Og Ziba svarede Kongen: \"Han er i Makirs, Ammiels S\u00f8ns, Hus i Lodebar.\"\n9:5 S\u00e5 lod Kong David ham hente i Makirs, Ammiels S\u00f8ns, Hus i Lodebar.\n9:6 Da Mefibosjet, Sauls S\u00f8n Jonatans S\u00f8n, kom ind til David, faldt han p\u00e5 sit Ansigt og b\u00f8jede sig. David sagde: \"Mefibosjet!\" Han svarede: \"Ja, her er din Tr\u00e6l!\"\n9:7 David sagde til ham: \"Frygt ikke! Jeg vil vise dig Godhed for din Fader Jonatans Skyld og give dig hele din Fader Sauls Jordegods tilbage; og du skal altid spise ved mit Bord.\"\n9:8 Da b\u00f8jede han sig og sagde: \"Hvad er din Tr\u00e6l, siden du tager Hensyn til en d\u00f8d Hund som mig?\"\n9:9 Derp\u00e5 lod Kongen Sauls Tjener Ziba kalde og sagde til ham: \"Alt, hvad der tilh\u00f8rte Saul og hele hans Hus, har jeg givet din Herres S\u00f8n;\n9:10 men du tillige med dine S\u00f8nner og Tr\u00e6lle skal dyrke Jorden og indh\u00f8ste Afgr\u00f8den, for at din Herres Hus kan have sit Underhold deraf; men din Herres S\u00f8n Mefibosjet skal altid spise ved mit Bord.\" Ziba havde femten S\u00f8nner og tyve Tr\u00e6lle.\n9:11 Da sagde Ziba til Kongen: \"Din Tr\u00e6l vil g\u00f8re, ganske som min Herre Kongen byder!\" Mefibosjet spiste s\u00e5 ved Davids Bord, som var han en af Kongens S\u00f8nner.\n9:12 Mefibosjet havde en lille S\u00f8n ved Navn Mika. Hele Zibas Husstand var Mefibosjets Tr\u00e6lle.\n9:13 Og Mefibosjet boede i Jerusalem, thi han spiste altid ved Kongens Bord. Og han var lam i begge F\u00f8dder.\n10:1 Nogen Tid efter d\u00f8de Ammomiternes Konge, og hans S\u00f8n Hanun blev Konge i hans Sted.\n10:2 Da t\u00e6nkte David: \"Jeg vil vise Hanun, Nahasj's S\u00f8n, Venlighed, ligesom hans Fader viste mig Venlighed.\" Og David sendte Folk for at vise ham Deltagelse i Anledning af hans Faders D\u00f8d. Men da Davids M\u00e6nd kom til Ammoniternes Land.\n10:3 sagde Ammoniternes H\u00f8vdinger til deres Herre Hanun: \"Tror du virkelig, det er for at h\u00e6dre din Fader, at David sender Bud og viser dig Deltagelse? Mon ikke det er for at udforske og udspejde Byen og \u00f8del\u00e6gge den, at David sender sine Folk til dig?\"\n10:4 Da tog Hanun Davids Folk og lod det halve af deres Sk\u00e6g afrage og Halvdelen af deres Kl\u00e6der sk\u00e6re af til S\u00e6det, og derp\u00e5 lod han dem g\u00e5.\n10:5 Da David fik Efterretning herom, sendte han dem et Bud i M\u00f8de, thi M\u00e6ndene var blevet grovelig forh\u00e5net; og Kongen lod sige: \"Bliv i Jeriko, til eders Sk\u00e6g er vokset ud!\"\n10:6 Men da Ammoniterne s\u00e5, at de havde lagt sig for Had hos David, sendte de Bud og lejede Aram\u00e6erne fra Bef-Rehob og Zoba, 20000 Mand Fodfolk, Kongen af Ma'aka med 1000 Mand og Folkene fra Tob, 12000 Mand.\n10:7 Da David h\u00f8rte det, sendte han Joab af Sted med hele H\u00e6ren og K\u00e6rnetropperne.\n10:8 Ammoniterne rykkede s\u00e5 ud og stillede sig op til Kamp lige uden for Porten, medens Aram\u00e6erne fra Zoba og Rehob og M\u00e6ndene fra Tob og Ma'aka stod for sig selv p\u00e5 \u00e5ben Mark.\n10:9 Da Joa s\u00e5, at Angreb truede ham b\u00e5de forfra og bagfra, gjorde han et Udvalg blandt alt Israels uds\u00f8gte Mandskab og tog Stilling over for Aram\u00e6erne,\n10:10 medens han overlod Resten af Mandskabet til sin Broder Abisjaj, som tog Stilling over for Ammoniterne.\n10:11 Og han sagde: \"Hvis Aram\u00e6erne bliver mig for st\u00e6rke, skal du ile mig til Hj\u00e6lp; men bliver Ammoniterne dig for st\u00e6rke, skal jeg komme og hj\u00e6lpe dig.\n10:12 Tag Mod til dig og lad os tappert v\u00e6rge vort Folk og vor Guds Byer - s\u00e5 f\u00e5r HERREN g\u00f8re, hvad ham tykkes godt!\"\n10:13 Derp\u00e5 rykkede Joab frem med sine Folk til Kamp mod Aram\u00e6erne, og de flygtede for ham.\n10:14 Og da Ammoniterne s\u00e5, at Aram\u00e6erne tog Flugten, flygtede de for Abisjaj og trak sig ind i Byen. Derp\u00e5 vendte Joab tilbage fra Kampen med Ammoniterne og kom til Jerusalem.\n10:15 Men da Aram\u00e6erne s\u00e5, at de var sl\u00e5et af Israel, samlede de sig,\n10:16 og Hadad'ezer sendte Bud og lod Aram\u00e6erne hinsides Floden rykke ud, og de kom til Helam med Sjobak, Hadad'ezers H\u00e6rf\u00f8rer, i Spidsen.\n10:17 Da David fik Efterretning herom, samlede han hele Israel, satte over Jordan og kom til Helam, hvor Aram\u00e6erne stillede sig op til Kamp mod David og angreb ham.\n10:18 Men Aram\u00e6erne flygtede for Israel, og David nedhuggede 700 Stridsheste og 40000 Mand af Aram; ogs\u00e5 deres H\u00e6rf\u00f8rer Sjobak slog han ihjel der.\n10:19 Da alle Hadad'ezers Lydkonger s\u00e5, at de var sl\u00e5et af Israel, sluttede de Fred med Israel og underkastede sig. Og Aram\u00e6erne vovede ikke at hj\u00e6lpe Ammoniterne mere.\n11:1 N\u00e6ste \u00c5r, ved den Tid Kongerne drager i Krig, sendte David Joab ud med sine folk og hele Israel, og de h\u00e6rgede Ammoniternes Land og belejrede Rabba. David blev derimod selv i Jerusalem.\n11:2 S\u00e5 skete det en Aftenstund, da David havde rejst sig fra sit Leje og vandrede p\u00e5 Kongepaladsets Tag, at han fik \u00d8je p\u00e5 en Kvinde, der var i F\u00e6rd med at bade sig; og Kvinden, var meget smuk.\n11:3 David sendte da Bud for at forh\u00f8re sig om hende, og der blev sagt: \"Det er vist Batseba, Eliams Datter, Hetiten Urias's Hustru!\"\n11:4 S\u00e5 lod David hende hente, og da hun kom til ham, l\u00e5 han hos hende; hun havde lige renset sig efter sin Urenhed. Derefter vendte hun hjem igen.\n11:5 Men da Kvinden blev frugtsommelig, sendte hun Bud til David og lod sige: \"Jeg er frugtsommelig!\"\n11:6 Da sendte David det Bud til Joab: \"Send Hetiten Urias til mig!\" Og Joab sendte Urias til David.\n11:7 Da Urias kom, spurgte David, hvorledes det stod til med Joab og H\u00e6ren, og hvorledes det gik med Krigen.\n11:8 Derp\u00e5 sagde David til Urias: \"G\u00e5 nu ned til dit Hus og tv\u00e6t dine F\u00f8dder!\" Urias gik da ud af Kongens Palads, og en Gave fra Kongen blev sendt efter ham;\n11:9 men Urias lagde sig ved Indgangen til Kongens Palads hos sin Herres Folk og, gik ikke ned til sit Hus.\n11:10 Da David fik at vide, at Urias ikke var g\u00e5et ned til sit Hus, sagde han til ham: \"Kommer du ikke lige fra Rejsen? Hvorfor g\u00e5r du s\u00e5 ikke ned til dit Hus?\"\n11:11 Urias svarede David: \"Arken og Israel og Juda bor i Hytter, og min Herre Joab og min Herres Tr\u00e6lle ligger lejret p\u00e5 \u00e5ben Mark; skulde jeg da g\u00e5 til mit Hus for at spise og drikke og s\u00f8ge min Hustrus Leje? S\u00e5 sandt HERREN lever, og s\u00e5 sandt du lever, jeg g\u00f8r det ikke!\"\n11:12 Da sagde David til Urias: \"S\u00e5 bliv her i Dag; i Morgen vil jeg lade dig rejse!\" Urias blev da i Jerusalem den Dag.\n11:13 N\u00e6ste Dag indb\u00f8d David ham til at spise og drikke hos sig og fik ham beruset. Men om Aftenen gik han ud og lagde sig p\u00e5 sit Leje hos sin Herres Folk; til sit Hus gik han ikke ned.\n11:14 N\u00e6ste Morgen skrev David et Brev til Joab og sendte det med Urias.\n11:15 I Brevet skrev han: \"S\u00e6t Urias der, hvor Kampen er h\u00e5rdest, og lad ham i Stikken, s\u00e5 han kan blive dr\u00e6bt!\"\n11:16 Joab, der var ved at belejre Byen, satte da Urias p\u00e5 en Plads, hvor han vidste, der stod tapre M\u00e6nd over for ham:\n11:17 og da M\u00e6ndene i Byen gjorde Udfald og angreb Joab, faldt nogle af Folket, af Davids M\u00e6nd; ogs\u00e5 Hetiten Urias faldt.\n11:18 Da sendte Joab David Melding om hele Slagets Gang,\n11:19 og han gav Sendebudet den Befaling: \"N\u00e5r du har givet Kongen Beretning om hele Slagets Gang,\n11:20 kan det v\u00e6re, at Kongen bruser op i Vrede og siger til dig: Hvorfor kom I Byen s\u00e5 n\u00e6r i Slaget? I m\u00e5tte jo vide, at der vilde blive skudt oppe fra Muren!.\n11:21 Hvem var det, der dr\u00e6bte Abimelek, Jerubba'als S\u00f8n? Var det ikke en Kvinde, som kastede en M\u00f8llesten ned p\u00e5 ham fra Muren, s\u00e5 han fandt sin D\u00f8d i Tebez? Hvorfor kom I Muren s\u00e5 n\u00e6r? S\u00e5 skal du sige: Ogs\u00e5 din Tr\u00e6l Hetiten Urias faldt!\"\n11:22 S\u00e5 drog Budet af Sted og kom og meldte David alt, hvad Joab havde p\u00e5lagt ham, hele Slagets Gang. Da blussede Davids Vrede op mod Joab, og han sagde til Budet:\"Hvorfor kom I Byen s\u00e5 n\u00e6r i Slaget? I m\u00e5tte jo vide, at der vilde blive skudt oppe fra Muren! Hvem var det, der dr\u00e6bte Abimelek, Jerubba'als S\u00f8n? Var det ikke en Kvinde, som kastede en M\u00f8llesten ned p\u00e5 ham fra Muren, s\u00e5 han fandt sin D\u00f8d i Tebez? Hvorfor kom I Muren s\u00e5 n\u00e6r?\"\n11:23 Budet sagde til David: \"M\u00e6ndene var os overlegne og rykkede ud imod os p\u00e5 \u00e5ben Mark, men vi tr\u00e6ngte dem tilbage til Portens Indgang;\n11:24 s\u00e5 sk\u00f8d Bueskytterne oppe fra Muren p\u00e5 dine Tr\u00e6lle, og nogle af Kongens Tr\u00e6lle faldt; ogs\u00e5 din Tr\u00e6l Hetiten Urias faldt!\"\n11:25 Da sagde David til Budet: \"Sig til Joab: Du skal ikke gr\u00e6mme dig over den Ting; thi Sv\u00e6rdet fort\u00e6rer snart den ene, snart den anden; forts\u00e6t med Kraft Kampen mod Byen og riv den ned! Med de Ord skal du s\u00e6tte Mod i ham!\"\n11:26 Da Urias's Hustru h\u00f8rte, at hendes Mand var faldet, holdt hun D\u00f8deklage over sin \u00c6gtef\u00e6lle.\n11:27 Men da S\u00f8rgetiden var omme, lod David hende hente til sit Hus, og hun blev hans Hustru og f\u00f8dte ham en S\u00f8n. Men det, David havde gjort, var ondt i HERRENs \u00d8jne.\n12:1 Og HERREN sendte Natan til David. Da han kom ind til ham, sagde han: \"Der boede to M\u00e6nd i samme By, en rig og en fattig.\n12:2 Den rige havde Sm\u00e5kv\u00e6g og Hornkv\u00e6g i M\u00e6ngde,\n12:3 medens den fattige ikke ejede andet end et eneste lille Lam, som han havde k\u00f8bt og opdr\u00e6ttet, og som var vokset op hos ham sammen med hans B\u00f8rn; det \u00e5d af hans Br\u00f8d, drak af hans B\u00e6ger og l\u00e5 i hans Sk\u00f8d og var ham som en Datter.