{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/nor/act.htm","path":"bib/wb/nor/act.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/nor/act.htm","text":"1:1 Den f\u00f8rste bok skrev jeg, Teofilus, om alt det som Jesus begynte med b\u00e5de \u00e5 gj\u00f8re og \u00e5 l\u00e6re,\n1:2 inntil den dag da han blev optatt, efterat han ved den Hellige \u00c5nd hadde gitt sine bud til de apostler som han hadde utvalgt sig,\n1:3 dem som han ogs\u00e5 fremstilte sig for levende med mange beviser efterat han hadde lidt, idet han i firti dager viste sig for dem og talte om det som h\u00f8rer til Guds rike.\n1:4 Og da han var sammen med dem, b\u00f8d han dem at de ikke skulde vike fra Jerusalem, men bie p\u00e5 det som Faderen hadde lovt, som I, sa han, har h\u00f8rt om av mig;\n1:5 for Johannes d\u00f8pte vel med vann, men I skal d\u00f8pes med den Hellige \u00c5nd ikke mange dager herefter.\n1:6 Da de nu var kommet sammen, spurte de ham: Herre! gjenreiser du p\u00e5 den tid riket for Israel?\n1:7 Han sa til dem: Det tilkommer ikke eder \u00e5 vite tider eller timer som min Fader har fastsatt av sin egen makt;\n1:8 men I skal f\u00e5 kraft idet den Hellige \u00c5nd kommer over eder, og I skal v\u00e6re mine vidner b\u00e5de i Jerusalem og i hele Judea og Samaria og like til jordens ende.\n1:9 Og da han hadde sagt dette, f\u00f3r han op mens de s\u00e5 p\u00e5, og en sky tok ham bort fra deres \u00f8ine.\n1:10 Og mens de stirret op mot himmelen idet han f\u00f3r bort, se, da stod to menn hos dem i hvite kl\u00e6r,\n1:11 og de sa: I galileiske menn! hvorfor st\u00e5r I og ser op mot himmelen? Denne Jesus som er optatt fra eder til himmelen, skal komme igjen p\u00e5 samme m\u00e5te som I s\u00e5 ham fare op til himmelen.\n1:12 Da vendte de tilbake til Jerusalem fra det berg som kalles Oljeberget og ligger n\u00e6r ved Jerusalem, en sabbatsreise derfra.\n1:13 Og da de var kommet dit, gikk de op p\u00e5 den sal hvor de holdt til b\u00e5de Peter og Johannes, og Jakob og Andreas, Filip og Tomas, Bartolomeus og Matteus, Jakob, Alfeus' s\u00f8nn, og Simon ivreren og Judas, Jakobs s\u00f8nn;\n1:14 alle disse holdt samdrektig ved i b\u00f8nnen sammen med nogen kvinner og Maria, Jesu mor, og hans br\u00f8dre.\n1:15 Og i disse dager stod Peter op midt iblandt br\u00f8drene der var samlet en flokk p\u00e5 omkring et hundre og tyve og han sa:\n1:16 Br\u00f8dre! Det skriftord m\u00e5tte opfylles som den Hellige \u00c5nd forut talte ved Davids munn om Judas, som blev veiviser for dem som grep Jesus;\n1:17 han var jo regnet blandt oss og fikk del i denne tjeneste.\n1:18 Han kj\u00f8pte sig nu en aker for l\u00f8nnen for sin ugjerning, og han styrtet ned og brast itu, og alle hans innvoller veltet ut,\n1:19 og det blev vitterlig for alle dem som bor i Jerusalem, s\u00e5 at hin aker p\u00e5 deres eget m\u00e5l fikk navnet Hakeldama, det er blodaker.\n1:20 For det er skrevet i Salmenes bok: Hans bolig bli \u00f8de, og ingen bo der, og: La en annen f\u00e5 hans embede!\n1:21 Derfor b\u00f8r en av de menn som vandret sammen med oss i all den tid den Herre Jesus gikk inn og ut hos oss,\n1:22 like fra sin d\u00e5p ved Johannes inntil den dag da han blev optatt fra oss en av disse b\u00f8r sammen med oss bli vidne om hans opstandelse.\n1:23 De stilte da frem to, Josef, som kaltes Barsabbas, med tilnavnet Justus, og Mattias.\n1:24 Og de bad s\u00e5ledes: Du, Herre, som kjenner alles hjerter! vis oss hvem du har utvalgt av disse to\n1:25 til \u00e5 f\u00e5 del i denne tjeneste og apostelgjerning som Judas gikk bort fra for \u00e5 g\u00e5 til sitt eget sted!\n1:26 S\u00e5 kastet de lodd mellem dem, og loddet falt p\u00e5 Mattias, og han blev regnet sammen med de elleve apostler.\n2:1 Og da pinsefestens dag var kommet, var de alle samlet p\u00e5 samme sted.\n2:2 Og med ett kom det en lyd fra himmelen som av et fremfarende veldig v\u00e6r og fylte hele huset der de satt.\n2:3 Og det viste sig for dem tunger likesom av ild, som skilte sig og satte sig p\u00e5 enhver av dem.\n2:4 Da blev de alle fylt med den Hellige \u00c5nd, og de begynte \u00e5 tale med andre tunger, alt efter som \u00c5nden gav dem \u00e5 tale.\n2:5 Nu bodde det i Jerusalem j\u00f8der, gudfryktige menn fra alle folkeslag under himmelen.\n2:6 Da nu denne lyd kom, str\u00f8mmet hopen sammen og blev forvirret, fordi de h\u00f8rte dem tale enhver p\u00e5 sitt eget m\u00e5l;\n2:7 og de blev forferdet og undret sig, og sa: Men er ikke alle disse som taler, galileere?\n2:8 Hvorledes g\u00e5r det da til at vi alle h\u00f8rer v\u00e5rt eget m\u00e5l, som vi er f\u00f8dt i,\n2:9 vi partere og medere og elamitter, og vi som bor i Mesopotamia og Judea og Kappadokia, Pontus og Asia,\n2:10 Frygia og Pamfylia, Egypten og landskapene i Libya ved Kyrene, og vi tilreisende fra Rom,\n2:11 b\u00e5de j\u00f8der og tilhengere av j\u00f8denes tro, kretere og arabere: vi h\u00f8rer dem tale om Guds store gjerninger p\u00e5 v\u00e5re tungem\u00e5l?\n2:12 Men de blev alle forferdet og var r\u00e5dville, og de sa til hverandre: Hvad kan dette v\u00e6re?\n2:13 Men andre sa spottende: De er fulle av s\u00f8t vin!\n2:14 Da stod Peter frem med de elleve, og l\u00f8ftet sin r\u00f8st og talte til dem: I j\u00f8diske menn og alle I som bor i Jerusalem! Dette v\u00e6re eder vitterlig, og l\u00e5n \u00f8re til mine ord!\n2:15 For disse er ikke drukne, s\u00e5ledes som I mener; det er jo bare den tredje time p\u00e5 dagen;\n2:16 men dette er det som er sagt ved profeten Joel:\n2:17 Og det skal skje i de siste dager, sier Gud, da vil jeg utgyde av min \u00c5nd over alt kj\u00f8d, og eders s\u00f8nner og eders d\u00f8tre skal tale profetiske ord, og eders unge menn skal se syner, og eders oldinger ha dr\u00f8mmer;\n2:18 ja, endog over mine tr\u00e6ler og over mine tr\u00e6lkvinner vil jeg i hine dager utgyde av min \u00c5nd, og de skal tale profetiske ord.\n2:19 Og jeg vil la under skje p\u00e5 himmelen i det h\u00f8ie, og tegn p\u00e5 jorden i det lave: blod og ild og r\u00f8kskyer;\n2:20 solen skal bli til m\u00f8rke og m\u00e5nen til blod, f\u00f8r Herrens dag kommer, den store og herlige.\n2:21 Og det skal skje: Hver den som p\u00e5kaller Herrens navn, han skal bli frelst.\n2:22 Israelittiske menn! h\u00f8r disse ord: Jesus fra Nasaret, en mann som var blitt utpekt for eder av Gud ved kraftige gjerninger og under og tegn, som Gud gjorde ved ham midt iblandt eder, s\u00e5ledes som I selv vet,\n2:23 han som blev forr\u00e5dt efter Guds besluttede r\u00e5d og forutviden, ham slo I ihjel, idet I naglet ham til korset ved urettferdiges hender;\n2:24 men Gud opreiste ham, idet han l\u00f8ste d\u00f8dens veer, eftersom det ikke var mulig at han kunde holdes av den.\n2:25 For David sier om ham: Jeg hadde alltid Herren for mine \u00f8ine, for han er ved min h\u00f8ire h\u00e5nd, forat jeg ikke skal rokkes;\n2:26 derfor gledet mitt hjerte sig og min tunge jublet, ja endog mitt kj\u00f8d skal legge sig til hvile med h\u00e5p;\n2:27 for du skal ikke forlate min sjel i d\u00f8dsriket, ei heller skal du overgi din hellige til \u00e5 se tilintetgj\u00f8relse;\n2:28 du kunngjorde mig livets veier, du skal fylle mig med glede for ditt \u00e5syn.\n2:29 Br\u00f8dre! la mig f\u00e5 lov til \u00e5 tale med frimodighet til eder om patriarken David, at han b\u00e5de d\u00f8de og blev begravet, og hans grav er iblandt oss den dag idag;\n2:30 da han nu var en profet og visste at Gud med en ed hadde tilsvoret ham at av hans lends frukt vilde han sette en p\u00e5 hans trone,\n2:31 s\u00e5 var det om Messias' opstandelse han fremsynt talte det ord at han ikke blev forlatt i d\u00f8dsriket, ei heller s\u00e5 hans kj\u00f8d tilintetgj\u00f8relse.\n2:32 Denne Jesus opreiste Gud, som vi alle er vidner om.\n2:33 Efterat han nu er oph\u00f8iet ved Guds h\u00f8ire h\u00e5nd og av sin Fader har f\u00e5tt den Hellige \u00c5nd, som var lovt, s\u00e5 utgj\u00f8d han dette som I b\u00e5de ser og h\u00f8rer.\n2:34 For David f\u00f3r ikke op til himmelen, men han sier selv: Herren sa til min herre: Sett dig ved min h\u00f8ire h\u00e5nd,\n2:35 til jeg f\u00e5r lagt dine fiender til skammel for dine f\u00f8tter!\n2:36 S\u00e5 skal da hele Israels hus vite for visst at Gud har gjort ham b\u00e5de til Herre og til Messias, denne Jesus som I korsfestet.\n2:37 Men da de h\u00f8rte dette, stakk det dem i hjertet, og de sa til Peter og de andre apostler: Hvad skal vi gj\u00f8re, br\u00f8dre?\n2:38 Peter sa da til dem: Omvend eder, og enhver av eder la sig d\u00f8pe p\u00e5 Jesu Kristi navn til syndenes forlatelse, s\u00e5 skal I f\u00e5 den Hellige \u00c5nds gave!\n2:39 For l\u00f8ftet h\u00f8rer eder til og eders barn og alle dem som er langt borte, s\u00e5 mange som Herren v\u00e5r Gud kaller til.\n2:40 Og med flere andre ord vidnet han og formante dem, idet han sa: La eder frelse fra denne vanartede slekt!\n2:41 De som nu tok imot hans ord, blev d\u00f8pt, og det blev p\u00e5 den dag lagt til omkring tre tusen sjeler.\n2:42 Og de holdt trolig fast ved apostlenes l\u00e6re og ved samfundet, ved br\u00f8ds-brytelsen og ved b\u00f8nnene.\n2:43 Og det kom frykt over hver sjel, og mange under og tegn blev gjort ved apostlene.\n2:44 Og alle de troende holdt sig sammen og hadde alt felles,\n2:45 og sine eiendeler og sitt gods solgte de og delte det ut til alle, efter som nogen hadde trang til,\n2:46 og idet de samdrektig hver dag stadig s\u00f8kte templet og br\u00f8t br\u00f8det hjemme, n\u00f8t de sin mat med fryd og hjertets enfold,\n2:47 idet de lovet Gud og hadde yndest hos hele folket. Og Herren la hver dag dem som lot sig frelse, til menigheten.\n3:1 Men Peter og Johannes gikk sammen op i templet ved b\u00f8nnens time, som var den niende.\n3:2 Og det blev b\u00e5ret frem en mann som var vanf\u00f8r fra mors liv av, og som de daglig la ved den tempeld\u00f8r som kalles den fagre, for \u00e5 be dem som gikk inn i templet, om almisse.\n3:3 Da han s\u00e5 Peter og Johannes som vilde g\u00e5 inn i templet, bad han om \u00e5 f\u00e5 en almisse.\n3:4 Men Peter s\u00e5 skarpt p\u00e5 ham sammen med Johannes og sa: Se p\u00e5 oss!\n3:5 Han gav da akt p\u00e5 dem, for han ventet \u00e5 f\u00e5 noget av dem.\n3:6 Men Peter sa: S\u00f8lv og gull eier jeg ikke; men det jeg har, det gir jeg dig: I Jesu Kristi, nasareerens navn - st\u00e5 op og g\u00e5!\n3:7 S\u00e5 grep han ham ved den h\u00f8ire h\u00e5nd og reiste ham op,\n3:8 og straks fikk hans f\u00f8tter og ankler styrke, og han sprang op og stod og gikk omkring, og han fulgte med dem inn i templet, og gikk omkring der og sprang og lovet Gud.\n3:9 Og hele folket s\u00e5 ham g\u00e5 omkring og love Gud,\n3:10 og de kjente ham, de s\u00e5 at han var den som satt der ved den fagre tempeld\u00f8r for \u00e5 f\u00e5 almisse, og de blev fulle av forundring og redsel over det som var vederfaret ham.\n3:11 Mens han nu holdt sig n\u00e6r til Peter og Johannes, str\u00f8mmet hele folket i forundring sammen om dem ved den buegang som kalles Salomos buegang.\n3:12 Da Peter s\u00e5 dette, svarte han folket: Israelittiske menn! Hvorfor undrer I eder over dette? eller hvorfor stirrer I p\u00e5 oss som om vi av v\u00e5r egen kraft eller gudsfrykt hadde gjort at han g\u00e5r omkring?\n3:13 Abrahams og Isaks og Jakobs Gud, v\u00e5re fedres Gud, har herliggjort sin tjener Jesus, ham som I forr\u00e5dte og fornektet for Pilatus da han d\u00f8mte at han skulde l\u00f8slates;\n3:14 men I fornektet den hellige og rettferdige og bad at en morder m\u00e5tte gis eder,\n3:15 men livets h\u00f8vding drepte I, ham som Gud opvakte fra de d\u00f8de, som vi er vidner om.\n3:16 Og ved troen p\u00e5 hans navn har hans navn styrket denne mann som I ser og kjenner, og troen som virkedes ved ham, har gitt ham denne fulle f\u00f8rlighet for eders alles \u00f8ine.\n3:17 Og nu, br\u00f8dre! jeg vet at I gjorde det i uvitenhet, likesom eders r\u00e5dsherrer;\n3:18 men Gud opfylte p\u00e5 denne m\u00e5te det som han forut forkynte ved alle profetenes munn, at hans Messias skulde lide.\n3:19 S\u00e5 fatt da et annet sinn og vend om, forat eders synder m\u00e5 bli utslettet, s\u00e5 husvalelsens tider kan komme fra Herrens \u00e5syn,\n3:20 og han kan sende den for eder utk\u00e5rede Messias, Jesus,\n3:21 som himmelen skal huse inntil de tider da alt det blir gjenoprettet som Gud har talt om ved sine hellige profeters munn fra eldgamle dager av.\n3:22 Moses har jo sagt: En profet, likesom mig, skal Herren eders Gud opreise eder av eders br\u00f8dre; ham skal I h\u00f8re i alt det som han taler til eder;\n3:23 og det skal skje: Hver sjel som ikke h\u00f8rer denne profet, skal utryddes av folket.\n3:24 Men ogs\u00e5 alle profetene fra Samuel av og derefter, s\u00e5 mange som har talt, har ogs\u00e5 forkynt om disse dager.\n3:25 I er barn av profetene og av den pakt som Gud gjorde med v\u00e5re fedre da han sa til Abraham: Og i din \u00e6tt skal alle jordens slekter velsignes.\n3:26 I var de f\u00f8rste som Gud sendte sin tjener til, da han lot ham fremst\u00e5 forat han skulde velsigne eder, idet enhver av eder vender sig bort fra sin ondskap.\n4:1 Men mens de talte til folket, kom prestene og h\u00f8vedsmannen for tempelvakten og sadduseerne over dem;\n4:2 de harmedes over at de l\u00e6rte folket og forkynte i Jesus opstandelsen fra de d\u00f8de,\n4:3 og de la h\u00e5nd p\u00e5 dem og satte dem i fengsel til den n\u00e6ste dag; for det var alt aften.\n4:4 Men mange av dem som hadde h\u00f8rt ordet, kom til troen, og tallet p\u00e5 mennene blev omkring fem tusen.\n4:5 Dagen efter skjedde det da at deres r\u00e5dsherrer og eldste og skriftl\u00e6rde samlet sig i Jerusalem,\n4:6 og med dem ypperstepresten Annas og Kaifas og Johannes og Aleksander og s\u00e5 mange som var av yppersteprestelig \u00e6tt,\n4:7 og de stilte dem frem midt iblandt sig og spurte dem: Ved hvilken kraft eller ved hvilket navn gjorde I dette?\n4:8 Da sa Peter til dem, fylt av den Hellige \u00c5nd: I folkets r\u00e5dsherrer og Israels eldste!\n4:9 N\u00e5r vi idag blir tatt i forh\u00f8r for en velgjerning mot et sykt menneske, om hvad han er helbredet ved,\n4:10 da v\u00e6re det vitterlig for eder alle og for hele Israels folk at ved Jesu Kristi, nasareerens navn, han som I korsfestet, han som Gud opvakte fra de d\u00f8de, ved ham st\u00e5r denne helbredet for eders \u00f8ine.\n4:11 Han er den sten som blev forkastet av eder, I bygningsmenn, men som er blitt hj\u00f8rnesten.\n4:12 Og det er ikke frelse i nogen annen; for det er heller ikke noget annet navn under himmelen, gitt blandt mennesker, ved hvilket vi skal bli frelst.\n4:13 Men da de s\u00e5 Peters og Johannes' frimodighet og fikk vite at de var ul\u00e6rde og lege menn, undret de sig, og de kjente dem igjen, at de hadde v\u00e6rt med Jesus;\n4:14 og da de s\u00e5 mannen st\u00e5 ved deres side, han som var blitt helbredet, kunde de ikke si imot.\n4:15 De b\u00f8d dem da g\u00e5 ut fra r\u00e5det, og de r\u00e5df\u00f8rte sig med hverandre og sa:\n4:16 Hvad skal vi gj\u00f8re med disse mennesker? for at et vitterlig tegn er gjort ved dem, det er \u00e5penbart for alle som bor i Jerusalem, og det kan vi ikke nekte.\n4:17 Men forat det ikke skal utbrede sig mere blandt folket, s\u00e5 la oss alvorlig true dem til ikke mere \u00e5 tale i dette navn til noget menneske!\n4:18 S\u00e5 kalte de dem inn og b\u00f8d dem at de aldeles ikke skulde tale eller l\u00e6re i Jesu navn.\n4:19 Men Peter og Johannes svarte dem: D\u00f8m selv om det er rett i Guds \u00f8ine \u00e5 lyde eder mere enn Gud!\n4:20 for vi kan ikke la v\u00e6re \u00e5 tale om det som vi har sett og h\u00f8rt.\n4:21 De truet dem da enn mere, og s\u00e5 lot de dem g\u00e5, da de for folkets skyld ikke fant nogen r\u00e5d til \u00e5 straffe dem; for alle priste Gud for det som var skjedd;\n4:22 for han var mere enn firti \u00e5r gammel den mann som dette helbredelsestegn hadde hendt med.\n4:23 Da de nu var l\u00f8slatt, kom de til sine egne og fortalte dem alt det yppersteprestene og de eldste hadde sagt til dem.\n4:24 Da de h\u00f8rte det, l\u00f8ftet de samdrektig sin r\u00f8st til Gud og sa: Herre! du som gjorde himmelen og jorden og havet og alt det som i dem er,\n4:25 du som ved din tjener Davids munn sa: Hvorfor fnyste hedningene og grundet folkene p\u00e5 det som f\u00e5fengt er?\n4:26 Jordens konger steg frem, og h\u00f8vdingene samlet sig sammen mot Herren og mot hans salvede -\n4:27 ja i sannhet, i denne by samlet de sig mot din hellige tjener Jesus, som du salvet, b\u00e5de Herodes og Pontius Pilatus med hedningene og Israels folk,\n4:28 for \u00e5 gj\u00f8re det som din h\u00e5nd og ditt r\u00e5d forut hadde besluttet skulde skje.\n4:29 Og nu, Herre! hold \u00f8ie med deres trusler, og gi dine tjenere \u00e5 tale ditt ord med all frimodighet,\n4:30 idet du rekker din h\u00e5nd ut til helbredelse og til tegn og undergjerninger ved din hellige tjener Jesu navn.\n4:31 Og da de hadde bedt, skalv det sted hvor de var samlet, og de blev alle fylt med den Hellige And, og de talte Guds ord med frimodighet.\n4:32 Men hele flokken av dem som var kommet til troen, hadde ett hjerte og en sjel, og ikke en sa om noget av sitt gods at det var hans eget de hadde alt felles.\n4:33 Og med stor kraft bar apostlene frem vidnesbyrdet om den Herre Jesu opstandelse, og det var stor n\u00e5de over dem alle.