{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/nor/co1.htm","path":"bib/wb/nor/co1.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/nor/co1.htm","text":"1:1 Paulus, ved Guds vilje kalt til Kristi Jesu apostel, og broderen Sostenes\n1:2 - til den Guds menighet som er i Korint, helligede i Kristus Jesus, kalte, hellige, tillikemed alle dem som p\u00e5 ethvert sted p\u00e5kaller v\u00e5r Herre Jesu Kristi navn, deres og v\u00e5r:\n1:3 N\u00e5de v\u00e6re med eder og fred fra Gud v\u00e5r Fader og den Herre Jesus Kristus!\n1:4 Jeg takker alltid min Gud for eder, for den Guds n\u00e5de som er eder gitt i Kristus Jesus,\n1:5 at I i ham er gjort rike p\u00e5 alt, p\u00e5 all l\u00e6re og all kunnskap,\n1:6 likesom Kristi vidnesbyrd er blitt rotfestet i eder,\n1:7 s\u00e5 at det ikke fattes eder p\u00e5 nogen n\u00e5degave mens I venter p\u00e5 v\u00e5r Herre Jesu Kristi \u00e5penbarelse,\n1:8 han som ogs\u00e5 skal styrke eder inntil enden, s\u00e5 I m\u00e5 v\u00e6re ulastelige p\u00e5 v\u00e5r Herre Jesu Kristi dag.\n1:9 Gud er trofast, han ved hvem I blev kalt til samfund med hans S\u00f8nn, Jesus Kristus, v\u00e5r Herre.\n1:10 Men jeg formaner eder, br\u00f8dre, ved v\u00e5r Herre Jesu Kristi navn at I alle m\u00e5 f\u00f8re den samme tale, og at det ikke m\u00e5 v\u00e6re splid iblandt eder, men at I m\u00e5 v\u00e6re fast forenet i samme sinn og i samme mening.\n1:11 For det er av Kloes folk blitt mig fortalt om eder, mine br\u00f8dre, at det er tretter iblandt eder.\n1:12 Jeg mener dette at enhver av eder sier: Jeg holder mig til Paulus; jeg til Apollos; jeg til Kefas; jeg til Kristus.\n1:13 Er Kristus blitt delt? var det Paulus som blev korsfestet for eder, eller var det til Paulus' navn I blev d\u00f8pt?\n1:14 Jeg takker Gud at jeg ikke har d\u00f8pt nogen av eder uten Krispus og Gajus,\n1:15 for at ikke nogen skal si at I blev d\u00f8pt til mitt navn.\n1:16 Dog har jeg ogs\u00e5 d\u00f8pt Stefanas' hus; ellers vet jeg ikke av at jeg har d\u00f8pt nogen annen.\n1:17 For Kristus har ikke utsendt mig for \u00e5 d\u00f8pe, men for \u00e5 forkynne evangeliet, ikke med vise ord, for at Kristi kors ikke skulde tape sin kraft.\n1:18 For ordet om korset er vel en d\u00e5rskap for dem som g\u00e5r fortapt, men for oss som blir frelst, er det en Guds kraft;\n1:19 for det er skrevet: Jeg vil \u00f8delegge de vises visdom, og de forstandiges forstand vil jeg gj\u00f8re til intet.\n1:20 Hvor er en vismann, hvor er en skriftl\u00e6rd, hvor er en gransker i denne verden? har ikke Gud gjort verdens visdom til d\u00e5rskap?\n1:21 For eftersom verden ikke ved sin visdom kjente Gud i Guds visdom, var det Guds vilje ved forkynnelsens d\u00e5rskap \u00e5 frelse dem som tror,\n1:22 eftersom b\u00e5de j\u00f8der krever tegn og grekere s\u00f8ker visdom,\n1:23 men vi forkynner Kristus korsfestet, for j\u00f8der et anst\u00f8t og for hedninger en d\u00e5rskap,\n1:24 men for dem som er kalt, b\u00e5de j\u00f8der og grekere, forkynner vi Kristus, Guds kraft og Guds visdom.\n1:25 For Guds d\u00e5rskap er visere enn menneskene, og Guds svakhet er sterkere enn menneskene.\n1:26 For legg merke til eders kall, br\u00f8dre, at ikke mange vise efter kj\u00f8det blev kalt, ikke mange mektige, ikke mange h\u00f8ib\u00e5rne;\n1:27 men det som er d\u00e5rlig i verden, det utvalgte Gud sig for \u00e5 gj\u00f8re de vise til skamme, og det som er svakt i verden, det utvalgte Gud sig for \u00e5 gj\u00f8re det sterke til skamme,\n1:28 og det som er lavt i verden, og det som er ringeaktet, det utvalgte Gud sig, det som ingenting er, for \u00e5 gj\u00f8re til intet det som er noget,\n1:29 forat intet kj\u00f8d skal rose sig for Gud.\n1:30 Men av ham er I i Kristus Jesus, som er blitt oss visdom fra Gud og rettferdighet og helliggj\u00f8relse og forl\u00f8sning,\n1:31 forat, som skrevet er: Den som roser sig, han rose sig i Herren!\n2:1 Og jeg, da jeg kom til eder, br\u00f8dre, kom jeg ikke med mesterskap i tale eller i visdom og forkynte eder Guds vidnesbyrd;\n2:2 for jeg vilde ikke vite noget iblandt eder uten Jesus Kristus og ham korsfestet.\n2:3 Og jeg var hos eder i skr\u00f8pelighet og i frykt og i megen beven,\n2:4 og min tale og min forkynnelse var ikke med visdoms overtalende ord, men med \u00c5nds og krafts bevis,\n2:5 forat eders tro ikke skulde v\u00e6re grunnet p\u00e5 menneskers visdom, men p\u00e5 Guds kraft.\n2:6 Dog, visdom taler vi blandt de fullkomne, men en visdom som ikke tilh\u00f8rer denne verden eller denne verdens herrer, de som forg\u00e5r;\n2:7 men som en hemmelighet taler vi Guds visdom, den skjulte, som Gud fra evighet av har forut bestemt til v\u00e5r herlighet,\n2:8 den som ingen av denne verdens herrer kjente; for hadde de kjent den, da hadde de ikke korsfestet herlighetens herre;\n2:9 men, som skrevet er: Hvad \u00f8ie ikke s\u00e5 og \u00f8re ikke h\u00f8rte, og hvad ikke opkom i noget menneskes hjerte, hvad Gud har beredt for dem som elsker ham.\n2:10 Men oss har Gud \u00e5penbaret det ved sin \u00c5nd. For \u00c5nden ransaker alle ting, ogs\u00e5 dybdene i Gud;\n2:11 for hvem iblandt mennesker vet hvad som bor i mennesket, uten menneskets \u00e5nd, som er i ham? S\u00e5ledes vet heller ingen hvad som bor i Gud, uten Guds \u00c5nd;\n2:12 men vi har ikke f\u00e5tt verdens \u00e5nd, vi har f\u00e5tt den \u00c5nd som er av Gud, forat vi skal kjenne det som er gitt oss av Gud,\n2:13 det som vi ogs\u00e5 taler om, ikke med ord som menneskelig visdom l\u00e6rer, men med ord som \u00c5nden l\u00e6rer, idet vi tolker \u00e5ndelige ting med \u00e5ndelige ord.\n2:14 Men et naturlig menneske tar ikke imot det som h\u00f8rer Guds \u00c5nd til; for det er ham en d\u00e5rskap, og han kan ikke kjenne det, for det d\u00f8mmes \u00e5ndelig;\n2:15 men den \u00e5ndelige d\u00f8mmer alt, men selv d\u00f8mmes han av ingen;\n2:16 for hvem har kjent Herrens sinn, s\u00e5 at han skulde l\u00e6re ham? men vi har Kristi sinn.\n3:1 Og jeg, br\u00f8dre, kunde ikke tale til eder som til \u00e5ndelige, men bare som til kj\u00f8delige, som til sm\u00e5barn i Kristus.\n3:2 Jeg gav eder melk \u00e5 drikke og ikke fast f\u00f8de; for I t\u00e5lte den enda ikke. Ja, I t\u00e5ler den ikke ennu,\n3:3 I er jo ennu kj\u00f8delige. For n\u00e5r det er avind og trette iblandt eder, er I da ikke kj\u00f8delige og vandrer p\u00e5 menneskelig vis?\n3:4 For n\u00e5r en sier: Jeg holder mig til Paulus, og en annen: Jeg til Apollos, er I da ikke mennesker?\n3:5 Hvad er da Apollos? eller hvad er Paulus? Tjenere ved hvem I kom til troen, og det efter som Herren gav enhver.\n3:6 Jeg plantet, Apollos vannet, men Gud gav vekst;\n3:7 derfor er hverken den noget som planter, eller den som vanner, men Gud som gir vekst.\n3:8 Men den som planter, og den som vanner, er ett; dog skal enhver av dem f\u00e5 sin egen l\u00f8nn efter sitt eget arbeid.