\n12:4 Men da den rige Mand engang fik Bes\u00f8g, \u00f8mmede han sig ved at tage noget af sit eget Sm\u00e5kv\u00e6g eller Hornkv\u00e6g og tillave det til den vejfarende Mand, som var kommet til ham, men tog den fattige Mands Lam og tillavede det til sin G\u00e6st!\"\n12:5 Da blussede Davids Vrede heftigt op mod den Mand, og han sagde til Natan: \"S\u00e5 sandt HERREN lever: Den Mand, som gjorde det, er d\u00f8dsens,\n12:6 og Lammet skal han erstatte trefold, fordi han handlede s\u00e5 hjertel\u00f8st!\"\n12:7 Men Natan sagde til David: \"Du er Manden! S\u00e5 siger HERREN, Israels Gud: Jeg salvede dig til Konge over Israel, og jeg friede dig af Sauls H\u00e5nd;\n12:8 jeg gav dig din Herres Hus, lagde din Herres Hustruer i din Favn og gav dig Israels og Judas Hus; og var det for lidet, vilde jeg have givet dig endnu mere, b\u00e5de det ene og det andet.\n12:9 Hvorfor har du da ringeagtet HERRENs Ord og gjort, hvad der er ondt i hans \u00d8jne? Hetiten Urias har du dr\u00e6bt med Sv\u00e6rdet; hans Hustru har du taget til \u00c6gte, og ham har du sl\u00e5et ihjel med Ammoniternes Sv\u00e6rd.\n12:10 S\u00e5 skal nu Sv\u00e6rdet aldrig vige fra dit Hus, fordi du ringeagtede mig og tog Hetiten Urias's Hustru til \u00c6gte.\n12:11 S\u00e5 siger HERREN: Se, jeg lader Ulykke komme over dig fra dit eget Hus, og jeg tager dine Hustruer bort for \u00d8jnene af dig og giver dem til en anden, som skal ligge hos dine Hustruer ved h\u00f8jlys Dag.\n12:12 Thi du handlede i det skjulte, men jeg vil opfylde dette Ord i hele Israels P\u00e5syn og ved h\u00f8jlys Dag!\"\n12:13 Da sagde David til Natan: \"Jeg har syndet mod HERREN!\" Og Natan sagde til David: \"S\u00e5 har HERREN ogs\u00e5 tilgivet dig din Synd; du skal ikke d\u00f8.\n12:14 Men fordi du ved denne Gerning har vist Foragt for HERREN, skal S\u00f8nnen, som er f\u00f8dt dig, visselig d\u00f8!\"\n12:15 Derp\u00e5 gik Natan til sit Hus. Og HERREN ramte det Barn, Urias's Hustru havde f\u00f8dt David, med Sygdom.\n12:16 Da s\u00f8gte David Gud for Barnet, holdt Faste og gik hen og lagde sig om Natten p\u00e5 Jorden i S\u00e6k.\n12:17 De \u00e6ldste i hans Hus kom til ham for at f\u00e5 ham til at rejse sig, men han vilde ikke, og han holdt ikke M\u00e5ltid sammen med dem.\n12:18 Syvendedagen d\u00f8de Barnet; men Davids Folk turde ikke lade ham vide, at Barnet var d\u00f8d, thi de t\u00e6nkte: \"Da Barnet levede, vilde han ikke l\u00e5ne os \u00d8re, n\u00e5r vi talte til ham; hvor kan vi da nu sige til ham, at Barnet er d\u00f8d? Han kunde g\u00f8re en Ulykke!\"\n12:19 Men da David s\u00e5, at hans Folk hviskede sammen, sk\u00f8nnede han, at Barnet var d\u00f8d. S\u00e5 spurgte David sine Folk: \"Er Barnet d\u00f8d?\" Og de svarede: \"Ja, han er d\u00f8d!\"\n12:20 Da rejste David sig fra Jorden, tv\u00e6ttede og salvede sig, tog andre Kl\u00e6der p\u00e5 og gik ind i HERRENs Hus og bad; s\u00e5 gik han hjem, forlangte at f\u00e5 Mad sat frem og spiste.\n12:21 Da sagde hans Folk til ham: \"Hvorledes er det dog, du b\u00e6rer dig ad? Medens Barnet endnu levede, fastede du og gr\u00e6d; og nu da Barnet er d\u00f8d, rejser du dig og spiser!\"\n12:22 Han svarede: \"S\u00e5 l\u00e6nge Barnet levede, fastede jeg og gr\u00e6d; thi jeg t\u00e6nkte: M\u00e5ske er HERREN mig n\u00e5dig, s\u00e5 Barnet bliver i Live.\n12:23 Men hvorfor skulde jeg faste, nu han er d\u00f8d? Kan jeg bringe ham tilbage igen? Jeg g\u00e5r til ham, men han kommer ikke tilbage til mig!\"\n12:24 Derp\u00e5 tr\u00f8stede David sin Hustru Batseba, og efter at han var g\u00e5et ind til hende og havde ligget hos hende, f\u00f8dte hun en S\u00f8n, som han kaldte Salomo, og ham elskede HERREN.\n12:25 Han overgav ham til Profeten Natan, og p\u00e5 HERRENs Ord kaldte denne ham Jedidja.\n12:26 Joab angreb imidlertid Rabba i Ammon og indtog Vandbyen.\n12:27 Derp\u00e5 sendte Joab Bud til David og lod sige: \"Jeg har angrebet Rabba og indtaget Vandbyen;\n12:28 kald nu Resten af H\u00e6ren sammen, s\u00e5 du kan belejre Byen og indtage den, for at det ikke skal blive mig, der indtager den og f\u00e5r mit Navn udr\u00e5bt over den!\"\n12:29 Da samlede David hele H\u00e6ren og drog til Rabba, angreb og indtog det.\n12:30 Og han tog Kronen af Milkoms Hoved; den var af Guld og vejede en Talent; der var en \u00c6delsten p\u00e5 den, og den blev sat p\u00e5 Davids Hoved. Et v\u00e6ldigt Bytte fra Byen f\u00f8rte han med sig,\n12:31 og Indbyggerne sl\u00e6bte han bort, satte dem til Savene, Jernhakkerne - og Jern\u00f8kserne og lod dem tr\u00e6lle ved Teglovnene. S\u00e5ledes gjorde han ved alle Ammoniternes Byer. Derp\u00e5 vendte David og hele H\u00e6ren tilbage til Jerusalem.\n13:1 Nogen Tid efter tildrog f\u00f8lgende sig. Davids S\u00f8n Absalon havde en smuk S\u00f8ster, som hed Tamar, og Davids S\u00f8n Amnon fattede K\u00e6rlighed til hende.\n13:2 Amnon blev syg af Attr\u00e5 efter sin S\u00f8ster Tamar; thi hun var Jomfru, og Amnon \u00f8jnede ingen Mulighed for at f\u00e5 sin Vilje med hende.\n13:3 Men Amnon havde en Ven ved Navn Jonadab, en S\u00f8n af Davids Broder Sjim'a, og denne Jonadab var en s\u00e5re klog Mand;\n13:4 han sagde til ham: \"Hvorfor er du s\u00e5 elendig hver Morgen, Konges\u00f8n? Vil du ikke sige mig det?\" Amnon svarede: \"Jeg elsker min Broder Absalons S\u00f8ster Tamar!\"\n13:5 Da sagde Jonadab til ham: \"L\u00e6g dig til Sengs og lad, som du er syg! N\u00e5r s\u00e5 din Fader kommer for at se til dig, skal du sige: Lad min S\u00f8ster Tamar komme og give mig noget at spise! N\u00e5r hun laver Maden i mit P\u00e5syn, s\u00e5 at jeg kan se det, og hun selv giver mig den, kan jeg spise.\"\n13:6 S\u00e5 gik Amnon til Sengs og lod. som han var syg; og da Kongen kom for at se til ham, sagde Amnon til Kongen: \"Lad min S\u00f8ster Tamar komme og lave et Par Kager i mit P\u00e5syn og selv give mig dem: s\u00e5 kan jeg spise.\"\n13:7 David sendte da Bud ind i Huset til Tamar og lod sige: \"G\u00e5 over til din Broder Amnons Hus og lav Mad til ham!\"\n13:8 Og Tamar gik over til sin Broder Amnons Hus, hvor han l\u00e5 til Sengs, tog Dejen, \u00e6ltede den og lavede Kagerne i hans P\u00e5syn og bagte dem;\n13:9 derp\u00e5 tog hun Panden og h\u00e6ldte dem ud i hans P\u00e5syn; Amnon vilde dog ikke spise, men sagde: \"Lad alle g\u00e5 udenfor!\" Og da de alle var g\u00e5et udenfor,\n13:10 sagde Amnon til Tamar: \"B\u00e6r Maden ind i Inderv\u00e6relset og lad mig f\u00e5 den af din egen H\u00e5nd!\" Da tog Tamar Kagerne, som hun havde lavet, og bar dem ind i Inderv\u00e6relset til sin Broder Amnon.\n13:11 Men da hun bar dem hen til ham, for at han skulde spise, greb han fat i hende og sagde: \"Kom og lig hos mig, S\u00f8ster!\"\n13:12 Men hun sagde: \"Nej, Broder! Kr\u00e6nk mig ikke! S\u00e5ledes g\u00f8r man ikke i Israel! \u00d8v dog ikke denne Sk\u00e6ndselsd\u00e5d!\n13:13 Hvor skulde jeg g\u00e5 hen med min Skam? Og du vilde blive regnet blandt D\u00e5rer i Israel! Tal hellere med Kongen; han n\u00e6gter dig ikke at f\u00e5 mig!\"\n13:14 Han, vilde dog ikke h\u00f8re hende, men tog hende med Vold, kr\u00e6nkede hende og l\u00e5 hos hende.\n13:15 Men bagefter hadede Amnon hende med et s\u00e5re stort Had; ja det Had, han f\u00f8lte mod hende, var st\u00f8rre end den K\u00e6rlighed, han havde b\u00e5ret til hende. Og Amnon sagde til hende: \"St\u00e5 op og g\u00e5 din Vej!\"\n13:16 Da sagde hun til ham: \"Nej, Broder! Den Ud\u00e5d, at du nu jager mig bort, er endnu st\u00f8rre end den anden, du \u00f8vede imod mig!\" Han vilde dog ikke h\u00f8re hende,\n13:17 men kaldte p\u00e5 den unge Mand, der var hans Tjener, og sagde: \"F\u00e5 mig hende der ud af Huset og st\u00e6ng D\u00f8ren efter hende!\"\n13:18 Hun bar en fodsid Kjortel med \u00c6rmer; thi s\u00e5ledes kl\u00e6dte Jomfruerne blandt Konged\u00f8trene sig fordum. Tjeneren f\u00f8rte hende da ud af Huset og st\u00e6ngede D\u00f8ren efter hende.\n13:19 Men Tamar str\u00f8ede Aske p\u00e5 sit Hoved og s\u00f8nderrev den fodside Kjortel, hun havde p\u00e5, og tog sig til Hovedet og skreg ustandseligt, medens hun gik bort.\n13:20 Da sagde hendes Broder Absalon til hende: \"Har din Broder Amnon v\u00e6ret hos dig? Ti nu stille, S\u00f8ster! Han er jo din Broder; tag dig ikke den Sag n\u00e6r!\" Tamar sad da ensom hen i sin Broder Absalons Hus.\n13:21 Da Kong David h\u00f8rte alt dette, blev han meget vred; men han bebrejdede ikke sin S\u00f8n Amnon noget, thi han elskede ham, fordi han var hans f\u00f8rstef\u00f8dte.\n13:22 Og Absalon talte ikke til Amnon, hverken ondt eller godt; thi Absalon hadede Amnon, fordi han havde kr\u00e6nket hans S\u00f8ster Tamar.\n13:23 Men et Par \u00c5r efter holdt Absalon F\u00e5reklipning i Ba'al-Hazor, som ligger ved Efraim, og dertil indb\u00f8d Absalon alle Konges\u00f8nnerne.\n13:24 Absalon kom til Kongen og sagde: \"Se, din Tr\u00e6l holder F\u00e5reklipning; vil ikke Kongen og hans Folk tage med din Tr\u00e6l derhen?\"\n13:25 Men Kongen sagde til Absalon: \"Nej, min S\u00f8n! Vi vil ikke alle g\u00e5 med, for at vi ikke skal falde dig til Byrde!\" Og sk\u00f8nt han n\u00f8dte ham, vilde han ikke g\u00e5 med, men tog Afsked med ham.\n13:26 Da sagde Absalon: \"S\u00e5 lad i alt Fald min Broder Amnon g\u00e5 med!\" Men Kongen sagde til ham: \"Hvorfor skal han med?\"\n13:27 Da Absalon n\u00f8dte ham, lod han dog Amnon og de andre Konges\u00f8nner g\u00e5 med. Og Absalon gjorde et kongeligt G\u00e6stebud.\n13:28 Men Absalon gav sine Folk den Befaling: \"Pas p\u00e5, n\u00e5r Vinen er g\u00e5et Amnon til Hovedet; n\u00e5r jeg s\u00e5 siger til eder: Hug Amnon ned! dr\u00e6b ham s\u00e5! Frygt ikke; det er mig, som befaler jer det. Tag Mod til jer og vis jer som k\u00e6kke M\u00e6nd!