{"collection":"Bible & Christianity","html_url":"https://unchartedknowledge.5gfusion.net/browse/bib/wb/nor/dan.htm","path":"bib/wb/nor/dan.htm","source_url":"https://sacred-texts.com/bib/wb/nor/dan.htm","text":"1:1 I Judas konge Jojakims tredje regjerings\u00e5r drog Nebukadnesar, kongen i Babel, til Jerusalem og kringsatte det.\n1:2 Og Herren gav Judas konge Jojakim i hans h\u00e5nd, og likeledes en del av karene i Guds hus, og han f\u00f8rte dem til Sinears land, til sin guds hus - han lot karene sette inn i sin guds skattkammer.\n1:3 Og kongen sa til Aspenas, sin \u00f8verste hoffmann, at han skulde ta med sig nogen av Israels barn, b\u00e5de av konge\u00e6tten og av de fornemste,\n1:4 unge gutter som var uten lyte og fagre \u00e5 se til, og med evne til \u00e5 tilegne sig all slags visdom og vinne kunnskap og bli kyndige i videnskap, og som var dyktige til \u00e5 tjene i kongens palass, og at de skulde opl\u00e6res i kaldeernes skrift og tungem\u00e5l.\n1:5 Og kongen fastsatte hvad de hver dag skulde ha av kongens kostelige mat og av den vin han drakk, og b\u00f8d at de skulde opdras i tre \u00e5r, og n\u00e5r disse \u00e5r var omme, skulde de bli kongens tjenere.\n1:6 Blandt dem var av Judas barn Daniel, Hananja, Misael og Asarja.\n1:7 Og den \u00f8verste hoffmann gav dem nye navn: Daniel kalte han Beltsasar og Hananja Sadrak og Misael Mesak og Asarja Abed-Nego.\n1:8 Men Daniel satte sig fore at han ikke vilde gj\u00f8re sig uren med kongens kostelige mat og med den vin han drakk, og han bad den \u00f8verste hoffmann om at han m\u00e5tte v\u00e6re fri for s\u00e5ledes \u00e5 gj\u00f8re sig uren.\n1:9 Og Gud lot Daniel finne velvilje og barmhjertighet hos den \u00f8verste hoffmann.\n1:10 Og den \u00f8verste hoffmann sa til Daniel: Jeg er redd for at min herre kongen, som har fastsatt hvad I skal ete og drikke, vil synes at eders ansikter ser d\u00e5rligere ut enn de gutters som er p\u00e5 eders alder, og at I s\u00e5ledes skal f\u00f8re skyld over mitt hode hos kongen.\n1:11 Da sa Daniel til kjellermesteren, som den \u00f8verste hoffmann hadde satt over Daniel, Hananja, Misael og Asarja:\n1:12 Kj\u00e6re, pr\u00f8v det med dine tjenere i ti dager og la dem gi oss gr\u00f8nnsaker \u00e5 ete og vann \u00e5 drikke,\n1:13 s\u00e5 kan du siden ta v\u00e5rt utseende i \u00f8iesyn, og likes\u00e5 de gutters utseende som eter kongens kostelige mat, og gj\u00f8r s\u00e5 med dine tjenere efter det du da ser!\n1:14 Og han gjorde som de \u00f8nsket, og pr\u00f8vde det med dem i ti dager.\n1:15 Og da de ti dager var omme, viste det sig at de var fagrere \u00e5 se til og i bedre hold enn alle de gutter som hadde ett av kongens kostelige mat.\n1:16 Da lot kjellermesteren deres kostelige mat b\u00e6re bort, og likes\u00e5 den vin de skulde drikke, og gav dem gr\u00f8nnsaker.\n1:17 Og Gud gav disse fire gutter kunnskap og forstand p\u00e5 all slags skrift og visdom, og Daniel skj\u00f8nte sig p\u00e5 alle slags syner og dr\u00f8mmer.\n1:18 Da den tid kongen hadde fastsatt, var til ende, og de skulde fremstilles for ham, f\u00f8rte den \u00f8verste hoffmann dem inn for Nebukadnesar.\n1:19 Og kongen talte med dem, og det fantes ikke blandt alle de unge gutter nogen som kunde m\u00e5le sig med Daniel, Hananja, Misael og Asarja; s\u00e5 blev de da kongens tjenere.\n1:20 Og i enhver sak som krevde visdom og forstand, og som kongen spurte dem om, fant han at de ti ganger overgikk alle de tegnsutleggere og \u00e5ndemanere som fantes i hele hans rike.\n1:21 Og Daniel blev der like til kong Kyros' f\u00f8rste \u00e5r.\n2:1 I sitt annet regjerings\u00e5r hadde Nebukadnesar dr\u00f8mmer som gjorde hans sinn urolig, og det var forbi med hans s\u00f8vn.\n2:2 Og kongen lot kalle tegnsutleggerne og \u00e5ndemanerne og trollmennene og kaldeerne, forat de skulde fortelle kongen hans dr\u00f8mmer; og de kom og tr\u00e5dte frem for kongen.\n2:3 Og kongen sa til dem: Jeg har hatt en dr\u00f8m, og mitt sinn er blitt urolig; jeg stunder efter \u00e5 f\u00e5 dr\u00f8mmen \u00e5 vite.\n2:4 Da talte kaldeerne til kongen p\u00e5 aram\u00e9isk: Kongen leve evindelig! Si dine tjenere dr\u00f8mmen! S\u00e5 skal vi kunngj\u00f8re dig dens uttydning.\n2:5 Kongen svarte kaldeerne: Dette mitt ord st\u00e5r fast: Hvis I ikke kunngj\u00f8r mig dr\u00f8mmen og dens uttydning, s\u00e5 skal I bli hugget i stykker, og eders huser gjort til en m\u00f8kkdynge.\n2:6 Men dersom I kunngj\u00f8r mig dr\u00f8mmen og dens uttydning, s\u00e5 skal I f\u00e5 rike gaver og stor \u00e6re av mig. Derfor, si mig dr\u00f8mmen og dens uttydning!\n2:7 Da svarte de annen gang: Vil ikke kongen si sine tjenere dr\u00f8mmen! S\u00e5 skal vi si hvad den betyr.\n2:8 Kongen svarte: Jeg vet for visst at I bare vil vinne tid, fordi I ser at det ord jeg sa, st\u00e5r fast.\n2:9 S\u00e5fremt I ikke sier mig dr\u00f8mmen, da er dommen over eder uforanderlig. Men I er blitt enige om \u00e5 fortelle mig en skammelig l\u00f8gn, i h\u00e5p om at tidene skal forandre sig, derfor, si mig dr\u00f8mmen, s\u00e5 jeg kan vite at I ogs\u00e5 kan kunngj\u00f8re mig dens uttydning!\n2:10 Kaldeerne svarte kongen: Det er ikke et menneske p\u00e5 jorden som kan kunngj\u00f8re kongen det han vil vite; for ingen konge, hvor stor og mektig han var, har nogensinne krevd noget s\u00e5dant av nogen tegnsutlegger eller \u00e5ndemaner eller kaldeer.\n2:11 For det som kongen krever, er altfor vanskelig, og det er ingen annen som kan kunngj\u00f8re kongen hvad han vil vite, enn gudene, som ikke har sin bolig blandt menneskene.\n2:12 Over dette blev kongen harm og meget vred, og han b\u00f8d at alle Babels vismenn skulde drepes.\n2:13 Da denne befaling var utstedt, og de skulde til \u00e5 drepe vismennene, lette de ogs\u00e5 efter Daniel og hans medbr\u00f8dre for \u00e5 drepe dem.\n2:14 Da sa Daniel et klokt og forstandig ord til Arjok, h\u00f8vdingen for kongens livvakt, som hadde draget ut for \u00e5 drepe Babels vismenn.\n2:15 Han tok til orde og spurte Arjok, kongens h\u00f8vedsmann: Hvorfor har kongen utstedt denne strenge befaling? Da fortalte Arjok Daniel hvorledes det hadde sig.\n2:16 S\u00e5 gikk Daniel inn og bad kongen at han vilde gi ham en frist, s\u00e5 han kunde kunngj\u00f8re kongen uttydningen.\n2:17 Derefter gikk Daniel hjem og fortalte Hananja, Misael og Asarja, sine medbr\u00f8dre, det som hadde hendt,\n2:18 forat de skulde bede himmelens Gud at han i sin barmhjertighet vilde \u00e5penbare denne hemmelighet, s\u00e5 at ikke Daniel og hans medbr\u00f8dre skulde bli drept sammen med Babels andre vismenn.\n2:19 Da blev hemmeligheten \u00e5penbaret Daniel i et syn om natten; og Daniel priste himmelens Gud.\n2:20 Daniel tok til orde og sa: Lovet v\u00e6re Guds navn fra evighet og til evighet! For visdommen og styrken h\u00f8rer ham til,\n2:21 og han omskifter tider og stunder, avsetter konger og innsetter konger; han gir de vise visdom og de forstandige forstand;\n2:22 han \u00e5penbarer det dype og skjulte; han vet hvad som er i m\u00f8rket, og hos ham bor lyset.\n2:23 Dig, mine fedres Gud, takker og priser jeg, fordi du har gitt mig visdom og styrke og nu har kunngjort mig hvad vi bad dig om; for det som kongen vilde vite har du kunngjort oss.\n2:24 S\u00e5 gikk da Daniel inn til Arjok, som kongen hadde gitt p\u00e5legg om \u00e5 drepe Babels vismenn; han kom og sa til ham: Drep ikke Babels vismenn! F\u00f8r mig inn til kongen! S\u00e5 vil jeg kunngj\u00f8re kongen uttydningen.\n2:25 Da f\u00f8rte Arjok Daniel i hast inn til kongen og sa til ham: Jeg har funnet en av de bortf\u00f8rte fra Juda, han vil kunngj\u00f8re kongen uttydningen.\n2:26 Kongen svarte Daniel, som hadde f\u00e5tt navnet Beltsasar: Er du i stand til \u00e5 kunngj\u00f8re mig den dr\u00f8m jeg har hatt, og dens uttydning?\n2:27 Daniel svarte kongen: Den hemmelighet kongen \u00f8nsker \u00e5 f\u00e5 vite, makter ingen vismenn, \u00e5ndemanere, tegnsutleggere eller sannsigere \u00e5 kunngj\u00f8re kongen;\n2:28 men det er en Gud i himmelen, som \u00e5penbarer hemmeligheter, og han har kunngjort kong Nebukadnesar hvad som skal skje i de siste dager. Dette var den dr\u00f8m og de syner du hadde i ditt indre, mens du hvilte p\u00e5 ditt leie:\n2:29 Da du, konge, l\u00e5 p\u00e5 ditt leie, steg det op hos dig tanker om hvad som skulde skje i fremtiden; og han som \u00e5penbarer hemmeligheter, kunngjorde dig hvad som skal skje.