\n4:34 For det var heller ikke nogen trengende iblandt dem; for alle som eide akrer eller hus, solgte dem og bar frem verdien av det de hadde solgt,\n4:35 og la det for apostlenes f\u00f8tter, og det blev delt ut til enhver efter som han hadde trang til.\n4:36 Og Josef, som av apostlene hadde f\u00e5tt tilnavnet Barnabas, det er utlagt: formaningens s\u00f8nn, en levitt, f\u00f8dt p\u00e5 Kypern, som eide en aker, solgte den og bar frem pengene og la dem for apostlenes f\u00f8tter.\n5:1 Men en mann ved navn Ananias og hans hustru Saffira solgte en eiendom,\n5:2 og han stakk til side noget av pengene med sin hustrus vitende, og bar frem en del og la det for apostlenes f\u00f8tter.\n5:3 Da sa Peter: Ananias! hvorfor har Satan fylt ditt hjerte, s\u00e5 du skulde lyve for den Hellige \u00c5nd og stikke til side noget av pengene for akeren?\n5:4 Var den ikke din s\u00e5 lenge du hadde den, og var den ikke i din makt da den blev solgt? Hvorfor har du satt dig denne gjerning fore i ditt hjerte? Du har ikke l\u00f8iet for mennesker, men for Gud.\n5:5 Men da Ananias h\u00f8rte disse ord, falt han om og opgav \u00e5nden. Og stor frykt kom over alle som h\u00f8rte det;\n5:6 og de unge menn stod op og la ham til rette og bar ham ut og begravde ham.\n5:7 S\u00e5 gikk det omkring tre timer; da tr\u00e5dte hans hustru inn, uten \u00e5 vite hvad som var skjedd.\n5:8 Peter tok da til orde og sa til henne: Si mig: Var det for denne pris I solgte akeren? Hun sa: Ja, for denne pris.\n5:9 Da sa Peter til henne: Hvorfor er I dog blitt enige om \u00e5 friste Herrens \u00c5nd? Se, deres f\u00f8tter som har begravet din mann, er for d\u00f8ren, og de skal b\u00e6re dig ut.\n5:10 Og straks falt hun om for hans f\u00f8tter og opgav \u00e5nden, og da de unge menn kom inn, fant de henne d\u00f8d; og de bar henne ut og begravde henne hos hennes mann.\n5:11 Og stor frykt kom over hele menigheten og over alle som h\u00f8rte dette.\n5:12 Men det blev gjort mange tegn og undergjerninger blandt folket ved apostlenes hender, og de holdt alle samdrektig til i Salomos buegang.\n5:13 Av de andre v\u00e5gde ingen \u00e5 holde sig til dem; men folket priste dem;\n5:14 og dess flere troende blev vunnet for Herren, menn og kvinner i hopetall,\n5:15 s\u00e5 de endog bar de syke ut p\u00e5 gatene og la dem p\u00e5 senger og benker, forat endog bare skyggen av Peter kunde overskygge nogen av dem n\u00e5r han kom.\n5:16 Ja, ogs\u00e5 fra de omliggende byer kom de sammen i mengde til Jerusalem og f\u00f8rte med sig syke og folk som var plaget av urene \u00e5nder, og de blev alle helbredet.\n5:17 Da stod ypperstepresten op og alle de som holdt med ham, det var sadduseernes parti, og de blev fulle av nidkj\u00e6rhet\n5:18 og la h\u00e5nd p\u00e5 apostlene og kastet dem i det offentlige fengsel.\n5:19 Men en Herrens engel \u00e5pnet om natten fengslets d\u00f8rer og f\u00f8rte dem ut og sa:\n5:20 G\u00e5 avsted, og st\u00e5 frem og tal i templet alle dette livs ord for folket!\n5:21 Da de h\u00f8rte dette, gikk de mot dagningen inn i templet og l\u00e6rte. Da nu ypperstepresten og hans f\u00f8lge kom, kalte de sammen r\u00e5det og alle Israels barns eldste, og sendte bud til fengslet for \u00e5 hente dem.\n5:22 Men de tjenere som kom dit, fant dem ikke i fengslet; de kom da tilbake og meldte:\n5:23 Fengslet fant vi p\u00e5litelig lukket, og vaktmennene stod ved d\u00f8ren; men da vi lukket op, fant vi ingen der inne.\n5:24 Da h\u00f8vedsmannen for tempelvakten og yppersteprestene h\u00f8rte disse ord, visste de ikke hvad de skulde tenke om dem, og hvad dette skulde bli til.\n5:25 Da kom det en og meldte dem: Se, de menn som I kastet i fengsel, st\u00e5r i templet og l\u00e6rer folket.\n5:26 Da gikk h\u00f8vedsmannen avsted med tjenerne og hentet dem, dog ikke med vold; for de fryktet for folket, at de skulde bli stenet.\n5:27 Og da de hadde hentet dem, stilte de dem for r\u00e5det, og ypperstepresten spurte dem og sa:\n5:28 Vi b\u00f8d eder strengt at I ikke skulde l\u00e6re i dette navn, og nu har I fylt Jerusalem med eders l\u00e6re og vil f\u00f8re dette menneskes blod over oss!\n5:29 Da svarte Peter og apostlene: En skal lyde Gud mere enn mennesker.\n5:30 V\u00e5re fedres Gud opvakte Jesus, som I drepte ved \u00e5 henge ham p\u00e5 et tre;\n5:31 ham oph\u00f8iet Gud ved sin h\u00f8ire h\u00e5nd til h\u00f8vding og frelser, for \u00e5 gi Israel omvendelse og syndenes forlatelse.\n5:32 Og vi er hans vidner om disse ting, og likes\u00e5 den Hellige \u00c5nd, som Gud gav dem som lyder ham.\n5:33 Da de h\u00f8rte dette, skar det dem i hjertet, og de la r\u00e5d op om \u00e5 sl\u00e5 dem ihjel.\n5:34 Men det stod op en fariseer i r\u00e5det ved navn Gamaliel, en lovl\u00e6rer som var h\u00f8it aktet av hele folket, og han b\u00f8d \u00e5 f\u00f8re mennene ut et \u00f8ieblikk,\n5:35 og han sa til dem: Israelittiske menn! Se eder vel for hvad I gj\u00f8r med disse mennesker!\n5:36 For nogen tid siden fremstod Teudas, som sa sig \u00e5 v\u00e6re noget, og omkring fire hundre menn slo sig sammen med ham; han blev drept, og alle de som l\u00f8d ham, spredtes og blev til intet.\n5:37 Efter ham fremstod Judas fra Galilea i skatteutskrivningens dager og forf\u00f8rte folket til \u00e5 f\u00f8lge sig; ogs\u00e5 han omkom, og alle de som l\u00f8d ham, blev spredt.\n5:38 Og nu sier jeg eder: Hold eder fra disse menn og la dem v\u00e6re i fred! for er dette r\u00e5d eller dette verk av mennesker, da skal det g\u00e5 til grunne,\n5:39 men er det av Gud, vil I ikke kunne \u00f8delegge dem. Vokt eder at I ikke m\u00e5 finnes stridende mot Gud!\n5:40 De l\u00f8d ham da, og kalte apostlene inn igjen og lot dem hudstryke, og b\u00f8d dem at de ikke skulde tale i Jesu navn, og s\u00e5 lot de dem g\u00e5.\n5:41 S\u00e5 gikk de da bort fra r\u00e5det, glade over at de var aktet verdige til \u00e5 van\u00e6res for det navns skyld;\n5:42 og de holdt ikke op med \u00e5 l\u00e6re hver dag i templet og hjemme og \u00e5 forkynne evangeliet om Kristus Jesus.\n6:1 I disse dager da disiplenes tall \u00f8ket, gav de gresktalende j\u00f8der sig til \u00e5 knurre mot hebreerne over at deres enker blev satt til side ved den daglige utdeling.\n6:2 Da kalte de tolv hele disippelskaren sammen og sa: Det er ikke tilb\u00f8rlig at vi forlater Guds ord og gj\u00f8r tjeneste ved bordene;\n6:3 utse derfor iblandt eder, br\u00f8dre, syv menn som har godt vidnesbyrd, fulle av \u00c5nd og visdom! dem vil vi innsette til \u00e5 r\u00f8kte dette hverv;\n6:4 vi derimot vil holde ved i b\u00f8nnen og ordets tjeneste.\n6:5 Dette ord syntes hele skaren godt om, og de valgte Stefanus, en mann full av tro og den Hellige \u00c5nd, og Filip og Prokorus og Nikanor og Timon og Parmenas og Nikolaus, en tilhenger av j\u00f8denes tro, fra Antiokia;\n6:6 dem stilte de frem for apostlene, og disse bad og la sine hender p\u00e5 dem.\n6:7 Og Guds ord hadde fremgang, og tallet p\u00e5 disiplene i Jerusalem \u00f8ket sterkt, og en stor mengde av prestene blev lydige mot troen.\n6:8 Men Stefanus var full av n\u00e5de og kraft, og gjorde undergjerninger og store tegn blandt folket.\n6:9 Da stod nogen frem av den synagoge som kalles de frigittes og kyreneernes og aleksandrinernes, og av dem fra Kilikia og Asia, og de innlot sig i ordskifte med Stefanus,\n6:10 og de var ikke i stand til \u00e5 st\u00e5 sig mot den visdom og den \u00c5nd han talte av.\n6:11 Da traff de l\u00f8nnlig avtale med nogen menn som sa: Vi har h\u00f8rt ham tale bespottelige ord mot Moses og Gud.\n6:12 Og de opegget folket og de eldste og de skriftl\u00e6rde, og de falt over ham og drog ham avsted og f\u00f8rte ham for r\u00e5det,\n6:13 og stilte frem falske vidner som sa: Dette menneske holder ikke op med \u00e5 tale mot det hellige sted og mot loven;\n6:14 for vi har h\u00f8rt ham si at denne Jesus fra Nasaret skal bryte ned dette sted og forandre de skikker som Moses gav oss.\n6:15 Og da alle de som satt i r\u00e5det, stirret p\u00e5 ham, s\u00e5 de hans ansikt som en engels ansikt.\n7:1 Ypperstepresten sa da: Er dette sant?\n7:2 Han svarte: Br\u00f8dre og fedre! H\u00f8r p\u00e5 mig: Herlighetens Gud \u00e5penbarte sig for v\u00e5r far Abraham mens han var i Mesopotamia, f\u00f8r han hadde bosatt sig i Karan,\n7:3 og sa til ham: Dra ut fra ditt land og fra din slekt, og g\u00e5 til det land som jeg vil vise dig!\n7:4 S\u00e5 drog han ut fra kaldeernes land og bosatte sig i Karan. Og derfra lot Gud ham efter farens d\u00f8d flytte til dette land som I nu bor i;\n7:5 men han gav ham ikke arvelodd der, enn ikke en fotsbredd; og han lovte \u00e5 gi ham det til eie, og hans \u00e6tt efter ham, enda han ikke hadde barn.\n7:6 Og Gud talte s\u00e5ledes: Hans \u00e6tt skal bo i utlendighet i et fremmed land, og de skal holde den i tr\u00e6ldom og mishandle den i fire hundre \u00e5r;\n7:7 og det folk som de skal tr\u00e6le under, vil jeg d\u00f8mme, sa Gud, og derefter skal de dra ut derfra og tjene mig p\u00e5 dette sted.\n7:8 Og han gav ham omskj\u00e6relsens pakt; og s\u00e5 fikk han s\u00f8nnen Isak, og omskar ham p\u00e5 den \u00e5ttende dag, og Isak fikk s\u00f8nnen Jakob, og Jakob blev far til de tolv patriarker.\n7:9 Og patriarkene bar avind mot Josef og solgte ham til Egypten; og Gud var med ham\n7:10 og fridde ham ut av alle hans trengsler, og gav ham n\u00e5de og visdom for Faraos, egypterkongens \u00f8ine; og han satte ham til h\u00f8vding over Egypten og hele sitt hus.\n7:11 S\u00e5 kom det hungersn\u00f8d over hele Egyptens land og Kana'an, og stor trengsel, og v\u00e5re fedre fant ikke f\u00f8de.\n7:12 Men da Jakob fikk h\u00f8re at det var korn i Egypten, sendte han v\u00e5re fedre dit f\u00f8rste gang;\n7:13 og annen gang blev Josef gjenkjent av sine br\u00f8dre, og Josefs byrd kom til Faraos kunnskap.\n7:14 Da sendte Josef bud og kalte til sig sin far Jakob og hele sin slekt, fem og sytti sjeler.\n7:15 S\u00e5 drog Jakob ned til Egypten, og han d\u00f8de, han og v\u00e5re fedre,\n7:16 og de blev f\u00f8rt til Sikem og lagt i den grav som Abraham kj\u00f8pte for en kj\u00f8pesum i s\u00f8lv av Hemors barn i Sikem.\n7:17 Efter som nu tiden n\u00e6rmet sig da det l\u00f8fte skulde opfylles som Gud hadde gitt Abraham, tok folket til og blev mannsterkt i Egypten,\n7:18 inntil det fremstod en annen konge over Egypten, som ikke kjente Josef;\n7:19 han f\u00f3r med svik mot v\u00e5rt folk, og ved mishandling tvang han v\u00e5re fedre til \u00e5 sette sine nyf\u00f8dte barn ut, s\u00e5 de ikke skulde holdes i live.\n7:20 P\u00e5 den tid blev Moses f\u00f8dt, og han var fager for Gud; han blev i tre m\u00e5neder fostret i sin fars hus,\n7:21 og da han var blitt utsatt, tok Faraos datter ham op, og fostret ham og tok ham i s\u00f8nns sted.\n7:22 Og Moses blev opl\u00e6rt i all egypternes visdom, og han var mektig i ord og gjerninger.\n7:23 Men da han var blitt firti \u00e5r gammel, fikk han i sinne \u00e5 se til sine br\u00f8dre, Israels barn,\n7:24 og da han s\u00e5 en lide urett, kom han ham til hjelp og hevnet den som blev mishandlet, og slo egypteren ihjel.\n7:25 Han tenkte da at hans br\u00f8dre skulde forst\u00e5 at Gud gav dem frelse ved hans h\u00e5nd; men de forstod det ikke.\n7:26 Den n\u00e6ste dag kom han til dem mens de trettet, og han formante dem til \u00e5 holde fred, han sa: I menn! I er br\u00f8dre; hvorfor gj\u00f8r I hverandre urett?\n7:27 Men han som gjorde sin n\u00e6ste urett, st\u00f8tte ham fra sig og sa: Hvem har satt dig til h\u00f8vding og dommer over oss?\n7:28 Vil du kanskje sl\u00e5 mig ihjel, som du ig\u00e5r slo ihjel egypteren?\n7:29 Men Moses flyktet for dette ords skyld, og blev en utlending i Midians land og fikk der to s\u00f8nner.\n7:30 Og da firti \u00e5r var til ende, \u00e5penbarte en engel sig for ham i berget Sinais \u00f8rken i en brennende tornebusk.\n7:31 Da Moses s\u00e5 det, undret han sig over synet; men da han gikk bort for \u00e5 se p\u00e5 det, kom en r\u00f8st fra Herren:\n7:32 Jeg er dine fedres Gud, Abrahams og Isaks og Jakobs Gud. Men Moses skalv av redsel, og v\u00e5gde ikke \u00e5 se p\u00e5 det.\n7:33 Og Herren sa til ham: L\u00f8s skoene av dine f\u00f8tter! for det sted du st\u00e5r p\u00e5, er hellig jord.\n7:34 Jeg har grant sett hvor mitt folk blir mishandlet i Egypten, og deres sukk har jeg h\u00f8rt, og jeg er steget ned for \u00e5 utfri dem. Og nu, kom, la mig sende dig til Egypten!\n7:35 Denne Moses som de fornektet, idet de sa: Hvem har satt dig til h\u00f8vding og dommer? ham sendte Gud til \u00e5 v\u00e6re b\u00e5de h\u00f8vding og redningsmann ved den engels h\u00e5nd som \u00e5penbarte sig for ham i tornebusken.\n7:36 Han var den som f\u00f8rte dem ut, idet han gjorde undergjerninger og tegn i Egyptens land og i det R\u00f8de Hav og i \u00f8rkenen i firti \u00e5r.\n7:37 Han er den Moses som sa til Israels barn: En profet, likesom mig, skal Gud opreise eder av eders br\u00f8dre.\n7:38 Han er den som i menigheten i \u00f8rkenen var med den engel som talte til ham p\u00e5 Sinai berg, og med v\u00e5re fedre, han som mottok levende ord for \u00e5 gi oss dem.\n7:39 Ham vilde v\u00e5re fedre ikke v\u00e6re lydige, de st\u00f8tte ham fra sig, og vendte sig i sitt hjerte til Egypten, og de sa til Aron:\n7:40 Gj\u00f8r oss guder som kan dra foran oss! for denne Moses som f\u00f8rte oss ut av Egyptens land vi vet ikke hvad det er blitt av ham.\n7:41 Og de gjorde en kalv i hine dager og bar frem offer til avgudsbilledet, og de gledet sig over sine henders verk.\n7:42 Men Gud vendte sig bort, og overgav dem til \u00e5 dyrke himmelens h\u00e6r, som skrevet er i profetenes bok: Israels hus! gav I mig vel slaktoffer og andre offer i firti \u00e5r i \u00f8rkenen?\n7:43 Nei, I bar med eder Moloks telt og guden Remfans stjerne, de billeder som I gjorde for \u00e5 tilbede dem, og jeg vil flytte eder bort hinsides Babylon.\n7:44 V\u00e5re fedre hadde i \u00f8rkenen vidnesbyrdets telt, s\u00e5ledes som den som talte til Moses, b\u00f8d ham \u00e5 gj\u00f8re det efter det forbillede han hadde sett;\n7:45 dette tok v\u00e5re fedre i arv, og f\u00f8rte det med Josva inn i de hedningers eiendomsland som Gud drev bort for v\u00e5re fedre, inntil Davids dager.\n7:46 Han fant n\u00e5de hos Gud, og bad om at han m\u00e5tte finne et bosted for Jakobs Gud.\n7:47 Men Salomo bygget ham et hus.\n7:48 Men den H\u00f8ieste bor ikke i hus som er gjort med hender, s\u00e5ledes som profeten sier:\n7:49 Himmelen er min trone, og jorden en skammel for mine f\u00f8tter; hvad hus vil I bygge mig, sier Herren, eller hvor er det sted jeg skal hvile p\u00e5?\n7:50 Har ikke min h\u00e5nd gjort alt dette?\n7:51 I h\u00e5rde halser og uomsk\u00e5rne p\u00e5 hjerte og \u00f8rer! I st\u00e5r alltid den Hellige \u00c5nd imot, som eders fedre, s\u00e5ledes ogs\u00e5 I.\n7:52 Hvem av profetene forfulgte ikke eders fedre? De drepte dem som forut forkynte at den rettferdige skulde komme, han som I nu har forr\u00e5dt og myrdet,\n7:53 I som mottok loven gitt ved engler og ikke har holdt den!\n7:54 Men da de h\u00f8rte dette, stakk det dem i deres hjerter, og de skar tenner mot ham.\n7:55 Men han var full av den Hellige \u00c5nd og skuet ufravendt op mot himmelen, og han s\u00e5 Guds herlighet, og Jesus st\u00e5 ved Guds h\u00f8ire h\u00e5nd,\n7:56 og han sa: Nu ser jeg himlene \u00e5pne, og Menneskes\u00f8nnen st\u00e5 ved Guds h\u00f8ire h\u00e5nd!\n7:57 Da skrek de med h\u00f8i r\u00f8st og holdt for sine \u00f8rer, og stormet alle som en inn p\u00e5 ham\n7:58 og drev ham ut av byen og stenet ham; og vidnene la sine kl\u00e6r av sig ved en ung manns f\u00f8tter som hette Saulus.\n7:59 Og de stenet Stefanus, mens han bad og sa: Herre Jesus, ta imot min \u00e5nd!\n7:60 Og han falt p\u00e5 kne og ropte med h\u00f8i r\u00f8st: Herre, tilregn dem ikke denne synd! Og som han hadde sagt dette, sov han inn.\n8:1 Og Saulus samtykte i mordet p\u00e5 ham. Men p\u00e5 den dag blev det en stor forf\u00f8lgelse mot menigheten i Jerusalem, og de blev alle adspredt over Judeas og Samarias land, undtagen apostlene.\n8:2 Men nogen gudfryktige menn begravde Stefanus og holdt en stor veklage over ham.\n8:3 Men Saulus herjet menigheten, og gikk inn i hus efter hus og drog ut b\u00e5de menn og kvinner og lot dem kaste i fengsel.\n8:4 De som nu var adspredt, drog omkring og forkynte evangeliets ord.\n8:5 Filip kom da ned til en by i Samaria og forkynte Kristus for dem.\n8:6 Og folket gav samdrektig akt p\u00e5 det som blev sagt av Filip, idet de h\u00f8rte og s\u00e5 de tegn som han gjorde.\n8:7 For det var mange som hadde urene \u00e5nder, og de f\u00f3r ut av dem med h\u00f8ie skrik, og mange verkbrudne og vanf\u00f8re blev helbredet.\n8:8 Og det blev stor glede der i byen.\n8:9 Men der var en mann ved navn Simon, som f\u00f8r hadde gitt sig av med trolldom i byen og satt folket i Samaria i den st\u00f8rste forundring, for han sa sig selv \u00e5 v\u00e6re stor;\n8:10 ham gav de akt p\u00e5, b\u00e5de sm\u00e5 og store, de sa: Han er Guds kraft som kalles den store.\n8:11 Men de gav akt p\u00e5 ham fordi han i lang tid hadde satt dem i forundring ved sine trolldomskunster.\n8:12 Men da de nu trodde Filip, som forkynte dem evangeliet om Guds rike og Jesu Kristi navn, s\u00e5 lot de sig d\u00f8pe, b\u00e5de menn og kvinner.