\"\n13:29 Absalons Folk gjorde ved Amnon, som Absalon havde befalet. Da br\u00f8d alle Konges\u00f8nnerne op, besteg deres Muldyr og flyede.\n13:30 Medens de endnu var undervejs, n\u00e5ede det Rygte David: \"Absalon har hugget alle Konges\u00f8nnerne ned, ikke en eneste er tilbage af dem!\"\n13:31 Da stod Kongen op, s\u00f8nderrev sine Kl\u00e6der og lagde sig p\u00e5 Jorden; ogs\u00e5 alle hans Folk, som stod hos, s\u00f8nderrev deres Kl\u00e6der.\n13:32 Men Jonadab Davids Broder Sjim'as S\u00f8n, tog til Orde og sagde: \"Min Herre m\u00e5 ikke tro, at de har dr\u00e6bt alle de unge Konges\u00f8nner; kun Amnon er d\u00f8d, thi der har v\u00e6ret noget ved Absalons Mund, som ikke varslede godt, lige siden den Dag Amnon kr\u00e6nkede hans S\u00f8ster Tamar.\n13:33 Derfor m\u00e5 min Herre Kongen ikke, tage sig det n\u00e6r og tro, at alle Konges\u00f8nnerne er d\u00f8de. Kun Amnon er d\u00f8d!\"\n13:34 Da den unge Mand, som holdt Udkig, s\u00e5 ud, fik han \u00d8je p\u00e5 en M\u00e6ngde Mennesker, som kom ned ad Skr\u00e5ningen p\u00e5 Vejen til Horonajim, og han gik ind og meldte Kongen: \"Jeg kan se, der kommer Mennesker ned ad Bjergsiden p\u00e5 Vejen til Horonajim.\"\n13:35 Da sagde Jonadab til Kongen: \"Der kommer Konges\u00f8nnerne; det er, som din Tr\u00e6l sagde!\"\n13:36 Og som han havde sagt det, kom Konges\u00f8nnerne, og de brast i Gr\u00e5d; ogs\u00e5 Kongen og alle hans folk brast i heftig Gr\u00e5d.\n13:37 Men Absalon flygtede og begav sig til Kong Talmaj, Ammihuds S\u00f8n, i Gesjur. Og Kongen s\u00f8rgede over sin S\u00f8n i al den Tid.\n13:38 Da Absalon flygtede, begav han sig til Gesjur, og der blev han tre \u00c5r.\n13:39 Men Kongen begyndte at l\u00e6nges inderligt efter Absalon, thi han havde tr\u00f8stet sig over Amnons D\u00f8d.\n14:1 Da nu Joab, Zerujas S\u00f8n, m\u00e6rkede, at Kongens Hjerte hang ved Absalon,\n14:2 sendte han Bud til Tekoa efter en klog Kvinde og sagde til hende: \"Lad, som om du har Sorg, if\u00f8r dig S\u00f8rgekl\u00e6der, lad v\u00e6re at salve dig med Olie, men b\u00e6r dig ad som en Kvinde, der alt i lang Tid har s\u00f8rget over en afd\u00f8d;\n14:3 g\u00e5 s\u00e5 til Kongen og sig s\u00e5ledes til ham\" - og Joab lagde hende Ordene i Munden.\n14:4 Kvinden fra Tekoa gik s\u00e5 til Kongen, faldt til Jorden p\u00e5 sit Ansigt, b\u00f8jede sig og sagde: \"Hj\u00e6lp Konge!\"\n14:5 Kongen spurgte hende: \"Hvad fattes dig?\" Og hun sagde: \"Jo, jeg er Enke, min Mand er d\u00f8d.\n14:6 Din Tr\u00e6lkvinde havde to S\u00f8nner; de kom i Klammeri ude p\u00e5 Marken, og der var ingen til at bil\u00e6gge deres Tvist; s\u00e5 slog den ene den anden ihjel.\n14:7 Men nu tr\u00e6der hele Sl\u00e6gten op imod din Tr\u00e6lkvinde og siger: Udlever Brodermorderen, for at vi kan sl\u00e5 ham ihjel og h\u00e6vne Broderen, som han dr\u00e6bte! S\u00e5ledes siger de for at f\u00e5 Arvingen ryddet af Vejen og slukke den sidste Gl\u00f8d, jeg har tilbage, s\u00e5 at min Mand ikke f\u00e5r Efterm\u00e6le eller Efterkommere p\u00e5 Jorden!\"\n14:8 Da sagde Kongen til Kvinden: \"G\u00e5 kun hjem, jeg skal j\u00e6vne Sagen for dig!\"\n14:9 Men kvinden fra Tekoa sagde til Kongen: \"Lad Skylden komme over mig og mit F\u00e6drenehus, Herre Konge, men Kongen og hans Trone skal v\u00e6re skyldfri!\"\n14:10 Kongen sagde da: \"Enhver, som vil dig noget, skal du bringe til mig, s\u00e5 skal han ikke mere volde dig Men!\"\n14:11 Men Kvinden sagde: \"Vilde dog Kongen n\u00e6vne HERREN din Guds Navn, for at Blodh\u00e6vneren ikke skal volde endnu mere Ulykke og min S\u00f8n blive ryddet af Vejen!\" Da sagde han: \"S\u00e5 sandt HERREN lever, der skal ikke krummes et H\u00e5r p\u00e5 din S\u00f8ns Hoved!\"\n14:12 Da sagde Kvinden: \"M\u00e5 din Tr\u00e6lkvinde sige min Herre Kongen et Ord?\" Han svarede: \"Tal!\"\n14:13 Og Kvinden sagde: \"Hvor kan du da t\u00e6nke p\u00e5 at g\u00f8re det samme ved Guds Folk - n\u00e5r Kongen taler s\u00e5ledes, d\u00f8mmer han jo sig selv - og det g\u00f8r Kongen, n\u00e5r han ikke vil lade sin forst\u00f8dte S\u00f8n vende tilbage.\n14:14 Thi vi skal visselig alle d\u00f8, vi er som Vandet, der ikke kan samles op igen, n\u00e5r det h\u00e6ldes ud p\u00e5 Jorden; men Gud vil ikke tage det Menneskes Liv, der omg\u00e5s med den Tanke, at en forst\u00f8dt ikke skal v\u00e6re forst\u00f8dt for stedse.\n14:15 N\u00e5r jeg nu er kommet for at tale om denne Sag til min Herre Kongen, s\u00e5 er det, fordi de Folk har gjort mig bange; din Tr\u00e6lkvinde t\u00e6nkte: Jeg vil tale til Kongen, m\u00e5ske opfylder Kongen sin Tr\u00e6lkvindes B\u00f8n;\n14:16 thi Kongen vil b\u00f8nh\u00f8re mig og fri sin Tr\u00e6lkvinde af den Mands H\u00e5nd, som tragter efter at udrydde mig tillige med min S\u00f8n af Guds Arvelod.\n14:17 Og din Tr\u00e6lkvinde t\u00e6nkte: Min Herre Kongens Ord vil v\u00e6re mig en Lindring; thi min Herre Kongen er som en Guds Engel til at sk\u00f8nne over godt og ondt! HER- REN din Gud v\u00e6re med dig!\"\n14:18 Da sagde Kongen til Kvinden: \"Svar mig p\u00e5 det Sp\u00f8rgsm\u00e5l, jeg nu stiller dig, d\u00f8lg ikke noget!\"Kvinden sagde: \"Min Herre Kongen tale!\"\n14:19 Da sagde Kongen: \"Har Joab en Finger med i alt dette?\" Og Kvinden svarede: \"S\u00e5 sandt du lever, Herre Konge, det er umuligt at slippe uden om, hvad min Herre Kongen siger. Ja, det var din Tr\u00e6l Joab, som p\u00e5lagde mig dette og lagde din Tr\u00e6lkvinde alle disse Ord i Munden.\n14:20 For at give Sagen et andet Udseende har din Tr\u00e6l Joab gjort s\u00e5ledes. Men min Herre er viis som en Guds Engel, s\u00e5 han ved alle Ting p\u00e5 Jorden!\"\n14:21 Derp\u00e5 sagde Kongen til Joab: \"Vel, jeg vil g\u00f8re det! G\u00e5 hen og bring den unge Mand, Absalon, tilbage!\"\n14:22 Da faldt Joab p\u00e5 sit Ansigt til Jorden og b\u00f8jede sig og velsignede Kongen og sagde: \"Nu ved din Tr\u00e6l, at jeg har fundet N\u00e5de for dine \u00d8jne, Herre Konge, siden Kongen har opfyldt sin Tr\u00e6ls B\u00f8n!\"\n14:23 Derp\u00e5 begav Joab sig til Gesjur og hentede Absalon tilbage til Jerusalem.\n14:24 Men Kongen sagde: \"Lad ham g\u00e5 hjem til sit Hus; for mit \u00c5syn bliver han ikke stedet!\" Da gik Absalon hjem til sit Hus, og for Kongens \u00c5syn blev han ikke stedet.\n14:25 Men ingen Mand i hele Israel blev beundret s\u00e5 h\u00f8jt for sin Sk\u00f8nhed som Absalon; fra Fods\u00e5l til Isse var der ikke en Lyde ved ham.\n14:26 Og n\u00e5r han lod sit H\u00e5r klippe - han lod det klippe, hver Gang der var g\u00e5et et \u00c5r, fordi det blev ham for tungt, derfor m\u00e5tte han lade det klippe - vejede det 200 Sekel efter kongelig V\u00e6gt.\n14:27 Der f\u00f8dtes Absalon tre S\u00f8nner og een Datter ved Navn Tamar; hun var en smuk Kvinde.\n14:28 Absalon boede nu to \u00c5r i Jerusalem uden at blive stedet for Kongen.\n14:29 Da sendte Absalon Bud efter Joab for at f\u00e5 ham til at g\u00e5 til Kongen; men han vilde ikke komme. Han sendte Bud een Gang til, men han vilde ikke komme.\n14:30 Da sagde han til sine Folk \"Se den Bygmark, Joab har der ved Siden af min! G\u00e5 hen og stik Ild p\u00e5 den!\" Og Absalons Folk stak Ild p\u00e5 Marken.\n14:31 Da begav Joab sig ind til Absalon og sagde til ham: \"Hvorfor har dine Folk stukket Ild p\u00e5 min Mark?\"\n14:32 Absalon svarede Joab: \"Se, jeg sendte Bud efter dig og bad dig komme herhen, for at jeg kunde sende dig til Kongen og sige: Hvorfor kom jeg tilbage fra Gesjur? Det havde v\u00e6ret bedre for mig, om jeg var blevet der! Men nu vil jeg stedes for Kongen; er der Skyld hos mig s\u00e5 lad ham dr\u00e6be mig!\"\n14:33 Joab gik da til Kongen og overbragte ham disse Ord. S\u00e5 lod han Absalon kalde, og han kom ind til Kongen; og han b\u00f8jede sig for ham og faldt p\u00e5 sit Ansigt til Jorden for Kongen. S\u00e5 kyssede Kongen Absalon.\n15:1 Men nogen tid efter skaffede Absalon sige Vogn og Heste og halvtredsindstyve Forl\u00f8bere;\n15:2 og om Morgenen stillede han sig ved Portvejen, og n\u00e5r nogen gik til Kongen for af f\u00e5 en Retssag afgjort, kaldte Absalon ham til sig og spurgte ham: \"Hvilken By er du fra?\" N\u00e5r han da svarede: \"Din Tr\u00e6l er fra den eller den af Israels Stammer!\"\n15:3 s\u00e5 sagde Absalon til ham: \"Ja, din Sag er god og retf\u00e6rdig; men hos Kongen finder du ikke \u00d8re!\"\n15:4 Og Absalon tilf\u00f8jede: \"Vilde man blot s\u00e6tte mig til Dommer i Landet! Da m\u00e5tte enhver, der har en Retssag eller Retstr\u00e6tte, komme til mig, og jeg vilde hj\u00e6lpe ham til hans Ret.\"\n15:5 Og n\u00e5r nogen n\u00e6rmede sig for at kaste sig ned for ham, rakte han H\u00e5nden ud og holdt ham fast og kyssede ham.\n15:6 S\u00e5ledes gjorde Absalon over for alle Israeliterne, som kom til Kongen for at f\u00e5 deres Sager afgjort, og Absalon stjal Israels M\u00e6nds Hjerte.\n15:7 Da der var g\u00e5et fire \u00c5r, sagde Absalon til Kongen: \"Lad mig f\u00e5 Lov at g\u00e5 til Hebron og indfri et L\u00f8fte, jeg har aflagt HERREN;\n15:8 thi medens din Tr\u00e6l boede i Gesjur i Aram, aflagde jeg det L\u00f8fte: Hvis HERREN lader mig komme tilbage til Jerusalem, vil jeg \u00e6re HERREN i Hebron!\"\n15:9 Kongen svarede ham: \"G\u00e5 med Fred!\" Og han begav sig til Hebron.\n15:10 Men Absalon havde i al Hemmelighed sendt Bud ud i alle Israels Stammer og ladet sige: \"N\u00e5r I h\u00f8rer, der st\u00f8des i Horn, s\u00e5 skal I r\u00e5be: Absalon er blevet Konge i Hebron!\"\n15:11 Og med Absalon fulgte fra Jerusalem 200 M\u00e6nd, som han havde indbudt, og som drog med i god Tro uden at vide af noget.\n15:12 Og da Absalon ofrede, Slagtofre, lod han Giloniten Akitofel, Davids R\u00e5dgiver, hente i hans By Gilo. Og Sammensv\u00e6rgelsen vandt i Styrke, idet flere og flere af Folket gik over til Absalon.