\n2:30 Og for mig er denne hemmelighet blitt \u00e5penbaret, ikke fordi jeg eier nogen visdom fremfor alle andre som lever, men forat uttydningen skulde kunngj\u00f8res kongen, og du skulde f\u00e5 ditt hjertes tanker \u00e5 vite.\n2:31 Konge, du s\u00e5 i ditt syn et stort billede; det var et veldig billede, og dets glans var overm\u00e5te stor; det stod like foran dig, og det var forferdelig \u00e5 skue.\n2:32 Billedets hode var av fint gull, brystet og armene av s\u00f8lv, buken og lendene av kobber,\n2:33 benene av jern og f\u00f8ttene dels av jern og dels av ler.\n2:34 Mens du s\u00e5 p\u00e5 billedet, blev en sten revet l\u00f8s, men ikke med hender, og den rammet billedet p\u00e5 f\u00f8ttene, som var av jern og ler, og knuste dem.\n2:35 Da knustes p\u00e5 \u00e9n gang b\u00e5de jernet, leret, kobberet, s\u00f8lvet og gullet, og det blev som agner fra treskeplassene om sommeren, og vinden tok det s\u00e5 det ikke fantes spor efter det. Men stenen som rammet billedet, blev til et stort fjell, som fylte hele jorden.\n2:36 Det var dr\u00f8mmen; og nu skal vi si kongen uttydningen.\n2:37 Konge, du kongenes konge, som himmelens Gud har gitt riket og makten og styrken og \u00e6ren -\n2:38 overalt hvor menneskenes barn, markens dyr og himmelens fugler har sine bosteder, har han gitt dem i din h\u00e5nd og gjort dig til herre over dem alle - du er hodet av gull.\n2:39 Men efter dig skal det opkomme et annet rike, ringere enn ditt, og s\u00e5 ennu et tredje rike, som er av kobber, og som skal herske over all jorden,\n2:40 og derefter et fjerde rike, som skal v\u00e6re sterkt som jernet; eftersom jernet knuser og s\u00f8ndersl\u00e5r alt, skal det som det s\u00f8nderknusende jern s\u00f8ndersl\u00e5 og s\u00f8nderknuse alle hine riker.\n2:41 Og at f\u00f8ttene og t\u00e6rne som du s\u00e5, dels var av pottemakerler og dels av jern, det betyr at det skal v\u00e6re et delt rike, og at det skal v\u00e6re noget av jernets styrke i det, eftersom du s\u00e5 jernet blandet med leret.\n2:42 Og at t\u00e6rne p\u00e5 f\u00f8ttene dels var av jern og dels av ler, det betyr at riket for en del skal v\u00e6re sterkt og for en del skr\u00f8pelig,\n2:43 og at jernet som du s\u00e5, var blandet med ler, det betyr at de* skal blande sig med hverandre ved gifterm\u00e5l, men at de allikevel ikke i lengden skal holde sammen, likesom jernet ikke blander sig med leret. /\n2:44 Og i disse kongers dager vil himmelens Gud oprette et rike, som i all evighet ikke skal \u00f8delegges, og dette rike skal ikke overlates til noget annet folk; det skal knuse og gj\u00f8re ende p\u00e5 alle hine riker, men selv skal det st\u00e5 fast evindelig;\n2:45 for du s\u00e5 jo at en sten blev revet l\u00f8s fra fjellet, men ikke med hender, og knuste jernet, kobberet, leret, s\u00f8lvet og gullet. Den store Gud har kunngjort kongen hvad som skal skje i fremtiden, og fast st\u00e5r dr\u00f8mmen, og troverdig er dens uttydning.\n2:46 Da falt kong Nebukadnesar p\u00e5 sitt ansikt og tilbad Daniel, og han b\u00f8d at de skulde ofre ham matoffer og r\u00f8kelse.\n2:47 Og kongen tok til orde og sa til Daniel: I sannhet, eders Gud er gudenes Gud og kongenes herre og en som \u00e5penbarer hemmeligheter, siden du har kunnet \u00e5penbare denne hemmelighet.\n2:48 Derefter gjorde kongen Daniel til en stor mann, og han gav ham mange store gaver og satte ham til herre over hele landskapet Babel og til \u00f8verste forstander for alle Babels vismenn.\n2:49 Og p\u00e5 Daniels b\u00f8nn satte kongen Sadrak, Mesak og Abed-Nego til \u00e5 styre landskapet Babel; men Daniel selv blev ved kongens hoff.\n3:1 Kong Nebukadnesar gjorde et billede av gull, seksti alen h\u00f8it og seks alen bredt, og stilte det op i Duradalen i landskapet Babel.\n3:2 Og kong Nebukadnesar sendte ut folk som skulde stevne sammen satrapene, stattholderne og landsh\u00f8vdingene, overdommerne, skattmesterne, de lovkyndige, dommerne og alle landskapenes embedsmenn og byde dem \u00e5 komme til innvielsen av det billede kong Nebukadnesar hadde stilt op.\n3:3 Da kom satrapene, stattholderne og landsh\u00f8vdingene, overdommerne, skattmesterne, de lovkyndige, dommerne og alle landskapenes embedsmenn sammen til innvielsen av det billede kong Nebukadnesar hadde stilt op, og de tr\u00e5dte frem foran det billede Nebukadnesar hadde stilt op.\n3:4 Og herolden ropte med h\u00f8i r\u00f8st: Det v\u00e6re eder sagt, I folk, \u00e6tter og tungem\u00e5l:\n3:5 S\u00e5 snart I h\u00f8rer lyden av horn, fl\u00f8ite, citar, harpe, lutt og sekkepipe og alle andre slags strengelek, skal I falle ned og tilbede det gullbillede kong Nebukadnesar har stilt op.\n3:6 Og den som ikke faller ned og tilbeder, skal i samme stund kastes i den brennende ildovn.\n3:7 S\u00e5 snart nu alle folkene h\u00f8rte lyden av horn, fl\u00f8ite, citar, harpe, lutt og alle andre slags strengelek, falt alle folk, \u00e6tter og tungem\u00e5l ned og tilbad det gullbillede kong Nebukadnesar hadde stilt op.\n3:8 Men straks efter stod nogen kaldeiske menn frem og klaget p\u00e5 j\u00f8dene.\n3:9 De tok til orde og sa til kong Nebukadnesar: Kongen leve evindelig!\n3:10 Konge, du har gitt befaling om at hvert menneske som h\u00f8rte lyden av horn, fl\u00f8ite, citar, harpe, lutt, sekkepipe og alle andre slags strengelek, skulde falle ned og tilbede gullbilledet,\n3:11 og den som ikke falt ned og tilbad, skulde kastes i den brennende ildovn.\n3:12 Men nu er her nogen j\u00f8diske menn som du har satt til \u00e5 styre landskapet Babel, Sadrak, Mesak og Abed-Nego; disse menn har ikke aktet p\u00e5 ditt bud, konge! De dyrker ikke dine guder, og det gullbillede du har stilt op, tilbeder de ikke.\n3:13 Da blev Nebukadnesar vred og harm og b\u00f8d at Sadrak, Mesak og Abed-Nego skulde f\u00f8res frem; s\u00e5 blev disse menn f\u00f8rt frem for kongen.\n3:14 Nebukadnesar tok til orde og sa til dem: Er det med forsett, Sadrak, Mesak og Abed-Nego, at I ikke dyrker min gud og ikke tilbeder det gullbillede jeg har stilt op?\n3:15 Nuvel, hvis I, n\u00e5r I h\u00f8rer lyden av horn, fl\u00f8ite, citar, harpe, lutt, sekkepipe og alle andre slags strengelek, er rede til \u00e5 falle ned og tilbede det billede jeg har gjort, s\u00e5 er det godt og vel; men hvis I ikke tilbeder det, s\u00e5 skal I i samme stund kastes i den brennende ildovn, og hvem er den gud som kan frelse eder av min h\u00e5nd?\n3:16 Sadrak, Mesak og Abed-Nego svarte kongen: Nebukadnesar! Vi har ikke n\u00f8dig \u00e5 svare dig et ord p\u00e5 dette.\n3:17 V\u00e5r Gud, som vi dyrker, er mektig til \u00e5 frelse oss; av den brennende ildovn og av din h\u00e5nd, konge, vil han frelse.\n3:18 Men hvis ikke, da skal du vite, konge, at vi ikke vil dyrke dine guder eller tilbede det gullbillede du har stilt op.\n3:19 Da blev Nebukadnesar full av harme, og uttrykket i hans ansikt forandret sig, idet han s\u00e5 p\u00e5 Sadrak, Mesak og Abed-Nego. Han tok til orde og sa at ovnen skulde gj\u00f8res syv ganger hetere enn de hadde funnet for godt \u00e5 ophete den.\n3:20 Og han b\u00f8d nogen sterke menn i hans h\u00e6r \u00e5 binde Sadrak, Mesak og Abed-Nego og kaste dem i den brennende ildovn.\n3:21 Da blev disse menn med sine skjorter, kjortler og kapper og sine andre kl\u00e6r bundet og kastet i den brennende ildovn.\n3:22 S\u00e5som nu kongens ord var s\u00e5 strengt, og ovnen var blitt s\u00e5 overm\u00e5te sterkt ophetet, drepte ildsluen de menn som hadde f\u00f8rt Sadrak, Mesak og Abed-Nego dit op.\n3:23 Men disse tre menn, Sadrak, Mesak og Abed-Nego, blev kastet bundet ned i den brennende ildovn.\n3:24 Da forferdedes kong Nebukadnesar og reiste sig hastig op. Han tok til orde og sa til sine r\u00e5dsherrer: Kastet vi ikke tre menn bundet i ilden? De svarte kongen: Jo visselig, konge!\n3:25 Han tok atter til orde og sa: Men jeg ser fire menn som g\u00e5r l\u00f8se omkring inne i ilden, og det er ingen skade \u00e5 se p\u00e5 dem, og den fjerde ser ut som en gudes\u00f8nn.