{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/nor/co2.htm","path":"bib/wb/nor/co2.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/nor/co2.htm","text":"1:1 Paulus, ved Guds vilje Kristi Jesu apostel, og broderen Timoteus - til den Guds menighet som er i Korint, tillikemed alle de hellige som er i hele Akaia:\n1:2 N\u00e5de v\u00e6re med eder og fred fra Gud v\u00e5r Fader og den Herre Jesus Kristus!\n1:3 Lovet v\u00e6re Gud og v\u00e5r Herre Jesu Kristi Fader, miskunns Fader og all tr\u00f8sts Gud,\n1:4 han som tr\u00f8ster oss i all v\u00e5r trengsel, forat vi skal kunne tr\u00f8ste dem som er i all slags trengsel, med den tr\u00f8st hvormed vi selv blir tr\u00f8stet av Gud!\n1:5 For likesom Kristi lidelser kommer rikelig over oss, s\u00e5 er og v\u00e5r tr\u00f8st rikelig ved Kristus.\n1:6 Men lider vi trengsel, da er det eder til tr\u00f8st og frelse; tr\u00f8stes vi, da er det eder til en tr\u00f8st som viser sig kraftig i t\u00e5lmod under de samme lidelser som vi lider;\n1:7 og v\u00e5rt h\u00e5p om eder er fast, da vi vet at likesom I har del i lidelsene, s\u00e5 skal I og ha del i tr\u00f8sten.\n1:8 For vi vil ikke, br\u00f8dre, at I skal v\u00e6re uvitende om at den trengsel som kom over oss i Asia, var overm\u00e5te tung, mere enn vi kunde b\u00e6re, s\u00e5 vi endog mistvilte om livet;\n1:9 ja, vi hadde opgjort med oss selv at vi m\u00e5tte d\u00f8, forat vi ikke skulde sette v\u00e5r lit til oss selv, men til Gud, som opvekker de d\u00f8de,\n1:10 han som fridde oss og frir oss fra slik en d\u00f8d, han som vi har det h\u00e5p til at han og herefter vil fri oss derfra,\n1:11 idet ogs\u00e5 I kommer oss til hjelp med b\u00f8nn, forat det fra manges munn m\u00e5 lyde rikelig takksigelse for oss, for den n\u00e5de som er oss gitt.\n1:12 For dette er v\u00e5r ros: v\u00e5r samvittighets vidnesbyrd om at vi har vandret i verden, og s\u00e6rlig hos eder, i Guds hellighet og renhet, ikke i kj\u00f8delig visdom, men i Guds n\u00e5de.\n1:13 For vi skriver ikke annet til eder enn det I leser eller skj\u00f8nner, og jeg h\u00e5per at I og skal skj\u00f8nne det inntil enden\n1:14 - likesom I jo for en del har skj\u00f8nt oss - at vi er eders ros, likesom og I er v\u00e5r p\u00e5 den Herre Jesu dag.\n1:15 Og i tillit til dette vilde jeg komme til eder f\u00f8rst, forat I skulde f\u00e5 ennu en n\u00e5de,\n1:16 og fra eder dra til Makedonia, og s\u00e5 fra Makedonia igjen komme til eder og f\u00e5 f\u00f8lge av eder til Judea.\n1:17 Da jeg nu alts\u00e5 vilde dette, gikk jeg da kan hende lettsindig frem? eller hvad jeg foresetter mig, foresetter jeg mig det p\u00e5 kj\u00f8delig vis, s\u00e5 at der hos mig skulde v\u00e6re b\u00e5de ja, ja og nei, nei?\n1:18 S\u00e5 sant Gud er trofast: mitt ord til eder er ikke ja og nei!\n1:19 For Guds S\u00f8nn, Kristus Jesus, han som blev forkynt iblandt eder ved oss, ved mig og Silvanus og Timoteus, han var ikke ja og nei, men ja er der blitt i ham;\n1:20 for s\u00e5 mange som Guds l\u00f8fter er, i ham har de sitt ja, derfor f\u00e5r de og ved ham sitt amen, Gud til \u00e6re ved oss.\n1:21 Men den som binder oss tillikemed eder fast til Kristus, og som salvet oss, det er Gud,\n1:22 han som og satte sitt innsegl p\u00e5 oss og gav \u00c5nden til pant i v\u00e5re hjerter.\n1:23 Men jeg kaller Gud til vidne for min sjel at det var for \u00e5 sk\u00e5ne eder jeg ennu ikke er kommet til Korint;\n1:24 ikke at vi er herrer over eders tro, men vi arbeider med p\u00e5 eders glede; for I st\u00e5r i troen.\n2:1 Men ogs\u00e5 for min egen skyld foresatte jeg mig at jeg ikke atter vilde komme til eder med sorg.\n2:2 For hvis jeg gj\u00f8r eder sorg, hvem er det da som gj\u00f8r mig glad, uten den som jeg gj\u00f8r sorg?\n2:3 Og just i det \u00f8iemed skrev jeg, forat jeg ikke, n\u00e5r jeg kom, skulde f\u00e5 sorg av dem som jeg burde ha glede av, idet jeg har den tillit til eder alle at min glede er eders alles glede.\n2:4 For med megen trengsel og angst i hjertet skrev jeg til eder under mange t\u00e5rer, ikke for \u00e5 gj\u00f8re eder sorg, men forat I skulde kjenne den kj\u00e6rlighet som jeg s\u00e6rlig har til eder.\n2:5 Men er det nogen som har voldt sorg, da er det ikke mig han har voldt sorg, men delvis - at jeg ikke skal v\u00e6re for h\u00e5rd - eder alle.\n2:6 Det er nok for ham med den straff han har f\u00e5tt av de fleste,\n2:7 s\u00e5 at I derimot heller skal tilgi og tr\u00f8ste ham, forat han ikke skal g\u00e5 til grunne i ennu st\u00f8rre sorg.