\n15:13 Da kom en og meldte David det og sagde: \"Israels Hu har vendt sig til Absalon!\"\n15:14 Og David sagde til alle sine folk, som var hos ham i Jerusalem: \"Kom, lad os flygte; ellers kan vi ikke undslippe Absalon; skynd jer af Sted, at han ikke skal skynde sig og n\u00e5 os, bringe ulykke over os og nedhugge Byens Indbyggere med Sv\u00e6rdet!\"\n15:15 Kongens Folk svarede: \"Dine Tr\u00e6lle er rede til at g\u00f8re alt, hvad du finder rigtigt, Herre Konge!\"\n15:16 S\u00e5 drog Kongen ud, fulgt af hele sit Hus; dog lod Kongen ti Medhustruer blive tilbage for at se efter Huset.\n15:17 S\u00e5 drog Kongen ud, fulgt af alle sine Folk. Ved det sidste Hus gjorde de Holdt,\n15:18 og alle Krigerne gik forbi ham, ligeledes alle Kreterne og Pleterne; ogs\u00e5 alle Gatiten Ittajs M\u00e6nd, 600 Mand, som havde fulgt ham fra Gat, gik forbi Kongen.\n15:19 Da sagde Kongen til Gatiten Ittaj: \"Hvorfor g\u00e5r ogs\u00e5 du med? Vend om og bliv hos Kongen; thi du er Udl\u00e6nding og er vandret ud fra din Hjemstavn;\n15:20 i G\u00e5r kom du, og i Dag skulde jeg tage dig med p\u00e5 vor Omflakken, jeg, som g\u00e5r uden at vide hvorhen! Vend tilbage og tag dine Landsm\u00e6nd med; HERREN vise dig Miskundhed og Trofasthed!\"\n15:21 Men Ittaj svarede Kongen: \"S\u00e5 sandt HERREN lever, og s\u00e5 sandt du, Herre Konge, lever: Hvor du, Herre Konge, er, der vil din Tr\u00e6l v\u00e6re, hvad enten det bliver Liv eller D\u00f8d!\"\n15:22 Da sagde David til Ittaj: \"Vel, s\u00e5 drag forbi!\" S\u00e5 drog Gatiten Ittaj forbi med alle sine M\u00e6nd og hele sit F\u00f8lge af Kvinder og B\u00f8rn.\n15:23 Hele Landet gr\u00e6d h\u00f8jt, medens alle Krigerne gik forbi; og Kongen stod i Kedrons Dal, medens alle Krigerne gik forbi ham ad Vejen til Oliventr\u00e6et i \u00d8rkenen.\n15:24 Ogs\u00e5 Zadok og Ebjatar, som bar Guds Pagts Ark, kom til Stede; de satte Guds Ark ned og lod den st\u00e5, indtil alle Krigerne fra Byen var g\u00e5et forbi.\n15:25 Da sagde Kongen til Zadok: \"Bring Guds Ark tilbage til Byen! Hvis jeg finder N\u00e5de for HERRENs \u00d8jne, f\u00f8rer han mig tilbage og lader mig stedes for ham og hans Bolig;\n15:26 siger han derimod: Jeg har ikke Behag i dig! se, da er jeg rede; han g\u00f8re med mig, hvad ham tykkes godt!\"\n15:27 Og Kongen sagde til Pr\u00e6sten Zadok: \"Se, du og Ebjatar skal med Fred vende tilbage til Byen tillige med eders to S\u00f8nner, din S\u00f8n Ahima'az og Ebjatars S\u00f8n Jonatan!\n15:28 Se, jeg bier ved Vadestederne p\u00e5 Jordansletten, indtil jeg f\u00e5r Bud fra eder med Efterretning.\"\n15:29 Zadok og Ebjatar bragte da Guds Ark tilbage til Jerusalem, og de blev der.\n15:30 Men David gik gr\u00e6dende op ad Oliebjerget med tilhyllet Hoved og bare F\u00f8dder, og alle Krigerne, som fulgte ham, havde tilhyllet deres Hoveder og gik gr\u00e6dende opefter.\n15:31 Da David fik at vide, at Akitofel var iblandt de sammensvorne, som holdt med Absalon, sagde han: \"G\u00f8r Akitofels R\u00e5d til Skamme, HERRE!\"\n15:32 Da David var kommet til Bjergets Top, hvor man plejede at tilbede Gud, kom Arkiten Husjaj, Davids Ven, ham i M\u00f8de med s\u00f8nderrevet Kjortel og Jord p\u00e5 Hovedet.\n15:33 Da sagde David til ham: \"Hvis du drager med, bliver du mig til Byrde;\n15:34 men vender du tilbage til Byen og siger til Absalon: Jeg vil v\u00e6re din Tr\u00e6l, Konge; din Faders Tr\u00e6l var jeg fordum, men nu vil jeg v\u00e6re din Tr\u00e6l! s\u00e5 kan du g\u00f8re mig Akitofels R\u00e5d til Skamme.\n15:35 Der har du jo Pr\u00e6sterne Zadokog Ebjatar; alt, hvad du h\u00f8rer fra Kongens Palads, m\u00e5 du give Pr\u00e6sterne Zadok og Ebjatar Nys om.\n15:36 Se, de har der deres to S\u00f8nner hos sig, Zadoks S\u00f8n Ahima'az og Ebjatars S\u00f8n Jonatan; send mig gennem dem Bud om alt, hvad I h\u00f8rer.\"\n15:37 S\u00e5 kom Husjaj, Davids Ven, til Byen, og samtidig kom Absalon til Jerusalem.\n16:1 Da David var kommet lidt p\u00e5 den anden Side af Bjergets Top, Kom Mefibosjets Tjener Ziba ham i M\u00f8de med et Par opsadlede \u00c6sler, som bar 200 Br\u00f8d, 100 Rosinkager, 100 Frugter og en Dunk Vin.\n16:2 Da sagde Kongen til Ziba: \"Hvad vil du med det?\" Og Ziba svarede: \"\u00c6slerne er bestemt til Ridedyr for Kongens Hus, Br\u00f8dene og Frugterne til Spise for Folkene og Vinen til Drikke for dem, der bliver tr\u00e6tte i \u00d8rkenen!\"\n16:3 S\u00e5 sagde Kongen: '\"Hvor er din Herres S\u00f8n?\" Ziba svarede Kongen: \"Han blev i Jerusalem; thi han t\u00e6nkte: Nu vil Israels Hus give mig min Faders Konged\u00f8mme tilbage!\"\n16:4 Da sagde Kongen til Ziba: \"Dig skal hele Mefibosjets Ejendom tilh\u00f8re!\" Og Ziba sagde: \"Jeg b\u00f8jer mig dybt! M\u00e5tte jeg finde N\u00e5de for min Herre Kongens \u00d8jne!\"\n16:5 Men da Kong David kom til Bahurim, se, da kom en Mand ved Navn Simei, Geras S\u00f8n, af samme Sl\u00e6gt som Sauls Hus, g\u00e5ende ud af Byen, alt imedens han udst\u00f8dte Forbandelser,\n16:6 og han kastede Sten efter David og alle Kong Davids Folk, sk\u00f8nt alle Krigerne og alle K\u00e6rnetropperne gik p\u00e5 begge Sider af ham.\n16:7 Og Simei forbandede ham med de Ord: \"Bort, bort med dig, din Blodhund, din Usling!\n16:8 HERREN har nu bragt alt Sauls Hus's Blod over dig, han, i hvis Sted du blev Konge, og HERREN har nu givet din S\u00f8n Absalon Konged\u00f8mmet; nu har Ulykken ramt dig. for,i du er en Blodhund!\"\n16:9 Da sagde Abisjaj, Zerujas S\u00f8n, til Kongen: \"Hvorfor skal den d\u00f8de Hund have Lov at forbande min Herre Kongen? Lad mig g\u00e5 hen og hugge Hovedet af ham!\"\n16:10 Men Kongen svarede: \"Hvad har jeg med eder at g\u00f8re, Zerujas\u00f8nner! N\u00e5r han forbander, og n\u00e5r HERREN har budt ham at forbande David, hvem t\u00f8r da sige: Hvorfor g\u00f8r du det?\"\n16:11 Og David sagde til Abisjaj og alle sine Folk: \"N\u00e5r min egen S\u00f8n, som er udg\u00e5et af min L\u00e6nd, st\u00e5r mig efter Livet, hvad kan man da ikke vente af denne Benjaminit! Lad ham kun forbande, n\u00e5r HERREN har budt ham det!\n16:12 M\u00e5ske vil HERREN se til mig i min N\u00f8d og g\u00f8re mig godt til Geng\u00e6ld for hans Forbandelse i Dag!\"\n16:13 Derp\u00e5 gik David med sine M\u00e6nd hen ad Vejen, medens Simei fulgte ham oppe p\u00e5 Bjergskr\u00e5ningen og stadig udst\u00f8dte Forbandelser, slog med Sten og kastede St\u00f8v efter ham.\n16:14 S\u00e5ledes kom Kongen og alle Krigerne, som fulgte ham, udmattede til Jordan og hvilede ud der.\n16:15 Imidlertid var Absalon draget ind i Jerusalem med alle Israels M\u00e6nd, og Akitofel var hos ham.\n16:16 Da nu Arkiten Husjaj, Davids Ven, kom til Absalon, sagde han til ham: \"Kongen leve, Kongen leve!\"\n16:17 Absalon sagde til Husjaj: \"Er det s\u00e5dan, du viser din Ven Godhed? Hvorfor fulgte du ikke din Ven?\"\n16:18 Husjaj svarede Absalon: \"Nej, den, som HERREN og dette Folk og alle Israels M\u00e6nd har valgt, i hans Tjeneste vil jeg tr\u00e6de, og hos ham vil jeg blive!\n16:19 Og desuden: Hvem er det, jeg tjener? Mon ikke hans S\u00f8n? Som jeg har tjent din Fader, vil jeg tjene dig!\"\n16:20 Absalon sagde s\u00e5 til Akitofel: \"Kom med eders R\u00e5d! Hvad skal vi g\u00f8re?\"\n16:21 Akitofel svarede Absalon: \"G\u00e5 ind til din Faders Medhustruer, som han har ladet blive tilbage for at se efter Huset; s\u00e5 kan hele Israel sk\u00f8nne, at du har lagt dig for Had hos din Fader, og alle de, der har sluttet sig til dig, vil f\u00e5 nyt Mod!\"\n16:22 Absalons Telt blev s\u00e5 rejst p\u00e5 Taget, og Absalon gik ind til sin Faders Medhustruer i hele Israels P\u00e5syn.\n16:23 Det R\u00e5d, Akitofel gav i de Tider, gjaldt nemlig lige s\u00e5 meget, som n\u00e5r man adspurgte Gud; s\u00e5 meget gjaldt ethvert R\u00e5d af Akitofel b\u00e5de hos David og Absalon.\n17:1 Derp\u00e5 sagde Akitofel til Absalon; \" Lad mig udv\u00e6lge 12000 Mand og bryde op i Nat og s\u00e6tte efter David.\n17:2 N\u00e5r jeg overfalder ham, medens han er udmattet og modfalden, kan jeg indjage ham Skr\u00e6k, og alle hans Folk vil flygte, s\u00e5 at jeg kan f\u00e6lde Kongen uden at r\u00f8re nogen anden;\n17:3 s\u00e5 bringer jeg hele Folket tilbage til dig, som en Brud vender tilbage til sin Mand. Du attr\u00e5r jo dog kun en enkelt Mands Liv, og hele Folket vil da v\u00e6re uskadt!\"\n17:4 Det Forslag tiltalte Absalon og alle Israels \u00c6ldste.\n17:5 Men Absalon sagde: \"Kald dog ogs\u00e5 Arkiten Husjaj hid, for at vi ogs\u00e5 kan h\u00f8re, hvad han r\u00e5der til!\"\n17:6 Da Husjaj kom ind, sagde Absalon til ham: \"Det og det har Akitofel sagt; skal vi f\u00f8lge hans R\u00e5d? Hvis ikke, s\u00e5 sig du din Mening!\"\n17:7 Husjaj svarede Absalon: \"Denne Gang er Akitofels R\u00e5d ikke godt!\"\n17:8 Og Husjaj sagde fremdeles: \"Du ved, at din Fader og hans M\u00e6nd er Helte, og bitre i Hu er de som en Bj\u00f8rn p\u00e5 Marken, hvem Ungerne er taget fra; desuden er din Fader en rigtig Kriger, som ikke l\u00e6gger sig til Hvile om Natten med Folkene.\n17:9 For \u00d8jeblikket holder han sig sikkert skjult i en Kl\u00f8ft eller et andet Sted; falder der nu straks i Begyndelsen nogle af Folkene, vil det rygtes, og man vil sige, at Absalons Tilh\u00e6ngere har lidt Nederlag;\n17:10 og da bliver selv den tapre, hvis Mod er som L\u00f8vens, forsagt; thi hele Israel ved, at din Fader er en Helt og hans Ledsagere tapre M\u00e6nd.\n17:11 Mit R\u00e5d er derfor: Lad hele Israel fra Dan til Be'ersjeba samles om dig, talrigt som Sandet ved Havet, og drag selv med i deres Midte.