\n8:13 Og Simon tok ved troen han ogs\u00e5, og da han var blitt d\u00f8pt, holdt han sig n\u00e6r til Filip, og da han s\u00e5 de kraftige gjerninger og tegn som blev gjort, blev han ute av sig selv av forundring.\n8:14 Da nu apostlene i Jerusalem fikk h\u00f8re at Samaria hadde tatt imot Guds ord, sendte de Peter og Johannes til dem;\n8:15 disse kom ned og bad for dem, forat de skulde f\u00e5 den Hellige \u00c5nd;\n8:16 for \u00c5nden var ennu ikke falt p\u00e5 nogen av dem, de var bare d\u00f8pt til den Herre Jesu navn.\n8:17 De la da sine hender p\u00e5 dem, og de fikk den Hellige \u00c5nd.\n8:18 Men da Simon s\u00e5 at \u00c5nden blev gitt ved apostlenes h\u00e5ndsp\u00e5leggelse, kom han til dem med penger og sa:\n8:19 Gi ogs\u00e5 mig denne makt at den som jeg legger mine hender p\u00e5, m\u00e5 f\u00e5 den Hellige \u00c5nd!\n8:20 Men Peter sa til ham: Ditt s\u00f8lv v\u00e6re forbannet, b\u00e5de det og du selv, fordi du tenkte \u00e5 kj\u00f8pe Guds gave for penger!\n8:21 Du har ikke del eller lodd i dette ord; for ditt hjerte er ikke rett for Gud.\n8:22 Omvend dig derfor fra denne din ondskap, og bed Herren om m\u00e5skje ditt hjertes tanke m\u00e5tte forlates dig!\n8:23 For jeg ser at du ligger i bitterhets galle og urettferdighets b\u00e5nd.\n8:24 Da svarte Simon: Bed I for mig til Herren, forat ikke noget av det I har sagt, skal komme over mig!\n8:25 Efterat de nu hadde vidnet og talt Herrens ord, vendte de tilbake til Jerusalem, og de forkynte evangeliet i mange av samaritanenes byer.\n8:26 Men en Herrens engel talte til Filip og sa: St\u00e5 op og g\u00e5 mot syd, p\u00e5 den vei som g\u00e5r ned fra Jerusalem til Gasa! Denne vei er \u00f8de.\n8:27 Han stod da op og gikk dit; og se, der var en etioper, en hoffmann, en h\u00f8i embedsmann hos Kandake, etiopernes dronning, en som var satt over hele hennes skatt; han var kommet til Jerusalem for \u00e5 tilbede,\n8:28 og han var nu p\u00e5 hjemveien, og satt p\u00e5 sin vogn og leste profeten Esaias.\n8:29 Og \u00c5nden sa til Filip: G\u00e5 bort til denne vogn og hold dig n\u00e6r ved den!\n8:30 Filip l\u00f8p da til, og h\u00f8rte at han leste profeten Esaias, og sa: Skj\u00f8nner du det du leser?\n8:31 Han svarte: Hvorledes skulde jeg vel kunne det uten at nogen veileder mig? Og han bad Filip stige op og sette sig hos ham.\n8:32 Men det stykke av Skriften som han leste, var dette: Som et f\u00e5r blev han f\u00f8rt bort for \u00e5 slaktes, og lik et lam som er stumt for den som klipper det, s\u00e5ledes \u00e5pner han ikke sin munn;\n8:33 i hans fornedrelse blev dommen over ham borttatt, og hvem kan fortelle om hans \u00e6tt? for hans liv blir tatt bort fra jorden.\n8:34 Hoffmannen tok da til orde og sa til Filip: Jeg ber dig: om hvem sier profeten dette? om sig selv eller om nogen annen?\n8:35 Da oplot Filip sin munn, og idet han gikk ut fra dette skriftsted, forkynte han ham evangeliet om Jesus.\n8:36 Og som de drog frem p\u00e5 veien, kom de til et sted hvor det var vann, og hoffmannen sa: Se, her er vann; hvad er til hinder for at jeg blir d\u00f8pt?\n8:37 Og Filip sa: Tror du av hele ditt hjerte, s\u00e5 kan det skje. Men han svarte og sa: Jeg tror at Jesus Kristus er Guds S\u00f8nn.\n8:38 Og han b\u00f8d vognen holde, og de steg ned i vannet, b\u00e5de Filip og hoffmannen, og han d\u00f8pte ham.\n8:39 Men da de steg op av vannet, rykte Herrens \u00c5nd Filip bort, og hoffmannen s\u00e5 ham ikke lenger; for han drog sin vei med glede.\n8:40 Men Filip blev funnet i Asdod, og han drog omkring og forkynte evangeliet i alle byene, inntil han kom til Cesarea.\n9:1 Men Saulus fnyste fremdeles av trusel og mord mot Herrens disipler, og han gikk til ypperstepresten\n9:2 og bad ham om brev til Damaskus, til synagogene der, forat om han fant nogen som h\u00f8rte Guds vei til, b\u00e5de menn og kvinner, han da kunde f\u00f8re dem bundne til Jerusalem.\n9:3 Men p\u00e5 reisen skjedde det at han kom n\u00e6r til Damaskus, og med ett str\u00e5lte et lys fra himmelen om ham,\n9:4 og han falt til jorden og h\u00f8rte en r\u00f8st som sa til ham: Saul! Saul! hvorfor forf\u00f8lger du mig?\n9:5 Han sa: Hvem er du, Herre? Og han svarte: Jeg er Jesus, han som du forf\u00f8lger.\n9:6 Men st\u00e5 op og g\u00e5 inn i byen, s\u00e5 skal det bli dig sagt hvad du har \u00e5 gj\u00f8re!\n9:7 Men mennene som reiste sammen med ham, stod forferdet, for de h\u00f8rte vel r\u00f8sten, men s\u00e5 ikke nogen.\n9:8 Saulus reiste sig da op fra jorden; men da han \u00e5pnet sine \u00f8ine, s\u00e5 han intet; de ledet ham da ved h\u00e5nden og f\u00f8rte ham inn i Damaskus.\n9:9 Og i tre dager var han uten syn og hverken \u00e5t eller drakk.\n9:10 Men det var i Damaskus en disippel ved navn Ananias, og Herren sa til ham i et syn: Ananias! Han svarte: Her er jeg, Herre!\n9:11 Og Herren sa til ham: St\u00e5 op og g\u00e5 bort i den gate som kalles den rette, og sp\u00f8r i Judas' hus efter en som heter Saulus, fra Tarsus! for se, han beder,\n9:12 og han har i et syn sett en mann ved navn Ananias, som kom inn til ham og la h\u00e5nden p\u00e5 ham forat han skulde f\u00e5 sitt syn igjen.\n9:13 Men Ananias svarte: Herre! jeg har h\u00f8rt av mange om denne mann hvor meget ondt han har gjort mot dine hellige i Jerusalem,\n9:14 og her har han makt fra yppersteprestene til \u00e5 binde alle dem som p\u00e5kaller ditt navn.\n9:15 Men Herren sa til ham: G\u00e5 avsted! for han er mig et utvalgt redskap til \u00e5 b\u00e6re mitt navn frem b\u00e5de for hedninger og konger og for Israels barn;\n9:16 for jeg vil vise ham hvor meget han skal lide for mitt navns skyld.\n9:17 S\u00e5 gikk Ananias avsted og kom inn i huset og la hendene p\u00e5 ham og sa: Saul, bror! Herren har sendt mig, Jesus, han som \u00e5penbarte sig for dig p\u00e5 veien hvor du kom, forat du skal f\u00e5 ditt syn igjen og bli fylt med den Hellige \u00c5nd.\n9:18 Og straks falt det likesom skjell fra hans \u00f8ine, og han fikk sitt syn igjen, og han stod op og blev d\u00f8pt,\n9:19 og han tok f\u00f8de til sig og blev styrket. Han blev da nogen dager hos disiplene i Damaskus.\n9:20 Og straks forkynte han Jesus i synagogene, at han er Guds S\u00f8nn.\n9:21 Og alle som h\u00f8rte det, blev ute av sig selv av forundring og sa: Er ikke dette han som i Jerusalem utryddet dem som p\u00e5kaller dette navn? og han var kommet hit for \u00e5 f\u00f8re dem bundne til yppersteprestene.\n9:22 Men Saulus blev enn mere styrket, og han m\u00e5lbandt j\u00f8dene som bodde i Damaskus, idet han beviste at Jesus er Messias.\n9:23 Da nu mange dager var g\u00e5tt, la j\u00f8dene r\u00e5d op om \u00e5 sl\u00e5 ham ihjel;\n9:24 men Saulus fikk vite at de efterstrebte ham. De voktet ogs\u00e5 portene dag og natt for \u00e5 sl\u00e5 ham ihjel;\n9:25 men hans disipler tok ham om natten og slapp ham ut gjennem muren, idet de firte ham ned i en kurv.\n9:26 Da han nu kom til Jerusalem, s\u00f8kte han \u00e5 holde sig n\u00e6r til disiplene; og de fryktet alle for ham, for de trodde ikke at han var nogen disippel.\n9:27 Men Barnabas tok sig av ham og f\u00f8rte ham til apostlene, og han fortalte dem hvorledes han hadde sett Herren p\u00e5 veien, og at han hadde talt til ham, og hvorledes han i Damaskus hadde l\u00e6rt frimodig i Jesu navn.\n9:28 S\u00e5 gikk han da inn og ut med dem i Jerusalem\n9:29 og l\u00e6rte frimodig i Herrens navn, og han talte med de gresktalende j\u00f8der og innlot sig i ordskifte med dem. De s\u00f8kte da \u00e5 sl\u00e5 ham ihjel;\n9:30 men da br\u00f8drene fikk det \u00e5 vite, f\u00f8rte de ham ned til Cesarea, og sendte ham derfra til Tarsus.\n9:31 Menigheten hadde nu fred over hele Judea og Galilea og Samaria; den opbyggedes og vandret i Herrens frykt, og vokste ved den Hellige \u00c5nds hjelp.\n9:32 Og det hendte sig da Peter drog allesteds omkring, at han ogs\u00e5 kom ned til de hellige som bodde i Lydda.\n9:33 Der fant han en mann ved navn \u00c6neas, som hadde ligget \u00e5tte \u00e5r til sengs, fordi han var verkbrudden.\n9:34 Og Peter sa til ham: \u00c6neas! Jesus Kristus helbreder dig; st\u00e5 op og red selv din seng! Og straks stod han op,\n9:35 og alle som bodde i Lydda og Saron, s\u00e5 ham, og de omvendte sig til Herren.\n9:36 I Joppe var det en disippelinne ved navn Tabita, det er utlagt: Dorkas*; hun var rik p\u00e5 gode gjerninger og gav mange almisser. /\n9:37 Men det skjedde i de dager at hun blev syk og d\u00f8de; de vasket henne da og la henne p\u00e5 en sal.\n9:38 Og da Lydda ligger n\u00e6r ved Joppe, og disiplene hadde h\u00f8rt at Peter var der, sendte de to menn til ham og bad: Dryg ikke med \u00e5 komme hit til oss!\n9:39 Peter stod da op og gikk med dem, og da han kom dit, f\u00f8rte de ham op p\u00e5 salen, og alle enkene stod ved hans side og gr\u00e5t, og viste ham de kjortler og kl\u00e6r som Tabita hadde gjort den tid hun var hos dem.\n9:40 Men Peter b\u00f8d alle g\u00e5 ut, falt p\u00e5 kne og bad, og han vendte sig til liket og sa: Tabita, st\u00e5 op! Hun slo \u00f8inene op, og da hun s\u00e5 Peter, satte hun sig op.\n9:41 Og han rakte henne h\u00e5nden og reiste henne op; og han kalte de hellige og enkene inn og stilte henne levende frem for dem.\n9:42 Dette blev vitterlig over hele Joppe, og mange kom til troen p\u00e5 Herren.\n9:43 Derefter blev han en lengere tid i Joppe hos en mann ved navn Simon, en garver.\n10:1 Det var en mann i Cesarea ved navn Kornelius, h\u00f8vedsmann ved den h\u00e6rdeling som kaltes den italiske;\n10:2 han var en from mann og fryktet Gud med hele sitt hus og gav mange almisser til folket og bad alltid til Gud.\n10:3 Og han s\u00e5 grandgivelig i et syn, omkring den niende time p\u00e5 dagen, en Guds engel som kom inn til ham og sa til ham: Kornelius!\n10:4 Men han stirret p\u00e5 ham og blev forferdet og sa: Hvad er det, Herre? Han svarte ham: Dine b\u00f8nner og dine almisser er steget op til ihukommelse for Gud.\n10:5 Og nu, send nogen menn til Joppe og hent til dig en mann ved navn Simon, som kalles med tilnavn Peter;\n10:6 han bor hos en garver som heter Simon, og som har et hus ved havet.\n10:7 Da nu engelen som talte til ham, var faret fra ham, kalte han til sig to av sine tjenere og en from stridsmann av dem som alltid var om ham,\n10:8 og han fortalte dem det alt sammen, og sendte dem avsted til Joppe.\n10:9 Den n\u00e6ste dag, mens disse var p\u00e5 veien og n\u00e6rmet sig til byen, gikk Peter ved den sjette time op p\u00e5 taket for \u00e5 bede.\n10:10 Han blev da sulten og vilde ha noget \u00e5 ete. Mens de nu laget det til, kom det en henrykkelse over ham,\n10:11 og han ser himmelen \u00e5pnet og noget dale ned, likesom en stor duk, som blev senket ned p\u00e5 jorden efter de fire hj\u00f8rner;\n10:12 i den var det alle slags firf\u00f8tte og krypende dyr som lever p\u00e5 jorden, og alle slags himmelens fugler.\n10:13 Og det kom en r\u00f8st til ham: St\u00e5 op, Peter! slakt og et!\n10:14 Men Peter sa: Ingenlunde, Herre! aldri har jeg ett noget vanhellig eller urent.\n10:15 Og det kom atter en r\u00f8st, for annen gang, til ham: Det som Gud har renset, det m\u00e5 ikke du gj\u00f8re til urent.\n10:16 Dette skjedde tre ganger, og straks blev det tatt op igjen til himmelen.\n10:17 Mens nu Peter var tvilr\u00e5dig med sig selv om hvad det syn vel skulde bety som han hadde sett, se, da stod de menn som var utsendt av Kornelius, for porten, efterat de hadde spurt sig frem til Simons hus,\n10:18 og de ropte inn og spurte om Simon som kaltes med tilnavn Peter, bodde der.\n10:19 Mens Peter nu grundet p\u00e5 synet, sa \u00c5nden til ham: Se, tre menn leter efter dig;\n10:20 st\u00e5 op og g\u00e5 ned, og dra med dem uten \u00e5 tvile! for det er jeg som har sendt dem.\n10:21 Da gikk Peter ned til mennene og sa: Se, jeg er den som I leter efter; hvad er \u00e5rsaken til at I er kommet hit?\n10:22 De sa: Kornelius, en h\u00f8vedsmann, en rettferdig og gudfryktig mann, som har godt vidnesbyrd av hele j\u00f8denes folk, fikk det bud av en hellig engel at han skulde hente dig til sitt hus og h\u00f8re hvad du har \u00e5 si.\n10:23 Han kalte dem da inn og gav dem herberge. Og den n\u00e6ste dag stod han op og drog avsted med dem, og nogen av br\u00f8drene fra Joppe gikk med ham.\n10:24 Dagen efter kom de til Cesarea, og Kornelius hadde kalt sammen sine frender og n\u00e6rmeste venner og ventet p\u00e5 dem.\n10:25 Da nu Peter tr\u00e5dte inn, gikk Kornelius ham i m\u00f8te og falt ned for hans f\u00f8tter og tilbad ham.\n10:26 Men Peter reiste ham op og sa: St\u00e5 op! Ogs\u00e5 jeg er et menneske.\n10:27 Og idet han samtalte med ham, gikk han inn, og der fant han mange samlet,\n10:28 og han sa til dem: I vet hvor utillatelig det er for en j\u00f8de \u00e5 omg\u00e5es med nogen av et annet folk eller \u00e5 g\u00e5 inn til ham; men Gud viste mig at jeg ikke skulde kalle noget menneske vanhellig eller urent;\n10:29 derfor kom jeg ogs\u00e5 uten innvending da jeg blev budsendt. Jeg sp\u00f8r alts\u00e5: Av hvad \u00e5rsak sendte I bud efter mig?\n10:30 Da sa Kornelius: For fire dager siden - det var da som nu ved den niende time - bad jeg i mitt hus, og se, en mann stod for mig i skinnende kl\u00e6debon,\n10:31 og han sier: Kornelius! din b\u00f8nn er h\u00f8rt, og dine almisser er ihukommet for Guds \u00e5syn;\n10:32 send derfor bud til Joppe og kall til dig Simon som kalles med tilnavnet Peter! han har herberge hos Simon, en garver, ved havet; og han skal tale til dig n\u00e5r han kommer hit.\n10:33 Derfor sendte jeg straks bud til dig, og du gjorde vel at du kom. Nu er vi da alle til stede for Guds \u00e5syn for \u00e5 h\u00f8re alt som er dig p\u00e5lagt av Herren.\n10:34 Peter oplot da sin munn og sa: Jeg skj\u00f8nner i sannhet at Gud ikke gj\u00f8r forskjell p\u00e5 folk;\n10:35 men blandt ethvert folkeslag tar han imot den som frykter ham og gj\u00f8r rettferdighet.\n10:36 Det ord som han sendte ut til Israels barn, idet han i evangeliet forkynte fred ved Jesus Kristus han er alles Herre\n10:37 det ord kjenner I, det som utgikk over hele Judea efter \u00e5 ha tatt sin begynnelse fra Galilea efter den d\u00e5p som Johannes forkynte -\n10:38 hvorledes Gud salvet Jesus fra Nasaret med den Hellige \u00c5nd og kraft, han som gikk omkring og gjorde vel og helbredet alle som var overveldet av djevelen, fordi Gud var med ham.\n10:39 Og vi er vidner om alt det han gjorde b\u00e5de i j\u00f8denes land og i Jerusalem, han som de slo ihjel, idet de hengte ham p\u00e5 et tre.\n10:40 Ham opvakte Gud p\u00e5 den tredje dag, og gav ham \u00e5 \u00e5penbare sig,\n10:41 ikke for hele folket, men for de vidner som var forut valgt av Gud, for oss, vi som \u00e5t og drakk sammen med ham efterat han var opstanden fra de d\u00f8de.\n10:42 Og han b\u00f8d oss \u00e5 forkynne for folket og vidne at han er den som av Gud er bestemt til \u00e5 v\u00e6re dommer over levende og d\u00f8de.\n10:43 Ham gir alle profetene det vidnesbyrd at hver den som tror p\u00e5 ham, f\u00e5r syndenes forlatelse ved hans navn.\n10:44 Mens Peter ennu talte disse ord, falt den Hellige \u00c5nd p\u00e5 alle dem som h\u00f8rte ordet.\n10:45 Og alle de troende av omskj\u00e6relsen som var kommet med Peter, blev forferdet over at den Hellige \u00c5nds gave var blitt utgytt ogs\u00e5 over hedningene;\n10:46 for de h\u00f8rte dem tale med tunger og lovprise Gud.\n10:47 Da svarte Peter: Mon nogen kan nekte dem vannet, s\u00e5 de ikke skulde bli d\u00f8pt, de som har f\u00e5tt den Hellige \u00c5nd likesom vi?\n10:48 Og han b\u00f8d at de skulde d\u00f8pes i Jesu Kristi navn. De bad ham da bli der nogen dager.\n11:1 Apostlene og de br\u00f8dre som var omkring i Judea, fikk da h\u00f8re at ogs\u00e5 hedningene hadde tatt imot Guds ord.\n11:2 Da nu Peter kom op til Jerusalem, gikk de av omskj\u00e6relsen i rette med ham og sa:\n11:3 Du gikk inn til uomsk\u00e5rne menn og \u00e5t med dem.\n11:4 Men Peter begynte da fra f\u00f8rst av og la det ut i sammenheng og sa:\n11:5 Jeg var i byen Joppe og bad; da s\u00e5 jeg i en henrykkelse et syn: Det dalte ned noget, likesom en stor duk, som blev senket ned fra himmelen efter de fire hj\u00f8rner, og det kom like bort til mig;\n11:6 da jeg stirret p\u00e5 den og s\u00e5 n\u00f8ie efter, blev jeg var jordens firf\u00f8tte dyr og ville og krypende dyr og himmelens fugler.\n11:7 Jeg h\u00f8rte ogs\u00e5 en r\u00f8st som sa til mig: St\u00e5 op, Peter! slakt og et!\n11:8 Men jeg sa: Ingenlunde, Herre! aldri er noget vanhellig eller urent kommet i min munn.\n11:9 En r\u00f8st fra himmelen svarte mig da annen gang: Det som Gud har renset, det m\u00e5 ikke du gj\u00f8re til urent.\n11:10 Dette skjedde tre ganger; og det blev alt sammen dradd op igjen til himmelen.\n11:11 Og se, i det samme stod tre menn utenfor huset der jeg var; de var utsendt til mig fra Cesarea,\n11:12 Og \u00c5nden sa til mig at jeg skulde g\u00e5 med dem uten \u00e5 tvile; disse seks br\u00f8dre drog ogs\u00e5 med mig; og vi kom inn i mannens hus.\n11:13 Og han fortalte oss hvorledes han hadde sett engelen som stod i hans hus og sa til ham: Send bud til Joppe og hent til dig Simon som kalles med tilnavn Peter!\n11:14 han skal tale ord til dig som du skal bli frelst ved, du og hele ditt hus.\n11:15 Men da jeg begynte \u00e5 tale, falt den Hellige \u00c5nd p\u00e5 dem, likesom p\u00e5 oss i begynnelsen.\n11:16 Da kom jeg Herrens ord i hu, at han sa: Johannes d\u00f8pte med vann, men I skal d\u00f8pes med den Hellige \u00c5nd.