{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/dan/zep.htm","path":"bib/wb/dan/zep.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/dan/zep.htm","text":"1:1 HERRENS ord, som kom til Zefanias, en S\u00f8n af Kusji, en S\u00f8n af Gedalja, en S\u00f8n af Amarja, en S\u00f8n af Ezekias, i de Dage da Josias, Amons S\u00f8n, var Konge i Juda.\n1:2 Jeg bortriver, bortriver alt fra Jorden, lyder det fra HERREN;\n1:3 jeg bortriver Folk og F\u00e6, jeg bortriver Himlens Fugle og Havets Fisk. Gudl\u00f8se bringer jeg til Fald, og Syndere rydder jeg, bort fra Jorden, lyder det fra HERREN.\n1:4 Jeg udr\u00e6kker H\u00e5nden mod Juda og alle Jerusalems Borgere. Jeg fjerner den sidste Ba'al fra dette Sted og Afgudspr\u00e6sternes Navn med Pr\u00e6sterne\n1:5 og dem, som p\u00e5 Tagene tilbeder Himlens H\u00e6r, og dem, som tilbeder HERREN og sv\u00e6rger til bam, men ogs\u00e5 sv\u00e6rger ved Milkom,\n1:6 og dem, som veg bort fra HERREN, ej s\u00f8ger, ej r\u00e5dsp\u00f8rger HERREN.\n1:7 Stille for den Herre HERREN! Thi hans Dag er n\u00e6r; thi HERREN har et Offer rede, han har helliget de budne.\n1:8 Og p\u00e5 HERRENs Offerdag skal det ske: Da vil jeg hjems\u00f8ge Fyrsterne og Kongens S\u00f8nner og alle dem, som er kl\u00e6dt i udenlandsk Dragt.\n1:9 Den Dag hjems\u00f8get jeg alle, som hopper over T\u00e6rsklen, som fylder deresHerresHus med Vold og Svig.\n1:10 Den Dag skal det ske, s\u00e5 lyder det fra HERREN: H\u00f8r Skrig fra Fiskeporten og Jamren fra den nye Bydel. fra H\u00f8jene et v\u00e6ldigt Brag!\n1:11 Beboerne i Morteren jamrer, thi slettet er alt Kr\u00e6mmerfolket, udryddet enhver, som vejer S\u00f8lv.\n1:12 Til den Tid skal det ske: Jeg ransager Jerusalem med Lygter og hjems\u00f8ger M\u00e6ndene der, som ligger i Ro p\u00e5 deres B\u00e6rme, som siger i deres Hjerte: \"HERREN g\u00f8r hverken godt eller ondt.\"\n1:13 Deres Gods skal g\u00f8res til Bytte, deres Huse skal \u00f8del\u00e6gges. De skal vel bygge Huse, men ej bo deri, vel plante Ving\u00e5rde, men Vinen skal de ikke drikke.\n1:14 N\u00e6r er HERRENs Dag, den store, den er n\u00e6r og kommer hastigt. H\u00f8r, HERRENs Dag, den bitre! Da udst\u00f8der Helten Skrig.\n1:15 Den Dag er en Vredens Dag, en Tr\u00e6ngselens og N\u00f8dens Dag, en \u00d8del\u00e6ggelsens og \u00d8dets Dag, en M\u00f8rkets og Mulmets Dag, en Skyernes og T\u00e5gens Dag,\n1:16 en Hornets og Krigsskrigets Dag imod de faste St\u00e6der og imod de knejsende Tinder.\n1:17 Over Menneskene bringer jeg Tr\u00e6ngsel; som blinde vanker de om, fordi de synded mod HERREN. Deres Blod \u00f8ses ud som St\u00f8v, deres Livssaft ligesom Skarn.\n1:18 Hverken deres S\u00f8lv eller Guld evner at frelse dem p\u00e5 HERRENs Vredes Dag, n\u00e5r hele Jorden fort\u00e6res af hans Nidk\u00e6rheds Ild; thi Undergang, ja brat Tilintetg\u00f8relse bringer jeg over alle, som bor p\u00e5 Jorden.\n2:1 Saml jer, saml jer, I Folk, som ej kender Skam,\n2:2 f\u00f8r l endnu er blevet som flyvende Avner, f\u00f8r HERRENs gl\u00f8dende Harme kommer over eder, f\u00f8r HERRENs Vredes Dag kommer over eder.\n2:3 S\u00f8g HERREN, alle l ydmyge i Landet, som holder hans Bud, s\u00f8g Retf\u00e6rd, s\u00f8g Ydmyghed! M\u00e5ske kan l skjule jer p\u00e5 HERRENs Vredes Dag.\n2:4 Thi Gaza skal ligge forladt og Askalon \u00f8de, Asdod drives bort ved Middag, Ekron udryddes.\n2:5 Ve dem, som bor ved Stranden, Kreternes Folk; HERRENs Ord over dig, Kana'an, Filisternes Land! Jeg g\u00f8r dig til intet, s\u00e5 ingen bor der.\n2:6 Du skal blive til Gr\u00e6smark for Hyrder, til Folde for Sm\u00e5kv\u00e6g.\n2:7 Og Stranden skal tilfalde Resten af Judas Hus; de skal gr\u00e6sse derp\u00e5. Lejr skal de sl\u00e5 ved Kv\u00e6ld i Askalons Huse. Thi HERREN deres Gud ser til dem og vender deres Sk\u00e6bne.\n2:8 Jeg h\u00f8rte Moabs Spot, Atnmoniternes h\u00e5nende Ord, med hvilke de spotted mit Folk, hovmoded sig over deres Land.