\n2:8 Derfor ber jeg eder \u00e5 la kj\u00e6rlighet r\u00e5de mot ham.\n2:9 For derfor var det ogs\u00e5 jeg skrev, for \u00e5 f\u00e5 vite om I holder pr\u00f8ve, om I er lydige i alt.\n2:10 Men den som I tilgir noget, ham tilgir og jeg; for det jeg har tilgitt - om jeg har hatt noget \u00e5 tilgi - det har jeg gjort for eders skyld, for Kristi \u00e5syn, forat vi ikke skal d\u00e5res av Satan;\n2:11 for ikke er vi uvitende om hans tanker.\n2:12 Da jeg kom til Troas for Kristi evangeliums skyld, og en d\u00f8r var mig oplatt i Herren, hadde jeg ingen ro i min \u00e5nd, fordi jeg ikke fant Titus, min bror,\n2:13 men jeg sa farvel til dem og drog videre til Makedonia.\n2:14 Men Gud v\u00e6re takk, som alltid lar oss vinne seier i Kristus og ved oss \u00e5penbarer sin kunnskaps duft p\u00e5 hvert sted!\n2:15 For vi er en Kristi vellukt for Gud, blandt dem som blir frelst, og blandt dem som g\u00e5r fortapt,\n2:16 for disse en duft av d\u00f8d til d\u00f8d, for hine en duft av liv til liv. Og hvem er vel duelig til dette?\n2:17 For vi er ikke, som de mange, slike at vi forfalsker Guds ord til egen vinning; men som i renhet, ja som av Gud, taler vi for Guds \u00e5syn i Kristus.\n3:1 Begynner vi atter \u00e5 gi oss selv skussm\u00e5l, eller mon vi, s\u00e5ledes som visse folk, trenger til skussm\u00e5lsbrev til eder eller fra eder?\n3:2 I er v\u00e5rt brev, innskrevet i v\u00e5re hjerter, kjent og lest av alle mennesker,\n3:3 idet det blir vitterlig at I er Kristi brev, tilblitt ved v\u00e5r tjeneste, innskrevet ikke med blekk, men med den levende Guds \u00c5nd, ikke p\u00e5 stentavler, men p\u00e5 hjertets kj\u00f8dtavler.\n3:4 Men en s\u00e5dan tillit har vi til Gud ved Kristus,\n3:5 ikke at vi av oss selv duer til \u00e5 uttenke noget som av oss selv, men v\u00e5r duelighet er av Gud,\n3:6 som og gjorde oss duelige til \u00e5 v\u00e6re tjenere for en ny pakt, ikke for bokstav, men for \u00c5nd; for bokstaven sl\u00e5r ihjel, men \u00c5nden gj\u00f8r levende.\n3:7 Dersom da d\u00f8dens tjeneste, som med bokstaver var innhugget i stener, fremtr\u00e5dte i herlighet, s\u00e5 at Israels barn ikke t\u00e5lte \u00e5 se p\u00e5 Mose \u00e5syn for hans \u00e5syns herlighets skyld, som dog svant,\n3:8 hvor skal da ikke \u00c5ndens tjeneste enn mere v\u00e6re i herlighet!\n3:9 For dersom ford\u00f8mmelsens tjeneste er herlighet, da er rettferdighetens tjeneste ennu langt mere rik p\u00e5 herlighet;\n3:10 for det herlige har i dette stykke ingen herlighet mot hin overvettes rike herlighet.\n3:11 For n\u00e5r det som svinner, var i herlighet, da skal meget mere det som blir, v\u00e6re i herlighet.\n3:12 Eftersom vi da har et s\u00e5dant h\u00e5p, g\u00e5r vi frem med stor frimodighet,\n3:13 og gj\u00f8r ikke som Moses, som la et dekke over sitt \u00e5syn, forat Israels barn ikke skulde skue enden av det som svant.\n3:14 Men deres sinn er blitt forherdet; for like til denne dag blir det samme dekke liggende n\u00e5r de leser den gamle pakt, uten at det blir \u00e5penbaret at den opheves i Kristus.\n3:15 Men til denne dag ligger et dekke over deres hjerte n\u00e5r Moses leses;\n3:16 men n\u00e5r det omvender sig til Herren, blir dekket tatt bort.\n3:17 Men Herren er \u00c5nden, og hvor Herrens \u00c5nd er, der er frihet.\n3:18 Men vi som med utildekket \u00e5syn skuer Herrens herlighet som i et speil; vi blir alle forvandlet til det samme billede fra herlighet til herlighet, som av Herrens \u00c5nd.\n4:1 Derfor, da vi har denne tjeneste, eftersom vi har f\u00e5tt miskunn, s\u00e5 taper vi ikke motet;\n4:2 men vi har sagt oss l\u00f8s fra alle skammelige snikveier og farer ikke frem med list, heller ikke forfalsker vi Guds ord, men ved \u00e5 kunngj\u00f8re sannheten anbefaler vi oss til alle menneskers samvittighet for Guds \u00e5syn.\n4:3 Er da enn v\u00e5rt evangelium skjult, s\u00e5 er det skjult blandt dem som g\u00e5r fortapt,\n4:4 i hvem denne verdens gud har forblindet de vantros sinn, forat lyset fra evangeliet om Kristi herlighet, han som er Guds billede, ikke skal skinne for dem.\n4:5 For vi forkynner ikke oss selv, vi forkynner Kristus Jesus som Herre, oss derimot som eders tjenere for Jesu skyld.\n4:6 For Gud, som b\u00f8d at lys skulde skinne frem av m\u00f8rke, han er den som ogs\u00e5 har latt det skinne i v\u00e5re hjerter, forat kunnskapen om Guds herlighet i Jesu Kristi \u00e5syn skulde str\u00e5le frem fra oss.