\n3:26 Da gikk Nebukadnesar bort til d\u00f8ren p\u00e5 den brennende ildovn. Han tok til orde og sa: Sadrak, Mesak og Abed-Nego, I den h\u00f8ieste guds tjenere! Kom hit ut! Da gikk Sadrak, Mesak og Abed-Nego ut av ilden.\n3:27 Og satrapene, stattholderne, landsh\u00f8vdingene og kongens r\u00e5dsherrer kom sammen; de s\u00e5 at ilden ikke hadde hatt nogen makt over disse menns legemer, og at h\u00e5ret p\u00e5 deres hoder ikke var svidd, og at deres skjorter ikke hadde lidt nogen skade; det kunde ikke engang kjennes lukt av noget brent p\u00e5 dem.\n3:28 Da tok Nebukadnesar til orde og sa: Lovet v\u00e6re Sadraks, Mesaks og Abed-Negos gud, som sendte sin engel og frelste sine tjenere, som satte sin lit til ham og gjorde mot kongens ord og v\u00e5gde sitt liv for ikke \u00e5 dyrke eller tilbede nogen gud uten sin gud.\n3:29 S\u00e5 gir jeg da nu det bud at den som i sine ord forser sig mot Sadraks, Mesaks og Abed-Negos gud, hvad folk eller \u00e6tt eller tungem\u00e5l han s\u00e5 h\u00f8rer til, han skal hugges i stykker, og hans hus gj\u00f8res til en m\u00f8kkdynge; for det er ingen annen gud som makter \u00e5 frelse s\u00e5ledes.\n3:30 S\u00e5 oph\u00f8iet kongen Sadrak, Mesak og Abed-Nego til \u00e6re og verdighet i landskapet Babel.\n4:1 Kong Nebukadnesar til alle folk, \u00e6tter og tungem\u00e5l som bor p\u00e5 den hele jord: Alt godt bli eder i rikt m\u00e5l til del\n4:2 De tegn og under som den h\u00f8ieste Gud har gjort mot mig, har jeg funnet for godt \u00e5 kunngj\u00f8re.\n4:3 Hvor store er ikke hans tegn, hvor mektige hans under! Hans rike er et evig rike, og hans herred\u00f8mme varer fra slekt til slekt.\n4:4 Jeg, Nebukadnesar, satt i god ro i mitt hus, levde lykkelig i mitt palass.\n4:5 Da hadde jeg en dr\u00f8m; den forferdet mig, og tankene p\u00e5 mitt leie og synene i mitt indre skremte mig.\n4:6 Og det blev av mig utstedt det bud at alle Babels vismenn skulde f\u00f8res inn for mig, forat de skulde kunngj\u00f8re mig dr\u00f8mmens uttydning.\n4:7 Da kom tegnsutleggerne, \u00e5ndemanerne, kaldeerne og sannsigerne inn, og jeg fortalte dem dr\u00f8mmen; men de kunde ikke si mig hvorledes den skulde tydes.\n4:8 Til sist kom ogs\u00e5 Daniel inn for mig, han som hadde f\u00e5tt navnet Beltsasar efter navnet p\u00e5 min gud, og i hvem de hellige guders \u00e5nd er, og jeg fortalte ham dr\u00f8mmen:\n4:9 Beltsasar, du tegnsutleggernes mester! Efterdi jeg vet at de hellige guders \u00e5nd er i dig, og at ingen hemmelighet er dig for vanskelig, s\u00e5 si mig nu de syner jeg har sett i min dr\u00f8m - si mig hvorledes de skal tydes!\n4:10 Dette var de syner jeg hadde i mitt indre mens jeg hvilte p\u00e5 mitt leie: Jeg s\u00e5 i mitt syn et tre som stod midt p\u00e5 jorden, og som var meget h\u00f8it;\n4:11 det var et stort og sterkt tre, og s\u00e5 h\u00f8it at det n\u00e5dde til himmelen, og det kunde sees helt til jordens ende;\n4:12 dets l\u00f8v var fagert, og det bar rikelig frukt, s\u00e5 det gav f\u00f8de for alle; markens dyr fant skygge under det, og himmelens fugler bodde p\u00e5 dets grener, og alt levende n\u00e6rte sig av det.\n4:13 Og i de syner jeg hadde i mitt indre mens jeg hvilte p\u00e5 mitt leie, s\u00e5 jeg en hellig vekter som steg ned fra himmelen.\n4:14 Han ropte med h\u00f8i r\u00f8st, og s\u00e5ledes l\u00f8d hans ord: Fell treet, hugg dets grener av, riv l\u00f8vet av det og spred fruktene omkring! Dyrene under det skal r\u00f8mme, og fuglene flyve bort fra dets grener.\n4:15 Men la dets rotstubb st\u00e5 igjen i jorden, men i lenker av jern og kobber, midt i gresset p\u00e5 marken! Og med himmelens dugg skal han* v\u00e6tes, og med dyrene skal han ha del i jordens urter. /\n4:16 Hans hjerte skal forandres, s\u00e5 det ikke lenger er et menneskes hjerte; et dyrs hjerte skal han f\u00e5, og syv tider* skal skride frem over ham. /\n4:17 Dette budskap har sin grunn i vekternes r\u00e5dslutning, og s\u00e5dan er de helliges avgj\u00f8relser i denne sak, forat alle som lever, skal sanne at den H\u00f8ieste har makt over konged\u00f8mmet blandt menneskene og gir det til den han vil, og setter den ringeste av menneskene til \u00e5 r\u00e5de over det.\n4:18 Det var den dr\u00f8m som jeg kong Nebukadnesar, s\u00e5; kunngj\u00f8r nu du Beltsasar mig dens uttydning. For ingen av mitt rikes vismenn kan si mig hvad den betyr; men du kan det, fordi de hellige guders \u00e5nd er i dig.\n4:19 Da stod Daniel, han som hadde f\u00e5tt navnet Beltsasar, en stund sl\u00e5tt av redsel, og hans tanker forferdet ham. S\u00e5 tok kongen til orde og sa: Beltsasar! La ikke dr\u00f8mmen og dens uttydning forferde dig! Beltsasar svarte: Min herre! Gid denne dr\u00f8m m\u00e5tte gjelde dem som hater dig, og dens uttydning dine fiender!\n4:20 Det tre du s\u00e5, som var s\u00e5 stort og sterkt, og s\u00e5 h\u00f8it at det n\u00e5dde til himmelen, og som kunde sees over hele jorden,\n4:21 og som hadde s\u00e5 fagert l\u00f8v og bar s\u00e5 rikelig frukt at det gav f\u00f8de for alle - som markens dyr hadde tilhold under, og p\u00e5 hvis grener himmelens fugler bodde,\n4:22 det er du selv, konge, du som er s\u00e5 stor og mektig, og hvis velde har vokset s\u00e5 det n\u00e5r til himmelen, og hvis herred\u00f8mme strekker sig like til jordens ende.\n4:23 Men at kongen s\u00e5 en hellig vekter som steg ned fra himmelen og sa: Fell treet og \u00f8delegg det, men la dets rotstubb st\u00e5 igjen i jorden, men i lenker av jern og kobber, midt i gresset p\u00e5 marken, og med himmelens dugg skal han v\u00e6tes, og med markens dyr skal han dele lodd s\u00e5 lenge til syv tider har skredet frem over ham,\n4:24 det betyr, konge, og s\u00e5 er den H\u00f8iestes r\u00e5dslutning, som kommer over min herre kongen:\n4:25 Du skal bli utst\u00f8tt fra menneskene, og din bolig skal v\u00e6re hos markens dyr, og urter skal du ete likesom oksene, og med himmelens dugg skal du v\u00e6tes, og syv tider skal skride frem over dig, inntil du sanner at den H\u00f8ieste har makt over konged\u00f8mmet blandt menneskene og gir det til den han vil.\n4:26 Men at det blev sagt at treets rotstubb skulde st\u00e5 igjen, det betyr at ditt rike skal v\u00e6re ditt fra den tid du sanner at himmelen har makten.\n4:27 Derfor, konge, la mitt r\u00e5d tekkes dig, og l\u00f8s dig fra dine synder ved rettferdighet og fra dine misgjerninger ved barmhjertighet mot ulykkelige, om din lykke skal bli varig.\n4:28 Alt dette kom over kong Nebukadnesar.\n4:29 Da tolv m\u00e5neder var til ende, gikk han engang omkring p\u00e5 taket av det kongelige palass i Babel.\n4:30 Da tok kongen til orde og sa: Er ikke dette det store Babel, som jeg har bygget til kongesete ved min veldige makt og til \u00e6re for min herlighet?\n4:31 F\u00f8r kongen ennu hadde talt ut, kom det br\u00e5tt en r\u00f8st fra himmelen: Til dig, kong Nebukadnesar, sies nu dette ord: Riket er tatt fra dig,\n4:32 fra menneskene blir du utst\u00f8tt, og hos markens dyr skal din bolig v\u00e6re, urter skal du ete likesom oksene, og syv tider skal skride frem over dig, inntil du sanner at den H\u00f8ieste har makt over konged\u00f8mmet blandt menneskene og gir det til den han vil.\n4:33 I samme stund blev dette ord fullbyrdet p\u00e5 Nebukadnesar; han blev utst\u00f8tt fra menneskene og \u00e5t urter likesom oksene, og av himmelens dugg blev hans kropp v\u00e6tet, til hans h\u00e5r vokste og blev som \u00f8rnefj\u00e6r, og hans negler som fuglekl\u00f8r.\n4:34 Men da tiden* var utl\u00f8pet, l\u00f8ftet jeg, Nebukadnesar, mine \u00f8ine til himmelen, og min forstand vendte tilbake, og jeg lovet den H\u00f8ieste og priste og \u00e6ret ham som lever evindelig, han hvis herred\u00f8mme er et evig herred\u00f8mme, og hvis rike varer fra slekt til slekt**. / /\n4:35 Alle de som bor p\u00e5 jorden, er som intet \u00e5 akte, og han gj\u00f8r med himmelens h\u00e6r og med dem som bor p\u00e5 jorden, hvad han vil, og det er ingen som kan hindre ham og si til ham: Hvad gj\u00f8r du?\n4:36 S\u00e5 vendte da p\u00e5 den tid min forstand tilbake, og jeg fikk mitt konged\u00f8mmes herlighet, min prakt og min glans igjen, og mine r\u00e5dsherrer og stormenn s\u00f8kte mig op, og jeg blev atter innsatt i mitt konged\u00f8mme og fikk ennu st\u00f8rre makt enn f\u00f8r.