\n3:9 For vi er Guds medarbeidere; I er Guds akerland, Guds bygning.\n3:10 Efter den Guds n\u00e5de som er mig gitt, har jeg lagt grunnvoll som en vis byggmester, og en annen bygger videre; men enhver se til hvorledes han bygger videre!\n3:11 For ingen kan legge en annen grunnvoll enn den som er lagt, det er Jesus Kristus.\n3:12 Men om nogen p\u00e5 denne grunnvoll bygger med gull, s\u00f8lv, kostelige stener, tre, h\u00f8i, str\u00e5,\n3:13 da skal enhvers verk bli \u00e5penbart; for dagen skal vise det, for den \u00e5penbares med ild, og hvordan enhvers verk er, det skal ilden pr\u00f8ve.\n3:14 Om det verk som en har bygget, st\u00e5r sig, da skal han f\u00e5 l\u00f8nn;\n3:15 om ens verk brenner op, da skal han tape l\u00f8nnen, men selv skal han bli frelst, dog s\u00e5ledes som gjennem ild.\n3:16 Vet I ikke at I er Guds tempel, og at Guds \u00c5nd bor i eder?\n3:17 Om nogen \u00f8delegger Guds tempel, ham skal Gud \u00f8delegge; for Guds tempel er hellig, og det er I.\n3:18 Ingen d\u00e5re sig selv! Om nogen iblandt eder tykkes sig \u00e5 v\u00e6re vis i denne verden, han bli en d\u00e5re, forat han kan bli vis;\n3:19 for denne verdens visdom er d\u00e5rskap for Gud. For det er skrevet: Han fanger de vise i deres kl\u00f8kt,\n3:20 og atter: Herren kjenner de vises tanker, at de er tomme.\n3:21 Derfor rose ingen sig av mennesker! for alt h\u00f8rer eder til,\n3:22 enten det er Paulus eller Apollos eller Kefas, enten det er verden eller liv eller d\u00f8d, enten det er det som nu er, eller det som komme skal - alt h\u00f8rer eder til,\n3:23 men I h\u00f8rer Kristus til, og Kristus h\u00f8rer Gud til.\n4:1 S\u00e5ledes akte I oss som Kristi tjenere og husholdere over Guds hemmeligheter!\n4:2 For \u00f8vrig kreves det av husholdere at de m\u00e5 finnes tro.\n4:3 Men for mig har det lite \u00e5 si \u00e5 d\u00f8mmes av eder eller av en menneskelig domstol; ja, jeg d\u00f8mmer mig ikke engang selv;\n4:4 for vel vet jeg intet med mig selv, men dermed er jeg ikke rettferdiggjort; men den som d\u00f8mmer mig, er Herren.\n4:5 D\u00f8m derfor ikke noget f\u00f8r tiden, f\u00f8r Herren kommer, han som ogs\u00e5 skal f\u00f8re frem for lyset det som har v\u00e6rt skjult i m\u00f8rket, og \u00e5penbare hjertenes r\u00e5d; og da skal enhver f\u00e5 sin ros av Gud.\n4:6 Dette, br\u00f8dre, har jeg overf\u00f8rt p\u00e5 mig selv og Apollos for eders skyld, forat I ved oss m\u00e5 l\u00e6re ikke \u00e5 g\u00e5 ut over det som skrevet er, forat ingen av eder skal bli opbl\u00e5st, for den ene mot den andre.\n4:7 For hvem gir vel dig fortrin? Og hvad har du, som du ikke har f\u00e5tt? Men om du nu har f\u00e5tt noget, hvorfor roser du dig da som om du ikke hadde f\u00e5tt det?\n4:8 I er alt blitt mette; I er alt blitt rike; uten oss er I blitt herrer! Ja, gid I var blitt herrer, s\u00e5 vi kunde herske sammen med eder!\n4:9 For mig tykkes at Gud har vist oss apostler frem som de ringeste, som d\u00f8dsd\u00f8mte; for et skuespill er vi blitt for verden, b\u00e5de for engler og for mennesker.\n4:10 Vi er d\u00e5rer for Kristi skyld, men I er kloke i Kristus; vi er skr\u00f8pelige, men I er sterke; I er hedret, men vi er \u00e6rel\u00f8se.\n4:11 Like til denne stund er vi b\u00e5de hungrige og t\u00f8rste og nakne og mishandlet og hjeml\u00f8se og m\u00f8dige,\n4:12 idet vi arbeider med v\u00e5re egne hender; vi blir utskjelt - og vi velsigner; vi blir forfulgt - og vi t\u00e5ler det;\n4:13 Vi blir spottet - og vi formaner; vi er blitt som utskudd i verden, en vemmelse for alle, inntil nu.\n4:14 Jeg skriver ikke dette for \u00e5 van\u00e6re eder, men for \u00e5 p\u00e5minne eder som mine elskede barn.\n4:15 For om I og har ti tusen l\u00e6remestere i Kristus, s\u00e5 har I dog ikke mange fedre; for jeg har avlet eder i Kristus Jesus ved evangeliet.\n4:16 Jeg formaner eder derfor: Bli mine efterf\u00f8lgere!\n4:17 Derfor har jeg sendt Timoteus til eder, han som er mitt elskede og trofaste barn i Herren, forat han skal minne eder om mine veier i Kristus, s\u00e5ledes som jeg l\u00e6rer overalt i hver menighet.\n4:18 Men somme er blitt opbl\u00e5st, i den tanke at jeg ikke skulde komme til eder;\n4:19 men jeg kommer snart til eder, om Herren vil, og f\u00e5r da l\u00e6re \u00e5 kjenne ikke ordene, men kraften hos dem som er opbl\u00e5st;\n4:20 for Guds rike best\u00e5r ikke i ord, men i kraft.\n4:21 Hvad vil I? skal jeg komme til eder med ris, eller med kj\u00e6rlighet og saktmodighets \u00e5nd?\n5:1 I det hele h\u00f8res det om hor iblandt eder, og det slikt hor som ikke engang nevnes blandt hedningene: at en holder sig til sin fars hustru.\n5:2 Og I er opbl\u00e5st, mens I langt heller skulde s\u00f8rge, s\u00e5 den som har gjort denne gjerning, kunde bli st\u00f8tt ut fra eder.\n5:3 For jeg for min del, som vel er frav\u00e6rende med legemet, men n\u00e6rv\u00e6rende med \u00e5nden, har allerede, som om jeg var n\u00e6rv\u00e6rende, felt den dom over den som har gjort dette,\n5:4 at han skal I v\u00e5r Herre Jesu navn, idet I og min \u00e5nd samles i v\u00e5r Herre Jesu kraft,\n5:5 overgis til Satan til kj\u00f8dets \u00f8deleggelse, forat hans \u00e5nd kan bli frelst p\u00e5 den Herre Jesu dag.\n5:6 Det er ikke smukt det som I roser eder av. Vet I ikke at en liten surdeig syrer hele deigen?\n5:7 Rens derfor ut den gamle surdeig, s\u00e5 I kan v\u00e6re ny deig, likesom I er usyrede! for v\u00e5rt p\u00e5skelam er jo slaktet: Kristus.\n5:8 La oss derfor holde h\u00f8itid, ikke med gammel surdeig eller med ondskaps og ugudelighets surdeig, men med renhets og sannhets usyrede br\u00f8d!\n5:9 Jeg skrev til eder i mitt brev at I ikke skulde ha omgang med horkarler -\n5:10 jeg mente ikke i almindelighet horkarlene i denne verden eller de havesyke og r\u00f8verne eller avgudsdyrkerne, ellers m\u00e5tte I jo g\u00e5 ut av verden;\n5:11 men det jeg skrev til eder, var at I ikke skulde ha omgang med nogen som kalles en bror og er en horkarl eller havesyk eller avgudsdyrker eller baktaler eller dranker eller r\u00f8ver, s\u00e5 I ikke engang eter sammen med ham.\n5:12 For hvad har vel jeg med \u00e5 d\u00f8mme dem som er utenfor? d\u00f8mmer ikke ogs\u00e5 I bare dem som er innenfor?\n5:13 men dem som er utenfor, skal Gud d\u00f8mme. St\u00f8t da den onde ut fra eder!\n6:1 V\u00e5ger nogen av eder, n\u00e5r han har sak mot sin n\u00e6ste, da \u00e5 s\u00f8ke dom hos de urettferdige og ikke hos de hellige?\n6:2 Eller vet I ikke at de hellige skal d\u00f8mme verden? og dersom verden blir d\u00f8mt ved eder, er I da uverdige til \u00e5 d\u00f8mme i de ringeste saker?\n6:3 Vet I ikke at vi skal d\u00f8mme engler? hvor meget mere da i timelige ting!\n6:4 N\u00e5r I da har saker om timelige ting, s\u00e5 setter I dem til dommere som ikke aktes for noget i menigheten!