{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/dan/zac.htm","path":"bib/wb/dan/zac.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/dan/zac.htm","text":"1:1 I den ottende M\u00e5ned i Darius's andet Regerings\u00e5r kom HERRENs Ord til Profeten Zakarias, en S\u00f8n af Berekja, en S\u00f8n af Iddo, s\u00e5ledes:\n1:2 HERREN var fuld af Harme imod eders F\u00e6dre.\n1:3 Men sig til dem: S\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE: Vend om til mig, lyder det fra H\u00e6rskarers HERRE, s\u00e5 vil jeg vende om til eder, siger H\u00e6rskarers HERRE.\n1:4 V\u00e6r ikke som eders F\u00e6dre, til hvem de tidligere Profeter talte s\u00e5ledes: S\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE: Vend om fra eders onde Veje og onde Gerninger! Men de h\u00f8rte ikke og \u00e6nsede mig ikke, lyder det fra HERREN.\n1:5 Eders F\u00e6dre, hvor er de? Og Profeterne, lever de evigt?\n1:6 Men mine Ord og Bud, som jeg overgav mine Tjenere Profeterne, n\u00e5ede de ikke eders F\u00e6dre, s\u00e5 de m\u00e5tte vende om og sige: \"Som H\u00e6rskarers HERRE havde sat sig for at g\u00f8re imod os for vore Vejes og Gerningers Skyld, s\u00e5ledes gjorde han.\"\n1:7 P\u00e5 den fire og tyvende dag i den ellevte M\u00e5ned, det er Sjebat M\u00e5ned, i Darius's andet Regerings\u00e5r kom HERRENs Ord til Profeten Zakarias, en S\u00f8n af Berekja, en S\u00f8n af Iddo, s\u00e5ledes:\n1:8 Jeg skuede i Nat, og se, en Mand p\u00e5 en r\u00f8d Hest holdt mellem Bjergene ved den dybe Kl\u00f8ft, og bag ham var der r\u00f8de, m\u00f8rke, hvide og brogede Heste.\n1:9 Jeg spurgte: \"Hvad betyder de, Herre?\" Og Engelen, som talte med mig, sagde: \"Jeg vil vise dig, hvad de betyder.\"\n1:10 S\u00e5 tog Manden, som holdt mellem Bjergene, til Orde og sagde: \"Det er dem, HERREN udsender, for at de skal drage Jorden rundt.\"\n1:11 Og de tog til Orde og sagde til HERRENs Engel, som stod mellem Bjergene: \"Vi drog Jorden rundt,og se, hele Jorden er rolig og stille.\n1:12 HERRENs Engel tog da til Orde og sagde: \"H\u00e6rskarers HERRE! Hvor l\u00e6nge varer det, f\u00f8r du forbarmer dig over Jerusalem og Judas Byer, som du nu har v\u00e6ret vred p\u00e5 i halvfjerdsindstyve \u00c5r?\"\n1:13 Og til Svar gav HERREN Engelen, som talte med mig, gode og tr\u00f8stende Ord.\n1:14 Engelen, som talte med mig, sagde s\u00e5 til mig: Tal og sig: S\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE: Jeg er fuld af Nidk\u00e6rhed for Jerusalem og Zion\n1:15 og af Harme mod de trygge Hedninger, fordi de hjalp til at g\u00f8re Ulykken stor, da min Vrede kun var lille.\n1:16 Derfor, s\u00e5 siger HERREN: Jeg vender mig til Jerusalem og forbarmer mig over det; mit Hus skal opbygges der, lyder det fra H\u00e6rskarers HERRE, og der skal udsp\u00e6ndes M\u00e5lesnor over Jerusalem.\n1:17 Tal videre: S\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE: Mine Byer skal atter str\u00f8mme med Velsignelse, og HERREN vil atter tr\u00f8ste Zion og udv\u00e6lge Jerusalem.\n1:18 Derp\u00e5 l\u00f8ftede jeg mine \u00d8jne og skuede, og se, der var fire Horn.\n1:19 Jeg spurgte Engelen, som talte med mig: \"Hvad betyder de?\" Han svarede: \"Det er de Horn, som har spredt Juda, Israel og Jerusalem.\"\n1:20 S\u00e5 lod HERREN mig se fire Smede.\n1:21 Jeg spurgte: \"Hvad kommer de for?\" Og han svarede: \"Hine er de Horn, som spredte Juda, s\u00e5 det ikke kunde l\u00f8fte sit Hoved; og nu kommer disse for at hv\u00e6sse \u00d8kser til at sl\u00e5 Hornene til Jorden p\u00e5 de Hedninger, som l\u00f8ftede deres Horn mod Judas Land for at sprede det.\"\n2:1 Derp\u00e5 l\u00f8ftede jeg mine \u00d8jne og skuede, og se, der var en Mand med en M\u00e5lesnor i H\u00e5nden.\n2:2 Jeg spurgte: \"Hvor skal du hen?\" Han svarede: \"Hen at m\u00e5le Jerusalem og se, hvor bredt og langt det er.