\n17:12 St\u00f8der vi s\u00e5 p\u00e5 ham et eller andet Sted, hvor han nu befinder sig, kan vi falde over ham som Dug over Jorden, og der skal ikke blive en eneste tilbage, hverken han eller nogen af alle hans M\u00e6nd;\n17:13 men kaster han sig ind i en By, skal hele Israel l\u00e6gge Reb om den, og vi vil sl\u00e6be den ned i Dalen, s\u00e5 der ikke bliver Sten p\u00e5 Sten tilbage af den!\" Da sagde Absalon og alle Israels M\u00e6nd: \"Arkiten Husjajs R\u00e5d er bedre end Akitofels!\"\n17:14 HERREN havde nemlig sat sig for at g\u00f8re Akitofels gode R\u00e5d til Skamme, for at HERREN kunde bringe Ulykke over Absalon.\n17:15 Derp\u00e5 sagde Husjaj til Pr\u00e6sterne Zadok og Ebjatar: \"Det og det R\u00e5d har Akitofel givet Absalon og Israels \u00c6ldste, og det og det R\u00e5d har jeg givet.\n17:16 Skynd eder nu at sende Bud til David og bring ham det Bud: Bliv ikke Natten over ved vadestederne p\u00e5 Jordansletten, men s\u00f8g over p\u00e5 den anden Side, for at ikke Kongen og alle hans Folk skal g\u00e5 til Grunde!\"\n17:17 Jonatan og Ahima'az stod ved Rogelkilden, hvorhen en Tjenestepige til Stadighed kom og bragte dem Melding, hvorefter de gik hen og bragte Kong David Melding; thi de turde ikke vise sig i Byen.\n17:18 Men en ung Mand opdagede dem og meldte det til Absalon; s\u00e5 skyndte de sig begge bort og kom ind hos en Mand i Bahurim. Han havde en Br\u00f8nd i G\u00e5rden, og i den steg de ned;\n17:19 Konen tog et T\u00e6ppe, bredte det ud over Br\u00f8nden og h\u00e6ldte Korn derp\u00e5, s\u00e5 at man intet kunde opdage.\n17:20 Nu kom Absalons Folk imod i Huset til Konen og spurgte: \"Hvor er Ahima'az og Jonatan?\" Konen svarede: \"De gik over Vandb\u00e6kken!\" S\u00e5 s\u00f8gte de efter dem, men da de ikke fandt dem, vendte de tilbage til Jerusalem.\n17:21 S\u00e5 snart de var g\u00e5et bort, steg de to op af Br\u00f8nden og gik hen og bragte Kong David Melding; og de sagde til David: \"Bryd op og skynd eder over p\u00e5 den anden Side af Vandet; thi det og det R\u00e5d kom Akitofel med ang\u00e5ende eder!\"\n17:22 Da br\u00f8d David op med alle sine Folk og satte over Jordan; og ved Daggry manglede ikke en eneste, alle var de kommet over Jordan.\n17:23 Men da Akitofel s\u00e5, at hans R\u00e5d ikke blev fulgt, sadlede han sit \u00c6sel og drog hjem til sin By; og efter at have beskikket sit Hus h\u00e6ngte han sig og d\u00f8de. Han blev jordet i sin Faders Grav.\n17:24 David havde n\u00e5et Mahanajim, da Absalon tillige med alle Israels M\u00e6nd gik over Jordan.\n17:25 Absalon havde i Joabs Sted sat Amasa over H\u00e6ren; Amasa var S\u00f8n af en Ismaelit ved Navn Jitra, som var g\u00e5et ind til Abigajil, en Datter af Isaj og S\u00f8ster til Joabs Moder Zeruja.\n17:26 Og Israel og Absalon slog Lejr i Gilead.\n17:27 Men da David kom til Mahaoajim, bragte Sjobi, Nahasj's S\u00f8n fra Rabba i Ammon, Makir, Ammiels S\u00f8n fra Lodebar, og Gileaditen Barzillaj fra Rogelim\n17:28 Senge, T\u00e6pper, Sk\u00e5le og Lerkar; og Hvede, Byg, Mel, ristet Korn, B\u00f8nner, Linser,\n17:29 Honning, Surm\u00e6lk, Sm\u00e5kv\u00e6g og Kom\u00e6lksost bragte de David og hans Folk til F\u00f8de; thi de t\u00e6nkte: \"Folkene er sultne, udmattede og t\u00f8rstige i \u00d8rkenen.\"\n18:1 Derp\u00e5 holdt David M\u00f8nstring over sit Mandskab og satte Tusindf\u00f8rere og Hundredf\u00f8rere over dem;\n18:2 og David delte Mandskabet i tre Dele; den ene Tredjedel stillede han under Joab, den anden under Abisjaj, Zerujas S\u00f8n og Joabs Broder, og den sidste Tredjedel under Gatiten Ittaj. Kongen sagde s\u00e5 til Folkene: \"Jeg vil selv drage med i Kampen!\"\n18:3 Men de svarede: \"Du m\u00e5 ikke drage med; thi om vi flygter, \u00e6nser man ikke os; ja, selv om Halvdelen af os falder, \u00e6nser man ikke os, men du g\u00e6lder lige s\u00e5 meget som ti Tusinde af os; derfor er det bedst, at du holder dig rede til at ile os til Hj\u00e6lp fra Byen.\"\n18:4 Kongen svarede: \"Jeg g\u00f8r, hvad I finder bedst!\" Derp\u00e5 stillede Kongen sig ved Porten, medens hele Mandskabet drog ud, hundredvis og tusindvis.\n18:5 Men Kongen gav Joab, Abisjajog Ittaj den Befaling: \"Far nu lempeligt med den unge Absalon!\" Og hele Mandskabet h\u00f8rte, hvorledes Kongen gav alle \u00d8versterne Befaling om Absalon.\n18:6 Derp\u00e5 rykkede Krigerne i Marken mod Israel, og Slaget kom til at st\u00e5 i Efraims Skov.\n18:7 Der blev Israels H\u00e6r sl\u00e5et af Davids Folk, og der fandt et stort Mandefald Sted den Dag; der faldt 200000 Mand.\n18:8 Kampen bredte sig over hele Egnen, og Skoven fort\u00e6rede den Dag flere Folk end Sv\u00e6rdet.\n18:9 Absalon selv st\u00f8dte p\u00e5 nogle af Davids Folk; Absalon red p\u00e5 sit Muldyr, og da Muldyret kom ind under en stor Terebintes t\u00e6tte Grene, blev hans Hoved h\u00e6ngende i Terebinten, s\u00e5 han hang mellem Himmel og Jord, medens Muldyret, han sad p\u00e5, l\u00f8b bort.\n18:10 En Mand, der s\u00e5 det meldte det til Joab og sagde: \"Jeg s\u00e5 Absalon h\u00e6nge i en Terebinte.\"\n18:11 Da sagde Joab til Manden, der havde meldt ham det: \"N\u00e5r du s\u00e5 det, hvorfor slog du ham da ikke til Jorden med det samme? S\u00e5 havde jeg givet dig ti Sekel S\u00f8lv og et B\u00e6lte!\"\n18:12 Men Manden svarede Joab: \"Om jeg s\u00e5 havde f\u00e5et tilvejet tusind Sekel, havde jeg ikke lagt H\u00e5nd p\u00e5 Kongens S\u00f8n; thi vi h\u00f8rte jo selv, hvorledes Kongen b\u00f8d dig, Abisjaj og Ittaj: Vogt vel p\u00e5 den unge Absalon!\n18:13 Dersom jeg havde handlet svigefuldt imod ham -intet bliver jo skjult for Kongen - vilde du have ladet mig i Stikken!\"\n18:14 Da sagde Joab: \"S\u00e5 g\u00f8r jeg det for dig!\" Dermed greb han tre Spyd og st\u00f8dte dem i Brystet p\u00e5 Absalon, som endnu levede og hang mellem Terebintens Grene.\n18:15 Derp\u00e5 tr\u00e5dte ti unge M\u00e6nd, der var Joabs V\u00e5bendragere, til og gav Absalon D\u00f8dsst\u00f8det.\n18:16 Joab lod nu st\u00f8de i Hornet, og H\u00e6ren opgav at forf\u00f8lge Israel, thi Joab b\u00f8d Folkene standse.\n18:17 Derp\u00e5 tog de og kastede Absalon i en stor Grube i Skoven og ophobede en m\u00e6gtig Stendynge over ham. Og hele Israel flygtede hver til sit.\n18:18 Men medens Absalon endnu levede, havde han taget og rejst sig den Stenst\u00f8tte, som st\u00e5r i Kongedalen; thi han sagde: \"Jeg har ingen S\u00f8n til at bevare Mindet om mit Navn.\" Han havde opkaldt Stenst\u00f8tten efter sig selv, og endnu den Dag i Dag kaldes den \"Absalons Minde\".\n18:19 Da sagde Ahima'az, Zadoks S\u00f8n: \"Lad mig l\u00f8be hen og bringe Kongen den gode Tidende, at HERREN har skaffet ham Ret over for hans Fjender!\"\n18:20 Men Joab svarede ham: \"Du skal ikke v\u00e6re den, der bringer Bud i Dag; en anden Gang kan du bringe Bud, men i bag skal du ikke g\u00f8re det, da Kongens S\u00f8n er d\u00f8d!\"\n18:21 Og Joab sagde til Etiopieren: \"G\u00e5 du hen og meld Kongen, hvad du har set!\" Da kastede Etiopieren sig til Jorden for Joab og ilede af Sted.\n18:22 Men Ahima'az, Zadoks S\u00f8n, sagde atter til Joab: \"Ske, hvad der vil! Lad ogs\u00e5 mig l\u00f8be bag efter Etiopieren!\" Da sagde Joab: \"Hvorfor vil du det, min S\u00f8n? For dig er der ingen Budl\u00f8n at hente!\"\n18:23 Men han blev ved: \"Ske, hvad der vil! Jeg l\u00f8ber!\" S\u00e5 sagde han: \"L\u00f8b da!\" Og Ahima'az l\u00f8b ad Vejen gennem Jordanegnen og n\u00e5ede frem f\u00f8r Etiopieren.\n18:24 David sad just mellem de to Porte, og V\u00e6gteren steg op p\u00e5 Porttaget ved Muren; da han s\u00e5 ud, se, da kom en Mand l\u00f8bende alene.\n18:25 V\u00e6gteren r\u00e5bte og meldte det til Kongen, og Kongen sagde: \"Er han alene, har han Bud at bringe!\" Men medens Manden fortsatte sit L\u00f8b og kom n\u00e6rmere,\n18:26 s\u00e5 V\u00e6gteren en anden Mand komme l\u00f8bende og r\u00e5bte ned i Porten: \"Der kommer een Mand til l\u00f8bende alene!\" Kongen sagde: \"Ogs\u00e5 han har Bud at bringe!\"\n18:27 Da r\u00e5bte V\u00e6gteren: \"Den forreste l\u00f8ber s\u00e5ledes, at det ser ud til at v\u00e6re Ahima'az, Zadoks S\u00f8n!\" Kongen sagde: \"Det er en god Mand, han kommer med godt Bud!\"\n18:28 Imidlertid var Ahima'az kommet n\u00e6rmere og r\u00e5bte til Kongen: \"Hil dig!\" S\u00e5 kastede han sig ned p\u00e5 Jorden for Kongen og sagde: \"Lovet v\u00e6re HERREN din Gud, som gav dem, der l\u00f8ftede H\u00e5nd mod min Herre Kongen, i din H\u00e5nd!\"\n18:29 Kongen spurgte: \"Er den unge Absalon uskadt?\" Ahima'az svarede: \"Jeg s\u00e5, at der var stor Tummel, da Kongens Tr\u00e6l Joab sendte din Tr\u00e6l af Sted, men jeg ved ikke, hvad det var.\"\n18:30 Kongen sagde da: \"Tr\u00e6d til Side og stil dig der!\" Og han tr\u00e5dte til Side og blev st\u00e5ende.\n18:31 I det samme kom Etiopieren; og Etiopieren sagde: \"Der er Bud til min Herre Kongen: HERREN har i Dag skaffet dig Ret over for alle dine Modstandere!\"\n18:32 Kongen spurgte Etiopieren: \"Er den unge Absalon uskadt?\" Og han svarede: \"Det g\u00e5 min Herre Kongens Fjender og alle dine Modstandere som den unge Mand!\"\n18:33 Da blev Kongen dybt rystet, og han gik op i Stuen p\u00e5 Taget over Porten og gr\u00e6d; og han gik frem og tilbage og klagede: Min S\u00f8n Absalon, min S\u00f8n, min S\u00f8n Absalon! Var jeg blot d\u00f8d i dit Sted! Absalon, min S\u00f8n, min S\u00f8n!\"\n19:1 Joab fik nu Efterretning om, at Kongen gr\u00e6d og s\u00f8rgede over Absalon,\n19:2 og Sejren blev den Dag til Sorg for alt Folket, fordi det h\u00f8rte, at Kongen s\u00f8rgede dybt over sin S\u00f8n.\n19:3 Og Folket stjal sig den Dag ind i Byen, som man stj\u00e6ler sig bort af Skam, n\u00e5r man har taget Flugten i Kampen.\n19:4 Kongen havde tilhyllet sit Ansigt og klagede h\u00f8jt: \"Min S\u00f8n Absalon, min S\u00f8n, Absalon, min S\u00f8n!