\n6:5 Til skam for eder sier jeg det. S\u00e5 finnes det da ikke nogen vis mann iblandt eder, ikke en eneste \u00e9n, som kan skille tretten for sin bror?\n6:6 men bror f\u00f8rer sak mot bror, og det for vantros domstol!\n6:7 Det er jo i det hele allerede et tap for eder at I har saker mot hverandre. Hvorfor lider I ikke heller urett? hvorfor t\u00e5ler I ikke heller skade?\n6:8 Men I gj\u00f8r urett og skade, og det mot br\u00f8dre!\n6:9 Eller vet I ikke at de som gj\u00f8r urett, ikke skal arve Guds rike? Far ikke vill! Hverken horkarler eller avgudsdyrkere eller ekteskapsbrytere eller bl\u00f8taktige eller de som synder mot naturen,\n6:10 eller tyver eller havesyke eller drankere eller baktalere eller r\u00f8vere skal arve Guds rike.\n6:11 Og s\u00e5ledes var det med somme av eder; men I har latt eder avtvette, I er blitt helliget, I er blitt rettferdiggjort i den Herre Jesu navn og i v\u00e5r Guds \u00c5nd.\n6:12 Jeg har lov til alt - men ikke alt gagner; jeg har lov til alt - men jeg skal ikke la noget f\u00e5 makten over mig.\n6:13 Maten er for buken, og buken for maten; og Gud skal gj\u00f8re ende p\u00e5 dem begge. Men legemet er ikke for hor, men for Herren, og Herren for legemet;\n6:14 og Gud har opvakt Herren og skal ogs\u00e5 opvekke oss ved sin kraft.\n6:15 Vet I ikke at eders legemer er Kristi lemmer? skal jeg da ta Kristi lemmer og gj\u00f8re dem til en skj\u00f8ges lemmer? Langt derifra!\n6:16 Eller vet I ikke at den som holder sig til skj\u00f8gen, er ett legeme med henne? For det er sagt: De to skal v\u00e6re ett kj\u00f8d.\n6:17 Men den som holder sig til Herren, er \u00e9n \u00e5nd med ham.\n6:18 Fly hor! Enhver synd som et menneske kan gj\u00f8re, er utenfor legemet; men den som driver hor, synder mot sitt eget legeme.\n6:19 Eller vet I ikke at eders legeme er et tempel for den Hellige \u00c5nd, som bor i eder, og som I har fra Gud, og at I ikke h\u00f8rer eder selv til?\n6:20 for I er dyrt kj\u00f8pt. \u00c6r da Gud i eders legeme!\n7:1 Men vedkommende det som I skrev om, da er det godt for et menneske ikke \u00e5 r\u00f8re en kvinne;\n7:2 men for hors skyld skal hver mann ha sin egen hustru, og hver kvinne sin egen mann.\n7:3 Mannen gj\u00f8re sin skyldighet mot hustruen, og likes\u00e5 hustruen mot mannen;\n7:4 hustruen r\u00e5der ikke over sitt eget legeme, men mannen; likes\u00e5 r\u00e5der heller ikke mannen over sitt eget legeme, men hustruen.\n7:5 Hold eder ikke fra hverandre uten efter samr\u00e5d, for en tid, for \u00e5 leve i b\u00f8nn, og kom s\u00e5 sammen igjen, forat ikke Satan skal friste eder, fordi I ikke makter \u00e5 v\u00e6re avholdende!\n7:6 Dette sier jeg som tillatelse, ikke som p\u00e5bud;\n7:7 jeg \u00f8nsker at alle mennesker var som jeg; men hver har sin egen n\u00e5degave av Gud, den ene s\u00e5, den andre s\u00e5.\n7:8 Til de ugifte og til enkene sier jeg: Det er godt for dem om de vedblir \u00e5 v\u00e6re som jeg;\n7:9 men kan de ikke v\u00e6re avholdende, da la dem gifte sig! for det er bedre \u00e5 gifte sig enn \u00e5 lide brynde.\n7:10 De gifte byder jeg, dog ikke jeg, men Herren, at en hustru ikke skal skille sig fra sin mann;\n7:11 men er hun skilt fra ham, da vedbli hun \u00e5 v\u00e6re ugift eller forlike sig med sin mann - og at en mann ikke skal skille sig fra sin hustru.\n7:12 Til de andre sier jeg, ikke Herren: Dersom en bror har en vantro hustru, og hun samtykker i \u00e5 bo hos ham, da skille han sig ikke fra henne!\n7:13 og om en hustru har en vantro mann, og denne samtykker i \u00e5 bo hos henne, da skille hun sig ikke fra sin mann!\n7:14 For den vantro mann er helliget ved sin hustru, og den vantro hustru er helliget ved broren; ellers var jo eders barn urene, men nu er de hellige.\n7:15 Men dersom den vantro skiller sig, da f\u00e5r han s\u00e5 gj\u00f8re; broren eller s\u00f8steren er ikke tr\u00e6lbundet i slike ting, men Gud har kalt oss til fred.\n7:16 For hvad vet du, hustru, om du kan frelse din mann? eller hvad vet du, mann, om du kan frelse din hustru?\n7:17 Dog vandre hver s\u00e5ledes som Herren har gitt ham, som Gud har kalt ham! Og s\u00e5ledes foreskriver jeg i alle menigheter.\n7:18 En blev kalt som omsk\u00e5ret, han dra ikke forhud over; en er blitt kalt som uomsk\u00e5ret, han la sig ikke omskj\u00e6re!\n7:19 Det kommer ikke an p\u00e5 omskj\u00e6relse, og det kommer ikke an p\u00e5 forhud, men p\u00e5 \u00e5 holde Guds bud.\n7:20 Hver bli i det kall han blev kalt i!\n7:21 Blev du kalt som tr\u00e6l, da gj\u00f8r dig ingen sorg av det; men kan du ogs\u00e5 bli fri, s\u00e5 gj\u00f8r heller bruk derav!\n7:22 For den tr\u00e6l som er kalt i Herren, er Herrens frigitte; likes\u00e5 er ogs\u00e5 den frie som er kalt, Kristi tr\u00e6l.\n7:23 I er dyrt kj\u00f8pt; bli ikke menneskers tr\u00e6ler!\n7:24 I den stand enhver blev kalt i, br\u00f8dre, i den bli han hos Gud!\n7:25 Om jomfruene har jeg ikke noget bud av Herren, men jeg sier min mening som en som har f\u00e5tt miskunn av Herren til \u00e5 v\u00e6re troverdig.\n7:26 Jeg mener da dette at det for den n\u00e6rv\u00e6rende n\u00f8ds skyld er godt for et menneske \u00e5 leve s\u00e5ledes.\n7:27 Er du bundet til en kvinne, da s\u00f8k ikke \u00e5 bli l\u00f8st fra henne; er du ikke bundet til en kvinne, da s\u00f8k ikke en kvinne!\n7:28 Men om du ogs\u00e5 gifter dig, synder du ikke, og om jomfruen gifter sig, synder hun ikke; men de som det gj\u00f8r, vil f\u00e5 trengsel for sitt kj\u00f8d, jeg derimot vil spare eder.\n7:29 Men dette sier jeg, br\u00f8dre: Tiden er kort, s\u00e5 at herefter de som har hustruer, skal v\u00e6re som de som ingen har,\n7:30 og de som gr\u00e5ter, som de som ikke gr\u00e5ter, og de som gleder sig, som de som ikke gleder sig, og de som kj\u00f8per, som de som ikke eier noget,\n7:31 og de som bruker verden, som de som ikke bruker den; for denne verdens skikkelse forg\u00e5r.\n7:32 Jeg vil gjerne at I skal v\u00e6re fri for omsorg. Den ugifte har omsorg for det som h\u00f8rer Herren til, hvorledes han kan tekkes Herren;\n7:33 men den gifte har omsorg for det som h\u00f8rer verden til, hvorledes han kan tekkes sin hustru.\n7:34 Og det er forskjell p\u00e5 hustruen og jomfruen; den ugifte kvinne har omsorg for det som h\u00f8rer Herren til, at hun kan v\u00e6re hellig b\u00e5de p\u00e5 legeme og \u00e5nd; men den gifte kvinne har omsorg for det som h\u00f8rer verden til, hvorledes hun kan tekkes sin mann.\n7:35 Dette sier jeg til eders eget gagn, ikke for \u00e5 sette en snare for eder, men for \u00e5 fremme det som s\u00f8mmer sig: \u00e5 henge fast ved Herren.\n7:36 Men dersom nogen mener at han gj\u00f8r urett mot sin ugifte datter om hun er over ungdomsalderen, og det m\u00e5 s\u00e5 v\u00e6re, han gj\u00f8re det han vil; han synder ikke; la dem gifte sig!