\"\n2:3 Og se, Engelen, som talte med mig, tr\u00e5dte frem, og en anden Engel tr\u00e5dte frem over for ham,\n2:4 og han sagde til ham: \"L\u00f8b ben og sig til den unge Mand der: Som \u00e5bent Land skal Jerusalem ligge, s\u00e5 mange Mennesker og Dyr skal der v\u00e6re i det.\n2:5 Jeg vil selv, lyder det fra HERREN, v\u00e6re en Ildmur omkring det og herligg\u00f8re mig i det.\n2:6 Op, op, fly bort fra Nordlandet, lyder det fra HERREN, thi fra Himmelens fire Vinde samler jeg eder, lyder det fra HERREN.\n2:7 Op, red jer til Zion, I, som bor hos Babels Datter!\n2:8 Thi s\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE, hvis Herlighed sendte mig til Folkene, der h\u00e6rger eder: Den, som r\u00f8rer eder, r\u00f8rer min \u00d8jesten.\n2:9 Thi se, jeg svinger min H\u00e5nd imod dem, og de skal blive til Bytte for dem, som nu er deres Tr\u00e6lle; og I skal kende, at H\u00e6rskarers HERRE har sendt mig.\n2:10 Jubl og gl\u00e6d dig, Zions Datter! Thi se, jeg kommer og f\u00e6ster Bo i din Midte, lyder det fra HERREN.\"\n2:11 Og mange Folk skal p\u00e5 hin Dag slutte sig til HERREN og v\u00e6re hans Folk og bo i din Midte, og du skal kende, at H\u00e6rskarers HERRE har sendt mig til dig.\n2:12 Og HERREN tager Juda til Arvelod p\u00e5 den hellige Jord og udv\u00e6lger atter Jerusalem.\n2:13 Stille, alt K\u00f8d, for HERREN, thi han har rejst sig fra sin hellige Bolig.\n3:1 Derp\u00e5 lod han mig se Ypperstepr\u00e6sten Josua, og han stod foran HERRENs Engel, medens Satan stod ved hans h\u00f8jre Side for at f\u00f8re Klage imod ham.\n3:2 Men HERREN,sagde til Satan: \"HERREN true dig, Satan, HERREN true dig, han, som udvalgte Jerusalem. Er denne ikke en Brand, som er reddet ud af Ilden?\"\n3:3 Josua havde snavsede Kl\u00e6der p\u00e5 og stod foran Engelen;\n3:4 men denne tog til Orde og sagde til dem, som stod ham til Tjeneste: \"Tag de snavsede Kl\u00e6der af ham!\" Og til ham sagde han: \"Se, jeg har taget din Skyld fra dig, og du skal have H\u00f8jtidskl\u00e6der p\u00e5.\"\n3:5 Og han sagde: \"S\u00e6t et rent Hovedbind p\u00e5 hans Hoved!\" Og de satte et rent Hovedbind p\u00e5 hans Hoved og gav ham rene Kl\u00e6der p\u00e5. S\u00e5 tr\u00e5dte HERRENs Engel frem,\n3:6 og HERRENs Engel vidnede for Josua og sagde:\n3:7 S\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE: Hvis du vandrer p\u00e5 mine Veje og holder mine Forskrifter, skal du b\u00e5de R\u00e5de i mit Hus og vogte mine Forg\u00e5rde, og jeg giver dig Gang og S\u00e6de blandt dem, som st\u00e5r her\"\n3:8 H\u00f8r, du Ypperstepr\u00e6st Josua, du og dine Embedsbr\u00f8dre, som sidder for dit Ansigt: de er Varselm\u00e6nd! Thi se, jeg lader min Tjener Zemak komme.\n3:9 Thi se, den Sten, jeg l\u00e6gger hen for Josua - p\u00e5 den ene Sten er syv \u00d8jne - se, jeg rister selv dens Indskrift, lyder det fra H\u00e6rskarers HERRE, og p\u00e5 een Dag udsletter jeg dette Lands Skyld.\n3:10 P\u00e5 hin Dag, lyder det fra H\u00e6rskarers HERRE, skal I byde hverandre til G\u00e6st under Vinstok og Figenfr\u00e6.\n4:1 Engelen, som talte med mig, vakte mig s\u00e5 atter, som man v\u00e6kker et Menneske af hans S\u00f8vn,\n4:2 og spurgte mig: \"Hvad skuer du?\" Jeg svarede: \"Jeg, skuer, og se, der er en Lysestage, helt og holdent af Guld, og et Oliekar ovenp\u00e5 og syv Lamper og syv R\u00f8r til Lamperne,\n4:3 desuden to Olietr\u00e6er ved Siden af den, et til h\u00f8jre, et andet tilvenstre for Oliekarret.\"\n4:4 Og jeg spurgte Engelen, som talte med mig:\"Hvad betyder disse Ting, Herre?\"\n4:5 Han svarede: \"Ved du ikke, hvad de betyder?\" Jeg sagde: \"Nej. Herre!\"\n4:6 Da svarede han og sagde til mig: Dette er HERRENs Ord til Zerubbabel: Ikke ved Magt og ikke ved Styrke, men ved min \u00c5nd, siger H\u00e6rskarers HERRE.\n4:7 Hvem er du, du store Bjerg? For Zerubbabel skal du blive Slette! Han skal hente Topstenen, medens der r\u00e5bes: \"N\u00e5de, N\u00e5de v\u00e6re med den!\"\n4:8 Og HERRENs Ord kom til mig s\u00e5ledes:\n4:9 Zerubbabels H\u00e6nder har lagt Grunden til dette Hus, hans H\u00e6nder skal ogs\u00e5 fuldende det; og du skal kende, at H\u00e6rskarers HERRE har sendt mig til eder.