\"\n19:5 Da gik Joab ind til Kongen og sagde: \"Du besk\u00e6mmer i Dag alle dine Folk, der dog i bag har reddet dit Liv og dine S\u00f8nners og D\u00f8tres, Hustruers og Medhustruers Liv,\n19:6 siden du elsker dem, som hader dig, og hader dem, som elsker dig; thi i dag viser du, at \u00d8verster og Folk er intet for dig. Ja, nu forst\u00e5r jeg, at du vilde have v\u00e6ret tilfreds, hvis Absalon i Dag var i Live og alle vi andre d\u00f8de.\n19:7 St\u00e5 nu op og g\u00e5 ud og tal godt for dine Folk; thi jeg sv\u00e6rger ved HERREN, at hvis du ikke g\u00f8r det, bliver ikke en eneste Mand hos dig Natten over, og dette vil volde dig st\u00f8rre Ulykke end alt, hvad der har ramt dig fra din Ungdom af og til nu!\"\n19:8 S\u00e5 stod Kongen op og satte sig i Porten; og da man fik at vide, at Kongen sad i Porten, kom alt Folket hen og stillede sig foran Kongen. Men efter at Israeliterne var flygtet hver til sit,\n19:9 begyndte alt Folket i alle Israels Stammer at g\u00e5 i Rette med hverandre, idet de sagde: \"Kongen frelste os fra vore Fjenders H\u00e5nd; det var ham, som reddede os af Filisternes H\u00e5nd; og nu har han m\u00e5ttet r\u00f8mme Landet for Absalon.\n19:10 Men Absalon, som vi havde salvet til Konge over os, er faldet i Kampen. Hvorfor t\u00f8ver l da med at f\u00f8re Kongen tilbage?\"\n19:11 Men da alle Israeliternes Ord kom Kong David for \u00d8re, sendte han Bud til Pr\u00e6sterne Zadok og Ebjatar og lod sige: \"Tal til Judas \u00c6ldste og sig: Hvorfor vil I v\u00e6re de sidste til at f\u00f8re Kongen tilbage til hans Hus?\n19:12 I er jo mine Br\u00f8dre, I er mit K\u00f8d og Blod. Hvorfor vil I v\u00e6re de sidste til at f\u00f8re Kongen tilbage?\n19:13 Og til Amasa skal l sige: Er du ikke mit K\u00f8d og Blod? Gud ramme mig b\u00e5de med det ene og det andet, om du ikke for stedse skal v\u00e6re min H\u00e6rf\u00f8rer i Joabs Sted!\"\n19:14 S\u00e5 vendte alle Judas M\u00e6nds Hjerter sig til ham, alle som een, og de sendte Bud til Kongen: \"Vend tilbage med alle dine Folk!\"\n19:15 Og da Kongen p\u00e5 Hjemvejen kom til Jordan, var Jud\u00e6erne kommet til Gilgal for at g\u00e5 Kongen i M\u00f8de og f\u00f8re ham over Jordan.\n19:16 Da skyndte Benjaminiten Simei, Geras S\u00f8n, fra Bahurim sig sammen med Judas M\u00e6nd ned for at g\u00e5 Kong David i M\u00f8de,\n19:17 fulgt af tusind M\u00e6nd fra Benjamin. Ogs\u00e5 Ziba, som var Tjener i Sauls Hus, var med sine femten S\u00f8nner og tyve Tr\u00e6lle ilet til Jordan forud for Kongen,\n19:18 og de var sat over Vadestedet for at s\u00e6tte Kongens Hus over og v\u00e6re ham til Tjeneste. Men da Kongen skulde til at g\u00e5 over Floden kastede Simei, Geras S\u00f8n, sig ned for ham\n19:19 og sagde: \"Min Herre tilregne mig ikke min Br\u00f8de og t\u00e6nke ikke mere p\u00e5, hvad din Tr\u00e6l forbr\u00f8d, den Dag min Herre Kongen drog bort fra Jerusalem ' Kongen agte ikke derp\u00e5;\n19:20 thi din Tr\u00e6l ved, at han har syndet, men se, jeg er i Dag den f\u00f8rste af hele Josefs Hus, der er kommet herned for at g\u00e5 min Herre Kongen i M\u00f8de!\"\n19:21 Da tog Abisjaj, Zerujas S\u00f8n, Ordet og sagde: \"Skal Simei ikke lide D\u00f8den til Straf for, at han forbandede HERRENs Salvede?\"\n19:22 Men David svarede: \"Hvad er der mig og eder imellem, I Zerujas\u00f8nner, at I vil v\u00e6re mine Modstandere i Dag? Skulde nogen i Israel lide D\u00f8den i Dag? Ved jeg da ikke, at jeg nu er Konge over Israel?\"\n19:23 Derp\u00e5 sagde Kongen til Simei: \"Du skal ikke d\u00f8!\" Og Kongen tilsvor ham det.\n19:24 Ogs\u00e5 Mefibosjet, Sauls S\u00f8nnes\u00f8n, var draget ned for at g\u00e5 Kongen i M\u00f8de. Han havde ikke plejet sine F\u00f8dder eller sit Sk\u00e6g eller tv\u00e6ttet sine Kl\u00e6der, fra den Dag Kongen gik bort, til den Dag han kom uskadt tilbage.\n19:25 Da han nu kom fra Jerusalem for at g\u00e5 Kongen i M\u00f8de, sagde Kongen til ham: \"Hvorfor fulgte du mig ikke, Mefibosjet?\"\n19:26 Han svarede: \"Herre Konge, min Tr\u00e6l bedrog mig; thi din Tr\u00e6l b\u00f8d ham sadle mit \u00c6sel, for at jeg kunde sidde op og f\u00f8lge Kongen; din Tr\u00e6l er jo lam;\n19:27 men i Stedet bagtalte han din Tr\u00e6l hos min Herre Kongen. Dog, min Herre Kongen er jo som en Guds Engel. G\u00f8r, hvad du finder for godt!\n19:28 Thi sk\u00f8nt hele mit F\u00e6drenehus kun havde D\u00f8den at vente af min Herre Kongen, gav du din Tr\u00e6l Plads imellem dine Bordf\u00e6ller; hvad Ret har jeg da endnu til at kr\u00e6ve noget eller anr\u00e5be Kongen?\"\n19:29 Da sagde Kongen til ham: \"Hvorfor bliver du ved med at tale? Her er mit Ord: Du og Ziba skal dele Jordegodset!\"\n19:30 Mefibosjet svarede Kongen: \"Han m\u00e5 gerne f\u00e5 det hele, nu min Herre Kongen er kommet uskadt hjem!\"\n19:31 Ogs\u00e5 Gileaditen Barzillaj drog ned fra Rogelim og fulgte med Kongen for at ledsage ham til Jordan.\n19:32 Barzillaj var en Olding p\u00e5 firsindstyve \u00c5r; det var ham, som havde s\u00f8rget for Kongens Underhold, medens han var i Mahanajim, thi han var en meget velst\u00e5ende Mand.\n19:33 Kongen sagde nu til Barzillaj: \"F\u00f8lg med mig, jeg vil s\u00f8rge for, at du i din Alderdom f\u00e5r dit Underhold hos mig i Jerusalem!\"\n19:34 Men Barzillaj svarede Kongen: \"Hvor lang Tid har jeg endnu tilbage, at jeg skulde f\u00f8lge med Kongen op til Jerusalem?\n19:35 Jeg er nu firsindstyve \u00c5r gammel; mon jeg kan skelne mellem godt og ondt, eller mon din Tr\u00e6l har nogen Smag for, hvad jeg spiser eller drikker, mon jeg endnu har \u00d8re for Sangeres og Sangerinders R\u00f8st? Hvorfor skulde din Tr\u00e6l da i Fremtiden falde min Herre Kongen til Byrde?\n19:36 Kun det lille Stykke Vej til Jordan vilde din Tr\u00e6l ledsage Kongen; hvorfor vil Kongen give mig s\u00e5 meget til Geng\u00e6ld?\n19:37 Lad din Tr\u00e6l vende tilbage, at jeg kan d\u00f8 i min egen By ved mine For\u00e6ldres Grav! Men her er din Tr\u00e6l Kimham; lad ham f\u00f8lge med min Herre Kongen, og g\u00f8r med ham, hvad dig tykkes bedst!\"\n19:38 Da sagde Kongen: \"Kimham skal f\u00f8lge med mig, og jeg vil g\u00f8re med ham, hvad dig tykkes bedst; alt, hvad du \u00f8nsker, vil jeg g\u00f8re for dig!\"\n19:39 Derp\u00e5 gik alle Krigerne over Jordan, medens Kongen blev st\u00e5ende; og Kongen kyssede Barzillaj og velsignede ham, hvorefter Barzillaj vendte tilbage til sit Hjem.\n19:40 S\u00e5 drog Kongen over til Gilgal, og Kimham drog med ham. Hele Judas Folk fulgte med Kongen og desuden Halvdelen af Israels Folk.\n19:41 Men nu kom alle Israeliterne til Kongen og sagde: \"Hvorfor har vore Br\u00f8dre, Judas M\u00e6nd, bortf\u00f8rt dig og bragt Kongen og hans Hus over Jordan tillige med alle Davids M\u00e6nd?\"\n19:42 Da svarede alle Judas M\u00e6nd Israels M\u00e6nd: \"Kongen st\u00e5r jo os n\u00e6rmest; hvorfor er I vrede over det? Har vi levet af Kongen eller taget noget fra ham?\"\n19:43 Israels M\u00e6nd svarede Judas M\u00e6nd: \"Vi har ti Gange Part i kongen, og tilmed har vi F\u00f8rstef\u00f8dselsretten fremfor eder; hvorfor har I da tilsidesat os? Og var det ikke os, der f\u00f8rst talte om at f\u00f8re vor Konge tilbage?\" Men Judas M\u00e6nds Svar var endnu h\u00e5rdere end Israels M\u00e6nds.\n20:1 Nu var der tilf\u00e6ldigvis en slet Person ved navn Sjeba, Bikris S\u00f8n, en Benjaminit. Han st\u00f8dte i Hornet og sagde: \"Vi har ingen Del i David, ingen Lod i Isajs S\u00f8n! Hver Mand til sine Telte, Israel!\"\n20:2 Da faldt alle Israels M\u00e6nd fra David og gik over til Sjeba, Bikris S\u00f8n, medens Judas M\u00e6nd trofast fulgle deres Konge fra Jordan til Jerusalem.\n20:3 Da David kom til sit Hus i Jerusalem, tog Kongen sine ti Medhustruer, som han havde ladet tilbage for at se efter Huset, og lod dem bringe til et bevogtet Hus, hvor han s\u00f8rgede for deres Underhold; men han gik ikke mere ind til dem, og s\u00e5ledes levede de indesp\u00e6rret til deres D\u00f8dedag som Kvinder, der er Enker, sk\u00f8nt deres M\u00e6nd endnu lever.\n20:4 Derp\u00e5 sagde Kongen til Amasa: \"St\u00e6vn Judas M\u00e6nd sammen i L\u00f8bet af tre Dage og indfind dig da her!\"\n20:5 Amasa gik s\u00e5 bort for at st\u00e6vne Judas M\u00e6nd sammen. Men da han t\u00f8vede ud over den fastsatte Frist,\n20:6 sagde David til Abisjaj: \"Nu bliver Sjeba, Bikris S\u00f8n, os farligere end Absalon! Tag derfor din Herres Folk og s\u00e6t efter ham, for at han ikke skal kaste sig ind i bef\u00e6stede Byer og slippe fra os!\"\n20:7 Med Abisjaj drog Joab, Kreterne og Pleterne og alle K\u00e6rnetropperne ud fra Jerusalem for at s\u00e6tte efter Sjeba, Bikris S\u00f8n.\n20:8 Men da de var ved den store Sten i Gibeon, kom Amasa dem i M\u00f8de. Joab var if\u00f8rt sin V\u00e5benkjortel, og over den havde han sp\u00e6ndt et Sv\u00e6rd, hvis Skede var bundet til hans L\u00e6nd; og det gled ud og faldt til Jorden.\n20:9 Joab sagde da til Amasa: \"G\u00e5r det dig vel, Broder?\" Og Joab greb med h\u00f8jre H\u00e5nd om Amasas Sk\u00e6g for at kysse ham.\n20:10 Men Amasa tog sig ikke i Vare for det Sv\u00e6rd, Joab havde i sin venstre H\u00e5nd; Joab st\u00f8dte det i Underlivet p\u00e5 ham, s\u00e5 hans Indvolde v\u00e6ltede ud p\u00e5 Jorden, og han d\u00f8de ved det ene St\u00f8d. Derp\u00e5 satte Joab og hans Broder Abisjaj efter Sjeba, Bikris S\u00f8n,\n20:11 medens en af Joabs Folk blev st\u00e5ende ved Amasa og r\u00e5bte: \"Enhver, der bryder sig om Joab og holder med David, f\u00f8lge efter Joab!\"\n20:12 Men Amasa l\u00e5 midt p\u00e5 Vejen, sv\u00f8mmende i sit Blod, og da Manden s\u00e5, at alt Folket stod stille der, v\u00e6ltede han Amasa fra Vejen ind p\u00e5 Marken og kastede en Kappe over ham; thi han s\u00e5, at alle, der kom forbi, stod stille.\n20:13 S\u00e5 snart han var fjernet fra Vejen, fulgte alle efter Joab for at s\u00e6tte efter Sjeba, Bikris S\u00f8n.