\n4:7 Men vi har denne skatt i lerkar, forat den rike kraft skal v\u00e6re av Gud og ikke av oss,\n4:8 idet vi alltid er i trengsel, men ikke kuet, tvilende, men ikke mistvilende,\n4:9 forfulgt, men ikke opgitt, nedsl\u00e5tt, men ikke tilintetgjort -\n4:10 alltid b\u00e6rende Jesu d\u00f8d med oss i legemet, forat ogs\u00e5 Jesu liv skal \u00e5penbares i v\u00e5rt legeme.\n4:11 For ennu mens vi lever, overgis vi stadig til d\u00f8den for Jesu skyld, forat ogs\u00e5 Jesu liv skal \u00e5penbares i v\u00e5rt d\u00f8delige kj\u00f8d.\n4:12 S\u00e5ledes er da d\u00f8den virksom i oss, men livet i eder.\n4:13 Men eftersom vi har den samme troens \u00c5nd - efter det som er skrevet: Jeg trodde, derfor talte jeg - s\u00e5 tror vi og, derfor taler vi og,\n4:14 for vi vet at han som opvakte den Herre Jesus, skal ogs\u00e5 opvekke oss med Jesus og stille oss frem sammen med eder.\n4:15 For det skjer alt sammen for eders skyld, forat n\u00e5den kan utbrede sig til dess flere og virke rikelig takksigelse til Guds \u00e6re.\n4:16 Derfor taper vi ikke motet, men om og v\u00e5rt utvortes menneske g\u00e5r til grunne, s\u00e5 fornyes dog det innvortes dag for dag.\n4:17 For v\u00e5r trengsel, som er kortvarig og lett, virker for oss en evig fylde av herlighet i overm\u00e5l p\u00e5 overm\u00e5l,\n4:18 s\u00e5som vi ikke har det synlige for \u00f8ie, men det usynlige; for det synlige er timelig, men det usynlige evig\n5:1 For vi vet at om v\u00e5rt legemes jordiske hus nedbrytes, s\u00e5 har vi en bygning av Gud, et hus som ikke er gjort med hender, evig i himlene.\n5:2 For ogs\u00e5 mens vi er her til huse, sukker vi, fordi vi lenges efter \u00e5 overkl\u00e6des med v\u00e5r bolig fra himmelen,\n5:3 s\u00e5 sant vi skal bli funnet ikl\u00e6dd, ikke nakne.\n5:4 For vi som er i denne hytte, sukker under byrden, fordi vi ikke vil avkl\u00e6des, men overkl\u00e6des, forat det d\u00f8delige kan bli opslukt av livet.\n5:5 Men den som har satt oss i stand just til dette, er Gud, han som og har gitt oss \u00c5nden til pant.\n5:6 Derfor er vi alltid frimodige og vet at s\u00e5 lenge vi er hjemme i legemet, er vi borte fra Herren;\n5:7 for vi vandrer i tro, ikke i beskuelse;\n5:8 vi er alts\u00e5 frimodige, og vil heller v\u00e6re borte fra legemet og v\u00e6re hjemme hos Herren.\n5:9 Derfor setter vi og v\u00e5r \u00e6re i, enten vi er hjemme eller borte, \u00e5 tekkes ham.\n5:10 For vi skal alle \u00e5penbares for Kristi domstol, forat enhver kan f\u00e5 igjen det som er skjedd ved legemet, efter det som han har gjort, enten godt eller ondt.\n5:11 Da vi alts\u00e5 kjenner frykten for Herren, s\u00f8ker vi \u00e5 vinne mennesker, men for Gud er vi \u00e5penbare; jeg h\u00e5per og \u00e5 v\u00e6re \u00e5penbar for eders samvittigheter.\n5:12 Vi gir oss nu ikke atter skussm\u00e5l for eder; men vi gir eder leilighet til \u00e5 rose eder av oss, forat I kan ha noget \u00e5 sette imot dem som roser sig av det de er i det utvortes og ikke i hjertet.\n5:13 For om vi er fra oss selv, da er det for Gud, og om vi er ved sans og samling, da er det for eder.\n5:14 For Kristi kj\u00e6rlighet tvinger oss,\n5:15 idet vi har opgjort dette med oss selv at \u00e9n er d\u00f8d for alle, derfor er de alle d\u00f8d; og han d\u00f8de for alle, forat de som lever, ikke lenger skal leve for sig selv, men for ham som er d\u00f8d og opstanden for dem.\n5:16 Derfor kjenner vi fra nu av ikke nogen efter kj\u00f8det; har vi og kjent Kristus efter kj\u00f8det, s\u00e5 kjenner vi ham dog nu ikke lenger s\u00e5ledes.\n5:17 Derfor, dersom nogen er i Kristus, da er han en ny skapning; det gamle er forganget, se, alt er blitt nytt!\n5:18 Men alt dette er av Gud, som forlikte oss med sig selv ved Kristus og gav oss forlikelsens tjeneste,\n5:19 fordi Gud i Kristus forlikte verden med sig selv, s\u00e5 han ikke tilregner dem deres overtredelser og har nedlagt i oss ordet om forlikelsen.\n5:20 S\u00e5 er vi da sendebud i Kristi sted, som om Gud selv formante ved oss; vi ber i Kristi sted: La eder forlike med Gud!\n5:21 Ham som ikke visste av synd, har han gjort til synd for oss, forat vi i ham skal bli rettferdige for Gud.\n6:1 Men som medarbeidere formaner vi eder ogs\u00e5 at I ikke forgjeves m\u00e5 ta imot Guds n\u00e5de.\n6:2 Han sier jo: P\u00e5 den tid som behaget mig, b\u00f8nnh\u00f8rte jeg dig, og p\u00e5 frelsens dag kom jeg dig til hjelp. Se, nu er en velbehagelig tid, se, nu er frelsens dag!