\n11:17 Gav nu alts\u00e5 Gud dem den samme gave som han gav oss, da de var kommet til troen p\u00e5 den Herre Jesus Kristus, hvem var da vel jeg, at jeg skulde v\u00e6re i stand til \u00e5 hindre Gud?\n11:18 Da de h\u00f8rte dette, slo de sig til ro, og de priste Gud og sa: S\u00e5 har da Gud ogs\u00e5 gitt hedningene omvendelsen til livet.\n11:19 De som nu var adspredt p\u00e5 grunn av den trengsel som opstod for Stefanus' skyld, drog omkring like til F\u00f8nikia og Kypern og Antiokia, men talte ikke ordet til andre enn j\u00f8der.\n11:20 Men iblandt dem var det nogen menn fra Kypern og Kyrene, som kom til Antiokia, og der talte de ogs\u00e5 til grekerne og forkynte dem evangeliet om den Herre Jesus.\n11:21 Og Herrens h\u00e5nd var med dem, og et stort tall kom til troen og omvendte sig til Herren.\n11:22 Denne tidende kom da menigheten i Jerusalem for \u00f8re, og de sendte Barnabas ut for \u00e5 dra til Antiokia;\n11:23 da han kom dit og s\u00e5 Guds n\u00e5de, gledet han sig, og han formante alle til at de med hjertets forsett skulde holde fast ved Herren;\n11:24 for han var en god mann og full av den Hellige \u00c5nd og tro. Og en stor skare blev vunnet for Herren.\n11:25 Han drog da ut til Tarsus for \u00e5 ops\u00f8ke Saulus, og da han hadde funnet ham, f\u00f8rte han ham til Antiokia.\n11:26 Og et helt \u00e5r var de sammen der i menigheten og l\u00e6rte en stor skare, og i Antiokia fikk disiplene f\u00f8rst navnet kristne.\n11:27 I disse dager kom det nogen profeter ned fra Jerusalem til Antiokia,\n11:28 og en av dem, ved navn Agabus, stod op og varslet ved \u00c5nden at det skulde komme en stor hungersn\u00f8d over hele jorderike; den kom ogs\u00e5 under Klaudius.\n11:29 Disiplene vedtok da, alt efter som enhver av dem hadde r\u00e5d til, \u00e5 sende noget til hjelp for de br\u00f8dre som bodde i Judea.\n11:30 Dette gjorde de ogs\u00e5, og de sendte det med Barnabas og Saulus til de eldste.\n12:1 P\u00e5 denne tid la kong Herodes h\u00e5nd p\u00e5 nogen av menigheten og mishandlet dem.\n12:2 Jakob, Johannes' bror, avlivet han med sverd,\n12:3 og da han s\u00e5 at det var j\u00f8dene til behag, grep han dessuten ogs\u00e5 Peter - det var de usyrede br\u00f8ds dager -\n12:4 og da han hadde grepet ham, kastet han ham i fengsel, og overlot til fire vaktskifter av stridsmenn, hvert p\u00e5 fire mann, \u00e5 passe p\u00e5 ham, da han efter p\u00e5sken vilde f\u00f8re ham frem for folket.\n12:5 S\u00e5 holdt de da vakt over Peter i fengslet; men det blev gjort inderlig b\u00f8nn til Gud for ham av menigheten.\n12:6 Da nu Herodes skulde til \u00e5 f\u00f8re ham frem, sov Peter den natt mellem to stridsmenn, bundet med to lenker, og vaktmenn utenfor d\u00f8ren passet p\u00e5 fengslet.\n12:7 Og se, en Herrens engel stod der, og et lys skinte i fangerummet, og han st\u00f8tte Peter i siden og vekket ham op og sa: Skynd dig og st\u00e5 op! Og lenkene falt av hans hender.\n12:8 Og engelen sa til ham: Bind op om dig og knyt dine sko p\u00e5 dig! Han gjorde s\u00e5. Og han sier til ham: Kast din kappe om dig, og f\u00f8lg mig!\n12:9 Han gikk da ut og fulgte ham, og han forstod ikke at det som engelen gjorde, var virkelig, han trodde han s\u00e5 et syn.\n12:10 De gikk da gjennem den f\u00f8rste vakt og den annen, og kom til den jernport som f\u00f8rte ut til byen; den \u00e5pnet sig for dem av sig selv, og de tr\u00e5dte ut og gikk en gate frem, og straks skiltes engelen fra ham.\n12:11 Da kom Peter til sig selv og sa: Nu vet jeg for visst at Herren har utsendt sin engel og fridd mig ut av Herodes' h\u00e5nd og av alt det som j\u00f8defolket hadde ventet p\u00e5.\n12:12 Da han nu hadde sanset sig, gikk han bort til det hus som eides av Maria, mor til Johannes som kaltes med tilnavn Markus; der var mange samlet og holdt b\u00f8nn.\n12:13 Og da han banket p\u00e5 porten, kom det en tjenestepike ved navn Rode ut for \u00e5 h\u00f8re efter,\n12:14 og da hun kjente Peters r\u00f8st, blev hun s\u00e5 glad at hun ikke \u00e5pnet porten, men l\u00f8p inn og fortalte at Peter stod utenfor\n12:15 De sa til henne: Du er fra sans og samling. Men hun forsikret at det var s\u00e5ledes. Da sa de: Det er hans engel.\n12:16 Men Peter blev ved \u00e5 banke p\u00e5, de lukket da op og s\u00e5 ham, og de blev forferdet.\n12:17 Han vinket da til dem med h\u00e5nden at de skulde tie stille, og han fortalte dem hvorledes Herren hadde f\u00f8rt ham ut av fengslet, og sa: Fortell dette til Jakob og br\u00f8drene! S\u00e5 gikk han bort og drog til et annet sted.\n12:18 Da det nu blev dag, var det ikke lite opstyr blandt stridsmennene; de undret sig over hvad det vel var blitt av Peter.\n12:19 Herodes lot lete efter ham, men fant ham ikke; han tok da vaktmennene i forh\u00f8r og b\u00f8d at de skulde f\u00f8res bort; og han drog ned fra Judea til Cesarea og opholdt sig der.\n12:20 Han var meget forbitret p\u00e5 tyrierne og sidonierne; men de enedes om \u00e5 trede frem for ham, og efterat de hadde f\u00e5tt Blastus, kongens kammerherre, p\u00e5 sin side, bad de om fred, fordi deres land hadde sin n\u00e6ring fra kongens.\n12:21 P\u00e5 en fastsatt dag kl\u00e6dde da Herodes sig i kongelig skrud og satte sig p\u00e5 sin trone og holdt en tale til dem,\n12:22 og folket ropte til ham: Dette er Guds r\u00f8st, og ikke et menneskes.\n12:23 Straks slo en Herrens engel ham, fordi han ikke gav Gud \u00e6ren, og han blev fort\u00e6rt av ormer og opgav \u00e5nden.\n12:24 Men Guds ord hadde fremgang og utbredte sig.\n12:25 Og Barnabas og Saulus vendte tilbake fra Jerusalem efterat de hadde fullf\u00f8rt sin tjeneste, og de tok med sig derfra Johannes som kaltes med tilnavn Markus.\n13:1 I Antiokia, i menigheten der, var det profeter og l\u00e6rere: Barnabas og Simeon, som kaltes Niger, og LUKius fra Kyrene og Manaen, fosterbror til fjerdingsfyrsten Herodes, og Saulus.\n13:2 Mens de holdt gudstjeneste og fastet, sa den Hellige \u00c5nd: Ta ut for mig Barnabas og Saulus til den gjerning som jeg har kalt dem til!\n13:3 Da lot de dem dra ut efterat de hadde fastet og bedt og lagt hendene p\u00e5 dem.\n13:4 Da de nu s\u00e5ledes var utsendt av den Hellige \u00c5nd, drog de ned til Seleukia og seilte derfra til Kypern,\n13:5 og da de var kommet til Salamis, forkynte de Guds ord i j\u00f8denes synagoger; de hadde ogs\u00e5 Johannes med, som skulde g\u00e5 dem til h\u00e5nde.\n13:6 Efterat de nu hadde vandret gjennem hele \u00f8en like til Pafus, traff de p\u00e5 en trollmann, en falsk profet, en j\u00f8de ved navn Barjesus,\n13:7 som var hos landsh\u00f8vdingen Sergius Paulus, en forstandig mann. Denne kalte Barnabas og Saulus til sig og bad om \u00e5 f\u00e5 h\u00f8re Guds ord.\n13:8 Men Elymas, trollmannen for s\u00e5ledes uttydes hans navn stod dem imot og s\u00f8kte \u00e5 vende landsh\u00f8vdingen bort fra troen.\n13:9 Da blev Saulus, som ogs\u00e5 kaltes Paulus, fylt av den Hellige \u00c5nd, og han s\u00e5 skarpt p\u00e5 ham og sa:\n13:10 Du som er full av all svik og all ondskap, du djevelens barn, all rettferdighets fiende! vil du ikke holde op med \u00e5 forvende Herrens rette veier?\n13:11 Og nu, se, Herrens h\u00e5nd er over dig, og du skal bli blind og til en tid ikke se solen. Og straks falt det skodde og m\u00f8rke over ham, og han gikk omkring og s\u00f8kte efter nogen som kunde lede ham ved h\u00e5nden.\n13:12 Da kom landsh\u00f8vdingen til troen, da han s\u00e5 det som var skjedd, og han undret sig storlig over Herrens l\u00e6re.\n13:13 Paulus og de som var med ham, seilte da ut fra Pafus og kom til Perge i Pamfylia, men Johannes skilte sig fra dem og vendte tilbake til Jerusalem.\n13:14 Men de drog videre fra Perge og kom til Antiokia i Pisidia, og gikk inn i synagogen p\u00e5 sabbatsdagen og satte sig der.\n13:15 Efter oplesningen av loven og profetene sendte da synagoge-forstanderne bud til dem og sa: Br\u00f8dre! har I noget formaningsord til folket, s\u00e5 tal!\n13:16 Da stod Paulus op og slo til lyd med h\u00e5nden og sa: Israelittiske menn og I som frykter Gud! H\u00f8r:\n13:17 Dette folks, Israels, Gud utvalgte v\u00e5re fedre, og han lot folket vokse sig stort under utlendigheten i Egypten, og med l\u00f8ftet arm f\u00f8rte han dem ut derfra,\n13:18 og omkring firti \u00e5r bar han dem p\u00e5 faderarm i \u00f8rkenen,\n13:19 og han utryddet syv folkeslag i Kana'ans land og skiftet deres land ut til arv for dem, i omkring fire hundre og femti \u00e5r.\n13:20 Siden gav han dem dommere inntil profeten Samuel.\n13:21 Og derefter krevde de en konge, og Gud gav dem Saul, Kis' s\u00f8nn, en mann av Benjamins stamme, i firti \u00e5r,\n13:22 og efterat han hadde avsatt ham, opreiste han dem David til konge, som han ogs\u00e5 gav dette vidnesbyrd: Jeg fant David, Isais s\u00f8nn, en mann efter mitt hjerte; han skal gj\u00f8re all min vilje.\n13:23 Av hans \u00e6tt f\u00f8rte han efter sitt l\u00f8fte en frelser frem for Israel, Jesus,\n13:24 efterat Johannes forut for hans fremtreden hadde forkynt omvendelses d\u00e5p for hele Israels folk.\n13:25 Men da Johannes fullendte sitt l\u00f8p, sa han: Den I holder mig for \u00e5 v\u00e6re, er jeg ikke; men se, det kommer en efter mig, hvis sko jeg ikke er verdig til \u00e5 l\u00f8se av hans f\u00f8tter.\n13:26 Br\u00f8dre, s\u00f8nner av Abrahams \u00e6tt og de iblandt eder som frykter Gud! til eder blev ordet om denne frelse utsendt.\n13:27 For de som bor i Jerusalem, og deres r\u00e5dsherrer kjente ham ikke, og ved \u00e5 d\u00f8mme ham opfylte de profetenes ord som blir lest hver sabbat,\n13:28 og enda de ikke fant nogen d\u00f8dsskyld hos ham, bad de Pilatus at han m\u00e5tte bli sl\u00e5tt ihjel.\n13:29 Og da de hadde fullbyrdet alt som er skrevet om ham, tok de ham ned av treet og la ham i en grav.\n13:30 Men Gud opvakte ham fra de d\u00f8de,\n13:31 og han \u00e5penbarte sig i flere dager for dem som hadde draget op med ham fra Galilea til Jerusalem, de som nu er hans vidner for folket.\n13:32 Og vi forkynner eder evangeliet om det l\u00f8fte som blev gitt til fedrene, at dette har Gud opfylt for oss, deres barn, idet han opreiste Jesus,\n13:33 s\u00e5ledes som det ogs\u00e5 er skrevet i den annen salme: Du er min S\u00f8nn; jeg har f\u00f8dt dig idag.\n13:34 Men at han har opreist ham fra de d\u00f8de, s\u00e5 han ikke mere skal vende tilbake til tilintetgj\u00f8relse, det har han sagt s\u00e5ledes: Jeg vil gi eder de hellige l\u00f8fter til David, de trofaste.\n13:35 Derfor sier han ogs\u00e5 p\u00e5 et annet sted: Du skal ikke overgi din hellige til \u00e5 se tilintetgj\u00f8relse.\n13:36 For David sov inn, efterat han i sin levetid hadde tjent Guds r\u00e5d, og han blev samlet med sine fedre og s\u00e5 tilintetgj\u00f8relse;\n13:37 men den som Gud opvakte, han s\u00e5 ikke tilintetgj\u00f8relse.\n13:38 S\u00e5 v\u00e6re det eder da vitterlig, br\u00f8dre, at ved ham forkynnes eder syndenes forlatelse,\n13:39 og fra alt det som I ikke kunde rettferdiggj\u00f8res fra ved Mose lov, rettferdiggj\u00f8res i ham enhver som tror.\n13:40 Se da til at ikke det kommer over eder som er sagt hos profetene:\n13:41 Se, I foraktere, og undre eder og bli til intet! for en gjerning gj\u00f8r jeg i eders dager, en gjerning som I ikke vil tro om nogen forteller eder det.\n13:42 Da de gikk ut, bad folk dem om at disse ord m\u00e5tte bli talt til dem den f\u00f8lgende sabbat.\n13:43 Og da synagoge-tjenesten var til ende, fulgte mange av j\u00f8dene og av de gudsdyrkere som hadde tatt ved j\u00f8denes tro, med Paulus og Barnabas; disse talte da med dem og formante dem til \u00e5 holde fast ved Guds n\u00e5de.\n13:44 P\u00e5 den n\u00e6ste sabbat samlet da n\u00e6sten hele byen sig for \u00e5 h\u00f8re Herrens ord.\n13:45 Men da j\u00f8dene s\u00e5 folkehopen, blev de fulle av nidkj\u00e6rhet og motsa det som blev sagt av Paulus, ja motsa og spottet.\n13:46 Da tok Paulus og Barnabas til orde og sa dem rent ut: Det var n\u00f8dvendig at Guds ord blev talt f\u00f8rst til eder; men siden I st\u00f8ter det fra eder og ikke akter eder verdige til det evige liv, s\u00e5 vender vi oss nu til hedningene.\n13:47 For s\u00e5 er Herrens bud til oss: Jeg har satt dig til et lys for hedninger, forat du skal v\u00e6re til frelse inntil jordens ende.\n13:48 Da hedningene h\u00f8rte det, blev de glade og priste Herrens ord, og de tok ved troen s\u00e5 mange som var utsett til evig liv.\n13:49 Og Herrens ord utbredte sig over hele landet.\n13:50 Men j\u00f8dene satte op de fornemme kvinner som var tilhengere av j\u00f8denes tro, og de f\u00f8rste menn i byen, og de reiste en forf\u00f8lgelse mot Paulus og Barnabas, og drev dem bort fra sine landemerker.\n13:51 De rystet da st\u00f8vet av sine f\u00f8tter mot dem, og kom til Ikonium.\n13:52 Men disiplene blev fylt av glede og den Hellige \u00c5nd.\n14:1 I Ikonium skjedde det da at de sammen gikk inn i j\u00f8denes synagoge og talte s\u00e5ledes at en stor mengde b\u00e5de av j\u00f8der og av grekere kom til troen.\n14:2 Men de j\u00f8der som ikke vilde tro, opegget hedningenes sinn og satte ondt i dem mot br\u00f8drene.\n14:3 De blev nu en lang tid der og talte frimodig i Herren, som gav sitt n\u00e5desord vidnesbyrd, idet han lot tegn og under skje ved deres hender.\n14:4 Og mengden i byen delte sig; nogen holdt med j\u00f8dene, andre med apostlene.\n14:5 Men da nu b\u00e5de hedningene og j\u00f8dene med deres styresmenn stormet frem og vilde mishandle dem og stene dem,\n14:6 og de merket dette, flydde de til byene i Lykaonia, Lystra og Derbe, og landet deromkring,\n14:7 og forkynte evangeliet der.\n14:8 Og i Lystra satt det en mann som ikke hadde makt i f\u00f8ttene, da han var vanf\u00f8r fra mors liv av, og som aldri hadde kunnet g\u00e5.\n14:9 Han h\u00f8rte Paulus tale; denne s\u00e5 skarpt p\u00e5 ham, og da han s\u00e5 at han hadde tro til \u00e5 bli helbredet, sa han med h\u00f8i r\u00f8st:\n14:10 Reis dig og st\u00e5 oprett p\u00e5 dine f\u00f8tter! Og han sprang op og gikk omkring.\n14:11 Men da folket s\u00e5 det som Paulus hadde gjort, ropte de med h\u00f8i r\u00f8st p\u00e5 lykaonisk og sa: Gudene er blitt mennesker lik og er kommet ned til oss.\n14:12 Og de kalte Barnabas Jupiter og Paulus Merkur, fordi han var den som f\u00f8rte ordet.\n14:13 Og presten ved det Jupitertempel som var utenfor byen, kom til porten med okser og kranser og vilde ofre sammen med folket.\n14:14 Men da apostlene Barnabas og Paulus h\u00f8rte dette, s\u00f8nderrev de sine kl\u00e6r og sprang ut til hopen\n14:15 og ropte: I menn! hvad er det I gj\u00f8r? Ogs\u00e5 vi er mennesker under samme vilk\u00e5r som I, og vi forkynner eder evangeliet at I skal vende eder bort fra disse falske guder til den levende Gud, han som gjorde himmelen og jorden og havet og alt som i dem er,\n14:16 han som i de fremfarne tider lot alle hedningefolkene vandre sine egne veier,\n14:17 enda han ikke lot sig uten vidnesbyrd, idet han gjorde godt, gav eder regn og fruktbare tider fra himmelen, og mettet eders hjerter med f\u00f8de og glede.\n14:18 Og ved \u00e5 si dette fikk de med n\u00f8d og neppe hindret folket fra \u00e5 ofre til dem.\n14:19 Men det kom j\u00f8der til fra Antiokia og Ikonium og overtalte folket, og de stenet Paulus og slepte ham utenfor byen, da de trodde at han var d\u00f8d;\n14:20 men mens disiplene flokket sig omkring ham, stod han op og gikk inn i byen. Den n\u00e6ste dag drog han med Barnabas avsted til Derbe.\n14:21 Og efterat de hadde forkynt evangeliet der i byen og gjort mange disipler, vendte de tilbake til Lystra og Ikonium og Antiokia,\n14:22 idet de styrket disiplenes sjeler og formante dem til \u00e5 holde fast ved troen og sa: Vi m\u00e5 g\u00e5 inn i Guds rike gjennem mange trengsler.\n14:23 Og efterat de hadde valgt eldste for dem i hver menighet, overgav de dem med b\u00f8nn og faste til den Herre som de hadde satt sin tro til.\n14:24 Efterat de s\u00e5 hadde draget igjennem Pisidia, kom de til Pamfylia,\n14:25 og da de hadde talt ordet i Perge, drog de ned til Attalia,\n14:26 og seilte derfra til Antiokia, det sted hvor de var blitt overgitt til Guds n\u00e5de for \u00e5 gj\u00f8re den gjerning som de nu hadde fullf\u00f8rt.\n14:27 Da de nu kom dit, samlet de menigheten og fortalte hvor store ting Gud hadde gjort ved dem, og at han hadde \u00e5pnet troens d\u00f8r for hedningene.\n14:28 Og s\u00e5 blev de en ikke s\u00e5 kort tid hos disiplene.\n15:1 Og det kom nogen ned fra Judea og l\u00e6rte br\u00f8drene: Dersom I ikke blir omsk\u00e5ret efter Mose skikk, kan I ikke bli frelst.\n15:2 Da det nu opstod strid, og Paulus og Barnabas fikk et ikke lite ordskifte med dem, vedtok de at Paulus og Barnabas og nogen andre av dem skulde dra op til apostlene og de eldste i Jerusalem og legge dette sp\u00f8rsm\u00e5l frem for dem.\n15:3 Menigheten fulgte dem da et stykke p\u00e5 veien, og s\u00e5 drog de gjennem F\u00f8nikia og Samaria, idet de fortalte om hedningenes omvendelse, og de vakte stor glede hos alle br\u00f8drene.\n15:4 Og da de kom frem til Jerusalem, blev de mottatt av menigheten og apostlene og de eldste, og de fortalte hvor store ting Gud hadde gjort ved dem.\n15:5 Men det reiste sig nogen av fariseernes parti som hadde tatt ved troen, og sa: De m\u00e5 omskj\u00e6res og bydes \u00e5 holde Mose lov.\n15:6 Apostlene og de eldste kom da sammen for \u00e5 overveie denne sak.