\n7:37 Men den som st\u00e5r fast i sitt hjerte og ikke har noget som tvinger ham, men har frihet til \u00e5 f\u00f8lge sin egen vilje og har satt sig dette fore i sitt hjerte at han vil holde sin datter ugift, han gj\u00f8r vel.\n7:38 S\u00e5 gj\u00f8r da den vel som bortgifter, og den gj\u00f8r bedre som ikke bortgifter.\n7:39 En hustru er bundet s\u00e5 lenge hennes mann lever; men n\u00e5r hennes mann er hensovet, da har hun frihet til \u00e5 gifte sig med hvem hun vil, bare det skjer i Herren.\n7:40 Men lykkeligere er hun om hun blir som hun er, efter min mening; men jeg tror ogs\u00e5 \u00e5 ha Guds \u00c5nd.\n8:1 Men vedkommende avgudsofferne, da vet vi at vi alle har kunnskap. Kunnskapen opbl\u00e5ser, men kj\u00e6rligheten opbygger;\n8:2 om nogen tykkes sig \u00e5 kjenne noget, han har aldri kjent noget s\u00e5ledes som en b\u00f8r kjenne det;\n8:3 men om nogen elsker Gud, han er kjent av ham.\n8:4 Hvad nu det vedkommer \u00e5 ete av avguds-offerne, da vet vi at ingen avgud i verden er til, og at det er ingen Gud uten \u00e9n.\n8:5 For om det ogs\u00e5 er s\u00e5kalte guder, enten i himmelen eller p\u00e5 jorden - som det jo er mange guder og mange herrer -\n8:6 s\u00e5 er det dog for oss bare \u00e9n Gud, Faderen, av hvem alt er, og vi til ham, og \u00e9n Herre, Jesus Kristus, ved hvem alt er, og vi ved ham.\n8:7 Dog, den kunnskap er ikke hos alle; men somme gj\u00f8r sig ennu samvittighet for avgudens skyld og eter det derfor som avguds-offer, og deres samvittighet, som er skr\u00f8pelig, blir uren.\n8:8 Men mat gir oss jo ikke verd for Gud; hverken vinner vi noget om vi eter, eller taper noget om vi ikke eter.\n8:9 Men se til at ikke denne eders frihet blir til anst\u00f8t for de skr\u00f8pelige!\n8:10 For dersom nogen ser dig som har kunnskap, sitte til bords i avgudshuset, vil da ikke samvittigheten hos ham som er skr\u00f8pelig, f\u00e5 dristighet til \u00e5 ete avgudsofferet?\n8:11 da g\u00e5r jo den skr\u00f8pelige fortapt for din kunnskaps skyld, den bror for hvem Kristus er d\u00f8d!\n8:12 Men n\u00e5r I s\u00e5ledes synder mot eders br\u00f8dre og s\u00e5rer deres skr\u00f8pelige samvittighet, da synder I mot Kristus.\n8:13 Derfor, om mat volder min bror anst\u00f8t, da vil jeg aldri i evighet ete kj\u00f8tt, for ikke \u00e5 volde min bror anst\u00f8t.\n9:1 Er jeg ikke fri? er jeg ikke apostel? har jeg ikke sett Jesus, v\u00e5r Herre? er ikke I mitt verk i Herren?\n9:2 Er jeg ikke apostel for andre, s\u00e5 er jeg det i det minste for eder; for I er innseglet p\u00e5 mitt apostel-embede i Herren.\n9:3 Dette er mitt forsvar mot dem som d\u00f8mmer mig.\n9:4 Har vi ikke rett til \u00e5 ete og drikke?\n9:5 Har vi ikke rett til \u00e5 f\u00f8re en s\u00f8ster med oss som hustru, likesom de andre apostler og Herrens br\u00f8dre og Kefas?\n9:6 Eller er det bare jeg og Barnabas som ikke har rett til \u00e5 slippe \u00e5 arbeide?\n9:7 Hvem gj\u00f8r vel nogensinne krigstjeneste p\u00e5 egen l\u00f8nning? hvem planter en ving\u00e5rd og eter ikke av dens frukt? eller hvem f\u00f8r en hjord og eter ikke av hjordens melk?\n9:8 Taler jeg dette bare p\u00e5 menneskelig vis, eller sier ikke ogs\u00e5 loven dette?\n9:9 I Mose lov er det jo skrevet: Du skal ikke binde munnen til p\u00e5 en okse som tresker. Er det oksene som ligger Gud p\u00e5 hjerte,\n9:10 eller sier han ikke dette bare for v\u00e5r skyld? For v\u00e5r skyld er det jo skrevet at den som pl\u00f8ier, skal pl\u00f8ie med h\u00e5p, og den som tresker, skal gj\u00f8re det med h\u00e5p om \u00e5 f\u00e5 sin del.\n9:11 Har vi s\u00e5dd for eder de \u00e5ndelige goder, er det da noget stort om vi h\u00f8ster eders timelige goder?\n9:12 Har andre rett over eder, skulde da ikke vi meget mere ha det? Men denne rett har vi ikke brukt; vi t\u00e5ler alt, for ikke \u00e5 legge nogen hindring for Kristi evangelium.\n9:13 Vet I ikke at de som gj\u00f8r tjeneste i templet, f\u00e5r sin f\u00f8de av templet, og de som tjener ved alteret, deler med alteret?\n9:14 S\u00e5 har ogs\u00e5 Herren fastsatt for dem som forkynner evangeliet, at de skal leve av evangeliet.\n9:15 Men jeg har ikke gjort bruk av noget av dette. Jeg skriver ikke dette forat det skal bli s\u00e5 med mig; for heller vil jeg d\u00f8 enn at nogen skulde gj\u00f8re det til intet som jeg roser mig av.\n9:16 For om jeg forkynner evangeliet, er det ikke noget \u00e5 rose mig av; det er en n\u00f8dvendighet som p\u00e5ligger mig; for ve mig om jeg ikke forkynner evangeliet!\n9:17 For gj\u00f8r jeg dette frivillig, da har jeg l\u00f8nn; men gj\u00f8r jeg det n\u00f8dtvunget, da er det en husholdning som er mig betrodd.\n9:18 Hvad er da min l\u00f8nn? At jeg, n\u00e5r jeg forkynner evangeliet, gj\u00f8r det for intet, s\u00e5 jeg ikke gj\u00f8r bruk av min rett i evangeliet.\n9:19 For om jeg enn er fri fra alle, har jeg dog selv gjort mig til tjener for alle, for \u00e5 vinne de fleste,\n9:20 og jeg er blitt som en j\u00f8de for j\u00f8dene, for \u00e5 vinne j\u00f8der, for dem som er under loven, som en som er under loven - om jeg enn ikke selv er under loven - for \u00e5 vinne dem som er under loven;\n9:21 for dem som er uten lov, er jeg blitt som en som er uten lov - om jeg enn ikke er lovl\u00f8s for Gud, men lovbundet for Kristus - for \u00e5 vinne dem som er uten lov;\n9:22 for de skr\u00f8pelige er jeg blitt skr\u00f8pelig, for \u00e5 vinne de skr\u00f8pelige; for dem alle er jeg blitt alt, for i alle tilfelle \u00e5 frelse nogen.\n9:23 Men alt gj\u00f8r jeg for evangeliets skyld, forat ogs\u00e5 jeg kan f\u00e5 del i det.\n9:24 Vet I ikke at de som l\u00f8per p\u00e5 rennebanen, de l\u00f8per vel alle, men bare \u00e9n f\u00e5r prisen? L\u00f8p da s\u00e5ledes, forat I kan vinne den!\n9:25 Hver som er med i veddekamp, er avholdende i alt, hine for \u00e5 f\u00e5 en forgjengelig krans, men vi en uforgjengelig.\n9:26 Jeg l\u00f8per da ikke som p\u00e5 det uvisse; jeg fekter ikke som en som sl\u00e5r i v\u00e6ret;\n9:27 men jeg undertvinger mitt legeme og holder det i tr\u00e6ldom, forat ikke jeg som preker for andre, selv skal finnes uverdig.\n10:1 For jeg vil ikke, br\u00f8dre, at I skal v\u00e6re uvitende om at v\u00e5re fedre var alle under skyen og gikk alle gjennem havet\n10:2 og blev alle d\u00f8pt til Moses i skyen og i havet,\n10:3 og de \u00e5t alle den samme \u00e5ndelige mat\n10:4 og drakk alle den samme \u00e5ndelige drikk; for de drakk av den \u00e5ndelige klippe som fulgte dem, og klippen var Kristus;\n10:5 allikevel hadde Gud ikke behag i de fleste av dem; for de blev sl\u00e5tt ned i \u00f8rkenen.\n10:6 Men disse ting skjedde som forbilleder for oss, forat ikke vi skal ha lyst til det onde, likesom de hadde lyst til det.\n10:7 Bli heller ikke avgudsdyrkere, likesom nogen av dem, som skrevet er: Folket satte sig ned for \u00e5 ete og drikke og stod op for \u00e5 leke!