\n20:14 Denne drog imidlertid gennem alle Israels Stammer indtil Abel-Bet-Ma'aka, og alle Bikriterne samlede sig og fulgte ham.\n20:15 Da kom de og belejrede ham i Abel-Bet-Ma'aka, idet de opkastede en Vold om Byen. Men medens alt Krigsfolket, der var med Joab, arbejdede p\u00e5 at bringe Muren til Fald,\n20:16 tr\u00e5dte en klog Kvinde fra Byen hen p\u00e5 Formuren og r\u00e5bte: \"H\u00f8r, h\u00f8r! Sig til Joab, at han skal komme herhen; jeg vil tale med ham!\"\n20:17 Da han kom hen til hende, spurgte Kvinden: \"Er du Joab?\" Og da han svarede ja, sagde hun: \"H\u00f8r din Tr\u00e6lkvindes Ord!\" Han svarede: \"Jeg h\u00f8rer!\"\n20:18 S\u00e5 sagde hun: \"I gamle Dage sagde man: Man sp\u00f8rge dog i Abel og Dan, om det er g\u00e5et af Brug, hvad gode Folk i Israel vedtog!\n20:19 Og nu s\u00f8ger du at bringe D\u00f8d over en By, som er en Moder i Israel! Hvorfor vil du \u00f8del\u00e6gge HERRENs Arvelod?\"\n20:20 Joab svarede: \"Det v\u00e6re langt fra mig, det v\u00e6re langt fra mig at \u00f8del\u00e6gge eller volde Ford\u00e6rv!\n20:21 S\u00e5ledes er det ingenlunde ment! Men en Mand fra Efraims Bjerge ved Navn Sjeba, Bikris S\u00f8n, har l\u00f8ftet sin H\u00e5nd mod Kong David; hvis I blot vil udlevere ham, bryder jeg op fra Byen!\" Da sagde Kvinden til Joab: \"Hans Hoved skal blive kastet ned til dig gennem Muren!\"\n20:22 Kvinden fik s\u00e5 ved sin Klogskab hele Byen overtalt til at hugge Hovedet af Sjeba, Bikris S\u00f8n, og de kastede det ned til Joab. Da st\u00f8dte han; i Hornet, og de br\u00f8d op fra Byen og spredte sig hver til sit, medens Joab selv vendte tilbage til Kongen i Jerusalem.\n20:23 Joab stod over hele Israels H\u00e6r; Benaja, Jojadas S\u00f8n, over Kreterne og Pleterne;\n20:24 Adoniram havde Tilsynet med Hoveriarbejdet; Josjafat, Ahiluds S\u00f8n, var Kansler;\n20:25 Sjeja var Statsskriver, Zadok og Ebjatar Pr\u00e6ster;\n20:26 ogs\u00e5 Ja'iriten Ira var Pr\u00e6st hos David.\n21:1 Under Davids Regering blev der Hungersn\u00f8d tre \u00c5r i Tr\u00e6k. Da s\u00f8gte David HERRENs \u00c5syn; og HERREN sagde: \"Der hviler Blodskyld p\u00e5 Saul og hans Hus, fordi han dr\u00e6bte Gibeoniterne!\"\n21:2 Kongen lod derfor Gibeoniterne kalde og sagde til dem - Gibeoniterne h\u00f8rte ikke til Israeliterne, men til Levningerne af Amoriterne; og sk\u00f8nt Israeliterne havde givet dem endeligt Tilsagn, havde Saul i sin Iver for Israeliterne og Juda s\u00f8gt at udrydde dem -\n21:3 David sagde til Gibeoniterne: \"Hvad kan jeg g\u00f8re for eder, og hvorledes skal jeg skaffe Soning, s\u00e5 at I kan velsigne HERRENs Arvelod?\"\n21:4 Gibeoniterne svarede: \"Det er ikke S\u00f8lv eller Guld, der er os og Saul og hans Hus imellem, og vi har ikke Lov at dr\u00e6be nogen Mand i Israel!\" Han sagde da: \"Hvad I forlanger, vil jeg g\u00f8re for eder!\"\n21:5 S\u00e5 sagde de til Kongen: \"Den Mand, som bragte \u00d8del\u00e6ggelse over os og t\u00e6nkte p\u00e5 at udrydde os, s\u00e5 vi ikke skulde kunne v\u00e6re nogetsteds inden for Israels Landem\u00e6rke.\n21:6 lad syv M\u00e6nd af hans Efterkommere blive udleveret os, for at vi kan h\u00e6nge dem op for HERREN i Gibeon p\u00e5 HERRENs Bjerg!\" Kongen sagde: \"Jeg vil udlevere dem!\"\n21:7 Men Kongen sk\u00e5nede Mefibosjet, en S\u00f8n af Sauls S\u00f8n Jonatan, af Hensyn til den Ed ved HERREN, som var imellem David og Sauls S\u00f8n Jonatan.\n21:8 Derimod tog Kongen de to S\u00f8nnner, som Rizpa, Ajjas Datter, havde f\u00f8dt Saul, Armoni og Mefibosjet, og de fem S\u00f8nner, som Merab, Sauls Datter, havde f\u00f8dt Adriel, en S\u00f8n af Barzillaj fra Mehola,\n21:9 og udleverede dem til Gibeoniterne, som h\u00e6ngte dem op p\u00e5 Bjerget for HERRENs \u00c5syn. S\u00e5ledes omkom alle syv p\u00e5 een Gang, og de blev dr\u00e6bt f\u00f8rst p\u00e5 H\u00f8sten, i Bygh\u00f8stens Begyndelse.\n21:10 Men Rizpa, Ajjas Datter, tog sit S\u00f8rgekl\u00e6de, bredte det ud p\u00e5 Klippen og sad der fra H\u00f8stens Begyndelse, indtil der atter str\u00f8mmede Vand fra Himmelen ned over dem; og hun tillod ikke Himmelens Fugle at kaste sig over dem om Da- gen eller Markens Dyr om Natten.\n21:11 Da David fik at vide, hvad Rizpa, Ajjas Datter, Sauls Medhustru, havde gjort,\n21:12 drog han hen og hentede Sauls og hans S\u00f8n Jonatans Ben hos Borgerne i Jabesj i Gilead, som havde stj\u00e5let dem p\u00e5 Torvet i Bet-Sjan, hvor Filisterne havde h\u00e6ngt dem op, dengang de slog Saul p\u00e5 Gilboa.\n21:13 Og da han havde hentet Sauls og hans S\u00f8n Jonatans Ben der, samlede man Benene af de h\u00e6ngte\n21:14 og jordede dem sammen med Sauls og hans S\u00f8n Jonatans Ben i Zela i Benjamins Land i hans Fader Kisj's Grav. Alt, hvad Kongen havde p\u00e5budt, blev gjort; derefter forbarmede Gud sig over Landet.\n21:15 Da det atter kom til Kamp mellem Filisterne og Israel, drog David med sine Folk ned og kastede sig ind i Gob og k\u00e6mpede med Filisterne.\n21:16 Da fremstod Dod, som var af Rafasl\u00e6gten, og hvis Spyd vejede 300 Sekel Kobber; han var if\u00f8rt en ny Rustning, og han havde i Sinde at sl\u00e5 David ihjel.\n21:17 Men Abisjaj, Zerujas S\u00f8n, kom ham til Hj\u00e6lp og huggede Filisteren ned. Da besvor Davids M\u00e6nd ham og sagde: \"Du m\u00e5 ikke mere drage i Kamp med os, for at du ikke skal slukke Israels Lampe!\"\n21:18 Siden hen kom det atter til Kamp med Filisterne i Gob. Husjatiten Sibbekaj nedhuggede da Saf, som var af Rafasl\u00e6gten.\n21:19 Atter kom det til Kamp med Filisterne i Gob, Beflehemiten Elhanan, Ja'irs S\u00f8n, nedhuggede da Gatiten Goliat, hvis Spydstage var som en V\u00e6verbom.\n21:20 Atter kom det til Kamp i Gat. Da var der en k\u00e6mpestor Mand med seks Fingre p\u00e5 hver H\u00e5nd og seks T\u00e6er p\u00e5 hver Fod, i alt fire og tyve; han var ogs\u00e5 af Rafasl\u00e6gten.\n21:21 Han h\u00e5nede Israel, og derfor huggede Jonatan, en S\u00f8n af Davids Broder Sjim'a, ham ned.\n21:22 Disse fire var af Rafasl\u00e6gten i Gat; de faldt for Davids og hans M\u00e6nds H\u00e5nd.\n22:1 David sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls H\u00e5nd.\n22:2 Han sang: \"HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier,\n22:3 min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit V\u00e6rn, min Tilflugt, min Frelser, som frelser mig fra Vold!\n22:4 Jeg p\u00e5kalder HERREN, den H\u00f8jlovede, og frelses fra mine Fjender.\n22:5 D\u00f8dens Br\u00e6ndinger omsluttede mig, \u00d8del\u00e6ggelsens Str\u00f8mme forf\u00e6rdede mig,\n22:6 D\u00f8dsrigets Reb omsp\u00e6ndte mig, D\u00f8dens Snarer faldt over mig;\n22:7 i min V\u00e5nde p\u00e5kaldte jeg HERREN og r\u00e5bte til min Gud. Han h\u00f8rte min R\u00f8st fra sin Helligdom, mit R\u00e5b fandt ind til hans \u00d8rer!\n22:8 Da rystede Jorden og skjalv, Himlens Grundvolde b\u00e6ved og rysted, thi hans Vrede blussede op.\n22:9 R\u00f8g for ud af hans N\u00e6se, fort\u00e6rende Ild af hans Mund, Gl\u00f8der gnistrede fra ham.\n22:10 Han s\u00e6nkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine F\u00f8dder;\n22:11 b\u00e5ret af Keruber fl\u00f8j han, sv\u00e6ved p\u00e5 Vindens Vinger;\n22:12 han omgav sig med Mulm som en Bolig, m\u00f8rke Vandmasser, vandfyldte Skyer.\n22:13 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgl\u00f8der ud.\n22:14 HERREN tordned fra Himlen, den H\u00f8jeste lod h\u00f8re sin R\u00f8st;\n22:15 han udslynged Pile, adsplittede dem, lod Lynene funkle og skr\u00e6mmede dem.\n22:16 Havets Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved HERRENs Trusel, for hans Vredes Pust.\n22:17 Han udrakte H\u00e5nden fra det h\u00f8je og greb mig, drog mig op af de v\u00e6ldige Vande,\n22:18 frelste mig fra mine m\u00e6gtige Fjender, fra mine Avindsm\u00e6nd; de var mig for st\u00e6rke.\n22:19 P\u00e5 min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig et V\u00e6rn.\n22:20 Han f\u00f8rte mig ud i \u00e5bent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.\n22:21 HERREN geng\u00e6ldte mig efter min Retf\u00e6rd, l\u00f8nned mig efter mine H\u00e6nders Uskyld;\n22:22 thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudl\u00f8shed ikke min Gud;\n22:23 hans Bud stod mig alle for \u00d8je, jeg veg ikke fra hans Love.\n22:24 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Br\u00f8de.\n22:25 HERREN l\u00f8nned mig efter min Retf\u00e6rd, mine H\u00e6nders Uskyld, som var ham for \u00d8je!\n22:26 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,\n22:27 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.\n22:28 De arme giver du Frelse, hovmodiges \u00d8jne Skam!\n22:29 Ja, du er min Lampe, HERRE! HERREN opklarer mit M\u00f8rke.\n22:30 Thi ved din Hj\u00e6lp s\u00f8ndrer jeg Mure, ved min Guds Hj\u00e6lp springer jeg over Volde.\n22:31 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der s\u00e6tter deres Lid til ham.\n22:32 Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,\n22:33 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, j\u00e6vnede Vejen for mig,\n22:34 gjorde mine F\u00f8dder som Hindens og gav mig Fodf\u00e6ste p\u00e5 H\u00f8jne,\n22:35 opl\u00e6rte min H\u00e5nd til Krig, s\u00e5 mine Arme sp\u00e6ndte Kobberbuen?\n22:36 Du gav mig din Frelses Skjold, din Nedladelse gjorde mig stor;\n22:37 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.\n22:38 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte f\u00f8rst om, da de var gjort til intet,\n22:39 slog dem ned, s\u00e5 de ej kunde rejse sig, men l\u00e5 faldne under min Fod.\n22:40 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Kn\u00e6 for mig;\n22:41 du slog mine Fjender p\u00e5 Flugt mine Avindsm\u00e6nd ryddede jeg af Vejen.\n22:42 De r\u00e5bte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.\n22:43 Jeg knuste dem som Jordens St\u00f8v, som Gadeskarn tramped jeg p\u00e5 dem.