\n4:37 Nu priser og oph\u00f8ier og \u00e6rer jeg, Nebukadnesar, himmelens konge; for alle hans gjerninger er sannhet, og hans stier rettferdighet, og dem som ferdes i overmot, makter han \u00e5 ydmyke.\n5:1 Kong Belsasar gjorde et stort gjestebud for sine tusen stormenn, og han drakk vin for deres \u00f8ine.\n5:2 Da vinen smakte Belsasar, b\u00f8d han at de gull- og s\u00f8lvkar som hans far Nebukadnesar hadde tatt bort fra templet i Jerusalem, skulde hentes, s\u00e5 kongen og hans stormenn, hans hustruer og hans medhustruer kunde drikke av dem.\n5:3 S\u00e5 hentet de de gullkar som var tatt bort fra templet, fra Guds hus i Jerusalem; og kongen og hans stormenn, hans hustruer og hans medhustruer drakk av dem.\n5:4 De drakk vin og priste sine guder av gull og s\u00f8lv, av kobber, jern, tre og sten.\n5:5 I samme stund kom det til syne fingrer av en menneskeh\u00e5nd, som skrev p\u00e5 den kalkede vegg i kongens palass, midt imot lysestaken. Og kongen s\u00e5 den h\u00e5nd som skrev.\n5:6 Da skiftet kongen farve, og hans tanker forferdet ham; hans lenders ledemot slappedes, og hans kn\u00e6r slo mot hverandre.\n5:7 Og kongen ropte med h\u00f8i r\u00f8st at de skulde hente \u00e5ndemanerne, kaldeerne og sannsigerne. S\u00e5 tok han da til orde og sa til Babels vismenn: Den mann som leser denne skrift og kunngj\u00f8r mig dens uttydning, han skal kl\u00e6s i purpur og f\u00e5 en gullkjede om sin hals, og i makt skal han v\u00e6re den tredje i riket.\n5:8 Da alle kongens vismenn var kommet til stede, var de ikke i stand til \u00e5 lese skriften og kunngj\u00f8re kongen dens uttydning.\n5:9 Da blev kong Belsasar storlig forferdet og skiftet farve, og hans stormenn blev aldeles forvirret.\n5:10 Ved kongens og hans stormenns ord kom dronningen* inn i gjestebudssalen. Hun tok til orde og sa: Kongen leve evindelig! La ikke dine tanker forferde dig, og skift ikke farve! /\n5:11 Det finnes i ditt rike en mann i hvem de hellige guders \u00e5nd er, og hos hvem det i din fars dager blev funnet oplysning og klokskap og en visdom som guders visdom; og kong Nebukadnesar, din far, gjorde ham til mester for tegnsutleggerne, \u00e5ndemanerne, kaldeerne og sannsigerne. S\u00e5ledes, konge, oph\u00f8iet din far ham,\n5:12 fordi det hos ham fantes en h\u00f8i \u00e5nd og kunnskap og innsikt og evne til \u00e5 tyde dr\u00f8mmer og l\u00f8se g\u00e5ter og utrede vanskelige sp\u00f8rsm\u00e5l - jeg mener Daniel, han som kongen gav navnet Beltsasar. Send derfor bud efter Daniel! S\u00e5 kunngj\u00f8r han dig uttydningen.\n5:13 S\u00e5 blev Daniel f\u00f8rt inn for kongen. Og kongen tok til orde og sa til Daniel: Er du Daniel, en av de j\u00f8diske fanger som kongen, min far, f\u00f8rte hit fra Juda?\n5:14 Jeg har h\u00f8rt om dig at guders \u00e5nd er i dig, og at det hos dig er funnet oplysning og innsikt og h\u00f8i visdom.\n5:15 Nu er vismennene og \u00e5ndemanerne blitt f\u00f8rt inn for mig for \u00e5 lese denne skrift og kunngj\u00f8re mig dens uttydning; men de er ikke i stand til \u00e5 kunngj\u00f8re mig nogen uttydning av den.\n5:16 Men jeg har h\u00f8rt om dig at du kan gi uttydninger og utrede vanskelige sp\u00f8rsm\u00e5l; kan du nu lese denne skrift og kunngj\u00f8re mig dens uttydning, s\u00e5 skal du kl\u00e6s i purpur og f\u00e5 en gullkjede om din hals, og i makt skal du v\u00e6re den tredje i riket.\n5:17 Da svarte Daniel og sa der han stod foran kongen: Dine gaver kan du selv ha, og dine for\u00e6ringer kan du gi til en annen! Men skriften skal jeg lese for kongen og kunngj\u00f8re ham dens uttydning.\n5:18 Konge! Den h\u00f8ieste Gud gav Nebukadnesar, din far, riket og makten og \u00e6ren og herligheten;\n5:19 og for den makts skyld han hadde gitt ham, bevet og fryktet alle folk, \u00e6tter og tungem\u00e5l for ham; hvem han vilde, slo han ihjel, og hvem han vilde, lot han leve, og hvem han vilde, oph\u00f8iet han, og hvem han vilde, fornedret han.\n5:20 Men da hans hjerte oph\u00f8iet sig, og hans \u00e5nd blev stolt og overmodig, blev han nedst\u00f8tt fra sin kongetrone, og hans \u00e6re blev tatt fra ham.\n5:21 Han blev utst\u00f8tt fra menneskenes barn, og hans hjerte blev likt dyrenes, og hos villeslene var hans bolig; urter m\u00e5tte han ete likesom oksene, og av himmelens dugg blev hans legeme v\u00e6tet, inntil han sannet at den h\u00f8ieste Gud r\u00e5der over konged\u00f8mmet blandt menneskene og setter den han vil, til \u00e5 styre.\n5:22 Men du Belsasar, hans s\u00f8nn, har ikke ydmyket ditt hjerte, enda du visste alt dette;\n5:23 du har oph\u00f8iet dig mot himmelens herre, og du har latt hente karene som var tatt fra hans hus, og du og dine stormenn, dine hustruer og dine medhustruer har drukket vin av dem, og du har prist dine guder av s\u00f8lv og gull, av kobber, jern, tre og sten, som ikke ser og ikke h\u00f8rer og ikke har forstand; men den Gud i hvis h\u00e5nd din livs\u00e5nde er, og som r\u00e5der over alle dine veier, har du ikke \u00e6ret.\n5:24 Derfor blev nu denne h\u00e5nd sendt fra ham, og denne skrift skrevet.\n5:25 Og dette er den skrift som er skrevet her: Mene, mene, tekel, ufarsin*. /\n5:26 Og s\u00e5 er uttydningen av dette ord: Mene: Tellet har Gud ditt konged\u00f8mmes dager og gjort ende p\u00e5 det.\n5:27 Tekel: Veid er du p\u00e5 vektsk\u00e5l og funnet for lett.\n5:28 Peres: Delt er ditt konged\u00f8mme og gitt til mederne og perserne.\n5:29 Da b\u00f8d Belsasar at Daniel skulde kl\u00e6s i purpur og en gullkjede legges om hans hals, og at det skulde utropes om ham at han i makt skulde v\u00e6re den tredje i riket.\n5:30 Samme natt blev kaldeerkongen Belsasar drept.\n6:1 Og mederen Darius mottok riket; han var da to og seksti \u00e5r gammel.\n6:2 Darius fant for godt \u00e5 sette hundre og tyve satraper over riket; de skulde bo rundt omkring i hele riket.\n6:3 Og over dem satte han tre riksr\u00e5der, og av dem var Daniel den ene; for dem skulde satrapene avlegge regnskap, s\u00e5 kongen ikke skulde lide noget tap.\n6:4 Men Daniel utmerket sig fremfor riksr\u00e5dene og satrapene, fordi det var en h\u00f8i \u00e5nd i ham, og kongen tenkte p\u00e5 \u00e5 sette ham over hele riket.\n6:5 Da s\u00f8kte riksr\u00e5dene og satrapene \u00e5 finne skyld hos Daniel vedkommende rikets styrelse, men de kunde ikke finne nogen skyld eller nogen urett, eftersom han var tro, og det ikke fantes nogen forseelse eller nogen urett hos ham.\n6:6 S\u00e5 sa disse menn: Vi finner ingen skyld hos denne Daniel, det skulde da v\u00e6re at vi kunde finne noget \u00e5 anklage ham for i hans gudsdyrkelse.\n6:7 Da stormet disse riksr\u00e5der og satraper inn til kongen og sa til ham: Kong Darius leve evindelig!\n6:8 Alle riksr\u00e5dene, stattholderne og satrapene, r\u00e5dsherrene og landsh\u00f8vdingene har r\u00e5dsl\u00e5tt om at det burde utstedes en kongelig forordning og gis et strengt forbud, at hver den som i l\u00f8pet av tretti dager beder til nogen gud eller noget menneske uten til dig, konge, skal kastes i l\u00f8vehulen.\n6:9 S\u00e5 utsted nu, konge, et s\u00e5dant forbud, og la det sette op skriftlig, s\u00e5 det efter medernes og persernes uforanderlige lov ikke kan tilbakekalles.\n6:10 I overensstemmelse hermed lot kong Darius sette op en skrivelse med et s\u00e5dant forbud.\n6:11 Men s\u00e5 snart Daniel fikk vite at skrivelsen var satt op, gikk han inn i sitt hus; der hadde han i sin sal \u00e5pne vinduer som vendte mot Jerusalem, og tre ganger om dagen b\u00f8ide han sine kn\u00e6r med b\u00f8nn og lovprisning for sin Guds \u00e5syn, aldeles som han hadde gjort f\u00f8r.\n6:12 Da stormet disse menn inn og fant Daniel bedende og b\u00f8nnfallende for sin Gud.\n6:13 S\u00e5 gikk de frem for kongen og spurte med tanke p\u00e5 det kongelige forbud: Har du ikke latt sette op et forbud, at hvert menneske som i l\u00f8pet av tretti dager beder til nogen gud eller noget menneske uten til dig, konge, skal kastes i l\u00f8vehulen? Kongen svarte: Det ord st\u00e5r fast efter medernes og persernes uforanderlige lov.