\n10:8 La oss heller ikke drive hor, likesom nogen av dem drev hor og falt p\u00e5 \u00e9n dag tre og tyve tusen!\n10:9 La oss heller ikke friste Kristus, likesom nogen av dem fristet ham og blev \u00f8delagt av slanger!\n10:10 Knurr heller ikke, likesom nogen av dem knurret og blev \u00f8delagt av \u00f8deleggeren!\n10:11 Dette hendte dem som forbilleder, men det er skrevet til formaning for oss, til hvem de siste tider er kommet.\n10:12 Derfor, den som tykkes sig \u00e5 st\u00e5, han se til at han ikke faller!\n10:13 Eder har ingen fristelse m\u00f8tt som mennesker ikke kan b\u00e6re; og Gud er trofast, som ikke skal la eder fristes over evne, men gj\u00f8re b\u00e5de fristelsen og dens utgang, s\u00e5 I kan t\u00e5le den.\n10:14 Derfor, mine elskede, fly fra avgudsdyrkelsen!\n10:15 Jeg taler til eder som til forstandige; d\u00f8m selv det jeg sier!\n10:16 Velsignelsens kalk som vi velsigner, er den ikke samfund med Kristi blod? Br\u00f8det som vi bryter, er det ikke samfund med Kristi legeme?\n10:17 Fordi der er ett br\u00f8d, er vi ett legeme, enda vi er mange; for vi har alle del i det ene br\u00f8d.\n10:18 Se til Israel efter kj\u00f8det: Har ikke de som eter offerne, samfund med alteret?\n10:19 Hvad mener jeg alts\u00e5? at det er noget avguds-offer til? eller at det er nogen avgud til?\n10:20 Nei, men at det de ofrer, det ofrer de til onde \u00e5nder og ikke til Gud; men jeg vil ikke at I skal komme i samfund med de onde \u00e5nder.\n10:21 I kan ikke drikke Herrens kalk og onde \u00e5nders kalk; I kan ikke ha del I Herrens bord og i onde \u00e5nders bord.\n10:22 Eller t\u00f8r vi egge Herren til nidkj\u00e6rhet? vi er vel ikke sterkere enn han?\n10:23 Jeg har lov til alt, men ikke alt gagner; jeg har lov til alt, men ikke alt opbygger.\n10:24 Ingen s\u00f8ke sitt eget, men enhver s\u00f8ke den annens beste!\n10:25 Alt det som selges i slakterboden, kan I ete uten at I for samvittighetens skyld sp\u00f8r mere efter det;\n10:26 for jorden og alt det som fyller den, h\u00f8rer Herren til.\n10:27 Og dersom nogen av de vantro ber eder til gjest, og I vil g\u00e5 dit, da kan I ete alt som settes frem for eder, uten at I for samvittighetens skyld sp\u00f8r mere efter det.\n10:28 Men dersom nogen sier til eder: Dette er avguds-offer, da la v\u00e6re \u00e5 ete det, for hans skyld som sa eder det, og for samvittighetens skyld!\n10:29 Jeg mener ikke ens egen samvittighet, men n\u00e6stens. For hvorfor skal min frihet d\u00f8mmes av en annens samvittighet?\n10:30 Dersom jeg nyter det med takk, hvorfor skal jeg da spottes for det som jeg takker for?\n10:31 Enten I alts\u00e5 eter eller drikker, eller hvad I gj\u00f8r, s\u00e5 gj\u00f8r alt til Guds \u00e6re!\n10:32 V\u00e6r uten anst\u00f8t b\u00e5de for j\u00f8der og for grekere og for Guds menighet,\n10:33 likesom ogs\u00e5 jeg i alt streber \u00e5 tekkes alle og ikke tenker p\u00e5 mitt eget gagn, men p\u00e5 de manges, at de m\u00e5 bli frelst.\n11:1 Bli mine efterf\u00f8lgere, likesom jeg efterf\u00f8lger Kristus! / [1KO 11, 1 er i trykte b\u00f8ker plassert p\u00e5 slutten av kapittel 10.]\n11:2 Jeg roser eder for at I kommer mig i hu i alle ting og holder fast ved mine forskrifter, s\u00e5ledes som jeg gav eder dem.\n11:3 Men jeg vil at I skal vite at Kristus er enhver manns hoved, og mannen er kvinnens hoved, og Gud er Kristi hoved.\n11:4 Hver mann som beder eller taler profetisk med noget p\u00e5 hodet, van\u00e6rer sitt hode;\n11:5 men hver kvinne som beder eller taler profetisk med utildekket hode, van\u00e6rer sitt hode; for det er aldeles det samme som om hun var raket.\n11:6 For hvis en kvinne ikke tildekker sig, da la henne ogs\u00e5 klippe h\u00e5ret av; men er det us\u00f8mmelig for en kvinne \u00e5 klippe eller rake av sig h\u00e5ret, da la henne tildekke sig.\n11:7 For en mann skal ikke tildekke sitt hode, eftersom han er Guds billede og \u00e6re; men kvinnen er mannens \u00e6re.\n11:8 For mannen er ikke av kvinnen, men kvinnen er av mannen;\n11:9 mannen blev jo heller ikke skapt for kvinnens skyld, men kvinnen for mannens skyld.\n11:10 Derfor b\u00f8r kvinnen ha et undergivenhets-tegn p\u00e5 sitt hode for englenes skyld.\n11:11 Dog, i Herren er hverken kvinnen noget fremfor mannen eller mannen noget fremfor kvinnen;\n11:12 for likesom kvinnen er av mannen, s\u00e5 er ogs\u00e5 mannen ved kvinnen, og alt er av Gud.\n11:13 D\u00f8m hos eder selv: passer det sig at en kvinne beder til Gud med utildekket hode?\n11:14 L\u00e6rer ikke endog selve naturen eder at dersom en mann lar h\u00e5ret vokse langt, er det ham til van\u00e6re,\n11:15 men dersom en kvinne lar h\u00e5ret vokse langt, er det henne til \u00e6re? for det lange h\u00e5r er gitt henne til sl\u00f8r.\n11:16 Men dersom nogen vil v\u00e6re trettekj\u00e6r, da har ikke vi en s\u00e5dan skikk, heller ikke Guds menigheter.\n11:17 Men idet jeg p\u00e5byder dette, roser jeg ikke at I kommer sammen, ikke til det bedre, men til det verre.\n11:18 For for det f\u00f8rste, n\u00e5r I kommer sammen i menighets-samling, h\u00f8rer jeg at det er splid iblandt eder, og for en del tror jeg det;\n11:19 for det m\u00e5 v\u00e6re partier iblandt eder, forat de ekte kan bli \u00e5penbare iblandt eder.\n11:20 N\u00e5r I alts\u00e5 kommer sammen, da blir det ikke Herrens nattverd I eter;\n11:21 for idet I eter, tar hver p\u00e5 forh\u00e5nd sin egen mat, og den ene er hungrig, og den annen er drukken.\n11:22 Har I da ikke hus til \u00e5 ete og drikke i? eller forakter I Guds menighet og van\u00e6rer dem som intet har? Hvad skal jeg si til eder? skal jeg rose eder? I dette roser jeg eder ikke.\n11:23 For jeg har mottatt fra Herren dette som jeg ogs\u00e5 har overgitt eder, at den Herre Jesus i den natt da han blev forr\u00e5dt, tok et br\u00f8d,\n11:24 takket og br\u00f8t det og sa: Dette er mitt legeme, som er for eder; gj\u00f8r dette til minne om mig!\n11:25 Likes\u00e5 ogs\u00e5 kalken efter aftensm\u00e5ltidet, idet han sa: Denne kalk er den nye pakt i mitt blod; gj\u00f8r dette, s\u00e5 ofte som I drikker den, til minne om mig!\n11:26 For s\u00e5 ofte som I eter dette br\u00f8d og drikker denne kalk, forkynner I Herrens d\u00f8d, inntil han kommer.\n11:27 Derfor, hver som eter br\u00f8det eller drikker Herrens kalk uverdig, han blir skyldig i Herrens legeme og blod.\n11:28 Men hvert menneske pr\u00f8ve sig selv, og s\u00e5 ete han av br\u00f8det og drikke av kalken!\n11:29 for den som eter og drikker, han eter og drikker sig selv til dom dersom han ikke gj\u00f8r forskjell p\u00e5 Herrens legeme.\n11:30 Derfor er det mange skr\u00f8pelige og syke iblandt eder, og mange sovner inn.\n11:31 Men dersom vi d\u00f8mte oss selv, blev vi ikke d\u00f8mt;\n11:32 men n\u00e5r vi d\u00f8mmes, da refses vi av Herren, forat vi ikke skal ford\u00f8mmes sammen med verden.