\n6:3 Og vi gir ikke i noget stykke noget anst\u00f8t, forat ikke tjenesten skal bli lastet,\n6:4 men viser oss i alt som Guds tjenere: ved stort t\u00e5lmod i trengsler, i n\u00f8d, i angst,\n6:5 under slag, i fengsler, i opr\u00f8r, i strengt arbeid, i nattev\u00e5k, i faste;\n6:6 ved renhet, ved skj\u00f8nnsomhet, ved langmodighet, ved godhet, ved den Hellige \u00c5nd, ved uskr\u00f8mtet kj\u00e6rlighet,\n6:7 ved sannhets ord, ved Guds kraft, ved rettferds v\u00e5ben p\u00e5 h\u00f8ire og venstre side;\n6:8 i \u00e6re og van\u00e6re, med ondt rykte og godt rykte, som forf\u00f8rere og dog sanndrue,\n6:9 som ukjente og dog velkjente; som de som d\u00f8r, og se, vi lever, som de som refses og dog ikke ihjelsl\u00e5es,\n6:10 som bedr\u00f8vede, men alltid glade, som fattige, som dog gj\u00f8r mange rike, som de som intet har og dog eier alt.\n6:11 V\u00e5r munn er oplatt mot eder, I korintiere, v\u00e5rt hjerte har utvidet sig.\n6:12 I har ikke trangt rum hos oss, men det er trangt i eders hjerte.\n6:13 Men like for like - jeg taler som til barn - utvid ogs\u00e5 I eders hjerter!\n6:14 Dra ikke i fremmed \u00e5k med vantro! for hvad samlag har rettferd med urett, eller hvad samfund har lys med m\u00f8rke?\n6:15 Og hvad samklang er det mellem Kristus og Belial, eller hvad lodd og del har en troende med en vantro?\n6:16 Og hvad enighet er det mellem Guds tempel og avguder? Vi er jo den levende Guds tempel, som Gud har sagt: Jeg vil bo iblandt dem og ferdes iblandt dem, og jeg vil v\u00e6re deres Gud, og de skal v\u00e6re mitt folk.\n6:17 Derfor, g\u00e5 ut fra dem og skill eder fra dem, sier Herren, og r\u00f8r ikke ved urent, s\u00e5 skal jeg ta imot eder,\n6:18 og jeg vil v\u00e6re eder en far, og I skal v\u00e6re mig s\u00f8nner og d\u00f8tre, sier Herren, den Allmektige.\n7:1 Eftersom vi da har disse l\u00f8fter, mine elskede, s\u00e5 la oss rense oss fra all urenhet p\u00e5 kj\u00f8d og \u00e5nd og fullende v\u00e5r helliggj\u00f8relse i Guds frykt! / [2KO 7, 1 er i trykte b\u00f8ker plassert p\u00e5 slutten av kapittel 6.]\n7:2 Gi oss rum! Ingen har vi gjort urett, ingen har vi \u00f8delagt, ingen har vi g\u00e5tt for n\u00e6r.\n7:3 Dette sier jeg ikke for \u00e5 ford\u00f8mme eder; jeg har jo f\u00f8r sagt at I er i v\u00e5re hjerter for \u00e5 d\u00f8 med oss og leve med oss.\n7:4 Jeg har stor tiltro til eder; jeg roser mig storlig av eder; jeg er full av tr\u00f8st, jeg er overvettes rik p\u00e5 glede under all v\u00e5r trengsel.\n7:5 For heller ikke da vi kom til Makedonia, hadde v\u00e5rt kj\u00f8d nogen ro, men vi trengtes p\u00e5 alle m\u00e5ter: utenfor oss var strid, inneni oss frykt;\n7:6 men Gud, som tr\u00f8ster de nedb\u00f8iede, han tr\u00f8stet oss ved Titus' komme,\n7:7 dog ikke bare ved hans komme, men og ved den tr\u00f8st hvormed han var blitt tr\u00f8stet over eder, idet han meldte oss eders lengsel, eders klage, eders nidkj\u00e6rhet for mig, s\u00e5 at jeg blev ennu gladere.\n7:8 For om jeg enn bedr\u00f8vet eder ved mitt brev, s\u00e5 angrer jeg det ikke; om jeg enn f\u00f8r angret det - jeg ser jo at hint brev bedr\u00f8vet eder, om enn bare for en stund -\n7:9 s\u00e5 gleder jeg mig nu, ikke over at I blev bedr\u00f8vet, men over at I blev bedr\u00f8vet til omvendelse; for I blev bedr\u00f8vet efter Guds sinn, forat I ikke skulde lide nogen skade ved oss.\n7:10 For bedr\u00f8velsen efter Guds sinn virker omvendelse til frelse, som ingen angrer; men verdens bedr\u00f8velse virker d\u00f8d.\n7:11 For se, just dette at I blev bedr\u00f8vet efter Guds sinn, hvilken iver det virket hos eder, ja forsvar, ja harme, ja frykt, ja lengsel, ja nidkj\u00e6rhet, ja straff! I alt viste I eder \u00e5 v\u00e6re rene i den sak.\n7:12 Derfor, om jeg enn skrev til eder, s\u00e5 var det ikke for hans skyld som gjorde uretten, heller ikke for hans skyld som uretten blev gjort imot, men forat eders iver for oss kunde bli \u00e5penbaret hos eder for Guds \u00e5syn.\n7:13 Derfor er vi blitt tr\u00f8stet. Og til v\u00e5r tr\u00f8st kom ennu den langt st\u00f8rre glede over Titus' glede; for hans \u00e5nd er blitt vederkveget av eder alle.\n7:14 For om jeg til ham har uttalt nogen ros over eder, s\u00e5 er jeg ikke blitt til skamme; men likesom vi i alt har talt sannhet til eder, s\u00e5 er og v\u00e5r ros for Titus blitt sannhet,\n7:15 og hans kj\u00e6rlighet til eder er enn sterkere n\u00e5r han kommer eders alles lydighet i hu, hvorledes I tok imot ham med frykt og beven.\n7:16 Jeg gleder mig over at jeg i alt kan lite p\u00e5 eder.