\n15:7 Da det nu blev et skarpt ordskifte, stod Peter op og sa til dem: Br\u00f8dre! I vet at allerede for lenge siden gjorde Gud det valg iblandt eder at ved min munn skulde hedningene f\u00e5 h\u00f8re evangeliets ord og komme til troen.\n15:8 Og Gud, som kjenner hjertene, gav dem vidnesbyrd, idet han gav dem likesom oss den Hellige \u00c5nd,\n15:9 og han gjorde ingen forskjell mellem oss og dem, idet han ved troen renset deres hjerter.\n15:10 Hvorfor frister I da nu Gud ved \u00e5 legge et \u00e5k p\u00e5 disiplenes nakke som hverken v\u00e5re fedre eller vi var i stand til \u00e5 b\u00e6re?\n15:11 Men ved den Herre Jesu n\u00e5de tror vi at vi blir frelst, p\u00e5 samme m\u00e5te som de.\n15:12 Da tidde hele mengden, og de h\u00f8rte p\u00e5 Barnabas og Paulus, som fortalte hvor store tegn og undergjerninger Gud hadde gjort blandt hedningene ved dem.\n15:13 Og da de hadde holdt op \u00e5 tale, tok Jakob til orde og sa: Br\u00f8dre! H\u00f8r p\u00e5 mig:\n15:14 Simeon har fortalt hvorledes Gud fra f\u00f8rst av drog omsorg for \u00e5 f\u00e5 et folk av hedninger for sitt navn.\n15:15 Og dermed stemmer profetenes ord overens, s\u00e5ledes som det er skrevet:\n15:16 Derefter vil jeg vende tilbake og igjen opbygge Davids falne hytte, og det nedbrutte av den vil jeg atter opbygge, og jeg vil igjen opreise den,\n15:17 forat alle andre mennesker skal s\u00f8ke Herren, ja alle hedningefolkene, som mitt navn er blitt nevnt over, sier Herren, som gj\u00f8r dette\n15:18 som er kjent av ham fra evighet av.\n15:19 Derfor mener jeg at vi ikke skal gj\u00f8re det tungt for dem av hedningene som omvender sig til Gud,\n15:20 men skrive til dem at de skal avholde sig fra avgudenes urenhet og fra hor og fra det som er kvalt, og fra blod.\n15:21 For Moses har fra gammel tid av i hver by dem som forkynner ham, idet han hver sabbat opleses i synagogene.\n15:22 Da vedtok apostlene og de eldste sammen med hele menigheten \u00e5 velge nogen menn iblandt sig og sende dem til Antiokia sammen med Paulus og Barnabas; det var Judas med tilnavnet Barsabbas og Silas, som var h\u00f8it aktede menn blandt br\u00f8drene,\n15:23 og de skrev s\u00e5ledes med dem: Apostlene og eldste-br\u00f8drene hilser br\u00f8drene av hedningene i Antiokia og Syria og Kilikia.\n15:24 Eftersom vi har f\u00e5tt h\u00f8re at nogen som er kommet fra oss, har forvirret eder ved sin tale og vakt uro i eders sjeler vi har ikke gitt dem noget p\u00e5legg\n15:25 s\u00e5 har vi, efterat vi var kommet til enighet i denne sak, vedtatt \u00e5 velge nogen menn og sende dem til eder sammen med v\u00e5re elskede br\u00f8dre Barnabas og Paulus,\n15:26 menn som har v\u00e5get sitt liv for v\u00e5r Herre Jesu Kristi navns skyld.\n15:27 Vi har da sendt Judas og Silas, som ogs\u00e5 skal forkynne eder det samme muntlig.\n15:28 For den Hellige \u00c5nd og vi har besluttet ikke \u00e5 legge nogen annen tyngsel p\u00e5 eder enn disse n\u00f8dvendige ting:\n15:29 at I avholder eder fra avgudsoffer og blod og det som er kvalt, og hor; dersom I vokter eder for disse ting, vil det g\u00e5 eder vel. Lev vel!\n15:30 Da nu disse var sendt avsted, kom de til Antiokia, og de samlet hele menigheten og gav dem brevet.\n15:31 Da de hadde lest det, blev de glade over tr\u00f8sten de fikk.\n15:32 Judas og Silas, som selv var profeter, tr\u00f8stet br\u00f8drene med mange ord og styrket dem,\n15:33 og efterat de hadde v\u00e6rt en tid der, lot br\u00f8drene dem fare med fred til dem som hadde utsendt dem.\n15:34 Silas fant det best \u00e5 bli der.\n15:35 Men Paulus og Barnabas blev i Antiokia, og de l\u00e6rte og forkynte Herrens ord ved evangeliet sammen med mange andre.\n15:36 Men nogen tid derefter sa Paulus til Barnabas: La oss nu vende tilbake og se til br\u00f8drene i enhver by hvor vi forkynte Herrens ord, hvorledes de har det!\n15:37 Barnabas vilde ogs\u00e5 ta med Johannes som kaltes Markus;\n15:38 men Paulus syntes ikke at de skulde ta ham med som hadde skilt sig fra dem i Pamfylia og ikke var g\u00e5tt med dem til deres gjerning.\n15:39 Det kom da til en skarp strid, s\u00e5 de skiltes fra hverandre, og Barnabas tok Markus med sig og seilte avsted til Kypern;\n15:40 men Paulus valgte Silas til sin f\u00f8lgesvenn og drog ut, efterat br\u00f8drene hadde overgitt ham til Herrens n\u00e5de.\n15:41 Og han drog igjennem Syria og Kilikia og styrket menighetene.\n16:1 Han kom da til Derbe og Lystra, og se, der var en disippel ved navn Timoteus, s\u00f8nn av en j\u00f8disk kvinne som hadde tatt ved troen, og av en gresk far;\n16:2 han hadde godt lov av br\u00f8drene i Lystra og Ikonium.\n16:3 Ham vilde Paulus ha med sig p\u00e5 reisen, og han tok og omskar ham for de j\u00f8ders skyld som var p\u00e5 de steder; for de visste alle at hans far var greker.\n16:4 Efter som de nu drog fra by til by, p\u00e5la de br\u00f8drene \u00e5 holde de bud som var vedtatt av apostlene og de eldste i Jerusalem.\n16:5 S\u00e5 blev da menighetene styrket i troen, og vokste i tall for hver dag.\n16:6 De drog nu igjennem Frygia og det galatiske land, fordi de blev hindret av den Hellige \u00c5nd fra \u00e5 tale ordet i Asia;\n16:7 og da de var kommet bortimot Mysia, pr\u00f8vde de p\u00e5 \u00e5 fare til Bitynia, men Jesu \u00c5nd gav dem ikke lov;\n16:8 s\u00e5 drog de da utenom Mysia og drog ned til Troas.\n16:9 Og et syn viste sig om natten for Paulus: Det stod en mann fra Makedonia og bad ham og sa: Kom over til Makedonia og hjelp oss!\n16:10 Da han hadde sett synet, s\u00f8kte vi straks \u00e5 dra over til Makedonia; vi kunde skj\u00f8nne at Herren hadde kalt oss til \u00e5 forkynne evangeliet for dem.\n16:11 Vi seilte da ut fra Troas og styrte rett frem til Samotrake, og den n\u00e6ste dag til Neapolis,\n16:12 og derfra til Filippi, som er den f\u00f8rste by i den del av Makedonia og en romersk koloni; der i byen blev vi da nogen tid.\n16:13 P\u00e5 sabbatsdagen gikk vi utenfor porten, til en elv hvor de pleide \u00e5 samles til b\u00f8nn, og vi satte oss der og talte til de kvinner som var kommet sammen.\n16:14 Og der var en kvinne ved navn Lydia, en purpur-kremmerske fra byen Tyatira, som dyrket Gud efter j\u00f8denes tro; hun h\u00f8rte p\u00e5, og Herren oplot hennes hjerte, s\u00e5 hun gav akt p\u00e5 det som blev talt av Paulus.\n16:15 Da nu hun og hennes hus var blitt d\u00f8pt, bad hun oss og sa: S\u00e5 sant I holder mig for \u00e5 v\u00e6re en som tror p\u00e5 Herren, s\u00e5 kom inn i mitt hus og ta ophold der! Og hun n\u00f8dde oss.\n16:16 Men det skjedde engang vi drog ut til bedestedet, at vi m\u00f8tte en tr\u00e6lkvinne som hadde en sp\u00e5doms\u00e5nd, og som hjalp sine herrer til stor inntekt ved \u00e5 sp\u00e5.\n16:17 Hun fulgte efter Paulus og oss og ropte: Disse mennesker er den h\u00f8ieste Guds tjenere, som forkynner eder frelsens vei.\n16:18 Dette gjorde hun i mange dager. Da harmedes Paulus og vendte sig om og sa til \u00e5nden: Jeg byder dig i Jesu Kristi navn \u00e5 fare ut av henne! Og den f\u00f3r ut i samme stund.\n16:19 Men da hennes herrer s\u00e5 at deres h\u00e5p om inntekt var ute, tok de fatt p\u00e5 Paulus og Silas og slepte dem avsted til torvet for \u00e5 stille dem for retten,\n16:20 og de f\u00f8rte dem frem for styresmennene og sa: Disse mennesker forstyrrer rent v\u00e5r by; de er j\u00f8der,\n16:21 og forkynner skikker som vi ikke har lov til \u00e5 ta imot eller leve efter, vi som er romere.\n16:22 Folket reiste sig ogs\u00e5 imot dem; styresmennene rev da kl\u00e6rne av dem og lot dem hudstryke,\n16:23 og da de hadde gitt dem mange slag, kastet de dem i fengsel, og b\u00f8d fangevokteren \u00e5 passe godt p\u00e5 dem.\n16:24 Da han hadde f\u00e5tt dette bud, kastet han dem i det innerste fangerum og satte deres f\u00f8tter fast i stokken.\n16:25 Men ved midnattstid holdt Paulus og Silas b\u00f8nn og sang lovsanger til Gud, og fangene h\u00f8rte p\u00e5 dem.\n16:26 Da kom det med ett et sterkt jordskjelv, s\u00e5 fengslets grunnvoller rystet, og straks sprang alle d\u00f8rer op, og alles lenker l\u00f8stes.\n16:27 Fangevokteren f\u00f3r da op av s\u00f8vne, og da han s\u00e5 fengslets d\u00f8rer \u00e5pne, drog han et sverd og vilde drepe sig, fordi han trodde at fangene var r\u00f8mt.\n16:28 Men Paulus ropte med h\u00f8i r\u00f8st: Gj\u00f8r dig ikke noget ondt! vi er her alle.\n16:29 Han bad da om lys og sprang inn, og han falt skjelvende ned for Paulus og Silas.\n16:30 Og han f\u00f8rte dem utenfor og sa: Herrer! hvad skal jeg gj\u00f8re for \u00e5 bli frelst?\n16:31 De sa da: Tro p\u00e5 den Herre Jesus, sa skal du bli frelst, du og ditt hus!\n16:32 Og de talte Herrens ord til ham og til alle som var i hans hus\n16:33 S\u00e5 tok han dem til sig i samme time p\u00e5 natten og vasket dem efter slagene, og straks blev han d\u00f8pt med alle sine,\n16:34 og han f\u00f8rte dem op i sitt hus og satte et bord for dem, og frydet sig, efterat han med hele sitt hus var kommet til troen p\u00e5 Gud.\n16:35 Da det nu var blitt dag, sendte styresmennene bud med sine tjenere: Gi disse mennesker fri!\n16:36 Fangevokteren fortalte da disse ord til Paulus: Styresmennene har sendt bud at I skal gis fri; s\u00e5 g\u00e5 nu ut og dra bort i fred!\n16:37 Men Paulus sa til dem: De har hudstr\u00f8ket oss for alles \u00f8ine, uten lov og dom, vi som er romerske borgere; s\u00e5 har de kastet oss i fengsel, og nu jager de oss l\u00f8nnlig bort? Nei, la dem selv komme og f\u00f8re oss ut!\n16:38 Tjenerne meldte disse ord til styresmennene; da blev de redde, da de fikk h\u00f8re at de var romerske borgere,\n16:39 og de kom og gav dem gode ord, og f\u00f8rte dem ut og bad dem fare fra byen.\n16:40 S\u00e5 gikk de da ut av fengslet og gikk inn til Lydia, og efterat de hadde sett br\u00f8drene og formant dem, drog de avsted.\n17:1 Efterat de hadde reist igjennem Amfipolis og Apollonia, kom de til Tessalonika, hvor j\u00f8dene hadde en synagoge.\n17:2 Efter sin sedvane gikk Paulus inn til dem, og p\u00e5 tre sabbatsdager holdt han samtale med dem ut av skriftene,\n17:3 og la ut og forklarte at Messias skulde lide og opst\u00e5 fra de d\u00f8de, og sa: Dette er Messias, den Jesus som jeg forkynner eder.\n17:4 Og nogen av dem lot sig overbevise og holdt sig til Paulus og Silas, likes\u00e5 en stor mengde av de grekere som dyrket Gud, og ikke f\u00e5 av de fornemste kvinner.\n17:5 Men j\u00f8dene blev nidkj\u00e6re og tok med sig nogen onde mennesker, nogen dagdrivere, og gjorde et opl\u00f8p og satte byen i r\u00f8re, og de trengte frem imot Jasons hus og s\u00f8kte \u00e5 f\u00e5 dem ut til folket;\n17:6 men da de ikke fant dem, slepte de Jason og nogen br\u00f8dre frem for by-dommerne og ropte: Disse som opvigler hele verden, er ogs\u00e5 kommet hit,\n17:7 og Jason har tatt imot dem; og alle disse gj\u00f8r stikk imot keiserens bud og sier at en annen, en som heter Jesus, er konge.\n17:8 Da folket og by-dommerne h\u00f8rte dette, blev de forferdet,\n17:9 og efterat de hadde latt Jason og de andre innest\u00e5 for dem, lot de dem fare.\n17:10 Men straks samme natt sendte br\u00f8drene b\u00e5de Paulus og Silas avsted til Ber\u00f8a. Da de kom dit, gikk de bort i j\u00f8denes synagoge.\n17:11 Men disse var av et edlere sinn enn de i Tessalonika; de tok imot ordet med all godvilje, og gransket daglig i skriftene om det var s\u00e5ledes som det blev sagt dem.\n17:12 Mange av disse kom da til troen, og ikke f\u00e5 av de fornemme greske kvinner og menn.\n17:13 Men da j\u00f8dene i Tessalonika fikk vite at Guds ord blev forkynt av Paulus ogs\u00e5 i Ber\u00f8a, kom de dit og opegget folket der ogs\u00e5.\n17:14 Straks sendte da br\u00f8drene Paulus avsted p\u00e5 veien til havet; men b\u00e5de Silas og Timoteus blev tilbake der.\n17:15 De som fulgte med Paulus, f\u00f8rte ham da til Aten, og drog s\u00e5 derfra med det bud til Silas og Timoteus at de skulde komme til ham s\u00e5 snart som mulig.\n17:16 Mens nu Paulus ventet p\u00e5 dem i Aten, harmedes hans \u00e5nd i ham, da han s\u00e5 at byen var full av avgudsbilleder.\n17:17 Han holdt da samtaler i synagogen med j\u00f8dene og dem som dyrket Gud, og p\u00e5 torvet hver dag med dem han traff p\u00e5.\n17:18 Nogen av de epikureiske og stoiske visdomsl\u00e6rere innlot sig ogs\u00e5 i ordskifte med ham, og nogen sa: Hvad mener vel denne ordgyder? Andre igjen sa: Han synes \u00e5 v\u00e6re en som forkynner utenlandske guddommer det var fordi han forkynte evangeliet om Jesus og opstandelsen.\n17:19 S\u00e5 tok de ham ved h\u00e5nden og f\u00f8rte ham op p\u00e5 Areopagus, og sa: Kan vi f\u00e5 vite hvad dette er for en ny l\u00e6re som du forkynner?\n17:20 for underlige ting f\u00f8rer du frem for v\u00e5re \u00f8rer; vi \u00f8nsker derfor \u00e5 f\u00e5 vite hvad dette skal bety.\n17:21 Men alle atenere og de fremmede som opholdt sig der, gav sig ikke stunder til annet enn \u00e5 fortelle eller h\u00f8re nytt.\n17:22 S\u00e5 stod da Paulus frem midt p\u00e5 Areopagus og sa: Atenske menn! I alle m\u00e5ter ser jeg at I er ivrige i eders gudsfrykt.\n17:23 For da jeg gikk omkring og s\u00e5 p\u00e5 eders helligdommer, fant jeg ogs\u00e5 et alter som det var satt den innskrift p\u00e5: For en ukjent Gud. Det som I alts\u00e5 dyrker uten \u00e5 kjenne det, dette forkynner jeg eder.\n17:24 Gud, han som gjorde verden og alt som i den er, han som er herre over himmel og jord, han bor ikke i templer gjort med hender;\n17:25 heller ikke tjenes han av menneskelige hender som om han trengte til noget, han som jo selv gir alle liv og \u00e5nde og alle ting;\n17:26 og han lot alle folkeslag av ett blod bo over hele jorderike, og satte dem faste tider og grenseskjell mellem deres bosteder,\n17:27 forat de skulde lete efter Gud, om de dog kunde f\u00f8le og finne ham, enda han ikke er langt borte fra nogen eneste av oss.\n17:28 For i ham er det vi lever og r\u00f8rer oss og er til, som ogs\u00e5 nogen av eders skalder har sagt: For vi er ogs\u00e5 hans \u00e6tt.\n17:29 Da vi nu alts\u00e5 er Guds \u00e6tt, b\u00f8r vi ikke tro at guddommen er lik gull eller s\u00f8lv eller sten, et billedverk av menneskelig kunst og tanke.\n17:30 Efterat Gud da har b\u00e5ret over med vankundighetens tider, byder han nu menneskene at de alle allesteds skal omvende sig,\n17:31 eftersom han har fastsatt en dag da han skal d\u00f8mme verden med rettferdighet ved en mann som han har bestemt til det, efterat han har gitt fullgodt bevis for alle ved \u00e5 opreise ham fra de d\u00f8de.\n17:32 Da de h\u00f8rte om d\u00f8des opstandelse, spottet nogen, men andre sa: Vi vil h\u00f8re dig ennu en gang om dette.\n17:33 Dermed gikk da Paulus bort fra dem.\n17:34 Men nogen menn holdt sig til ham og kom til troen, iblandt dem ogs\u00e5 Dionysius, en av Areopagus-dommerne, og en kvinne ved navn Damaris, og nogen andre med dem.\n18:1 Derefter drog han fra Aten og kom til Korint.\n18:2 Der fant han en j\u00f8de ved navn Akvilas, f\u00f8dt i Pontus, som nylig var kommet fra Italia med sin hustru Priskilla, fordi Klaudius hadde p\u00e5budt at alle j\u00f8der skulde forlate Rom; dem gav han sig i lag med,\n18:3 og da han drev samme h\u00e5ndverk, bodde han hos dem og arbeidet der; for de var teltmakere av h\u00e5ndverk.\n18:4 Men hver sabbat holdt han samtaler i synagogen, og han overbeviste j\u00f8der og grekere.\n18:5 Da nu Silas og Timoteus kom ned fra Makedonia, var Paulus helt optatt av \u00e5 l\u00e6re, idet han vidnet for j\u00f8dene at Jesus er Messias.\n18:6 Men da de stod imot og spottet, rystet han st\u00f8vet av sine kl\u00e6r og sa til dem: Eders blod komme over eders eget hode! Jeg er ren; fra nu av g\u00e5r jeg til hedningene.\n18:7 S\u00e5 gikk han bort derfra, og tok inn i et hus som tilh\u00f8rte en mann ved navn Justus, som dyrket Gud; hans hus l\u00e5 like ved synagogen.\n18:8 Men synagoge-forstanderen Krispus kom til troen p\u00e5 Herren med hele sitt hus, og mange av korintierne som h\u00f8rte ham, kom til troen og lot sig d\u00f8pe.\n18:9 Og Herren sa til Paulus i et syn om natten: Frykt ikke, men tal, og ti ikke!\n18:10 Jeg er med dig, og ingen skal r\u00f8re dig for \u00e5 gj\u00f8re dig ondt; for jeg har meget folk i denne by.\n18:11 S\u00e5 tok han ophold der i et \u00e5r og seks m\u00e5neder, og l\u00e6rte Guds ord iblandt dem.\n18:12 Men da Gallio var landsh\u00f8vding i Akaia, reiste j\u00f8dene sig alle som en mot Paulus og f\u00f8rte ham for domstolen og sa:\n18:13 Denne opvigler folk til \u00e5 dyrke Gud p\u00e5 annen vis enn loven byder.\n18:14 Da nu Paulus skulde til \u00e5 oplate munnen, sa Gallio til j\u00f8dene: Var det nogen misgjerning eller slem ud\u00e5d, I j\u00f8der, da hadde jeg hatt god grunn til \u00e5 h\u00f8re t\u00e5lmodig p\u00e5 eder;\n18:15 men er det sp\u00f8rsm\u00e5l om en l\u00e6re og om navn og om eders lov, da f\u00e5r det bli eders sak; dommer i disse ting vil jeg ikke v\u00e6re.\n18:16 Og han drev dem bort fra domstolen.\n18:17 Men da tok de alle fatt p\u00e5 synagoge-forstanderen Sostenes og slo ham midt for domstolen; og Gallio brydde sig ikke noget om alt dette.\n18:18 Paulus blev der da ennu en lang tid; s\u00e5 sa han farvel til br\u00f8drene og seilte avsted til Syria og i f\u00f8lge med ham Priskilla og Akvilas efterat han i Kenkre\u00e6 hadde klippet sitt h\u00e5r; for han hadde et l\u00f8fte p\u00e5 sig.