\n11:33 Derfor, mine br\u00f8dre, n\u00e5r I kommer sammen for \u00e5 ete, da del med hverandre;\n11:34 og hvis nogen hungrer, da ete han hjemme, forat I ikke skal komme sammen til dom! Det annet skal jeg foreskrive n\u00e5r jeg kommer.\n12:1 Men om de \u00e5ndelige gaver, br\u00f8dre, vil jeg ikke at I skal v\u00e6re uvitende.\n12:2 I vet at dengang da I var hedninger, lot I eder drage til de stumme avguder, alt efter som I blev draget.\n12:3 Derfor kunngj\u00f8r jeg eder at ingen som taler i Guds \u00c5nd, sier: Forbannet er Jesus! og ingen kan si: Jesus er Herre! uten i den Hellige \u00c5nd.\n12:4 Det er forskjell p\u00e5 n\u00e5degaver, men \u00c5nden er den samme;\n12:5 og det er forskjell p\u00e5 tjenester, men Herren er den samme;\n12:6 og det er forskjell p\u00e5 kraftige virkninger, men Gud er den samme, som virker alt i alle.\n12:7 Men \u00c5ndens \u00e5penbarelse gis enhver til det som er gagnlig.\n12:8 For en gis visdoms tale ved \u00c5nden, en annen kunnskaps tale ved den samme \u00c5nd;\n12:9 en annen tro ved den samme \u00c5nd, en annen n\u00e5degaver til \u00e5 helbrede ved den samme \u00c5nd,\n12:10 en annen kraft til \u00e5 gj\u00f8re undergjerninger; en annen profetisk gave, en annen evne til \u00e5 pr\u00f8ve \u00e5nder, en annen forskjellige slags tunger, en annen tydning av tunger.\n12:11 Alt dette virker den ene og samme \u00c5nd, idet han utdeler til hver is\u00e6r efter som han vil.\n12:12 For likesom legemet er ett og har mange lemmer, men alle legemets lemmer, om de enn er mange, dog er ett legeme, s\u00e5ledes er det ogs\u00e5 med Kristus;\n12:13 for vi er jo alle d\u00f8pt med \u00e9n \u00c5nd til \u00e5 v\u00e6re ett legeme, enten vi er j\u00f8der eller grekere, enten vi er tr\u00e6ler eller frie; og vi har alle f\u00e5tt \u00e9n \u00c5nd \u00e5 drikke.\n12:14 For legemet er jo heller ikke ett lem, men mange.\n12:15 Om foten sier: Fordi jeg ikke er h\u00e5nd, h\u00f8rer jeg ikke med til legemet, s\u00e5 h\u00f8rer den like fullt med til legemet;\n12:16 og om \u00f8ret sier: Fordi jeg ikke er \u00f8ie, h\u00f8rer jeg ikke med til legemet, s\u00e5 h\u00f8rer det like fullt med til legemet.\n12:17 Dersom hele legemet var \u00f8ie, hvor blev det da av h\u00f8rselen? dersom det hele var h\u00f8rsel, hvor blev det da av lukten?\n12:18 Men nu satte Gud lemmene, hvert is\u00e6r av dem, p\u00e5 legemet, s\u00e5ledes som han vilde.\n12:19 Var de derimot alle ett lem, hvor blev det da av legemet?\n12:20 Men nu er det mange lemmer, men ett legeme.\n12:21 \u00d8iet kan ikke si til h\u00e5nden: Jeg trenger ikke til dig, eller hodet til f\u00f8ttene: Jeg trenger ikke til eder;\n12:22 men tvert imot: de lemmer p\u00e5 legemet som synes \u00e5 v\u00e6re de skr\u00f8peligste, de er n\u00f8dvendige.\n12:23 Og de lemmer p\u00e5 legemet som vi synes er mindre \u00e6re verd, dem kl\u00e6r vi med st\u00f8rre \u00e6re, og de lemmer som vi blues ved, dem kl\u00e6r vi med st\u00f8rre bluferdighet,\n12:24 men v\u00e5re edlere lemmer trenger ikke til det. Men Gud satte legemet sammen s\u00e5ledes at han gav det ringeste st\u00f8rst \u00e6re,\n12:25 forat det ikke skal v\u00e6re splid i legemet, men lemmene ha samme omsorg for hverandre.\n12:26 Og om ett lem lider, da lider alle lemmene med, og om ett lem hedres, da gleder alle lemmene sig med.\n12:27 Men nu er I Kristi legeme og hans lemmer, hver efter sin del.\n12:28 Og Gud satte i menigheten f\u00f8rst nogen til apostler, for det annet profeter, for det tredje l\u00e6rere, s\u00e5 kraftige gjerninger, s\u00e5 n\u00e5degaver til \u00e5 helbrede, til \u00e5 hjelpe, til \u00e5 styre, forskjellige slags tunger.\n12:29 Er vel alle apostler? er vel alle profeter? er vel alle l\u00e6rere? gj\u00f8r vel alle kraftige gjerninger?\n12:30 har vel alle n\u00e5degaver til \u00e5 helbrede? taler vel alle med tunger? kan vel alle tyde dem?\n12:31 Men streb efter de st\u00f8rste n\u00e5degaver! Og jeg vil vise eder en ennu bedre vei.\n13:1 Om jeg taler med menneskers og englers tunger, men ikke har kj\u00e6rlighet, da er jeg en lydende malm eller en klingende bjelle.\n13:2 Og om jeg eier profetisk gave og kjenner alle hemmeligheter og all kunnskap, og om jeg har all tro, s\u00e5 jeg kan flytte fjell, men ikke har kj\u00e6rlighet, da er jeg intet.\n13:3 Og om jeg gir til f\u00f8de for fattige alt det jeg eier, og om jeg gir mitt legeme til \u00e5 brennes, men ikke har kj\u00e6rlighet, da gagner det mig intet.\n13:4 Kj\u00e6rligheten er langmodig, er velvillig; kj\u00e6rligheten b\u00e6rer ikke avind, kj\u00e6rligheten brammer ikke, opbl\u00e5ses ikke,\n13:5 den gj\u00f8r intet us\u00f8mmelig, s\u00f8ker ikke sitt eget, blir ikke bitter, gjemmer ikke p\u00e5 det onde;\n13:6 den gleder sig ikke over urettferdighet, men gleder sig ved sannhet;\n13:7 den utholder alt, tror alt, h\u00e5per alt, t\u00e5ler alt.\n13:8 Kj\u00e6rligheten faller aldri bort; men hvad enten det er profetiske gaver, da skal de f\u00e5 ende, eller det er tunger, da skal de oph\u00f8re, eller det er kunnskap, da skal den f\u00e5 ende.\n13:9 For vi skj\u00f8nner stykkevis og taler profetisk stykkevis;\n13:10 men n\u00e5r det fullkomne kommer, da skal det som er stykkevis, f\u00e5 ende.\n13:11 Da jeg var barn, talte jeg som et barn, tenkte jeg som et barn, d\u00f8mte jeg som et barn; men da jeg blev mann, la jeg av det barnslige.\n13:12 For nu ser vi i et speil, i en g\u00e5te; men da skal vi se \u00e5syn til \u00e5syn; nu kjenner jeg stykkevis, men da skal jeg kjenne fullt ut, likesom jeg ogs\u00e5 fullt ut er kjent.\n13:13 Men nu blir de st\u00e5ende disse tre, tro, h\u00e5p, kj\u00e6rlighet, og st\u00f8rst blandt dem er kj\u00e6rligheten.\n14:1 Jag efter kj\u00e6rligheten! Streb efter de \u00e5ndelige gaver, men mest efter \u00e5 tale profetisk!\n14:2 For den som taler med tunge, taler ikke for mennesker, men for Gud; for ingen skj\u00f8nner det, men han taler hemmeligheter i \u00c5nden;\n14:3 den derimot som taler profetisk, taler for mennesker til opbyggelse og formaning og tr\u00f8st.\n14:4 Den som taler med tunge, opbygger sig selv; men den som taler profetisk, opbygger menigheten.\n14:5 Allikevel \u00f8nsker jeg at I alle talte med tunger, men heller at I talte profetisk; den som taler profetisk, er st\u00f8rre enn den som taler med tunger, medmindre han tyder det, s\u00e5 at menigheten kan f\u00e5 opbyggelse av det.\n14:6 Og nu, br\u00f8dre, om jeg kommer til eder og taler med tunger, hvad vil det da gagne eder, medmindre jeg taler til eder enten med \u00e5penbaring eller med kunnskap, enten med profetiske ord eller med l\u00e6re?\n14:7 Dersom de livl\u00f8se ting som gir lyd, enten det er en fl\u00f8ite eller en harpe, ikke gir forskjellige toner, hvorledes kan en da skj\u00f8nne det som spilles p\u00e5 fl\u00f8iten eller p\u00e5 harpen?\n14:8 Og om en basun gir en utydelig lyd, hvem vil da gj\u00f8re sig rede til strid?