\n8:1 Vi kunngj\u00f8r eder, br\u00f8dre, den n\u00e5de som Gud har gitt i Makedonias menigheter,\n8:2 at enda de var h\u00e5rdt pr\u00f8vet med trengsel, s\u00e5 har dog deres overvettes glede og deres dype fattigdom i overstr\u00f8mmende fylde virket hos dem en rikdom p\u00e5 opriktig kj\u00e6rlighet.\n8:3 For efter evne gav de, det vidner jeg, ja over evne, av egen drift;\n8:4 de bad oss inntrengende om \u00e5 f\u00e5 lov til \u00e5 v\u00e6re med i hjelpen til de hellige;\n8:5 og de gav ikke bare s\u00e5ledes som vi h\u00e5pet, men de gav sig selv f\u00f8rst til Herren og til oss ved Guds vilje,\n8:6 s\u00e5 vi bad Titus at likesom han f\u00f8r hadde begynt, s\u00e5ledes skulde han fullende hos eder ogs\u00e5 dette kj\u00e6rlighetsverk.\n8:7 Men likesom I er rike i alle m\u00e5ter, p\u00e5 tro og p\u00e5 tale og p\u00e5 kunnskap og p\u00e5 all iver og p\u00e5 kj\u00e6rlighet som I har vakt hos oss, s\u00e5 bli nu og rike i dette kj\u00e6rlighetsverk!\n8:8 Dette sier jeg ikke som et bud, men ved andres iver vil jeg ogs\u00e5 pr\u00f8ve ektheten av eders kj\u00e6rlighet.\n8:9 For I kjenner v\u00e5r Herre Jesu Kristi n\u00e5de, at han for eders skyld blev fattig da han var rik, forat I ved hans fattigdom skulde bli rike.\n8:10 Og jeg sier min mening i denne sak; for dette er til gagn for eder, I som alt f\u00f8r, fra ifjor av, begynte ikke bare \u00e5 virke, men og \u00e5 ville.\n8:11 Men fullf\u00f8r nu ogs\u00e5 verket, forat fullf\u00f8relsen m\u00e5 svare til viljens redebonhet, efter eders evne!\n8:12 For er redebonheten forh\u00e5nden, da er den velbehagelig efter det den har, og ikke efter det den ikke har.\n8:13 For dette sier jeg, ikke forat andre skal ha lettelse og I trengsel,\n8:14 men forat det skal v\u00e6re likelighet; i den nuv\u00e6rende tid kommer eders overflod deres trang til hjelp, forat ogs\u00e5 deres overflod m\u00e5 komme eders trang til hjelp, forat det m\u00e5 v\u00e6re likelighet,\n8:15 som skrevet st\u00e5r: Den som sanket meget, hadde ikke overflod, og den som sanket lite, hadde ikke trang.\n8:16 Men Gud v\u00e6re takk, som har inngitt den samme iver for eder i Titus' hjerte!\n8:17 for han tok gjerne imot min tilskyndelse, ja, hans iver er s\u00e5 stor at han av egen drift drar ut til eder.\n8:18 Og med ham sender vi og den bror som ved sin virksomhet for evangeliet har vunnet ros i alle menigheter,\n8:19 Og ikke bare det, men som ogs\u00e5 er valgt av menighetene til \u00e5 reise sammen med oss med denne kj\u00e6rlighetsgave som kommer i stand ved v\u00e5r tjeneste, for \u00e5 fremme Herrens egen \u00e6re og v\u00e5r redebonhet;\n8:20 for derved undg\u00e5r vi at nogen skal kunne laste oss for noget som vedkommer denne rike gave som kommer i stand ved v\u00e5r tjeneste,\n8:21 da vi legger vinn p\u00e5 det som er godt, ikke alene i Herrens, men og i menneskers \u00f8ine.\n8:22 Og med dem sender vi v\u00e5r bror, som vi ofte p\u00e5 mange m\u00e5ter har funnet ivrig, men nu meget ivrigere p\u00e5 grunn av den store tillit han har til eder.\n8:23 Hvad enten det da gjelder Titus, s\u00e5 er han min medbroder og medarbeider hos eder, eller det gjelder v\u00e5re br\u00f8dre, s\u00e5 er de menighetsutsendinger, Kristi \u00e6re.\n8:24 S\u00e5 vis dem alts\u00e5 sannheten av eders kj\u00e6rlighet og av den ros vi har gitt eder, for menighetenes \u00e5syn!\n9:1 For om hjelpen til de hellige har jeg ikke n\u00f8dig \u00e5 skrive til eder;\n9:2 jeg kjenner jo eders redebonhet, som jeg roser eder for hos makedonierne, idet jeg sier: Akaia har v\u00e6rt rede like fra ifjor; og eders nidkj\u00e6rhet tilskyndte s\u00e5 mange.\n9:3 Men jeg sender br\u00f8drene, forat ikke den ros vi har gitt eder, skal bli til intet i dette stykke, forat I, som jeg har sagt, m\u00e5 v\u00e6re rede,\n9:4 s\u00e5 vi, for ikke \u00e5 si I selv, ikke skal bli til skamme i denne tillit n\u00e5r det kommer makedoniere med mig og finner eder uferdige.\n9:5 Derfor aktet jeg det n\u00f8dvendig \u00e5 tilskynde br\u00f8drene til \u00e5 dra i forveien til eder og forut f\u00e5 i stand den gave I f\u00f8r har lovt, at den m\u00e5 v\u00e6re ferdig som en velsignelse, og ikke som en karrig gave.\n9:6 Men dette sier jeg: Den som karrig s\u00e5r, skal karrig h\u00f8ste, og den som s\u00e5r med velsignelser, skal h\u00f8ste med velsignelser.\n9:7 Hver gi s\u00e5 som han setter sig fore i sitt hjerte, ikke med sorg eller av tvang! for Gud elsker en glad giver.