\n18:19 S\u00e5 kom de til Efesus; der lot han de andre bli tilbake, og selv gikk han inn i synagogen og gav sig i samtale med j\u00f8dene.\n18:20 Da de bad ham bli der lenger, samtykte han ikke,\n18:21 men sa farvel til dem og sa: Jeg vil komme til eder en annen gang, om Gud s\u00e5 vil. S\u00e5 seilte han fra Efesus\n18:22 og kom til Cesarea; derefter drog han op og hilste p\u00e5 menigheten, og drog s\u00e5 ned til Antiokia.\n18:23 Da han hadde v\u00e6rt der nogen tid, drog han ut, og vandret gjennem det galatiske land og Frygia fra ende til annen og styrket alle disiplene.\n18:24 Men det var en j\u00f8de ved navn Apollos, f\u00f8dt i Aleksandria, en vel talende mann, som kom til Efesus; han var sterk i skriftene.\n18:25 Han var opl\u00e6rt i Herrens vei, og da han var brennende i \u00e5nden, talte og l\u00e6rte han grundig om Jesus, enda han bare kjente Johannes' d\u00e5p.\n18:26 Og han begynte \u00e5 tale frimodig i synagogen. Da Priskilla og Akvilas hadde h\u00f8rt ham, tok de ham til sig og la Guds vei n\u00f8iere ut for ham.\n18:27 Da han nu vilde dra videre til Akaia, tilskyndte br\u00f8drene ham, og skrev til disiplene der om \u00e5 ta imot ham. Og da han kom dit, blev han ved Guds n\u00e5de til stort gagn for de troende;\n18:28 for med kraft m\u00e5lbandt han j\u00f8dene offentlig, idet han viste av skriftene at Jesus er Messias.\n19:1 Mens Apollos var i Korint, skjedde det at Paulus kom til Efesus, efterat han hadde vandret igjennem de \u00f8vre landskaper.\n19:2 Der fant han nogen disipler og sa til dem: Fikk I den Hellige \u00c5nd da I kom til troen? De svarte ham: Vi har ikke engang h\u00f8rt om den Hellige \u00c5nd er kommet.\n19:3 Han sa da: Hvad d\u00e5p blev I da d\u00f8pt med? De sa: Med Johannes' d\u00e5p.\n19:4 Da sa Paulus: Johannes, han d\u00f8pte med omvendelses d\u00e5p, idet han sa til folket at de skulde tro p\u00e5 den som kom efter ham, det er p\u00e5 Jesus.\n19:5 Da de h\u00f8rte dette, lot de sig d\u00f8pe til den Herre Jesu navn,\n19:6 og da Paulus la hendene p\u00e5 dem, kom den Hellige \u00c5nd over dem, og de talte med tunger og profetiske ord.\n19:7 Disse menn var i alt omkring tolv.\n19:8 Han gikk da inn i synagogen og talte frimodig i tre m\u00e5neder, idet han holdt samtaler med dem og overtydet dem om det som h\u00f8rer Guds rike til.\n19:9 Men da nogen forherdet sig og ikke vilde tro, og talte ille om Guds vei s\u00e5 mengden h\u00f8rte p\u00e5 det, da br\u00f8t han lag med dem og skilte disiplene fra dem, og holdt daglige samtaler i Tyrannus' skole.\n19:10 Dette varte i to \u00e5r, s\u00e5 alle som bodde i Asia, fikk h\u00f8re Herrens ord, b\u00e5de j\u00f8der og grekere.\n19:11 Og usedvanlige kraftgjerninger gjorde Gud ved Paulus' hender,\n19:12 s\u00e5 at de endog tok svededuker eller forkl\u00e6r som han hadde hatt p\u00e5 sig, og bar til de syke, og sykdommene vek fra dem, og de onde \u00e5nder f\u00f3r ut av dem.\n19:13 Men ogs\u00e5 nogen av de j\u00f8diske \u00e5nde-manere som f\u00f3r omkring, tok sig fore \u00e5 nevne den Herre Jesu navn over dem som hadde onde \u00e5nder, og sa: Jeg maner eder ved den Jesus som Paulus forkynner.\n19:14 Det var nogen s\u00f8nner av Skevas, en j\u00f8disk yppersteprest, syv i tallet, som gjorde dette.\n19:15 Men den onde \u00e5nd svarte dem: Jesus kjenner jeg, og Paulus vet jeg om; men I, hvem er I?\n19:16 Og mannen som den onde \u00e5nd var i, sprang inn p\u00e5 dem og vant p\u00e5 dem begge to og overmannet dem, s\u00e5 at de m\u00e5tte fly nakne og s\u00e5rede ut av huset.\n19:17 Dette blev da vitterlig for alle dem som bodde i Efesus, b\u00e5de j\u00f8der og grekere, og det falt frykt over dem alle, og den Herre Jesu navn blev prist,\n19:18 og mange av dem som var kommet til troen, kom og bekjente og fortalte om sine gjerninger.\n19:19 Og en stor hop av dem som hadde drevet med utillatelige kunster, bar sine b\u00f8ker sammen og brente dem op for alles \u00f8ine; og de regnet ut deres verdi og fant at den var femti tusen s\u00f8lvpenninger.\n19:20 S\u00e5ledes hadde Herrens ord sterk fremgang og fikk makt.\n19:21 Da nu dette var fullf\u00f8rt, satte Paulus sig fore \u00e5 reise gjennem Makedonia og Akaia og dra til Jerusalem, idet han sa: N\u00e5r jeg har v\u00e6rt der, m\u00e5 jeg ogs\u00e5 se Rom.\n19:22 Han sendte da to av dem som gikk ham til h\u00e5nde, Timoteus og Erastus, til Makedonia; selv blev han ennu nogen tid i Asia.\n19:23 Men ved denne tid blev det et ikke lite opstyr om Guds vei.\n19:24 For en mann ved navn Demetrius, en s\u00f8lvsmed, som arbeidet Diana-templer av s\u00f8lv, og som hjalp kunstnerne til en ikke liten inntekt,\n19:25 sammenkalte disse og de arbeidere som syslet med dette, og sa til dem: I menn! I vet at av dette arbeid har vi v\u00e5r velstand,\n19:26 og I ser og h\u00f8rer at ikke bare i Efesus, men i n\u00e6sten hele Asia har denne Paulus ved sine overtalelser forf\u00f8rt en stor hop, idet han sier at de ikke er guder de som arbeides med hendene.\n19:27 Nu er det ikke bare den fare for oss at denne h\u00e5ndtering skal komme i vanrykte, men ogs\u00e5 at den store gudinne Dianas tempel skal bli regnet for intet, og at det skal bli gjort ende p\u00e5 hennes storhet, som hele Asia, ja hele jorderike dyrker.\n19:28 Da de h\u00f8rte dette, blev de fulle av vrede og ropte: Stor er efesernes Diana!\n19:29 Og hele byen kom i opr\u00f8r, og de stormet alle som en avsted til teatret og rev med sig Gajus og Aristarkus, to makedoniere, Paulus' reisefeller.\n19:30 Paulus vilde nu g\u00e5 der inn til folket, men disiplene tillot ham det ikke;\n19:31 ogs\u00e5 nogen av asiarkene, som var hans venner, sendte bud til ham og bad ham at han ikke m\u00e5tte g\u00e5 inn i teatret.\n19:32 Nogen skrek nu ett, andre et annet; for forsamlingen var i et r\u00f8re, og st\u00f8rstedelen visste ikke hvad de var kommet sammen for.\n19:33 Men nogen av hopen satte Aleksander inn i saken, da j\u00f8dene skj\u00f8v ham frem; Aleksander slo da til lyd med h\u00e5nden og vilde holde en forsvarstale til folket.\n19:34 Men da de fikk vite at han var j\u00f8de, blev det ett rop fra dem alle, og de skrek i omkring to timer: Stor er efesernes Diana!\n19:35 Men by-skriveren fikk hopen til \u00e5 v\u00e6re rolig, og sa derefter: I menn fra Efesus! Hvilket menneske er det vel som ikke vet at efesernes by er tempelvokter for den store Diana og hennes himmelfalne billede?\n19:36 Da nu ingen motsier dette, m\u00e5 I holde eder rolige og ikke foreta eder noget forhastet.\n19:37 For I har f\u00f8rt hit disse mennesker, som hverken er tempelranere eller spotter eders gudinne.\n19:38 Har nu alts\u00e5 Demetrius og kunstnerne med ham nogen klage mot nogen, da holdes det jo rettergangsdager, og her er jo landsh\u00f8vdinger; la dem kalle hverandre inn for retten!\n19:39 Men har I noget \u00e5 kreve i andre saker, da skal det bli avgjort i lovlig tingm\u00f8te.\n19:40 For vi st\u00e5r endog i fare for \u00e5 komme under tiltale som opr\u00f8rere for denne dags skyld, da det ikke er nogen grunn som vi kan svare med for dette opl\u00f8p.\n19:41 Ved \u00e5 tale s\u00e5 fikk han forsamlingen til \u00e5 g\u00e5 sin vei.\n20:1 Da nu opstyret hadde lagt sig, kalte Paulus disiplene til sig og for mante dem og b\u00f8d dem farvel; s\u00e5 drog han avsted for \u00e5 fare til Makedonia.\n20:2 Efterat han nu hadde reist gjennem disse landskaper og hadde formant dem med mange ord, kom han til Grekenland;\n20:3 der blev han i tre m\u00e5neder, og fordi j\u00f8dene lurte p\u00e5 ham da han var i ferd med \u00e5 seile til Syria, satte han sig fore \u00e5 vende tilbake gjennem Makedonia.\n20:4 Han hadde da f\u00f8lge til Asia av Sopater, Pyrrus' s\u00f8nn, fra Ber\u00f8a, og blandt tessalonikerne av Aristarkus og Sekundus, og av Gajus fra Derbe og Timoteus, og av Tykikus og Trofimus fra Asia.\n20:5 Disse drog i forveien og bidde p\u00e5 oss i Troas;\n20:6 men vi seilte ut fra Filippi efter de usyrede br\u00f8ds dager, og kom fem dager efter til dem i Troas; der blev vi i syv dager.\n20:7 P\u00e5 den f\u00f8rste dag i uken var vi samlet for \u00e5 bryte br\u00f8det; Paulus holdt da samtaler med dem, for han skulde fare derfra den n\u00e6ste dag, og han drog sin tale ut like til midt p\u00e5 natten.\n20:8 Det var mange lamper i salen hvor vi var samlet.\n20:9 Men en ung mann ved navn Eutykus satt i vinduet og var falt i dyp s\u00f8vn, da Paulus talte med dem i lang tid, og i s\u00f8vne styrtet han ut og falt ned fra tredje stokkverk, Og blev tatt d\u00f8d op.\n20:10 Men Paulus gikk ned og kastet sig over ham og favnet ham og sa: V\u00e6r ikke urolige! hans sjel er i ham.\n20:11 S\u00e5 gikk han op igjen og br\u00f8t br\u00f8det og \u00e5t av det; og efterat han hadde talt lenge med dem, like til daggry, drog han avsted.\n20:12 De f\u00f8rte da gutten levende bort og blev h\u00f8ilig tr\u00f8stet.\n20:13 Vi hadde imens g\u00e5tt ombord i skibet og seilte til Assus, hvor vi skulde ta Paulus ombord; for det hadde han p\u00e5lagt oss; selv vilde han g\u00e5 til fots.\n20:14 Da han nu m\u00f8tte oss i Assus, tok vi ham ombord, og kom til Mitylene,\n20:15 Og derfra seilte vi videre og kom den n\u00e6ste dag bent ut for Kios; annen dag gikk vi innom Samos og l\u00e5 over i Trogillium, og kom dagen efter til Milet.\n20:16 For Paulus hadde satt sig fore \u00e5 seile Efesus forbi, s\u00e5 han ikke skulde bli heftet i Asia; for han hastet for \u00e5 n\u00e5 frem til Jerusalem til pinsedag, om det var ham mulig.\n20:17 Fra Milet sendte han da bud til Efesus og kalte menighetens eldste til sig.\n20:18 Da de var kommet til ham, sa han til dem: I vet hvordan min ferd iblandt eder var hele tiden fra den f\u00f8rste dag jeg kom til Asia,\n20:19 at jeg tjente Herren med all ydmykhet og under t\u00e5rer og pr\u00f8velser som jeg m\u00e5tte utst\u00e5 ved j\u00f8denes efterstrebelser;\n20:20 hvorledes jeg ikke holdt tilbake noget av det som kunde v\u00e6re eder til gagn, men forkynte eder det og l\u00e6rte eder det offentlig og i husene,\n20:21 idet jeg vidnet b\u00e5de for j\u00f8der og for grekere om omvendelsen til Gud og troen p\u00e5 v\u00e5r Herre Jesus Kristus.\n20:22 Og nu se, bundet av \u00c5nden drar jeg til Jerusalem, og vet ikke hvad som skal m\u00f8te mig der,\n20:23 men bare at den Hellige \u00c5nd i by efter by vidner for mig og sier at b\u00e5nd og trengsler venter mig.\n20:24 Men for mig selv akter jeg ikke mitt liv et ord verdt, n\u00e5r jeg bare kan fullende mitt l\u00f8p og den tjeneste som jeg fikk av den Herre Jesus: \u00e5 vidne om Guds n\u00e5des evangelium.\n20:25 Og nu, se, jeg vet at I aldri mere skal se mitt \u00e5syn, alle I som jeg gikk omkring iblandt og forkynte riket.\n20:26 Derfor vidner jeg for eder p\u00e5 denne dag at jeg er ren for alles blod;\n20:27 for jeg holdt ikke noget tilbake, men forkynte eder hele Guds r\u00e5d.\n20:28 S\u00e5 gi da akt p\u00e5 eder selv, og p\u00e5 hele den hjord som den Hellige \u00c5nd satte eder til tilsynsmenn i, for \u00e5 vokte Guds menighet, som han vant sig ved sitt eget blod!\n20:29 Jeg vet at efter min bortgang skal det komme glupende ulver inn blandt eder, som ikke sk\u00e5ner hjorden;\n20:30 ja, blandt eder selv skal det fremst\u00e5 menn som f\u00f8rer forvendt tale for \u00e5 lokke disiplene efter sig.\n20:31 V\u00e5k derfor, og kom i hu at jeg i tre \u00e5r ikke holdt op, hverken natt eller dag, \u00e5 formane hver eneste en med t\u00e5rer!\n20:32 Og nu overgir jeg eder til Gud og hans n\u00e5des ord, han som er mektig til \u00e5 opbygge eder og gi eder arvelodd blandt alle dem som er blitt helliget.\n20:33 Jeg attr\u00e5dde ikke s\u00f8lv eller gull eller kl\u00e6r av nogen;\n20:34 I vet selv at det jeg selv trengte, og de som var med mig, det har disse hender arbeidet for.\n20:35 I alle deler viste jeg eder at s\u00e5ledes b\u00f8r vi ved strevsomt arbeid ta oss av de skr\u00f8pelige og komme den Herre Jesu ord i hu, som han selv har sagt: Det er saligere \u00e5 gi enn \u00e5 ta.\n20:36 Da han hadde sagt dette, falt han p\u00e5 kne og bad sammen med dem alle.\n20:37 De brast da alle i sterk gr\u00e5t, og de falt Paulus om halsen og kysset ham;\n20:38 men mest s\u00f8rget de over det ord han hadde sagt, at de aldri mere skulde se hans \u00e5syn. Derefter fulgte de ham til skibet.\n21:1 Da vi nu hadde revet oss l\u00f8s fra dem og hadde seilt avsted, kom vi rett frem til Kos, n\u00e6ste dag til Rodus, og derfra til Patara.\n21:2 Der fant vi et skib som skulde fare rett over til F\u00f8nikia; vi gikk da ombord p\u00e5 det og seilte avsted.\n21:3 Efterat vi hadde f\u00e5tt Kypern i sikte og latt den efter oss p\u00e5 venstre h\u00e5nd, seilte vi til Syria og l\u00f8p inn til Tyrus; for der skulde skibet losse sin ladning.\n21:4 Vi ops\u00f8kte da disiplene og blev der i syv dager; de sa til Paulus ved \u00c5nden at han ikke m\u00e5tte dra til Jerusalem.\n21:5 Da nu disse dager var til ende, drog vi derfra og f\u00f3r videre, og de fulgte oss alle med kvinner og barn helt utenfor byen; vi falt da p\u00e5 kne p\u00e5 stranden og bad;\n21:6 s\u00e5 b\u00f8d vi hverandre farvel, og vi gikk ombord p\u00e5 skibet; men de vendte tilbake til sitt.\n21:7 Vi endte nu sj\u00f8ferden og kom fra Tyrus til Ptolemais; der hilste vi p\u00e5 br\u00f8drene og blev en dag hos dem.\n21:8 N\u00e6ste dag drog vi derfra og kom til Cesarea; der tok vi inn hos Filip, evangelisten, som var en av de syv, og blev hos ham.\n21:9 Han hadde fire ugifte d\u00f8tre som hadde profetisk gave.\n21:10 Mens vi nu blev der i flere dager, kom en profet ved navn Agabus ned fra Judea;\n21:11 han kom til oss og tok Paulus' belte og bandt sig selv p\u00e5 hender og f\u00f8tter og sa: S\u00e5 sier den Hellige \u00c5nd: Den mann som eier dette belte, ham skal j\u00f8dene binde s\u00e5ledes i Jerusalem og overgi i hedningenes hender.\n21:12 Da vi h\u00f8rte dette, bad vi ham, b\u00e5de vi og de der p\u00e5 stedet, at han ikke m\u00e5tte dra op til Jerusalem.\n21:13 Men Paulus svarte: Hvorfor gr\u00e5ter I og s\u00f8nderriver mitt hjerte? Jeg er rede ikke bare til \u00e5 bindes, men ogs\u00e5 til \u00e5 d\u00f8 i Jerusalem for den Herre Jesu navn.\n21:14 Da han nu ikke lot sig overtale, slo vi oss til ro og sa: Skje Herrens vilje!\n21:15 Da nu disse dager var til ende, gjorde vi oss i stand og drog op til Jerusalem,\n21:16 og sammen med oss reiste ogs\u00e5 nogen av disiplene fra Cesarea; de f\u00f8rte oss til en som hette Mnason, fra Kypern, en gammel disippel, som vi skulde bo hos.\n21:17 Da vi nu kom til Jerusalem, tok br\u00f8drene imot oss med glede.\n21:18 Den n\u00e6ste dag gikk Paulus med oss til Jakob, og alle de eldste kom dit.\n21:19 Og da han hadde hilst p\u00e5 dem, fortalte han det som Gud hadde gjort blandt hedningene ved hans tjeneste, det ene efter det annet.\n21:20 Da de h\u00f8rte det, priste de Gud; og s\u00e5 sa de til ham: Du ser, bror, hvor mangfoldige tusener det er blandt j\u00f8dene som har tatt ved troen, og alle er de nidkj\u00e6re for loven;\n21:21 men nu har de h\u00f8rt si om dig at ute blandt hedningene l\u00e6rer du alle j\u00f8der frafall fra Moses og sier at de ikke skal omskj\u00e6re sine barn eller vandre efter de gamle skikker.\n21:22 Hvad er da \u00e5 gj\u00f8re? I ethvert fall vil en hel mengde komme sammen; for de vil f\u00e5 h\u00f8re at du er kommet.\n21:23 Gj\u00f8r nu derfor som vi sier til dig! Vi har her fire menn som har et l\u00f8fte p\u00e5 sig;\n21:24 sl\u00e5 dig sammen med dem og la dig rense med dem, og ta p\u00e5 dig omkostningene for dem, s\u00e5 de kan f\u00e5 rake sitt hode! s\u00e5 vil alle skj\u00f8nne at det ikke er noget i det som de har h\u00f8rt si om dig, men at du ogs\u00e5 selv vandrer s\u00e5 at du holder loven.\n21:25 Men om de hedninger som har tatt ved troen, har vi sendt brev og vedtatt at de ikke skal holde noget s\u00e5dant, men bare vokte sig for avgudsoffer og blod og det som er kvalt, og hor.\n21:26 Da slo Paulus sig sammen med mennene, og den n\u00e6ste dag lot han sig rense med dem og gikk inn i templet for \u00e5 melde utl\u00f8pet av renselsesdagene, da offeret skulde fremb\u00e6res for enhver av dem.\n21:27 Da nu de syv dager led til ende, fikk j\u00f8dene fra Asia se ham i templet, og de satte op hele hopen og la h\u00e5nd p\u00e5 ham\n21:28 og skrek: Israelittiske menn! kom til hjelp! Dette er det menneske som allesteds l\u00e6rer alle imot folket og loven og dette sted, og han har endog f\u00f8rt grekere inn i templet og vanhelliget dette hellige sted.\n21:29 For de hadde f\u00f8r sett Trofimus fra Efesus ute i byen i f\u00f8lge med ham, og nu tenkte de at Paulus hadde f\u00f8rt ham inn i templet.\n21:30 Det blev da et opstyr i hele byen, og folket flokket sig sammen, og de grep Paulus og slepte ham utenfor templet, og straks blev dets d\u00f8rer lukket.\n21:31 Mens de nu holdt p\u00e5 og vilde sl\u00e5 ham ihjel, gikk det melding op til den \u00f8verste h\u00f8vedsmann for vakten om at hele Jerusalem var i et r\u00f8re.\n21:32 Han tok da straks krigsfolk og h\u00f8vedsmenn og skyndte sig ned til dem; men da de s\u00e5 den \u00f8verste h\u00f8vedsmann og krigsfolket, holdt de op med \u00e5 sl\u00e5 Paulus.\n21:33 Da kom den \u00f8verste h\u00f8vedsmann bort til ham og lot ham gripe, og b\u00f8d at han skulde bindes med to lenker, og spurte hvem han var, og hvad han hadde gjort.