\n6:14 Da tok de til orde og sa der de stod foran kongen: Daniel, som er en av de bortf\u00f8rte fra Juda, har ikke aktet p\u00e5 dig, konge, eller p\u00e5 det forbud du har latt sette op; tre ganger om dagen holder han b\u00f8nn.\n6:15 Da kongen h\u00f8rte dette, blev han meget bedr\u00f8vet og tenkte p\u00e5 hvorledes han skulde kunne frelse Daniel, og helt til solen gikk ned, gjorde han sig umak for \u00e5 utfri ham.\n6:16 Da stormet disse menn inn p\u00e5 kongen og sa til ham: Vit, konge, at det gjelder den lov hos mederne og perserne at intet forbud og ingen forordning som kongen utsteder, kan forandres.\n6:17 S\u00e5 b\u00f8d kongen at Daniel skulde hentes og kastes i l\u00f8vehulen. Og kongen tok til orde og sa til Daniel: Din Gud, som du stadig dyrker, han frelse dig!\n6:18 S\u00e5 blev en sten f\u00f8rt frem og lagt over hulens \u00e5pning, og kongen forseglet den med sitt eget og sine stormenns segl, s\u00e5 det ikke skulde kunne skje nogen forandring i det som var gjort med Daniel.\n6:19 Derefter gikk kongen hjem til sitt palass og fastet hele natten, og han lot ikke nogen av sine medhustruer komme inn til sig, og s\u00f8vnen flydde fra ham.\n6:20 Tidlig om morgenen, s\u00e5 snart det lysnet, stod kongen op og skyndte sig til l\u00f8vehulen.\n6:21 Og da han kom n\u00e6r til hulen, ropte han med sorgfull r\u00f8st p\u00e5 Daniel. Han tok til orde og sa til Daniel: Daniel, du den levende Guds tjener! Har din Gud, som du stadig har dyrket, maktet \u00e5 frelse dig fra l\u00f8vene?\n6:22 Da svarte Daniel kongen: Kongen leve evindelig!\n6:23 Min Gud sendte sin engel og lukket l\u00f8venes gap, s\u00e5 de ikke har gjort mig nogen skade, fordi jeg er funnet uskyldig for ham, og heller ikke mot dig, konge, har jeg gjort noget galt.\n6:24 Da blev kongen meget glad og b\u00f8d at Daniel skulde dras op av hulen; og da Daniel var dradd op av hulen, fantes det ingen skade p\u00e5 ham, fordi han hadde trodd p\u00e5 sin Gud.\n6:25 Og kongen b\u00f8d at de menn som hadde klaget p\u00e5 Daniel, skulde hentes, og de blev med sine barn og hustruer kastet i l\u00f8vehulen; og f\u00f8r de n\u00e5dde bunnen i hulen, falt l\u00f8vene over dem og knuste alle deres ben.\n6:26 Derefter skrev kong Darius til alle folk, \u00e6tter og tungem\u00e5l som fantes p\u00e5 den hele jord: Alt godt bli eder i rikt m\u00e5l til del!\n6:27 Jeg gir hermed det bud at alle folk i hele mitt kongerikes omr\u00e5de skal skjelve og frykte for Daniels Gud; for han er den levende Gud og blir i evighet, og hans rike \u00f8delegges ikke, og hans herred\u00f8mme varer inntil enden.\n6:28 Han frelser og utfrir og gj\u00f8r tegn og under i himmelen og p\u00e5 jorden - han som frelste Daniel av l\u00f8venes vold.\n6:29 Og Daniel levde \u00e6ret og lykkelig b\u00e5de under Darius' og perseren Kyros' regjering.\n7:1 I Babels konge Belsasars f\u00f8rste \u00e5r hadde Daniel en dr\u00f8m og s\u00e5 i sitt indre syner mens han l\u00e5 p\u00e5 sitt leie; siden skrev han dr\u00f8mmen op og fortalte dens hovedinnhold.\n7:2 S\u00e5ledes l\u00f8d Daniels fortelling: Jeg hadde et syn om natten, og i det syn s\u00e5 jeg hvorledes himmelens fire vinder br\u00f8t frem over det store hav.\n7:3 Og fire store dyr steg op av havet, og alle var de forskjellige fra hverandre.\n7:4 Det f\u00f8rste var som en l\u00f8ve og hadde \u00f8rnevinger; og mens jeg s\u00e5 p\u00e5 det, blev dets vinger revet av, og det blev l\u00f8ftet fra jorden og reist p\u00e5 to f\u00f8tter som et menneske, og det fikk et menneskehjerte.\n7:5 S\u00e5 fikk jeg se et dyr til, det annet i rekken; det var likt en bj\u00f8rn og reiste sig p\u00e5 den ene side*; det hadde tre ribben i sitt gap mellem sine tenner, og det blev sagt til det: St\u00e5 op og et meget kj\u00f8tt! /\n7:6 Derefter s\u00e5 jeg i mitt syn et annet dyr, som lignet en leopard; det hadde fire fuglevinger p\u00e5 ryggen og hadde fire hoder, og det fikk stort velde.\n7:7 Derefter fikk jeg i mine nattlige syner se et fjerde dyr, fryktelig og forferdelig og overm\u00e5te sterkt; det hadde store tenner av jern og \u00e5t og knuste, og det som blev tilovers, tr\u00e5dte det ned med sine f\u00f8tter; det var anderledes enn alle de f\u00f8rste dyr og hadde ti horn.\n7:8 Jeg aktet n\u00f8ie p\u00e5 hornene; da fikk jeg se et annet lite horn som skj\u00f8t op mellem dem, og tre av de f\u00f8rste horn blev rykket op for dets skyld, og dette horn hadde \u00f8ine som menneske\u00f8ine og en munn som talte store ord.\n7:9 Mens jeg s\u00e5 p\u00e5 dette, blev det satt stoler frem, og en gammel av dager satte sig; hans kl\u00e6debon var hvitt som sne, og h\u00e5ret p\u00e5 hans hode var som ren ull; hans trone var ildsluer, og hjulene p\u00e5 den var brennende ild.\n7:10 En str\u00f8m av ild fl\u00f8t frem og gikk ut fra ham; tusen ganger tusen tjente ham, og ti tusen ganger ti tusen stod foran ham; retten blev satt, og b\u00f8ker blev \u00e5pnet.\n7:11 Mens jeg s\u00e5 p\u00e5 dette, blev dyret drept for de store ords skyld som hornet talte, og dets kropp blev tilintetgjort og kastet i ilden for \u00e5 brennes.\n7:12 De andre dyrs herred\u00f8mme blev tatt fra dem; for deres levetid var fastsatt til tid og stund.\n7:13 Fremdeles fikk jeg i mine nattlige syner se hvorledes en som lignet en menneskes\u00f8nn, kom med himmelens skyer; han gikk bort til den gamle av dager og blev f\u00f8rt frem for ham.\n7:14 Og det blev gitt ham herred\u00f8mme og \u00e6re og rike, og alle folk, \u00e6tter og tungem\u00e5l skulde tjene ham; hans herred\u00f8mme er et evig herred\u00f8mme, som ikke forg\u00e5r, og hans rike er et rike som ikke \u00f8delegges.\n7:15 Da blev jeg, Daniel, grepet av uro i min \u00e5nd, og synene i mitt indre forferdet mig.\n7:16 Jeg gikk bort til en av dem som stod der, og bad ham om \u00e5 f\u00e5 sikker oplysning om alt dette; og han svarte mig og kunngjorde mig uttydningen av det:\n7:17 Disse fire store dyr betyr at fire konger skal opst\u00e5 av jorden;\n7:18 men den H\u00f8iestes hellige skal f\u00e5 riket og ha det i eie til evig tid, ja i evigheters evighet.\n7:19 Da \u00f8nsket jeg \u00e5 f\u00e5 sikker oplysning om det fjerde dyr, som var anderledes enn alle de andre, det som var s\u00e5 fryktelig og hadde tenner av jern og kl\u00f8r av kobber, og som \u00e5t og knuste og tr\u00e5dte det som blev tilovers, ned med sine f\u00f8tter,\n7:20 og likes\u00e5 om de ti horn p\u00e5 dets hode, og om det nye horn, det som skj\u00f8t op, og for hvis skyld tre av de andre horn falt av - det horn som b\u00e5de hadde \u00f8ine og en munn som talte store ord, og som var st\u00f8rre \u00e5 se til enn de andre.\n7:21 Jeg s\u00e5 hvorledes dette horn f\u00f8rte krig mot de hellige og fikk overh\u00e5nd over dem,\n7:22 inntil den gamle av dager kom, og den H\u00f8iestes hellige fikk sin rett, og tiden kom da de hellige tok riket i eie.\n7:23 S\u00e5 l\u00f8d hans ord: Det fjerde dyr betyr at det p\u00e5 jorden skal komme et fjerde rike, som skal v\u00e6re anderledes enn alle de andre riker, og det skal sluke hele jorden og s\u00f8ndertrede og knuse den.\n7:24 Og de ti horn betyr at det av dette rike skal opst\u00e5 ti konger, og efter dem skal det opst\u00e5 en annen konge, som skal v\u00e6re anderledes enn de foreg\u00e5ende, og som skal ydmyke tre konger,\n7:25 og han skal tale ord mot den H\u00f8ieste og undertrykke den H\u00f8iestes hellige; han skal tenke p\u00e5 \u00e5 forandre hellige tider og lov, og de skal gis i hans h\u00e5nd en tid og tider og en halv tid*. /\n7:26 S\u00e5 blir retten satt, og herred\u00f8mmet skal fratas ham, s\u00e5 han blir \u00f8delagt og tilintetgjort for all tid.\n7:27 Og riket og herred\u00f8mmet og makten over rikene under hele himmelen skal gis til det folk som er den H\u00f8iestes hellige; dets rike skal v\u00e6re et evig rike, og alle makter skal tjene og lyde det.\n7:28 Hermed er min fortelling til ende. Jeg, Daniel, forferdedes storlig av mine tanker, og mitt ansikt skiftet farve; men jeg gjemte det jeg hadde sett og h\u00f8rt, i mitt hjerte.\n8:1 I kong Belsasars tredje regjerings\u00e5r fikk jeg, Daniel, se et syn, et som kom efter det jeg f\u00f8r hadde sett.\n8:2 Da jeg hadde dette syn, forekom det mig som jeg var i borgen Susan i landskapet Elam, og videre forekom det mig i synet som jeg var ved elven Ulai.