\n9:8 Og Gud er mektig til \u00e5 gi eder all n\u00e5de i rikelig m\u00e5l, forat I alltid i alle ting kan ha alt det I trenger til, og s\u00e5ledes rikelig kan gj\u00f8re all god gjerning,\n9:9 som skrevet er: Han str\u00f8dde ut, han gav de fattige; hans rettferdighet blir til evig tid.\n9:10 Og han som gir s\u00e5mannen s\u00e5korn og br\u00f8d til \u00e5 ete, han skal og gi eder uts\u00e6d og \u00f8ke den og gi vekst til fruktene av eders rettferdighet,\n9:11 idet I blir rike i alle ting til all opriktig kj\u00e6rlighet, som ved oss virker takksigelse til Gud.\n9:12 For den hjelp som ydes ved denne tjeneste, r\u00e5der ikke bare bot p\u00e5 de helliges trang, men b\u00e6rer ogs\u00e5 rik frukt ved manges takksigelser til Gud,\n9:13 idet de ved det hjertelag som denne hjelp viser, kommer til \u00e5 prise Gud for eders lydighet til \u00e5 bekjenne Kristi evangelium og for opriktigheten i eders samfund med dem og med alle,\n9:14 idet ogs\u00e5 de med b\u00f8nn for eder lenges efter eder p\u00e5 grunn av den Guds n\u00e5de som er s\u00e5 overvettes rik over eder.\n9:15 Gud v\u00e6re takk for sin usigelige gave!\n10:1 Men jeg, Paulus, formaner eder ved Kristi saktmodighet og mildhet, jeg som for eders \u00f8ine er ydmyk iblandt eder, men frav\u00e6rende er djerv mot eder;\n10:2 men jeg ber om at n\u00e5r jeg nu kommer, m\u00e5 jeg slippe for \u00e5 v\u00e6re djerv med den frimodighet hvormed jeg akter \u00e5 g\u00e5 dristig frem mot somme folk som akter oss for slike som vandrer p\u00e5 kj\u00f8delig vis.\n10:3 For om vi enn vandrer i kj\u00f8det, s\u00e5 strider vi dog ikke p\u00e5 kj\u00f8delig vis;\n10:4 for v\u00e5re stridsv\u00e5ben er ikke kj\u00f8delige, men mektige for Gud til \u00e5 omstyrte festnings-verker,\n10:5 idet vi omstyrter tankebygninger og enhver h\u00f8ide som reiser sig mot kunnskapen om Gud, og tar enhver tanke til fange under lydigheten mot Kristus,\n10:6 og er rede til \u00e5 straffe all ulydighet, n\u00e5r f\u00f8rst eders lydighet er blitt fullkommen.\n10:7 I ser bare p\u00e5 det utvortes! Om nogen er viss med sig selv at han h\u00f8rer Kristus til, han d\u00f8mme atter hos sig selv at likesom han h\u00f8rer Kristus til, s\u00e5ledes og vi.\n10:8 For om jeg enn vil rose mig noget mere av v\u00e5r makt, som Herren har gitt oss til \u00e5 opbygge eder og ikke til \u00e5 nedbryte, s\u00e5 vil jeg ikke bli til skamme,\n10:9 forat jeg ikke skal synes likesom \u00e5 ville skremme eder med mine brev.\n10:10 For brevene, sier de, er myndige og djerve; men det legemlige n\u00e6rv\u00e6r er skr\u00f8pelig, og hans tale aktes for intet.\n10:11 Den som taler s\u00e5, han m\u00e5 tenke sig det at slik som vi frav\u00e6rende er i ord i v\u00e5re brev, slik er vi og n\u00e6rv\u00e6rende i gjerning.\n10:12 For vi t\u00f8r ikke regne oss iblandt eller ligne oss med visse folk som gir sig selv skussm\u00e5l; men n\u00e5r disse m\u00e5ler sig med sig selv og ligner sig med sig selv, s\u00e5 mangler de forstand;\n10:13 vi derimot vil ikke rose oss over all m\u00e5te, men efter m\u00e5let av det omr\u00e5de Gud har tildelt oss som m\u00e5l: at vi skulde n\u00e5 frem like til eder.\n10:14 For vi strekker oss ikke ut over v\u00e5rt m\u00e5l, som om vi ikke var n\u00e5dd frem til eder - vi er jo kommet like til eder med Kristi evangelium -\n10:15 idet vi ikke roser oss over all m\u00e5te, av andres arbeide, men har det h\u00e5p at eders tro vil vokse, og vi s\u00e5ledes bli overvettes store iblandt eder efter v\u00e5rt m\u00e5l,\n10:16 s\u00e5 vi kan f\u00f8re evangeliet frem til de land som ligger p\u00e5 hin side av eder, og ikke innenfor andres omr\u00e5de rose oss av det som alt er virket.\n10:17 Men den som roser sig, rose sig i Herren!\n10:18 for ikke den som gir sig selv skussm\u00e5l, holder pr\u00f8ve, men den som Herren gir skussm\u00e5l.\n11:1 Gid I vilde t\u00e5le litt d\u00e5rskap av mig! Dog, I skal t\u00e5le mig.\n11:2 For jeg er nidkj\u00e6r for eder med Guds nidkj\u00e6rhet; jeg trolovet eder jo med \u00e9n mann, for \u00e5 fremstille en ren jomfru for Kristus;\n11:3 men jeg frykter for at likesom slangen d\u00e5ret Eva med sin list, s\u00e5ledes skal ogs\u00e5 eders tanker forderves og vendes bort fra den enfoldige troskap mot Kristus.\n11:4 For om det kommer en til eder og forkynner en annen Jesus, som vi ikke har forkynt, eller I f\u00e5r en annen \u00e5nd, som I ikke f\u00f8r har f\u00e5tt, eller et annet evangelium, som I ikke f\u00f8r har mottatt, da vil I gjerne t\u00e5le det!