{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/dan/th1.htm","path":"bib/wb/dan/th1.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/dan/th1.htm","text":"1:1 Paulus og Silvanus og Timotheus til Thessalonikernes Menighed i Gud Fader og den Herre Jesus Kristus. N\u00e5de v\u00e6re med eder og Fred!\n1:2 Vi takke Gud altid for eder alle, n\u00e5r vi komme eder i Hu i vore B\u00f8nner,\n1:3 idet vi uafladelig mindes eders Gerning i Troen og eders Arbejde i K\u00e6rligheden og eders Udholdenhed i H\u00e5bet p\u00e5 vor Herre Jesus Kristus for vor Guds og Faders \u00c5syn,\n1:4 efterdi vi kende eders Udv\u00e6lgelse, I af Gud elskede Br\u00f8dre,\n1:5 at vort Evangelium ikke kom til eder i Ord alene, men ogs\u00e5 i Kraft og i den Hellig\u00e5nd og i fuld Overbevisning, som I jo vide, hvorledes vi f\u00e6rdedes iblandt eder for eders Skyld.\n1:6 Og I ere blevne vore Efterf\u00f8lgere, ja, Herrens, idet I modtoge Ordet under megen Tr\u00e6ngsel med Gl\u00e6de i den Hellig\u00e5nd,\n1:7 s\u00e5 at I ere blevne et Forbillede for alle de troende i Makedonien og Akaja;\n1:8 thi fra eder har Herrens Ord lydt ud, ikke alene i Makedonien og Akaja, men alle Vegne er eders Tro p\u00e5 Gud kommen ud, s\u00e5 at vi ikke have n\u00f8dig at tale derom.\n1:9 Thi de forkynde selv om os, hvordan en Indgang vi vandt hos eder, og hvorledes I vendte om til Gud fra Afguderne for at tjene den levende og sande Gud\n1:10 og vente p\u00e5 hans S\u00f8n fra Himlene, hvem han oprejste fra de d\u00f8de, Jesus, som frier os fra den kommende Vrede.\n2:1 I vide jo selv, Br\u00f8dre! at vor Indgang hos eder ikke har v\u00e6ret forg\u00e6ves;\n2:2 men sk\u00f8nt vi, som I vide, forud havde lidt og vare blevne mishandlede i Filippi, fik vi Frimodighed i vor Gud til at tale Guds Evangelium til eder under megen Kamp.\n2:3 Thi vor Pr\u00e6diken skyldes ikke Bedrag, ej heller Urenhed og er ikke forbunden med Svig;\n2:4 men ligesom vi af Gud ere fundne v\u00e6rdige til at f\u00e5 Evangeliet betroet, s\u00e5ledes tale vi, ikke for at behage Mennesker, men Gud, som pr\u00f8ver vore Hjerter.\n2:5 Thi vor F\u00e6rd var hverken nogen Sinde med smigrende Tale - som I vide - ej heller var den et Skalkeskjul for Havesyge - Gud er Vidne;\n2:6 ikke heller s\u00f8gte vi \u00c6re af Mennesker, hverken af eder eller af andre, sk\u00f8nt vi som Kristi Apostle nok kunde have v\u00e6ret eder til Byrde.\n2:7 Men vi f\u00e6rdedes med Mildhed iblandt eder. Som n\u00e5r en Moder ammer sine egne B\u00f8rn,\n2:8 s\u00e5ledes fandt vi, af inderlig K\u00e6rlighed til eder, en Gl\u00e6de i at dele med eder ikke alene Guds Evangelium, men ogs\u00e5 vort eget Liv, fordi I vare blevne os elskelige.\n2:9 I erindre jo, Br\u00f8dre! vor M\u00f8je og Anstrengelse; arbejdende Nat og Dag, for ikke at v\u00e6re nogen af eder til Byrde, pr\u00e6dikede vi Guds Evangelium for eder.\n2:10 I ere Vidner, og Gud, hvor fromt og retf\u00e6rdigt og ulasteligt vi f\u00e6rdedes iblandt eder, som tro;\n2:11 ligesom I vide, hvorledes vi formanede og opmuntrede hver enkelt af eder som en Fader sine B\u00f8rn\n2:12 og besvore eder, at I skulde vandre Gud v\u00e6rdigt, ham, som kaldte eder til sit Rige og sin Herlighed.\n2:13 Og derfor takke ogs\u00e5 vi Gud uafladelig, fordi, da I modtoge Guds Ord, som I h\u00f8rte af os, toge I ikke imod det som Menneskers Ord, men som Guds Ord (hvad det sandelig er), hvilket ogs\u00e5 viser sig virksomt i eder, som tro.\n2:14 Thi I, Br\u00f8dre! ere blevne Efterf\u00f8lgere af Guds Menigheder i Jud\u00e6a i Kristus Jesus, efterdi ogs\u00e5 I have lidt det samme af eders egne Stammefr\u00e6nder, som de have lidt af J\u00f8derne,\n2:15 der b\u00e5de ihjelsloge den Herre Jesus og Profeterne og udjoge os og ikke behage Gud og st\u00e5 alle Mennesker imod,\n2:16 idet de forhindre os i at tale til Hedningerne til deres Frelse, for til enhver Tid at fylde deres Synders M\u00e5l; men Vreden er kommen over dem fuldtud.