\n4:10 Thi den, der lod h\u00e5nt om de ringe Begyndelsers Dag, skal gl\u00e6de sig, n\u00e5r han ser Blystenen i Zerubbabels H\u00e5nd. Hine syv er HERRENs \u00d8jne, som s\u00f8ger ud over hele Jorden.\n4:11 Derp\u00e5 spurgte jeg ham:\"Hvad betyder de to Olietr\u00e6er der til h\u00f8jre og venstre for Lysestagen?\"\n4:12 Og videre spurgte jeg: \"Hvad betyder de to Oliegrene ved Siden af de to Guldr\u00f8r, som leder den gyldne Olie ned derfra?\"\n4:13 Han svarede: \"Ved du ikke, hvad de betyder?\" Jeg sagde: \"Nej, Herre!\"\n4:14 S\u00e5 sagde han: \"Det er de to med Olie salvede, som st\u00e5r for al Jordens Herre.\"\n5:1 Derp\u00e5 l\u00f8ftede jeg mine \u00d8jne og skuede, og se, der var en flyvende Bogrulle.\n5:2 Og han spurgte mig: \"Hvad ser du?\" Jeg svarede: \"Jeg ser en flyvende Bogrulle, som er tyve Alen lang og ti Alen bred.\"\n5:3 Da sagde han til mig: \"Det er Forbandelsen, som udg\u00e5r over hele Landet; thi alle, som stj\u00e6ler, er nu l\u00e6nge nok g\u00e5et fri, og alle, som sv\u00e6rger, er nu l\u00e6nge nok g\u00e5et fri.\n5:4 Jeg lader den udg\u00e5, lyder det fra H\u00e6rskarers HERRE, for at den skal komme i Tyvens Hus og dens Hus, som sv\u00e6rger falsk ved mit Navn, og s\u00e6tte sig fast i deres Huse og tilintetg\u00f8re dem med T\u00f8mmer og Sten.\"\n5:5 Derp\u00e5 tr\u00e5dte Engelen, som talte med mig, frem og sagde til mig: \"L\u00f8ft dine \u00d8jne og se, hvad det er, som kommer der!\"\n5:6 Jeg spurgte: \"Hvad er det?\" Og han svarede: \"Det er Efaen, som kommer.\" Og han vedblev: \"Det er deres Br\u00f8de i hele Landet.\"\n5:7 Og se, et Blyl\u00e5g l\u00f8ftedes, og se, i Efaen sad en Kvinde.\n5:8 Og han sagde: \"Det er Gudl\u00f8sheden!\" S\u00e5 st\u00f8dte han hende ned i Efaen og slog Blyl\u00e5get i over \u00c5bningen.\n5:9 Og jeg l\u00f8ftede mine \u00d8jne og skuede, og se, to Kvinder kom b\u00e5ret af Vinden, og deres Vinger var som Storkevinger; og de l\u00f8ftede Efaen op mellem Himmel og Jord.\n5:10 S\u00e5 spurgte jeg Engelen, som talte med mig: \"Hvor b\u00e6rer de Efaen hen?\"\n5:11 Han svarede: \"Hen at bygge hende et Hus i Sinears Land, og n\u00e5r det er rejst, s\u00e6tter de hende der, hvor hendes Sted er.\"\n6:1 Atter l\u00f8ftede jeg mine \u00d8jne og skuede, og se, fire Vogne kom frem mellem de to Bjerge, og Bjergene var af Kobber.\n6:2 For den f\u00f8rste Vogn var der r\u00f8de Heste, for den anden sorte,\n6:3 for den tredje hvide og for den fjerde brogede.\n6:4 Jeg spurgte Engelen, som talte med mig: \"Hvad betyder disse Herre?\"\n6:5 Og Engelen svarede: \"Det er Himmelens fire Vinde, som drager ud efter at have fremstillet sig for al Jordens Herre.\n6:6 Vognen med de sorte Heste for drager ud til Nordlandet, de hvide til \u00d8stlandet og de brogede til Sydlandet;\n6:7 de r\u00f8de drager mod Vest. Og de var ivrige efter at komme af Sted for at drage ud over Jorden. Da sagde han: \"Af Sted; drag ud over Jorden!\" Og de drog ud over Jorden.\n6:8 S\u00e5 kaldte han p\u00e5 mig og talte s\u00e5ledes til mig: \"Se, de, som drager ud til Nordlandet, lader min \u00c5nd dale ned over Nordens Land.\"\n6:9 HERRENs Ord kom til mig s\u00e5ledes:\n6:10 Tag imod Gaver fra de landflygtige, fra Heldaj, Tobija og Jedaja; endnu i Dag skal du g\u00e5 indtil Josjija, Zefanjas S\u00f8n, som er kommet fra Babel,\n6:11 og modtage S\u00f8lv og Guld. Lad s\u00e5 lave en Krone og s\u00e6t den p\u00e5 Josuas Hoved\n6:12 med de Ord: \"S\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE: Se, der kommer en Mand, hvis Navn er Zemak under ham skal det spire, og han skal bygge HERRENs Helligdom.\n6:13 Han skal bygge HERRENs Helligdom, og han skal vinde H\u00f8jhed og sidde som Hersker p\u00e5 sin Trone: og han skal v\u00e6re Pr\u00e6st ved hans h\u00f8jre Side, og der skal v\u00e6re fuld Enighed mellem de to.\n6:14 Men Kronen skal blive i HERRENs Helligdom til Minde om Heldaj, Tobija, Jedaja og Hen, Zefanjas S\u00f8n.