\n21:34 Nogen i hopen ropte da ett, andre et annet; og da han p\u00e5 grunn av larmen ikke kunde f\u00e5 noget sikkert \u00e5 vite, b\u00f8d han at han skulde f\u00f8res inn i festningen.\n21:35 Da han nu kom til trappene, blev det slik at han m\u00e5tte b\u00e6res av krigsfolket, s\u00e5 voldsom var hopen;\n21:36 for hele mengden av folket fulgte efter og skrek: Drep ham!\n21:37 Da nu Paulus skulde f\u00f8res inn i festningen, sier han til den \u00f8verste h\u00f8vedsmann: F\u00e5r jeg lov \u00e5 si et ord til dig? Han svarte: Kan du gresk?\n21:38 Er du da ikke den egypter som for nogen tid siden gjorde opr\u00f8r og f\u00f8rte de fire tusen mordere ut i \u00f8rkenen?\n21:39 Da sa Paulus: Jeg er en j\u00f8de, fra Tarsus, borger av en ikke ukjent by i Kilikia; men jeg ber dig: Gi mig lov \u00e5 tale til folket!\n21:40 Da han gav ham lov til det, stilte Paulus sig p\u00e5 trappen og slo til lyd for folket med h\u00e5nden; da det nu blev aldeles stille, talte han til dem p\u00e5 det hebraiske m\u00e5l og sa:\n22:1 Br\u00f8dre og fedre! H\u00f8r p\u00e5 det jeg nu vil si eder til mitt forsvar!\n22:2 Da de h\u00f8rte at han talte til dem p\u00e5 det hebraiske m\u00e5l, holdt de sig ennu mere stille. Han sier da:\n22:3 Jeg er en j\u00f8de, f\u00f8dt i Tarsus i Kilikia, men opfostret i denne by, opl\u00e6rt ved Gamaliels f\u00f8tter efter v\u00e5r fedrene lovs strenghet, og jeg var nidkj\u00e6r for Gud, som I alle er idag;\n22:4 jeg forfulgte Guds vei til d\u00f8den, bandt og kastet i fengsel b\u00e5de menn og kvinner,\n22:5 som ogs\u00e5 ypperstepresten og hele eldste-r\u00e5det kan vidne; av dem fikk jeg endog brev med til br\u00f8drene i Damaskus, og drog dit for \u00e5 f\u00f8re ogs\u00e5 dem som var der, bundne til Jerusalem, forat de kunde f\u00e5 straff.\n22:6 Men det skjedde da jeg var p\u00e5 veien og kom n\u00e6r til Damaskus, da str\u00e5lte ved middags-tider et sterkt lys fra himmelen med ett omkring mig,\n22:7 og jeg falt til jorden og h\u00f8rte en r\u00f8st som sa til mig: Saul! Saul! hvorfor forf\u00f8lger du mig?\n22:8 Jeg svarte: Hvem er du, Herre? Og han sa til mig: Jeg er Jesus fra Nasaret, han som du forf\u00f8lger.\n22:9 De som var med mig, s\u00e5 lyset, men r\u00f8sten av ham som talte til mig, h\u00f8rte de ikke.\n22:10 Jeg sa da: Hvad skal jeg gj\u00f8re, Herre? Og Herren svarte mig: St\u00e5 op og g\u00e5 inn i Damaskus! der skal bli talt til dig om alt det som du er bestemt til \u00e5 gj\u00f8re.\n22:11 Da jeg nu ikke kunde se for glansen av hint lys, blev jeg ledet ved h\u00e5nden av dem som var med mig, og kom inn i Damaskus.\n22:12 Og en som hette Ananias, en gudfryktig mann efter loven, med godt vidnesbyrd av alle j\u00f8der som bodde der,\n22:13 kom til mig og stod for mig og sa: Saul, bror, se op! Og samme stund s\u00e5 jeg op p\u00e5 ham.\n22:14 Og han sa: V\u00e5re fedres Gud har utk\u00e5ret dig til \u00e5 kjenne hans vilje og se den rettferdige og h\u00f8re r\u00f8sten av hans munn;\n22:15 for du skal v\u00e6re ham et vidne for alle mennesker om det du har sett og h\u00f8rt.\n22:16 Og nu, hvad bier du efter? st\u00e5 op og la dig d\u00f8pe og f\u00e5 avtvettet dine synder, idet du p\u00e5kaller hans navn.\n22:17 Da jeg s\u00e5 var vendt tilbake til Jerusalem og bad i templet, hendte det mig at jeg kom i en henrykkelse,\n22:18 og jeg s\u00e5 ham, og jeg h\u00f8rte ham si til mig: Skynd dig og g\u00e5 i hast ut av Jerusalem! for de kommer ikke til \u00e5 ta imot ditt vidnesbyrd om mig.\n22:19 Da sa jeg: Herre! de vet selv at jeg kastet i fengsel og hudstr\u00f8k rundt om i synagogene dem som trodde p\u00e5 dig,\n22:20 og da blodet av Stefanus, ditt vidne, blev utgytt, stod jeg ogs\u00e5 hos og samtykte i det og tok vare p\u00e5 kl\u00e6rne til dem som slo ham ihjel.\n22:21 Og han sa til mig: Dra ut! for jeg vil sende dig ut til hedningefolk langt borte.\n22:22 Inntil dette ord h\u00f8rte de p\u00e5 ham; men da l\u00f8ftet de sin r\u00f8st og sa: Ta ham bort fra jorden! han burde ikke f\u00e5 leve!\n22:23 Da de nu skrek og rev kl\u00e6rne av sig og kastet st\u00f8v op i luften,\n22:24 b\u00f8d den \u00f8verste h\u00f8vedsmann at han skulde f\u00f8res inn i festningen, og sa at han skulde forh\u00f8res under hudstrykning, forat han kunde f\u00e5 vite av hvad \u00e5rsak de ropte s\u00e5 mot ham.\n22:25 Men da de nu hadde bundet ham for \u00e5 hudstryke ham, sa Paulus til h\u00f8vedsmannen, som stod hos: Har I lov til \u00e5 hudstryke en romersk borger og det uten dom?\n22:26 Da h\u00f8vedsmannen h\u00f8rte dette, gikk han til den \u00f8verste h\u00f8vedsmann og meldte det, og sa: Hvad er det du er i ferd med \u00e5 gj\u00f8re? dette menneske er jo romersk borger.\n22:27 Den \u00f8verste h\u00f8vedsmann gikk da bort til ham og sa: Si mig: Er du romersk borger? Han svarte: Ja.\n22:28 Den \u00f8verste h\u00f8vedsmann sa: Jeg har kj\u00f8pt denne borgerrett for mange penger. Men Paulus svarte: Men jeg er endog f\u00f8dt til den.\n22:29 Da gikk de straks fra ham de som skulde ha forh\u00f8rt ham. Men da den \u00f8verste h\u00f8vedsmann fikk vite at han var romersk borger, blev ogs\u00e5 han redd, fordi han hadde bundet ham.\n22:30 Men da han n\u00e6ste dag vilde ha visshet om hvad j\u00f8dene hadde \u00e5 klage p\u00e5 ham, l\u00f8ste han ham, og b\u00f8d at yppersteprestene og hele r\u00e5det skulde komme sammen. Og han f\u00f8rte Paulus ned og stilte ham frem for dem.\n23:1 Da s\u00e5 Paulus fast p\u00e5 r\u00e5det og sa: Br\u00f8dre! med all god samvittighet har jeg f\u00f8rt mitt levnet for Gud inntil denne dag.\n23:2 Ypperstepresten Ananias b\u00f8d da dem som stod der, \u00e5 sl\u00e5 ham p\u00e5 munnen.\n23:3 Da sa Paulus til ham: Gud skal sl\u00e5 dig, du kalkede vegg! Og du sitter her for \u00e5 d\u00f8mme mig efter loven, og du bryter loven ved \u00e5 byde at de skal sl\u00e5 mig?\n23:4 De som stod der, sa da: Skjeller du ut Guds yppersteprest?\n23:5 Og Paulus sa: Jeg visste ikke, br\u00f8dre, at det var ypperstepresten; det st\u00e5r jo skrevet: Mot en h\u00f8vding blandt ditt folk skal du ikke bruke ukvemsord.\n23:6 Da nu Paulus visste at den ene del av dem var sadduseere og den andre del fariseere, ropte han i r\u00e5det: Br\u00f8dre! jeg er en fariseer, s\u00f8nn av fariseere; det er for h\u00e5p og for de d\u00f8des opstandelse at jeg st\u00e5r her for retten.\n23:7 Da han sa dette, blev det strid mellem fariseerne og sadduseerne, og hopen blev innbyrdes uenig.\n23:8 For sadduseerne sier at det ikke er nogen opstandelse, heller ikke nogen engel eller \u00e5nd; men fariseerne l\u00e6rer begge deler.\n23:9 Nu blev det da et stort skrik, og nogen skriftl\u00e6rde av fariseernes flokk stod op og stred skarpt og sa: Vi finner intet ondt hos dette menneske; om det nu var en \u00e5nd som talte til ham, eller en engel?\n23:10 Da det nu opstod stor strid, fryktet den \u00f8verste h\u00f8vedsmann for at Paulus skulde bli slitt i stykker av dem, og han b\u00f8d krigsfolket \u00e5 g\u00e5 ned og rive ham ut fra dem og f\u00f8re ham inn i festningen.\n23:11 Men natten efter stod Herren for ham og sa: V\u00e6r frimodig! likesom du vidnet om mig i Jerusalem, s\u00e5ledes skal du ogs\u00e5 vidne i Rom.\n23:12 Men da det var blitt dag, la j\u00f8dene sig sammen mot ham, og forbannet sig p\u00e5 at de hverken vilde ete eller drikke f\u00f8r de hadde drept Paulus.\n23:13 Det var mere enn firti som s\u00e5ledes sammensvor sig,\n23:14 og de gikk til yppersteprestene og de eldste og sa: Vi har forbannet oss p\u00e5 at vi ikke vil smake mat f\u00f8r vi har drept Paulus;\n23:15 nu m\u00e5 da I sammen med r\u00e5det la den \u00f8verste h\u00f8vedsmann vite at han skal f\u00f8re ham ned til eder, som om I n\u00f8iere vilde pr\u00f8ve hans sak; s\u00e5 holder vi oss ferdige til \u00e5 drepe ham f\u00f8r han n\u00e5r frem.\n23:16 Men Paulus' s\u00f8sters\u00f8nn fikk h\u00f8re om dette hemmelige r\u00e5d, og han kom og gikk inn i festningen og fortalte Paulus det.\n23:17 Paulus kalte da en av h\u00f8vedsmennene til sig og sa: F\u00f8r denne unge mann til den \u00f8verste h\u00f8vedsmann! for han har noget \u00e5 melde ham.\n23:18 Han tok ham da med sig og f\u00f8rte ham til den \u00f8verste h\u00f8vedsmann og sier: Fangen Paulus kalte mig til sig og bad mig f\u00f8re denne unge mann til dig, da han hadde noget \u00e5 si dig.\n23:19 Den \u00f8verste h\u00f8vedsmann tok ham da ved h\u00e5nden og gikk til side og spurte: Hvad er det du har \u00e5 melde mig?\n23:20 Han sa da: J\u00f8dene er kommet overens om \u00e5 be dig at du imorgen vil f\u00f8re Paulus for r\u00e5det, som om det vilde f\u00e5 n\u00f8iere rede p\u00e5 hans sak;\n23:21 du m\u00e5 da ikke la dig overtale av dem; for mere enn firti menn av dem ligger p\u00e5 lur efter ham, og de har forbannet sig p\u00e5 at de hverken vil ete eller drikke f\u00f8r de har drept ham, og nu holder de sig ferdige og venter p\u00e5 at du skal love det.\n23:22 Den \u00f8verste h\u00f8vedsmann lot da den unge mann g\u00e5 og b\u00f8d ham: Du m\u00e5 ikke si til nogen at du har latt mig f\u00e5 vite dette.\n23:23 Og han kalte til sig to av h\u00f8vedsmennene og sa: La to hundre stridsmenn holde sig ferdige til \u00e5 dra til Cesarea, og sytti hestfolk og to hundre skyttere, fra den tredje time p\u00e5 natten!\n23:24 Og han b\u00f8d at de skulde gj\u00f8re hester i stand, forat de kunde la Paulus ride p\u00e5 dem og f\u00f8re ham sikkert frem til landsh\u00f8vdingen Feliks.\n23:25 Og han skrev et brev med dette innhold:\n23:26 Klaudius Lysias hilser den mektige landsh\u00f8vding Feliks.\n23:27 Denne mann, som var grepet av j\u00f8dene og n\u00e6r ved \u00e5 bli drept av dem, ham fridde jeg ut; jeg kom til med krigsfolket, efterat jeg hadde f\u00e5tt vite at han var romersk borger;\n23:28 og da jeg vilde vite hvad det var de hadde \u00e5 klage p\u00e5 ham, f\u00f8rte jeg ham ned for deres r\u00e5d.\n23:29 Jeg fant da at de f\u00f8rte klage over ham for nogen sp\u00f8rsm\u00e5l i deres lov, men at det ikke var noget klagem\u00e5l imot ham som gjorde ham skyldig til d\u00f8d eller fengsel.\n23:30 Men da det nu er blitt meldt mig at de vil gj\u00f8re et overfall p\u00e5 mannen, sender jeg ham uten ophold til dig, efterat jeg har p\u00e5lagt hans anklagere at ogs\u00e5 de skal fremf\u00f8re for dig det de har \u00e5 si.\n23:31 Krigsfolket tok nu Paulus, som det var blitt dem p\u00e5lagt, og f\u00f8rte ham om natten til Antipatris,\n23:32 og dagen efter lot de hestfolket dra videre med ham og vendte selv tilbake til festningen.\n23:33 De kom da til Cesarea og lot landsh\u00f8vdingen f\u00e5 brevet, og f\u00f8rte ogs\u00e5 Paulus frem for ham.\n23:34 Da han hadde lest det og spurt hvad land han var fra, og f\u00e5tt vite at han var fra Kilikia, sa han:\n23:35 Jeg skal ta dig i forh\u00f8r n\u00e5r dine anklagere kommer. Og han b\u00f8d at han skulde holdes i varetekt i Herodes' borg.\n24:1 Fem dager efter kom ypperstepresten Ananias der ned med nogen av de eldste og en taler, Tertullus; disse fremf\u00f8rte sin klage imot Paulus for landsh\u00f8vdingen.\n24:2 Han blev da kalt frem, og Tertullus begynte p\u00e5 klagen imot ham og sa:\n24:3 Da vi har dig \u00e5 takke for megen fred, og da ved din omsorg forbedringer i alle m\u00e5ter og p\u00e5 alle steder blir dette folk til del, s\u00e5 skj\u00f8nner vi p\u00e5 dette, mektigste Feliks, med all takksigelse.\n24:4 Men forat jeg ikke skal hefte dig for lenge, ber jeg dig at du efter din mildhet vil h\u00f8re p\u00e5 nogen f\u00e5 ord av oss.\n24:5 For vi har funnet at denne mann er en pest og en opvigler blandt alle j\u00f8der rundt om i verden og en leder for nasareernes sekt;\n24:6 han har endog s\u00f8kt \u00e5 vanhellige templet. Vi grep ham derfor og vilde d\u00f8mme ham efter v\u00e5r lov;\n24:7 men Lysias, den \u00f8verste h\u00f8vedsmann, kom til og tok ham med makt og vold ut av v\u00e5re hender,\n24:8 og han b\u00f8d hans anklagere \u00e5 komme til dig; og av ham kan du selv, om du gransker saken, f\u00e5 kunnskap om alt det som vi f\u00f8rer klagem\u00e5l imot ham for.\n24:9 Men ogs\u00e5 j\u00f8dene holdt med ham og sa at s\u00e5 var det.\n24:10 Men Paulus svarte, da landsh\u00f8vdingen gav ham et tegn at han kunde tale: Da jeg vet at du i mange \u00e5r har v\u00e6rt dommer for dette folk, f\u00f8rer jeg frimodig mitt forsvar,\n24:11 eftersom du kan f\u00e5 visshet for at det ikke er mere enn tolv dager siden jeg drog op til Jerusalem for \u00e5 tilbede.\n24:12 Og hverken i templet eller i synagogene eller omkring i byen har de funnet at jeg talte til nogen eller opviglet folket;\n24:13 heller ikke kan de godtgj\u00f8re for dig disse sine klager imot mig.\n24:14 Men det vedg\u00e5r jeg for dig at efter den Guds vei som de kaller en sekt-l\u00e6re, tjener jeg s\u00e5 mine fedres Gud at jeg tror alt det som er skrevet i loven og i profetene,\n24:15 og har det h\u00e5p til Gud, som ogs\u00e5 disse selv venter p\u00e5, at en opstandelse forest\u00e5r b\u00e5de av rettferdige og av urettferdige.\n24:16 Derfor legger jeg selv vinn p\u00e5 alltid \u00e5 ha en uskadd samvittighet for Gud og mennesker.\n24:17 Da nu flere \u00e5r var g\u00e5tt, kom jeg for \u00e5 f\u00f8re milde gaver til mitt folk og for \u00e5 ofre,\n24:18 og under dette fant de mig i templet, efterat jeg hadde renset mig, uten opl\u00f8p og uten opstyr; men det var nogen j\u00f8der fra Asia,\n24:19 og disse burde trede frem for dig og komme med sin klage om de hadde noget \u00e5 si p\u00e5 mig.\n24:20 Eller la disse selv si hvad skyld de fant hos mig dengang jeg stod for r\u00e5det,\n24:21 uten det skulde v\u00e6re for dette ene ord som jeg ropte da jeg stod iblandt dem: For de d\u00f8des opstandelse st\u00e5r jeg idag for retten iblandt eder.\n24:22 Men Feliks utsatte saken, da han hadde n\u00f8iere kjennskap til Guds vei, og han sa: N\u00e5r h\u00f8vedsmannen Lysias kommer her ned, skal jeg pr\u00f8ve eders sak.\n24:23 Og han b\u00f8d h\u00f8vedsmannen at han skulde holdes i varetekt og ha ro, og at ingen av hans egne skulde hindres fra \u00e5 v\u00e6re ham til tjeneste.\n24:24 Da nogen dager var g\u00e5tt, kom Feliks med sin hustru Drusilla, som var en j\u00f8dinne, og han sendte bud efter Paulus og h\u00f8rte ham om troen p\u00e5 Kristus.\n24:25 Men da han talte om rettferd og avhold og den kommende dom, blev Feliks forferdet og sa: G\u00e5 bort for denne gang! n\u00e5r jeg f\u00e5r god tid, vil jeg kalle dig til mig igjen.\n24:26 Han h\u00e5pet ogs\u00e5 p\u00e5 at han skulde f\u00e5 penger av Paulus; derfor sendte han ogs\u00e5 oftere bud efter ham og talte med ham.\n24:27 Da to \u00e5r var omme, fikk Feliks til eftermann Porcius Festus, og da Feliks gjerne vilde vinne takk av j\u00f8dene, lot han Paulus bundet efter sig.\n25:1 Da nu Festus hadde tiltr\u00e5dt landsh\u00f8vding-embedet, drog han tre dager derefter op til Jerusalem fra Cesarea.\n25:2 Yppersteprestene og j\u00f8denes f\u00f8rste menn f\u00f8rte da klage hos ham mot Paulus og kom frem med en b\u00f8nn til ham;\n25:3 med ondt i sinne mot Paulus utbad de sig den n\u00e5de at han vilde la ham hente til Jerusalem; for de l\u00e5 p\u00e5 lur for \u00e5 sl\u00e5 ham ihjel p\u00e5 veien.\n25:4 Men Festus svarte da at Paulus blev holdt i varetekt i Cesarea, og at han selv snart vilde dra dit;\n25:5 de alts\u00e5 av eder, sa han, som har myndighet til det, kan jo dra ned med mig, om det er noget i veien med denne mann, og fremf\u00f8re sin klage imot ham.\n25:6 Efterat han nu hadde v\u00e6rt bare \u00e5tte eller ti dager hos dem, drog han ned til Cesarea; dagen efter satte han sig p\u00e5 sitt dommersete og b\u00f8d at Paulus skulde f\u00f8res frem.\n25:7 Da han var kommet, stilte de j\u00f8der som var kommet fra Jerusalem, sig rundt omkring ham og f\u00f8rte mange sv\u00e6re klager imot ham; men de var ikke i stand til \u00e5 bevise dem,\n25:8 da Paulus forsvarte sig og sa: Hverken mot j\u00f8denes lov eller mot templet eller mot keiseren har jeg syndet i noget stykke.\n25:9 Men da Festus gjerne vilde vinne takk av j\u00f8dene, svarte han Paulus og sa: Er du villig til \u00e5 dra op til Jerusalem og der f\u00e5 dom av mig i denne sak?\n25:10 Da sa Paulus: Jeg st\u00e5r for keiserens domstol, og der er det min rett \u00e5 d\u00f8mmes. Mot j\u00f8dene har jeg ingen urett gjort, som ogs\u00e5 du godt vet.\n25:11 Har jeg urett, og har jeg gjort noget som fortjener d\u00f8den, da ber jeg mig ikke fri for \u00e5 d\u00f8; men er det ikke noget i det som disse f\u00f8rer klagem\u00e5l imot mig for, da kan ingen overgi mig til dem bare for \u00e5 gj\u00f8re dem til lags; jeg innanker min sak for keiseren.\n25:12 Festus talte da med sitt r\u00e5d, og sa s\u00e5: For keiseren har du innanket din sak; til keiseren skal du fare.\n25:13 Men da nogen dager var til ende, kom kong Agrippa og Berenike til Cesarea for \u00e5 hilse p\u00e5 Festus.\n25:14 Da de nu hadde v\u00e6rt der i flere dager, fortalte Festus kongen om Paulus og sa: Her er en mann, efterlatt av Feliks som fange;\n25:15 da jeg kom til Jerusalem, f\u00f8rte yppersteprestene og j\u00f8denes eldste klage imot ham og bad om straff over ham.\n25:16 Jeg svarte dem da at det ikke er sedvane hos romerne \u00e5 utlevere et menneske for \u00e5 gj\u00f8re nogen til lags; men den som klagen gjelder, m\u00e5 f\u00f8rst stilles frem for sine anklagere og f\u00e5 adgang til \u00e5 forsvare sig mot klagem\u00e5let.