\n2:9 Derfor, s\u00e5 sandt jeg lever, lyder det fra H\u00e6rskarers HERRE, Israels Gud: Moab skal blive som Sodoma, Ammoniterne som Gomorra, Jord for N\u00e6lder, et Salthul, \u00d8rken til evig Tid. Resten af mit Folk skal plyndre dem; hvad der levnes af mit Folk skal eje dem.\n2:10 Dette skal times dem for deres Hovmod, fordi de h\u00e5nede H\u00e6rskarers HERREs Folk og gjorde sig store over for det.\n2:11 Frygtelig er HERREN for dem; thi han udrydder alle Jordens Guder, og alle Hedningemes fjerne Strande skal tilbede ham, hver p\u00e5 sit Sted.\n2:12 Ogs\u00e5 I \u00c6tiopere skal falde for HERRENs Sv\u00e6rd,\n2:13 og han udr\u00e6kker H\u00e5nden mod Nord og tilintetg\u00f8r Assur, Nineve g\u00f8r han til \u00d8demark, t\u00f8rt som en \u00d8rk;\n2:14 Hjorde skal lejre sig deri, hvert Slettens Dyr; p\u00e5 dets S\u00f8jlehoveder sover Pelikan og R\u00f8rdrum, i Vinduet skriger Uglen, Ravnen p\u00e5 T\u00e6rsklen.\n2:15 Det er den jublende By, som l\u00e5 s\u00e5 trygt, som sagde i sit Hjerte: \"Jeg og ellers ingen.\" Hvor er den dog blevet \u00f8de, et Raststed for Dyr! Enhver, som kommer forbi den h\u00e5ner med Fl\u00f8jt og H\u00e5nd.\n3:1 Ve den genstridige, urene, grumme By!\n3:2 Den h\u00f8rer ej HERRENs R\u00f8st, tager ikke mod Tugt. P\u00e5 HERREN stoler den ej, holder sig ej til Gud.\n3:3 Fyrsterne i dens Midte er br\u00f8lende L\u00f8ver, dens dommere som Ulve ved Kv\u00e6ld, der ej levner til Morgen;\n3:4 Skrydere er dens Profeter, trol\u00f8se M\u00e6nd, dens Pr\u00e6ster van\u00e6rer det hellige, \u00f8ver Vold mod Loven.\n3:5 HERREN er retf\u00e6rdig i dens Midte, g\u00f8r ikke Uret; hver Morgen g\u00f8r han Ret, ej svigte Lyset, til Uret kender han ikke.\n3:6 I Stridslarm udrydded jeg Folk, deres Tinder er \u00f8de, deres Gader lagde jeg \u00f8de, s\u00e5 ingen g\u00e5r der, deres Byer er h\u00e6rget, mennesketomme, ingen bor der.\n3:7 Jeg t\u00e6nkte: \"Den m\u00e5 dog frygte mig, tage mod Tugt; intet af alt, hvad jeg b\u00f8d, vil g\u00e5 den ad Glemme.\" Men des tidligere var de i Gang med al deres Ondskab.\n3:8 Bi derfor p\u00e5 mig, s\u00e5 lyder det fra HERREN, p\u00e5 Dagen, jeg fremst\u00e5r som Vidne! Thi min Ret er at sanke Folkene, samle Rigerne og ud\u00f8se over dem min Vrede, al min Harmgl\u00f8d; thi af min Nidk\u00e6rheds Ild skal al Jorden fort\u00e6res.\n3:9 Thi da vil jeg give Folkene rene L\u00e6ber, s\u00e5 de alle p\u00e5kalder HERREN og tjener ham endr\u00e6gtigt.\n3:10 Fra Landet hinsides Floden bringer de mig Bukke, fra Patros kommer de med Afgr\u00f8deoffer til mig.\n3:11 Hin bag skal du ikke besk\u00e6mmes i al din tid, med hvilken du synded mod mig; thi da vil jeg fjerne fra dig de jublende stolte, du skal ikke hovmode dig mer p\u00e5 mit hellige Bjerg.\n3:12 Jeg levner i din Midte et Folk, som er ydmygt og ringe, og Israels Rest skal lide p\u00e5 HERRENs Navn.\n3:13 Uret \u00f8ver de ikke og taler ej L\u00f8gn, der findes ej i deres Mund en svigefuld Tunge; thi de skal gr\u00e6sse og raste uden at skr\u00e6mmes.\n3:14 Jubl, du Zions Datter, Israel, r\u00e5b h\u00f8jt, gl\u00e6d dig og fryd dig af hele dit Hjerte, Jerusalems Datter!\n3:15 HERREN har slettet din Dom, bortdrevet dine Fjender. I din Midte er Israels Konge, HERREN, ej mere skuer du ondt.\n3:16 P\u00e5 hin Dag skal der siges til Jerusalem: Frygt ikke, Zion, lad ikke H\u00e6nderne synke!\n3:17 I dig er HERREN din Gud, en Helt, som frelser. Han gl\u00e6der sig over dig med Fryd, han tier i sin K\u00e6rlighed, han fryder sig over dig med Jubel som p\u00e5 Festens Dag;\n3:18 den Tid er omme, da du b\u00e6rer p\u00e5 Skam over ham.\n3:19 Se, p\u00e5 hin Tid g\u00f8r jeg Ende p\u00e5 alle, som kuede dig, og jeg frelser, hvad der halter, og sanker det spredte og giver dem \u00c6re og Ry p\u00e5 hele Jorden.\n3:20 P\u00e5 hin Tid bringer jeg eder hjem, og p\u00e5 hin Tid samler jeg eder; thi jeg giver eder Ry og \u00c6re blandt alle Jordens Folkeslag, n\u00e5r jeg vender eders Sk\u00e6bne for eders \u00d8jne, siger HERREN.","title":"Danish Bible: Zephaniah","type":"page"}