\n6:15 Langvejs fra skal man komme og bygge p\u00e5 HERRENs Helligdom; og I skal kende, at H\u00e6rskarers HERRE har sendt mig til eder. Og dersom I adlyder HERREN eders Gud - - -\n7:1 I Kong Darius's fjerde Regerings\u00e5r kom HERRENs Ord til Zakarias p\u00e5 den fjerde Dag i den niende M\u00e5ned, Kislev.\n7:2 Da sendte Betel-Sar'ezer og Regem-Melek og hans M\u00e6nd Bud for at bede HERREN om N\u00e5de\n7:3 og sp\u00f8rge Pr\u00e6sterne ved H\u00e6rskarers HERREs Hus og Profeterne: \"Skal jeg gr\u00e6de og sp\u00e6ge mig i den femte M\u00e5ned, som jeg nu har gjort i s\u00e5 mange \u00c5r?\"\n7:4 Da kom H\u00e6rskarers HERREs Ord til mig s\u00e5ledes:\n7:5 Sig til alt Folket i Landet og til Pr\u00e6sterne: N\u00e5r l har fastet og klaget i den femte og syvende M\u00e5ned i halvfjerdsindstyve \u00c5r, var det da mig, I fastede for?\n7:6 Og n\u00e5r l spiser og drikker, er det da ikke eder, som spiser og drikker?\n7:7 Kender I ikke de Ord, HERREN forkyndte ved de tidligere Profeter, dengang Jerusalem og dets Byer trindt om var beboet og havde Fred, og Sydlandet og Lavlandetvar beboet?\n7:8 Og HERRENs Ord kom til Zaka rias s\u00e5ledes:\n7:9 S\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE: F\u00e6ld redelig Dom, vis Miskundhed og Barmhjertighed mod hverandre,\n7:10 undertryk ikke Enker og faderl\u00f8se, fremmede og n\u00f8dlidende og t\u00e6nk ikke i eders Hjerter ondt mod hverandre!\n7:11 Men de vilde ikke h\u00f8re; de var stivnakkede og gjorde deres \u00d8rer d\u00f8ve\n7:12 og deres Hjerter h\u00e5rde som Diamant for ikke at h\u00f8re Loven og de Ord, H\u00e6rskarers HERRE sendte gennem sin \u00c5nd ved de tidligere Profeter. Derfor kom der stor Vrede fra H\u00e6rskarers HERRE.\n7:13 Ligesom de ikke h\u00f8rte, n\u00e5r han kaldte, s\u00e5ledes vil jeg, sagde H\u00e6rskarers HERRE, ikke h\u00f8re, n\u00e5r de kalder;\n7:14 og jeg bl\u00e6ste dem bort blandt alle de Folk, de ikke kendte, og Landet blev \u00f8de efter dem, s\u00e5 ingen drog ud eller hjem; og de gjorde det yndige Land til en \u00d8rk.\n8:1 H\u00e6rskarers HERREs Ord kom s\u00e5ledes:\n8:2 S\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE: Jeg er fuld af Nidk\u00e6rhed for Zion, ja i stor Vrede er jeg nidk\u00e6r for det.\n8:3 S\u00e5 siger HERREN: Jeg vender tilbage til Zion og f\u00e6ster Bo i Jerusalem; Jerusalem skal kaldes den trofaste By, og H\u00e6rskarers HERREs Bjerg det hellige Bjerg.\n8:4 S\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE: Atter skal gamle M\u00e6nd og Kvinder sidde p\u00e5 Jerusalems Torve, alle med Stav i H\u00e5nd for deres \u00c6ldes Skyld,\n8:5 og Byens Torve skal vrimle af legende Drenge og Piger.\n8:6 S\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE: Fordi det i disse Dage synes det tiloversblevne af dette Folk umuligt, skulde det s\u00e5 ogs\u00e5 synes mig umuligt, lyder det fra H\u00e6rskarers HERRE.\n8:7 S\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE: Se, jeg frelser mit Folk fra \u00d8sterleden og Vesterleden\n8:8 og f\u00f8rer dem hjem, og de skal bo i Jerusalem og v\u00e6re mit Folk, og jeg vil v\u00e6re deres Gud i Trofasthed og Retf\u00e6rd.\n8:9 S\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE: Fat Mod, I, som i denne Tid h\u00f8rer disse Ord af Profeternes Mund, fra den dag Grunden lagdes til H\u00e6rskarers HERREs Hus, Helligdommen, som skulde bygges.\n8:10 Thi f\u00f8r disse Dage gav hverken Menneskers eller Kv\u00e6gs Arbejde Udbytte; de, som drog ud og ind, havde ikke Fred for Fjenden, og jeg slap alle Mennesker l\u00f8s p\u00e5hverandre.\n8:11 Men nu er jeg ikke mod det tiloversblevne af dette Folk som i fordums Dage, lyder det fra H\u00e6rskarers HERRE;\n8:12 jeg uds\u00e5r Fred, Vinstokken skal give sin Frugt, Jorden sin Afgr\u00f8de og Himmelen sin Dug, og jeg giver det tiloversblevne af dette Folk det alt sammen i Eje.