\n22:44 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags H\u00f8vding; nu tjener mig ukendte Folk;\n22:45 Udlandets S\u00f8nner kryber for mig; blot de h\u00f8rer om mig, lyder de mig:\n22:46 Udlandets S\u00f8nner vansm\u00e6gter, kommer sk\u00e6lvende frem af deres Skjul.\n22:47 HERREN lever, h\u00f8jlovet min Klippe, oph\u00f8jet v\u00e6re min Frelses Gud,\n22:48 den Gud, som giver mig H\u00e6vn, l\u00e6gger Folkeslag under min Fod\n22:49 og frier mig fra mine Fjender! Du oph\u00f8jer mig over mine Modstandere, fra Voldsm\u00e6nd frelser du mig.\n22:50 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,\n22:51 du, som kraftig hj\u00e6lper din Konge og viser din Salvede Miskundhed. David og hans \u00c6t evindelig.\n23:1 Dette er Davids sidste Ord; S\u00e5 siger David, Isajs S\u00f8n, s\u00e5 siger Manden, H\u00f8jt oph\u00f8jet, Jakobs Guds salvede, Helten i Israels Sange:\n23:2 Ved mig talede HERRENs \u00c5nd, hans Ord var p\u00e5 min Tunge.\n23:3 Jakobs Gud talede til mig, Israels Klippe sagde: \"En retf\u00e6rdig Hersker blandt Mennesker, en, der hersker i Gudsfrygt,\n23:4 han str\u00e5ler som Morgenr\u00f8den, som den skyfri Morgensol, der fremlokker Urter af Jorden efter Regn.\"\n23:5 S\u00e5ledes har jo mit Hus det med Gud. Han gav mig en evig Pagt, fuldgod og vel forvaret. Ja, al min Frelse og al min Lyst, skulde han ikke lade den spire frem?\n23:6 Men Niddinger er alle som Torne i \u00d8rk, der tages ikke p\u00e5 dem med H\u00e6nder;\n23:7 ingen r\u00f8rer ved dem uden med Jern og Spydstage, i Ilden br\u00e6ndes de op.\n23:8 Navnene p\u00e5 Davids Helte var f\u00f8lgende: Hakmoniten Isjbosjet, Anf\u00f8reren for de tre; det var ham, der engang svang sit Spyd over 800 faldne p\u00e5 een Gang.\n23:9 Blandt de tre Helte kom efter ham Ahohiten El'azar, Dodis S\u00f8n; han var med David ved Pas-Dammim, dengang Filisterne samlede sig der til Kamp. Da Israels M\u00e6nd trak sig tilbage,\n23:10 holdt han Stand og huggede ned blandt Filisterne, til hans H\u00e5nd blev tr\u00e6t og kl\u00e6bede fast ved Sv\u00e6rdet; HERREN gav dem den bag en stor Sejr. S\u00e5 vendte Folket tilbage og fulgte ham, kun for at plyndre.\n23:11 Efter ham kom Harariten Sjamma, Ages S\u00f8n. Engang havde Filisterne samlet sig i Lehi, hvor der var en Mark fuld af Linser, og Folket flygtede for Filisterne;\n23:12 men han stillede sig op midt p\u00e5 Marken og holdt den og huggede Filisterne ned; og HERREN gav dem en stor Sejr.\n23:13 Engang drog tre af de tredive ned og kom til David p\u00e5 Klippens Top, til Adullams Hule, medens Filisterskaren var lejret i Refaimdalen.\n23:14 David var dengang i Klippeborgen, medens Filisternes Bes\u00e6tning l\u00e5 i Betlehem.\n23:15 S\u00e5 v\u00e5gnede Lysten hos David, og han sagde: \"Hvem skaffer mig en Drik Vand fra Cisternen ved Betlehems Port?\"\n23:16 Da banede de tre Helte sig Vej gennem Filisternes Lejr, \u00f8ste Vand af Cisternen ved Betlehems Port og bragte David det. Han vilde dog ikke drikke det, men udg\u00f8d det for HERREN\n23:17 med de Ord: \"HERREN vogte mig for at g\u00f8re det! Skulde jeg drikke de M\u00e6nds Blod, som har vovet deres Liv!\" Og han vilde ikke drikke det. Den D\u00e5d udf\u00f8rte de tre Helte.\n23:18 Abisjaj, Joabs Broder, Zerujas S\u00f8n, var Anf\u00f8rer for de tredive. Han svang sit Spyd over 300 faldne, og han var navnkundig iblandt de tredive;\n23:19 iblandt de tredive var han h\u00f8jt\u00e6ret, og han var deres Anf\u00f8rer; men de tre n\u00e5ede han ikke.\n23:20 Benaja, Jojadas S\u00f8n, var en tapper Mand fra Kabze'el, der havde udf\u00f8rt store Heltegerninger; han f\u00e6ldede de to Ariels\u00f8nner fra Moah; og han steg ned og f\u00e6ldede en L\u00f8ve i en Cisterne, en Dag der var faldet Sne.\n23:21 Ligeledes f\u00e6ldede han \u00c6gypteren, en k\u00e6mpestor Mand. \u00c6gypteren havde et Spyd i H\u00e5nden, men han gik ned imod ham meden Stok, vristede Spydet ud af H\u00e5nden p\u00e5 ham og dr\u00e6bte ham med hans eget Spyd.\n23:22 Disse Heltegerninger udf\u00f8rte Benaja, Jojadas S\u00f8n, og han var navnkundig iblandt de tredive Helte;\n23:23 iblandt de tredive var han h\u00f8jt \u00e6ret, men de tre n\u00e5ede han ikke. David satte ham over sin Livvagt.\n23:24 Til de tredive h\u00f8rte Asa'el' Joabs Broder; Elbanan, Dodos S\u00f8n fra Betlehem;\n23:25 Haroditen Sjamma; Haroditen Elika;\n23:26 Paltiten Helez; Ira, Ikkesj's S\u00f8n fra Tekoa;\n23:27 Abiezer fra Anatot; Husjatiten Sibbekaj;\n23:28 Ahohiten Zalmon; Maharaj fra Netofa;\n23:29 Heled, Ba'anas S\u00f8n, fra Nefofa; Ittaj, Ribajs S\u00f8n, fra det benjaminitiske Gibea;\n23:30 Benaja fra Pir'aton; Hiddaj fra Nahale-Ga'asj;\n23:31 Abiba'al fra Araba; Azmavet fra Bahurim;\n23:32 Sja'alboniten Eljaba; Guniten Jasjen;\n23:33 Harariten Jonatan, Sjammas S\u00f8n; Harariten Ahi'am, Sjarars S\u00f8n;\n23:34 Elifelet, Ahazbajs S\u00f8n, fra Bet-Ma'aka; Eliam, Akitofels S\u00f8n, fra Gilo;\n23:35 Hezro fra Karmel; Pa'araj fra Arab;\n23:36 Jig'al, Natans S\u00f8n, fra Zoba; Gaditen Bani;\n23:37 Ammoniten Zelek; Naharaj fra Be'erot, der var Joabs, Zerujas S\u00f8ns, V\u00e5bendrager;\n23:38 Ira fra Jattir; Gareb fra Jattir;\n23:39 Hetiten Urias. I alt syv og tredive.\n24:1 Men HERRENS vrede blussede atter op mod Israel, s\u00e5 at han \u00e6ggede David mod dem og sagde: \"G\u00e5 hen og hold Mandtal over Israel og Juda!\"\n24:2 Kongen sagde da til Joab og H\u00e6rf\u00f8rerne, der var hos ham: \"Drag rundt i alle Israels Stammer fra Dan til Be'ersjeba og hold M\u00f8nstring over Folket, for at jeg kan f\u00e5 Tallet p\u00e5 det at vide!\"\n24:3 Men Joab svarede Kongen: \"M\u00e5tte HERREN din Gud for\u00f8ge Folket hundredfold, og m\u00e5tte min Herre Kongen selv opleve det - men hvorfor har min Herre Kongen sat sig sligt for?\"\n24:4 Men Joab og H\u00e6rf\u00f8rerne m\u00e5tte b\u00f8je sig for Kongens Ord. Joab og H\u00e6rf\u00f8rerne forlod derfor Kongen for at holde M\u00f8nstring over Israels Folk.\n24:5 De gik over Jordan og begyndte ved Aroer og Byen, der ligger midt i Dalen; drog ad Gad til og i Retning af Ja'zer;\n24:6 s\u00e5 kom de til Gilead og til Hetiternes Land hen imod Kadesj, derp\u00e5 til Dan, og fra Dan vendte de sig hen mod Zidon;\n24:7 s\u00e5 kom de til F\u00e6stningen Tyrus og alle Hivviternes og Kana'an\u00e6ernes Byer, hvorfra de gik til Be'ersjeba i det jud\u00e6iske Sydland.\n24:8 Efter at de var draget hele Landet rundt i ni M\u00e5neder og tyve Dage, kom de tilbage til Jerusalem.\n24:9 Joab opgav derp\u00e5 Kongen Tallet, der var fundet ved Folkt\u00e6llingen, og Israel talte 800000 kraftige, v\u00e5benf\u00f8re M\u00e6nd, Juda 500000 M\u00e6nd.\n24:10 Men efter at David havde holdt Mandtal over Folket. slog Samvittigheden ham, og han sagde til HERREN: \"Jeg har syndet svarlig i, hvad jeg har gjort! Men tilgiv nu, HERRE, din Tjeners Br\u00f8de, thi jeg har handlet som en stor D\u00e5re!\"\n24:11 Da David stod op om Morgenen kom HERRENs Ord til Profeten Gad, Davids Seer, s\u00e5ledes:\n24:12 \"G\u00e5 hen og sig til David: S\u00e5 siger HERREN; Jeg forel\u00e6gger dig tre Ting; v\u00e6lg selv, hvilken jeg skal lade times dig!\"\n24:13 Gad kom da til David og kundgjorde ham det og sagde: \"Skal der komme tre Hungersn\u00f8ds\u00e5r over dig i dit Land, eller vil du i tre M\u00e5neder jages p\u00e5 Flugt, forfulgt af din Fjende, eller skal der komme tre Dages Pest i dit Land? Overvej nu, hvad jeg skal svare ham, der har sendt mig!\"\n24:14 David svarede Gad: \"Jeg er i s\u00e5re stor V\u00e5nde - lad os s\u00e5 falde i HERRENs H\u00e5nd, thi hans Barmhjertighed er stor; i Menneskeh\u00e5nd vil jeg ikke falde!\"\n24:15 S\u00e5 valgte David da Pesten. Ved Hvedeh\u00f8stens Tid begyndte Soten at ramme Folket; og der d\u00f8de 70000 Mand af Folket fra Dan til Be'ersjeba.\n24:16 Da Engelen udrakte sin H\u00e5nd mod Jerusalem for at \u00f8del\u00e6gge det, angrede HERREN det onde, og han sagde til Engelen, som \u00f8delagde Folket \"Nu er det nok, drag din H\u00e5nd tilbage!\" HERRENs Engel var da ved Jebusiten Aravnas T\u00e6rskeplads.\n24:17 Men da David s\u00e5 Engelen, som slog Folket, sagde han til HERREN: \"Det er mig, der har syndet, mig, der har beg\u00e5et Br\u00f8den; men F\u00e5rene der, hvad har de gjort? Lad din H\u00e5nd dog ramme mig og mit F\u00e6drenehus!\"\n24:18 Samme Dag kom Gad til David og sagde: \"G\u00e5 op og rejs HERREN et Alter p\u00e5 Jebusiten Aravnas T\u00e6rskeplads!\"\n24:19 Og David gik derop efter Gads Ord, s\u00e5ledes som HERREN havde p\u00e5budt.\n24:20 Da Aravna, der var ved at t\u00e6rske Hvede, s\u00e5 ned og fik \u00d8je p\u00e5 Kongen og hans Folk, som kom hen imod ham, gik han ud og kastede sig p\u00e5 sit Ansigt til Jorden for ham;\n24:21 og Aravna sagde: \"Hvorfor kommer min Herre Kongen til sin Tr\u00e6l?\" David svarede: \"For at k\u00f8be T\u00e6rskepladsen af dig og bygge HERREN et Alter, at Folket m\u00e5 blive friet fra Plagen!\"\n24:22 Da sagde Aravna til David: \"Min Herre Kongen tage den og ofre, hvad ham tykkes ret! Her er Okserne til Br\u00e6ndoffer og T\u00e6rskesl\u00e6derne og Oksernes Stavt\u00f8j til Br\u00e6ndsel!\n24:23 Min Herre Kongens Tr\u00e6l giver Kongen det hele!\" Og Aravna sagde til Kongen: \"M\u00e5tte HERREN din Gud have Behag i dig!\"\n24:24 Men Kongen svarede Aravna: \"Nej, jeg vil k\u00f8be det af dig for dets fulde V\u00e6rdi; jeg vil ikke bringe HERREN min Gud Br\u00e6ndofre, som intet koster mig!\" S\u00e5 k\u00f8bte David T\u00e6rskepladsen og Okserne for halvtredsindstyve S\u00f8lvsekel;\n24:25 og David byggede HERREN et Alter der og ofrede Br\u00e6ndofre og Takofre. Da forbarmede HERREN sig over Landet, og Israel blev friet fra Plagen.","title":"Danish Bible: 2 Samuel","type":"page"}