\n14:9 S\u00e5ledes ogs\u00e5 med eder: Dersom I ikke med eders tunge fremf\u00f8rer tydelig tale, hvorledes kan en da skj\u00f8nne det som blir sagt? I vil jo da tale bort i v\u00e6ret.\n14:10 S\u00e5 mange slags sprog er det nu visst i verden, og det er intet av dem som ikke har sin betydning;\n14:11 dersom jeg alts\u00e5 ikke kjenner sprogets betydning, blir jeg en utlending for den som taler, og den som taler, blir en utlending for mig.\n14:12 S\u00e5ledes ogs\u00e5 med eder: N\u00e5r I streber efter de \u00e5ndelige gaver, s\u00e5 s\u00f8k \u00e5 f\u00e5 dem i rikelig m\u00e5l til menighetens opbyggelse.\n14:13 Derfor, den som taler med tunge, han bede om at han m\u00e5 kunne tyde det!\n14:14 For dersom jeg beder med tunge, da beder min \u00e5nd, men min forstand er uten frukt.\n14:15 Hvorledes er det alts\u00e5? Jeg vil bede med \u00e5nden, men jeg vil ogs\u00e5 bede med forstanden; jeg vil lovsynge med \u00e5nden, men jeg vil ogs\u00e5 lovsynge med forstanden.\n14:16 For dersom du lover Gud med din \u00e5nd, hvorledes skal da nogen blandt de ukyndige kunne si amen til din takkeb\u00f8nn? han vet jo ikke hvad du sier;\n14:17 for du holder vel en smukk takkeb\u00f8nn, men den andre f\u00e5r ingen opbyggelse av det.\n14:18 Jeg takker Gud: jeg taler mere med tunge enn I alle;\n14:19 men i en menighets-samling vil jeg heller tale fem ord med min forstand, for derved \u00e5 l\u00e6re andre, enn ti tusen ord med tunge.\n14:20 Br\u00f8dre! v\u00e6r ikke barn i forstand, men v\u00e6r barn i ondskap; i forstand derimot skal I v\u00e6re fullvoksne!\n14:21 Det er skrevet i loven: Ved folk med fremmed tungem\u00e5l og ved fremmedes leber vil jeg tale til dette folk, og enda skal de ikke h\u00f8re p\u00e5 mig, sier Herren.\n14:22 S\u00e5 er da tungene til et tegn, ikke for de troende, men for de vantro; den profetiske tale derimot er ikke for de vantro, men for de troende.\n14:23 Om da hele menigheten kommer sammen, og alle taler med tunger, og det s\u00e5 kommer ukyndige eller vantro inn, vil de da ikke si at I er fra eder selv?\n14:24 Men om alle taler profetisk, og det s\u00e5 kommer inn en vantro eller en ukyndig, s\u00e5 refses han av alle og d\u00f8mmes av alle,\n14:25 hans hjertes skjulte tanker \u00e5penbares, og s\u00e5 vil han falle p\u00e5 sitt ansikt og tilbede Gud, og vidne at Gud sannelig er iblandt eder.\n14:26 Hvorledes er det alts\u00e5, br\u00f8dre? N\u00e5r I kommer sammen, s\u00e5 har hver av eder en salme eller en l\u00e6re eller en \u00e5penbaring eller en tunge eller en tydning: la alt skje til opbyggelse!\n14:27 Taler nogen med tunge, da la det v\u00e6re to eller i det h\u00f8ieste tre hver gang, og den ene efter den annen, og la \u00e9n tyde det!\n14:28 Men er det ingen til stede som kan tyde, da skal han tie i menighets-samlingen, men tale for sig selv og for Gud.\n14:29 Men av profeter tale to eller tre, og de andre pr\u00f8ve det!\n14:30 og f\u00e5r en annen en \u00e5penbaring mens han sitter der, da skal den f\u00f8rste tie.\n14:31 For I kan alle tale profetisk, \u00e9n ad gangen, s\u00e5 alle kan l\u00e6re og alle formanes;\n14:32 og profeters \u00e5nder er profeter lydige;\n14:33 for Gud er ikke uordens Gud, men freds Gud.\n14:34 Likesom i alle de helliges menigheter, skal eders kvinner tie i menighets-samlingene; for det tillates dem ikke \u00e5 tale, men de skal underordne sig, som ogs\u00e5 loven sier.\n14:35 Men vil de f\u00e5 rede p\u00e5 noget, da skal de sp\u00f8rre sine egne menn hjemme; for det s\u00f8mmer sig ikke for en kvinne \u00e5 tale i menighets-samling.\n14:36 Eller var det fra eder Guds ord gikk ut? eller er I de eneste det er n\u00e5dd til?\n14:37 Tror nogen at han er en profet eller en \u00e5ndelig, da skal han skj\u00f8nne at det jeg skriver til eder, er Herrens bud.\n14:38 Men om nogen ikke skj\u00f8nner det, s\u00e5 f\u00e5r han la det v\u00e6re.\n14:39 Derfor, br\u00f8dre, streb efter \u00e5 tale profetisk, og hindre ikke nogen i \u00e5 tale med tunger;\n14:40 men la alt skje s\u00f8mmelig og med orden!\n15:1 Jeg kunngj\u00f8r eder, br\u00f8dre, det evangelium som jeg forkynte eder, som I og tok imot, som I og st\u00e5r fast i,\n15:2 som I og blir frelst ved dersom I holder fast ved det ord hvormed jeg forkynte eder det, s\u00e5fremt I ikke forgjeves er kommet til troen.\n15:3 For jeg overgav eder blandt de f\u00f8rste ting det som jeg selv mottok, at Kristus d\u00f8de for v\u00e5re synder efter skriftene,\n15:4 og at han blev begravet,\n15:5 og at han opstod p\u00e5 den tredje dag efter skriftene,\n15:6 og at han blev sett av Kefas, derefter av de tolv.\n15:7 Derefter blev han sett av mere enn fem hundre br\u00f8dre p\u00e5 \u00e9n gang - av dem er de fleste ennu i live, men nogen er hensovet.\n15:8 Derefter blev han sett av Jakob, derefter av alle apostlene.\n15:9 Men sist av alle blev han og sett av mig som det ufullb\u00e5rne foster; for jeg er den ringeste av apostlene og er ikke verd \u00e5 kalles apostel, fordi jeg har forfulgt Guds menighet;\n15:10 men av Guds n\u00e5de er jeg det jeg er, og hans n\u00e5de mot mig har ikke v\u00e6rt forgjeves, men jeg har arbeidet mere enn de alle, dog ikke jeg, men Guds n\u00e5de som er med mig.\n15:11 Hvad enten det da er jeg eller de andre, s\u00e5 forkynner vi s\u00e5ledes, og s\u00e5ledes kom I til troen.\n15:12 Men forkynnes det om Kristus at han er opstanden fra de d\u00f8de, hvorledes kan da nogen iblandt eder si at det ikke er nogen opstandelse av d\u00f8de?\n15:13 Men er det ikke nogen opstandelse av d\u00f8de, da er heller ikke Kristus opstanden;\n15:14 men er Kristus ikke opstanden, da er v\u00e5r forkynnelse intet, da er ogs\u00e5 eders tro intet;\n15:15 da finnes vi og \u00e5 v\u00e6re falske vidner om Gud, fordi vi har vidnet mot Gud at han har opvakt Kristus, som han dog ikke har opvakt s\u00e5fremt alts\u00e5 de d\u00f8de ikke opst\u00e5r.\n15:16 For dersom de d\u00f8de ikke opst\u00e5r, da er heller ikke Kristus opstanden;\n15:17 men er Kristus ikke opstanden, da er eders tro unyttig, da er I ennu i eders synder,\n15:18 da er alts\u00e5 ogs\u00e5 de fortapt som er hensovet i Kristus.\n15:19 Har vi bare i dette liv satt v\u00e5rt h\u00e5p til Kristus, da er vi de ynkverdigste av alle mennesker.\n15:20 Men nu er Kristus opstanden fra de d\u00f8de og er blitt f\u00f8rstegr\u00f8den av de hensovede.\n15:21 For eftersom d\u00f8den er kommet ved et menneske, s\u00e5 er og de d\u00f8des opstandelse kommet ved et menneske;\n15:22 for likesom alle d\u00f8r i Adam, s\u00e5 skal og alle levendegj\u00f8res i Kristus.\n15:23 Men hver i sin egen avdeling: Kristus er f\u00f8rstegr\u00f8den; derefter skal de som h\u00f8rer Kristus til, levendegj\u00f8res ved hans komme;\n15:24 derefter kommer enden, n\u00e5r han overgir riket til Gud og Faderen, efterat han har tilintetgjort all makt og all myndighet og velde.