\n8:13 Og som I, b\u00e5de Judas og Israels Hus, har v\u00e6ret et Forbandelsens Tegn blandt Folkene, s\u00e5ledes skal I, n\u00e5r jeg har frelst eder,blive et Velsignelsens. Frygt ikke, fat Mod!\n8:14 Thi s\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE: Som jeg, da eders F\u00e6dre vakte min Vrede, satte mig for at handle ilde med eder og ikke angrede det, siger H\u00e6rskarers HERRE,\n8:15 s\u00e5ledes har jeg nu i disse Dage omvendt sat mig for at g\u00f8re vel mod Jerusalem og Judas Hus. Frygt ikke!\n8:16 Men hvad I skal g\u00f8re, er dette; Tal Sandhed hver med sin N\u00e6ste, f\u00e6ld i eders Porte Domme, der hvier p\u00e5 Sandhed og f\u00f8rer til Fred,\n8:17 t\u00e6nk ikke i eders Hjerter ondt mod hverandre og elsk ikke falske Eder! Thi alt sligt hader jeg, lyder det fra HERREN.\n8:18 Og H\u00e6rskarers HERREs Ord kom til mig s\u00e5ledes:\n8:19 S\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE: Fasten i den fjerde, femte, syvende og tiende M\u00e5ned skal blive Judas Hus til Fryd og Gl\u00e6de og gode H\u00f8jtidsdage. Elsk Sandhed og Fred!\n8:20 S\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE: Endnu skal det ske, at Folkeslag og mange Byers Indbyggere skal komme,\n8:21 og den ene Bys Indbyggere skal g\u00e5 til den andens og sige: \"Lad os vandre hen og bede HERREN om N\u00e5de og s\u00f8ge H\u00e6rskarers HERRE; ogs\u00e5 jeg vil med.\"\n8:22 Og mange Folkeslag og talrige Folk skal komme og s\u00f8ge H\u00e6rskarers HERRE i Jerusalem for at bede HERREN om N\u00e5de.\n8:23 S\u00e5 siger H\u00e6rskarers HERRE: I hine Dage skal ti M\u00e6nd af alle Folks Tungem\u00e5l gribe fat i en J\u00f8des Kappeflig og sige: \"Vi vil g\u00e5 med eder; thi vi har h\u00f8rt, at Gud er med eder.\"\n9:1 Et Udsagn: HERRENs Ord er over Hadraks Land, i Damaskus sl\u00e5r det sig ned - thi Aram forbr\u00f8d sig mod HERREN - det er over alle, som hader Israel,\n9:2 ogs\u00e5 over Hamat, som gr\u00e6nser dertil, Tyrus og Zidon, thi det er s\u00e5re viist.\n9:3 Tyrus bygged sig en F\u00e6stning og ophobed S\u00f8lv som St\u00f8v og Guld som Gadeskarn.\n9:4 Se, Herren vil tage det i Eje og styrte dets Bolv\u00e6rk i Havet. det selv skal fort\u00e6res af Ild.\n9:5 Askalon ser det og frygter, Gaza og Ekron sk\u00e6lver voldsomt, thi H\u00e5bet brast. Gaza mister sin Konge, i Askalon skal ingen bo,\n9:6 i Asdod skal Udskud bo, Jeg g\u00f8r Ende p\u00e5 Filisterens Hovmod,\n9:7 tager Blodet ud af hans Mund og V\u00e6mmelsen bort fra hans T\u00e6nder. Ogs\u00e5 han bliver reddet for vor Gud, han bliver som en Sl\u00e6gt i Juda, Ekron som, en, Jebusit.\n9:8 Som en Vagt lejrer jeg mig formit Hus mod dem, som kommer og g\u00e5r; aldrig mer skal en Voldsmand g\u00e5 igennem deres Land, thi nu har jeg set det med mine egne \u00d8jne.\n9:9 Fryd dig s\u00e5re, Zions Datter, r\u00e5b med Gl\u00e6de, Jerusalems Datter! Se, din Konge kommer til dig. Retf\u00e6rdig og sejrrig er han, ydmyg, ridende p\u00e5 et \u00c6sel, p\u00e5 en Asenindes F\u00f8l.\n9:10 Han udrydder Vognene af Efraim, Hestene af Jerusalem, Stridsbuerne ryddes til Side. Hans Ord stifter Fred mellem Folkene, han hersker fra Hav til Hav, fra Floden til Jordens Ende.\n9:11 For Pagtblodets Skyld vil jeg ogs\u00e5 slippe dine Fanger ud, ja ud af den vandl\u00f8se Br\u00f8nd.\n9:12 Hjem til Borgen, I Fanger med H\u00e5b! Ogs\u00e5 i Dag forkyndes: Jeg giver dig tvefold Bod!\n9:13 Thi jeg sp\u00e6nder mig Juda som Bue, l\u00e6gger Efraim p\u00e5 som Pil og v\u00e6kker dine S\u00f8nner, Zion, imod dine S\u00f8nner, Javan. Jeg g\u00f8r dig som Heltens Sv\u00e6rd.\n9:14 Over dem viser sig Herren, hans Pil farer ud som et Lyn. Den Herre HERREN st\u00f8der i Horn, skrider frem i S\u00f8ndenstorm;\n9:15 dem v\u00e6rner H\u00e6rskarers HERRE. De op\u00e6der, nedtramper Slyngekasterne, drikker deres Blod som Vin og fyldes som Offersk\u00e5len, som Alterets Hj\u00f8rner.\n9:16 HERREN deres Gud skal p\u00e5 denne Dag frelse dem som sit Folks Hjord; thi de er Kronesten, der funkler over hans Land.