\n8:3 Og da jeg s\u00e5 op, fikk jeg se en v\u00e6r som stod foran elven; den hadde to horn, og begge hornene var h\u00f8ie, men det ene h\u00f8iere enn det andre, og det h\u00f8ieste vokste sist frem.\n8:4 Jeg s\u00e5 v\u00e6ren stange mot vest og mot nord og mot syd, og intet dyr kunde st\u00e5 sig for den, og det var ingen som kunde frelse av dens vold; den gjorde som den vilde, og tedde sig overmodig.\n8:5 Og da jeg videre gav akt, fikk jeg se en gjetebukk som kom fra vest og f\u00f3r frem over hele jorden uten \u00e5 r\u00f8re ved jorden, og bukken hadde et veldig horn mellem \u00f8inene.\n8:6 Og den kom like bort til v\u00e6ren med de to horn, den som jeg s\u00e5 foran elven, og sprang imot den i sin voldsomme kraft.\n8:7 Og jeg s\u00e5 hvorledes den kom tett inn p\u00e5 v\u00e6ren og i sinne f\u00f3r l\u00f8s p\u00e5 den og st\u00f8tte til den og s\u00f8nderbr\u00f8t begge dens horn, og v\u00e6ren hadde ikke kraft til \u00e5 st\u00e5 sig for den; og den kastet den til jorden og tr\u00e5dte den ned, og det var ingen som kunde frelse v\u00e6ren av dens vold.\n8:8 Og gjetebukken blev overm\u00e5te mektig; men just som den hadde n\u00e5dd sin fulle styrke, blev det store horn brutt av, og i stedet for det vokste det op fire veldige horn, som vendte mot himmelens fire hj\u00f8rner.\n8:9 Og av det ene av dem skj\u00f8t det op et nytt horn, som fra f\u00f8rst av var lite, men siden blev overm\u00e5te stort mot syd og mot \u00f8st og mot det fagre land*. /\n8:10 Og det vokste like op til himmelens h\u00e6r og kastet nogen av h\u00e6ren - av stjernene* - til jorden og tr\u00e5dte dem ned. /\n8:11 Ja, like til h\u00e6rens fyrste hevet det sig; det tok fra ham det stadige offer, og hans helligdoms bolig blev omstyrtet.\n8:12 Og sammen med det stadige offer blev h\u00e6ren overgitt til \u00f8deleggelse for frafallets skyld; og hornet kastet sannheten til jorden, og det hadde fremgang med alt det foretok sig.\n8:13 S\u00e5 h\u00f8rte jeg en av de hellige tale; og en annen hellig sa til ham som talte: For hvor lang tid gjelder synet om det stadige offer og det \u00f8deleggende frafall - at b\u00e5de helligdom og h\u00e6r overgis til nedtredelse?\n8:14 Og han sa til mig: To tusen og tre hundre aftener og morgener; s\u00e5 skal helligdommen komme til sin rett igjen.\n8:15 Da nu jeg, Daniel, s\u00e5 dette syn, s\u00f8kte jeg \u00e5 forst\u00e5 det; da stod det med \u00e9n gang foran mig en skikkelse som s\u00e5 ut som en mann.\n8:16 Og jeg h\u00f8rte et menneskes r\u00f8st mellem Ulais bredder; han ropte: Gabriel! Forklar synet for ham!\n8:17 S\u00e5 kom han dit jeg stod, og da han kom, blev jeg forferdet og falt p\u00e5 mitt ansikt; og han sa til mig: Gi akt p\u00e5 mine ord, menneskebarn! For synet sikter til endens tid.\n8:18 Mens han talte med mig, sank jeg sansel\u00f8s p\u00e5 mitt ansikt til jorden; da r\u00f8rte han ved mig og reiste mig op igjen.\n8:19 Og han sa: Nu vil jeg kunngj\u00f8re dig hvad som skal skje i vredens siste tid; for synet sikter til den for enden fastsatte tid.\n8:20 V\u00e6ren du s\u00e5, den med de to horn, det er kongene av Media og Persia.\n8:21 Og den raggete bukk er kongen av Grekenland, og det store horn mellem dens \u00f8ine er den f\u00f8rste konge*. /\n8:22 Og at dette horn blev avbrutt, og at det kom fire andre i dets sted, det betyr at fire kongeriker* skal opst\u00e5 av hans folk, men ikke med hans kraft. /\n8:23 Og i den siste tid av deres herred\u00f8mme, n\u00e5r overtrederne har gjort sine synders m\u00e5l fullt, skal det opst\u00e5 en konge med frekt \u00e5syn og kyndig i onde r\u00e5d*. /\n8:24 Og hans makt skal bli stor, men ikke ved hans egen kraft, og han skal gj\u00f8re utrolig stor skade og ha fremgang med alt det han foretar sig; han skal \u00f8delegge mektige fyrster og de helliges folk.\n8:25 Og fordi han er klok, skal hans svikefulle ferd lykkes for ham; han skal oph\u00f8ie sig i sitt hjerte, og han skal \u00f8delegge mange i deres trygghet; ja, mot fyrstenes fyrste skal han sette sig op; men uten menneskeh\u00e5nd skal han knuses.\n8:26 Og synet om aftenene og morgenene, som det var tale om, er sannhet; men gjem du synet, for det sikter til en fjern fremtid!\n8:27 Men jeg, Daniel, blev rent avmektig, og jeg blev syk en tid; s\u00e5 stod jeg op og gjorde min tjeneste hos kongen; jeg var forferdet over synet, men det var ingen som forstod det.\n9:1 I Darius', Ahasverus' s\u00f8nns f\u00f8rste regjerings\u00e5r - han som var av medisk \u00e6tt og var blitt konge over kaldeerriket\n9:2 i det f\u00f8rste \u00e5r av hans regjering la jeg, Daniel, i b\u00f8kene merke til tallet p\u00e5 de \u00e5r som Herren hadde talt om til profeten Jeremias - at han vilde la fulle sytti \u00e5r g\u00e5 til ende mens Jerusalem l\u00e5 i ruiner.\n9:3 Da vendte jeg mitt ansikt til Gud Herren for \u00e5 s\u00f8ke ham med b\u00f8nn og ydmyke begj\u00e6ringer under faste og i sekk og aske.\n9:4 Og jeg bad til Herren min Gud og bekjente og sa: Akk, Herre, du store og forferdelige Gud, som holder din pakt og bevarer miskunnhet mot dem som elsker dig og holder dine bud!\n9:5 Vi har syndet og gjort ille og v\u00e6rt ugudelige og satt oss op imot dig; vi har veket av fra dine bud og dine lover.\n9:6 Vi h\u00f8rte ikke p\u00e5 dine tjenere, profetene, som talte i ditt navn til v\u00e5re konger, v\u00e5re fyrster og v\u00e5re fedre og til alt folket i landet.\n9:7 Dig, Herre, h\u00f8rer rettferdigheten til, men oss v\u00e5rt ansikts blygsel, som det sees p\u00e5 denne dag - oss, Judas menn og Jerusalems innbyggere og hele Israel, b\u00e5de dem som er n\u00e6r, og dem som er langt borte, i alle de land som du har drevet dem bort til for den trol\u00f8shets skyld som de har vist mot dig.\n9:8 Herre! Oss h\u00f8rer v\u00e5rt ansikts blygsel til, v\u00e5re konger, v\u00e5re fyrster og v\u00e5re fedre, fordi vi har syndet mot dig.\n9:9 Hos Herren v\u00e5r Gud er barmhjertighet og forlatelse. For vi har satt oss op imot ham,\n9:10 og vi h\u00f8rte ikke p\u00e5 Herrens, v\u00e5r Guds r\u00f8st og fulgte ikke hans lover, som han forela oss ved sine tjenere, profetene;\n9:11 men hele Israel overtr\u00e5dte din lov og vek av fra dig og h\u00f8rte ikke p\u00e5 din r\u00f8st; derfor blev den ut\u00f8st over oss den forbannelse som han hadde svoret \u00e5 sende, og som st\u00e5r skrevet i Mose, Guds tjeners lov; for vi hadde syndet mot ham,\n9:12 og han opfylte de ord som han hadde talt mot oss og mot v\u00e5re dommere, som d\u00f8mte oss, og han lot s\u00e5 stor en ulykke komme over oss at det ikke under hele himmelen har hendt noget s\u00e5dant som det som har hendt i Jerusalem.\n9:13 Efter det som skrevet st\u00e5r i Mose lov, kom all denne ulykke over oss; men vi b\u00f8nnfalt ikke Herren v\u00e5r Gud og vendte ikke om fra v\u00e5re misgjerninger og aktet ikke p\u00e5 din sannhet.\n9:14 Derfor hadde Herren ulykken stadig for \u00f8ie og lot den komme over oss; for Herren v\u00e5r Gud er rettferdig i alt det han gj\u00f8r, men vi h\u00f8rte ikke p\u00e5 hans r\u00f8st.\n9:15 Og nu, Herre v\u00e5r Gud, du som f\u00f8rte ditt folk ut av Egyptens land med sterk h\u00e5nd og gjorde dig et navn, som det er p\u00e5 denne dag! Vi har syndet, vi har v\u00e6rt ugudelige.\n9:16 Herre! La efter alle dine rettferdige gjerninger din vrede og harme vende sig bort fra din stad Jerusalem, ditt hellige berg! For p\u00e5 grunn av v\u00e5re synder og v\u00e5re fedres misgjerninger er Jerusalem og ditt folk blitt til spott for alle dem som bor omkring oss.\n9:17 H\u00f8r nu, v\u00e5r Gud, p\u00e5 din tjeners b\u00f8nn og hans ydmyke begj\u00e6ringer og la ditt \u00e5syn lyse over din \u00f8delagte helligdom - for din egen skyld, Herre!\n9:18 Vend, min Gud, ditt \u00f8re hit og h\u00f8r! Oplat dine \u00f8ine og se v\u00e5re ruiner og staden som er kalt med ditt navn! For ikke p\u00e5 v\u00e5re rettferdige gjerninger grunner vi v\u00e5re ydmyke begj\u00e6ringer, som vi b\u00e6rer frem for ditt \u00e5syn, men p\u00e5 din store barmhjertighet.\n9:19 Herre, h\u00f8r! Herre, forlat! Herre, gi akt og gj\u00f8r det og dryg ikke - for din egen skyld, min Gud! For din stad og ditt folk er kalt med ditt navn.