\n15:25 For han skal v\u00e6re konge inntil han f\u00e5r lagt alle sine fiender under sine f\u00f8tter.\n15:26 Den siste fiende som tilintetgj\u00f8res, er d\u00f8den;\n15:27 for han har lagt alt under hans f\u00f8tter. Men n\u00e5r han sier at alt er ham underlagt, s\u00e5 er det klart at han er undtatt som har underlagt ham alt;\n15:28 men n\u00e5r alt er ham underlagt, da skal og S\u00f8nnen selv underlegge sig ham som la alt under ham, forat Gud skal v\u00e6re alt i alle.\n15:29 Hvad gj\u00f8r da de som lar sig d\u00f8pe for de d\u00f8de? Dersom de d\u00f8de i det hele tatt ikke opst\u00e5r, hvorfor lar de sig da d\u00f8pe for dem?\n15:30 Hvorfor setter ogs\u00e5 vi oss hver time i fare?\n15:31 Jeg d\u00f8r hver dag, s\u00e5 sant som jeg kan rose mig av eder, br\u00f8dre, i Kristus Jesus, v\u00e5r Herre.\n15:32 Var det p\u00e5 menneskelig vis jeg stred med ville dyr i Efesus, hvad vinning har jeg da av det? Dersom de d\u00f8de ikke opst\u00e5r, da la oss ete og drikke, for imorgen d\u00f8r vi!\n15:33 Far ikke vill! D\u00e5rlig omgang forderver gode seder.\n15:34 V\u00e5kn op for alvor og synd ikke! for somme har ikke kjennskap til Gud; til skam for eder sier jeg det.\n15:35 Men en kunde si: Hvorledes opst\u00e5r de d\u00f8de? og med hvad slags legeme kommer de frem?\n15:36 Du d\u00e5re! det du s\u00e5r, blir ikke levendegjort uten det d\u00f8r.\n15:37 Og n\u00e5r du s\u00e5r, s\u00e5r du ikke det legeme som skal bli, men et nakent korn, kan hende av hvete eller av noget annet slag;\n15:38 men Gud gir det et legeme efter sin vilje, og hvert slags s\u00e6d sitt eget legeme.\n15:39 Ikke alt kj\u00f8tt er det samme kj\u00f8tt, men ett er kj\u00f8tt i mennesker, et annet i fe, et annet i fugler, et annet i fisker.\n15:40 Og der er himmelske legemer, og der er jordiske legemer; men \u00e9n herlighet har de himmelske legemer, en annen de jordiske.\n15:41 \u00c9n glans har solen, og en annen m\u00e5nen, og en annen stjernene; for den ene stjerne skiller sig fra den andre i glans.\n15:42 S\u00e5 er det og med de d\u00f8des opstandelse. Det s\u00e5es i forgjengelighet; det opst\u00e5r i uforgjengelighet;\n15:43 det s\u00e5es i van\u00e6re, det opst\u00e5r i herlighet; det s\u00e5es i skr\u00f8pelighet, det opst\u00e5r i kraft;\n15:44 der s\u00e5es et naturlig legeme, der opst\u00e5r et \u00e5ndelig legeme. S\u00e5 visst som det gis et naturlig legeme, gis det og et \u00e5ndelig legeme.\n15:45 S\u00e5ledes er det og skrevet: Det f\u00f8rste menneske, Adam, blev til en levende sjel; den siste Adam er blitt til en levendegj\u00f8rende \u00e5nd.\n15:46 Men det \u00e5ndelige er ikke det f\u00f8rste, men det naturlige, derefter det \u00e5ndelige.\n15:47 Det f\u00f8rste menneske var av jorden, jordisk; det annet menneske er av himmelen.\n15:48 S\u00e5dan som den jordiske var, s\u00e5 er og de jordiske, og s\u00e5dan som den himmelske er, s\u00e5 skal og de himmelske v\u00e6re,\n15:49 og likesom vi har b\u00e5ret den jordiskes billede, s\u00e5 skal vi og b\u00e6re den himmelskes billede.\n15:50 Men dette sier jeg, br\u00f8dre, at kj\u00f8d og blod kan ikke arve Guds rike, heller ikke arver forgjengelighet uforgjengelighet.\n15:51 Se, jeg sier eder en hemmelighet: Vi skal ikke alle hensove, men vi skal alle forvandles,\n15:52 i et nu, i et \u00f8ieblikk, ved den siste basun. For basunen skal lyde, og de d\u00f8de skal opst\u00e5 uforgjengelige, og vi skal forvandles.\n15:53 For dette forgjengelige skal bli ikl\u00e6dd uforgjengelighet, og dette d\u00f8delige bli ikl\u00e6dd ud\u00f8delighet.\n15:54 Og n\u00e5r dette forgjengelige er ikl\u00e6dd uforgjengelighet, og dette d\u00f8delige er ikl\u00e6dd ud\u00f8delighet, da opfylles det ord som er skrevet: D\u00f8den er opslukt til seier.\n15:55 D\u00f8d, hvor er din brodd? D\u00f8d, hvor er din seier?\n15:56 Men d\u00f8dens brodd er synden, og syndens kraft er loven;\n15:57 men Gud v\u00e6re takk, som gir oss seier ved v\u00e5r Herre Jesus Kristus!\n15:58 Derfor, mine elskede br\u00f8dre, v\u00e6r faste, urokkelige, alltid rike i Herrens gjerning, da I vet at eders arbeide ikke er unyttig i Herren!\n16:1 Men vedkommende innsamlingen til de hellige, da skal I gj\u00f8re s\u00e5ledes som jeg har ordnet det for menighetene i Galatia.\n16:2 P\u00e5 hver f\u00f8rste dag i uken legge enhver av eder hjemme hos sig selv til side det han f\u00e5r lykke til, forat innsamlingen ikke skal skje f\u00f8rst da n\u00e5r jeg kommer.\n16:3 N\u00e5r jeg s\u00e5 er kommet, skal jeg sende dem som I selv velger, med brev, for \u00e5 f\u00f8re eders kj\u00e6rlighetsgave til Jerusalem;\n16:4 men er det verdt at jeg selv reiser, skal de reise i f\u00f8lge med mig.\n16:5 Jeg kommer til eder n\u00e5r jeg har reist igjennem Makedonia; for Makedonia reiser jeg igjennem;\n16:6 men hos eder blir jeg kan hende nogen tid, eller endog vinteren over, forat jeg kan f\u00e5 f\u00f8lge av eder dit jeg siden skal reise.\n16:7 For jeg tenker ikke \u00e5 se eder nu p\u00e5 gjennemreisen; for jeg h\u00e5per \u00e5 bli nogen tid hos eder, om Herren tillater det.\n16:8 I Efesus blir jeg inntil pinsen;\n16:9 for en stor og virksom d\u00f8r er oplatt for mig, og det er mange motstandere.\n16:10 N\u00e5r Timoteus kommer, da se til at han kan v\u00e6re hos eder uten frykt! for han gj\u00f8r Herrens gjerning, likesom jeg;\n16:11 ingen m\u00e5 derfor ringeakte ham. Og f\u00f8lg ham p\u00e5 vei i fred, forat han kan komme til mig! for jeg venter p\u00e5 ham med br\u00f8drene.\n16:12 Vedkommende broderen Apollos, da bad jeg ham meget at han skulde fare til eder sammen med br\u00f8drene; han var aldeles ikke villig til \u00e5 komme nu, men han vil komme n\u00e5r han f\u00e5r tid.\n16:13 V\u00e6r \u00e5rv\u00e5kne, st\u00e5 fast i troen, v\u00e6r mandige, v\u00e6r sterke!\n16:14 La alt hos eder skje i kj\u00e6rlighet!\n16:15 Jeg formaner eder, br\u00f8dre: I kjenner Stefanas' hus, at det er f\u00f8rstegr\u00f8den av Akaia, og at de har stilt sig til tjeneste for de hellige;\n16:16 vis og I \u00e6rb\u00f8dighet mot dem og mot enhver som hjelper til og gj\u00f8r sig m\u00f8ie!\n16:17 Jeg gleder mig over at Stefanas og Fortunatus og Akaikus er her; for de har utfylt savnet av eder;\n16:18 for de har vederkveget min og eders \u00e5nd. Skj\u00f8nn derfor p\u00e5 slike!\n16:19 Menighetene i Asia hilser eder. Akvilas og Priska tillikemed menigheten i deres hus hilser eder meget i Herren.\n16:20 Alle br\u00f8drene hilser eder. Hils hverandre med et hellig kyss!\n16:21 Hilsen med min, Paulus' h\u00e5nd:\n16:22 Om nogen ikke elsker Herren, han v\u00e6re forbannet! Maran ata.\n16:23 Den Herre Jesu n\u00e5de v\u00e6re med eder!\n16:24 Min kj\u00e6rlighet er med eder alle i Kristus Jesus.","title":"Norwegian Bible: 1 Corinthians","type":"page"}