\n9:17 Hvor det er dejligt, hvor sk\u00f8nt! Thi Korn giver blomstrende Ungersvende, Most giver blomstrende M\u00f8er.\n10:1 HERREN skal I bede om Regn ved Tidlig- og Sildigregnstide; HERREN skaber Uvejr; Regnskyl giver han dem, hver Mand Urter p\u00e5 Marken.\n10:2 Men Husgudens Tale er Svig, Sandsigeres Syner er Bl\u00e6ndv\u00e6rk: de kommer med tomme Dr\u00f8mme, hul er Tr\u00f8sten, de giver; derfor vandrer de om som en Hjord, lider N\u00f8d, thi de har ingen Hyrde.\n10:3 Mod Hyrdeme blusser min Vrede, Bukkene vil jeg bjems\u00f8ge; thi H\u00e6rskarers HERRE ser til sin Hjord. Han ser til Judas Hus; han g\u00f8r dem til en Ganger, sin stolte Ganger i Strid.\n10:4 Fra ham kommer Hj\u00f8rne og Teltp\u00e6l, fra ham kommer Krigens Bue, fra ham kommer hver en Hersker.\n10:5 De bliver til Hobe som Helte, der i Striden tramper i Gadens Dynd; de k\u00e6mper, thi HERREN er med dem. Rytterne bliver til Skamme;\n10:6 jeg styrker Judas Hus og frelser Josefs Hus. Jeg ynkes og f\u00f8rer dem hjem, som havde jeg aldrig forst\u00f8dt dem: thi jeg er HERREN deres Gud og b\u00f8nh\u00f8rer dem.\n10:7 Efraim bliver som en Helt, deres Hjerte gl\u00e6des som af Vin, deres S\u00f8nner gl\u00e6des ved Synet. Deres Hjerte frydes i HERREN;\n10:8 jeg fl\u00f8jter ad dem og samler dem; thi jeg udl\u00f8ser dem, og de bliver mange som fordum.\n10:9 Blandt Folkeslag str\u00f8ede jeg dem ud, men de kommer mig i Hu i det fjerne og opfostrer B\u00f8rn til Hjemf\u00e6rd.\n10:10 Jeg f\u00f8rer dem hjem fra \u00c6gypten, fra Assur samler jeg dem og bringer dem til Gilead og Libanon, som ikke skal v\u00e6re dem nok.\n10:11 De g\u00e5r gennem Tr\u00e6ngselshavet, han sl\u00e5r dets B\u00f8lger ned. Alle Nilstr\u00f8mme t\u00f8rkner, Assurs Stolthed styrtes, \u00c6gyptens Herskerspir viger.\n10:12 Jeg g\u00f8r dem st\u00e6rke i HERREN, de vandrer i hans Navn, s\u00e5 lyder det fra HERREN.\n11:1 Libanon, luk D\u00f8rerne op, s\u00e5 Ild kan fort\u00e6re dine Cedre!\n11:2 Klag, Cypres, thi Cedren er faldet. de \u00e6dle Tr\u00e6er lagt \u00f8de! Klag, I Basans Ege, thi Fredskoven ligger f\u00e6ldet!\n11:3 H\u00f8r, hvor Hyrderne klager, thi deres Gr\u00e6sgang er h\u00e6rget; h\u00f8r, hvor L\u00f8verne br\u00f8ler, thi Jordans Tykning er h\u00e6rget.\n11:4 S\u00e5ledes sagde HERREN min Gud: R\u00f8gt Slagtef\u00e5rene,\n11:5 hvis K\u00f8ber slagter dem uden at f\u00f8le Skyld, og hvis S\u00e6lger siger: \"HERREN v\u00e6re lovet, jeg blev rig.\" Og deres Hyrder sparer dem ikke.\n11:6 (Thi jeg vil ikke l\u00e6nger spare Landets Indbyggere, lyder det fra HERREN; men se, jeg lader hvert Menneske falde i sin Hyrdes og sin Konges H\u00e5nd; og de skal \u00f8del\u00e6gge Landet, og jeg vil ingen redde af deres H\u00e5nd).\n11:7 S\u00e5 r\u00f8gtede jeg Slagtef\u00e5rene for F\u00e5reprangerne og tog mig to Stave; den ene kaldte jeg \"Liflighed\", den anden \"B\u00e5nd\"; og jeg r\u00f8gtede F\u00e5rene.\n11:8 (Og jeg ryddede de tre Hyrder af Vejen i een M\u00e5ned). S\u00e5 tabte jeg T\u00e5lmodigheden med dem, og de blev ogs\u00e5 kede af mig.\n11:9 Og jeg sagde: \"Jeg vil ikke r\u00f8gte eder; lad d\u00f8, hvad d\u00f8 skal, lad bortkomme, hvad bortkomme skal, og lad de andre \u00e6de hverandres K\u00f8d!\"\n11:10 S\u00e5 tog jeg Staven, som hed \"Liflighed\". og s\u00f8nderbr\u00f8d den for at bryde den Overenskomst, jeg havde sluttet (med alle Folkeslag;\n11:11 og den blev brudt samme Dag, og F\u00e5reprangerne, som holdt \u00d8je med mig, kendte, at det var HERRENs Ord).\n11:12 Og jeg sagde til dem: \"Om I synes, s\u00e5 giv mig min L\u00f8n; hvis ikke, s\u00e5 lad v\u00e6re!\" S\u00e5 afvejede de min L\u00f8n, tredive Sekel S\u00f8lv.\n11:13 Men HERREN sagde til mig: \"Kast den til Pottemageren\", den dejlige Pris, de har vurderet mig til!\" Og jeg tog de tredive Sekel S\u00f8lv og kastede dem til Pottemageren i HERRENs Hus.\n11:14 S\u00e5 s\u00f8nderbr\u00f8d jeg den anden Hyrdestav \"B\u00e5nd\" for at bryde Broderskabet imellem Juda og Jerusalem.