\n25:17 Da de s\u00e5 var kommet sammen her, utsatte jeg ikke saken, men satte mig n\u00e6ste dag p\u00e5 dommersetet og b\u00f8d at mannen skulde f\u00f8res frem.\n25:18 Men da anklagerne stod omkring ham, fremf\u00f8rte de ikke nogen klage for slikt som jeg hadde tenkt;\n25:19 men de hadde nogen stridssp\u00f8rsm\u00e5l med ham om sin egen gudsdyrkelse og om en ved navn Jesus, som var d\u00f8d, men som Paulus sa var i live.\n25:20 Da jeg nu var r\u00e5dvill og ikke visste hvorledes denne sak burde unders\u00f8kes, spurte jeg om han vilde reise til Jerusalem og der f\u00e5 dom i saken.\n25:21 Men da Paulus innanket sin sak for \u00e5 bli holdt i varetekt til keiserens dom, b\u00f8d jeg at han skulde holdes i varetekt inntil jeg kan sende ham til keiseren.\n25:22 Agrippa sa da til Festus: Jeg vilde ogs\u00e5 gjerne h\u00f8re denne mann. Han svarte: Imorgen skal du f\u00e5 h\u00f8re ham.\n25:23 Dagen efter kom da Agrippa og Berenike med stor prakt og gikk inn i salen sammen med de \u00f8verste h\u00f8vedsmenn og de gj\u00e6veste menn i byen, og p\u00e5 Festus' bud blev Paulus f\u00f8rt frem.\n25:24 Festus sier da: Kong Agrippa og alle I menn som her er samlet med oss! Her ser I den om hvem hele j\u00f8denes hop s\u00f8kte mig b\u00e5de i Jerusalem og her, og ropte p\u00e5 at han ikke burde f\u00e5 leve lenger.\n25:25 Men da jeg kom efter at han ikke har gjort noget som fortjener d\u00f8den, og da han ogs\u00e5 selv innanket sin sak for keiseren, satte jeg mig fore \u00e5 sende ham dit.\n25:26 Noget p\u00e5litelig \u00e5 skrive til min herre om ham har jeg ikke; derfor f\u00f8rte jeg ham frem for eder, og mest for dig, kong Agrippa, forat jeg kan ha noget \u00e5 skrive n\u00e5r han er blitt forh\u00f8rt.\n25:27 For det tykkes mig meningsl\u00f8st, n\u00e5r jeg sender en fange, da ikke \u00e5 gi oplysning om klagene mot ham.\n26:1 Agrippa sa da til Paulus: Du har lov til \u00e5 tale om dig selv. Da strakte Paulus sin h\u00e5nd ut og sa til sitt forsvar:\n26:2 Mot alt det som j\u00f8der anklager mig for, kong Agrippa, akter jeg mig lykkelig at jeg idag skal forsvare mig for dig,\n26:3 for du kjenner best alle skikker og sp\u00f8rsm\u00e5l iblandt j\u00f8dene; derfor ber jeg dig at du vil h\u00f8re t\u00e5lmodig p\u00e5 mig.\n26:4 Mitt liv fra ungdommen av, som jeg fra f\u00f8rste stund har levd iblandt mitt folk og i Jerusalem, kjenner alle j\u00f8der,\n26:5 da de forut vet om mig, like fra f\u00f8rst av, om de bare vil komme frem med sitt vidnesbyrd, at jeg levde efter det strengeste parti av v\u00e5r gudsdyrkelse, som fariseer.\n26:6 Og nu st\u00e5r jeg her og skal d\u00f8mmes for h\u00e5p p\u00e5 det l\u00f8fte som av Gud er gitt fedrene,\n26:7 det som v\u00e5rt tolvstamme-folk under uavlatelig gudstjeneste natt og dag h\u00e5per \u00e5 vinne frem til; for dette h\u00e5p tiltales jeg av j\u00f8der, konge!\n26:8 Hvorfor aktes det for utrolig iblandt eder at Gud opvekker d\u00f8de?\n26:9 Jeg for min del trodde nu at jeg burde gj\u00f8re meget imot Jesu, nasareerens navn;\n26:10 det gjorde jeg ogs\u00e5 i Jerusalem, og b\u00e5de kastet jeg mange av de hellige i fengsel, efterat jeg hadde f\u00e5tt fullmakt av yppersteprestene, og n\u00e5r de skulde sl\u00e5es ihjel, gav jeg min stemme til det,\n26:11 og omkring i alle synagogene tvang jeg dem ofte ved straff til \u00e5 spotte, og jeg raste enn mere mot dem og forfulgte dem like til de utenlandske byer.\n26:12 Under dette drog jeg da ogs\u00e5 til Damaskus med makt og myndighet fra yppersteprestene;\n26:13 og midt p\u00e5 dagen s\u00e5 jeg p\u00e5 veien, konge, et lys fra himmelen, klarere enn solen, str\u00e5le omkring mig og dem som reiste med mig,\n26:14 og da vi alle falt til jorden, h\u00f8rte jeg en r\u00f8st si til mig p\u00e5 det hebraiske m\u00e5l: Saul! Saul! hvorfor forf\u00f8lger du mig? det blir h\u00e5rdt for dig \u00e5 stampe mot brodden.\n26:15 Jeg sa da: Hvem er du, Herre? Og Herren sa: Jeg er Jesus, han som du forf\u00f8lger.\n26:16 Men reis dig op og st\u00e5 p\u00e5 dine f\u00f8tter! for derfor \u00e5penbarte jeg mig for dig: for \u00e5 utk\u00e5re dig til tjener og vidne b\u00e5de om det som du har sett, og om det for hvis skyld jeg vil \u00e5penbare mig for dig,\n26:17 idet jeg frir dig ut fra folket og hedningene, som jeg sender dig til\n26:18 for \u00e5 oplate deres \u00f8ine, s\u00e5 de kan vende sig fra m\u00f8rke til lys og fra Satans makt til Gud, forat de kan f\u00e5 syndenes forlatelse og arvelodd blandt dem som er helliget ved troen p\u00e5 mig.\n26:19 Derfor, kong Agrippa, blev jeg ikke ulydig mot det himmelske syn;\n26:20 men b\u00e5de for dem i Damaskus f\u00f8rst og for Jerusalem og i hele Judeas land og for hedningene forkynte jeg at de skulde omvende sig og komme tilbake til Gud og gj\u00f8re gjerninger som er omvendelsen verdige.\n26:21 For disse tings skyld grep nogen j\u00f8der mig i templet og s\u00f8kte \u00e5 sl\u00e5 mig ihjel.\n26:22 S\u00e5 har jeg da f\u00e5tt hjelp fra Gud og st\u00e5r til denne dag og vidner b\u00e5de for liten og for stor, idet jeg ikke sier noget annet enn hvad profetene og Moses har sagt skulde skje:\n26:23 at Messias skulde lide, og at han som den f\u00f8rste av de d\u00f8des opstandelse skulde forkynne lys for folket og for hedningene.\n26:24 Men da han forsvarte sig s\u00e5ledes, sier Festus med h\u00f8i r\u00f8st: Du er vanvittig, Paulus! din megen l\u00e6rdom driver dig til vanvidd.\n26:25 Men han sier: Jeg er ikke vanvittig, mektigste Festus! men jeg taler sanne og sindige ord.\n26:26 For kongen kjenner til disse ting, og til ham taler jeg ogs\u00e5 frimodig; for jeg kan ikke tro at noget av dette er ukjent for ham; dette er jo ikke skjedd i en avkrok.\n26:27 Tror du, kong Agrippa, profetene? Jeg vet at du tror.\n26:28 Men Agrippa sa til Paulus: Det mangler lite i at du overtaler mig til \u00e5 bli en kristen.\n26:29 Paulus sa da: Jeg vilde \u00f8nske til Gud, enten det mangler lite eller meget, at ikke alene du, men ogs\u00e5 alle som h\u00f8rer mig idag, m\u00e5tte bli slik som jeg er, bare uten disse lenker.\n26:30 Da stod kongen op, og landsh\u00f8vdingen og Berenike og de som satt der med dem,\n26:31 og de gikk til side og talte med hverandre og sa: Denne mann gj\u00f8r ikke noget som fortjener d\u00f8d eller lenker.\n26:32 Og Agrippa sa til Festus: Denne mann kunde v\u00e6re l\u00f8slatt, om han ikke hadde innanket sin sak for keiseren.\n27:1 Da det nu var avgjort at vi skulde seile avsted til Italia, overgav de b\u00e5de Paulus og nogen andre fanger til en h\u00f8vedsmann ved navn Julius ved den keiserlige h\u00e6rdeling.\n27:2 Vi gikk da ombord p\u00e5 et skib fra Adramyttium som skulde seile til stedene langs Asia-landet, og s\u00e5 f\u00f3r vi ut; Aristarkus, en makedonier fra Tessalonika, var med oss.\n27:3 Den annen dag l\u00f8p vi inn til Sidon, og Julius, som var menneskekj\u00e6rlig mot Paulus, gav ham lov til \u00e5 g\u00e5 til sine venner og nyte godt av deres omsorg.\n27:4 Derfra f\u00f3r vi videre og seilte inn under Kypern, fordi vinden var imot,\n27:5 og efterat vi hadde seilt over havet ved Kilikia og Pamfylia, kom vi til Myra i Lykia.\n27:6 Der fant h\u00f8vedsmannen et skib fra Aleksandria som skulde til Italia, og han f\u00f8rte oss ombord p\u00e5 det.\n27:7 I mange dager gikk det nu sm\u00e5tt med seilingen, og vi vant med n\u00f8d og neppe frem imot Knidus; da vinden var imot, holdt vi ned under Kreta ved Salmone,\n27:8 og det var s\u00e5 vidt vi kom der forbi og n\u00e5dde frem til et sted som kalles Godhavn, n\u00e6r ved en by Lasea.\n27:9 Da nu en lang tid var g\u00e5tt, og det allerede var farlig \u00e5 ferdes p\u00e5 sj\u00f8en, fordi det alt var over fasten, advarte Paulus dem og sa:\n27:10 I menn! jeg ser at sj\u00f8ferden vil v\u00e6re et v\u00e5gestykke og medf\u00f8re stor skade, ikke bare for ladning og skib, men ogs\u00e5 for v\u00e5rt liv.\n27:11 Men h\u00f8vedsmannen satte mere lit til styrmannen og skipperen enn til det som Paulus sa.\n27:12 Og da havnen var uh\u00f8velig til vinterleie, blev de fleste enige om at de skulde fare ut ogs\u00e5 derfra, om de m\u00e5skje kunde vinne frem og ta vinterhavn i F\u00f8niks, en havn p\u00e5 Kreta, som vender mot sydvest og nordvest.\n27:13 Da det nu bl\u00e5ste en svak s\u00f8nnenvind, tenkte de at de kunde fullf\u00f8re sitt forsett; de lettet da, og seilte n\u00e6r land langsmed Kreta.\n27:14 Men ikke lenge efter kom en hvirvelvind som kalles eurakylon, og kastet sig mot \u00f8en;\n27:15 da skibet blev grepet av den og ikke kunde holde sig op mot vinden, gav vi det op og lot oss drive.\n27:16 Vi l\u00f8p da under en liten \u00f8 som kalles Klauda, og det var med n\u00f8d at vi fikk berget b\u00e5ten;\n27:17 da de hadde f\u00e5tt den ombord, grep de til n\u00f8dhjelp og slo taug om skibet. Og da de fryktet for \u00e5 drive ned p\u00e5 Syrten, firte de seilet ned, og drev s\u00e5ledes.\n27:18 Da vi nu led meget ondt av v\u00e6ret, kastet de n\u00e6ste dag ladningen overbord,\n27:19 og den tredje dag kastet vi med egne hender skibets redskap i sj\u00f8en.\n27:20 Da nu hverken sol eller stjerner lot sig se p\u00e5 flere dager, og et sv\u00e6rt uv\u00e6r var over oss, var det fra nu av forbi med alt h\u00e5p om redning.\n27:21 Og da de ikke hadde f\u00e5tt mat p\u00e5 lenge, stod Paulus frem midt iblandt dem og sa: I menn! I burde ha lydt mitt r\u00e5d og ikke faret ut fra Kreta, s\u00e5 I hadde spart eder for dette v\u00e5gestykke og denne skade.\n27:22 Og nu ber jeg eder v\u00e6re ved godt mot; for ingen sjel iblandt eder skal forg\u00e5, men bare skibet.\n27:23 For i denne natt stod for mig en engel fra den Gud som jeg tilh\u00f8rer, som jeg ogs\u00e5 tjener, og sa:\n27:24 Frykt ikke, Paulus! du skal st\u00e5 frem for keiseren, og se, Gud har gitt dig alle dem som seiler med dig, til gave.\n27:25 Derfor v\u00e6r ved godt mot, I menn! for jeg setter min lit til Gud at det skal bli s\u00e5 som det er sagt mig.\n27:26 Men vi skal strande p\u00e5 en eller annen \u00f8.\n27:27 Da nu den fjortende natt kom, mens vi drev omkring i Adriaterhavet, skj\u00f8nte sj\u00f8folkene midt p\u00e5 natten at det bar n\u00e6r mot land.\n27:28 Og da de loddet, fant de tyve favner; men da de var kommet et lite stykke derfra og loddet igjen, fant de femten favner;\n27:29 og da de fryktet for at de kanskje kunde st\u00f8te p\u00e5 skj\u00e6r, kastet de fire anker ut fra bakstavnen, og \u00f8nsket at det vilde bli dag.\n27:30 Men sj\u00f8folkene s\u00f8kte \u00e5 r\u00f8mme bort fra skibet og firte b\u00e5ten ned i havet, idet de lot som om de vilde legge ankere ut fra forstavnen;\n27:31 da sa Paulus til h\u00f8vedsmannen og til krigsfolket: Dersom ikke disse blir ombord i skibet, kan I ikke bli berget.\n27:32 Da kappet krigsfolket taugene p\u00e5 b\u00e5ten og lot den falle.\n27:33 Da det nu led mot dag, bad Paulus alle ta f\u00f8de til sig, og han sa: Dette er nu den fjortende dag at I venter og lar v\u00e6re \u00e5 ete og ikke tar noget til eder.\n27:34 Derfor ber jeg eder ta f\u00f8de til eder; dette h\u00f8rer med til eders redning; for det skal ikke falle et h\u00e5r av hodet p\u00e5 nogen iblandt eder.\n27:35 Da han hadde sagt dette, tok han et br\u00f8d, takket Gud for alles \u00f8ine og br\u00f8t det og begynte \u00e5 ete;\n27:36 da blev de alle frimodige og tok f\u00f8de til sig de ogs\u00e5.\n27:37 Vi var i alt to hundre og seks og sytti sjeler p\u00e5 skibet.\n27:38 Og da de var blitt mette, lettet de skibet ved \u00e5 kaste levnetsmidlene i havet.\n27:39 Da det nu blev dag, kjente de ikke landet, men de blev var en vik som hadde en strand; der bestemte de sig til \u00e5 sette skibet p\u00e5 land om det var mulig.\n27:40 De kappet da ankerne og lot dem falle i havet, og l\u00f8ste tillike de taug som de hadde surret rorene med; s\u00e5 heiste de seilet for vinden og holdt ned p\u00e5 stranden.\n27:41 Men de drev inn p\u00e5 en grunn som hadde dypt hav p\u00e5 begge sider; her st\u00f8tte de p\u00e5 med skibet, og forskibet l\u00f8p sig fast og stod ur\u00f8rlig, men akterskibet blev s\u00f8ndersl\u00e5tt av brenningene.\n27:42 Krigsfolket vilde nu drepe fangene, forat ikke nogen av dem skulde sv\u00f8mme bort og r\u00f8mme;\n27:43 men h\u00f8vedsmannen, som vilde frelse Paulus, hindret dem i deres r\u00e5d, og b\u00f8d at de som kunde sv\u00f8mme, skulde f\u00f8rst kaste sig ut og komme i land,\n27:44 og s\u00e5 de andre, dels p\u00e5 planker, dels p\u00e5 stykker av skibet. Og p\u00e5 denne vis gikk det s\u00e5 at alle berget sig i land.\n28:1 Da vi nu hadde berget oss, fikk vi vite at \u00f8en hette Malta.\n28:2 De innf\u00f8dte viste ikke liten menneskekj\u00e6rlighet mot oss; de tendte op en ild og tok sig av oss alle sammen, da det hadde begynt \u00e5 regne og var koldt.\n28:3 Men da Paulus sanket sammen en hop t\u00f8rre kvister og kastet dem p\u00e5 ilden, kr\u00f8p en orm ut p\u00e5 grunn av heten og bet sig fast i hans h\u00e5nd.\n28:4 Da nu de innf\u00f8dte s\u00e5 dyret henge ved hans h\u00e5nd, sa de til hverandre: Dette menneske er visselig en morder, som den hevnende rettferdighet ikke gir lov til \u00e5 leve, skj\u00f8nt han er berget fra havet.\n28:5 Han rystet da dyret av sig inn i ilden, og hadde intet m\u00e9n av det;\n28:6 men de ventet p\u00e5 at han skulde hovne eller falle d\u00f8d om med det samme. Da de nu ventet lenge, og s\u00e5 at han ikke hadde noget ondt av det, kom de p\u00e5 andre tanker, og sa at han var en gud.\n28:7 Men n\u00e6r ved dette sted hadde den f\u00f8rste mann p\u00e5 \u00f8en, ved navn Publius, en g\u00e5rd; han tok imot oss og viste oss vennlig gjestfrihet i tre dager.\n28:8 Og det traff sig s\u00e5 at Publius' far l\u00e5 meget syk av feber og blodgang; Paulus gikk da inn til ham og bad og la hendene p\u00e5 ham og helbredet ham.\n28:9 Men da dette hadde hendt, kom ogs\u00e5 de andre der p\u00e5 \u00f8en som hadde sykdommer, og blev helbredet.\n28:10 De viste oss ogs\u00e5 stor \u00e6re, og da vi f\u00f3r derfra, f\u00f8rte de ombord i skibet det vi kunde ha bruk for.\n28:11 Da nu tre m\u00e5neder var g\u00e5tt, f\u00f3r vi derfra p\u00e5 et skib fra Aleksandria som hadde hatt vinterleie ved \u00f8en og hadde tvillingene til merke;\n28:12 og vi l\u00f8p inn til Syrakus og blev der i tre dager;\n28:13 og efterat vi derfra hadde seilt rundt kysten, kom vi til Regium. Dagen efter blev det s\u00f8nnenvind, s\u00e5 vi efter to dagers fart kom til Puteoli.\n28:14 Der fant vi br\u00f8dre, og de bad oss bli syv dager hos dem; og s\u00e5 kom vi til Rom.\n28:15 Og da br\u00f8drene der fikk h\u00f8re om oss, gikk de oss i m\u00f8te derfra til Forum Appii og Tres Tabern\u00e6; da Paulus s\u00e5 dem, takket han Gud og fattet mot.\n28:16 Da vi nu var kommet til Rom, overgav h\u00f8vedsmannen fangene til h\u00f8vdingen for livvakten; men Paulus fikk lov til \u00e5 bo for sig selv sammen med den stridsmann som holdt vakt over ham.\n28:17 Og da tre dager var g\u00e5tt, skjedde det at han kalte sammen de f\u00f8rste menn blandt j\u00f8dene der i byen, og da de var kommet sammen, sa han til dem: Mine br\u00f8dre! jeg som ikke har gjort noget imot v\u00e5rt folk eller v\u00e5re fedres skikker, blev fra Jerusalem av overgitt som fange i romernes hender;\n28:18 da de hadde forh\u00f8rt mig, vilde de late mig l\u00f8s, fordi det ikke var nogen d\u00f8ds-sak mot mig.\n28:19 Men da j\u00f8dene satte sig imot det, blev jeg n\u00f8dt til \u00e5 innanke min sak for keiseren, men ikke som om jeg hadde noget klagem\u00e5l imot mitt folk.\n28:20 Av denne \u00e5rsak har jeg da bedt eder hit for \u00e5 f\u00e5 se eder og tale med eder; for det er for Israels h\u00e5ps skyld jeg b\u00e6rer denne lenke.\n28:21 De sa da til ham: Hverken har vi f\u00e5tt noget brev om dig fra Judea, heller ikke er nogen av br\u00f8drene kommet og har meldt eller sagt noget ondt om dig.\n28:22 Men vi vil gjerne f\u00e5 h\u00f8re av dig hvad du mener; for om denne sekt er det oss vitterlig at den allesteds finner motsigelse.\n28:23 Efterat de da hadde avtalt en dag med ham, kom de i st\u00f8rre mengde til ham i hans herberge; han la da ut for dem, idet han vidnet om Guds rike og s\u00f8kte \u00e5 overbevise dem om Jesus ut av Mose lov og profetene, fra \u00e5rle morgen til aften silde.\n28:24 Og nogen blev overbevist ved det han sa, men andre var vantro.\n28:25 De gikk da fra hverandre i uenighet, idet Paulus sa det ene ord: Rettelig talte den Hellige \u00c5nd ved profeten Esaias til eders fedre da han sa:\n28:26 G\u00e5 til dette folk og si: I skal h\u00f8re og h\u00f8re og ikke forst\u00e5, og se og se og ikke skjelne;\n28:27 for dette folks hjerte er sl\u00f8vet, og med \u00f8rene h\u00f8rer de tungt, og sine \u00f8ine lukker de, forat de ikke skal se med \u00f8inene og h\u00f8re med \u00f8rene og forst\u00e5 med hjertet og omvende sig, s\u00e5 jeg kunde f\u00e5 l\u00e6ge dem.\n28:28 S\u00e5 v\u00e6re det eder da vitterlig at denne Guds frelse er blitt utsendt til hedningene; hos dem skal den ogs\u00e5 finne \u00f8re.\n28:29 Og da han hadde sagt dette, gikk j\u00f8dene bort og hadde et skarpt ordskifte innbyrdes.\n28:30 Han blev da to fulle \u00e5r i sitt leide herberge, og tok imot alle som kom til ham,\n28:31 og han forkynte Guds rike og l\u00e6rte om den Herre Jesus med all frimodighet, uten hindring.","title":"Norwegian Bible: Acts","type":"page"}