\n9:20 Mens jeg ennu talte og bad og bekjente min synd og mitt folk Israels synd og bar min b\u00f8nn for min Guds hellige berg frem for Herrens, min Guds \u00e5syn -\n9:21 mens jeg ennu talte i b\u00f8nnen, da kom Gabriel, den mann som jeg f\u00f8r hadde sett i synet, dengang jeg blev s\u00e5 rent avmektig, og r\u00f8rte ved mig - det var p\u00e5 aftenofferets tid.\n9:22 Og han l\u00e6rte mig og talte til mig og sa: Daniel! Nu er jeg kommet hit for \u00e5 l\u00e6re dig \u00e5 forst\u00e5.\n9:23 Med det samme du begynte \u00e5 fremb\u00e6re dine ydmyke b\u00f8nner, kom det et ord, og nu er jeg kommet for \u00e5 kunngj\u00f8re dig det; for du er h\u00f8it elsket; s\u00e5 merk dig nu ordet og gi akt p\u00e5 synet!\n9:24 Sytti uker* er tilm\u00e5lt ditt folk og din hellige stad til \u00e5 innelukke frafallet og til \u00e5 forsegle synder og til \u00e5 dekke over misgjerning og til \u00e5 f\u00f8re frem en evig rettferdighet** og til \u00e5 besegle syn og profet*** og til \u00e5 salve et Aller-helligste****. / / / /\n9:25 Og du skal vite og forst\u00e5: Fra den tid ordet utg\u00e5r om \u00e5 gjenreise og ombygge Jerusalem, inntil en salvet*, en fyrste, st\u00e5r frem, skal det g\u00e5 syv uker og to og seksti uker; det skal igjen settes i stand og opbygges med gater og vollgraver, men under tidenes trengsel**. / /\n9:26 Og efter de to og seksti uker skal den salvede utryddes* og intet ha**, og staden og helligdommen skal en kommende fyrstes folk \u00f8delegge, og enden p\u00e5 det er oversv\u00f8mmelse, og inntil enden er det krig; \u00f8deleggelse er fast besluttet. / /\n9:27 Og \u00e9n uke skal gj\u00f8re pakten* fast for de mange; og i midten av uken skal slaktoffer og matoffer oph\u00f8re**, og p\u00e5 vederstyggelighetenes vinger skal \u00f8deleggeren komme***, og det inntil tilintetgj\u00f8relse og fast besluttet straffedom str\u00f8mmer ned over den som \u00f8delegges. / / /\n10:1 I perserkongen Kyros' tredje \u00e5r kom det i en \u00e5penbaring et ord til Daniel, som hadde f\u00e5tt navnet Beltsasar; dette ord er sant og varsler stor trengsel. Og han merket sig ordet og gav akt p\u00e5 synet.\n10:2 P\u00e5 den tid hadde jeg, Daniel, s\u00f8rget i tre uker;\n10:3 nogen kostelig mat \u00e5t jeg ikke, og kj\u00f8tt og vin kom ikke i min munn, og heller ikke salvet jeg mig, f\u00f8r de tre uker var til ende.\n10:4 P\u00e5 den fire og tyvende dag i den f\u00f8rste m\u00e5ned, mens jeg stod ved bredden av den store elv, det er Hiddekel*, /\n10:5 s\u00e5 jeg op, og da fikk jeg se en mann som stod der; han var kl\u00e6dd i linkl\u00e6r, og hans lender var omgjorde med et belte av gull fra Ufas;\n10:6 hans legeme var som krysolitt, hans ansikt skinte som lynet, hans \u00f8ine var som ildsluer, hans armer og ben var som blankt kobber \u00e5 se til, og lyden av hans ord var som et veldig dr\u00f8nn.\n10:7 Jeg, Daniel, var den eneste som s\u00e5 synet; de menn som var med mig, s\u00e5 ikke synet, men en stor redsel falt p\u00e5 dem, og de flyktet og skjulte sig.\n10:8 S\u00e5 blev jeg alene tilbake. Og da jeg s\u00e5 dette store syn, blev jeg rent maktesl\u00f8s, og mitt ansikt mistet sin friske farve, s\u00e5 jeg s\u00e5 rent ille ut, og jeg hadde ingen kraft mere.\n10:9 Og jeg h\u00f8rte lyden av hans ord; og da jeg h\u00f8rte lyden av hans ord, sank jeg sansel\u00f8s fremover med ansiktet mot jorden.\n10:10 Da merket jeg en h\u00e5nd som r\u00f8rte ved mig, den hjalp mig op, s\u00e5 jeg skjelvende hvilte p\u00e5 mine kn\u00e6r og hender.\n10:11 Og han sa til mig: Daniel, du h\u00f8it elskede mann! Gi akt p\u00e5 de ord jeg vil tale til dig, og reis dig op igjen! For nu er jeg sendt til dig. Og da han talte s\u00e5ledes til mig, stod jeg skjelvende op.\n10:12 Og han sa til mig: Frykt ikke, Daniel! For fra den f\u00f8rste dag du vendte din hu til \u00e5 vinne forstand og til \u00e5 ydmyke dig for din Guds \u00e5syn, er dine ord blitt h\u00f8rt, og for dine ords skyld er jeg kommet.\n10:13 Perserrikets fyrste* stod mig imot i en og tyve dager; men da kom Mikael, en av de fornemste fyrster**, og hjalp mig, s\u00e5 jeg fikk overh\u00e5nd der hos kongene av Persia. / /\n10:14 Og nu er jeg kommet for \u00e5 oplyse dig om hvad som skal vederfares ditt folk i de siste dager*; for dette er atter et syn som sikter til de dager. /\n10:15 Og da han talte s\u00e5ledes til mig, vendte jeg mitt ansikt mot jorden og var m\u00e5ll\u00f8s.\n10:16 Og se, en som lignet et menneske, r\u00f8rte ved mine leber, og jeg \u00e5pnet min munn og talte og sa til ham som stod foran mig: Herre! Ved det syn jeg har hatt, er sv\u00e6re smerter kommet over mig, s\u00e5 jeg ikke lenger har nogen kraft;\n10:17 hvorledes skulde da min herres tjener, en slik som jeg, kunne tale med en slik som min herre er? Hos mig finnes fra nu av ingen kraft, og det er ikke \u00e5nde tilbake i mig.\n10:18 Og atter r\u00f8rte en som s\u00e5 ut som et menneske, ved mig og styrket mig, og han sa: Frykt ikke, du h\u00f8it elskede mann! Fred v\u00e6re med dig! V\u00e6r du bare frimodig! Og som han talte med mig, blev jeg styrket og sa: Tal, herre! For du har styrket mig.\n10:19 Da sa han: Vet du nu hvorfor jeg er kommet til dig? Nu m\u00e5 jeg vende tilbake for \u00e5 stride mot Persias fyrste*; og n\u00e5r jeg drar ut, da kommer Grekenlands fyrste. /\n10:20 Men f\u00f8rst vil jeg kunngj\u00f8re dig hvad som er optegnet i sannhets bok. Og det er ikke en eneste som hjelper mig mot dem, uten Mikael, eders fyrste;\n11:1 jeg stod ogs\u00e5 ved hans side som hjelper og som vern i mederen Darius' f\u00f8rste \u00e5r. / [DNL 11, 1 er i trykte b\u00f8ker plassert p\u00e5 slutten av kapittel 10.]\n11:2 Og nu vil jeg kunngj\u00f8re dig hvad som visst og sant vil hende: Ennu skal det opst\u00e5 tre konger* i Persia, og den fjerde** skal samle st\u00f8rre rikdom enn alle de andre, og n\u00e5r han har vunnet stor makt ved sin rikdom, skal han opbyde alt mot Grekenlands rike. / /\n11:3 S\u00e5 skal det opst\u00e5 en veldig konge*, og han skal herske med stor makt og gj\u00f8re som han vil. /\n11:4 Men aldri s\u00e5 snart er han st\u00e5tt frem, s\u00e5 skal hans rike brytes i stykker og deles efter de fire verdenshj\u00f8rner; det skal ikke tilfalle hans efterkommere og ikke v\u00e6re s\u00e5 mektig som da han r\u00e5det; for hans rike skal omstyrtes og tilfalle andre enn dem.\n11:5 Og Sydens konge* skal bli mektig, og en av hans fyrster** skal bli mektigere enn han og r\u00e5de over et eget rike; hans rike skal v\u00e6re et stort rike. / /\n11:6 Og mange \u00e5r efter skal de inng\u00e5 forbund med hverandre; en datter av Sydens konge skal komme til Nordens konge* for \u00e5 skape vennskap mellem dem; men hun skal ikke lenge form\u00e5 \u00e5 utrette noget, og hverken han** eller datteren som skulde hjelpe ham, skal holde stand, men hun og de som f\u00f8rte henne dit, og hennes far og han som tok imot henne***, skal miste livet p\u00e5 den for hver av dem bestemte tid. / / /\n11:7 Men et av skuddene fra hennes r\u00f8tter* skal trede op p\u00e5 hans plass; og han skal dra mot fiendens h\u00e6r og trenge inn i Nordens konges** festninger og gj\u00f8re med dem som han vil, og ha overmakt. / /\n11:8 Endog deres guder med deres st\u00f8pte billeder, med deres kostbare kar av s\u00f8lv og gull, skal han f\u00f8re bort til Egypten; siden skal han i nogen \u00e5r la Nordens konge f\u00e5 v\u00e6re i fred.\n11:9 S\u00e5 skal Nordens konge dra mot Sydens konges rike, men m\u00e5tte vende tilbake til sitt land igjen*. /\n11:10 Og hans s\u00f8nner* skal ruste sig til strid og samle en veldig krigsh\u00e6r, og den skal dra inn i landet og oversv\u00f8mme og overskylle det; s\u00e5 skal den komme igjen, og krigen skal f\u00f8res helt frem til hans festning**. / /\n11:11 Da skal Sydens konge* bli harm og dra ut og stride mot Nordens konge, og han skal stille op en stor h\u00e6r, men den skal gis i hans* h\u00e5nd. /\n11:12 N\u00e5r denne h\u00e6r er sprengt, skal han bli overmodig; han skal felle titusener, men allikevel ikke f\u00e5 overmakten.