\n11:15 Siden sagde HERREN til mig: Udstyr dig atter som en Hyrde, en D\u00e5re af en Hyrde!\n11:16 (Thi se, jeg lader en Hyrde fremst\u00e5 i Landet). Han tager sig ikke af det bortkomne, leder ikke efter det vildfarne, l\u00e6ger ikke det brudte og har ikke Omhu for det sunde, men spiser K\u00f8def af de fede Dyr og river Klovene af dem.\n11:17 Ve, min D\u00e5re af en Hyrde, som svigter F\u00e5rene! Et Sv\u00e6rd imod hans Arm og hans h\u00f8jre \u00d8je! Hans Arm skal vorde vissen, hans h\u00f8jre \u00d8je blindes.\n12:1 Et Udsagn; HERRENs Ord om Israel. Det lyder fra HERREN; som udsp\u00e6ndte Himmelen, grundf\u00e6stede Jorden og dannede Menneskets \u00c5nd i dets Indre:\n12:2 Se, jeg g\u00f8r Jerusalem til et berusende B\u00e6ger for alle Folkeslag trindt om; ogs\u00e5 Juda skal v\u00e6re med til at belejre Jerusalem.\n12:3 P\u00e5 hin Dag g\u00f8r jeg Jerusalem til L\u00f8ftesten for alle Folkeslag - enhver, som l\u00f8fter den, skal rive sig p\u00e5 den! Og alle Jordens Folk skal samle sig imod det.\n12:4 P\u00e5 hin Dag, lyder det fra HERREN, sl\u00e5r jeg alle Heste med Angst og Rytterne med Vanvid; Judas Hus \u00e5bner jeg \u00d8jnene p\u00e5, men alle Folkeslagene sl\u00e5r jeg med Blindhed.\n12:5 Og Judas Stammer skal t\u00e6nke: \"Jerusalems Indbyggere er st\u00e6rke i H\u00e6rskarers HERRE, deres Gud.\"\n12:6 P\u00e5 hin Dag g\u00f8r jeg Judas Stammer til en Ildgryde mellem Br\u00e6ndestykker, et br\u00e6ndende Blus mellem Neg, og de skal \u00e6de til h\u00f8jre og venstre alle Folkeslag trindt om, og Jerusalem bliver roligt p\u00e5 sit Sted, i Jerusalem.\n12:7 S\u00e5 giver HERREN f\u00f8rst Judas Telte Sejr, for at Davids Hus og Jerusalems Indbyggere ikke skal vinde st\u00f8rre Ry end Juda.\n12:8 P\u00e5 hin Dag v\u00e6rner HERREN om Jerusalems Indbyggere, og den skr\u00f8beligste iblandt dem skal p\u00e5 hin Dag blive som David, men Davids Hus som Gud, som HERRENs Engel foran dem.\n12:9 P\u00e5 hin Dag vil jeg s\u00f8ge at tilintetg\u00f8re alle de Folk, som kommer imod Jerusalem.\n12:10 Og s\u00e5 udgyder jeg over Davids Hus og Jerusalems Indbyg- gere N\u00e5dens og B\u00f8nnens \u00c5nd, s\u00e5 de ser hen til ham, de har gennemstunget, og s\u00f8rger over ham, som man s\u00f8rger over en enb\u00e5ren S\u00f8n, og holder Klage over ham, son1 man holder Klage over den f\u00f8rstef\u00f8dte.\n12:11 P\u00e5 hin Dag skal Sorgen blive stor i Jerusalem som Sorgen over Hadadrimmon i Megiddos Dal.\n12:12 Landet skal s\u00f8rge, hver Sl\u00e6gt for sig, Davids Hus's Sl\u00e6gt for sig og deres Kvinder for sig, Natans Hus's Sl\u00e6gt for sig og deres Kvinder for sig,\n12:13 Levis Hus's Sl\u00e6gt for sig og deres Kvinder for sig, Sjim'iternes Sl\u00e6gt for sig og deres Kvinder for sig,\n12:14 alle de tiloversblevne Sl\u00e6gter hver for sig og deres Kvinder for sig.\n13:1 P\u00e5 hin Dag skal en Kilde v\u00e6lde frem for Davids Hus og Jerusalems Indbyggere mod Synd og Urenhed.\n13:2 Og p\u00e5 hin bag, lyder det fra H\u00e6rskarers HERRE, udrydder jeg Afgudernes Navne af Landet, s\u00e5 de ikke mer skal ihukommes; ogs\u00e5 Profeterne og Urenhedens \u00c5nd driver jeg ud af Landet.\n13:3 N\u00e5r nogen da atter profeterer, skal hans egne For\u00e6ldre, hans Fader og Moder, sige til ham: Du har forbrudt dit Liv, thi du har talt L\u00f8gn i HERRENs Navn.\" Og hans egne For\u00e6ldre, hans Fader og Moder, skal gennembore ham, n\u00e5r han profeterer.\n13:4 P\u00e5 hin Dag skal hver en Profet skamme sig over sine Syner, n\u00e5r han profeterer, og han skal ikke kl\u00e6de sig i l\u00e5dden Kappe for at f\u00f8re Folk bag Lyset,\n13:5 men sige: \"Jeg er ingen Profet; jeg er Bonde og har dyrket Jord fra min Ungdom.\"\n13:6 Og sp\u00f8rger man ham: \"Hvad er det for S\u00e5r p\u00e5 dit Bryst?\" skal han sige: \"Dem fik jeg i mine Boleres Hus.