\n2:17 Men vi, Br\u00f8dre! som en stakket Tid have v\u00e6ret skilte fra eder i det ydre, ikke i Hjertet, vi have gjort os des mere Flid for at f\u00e5 eders Ansigt at se, under megen L\u00e6ngsel,\n2:18 efterdi vi have haft i Sinde at komme til eder, jeg, Paulus, b\u00e5de een og to Gange, og Satan har hindret os deri.\n2:19 Thi hvem er vort H\u00e5b eller vor Gl\u00e6de eller vor H\u00e6derskrans, n\u00e5r ikke ogs\u00e5 I ere det for vor Herre Jesus Kristus i hans Tilkommelse?\n2:20 I ere jo vor \u00c6re og Gl\u00e6de.\n3:1 Derfor, da vi ikke l\u00e6nger kunde udholde det, besluttede vi at lades alene tilbage i Athen,\n3:2 og vi sendte Timotheus, vor Broder og Guds Tjener i Kristi Evangelium, for at styrke eder og formane eder ang\u00e5ende eders Tro,\n3:3 for at ingen skulde blive vakelmodig i disse Tr\u00e6ngsler; I vide jo selv, at dertil ere vi bestemte.\n3:4 Thi ogs\u00e5 da vi vare hos eder, sagde vi eder det forud, at vi skulde komme til at lide Tr\u00e6ngsler, som det ogs\u00e5 er sket, og som I vide.\n3:5 Derfor sendte ogs\u00e5 jeg Bud, da jeg ikke l\u00e6nger kunde udholde det, for at f\u00e5 Besked om eders Tro, om m\u00e5ske Fristeren skulde have fristet eder, og vor M\u00f8je skulde blive forg\u00e6ves.\n3:6 Men nu, da Timotheus er kommen til os fra eder og har bragt os godt Budskab om eders Tro og K\u00e6rlighed og om, at I altid have os i god Ihukommelse, idet I l\u00e6nges efter at se os, ligesom vi efter eder:\n3:7 s\u00e5 ere vi af den Grund, Br\u00f8dre! blevne tr\u00f8stede med Hensyn til eder under al vor N\u00f8d og Tr\u00e6ngsel, ved eders Tro.\n3:8 Thi nu leve vi, n\u00e5r I st\u00e5 fast i Herren.\n3:9 Thi hvilken Tak kunne vi bringe Gud for eder til Geng\u00e6ld for al den Gl\u00e6de; hvormed vi gl\u00e6de os over eder for vor Guds \u00c5syn,\n3:10 idet vi Nat og Dag inderligt bede om at m\u00e5tte f\u00e5 eder selv at se og r\u00e5de Bod p\u00e5 eders Tros Mangler?\n3:11 Men han selv, vor Gud og Fader, og vor Herre Jesus Kristus styre vor Vej til eder!\n3:12 Men eder lade Herren vokse og blive overv\u00e6ttes rige i K\u00e6rligheden til hverandre og til alle, ligesom vi have den til eder,\n3:13 s\u00e5 at han styrker eders Hjerter og g\u00f8r dem udadlelige i Hellighed for Gud og vor Fader i vor Herres Jesu Tilkommelse med alle hans hellige!\n4:1 S\u00e5 bede vi eder i \u00f8vrigt, Br\u00f8dre! og formane eder i den Herre Jesus, at som I jo have l\u00e6rt af os, hvorledes I b\u00f8r vandre og behage Gud, s\u00e5ledes som I jo ogs\u00e5 g\u00f8re, at I s\u00e5ledes m\u00e5 g\u00f8re end yderligere Fremgang.\n4:2 I vide jo, hvilke Bud vi gave eder ved den Herre Jesus.\n4:3 Thi dette er Guds Villie, eders Helligg\u00f8relse, at I afholde eder fra Utugt;\n4:4 at hver af eder veed at vinde sig sin egen Hustru i Hellighed og \u00c6re,\n4:5 ikke i Beg\u00e6rings Brynde som Hedningerne, der ikke kende Gud;\n4:6 at ingen foruretter og bedrager sin Broder i nogen Sag; thi Herren er en H\u00e6vner over alt dette, som vi ogs\u00e5 f\u00f8r have sagt og vidnet for eder.\n4:7 Thi Gud kaldte os ikke til Urenhed, men til Helligg\u00f8relse.\n4:8 Derfor alts\u00e5, den, som foragter dette, han foragter ikke et Menneske, men Gud, som ogs\u00e5 giver sin Hellig\u00e5nd til eder.\n4:9 Men om Broderk\u00e6rligheden have I ikke n\u00f8dig, at jeg skal skrive eder til; thi I ere selv opl\u00e6rte af Gud til at elske hverandre;\n4:10 det g\u00f8re I jo ogs\u00e5 imod alle Br\u00f8drene i hele Makedonien; men vi formane eder, Br\u00f8dre! til yderligere Fremgang\n4:11 og til at s\u00e6tte en \u00c6re i at leve stille og varetage hver sit og arbejde med eders H\u00e6nder, s\u00e5ledes som vi b\u00f8d eder,\n4:12 for at I kunne vandre s\u00f8mmeligt over for dem, som ere udenfor, og for ikke at tr\u00e6nge til nogen.