\n11:5 For jeg mener at jeg ikke i noget stykke st\u00e5r tilbake for de s\u00e5re store apostler;\n11:6 men er jeg enn ul\u00e6rd i tale, s\u00e5 er jeg det dog ikke i kunnskap; tvert imot har vi alltid lagt den for dagen for eder i alle stykker.\n11:7 Eller gjorde jeg synd da jeg ydmyket mig selv forat I skulde oph\u00f8ies, idet jeg uten vederlag forkynte eder Guds evangelium?\n11:8 Andre menigheter skattla jeg, idet jeg tok l\u00f8nn av dem for \u00e5 tjene eder, og da jeg var hos eder og kom i trang, falt jeg ikke nogen til byrde;\n11:9 for det jeg manglet, det utfylte br\u00f8drene som kom fra Makedonia, og i alle m\u00e5ter har jeg holdt mig og vil holde mig fra \u00e5 falle eder til byrde.\n11:10 S\u00e5 sant Kristi sannhet er i mig: Denne ros skal ikke frar\u00f8ves mig i Akaias bygder!\n11:11 Hvorfor? fordi jeg ikke elsker eder? Det vet Gud!\n11:12 men det jeg gj\u00f8r, vil jeg og herefter gj\u00f8re for \u00e5 avskj\u00e6re dem leiligheten som s\u00f8ker en leilighet, forat de skal finnes like med oss i det som de roser sig av.\n11:13 For disse er falske apostler, svikefulle arbeidere, som skaper sig om til apostler for Kristus.\n11:14 Og det er intet under; for Satan selv skaper sig om til en lysets engel;\n11:15 derfor er det ikke noget stort om og hans tjenere skaper sig om til rettferdighets tjenere; men deres ende skal v\u00e6re efter deres gjerninger.\n11:16 Atter sier jeg: Ingen akte mig for en d\u00e5re! men selv om s\u00e5 er, da ta imot mig, om enn som en d\u00e5re, forat ogs\u00e5 jeg kan f\u00e5 rose mig litt!\n11:17 Det jeg her taler, det taler jeg ikke efter Herrens vilje, men som i d\u00e5rskap, idet jeg roser mig s\u00e5 tillitsfullt.\n11:18 Eftersom mange roser sig p\u00e5 kj\u00f8delig vis, vil jeg og rose mig.\n11:19 For I t\u00e5ler jo gjerne d\u00e5rene, I som er s\u00e5 kloke;\n11:20 I t\u00e5ler det jo om nogen gj\u00f8r eder til tr\u00e6ler, om nogen opeter eder, om nogen fanger eder, om nogen oph\u00f8ier sig over eder, om nogen sl\u00e5r eder i ansiktet!\n11:21 Med skam sier jeg det, fordi vi har v\u00e6rt svake; men det som nogen gj\u00f8r sig stor av - jeg taler i d\u00e5rskap - det gj\u00f8r ogs\u00e5 jeg mig stor av.\n11:22 Er de hebreere? Jeg og. Er de israelitter? Jeg og. Er de Abrahams \u00e6tt? Jeg og.\n11:23 Er de Kristi tjenere? Jeg taler i vanvidd: Jeg er det mere; jeg har arbeidet mere, f\u00e5tt flere slag, v\u00e6rt flere ganger i fengsel, ofte i d\u00f8dsfare.\n11:24 Av j\u00f8dene har jeg fem ganger f\u00e5tt firti slag p\u00e5 ett n\u00e6r;\n11:25 tre ganger blev jeg hudstr\u00f8ket, \u00e9n gang stenet, tre ganger led jeg skibbrudd, et d\u00f8gn har jeg v\u00e6rt i dypet.\n11:26 Ofte har jeg v\u00e6rt p\u00e5 reiser, i farer i elver, i farer blandt r\u00f8vere, i farer fra mitt folk, i farer fra hedninger, i farer i by, i farer i \u00f8rken, i farer p\u00e5 hav, i farer blandt falske br\u00f8dre,\n11:27 i strev og m\u00f8ie, ofte i nattev\u00e5k, i hunger og t\u00f8rst, ofte i faste, i kulde og nakenhet.\n11:28 Foruten alt annet har jeg ennu det daglige overl\u00f8p, omsorgen for alle menighetene.\n11:29 Hvem er skr\u00f8pelig uten at og jeg blir skr\u00f8pelig? hvem voldes anst\u00f8t uten at det brenner i mig?\n11:30 M\u00e5 jeg endelig rose mig, da vil jeg rose mig av det som h\u00f8rer min skr\u00f8pelighet til.\n11:31 Gud og v\u00e5r Herre Jesu Kristi Fader, han som er velsignet i evighet, vet at jeg ikke lyver!\n11:32 I Damaskus holdt kong Aretas' landsh\u00f8vding vakt om damaskenernes by for \u00e5 gripe mig,\n11:33 og gjennem en glugge p\u00e5 muren blev jeg firt ned i en kurv og slapp bort av hans hender.\n12:1 Jeg m\u00e5 rose mig skj\u00f8nt det ikke er gagnlig; men jeg kommer nu til syner og \u00e5penbarelser av Herren.\n12:2 Jeg kjenner et menneske i Kristus - om han var i legemet, vet jeg ikke, eller utenfor legemet, vet jeg ikke; Gud vet det - en som for fjorten \u00e5r siden blev rykket like inn i den tredje himmel.\n12:3 Og jeg kjenner dette menneske - om han var i legemet eller utenfor legemet, vet jeg ikke; Gud vet det -\n12:4 han blev rykket inn i Paradis og h\u00f8rte usigelige ord, som det ikke er et menneske tillatt \u00e5 tale.\n12:5 Av dette vil jeg rose mig; men av mig selv vil jeg ikke rose mig, uten av min skr\u00f8pelighet.\n12:6 For om jeg vil rose mig, blir jeg ikke en d\u00e5re; for det er sannhet jeg vil tale; men jeg lar det v\u00e6re, forat ingen skal tenke st\u00f8rre om mig enn som han ser mig eller h\u00f8rer av mig.