\"\n13:7 Frem, Sv\u00e6rd, imod min Hyrde, mod Manden, som st\u00e5r mig n\u00e6r, s\u00e5 lyder det fra H\u00e6rskarers HERRE. Hyrden vil jeg sl\u00e5, s\u00e5 F\u00e5rehjorden spredes; mod Drengene l\u00f8fter jeg H\u00e5nden.\n13:8 Og i hele Landet lyder det fra HERREN, skal to Tredjedele udryddes og ud\u00e5nde, men een Tredjedel skal levnes.\n13:9 Og denne Tredjedel f\u00f8rer jeg i Ild og renser den, som man renser S\u00f8lv, pr\u00f8ver den, som man pr\u00f8ver Guld. Den skal p\u00e5kalde mit Navn,og jeg svarer; jeg siger: \"Den er mit Folk.\" Og den skal sige: \"HERREN er min Gud.\"\n14:1 Se, en Dag kommer, HERRENs Dag, da dit Bytte skal deles i dig.\n14:2 Da samler jeg alle Folkene til Angreb p\u00e5 Jerusalem; Byen indtages, Husene plyndres, Kvinderne sk\u00e6ndes, og Halvdelen af Byens Indbyggere vandrer i Landflygtighed; men Resten af Folket skal ikke udryddes af Byen.\n14:3 Og HERREN drager ud og strider mod disse Folk, som han fordum stred p\u00e5 Kampens bag.\n14:4 P\u00e5 hin Dag st\u00e5r hans F\u00f8dder p\u00e5 Oliebjerget \u00f8sten for Jerusalem, og Oliebjerget skal revne midt over fra \u00d8st til Vest og danne en v\u00e6ldig Dal, idet Bjergets ene Halvdel viger mod Nord, den anden mod Syd.\n14:5 I skal flygte til mine Bjerges Dal, thi Bjergdalen n\u00e5r til Azal. I skal fly, som l flyede for Jordsk\u00e6lvet i Kong Uzzija af Judas Dage. Og HERREN min Gud kommer og alle de Hellige med ham.\n14:6 P\u00e5 hin Dag skal der ikke v\u00e6re Hede eller Kulde og Frost.\n14:7 Det skal v\u00e6re een eneste Dag - HERREN kender den - ikke Dag og Nat; det skal v\u00e6re lyst ved Aftentide.\n14:8 P\u00e5 hin Dag skal rindende Vand v\u00e6lde frem fra Jerusalem; det halve l\u00f8ber ud i Havet mod \u00d8st, det halve i Havet mod Vest, og det b\u00e5de Sommer og Vinter.\n14:9 Og HERREN skal v\u00e6re Konge over hele Jorden. P\u00e5 hin Dag skal HERREN v\u00e6re een og hans Navn eet.\n14:10 Og hele Landet bliver en Slette fra Geba til Rimmon i Sydlandet; men Jerusalem skal ligge h\u00f8jt p\u00e5 sit gamle Sted. Fra Benjaminsporten til den gamle Ports Sted, til Hj\u00f8rneporten, og fra Hanan'elt\u00e5rnet til de kongelige Vinperser skal det v\u00e6re beboet.\n14:11 Der skal ikke mere l\u00e6gges Band derp\u00e5, og Jerusalem skal ligge trygt.\n14:12 Men dette skal v\u00e6re den Plage, HERREN lader ramme alle de Folkeslag, som drager i Leding mod Jerusalem: han lader K\u00f8det r\u00e5dne p\u00e5 dem i levende Live, \u00d8jnene r\u00e5dner i deres \u00d8jenhuler og Tungen i deres Mund.\n14:13 P\u00e5 hin Dag skal en v\u00e6ldig HERRENs R\u00e6dsel opst\u00e5 iblandt dem, s\u00e5 de griber fat i og l\u00f8fter H\u00e5nd mod hverandre.\n14:14 Ogs\u00e5 Juda skal stride i Jerusalem. Og alle Folkenes Rigdom skal samles trindt om fra, Guld, S\u00f8lv og Kl\u00e6der i s\u00e5re store M\u00e5der.\n14:15 Og samme Plage skal ramme Heste, Muldyr, Kameler, \u00c6sler og alt Kv\u00e6g i Lejrene der.\n14:16 Men alle de, der bliver tilbage af alle Folkene, som kommer imod Jerusalem, skal \u00c5r efter \u00c5r drage derop for at tilbede Kongen, H\u00e6rskarers HERRE, og fejre L\u00f8vhyttefest.\n14:17 Og dersom nogen af Jordens Sl\u00e6gter ikke drager op til Jerusalem for at tilbede Kongen, H\u00e6rskarers HERRE, skal der ikke falde Regn hos dem.\n14:18 Og dersom \u00c6gyptens Sl\u00e6gt ikke drager derop og kommer derhen, s\u00e5 skal de rammes af den Plage, HERREN lader ramme Folkene.\n14:19 Det er Straffen over \u00c6gypterne og alle de Folk, som ikke drager op for at fejre L\u00f8vhyttefest.\n14:20 P\u00e5 hin Dag skal der st\u00e5 p\u00e5 Hestenes Bj\u00e6lder \"Helliget HERREN\". Og Gryderne i HERRENs Hus skal v\u00e6re som Offersk\u00e5lene for Alteret;\n14:21 hver Gryde i Jerusalem og Juda skal v\u00e6re helliget H\u00e6rskarers HERRE, s\u00e5 alle de ofrende kan komme og tage af dem og koge deri. Og p\u00e5 hin Dag skal der ikke mere v\u00e6re nogen Kana'an\u00e6er i H\u00e6rskarers HERREs Hus.","title":"Danish Bible: Zechariah","type":"page"}