\n4:13 Men vi ville ikke, Br\u00f8dre! at I skulle v\u00e6re uvidende med Hensyn til dem, som sove hen, for at I ikke skulle s\u00f8rge som de andre, der ikke have H\u00e5b.\n4:14 Thi n\u00e5r vi tro, at Jesus er d\u00f8d og opstanden, da skal ogs\u00e5 Gud liges\u00e5 ved Jesus f\u00f8re de hensovede frem med ham.\n4:15 Thi dette sige vi eder med Herrens Ord, at vi levende, som blive tilbage til Herrens Tilkommelse, vi skulle ingenlunde komme forud for de hensovede.\n4:16 Thi Herren selv skal stige ned fra Himmelen med et Tilr\u00e5b, med Overengels R\u00f8st og med Guds Basun, og de d\u00f8de i Kristus skulle opst\u00e5 f\u00f8rst;\n4:17 derefter skulle vi levende, som blive tilbage, bortrykkes tillige med dem i Skyer til at m\u00f8de Herren i Luften; og s\u00e5 skulle vi altid v\u00e6re sammen med Herren.\n4:18 S\u00e5 tr\u00f8ster hverandre med disse Ord!\n5:1 Men om Tid og Time, Br\u00f8dre! have I ikke n\u00f8dig, at der skrives til eder;\n5:2 thi I vide selv grant, at Herrens Dag kommer som en Tyv om Natten.\n5:3 N\u00e5r de sige: \"Fred og ingen Fare!\" da kommer Undergang pludselig, over dem ligesom Veerne over den frugtsommelige, og de skulle ingenlunde undfly.\n5:4 Men I, Br\u00f8dre! I ere ikke i M\u00f8rke, s\u00e5 at Dagen skulde overraske eder som en Tyv.\n5:5 Thi I ere alle Lysets B\u00f8rn og Dagens B\u00f8rn, vi ere ikke Nattens eller M\u00f8rkets B\u00f8rn.\n5:6 S\u00e5 lader os da ikke sove ligesom de andre, men lader os v\u00e5ge og v\u00e6re \u00e6drue!\n5:7 Thi de, som sove, sove om Natten, og de, som beruse sig, ere berusede om Natten.\n5:8 Men da vi h\u00f8re Dagen til, s\u00e5 lader os v\u00e6re \u00e6drue, if\u00f8rte Troens og K\u00e6rlighedens Panser og Frelsens H\u00e5b som Hjelm!\n5:9 Thi Gud bestemte os ikke til Vrede, men til at vinde Frelse ved vor Herre Jesus Kristus,\n5:10 som d\u00f8de for os, for at vi, hvad enten vi v\u00e5ge eller sove, skulle leve sammen med ham.\n5:11 Formaner derfor hverandre og opbygger den ene den anden, ligesom I ogs\u00e5 g\u00f8re.\n5:12 Men vi bede eder, Br\u00f8dre! at I sk\u00f8nne p\u00e5 dem, som arbejde iblandt eder og ere eders Forstandere i Herren og p\u00e5minde eder,\n5:13 og agte dem h\u00f8jlig i K\u00e6rlighed for deres Gernings Skyld. Holder Fred med hverandre!\n5:14 Og vi formane eder, Br\u00f8dre! p\u00e5minder de uskikkelige, tr\u00f8ster de modfaldne, tager eder af de skr\u00f8belige, v\u00e6rer langmodige imod alle!\n5:15 Ser til, at ingen geng\u00e6lder nogen ondt med ondt; men str\u00e6ber altid efter det gode, b\u00e5de imod hverandre og imod alle.\n5:16 V\u00e6rer altid glade,\n5:17 beder uafladelig,\n5:18 takker i alle Forhold; thi dette er Guds Villie med eder i Kristus Jesus.\n5:19 Udslukker ikke \u00c5nden,\n5:20 ringeagter ikke Profetier,\n5:21 pr\u00f8ver alt, beholder det gode!\n5:22 Holder eder fra det onde under alle Skikkelser!\n5:23 Men han selv, Fredens Gud, helligg\u00f8re eder ganske og aldeles, og gid eders \u00c5nd og Sj\u00e6l og Legeme m\u00e5 bevares helt og holdent, uden Dadel i vor Herres Jesu Kristi Tilkommelse!\n5:24 Trofast er han, som kaldte eder, han skal ogs\u00e5 g\u00f8re det.\n5:25 Br\u00f8dre! beder for os!\n5:26 Hilser alle Br\u00f8drene med et helligt Kys!\n5:27 Jeg besv\u00e6rger eder ved Herren, at dette Brev m\u00e5 blive opl\u00e6st for alle de hellige Br\u00f8dre.\n5:28 Vor Herres Jesu Kristi N\u00e5de v\u00e6re med eder!","title":"Danish Bible: 1 Thessalonians","type":"page"}