\n12:7 Og forat jeg ikke skal oph\u00f8ie mig av de h\u00f8ie \u00e5penbarelser, er det gitt mig en torn i kj\u00f8det, en Satans engel, forat han skal sl\u00e5 mig, s\u00e5 jeg ikke skal oph\u00f8ie mig.\n12:8 Om denne bad jeg Herren tre ganger at han m\u00e5tte vike fra mig;\n12:9 og han sa til mig: Min n\u00e5de er dig nok; for min kraft fullendes i skr\u00f8pelighet. Derfor vil jeg helst rose mig av min skr\u00f8pelighet, forat Kristi kraft kan bo i mig.\n12:10 Derfor er jeg vel til mote i skr\u00f8pelighet, i mishandling, i n\u00f8d, i forf\u00f8lgelser, i trengsler for Kristi skyld; for n\u00e5r jeg er skr\u00f8pelig, da er jeg sterk.\n12:11 Jeg er blitt en d\u00e5re; I har tvunget mig til det. For jeg burde f\u00e5 ros av eder; jeg stod jo ikke i noget tilbake for de s\u00e5re store apostler, om jeg enn er intet.\n12:12 En apostels tegn blev iallfall gjort blandt eder med all utholdenhet, b\u00e5de med tegn og under og kraftige gjerninger.\n12:13 For hvad var det I blev tilsidesatt i for de andre menigheter uten i det at jeg ikke falt eder til byrde? Tilgi mig denne urett!\n12:14 Se, for tredje gang er jeg nu rede til \u00e5 komme til eder, og jeg vil ikke falle eder til byrde; for jeg s\u00f8ker ikke det som eders er, men eder selv. Barna er jo ikke skyldige \u00e5 samle til foreldrene, men foreldrene til barna.\n12:15 Men jeg vil med glede ofre, ja bli ofret for eders sjeler, om jeg enn elskes dess mindre av eder jo mere jeg elsker eder.\n12:16 Men la s\u00e5 v\u00e6re at jeg ikke var eder til byrde, men jeg var listig og fanget eder med svik!\n12:17 S\u00f8kte jeg vel vinning av eder ved nogen av dem som jeg sendte til eder?\n12:18 Jeg tilskyndte Titus og sendte v\u00e5r bror med ham; mon vel Titus s\u00f8kte vinning av eder? vandret vi ikke i den samme \u00e5nd? ikke i de samme spor?\n12:19 Alt lenge har I tenkt at det er eder vi forsvarer oss for. Nei, det er for Guds \u00e5syn vi taler i Kristus; men alt er til eders opbyggelse, mine elskede!\n12:20 For jeg frykter for at n\u00e5r jeg kommer, skal jeg ikke finne eder slik som jeg \u00f8nsker, og at jeg skal finnes av eder slik som I ikke \u00f8nsker - at det skal v\u00e6re kiv, avind, vrede, stridigheter, baktalelse, sladder, opbl\u00e5sthet, uorden -\n12:21 at n\u00e5r jeg kommer, skal min Gud atter ydmyke mig hos eder, og jeg skal komme til \u00e5 s\u00f8rge over mange av dem som f\u00f8r har syndet og ikke har omvendt sig fra den urenhet og utukt og skaml\u00f8shet som de har drevet.\n13:1 Det er nu tredje gang jeg kommer til eder. Ved to og tre vidners ord skal hver sak st\u00e5 fast.\n13:2 Jeg har sagt det forut og sier forut, likesom ved mitt annet n\u00e6rv\u00e6r, s\u00e5 og nu i mitt frav\u00e6r, til dem som f\u00f8r har syndet, og til alle de andre at n\u00e5r jeg nu atter kommer, vil jeg ikke vise sk\u00e5nsel -\n13:3 siden I krever et bevis p\u00e5 at Kristus taler i mig, han som ikke er skr\u00f8pelig hos eder, men er sterk iblandt eder;\n13:4 for blev han enn korsfestet i skr\u00f8pelighet, s\u00e5 lever han dog i Guds kraft; for ogs\u00e5 vi er skr\u00f8pelige i ham; men vi skal leve med ham i Guds kraft hos eder.\n13:5 Ransak eder selv om I er i troen; pr\u00f8v eder selv! Eller kjenner I ikke eder selv at Kristus Jesus er i eder? det m\u00e5tte da v\u00e6re at I ikke holder pr\u00f8ve.\n13:6 Men jeg h\u00e5per at I skal f\u00e5 kjenne at vi ikke er de som ikke holder pr\u00f8ve.\n13:7 Dog beder vi til Gud at I ikke m\u00e5 gj\u00f8re noget ondt, ikke forat vi skal vise oss \u00e5 holde pr\u00f8ve, men forat I m\u00e5 gj\u00f8re det gode, vi derimot v\u00e6re som de som ikke holder pr\u00f8ve;\n13:8 for vi makter ikke noget mot sannheten, men bare for sannheten.\n13:9 For vi gleder oss n\u00e5r vi er skr\u00f8pelige, I derimot sterke; dette beder vi og om, at I m\u00e5 bli fullkomne.\n13:10 Derfor skriver jeg dette i mitt frav\u00e6r, forat jeg ikke under mitt n\u00e6rv\u00e6r skal fare strengt frem efter den makt som Herren har gitt mig til \u00e5 opbygge og ikke til \u00e5 nedbryte.\n13:11 For \u00f8vrig, br\u00f8dre, gled eder, bli fullkomne, la eder formane, ha ett sinn, hold fred med hverandre, s\u00e5 skal kj\u00e6rlighetens og fredens Gud v\u00e6re med eder.\n13:12 Hils hverandre med et hellig kyss! Alle de hellige hilser eder.\n13:13 Den Herre Jesu Kristi n\u00e5de og Guds kj\u00e6rlighet og den Hellige \u00c5nds samfund v\u00e6re med eder alle!","title":"Norwegian Bible: 2 Corinthians","type":"page"}