\n11:13 Og Nordens konge* skal komme igjen og stille op en h\u00e6r som er ennu st\u00f8rre enn den f\u00f8rste; og n\u00e5r nogen \u00e5r er g\u00e5tt til ende, skal han komme med en stor h\u00e6r og store forr\u00e5d. /\n11:14 Og i de tider skal mange reise sig mot Sydens konge*, og voldsmenn** av ditt eget folk skal ogs\u00e5 reise sig, s\u00e5 synet blir stadfestet; men de skal falle. / /\n11:15 Og Nordens konge skal komme og opkaste en voll og innta en sterk festning*, og Sydens makt skal ikke kunne holde stand, og enn ikke hans** utvalgte mannskap har kraft til \u00e5 holde stand. / /\n11:16 Og den som rykker mot ham, skal gj\u00f8re som han vil, og ingen skal kunne st\u00e5 sig mot ham; han skal feste fot i det fagre land* og f\u00f8re \u00f8deleggelse med sig. /\n11:17 Og han* skal ta sig fore \u00e5 komme med hele sitt rikes makt**, men er villig til \u00e5 inng\u00e5 forlik, og det skal han ogs\u00e5 f\u00e5 i stand; og en kvinne, sin egen datter***, skal han gi ham, forat hun skal volde \u00f8deleggelse; men det skal ikke komme i stand og ikke lykkes for ham. / / /\n11:18 S\u00e5 skal han vende sig mot \u00f8ene og innta mange, men en h\u00e6rf\u00f8rer* skal gj\u00f8re ende p\u00e5 hans h\u00e5n og endog la hans h\u00e5n falle tilbake p\u00e5 ham selv. /\n11:19 Da skal han vende sig mot festningene i sitt eget land, men han snubler og faller og er ikke mere til.\n11:20 Og p\u00e5 hans plass skal det opst\u00e5 en* som skal la en skattekrever** dra gjennem rikets pryd***; og nogen dager efter skal han omkomme, men ikke ved vrede, heller ikke i krig****. / / / /\n11:21 Og p\u00e5 hans plass skal det opst\u00e5 et foraktelig menneske*, som de ikke har overgitt konged\u00f8mmets herlighet; men han kommer uventende og tilegner sig konged\u00f8mmet ved list og svik. /\n11:22 Og de oversv\u00f8mmende h\u00e6rer* skal oversv\u00f8mmes av ham og tilintetgj\u00f8res, og likes\u00e5 forbundsfyrsten**; / /\n11:23 for efterat han har inng\u00e5tt forbund med ham, skal han fare frem med svik; han skal dra ut og f\u00e5 overmakten med f\u00e5 folk.\n11:24 Uventende skal han falle inn i landets fruktbareste bygder og gj\u00f8re ting som hans fedre og hans fedres fedre ikke har gjort; h\u00e6rfang og rov og gods skal han str\u00f8 ut til sine folk, og mot faste byer skal han legge op onde r\u00e5d, og det vil vare en tid.\n11:25 Han skal opbyde sin makt og sitt mot mot Sydens konge og komme med en stor h\u00e6r; men Sydens konge skal ogs\u00e5 ruste sig til krig med en overm\u00e5te stor og sterk h\u00e6r; men han skal ikke kunne holde stand; for det blir lagt op onde r\u00e5d mot ham.\n11:26 De som eter ved hans bord, skal felle ham; hans h\u00e6r skal str\u00f8mme frem, og det skal bli et stort mannefall.\n11:27 Begge konger* har ondt i sinne, og mens de sitter ved samme bord, skal de tale l\u00f8gn; men det skal ikke lykkes, for ennu dryger det med enden, til den fastsatte tid kommer. /\n11:28 Han* skal vende tilbake til sitt land med meget gods, og han skal legge op r\u00e5d mot den hellige pakt, og efterat han har utf\u00f8rt dem, skal han vende tilbake til sitt land. /\n11:29 Til fastsatt tid skal han atter dra mot Syden; men den siste gang skal det ikke g\u00e5 som f\u00f8rste gang;\n11:30 for skib fra Kittim* skal komme imot ham, og han skal bli motfallen og vende om og la sin vrede g\u00e5 ut over den hellige pakt; s\u00e5 skal han vende om og legge merke til dem som forlater den hellige pakt. /\n11:31 Og h\u00e6rer som han sender ut, skal komme og vanhellige helligdommen, den faste borg*, og avskaffe det stadige offer og stille op den \u00f8deleggende vederstyggelighet. /\n11:32 Og dem som synder mot pakten, skal han gj\u00f8re til hedninger ved glatte ord; men de av folket som kjenner sin Gud, skal st\u00e5 fast og holde ut.\n11:33 Og de forstandige blandt folket skal l\u00e6re mengden, og de skal falle ved sverd og b\u00e5l og ved fangenskap og plyndring en tid lang.\n11:34 Men mens de holder p\u00e5 \u00e5 ligge under, skal de f\u00e5 en liten hjelp, og mange skal sl\u00e5 sig i lag med dem p\u00e5 skr\u00f8mt.\n11:35 Og nogen av de forstandige skal falle, sa de kan bli pr\u00f8vd og renset og tvettet til endens tid; for ennu dryger det med enden, til den fastsatte tid kommer.\n11:36 Og kongen skal gj\u00f8re som han vil, og oph\u00f8ie sig og heve sig over enhver gud, og mot gudenes Gud skal han tale forferdelige ord, og han skal ha fremgang, inntil vreden er til ende; for det som er fast besluttet, vil bli fullbyrdet.\n11:37 P\u00e5 sine fedres guder skal han ikke akte, heller ikke p\u00e5 kvinnenes lyst* eller p\u00e5 nogen annen gud skal han akte; for han skal oph\u00f8ie sig over alle. /\n11:38 Men festningenes gud skal han \u00e6re i stedet; en gud som hans fedre ikke har kjent, skal han \u00e6re med gull og s\u00f8lv og dyre stener og andre kostelige ting;\n11:39 og s\u00e5ledes skal han gj\u00f8re med de sterke festninger og med den fremmede gud: Dem som vedkjenner sig denne gud, skal han vise stor \u00e6re, og han skal sette dem til \u00e5 r\u00e5de over mange, og han skal dele ut jord til dem som l\u00f8nn.\n11:40 Men i endens tid skal Sydens konge f\u00f8re krig med ham, og Nordens konge skal storme frem mot ham med vogner og hestfolk og mange skib og falle inn i landene og oversv\u00f8mme og overskylle dem.\n11:41 Han skal ogs\u00e5 falle inn i det fagre land, og store skarer skal falle; men disse skal slippe unda hans makt: Edom og Moab og de ypperste av Ammons barn.\n11:42 Og han skal utstrekke sin h\u00e5nd mot andre land, og Egyptens land skal ikke slippe unda.\n11:43 Han skal tilegne sig skattene av gull og av s\u00f8lv og alle Egyptens kostelige ting, og libyere og etiopere skal v\u00e6re i hans f\u00f8lge.\n11:44 Men tidender fra \u00d8sten og fra Norden skal forferde ham, og han skal dra ut i stor harme for \u00e5 \u00f8delegge og tilintetgj\u00f8re mange.\n11:45 Og han skal sl\u00e5 op sine palasstelt mellem havet og helligdommens fagre berg; men s\u00e5 b\u00e6rer det til enden med ham, og det er ingen som hjelper ham.\n12:1 P\u00e5 den tid skal Mikael st\u00e5 frem, den store fyrste som verner om ditt folks barn, og det skal komme en trengselstid som det ikke har v\u00e6rt fra den dag noget folk blev til, og like til den tid. Men p\u00e5 den tid skal alle de av ditt folk bli frelst som finnes opskrevet i boken.\n12:2 Og de mange som sover i jordens muld, skal v\u00e5kne op, somme til evig liv og somme til skam og evig avsky.\n12:3 Men de forstandige skal skinne som himmelhvelvingen skinner, og de som har f\u00f8rt de mange til rettferdighet, skal skinne som stjernene, evindelig og alltid.\n12:4 Og du, Daniel, gjem disse ord og forsegl boken inntil endens tid! Mange skal granske den, og kunnskapen skal bli stor.\n12:5 S\u00e5 fikk jeg, Daniel, i mitt syn se to andre som stod der, en p\u00e5 den ene elvebredd og en p\u00e5 den andre elvebredd.\n12:6 Og en av dem sa til den mann som var kl\u00e6dd i linkl\u00e6r, og som stod ovenover elvens vann: Hvor lenge vil det vare f\u00f8r disse underfulle ting er til ende?\n12:7 Og jeg h\u00f8rte hvad den mann sa som var kl\u00e6dd i linkl\u00e6r, og som stod ovenover elvens vann; han l\u00f8ftet sin h\u00f8ire h\u00e5nd og sin venstre h\u00e5nd op mot himmelen og svor ved ham som lever evindelig: En tid og tider og en halv tid*, og n\u00e5r det hellige folks makt er fullstendig knust, skal alle disse ting fullendes. /\n12:8 Og jeg h\u00f8rte det, men forstod det ikke, og jeg sa: Herre! Hvad er det siste av disse ting?\n12:9 S\u00e5 sa han: G\u00e5 bort, Daniel! For disse ord skal v\u00e6re gjemt og forseglet inntil endens tid.\n12:10 Mange skal bli renset og tvettet og pr\u00f8vd; men de ugudelige skal bli ved \u00e5 v\u00e6re ugudelige, og ingen ugudelig skal forst\u00e5 det; men de forstandige skal forst\u00e5 det.\n12:11 Og fra den tid det stadige offer blir avskaffet, og den \u00f8deleggende vederstyggelighet blir stilt op, skal det g\u00e5 tusen, to hundre og nitti dager.\n12:12 Salig er den som bier og n\u00e5r frem til tusen, tre hundre og fem og tretti dager.\n12:13 Men g\u00e5 du din ende i m\u00f8te! Du skal hvile og st\u00e5 op til din lodd ved dagenes ende.","title":"Norwegian Bible: Daniel","type":"page"}